Hvem vil lytte til os?

En analyse af identitetsskabelse blandt muslimske minoritetskvinder i den vestlige verden

Navn: Camilla Sjölund Cpr: 190789-2642 Tegn: 28912 1.Semester Opgavenstitel: Spørgsmål 2 Fag: Kulturanalyse Ekstern censur undervisere: Erik Granly, Adam Paulsen, Anne Klara Bom, Michael Nebeling, Dominique Rothier Afleveringsdato: 10. Januar 2017

2

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING ......................................................................................................................... 3

PROBLEMFORMULERING ................................................................................................ 3

ANALYSEMETODE ............................................................................................................... 3

PRÆSENTATION AF CENTRALE TEORIER .................................................................. 4 STUART HALL: IDENTITET ...........................................................................................................4 STUART HALL: REPRÆSENTATION, MENING OG SPROG.........................................................4 MICHEL FOUCAULT: MAGT OG MODSTAND ...............................................................................4 JÜRGEN HABERMAS: DET POSTSEKULÆRE SAMFUND - RELIGIØSE FÆLLESSKABER I

SEKULÆRE OMGIVELSER ...............................................................................................................5 WILL KYMLICKA: STATUS OG ØKONOMISK HIERARKI ...........................................................5

ANALYSE AF ”THE SHARIA DEBATE IN THE UK: WHO WILL LISTEN TO OUR VOICES”................................................................................................................................... 6

ANALYSE AF DE TO BADENDE KVINDER FRA SOMMEREN 2016 ........................ 8

DISKUSSION ........................................................................................................................ 10 VURDERING: TROENDE MUSLIMER MED VESTLIGE VÆRDIER ........................................... 14

KONKLUSION ...................................................................................................................... 15

LITTERATURLISTE ............................................................................................................ 17

3

Indledning

I integrationsdebatten har muslimske kvinder og deres religiøse påklædning været

symbol for det anspændte forhold mellem islam og den vestlige verdens værdier.

Islamkritikere anskuer muslimske kvinder som underlagte af en patriarkalsk

kvindeundertrykkende kultur, hvilket kvinders brug af religiøs påklædning er bevis for

ifølge dem. Jo mindre religiøs beklædning en kvinde bruger, des bedre integreret er

hun, lyder det i en islamkritikers optik. Med andre ord, de muslimske kvinder befinder

sig i en intersektionel position i form af deres køn, religion og minoritetsetnicitet. På

den ene side forventes kvinderne at leve op til normer og regler fra deres muslimske

baggrund. På den anden side forventes de at leve op til normer og regler i den vestlige

kontekst de befinder sig i.

Problemformulering

Ud fra en analyse af artiklen ”The Sharia debate in the UK: Who will listen to our

voices” og fotografiet af de to badende kvinder fra sommeren 2016, belyses hvordan

muslimske kvinder skaber identitet i den vestlige kontekst som de befinder sig i.

Analysen vil danne rammen for en diskussion af multikulturalisme i et historisk og

aktuelt perspektiv. Derunder tilbydes en vurdering af, hvorvidt kvinderne kan

repræsentere vestlige værdier uden at gå på kompromis med sin muslimske tro.

Analysemetode

Stuart Halls teori om identitet og Michel Foucaults teori om magt og modstand vil

blive brugt til at analysere ”The Sharia debate in the UK: Who will listen to our voices”

med henblik på at forstå hvilken subjektsposition kvinderne befinder sig i.

Dernæst vil Stuart Halls teori om repræsentation, mening og sprog samt Judith

Butlers teori om skematisk racisme og hvid paranoia anvendes, til at analysere de

diskurser der er på spil i fotografiet af de to badende kvinder fra sommeren 2016.

4

Tekst og billedanalysen vil blive sammendraget i en diskussion af multikulturalisme i

et historisk og aktuelt perspektiv. Jürgen Habermas og Will Kymlicka vil blive

inddraget i diskussionen af kvindernes identitetsskabelse, samt i vurdering af,

hvorvidt de muslimske kvinder kan integreres ind i den vestlige verden uden at gå på

kompromis med sin religion.

Præsentation af centrale teorier

Stuart Hall: Identitet

Stuart Hall anskuer identitet ud fra en anti-essentialistisk konstruktivistisk tilgang,

hvor skabelsen af identitet altid er en proces og former sig igennem de diskurser

subjektet tilbydes. Dette skal ses i modsætning til en naturalistisk tilgang til identitet,

hvor identitet anses som værende naturgivent og dermed uforanderligt. Identitet er

ligeledes relationel, da individet altid positionerer sig i forhold til den kontekst

individet befinder sig i (Hall 1996: s 1-18).

Stuart Hall: Repræsentation, mening og sprog

Nærværende opgave tager udgangspunkt i den konstruktivistiske teori for hvordan

sprog, tegn og billeder anvendes til at repræsentere verden.

Ifølge teorien består sprog, tegn og billeder ikke blot af sin materialistiske substans,

men er altid pålagt en konstrueret betydning og repræsenterer eller symboliserer

dermed noget andet i verden. Afkodningen og fortolkningen er under indflydelse af

den kulturelle forståelsesramme. Forståelsesrammen eller det kulturelle ”know-how”

bliver inkorporeret allerede i barndommen og gør børn til kulturelle subjekter med

evnen til at kommunikere med andre subjekter i den kulturelle de bevæger sig i (Hall

1997: 15-30).

Michel Foucault: Magt og modstand

Hvor magt hos marxismen kommer til udtryk igennem økonomiske og styrkemæssige

klasseforhold, mener Foucault at magt er indlejret i alle sociale relationer og ikke blot

på tværs af klasser. Dermed er magt hverken noget der kan erhverves eller tildeles,

men det er noget alle udøver i relationen til andre. Magten i det moderne samfund

kendetegnes ved teknikken, normaliseringen og kontrollen, hvor individet vurderes

5

efter hvor godt det tilpasser sig eller afviger fra de herskende normer (Nilson 2008:

85-118).

Ifølge Foucault vil der også være modstand, hvor der er magt. Modstand skal dog ikke

tolkes negativt, men snarer som en kreativ proces hvis udfald ikke kan forudsiges. Men

enhver form for succesfuld modstand, bliver i sidste instans selv til magt, hvor der

dermed også vil opstå modstand af denne, dermed avler modstand ny modstand.

(Nilson 2009: 90)

Jürgen Habermas: Det postsekulære samfund - Religiøse fællesskaber i

sekulære omgivelser

Med modernismen opstod forventningen om at videnskaben ville erstatte religionens

position som forståelsesramme i menneskets verdensanskuelse.

I Europa er kirkens indflydelse over staten dog også i kontinuerlig reduktion. At

religionsdyrkelses er flyttet fra offentligheden til privatsfæren, har modsat

forventningen ikke resulteret i at religion forsvinder blandt mennesker. Europas

udfordring er ifølge Jürgen Habermas at kunne anerkende de forskellige

religionsformer, der udspiller sig i Europas fasttømrede nationalstater. Dette kan

ifølge Habermas opnås, hvis staten forholder sig neutralt i verdensanskuelsesmæssige

forhold. Troende og ikke troende bør indenfor nationalstaten konstruere en fælles

forståelsesramme, hvor viden og tro kan harmonere med hinanden (Habermas 2009:

282-98).

Will Kymlicka: Status og økonomisk hierarki

I den vestlige demokratiske verden er der to hierarkier, der determinerer hvor god en

subjektsposition du har, henholdsvis et økonomisk hierarki og et status hierarki. Det

økonomiske hierarki determinerer, hvor godt i samfundet du er placeret økonomisk.

Status hierarkiet determinerer, hvor godt du er placeret i forhold til vestens idealer.

Eksempelvis er man i den vestlige optik højere rangeret i status hierarkiet, hvis man

er mand fremfor kvinde, hvid fremfor sort, kristen fremfor muslim, heteroseksuel

fremfor homoseksuel. Minoritetsgrupperne som befinder sig på bunden af status

hierarkiet accepterer ikke længere at blive marginaliseret og kræver derfor lige

6

rettigheder som majoritetsbefolkningen (Kymlicka 2002: 0-19).

Analyse af ”The Sharia debate in the UK: Who will listen to our

voices”

”Who will listen to our voices” er udgivet den 14.december 2016, på den globale

medieplatform opendemocracy.net. Pragna Patel som er forfatteren af artiklen, er til

dagligt leder af organisationen Southall Black Sisters1 og stiftende medlem af Women

Against Fundamentalism.

Artiklen indledes med sætningen ”hvem vil lytte til os”, et retorisk spørgsmål, der gør

det klart, at artiklens afsender er, et subjektet der føler sig overhørt af de dominerende

diskurser i Sharia-debatten.

I artiklens anslag beskrives det, at 300 kvinder har underskrevet en erklæring hvorpå

de er modstandere af Sharia domstole og ethvert religiøst organ, der er en trussel for

kvindernes rettigheder, sikkerhed og uafhængighed. Pragna Patel har ikke blot skrevet

artiklen på hendes egne veje, men repræsenterer alle de 300 kvinder, hvis

underskrifter alle er listet op i afslutningen af artiklen.

Listens længde er et semiotisk udtryk, der styrker artiklens og dermed kvindernes

budskab. Som man både kan læse i artiklens anslag og ud fra kvindernes underskrifter,

så har de alle det til fælles, at de er blevet misbrugt på den ene eller anden måde af

fundamentalister2. Misbrug af religion der ifølge kvinderne, har det formål at

retfærdiggøre deres ageren.

Artiklen skal anskues i kontekst af den politiske og kulturelle situation, der udspiller

sig i Stor Britannien. Her har sharia domstole fået tilladelse til at dømme i civilsager,

der vedrører skilsmisse, børnepenge, hustruvold m.m. (Qvortrup 2008). At give sharia

domstole tilladelse til at dømme civilsager, er et forsøg fra Stor Britannien på at

1 Southall Black Sisters er en organisation for sorte og minoritet etniske kvinder, der kæmper for

kvinderettigheder i Stor Britannien: http://www.southallblacksisters.org.uk/about/about-us 2 Religiøs fundamentalisme: Bliver i opgaven defineret som religioner der anvender en bogstavelig

læsning af hellige skrifter. Religionerne forsøger aktivt at indføre deres religiøs livsførelse i det moderne samfund og er derfor aktivt politisk engagerede og aktivt missionerende (Fundamentalisme – se litteraturliste).

7

imødekomme det multikulturellesamfund3 ved at inkludere og give indflydelse til den

muslimske minoritet.

Umiddelbart skulle man tro, at kvinderne ville være stillet positivt overfor at deres

muslimske ophav bliver favnet. At det for disse kvinder forholder sig modsat, kan

belyses igennem Stuart Halls teori om identitet; identiteten er aldrig et færdigt

produkt, men konstrueres kontinuerligt igennem de diskurser der tilbydes, altså

igennem de historiske og institutionelle kontekster kvinderne befinder sig i (Hall

2000: 17). Kvinderne er vokset op i en multikulturel kontekst, hvor deres kulturelle

habitus eller kulturelle ”know-how”, som Stuart Hall udtrykker det, består af inputs

fra to kulturer. De er vokset op med forældrenes syn på islam som determinerende for

skik og sædvaner og de er vokset op i et sekulært vesten med værdier som

individualitet og ligestilling mellem kønnene.

Kvinderne befinder sig derfor i en subjektsposition som ”kulturelle hybrider”, hvorfor

de ikke kan tilslutte sig eller reproducere de samme kulturelle traditioner som deres

forældre med deres traditionelle muslimske ophav.

”Many of us are deeply religious, but for us religion is in our hearts: a private matter

between us and our God” (Patel 2016). Modsat andre minoritetsetniske kvinder i

islam-debatten såsom Aayaan Hirsi Ali (Habermas 2009: 291) og Firoozeh Bazrafkan

(Bazrafkan 2016) er kvinderne i artiklen ikke kritiske overfor islam, men faktisk dybt

religiøse. De vil gerne understrege, at det ikke er islam deres kritik er rettet imod, men

at kritikken er rettet mod brugen af religion som dømmende magt. Magten falder i

hænderne på udøverer af patriarkalske kvindeundertrykkende strukturer, som

misbruger denne magt i Guds navn. Dermed tilslutter kvinderne sig det vestlige

verdens ideal med adskillelse af religion og stat, hvor religion er en individuel sag der

praktiseres privat. Kvindernes modreaktion på sharia domstole kan også ses i lyset af

Foucaults teori om magt og modstand. Sharia domstole har fået tilladelse til at dømme

civilsager, som har den indvirkning at de i højere grad inkluderes, samt rykker op i

status hierarkiet (Kymlicka 2002: 8). I kvindernes optik, kommer indførelsen af sharia

domstole kun mændene til gode, da den repræsenterer et stærkt patriarkalsk system,

hvor kvinderne ikke har ligebyrdige rettigheder som mændene og dermed oplever

diskriminationen på deres subjektsposition som kvinde.

3 I opgaven omtales en nationalstat som multikulturalistisk, hvis den rummer mere end to kulturelle befolkningsgrupper (Parekh 2000: 6).

8

Det er i denne situation kvindernes modstand opstår som reaktion på magten. Artiklen

repræsenterer modstanden, hvor kvinderne beretter at de ikke kan acceptere, at en

religiøs instans som sharia domstole tildeles magt. Samtidig er kvinderne overset af

det britiske justitsministerium gode intention. Dermed beskriver kvinderne, at hvis de

skal gøres fri for diskrimination og inkluderes i det Britiske samfund, ønsker de at

praktisere deres tro individuelt i sekulære omgivelser.

Analyse af de to badende kvinder fra sommeren 2016

På billedet ser man to kvinder, der nyder sommervejret anno 2016 med en tur på

stranden. Kvinden på venstre side af billedet er iført en bikini og kvinden til højre er

iført en burkini. Billedet er taget af Fethi Belaid, som arbejder for det franske

nyhedsbureau Agence france-presse. Selvom at billedet er taget i Tunesien, som

overvejende består af sunni-muslimer, har billedet floreret på nyhedsmedier i relation

til Frankrigs burkini forbud og bliver derfor analyseret i lyset af dette.

Burkini forbuddet blev i sommeren 2016 indført af en række franske regioner,

individuelt og uafhængigt af hinanden (Dearden 2016). Burkini forbuddet er opstået

som reaktion på de terrorangreb, der har fundet sted i Frankrig i løbet af de seneste

år. Særligt angrebene på ”Charlie Hebdo”, angrebet på Boulevard Voltaire hvor rock-

gruppen Eagles of Death Metal spillede og lastbil-terrorangrebet på Frankrigs

nationaldag ved promenaden i Nice. Disse hændelser har været særdeles chokerende

og har fået stor omtale i de internationale medier (BBC news 2016).

Det første sted hvor burkini forbuddet blev indført var i Cannes, som er nærtliggende

til Nice hvor lastbil-terrorangrebet fandt sted. Burkini forbuddet blev indført en

måned efter terrorangrebet. Forbuddet kan derfor anskues som en direkte reaktion på

den intensiverede anspændte situation mellem islam og Frankrig som lastbil-

terrorangrebet udløste.

Hvordan man forebygger terror begået af mænd, ved at ulovliggøre muslimske

kvinders påklædning på en fredelig strandtur, kan synes svær at gennemskue. Derfor

er man nød til at opbygge en forståelse for, hvilke meninger samt relationer Frankrig

med sine vestlige værdier tilknytter burkinien.

Ordet burkini er dannet ud fra ordet burka, som er et altdækkende religiøs

beklædningsgenstand brugt af nogle muslimske kvinder. Frankrig forholder sig

9

negativt til muslimske kvinders brug af burka, hvilket kommer til udtryk ved at de

ulovliggjorde brugen af burka i det offentlige rum i 2010. Argumentet var at Frankrig

ikke ønsker påklædning, der tildækker ansigtet (Huguen 2014). Selvom at burkinien

modsat burkaen ikke dækker ansigtet til, bliver den negative holdning til burkaen

overført til burkinien, i kraft af at den reproducerer dens navn (Hall 1997: 22).

En genstand består aldrig blot i sit materialistiske format, men symbolisere altid noget

mere eller andet (Hall 1997: 25). Derfor er burkinien heller ikke bare et stykke stof: ”It

means that that signs themselves cannot fix meaning. Instead, meaning depends on

the relation between a sign and a concept which is fixed by a code. Meaning, the

constructionists would say, is ’relational’ (Hall 1997: 27). Burkinien adskiller sig i sit

materialistiske format, ikke meget fra en våddragt sat sammen med en badehætte.

Forskellen er, at hvor våddragten er en neutral værdiladet påklædning, har burkinien

fået tildelt sin mening i relation til det negativt ladede ord burka og til de muslimske

kvinde som bærer den. Da muslimske kvinders brug af tørklæde, burka, niqab m.m.

allerede er et centralt tema i politiske værdidebatter, indskriver burkinien sig i denne

historie.

Paradokset består i, at skaberen af burkinien Aheda Zanetti, fortæller at hun har skabt

burkinien for at give frihed til kvinder, samtidig med at den vestlige verden anser den

som frihedsberøvende (Christensen 2016). Det kan være svært at argumentere for, at

en opfattelse er mere korrekt end en anden. De to diskurser er skabt ud fra hver deres

historiske samt institutionelle kontekst og det er når diskurserne mødes at

konfrontationen opstår – på en strand i Cannes (Hall 1997: 18).

At nogle franske regioner betragter burkinien som en trussel for samfundet, kan

forklares igennem Judith Butlers teori om skematisk racisme: ”The visual field is not

neutral to the question of race; it is itself a racial formation, an episteme, hegemonic

and forceful” (Butler 2002: 17). Judith Butler forklarer i hendes teori om skematisk

racisme, hvordan mennesket, ser igennem et ”racialiseret synsfelt”. Butler forklarer

hvordan den sorte mand, er blevet konstrueret i den hvide mands bevidsthed, som at

være noget vildt og ukontrollerbart, parat til at angribe den hvide mand med vold

(Butler 2002: 18). Denne konstruerede racialisering af den sorte mand, bliver derfor

tilknyttet hans identitet og der opstår automatisk en frygt for at være i fare hos den

hvide mand. I forhold til Judith Butlers skematiske racisme kan burkini forbuddet

betragtes som en ”ny racisme”, hvor man ikke bedømmes ud fra ens biologiske

10

egenskaber, men i stedet dømmes efter hvor godt man lever om til majoritetskulturens

kulturelle idealer (Dressler-Bredsdorff 2016). Frankrig har en stærk rodfæstet sekulær

tradition, hvor de tager afstand fra enhver religiøs fundamentalisme. Frankrig anser

ikke sig selv som en multikulturel nation og uden at gå på kompromis kræver de, at

minoriteterne skal indordne sig under de franske normer og idealer (Parekh 2000: 6-

7).

På baggrund af terrorangrebene i Frankrig anses islamisk fundamentalisme som

særdeles farlig og det er i denne kontekst at burkini forbuddet opstår. Som det kommer

til udtryk hos Marine Le Pen, lederen af det højreorienterede parti Front National, er

burkinien efter vestlige idealer blevet symbol for islamisk fundamentalisme. “France

does not lock away a woman’s body, France does not hide half of its population under

the fallacious and hateful pretext that the other half fears it will be tempted” (Dearden

2016).

Selvom at fotografiet af de to badende kvinder er taget i det muslimske Tunesien,

repræsenterer fotografiet igennem dens symbolværdi burkini forbuddet der udspiller

sig i Frankrig. De to badende kvinder er blevet symbol på vestlige idealer versus

islamisk fundamentalisme. Kvinden i venstre side af billedet repræsenterer hvordan

man ifølge vestlige værdier ikke gemmer en kvindes krop væk og kvinden til højre

repræsenterer islamiskfundamentalisme i form af hendes kvindeundertrykkende

burkini, som ikke kan forenes med vestlig kultur.

Diskussion Multikulturalismen som politisk diskurs opstod som følge af etnicitetskonflikten, der

blussede op efter den kolde krig. Efter den kolde krig ændrede konflikten sig fra at

udspille sig mellem rivaliserende moderniseringsstrategier. Nu udmønter debatten sig

på baggrund af modsatrettede livsanskuelser, hvor vesten står i opposition til religiøs

fundamentalisme og i særdeleshed islamisk statstyre, kvindeundertrykkelse og

organiseret terror.

Hvordan de forskellige stater eller de enkelte regioner håndterer multikulturalisme, er

individuelt efter hvilke politiske diskurser der dominerer og efter hvilken en

multikulturel kontekst der udspiller sig på det angivne sted.

11

Forrige år var Danmark ramt af en ”frikadelle-debat” som omhandlede at nogle

børnehaver fravalgte at servere svinekød, for at inkluderer de muslimske børn.

Samtidigt indførte Randers byråd, at kommunes børnehaver skal servere svinekød

(Hussein 2016). Derfor kan håndteringen af multikulturelle spørgsmål sagtens variere

inden for mindre geografiske områder.

Multikulturalitet som politisk diskurs har gennemgået tre stadier; henholdsvis

multikulturalisme som kommunitarisme, liberal multikulturalisme og nation-

building (Kymlicka 2002: 10-22). Hvordan stater og regioner håndterer

multikulturalisme kan være på baggrund af ét eller flere af stadierne.

Den kommunitaristiske tilgang til multikulturalisme, prægede debatten indtil den

kolde krigs afslutning. Dette stadie anser fællesskaber som det primære i samfundet

og dermed er hverken individet eller nationen det centrale (Kymlicka 2002: 10). Ud

fra denne opfattelse skulle minoriteters rettigheder varetages ved at imødekomme de

enkelte minoritet gruppers behov. Derfor var løsningsforslaget mod diskrimination, at

give ”tilpassede rettigheder” der beskytter minoritetskulturen fra at blive undertrykt

og opslugt af majoritetskulturen.

Skeptikere af den kommunitaristiske tilgang, kritiserer at den består af et

essentialistisk syn på kultur og dermed negligerer de individer der ønsker at løsrive sig

fra kulturen (Kymlicka 2002: 10).

Den liberale multikulturalisme fjerner fokus fra fællesskabet over til individets ret til

frihed og velfærd. Minoriteterne vil gerne være en del af majoritetssamfundet og den

liberale tilgang anderkender at minoriteterne er præget af sin kulturelle habitus.

Derfor skal de også have lov til at engagere sig i deres kulturelle arv, eksempelvis ved

at modtage modersmålsundervisning, da andet ville være diskriminerende (Kymlicka

2002: 14)

Nation-building var oprindeligt et marxistisk inspireret redskab, tiltænkt til at skabe

nationalfølelse på tværs af klasser i samfundet, ved at reducere de økonomiske samt

status hierarkiske skel som beskrevet af Kymlicka. I dag anderkender mange stater at

de negligerer de minoritetsetniske kulturer og fremmer majoritetskulturen når de

udøver nation-building (Kymlicka 2002: 19). Dermed opfordres der til at

minoriteterne tager kampen op og udøver deres egen nation-building (Kymlicka 2002:

14).

12

Når stater tildeler minoritetsgrupperinger særlige rettigheder, risikerer man at

underminere individer i denne gruppering. Dette skete da Stor Britannien tildelte

sharia domstole retten til at dømme i civilesager. Loven lader til at være indført ud fra

et kommunitaristisk ideal, om at kulturer og deres individer er uforanderlige og derfor

inkluderes bedst ved ”særlige rettigheder” og ved at værne dem mod

majoritetskulturen. Dermed tager loven ikke højde for en minoritetsgruppes

heterogenitet, hvor individers identitet og behov sagtens kan variere indenfor

gruppen.

Sharia domstolenes kvindeundertrykkende praksisser, stemmer dog overhovedet

ikke overens med kvindernes liberale værdier om sekularisering og dermed har Stor

Britannien indført en lov der skaber mere diskrimination for individer i grupperingen,

fremfor at fremme deres frihed.

Så hvem lytter overhovedet til kvinderne i den politiske debat om multikulturalisme.

Ud fra artiklen ”The Sharia debate in the UK: Who will listen to our voices” kom det

frem at kvinderne er positioneret, som kulturelle hybrider, en blanding mellem deres

muslimske baggrund og den vestlige verden de befinder sig i. De mener at religiøsitet

er en individuel sag, hvorfor det skal praktiseres privat i sekulære omgivelser.

I analysen af fotografiet af de to badende kvinder, kom det frem at den ene kvinde

repræsenterer vestlige værdier, hvor den anden afkodes som repræsentant for islamisk

fundamentalisme. Er muslimske kvinders brug af burkini eller anden

religiøsbeklædning, en hindring for at gå ind for vestlige værdier og sekularisme?

Den analyserede artikel kan perspektiveres til det oprør, der finder sted i de muslimske

miljøer i Danmark. I nyere tid og særligt indenfor de seneste par år, er der sket et oprør

fra muslimer, der befinder sig i et intersektionelt krydsningsfelt, ved eksempelvis at

have en seksuel identitet der afviger fra normen eller i kraft af deres kvindelige køn.

Organisationen Sabaah varetager minoritetsetniske LGBT-personers rettigheder.

Sabaah har eksisteret i 10 år og grundet stor efterspørgsel, er organisationen

ekspanderet til Aarhus med stor succes (Historie Sabaah). Derudover tager Sabaah ud

på skoler, hvor de oplyser børn og unge om det at være minoritetsetnisk og LGBT-

person på samme tid. Med denne aktivistiske tilgang, når deres budskab ud til en

større gruppe af muslimske unge og dermed prøver de at ændre det muslimske miljø

indefra.

Sidste år åbnede Mariam Moskeen i København med Sherin Khankan som imam. Det

13

er et feministisk projekt hvor bønnerne holdes af kvinder til kvinder og repræsenterer

en modernisering af islam: ”Der er behov for at udfodre patriakalske udlægninger af

islam, der er behov for et sted, hvor kvinder kan mødes, og tilbede gud i fællesskab,

og der er behov for at udfordre islamofobien i Danmark” (Gottschalck 2016).

Mariam moskeens agenda er dermed dobbelt. Den ønsker at forkynde islam fra et

feministisk perspektiv, samtidig med at den vil bekæmpe den vestlige verdens

islamofobi. Udover Mariam moskeen, etablerede Sherin Khankan i 2001 Forum for

kritiske muslimer, hvor deres værdier blandt andet er beskrevet således: ”Vor klare

holdning er, at religion skal inspirere men ikke diktere politik og omvendt at politik

ikke skal diktere religion. Kritiske muslimer er fortalere for en modernistisk

nylæsning af Koranen, som ligestiller kvinder med mænd og ønsker bl.a. at fremme

muligheden for kvindelige imamer” (Om os kritiske muslimer). Forum for kritiske

muslimer betegner deres tro som ”euro-islam”, der defineres ud fra en forening

mellem islam og modernitet samt demokratisk livsførelse. Ifølge Sherin Khankan og

forum for kritiske muslimer, kan islam og vestlige værdier sagtens harmonere med

hinanden, men de oplever også modstand ”Kritiske og selvstændigt tænkende

muslimer er under pres fra flere sider. På den ene side skal de uafladeligt forsvare

sig mod danske debattører, der har travlt med at påpege, at islam er uforenelig med

demokratiske principper… Og på den anden side kommer de tit ud for ganske

tilsvarende synspunker fra muslimsk hold: nogle muslimer synes eksempelvis at

være enige med danske debattørers udsag, om at islam ikke kan forenes med

demokrati osv. En uskøn og uhellig alliance mellem danske kritikere og konservative

islamister, der står sammen om en konservativ tolkning af islam.” (Baggrund kritiske

muslimer). Forum for kritiske muslimer udpeger det paradoks, at danske

islamkritikere og konservative muslimer faktisk godt kan blive enige om noget og det

er at fastholde islam i en konservative fortolkningsramme. Denne konservative

fortolkningsramme gør det besværligt for de muslimer, der ønsker at tilslutte sig

”euro-islam”.

Organisationen Sabaah, Mariam moskeen og kvinderne fra den analyserede artikel,

indgår alle i en bølge af multikulturelle formationer mellem muslimske

minoritetsetniske grupperinger og den vestlige verden. I dette kulturelle

krydsningsfelt løfter de spørgsmål, der ikke før er blevet stillet, eller ikke før er set i

samme format (Parekh 2000: 9). Deres fælles agenda er at skabe ny identitet ved at

træde ind i en subjektsposition som ”ægte vestlige borgere” hvis værdier afspejles

14

igennem lighed, frihed og sekularisme. Denne subjektsposition kan også anskues som

nation-building, da de etablerer et fundament for at muslimer kan repræsentere og

være bærer af vestlige værdier.

Vurdering: Troende muslimer med vestlige værdier

Ifølge Jürgen Habermases teori om det postsekulære samfund, er det muligt for

nationalstater at favne forskellige religiøse grupperinger. Det fordrer dog at staten

forholder sig neutralt til religion og at befolkningen, troende så vel som ikke troende,

anerkender alle mennesker som ligebyrdige uanset religiøsoverbevisning. Derudover

må befolkningen på tværs af religiøse overbevisninger opnå et fælles kompromis hvor

tro og viden kan harmonere i samfundet. Kvinderne fra den analyserede artikel passer

godt ind i denne teori. De ønsker en sekulær stat, men samtidigt vil de gerne

anerkendes som muslimer, ligeså vel som de selv anerkender andres

verdensanskuelser. Ud fra dette vurderes det at kvinderne godt ville kunne

repræsentere vestlige værdier, uden at gå på kompromis med sin muslimske tro. Der

er dog altid et men. Det problematiserede forhold der hersker mellem islam og den

vestlige verden gør situationen meget kompleks.

De mange terrorangreb der finder sted i Europa, skaber en forståelig frygt hos den

vestlige verden. Som resultat af terrorangrebene forholder den vestlige verden sig

kritisk til islam og derfor også til muslimer. Islamkritiske højreorienterede partier

vinder valg og nye højreorienterede partier bliver skabt. I Danmark kan man tilslutte

sig Danskernes parti, Nye borgerlige eller Dansk folkeparti som er det næststørste

parti i folketinget. I USA vinder Donald Trump præsidentvalget med islamkritik som

en af mærkesagerne.

Spørgsmålet er om den vestlige verden, kan acceptere troende muslimer selvom de

tilslutter sig vestlige værdier. Vil en muslimsk kvinde der bærer tørklæde eller burkini

kunne vriste sig fri fra den fundamentalistiske eller traditionelle tolkning af islam, som

deres påklædning forbindes med? At ”euro-islam” vokser frem midt imellem politiske

højredrejninger og terrorangreb, bevidner om at der findes subjekter, der er klar til at

kæmpe for sin position som moderne vestlige muslimer med vestlige værdier.

15

Konklusion

I debatten om multikulturalisme, positioneres muslimske kvinder ofte i centrum for

uenighederne mellem de politiske diskurser. Nærværende opgave tager derfor

udgangspunkt i kvinderne selv. Artiklen og billedet er blevet analyseret, med det

formål at belyse hvordan muslimske kvinder skaber identitet, i den vestlige kontekst

de befinder sig i. Resultatet af analysen viser at kvinderne identificerer sig både med

deres muslimske ophav og vestlige værdier, hvorfor de er del af de multikulturelle

formationer, der udspiller sig flere steder i Europa, herunder Danmark. Kvinderne

skaber en identitet ved at indtage en subjektsposition, som moderne muslimer med

vestlige værdier. Situationen mellem den vestlige verden og islam er særdeles

anspændt og dermed er deres ønske om anerkendelse vævet ind i en stor kompleksitet,

med mange diskurser. Opgaven vurderer til trods, at kvindernes muslimske tro, ikke

er en hindring for at opnå anerkendelse som individer med vestlige værdier. De

multikulturelle formationer der viser sig forskellige steder i Europa, synliggør at der

er en gruppe af muslimer, der gør modstand og kræver at blive hørt. Hvis disse bliver

inkluderet i debatten om multikulturalisme, har de gode odds for at blive anerkendt

som ligebyrdige vestlige individer med muslimsk tro.

16

17

Litteraturliste Pensum

Butler, J. ”Endangered/Endagering: Schematic racism and whithe paranoia”, in:

Sara Salih (ed.): The Judith Butler Reader, Blackwell Publishing, 2002, s. 204-211.

Habermas, J. ”Sekulariseringens dialektik”, in: P. Madsen m.fl. (red.), Europa – et uafsluttet projekt, København: Tidernes Skifter 2009 [ISBN 978-87-7973-347-3]

Hall, S. (red.) ”Representation, Meaning and Language”, in: Representation. Cultural Representations and Signifying Practices (red. S. Hall). London: Sage, 1997.

Hall, S. ”Who needs identity?”, in: Questions of Cultural identity. (red. S. Hall & P. de Gay) London: Sage, 1996.

Kymlicka, W.”Multiculturalism”, in: Contemporary Political Philosophy, Oxford UP 2002.

Nilson, R.: “Magtens analytik” og “Seksualitetens historie”, in: Michael Foucault. En Introduktion.

Parekh, B. Rethinking Multiculturalism. Cultural Diversity and Political Theory, London: Macmillan 2000.

Artikler

Anna Gottschalck: ”Kvindelig fredagsbøn: ”Så. Nu er i alle muslimer. Ej, det er bare for sjov”. 26. August 2016. http://www.b.dk/nationalt/kvindelig-fredagsboen-saa.-nu-er-i-alle-muslimer.-ej-det-er-bare-for-sjov

Firoozeh Bazrafkan: ”Geeti Amiri glemmer, at de højtuddannede muslimske kvinder er de lige så konservative som patriarkerne.” Udgivet af Politiken. 6. December 2016. http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art5722115/Geeti-Amiri-glemmer-at-de-h%C3%B8jtuddannede-muslimske-kvinder-er-de-lige-s%C3%A5-konservative-som-patriarkerne

Forum for kritiske muslimer: ”om os”: http://www.kritiskemuslimer.dk/?page_id=46

”Fundamentalisme – gads religionsleksikon”. Udgivet af religion. http://www.religion.dk/leksikon/fundamentalisme

Lisa Mariea Frendved Christensen:”Kvinden der opfandt burkinien forstår ikke debatten: -Skulle jo give kvinder frihed. 27. August 2016. Udgivet af nyheder tv2 http://nyheder.tv2.dk/udland/2016-08-27-kvinden-der-opfandt-burkinien-forstaar-ikke-debatten-skulle-jo-give-kvinder-frihed

18

Lizzie dearden: ”Burkini ban – Why is France arresting Muslim women for wearing full-body swimwear and why are people so angry?” 24. August 2016. Udgivet af Independent. http://www.independent.co.uk/news/world/europe/burkini-ban-why-is-france-arresting-muslim-women-for-wearing-full-body-swimwear-and-why-are-people-a7207971.html

Mads Qvortrup: ”Parallelt religiøst retssystem indført i England.” 18. September 2008. Udgivet af information. https://www.information.dk/udland/2008/09/parallelt-religioest-retssystem-indfoert-england

Matthias Dressler-Bredsdorff: ”Fransk professor: Vi lever i den nye racismes tid”. 20. Marts 2016. Udgivet af Politiken. http://politiken.dk/kultur/kultur_top/article5615701.ece

Phillipge Huguen: ”Burka-dommen er en politisk afgørelse”. 15. Juli 2014. Udgivet af information. https://www.information.dk/udland/2014/07/burka-dommen-politisk-afgoerelse

Sabaah: ”historie”: http://sabaah.dk/om-sabaah/historie/

Southall Black Sisters: ”about us”: http://www.southallblacksisters.org.uk/about/about-us

Tarek Hussein: ”5 grunde til at frikadelle krigen raser igen”. 19 januar 2016. Udgivet af politiken. http://politiken.dk/debat/profiler/tarekhussein/article5607667.ece

”Timeline: Attacks in France.” Udgivet af BBC. http://www.bbc.com/news/world-europe-33288542

Forsidebillede Sara Alfort: ”Her er de kvinder, der giver stemme til en ny, brun feminisme. Og som spørger, hvor f*** deres hvide medsøstre bliver af”. 16. Marts 2016. Udgivet af Zetland. https://www.zetland.dk/historie/se6XdqpL-aeW04Gvq-0b062