hvis gud er svaret laeseproeve

Hvis Gud er svaret – hvad er så spørgsmålet?

24 essays om kristendommen

af Jo Hermann

Hvis Gud er svaret – hvad er så spørgsmålet? © Jo Hermann og Det Andersenske Forlag, 2007 Tegninger: Mads Byskov © 2007

Sat med Palatino Linotype Tryk: AKA Print 1. oplag 2007 ISBN: 978-87-92240-00-2 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Website knyttet til bogen: www.hvisgudersvaret.dk

www.andersenske.dk

www.hvisgudersvaret.dk 5

Kære læser

Evolutionsbiologen Richard Dawkins har med to tv-udsendelser og en bog, Illusionen om Gud, givet nyt liv til en gammel diskussion for eller imod religion. Dawkins forestiller sig at fornuften helt kan udrydde behovet for at tro, og hans meningsfæller tæller blandt andre kulturjournalisten Christopher Hitchens og filosofferne Daniel Dennett og Sam Harris, der alle har skrevet bøger om de negative sider af religiøs tro. I Danmark har skuespilleren Nikolaj Cederholm og journalisten Martin Krasnik været fremme med en tilsvarende kritik. De er erklærede ateister og tror dermed ikke på at der findes nogen gud. Religion er overtro, uanset hvilken religi-on det drejer sig om.

Men når udgangspunktet er ateistisk, bliver diskussionen sort-hvid, for eller imod religion. Denne bog tager et andet afsæt: Den diskuterer først og fremmest kristendommen og ser især på for-holdet mellem kristendom og politik.

I de seneste år er kristendommen begyndt at fylde mere i det offentlige rum. For det første bliver kristendommen trukket frem som en modsætning til islam. I er muslimer, vi er kristne! Budskabet er ikke kun religiøst, men har en underliggende klang af I er mu-slimer, vi er demokrater!, og det næres af en forestilling om at demo-kratiet skulle være et særlig kristent fænomen. Samuel Huntington har ligefrem talt om civilisationernes sammenstød, og religion sætter skel mellem folk. For det andet er der kommet kristne teo-rier frem som er i modstrid med videnskaben, ikke mindst teorien om intelligent design. For det tredje bruger kristne deres religion politisk i lande som vi samarbejder med, særlig tydeligt i USA og Polen i disse år, og kristen lobbyisme er desuden en ikke uvæsent-lig faktor i EU-politik. For det fjerde lader ”Gud, konge og fædreland” til stadig at være tæt forbundet i manges bevidsthed.


Ud fra den synsvinkel er danskere per definition kristne. Hvis man ikke aktivt siger fra, bliver man regnet med i flokken – om ikke andet som “kulturkristen”. Danskhed og kristendom knyttes sam-men, skønt man lige så vel kunne have valgt at forbinde danskhed med trosfrihed.

Denne bog argumenterer for at det er altafgørende vigtigt at tro ikke bliver et politisk anliggende. Det er et faresignal når religiøse præmisser anvendes på andet end religiøse emner. Man kan indvende at det ville være mere relevant at skrive om islam, hvor det er vanskeligere at skelne religion fra lovgivning. Men at man kan se bjælken i en andens øje, fritager ikke én for at erkende splinten i éns eget, for nu at anvende et bibelcitat. Mens jeg kun kender islam på anden hånd, har jeg lang erfaring med kristen-dommen. Jeg har derfor noget på hjerte om kristendommen, som jeg ikke har om islam, men de iagttagelser der vedrører sammen-blandingen af politik og religion, vil uden videre kunne overføres på islam.

Min baggrund er en cand.mag.-uddannelse med hovedfag i latin. Jeg er ikke selv kristen, men jeg har undervist i kristne teks-ter gennem flere år og har konstateret to ting: dels at mange unge har ret tågede begreber om hvad kristendommen går ud på, og dels at kilderne indimellem fortæller en anden historie end jeg lær-te da jeg gik på katolsk skole som barn. Bogen kan læses som en ikke-kristens forsøg på at få hold på hvad kristendommen er, og hvilken betydning den har haft historisk og har i dag. Det er en kritisk, men forhåbentlig fair gennemgang af kristendommens grundlag og de problemer som religionen rejser, og som har følgevirkninger langt uden for de troendes rækker.

I modsætning til ateisterne forestiller jeg mig ikke at fornuften en dag vil gøre al religion overflødig. Jeg anerkender at der findes religiøse oplevelser, og at troen kan give mening, styrke, trøst og struktur på tilværelsen for nogle mennesker. Men jeg er en varm tilhænger af trosfrihed og mener at friheden kun er reel i et sekula-riseret samfund.


Bogens opbygning Kapitlerne er skrevet som selvstændige essays, der kan læses uaf-hængigt af hinanden, og derfor kan man godt springe rundt i teksten. Det betyder til gengæld at nogle emner bliver behandlet flere gange – der er for eksempel ikke én samlet fremstilling af reformationen, og forskellige kapitler fortæller forskellige dele af historien.

Det sidste kapitel opsummerer nogle af bogens pointer, og man kan skyde genvej ved at læse det først. Men læser man fra ende til anden, vil der vise sig et forløb: Kapitel 1 opridser de forskellige måder man kan tro på (eller lade være). Kapitel 2-4 præsenterer kristendommens grundfortælling – syndefaldsmyten og udviklin-gen fra det Gamle Testamente til det Ny. Kapitel 5-8 handler om hvordan kristendommen blev en etableret religion og om dens for-hold til omverdenen, fra Romerriget til i dag. Kapitel 9 behandler forholdet mellem tro og videnskab, mens kapitel 10-14 tager fat på nogle emner som kristen teologi har været særligt optaget af: det ondes problem, synd og syndsforladelse, ydmyghed, lidelse, lyst og grådighed. Disse kapitler kaster et kritisk blik på kristendom-mens indhold og fører over i en diskussion af hvad der sker når kristendommen bliver politisk: Kapitel 17-20 handler om kristen miljøpolitik, intelligent design, om kristendommens forhold til demokratiet, om kirkeligt lobbyarbejde og om den danske folke-kirke. Kapitel 21-22 fortæller om ikke-religiøse alternativer til kristne ritualer og kristen moral. Kapitel 23 handler specifikt om farerne ved at sammenblande religion og politik, og endelig ser kapitel 24 på religionens placering i samfundet i dag.

I denne bog er Gud stavet med stort medmindre der er en form for kendeord foran (en gud, den gud, nogen gud, hans gud). Der ligger ikke nogen stillingtagen til Guds væsen eller eksistens bag-ved – det er alene et spørgsmål om grammatik.

Kilder og inspiration Denne bog trækker på mange forskellige kilder: græsk filosofi, middelalderteologi, moderne psykologi med meget mere. Efter


hvert kapitel er der tilføjet et afsnit med de vigtigste referencer, og på hjemmesiden www.hvisgudersvaret.dk ligger der link til de internetsider der refereres til. Alle link var aktive ved redaktionens slutning den 1. oktober 2007. De anvendte bibelcitater er fra den seneste autoriserede udgave.

Da jeg mange steder kommer langt uden for mit eget fag-område, har jeg uden blusel spurgt en hel del mennesker til råds undervejs. Alle holdninger og oplysninger står selvfølgelig for egen regning, men jeg vil gerne sige tak til alle der har hjulpet mig med information, korrektioner, litteraturhenvisninger med mere, ikke mindst til Jakob Grosbøll, Christian Høgel, Kurt Villads Jensen, Jørn Schøsler, Benny Lautrup og min forlægger, Lene Andersen. Desuden tak til Mads Byskov for godt samarbejde om tegningerne.

Mange andre har også haft indflydelse på denne bog, først og fremmest min familie og mine venner, som altid har været parate til diskutere religiøse og eksistentielle emner. I ved hvem I er, og at jeg værdsætter jeres indsigt og åbenhed. En særlig tak til Mikkel Lindemark Holm for samtaler om religion og meget andet gennem femogtredive år og til Anne-Marie Paul, der som førstelæser på bogen har foreslået talrige indsigtsfulde ændringer og præcise-ringer. Endelig skylder jeg min mand en hjertelig tak for at have bakket mig op i arbejdet med bogen, selv om vi har vidt forskelligt syn på kristendommen.

Jo Hermann, oktober 2007

Indhold 1 Religionerne eksisterer ............................................................. 11 2 Længslen efter paradis.............................................................. 18 3 Moses og loven .......................................................................... 24 4 Jesus Kristus ............................................................................... 31 5 De kristne i Romerriget............................................................. 36 6 Oldkirkens kor af stemmer ...................................................... 46 7 Kirkens kamp for magt............................................................. 55 8 Kristen vækkelse igennem tiderne.......................................... 66 9 At vide og at tro ......................................................................... 76 10 Det ondes problem .................................................................... 85 11 Thi vi synder daglig meget og fortjener kun straf ............... 90 12 Længslen efter selvudslettelse................................................. 99 13 Kirken, kroppen og kvinderne .............................................. 112 14 Om nåle og kameler ................................................................ 124 15 Kristen miljøpolitik i det 21. århundrede............................. 134 16 Om skabelse og omskabelse................................................... 141 17 Kristendommen og den europæiske kulturarv................... 149 18 Kristendom er ingen garanti for demokrati......................... 155 19 Kristne værdier i det politiske liv.......................................... 164 20 Folkets kirke ............................................................................. 175 21 Ritualerne i og uden for kirken ............................................. 186 22 Etik og moral uden Guds autoritet ....................................... 194 23 Om politik, religion og forførelse.......................................... 205 24 Kampen om dagsordenen ...................................................... 213 Register ..................................................................................... 224


1

Religionerne eksisterer Findes Gud? Hvis Gud virkelig findes, hvorfor bliver han eller hun så op-fattet på så mange forskellige måder? Kan Gud bevises eller modbevises? En tredjedel af verdens befolkning er kristne, godt to milliarder mennesker. Hvert tredje menneske på jorden kan altså kalde sig kristen, enten af personlig overbevisning eller i kraft af sin op-dragelse i en kristen kultur. Ingen anden religion har nær samme udbredelse på kloden.

Kristne kalder sig protestanter, katolikker, ortodokse, evange-lister, metodister, baptister, adventister, Jehovas Vidner, kvækere og meget andet, men det der er fælles, er troen på Kristus som frelser. Denne bog handler om kristendommen i bred forstand. Den tager ikke udgangspunkt i nogen bestemt kristen retning, men undersøger noget af det den kristne gud i tidens løb er blevet brugt som svar på – bogen handler om den besværlige eksistens og om samfundets indretning med og uden religion. Først og sidst handler den om særtræk ved den form for gudsdyrkelse som Kris-tus har lagt navn til, og om de konsekvenser det kan have at kalde sig kristen, for det enkelte menneske såvel som for et helt samfund. For selvfølgelig har det konsekvenser om man tænker sig verden som en guddommelig konstruktion eller ej. Så store konsekvenser endda at det vil være uklogt at overlade diskussionen om Guds natur alene til de troende.

Gud som filosofisk begreb Oprindelsen til den kristne lære skal søges meget længere tilbage end Kristus selv. Kristendommen opstod i Mellemøsten under påvirkning af andre religioner fra samme område: sumerisk og


kanaanæisk religion, zarathustrisme og jødedom. Samtidig måtte kristendommen også forholde sig til den græske religion og fi-losofi, som allerede var veletableret i det østlige Middelhavsom-råde.

I den græske mytologi fandtes der mange guder, og deres fami-lieforhold var mindst lige så indviklede som i moderne familier, med dine, mine og vores børn. De græske borgere deltog i ritualer til disse guders ære, men samtidig evnede filosofferne at se igen-nem myternes virvar af fortællinger, og de talte om guder af en helt anden art. Datidens tænkere var nemlig mere interesserede i gud som princip end i nogen bestemt gud. Hos de førsokratiske naturfilosoffer i 500- og 400-tallet f.Kr., hos Platon (427-347 f.Kr.) og Aristoteles (384-22 f.Kr.) og hos de stoiske filosoffer (fra ca. 300 f.Kr.) kan man finde forskellige forestillinger om guder, eller om én gud, som har skabt naturen eller igangsat dens love. Det var ikke personlige guder, som man kunne dyrke, men kræfter eller fornuftsprincipper, der blev betragtet som et givet vilkår. På den tid var religion og videnskab ikke to forskellige discipliner, så man kan sige at filosofferne brugte begrebet gud om principperne bag alt hvad der ikke kunne forklares på anden måde. En del af det som grækerne kaldte gud, kalder vi i dag naturlove.

I antikken fandtes der også folk der så med mistro på reli-gionen. I 400-tallet f.Kr. var sofisterne villige til at diskutere enhver sag fra mange sider, og deri lignede de skeptikerne, som hævdede at det var umuligt at nå frem til nogen sikker viden om omver-denen. Epikur (341-270 f.Kr.) udviklede en filosofi der omfattede både fysik, erkendelsesteori og etik, og som kunne bruges som rettesnor i tilværelsen i stedet for en religion. Kernen i den var at man skulle tilfredsstille sine behov, uden at gå til yderligheder, og først og fremmest søge ro og gøre sig fri af frygt – ikke mindst gudsfrygt. Epikuræerne kunne ikke stå åbent frem og sige at de ikke var religiøse, for de religiøse ritualer var en del af det kit der holdt samfundet sammen, og staten og medborgerne forventede respekt for religionen af alle. I stedet hævdede Epikur at guderne levede i en anden sfære end denne verden og ikke greb ind i


menneskers liv. Der fandtes med andre ord guder, de havde bare ingenting med menneskenes verden at gøre.

Inden for få hundrede år kunne man altså finde et væld af forskellige måder at forstå det guddommelige på: som personifi-cerede guder der ligner mennesker, som et universelt ordens-princip, som en skabende eller igangsættende kraft, som noget man aldrig ville komme til vished om, eller som noget irrelevant og fjernt, måske knap eksisterende.

Hvad mennesker forestiller sig om Gud Siden antikken har der i Europa udkrystalliseret sig en række for-skellige begreber til at beskrive et menneskes opfattelse af gud: teis-me, deisme, panteisme, agnosticisme, skepticisme og ateisme. De fleste af disse begreber er dannet af græske ord, men de er præget af at have været anvendt i kristne samfund igennem århundreder.

TEISME kommer af det græske ord for gud, theos. Det er den gudsopfattelse de fleste nok forbinder med at være troende. En teist tror på at der findes en personlig gud, og kun én, som har skabt universet og stadig kan gribe ind i verden – en skabende og opretholdende gud. Denne gud er større end og hævet over det skabte. Forestillingen om en almægtig gud i himlen er teistisk.

PANTEISME kommer af de græske ord pan: al og theos: gud. For en panteist findes der en gud, men denne gud er ét med universet og gennemstrømmer det helt. Gud har så at sige genskabt sig selv i universet og findes i alt værende. Panteismen kan føres tilbage til de førsokratiske naturfilosoffer, men kendes ellers især fra 1800-tallets romantiske periode.

DEISME kommer af det latinske ord for gud, deus. En deist mener at der findes en gud som har skabt verden, men at denne gud ikke længere griber ind i verdens gang. Deismen er knyttet til 1600- og 1700-tallets oplysningstid, hvor videnskabelige forklarin-ger begyndte at erstatte religiøse. Deisterne fandt en løsning på et religiøst dilemma som kan minde om Epikurs: i stedet for at for-nægte Guds eksistens, nægtede filosofferne blot at Gud havde mu-lighed for at påvirke verden. En deist kan dog stadig ære Gud.


AGNOSTICISME kommer af det græske ord agnostos: uerkendelig. En agnostiker mener at man ikke kan få svar på hvorvidt der fin-des en gud eller ej. Det ligger ud over den viden det er menneske-ligt muligt at tilegne sig, og derfor er det heller ikke nødvendigt at diskutere spørgsmålet. Betegnelsen kan føres tilbage til midten af 1800-tallet og blev første gang brugt af englænderen Th.H. Huxley.

SKEPTICISME kommer af det græske udsagnsord skeptesthai: iagt-tage, tænke efter. En skeptiker afviser som udgangspunkt mulig-heden for sikker erkendelse og undlader at danne sig nogen endelig mening, men bruger tvivlen som arbejdsmetode. Skepticismen er udsprunget af en erkendelsesteori og dækker en indstilling til viden i det hele taget, som opstod i antikken, men blev videreud-viklet i oplysningstiden. Den videnskabelige metode er i princip-pet en skeptisk metode. Mens nogle har skepticismen som grund-holdning (og dermed bliver agnostikere eller ateister), forbeholder andre sig retten til blot at være skeptiske over for enkelte elemen-ter i deres religion, for eksempel troen på mirakler eller kødets opstandelse.

ATEISME kommer af det græske ord atheos: gudløs. En ateist tror ikke på Gud. Betegnelsen blev første gang brugt i antikken om folk der ikke anerkendte statens guder, blandt andet om de kristne. I dag bruges ateisme kun om manglende gudstro i det hele taget. Siden oplysningstiden har ateismen ofte slået følge med natur-videnskaben. Nogle ateister, heriblandt evolutionsbiologen Richard Dawkins, ønsker ved hjælp af fornuftsmæssige forklaringer at vise at al religion er en vildfarelse.

Eksisterer der overhovedet nogen gud? I middelalderen forsøgte først Anselm af Canterbury (1033-1109) og dernæst Thomas Aquinas (1225-74) at føre bevis for Guds eksistens, men deres gudsbeviser er blevet pillet fra hinanden af se-nere filosoffer. I dag er situationen snarere den omvendte: I stedet for gudsbeviser søger videnskabsfolk ofte at modbevise eksistensen af nogen gud. Men det er heller ikke så let, for det er så godt som umuligt at føre videnskabeligt bevis for at noget ikke eksisterer.


Ateister hævder gerne at det i hvert fald er altovervejende sand-synligt at der ingen gud findes, og at det i øvrigt er op til de tro-ende at komme med et bevis. Over for det argumenterer teisterne dels med religiøse erfaringer, dels med selve troens væsen, som netop ikke fordrer bevis. Kun på ét område gør teister og ateister ofte fælles front, nemlig i at anse agnostikere for en slags lure-passere, der ikke rigtig vil tage stilling. Selv om det givetvis kan være rigtigt i nogle tilfælde, er det en underkendelse af det filoso-fiske standpunkt der ligger bag – det sokratiske “det eneste jeg ved, er at jeg intet ved.” Agnostikerne giver afkald på at gøre sig religiøse forestillinger om det der ikke kan vides, men er ikke modstandere af religion som sådan.

Takket være hjerneforskningen er videnskaben på det seneste begyndt at finde nye måder at beskrive religiøse erfaringer på. For hvis Gud ikke findes, men blot er et produkt af menneskets fantasi, må hjernen nemlig være det rette sted at lede. Og hvis Gud faktisk findes, må hjernen også forventes at være i stand til at opfange signaler om det. Hjerneforskningen kan fortælle noget om hvordan mennesker opfatter – eller opfanger – Gud, idet forskerne kan studere hvilke dele af hjernen der kommer i brug ved religiøs aktivitet.

Noget tyder på at magnetfelter er en komponent i sagen. To forskere ved et canadisk universitet, Michael A. Persinger og Faye Healey, har i et opsigtsvækkende forsøg påvist at man kan frem-kalde en oplevelse af at der er et andet væsen til stede, ved at sti-mulere bestemte steder i hjernen magnetisk. Et flertal af de for-søgspersoner der fik et bestemt område af højre hjernehalvdel eller begge hjernehalvdele stimuleret af magnetfelter, rapporterede bagefter at de havde haft en oplevelse af at der var nogen til stede, selv om de var alene i rummet. Formålet med forsøget var oprin-delig at spore oplevelsen af selv at være en person, men når højre hjernehalvdel blev stimuleret, blev denne person opfattet som en anden end forsøgspersonen selv. Persinger har lavet flere lignende eksperimenter og har erfaring for at nogle af forsøgspersonerne fortolker denne anden person som et overnaturligt væsen: en af-


død slægtning, en truende skikkelse eller en åndelig vejleder. I den artikel han har skrevet sammen med Healey, opsummerer de to forskere problemstillingen sådan:

Vi har ikke forsøgt at modbevise eller underbygge den ubetingede eksistens af guder, ånder eller andre flygtige fænomener, som lader til at være fremherskende træk ved folks forestillinger om sig selv før og efter døden. Den slags påstande om at der eksisterer guder uden for hjernepro-cesserne er tomme hypoteser, der ikke kan modbevises eller underbygges. Definitionen af dem indbefatter ikke-fysiske, uafgrænsede, uspecifikke og altgennemtrængende proces-ser, som ikke kan måles.

Forskerne er klart skeptiske og påpeger det evige dilemma: Gud lader sig hverken bevise eller modbevise, og det gør ånder og engle heller ikke.

Spørgsmålet om Guds eksistens er kort sagt et spørgsmål om tro. Derfor vil fornuftsargumenter, som dem videnskabsfolk fremfører, næppe nogensinde tage livet af troen. Det er i hvert fald en ube-stridelig kendsgerning at religionerne findes, selv hvis Gud ikke gør – ja faktisk er samfund uden religion en moderne opfindelse. Det er mere reglen end undtagelsen at religionen har haft en samfundsmæssig funktion, dels ved at præster og magthavere har arbejdet sammen, og dels ved at religionen har foreskrevet nor-mer, som alle medlemmer af samfundet forventedes at følge. Der-for er det vigtigt at beskæftige sig med Gud. Ikke for at kvæle forestillingen om at der eksisterer et overjordisk og almægtigt væsen, sådan som nogle ateister gerne vil, men fordi de forestil-linger folk gør sig om karakteren af dette væsen, er med til at præge den virkelighed alle mennesker er fælles om. Det sker hvad enten der findes nogen gud eller ej. I den forstand er Gud en realitet i denne verden, måske ikke med en fysisk eller åndelig eksistens, men i hvert fald med en kulturel, og ganske ofte med en politisk.


NOTER OG LITTERATUR En kort introduktion til forholdet mellem oldgræsk mytologi og filosofi findes i Per Bildes indledning til Verdensreligionernes hovedværker: Den hellenistisk-romerske verden. Religiøse tekster, Spektrum 1998, side 9-13. Mere udførlige definitioner af de religiøse begreber findes i Gyldendals religionsleksikon, 3. udgave 1998. Fremstillingen bygger i øvrigt på Karen Armstrong: Gud – i jødedom, kristendom og islam, Rosinante 2001 og Mircea Eliade: De religiøse ideers historie, Gyldendal 1983 (bind 1: Fra stenalderen til de eleusinske mysterier). Michael A. Persinger og Faye Healey har skrevet artiklen “Experimental facilitation of the sensed presence: possible intercalation between the hemispheres induced by complex magnetic fields” i The Journal of Nervous and Mental Disease, vol. 190, No. 8 2002, p. 533-541.

hvis gud er svaret laeseproeve

Documents