s.1

#4 | 2010

I må sulte lidt længere. Verdens fattigste spist af med tomme ord på topmødet, der skulle have banet vejen for halvering af sult i 2015. Tema.

Et barn har født i Managua. Og før det fik hun en ulovlig abort.

Den evige aktivist. 89-årig MS’er kæmper stadig for social forandring.

#4 | 2010 www.ms.dk

s.2

actionmagazine

Trine Pertou Mach, forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke

actionmagazine udgives af Mellemfolkeligt Samvirke fire gange om året. Artikler i magasinet udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdninger | Forsidefoto: Charles Eckert/ActionAid

Redaktør: Henriette Winther | Ansv: Vibeke Vinther | Layout: Kurt Lukowski | Tryk: Handy Print A/S på svanemærket papir

Adresse: Fælledvej 12 · 2200 København N | +45 77 31 00 00 | hwi@ms.dk | www.ms.dk | #4 december 2010

Oplag: 8.500 | ISSN: 1901-6115 | Redaktionelt koncept: Kontrabande

Hvad har en kylling og en politimand med fattigdoms-bekæmpelse at gøre?

Leder

Det spørgsmål stillede du sikkert dig selv, da du så forsiden af bladet her. Svaret er såmænd dét, at de begge var til stede i New York under FN’s 2015-topmøde i september.Kyllingen som repræsentant for sin ejer, en kvinde-lig småbonde i et u-land. Politimanden som repræ-sentant for overmagten, der kan give plads til, at verdens næsten en milliard sultnes ønske om mere mad bliver hørt og imødekommet. Kyllingen var synonym med en aktivist fra ActionAid og dermed omdrejningspunktet for vo-res events under topmødet i New York med sjove overtoner og alvorlige undertoner. Her fik verdens fattigste en stemme på det enorme møde, hvor li-mousiner og jakkesæt havde en tendens til at do-minere billedet.

Ledere fra mere end 140 lande var samlet hos FN for at evaluere indsatsen af det hidtidige ar-bejde med at nå 2015-Målene om blandt andet at halvere verdens sult – og for at kigge fremad.

Løsningerne er komplekse, og det er pro-blemerne også. Næsten en milliard mennesker går sultne i seng hver aften, selvom verden produ-cerer mad nok til at alle kan blive mere end mætte.En ud af fem i verdens u-lande er kronisk underer-næret.

Et studie af 28 af verdens fattigste lande viser, at 20 af landene ikke er på vej til at halvere sult – og i 12 af landene stiger antallet af sultne endda.Et rædselskabinet af fakta med problemer, som kun kan løses, hvis vi løfter i flok.

Alle verdens ledere er enige om, at de otte mål, der blev vedtaget i 2000, stadig gælder. De er endda enige om, hvad der skal gøres de næste fem år, for at målene nås. Men de har hverken sat fornødne penge eller handlekraft bag ordene.

Med politisk vilje til at investere massivt i land-brugssektoren og især i kvindelige småbønder kun-ne verdens fattige simpelthen dyrke sig ud af sult og fattigdom. Beregninger fra ActionAid viser, at med en investering på cirka 250 milliarder kroner i u-landenes småbønder vil der både blive produceret mad nok i lokalområdet, og der vil opstå grobund for vækst i andre sektorer.

En investering på 250 milliarder kroner i verdens fattigste vil ikke kun betyde en forskel for deres liv, men også for verdens økonomi. For hvert år verden ikke lever op til løftet om at halvere ver-dens sult, mister vi cirka tre milliarder kroner i ned-sat produktivitet, mens det kun koster cirka en tien-dedel at leve op til det løfte.

Og det fører os tilbage til politimanden og kyl-lingen. “Støt min bonde, hun kan halvere sult”, stod der på det skilt, som kyllingen gik rundt med.

Vi fik i hvert fald opmærksomhed dér i Lincoln Park, hvor politimænd og et par enkelte fotografer var til stede. Det lykkedes også at få anerkendt, at der er stort potentiale i at investere i verdens fattige småbønder. Nu skal det bare aner-kendes med politisk handlekraft og penge. •

s.3

#4 | 2010

#4 | 2010

Før led Nepal af fattigdom, nu lider landet af politikNepal er et af verdens fattigste lande – og det er også et af verdens dårligst ledede lande. actionmagazine er taget fra 2015-topmødet i New York til landet i øst, hvor politikerne i over et år har diskuteret, hvordan de vil dele magten mellem sig. Imens må de syv millioner, der lever under fattigdoms-grænsen i Nepal, sulte lidt længere.

Indhold

Et barn har født i ManaguaSom 11-årig fik hun sin første abort, som 13-årig er hun nu mor. Carmen er som mange andre børn – og ulykkelige gravide kvinder – fanget i en mands-chauvinistisk og forkvaklet debat i Nicaragua. Siden al abort blev forbudt i 2006, har både gravide børn og kvinder mistet livet – og et ukendt antal piger kan ufrivilligt også kalde sig mødre. s. 29

Læs også

Den evige aktivist Retfærdigheds-ilden brænder stadig i 89-årige Claus Bornemann, tidligere general i MS s. 14

SydsudanMS lukker sit programarbejde, men kampen for demokratifortsætter s. 22

De rejste ud og kom tæt på Fire rejsende med Global Contact gør status, efter de er kommet hjem s. 24

Hvert nummer

Fem skarpeVibeke Vinther fra MS, om at vi skal være bedre til at råbe hurra s. 13

Kommentar fra NordEr det mig, der skal redde verden, spørger debattør Trine Vendel-boe Juul s. 19

Et døgn med …en juleforklædesyerske i Zimbabwe

VelsignetDet er sjældent, man oplever at blive velsignet. Det blev jeg i Nepal. Venlige, gæve kvinder, der kunne have været mine veninder, hvis vi boede lidt tæt-tere på hinanden, gav mig en “tika”.

Altså en plet med rødt pulver i panden og en gul blomst i mine hænder. Stor var min ydmyghed over for denne gestus.Sådan gør man i Nepal – javel. Men det var mit første besøg i landet.

Dybest set synes jeg ikke, at jeg har ret til at blive velsignet af dem. Det er min verden, mine politi-kere og mit overforbrug, der er med til at udhule deres lands rigdomme og skønhed. Men disse kvinder bærer ikke nag, og tænker måske heller ikke sådan – de hilser guden i alle de møder med et ”namaste”.

Det kunne vi godt lære noget af her i Danmark. Dette blad er dedikeret Nepals kvinder, der trods fattigdom og sult stadig møder deres medmenne-sker med næstekærlighed.

Henriette Winther, redaktør hwi@ms.dk

Korruption forsvinder ikke af sig selv - støt Lucys kamp.Lucy Fondo er slummens vagthund. Hun stiller embedsfolk og politikere i Østafrikas største slum Kibera til ansvar, hvis de ikke overholder deres løfter. Nu kan du støtte kampen mod korruption. Sms MS150 til 1919, så giver du 150 kroner.www.ms.dk/julekampagne

Kvinder viser vejen til et sundere Nepal s. 6I må sulte lidt længere s. 9Asiens unge bekæmper sult sammen s. 11

Tema: Efter 2015-topmødet

actionmagazine

s.4 Noter

Vidste du…Netop nu gennemfører Mellemfolkeligt Sam-virke uddannelsen “Global Change” i tre lande. Nem-lig Nepal, Tanzania og Danmark.

På Global Change er unge fra hele verden i gang med at lave kampagner vendt mod sult.

I Nepal kæmper de for at få retten til mad skrevet ind i forfatningen, i Tanza-nia og Danmark er fokus på biobrændstof og den skævvridning, det giver i forhold til verdens fattigste.

Støt Zimbabwes kvinder - og bliv en af Facebooks heltinderFå fat i en af de 250 virtuelle raslebøsser og start din egen indsamling til fordel for kvin-ders kamp mod vold i Zimbabwe. Du kan rasle med bøssen på Facebook og få dine venner til at spytte i. Samtidig deltager du i konkurrencen om spændende præmier, som du kan nyde sammen med dine venner. www.minegenindsamling.dk

s.4

Tanzanias opposition vejrer morgenluftMed 61 procent af stemmerne ved præsident- og parlamentsvalget i Tanzania blev Jakaya Kikwete den 6. november genindsat for anden gang som landets præsident. Dermed fortsætter det rege-rende parti, CCM, med at styre Tanzania, som det har gjort uafbrudt siden 1961.Det sker til stor skuffelse for oppositionspartiet CHADEMA, hvis topkandidat, Dr. Slaa, har opnået uhørt popularitet og tilslutning, men måtte nøjes med 26 procent af stemmerne.Nederlaget til trods, står Tanzanias opposition stærkere end nogensinde. En række analytikere vurderer, at Tanzania får et regimeskifte ved det næste valg i 2015.

Dansk støtte til Zimbabwe kan ende hos MugabePrivatsektoren i u-landene er ifølge VK-regeringen nøglen til fattigdomsbekæmpelse. Derfor flytter Danmark nu fokus for støtten til Zimbabwe ved at støtte store og mellemstore virksomheder i fx agro-industrien. Udviklingsminister Søren Pind mener, at den økonomiske vækst, dét giver, vil komme hele befolkningen til gavn. Her er Mellemfolkeligt Sam-virke meget uenig. Netop i Zimbabwe er erhvervs-livet bundet tæt op til præsident Mugabe og hans parti – og Danmarks bistand til erhvervslivet kan meget nemt komme til at støtte magteliten og det bestående diktatur, frem for de mange småbønder, der faktisk har potentiale til at producere mere, end de selv skal bruge.

Start: 28. februar 2011

BlivKampagnekoordinator

Læs i Nepal, El Salvador,

Tanzania eller Danmark

Ny global uddannelse!

ChangeGlobal

Kom med!Til foråret starter fire nye Global Change-holdNepalTanzaniaDanmarkStudiestart 28. februarEl Salvador (ny)Studiestart: 28. martsUddannelsen varer fire måneder.Tjek www.actionaid/globalchange

Går du sulten i seng?Nej vel. Men det gør en sjettedel af verdens befolkning. Koncentrationen af sultne er størst i Afrika syd for Sahara – men også andre kontinenter kan være med. Beregninger viser nu, at u-landene mister 2.600 milliarder kroner om året på grund af sult. Tabt arbejdsfortjeneste, fordi arbejdsstyrken dør for tidligt eller arbejder ineffektivt, og øgede udgifter til sundhedssystemet er hovedgrundene til, at sult i u-landene ikke alene er en voldsom smerte for det enkelte menneske, men også udgør en stor rød post på landenes BNI. ActionAid-rapporten “Who’s Really Fighting Hunger” gør status over, hvordan det går med at opfylde det første af FN’s 2015-mål, nemlig at halvere verdens sult. Heldigvis er der et par gode eksempler, men de udgør undtagelsen. Rapporten kan findes på www.ms.dk

DR Congo: 76% går sultne i seng

Indien: 20% går sultne i seng

Hele verden i snit: 16% går sultne i sengKilde ActionAid

Foto

: Man

ja K

amw

i

20%

16%

76%

s.5

#4 | 2010

s.5

Medlemspriser i MellemrummetKaffe latte 18 krNaturfrisk sodavand 15 krØko Thy-øl 15 kr

Få rabatkort via rabatkort@ms.dk (kun for medlemmer)

Sagt siden sidst…På aftenen af det mest vigtige udviklingsmøde i fem år, går en million mennesker sultne i seng. Trods løfter om det modsatte, får en sjettedel af menneskeheden ikke mad nok. Vi dyrker mad nok til at mætte alle mænd, kvinder og børn på planeten. Den virkelige grund til sult er ikke mangel på mad. Det er mangel på politisk vilje. Meredith Alexander, politikchef i ActionAid UK, i The Guardian.

John Birkemose forlader MS efter 40 år1. oktober 2010 fejrede John Birkemose sit 40-års jubilæum hos Mellemfolkeligt Samvirke med at gå på pension. Få kender Mellemfolkeligt Samvirke så godt som John Birkemose – og mange kender John. Han har oplevet otte generalsekretærer, tre adresser og mange stillinger. Østerbro-drengen, der egentlig ville være præst, endte i regnskabslæ-re og kom ad omveje til Mellemfolkeligt Samvirke. Som kursussekretær forberedte han u-landsfrivil-lige før udrejse, han blev regnskabsmedarbejder for MS i Kenya i 1985 og sluttede i et job som fundraising-assistent med ansvar for medlemsda-tabasen. – Jeg har fået lov til at lave mange ting, og dét har været morsomt. Der er en stor grad af frihed i Mel-lemfolkeligt Samvirke, når bare man holder sig in-den for organisationens normer og koncept, siger John Birkemose, der glæder sig til at få mere tid til familien og andre aktiviteter hjemme i Rødovre. MS siger tak til John Birkemose for et godt, engageret og kompetent virke i MS – og ligesom alle andre er han stadig velkommen i MS.

Få medlemsfordele i café MellemrummetDrik din kaffe og øl med god samvittighed - og med medlemsrabat. Som medlem af Mellemfolke-ligt Samvirke (MS) kan du nu købe fairtrade-kaffe, øko-øl og -sodavand med stor rabat i den nye non-profit café Mellemrummet, som MS har åbnet i Ravnsborggade på Nørrebro. En kaffe latte koster således 18 kr. for medlemmer. Mellemrummet er drevet af frivillige - og har åbent hver dag fra kl 12 (ikke søndag). Overskuddet fra Mellemrummet går til fattigdomsbekæmpelse i u-landene. Send en mail til rabatkort@ms.dk - og skriv dit navn og mobilnummer, så ligger dit rabatkort klar til dig i Mellemrummet, næste gang du kommer. Tjek Mellemrummet på Facebook og hold dig orienteret om arrangementer med mere.

Foto

: Pet

er B

isch

off.

Foto

: Pet

er B

isch

off.

Roskilde Festival støtter MS-klimaprojektKlimaforandringerne i Kenya har katastrofale konsekvenser for fattige småbønder, som lider under voldsomme regnskyl, oversvømmelser og hyppige tørkeperioder. Derfor giver Foreningen Roskilde Festival 149.025 kroner til et MS-støttet klimatilpasningsprojekt.“Klimaforandringerne rammer de grupper i verden, som har sværest ved at klare udfordringen. Med donationen ønsker vi at sætte spot på, hvor-dan klimaforandringerne rammer lande i den tredje verden, og fortsætte festivalens fokus på klima,” siger bestyrelsesmedlem i foreningen, Birgitte Bech Gandløse. Pengene skal bruges til at uddanne 500 småbønder i at tilpasse sig klimaforandringerne.

actionmagazine

s.6

Demokrati-veninderRenu Ale på 29 og Rima Patabuciya på 28 kendte ikke hinanden før de deltog i de offentlige møder om at skaffe bedre sundhedsydelser til deres landsbyer. Nu arbejder de sammen om at øge befolkningens indflydelse på lokalt niveau.

s.7

#4 | 2010

HOSTENDE LASTBILER, læsset med alt fra Coca-Cola og kvæg til gasflasker og byggemate-rialer, flænser sig op ad den brandvarme asfalt og efterlader luften støvet, sort og kvalm. Det er her, fattige nepalesiske piger bærer store læs brænde på deres små rygge hver dag, og fattige bønder dri-ver en ged eller to forbi. Nogle har et hus eller en lille butik langs vejen. Her bor og arbejder folk kun, hvis de ikke har andre muligheder.I Nepal er fattigdom hverdag for omkring en fjerde-del af landets 28 millioner indbyggere. Overalt i det nepalesiske samfund må folk fra lavtstående kaster og oprindelige folk ikke alene kæmpe for at få mad nok på bordet, de bliver også diskrimineret af myn-dighederne og folk fra højerestående kaster. Langt de fleste steder bliver de fattigstes ret til offent-lige ydelser krænket dagligt – de kommer bagest i sundhedskøen, de skal betale for den medicin, der burde være gratis, eller de får medicin, der er langt over sidste holdbarhedsdato.

SuNDHED SOM MIDDEL MOD FATTIGDOMVi er taget til landsbyen Marabash, hvor der ikke bliver snakket om 2015-mål og fine hensigtserklæ-ringer, men hvor sult og fattigdom er en håndgribe-lig del af hverdagen. Solen skinner, så vi finder en skyggefuld plads foran Renu Ales hus, der er ny-malet i anledningen af den store årlige fest dashain. Renu Ale på 29 tilhører den etniske minoritet magar, og selvom hun er fra en af de mere velstående fami-

lier og traditionelt ville diskriminere lavere kaster, går hun nu forrest i kampen for alles ret til en ordentlig sundhedsklinik. Renu Ale ser et godt sundhedssy-stem som et vigtigt led i kampen mod fattigdom.– Kvinder har flere helbredsproblemer end mænd, derfor er det vigtigt, at de lærer at tale deres sag på sundhedsklinikken, og at mændene støtter dem. Når kvinderne er raske, har de større overskud, og fa-milien har en bedre levestandard, fortæller Renu Ale.

Tema af: Rasmus Holm, informationsmedarbejder for MS i Nepal, Kirsten Hjørnholm Sørensen, politisk rådgiver, MS og Henriette Winther, MS.Foto: Rasmus Holm

HvadBorgeransvar i Nepal

Kvinder viser vejen til et sundere Nepal

I tre artikler sætter actionmagazine fokus på Nepal og fattigdomsbekæmpelse efter 2015-topmødet.

Kvinder viser vejen til at sundere NepalRenu Ale har været med til at få den lokale sundhedsklinik til også at give egnens fattigste en fair behandling.

I må sulte lidt længereVi er rejst fra topmødet i New York til et af verdens fattigste lande Nepal, som 2015-Målene er rettet mod.

Asiens unge i kamp mod sultAktivister i Nepals hovedstad Kathmandu råber politikerne op i kapløbet om en ny og retfærdig forfatning

2015 NEPALTema

s.8

actionmagazine

ÉT ER LOV, NOGET ANDET PRAKSISI dag er sundhedsklinikken bare et lille lokale ved siden af kommunens øverste embedsmands kon-tor, og den lever langtfra op til, hvad den burde. For selvom Nepal har mange gode love, er implemente-ringen meget langsom. Det beklager forkvinden for ActionAid Nepal, Renu Rajbhandari, der er kendt som en stærk civilsamfundsaktør. - Vi har brug for at vores system begynder at virke. Vi venter stadig på, at lige rettigheder for kvinder, oprindelige folk og dalitter, bliver til virkelighed, er vi har stadig til gode at se regeringen leverer gode sundhedsydelser og på at befolkningens stemmer bliver hørt, når det kommer til hvilken vej samfundet skal udvikle sig, siger Renu Rajbhandari. Med støtte fra Mellemfolkeligt Samvirke og Actio-nAid Nepal har socialarbejdere fra Women’s Wel-fare Association motiveret borgerne i Marabash til at stille krav til den lokale sundhedsklinik. – Nu tør jeg godt stille mig frem og tale, for jeg ken-der min ret, men jeg kunne godt tænke mig at flere tør gøre det, siger Renu Ale.

SuR SMILEy TIL HyGIEJNENRenu Ale fortæller, at borgerne diskuterede og ud-valgte, hvilke ydelser de mener sundhedsklinikken skal levere. Derefter evaluerede de med smileyer henholdsvis – her fik både åbningstid og hygiejne en sur smiley. Derefter satte borgere og repræsentanter fra sund-hedsklinikken sig sammen og vedtog et fælles sæt regler for, hvordan klinikkens ydelser skal være i fremtiden. Den “kontrakt” hænger nu foran sund-hedsklinikken, så alle kan se den.– Selvom det er kort tid siden, vi havde det møde, så er der allerede sket forbedringer. I dag er perso-

nalet meget venligere, og medicinen bliver opbeva-ret forsvarligt, fortæller Renu Ale.Men for hende stopper kampen ikke her. – Der er fem-seks familier i vores landsby, som er meget fattige. Jeg drømmer om, at de får mulighed for at få et arbejde, fx med at flette bambusmåtter, så vil de kunne få del i velstanden, siger hun. •

Smil til fotografenRenu Ale og Rima Patabuciya er ikke vant til så stor opmærksomhed

Smiley-ordning på nepalesiskGlad, lige mund og sur smiley hørte egentlig ikke til nepalesernes udtryks-form, men de har taget forslaget fra Mellemfolke-ligt Samvirke om at bruge smileyerne til sig. På den måde kunne alle være med til at give den lokale sundhedsklinik ”karakte-rer” som alle forstod.

s.9

#4 | 2010

DET VAR ET STøRRE CIRKuS DA VERDENS LEDERE MøDTES I NEW yORK sidst i sep-tember for at beslutte, hvordan FN’s otte 2015-Mål skal nås om fem år. Obamas bilkonvoj var 23 biler lang, og alle telefonsamtaler i området blev jammet, når han var i nærheden. Irans præsident Ahmed-jinajad så bleg og tavs ud i sin limousine, men fra talerstolen var han som altid kontroversiel. Statsle-der efter statsleder berettede om, hvordan det går (eller ikke går) med at opfylde FN’s otte 2015-Mål i netop deres land. Ordene var flotte, da statslederne slog fast, at må-lene skal opfyldes om fem år, men de vedtog ikke, hvordan det skal ske, og “hvem gør hvad”. De otte 2015-Mål blev opstillet i år 2000 af verdens ledere, men hovedansvaret for at nå målene ligger især hos hvert enkelt land uden en fælles global task force.U-landene skal altså selv tage ansvar for at føre nogle ordentlige politikker, som ikke beriger de få, men som skaber udvikling for alle landets borgere. Som et af verdens rigeste lande har Danmark en rolle i at presse på for retfærdige internationale po-litikker, der ikke underminerer u-landenes egne sy-stemer, og i at stille penge til rådighed, så u-landene ikke fastholdes i fattigdom.– Verdens ledere har brugt mange fine ord, men egentlig blot bedt verdens fattigste om at sulte lidt længere, fordi de selv har problemer, og det, tror jeg, klinger hult hos verdens 925 millioner sultende, sagde Trine Pertou Mach, forkvinde i Mellemfolke-ligt Samvirke, efter 2015-topmødet i New York.

HVER FJERDE LEVER I DyB FATTIGDOM I NEPALNepals indenrigsminister, Bhim Bahadur Rawal, var også i New York og fortalte noget overraskende, at Nepal er godt på vej overordnet set med at bekæm-

I må sulte lidt længere

FNs 2015-mål for en global udvikling, som de blev vedtaget af verdens ledere i 20001. Halvere fattigdom og sult i verden 2. Opnå grundskoleuddannelse til alle 3. Øge ligestilling mellem kvinder og mænd 4. Mindske børnedødeligheden med to tredjedele

GeografiNew york

2015 NEW yORKLysene ved FN’s 2015-topmøde er slukket. Alle verdens ledere er taget hjem til deres egne problemer og vælgere. Trods fælles håndslag på, at 2015-målene skal opfyldes om fem år, er der ikke meget, som tyder på, at det sker i et land som Nepal, hvor hver fjerde sulter.

Tema

5. Mindske mødredødeligheden med tre fjerdedele 6. Bekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdomme 7. Sikre udviklingen af et bæredygtigt miljø 8. Øge samarbejdet om bistand, handel og gældseftergivelse

Foto

: Cha

rles

Eck

ert/

Act

ionA

id

s.10

actionmagazine

pe fattigdom. Overraskende, fordi Nepal stadig er et af verdens fattigste lande, og cirka en fjerdedel af de 28 millioner indbyggere ikke har mad nok i hver-dagen. På gaden i Kathmandu møder man limsnif-fende gadebørn, tiggende munke og krøblinge.ActionAid Nepal’s forkvinde for bestyrelsen, Renu Rajbhandari, ser da også Nepal i et andet lys end indenrigsministeren. Hun er en højtrespekteret for-sker og menneskerettighedsaktivist. – Mange mennesker i Nepal kæmper dagligt for at opretholde deres levebrød og for at overleve. For de fleste er fremtiden uden sult og fattigdom, og hvor staten leverer de mest basale fornødenheder, utopi. Den konflikt, Nepal har været igennem, har skabt et magttomrum, hvor alt er i spil, og hvor eliten går mere op i at holde på deres magt og berige sig selv end i at gøre, hvad der er bedst for landet og dets mange fattige, siger hun.

SKRøBELIG FREDSPROCESFor fire år siden indledte Nepal en fredsproces efter 10 års intern konflikt, men den er skrøbelig. Både fordi mi-litsgrupper stadig har våben og hurtigt kan mobilisere og udfordre statsmagten, men også fordi Nepal har stået i et magttomrum længe, efter flere måneders po-litisk tovtrækkeri og forhandlinger om en ny forfatning – uden resultat og uden en premierminister.Renu Rajbhandari medgiver, at situationen i landet er skrøbelig. – Nepal har et stort potentiale for at skabe et bedre liv for de syv millioner mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen. Men vi har desperat brug for, at politikerne stopper magtkampene og begynder at arbejde på at sikre, at den nye forfatning vil in-deholde de stærkt tiltrængte jordreformer, der kan give fattige bønder et levebrød og gøre Nepal selv-forsynende med fødevarer. MåSKE NåR NEPAL MåLENE I 2020Danmark er et af de lande, der bidrager mest for at støtte fredsprocessen og det nye mere demokrati-ske Nepal, der trods alt følger i kølvandet. – Vi er her, fordi det giver mening. Vi fastholdt vo-res tilstedeværelse under konflikten, og vi er her nu for at støtte Nepal med at opbygge demokratiet, sikre freden og skabe vækst og velstand, siger den nyudnævnte danske ambassadør i Nepal, Morten Jespersen, der dog understreger, at man i et land som Nepal ikke skal forvente hurtige resultater.– Nepal har for nogle år tilbage overstået en langva-rig borgerkrig, og vi må være tålmodige. Det natio-nale demokrati virker, idet de politiske grupper del-tager i den demokratiske proces. Hvis ikke Nepal når FN’s 2015-Mål i 2015, så sker det måske i 2020 – der er bevægelse i den rigtige retning, fortsætter Morten Jespersen.Nepals administration skal have nogle skub i den rigtige retning.

– Selvom der skrives om de fleste menneskeret-tighedsovertrædelser i den nepalesiske presse, så presser ingen på for at få et retsopgør efter kon-flikten. Der mangler dynamik i regeringen og i mini-sterierne, og nogle af de internationale forpligtelser, som Nepal har skrevet under på, implementeres ikke i det omfang, vi ønsker. Korruption og dårlig administration er et stort problem. Det taler vi fra det internationale samfund med de nepalesiske le-dere om, fortæller den danske ambassadør i Nepal Morten Jespersen. •

Hot eller not efter 2015-topmødet

HotTopmødet endte med en solid opbakning til 2015-målene og enighed omkring slutdokumentet trods økonomisk krise og uenigheder.

Investeringer i landbrugsudvikling skal bekæmpe sult og fattigdom. Efter 10 år med faldende støtte til landbruget er der atter fokus på, at småbønders adgang til jord og andre ressourcer skaber vækst.

Debat om skat på internationale finansi-elle transaktioner til at bekæmpe fattig-dom og underudvikling. Frankrig, Norge, Spanien, Belgien og Japan bakker op.

NotFine ord kan ikke spises. Slående mangel på handlingsplaner og budgetter for at nå målene.

Initiativer for at gennemføre vækst og bekæmpe fattigdom handler kun om økonomisk vækst ikke om, at de fattigste ikke skal lide mere, end de allerede har gjort under den økonomiske krise.

For mange lande kører stadig deres egen dagsorden og holder sig ikke inden for FN-rammerne. FN mangler at opbygge muskler, igennem fx at få egne finanser at spille med.

Støt min bonde. Hun kan halvere sult. ActionAid-aktivister fik opmærksomhed og forsøgte at råbe verdens ledere op i New York under FN-topmødet.

s.11

#4 | 2010

GeografiNepal

I EN LILLE LANDSBy MIDT I NEPAL sidder Rima Patabuciya på 28 (yderst til højre). Hun bor sammen med sin svigerfamilie og sin søn. Hendes mand er taget til Dubai for at tjene penge. – Han rejste for fem måneder siden og kommer hjem om to år. Jeg ved ikke, hvad han arbejder med, men han har sendt 70.000 rupies (ca. 5000 kr.) hjem, som jeg har delt med min svigermor og svigerfamilie, fortæller hun.Hendes familie deler skæbne med de fleste andre

familier på landet i Nepal, som sender en fra familien udenlands. Mange millioner mennesker er afhængi-ge af de få penge, de unge sønner kan sende hjem fra Indien, Malaysia eller Golf-staterne.

uDyRKEDE LANDOMRåDERFor den enkelte familie er det en fordel, at én rejser ud og sender penge hjem, men for Nepal er det en katastrofe. Der er ingen til at holde det nepalesiske arbejdsmarked i gang, og hjemsendelsespengene

Asiens unge i kamp mod sult

2015 NEPALHver dag rejser 1000 unge mænd ud af Nepal på grund af sult og manglende arbejde. Nu arbejder andre unge i Nepal for at få politikerne til at skrive retten til mad ind i den nye grundlov, der er på vej.

Tema

Nepal drænes for unge mænd1000 unge mænd forlader Nepal hver dag for at søge lykken på udenlandske arbejdsmarkeder.Cirka en tredjedel af Nepals unge mænd er immigrantarbejdere i udlandet.Det er primært unge mænd fra landet, der rejser ud.Kilde: Global Change og det nepalesiske udenrigsministerium

s.12

actionmagazine

Global ChangeGlobal Change-uddannelsen varer fire måneder.Næste uddannelsesstart i Kathmandu er 28. februar 2011.Tjek www.ms.dk/globalchange

lægger en dæmper på behovet og lysten til at investere i Nepals pro-duktionsapparat. Flere og flere frugt-

bare landområder står således udyrket hen, og Nepal er ikke længere selvforsynende med fødevarer.– Hver fjerde nepaleser sulter, men vi frygter, at politikerne

ikke vil skrive retten til mad ind i den nye grundlov, som de er ved at skrive. Derfor laver vi en kam-pagne, hvor politikere fra de store partier skal

love, at de vil sikre ret-ten til mad, siger 26-årige Rihana Shrestha fra Ne-pal. Hun er en af 24 studerende på Global Change-uddannelsen i Kathmandu, som Mel-lemfolkeligt Samvirke står for.

DEMO BæRER FRuGTDe unge er fra Asien og Danmark; sammen med andre ungdomsgrupper i Nepal har de organiseret demonstrationer og møder, som nu bærer frugt. De har både opnået foretræde for forfatningskommis-sionen, og ledende politikere fra otte store partier i parlamentet har skrevet under på, at de vil sikre retten til mad i den nye grundlov.Det vækker gehør hos Rima Patabuciya, der er en af dem, som har sulten tæt inde på livet.– Jeg synes regeringen skal være mere ansvarlig og gøre noget mere for befolkningen. De bør give os flere rettigheder, fx via økonomisk støtte. Det vigtig-ste er at befolkningen skubber på, og det kan vi kun gøre, hvis vi får hjælp udefra, siger hun.Når de 24 unge aktivister har afsluttet deres uddan-nelse, rejser nogle af dem hjem til Afghanistan, Bur-ma, Vietnam og Bangladesh for at starte ActionAid’s ungdomsnetværk Activista op. Med optimismen fra Nepal i bagagen vil de organisere andre unge til at tage kampen op mod social uretfærdighed. •

Hver fjerde sulter i NepalRihana Shrestha fra Nepal var en af talspersonerne, da studerende fra Global Change aktionerede i Kath-mandu for at få politikerne til at føje retten til mad ind i forfatningen.

Act nowMange især unge var mødt op til aktionen for at vise deres sympati med deres sultende landsmænd, og for at lægge pres på deres ledere for at tage ansvar.

s.13

#4 | 2010

Hvad5 skarpe til...

Fattige mennesker i u-landene synes nok ikke, der er så mange gode nyheder – hvorfor har MS så væ-ret med til at lave en kampagne om Verdens Bedste Nyheder?– Det har vist sig, at danskerne ved meget lidt om de faktuelle forhold i u-landene, og det, de ved, er ofte forkert. Jo mindre man ved, des mindre bakker man op om de tiltag, der skal sikre udryddelse af fattigdom og sult. Derfor har vi lavet Verdens Bed-ste Nyheder. Danskerne skal vide, at det går fremad i u-landene, og de skal opmuntres til at se, at de kan være med til at vende billedet, så der kommer større politisk vilje bag fattigdomsbekæmpelsen.

Er det danskernes skyld, at de ikke ved særlig meget om u-landene?– Nej, det er det ikke. Generelt fokuser både ngo’er og medier mest på katastrofer. Det er naturligt, at de får stor opmærksomhed – og vigtigt at dansker-ne bakker op, så vi kan give akut hjælp. Men det er jo ikke hele billedet, så vi skal blive bedre til også at fokusere på de positive historier. Det duer ikke, hvis danskernes generelle opfattelse er, at arbejdet med bekæmpelse af fattigdom ikke hjælper – og at det er noget nær umuligt at udrydde fattigdom og sult. Vi skal være bedre til at råbe hurra, og kommuni-kere succeserne ud til danskerne, for jeg tror godt, de vil høre dem. For eksempel at 90 procent af alle børn i u-landene faktisk går i skole i dag. Knap 20 procent af danskerne har set VerdensBedste Nyheder – er det nok? – Ja, med resultatet af vores første fælles ngo-kam-pagne er jeg rigtig godt tilfreds. Vi fik medierne til at fortælle om gode nyheder fra u-landene, og mange danske virksomheder stillede penge, arbejdstid og websider til rådighed. Frivillige nyhedsagenter gik

på gaden den 10. september og delte aviser og morgenbrød ud. Knap en femtedel af befolkningen fik Verdens Bedste Nyheder, det er cirka en million mennesker. Det er ret godt.

Hvad har verdens fattigste fået ud af Verdens Bedste Nyheder-kampagnen? – Nu var de jo ikke målgruppen for denne kampag-ne. Men forhåbentlig får de større solidaritet her i Danmark ud af det. I sidste ende kan dét jo være med til at skabe politisk vilje, så fx u-landsbistanden kommer op på en procent af BNI, så vi kan nå læn-gere med arbejdet for at afskaffe fattigdom.

Hvad har MS fået ud af at være med i Verdens Bedste Nyheder?– Hos MS er det vigtigt at forene alle gode kræfter, der kæmper for at skabe en mere lige verden med mindre fattigdom og korruption og færre konflikter. Med denne kampagne har vi statueret et eksem-pel og vist, at danske ngo’er kan arbejde sammen. Kampen mod fattigdom foregår ikke kun i u-lande-ne, men også her i Danmark og i de rige lande. Det er noget, MS fortsat vil råbe op om. Vi har en histo-risk chance for at udrydde fattigdom – hvis vi vil. •

Vi skal være bedre til at råbe hurraVibeke Vinther, kommunikationschef i Mellemfolkeligt Samvirke, var med til at planlægge den stort anlagte ngo-kampagne Verdens Bedste Nyheder. Hun erkender, at danske ngo’er skal være bedre til at fortælle de gode historier fra u-landene.

Blå bogVibeke Vinther

Kommunikationschef i MS siden 2007

Medlem af Danidas Oplysningsudvalg

Medlem af styregruppen for Verdens Bedste Nyheder

Tidl. bl.a. kommunikationschef i Red Barnet

Verdens Bedste Nyheder – fik du dem?• Verdens bedste nyheder er en kampagne, som Mellemfolkeligt Samvirke og 63 andre ngo’er har gennemført i år. • 10. september delte nyhedsagenter morgenbrød ud til danskerne sammen med “Verdens Bedste Nyheder”-avisen.• En opgørelse viser, at knap 20 procent af danskerne fik Verdens Bedste Nyheder.Se mere på verdensbedstenyheder.dk

Bliv venner medVerdens Bedste Nyheder på FacebookOgså i 2011 gennemfører de danske ngo’er en fæl-les u-lands-kampagne.Bliv opdateret løbende om, hvordan du kan være med.

actionmagazine

s.14

Den evige

aktivist

#4 | 2010

s.15

Den evige

aktivist

Claus Bornemann talte de svages, fattiges og undertryktes sag som MS’ generalsekretær fra 1978-89; en tid præget af Palæstina-konflikt, apartheid i Sydafrika og ideologiske slagsmål. Aktivismen brænder stadig i den nu 89-årige pensionerede jurist. Det koster ham en tur i retten i marts næste år.

s.16

actionmagazine

Hvad89-årig akvivist

Tekst: Henrik Lomholt Rasmussen, freelancejournalist, tidligere udsendt for MS Foto: Tine Harden

HAN HAR HOLDT MøDER MED ROBERT MuGABE, været landshøvding for Grønland og trykket Nelson Mandela i hånden. Alligevel foretrak Claus Bornemann at krybe i soveposen på gulvet i gymnastiksalen med de menige MS’ere efter regi-onsmøderne på diverse skoler rundet om i landet i sin tid som generalsekretær for MS fra 1978-1989. – Det var det eneste rimelige. Det ligger i min natur, at man ikke skal adskille sig fra dem, man arbej-der med. Vi havde jo alligevel festet sammen hele natten, så jeg så ingen grund til at tage på hotel med de andre MS-ledere, når det var på tide at gå i seng, forklarer Claus Bornemann, der blev MS-chef som 57-årig.I dag er den nu pensionerede jurist og enkemand 89 år. Han er fortsat stadig rask og rørig og bor i en lille førstesalslejlighed med skråvægge i Lyngby nord for København. I stuen vidner figurer af fedt-sten fra Grønland og afrikanske træskærerarbejder om et liv med rejser mod både nord og syd. Reolen er fuld af romaner samt fagbøger om blandt andet jazz, Grønland, udviklingspolitik og film. At Claus Bornemann skulle blive MS’ generalsekre-tær i 11 år – og den længstsiddende af slagsen – havde han ikke regnet med, da han blev medlem af MS’ styrelse i 1974.– Jeg var embedsmand i Grønlandstjenesten og så mange paralleller mellem u-landene og Grønland om udviklingsproblemer og afkolonisering. Alligevel sagde jeg ‘Er du tosset!’, da MS’ daværende ge-neralsekretær, Torben Lundbæk, ringede i 1978 og spurgte, om jeg havde lyst til at stille op som hans efterfølger, husker Claus Bornemann.Men af og til er en holdning noget, man har, indtil man skifter den. – Efter at have overvejet tilbuddet kom jeg frem til, at det måske var tiltrængt at prøve noget nyt efter 27 år i Grønlandstjenesten, fortæller Claus Borne-mann, der blandt andet nåede et år som konstitue-ret landshøvding for den daværende danske koloni i 1967-68.

GLOHED SAGSom nybagt generalsekretær for MS havnede en glohed sag på hans bord. – Under et besøg i Lesotho (MS-programland indtil 2004) mødtes daværende minister for udenrigspo-litiske spørgsmål, Lise Østergaard (S) i 1978 med udsendte MS-frivillige. En af dem anklagede Leso-tho for at have et fascistisk regime, som den dan-ske regering gjorde forkert i at støtte. Det udløste store overskrifter om, at ‘MS-frivillige kritiserer u-landsbistand’, og kastede mig ud i en mediestorm herhjemme, husker Claus Bornemann.MS’ redning kom fra en – set med nutidige øjne – uventet front. – Henning Christophersen (Venstres daværende le-

der og udenrigsminister) fastslog, at så længe MS arbejdede legalt i Lesotho, måtte organisationens udsendte have ytringsfrihed. Sagen døde, men MS blev i pressen konstant anklaget for at være for venstreorienteret. Især af Morgenavisen Jyllands-Posten, som jeg læste hver morgen. Derfor var det lidt af en sejr, da den tidligere Venstre-finansminister Thorkild Christensen tildelte MS sin fødselsdags-pris, siger Claus Bornemann, der ofte følte sig pla-ceret på lussingernes parkeringsplads.Ikke mindst efter et MS-årsmøde i 1988.– Det var nok min værste tid i MS. Et mindretal af MS-aktivister havde vedtaget en resolution om at boykotte Israel. Helvede brød løs, ikke kun i pres-sen. Husmødre, som havde været i kibbutz i Israel og plukket appelsiner, ringede og brokkede sig. Og så nyttede det ikke meget, at MS’ bestyrelse tog afstand fra resolutionen, fortæller Claus Bornemann om den delikate sag.

LARS FRA GRæSTED GIKMindre ballade var der i 1980, da MS besluttede at etablere programmer i både Mozambique og Zim-babwe. Claus Bornemann mødte Robert Mugabe, da han besøgte København som nytiltrådt leder af det tidligere Rhodesia og igen i Zimbabwes hoved-stad, Harare, i forbindelse med MS’ ansøgning om at få lov til at arbejde i landet.– Stemningen var euforisk. Mugabe blev hyldet som en frihedshelt og var mægtig populær. Siden er det jo desværre gået ned ad bakke, konstaterer Bornemann. Og afviser at der lå politisk ideologiske motiver bag at gå ind i lande som Zimbabwe og Mozambique.– MS skulle ikke være en politisk organisation. Jeg var interesseret i, at vores repræsentantskab var så bredt som muligt, siger han og nævner Venstres Ungdom (VU) som en af MS’ medlemsorganisatio-ner i 1980’erne. – Derfor var det en stor skuffelse for mig, da VU’s daværende formand, Lars fra Græsted, (statsmini-

Det var en stor skuffelse for mig, da VU’s daværende formand, Lars fra Græsted, meldte VU ud af MS

”

s.17

#4 | 2010

Som en af sine største successer peger Claus Bornemann på, at det lykkedes ham at skaffe MSs udsendte, der i hans tid som generalsekretær kaldtes frivillige, mere ind-flydelse på programmerne i de lande, MS opererede i gennem etableringen af samarbejdsudvalg.

ster Lars Løkke Rasmussen) meldte VU ud af MS, siger Claus Bornemann med et skævt smil.

SKAFFEDE ANC DANSK KONTORVar der en sag, hvor MS for alvor markerede sig med Claus Bornemann som generalsekretær, var det i kampen mod apartheidstyret i Sydafrika.– Det optog de unge i 1980’erne, ligesom Vietnam-krigen tidligere havde været i fokus. Og da apart-heid handlede om diskrimination, var det en oplagt sag for MS, forklarer han.Han var med til at sikre, at ANC (Nelson Mandelas daværende forbudte parti i Sydafrika) i 1981 blev repræsenteret på dansk grund med et kontor hos MS i det daværende hovedkontor i Borgergade i

København. Den borgerlige regering under Poul Schlüter nægtede at give tilskud til MS’ antiapart-heid-arbejde, så pengene til indsatsen kom i hus via samarbejde med især fagbevægelsen.

KRONEN På VæRKETBornemann betegner det som et de største resulta-ter af sin MS-karriere, at han – som pensionist – ef-ter apartheidstyrets fald deltog i det nu legaliserede ANC’s første nationale konference i Durban i Syd-afrika i 1991. Året efter indtraf endnu et højdepunkt, da Nelson Mandela som led i en tak for støtten-rundrejse i Skandinavien spiste morgenmad hos MS. Selv om Claus Bornemann på det tidspunkt var gået på pension, hilste han på ikonet Mandela.

The Bornemann ultimatumSom en af sine største successer peger Claus Bornemann på, at det lykkedes ham at skaffe MSs udsendte, der i hans tid som generalsekretær kaldtes frivillige, mere ind-flydelse på programmerne i de lande, MS opererede i. Det skete ved etableringen af samarbejdsudvalg.

actionmagazine

Det var selvfølgelig et stort øjeblik, husker Claus Bornemann, som stadig havde sin gang hos MS.Efter at han stoppede som generalsekretær i 1989, fortsatte han nemlig sit antiapartheid-arbejde fra ANC’s kontor i Borgergade. Kontoret blev lukket i 1994; samme år, som Sydafrika fik sin første sorte ambassadør i Danmark i form af Themba Kubheka.– Han havde været ANC’s mand på MS-kontoret under dæknavnet Aaron Mnise, husker Claus Bor-nemann.

HåRDERE TIDER I DAGTrods diverse ideologiske slagsmål med den da-værende borgerlige regering og langvarige interne stridigheder, hvor MS’ kollektive medlemmer brok-kede sig over de individuelle medlemmers øgede ret til indflydelse, opfatter Claus Bornemann sin MS-regeringstid som let i forhold til sine efterfølge-res udfordringer.– Bevillingerne flød lettere, så vi havde aldrig øko-nomiske problemer eller trusler som i dag. Jeg mis-under ikke de nuværende MS-ledere, siger Claus Bornemann, der stadig dukker op til arrangementer hos MS.– Lokalerne på Fælledvej på Nørrebro er flotte. Jeg har indtryk af, at MS efter nogle hårde år med ned-skæringer har fået gang i mange aktive unge, og at det går godt, vurderer han.Fusionen med ActionAid International får også posi-tive ord, men brynene rynkes, da Claus Bornemann hører, at der kun er omkring 100 danskere, der er udsendt på forskellige MS-kontrakter. – I min tid som generalsekretær var der op mod 400 frivillige i programlandene. Når de vendte til-bage til de steder, de kom fra i Danmark, gjorde de en enorm indsats for at oplyse og sprede viden

om u-landene i lokale MS-klubber og -kredse. Det aspekt ser ud til at gå tabt med det nye tiltag, adva-rer Claus Bornemann.

FORTSAT AKTIVDen høje alder afholder ham ikke fra stadig at gå på gaden og tale de svages sag. Hver søndag trop-per han op foran Sandholm-lejren som medlem af bevægelsen Bedsteforældre for asyl for at demon-strere mod regeringens asyl- og flygtningepolitik. Han var også med, da de grå aktivister i april i år afbrød Folketinget under førstebehandlingen af den nye udlændingelov.– Vi sang Barndommens land af Benny Andersen. Integrationsminister Birte Rønn Hornbech blev ra-sende. Vi blev arresteret og kørt ud på Bellahøj Politistation, hvor vi fik en kop kaffe, inden vi blev løsladt. Siden fik vi hver en bøde på 3.000 kroner, og så skal jeg i Byretten 3. marts næste år, fortæller Claus Bornemann nøgternt.Hans indre aktivist er alt andet end pensioneret.•

Et spændende livClaus Bornemann har aldrig fortrudt, at han sagde farvel til en karriere i Grønlandstjene-sten til fordel for MS. – Ud over en masse spændende udfordrin-ger fik jeg set mange dele af Verden, jeg ellers aldrig ville have oplevet, siger han.

Blå bog Claus Erik Bornemann

Født 30. november 1921

1940 Student

1947 Cand. jur.

1947-49 Sekretær i udenrigsministeriet 1949-78 Grønlandsstyrelsen (boede i Nuuk 1951-54, 1957-62 og 1967-68)

1967-68 Konstitueret landshøvding i Grønland

1972-78 MSs repræsentantskab

1974 Medlem af styrelsen for MS

1978-89 Generalsekretær for MS

1989 Pensioneret 1990-01 MSs repræsentantskab

Aktiv i Bedsteforældre for asyl

Gift med Rigmor Bornemann (død 1989)To døtre, fire børnebørn og to oldebørn

s.19

Trine Vendelboe Juul, kommunikationskonsulent, indehaver af a2be kommunikation.

Uddrag af kronik, trykt i Berlingske Tidende

Er det mig, der skal redde verden?

JEG HAR FåET ET BREV fra Læger Uden Grænser, hvor jeg kan vælge, om jeg vil give 100, 250, 500 eller 750 kroner. Men hvorfor ikke give en rund tusse, når jeg uden at blinke med øjnene lige har brugt 2.000 kroner på en kulinarisk forkælelse og et par italienske sko, jeg ikke har brug for?

Børnefonden har også sendt mig et brev, fordi jeg tidligere har været sponsor for et barn. Jeg støtter også Amnesty International, og jeg giver selvfølge-lig til alle godgørende organisationer, der ringer på min dør, når der er landsindsamling. Og jeg har købt både geder og høns hos Folkekirkens Nødhjælp.

Jeg er dog blevet i tvivl om det rimelige i, at vi som individer i stigende grad opfordres til at give penge til bekæmpelse af verdens uretfærdighed, mens mere magtfulde aktører holder liv i love og systemer, der er kilder til selvsamme elendighed. Er det rimeligt, når vi har en regering, der kun bruger sølle 0,8 pro-cent af bruttonationalproduktet på u-landsbistand? Og er det rimeligt, når EU bruger over en tredjedel af sit budget på landbrugsstøtte? En støtte, der hol-der liv i et usundt og forgældet erhverv, og gør fat-tigdommen værre i de lande, som vi giver bistand.

En stor del af den skat, som finansierer bistanden, kommer i øvrigt fra almindelige lønmodtagere, hvil-ket altså ikke forhindrer dem i også at støtte et barn i Guatemala eller jordskælvsofre i Haiti. Det er godt og er måske med til at reducere mængden af ma-terialistiske overflødigheder inden for egne rækker. Men de samme mennesker synes måske, at det var mere rimeligt, hvis også de multinationale virksom-heder spyttede deres andel i skattekassen i stedet for at kanalisere den ud af landet? Og tænk, hvis USA skrev under på klimakonventionen, og verdens ledere satte handling bag ordene på de årlige klima-topmøder.

Vi giver en skil-ling med den ene hånd, men holder millioner af kroner tilbage med den anden. Det svarer til at sætte små plastre på kæmpe-mæssige sår, som bliver ved og ved med at bløde, fordi der er mennesker, virksomheder og erhverv, der ikke bekymrer sig for fem øre om andre og om andet end at skrabe mest muligt sammen til sig selv.

S og SF har tilsyneladende fundet løsningen på ver-dens urimeligheder. En fair løsning kalder de den. Men hvad er der fair i, at vi, der i forvejen arbejder meget, skal arbejde en time mere om ugen, mens arbejdsdygtige 60-årige kan gå på efterløn?

Der er altså noget galt med proportionerne i ver-den og med forventningerne om, hvem der skal yde hvad, for at andre kan få lov at nyde. Jeg agter i hvert fald ikke at arbejde bare et minut mere, for at en frisk 60-årig kan nedbringe sit handicap på golf-banen. Så hellere give 1000 kroner til Afrika og håbe på, at verdens magtfulde ledere bakker mig op og sætter mere vilje bag visionen om at afskaffe fattig-dommen, der er en central faktor bag den uhyrlige kendsgerning, at en milliard mennesker sulter.

Er du enig? Sig din mening hos Mellemfolkeligt Samvirke på Facebook. •

Mulighederne for at gøre den berømte forskel synes at eksplodere i disse år. Men er det rimeligt, at vi som enkelte individer konstant skal tage moralsk stilling, fordi verdens ledere ikke kan sætte handling bag deres ord?

HvadKommentar fra Nord

#4 | 2010

”

s.20

actionmagazine

Blandt forklæder og uniformer – det stof drømme er gjort af

Tekst og foto: Bertel Jensen, informationsmedarbejder for MS i Zimbabwe. HvadEt døgn med ... forklædesyersken

DET ER HåRDT AT TJENE PENGE i towns-hippen Mufakosi i udkanten af Harare i Zimbabwe. Jestina Njinga og hendes lille sygruppe ofrer al deres tid, alle deres penge og giver endda afkald på deres egen mad for at få forretningen til at løbe rundt. Der er ikke råd til at købe stof, efter at bør-nenes skolepenge er betalt, og om lidt ringer re-stauranten i Chinhoyi og spørger, hvor de bestilte forklæder bliver af.

5.00 Mobiltelefonens alarm ringer, og jeg står op. Der er tit ingen strøm, så hvis jeg skal nå alt det, jeg gerne vil, er jeg nødt til at følge solens rytme.Jeg tænder komfuret og sætter badevand over. Så laver jeg majsgrød til mig selv, mine to børn på ti

og otte og min niece på 23, som bor hos os. Mens grøden bobler, gør jeg rent, vasker lidt op og klok-ken 7.30 er det tid til mit morgenbad.

8.30 De to andre kvinder i min sygruppe kommer, og vi begynder at arbejde. Hvis der er strøm, syr vi, og hvis ikke, skærer vi stoffet ud til juleforklæderne, så det er klar, når strømmen vender tilbage. Det er nødvendigt, at vi arbejder hele tiden, hvis vores gruppe skal give bare en lille smule overskud.ActionAid har gennem partnerorganisationen New Dawn Of Hope hjulpet os med at lave sygruppen. Vi har hver især investeret 15 dollars (ca. 100 kroner), som vi så bruger på at købe materialer til de forklæ-der og skoleuniformer, vi laver og sælger. I sidste måned tjente vi hver 60 dollars, så vi kunne betale skolepenge for vores børn.

10.04 Pause. Vi tager en kop te, hygger os og snakker om hverdagen, og hvad der sker i nabolaget. Vi ar-bejder altid hjemme hos mig, hvor symaskinerne og materialerne står. Jeg har et godt lille køkken, hvor vi laver mad og te.To gange hver måned tager vi til Harare for at købe stof og tråd, og hvad vi ellers har brug for. Det tager hele dagen, for vi må gå fra butik til butik og finde de bedste tilbud. Før købte en restaurant i Chinhoyi 38 forklæder – og de vil købe 25 mere, så nu har vi travlt. Vi har også en ordre på 100 skoleuniformer, som skal være klar om en måned men lige nu mangler vi penge til at købe stof for. Derfor håber jeg, vi når at sy forklæ-derne til restauranten.

actionmagazine er på besøg hos Jestina Njinga på 46 og hendes sy-team. I dagtimerne er køkkenet en travl systue.Ordrebogen er fuld, men der er ikke penge nok til både at købe materialer og reparere symaskinen.

s.21

#4 | 2010

Tre kvinder - en visionJestina Njinga i forgrunden håber sammen med sine to medsyersker, at de en dag får råd til at åbne en rigtig lille butik, hvor man kan købe det tøj, de syr.

10.45 Vi begynder at arbejde igen. Vi har to gamle Empi-sal-symaskiner, men kun den ene virker. Lige nu har vi ikke råd til at få den repareret.På det seneste har vi solgt vores madbilletter for at have penge nok til at købe stof for. Det er hårdt, men jeg tror, at vi på et tidspunkt kommer til at tjene penge i sygruppen.

13.15

Mine børn kommer tilbage fra skole og er sultne. De får fire skiver brød hver med margarine og peanut-butter og lidt at drikke. De spiser hurtigt og smutter ud og leger. Vi andre fortsætter med arbejdet.

16.07 De andre er gået hjem, jeg læser i min bibel og ser lidt nigeriansk film i fjernsynet. Der er heldigvis strøm i dag.

16.36

Jeg begynder at forberede sadzaen (majsgrød), som vi får hver dag, for det meste med nogle grønt-sager til.

19.40 Min brors datter begynder at vaske op, og jeg sæt-ter mig og ser lidt fjernsyn inden jeg går i seng. Vi har travlt igen i morgen, hvis vi skal nå at levere både forklæder til restauranten og uniformerne. Vi håber alle tre, at vi en dag kan købe en rigtig lille butik. Som det ser ud lige nu, er det svært, men derfor kan man jo godt drømme. •

LåNER PENGE AF HINANDENIværksætterordningen ISAL (Income Savings And Lending) er en af ActionAids måder at give fattige mennesker med mentalt overskud mulighed for at starte en forretning op. Ved at danne små grupper, hvor hvert enkelt medlem skyder et mindre beløb ind, har gruppen en fælles sum penge, som medlemmerne på skift kan låne af gruppen. Pengene kan kun lånes til projekter, der har til formål at tjene flere penge – så låneren kan betale tilbage til gruppen med lidt renter.

LåNEGRuPPER SKABER VARIGE RESuLTATERVed at støtte grupper af mennesker, der har en særlig drivkraft, skaber man varig udvikling. Ideen med at skabe lånegrupper er, at traditionel økonomisk hjælp i form af mad eller kontant-udbetalinger udelukkende har en akut lindrende effekt og ikke skaber varige resultater. ActionAid i Zimbabwe støtter otte organisationer, der opbygger lånegrupper. Støtten er i form af uddannelse, fx syskole, hjælp til gruppedannelse, løbende støtte af grupperne samt uddannelse i bogholderi.

actionmagazine

Når Mellemfolkeligt Samvirke i december trækker sig ud af Sudan, står organisationens partnere tilbage med masser af ideer og visioner, men uden midler og rådgivning. Det vil ikke forhindre dem i at fortsætte arbejdet med at styrke lokaldemokratiet, siger de.

Kampen for indflydelse fortsætter i Sudan

TO uNGE KVINDER SIDDER BøJET over en bærbar computer i skyggen af et mangotræ. Lidt væk forsøger tre små drenge at kaste en volley-bold over et net. Døren til biblioteket står åben, og udenfor sidder en dreng i hvid skjorte med øjnene i en skolebog, og i mødelokalet ved siden af sidder repræsentanter fra civilsamfundet og lytter til rege-ringspartiets budskaber om en kommende folkeaf-stemning.

– At centeret er så aktivt, som du ser det i dag, skyldes først og fremmest den undervisning, vi har fået gennem MS. Vi er blevet meget bedre til at in-formere de rette mennesker om, hvad vi laver her, fortæller Eric J. Moses, mens han kigger sig stolt over skulderen og ud over pladsen. Han er leder af Yei Community Resource Centre, som er en af de organisationer, MS samarbejder med i Sudan. Cen-teret har været støttet af MS siden 1998.

Tekst og foto: Janne Bruvoll, informationsme-darbejder for MS i Sudan

GeografiSudan

s.22

s.23

#4 | 2010

På egne ben i 2011Gennem 2010 har MS Sudan tilrettelagt arbejdet så partnerorganisatio-nerne får de bedst mulige redskaber, så de er klar til at stå på egne ben fra 1. januar 2011.

MS i SudanMS begyndte at samarbejde med organisationer i Sydsudan i 1998, men det var først i maj 2008, at et egentligt MS-program blev opret-tet i Sudan. I de seneste to år har MS samarbejdet med 16 forskellige organisationer i Sydsudan, som alle arbejder for at øge befolkningens indflydelse – både i det politiske system og i folks daglige liv.

NyE VæRELSER uDLEJESVed udgangen af 2010 forlader MS Sudan, og res-sourcecentret – ligesom resten af partnerne – mi-ster deres vigtigste støtte. Selvom det betyder, at Yei Community Resource Centre reelt står uden fast indtægt fra 1. januar 2011, er Eric J. Moses ikke bekymret.– Vores aktiviteter med at oplyse borgerne om de-res rettigheder vil fortsætte som vanlig, og vi vil sta-dig arbejde for at forbedre uddannelsessystemet i Sydsudan, siger han og forklarer, at centeret med hjælp fra MS har kunnet bygge nye værelser, som de kan leje ud.Lejeindtægterne vil betale for de aktiviteter, MS ple-jede at støtte. Samtidig arbejder centeret på at finde nye donorer, som kan støtte dem økonomisk. Eric J. Moses fortæller, at det er noget, organisationen er blevet langt bedre til efter en række kurser, MS har holdt for partnerne. Han håber også, at cente-ret vil kunne stå for at arrangere volontørophold for unge danskere i fremtiden.

STORT TABMen selvom det ikke bliver enden på centerets arbejde for at styrke folks forståelse af demokrati, ærgrer Eric J. Moses sig over MS’ afsked.– Personligt ser jeg MS’ afsked som et tab for både MS og os partnere. Det er et stort tab for MS, for de har investeret mange penge i det her program i et

håb om, at det ville føre til et styrket lokaldemokrati, hvor folket deltager i udviklingen af deres samfund. MS forlader Sudan, før udbyttet af investeringerne er opnået, siger han.Partnerne er dog enige om, at de vil gøre deres bed-ste for at sikre, at MS’ investeringer ikke går tabt.– Vi vil fortsætte med at oplyse folk om deres ret-tigheder. Det er det, vi er kendt for, og behovet er stadig kæmpestort, siger Samson Mawa George fra teatergruppen CEFORD.

FuNDAMENTET På PLADSEfter to år som MS-partner skal CEFORD nu stå på egne ben. Selvom Samson Mawa George er sikker på, at de vil klare sig, er han ked af, at MS forsvinder.– MS har lagt et godt fundament, men vi er ikke bygget færdig. Og der er et kæmpe behov for orga-nisationer som MS her i Sydsudan, for vi har været i krig i mange år, og vi har brug for hjælp til at op-bygge et demokrati.Isaac Mawa Malish fra ungdomsorganisationen Morobo United Youth Association er enig. Organi-sationen har det seneste år etableret Morobo Amts eneste bibliotek og medborgerhus, men med MS som eneste partner er fremtiden usikker.– Vi må fortsætte med borgeroplysning, og bibliote-ket og materialerne vil stadig være her, så folk kan komme og få informationer. Men vi ved ikke, hvor pengene skal komme fra, siger Isaac Mawa Malish. •

Demokratibus 2009Op til præsident- og parlamentsvalget i Sudan i april 2010 gik nogle af MS’ partnere sammen om projektet Democracy Bus. I fem uger rejste 30 unge sudanesere og danskere rundt i Sydsudan og oplyste befolkningen om det kommende valg blandt andet gennem sang, musik og teater.

Skoledebat 2008 Skoledebatter, hvor to skoler konkurrerer om, hvem der argumenterer bedst, er en populær ak-tivitet blandt sudanesiske elever. Her argumenteres der for og imod dødsstraf.

MS forlader SudanMS’ bestyrelse har besluttet at lukke Sudan-programmet ved udgangen af i år. Det sker på grund af for få rejste midler lokalt i Sudan.

Rejsen fortsætter, når unge kommer hjem fra Global Contact-ophold. Mød fire unge her, som på hver deres måde har fået ny inspiration i hverdagen, efter de er kommet hjem.

Jordemoderen, børnenes bedste venner og cykelmyggen rejste ud og kom tæt på

Tekst: Elisabeth Hamerik Schwarz, journalist, MSFotos: privat

HvadGlobal Contact

actionmagazine

s.24

Foto

: Cris

tina

Siig

er

OM GLOBAL CONTACT OG VOLONTøRARBEJDET:Du kan blive volontør i 27 forskellige lande. Indien, Tanzania, Guatemala og Uganda er nogle af de populære lande.Som volontør kan du fx arbejde med sundhed, børn, undervisning eller starte dit eget projekt. Læs mere på www.globalcontact.dk – eller bliv fan af Global Contact på Facebook

Navn: Jette Uth

Alder: 25

Land: Tanzania, 2010

Volontøropgave: Jordemoderpraktik

HVAD VAR DIN BEDSTE/VæRSTE OPLEVELSE?Jeg er blevet meget sikker i mit arbejde, fordi alt i Tanzania var mere primitivt, og jeg derfor for eksempel har lært at høre barnets hjertelyd uden elektroniske instrumenter. Det værste var sundhedspersonalets brug af medicin. De har ingen fornemmelse for, hvor meget kvinderne skal have, og det kan gå hen og blive kritisk. På det område var der meget uvidenhed.

HVORDAN HAR REJSEN PåVIRKET DIT LIV OG HVERDAG?Min baggrundsviden er i orden, fordi jeg nu ved, hvad jeg skal gøre i virkelig kritiske situationer. Samtidig har jeg fået selvtillid i mit fag og er blevet mere kritisk.

SJOV HISTORIE?Tanzanierne har god humor. I mange lande forstår de ikke dansk ironi, men det gør de i Tanzania. Så længe man giver dem et smil og et håndtryk, er de helt med på den. Men ofte holder de dog fast i din hånd – og fortsætter med det – hvilket kan være en anelse akavet.

Navn: Kirstine Elmhøj

Alder: 20

Land: Nepal, 2010

Volontøropgave: Arbejdede på børnehjem

HVAD VAR DIN BEDSTE/VæRSTE OPLEVELSE?Det var selvfølgelig fedt at bo i Nepal og – næsten – blive en del af lokalsamfundet. Nogle gange havde vi dog problemer med, at børne-hjemmets ledere fik børnene til at tigge penge af os, fordi de troede, at vi var rige. Børnene sagde, at de ellers ikke ville få aftensmad. Det var ubehageligt og svært at håndtere de par gange det skete.

HVORDAN HAR REJSEN PåVIRKET DIT LIV OG HVERDAG?Jeg tænker meget over, hvor meget mad jeg smider ud, og oplevelsen har givet mig lyst til at tage ud igen.

SKøR OPLEVELSE?Vi endte med at arbejde på et skoleprojekt, som en kendt nepalesisk komiker styrede. Han gjorde de særeste ting. En dag sad han for eksempel og hev en kanin i ørerne, og da jeg spurgte ham hvorfor, sagde han, at det gjorde den klogere. Det var virkelig nepalesisk standup.

s.25

#4 | 2010

Navn: Nikolaj Houmann

Alder: 21

Land: Palæstina, 2009

Volontøropgave: Child Club i Hebron, hvor han trænede børn i basketball, lavede kunst-projekter og lignende. Har tidligere været med Global Contact i Indien.

HVAD VAR DIN BEDSTE/VæRSTE OPLEVELSE?Jeg har fået gode venner. Palæstinensernes liv er meget ekstremt, men de sætter pris på det og har kampgejst på trods af undertrykkelse. Det var også positivt at møde unge israelere, der ligeledes syntes, at konflikten var forkert. Ofte spurgte folk til Muhammed-tegningerne, og som regel fik vi en god snak, men når jeg kunne mærke, at folk var meget religiøse, kunne jeg godt finde på at sige, at jeg var nordmand.

HVORDAN HAR REJSEN PåVIRKET DIT LIV OG HVERDAG?Jeg går endnu mere op i Palæstina/Israel-spørgsmålet nu og har virkelig fået lyst til at hjælpe, for der MÅ findes en løsning. Jeg skal helt sikkert tilbage snart, det har jeg lovet mine venner.

EN PERSONLIG HISTORIE?Der var en dreng, som ikke måtte være med til basketballtræning for sin far, fordi han fik dårlige karakterer i engelsk. Så drengen knoklede og stod op klokken fem om morgenen for at læse og endte med at få topkarakter og fik lov til igen at spille basket. Drengen gav mig og min med-volontør karakterbladet i gave. Det var fedt.

Navn: Asser Nielsen

Alder: 22

Land: Nicaragua, 2009

Volontøropgave: Engelskundervisning og startede eget cykeludlejningsprojekt for at skaffe penge til en fast engelsklærer

HVAD VAR DIN BEDSTE/VæRSTE OPLEVELSE?Jeg forsøgte altid at vende tingene til noget po-sitivt. For eksempel var jeg bevidst om, at vi ikke kunne lære eleverne engelsk på tre måneder, så jeg og min medvolontør tog eleverne ud af klas-selokalet, væk fra tavlen og lærte dem engelsk på en aktiv måde. Desuden var der ingen strøm, hvor jeg boede, så aftenerne skulle bruges på andet end tv, og på den måde fik man snakket sammen på en helt anden måde.

HVORDAN HAR REJSEN PåVIRKET DIT LIV OG HVERDAG?Jeg underviser nye volontører i, hvordan man starter projekter, og fortsætter selv med cykel-projektet. For eksempel har jeg spurgt Lonely Planet, om de ikke kan tage cykeludlejnings-stedet med i bogen. Og så udtænker jeg andre måder at få tjent penge nok, så skolen kan hyre en lærer.

EN SJOV HISTORIE?I begyndelsen tænkte jeg ofte over, hvor jeg havde set folk, når de hilste på mig på gaden. Indtil jeg fandt ud af, at det simpelthen bare var det, man gjorde.

actionmagazine

s.26

s.27

#4 | 2010

Tekst og foto: Christian Korsgaard, informationsmedarbejder for MS i Mellemamerika.

GeografiNicaragua

HuN ER IKKE SELV KLAR OVER DET, men med sin lille topmave og nært forestående fødsel er 13-årige Carmen helt central i en meget vanskelig debat i Nicaragua. For fra hvornår er man egentlig omfattet af menneskerettighederne?Allerede som 11-årig blev Carmen gravid første gang. Det skete den eftermiddag, hvor en ung fyr fra den fattige barrio i hovedstaden Managua vold-

tog hende. Carmen forstod knap nok, hvad der var overgået hende, dels fordi hun altså var meget ung, men også fordi hun er lettere retarderet. I de fleste andre lande i verden ville graviditeten medføre en abort, men ikke i Nicaragua. Her indførte regeringen nemlig i 2006 et totalt abortforbud.Ikke desto mindre fik Carmens bedstemor kontakt til en klinik, hvor barnebarnet fik gennemført en ille-

I Nicaragua er al abort forbudt, fordi den er et brud på det ufødte barns menneskerettigheder. Vrøvl, siger landets feminister, det er abortforbuddet, der strider mod kvindens rettigheder. Debatten raser – og imens føder børn børn.

Et barn har født i Managua

NåR BøRN FøDER BøRNCarmen – som i virke-ligheden hedder noget helt andet – er blot 13 år gammel. Alligevel har hun allerede gennemgået en abort og fødte nogle må-neder efter, at dette billede blev taget, en lille dreng. Mange mener at Carmens menneskerettigheder er blevet krænket, fordi hun ikke måtte få en abort denne gang. I Nicaragua vejer det ufødte barns ret-tigheder nemlig tungest.

s.28

actionmagazine

Terapeutisk abortDen såkaldte ‘terapeutiske abort’ var i Nicaragua lov-lig fra 1970 til 2006. Ifølge loven kunne der gives tilladelse til abort, hvis en mindreårig var gravid, hvis graviditeten var et resultat af en voldtægt, bragte mo-derens liv i fare, eller hvis fosteret havde så svære skader, at det ikke ville kunne overleve.

gal abort. Men til ingen verdens nytte, for nogle må-neder senere var den gal igen. Carmen havde mødt en ”sød” familiefar, som gik i seng med hende. Gra-vid igen, og denne gang turde bedstemoderen ikke ændre naturens gang. De sociale myndigheder og politiet havde hørt om den første graviditet og abor-ten, så det gjaldt om at holde lav profil.Derfor sidder Carmen højgravid i den lille stue, da jeg første gang besøger hende. Forud for fødslen har hun ikke den store idé om det at skulle være mor, og da jeg nogle uger efter kejsersnittet – som det på grund af hendes alder jo måtte ende med – besøger hende igen, er der stort set ingen kontakt mellem den alt for unge mor og hendes lille søn.

KVINDENS RETEt barn har altså født et barn. Men fødslen burde aldrig have fundet sted, siger menneskerettigheds-eksperten Rodolfo Pérez García. Det faktum, at Carmen ikke har fået lov til at bestemme over sin egen krop, strider efter hans mening imod Menne-skerettighedserklæringen.

– Kvinden har ret til at bestemme over sin egen krop. Det er hendes krop, og derfor er det foster, som er i hendes krop, også hendes, siger han, selv-om han erkender, at sagen er vanskelig. For fosteret er jo også et liv, og hvis rettigheder skal så veje tun-gest?, spørger Rodolfo Pérez og giver selv svaret:– Vi skal vælge det mindste af to onder. I en situa-tion med en mor til tre eller fem allerede fødte børn, så prioriterer jeg hendes liv højere end det ufødte barns, siger han. – At nægte kvinden eller pigen adgang til terapeu-tisk abort er et brud på de grundlæggende men-neskerettigheder.

BARNETS RET– Vi er alle frie mennesker, men det indebærer altså ikke, at vi må slå ihjel. Og det er dét en abort er – et mord. Det lille barn har ikke bedt om at komme til verden, og jeg er grundlæggende uenig i det her med, at kvinden kan gøre med sin krop, som hun vil. Det lille foster er et selvstændigt liv, det er ikke kvindens, siger en anden menneskerettighedseks-

31 DøDSFALD KuNNE VæRE uNDGåET Nicaraguas skrappe abort-lovgivning koster ifølge kvinderetsorganisationer menneskeliv. Organisatio-nerne mener, at man siden 2006 kunne have undgået 31 dødsfald, hvis kvin-derne havde fået adgang til relevant behandling og abort.

s.29

#4 | 2010

Løkke, 2015 og kvinderne– Lighed og lige rettigheder for kvinder er en vital motor for økonomisk og social ud-vikling. Vi når ikke 2015-målene uden at styrke kvinders rettigheder. Hvis kvinder skal udnytte deres fulde potentiale, så må de være i stand til selv frivilligt at beslutte, om og hvornår de vil have børn, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen ved FN-topmødet i september.

pert, Xiomara Paguaga, som heller ikke lader sig overbevise i graviditeter, som kan koste en kvinde eller en pige livet, – Hun kan have børn i forvejen, men derfor kan hun jo godt få leukæmi og dø alligevel, ikke? Noget skal man jo dø af, pointerer hun og afviser, at det fak-tum, at de illegale aborter alligevel gennemføres, kan bruges som argument for legalisering.– Mord er forbudt, men begås alligevel. Skulle vi så også bare tillade mord, fordi de under alle omstæn-digheder bliver begået?, spørger hun.

OP På BARRIKADERNEMens eksperterne diskuterer, hvornår menneske-rettighederne egentlig træder i kraft, og hvis ret-tigheder der vejer tungest, så føder nicaraguanske kvinder – og børn – videre.I en machokultur som den nicaraguanske, præget af udbredt utroskab, manglende seksualundervis-ning og almindelig uvidenhed om forplantningens mysterier, er det vanskeligt at forebygge for eksem-pel teenagegraviditeter. Derfor må kvinderne på barrikaderne, mener en af landets mest indædte abormodstandere, Martha María Blandón.– Hvis vi virkelig skal gøre op med problemet, så kommer vi ikke uden om undervisning og oplys-ning. Vi må tale om sex og familieplanlægning, men også om det grundlæggende kvindesyn her i landet. Mænd skal lære at respektere kvinder, men kvinder skal også selv tage initiativ og tilkæmpe sig magt, siger hun.Den melding kan både Carmen og bedstemoderen så tænke over, mens de har fået en mund mere at mætte - og mens Carmen kæmper sin egen kamp som ung mor. •

Menneskeret“Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed.”FN’sVerdenserklæring om Menneskerettighederne, artikel 3, vedtaget den 10. december 1948.

OP På BARRIKADERNEKvinderne må selv på gaden og kæmpe, hvis den mandsdominerede og sexistiske nicara-guanske kultur skal ændres, mener feminist. Billedet stammer fra en pro-abort-demon-stration. Navnene på skiltene repræsenterer kvinder, som ifølge feministerne kunne være blevet reddet af en mindre striks abortlov.

Foto

: Erik

a B

renn

er

s.30

actionmagazine

HvadMS-kalender

23.12.10 - 03.01.11 MS holder juleferie Fra fredag den 23. december holder Mellemfolkeligt Samvirke juleferie. Vi åbner kontoret igen mandag den 3. januar.

For akutte spørgsmål vedr. Global Contact-rejsende er nødtelefonen bemandet hele juleferien 2989 7731

Pressetelefon 6043 4321 I øvrige uopsættelige tilfælde kan MS kontaktes på 2780 7077

København

16.12.10 COP16 – har klimaet en fremtid? Kl. 17-19

MS inviterer spændende klimaaktører til debat om, hvad de forventer af COP16 – efterfølgeren til klimatopmødet i København sidste år. Kom og sig din mening i Møderiet. Alle MS DetBatter er gratis. Se ms.dk/detbatter for forårets program

05.01.11 Infomøde om Global Change kl. 17-18 Hør om Global Change, Mellemfolkeligt Samvirkes firemåneders uddannelse i globalt kampagne- arbejde. Sted: Lokale U 21

18.02.-20.02.11 Hjemkomstweekend for Global Contact

MS-arrangementer i København foregår hos MS på Fælledvej 12, 2200 København N

Aarhus

10.01.11 Infomøde om Global Change kl.17-18 Hør om Global Change, Mellemfolkeligt Samvirkes firemåneders uddannelse i globalt kampagne- arbejde

MS-arrangementer i Aarhus foregår hos MS i u-huset, Klosterport 4C, 3. sal, 8000 Aarhus C

Støt MS – og få skattefordelNår du ud over dit medlemskab støtter MS med mere end 500 kroner om året, kan du nedsætte din skattepligtige indkomst. Du kan trække op til 14.500 kroner fra i skat. MS indberetter beløbet til SKAT, når ovenstå-ende er opfyldt. Det er derfor en nem måde at få skattefordel af sin lyst til at støtte ver-dens fattigste til mere indflydelse.

STøT VIA MOBILSend en sms med teksten MS50, MS100 el-ler MS150 – og støt med hhv. 50, 100 eller 150 kroner.

STøT ONLINEwww.ms.dk – klik på STØT. Vælg selv beløb.

INDBETAL DIREKTE På MS’ KONTOGå på netbank, og støt med fx 200 kroner ved at indbetale beløbet på Reg. 9541 Konto 0008087008

STøT MED GAVEBREV - eller du kan begunstige MS med dit testa-mente og sikre, at MS’ arbejde med at skabe indflydelse til verdens fattigste fortsætter. Kontakt Hans Jørgen Knudsen for yderligere hjk@ms.dk

MELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE øNSKER ALLE GLæDELIG JuL.

Find Mellemfolkeligt Samvirke på Facebook

Over 3000 synes godt om Mellemfolkeligt Samvirke på Facebook. Find os på Facebook og udvid dit netværk.Det er også her du får løbende opdateringer om vores arbejde, udmeldinger og invitationer.

#4 | 2010

HvadFace2face

NOGEN HADER FACERE, andre vil gerne stop-pes op på gaden og opfordres til at støtte en god sag. Selvom der har været facere på gaden i Dan-mark i mange år, er der intet der tyder på at ”mar-kedet er mættet”.- De organisationer, der facer på gaden, hverver stadig et højt antal medlemmer. Her hos MS har vi allerede fået godt 20 nye støttemedlemmer de første par uger, med kun to facere på gaden, siger Iris Fenchel, der er koordinator for MS’s såkaldte face2face-satsning.En af dem, der er facer - eller gade-ambassadør - for Mellemfolkeligt Samvirke er Beatrice Mbugua, som har en særlig god tilgang til netop dette job.- Jeg er vokset op i Kenya i et samfund, hvor især kvinder og unge er marginaliserede. Jeg har set, hvor stor en forskel det gør, at Kenyas fattige be-folkning får hjælp til selvhjælp udefra. Nu er jeg i Danmark og er glad for at skaffe flere støtter til en

organisation, som arbejder med at styrke befolk-ningen ikke kun i Kenya, men i mange lande med lignende problemer, siger Beatrice Mguba.

MuNDEN MED På ARBEJDEStår det til MS, får Beatrice Mguba snart flere kol-leger. Gennem en grundig oplæring får facerne de rigtige redskaber, men det er først, når de prøver at face i praksis, at man kan sige om de har den særlige x-faktor, som en facer skal have.- Den gode facer har både hjertet, hjernen og mun-den med på arbejde. Hun eller han er gode til at holde energien, humøret og motivationen oppe hos både sig selv og sine kolleger. Så kan de selvføl-gelig lide at henvende sig til fremmede mennesker og begynde at snakke med dem, siger Iris Fenchel, der selv har været facer for andre organisationer i mange år og elsker det. •

Nu skruer Mellemfolkeligt Samvirke (MS) op for charmen og møder danskerne på gaden. Et nyt team af facere skal få flere til at støtte arbejdet for at skaffe indflydelse og demokrati til verdens fattigste.

Facer med x-faktor

Har du x-faktor?Du kan blive facer for Mellemfolkeligt Samvirke - og få flere til at støtte det langsigtede arbejde med at opbygge demokrati og selvbestemmelse i u-landene. Skriv en mail til facer@ms.dk så kontakter vi dig.

FacerBeatrice Mbugua skal skaffe nye støttemedlemer til MS

Foto

: Tin

a Yo

ung

Han

sen

actionmagazine

Mellemfolkeligt Samvirke • Fælledvej 12 • 2200 København N

Udgiveradresseret Maskinel Maskinpost ID-46341

Slå korruptions-monsteret ned! Støt Lucys kamp!

SMS MS150 til 1919 og støt med 150 kroner

Som læser af actionmagazine kender du allerede Lucy Fondo. I et tidligere nummer har vi fortalt hendes historie om, at hun er korruptions-fighter i østafrikas største slumby uden for Kenyas hovedstad Nairobi. Hun er fattig, hun er alenemor og hun er sej.Mod alle odds har hun valgt at tage kampen op mod Kenyas største monster: korruption.

Giv Lucy Fondo og korruptions-fighterne i Kenya en særlig julegave - send en sms.

Du kan også se en video med Lucy Fondo - og læse mere om Mellemfolkeligt Samvirkes anti-korruptionsarbejde påwww.ms.dk/julekampagne. Her kan du også støtte online med et større beløb fx 200 kroner.

Foto

: Tin

e H

arde

n