#4 | 2016 www.ms.dk

EN HVISKENDE KATASTROFE AF ENORME DIMENSIONER

TØRKENS AFTRYK: MIGRATION, PROSTITUTION, DESPERATION

KAREN MUKUPAS MINDER FRA MS-BARNDOMMEN I TANZANIA

TEMA:TØRKE – NÅR FREMTIDEN VISNER

400 millioner mennesker er ramt af en historisk tørke.Flere mennesker er nu på flugt fra klimaforandringer

end krig, og Stanleys mor er et af dem.Derfor er Stanley alene hjemme på syvende måned.

NOZGENJI BILIMA

§ 27 år, bosat i Nsanje i den allersydligste del af Malawi. Det er den del af landet, som er hårdest ramt af oversvømmelser og tørke.

§ Arbejder for udviklingsorganisationen Con-cern Worldwide med lokale bønder i fattige landsbysamfund. Ekspert i, hvordan bønder kan trodse den store omskiftelighed skabt af klimaforandringerne.

§ Opsøger også unge piger, som skal giftes væk, og prøver at få dem tilbage på skole-bænken.

§ Besøgte Mellemfolkeligt Samvirke i septem-ber, da hun deltog i projektet ‘På sporet af fællesskabet’, hvor 10 unge fra udviklings-lande undersøgte og diskuterede, hvordan lokale fællesskaber kan være med til at tackle globale problemstillinger.

2

Leder Indhold

Redaktion: Mikkel Gottlieb, Thomas Hundsbæk, Pola Rojan Bagger, Mads Nørgaard-LarsenAnsv: Vibeke VintherLayout: Laura Johanne G. Danielsen

Forsidefoto: Jakob Dall Tryk: Skive Folkeblad Rotation

Adresse: Fælledvej 122200 København NTel: +45 7731 0000Email: mgo@ms.dkWeb: www.ms.dk

#4 December 2016Oplag: 23.500ISSN: 1901-6115

udgives af Mellemfolkeligt Samvirke. Artikler i magasinet udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdninger.

INTERVIEWET AF: MADS NØRGAARD-LARSEN | FOTO: JEPPE CARLSEN

Orientering

8 VIGTIGE I VERDENSioux-folkets sejr i North Dakota. Russiske og syriske bombardementer i Aleppo. Voldsomme protester i Brasilien. Tag en hurtig tur verden rundt.

TEMA:

TØRKE – NÅR FREMTIDEN VISNER År for år bliver livet mere tørt og goldt i nogle af verdens fattigste lande. I dette tema går vi tæt på nogle af de barske menneskelige konsekvenser. Og tager hul på det store spørgsmål: Hvad gør vi ved det?

Noter:

MS-PILEN PEGER PÅMS-PILEN PEGER PÅ Mellemfolkeligt Samvirke holder store virksomheder og politikere i ørene, sender rekord mange unge ud i verden og byder tusindvis velkommen på Globalhagen Hostel.

Mit MS:

MUKUPAS MS-BÅNDKaren Mukupa fangede flyvemyrer som barn på MS’ store kursuscenter i Tanzania. Her fortæller hun om livet som ‘barn af MS’.

HVIS JEG NU SIGER KLIMA- FORANDRINGER…

Lad os prøve et lille eksperiment.Hvis jeg nu siger klimaforandringer – hvilke tre ting, ser du så for dig?Havde jeg spurgt Donald Trump, ville han sikkert svare, at han så tusindvis af

løgnagtige klimaforskere, der har opfundet klimaforandringerne for at hjælpe Kina med at stjæle gode gammeldags CO2-osende amerikanske arbejdspladser.

Mit gæt er, at du ser isbjerge, der smelter. Måske ser du fremtidige orkaner, stigende havvand, skybrud eller oversvømmede kældre.

I dette nummer af ACTION tager vi dig med til Buhera-området i Zimbabwe. Når børn og unge her bliver stillet det samme spørgsmål, behøver de ikke forestille sig noget ude i fremtiden. De kigger sig bare omkring og peger. For dem er klimaforan-dringerne allerede brutal og ødelæggende virkelighed.

Moleen, en mor på 32, peger på sine sultne børn, der ikke har været mætte i månedsvis. Bonden Christpen peger på sine afsvedne marker. Stanley på 11 peger på den tomme plads i sengen – der hvor hans mor burde ligge. Og han peger på det billede, hun efterlod, da hun i desperation over tørke og mangel på mad migre-rede til et fremmed land.

Spørger man dem, der er lidt ældre, fortæller de om dengang, alt var anderledes. Om dengang, hvor det regnede regelmæssigt, så man kunne så og sidenhen høste.

Netop nu er klimafænomenet El Niño skyld i, at millioner af mennesker er af-hængige af fødevarehjælp for at kunne leve. Det er en dyr og kortsigtet hjælp. Vi har netop udsendt en rapport, der viser, at det er syv gange så dyrt at hjælpe klimaofre-ne, når skaden er sket, som det er at forberede mennesker på at håndtere klimafor-andringer. Endnu mere fremsynet og effektivt er det selvfølgelig at nedbringe udled-ningen af CO2, så flere områder ikke bliver lige så umulige at leve i som Buhera.

Som verdenssamfund og som aktivister må vi derfor arbejde på flere måder. Vi skal selvfølgelig hjælpe klimaofrene, når de kommer i akut nød. Men vi skal i endnu højere grad hjælpe de tørkeramte samfund med at blive modstandsdygtige, inden katastrofen indtræder.

Men først og fremmest er det tid til at råbe højt her i den rige verden.Klimaforandringerne ødelægger allerede nu titusindvis af liv. Og der er nu flere kli-

maflygtninge end krigsflygtninge i verden. Alligevel har klimabenægtere og modstan-dere af grøn politik fået vind i sejlene. De lytter hellere til kul- og olieindustriens penge end til det samstemmende kor af forskere og eksperter, der længe har advaret os om det, de oplever i Buhera.

Vi må modarbejde magtfulde klimabenægtere endnu hårdere end hidtil. Vi skal kræve grøn og bæredygtig politik verden over.

Det skylder vi verdens fattigste og fremtidens generationer. For det er dem, der betaler prisen for de ødelæggelser, der oser ud af vores skorstene og udstødnings-rør.

Ikke Trump og hans klimabenægtende venner.

Tim Whyte, GeneralsekretærMellemfolkeligt Samvirke

4

6

18

19

Aktivisten

“JEG VED, HVORDAN DET FØLES AT VÆRE SULTEN”Som barn måtte Nozgenji Bilima fra Malawi nogle gange gå i seng efter lange dage helt uden mad. Derfor rører det hende dybt at se familier, der lider under El Niños tørke.

Sidste år regnede det op til fire gange så meget som normalt i Malawi. Vandet steg, mange floder gik over deres bredder, og mange mennesker blev truk-ket med. Næsten 200 mennesker er i dag bekræftet døde, og 100 mere er stadig savnede. Mange skoler, landbrugsjord og afgrøder blev ødelagt af vandmas-serne, der trak et bundfald af sand og sten med sig. I byerne Blantyre, Nsanje og Chikwawa var skaderne katastrofale.

I år har vi tørke. Det rører mig meget at se, hvordan børnene lider. De kan ikke spise, for deres forældre har ikke råd til noget som helst. Tørken betyder, at op til 8,4 mio. mennesker mangler mad. Lige nu er der et stort behov for nødhjælp og mad – for mange ting. Så Malawi er meget hårdt ramt af klimaforan-dringerne.

Klimaforandringerne rammer fattige på landet hårdt. I mit arbejde lærer jeg mænd og kvinder fra fattige hjem om landbrugsteknikker som konserve-ring, kunstvanding og husdyrhold, så de kan produ-cere mere mad og har mad nok. Så længe de har mad, ved du, at de er i sikkerhed. Så vil de kunne koncentrere sig om andre ting.

Min familie er bønder. Mine onkler er alle sammen bønder, og jeg er agronom. Derfor ved jeg, hvordan klimaforandringerne påvirker afgrøder. For det andet har jeg selv været der: Jeg ved, hvordan det er at være sulten. Når jeg ved, at jeg kan hjælpe, vil jeg meget gerne hjælpe fattige familier. Fra mit ståsted i dag kan jeg ikke bare sige ‘godt, jeg har min skole-gang, jeg har mine papirer, jeg har et job, nu behøver jeg ikke at bekymre mig om det her længere’. Det er en passion for mig, at andre omkring mig har det godt. Hvis jeg spiser, så bør jeg også hjælpe andre, så de kan gøre det samme.

I min barndom var landet i årevis ramt af hungers-nød. De år var svære. I fjerde klasse var der dage, hvor jeg gik i skole uden mad. Når jeg kom hjem, havde min mor nogle gange lavet cassava til os (en rod rig på kulhydrater), og så spiste vi. Men på dår-lige dage, hvor intet var lykkedes, gik vi bare i seng. Der var dage uden mad, så jeg ved, hvordan det føles at være sulten. Jeg vil gøre hvad som helst for, at en familie får mad.

3 #4 | 2016

71

2

3

58

6

4

Orientering

8 VIGTIGE I VERDEN

Orientering

Foto

:

UN

Pho

-

to/

Ric

k

Ba-

jor-

nas

2. Rio de Janeiro

VOLDSOMME PROTESTER I BRASILIENBrasilien er præget af voldsomme protester mod den sparepolitik, som regeringen, med præsident Michel Temer i spidsen, har lagt frem. Midt i november førte det til en generalstrejke, og tusindvis af studerende har indtaget mere end 170 universiteter med prote-ster. Præsident Temer, der førte an i det parlamentariske kup mod tidligere præsident Dilma Rousseff, har lanceret en række gen-nemgribende forslag om privatiseringer og nedskæringer på ud-dannelse og sundhed, siden han trådte til i august. En ny reform sætter loft over det offentlige forbrug, hæver pensionsalderen og slækker regler, der forhindrer slavearbejde.

3. Bruxelles

EU-HJÆLP TIL TØRKE-OFREEn pakke på samlet 66,5 millioner euro fra EU skal støtte landene på Afrikas Horn, der lider af tørke og oversvømmelser som følge af det voldsomme vejrfænomen El Niño. De mange millioner skal bl.a. hjælpe med jobskabelse, økonomisk udvikling og føde til de mest udsatte. Pengene går til fire af de lande, der er hårdest ramt af fødevare-usikkerhed: Etiopien, Somalia, Sydsudan og Sudan.

1. New York

ORGANISERING MOD TRUMP“Don’t panic – organize,” står der på væg-gen på en af de gange, der binder MS’ sekretariat sammen.

Der er formentlig også mange amerikane-re, der har sagt ordene til sig selv og hinan-den efter den overraskende sejr til Donald Trump ved præsidentvalget 8. november. Tusindvis af demonstranter har fyldt gaderne i byer over hele USA i ugerne efter valget. Og mange folkelige organisationer har oplevet en stejl stigning i antallet af medlemmer og donationer.

Det gælder bl.a. organisationer, der arbejder mod racisme og diskrimination af homoseksuelle og for retten til fri abort.

7. Dakota, USA

STOR STYRKE I STANDING ROCKMåneders dramatisk kamp endte i forløsning i begyndelsen af december for Sioux-folket og miljøaktivister i North Dakota i USA. Planerne om at anlægge en gigantisk olierørledning igennem reservatet Standing Rock blev droppet, da den amerikanske hærs miljøregiment trak sin tilladelse tilbage.

Sioux-folket i området frygtede, at rørledningen ville forurene det vand, de lever af, og øde-lægge et område, der er helligt for dem. De blev bakket op af miljøaktivister og sympatisører fra hele verden, bl.a. 2000 amerikanske krigsveteraner, der i begyndelsen af december dan-nede en menneskelig mur rundt om demonstranterne. Herhjemme forsøgte Greenpeace at få Nordea til at droppe sine investeringer i selskaber, der er involveret i rørledningen.

Aktivister og indbyggere tør dog ikke for alvor glæde sig over sejren af frygt for, at Donald Trump vil omstøde afgørelsen, når han indtager Det Hvide Hus.

6. Marrakech, Marokko

KLIMAET SENDER MILLIONER PÅ FLUGTDobbelt så mange flygter fra klimaforandringer som fra krige og konflikter. Det er konklusio-nen i en ny rapport fra CARE Danmark, der blev fremlagt under klimatopmødet i Mar-rakech i Marokko. Sidste år sendte klimaforandringer ca. 14,7 millioner mennesker på flugt.

Med mindre verdens rege-ringer gør noget effektivt ved klimaforandringerne, vil flere end 40 millioner mennesker hvert år blive fordrevet af eks-treme vejrforhold, anslår CARE Danmark. Frem mod år 2050 risikerer hele 250 millioner mennesker at blive perma-nente klimaflygtninge.

4. Quito, Ecuador

ALLE HAR RET TIL BYENByer skal ikke kun være for de rige og magtfulde. Vand, el, husly, sundhed og sikkerhed skal være tilgængeligt for alle.

Det var det klare budskab, der stod tilbage efter FN-konferencen Habitat III sidst i oktober. Dokumentet New Urban Agenda skal fungere som en rettesnor i de næste 20 års arbejde mod bæredyg-tige byer over hele verden. Det har stort fokus på at inddrage civilsamfundet og græsrodsor-ganisationer i arbejdet.

Omkring 30.000 mennesker fra 167 lande deltog i konfe-rencen.

8. Aleppo, Syrien

RUSLAND BOMBER LØS I ALEPPODen humanitære katastrofe i den syriske storby Aleppo vokser fortsat. Ifølge FN’s nødhjælpschef, Jan Egeland, er fødevarehjæl-pen til 250.000 civile syrere sluppet op i den regimebelejrede del af Aleppo.

Imens har russiske og syriske luftbombardementer mod byens civile beboelsesområder taget til den seneste tid. I perioden fra den russisk-amerikanske våbenhvile brød sammen i midten af september, og frem til midten af november, blev 1086 indbyggere i Aleppo dræbt i luftangreb. Det viser opgørelser fra det London-baserede Syrian Observatory for Human Rights.

5. Ankara, Tyrkiet

TYRKIET UDE I EU-KULDEN “Tyrkiet er ved at bevæge sig væk fra Europa, og landet må snart tage en grundlæggende beslutning om sin fremtid”.

Sådan lød den hårde vurde-ring fra EU’s udvidelseskom-missær Johannes Hahn efter offentliggørelsen af den årlige statusrapport i november. Hvert år tager EU-kommissi-onen temperaturen på ansø-gerlandenes fremskridt. Og i år var vurderingen af Tyrkiet usædvanlig hård. Kommissio-nen noterede sig blandt andet i rapporten, at landet oplever en markant tilbagegang på områder som grundlæggende borgerrettigheder og retssik-kerhed.

Siden 2005 har Tyrkiet for-handlet om en mulig optagelse i EU.

Foto

: M

att

Bay

via

Flic

kr

Foto

: A

ctio

nAid

Foto

: G

onz

alo

Gua

jard

o/A

ctio

nAid

Foto

: R

od

rig

o V

ieir

a vi

a Fl

ickr

Foto

: Jo

e C

atro

n vi

a Fl

ickr

Foto

: A

lisd

are

Hic

kso

n vi

a Fl

ickr

Foto

: A

lex

Chi

s vi

a Fl

ickr

54 #4 | 2016

Foto

: Ja

kob

Dal

l fo

r M

S

76 #4 | 2016

Tema: Tørke – når fremtiden visner Tema: Tørke – når fremtiden visner

Læs tema side 8-17.

TEMA: TØRKE – NÅR FREMTIDEN VISNER

EN KATASTROFE I SLOW-MOTION

$

$

$

$

98 #4 | 2016TEKST: THOMAS HUNDSBÆK | ILLUSTRATION: LAURA JOHANNE G. DANIELSEN

Tema: Tørke – når fremtiden visner Tema: Tørke – når fremtiden visner

PÅ FLUGT FRA VEJRETSidste år sendte klimaforan-dringer 14,7 millioner men-nesker på flugt, ifølge en ny rapport fra CARE Danmark. Mennesker ramt af tørke eller oversvømmelser rejser over landegrænser eller fra land til by. Under alle omstændighe-der skaber folkevandringerne ustabile samfund; affolkede landsbysamfund og kaotiske megabyer med utilstrækkelig infrastruktur.

TØRKENS USYNLIGE AFTRYKIsær kvinder og piger slås med El Niños ubehagelige konsekvenser.

PIGER BLIVER GIFTET VÆKAntallet af børneægteskaber stiger, fordi unge piger bliver sendt væk for at lette den øko-nomiske byrde for de trængte familier. Muligvis er forældrene også desperate efter at få de penge, der følger med i form af medgift. Resultatet er, at mange piger må forlade skolen i utide.

KVINDER PROSTITUERER SIGVisne afgrøder og sultne børn tvinger folk til at se sig om efter alternative indkomstkilder. Det fører dem ofte ud i job, der er underbetalte og forbundet med udnyttelse. ActionAid's undersøgelser i Malawi og Lesotho viser, at nogle kvinder tyr til sexarbejde for at få livet til at hænge sammen.

FØDEVAREPRISER STIGER VOLDSOMTMarkedsmekanismerne er ubønhørlige: Når heden får hø-sten til at fejle, stiger priserne på fødevarer. I Malawi er majs-produktionen fx faldet med 40 procent, hvilket har fået prisen til at stige med to tredjedele. Til gengæld er udbyttet lille, når desperate småbønder for-søger at sælge deres kvæg og kyllinger. I Zimbabwe bliver dyr, der før indbragte 500 dollars på markedet, solgt for helt ned til 50 dollars.

JAGTEN PÅ VAND SLUGER MULIGHEDERNEKvinder og piger er som regel ansvarlige for at hente vand til familien. Det har alvorlige kon-sekvenser, når tørken hærger. I Lesotho siger 60 procent af de beboere, som ActionAid har interviewet, at kvinder bruger to til tre timer ekstra om dagen på at hente vand. De har der-for ikke tid til at forfølge en ud-dannelse eller jobmuligheder. Mange bliver desuden ramt af sygdomme som dysenteri eller tarminfektionen giardiasis.

Nogle gange larmer kata-strofer. De giver et brag, skaber en masse opmærk-somhed om sig selv og

deres ofre. Og ingen er i tvivl om deres eksistens.

Andre katastrofer hvisker bare.Den “El-Niño-forårsagede-tørke”

hører til den sidste undseelige slags. En introvert katastrofe, der gennem to år i al ubemærkethed har vokset sig større og større. Og tørrere og tørrere.

I dag er det den største humanitære katastrofe på kloden. Mellem 70 og 100 millioner mennesker verden over mangler lige nu mad, fordi afgrøderne på deres marker er visnet bort for andet år i træk.

En cocktail af klimaforandringerne og vejrfænomenet El Niño, der opstår, når havvand ude i oceanerne bliver usædvanligt varmt, har gjort landbrugs-jord tør som knækbrød i store dele af verden. Samtidig er rekorden for det varmeste år nogensinde blev slået i både 2014, 2015 og 2016.

KORTSIGTET HJÆLPNede i spidsen af Malawi bor 100.000 af de mennesker, der er allerhårdest ramt. Når man kører ad landets sydlig-ste landevej, der få kilometer længere fremme krydser grænsen til Mozam-bique, er konsekvenserne af den udeblevne regn ikke til at tage fejl af. På markerne står knækkede majsstængler

i gulbrune nuancer. De nåede næsten op i halv mandshøjde, inden de gav op for tørken.

Overalt langs vejen ser man mænd, kvinder og børn slæbe på store hvide sække med FN-logoer på. Det er majsmel i nødrationer - den eneste tilgængelige mad for 40.000 familier her i distriktet Nsanje.

På en og samme tid er madratio-nerne både eksemplet på en verden, der tager ansvar for katastrofen – og en verden, der har svigtet. Allerede for halvandet år siden forudså en række eksperter og humanitære organisatio-ner, at tørken ville blive ekstremt alvorlig for millioner af mennesker. Men først i september i år, da sulten havde ramt 60

millioner mennesker, begyndte donatio-nerne fra verdenssamfundet langsomt at komme. Der findes ingen mere kort-sigtet og dyr måde at hjælpe udsatte mennesker på end at vente, til de er så langt ude, at de ikke kan klare sig selv.

En ny undersøgelse fra OCHA kon-kluderer, at en dollar, der bliver brugt på at forhindre eller forberede katastrofer, sparer syv dollar i nødhjælp sidenhen.

Eller sagt på en anden måde. Hvis man vil samle ind til udsatte mennesker, er det en ekstremt dårlig investering at vente, til katastrofen hærger, og tv-billederne er voldsomme nok til at bryde gennem lydmuren.

Nozgenji Bilima fra Nsanje i Malawi kan tale med om, hvor meget der

egentlig kan gøres, hvis man håndterer katastroferne, før de vokser sig store. Hun er agronom og arbejder med at lære lokale landmænd og kvinder at dyrke deres afgrøder i tørkeramt jord. I sommer var hun inviteret til Danmark af Mellemfolkeligt Samvirke for at deltage i et oplysningsprojekt.

“Der er meget, man kan gøre. Jeg træner landmændene i selv at lave gød-ning fra deres husdyr og planterester, jeg viser dem, hvordan de kan dække deres marker med græs og blade fra sidste års majshøst, så fugten ikke forsvinder så hurtigt. De skal bearbejde jorden meget mindre og grave hul-ler til at så deres majs i. Det er meget anderledes end den måde, de plejer at gøre tingene på. Men det kan virke for mange”, siger hun.

Den nye teknik har hjulpet mange i Malawis tørkeramte områder.

KLIMASMARTE MARKEREn af dem er Lucy Sinkhani. Hun bor i Kanangwanji, hvor de marker, der for bare få år siden gav 50 kilo majs, nu højst giver omkring 10-15 kilo. Andre marker på egnen giver slet intet.

“Min mark blev ikke ramt af tørken på samme måde som mine naboers, da tørken kom. Den blev ved med at være grøn, da deres blev gul. I år kan jeg så lære dem, hvad jeg har lært om at klare tørken”, siger hun.

Det kalder de klima-smart landbrug. Det er langtfra et komplet værn mod tørke og fødevaremangel. Men det kan redde høsten for mange af dem,

der ikke bor de allerhårdest ramte områder, siger Nozgenji Bilima.

TØRRE FREMTIDSUDSIGTER600 kilometer længere sydpå, i Nyazura i Zimbawe, er der andre kvinder, der har fået hjælp til at klare sig gennem krisen.

Monica Mandaya på 43 er en af dem. Foran hendes hus ligger en gold mark, der intet har kastet af sig i to år.

“Det kunne have været en katastrofe for os. Men jeg har fået hjælp til at starte en kyllingeproduktion med andre kvinder fra landsbyen. Vores produktion vokser, og jeg tjener nu 200 dollars om året på at sælge kyllinger og æg. Jeg har penge til at klare mig selv – og vi kan købe mad”, siger hun og viser en snes hvide kyllinger frem.

“De er både min mad og min opspa-ring”, siger hun.

Monica og hendes familie spiser kyl-ling en gang om ugen. Og de får æg til morgenmad hver anden dag. Men det er alligevel ikke optimisme, der præger familien.

Hendes bror, Rogers Mandaya på 63, er ikke i tvivl om, hvad de unge skal gøre. De skal tage væk

“De skal migrere til bedre steder. Det her er det tørreste sted i Zimbabwe, og vi kan jo se, at det bliver værre og værre år efter år de sidste 10-15 år. Livet bliver ikke godt her – det siger jeg til mine børn. Klimaforandringerne vil bare gøre det sværere i fremtiden. Vandet kommer ikke, når vi skal bruge det”, siger han.

Selv om det er lykkedes at hjælpe mennesker med at klare tørken, er der desværre langt flere i de udsatte områ-der, der lever på kanten af sult.

Det trækker en lang række andre problemer med sig end sulten i sig selv.

I landområdet Nyamazira i Zimbab-we synes listen af problemer næsten uendelig.

UBØNHØRLIGE MARKEDSKRÆFTERMarkedskræfterne er ikke de sultne menneskers bedste ven her i tørken. Når fødevaremængden bliver knap, stiger priserne på mad voldsomt. Det betyder, at man skal tjene endnu flere penge for at købe mad. Mange for-søger at få penge til mad ved at samle brænde eller sælge ud af deres kvæg.

Men det er der så mange, der gør, at markedskræfterne også driller her. For når alle sælger på én gang, så falder priserne voldsomt. En ko, man for nogle år siden kunne få 500 dollars for, bliver nu handlet til en flad 50'er. At kvæget er så tørkeramt, at man kan tælle ribbenene på samtlige dyr, hjælper heller ikke på prisen. Alene i Zimbabwe skønnes over 25.000 kvæg at have mistet livet på grund af tørken.

BØRN PÅ EGNE BEN I TØRKENMange lever nu udelukkende af majs. Fejlernæring gør børn syge, og de tomme maver går hårdt ud over ind-læringsevnen og koncentrationsevnen. Skolen er dyr, så mange forældre fra-

vælger at sende deres børn i skole, fordi de penge, der måtte være, skal bruges på mad.

Desperationen fører til hårde beslut-ninger. Rundt omkring Nyamizura er det almindeligt, at børn helt ned til 9-10-års alderen bor uden forældre – typisk fordi forældrene har været nødt til at migrere til udlandet for at få penge til mad og skole til deres børn.

Det er netop på grund af den kaval-kade af dårligdomme, at tusindvis af landsbyboere er stimlet sammen i skyg-gen under nogle enorme baobab-træer i Nyamizura og Chikore, der tilsammen tæller 59 landsbyer.

Ansatte fra ActionAid sidder ved borde under træerne og er i gang med at organisere en pengeuddeling til den mest udsatte tredjedel af områdets husstande. Delv om mange flere her hat brug for hjælp er der ikke penge til at hjælpe flere. Der er 6-7 dollars pr. fami-liemedlem om måneden til de udvalgte familier. De skal overføres gennem et MobilePay–lignende system over de næste fjorten dage.

“Det giver os mulighed for at leve og spise lidt mere. Mine børn kan passe deres skole uden at sulte hver dag eller falde i søvn”, siger Viola Mugadza på 34, der er en af de 3.900 familier, som nu får hjælpe til at klare tørken.

Men med OCHA-rapporten i bagho-vedet er det svært ikke at tænke over, at syv gange flere familier kunne have været hjulpet for de samme penge.

Hvis bare hjælpen var kommet, inden det gik så galt.

Du har muligvis ikke opdaget det midt i strømmen af nyheder om krig i Syrien, præsidentvalg i USA og det store Brexit. Men verden gennemlever lige nu og her en humanitær katastrofe af enorme dimensioner. En katastrofe, der er forårsaget af et voldsomt forandret klima. Op mod 100 millioner mennesker er ramt og har problemer med at skaffe mad.

1110 #4 | 2016

Tema: Tørke – når fremtiden visner Tema: Tørke – når fremtiden visner

MALAWI*

ZIMBABWE*

MADAGASCAR*

SOMALIA

DJIBOUTI

ERITREASUDAN

MALDIVERNE

MYANMAR

NORDKOREA

PAPUA NEW GUINEA

FIJI

TIMOR LESTE

VIETNAMVærste tørke i 100 år

MARSHALLØERNE

KINA

INDONESIEN

CHAD

NICARAGUA

GUATEMALA

EQUADOR

PERU

BOLIVIA

PARAGUAY

BRASILIENVærste tørke i 80 år

COLOMBIA

HAITI

ØSTCARIBIEN

DOMINIKANSKE REPUBLIK

ETIOPIEN Værste tørke i 50 år

MOZAMBIQUE*

ANGOLA*

ZAMBIA

BOTSWANA

NAMIBIA

HONDURAS

EL SALVADOR

SYDAFRIKA

*VÆRSTE TØRKE I 35 ÅR

SWAZILAND*

LESOTHO*

2016 bliver det varmeste år, der nogensinde er registreret. Før det var det 2015. Og før det 2014. 16 af de 17 varmeste år på planeten er registreret efter årtusindskiftet.

El Niño er et naturligt forekommende vejrfænomen, der finder sted med tre til syv års mellemrum. Årets El Niño har været en af de mest langstrakte og hårde nogensinde.

Forskere er nu i gang med at undersøge, hvordan El Niño spiller sammen med de menneskeskabte klimaforandringer. Og selv om der ikke er fuldstændig videnskabelig enighed, står det klart, at El Niño kun udgør en del af forklaringen på heden og tørken. Mange forskere vurderer, at El Niño er skyld i en fjerdedel eller en femtedel af de temperaturstigninger, vi har oplevet de seneste måneder.

Lande ramt af tørke og sult i forbindelse med 2015/16-udgaven af El Niño

Lande, der har oplevet den værste tørke i årtier

Lande, der har erklæret national undtagelsestilstand

Lande, der har registreret den højeste temperatur nogensinde i 2016

KLODENS GLOHEDE TILSTAND

KUWAIT

THAILAND

CAMBODJA

INDIEN

1312 #4 | 2016TEKST: THOMAS HUNDSBÆK | FOTO: JAKOB DALL

Stanley Mukutyu vil være advokat, når han bliver stor.

Han vil flytte ind til stor-byen Harare og tjene penge

nok til, at han kan klare sig selv og sørge for sin mor, når hun bliver gammel. Må-ske vil han endda tage til et helt andet land. Han vil kæmpe for retfærdighed, siger han.

Det er hans tredjestørste drøm. Den næststørste drøm er, at det snart

begynder at regne igen over hans hjem-egn i Buhera i det sydøstlige Zimbabwe.

Det er kun et par minutter siden, 11-årige Stanley vågnede i sin lille hytte. Når han kigger ud i morgenlyset gen-nem sprækken i døren, kan han se et rødbrunt svedent landskab. Rundt om i de knastørre bakker strækker enkelte ensomme træer sig op mod himlen. Men ellers er her nøgent og stenet. De små felter af pløjet jord, der nu her i de-cember burde være lysegrønne spirende marker, ligger golde og brune hen.

For 14 dage siden var det ellers begyndt at regne, og alle her på egnen var lettede og glade. Nu måtte regntiden endelig være kommet, sagde de begej-stret til hinanden. Mange skyndte sig ud for at så majs eller durra i den fugtige jord. For når man ikke har høstet noget som helst i to år på grund af tørke; og når man højst har mad nok til at spise en gang om dagen - så bliver man let grebet af lidt regn og udsigten til en spirende mark.

Desværre blev det kun til et par enkelte byger, der dryppede helt af på et par dage. Og allerede nu er markerne og de spæde spirer døde igen.

BRÆNDENDE VARM DECEMBER Officielt er det et par måneder siden, regntiden begyndte. Men her i decem-ber bager solen stadig hver eneste dag, som var det tørketid, og temperaturen bevæger sig tæt op mod 40 grader.

Sådan var det også sidste år. For de fleste er det derfor nu næsten to og et halvt år siden, de sidst høstede – og to et halvt år siden, der var mad nok til at blive mætte.

Sulten er noget, de alle bærer i maven en stor del af døgnet. Det giver ømme led, fortæller kvinderne i områ-det. Og man bliver træt og udmattet. Nogle børn holder op med at vokse, og de færreste kan koncentrere sig i skolen. Det sidste kender Stanley godt.

Ligesom titusindvis af tørkeramte mennesker er Stanley helt afhængig af hjælp for ikke at sulte. Han får en sæk med majsmel en gang om måneden, som uddeles i fælleskab mellem staten og Verdens Fødevareprogram. Andre får pengehjælp, som ActionAid lige nu hjælper med at fordele efter behov. Men sådan kan man ikke blive ved med at leve.

Derfor er regn Stanleys næststørste drøm.

MOR I DRØMMENEHan går over i den runde hytte, der er ildsted og køkken. Hans 15-årige onkel, som han deler seng og hus med, er al-lerede på vej i skole.

Stanley klemmer det sidste af den sadza, han lavede i går aftes, sammen mellem fingrene og putter det langsomt i munden. Han skyller den klæge majs-masse ned med lidt vand fra den store spand, han fyldte nede ved brønden i går efter skoletid.

Der er kun majs til en enkelt portion om dagen – men hvis man levner lidt af majsgrøden om aftenen, er der også lidt til at tage toppen af sulten om morge-nen. Med mad i maven føles turen hen til skolen i Choka heller ikke helt så lang.

Det tager halvanden time at gå der-hen. Men Stanley har ikke svært ved at motivere sig selv til turen, for han ved, at vejen til skolen også er vejen til hans drømme. Også til den allerstørste:

“Jeg beder hver aften for, at den drøm går i opfyldelse – jeg beder til, at jeg snart får min mor hjem igen,” siger han og fortsætter “Jeg beder Gud om at sørge for, at hun har det godt, der hvor hun er.”

Stanley har levet uden forældre eller andre voksne siden juni. Maj-høsten

slog igen fejl på grund af tørken. Og Stanleys mor kunne ikke få livet i Buhera til at hænge sammen længere med sit lille hushold, kvæget og en kvik søn, der selvfølgelig skal i skole.

Der var ikke mad nok til både Stanley og hende selv – og hvis hun skulle bru-ge pengene på mad, anede hun ikke, hvordan hun skulle betale de 10 dollars, det koster hver fjerde måned at holde Stanley i skolen. En pris, der tredobles, når han om et par år forhåbentligt skal videre i skolesystemet.

Så lige efter at høsten igen var slået fejl, migrerede hun til Sydafrika. Stan-ley er blevet tilbage, så husstanden nu alene styres af to børn på 11 og 15. Stanleys far er død.

Stanley deler hyttens eneste seng med sin onkel. Over den hænger et falmet billede af en ung Britney Spears. Og et billede af en lidt ældre kvinde med et stærkt blik, der smiler beslutsomt og kærligt, mens hun kigger lige ind i kame-raet. Selv om Stanley flere gange u

Tema: Tørke – når fremtiden visner Tema: Tørke – når fremtiden visner

STANLEY OG DE TRE DRØMMEMød Stanley Mukutyu. Han er 11 år og kan næsten alting selv. Det er der også brug for, når man bor alene med sin 15-årige onkel midt i en historisk hård tørke. Stanley ved, at han må væk fra sin hjemegn, inden klimaforandringerne ødelægger hans drømme.

Når Stanley kommer hjem, smider han skoleuniformen og går ned til vandboringen for at hente vand. Pumpens håndtag sidder

så højt, at han skal hoppe for at nå den.

1514 #4 | 2016

siger, at han har vænnet sig til at klare sig selv, bliver hans øjne fyldt med vand, når han fortæller om sin mor.

“Jeg ved ikke helt, hvad hun laver, og hvor længe hun bliver væk. Men jeg ved, hun gør det for min skyld,” siger han næsten hviskende.

Han har fået at vide, at hun arbejder som hushjælp – meget mere ved han ikke. Hun har sendt 400 sydafrikanske rand hjem til ham. Det dækker for et helt års skoleudgifter.

VINDEN, DER BLÆSER REGNEN VÆKJo tættere Stanley kommer på skolen, jo flere jævnaldrende følgesvende får han på den stenede vej, der snor sig som et udtørret vandløb mellem bu-skene. De taler om skolen og lektierne. Og de taler om regnen.

De voksne taler også meget om klimaet. De ældre i området fortæller om dengang, alting var lettere, den-gang nedbøren var noget, man kunne regne med, dengang, der var majs nok på markerne – næsten hvert år. Det begyndte så småt at gå galt, omtrent da Stanley blev født.

Regntiden blev kortere, og jorden blev mere tør år efter år. I de sidste fire-fem år er det gået fra slemt til helt galt.

De sidste to år har været så håbløse, at regeringen kalder det en national katastrofe. Kun de mest heldige har høstet omkring en tiendedel af det normale – men de fleste har slet intet kunnet høste hverken i 2015 eller 2016. Regeringen kalder det for den El-Niño-forårsagede-tørke. Når Stanley og hans venner spørger, hvad El Niño er, siger de voksne: “Det er en vind, der har blæst regnen væk.”

Nogle siger, at de voldsomme klima-forandringer og El Niño er Guds vilje. Andre siger, at folk selv er ude om det, fordi de ikke har passet på deres land.

De hentyder til de kvinder, Stanley og vennerne møder på deres vej. Mange kvinder er tidligt oppe for at samle brænde fra de tørre træer. Brænde-indsamling er ikke nogen stor aktivitet i gode år. Men man kan sælge brændet ude ved den asfalterede landevej nogle timers gang væk. Det giver lidt penge til mad. Er man flittig, kan man sælge brænde for seks dollars om ugen. Det er lige nok til en lille sæk med ris.

Brændesalget løser måske nok lidt af sultproblemet – men det skaber også nye og dybere problemer. For når man tynder ud i træerne, bliver der mindre skygge, fugten afdamper hurtigere fra

jorden og i sidste ende giver det værre tørkeperioder. Det ved de mange bræn-desamlende kvinder, som ACTION taler med, udmærket.

“Men hvad er alternativet?” spørger de.

SKOLEVEJEN VÆK FRA FATTIGDOMDer, hvor vejen drejer ned mod Choka Primary School, står der på et afskallet skilt: “Education is the shield against poverty.” Det er lige præcis sådan, Stanley også ser på det. Og sikkert også hans mor.

“Hvis jeg går i skole og er dygtig, har jeg mulighed for at flytte og klare mig selv. Så kan jeg tage mig af min familie,” siger han.

I dag er en særlig dag på Choka Primary School. For det første er det dagen for den halvårlige test på skolen. For det andet har skolen fået en dona-tion, så den netop i dag kan give alle elever mad. Der er både sadza – og det som de kalder ernæring. Det er kål, løg og tomater.

“Det gør en kæmpe forskel, at vi kan give børnene mad. Vi ser børn hver dag, der næsten intet lærer, fordi de er sultne. Vi kan aflæse tørkens konsekvenser på børnenes karakterer

og på hvor mange elever, der er klar til at gå videre til næste skoleår. Siden tørken satte ind, er begge dele faldet markant,” siger skolelederen Martin Nhongo.

“Desværre er der også mange børn, der dropper helt ud, fordi de skal hjæl-pe med f.eks. indsamling af brænde – eller fordi forældrene ikke har råd til at betale for skolen,” siger han.

På skolen kan børnene få mad mod en lille betaling. Men det er der kun cirka 80 ud af skolens 251 elever, der har råd til. Stanley er ikke en af dem.

Stanleys historie er helt almindelig her. Flere og flere børn bor uden foræl-dre og skal selv passe hus, kvæg eller jord, når de kommer hjem. De skal selv sørge for at komme op og passe sko-len – og i det hele taget skal de klare hverdagen uden nære voksne. På den lille skole i Choka møder ACTION syv børn, der nu både styrer deres hjem og passer skolen.

Som Stanleys mor er de fleste andre forældre også taget til Sydafrika. Flere børn har været alene i et par år.

EN SÆRLIG KVINDE Når klokken er 15:30, er skolen ovre for Stanley. ACTIONs udsendte giver Stan-ley et lift hjem til hytten sammen med

Tema: Tørke – når fremtiden visner Tema: Tørke – når fremtiden visner

fem af hans venner. Så snart han har fået skoleuniformen af, går han i gang med at feje jordgulvet i de to småhytter. Han fjerner lidt rod på den lille grund, der er indhegnet med tørre grene og på størrelse med en håndboldbane. Så tager han en stor plasticspand på hovedet og går ned ad bakken mod brønden for at hente vand til det næste døgns forbrug.

Bagefter sætter vi os og snakker i køk-kenhytten.

ACTIONs fotograf går rundt ude på pladsen mellem de to hytter og tager billeder. For et år siden var han også i det sydøstlige Zimbabwe, hvor han fotograferede en række lokale kvinder. På trods af, at de allerede dengang skulle kæmpe med tørkens konsekven-ser, havde de også taget kampen op

mod et kinesisk-ejet selskab, der driver en diamant-mine på den anden side af floden. Spildevandet fra minen havde forurenet den livsvigtige Save-flod cirka 10 kilometer fra Stanleys hjem. Foto-grafen havde været både berørt og grebet af kvindernes kampvilje mod en tilsyneladende uovervindelig og penge-stærk overmagt.

En af de mest markante kvinder, Edith, havde været bekymret for frem-tiden.

“Vi kan ikke leve her meget længere, mine grøntsager græder,” havde hun sagt. “Uden regn er der ingen fremtid her.”

Stanley er gået i gang med at vise, hvordan hans lille fiskestang virker. Han fortæller ivrigt om den største fisk, han nogensinde har fanget i floden. Den var

lige så lang som hans arm, viser han stolt.

Fotografen kommer tilbage til køk-kenhytten.

Han kigger på Stanley:“Hvad hedder din mor," spørger han.Stanley kigger forvirret på fotografen: “My mothers name is Edith Mu-

tama,” svarer Stanley, uden at oversæt-teren behøver at hjælpe ham.

Fotografen bliver stille i et par se-kunder. Så bladrer han i den notesbog, hvor han har renskrevne noter fra sine ture i Zimbabwe.

“Hende tror jeg, at jeg kender,” siger fotografen.

Stanley kigger mistroisk på ham.Fotografen piller ved sin telefon og

finder et billede frem på displayet af en kvinde i en rød bluse ved en brun flod.

Han rækker kameraet til Stanley og viser ham billedet.

“Ja! Det er min mor,” råber Stanley. Han smiler bredt og kigger længe un-drende på fotografen.

“Jeg kender hende,” siger fotografen igen.

“Hun gør gode og særlige ting. Hun er en god kvinde,” siger han

“Ja, det er hun,” smiler Stanley. n

Det er sjældent, Stanley får mad i skolen. Det koster kun én dollar om måneden at få en portion skole-mad hver anden dag. Men det er mindre end hver tredje elev, der har råd til det. Lærerne på skolen kan

sagtens se forskel på børn med mad i maven – og dem uden. De sultne har svært ved at koncentrere sig og lærer alt for lidt.

I år er der 30 færre børn på landsbyskolen i Choka end sidste år. Tørken holder mange væk. Enten fordi forældrene ikke har råd til

skolepengene, eller fordi børnene hjælper med at tjene penge til mad. “Jeg har ikke brug for, at nogen fortæller mig, jeg skal gå i skole. Jeg

ved bare, at jeg skal,” siger han.

EN HÅNDS- RÆKNING TIL FORÆLDRELØSE BØRN

Med penge fra Danmarks Indsamling 2017 vil Mellem-folkeligt Samvirke give akut fødevarehjælp til børn i land-distrikterne Buhera, Chipinge og Makoni i Zimbabwe. Der vil være et særligt fokus på de forældreløse børn, der står helt på egne ben og ofte har svært ved at få del i den nød-hjælp, der bliver uddelt.

Derudover vil Mellemfolkeligt Samvirke hjælpe familier med at modstå konsekvenserne af tørke fremover – eksempelvis ved at give støtte til brønde, vandreservoirer og en mere ‘klimasmart’ landbrugspro-duktion. Familier og børn bliver inddraget, så de får indflydelse på den type hjælp, de modtager.

Inde i Stanleys hytte er der lige plads til en dobbeltseng. Den deler han nu med sin fire år ældre onkel. “Jeg kigger på billedet af min mor hver dag, inden jeg skal sove,” fortæller Stanley.

1716 #4 | 2016

Tema: Tørke – når fremtiden visner Tema: Tørke – når fremtiden visner

TØRKENS DØTRE

NYASHA PANGETI 27 år, tre børn

“Jeg har ondt i leddene og næsten ingen energi. Sådan er det, når man ikke har spist særlig meget i lang tid. Vi har intet høstet overhovedet i år, og der er dage, hvor vi næsten ikke får mad. Når vi har mad, tænker vi på børnene først. Lige nu lever jeg mest af pulver fra baobabtræernes frugter. Det er ikke noget, vi normalt spiser, for det mæt-ter kun kort tid ad gangen. Før tørken levede vi af majs fra vores egen mark og havde altid mad nok et halvt år efter høsten. Derefter blev det lidt hårdt. Nu er det meget hårdt hele året.

Det første, jeg vil bruge pengene til, er mad, der mætter og giver energi. Jeg vil købe majs, te og sukker. Og børnenes skolepenge skal betales. Jeg vil også gerne kunne lægge lidt til side, så jeg får råd til at holde høns. Og jeg vil gerne have uddannelse sammen med andre kvinder, så jeg kan klare den næste tørke bedre.”

MOLEEN NYIKAYARAMBA 32 år, fire børn

“Jeg har ikke selv kunnet skaffe mad i de sidste otte-ni måneder. Først solgte jeg mine to geder, for at vi kunne få mad. Siden har vi først og fremmest klaret os ved at låne af andre. Bør-nene og jeg er meget sultne. Hvis det fortsætter sådan her, er jeg bange for, at vi dør. Jeg har ikke penge til at sende børnene i skole – det er det første, jeg gør med de penge, jeg nu får. Jeg har overvejet at rejse væk for at arbejde, men når du er bange for, at dine børn dør, så kan man ikke rejse væk. Der er mange her, der forlader deres børn for at tjene penge i Sydafrika eller andre steder. Men en mor kan jo kun gøre det, hvis hun føler sig sikker på, at de klarer sig.”

PATRICIA NGOMANYONI36 år, to børn

“Jeg har fået uddannelse i nye land-brugsteknikker. Det hjalp mig det første tørkeår, hvor jeg høstede mere end mange andre, der slet ikke fik noget. Jeg fik to-tre sække med majs, mens de fleste andre slet intet fik ud af høsten. Det er ikke meget, så vi har manglet mad det meste af året. Vi bliver nød til at forberede os på klimaforan-dringerne løbende. Jeg drømmer om at kunne leve uden hjælp – og at mine børn får mulighed for at vælge et andet liv.”

EVELINE GWEJETI 45 år, fire børn

“Jeg har intet at spise. Vores afgrøder er alle visnet inden høsten. Over de sidste fire år er min majshøst er gået fra fem sække i 2013 til tre sække sidste og kun én sæk i år. For at min familie skal klare sig, har vi brug for 10 sække. Jeg havde engang en have med grøntsager, men det dårlige vejr har også ødelagt den. Lige nu tig-ger jeg om hjælp hos familie og fjerne slægtninge. Engang var det rigtig fint landbrugsland, men siden 2005 har klimaet ændret sig. Det skulle regne fra oktober. Nu er det december – og her er stadig helt tørt. Som mennesker er vi fortabte uden vand.

Pengene kommer til at gå til mad. Men jeg er også med i en gruppe af kvinder, der lægger nogle af vores penge sammen, så vi kan investere i noget, der kan sælges.”

TEKST: THOMAS HUNDSBÆK | FOTO: JAKOB DALL

VERONICA NANGATIDZA 69 år

“Godt nok er jeg 69 år, men jeg er brølstærk. Jeg vil klare mig selv, selv om det er meget svært. Jeg har ikke nogen børn, der hjælper mig. Men jeg har fire børnebørn hos mig, som jeg tager mig af, fordi deres forældre ikke er her mere.

Det har været nogle meget hårde år – jeg har ikke set noget lignende i mit liv. Jeg har prøvet at forberede mig, så godt jeg kan. Jeg har selv gravet huller og vandkanaler på min mark, som jeg har lært. Så nu ven-ter jeg bare på regnen. Jeg er optimistisk, for jeg ved, at det har hjulpet andre. Jeg er ikke sikker på, mine børnebørn skal bo her i fremtiden – men så længe vi er her, skal vi kæmpe så godt, vi kan.

Pengene skal gå til mad og skole."

I landområderne Chikora og Nyamazira har El Niño-tørken ødelagt livsbetingelserne for titusindvis af mennesker. Sammen med Verdens Fødevareprogram har ActionAid netop sat gang i uddeling af penge til områdernes allermest tørkeramte familier. De udvalgte modtager, hvad der svarer til halvanden krone om dagen per familiemedlem. ACTION har bedt fem kvinder beskrive, hvordan tørken har ramt deres familier.

MS-PILENPEGER PÅ

Noter

MS HOLDER VIRKSOMHEDER I ØRENE Rederigiganten Mærsk mærker det. Arla mærker det. Detailgigan-ten Coop mærker det. Mellemfolkeligt Samvirke holder et vågent øje med dem for at sikre, at deres forretninger i udviklingslande ikke har uheldige bivirkninger.

Senest har Mellemfolkeligt Samvirke, sammen med bl.a. Greenpeace, sendt et brev til Mærsk med kritik af ophugningen af tidligere Mærsk-fartøjer i Bangladesh og Indien. For nyligt blev ophugningen sat i bero af myndighederne i Bangladesh.

MS er også i dialog med Arla, der har ændret kurs for at sikre, at dansk mælkepulver ikke underminerer udviklingsmulighederne for lokale mælkebønder. Derfor deltog Arla i oktober i et møde i Nigeria for at finde en løsning sammen med lokale myndigheder, repræsentanter for tusindvis af lokale mælkebønder, CARE Dan-mark og ActionAid Nigeria.

MS-PRES FOR POLITISK JA TIL KVOTEFLYGTNINGE TAK til alle, der støtter vores kampagne for, at vi her i landet fortsat skal tage imod vores del af verdens kvoteflygtninge. Ud-lændingeminister Inger Støjberg, og resten af Folketingets 179 medlemmer, har alle fået direkte besked.

Kvoteflygtninge er de flygtninge, FN definerer som de allermest sårbare og udsatte. Danmark har taget sin del af ansvaret siden 1979. Men i september valgte regeringen at stoppe optaget af kvoteflygtninge på ubestemt tid. Det synes vi er forkert! FN’s kvo-teordning er den eneste solidariske løsning, vi har på internationalt plan. Det skal vi bygge videre på – ikke bremse.

På baggrund af vores kampagne har Enhedslisten stillet et beslutningsforslag i Folketinget for at samle et flertal imod regerin-gen. Vi fortsætter presset.

Hvis du ikke har skrevet under, kan du gøre det her: ms.dk/tagansvar

HVOR SKAL VI HEN, DU?Tanker om MS’ fremtidige rolle bliver vendt og drejet i disse måne-der. Det hele skal munde ud i en ny strategi, der skal ligge færdig i maj 2017. Indtil nu har det handlet om at lytte, researche og debattere – ikke mindst med medlemmer og andre interessenter. Fra midten af januar begynder næste fase. De mange input skal bearbejdes og samles i en samlet strategi.

Læs meget mere på www.ms.dk/strategi

MS-HOSTEL MED TRYK PÅGlobalhagen Hostel kunne fejre ét-års-fødselsdag 4. november for fuld musik – og med fyldte værelser. I løbet af de første 12 måneder har de frivillige medarbejdere budt 6.742 gæster indenfor – målet var 5.000 gæster. Hver gæst har i snit overnattet to gange. Næste år er målet at få tallet til at stige til 8.000 gæster.

www.globalhagen.dk

FRIVILLIGE STRØMMER UD I VERDENDet er muligt, at der er nationalistiske strømninger i Europa. Men mange danske unge har globalt udsyn. I hvert fald er der flere end nogensinde før, der rejser ud med MS’ rejseprogram Global Contact. I år har MS for første gang sendt mere end 1000 frivillige ud i verden. Der er ikke mindst sket en markant stigning i antal-let af studerende, der vil tage deres praktik i udlandet. Næste år kommer MS til at sende to-tre gange så mange af sted som i 2016 – primært sygeplejersker og socialrådgivere.

www.globalcontact.dk

MENINGSDANNERE MED GENNEM-SLAGSKRAFT“Kære Martin Henriksen. Vi tørrer din bedstemors bagdel”, “Kan det virkelig passe, at jeg skal se norsk tv for at kunne genkende mig selv?”, “Højrefløjen radikaliserer mig”. Sådan lyder et par overskrifter, der har sat et markant præg på debatlandskabet de seneste måneder.

Overskrifterne har det til fælles, at de indleder debatindlæg skrevet af deltagere fra Mellemfolkeligt Samvirkes kursus ‘Menings-danner mod diskrimination’. Forløbet har kastet 15 debatindlæg af sig, der er bragt i medier som Politiken, Jyllands-Posten, DR og Information.

Udgangspunktet for meningsdanner-kurset er et opgør med den forældede og skadelige os-og-dem-opdeling i den offentlige debat.

Meget mere debat på meningsdannermoddiskrimination.dkFølg meningsdannerne på facebook – søg på ‘meningsdanner16’.

OPRÅB TIL TØJ- EKSPERTEN“ALDRIG MERE EN RANA PLAZA-ULYKKE”

Sådan lød opråbet i en helsidesannonce i Politiken 7. december.

Baggrunden for kampagnen er en tragiske ulykke i Bangla-desh i april 2013, hvor tekstil-fabrikken Rana Plaza styrtede sammen og tog 1134 menne-sker med sig i døden.

Den danske virksomhed PWT Group, der ejer Tøjeks-perten-kæden, fik produceret tøj på Rana Plaza, uden at gå op i arbejdernes rettigheder og forhold. Her tre et halvt år efter Rana Plaza kan vi forsat ikke se, om Tøjeksperten har taget ved lære af katastrofen.

MS står bag kampagnen i samarbejde med Clean Clothes Campaign og Aktive Forbrugere.

Foto

: M

ærs

k

Foto

: U

lf S

vane

19 #4 | 2016

Mit MS

TEKST & FOTO: MADS NØRGAARD-LARSEN

KAREN MUKUPA fangede flyvemyrer som barn på MS’ store kursuscenter i Tanzania. Her fortæller hun om ankomsten til TCDC og livet som et ‘barn af MS’.

“JEG HAR VIRKELIG SÅDAN ET BÅND TIL MS”

Man mærkede meget den der dansk-afrikanske kultur. Når det var jul, skulle der være juletræ, og afrikanerne skulle også være med til det. Sådan var det bare – take it or leave it. Og de syntes jo, det var sjovt. Jeg kan huske, at min mor blev hyret til at tage de ulandsfrivillige med ud til masai-landsbyer, hvor de skulle bo i et par dage, og hun oplevede, at de ulandsfrivillige nægtede at spise ugali [en afrikansk grød- eller dejagtig ret af majsmel]. Og min mor sagde: “det skal de bare lære!”.

Lige når regnsæsonen begynder, får termitterne vinger. Så blev vi børn, hele gaden, også de danske børn, sendt ud for at fange de flyvende myrer. Så tager man spande med vand i hen under lysene om aftenen, og så fanger man de flyvende myrer og putter

KAREN MUKUPA § Blev født i Zambia i 1973,

da hendes far arbejdede for Mellemfolkeligt Samvirke som laborant.

§ Karen Mukupa arbejder i dag som sangerinde og børne-bogsforfatter.

Jeg husker tydeligt, at det var lige inden min 12-års fødselsdag. Det var i april, så alle blomster var sprun-

get ud. Vi blev kørt op til det hus, hvor vi skulle bo – på DVTC [i dag TCDC] – og der var blomster over det hele. Jeg kan bare huske, jeg tænkte: “WOW, hvad er det her for et FLOT sted.” Der var grønt over det hele. Og min fornemmelse var: “her kommer jeg til at falde rigtig godt til”.

Det er en lille landsby. På den gade, vi skulle bo, var der mange danskere. Mange af familierne havde børn med, så man knyttede ret hurtigt bånd med alle børnene på gaden, om det så var danskere, halv-amerikanere eller tanzaniere. I spisesalen mødte man de ulandsfrivillige, og dengang var der mange af dem, der havde børn med. Det var både sjovt hele tiden at møde nye børn og være sammen med dem i seks uger, men også lidt ærgerligt, at de jo så var væk efter seks uger.

Vi børn legede sammen på tværs af aldre og etnicitet og endte med at tale swahili sammen mere end dansk eller engelsk. Min veninde var et af de børn, der lærte at tale dansk, og til gengæld lærte de danske børn at tale swahili. Men det mest naturlige at tale med hinanden, det var swahili.

dem ned i vandet, så de ikke kan flyve og tager dem med hjem og rister dem på panden med salt. Så spiser man dem som en snack, ligesom chips eller peanuts. Og de danske børn sagde “WOW”. De havde ingen problemer med at spise det. De var nærmest de første til at sige: “kom, vi skal ud at fange de der flyvende myrer!”.

Mine forældre havde aldrig mødt hinanden, hvis det ikke var for Mel-lemfolkeligt Samvirke. Jeg har virkelig sådan et bånd til MS. Jeg føler, at jeg er en del af den familie. Når jeg tænker på det rummelige Danmark, så kan jeg ikke lade være at tænke Mellemfolke-ligt Samvirke – den ånd, som MS har med at rumme alle, der er plads til alle, vi hjælper hinanden. Der er en politisk stemning nu, hvor det er ‘os og dem’, og hvor det er lidt ‘gammeldags’ at

være en del af Mellemfolkeligt Samvir-ke, lidt for ‘fodformet’. Jeg kan mærke, der er sådan en stemning, også blandt unge. Jeg er vokset op med, at det er hippie-kærlighed til alle, og det føler jeg i høj grad, at MS var med til at give mig.

Læs hele interviewet med Karen Mukupa på ms.dk/mukupa

18

MANGLER DU EN STÆRK GAVE?

GIV DIN MOR EN AKTIVIST

KLIK IND PÅ MS.DK/JUL OG VÆLG EN AKTIVIST. SÅ FÅR DU ET FINT BEVIS LIGE TIL AT PRINTE OG PUTTE UNDER JULETRÆET. Se, hvor glad Bodil Jørgensen bliver for sin aktivist-gave på Mellemfolkeligt Samvirkes facebook-side