indeni pdf

Hvordan kan jeg forudse, hvilkefarver kaninungerne får ?AF BIRGIT LUNDBERG

Kombinér blå og Madagascar. Hvilkefarver får ungerne - bliver der nogenIsabella--farvede ?Förena en renavlad blå kanin som har färgkoden: AA BB CCdd gg med en renavlad madagaskar som har färgkoden: AAbb CC DD gg.

Hvilke anlæg får ungerne ?Varje genpar = AA, BB etc. motsvarar en speciell egenskap. Avkomman ärver alltid en gen från pappan och en gen från mam-man till sitt genpar.

Exempelvis A från mamman och A från pappan = AA hosavkomman.

Vilken av föräldrarnas gen, i deras genpar, som en enskildavkomma ärver avgör slumpen.

Moder blå: AA BB CC dd gg parad med fader madagaskar: AAbb CC DD gg

Som ni ser är genparen AA, CC och gg lika hos bägge föräl-dradjuren. Vilken gen ur dessa genpar avkomman än ärverblir resultatet detsamma.

Alla avkommor får AA, CC och gg. Däremot har föräldradjureninte lika gener i genparet BB/bb (BB = svart, bb = färgreduk-tiona till gult). Ej heller i genparet DD/ dd ( DD = svart, dd =blått). Det är detta som gör att den ena föräldern är just blå ochden andra just madagaskar.

Alla avkommor ärver ett stort B från mamma och ett litet b frånpappa vilket ger Bb = normal pigmentering och ingen reduk-tion till gulteftersom B är dominant över b.

Avkomman ärver också ett stort D från pappan och ett litet dfrån mamman vilket också ger nästan full pigmentering, inte re-duktion till blått, endast en ytterst svag färgförtunning eftersomD är dominant över d.

Sätta man upp ett genparchema så ser man detta lättare. De gen-par som är olika hos föräldrana sätter man i rutchemat med denena förälderns genpar horisontellt och den andra föräldernsgenpar lodrätt. Sen fyller man i kombinationen i de tomma fäl-ten. Det är vad avkomman får.

Alla avkommor får här genuppsättningen AA Bb CC Dd ggvilket ger en heterozygot svart, där alla avkommor bär anlag förgult och blått. Ingen får föräldrarnas färg och ingen blir is-abella! Syskonparar man sen däremot dessa kaniner, sker en utspalt-ning i svart, blått, madagaskar och isabella.

Hvordan er det muligt ?Syskon 1: AA Bb CC Dd gg parad med syskon 2: AA Bb CCDd gg

Eftersom genparen för AA, CC och gg är lika, bortser vi fråndessa. Alla avkommor ärver samma sak. Däremot har föräldrarnatvå heterozygota (olika) genpar var : Bb och Dd. Från dessa kanavkommorna ärva olika möjliga kombinationer.

Modern kan ge avkommor med följande kombinationern: BD,Bd, bD och bd.

Fadern kan ge avkommor med likadana kombinationer: BD, Bd,bD och bd.

För att se hur avkommor från dessa syskon blir, sätter man påliknande sätt upp ett chema med den ena förälderns möjliga kom-binationer horisontellt och den andra förälderns lodrätt. I de tom-ma fälten fyller man i vad avkomman får. Hela rutchemat rep-resenterar totalt 100% avkommor.

Varje ruta är 1/16 av 100% = 6,25% 1C Kanin Klubben Danmark

14 dage gammel Japanertegnet fransk vædder

opdrættet af dommeraspirant Jens HenningHansen.

I exempel nedenfor blev resultaet:3 st x 6,25 % = 18,75 % blå 3 st x 6,25 % = 18,75 % madagaskar. Endast 6,25 % isabella och resten 56,25 % svarta.Som ni ser blir det en himla massa svarta kaniner, enstaka blå,madagaskar och isabella. Notera att det procentuella utfallet ärett statistiskt medelvärde på en stor mångd kullar. För enskil-da kullar kan påtagliga avvikelser förekomma till följd avslumpen.

Enbart en ruta i varje färgvariant är ”renavlad” homozygot(lika) i sin genuppsättning. Jag har markerat den med

Ved man hvad man har- så ved man hvad man får !!!

2C Kanin Klubben Danmark

Enkel farvelære for kaninerdel 4:AF BIRGIT LUNDBERG, FLÅHACKEBACKEN S DVÄRGVÄDURAR

Hvordan overføres det genetiske ma-teriale ?Hitills har vi gått igenom alla de olika färg och teckningsanla-gen. Hur de påverkar färgen, vilka som är dominanta och re-cessiva. Nu är det dags att börja lära sig att använda dem i avel-sarbetet. Innan vi kan börja med att sätta upp olika schema, förtänkta parningskombi-nationer, måste vi lära oss hur det genetiskamaterialet överförs från generation till generation.

Celledeling i kropsceller og kønsceller.När cellerna i kroppen skall dela sig, fördubblas först genma-terialet i kromosomerna. Varje genpar bildar en exakt likadan ny kopia. När cellen sedanklyvs, uppstår två identiskt likadana nya celler med exakt sam-ma genuppsättning som ursprungscellen.

fördubblar sig före delning =>

delar sig =>

och

Alla kroppsceller överallt i kroppen, innehåller därmed exakt

likadan genuppsättning.

När könscellerna bildas sker dock detta efter en annan princip.

Genparet klyvs utan att ha fördubblat sig = Reduktionsdelningen(meios).

Genmaterialet reduceras här istället till hälften. Enbart den enakromosom-halvan hamnar i den nybildade könscellen. Vilkenav kromosomhalvorna som hamnar i den nya könscellen avgörsav slumpen.

bildar och

Könscellerna innehåller dock inte enbart genen för könet, de in-nehåller även hälften av övrigt genmaterial från varje kromo-sompar ( till följd av reduktions-delningen). Människan har 46st kromosompar och kaninen 44 kromosompar. Vilka kromo-somhalvor (av de 46 eller 44) som hamnar tillsammans i kön-scellen, avgörs av slumpen.

Kombinationsmöjligheterna blir därmed i stort sett oändliga ochdet skapar förutsättningar för en stor variation hos avkomman.Det gör också att varje köscell innehåller en unik kombinationav genmaterialet. Ingen köncell är den andra lik!

När honans könscell (ägget), vid befruktningen smälter ihop medhanens (spermien), möts de två kromosom-halvorna (den enafrån fadern och den andra från modern ) och bildar tillsammansett nytt gemensamt kromosompar. Det befruktade ägget in-nehåller nu all den arvsmassa som behövs för att fostret skallkunna börja bildas. Den allra första kroppscellen har därmed ska-pats. Därefter börjar denna första skroppscell åter dela sig somvanliga kroppsceller, genom att först fördubbla sitt genmateri-al och sedan klyvas i två identiskt lika nya kroppsceller. Fostrethar börjat att bildas. I och med föreningen av ägget och sper-mien, samt genom att de två genhalvorna i kromosmerna före-nats, har könet och alla andra egenskaper därmed bestämts.

XX

XX XX

XX XX

XX XX XX

Fortsættes side 5


Franske væddere


Tegninger: Louise Andersen

SPØRGESKEMA

Hvor mange kaniner har du ? eller har du haft ?

Han hun Har du andre dyr ? - Hvilke____________________________________________

Ville du være interesseret i at få din kanin vaccineret:Ja Nej

Hvor bor din kanin ? Indendørs er næsten aldrig i bur

er ude et par timer hver dagandet

Udendørs udendørs med andre dyr i synsfeltetudendørs i sam. bur med andet dyr/kaninandet

Hvor stort er buret ?

Hvor gammel er din kanin/kaniner ?

Har du flere, må du meget gerne skrive alderenpå den alle Alder: Race: ca. kg.:

Hvor gammel er den ældste kanin du har haft ? Race:

Hvor er din/dine kanin/kaniner købt ?Købt i dyrehandelHos avlerHos privat der højst har 4 kaniner

Kender du farven på din kanin ?Ja Nej

Hvad vil du gerne læse i bladet ?

Send spørgeskemaet ind og vær med i lodtrækningen om en mulepose med billede af din egen kanin på !

Vi kan bruge spørgeskemaet til at se hvilke læsere vi har, hvad I ønsker og hvilke kaniner I har.samtidig er det blevet meget vigtigt at få en vac-cine mod forkølelse til Danmark og det kan vi kun hvis der er mange der viser interesse for at bruge den. Forkølelse hos kaniner er en af demeget alvorlige sygdomme ! ! Det ses ikke altid som flåd ved næsen, men kan også vise sig som hjernehindebetændelse hvor kaninen kun kangå med hovedet på skrå, som lammelse af bagkroppen og som smertefulde bylder på kroppen og de indre organer. Svenskerne,Tyskerne ogAmerikanerne har allerede vaccinen- vi bør bestemt også have den i Danmark.

Hvilke sygedomme har dinekaniner haft ?________________________________________________________________

Hvis du har haft andre kaniner, hvor gamle var de. Skriv evt. race og ca. størrelse/kg på også.

Send meget gerne billede med.________________________________________________________________________________

Er der andre i din familie, der har ka-niner ?

Hvad foder du din/e kanin/er med ?________________________________________

Hvad afgør om det bliver han eller hun ?

I det genpar som bestämmer könet, är hos modern, genen förkönet homozygot = XX dvs. likadan i bägge kromosomhalvorna.När äggcellerna bildas, kommer därmed alla dessa att innehål-la ett X (vid reduktionsdelningen).

Faderns kromosomer innehåller däremot två olika gener för köneti sitt genpar, X och Y. Därför kommer de manliga könsceller-na, spermierna, att innehålla antingen X eller Y (vid reduk-tionsdelningen).

Könet hos avkomman avgörs vid äggets befruktning, beroendepå vilken spermie ( en som innehåller X eller en som innehållerY ) som först når äggcellen och smälter ihop med den.

Äggcellen som redan inehåller ett X, kommer vid befruktingen,om det blir en X-spermie som hinner först, att inehålla XX ochden blir därmed en hona. Blir det en Y-spermie som hinner först,kommer det i stället att innehålla ett X och ett Y och blir därmeden hane = XY.

Hordan man beregner, hvilken farveafkommet kan få.Principen är densamma, vad avser arvet av färganlagen som förkönsanlagen. Vid könscellernas bildande reduceras kromo-somparen till hälften och därmed kommer endast den ena geneni kromosomparet för färganlaget att hamna i könscellen.

Hvilken farve får afkommet, når manparrer en vildtgrå og en sort kanin ?

Färgkoden ( i kroppscellerna) för en homozygot viltgrå kaninbeskrivs så här: AA BB CC DD GG och för en homozygot svartkanin : AA BB CC DD gg. Som ni ser är de allra flesta gen-paren likadana. Vid reduktionsdelningen kommer alla kön-sceller hos den viltgrå föräldern att innehålla samma sak:ABCDG. Hos den svarta blir det på samma sätt: ABCDg.

Vid en parning mellan dessa djur, kommer resultatet att blilikadant hos avkomman, hur än genparen i generna A, B, C och

D kombineras. Eftersom: genparet AA hos modern spjälkas tillA och A. Samma sak händer hos fadern: AA spjälkas till A ochA. Hur man än kombinerar dessa A:n kommer alla avkommoratt ärva genparet AA. Principen är densamma för de andra genparen. Alla avkommorkommer alltså att ärva AA BB CC och DD.

I det sista genparet , GG och gg, skiljer sig dock generna för detvå olika färgerna. Den viltgrå kaninen har dubbel uppsättningav GG = genen för viltfärg och den svarta har dubbel uppsät-tning av gg = genen för enfärgad. Könscellerna hos den viltgråinnehåller alla ett G och hos den svarta ett g. Hur blir kombi-nationen?

Nu kommer vi till det avsnitt som jag vet att många tycker ärsvårt. Jag beskriver det steg för steg, så att ni alla, som orkatläsa min färgserie så här långt, inte skall ge upp.

Nu skall ni en gång för alla lära er tekniken!!

Sådan sætter man et rudeskema opfor avlsdyr og afkom.De genpar som är likadana hos föräldradjuren bortser vi tills vi-dare för enkelhetens skull ifrån. Här vet vi ju redan vad avkom-man får ( AA, BB, CC, DD ). Vi koncentrera oss på det som ärolika hos föräldrarna.

Låt oss anta att fadern är den viltgrå och modern den svarta.Faderns genpar GG kommer att spjälkas till G och G när kön-scellerna bildas, ett G i varje spermie. Moderns gg spjälas tillg och g. Ett g i varje äggcell.

Vi gör ett rutschema med faderns färggener lodrätt och mod-erns horinsontellt. I schemats mitt fyller vi i de bägge förenadegenhalvorna hos avkomman.

De fyra rutorna i mitten, representerar tillsammans alla varianterav möjliga avkommor (tänkt kull på 100 st) = 100%

Varje ruta, en av fyra, motsvarar således 25% = 25 ungar avden totala mängden 100 avkommor. Alla avkommor ärver härkombinationen Gg = 100%. Förutom de redan kända genernaAA BB CC DD.

Hvordan ser ungerne ud? AA BB CC DD Gg ?Alla ungar har genparet Gg. Eftersom genen G är dominant övergenen g, kommer alla avkommor att bli heterozygot viltgråmed en gen G för viltfärg och en gen g för enfärg.


X YX X

X X X Y

X X X Y

MODER FADER

HONA HANE

VANLIGAKROPPSCELLER

KÖNSCELLERÄGG OCH SPERMIER(med reducerat gen-material)Slumpen avgör vilkenkombination det blir

BEFRUKTADEÄGGCELLER(med komplett genmaterial)

sort

C Kanin Klubben Danmark

Av detta har vi lärt oss: att parar man en homozygot viltgrå meden homozygot svart blir alla avkommor till dessa, heterozygo-ta viltgrå. Lätt som en plätt !!

Nu skall vi komplicera det hela lite grand.Låt oss anta att vi parardessa heterozygota syskon med varandra. Åter bortser vi tillsvi-dare från generna A, B, C och D och koncentrerar oss på de somär olika.Systern har Gg som spjälkas till G och g. Brodern harGg som spjälkas till G och g. Vad får avkommorna efter dessasyskon?

Vi sätter åter upp ett rutschema med de olika könscellerna hosföräldradjuren lodrätt och horisontellt. Exv. systern horisontelltoch brodern lodrätt.

Nu ser bilden lite annorlunda ut! Här får avkommorna olikamöjliga kombinationer av genuppsättning GG, Gg och gg !

Hvordan ser ungerne ud ?GG = 1/4 = 25 % av dem blir homozygot viltgrå.Gg = 2 x 25% = 50% = hälften blir heterozygot viltgrå(G dominant).gg = 25 % blir enfärgad homozygot svart.

De svarta är alla homozygota i sitt genpar och därmed så kallade”rena svarta”. MEN de viltgrå är blandade individer av ho-mozygota och heterozygota viltgrå. Vilken av individerna somär det ena eller andra syns inte för ögat. Det kan man barakartlägga genom vidare provparningar.

Glöm dock inte att slumpen avgör vilka genpar som möts vidbefruktingen. Man kan mycket väl få en hel kull med enbart svar-ta avkommor, eller enbart viltgrå. Det fodras många kullar, in-nan man med någorlunda säkerhet kan dra riktiga slutsatser omföräldrarnas gener. Man brukar räkna med minst 10 normalkullar.

Ibland har det fötts ungar som uppfödaren tror är mutationer.

Men som enbart är resultatet av ett slumpvis utfall av enovanlig kombination av recessiva gener.

I nästa nummer skall vi komplicera förhållandena med fler het-erozygota genpar och därmed utöka rutschemat ytterligare.För er som tycker att detta börjar bli jobbigt vill jag locka meden morot.

Kan man färgläran och därmed har kunskapen att förutspåavkommans färger, kan man snabbt skapa en önskad färg- ellertecknings-variant. Man kan också undvika att få ungar av en vissfärg som man inte vill ha!

Ved man hvad man har, så ved man hvad man får !!

6

vildtgrå med anlæg for sort

vildtrøde løvehovedkaniner fra Susanne Østergaards opdræt !

Barnebarn af Hans E’s Carla & Hans E’s Carlo.

Låvise og Birger

Siameserfarvet dværgvædder m. unger. Rosaline er importeret fra Holland.


Jeanette Sandholmens Alberte, madagascarfarvet dværgvædder. En rigtig stuekanin.

Kære Cassandra.Jeg fik lige lyst til at vise dig mit kaninbur og løbegård (Jeg vedgodt du får mange breve og sikkert ikke kan huske, at jeg skrevog spurgte om, hvor stort et kaninbur skal være!! )

Vi har lavet et kaninbur der hænger i læ på husmuren og en lø-begård i enden af haven, jeg skriver lige målene til dig og hå-ber det er stort nok ( er der noget der hedder en huskanin lige-som en huskat? For det er en mellemstor kanin jeg har).

Min kaninunge bidder meget og jeg skælder den ud men denfortsætter så jeg har snart blåmærker over det hele, det er ikkefordi jeg ikke kan bære den rigtig for de voksne på byggern si-ger det ser fint ud, ved du hvorfor den gør det og hvordan jegfår den til at holde op.

Kaninbur:

Længde 1meter bredde 1/2 meterhøjde 60cm i den ene ende og 50i den andentag 1meter og 20 og 55 bredt

Løbegård:

170 cm lang og 115 bredtDet er gravet 35cm ned og jeg går ikke fra den!!!

Kærlig hilsenMichala.

P.S Tak for dit sidste svar det blev jeg meget glad for.


Kære MichalaMange tak for billederne af dit bur og løbegård ! Det er virke-lig blevet et dejligt bur med løbegård til ! MEN husk, når bu-ret ikke er større har den behov for løbegården hver dag.

Det hjælper ikke noget at skælde ud når kaniner gør noget viikke kan lide, det bliver det kun værre af. En kanin er aggressiv fordi vi ikke forstår den. Den prøverførst med et tegn, en lyd f.eks. Senere går den måske over til atrive med forpoterne og til sidst bider den.

Den gør det fordi du/vi gør noget den ikke kan lide. Der er no-get, der gør den usikker, eller den føler, at vi kommer for tætind på dens territorium.

Mennesker har også en grænse for, hvor langt vi vil lade andremennesker komme tæt på os. Jeg mener, at det hos voksnemennesker er en meter at man kan acceptere, og hos mange ka-niner er deres grænse inde i deres bur. Lige så snart de er tagetud af buret er de søde og føjelige.

Jeg har haft et par stykker, der har forsøgt at skræmme mig væk.Jeg har taget dem enkeltvis og lagt dem på ryggen som beskreveti det følgende og det har uden undtagelse virket - i længere el-ler kortere tid... og så er det at træne med dem igen.

Når kaninen er inde i buret kan man lægge en hånd på dens hovedog trykke det blidt men bestemt ned.

Det hjælper meget at lægge dem på ryggen, med hovedet læng-ere nede end kroppen. Hvis kaninen spræller meget og bliverved med det, kan man lægge en blid hånd hen over dens øjne,så den ikke kan se. Så bliver 99% helt rolige. Hold kaninen dermindst 5 minutter et par gange dagligt i den første uge og sjæld-nere i ugerne efter, så den rigtig kan føle, at det er dig der er denstærkeste Der vil ske en bedring allerede efter få dage.

Der er ikke noget, der decideret hedder huskanin...... det må såhedde en blandingskanin.

Kærlig hilsen Cassandra

Hej Cassandra.Jeg søger oplysninger , om racen "hermelin-white-sort". Har prø-vet at søge selv, men har ikke kunne finde ud af noget. Håberdu kan hjælpe mig.

Hilsen Lisa.

Kære LisaHvilke oplysninger søger du ??

Mange venlige hilsenerCassandra

Kære Cassandra.Jeg har en kanin, som jeg har fået oplyst, skulle være en her-melin white-sort. Men min har lange ører, hvilket efter sigen-de skulle være umuligt. Jeg har ikke kunnet finde noget som helst, om racen, derfor mit generelle spørgsmål.

Ville være glad for alle de oplysninger, du kan give mig, evt.også billeder.

På forhånd takLisa.

Kære Lisa Det kan godt være en ægte hermelin alligevel forstået på denmåde at den er avlet på to ægte hermeliner.

Der skal selekteres/udvælges meget grundigt, og hele tiden, nårman avler racerene dyr, idet der af og til fremavles dyr, der ikkeville kunne gøre sig på en udstilling. Det kan være som i dit til-fælde at ørerne er blevet lange….

Vedhæftede billede er af en hermelin. Tegningen er en tan teg-ning, men en meget lys der hvor der burde have været orangefarve. Jeg ved at det er en tan tegning, da moderen er brun tan.Det er meget svært at stabilisere de orange”felter” på kaniner-ne, og de flotteste tanfarvede kaniner ser man da også næstenkun hos de seriøse og ihærdige avlere af racen Tan. Tan er både


Fransk vædder på ryggen

en race og/eller en farve. Tan racen hører til de små racer og lig-ger i vægtklasse over dværgkaninerne – ca. 3kg. vejer de.. White farven har intet rødt, gult eller orange på sig. Den har bla.en sølvhvid bug og samme farve i kanten af ørerne og øjen-omgivelser.. Den tanfarvede kanin har en lys eller mørk orangefarve der hvor white kaninen er sølvhvid. Der findes en del derer midt imellem disse to farver. sølv på bugen, orange i nakkenog gul i ørekanten. Vi har ingen farvebetegnelse for disse ka-niner men englænderme og amerikanerne kalder dem for ”Otter”.

På Birgit Lundbergs hjemmeside kan man finde alle farveko-derne. (www.kanin.home.se)

Her er de to farvekoder for white og Tan.

Tan, sort:AABB CC DD gogo y1y2y3 …

White, sort:achiachi BB CC DD gogo

Kærlig hilsen

Cassandra

Hej Cassandra. Hvordan griber jeg det bedst an, hvis jeg vil avle vildtgule dværg-vædder, jeg har en vildtgul hun, som er registreret med 93points, og hvis forældre er japaner farvede. Og må jeg blandekappategnet vildtgul og vildtgul sammen, eller skal jeg enteneller.Jeg har jo bestilt en kappategnet vildtgul hun hos dig, deter den jeg tænder mest for, med er det det rigtige. Jeg har iøv-rigt også en japaner farvet han, som er en del i familie med denvildtgule hun. Kan du give mig et godt råd hvad jeg evt. kan gøre.mvhConnie

Hej ConnieSå har jeg lidt mere tid til en avlsbeskrivelse.

For at lave kappetegnede er man nødt til både at have kappe-tegnede og ensfarvede.

Du bestemmer selv hvad du har lyst til at blande af farver.

Mht.til hvad man skal bruge af avlsyr, er det bedst at gå ud fra:hvilke dyr vil jeg lave?

Ud af kappetegnede og ensfarvede kommer der begge dele i kul-det - teoretisk !

Du ødelægger ikke en ensfarvet linie ved at parre med en kap-petegnet. Kun hvis der er fejl s.s. hvide tæer der kan gemme sigpå en kappetegnet, kan det være en bagdel at parre med kap-petegnet. Men hvis egenskaben hvide tæer/klør ikke er i den kap-petegnede fås den heller ikke i kuldet. Hvis der kommer dyr medhvide klør og man har bare en lille hensigt at udstille, bør dis-se dyr sælges fra til kæl.

Japanertegnede kan der sagtens komme gule og kappetegnedegule ud af, MEN japaneranlægget er svært at komme helt af medog der vil næsten altid være en lille plet på kaninen der fortæl-ler at den genetisk er japaner ( en dårlig japaner).

For mig, der både kan lide ensfarvede gule og kappetegnede guleer det en perfekt løsning med kombinationen ensfarvet x kap-petegnet.

Vi er nødt til at føle efter hos os selv - om det er det rigtige, dererikke andre der kan gøre det for os, men vi kan lytte til hvad dehar at sige og danne os en mening ud fra det.mvh. Cassandra10C Kanin Klubben Danmark

Lys tanfarvet hermelin.

AF CASSANDRA

Jørn Clevin har hele sit liv har haft mange forskellige eksotis-ke dyr. En stor tam basse af en kravebjørn, en Los der var tamindtil den blev kønsmoden, ugler, falke, Java aber og mangemange flere. Han har rejst over det meste af verden og set merei sit liv end vi kan nå at se på nature- eller discovery TV på enhel aften. Af ekspeditioner han har deltaget i kan nævnes :Papua Nyguinea der hvor der er kannibaler og ufremkomme-lig bjergregnskov for at finde en papegøje der hedder MaskShining Parrot, den er aldrig med succes fotograferet i vildtle-vende tilstand på Madagascar efter Vasa papegøjer, her fandtde også kranier fra urmennesker, hvor det tredje øje sad på top-pen af hovedet og ikke som nu mellem øjnene, Sumatra,Sydafrika, Australien, Thailands regnskov, Brasillien og regn-skoven her.

Af kaniner har han tidligere har avlet : Fransk Vædder, Lille TyskVædder, dværgvædder, Lille Tysk Schecke Han er kendt fra ud-sendelserne " En naturlig forklaring ( Poul Thomsen ) ", radio-udsendelserne " Misteltenen ( Jens Meulengrath Madsen ) samtJournalen (Jens Frobenius ) samt medstifteren af " DanskPapegøje opdræt " og Mangeårigt medlem af " Videnskabernes Akedemi for virvel dyrsforskning i det tidligere D:D:R. Men som var tilsluttet af for-skere fra hele verden og lever i bedste stil.

Jørn fortæller :Mine Største bedrifter har jeg lagt i opdræt af " Papegøjer " ogugler samt forskellige Falke arter ! Jeg videreførte dette arbej-

de efter min far der desværredøde alt for tidligt, vi hav-de en meget stor samling afAraer - Amazoner -Aratingaer - conuer - samtAustralske Parakitter.

De førsteDværgvæddere iDanmark.Jeg importerede i 1976 nog-le af de første Dværg væd-dere til Danmark, det varKnud Laurid-sen fraKolding der dengang sad i

den nyetablerede Europa forening og havde en særdeles god kon-takt til Hollandske opdrættere og den Hollandske hoved forening" som var mig behjælpelig med kontakten til Jan De Graff iLeiden.

Jeg fik af Jan den mest fantastiske modtagelse og hjælp til atindkøbe de rigtige dyr med et ordentligt race præg og med denrigtige ideal vægt på ca. 1,7 kg. til ca. 2 kg.Jeg fik dem hjem i Madagaskar og Siameserfarvet og i forhol-det to gange 1,2, de blev alle bedømt ved en stald bedømmelsepå Amager hvor jeg boede på daværende tidspunkt og flere dyrfik 94 point og ingen under 92 point.

Det var altså gode dyr jeg havde fået købt, men nogle var doglidt bløde i pelsen, hvilket ikke er unormalt for dyr der kom-mer fra Holland!.

Jeg Parrede nu de Madagaskar farvede med hinanden og fik der-ved stiftet bekendtskab med " skatte kisten " eller den arvelig-hed der lå i dyrkernes Genotype ! Der kom næsten omgåendealle mulige farver Madagaskar - Siameser - Isabella - samt al-bino, altså kunne jeg hurtigt fastslå at renavlede Madagaskar far-vede var forældrene ikke ! .

Jeg parrede for sjovt skyld Isabel gange Isabel med følgende re -sultat:Albino - Madagaskar - Blå - Havanna - samt Sort brogede ognoget der lignede Chin farvet uden at være det.

Det var ikke rigtige chin væddere jeg fik frem af Isabella xIsabella, men enhver, der så dem troede det var chin (chinchil-la) farvede dyr. De lignede noget hen ad en tabbytegnet sia-meserkat.

Disse gullige og meget lyse chin var gode til at forbedre de si-ameserfarvede, som havde en tendens til at blive for mørke påkroppen.

"Er du forvirret nu ! " jeg blev det og jeg blev endnu mere rund-tosset da jeg parrede de sort brogede med hinanden og dervedfik Hollænder tegnede samt noget der lignede Hotot !

Disse mistegnede dyr gav senere de første Hvid blå øjedeDværg Væddere " puha " det var en ordentlig mundfuld jeg herhavde fået taget huld på og som om det ikke var nok med far-ver, lavede jeg også starten til Dværg vædder i Japaner tegnet.


Genetik er en underlig og interessant skabning " men prøv atholde styr på Fæno og geno typen hos dine dyr " så er det helelidt mere forudsigeligt " dog uden at være sikkert !.

Nb: Der faldt også Perleegern/vildtblå efter Isabel x Havanna.

Jeg anser dværgvædderne for at være den race der gemmer sigflest spændende farver i. Racen er jo heller ikke så gammel, ogblev oprindeligt blandet med både, hermelin og fransk Vædder.

Wanning og jeg var meget eksperimentelle mht. farveblan-dinger. Vi blandede farver som ingen andre havde turdet før os,og Wanning skulle nok vare sig for at fortælle om vores inter-essante avlsmetoder til standardkomiteen der den gang var me-get kritisk indstillet overfor alt nyt. Vores metoder var megetteoretisk, næsten videnskabeligt sammensatte, og vi havde me-get stærke teorier om hvad vi ville få ud af en given kombina-tion.Wanning tænkte alle farveanlæg og kombinationer sammen i sithoved og sagde hvad jeg skulle sætte sammen. Dagen efter komhan hver gang og spurgte " Nu har du vel ikke allerede sat demsammen ?? Det havde jeg ikke, jeg ventede gerne en uges tid,til Wanning havde tænkt færdigt. I den tid sov han ikke om nat-ten. Vi gik op i det med liv og sjæl!

Vores favorit race var Fransk Vædder og det er fra vores arbejdeat langt de fleste japanertegnede og gule Franske Vædderestammer. De allerførste fik vi fra Bent Nielsen. Han havdefremavlet dem uden at ville det, og de første vildtgule er efter2 vildtgrå, hvor man ikke anede at der var andet end vildtgråti genpuljen. Men de Franske Japanertegnede Væddere frem-avlede Bent Nielsen bevidst af de Gule Franske og den nogetmindre race "Japaner".

Jeg fremstillede selv japanertegnede i Dværgvæddere ved at køreen Lille Fransk Vædder i Japanertegnet fra Bent Nielsen sam-men med en Madagaskar farvet Dværgvædder.

Dette Avls arbejde tog ca. 5 år før de var til at holde ud at se på!Desuden er jeg fadder til følgende Farver i Fransk Vædder :Havanna - Perleegern - og rent avlede stammer af Blå FranskVædder - Madagaskar farvet - Hvid Blå Øjet - samt gul og Chin,der jo var fremstillet af Waning.

Wanning og jeg har sågar lavet russer eller siamtegnede FranskVædder.Billede af Californian og sort Fransk Vi tog en pænt stor Hunaf racen Californian og parrede hende med en sort engelskVædder. På grund af den engelske vædders ekstremt lange ogtunge ører, samt de lange ører på Californian hunnen, kunne viallerede i 2. generation få kaniner med pæne hængeører. Vi brug-


Én af dværgvædderens 3 hollandske faddere, Adrian de Coock med Jørn Clevin, th.

Jørn med en ugleunge


te meget at sætte tilbage på en af forældredyrene, i dette tilfældeden sorte engelske Vædder. Hannen gemte på et albino anlæg,så vi fik hvide rødøjede ud af det. Californianhar altid et albinoanlæg, og der skal jo som bekendt et anlægfra begge forældre for at det viser sig.

*Red. bemærkning:Fænotype=dyrets udseende i dette tilfælde farven, genotype erfx. farvekoden. Det kan imidlertid være svært at lave en komp-let genetisk farvekode, idet recessive/vigende anlæg liggergemt indtil de parres med et dyr med samme recessive anlæg.Den eneste måde er at testparre med andre dyr, hvor de entenviser farven eller man ved at de har anlægget for den.

Birgit Lundbergs genkode opstilling over hvad der kan kommeud af Isabella x Isabelle er 100% korrekt, for så vidt der ikkeer andre recessive anlæg i kaninen. OG det er meget usædvan-lig at avle flere forskellige farver sammen. Der er mange gam-le avlere der begejstret taler om en rentavlende kanin. Dvs. atden kun kan avle sin egen farve, og at der ikke ligger recessi-ve gener gemt. De recessive gener kan imidlertid nedarves imange mange generationer, men ses jo kun når de møder en an-den med samme recessive farveanlæg. Så man kan egentlig kunkalde en kanin for renavlende, hvis man har prøvet at parre denmed diverse recessive farver.*

Jørn Clevins mange forskellige eksotiske dyr.


Cecilie Jørgensen, hopkaninejer og Jan Pedersen fra

LF Kaninavlerforening - opdrætter af

perleegern og Satin.

Kaninudstilling og hop i Nr. Vedby hallen på Falster.

JANE JENSEN RAPPORTERER OG FOTOGRAFERER.

Vores week-end gik jo ret godt. Jeanette var ret stolt da vi kørte der fra og det kan man jogodt forstå. Jeg selv fik jo også en pokal for arbejdsbi, dethavde jeg ikke regnet med så jeg blev noget overrasket.

Som du jo ved blev Jeanette nr 1 ved KÆLEKANINERNEog en flodt 2. og 3. plads ved hop.

Her er de andre placeringer ved Kælekanin og hop:

Kælekanin:1. Jeanette Jensen

med Bimmer

2. Malene Andersen med Mindy

3. Sara Green med Romeo

4. Maria Nordahl med Frik

Hopkonkurrencen:

1. Cecille Jørgensen med Springer 0 fejl

2. Jeanette Jensen med Erika 2 fejl

3. Jeanette Jensen med Tidsel 5 fejl

4. Jeanne Nielsen med Felix 5 fejl

5. Cecille Jørgensen med Hopper 6 fejl

6. Caroline Meilgård med Mikkel 12 fejl

7. Cecille Jørgensen med Picasso 15 fejl

Nr. 3 og nr.4 blev afgjort på tiden.

Jeg kunne da godt finde på at tage på udstilling en andengang for jeg syntes at det var ret sjovt at være med og Maleneog Jeanette vil da også gerne med til næste år.

Malene Andersen med Mindy

C Kanin Klubben Danmark 15

Pointsskala:

muligepoint ERIKA TIDSEL

Vægt................................... 5 5 5Racepræg og præsentation 20 19 18½Kropform............................. 40 37 37Pelsens tæthed................... 10 9 8Pelsens kvalitet................... 10 8½ 8Farve................................... 10 8½ 8Kondition og pleje................ 5 5 5I alt 100 92 90½

Kommetarer:

ERIKA Farve ujævnTIDSEL Pels kvalitet tynd og

farve hullet

Udstillingsresultater

For at blive bedste kælekanin, skal man vide meget om kani -ner og pasning og pleje, det er ikke kun kaninen i sig selv dertæller point.

Flåhackebackens Erika Birk.

Opdrættet af Birgit Lundberg

CasaGrande Tidsel Laerkerry

Kaninsjov i buret og på gulvet- Ideer og inspiration til indekaninen.

AF SOFIE SCHEUTZ

Bare fordi man er en indekanin er det ikke ensbetydende medat man skal kede sig og blive overvægtig. Der er masser af sjo-ve aktiviteter til kaninen lige ved hånden.

Vores lille kaninunge My har afprøvet en masse aktiviteter medstor succes:

Sjov inde i buret:

Træstub: En passende størrelse træstub er herlig for kaninen at springeop og sidde på. Vores er ca. 15 cm høj og 30 cm i diameter. Skiftden blot ud når du synes den trænger, for den er svær at ren-gøre. Træstubben er selvfølgelig også sjov at kravle på ude påstuegulvet. Men vær opmærksom på at stubben ikke er våd el-ler skimmelbelagt (rådden).

Bræt: Sæt et bræt tværs over buret på den korteste led i f.eks. 10-15cm højde fra bunden. Det er både skægt at ligge og strække sigpå brættet og gemme sig nedenunder. Kaninen vil hoppe op ogned og kravle over og under.

Sovekasse: Der er også sjovt oppe på taget af sovekassen. Især hvis du sæt-ter lidt lækkert hø fast mellem tremmerne, som kaninen kan ræk-ke sig efter.

Sjov ude i stuen:

Træstub: Der er ingen grænser for hvordan træstubbe og brændeknuderpå gulvet kan more kaninen, men pas på at det hele ligger sik-kert så kaninen ikke får noget ned over sig.

Gnasketræ: Andrea har lavet et gnasketræ til My. Det er et flækket stykke


My’s bur lidt fra oven. Langt bræt til at strække sig på. My sidder på sovekassen.

Hmm, gad vist om man også kan gnaske i hende her ?. Gertrud bliver slikket på næsen.

birkebrænde hvor hun har boret forskellig størrelse huller i. Noglehuller passer til en gulerod, nogle til friske små grene, nogle tiltørret kaninslik osv.

Sten: Prøv at skaffe en stor sten, gerne lidt flad. Måske vil din kaninspringe op og indtage pladsen på stenen og samtidig får den sle-bet sine kløer lidt.

Syltekrukke: Læg en gammel syltekrukke eller lignende på gulvet og put lidtgodt hø ind i. En modig kanin vil måske tage udfordringen opog vove sig derind selvom krukken kan rokke lidt.

Fletkurv: Lad kaninen arve din gamle cykelkurv eller lignende. Læg denpå gulvet og hæng evt. et lille klæde for som gardin. Det er skægtat lege med og gemme sig bag.

Børnestole: Kaniner bevæger sig langs med panelerne og opholder sig ikkelænge midt i et stort åbent rum. Placér nogle ting, der kan bry-de rummet, f.eks. børnenes små legestole, der ligger ned ellerstår på hovedet, to sofapuder der læner sig op ad hinanden osv.Se dig omkring i stuen og tænk i kaninhøjde. Så vil din kaninvove sig mere omkring ude på gulvet.

Nederste hylde i reolen: Det ser ret sødt og dekorativt ud hvis kaninen får lov at indta-ge nederste hylde i reolen. Læg evt. en lille firkantet måtte afsøgræs på hylden.

Tæppe: Skal kaninen jævnligt med i sommerhus eller på weekend så givden et lille rejsetæppe i god tid forinden. Vores rejsetæppe eret 80 x 120 cm patchwork-tæppe, som børnene legede på sombabyer. Nu dufter det dejligt af kanin og når vi breder det ud pågulvet er vores kanin "hjemme", så er det i princippet lige me-get hvor tæppet ligger.

Transportkasse: Skal kaninen med på rejse, så introducer transportkassen som


Brændeknuder, en stor sten, lidt grene fra haven er herligt at fare rundt på og gnaske i.

Andrea ligger på gulvet og lader My komme hen til hende. Det gør den lille tryg og

snart er de helt tæt, de to.

Andrea har lige fået lille My. Endelig holder hun sin egen lille kanin i favnen. Vi holdt

”barsel”/fridag fra skolen i to dage, for at hygge om My, som lige havde forladt sin

mor og bror.

en del af kaninlegelandet. Stil den på gulvet, åben lågen og læglidt dejlig hø eller halm derind. Inden længe vil kaninen værefortrolig med kassen og hoppe ind og ud af den. Derefter er detikke så "farligt" at skulle derind for at blive transporteret.


Grønne planter· Løvetand

(mælkebøtteblade og frisk blomst)

· Kløvergræs, unge strå og sprøde spirer

· Vejbred, gåsefod og følfod

· Skovhindbær, jordbær og brombærs nye blade og kun 2-3 bær som lækkerbisken

· Lucerne, rig på æggehvidestoffer

· Røllike

· Brændenælde, let tørret så den ikke stikker sig. Gives alene, da My ellers ikke spiser dem

· Skvalderkål

Gnavekost· Endeskive tørt/ristet rugbrød

· Knækbrød

· Tvebakker, skorper

· Grønne kiks fra dyrehandler

· Frøstænger fra dyrehandler

Krydderurter· Persille

· Dild

· Løvstikke

· Kørvel

My’s Menukort · Merian

· Salvie

Grøntsager· Gulerødder (knold og top)

· Kålrabi

· Fennikel (knold og top)

· Bladselleri

· Vårsalat

· Solsikke

· Julesalat

· Spinat

· Selleri (knold og top)

· Jordskok (knold og top)

· Sojabønnerplante

· Ærteplante

· Majskolbe (kaloriebombe)

· Majroer

· Pastinak

· Broccoli

· Blomkål, + de grønne dele

· Kinakål

· Spidskål

C Kanin Klubben Danmark 19

læge-Stok roseAlthaea Officinalis

Læge-Stok rosen vokser vildt i de sydlige egne af Danmark vedlerede strandbredder og langs grøfter og strandenge.

Der gror dog mange arter stokroser overalt i verden og alle medlignende medicinske egenskaber.

Læge-Stok rosen sås om foråret direkte i et så bed. Når frøeneer blevet til små planter, tyndes de ud med en afstand på 60 cmmellem hver. De skal stå i en let fugtig jord.

Man kan lave the af bladene:Bladene indsamles lige inden eller efter endt blomstring og tør-res. Mod bronkitis eller hoste drikkes en kop the to gangedagligt.

Læge stokrosens fornemste opgave er mod hoste og af blom-sterne kan fremstilles en slimløsende sirup. På apothekerne frem-stillede man tidligere Althatea saft som hostemiddel til børn.Althatea saft fås stadig på tyske apoteker.

Bladene kan benyttes i salat.

kilde: http://www.liberherbarum.com/ af Erik Godtfredsen ogVera Cura A/S, samt Anne Knudsens ”48 lægeplanter du selvkan dyrke fra frø” fås i gartnerier, og blomstercentre.

Er man interesseret i planter og urter, er ovenstående hjemme-side helt uundværlig ! Det er en MEGET omfattende hjemme-side.

Photo: Henriette Kress

Planten er bla. god mod:

- mavesår

- hoste

- småbørns-diarré

- søvnløshed/rastløshed

- betændelse i fordøjelsessystemet

- beroligende

- forkølelse

- blærebetændelse.

Alm. rød stokrose, har næsten samme egenska -

ber som lægestokrosen.

Aloe Vera - et naturligt mirakelAF DYRLÆGE

PAULETTEVIVIAN TOPSØE-JENSEN, DYGELÆGEHUSET I HOLTE,HANNE NIELSENSVEJ 11,2840 HOLTE.

TLF./FAX: 45411900, PAULETTE@DYRLAEGEBREVKASSEN .DK,WWW.DYRLAEGEBREVKASSEN.DK

Aloe Vera planten er en kaktuslignende plante, hvor de stivegrønne blade indeholder den blødeste saftiggrønne gelé. Dennegelé rummer utrolig mange medicinske kvaliteter og har en heltunik sammensætning af 75 aktive stoffer. Lægevidenskabenhar haft kendskab til Aloe Vera planten siden oldtiden. Kleopatragav Aloe Vera æren for sin skønhed, da den holdt hendes hudung og smuk; Alexander den Store havde altid planten med i

krig for at lyn– kurere sine soldater medden, Columbus havde den med ombord,da han sejlede ud for at opdage Amerika,og kineserne har igennem tusinder af årbrugt Aloe Vera i den traditionelle ki-

nesiske medicin. Aloe Vera bliver i dag brugt til behandling afhud skader, forstoppelse og mavesår, til styrkelse af immun-forsvaret og beskyttelse mod kræft, til hudpleje og makeup ogmeget meget mere. Ligeså længe mennesker har brugt Aloe Veratil sig selv, har de også brugt mirakelplanten til at behandle syg-domme hos deres dyr.

Et helt apotek i een planteAloe Vera indeholder over 75 kendte ingredienser, herunder:

Aminosyre og essentielle aminosyre, der er nødvendige for dan-nelsen af proteiner som indgår i alle kroppens celler.

Atraquioner , der virker smertestillende og samtidigt hæmmervæksten af bakterier og svampe.

Enzymer, bla. lipase og protease, der hjælper til at foderet kanudnyttes bedst muligt.

Lignin, der forøger Aloe Veras evne til at trænge dybt ned i hu-

den.

Salisylsyre, der virker smertestillende og hæmmer betændelse(findes i lægemidlet albyl).

Saponiner, der bekæmper bakterier, virus og gærsvampe.

Fedtsyre, i form af naturlige steroider, der giver Aloe Vera enbetændelseshæmmende og homeostase fremmende effekt.

Polysakkarider,og andre sukkerarter, der styrker immunforsvaretved at øge mængden af antistoffer, hæmme virus, øge mæng-den af T-lymfocytter med op til 50% samt øge aktiviteten af destore hvide blodceller (macrofagerne).

Vitaminer, som A, B1, B3, B6, C og folinsyre.

Mineraler , herunder magnesium, mangan, zink,kobber, krom,kalcium, natrium, kalium og jern.Hvor virker Aloe Vera ?De nu kendte 75 næringsstoffer, fundet i Aloe Vera plantensblade, virker forstærkende på hinanden. Aloe Vera´s næringsvær-di og dens virkning som antioxidant gør, at den har størst he-lende effekt på kroppens epitel, dvs. det lag af celler der dækker


kroppen indvendigt og udvendigt. Herunder hører huden,slimhinder i mavetarmkanalen, i lungerne og i urinvejene.Aloe Vera er adaptogent dvs. at kroppen udtager det af gelen,den har brug for, således at kroppens homeostase opretholdes.Sådan virker Aloe VeraAloe Veras naturlige evne til at lindre gener ved betæn-delsesprocesser, kombineret med dens næringsværdi, fremmercellevæksten og dermed også sårheling. Aloe Vera har også vistsig at have afbalancerende effekt på immunsystemet, så dettebliver mere effektivt til at forsvare kroppen mod forskellige syg-domme.Aloe Vera er kendt for at dulmer feber, stoppe hudkløe, virkebetændelseshæmmende, nedsætte blødning fra sår, virke lokalbedøvende, øge blodgennemstrømningen i de små kar i krop-pen, virke exfolierende og fjerner derved gammel/død hud,øger celledeling og derved helingen.Aloe Vera er sikker at bruge sammen med lægemidler eller an-dre naturlægemidler. Den øger virkningen af nogle lægemi-dler, eksempelvis penicilliner. Der er aldrig blevet rapporteretom bivirkninger ved brugen af Aloe Vera.

AnvendelsesmulighederBehandling af dyr bør altid ske i samråd med en dyrlæge

Flydende Aloe Vera drikkegel:Allergi, irriteret tyktarm, forstoppelse, diarré,manglende ap-petit, nedsat immunforsvar, negleproblemer, pelsproblemer, ur-invejslidelser, gigt, laminitis, tandkødsbetændelse, astma.

Cremer, spray, sæbe, shampoo eller gelly:Brandsår, solskader, hudirritation, insektstik, kløende udslet,liggesår ved knoglefremspring, læbefoldsekzem, potesvamp,skrammer og rifter, tandkødsbetændelse.

Ved kroniske tilstande er det bedst at kombinere drikke gelenmed en lokal behandling.

Dosering af drikkegel

DYREART: OPSTART: VEDLIGEHOLD:Kanin 4ML 1ML

Dosis bør gives over to gange dagligt– gerne i foderet da de flestedyr spiser det meget villigt.

Kan også gives i drikkevandet eller direkte i munden. Der givesen startdosis indtil der ses en bedring, og derefter nedsættesmængden til vedligehold.

Alle mine Aloe Vera produkter kommer fra U.S.A, hvor plantener dyrket økologisk, stabiliseret , forarbejdet og forseglet på stedetumiddelbart efter høst, således at produktet har det højeste in-dhold og den bedste kvalitet af Aloe Vera der findes på markedetidag. Producenten hedder ”Forever Living Products”. produktet kanbla. købes hos Paulette Topsøe Jensen, samt hos CassandraØstergaard. 1 ltr. saft vejl.udsalgspris 233,00 kr.


FOTOS OG FORORD, BEMÆRKNINGER SAMT DELE AF WOLFGANGS

EGNE ARTIKLER, DER FINDES PÅ HANS HJEMMESIDE ER SKREVET OG

FRIT OVERSAT AF CASSANDRA. LÆS DEM MED WOLFGANGS EGNE

ORD PÅ HANS HJEMMESIDE .

Ursula & Wolfgang Jensen har avletFransk Vædder/Deutscher Widder i mereend 30 år ! Wolfgang er sekretær i kani-navlerforeningen KZV U66 Ostangelnog de bor i Satrup, den del af Tyskland

der grænser op til Jylland. De er beggemidt i tresserne.

Jeg mødte Wolfgang for et par år siden, dajeg kiggede mig om efter nye Franske Væddere. vi

kom hurtigt i snak og jeg fik mange gode tips af Wolfgang omhvordan man avler gode Deutcher Widder. Til gengæld lavedejeg ham en hjemmeside, men snart gik det ikke hurtigt nok ogWolfgang fik selv mod på at lave hjemmesiden. Han anskaffedesig programmet og jeg hjalp ham med de indledende øvelser.Så vidt jeg husker er det kun et år siden, han sendte den førsteside på nettet og hvor er jeg glad for at han kunne selv, for aldrighar jeg set mage til omfattende hjemmeside om kaniner !! Oghvad mener I om at en mand der for 5 år siden aldrig havdesiddet ved en pc, en mand der for et år siden aldrig havde laveten hjemmeside selv, en mand der er midt i 60´erne – han kannu selv både det ene og det andet i flot stil ! besøg hanshjemmeside – I bliver ikke færdige på en dag !! http://www.deutscher-widder-schwarz.de

Der er en del forskel på hvordan tyskerne avler kaninerog hvordan vi, eller jeg gør det i Danmark. I Tyskland har størstedelen af kaninavlerne kun en racei én farve ! En avler med mere end 2 racer og 2 farvervirker ikke særlig seriøs på tyskerne. Een farve kalder tyskerne for race/Rasse. I den nordiskeracebeskrivelse er der kun en race i forskellige farver,således at en Fransk Vædder er én race og kan fås i mangeforskellige farver.Hos tyskerne er en sort Fransk Vædder én race, og en BlåFransk Vædder en anden race.jeg håber jeg forklarer det godt nok……Når en avler fx har Fransk Vædder sort, som Ursula og Wolfganghar det, så må de ikke parre med andre farver. Det er ikke tilladti foreningen. Herhjemme blander DK avlerne heller ikke så gernefarverne, men de må godt. De taler meget om at kaninerne errentavlende. Dvs. de avler kun den farve kaninen selv har, at ka-ninen er så homzygot som mulig. Det er hverken godt eller skidt.

Det er en indstilling man har og hver især skal følge det de trorpå.Zuchtgemeinschaft Jensen som Ursula og Wolfgang kalderderes ”stutteri” har vundet mange mange priser gennem åreneog gør det stadigvæk.Wolfgang har arbejdet som møbelsnedker og det kan man godtse når man kigger på hans stald. Den er flot og gennemført medmange detaljer.

Selbstbetrachtung

Selvbetragtning kalder Wolfgang dette afsnit, det er oversat sådirekte som muligt så I kan få et lille indtryk af ham.


Det næste er endnu en af hans glædessmittende tekster.

Ethvert menneske har en eller anden hobby, som denne udfør-er med indlevelse og ihærdighed. Hovedsagligt er dette enmeningsfyldt beskæftigelse som tilfredsstiller det enkeltemenneske, således at han eller hun har en mening med friti-den. Men hvad er det for mennesker der morgen, middagog aften omhyggeligt passer og fodrer deres kaniner ?? Deter mennesker som kalder et stykke af naturen for deresegen...

Kaninavl er en hobby for gam-le som unge- En god måde at stresse af fra arbejdet.- Holder ældre mennesker i form og

unge.- Gør dem tæt forbundne med naturen.- Betyder at man har et stort ansvar.- Giver nye venskaber.- Giver trods besvær, stor glæde

Avlsfortegnelser og parringsattester

Dette er for enhver avler en nødvendighed. Ursula og jeg er afden mening at man ikke kan avle seriøst og med succes udenoptegnelser. Der er jo så mange mange data, begivenheder ogavlsegenskaber at holde styr på, at man er nødt til at skrive detned for at få et holdbart overblik. Uanset om det er ønskede elleruønskede hændelser eller egenskaber, så bør man skrive det nedi sin bog – Så kommer man sit mål hurtigt nærmere end hvisman blot avler på må og få…

Ethvert avlsprogram står og falder med nøjagtigheden af deoptegnelser man gør sig i avlsbogen.

Standarden

( Lekture) bør som nævnt ovenfor ejes af enhver avler. Der kanspares mange ærgrelser, hvis man avler/udvælger sine kaninerderefter

Vi ønsker ikke at være moralprædikere, så tag alle disse beskriv-elser som ideer eller gode råd..

I sidste ende må enhver jo selv vide hvad han gør, men det nyt-ter ikke at beklage sig over ting der ikke gik så godt, når manegentlig godt vidste at de skulle have været gjort anderledes.

Man skal dog altid være opmærksom på at dyrene til enhver tidhar det godt !

Vægten

For at få et nøjagtigt overblik over ungernes vækst, bør man vejekaninerne, hver 4. uge indtil de er 8 mdr.

Indtil kaninerne er tatoverede, vejer jeg hele kuldet og deler meddet antal unger der er.

Det ervigtigt at

man benytteren vægt der står

grundigt fast på bor-det. Begynder den først at vak-

le, er det ikke nemt at berolige kaninen og den vil ikke siddestille så man kan få den nøjagtige vægt.

Også disse data hører til i avlsbogen.

Redekassen

Redekassen er velegnet om vinteren, da de nyfødte unger ikkeså let fryser ihjel. Kun med undtagelse af enkelte hunner, er alleglade for en redekasse.

Når man laver en redekasse skal man være opmærksom pånogle ting:

Kassen skal passe til racen. Det er lige skidt om kassen er forstor eller for lille !

Indgangshullet må kun være akkurat så stort at hunnen lige kanpresse sig igennem. Det er begrundet med at hvis der skullehænge et par unger fast i dievorterne, så bliver de skubbet af ogned i reden idet hun forlader redekassen.

Indgangshullet skal sidde 16 cm oppe fra bunden og dernæst skaldet altid anbringes på kassens langside – i en af langsidens en-der/hjørner. Hvis hullet sidder andre steder end lige netop der,er der fare for at hunnen, der jo fra naturens hånd dækker re-dehullet til, når hun forlader reden skubber al det strøelse hunkan finde i sit bur, ind i redekassen. Her kan der opstå kon-densvand og det er skadeligt for ungerne. Det er derfor ligeledes anbefalelsesværdigt at bore nogle hulleri låget a 1,5 – 2,0 cm for luftcirkulationens skyld. Det er en fordelat låget kan tages af, så det er let at kontrollere kuldet.

Hvis man vil have bund i kassen, skal det være en bund der kanslippe væde igennem. Et fintmasket net a 1,6 x 1,6 cm kan


bruges.Materialet er vigtigt. Det skal være træ der kan ånde og optagefugtighed, det må ikke være træ der er beklædt.

Udstillingsresultater fra 1971

Hvor intet andet er nævnt, er prisen/mesterskabet for FranskVædder Sort

1971 Lands Mester og Kreds Mester

1972: Diplom ved Lokal-udstilling for Deutsche-Widder vildtgrå og Bundes-Mester i Essen.

1974: Avlerpris og KredsMeister

1975: Klub-Mester.

1976: Klasse-vinder i Essen og Bundes-Mester.

1977: Leistungsbånd.Æresbånd ,Race-vinder ved den 10. Kreisverband-Rammler-Schau (Rammler = Han),LandsMester.

1979: Ærespræmie bånd for Deutsche-Widder schwarz.

1981: Kreds Mesterskab for Deutsche-Widder schwarz.

1982: Æresbånd, Kreds Mesterskab og Lands Mesterskab ogKreds Mester og Lands-Mester for Deutsche-Widder blau.

1985: Lands Mester for 1986:Kreds-Mester for Deutsche-Widder blau.

1990: Lands Mester .

1991: Kreds- Mester og Lands Mester.

1992: Lands Mester.

1995: Lands Mester.

1996: Bedste 1,0 ved Lokal-udst.,Kreds-Mester Lands-Mester

1997: Hovedforenigens Æresprisn og Lands-Mester.

1998: 13.Widderclub-Vergleichsschau Medalje,Race-klubmester u. Kreds-Mester.

1999: Kreds-Meister,præmie for bedste hunner,14.Widderclub-Vergleichsschau Race-Vinder,24.Bundes-Schau in Essen Tysk-Mester u.Bundes-Sieger med en Hunkanin med 97,0 Point .

1999: 1 Æresdiplom fra Kredsen og Norddeutscher-Widder-Club til de Tyske Mestre nr. 1 Ærestallerken fra foreningen for titlen Tysk Mester

Stalden - inde og ude ?

Når man skal bygge en stald er det svært at beslutte sig for omdet skal være bure udenfor eller indenfor i fx et udhus. Beggehar for og bagdele. Beslutter man sig for udendørs løsningenså er det ikke ligegyldigt hvor burene skal stå. Al uvejr skal holdesvæk fra burets indgang. Det bedste er at sætte fronten mod Østeller Sydøst. Det er en stor fordel at sørge for buske eller træer

der afgiver skygge. Det kan også være klatre- slyngplanter s.s.Efeu (giftig for kaniner red.bem), clematis, vin. Det er vigtigat solen ikke kan stå lige på og bage ind i buret.

En indendørs stald er for avleren selv, en stor fordel. Man er ikkenød til at stå udenfor og fodre i stormvejr og regn, men kan iro og mag udføre sin hobby. For dyrene er det også en stor fordel;de bliver ikke generet af Hunde eller katte. Den der er utålmodigmed at komme i gang med årets første kuld unger, har også enfordel af indendørsanlægget

Beslutter man sig for indendørs løsningen som jeg, så skal mansørge for en god ventilation. Den er meget vigtig, men der måikke være træk så man får den frygtede forkølelse indenfordøren.

Burene skal være nemme at rengøre og jeg har lavet en over-sigt over det materiale man har brug for til bure for små rac-er.(vandfast spånplade V100) .

Wolfgang kigger ud over stalden, bemærk det praktisk indrettede rum til hø på loftet.Den store plade i gulvet er dæksel/låge til et rum, hvor Wolfgang kan opbevare gulerø -

der, foderroer o.l., se også nedenfor.


Stald til en lille race

Materiale til en 3 etages anlæg – med i alt 9 bure – Burmålene er 0,70 x 0,70 x 0,50 m

Antal Betegnelse Mål Materiale 1 Stk. Bagbeklædning 2,18 x 1,765 m 13 mm spånplade E10

2 Stk. Sider 2,18 x 0,70 m 19 mm spånplade V100

2 Stk. Mellem vægge 1,75 x 0,70 m 19 mm spånplade V100

1 Stk. Tag 2,18 x 0,70 m 13 mm spånplade E10

9 Stk. Mellem bunde 0,70 x 0,70 m 16 mm spånplade V100

1 Stk. Sokkel 2,18 x 0,20 m 16 mm spånplade V100

1 Stk. Holder til forsatsbrædt 2,00 x 0,02 x 0,02 m Alu - U - Profil

9 Stk. Forsatsbrædder 0,70 x 0,10 x 0,0 16 m brædder høvlede

27 Stk. Bærer til bunden 1,00 x 0,02 x 0,02 m Alu - vinkel

27 Stk. Trekant lister 0,70 x 0,03 x 0,03 m træ

4 Stk. Blindramme træ 1,6 x 0.04 x 0,02 m træ

6 Stk. Blindramme træ 0,70 x 0,04 x 0,02 m træ

2 Stk. Blindramme 2,20 x 0,04 x 0,02 m træ

3 Stk. Døre 2,20 x 0,04 x 0,02 m -

400 Stk. Skruer 3 x 16 rustfri



18 Stk. Lappenhängen 0,04 cm lang/ 0,02 cm bredt -

1 Rulle = 10 m Volierenet/hønsenet maske19 x 19 el. 16 x 16 mm Punktsvejset og varme forzinket

500 Stk. Kramper 16 mm lang forzinket

3 Stk. Rundriegel 3 cm lang forzinket

2 Stk. Silikone på eddike basis Transparent til vådrum

Der er stadig mennesker der tror at kaniner lugter..En dårlig staldlugt kommer fra dyrenes eskrementer. I disse udskillelser er der kvælstof. I dette udløses der ammoniak, det er enslags gasser, som hurtigt fordriver ilten og gør luften i stalden dårlig.strør man derimod med Superphosphat (Hydratkalk, fås i trælasten/byggemarkeder)under halmen, så holder det både buret ogluften tør og ren længere end uden superphosphat..

I alle burene ligger

der en plastic rist, så

kaninerne aldrig går i

vådt hø. Nedenunder

risten er der et smart

bakkesystem som kan

hives ud og skiftes.

Dette er ikke en lem til musene, men ind- og

udgang for kaninungerne. De har frit ad-

gang til moderens rum og deres eget. Hvis

moderen ser meget træt ud, så kan der af og

til lukkes af ind til ungerne.

indeni pdf

Documents