1

2

IndholdIndledning.....................................................................................................................................................3

Baggrund......................................................................................................................................................4

Formål med analysen .................................................................................................................................4

Overordnet formål, visioner og strategier med sygeplejen ...................................................................4

Indsatserne inden for sygeplejen..............................................................................................................5

Kompleksitetsniveauer ...............................................................................................................................5

Kortlægning af det samlede antal leverede sygeplejefaglige indsatser..............................................7

Fordeling af de leverede sygeplejeindsatser i sygeplejen og hjemmeplejen: ....................................9

Antal leverede sygeplejeindsatser i hjemmeplejen ..............................................................................10

Indhold og vurdering af leverede sygeplejeindsatser i hjemmeplejen ..............................................10

Antal leverede sygeplejeindsatser i sygeplejen:...................................................................................12

Indhold og vurdering af leverede sygeplejeindsatser i sygeplejen ....................................................12

Sygeplejefaglig udredning........................................................................................................................14

Opfølgning/koordinering .........................................................................................................................14

Medicin ....................................................................................................................................................14

Akut/subakut sygepleje ...........................................................................................................................15

Sår og hudpleje ........................................................................................................................................17

Sygeplejeklinikker. ....................................................................................................................................18

Opsamling og konklusion.........................................................................................................................19

Kilder...........................................................................................................................................................19

3

IndledningUdviklingen i samfundet med flere ældre og flere kronikere stiller nye krav til det nære sundhedsvæsen. Det indebærer, at sygeplejen i øget omfang skal løse komplekse og specialiserede sundhedsopgaver i et tæt samspil med sygehuse, almen praksis samt øvrige samarbejdspartnere.

Sammenhængende patientforløb samt tidlig opsporing og forebyggelse af sygdomme er nogle af formålene i Sundhedsloven og Sundhedsaftalerne (1). Sygeplejersken indgår i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og er ansvarlig for, at medvirke til at sikre sammenhæng, en høj og ensartet kvalitet - i samarbejde med borgeren og under hensyntagen til borgerens selvbestemmelsesret (2). Den kommunale sygepleje er således en integreret del af det samlede sundhedsvæsen.

Sundhedsaftalerne og udviklingen på sundhedsområdet i øvrigt har betydet, at sygeplejerskerne har fået en række nye og mere komplekse opgaver, hvilket nødvendiggør en kontinuerlig kompetenceudvikling. En række af disse opgaver forudsætter endvidere en højere grad af parathed i sygeplejen døgnet rundt.

I Hjørring kommune er der en politisk vedtaget Sundhedspolitik for perioden 2015 - 2018 (3). Sundhedspolitikken er den overordnede ramme for arbejdet med forebyggelse og sundheds -fremme i kommunen, og skal være med til at sikre systematik i arbejdet med at fremme borgernes sundhed. Her er lagt en strategi for, hvordan hele kommunen arbejder i samme retning for at forebygge sygdomme og fremme borgernes sundhed.

Med sundhedspolitikken for 2015-2018 har Hjørring Kommune en vision om at skabe:

Et sundt og stærkt medborgerskab, som giver individuel frihed,og som understøtter borgeren i at mestre eget liv.

For at imødekomme det øgede pres på sygeplejen er der behov for at arbejde strategisk med arbejdstilrettelæggelsen og varetagelsen af de sundhedsfaglige opgaver. I gennem specielt de sidste 1 – 2 år har der været øget fokus på:

Delegering af sundhedsfaglige opgaver Oprettelse af klinikker Rehabilitering/”Fremtidens hjemmepleje” Velfærdsteknologi

En stor del af de sundhedsfaglige opgaver varetages i dag af hjemmeplejen. Derfor omhandler denne rapport en beskrivelse af sundhedsopgaverne i både hjemmeplejen og sygeplejen. Formålet hermed er at give et nuanceret helhedsbillede af indhold og omfang i de sygeplejefaglige opgaver, der bliver udført i Hjørring kommune. Dette er sket med udgangspunkt i en deskriptiv analyse af dataudtræk fra registreringerne i dokumentations- og registreringssystemet Care.

4

BaggrundSygeplejen i Hjørring kommune har gennemgået en række ændringer - specielt igennem de sidste 2 – 3 år. De sygeplejefaglige indsatser1, SUL-indsatser, har ændret karakter. Sygeplejerskerne har fået nye og mere komplekse opgaver, som følge af kortere indlæggelsesforløb og opgaveglidning sektorerne imellem. En række sygeplejefaglige opgaver delegeres2 fra sygeplejen til Social – og Sundhedsassistenterne (SSA) i hjemmeplejen eller overgår som en del af opgaveglidningen – sektorerne eller faggrupperne imellem. Det nødvendiggør nytænkning og kompetenceudvikling i både sygeplejen og hjemmeplejen

Hjemmeplejen har altid leveret SUL-ydelser, som en del af hjemmeplejepakkerne, men fra april 2015 er alle SUL-ydelser registreret i sygeplejemodulet i Care, og således er det blevet muligt, at følge og synliggøre udviklingen i dem.

Formål med analysenFormålet med analysen af sygeplejen er at få en mere detaljeret viden om udviklingen i SUL-indsatser og herunder fordeling af SUL-indsatser mellem sygeplejen og hjemmeplejen.

Forventningen er at denne viden kan medvirke til at give en billede på udviklingen i gennem de sidste år og et mere præcist grundlag til at vurdere fremadrettede behov og fordeling af ressourcerne inden for sygeplejen.

Desuden er forventningen at denne analyse kan være starten på en årlig analyse/årsrapport for sygeplejen i Hjørring kommune, som ud over at være indeholdt en kortlægnings- og analysedel også fremadrettet med fordel kan være indeholdt en udviklingsplan for det kommende år.

Overordnet formål, visioner og strategier med sygeplejenDet overordnede formål med den kommunale sygepleje er jf. Sundhedsstyrelsens vejledning om hjemmesygepleje, de sygepleje etiske retningslinjer og Sundhedslovens § 119, § 138, § 139 (1,2,3) at:

Sygeplejen er en integreret del af sundhedsloven Sygeplejen er karakteriseret ved, at sygeplejersken udfører, planlægger, leder, formidler og

udvikler sygepleje Sygeplejerskens rolle er at medvirke til at skabe sammenhængende borger- og

patientforløb

Sygepleje ydes således til borgere i alle aldre i forbindelse med akut/subakut eller kronisk sygdom, hvor en sygeplejefaglig indsats er påkrævet, og hvor ydelsen har karakter af komplekse og specialiserede sundheds- og sygeplejeopgaver. Målet er at skabe mulighed for, at borgeren i videst mulig omfang er i stand til at mestre sin hverdag, hvad enten der er tale om midlertidig eller kronisk sygdom, forskellige handicap eller situationer, hvor døden er nært forestående.

1 De sygeplejefaglige indsatser gives med udgangspunkt i Sundhedslovens krav og bestemmelser. Disse indsatser benævnes SUL – ydelser. Der er bestemte krav til personalet i forbindelse med udførsel af SUL - ydelser – herunder dokumentation af den planlagte og udførte indsats samt evalueringen heraf.

2 Når en opgave delegeres, betyder det at den overtages af en anden faggruppe eller fagperson. Der er bestemte krav til personalet i forbindelse med delegering af opgaver. Den sundhedsperson som delegerer en opgave til en anden fagperson skal bl.a. sikre en opdateret procedurebeskrivelse og oplæring til opgaven samt kontinuerlig opfølgning.

5

Indsatserne inden for sygeplejenIndsatserne inden for sygeplejen udføres med udgangspunkt i vejledning- og kvalitetsstandard for sygeplejen (3). Sygeplejeindsatserne udmåles, leveres og registreres i omsorgssystemet med udgangspunkt i sygeplejeindsatskataloget. Indsatskataloget omfatter direkte borgerrelaterede Sundhedslovsopgaver og er udarbejdet med udgangspunkt i KL partnerskabet.

De øvrige opgaver, som er forbundet med sygeplejeindsatserne i hverdagen, registreres ikke i omsorgssystemet. Det kan være opgaver som tværfaglige teammøder, vejledning/rådgivning af kolleger, indberetninger af utilsigtede hændelser, køretid samt en række andre opgaver der medvirker til at sikre sammenhæng, kvalitet og patientsikkerhed for de tilknyttede borgere.

De faglige vejledere inden for demens, diabetes, sår, inkontinens og palliation underviser elever og nyt personale og de kliniske vejledere underviser elever og studerende. Begge del omfattende opgaver, som heller ikke registreres i omsorgssystemet. Pt. er der 44 sygepleje-studerende tilknyttet Hjørring kommunes sygepleje pr. år.

Det vil sige at udtræk i omsorgssystemet på indsatser fra indsatskataloget, udelukkende viser de registrerede direkte borgerrelaterede opgaver og ikke de øvrige opgaver, sygeplejen udfører.

Jævnfør Sundhedsstyrelsens krav og bestemmelser skal alle borgere, som modtager sundhedsfaglige indsatser, funktionsvurderes med udgangspunkt i de sygeplejefaglige indsatsområder: ”Sygeplejefaglig udredning”. Sygeplejerskerne har ansvar for at beskrive og vurdere borgerens funktioner/funktionsniveau i borgerjournalen, vurdere kompleksitetsgraden af opgaverne og vurdere hvilke faggrupper, der kan varetage den fremadrettede opgaveløsning og dokumentationen heraf. Fordelingen af opgaverne sker med udgangspunkt i LEON – princippet3.

Det autoriserede sundhedspersonale (sygeplejersker og SSA´er) har ansvaret for at sikre en fyldestgørende, systematisk og opdateret dokumentation af de leverede SUL-indsatser i forhold til ordinerede behandlinger, rehabilitering mv. Det samme gælder for Social- og Sundhedshjælpere (SSH) som udfører delegerede Sundhedslovsindsatser.

KompleksitetsniveauerIndsatserne kan inddeles i kategorierne grundlæggende-, kompleks- og specialiseret sygepleje.

Grundlæggende sygepleje leveres til borgere, der har sammensatte, stabile forløb. Borgeren har en eller få problemstillinger og er i en tilstand, der er umiddelbar forudsigelig. Opgaverne varetages primært af SSA´ere eller SSH´ere.

Kompleks sygepleje leveres til borgere med sammensatte og komplicerede forløb. Borgeren har en række komplicerede problemstillinger, der stiller skærpede krav til det sygeplejefaglige vidensniveau om at udføre sygeplejefaglige observationer og handle på dem.

Således varetages størstedelen af sygeplejeopgaverne overfor borgere i en stabil og forudsigelig tilstand af SSA´er, altså grundlæggende sygepleje. Hvis borgeren derimod er i en ustabil tilstand, der nødvendiggør høj grad af basisviden og faglig refleksion varetages sygeplejeydelserne altid af

3 LEON – princippet står for Lavest Effektive Omsorgs Niveau, og har til formål at sikre opgaveløsningen varetages på et fagligt korrekt og fuldt forsvarligt niveau, men ikke bør foregå på et højere specialiseringsniveau end hvad der er behandlingsmæssigt og omkostningsmæssigt nødvendigt.

6

en sygeplejerske. En ustabil situation kan f.eks. være et ustabilt blodsukker, et sår der ikke heler som vanligt/forventet eller flere smerter end vanligt. - Sygeplejen skal derfor altid involveres, hvis en borger ændrer karakter fra stabil til ustabil, altså fra at have behov for grundlæggende sygepleje til at have behov for kompleks sygepleje.

Specialiseret sygepleje leveres til borgere, der har brug for specialiseret pleje og behandling, som kun kan leveres af en sygeplejerske, - ofte en sygeplejerske med en målrettet efteruddannelse. En specialiseret sygeplejeopgave nødvendiggør særlige kompetencer inden for et afgrænset fagområde. Det kan f.eks. være demensudredning eller palliation hos døende.

Sygeplejerskens arbejdsopgaver kan inddeles på følgende måde:

7

Kortlægning af det samlede antal leverede sygeplejefaglige indsatserDet samlede antal leverede sygeplejefaglige indsatser er vist for det sidste år i kurven nedenfor.

Denne udvikling vurderes at være en naturlig konsekvens af udviklingen i det samlede Sundhedsvæsen, hvor flere SUL-indsatser overdrages til kommunerne, jf figuren nedenfor, der viser, at antal indlæggelser er faldende og de ambulante besøg er stigende.

De leverede SUL timer er steget inden for det sidste år.

8

Flere behandlinger, der tidligere blev udført under indlæggelse, gives nu ambulant eller i kommunen. Pleje og omsorg i forbindelse med behandling leveres i højere grad i kommunen.

Denne udvikling betyder at det kommunale sundhedspersonale varetager en lang række nye opgaver hos borgere i eget hjem med komplekse og ustabile problemstillinger. Disse borgere har ofte behov for hjælp til at finde rundt mellem systemerne. Borgerne udskrives ofte inden behandlingen med f.eks. IV-antibiotika og kemoterapi er afsluttet. Det medfører en del konkrete og ofte komplekse opgaver i sygeplejen vedr. dræn, katetre og kemopumper. Derudover medfører det en række koordinerende opgaver med opfølgning og tæt samarbejde med borgeren, sekundærsektor, borgerens egen læge og hjemmeplejen. De nævnte opgaver er opgaver på et kompleksitetsniveau, som udelukkende kan varetages af sygeplejersker.

Aldersfordelingen af de tilknyttede borgere, har også ændret sig. Som det ses af nedenstående graf, er en større andel af borgerne fortsat på arbejdsmarkedet.

Ud over opgaveglidningen sektorerne imellem, får en stor del af de borgere som tidligere har fået hjemmehjælp, nu i stedet et rehabiliteringstilbud jf. SEL § 83a og visionen i sundhedspolitikken for 2015-2018. Ved indførelse af de rehabiliterende indsatser i ”Fremtidens hjemmehjælp”, sikres fagligheden i indsatserne bl.a. via de tværfaglige teammøder. Der er 14 kommunale teams der holder møde i 1,5 time hver uge samt 4 teammøder i de private firmaer. – Dette estimeres til et samlet timeforbrug på mindst 1.200 timer, som ikke registreres i omsorgssystemet.

Sygeplejerskerne er forløbsansvarlige for borgere med komplekse problemstillinger/behov, - en gruppe som er stigende. Denne opgave kræver koordinering med alle involverede faggrupper, ekstra borgerbesøg og forberedelse til de tværfaglige konferencer.

Antallet af ambulante undersøgelser og behandlinger er steget igennem de senere år – medens antallet af indlæggelser er reduceret.

9

Der er et stadig stigende behov for personale, som er i stand til at varetage komplekse opgaver. Det medfører et kontinuerligt behov for kompetenceudvikling af personalet, behov for et tæt samarbejde og sparring faggrupperne og sektorerne imellem.

En stadig større del af kommunens borgere bliver boende i eget hjem indtil de dør. Det medfører flere og mere komplekse og ustabile palliative forløb i sygeplejen og hjemmeplejen.

Fordeling af de leverede sygeplejeindsatser i sygeplejen og hjemmeplejen:Af opgørelse af udførte SUL-indsatser i hjemmeplejen fra juni 2015 – maj 2016 se, at ca. 60 % af det samlede antal SUL-indsatser leveres af hjemmeplejen mens ca. 40 % leveres af sygeplejen.

En række af de sygeplejefaglige indsatser udføres både af sygeplejerskerne og af hjemmeplejen SSA´er. Det gør sig primært gældende for opgaver der vedrører medicin, som det ses af nedenstående kurve.

Kurven viser, at der er sket en delegering fra sygeplejen til SSA´er i gennem det sidste år på medicindosering, således at SSA´er hjemmeplejen og sygeplejen nu har det samme antal medicindoserings-opgaver og samme timeforbrug til opgaverne.

Det viser tydeligt den udvikling som har fundet sted (specielt) de sidste 2 år, hvor sygeplejen har bibeholdt de komplekse medicindoseringsopgaver og løbende har delegeret de øvrige mere stabile medicinopgaver til hjemmeplejen – jf. LEON – princippet.

Når borgeren og dennes medicinstatus er stabil, vil der også være basis for dosisdispensering hos en del af borgerne, i stedet for dispensering af kommunens personale.

Der kan med fordel samarbejdes med lægepraksiskonsulenten og de øvrige læger om ordination af dosisdispenseret medicin hos borgere i stabile forløb.

10

Antal leverede sygeplejeindsatser i hjemmeplejenKurven på næste side viser, at antal visiterede og leverede sygeplejefaglige indsatser i hjemmeplejen er steget igennem det sidste år. Denne stigning er næsten proportional med den samlede stigning af sundhedsfaglige indsatser/timer igennem det sidste år.

Det tyder på at i takt med det øgede antal tilførte komplekse og ustabile sundhedsfaglige opgaver fra Sekundærsektor, er der sket en delegering fra sygeplejen til hjemmeplejen, hvilket er i overensstemmelse med kommunens strategi.

Af nedenstående kurve ses også, at er der en markant difference mellem visiteret (blå kurve) – og leveret tid (grøn kurve) til indsatserne. Dette bør udredes nærmere.

Indhold og vurdering af leverede sygeplejeindsatser i hjemmeplejenDer er lavet en samlet opgørelse af SUL-indsatser, leveret af Hjemmeplejen for perioden juni 2015 – maj 2016, og for samme periode en opgørelse på de 10 SUL-indsatser, som vedrører flest borgere og timer.

Fra juni 2015 – maj 2016 har hjemmeplejen leveret 59.593 timer på SUL-indsatser.

I august -15 har 910 borgere fået SUL-indsatser fra hjemmeplejen i 4,18 time pr. borger pr. mdr.

I januar -16 har 972 borgere fået SUL-indsatser fra hjemmeplejen i 4,63 time pr. borger pr. mdr.

Der er således en stigning i antal borgere og i antallet af leverede timer i gennemsnit pr. borger. Denne stigning kan skyldes en øget kompleksitet i opgaverne, hvilket må forventes som en naturlig konsekvens af opgaveglidning og delegering af opgaver fra sygeplejen til hjemmeplejen.

11

Nedenstående skema viser de 10 SUL - indsatser der er leveret af hjemmeplejen som vedrører flest borgere og som er indeholdt flest timer – fra juni 2015 – maj 2016.

Indhold af indsats fra juni 2015 – maj 2016

Antal cpr. i alt

Antal timer i alt

Gennemsnitligt tidsforbrug i timer pr. borger/år

13.2.0 medicindosering 779 4.671 6,013.4.0 medicingivning 849 28.053 33,013.4.1 insulingivning 68 2.212 35,513.4.2 øjendrypning 307 5.855 19,113.4.4 skift af medicinsk plaster 98 1.248 12,73.1.0 sondeernæring 9 1.245 138,33.6.1 blodsukkermåling 99 1.260 12,74 A.1.0 – 4A.8.0 sårpleje/behandling og indsatser for hudproblemer

415 7.448 18,0

7.2.0 kompressionsbehandling 162 2.890 17,87.3.1 puls og blodtryksmåling 108 155 1,4I alt antal timer 55.036

Som der fremgår af skemaet er det konkrete/afgrænsede SUL-indsatser der varetages af hjemmeplejen. De opgaver som inkluderer flest borgere og som er indeholdt flest timer vedrører medicin, medicinske præparater eller opgaver i forhold hertil.

Medicingivning er den delegerede SUL-indsats, som inkluderer flest borgere og flest timer. De fleste borgere som får hjælp til medicingivning, får hjælp 2 – 3 gange i døgnet. Hjemmeplejen har altid udført denne opgave, men omfanget af opgaven er først blevet synliggjort, da opgaverne blev opdelt i SUL-indsatser og SEL-indsatser i omsorgssystemet fra foråret 2015.

Der delegeres også SUL-indsatser, hvor borgerens situation hurtigt kan ændre sig. F.eks. for borgere med behov for skiftning af depotsmerteplaster. Personalet, som leverer den delegerede indsats, er oplært særskilt til opgaven, og sygeplejen er forpligtet til at følge op – kontinuerligt. Ved delegering af depotsmerteplastre, skal sygeplejersken følge op hver 12. uge. Hvis borgerens tilstand bliver ustabil, overtager sygeplejen opgaven igen.

En af de største opgaver er forebyggelse af hudproblemer eller pleje/behandling af sår. En stor del af de sår som behandles, kan forebygges. Trods det at der har været særlig fokus på forebyggelse af tryksår igennem flere år, har hjemmeplejen behandlet tryksår hos 41 borgere inden for det sidste år. Der er således fortsat basis for forebyggelse af tryksår.

SUL-indsatser, leveret i hjemmeplejen, har et kompleksitetsniveau, som nødvendiggør SSA´er i alle hjemmeplejegrupper døgnet rundt. Delegerede SUL-indsatser og kompleksiteten af disse, nødvendiggør kontinuerlig mulighed for sparring mellem hjemmepleje og sygepleje, eks. i de tværfaglige team´s på de tværfaglige konferencer.

12

Antal leverede sygeplejeindsatser i sygeplejen: Af grafen på næste side ses, at antallet af tilknyttede borgere og leverede SUL-timer stort set er konstant i sygeplejen. - Som følge af delegeringerne fra sygeplejen til hjemmeplejen, tyder det på at sygeplejerskerne har formået at skabe de fornødne rammer til at kunne varetage såvel kendte som nye komplekse og specialiserede opgaver inden for de givne rammer.

Budget 2016 blev reduceret med ca. 800.000 kr. i forhold til budget 2015 som følge af en reduktion i Ældrepuljen og ophør af puljen til akut sygepleje. Sygeplejens budget for 2016 udgør således 32,5 mio.kr. Tabellen nedenfor viser reduktion som følge af 1+1+1+1

2016 2017 20181+1+1+1 - I alt pr. år. I kr. 652.789 1.003.661 1.338.216

Indhold og vurdering af leverede sygeplejeindsatser i sygeplejenHovedopgaverne, som udføres i sygeplejen, er udredning, opfølgning, sår- og hudpleje og medicinhåndtering.

Fra juni 2015 – maj 2016 har sygeplejen leveret i alt 39.066 timer.

I august -15 har 1.519 borgere fået SUL-indsatser fra sygeplejen i 3.348 timer, altså 2,20 time pr. borger pr. mdr.

I januar -16 har 1.494 borgere fået SUL-indsatser fra sygeplejen i 3.221 timer, altså 2,16 time pr. borger pr. mdr.

Nedenstående skema viser de 10 SUL-indsatser, leveret af sygeplejen, som vedrører flest borgere og timer fra juni 2015 – maj 2016. Det er indenfor disse 10 indsatser, der er sket opgaveglidning fra sygehusene til kommunerne.

13

Indhold af indsats fra juni 2015 – maj 2016 Antal cpr.

Antal timer i alt

Gennemsnitligt tidsforbrug i timer pr. borger/år

0.1.0 sygeplejefaglig udredning 761 710 0,90.1.1 demensudredning 303 874 2,90.1.2 – 0.1.3 akut/subakutte opgaver fra/til læge 314 171 0,5Akut besøg (ved kald fra borger/pårørende, kolleger mv.)

800 597 0,8

0.2.0 – 0.4.1 opfølgning/koordinering 3.519 3.819 1,111.1.0 palliation 159 711 4,512.4.0 indsatser ift. katetre og dræn – herunder kontinuerlig - og akut skylning, skiftning mv.

275 2.082 7,6

13.1.0 – 13.4.3 medicinopgaver – herunder: opfølgning af virkning og INR, givning af IV – medicin,fjernelse af kemo pumpe, insulingivning, skift af medicinsk plaster samt opstart, opfølgning og afstemning af FMK

5.560 8.992 1,6

13.2.0 medicindosering 1.391 5.873 4,24A.1.0 – 4A.8.0 sårpleje/behandling og indsatser for hudproblemer

1.827 8.390 4,6

5.1.0 – 7.1.7 samarbejde med netværk, kommunikation med borger, psykisk pleje/støtte, opfølgning på målinger via Telemedicin mv.

538 995 1,9

Nødkald 328 243 0,7I alt antal timer 33.456

Som det fremgår af skemaet er det sammensatte – komplekse og specialiserede SUL – indsatser der primært varetages af sygeplejen. Figuren nedenfor viser de sygeplejefaglige indsatser.

I det følgende vil udvalgte SUL-indsatser i skemaet blive gennemgået nærmere.

14

Sygeplejefaglig udredning Alle borgere som modtager SUL-indsatser skal jf. Sundhedsloven funktionsvurderes vha. en sygeplejefaglig udredning. Vurderingen og dokumentationen heraf sker med udgangspunkt i de 12 sygeplejefaglige indsatsområder.

Der tilknyttes i gennemsnit ca. 240 nye borgere til sygeplejen pr. måned. Det betyder bl.a. at der er et kontinuerligt flov af ind – og udvisitering af borgere.

I forbindelse med udredningen er der ofte behov for kontakt til samarbejdspartnere – herunder borgerens egen læge. Det er i forbindelse med udredningen, sygeplejersken vurderer kompleksiteten af borgerens behov og hvilke faggrupper der er i stand til at varetage opgaven. Det er meget vigtigt med en god dokumentation, således at der sikres sammenhæng og kvalitet i forløbene af alle involverede fagpersoner.

Dokumentationen af borgerens funktionsniveau er endvidere et vigtigt element i tidlig opsporing af sygdomme og dermed i muligheden for forebyggelse.

Demensudredning er en specialiseret og omfattende opgave, hvilket også afspejler sig i forhold til tidsforbruger. Det samme gælder for de palliative indsatser og indsatserne vedrørende katetre og dræn, som også tit er omfattende og tidskrævende opgaver, der ofte nødvendiggør viden på et specialiseret niveau.

Opfølgning/koordineringSom det ses i ovenstående skema, er opfølgning/koordinering og samarbejde med netværk/samarbejdspartnere en af de store opgaver, som også vedrører mange borgere.

Vurderingen er at det er naturligt i det at nogle af sygeplejerskernes kerneopgaver og spidskompetencer netop er:

at udføre, planlægge, lede, formidle og udvikle sygepleje

at medvirke til at skabe sammenhængende borger- og patientforløb

Vurderingen er at opfølgning/koordinering er en af forudsætningerne for at sikre sammenhæng og kvalitet i indsatserne og i samarbejdet i forhold til såvel nuværende som fremtidige opgaver.

MedicinMedicinhåndtering er den største del af sygeplejerskernes opgavefelt og andrager 38 % af det samlede antal leverede ydelser.

I medicinhåndtering er der indeholdt en række forskelligartede opgaver som:

På baggrund af den sygeplejefaglige funktionsvurdering igangsættes de relevante SUL - indsatser hos den enkelte borger.

Sygeplejerskernes spidskompetencer bliver mere og mere nødvendige i forhold til de fremtidige og mere komplekse opgaver inden for sundhedsområdet.

15

opfølgning på medicinsk behandling hos 98 borgere – gennemsnitligt tidsforbrug = 0,57 t medicindosering hos 1.391 borgere – gennemsnitligt tidsforbrug = 4,22 t. medicinændringer og efterdos. hos 1.586 borgere – gennemsnitligt tidsforbrug = 0,3 t. opstart og opfølgning af FMK hos 2.327 borgere – gennemsnitligt forbrug = 0,41 t. IV – medicin, fjernelse af IV hos i alt 71 borgere – gennemsnitligt tidsforbrug = 3,33 t.

Af figuren ses, at FMK har været tidskrævende ultimo -15 – primo -16. Tidsforbrug på ajourføring af medicinkort er ikke mindsket som forventet. Det vurderes, at FMK giver øget patientsikkerhed.

Der har i gennemsnitlig været ca. 6 borgere tilknyttet til IV-medicinering pr. måned. Det er borgere i alle aldre som får IV-behandling (medicin givet i en vene) pga. infektioner, kræft mv. I de første 3 måneder i 2016 er der givet IV-medicin til 26 borgere, - en stigning ift de foregående måneder.

Akut/subakut sygeplejeSiden 2014 har Hjørring kommune haft tilbud om akut/subakut sygepleje. Alle sygeplejersker har fået efteruddannelse, så de kan varetage opgaven. Det betyder, at læge og vagtlæge kan kontakte sygeplejen 24/7 året rundt, og at sygeplejen kan aflægge besøg hos borgeren inden for 1 time.

Af grafen på næste side og skemaet ovenfor ses, at der er udført 314 akutte/subakutte besøg med kontakt til/fra læge – dv. ca. 1 akut/subakut opgave i gennemsnit pr. døgn – året rundt.

IV – medicin er en af de SUL-indsatser som varetages i stigende omfang, - oftest hos meget svækkede og komplekse borgere.

De akutte/subakutte opgaver nødvendiggør kompetencer på et højt fagligt niveau og ressourcer i et sådan omfang at sygeplejersken kan aflægge borgeren besøg inden for 1 time

Implementeringen af FMK (Det Fælles Medicinkort) har krævet en stor indsats fra sygeplejen.

16

Derudover udføres akutte besøg uden lægekontakt. Størstedelen af disse (10 – 15 pr. døgn) er imidlertid registreret som en ”normal ydelse”. Disse besøg vil således udelukkende indgå i de leverede timer i forhold til den enkelte indsats i indsatskataloget og ikke som en akut opgave.

Som det fremgår af grafen er der registreret akutte besøg hos 800 borgere i perioden. Det er akutbesøg efter opkald fra borger, pårørende, kolleger mfl. Disse besøg er ikke knyttet op på et af de sygeplejefaglige indsatsområder i indsatskataloget. Dvs. at disse besøg og timer ikke registreres i den samlede opgørelse til statistik af indsatsområdet, da denne udelukkende er

17

udarbejdet med udgangspunkt i udtræk af indsatsområderne. Det samme gælder for registreringen af de 328 nødkald der har været til sygeplejen. Disse kald nødvendiggør en responstid på ½ time.

Indenfor det sidste år har der således været ca. 4 akutte/subakutte besøg i gennemsnit pr. døgn fra sygeplejen – 314 i dialog med læge + 800 andre akutbesøg + 328 nødkald = 1442 besøg, - dertil kommer 10 – 15 besøg pr. døgn uden lægekontakt, registreret uden akutbetegnelse.

Sår og hudplejeInden for sårområdet stiger antal opgaver vedrørende kirurgiske og traumatiske sår, fremkommet efter operationer. En række sår følges af lægerne på hospitalernes sårklinikker via TELE-sår.

En stadig større del af borgere med behov for behandling af sår (og andre SUL - indsatser) er børn, unge og folk som fortsat er på arbejdsmarkedet. Som det ses af nedenstående søjlediagram, har 25 børn/unge under 18 år modtaget sygepleje til behandling af sår inden for det sidste år.

Den akutte/subakutte sygepleje må formodes at være medvirkende til at reducere antallet af indlæggelser, hvilket var formålet med implementeringen af akut/subakut sygepleje.

Opgaverne i forhold til sårbehandling nødvendiggør en høj grad af faglig viden og parathed i opgaveløsningen. En række sårplejeopgaver varetages af specialistuddannede sygeplejersker

18

Sygeplejeklinikker.Hjørring Kommune har 10 sygeplejeklinikker, der blev sat i drift i 2014. Det politiske mål er, at 25 % af de borgere, som modtager sygepleje, skal benytte klinik.

Der er stor forskel på, hvor meget den enkelte klinik er belagt. Det afhænger primært behov i det geografiske optageområde. Åbningstiderne er skiftende i takt med, at der laves individuelle aftaler med den enkelte borger.

Sygeplejerskerne ser stor værdi i klinikkerne og erfaringerne viser at:

Mange borgere er glade for tidsbestillingen, så de undgår at sidde og vente Mange borgere har godt af at komme hjemmefra både fysisk og psykisk, og bidrager

hermed til egen helbredelse Hurtig sårheling pga hygiejne og belysning i lokalet, - optimale forhold for korrekt sårpleje Mere effektiv planlægning i opgaverne Optimale arbejdsstillinger for sygeplejerskerne

Sygeplejerskerne er løbende opmærksomme på om borgeren, specielt nye borgere, selv kan komme i klinikken og forsøger at motivere til dette.

Sygeplejen har delegeret en del opgaver til SSA´er i hjemmeplejen, som løses i klinikkerne. Men da hjemmeplejen ikke kan registrere, at det er leveret i klinik, indgår disse besøg ikke i kurven.

Som det ses af ovenstående kurve er andelen af borgere, der kommer i klinik svingende. Dog har antallet været rimelig stabilt på omkring 17 % igennem det sidste års tid.

Det vurderes ikke er realistisk at nå op på de ønskede 25 %. Tal fra andre kommuner viser at besøgstallet ligger på 18-19 %. Det foreslås, at justeret målet til 20 %, idet der ønskes fortsat fokus på at benytte klinikkerne, og særligt løfte andelen i de klinikker, der har lav dækningsgrad.

19

Opsamling og konklusionAnalysen viser, at det samlede antal SUL-indsatser stiger, og at der er stor grad af uddelegering til hjemmeplejen af de grundlæggende sygeplejeydelser. – Af aktuelle opgørelser over leverede SUL - indsatser i 2016, ses at andelen nu er omkring 64-65%. Med udviklingen i det samlede sundhedsvæsen forventes fortsat stigning i behov for SUL-indsatser.

Samtidig ses, at antal borgere og timer i sygeplejen kun er svagt faldende, og ikke modsvarer omfanget af sygeplejeydelser, delegeret til hjemmeplejen. Dette skal ses i lyset af, at flere opgaver ikke registreres og dermed ikke indgår i det datagrundlag, analysen bygger på. Det gælder tværfaglige konferencer, - estimeret til at udgøre mindst 1.200 timer pr år, akutte besøg, samt opgaver, der vedrører samarbejde, undervisning og vejledning af ældreområdets personale og elever, indberetning af f.eks. UTH´er.

Sygeplejen varetager således overvejende komplekse og specialiserede sygeplejeydelser, samt akutte behov. Der er således behov for øget parathed i opgaveløsningen og for til stadighed, at vurdere om opgaverne kan delegeres til SSA´er i hjemmeplejen. Ligeledes er der behov for en stadig udbygning af samarbejdsflader til sundhedsvæsenets øvrige aktører, samt løbende kompetenceudvikling for at kunne overtag nye opgaver fra sygehusene.

Sygeplejen er rammebudgetteret, og har efter reduktioner, bl.a. ifm at ældrepuljen blev reduceret, et samlet budget på 32,4 mio.kr.

Kilder1. Sundhedsaftalerne mellem Region Nordjylland og regionens kommuner 2015 – 2018

2. Hjørring kommunes Sundhedspolitik 2015 - 2018

3. Kvalitetsstandard og vejledning for sygeplejen

Der er gennemsnitligt ca. 4 akutte/subakutte besøg pr. døgn samt 10 – 15 ikke

planlagte besøg.

Der er flere IV - behandlingsforløb i forbindelse med svære infektioner og kræft

Der er flere sårbehandlinger efter operationer af borgere i alle aldre

Der er flere delegerede indsatser som nødvendiggør kontinuerlig opfølgning

Det politiske mål, at 25 % af borgerne skal modtage sygepleje i klinikkerne bør revurderes.

Det foreslås at 20 % skal modtage sygepleje på klinik, for at fastholde incitamentet til at

benytte klinikkerne, og særligt øge fokus på at øge brug af klinikker med lav dækningsgrad.