indholdsfortegnelse - aarhus universitet · web viewuddannelsens navn indsættes i sidehovedet på...

AUBACHELOR- OG KANDIDAT-UDDANNELSEN I [NAVN],AARHUS UNIVERSITETDokumentationsrapport vedr. akkreditering og godkendelse

[dato for afleveringsfrist hos ACE Denmark]

Journalnummer: [nummer]

AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I [NAVN]

Dokumentationsrapport vedr. akkreditering af Bachelor- og kandidatuddannelsen i [navn]

IndholdIndledning................................................................................................................4

Kriterium 1: Behov for uddannelsen........................................................................5

Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet..................................................................................8

Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte.....................12

Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse........................................14

Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen................................19

2


Vejledning til skabelonenDenne skabelon til dokumentationsrapporten vedr. akkreditering og godkendelse af eksisterende uddannelser er udviklet til brug for bachelor- og kandidatuddannelser ved Aarhus Universitet. Skabelonen er tænkt som et redskab, der vil lette arbejdet med at opfylde kriterierne for kvalitet og relevans udtrykt i Akkrediteringsbekendtgørelsen samt udmøntet i ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende uddannelser. Der henvises til vejledningen for en udtømmende beskrivelse af, hvad der lægges vægt på i vurderingen af uddannelsen.

Under hvert dokumentationspunkt er der en boks, der indeholder en vejledning til, hvordan punktet skal besvares. Med blå skrift fremgår ACE Denmarks vejledning til besvarelsen (klippet direkte ind fra vejledningen) og dermed minimumskravene til, hvad der skal dokumenteres og redegøres for. Nedenunder, med sort skrift, er den AU interne vejledning, der er baseret på erfaringer fra tidligere akkrediteringsrunder samt viden om AU’s datakilder mm. Slutteligt fremgår det, om der kan udarbejdes fælles dokumentation eller der skal udarbejdes særskilt dokumentation, hvis rapporten indeholder flere beslægtede uddannelser. Dette gælder også for bachelor- og kandidatuddannelser, der er samlet i én rapport.

Der er flere steder i skabelonen indsat skemaer, som man i AU-vejledningen opfordres til at anvende for at besvare dokumentationspunktet. Teksten til punktet udfyldes i feltet [tekst].

Vær opmærksom på at grundoplysninger (ansvar: AU Studieadministration), legalitetsoplysninger og evt. særlige forhold (ansvar: faget) skal skrives direkte ind i ACE Denmarks ansøgningsmodul, der er tilgængeligt online. Link til ansøgningsmodulet tilsendes fra AU Studieadministration ved starten af en ny turnusrunde.

Tilretning inden indsendelse af rapporto Slet dette afsnit, vejledningsboksende under hvert kriterium samt uanvendte skemaer i

skabelonen. o Forsiden opdateres med uddannelsens navn (fx Bacheloruddannelsen i økonomi), dato for

dokumentationsfrist samt centralt journalnummer (fås af AU Studieadministration).o Uddannelsens navn indsættes i sidehovedet på side 2 og justeres, så det står længst til

højre på samme linje som Aarhus Universitet (længst til venstre).o Uddannelsens navn indsættes på side 2.o Indholdsfortegnelsen skal opdateres (højreklik på feltet, ”opdater felt” og marker ”kun

sider”). o Typografien bedes opdateret jf. nedenstående:

o Overskrift (kriterium): AU Passata, 18 pkt., dybblå o Overskrift (vurderingspunkt): Normal + AU Passata, 11 pkt., kursiv, dybblå o Overskrift (dokumentationspunkt): Normal + AU Passata, 11 pkt., fed, dybblå o Tekst: Normal + AU Passata, 10 pkt.

IndsendelseDen færdige dokumentationsrapport sendes til AU Studieadministration som word-fil, hvorefter AU Studieadministration foretager det sidste kvalitetstjek. Faget har ansvar for at uploade alle bilag som pdf-filer via ACE Denmarks ansøgningsmodul. Bilag kan med fordel nummereres så fremdeles: Vedr. Kriterium 1: 1.1. Kommissorium for aftagerpanel. 1.2. Referat fra møde med aftagerpanel d. 27.07. 2010. Vedr. Kriterium 2: 2.1. CV og publikationslister, osv.

3


Når dokumentationsrapporten samt alle bilag og oplysnigner er uploadet, sørger AU Studieadministration for den endelige upload til ACE Denmark. AU Studieadministration udarbejder et følgebrev, som rektor underskriver. Frist for fremsendelse til AU Studieadministration følger den udmeldte interne procesplan, hvoraf frister for løbende sparring undervejs også fremgår (se: http://www.au.dk/uddannelse/uddkvalitet/akkreditering/interninfo/).

4

http://www.au.dk/uddannelse/uddkvalitet/akkreditering/interninfo/


IndledningAU-vejledning: En indledning er ikke et krav til dokumentationsrapporten. Men det kan ofte være god idé at skrive en kort indledning for at introducere uddannelsen og dermed hjælpe læseren i gang med rapporten. En indledning kan bl.a. berøre:

- Uddannelsens formål/hvad uddannelsen omhandler- Hvis uddannelsen er relativt ny, hvornår den er oprettet og evt. hvorfor- Hvis der er en ny studieordning under udarbejdelse eller hvis der er planer om, at

uddannelsen skal omstruktureres i den nærmeste fremtid osv.- Hvis uddannelsen udbydes i samarbejde med andre universiteter

Hvis man har valgt at dokumentere flere uddannelser i én rapport, er det også en god idé kort at gøre rede for, på hvilken måde uddannelserne er beslægtede, og hvorfor det er oplagt at dokumentere dem i samme rapport.

[Tekst]

5


Kriterium 1: Behov for uddannelsen1.1. Institutionen skal dokumentere, at den indgår i en løbende dialog med aftagere, aftagerpaneler og dimittender med henblik på fortsat sikring af uddannelsens relevans og kvalitet

1.1.1 Er institutionen i løbende dialog med aftagerpanel(er) og aftagere, og anvendes dialogen i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet?

ACE Denmarks vejledning:- Institutionen skal redegøre for dens løbende dialog med aftagerpanel(er) og aftagere med

henblik på sikring af uddannelsens relevans og kvalitet. Herunder skal institutionen redegøre for, om dialogen er etableret, om dialogen er forankret på centralt, fakultets-, institut- eller andet niveau, hvordan dialogen finder sted, og hvordan institutionen anvender dialogen i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Der skal gives eksempler på institutionens anvendelse af dialogen i forhold til uddannelsen.

- Anmodningen om akkreditering skal, jf. akkrediteringsbekendtgørelsens § 5 stk. 1, være ledsaget af dokumentation for, at universiteternes aftagerpaneler, jf. universitetslovens § 13a, har været inddraget.

- For bacheloruddannelser : Hvis mere end 75 % af uddannelsens dimittender fortsætter i videreuddannelse, kan institutionen ud over dialog med aftagerpaneler og aftagere også inddrage studieledere eller andre repræsentanter for relevante kandidatuddannelser i redegørelsen for den løbende dialog.

AU-vejledning: Processen omkring involvering af aftagerpaneler og aftagere er central frem for resultatet. Det er afgørende, at dialogen med de respektive interessentgrupper sættes i relation til den pågældende uddannelse, dvs. at der gives eksempler på, hvordan den pågældende uddannelse gør brug af den respektive dialog. De nævnte eksempler skal ikke nødvendigvis dokumenteres.

Vedr. udarbejdelse af fælles dokumentation for beslægtede uddannelserKan dokumenteres fælles med mindre der er forskel på uddannelsernes erhvervssigte, dialogen med aftagere for de to uddannelser eller uddannelsernes anvendelse af dialogen

[Tekst]

Bilag: [f.eks. kommissorium for aftagerpanel, censorrapport. Husk at dokumentere inddragelse af aftagerpanel]

1.1.2 Er institutionen i løbende dialog med dimittender, og anvendes dialogen til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet?

ACE Denmarks vejledning: - Institutionen skal redegøre for dens løbende dialog med dimittender med henblik på sikring af

uddannelsens relevans og kvalitet. Herunder skal institutionen redegøre for, om dialogen er etableret, om dialogen er forankret på centralt, fakultets-, institut- eller andet niveau, hvordan dialogen finder sted (f.eks. via møder, kvalitative/kvantitative undersøgelser eller på anden vis), og hvordan institutionen anvender dialogen til sikring og udvikling af uddannelsens

6


relevans og kvalitet. Der skal gives eksempler på institutionens anvendelse af dialogen i forhold til uddannelsen.

- For bacheloruddannelser : Hvis under 75 % af uddannelsens dimittender fortsætter på en kandidatuddannelse, forventes det, at den løbende dialog med dimittenderne også omfatter dimittender fra bacheloruddannelser.

AU-vejledning: Processen omkring involvering af dimittender er central frem for resultatet. Det er afgørende, at dialogen med dimittenderne sættes i relation til den pågældende uddannelse, dvs. at der gives eksempler på, hvordan den pågældende uddannelse gør brug af den respektive dialog. De nævnte eksempler skal ikke nødvendigvis dokumenteres.

Vedr. udarbejdelse af fælles dokumentation for beslægtede uddannelserKan dokumenteres fælles med mindre der er forskel på uddannelsernes anvendelse af dialogen.

[Tekst]

DimittendundersøgelserAarhus Universitet udførte i 2007 den første fælles beskæftigelsesundersøgelse, hvor kandidater, der er dimitteret for henholdsvis ½-1½ år og 4½-5½ år siden, fik tilsendt et webbaseret spørgeskema. Undersøgelsen er blevet gentaget hvert år. Fra 2008 er dimittender fra bacheloruddannelser og ph.d.-uddannelser medtaget.

[Tekst]

Bilag: [f.eks. dimittendundersøgelse]

1.2. Institutionen skal ved beskæftigelses- og ledighedsgrader dokumentere, at dimittender finder relevant beskæftigelse

1.2.1 Finder uddannelsens dimittender beskæftigelse, eller videreuddanner de sig i et omfang, der er på samme niveau som øvrige dimittender fra samme hovedområde?

ACE Denmarks Vejledning:- For bacheloruddannelser : Institutionen skal dokumentere, hvor mange dimittender, der samlet

fortsætter i henholdsvis videreuddannelse, beskæftigelse eller i ophold i udlandet. Hvis samlet under 90 % af dimittenderne fortsætter i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet, skal institutionen redegøre for forholdet.

- For bacheloruddannelser og kandidatuddannelser : Institutionen skal dokumentere ledighedsfrekvensen for nyuddannede (4-19 måneder efter fuldførelsen) fra den pågældende uddannelse på uddannelsesinstitutionen og sammenligne med ledighedsfrekvensen for nyuddannede dimittender fra samme hovedområde (humaniora, teknik og naturvidenskab, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og teologi, jf. VTUs hovedområdeinddeling for beskæftigelsesstatistik). Hvis ikke der anvendes tal fra VTU, skal der redegøres for, hvordan tallene er fremkommet/udarbejdet.

Universiteterne skal i forbindelse med akkrediteringen dokumentere beskæftigelsen for uddannelsens dimittender og kan anvende data fra UBST på www.ubst.dk. Hvis universitetet i forbindelse med turnus 2010-2 har uddannelser med meget få nyuddannede dimittender eller ikke genfinder deres uddannelser i UBSTs offentliggjorte beskæftigelsesdata, har universitetet

7

http://www.ubst.dk/


mulighed for at henvende sig til analysechef Jens Storm ([email protected]) eller specialkonsulent Torben Houmark Jensen ([email protected]) i UBST, som herefter vil se på muligheden for at udarbejde særlige opgørelser for sådanne uddannelser.

AU-vejledning: Se www.ubst.dk – brug detaljeret tabel for den pågældende uddannelse/gruppe hvis muligt. Der skal anvendes tal for 3 år. Hvis der ikke opgøres beskæftigelsestal for den pågældende uddannelse, kan der f.eks. anvendes tal fra en beskæftigelsesundersøgelse evt. suppleret med mere ad-hoc forespørgsler i alumnenetværket. Statistikken skal kommenteres.ACE Denmark udarbejder statistik til sammenligning (notat om sammenligningsgrundlag, der findes på http://www.au.dk/uddannelse/uddkvalitet/akkreditering/interninfo/).

Vedr. udarbejdelse af fælles dokumentation for beslægtede uddannelserBeskæftigelsestal skal dokumenteres hver for sig.

[Tekst]

Bilag: [evt. beskæftigelsesundersøgelse]

1.2.2 Forholder institutionen sig til problemet, hvis ledighedsprocenten er mere end dobbelt så høj som på hovedområdet på landsplan?

ACE Denmarks Vejledning:For kandidatuddannelser: Institutionen skal som udgangspunkt altid forklare en høj ledighedsprocent blandt uddannelsens dimittender. Hvis ledighedsprocenten er mere end dobbelt så høj som på hovedområdet på landsplan (eksempelvis humaniora som helhed), skal institutionen forholde sig til problemet og herunder redegøre for eventuelle forhold, der kan forklare det samt for eventuelle strategier for at afhjælpe det.

Vedr. udarbejdelse af fælles dokumentation for beslægtede uddannelserVurderingspunktet gælder kun kandidatuddannelser, og dette kan dokumenteres fælles for flere kandidatuddannelser med angivelse af eventuelle forskelle.

[Tekst hvis relevant – ellers slettes punktet]

Bilag: [evt.]

1.2.3 Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse?

ACE Denmarks vejledning: For bacheloruddannelser og kandidatuddannelser: Institutionen skal redegøre for, om uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse, belyst ved typiske jobfunktioner, eksempelvis på baggrund af dimittend- og/eller aftagerundersøgelser.

AU-vejledning: Beskriv desuden gerne initiativer og strategier for at lette overgangen til job.

Vedr. udarbejdelse af fælles dokumentation for beslægtede uddannelserDer kan dokumenteres fælles med mindre uddannelsernes erhvervssigte er forskelligt.

[Tekst]

8

http://www.au.dk/uddannelse/uddkvalitet/akkreditering/interninfo/

http://www.ubst.dk/


Bilag: [f.eks. beskæftigelsesundersøgelse]

9


Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet2.1. Uddannelsen skal give de studerende viden, færdigheder og kompetencer baseret på forskning inden for det/de pågældende fagområde(r) og, hvor det er relevant, baseret på interaktionen mellem forskning og praksis

2.1.1 Er der sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer?

ACE Denmarks vejledning: Institutionen skal udarbejde en oversigt over sammenhængen mellem uddannelsens fagelementer/moduler og de(t) forskningsområde(r), der er knyttet til uddannelsen. Oversigten skal anskueliggøre, hvilke VIP/forskergrupper, der forsker i områder, som er relevante for det enkelte fagelement/modul i uddannelsen.

AU vejledning: Brug nedenstående eller lignende skema som oversigt til at synliggøre sammenhængen mellem fagelementer, VIP og forskningsområder. Angiv udbudte fagelementer på seneste semester. Beskriv evt. forskningsområderne kort, med navneliste over VIP i bilag. Oversigten og den supplerende tekst skal sandsynliggøre, at en væsentlig del af fagområderne i undervisningen dækkes af forskningsområder på instituttet, som uddannelsen er tilknyttet.

Vedr. udarbejdelse af fælles dokumentation for beslægtede uddannelserDer kan dokumenteres fælles med mindre der er forskel på de bagvedliggende forskningsområder for uddannelserne og/eller uddannelserne indeholder forskellige fagelementer.

[Tekst]

Tabel X: Sammenhæng mellem fagelement, VIP og forskningsområdeFagelement VIP der forsker i området Forskningsområde

[Tekst]

Bilag: [evt.]

2.1.2 Samvirker forskningen med praksis?

ACE Denmarks vejledning: Hvis institutionen vurderer, at forskningsområder bag uddannelsen er særligt professions- eller praksisrettede, skal institutionen redegøre for, hvordan disse forskningsområder samvirker med praksisfeltet.

AU vejledning: Redegørelsen kan f.eks. tage udgangspunkt i (forsknings)samarbejder med virksomheder eller offentlige institutioner.

Vedr. udarbejdelse af fælles dokumentation for beslægtede uddannelserDer kan dokumenteres fælles – med angivelse af eventuelle forskelle.

10



Bilag: [f.eks. forskningsgruppebeskrivelser inkl. navneliste over tilknyttede forskere]

2.2. Uddannelsen er tilrettelagt af aktive forskere

2.2.1. Tilrettelægges uddannelsen i udstrakt grad af VIP’er?

ACE Denmarks vejledning: - Institutionen skal redegøre for, hvem der tilrettelægger uddannelsen. Tilrettelæggere forstås

som de personer, der har det formelle og reelle ansvar for løbende at tilrettelægge hele uddannelsen. Det kan ud over uddannelsens studienævn og studieleder for eksempel være uddannelsesudvalg, koordinatorgruppe, fagkoordinatorer, fagansvarlige mv.

- Institutionen skal dokumentere, at de VIP’er, der tilrettelægger uddannelsen, er aktive forskere inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. Det skal dokumenteres med CV’er, der omfatter minimum de seneste tre års publikationer, evt. via hyperlink.

AU-vejledning: Publikationslister kan evt. trækkes fra PURE.

Vedr. udarbejdelse af fælles dokumentation for beslægtede uddannelserDer kan dokumenteres fælles – med angivelse af eventuelle forskelle.

[Tekst]

Bilag: [VIP CV’er og publikationslister trukket fra PURE for de seneste 3 år]

2.3. De studerende undervises i udstrakt grad af aktive forskere

2.3.1 Undervises de studerende i udstrakt grad af VIP’er?

ACE Denmarks vejledning:- Institutionen skal redegøre for hvor mange VIP- og DVIP-årsværk, der undervises på

uddannelsen. I denne vejledning omfatter begrebet undervisning også vejledning, forberedelse, undervisningsadministration og eksamination. VIP og DVIP defineres som i Danske Universiteters Statistiske Beredskab. VIP- og DVIP-årsværk, der undervises på uddannelsen, skal opgøres efter principperne i Danske Universiteters Statistiske Beredskab (http://dkuni.dk/politik_debat/statistik/), tabel C, kolonnerne 1.1. og 2.1. Denne opgørelse i årsværk skal foretages for det senest opgjorte akademiske år eller for det seneste kalenderår.

- Institutionen skal på baggrund af ovenstående tal angive VIP/DVIP-ratioen for uddannelsen. Såfremt VIP/DVIP-ratioen er 25 % under ratioen for hovedområdet på landsplan, skal institutionen redegøre nærmere for forholdet. ACE Denmark offentliggør ud fra Danske Universiteters Statistiske Beredskab en oversigt over VIP/DVIP-ratioer for hovedområderne på landsplan.

AU-vejledning: Opgørelsen skal tage udgangspunkt i Danske Universiteters nøgletal. Spørg eventuelt Budget- og planlægningskontoret/Lone Kressel. Andre opgørelser kan kun være supplerende – ikke erstattende. Benyt evt. nedenstående tabel i besvarelsen.

11


Vedr. udarbejdelse af fælles dokumentation for beslægtede uddannelserDer skal dokumenteres hver for sig. Kan i særlige tilfælde efter aftale med ACE Denmark dokumenteres fælles, for eksempel hvis den ene uddannelse er en delmængde af den anden.

[Tekst]

Tabel X: VIP og DVIP, 20XX (det senest opgjorte akademiske år/kalenderår)Timer Årsværk Timer i % VIP/DVIP-

ratio (årsværk)

LandsgennemsnitVIP/DVIP-ratio (årsværk)

VIP 5266 2,73 49 % 0,96 2,18 (ratio på landsplan angivet i ACE Denmarks notat om sammenligningsgrundlag)

DVIP 5507 2,86 51 %

I alt 10773 5,59 100 %

*Tallene med blåt er ACE Denmarks eksempel fra opstartsmødetHusk at lave særskilte tabeller, hvis flere uddannelser dokumenteres i samme rapport

Bilag: [evt.]

2.3.2 Har de studerende mulighed for en tæt kontakt til VIP’er?

ACE Denmarks vejledning:- Institutionen skal redegøre for, hvor mange ressourceudløsende studerende, der er på

uddannelsen pr. 1/10 i det år, hvor også VIP/DVIP-ratioen opgøres.- Institutionen skal angive studerende/VIP-ratioer opgjort dels i antal og dels i årsværk:

Antal studerende i forhold til antal VIP på uddannelsen opgøres som antal ressourceudløsende studerende på uddannelsen pr. 1/10 i det pågældende år i forhold til antal VIP, der underviser på uddannelsen i det pågældende år.

I årsværk-ratioen opgøres studenterårsværk ud fra STÅ-indberetningen og VIP-årsværk som ovenfor, under punkt 2.3.1.

AU-vejledning: Benyt evt. nedenstående tabel i besvarelsen.

Vedr. udarbejdelse af fælles dokumentation for beslægtede uddannelserDer skal dokumenteres hver for sig. Kan i særlige tilfælde efter aftale med ACE Denmark dokumenteres fælles, for eksempel hvis den ene uddannelse er en delmængde af den anden.

[Tekst]

Tabel X: Undervisning af forskere i 20XX (det senest opgjorte akademiske år/kalenderår)Antal ressourceudløsende studerende

Antal VIP

Stud/VIP-ratio (antal)

Studenterårsværk (STÅ)

Stud/VIP-ratio (årsværk)

Bilag: [evt.]

2.4. Uddannelsen har nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø

12


2.4.1 Udbydes uddannelsen i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø?

ACE Denmarks vejledning: Hvis (væsentlige dele af) uddannelsen ikke udbydes på samme campus som forskningsmiljøet/-erne er placeret på, skal institutionen redegøre for, hvordan de studerende i undervisning og vejledning sikres nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Hvis (væsentlige dele af) uddannelsen udbydes som fjernundervisning, skal institutionen redegøre for, hvordan kontakten mellem de studerende og forskningsmiljøerne understøttes elektronisk eller på anden vis, herunder hvordan de studerende og forskningsmiljøerne anvender kontaktmulighederne.

Vedr. udarbejdelse af fælles dokumentation for beslægtede uddannelserCampus skal dokumenteres hver for sig.


Bilag: [evt.]

2.5. Forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet, hvilket dokumenteres ved relevante forskningsindikatorer.

2.5.1 Er forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, af høj kvalitet?

ACE Denmarks vejledning: Institutionen skal for forskningsmiljøet/-erne knyttet til uddannelsen udarbejde en opgørelse over antallet af forskningspublikationer. Opgørelsen skal omfatte 3 år. Opgørelsen skal fra 2009 følge principperne i Forsknings- og Innovationsstyrelsens bibliometriske forskningsindikatorer og omfatte ”Artikler i tidsskrifter niveau 1”, ”Artikler i tidsskrifter niveau 2” og andre relevante forsknings-publikationer.

Implementeringen af opgraderingen af forskningsindberetningssystemet fra PURE3 til PURE4 finder, som vi har forstået det, sted i løbet af perioden april-september 2010. Først med PURE4 vil universiteterne automatisk kunne levere opgørelser af peer-reviewed artikler separat i Artikler i tidsskrifter niveau 1 og Artikler i tidsskrifter niveau 2. Derfor kan universiteterne i forbindelse med ansøgninger 1. juli dokumentere antallet af peer-reviewed artikler samlet og altså uanset hvilket niveau tidsskrift, der er tale om.

AU-vejledning: Find mere information om de bibliometriske forskningsindikatorer her: http://www.fi.dk/forskning/den-bibliometriske-forskningsindikator.

Vedr. udarbejdelse af fælles dokumentation for beslægtede uddannelserKan dokumenteres fælles – med mindre der er forskel på de bagvedliggende forskningsområder for de to uddannelser.

[Tekst]

Bilag: [evt.]

13

http://www.fi.dk/forskning/den-bibliometriske-forskningsindikator


Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte3.1 Der er sammenhæng mellem uddannelsens mål for læringsudbytte, uddannelsens navn og den titel, som uddannelsen giver ret til.

3.1.1 Svarer uddannelsens kompetenceprofil til uddannelsens titel og navn?

ACE Denmarks vejledning: Institutionen skal angive, hvilken bekendtgørelse, herunder nr., offentliggørelsesdato og paragraf(fer), uddannelsen er godkendt i henhold til. Institutionen skal med udgangspunkt i studieordningen vise, hvordan der er overensstemmelse mellem uddannelsens kompetenceprofil og uddannelsens titel, navn, formål og indhold, jf. den angivne bekendtgørelse. Institutionen skal for uddannelser med en tværfaglig profil redegøre for vægtningen af fagområder i uddannelsen.

Vedr. udarbejdelse af fælles dokumentation for beslægtede uddannelser skal der dokumenteres hver for sig.

[Tekst]

Bilag: [fx studieordning]

3.2 Uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til den relevante typebeskrivelse (bachelor, kandidat eller master) i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser, jf. bilag 2.

3.2.1 Lever uddannelsens kompetenceprofil op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen?

ACE Denmarks vejledning: Institutionen skal med udgangspunkt i studieordningen redegøre for, hvordan der er overensstemmelse mellem uddannelsens kompetenceprofil og kravene til enten bachelor-, kandidat- eller masterniveau i kvalifikationsrammens bestemmelser, jf. bilag 2 i akkrediteringsbekendtgørelsen.

AU-vejledning: Anvend nedenstående skema til at illustrere overensstemmelsen mellem uddannelsens kompetenceprofil og den Ny danske kvalifikationsramme. Selvom det ikke er den samme terminologi, der anvendes, kan man måske forsøge at vise sammenhængen alligevel. Redegør for evt. forskelle i terminologi.


[Tekst]

Tabel X: Sammenhængen mellem kompetenceprofil og kvalifikationsrammeBachelorKrav til niveau som de fremgår af Ny dansk kvalifikationsramme for Uddannelsens

14


videregående uddannelser, jf. bilag 2 i akkrediteringsbekendtgørelsen kompetenceprofil/læringsmål, der opfylder kravene

Viden Skal have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for et eller flere fagområder.

Skal kunne forstå og reflektere over teorier, videnskabelige metoder og praksis.

Færdigheder Skal kunne anvende et eller flere fagområders videnskabelige metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne.

Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller.

Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister.

Kompetencer Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge.

Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang.

Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer.

Tabel X: Sammenhængen mellem kompetenceprofil og kvalifikationsrammeKandidatKrav til niveau som de fremgår af Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser, jf. bilag 2 i akkrediteringsbekendtgørelsen

Uddannelsens kompetenceprofil/læringsmål, der opfylder kravene

Viden Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde.

Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger.

Færdigheder Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne.

Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdets/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller.

Skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-

15


specialister.

Kompetencer Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller.

Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar.

Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering.

[Tekst]

Bilag: [f.eks. studieordning]

16


Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse4.1 Uddannelsen er tilrettelagt på en måde, der understøtter uddannelsens mål for læringsudbytte, uddannelsens specifikke adgangskrav og prøveformer.

4.1.1 Er der sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau?

ACE Denmarks vejledning:- For bacheloruddannelser : Institutionen skal angive uddannelses- og områdespecifikke

adgangskrav. Institutionen skal redegøre for, hvordan uddannelsen i tilrettelæggelsen af det faglige niveau sikrer sammenhæng med de uddannelses og områdespecifikke adgangskrav.

- For kandidatuddannelser : Institutionen skal angive de(n) adgangsgivende uddannelse(r), herunder specifikke adgangskrav. Institutionen skal redegøre for, hvordan uddannelsen i tilrettelæggelsen af det faglige niveau sikrer, at kandidatuddannelsens faglige niveau bygger oven på de(n) typiske adgangsgivende uddannelse(r)s faglige niveau og indhold.


[Tekst]

Bilag: [evt.]

4.1.2 Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil?

ACE Denmarks vejledning:− Institutionen skal med udgangspunkt i den gældende studieordning dokumentere strukturen i

uddannelsen, herunder moduler/fagelementer, deres placering og ECTS-point. Hvis en ny studieordning er besluttet, men ikke trådt i kraft, kan institutionen supplerende henvise til denne i dokumentationen. Der kan evt. benyttes grafiske fremstillinger.

− Institutionen skal redegøre for, hvordan uddannelsens struktur understøtter uddannelsens kompetenceprofil, herunder: den faglige progression fra første til sidste semester. Redegørelsen kan indeholde

eksempler fra fagbeskrivelserne. sammenhængen mellem fagelementernes faglige mål og uddannelsens

kompetencebeskrivelser. Redegørelsen for sammenhængen kan baseres på eksempler.

AU-vejledning: Ad. StrukturBeskrivelsen af uddannelsens struktur kan med fordel tage udgangspunkt i/visualiseres med et kassogram over uddannelsen. Kompetenceprofilen bør nævnes ift. uddannelsens struktur. Ad. ProgressionProgressionsbeskrivelsen er yderst central. Akkrediteringsrådet arbejder ud fra en forståelse af den faglige progression på kandidatuddannelsen, der ikke accepterer sidestillede fagelementer med specialet som eneste overbygning. Hvis det er tilfældet, er det væsentligt at påpege andre former for faglig progression i kandidatforløbet (f.eks. mere forskningslignende arbejdsmetoder og stigende grad af faglig selvstændighed).

17


Hvis en ny studieordning er besluttet, men ikke trådt i kraft, kan der supplerende henvises til denne. Her er det væsentligt at redegøre for baggrunden for de påtænkte ændringer.Ad. Faglige mål og kompetencebeskrivelseBrug nedenstående eller lignende skema som kompetenceregnskab for sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens overordnede kompetenceprofil, selvom der ikke er fuldstændig overensstemmelse med den ny kvalifikationsramme (viden, færdigheder og kompetencer). Eventuelt uddybende redegøresle/forklaring herudfra med udgangspunkt i eksempler.


Uddannelsens struktur[Indsæt kassogram fra studieordningen + tekst]

Progression[Tekst]

Sammenhængen mellem fagelementernes faglige mål og uddannelsens kompetencebeskrivelser[Tekst]

Tabel X: Faglige mål og kompetencebeskrivelseUddannelsens overordnede kompetenceprofil

Fagelementer

Viden 1 Kursus: læringsmål2

Færdigheder 12

Kompetencer 1

ACE Denmarks vejledning:− For bacheloruddannelser : Institutionen skal dokumentere frafaldet på 1. år af uddannelsen.

Hvis frafaldet på 1. år på uddannelsen er mere end 33 % højere end på hovedområdet på landsplan i et af de tre senest opgjorte år, skal institutionen redegøre for eventuelle årsager til frafaldet og tiltag i forhold til at reducere frafaldet. Frafald på uddannelsens første år skal opgøres som det opgøres til Danske Universiteters Statistiske Beredskab (Tabel F.3.1).

− For kandidatuddannelser : Institutionen skal dokumentere frafaldet på uddannelsen. Hvis frafaldet på uddannelsen er mere end 33 % højere end på hovedområdet på landsplan i et af de tre senest opgjorte år, skal institutionen redegøre for eventuelle årsager til frafaldet og tiltag i forhold til at reducere frafaldet. Frafald på uddannelsens første år skal opgøres som det opgøres til Danske Universiteters Statistiske Beredskab (Tabel G.1.4).

Med henblik på at give et mere retvisende billede af frafaldet på uddannelsesniveau i forhold til opgørelsen af frafaldet på hovedområdeniveau (jf. Tabel G 1.4 og Tabel F.3.1 i Danske Universiteters Nøgletal) kan institutionen opgøre frafaldet på følgende måde:1. ophørte fra uddannelsen2. ophørte fra uddannelsen, der er skiftet til anden uddannelse inden for samme hovedområde på institutionen.

AU-vejledning: AU Studieadministration producerer frafalds-tallene, der skal anvendes her.

18


Tallene for den pågældende uddannelse er tilgængelige på http://www.au.dk/uddkvalitet/akkreditering/interninfo. Tal derudover kan være et supplement, hvis det findes nødvendigt, men kan ikke erstatte ovenstående. Det skal kommenteres og uddybes, hvis frafaldet er særligt højt eller er meget svingende. Det er centralt at beskrive eventuelle tiltag for at modvirke frafald, hvis sådanne findes eller hvis der er problemer med frafald. Tiltagene skal sandsynliggøre, at de samlet vil medføre en positiv ændring af frafaldet. ACE Denmark opgør frafaldstal til sammenligning. Der er indsat et link til opgørelsen på websiden med intern information.


Frafald[Tekst]

Tabel X: Frafald på uddannelsen, 2007-2009

[Klip tabellen ind, der er indsat i arket med studiemæssige nøgletal, fra websiden med intern information]

[Tekst]

Bilag: [f.eks. studieordning]

4.1.3 Udprøver uddannelsens prøveformer centrale elementer i dens kompetenceprofil?

ACE Denmarks vejledning: Institutionen skal på uddannelsesniveau dokumentere variationen af prøveformer samt redegøre for, hvordan de valgte prøveformer udprøver de kompetencer, som er centrale i uddannelsens kompetenceprofil.

AU-vejledning: Tag udgangspunkt i nedenstående eller lignende skema og suppler evt. med uddybende eksempler.


[Tekst]

Tabel X: Prøveformer og kompetencerPrøveformer Hvilke kompetencer udprøves og hvordan Fagelementer der

anvender prøveformen (kolonnen kan evt. slettes - ikke et krav)

[Tekst]

19

http://www.au.dk/uddkvalitet/akkreditering/interninfo


Bilag: [evt.]

4.1.4 Sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler?

ACE Denmarks vejledning: Institutionen skal redegøre for, hvorledes uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler lever op til de faglige mindstekrav, jf. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings vejledning nr. 5 af 18. januar 2006 om retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser (Faglige mindstekrav).

Vedr. udarbejdelse af fælles dokumentation for beslægtede uddannelser kan der dokumenteres fælles.


Bilag: [evt.]

4.2 Undervisningen afvikles på pædagogisk og kvalificeret vis af underviserne

4.2.1 Sikres en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen?

ACE Denmarks vejledning: Institutionen skal redegøre for, hvordan universitetet sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. Institutionen skal dokumentere, at den indhenter og følger op på de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen.

AU-vejledning: I besvarelsen kan der eksempelvis redegøres for omfanget af organiseret kompetenceudvikling (herunder internt organiserede læringsforløb, intern og ekstern efteruddannelse og kurser) blandt uddannelsens undervisere. For studenterevalueringer kan der henvises til siden: http://www.au.dk/fakulteterinstituttermv/adm/registra/gennemsigtighed/gennemsigtighed/evaluering/. Husk at dokumentere, at der følges op på evalueringerne.

Vedr. udarbejdelse af fælles dokumentation for beslægtede uddannelser Der kan dokumenteres fælles med angivelse af eventuelle forskelle.

[Tekst]

Bilag: [evt.]

4.3 Uddannelsens fysiske forhold passer til uddannelsen og antallet af studerende

4.3.1 Sikrer institutionen uddannelsens fysiske rammer?

ACE Denmarks vejledning: Institutionen skal redegøre for, hvordan den sikrer tilstrækkeligt med undervisningslokaler, it-faciliteter, bibliotek i forhold til antallet af studerende på uddannelsen. Redegørelsen skal inddrage resultater af UMV (undervisningsmiljøvurderingen),

20

http://www.au.dk/fakulteterinstituttermv/adm/registra/gennemsigtighed/gennemsigtighed/evaluering/

http://www.au.dk/fakulteterinstituttermv/adm/registra/gennemsigtighed/gennemsigtighed/evaluering/


hvor det er relevant i forhold til uddannelsen. For de uddannelser hvor brug af særligt, teknisk udstyr (f.eks. laboratorier) er påkrævet, skal institutionen dokumentere, at udstyret er tidssvarende, tilgængeligt, brugbart og tilstrækkeligt i forhold til det antal studerende, som benytter udstyret.

AU-vejledning: Beskriv hvilke faciliteter de studerende har til rådighed. Understøt med undervisningsmiljøundersøgelse hvis muligt.


[Tekst]

Bilag: [f.eks. undervisningsmiljøundersøgelse]

4.4 Uddannelsen er tilrettelagt, så de studerende har mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø

4.4.1 Sikres de studerende mulighed for at tage et studieophold i udlandet?

ACE Denmarks vejledning: Institutionen skal redegøre for, hvordan uddannelsens struktur understøtter studerendes mulighed for at tage studieophold i udlandet.

AU-vejledning: Beskriv f.eks. hvornår på uddannelsen, det er muligt, at den studerende tager studieophold i udlandet og evt. hvordan opholdet passer ind i progressionen. Beskriv evt. meritprocedurerne. Hvis det vurderes relevant, kan det også nævnes, hvor mange studerende, der tager til udlandet.


[Tekst]

Bilag: [evt.]

21


Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen5.1 Uddannelsen skal på tilfredsstillende vis indgå i institutionens system for kvalitetssikring, jf. de europæiske standarder og retningslinjer for universiteters interne kvalitetssikring af uddannelser.

5.1.1 Lever institutionens system for kvalitetssikring op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring?

ACE Denmarks vejledning:De europæiske standarder og retningslinjer for universiteternes interne kvalitetssikring (Part 1 i Standards and Guidelines for Quality Assurance in the European Higher Education Area (www.enqa.eu under Publications, jf. bilag 1 i denne vejledning)) omfatter i overskriftform følgende krav til systemet for kvalitetssikring (i parentes er angivet henholdsvis de uddannelsesregler, hvormed kravet imødekommes, og de steder i dokumentationen af de øvrige akkrediteringskriterier, hvor der redegøres for kravopfyldelsen):

1. En kvalitetssikringspolitik med tilhørende procedurer.2. Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger (jf.

universitetsloven).3. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer (jf.

eksamensbekendtgørelsen, karakterbekendtgørelsen og censorbekendtgørelsen).4. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer (jf.

adgangsbekendtgørelsen, akkrediteringsbekendtgørelsen, kriterium 4).5. Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske

rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter (jf. adgangsbekendtgørelsen, akkrediteringsbekendtgørelsen, kriterium 4, universitetsloven mv.).

6. Systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne.

7. Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer (jf. lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelse).

- Institutionen skal, jf. punkt 1 ovenfor, dokumentere de politikker, der ligger til grund for institutionens system for kvalitetssikring, dets formål, organisatoriske rammer, ansvarsfordeling, og centrale elementer. Herunder skal institutionen dokumentere, at kvalitetssikringssystemet indeholder procedurer, der sikrer, at institutionen imødekommer kravene under punkterne 2, 3, 4, 5 og 7 ovenfor.

- Institutionen skal, jf. punkt 6 ovenfor, dokumentere den del af kvalitetssikringssystemet, der sikrer indsamling,analyse og anvendelse af relevant information for styring af uddannelser.

Vedr. udarbejdelse af fælles dokumentation for beslægtede uddannelser kan der dokumenteres fælles i forhold til systemniveau, procedurer og ansvarsfordeling.

AU-vejledning: 5.1.1. indeholder en fælles standardtekst, hvor tekst markeret med rød indikerer, at der her skal udfyldes lokalt for uddannelsen.

Kvalitetsarbejdet på Aarhus Universitet lever op til gældende love og bekendtgørelser, ligesom det lever op til de europæiske standarder og retningslinjer for universiteternes interne kvalitetssikring.

22


I det følgende bliver det beskrevet, hvordan Aarhus Universitets kvalitetsarbejde lever op til de 7 ENQA-krav til institutionens system for kvalitetssikring.

1. Aarhus Universitetets kvalitetspolitik og kvalitetssystemAarhus Universitets bestyrelse vedtog i slutningen af 2008 en kvalitetspolitik1, med det formål at etablere en fælles ramme for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet for hele universitetet. Politikken er udformet for at understøtte, videreudvikle og dokumentere den høje kvalitet af de forskningsbaserede uddannelser, som universitetet udbyder.

Kvalitetspolitikken danner rammen for det tilhørende kvalitetssystem for uddannelsesområdet, hvilket er illustreret i figur 1 nedenfor. Figur 1: Sammenhæng mellem Aarhus Universitets kvalitetspolitik og kvalitetssystem

Kvalitetssystemet er med andre ord den praktiske udførelse af universitetets kvalitetspolitik, og beskriver indikatorer, procedurer og ansvarsfordeling gældende for hvert af politikkens delområder.

Implementeringen af kvalitetssystemet sker i løbet af 2010-11.

Figur 2: KvalitetshjulAktiviteterne i kvalitetsarbejdet er baseret på kvalitetshjulet (figur 2), der beskriver, hvordan en aktivitet kontinuerligt gennemløber en proces, som omfatter 1) formulering af mål for aktiviteten, herunder planlægning og ressourcetildeling, 2) udførelse af aktiviteten i praksis, 3) evaluering af aktiviteten samt 4) analyse og opfølgning – eksempelvis i form af revision af målsætninger eller ændring af praksis.

Kvalitetssystemet er organiseret således, at det støtter kvalitetsarbejdet der, hvor det foregår. Det er det relevante ledelsesniveau, der skal tage hånd om, at de nødvendige ressourcer samt en velegnet incitamentsstruktur er til stede i forhold til udførelse og opfølgning af kvalitetsarbejdet.

Kvalitetspolitikken og kvalitetssystemet er centrale elementer i universitetets ønske om at vedligeholde og videreudvikle kvalitetskulturen i forhold til uddannelserne, således at kvalitetsarbejdet har en effekt i forhold til de studerendes læring.

2. Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordningerDelområdet Studiestruktur og forløb i AUs politik for kvalitetsarbejde indeholder følgende målsætning vedr. studieordninger (4.2.1) om at:

1 http://www.au.dk/fileadmin/www.au.dk/uddannelse/kvalitetsarbejde/strategi_politk/politik/politikforkvalitetsarbejdeau2008.pdf

23

http://www.au.dk/fileadmin/www.au.dk/uddannelse/kvalitetsarbejde/strategi_politk/politik/politikforkvalitetsarbejdeau2008.pdf

http://www.au.dk/fileadmin/www.au.dk/uddannelse/kvalitetsarbejde/strategi_politk/politik/politikforkvalitetsarbejdeau2008.pdf


Skabe gennemsigtighed i uddannelsernes tilrettelæggelse, struktur, indhold og sammenhæng gennem webbaserede uddannelses- og kursusbeskrivelser samt en fælles studieordningsskabelon, der til enhver tid lever op til kravene i Bologna-processen, herunder kravene til ECTS-label og formen på kompetencebeskrivelser. I kvalitetssystemet er det omsat til følgende:Overholdelse af reglerAarhus Universitet blev i 2009 tildelt EU-Kommissionens ECTS label. I forbindelse hermed er der indført en fælles elektronisk skabelon til udarbejdelse af studieordninger – den såkaldte Studieordningsgenerator. Studieordningsgeneratoren er opbygget ud fra de krav, som gældende lovgivning stiller til studieordningers indhold, og Studieordningsgeneratoren sikrer hermed, at alle studieordninger, der oprettes, lever op til gældende regler. AU Studieadministration opdaterer løbende Studieordningsgeneratoren. KvalitetssikringStudieordningers kvalitet sikres gennem en løbende dialog mellem dekan og studienævn. Grundlæggende sikres kvaliteten i forbindelse med etablering og revision af en given studieordning, hvor dekanen spiller den centrale rolle. GennemskuelighedAnvendelsen af Studieordningsgeneratoren sikrer gennemskuelighed og stringens i uddannelsesbeskrivelser, studieordninger og tilhørende fagudbud.Procedure for monitoreringen skal uddybes på lokalt niveau.

3. Sikring af de studerendes prøver og eksamen vedr. krav, regler og procedurerDelområdet Udvikling af undervisning indeholder målsætningen:

4.3.4 Facilitere, at de studerende bedømmes ud fra offentligt tilgængelige kriterier, regler og procedurer, der anvendes konsistent i samarbejde med censorinstitutionen. Det er konkretiseret i kvalitetssystemet som følgende:Alle prøver og eksaminer på Aarhus Universitet følger de regler, der fremgår af gældende lov. Universitetets regler om prøver og eksamen er indarbejdet i afsnit 4 i enhver studieordning – hermed sikres at den enkelte studieordning er koblet til de korrekte regler og reguleringer. Studieordninger findes i universitetets online regelsamling2.

Formål med den enkelte prøve – herunder målbeskrivelse og kriterier for vurdering af målopfyldelsen – fremgår af studieordningen, der sætter rammen for det enkelte fag/fagelement og hertil hørende prøve(-r).Oplysninger om prøvers afholdelse (tid, sted og tilhørende frister for til- og afmelding) offentliggøres forud for hver prøve. Overholdelse af regler om prøver påses af den enhed, der fysisk afholder prøven i tæt dialog med den fagligt ansvarlige for prøven. Konsekvenser ved brud på prøveregler reguleres i universitetets regler om disciplinære foranstaltninger.

4. Sikring af undervisernes kompetencer og kvalifikationerDelområdet Udvikling af undervisning i AUs politik for kvalitetsarbejde indeholder følgende målsætninger:

4.3.6 Opbygge, vedligeholde og videreudvikle undervisernes didaktiske faglighed. Den didaktiske faglighed indebærer, at underviserne kan gøre deres fag ’lær-bart’ for deres studerende ved at skabe veltilrettelagte undervisningsforløb. Den didaktiske faglighed styrkes ved at styrke den pædagogiske og didaktiske uddannelse og bevidsthed og ved dialog mellem underviserne. Det

2 http://www.au.dk/fakulteterinstituttermv/adm/registra/studieguide/studieordning/

24

http://www.au.dk/fakulteterinstituttermv/adm/registra/studieguide/studieordning/


kan ske gennem seminarer, workshops og kurser for undervisere på alle karrieretrin: studenterundervisere, ph.d.-studerende, timeansatte, adjunkter, lektorer, professorer og ledere. Det er konkretiseret i kvalitetssystemet som følgende:Centralt i Aarhus Universitets satsning på kvalitet i og udvikling af undervisningen står de universitetspædagogiske enheder, som er etableret på alle fakulteter. De tilbyder kurser og konsulentbistand til undervisere på alle niveauer, studenterinstruktorer, ph.d.-studerende, adjunkter, lektorer og professorer, samt studienævn og studieledere. De fleste kurser kører i fakultetsregi, men større og mere tværgående undervisningsopgaver som f.eks. kurserne i universitetspædagogik for adjunkter og phd-studerende varetages af universitetspædagogisk netværk3, der er et samarbejde mellem universitetets universitetspædagogiske enheder og medarbejdere. Det er institutlederens ansvar, at de videnskabelige medarbejdere til stadighed har opdaterede kompetencer i forhold til at varetage undervisningsopgaverne og der er en løbende dialog med dekanen om behov og prioritering af ressourcer.

4.3.7 Sætte fokus på de undervisningsmæssige kompetencer ved stillingsbesættelser og ved støtte af forskning i fagenes didaktik og læringsdimension.

Det er konkretiseret i kvalitetssystemet som følgende:Aarhus Universitet indførte pr. 1. april 2005 som det første universitet i landet krav om, at ansøgere til videnskabelige stillinger på alle niveauer ved siden af deres videnskabelige produktion skal medsende et undervisningsportfolio4 som grundlag for bedømmelse af ansøgernes undervisningsmæssige kompetencer. På denne måde er der indført en fast procedure for, at videnskabelige medarbejdere i forbindelse med både rekruttering og forfremmelse vurderes på grundlag af både deres forskningsmæssige og undervisningsmæssige meritter. Dekanen har ansvaret for, at de videnskabelige medarbejdere som ansættes har de fornødne pædagogiske og didaktiske kompetencer.

5. Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserneFlere af delområderne i AU’s politik for kvalitetsarbejde indeholder målsætninger, der sikrer ressourcer ud over underviserne. Det gælder bl.a. hele delområdet Studiemiljø, hvis overordnede mål er:

… at skabe og styrke et attraktivt studiemiljø for universitetets studerende for derigennem at tiltrække, understøtte og fastholde dem og gøre studietiden til noget særligt. Et godt studiemiljø indebærer såvel trivsel under og tilfredshed med uddannelsen og studietiden som tidssvarende fysiske og æstetiske rammer.

Det er konkretiseret i kvalitetssystemet som følgende:Aarhus Universitet gennemfører hvert tredje år en omfattende undersøgelse af de studerendes vurdering af det psykiske studiemiljø5, ud fra en model udviklet af faglige eksperter ved Universitetet, som rækker betydeligt ud over den lovpligtige undersøgelse af undervisningsmiljøet (jf. Lov nr. 166 af 14. marts 2001 om elevers og studerendes undervisningsmiljø). Dette fokus på studiemiljøet er et af Universitetets prioriterede områder. Undersøgelsen bygger på teorier omkring arbejdsmiljø, stress og læring, og har på systematisk vis målt på en lang række parametre indenfor disse områder og afdækket deres sammenhæng med de studerendes trivsel, og har således på kvalificeret vis belyst udfordringerne i et akademisk læringsmiljø. Analyserne viser, at de fire faktorer, der har størst betydning for de studerendes trivsel er: faglig integration,

3 http://upnet.au.dk/4 http://www.au.dk/om/uni/strategiogpolitik/portfolio/ 5 http://www.au.dk/om/uni/strategiogpolitik/uddkvalitet/studiemiljoe/

25

http://www.au.dk/om/uni/strategiogpolitik/uddkvalitet/studiemiljoe/

http://www.au.dk/om/uni/strategiogpolitik/portfolio/

http://upnet.au.dk/


kontakt til medstuderende, undervisningens organisering samt fravær af ensomhed. Som en konsekvens af undersøgelsens resultater er de vigtigste faktorer medtaget i kvalitetspolitikken, og mekanismer til sikring og udvikling af disse aspekter indgår i Universitetets kvalitetssystem. Ansvaret for opfølgning på undersøgelsens resultater ligger hos institut- og studieleder, hvilket sker på baggrund af diskussioner i studienævn og lærergruppen. Dekanen har ansvaret for studiemiljøet og fakultetet er derfor i løbende dialog med studielederne om planer og initiativer i forhold til at fastholde og forbedre studiemiljøet. Studiemiljøundersøgelsen gentages hvert tredje år, dels i henhold til undervisningsmiljølovens krav om en vurdering af undervisningsmiljøet, dels af hensyn til at skabe tid til at lade effekter af initiativer på baggrund af undersøgelsen slå igennem.

Inden for de økonomiske rammer, som Folketinget har fastsat (taksametrene), har dekanen ansvar for at der er tilstrækkelige ressourcer til rådig for undervisningen, herunder undervisningsassistenter, instruktorer, tutorer, o.l.. Konkret får institutterne en ramme inden for hvilken institut- og studieleder kan prioritere ressourcerne, herunder undervisningen organisering og dermed brug af forskellige typer undervisere.

Studerende har endvidere mulighed for at gøre opmærksom på, om de fysiske rammer, instrumenter og undervisningsassistenter er tilstrækkelige i forhold til undervisningen i forbindelse med evalueringen af fagelementerne, der foregår i forbindelse med evaluering af et undervisningsforløb. Institut- og studieleder følger op på evalueringerne, og dekanen har det endelige ansvar for opfølgningen.

6. Systemer der indsamler, analyserer og anvender relevant information ift. at kunne styre uddannelserneAU Studieadministration sikrer, at ledelsen på både centralt niveau og på de enkelte hovedområder har et godt beslutningsgrundlag, hvilket sikrer, at universitetets uddannelser kontinuerligt udvikles så de er tidssvarende og har det højeste faglige niveau. Overordnet afspejles dette i kvalitetspolitikken og mere konkret realiseres det gennem kvalitetssystemet. Nedenfor gengives aktiviteter i universitetets kvalitetssystem opdelt efter kvalitetspolitikkens delområder:

A. Rekruttering og optagelsePolitikkens mål: at tiltrække velkvalificerede og dygtige studerende og være attraktiv for nye grupper af danske og internationale studerende.

Universitetets centrale studieadministration – AU Studieadministration – initierer og koordinerer hvert år en række vejledningsarrangementer og tiltag rettet mod potentielle studerende, så disse kan træffe et kvalificeret valg af uddannelse. Tiltagene organiseres typisk således, at de logistiske forhold håndteres fra centralt hold, mens den egentlige vejledning leveres af de faglige miljøer. Ansvaret for aktiviteterne på universitetsniveau er placeret hos AU Studieadministrations vejledningsenhed, og koordineringen af hovedområdernes bidrag foregår i en styregruppe, hvori alle hovedområder er repræsenteret. Eksempler på fælles arrangementer er U-days, Åbent hus og studiepraktik. Af markedsføringsmateriale kan nævnes de fælles bachelor- og kandidatbøger, Studieguiden (web) og messer.

På området for efter- og videreuddannelse (EVU) koordinerer og udgiver Aarhus Universitets EVU-sekretariat Universitetets fælles program for efter- og videreuddannelse. I efteråret 2009 udarbejdede Universitetets Studieudvalg en handlingsplan for EVU-området6. Formålet med handlingsplanen er at styrke, positionere og synliggøre universitetets samlede og differentierede 6 http://www.au.dk/fileadmin/www.au.dk/om_au/strategi_og_politik/Planer_og_politikker/Handlingsplan_ved_efter-_videreuddannelse.pdf

26

http://www.au.dk/fileadmin/www.au.dk/om_au/strategi_og_politik/Planer_og_politikker/Handlingsplan_ved_efter-_videreuddannelse.pdf

http://www.au.dk/fileadmin/www.au.dk/om_au/strategi_og_politik/Planer_og_politikker/Handlingsplan_ved_efter-_videreuddannelse.pdf


tilbud om efter- og videreuddannelse. Implementeringen af handleplanen påbegyndes i efteråret 2010.

En vigtig del af Aarhus Universitets internationaliseringsstrategi 2009-20137 er at tiltrække de mest kvalificerede internationale studerende, der vælger at tage en uddannelse uden for deres hjemland. Derfor er det besluttet, at universitetets stipendier målrettes de mest talentfulde internationale studerende. Aarhus Universitet modtager årligt ca. 1.000 udvekslingsstuderende, og derudover er ca. 2.300 internationale studerende indskrevet på hele uddannelser på Aarhus Universitet.

B. Studiestruktur og forløbPolitikkens mål: at både de enkelte undervisningsforløb og de samlede uddannelsesforløb er velorganiserede, så de studerendes læring og motivation optimeres. Desuden er det målet at skabe gennemsigtighed i uddannelsesforløbet og det samlede uddannelsesudbud for at fremme de studerendes fleksibilitet og mobilitet.

Monitorering af studieordninger, se ovenfor.

ECTS labelet er også garant for, at alle fagelementer på Aarhus Universitet udbydes med et ECTS omfang deleligt med 5, samt at der er udarbejdet elektroniske oversigter over universitetets uddannelsesudbud efter fælles skabeloner: Studieguiden (http://www.studieguide.au.dk/) giver ensartede beskrivelser af uddannelsernes struktur og indhold og kursuskataloget (http://mit.au.dk/kursuskatalog/) giver et overblik over alle uddannelsers undervisningsudbud i nuværende og kommende semester. Både studieguide og kursuskatalog findes på dansk og engelsk. Ligeledes findes der en fælles indgang til universitetets efter- og videreuddannelsesudbud på Universitetets hjemmeside (http://www.au.dk/evu/forside/). Med de nævnte tiltag sikres gennemskuelig information om uddannelserne, mulighederne for at kombinere på tværs af uddannelserne optimeres, og der skabes bedre muligheder for internationale studerende for at orientere sig i universitetets uddannelsesudbud.

C. Udvikling af undervisningPolitikkens mål: at understøtte de studerendes læring gennem udvikling af undervisningen, således at de studerende gennem uddannelsen tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer og bliver kompetente deltagere i den faglige samtale.

Undervisernes kompetencer og kvalifikationerSe pkt. 4 ovenfor.

Sikring af de studerendes eksamenSe pkt. 3 ovenfor

Offentliggørelse af informationerSe pkt. 7 nedenfor.

D. StudiemiljøPolitikkens mål: at skabe og styrke et attraktivt studiemiljø for universitetets studerende for derigennem at tiltrække, understøtte og fastholde dem og gøre studietiden til noget særligt.

Se pkt. 5 ovenfor.

E. Udvikling af uddannelserne7 http://www.au.dk/om/profil/publikationer/internationaliseringsstrategi/

27

http://www.au.dk/evu/forside/

http://mit.au.dk/kursuskatalog/

http://www.studieguide.au.dk/

http://www.au.dk/om/profil/publikationer/internationaliseringsstrategi/


Politikkens mål: til stadighed at udvikle uddannelserne, så de studerende kan blive uddannet indtil højeste niveau, og så uddannelserne kan leve op til samfundets og arbejdsmarkedets aktuelle og fremtidige krav.

Hvert år i oktober udarbejder AU Studieadministration nøgletal til både internt- og eksternt brug – f.eks. til brug for Aarhus Universitets udviklingskontrakt, Danske Universiteter, Danmarks Statistik, Universitets- og Bygningsstyrelsen og til brug i akkrediteringsøjemed. Af nøgletal kan eksempelvis nævnes antal indskrevne, antal optagne, antal færdiguddannede og antal STÅ. Kvalitetssikringen af nøgletallene sker i Aarhus Universitets Statistiknetværk, hvor medarbejdere kan finde de fastlåste datatræk fra oktober samt definitionerne på nøgletallene.

Hidtil har fakulteterne selv haft ansvaret for at udarbejde nøgletal om de studerendes ageren på uddannelserne. Som led i realiseringen af kvalitetssystemet har AU Studieadministration i 2010 igangsat nedenstående initiativer, der uddrager nøgletal på uddannelsesniveau for at styrke og udbygge analyse- og beslutningsgrundlaget for ledelsen:

a. Ledelsesinformation om studerendes eksamensaktivitet består af en mængde aggregerede data, der viser eksamensaktiviteten og studieprogressionen på hovedområdeniveau, fordelt på bachelor- og kandidatuddannelser samt de enkelte uddannelser. Data bliver distribueret 2 gange årligt til dekaner, prodekaner for uddannelse samt studieledere. Projektet blev igangsat medio marts 2010.

b. Studieledertal er et datagrundlag, der skal muliggøre forbedringen af de studerendes gennemførsel. Ud fra tallene kan studielederne identificere hvilke studerende, der har afmeldt en given eksamen, hvilke studerende, der ikke har bestået en given eksamen, samt hvilke studerende, der er bagud i forhold til den normerede studietid. Data bliver distribueret to gange årligt til studielederne. Projektet blev igangsat medio marts 2010.

c. Studielederforum er et nyt forum for samtlige studieledere på Universitetet. Formålet med forummet er erfaringsudveksling og diskussioner af alle spørgsmål af interesse i forhold til studieledelse og studieadministration på tværs af hovedområderne. Møderne i forummet er tematisk orienteret og skal således tjene som platform for udvikling af uddannelserne på tværs af hovedområderne.

Det er, som nævnt ovenfor, hhv. dekaner, prodekaner for uddannelse samt studieledere, der har ansvaret for, at informationerne bliver analyseret og brugt, så uddannelserne udvikles i den ønskede retning.Indføj her, hvordan dekaner, prodekaner og studieleder anvender informationerne til kvalitetssikring og – udvikling. Beskriv evt. i forhold til kvalitetshjulet

F. Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedetPolitikkens mål: at uddannelser, der er gennemført på universitetet, skal give mulighed for attraktive job og karrierer.

Det er centralt for Aarhus Universitet, at de studerende skal kunne opleve og se, at der er en sammenhæng mellem uddannelsernes indhold og behovet på arbejdsmarkedet – både nationalt og internationalt. Derfor gennemførte Universitetet i 2007 den første fælles beskæftigelsesundersøgelse8. Datagrundlaget for undersøgelsen består af et webbaseret spørgeskema, der sendes ud til dimittender, der er blevet færdige for henholdsvis ½-1½ år siden og 4½ til 5½ år siden. Undersøgelsen gentages hvert år. Fra 2008 blev dimitterende bachelorer medtaget i undersøgelsen. Universitetets Studieudvalg har ansvaret for driften af 8 http://www.au.dk/fakulteterinstituttermv/adm/registra/gennemsigtighed/gennemsigtighed/analyse/

28

http://www.au.dk/fakulteterinstituttermv/adm/registra/gennemsigtighed/gennemsigtighed/analyse/


beskæftigelsesundersøgelsen, mens ansvaret for relationen til aftagerpanel, alumnenetværk m.v. er placeret på fakultetsniveau.

Gennem et kontinuerligt samarbejde med aftagere, dimittender og brugere sikrer Aarhus Universitet et attraktivt udbud af efter- og videreuddannelse. Ved oprettelsen af alle master- og diplomuddannelser har disse grupper ligeledes været involveret. Ansvaret herfor er placeret på fakultetsniveau.

7. Offentliggørelse af informationerAarhus Universitet har oprettet en samlet indgang til de oplysninger, som Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne (LBK nr. 880 af 19. september 2005) foreskriver, at universitetet skal gøre tilgængelig9. Siden indeholder såvel kvantitative som kvalitative informationer om universitetet og uddannelserne. Eksempelvis kan man på siden finde karaktergennemsnit for bachelorprojekter og kandidatspecialer samt oplysninger om gennemførelse og frafald. Det er AU Studieadministration, der er ansvarlig for, at informationerne offentliggøres og holdes opdateret. Dette sker som minimum en gang årligt i forlængelse af indberetningen af nøgletal i oktober måned.

5.1.2 Tager uddannelsesledelsen via kvalitetssikringsarbejdet løbende og systematisk hånd om identificerede problemer på uddannelsen?

ACE Denmarks vejledning: Institutionen skal redegøre for, hvorledes uddannelsens kvalitetssikring er integreret i institutionens kvalitetssystem. Institutionen skal dokumentere de anvendte procedurer i forhold til den løbende kvalitetssikring af uddannelsens planlægning og forløb. Institutionen skal give eksempler på eller redegøre for, at den løbende og systematisk tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen på baggrund af indsamling, analyse og anvendelse af relevant information, jf. ENQA Standards and Guidelines, part 1, punkt 1.6.

AU-vejledning: Selvom uddannelsen/fakultetet har et kvalitetssystem, der går forud for AUs politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet, er det en god ide, at tage udgangspunkt i politikkens delområder og herunder beskrive de mekanismer, der gælder for uddannelsen på henholdsvis studie, institut, fakultets og universitetsniveau. Selvom enkelte mekanismer, fx aftagerpanel og alumnenetværk, er nævnt tidligere, bør de som minimum fremgå med henvisning til fx kriterium 1, hvor de er beskrevet.

Vedr. udarbejdelse af fælles dokumentation for beslægtede uddannelser Kvalitetssikringssystemets anvendelse og omsættelse i kvalitetsforbedringer på uddannelserne skal dokumenteres hver for sig.

Alle uddannelser er omfattet af AUs kvalitetssystem. Det indebærer, at uddannelsen er omfattet af de fælles elementer (aktiviteter, regler og procedurer) beskrevet under 5.1.1. Ud over de tværgående centralt fastsatte elementer indebærer kvalitetssystemet også en række elementer, der fastsættes decentralt. Nedenfor skematiseres/beskrives de anvendte procedurer for kvalitetssikring af den konkrete uddannelses planlægning og forløb samt eksempler på systematisk opfølgning på identificerede problemstillinger.

Institutionen skal dokumentere de anvendte procedurer i forhold til den løbende kvalitetssikring af uddannelsens planlægning og forløb.

9 http://www.au.dk/fakulteterinstituttermv/adm/registra/gennemsigtighed/gennemsigtighed/

29

http://www.au.dk/fakulteterinstituttermv/adm/registra/gennemsigtighed/gennemsigtighed/


Institutionen skal give eksempler på eller redegøre for, at den løbende og systematisk tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen på baggrund af indsamling, analyse og anvendelse af relevant information, jf. ENQA Standards and Guidelines, part 1, punkt 1.6.Brug fx skema, hvori også indgå eksempler på opfølgning.Delområde i kvalitetspolitik Anvendte procedurer Eksempler på uddannelsens

konkrete opfølgningRekruttering og optagelseStruktur og forløbUdvikling af undervisning Kursusevaluering: kort

beskrivelse eller henvisning til afsnit, hvor det er beskrevet

Eksempel eller henvisning til eksempel.

StudiemiljøUdvikling af uddannelserUddannelsens relation til arbejdsmarkedet

[Tekst]

Bilag: [evt.]

30

indholdsfortegnelse - aarhus universitet · web viewuddannelsens navn indsættes i sidehovedet på...

Documents