indholdsfortegnelse - paedagogen...albert bandura: teorien om social læring (social learing theory)...

Steen, Marianne, Nina, Pernille & Camilla Problemorienteret projektarbejde

________________________________________________________________________________

Indholdsfortegnelse:

Indledning .................................................................................... s. 2

Problemformulering ................................................................... s. 3

Metodeafsnit ................................................................................ s. 3

Præsentation af faglige begreber/teorier .................................. s. 4

Albert Bandura ............................................................ s. 4

Pierre Bourdieu............................................................ s. 5

Aaron Antonovsky....................................................... s. 6

J.H. Leavitt ................................................................... s. 9

Edgar Schein .............................................................. s. 10

Egen model................................................................................. s. 13

Institutionsbesøg i børnehave .................................................. s. 15

Evaluering af institutionsbesøget............................................. s. 16

Analyseafsnit.............................................................................. s. 16

Overvejelser om produkt.......................................................... s. 20

Dilemmaer.................................................................................. s. 22

Kvalitetsvurdering .................................................................... s. 23

Evaluering af spørgeskemaer................................................... s. 24

Evaluering og konklusion......................................................... s. 24

Perspektivering.......................................................................... s. 25

Litteraturliste.............................................................................. s.27

Bilag ............................................................................................ s. 27

Bilag 1: Informationsbrev til pædagogerne

Bilag 2: Informationsbrev til forældrene

Bilag 3: Spørgeskema til pædagogerne

Bilag 4: Spørgeskema til forældrene

1


________________________________________________________________________________

Indledning:Vi har som studerende i vores praktikperioder i daginstitutioner lagt mærke til, at der

ikke er særlig stor fokus på tandsundhed i de respektive institutioner og undrer os over,

at dette felt er så overset.

Faktum er at antallet af huller i børns tænder gennem mange år har været faldende, men

at der nu igen ses vækst i problemer med tandsundhed blandt børn og unge1. Det er især

caries og syreskader fra sodavand som er ved, at blive et problem2.

Erfaringsmæssigt ved vi, at det tidligere har været daglig rutine med tandbørstning i

daginstitutioner, men vi har kun kendskab til ganske få institutioner som stadig

opretholder denne praksis. Det mener vi er ærgerligt.

Ifølge Albert Bandura er den menneskelige adfærd nemlig lært gennem to basale

processer: Ved at observere begivenheder og andre mennesker – og ved selv at prøve

den praktiske udførelse af en given handling3.

Undersøgelser viser hvor meget børn efterligner den adfærd de ser i deres omgivelser3

og da vi som pædagoger netop tilbringer mange timer dagligt sammen med det enkelte

barn, spørger vi os selv, hvor står vi egentlig som pædagoger i forhold til tandsundhed

og hvordan bliver det en del af det pædagogiske arbejde?

Vi har derfor sat os for, at undersøge om det er muligt, at integrere mere tandsundhed i

børnenes hverdag og give børnene nogle gode vaner, som handler om tandbørstning og

kost i forhold til sunde tænder.

1 Kilde: Tandlægebladet maj 2005. Annette Sundby: ”Sundhedsfremme og forebyggelse af tandsygdomme hos børn og unge”. 2 Kilde: Tandlægebladet 2005. Sven Poulsen og Pia Wogelius: ”Oral helse, tandsundhed og tandsygdomme hos danske børn”. 3 Kilde: ”Medicinsk sociologi” Kap 9 s.216.

2


________________________________________________________________________________

Problemformulering: Vi undrer os over, at der ikke er større fokus på tandhygiejne og kostens indvirkning på

børns tænder i daginstitutionerne (3-6 år) og hvordan kan vi som pædagoger medvirke

til en holdningsændring der medfører en ændret adfærd i forhold til tandsundhed.

Metodeafsnit: Vi vil som kommende pædagoger undersøge, om det er muligt at indarbejde en rutine i

hverdagen, som gør det lige så almindeligt at børste tænder som det er at vaske hænder. Vi

vælger i hele opgaven at se projektet fra pædagogens synsvinkel. Vi vil tage udgangspunkt i

den pædagogiske vinkel igennem hele opgaven, vi har set på hvilke fordele og ulemper der vil

opstå, hvis man kunne gøre tandbørstning til en del af hverdagen i institutionen.

Vi har bevidst fravalgt at se på social ulighed og etniske minoriteter, men vi er dog bevidste

om at det er svært at komme uden om de faktorer. Vi har i dette projekt valgt at fokusere på

normalområdet, ud fra den begrundelse at vi som pædagogstuderende sjældent beskæftiger os

med den gruppe når vi laver opgaver. Sandsynligheden for at opnå en adfærdsændring på

området, ville være større i en velfungerende børnegruppe, end i en børnegruppe som i

forvejen har tilpasningsproblemer.

Pædagoger er rollemodeller for børn. I småbørnsinstitutioner er det i særdeleshed meget

vigtigt at man som pædagog tager sit ansvar yderst alvorligt, børnene tilbringer mange timer i

institutionen og dermed også sammen med pædagogerne. Man skal derfor som forbillede være

opmærksom på hvilke signaler man sender og hvordan man formidler sin viden. Børn

efterligner voksne. Pædagoger har stor indflydelse på, hvilke vaner og rutiner børn får gennem

deres daglige gang i institutionen. De vaner og rutiner tages med videre i livet. Man kan som

pædagog præge barnet og være med til at lave en holdningsændring. Barnet er åbent overfor

ændringer. Det er muligt at ændre bestemte vaner og rutiner, fordi nye rutiner og vaner hurtigt

bliver integreret i deres dagligdag.

Vi vil gennem empirisk undersøgelse se, om det er muligt med sådan en holdningsændring

hos barnet og ikke mindst hos pædagogerne i institutionen. Den empiriske undersøgelse består

af et tandbørste forløb i en institution, pædagogerne skal efterfølgende børste tænder med

3


________________________________________________________________________________

børnene i 14 dage, samt feedback fra de involverede pædagoger og børnenes forældre i form

af et spørgeskema.

Vi vil inddrage relevant faglitteratur. Vi vil bruge teoretikere som Albert Bandura, Pierre

Bourdieu, Aaron Antonovsky, J.H. Leavitt og Edgar Schein. Alle de førnævnte teoretikere har

nogle spændende teorier, som vi kan bruge i forhold til vores opgave og som understøtter

vores tanker og vores projekt.

Præsentation af faglige begreber/teorier: Vi har valgt nedenstående 5 teoretikere på baggrund af vores projekt, de har været

medvirkende til at understøtte vores proces. Til at udvikle vores baggrundsviden omkring

hvad der skal til, for at ændre en holdning eller livsstil. De har hver deres indgangsvinkel, på

fænomenet sundhed og livsstil. På enkle områder mødes deres teorier, de hedder dog noget

forskelligt.

♦ Bandura - Social læring.

♦ Bourdieu - Habitus, generel adfærd.

♦ Antonovsky - Følelsen af sammenhæng.

♦ Leavitt – Diamant model.

♦ Schein – Isbjerget.

Albert Bandura:

Teorien om social læring (Social Learing Theory) og social kognitive teori (Social Cognitive

Theory). Teorien er udviklet af den amerikanske psykolog Albert Bandura4. Han udviklede

sin teori fordi han var uenig, med de teorier der antog at mennesket ensidigt lader sig påvirke,

af sine omgivelser og ikke ved deltagelse. Han var nået til den erkendelse af, at andre metoder

overså væsentlige forhold ved adfærd.

For det første at forholdet mellem mennesker er ”reciprokt”, at mennesker og omgivelser

påvirker hinanden. For det andet mente Bandura, at forskere i høj grad havde nedprioriteret

4


________________________________________________________________________________

menneskers egen, selvstændige kognitive evner. Bandura mener, at menneskelig adfærd er

lært igennem to basale processer: Ved at observere begivenheder og andre mennesker - og ved

selv at prøve den praktiske udførelse, af en given handling.

De to processer forbindes med begreber/metoder efterligning (Modeling) og forventninger til

egne evner, om det kan magte en given opgave eller en bestemt adfærd (Self-efficacy). Der er

fire ting mennesket trækker på i forhold til self-efficacy:

1. Egne erfaringer med at udføre den pågældende adfærd.

2. Erfaring med at andre med evner som en selv, kan udføre handlingen.

3. Støtte og opmuntring fra omgivelser, til at udføre en given handling.

4. Den kropslige/følelsesmæssige oplevelse, med at gennemføre den praktiske

afprøvning af handlingen.

Livsstilen tager i høj grad form efter omgivelserne, og er en af de væsentlige faktorer ved

fænomenet social reproduktion. Social reproduktion henviser til, at livsstil ikke alene handler

om social klasse her og nu, men også videreføres fra generation til generation.

Bandura tager udgangspunkt i beskrivelser, af hvordan indlæringsprocesser foregår på individ

niveau.

Pierre Bourdieu:

Den franske sociolog Pierre Bourdieu5 mener at mennesker fødes ind i og lever i forskellige

sociale verdener, hvor status, magt og indflydelse, er afhængig af de ressourcer, den enkelte

har adgang til. Han taler ikke kun om materielle ressourcer, men at ressourcer også kan være

kulturelle. Han opererer med fire slags kapital; kulturel, økonomisk, social og symbolsk. Han

opdeler dem i felter, og enkeltindivider er underordnet feltet og eksisterer som en aktør i feltet.

En aktør der er socialt konstrueret, og er aktiv inden for rammerne af feltet. Han definere

begrebet ”symbolsk magt” som værende den status man har, eller erhverver sig i et givet felt.

Pierre Bourdieus begreb habitus er en førbevidst orientering hvor kroppen handler. Habitus er

kropsliggørelsen af vores praktiske erfaringer fra vores møde med verdenen, med andre ord

4 Kilde: ”Medicinsk sociologi” s. 215-218.

5


________________________________________________________________________________

vores praktiske erfaringer inkorporeres i kroppen. Det er lagring af en lang række konkrete

erfaringer, som efterhånden danner et mønster, uden at denne mønsterdannelse er bevidst

styret. Eks.man vasker hænder efter toiletbesøg, børster tænder inden man går i seng, skifter

gear i sin bil uden at tage opmærksomheden væk fra trafikken.

Da vores målgruppe er begrænset til børn i aldersgruppen 3-6 år, har vi valgt at fokusere på

barnets habitus og den sociale kapital som pædagogerne tilfører barnet. Bourdieus teorier er

baseret på samfunds niveau.

Forklaring af Bourdieus felter:

Symbolsk kapital

Kulturel kapital

Informations kapital

Opdragelse

Uddannelse

Indføring i kultur

Økonomisk kapital

Produktions midler

Indtægt

Økonomisk magt

Summen af ressourcer i

netværk og relationer.

Boligforhold.

Social kapital

Netværk

Stabile relationer

Summen af stabile

relationer og

ressourcer.

Boligforhold

Aaron Antonovsky:

5 Kilde: ”Sundhed i pædagogisk praksis” Kap 7 s. 149-160.

6


________________________________________________________________________________

Aaron Antonovsky6 er professor i medicinsk sociologi, han har stillet spørgsmålet ”Hvordan

forklare, at mennesker bliver eller forbliver sunde? ” i stedet for som behandlings, risiko, og

forebyggelsesforskning stiller ”Hvorfor bliver mennesker syge?”. Antonovsky har i sin

forskning taget udgangspunkt, i den salutogenetiske ide frem for den patogenetiske

synsvinkel. ”Hvad karakteriserer sunde mennesker?”, ”Hvad er det de sunde kan?” og ”I kraft

af hvad kan de det?”

Han har fremsat teorien ”følelsen af sammenhæng” som det der kan understøtte individet i

mestring, af sin egen tilværelse.

Hovedelementerne i denne følelse af sammenhæng er:

♦ Begribelighed: de ting der sker omkring en er tydelige dvs. ikke kaotiske, uordnet, tilfældige,

uventede, og uforklarlige.

♦ Håndterbarhed: At der er ressourcer til rådighed til at møde de krav som stilles af de stimuli

man bombarderes med.

♦ Meningsfuldhed: De problemer og krav man stilles over for, er værd at bruge sin energi på.

Problemer ses som udfordringer ikke byrder. Mestre sin hverdag, evne til at vælge de bedste

løsninger i livet.

Læreprocesser

→ Følelsen af sammenhæng

Forudsigelighed → Begribelighed

Belastningsbalance → Håndterbarhed

Delagtighed/deltagelse → Meningsfuldhed

Handlingsmodel for sundhedspædagogik:

6 Kilde: ”Sundhedsfremme i teori og praksis” s. 136-139.

7


________________________________________________________________________________

Med afsæt i praktikernes erfaringer og Antonovskys teori om følelse af sammenhæng, skal

man ikke tænke sundhed ud fra forestillingen om, at øget viden er lig med andre holdninger,

som igen medfører ændret adfærd.

Hvor der før hen er blevet brugt en model som:

Viden → holdninger → adfærd7

Som vi senere i analyseafsnittet kommer ind på er det i dag mere hensigtsmæssigt at bruge

denne model:

Identitet → betydning → viden → Handlinger8

Identitet: Hvem er jeg? Hvor meget bestemmer jeg? Hvad er min erfaring?

Betydning: Hvad er formålet? For mig og andre? Sejt eller fejt?

Viden: At viden ikke kun afsendes men også modtages, en aktiv proces.

Handlinger: Indvirkning på individet til at handle eller undlade.

Forklarings modeller:

Det omgivende samfunds krav

Barn

A F C Institutionens D kultur E (ledelse)

Pædagog Forældre

B

7 Kilde: ”Forebyggende sundhedsarbejde” Kap 24 s. 265. 8 Kilde: Antonovsky.

8


________________________________________________________________________________

I vores egen forklaringsmodel har vi i centrum for processen, selve institutionen som skal

være det bærende element. Det kan være yderst vanskeligt at indføre nye rutiner i hverdagen,

derfor har vi lavet en handleplan med en tidshorisont på 6 mdr., med særlig henblik på at få

indført tandbørstning i daginstitutioner, som værende en del af barnets dagligdag.

Modellen vil blive forklaret i afsnittet ”Egen model”.

J.H. Leavitt:

Vi så gerne, at flere daginstitutioner fokuserede mere på tandsundhed i dagligdagen og

genindførte tandbørstning efter frokost. Det er nok ikke gjort med, at man i institutionen

”bare” beslutter, at nu skal tandbørstning være en del af hverdagen. Vi kan nemt

forestille os, de gode intentioner drukne i tidspres, blive for besværlige og at det i en

travl hverdag ville være noget man sprang over.

Vi kommer frem til, at vil man gerne integrere tandbørstning i hverdagen må det kræve,

at ledelsen planlægger dette tiltag og er villig til, at evaluere undervejs.

Vi har derfor valgt, kort at inddrage Leavitts model til, at belyse hvad man skal være

opmærksom på i den forbindelse.

Leavitt9 ser en institution som opbygget af 4 grundelementer, der alle påvirker hinanden

gensidigt. I skæringspunktet kan man placere den pædagogiske praksis.

Leavitts diamantmodel:

9 Kilde: ”Den pædagogiske kultur”. Kap 1 s. 20-21.

9


________________________________________________________________________________

Struktur

Teknologi

Aktør

Opgaver

Teknologi: De redskaber organisationen anvender til, at udføre sine opgaver. F.eks. IT,

instrumenter, undersøgelses og behandlingsmetoder, rådgivningsmetodik og

tankemodeller. I den pædagogiske institution overvejende faglige og personlige

kompetencer.

Opgaverne: Institutionens eksistensgrundlag, at udføre en bestemt samfundsopgave.

Har således en kernemission samt en række opgaver, der kan være mere eller mindre

præcist formuleret via lovgivning, målsætning mv. I dette tilfælde et mål i

virksomhedsplanen.

Aktører: Institutionens medarbejdere med den viden, kunnen, holdninger, behov og

personlighed de besidder. Samarbejdet hører til denne kategori.

Struktur: De stabile adfærdsmønstre i institutionen, der bestemmer forholdet mellem

de enkelte medarbejdere, enkeltvis eller gruppevis. Organiseringen af arbejdet. Hvordan

skal tandbørstning tilrettelægges?

Edgar Schein:

10


________________________________________________________________________________

Det er vores erfaringer fra vores praktikker, at man altid er positivt indstillet over for de fleste

projekter, men er det en ny ide som skal indføres i hverdagen, har ideer det med at glide ud.

Vi har valgt at bruge vores forklaringsmodel, og Scheins10 kulturmodel til at fastholde

projektet med at børste tænder.

Scheins kulturmodel (Isbjerget ):

Artefakter

Skueværdier

Grundlæggende antagelser

Forklaring af Scheins kulturmodel:

Artefakter: Synlige, organisatoriske kendetegn, strukturer, fysiske omgivelser, medlemmers

sprog, medlemmers stil, observerbare ritualer.

Skueværdier: Strategier, mål, filosofier med synlige begrundelser. Virksomhedsplaner og

årsplaner. Lovbestemte som f.eks. medbestemmelse.

10 Kilde: ”Introduktion til organisationsteori” s. 128-131.

11


________________________________________________________________________________

Grundlæggende Antagelser: Ikke bevidste, ”tages for givet”, anskuelser, opfattelser og

tanker. Handler om mennesker, deres natur, relationer og behov. En kilde til værdier og

handling, men svær at få fat i, fordi de ikke er bevidste. Kulturen har sin base her.

Endvidere bruges Scheins teori om optøning og genfrysning.

Optøning og genfrysning: Det skal forestås sådan, at man har hver sine grundlæggende

antagelser, og der er enighed om at være uenige. Genfrysning hentyder til at der ved optøning,

dannes et nyt sæt af grundlæggende fælles antagelser, som så genfryses i det enkelte individ,

og i gruppens normer og rutiner.

Vi har valgt at bruge vores forklaringsmodel, og teorien med ”double loop learning11” fra den

”lærende organisation12” som model til at fastholde projektet med at børste tænder.

Forklaring af double loop teorien:

I organisationen i vores tilfælde børnehaven, f.eks. på et personale møde bliver vedtaget at der

skal indføres tandbørstning i institutionen. På mødet diskuterer og vurderes hver enkeltes

holdning til projektet. Det er i opstartsfasen meget vigtigt, at få alle de forskellige

grundholdninger frem.

De holdninger skal lægge til grund for hvordan man vil nå målet, og finde frem til en fælles

målsætning. Når der er nået en fælles målsætning, skal der planlægges hvordan ideen skal

udføres i praksis. Resultatet af processen kan føre til ændring af målsætning, hvis der stadig er

enighed om de grundlæggende antagelser. Hvis der er basale ting der skal ændres så skal der

evalueres på de grundlæggende antagelser og processen kan gentage sig. ”double loop

learning” sætter tingene i spil (til forhandling), både i de forhold der gør sig i børnehaven, og

det omgivende samfund, en form for konstant refleksion i forhold til de grundlæggende

antagelser.

Kritikken kan være at det kræver at medarbejderne er omstillings parate, at forandring er en

del af hverdagen, at man kan forhandle om egne antagelser, at man er villig til at indgå

kompromiser.

11 Kilde: ”Introduktion til organisationsteori” s. 124. 12 Kilde: ”Introduktion til organisationsteori” s. 124.

12


________________________________________________________________________________

Organisationens grundlæggende

antagelser

Produktion Mål

Handling Resultat Evaluering

Single Loop Learning Double Loop Learning

Det kan være yderst vanskeligt at indføre nye rutiner i hverdagen, derfor har vi lavet et skema

med en tidshorisont på 6 mdr. med indlagte evalueringer.

6 måneders Handleplan:

Barn Pædagog Institution/kommune Kort sigt 1 mdr. Præsentation af

tandbørstning for barn/ forældre. Hvorfor man børster tænder. Læs bøger f.eks. Pløk og bisse, Frederik og plakkerne, Karius og Baktus.

Evaluering af proces på møde hver 14. Dag. Vær rollemodel for børn. Inddrag forældre i proces. Brug evt. statistikker og nyeste empiri. Blive bevidst om egne grundlæggende holdninger. Husk at begrunde proces.

Opfølgning på proces, ting der skal ændres. Tidsforbrug, ressourcer Brug ”double loop” modellen. Udvikling af en hensigtsmæssige rutine omkring hygiejne.

Mellemlangt sigt 1-6 mdr.

Implementering af tandbørstning hverdag. Brug rollemodeller blandt børn - det skal være sejt at børste tænder. Besøg tandklinik. Fokus på kost og tænder, godt og skidt for tænder.

Vanskeligheder på længere sigt, problemstillinger. Emne uger med fokus på kost/tænder. Arbejde med egne grundlæggende holdninger. Opsøg andre inst. med erfaringer i forhold til tandbørstning.

Indslag fra f.eks. tandplejen til forældre i inst. kost indvirkning på tænder. Nyeste empiri. Overvej sponsorat fra producent f.eks. Colgate.

Lang sigt 6 mdr.

At tandbørstning bare er noget man gør ligesom at vaske hænder. Lad de børn der er gode til tandbørstning være rollemodeller for andre børn.

At tandbørstning er en del af de mange opgaver man har med at varetage barnets tarv, med henblik på at det er en proces der af og til kræver justering. ”brug Double loop”.

Indføres i årsplaner på lige fod med alle andre områder som varetager barnets tarv. Indfør ½ årlige besøg fra den stedlige børnetandpleje.

13


________________________________________________________________________________

Egen model:

Det omgivende samfunds krav

Barn

A F C Institutionens D kultur E (ledelse)

Pædagog Forældre B

Vi har valg at lave vores egen forklarings model, som illustrerer vores erfaringer med vores

lille projekt, med de forskellige teorier/teoretiker inkluderet. I midten af vores model er

institutionens kultur, som det der skal bruges for at medføre en adfærds ændring, i forhold til

indføring af nye rutiner. Tanken er at der skal være fodslag hos personale og ledelse, hvis der

skal være en følelse af kontinuitet, i sådan et projekt her. Der er også en veksel virkning

imellem de enkelte punkter, som gensidigt kan påvirke hinanden, hvis der er forhold der skal

justeres så de passer i sammenhængen. Andre modeller kunne også være anvendt bl.a. Lars

Denciks ”sommerfugl”, som forklarer dobbelt socialisering. Den forklarer så ganske

udmærket de forskellige arenaer, et barn bevæger sig rundt i. Det ville i nogle tilfælde være

formåls tjenstlig med en ekstra vinge, da mange børn i dag oplever i skift i deres nære

relationer. Den har været inspirations kilde til vores forklarings model, forskellen er at vi har

sat institutionens kultur, som værende den drivende kraft for at opnå den ønskede effekt.

Institutionen: Skal være inspirationskilden, igangsætter og bindeleddet mellem (pkt. D, F, E)

ansatte forældre, børn. Ledelsen skal være den der stiller de fornødne ressourcer til rådighed,

især den nok væsentligste faktor i den her proces nemlig tid.

De ansatte: Skal være de vedholdende, de der ved aktiv deltagelse, og inspiration har

kontakten til både barn og forældre (pkt. A, B). Være en rollemodel for børnene, bruge

14


________________________________________________________________________________

børnene som rollemodeller for hinanden, så det kan give en form for status i børnegruppen at

være god til at børste tænder.

Forældre: Som kan få/hente råd og vejledning, hos både pædagog og institution. De kan være

medvirkende til en ændret adfærd, som på længere sigt er hensigtsmæssig og en forbedring af

sundheds adfærd (pkt. C).

Børnene: Bliver næsten ”tæppebombet” med påvirkninger fra alle sider. Men vi mener at hvis

barnet bliver påvirket af de primære omsorgspersoner, der er omkring barnet til hverdag kan

det medvirke til en positiv ændring, til stor gavn for det enkle barn på længere sigt. Som

værende en del af det man bare gør, på lige fod med det at vaske hænder. Børn kan måske

ligefrem være med til, en ændret holdning hos forældre til en øget fokus på tandbørstning

(pkt. C) Vi er vel vidende om at børn i den alder, ikke alene kan børste tænder, eller forudse

konsekvenser på længere sigt (pkt. A, F, C).

Det omgivende samfunds krav: Er mange til institutioner og her er det at vi som pædagoger

skal varetage barnets tarv på så mange områder F.eks.: motorisk, socialt, kognitivt, og

fremelske en sundhedsfremmende adfærd, så kunne det være hensigtsmæssigt at man i

årsplaner og virksomhedsplaner havde medtaget et punkt som hedder tandbørstning. Det

undrer os at der meget få steder, er fokus på tænder andet en Karius og Baktus. Når tandlæger

faktisk siger at problemet er stødt stigende og specielt når talen falder på børn, med anden

etnisk oprindelse end dansk er caries forekomsten høj.

I forbindelse med vores øvelses praktik, og første 1. lønnet praktik i forskellige institutioner

har ingen af os oplevet nogen børste tænder.

Institutionsbesøg i børnehave, tirsdag d. 8. november 2005:Vi ankom til børnehaven kl. 9.30. Vi forberedte os til det projekt vi skulle lave med børnene.

Gruppen præsenterede sig for børnene og pædagogen. Børnene fik læst højt af en bog, som

hedder ”Frederik og plakkerne”. Under oplæsningen blev børnene spurgt ind til deres egne

tandbørste vaner. Vi havde på forhånd lavet to plancher, en ”sund” og en ”usund”. Børnene

15


________________________________________________________________________________

klippede sunde og usunde fødevarer ud af medbragte reklamer, som de vejledt af os klistrede

på de to plancher. Børnene var meget optaget under hele forløbet.

Efter vi havde klippe klistret fik hvert barn et syre monster de skulle farvelægge. Det syntes

alle børn var meget morsomt, og de var alle meget koncentreret omkring denne opgave, man

kunne mærke på børnene at de syntes det var hyggeligt. Der var god tid til at farvelægge syre

monstret, og under forløbet talte vi alle sammen med børnene omkring tænder, og det vigtige i

at børste tænder hver dag. Vi ryddede i fællesskab op og gjorde klar til frokost. Vi havde taget

madpakker med så vi kunne spise sammen med børnene, mens vi talte sund kost.

Børnene fortalte om deres madpakker, et af børnene havde en gulerod med som han syntes vi

skulle klistre op på den plakat med sunde madvarer.

Efter frokost tog vi dem med ud på toilettet og de fik hver især udleveret tandbørste og krus

med navn på (disse administreres i det daglige af pædagogerne). Børnene og et par af os

voksne børstede tænder.

Efter tandbørstningen fik hvert barn et tanddiplom med navn på, som bevis på at de har

deltaget i tandbørste forløbet.

Pædagogerne har sagt ja til at fortsætte med den daglige tandbørstning 14 dage frem.

Inden vores besøg i børnehaven var forældrene via brev13 blevet informeret om vores projekt.

Undervejs i forløbet er der blevet udleveret evalueringsskemaer til både forældre14 og

pædagoger15.

Evaluering af institutionsbesøget:Der var en smule uro under oplæsning af historien. Det var tydeligt at se at de børn som kunne

følge med, ved at se på bogens billeder var mere optaget af historien end de børn som sad

længere fra oplæseren. Man kunne som oplæser have placeret sig anderledes med front mod

børnene.

Vores projekt passede perfekt til den aldersgruppe vi havde valgt, det viste sig ved at børnene

var engagerede og koncentrerede under det meste af forløbet. Vi oplevede dem som

13 Se bilag 2. 14 Se bilag 4. 15 Se bilag 3.

16


________________________________________________________________________________

nysgerrige og interesserede i emnet. Under selve tandbørstningen var børnene meget

koncentrerede.

Vi havde nogle lege i baghånden i tilfælde af manglende koncentration hos børnene undervejs

i forløbet. Det blev ikke aktuelt da børnene var meget engagerede.

Analyseafsnit: Tandbørstning i daginstitutionerne.

I forbindelse med vores analysearbejde har vi set på flere forskellige teoretikere og deres

måde, at anskue livet på og de handlinger vi dagligt går og foretager os. Vi har set på hvordan

vi kan ændre vores adfærd og vaner, og på den måde blive mere bevidste om hvorfor vi gør

som vi gør. Hvad er det der ligger til grund for vores livsstil og måder at handle på?

I forbindelse med vores projekt omkring tandbørstning med børnehavebørn fra 3 til 6 år, har

vi blandt andet valgt at tage udgangspunkt i Antonovskys teori om følelsen af sammenhæng16.

Antonovsky argumenterer for, hvis man har en følelse af sammenhæng i det man foretager

sig, så har mennesket en større mestringsevne og handlekapacitet end mennesker med svage

følelse af sammenhæng.

Vi har her set på vores projekt med børn og tandbørstning. Når børnene har lavet et forløb

omkring hvad der er sundt at spise og hvad der er knapt så sundt at spise (vores kreative

indslag med børnene hvor vi klippede og klistrede) og efterfølgende børster tænder sammen

med de voksne, så vil børnene have en større forståelse for, hvorfor det er godt at børste

tænder efter man har spist madpakker, end hvis vi kun havde fortalt børnene omkring hvad

der er sundt og usundt. Antonovskys teori siger også, at hvis det enkelte menneske har en

større følelse af sammenhæng er det også bedre til, at vælge hensigtsmæssige

mestringsstrategier i forhold til forskellige stressorer, herunder også helbredsmæssige trusler

og udfordringer. Det som vi ser med hensyn til vores børnegruppe er blandt andet at hvis

barnet har fået nogle informationer ind under huden som giver mening eller bliver

meningsfulde. Da mener vi, at det enkelte barn vil få en større følelse af meningsfuldhed, der

afgør, om personen er motiveret. Antonovsky mener at det er følelsen af meningsfuldhed, der

afgør, om man føler, at sagen er værd af beskæftige sig med, om det, man står over for, er en

16 Kilde: ”Sundhedsfremme i teori og praksis” s. 136-139.

17


________________________________________________________________________________

overkommelig udfordring eller et uoverskueligt problem, om man orker at lave om på sine

vaner eller om man tør.

Vi har også tænkt pædagogerne ind i vores projekt omkring, at bryde med de vaner man har i

dagligdagen. Det bør ikke være specielt tidskrævende, at bruge 5 til 10 minutter sammen med

børnene efter man har spist til at børste tænder. Det er ikke meningen, at børnene skal børste

tænder super flot, men de skal vænnes til at når man har spist så børster man sine tænder. Så

man får lavet nogle gode vaner i børnehaven omkring tandbørstning. Det er i denne

sammenhæng vigtigt, at børnene ser at de voksne også børster tænder. Det giver mere mening

for børnene end hvis pædagogerne bare stod og så til og ikke selv børstede tænder.

Pædagogerne skulle her gerne være gode rolle modeller.

I forbindelse med vores projekt har vi også set på Albert Banduras teori omkring social

læring17. Bandura tager afsæt i at den menneskelige adfærd læres gennem to basale processer:

Ved at observere begivenheder og andre mennesker – og ved selv at prøve den praktiske

udførelse af givende handlinger. Disse to processer sættes ofte i forbindelse med begreberne

modeling (efterligning) og self-efficacy (forventning til egne evner). Begrebet modeling er

bl.a. blevet anvendt i analyse af børns adfærd, hvor mange undersøgelser viser, hvor meget

børn efterligner den adfærd, de ser i deres omgivelser.

Når vi holder vores projekt op imod Banduras teori, giver det mening for børnene at se de

voksne børste tænder. Således at det enkelte barn føler det er med i et fællesskab og at

gruppen udvikler noget socialt sammen. Ligeledes ser det enkelte barn hvordan de

voksne/pædagoger gør (her børster tænder) og det enkelte barn skulle gerne blive motiveret til

at efterligne de voksne som en rollemodel. I vores projekt har vi også haft med i vores

overvejelser, at det var vigtigt at det enkelte barn selv kunne mærke, at det var med i et socialt

fællesskab hvor man børstede tænder sammen. Det er ikke nok at snakke med børnene om at

skulle børste tænder. Ord skulle blive til handling.

I vores analysearbejde har vi set på franskmanden Pierre Bourdieus teori omkring

habitus og den sociale kapital18. Vi ser på begrebet habitus, som kan defineres som de

strukturbetingede erkendelser, vurderinger og handlingsmotivationer. Habitus ligger til

17 Kilde: ”Medicinsk Sociologi”. Kap 9 s. 215. 18 Kilde: ”Sundhed i pædagogisk praksis”. Kap 7 s. 149-160.

18


________________________________________________________________________________

grund for de aktiviteter og tilbøjeligheder, der lige passer på en, og som forbinder en

med ligesindede, som man kan identificere sig med. Derfor har vi i forbindelse med

vores tandbørste projekt set det i forhold til det enkelte barn og de valg barnet måtte

vælge i livet. Barnet vælger ud fra de livsbetingelser barnet har med sig. Barnets

handlinger kan være forståelige og meningsfulde for det enkelte barn, men for

omgivelserne giver de enkelte valg måske ikke mening. Når vores børn i projektet

vælger, at børste tænder er det muligt at det hænger sammen med den livsstil som barnet

er en del af, eller den menneskelige formåen. Tandbørstning eller mangel på samme for

børnegruppen, kan også hænge sammen med den ”kapital” som barnet har med. Vi taler

ikke penge men den menneskelige kapital (levevilkår). Det enkelte barn udvikler

forskellig habitus afhængig af, hvilke livsbetingelser barnet har haft. Det handler om de

forskellige livsstile der er i samfundet. Livsstil kan bl.a. handle om smag, kultur og

økonomi. Når vi ser på sundheden for børnene handler det også om hvad det er for

levekår disse børn kommer fra. Har de sunde og velovervejede madpakker med. Eller er

det madpakker der skal signalere status i form af fødevarer som reklamen dikterer, er

gode eller giver venner, men som ikke har noget sundt i sig.

Hvis man ser det i forhold til Leavitt´s diamantmodel vil elementerne påvirke hinanden

indbyrdes og i forhold til omverdenen. I forhold til at integrere tandbørstning, bør

ledelsen derfor overveje følgende:

Når ledelsen beslutter, at tandbørstning efter frokost skal være et dagligt mål i

virksomhedsplanen er det vigtigt, at målene er klare og tydelige. Ledelsen bør diskutere,

om målsætningen kan skabe dilemmaer i hverdagen og om det i det hele taget er et

realistisk mål. (opgave)

I personalegruppen er det vigtigt, at personalets ansvarsområder og arbejdsdeling er

tydelig; Hvem børster tænder med børnene? Hvem køber tandpasta? Kan jeg selv

tilrettelægge børstningen som jeg vil? (struktur)

Pædagogerne skal også være afklarede med, om der er noget de bør vide omkring det, at

børste tænder med børnene. Er det relevant i forhold til børnenes vaner og adfærd, at

pædagogerne børster tænder med dem her i børnehaven, nytter det hele noget? Hvad

siger forældrene? (teknologi)

19


________________________________________________________________________________

Føler pædagogerne de får kritik eller anerkendelse for deres mål eller er forældrene lige

glade, kan de forvente deres kollegers støtte, hvis de ikke lige når det med

tandbørstningen? Føler nogen utilstrækkelighed eller afmagt over, at skulle nå det?

(aktører)

Ledelsen må være opmærksom på, at der kan opstå konflikter på alle områder, hvilket

ikke nødvendigvis er negativt, hvis man bruger konflikten konstruktivt; det kan f.eks.

være i forhold til, at gøre tingene anderledes.

Ledelsen bør dog også være opmærksom på, at konflikterne kan udspringe andre steder

end hvor de reelt er opstået. F.eks. kan en konflikt opstået i personalegruppen, egentligt

være udsprunget af, at arbejdet er dårligt tilrettelagt fra ledelsens side.

Rutiner kan være gode eller uhensigtsmæssige, men et eller andet sted er rutiner også en

nødvendighed, for at få en dagligdag til at fungere, så hver ny dag ikke skal opfindes på ny.

Som Schein´s kulturmodel viser, der hvor rutiner kan blive uhensigtsmæssige, er hvis de ikke

af og til ”kommer frem i lyset”. Det vil sige at man bare har rutiner for rutiners skyld, men at

der foregår en kontinuerlig vurdering af idéens validitet, og man forstår at begrunde den. Det

vil kræve at de enkelte medarbejdere er villige, til at gøre op med vaner som ”det har vi aldrig

gjort”, ”det plejer vi at gøre”, ”uhygiejnisk” eller ”det tager for langt tid” at være i stand flytte

ens egne grundlæggende antagelser.

Overvejelser om produkt: Vi valgte i vores gruppe som noget af det første, at diskutere hvilket produkt vi havde lyst til

at fremstille og hvad vi egentligt havde tænkt os at formidle via produktet. Det faldt for os

som gruppe mest rigtigt at vende rundt på hele processen, set i forhold til hvad det blå

projekthæfte lægger op til. Det blå projekthæfte lægger op til at produktet er noget af det sidst

man skal lave i processen.

Vi valgte, at lave vores produkt og tage udgangspunkt i den feedback som vi får fra

pædagogerne og forældrene som er en del af vores forsøg, samt de erfaringer vi selv gør os

under hele forløbet.

20


________________________________________________________________________________

Vores produkt skulle formidle vigtigheden af at passe og børste sine tænder. Vi ville lave et

seriøst produkt, som skulle gøre en forskel. Vi ville ikke møde børnene, forældrene eller

pædagogerne med en løftet pegefinger. Endvidere være belærende eller komme ud og

aflevere en skræmme folder, med grimme tænder og andre ubehageligheder. Det hjælper ikke

og virker ofte helt modsat. KAP-modellen19 som vi tidligere har beskrevet under Antonovsky

afsnittet, har gennem nyere forskning afkræftet, at skræmmekampagner har nogen større

effekt end andre kampagner20.

Vi var alle i gruppen fulde af gode idéer til, hvad vores produkt skulle formidle og hvordan

udformningen skulle se ud. Alle idéer blev diskuteret og vi blev hurtigt enige om, at vi ville

lave en informationsfolder til børn i børnehavealderen. Desuden ville vi lave og sende

spørgeskemaer ud til institutioner over hele landet, via svarene kunne vi danne os et overblik

over tandbørstningsstatus i børnehaver i Danmark. Vi ville også via spørgeskemaerne finde ud

af, hvorfor mange børnehaver helt er gået væk fra tandbørstning i dagligdagen.

Vi begyndte at lave informationsfoldere, men hen ad vejen måtte vi stoppe op og revurdere

vores planer, for vi sad alle i gruppen med en lidt underlig fornemmelse af, at vi var på vej hen

imod noget som er uden for vores kompetenceområde. Hvis vi afleverede vores

informationsfolder i en børnehave ville både forældre og pædagoger tro, at det var en gruppe

tandpleje studerende der var på besøg, vi var kommet over i et felt, som slet ikke har noget

med vores opgave at gøre. Vi talte sammen i gruppen og blev enige om ikke at spænde så

bredt, men holde os til en institution og her både bruge pædagogerne, forældrene og vigtigst af

alt børnene.

Vi fandt ud af, at tiden til opgaven var knap. Hvis vi skulle sende breve ud til institutioner i

hele landet, ville der være for meget ventetid, inden vi fik svarene tilbage. Der ville også være

for stor en usikkerhed, i og med at det ikke ville være sikkert at vi overhovedet ville få nogen

tilbagemelding.

Vi besluttede, at vi ville lave et forløb i en børnehave med, at børste tænde hver dag efter

frokost i 14 dage. Hensigten var at starte forløbet op i børnehaven med at være hos dem et par

timer en formiddag. Vi planlagde at starte dagen op med oplæsning af en bog ”Frederik og

19 Kilde: ”Forebyggende sundhedsarbejde” s. 265.

21


________________________________________________________________________________

plakkerne”, det ville vi gøre for, at børnene kunne se os lidt an samt at vi kunne få en

fornemmelse af, hvad de syntes om tandbørstning. Bagefter havde vi tænkt os at klippe i

reklamer og klistre det op på plancher med børnene, her var det meningen at børnene skulle

klippe sunde/usunde fødevare ud og fortælle hvilken planche det skulle hænges op på. Vi ville

på forhånd hænge to plancher op på væggen, en orange med en glad og sund mund samt en

sort med en ”ked af det” og usund mund. Derefter ville vi spise madpakker med børnene,

mens vi fik en snak om hvad deres madpakker indeholdt af sunde og usunde ting. Til sidst

ville vi sammen med børnene børste tænder, bare et par minutter, så de fik fornemmelsen af,

at det er vigtigt at passe på sine tænder og at det ikke behøver at være en ubehagelig oplevelse.

Vores plan blev så at pædagogerne de næste 14 dage skulle fortsætte med at børste tænder

sammen med børnene efter frokost. Efter 14 dage ville vi få feedback fra forældrene og

pædagogerne via de udleverede spørgeskemaer21.

Vi kontaktede telefonisk en børnehave i området. Børnehaven indvilliget i at deltage i vores

projekt. De vil dog gerne forinden informeres om projektet. Så vi skrev et informationsbrev22

til lederen og til de forældre, hvis børn skulle deltage.

Desuden tog vi kontakt til Colgate og forhørte os om der var mulighed for at de ville

sponsorere tandbørster og tandpasta, det ville de meget gerne da vores projekt lød spændende.

Dilemmaer:Det kan være umådelig svært at være den pædagog eller de pædagoger, der har fået den

geniale idé at der skal indføres noget nyt i institution. Det kan f.eks. være at de gerne vil til at

børste tænder med børnene efter de har spist madpakker. Der kan være mange scenarier som

pædagogerne vil møde, det kan være alt fra ”det har vi ikke tid til”, ”det er for tidskrævende”,

”hvad med hygiejnen” eller ”økonomien” ja vi kan blive ved. Der kan selvfølgelig også være

den anden variation ”super god idé, hvordan får vi idéen ført ud i livet?”. Det som vi

pædagoger altid skal holde os for øje er at meninger er mange og i teorien kan alt lade sig

gøre, men i den virkelige verden er der ofte forhindringer eller udfordringer der skal løses.

20 Kilde: Undervisning ved Jette Tørning på 1. & 4. semeter. 21 Se bilag 3 & 4. 22 Se bilag 1 & 2.

22


________________________________________________________________________________

Men det er vigtigt at vi pædagoger er parate til, at lave pædagogiske tiltag i hverdagen som

kan være med til at udvikle os, brugerne og hinanden. Det er disse tiltag som f.eks.

tandbørstningen der kan være med til at få nye idéer frem i hverdagen. At turde bryde med

den pædagogiske vanetænkning23. Vi skal hele tiden have for øje, at vores tiltag skal give

mening for brugeren og for pædagogerne. Vi skal stadig have respekt og tillid til de

mennesker vi omgiver os med i hverdagen. Det er vigtigt at vi hele tiden har for øje, at en

læreproces eller udviklingsproces, kan anskues i to variationer. Den ene er knyttet til

henholdsvis pædagogens oplevelse, erfaring og perspektiv, den anden til barnets oplevelse,

erfaring og perspektiv.

Det er vigtigt at pædagogen i dagligdagen er bevidst om, at de børn vi har med at gøre i den

pædagogiske praksis24 ikke er små objekter for opdragelse, men som værende aktivt

handlende og kompetente subjekter for egen udvikling. De er ligeværdige medmennesker, der

råder over kapaciteter, viden og færdigheder inden for en række livsområder, idet barnet

indgår i relation til andre børn og voksne og kan bidrage til såvel egen som andres udvikling.

Det kræver i dag mange kompetencer som pædagog, at kunne møde barnet på en kvalificeret

måde med henblik på, at skabe rum for udvikling af barnets evne til selvbestemmelse.

Samtidig som pædagog at være bevidst om, at det pædagogiske arbejde skal give mening for

alle parter i den pædagogiske praksis og ligeledes give mulighed for at synliggøre den

pædagogiske praksis.

Den pædagogiske praksis kan være fyldt med dilemmaer, som hele tiden giver anledning til

diskussion og refleksion. Vi bliver dagligt mødt af krav fra omverden og de interessenter vi

dagligt er i berøring med. Den pædagogiske verden ligner livet, og er i stadig udvikling.

Derfor er det vigtigt at vi tør tro på os selv og vores praksis. Vi skal kunne gøre vores daglige

oplevelser diskuterbare og sætte dem på dagsorden for vores praksis. Så ikke vores

pædagogiske verden går op i daglige rutiner og vaner som ikke er til at bryde med, fordi vi

ikke tør vove nye pædagogiske tiltag.

Kvalitetsvurdering:

23 ”Relationer i teori og praksis”. Kap. 3. 24 ” Pædagogens Kompetencer” s. 156-166.

23


________________________________________________________________________________

Vi har været bredt omkring valg af teori. Vi har gennemgående sat os grundigt ind i de

udvalgte teorier og har teoretisk set føler os godt rustet. Vi har efterfølgende holdt vores

valgte teorier op imod vores pædagogiske projekt og derefter reflekteret over om vores projekt

kan integreres i pædagogisk praksis. I og med at vi har gjort et bevidst valg af teori, har der

også været et fravalg; vi kunne have valgt at se på social ulighed og etniske minoriteter i

forhold til tandsundhed.

Evaluering af spørgeskemaer: Generelt har vi fået meget positive tilbagemeldinger på hele forløbet fra såvel pædagoger som

forældre. Begge involverede pædagoger har besvaret spørgeskemaet, desværre fik vi kun 4 ud

af 9 mulige spørgeskemaer tilbage fra forældrene.

Vores evalueringsgrundlag er selvfølgelig ikke særlig stort, men ud fra de 4 svar vi har

modtaget, kan man se en rød tråd i forældrenes holdning i forhold til tandbørsteforløbet.

Forældrene synes, at initiativet har været godt, men mener ikke at forløbet på længere sigt har

ændret på barnets adfærd omkring tandsundhed. Enkelte forældre giver udtryk for, at der

formentlig ikke er blevet fulgt op på snakken om tandsundhed i institutionen. Ud fra

besvarelserne kan man se at forældrene har talt tandsundhed med deres børn efter vores besøg

i institutionen. Alle børnene har haft en god oplevelse med forløbet og forældrene ser gerne at

tandbørstning, bliver en integreret del af institutionslivet.

Pædagogerne har været meget begejstrede for hele projektet. Men mener ikke at tandbørstning

kan blive en integreret del af hverdagen af flere grunde. Her nævnes blandt andet hygiejniske

forhold og tidspres.

Evaluering og konklusion: Vi synes at vores projekt har været vellykket og lærerigt. Men vi må nok indse at tandsundhed

fremover ikke, vil få den forventede opprioritering i daginstitutionen. Vi er stadigvæk af den

overbevisning at det må være muligt at integrere mere tandsundhed i hverdagen, men ud fra

besvarelserne på spørgeskemaerne ser det ikke ud til at forholde sig sådan. Pædagogerne

begrunder det med at det vil være for tidskrævende og at børnene kommer fra velfungerende

24


________________________________________________________________________________

familier hvor det ikke umiddelbart er et problem med tandsundheden samt af hygiejnemæssige

grunde. Vi har en formodning om at det for pædagogerne er nemmere at se igennem fingrene

med tandsundhed end det for eksempel er med håndhygiejne, da der ikke er nogen kortsigtede

konsekvenser i forhold til sygdom.

Set i bakspejlet skulle vi nok have startet projektet op med, at informere pædagogerne om

vigtigheden af at de i dagligdagen fulgte op på vores projekt om tandsundhed, samt

orientering omkring hvordan børn tilegner sig vaner og adfærd.

Det havde været mere optimalt hvis vi selv kunne have været tilstede hver dag og følge

forløbet i dagligdagen, men det har ikke været muligt.

Ud fra besvarelserne på spørgeskemaerne og løbende dialog med pædagogerne må vi

konkludere, at vi ikke har opnået det ønskede resultat med, at give børnene nogle gode vaner

på længere sigt i forhold til tandsundhed. Vi mener at hvis vi som pædagoger skal medvirke til

en holdningsændring, må adfærden tilegnes over længere tid med daglig gentagelser af

rutiner.

Der har været begrænset tilbagemelding fra forældre på spørgeskemaerne på trods af, at

pædagogerne har været ihærdige for at indhente besvarelserne. Vi havde nok fået flere

besvarelser, hvis vi havde været til stede i institutionen og interviewet forældrene.

Pædagogerne har taget sig god tid til at besvare vores spørgeskemaer og har under hele

forløbet været positivt indstillet overfor vores projekt.

I forhold til hele projektet sidder vi stadigvæk med en stor undren over, at tandhygiejne har så

lav en prioritet, da vi efter at have beskæftiget os med emnet teoretisk og praktisk finder

rigeligt med belæg for, at integrere tandsundhed i daginstitutioner.

Perspektivering: Hvis tandsundhed skal integreres i daginstitutioners hverdag, skal det måske komme fra højere

instanser f.eks. sundhedsstyrelsen, så det bliver obligatorisk at have med i institutionens

årsplan. Ellers tror vi aldrig, at det bliver realistisk. Hvis man f.eks. indfører tandbørstning i

25


________________________________________________________________________________

daginstitutioner, skal der kontinuerligt evalueres på et sådan forløb. Vi forslår, at der indføres

½ årlige besøg fra den kommunale tandpleje på lige fod med alle andre områder, som

varetager barnets tarv.

Forældrene udtrykker ønske om at tandbørstning fortages en gang dagligt i institutionen;

muligheden for at opfordringen kommer fra forældrene foreligger og pædagogerne bør tage

dette op til overvejelse.

Vi har bevidst valgt at fokusere på pædagogens vinkel. Havde vi nu valgt en mere

sundhedspædagogisk vinkel, var resultatet så blevet anderledes?

Kunne man ved at inddrage flere faggrupper opnå et andet og bedre resultat, da området

derved bliver anskuet fra flere forskellige vinkler?

Ville gentagne emneuger med fokus på kost og tænder på længere sigt have større virkning på

børnenes vaner omkring tandsundhed?

Skal vi ikke som pædagog kontinuerligt reflekterer over egen praksis og holdninger, så vi ikke

hænger fast i vanetænkning og rutinehandlinger uden at kunne begrunde hvorfor vi gør som vi

gør?

26


________________________________________________________________________________

Litteraturliste: ”Medicinsk Sociologi - Samfund, Sundhed og sygdom” af Lars Iversen, Tage Søndergård

Kristensen, Munksgaard Danmark, 1. udgave, 2.oplag 2003.

”Sundhedsfremme i teori og praksis - En lære-, debat- og brugsbog på grundlag af teori og

praksisbeskrivelser” af Torben K. Jensen og Tommy Johnsen, Philosophia, 1. udgave, 1.

oplag, 2000. Side 136-139.

”Relationer i teori og praksis - perspektiver på pædagogisk tænkning” af Tom Ritchie(Red),

Gyldendals akademiske bogklubber, 1. bogklubudgave, 1. opslag 2004. Kap 3 ”At bryde med

vanetænkning og rutinehandlinger” af Kim Rasmussen, s. 49-69.

”Forebyggende sundhedsarbejde” af Finn Kamper-Jørgensen og Gert Almind, Munksgaard

Danmark, 4.udgave, 2. oplag 2004.

”Den pædagogiske kultur – Grundbog i Kommunikation, Organisation og Ledelse” af

Susanne Idun Mørch, Systime, 1. udgave, 4. oplag, s. 20-21.

”Sundhed i pædagogisk praksis” af Caroline Jacobsen, Systime Academic, 1. udgave, 1.

oplag. 2005. Kap 7 s.149-160.

”Introduktion til organisationsteori” af Peter Mejlby, Kasper Ulf Nielsen og Majken Schultz,

Samfundslitteratur 2003, 1. udgave, 3. oplag 2003.

”Pædagogens kompetencer” København sept.1996, BUPL og forfattere. ”Den kompetente

pædagog” af Daniela Cecchin og Else Sander(Red).

Tandlægebladet, maj 2005. Annette Sundby: ”Sundhedsfremme og forebyggelse af

tandsygdomme hos børn og unge”.

Tandlægebladet, 2005. Sven Poulsen og Pia Wogelius: ”Oral helse, tandsundhed og

tandsygdomme hos danske børn”.

”Frederik og Plakkerne” af Ulla Friberg, Didactica 1987, 2. udgave 1994.

27


________________________________________________________________________________

Bilag: Bilag 1: Spørgeskema til forældrene.

Bilag 2: Spørgeskema til pædagogerne.

Bilag 3: Informationsbrev til forældrene.

Bilag 4: Informationsbrev til pædagogerne.

28

indholdsfortegnelse - paedagogen...albert bandura: teorien om social læring (social learing theory)...

Documents