indholdsfortegnelse (sab-kloak) · 2015. 2. 20. · sab-kloak aalborg forsyning, kloak a/s side 4...

Aalborg Forsyning, Kloak A/S SAB-KLOAK Indholdsfortegnelse

2011 - SAB-kloak september 2011.doc September 2011

INDHOLDSFORTEGNELSE (SAB-KLOAK)

0. GENERELT .................................................................................................................... 2 0.1 Grundlag for arbejdet .................................................................................................. 2 0.2 Entreprenørens personale .......................................................................................... 2

1. ARBEJDSPLADS MED VIDERE .....................................................................................3 1.2.2 Entreprenørens afsætning ..........................................................................................3 1.3 Arbejdsplads og adgangsveje .....................................................................................3 1.5 Ledninger og kabler .................................................................................................... 4 1.8.2 Affaldshåndtering ....................................................................................................... 4 1.9 Arbejdsmiljøarbejde ................................................................................................... 4 1.10 Kvalitetssikring, kontrol og dokumentation ..............................................................5

2. FORBEREDENDE ARBEJDER ...................................................................................... 6 2.3 Muldafrømning ........................................................................................................... 6 2.4 Oplukning i befæstede arealer................................................................................... 6

3. ETABLERING AF LEDNINGSGRAV ............................................................................... 7 3.1 Ledningsgrav ................................................................................................................ 7 3.2 Afstivning ..................................................................................................................... 7 3.3 Tørholdelse og grundvandssænkning ....................................................................... 9

4. RETABLERING ............................................................................................................. 11 4.0 Generelt ....................................................................................................................... 11 4.2 Ledningszone .............................................................................................................. 11 4.3 Tilfyldning .................................................................................................................... 11 4.5 Retablering af befæstelse .......................................................................................... 11

6. KLOAKARBEJDER ...................................................................................................... 12 6.1 Ledninger ................................................................................................................... 12 6.2 Brønde ........................................................................................................................ 21 6.3 Sløjfning af ledninger og brønde ............................................................................. 28 STIKORDSREGISTER BILAGSOVERSIGT Bilag 1 - Organisationsplan og leverandørliste Bilag 2 - Udbudskontrolplan Bilag 3 - KS-skemaer Bilag 4 - Pas på – undgå vand på gulvet Bilag 5 - Stikindmåling Bilag 6 - Principskitser af In-situ støbt brønd Bilag 7 - Principskitse af lodret nedføring Bilag 8 - Acceptkriterier på grundlag af TV-inspektioner Bilag 9 - Kontrolplan for komprimering Bilag 10 - Materialekrav for ledninger og brønde Bilag 11 - Principskitse for stikledningsforløb ved topbrønde

SAB-KLOAK Aalborg Forsyning, Kloak A/S Side 2 Særlig Arbejdsbeskrivelse for Kloakarbejder

September 2011

SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE FOR KLOAKARBEJDER (SAB-KLOAK) 0. GENERELT

Nærværende ”Jord- og belægningsarbejder, kloakarbejder 2011, Særlig arbejdsbeskrivel-se for kloakarbejde (SAB-KLOAK)” er et supplement til ”Jord- og belægningsarbejder, Særlige Betingelser (SB) og Almindelig Arbejdsbeskrivelse (AAB-fælles)”.

0.1 Grundlag for arbejdet

Arbejdet skal udføres i henhold til udbudsmaterialet. Herudover skal arbejdet udføres i henhold til følgende normer og standarder i nyeste udgave, som det forudsættes, at en-treprenøren kender:

DS/EN 1997-1, Eurocode 7, Geoteknik, del 1 – Generelle regler inkl. rettelsesblad 2009

DS 421, Norm for tætte fleksible samlinger i ledninger af beton DS 430, Norm for lægning af fleksible ledninger af plast DS 432, Norm for afløbsinstallationer DS 436, Norm for dræning af bygværker DS 437, Norm for lægning af stive ledninger af beton i jord DS 440, Norm for mindre afløbsanlæg med nedsivning DS 455, Norm for tæthed af afløbsinstallationer i jord DS 462, Norm for registrering af ledninger DS 475, Norm for etablering af ledningsnet i jord DS 475/1 Anneks A, etablering af ledningsanlæg DS/EN 124, brønddæksler med karme til kørebane- og gangarealer Branchevejledning for plastrør, DANVA–vejledning nr. 54, afsnit 3,

Installation 0.2 Entreprenørens personale

Entreprenørens mandskab skal have dokumenteret erfaring i at udføre de krævede ar-bejder. Den person som lægger og samler ledninger skal have en uddannelse svarende til Rørlæggeruddannelsen. Dokumentationen skal foreligge, inden rørlægger møder på pladsen.

Aalborg Forsyning, Kloak A/S SAB-KLOAK Særlig Arbejdsbeskrivelse for Kloakarbejder Side 3

September 2011

1. ARBEJDSPLADS MED VIDERE Underentreprenører og indlejet mandskab må ikke være på arbejdspladsen, før der fore-ligger en skriftlig godkendelse fra bygherren eller tilsynet. Misligholdelse vil blive betrag-tet som grov overtrædelse af kontraktforholdet og kan medføre bortvisning og annulle-ring af kontrakten.

1.2.2 Entreprenørens afsætning

Bygherren afsætter 2 højdefikspunkter efter anmodning fra entreprenøren. Entreprenøren må udelukkende anvende disse punkter som højdefikspunkter. Eksisterende koter i brønde må ikke benyttes. Øvrig afsætning foretages af entreprenøren. Entreprenøren skal forud for arbejdets igangsættelse foretage kontrolopmåling af bundkoter i betydende brønde, som f.eks. start- og slutbrønd. Såfremt der findes afvigel-ser større end 2 cm, skal tilsynet straks underrettes.

1.3 Arbejdsplads og adgangsveje

Hvis entreprenøren ønsker at anvende arealer, udover de i udbudsmaterialet anviste, skal han selv sørge for at finde den nødvendige ekstra plads for opstilling af skurvogne, opmagasinering af materialer m.v. Eventuelle udgifter til pladsleje, rengøring og lignen-de for disse arealer er bygherren uvedkommende.

Entreprenøren skal afmærke de angivne arbejdsarealer, inden arbejdet startes op, og afmærkningen skal løbende vedligeholdes og kontrolleres.

Midlertidig deponering af jord skal ske på arbejdsarealerne og vejarealerne. Jorden skal holdes på den matrikel/vej, hvor den er opgravet. Der må alene arbejdes i offentlige rum i perioden mellem 7-18. Hvis entreprenøren af for-skellige årsager ønsker at arbejde uden for dette tidsrum, skal han selv ansøge herom i henhold til Miljøloven.

Registrering af skader på eksisterende bygninger

Bygherren har inden arbejdets start fotograferet synlige udvendige skader på eksiste-rende bygninger langs arbejdsområdet.

Vibrationsmålinger

Det fremgår af udbudsmaterialet om bygherren agter at gennemføre vibrationsmålinger i anlægsperioden. Hvis der i projektet skal udføres vibrationsmålinger gælder følgende forhold.

Vibrationsmålinger er bygherreleverance. Måleudstyr på bygningerne flyttes i takt med gravearbejdets fremdrift, hvilket entreprenøren skal koordinere med tilsynet.


September 2011

Det er entreprenørens ansvar at sikre, at vibrationerne ikke overstiger 3,0 mm/s ved fre-kvenser < 10 Hz, jf. DIN 4150. Entreprenøren vil få en alarm via SMS, hvis vibrationskravet overskrides. Sker dette, skal entreprenøren orientere tilsynet.

1.5 Ledninger og kabler

Tilstedeværelsen af fremmede ledninger og kabler fremgår af udbudsmaterialet i det omfang de er kendte. Disse oplysninger skal og må kun anvendes i forbindelse med til-budsgivningen. Entreprenøren skal forvente, at der findes mindst én stikledning til hver parcel fra hver ledningsejer.

1.8.2 Affaldshåndtering

Bygherren anmelder jordflytningen via Jordweb, hvor entreprenørens transportør vil få tilsendt en følgeseddel, som skal afleveres ved aflevering af overskudsjorden ved depo-nistedet. Overskudsjord i form af bl.a. ler og kridt skal på forhånd varsles til Affaldscentret for at sikre, at der er kapacitet til modtagelse af dette. Entreprenøren er ansvarlig for, at overskudsjord der bortkøres til jorddepot på Affalds- og genbrugscenter Rørdal registreres korrekt ved indvejningen. Overskudsjord skal deponeres ved Affalds- og Genbrugscenter Rørdal, Rørdalsvej 111. Entreprenøren skal hver måned, i forbindelse med fremsendelse af a conto begæringen, aflevere en mængdeopgørelse over bortkørt fyld, asfalt og lignende.

1.9 Arbejdsmiljøarbejde

Entreprenøren skal ved arbejde i brønde, bygværker, pumpestationer og lignende an-vende gasdetektorer før og under arbejdets udførelse. Hvis der i forbindelse med arbejdet forekommer spor af forurening, skal arbejdet øje-blikkeligt afbrydes, og tilsynet kontaktes for videre foranstaltninger. I bilag er vedlagt paradigme for Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) for kloakarbejder. Entreprenøren skal på denne baggrund udarbejde den projektspecifikke PSS til bygher-rens godkendelse inden anlægsstart. Såfremt der sker ændringer i PSS, skal dette meddeles på et byggemøde og ny udgave skal fremsendes.


September 2011

1.10 Kvalitetssikring, kontrol og dokumentation Entreprenøren skal udfylde de to skemaer, organisationsplan og leverandørliste, vist i bilag SAB-Kloak-1. Skemaerne skal afleveres til tilsynet inden anlægsstart. Udbudskontrolplanen vedrørende kloakarbejde og grundvandssænkning findes i bilag SAB-Kloak-2. Udbudskontrolplanen skal anvendes som grundlag for entreprenørens entrepriserettede kontrolplan og følges i lighed med kontroloversigtsskemaerne for det øvrige arbejde, jf. bilag 7 til AAB-fælles.

Til brug som dokumentation af udførte kloakeringsarbejder skal entreprenøren bruge de kontrolskemaer, der er vedlagt udbudsmaterialet. Entreprenøren skal sætte skemaerne i ringbind med faneblade. I den følgende oversigt er det for hver enkelt skema anført un-der hvilket faneblad skemaerne skal indsættes. Der er følgende skemaer (se bilag SAB-Kloak-3): dagsrapport, (faneblad nr. 1) til/fraførte materialer, (faneblad nr. 2) kontrolskema, ledninger og brønde, (faneblad nr. 3) grundvandspejlinger, (faneblad nr. 4) komprimeringskontroller (faneblad nr. 5) stikskitser (faneblad nr. 6) sløjfning af ledninger, (faneblad nr. 7) afvigelsesrapport, (faneblad nr. 8) Komprimeringskontroller skal udføres af et uvildigt firma. Entreprenøren må anvende skemaer fra det firma, der udfører komprimeringskontrollerne. Skemaet skal indeholde stationering og kote for kontrol punktet med reference til kloakbrønd. Komprimerings-kontrol indsættes under faneblad nr. 5. Til brug ved dokumentation af jord- og belægningsarbejder skal entreprenøren anvende egne kontrolskemaer, som opfylder kravene jvf. AAB-fælles. Det er entreprenørens ansvar, at tilsynet underskriver KS-skemaerne. Tilsynets underskrift er ikke en godkendelse entreprenørens KS-arbejde, men alene en dokumentation for at tilsynet har set, at det enkelte skema er udfyldt korrekt.


September 2011

2. FORBEREDENDE ARBEJDER 2.3 Muldafrømning

Inden muldafrømning skal vækstlag fræses således, at rodnettet er findelt og anvende-

ligt til genudlægning. 2.4 Oplukning i befæstede arealer

Udførelse

I supplerende betingelser og beskrivelser er angivet de maksimale oplukningsbredder, entreprenøren skal overholde i det konkrete projekt.


September 2011

3. ETABLERING AF LEDNINGSGRAV 3.1 Ledningsgrav

Det opgravede materiale skal genanvendes. Entreprenøren skal forudsætte, at de opgravede materialer skal depotlægges i midlertidigt depot inden genindbygning. Såfremt andet ikke er anført i udbudsmaterialet skal entreprenøren selv finde egnede arealer til de opgravede materialer. Eksisterende bundsikring og stabilt grus fra entreprisen skal genanvendes og skal derfor sorteres.

3.2 Afstivning

Gravekasser skal altid være udspændte – se skitse. Entreprenøren er ansvarlig for dimensionering af gravekassen. Der skal efterfyldes med sand i hulrummet bag gravekassen mod den tilstødende jord. Ved anvendelse af gravekasse skal den have en højde, så den rager mindst 0,15 m op over kanten. Gravekassen skal nå helt ned i bunden af udgravningen. Der skal etableres stige til udgravningen, og stigen skal have en længde, så den rager ca. 1 m over terræn. Udgravningens anlæg skal tilpasses forholdene. Der må graves med lodrette sider indtil 1,7 meters dybde. Op til 5,0 meters dybde skal der mindst graves med anlæg 0,5 og ved større dybde mindst anlæg 1,0. Opgravet jord skal anbringes mindst 1,0 meter fra udgravningens øverste kant.


September 2011

Hvis gravekassen anvendes som blivende afstivning for en byggegrube, eller hvis der af-stives med spuns, skal der altid etableres rækværk omkring byggegruben. Der skal etable-res rækværk i mindst 1 meters højde med hånd-, knæ- og fodliste. Efter arbejdstids ophør skal der altid afspærres omkring byggegruber med byggepladshegn med en højde på ca. 1,80 m.


September 2011

3.3 Tørholdelse og grundvandssænkning Alment

Entreprenøren skal sikre, at der ikke sker skader på det udførte anlæg, og at jordbun-dens bæreevne ikke forringes som følge af, at sænkning af grundvand ophører for tid-ligt, for eksempel ved afbrydelse af intern kraftkilde, maskinelle brud, mangelfuld pas-ning med videre. Entreprenøren skal sikre, at der ikke opstår skader ved bortledning af oppumpet grund-vand. Det oppumpede vand skal være klart og fri for partikler. Anvendes filterboring skal boringen efterfølgende forsegles med bentonit. Huller fra sugespidser skal efterfyldes med sand. Sandet skal vandes ned. I bebyggede områder må der kun anvendes grundvandssænkningsanlæg der anvender nettilslutning som kraftkilde.

Udførelse

Ved grundvandssænkning skal grundvandet sænkes til 30 cm under ledningsbund, før ud-gravning påbegyndes, og holdes sænket til dette niveau, indtil ledningsgraven atter er til-fyldt. Til sænkning af grundvandet med suge-spidsanlæg skal entreprenøren etablere et vakuumbelastet anlæg med nedspulede/ned-borede, eventuelt filterkastede 2" sugespid-ser, der foroven afproppes med betonite eller lignende. Der etableres ensidigt sugespidser pr. 2 meter. Anlægget skal kunne yde 50 m3 pr. time. Der skal være monteret vandur på vakuumanlægget.

Spidserne tilsluttes et vakuumpumpeanlæg. Der må maksimalt tilsluttes 20 sugespidser pr. vakuumanlæg, og der skal til stadighed opretholdes et vakuum på mindst 7 mVS ved de yderste sugespidser. Spidser, der tager luft, skal drosles ned for at sikre, at vakuum-met holdes. Sugespidserne anbringes langs udgravningens sider, og spidserne skal pla-ceres i samme niveau i samme streng for at opretholde det nødvendige vakuum. Hvor jordbunden indeholder ler, kalk eller kridt kan strukturen bevirke, at der lokalt kan være stærkt vandførende lag, mens omgivelserne har en meget ringe vandføring.


September 2011

I sådanne områder kan en grundvandssænk-ning udføres ved etablering af et tæppe-dræn under kloakledningen, bestående af et 0,3 m tykt singelslag, afdækket med en tæt fiberdug. Fiberdugen skal udlægges i hele udgravningens bredde og ca. 0,2 m op af si-derne for at sikre, at udjævningslaget og omkringfyldning forbliver intakt.

Tæppedrænet forbindes til midlertidige pumpebrønde, enten borede eller gravede hul-ler der fores med slidsede rør i dybder indtil 1,0 m under kloakledningen. I bunden af pumpebrønden udlægges et 0,3 m singelslag hvorfra grundvandet lænses. Entreprenøren skal pejle grundvandsstanden i pejlerør i ledningstracéet pr. højst 50 me-ter for at dokumentere, at den fornødne grundvandssænkning er opnået.

Kontrol Pejleboringer: Entreprenøren skal kontrollere at grundvandet ikke sænkes mere end foreskrevet i ud-budsmaterialet. Entreprenøren skal 2 gange dagligt registrere grundvandsspejlets belig-genhed i pejleboringerne samt kontrollere, at de er i funktion. Placering af pejleboringer fastsættes af tilsynet. Det præciseres at pejleboringerne skal være etableret og vand-spejlet registreret inden grundvandssænkningen startes. Overvågning på grundvandssænkningsudstyr: Det kræves af entreprenøren, at han installerer overvågning på grundvandssænkningsudstyr, minimum ved en SMS-alarm. Der skal være batteribackup på overvågningsudstyret, så alarm stadig kan sendes, selv om der er strømudfald. Måleresultaterne indføres i KS-skemaet ”Grundvandspejlinger”. Måleresultaterne relate-res til overkant af pejlerøret. Kote til overkant af pejlerør og terrænkoten indføres i KS-skemaet ”Grundvandspejlinger”.


September 2011

4. RETABLERING 4.0 Generelt

Arbejdet skal udføres i henhold til normalt kontrolniveau.

4.2 Ledningszone

Alment Udjævnings- og omkringfyldningssand skal opfylde kravene i DS 475.

4.3 Tilfyldning Den opgravede jord skal genanvendes. Jorddepoter skal overdækkes i nødvendigt om-fang, så vandindholdet ikke øges. Der skal ikke lægges advarselsbånd over afløbsledninger. Kontrol Komprimeringsprøver i tilbagefyldningen skal tages i variabel dybde jf. Bilag 9.

4.5 Retablering af befæstelse

Det opgravede fyld, bundsikringslag (BL) og stabilt grusbærelag (SG) skal genanvendes, og der må ikke ske udskiftning af jord uden tilsynets forudgående accept. Tilfyldnings-, bundsikrings- og stabilgrus materialer oplægges i særskilte depoter og skal holdes ad-skilte. Grusbærelaget skal afrettes inden asfaltbelægningen udføres. Ved udlægning af asfalt i 2 eller flere lag skal der udføres trappefræsning.


September 2011

6. KLOAKARBEJDER 6.1 Ledninger Alment

Såfremt andet ikke er angivet i udbudsmaterialet skal arbejdet udføres i henhold til nor-mal projektklasse, og normal sikkerhedsklasse, jævnfør DS475. Materiale

Det fremgår af tegningerne, hvilke ledningsdimensioner og materialer der skal anvendes i projektet. I bilag 10 er vist krav til materialer til ledninger og brønde. Generelt gælder, at der anvendes glat PVC-U (Nordic Poly Mark SN8 og produceret efter EN1401) i dimensioner ø160-ø400 mm samt beton eller glasfiber i dimensioner større end ø400 mm – jf. dog tegningsmaterialet. For plastrør gælder, at der altid skal anvendes massive rør – rør opbygget af sandwich-konstruktion accepteres ikke. For PE-rør anvendes altid kapperør. Stikledninger udføres generelt i følgende dimensioner: ø160 mm for stik for fælleskloak.

ø110 mm for stik for separatkloak både for regn- og spildevandsledningen. ø160 mm for stik for vejafvandingsbrønd. Hvis eksisterende stik er større end ovennævnte skal tilsynet kontaktes. På hovedledninger af PVC tilsluttes stikledningerne ved grenrør. På hovedledninger af beton tilsluttes stikledningen ved påboring med gummitætning som type Alnino Connect eller tilsvarende. Længden af muffestykket skal tilpasses den aktuelle rørtykkelse på betonrøret. Påboringen skal udføres insitu og uden anvendelse af ekspansionsbolte. Ved dimensioner > 500 mm accepteres anvendelse af UPAT MS messingankre, dimension 12x41 mm eller tilsvarende. Huller til ankre må ikke bores dybe-re end 41 mm. Efter boring forsegles ankrehuller med cementmørtel af mindst samme kvalitet som betonrøret. På ledninger af PE skal der anvendes svejste stiktilslutninger. Svejsningerne må kun gen-nemføres af svejser med gyldigt certifikat, der er godkendt af den aktuelle rørleveran-dør. Nedføringer i brønde skal udføres som vist på bilag SAB-Kloak-7A eller 7B.


September 2011

Ved overgange mellem forskellige dimensioner skal der anvendes reduktionsstykker i samme materialer som de øvrige ledningsmaterialer og ledningstyper. Der accepteres overgangsstykker og fittings udført i PP ved dimensioner ≤ 200 mm. Ved overgange mellem forskellige materialer anvendes PVC-krympemuffe med gummi-ring som type H.L. Special kloakmuffer, gummiskydemuffe som type Forsheda F108, Wa-vin-Forsheda F920 eller Fernco – eller tilsvarende. Betonledninger skal ved modtagelsen have en hærdningstid på mindst 7 døgn. Såfremt der påtænkes anvendt alternative materialer, eller materialer der ikke kan op-fylde kravene anført i bilag SAB-kloak - 10, skal bygherre og tilsynet godkende disse skriftligt før kontraktindgåelse. Når det forelægges bygherre og tilsynet, skal for-slaget/materialet være bilagt fornøden dokumentation. Der indrømmes ikke tidsfristfor-længelse i forbindelse med bygherrens behandling af alternative materialer.

Udførelse

Ledningen skal lægges retliniet og mireret mellem brøndene eller mellem brønde og pro-jekterede retningsændringer. Bemærk, at det-te er en skærpelse i forhold til DS430/DS437.

Hvor der er projekterede retningsændringer udenfor brøndene, skal entreprenøren nivel-lere bundkoten på ledningen ved retnings-ændringen samt afmærke retningsændringen med pæl eller tilsvarende, så punktet kan indmåles af bygherren efterfølgende.

Arbejdet skal udføres i nøje overensstemmel-se med de på tegningerne anførte koter, di-mensioner og fald.


September 2011

Strømningsretningen i afløbsledningen skal være fra muffeenden til samme rørs spidsen-de. Dette gælder også for trykledninger.

For at kunne komprimere tæt omkring hele ledningen, skal bundbredden i udgravningen være stor nok til, at der kan anvendes egnet komprimeringsmateriel, i gravekasse dog minimum 0,50 meter på begge sider af led-ningen. I bilag er vedlagt kontrolplan for komprimering samt komprimeringskrav og –dokumentation i omkringfyldning, tilfyld-ning, bundsikring og stabilt grus.

Entreprenøren skal aflede og overpumpe tilstrømmende regn- og spildevand fra eksiste-rende ledninger. Til pumpning heraf skal entreprenøren til stadighed have 2 spilde-vandspumper til rådighed, som hver kan pumpe 30 l/s ved en løftehøjde på 5 m. Intet vand må stuves unødigt op, og entreprenøren skal sikre, at kældre med videre ikke bliver oversvømmet som følge af arbejdet. Det kræves af entreprenøren, at han installerer overvågning på overpumpningsudstyr, som minimum ved en SMS-alarm. Der skal være batteribackup på overvågningsudstyret, så alarm stadig kan sendes, selv om der er strømudfald. Der skal endvidere installeres højvandsalarm i den brønd, der pumpes fra.


September 2011

I tilfælde af regn kan der fra eksiste-rende ledninger strømme så store vandmængder til udgravningen, at pumpernes kapacitet er utilstrækkelig. I sådanne tilfælde skal der straks etab-leres en midlertidig ledningsforbindel-se gennem ledningsgraven, således at vandet ikke løber til udgravningen, men ledes videre i afløbssystemet.

Entreprenøren skal desuden sikre, at sand- og jordmaterialer ikke skylles ind i afløbssy-stemet. Der må under ingen omstændigheder udledes spildevand til jord og unødig spild skal undgås. Entreprenøren skal træffe fornødne foranstaltninger til sikring af dette.

Hvor der graves i ler eller i andre im-permeable jordarter, skal entreprenø-ren med intervaller på ca. 50 m etab-lere vandbremsende dæmninger. Hvor dæmningen placeres, udlægges ikke udjævningslag og omkringfyld-ning. Den vandbremsende dæmning etableres i hele udgravningens bred-de, med en længde på 1 m, og føres til underkant bundsikringslag. De eksi-sterende ler-materialer eller den im-permeable jordart genindbygges uden omkringfyldning. Omtrentlig placering af vandbremsende dæm-ninger fremgår af tegningsmaterialet.

Det er entreprenørens ansvar, at samtlige stikledninger, der er i funktion, tilsluttes. Er der tvivl om en stiklednings funktion, skal tilsynet straks kontaktes.


September 2011

Stikledninger skal etableres med et fald på minimum 15 ‰. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, skal anden løsning aftales med tilsynet. Stikledninger skal etable-res, så de ikke ligger i spænd. Hvis vertikal retningsændring ikke kan undgås, ac-cepteres maksimalt 45 graders bøjninger i vertikal retning. Hvor det er muligt, etableres det nye stik ca. 15 cm lavere end det eksisterende stik, se skitse oven-for. Ved topbrønde skal stikledningers forløb udføres som anført i Bilag SAB-kloak – 11.

Entreprenøren skal afmærke både spildevands- og regnvandsstik ved skel til hver enkelt ejendom. Afmærkning skal ske med træpløk eller tilsvarende, så indmåling efterfølgende er mulig. Entreprenøren skal nivellere bundkote ved skel og ret-ningsændring ved såvel regn- som spildevandsstik. Stik, der afproppes, spraymales med tydelig markering på oversiden:

Spildevand: rødt ”S” Regnvand: blåt ”R”

Hvis der på tegningen er skrevet "obs" skal entreprenøren i forbindelse med gra-vearbejdet undersøge om stik er i brug og opsamle disse, såfremt de er i brug. Stikledninger, der ikke er i brug, skal ikke tilsluttes til ny kloak og tilsynet skal kon-taktes i hvert enkelt tilfælde.

Hvis den frie afstand mellem forsyningsledninger ved krydsninger ikke overholder kra-vene i DS 475, skal der mellem ledningerne lægges polystyren som fa. Sundolitt eller som Alveolux, fa. Dafa A/S eller tilsvarende.


September 2011

Plastledninger Arbejdet med plastledninger skal udføres i henhold til DS430 i normalt kontrolniveau, dog skal omkringfyldningen komprimeres jf. kontrolplan for komprimering, se bilag. Trykledninger udføres i skærpet kontrolklasse.

Afkortning af PVC-ledninger kan ske med standardværkstøj eller ved brug af skærekasse, så snittet bliver vinkelret. Ledningerne skal rejfes til korrekt smig med egnet værktøj og renses for skæ-regrater.

På trykledninger udføres forskriftsmæssige bagstøbninger efter ledningsleverandørens anvisninger ved alle retningsændringer, T-stykker og reduktioner.

På PE-ledninger skal alle indvendige svejsevulster fjernes.


September 2011

Betonledninger Arbejdet med betonledninger skal udføres i henhold til DS437 i normal lægningsklasse med normal understøtning. I henhold til DS421 skal ledningsanlægget udføres med høj samlingsklasse. Omkringfyldningen skal komprimeres jf. kontrolplan for komprimering, se bilag 9. Betonrør leveres i henhold til bilag 10 i skærpet kontrol med certifikat på hvert rør. Hvert rør skal nummereres indvendigt i øverste halvdel af røret, og entreprenøren skal udar-bejde en liste over den rækkefølge, som rørene er etableret efter, så sporbarheden op-retholdes. Ledninger etableret ved styret boring Der stilles følgende krav til entreprenøren, der skal udføre styret underboring:

1. Ved kontraktafklaringen skal der medbringes en beskrivelse, der indeholder firma-ets metode- og produktbetegnelse, metode- og produktbeskrivelse, herunder to-lerancer, anvendelsesområde samt materiale-, produkt- og systemegenskaber. Mht. systemegenskaber skal røret have en:

tæthed der bestemt ved prøvning svarer til normal tæthedsklasse jf. DS455

en bæreevne der skal fastlægges i henhold til "Statisk dimensionering ved fornyelse af afløbsledninger (gravitationsledninger)" 2. udgave dec. 2001 fra Teknologisk Institut.

en ruhed på 0,25 mm eller mindre resistens overfor husholdningsspildevand

2. Dokumentation for aftaler mellem bygherre (kunde) og entreprenør. 3. Dokumentation for indhentning af gravetilladelser og ledningsoplysninger. 4. Planlægning af borearbejdet med dokumentation for, at borearbejdet kan udføres

uden at beskadige andre ledninger og installationer, samt for at respektafstande kan overholdes.

5. Data for installerede ledninger. 6. Dokumentation for installerede ledninger ikke har lidt overlast. 7. Dokumentation for installerede ledningers 3-dimensionale placering i henhold til

DS 462. 8. Udarbejdelse af afvigerrapport ved projektforløb, der afviger fra standardforløb. 9. Angivelse af væsentlige data vedrørende borearbejdet: dato, sted, frigravninger,

kontrol af afstandsmåler, reamerdiameter, maskintype m.fl. 10.Dokumentation for bortskaffet boremudder. 11.Kvalitetshåndbog.

Entreprenøren skal være omfattet af en uvildig ekstern audit af arbejdets udførelse, hvor der 1 gang om året aflægges et kontrolbesøg f.eks. ved medlemskab af "No-Dig


September 2011

kontrolordningen for ledningsrenovering / No-Dig kontrolordningen for styret boring og gennempresning".

Kontrol

Kontrol gennemføres som normal kontrol, såfremt andet ikke er angivet i udbuds-materialet. Inden lægning af kloakledninger, skal det ved opmåling kontrolleres, at hver ledning har den rigtige dimension, og at den lægges på det rigtige sted, med det korrek-te fald. KS-skemaet ”Kontrolskema for ledninger og brønde”, skal udfyldes for hver en-kelt hovedledningsstrækning.

I forbindelse med lægningsarbejdet skal der pr. 10 meter foretages ni-vellement af ledningskoten. Stati-onering skal ske fra midte af ned-strøms brønd. Resultatet skal ind-føres i KS-skemaet ”Kontrolskema for ledninger og brønde” vedhæf-tet kopi af entreprenørens måle-bog.

Følgende skærpede krav gælder i forhold til de i DS430 og DS437 anførte: Afløbsledningers placering i dybden må intetsteds afvige mere end 0,02 m fra place-

ringen i projektet. Målt på et vilkårligt sted over en strækning på mindst 10 m må afløbsledningers fald

maksimalt afvige med +/- 1,0 ‰ i forhold til det projekterede fald. Lægningsnøjagtighed for trykledninger skal være som for gravitationsledninger. Entreprenøren skal for hver enkelt stikledning udarbejde en tegning, der viser placering og funktion af stikledningen. Grundlaget herfor er stikskitserne, der findes i bilag SAB-Kloak-5. Alle retningsændringer indmåles i forhold til hushjørner m.v. Dæksel- og bund-koter på stikledninger påføres skemaet. Stationering og funktion for stikledningen skal fremgå af tegningen. Kontrol skal i øvrigt udføres som beskrevet under hovedledninger, stikledninger anmær-kes på KS-skemaet ”Kontrolskema for ledninger og brønde”. Ved samling af ledninger skal det kontrolleres, at gummiringe, muffer, med videre er re-ne, så samlingen kan udføres korrekt. Når der foretages overpumpning, skal det kontrolleres, at pumperne fungerer, samt at pumpeydelsen er tilstrækkelig til at forhindre unødig opstuvning i kloakken. Kontrolhyp-


September 2011

pigheden skal fastlægges på baggrund af mængden af tilstrømmende vand og godken-des af tilsynet. Ved etablering af trykledninger afmærkes alle knækpunkter med et pejlerør. Pejlerørene bevares indtil bygherren har foretaget indmåling. Efter udbedring af fejl og mangler skal der for entreprenørens regning gennemføres fornyet TV-inspektion af hele ledningsstrækninger mellem brønde. TV-inspektion Inden aflevering foranlediger bygherren TV-inspektion gennemført. TV-inspektion udfø-res, når alle ledningsarbejder er tilendebragt og der er færdigretableret. Entreprenøren skal inden TV-inspektionen have sørget for, at ledningsanlægget inkl. stikledninger er rengjort. Rengøring af ledningsanlægget omfatter også nedstrøms ledninger, der måtte være be-lastet af projektet. Alle urenheder skal fjernes fra ledningsanlægget. Ved spuling skal spuletrykket minimeres således, at ledningsanlægget ikke beskadiges. Efter rengørin-gen, skal ledningsnettet gennemskylles med vand fra alle topbrønde. Det er endvidere entreprenørens ansvar, at samtlige sandfang i vejafvandingsbrønde i traceet er tømt for aflejringer (såvel nye som gamle). Forud for eventuel spuling skal entreprenøren sørge for at samtlige berørte lodsejere in-formeres om arbejdet. Informationen skal foregå ved rettidig omdeling af orienterings-siden vist i bilag SAB-Kloak-4, mindst to dage før og med entydig angivelse af hvilken ugedag spulingen vil foregå. Ved TV-inspektionen registreres en række observationer. Det fremgår af bilag SAB-Kloak-8 hvilke observationer, der accepteres. Tæthedsprøvning Hvis tilsynet, eventuel på baggrund af TV-inspektionen, finder det nødvendigt, skal en-treprenøren ved anvendelse af ekstern firma foretage en tæthedsprøvning i henhold til DS 455. Tæthedsprøvning af trykledninger sker i henhold til DS 455 under ”speciel tæt-hedsklasse”. Der tæthedsprøves med 1,3 gange ledningernes trykklasse. Der tætheds-prøves med vand. Entreprenøren leverer og monterer det nødvendige udstyr til tæt-hedsprøvning, herunder blindflanger, rør, ventiler, manometre, udluftningsventiler, pumper og vand. Manometre skal være klasse 0,6 præcisionsmanometre med maksimal måleafvisning 0,6 %, indenfor det nævnte måleområde.


September 2011

Såfremt tæthedskravet ikke er overholdt, skal entreprenøren snarest udbedre fejlen og gennemføre fornyet tæthedsprøvning. I tilfælde af fejl afholder entreprenøren udgifter ved begge tæthedsprøvninger. Deformationsmåling Hvis tilsynet, eventuel på baggrund af deformationer observeret ved TV-inspektionen, finder det nødvendigt, skal entreprenøren foretage deformationsmåling. Målingen fore-tages ved at trække en fast tolk af PVC gennem ledningen. Ingen deformationer må overskride kravene angivet i DS 430. Hvis ledningen er deformeret, skal entreprenøren straks herefter udbedre fejlen og gen-nemføre fornyet måling med tolk. I tilfælde af fejl afholder entreprenøren udgifter ved begge deformationsmålinger. Faldmåling Hvis tilsynet finder det nødvendigt, skal entreprenøren medvirke ved en faldmåling på de af tilsynet udvalgte ledningsstrækninger. Hvis ledningen ikke overholder de under afsnittet ”kontrol” opstillede krav til lednings-fald, skal entreprenøren straks herefter udbedre fejlen og gennemføre fornyet faldmå-ling. I tilfælde af fejl afholder entreprenøren udgifter ved begge faldmålinger.

6.2 Brønde Alment

I brønde skal koter, retninger og dimensioner på ind- og udløb passe til de tilstødende ledninger – dog jf. tegningsmaterialet, hvor der kan være projekterede retningsændringer udenfor brønde. Brønde (plast, beton, glasfiber) skal være dimensioneret og opdriftssikret mod grund-vandsspejl i terræn. Brønde under terræn afsluttes med tæt dæksel. På markarealer, i skellinier, skal brønden afsluttes ca. 0,5 – 0,8 meter over terræn med aflåseligt, sortelokseret ALU-dæksel.


September 2011

Bundløb og banketter skal udformes for bedst mulige hydrauliske forhold. Bundløbets sider skal føres lodret til over rørtop. Banketterne skal have et minimumsfald på 300 o/oo.

Materiale

Betonbrønde Betonbrønde skal udføres som EURO- eller IG-systembrønde eller specialstøbte brønde som f.eks. IG-SPECIAL-BRØNDE, EURO-SPECIAL-BRØNDE eller brønde støbt på stedet - se materialekrav i Bilag SAB-kloak - 10. Brøndgods skal ved modtagelsen have en hærdningstid på mindst 7 døgn. Brøndene skal samles med de af fabrikanten godkendte vulkaniserede samlingsprofiler. Der skal anvendes trykudligningsringe (som Forsheda F172 eller tilsvarende) i alle sam-linger mellem brøndbund, brøndringe og brøndkegle. Alle dæksler på gennemløbsbrønde uanset beliggenhed udføres som 40 tons dæksler i SG støbejern. Karmen skal være flydende i SG jern, og totalhøjden skal have en højde på minimum 300 mm. Dæksler i kørebaner skal være forsynet med fjederlås og påvulkanise-ret pakning, og karmen udføres med inspektionsslids i skørtet. Dæksler skal være venti-lerede. Dækslets overflade skal være kraftig nubret, og løftehuller skal være gennemgå-ende. Karme skal leveres med kun én bred bæreflange.


September 2011

Et produkt som Ulefos UFL600/UTL600P med kun én bred flange på karmen anses for at opfylde dette krav. Dæksler skal kunne aftages med universalnøgle, VVS nr.: 22 2832.000. Inden aflevering skal brøndkarme, kanter og løftehuller være rengjorte. I fortove og flisebelagte arealer afsluttes med firkantet karm og dæksel med gum-mipakning. Plastbrønde Plastbrønde i offentlige arealer udføres som minimum ø600 mm (indvendigt mål). Dæks-ler for plastbrønde udføres som for betonbrønde. Ved ø600 mm plastbrønde skal der endvidere monteres gummiring mellem dækselkarm og opføringsrør.

Der skal være bundplade på alle plastbrønde. Bundpladen skal minimum have samme dimension som opføringsrøret. Er ledningsdimensionen større end opføringsrøret skal bundpladen have samme dimension som ledningen. Vejafvandingsbrønde Det skal tilstræbes at genanvende eksisterende vejafvandingsbrønde. Udskiftning må kun finde sted efter forudgående aftale med tilsynet. Hvis der skal etableres ny vejafvandingsbrønd, anvendes PE- eller PP-brønde med flad bund med 35 l sandfang og vandspejl minimum 0,75 m under terræn. Vejafvandingsbrønde afsluttes med følgende karme og riste:

22 26 49.280 CITY-N flydende karm, afskåret i højre side (bruges hvor risten kommer tæt på kantstenene og i gammel rendestensbetonbrønd)

22 26 50.315 CITY-N flydende karm, afskåret i højre side (bruges i plastbrønd med 315 mm rør)

22 26 64.196 CITY-N rendestensrist


September 2011

Insitustøbte brønde Insitustøbte brønde anvendes ved tilslutning til eksisterende ledningsanlæg, hvor der ik-ke umiddelbart kan indbygges præfabrikerede brønde eller brønde støbt efter mål. Brønden afsluttes i terræn som angivet for betonbrønde.

Udførelse Dæksler

Mellem underkant brøndkarm og top af kegle/topring/opføringsrør skal der være en afstand på min. 80 mm.

Brønde på hovedledninger i ubefæstede og grusbefæstede arealer etableres efter føl-gende retningslinjer: Alle brønde forsynes med karme og dæksler af støbegods dimensioneret for 40 t som beskrevet ovenfor. Uden om karmene etableres en befæstelse med et ydermål på 135x135 cm som fikserer karmen. Befæstelsen består af 20 cm SG og 10 cm PA som håndstampes. Asfalten udlægges i en kvadratisk træramme som ikke fjernes. Trærammens sider skal flugte med linierne i omgivelserne og være indbyrdes parallelle.


September 2011

Betonbrønde EURO- og IG-systembrønde anvendes i henhold til leverandørens anvisninger. Beton-brøndringe skal samles med gummiringe og trykudligningsringe, der skal anvendes i alle samlinger. Brøndskum må ikke anvendes. Sidetilløb, der ikke anvendes, skal udstøbes med beton (C40, ekstra aggressiv miljøklas-se). På den udvendige side monteres en betonprop med gummiring. Tilstøbning af løf-tehuller samt ikke anvendte sidetilløb skal ske inden opføringsringene sættes på brøn-den. Betonbrønde afsluttes med skæv kegle. Ved afslutning i terræn må kun anvendes én topring. Der anvendes topringe af genbrugsplast. Der må ikke anvendes brøndskum. Brøndkarme må ikke hvile på kegle eller topring. Plastbrønde Plastbrønde anvendes i henhold til leverandørens anvisninger.

Brøndkarme må ikke hvile på opføringsrøret. Krav til håndforarbejdede Plastbrønde Producenten skal have et kvalitetsstyringssystem der sikrer og dokumenterer kvaliteten af de leverede produkter. Alle brønde skal dimensioneres mod opdrift fra grundvand stående i terræn. Bundpladen, banketter m.v. skal dimensioneres således at der ikke forekommer bukling /udbuling af disse. Styrke og opdriftssikring af brønde skal dokumenteres ved beregnin-ger. Dokumentation af styrke og opdrift fremsendes i forbindelse med leveringen af brønde. Før produktion skal tegninger fremsendes til godkendelse hos tilsynet. Svejsearbejdet skal udføres af certificerede svejsere, og dokumentation skal fremsendes sammen med svejse/kvalitetssikrings journal ved leveringen af produktet. Svejsejournalen skal indeholde oplysninger om:

Produktidentifikation Materiale specifikation Svejseparametre på udførte svejsninger Svejsers navn og certifikat nr.


September 2011

Brønde udføres med lysegrå indvendig overflade. For sadelbrønde gælder tillige at samlingen mellem rør og opføringsrør skal være svejst både indvendig og udvendig, og at opføringsrøret skal være udført med hvid eller lyse-grå indvendig overflade. Alle samlinger skal være udført i god håndværksmæssig stand og skal fremstå rene og glatte/afslebne uden grater. Alle brønde skal have påsvejste løfteøjer, der sikre en sikkerhedsmæssig forsvarlig hånd-tering af brøndene og vægten (kg) af brønden skal være påført på ydersiden umiddel-bart over bunden. Brøndene skal være rengjort for urenheder som f. eks slibe-, bore- og skærestøv. Vejafvandingsbrønde. Vejafvandingsbrønde etableres i henhold til leverandørens anvisninger. Vejafvandingsbrønde anbringes tættest muligt den fremtidige kantsten med en maksi-mum afstand på 5 cm. Vejafvandingsbrøndene tømmes for aflejringer inden afleverin-gen. Ristene skal åbnes mod kørselsretningen. Insitustøbte brønde.

Hvor det er muligt, skal specialbrønde udføres præfabrikerede med nødvendige udspa-ringer af hensyn til installationstiden. Armering og betonarbejde udføres jf. bilag SAB-Kloak-6.

Insitustøbte brønde udformes som vist i bilag SAB-Kloak-6. Brønde bygges op omkring ledningen med brøndstens- eller træforskalling. Forskalling anvendes indtil overkant ledning. Over forskallingen anvendes præfabrikerede brøndringe. Brøndsten må kun an-vendes som forskalling. Såfremt diameteren af brønden er større end diameteren på en kegle, skal der anvendes armeret dækplade lige over overkant af ledning. Omkring alle indføringer og ved hvert støbeskel monteres fugebånd som type Hydrotite 7-25 N TA eller tilsvarende. Der skal være fleksible samlinger maksimalt 50 cm fra hver ledningsindføring. Efter opbygning støbes bundløb og banketter, efter nærmere aftale med tilsynet.


September 2011

Tilslutninger til brønde Hovedledninger skal, såfremt andet ikke fremgår af f.eks. tegninger, tilsluttes i brønd-bunden. Tilslutning til eksisterende betonbrønde udføres ved påboring i eller umiddelbart over banket. Der skal efterfølgende anvendes gummitætning som Alnino Connect eller tilsva-rende. Dette gælder for stikledninger i dimensionerne ø110 og ø160. Ved større dimensi-oner tilsluttes ledningen til bundløb. Der skal anvendes boring. Kan dette ikke lade sig gøre frihugges omkring tilslutningsstedet, og der monteres fugebånd af type som Hy-drotite 7-25 N TA på rørenden. Herefter støbes med en tilstrækkelig mængde jordfugtig beton (B35A). Betonen komprimeres let. Hvor der findes indmuringsbøsninger, skal dis-se anvendes.

Der skal monteres ekspanderende fugebånd i stø-beskel på bygværker og på rør der skal indstøbes. Til indstøbning skal anvendes en ekspanderende cementmørtel der overholder materialekravene til ekstra aggressiv miljøklasse. Afstand mellem indstøbning og første rørsamling må maksimalt udgøre 50 cm.

Påboringer skal udføres uden anvendelse af ekspansionsbolte som beskrevet i afsnit 6.1. Hvis der skal etableres indvendige nedføringer, fremgår det af tegningerne. Nedføringer må kun udføres i brønde med dimension på minimum 1,25 m. Nedføringerne fastgøres med de rørholdere, som leveres til de respektive rørsystemer. Jf. bilag SAB-kloak-7. Stikledninger til overfladevand må tilsluttes som ”plaskere”.

Kontrol

Inden sætning af brønden, skal det ved opmåling kontrolleres, at den har den rigtige di-mension og materiale, og at den sættes på det rigtige sted. Resultatet indføres i KS-Skemaet ”Kontrolskema for ledninger og brønde” Efter udførelse af brønden skal den nivelleres, resultatet indføjes i ovennævnte KS-skema.


September 2011

Skelbrønde der afsluttes under terræn, skal indmåles i forhold til eksisterende bygninger og indtegnes på stikskitsen bilag SAB-Kloak-5.

6.3 Sløjfning af ledninger og brønde Alment

Det er i projektet tilstræbt at fjerne flest mulige sløjfede ledninger ved opgravning, blandt andet ved at placere den nye ledning i samme tracé som den eksisterende. Fjernes ledningen ikke, og er den beliggende i befæstet areal, skal den fyldes med skum-beton eller flyveaskebeton. I ubefæstet areal skal ledningen afproppes i begge ender samt ved alle berørte punkter. Materiale Beton til fyldning af ledninger skal have følgende sammensætning:

86 kg cement 172 kg flyveaske 191 l vand 966 kg sand 657 kg sten

Udførelse

Brønde Ved sløjfning af brønde afproppes alle til- og afløb med beton. Kegle/brøndring fjernes til minimum 1 meters dybde, og brønden fyldes med sand. Entreprenøren skal sikre, at grund- og overfladevand ikke kan opmagasineres i brønden. Terræn retableres svarende til omgivelserne. Ledninger Ved fyldning af ledninger etablerer entreprenøren inden opfyldningen påfyldnings-studser/punkter og udluftningspunkter pr. maksimalt 100 m. Punkterne kan være eksi-sterende brønde eller indstøbte PVC-rør i ø110 mm. Der skal etableres en overhøjde ved udluftningsstederne på ca. 200-250 cm. Samtlige stikledninger skal være afproppet, in-den opfyldningen igangsættes. Tilsynet skal overvære fyldningsarbejdet. Entreprenøren skal advisere tilsynet om fyld-ningsarbejdet mindst 2 arbejdsdage inden påbegyndelse.


September 2011

Kontrol Inden en ledning sløjfes, skal det sikres, at ledningen ikke er i brug. Entreprenøren skal sikre, at alle stik er forsvarligt afproppet, så fyldningsmaterialet ikke kan løbe ud i kæld-re, ud i jorden eller havner andre steder. I forbindelse med fyldning af ledningen skal ledningens volumen udregnes inklusiv eventuelt volumen i stikledninger. Mængden af fyldningsmateriale skal måles, og det skal kontrolleres, at mængden svarer nøje til det ledningsvolumen, der ønskes fyldt. Resultatet indføres i KS-skemaet ”Sløjfning af ledninger”.


September 2011

Stikordsregister A Afkortning af PVC-ledning; 16 afløbsledningers fald; 18 afvigelsesrapport; 4 Arbejdsplads; 3 B Betonbrønde; 20 betonledninger; 17 Betonledninger; 13 bundbredde; 14 D Dagsrapport; 3 deformationsmåling; 19 Dæksel; 18 E entreprenørpumpe; 14 F fald; 13;15 faldmåling; 20 Flyveaskebeton; 26 Forsheda; 12;13;21 FORSHEDA; 25 fremmede ledninger; 3 fræsning; 6 fugebånd; 24 G grundvandspejlinger; 4 grundvandssænkning; 4;8;16 H Hydrotite; 25 I indmuringsbøsning; 25 Insitustøbte brønde; 23;24 J jord; 4


September 2011

K komprimere; 16;25 Komprimering; 20 komprimeringskontrol; 4 kontrolopmåling; 3 kontrolskema; 4 Kontrolskema for ledninger og brønde;17 kontrolskema, ledninger og brønde; 4 L lerdæmning; 15 leverandørliste; 4 M Manometre; 19 Masterbilder; 26 N Nedføring; 25 nivellement; 17 normer; 2 O omkringfyldning; 9;15;16 omkringfyldningssand; 11 Opgravet jord; 7 organisationsplan; 4 P PE; 12 pejleboringer; 10 pejlerør; 10 PE-ledninger; 17 plastbrønde; 22 Plastbrønde; 24 PVC; 12;13 påboring; 25 Påboring; 12 R rejfe; 16 rystelsesmålinger; 3


September 2011

S sandfang; 8 Skumbeton; 26 skæring; 6 sløjfning; 4 Sløjfning; 27 standarder; 2 stikledning; 4;12;15;18 stikskitser; 4 sugespidser; 9 svejsevulster; 17 Svejsninger; 12 sænkningstragt; 10 T til/fraførte materialer; 4 trykledning; 13;16;18 TV-inspektion; 19 tæthedsprøvning; 19 tørholdelse; 8 U Udbudskontrolplan; 4 udjævningslag; 9 V vejafvandingsbrønd; 12 vejafvandingsbrønde; 19;23 Vejafvandingsbrønde; 24

BILAG SAB-KLOAK – 1

UDBUDSKONTROLPLAN

Emne Kontrolleres for Prøvemetode Prøvemængde Kontrolafsnit Kontrolniveau Acceptkriterier

Grundvandssænk- ning

Bortpumpet vandmængde Måling Enkelt måling Dagligt Aftales med tilsynet Bundfældeligt stof Måling Enkelt måling Dagligt Højst 20 ml sand/l Grundvandsstand Måling/pejling Enkelt måling Dagligt Aftales med tilsynet

Hovedkloak Start- og slutkote Nivellement Alle betydende koter Hele entreprisen Bundkoter må højst afvige 2 cm i forhold til projektet. Dækselkoter må højst afvige 4 cm i forhold til projektet.

Materiale, dimension Visuel/måling Alle materialer Hele entreprisen Ingen afvigelse fra projektet accepteres.

Placering, koter Nivellement Alle ledninger Hver 10 meter Se afsnit 6.1. Renhed af rør Spuling Alle ledninger Hele entreprisen Rene inden aflevering Overpumpningskapacitet Måling Efter aftale med

tilsynet Hele entreprisen Pumpekapaciteten skal være

som foreskrevet Registrering af rør Visuel / måling Alle rør Hele entreprisen Skærpet kontrol Ingen afvigelse accepteres

Stikledninger Materiale, dimension Visuel/måling Alle materialer Hele entreprisen Ingen afvigelse fra projektet accepteres.

Placering, koter Nivellement Alle ledninger Tilslutningspunkt og skelbrønd/skel

Ingen afvigelse fra projektet accepteres.

Renhed af samlinger Visuel Alle samlinger Hele entreprisen Ingen fejl accepteres Renhed af rør Spuling Alle ledninger Hele entreprisen Rene inden aflevering Overpumpningskapacitet Måling Efter aftale med

tilsynet Hele entreprisen Pumpekapaciteten skal være

større end mængden af tilstrømmende vand

Brønde og dæksler

Materiale, dimension Visuel/måling Alle materialer Hele entreprisen Se afsnit 6.1. Koter Nivellement Alle bund- og

dækselkoter samt alle til- og afløbskoter

Hele entreprisen Ingen afvigelse fra projektet accepteres

Sløjfning af ledninger

Anvendelse, stik afproppet Undersøgelse Alle ledninger og stik Hele entreprisen Ingen ledninger og stik må være i brug og ingen ledningsfunktion må være uafklaret

Fyldningsmængde Beregning/måling Alle ledninger og stik Hele entreprisen Ledningen skal være 100% fyldt Modtagekontrol Visuelle fejl Visuel Alle materialer Hele entreprisen Ingen afvigelse fra projektet

accepteres

BILAG

SAB-KLO

AK - 2

BILAG SAB-KLOAK - 3

BILA

G SA

B-KLOA

K - 3

BILAG SAB-KLOAK - 3

BILA

G SA

B-KLOA

K - 3

BILAG SAB-KLOAK - 3

BILAG SAB-KLOAK - 4

Aalborg Forsyning, Kloak A/S spuler kloakledningerne i dit kvarter for efterfølgende at undersøge kloak-ledningernes tilstand med et kamera. Du behøver ikke at være hjemme, når vi kommer i uge_________________________________________

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

Hvordan kan du undgå lugtgener og vand på gulvet? Når vi spuler, kan der opstå et tryk i kloakledningerne. Hvis du har en rensebrønd ved din ejendom, så kan du begrænse trykket ved at løfte dækslet.

Du kan udgå lugtgener og vand på gulvet ved at dække alle gulvafløb og toiletter til, så vandet ikke bliver presset op fra dine vandlåse på grund af trykket.

Afdæk toilet og gulvafløb med f.eks. en gulvklud eller et håndklæde. Luk låget på toilettet. Anbring en tung genstand ovenpå både toiletlåget (f.eks. bøger) og gulvafløb (f.eks. et bundt gamle aviser)

Hvad nu, hvis der opstår lugtgener alligevel? Spulefirmaet kan komme til at tømme dine vandlåse for vand, hvorefter der opstår lugtgener. Hvis det er tilfældet, så fyld vand i alle gulvafløb, åben for alle vandhaner i et par minutter og ryk ud i toilettet.

Hvis du har spørgsmål… …eller der opstår uventede problemer, så er du natur-ligvis meget velkommen til at kontakte entreprenøren: Spulefirma Adresse Tlf. nr. eller entreprenørens folk på stedet.

BILAG SAB-KLOAK - 5

BILAG SAB-KLOAK – 6A

Principskitser af in situ-støbt brønd

Beskrivelse Renselag, bundplade, vægge og dæk udføres med armering og fugebånd som vist på principtegning på efterfølgende side. De viste brønde må kun anvendes ved bundløb mindre end 4 m under terræn. Ubenævnte mål er i mm.

Afstanden fra brøndvæg til første fleksible samling må maksimalt være 500 mm.

Banketter udformes som i systembrønde, og sidetilløb drejes med udløbsretningen og der skal ind-støbes muffeende eller indmuringsbøsning i brøndvæg. Bundløb skal udformes ved brug af en til formålet specialfremstillet skabelon.

I entreprenørens pris for udførelse af in-situ støbte brønde skal alle nødvendige arbejder være inde-holdt, herunder jord- og afstivningsarbejder.

Generelt: Betonarbejdet udføres i henhold til nedennævnte dokumenter i normal kontrolklasse og aggressiv miljøklasse Dokumenter: Bips B2.220, Basisbeskrivelse – beton, generelt og pladsstøbt /januar 2010 med heri nævnte normer, standarder og anvisninger i seneste udgave er generelt gæl-dende. Udseende: Bips A24, Betonoverflader – Specifikation, krav og kontrol /juni 2007 er gæl-dende.

Formsider støbes mod glat form – BO 41/42 Færdige dækoversider og banketter afrives og pudses – BO 43 Dækoversider under banketter afrettes og kostes ru – BO 53

Armering: Y – ribbet armeringsstål i henhold til DS/INF 165 punkt 3.3 anvendes generelt. Dæklag: 35 mm inkl. 5 mm tolerancetillæg Renselag: Rensebeton med mindst 4 MPa i trykstyrke anvendes. Betontyper: A35N16 anvendes til armeret beton, idet betegnelsen angiver Aggressiv miljø

klasse (eksponeringsklasse XF3/XA2, chloridindholdsklasse Cl 0,20), mindst 35 MPa i trykstyrke, Normal kontrolklasse og maksimalt 16 mm stenstørrelse.

E40N8 anvendes til banketter, idet betegnelsen angiver Ekstra aggressiv miljø klasse (eksponeringsklasse XF4/XA3, chloridindholdsklasse Cl 0,20), mindst 40 MPa i trykstyrke, Normal kontrolklasse og maksimalt 8 mm stenstørrelse. Ved store banketstøbninger kan støbes i 2 omgange, først med en beton med 8 mm stenstørrelse og til finpudsning med maksimal stenstørrelse 4 mm, som påfø-res forseglingsmiddel som udtørringsbeskyttelse. Efterbehandling: Beton i aggressiv miljøklasse skal beskyttes mod udtørring i hærdeperioden Clampshuller: Afstandsrør skal i begge ender forsynes med 30 mm konus og tætningskappe. Lukkes med plastpropper og specialmørtel Fugebånd: Som Hydrotite type 7 25 N TA med forsinket ekspansion. Fastgøres med specialklæber og stålsøm

Bilag 6B: Tilslutning af ledning til eksisterende hovedledning.

BILAG SAB-KLOAK – 6B

BILAG SAB-KLOAK – 7B

BILAG SAB-KLOAK - 8

Side 1 af 3

Notat Dato: 04.05.2011 Kloak A/S Sagsnr.: Stigsborg Brygge 5 Dok.nr.: Postboks 222 Direkte telefon: 7743 9253 9400 Nørresundby Initialer: OBE

Acceptkriterier for TV-inspektion af nyanlæg

Dette notat beskriver Kloakforsyningens administrative procedure for godkendelse af nyanlæg ved TV-inspektion. Desuden er de acceptkriterier, der anvendes i forbindelse med gennemgang af TV-inspektionsmaterialet, gengivet.

1. Procedure for godkendelse af nyanlæg TV-inspektionen fremsendes til Aalborg Forsyning, Kloak A/S tilsynsførende eller sagsbehandler, der på denne baggrund vurderer, om nyanlægget har en acceptabel kvalitet.

TV-inspektionen skal være udført i henhold til retningslinjer angivet i DANVA’s vejledning nr. 57 ”Fotomanualen, TV-inspektion af afløbsledninger”, seneste udgave (p.t. januar 2010).

Alle strækninger skal være TV-inspiceret i sin fulde længde, og alle observationer skal rapporteres.

2. Normalt accepterede observationer i TV-inspektionen Som hovedregel findes et nyanlæg i acceptabel stand, hvis der kun er rapporteret følgende observationstyper:

2.1 VA Lav kontinuert vandforekomst, der skyldes, at ledningen er i drift. 2.2 GR 0 Grenrør i klasse 0. 2.3 PB 1 Påboringer i klasse 1. Dog accepteres synlig gummiring ikke. 2.4 OK 0 Overgang ved konstruktionsændring, hvor der er anvendt præfabrikerede

overgangsstykker (dimensions-, tværsnits-, materiale og retningsændring).

3. Betinget accepterede observationer i TV-inspektioner Følgende observationstyper vil i særlige tilfælde kunne accepteres, såfremt entreprenøren ved supplerende undersøgelser kan dokumentere årsag. En godkendelse kræves skriftlig accept af den tilsynsførende eller tilknyttede sagsbehandler:

BILAG SAB-KLOAK - 8

Side 2 af 3

3.1 RB 1 (A) Enkeltstående afskalning i spidsende af betonrør, som vurderes at være uden betydning for rørets bæreevne og funktion og er placeret væsentligt over tørvejrsflow (Entreprenøren dokumenterer max. ½ godstykkelse i dybden).

3.2 PF 1 (R) Enkeltstående stenrede i betonrør, som vurderes at være kosmetiske fejl og uden betydning for ledningens funktion, samt er placeret væsentligt over tørvejrsflow (Entreprenøren skal i hvert tilfælde gennemføre en tæthedsprøvning omkring stenreden).

3.3 PF 1 (H) Hvidt mærke i pp-rør, som kan dokumenteres at være opstået i transport- eller produktionsfasen (Entreprenøren fremviser foto fra modtagekontrol).

3.4 PF 1 (D) Svejsevulst i PEH-rør i forbindelse med rørsprængnings- eller stram foringsentreprise placeret væsentligt over tørvejrsflow (Entreprenøren skal i hvert tilfælde gennemføre en tæthedsprøvning omkring samlingen).

3.5 PF 1 (F) Fold i strømpeforings- eller stram foringsentreprise placeret væsentligt over tørvejrsflow forårsaget af forhindringer i eksisterende ledning (Entreprenøren dokumenterer forhindring i eksisterende ledning).

3.6 DE 1/DE2 Kontinuerlig deformation i plastrør, som dokumenteres at være under de tilladelige deformationer (DS 430) (Entreprenøren udfører supplerende måling med tolk).

3.7 FS 1 Forskudt samling, der vurderes at være bagspalte under 2/3 af de maksimale værdier i DS 421 samt i ”Retningslinjer for vurdering af nyanlagte og renoverede ledninger ved hjælp af TV-inspektion”, DTI, Rørcentret, december 1997 eller skydemuffe, overgangsstykke og lignende, der vurderes at være tæt (Entreprenøren dokumenterer længde af bagspalte eller tæthed af skydemuffe, overgangsstykke og lignende).

3.8 IN 1 Observation, der dokumenteres at være kondensvand eller vand fra spuling udført umiddelbar før TV-inspektion (Entreprenør dokumenterer via en ny TV-inspektion af strækning udført mere end 24 timer senere).

3.9 AF 1 Mindre mængder løs aflejring, som er opstået efter spulingens afslutning og skyldes, at ledningen er i brug (papir).

3.10 OS 1 Opskæring af stik i forbindelse med strømpeforings-, rørsprængnings- eller stram foringsentreprise.

3.11 OP 1 Tilslutning med overgangsprofil i forbindelse med strømpeforings-, rørsprængnings- eller stram foringsentreprise.

3.12 OK 1 Overgang til punktreparation, som skyldes reparation af kritisk observation, og som på forhånd er accepteret af Aalborg Forsyning, Kloak A/S’ tilsynsførende eller sagsbehandler (Entreprenøren fremviser godkendt afvigelsesskema, jf. entreprenørens KS).

BILAG SAB-KLOAK - 8

Side 3 af 3

4. Uacceptable observationer Følgende observationer vil aldrig kunne godkendes og vil kræve omlægning eller punktreparation efter aftale med Aalborg Forsyning, Kloak A/S’ tilsynsførende eller sagsbehandler, inden overtagelsen gennemføres:

4.1 VA En vilkårlig vandforekomst, som indikerer, der er tale om en lunke. 4.2 RB Alle observationer med undtagelse af observation omtalt under punkt 3.1. 4.3 OB En vilkårlig observation af korrosion eller slitage. 4.4 PF Alle observationer med undtagelse af observationer omtalt under punkterne 3.2-

3.5. 4.5 DE Alle punktdeformationer samt andre typer deformationer med undtagelse af

observation omtalt under punkt 3.6. 4.6 FS Alle observationer med undtagelse af observation omtalt under punkt 3.7. 4.7 IS En vilkårlig observation af indhængende samlingsmateriale. 4.8 RØ En vilkårlig observation af rødder. 4.9 IN Alle observationer med undtagelse af observation omtalt under punkt 3.8. 4.10 AF Alle observationer med undtagelse af observation omtalt under punkt 3.9. 4.11 BE En vilkårlig observation af belægninger (udfældning, fedt m.v.) 4.12 FO En vilkårlig observation af forhindringer. 4.13 GR Alle observationer med undtagelse af observation omtalt under punkt 2.2. 4.14 PH En vilkårlig observation af påhugning. 4.15 PB Alle observationer med undtagelse af observation omtalt under punkt 2.3. 4.16 OS Alle observationer med undtagelse af observation omtalt under punkt 3.10. 4.17 OP Alle observationer med undtagelse af observation omtalt under punkt 3.11. 4.18 OK Alle observationer med undtagelse af observationer omtalt under punkterne 2.4

og 3.12.

Kontrolplan for Entreprenørens egenkontrol af komprimering

Emne Kontrolleres for Prøve metode Lab

Prøve metode i mark

Markprøve mængde pr. kontrol afsnit

Kontrol niveau Kontrol afsnit længde på udgravning

Jordtype Dybde under vejoverflade

Accept kriterier Standard proctor

Omkringfyldning Komprimering hvor komprimeringsmåling er foreskrevet

Standard proctor VD 611

isotopmåling SV LP 30

1 reference-værdi 5 målinger

Skærpet Normal Lempet

50 m 100 m 200 m

Sand

D >2 m. D 2 m. D 95 Plast: SP >97 Beton: SP > 94 Beton: SP >98

Tilfyldning komprimering Nyt materiale





50 m 1) 150 m 1) 300 m 1)

Sand D >2 m. D 2 m. D 97 Plast: SP >100 Beton: SP > 98 Beton. SP >98

Tilfyldning Komprimering Genindbygget materiale



1 reference-værdi 2) 5 målinger


50 m 1) 150 m 1) 300 m 1)

Sandede jordarter D >2 m. D 2 m. D prøve af insitu jord 3)

Lerede jordarter

D >2 m. D 2 m. D prøve af insitu jord 3)

bundsikring komprimering Nyt materiale

Standard proctor VD 611 VI Rap. 74




50 m 150 m 300 m

Bundsikrings grus VI > 95

bundsikring Komprimering Genindbygget materiale

Standard proctor VD 611 VI Rap. 74




50 m 150 m 300 m

Bundsikrings grus VI > 95

Stabil grus komprimering VI Rap. 74 isotopmåling SV LP 30



50 m 100 m 200 m

Stabil grus VI > 95

1) Ved tykkelser på tilbagefyldning på

0 – 0,5 m tages prøverne på overside tilfyldning

0 – 2 m tages 1 serie (1 reference og 5 målinger) på overside tilfyldning og 1 serie midt i laget

> 2m tages prøver på overside, 1 m under overside og 2 m under overflade 2) Ved levering af tilkørt materiale med samme egenskaber kan referenceværdien anvendes til alle målinger. 3) Entreprenøren skal tage komprimeringsprøve af eksisterende jord i tilbagefyldningszonen, som dokumentation af eksisterende komprimeringsforhold, inden der graves ud til kloak. Prøverne tages med en serie (1 referenceværdi og 5 målinger) pr. 150 m udgravning, prøverne tages ca. 1 m under færdigt terræn.

Minimums udgravningsbredde: 0,5 m fri afstand mellem rør og udgravningsside (skal sikre at såvel komprimering som isotopmåling kan udføres) Hvor minimumsafstand mellem rør og udgravning ikke kan overholdes af fysiske årsager, fastlægges og beskrives komprimeringsmetoden ved entreprisestart. Komprimeringsmetoden fastlægges på baggrund af en 20 meter prøvestrækning og dokumenteres med foto.

Bygherren vil løbende foretage stikprøvekontrol af komprimeringen. Stikprøverne udføres som 3. parts kontrol og entreprenøren skal være behjælpelig med udtagelsen af prøverne.

BILAG

SAB-KLO

AK - 9

BILAG SAB-KLOAK – 10 Materialekrav: I dette bilag findes materialekrav for rør udført i:

PVC-u (gravitation) Beton (gravitation) PE (gravitation) Glasfiberarmeret polyester (gravitation) PE (tryk) PVC-u (tryk)

BILAG SAB-KLOAK – 10 Tekniske krav i udbud af PVC-U rør og formstykker (gravitation) Aalborg Forsyning, Kloak A/S renoverer og udbygger løbende kloakanlægget i kommunen. Kvaliteten af ledningsanlægget skal via planlægning og udførelse sikres en levetid på mindst 100 år med minimale driftsomkostninger. En lang levetid af et ledningsanlæg er af stor samfundsmæssig betydning set i relation til faktorer som miljøbelastning, økonomi og gener. På den baggrund har Aalborg Forsyning, Kloak A/S besluttet udelukkende at anvende glatte, massive PVC-U rør og formstykker i kl. SN 8 til gravitationssystemer i dimensioner fra ø 160–400 mm. Øvrige dimensioner kan være aktuelle, såfremt det er økonomisk eller teknisk fordelagtigt til det konkrete projekt. Baggrunden for materialevalget er bl.a., at PVC-U har en veldokumenteret teoretisk lang levetid. Produktet har desuden været praktisk anvendt til kloakanlæg i en lang årrække uden problemer. For at sikre en vis ensartethed og et højt kvalitetsniveau har vi valgt at opstille en række tekniske krav til rør og formstykker af PVC-U. Disse krav stilles for at sikre, at plastprodukterne kan leve op til de funktionelle egenskaber (bl.a. min. 100 års levetid), som Aalborg Forsyning, Kloak A/S stiller til et kloakanlæg. Alle egenskaber specificeret i tabellerne 1, 2 og 3 skal være kontrolleret og dokumenteret ved tredjeparts kontrol af akkrediteret prøvningsinstitut. PVC-U rør og formstykker, der er INSTA-CERT-certificeret (mærket med Nordic Poly Mark) anses for at opfylde både de skærpede tekniske krav og krav til proces- og kvalitetsstyring, som er beskrevet nedenfor. Dog skal rør og formstykker være produceret efter DS/EN 1401-1.

Tekniske krav: Rør og formstykker skal være produceret efter DS/EN 1401-1 med skærpelser som angivet i skemaet nedenfor.

Rør og formstykker skal være udført i glat PVC-U i stivhedsklasse SN8. Slagtest udføres ved -10 °C Skærpet krav til slagtest er stillet med baggrund i de specielle klimatiske forhold, som rørene transporteres og installeres under i Danmark, idet det må forventes, at kloakarbejder også udføres i vinterhalvåret ved frostgrader.

BILAG SAB-KLOAK – 10 Tekniske krav i udbud af PVC-U rør og formstykker (gravitation) K-værdi for PVC-U skal være mindst 65 Minimumskravet til K-værdi er stillet ud fra et ønske om at anvende en PVC-U råvarekvalitet, som giver en stor sikkerhed for lang levetid. Det er i juni 2006 ikke muligt at få formstykker i dimensioner mindre end 250 mm med en K-værdi på 65, hvorfor alternative muligheder bør overvejes. Tæthed af samlinger ved 10 og 15% deformation Det er vigtigt at samlinger er tætte under alle forhold. Derfor ønskes tæthed prøvet med skærpede deformationskrav. Tæthed af samlinger ved 10 og 15% deformation af hhv. spidsenden og muffe kræves. Betingelse B og D i EN 1277 skal opfyldes jf. tabel 3. Modstand mod kombineret udvendig last og høj temperatur (BLT) Denne test skal sikre, at rørene kan anvendes ved spildevand med høj temperatur, og at de kan modstå trafiklast og jordtryk. Testen skal udføres efter DS/EN 1437:2002 - Krav fremgår under 1) i tabel 3. Modstandsevne over for indvendigt tryk. For at sikre at formstykker kan opnå en lang levetid, ønskes skærpede krav til prøvning for indvendigt tryk overholdt jf. tabel 2. Elastomere tætningsringe Skal opfylde krav i DS/EN 681-1 eller 2.

BILAG SAB-KLOAK – 10 Tekniske krav i udbud af PVC-U rør og formstykker (gravitation) Tabel 1 Egenskaber – rør

Egenskab Reference til punkter og tabeller i DS/EN 1401-1:2000

Bemærkninger

K-værdi EN 922:1994 Eget krav K-værdien for PVC-U skal være min. 65

PVC-U-indhold 4.1

Modstandsevne over for indvendigt tryk 4.2 – tabel 1

Udseende 5.1

Farve 5.2

Dimensioner, rørdiameter og godstykkelse, muffedybde, godstykkelse og diametre

6.2 og 6.4 – tabellerne 3, 4, 5, 6 og 7

Slagstyrke (trappemetode; –10 °C ) 7.1.2 – tabel 10 Slagtest ved -10 °C

Vicat blødgøringstemperatur (VST) 8.1 – tabel 12

Dimensionsstabilitet (langsgående) 8.1 – tabel 12

Modstandsevne over for dichlormethan ved en specificeret temperatur

8.1 – tabel 12

Mærkning 12.2 – tabel 16 Tabel 2 Egenskaber – formstykker


Bemærkninger

K-værdi EN 922:1994 Eget krav K-værdien for PVC-U skal være min. 65

PVC-U-indhold 4.1

Modstandsevne over for indvendigt tryk 4.3– tabel 1 For PVC-U er kravet 10 MPa, 60 C og 1000 t. Dette krave gælder også for formstykkematerialet

Udseende 5.1

Farve 5.2

Dimensioner, spidsendediameter og godstykkelse, muffedybde, godstykkelse og diametre

6.3 og 6.4 – tabellerne 3, 4, 5, 6 og 7

Mekanisk styrke (bøjningsstyrke), fabrikerede formstykker

7.2 tabel 9 Dette krav er kun gældende for fabrikerede formstykker

Slagstyrke (faldprøvning) 7. 2 – tabel 11

Vicat blødgøringstemperatur (VST) 8.2 – tabel 13

Varmepåvirkning 8.2 – tabel 13

Mærkning 12.3 – tabel 17

BILAG SAB-KLOAK – 10 Tekniske krav i udbud af PVC-U rør og formstykker (gravitation) Tabel 3 Systemets egenskaber for brugsegnethed


Bemærkninger

Tæthed af samlinger med elastomere tætningsringe

9 – tabel 15 Der kræves 10 og 15% deformation af hhv. muffe og spidsende. EN 1277: Betingelser B og D skal opfyldes.

Højtemperaturvekslinger

9 – tabel 15

TPE-pakningers langtidsydeevne

9 – tabel 15

For dimensioner til og med 200 mm

Modstandsevne over for kombineret udvendig last og høj temperatur – EN 1437:1998

Eget krav

Kun krævet for dimensioner til og med 400 mm. Krav: se 1)

Tætningsringe

Skal være i overensstemmelse med EN 681- 1 eller 2

1) Følgende krav er gældende: ~ vertikal deformation: ~ 8 % ~ afvigelse fra rethed i bundløb: ~ 3 mm ~ radius af bundløb: ~ 80 % af oprindelig ~ åbning på svejsesøm: ~ 20 % af godstykkelse ~ tæthed ved 0,35 bar/15 min: Der må ikke forekomme utæthed.

BILAG SAB-KLOAK – 10 Tekniske krav i udbud af PVC-U rør og formstykker (gravitation) Krav til proces- og kvalitetsstyring: Ovennævnte krav skal være kontrolleret og dokumenteret ved tredjeparts kontrol af akkrediteret prøvningsinstitut. RESSOURCER - Kvalitetshåndbog, som opfylder kravene i henhold til ISO 9001 vedrørende dokumentstyring, og indeholder firmaets kvalitetspolitik, -målsætning og –system. - Organisation. Der skal foreligge organisationsplan, der beskriver ansvarsfordeling og sikrer, at de nødvendige ressourcer til produktion og prøvning er til stede. - Uddannelse og træning af personale, der sikrer, at personalet har kendskab til rutiner for kvalitetssikringen og behersker brugen af det nødvendige produktions-, måleog/ eller prøvningsudstyr. MATERIALER - Indkøbsrutiner, der sikrer, at der kun købes godkendte råvarer og øvrigt tilbehør. - Modtagekontrol, der sikrer, at de modtagne varer opfylder aftalte krav. - Lagring af materialer og øvrigt tilbehør skal ske under styrede forhold, der sikrer, at varerne ikke skades under opbevaring, samt at eventuelle varer behæftet med fejl ikke anvendes i produktionen. - Materialekontrol, der sikrer, at kun de materialer, der er godkendt til produktion af det pågældende produkt, anvendes. UDSTYR - Vedligehold af produktionsudstyr efter rutiner, som sikrer, at udstyret er af en beskaffenhed, som muliggør en kontinuerlig produktion af ensartede produkter. - Kontroludstyr/kalibrering. Der skal forefindes rutiner, som beskriver vedligeholdelse og kalibrering af kontrol- og måleudstyr, således at den nødvendige nøjagtighed på målinger og prøvningsparametre er til stede. For kalibrering skal der være sporbarhed til akkrediteret kalibreret måle- og kontroludstyr. PRODUKTIONSPROCES - Identifikation/mærkning, der entydigt identificerer råvarer, halvfabrikata og slutprodukter gennem processen og sikrer sporbarhed til dokumentation af egenkontrol og modtagekontrol.

BILAG SAB-KLOAK – 10 Tekniske krav i udbud af PVC-U rør og formstykker (gravitation) - Udtagning af prøveemner. Der skal forefindes rutiner for, hvorledes prøveemner til intern kontrol i henhold til standarden og kravene i tabellerne 1, 2 og 3 udtages. - Kontrol under produktion skal foretages med minimumsfrekvenser, der sikrer, at de producerede emner opfylder gældende standarder og kravene i tabellerne 1, 2 og 3. - Slutkontrol, der sikrer, at samtlige krævede prøver er gennemført og bestået før frigivelse til salg. PRODUKTER - Dokumentation/journalføring for egenkontrollen, der sikrer sporbarhed fra produkt til prøvningsresultater, råvarecertifikater, receptur, produktionslinie og produktionsdato. - Håndtering/lagring/pakning/levering af slutprodukter. Der skal foreligge rutiner og specifikationer, der sikrer, at produkterne ikke skades eller forveksles med andre produkter. - Afvigelsesbehandling og korrigerende tiltag. Der skal foreligge rutiner, som sikrer, at afvigende produkter ikke kommer på markedet, samt vurderer, om korrigerende tiltag er nødvendige. - Opdateringsrutiner, der sikrer, at certificeringsmyndighederne informeres, når der sker ændringer i produktionsforhold, design og materialer, som kan have indflydelse på produktets fortsatte opfyldelse af standardens og SBC’ens krav. - Reklamationer. Der skal foreligge rutiner for, hvorledes reklamationer, herunder eventuelle returnerede varer, behandles.

BILAG SAB-KLOAK – 10 Produkt- og systemkrav til betonledninger (gravitation) Krav til betonledninger Betonrør og formstykker Betonrør skal være trekant-mærkede eller underlagt ekstern kontrolordning af certificeret firma. Betonrør skal opfylde DS/EN1916 og DS2420-1, nyeste udgaver. Betonbrønde Betonbrønde skal opfylde kravene i DS/EN 1917, samt tillæg DS2420-2, nyeste udgaver. Banketter skal have en minimumshøjde på største rørs diameter, banketter skal have et minimumsfald mod løbene på min. 300 o/oo. Skærpet kontrol Aalborg Forsyning, Kloak A/S kræver skærpet kontrol med certifikat på alle betonrørsleverancer og brøndgods. Produkterne skal være underlagt 3. parts kontrol: Emne Gældende krav jf. nye standarder: Skærpede krav per april 2011: Skærpet kontrol på produktions-stedet. Udføres af producent

Skærpet kontrol indeholder kontrol af geometriske mål samt visuel kontrol. Udføres normalt som ”go/ no go” og gennemføres normalt efter ordre fra kunden.

Skærpet kontrol udvides til at omfatte kontrol af geometriske mål, endefladeskævhed for rør>ø600, samt visuel kontrol. Udføres med dokumentation af kontrol (Certifikat). Hvert rør skal nummereres indvendigt i toppen af røret.

BILAG SAB-KLOAK – 10 Produkt- og systemkrav til afløbssystemer i jord, PE (gravitation) Tabel 1 Egenskaber - rør

Egenskab Reference til punkter og tabeller i DS/EN 12666:2006

Bemærkninger

Smelteindeks 4.3

Termisk stabilitet 4.5

Densitet 4.1

Modstandsevne over for indvendigt tryk 4.4

Udseende 5.1

Farve 5.2

Dimensioner, rørdiameter og godstykkelse; muffedybde, godstykkelse og diametre

6.2 og 6.4, tabellerne 2, 3, 4, 5, 6 og 7

Snæver tolerance Tabel 4 kræves

Slagstyrke (trappemetode; -10°C ) Eget krav EN 1401, 7.1.2 - tabel 10

Dimensionsstabilitet (langsgående) 8.1, tabel 10

Smelteindeks 8.1, tabel 10

Mærkning 11.2, tabel 13

BILAG SAB-KLOAK – 10 Produkt- og systemkrav til afløbssystemer i jord, PE (gravitation) Tabel 2 Egenskaber - formstykker


Bemærkninger

Smelteindeks 4.3

Termisk stabilitet 4.5

Densitet 4.1

Modstandsevne over for indvendigt tryk 4.4, tabel 1

Udseende 5.1

Farve 5.2

Dimensioner, spidsendediameter og godstykkelse; muffedybde, godstykkelse og diametre

6.3 og 6.4, tabellerne 2, 3, 4, 5 og 6

Snæver tolerance Tabel 4 kræves

Mekanisk styrke (bøjningsstyrke), fabrikerede formstykker

7.2, tabel 9 Dette krav er kun gældende for fabrikerede formstykker.

Slagstyrke (faldprøvning) 7.2, tabel 9

Varmepåvirkning 8.2, tabel 11 Tabel 3 Systemets egenskaber for brugsegnethed


Bemærkninger

Tæthed af samlinger med elastomere tætningsringe

9, tabel 12 Der kræves 10 og 15% deformation af hhv. muffe og spidsende. EN 1277: Betingelser B og D skal opfyldes.

Højtemperaturvekslinger 9, tabel 12

TPE-pakningers langtidsydeevne

9, tabel 12 For dimensioner til og med 200 mm

Modstandsevne over for kombineret udvendig last og høj temperatur - EN 1437:1998

Eget krav

Eget krav: EN 1437:1998. Kun krævet for dimensioner til og med 400 mm. Krav: se 1)

Tætningsringe Skal være i overensstemmelse med EN 681- 1 eller 2

1) Følgende krav er gældende: vertikal deformation: 8 % afvigelse fra rethed i bundløb: 3 mm radius af bundløb: 80 % af oprindelig åbning på svejsesøm: 20 % af godstykkelse tæthed ved 0,35 bar/15 min: Der må ikke forekomme utæthed.

BILAG SAB-KLOAK – 10 Produkt- og systemkrav til Glasfiberarmeret polyester (gravitation) Rør- og rørdele af glasfiberarmeret Polyester skal opfylde de tekniske bestemmelser eller tilsvarende, der er beskrevet nedenfor: Hovedledninger i GAP udføres i stivhedsklasse SN10000 Rør, rørdele og brønde af glasfiber armeret polyester, i henhold til DS/EN 14364, med nedenfor anførte tillæg:

Rør, rørdele og brønde udføres med en indvendig polyesterbelægning, som er uden glasfiber og sand.

Rørets indvendige belægning skal udvise en modstandsevne mod indvendig slitage med 2 gange sikkerhed mod gennembrud ved prøvning med 100.000 lastcykler. Slitagebestandighedsprøvning udføres i henhold til DS/EN 14364.

Rør skal udvise tilstrækkelig langtidsmodstandsevne overfor kombineret indvendig kemisk og mekanisk belastning i henhold til EN 1120 ved en yderfiberspænding fra min. 1 %.

Dokumentation for ovennævnte skal kunne forevises. GAP trykrør udføres i trykklasse PN10.

BILAG SAB-KLOAK – 10 Produkt- og systemkrav til trykafløb, PE

Tabel 1 Egenskaber - materiale

Egenskab Reference til dele og punkter i DS/EN 13244:2003

Bemærkninger

Compound densitet 1-4.4, tabel 1

Kønrøgsindhold 1-4.4, tabel 1 Kun for sort compound

Kønrøgsfordeling 1-4.4, tabel 1 Kun for sort compound

Termisk stabilitet (OIT) 1-4.4, tabel 1

Indhold af flygtige bestandigheder 1-4.4, tabel 1

Vandinhold 1-4.4, tabel 1

Smelteindeks 1-4.4, tabel 1

Klassificering 1-4.6

Modstandsevne over for langsom revnedannelse

1-4.4, tabel 2

Modstandsevne over for hurtig revnedannelse

1-4.4, tabel 2

Sammensvejselighed 1-4.5 Tabel 2 Egenskaber - rør


Bemærkninger

Udseende og farve 2 - 5.1 / 5.2 Dimensioner 2 - 6 Hydrostatisk styrke 2 - 7.2, tabel 3 Brudforlængelse 2 - 8.2, tabel 5 Termisk stabilitet (OIT) 2 - 8.2, tabel 5 Ændring i smelteindeks 2 - 8.2, tabel 5 Mærkning 2 - 11 Dimensionsstabilitet (langsgående) Eget krav – EN 743, 110°C max. 3% Brugsegnethed: Stuksvejsesamling: Trykprøve og trækprøve

5, tabel 3

BILAG SAB-KLOAK – 10 Produkt- og systemkrav til trykafløb, PE Tabel 3 Egenskaber - formstykker


Bemærkninger

Udseende og farve 3 - 5.1 / 5.3 Dimensioner 3 - 6 Hydrostatisk styrke 3 - 7.3, tabel 4 Sammenhængskraft af el-svejsemuffer Trækprøve af stuksvejste samlinger

3 - 8.2, tabel 6

Smelteindeks 3 - 8.2, tabel 6 Termisk stabilitet (OIT) 3 - 8.2, tabel 6 Tætningsringe 3 - 10 Mærkning 3 - 11 Brugsegnethed Betragtes som dækket af

trykprøven med tilsluttede rør Tæthedsprøve a) under indvendigt tryk b) under indvendigt tryk udsat for bøjning

5 - 4.5 / 4.6, tabel 3

Modstandsevne mod udtrækning 5 - 4.5 / 4.6, tabel 3

BILAG SAB-KLOAK – 10 Produkt- og systemkrav til vandtryk og trykafløb, PVC-U Produkt- og systemkrav til vandtryk og trykafløb, PVC-U

For PVC-trykafløbsrør iht. DS/EN 1456 gælder nedenstående krav med undtagelse af "Indvirkning på vandkvalitet", idet DS/EN 1456 henviser til DS/EN 1452

Tabel 1 Egenskaber – materiale og rør


Bemærkninger

Indvirkning på vandkvalitet 1 - 4.2 Miljøministeriets godkendelse er krævet i DK

MRS-klasse 2 - 4.3

VCM-indhold 2 - 10

Densitet 2 - 4.2

Udseende

Farve

2 - 5.1

2 - 5.2

Dimensioner 2 - 6

Hydrostatisk styrke 2 - 8.2, tabel 7

Slagstyrke 2 - 8.1, tabel 6

Modstandsevne mod dichlormethan 2 - 9, tabel 9

Vicat blødgøringstemperatur (VST) 2 - 9, tabel 9

Dimensionsstabilitet (langsgående) 2 - 9, tabel 9

Modstandsevne over for indvendigt tryk, integralmuffer

2 - 8.2, tabel 8

Mærkning 2 - 14

Tætningsringe 2 - 11

BILAG SAB-KLOAK – 10 Produkt- og systemkrav til vandtryk og trykafløb, PVC-U Tabel 2 Egenskaber – materiale og formstykker


Bemærkninger

Indvirkning på vandkvalitet 1 - 4.2 Miljøministeriets godkendelse er krævet for DK

MRS-klasse 3 - 4.2

VCM-indhold 3 - 10

Udseende

Farve

3 - 5.1

3 - 5.2

Dimensioner 3 - 6

Hydrostatisk styrke 3 - 4.4, tabel 1

Modstandsevne mod indvendigt tryk 3 - 8.1, tabel 20

Vicat blødgøringstemperatur (VST) 3 - 9, tabel 21 Kun for sprøjtestøbte formstykker. Formstykker fabrikeret af rør skal opfylde rørkravene.

Varmepåvirkning 3 – 9, tabel 21 Kun krævet for sprøjtestøbte formstykker.

Mærkning 3 - 14

Tætningsringe 3 - 11 Tabel 3 Systemets egenskaber for brugsegnethed


Bemærkninger

Korttidstæthed af samlinger 5 - 4.3

5 - 4.4

Langtidstæthed af samlinger 5 - 4.5, tabel 1, tabel 2

BILAG SAB-KLOAK – 11

indholdsfortegnelse (sab-kloak) · 2015. 2. 20. · sab-kloak aalborg forsyning, kloak a/s side 4...

Documents