indsatskatalog · 2020-05-27 · indsatskatalog 2019 6 indledning 1.1 formål • formålet med...

Indsatskatalog 2019 Kataloget er retningsgivende for indsatser inden for genop-

træning, vedligeholdende aktivitetstilbud, udredning og

rehabilitering, personlig og praktisk hjælp og støtte, døgnop-

hold på rehabiliteringscentre, varige botilbud, hjælpemidler,

forbrugsgoder, boligindretning og sygepleje. Kataloget ud-

mønter dermed retningslinjerne for de borgerrettede kvali-

tetsstandarder.

2 Indledning

Indledning 3

Indhold Indledning 5

1.1 Formål 6 1.2 Målgruppe 6 1.3 Læsevejledning 6 1.4 Sådan beskrives indsatserne 7 1.5 Fælles sprog III – kerneelementer 7

Lovgivning 10 2.1 Samtykke 11 2.2 Servicelov 11 2.3 Sundhedslov 14

Indsatser til hjemmeboende borgere 18 3.1 Bevilling af indsatser til hjemmeboende borgere 21 3.2 Udrednings- og rehabiliteringsforløb 25 3.3 Genoptræning af funktionsnedsættelse 26 3.4 Aktivitetstilbud 28 3.5 Hjemmeplejeindsatser 34 3.6 Midlertidige døgnophold på rehabiliteringscenter og demenscenter 58 3.7 Varige botilbud 66 3.8 Omsorgstandpleje 74 3.9 Flextrafik- Handicapkørsel 75 3.10 Post til døren 76

Indsatser for borgere på rehabiliteringscentre 77 4.1 Bevilling af indsatser på rehabiliteringscentre 79 4.2 Blokke 81 4.3 Indsatser 83 4.4 Særlige indsatser 84 4.5 Træningsindsatser 85

Indsatser til borgere i plejebolig 87 5.1 Bevilling af indsatser til borgere i plejebolig 89 5.2 Blokke 91 5.3 Indsatser 93 5.4 Træningsindsatser 95 5.5 Særlige indsatser 96

Hjælpemidler – uanset borgers opholdssted 100 6.1 Tryksårsforebyggende hjælpemidler 106 6.2 Hjælpemidler til personlig pleje 108 6.3 Mobilitet 116 6.4 Forflytning og senge 125 6.5 Boligens indretning 129 6.6 Varsling og alarmering 138 6.7 Syn, belysning, kommunikation m.v. 141

Sygepleje – uanset borgers opholdssted 148 7.1 Tildeling af sygepleje 151 7.2 Læsevejledning 152 7.3 Sygeplejeindsatser § 138 157

4 Indledning

Genoptræningsindsatser § 140 – uanset borgers opholdssted 202 8.1 Bevilling af genoptræning i SUF 205 8.2 Indsatser § 140 (SUL) 210 8.3 Brud 216 8.4 Ledoperationer 218 8.5 Neurologi 220 8.6 Ryg 222 8.7 Børn – den ambulante børneterapi (DAB) 223

Indsatskatalog 2019

Indledning 5

Ind

led

nin

g

Indledning

Indsatskatalog 2019

6 Indledning

1.1 Formål Formålet med indsatskataloget er at sikre, at

borgere, som er tilknyttet Sundheds- og Om-

sorgsforvaltningen (SUF) i Københavns Kom-

mune, bevilges den rette indsats ud fra borge-

rens behov, lovgivningen samt det politisk fast-

satte serviceniveau. Kataloget skal skabe gen-

nemsigtighed i form af et tydeligt og ensartet

serviceniveau og en ensartet kvalitet på tværs af

forvaltningens lokalområder og driftsenheder.

Indsatskataloget anvendes også som dialogred-

skab mellem myndighed og leverandør, når

støtten og plejen til borgeren justeres og tilpas-

ses efter borgerens aktuelle funktionsevnetil-

stand og/eller helbredstilstand.

Indsatskataloget er det retningsgivende doku-

ment, der udmøntes i den borgerrettede kvali-

tetsstandard ”Ældre i København”, som er poli-

tisk fastsat.

Københavns Kommunes ældrepolitik Københavns Kommunes ældrepolitik sætter en

fælles retning for at sikre størst mulig livskvalitet

for ældre københavnere. Den danner både

ramme om udviklingen af nye indsatser i ældre-

plejen de kommende år og grundlag for, at eksi-

sterende indsatser udfoldes, så det er muligt for

borgerne at være aktive og opleve frihed og

tryghed i deres hverdagsliv.

Københavns Kommunes sundhedspolitik Københavns Kommunes sundhedspolitik 2015-

2025, ”Nyd livet, københavner” sætter en fælles

ramme og retning for københavnernes sund-

hed. Hovedvisionen i sundhedspolitikken er, at

københavnerne i 2025 skal være blandt de bor-

gere i verden, som har den bedste livskvalitet –

og det skal alle københavnere kunne mærke.

Visionen for københavnerne skal realiseres ved

at arbejde ud fra seks grundlæggende princip-

per:

• Vi har københavneren og dennes hverdags-

liv i centrum

• Vi sikrer særlig støtte til de københavnere,

som har de største behov

• Vi ligestiller psykisk og fysisk sundhed Vi

samarbejder bredt for at sikre løsninger af

høj kvalitet for københavnerne

• Vi styrker den sammenhængende sund-

hedsindsats

• Vi tager afsæt i den bedst tilgængelige

viden og afsøger nye veje for at sikre

københavnerne et godt liv.

1.2 Målgruppe Indsatskataloget henvender sig til ledere og

medarbejdere, herunder også private leveran-

dører, samt andre interesserede i Københavns

Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning.

Indsatskataloget beskriver en stor del af de ind-

satser, som leveres til borgerne på en lang række

områder, og er derfor relevant for medarbejdere

og ledere inden for de fleste fagområder i for-

valtningen.

1.3 Læsevejledning Indsatskataloget er målrettet mange forskellige

medarbejdergrupper og omhandler mange om-

råder i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, og

det vil kun være dele af kataloget, som er umid-

delbart relevante for den enkelte medarbejder.

Alle medarbejdere i SUF kan dog med det sam-

lede indsatskatalog opnå og bruge viden om

mangfoldigheden af tilbud i dialogen med bor-

gere, pårørende og samarbejdsparter internt og

eksternt.

Kataloget er opbygget med udgangspunkt i 8

hovedkapitler:

1. Indledning

2. Lovgivning

3. Indsatser til hjemmeboende borgere. Inde-

holder (med enkelte undtagelser) indsat-

ser efter serviceloven.

4. Indsatser til borgere på rehabiliteringscen-

tre. Indeholder indsatser efter serviceloven.

5. Indsatser til borgere i plejebolig. Indehol-

der (med en enkelt undtagelse) indsatser

efter serviceloven.

6. Hjælpemidler – uanset borgers opholds-

sted. Indeholder indsatser efter servicelo-

ven

7. Sygeplejeindsatser – uanset borgers op-

holdssted. Indeholder indsatser efter sund-

hedsloven

8. Genoptræning – uanset borgers opholds-

sted. Indeholder indsatser efter sundheds-

loven

1 Indledning

Indsatskatalog 2019

Indledning 7

Ind

led

nin

g

1.4 Sådan beskrives indsatserne Hver indsats beskrives under følgende overskrif-

ter.

• Indsatsen omfatter typisk

• Målgruppe for indsatsen

• Omfanget af indsatsen (ikke medtaget for

alle indsatser)

• Særlige forhold (ikke medtaget for alle ind-

satser).

I det følgende gennemgås hver enkelt overskrift.

Indsatsen omfatter typisk Præciserer mulige opgaver og handlinger i ind-

satsen.

Målgruppe for indsatsen Angiver målgruppen for indsatsen samt hvilke

betingelser indsatsen kan tildeles ud fra.

Omfanget af indsatsen Angiver, for hvilken periode indsatsen tildeles

samt med hvilket interval. Angiver, om indsatsen

tildeles tidsbegrænset.

Særlige forhold Feltet bruges forskelligt. For servicelovsindsat-

ser angives i feltet vigtige opmærksomheds-

punkter. For sundhedslovsindsatser angives, om

der er udarbejdet fælles vejledninger og instruk-

ser, som indsatsen skal gives på grundlag af.

Dertil angives, om indsatsen kræver specialist-

oplæring eller særlige faglige kompetencer, el-

ler om der er andre særlige forhold, som gør sig

gældende.

1 Generisk procesmodel. En beskrivelse af de trin, som myndighed og leverandør gennemgår i udred-ningen og leveringen af indsatsen. At den er gene-risk betyder, at den anvendes på alle områder. 2 International klassifikation af funktionsevne, funkti-onsevnenedsættelse og helbredstilstand - ICF.

1.5 Fælles sprog III – kerneelementer FSIII består af tre kerneelementer:

• En generisk procesmodel

• Tilstande

• Klassificerede og strukturerede data.

Første kerneelement i FSIII er en generisk1 pro-

cesmodel, som sætter borgeren i centrum.

I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen anven-

der alle omsorgssystemet Cura, der er bygget

op omkring den generiske procesmodel i FSIII.

Procesmodellen sikrer, at rammen for doku-

mentationen er ens for alle myndigheder og

leverandører på tværs af servicelov og

sundhedslov. FSIII-dokumentationsmetoden er

den samme for medarbejdere, som dokumente-

rer på baggrund af autorisationslovens og sund-

hedslovens krav til dokumentation, og for med-

arbejdere, som dokumenterer på baggrund af

servicelovens krav til dokumentation, hvor der

foreligger krav om en skriftlig afgørelse.

Anvendelsen af den generiske procesmodel

betyder, at dokumentationen kan og skal genan-

vendes og opdateres af både myndighed og

leverandør, ligesom opfølgningsprocessen også

gælder for både leverandør og myndighed.

Andet kerneelement i FSIII er begrebet ’til-

stande’. En tilstand i FSIII beskriver borgerens

helbredsmæssige og funktionsmæssige situa-

tion på et givet tidspunkt.

En tilstand er:

• Enten en funktionsevnetilstand, som re-

præsenterer et behovsområde og dækker

tilstande inden for servicelovens område.

De klassificeres på baggrund af ICF2

• Eller en helbredstilstand, som repræsente-

rer et problemområde og dækker tilstande

inden for sundhedslovens område.

• Helbredstilstandene er grupperet efter de

12 sygeplejefaglige problemområder, der

er defineret i Sundhedsstyrelsens vejled-

ning om sygeplejefaglige optegnelser3.

De er klassificeret på baggrund af SNOW-

MED CT4.

3 Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser nr. 9019 af 15. januar 2013 4 SNOMED CT er verdens mest omfattende kliniske terminologi.

Indsatskatalog 2019

8 Indledning

Tilstandsbegrebet er omdrejningspunktet for

dokumentationen vedrørende borgere. Med til-

standsbegrebet anvendes det samme begreb

og den samme måde til at beskrive, hvad der lig-

ger til grund for bevilling af kommunale indsat-

ser uanset lovgivning, funktion og fag.

Forventet tilstand

I forbindelse med udredningen af borgerens til-

stand skal der redegøres for en forventet til-

stand. Den forventede tilstand opstilles for hver

identificeret tilstand, uanset om der er tale om

funktionsevnetilstande eller helbredstilstande.

Den forventede tilstand kan afstikke både en ret-

ning, en pejling og et overordnet formål med de

indsatser, der leveres. Medarbejdere med myn-

dighedsansvar er, uanset om der er tale om

funktionsevnetilstande eller helbredstilstande,

ansvarlige for planlagt opfølgning i forhold til de

udredte tilstande og de forventede tilstande.

FSIII tager udgangspunkt i International klassifi-

kation af funktionsevne, funktionsevnenedsæt-

telse og helbredstilstand (ICF).

ICF beskriver den samlede helbredstilstand ud

fra samspillet af følgende:

• Funktionsevnen (kroppens funktioner og

anatomi samt aktivitet og deltagelse i hver-

dagslivet)

• Kontekstuelle faktorer (omgivelsernes be-

tydning og personlige faktorer).

I FSIII samles alle oplysninger om borgeren i en

helhedsvurdering. I helhedsvurderingen kan de

involverede medarbejdere, uanset faglighed og

funktion, dokumentere og dele data om borge-

rens helbredstilstand. Helhedsvurderingen in-

deholder alle de oplysninger, der er indsamlet i

en sag, for at en myndighed kan vurdere og

træffe en afgørelse, uanset om der er tale om

indsatser efter sundhedslov eller servicelov.

I helhedsvurderingen indgår data fra:

• Vurdering af helbredstilstande, som er en

sygeplejefaglig vurdering, og som primært

indeholder data fra ICF-dimensionen krop-

pens funktion og anatomi

• Vurdering af funktionsevnetilstande, som er

en socialfaglig vurdering, og som primært

indeholder data fra ICF-dimensionen aktivi-

teter og deltagelse

• Generelle oplysninger, som primært inde-

holder oplysninger fra ICF-dimensionerne

omgivelses- og personlige faktorer.

I FSIII er der udarbejdet klassifikationer (0-4) til

brug for vurdering af funktionsevnetilstande,

som gør det muligt at beskrive borgerens til-

stand ved start af indsatsen, den forventede til-

stand (målet med indsatsen) og eventuelle æn-

dringer undervejs i forløbene.

Der er imidlertid ikke udarbejdet klassifikationer

for dimensionerne omgivelses- og personlige

faktorer. Derfor indgår disse oplysninger ude-

lukkende som tekstbeskrivelser i de generelle

oplysninger om borgeren.

Kontekstuelle faktorer De personlige faktorer er vigtige i forhold til at

forklare, hvorfor to borgere, med samme tab af

funktionsevne, ikke oplever samme begrænsnin-

ger i hverdagslivet. Ligesom de omgivende

Indsatskatalog 2019

Indledning 9

Ind

led

nin

g

faktorer kan have betydning for borgerens funk-

tionsevne og dermed behov for støtte.

De personlige faktorer er knyttet til personen

som fx alder, køn, social status, mestringsevne

og livserfaring. Mestringsevne kan beskrives

som summen af de indre og ydre ressourcer,

som en borger kan mobilisere i mødet med

hverdagslivets hændelser.

De indre ressourcer er afgørende for, hvordan

en borger tænker, lever og handler. Livserfaring,

alder, køn, uddannelse og social status er en del

af de indre ressourcer. I den samlede sum af

ressourcer indgår også de ydre ressourcer, fx

den hjælp, som borgeren kan få fra andre. Det er

mestringsevnen, der afgør, om borgeren ser

hverdagslivets hændelser som belastninger eller

som udfordringer, der rummer nye muligheder.

Ved at fokusere på mestringsevne bliver medar-

bejderen opmærksom på, om borgeren har de

fornødne ressourcer til at håndtere hverdagens

udfordringer. Hvis de fornødne ressourcer ikke

er til stede, kan man enten støtte borgeren i at

udvikle/øge vedkommendes ressourcer eller

søge at justere omgivelsernes krav, så borgeren

oplever at have tilstrækkelige ressourcer til rå-

dighed og derfor kan handle og tage hånd om

sig selv, sin familie og egen situation.

Tredje kerneelement i FSIII er, at klassifikationer

i form af tilstande og indsatser struktureres i fæl-

leskommunale indsatskataloger.

It-understøttelsen af FSIII’s klassificerede data

skaber mulighed for at ’binde’ tilstande (uanset

om det er helbredstilstande eller funktionsevne-

tilstande) sammen med de relevante borgerret-

tede indsatser. Det skaber en beslutningsstøtte,

når der skal tildeles indsatser. Ligeledes er det

med til at understøtte et helhedsbillede af bor-

geren, da medarbejderen vil blive præsenteret

for de relevante tilstande og indsatser, som er

dokumenteret om borgeren inden for servicelo-

ven såvel som sundhedsloven.

Indsatskatalog 2019

10 Lovgivning

Lovgivning

Indsatskatalog 2019

Lovgivning 11

Lo

vg

ivn

ing

2.1 Samtykke Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har udar-

bejdet vejledninger om information og sam-

tykke. Vejledningerne er at finde på KKintra un-

der ’Jura og klager’. Hver vejledning er skrevet

med særlige opgaveområder for øje. Formålet

med vejledningerne er at give en samlet, kortfat-

tet beskrivelse af reglerne på det pågældende

område. Vejledningerne er en hjælp til, at med-

arbejdere i SUF kan overholde gældende lov om

indhentning og brug af samtykke.

Både forvaltningsloven, den sociale retssikker-

hedslov, sundhedsloven og persondatalovgiv-

ningen indeholder regler om information og

samtykke i relation til indhentning, videregivelse

og behandling af oplysninger. Disse regler vil

have betydning for personer, som er beskæfti-

get med indsatser efter serviceloven og sund-

hedsloven.

I forhold til samtykke skal medarbejdere med

myndighedsansvar forholde sig til:

• om borgeren har evnen til at give samtykke

• hvornår et samtykke er gyldigt

• hvornår indhentelse og videregivelse af op-

lysninger kræver et samtykke.

Der findes i lovgivningen en række muligheder

for at videregive fortrolige oplysninger til andre

myndigheder/organer uden borgerens sam-

tykke. Disse muligheder er også beskrevet i vej-

ledningerne.

2.2 Servicelov Serviceloven omfatter en række indsatser, som

giver mulighed for en fleksibel og individuel

støtte, afhængigt af målgruppen. Det fremgår af

serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal

sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter

denne lov.

Dette afsnit beskriver servicelovsindsatser, som

leveres i regi af aktivitetscentre, hjemmepleje,

plejecentre, rehabiliteringscentre, træningscen-

tre og sundhedshuse.

Lovgrundlaget for indsatser efter serviceloven Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at tilveje-

bringe støtte til ældre borgere, så de kan klare

hverdagslivet. Serviceloven (SEL) er en ramme-

lovgivning, som beskriver rammerne for de

indsatser, en kommune skal tilbyde ældre bor-

gere med behov for støtte, så de kan klare hver-

dagslivet. Loven præciserer, at formålet med

den kommunale indsats er at fremme den en-

kelte borgers mulighed for at klare sig selv, lette

den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.

Det fremgår af loven, at kommunen er forpligtet

til at fastlægge et serviceniveau for personlig

hjælp og pleje og praktisk hjælp og støtte, reha-

bilitering, træning samt hjælpemidler. Bevilling

efter serviceloven sker i henhold til det kommu-

nale serviceniveau og efter en konkret og indivi-

duel vurdering. Grundlaget for de indsatser, der

bevilges, er en helhedsvurdering, hvor borge-

rens samlede situation – såvel fysisk, psykisk som

socialt – vurderes (ressourcer og potentialer for

udvikling) og indgår i den faglige vurdering.

Personlig støtte og pleje og praktisk hjælp § 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde:

1. personlig hjælp og pleje

2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske

opgaver i hjemmet

3. madservice.

Stk. 3. Forud for vurderingen af behovet for

hjælp efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen vur-

dere, om et tilbud efter § 83 a vil kunne forbedre

personens funktionsevne og dermed nedsætte

behovet for hjælp efter stk. 1.

§ 83 a Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et kor-

terevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsfor-

løb til personer med nedsat funktionsevne, hvis

rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne støtte

borgeren til bedre at kunne klare sig selv i hver-

dagen og dermed nedsætte borgerens behov

for hjælp efter § 83.

Forebyggende tilbud i forbindelse med genoptræning I forbindelse med et genoptræningsforløb i

Københavns Kommunes Sundhedshuse er der

efter § 119 i sundhedsloven mulighed for delta-

gelse i forebyggende tilbud såsom støtte til ry-

gestop, sundere kost-, alkohol- og motionsva-

ner.

Samtale om forebyggende indsatser Alle borgere i genoptræningsforløb skal tilbydes

samtalen i deres første undersøgelse i genop-

træningsforløbet. Formålet med samtalen om

forebyggende indsatser er, at medarbejderen i

2 Lovgivning

Indsatskatalog 2019

12 Lovgivning

samarbejde med borgeren vurderer, om borge-

rens vaner i forhold til ernæring, rygning og al-

kohol kan have en negativ indflydelse på borge-

rens kommende udbytte af sit genoptrænings-

forløb i sundhedshuset eller træningscentret.

Afløsning af pårørende i hjemmet § 84 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløs-

ning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller

andre nære pårørende, der passer en person

med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Stk. 2 Kommunen kan tilbyde midlertidigt op-

hold til personer, der i en periode har et særligt

behov for omsorg og pleje.

Genoptræning og vedligeholdende træning § 86 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genop-

træning til afhjælpning af fysisk funktionsned-

sættelse forårsaget af sygdom, der ikke behand-

les i tilknytning til en sygehusindlæggelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp

til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdig-

heder til personer, som på grund af nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale

problemer har behov herfor.

Aktivitets- og samværstilbud § 104 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivi-

tets- og samværstilbud til personer med betyde-

lig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

særlige sociale problemer. Formålet med til-

buddene er opretholdelse eller forbedring af

personlige færdigheder eller af livsvilkårene.

Hjælpemidler Det overordnede mål med bevilling af hjælpe-

midler, boligindretning og forbrugsgoder er at

under- støtte borgerens mulighed for at føre en

selvstændig og normal tilværelse – og helst gøre

borgeren uafhængig af andres støtte i dagligda-

gen.

§ 112 handler om egentlige hjælpemidler, dvs.

produkter, der er fremstillet med henblik på at

afhjælpe en nedsat fysisk eller psykisk funktions-

evne.

Kommunen skal yde støtte til hjælpemidler til

personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne, når hjælpemidlet

1. i væsentlig grad kan afhjælpe de varige føl-

ger af den nedsatte funktionsevne

2. i væsentlig grad kan lette den daglige tilvæ-

relse i hjemmet eller

3. er nødvendigt for, at den pågældende kan

udøve et erhverv.

§ 113 handler om forbrugsgoder, der defineres

som produkter, der fremstilles og forhandles

bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos

befolkningen i almindelighed.

§ 116 Kommunen skal yde hjælp til indretning af

bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne, når indretning er nød-

vendig for at gøre boligen bedre egnet som op-

holdssted for den pågældende.

Anden hjælp efter serviceloven § 117. Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til

personer, som på grund af varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne har behov for befor-

dring med individuelle transportmidler, jf. stk. 2.

Kommunalbestyrelsens afgørelser om hjælp ef-

ter denne bestemmelse kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed.

§ 118. En person med tilknytning til arbejdsmar-

kedet, der ønsker at passe nærtstående med be-

tydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-

tionsevne eller indgribende kronisk eller langva-

rig, herunder uhelbredelig, lidelse i hjemmet,

skal ansættes af kommunalbestyrelsen, når 1) al-

ternativet til pasning i hjemmet er døgnophold

uden for hjemmet, eller plejebehovet svarer til

et fuldtidsarbejde, 2) der er enighed mellem

parterne om etablering af pasningsforholdet, og

3) kommunalbestyrelsen vurderer, at der ikke er

afgørende hensyn, der taler imod, at det er den

pågældende person, der passer den nærtstå-

ende.

§ 119. Personer, som passer en nærtstående, der

ønsker at dø i eget hjem, er efter ansøgning

berettigede til plejevederlag som nævnt i § 120.

Det er en betingelse for at yde plejevederlag, at

hospitals- behandling efter en lægelig vurdering

må anses for udsigtsløs, og at den syges tilstand

ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller

forbliven på sygehus eller ophold i plejehjem,

plejebolig eller lignende. Det er endvidere en

betingelse, at den syge er indforstået med etab-

leringen af § 119.

§ 122. Kommunalbestyrelsen kan, såfremt udgif-

ten ikke dækkes på anden vis, yde hjælp til syge-

plejeartikler og lign., når 1) nærtstående i forbin-

delse med et etableret plejeforhold, jf. § 119,

passer en døende, 2) kommunen varetager ple-

jen helt eller delvist, eller kommunalbestyrelsen

yder tilskud efter § 95 til hjælp, som familien selv

antager, eller 3) et hospice varetager plejen.

§ 129. Kommunalbestyrelsen kan, jf. § 131, ind-

stille til statsforvaltningen at træffe afgørelse

om, at en person, der modsætter sig flytning el-

ler mangler evnen til at give informeret sam-

tykke her til, jf. dog stk. 2, skal optages i et

Indsatskatalog 2019

Lovgivning 13

Lo

vg

ivn

ing

bestemt botilbud efter denne lov, botilbud i bo-

liger opført efter den nu ophævede lov nr. 378

af 10. juni 1987 om boliger for ældre og personer

med handicap, friplejebolig efter lov om fripleje-

boliger eller botilbud efter lov om almene boli-

ger m.v.

Varige botilbud Kommunen skal tilbyde borgere med behov en

ældrebolig eller en plejebolig.

§ 192. Regionen og kommunen driver de bestå-

ende plejehjem og beskyttede boliger efter de

hidtil gældende regler i lov om social bistand.

Dog kan kommunen ikke opkræve betaling for

den særlige service m.v., som følger af pleje-

hjemsopholdet.

§ 192 a. Kommunen skal tilbyde ældre, der har

særligt behov for en plads på et plejehjem, jf. §

192, eller for en almen plejebolig, jf. § 5, stk. 2, i

lov om almene boliger m.v., en sådan plads eller

bolig senest to måneder efter optagelse på en

venteliste.

§ 54. Almene ældreboliger, der ejes af en almen

boligorganisation, skal udlejes til ældre og per-

soner med handicap, der har særligt behov for

sådanne boliger.

Afgørelse Visitator udarbejder et afgørelsesbrev. Afgørel-

sesbrevet indeholder beskrivelser af, hvilke ind-

satser borgeren har fået bevilget, og hvad for-

målet med indsatserne er. Afgørelsesbrevet kan

tilsvarende indeholde et begrundet afslag. Af-

gørelsesbrevet fremsendes til borgeren. Visita-

tor inddrager husstandens samlede ressourcer i

afgørelsen.

Hvis borgeren ikke ønsker at medvirke til oplys-

ningen af sagen, og oplysningerne ikke kan ind-

hentes uden borgerens samtykke, må myndig-

heden træffe afgørelsen på det foreliggende

grundlag. Det kan medføre, at der må gives et

afslag på det ansøgte, da der ikke er tilstrække-

lige oplysninger til at bevilge den hjælp, der

søges om. Hvis borgeren ikke vil medvirke, skal

myndigheden så vidt muligt sikre, at borgeren

kognitivt forstår, hvilke konsekvenser det kan

have for sagen, at borgeren ikke medvirker i

sagsoplysningen (jf. lov om retssikkerhed og ad-

ministration på det sociale område). Hvis borge-

ren på grund af psykisk nedsat funktionsevne

ikke er i stand til at varetage sine interesser, skal

man være opmærksom på servicelovens § 82

om kommunens særlige handlepligt i tilfælde,

hvor man ikke kan opnå borgerens samtykke.

Mindre udvidelser af den personlige og/eller

praktiske støtte kræver ikke en skriftlig afgørelse.

Når borgeren bor på et plejecenter eller ophol-

der sig på et rehabiliteringscenter, får borgeren

en afgørelse, når boligen/pladsen bevilges. Af-

gørelsen omfatter også hjælp efter §§ 83 og 86 i

serviceloven efter indflytning. Justeringer i

hjælp efter indflytning anses for at være juste-

ring inden for samme type hjælp som tidligere

bevilget, og her er en skriftlig afgørelse til bor-

geren ikke påkrævet.

Klagevejledning Såfremt en borger ønsker at klage, følges ne-

denstående klageregler:

Hvis borgeren ikke er enig i den afgørelse, som

kommunen har truffet, skal borgeren følge den

klagevejledning, der fremgår af afgørelsen.

Typisk skal borgeren sende klagen til den kom-

munale enhed, der har truffet afgørelsen. Hvis

borgeren klager, skal kommunen genvurdere

sagen. Hvis kommunen fastholder afgørelsen,

skal kommunen sende klagen videre til Ankesty-

relsen.

Hvis borgeren vil klage over afgørelsen, skal det

ske senest fire uger efter, at borgeren har mod-

taget afgørelsen.

Er borgeren utilfreds med sagsbehandlingen el-

ler sagsbehandlingstiden, kan der klages til den

lokale visitation.

Er borgeren utilfreds med måden, hjælpen ud-

føres på, med personalets optræden eller mener

borgeren ikke, at han/hun får den hjælp, der er

blevet tildelt, kan der ligeledes klages til kom-

munen/leverandøren. Borgeren kan klage til den

enhed, der leverer hjælpen, fx plejecentret eller

hjemmeplejen eller den lokale visitation.

Når borgeren selv efterspørger træning efter

serviceloven og dette bevilges, udarbejdes en

skriftlig meddelelse. Ved afslag er et afgørelses-

brev påkrævet og der skal gives en individuel

begrundelse for afslaget. Den terapeut som har

foretaget vurderingen skal videregive informati-

oner til den myndighed, som skriver den for-

melle afgørelse. For begge borgergrupper gæl-

der det, at myndigheden er Genoptræning Kø-

benhavn.

Hvis borgeren ikke har efterspurgt træning og

det vurderes, at dette ikke er relevant er en skrift-

lig afgørelse ikke påkrævet. Har kommunen på

eget initiativ besluttet at bevilge træning, skal

der som minimum udarbejdes en skriftlig med-

delelse.

Indsatskatalog 2019

14 Lovgivning

Krav til dokumentation Følger gældende vejledninger:

“Vejledning til sundhedsfaglig dokumentation”

og ”Vejledning til medicinhåndtering og doku-

mentation”.

Indsatser og blokke - Blokkonceptet i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Blokke er fleksible tidsrammer. En blok fyldes ud

med de opgaver, borgeren har brug for støtte til.

Dette gælder både den daglige støtte og om-

sorg samt den støtte, der er behov for enten

over uger eller måneder. Formålet med blokke

er at sikre:

• Kvalitet i forvaltningens kerneydelser

• Fleksibilitet i forhold til borgernes ønsker og

behov

• Et attraktivt arbejdsmiljø for medarbejderne

• Inddragelse af den enkelte borger i tilrette-

læggelse af plejen

• Enkle arbejdsgange inden for procesmo-

dellens myndigheds- og leverandørfunk-

tion.

De enkelte blokke og indsatser er beskrevet un-

der henholdsvis Hjemmeplejeindsatser, Indsat-

ser på plejecentre og Indsatser på rehabilite-

ringscentre.

Funktionsområder, tilstande, enkeltindsatser og blokke I mødet med borgeren foretager medarbejde-

ren altid en faglig vurdering af, hvordan opga-

verne skal løses sammen med den enkelte bor-

ger. Den faglige indsats planlægges ud fra

den/de forventede funktionsevnetilstand(e) in-

den for rammen af blokken. Det forventes, at

medarbejderen altid er fagligt professionel og

serviceminded, og at medarbejderen altid støt-

ter borgeren i at få hverdagen til at fungere ved

at sætte fokus på at forbedre borgerens funkti-

onsevne. Det betyder, at alle blokke omfatter

omsorg og støtte til at få hverdagen til at fun-

gere.

Opgaveoverdragede sundhedsindsatser Indsatser, der er overdraget fra sygeplejen til so-

cial- og sundhedspersonale, indgår ikke i be-

søgsblokkene. Opgaveoverdragede enkeltind-

satser fra sygeplejen findes under sundheds-

lovsindsatser. Det drejer sig om følgende indsat-

ser:

5 Sundheds- og Ældreministeriet (2008). Bekendtgørelse af sundhedsloven: LBK nr. 95 af 07/02/2008. Hentet 18. november 2016 fra Retsinformation: https://www.retsinforma-tion.dk/Forms/R0710.aspx?id=183932 6 Sundheds- og Ældreministeriet (2006). Vejledning om hjemmesygepleje: VEJ nr. 102 af 11/12/2006. Hen-tet 24. november 2016 fra Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11026

• Støtte til anvendelse af kropsbårne hjælpe-

midler

• Støtte til anvendelse af ortopædiske hjælpe-

midler

• Støtte til indtagelse af medicin

• Støtte til kateterpleje

• Støtte til stomipleje.

Støtte til anvendelse af personlige hjælpemidler

som for eksempel høreapparater indgår fortsat

i blokke for personlig pleje og støtte.

Alle opgaver i blokkene ligger dermed inden for

social- og sundhedspersonalets selvstændige

ansvarsområde.

2.3 Sundhedslov Det fremgår af sundhedsloven5, at kommunal-

bestyrelsen har ansvaret for at tilvejebringe til-

bud om sundhedsydelser i kommunen. Dette af-

snit beskriver indsatser, der leveres i regi af sy-

gepleje, genoptræning og omsorgstandpleje.

Sygepleje Det fremgår af sundhedslovens § 138, at kom-

munalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes

vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvis-

ning til personer med ophold i kommunen.

Kommunen kan herudover træffe afgørelse om

tildeling af sygepleje til borgere med ophold i

kommunen, uafhængigt af boform.

Det fremgår endvidere, at:

• Formålet med hjemmesygepleje er at fore-

bygge sygdom, fremme sundhed samt yde

sygepleje, behandling, rehabilitering og

palliation til borgere, der har behov for det.

Målet er at skabe mulighed for, at borgeren

kan blive i eget hjem eller plejebolig, hvad

enten der er tale om sygdom af midlertidig

eller kronisk art, forskellige handicaps eller

situationer, hvor døden er nært forestå-

ende, når det ud fra en lægefaglig, sygeple-

jefaglig og social vurdering skønnes for-

svarligt.

• Sammenhængende patientforløb er et af

formålene i sundhedsloven. Tilbuddet om

hjemmesygepleje til den enkelte borger

indgår som en vigtig del heraf og skal være

med til at skabe kontinuitet, kvalitet og sam-

menhæng i forløbet (Vejledning om hjem-

mesygepleje)6.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=183932

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=183932

Indsatskatalog 2019

Lovgivning 15

Lo

vg

ivn

ing

Omsorgstandpleje Det fremgår af sundhedslovens § 131, at kom-

munalbestyrelsen tilbyder forebyggende og be-

handlende tandpleje til personer, der på grund

af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller

psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de

almindelige tandplejetilbud.

Genoptræning Det fremgår af sundhedslovens § 140, at kom-

munalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genop-

træning til personer, der efter udskrivning fra

sygehus har et lægefagligt begrundet behov for

genoptræning, jf. § 84 om genoptræningspla-

ner.

Sundhedsloven § 140 og § 84 sætter de over-

ordnede rammer for løsning af genoptrænings-

opgaven. Sundhedsaftalen fastsætter samarbej-

det mellem Københavns Kommune og Region

Hovedstaden. Det udvidede kommunale ansvar

på genoptræningsområdet supplerer de eksi-

sterende træningsbestemmelser i den sociale

lovgivning og skaber grundlag for, at genoptræ-

ning og vedligeholdelsestræning kan tilrette-

lægges sammenhængende og i sammenhæng

med kommunernes rehabiliteringsindsats efter

anden lovgivning i øvrigt.

Krav til afgørelser Der skal som udgangspunkt ikke udarbejdes af-

gørelser i relation til sygepleje eller genoptræ-

ning efter sundhedsloven. Dog gælder neden-

stående regler:

Henvisning til sygepleje fra hospital og læge

• Vurderer sygeplejekoordinator eller ledere,

at kommunen ikke kan varetage den henvi-

ste sygepleje, fx grundet patientsikkerhed

eller arbejdsmiljø, tages der kontakt til hen-

visende instans med henblik på at finde

anden løsning.

• Vurderer sygeplejekoordinator, at borgeren

ikke har behov for sygepleje, fx fordi borge-

ren er i stand til at varetage opgaven selv,

tages der ligeledes kontakt til henvisende

instans.

Anmodning om sygepleje uden lægehenvisning

• Kommunen kan træffe beslutning om at

yde sygepleje, uden at der foreligger en læ-

gehenvisning, fx efter henvendelse fra bor-

geren. Sådanne beslutninger er afgørelser i

forvaltningsretlig forstand. Det vil sige, at

de er omfattet af forvaltningslovens sagsbe-

handlingsregler. Det betyder, at der i jour-

nalen skal gøres notat om afgørelsen samt

om årsagen til et evt. afslag, og hvad der i

den forbindelse er lagt vægt på. Afgørelsen

kan meddeles borger mundtligt. Borgere

har dog krav på en skriftlig begrundelse

(som skal overholde forvaltningslovens

krav), hvis de fremsætter et krav om dette

inden for 14 dage efter meddelelsen. I så

fald kontaktes Juridisk Afdeling, som kan

vejlede om, hvad begrundelsen skal inde-

holde.

Genoptræningsplan

• Hospitalet vurderer og beskriver borgerens

behov for genoptræning og henviser til

kommunal genoptræning. Kommunen har

et godkendt serviceniveau, hvor genoptræ-

ningens indhold og omfang er beskrevet.

Klagevejledning Såfremt en borger ønsker at klage, følges ne-

denstående klagemuligheder.

• Klager over kommunale sundhedsydelser,

fx vurdering af behov for sygepleje, sund-

hedsfaglig behandling eller klager over

sundhedspersoners faglige virksomhed i

forbindelse med genoptræning eller om-

sorgstandpleje, skal rettes til Styrelsen for

Patientklager.

• Klagen skal være indgivet inden to år efter

det tidspunkt, hvor patienten var bekendt

med hændelsen, der klages over. Klagen

skal dog senest indgives fem år efter den

dag, hvor hændelsen har fundet sted. Der

kan ikke dispenseres fra disse klagefrister.

• Borgeren skal klage digitalt. Hvis en borger

ikke har mulighed for at betjene sig selv på

nettet, kan borger få hjælp i kommunens

borgerservice eller på biblioteket. Digitalt

klageskema og klagevejledning findes her:

https://www.borger.dk /Sider/sundhed-

og-sygdom.aspx

• Borgeren kan i særlige tilfælde være fritaget

herfra, fx hvis borgeren pga. sygdom ikke

kan bruge en computer eller har sproglige

vanskeligheder. I givet fald skal borgeren

forklare, hvorfor der ikke kan klages digitalt.

Det er styrelsen, der afgør, om borgeren kan

blive fritaget fra at sende sin klage digitalt.

• Er borgeren fritaget fra digital post, er bor-

geren også fritaget fra det digitale klage-

skema og kan sende klagen med almindelig

post til:

Styrelsen for Patientklager

Lyseng Allé 1

8270 Højbjerg

www.stpk.dk

http://www.stpk.dk/

Indsatskatalog 2019

16 Lovgivning

Klager over kommunens serviceniveau eller

sagsbehandling (ventetid, tildelte standardfor-

løb eller tildelte leverandør mv.) i forhold til træ-

ning efter sundhedslovens bestemmelser skal

rettes til:

Genoptræning København

Sjællandsgade 40

2200 København N

Mail: [email protected]

Patientskadeerstatning Der er særlige muligheder for at få erstatning for

skade man har pådraget sig i forbindelse med

sundhedsfaglig behandling på et af kommunens

træningscentre, i hjemmesygeplejen eller på et

plejehjem. Medarbejderne det pågældende

sted skal være bekendt med muligheden for at

søge erstatning, og hvordan man kan søge.

Ansøgning om erstatning behandles af:

Patienterstatningen

Kalvebod Brygge 45

1560 København Vmailto:

Tlf.: 3312 4343

[email protected]

Der kan være muligt at få erstatning, hvis borge-

ren i forbindelse med behandling er kommet til

skade eller har været udsat for forhold, der går

ud over, hvad borgeren måtte tåle, hvis der er

tale om udvikling af fx infektioner og syg-

domme, og en af følgende situationer forelig-

ger:

• Hvis det må antages, at en erfaren specialist

på det pågældende område under de øv-

rigt givne forhold ville have handlet ander-

ledes ved undersøgelse, behandling eller

lign., hvorved skaden ville være undgået,

• Hvis skaden fejl eller svigt i teknisk appara-

tur, redskaber eller andet udstyr, der anven-

des ved eller i forbindelse med undersø-

gelse, behandling el.lign.,

• Hvis skaden ud fra en efterfølgende vurde-

ring kunne være undgået ved hjælp af en

anden til rådighed stående behandlingstek-

nik eller behandlingsmetode, som ud fra et

medicinsk synspunkt ville have været lige så

effektiv til behandling af patientens syg-

dom, eller

• Hvis der som følge af undersøgelse, herun-der diagnostiske indgreb, eller behandling

7 http://suf.kkintra.kk.dk/indhold/samtykke-til-behandling-eller-indhentelsevideregivelse-af-oplysninger 8 Sundheds- og Ældreministeriet (2016). Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjour-naler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.). BEK nr. 530 af 24/5/2018. 9 Sundheds- og Ældreministeriet (2013). Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. VEJ nr. 9019 af 15/01/2013. Hentet d. 24. november 2016 fra Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/pdf-Print.aspx?id=144979

indtræder skade i form af infektioner eller andre komplikationer, der er mere omfat-tende, end hvad patienten med rimelighed må tåle. Der skal herved tages hensyn til dels skadens alvor, dels patientens sygdom og helbredstilstand i øvrigt samt til skadens sjældenhed og mulighederne i øvrigt for at tage risikoen for dens indtræden i betragt-ning.

Borgeren skal søge digitalt. Hvis en borger ikke

har mulighed for at betjene sig selv på nettet,

kan borger få hjælp i kommunens borgerservice

eller på biblioteket. Digitalt ansøgningsskema og

vejledning findes her: https://pebl.dk/da/selv-

betjening/anmeld-din-skade

Krav til informeret samtykke Det fremgår af sundhedslovens § 15, at ingen

behandling må indledes eller fortsættes uden

borgerens informerede samtykke. Ved ’informe-

ret samtykke’ forstås et samtykke, der er givet på

grundlag af fyldestgørende information fra

sundhedspersonens side. Medarbejderne er an-

svarlige for løbende mundtligt at informere bor-

geren om den tildelte indsats eller forløb. Sund-

heds- og Omsorgsforvaltningen har udarbejdet

vejledninger om information og samtykke7.

Krav til sundhedsfaglig dokumentation Kravene til den sundhedsfaglige dokumentation

bygger på Sundhedsstyrelsens ’Bekendtgørelse

om autoriserede sundhedspersoners patient-

journaler’8 og for sygeplejen derudover på ’Vej-

ledning om sygeplejefaglige optegnelser’9. For

at gøre dette operationelt og anvendeligt i prak-

sis er der udarbejdet vejledninger til at under-

støtte den sundhedsfaglige dokumentation.

Følgende vejledninger er gældende for sygeple-

jen: ’Vejledning til sundhedsfaglig dokumenta-

tion’ og ’Vejledning til medicinhåndtering og

dokumentation’.

Følgende vejledning er gældende for terapeu-

ter: ’Vejledning for terapeutfaglig dokumenta-

tion’.

Krav til indrapportering af utilsigtede hændelser Det fremgår af sundhedsloven kapitel 61 om pa-

tientsikkerhed §198, at alle sundhedspersoner er

forpligtet til at indrapportere utilsigtede hæn-

delser med det formål at skabe systematisk

mailto:

mailto:[email protected]

http://suf.kkintra.kk.dk/indhold/samtykke-til-behandling-eller-indhentelsevideregivelse-af-oplysninger

https://pebl.dk/da/selvbetjening/anmeld-din-skade

https://pebl.dk/da/selvbetjening/anmeld-din-skade

Indsatskatalog 2019

Lovgivning 17

Lo

vg

ivn

ing

opmærksomhed og læring om de fejl, der kan

undgås og derved forebygge, at der sker fejl.

Ved utilsigtede hændelser forstås på forhånd

ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes bor-

gerens sygdom, og som enten er skadevol-

dende eller kunne have været skadevoldende,

men forinden blev afværget eller i øvrigt ikke

indtraf på grund af andre omstændigheder. En

utilsigtet hændelse omfatter en begivenhed, der

forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig

virksomhed eller forbindelse med forsyning af

og information om lægemidler.

Alle rapporteringspligtige personer skal rappor-

tere de utilsigtede hændelser, som de observe-

rer i forbindelse med, at hændelsen finder sted,

herunder både de hændelser, som de selv er im-

pliceret i og hændelser, som de observerer hos

andre. Rapporteringspligten omfatter også de

hændelser, som de efterfølgende bliver op-

mærksomme på i forbindelse med udøvelsen af

deres faglige gerning.

I SUF findes link til indrapportering på:

http://suf.kkintra.kk.dk/indhold/utilsigtede-

h%C3%A6ndelser-uth-0

eller direkte på Styrelsen for Patientsikkerhed:

https://stps.dk/da/rapporter-en-utilsigtet-ha-

endelse

http://suf.kkintra.kk.dk/indhold/utilsigtede-h%C3%A6ndelser-uth-0

http://suf.kkintra.kk.dk/indhold/utilsigtede-h%C3%A6ndelser-uth-0

https://stps.dk/da/rapporter-en-utilsigtet-haendelse

https://stps.dk/da/rapporter-en-utilsigtet-haendelse

18 Indsatser til hjemmeboende borgere

Indsatser til hjemmeboende borgere

Indsatser til hjemmeboende borgere 19

Hje

mm

eb

oe

nd

e

Indhold 3 Indsatser til hjemmeboende borgere 21

3.1 Bevilling af indsatser til hjemmeboende borgere 21

3.2 Udrednings- og rehabiliteringsforløb 25

3.3 Genoptræning af funktionsnedsættelse 26 Genoptræning Servicelovsforløb 26 Terapeutfaglig udredning 27

3.4 Aktivitetstilbud 28 Vedligeholdende Aktivitetstilbud – almen 29 Vedligeholdende Aktivitetstilbud – svært fysisk handicap 30 Vedligeholdende Aktivitetstilbud – synshandicap 30 Vedligeholdende Aktivitetstilbud – demens 31 Vedligeholdende Aktivitetstilbud – vedligeholdende træning 32 Vedligeholdende Aktivitetstilbud – bad på aktivitetscenter 33 Center for Demens - Trænings- og rådgivningstilbud 34

3.5 Hjemmeplejeindsatser 34 3.5.1 Vurderingsforløb 35

Vurderingsforløb – mini 35 Vurderingsforløb – lille 36 Vurderingsforløb – mellem 37 Vurderingsforløb – stor 37 Vurderingsforløb – maxi 38

3.5.2 Koordinerende indsatser § 83 39 Samarbejde om forløbskoordinering 39

3.5.3 Blokke til personlig støtte og pleje 39 Personlig støtte og pleje – mini blok 39 Personlig støtte og pleje – lille blok 40 Personlig støtte og pleje – mellem blok 40 Personlig støtte og pleje – stor blok 41 Personlig støtte og pleje – maxi blok 42

3.5.4 Indsatser til personlig støtte og pleje 42 Bad – aften 42 Støtte ved 2. hjælper 43 Klippekort 43 Personlig pleje til alvorligt syge 44 Afløsning af pårørende i hjemmet 44 Spisetilbud 45 Madklippekort 46 Madordning med udbringning 47

3.5.5 Blokke til praktisk støtte 48 Praktisk støtte – mini blok 48 Praktisk støtte – lille blok 48 Praktisk støtte – mellem blok 49 Praktisk støtte – stor blok 50 Indkøbsblok 51

3.5.6 Indsatser til praktisk støtte 52 Ekstra rengøring 52 Støtte til planlægning af flytning 52


Turkøb 53 Indkøbsordning uden støtte til at sætte varer på plads 53 Indkøbsordning med støtte til at sætte varer på plads 54 Vaskeordning 55 Ledsagelse ved aktiviteter uden for hjemmet 55 Infektionsblok – kendt infektionstilstand 56 Infektionsblok – eradikation MRSA 57 Social Rengøring 57

3.6 Midlertidige døgnophold på rehabiliteringscenter og demenscenter 58 Midlertidige døgnophold på rehabiliteringscenter og demenscenter 58 Rehabiliteringsophold 59 Kort omsorgsophold 59 Neurologisk rehabiliteringsophold for borgere over og under 65 år 60 Akut plejeophold 61 Palliativt ophold 62 Vurderingspladser til borgere med demens 64 Midlertidigt døgntilbud til borgere med demens 65

3.7 Varige botilbud 66 Ældrebolig 66 Ældrebolig for borgere med et synhandicap eller syns- og hørehandicap 67 Plejebolig 68 Plejebolig for borgere med synshandicap 69 Plejebolig for borgere med demens 70 Plejebolig for borgere med en frontotemporal demens 71 Plejebolig for borgere med Huntingtons sygdom 71 Plejebolig for borgere med alkoholrelateret demens 72 Plejebolig for yngre borgere med demens 73

3.8 Omsorgstandpleje 74 Omsorgstandpleje 74

3.9 Flextrafik- Handicapkørsel 75 Flextrafik – Handicapkørsel 75

3.10 Post til døren 76 Post til døren 76

Indsatskatalog 2019


Hje

mm

eb

oe

nd

e

I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Køben-

havns Kommune er ansvaret for visitation til

genoptræning (SEL), vedligeholdende aktivi-

tetstilbud, udredning og rehabilitering, person-

lig og praktisk hjælp og støtte, døgnophold på

rehabiliteringscentre, varige botilbud samt tek-

niske hjælpemidler, forbrugsgoder og boligind-

retning efter serviceloven placeret på lokalområ-

dekontorerne. Dette gælder også bevilling af

omsorgstandpleje efter sundhedslovens § 131.

Visitation til plejebolig, ældrebolig til borgere

under 65 år og udskrivningskoordination er

samlet som specialiserede enheder i centralfor-

valtningen.

Visitation til personlige (kropsbårne) hjælpe-

midler og høretekniske hjælpemidler er samlet

hos Hjælpemiddelcentret.

3.1 Bevilling af indsatser til hjem-meboende borgere Visitator skal arbejde ud fra et helhedssyn, hvor

borgerens ressourcer og deltagelse er funda-

mentet i mødet med borgeren, og hvor borge-

rens individuelle behov tilgodeses. Visitator kan

som udgangspunkt håndtere alle sagstyper – fra

ansøgning til sagens afgørelse.

Myndighedsprocessen i FSIII består af tre del-

processer:

Henvendelse Procesmodellens trin 1: Sagsåbning

Når en borger, pårørende, hospital eller øvrige

henvender sig første gang, skal visitator vurdere:

• Om henvendelsen kan afsluttes uden sags-

behandling ved at give råd og vejledning

pr. telefon. Det kan fx være om tilbud i

sundhedshuse, klubber eller oplysning om

muligheden for, at borgeren anskaffer sig et

simpelt hjælpemiddel i almindelig handel

• Om borgeren gennem et udrednings- og

rehabiliteringsforløb kan opnå en forbedret

funktionsevne med det formål at opnå et så

selvstændigt og meningsfuldt liv som mu-

ligt. Kun undtagelsesvist skal borgeren til-

deles hjælp og støtte uden først at have fået

tilbudt et udrednings- og rehabiliterings-

forløb

• Om borgeren, samtidig med et udred-

nings- og rehabiliteringsforløb, skal tilby-

des støtte og/eller hjælpemidler/boligæn-

dringer.

Vurdering af behov for indsatser Procesmodellens trin 2: Sagsoplysning.

Det er en medarbejder med myndighedsansvar,

som ved det første møde med borgeren oplyser

sagen på grundlag af den generiske procesmo-

del.

Visitatorens del af processen indeholder en af-

dækning af borgerens oplevelse af hverdagen,

borgerens ønsker/prioriteter og en faglig vurde-

ring af borgerens funktionsevne, samt en beskri-

velse af de kontekstuelle faktorer, der har betyd-

ning for tildeling af indsatser (de generelle op-

lysninger).

Funktionsevnetilstandene er i FSIII struktureret

på grundlag af fem områder:

• Egenomsorg

• Praktiske opgaver

• Mobilitet

• Mentale funktioner

• Samfundsliv.

De fem områder afdækker tilsammen funktions-

evnen. Visitators faglige vurdering af de

3 Indsatser til hjemmebo-ende borgere

Indsatskatalog 2019


relevante funktionsevnetilstande samt generelle

oplysninger skal afspejle hvilket bevillings-

grundlag der ligger til grund for de tildelte ind-

satser. Visitator scorer derfor, som udgangs-

punkt, kun på de tilstande der er relevante i for-

hold til de tildelte indsatser. Visitator kan score

på andre tilstande, hvis det skønnes nødvendigt

for beskrivelsen af borgerens helhedssituation

(potentielle problemer).

Den samlede afdækning fører til, at visitator op-

stiller en eller flere forventede tilstande og træf-

fer en afgørelse, der afspejler kommunens ser-

viceniveau.

Bevilling af indsatser Procesmodellens trin 3: Afgørelse/Bestilling

Hvis borgeren har et rehabiliteringspotentiale,

vil kommunens indsats altid have fokus på at

støtte borgeren i at opnå en bedre funktions-

evne eller fastholde funktionsevnen, dels gen-

nem et udrednings- og rehabiliteringsforløb,

dels gennem øvrige indsatser: hjemmepleje, sy-

gepleje, genoptræning og/eller hjælpemidler.

Der er fokus på indsatser, som er rettet mod, at

borgeren bliver så uafhængig som mulig; ek-

sempelvis ved at man bevilger et vaske-tørretoi-

let frem for støtte til toiletbesøg og et spisetil-

bud frem for madordning.

For hovedparten af borgerne vil den endelige af-

gørelse, vedrørende tilbud om mere varig støtte,

ske efter et gennemført udrednings- og rehabili-

teringsforløb. Udrednings- og rehabiliterings-

forløbet bidrager således til myndighedens

samlede vurdering og afgørelse af borgerens

behov for hjælp og støtte. Hvis borgeren ikke har

ressourcer til at forbedre funktionsevnen, skal

indsatsen så vidt muligt fokusere på at fastholde

borgerens funktionsevne og forebygge tab af

funktionsevne.

Boligens indretning, borgerens netværk og fa-

miliemæssige forhold har også betydning for,

hvilken indsats der visiteres til. Der bliver som

udgangspunkt ikke ydet praktisk hjælp og støtte,

hvis der i husstanden er andre raske, myndige

personer.

Planlagt opfølgning Procesmodellens trin 6: Planlagt opfølgning

I forbindelse med udredningen og bevilling af

indsatsen er der fastlagt en opfølgningsdato i

forhold til de udredte tilstande, forventede til-

stande og de tildelte indsatser for borgerens

forløb.

Det er visitator, som står for denne samlede op-

følgning på baggrund af bl.a. de dokumente-

rede oplysninger, der foreligger om borgeren.

Frit leverandørvalg Ifølge serviceloven er der frit leverandørvalg på

områderne personlig hjælp og pleje, madser-

vice og øvrig praktisk hjælp og støtte. Det bety-

der, at kommunen på disse områder er forplig-

tet til at skabe grundlag for, at borgeren kan

vælge mellem mindst to leverandører af ydel-

serne, hvoraf den ene leverandør kan være kom-

munen. Som hjemmeboende borger kan man li-

geledes vælge en ”selvudpeget hjælper” (SEL §

94). Der er desuden fritvalgsordning på hjælpe-

midler, forbrugsgoder og boligindretninger.

Leverandøren af indsatsen beslutter sammen

med borgeren, hvornår og hvordan

indsatsen skal udføres.

Visitation til besøgsblokke og indsatser Visitation til besøgsblokke sker på baggrund af

en helhedsvurdering af borgerens ressourcer og

behov samt visitationskriterierne for de enkelte

indsatser. Til at understøtte denne vurdering be-

nyttes Fælles Sprog III.

Når visitator vurderer, hvilke blokke og/eller ind-

satser, der bedst understøtter borgerens behov,

skal visitator forholde sig til følgende parametre:

• Antallet af funktionsevnetilstande med be-

grænsninger samt graden heraf

• De konkrete opgavers antal og omfang

• Ressourcer i husstanden

• Kompleksiteten i den samlede opgavevare-

tagelse

Ud fra en samlet vurdering af ovenstående para-

metre vurderer visitator, hvilke opgaver, borge-

ren skal have støtte til, og hvilken blok/indsats,

der matcher dette behov. Visitator kan ikke sætte

lighedstegn mellem antallet af begrænsninger

og en bestemt størrelse blok. Dette skyldes, at de

konkrete opgavers omfang og antal, omfanget af

borgers begrænsninger samt husstandens sam-

lede ressourcer i lige så høj grad er medbestem-

mende i forhold til valg af blokstørrelse.

Det er visitators samlede vurdering af alle

parametrene, der ligger til grund for vurde-

ringen, og det vil til enhver tid bero på visita-

tors individuelle vurdering, hvilken blokstør-

relse der bedst imødekommer borgerens

behov for støtte og omsorg.

Indsatskatalog 2019


Hje

mm

eb

oe

nd

e

Besøgsblokkene er konstrueret sådan, at der er

et vist overlap mellem de forskellige blokke i for-

hold til antallet af funktionsevnetilstande med

begrænsninger. Dette overlap giver en fleksibili-

tet for visitator i forbindelse med vurderingen af

blokstørrelse.

Hvad angår personlig pleje/egenomsorg vil det

ofte være borgers funktionsevnetilstande inden

for områderne mobilitet og/eller mentale funkti-

oner, der – sammenholdt med ovennævnte

principper - vil være udslagsgivende for valg af

blok. Det skyldes, at begrænsninger på disse

områder ofte vil indikere omfanget og graden af

kompleksitet i opgaveløsningen. Når det gælder

støtte til praktiske opgaver, vil antallet af opgaver

ofte være udslagsgivende i forhold til valg af

blokstørrelse.

Ved ændringer i funktionsevnen ’springer’ bor-

geren som oftest kun én blok. Dog kan man i

særlige tilfælde godt springe fra fx lille til maxi,

hvis scoringen i funktionsevnevurderingen æn-

drer sig markant. Det gælder fx borgere, der på

grund af en apopleksi får behov for markant

mere støtte til personlig pleje.

Blokkenes tidsrammer og -intervaller Besøgsblokkene kan bevilges i op til 5 standardi-

serede tidsrammer og inden for 4 tidsintervaller

over døgnet. Tidsrammen på den samme blok til

personlig pleje, fx stor blok, er forskellig over

døgnet, da borgerens behov for støtte – ud fra

en gennemsnitsbetragtning – vil være forskellig

over døgnet.

Tidsintervallet ’morgen’ indbefatter også for-

middag, da intervallet løber frem til kl. 12.00.

Tidsintervallet ’middag’ indbefatter også efter-

middag, da intervallet løber frem til kl. 15.30.

Arbejdsmiljøkortlægning Arbejdsstedet er borgerens egen bolig og hjem.

Det er ikke alle hjem, der er indrettet til at være

et sundt og sikkert arbejdssted for leverandø-

rens medarbejdere. Visitator skal foretage en

screening af arbejdsmiljøet, som omfatter en

indledende identificering af opmærksomheds-

punkter i borgerens hjem med henblik på, at le-

verandørerne af den praktiske støtte og person-

lige pleje kan udføre opgaven.

Visitator gennemfører screeningen, når der er

besøg i hjemmet i forbindelse med en visitation.

Hvis der endnu ikke har været visitation i hjem-

met, fx i forbindelse med administrativ sagsbe-

handling, udskrivning fra hospital m.v., eller hvis

de ansvarlige for visitationen har vanskeligt ved

at skaffe sig adgang til boligen, bortfalder visita-

tionens screening (eller sagen afgøres ved ad-

ministrativ sagsbehandling), leverandøren har

ansvar for at sikre arbejdsmiljøforholdene i

hjemmet. Den løbende opfølgning i forhold til at

sikre arbejdsmiljøet i hjemmet ligger hos leve-

randøren.

APV’en, som leverandøren udarbejder, skal tage

afsæt i visitators arbejdsmiljøscreening og skal

indeholde en vurdering af alt, der vedrører plan-

lægning og tilrettelæggelse af arbejdets udfø-

relse. Det kan bl.a. medføre krav i forhold til:

• Arbejdsredskaber og hjælpemidler

• Flytning af møbler og gulvtæpper

• Placering af seng, så social- og sundheds-

personalet kan komme til fra begge sider

• Ændring af rummenes funktioner, fx at

stuen anvendes som soverum

• Lovlige el-installationer

• Adgangsforhold, herunder lys på trappen

m.v.

• Udluftning i forbindelse med rygning

• Det sociale/psykiske arbejdsmiljø

• Hygiejne.

De 5 tidsrammer De 4 tidsintervaller

• Mini

• Lille

• Mellem

• Stor

• Maxi

• Morgen (07.00 – 12.00)

• Middag (12.00 – 15.30)

• Aften (15.30 – 23.30)

• Nat (23:30 – 07.00)

Indsatskatalog 2019


Fleksibel hjemmehjælp Fleksibel hjemmehjælp betyder, at borgeren har

ret til at bytte indsatser. Ifølge servicelovens §

94a har modtagere af personlig og praktisk

støtte ret til at vælge en helt eller delvis anden

støtte end den, der er truffet afgørelse om. Der

er dog en række begrænsninger i forhold til ret-

ten til at bytte indsatser:

• Man kan kun bytte sig til støtte til personlig

pleje, hvis man i forvejen er visiteret til per-

sonlig pleje. Det betyder, at man ikke kan

bytte sig til støtte til at komme i bad, hvis

man er visiteret til rengøring. Men er bor-

geren visiteret til både personlig og praktisk

støtte, kan borgeren bytte på tværs.

• Den støtte, borgeren ønsker at bytte sig til,

skal kunne leveres inden for den tids-

ramme, der er sat af til den visiterede ind-

sats. Borgeren kan altså ikke bytte sig til eks-

tra tid.

• Borgeren har mulighed for at bytte sig til

opgaver uden for serviceniveauet, eksem-

pelvis op- og nedtagning af julepynt, stryg-

ning af tøj m.v. Borgeren kan dog kun bytte

sig til støtte til opgaver, som social- og

sundhedspersonalet med rimelighed kan

forventes at løse.

Det er social- og sundhedspersonalet, der vur-

derer, om det er fagligt forsvarligt at fravælge de

visiterede indsatser helt eller delvist, ligesom so-

cial- og sundhedspersonalet vurderer, om udfø-

relsen af de ønskede indsatser ligger inden for

de gældende arbejdsmiljøregler. I tilfælde af

uenighed er det den støtte, som borgeren er vi-

siteret til, der skal ydes. Det er i denne sammen-

hæng vigtigt at understrege leverandørens til-

bagemeldingspligt til myndigheden.

Indsatskatalog 2019


Hje

mm

eb

oe

nd

e

3.2 Udrednings- og rehabiliteringsforløb

Udredning og rehabiliteringsforløb

Serviceloven § 83a

Forløbet omfatter

Indsatsen omfatter en tværfaglig udrednings- og rehabiliteringsind-

sats, som planlægges i samarbejde med borgeren, og som er rettet

mod, at borgeren udredes og bliver helt eller delvist selvhjulpen

og/eller opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt.

Indsatsen består af udredning, vejledning og træning i funktioner på

krops-, aktivitets- og/eller deltagelsesniveau. Derudover udredes og

vejledes borgeren også i forhold til det sociale område, fx i forhold til

ensomhedsproblematikker.

Aktiviteterne kan foregå både i og udenfor hjemmet.

Målgruppe for indsatsen

Borgere, der har et rehabiliteringspotentiale, skal tilbydes et udred-

nings- og rehabiliteringsforløb.

Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med praktiske

opgaver, egenomsorg, mobilitet og/eller mentale funktioner.

Visitator vurderer, at borgeren har lette til totale begrænsninger i for-

bindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funkti-

onsevneområder:


• Egenomsorg

• Mobilitet


Omfanget af indsatsen

Tidsbegrænsede og korterevarende forløb.

Blokken (lille, mellem eller stor) omsættes af U og R-enheden i et

tidsbegrænset forløb på typisk op til 8 uger og maximalt 12 uger.

Særlige forhold

Som beskrevet i grundlagsdokumentet for udredning og rehabilite-

ring, skal borgerne så vidt muligt have tilgodeset deres behov for

hjælp via U og R-forløbet. Undtagelsen kan fx være behov, der ikke

vurderes mulige at integrere i rehabiliteringsforløbet.

Hvis borgeren fortsætter med hjemmepleje samtidig med U og R-

forløbet, kan der pakkes tid ud af rehabiliteringsblokken til samar-

bejde og koordination med leverandøren.

Indsatskatalog 2019


3.3 Genoptræning af funktionsnedsættelse

Genoptræning af funktionsnedsættelse

Serviceloven § 86 stk. 1

• Genoptræning Servicelovsforløb

• Terapeutfaglig udredning

Genoptræning Servicelovsforløb


Indsatsen omfatter typisk

Genoptræning med henblik på at genvinde den funktionsevne, som

borgeren havde forud for en hændelse, der har medført et tab af

funktion.


Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med praktiske opga-

ver, samfundsliv, egenomsorg, mobilitet og/eller mentale funktioner.



onsevneområder:


• Egenomsorg

• Mobilitet


Særlige forhold

Indsatsen bevilges borgere som har en fysisk funktionsnedsættelse

forårsaget af svækkelse/sygdom, som ikke er behandlet i tilknytning

til en sygehusindlæggelse.

Kontinensindsats varetages under Genoptræning Servicelovsforløb.

Borgeren er motiveret for genoptræning.

Indsatsen leveres af ergo- og/eller fysioterapeuter.

Indsatskatalog 2019


Hje

mm

eb

oe

nd

e

Terapeutfaglig udredning


Indsatsen omfatter typisk Afdækning af borgerens potentiale for genoptræning, herunder res-

sourcer, behov, mål og motivation.




Visitator vurderer, at borgeren har lette til svære begrænsninger i

forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funkti-

onsevneområder:


• Egenomsorg

• Mobilitet


Omfanget af indsatsen Indsatsen omfatter typisk 1-2 samtaler/undersøgelser.

Særlige forhold Indsatsen leveres af ergo- og/eller fysioterapeuter.

Indsatskatalog 2019


3.4 Aktivitetstilbud Københavns Kommune har tre forskellige aktivi-

tetstilbud til hjemmeboende borgere. Et klubtil-

bud, et forebyggende aktivitetstilbud og et ved-

ligeholdende aktivitetstilbud. Tilbuddene er til-

rettet borgerens funktionsevne og kan være

med eller uden visitation. Klubtilbud er uden vi-

sitation. De forebyggende aktivitetstilbud tilde-

les af aktivitetstilbuddet i forbindelse med en

startsamtale (se nedenfor). De vedligeholdende

aktivitetstilbud tildeles ved visitation efter ser-

viceloven §83, 84, 86.2, eller 104. For de vedli-

geholdende aktivitetstilbud gælder, at visitator

visiterer til pladsen.

Når borgeren henvender sig til aktivitetscentret, afholdes der en startsamtale. Indholdet i aktivi-tetstilbuddet aftales i samarbejde med borgeren ved en startsamtale på aktivitetscentret. Start-samtalen indeholder desuden rådgivning af, hvilket tilbud, der er det bedste for borgeren og om der eventuelt skal rettes henvendelse til den lokale visitation. Hvis borgerens funktionsevne ændres og der opstår et behov for at gå fra et fo-rebyggende aktivitetstilbud til et vedligehol-dende aktivitetstilbud, sker dette efter bevilling fra visitator.

Sådan skelner du mellem de forskellige aktivitetstilbud til hjemmeboende borgere Klubtilbud er målrettet følgende borgerprofil:

• Borgeren har ressourcer til at blive en del af en social gruppering

• Borgeren kan selvstændigt deltage i og igangsætte aktiviteter

• Borgeren kan selvstændigt etablere og vedligeholde sociale relationer

• Borgeren har ikke brug for transport til og fra en aktivitet

Det forebyggende aktivitetstilbud er målrettet følgende borgerprofil:

• Borgeren har brug for let til moderat assistance af medarbejder for at kunne deltage i og

igangsætte aktiviteter

• Borgeren har brug for let til moderat assistance af medarbejder for at kunne etablere og vedli-

geholde sociale relationer

• Borgeren kan i visse tilfælde have brug for transport

• Borgeren skal have let til moderat assistance til at blive en del af en social gruppering, hvorfor

vedkommende ikke er i målgruppen for et klubtilbud

Det vedligeholdende aktivitetstilbud er målrettet følgende borgerprofil:

• Borgeren har brug for moderat til omfattende assistance af medarbejder for at kunne deltage i

og igangsætte aktiviteter

• Borgeren har brug for moderat til omfattende assistance af medarbejder for at kunne etablere

og vedligeholde sociale relationer

• Borgeren har brug for pleje og omsorg i timerne i aktivitetstilbuddet

• Borgeren har som hovedregel brug for transport.

Indsatskatalog 2019


Hje

mm

eb

oe

nd

e

Vedligeholdende aktivitetstilbud

Servicelovens §§ 83, 84, 86.2, 104

• Vedligeholdende Aktivitetstilbud – almen

• Vedligeholdende Aktivitetstilbud – svært fysisk handicap

• Vedligeholdende Aktivitetstilbud – synshandicap

• Vedligeholdende Aktivitetstilbud – demens

• Vedligeholdende Aktivitetstilbud – vedligeholdende træning

• Vedligeholdende Aktivitetstilbud – bad på aktivitetscenter

• Center for Demens - Trænings- og rådgivningstilbud

Vedligeholdende Aktivitetstilbud – almen



Vedligeholdelse af færdigheder.

Indsatsen retter sig mod at styrke borgerens mentale funktioner,

egenomsorg og mobilitet. Indsatsen har særligt fokus på at øge bor-

gerens livskvalitet ved hjælp af betydningsfulde aktiviteter og sociale

relationer.


Hjemmeboende borgere, der oplever begrænsninger ift. mentale

funktioner og /eller egenomsorg og mobilitet.

Visitator vurderer, at borgeren har moderate til svære begrænsnin-

ger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående

funktionsevneområde:


og/eller visitator vurderer, at borgeren har moderate til svære be-

grænsninger indenfor minimum to tilstande indenfor nedenstående

funktionsevneområder:

• Egenomsorg

• Mobilitet

Borgeren må ikke have svære til totale begrænsninger ift.

• Hukommelse

• Orienteringsevne

• Overordnede kognitive funktioner

• Problemløsning

Omfanget af indsatsen Efter behov.

Særlige forhold

Borgere, der har deres væsentligste sociale netværk på aktivitetscen-

ter og har brug for kontinuitet i sociale relationer i en overgangsperi-

ode, kan ved indflytning i plejebolig fortsætte i deres vanlige aktivi-

tetstilbud 2-3 gange om ugen. Tilbuddet vurderes løbende.

Indsatskatalog 2019


Vedligeholdende Aktivitetstilbud – svært fysisk handicap

Serviceloven § 104


Vedligeholdelse af færdigheder for borgere med svært fysisk handi-

cap. Indsatsen retter sig mod at styrke borgerens egenomsorg, mo-

bilitet og mentale funktioner i en hverdag med svært fysisk handicap.

Indsatsen har særligt fokus på at øge borgerens livskvalitet ved hjælp

af betydningsfulde aktiviteter og sociale relationer.


Hjemmeboende borgere, der er svært fysisk handicappede og ople-

ver begrænsninger ift. egenomsorg og mobilitet.

Visitator vurderer, at borgeren har svære til totale begrænsninger i


onsevneområder:

• Egenomsorg

• Mobilitet

Borgeren må ikke have svære til totale begrænsninger ift.

• Hukommelse



• Problemløsning


Særlige forhold Bydækkende tilbud på plejehjemmet Sølund.

Vedligeholdende Aktivitetstilbud – synshandicap



Vedligeholdelse af færdigheder til borgere med synshandicap.


egenomsorg og mobilitet. Indsatsen har særligt fokus på at øge

borgerens livskvalitet ved hjælp af betydningsfulde aktiviteter og so-

ciale relationer.


Hjemmeboende borgere, der oplever begrænsninger ift. mentale

funktioner og/eller egenomsorg og mobilitet.





Indsatskatalog 2019


Hje

mm

eb

oe

nd

e

og/eller visitator vurderer, at borgeren har moderate til svære be-

grænsninger i forbindelse med minimum to tilstande indenfor ne-

denstående funktionsevneområder:

• Egenomsorg

• Mobilitet

Borger må ikke have svære til totale begrænsninger ift. nedenstående

funktionsevnetilstande:

• Hukommelse



• Problemløsning


Særlige forhold

Borgere, der har deres væsentligste sociale netværk på aktivitetscen-

ter og har brug for kontinuitet i sociale relationer i en overgangsperi-

ode, kan ved indflytning i plejebolig fortsætte i deres vanlige aktivi-

tetstilbud 2-3 gange om ugen. Tilbuddet vurderes løbende.

Obs: Aktivitetstilbuddet til synshandicappede er et bydækkende til-

bud, der foregår på Aktivitetscenter Solgaven/Solterrasserne VKV.

Vedligeholdende Aktivitetstilbud – demens

Serviceloven §§ 84 og 86 stk. 2


Vedligeholdelse af færdigheder hos borgere med demenssygdom

eller demenslignende symptomer.


egenomsorg og mobilitet. Indsatsen har særligt fokus på at øge bor-

gerens livskvalitet ved hjælp af betydningsfulde aktiviteter og sociale

relationer.

Et vedligeholdende aktivitetstilbud kan også gives som aflastning af

pårørende.


Borgere, der har demensdiagnose eller demenslignende sympto-

mer, som vurderes at skyldes en demenssygdom.

Hjemmeboende borgere, der oplever begrænsninger i forbindelse

med mentale funktioner, eller som ikke er i stand til at vurdere egne

begrænsninger på grund af fremskreden demenssygdom.


forbindelse med minimum tre tilstande indenfor nedenstående



Indsatskatalog 2019


2) Borgere på 65 år eller yngre, som har en demensdiagnose og op-

lever begrænsninger i forbindelse med mentale funktioner.

Visitator vurderer, at borger har lette til svære begrænsninger i for-

bindelse med mentale funktioner.


Særlige forhold

Borgeren er diagnosticeret med demenssygdom eller har demens-

lignende symptomer, som vurderes at være forårsaget af demens-

sygdom. Dvs. at borgeren scorer min. 2 på GBS-skalaen på mindst et

af følgende områder:

• Forvirring

• Irritabilitet

• Ængstelighed/bekymring

• Angst/panik

• Sænket stemningsleje

• Rastløshed

Visitation til vedligeholdende aktivitetstilbud for borgere med de-

mens foretages af den lokale visitation. Anvisning af plads foretages

af Den Centrale Demenspladsanvisning.

Borgere under 65 år er undtaget GBS-skala vurdering. Yngre bor-

gere og fysisk aktive ældre borgere kan visiteres til Aktivitetscenter

Huset på Nørrebro. Visitation af borgere under 65 år foretages af Den

centrale Boliganvisning.

Borgere, der har deres væsentligste sociale netværk på

aktivitetscenter og har brug for kontinuitet i sociale relationer i en

overgangsperiode, kan ved indflytning i plejebolig fortsætte i deres

vanlige aktivitetstilbud 2-3 gange om ugen. Tilbuddet vurderes

løbende.

Vedligeholdende Aktivitetstilbud – vedligeholdende træning



Vedligeholdelse af færdigheder.

Indsatsen retter sig mod at styrke borgerens mobilitet, mentale funk-

tioner og egenomsorg. Indsatsen har særligt fokus på at øge borge-

rens livskvalitet ved hjælp af fysisk træning.


Borgeren oplever begrænsninger ift. mobilitet og evt. også ift. men-

tale funktioner og egenomsorg.




• Mobilitet

Indsatskatalog 2019


Hje

mm

eb

oe

nd

e

Derudover kan visitator vurdere, at borgeren har moderate til svære

begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor ne-


• Mobilitet

• Egenomsorg

Borger må ikke have svære til totale begrænsninger ift.:

• Hukommelse



• Problemløsning


Særlige forhold

Træning indgår som en del af det vedligeholdende aktivitetstilbud.

Indsatsen visiteres, hvis borgeren ikke ønsker at benytte aktivitets-

centrets øvrige tilbud, men udelukkende ønsker at træne. Indsatsen

er individuelt tilrettelagt og foregår på hold. Borger har mulighed for

at benytte aktivitetscentrets almindelige kørselsordning, men der er

ikke særligt kørsel til dette tilbud.

Vedligeholdende Aktivitetstilbud – bad på aktivitetscenter

Serviceloven § 83

Indsatsen omfatter typisk Bad på aktivitetscenter.


Borgeren oplever begrænsninger i forhold til egenomsorg.




Egenomsorg

• Mobilitet

Omfanget af indsatsen Efter behov, typisk 1-3 bade ugentligt.

Særlige forhold

Indsatsen kan visiteres, hvis boligens indretning medfører, at leveran-

dørenikke kan yde støtte til bad i hjemmet, og borgeren på grund af

begrænsninger i mobilitet ikke kan benytte andre bademuligheder.

Bad er ikke en del af det vedligeholdende aktivitetstilbud. Borgere,

som i forvejen er visiteret til vedligeholdende aktivitetstilbud, skal

derfor have indsatsen særskilt bevilget.

Borgeren har mulighed for at benytte aktivitetscentrets almindelige

kørselsordning, men der er ikke særligt kørsel til dette tilbud.

Obs: Ikke alle aktivitetscentre har badefaciliteter.

Indsatskatalog 2019


Center for Demens - Trænings- og rådgivningstilbud


Sundhedsloven § 119


15 ugers visiteret trænings- og rådgivningstilbud, der indeholder:

2 x 3 timers fysisk træning og kognitiv stimulationsterapi pr. uge. Ni-

veauet tilpasses individuelt, men foregår på hold.

3 x 1 times grupperådgivning for deltagere i forløbet. Rådgivningen

erstatter den kognitive stimulationsterapi de pågældende dage.

2 x 3 timers rådgivning til pårørende, med fokus på pårørenderollen.

3 x 1 times individuel rådgivning til borgerne, med afsæt i borgerens

aktuelle behov.

Besøg i inspirationslejligheden, hvor borgere og pårørende kan få

råd og vejledning til at fastholde et godt hverdagsliv i eget hjem, ift.

demensvenlig indretning, velfærdsteknologi mv.


Borgeren har en demensdiagnose og er i en tidlig fase af sygdom-

men. Borgeren kan i udgangspunktet selv sørge for transport til og

fra Center for Demens.

Borgeren er i stand til at gennemføre en individuelt tilrettelagt

moderat til hård fysisk træning på hold med andre borgere med en

demenssygdom. Borgeren skal ligeledes være i stand til at indgå i en

gruppe.

Borgeren skal bo i Københavns Kommune.

Særlige forhold

Visitator og Center for Demens har sammen en visitationssamtale

med borgeren. Visitationssamtalen foregår i Center for Demens.

Der kan søges om Flextrafik til og fra Center for Demens i de tilfælde

hvor visitator vurderer, at borgeren har behov pga. kognitiv funkti-

onsnedsættelse.

3.5 Hjemmeplejeindsatser

Hjemmeplejeindsatser

Servicelovens §§ 83, 84, 86

Vurderingsforløb

• Vurderingsforløb – mini

• Vurderingsforløb – lille

• Vurderingsforløb – mellem

• Vurderingsforløb – stor

Indsatskatalog 2019


Hje

mm

eb

oe

nd

e

• Vurderingsforløb – maxi

Koordinerende indsatser

• Samarbejde forløbskoordination

Blokke til personlig støtte og pleje

• Personlig støtte og pleje – mini blok

• Personlig støtte og pleje – lille blok

• Personlig støtte og pleje – mellem blok

• Personlig støtte og pleje – stor blok

• Personlig støtte og pleje – maxi blok

Indsatser til personlig støtte og pleje

• Bad aften

• Støtte ved 2. hjælper

• Klippekort

• Personlig pleje til alvorligt syge

• Afløsning af pårørende i hjemmet

• Spisetilbud

• Madklippekort

• Madordning med udbringning

Blokke til praktisk støtte

• Praktisk støtte – mini blok

• Praktisk støtte – lille blok

• Praktisk støtte – mellem blok

• Praktisk støtte – stor blok

• Indkøbsblok

Indsatser til praktisk støtte

• Ekstra rengøring

• Støtte til planlægning af flytning

• Turkøb

• Indkøbsordning uden støtte til at sætte varer på plads

• Indkøbsordning med støtte til at sætte varer på plads

• Vaskeordning

• Ledsagelse til aktiviteter uden for hjemmet

• Infektionsblok - kendt infektionstilstand

• Infektionsblok - eradikation MRSA

• Socialrengøring

3.5.1 Vurderingsforløb

Vurderingsforløb – mini

Servicelovens § 83 stk. 3


Vurderingsforløb indeholder altid en vurdering af det fremtidige be-

hov for støtte. Herudover indeholder Vurderingsforløb – mini én op-

gave fx af-/påklædning, forflytning, tilberedning/servering af mad og

drikke, toiletbesøg eller delopgaver indenfor personlig pleje.

Indsatskatalog 2019



Borgere, der venter på afgørelse om støtte efter §§ 83 og 83a.

Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med egenomsorg,

praktiske opgaver, mobilitet og/eller mentale funktioner.



onsevneområder:

• Egenomsorg


• Mobilitet



Vurderingsforløb bevilges efter behov:

Vurderingsforløb mini – morgen

Vurderingsforløb mini – middag

Vurderingsforløb mini – aften

Vurderingsforløb mini – nat

Særlige forhold Opgavens indhold/karakter skal være beskrevet af visitator.

Vurderingsforløb – lille




hov for støtte. Herudover indeholder Vurderingsforløb – lille opgaver

fx af-/påklædning, forflytning, tilberedning/servering af mad og

drikke, toiletbesøg eller delopgaver indenfor personlig pleje.






bindelse med minimum to tilstande indenfor nedenstående funkti-

onsevneområder:

• Egenomsorg


• Mobilitet









Indsatskatalog 2019


Hje

mm

eb

oe

nd

e

Vurderingsforløb – mellem




hov for støtte. Herudover indeholder Vurderingsforløb – mellem

flere opgaver fx tilberedning/servering af mad og drikke, toiletbesøg,

forflytning og personlig pleje herunder evt. bad.






bindelse med minimum to tilstande men typisk flere indenfor neden-

stående funktionsevneområder:

• Egenomsorg


• Mobilitet









Vurderingsforløb – stor




hov for støtte. Herudover indeholder Vurderingsforløb – stor alle op-

gaverne indenfor tilberedning/servering af mad og drikke, toiletbe-

søg, forflytning og personlig pleje herunder bad.





Visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsninger

i forbindelse med minimum fire tilstande indenfor nedenstående


• Egenomsorg


• Mobilitet

Indsatskatalog 2019










Vurderingsforløb – maxi




hov for støtte. Herudover indeholder Vurderingsforløb – maxi alle

opgaverne indenfor tilberedning/servering af mad og drikke, toilet-

besøg, forflytning og personlig pleje herunder bad.

Maxiblokken er den maksimale støtte, en borger kan bevilges til per-

sonlig pleje inden for ét besøg.






forbindelse med minimum ti tilstande men typisk flere indenfor ne-


• Egenomsorg


• Mobilitet








Særlige forhold

Vurderingsforløb – maxi bevilges, når borgeren har udtalte mentale

og/ eller fysiske begrænsninger. Indsatsen kan også målrettes bor-

gere, der befinder sig i en livskrise, eller som af psykiske årsager har

brug for en tryghedsopbyggende indsats. Det vil typisk dreje sig om

borgere, hvor det er essentielt, at der er ro omkring opgaveløsnin-

gen, for at støtten til borger overhovedet skal lykkes.

Opgavens indhold/karakter skal være beskrevet af visitator.

Indsatskatalog 2019


Hje

mm

eb

oe

nd

e

3.5.2 Koordinerende indsatser § 83

Samarbejde om forløbskoordinering

Servicelovens § 83


Samarbejde med sygeplejen med henblik på at finde den, for borge-

ren, bedste måde at varetage den samlede støtte i hjemmet på, fx

koordinationsmøde mellem borgeren, evt. pårørende og øvrige

aktører.


Tildeles kun samtidigt med sundhedslov-indsatsen Forløbskoordine-

ring, som varetages af sygeplejen.

Desuden skal borgeren opfylde to af nedenstående kriterier:

• En eller flere kroniske sygdomme

• Alvorlig sygdom og uafklarede sygdomsproblematikker

• Flere indlæggelser

• Hyppig kontakt til sygehus/praktiserende læge eller andre sund-

hedsaktører

• Nedsat og ofte svingende funktionsevne

• Nedsat egenomsorg og motivation

Omfanget af indsatsen 30 til 60 minutter fordelt over seks måneder.

Særlige forhold

Sygeplejekoordinator tildeler indsatsen Forløbskoordinering, hvoref-

ter lokal visitation bevilger indsatsen Samarbejde om forløbskoordi-

nering.

3.5.3 Blokke til personlig støtte og pleje

Personlig støtte og pleje – mini blok

Servicelovens § 83


Én opgave fx af-/påklædning, forflytning, Støtte til udfærdigelse af

indkøbsseddel, tilberedning/servering af mad og drikke, toiletbesøg

eller delopgaver indenfor personlig pleje.






onsevneområder:

• Egenomsorg


• Mobilitet


Indsatskatalog 2019



Blokken bevilges efter behov:

Personlig støtte og pleje mini – morgen

Personlig støtte og pleje mini – middag

Personlig støtte og pleje mini – aften

Personlig støtte og pleje mini – nat

Særlige forhold

Støtte til udfærdigelse af indkøbsseddel bevilges som en selvstæn-

dig miniblok til personlig pleje, så det er tydeligt for leverandøren,

hvad formålet med blokken er.

Personlig støtte og pleje – lille blok

Servicelovens § 83

Indsatsen omfatter typisk Af-/påklædning, forflytning, tilberedning/servering af mad og drikke,

toiletbesøg eller delopgaver indenfor personlig pleje.






onsevneområder:

• Egenomsorg


• Mobilitet




Personlig støtte og pleje lille – morgen

Personlig støtte og pleje lille – middag

Personlig støtte og pleje lille – aften

Personlig støtte og pleje lille – nat

Særlige forhold

Et bad kan ikke rummes i en lille blok til personlig støtte og pleje. Skal

borger bevilges bad, skal der som minimum altid bevilges en mel-

lemblok.

Personlig støtte og pleje – mellem blok

Servicelovens § 83

Indsatsen omfatter typisk Tilberedning/servering af mad og drikke, toiletbesøg, forflytning og

personlig pleje herunder evt. bad.

Målgruppe for indsatsen Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med egenomsorg,


Indsatskatalog 2019


Hje

mm

eb

oe

nd

e




• Egenomsorg


• Mobilitet




Personlig støtte og pleje mellem – morgen

Personlig støtte og pleje mellem – middag

Personlig støtte og pleje mellem – aften

Personlig støtte og pleje mellem – nat

Særlige forhold

Skal borger bevilges bad, skal der altid som minimum bevilges en

mellem blok. Badet kan både indgå som en del af en besøgsblok,

hvor andre opgaver er indeholdt eller som en selvstændig opgave.

Hvis badet indgår som en del af andre opgaver i besøget, skal visita-

tor vurdere, om borgers behov kan tilgodeses inden for en mellem

blok, eller om det er nødvendigt at gå op til en stor blok på den eller

de dage, hvor borger skal have bad.

Personlig støtte og pleje – stor blok

Servicelovens § 83

Indsatsen omfatter typisk Alle opgaverne indenfor tilberedning/servering af mad og drikke, to-

iletbesøg, forflytning og personlig pleje herunder bad.







• Egenomsorg


• Mobilitet




Personlig støtte og pleje stor – morgen

Personlig støtte og pleje stor – middag

Personlig støtte og pleje stor – aften

Personlig støtte og pleje stor – nat

Særlige forhold

Ønsker visitator at anmode leverandøren om at deltage i et visitati-

onsbesøg, en konference eller en anden type besøg, bevilges som

standard en stor besøgsblok til personlig pleje morgen, også selvom

borger har en personlig pleje blok i forvejen.

Indsatskatalog 2019


Personlig støtte og pleje – maxi blok

Servicelovens § 83


Alle opgaverne indenfor tilberedning/servering af mad og drikke, to-

iletbesøg, forflytning og personlig pleje herunder bad.

Maxiblokken er den maksimale støtte, en borger kan bevilges til per-

sonlig pleje inden for ét besøg.





forbindelse med minimum ti tilstande men typisk flere indenfor ne-


• Egenomsorg


• Mobilitet




Personlig støtte og pleje maxi – morgen

Personlig støtte og pleje maxi – middag

Personlig støtte og pleje maxi – aften

Personlig støtte og pleje maxi – nat

Særlige forhold

Maxi-blok bevilges, når borgeren har udtalte mentale og/eller fysiske

begrænsninger, eller det kan dreje sig om borgere, der befinder sig i

en livskrise, eller som af psykiatriske årsager har brug for en tryg-

heds- opbyggende indsats.

3.5.4 Indsatser til personlig støtte og pleje

Bad – aften

Servicelovens § 83

Indsatsen omfatter typisk Støtte om aftenen til brusebad eller til vask og pleje af hele kroppen

samt hårvask og af/påklædning.



mobilitet og/eller mentale funktioner.




• Egenomsorg

• Mobilitet

Indsatskatalog 2019


Hje

mm

eb

oe

nd

e


Andre særlige forhold Borgeren kan vælge at få bad indtil kl.22.00.

Støtte ved 2. hjælper

Servicelovens § 83


Aktiviteter, hvor der er behov for to medarbejdere, inden for mobili-

tet og/eller egenomsorg eller i forbindelse med indsatsen ’klippe-

kort’.

Indsatsen kan i særlige tilfælde bevilges, hvis to medarbejdere er en

for- udsætning for at sikre et forsvarligt psykisk og/eller fysisk ar-

bejdsmiljø.


Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet og/el-

ler mentale funktioner.

Visitator vurderer, at borgeren har svære til totale i forbindelse med

minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevne-

områder:

• Egenomsorg

• Mobilitet


Omfanget af indsatsen Der bevilges kun 1 x ’Støtte ved 2. hjælper’ pr. besøg.

Klippekort

Servicelovens § 83

Indsatsen omfatter typisk Det er borgeren, der bestemmer, hvad tiden skal bruges til. Borgeren

tildeles en tidsramme og ikke støtte til en given opgave.


• Alle borgere, der dagligt modtager indsatsen Personlig støtte og

pleje – maxiblok i hverdagen

• Alle borgere, der dagligt modtager indsatsen Personlig støtte og

pleje – stor blok i hverdagen

• Borgere, der modtager indsatsen Personlig støtte og pleje – mel-

lem blok i hverdagen, og som samtidig har indsatsen Indkøbsord-

ning og/eller indsatsen Vaskeordning

• Borgere, der modtager indsatsen Personlig støtte og pleje – mel-

lem blok i hverdagen, og som samtidig har et begrænset netværk

• Borgere, der modtager indsatsen Personlig støtte og pleje – lille

blok i hverdagen, og som samtidig har et begrænset netværk.

Indsatskatalog 2019


Omfanget af indsatsen Bevilges 30 minutter ugentligt.

Særlige forhold

Personalemæssige omkostninger i forbindelse med klippekortaktivi-

teter afholdes af Københavns Kommune.

Borgeren kan vælge at få klippekortsaktiviteter indtil kl.22.00.

Indsatsen bevilges ikke til borgere med selvudpeget hjælper.

Personlig pleje til alvorligt syge

Servicelovens § 83

Indsatsen omfatter typisk Støtten omfatter fleksibel pleje og omsorg til alvorligt syge borgere.

Målgruppe for indsatsen Borgere med behov for mere fleksibilitet, omsorg og pleje, end blok-

kene til personlig pleje kan rumme.


Særlige forhold

Sygeplejen har det overordnede ansvar for plejen af alvorligt syge.

Derfor kan indsatsen ’Personlig pleje til alvorligt syge’ kun bevilges

når sygeplejeindsatsen ’Pleje af alvorligt syge’ er tildelt.

Borgeren og de pårørendes samlede situation lægges til grund for

indsatserne. Den lokal visitation og leverandører har en tæt dialog om

forløbet, men der foretages ikke løbende revisitation som følge af

ændringer i borgerens tilstand.

Indsatsen kan ikke bevilges sammen med blokke til personlig pleje.

Indsatsen kan kombineres med indsatsen Støtte ved 2. hjælper.

Afløsning af pårørende i hjemmet

Servicelovens § 84


Dækker afløsning af den pårørende, således at den pårørende fx kan

deltage i sociale aktiviteter, som den pårørende ellers ville være af-

skåret fra at deltage i.





• Egenomsorg


• Mobilitet


Indsatskatalog 2019


Hje

mm

eb

oe

nd

e

Omfanget af indsatsen 4-8 timer pr. uge.

Særlige forhold

Borgeren støttes af pårørende i hjemmet og kan for eksempel ikke

være alene i hjemmet.

Borgeren kan fx have behov for støtte på grund af forvrænget virke-

lighedsopfattelse, manglende eller svækket dømmekraft i forhold til

situationer i hverdagen, udadreagerende og konfliktsøgning.

Indsatsen kan bevilges, når en pårørende passer en syg eller kognitivt

svækket borger i hjemmet i et betydeligt omfang.

Indsatsen bevilges som afløsning/aflastning af en rask pårørende,

hvor det vurderes, at vedkommende har behov for tid alene, for ek-

sempel til at opretholde sociale relationer.

Der vil ofte være tale om borgere med behov for støtte ved uro og

rastløshed, støtte til at orientere sig i tid og sted og til at kunne over-

skue og bedømme situationer i hverdagen.

Hvis afløsningen består i afløsning i forhold til praktiske opgaver, er

frekvensen som udgangspunkt den samme, som hvis indsatsen tilde-

les ud fra standarder i indsatskataloget.

Indsatsen er betinget af, at borgeren opholder sig i hjemmet. Ved

borgerens fravær eller død bortfalder indsatsen.

Opgavens indhold/karakter skal være beskrevet af visitator.

Spisetilbud

Servicelovens § 83

Indsatsen omfatter typisk Et varmt måltid mad på udvalgte spisesteder. Der henvises til adres-

seliste over spisetilbud (kan findes på kk.dk).



ver, mobilitet og/eller mentale funktioner.

Visitator vurderer, at borgeren har lette til moderate begrænsninger i


onsevneområde:


Desuden vurderer visitator, at borgeren har ingen til lette begræns-

ninger i forbindelse med minimum én tilstande indenfor nedenstå-

ende funktionsevneområder:

• Mobilitet


Omfanget af indsatsen Fra 1-7 gange ugentligt.

Indsatskatalog 2019


Særlige forhold

Hvis borgeren føler sig ensom og oplever begrænsninger i forhold til

kontakten med venner og familie, kan borgeren tilbydes spisetilbud i

en periode på seks måneder.

Der kan kun bevilges én form for madtilbud pr. borger.

Borgeren kan få madordning med udbringning, hvis borgeren er syg

eller på grund af sne- og isglatte veje ikke er i stand til at benytte spi-

setilbud. Da ikke alle spisesteder har åbent i weekenden, har borge-

ren ligeledes mulighed for at få fast madordning med udbringning i

weekenden.

Som hovedregel bevilges der ikke spisetilbud, hvis der i husstanden

er andre raske, myndige personer.

Madklippekort

Servicelovens § 83


Et måltid mad på en restaurant eller mad fra en takeaway-forretning,

som Københavns Kommune har indgået aftale med, og hvor borge-

ren ønsker at spise et hovedmåltid eller tage mad med hjem fra.






onsevneområde:



ninger i forbindelse med minimum én tilstande indenfor nedenstå-


• Mobilitet


Omfanget af indsatsen 1-7 dage ugentligt.

Bevilges som fritvalgsbevis.

Særlige forhold

Der kan kun bevilges én form for madtilbud pr. borger. Borgeren skal

selv hente maden, og sørge for transport i forhold til dette.

Som hovedregel bevilges der ikke madklippekort hvis der i husstan-

den er andre raske, myndige personer.

Indsatskatalog 2019


Hje

mm

eb

oe

nd

e

Madordning med udbringning

Servicelovens § 83

Indsatsen omfatter typisk Levering af varm eller kold mad til borgerens hjem.




Visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsnin-

ger i forbindelse med minimum to tilstande indenfor nedenstående



• Mobilitet


• Egenomsorg

Omfanget af indsatsen Ved behov. Dog minimum tre dage om ugen.

Særlige forhold

Borgeren vurderes altid først i forbindelse med et spisetilbud eller

madklippekort.

Der kan kun bevilges én form for madtilbud pr. borger.

Hvis borgeren er bevilget et aktivitetstilbud, forventes det, at borge-

ren indtager de måltider, der tilbydes dér. Hvis borgeren kommer i

aktivitetscenter på alle hverdage, kan der tilbydes madordning med

udbringning i weekenden.

Som hovedregel bevilges ikke madordning med udbringning, hvis

der i husstanden er andre raske, myndige personer.

Der er krav om lægeordination ved diæter, undtaget ved hjerte-kar-

sygdom og diabetes.

De borgere, som modtager madordning med udbringning fra de

private leverandører, har mulighed for at vælge at få maden leveret

MAP-pakket. Borgerne skal i så fald selv kunne håndtere maden og

ikke have behov for støtte til opvarmning af maden. MAP-pakket

mad leveres 1-2 gange ugentligt.

Indsatskatalog 2019


3.5.5 Blokke til praktisk støtte Alle blokke til praktisk støtte gives som husstandsydelse. Dog bevilges som udgangspunkt ikke prak-

tisk støtte, hvis der i husstanden er andre raske, myndige personer.

Praktisk støtte – mini blok

Servicelovens § 83


Én opgave fx tøjvask i egen vaskemaskine (én dele af opgaven), op-

vask (hvis eneste opgave), støtte i forbindelse med vaskeordning,

bortskaffelse af skrald (hvis der ikke ydes anden støtte i forvejen) eller

rengøring af toilet og gulve.






onsevneområder:


• Mobilitet


Omfanget af indsatsen Blokken bevilges efter behov.

Særlige forhold

Der bevilges ikke Ekstra rengøring i tilknytning til miniblok.

Kan leveres indtil kl.22.00.

Indsatsen kan bruges til at yde støtte til tøjvask i hjemmet, hvis bor-

geren har egen vaskemaskine og kan varetage dele af opgaven selv,

eller ikke kan indgå i en tøjvaskeordning.

Tøjvask bevilges altid som en selvstændig blok til praktisk støtte. Alle

praktiske blokke kan bevilges til tøjvask. Vurdering af blokkens stør-

relse baseres på borgerens funktionsevne og grad af deltagelse i tøj-

vasken.

Praktisk støtte – lille blok

Servicelovens § 83


Rengøring af gulve samt enkelte mindre opgaver som for eksempel

skift af sengetøj eller flere opgaver relateret til tøjvask i egen vaske-

maskine.

Målgruppe for indsatsen Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med praktiske opga-


Indsatskatalog 2019


Hje

mm

eb

oe

nd

e


forbindelse med minimum to tilstande indenfor nedenstående funk-

tionsevneområder:


• Mobilitet


Omfanget af indsatsen Blokken bevilges hver 14. dag:

Særlige forhold

Når der bevilges Praktisk støtte til rengøring – lille, mellem eller stor

blok – kan der bevilges Ekstra rengøring, hvis den praktiske støtte er

bevilget med henblik på rengøring.








vasken.

Praktisk støtte – mellem blok

Servicelovens § 83


Rengøring af gulve, køkken og badeværelse samt flere almindelige,

fortløbende praktiske opgaver, for eksempel skift af sengetøj, afkalk-

ning af kaffemaskine, rengøring af køleskab og rengøring af hjælpe-

midler. Kan i særlige tilfælde omfatte tøjvask i egen vaskemaskine.




Visitator vurderer, at borgeren har moderate begrænsninger i forbin-

delse med minimum tre tilstande indenfor nedenstående funktions-

evneområder:


• Mobilitet


Omfanget af indsatsen Blokken bevilges hver 14. dag

Særlige forhold

Når der bevilges praktisk støtte til rengøring – lille, mellem eller stor




Indsatskatalog 2019








vasken.

Praktisk støtte – stor blok

Servicelovens § 83


Rengøring af gulve, køkken og badeværelse, aftørring af støv samt

flere almindelige, fortløbende praktiske opgaver, for eksempel skift af

sengetøj, afkalkning af kaffemaskine, rengøring af køleskab og rengø-

ring af hjælpemidler.



ver, mobilitet og mentale funktioner.


i forbindelse minimum fem tilstande indenfor nedenstående funkti-

onsevneområder:


• Mobilitet


Omfanget af indsatsen Blokken bevilges hver 14. dag

Særlige forhold

Når der bevilges praktisk støtte til rengøring – lille, mellem eller stor










vasken.

Indsatskatalog 2019


Hje

mm

eb

oe

nd

e

Indkøbsblok

Servicelovens § 83


Indkøbsblokken kan både tildeles som engangsydelse og som fortlø-

bende ydelse. Som engangsydelse dækker indsatsen typisk indkøb af

dagligvarer i forbindelse med en udskrivelse. Det gælder i de til-

fælde, hvor pårørende ikke kan varetage opgaven, eller indtil en visi-

tator har foretaget en visitationsafgørelse i forhold til evt. Indkøbs-

ordning eller Turkøb. Hertil kan Indkøbsblok benyttes til indkøb af

særlige varer, for eksempel sko og tøj.

Indkøbsblok kan benyttes som en fortløbende ydelse ved bank- og

apotekerbesøg.








Desuden vurderer visitator, at borgeren har lette til totale begræns-

ninger i forbindelse med minimum to tilstande indenfor nedenstå-


• Mobilitet



Ved behov:

• Én gang ugentligt ved indkøb, for borgere der ikke kan indgå i

indkøbsordning

• En til to gange månedligt ved bank

• Én gang månedligt ved afhentning på apotek, ved ændring af do-

sering kan det ske hyppigere.

• Hver 14. dag for dosisdispenseret medicin. Bevilges kun, hvis bor-

geren ikke er i stand til at åbne døren for et bud, eller hvis medici-

nen skal låses ned.

Særlige forhold

Inden der bevilges Indkøbsblok, for eksempel til indkøb af sko, tøj el-

ler lignende, skal alle andre muligheder være undersøgt. Det vil sige,

at det skal undersøges, om der er pårørende, der kan varetage opga-

ven, eller om opgaven kan varetages under for eksempel fleksibel

hjemmehjælp.

Indsatskatalog 2019


3.5.6 Indsatser til praktisk støtte

Ekstra rengøring

Servicelovens § 83


Grundig rengøring af boligen, for eksempel grundig rengøring af

mere end 65 m², vask af døre, paneler, karme eller vask og tørring af

dyner og puder.

Målgruppe for indsatsen Borgere, der er bevilget praktisk støtte til rengøring – lille, mellem el-

ler stor blok – skal der tilbydes ekstra rengøring.

Omfanget af indsatsen 2 timer og 40 minutter én gang om året.

Særlige forhold

Indsatsen skal overholde gældende arbejdsmiljølovgivning og må

ikke omfatte opgaver af håndværkmæssig karakter.


Borgere der får støtte til rengøring, som en del af deres U&R-forløb,

tilbydes ikke ekstra rengøring.

Støtte til planlægning af flytning

Servicelovens § 83


Opgaver i forbindelse med flytning og afvikling af bolig, fx at vælge

møbler og pakke dem ned, rådgivning og koordination, at ledsage bor-

geren på besøg i kommende bolig. Pakke ud og installere i ny bolig.


Borgeren oplever begrænsninger inden for praktiske opgaver og

mentale funktioner.

Visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsnin-






Bevilges i forbindelse med flytning til anden visiteret bolig.

Bevilges i særlige situationer, hvor borgeren ikke har pårørende eller

andre, der kan være behjælpelige med flytningen, og hvor den hjælp,

der kan købes, ikke er tilstrækkelig.

Indsatsen bevilges ofte i sammenhæng med ’Det trygge flytteforløb’.

Indsatskatalog 2019


Hje

mm

eb

oe

nd

e

Vær opmærksom på, at ned- og udpakning af møbler og indbo fore-

tages af et flyttefirma. Beskrivelse af Det trygge flytteforløb findes på

kkintra.

Særlige forhold

Opgaver i forbindelse med flytning og afvikling af bolig, fx at vælge

møbler og pakke dem ned, rådgivning og koordination, at ledsage bor-

geren på besøg i kommende bolig. Pakke ud og installere i ny bolig.

Turkøb

Servicelovens § 83

Indsatsen omfatter typisk Transport til og fra indkøbscenter og støtte til at bringe varer fra bus

til hjem.






onsevneområde:



ninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstå-

ende funktionsområderne:

• Mobilitet



Én gang ugentligt for borgere, der ikke selvstændigt kan foretage

indkøb. Hver 2. uge for borgere, der selv kan foretage indkøb af lette

friskvare, men ikke af tunge og langtidsholdbare varer.

Særlige forhold

Ægtefæller kan sammen deltage i Turkøb. Det forudsætter dog, at

begge parter lever op til kriterierne for Turkøb.

Borgere, som sidder i kørestol, kan ikke deltage i Turkøb.

Der er mulighed for, at borgere kan få en ledsager med de første 1-2

gange, de er på Turkøb.

Indkøbsordning uden støtte til at sætte varer på plads

Servicelovens § 83

Indsatsen omfatter typisk Levering af dagligvarer. Køle- og frostvarer sættes på plads.

Indsatskatalog 2019









• Mobilitet






Særlige forhold

Indkøbsordning kan suppleres med Personlig støtte og pleje - mini

blok med henblik på støtte til udfærdigelse af indkøbsseddel.

Indsatsen kan gives som husstandsydelse, men der bliver som ud-

gangspunkt ikke tildelt blokke til Praktisk hjælp og støtte, hvis der i

husstanden er andre raske, myndige personer.

Indkøbsordning med støtte til at sætte varer på plads

Servicelovens § 83

Indsatsen omfatter typisk Dagligvarer leveres og sættes på plads. Alle varer sættes på plads.








• Mobilitet






Særlige forhold

Indkøbsordning kan suppleres med Personlig støtte og pleje - mini

blok med henblik på støtte til udfærdigelse af indkøbsseddel.


gangspunkt ikke ydet Praktisk hjælp og støtte, hvis der i husstanden


Indsatskatalog 2019


Hje

mm

eb

oe

nd

e

Vaskeordning

Servicelovens § 83

Indsatsen omfatter typisk Afhentning af vasketøj og levering af rent tøj.





i forbindelse med minimum to tilstande indenfor nedenstående



• Mobilitet


Omfanget af indsatsen Hver 2., 3. eller 4. uge, medmindre særlige forhold gør sig gæl-

dende.

Særlige forhold


gangspunkt ikke ydet Praktisk hjælp og støtte, hvis der i husstanden


Leveringsfrekvensen kan ændres til hver uge ved særlige behov, for

eksempel inkontinens.

Hvis særlige forhold gør sig gældende, eksempelvis inkontinens, kan

borgere bevilges en større sæk eller flere sække end 8 kg for enlige

og 12 kg for par/samlevende.

Det kan være nødvendigt at bevilge en Praktisk støtte-mini blok i for-

bindelse med vaskeordning med henblik på støtte til at pakke vaske-

tøjet og til at lægge tøj på plads. Praktisk støtte-mini blok bevilges i

samme interval som Vaskeordningen.

Ledsagelse ved aktiviteter uden for hjemmet

Servicelovens § 83

Indsatsen omfatter typisk Transport og ledsagelse uden for hjemmet, for eksempel til special-

læge eller ambulatorium.



mobilitet og mentale funktioner.




• Mobilitet

Indsatskatalog 2019


Desuden vurderer visitator, at borgeren har moderate til totale be-

grænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor ne-


• Egenomsorg



Omfanget af indsatsen Ved behov til eksempelvis speciallæge/ambulatorium.

Tiden fastsættes af visitator.

Særlige forhold

Borgeren er afhængig af at have ledsager med, og ingen i borgerens

netværk kan være behjælpelig med ledsagelsen.

Indsatsen kan også anvendes i de tilfælde, hvor hjemmehjælpen skal

være til stede hos borger i forbindelse med ventetid på fx kørsel til

aktivitetscenter eller hospital.

Infektionsblok – kendt infektionstilstand

Servicelovens § 83, stk. 2

Indsatsen omfatter typisk Daglig rengøring af kontaktpunkter, brug af værnemidler og støtte til

vasketøj.


Borgere med kendt infektionstilstand med resistente bakterier

(MRSA, VRE, ESBL, CPO, eller resistente clostridier, E-coli eller strep-

tokokker), hvor borgeren oplever begrænsninger, og visitator vurde-

rer, at borgeren har lette til totale begrænsninger i forbindelse med


Blokken bevilges efter anmodning fra hjemmesygeplejen.

Omfanget af indsatsen Visitator bevilger blokken med en slutdato, som fastsættes af sygeple-

jen.

Særlige forhold

Blokken kan ikke bevilges, hvis der også er bevilget en Infektionsblok

– eradikation MRSA.

Blokken tildeles som en tidsramme til leverandøren med henblik på

ekstra tid til borgerens øvrige tildelte indsatser.

Se ‘Instrukssamling hygiejne og rengøring’ på kkintra.

Indsatskatalog 2019


Hje

mm

eb

oe

nd

e

Infektionsblok – eradikation MRSA



Daglig rengøring af kontaktpunkter, brug af værnemidler, håndtering

af vasketøj og støtte til daglige klorhexidinbad samt skift af sengetøj

på 2. og 5. dag.


Borgere, der er i lægeordineret eradikation for MRSA (typisk 5 dages

behandling), hvor borgeren oplever begrænsninger, og visitator vur-

derer, at borgeren har lette til totale begrænsninger i forbindelse

med praktiske opgaver, mobilitet og/eller mentale funktioner.

Blokken bevilges efter anmodning fra hjemmesygeplejen.


Visitator bevilger blokken med en slutdato, som fastsættes af sygeple-

jen.

Kan gentages efter ordination fra mikrobiologerne på MRSA-enhe-

den på Hvidovre hospital.

Særlige forhold

Blokken kan ikke bevilges, hvis der samtidigt er bevilget en Infekti-

onsblok – kendt infektionstilstand.

Blokken bevilges som en tidsramme til leverandøren med henblik på

ekstra tid til borgerens øvrige tildelte indsatser.


Social Rengøring

Servicelovens § 83


Omfattende oprydning og rengøring af boligen f.eks.;

• Støvsugning og vask af gulve

• Støvsugning og vask af møbler

• Vask af døre, karme, paneler, stikkontakter og radiatorer

• Sortering og udsmidning af genstande

• Indvendig og udvendig vask af køkkenskabe, skuffer, vask, køle-

skab og ovn

• Vask og afkalkning af toilet/sanitet samt vægge på badeværelse.



ver, mobilitet og mentale funktioner.


ger i forbindelse med minimum fire til seks tilstande indenfor neden-



• Mobilitet

Indsatskatalog 2019



Omfanget af indsatsen Social Rengøring er en engangsindsats. Omfanget af rengøringen

kan variere afhængig af boligens tilstand.

Særlige forhold

Social Rengøring bevilliges, når borgeren har udtalte mentale og/el-

ler fysiske begrænsninger, eller det kan dreje sig om borgere, der be-

finder sig i en livskrise eller som af psykiske årsager, over en længere

periode, ikke har magtet at gøre rent i eget hjem.

Borgeren kan modtage indsatsen uanset om borgeren i forvejen

modtager hjemmeplejeindsatser. Hvis borgeren modtager støtte fra

hjemmeplejen i forvejen, skal hjemmeplejen dokumentere, hvordan

behovet for social rengøring er opstået - også selvom der i forvejen

er bevilget indsatser i hjemmet.

Udsmidning af tunge møbler i forbindelse med social rengøring er

borgeres ansvar og borger skal selv betale udgiften. Borger har mu-

lighed for at søge om personligt tillæg hos Borgerservice – Tillæg+65

til dækning af udgiften. Se vejledningen Social Rengøring for nær-

mere oplysninger.

Hvis der i forbindelse med en social rengøring er behov for at sprøjte

lejligheden for skadedyr, er det boligforeningens ansvar. Kommunen

må ikke igangsætte en sprøjtning af lejligheden, men skal i disse til-

fælde kontakte boligforeningen. Det gælder både lejer-, andels- og

ejerboliger.

For borgere, der bor i eget hus, er sprøjtningen af huset borgers an-

svar, og borger skal selv betale for udgiften. Borger kan søge om til-

læg hos Borgerservice +65 til dækning af udgiften.

Se vejledningen Social Rengøring for nærmere oplysninger.

3.6 Midlertidige døgnophold på rehabiliteringscenter og demenscenter

Midlertidige døgnophold på rehabiliteringscenter og demenscenter

Servicelovens § 84, stk. 2 (§§ 83, 86)

• Rehabiliteringsophold

• Kort omsorgsophold

• Neurologisk rehabiliteringsophold for borgere over og under 65 år

• Akut plejeophold

• Palliativt ophold

• Vurderingsplads til borgere med demens

• Midlertidigt døgnophold til borgere med demens

Indsatskatalog 2019


Hje

mm

eb

oe

nd

e

Rehabiliteringsophold



Et rehabiliteringsophold er et midlertidigt døgnophold på et rehabi-

literingscenter med fokus på rehabilitering.

I forløbet vurderes borgerens fremtidige behov for indsatser, herun-

der fremtidige boligforhold og videre genoptræning.


Borgere, der kommer hjemmefra, efter hospitalsindlæggelse eller fra

Akutplejeenheden (APE). Borgeren oplever begrænsninger i forbin-

delse med praktiske opgaver, mobilitet og/eller mentale funktioner.




• Egenomsorg

• Mobilitet


Borgere som grundet akutte omstændigheder ikke kan opholde sig i

eget hjem, fx på grund af brand, indlæggelse af rask ægtefælle og lig-

nende. visiteres til almen rehabilitering på Rehabiliteringscenter VKV.

Omfanget af indsatsen Et rehabiliteringsophold kan vare op til fire uger.

Særlige forhold

Der henvises til forløbsbeskrivelsen for 4-ugers rehabiliteringsop-

hold.

Som udgangspunkt skal borgeren vente i eget hjem, når han eller

hun er godkendt til plejebolig. Der kan dog være omstændigheder,

der gør, at borgeren i en kortere periode har mulighed for at vente på

et midlertidigt døgnophold, hvis borgeren søger under Københavns

Kommunes 4-ugers plejeboliggaranti. Hvis borgeren ikke tager imod

den første tilbudte plejebolig eller ønsker et specifikt plejehjem, skal

han eller hun vente i egen bolig.

Kort omsorgsophold



Et kort omsorgsophold er et midlertidigt døgnophold til en borger,

hvis boligsituation eller ægtefælles midlertidige fravær umuliggør

ophold i egen bolig.

I forløbet vurderes borgerens behov for indsatser, herunder genop-

træning og grundlæggende sygepleje.

Indsatskatalog 2019



Borgere, der kommer hjemmefra. Borgeren oplever begrænsninger

inden for områderne praktiske opgaver, egenomsorg, mobilitet eller

mentale funktioner.




• Egenomsorg

• Mobilitet


Omfanget af indsatsen Opholdet kan vare fra få dage og op til to uger.

Særlige forhold Borgeren kan have behov for hjælpemidler/boligindretning, der

medfører, at borgeren i en periode ikke kan være i hjemmet.

Neurologisk rehabiliteringsophold for borgere over og under 65 år

Servicelovens § 84, stk. 2 (Servicelov §§ 83, 86) (Sundhedslov § 140)


Et neurologisk rehabiliteringsophold er et midlertidigt døgnophold

på Hjerneskade- og Rehabiliteringscentret med fokus på rehabilite-

ring efter en erhvervet hjerneskade og ved progredierende neurolo-

giske lidelser.


Borgere med følger efter en akut opstået hjerneskade, som skyldes

sygdom, apopleksi, ulykker, følge efter kraniebrud eller hjertestop

samt ved progredierende neurologiske lidelser. Borgeren skal have

et rehabiliteringsbehov efter hospitalsindlæggelse, og der skal fore-

ligge en genoptræningsplan. Borgeren har haft betydelig fremgang

på hospitalet og er motiveret for at deltage aktivt i genoptræningen.

Udskrivningskoordinatorerne vurderer (når det drejer sig om bor-

gere over 65 år), at borgeren har behov for neurorehabilitering gen-

nem hele døgnet med henblik på at forbedre funktionsevnetilstande

og helbredstilstande.


ver, egenomsorg, mobilitet eller mentale funktioner og/eller proble-

mer inden for de tolv sygeplejefaglige problemområder.





• Egenomsorg

• Mobilitet


Indsatskatalog 2019


Hje

mm

eb

oe

nd

e


Et neurologisk rehabiliteringsophold varer typisk op til fire uger med

mulighed for forlængelse, såfremt der ligger en individuel faglig

begrundelse herfor.

Særlige forhold Der henvises til forløbsbeskrivelsen for 4-ugers rehabiliteringsop-

hold.

Akut plejeophold



Er et midlertidigt døgnophold, hvor der er fokus på kompleks syge-

pleje med hyppig observation, pleje og/eller behandling samt koor-

dinering gennem hele døgnet, jf. ”Kvalitetsstandarder for kommu-

nale akutfunktioner i hjemmesygeplejen – krav og anbefalinger til va-

retagelse af særlige sygeplejeindsatser” udgivet af Sundhedsstyrel-

sen i april 2017, undtagen akutte bed-side blodprøver. Indsatsen om-

fatter en tværfaglig indsats med et stabiliserende og rehabiliterende

sigte.


Borgere fra hospitalet:

• Borgere, der er indlagt på hospital, og som er lægeligt færdig be-

handlede, men fortsat har behov for observation, sygepleje faglig

indsats, rehabilitering og/eller behandling, der ikke kan varetages

i hjemmet.

• Borgere, som er i et ustabilt, uafklaret sygdomsforløb.

• Borgere, der har behov for en kompleks sygeplejefaglig indsats

hele døgnet og rehabiliterende indsatser i det akutte forløb.

• Koordinering af forløbet og indsatser i det akutte forløb.

Korttarmspatienter, som får parenteral ernæring: Borgere, som hos-

pitalet udskriver til midlertidigt døgnophold, henvises til Akutpleje-

enheden (APE). For øvrige borgere varetages indsatsen i eget hjem.

Borgere fra eget hjem:

• Hjemmeboende borgere, hvor der er sket en akut forværring i

borgerens helbredssituation og/eller funktionsevne, og hvor der

efter lægelig vurdering er behov for kompleks sygeplejefaglig og

rehabiliterende indsats, som ikke kræver behandling på hospital

og ikke kan varetages i borgerens hjem.

Gældende for begge målgrupper:




Det vurderes, at borgeren har moderate til totale begrænsninger



• Egenomsorg

• Mobilitet


Indsatskatalog 2019


Det vurderes, at borgeren har problemer indenfor et til flere af de tolv

sygeplejefaglige problemområder:

• Funktionsniveau

• Bevægeapparat

• Ernæring

• Hud og slimhinder

• Kommunikation

• Psyko/sociale forhold

• Respiration og cirkulation

• Seksualitet

• Smerte og sanser

• Søvn og hvile

• Viden og udvikling

• Udskillelse af affaldsstoffer


Et ophold på Akutplejeenheden kan variere i længde afhængigt af

borgerens situation.

Borgeren, herunder både borgere fra hospitalet og fra eget hjem, ud-

skrives til eget hjem eller viderevisiteres til et rehabiliteringsophold

(fortrinsvis i eget lokalområde), når borger er stabil og ikke længere

har behov for en akut indsats, herunder når behovet for kompleks sy-

geplejefaglig indsats ikke længere er til stede.

Særlige forhold

Borgere, som er stabile og indstillet til en plejebolig, skal vurderes,

om de kan udskrives til eget hjem eller overflyttes til et rehabilite-

ringsophold (fortrinsvis i eget lokalområde).

Borgere fra eget hjem:

Praktiserende læge anmoder om pladserne via den tværsektorielle

udskrivnings- og udredningsenhed (TUE) i dagtimerne.

På hverdage før kl. 15.30 kontakter borgerens praktiserende læge

den Tværsektorielle Udrednings- og udskrivningsenhed (TUE), og

oplyser om borgerens problemstillinger og sygdom. TUE visiterer til

Akutplejeenheden, hvis borgeren opfylder visitationskriterierne, og

der er ledig plads.

Efter kl. 15.30 på hverdage, i weekender og på helligdage: Den kom-

munale sygepleje kontakter 1813 og får en lægelig vurdering af, om

borgeren skal indlægges på et hospital. Hvis 1813-lægen vurderer, at

borgeren ikke skal indlægges, kontakter den kommunale sygepleje

herefter den ansvarshavende sygeplejerske på APE direkte og anmo-

der om en plads til borgeren.

Palliativt ophold



En helhedsorienteret palliativ indsats og omsorg hele døgnet med

udgangspunkt i borgerens behov og ønsker samt en sygeplejefaglig

vurdering, således at borgerens oplevelse af livskvalitet fremmes.

Lindring af smerter og andre plagsomme symptomer af fysisk,

Indsatskatalog 2019


Hje

mm

eb

oe

nd

e

psykisk, social og åndelig karakter gennem tæt observation af borge-

ren samt handling på diverse sygeplejefaglige problematikker, her-

under kontakt til diverse samarbejdspartnere.

De palliative problemstillinger kan fx være: uro, angst, dyspnøe,

kvalme/opkast, udskillelsesproblematikker, dårlig ernæringstilstand,

væskebalance, ødemer/lymfodem, delir, hjernetumorer samt bivirk-

ninger som følge af anden behandling og psykosociale problemer.

Ofte vil der hos den palliative borger med behov for en særlig indsats

være flere problematikker, der griber ind i hinanden, og et behov for

at forebygge yderligere lidelser.

At der skabes tryghed og rolige rammer for borgeren og dennes på-

rørende, så borgeren kan få hjælp til at få afklaret/opfyldt sine ønsker

til den sidste del af livet samt til at iværksætte disse.

At give hjælp og omsorg til borgeren og dennes pårørende, og en

mulighed for, at de pårørende kan være i afdelingen hele døgnet og

få hjælp og vejledning til at være pårørende i det palliative forløb.

Formålet er:

• At kunne hjemtage færdigbehandlede borgere fra hospitalet med

palliative problemstillinger, som fortsat har behov for kompleks

sygepleje og en særlig palliativ indsats gennem hele døgnet

• At forebygge hospitalsindlæggelse i det sene palliative og termi-

nale forløb

• At varetage palliativ pleje, der ikke kan varetages i hjemmet


Voksne i Københavns Kommune, der grundet alle former for livstru-

ende sygdom af somatisk karakter har en begrænset livshorisont - og

som har behov for særlig palliativ sygepleje og lindring gennem hele

døgnet. Det kan være problemstillinger af fysisk, psykisk, social eller

eksistentiel/ åndelig karakter.

Borgerens behov for tryghed kan ikke imødekommes i hjemmet.



mer inden for helbredsområder.





• Egenomsorg

• Mobilitet


Visitator vurderer, at borgeren har problemer indenfor et til flere af

de tolv sygeplejefaglige problemområder:

• Funktionsniveau

• Bevægeapparat

• Ernæring

• Hud og slimhinder

• Kommunikation

• Psyko/sociale forhold

• Respiration og cirkulation

• Seksualitet

Indsatskatalog 2019


• Smerte og sanser

• Søvn og hvile

• Viden og udvikling

• Udskillelse af affaldsstoffer

Omfanget af indsatsen Tager udgangspunkt i borgerens situation.

Særlige forhold

Borgeren kan opholde sig på Palliativ Afdeling samtidig med, at bor-

geren følger et forløb på hospitalet. Det kan fx være, at borgeren

modtager strålebehandling eller kemoterapi.

Borgeren skal som udgangspunkt have en terminal erklæring for at

opholde sig på Palliativ Afdeling. I de situationer, hvor borgeren ikke

har en terminal erklæring, vil der blive ansøgt om det under ophol-

det.

Vurderingspladser til borgere med demens



Vurdering af, hvilken pædagogisk støtte, pleje og omsorg der bedst

muligt vil imødekomme borgerens behov. Herunder en vurdering af,

om der kan være andre faktorer, der er årsag til borgerens tilstand.

Formålet med en vurderingsplads til borgere med demens er at af-

klare, om borgeren med demenssygdom:

• Skal visiteres til et særligt botilbu

• Skal visiteres til en somatisk plejebolig

• Skal have et andet tilbud




Borgeren har en adfærd, der medfører, at de grundlæggende behov

kun kan imødekommes i et tilbud, der er målrettet borgere med de-

menssygdom.

Borgeren har behov for et vurderingsforløb, hvor social- og sund-

hedspersonale med demensfaglige kompetencer kan afdække, hvilke

rammer og socialpædagogisk støtte borgeren har behov for.








Borgeren skal som udgangspunkt score minimum 4 i mindst et af de

fem udvalgte områder på GBS-skalaen

Indsatskatalog 2019


Hje

mm

eb

oe

nd

e

Omfanget af indsatsen Opholdet varer som udgangspunkt op til fire uger.

Særlige forhold

Borgeren har som udgangspunkt en diagnosticeret demenssygdom

eller demenslignende symptomer og har sædvanligvis haft sympto-

mer på demens i minimum seks måneder.

Derudover skal visitator være opmærksom på, at:

• Borgerens somatiske helbredstilstand som udgangspunkt er ud-

redt af en praktiserende læge/speciallæge/hospital

• Borgeren har demenssymptomer præget af en kompleksitet og

en adfærd, som nødvendiggør et vurderingsophold

• Borgerens grundlæggende behov ikke kan imødekommes med

eksisterende tilbud

• Demenssygdommen er den dominerende sygdom hos borgere,

som både har en psykiatrisk lidelse og en demenssygdom.

• At det – inden ansøgningen – er dokumenteret, hvilke tiltag der er

forsøgt eller gjort

• At borgere med frontotemporal (FT) demens vurderes på FT-

afsnittet

Midlertidigt døgntilbud til borgere med demens

Servicelovens § 84 stk. 2, (§§ 83, 86)


Et ophold på et demenscenter, hvor de fysiske rammer og social- og

sundhedspersonalets demensfaglige kompetencer tilgodeser de

særlige behov hos borgere med demens.




Midlertidige døgntilbud til borgere med demens er målrettet:

• Borgere, der jævnligt har behov for aflastning i kendte rammer

• Borgere, der i en periode har brug for et skift til andre omgivelser,

fx i forbindelse med renovering af bolig ol.

• Borgere, hvis pårørende har behov for aflastning mv.

• Borgere, hvor der er en § 129-sag under behandling







• Egenomsorg

• Mobilitet


Borgeren skal som udgangspunkt score minimum 3 i mindst et af de

fem udvalgte områder på GBS-skalaen.

Indsatskatalog 2019



Der visiteres til ophold af aftalt varighed.

Der kan visiteres til fortløbende ophold, om fremadrettet aftales mel-

lem pårørende og pladsanvisningen til demenspladser.

Særlige forhold

Borgeren har som udgangspunkt en diagnosticeret demenssygdom

eller demenslignende symptomer og har sædvanligvis haft sympto-

mer på demens i minimum seks måneder.

Derudover skal visitator være opmærksom på, at:

• Borgerens helbredstilstand som udgangspunkt er udredt af en

praktiserende læge/speciallæge/hospital.

• Borgeren har demenssymptomer præget af en kompleksitet og

en adfærd, som nødvendiggør et midlertidigt ophold.

• Borgerens grundlæggende behov ikke kan imødekommes med

eksisterende tilbud.

Demenssygdommen er den dominerende sygdom hos borgere, som

både har en psykiatrisk lidelse og en demenssygdom.

3.7 Varige botilbud

Varige botilbud

Servicelovens § 192,

Lov om almene boliger § 54 stk. 1

• Ældrebolig

• Ældrebolig for borgere med synshandicap eller syns- og hørehandicap

• Plejebolig

• Plejebolig for borgere med synshandicap

• Plejebolig for borgere med demens

• Plejebolig for borgere med frontotemporal demens

• Plejebolig for borgere med Huntingtons sygdom

• Plejebolig for borgere med alkoholrelateret demens

• Plejebolig for yngre borgere med demens

Ældrebolig



En ældrebolig er en lettilgængelig bolig med en fysisk indretning,

som kan tilpasses anvendelse af kørestol, rollator eller andre hjælpe-

midler/arbejdsredskaber. Der er adgangsvenlige forhold, men ikke

nødvendigvis niveaufri adgang.

Målgruppe for indsatsen Borgeren oplever begrænsninger i forhold til mobilitet.

Indsatskatalog 2019


Hje

mm

eb

oe

nd

e




• Mobilitet

Desuden vurderer visitator, at borgeren har ingen til moderate be-

grænsninger i forbindelse med maksimalt én tilstand indenfor ne-

denstående funktionsevneområde:


Desuden skal borgeren kunne profitere af en ældreboligs fysiske

rammer og af boligskiftet i forhold til at bevare et aktivt hverdagsliv.

Særlige forhold

Borgeren skal altid have begrænsninger i forhold til tilstanden ’Fær-

den i forskellige omgivelser’.

Borgeren vurderes ud fra funktionsevne og ikke i forhold til den aktu-

elle bolig, jf. afgørelse fra Ankestyrelsen (Ankestyrelsens principaf-

gørelse G-1-06 om almen ældrebolig - visitation - frit valg - flytning til

ny kommune - aktuelle boligforhold - afhændelse af tidligere bolig).

Borgerens adfærd må ikke kræve specialuddannet personale eller an-

dre særlige tiltag.

Ældrebolig for borgere med et synhandicap eller syns- og hørehandicap



En ældrebolig til borgere med synshandicap er en lettilgængelig bo-

lig i et byggeri der er bygget til at synshandicappede borgere let kan

færdes. Boligen kan ligeledes tilpasses anvendelse af kørestol, rollator

eller andre hjælpemidler/arbejdsredskaber.


Borgeren oplever begrænsninger i forhold til mobilitet på grund af

synshandicap eller syns- og hørehandicap.

Visitator vurderer, at synsnedsættelsen er så omfattende at den på

den ene side, er en begrænsning for borger i forhold til at færdes,

men på den anden side ikke er så omfattende at plejehjem er svaret.




• Mobilitet

Desuden vurderer visitator, at borgeren har ingen til moderate be-

grænsninger i forbindelse med minimum én tilstand inden for ne-

denstående funktionsevneområde:


Indsatskatalog 2019


Desuden skal borgeren kunne profitere af en ældreboligs fysiske

rammer og af boligskiftet i forhold til at bevare et aktivt hverdagsliv.

Særlige forhold

Borgeren skal altid have begrænsninger i forhold til tilstanden ’Fær-

den i forskellige omgivelser’.

Borgeren vurderes ud fra funktionsevne og ikke i forhold til den aktu-

elle bolig, jf. afgørelse fra Ankestyrelsen (Ankestyrelsens principaf-

gørelse G-1-06 om almen ældrebolig - visitation - frit valg - flytning til

ny kommune - aktuelle boligforhold - afhændelse af tidligere bolig).

Der vil ved indflytning være adgang til mobility-instruktion, hvilket le-

veres af plejecentret Solgaven Valby.

Borgere med syns- og hørehandicap som er afhængige af tegn-

sprogstolkning, kan ikke komme i betragtning til dette tilbud.

Borgere der opfylder visitationskriterierne, men som samtidig har en

fremadskridende hukommelsessvækkelse og/eller en urolig udadret-

tet adfærd, kan ikke komme i betragtning til dette boligtilbud.

Henvisning til www.boligertilaeldre.kk.dk

Plejebolig

Servicelovens § 192



En plejebolig er en lettilgængelig bolig med elevator, så at kørestole

kan anvendes. Pleje, omsorg og aktiviteter uanset omfanget af borge-

rens plejebehov.


Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med egenomsorg.

Visitator vurderer, at borgeren har behov for tryghed, pleje og om-

sorg, der ikke kan varetages i nuværende bolig, men som kan tilgode-

ses i en plejebolig.



tionsevneområde:


Og/eller visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale be-

grænsninger i forbindelse med minimum tre tilstande indenfor ne-


• Egenomsorg

• Mobilitet

Særlige forhold

Visitator skal så vidt muligt starte en dialog om flytning til plejebolig,

når borgerens funktionsevne begynder at falde, og der gives person-

lig støtte flere gange i døgnet.

http://www.boligertilaeldre.kk.dk/

Indsatskatalog 2019


Hje

mm

eb

oe

nd

e

Når borgere har et dagligt omfattende behov for personlig hjælp og

pleje, kan de rette henvendelse til den lokale visitation og blive god-

kendt til plejebolig på det foreliggende grundlag. Dette gælder kun

borgere, som ikke har behov for specialpleje af specialuddannet per-

sonale, og som har en funktionsevnevurdering fra Sundheds- og

Omsorgsforvaltningen.

Ægtefælle kan flytte med som rask ledsager, hvis denne ikke selv-

stændigt opfylder kriterierne for godkendelse; og ægtefælle kan få

lov til at blive boende i boligen, hvis den borger, som oprindeligt blev

godkendt, afgår ved døden.

Ved vejledning af borgeren i valg af plejebolig skal visitator være op-

mærksom på, at borgere på kontanthjælp, som ikke har optjent ret til

dansk socialpension, typisk ikke har råd til at bo i en moderniseret

plejebolig. Visitator kan vejlede borgeren i at søge en bolig i et ikke-

moderniseret plejehjem.

Borgerens adfærd må ikke kræve specialuddannet personale eller an-

dre særlige tiltag.

Plejebolig for borgere med synshandicap

Servicelovens § 192,



Lettilgængelig bolig med elevator, således at kørestole kan anvendes.

Fysisk indretning så svagtsynede let kan færdes. Boligen er tilpasset

anvendelse af hjælpemidler og personassistance. Pleje, omsorg og

aktiviteter uanset omfanget af borgerens plejebehov. Personalet har

viden om og erfaring med synshandicap.


Borgeren oplever begrænsninger i forhold til egenomsorg, praktiske

opgaver og mobilitet på grund af synshandicap eller syns- og høre-

handicap.

Visitator vurderer, at borgeren har behov for pleje og omsorg, der

ikke kan varetages i nuværende bolig.

Visitator vurderer, at borgeren har ingen til moderate begrænsnin-




Og visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begræns-

ninger i forbindelse med minimum tre tilstande indenfor nedenstå-


• Egenomsorg

• Mobilitet

Indsatskatalog 2019


Særlige forhold

Borgeren skal have en svær synsnedsættelse, svarende til 6/60 i fag-

sprog eller fremskreden AMD, aldersbetingede forkalkninger på net-

hinden (maculadegeneration).

Borgere, der opfylder visitationskriterierne, men som samtidig har en

fremadskridende hukommelsessvækkelse og/eller en urolig, udad-

rettet adfærd, kan ikke komme i betragtning til dette boligtilbud.

Plejebolig for borgere med demens




Lettilgængelig bolig med elevator, så at kørestole kan anvendes. Ple-

jeboligerne tilgodeser behovene hos borgere med en demenssyg-

dom. Støtte, pleje, omsorg og aktiviteter, målrettet borgere med de-

menssygdom, uanset omfanget af borgerens plejebehov. Personalet

har særlig uddannelse og erfaring med demensområdet og har såvel

sundhedsfaglige som pædagogiske og terapeutiske kompetencer.



mer, som vurderes at skyldes en demenssygdom. Visitator vurderer,

at borgeren har behov for støtte, pleje og omsorg, der ikke kan vare-

tages i nuværende bolig eller i en almindelig somatisk plejebolig.



tionsevneområde:


Og/eller visitator vurderer, at borgeren har svære til totale begræns-


ende funktionsevneområde:

• Egenomsorg

• Mobilitet

På Gottfries-Bråne-Steen-skalaen (GBS-skala) scorer borgeren mini-

mum 4 i mindst et af de udvalgte områder.

Særlige forhold

Borgeren er lægeligt udredt for en demenssygdom og har haft

symptomer i minimum seks måneder.

Som udgangspunkt visiteres borgeren altid ud fra et vurderingsop-

hold. Se visitationskriterier til Vurderingspladser til borgere med en

demens.

Borgere med frontotemporal demens – se plejebolig for borgere

med frontotemporal demens.

Indsatskatalog 2019


Hje

mm

eb

oe

nd

e

Plejebolig for borgere med en frontotemporal demens




jeboligerne tilgodeser behovene hos borgere med en frontotempo-

ral demens. Støtte, pleje, omsorg og aktiviteter, målrettet borgere

med frontotemporal demens, uanset omfanget af borgerens pleje-

behov. Personalet har særlig uddannelse og erfaring med borgere

med frontotemporal demens og har såvel sundhedsfaglige som pæ-

dagogiske og terapeutiske kompetencer.


Borgere, der er præget af symptomer forenelige med frontotempo-

ral demens, og hvor borgerens behov har en kompleksitet, som nød-

vendiggør et botilbud for borgere med demens, og hvor visitator

vurderer, at borgeren har behov for støtte og omsorg, der ikke kan

varetages i nuværende bolig eller i en almindelig somatisk plejebolig.



tionsevneområde:





• Egenomsorg

• Mobilitet



Særlige forhold

Borgeren har en diagnosticeret frontotemporal demens eller frono-

totemporallignende symptomer, som vurderes at skyldes frontotem-

poral demens. Borgerens symptomer har varet i minimum seks må-

neder. Borgeren har symptomer, der påvirker adfærden i en sådan

grad, at impulsgennembrud ikke kan korrigeres. Borgerne har ikke

paranoia eller psykotiske gennembrud. Som udgangspunkt visiteres

borgeren altid ud fra et vurderingsophold i frototemporal-regi. Se vi-

sitationskriterier til vurderingspladser for borgere med demens.

Plejebolig for borgere med Huntingtons sygdom




jeboligerne tilgodeser behovene hos borgere med Huntingtons syg-

dom. Støtte, pleje, omsorg og aktiviteter, målrettet borgere med

Huntingtons sygdom. Personalet har særlig uddannelse og erfaring

med borgere med Huntingtons sygdom, og personalet har såvel

sundhedsfaglige som pædagogiske og terapeutiske kompetencer.

Indsatskatalog 2019



Borgere, der er præget af symptomer på Huntingtons sygdom, og

hvis behov har en kompleksitet, som nødvendiggør et botilbud for

borgere med demens, og hvor visitator vurderer, at borgeren har be-

hov for støtte, pleje og omsorg, der ikke kan varetages i nuværende

bolig eller i en almindelig somatisk plejebolig.



tionsevneområde:





• Egenomsorg

• Mobilitet



Særlige forhold

Borgeren har diagnosen Huntingtons sygdom. Ved dobbeltdiagno-

ser er Huntingtons sygdom den dominerende i sygdomsbilledet.

Link til visitationskriterier samt arbejdsgange findes på kkintra.

Plejebolig for borgere med alkoholrelateret demens




jeboligerne tilgodeser behovene hos borgere med alkoholrelateret

demens. Pleje, omsorg og aktiviteter uanset omfanget af borgerens

plejebehov. Personalet har særlig uddannelse og erfaring med bor-

gere med alkoholrelateret demens og har såvel sundhedsfaglige som

pædagogiske og terapeutiske kompetencer.


Borgere, der har alkoholrelateret demensdiagnose eller demenslig-

nende symptomer, som vurderes at skyldes en alkoholrelateret de-

menssygdom.

Borgeren, der har alkoholrelaterede demenssymptomer, præget af

en kompleksitet, som nødvendiggør et botilbud for borgere med al-

kohol- relateret demens, og hvor visitator vurderer, at borgeren har

behov for pleje og omsorg, der ikke kan varetages i nuværende bolig

eller i en almindelig somatisk plejebolig.



tionsevneområder:


Indsatskatalog 2019


Hje

mm

eb

oe

nd

e




• Egenomsorg

• Mobilitet



Særlige forhold

Borgeren har en diagnosticeret alkoholrelateret demenslidelse og

har levet et liv præget af et stort forbrug af alkohol og har fysiske, psy-

kiske og sociale skader som direkte eller indirekte følger af alkohol-

misbruget. Borgeren er i en ”ikke-akut” afklaret fase. Borgeren kan

være aktiv alkoholiker.

Plejebolig for yngre borgere med demens




jeboligerne tilgodeser behovene hos yngre borgere med en de-

menssygdom. Støtte, pleje, omsorg og aktiviteter, målrettet borgere

med demenssygdom, uanset omfanget af borgerens plejebehov.

Personalet har særlig uddannelse og erfaring med demensområdet

og har såvel sundhedsfaglige som pædagogiske og terapeutiske

kompetencer til rådighed.


Borgere på 65 år eller under med en demensdiagnose, som kan del-

tage i hverdagslivet på og uden for afdelingen, og for hvem visitator

vurderer, at en bolig på afdelingen kan fastholde funktionsevnen

længst muligt og øge borgerens livskvalitet i samspil med andre.






forbindelse med minimum tre tilstande indenfor nedenstående


• Egenomsorg

• Mobilitet

Særlige forhold

Borgeren er 65 år eller derunder, lægeligt udredt for en demenssyg-

dom og har haft symptomer i minimum seks måneder.

Borgere med alkoholrelateret demens eller Huntingtons sygdom er

ikke omfattet af tilbuddet.

Indsatskatalog 2019


3.8 Omsorgstandpleje Kommunen tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat

førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige

tandplejetilbud.

Omsorgstandpleje

Sundhedslovens § 131


Forebyggelse, der sigter på at forhindre sygdomssymptomer og til-

stande i tænder/mund/kæber i at opstå, og på at begrænse udbre-

delsen af disse, hvis de allerede er opstået.

Undervisning og vejledning af borgere og samarbejdspartner.

Undersøgelser af tand/mund/kæber, der foretages på grundlag af

tandlægefaglige kriterier i overensstemmelse med borgerens behov.

Behandling af symptomer, sygdomme og funktionsforstyrrelser i

tænder/mund/kæber, herunder de nødvendige tandprotetiske be-

handlinger.


Borgere i plejebolig har ret til omsorgstandpleje ved behov.

Hjemmeboende borgere kan bevilges Omsorgstandpleje, såfremt vi-

sitator vurderer, at borgeren har omfattende til totale begrænsninger

i forbindelse med mindst en tilstand inden for følgende funktionsev-

neområder:

• Egenomsorg

• Mobilitet



Borgere med naturlige tænder:

• Efter behov, oftest to gange årligt eller hyppigere.

Borgere, der er tandløse og bruger proteser:

• Én gang årligt ud fra en tandlægefaglig vurdering.

Særlige forhold

Større istandsættelser af tandsættet med kroner, broer og implanta-

ter kan ikke påregnes. Der er ikke mulighed for tilkøbsindsatser. Aktu-

elle takster for behandling findes på Omsorgstandplejens hjemme-

side.

Indsatskatalog 2019


Hje

mm

eb

oe

nd

e

3.9 Flextrafik- Handicapkørsel Kommunen tilbyder handicapkørsel (Flextrafik med Movia) til personer, der på grund af fysisk

handicap, demensdiagnose eller erhvervet hjerneskade ikke selv kan benytte offentlig transport.

Flextrafik – Handicapkørsel

Lov om Trafikselskaber § 11 & Serviceloven § 117


Kørsel til og fra sociale aktiviteter, fx til besøg hos familie og venner,

indkøb og andre fritidsformål, samt til og fra behandlingstilbud hos

fx tandlæge og egen læge.


Borgere der er bevægelseshæmmede:

Borgere, der er bevægelseshæmmede og derfor kan visiteres til et

mobilitetsredskab fra kommunen kan bevilliges individuel handicap-

kørsel uden yderligere vurdering.

Hvis borger har købt det pågældende hjælpemiddel selv, skal visita-

tor konkret vurdere om borger opfylder kriterierne til at få bevilget et

hjælpemiddel.

Borgere der er blinde eller stærkt svagsynede:

Borgere der er blinde eller stærkt svagsynede

har ret til individuel handikapkørsel uden yderligere vurdering. Der

forudsættes ikke medlemskab af bestemte foreninger el.lign., men

Dansk Blindesamfunds rejse- og ledsagerkort kan eksempelvis bru-

ges som gyldig dokumentation.

Borgere med demens og/eller erhvervet hjerneskade:

Borgere over 65 år, der har en erhvervet hjerneskade, og/eller en de-

mensdiagnose, der gør, at de ikke kan benytte offentlig transport.


i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funk-

tionsevneområde:



Borgerne kan med kørselsordningen få op til 104 enkelt-ture årligt.

Hvis nødvendigt kan borger afhentes ved hoveddør.

Har borger benyttet en stor andel af sine ture til kørsel til fx behand-

ling, kan borger få op til 20 ekstra ture.

Særlige forhold

Borgere der er bevægelseshæmmede:

Borgere karakteriseres som bevægelseshæmmede ved, som mini-

mum, at bruge 2 albuestokke, rollator, kørestol eller lignende. Hvis

borger kun bruger 1 stok, er borger som udgangspunkt ikke beretti-

get. Det samme gælder hvis hjælpemidlet fx to stokke er midlertidigt

udlånt af hospital.

Indsatskatalog 2019



Borgere med en synsstyrke på 10 pct. (6/60) eller mindre inklusive

personer med komplikationer – fx synsfeltsindskrænkning - der gør,

at man ser mindre end 10 pct., har ret til individuel handikapkørsel.


Borgeren skal selv kunne anvende kørselsordningen med den hjælp,

som chaufføren tilbyder, ellers skal borger have en pårørende med.

Der kan være borgere, hvor det vil være nødvendigt at betinge bevil-

ling til kørsel af, at der følger en ledsager/pårørende med. Dette gæl-

der KUN borgere der bevilliges kørsel efter Servicelovens § 117.

Se yderligere under Vejledningen ’Flextrafik- handicapkørsel’

3.10 Post til døren

Post til døren

Postloven § 9

Indsatsen omfatter typisk Levering af post til døren.


Borgere som er ude af stand til selv at hente sin post i brevkassen.

Borger oplever begrænsninger ift. mobilitet og/eller mentale funkti-

oner.


i forbindelse med minimum en tilstand indenfor nedenstående funk-

tionsevneområde:

• Mobilitet


Særlige forhold

Post til døren er en personlig ret, og det må ikke tillægges betydning

for en afgørelse, hvorvidt andre i husstanden kan hente post.

Der henvises til vejledning: Vejledning om post til døren som findes

på Trafikstyrelsens hjemmeside.

Indsatskatalog 2019

Indsatser for

borgere på

rehabiliteringscentre 77

Re

ha

bilite

ring

sce

ntre

Indsatser for borgere på rehabiliteringscentre

78 Indsatser for borgere på rehabiliteringscentre

Indhold 4 Indsatser for borgere på rehabiliteringscentre 79

4.1 Bevilling af indsatser på rehabiliteringscentre 79

4.2 Blokke 81 Personlig støtte og pleje – blok 81 Praktisk støtte – blok 82 Infektionsblok – kendt infektionstilstand 82 Infektionsblok – eradikation MRSA 83

4.3 Indsatser 83 Psykisk pleje/omsorg og social støtte 83 Tværfaglig koordinering 84

4.4 Særlige indsatser 84 Fast vagt – rehabiliteringscenter 84

4.5 Træningsindsatser 85 Genoptræning Servicelovsforløb 85 Terapeutfaglig udredning 85

Indsatskatalog 2019

Indsatser for borgere på rehabiliteringscentre 79

Re

ha

bilite

ring

sce

ntre

Borgere, som opholder sig på et af kommunens

rehabiliteringscentre, er bevilget en plads efter

servicelovens §§ 83 og 84, jf. afsnit 2.1.5 Når

borgeren har indledt et ophold på en midlerti-

dig plads, tildeles borgeren de relevante indsat-

ser og hjælpemidler efter service- og sundheds-

loven. I dette afsnit beskrives de indsatser, som

borgeren tildeles efter serviceloven.

Hverdagen på rehabiliteringscentre udfoldes i

det daglige samvær mellem borgere, pårørende

og personale med fokus på at støtte borgere på

den bedst mulige måde, så medbestemmelse,

selvstændighed og aktivitet fastholdes i en hver-

dag, hvor støtten og hjælpen for manges ved-

kommende er omfattende. Det er et vilkår, at

indsatsen både retter sig mod den enkelte bor-

ger og mod fællesskabet. For at alle borgere kan

opleve en hverdag med livskvalitet, er det nød-

vendigt, at personalet støtter op om borgere og

pårørende og strukturerer fællesskabet, både i

den enkelte afdeling og i hele centret.

4.1 Bevilling af indsatser på rehabi-literingscentre For de midlertidige døgnpladser gælder det, at

medarbejderne udfører både myndigheds- og

leverandørprocessen i FSIII procesmodellen.

Det vil sige, at de både har myndigheds- og

leverandørrollen, efter en borger er visiteret til

en plads. Når borgeren har indledt et ophold på

et rehabiliteringscenter, er det medarbejderne

på det pågældende rehabiliteringscenter, som

tildeler de nødvendige indsatser i forhold til ser-

vicelovens § 83 – personlig hjælp og pleje samt

praktisk hjælp og støtte - og sundhedslovens §

138 – sygepleje. Dog er det den lokale visitation,

der tildeler indsatsen ’Fast vagt – rehabiliterings-

center’.


processer:


Sagen opstartes på baggrund af:

• Borgerens indledning af ophold på rehabili-

teringscentret

• Væsentlig ændring i borgerens funktions-

evne og/eller helbredstilstand.

Vurdering af behov for indsatser efter §§ 83 og 86 Procesmodellens trin 2: Sagsoplysning

Vurdering af behov for hjælp og støtte efter §§

83 og 86 sker ud fra en helhedsvurdering af bor-

geren. Vurderingen foretages på baggrund af

følgende

• Forventningssamtale på rehabiliteringscen-

tret

• Sygeplejefaglig udredning


• Tværfaglig konference

Vurderingen foretages af en medarbejder på re-

habiliteringscentret.


På baggrund af helhedsvurderingen tildeler

medarbejderne på rehabiliteringscentret


Indsatskatalog 2019


borgeren de relevante indsatser. Levering af

borgerens hjælp og støtte planlægges i samar-

bejde med borgeren.

Indsatserne genoptræning af funktionsnedsæt-

telse samt terapeutfaglig udredning tildeles af

terapeuterne, ansat på det enkelte rehabilite-

ringscenter.


I forbindelse med tildeling af indsatsen er der

fastlagt en opfølgningsdato, hvor der skal følges

op på de vurderede tilstande, de forventede til-

stande og de tildelte indsatser. Opgaven vareta-

ges af en medarbejder på rehabiliteringscentret,

som dermed har myndighedsopgaven.

Blokke og indsatser I Fælles Sprog III arbejder alle leverandører med

indsatser, når indholdet i hjælpen til borgeren

efter §§ 83 og 86 i serviceloven og § 138 i sund-

hedsloven beskrives. Derfor skal rehabiliterings-

centret iværksætte indsatser, når borgerens

hjælp tildeles og planlægges. De indsatser, re-

habiliteringscentret skal anvende efter servicelo-

ven, er samlet nedenfor.

Personlig støtte og pleje samt praktisk hjælp og

støtte er samlet i to blokke. En blok er rammen,

der rummer de indsatser, som borgeren får

støtte til. Eksemplerne i beskrivelsen af blokkene

er ikke udtømmende, men giver et billede af ty-

piske opgaver, som borgeren får støtte til. Ind-

satserne samles i en blok for at give et større rå-

derum til, at medarbejderen foretager en faglig

vurdering og i samarbejde med borgeren afta-

ler, hvordan støtten og hjælpen gives. Begge

blokke indeholder støtte til at udføre daglige ru-

tiner, så hverdagen kan fungere. Det kan være

støtte til praktiske opgaver (fx let oprydning,

fjernelse af skrald, aftørring af borde), men det

kan også være støtte relateret til borgerens men-

tale funktioner (fx at få struktureret dagen).

Indsatskatalog 2019


Re

ha

bilite

ring

sce

ntre

Indsatser for borgere på rehabiliteringscentre

Servicelovens §§ 83, 86

Blokke

• Personlig støtte og pleje – blok

• Praktisk støtte – blok

• Infektionsblok – kendt infektionstilstand

• Infektionsblok – eradikation MRSA

Indsatser

• Psykisk pleje/omsorg og social støtte

• Tværfaglig koordinering

Særlige indsatser

• Fast vagt – rehabiliteringscenter

Træningsindsatser

• Genoptræning Servicelovsforløb


4.2 Blokke

Personlig støtte og pleje – blok


Indsatsen omfatter typisk Alle opgaver indenfor personlig pleje herunder bad, forflytning, toi-

letbesøg og tilberedning/servering af mad og drikke.

Vedligehold af færdigheder er indeholdt i al støtte. Medarbejderne

samarbejder rehabiliterende med borgeren for at støtte borgeren i at

udføre daglige rutiner, som giver borgeren energi og handlekraft.



En medarbejder med myndighedsopgaven vurderer, at borgeren

har lette til totale begrænsninger af en eller flere tilstande inden for

følgende funktionsevneområder:

• Egenomsorg


• Mobilitet


Omfanget af indsatsen Alle borgere på rehabiliteringscentre tildeles en døgnblok.

Indsatskatalog 2019


Praktisk støtte – blok



Støtten kan typisk være til rengøring af gulve, køkken og badevæ-

relse, aftørring af støv, samt flere almindelige fortløbende praktiske

opgaver, fx skift af sengetøj, afkalkning af kaffemaskinen, rengøring af

køleskab og rengøring af hjælpemidler.


arbejder rehabiliterende med borgeren for at støtte borgeren i at ud-

føre daglige rutiner, som giver borgeren energi og handlekraft.








• Mobilitet


Omfanget af indsatsen Alle borgere på rehabiliteringscentre tildeles en Praktisk støtte – blok.

Infektionsblokke indgår i rehabiliteringscentrenes rammebevilling. En sygeplejerske på den enkelte

enhed tildeler indsatsen i samarbejde med andre personalegrupper.


Servicelovens § 83


vasketøj.


Borgere på rehabiliteringscentre med kendt infektionstilstand med

resistente bakterier (MRSA, VRE, ESBL, CPO, eller resistente clostri-

dier, E-coli eller streptokokker),

Omfanget af indsatsen Blokken tildeles tidsbegrænset af 14 eller 28 dages varighed, indtil

borgeren ikke længere har infektion.

Særlige forhold

Blokken kan ikke tildeles, hvis der samtidigt er tildelt en ’Infektions-

blok – eradikation MRSA’.

Blokken tildeles som ekstra tid til borgerens øvrige tildelte indsatser.


Indsatskatalog 2019


Re

ha

bilite

ring

sce

ntre


Servicelovens § 83


Daglig rengøring af kontaktpunkter, brug af værnemidler, håndtering

af vasketøj og støtte til dagligt klorhexidinbad samt skift af sengetøj

på 2. og 5. dag.

Målgruppe for indsatsen Borgere på rehabiliteringscentre, der er i lægeordineret eradikation

for MRSA (5-10-dages behandling).


Blokken tildeles tidsbegrænset af 5-10 dages varighed i den periode,

hvor borger eradikationsbehandles. Kan gentages efter ordination fra

mikrobiologerne på MRSA-enheden på Hvidovre hospital.

Særlige forhold

Blokken kan ikke tildeles, hvis der samtidigt er tildelt en ’Infektions-

blok – kendt infektionstilstand’.

Blokken tildeles som ekstra tid til borgerens øvrige tildelte indsatser.


4.3 Indsatser

Psykisk pleje/omsorg og social støtte

Servicelovens § 83


Særlig støtte til struktur af hverdagens aktiviteter, herunder: guid-

ning/assistance til basale færdigheder og adfærdsmæssig støtte fx,

at blive skærmet eller afledt fra risikofyldte situationer.


En medarbejder med myndighedsopgave vurderer, at borgeren har

moderate til svære begrænsninger indenfor funktionsområdet:



Særlige forhold Denne indsats anvendes også ved behov for skærpet tilsyn i forbin-

delse med magtanvendelse.

Indsatskatalog 2019


Tværfaglig koordinering


Indsatsen omfatter typisk Tværfaglig koordinering af de samlede indsatser på baggrund af bor-gerens aktuelle situation, herunder aktuelle funktionsevnetilstande og helbredstilstande.


Borgeren oplever lette til moderate begrænsninger i forbindelse

med praktiske opgaver, egenomsorg, mobilitet og mentale funktio-

ner.

Borgeren oplever aktuelle helbredsproblemer.


Særlige forhold

Der henvises til forløbsbeskrivelsen for 4-ugers rehabiliteringsop-

hold.

Tværfaglig koordinering tildeles som supplement til andre tildelte

ydelser.

4.4 Særlige indsatser Nedenstående indsatser indgår ikke i rehabiliteringscentrenes rammebevilling og tildeles

via lokal visitation.

Fast vagt – rehabiliteringscenter

Servicelovens § 84,2


Tæt tilsyn med henblik på at undgå, at borgeren er til fare for sig selv

og/eller andre. Indsatsen kan desuden omfatte pædagogiske og/el-

ler kompenserende tiltag for at stabilisere borgeren.


Borgere, som opholder sig på et af Københavns Kommunes rehabili-

teringscentre, og som lever op til et eller flere af nedenstående krite-

rier:

Forlader afdelingen og er til fare for sig selv og/eller andre

• Har en adfærd, som kontinuerligt giver ekstraordinære konflikter i

samværet med øvrige borgere, fx på grund af aggressiv fysisk el-

ler verbal adfærd

• Har psykiske og/ eller kognitive problemstillinger, som medfører

ekstraordinært behov for kontinuerlig tæt nærhed af en medarbej-

der.

Visitator vurderer, at borgeren har svære til totale begrænsninger

inden for funktionsevneområdet:


Indsatskatalog 2019


Re

ha

bilite

ring

sce

ntre

Omfanget af indsatsen Der tildeles Fast vagt i en given periode på typisk to dage fra igang-

sættelse til maks. syv dage.

Særlige forhold

Bevilling af indsatsen er midlertidig og sker udelukkende til borgere

med et ekstraordinært behov for støtte og/eller pædagogiske tiltag.

Indsatsen bevilges af den lokale visitation på baggrund af henven-

delse fra Rehabiliteringscentret.

Se arbejdsgangsbeskrivelse på kkintra.

4.5 Træningsindsatser




Genoptræning med henblik på at genvinde den funktionsevne, som

borgeren havde forud for en hændelse, der har medført et tab af

funktion.


Borgere på midlertidigt døgnophold på rehabiliteringscenter.



Medarbejdere på rehabiliteringscentret vurderer, at borgeren har

lette til omfattende begrænsninger inden for følgende funktionsev-

neområder:


• Egenomsorg

• Mobilitet


Særlige forhold

Indsatsen tildeles borgere, som har en fysisk funktionsnedsættelse,




Indsatsen bevilges og leveres af ergoterapeut og/eller fysioterapeut,

tilknyttet rehabiliteringscentret.





Indsatskatalog 2019



Borgere på midlertidigt døgnophold på rehabiliteringscenter.



Medarbejdere på rehabiliteringscentret vurderer, at borgeren har

lette til omfattende begrænsninger inden for følgende funktionsev-

neområder:


• Samfundsliv

• Mobilitet


Omfanget af indsatsen Omfatter typisk 1-2 samtaler/undersøgelser.

Særlige forhold

På rehabiliteringscentret bevilges og leveres den terapeutfaglige ud-

redning af ergoterapeut og/eller fysioterapeut, tilknyttet rehabilite-

ringscentret.

Indsatskatalog 2019


Bo

rge

re i p

leje

bo

lig

Indsatser til borgere i plejebolig

88 Indsatser til borgere i plejebolig

Indhold 5 Indsatser til borgere i plejebolig 89

5.1 Bevilling af indsatser til borgere i plejebolig 89

5.2 Blokke 91 Personlig støtte og pleje – døgnblok 91 Praktisk støtte – døgnblok 92 Infektionsblok – kendt infektionstilstand 92 Infektionsblok – eradikation MRSA 93

5.3 Indsatser 93 Psykisk pleje/omsorg og social støtte 93 Klippekort på til borgere i plejebolig 94 Tværfaglig koordinering 94

5.4 Træningsindsatser 95 Genoptræning Servicelovsforløb 95 Terapeutfaglig udredning 95

5.5 Særlige indsatser 96 Pleje og støtte ved ekstraordinære behov 96 Flextrafik – Handicapkørsel 97 Omsorgstandpleje 98

Indsatskatalog 2019

Indsatser til borgere i plejebolig 89

Bo

rge

re i p

leje

bo

lig

Borgere, som bor i plejebolig, er bevilget en bo-

lig efter serviceloven § 192 eller lov om almene

boliger § 54, stk.1, jf. afsnit 2. Når borgeren er

flyttet ind i boligen bevilges borgeren de rele-

vante indsatser og hjælpemidler efter servicelo-

ven og sundhedsloven. I dette afsnit beskrives

de indsatser, som borgeren efter serviceloven.

Hverdagen på et plejehjem udfoldes i det dag-

lige samvær mellem beboere, pårørende og

personale – med fokus på at støtte beboerne på

den bedst mulige måde, så medbestemmelse,

selvstændighed og aktivitet fastholdes i en hver-

dag, hvor støtten og hjælpen for manges ved-

kommende er omfattende. Det er et vilkår, at

indsatsen både retter sig mod den enkelte bor-

ger og mod fællesskabet. For at alle borgere kan

opleve en hverdag med livskvalitet, er det nød-

vendigt, at personalet støtter op om borgeren

og pårørende og strukturerer fællesskabet, både

i den enkelte afdeling og i hele centret.

5.1 Bevilling af indsatser til borgere i plejebolig For plejebolig gælder, at medarbejderne udfø-

rer både myndigheds- og leverandørprocessen i

FSIII procesmodellen. Det vil sige, at medarbej-

deren både har myndigheds- og leverandør-

rollen, efter at en borger er visiteret til en bolig.

Når borgeren flytter ind, er det medarbejderne

på plejehjemmet, der bevilger de nødvendige

indsatser i forhold til servicelovens § 83 – per-

sonlig hjælp og pleje samt praktisk hjælp og

støtte, § 83a – tidsafgrænset rehabiliteringsfor-

løb og sundhedslovens § 138 – sygepleje. Bor-

gere i plejebolig er bevilget omsorgstandpleje

efter Sundhedslovens § 131 ved indflytning, hvis

de ønsker at modtage tilbuddet. Indsatsen ’Pleje

og støtte ved ekstraordinære behov’ er undtaget

fra ovenstående. Plejehjemsvisitatorerne i Cen-

tralforvaltningen kan bevilge ’Pleje og støtte ved

ekstraordinære behov’ til borgere i plejebolig

som har ekstraordinære behov. Ligeledes er det

Plejehjemsvisitationen, der bevilger Flextrafik –

Handicapkørsel til borgere i plejebolig.


processer:


Sagen opstartes på baggrund af

• Borgerens indflytning i plejebolig

• Væsentlig ændring i borgerens funktions-

evne og/eller helbredstilstand.

Vurdering af behov for indsatser efter §§ 83, 83a og 86 Procesmodellens trin 2: Sagsoplysning Vurde-

ring af behov for hjælp og støtte efter §§ 83, 83a

og 86 sker ud fra en helhedsvurdering af borge-

ren. Vurderingen foretages på baggrund af føl-

gende:

• Indflytningssamtale på plejehjem

• Sygeplejefaglig vurdering


• Tværfaglig konference

Vurderingen foretages af en medarbejder på

plejehjemmet.


Indsatskatalog 2019



På baggrund af helhedsvurderingen bevilger

medarbejderne på plejehjemmet de relevante

indsatser til borgeren. Levering af borgerens

hjælp og støtte planlægges i samarbejde med

borgeren.

For borgere i plejebolig bevilges indsatserne

genoptræning af funktionsnedsættelse samt te-

rapeutfaglig udredning af terapeuterne tilknyt-

tet det enkelte plejehjem.


I forbindelse med bevilling af indsatsen er der

fastlagt en opfølgningsdato, hvor der skal følges

op på de vurderede tilstande, de forventede til-

stande og de tildelte indsatser. Opgaven vareta-

ges af en medarbejder på plejehjemmet, som

dermed har myndighedsopgaven.

Blokke og indsatser I Fælles Sprog III arbejder alle leverandører med

indsatser, når indholdet i hjælpen til borgeren

efter §§ 83 og 86 i serviceloven og § 138 i sund-

hedsloven beskrives. Derfor skal plejehjemmet

iværksætte indsatser, når borgerens hjælp bevil-

ges og planlægges. De indsatser, som pleje-

hjemmet skal anvende efter serviceloven, er

samlet nedenfor.

Personlig støtte og pleje samt praktisk hjælp og

støtte er samlet i to blokke. En blok er rammen,

der rummer de indsatser, som borgeren får

støtte til både ved direkte og indirekte tid, fx når

støtten gives sammen med andre beboere – fx

ved måltidet. Eksemplerne i beskrivelsen af blok-

kene er ikke udtømmende, men giver et billede

af typiske opgaver, som borgeren får støtte til.

Indsatserne samles i en blok for at give et større

råderum til, at medarbejderen foretager en fag-

lig vurdering og i samarbejde med borgeren af-

taler, hvordan støtten og hjælpen gives. Begge

blokke indeholder støtte til at udføre daglige ru-

tiner, så hverdagen kan fungere. Det kan være

støtte til praktiske opgaver (fx let oprydning,

fjernelse af skrald, aftørring af borde), men det

kan også være støtte relateret til borgerens men-

tale funktioner (fx at få struktureret dagen).

Indsatskatalog 2019


Bo

rge

re i p

leje

bo

lig

Indsatser til borgere i plejebolig


Blokke

• Personlig støtte og pleje – døgnblok

• Praktisk støtte – døgnblok

• Infektionsblok – kendt infektionstilstand

• Infektionsblok – eradikation MRSA

Indsatser

• Psykisk pleje/omsorg og social støtte

• Klippekort i plejebolig

• Tværfaglig koordinering

Træningsindsatser

• Genoptræning af funktionsnedsættelser


Særlige indsatser

• Pleje og støtte ved ekstraordinære behov

• Flextrafik - handicapkørsel

• Omsorgstandpleje

5.2 Blokke

Personlig støtte og pleje – døgnblok


Indsatsen omfatter typisk Alle opgaver indenfor personlig pleje herunder bad, forflytning, toi-

letbesøg og tilberedning/servering af mad og drikke.


samarbejder rehabiliterende med borgeren for at støtte borgeren i at

udføre daglige rutiner, som giver borgeren energi og handlekraft.






• Egenomsorg


• Mobilitet


Indsatskatalog 2019


Omfanget af indsatsen Alle borgere i plejebolig bevilges en døgnblok.

Praktisk støtte – døgnblok


Indsatsen omfatter typisk Støtten kan typisk være til rengøring af gulve, køkken og badevæ-

relse, aftørring af støv, samt flere almindelige fortløbende praktiske

opgaver, fx skift af sengetøj, afkalkning af kaffemaskinen, rengøring af

køleskab og rengøring af hjælpemidler.


arbejder rehabiliterende med borgeren for at støtte borgeren i at ud-

føre daglige rutiner, som giver borgeren energi og handlekraft.







• Mobilitet


Omfanget af indsatsen Alle borgere på i plejebolig bevilges en Praktisk støtte – døgn blok.

Infektionsblokke indgår i plejehjemmets rammebevilling. En sygeplejerske på den enkelte enhed til-

deler indsatsen i samarbejde med andre personalegrupper.


Servicelovens § 83


vasketøj.

Målgruppe for indsatsen Borgere i plejebolig med kendt infektionstilstand med resistente bak-

terier (MRSA, VRE, ESBL, CPO, eller resistente clostridier, E-coli eller

streptokokker).

Omfanget af indsatsen Blokken bevilges tidsbegrænset af 14 eller 28 dages varighed, indtil

borgeren ikke længere har infektion.

Særlige forhold Blokken kan ikke bevilges, hvis der samtidigt er bevilget en ’Infekti-

onsblok – eradikation MRSA’.

Indsatskatalog 2019


Bo

rge

re i p

leje

bo

lig

Blokken bevilges som ekstra tid til borgerens øvrige indsatser. Se ‘In-

strukssamling hygiejne og rengøring’ på kkintra.


Servicelovens § 83

Indsatsen omfatter typisk Daglig rengøring af kontaktpunkter, brug af værnemidler, håndtering

af vasketøj og støtte til dagligt klorhexidinbad samt skift af sengetøj

på 2. og 5. dag.

Målgruppe for indsatsen Borgere i plejebolig, der er i lægeordineret eradikation for MRSA (5-

10-dages behandling).

Omfanget af indsatsen Blokken bevilges tidsbegrænset af 5-10 dages varighed i den peri-

ode, hvor borger eradikationsbehandles. Kan gentages efter ordina-

tion fra mikrobiologerne på MRSA-enheden på Hvidovre hospital.

Særlige forhold Blokken kan ikke bevilges, hvis der samtidigt er bevilget en ’Infekti-

onsblok – kendt infektionstilstand’.

Blokken bevilges som ekstra tid til borgerens øvrige indsatser. Se ‘In-

strukssamling hygiejne og rengøring’ på kkintra.

5.3 Indsatser

Psykisk pleje/omsorg og social støtte

Servicelovens § 83

Indsatsen omfatter typisk Særlig støtte til struktur af hverdagens aktiviteter, Herunder; guid-

ning/assistance til basale færdigheder og adfærdsmæssig støtte fx,

at blive skærmet eller afledt fra risikofyldte situationer.

Målgruppe for indsatsen En medarbejder med myndighedsopgave vurderer, at borgeren har

moderate til svære begrænsninger indenfor funktionsområde:

• Mentale funktioner.


Særlige forhold Denne indsats anvendes også ved behov for skærpet tilsyn i forbin-

delse med magtanvendelse.

Indsatskatalog 2019


Klippekort på til borgere i plejebolig


Indsatsen omfatter typisk Aktiviteter, der tager udgangspunkt i de ønsker og behov, som bor-

geren har givet udtryk for. Det er borgeren, der bestemmer, hvad ti-

den skal bruges til.

Målgruppe for indsatsen Alle borgere i plejebolig skal tilbydes indsatsen.

Omfanget af indsatsen Et klip udgør 30 min. én gang pr. uge.

Klip kan spares sammen, fx to timer om måneden. Dog kan der mak-

simalt opspares tre timer i alt hver 6. uge.

Flere borgere kan slå deres klip sammen, fx: 2 klip på 30 min. = 1 time

med en medarbejder.

Klippekortet kan indløses alle hverdage og weekender frem til kl.

22.00 efter aftale med personalet.

Særlige forhold Plejehjemmet betaler for medarbejderens eventuelle udgifter inden

for rimelighedens grænser.

Tværfaglig koordinering


Indsatsen omfatter typisk Tværfaglig koordinering af de samlede indsatser på baggrund af bor-

gerens aktuelle situation, herunder aktuelle funktionsevnetilstande

og helbredstilstande.

Målgruppe for indsatsen Borgerens oplever lette til moderate begrænsninger i forbindelse

med praktiske opgaver, egenomsorg, mobilitet og mentale funktio-

ner.

Borgeren oplever aktuelle helbredsproblemer.

Omfanget af indsatsen Efter behov

Indsatskatalog 2019


Bo

rge

re i p

leje

bo

lig

5.4 Træningsindsatser


Servicelovens § 86

Indsatsen omfatter typisk Genoptræning med henblik på at genvinde den funktionsevne, som

borgeren havde forud for en hændelse, der har medfør t et tab af

funktion.

Målgruppe for indsatsen Borgere, der bor i plejebolig.


ver, samfundsliv, egenomsorg, mobilitet og/eller mentale funktioner

Medarbejdere på plejehjemmet vurderer, at borgeren har lette til om-

fattende begrænsninger inden for følgende funktionsevneområder:


• Egenomsorg

• Mobilitet


Særlige forhold Indsatsen bevilges borgere, som har en fysisk funktionsnedsættelse,




Indsatsen bevilges og leveres af ergoterapeut og/eller fysioterapeut,

tilknyttet plejehjemmet.


Servicelovens § 86



Målgruppe for indsatsen Borgere, der bor i plejebolig.

Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med praktiske opgaver,

samfundsliv, egenomsorg, mobilitet og/eller mentale funktioner. Med-

arbejdere på plejehjemmet vurderer, at borgeren har lette til omfat-

tende begrænsninger inden for følgende funktionsevneområder:


• Samfundsliv

• Egenomsorg

• Mobilitet


Indsatskatalog 2019


Omfanget af indsatsen Omfatter typisk 1-2 samtaler/undersøgelser.

Særlige forhold På plejehjem bevilges og leveres den terapeutfaglige udredning af

ergoterapeut og/eller fysioterapeut, tilknyttet plejehjemmet.

5.5 Særlige indsatser Nedenstående indsats indgår ikke i plejehjemmenes rammebevilling og bevilges af Plejehjemsvisita-

tionen.

Pleje og støtte ved ekstraordinære behov

Servicelovens § 83

Indsatsen omfatter typisk Støtte i forbindelse med et ekstraordinært plejebehov, en særlig pæ-

dagogisk tilgang til borgeren og/eller tæt opsyn med borgeren.

Målgruppe for indsatsen Borgere med betydelige begrænsninger, der kommer til udtryk ved,

at:

• Borgeren er til fare for sig selv og/eller andre

• Borgeren har en adfærd, som giver ekstraordinære problemer i

samværet med øvrige beboere, fx pga. aggressiv fysisk eller ver-

bal adfærd

Målgruppe for indsatsen • Borgeren har en ekstraordinær adfærd, der kræver særlig pæda-

gogisk tilgang fra personalet, så at konflikter/utilsigtede hændel-

ser kan forebygges og/eller minimeres

• Borgeren har kognitive og eller psykiske problemer, som medfø-

rer et ekstraordinær t behov for tæt nærhed af personale

• Borgeren er så fysisk svækket, at det medfører et ekstraordinært

plejebehov

Plejehjemsvisitationen vurderer på baggrund af ovenstående, at bor-

geren har svære til totale begrænsninger inden for funktionsevne-

områderne egenomsorg, mobilitet og/eller mentale funktioner.

Omfanget af indsatsen Indsatsen gives i en afgrænset periode. Ved behov for forlængelse af

indsatsen retter plejehjemmet henvendelse til plejeboligvisitatorerne

i Center for Omsorg og Rehabilitering 14 dage før indsatsens ophør.

Særlige forhold Ved ændring i borgerens tilstand skal Plejehjemsvisitationen kontak-

tes. Hvis borger indlægges afsluttes indsatsen, og der skal ansøges

på ny, når borger udskrives.

I akutte tilfælde, hvor borgeren er til fare for sig selv eller andre, kan-

der være behov for fast vagt hele døgnet eller dele af døgnet. I så-

danne tilfælde entrerer plejehjemmet med egne afløsere, kommu-

nens eget vagtselskab (Vikarkorpset) eller en ekstern leverandør i

nævnte rækkefølge. Indsatsen bevilges af Plejehjemsvisitationen og

er aktivitetsstyret.

Indsatskatalog 2019


Bo

rge

re i p

leje

bo

lig

Kommunen tilbyder handicapkørsel (Flextrafik med Movia) til personer, der på grund af fysisk handi-

cap, demensdiagnose eller erhvervet hjerneskade ikke selv kan benytte offentlig transport. Indsatser

bevilges af Plejehjemsvisitationen.

Flextrafik – Handicapkørsel

Lov om Trafikselskaber § 11 & Serviceloven § 117

Indsatsen omfatter typisk Kørsel til og fra sociale aktiviteter, fx til besøg hos familie og venner,

indkøb og andre fritidsformål, samt til og fra behandlingstilbud hos

fx tandlæge og egen læge.

Målgruppe for indsatsen Borgere der er bevægelseshæmmede:

Borgere, der er bevægelseshæmmede og derfor kan visiteres til et

mobilitetsredskab fra kommunen kan bevilliges individuel handicap-

kørsel uden yderligere vurdering.

Hvis borger har købt det pågældende hjælpemiddel selv, skal visita-

tor konkret vurdere om borger opfylder kriterierne til at få bevilget et

hjælpemiddel.

Borgere der er blinde eller stærkt svagsynede:

Borgere der er blinde eller stærkt svagsynede har ret til individuel

handikapkørsel uden yderligere vurdering. Der forudsættes ikke

medlemskab af bestemte foreninger el.lign., men Dansk Blindesam-

funds rejse- og ledsagerkort kan eksempelvis bruges som gyldig do-

kumentation.


Borgere over 65 år, der har en erhvervet hjerneskade, og/eller en de-

mensdiagnose, der gør, at de ikke kan benytte offentlig transport.



tionsevneområde:


Omfanget af indsatsen Borgerne kan med kørselsordningen få op til 104 enkelt-ture årligt.

Hvis nødvendigt kan borger afhentes ved hoveddør.

Har borger benyttet en stor andel af sine ture til kørsel til fx behand-

ling, kan borger få op til 20 ekstra ture.

Særlige forhold Borgere der er bevægelseshæmmede:

Borgere karakteriseres som bevægelseshæmmede ved, som mini-

mum, at bruge 2 albuestokke, rollator, kørestol eller lignende. Hvis

borger kun bruger 1 stok, er borger som udgangspunkt ikke beretti-

get. Det samme gælder hvis hjælpemidlet fx to stokke er midlertidigt

udlånt af hospital.

Indsatskatalog 2019



Borgere med en synsstyrke på 10 pct. (6/60) eller mindre inklusive

personer med komplikationer – fx synsfeltsindskrænkning - der gør,

at man ser mindre end 10 pct., har ret til individuel handikapkørsel.


Borgeren skal selv kunne anvende kørselsordningen med den hjælp,

som chaufføren tilbyder, ellers skal borger have en pårørende med.

Der kan være borgere, hvor det vil være nødvendigt at betinge bevil-

ling til kørsel af, at der følger en ledsager/pårørende med. Dette gæl-

der KUN borgere der bevilliges kørsel efter Servicelovens § 117.

Se yderligere under Vejledningen ’Flextrafik- handicapkørsel’

Kommunen tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat

førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige

tandplejetilbud.

Omsorgstandpleje



Forebyggelse, der sigter på at forhindre sygdomssymptomer og til-

stande i tænder/mund/kæber i at opstå, og på at begrænse udbre-

delsen af disse, hvis de allerede er opstået.

Undervisning og vejledning af borgere og samarbejdspartner.

Undersøgelser af tand/mund/kæber, der foretages på grundlag af

tandlægefaglige kriterier i overensstemmelse med borgerens behov.

Behandling af symptomer, sygdomme og funktionsforstyrrelser i

tænder/mund/kæber, herunder de nødvendige tandprotetiske be-

handlinger.


Borgere i plejebolig har ret til omsorgstandpleje ved behov.

Hjemmeboende borgere kan bevilges Omsorgstandpleje, såfremt vi-

sitator vurderer, at borgeren har omfattende til totale begrænsninger

i forbindelse med mindst en tilstand inden for følgende funktionsev-

neområder:

• Egenomsorg

• Mobilitet



Borgere med naturlige tænder:

Efter behov, oftest to gange årligt eller hyppigere.

Borgere, der er tandløse og bruger proteser:

Én gang årligt ud fra en tandlægefaglig vurdering.

Indsatskatalog 2019


Bo

rge

re i p

leje

bo

lig

Særlige forhold

Større istandsættelser af tandsættet med kroner, broer og implanta-

ter kan ikke påregnes. Der er ikke mulighed for tilkøbsindsatser. Aktu-

elle takster for behandling findes på Omsorgstandplejens hjemme-

side.

100 Hjælpemidler – uanset borgers opholdssted

Hjælpemidler – uanset borgers opholdssted

Hjælpemidler – uanset borgers opholdssted 101

Hjæ

lpe

mid

ler

Indhold 6 Hjælpemidler – uanset borgers opholdssted 103

6.1 Tryksårsforebyggende hjælpemidler 106 Tryksårsforebyggende madrasser (ISO 04.33.06) 106 Tryksårsforebyggende puder (ISO 04.33.03) 107 Tryksårsforebyggelse, div. hjælpemidler (ISO 09.06.21) 107

6.2 Hjælpemidler til personlig pleje 108 Hjælpemidler til af- og påklædning (ISO 09.09) 108 Småhjælpemidler til hårpleje (ISO 09.39) 108 Badetaburet, badebræt, bruseklapsæde m.m. (ISO 09.33) 109 Badestol (med og uden hjul) (ISO 09.33.03) samt toiletstol, flytbar, med/uden hjul

(ISO 09.12) 109 Småhjælpemidler til bad, hånd-, fod- og tandpleje (ISO 09.36 og 09.42) 110 Skridsikring (ISO 18.33.03) 111 Skydedør, vending af dør, bredere døråbning (ISO 18.24.09) 111 Fjernelse af badekar, etablering af bruseplads (ISO 59.03) 111 Håndvask (18.24.03) 112 Blandingsbatterier (ISO 18.24.03) 113 Forhøjelse af toilet m.m. (ISO 09.12) 114 Armstøtter toilet (ISO 18.18.06, 18.18.10, 18.18.11) 114 Vaske- og tørretoilet (ISO 09.12.06) 115

6.3 Mobilitet 116 Stokke (ISO 12.03 og 12.39) 116 Gangbukke (ISO 12.06.03) 116 Rollator (ISO 12.06.06) 117 Kørestol, manuel (ISO 12.22.03) 117 Kørestol, komfortkørestol (ISO 12.22.08) 118 El-kørestol med joystick, inden- eller udendørs eller kombineret indendørs og udendørs (ISO 12.23.06) 119 Hjælpemotor til manuel kørestol (ISO 12.24.09) 120 Trappekører, hjælpermanøvreret (ISO 12.17.03) 120 Kørepose og regnslag (ISO 09.03.05) 121 Cykler, trehjulede cykler (ISO 12.18.06) 121 El-scooter (ISO 12.23.03) 122 Opladning og opbevaring af el-scooter 123 Knallert, trehjulet (ISO 12.16.06) 124

6.4 Forflytning og senge 125 Senge (ISO 18.12.10) 125 Senge og sengebunde med elevation (ISO 18.12.10) 126 Mobil personløfter (ISO:12.36.03) og mobil ståløfter (ISO: 12.36.04) 126 Personløftere – loftmonteret (ISO:12.36.03) 127 Forflytningshjælpemidler (ISO 12.31) 127 Kugledyne m.m. (ISO 04.36.09) 128

6.5 Boligens indretning 129 Forhøjerklodser (ISO 18.15.03) 129 Fjernelse af dørtrin (ISO 18.24.12) 129 Gelænder (ISO 18.18.03) 130 Greb (ISO 18.18.06) 130


Arbejdsstole (ISO 18.09.03) 130 Hvilestole (ISO 18.09.15) 131 Rullebord (ISO 24.36.12) 132 Vinduesåbner (ISO 18.21.06) 132 Køkkenændring/ombygning, udtræksplade (ISO 18.36.15) 133 Køkken – småhjælpemidler til madlavning, opvask, spise og drikke og rengøring (ISO15.03; 15.06; 15.09; 15.12) 133 Køkken, lukning af gas, elkogeplader m.m. (ISO 15.03) 134 Spisearm, manuel eller elektronisk (ISO 15.09.27) 134 Klapsæder i opgang (ISO 09.33) 135 Adgang til altan (ISO 18.30) 135 Automatisk døråbner (ISO 18.21.03) 136 Dørtelefon med el-slutblik (ISO 22.24) 136 Ramper – faste, transportable (ISO 18.30.15, 18.30.15) 137 Trappelift, kørestolslift (ISO 18.30) 137

6.6 Varsling og alarmering 138 Nødkald (ISO 22.27) 138 Alarm- og pejlesystemer (ISO 22.27) 139 Timer- og alarmsystemer til brug i hjemmet (ISO 18.33.10) 139 Brandhæmmende hjælpemidler 140

6.7 Syn, belysning, kommunikation m.v. 141 Hjælpemidler til kommunikation (ISO: 22.09; 22.21) 141 Hjælpemidler til kommunikation og informationssøgning til blinde og svagsynede

(ISO 22.33) 141 Hjælpemidler til styring af computer (ISO: 22.36) 142 Struktur og planlægningshjælpemidler (ISO: 22.27) 143 Hjælpemidler til læseunderstøttelse (ISO: 22.18; 22.30) 143 Lupper (ISO:22.33) 144 Billede- og tekstforstørrelse (ISO:22.03; 22.30) 145 Vægt med syntetisk tale (ISO: 15.03) 145 Ure til blinde og svagsynede (ISO: 22.27) 146 Særlig belysning (ISO: 18.06) 146

Indsatskatalog 2019


Hjæ

lpe

mid

ler

Indledning Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Køben-

havns Kommune har ansvaret for bevilling af

hjælpemidler og boligindretninger til borgere

over 65 år. Bevilling af hjælpemidler, forbrugs-

goder og boligindretning skal ses i sammen-

hæng med de øvrige ydelser og indsatser, kom-

munen har.

Helhedsvurdering af borgers behov Udgangspunktet for bevilling af hjælpemidler

m.v. er en helhedsvurdering, der handler om at

afdække, i hvilket omfang man via et hjælpemid-

del i væsentlig grad kan kompensere for den

nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne og

gøre borgeren mere selvhjulpen i dagligdagen.

Endvidere kan borgerens selvhjulpenhed under-

støttes via nødvendige boligindretninger, som

gør boligen bedre egnet som opholdssted for

borgeren.

Støtte til hjælpemidler/boligindretning er en del

af kommunens rehabiliterende tilgang og skal

sammen med kommunens andre indsatser, bl.a.

træning efter servicelovens §§ 86 og 86a samt

hjemmepleje, understøtte borgerens mulighed

for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv.

Processen for bevilling af hjælpemidler tager

udgangspunkt i FSIII procesmodellen. I forbin-

delse med sagsbehandlingen får borgeren af vi-

sitator rådgivning og vejledning om brug af de

relevante hjælpemidler. Borgeren har tillige mu-

lighed for at se udvalgte hjælpemidler ved åbent

hus hos Hjælpemiddelcentret torsdage kl. 14-16.

Bevilling efter servicelovens §§ 112, 113 og 116 Vurdering af støtte efter §§ 112, 113 og 116 vil al-

tid være på baggrund af en konkret og indivi-

duel vurdering af borgerens situation. Det er af-

gørende, at borgerens egne synspunkter og visi-

tators faglige viden inddrages i behandlingen af

ansøgningen. Det bør også indgå i vurderingen,

om borgeren på andre måder, fx via andre ind-

satser, kan kompenseres for den nedsatte funkti-

onsevne.

Støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder i henhold til servicelovens §§ 112 og 113 Bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder skal

medvirke til, at borgeren får mulighed for at føre

en så normal og selvstændig tilværelse som mu-

ligt og i størst mulig grad gøre den pågældende

uafhængig af andres bistand i dagligdagen.

Der skal være tale om en varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne, hvis konsekvenser er af

indgribende karakter i den daglige tilværelse.

Hjælp efter servicelovens §§ 112 og 113 kan ydes,

når hjælpemidlet eller forbrugsgodet:

1. i væsentlig grad kan afhjælpe de varige føl-

ger af den nedsatte funktionsevne,

2. i væsentlig grad kan lette den daglige tilvæ-

relse i hjemmet eller

3. er nødvendigt for, at den pågældende kan

udøve et erhverv.

Der ydes hjælp til det bedst egnede og billigste

hjælpemiddel.

For uddybning af den konkrete vurdering henvi-

ses til: Vejledning nr. 10324 af 14/12/2017 om

støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder.

Støtte til boligindretning i henhold til § 116 Der vil efter servicelovens § 116 kunne gives

hjælp til boligindretning til borgere med varigt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når

indretning er nødvendig for at gøre boligen

bedre egnet som opholdssted for den pågæl-

dende.

Hjælpen anses for nødvendig, når en boligæn-

dring eller et boligskift set i forhold til borgerens

funktionsevne skønnes at kunne afhjælpe eller i

betydelig grad formindske de boligmæssige

ulemper ved ophold i eget hjem.

Det er ikke funktionsnedsættelsens art eller om-

fang, der er det afgørende, men i hvilken ud-

strækning indretningen af boligen hindrer, at

borgeren kan fungere i eget hjem med sin funk-

tionsnedsættelse. Dette vil bero på en samlet

vurdering, som inkluderer alle væsentlige for-

hold af betydning for sagen, herunder blandt

andet borgerens sociale og helbredsmæssige

forhold.


Indsatskatalog 2019


Når den lokale visitation tager stilling til en an-

søgning om boligindretning, er det vigtigt, at

der foretages en samlet vurdering af borgerens

behov. Det bør endvidere indgå i overvejelserne,

om det er hensigtsmæssigt også at yde anden

form for hjælp, f.eks. personlig og praktisk hjælp,

hjælp til anskaffelse af hjælpemidler eller for-

brugsgoder, som supplement til en eventuel

boligindretning eller boligskift eller i stedet for

dette.

Ved afgørelse af sager om mere omfattende og

bekostelige boligindretninger skal visitator vur-

dere, om der findes en mere hensigtsmæssig el-

ler økonomisk afhjælpning af boligforholdene.

Det kan evt. være, at borger kan flytte til en bedre

egnet bolig. Ved bekostelige boligindretnings-

sager skal det desuden tages i betragtning, om

boligen kan være egnet til benyttelse gennem et

længere tidsrum, og om udgifterne ved ændrin-

gerne anses for rimelige i forhold til de opnåede

brugsmæssige fordele.

For uddybning af den konkrete vurdering af be-

hovet for boligindretninger henvises til Vejled-

ning nr. 10328 af 19/12/2017 om hjælp til bolig-

indretning og boligskift.

Bevillingskompetence vedr. tekniske hjælpemidler/forbrugsgoder/boligindretninger Bevillingskompetencen og arbejdsgangen i for-

bindelse med ansøgninger om hjælpemidler,

forbrugsgoder og boligindretninger er forskel-

lige, afhængigt af, om borgeren opholder sig

hjemme, i en plejebolig eller på et af kommu-

nens rehabiliteringscentre.

Bevilling af personlige (kropsbårne) hjælpemid-

ler og høretekniske hjælpemidler foretages dog

af Hjælpemiddelcentret, uanset borgers op-

holdssted.

Hjemmeboende borgere:

Ansvaret for bevilling af tekniske hjælpemid-

ler/forbrugsgoder/boligindretninger efter SEL

§§ 112,113 og 116 er placeret hos den lokale visi-

tation.

Borgere på plejecenter:

Hjælpemidler og forbrugsgoder efter SEL §§ 112

og 113 til borgere i plejebolig bevilges af Hjæl-

pemiddelcentret på baggrund af ansøg-

ning/udredning fra terapeut på plejecentret. Be-

villing af boligindretning foretages af plejecen-

tret/boligsekretariatet.

Rehabiliteringscentre:

Som udgangspunkt skal hospitalet udskrive bor-

geren til rehabiliteringscentret med de rele-

vante hjælpemidler.

Terapeuterne på rehabiliteringscentret ansøger

på borgerens vegne den lokale visitation, hvis de

vurderer, at borger har behov for et hjælpemid-

del til varigt brug. Hvis borgeren er godkendt og

har sagt ja tak til en plejebolig under 4-ugersga-

rantien, eller har modtaget og accepteret et ak-

tuelt tilbud om en specifik plejebolig, tager tera-

peuten direkte kontakt til HMC.

Specialrådgivningen på Hjælpemiddelcentret Afdelingen har bl.a. til formål at yde visitationen

råd og vejledning ifm. bevilling af tekniske hjæl-

pemidler, forbrugsgoder, velfærdsteknologi og

boligændringer. Specialrådgivningen yder bl.a.

rådgivning ift. lovgivning, arbejdsgange og pro-

dukter. Endvidere tilbydes hjælp til afprøvninger

af hjælpemidler/forbrugsgoder/velfærdstekno-

logi.

Afprøvningerne har følgende formål:

• Produktafklaring ift. borgerens aktivitets

problematikker og om borgeren er i stand

til at anvende de foreslåede produkter

• Eventuel specialtilpasning for at borgeren

kan anvende produktet.

• Afklaring af borgerens evne til at manøvrere

og færdes forsvarligt i trafikken

• Endvidere tilbydes diverse kurser ift. tekni-

ske hjælpemidler og velfærdsteknologi.

Hvis du vil læse mere om Specialrådgivningens

tilbud, så se på KKintra; http://suf.kkintra.kk.dk/

hjælpemidler.

Arbejdsmiljølovgivningen – arbejdsredskaber Jf. Arbejdsmiljøloven skal kommunen som ar-

bejdsgiver sørge for, at arbejdsforholdene for

medarbejderne sikkerheds- og sundhedsmæs-

sigt er fuldt forsvarlige. Derfor kan nogle af hjæl-

pemidlerne også bevilges som arbejdsredska-

ber. Afgrænsning mellem arbejdsredskaber og

hjælpemidler kan være vanskelig.

• Som udgangspunkt er der tale om et ar-

bejdsredskab, når det er en forudsætning

for, at personalet kan udføre pleje af borge-

ren på forsvarlig måde

• Som udgangspunkt er der tale om et hjæl-

pemiddel, når det er et produkt, som giver

borgere – med et varigt behov – mulighed

for selv at udføre en aktivitet på trods af en

nedsat funktionsevne

Det fremgår under beskrivelsen af de enkelte

hjælpemidler, om dette også kan bevilges som

et arbejdsredskab. Ved bevilling af arbejdsred-

skaber henvises desuden til Arbejdsmiljø

Københavns hjemmeside, hvor der er en

http://suf.kkintra.kk.dk/

Indsatskatalog 2019


Hjæ

lpe

mid

ler

generel beskrivelse af regler for pladsforhold

ved brug af arbejdsredskaber og hjælpemidler i

borgerens hjem.

Såfremt det vurderes, at et arbejdsredskab i en

konkret sag både er et arbejdsredskab og et

hjælpe- middel, bevilges det altid som et hjæl-

pemiddel.

Bevilling af hjælpemidler til midlertidig brug Kommunen bevilger ikke hjælpemidler efter §

112 til borgere, hvis behov er midlertidigt. Hvis

det vurderes, at borgeren vil kunne forbedre sin

funktionsevne inden for en overskuelig fremtid,

kan borgeren være nødt til selv at anskaffe hjæl-

pemidlet, evt. leje det. Der findes dog situatio-

ner, hvor dette fraviges, hvilket er beskrevet ne-

denfor.

Hjælpemidler til midlertidig brug ved udskrivelse fra hospital Hvis borgeren har været indlagt på hospital og

ved udskrivelsen har behov for hjælpemidler i

en midlertidig periode, er det som udgangs-

punkt hospitalet, der skal stille dem til rådighed,

jf. cirkulære om afgrænsning af behandlingsred-

skaber. I forbindelse med Sundhedsaftalerne

har regionen og kommunerne i samarbejde ud-

arbejdet et snitfladekatalog, som nærmere be-

skriver ansvarsfordelingen mellem region og

kommuner i forhold til bevilling og levering af

behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Snitfladekataloget findes på kkintra og regio-

nens hjemmeside.

Midlertidige hjælpemidler i forbindelse med rehabiliteringsforløb eller andre indsatser Hvis det vurderes, at en borger, i et rehabilite-

ringsforløb eller i forbindelse med visse andre af

kommunens bevilgede indsatser, har brug for et

midlertidigt hjælpemiddel til at understøtte ind-

satsen, kan det udlånes via visitationen i lokal-

områderne, fx. som en del af et udrednings- og

rehabiliteringsforløb efter § 83a.

Frit valg Borgerne har mulighed for frit leverandørvalg

på hjælpemidler og boligindretninger, bevilget

efter servicelovens §§ 112 og 116. Borgerne skal

oplyses om muligheden for frit valg i forbindelse

med sagsbehandlingen. Arbejdsredskaber og

forbrugsgoder er ikke omfattet af frit valg, jf.

principafgørelse 121-13.

Reparation Reparation af hjælpemidler er som udgangs-

punkt en del af indsatsen. I de tilfælde, hvor det

ikke gør sig gældende, vil det fremgå af feltet

Særlige forhold.

Der ydes som udgangspunkt ikke reparation af

forbrugsgoder. Der er dog enkelte undtagelser,

jf. Hjælpemiddelbekendtgørelsens §§ 21-23.

Reparation af boligindretning er ikke omfattet af

indsatsen. I de tilfælde, hvor det alligevel er om-

fattet, vil det fremgå af feltet Indsatsen omfatter

typisk.

Drift og vedligeholdelse Drift og vedligeholdelse af hjælpemidlet er som

udgangspunkt ikke inkluderet i indsatsen. Det vil

sige, at borgeren som udgangspunkt selv er an-

svarlig for dette. Der hvor det undtagelsesvist al-

ligevel indgår, vil det fremgå af feltet Indsatsen

omfatter typisk.

Reetablering Når visitator skal udrede, hvorvidt reetablering

er indeholdt i indsatsen eller ej – henvises til

”Boligguiden”, hvor det tydeligt fremgår, hvor-

når reetablering er indeholdt, og hvornår det

ikke er. Guiden findes på KKintra.

Indsatskatalog 2019


Hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning

Servicelovens §§ 112, 113, 116

• Tryksårsforebyggende hjælpemidler

• Hjælpemidler til personlig pleje

• Mobilitet

• Forflytning og senge

• Boligens indretning

• Varsling og alarmering

• Syn, belysning, kommunikation m.v.

6.1 Tryksårsforebyggende hjælpemidler

Tryksårsforebyggende madrasser (ISO 04.33.06)



• Statisk luftmadras

• Vekseltryksmadras

• Inkontinensbetræk


Borgere, der er tryksårstruede eller allerede har udviklet tryksår.


ler egenomsorg.



onsevneområder:

• Mobilitet

• Egenomsorg

Særlige forhold

Anvendelse af trykaflastende madrasser erstatter ikke behovet for

venderegime. Forhøjede sengeheste skal bestilles, når der bevilges

en vekseltryksluftmadras. Der skal være minimum 22 cm mellem ma-

dras og sengehestens overkant.

Hvis hjemmeplejen anvender et vendesystem, skal dette geninstalle-

res ved bevilling af ny madras.

Borgeren bør være tilknyttet sygeplejen i forhold til tilsyn og behand-

ling af sår samt vurdering af behov for yderligere indsatser, fx vende-

regime.

Som udgangspunkt bevilges der ikke trykaflastende madrasser på

grund af smerter.

I indsatsen indgår ikke almindelig madras (sædvanligt indbo).

Indsatskatalog 2019


Hjæ

lpe

mid

ler

Tryksårsforebyggende puder (ISO 04.33.03)



• Skumpuder

• Luftpuder

• Gelépuder

• Kombinationspuder, fx skum/gelé eller skum/luft

• Vekseltrykspuder

• Inkontinensbetræk beregnet til puden




ler egenomsorg.



onsevneområder:

• Mobilitet

• Egenomsorg

Særlige forhold

Der bevilges altid ekstra betræk til puder.

Borgeren bør være tilknyttet sygeplejen i forhold til tilsyn og behand-

ling af sår samt vurdering af behov for yderligere indsatser.

I indsatsen indgår ikke standard-lejringspuder, fx krøjerkuglepude,

hovedpuder, lændepuder, skråpuder og nakkestøttepuder (sædvan-

ligt indbo).

Der bevilges ikke en trykaflastende pude udelukkende af komforthen-

syn.

Tryksårsforebyggelse, div. hjælpemidler (ISO 09.06.21)

[Serviceloven § xx stk. x]

Indsatsen omfatter typisk • Hæl- og fodaflastere

• Albueaflastere



Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet

og/eller egenomsorg.



onsevneområder:

Indsatskatalog 2019


• Mobilitet

• Egenomsorg

Særlige forhold Borger bør være tilknyttet sygeplejen i forhold til tilsyn og behandling

af sår samt vurdering af behov for yderligere indsatser.

6.2 Hjælpemidler til personlig pleje

Hjælpemidler til af- og påklædning (ISO 09.09)



• Strømpe af- og påtager til enkeltstrømper eller strømpebuks

• Strømpe af- og påtager til kompressionsstrømper

• Af- og påklædningskroge og -pinde

• Knappekroge





onsevneområder:

• Egenomsorg

• Mobilitet

Særlige forhold Strømpepåtagere kan også bestilles som et arbejdsredskab.

Småhjælpemidler til hårpleje (ISO 09.39)

Servicelovens § 112 og § 113


• Hårvaskebakke til sengebrug

• Hårvaskebakke til at vaske hår (siddende)

• Kamme og hårbørster med forlænget, vinklet eller fortykket greb

• Holder til føntørrer





onsevneområder:

• Egenomsorg

• Mobilitet

Særlige forhold Hårvaskebakken kan også bestilles som et arbejdsredskab.

Indsatskatalog 2019


Hjæ

lpe

mid

ler

Borgerens begrænsninger kan skyldes boligens indretning, herunder

pladsforhold.

Badetaburet, badebræt, bruseklapsæde m.m. (ISO 09.33)



• Badetaburet, indstillelig med/uden ryglæn (§112)

• Badebræt til badekar, indstilleligt (§112)

• Badekarindsats (§112)

• Badekarsæde, drejeligt (§112)

• Bruseklapsæde (§116)

• Specialtilpasning/specialtilbehør (§112/116)


Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet og

egenomsorg.



onsevneområde:

• Mobilitet

Derudover vurderer visitator, at borgeren har moderate til svære

begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor

nedenstående funktionsevneområde:

• Egenomsorg

Særlige forhold

I indsatsen indgår ikke:

• Badetaburet uden højdeindstilling

• Et-trinsskammel

Badestol (med og uden hjul) (ISO 09.33.03) samt toiletstol, flytbar, med/uden hjul (ISO 09.12)



• Badestol/toiletstol med/uden hjul (og evt. kipfunktion)

• Tilbehør/specialtilpasninger til badestol: spand, benstøtter, pol-

string, kropsstøtte, nakkestøtte, skubbebøjle, intimudskæring,

drivhjul og centralbremse



egenomsorg.



onsevneområde:

Indsatskatalog 2019


• Mobilitet

Derudover vurderer visitator, at borgeren har lette til totale begræns-



• Egenomsorg

Særlige forhold

Det kan overvejes, om borger kan bades i sengen, hvis en badestol

ikke er egnet.

Hvis dørtrinet er ekstraordinært højt, kan der fjernes noget af dørtri-

net og lægges sliske.


• Badetaburet uden højdeindstilling

• Et-trinsskammel

Hjælpemidlerne kan også bestilles som et arbejdsredskab.

Småhjælpemidler til bad, hånd-, fod- og tandpleje (ISO 09.36 og 09.42)



Badehjælpemidler, fx med langt og vinkelindstilleligt skaft

(§112/113), forskellige typer neglesakse, file og neglebørster til betje-

ning med én hånd.

Protesetandbørste på sugekop (§112).



egenomsorg.



onsevneområde:

• Mobilitet

Derudover vurderer visitator, at borgeren har lette til totale begræns-

ninger i forbindelse med minimum én tilstand inden for følgende


• Egenomsorg

Særlige forhold

Produkterne kan bevilges efter § 112, § 113 eller være sædvanligt

indbo. Se liste over småhjælpemidler (§112) på KKintra. Vær op-

mærksom på, at listen ikke er udtømmende.

I indsatsen indgår ikke almindelige lange badebørster m.v.

Indsatskatalog 2019


Hjæ

lpe

mid

ler

Skridsikring (ISO 18.33.03)



• Skridhæmmende vinyl

• Skridsikring påført gulvet, materialet er transparent

• Skridstrimler



ler egenomsorg.



onsevneområder:

• Mobilitet

• Egenomsorg

Særlige forhold

Ikke alle gulvtyper kan tåle skridsikring, fx malet terrazzo.

Der kan ikke retableres ved skridsikring påført gulvet.

I indsatsen indgår ikke små bademåtter.

Skydedør, vending af dør, bredere døråbning (ISO 18.24.09)



• Skydedør

• Vending af dør

• Bredere døråbning


Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet.



onsevneområde:

• Mobilitet

Særlige forhold Placering af stikkontakter ved dør skal vurderes i forhold til, om disse

skal flyttes.

Fjernelse af badekar, etablering af bruseplads (ISO 59.03)


Indsatsen omfatter typisk • Fjernelse af badekar

Indsatskatalog 2019


• Etablering af bruseplads


Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med egenomsorg og

mobilitet.

Visitator vurderer, at borgeren har svære begrænsninger i forbindelse

med minimum én tilstand inden for nedenstående funktionsevneom-

råde:

• Mobilitet

Derudover vurderer visitator, at borgeren har lette til svære begræns-



• Egenomsorg

Særlige forhold

Fjernelse af badekar kan kun bevilges:

• Hvis problemstillingen ikke kan løses på anden måde

• Hvis der ikke er afløb i gulvet


• Udskiftning af fliser udenfor den egentlige bruseplads

• Som hovedregel bevilges der ikke retablering af fjernelse af

badekar

Vær opmærksom på byggereglementerne på området. Se mere her:

https://www.bolius.dk/love-og-regler-om-badevaerelser-17976/

Håndvask (18.24.03)



• Fast håndvask

• Højdeindstilbar håndvask

• Svingbar vask

• Flytte håndvask

• Installation

Indsatskatalog 2019


Hjæ

lpe

mid

ler



egenomsorg.

Visitator vurderer, at borgeren har lette til moderate begrænsninger

i forbindelse med minimum to tilstande indenfor følgende funktions-

evneområde:

• Mobilitet




• Egenomsorg

Særlige forhold

En fast håndvask bevilges udelukkende i forbindelse med en bevilget

ombygning af et badeværelse, hvor eksisterende håndvask ikke kan

genbruges.

Blandingsbatterier (ISO 18.24.03)



• Udskiftning af standardgreb på armatur til køllegreb

• Blandingsbatteri med køllegreb til køkkenvask, håndvask eller bru-

ser i badeværelse

• Termostat-blandingsbatteri med køllegreb til badeværelse eller

køkken

• Blandingsbatteri med sensorfunktion

• Énhåndsbetjent armatur



ler mentale funktioner og/eller egenomsorg og/eller praktiske opga-

ver.



onsevneområder:

• Mobilitet


• Egenomsorg


Særlige forhold

Det skal undersøges, om ejendommen vil skifte armaturet.

Det skal undersøges, om det er tilstrækkeligt at montere køllegreb.


• Udskiftning af armatur på grund af dårlig vedligeholdelse, moder-

nisering, som fx manglende udskiftning af pakninger

• Udskiftning af batterier

Indsatskatalog 2019


Forhøjelse af toilet m.m. (ISO 09.12)



• Fritstående toiletforhøjer med armlæn, artrodeseudskæring

(§112)

• Fastmonteret toiletforhøjer med/uden armlæn (§112)

• Fastmonteret toiletforhøjer, skråtstillet (§112)

• Fastmonteret toiletforhøjer, artrodeseudskæring (§112)

• Løs toiletforhøjer, artrodesudskæring, skråtstillet, højdeindstilling

(§112)

• Toiletsæde med armlæn, supporter (§112)

• Elektrisk toiletløfter (§116)

• Specialtilpasning/specialtilbehør (§112)



egenomsorg.



onsevneområde:

• Mobilitet


ninger i forbindelse med én tilstand indenfor nedenstående funkti-

onsevneområde:

• Egenomsorg

Særlige forhold

Elektrisk toiletløfter bevilges udelukkende til borgere, hvor behovet

ikke kan løses ved bevilling af andre produkter (almindelig toiletfor-

højer, toiletstol).


• Almindeligt toiletsæde

• Sokkelforhøjelse

Armstøtter toilet (ISO 18.18.06, 18.18.10, 18.18.11)



• Toiletsæde med opklappelige supporter-armlæn (§112)

• Toilet-armstøtter med og uden højdeindstilling (§116)

• Specialtilpasning/specialtilbehør (§116)

Målgruppe for indsatsen Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet og

egenomsorg.

Indsatskatalog 2019


Hjæ

lpe

mid

ler



onsevneområde:

• Mobilitet




• Egenomsorg

Særlige forhold I indsatsen indgår ikke reparation af toilet-armstøtte og specialtilpas-

ninger – opsat efter § 116.

Vaske- og tørretoilet (ISO 09.12.06)



• Toiletsæde med vaske- og tørrefunktion

• Toilet med vaske- og tørrefunktion (hvis alle andre muligheder er

udtømte)

• Etablering af nødvendig el- og vandinstallation

• Installation af vaske- og tørretoilet

• Udskiftning af eksisterende toiletmodel (hvis alle andre mulighe-

der er udtømte)

• Tilbehør til vaske- og tørretoiletsæde f.eks. 0/1-kontakt, elektrisk

tørrefunktion, toiletforhøjer, armlæn eller andre specialtilpasnin-

ger/specialtilbehør



ler egenomsorg.




• Mobilitet

• Egenomsorg

Særlige forhold

Indsatsen indeholder ikke:

• Drift og vedligeholdelse

• Udgifter til vand og el

Indsatskatalog 2019


6.3 Mobilitet

Stokke (ISO 12.03 og 12.39)



• Indstillelig stok med anatomiske greb

• Albuestokke, enkeltindstillelige

• Albuestokke, dobbeltindstillelige

• Firepunktsstok

• Mobilitystok

• Markeringsstok

• Tilbehør til stok




forbindelse med nedenstående funktionsevneområde:

• Mobilitet

Særlige forhold

Markeringsstok og mobilitystok bevilges til blinde og svagtseende.

Der skal foreligge lægelig dokumentation for, at borger har en medi-

cinsk defineret, varig øjenlidelse, eller et varigt synshandicap med en

synsstyrke på 6/18 eller derunder.


• Stok uden indstillingsmulighed

• Sammenklappelig stok

• Udskiftning af dupsko

• Stavgangsstokke

• Indstillelig stok uden anatomiske greb

Gangbukke (ISO 12.06.03)


Indsatsen omfatter typisk • Højdeindstillelig gangbuk – fast/sammenklappelig med eller

uden kurv


Borgeren oplever svære begrænsninger i forbindelse med mobilitet.

Visitator vurderer, at borgeren har svære begrænsninger i forbin-

delse med nedenstående funktionsevneområde:

• Mobilitet

Indsatskatalog 2019


Hjæ

lpe

mid

ler

Rollator (ISO 12.06.06)



• Rollatorer med fire hjul samt sæde og kurv

• Én-hånds rollator med fire hjul samt sæde og kurv

• Rollator med underarmsstøtte

• Tilbehør til rollator, fx bakke og stokkeholder

• Opsætning af øsken (§116)





• Mobilitet

Særlige forhold

Vær opmærksom på borgerens vægt og højde. Vægten og højden

skal passe til den valgte rollator.

Som udgangspunkt bevilges kun én rollator. Hvis borger pga. mang-

lende niveaufri adgang fra lejlighed til gadeplan ikke kan få rollatoren

med ud/ind af lejlighed, kan der bevilges 2 rollatorer. Se principafgø-

relse 228-09.


• Overtræk til rollator

• Lås til fastgørelse af rollator

• Pumpning/lapning af luftfyldte hjul

Kørestol, manuel (ISO 12.22.03)



• Standard krydsrammekørestol

• Aktiv krydsrammekørestol

• Aktiv fastrammekørestol

• Specialtilpasning

• Tilbehør, fx pude, bord, bremseforlænger mv.

• Der ydes kun hjælp til udskiftning af dæk og slanger, hvis der er

behov for mere end én årlig udskiftning






• Mobilitet

Indsatskatalog 2019


Særlige forhold

En manuel kørestol vælges til den aktive/mellemaktive borger, hvor

aktivitet vægtes højt.

Ved en ansøgning om udskiftning af kørestolen skal visitator foretage

en fornyet vurdering af borgerens behov.


• Drift og almindelig vedligeholdelse, udskiftning af ventilgummi,

smøring m.m.

• Den første årlige udskiftning af dæk og slanger (jf. principafgø-

relse C-61-01). Dokumentation for den første årlige udskiftning

skal foreligge

• Kørestole som udelukkende skal anvendes til sportsaktiviteter (jf.

principafgørelse 58-13)

Kørestol, komfortkørestol (ISO 12.22.08)



• Komfortkørestole med manuelle indstillingsmuligheder

• Specialtilpasning, fx pude, bord, bremseforlænger

• Tilbehør (fx elektrisk rygnedfældning og kipfunktion)







onsevneområde:

• Mobilitet

Særlige forhold

En komfortkørestol er til de mere inaktive borgere, hvor komfort og

hvile vægtes højt.


• Drift og almindelig vedligeholdelse, herunder lapning, udskift-

ning af ventilgummi, smøring m.m.

• Første årlige udskiftning af dæk og slanger (jf. principafgørelse C-

61-01). Dokumentation for den første årlige udskiftning skal fore-

ligge

Indsatskatalog 2019


Hjæ

lpe

mid

ler

El-kørestol med joystick, inden- eller udendørs eller kombi-neret indendørs og udendørs (ISO 12.23.06)



• El-kørestol med el-funktioner til indstilling af sædehøjde, sædetilt,

ryglæn, elevation af fodstøtter

• Tilpasning af hastighed og aktionsradius

• Affjedring

• Specialtilpasning, fx nakkestøtte, sæde, ryg mv.

• Tilbehør







onsevneområde:

• Mobilitet

Derudover vurderer visitator, at borgeren har ingen til lette begræns-

ninger i forbindelse med max én tilstand indenfor nedenstående



Særlige forhold

Borgeren har et dagligt behov for el-kørestolen. El-kørestolen er nød-

vendig for, at borgeren kan færdes selvstændigt i/uden for hjemmet

og derved varetage aktiviteter og eventuelt job i/uden for hjemmet.

Borgeren kan ved afprøvning manøvrere el-kørestol forsvarligt.

Der kan indhentes lægelige oplysninger med henblik på afklaring af

trafiksikkerhed. Fx eventuelle kognitive dysfunktioner med betydning

for trafiksikkerhed.

Visitator kan ikke give afslag grundet viden om alkohol/rusmiddel,

men skal give en betinget bevilling, hvis kriterierne er opfyldt, og

borgeren vurderes så under afprøvningen på HMC.

Ved tvivl om, hvorvidt borgeren må køre grundet medicin, indhentes

lægelige oplysninger.


• Drift og almindelig vedligeholdelse, herunder lapning, udskift-

ning af ventilgummi, smøring m.m.

• Første årlige udskiftning af dæk og slanger (jf. principafgørelse C-

61-01). Dokumentation for den første årlige udskiftning skal fore-

ligge.

• Kørestolstaske

• Bagageboks

Indsatskatalog 2019


Hjælpemotor til manuel kørestol (ISO 12.24.09)


Indsatsen omfatter typisk • Brugerstyret hjælpemotor

• Ledsagerstyret hjælpemotor






• Mobilitet

Særlige forhold

Kan bevilges, hvis borgerens pårørende/hjælper dagligt hjælper bor-

geren med at komme rundt udendørs og har vanskeligt ved at hånd-

tere kørestolen, når borgeren sidder i den.

Borgere, der selv har problemer med at kørestolen uden hjælpemo-

tor.

Afprøvning skal foretages.

En hjælpemotor kan være tung at på- og afmontere. Den samlede

vægt af kørestolen øges, når motoren er påmonteret. Kørestolen kan

ikke klappes sammen, når hjælpemotoren er påmonteret.

Trappekører, hjælpermanøvreret (ISO 12.17.03)


Indsatsen omfatter typisk Trappekører til manuel kørestol





tionsevneområde:

• Mobilitet

Særlige forhold

Det er en forudsætning for bevillingen, at der er en pårørende/hjæl-

per, som kan betjene trappekøreren.

Der er tale om et væsentligt behov hos borgeren i forbindelse med at

komme ind/ud af boligen.

Afprøvning skal finde sted i borgerens hjem. Den pårørende/hjælper

skal afprøve trappekøreren, og det skal vurderes, om det er sikker-

hedsmæssigt forsvarligt at bevilge en trappekører.

Indsatskatalog 2019


Hjæ

lpe

mid

ler

Kørepose og regnslag (ISO 09.03.05)


Indsatsen omfatter typisk Køreposer og regnslag, der er fremstillet til brug af kørestole og

el-scootere.





tionsevneområde:

• Egenomsorg

Særlige forhold

Det skal være udelukket, at borgeren kan benytte anden udendørs på-

klædning.

I indsatsen indgår ikke almindeligt regnslag, skibukser og regntøj.

Cykler, trehjulede cykler (ISO 12.18.06)



• Trehjulet cykel med to baghjul (§112)

• Trehjulet cykel med to forhjul (§112)

• Trehjulet cykel med hjælpemotor (§112)

• Trehjulet ladcykel (§113)

• Trehjulet ladcykel med hjælpemotor (§113)


• Tilbehør


Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet og evt.

praktiske opgaver og egenomsorg.


ger i forbindelse med nedenstående funktionsevneområde:

• Mobilitet


ninger i forbindelse med nedenstående funktionsevneområde:


Særlige forhold

Borgerens behov for transport skal ikke kunne dækkes tilstrækkeligt

på anden vis, fx ved at benytte rollatoregen bil eller handicaptrans-

port

• Borgeren skal være ude af stand til at benytte offentlige transport-

midler, eller det skal være forbundet med meget stort besvær.

Indsatskatalog 2019


• Der skal være et væsentligt behov for, at cyklen skal benyttes de

fleste af ugens dage

• Borgeren har behov for at kunne færdes selvstændigt over læn-

gere afstande.

Der kan evt. indhentes lægelige oplysninger om bl.a. syn, hørelse,

medicin, reaktion, trafiksikkerhed, hvis der ikke er tilstrækkelige oplys-

ninger i FSIII (eller oplysningerne er uaktuelle)

• Gangtest

• Køretest

• Trafiksikkerhedstest

Afprøvning skal altid finde sted, og borgeren skal kunne færdes for-

svarligt i trafikken.

Hvis borgeren vælger frit valg (§ 112 bevilling), eller cyklen er bevil-

get efter § 113 stk. 3 eller 4, skal der altid udarbejdes en kravsspecifi-

kation i forhold til produktet.


• Almindelig drift og vedligeholdelse, herunder lapning, smøring

og udskiftning af ventilgummi, dæk og slanger

• Parallelcykel

• Tandemcykel

• Cykelkurv, lygter, ekstra lås mv.

El-scooter (ISO 12.23.03)



• Trehjulede el-scootere m. manuel styring

• Firehjulede el-scootere m. manuel styring


• Tilbehør





ger i forbindelse med nedenstående funktionsevneområde:

• Mobilitet




Særlige forhold

Borgerens behov for transport skal ikke kunne dækkes tilstrækkeligt

på anden vis, fx ved at benytte rollator, to- eller trehjulet cykel, tohju-

let knallert, egen bil eller handicaptransport.

Indsatskatalog 2019


Hjæ

lpe

mid

ler

Borgeren skal være ude af stand til at benytte offentlige transport-


Der skal være et væsentligt behov for, at el-scooteren skal benyttes de

fleste af ugens dage.

Der kan indhentes lægelige oplysninger med henblik på afklaring af

trafiksikkerhed. Fx eventuelle kognitive dysfunktioner, medicin, alko-

hol/rusmidler og syn.


• Lapning, udskiftning af ventilgummi, smøring m.m.

• Kørestolstaske og ekstra kurv

• Udskiftning af dæk og slanger

For yderligere oplysninger vedr. sondring mellem §113 stk.3/113

stk.4/113 stk. 5 - se Trin for Trin guide på KKintra.

Opladning og opbevaring af el-scooter



I Københavns Kommune bevilges der som udgangspunkt kun hjælp

til opbevaring af el-scooter i form af overtræksgarage eller styrpose.

Hvis borgeren selv har anskaffet en el-scooter og efterfølgende søger

kommunen om opbevaringsmulighed, er det en forudsætning, at det

er vurderet, at borgeren kunne være bevilget en el-scooter, hvis

han/hun havde ansøgt kommunen herom.

Man bevilger opladning og opbevaring i følgende prioriterede

rækkefølge:

• Opsætning af elstik (§ 116)

• Postkasse med elstik (§ 116)

• Postkasse med elstik + styrpose (§116 + § 113)

• Postkasse med elstik +overtræksgarage (§ 116 + § 113)

• Opsætning af el-bimåler ((§ 116)





i forbindelse med nedenstående funktionsevneområde:

• Mobilitet

Indsatskatalog 2019


Særlige forhold

• Der skal være taget stilling til, om el-scooter kan opbevares inden-

for i boligen, i opgang, kælder eller lignende.

• Det skal vurderes, om borgeren er i stand til at færdes fra bolig til

opbevaringssted for el-scooter.

• Det vurderes, om borgeren fysisk er i stand til at håndtere over-

træksgarage eller styrpose.


• Almindelig vedligeholdelse

• Reparation af elstik og postkasse

Knallert, trehjulet (ISO 12.16.06)


Indsatsen omfatter typisk • Trehjulet, benzindrevet knallert

• Styrthjelm (lovpligtig)




Visitator vurderer, at borgeren har moderate begrænsninger i forbin-

delse med nedenstående funktionsevneområde:

• Mobilitet




Særlige forhold

• Borgerens behov for transport skal ikke kunne dækkes tilstrække-

ligt på anden vis, fx ved at benytte rollator, to- eller trehjulet cykel,

el-scooter, egen bil, handicaptransport eller tohjulet knallert.

• Borgeren skal være ude af stand til at benytte offentlige transport-


• Borgeren skal have et ekstraordinært stort behov for at kunne køre

længere strækninger, end en el-scooter kan dække (kombineret

med tog/metro/Movia Flextrafik) fx i forbindelse med arbejde.

• Borgeren har nedsat gangfunktion og/eller nedsat balance.

Indsatskatalog 2019


Hjæ

lpe

mid

ler

Særlige forhold

• Der skal være et væsentligt behov for, at den trehjulede knallert

skal benyttes de fleste af ugens dage.

• Afprøvning skal altid finde sted, og borgeren skal kunne færdes

forsvarligt i trafikken.

• Der kan evt. indhentes lægelige oplysninger om syn, hørelse, me-

dicin, reaktion, trafiksikkerhed, hvis der ikke er tilstrækkelige oplys-

ninger i FSIII (eller de er gamle).

• Borgeren skal tegne lovpligtig ansvarsforsikring, og dokumenta-

tion herfor skal foreligge og forevises til visitator, inden tilskud til

trehjulet knallert kan gives.


• Udskiftning af ventilgummi, smøring, lapning og udskiftning af

dæk og slange.

6.4 Forflytning og senge

Senge (ISO 18.12.10)



• Plejeseng med 4-delt liggeflade med motor på alle funktioner

• Forskelligt tilbehør (sengeheste, overtræk til sengeheste, senge-

galge, støttegreb)

• Standardmadras ved levering

• Udskiftning af madras

• Specialmadras

• Ind- og udstigningssenge (herunder Rotocare, Rotoflex, Opus 5)

• Tilbehør til plejeseng i form af fastmonteret system til kip af bor-

ger (SPS, Wizard)


Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet, hvilket

kan have indflydelse på borgerens udførelse af praktiske opgaver,

egenomsorg eller andre aktiviteter i dagligdagen.


i forbindelse med nedenstående funktionsevneområde:

• Mobilitet

Særlige forhold

Plejeseng bevilges dér, hvor klodser ikke kan afhjælpe borgerens pro-

blem. Borgere med sygdomme som fx KOL, astma eller dårligt hjerte,

der har behov for at kunne indstille ryg- og bendel af seng for at opnå

hvile og en hensigtsmæssig sovestilling.

Bevilling af senge med ind- og udstigningsfunktion (velfærdstekno-

logiske senge) kræver, at borgeren bliver helt eller delvist selvhjul-

pen ved anvendelse af sengen.

Vær opmærksom på, at de velfærdsteknologiske senge er tunge og

i modsætning til de almindelige plejesenge – ikke kan skilles ad, så

adgangen til boligen skal være niveaufri.

Indsatskatalog 2019


Hjælpemidlerne kan også bestilles som et arbejdsredskab.


• Udskiftning af standardmadras på grund af slitage

• Speciallagner til ind- og udstigningssenge

Senge og sengebunde med elevation (ISO 18.12.10)


Indsatsen omfatter typisk • Elevationssengebund med el-indstilling på ryg- og bendel

• Elevationsseng (sengebund + ramme)





tionsevneområde:

• Mobilitet

Særlige forhold

Borgere med sygdomme som fx KOL, astma eller dårligt hjerte, der

har behov for at kunne indstille ryg- og bendel af seng for at opnå

hvile og en hensigtsmæssig sovestilling.


• Almindelige senge og sengebunde

• Sengebunde med manuel indstilling

• Udskiftning af standardmadras på grund af slitage

Mobil personløfter (ISO:12.36.03) og mobil ståløfter (ISO: 12.36.04)



• Mobile ståløftere

• Mobile personløftere

• Kombineret stå- og personløftere

• Standardløftesejl: Helsejl, Halvsejl, Hygiejnesejl, Badesejl, Ampu-

tationssejl

• Sidde-/Komfortsejl og Brystsejl til ståløftere

• Specialtilpasset løftesejl

• 1 årligt eftersyn af personløfteren, administreres og bestilles af

hjælpemiddelcentret

Målgruppe for indsatsen Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet.

Indsatskatalog 2019


Hjæ

lpe

mid

ler




• Mobilitet

Særlige forhold

Hvis personløfteren skal anvendes af pårørende, som IKKE er

ansat som selvudpeget hjemmehjælper, skal den bevilges efter § 112.

Hvis personløfteren skal anvendes af personale, bestilles den som ar-

bejdsredskab.

Der kan ikke bevilges gulvplader.

Personløftere – loftmonteret (ISO:12.36.03)



• Enkeltskinne

• Rumdækkende

• Køremotor

• Standardløftesejl

• Specialtilpasset løftesejl

• Installation

• Lovpligtigt serviceeftersyn (1 årligt eftersyn af liften administreres

og bestilles af Hjælpemiddelcentret)






• Mobilitet

Særlige forhold

Hvis personløfteren skal anvendes af pårørende, som IKKE er ansat

som selvudpeget hjemmehjælper, skal den bevilges efter § 116.

Hvis personløfteren skal anvendes af personale, bestilles den som ar-

bejdsredskab.

Forflytningshjælpemidler (ISO 12.31)



• Drejetårn

• Glidebræt

• Glidestykke, glidepude, glidelagen

• Vendelagen med og uden motor

• Sengebånd, rebstiger

Indsatskatalog 2019


• Fritstående galge






• Mobilitet

Særlige forhold

Hvis forflytningshjælpemidlet skal anvendes af pårørende (ikke pårø-

rende, som er selvvalgt hjemmehjælper), skal det bevilges efter §

112.

Ved fritstående galge/rebstiger skal man være opmærksom på, om

borgeren har osteoporose eller ryg/skulderlidelse, der gør brug af

disse hjælpemidler kontraindiceret.

Hvis forflytningshjælpemidlet skal anvendes af personale, bestilles

den som arbejdsredskab.

Kugledyne m.m. (ISO 04.36.09)



• Kugledyne

• Kædedyne

• Granulatdyne


Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mentale funktioner.





Særlige forhold

En kugle-/kædedyne kan bevilges, hvis der ikke er yderligere be-

handlingsmuligheder af borgerens lidelse og søvnvanskeligheder

som følge af lidelsen.

Der skal være specifikke og væsentlige funktionsnedsættelser i bor-

gerens dagligdag, som kan afhjælpes af den bedre søvn, som opnås

ved brug af kugle-/kædedyne.

Se principafgørelse 94-15.

I indsatsen indgår ikke sengetøj.

Indsatskatalog 2019


Hjæ

lpe

mid

ler

6.5 Boligens indretning

Forhøjerklodser (ISO 18.15.03)


Indsatsen omfatter typisk • Enkelte forhøjerklodser – forskellige modeller

• Plankeklodser






• Mobilitet

Særlige forhold

Vær opmærksom på, om det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at

hæve stol, sofa eller seng med klodser. Vær opmærksom på, om bor-

ger vil kunne løfte sine ben op i sengen, når denne er forhøjet med

klodser.

Fjernelse af dørtrin (ISO 18.24.12)


Indsatsen omfatter typisk • Fjernelse af dørtrin

• Retablering af dørtrin efter aftale med udlejer





• Mobilitet

Særlige forhold Der fjernes ikke dørtrin til de rum, der ikke benyttes i boligen.

Indsatskatalog 2019


Gelænder (ISO 18.18.03)



• Træ-gelænder, indendørs

• Træ-gelænder, udendørs

• Specialfremstillet gelænder, inden- og udendørs







onsevneområde:

• Mobilitet

Særlige forhold

Visitator skal være opmærksom på regler for flugtveje.

Efter opsætning af ekstra gelænder i opgangen, skal der være en fri

bredde på trappen på minimum 100 cm.

Hvis opsætning af ekstra gelænder betyder, at bredden bliver mindre

end 100 cm, kan der søges om dispensation hos Byg & Miljø.

Det er borgeren, der har ansvaret for at søge om dispensation.

Greb (ISO 18.18.06)



• Miagreb i forskellige længde og dybde

• Miagreb i forskellige vinklinger

• Specialtilpasning/specialtilbehør







onsevneområde:

• Mobilitet

Arbejdsstole (ISO 18.09.03)


Indsatskatalog 2019


Hjæ

lpe

mid

ler


• Ståstøttestol med centralbremse

• Arbejdsstol med centralbremse samt højderegulering

• Arbejdsstol med centralbremse samt motor til højderegulering

• Tilbehør og specialtilpasning








• Mobilitet

Særlige forhold

Vurdering af, om borgeren kan kompenseres med anden siddemulig-

hed, fx rollator, høj stol eller anden stol.


• Almindelige arbejds- og kontorstole

• Arbejdsstole uden centralbremse

Hvilestole (ISO 18.09.15)



• Hvilestol med el-funktioner og katapultsæde (§112)

• Hvilestol med el-funktioner i forhold til indstilling af ryggen (§113)

• Tilbehør, fx fodskammel til hvilestol med el-funktioner







• Mobilitet

Særlige forhold

Borgere, der har et specielt behov for hjælp til at sætte sig / rejse sig,

fx katapultfunktion med el-betjening

Borgere, der har svære deformiteter i fx hoften eller ryggen og har

behov for at korrigere siddestillingen, så der opnås hvile og / eller

smerteaflastning.

Borgere, der har behov for et alternativ til sengeleje og ikke er i stand

til at sidde i en almindelig hvilestol (§113 stk. 5).

En hvilestol kan bevilges som hjælpemiddel (§112) eller forbrugs-

gode (§113) jf. principafgørelse 73-16, som stadfæster, at hvilestole

med katapultsæder er fremstillet alene med henblik på at afhjælpe en

Indsatskatalog 2019


nedsat funktionsevne og hermed primært har en handicapkompen-

serende funktion (§112).


• Hvilestol uden indstillingsmulighed (sædvanligt indbo)

• Hvilestol med manuel indstillingsmulighed af ryg og sæde

Rullebord (ISO 24.36.12)


Indsatsen omfatter typisk Rulleborde med kontravægt.





onsevneområde:

• Mobilitet

Særlige forhold Behovet skal ikke kunne dækkes af en rollator med bakke og kurv.

Vinduesåbner (ISO 18.21.06)



• Elektrisk vinduesåbner på vindue i køkken

• Elektrisk vinduesåbner på vindue i værelse eller stue

• Batteridrevet vinduesåbner





tionsevneområde:

• Mobilitet

Særlige forhold

Borgeren kan ikke ved egen hjælp åbne vindue og har ikke daglig

hjælp.

I indsatsen indgår ikke en manuel vinduesåbner.

Hvis borger har andre muligheder for at lufte ud f.eks. i andre rum el-

ler skabe gennemtræk ved at åbne hoveddør, bevilges ikke vindues-

åbner

Indsatskatalog 2019


Hjæ

lpe

mid

ler

Køkkenændring/ombygning, udtræksplade (ISO 18.36.15)



• Udtræksplader og klap-plader

• Hæve køkkenvask (kryds i vasken)

• Forhøjelse af køkkenbord (løs kasse oven på køkkenbord)

• Elektrisk højdeindstillelig ramme påmonteret køkkenelement

• Ombygning af køkken (herunder hævelse af hele bordpladen)

• Sænkning af køkkenbord








• Mobilitet

Særlige forhold I indsatsen indgår ikke køkkenændringer, som har overvejende karak-

ter af istandsættelse, almindelig vedligeholdelse eller modernisering.

Køkken – småhjælpemidler til madlavning, opvask, spise og drikke og rengøring (ISO15.03; 15.06; 15.09; 15.12)



• Bestik, tallerkener, krus og glas

• Hjælpemidler til at rense, skrælle, snitte, skære og hakke

• Bage- og madlavningshjælpemidler

• Hjælpemidler til opvask og rengøring







onsevneområde:

• Mobilitet

Særlige forhold

Drift og vedligeholdelse, fx udskiftning af batterier, indgår ikke i ind-

satsen.

Produkterne kan bevilges efter § 112, § 113 eller være sædvanligt

indbo.

Indsatskatalog 2019


Bagevægt med tale og punktafmærkning er omfattet af kriterierne for

synshjælpemidler.

Køkken, lukning af gas, elkogeplader m.m. (ISO 15.03)



• Lukning af gas med en tollehane (§116)

• Elkogeplader (§113, stk. 5)

• Etablering af elkogeplader (§116)

• Etablering af timerfunktion på kogeplader eller eget komfur

(§116)

• Opsætning af elstik (§ 116)

• HPFI-relæ på elmåler (§ 116)

• Retablering af elkogeplader og lukning af gas med tollehane

(§116)


Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mentale funktio-

ner.

Borgere med hukommelsesbesvær eller kognitive udfordringer, der

glemmer at lukke for gassen.



onsevneområde:


Særlige forhold

Det skal vurderes, om borgeren kan betjene timerfunktionen.

Elkogeplader bevilges kun, hvis der er behov for timerfunktion (ti-

mere til elektriske husholdningsredskaber, fx: Opus timer med kom-

fur-udtag, komfur timerboks, komfurvagt) eller i forbindelse med

større køkken-boligindretninger.

Det kan være nødvendigt at lukke for gassen, hvis borger, på grund af

hukommelsesbesvær eller kognitive udfordringer, ikke husker dette.

Det er dog ikke altid, at der efterfølgende skal etableres kogeplade

med timer (i de tilfælde, hvor borger ikke vil bruge komfur til madlav-

ning fremover).

• Etablering af ovnfunktion (almindelig ovn og mikroovn) indgår

ikke i indsatsen

Spisearm, manuel eller elektronisk (ISO 15.09.27)


Indsatsen omfatter typisk • Manuel spisearm

• Elektronisk spisearm

• Bord til spisearm

Indsatskatalog 2019


Hjæ

lpe

mid

ler

• Specialtilbehør, fx tallerkener og bestik

• Undervisning i anvendelse af spisearm








tionsevneområde:

• Mobilitet

Særlige forhold Der kan ikke bevilges en spisearm, før der har været gennemført et

afprøvningsforløb.

Klapsæder i opgang (ISO 09.33)


Indsatsen omfatter typisk Klapsæde i opgang







onsevneområde:

• Mobilitet

Særlige forhold Der oplyses placering i trappeopgang på boligrekvisitionen.

Adgang til altan (ISO 18.30)



• Altanrist i træ

• Skråkiler, ramper og slisker

• Greb og gelænder

• Eventuel skridsikring

Målgruppe for indsatsen Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet.

Indsatskatalog 2019




tionsevneområde:

• Mobilitet

Særlige forhold Hvis afstand mellem altangulv og altanbrøstning efter pålægning af

rist er mindre end 120 cm, skal altanbrøstningen hæves (lovkrav).

Automatisk døråbner (ISO 18.21.03)



Elektrisk døråbner, fx entredør, fælles gadedør, elevatordør, dør på

svalegang, dør til kælder

• Reparation








• Mobilitet

Særlige forhold

Borgeren skal ikke have andre muligheder for at komme ind/ud af

bolig. Det skal vurderes, om det er et problem, der bør løses af ejen-

dom- mens administrator.

Den automatiske døråbner bevilges som et udlån, fordi dørautoma-

tikken i de fleste tilfælde kan genbruges.

Den lokale visitation afholder udgiften til opsætning, vedligeholdelse,

reparation, nedtagning og retablering. Det er boligselskabernes an-

svar at anmode om nedtagning af døråbneren senest tre måneder ef-

ter borgers fraflytning. Såfremt visitationen ikke hører fra boligselska-

bet, overgår ejerforholdet til boligselskabet/ejendommen og omfat-

ter også vedligeholdelse, reparation og reetablering.

Dørtelefon med el-slutblik (ISO 22.24)


Indsatsen omfatter typisk Samtaleanlæg til dørtelefon i lejlighed (fx stue eller soveværelse)

Trådløst samtaleanlæg/fjernbetjent døroplukning

Indsatskatalog 2019


Hjæ

lpe

mid

ler



Borgeren er ude af stand til selvstændigt at komme til dørtelefon ved

entredør.




onsevneområde:

• Mobilitet

Særlige forhold

I indsatsen indgår ikke samtaleanlæg til badeværelse.

Der flyttes ikke dørtelefon for at kunne åbne for fx hjemmehjælp,

madlevering, avisbude og lignende, hvis borger er længe om at

åbne. I disse situationer kan der udleveres en nøgle.

Ramper – faste, transportable (ISO 18.30.15, 18.30.15)

Servicelovens § 112 og 116


Transportable ramper (§ 112):

• Letvægtsramper

• Standardramper

• Faste ramper (§ 116):

• Standardramper

• Specialfremstillede ramper i specielle mål

• Excellent ramper

• Montering







onsevneområde:

• Mobilitet

Trappelift, kørestolslift (ISO 18.30)



• Trappelift (kørestolslift/stolelift) ved udendørs adgangsforhold

med niveauforskel til boligen

• Trappelift (kørestolslift/stolelift) ved indendørs niveauforskelle

• Lovpligtige serviceeftersyn

Indsatskatalog 2019









tionsevneområde:

• Mobilitet

6.6 Varsling og alarmering

Nødkald (ISO 22.27)



• Nødkald med én eller to trådløse sendere

• Nødkald med røgalarm

• Installation



mentale funktioner.



onsevneområde:

• Mobilitet

Derudover kan borgeren have lette til moderate begrænsninger i for-

bindelse med én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneom-

råde:


Særlige forhold

Der skal foretages en konkret vurdering af, om borgeren kan anvende

et nødkald. Borgere med kognitive udfordringer kan have svært ved

at indlære brugen af nødkald.

Vil borgeren være hjulpet ved at få udleveret et telefonnummer til

SUF vagtcentral?

Nødkald kan bevilges som:

Gruppe 1 – direkte til ambulancekald (kræver lægelige oplysninger)

Gruppe 2 – hjælp fra hjemmepleje, privat leverandør eller SUF vagt-

central

Alder og diagnose alene kan ikke danne grundlag for en bevilling.

Røgalarm:

Indsatskatalog 2019


Hjæ

lpe

mid

ler

Borgeren ryger og kan ikke flytte sig fra seng eller stol ved egen hjælp.

Borgeren er dement med et særligt behov for at få opsat røgalarm.

Der bevilges som udgangspunkt ikke dækning af løbende telefon-

abonnement. Se dog undtagelse, hvis borger ikke allerede har tele-

fonabonnement, i Ankestyrelsens principafgørelse 10-16.

Alarm- og pejlesystemer (ISO 22.27)



• Alarm- og pejlesystem (GPS sporingssystem)

• Undervisning i anvendelse af alarm- og pejlesystemet til borgeren

og pårørende

• Betaling af abonnement på alarm- og pejlesystem

• Hjælp til sporing og hjembringelse ved akut behov



ner.


forbindelse med minimum én tilstand én tilstand indenfor funktions-

evneområde:


Særlige forhold

• Borger skal kunne give et samtykke og ikke modsætte sig brugen

af alarm- og pejlesystemet.

• Det forventes, at det er borgerens pårørende, der har ansvaret for

at spore og bringe borgeren hjem.

• Hvis borgeren er passiv og ikke klart siger ja eller nej til ydelsen,

skal godkendelse søges via Juridisk Afdeling. Hvis borgeren mod-

sætter sig, skal der foreligge godkendelse og bevilling – søges via

Juridisk Afdeling (magtanvendelse § 125).


• Indkøb og betaling af mobiltelefon

• Løbende telefonabonnement. Se dog undtagelse, hvis borger ikke

allerede har telefonabonnement, i Ankestyrelsens principafgø-

relse 10-16.

• Drift og vedligeholdelse, fx betaling for løbende strømforbrug

• Betaling af internetabonnement

Timer- og alarmsystemer til brug i hjemmet (ISO 18.33.10)



• Timere til elektriske husholdningsredskaber, fx: Opus timer med

komfur-udtag, komfur timerboks, komfurvagt

• Reparation og levering

Indsatskatalog 2019



Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mentale funktioner.





Særlige forhold

Det skal vurderes, om borgeren kan betjene timer.

I indsatsen indgår ikke røgalarmer og almindelige køkkenredskaber

som fx et æggeur og et stegetermometer.

Brandhæmmende hjælpemidler



• Rygeforklæde

• Brandhæmmende tæppe / stykke

• Rygerør til cigaretter

• Rygerobot

• Brandhæmmende sengetøj

• Brandhæmmende madrasbetræk



ner og/eller mobilitet.



onsevneområder:


• Mobilitet

Særlige forhold

Undersøg, om borgeren evt. vil overgå til at benytte e-cigaretter.

Vær opmærksom på, at brandhæmmende hjælpemidler ikke altid

kan forhindre, men kun forsinke, at der sker røg- og brandudvikling.

Indsatsen bevilges ofte sammen med et nødkald med røgalarm.


• Drift og vedligeholdelse

• e-cigaretter

• Brandhæmmende spray

• Brandhæmmende gulvplader

• Afdækning af møbler med brandhæmmende stykke

Indsatskatalog 2019


Hjæ

lpe

mid

ler

6.7 Syn, belysning, kommunikation m.v.

Hjælpemidler til kommunikation (ISO: 22.09; 22.21)



• Talemaskine

• Kommunikationsforstærker

• Skrivebaserede hjælpemidler

• Symbol- og skrivebaserede softwareprogrammer






onsevneområder:

• Mobilitet


Særlige forhold

Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) kan forestå afprøv-

ning af hjælpemidler til nærkommunikation.


• Drift og vedligeholdelse – fx udskiftning af batterier eller betaling

af udgifter til strømforbrug

• Tablets, iPads, smartphones

• Betaling for løbende internetabonnement og oprettelse af internet

Hjælpemidler til kommunikation og informationssøgning til blinde og svagsynede (ISO 22.33)



• Stationær computer inklusiv skærm og tastatur (§ 113 stk. 5)

• Bærbar computer (§ 113 stk. 5)

• Tablet-computer (§ 113, stk.5)

• Scanner/printer (§ 113 stk. 5)

• Talesyntese til oplæsning af tekst (§ 112)

• Jaws – tekstoplæsningsprogram til blinde og program til naviga-

tion på pc (§ 112)

• Zoomtekst – forstørrelsesprogram til svagsynede (§ 112)

• Omnipage – oversættelsesprogram fra scannet billede til tekstfiler

(§ 112)


Borgere, hvor der foreligger lægelig dokumentation for en medicinsk

defineret, varig øjenlidelse eller et varigt synshandicap med en syns-

styrke på 6/18 eller derunder.

Indsatskatalog 2019


Særlige forhold

Computere er sædvanligt indbo, men blinde og svagsynede kan be-

vilges computere jf. hjælpemiddelbekendtgørelsen § 20 stk. 4.




• Drift og vedligeholdelse, fx udskiftning af batterier eller betaling af

udgifter til strømforbrug samt printerpatroner


Hjælpemidler til styring af computer (ISO: 22.36)



• Styring af computer via hovedmus

• Øjenstyringssystemer

• Styring af computer via 0/1-kontakter

• Touchtastatur

• Trykfølsomme skærme

• Tastaturplade

• Specialudformet tastatur

• Undervisning i brug af bevilget produkt





tionsevneområde:

• Mobilitet

Særlige forhold

At borgeren på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke

kan betjene sin computer på almindelig vis.

For blinde og svagsynede

Der skal foreligge lægelig dokumentation for, at borgeren har en

medicinsk defineret varig øjenlidelse eller et varigt synshandicap

med en synsstyrke på 6/18 eller derunder.




• Drift og vedligeholdelse – fx udskiftning af batterier eller betaling

af udgifter til strømforbrug


• Hardware, fx tablet, smartphone, pc og lignende indgår ikke i ind-

satsen

Indsatskatalog 2019


Hjæ

lpe

mid

ler

Struktur og planlægningshjælpemidler (ISO: 22.27)

Serviceloven § 112


• Elektroniske kalendere og planlægningssystemer

• Nat- og dagkalender

• Påmindelsesur

• Undervisning i brug af det bevilgede produkt



ner.

Visitator vurderer, at borgeren har moderate til svære begrænsninger


tionsevneområde:



ner, hvilket kan have indflydelse på borgerens udførelse af praktiske

opgaver, egenomsorg eller andre aktiviteter i dagligdagen.

Særlige forhold

Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) forestår afprøvning

og undervisning i brug og anvendelse af hjælpemidler til struktur og

planlægning.



udgifter til strømforbrug

• Smartphones, iPads, tablets, jf. principafgørelse 59-13

• Betaling for løbende internetabonnement og oprettelse af internet.

Hjælpemidler til læseunderstøttelse (ISO: 22.18; 22.30)

Serviceloven § 112


• Læsemaskine/oplæsningsapparat

• Læse- og scannerpen

• Lydafspiller (typisk daisy-format)

• Læsestativ

• Læseplade

• Bladvender







ner og/eller mobilitet.

Indsatskatalog 2019




onsevneområder:

• Mobilitet


Særlige forhold

• Borgeren skal ikke have andre muligheder for selvstændigt at

kunne læse

• Ordblinde borgere

Afprøvning kan ske hos:

• Center for Specialundervisning for Voksne (CSV)

• Institut for blinde og svagsynede (blinde og svagsynede) (IBOS)

• Hovedstadens ordblindeskole (Ordblinde) (HO)


• Drift og vedligeholdelse, fx rengøring, udskiftning af batterier

eller betaling af udgifter til strømforbrug


Lupper (ISO:22.33)



• Håndholdte lupper

• Luplamper

• Påhæftningslupper

• Forstørrelsesglas

• Kikkerter

• Elektroniske lupper









tionsevneområder:

• Mobilitet


Særlige forhold


og undervisning i brug og anvendelse af lupper.


• Drift og vedligeholdelse, fx rengøring, udskiftning af batterier eller

betaling af udgifter til strømforbrug

Indsatskatalog 2019


Hjæ

lpe

mid

ler


Billede- og tekstforstørrelse (ISO:22.03; 22.30)



• CCTV-anlæg

• Elektronisk video-lup

• TV-brille










tionsevneområde:


Særlige forhold


og undervisning i brug og anvendelse af hjælpemidler til billede- og

tekstforstørrelse.


• Drift og vedligeholdelse – fx rengøring, udskiftning af batterier el-

ler betaling af udgifter til strømforbrug


Vægt med syntetisk tale (ISO: 15.03)


Indsatsen omfatter typisk • Køkkenvægt med tale

• Personvægt med tale






ner.

Indsatskatalog 2019




tionsevneområde:


Særlige forhold


og undervisning i brug og anvendelse af vægte med syntetisk tale.

I indsatsen indgår ikke drift og vedligeholdelse – fx udskiftning af bat-

terier eller betaling af udgifter til strømforbrug.

Ure til blinde og svagsynede (ISO: 22.27)



• Talende ure

• Armbåndsure

• Punkture





Særlige forhold

Borgere, som pga. dokumenteret synsnedsættelse eller kognitiv

funktionsnedsættelse ikke er i stand til at aflæse et ur.


og undervisning i brug og anvendelse af ure til blinde og svagsy-

nede.

I indsatsen indgår ikke drift og vedligeholdelse, fx udskiftning af bat-

terier.

Særlig belysning (ISO: 18.06)

Servicelovens § 112, § 113 og § 116


• Kuvertlamper (§ 112)

• Koldlyslæselamper (§ 112/ § 113)

• Læselamper med påhæftningslup (§ 112)

• Spots (§ 113/ § 116)

• Pendler (§ 113/ § 116)

• Lysarmatur (§ 113/ § 116)

• Diodelys (§ 113/ § 116)

Målgruppe for indsatsen Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med synet.

Indsatskatalog 2019


Hjæ

lpe

mid

ler



tionsevneområder:

• Mobilitet


Særlige forhold

Den eksisterende belysning i hjemmet er alderssvarende, og borge-

ren har forsøgt at optimere belysningen i hjemmet i forhold til syns-

nedsættelsen.

Der skal foreligge dokumentation efter en afprøvning med indstilling

til, hvilken type belysning, der vurderes at kunne afhjælpe borgerens

behov.


og undervisning i brug og anvendelse af særlig belysning.



udgifter til strømforbrug

• Almindelig og alderssvarende belysning

148 Sygepleje – uanset borgers opholdssted

Sygepleje – uanset borgers opholds-sted

Sygepleje – uanset borgers opholdssted 149

Sy

ge

ple

jein

dsa

tser

Indhold 7 Sygepleje – uanset borgers opholdssted 152

7.1 Tildeling af sygepleje 152

7.2 Læsevejledning 153

7.3 Sygeplejeindsatser § 138 158 0-Ydelser 160

Sygeplejefaglig udredning 160 Supplerende udredning 160 Faldudredning 161 Koordinering 161 Koordinering – ved infektionstilstand/eradikation MRSA 162 Forløbskoordinering 162 Demensforløbskoordinering 163 Opfølgende hjemmebesøg 164 Pleje af alvorligt syge – koordinering 165 Opfølgning 165 Akutsygepleje (akutteam) 166

Indsatser 167 Administration af creme/salve/gel 167 Administration af ’ikke-doseret’ medicin per os 167 Administration af i.m. injektion 168 Administration af inhalationsmedicin 168 Administration af insulin 169 Administration af klysma/stikpiller 169 Administration af medicin enteral 170 Administration af medicinske plastre 171 Administration af næsedråber/spray/salve 171 Administration af s.c. injektion 172 Administration af vagitorie 172 Administration af øjendråber/salve 173 Administration af øredråber 173 Anlæggelse og pleje af kateter 174 Behandling med ortopædiske hjælpemidler 174 Behandling og pleje af hudproblemer 175 Behandling og pleje af mave- og tarmproblemer 176 Cirkulationsbehandling 176 Dialyse 177 Drænpleje 177 Ernæringsindsats 178 Ernæringsscreening 179 Forflytning og mobilisering 179 Iltbehandling 180 Inkontinensbehandling 180 Inkontinenshjælpemidler 181 Intravenøs væskebehandling 182 Kompressionsbehandling 182 Medicindispensering 183 Modtagekontrol af dosisdispenseret medicin 183 Måling af værdier 184 Måling af blodtryk (puls) 185


Måling af blodsukker 185 Måling af vægt 186 Nonfarmakologisk smertelindring 186 Omsorg til pårørende til alvorligt syge samt efterladte 187 Oplæring 187 Opstart af dosisdispenseret medicin 188 Opstart af medicindispensering 189 Parenteral ernæring 189 Personlig pleje 190 Pleje ved anvendelse af personlige hjælpemidler 190 Psykiatrisk pleje 191 Psykisk støtte 191 Rehabilitering 192 Respirationsbehandling 192 Samarbejde med netværk 193 Sekretsugning 193 Sondeernæring 194 Stomipleje 195 Støtte til ADL-aktiviteter 195 Støtte til anvendelse af kropsbårne hjælpemidler 196 Støtte til anvendelse af ortopædiske hjælpemidler 196 Støtte til indtagelse af medicin 197 Støtte til kateterpleje 198 Støtte til stomipleje 198 Subkutan væskebehandling 199 Særlig kommunikationsform 199 Sårbehandling 200 Telemedicinsk sårbehandling 201 Trakeostomipleje 201 Undersøgelse af udskilte affaldsstoffer 202 Vejledning 202 Væske per os 203

Indsatskatalog 2019


Sy

ge

ple

jein

dsa

tser

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen leverer sy-

gepleje til borgere over 65 år samt til borgere

under 65 år10 med behov for sygepleje, men

uden behov for hjemmepleje. Afsnittet beskri-

ver, hvilke sygeplejeindsatser Sundheds- og

Omsorgsforvaltningen tildeler, samt hvilke krite-

rier der er for tildelingen.

Borgere har lige adgang til sygepleje uanset bo-

form og opholdssted. Derfor omhandler afsnit-

tet de sygeplejefaglige indsatser, der ydes til

borgere, som er hjemmeboende, bor i plejebo-

lig eller som opholder sig på et rehabiliterings-

center. Sygepleje tildeles som enkeltindsatser

med en tidsramme.

Sygeplejen har en rehabiliterende tilgang og ta-

ger udgangspunkt i den enkelte borgers behov

og ressourcer. Den sygepleje, som den enkelte

borger modtager, ydes i et samarbejde med

borgeren, hvor borgerens perspektiv, præferen-

cer og ressourcer er synlige.

7.1 Tildeling af sygepleje Tildeling af sygepleje sker på baggrund af en sy-

geplejefaglig udredning og i overensstemmelse

med Sundheds- og Omsorgsforvaltningens til-

delingskriterier for sygepleje.

Uanset om borgeren får tildelt enkeltindsatser,

eller om den sygeplejefaglige indsats er en del

af den samlede hjælp, borgeren ellers modta-

ger, opstartes sygepleje på baggrund af en myn-

dighedsvurdering ved brug af delprocesserne i

FSIII. Delprocesser skal ikke nødvendigvis ses

som en lineær proces, der afvikles i et fortlø-

bende arbejdsflow.

10 Det drejer sig om følgende borgere under 65 år: borgere med cancer- eller aids-diagnose og borgere i terminale forløb. Borgere med demens og borgere under 65 år, der udelukkende har behov for sygepleje, men ikke behov for hjemmepleje.


processer:


En sagsåbning kan igangsættes på baggrund af:

• Henvisning fra læge/hospital, hvor praktise-

rende læge eller hospitalslæge har vurde-

ret, at borgeren har behov for kommunal

sygepleje, og henvist til dette.

• Henvendelse fra borgeren, pårørende,

hjemmeplejen, myndighed, sygeplejefag-

lige medarbejdere med flere. Det gælder

dog for nogle af indsatserne, at det kræver

lægeordination, før behandling eller under-

søgelse kan tildeles.

Vurdering af behov for sygepleje Procesmodellens trin 2: Sagsoplysning

Sagsåbning starter med, at myndigheden ind-

samler oplysninger og foretager en udredning

af borgeren med henblik på tildeling af indsat-

ser. Den medarbejder, der modtager henvisnin-

gen, kan ofte påbegynde sagsoplysningen. I

hjemmesygeplejen vil sygeplejekoordinationen

fx påbegynde sagsoplysningen og derefter til-

dele de indsatser, der fx er delegeret fra egen

læge samt en sygeplejefaglig udredning til den

udkørende sygepleje.


Indsatskatalog 2019


Uanset hvor henvendelsen kommer fra, skal der

altid foretages en sygeplejefaglig udredning,

hvor der tages stilling til, om en borger har po-

tentielle og/eller aktuelle helbredstilstande in-

den for de 12 sygeplejefaglige problemområder.

Den samlede udredning fører til, at medarbejde-

ren med myndighedsansvar dokumenterer bor-

gerens tilstande samt forventede tilstande. Hel-

bredstilstandene er i FSIII grupperet efter de 12

sygeplejefaglige problemområder.

Vurdering af behov for sygepleje sker desuden

på basis af opdaterede oplysninger fra hospi-

tal/læge samt ud fra en klar og individuel vurde-

ring af:

• Borgerens behov i relation til akut og kro-

nisk sygdom

• Borgerens evne til hel eller delvis egen om-

sorg efter oplæring/vejledning

• Hvilken indsats borgeren har behov for

• Indsatsens omfang – varighed/hyppighed

samt opfølgning af indsatsen

• Hvilke faglige kompetencer indsatsen kræ-

ver

• Hvor indsatsen skal gives – som udgangs-

punkt på klinik for hjemmeboende borgere

• Om borgeren kan modtage skærmbesøg

Tildeling af sygeplejeindsatser Procesmodellens trin 3 – Afgørelse/Bestilling

Efter endt udredning tildeles indsatser på bag-

grund af borgerens tilstande og forventede til-

stande. Tildelingen sker på grundlag af den sy-

geplejefaglige udredning og jf. Sundheds- og

Omsorgsforvaltningens tildelingskriterier (mål-

gruppe for indsatsen) for sygepleje. I forbin-

delse med tildeling af indsatser skal der fastlæg-

ges en dato for planlagt opfølgning.

Sygeplejeindsatsen tildeles tidsbegrænset. Ind-

satsen kan dog tildeles som en ikke-tidsafgræn-

set indsats hos borgere, som ikke kan oplæres,

vejledes eller rehabiliteres til at varetage indsat-

sen ved egen hjælp.

Planlagt opfølgning Procesmodellen trin 6: Planlagt opfølgning

I forbindelse med udredningen og tildeling af

indsatsen er der fastlagt en opfølgningsdato ift.

de udredte tilstande, forventede tilstande og de

tildelte indsatser for borgerens forløb. Det er en

medarbejder, der som en myndighedsopgave

står for denne samlede opfølgning på baggrund

af bl.a. de dokumenterede oplysninger, der fore-

ligger om borgeren.

7.2 Læsevejledning 0-Ydelser 0-ydelserne er placeret først i kataloget og be-

skriver de indirekte ydelser, hvor leveringen ikke

nødvendigvis er direkte rettet mod en borger, fx

kan en 0-ydelse bestå i koordinering med andre

samarbejdspartner i sundhedsvæsenet.

Indsatser Indsatser præsenteres i alfabetisk orden. Indsat-

serne er primært indsatser, der er rettet direkte

mod borgeren, fx i form af pleje, omsorg, be-

handling, rehabilitering m.m. Formålet med

indsatsen er, at den har indvirkning på borge-

rens tilstand, og at den dermed bringer borge-

ren i retning af den forventede tilstand.

Sådan beskrives sygeplejens ydelser og ind-satser. Hver ydelse eller indsats beskrives under føl-

gende overskrifter.

• Ydelsen/indsatsen omfatter typisk

• Målgruppe for ydelsen/indsatsen

• Særlige forhold (ikke medtaget for alle

ydelser/indsatser)

• Hvem kan varetage indsatsen (Opgave-

overdragelse).

Indsatskatalog 2019


Sy

ge

ple

jein

dsa

tser

Hvem kan varetage indsatsen For at sikre gennemsigtighed og klarhed om

kompetencer i opgaveløsningen vil det fremgå

under hver indsats, hvilken type opgave der er

tale om i forhold til borgerens situation, og der-

næst hvilke sundhedspersoner der kan varetage

opgaven. At der fx står opgaver under Pleje og

omsorg, er ikke nødvendigvis ensbetydende

med, at selve indsatsen overdrages, men der kan

være tidlig opsporing, der fører til, at borgeren

tildeles indsatsen, og der kan ligeledes ligge en

opgave i at observere, om indsatsen virker efter

hensigten.

”Opgaveoverdragelse” handler om at sikre, at sy-

geplejeopgaver hos borgeren udføres af en

medarbejder med de rette faglige kompetencer.

Valg af medarbejder til en opgave afhænger

både af borgerens situation og af opgavens

kompleksitet samt medarbejderens reelle kom-

petencer. Principperne for opgaveoverdragelse

samt god delegationspraksis er nærmere be-

skrevet i ”Vejledning til lokal instruks om delega-

tion og opgaveoverdragelse”, som findes på

kkintra. Vejledningen beskriver blandt andet,

hvordan der altid skal foretages en faglig vurde-

ring forud for opgaveoverdragelse. Den faglige

vurdering bør være baseret på følgende fem

områder.

• Borgerens situation

• Sygeplejeopgavens kompleksitet

• Mulighed for at give specifik og fyldestgø-

rende instruks. Udarbejdelse af en hand-

lingsanvisning forud for opgaveoverdra-

gelse.

• Tilrettelæggelse af opfølgning og tilbage-

melding

• Medarbejderens formelle og reelle kompe-

tencer

Nedenfor følger de generelle principper for at

vurdere borgerens situation og opgavens kom-

pleksitet. Under hver sygeplejeindsats i indsats-

kataloget er der givet eksempler på anvendelse

af principperne. Desuden følger også et afsnit

om medarbejderens formelle og reelle kompe-

tencer.

11 Inspireret af Marit Kirkevold: Videnskab for praksis. Gads Forlag, København 2003. Modificeret til Københavns Kommunes formål.

Borgerens sundhedsmæssige situation Borgerens situation kan opdeles i fire i typer11:

• Den akutte situation: Er kendetegnet ved

pludselige ændringer i borgerens tilstand

og bør varetages på hospitaler, da borgeren

kan være livstruet. Eksempler er akutte me-

dicinske tilstande som sepsis, akut koronar-

syndrom og organsvigt. Akut indsats i kom-

munalt regi er primært vurdering af situati-

onen og opstart af akut hjælp, indtil situatio-

nen er opklaret, eller hjælpen er ankommet.

• Den problematiske situation: Her er borge-

rens situation uafklaret, og derfor er løsnin-

gen på problemet også uklar. Sygdomstil-

standen er måske ikke færdigudredt, og

derfor kan sygeplejen heller ikke planlæg-

ges, men skal hele tiden tilpasses. Et andet

eksempel på en problematisk situation kan

være, at den oplagte sygepleje ikke kan ud-

føres, fordi flere helbredstilstande indvirker

på hinanden eller kalder på umiddelbart

modstridende plejeprincipper.

• Den ikke-problematiske situation: Det er

den kendte sygepleje, som ikke udvikler sig,

eller som udvikler sig stabilt og forudsige-

ligt. Her er det oplagt, hvad borgeren har

brug for, og hvordan opgaven skal løses, sy-

geplejesituationen er ikke problematisk. Be-

hovet for pleje er langvarigt, dette kan dreje

sig om kronisk syge i stabil fase. Sygeplejen

retter sig mod selvhjulpenhed og livskvali-

tet.

• Den sygdomsforebyggende situation: Her

sikres det, at alt er normalt, og borgerens

helbredstilstand observeres. Problemer

identificeres, før de udvikler sig til kompli-

kationer. Her findes muligheden for tidlig

opsporing, og situationen kan være forbun-

det med personlig pleje eller aktiviteter.

Sygeplejeopgavernes kompleksitet Nogle sygeplejeopgaver er komplekse i sig selv,

men ofte vil det være borgerens situation, der

har betydning for opgavens kompleksitet. Syge-

plejeopgavernes kompleksitet inddeles i ind-

satskataloget i tre typer med baggrund i uddan-

nelsesbekendtgørelserne. Se tabel.

Indsatskatalog 2019


Vurdering af opgaver Opgavens kompleksitet hænger tæt sammen

med borgerens situation. Derfor kan pleje- og

omsorgsopgaver eller grundlæggende opgaver

blive komplekse, hvis borgerens helbredstil-

stand er ustabil, uafklaret eller påvirket af en

svær sygdomstilstand.

Vurderingen af situation og kompleksitet er

opstillet i tabeller for hver indsats i kataloget. En

skematisk opstilling giver overblik, men vil ikke

kunne rumme gråzoner, og der er naturligvis

mange flere mulige kombinationer af opgaver

og helbredstilstande end de beskrevne. Eksem-

plerne i tabellerne skal tydeliggøre principperne

og fungere som vejledning, når der tages

konkret stilling til opgaverne hos den enkelte

borger.

Det er en sygeplejefaglig ledelsesopgave i sam-

arbejde med plejepersoner og på baggrund af

observationer at afgøre, hvorvidt en opgave er

12 Tilkaldevagt under sundhedsfaglig uddannelse kan varetage pleje- og omsorgsopgaver i tæt samarbejde med faglært personale, og såfremt de timelønnede er oplært til de konkrete opgaver.

en pleje- og omsorgsopgave, grundlæggende

sygepleje eller kompleks sygepleje.

Allokering af opgave til medarbejder beror ikke

kun på uddannelse, men også på en konkret vur-

dering af den enkelte medarbejders reelle kom-

petencer.

Valg af medarbejder til opgave hænger sammen

med borgerens situation og opgavens komplek-

sitet. Bemanding og vagtplanlægning hos leve-

randøren skal tilgodese dette fokus uanset bo-

form eller tid på døgnet.

Medarbejderens formelle og reelle kompetencer I SUF anvendes et kompetenceværktøj, som skal

understøtte medarbejderes og lederes arbejde

med at sikre, at opgaver udføres af medarbej-

dere med de rette faglige kompetencer. Det er

lederens overblik over/viden om medarbejder-

nes kompetencer, der danner grundlag for ud-

vælgelse af medarbejdere til de forskellige op-

gaver.

PLEJE- OG OMSORGSOPGAVER

Kan varetages af uddannede sundhedspersoner, herunder: hjemmehjælpere, social- og sund-

hedshjælpere og sygehjælpere, social- og sundhedsassistenter, plejehjemsassistenter og syge-

plejersker. Det drejer sig om pleje- og omsorgsopgaver, hvor hjælperen i samråd med sygeplejer-

ske eller social- og sundhedsassistent/plejehjemsassistent observerer ændringer i borgerens til-

stand og forebygger udvikling af sygdomstilstande. Pleje- og omsorgsopgaver kan omhandle

sygdomsforebyggende indsatser. Pleje- og omsorgsopgaver er primært omfattet af serviceloven.

Hvis de er omfattet af sundhedsloven, udføres de efter opgaveoverdragelse12.

GRUNDLÆGGENDE SYGEPLEJEOPGAVER

Kan varetages af social- og sundhedsassistenter, plejehjemsassistenter og sygeplejersker. Det

gælder sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende situationer og ikke-problematiske situa-

tioner. Enkelte grundlæggende sygeplejeopgaver kan desuden varetages af plejere og sygehjæl-

pere i henhold til uddannelsesbekendtgørelserne. Grundlæggende sygeplejeopgaver er omfattet

af sundhedsloven.

KOMPLEKSE SYGEPLEJEOPGAVER

Kan varetages af sygeplejersker. Problematiske eller akutte sygeplejesituationer giver komplekse

sygeplejeopgaver, men komplekse sygeplejeopgaver kan også have sygdomsforebyggende og

sundhedsfremmende elementer. Komplekse sygeplejeopgaver kan også være helbredsproble-

mer, der kræver en sjældent forekommende, teknisk specialiseret indsats eller et højt niveau af te-

oretisk viden. Nogle opgaver er komplekse i sig selv, mens andre bliver det, når borgerens tilstand

forandrer sig. Komplekse sygeplejeopgaver er omfattet af sundhedsloven.

Indsatskatalog 2019


Sy

ge

ple

jein

dsa

tser

Særligt ved medicinhåndtering Risikosituationslægemidler kræver særlig bevå-

genhed. Det vil sige lægemidler, der både inde-

bærer en risiko grundet lægemidlets farmakolo-

giske egenskaber såvel som en risiko forbundet

med dispenseringen og administrationen af læ-

gemidlet (Styrelsen for patientsikkerhed

201514). Endelig kan patientens tilstand også

have betydning for, om lægemiddeladministra-

tionen er risikofyldt. Det Rådgivende Udvalg for

Medicinområdet har konkluderet, at et risikositu-

ationslægemiddel skal vurderes samlet i forhold

til: patient, situation og lægemiddel. Når dispen-

sering og administration er risikofyldt, både

grundet situation og lægemiddel, anses dispen-

seringen og administrationen for at være kom-

pleks sygepleje. Følgende tabel viser situationer

og lægemiddelgrupper:

13 Foroptrukket = færdigfyldt sprøjte fra lægemiddelproducenten 14 Styrelsen for patientsikkerhed 2015. http://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/lae-ring/risikolaegemidler/notat-om-opdatering-af-listen-over-risikosituationslaegemidler

Risiko-

situationer

PLEJE OG

OMSORG

GRUNDLÆGGENDE

SYGEPLEJE

KOMPLEKS SYGEPLEJE

Læge-

middel –

Grupper

og stoffer

Opgave-

overdraget

støtte til

indtagelse

af doseret

medicin

Injektioner,

der er for-

optrukne13

eller i do-

serings-

pen

Fast dose-

rede tab-

letter og fx

mikstur,

dråber,

plastre

Dosering

med op-

og ned-

trapning

Skema/

uregel-

mæssig

dosering

Injektion,

der ikke er

for optruk-

ket

Stærke

opioider

Antibiotika

Anti-

depressiva

Antipsyko-

tika

Anti-trom-

botiske og

koagulati-

ons-

hæm-

mende

midler

Benzodia-

zepiner

Cytostatika

(fx Metho-

trexat)

Diuretika

Insulin

NSAID

Digoxin

http://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/laering/risikolaegemidler/notat-om-opdatering-af-listen-over-risikosituationslaegemidler

http://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/laering/risikolaegemidler/notat-om-opdatering-af-listen-over-risikosituationslaegemidler

Indsatskatalog 2019


Et risikosituationslægemiddel er fx, når ’stærke

opioider’ kombineres med ’op- og nedtrapning’

som i de blå felter. Præparaterne og situatio-

nerne i skemaet er valgt, fordi de ofte optræder

som alvorlige lægemiddelrelaterede, utilsigtede

hændelser i primær sektor (Styrelsen for pati-

entsikkerhed 2015).

Præparater, som ikke er med på listen over risi-

kosituationslægemidler, er fx Vibeden/Betolvex,

men også Adrenalin, som medbringes, når der

administreres lægemidler, der kræver et adrena-

linberedskab.

P.N. administration af lægemidler skal fordeles

mellem sygeplejerske og social- og sundheds-

assistent eller plejehjemsassistent, afhængigt af

opgavens kompleksitet.

Indsatskatalog 2019


Sy

ge

ple

jein

dsa

tser

7.3 Sygeplejeindsatser § 138

Sygeplejeindsatser


0-ydelser

0-ydelser = indirekte ydelser, hvor leveringen ikke nødvendigvis er direkte rettet mod en borger.

• Sygeplejefaglig udredning

• Supplerende udredning

• Faldudredning

• Koordinering

• Koordinering – ved infektionstilstand/eradikation MRSA

• Forløbskoordinering

• Demensforløbskoordinering

• Opfølgende hjemmebesøg

• Pleje af alvorligt syge- koordinering

• Opfølgning

• Akutsygepleje (akutteam)

Indsatser

Indsatser = Indsatser, der ofte er rettet direkte mod borgeren, og som har indvirkning på borge-

rens tilstand og dermed bringer borgeren i retning af den forventede tilstand.

• Administration af creme/salve/gel

• Administration af ’ikke-doseret’ medicin per os

• Administration af i.m. injektion

• Administration af inhalationsmedicin

• Administration af insulin

• Administration af klysma/stikpiller

• Administration af medicin enteral

• Administration af medicinske plastre

• Administration af næsedråber/spray/salve

• Administration af s.c. injektion

• Administration af vagitorie

• Administration af øjendråber/salve

• Administration af øredråber

• Anlæggelse og pleje af kateter

• Behandling af ortopædiske hjælpemidler

• Behandling og pleje af hudproblemer

• Behandling og pleje af mave- og tarmproblemer

• Cirkulationsbehandling

• Dialyse

• Drænpleje

• Ernæringsindsats

• Ernæringsscreening

• Forflytning og mobilisering

• Iltbehandling

• Inkontinensbehandling

• Inkontinenshjælpemidler

• Intravenøs væskebehandling

• Kompressionsbehandling

• Medicindispensering

• Modtagekontrol af dosisdispenseret medicin

• Måling af værdier

Indsatskatalog 2019


• Måling af blodtryk (og puls)

• Måling af blodsukker

• Måling af vægt

• Nonfarmakologisk smertelindring

• Omsorg til pårørende til alvorligt syge

• Oplæring

• Opstart af dosisdispenseret medicin

• Opstart af medicindispensering

• Parenteral ernæring

• Personlig pleje

• Pleje ved anvendelse af personlige hjælpemidler

• Psykiatrisk pleje

• Psykisk støtte

• Rehabilitering

• Respirationsbehandling

• Samarbejde med netværk

• Sekretsugning

• Sondeernæring

• Stomipleje

• Støtte til ADL-aktiviteter

• Støtte til anvendelse af kropsbårne hjælpemidler

• Støtte til anvendelse af ortopædiske hjælpemidler

• Støtte til indtagelse af medicin

• Støtte til kateterpleje

• Støtte til stomipleje

• Subkutan væskebehandling

• Særlig kommunikationsform

• Sårbehandling

• Telemedicinsk sårbehandling

• Trakeostomipleje

• Undersøgelse af udskilte affaldsstoffer

• Vejledning

• Væske per os

Indsatskatalog 2019


Sy

ge

ple

jein

dsa

tser

7.3.1 0-Ydelser

Sygeplejefaglig udredning


Ydelsen omfatter typisk

En systematisk indsamling og analyse af data om borgerens aktuelle

og potentielle helbredstilstande inden for de 12 sygeplejefaglige

problemområder, tildeling af indsatser, udarbejdelse af handlingsan-

visninger og stillingtagen til opgaveoverdragelse.


Tildeles borgere:

• Ved første kontakt med den kommunale sygepleje, plejehjem eller

rehabiliteringscenter

• Ved væsentligt forringet og faldende funktionsevne

• Ved større ændringer i borgerens sundhedssituation, eksempel-

vis i forbindelse med udskrivning fra fx hospital eller hjemkomst

fra rehabiliteringscenter

Omfanget af indsatsen Tildeles som éngangsydelse i ovenstående situationer.

Hvem kan varetage

indsatsen

(Opgaveoverdragelse)

Kompleks sygepleje

Ydelsen tildeles ved uafklarede, ændrede eller problematiske sund-

hedssituationer, og er derfor kompleks sygepleje.

Supplerende udredning



Indsatsen omfatter afdækning og yderligere udredning af evt. behov

for særlig indsats. Fx vurdering af risiko for tryksår, søvnmønster og

smerteudredning.

Målgruppe for indsatsen Borgere, hvor der er fundet helbredstilstande, som skal udredes

yderligere.


Særlige forhold Se procedure i VAR Healthcare.

Hvem kan varetage

indsatsen


Grundlæggende sygepleje

Varetage risikovurdering af

tryksår.

Vurdere, om borgeren er opti-

malt smertelindret, ved hjælp af

smertescoringsværktøjer, fx

VAS-score

Kompleks sygepleje

Varetage udredning ved gen-

tagne blærebetændelser.

Udredning af nyopståede smer-

teproblematikker.

Indsatskatalog 2019


Faldudredning


Ydelsen omfatter typisk Afdækning af mulige årsager til borgerens faldrisiko eller eventuelle

tidligere fald samt identifikation af behov for forebyggende tiltag.


Borgere, hvor der efter en sygeplejefaglig udredning er fundet en

potentiel faldproblematik, eller borgere der opfylder et af nedenstå-

ende kriterier:

• Er faldet, og ønsker en faldudredning

• Haft bevidsthedstab i forbindelse med et fald

• Ofte oplever problemer med gang- eller balance og/eller har et

faldende funktionsniveau

• Har oplevet mere end ét fald inden for det sidste år

• Lider af svimmelhed

Omfanget af indsatsen Tildeles som en éngangsydelse i ovenstående situationer

Hvem kan varetage

indsatsen


Kompleks sygepleje


hedssituationer, og er derfor kompleks sygepleje

Koordinering



En systematisk koordinering af kommunale og tværsektorielle aktø-

rers indsatser til borgeren, fx hjemmehjælp, sygepleje, træningsen-

hed, praktiserende læge, ambulatorium og sygehus.

Målgruppe for indsatsen Borgere, hvor der er behov for hospitalskonference eller tværfagligt

møde, fx i forbindelse med udskrivning.


Hvem kan varetage

indsatsen


Pleje og omsorg

Deltage i tværfaglige

konferencer sam-

men med sygeple-

jen.

Grundlæggende

sygepleje

Varetage planlæg-

ning og koordine-

ring ved interne

tværfaglige konfe-

rencer i stabile

forløb.


konferencer med

træningsenheden,

plejecenteret eller

Kompleks sygepleje

Varetage planlæg-

ning og koordine-

ring ved eksterne

tværfaglige konfe-

rencer.


konferencer med

palliativ enhed, prak-

tiserende læge eller

ambulatorium.

Indsatskatalog 2019


Sy

ge

ple

jein

dsa

tser

rehabiliteringscen-

tret i stabile forløb.

Koordinering – ved infektionstilstand/eradikation MRSA



Koordinering af tværsektorielle indsatser til borgeren samt løbende

vurdering og afklaring af behov for behandling/undersøgelse. Koor-

dinering af den samlede kommunale indsats hos borgeren.


Borgere med kendt bærertilstand med MRSA der kræver eradikation

eller borgere med kendt infektionstilstand med resistente bakterier

(MRSA, VRE, ESBL, CPO, eller resistente clostridier, E-coli eller strep-

tokokker)

Omfanget af indsatsen Tildeles som som udgangspunkt som en éngangsydelse eller efter

behov i ovenstående situationer

Hvem kan varetage

indsatsen


Kompleks sygepleje

At koordinere den samlede kommunale indsats hos borgere med

kendt bærertilstand med MRSA, der kræver eradikation eller borgere

med kendt infektionstilstand med resistente bakterier.

Forløbskoordinering



En systematisk koordinering af kommunale og tværsektorielle aktø-

rers indsatser til borgeren, fx hjemmehjælp, sygepleje, træningsen-

hed, praktiserende læge, ambulatorium og sygehus. Herunder koor-

dination af den samlede hjælp og det sociale netværks rolle.


Hjemmeboende borgere med særlige behov for Forløbskoordinering.

Desuden skal borgeren opfylde to af nedenstående kriterier:

• Have en eller flere kroniske sygdomme

• Lide af alvorlig sygdom og have uafklarede sygdomsproblematik-

ker

• Have flere indlæggelser bag sig

• Hyppig kontakt til sygehus/praktiserende læge eller andre sund-

hedsaktører

• Nedsat og ofte svingende funktionsevne

• Nedsat egenomsorg og motivation


Forløbskoordinering tildeles ikke, når der er tildelt indsatsen ’Pleje af

alvorlig syge - koordinering.

Indsatskatalog 2019


2-4 timer til sygeplejen, fordelt over seks måneder. Sygeplejen plan-

lægger selv, hvornår og hvordan timerne skal fordeles. Dokumenta-

tion, herunder til afslutning af koordinationsforløbet og fremadrettet

plan for borgeren, er inkluderet i tiden.

Der kan tildeles mellem 30 min. og 1 time til hjemmeplejen/privat le-

verandør. Sygeplejen og hjemmeplejen planlægger, hvornår og

hvordan tiden skal fordeles. Sygeplejekoordinator tildeler ydelsen

Forløbskoordinering, herefter tildeler lokal visitation indsatsen Sam-

arbejde forløbskoordinering.

Særlige forhold Forløbskoordinering tildeles som supplement til andre tildelte indsat-

ser.

Hvem kan varetage

indsatsen


Pleje og omsorg


konferencer sam-

men med sygeple-

jen under indsatsen

’Samarbejde for-

løbskoordinering’

(servicelov).

Grundlæggende

sygepleje

Deltage i Koordine-

ring af indsatsen hos

kendte borgere og

borgere i stabile el-

ler afklarede syg-

domsforløb.

Kompleks sygepleje

Tovholder for ydel-

sen Forløbskoordi-

nering ved ikke-

kendte borgere og

borgere i ustabile el-

ler uafklarede syg-

domsforløb.

Vurdere, hvordan

tiden til ydelsen skal

fordeles.

Demensforløbskoordinering



At sikre sammenhæng og kontinuitet mellem de kommunale og

tværsektorielle indsatser, som borgeren modtager, vurdere og skabe

overblik over sygdomsudviklingen og borgerens helhedssituation

samt vejlede medarbejdere og pårørende.


Borgere med en demensdiagnose, der ikke har en demensforløbs-

koordinator i almen praksis eller på en udredningsenhed på et hospi-

tal.


Tildeles ikke tidsafgrænset, men stopper, hvis borgeren skifter til de-

mensforløbskoordinator på hospital eller i almen praksis. Hjemmebo-

ende borgere tildeles to årlige hjemmebesøg af en times varighed. Der

afsættes yderligere ½ time til telefonopkald og 1 time til dokumentation.

Særlige forhold Se Demensforløbskoordination.

Opgaven kan kun varetages af en vidensperson på demensområdet.

Indsatskatalog 2019


Sy

ge

ple

jein

dsa

tser

Hvem kan varetage

indsatsen


Pleje og omsorg

Samarbejde om ind-

satser, der under-

støtter borgerens

egenomsorg og res-

sourcer.

Grundlæggende

Sygepleje

Videnspersoner va-

retager statusbesøg

hos borgere med en

demensdiagnose,

hvor forløbskoordi-

nationen ligger i

kommunen.

Vurdere borgerens

fysiske, psykiske og

sociale situation.

Informere om eksi-

sterende pårørende-

tilbud i form af pati-

entforeninger, frivil-

ligorganisationer og

kommunale tilbud.

Kompleks sygepleje

Varetage statusbe-

søg hos borgere

med en demensdi-

agnose, hvor for-

løbskoordinationen

ligger i kommunen,

hvor der er behov

for vurdering og va-

retagelse af æn-

drede helbredstil-

stande.

Opfølgende hjemmebesøg



En vurdering af borgerens behov efter hospitalsudskrivelse sammen

med praktiserende læge. Fokus er at koordinere den samlede indsats

hos borgeren samt at skabe tryghed efter en udskrivelse.


Borgere efter udskrivelse til eget hjem, plejehjem eller rehabilite-

ringscenter, hvor en af nedenstående problematikker er i spil:

• Genindlæggelse, lang indlæggelsestid eller fortsatte ambu-

lante forløb

• Forringet eller faldende funktionsniveau

• Alvorlig eller kronisk sygdom, fx demenssygdom

• Flere medicinændringer under indlæggelsen

• Borgere i et terminalt forløb, eller borgere med et større be-

hov for koordinering

• Skrøbelige borgere med svagt eller intet netværk og/eller

hvor ægtefællen for nyligt er død

Omfanget af indsatsen Tildeles som en éngangsydelse i ovenstående situationer

Særlige forhold Se instruks ’Opfølgende hjemmebesøg’ på kkintra

Hvem kan varetage

indsatsen (Opgaveover-

dragelse)

Kompleks sygepleje

Varetage besøg hos borgeren sammen med praktiserende læge.

Indsatskatalog 2019


Pleje af alvorligt syge – koordinering



At koordinere den samlede basale palliative behandling, pleje og

omsorg for den alvorlig syge og/eller døende borger og dennes på-

rørende.


Borgere, der med lægelig dokumentation er uhelbredeligt syge og

døende, og som skal sikres mulighed for at dø i eget hjem i fagligt

trygge rammer.

Tildeles som supplement og ekstra tid til borgerens øvrige tildelte

indsatser.

Vær opmærksom på, om borgeren samtidig skal tildeles indsatsen

Personlig pleje til alvorligt syge under serviceloven


Særlige forhold

Der er i forbindelse med pleje af den alvorligt syge og døende mulig-

hed for, at pårørende og nærtstående kan søge om plejevederlag, jf.

§ 119 og § 120 i lov om social service. Derudover kan der søges om sy-

geplejeartikler og lignende, jf. § 122 i lov om social service.

Der kan ansøges om ’Sygeplejefaglig støtte i den sidste tid’, hvis bor-

geren har behov for en sygeplejefaglig indsats.

Hvem kan varetage

indsatsen


Pleje og omsorg

Varetage pleje hos

borgeren i samar-

bejde med Sygeple-

jen under indsatsen

’Personlig pleje til al-

vorligt syge’.

Grundlæggende

sygepleje

Varetage palliativ

pleje hos borgeren.

Kompleks sygepleje

Vurdere behovet for

specialiseret palliativ

indsats.

Opfølgning



En systematisk opfølgning på borgerens helbredstilstande, forven-

tede helbredstilstande og fastsatte mål for indsatser. Det skal vurde-

res, om der skal fortsættes, ændres, afsluttes eller udredes på ny.


Borgere, hvor der skal varetages en planlagt og systematisk opfølg-

ning på udredte tilstande, forventet tilstand samt tilknyttede indsat-

ser.

Tildeles ved sygeplejerskens planlagte opfølgning, hvor sygeplejer-

sken besøger borgeren sammen med den medarbejder, der primært

varetager indsatsen.

Indsatskatalog 2019


Sy

ge

ple

jein

dsa

tser

Tildeles ikke ved engangsindsatser eller ved kortvarige, tidsbestemte

indsatser.


Hvem kan varetage

indsatsen


Kompleks sygepleje

Varetage planlagt opfølgning på tilstande, forventede tilstande, ind-

satser, samt de indsatser, der er opgaveoverdraget til en anden sund-

hedsmedarbejder.

Akutsygepleje (akutteam)



Vurdering af et akut opståede helbredsproblem samt vurdering af

behov for akutindsats, herunder varetagelse af undersøgelser og be-

handling, fx måling af værdier. Opstarte samarbejde med den be-

handlingsansvarlige læge. Eventuelt at iværksætte indlæggelse på

Akut plejeenhed (APE).


Borgere over 18 år der henvises til akutsygeplejen fra

• Egen læge, 1813 eller hospitalet via en kommunehenvisning

• Egen læge 1813 eller hospitalet via en korrespondance

• Kommunen, fx hjemmesygeplejen eller plejehjem via en korre-

spondance

Omfanget af indsatsen Tildeles tidsafgrænset

Særlige forhold

Henvisning til akutteamet skal altid forudgås af en telefonopringning

til akutteamet.

Indsatsen kan kun tildeles og varetages af akutteamet.

Hvem kan varetage

indsatsen


Akut sygepleje

Indsatsen tildeles kun ved akutte situationer med uafklarede og pro-

blematiske situationer og må derfor kun varetages af sygeplejersker

ansat i akutteamet.

Indsatskatalog 2019


7.3.2 Indsatser

Administration af creme/salve/gel



Klargøring af medicin og administration af creme/salve/gel. Klargø-

ring omfatter typisk ophældning, optrækning, opløsning eller blan-

ding af medicin.

Målgruppe for indsatsen Tildeles kun efter lægeordination.


Tildeles tidsafgrænset. Indsatsen kan dog tildeles som en ikke-tidsaf-

grænset indsats hos de borgere, der ikke kan varetage administration

af egen medicin – ej heller efter oplæring.

Særlige forhold Se ’Instruks 6 – Medicingivning’, ’Instruks 6.1 – Støtte til indtagelse af

medicin / medicinadministration’ samt procedure i VAR Healthcare.

Hvem kan varetage

indsatsen


Pleje og omsorg

Efter opgaveover-

dragelse: admini-

strere medicinske

cremer/salver i for-

bindelse med per-

sonlig hygiejne.

Grundlæggende

sygepleje

Administrere medi-

cinske cremer/salver

ved staseeksem i

forbindelse med

venøs insufficiens.

Kompleks sygepleje

Administrere medi-

cinske salver ved

cancersår med risiko

for blødning.

Administration af ’ikke-doseret’ medicin per os



Klargøring af medicin og administration af ’ikke-doseret’ per os, fx

pulver, mikstur, dråber eller brusetablet. Klargøring omfatter typisk

ophældning, optrækning, opløsning eller blanding af medicin.








Indsatskatalog 2019


Sy

ge

ple

jein

dsa

tser

Hvem kan varetage

indsatsen


Pleje og omsorg

Efter opgaveoverdra-

gelse: administrere

pulver/mikstur/drå-

ber til lokal behand-

ling.

Grundlæggende

sygepleje

Administrere pul-

ver/mikstur/dråber

til systemisk behand-

ling

(fx Kaliummikstur,

administrere p.n.

medicin.)

Kompleks sygepleje

Administrere risiko-

situationslægemidler

hos borgere med

uafklarede samt

ustabile tilstande.

Administration af i.m. injektion



Klargøring af medicin og administration af i.m. injektion. Klargøring

omfatter typisk ophældning, optrækning, opløsning eller blanding af

medicin.





af egen medicin - ej heller efter oplæring.

Særlige forhold

Se ’Instruks 6 – Medicingivning’ samt procedure i VAR Healthcare.

Sundhedspersonale skal ved administration via injektion have kom-

petence til at iværksætte Adrenalinberedskab. Se ’Instruks 6.2 –

Behandling af akut allergisk chok ’.

Hvem kan varetage

indsatsen



Administrere Betolvex/Vibeden.

Kompleks sygepleje

Administrere risikosituationslæ-

gemidler.

Administration af inhalationsmedicin



Klargøring af medicin og administration af inhalationsmedicin. Klar-

gøring omfatter typisk ophældning, optrækning, opløsning eller

blanding af medicin.






Indsatskatalog 2019




Hvem kan varetage

indsatsen


Pleje og omsorg

Efter opgaveover-

dragelse: admini-

strere inhalation hos

kendte borgere i sta-

bil fase.

Grundlæggende

sygepleje

Administrere inhala-

tionsmedicin.

Kompleks sygepleje

Administrere inhala-

tionsmedicin hos

borgere med uafkla-

rede tilstande samt

ved ustabile til-

stande.

Administration af insulin



Klargøring af medicin og administration af insulin-subkutant. Klargø-


ding af medicin.






Særlige forhold

Se ’Instruks 6 – Medicinadministration’ samt procedure i VAR

Healthcare.


petence til at iværksætte Adrenalinberedskab, med mindre egen

læge har vurderet, at der ikke er behov for adrenalinberedskab. Se

’Instruks 6.2 – Behandling af akut allergisk chok’.

Hvem kan varetage

indsatsen



Administrere insulin hos bor-

gere med velreguleret diabetes.

Kompleks sygepleje

Administrere insulin hos bor-

gere med dysreguleret diabetes

med mange ordinationsændrin-

ger samt hos borgere med flere

insulinknuder.

Administration af klysma/stikpiller



Klargøring af medicin og administration af klysma/stikpille. Klargø-


ding af medicin.

Indsatskatalog 2019


Sy

ge

ple

jein

dsa

tser








Hvem kan varetage

indsatsen


Pleje og omsorg

Efter opgaveover-

dragelse: admini-

strere stikpille og

Microlax til lokal be-

handling.

Grundlæggende

sygepleje

Administrere stik-

pille til systemisk be-

handling, fx Panodil.

Administrere

klysma.

Kompleks sygepleje

Administrere

klysma/ stikpille ved

blødning fra tarmen.

Administration af medicin enteral



Klargøring af medicin og administration af medicin enteralt via

sonde. Klargøring omfatter typisk ophældning, optrækning, opløs-

ning eller blanding af medicin.






Særlige forhold Se ’Instruks 6 – Medicinadministration’ samt procedure i VAR

Healthcare.

Hvem kan varetage

indsatsen



Administrere lægemidler via

sonde.

Kompleks sygepleje

Administrere risikosituations

-lægemidler via sonde.

Administrere lægemidler via

sonde hos bevidsthedssvækkede

borgere samt hos borgere med

nedsat hosterefleks.

Indsatskatalog 2019


Administration af medicinske plastre


Indsatsen omfatter typisk Administration af medicinske plastre.








Hvem kan varetage

indsatsen


Pleje og omsorg

Efter opgaveover-

dragelse: admini-

strere nikotinplastre

og plastre mod køre-

syge.

Grundlæggende

sygepleje

Administrere medi-

cinske plastre.

Kompleks sygepleje

Administrere risiko-

situationslægemid-

ler.

Administration af næsedråber/spray/salve


ydelsen omfatter typisk

Klargøring af medicin og administration af næsedråber/spray/salve.

Klargøring omfatter typisk ophældning, optrækning, opløsning eller

blanding af medicin.



Indsatsen tildeles tidsafgrænset. Indsatsen kan dog tildeles som en

ikke-tidsafgrænset indsats hos de borgere, der ikke kan varetage ad-

ministration af egen medicin - ej heller efter oplæring.



Hvem kan varetage

indsatsen


Pleje og omsorg

Efter opgaveover-

dragelse: admini-

strere næsespray i

forbindelse med for-

kølelse. Admini-

strere næsesalve i

forbindelse med

MRSA-bærertilstand

Grundlæggende

sygepleje

Administrere næse-

dråber/spray/salve.

Kompleks sygepleje

Administrere næse-

medicin ved cancer i

næsen med risiko for

blødning.

Indsatskatalog 2019


Sy

ge

ple

jein

dsa

tser

Administration af s.c. injektion



Klargøring af medicin og administration af s.c. injektion samt anlæg-

gelse af og administration via subkutan kanyle. Klargøring omfatter

typisk ophældning, optrækning, opløsning eller blanding af medicin.






Særlige forhold

Se ’Instruks 6 – Medicingivning’ samt procedure i VAR Healthcare.


petence til at iværksætte Adrenalinberedskab. Se ’Instruks 6.2 - Be-

handling af akut allergisk chok ’.

Hvem kan varetage

indsatsen



Administrere foroptrukket Hepa-

rin (foroptrukket = færdigfyldt

sprøjte fra lægemiddelprodu-

centen).

Administrere s.c. injektioner.

Kompleks sygepleje

Administrere ikke-foroptrukket

Heparin.

Administrere risikosituations

lægemidler.

Administration af vagitorie



Klargøring af medicin og administration af vagitorie. Klargøring om-

fatter typisk ophældning, optrækning, opløsning eller blanding af

medicin.








Hvem kan varetage

indsatsen


Pleje og omsorg

Efter opgaveover-

dragelse: admini-

strere vagitorie hos

borgere i stabil

Grundlæggende

sygepleje

Administrere vagito-

rie.

Kompleks sygepleje

Administrere vagito-

rie ved anatomisk

anomali i urinveje el-

ler underliv,

Indsatskatalog 2019


forebyggende be-

handling.

eventuelt efter kirur-

gisk indgreb.

Administration af øjendråber/salve



Klargøring af medicin og administration af øjendråber/salve. Klargø-


ding af medicin.








Hvem kan varetage

indsatsen


Pleje og omsorg

Efter opgaveover-

dragelse: Admini-

strere øjendrå-

ber/salve hos bor-

gere i stabil forebyg-

gende behandling,

fx grøn stær samt

tørre øjne.

Grundlæggende

sygepleje

Administrere øjen-

dråber/salve hos

borgere efter ukom-

plicerede operatio-

ner og kendte til-

stande.

Kompleks sygepleje

Administrere øjen-

dråber/salve ved

uafklarede tilstande

efter operation.

Administration af øredråber



Klargøring af medicin og administration af øredråber. Klargøring

omfatter typisk ophældning, optrækning, opløsning eller blanding af

medicin.








Indsatskatalog 2019


Sy

ge

ple

jein

dsa

tser

Hvem kan varetage

indsatsen


Pleje og omsorg

Efter opgaveover-

dragelse: admini-

strere øredråber

som led i behand-

ling for ørevoks.

Grundlæggende

sygepleje

Administrere øre-

dråber i forbindelse

med øreeksem.

Kompleks sygepleje

Administrere øre-

dråber i forbindelse

med cancersår med

risiko for blødning.

Anlæggelse og pleje af kateter



Midlertidig eller permanent anlæggelse af kateter, skylning af kateter,

tømning og skift af kateterpose, kontrol af kateterballon samt skift af

forbinding og pleje af hud ved indstikssted.


Tildeles kun efter lægeordination.

Ved opgaveoverdragelse af tømning/skift af kateterpose anvendes

indsatsen ’Støtte til kateterpleje’.

Omfanget af indsatsen Efter behov eller efter lægens ordination.

Særlige forhold

Se procedure i VAR Healthcare.

Anlæggelse af kateter på mænd samt skift af topkateter kræver speci-

aloplæring.

Hvem kan varetage

indsatsen



Anlæggelse af kateter på kvin-

der.

Kontrollere væskevolumen i ka-

teterballon.

Skylning af kateter ved obstruk-

tion eller som led i en forebyg-

gende behandling ved afklarede

sygdomstilstande.

Kompleks sygepleje

Anlæggelse af kateter på mænd

samt skift af topkateter

Anlæggelse af kateter hos kvin-

der med anatomisk anomali i

urinveje eller underliv, eventuelt

efter kirurgisk indgreb.

Pleje ved sårdannelse i forbin-

delse med kateter.

Kontrollere væskevolumen i

kateterballon ved cancer i urin-

veje eller underliv.

Varetage skylning af nefrostomi-

kateter.

Behandling med ortopædiske hjælpemidler


Indsatsen omfatter typisk Anlæggelse af og støtte til brug af ordinerede arm-, ben- og knæ-

skinner, armslynger og korsetter.

Indsatskatalog 2019


Målgruppe for indsatsen Tildeles efter lægeordination eller i det omfang, der er behov for

støtte til behandling med ortopædisk hjælpemiddel.


Tildeles efter lægeordination eller i det omfang, der er behov for

støtte til behandling med ortopædisk hjælpemiddel.

Ved opgaveoverdragelse anvendes indsatsen Støtte til anvendelse af

ortopædiske hjælpemidler.

Omfanget af indsatsen Efter behov eller lægens ordination.

Hvem kan varetage

indsatsen



Anlæggelse af ortopædkirurgisk

hjælpemiddel ved afklarede syg-

domstilstande.

Kompleks sygepleje

Anlæggelse af ortopædkirurgisk

hjælpemiddel ved tilstødende

komplikationer, fx infektioner

eller sår.

Behandling og pleje af hudproblemer


Indsatsen omfatter typisk Behandling og pleje af hud samt forebyggelse af tryksår og andre

sårtyper.


Borgere, hvor hjemmepleje eller sygepleje har observeret, at borge-

ren er tryksårstruet, eventuelt i forbindelse med indsatsen Sygepleje-

faglig udredning.

Kan suppleres med indsatsen Oplæring eller Vejledning, hvis der er

brug for, at eventuelle pårørende bibringes viden og færdigheder i

trykaflastning.

Borgere, der efter lægeordination har behov for at få foretaget øre-

skylning.



Hvem kan varetage

indsatsen


Pleje og omsorg

Forebygge foran-

dringer ved hjælp af

hudpleje samt af-

lastning af udsatte

områder, fx ved

brug af hjælpe-

midler.

Grundlæggende

sygepleje

Risikoscreening amt

vurdering ved brug

af Braden Score

Iværksætte plan for

forebyggelse og be-

handling af hudpro-

blemer, fx ved hjælp

af hjælpemidler.

Kompleks sygepleje

Vurdere, hvor ofte

borgere skal scree-

nes.

Iværksætte behand-

ling hos borgere

med svær over/un-

dervægt, hvor bor-

geren er fast senge-

liggende.

Indsatskatalog 2019


Sy

ge

ple

jein

dsa

tser

Varetage øreskyl-

ning, forudgået af

otoskopi ved læge.

Behandling og pleje af mave- og tarmproblemer


Indsatsen omfatter typisk Vejledning om kost, væskeindtag, fysisk aktivitet og gode toiletvaner

samt vurdering af medicinsk behandling.

Målgruppe for indsatsen Tildeles efter lægeordination, eller hvor sygeplejen eller andre har iden-

tificeret, at borgeren har problemer med mave- og tarmfunktionen.



Hvem kan varetage

indsatsen


Pleje og omsorg

Støtte borgeren i

gode toiletvaner.

Registrering på af-

føringsskema.

Grundlæggende

sygepleje

Vejlede om kost, væ-

skeindtag, fysisk ak-

tivitet samt gode toi-

letvaner.

Vejledning af borge-

ren i brug af laksantia.

Kompleks sygepleje

Identifikation af afvi-

gelser og vurdering

af sammenhæng til

andre tilstande, fx

falsk inkontinens.

Cirkulationsbehandling


Indsatsen omfatter typisk Venepumpeøvelser og evt. anlæggelse af stumpforbinding efter

amputation.


Omfanget af indsatsen Efter behov eller lægeordination.


Hvem kan varetage

indsatsen



Anlæggelse af stumpforbinding

efter amputation.

Kompleks sygepleje

Koordinere afvandingsbehand-

ling i samarbejde med læge.

Indsatskatalog 2019


Dialyse



Enten håndtering af posedialyse, fx klargøring af dialysemaskine,

klargøring af posevæsker, til- og frakobling af poser og behandling

og pleje af indstikssted og dialysekateter - eller observation efter hæ-

modialyse.

Målgruppe for indsatsen Tildeles kun efter lægeordination og efter aftale med Nefrologisk

Klinik Rigshospitalet.

Omfanget af indsatsen Efter lægeordination.

Særlige forhold Indsatsen kan kun varetages af sygeplejersker, oplært i assisteret au-

tomatisk P-dialyse.

Hvem kan varetage

indsatsen


Kompleks sygepleje

Ydelsen må kun varetages af sygeplejersker, oplært i assisteret auto-

matisk P-dialyse i RH regi.

Drænpleje


Indsatsen omfatter typisk Sikring af afløb, tømning og skylning af dræn, skift af forbinding og

pleje af hud ved indstikssted.


Omfanget af indsatsen Efter lægens ordination.


Hvem kan varetage

indsatsen



Varetage tømning, skift af for-

binding og pleje af hud ved ind-

stikssted.

Kompleks sygepleje

Fjernelse af dræn efter ordination.

Varetage skylning af dræn.

Ernæringsindsats


Indsatsen omfatter typisk Løbende vægtkontrol, kostvejledning.

Indsatskatalog 2019


Sy

ge

ple

jein

dsa

tser


Borgere, der har tabt sig, vejer for lidt eller har lille appetit. Det vil

sige borgere, hvor det fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau er

påvirket eller kan påvirkes, hvis ikke vægten og appetitten stabiliseres

eller forbedres. Kan tildeles på baggrund af en ernæringsscreening.

Omfanget af indsatsen For hjemmeboende borgere tildeles i alt to timer over en periode på

maks. seks mdr.

Særlige forhold

Se opgaven Ernæring, mad og måltider i hjemme- og sygeplejen el-

ler Ernæring, mad og måltider i plejebolig og rehabilitering på kkintra

samt procedure i VAR Healthcare.

Hvem kan varetage

indsatsen


Pleje og omsorg

Efter opgavedeling:

Varetage måling af

vægt.

Give råd og vejled-

ning i forbindelse

med indkøb og valg

af madvarer og mål-

tider.

Grundlæggende

sygepleje

Varetage indsatsen

hos borger der lider

af undervægt.

Kostvejledning ift.

borgere med over-

vægt.

Kompleks sygepleje

Varetage indsatsen

hos borgere med

undervægt, der

samtidig er

diagnosticeret med

diabetes type II.

Varetage indsatsen

hos borgere, der li-

der af overvægt med

dårlig ernæringstil-

stand (utilsigtet

vægttab).

Varetage indsatsen

hos borgere med

svær undervægt i

forbindelse med

tarmsygdom.

Ernæringsscreening


Indsatsen omfatter typisk Afdækning af evt. ernæringsproblem og identifikation af evt. behov

for ernæringsindsats.


Borgere, hvor der ved den sygeplejefaglige udredning er fundet en

potentiel ernæringsproblematik, som skal udredes yderligere.

Tildeles samtlige borgere på plejecenter.

Omfanget af indsatsen Tildeles som en engangsindsats.

Særlige forhold

Se opgaven Ernæring, mad og måltider i hjemme- og sygeplejen el-

ler Ernæring, mad og måltider i plejebolig og rehabilitering samt

procedure i VAR Healthcare.

Indsatskatalog 2019


Hvem kan varetage

indsatsen



Udføre ernæringsscreening

Forflytning og mobilisering



Forflytning og/eller mobilisering. Forflytning omfatter fx træk, skub

og flytning vha. hjælpemidler. Mobilisering omfatter fx støtte til at

bevæge sig rundt vha. gangstativ.


Tildeles kun, når forflytning og/eller mobilisering er den eneste ind-

sats, der leveres til borgeren af sygeplejen.

Ved daglig støtte til forflytning eller mobilisering skal borgeren tilde-

les indsatser efter serviceloven.



Hvem kan varetage

indsatsen


Kompleks sygepleje

Varetage støtte til forflytning i forbindelse med kraftige smerter.

Varetage støtte til forflytning i forbindelse med, at borgeren er ny-

opereret.

Iltbehandling



Saturationsmåling, indstilling af iltmængde iht. ordination, skift og

rengøring af iltkateter og andet udstyr samt vejledning i korrekt

håndtering af iltudstyr.


Omfanget af indsatsen Efter behov eller lægeordination.


Hvem kan varetage

indsatsen


Pleje og omsorg

Efter opgaveover-

dragelse:

Rengøring af fast ilt-

beholder, skift af

Grundlæggende

sygepleje

Varetage behandling

og pleje i forbindelse

med iltbehandling

Kompleks sygepleje

Varetage behand-

ling og pleje i forbin-

delse med iltbe-

handling hos

Indsatskatalog 2019


Sy

ge

ple

jein

dsa

tser

iltkateter samt kon-

trol af at maskinen

virker.

hos borgere med fx

KOL.

borgere med fx KOL

i exacerbationsfa-

sen.

Justere iltbehand-

ling efter lægeordi-

nation.

Inkontinensbehandling


Indsatsen omfatter typisk Kontinensudredning, bækkenbundstræning, vejledning i blære- og

tarmtømning, toiletvaner og brug af kontinenshjælpemidler.


Indsatsen omfatter typisk borgere, hvor der ved den sygeplejefaglige

udredning er fundet en kontinensproblematik, som skal udredes

yderligere.

Omfanget af indsatsen Tildeles tidsbegrænset over højst to gange.

Særlige forhold

Indsatsen varetages af en kontinenssygeplejerske fra det lokale konti-

nensteam.

Se opgaven Inkontinens på kkintra samt procedure i VAR Healtcare.

Hvem kan varetage

indsatsen



Gennemgang af borgerens ud-

fordringer og problemer i

forhold til inkontinens.

Vejledning i blæretømning.

Vurdering af behov for hjælpe-

midler.

Henvisning af borgere til tera-

peutisk vurdering mhp. træning

af bækkenbund eller rehabilite-

rende træning.

Kompleks sygepleje

Varetage kontinens-udrednin-

gen samt vurdere behov for ud-

redning hos læge.

Inkontinenshjælpemidler


Indsatsen omfatter typisk At sikre korrekte kontinenshjælpemidler til borgeren, som dækker

dennes behov, samt evaluere hjælpemidlernes effekt.

Indsatskatalog 2019



Borgere med bevilling af hjælpemiddel, hvor der er behov for en

evaluering af hjælpemidlets effekt, eller hvor borgerens problematik

skal revurderes efter endt fysioterapi-forløb.


Særlige forhold

Tildeles tidsbegrænset over højst to gange. Kan evt. suppleres med

indsatsen Oplæring.

Det vurderes i samarbejde med borgeren, om borgeren skal henvises

til terapeutisk inkontinensvurdering med henblik på træning af bæk-

kenbund.

Se opgaven Inkontinens på kkintra samt procedure i VAR Healthcare.

Hvem kan varetage

indsatsen


Pleje og omsorg

Efter opgavedeling:

Teste brug af hjælpemidler.

Blevejning.


Evaluere effekten af hjælpemid-

ler Indsatsen tildeles kun ved af-

klarede og stabile sygepleje-situ-

ationer og er derfor grundlæg-

gende sygepleje.

Henvisning af borgere til tera-

peutisk inkontinensvurdering

mhp. træning af bækkenbund

eller anden rehabiliterende træ-

ning

Intravenøs væskebehandling


Indsatsen omfatter typisk Tilkobling af infusionssæt, til- og frakobling af infusionsvæsker, indstil-

ling af infusionshastighed samt behandling og pleje af indstikssted.

Målgruppe for indsatsen Tildeles kun efter lægeordination. Forudsætter, at der er anlagt CVK-

adgang.



Hvem kan varetage

indsatsen



Vurdere, om væsken løber

kontinuerligt.

Kompleks sygepleje

Varetage tilkobling af infusions-

sæt samt til- og frakobling af in-

fusionsvæsker.

Varetage indstilling af infusions-

hastighed.

Pleje af indstikssted.

Indsatskatalog 2019


Sy

ge

ple

jein

dsa

tser

Kompressionsbehandling



Anlæggelse og aftagning af kompressionsforbinding eller kompres-

sionsærmer, -handsker og -strømper, vejledning i venepumpeøvel-

ser samt hudpleje.



Ved opgaveoverdragelse af anlæggelse/aftagning af støttestrømper

eller aftagning af kompressionsforbinding anvendes indsatsen

’Støtte til anvendelse af kropsbårne hjælpemidler’.


Efter lægens ordination, og kun indtil borgeren kan overgå til kom-

pressionsstrømper. Det vurderes, om borgeren kan blive selvhjulpen

i påtagning af kompressionsstrømper ved brug af hjælpemidler.


Hvem kan varetage

indsatsen



Anlæggelse af kompressionsfor-

binding ved afklarede tilstande.

Varetage rekvirering af kompres-

sionsstrømper.

Kompleks sygepleje

Anlæggelse af kompressionsfor-

binding ved komplekse til-

stande, fx ved arteriel insuffici-

ens.

Medicindispensering



Bestilling, modtagelse, kontrol, opbevaring, klargøring og bortskaf-

felse af medicin samt dokumentation, opfølgning på medicinsk be-

handling og receptfornyelser. Ved ’medicin’ forstås ordinerede læge-

midler, naturlægemidler og kosttilskud. Klargøring omfatter ophæld-

ning af medicin. Indsatsen omfatter medicin der dispenseres i dose-

ringsæske.




grænset indsats hos de borgere, der ikke kan varetage dispenserin-

gen af egen medicin – ej heller efter oplæring.

Særlige forhold Se ’Vejledning i medicinhåndtering og dokumentation’ og ’Instruks-

samling medicinhåndtering i SUF’.

Indsatskatalog 2019


Hvem kan varetage

indsatsen



Medicindispensering hos bor-

gere med multisygdom og poly-

farmaci i stabil fase.

Opfølgning på ændringer i bor-

gerens sundhedstilstand med

henblik på virkning og eventu-

elle bivirkninger af medicin.

Kompleks sygepleje

Medicindispensering af risikosi-

uationslægemidler.

Medicindispensering hos bor-

gere med multisygdom og poly-

farmaci i ustabil fase, hvilket be-

tyder mange forskellige ordine-

rende instanser og hyppige æn-

dringer.

Modtagekontrol af dosisdispenseret medicin



Kontrol af, at der er korrekt navn og CPR-nr. på dosisposerne, at der

er overensstemmelse mellem lægens ordination og apotekets dose-

ringskort, samt at der ikke er åbenlyse fejl i antallet af tabletter i po-

serne.

Målgruppe for indsatsen Borgere, der får dosisdispenseret medicin, og som samtidig får

Støtte til indtagelse af medicin.


Tildeles tidsafgrænset.

Indsatsen kan dog tildeles som en ikke-tidsafgrænset indsats hos bor-

gere, som ikke kan indtage doseret medicin korrekt og rettidigt.

Særlige forhold

Borgere, der ikke selv er i stand til at åbne poser eller pakninger med

dosisdispenseret medicin, kan tildeles indsatsen:

• Mini-blok i hjemmeplejen

• Personlig støtte og pleje-blok for plejecentre og rehabiliterings-

centre. Se ”Vejledning for medicinhåndtering og dokumentation”

samt ”Instrukssamling medicinhåndtering i SUF”.

Hvem kan varetage

indsatsen



Indsatsen anvendes kun ved afklarede og stabile sygeplejesituationer

og er derfor grundlæggende sygepleje.

Måling af værdier


Indsatsen omfatter typisk Lægeordineret undersøgelse af værdier, fx dopplermåling.

Målgruppe for indsatsen Tildeles efter lægeordination. Lægeordinationen skal beskrive, hvilke

minimale og maksimale referenceværdier der kræver tilbagemelding

Indsatskatalog 2019


Sy

ge

ple

jein

dsa

tser

til lægen, samt hvor hyppigt det vurderes relevant at foretage målin-

gen.

Tildeles borgere, der efter lægeordination har behov for at få foreta-

get doppler-måling.

Omfanget af indsatsen Tildeles tidsafgrænset, medmindre lægen har ordineret anderledes.

Særlige forhold Se procedure i VAR Healthcare. Doppler-måling kræver special-

oplæring.

Hvem kan varetage

indsatsen



Varetage saturationsmåling

Kompleks sygepleje

Vurdere værdier hos borgere

med uafklaret og/eller ustabil

sygdomstilstand.

Varetage dopplermåling.

Måling af blodtryk (puls)


Indsatsen omfatter typisk Lægeordineret undersøgelse af blodtryk (og puls)


Tildeles efter lægeordination. Lægeordinationen skal beskrive, hvilke

minimale og maksimale værdier (referenceværdier) der kræver tilba-

gemelding til lægen, samt hvor hyppigt det vurderes relevant at fore-

tage målingen.



Hvem kan varetage

indsatsen


Pleje og omsorg

Efter opgaveover-

dragelse: Måling af

puls

Grundlæggende

sygepleje

Varetage måling af

blodtryk og puls.

Kompleks sygepleje

Vurdere værdier hos

borgere med uafkla-

ret og/eller ustabil

sygdomstilstand.

Måling af blodsukker


Indsatsen omfatter typisk Lægeordineret undersøgelse af blodsukker

Målgruppe for indsatsen Tildeles efter lægeordination. Lægeordinationen skal beskrive, hvilke

minimale og maksimale værdier (referenceværdier) der kræver

Indsatskatalog 2019


tilbagemelding til lægen, samt hvor hyppigt det vurderes relevant at

foretage målingen.



Hvem kan varetage

indsatsen



Varetage blodsukkermåling.

Vurdere blodsukkerværdier hos

borgere med diabetes i stabil

fase.

Kompleks sygepleje

Vurdere blodsukkerværdier hos

borgere ved dysreguleret diabe-

tes.

Måling af vægt


ydelsen omfatter typisk Undersøgelse af vægt.


Tildeles efter lægeordination eller på baggrund af en ernærings-

screening. Lægeordinationen skal beskrive, hvilke minimale og mak-

simale værdier (referenceværdier) der kræver tilbagemelding til læ-

gen, samt hvor hyppigt det vurderes relevant at foretage målingen.

Omfanget af indsatsen Tildeles ved behov eller efter lægens ordination.


Hvem kan varetage

indsatsen


Pleje og omsorg

Efter opgaveover-

dragelse: Måling af

vægt.

Grundlæggende

sygepleje

Varetage måling af

vægt.

Kompleks sygepleje

Vurdere værdier hos

borgere med uafkla-

ret og/eller ustabil

sygdomstilstand.

Nonfarmakologisk smertelindring


Indsatsen omfatter typisk Nonfarmakologisk behandling/lindring af smerter, fx vejledning i vi-

sualiseringsøvelser, massage og kulde-/varmebehandling.

Målgruppe for indsatsen Tildeles enten efter lægeordination eller efter aftale med egen læge.

Omfanget af indsatsen Efter lægeordination og efter behov.

Indsatskatalog 2019


Sy

ge

ple

jein

dsa

tser


Hvem kan varetage

indsatsen



Varetage TENS-behandling hos

borgere med afklarede smerte-

tilstande.

Kompleks sygepleje

Opstart af TENS-behandling.

Omsorg til pårørende til alvorligt syge samt efterladte



At yde omsorg, støtte og vejledning til pårørende til alvorligt syge

og/eller døende borgere samt yde støtte til efterladte. Fx ved at yde

vejledning om vejen til eksisterende pårørendetilbud og sorgtilbud.

Opsporing af kompliceret sorg.


Pårørende til en alvorligt syge borgere samt efterladte pårørende

frem til tre år efter dødsfaldet.

Pårørende defineres som:

• En primær omsorgsperson for borgeren, som har taget ophold i

Københavns Kommune.

En efterladt defineres som:

• En pårørende frem til tre år efter dødsfaldet

Omfanget af indsatsen Efter behov – maksimalt kan anvendes 6 1/2 timer pr. forløb.

Særlige forhold

Der er i forbindelse med pleje af alvorligt syge og døende mulighed

for, at pårørende og nærtstående kan søge om plejevederlag, jf. § 119

og 120 i lov om social service.

Indsatsen registreres på pårørendes/efterlades journal.

Se instruks ’Omsorg til pårørende til alvorligt syge, samt efterladte’.

Hvem kan varetage

indsatsen


Kompleks sygepleje

Varetage første samtale pårørende/efterladt, herunder forventnings-

afstemning og koordinering.

Informere og vejlede om eksisterende kommunale pårørendetilbud

samt tilbud i eksempelvis patientforeninger og frivillig-organisationer.

Indsatskatalog 2019


Oplæring



At oplære borgeren og/eller pårørende i at varetage hele eller dele af

en indsats, fx sårbehandling, blodsukkermåling, stomi- og kateter-

pleje, brug af personlige og ortopædiske hjælpemidler samt medi-

cinadministration.


Borgere, der har potentiale for – helt eller delvist og eventuelt med

støtte fra pårørende – at håndtere praktiske opgaver relateret til syg-

dom eller behandling efter oplæring.

Omfanget af indsatsen Tildeles tidsbegrænset som supplement til indsatsen, borger skal

oplæres i.

Særlige forhold I forbindelse med oplæring i opgaver relateret til medicinhåndtering

skal egen læge orienteres og acceptere ovenstående.

Hvem kan varetage

indsatsen



Oplære borgeren i puls- og

blodtryksmåling.

Oplære borgeren/pårørende i

blodsukkermåling samt medi-

cinadministration hos borgere i

stabil tilstand.

Kompleks sygepleje

Oplæring af borgeren i egen-

observation hos borgere med

ustabile sygdomstilstande og

uafklarede tilstande.

Oplæring af borgeren i selvad-

ministration af risikosituations-

lægemidler.

Oplæring af pårørende til bor-

gere med svære kognitive pro-

blemer.

Opstart af dosisdispenseret medicin


Indsatsen omfatter typisk Opstart af dosisdispenseret medicin.



Som udgangspunkt er dosisdispensering egnet til borgere i stabil

medicinering. Stabiliteten vurderes ud fra de forudgående tre måne-

der og forventninger til borgerens medicinering i de kommende tre

måneder.

Dosisdispensering er egnet til borgere:

• Der er i stabil medicinsk behandling

• Der indtager tabletter og/eller kapsler

Indsatskatalog 2019


Sy

ge

ple

jein

dsa

tser

• Der allerede får dispenseret deres medicin.

Omfanget af indsatsen Tildeles som en éngangsindsats.

Særlige forhold

Borgere, der ikke selv er i stand til at åbne poser eller pakninger med

dosisdispenseret medicin, kan tildeles indsatsen:

Miniblok i hjemmeplejen

Personlig støtte og plejeblok for plejehjem og rehabiliteringscentre

Se ”Vejledning for medicinhåndtering og dokumentation” samt ”In-

strukssamling medicinhåndtering i SUF”.

Hvem kan varetage

indsatsen



Indsatsen tildeles kun ved afklarede og stabile sygeplejesituationer

og er derfor grundlæggende sygepleje.

Opstart af medicindispensering


Indsatsen omfatter typisk At sikre, at borgerens fremtidige medicindosering foregår sikkert og

systematisk samt vurdere borgerens potentiale til selvadministration.

Målgruppe for indsatsen Tildeles borgere, når medicindosering opstartes, og kan kun tildeles

efter lægeordination.

Omfanget af indsatsen Tildeles som en éngangsindsats.

Særlige forhold Se ’Instruks 0 – Opstart af medicindispensering’.

Hvem kan varetage

indsatsen


Kompleks sygepleje

Indsatsen tildeles ved uafklarede, ændrede eller problematiske sund-


Parenteral ernæring



Klargøring af ordineret ernæringspræparat, herunder tilsætning af

vitaminer samt tilkobling af infusionssæt, tilslutning til og frakobling

fra iv-adgang, indstilling af infusionshastighed, skift af forbinding og

pleje af iv-adgang og indstikssted.


Indsatskatalog 2019



Særlige forhold


Blanding, opsætning og nedtagning af parenteral ernæring kræver

special-oplæring.

Hvem kan varetage

indsatsen


Kompleks sygepleje

Indsatsen tildeles ved en problematisk sygeplejesituation, det vil sige

uafklarede eller ændrede sundhedssituationer, og er derfor kompleks

sygepleje.

Personlig pleje



Indsatsen omfatter specielle tilfælde, hvor der er flere komplekse op-

gaver forbundet med den personlige pleje. Fx ved sygdom, infektio-

ner, smerter og svækket bevidsthedstilstand.

Målgruppe for indsatsen Borgere, der er uhelbredeligt syge og døende, og som skal sikres

mulighed for at dø i eget hjem i fagligt trygge rammer.


Særlige forhold

Vær opmærksom på at koordiner med den lokal visitation således at

der ikke bevilliges sundhedslovsindsats og servicelovsindsats til

samme opgave.

Indsatsen må ikke opgaveoverdrages.

Hvem kan varetage

indsatsen


Kompleks sygepleje

Indsatsen tildeles ved uafklarede, ændrede eller problematiske sund-


Pleje ved anvendelse af personlige hjælpemidler


Indsatsen omfatter typisk Vejledning i og støtte til brug af personlige hjælpemidler, fx rensning

af glasøje og vedligeholdelse af høreapparat.


Borgere, som ikke selv kan varetage opgaven i forbindelse med vedli-

geholdelsen af deres personlige hjælpemiddel.

Vedligeholdelse af høreapparat er indeholdt i blokke og indsatser un-

der serviceloven.

Indsatskatalog 2019


Sy

ge

ple

jein

dsa

tser

Omfanget af indsatsen Tildeles i det omfang, der er behov for det til vedligeholdelse af det

personlige hjælpemiddel.


Hvem kan varetage

indsatsen


Pleje og omsorg

Vedligeholdelse af

høreapparat under

serviceloven.

Grundlæggende

sygepleje

Rensning af glasøje.

Kompleks sygepleje

Rensning af glasøje

ved tilstødte kompli-

kationer, fx infektion.

Psykiatrisk pleje



Opbygning af relation, støtte til at få praktisk og mental struktur i

dagligdagen, fx til håndtering og accept af psykiatriske symptomer,

diagnoser, behandling og afledte problemer.


Borgere, der har en psykiatrisk diagnose og/eller er særligt psykisk og

socialt sårbare, herunder borgere med en angstproblematik og ud-

talt isolations-tendens og borgere med alkohol- og misbrugsproble-

matikker.

Omfanget af indsatsen Tildeles tidsafgrænset.

Hvem kan varetage

indsatsen


Pleje og omsorg

Støtte borgeren i

opbygning af rela-

tioner.

Grundlæggende

sygepleje

Varetage støtte hos

kendte borgere med

psykiatrisk sygdom i

stabil fase.

Informere borgere

og pårørende om til-

bud.

Samarbejde med

distriktspsykiatrien.

Kompleks sygepleje

Varetage indsatsen

hos borgere med

flere psykiatriske

problemstillinger.

Koordinere samar-

bejde med distrikts-

psykiatrien.

Psykisk støtte


Indsatsen omfatter typisk Støtte til at mestre dagligdagen, bevare livskvalitet, forbedre mulig-

hederne for livsudfoldelse og forebygge forværring.

Indsatskatalog 2019



Borgere, der har brug for støtte til at mestre egen hverdag og fore-

bygge unødig indlæggelse i forbindelse med svære livsbegiven

heder.



grænset indsats hos de borgere, der har behov for psykisk støtte

grundet en demenssygdom eller i forbindelse med en livstruende

sygdom.

Hvem kan varetage

indsatsen


Pleje og omsorg

Varetage psykisk

støtte i dagligdagen

hos borgere der har

problemer med at

mestre hverdagen.

Grundlæggende

sygepleje

Varetage psykisk

støtte hos kendte

borgere med kro-

nisk, somatisk syg-

dom i stabil fase.

Informere borgere

og pårørende om til-

bud

Kompleks sygepleje

Varetage psykisk

støtte hos ukendte

borgere, borgere i

akut krise, fx efter

tab af ægtefælle, el-

ler hos borgere med

kronisk sygdom i

ustabil fase eller bor-

gere med livstru-

ende sygdom.

Rehabilitering



En korterevarende, tidsafgrænset, helhedsorienteret og tværfaglig

tilrettelæggelse og træning af aktiviteter, der er genkendelige og be-

tydningsfulde for borgeren.


Borgere, der vurderes at kunne opnå kompetencer til selv at kunne

håndtere opgaver i forbindelse med behandling af akut eller kronisk

sygdom.


Hvem kan varetage

indsatsen


Kompleks sygepleje

Varetage rehabiliterende indsatser hos borgere med uafklarede og

ustabile sygdomstilstande

Indsatskatalog 2019


Sy

ge

ple

jein

dsa

tser

Respirationsbehandling


Indsatsen omfatter typisk Behandling med fx CPAP-, PEP- eller BIPAP-maske og vejledning i

vejrtrækningsteknikker og mundpleje.




Hvem kan varetage

indsatsen


Pleje og omsorg

Efter opgaveover-

dragelse:

• Rengøre fast

C-pap samt inha-

lations-apparatur

• Understøtte bor-

ger i brug af PEP-

fløjte

Grundlæggende

sygepleje

Varetage behand-


delse med vejrtræk-

ning hos borgere

med KOL

Varetage behandling

med PEP-maske.

Vejlede og infor-

mere om inhalati-

onsteknik og

vejrtrækningsteknik.

Kompleks sygepleje

Varetage behand-


delse med vejrtræk-

ning hos borgere

med KOL i exacerba-

tionsfasen.

Varetage CPAP

behandling.

Samarbejde med netværk



At samarbejde med pårørende om de indsatser, der ydes til borge-

ren, fx støtte til pårørende til en borger med demens eller psykisk

sygdom.

Målgruppe for indsatsen Borgere med pårørende, som har brug for særlig støtte og vejled-

ning i forbindelse med borgerens tilstand eller sygdom.


Hvem kan varetage

indsatsen



Varetage støtte til pårørende i for-

bindelse med kronisk sygdom.

Kompleks sygepleje

Varetage støtte til pårørende og

borgeren i forbindelse med

krise.

Indsatskatalog 2019


Sekretsugning


Indsatsen omfatter typisk Sugning af mundhule og svælg, udførelse af eller støtte til mundhy-

giejne og instruktion i korrekt hosteteknik.


Omfanget af indsatsen Efter behov eller efter lægeordination.


Hvem kan varetage

indsatsen



Varetage sugning i mund og

svælg.

Kompleks sygepleje

Varetage sugning i trakealkanyle.

Sondeernæring


Indsatsen omfatter typisk Anlæggelse af sonde, indgift af næring og væske via sonde og skift af

forbinding og hudpleje ved indstikssted.




Hvem kan varetage

indsatsen


Pleje og omsorg

Forebygge tryk fra

nasalsonde samt

udføre hudpleje.

Grundlæggende sy-

gepleje

Varetage kontrol af

sondens placering

samt varetage ind-

gift af sondeernæ-

ring gennem nasal-

sonde.

Varetage skift af for-

binding og hudpleje

ved indstikssted

(PEG).

Varetage indgift af

sondeernæring gen-

nem PEG-sonde.

Kompleks sygepleje

Varetage anlæg-

gelse af nasalsonde

samt skift af PEG-

sonde.

Varetage pleje og

indgift af sondeer-

næring gennem na-

salsonde hos be-

vidsthedssvækkede

borgere samt hos

borgere med nedsat

hosterefleks.

Varetage pleje og

observation af hud

omkring indstiksste-

det hos borgere

med nyanlagt PEG-

Indsatskatalog 2019


Sy

ge

ple

jein

dsa

tser

Bestille sonde-

ernæring.

sonde, hvor der er

sårdannelse og øget

risiko for infektion.

Stomipleje


Indsatsen omfatter typisk Skift af pladesystem og pose/tømning af pose samt hudpleje.




Hvem kan varetage

indsatsen



Varetage skift af stomiplade.

Forebygge hudirritation under

plade og pleje af irriteret hud og

hudløshed.

Kompleks sygepleje

Varetage stomipleje hos nyope-

rerede samt ved sårdannelse

grundet lækage.

Støtte til ADL-aktiviteter



Støtte til at udføre eller udførelse af aktiviteter i ’almindelig daglig

livsførelse’ (ADL), fx påklædning, hvor der er flere komplekse opga-

ver forbundet med den personlige pleje. Fx ved sygdom, infektioner,

smerter og svækker bevidsthed.


Borgere, hvor det fagligt vurderes, at indsatsen ’Støtte til ADL-aktivi-

teter’ skal leveres efter sundhedsloven, fx personlig pleje hos en bor-

ger, der er alvorligt syg og døende, og som har brug for kompleks sy-

gepleje.


Særlige forhold


Vær opmærksom på at koordiner med den lokal visitation således at

der ikke bevilliges sundhedslovsindsats og servicelovsindsats til

samme opgave.

Indsatsen må ikke opgaveoverdrages.

Indsatskatalog 2019


Hvem kan varetage

indsatsen


Kompleks sygepleje



Støtte til anvendelse af kropsbårne hjælpemidler



Anlæggelse/aftagning af kompressionsstrømper, aftagning af kom-

pressionsforbindinger, hudpleje samt støtte til almindelig vedlige-

holdelse af hjælpemidlet.


Borgere der har behov for støtte til på- eller aftagning af kompressi-

onsstrømper eller aftagning af kompressionsforbindinger. Tildeles

efter opgaveoverdragelse fra sygeplejen, hvis opgavens kompleksitet

vurderes til at ligge indenfor ’Pleje og omsorg’.


Særlige forhold


Særligt for borgere i eget hjem:

For borgere i eget hjem tildeles indsatsen som udgangspunkt af lokal

visitation efter anmodning fra sygeplejen.

Hvem kan varetage

indsatsen


Pleje og omsorg

Efter opgaveoverdragelse:

Varetage anlæggelse/aftagning af kompressionsstrømper eller af-

tagning af kompressionsforbindinger samt hudpleje.

Støtte til anvendelse af ortopædiske hjælpemidler



Anlæggelse af og støtte til brug af fx ordinerede arm-, ben- og knæ-

skinner og korsetter samt støtte til almindelig vedligeholdelse af hjæl-

pemidlet.


Borgere der har behov for støtte til anvendelse af ortopædiske hjæl-

pemidler. Tildeles efter opgaveoverdragelse fra sygeplejen, hvis op-

gavens kompleksitet vurderes til at ligge indenfor ’Pleje og omsorg’.



Indsatskatalog 2019


Sy

ge

ple

jein

dsa

tser




Hvem kan varetage

indsatsen


Pleje og omsorg


Anlægge ordinerede knæskinner eller armskinner.

Støtte til påsætning af korset.

Støtte til indtagelse af medicin



• Støtte til at indtage doseret medicin korrekt og rettidigt

• Informere medicinansvarlig om afvigelser fra korrekt indtagelse

• Informere medicinansvarlig om observerede fejl i forbindelse

med egenkontrol

Målgruppe for indsatsen Tildeles kun efter lægeordination og efter opgaveoverdragelse fra sy-

geplejen.


Tildeles tidsafgrænset.

Kan dog tildeles som en ikke-tidsafgrænset indsats hos borgere, som

ikke kan indtage den doserede medicin korrekt og rettidigt uden

støtte.

Særlige forhold



visitation efter anmodning fra sygeplejen, hvis opgavens kompleksi-

tet vurderes til at ligge indenfor ’Pleje og omsorg’.

Hos borgere, der ikke selv er i stand til at åbne poser eller pakninger

med dosisdispenseret medicin, tildeles indsatsen:

• Mini blok i hjemmeplejen

• Personlig støtte- og pleje-blok i plejecentre og rehabiliteringscen-

tre

Se ’Instruks 6.1 – Støtte til indtagelse af medicin/Medicinadministra-

tion’.

Hvem kan varetage

indsatsen


Pleje og omsorg

Efter opgaveover-

dragelse: Sikre, at

den rigtige borger

modtager den rig-

tige medicin, i den

rigtige dosis, på den

rigtige måde, på det

rigtige tidspunkt.

Grundlæggende

sygepleje

Varetage indsatsen

hos borgere med

nedsat egenom-

sorg samt ved til-

stande, hvor indta-

gelse af medicin

gennem munden er

vanskelig.

Kompleks sygepleje

Varetage indsatsen

hos borgere med

synkeproblemer

med risiko for fejl-

synkning.

Indsatskatalog 2019


Informere medicin-

ansvarlig om afvigel-

ser fra korrekt indta-

gelse.

Støtte til kateterpleje


Indsatsen omfatter typisk Tømning eller skift af kateterpose, skift af kateterventil samt kateterpleje.


Borgere der har behov for støtte til tømning eller skift af kateterpose.

Tildeles efter opgaveoverdragelse fra sygeplejen, hvis opgavens

kompleksitet vurderes til at ligge indenfor ’Pleje og omsorg’.


Særlige forhold





Hvem kan varetage

indsatsen


Pleje og omsorg


Tømning eller skift af kateterpose med fokus på frit udløb, samt at po-

sen er placeret under blæreniveau.

Støtte til stomipleje


Indsatsen omfatter typisk Skift eller tømning af stomipose samt hudpleje.


Borgere der har behov for støtte til tømning eller skift af stomipose.

Tildeles efter opgaveoverdragelse fra sygeplejen, hvis opgavens

kompleksitet vurderes til at ligge indenfor ’Pleje og omsorg’.


Særlige forhold





Indsatskatalog 2019


Sy

ge

ple

jein

dsa

tser

Hvem kan varetage

indsatsen


Pleje og omsorg


Varetage tømning eller skift af stomipose.

Subkutan væskebehandling



Anlæggelse af subkutan kanyle samt tilkobling af infusionssæt, tilslut-

ning og afkobling af infusionsvæsker, indstilling af infusionsha-

stighed og pleje af hud ved indstikssted.

Målgruppe for indsatsen Kan kun tildeles efter lægeordination.



Hvem kan varetage

indsatsen


Kompleks sygepleje

Indsatsen tildeles ved en uafklarede, ændrede eller problematiske

sundhedssituationer, og er derfor kompleks sygepleje.

Særlig kommunikationsform



Samtale med borgeren og evt. også med pårørende ved hjælp af tolk

og/eller instrumentelle kommunikationshjælpemidler såsom fx pc

eller pegeplade.


Borgere, som under en sygeplejefaglig udredning eller anden syge-

plejefaglig indsats vurderes at have behov for tolk eller særlige hjæl-

pemidler for at kunne kommunikere.


Hvem kan varetage

indsatsen



Deltage i samtaler, hvor der

anvendes tolk.

Kompleks sygepleje

Deltage i udredende samtaler,

hvor der anvendes tolk.

Indsatskatalog 2019


Sårbehandling



Skift af forbinding, sårbehandling og hudpleje. Indsatsen kan fx også

omfatte trykaflastning, VAC-behandling samt fjernelse af suturer og

agraffer.

Målgruppe for indsatsen Tildeles efter lægeordination.

Simple akutte sår, fx trauma-sår, kan behandles uden lægeordination.

Omfanget af indsatsen Efter lægeordination, og til såret er helet.

Særlige forhold Se procedure i VAR Healthcare

Hvem kan varetage

indsatsen


Pleje og omsorg

Forebygge sår, her-

under sikre korrekt

lejring, hudpleje

samt aflastning ved

trykspor.

Efter opgaveover-

dragelse:

Behandling af

skrammer og

kvæstsår med pla-

ster.

Grundlæggende

sygepleje

Behandling af

tryksår, podning,

pinpleje samt vurde-

ring af smerter.

Behandling af arteri-

elle sår i heling efter

udredning hos læge.

Fjerne suturer og

agraffer.

Behandle pilonidal-

cyste i opheling.

Kompleks sygepleje

Behandling af

tryksår med gen-

nembrud til knogle,

eller som er infice-

ret.

Behandling af diabe-

tiske sår.

Behandling af ve-

nøse sår, der er

svært væskende el-

ler med komplikatio-

ner, fx kraftig stase-

eksem og risiko for

infektion.

Behandling af arteri-

elle sår, hvor der er

tilstødende kompli-

kationer, såsom ek-

sem, infektion samt

gangræn.

Behandling af can-

cersår med kraftige

smerter samt med

risiko for blødning.

Telemedicinsk sårbehandling


Indsatsen omfatter typisk Opstart af telemedicinsk sårbehandling samt opmåling og billedtag-

ning af sår, dokumentationen af telemedicinsk sårbehandling i

Indsatskatalog 2019


Sy

ge

ple

jein

dsa

tser

Plejenet og samarbejde med Videnscenter for Sårheling om sårbe-

handlingsplan.

Målgruppe for indsatsen Tildeles kun i samarbejde med Videnscenter for Sårheling på Bispe-

bjerg Hospital.


Efter lægens ordination (BBH), og til såret er helet.

Omfanget af indsatsen afhænger af den lægelige ordination, typisk

foretages den telemedicinske indsats hos borgeren hver 14. dag.

Særlige forhold Indsatsen kan kun varetages af specielt oplærte sygeplejersker i regi

af Videnscenter for Sårheling.

Hvem kan varetage

indsatsen


Kompleks sygepleje

Indsatsen tildeles ved en problematisk sygeplejesituation, det vil sige

uafklarede eller ændrede sundhedssituationer, og er derfor kompleks

sygepleje.

Trakeostomipleje


Indsatsen omfatter typisk Skift af trakealkanyle, skift af forbinding og pleje af hud ved indstiks-

sted.


Omfanget af indsatsen Efter lægens ordination.


Hvem kan varetage

indsatsen



Varetage trakeostomipleje hos

borgere i stabil fase.

Kompleks sygepleje

Varetage trakeostomipleje ved

midlertidig trakeostomi samt

trakeostomipleje i kontrolforlø-

bet efter strålebehandling.

Varetage skift af trakealkanyle.

Undersøgelse af udskilte affaldsstoffer


ydelsen omfatter typisk Undersøgelse af urin ved urinstix eller lægeordineret undersøgelse

af udskilte affaldsstoffer, fx afføring eller sårvæske.

Indsatskatalog 2019


Målgruppe for indsatsen Tildeles efter lægeordination.



Hvem kan varetage

indsatsen


Pleje og omsorg

Efter opgaveover-

dragelse:

• Varetage under-

søgelse af urin

ved urinstix

• Tage urinprøve

fra til D+R

• Tage afførings

prøve fra til un-

dersøgelse

Grundlæggende

sygepleje

Tage urinprøve fra

til D+R hos kvinder,

hvor undersøgelsen

kræver SIK.

Kompleks sygepleje

Tage urinprøve fra til

D+R hos mænd, der

kræver SIK.

Vejledning



Samtale om, hvordan borgeren kan håndtere og agere ift. fysiske,

psykiske, sociale og åndelige potentielle og/eller aktuelle tilstande, fx

hvordan borgeren søger kommunale indsatser, eller hvordan konflik-

ter kan håndteres.

Målgruppe for indsatsen Borgere, som er særligt sårbare, og som har brug for vejledning ift. at

få støtte fra kommunen.


Hvem kan varetage

indsatsen



Vejledning i, hvordan borgeren

kan håndtere en kronisk sygdom

Kompleks sygepleje

Vejledning i, hvordan borgeren

kan håndtere forværring af en

kronisk sygdom.

Væske per os


Indsatsen omfatter typisk Støtte til indtagelse af væske, herunder fx registrering af væskeindtag

i væskeskema samt udregning af væskebalance.

Indsatskatalog 2019


Sy

ge

ple

jein

dsa

tser

Målgruppe for indsatsen Borgere, hvor der er risiko for dehydrering, og hvor der skal en særlig

indsats til for at ophydrere borgeren.



Hvem kan varetage

indsatsen


Kompleks sygepleje

Koordinere og lede hydreringsindsatsen hos borgere, som trues

med indlæggelse grundet dehydrering.

202 Genoptræningsindsatser § 140 – uanset borgers opholdssted

Genoptrænings-indsatser § 140 – uanset borgers opholdssted

Genoptræningsindsatser § 140 – uanset borgers opholdssted 203

Ge

no

ptræ

nin

g §

140

Indhold 8 Genoptræning § 140 – uanset borgers opholdssted 207

8.1 Bevilling af genoptræning i SUF 207 Genoptræningsindsatser 211

8.2 Indsatser § 140 (SUL) 212 af rehabiliteringsophold 212 Amputationer – ikke proteseegnede 212 Amputationer – proteseegnede 213 Brystopereret 213 Cancer 213 Dysfagi 214 Faglig supervision 214 Fysisk og psykisk udviklingshæmmede borgere (SOF-borgere) 214 Geriatri/seq. efter tidligere apopleksi 215 Hjerte- karsygdomme 215 Hånd og håndled 215 KOL 216 Leddys/smerter (OE og UE) 216 Organkirurgi/medicin 216 RA/Bechterew 217 Total hoftealloplastik 217 Total knæalloplastik 217 Urologi 218 Vurdering 218

8.3 Brud 218 Albuebrud 218 Hoftenær fraktur 219 Multifraktur-traumer 219 Skulderbrud 219 UE brud 220

8.4 Ledoperationer 220 Anterior cruciate ligamentruptur (ACL) 220 Bankart/ SLAP 220 GANZ 221 Lette skulderoperationer 221 UE 221

8.5 Neurologi 222 Andre neurologiske lidelser 222 Apopleksi 222 Commotio – sequelae 222 Facialisparese 223 Parkinson 223 Polyradiculitis 223 Sclerose 224 Traumatisk hjerneskade 224


8.6 Ryg 224 Ryg (ikke opereret) 224 Rygoperationer inkl. Nakkeoperationer 225

8.7 Børn – den ambulante børneterapi (DAB) 225 Brud (UE + OE)/ leddys. 225 Cerebral parese 226 Osteotomier 226 Seneforlængelser/Botox/Plexus brachialis læsion 226

Indsatskatalog 2019


Ge

no

ptræ

nin

g §

140

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen leverer

genoptræning til borgere efter sundhedsloven.

Afsnittet beskriver, hvilke genoptræningsindsat-

ser der tildeles i Københavns Kommune, samt

hvilke kriterier der er for tildeling.

Genoptræning efter sundhedsloven defineres

som en målrettet og tidsafgrænset samarbejds-

proces mellem en borger samt eventuelt pårø-

rende og personale. Formålet med genoptræ-

ning er, at borgeren opnår samme grad af funk-

tionsevne som tidligere, eller hvis det ikke er

muligt, da den bedst mulige funktionsevne både

bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt,

emotionelt og socialt. Sundhedslovens §§ 140

og 84 sætter de overordnede rammer for løs-

ning af genoptræningsopgaven. Sundhedsafta-

len fastsætter samarbejdet mellem Københavns

Kommune og Region Hovedstaden. Hospitalet

vurderer, jf. sundhedslovens § 84, hvorvidt bor-

geren har et lægefagligt begrundet behov for

genoptræning, og udskriver borgeren med en

genoptræningsplan. Genoptræningsplanen har

til formål at sikre målrettede, sammenhæn-

gende og effektive genoptræningsforløb for

borgeren. Genoptræningsplanen skal sikre rele-

vant information til den (eller de) sundhedsper-

son(er), der skal tildele samt levere genoptræ-

ningsindsatsen. Derudover skal genoptrænings-

planen sikre information til borgeren samt bor-

gerens alment praktiserende læge og hjemkom-

mune.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen tilbyder

genoptræning til borgere, som jf. sundhedslo-

vens § 140 har et lægefagligt begrundet behov

for genoptræning efter udskrivning fra hospital.

Borgeren har ret til at vælge mellem de genop-

træningstilbud, som bopælskommunen har

etableret ved egne institutioner, eller som bo-

pælskommunen yder via en eller flere leveran-

dører på grundlag af en særlig aftale herom.

Borgeren har desuden ret til at vælge genoptræ-

ningstilbud på andre af kommuners institutio-

ner. Kommunen kan af kapacitetsmæssige årsa-

ger afvise at modtage borgere, der har bopæl i

en anden kommune, hvis kommunen har væ-

sentlig længere ventetider til egne borgere.

Det udvidede kommunale ansvar på genoptræ-

ningsområdet supplerer de eksisterende træ-

ningsbestemmelser i den sociale lovgivning og

skaber grundlag for, at genoptræning og vedli-

geholdelsestræning kan tilrettelægges sam-

menhængende og i sammenhæng med kom-

munernes rehabiliteringsindsats efter anden

lovgivning i øvrigt. Indsatserne leveres af ergo-

og/eller fysioterapeuter.

8.1 Bevilling af genoptræning i SUF Bevilling af en indsats sker på baggrund af en

myndighedsvurdering, foretaget af Genoptræ-

ning København ved brug af delprocesserne i

FSIII.


Sagen opstartes på baggrund af:

• At hospitalet vurderer, jf. sundhedslovens §

84, at borgeren har et lægefagligt begrun-

det behov for genoptræning ved udskriv-

ning, og borgeren udskrives med en gen-

optræningsplan.

• At genoptræningsplanen sendes til prakti-

serende læge og Genoptræning Køben-

havn efter aftale med borgeren.

8 Genoptræning § 140 – uanset borgers op-holdssted

Indsatskatalog 2019


Vurdering af niveau for genoptræning Procesmodellens trin 2: Sagsoplysning

Af genoptræningsplanen fremgår det, hvorvidt

genoptræningen skal varetages som almen eller

specialiseret genoptræning eller som specialise-

ret rehabilitering.

I ”Vejledning om genoptræning og vedligehol-

delsestræning i kommuner og regioner” fra

2014 beskrives krav til indhold i genoptrænings-

planen Genoptræningsplanen skal altid inde-

holde:

Borgerens stamoplysninger:

• Helbredsforhold inkl. beskrivelse af be-

handlingsforløb

• Helbredsrelateret funktionsevne

• Genoptræningsbehov og -potentiale samt

mål med genoptræningsindsatsen

• Patientsikkerhedsmæssige aspekter

• Information om, hvilket specialiseringsni-

veau genoptræningen skal varetages på

• Tidsfrist for opstart af genoptræningsforløb,

hvis der er sundhedsfagligt begrundet be-

hov herfor.

Genoptræning København oplyser sagen med

udgangspunkt i oplysningerne fra genoptræ-

ningsplanen og de faglige kriterier fra snitflade-

kataloget15. Man orienterer sig i borgerens funk-

tions- og helbredstilstande.

Almen genoptræning Almen genoptræning varetages af kommunens

sundhedshuse, træningscentre, plejecentre og

rehabiliteringscentre. Genoptræning Køben-

havn vurderer, om behovet for genoptræning er

på basalt eller avanceret niveau16.

Basalt niveau: Tildeles borgere, der typisk har

enkle og afgrænsede funktionsnedsættelser og

ingen komplikationer i behandlingsforløbet på

hospitalet, der har betydning for funktionsevnen

og/eller genoptræningsindsatsen.

Avanceret niveau: Tildeles borgere, der typisk

har omfattende funktionsnedsættelser, herun-

der eventuelt komplikationer i behandlingsforlø-

bet på hospitalet, der har betydning for funkti-

onsevnen og/eller genoptræningsindsatsen.

Specialiseret genoptræning Et specialiseret genoptræningsforløb er en am-

bulant indsats, der leveres af regionen. Kommu-

nen har myndigheds- og finansieringsansvaret

15 Snitfladekataloget kan findes på Region H’s hjem-meside under Sundhedsaftalen.

for opgaven, mens regionen har driftsansvaret.

Genoptræning på specialiseret niveau foregår i

hospitalsregi.

Genoptræning på specialiseret niveau: Tildeles

borgere, der typisk har komplicerede, omfat-

tende, sjældne og/eller alvorlige funktionsned-

sættelser af væsentlig betydning for et eller flere

livsområder, herunder alvorlige komplikationer i

behandlingsforløbet af betydning for funktions-

evnen og/eller genoptræningsindsatsen. Indsat-

sen varetages af autoriserede sundhedsperso-

ner i et tæt tværfagligt samarbejde på special-

læge-niveau.

Specialiseret rehabilitering Specialiseret rehabilitering skal varetages af

specialiserede enheder, der lever op til Sund-

hedsstyrelsens kvalitetskrav16. Kommunen har

myndigheds- og finansieringsansvaret, men kan

vælge at bruge eksterne leverandører, der lever

op til kvalitetskravene på området. Forløbene

kan foregå både i ambulant regi og i døgnregi.

Rehabilitering på specialiseret niveau: Tildeles

borgere, der typisk har komplicerede, omfat-

tende, sjældne og/eller alvorlige funktionsned-

sættelser af væsentlig betydning for flere livs-

områder, herunder oftest omfattende mentale

funktionsnedsættelser.

Yderligere oplysninger i genoptræningsplaner

til rehabilitering på specialiseret niveau:

Såfremt hospitalet vurderer, at borgeren har be-

hov for genoptræning på specialiseret rehabili-

teringsniveau, skal genoptræningsplanen inde-

holde udvidede beskrivelser af udredning og

behandling på hospitalet. Derudover skal der

være en beskrivelse af patientens samlede funk-

tionsevne samt behov for rehabiliteringsindsats.

Herunder kan der eventuelt gives anbefalinger

til metode og omfang af den videre indsats efter

hospitalsindlæggelse.

Leverandørens oplysning af sagen Når Genoptræning København har visiteret til

basal eller avanceret genoptræningsindsats, fo-

retager den udførende terapeut en faglig vurde-

ring af borgerens specifikke behov for genop-

træning.

Der foretages en vurdering af:

• Borgerens funktionsevnetilstande og til-

standspræcisering af disse

• Hvilke konkrete indsatser der imødekom-

mer borgerens behov for genoptræning

16 Snitfladekataloget for basal og avanceret genop-træning, kan findes på kkintra under træning og genoptræning.

Indsatskatalog 2019


Ge

no

ptræ

nin

g §

140

• I hvilke omgivelser genoptræningen skal fo-

regå

• Indsatsens varighed og hyppighed

• Formulerer målsætning for borgerens gen-

optræningsforløb i samarbejde med borge-

ren, hvor der ligeledes vurderes effekt gen-

nem den borgeroplevede effekt samt ud fra

faglige måleredskaber.

Tildeling af genoptræning Procesmodellens trin 3: Afgørelse/Bestilling

Genoptræningsindsatsen tildeles af Genoptræ-

ning København17, når man her har foretaget

sagsåbning og sagsoplysning af sagen.

Genoptræningsindsatsen tildeles af Genoptræ-

ning København med en vejledende tidsramme

og skal leveres af den udførende terapeut på

baggrund af en faglig vurdering af den enkelte

borgers situation og behov. Leverandører af

genoptræning i Københavns Kommune, det vil

sige sundhedshuse, træningscentre, plejecentre

og rehabiliteringsafdelinger, leverer genoptræ-

ning på baggrund af et rammebudget.


I forbindelse med levering af genoptrænings-

indsatsen er der fastlagt en opfølgningsdato ift.

de udredte tilstande, forventede tilstande og de

tildelte indsatser for borgerens forløb. Det er

den udførende terapeut, der har til opgave at

følge op på genoptræningsindsatsen efter

sundhedsloven.

Andre tilbud i forbindelse med genoptræning I det følgende præsenteres yderligere indsatser

ift. sundhed og genoptræning, der leveres un-

der sundhedsloven og som et politisk fastsat

serviceniveau i Københavns Kommune.

Specialiseret tilbud til borgere med ryg- og nakkeproblemer Københavns Kommune har et specialiseret til-

bud med både udredning og behandling til bor-

gere med ryg- og nakkeproblemer, der er bosid-

dende i kommunen. Målgruppen er primært

borgere i alderen 15 år og opefter. Udredning

og behandling foregår i tværfaglige teams, hvor

der indgår fysioterapeuter, læger, kiropraktorer

og socialrådgivere.

17 Genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade – En faglig visitationsret-ningslinje. https://sundhedsstyrelsen.dk/da/syg-dom-og-behandling/genoptraening-og-

Borgerne kan henvises af praktiserende læger,

praktiserende speciallæger, Frederiksberg Hos-

pital og visse jobcentre. Den socialmedicinske

indsats har et særligt fokus på at fastholde til-

knytning til arbejdsmarkedet.

Forebyggende tilbud i forbindelse med genoptræning I forbindelse med et genoptræningsforløb i Kø-

benhavns Kommunes Sundhedshuse

er der efter § 119 i sundhedsloven mulighed for

deltagelse i forebyggende tilbud såsom støtte til

rygestop, sundere kost-, alkohol- og motionsva-

ner.

Samtale om forebyggende indsatser Alle borgere i genoptræningsforløb skal tilbydes

samtalen i deres første undersøgelse i genop-

træningsforløbet. Formålet med samtalen om

forebyggende indsatser er, at medarbejderen i

samarbejde med borgeren vurderer, om borge-

rens vaner i forhold til ernæring, rygning og al-

kohol kan have en negativ indflydelse på borge-

rens kommende udbytte af sit genoptrænings-

forløb i sundhedshuset eller træningscentret.

Børn og genoptræning Opgaven og ressourcerne til at varetage myn-

dighedsansvaret på børneområdet er formelt

placeret i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Baggrunden for samarbejdet med Børne- og

Ungdomsforvaltningen (BUF) er, at det er hen-

sigtsmæssigt, at udførelsen af almen genoptræ-

ning på børneområdet varetages af Børne- og

Ungdomsforvaltningen for at sikre samtænkning

med den øvrige indsats på børne- og ungdoms-

området samt udnytte de eksisterende faglige

kompetencer og rammer til løsning af opgaven.

SUF og BUF har indgået en samarbejdsaftale om

levering af genoptræning til børn og unge. Ud-

gangspunktet for samarbejdet er:

• Sundhedslovens §§ 140 og 84

• Sundhedsaftalen, som fastsætter samarbej-

det mellem Københavns Kommune og

Region Hovedstaden.

rehabilitering/~/me-dia/23B4A64E97C7478383827909E44D417C.ashx

Indsatskatalog 2019


Genoptræningsforløb Genoptræningsindsatserne er inddelt i diagno-

segrupper. Forløbet og dermed tidsrammen er

udelukkende vejledende for serviceniveauet.

Genoptræning København vurderer, hvilket for-

løb der skal tilknyttes indsatsen. Den faglige vur-

dering foretages af Genoptræning København

på baggrund af oplysningerne i genoptrænings-

planen samt øvrige oplysninger om borgerens

helbreds- og funktionsevnetilstand. Holdtræ-

ning er det bærende princip i kommunen.

Forløb18 Nedenstående tabel er vejledende tidsrammer

for en indsats. Ved tildeling af en indsats foreta-

ger Genoptræning København en faglig vurde-

ring af, hvilket af de syv forløb der skal tilknyttes.

Ventetid Borgeren skal have besked om tid til opstart af

genoptræning indenfor fire kalenderdage efter

Genoptræning København har modtaget borge-

rens genoptræningsplan. Borgeren skal tilbydes

tid til første samtale indenfor syv kalenderdage

efter Genoptræning København har modtaget

borgerens genoptræningsplan.

Normal ventetid: Borgeren skal tilbydes tid til

første undersøgelse og samtale indenfor syv ka-

lenderdage efter, kommunen har modtaget

genoptræningsplanen.

Udskudt ventetid: Hvis der i genoptræningspla-

nen er angivet, at borgeren skal vente med at

18 Forløbskoordinationen, Københavns Kommune. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

starte genoptræning, fx pga. restriktioner eller

bandagering, beregnes ventetidsgarantien fra

den dag, hvor restriktioner eller bandagering

ophører. Såfremt der er anført en dato for op-

start af genoptræning i borgerens genoptræ-

ningsplan, beregnes ventetiden fra denne dato.

Let forløb Typisk svarende til 3 timer

Moderat forløb Typisk svarende til 4 timer

Udvidet forløb Typisk svarende til 5 1/2 timer

Omfattende forløb Typisk svarende til 8 timer

Plus forløb Typisk svarende til 15 timer.

Ultra forløb Typisk svarende til 25 timer.

Max forløb Typisk svarende til 32,5 timer.

Indsatskatalog 2019


Ge

no

ptræ

nin

g §

140

Genoptræningsindsatser


• Ambulant genoptræningsforløb i forlængelse af rehabiliteringsophold

• Amputationer – ikke proteseegnede

• Amputationer – proteseegnede

• Brystopereret

• Cancer

• Dysfagi

• Faglig supervision

• Fysisk og psykisk udviklingshæmmede borgere (SOF-borgere)

• Geriatri/seq. efter tidligere apopleksi

• Hjerte- karsygdomme

• Hånd og håndled

• KOL

• Leddys/ smerter (OE og UE)

• Organkirurgi/medicin

• RA/Bechterew

• Total hoftealloplastik

• Total knæalloplastik

• Urologi

• Vurdering

Brud

• Albuebrud

• Hoftenær fraktur

• Multifraktur-traumer

• Skulderbrud

• UE Brud

Ledoperationer

• Anterior cruciate ligamentruptur (ACL)

• Bankart/SLAP

• GANZ

• Lette skulderoperationer

• UE

Neurologi

• Andre neurologiske lidelser

• Apopleksi

• Commotio – sequelae

• Facialisparese

• Parkinson

• Polyradiculitis/ Guillian Barré

• Sclerose

• Traumatisk hjerneskade

Ryg

• Ryg (ikke opereret)

• Rygoperationer inkl. nakkeoperationer

Indsatskatalog 2019


Børn – Den Ambulante Børneterapi

• Brud (UE og OE)/leddys

• Cerebral parese

• Osteotomier

• Seneforlængelser/Botox/Plexus brachialis læsion

8.2 Indsatser § 140 (SUL)

Ambulant genoptræningsforløb i forlængelse af rehabiliteringsophold

[Serviceloven § xx stk. x]

Indsatsen omfatter typisk Genoptræning på basalt eller avanceret niveau.


Borgere, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrun-

det behov for genoptræning, og som derfor er udskrevet med en

genoptræningsplan. Ved udskrivning fra et rehabiliteringsophold

vurderes det, at borgeren med udgangspunkt i genoptræningspla-

nen fortsat har behov for genoptræning.

Omfanget af indsatsen Indsatsen kan tildeles som udvidet, plus, ultra eller max forløb af-

hængigt af borgerens diagnose. .

Særlige forhold

Udførende terapeut fra rehabiliteringsafdelingen anmoder Genop-

træning København om et ambulant genoptræningsforløb i forlæn-

gelse af rehabiliteringsopholdet. På baggrund af denne anmodning

tildeles der et ambulant forløb til det relevante træningscenter.

Indsatsen tildeles som en forlængelse af det tildelte genoptrænings-

forløb med udgangspunkt i borgerens genoptræningsplan fra hospi-

talet.

Amputationer – ikke proteseegnede


Indsatsen omfatter typisk Genoptræning på basalt niveau.



det behov for genoptræning efter amputation, og som derfor er ud-

skrevet med en genoptræningsplan.

Omfanget af indsatsen Tildeles tidsbegrænset.

Særlige forhold Indsatsen tildeles typisk som et udvidet forløb.

Indsatskatalog 2019


Ge

no

ptræ

nin

g §

140

Amputationer – proteseegnede


Indsatsen omfatter typisk Genoptræning på avanceret niveau.



det behov for genoptræning efter amputation, og som derfor er ud-


Hospitalet har vurderet,

at borger er proteseeg-

net.

Tildeles tidsbegrænset.

Omfanget af indsatsen Indsatsen tildeles typisk som et max forløb.

Brystopereret





det behov for genoptræning grundet operation for forstadie til bryst-

kræft, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan.

Omfanget af indsatsen Indsatsen tildeles typisk som et udvidet forløb.

Cancer





det behov for genoptræning grundet cancer, og som derfor er ud-


Omfanget af indsatsen Indsatsen tildeles typisk som et kræftrehabiliteringsforløb og opret-

tes af Center for Kræft og Sundhed selv.

Særlige forhold Indsatsen leveres i overvejende grad af Center for Kræft og Sundhed.

Indsatskatalog 2019


Dysfagi





det behov for genoptræning grundet problemstillinger med dysfagi,

og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan.


Faglig supervision


Indsatsen omfatter typisk Faglig supervision af genoptræning.

Målgruppe for indsatsen Borgere, hvor der er behov for faglig supervision fra et sundheds-

hus/træningscenter med specialfunktion.

Omfanget af indsatsen Indsatsen tildeles typisk som et let forløb.

Fysisk og psykisk udviklingshæmmede borgere (SOF-borgere)




Borgere under 65 år, der er fysisk eller psykisk udviklingshæmmede.



genoptræningsplan.

Omfanget af indsatsen Indsatsen tildeles typisk som et plusforløb.

Særlige forhold Genoptræningen varetages af Specialfysioterapien.

Indsatskatalog 2019


Ge

no

ptræ

nin

g §

140

Geriatri/seq. efter tidligere apopleksi





det behov for genoptræning grundet geriatriske problemstillinger

eller sequelae efter tidligere apopleksi, og som derfor er udskrevet

med en genoptræningsplan.


Hjerte- karsygdomme






genoptræningsplan.


Hånd og håndled





det behov for genoptræning efter traume på hånd og/eller håndled,



Indsatskatalog 2019


KOL





det behov for genoptræning grundet KOL, og som derfor er udskre-

vet med en genoptræningsplan.


Leddys/smerter (OE og UE)






genoptræningsplan.

Omfanget af indsatsen Indsatsen tildeles typisk som et moderat forløb.

Organkirurgi/medicin





det behov for genoptræning grundet organkirurgi/medicin, og som

derfor er udskrevet med en genoptræningsplan.


Indsatskatalog 2019


Ge

no

ptræ

nin

g §

140

RA/Bechterew





det behov for genoptræning grundet R A/Bechterew, og som derfor

er udskrevet med en genoptræningsplan.


Total hoftealloplastik





det behov for genoptræning grundet total hoftealloplastik, og som



Total knæalloplastik





det behov for genoptræning efter total knæalloplastik, og som derfor



Særlige forhold Indsatsen tildeles med accelereret ventetid.

Indsatskatalog 2019


Urologi





det behov for genoptræning grundet urologiske problemstillinger,



Vurdering


Indsatsen omfatter typisk Vurdering af borgerens genoptræningsbehov, motivation samt rele-

vant forløb.

Målgruppe for indsatsen Borgere, hvor der er behov for en vurdering, inden en genoptræ-

ningsindsats tildeles.


Svarende til 0-ydelse.

På baggrund af vurderingen tildeles enten let, moderat, udvidet, mo-

derat eller plusforløb.

8.3 Brud

Albuebrud





det behov for genoptræning efter at have pådraget sig et albuebrud,


Omfanget af indsatsen Indsatsen tildeles typisk som et omfattende forløb.


Indsatskatalog 2019


Ge

no

ptræ

nin

g §

140

Hoftenær fraktur





det behov for genoptræning efter at have pådraget sig en hoftenær

fraktur, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan.


Multifraktur-traumer





det behov for genoptræning pga. multifrakturer/traume, og som


Omfanget af indsatsen Indsatsen tildeles typisk som et plusforløb.

Skulderbrud





det behov for genoptræning efter at have pådraget sig et skulder-

brud, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan.



Indsatskatalog 2019


UE brud





det behov for genoptræning efter at have pådraget sig et brud på UE

(inklusive bækkenbrud), og som derfor er udskrevet med en genop-

træningsplan.


8.4 Ledoperationer

Anterior cruciate ligamentruptur (ACL)





det behov for genoptræning efter ruptur af forreste korsbånd i

knæet, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan.

Omfanget af indsatsen Indsatsen tildeles typisk som et omfattende forløb eller som et speci-

aliseret forløb på hospitalet.

Bankart/ SLAP





det behov for genoptræning efter bankart læsion, og som derfor er

udskrevet med en genoptræningsplan.


Særlige forhold Indsatsen tildeles med udskudt ventetid.

Indsatskatalog 2019


Ge

no

ptræ

nin

g §

140

GANZ





det behov for genoptræning efter GANZ osteotomi, og som derfor er



Særlige forhold Indsatsen tildeles med udskudt ventetid.

Lette skulderoperationer





det behov for genoptræning pga. skulderalloplastik, claviculabrud,

subacro- miel decompression, AC-ledresektion, acromioplastik eller

andre operationer, og derfor er udskrevet med en genoptrænings-

plan.

Omfatter ikke bankart.


UE





det behov for genoptræning efter ledoperation i UE, og som derfor



Særlige forhold Nyopereret meniskreinsertion tildeles med udskudt ventetid.

Indsatskatalog 2019


8.5 Neurologi

Andre neurologiske lidelser





det behov for genoptræning efter en apopleksi eller en neurologisk

lidelse, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan.

Omfanget af indsatsen Indsatsen tildeles som et plus- eller ultraforløb.

Apopleksi


Indsatsen omfatter typisk Genoptræning på avanceret niveau






Commotio – sequelae








Indsatskatalog 2019


Ge

no

ptræ

nin

g §

140

Facialisparese








Parkinson








Polyradiculitis








Indsatskatalog 2019


Sclerose








Traumatisk hjerneskade








8.6 Ryg

Ryg (ikke opereret)





det behov for genoptræning efter ryg- og nakkeproblematikker, og

som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan. Omfatter ikke

borgere, der er udskrevet efter operation i ryg/nakke.


Indsatskatalog 2019


Ge

no

ptræ

nin

g §

140

Rygoperationer inkl. Nakkeoperationer





det behov for genoptræning efter fx prolaps, dese, stenose og spon-

dylose, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan.


Særlige forhold Er der en samtidig geriatrisk problemstilling, tildeles med udvidet

ventetid.

8.7 Børn – den ambulante børneterapi (DAB)

Brud (UE + OE)/ leddys.




Børn, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet

behov for genoptræning pga. brud på UE eller OE, og som derfor er


Omfanget af indsatsen Indsatsen tildeles med en tidsramme typisk svarende til seks timer.

Særlige forhold Genoptræningen varetages af Den Ambulante Børneterapi.

Indsatskatalog 2019


Cerebral parese





behov for genoptræning pga. cerebral parese, og som derfor er ud-


Omfanget af indsatsen Indsatsen tildeles med en tidsramme typisk svarende til 29 timer.


Osteotomier





behov for genoptræning, og som derfor er udskrevet med en genop-

træningsplan.



Seneforlængelser/Botox/Plexus brachialis læsion





behov for genoptræning, og som derfor er udskrevet med en genop-

træningsplan.



Indsatskatalog 2019


Ge

no

ptræ

nin

g §

140

Indsatskatalog 2019


KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg og Rehabilitering Februar 2019 Sjællandsgade 40 2200 København N Telefon: 33 66 33 66 E-mail: [email protected]

indsatskatalog · 2020-05-27 · indsatskatalog 2019 6 indledning 1.1 formål • formålet med...

Documents