industri og erhverv i thy energi på dåse jytte...i 1876 og 77 gik han som 40-årig for alvor i...

spændingsforskel mellem metalstykkerne ogderved skabes elektricitet. Englænderen Da-niel forbedrede elementet i 1838, men denstørste udvikling i batteriet skete, da den fran-ske kemiker George Leclanche i 1868 frem-stillede et sikkert batteri, som kunne holdespændingen i længere tid. Lechances batteribestod af en kulstav og en zinkplade neddyp-pet i et glas med en opløsning af salmiak. Enlærredspose med pulveriseret brunsten oggrafit var bundet omkring kulstaven og hin-drede, at batteriet gik ned i spænding. Der vargod brug for hans batterier til telegrafappara-ter, ringeapparater m.m., men de var skrøbe-lige i deres glas eller krukker, som skulle på-fyldes væske og jævnligt tilses. Et tørelementville løse mange problemer.

Den unge Wilhelm Hellesen var imidlertidblevet smørgrosserer, men havde samtidigstor interesse for fysik og kemi. I 1876 og 77gik han som 40-årig for alvor i gang med eks-perimenter med galvaniske elementer, og i1885 solgte han sit firma for kun at beskæf-tige sig med sine eksperimenter. De foregik ien vognport ved hans bopæl på Frederiks-berg. I 1887 opfandt han det første brugbaretørelement baseret på Leclanches element, ogallerede i 1889 leverede han de første tørbat-terier til Københavns Telefonselskab. Fra 1889

232006

Industri og erhverv i Thy

Lørdag den 27. august 1857 blev det elektri-ske lys og det elektriske springvand vist fremfor de undrende københavnere på Christian-borg Slots Ridebane. Man købte billet ved bil-letkontorerne på marmorbroen og ved ind-gangen til slotsgården, og det elektriske lysblev tændt af overkrigskommissær Høegh-Guldberg kl. 20.30. Den unge Frederik LouisWilhelm Hellesen (1836-1892) var 21 år, må-ske har han overværet forestillingen og væretdybt betaget. Vi ved det ikke. Men strømkil-den til det elektriske lys var et vådbatteri,hvor man ved en kemisk proces havde lagretelektricitet. Lyset blev frembragt med en kul-buelampe.

Hellesen opfinder tørelementetElektricitet var en helt ny teknologi, derhavde været på vej siden italieneren Alessan-dro Volta i marts 1800 præsenterede sit galva-niske element. Voltas element bestod af pla-der af sølv og zink på størrelse med mønter ien glasbeholder. Små stoflapper, der var gjortvåde med saltvand, adskilte de to metaller.Volta havde opdaget, at når man dypper toforskellige metaller ned i vand, som gøres le-dende ved hjælp af salt, så opstår der en

Energi på dåse– et dansk industrieventyr, der endte i det fjerne

af Jytte Thorndahl

Mulighederne for at opnå egnsudviklingsstøtte på gunstige vilkår og udsigten til en stabil ar-bejdskraft fik i årene omkring 1970 flere østdanske industrivirksomheder til at placere afde-linger i Thisted, som på få år fik en industriel udvikling, få havde troet mulig. En af de ud-flyttede virksomheder var batterifabrikken A/S Hellesens, senere Alkaline Batteries, hvis hi-storie fra grundlæggelsen i 1880’erne beskrives i artiklen.

2006 09/06/11 11:58 Side 23

til 1893 blev der leveret ca. 7.000 Hellesensbatterier fra firmaet »W. Hellesen’s«. WilhelmHellesen havde løst problemet med at skabeet tørt element ved at lade zinkpladen udgøreet hylster med bund, hvori han anbragte kul-stangen omgivet af en blanding af brunstenog grafit. I stedet for væske blev tilsat en pastaaf salmiak. Pastaen fik han ved at tilsætte sti-velse til salmiakvæsken. Endelig blev det helelukket med en begmasse.

I 1889 havde W. Hellesen fået kontakt tilden unge elektrokemiker Valdemar Ludvigsen(1861-1939), og han deltog i den videre ud-vikling af Hellesens tørbatteri. Wilhelm Helle-sen døde i 1892 og nåede aldrig at opleve ef-fekten af den epokegørende opdagelse, han

24 2006


havde gjort. Efter ægtemandens død drev hansenke firmaet videre, fra 1893-98 under navnet»W. Hellesen’s Enke« med god støtte fra V.Ludvigsen. Han fandt i 1895 ud af, at man vedat tilsætte klorzink kunne få et endnu mereholdbart batteri. I 1897 fandt Ludvigsen på atfabrikere 1000 stk. små håndlygter med tør-batteri. Lygterne var færdige til salg lige før jul,og de blev en sensation. Flere typer og størrel-ser af batterier blev nu fremstillet på fabrik-ken, der lå på Åboulevarden 14.

»Hellesen’s Enke & V. Ludvigsen«Fra januar 1899 blev V. Ludvigsen optagetsom kompagnon, og firmanavnet blev ændrettil »W. Hellesen’s Enke & V. Ludvigsen«.Enkefru Hellesen gik ud af firmaet i 1906,hvor V. Ludvigsen blev eneejer. Firmaet blev i1918 ændret til et aktieselskab, hvor firma-navnet skiftede til »A/S Hellesens Enke & V.Ludvigsen«. Omkring år 1900 havde firmaetslået sig fast både i indland og udland med etsolidt batteri. Firmaet var næsten enerådendepå hjemmemarkedet og havde startet en om-fattende eksport til udlandet, som omkring1910 omfattede 60 forskellige lande. Batteri-erne blev markedsført som kvalitetsproduk-ter, der var bedre end andre tilsvarende påmarkedet, og på verdensudstillingen i Paris i1900 fik firmaet guldmedalje. Allerede i 1890blev patentrettighederne for Tyskland og Øst-rig-Ungarn overdraget til det tyske firma Sie-mens & Halske og i England til Siemens Bro-thers, der oprettede fabrikker i London, Ber-lin og Wien. Laboratoriet i København sam-arbejdede med laboratorierne i London ogBerlin om den videre udvikling af batterierne.

Der var god brug for batterier til de mangetelefoner, håndlygter, ringeapparater og andreelektriske småting. De første elværker i Dan-mark påbegyndte en egentlig forsyning med

W. Hellesen og hans hustru. Firmaet hed i enårrække »W. Hellesen’s Enke«. Hellesen sendte i1887 det første tørbatteri på markedet. Firmaetblev efter W. Hellesens død i 1892 drevet videreaf hans enke samt V. Ludvigsen. Hellesens Nyt1956, nr. 3.

2006 09/06/11 11:58 Side 24

ampere til belysning på hele fabrikken. Des-uden fandtes en lille 3HK gasmotor, som re-serve for dynamoen samt en fødepumpe. Ak-kumulatorer eller vådbatterier havde manikke, gasmotoren måtte startes, indtil damp-maskinen for alvor var kommet i omdrejnin-ger og kunne trække dynamoen. I stueetagenvar kontor samt det store fabrikslokale, hvorman smeltede de galvaniske elementer. Herfandtes fem isolerede jerngryder, hvor mankogte harpiks (beg) ved damp, smeltede voksved gasapparater og loddede. Desuden gikdrivremme gennem gulv og loft til første sal.På første sal fremstillede man pap- og metal-beholdere til elementerne. Batterierne blevsamlet både i stuen og på første sal. Paknin-gen af elementerne foregik i stueetagen og i

252006


elektricitet i nogle af landets byer i 1890’erne,men batteriet gjorde det muligt at have tele-fon uden at have indlagt strøm, ligesom bat-teriet kunne bruges til ringeapparater ogsmålamper.

I 1905 flyttede fabrikken til Aldersrovej 6på Østerbro, hvor det tidligere Aldersro Bryg-geri havde haft til huse, og hvor der var godplads til udvidelse. I 1905 var der ansat 45mænd og 36 kvinder på fabrikken. Fra DanskTarifforenings gennemgang i juni 1905 ved vi,hvordan fabrikken så ud. I kælderen på denstore fabriksbygning var der formerværksted,lagerrum, baderum til arbejderne samt ma-skinrum med to dampmaskiner. Den enedampmaskine på 16 HK trak fabrikkens ar-bejdsmaskiner, mens den noget mindredampmaskine på 6 HK trak en dynamo, dersørgede for elektricitet med 120 volt og 50

Snit af et brunstensbatteri.

Reklamefoto med Hellesen’s radiopige, der stårmed et radiobatteri H-921 med navnet »Helle«.Hellesens Nyt 1957, nr. 2.

2006 09/06/11 11:58 Side 25

lagerskuret. Fabrikken havde også stald medfire heste.

Allerede i 1911 og i 1916 blev fabrikkenvoldsomt udbygget. Først med lagerbygning,fabrikationsrum, pakkerum, harpikssmelteri,siden blev der indsat endnu større kraftma-skiner og bygget et særligt kedelhus, og samti-dig blev der bygget en stor to-etagers bygning,som skulle rumme laboratoriet. Siden lejedeman sig ind i andre lokaler. Under Første Ver-denskrig, da man manglede råstoffer, begynd-te fabrikken selv at fremstille kulstængerne tilelementerne. Det foregik i en lille bygningude i Vangede, hvor man havde lejet engrund. Man begyndte meget beskedent meden ovn, men senere blev der udvidet medflere ovne, fabriks- og lagerbygninger. Kulfa-brikken var i gang indtil 1960, da den lejedegrund skulle bruges til andet formål. I stedetgik man over til at købe kullene i Frankrig.

26 2006


Da radioen i 1925 var kommet frem og blevfulgt af daglige radioudsendelser fra Stats-radiofonien, blev der af firmaet lejet fabriks-rum i Ryesgade 3. Her bandt man bl.a. elek-troder til radio- og lommebatterier. Elektro-debindingen var i mange år håndarbejde ogblev anvendt ved specielt store elektroder heltfrem til 1957. De håndbundne elektroder be-stod af en elektrode, en kulstang, lærred ogsejlgarn. Man satte kulstangen ind i elektro-den, som blev omviklet med lærred og surrettil med sejlgarn. I perioder havde Hellesensansat op til 2000 personer, men nogle af dembandt elektroder hjemme i privatboligen. Ma-terialerne til hjemmearbejdet blev leveret ogafhentet af virksomheden. En meget stor delaf arbejdet med elementerne var samle- mon-tage- og pakkearbejde, der blev gjort medhænderne, især kvindehænder. Kvinderne ud-gjorde størsteparten af arbejdsstyrken på ele-mentfabrikken gennem hele dens levetid.

C. E. Berggren startede i 1913 som ar-bejdsdreng hos Hellesens, han fortalte i per-sonalebladet Hellesens Nyt fra 1962 bl.a. føl-gende:

»På fabrikken var der på det tidspunktbeskæftiget ca. 60-70 arbejdere, dog mestkvinder ...

På drejerværkstedet var jeg ikke længe,men kom ned i kælderen, hvor det såkaldteformeri var indrettet ... Langs den ene vægvar opstillet presser, som ingeniør Härje hav-de konstrueret. Før Härje-presserne blev satop, lavede vi store elektroder på en megetinterimistisk måde: der løb en stålakse langsloftet, og om et hjul var lagt en bred rem medet håndtag i den ene ende og et tungt blylod iden anden. På en jernfod stod en form, somvi stoppede blandingen ned i, og så trak vi ihåndtaget og lod blyloddet falde ned på endorn, så den blev presset sammen, så kunneman tage elektroden ud ved at lukke en lemop for enden af formen.

Samlebåndet på fabrikken på Aldersrovej iKøbenhavn hvor der pakkes batterier juni 1959.Hellesens Nyt. 1959, nr. 3.

2006 09/06/11 11:58 Side 26

kvinderne, der bandt elektroder. Vi lukkededøren op og så, at vandet var steget adskilligetommer, så der var ikke andet at gøre end attage kvinderne på ryggen og bære dem op adtrappen til gården én efter én, det gjorde vimed godt humør.

Ved juletid var alle arbejderne samlet i går-den, så kom konsul Ludvigsen, og vi stilledeop i to rækker, mændene på den ene side ogkvinderne på den anden, så gik vi frem ogtrykkede konsulen i hånden og ønskede glæ-delig jul, og så fik vi ti kroner hver, og det var

272006


I den anden ende af kælderen, der hvor fyr-rummet ligger, var sat syrebeholdere op, herblev salmiakken og elektrolytten behandlet,men der var en stor ulempe, for den mand,som passede det, skulle transportere syreblan-dingen op ad en stentrappe til gården vedhjælp af et gammeldags åg og to spande fyldtmed syre. Vi havde også et lille baderum medto brusere ...

En gang i tiden har kælderen været bryg-geri, og ... vi var altid udsat for fugtighed. Endag hørte vi nogle forfærdelige råb inde fra

Fra Hellesens egen kulfabrik i Vangede. Kulfabrikken lukkede i april 1960. Hellesens Nyt 1960, nr. 2.

2006 09/06/11 11:58 Side 27

jo mange penge dengang, hvor lønnen ikkevar mere end ca. 28-30 kr. pr. uge« (HellesensNyt, 1962, nr. 5)

TigermærketDen kendte tiger på batterier og reklamerblev i 1924 skabt af tegneren Palle Wenner-wald, som af den daværende direktør Walde-mar Jacobsen fik til opgave at komme med etudkast til nogle reklameskilte for »Tigerbatte-riet«. Wennerwald er kendt for sine mangeillustrationer i danske drengebøger, filmpla-kater m.m. Den kravlende tiger fra urskovenblev symbolet på kraft og lydløshed og etstærkt symbol på det gode danske batteri.Hellesen begyndte at bruge navne på sine for-skellige batterier. Det var også nemmere forde mange både udenlandske og indenlandskekunder at sende ordrer på forskellige navnefrem for at opgive en teknisk betegnelse. Dervar den fordel ved ordet tiger, at det blev sta-vet på samme måde på engelsk. Af andredyrenavne kan nævnes Wolf (ulv), Lion(løve), Bear (bjørn) og Fox (ræv). Der blevfremstillet over 150 forskellige typer af batte-rier op gennem 1930’erne, og hvert enestebatteri havde sit eget kodeord, og tigermotivetkom efterhånden på så godt som alle elemen-ter.

Tigermærket blev godt kendt også i udlan-det, hvor der fortælles om små boder, hvis in-dehaver ikke kunne læse, men som genkendtebatteriet med tigeren, som det han ville sælgefra sin stadeplads. I Asien signalerede tigerenlykke og styrke, så tigermærket var meget hel-digt valgt.

De første Hellesens batterier var i sortglanspapir med guldtryk, men i 1926 gik manover til farvetryk. Man beholdt den sortebund med gule bogstaver, rammede tekst indmed røde streger og fik tigeren med de gul-brune og sorte farver med. I starten var det

28 2006


kun hovedet af tigeren, men siden kom heletigeren med. Efterhånden fik elementernefarve efter hvilken funktion de havde, bortsetfra de meget store, som forblev sorte. De sortebatterier med gule og røde farver var til brug itelefoner, telegrafer, el-hegn, elektriske ure,måleinstrumenter, lægeinstrumenter m.m. Derøde med gul tekst var til brug i radioer, dogvar de helt store radiobatterier på 45-150 volti sort papomslag med gul tekst, mens de blåpapomslag med hvid, gul og rød tekst var tilde mindre lommelygter, cykellygter, små lege-maskiner. Batterier til høreapparater var heltrøde med hvid tekst.

Administrerende direktør Waldemar Jacob-sen overtog posten som leder af Hellesen’sEnke og Ludvigsen efter direktør Ludvigsen.W. Jacobsen var handelsuddannet og havdeogså en baggrund i smørbranchen i et danskfirma i Sibirien, men måtte flygte på grund afrevolutionen i 1917. I Danmark blev han an-sat som eksportchef i firmaet A/S NordiskeMetalvarefabrikker i København. Da firmaetHellesen’s Enke & V. Ludvigsen i 1918 blevomdannet til et aktieselskab, opkøbte A/SNordiske Metalvarefabrikker aktiekapitalen idet nystiftede A/S Hellesen’s Enke og Ludvig-sen, og i 1920 fik W. Jacobsen tilbudt direktør-stolen. I 1920’erne blev elektriciteten en nød-vendig i hverdagen, både den ledningsbårneog den i batterierne. Radioen bredte sig ha-stigt og kunne bruges uden elektricitet fra led-ninger i en stikkontakt, blot med et batterikunne den fungere. Jacobsen forstod at brugereklamen som en afgørende del af virksomhe-dens udvikling.

Aktieudbyttet i firmaet steg år efter år fra10% i 1918 til 51% i 1929, hvorefter det faldttil 7-8% gennem 1930’erne og 40’erne. I 1931startede firmaet egen batterifabrik i Englandog i 1935 i Italien, og i 1932 opkøbte man ak-tierne i A/S H. P. Nielsens Elektrokemiske Fa-brik. Den italienske fabrik blev dog total øde-

2006 09/06/11 11:58 Side 28

licensaftale med det spanske firma TudorSpanien om produktion af batterier, og to årefter indgik man en lignende aftale med enbatterifabrik i Grækenland. Hjemme i Dan-mark blev de gamle maskiner udskiftet, ogman indførte nye produktionsmetoder medsamlebånd, og eksportafdelingen rejste ver-den rundt for at generobre tabte markeder. I1955 ændrede man firmanavnet til A/S Helle-sens. På trods af modernisering var den gamlefabrik på Aldersrovej nedslidt omkring 1960,og fabrikken fik stigende problemer med atskaffe arbejdskraft, og arbejdskraften var usta-bil med stort gennemtræk. Da man i 1962skulle udvide medarbejderstaben med 40 per-soner, var der foretaget 350 ansættelser (HN1963, 3-4 s. 4). Samme år besluttede man atkøbe en grund i Køge og flytte hele fabrikatio-nen dertil. Fabrikken i Køge startede i 1965 påTigervej.

1960’erne indvarslede et nyt stort forbrugaf batterier. Transistorradioen var kommet på

292006


lagt ved et bombeangreb i 1944. Man søgte så-ledes at udvide sine aktiviteter gennem1930’erne gennem opbygningen af nye fabrik-ker samt ved at øge eksporten, og ved startenaf Anden Verdenskrig eksporterede firmaet2/3 af sin produktion. Men krigen afskarfabrikken fra forbindelsen til hele det over-søiske marked, og det var katastrofalt. Dogikke mere end at firmaet i 1944 gav penge tiletablering af en vuggestue, som man imidler-tid i 1956 overdrog til Københavns kommune.Men Tiger-selskabet lå noget i dvale.

Rationaliseringer og udvidelser i 1960’erneMarshall-hjælpen gav mulighed for at ind-købe moderne produktionsudstyr, og firmaetindledte bl.a. et samarbejde med den ameri-kanske batteriproducent Rayovac. Det gav nytliv i »tigeren«. Allerede i 1948 indgik man en

Tigeren kom på batterierne i 1920’erne.

2006 09/06/11 11:58 Side 29

markedet i slutningen af 1950’erne, og manregnede med, at der snart ville komme trans-portable fjernsyn, båndoptagere, grammofo-ner, diktafoner, høreapparater m.m. Batteri-erne blev forbedrede med bl.a. en stålkappeudenpå i stedet for pap, antallet af batterity-per blev indskrænket, men man fortsatte medat fabrikere det berømte brunstensbatterimed tigeren udenpå. I 1972 startede Hellesensendnu en fabrik op i Thisted.

Store Nord og Hellesens I en årrække havde Landmandsbanken haftaktiemajoriteten i virksomheden, men i 1957opkøbte selskabet Store Nord størsteparten afaktierne, og fra 1972 var A/S Hellesens et dat-terselskab under Store Nord kaldet GN, somstår for Great Nordic. I en kort periode fra1974-77 hed firmaet dog A/S Tudor-Hellesen,fordi man havde fusioneret med et svenskfirma, der også producerede tørbatterier. Et

30 2006


amerikansk batteriselskab, der fabrikeredeRayovac-batteriet, opkøbte allerede i 1977Tudors anpart af selskabet, og det danske fir-ma kaldte sig igen A/S Hellesens. I 1986 blevfirmanavnet i en meget kort periode ændrettil GN Hellesens, men i september 1986 solgteGN (Store Nord) alle Hellesens salgsafdelin-ger i Danmark, Norge, Sverige og Finland tildet stærkt konkurrerende firma Duracell,som også samtidig købte retten til at brugenavnet Hellesens og tigerbomærket. Dermedforsvandt tigeren og Hellesen-navnet 99 årefter, at firmaet var startet.

Afdelingen i Køge fik navnet GN Batteries,mens firmaets nye afdeling i Thisted kom tilat hedde GN Alkaline Batteries. GN var lang-somt gået i gang med at afvikle sine batteri-aktiviteter. I september 1988 solgte man fa-brikken i Køge, som producerede lithium-batterier, der havde ekstra lang levetid, til etsvensk firma. Den øvrige batteriproduktion iKøge blev flyttet til fabrikken i Thisted. I 1992

Kvinderne på Hellesens fabrik i Thisted ved samlebåndet og pakning af store batterier, type 310.1972-73. Fotograf: Tage Jensen, Thisted. Elmuseets arkiv.

2006 09/06/11 11:58 Side 30

arbejdskraft ville være mere stabil, end detman havde oplevet i Køge. 4. april 1972 star-tede man forsigtigt ud med 15 damer og 10arbejdsmænd, men allerede i juni samme årvar man oppe på ca. 150 ansatte. Heraf var de120 kvinder. På fabrikken i Thisted, der lige-som fabrikken i Køge lå på Tigervej, fremstil-lede man små specialbatterier til bl.a. høreap-parater, fotoapparater, belysningsmålere, samtstørre batterier til elhegn og specielle batteriertil forsvaret. De traditionelle runde batteriertil lygter og transistorradioer blev fremstillet iKøge. Hellesens administration sad fortsat iKøbenhavn, hvorfra man havde sendt etlederteam til Thisted.

Men 1970’erne var ikke gode år for Helle-sens, gennem flere år havde firmaet under-skud, og der var ikke udbytte til aktionæ-rerne. Flere batterier kom ind på markedet,og samtidig skete der på internationalt plan etskift fra brug af de traditionelle brunstens/sal-miak batterier til alkaliske batterier, som bl.a.

312006


solgte GN sine aktier i batterifabrikken i Thi-sted til GP Batteries International Ltd i Singa-pore, og den danske fabrik fik navnet »Alkali-ne Batteries«. Selskabet i Singapore var ejet afelektronikfirmaet »Gold Peak Industries,Ltd.« i Hongkong.

Batterifabrikken i ThistedI 1971 havde bestyrelsen bag Hellesens beslut-tet at starte en ny fabrik op. Man kunne vælgeat udvide fabrikken i Køge, eller man kunnevælge at få gavn af egnsudviklingsstøtten.Flere byer havde været overvejet, bl.a. Had-sund, Hobro eller et sted på Vestsjælland, menThisted kom ind som en oplagt mulighed.Egnsudviklingsdirektoratet havde lovet øko-nomisk støtte, kommunen ville opføre fabrik-ken og leje den ud til rimelige penge, og manregnede med, at man kunne få en god og sta-bil arbejdskraft i det nordjyske område. Spe-cielt regnede man med, at den kvindelige

Fra Hellesens fabrik i Thisted 1973. Der monteres og testes batterier. Fotograf: Tage Jensen, Thisted.Elmuseets arkiv.

2006 09/06/11 11:58 Side 31

firmaet Duracell sendte på markedet. De al-kaliske batterier havde helt enkelt længere le-vetid. Hellesens fortsatte dog med at produ-cere det traditionelle brunstens/salmiak bat-teri, men blev i 1987 nødt til at lukke batteri-afdelingen i Køge, da man havde mistet storemarkedsandele. Men i Thisted omstilledeman ret hurtigt produktionen og begyndte atproducere alkaliske batterier i 1980. På ma-skinværkstedet i Thistedfabrikken designedeog byggede man selv det nye produktionsud-styr, der skulle bruges på fabrikken. Og nogleår efter udviklede man i Thisted et 9 voltalkalisk batteri og tog verdenspatent på det.Det lille firkantede 9 volts batteri krævede sineegne produktionslinier og svejsemaskiner,

32 2006


som man også selv var i stand til at designe ogfremstille lokalt. Ydermere lykkedes det i 1985at forbedre batteriet, så det blev verdens bed-ste 9 volts batteri med 15% længere levetidend konkurrenten Duracells.

Hovedbestanddelen i det alkaliske batterier stadig brunsten, grafit og zink, men hvorzinken indgår i en pasta med elektrolyt og sti-velsesmiddel. Året efter købte Duracell rettentil navnet Hellesens og retten til at bruge ti-germærket de næste10 år. Fabrikken i Thistedskiftede navn til »GN Alkaline Batteries A/S«.

Der var så stor efterspørgsel på 9 volts bat-teriet, at fabrikken i Thisted blev underleve-randør af disse batterier til en lang række an-dre batteriproducenter, som så forsynede dem

Til Hellesens fabrik opførte Thisted Kommune i vinteren 1971/72 en ny industribygning, placeret idet nyudlagte industriområde ved en vej, der naturligvis – inspireret af Hellesens logo – blev døbtTigervej. (Lokalhistorisk Arkiv).

2006 09/06/11 11:58 Side 32

how til produktion af et alkalisk 9 volts batte-ri, mens selskabet i Hongkong skulle stå forsalg og markedsføring af batterierne. I 1989udvidede man derfor fabrikken i Thisted, ogsamlede alle aktiviteter på fabrikken her.

Hovedselskabet Gold Peak Groups i Hong-kong var tilsyneladende meget tilfreds medsamarbejdet med firmaet på Tigervej i Thi-sted, for i 1992 solgte GN sine aktier i Thi-stedfirmaet til en batteriproducent i Singa-pore, der er ejet af Gold Peak Industries, Ltd.i Hongkong. I Thisted fortsatte man produk-tionen af hovedsageligt 9 volts batteriet samtdiverse forskellige specielle batterier til mili-tæret og farvandsvæsenet. Desuden leveredeman råmateriale til dele af batteriproduktio-nen i Malaysia samt teknisk support og oplæ-ring af medarbejdere til fabrikker i Malaysiaog Polen. En vigtig leverance fra Thistedfa-brikken var også maskinudstyr og produk-tionslinier til batterifremstilling til en fabrik iMalaysia. Medarbejdere fra fabrikken i Thi-

332006


med deres eget mærke. Man arbejdede i pe-rioder i tre-holds skift og med overarbejde forat kunne klare produktionen af de mange bat-terier, bl.a. et år ved juletid, hvor man ind-kaldte til overarbejde hver lørdag i decembermåned. Det blev for meget for kvinderne,som protesterede. Men det lille 9 volts batterivar stærkt efterspurgt. Det blev hovedsageligtbrugt i forskellige elektroniske småapparatersom fjernstyringen til fjernsynet, der netop ide år var kommet frem. I årene efter kom derikke færre fjernbetjeninger, brandalarmer,dørklokker, legetøj m.m., som skulle bruge 9volts batterier.

Salg af know-how, maskiner og til sidst fabrikkenI 1980’erne begyndte Hellesens projektafde-ling en ny type arbejde på mere globalt plan.Man projekterede batterifabrikker i afrikan-ske, arabiske og asiatiske lande. Polen, Sene-gal, Nigeria New Guinea, Ægypten og Irak varnogle af de lande, hvor man havde gang i pro-jekter, og når en nyopført fabrik var blevetudstyret med maskiner, blev medarbejderefra fabrikkerne i Køge og i Thisted hyret ogsendt ud for at oplære de nyansatte. I 1986indgik firmaet en aftale med opførelse af bat-teriproduktioner på to kinesiske fabrikker. Ibegyndelsen var den produktion, man pro-jekterede i udlandet, meget traditionel og ba-seret på produktion af de traditionelle brun-stens/salmiak batterier. En teknologi man al-lerede mere eller mindre havde forladt i Dan-mark, og den meget håndbaserede produk-tion kunne forholdsvis nemt tilpasses lande-nes ufaglærte arbejdskraft. Maskiner, råstofferog know-how sørgede man for i Danmark.

I 1988 indgik firmaet en joint-venture af-tale med Sylva Industries i Hongkong, et dat-terselskab af Gold Peak Groups. Aftalen gik udpå, at fabrikken i Thisted skulle levere know-

Willy Decker – Hellesens første fabrikschef iThisted. (Lokalhistorisk Arkiv).

2006 09/06/11 11:58 Side 33

sted blev sendt til den nye fabrikslinie i Ma-laysia for at oplære de nyansatte. Med udgan-gen af 2004 stoppede man helt batteriproduk-tionen i Thisted, og i 2005 blev hele Thisted-fabrikkens produktionsudstyr, maskiner, lod-demaskiner, produktionsbånd m.m. pakketned og sendt til Malaysia, tilbage var kun kan-tine og administrationskontorer. Lager ogproduktionshaller stod tomme. Medarbej-derne måtte søge nyt arbejde. Globaliseringen

34 2006


var for alvor nået til Tigervej i Thisted. Denarbejdsintensive produktion var flyttet ud,hvor arbejdskraften var billig og rigelig.

Jytte ThorndahlFødt i 1949. Mag. art. og museumsinspektørpå Elmuseet, Bjerringbro.

KilderElmuseet fik i 2005 tilbudt de sidste genstande, maleri-er, buster m.m. der var tilbage på Alkaline Batteries iThisted samt firmaets avisudklip, laboratoriedagbøgerog fotosamling. Materialet befinder sig nu i Elmuseetssamling, hvor det er ved at blive registreret. Foråret2007 åbner en særudstilling om dansk batterifremstil-ling, specielt Hellesens, på Elmuseet. Erhvervsarkivet i

Århus har firmaets regnskaber, protokoller, brochure-materiale m.m.Til denne artikel er brugt materiale fra avisudklip, per-sonalebladene Hellesens Nyt og Element samt udatere-de maskinskrevne og håndskrevne notater om firmaetshistorie, som nu befinder sig på Elmuseet, journalsag2005/46.

Den store betydning for Thy i 1970’erne af de mange nye arbejdspladser for især kvinder ernærmere beskrevet i »Thisted Købstads Historie« bd. 3 (2002). red.

2006 09/06/11 11:58 Side 34

industri og erhverv i thy energi på dåse jytte...i 1876 og 77 gik han som 40-årig for alvor i...

Documents