internet pærelet - pdf · internet-udbydere på adressen . mint er et ikke-kommercielt foretagende...

© Steen Juhler, 2002 1

InternetPærelet

medExplorer 4 og 5

Steen Juhler

Acrobat Reader: tips ...

F5/F6 åbner/lukker Bogmærker

I Menu AVis sindstiller du, hvordan filen vises på skærmen

CTRL+0 = Hele siden CTRL+1 = Originalstørrelse CTRL+2 = Vinduesbredde

I samme menu kan du osse sætte: Enkelt side, Fortløbende eller Fortløbende -Dobbelsider .. Prøv, saa ser du forskellen.

Navigation

Pil til højre/venstre: fremad/tilbage en side

Alt+Pil Højre/Venstre: som i Browser: fremad/tilbage

Ctrl++ forstørrer og Ctrl+– formindsker

http://www.knowware.dk


Indhold

Forord ......................................................... 4Internettet ................................................... 5Hvad kræver det at komme med?............... 6Browserkrigen ............................................ 8Ud på nettet ................................................ 9Browseren................................................. 10En adresse på nettet .................................. 12

Forbindelse .......................................... 13Paneler...................................................... 14Arbejd med browseren ............................. 16

Udskriv siden....................................... 17Frem og tilbage.................................... 18Skift til nyt vindue ............................... 18

Søgning på nettet ...................................... 19Søgepanel ............................................ 20

Myldretid er ventetid................................ 21Arbejd offline ........................................... 22

Cachens størrelse ................................. 23Abonnement ............................................. 24

Styring af dit abonnement ................... 25Opdater nu ........................................... 26

Kanaler ..................................................... 27Channel guide...................................... 28

Active Desktop......................................... 29Egenskaber .......................................... 31

Sikkerhed på nettet ................................... 32

FrontPage Express ....................................35Egen startside............................................37Outlook Express........................................39Send en mail .............................................40

Afsendelse............................................41Brevpapir..............................................41Adressekartotek....................................43Svar til forfatter....................................44Vedhæft en fil.......................................44

Modtag mail..............................................45Sortering...............................................46Oversigt................................................47Søg efter en meddelelse .......................47Modtag en vedhæftet fil .......................48HotMail ................................................49

Nyhedsgrupper..........................................50Svar ......................................................52Deja News ............................................52Sikkerhedskopiering ............................53

Stifinder ....................................................54Filhåndtering ........................................55Genvejstaster........................................56Mappevinduer ......................................57

Miniaturer .................................................58Mapper som web-side...............................60Stikord.......................................................61

© Steen Juhler, 20024

Forord

For nogen tid siden begyndte min kone atbeskylde mig for at snorke. Det er jo enalvorlig ting, som kan skabe rav i selv debedste familier. Selv om jeg af naturligeårsager ikke selv har været vidne tilfænomenet, er jeg overbevist om, at sagenforholder sig anderledes: jeg snorkeraldeles ikke, jeg snakker i søvne.

Efter sigende har jeg med jævnemellemrum snakket i søvne siden minbarndom, men nu har ordene pludseligskiftet karakter. Efter at jeg er dykket ned iInternettets inderste væsen, har mine natligelyde ændret sig fra venlig pludren tilrumlende hvæsen.

Det er, hvad der kommer ud af atjonglere med begreber som faq, url, html,proxy, ftp, baud og gopher. Ikke så sært atspyttet løber og polypperne blafrer.

Faktisk besluttede jeg at skrive dettehæfte, så snart jeg opdagede, hvoruspiseligt Internettet virkede på mig. Ligeså fascineret jeg var over alle mulighederne,lige så frastødt blev jeg af de hyppigefremmedord og forkortelser. Jeg satte migfor at gøre noget ved det.

Min plan var at finde ud af, hvordanInternettet virkede, og forklare det videre såenkelt som muligt: det skulle være pærelet.Opgaven viste sig sværere, end jeg førsthavde troet.

Der er stadig flere fremmedord i teksten,end jeg bryder mig om. Det hængersammen med, at Internettet endnu er såungt, at programmerne først for nylig erbegyndt at tage hensyn til almindeligemennesker.

Teknikerne, som endnu ånder os i nakken,har ikke det fjerneste imod langeforkortelser og uforståelig slang (det er joderes rygmærker). Vi kan kun håbe på, atnettets galopperende succes snart vilfortrænge de værste unoder og bane vejenfor større brugervenlighed.

Én ting er sikkert: jeg har ikke fået dethele med. Jeg har faktisk barberet en hel dellanghårede detaljer væk. Det har f.eks. slåetmig, at rigtig mange brugere har kastet sigud i at komme på nettet og har måttet giveop på halvvejen. Det er især opsætningen afmodem og netværk, der volder problemer,og kommer man først skævt ind på desager, kræves der noget nær mirakler for atrede trådene ud. Der kan selvfølgelig gåsport i at komme på nettet med onkel Ivansaflagte modem, men erfaringen viser, at detsjældent er umagen værd. Det skal jo trodsalt gerne virke på et tidspunkt.

Jeg har været så fræk at foreslå minelæsere at anskaffe sig en færdig pakke medmodem, programmer, abonnement og dethele - for at slippe så nemt som muligt. Lidti stil med at købe en ny bil, fordi man gernevil have, at den altid kan starte. Og det' ikk'så ringe endda.

Jeg håber ikke det bliver hundesvært,men pærelet. Det er også baggrunden for, atjeg på forsiden har stillet min pære op på etdekorativt snapseglas. Ikke for at opfordretil et sanseløst forbrug af æblebrændevin(CalvaDOS?!), men for at invitere til et parhyggelige timer foran skærmen.

God fornøjelse.

Steen Juhler


Internettet

Det, der i dag kendes som Internettet,startede som et militært projekt i tressernesUSA. Man etablerede et større netværk afcomputere, der skulle fungere, selv om deleaf det blev sat ud af spillet i tilfælde af krig.

Opskriften var at dele alle data op i små'pakker', der selv fandt vej til modtagerenvia den nærmeste ledige rute. Hosmodtageren blev småpakkerne igen stykketsammen - uanset de var ankommet adforskellige ruter. Det net, vi kender i dag,fungerer stadig på denne decentrale måde.

I løbet af firserne fik nettets militære delsin egen lukkede afdeling, og detoprindelige net fortsatte til videnskabeligeformål. Videreudviklingen blev foretaget afforskere og studenter, der gav nettet størreåbenhed og hen ad vejen udbredelse påflere kontinenter.

Fra starten af halvfemserne fik nettetstørre udbredelse også blandt almindeligebrugere. Efter at en række mindre netværkblev koblet på, fremstod Internettet i midtenaf dette årti som verdens største - i dag medomkring 100 millioner brugere i 100 lande.

Da de videnskabelige institutioner i USAfor nogle år siden fjernede deres hidtidigeøkonomiske støtte, blev nettet privatiseret.Det har ført til øget brug af reklamer ogsponsorer.

Mange har spået, at Internettet på ettidspunkt må bryde sammen i takt med sinstore succes. Ganske vist er der medmellemrum tegn på, attelefonforbindelserne må give op over forden voldsomme trafik, men den oprindeligeidé med at lade informationen vandre imindre pakker har vist sig overraskendelevedygtig.

Hvis en del af nettet overbelastes, bliverpakkerne automatisk omdirigeret til andredele. Der kan imidlertid konstateres øgedeventetider - som tegn på at det eksisterendeledningsnet om ikke så længe vil vise sigutilstrækkeligt.

Mange adresser på nettet har stadignavne, der stammer fra det oprindelige net iUSA. Her blev adresserne opdelt efter etsåkaldt domæne (engelsk: domain), med etefternavn der afspejler stedetssamfundsmæssige placering, f.eks.:

edu Uddannelsesstederorg Organisationercom Firmaergov Regeringskontorerrec Fritid og underholdning

Efterhånden som flere brugere i flere landeer kommet til, har hver nation uden forUSA fået sine egne kendingsbogstaver somefternavn, f.eks.:

dk Danmarkno Norgese Sverigegl Grønlandde Tyskland

Den fuldstændige net-adresse på Aha-forlaget, der udgiver dette hæfte, er f.eks.:www.aha.dk, hvor forstavelsen www er enforkortelse for World Wide Web (detverdensomspændende edderkoppespind).

På det seneste er der foreslået nyedomæne-betegnelser til yderligere opdelinginden for hvert land. Nu går det for alvorstærkt.


Hvad kræver det at komme med?

For at få udbytte af de grafiske sider pånettet skal du have en computer medWindows. I dette hæfte forudsætter jeg, atdu har Windows 95 eller 98, men en ældreWindows kan udmærket bruges.

Da det er de almindelige telefonlinjer,der er flaskehalsen på nettet, behøver dincomputer ikke være særligt avanceret. Enalmindelig 486- eller Pentium-processorkan sagtens hamle op med det mestemateriale, du henter på Internettet.

Jo flere RAM, computeren har, jo fleresider kan maskinen have i sin hukommelsepå én gang. De 16 MB RAM, som de flestebrugere af Windows 95 råder over, errigeligt. Har du mere, er det selvfølgeligOK.

Foruden en telefonforbindelse skal dubruge et modem til at oversætte signalernetil og fra telefonkablet.

Betegnelsen modem er sammensat afordene MOdulere og DEModulere, derbetyder henholdsvis 'lave om til lyd' og'lave om fra lyd'.

Et modem fylder i dag ikke meget mere enden pakke cigaretter og kan enten væreindbygget i din computer eller sidde i enselvstændig kasse.

Med et modem og en telefonforbindelsekan du udveksle data med andre computere.Det kaldes et netværk via modem.

Det simpleste netværk består af tocomputere, der sender til hinanden. Blivernetværket større (f.eks. på et kontor), vil enaf computerne ofte få tildelt rollen somtrafikknudepunkt - den kommer til atfungere som server for de øvrige.

Er flere servere forbundet med hinanden,kan trafikken flyde uhindret fra det ene net-værk til det andet. Internettet er et sådantsuper-netværk.

For at komme på Internettet skal du haveadgang til en af de servere, der harforbindelse med resten af verden. Det får duved at tegne et abonnement hos en udbyder.

Et abonnement kan variere meget i pris,men i dag er konkurrencen så stor, at dethos flere udbydere er gratis at væremed. Det hænger sammen med, atmange udbydere samtidig er tele-selskaber, der tjener penge på, at dubruger netop deres forbindelse.

Hvad enten dit abonnement er gratis ellerej, er det dit bidrag til drift, vedligeholdelseog udbygning af det verdensomspændendenet, der fra starten har været finansieret somet sammenskudsgilde.

Selvom en stigende del af omkostninger-ne dækkes ind via reklamer, indtagerDanmark en særstilling ved stadig at holdeen høj pris på samtaler. Trods denforholdsvis beskedne afstand fra Gedser tilSkagen er prisen for en landssamtale mangegange større end en lokalsamtale. Du skalderfor såvidt muligt vælge en udbyder, derkan forbinde dig til nettet via et lokalttelefonnummer.Jeg vil anbefale dig at starte med et gratisabonnement (hos hvem som helst) og såhen ad vejen finde den udbyder, der bedstopfylder dine behov. Du kan få enuvurderlig hjælp hos MInt, månedsbrev ominternet-udbydere på adressen www.mint.dk.

MInt er et ikke-kommercielt foretagende (oguden reklamer på deres sider!), der løbendevurderer kvaliteten af forskellige udbydere.Fine sager.


Det er ikke særligt svært at skifte udbyder,men det kan være et problem, at den e-mail-adresse, du får som del af dit abonnement,også skal ændres. Det kan løses ved atskrive en e-mail med den nye adresse tilalle, der kun kender den gamle. Eller dukan oprette en særlig e-mail-adresse, der eruafhængig af din aktuelle udbyder (se side49).

HastighedInternettets langsommelighed står i etunderligt misforhold til de store og hurtigecomputere, mange af os råder over.

En af løsningerne er at anskaffe sig ethurtigt modem. Hastigheden, der måles ikbs (kilobit pr. sekund), varierer for tidenfra 14 til 128. Det normale er 36, og 56regnes for hurtigt. Hastigheden 64 kbsopnår du med et ISDN-modem, hvortransmissionen sker digitalt i stedet for somlyd. Når du i dag installerer ISDN, får du enekstra telefonlinje med i købet, og det er nårdu bruger begge telefonlinjer samtidigt, atdu kommer op på 128 kbs.

De høje hastigheder er dog mest forbrugere, der henter mange billeder ellerstore filer fra nettet. Til almindeligt net-kiggeri (surfing) er 36 eller 56 godt nok. Tilafsendelse og modtagelse af e-mails vil ethurtigt modem spare dig for under 10sekunder om dagen, så her vil ISDN være atskyde gråspurve med kanoner.

Langt den største besparelse opnår duved at bruge din tid med omtanke. Dubehøver ikke hente en side, du allerede harbesøgt inden for de seneste dage (den liggersom kopi på din harddisk), og du behøverikke svare på dine mails, mens dintelefonforbindelse er åben.

At kunne arbejde off-line (uden at væretilsluttet nettet, se side 22) er i dennesammenhæng den væsentligste dyd.

Foruden telefon, modem og abonnementhos en udbyder skal du bruge en rækkeprogrammer for at drage nytte af nettet.

Det vigtigste program er browseren, somdu bruger til at se de sider, du henter pånettet (læs mere om browseren på side 10).Dertil kommer en række mindreprogrammer, du også kan have glæde af. Denødvendige programmer vil som regel følgemed abonnementet.

Men det er ikke nok at have alleingredienserne til at komme i gang - deleneskal også installeres, så de virker på dincomputer. Og denne detalje er merekrævende, end man kunne ønske. Detvirker, som om den eksplosive tilgang afnye brugere til nettet er kommet bag påbåde software-udviklere og udbydere.Windows 95 er kun i beskedent omfangforberedt til Internettet, og mange brugerehar svært ved at få deres modem til atfungere efter hensigten.

Den påkrævede installation falder i firedele:• Modem• Netværk via modem• Tilslutning• Browser

Jeg kender mange, der er løbet sur i de treførste dele (og installationen af browserener lidt ligegyldig, hvis det øvrige ikkefungerer). Derfor vil jeg kraftigt anbefaledig at købe en færdig pakke med detnødvendige udstyr. Hvis du har et modem iforvejen, kan du anskaffe en pakke udenmodem, men så kan du risikere, at tingeneikke svinger sammen. Det sikreste er atanskaffe den samlede pakke, hvor tingeneer afprøvet på forhånd.

De fleste udbydere leverer browserenInternet Explorer (4 eller 5) som en del afderes pakke. Det er denne browser, dergennemgås i dette hæfte.


BrowserkrigenDa Windows 95 blev sendt på gaden, havdeMicrosoft givet Internettet en lavprioritering - en undervurdering, sommange brugere slås med den dag i dag. Kortefter kunne Microsoft ærgre sig gul og grønover, at en gruppe studerende, der havdehøjere tanker om nettets udbredelse,startede firmaet Netscape og hurtigt fik enmilliard-omsætning. Microsoft sadledelynhurtigt om, købte det eksisterendebrowser-firma Mosaic og udviklede InternetExplorer. Browserkrigen var brudt ud.

Der er to væsentlige årsager til, at det iløbet af få år lykkedes Microsoft atoverhale Netscape inden om:• Internet Explorer er god• Internet Explorer er gratisMicrosofts nye linje kom klart til udtryk, daBill Gates på en konference udnævnteHTML (hjemmeside-formatet) til at værefremtidens dokument-format. Kampen forat bringe computeren ud på brugernesskrivebord var nu blevet afløst af slaget omadgangen til nettet.

Det store springDa Internet Explorer 4 blev lanceret, varnyheden på alverdens forsider med over-skrifter, der ikke just stillede Microsoft i etflatterende lys.

Skiftet fra Explorer 3 til 4 var et sandttigerspring, som medførte den størsteændring i brugerfladen siden fremkomstenaf Windows 95.

Columbus-ægget bestod i atsammenlægge tre Windows-funktioner:• Styresystem• Filhåndtering• Browser

Styresystemet er selve kernen i Windows -den del, der holder sammen på de basaleting. Filhåndtering, der i den gamleWindows var et selvstændigt program, blevi Windows 95 integreret i styresystemet -som enten Stifinder eller Denne Computer.

Næste skud på stammen var at givebrowseren samme overordnede status. Athåndtere filer på harddisken på sammemåde, som når du henter sider på nettet, eren nærliggende tanke. Ganske vist har viendnu ikke vænnet os til at betragtealverdens dokumenter med samme interessesom filerne på vor egen computer, mendenne tilvænning er netop det projekt,Microsoft har sat i gang. Vi skal lære at sevores personlige computer som en lille briki et verdensomspændende netværk.

Så vidt, så godt. Dette uskyldige skifthar imidlertid den konsekvens, at Windows(og dermed de øvrige produkter fra sammefirma) bliver et nødvendigt mellemledmellem dig og verden på nettet. Det vilf.eks. gøre det en del sværere for Netscapeat få en fod inden for på din maskine.

Personligt finder jeg det irriterende, atder nu står Internet skrevet hen over alledele af computeren. Jeg bliver for alvor itvivl om, hvis behov jeg opfylder, nårbrowseren af sig selv bliver aktiv og ringerop til min udbyder, uden at jeg har bedt omdet.

Det er min største indvending mod dennye udvikling: den er for smart. Jeg harsamme fornemmelse, som når jeg besøgeren auktion og er bange for, at en forkerthåndbevægelse skal gøre mig til ejer af etboblebad til 140.000. Jeg begraver beggehænder dybt i lommerne og undgår at kastemig ud i noget, jeg ikke forstår.


Ud på nettetFor at komme ud på nettet skal du starte dinbrowser:

Når du har aktiveret browseren, går den igang med at finde sin startside, der somregel skal hentes ude på nettet. Til detteformål ringer browseren automatisk op tildin udbyder:

Hvis vinduet Tilslut til indeholder det rigti-ge brugernavn, adgangskode og telefon-nummer, behøver du blot klikke på Tilsluteller trykke på j for at komme videre.Brugernavnet kaldes undertiden etkundenummer, adgangskoden heddersommetider et password. Telefonnummereter dét, du ringer op til for at få forbindelsemed den nærmeste server. Disse treoplysninger modtager du (sammen med din

nye e-mail-adresse), når du tegnerabonnement hos din udbyder.

Er din installation forløbet planmæssigt,findes oplysningerne i vinduet Tilslut til,næste gang du åbner det. For at blive fri forat indtaste adgangskoden hver gang, skal du(med et klik) sætte hak i ruden Gemadgangskode. Desværre øger det risikoenfor, at andre kan læse din adgangskode.

Når dit brugernavn og din adgangskode erblevet godkendt logger du på, dvs. dulukkes inden for i varmen:

Titlen Tilslutter til.. ændres til Tilsluttettil.. som tegn på, at du omsider er på nettet:

Du kan aflæse forbindelsens hastighed samtvarigheden af tilslutningen. Først derefter erbrowseren i stand til at hente startsiden udepå nettet - og den dukker nu op i sit egetvindue.


Browseren

Browseren er altid forudindstillet til at viseen bestemt side, en startside, der enten kanvære en lokal side fra din harddisk, eller -som her - en side, der hentes på nettet.Startsiden med msn-logoet er fra Microsoft,der desperat forsøger at markedsføre sineegne frembringelser. Du skal selvfølgeliglave din egen startside, der bedre passer tildine behov (se hvordan på side 37).

Af hensyn til pladsen bør vinduetvære maksimeret.

Browseren har en hel del paneler ogværktøjslinjer, hvoraf den vigtigste nok erAdresse:

Her kan du indtaste adressen på det sted, duvil besøge på nettet (se side 12).Som de øvrige værktøjslinjer gøres densynlig med menupunktet Vis:

En anden vigtig værktøjslinje er Standard,hvis mange knapper er inddelt i kategorierved hjælp af lodrette streger.

Betydning Genvej på tastaturet

En side tilbage A+lEn side frem A+rStop indlæsning EOpdatér siden 5Gå til startside

Søg på nettet

Foretrukne steder

Oversigt

Kanaler

Fuld skærm

Post og nyheder Outlook..

Skriftstørrelse

Udskriv C+P

Redigér FrontPage..

Selv om alle Standard-linjens funktionerfindes som punkter i rullemenuerne, erlinjen god at have ved hånden.Anderledes forholder det sig medværktøjslinjen Hyperlinks:

Den indeholder fra starten genveje til nogleaf Microsofts favoritter, som du sagtens kanundvære. Du kan dog senere trækkegenveje til dine egne foretrukne steder henpå Hyperlinks og parkere dem dér.


Værktøjslinjerne kan rykkes sammen, så deikke optager for meget plads i vinduet.

Bevæger dumusemarkørenlangsomt hen over dennederste

ramme på værktøjslinjen, skifter markørenudseende til en lodret dobbeltpil. Nu kan dutrække rammen opefter. I første omganghopper den nederste værktøjslinje en etageop, så den står på linje med adresseruden:

Hvis du gentager tricket med at trække denlodrette pil opefter, bliver værktøjslinjensmallere (teksten under knapperneforsvinder), og kun symbolerne forbliversynlige.

Da knapperne nu skal dele plads medadresseruden, kan du tilpasse linjens breddeved at bevæge markøren hen over delodrette riller til venstre for knapperne.

Når markøren bliver envandret dobbeltpil, kan dutrække i linjen.

Det virker lige som lågen i et jalousiskab.På denne måde bestemmer du selv, hvormange af knapperne, der skal være synlige.

Hvismenuoverskriftener dækket afværktøjslinjen,ser du en pil i form af en trekant.

Når du har fået disse ting indstillet, erder bedre plads til dine sider i vinduet.Sidens enkelte dele vises i takt med, at deindlæses gennem dit modem - i denrækkefølge, de er anbragt i dokumentet. Deter meget almindeligt, at sidens førstebrudstykker vises med det samme, mens deefterfølgende først dukker op senere.

For at gøre ventetiden på store billedermere overkommelig, indlæses de som regelsom vandrette striber, der i starten er grovemen efterhånden bliver mere finkornede.

1: grovkornet 2: finkornetPå den måde kan du danne dig et foreløbigtindtryk af billedet undervejs.Har sidens forfatter været så ubetænksom atanbringe et stort billede allerførst idokumentet, må du pænt vente med resten,til det store billede er hentet gennemnåleøjet.

På statuslinjen i bunden afbrowservinduet kan du følge med iprocessen:

Indlæsningen starter

Brudstykker indlæses

Alt er indlæst

I de fleste tilfælde vil siden være for langtil, at du kan se hele indholdet samtidig - ogdu må rulle nedefter på siden, efterhåndensom du læser.Rulningen foretages nemmest medpiletasterne: ab og at - eller medknapperne d og u - eller ved at trække iskydeknappen i vinduets højre side.


En adresse på nettetIndtast en adresseAdressen på det web-sted, du vil besøge,skal indtastes i adresseruden. Da det erunderforstået, at adresserne handler omhypertekst (hjemmesidernes sprog), kan duudelade den tekniske forstavelse http://Derimod er du nødt til at skrive forkortelsenwww (World Wide Web), selv om denindgår i de fleste adresser.

Så snart du har indtastet de første tegnefter www, begynder browseren at foreslå,hvad de næste tegn skal være:

Forslaget er naturligvis baseret på deadresser, du tidligere har besøgt. Medpiletasterne t og b kan du herudover søgevidere blandt de tidligere adresser medsamme begyndelsesbogstaver:

Første gang, du med et klik placerer denlodrette tekstmarkør i ruden, vil heleadressen blive markeret med blåt. Trykkerdu nu på tasten D, vil alt det markeredeblive slettet. Ønsker du blot at rette iadressen, skal du klikke én gang til, såmarkeringen forsvinder, og du kan ændretegnene enkeltvis. Når den rigtige adressestår i ruden, får du browseren til at fremviseweb-stedet ved at trykke på j.

Da en stor del af nettets adresser eropbygget efter opskriften www.firma.com,kan du spare tid ved kun at skrive selvefirmanavnet og dernæst taste C+j.Skriver du f.eks. real i adresseruden ogtaster C+j, tilføjer browseren selv de øvrigetegn og går i gang med at åbne web-stedetwww.real.com .

Adressens opbygningHver adresse henviser til en bestemtplacering på nettet. Adresser, der f.eks.ender på com (company) eller dk(Danmark) er web-steder, som hver isærkan rumme mange web-sider.

Web-stedetkansammenlignes medhierarkiet påen harddisk,der forgrenersig i fleremapper.

Navnene på web-stedet, dets mapper ogsider kan variere - det eneste, der liggerfast, er fornavnet på den øverste side: index.Sidernes efternavne vil være htm eller html(for HyperText Markup Language).Hvis en adresse henviser til selve web-ste-det, f.eks. www.real.com, er det altid sidenindex.html, der vises. Hvis en adresse hen-viser til en hvilken som helst anden side, vilbåde web-stedets, mappens og sidens navnvære nævnt - adskilt af skråstreger - f.eks.:www.real.com/publisher/resources.html.Hver skråstreg symboliserer et dyk nedefteri web-stedets hierarki.

Ofte vil de adresser, du henvises til vedat klikke på en genvej, være lange oguoverskuelige. Er du f.eks. havnet på enside langt nede i hierarkiet (med mangeskråstreger), kan du markere den del afadressen, der følger efter den førsteskråstreg:www.real.com/ publisher/resources.htmlog trykke på tasten D. Herved ændresadressen til web-stedets index-side:www.real.com/som du får adgang til ved at trykke på j.


KørHar du endnu ikke startet browseren, kandu indtaste adressen i dialogboksen Kør,som ligger i bunden af startmenuen:

Herfra kan du åbnealle programmer,mapper,dokumenter oginternet-adresser..

Hvis adressen ligner betegnelsen på et web-sted, sørger Windows selv for at startebrowseren og søge efter siden.

ForbindelseEr du ikke tilsluttet nettet, når jagten på enadresse går ind, vil det som regel medføreen opringning til din udbyder:

I tilfælde af atlinjen er optaget,vil opkaldetblive gentaget etantal gange efterhinanden.Du kan selvfastlægge, hvormange gangeder skal prøves.

Man får nemt det indtryk, at InternetExplorer er lovlig hurtig på aftrækkeren.Meddelelsen �Etabler forbindelse tiludbyder� dukker tit op som lyn fra en klarhimmel.

Hvis du slet ikke have tænkt dig at kommepå nettet, kan du fortryde opringningen vedat klikke på knappen Annuller. Dette fårWindows til at antage, at du vil hente sidenoffline (dvs. uden at ringe op), men det erkun muligt, hvis du tidligere har besøgtweb-stedet (se side 22).

Din annullering fører til dialogboksenNetværk via modem-forbindelse, hvorfra dukan styre det videre forløb.

Beslutter du dig for at ringe op, klikkerdu på Tilslut. Nu er browseren omsider klartil at hente den pågældende side.

Yderst til højre på proces-linjen ser du et ikon med etmodem, der blinker.Det blinkende ikon svarer til de smålamper, der sidder på forsiden af ditmodem. Så længe, du kan se det blinke, erder aktivitet på din forbindelse med nettet.

AfbrydKlikker du på modem-ikonet, ser du enstatus over din tilslutning. Her kan du holdeøje med, hvor stor hastighed, du erforbundet med - målt i bps (bits pr.sekund), dit tidsforbrug (Varighed) i timer,minutter og sekunder. Endvidere kan duaflæse, hvor mange bytes, der i alt ermodtaget og sendt. Selv om dutilsyneladende kun modtager information,vil dit modem med jævne mellemrumafsende tekniske oplysninger for at holdestyr på forbindelsen. Endelig kan du lukkefor tilslutningen med et klik på knappenAfbryd.


PanelerExplorer-panelerne er en ekstra rude ivenstre side af vinduet. Panelerne fylderdesværre godt på skærmen (de tager pladsop for hovedvinduet), men de kan være enstor hjælp - især når du arbejder med sider,du tidligere har besøgt.

Søg Sætter dig i forbindelsemed en søgemaskine

Foretrukne En liste over dinefavorit-steder

Oversigt En liste over alle desteder, du har besøgt

Kanaler En liste over kanaler

SøgPanelet Søg er specielt, fordidet (som det eneste) kræverforbindelse til nettet.Hvad enten du vælger dettepanel eller klikker på værktøjs-knappen Søg, går browseren igang med at ringe op til nettet.

Du kan følge med på din Opkaldsstatus,der tillader dig at klikke på Annuler, hvis duvil arbejde offline (uden forbindelse tilnettet). Med Søg skal du være online.

Når forbindelsen eretableret, dukkersøgepanelet op.Det er en specielside hos Microsoft,der sætter dig iforbindelse med enrække storesøgemaskiner efterdit valg. Du skriveret søgeord, vælger enmaskine og klikkerpå Søg.

Kort efter ser duresultatet af dinsøgning. De fundnesteder vises somgenveje, du kanklikke på for at få etnærmere indblik.Endvidere kan dusøge igen på sammemaskine.

Jeg vil anbefale dig at finde ensøgemaskine, du synes om (læs mere side19) og føje dens adresse til dine Foretruknesteder.

ForetrukneNår du har hentet en side, du vil vendetilbage til, kan du gøre den til en favorit.Du peger på sidens ikon (1), hvorefter dutrækker og slipper det på værktøjslinjensikon Foretrukne (2):

1 2

Nu er sidens adresse blandt dine foretrukne.Når du gemmer genvejen med træk og slip,får den altid samme navn som sidens titel.

En anden mulighed er at vælge menuensForetrukne!Føj til Foretrukne. I dettetilfælde får du mulighed for at givegenvejen et navn, der passer til dine behov.Desuden kan du gemme genvejen (detsåkaldte bogmærke) i en bestemtundermappe, du har oprettet til formålet.Det gør det meget nemmere at holde styr påbogmærkerne.


Du kan se de steder,du har udvalgtundervejs i paneletForetrukne. Når dupeger på et sted(markøren er enfinger), fremstårtitlen som entrykknap.Samtidig ser dustedets adresse i enlille gul boks.

Øverst i panelet ses et par indbyggedespecialmapper samt eventuelt mapper, duselv har konstrueret for at sortere dinegenveje.

Klikker du på enmappe, vil denåbne sig. Klikkerdu på den igen,vil den lukke sig.

Når du klikker på genvejen til enside, åbnes siden i browseren.

KanalerPanelet Kanaler viser en række web-steder,der er tilgængelige som kanaler. Fra startenkan du vælge mellem en stribe danskesteder, som du henad vejen kan suppleremed kanaler, du møder på nettet. Læs mereom kanaler side 27.

OversigtI panelet Oversigt er alle de steder, du harbesøgt, bundtet efter dato. Øverst i mapperfor hver af de forløbne uger, nederst imapper for hver dag i indeværende uge.

Når du klikker påen af datomapper-ne, vil den åbnesig. Det første, duser, er en listeover de enkelteweb-steder, der erbesøgt i den på-gældende periode.

Klikker dupå et sted,kan du sede sider,der erbesøgt.

Hvis du vil gøre dine panelerbredere, kan du trækkemidtersprossen til højre, så derbliver bedre plads til sidernestitler.

Så snart du er færdig med atbruge et panel, bør du fjerne detmed et klik på lukkeknappenforoven - for at give mest pladstil hovedvinduet.


Arbejd med browserenKig nærmere på sidenHøjreklikker du på enweb-side, får du adgangtil de vigtigste af defunktioner, der ellersfindes oppe irullemenuerne. Desudener andet afsnit ihøjreklik-menuen helli-get sidens baggrund, somdu kan gemme, brugesom tapet eller tage enkopi af.

Højreklikker du istedet på en genvejeller et billede (somevt. kan rumme engenvej) dukker andrepunkter op i menuen.Åbn hyperlink svarertil at klikke på engenvej.

Mere nyttig er Åbn hyperlink i et nyt vindue,som giver dig mulighed for at se den næsteside i et vindue for sig. Kommer du f.eks. tilen side med mange genveje, du vil afprøve,er det en fordel at skimme hver af de omtal-te sider i et særskilt vindue.

En anden måde at åbne en side i et nytvindue på er at holde tasten v nede, mensdu klikker på en genvej.

Møder du på siden et spændende billede,som du vil arbejde videre med i dit grafik-program, vælger du Gem billede som..Har du gemt billedet på dit skrivebord, kandu trække det over i browser-vinduet (somdu har ændret til mellemstørrelse, så nogetaf skrivebordet er synligt). Browseren kanbl.a. vise gif- og jpg-billeder. Hvis et gif-billede er animeret, vil det bevæge sig, nårdu ser det i browseren.

Søg på sidenLeder du efter et bestemt ord på en side,kan du søge ved at taste C+B.

Hvis ordet indgår isidens tekst (inklusivede understregedegenveje), vil det blivemarkeret.

Kopiér fra sidenEn hvilken som helst tekst fra web-sidenkan markeres og dernæst kopieres.

Du kopierer vedenten athøjreklikke ogvælge Kopiereller ved at tasteC+C.

Kopien af tekstenkan dernæstindsættes i entekstbehandler eller iNotesblok ved attaste C+V.

Vil du f.eks. gemme en bid af en lang teksttil senere læsning, kan det ofte betale sig atkopiere den interessante del, indsætte den iNotesblok (eller i din tekstbehandler) ogudskrive den herfra. Så slipper du for atskulle udskrive hele sidens tekst, somundertiden kan fylde adskillige ark papir.


Udskriv sidenMens du ser en side i browseren, kan duudskrive den ved at vælge Filer!Udskriveller ved at taste C+P.

Når du ser en web-side på skærmen, veddu ikke hvor mange ark papir, den vil bredesig over - det viser sig først bagefter.Normalt udskrives både tekst og billeder,som de ses på skærmen. Er siden forsynetmed rammer (de såkaldte frames, dersplitter indholdet op i flere dele), børudskriften specificeres nærmere.

Ved de flesterammer kan du iprinterens dialog-boks vælgemellem enten atudskrive sidensom den ses påskærmen eller kunat medtage demarkerederammer.

Den sidste mulighed er nyttig, når du kun erinteresseret i indholdet af en bestemtramme. Du behøver ikke at markere helerammen, men kan nøjes med at trækkemarkøren hen over nogle få ord for atudvælge netop denne ramme.

Ved kun at udskriveen markeret rammeundgår du en masseoverflødigt pynt.

En overgang var det meget populært atanvende rammer på web-siderne, mende er nu stærkt på retur. Rammer gør detdels svært for mange læsere at finderundt i teksten, dels slører de billedet af,hvor sidens forskellige dele hører hjem-me. Du risikerer f.eks. nemt at få enudskrift af en anden ramme end den, duhar været på udkig efter.

Udskriv destinationPeger du på en af sidens genveje, kan duved at vælge Udskriv Destination fåudskrevet den side, genvejen henviser til.

Det er efter minmening enoverraskendefunktion!

Browseren går i gang med at hente den på-gældende side uden at vise den påskærmen.Siden ryger direkte i printeren!

Normalt vil de sider, du ser på skærmen,blive gemt på harddisken (se side 22), mendet gælder ikke de �destinationer�, du kanudskrive på denne måde. Det kan være enmeget praktisk foranstaltning, når du vilstøvsuge nettet for interessante oplysninger.Men også risikabel, fordi du ikke har nogenanelse om, hvor meget udskriften vil fylde.

Gem destinationEfter samme recept kan du gemme den side,en genvej henviser til, som en selvstændigfil. Du skal blot være opmærksom på, at detkun er selve kildeteksten (HTML-koden),der gemmes - billederne følger ikke med.Vil du have hele siden med, er du bedretjent med at åbne den i browseren.


Frem og tilbageNår du har hentet en række sider, kan dubevæge dig frem og tilbage i stakken ved atklikke på værktøjslinjens pileknapper.

Til højre for tilbage-pilen finder du en lilletrekant, som du kanklikke på.

Der fremkommer en oversigtsmenu med desteder, du netop har besøgt. Klikker du pået punkt her, springer du direkte til siden.

Tilsvarende kan du fåen oversigt over steder,der ligger fremefter istakken - og dermedspare demellemliggende sider.

Skift til nyt vindueNormalt vil du lade browser-vinduet fyldehele skærmen og hente sine sider ind i detsamme hovedvindue. Sommetider kan detimidlertid være en fordel at skifte til et nytvindue - at arbejde med �flere browsere� påsamme tid. Det gælder f.eks. når du kom-mer til en side, som du efter alsandsynlighed vil vende tilbage til i løbet afkort tid.

Lad os sige, du kontakter AltaVista forat søge efter ordet labrador:

Efter at have studeret søgeresultatet,beslutter du dig for at kigge på en af desider, der er nævnt.

Den almindelige, understregede genvej hen-ter den pågældende side ind i browseren, ogherfra kan du klikke dig videre rundt pånettet. Men da der er en vis sandsynlighedfor, at du senere vil prøve andre af labrador-genvejene, åbner du siden i et nyt vindue.

I AltaVista sker det ved atklikke på det særligePreview-ikon.

Labrador-vinduet dukker op oven påAltaVista-vinduet:

Da det viser sig, at du er havnet hos enkunsthandler i Wisconsin, der vil sælge digporcelænsplatter med hundemotiver, ønskerdu at vende tilbage til AltaVista..

..hvilket du gør ved atlukke det nye vindue.

Som tidligere nævnt kan du altid åbne enside i et nyt vindue ved at holde v-tastennede, mens du klikker på genvejen.


Søgning på nettetNettets over 100 millioner sider er en sand skatkiste af oplysninger. Kunsten består i at findeden rigtige side på det rigtige tidspunkt. Til dette formål kan du bruge de såkaldtesøgemaskiner - store computere, der har samlet oplysningerne og sat dem i system.

De oplysninger, en web-side indeholder,kan sammendrages i forholdvis få stikord.Da de fleste af sidernes forfattere erinteresserede i at få besøg, sørger de somregel selv for at udarbejde en liste overstikord til hver side. Stikordene indsættes idokumentets hoved, der er hjemsted for enrække tekniske informationer.

Søgemaskinerne er forsynet medrobotter, der konstant gennemtrawlernettet for at indlemme nye stikord i deressuper-kartotek - deres database. Når dukontakter en søgemaskine for at finde etemne, er det dens database, du søger i.

Flere søgemaskiner har deres emneropdelt i kategorier, som du kan søge i.

Det gælder f.eks. dendanske søgemaskinepå adressen:www.jubii.dk .Men også flere udenlandske søgemaskinerfindes i danske udgaver. Det gælder f.eks.:www.yahoo.dk.

AltaVista, som jeg personligt foretrækker,er uden kategorier og besvarer dagligt over20 millioner forespørgsler.

www.altavista.com.

SøgetipsDen tekst, du skriver på skærmen, kaldessøgestrengen. Her er et par tips:♥ Brug kun små bogstaver i teksten.

F.eks. clintonVed visse navne kan en søgning medstort begyndelsesbogstav godt væremere nøjagtig, men er normalt ikkenødvendig.

♥ Skriv gerne flere ord efter hinanden.F.eks. opera browser downloadDer søges efter dokumenter, hvor eteller flere af ordene forekommer. Joflere ord, jo mere præcist resultat.

♥ Skriv + foran ord, der skal forekomme.F.eks. cookie +definition

♥ Skriv - foran ord, der ikke måforekomme.F.eks. java script -microsoft

♥ Brug gåseøjne omkring fraser.En frase er nogle ord, der skal følgeefter hinanden.F.eks. �under cover�

♥ Brug tegnet * som joker for alle muligetegn.F.eks. colo*r filterJokertegnet kan højst gælde for femtegn.

♥ Undlad punktum i søgestrengen. Detopfattes som et mellemrum.

De fleste søgemaskiner tilbyder i øvrigt enuddybende vejledning til brugerne.


Danske ordDa langt de fleste dokumenter på nettet erskrevet på engelsk, må du bruge danskeord, hvis du vil afgrænse søgningen tildansksprogede dokumenter.

Hvis du ønsker oplysninger på nettet ommusikeren Mark Knopfler og søger efterknopfler , er dokumenterne sandsynligvis

på engelsk (jeg fandt 9).Søger du i stedet efter kartofler , er du

mere sikker på at finde danske dokumenter(jeg fandt 841, mest madopskrifter).

Søger du bagte kartofler , får du atvide, at kartofler (stadig) findes 841 steder,mens bagte forekommer 87 steder. I ca.300 tilfælde forekommer de to ord i sammedokument.

Søger du efter "bagte kartofler" , erder kun 20 træffere.Altså må ordet bagte forekomme i 87 ÷ 20= 67 dokumenter, uden at det er bagtekartofler, der omtales.

SøgepanelSom omtalt på side 14 kan dufrembringe et søgepanel ved atklikke på knappen Søg.

I Explorer 5 er denne funktion udvidet meden søgeassistent, der tillader, at du ogsåkan søge direkte fra adresseruden.

Søgning fra adresseruden foregår vedhjælp af de samme søgemaskiner, som an-vendes i søgepanelet:

I detteeksempelbrugesKvasir,som detstår atlæse vedsiden afknappenSearch.

Klikker du på Tilpas, kan du vælge mellemde tilgængelige søgemaskiner:

Kvasir og Excite er gode, men jeg savnerAltaVista og InfoSeek. MSN fungerer fint,men jeg tager afstand fra overdreven brugaf Microsofts produkter.

Hvis du markerer en søgemaskine, kandu med pileknapperne rykke den op ellerned på listen. Den øverste bruges først.

Ud fra disse indstillinger vil browserensøge efter ethvert ord, som du skriverdirekte i adresseruden:

Når du dernæst klikker på Gå, iværksættessøgningen via nettet.


Myldretid er ventetid

Undertiden kan det begynde at gå rigtigttrægt på nettet. Pludselig tager detevigheder at hente en side, og du forstårikke, hvad der er galt. Når du kigger på detlille ikon med et modem, der ligger heltforneden til højre på skærmen (ved siden afuret), kan du slet ikke se lamperne blinke.Der er tilsyneladende ingen aktivitet.

Hvis du er rigtig uheldig, fortællerbrowseren dig, at den slet ikke kan åbne detsted, du er på vej til:

Denne besked får du normalt kun, når duslet ikke er tilsluttet (eller har skrevet enforkert adresse). Hvad er meningen?

Du er efter al sandsynlighed løbet ind ien overbelastning af nettet. Det kan væredin server, der har givet op over forunormalt mange opkald - eller det kan væreen mere generel stigning i trafikken.

Du kan afbryde den påbegyndteindlæsning ved at klikke på Stop.

Undersøg om adressen er rigtig og prøvigen. Hvis der stadig ikke er hul igennem,må du væbne dig med tålmodighed.

Ventetiden er størst, når der er mangeom at bruge nettet samtidig. Du kan se,hvordan belastningen fordeler sig i løbet afdøgnets timer på TeleDanmarks puljer (dvs.de forskellige telefonnumre til nettet rundtomkring i landet) på adressen:www.inet.tele.dk/puljer/belastning/

For hver pulje vises en kurve forbelastningen gennem de sidste to døgn.

Her er f.eks. en kurve for Svendborg:

Den generelle tendens vises her:

Døgnet synes at have to pukler: en lilleomkring middag og en større omkringmidnat. Noget kunne tyde på, at folk er pånettet i fritiden snarere end på arbejdet.

Når du betragter kurven, skal du i øvrigtvære opmærksom på, at USA (hvor antalletaf brugere er stort) har en tilsvarende kurve,blot forskudt omkring 8 timer (dansk tid)mod højre. Henter du mange sider på denanden side af Atlanten, er der myldretid dér,når det er tidlig morgen i Europa.

Et godt tidspunkt uden for megen trafik(og med billig telefontakst) er søndagformiddag. Hvis du har mange problemermed at hente en bestemt side, så prøv ikirketiden!


Arbejd offlineHver gang, du besøger (dvs. henter) en side på nettet, gemmer browseren automatisk en kopipå din harddisk. De gemte sider havner i et skjult depot - en såkaldt cache (udtales kasj).Cachen er en mappe med navnet Temporary Internet Files (midlertidige = du kan slette dem).Cachen sparer dig for at hente den samme side på nettet flere gange. Er siden først hentet éngang, kan den når som helst genåbnes offline, bl.a. ved hjælp af browserens Oversigt.

Selv om du sandsynligvis bruger Internettettil lokaltakst, er telefonregningen stadig envæsentlig del af dine udgifter. Det gælderderfor om at begrænse den tid, du er online.• Prøv allerførst at huske, om du tidligere

har besøgt den side, du nu vil kigge på.Er du i tvivl, så kast et blik i browserensOversigt for at se, om siden alleredeskulle befinde sig på din computer.

• Går du på nettet, så hent dine sider udenat falde i staver undervejs. Hold øje medstatuslinjen nederst på skærmen: når derstår Udført, henter du straks den næsteside. I samme øjeblik du har posen fuld,afbryder du telefonforbindelsen ogarbejder offline.

Som standard er browseren indstillet til atarbejde online, dvs. hente en side på nettet,hver gang du indtaster dens adresse og tryk-ker j. Inden for samme session (fra dustarter browseren, til du atter slukker forden), vil den samme side dog kun blivehentet udefra første gang - de følgendegange vil den blive hentet i cachen.

Ønsker du at begrænsebrowserens udlængsel, kandu vælge Arbejd offline framenuen Filer.

Indstillingen ses foroven på titelbjælken:

I offline-tilstanden vil browseren aldrig gåpå nettet for at åbne en side, men kun kiggeefter den i cachen.

HUSK selv at afbrydetelefonforbindelsen, før du vælgerArbejd offline.Ellers kan det blive en dyr fornøjelse !

Findes siden ikkei cachen, får dustraks besked.Enten er sidenikke hentet ellerogså mangler deleaf den.

En tredie mulighed er, at siden er blevetslettet fra cachen på grund af pladsmangel.

Andregange fårdu at vide,at adressenikke er til-gængelig.

Det kan f.eks. være adressen (også kaldetURL) på en side, der er hentet som led i ensøgning og som derfor ikke har meninguden direkte forbindelse med den anvendtesøgemaskine. Sådanne adresser vil typiskslutte med en masse tal.

I dette tilfælde får du mulighed for atkomme på nettet ved at vælge Tilslut.Vælger du Forbliv offline, hentes siden ikke.


Vil du arbejde offline på en systematiskmåde, anvender du et af panelerneForetrukne eller Oversigt i venstre side afbrowservinduet. Fra disse paneler kan duåbne de enkelte steder ved at pege og klikkepå dem.

Klikker dupå et sted,kan du setitlen på desider, der erbesøgt.

Sidens adresse står i en gul tekstboks.

Hvis den side, du peger på,findes i cachen, ser du enhånd.

Findes siden ikke i cachen,forsynes hånden med etparkering-forbudt-symbol.

På denne måde kan du hurtigt afgøre,hvilke sider du kan gennemse uden at ringeop.

Lukker du browseren, mens den erindstillet til Arbejd offline, vil denfortsætte i samme tilstand, næste gangden åbnes.

Lad os sige, at den side, du vil kigge på,faktisk findes i cachen og dukker op i sintidligere udgave. Fortryder du nu, at duikke hentede siden i sin friskeste udgave,kan du altid opdatere den.

Det gør du ved at klikke påknappen Opdater eller ved attrykke på 5.

Browseren vil nu skifte indstilling til onlineog ringe op. Den friske side vil nu erstatteden foregående i cachen.

Når du ikke udtrykkeligt har bedt om atarbejde offline, sker det tit, at browserenforsøger at komme på nettet midt i det hele.Ikke mindst på grund af de mange nyefinesser i Internet Explorer vil dennesituation opstå med jævne mellemrum.

Hertil kommer, at mange nyeprogrammer synes at være spækkede medinternet-genveje, som ikke altid er ligetydelige. F.eks. vil et klik på mange afpunkterne i programmernes Hjælp-menuuden varsel forbinde dig med et web-sted.

Heldigvis eropkaldet synligt påskærmen og du kannå at klikke påAnnuller, så snart duser boksen Opkalds-status.Vælger du dernæstArbejd offline, harbrowseren atter fåetmundkurv på.

Cachens størrelseDu kan selv regulere størrelsen af din cacheved i browseren at vælge Vis!Internet-indstillinger.

På fanenGenereltklikker dupåknappenInd-stillinger.

Du kan skyde knappenfrem og tilbage medmusen. På en stor harddisker 5% mere end rigeligt.

For at undgå for lange søgetider bør du medjævne mellemrum slette cachens indholdved at klikke på Slet filer.


AbonnementMange af siderne på nettet er kendetegnet ved, at de hele tiden ændrer sig, Siderne fornyes,deres indhold opdateres. Jo hyppigere en side opdateres, jo mindre glæde vil du have af atgense dens tidligere indhold, f.eks. den foregående dags TV-program. For at følge med iopdateringerne kan du abonnere på den pågældende side. Et abonnement medfører ingenomkostninger for dig, men kræver, at du fastlægger, hvor ofte siden skal hentes i en friskudgave.

Lad os sige, at du har fundet DanmarksRadio på adressen www.dr.dk. Herfra har duklikket dig frem til siden med TV-programmet DR1:

Når du besøger en web-side, du senere vilvende tilbage til, kan du som før nævntudnævne siden til en af dine Foretrukne.

Mens siden er påskærmen vælger duForetrukne!Føj tilForetrukne..

Hvis du bare vil sætte et bogmærke, vælgerdu muligheden Føj kun siden til Foretrukne,skriver titlen TV-program og klikker OK.

Dialogboksen Føj til Foretrukne harimidlertid andre muligheder.

Fra den samme dialogboks kan du ogsåvælge at abonnere på siden:

Bekræfter du ved at klikke i enaf de runde knapper med Ja, fårdu mulighed for at vælge Tilpas.

Det frembringer Guiden Abonnér, som star-ter med at spørge, om du ønsker besked omopdateringer via e-mail.:

Besked via e-mail er ikke bare en kort tekst,der fortæller, at nu kan en frisk side hentes.E-mailen består af selve den opdateredeside (!). Kigger du jævnligt efter post, erBesked via e-mail den oplagte løsning. Læsmere side 26.

Beder du ydermere om at hente denpågældende side til læsning offline, hentesden samtidig ind i cachen, så du kan findeden via panelerne Foretrukne og Oversigt,hvis du vil se den i browseren.


I panelerne Foretrukne og Oversigt vil dukunne se, om den pågældende side er blevetopdateret eller ej ved at studere ikonet:

Er siden opdateret,får ikonet et rødtmærke - en lille sol.

Ulæst Læst

Først når du har læst den opdaterede side,vil det røde mærke atter forsvinde.

Det næste, du skal svare på, er om web-stedet (dvs. Danmarks Radio) kræver enadgangskode:

Adgangskoder bruges visse steder, hvor duskal være en slags medlem for at henteoplysninger, men gælder ikke et almenttilgængeligt sted som her.

Nu er du færdig og kan klikke på Udfør.Du føres tilbage til den oprindeligedialogboks, hvor du bekræfter med OK.

Nu er sidens adresse indføjet i mappenForetrukne. Desuden er den registreret somet abonnement, og er dermed placeret imappen Subscriptions, som er enundermappe til din Windowsmappe.Subscriptions er det engelske ord forabonnementer.

Styring af dit abonnementFor at kigge i mappen Subscriptions,vælger du Foretrukne!Abonnements-styring..

Punktet står påsamme menu somFøj til Foretrukne..

Du ser nu en liste over dine abonnementer.For at få det fulde udbytte af listen bør duvælge Vis!Detaljer.

I alle mapper medfører denneindstilling, at du ser flereoplysninger om filerne.

Mappen forsynes nu med kolonneoverskrif-ter som Navn, Senest opdateret, Status,Adresse m.m.:

For at kiggenærmere på etabonnement kan duhøjreklikke på det ogvælge Egenskaber.

Egenskaber for TV-program er opdelt i trefaneblade: Abonnement, Modtager ogOpdatering, som du kan studere enkeltvisved at klikke på fanen foroven:

FanebladetAbonnement

Læg mærke til, at det er på fanebladetAbonnement, du senere kan ophæve heleaftalen med et enkelt klik.

FanebladetModtager


På fanebladet Opdatering kan du ændre denplanlagte hentning af siden. Vil du selv diri-gere slagets gang, skal du vælge Manuelt:

Fane-bladetOpdate-ring

Sørg for at opdateringen er fastlagt til ettidspunkt på døgnet, hvor du ved, at dincomputer vil være tændt. Ellers springesopdateringen over.

Opdater nuFor at prøve,hvordan det virker,kan du højreklikkepå abonnementet ogvælge Opdater nu.Siden vil da straksblive hentet pånettet.

Browseren sætter dig i telefoniskforbindelse med din udbyder..

..og når duser meddelel-senOpdateringener fuldført, erden friskeside overførttil dincomputer.

Besked via mailVed dette abonnement har du bedt om, atsiden ikke skal hentes ind i din browser tiløjeblikkelig offline læsning. Du ser altsåikke umiddelbart den friske side, men mod-tager den som mail. Det betyder, at den op-daterede side befinder sig i din Indbakke:

Mailens afsender vil være din egen kontohos din udbyder - det er jo ikke DanmarksRadio, der har sendt dig en mail, men digselv der har hentet siden på denne måde.

Da mail-programmet Outlook Express kanmodtage post som HTML (i hjemmeside-formatet, se side 41), vil siden blive vistmed de oprindelige farver, skrifttyper ogbilleder. Undertiden kan der mangle etbillede eller to, men det må du leve med.

Siden kan også sesi browseren, hvorikonet har fået detlille røde mærke ilisten overForetrukne (for atminde dig om, atsiden nu er op-dateret).


KanalerEn kanal er en raffineret form for abonnement. Når du abonnerer på en side, er det fordi duselv har fundet den og vil have den opdateret, når den ændrer sig. Når du abonnerer på enkanal, bestiller du opdateret information om et emne, der kan være fordelt på flere forskelligesider. Du overlader i virkeligheden arbejdet med at udvælge de relevante sider til det web-sted, der er hjemsted for kanalen. Det svarer lidt til at vælge en TV-kanal, som sender dentype stof, der interesserer dig. Kanalens erklærede formål er at sikre dig mere præciseoplysninger, men i praksis afhænger det af, hvad kanalbestyreren synes, du skal se.

Mange web-steder er helt vilde for, at duskal vælge netop deres kanal og opfordrerdig til at klikke på et særligt logo, når dubesøger deres hjemmeside.Det gælder f.eks. www.disney.com:

Et stykke nede på siden finder du detsærlige Explorer-logo Add Active Channel:

Lad dig ikke forvirre af ordene Active ogDesktop. Du kan sagtens abonnere på enkanal uden at bruge Active Desktop.

Når du klikker på OK, er du abonnent.

Bag kulisserne overføres der nu en særligkanal-fil fra web-stedet til din computer.Fra starten indeholder kanal-filenoplysninger om opdaterings-tidspunkterm.m., som kanalbestyreren har fastlagt.Disse oplysninger bør du selv kigge efter isømmene.

Du afbrydertelefonforbindelsen ogvælger, at browseren skalarbejde offline.Nu kan du i ro og magstudere de tilgængeligekanaler.

Oversigten over kanaler får du frem ved atvælge Kanaler.Enten ved at klikke påikonet, der forestiller enparabolantenne....eller ved at vælge Vis!Explorer-panel!Kanaler.

Fra starten er kanal-panelet forsynet mednogle medfødtesteder. Efter at duhar valgt Disney somkanal, har dette stednu sneget sig ind pålisten.

Hvert af stederne har sammensat en særligtype informationer, som du formodes atinteressere dig for.


Heldigvis kan du selv styre kanalernesindtog på din computer.

Hvis du højreklikker på enkanal og vælgerEgenskaber, får du etoverblik over den måde,abonnementet er skruetsammen på.

På fanen Abonnement kan du se, atkanalens udgiver har fastsat en anbefaletopdatering, dvs. hvor tit indholdet skalhentes.

Hvis du ikke har en anden mening om ditinformationsbehov, er det disse tidspunkter,der kommer til at gælde.

Retfærdighedsvis skal det nævnes, atknappen Ophæv abonnement har enfremtrædende placering. Klikker du på den,slettes hele aftalen.

Jeg prøvede at besøge EON, Egmont Enter-tainment Network og havnede kort efter påbørne-siden KIDS:

Siden bestod udelukkende af følgende tekst:

Tryk på denne knap for at besøge Kids!

(hvis du synes det er for sværtså hent din far eller mor)

Det er den mest smagløse ordlyd på en side,jeg længe har set. Hverken børnene ellerderes forældre levnes en jordisk chance forat vurdere, hvad det er, de kaster sig ud i.

På detefterfølgendespørgsmålskyndte jegmig at svareNej.

Da jeg ville se et spil, som siden kunnetilbyde mig, begyndte browseren udenvarsel at downloade en gevaldig fil.Ventetid.

Først bagefter fikjeg at vide, at jegvar blevet forsynetmed en plug-in fraShockwave på ca.1 MB, som nukunne installeres.Jeg må indrømme,at jeg ikke brydermig om den formfor dørsalg!

Channel guideØverst i kanallisten ser du Channel guide..

..som er en aktueloversigt over desteder, du kan fåindlagt som kanaler.

Microsoft har gjort sig store anstrengelserfor at få udgiverne (de web-steder, der skalsende information til dig) med påkanalrundfarten.

Gennem Site Builder Network (netværkfor konstruktører af web-steder) tilbydesudgiverne alverdens fikse virkemidler til atlave hjemmesider mod til gengæld atforpligte sig til at bruge Microsofts logoerog lave hurtige genveje til de rigtige stederhos moderfirmaet.


Active DesktopHvis du vil gøre skrivebordet aktivt (for atsætte lidt spræl på hverdagen), må du førstsørge for, at det bliver vist som en web-side. Du bestemmer skrivebordets udseendeved at højreklikke på det. På den menu, derfremkommer, kan du enten vælge ActiveDesktop!Tilpas skrivebordet eller blotEgenskaber.

I begge tilfælde får du adgang tildialogboksen Egenskaber for skærm.

På midten erdialogboksenforsynet med etminiature-billede,der viser resultatet afdine ændringer.

Foroven kan du klikke på forskellige faner,og du vælger fanen Web:

Her kan du med et klik sætte et hak i rudenVis Active Desktop som en Web-side. NårActive Desktop er sat i værk, kan duendvidere bestille den såkaldteKanalvælger (se side 31).

Når du klikker på OK nederst idialogboksen, er skrivebordet indstillet tilActive Desktop. Men selv om du forindenklikker på knappen Anvend for at fåindstillingen til at virke med det samme, erdet ikke sikkert, du ser nogen forskel. Dinetidligere valg med hensyn til tapet, mønster,farveantal m.v. gælder jo stadig.

Et af de steder, hvor du hurtigt kan opnåen ændring med Active Desktop, er vedvalg af tapet. På fanen Baggrund kan dusom tapet vælge forskellige billeder, dersom regel er placeret i din Windows-mappe. Det nye er, at du som tapet også kanvælge et HTML-dokument - altså en web-side.

På forhånd indgår web-siden wallpapr(forkortelse for wall-paper = tapet) som enmulighed. Dens nøjagtige beliggenhed ermappen Tapet i mappen Web, som er enundermappe til din Windows-mappe. Det ergodt at vide, hvis du senere selv vil laveweb-sider som baggrund for skrivebordet.

Markerer duwallpapr og klikkerAnvend samt OK, fårskrivebordet en heltmørk baggrund:


Nederst i baggrundens højre hjørne er deranbragt en genvej [Lær mere om ActiveDesktop], som du kan klikke på.

Jeg synes, det er svært at vænne sig til, atder i Windows kan dukke genveje op i tideog utide. Alt det webberi er selvfølgeligdødsmart, men det gør mig utryg, når jegingen steder kan se, hvor genvejen førerhen. Jeg ved aldrig, om min browser ligepludselig ringer op til en server i Detroit.

I dette tilfælde er der heldigvis tale omen genvej til en lokal side, som Explorer 4har lagt ind på din harddisk underinstallationen - så der er ingen grund til athive stikket ud i denne omgang. Du klikkerpå genvejen, og siden dukker op i sit egetbrowservindue:

Velkommentil

ActiveDesktop

Siden har tre genveje:Føj Web-elementer til Active DesktopBesøg Active Desktop-gallerietBrug en Web-side (HTML) som baggrund

Den første og den sidste genvej er stadiglokale, mens den midterste, Besøg ActiveDesktop-galleriet, fører til Microsoft iUSA! Sagde jeg det ikke nok?!

Tidligere kunne man i Desktop-gallerietfinde menupunktet Cool utilities. Her kunneman vælge 3D Java Clock - et afsindigt ur,der angiver tiden i form af en evigtbølgende og roterende lysavis.

Jeg vil bruge uretsom eksempel pået element, derkan hentes.

I dag kan du hente uret på adressen:www.microsoft.com/ie/ie40/gallery/?/ie/ie40/gallery/gal_java.htm

Want this cool Java clock on yourdesktop? It tells you the current time,always up to date in 24-hour format.

For at hente 3D Java Clock klikker du påknappen Add to Active Desktop.

Du skal advaresom, at noget nytoverføres til dincomputer.

Dernæst bekræfter du, at netop detteelement føjes til din Active Desktop:

Når du har klikket på OK, overføreselementet. Det tager mindre end et sekund:

Nu er 3D Java Clock en del af ditskrivebord.En af fiduserne ved at have aktiveelementer på skrivebordet er, at deresindhold løbende ændres. Det kan f.eks.være en lille rude med en bestemt aktiekurseller ugens lottotal. For at ændringen skalslå igennem på dit skrivebord, må indholdetfornyes (opdateres) efter en opringning tilweb-stedet.


EgenskaberKlikker du på selve elementet påskrivebordet, fremkommer et nødtørftigtvindue:

Rammen har toknapper: en luk-keknap samt (ivenstre side) entrekantet pil.

Klikker du på pilen, kandu bl.a.indstille elemen-tets Egenskaber.

De samme egenskaber kan du finde via dia-logboksen Egenskaber for skærm, hvor dumarkerer det pågældende element ogvælger Egenskaber.

I begge tilfælde fremkommer dialogboksenEgenskaber for (her) Java Clock:

På fanerne Abonnement, Modtager ogOpdatering kan du se nærmere på aftalenmed web-stedet. Desuden kan du vælgeOphæv abonnement.

KanalvælgerKanalvælgeren er en kopiaf genvejene fra paneletKanaler. Som en kompo-nent, der følger med ActiveDesktop, kan du læggepanelet ud på skrivebordet.Du finder kanalvælgeren iEgenskaber forskærm!Web.

Sætter du hak i ruden, ryk-ker panelet ud påskrivebordet.

Enkelte af komponen-terne til Active Desktopfungerer samtidig sompauseskærme og vil kunneaktiveres fra fanebladetPauseskærm.

Afbryd Active DesktopHovedafbryderen til Active Desktop er detlille hak i ruden Vis Active Desktop som enWeb-side.

Fjerner du hakket med et klik og vælgerAnvend, efterfulgt af OK, kommer dutilbage til det normale skrivebord.


Sikkerhed på nettetNår du henter sider fra nettet til din computer, kan du ikke på forhånd vide, hvad dumodtager. Selv den mest uskyldigt udseende hjemmeside kan forsyne din harddisk medmystiske filer, som er svære at gennemskue - hvis du overhovedet opdager dem. Heldigviskan browseren indstilles til at modstå en del af disse �angreb�.

ZonerBrowseren kan indstilles til forskelligegrader af sikkerhed, afhængig af hvor pånettet, du bevæger dig. Kender du f.eks. tilsærlige web-steder, hvor du er ekstra påvagt over for sidernes indhold af smartefinesser, kan du placere disse steder i enrisiko-zone.De forskellige zoner defineres ved at vælgeVis!Internet-Indstillinger!Sikkerhed:

Den risikable zone kaldes Klassificeret. Nårdu vælger på den, kan du tilføje de web-steder, du er på vagt over for. Her indstillerdu sikkerheden til et højt niveau.

Omvendt kan du udpege en række stedersom harmløse og anbringe dem i Pålideligzone med en lav grad af sikkerhed.Det øvrige midter-område har betegnelsenInternet-zone.

Klikker du påBrugerdefineret,kan du gå idetaljer med,hvilket indhold,sikkerheden skalgælde.

Sikkerheden kan bestå i, at du enten afviser,accepterer eller bliver spurgt om lov, indenet fremmedelement lukkes indenfor.Du kan bl.a. blive udsat for:♠ Cookies (små tekstfiler)♠ Scripts (simple anvisninger)♠ Objekter (handlinger fra et program)♠ Plug-ins (dele af programmer)♠ Overførsler (filer, programmer)Af disse elementer er cookies nok genereltde mindst risikable (se næste side). Denstørste skade kan forvoldes af programmer,der laver om på dine indstillinger ellerændrer eksisterende filer. Særligt ondartedeer virus, der - forklædt som harmløseprogrammer - slippes løs på din harddisk.


CookiesPå kinesiske restauranter kan man blivetilbudt fortune-cookies, småkager med enlille seddel indeni, der viderebringer etvisdomsord til modtageren. Med sammeindladende gavmildhed vil visse web-stederforsyne dig med elektroniske småkager.Formålet er imidlertid ikke at gøre dig viis,men at kunne genkende dig, næste gang duaflægger stedet et besøg.

Cookies er først og fremmest skumle, fordidet er notater om dig, der lægges ind på dinharddisk. Og du kan ikke tyde indholdet.Det er der flere og flere brugere, som ikkevil lægge ryg til.

Modstanden affærdiges ofte med, atcookies er uskadelige tekstfiler, som ikkeskaber den mindste ravage (!).

Besynderligt nok foregår afvisningen afcookies på fanebladet Avanceret:

Sætter du mærke ud for Spørg.. har du ikkepå forhånd fraskrevet dig sider medcookies, men kan i hvert tilfælde vælge, omdu vil fortsætte eller slå bremserne i.

For at rydde op kan du evt. løbendeslette txt-filerne fra Cookies (en under-mappe til din Windows-mappe).

I samme mappeligger et par filermed efternavnetdat, som dincomputer kan fåbrug for. Dem børdu ikke slette.

VirusDen største risiko for at gribe forstyrrendeind på din harddisk løber du, når du henteren fil fra nettet - når du downloader.

Efter at have klikket på den genvej, derstarter filoverførslen, kan du som regelvælge mellem at åbne eller gemme filen:

I begge tilfælde skal filen overføres til dinharddisk. Nøjes du med at åbne filen, bliverden slettet fra harddisken umiddelbart efter.Gemmer du den, kan du senere vendetilbage og åbne den flere gange.

Det sikreste er at gemme den, fordi du såkan undersøge filen for virus, inden denåbnes .

I princippet kan du aldrig vide, om etprogram indeholder virus, før du harscannet det med et anti-virus-program.

Veletablerede firmaer og organisationervil ikke drømme om at udsende et programuden først selv at scanne det, men medmere tvivlsomme leverandører løber du enstørre risiko.

Heldigvis aktiveres en virus først i detøjeblik, du starter det program, den harskjult sig i.


Du kan derfor helt forebygge virusangrebved at scanne alle nytilkomne programmer,inden de tages i brug.

Flere steder på nettet kan du finde anti-virus-programmer til at beskytte dincomputer mod destruktive filer udefra. Prøven af disse adresser:www.shareware.comwww.download.comsunsite.auc.dk/tucowsog søg efter Windows 95 og Virus.

Mange af programmerne er shareware,dvs. gratis at anvende i en prøveperiode. Ide fleste tilfælde kan du løbende på nettethente opdaterede filer fra producenten, sådu hele tiden er sikret mod de seneste skudpå stammen.

FiltreFor beskytte de mere sårbare medlemmer afdin familie mod grusomheder på nettet, kandu som voksen forhindre, at der visesbarske sider på din browser. Som ansvarligkan du fastsætte en grænser for, hvor voveten sides indhold må være inden forkategorierne: Nøgne kroppe, sex, sprog ogvold.

Systemet er udviklet i USA specielt tilnettet af et særligt råd (RSAC) ud fraårelange studier af mediers indflydelse påbørn. Grundtanken er lidt den samme, somvi kender fra vores hjemlige filmcensur,selv om visse kulturelle forskelle spillerind.

RSAC = Recreational Software AdvisoryCouncil kan besøges på www.rsac.org

RSAC har lavet en skala fra 1 til 5 (med 1som det mest harmløse), der gælder indenfor hver kategori.

Du kan stifte nærmere bekendtskab medskalaen ved at vælge Vis!Indstillinger ogklikke på fanen Sikkerhed. Her vælger duKlassifikationsfilter!Indstillinger.

For at komme videre, skal du indtaste enadgangskode. Når du har skrevet koden,kan du inden for hver kategori fastlægge,hvor barske sider, du vil tillade andrebrugere (som ikke kender koden) at henteind på din browser. Når du forladerIndstillinger, kan du aktivere filteret (efterat have skrevet koden endnu en gang).

Henter du herefter en side, der ikke leverop til kravene, bliver du nægtet adgang:

For danske brugere er filteret meget restrik-tivt, fordi det afviser alle sider, der ikke ergodkendt af RSAC til det niveau, du hartilladt. I USA får mange web-steder deressider klassificeret hos RSAC for at kunneses af så mange som muligt, men det gælderendnu ikke i Europa.

Selv om du har givet tilladelse til megetvovede sider på din browser, vil du f.eks.ikke kunne hente DSBs rejseplan uden atopgive din adgangskode. DSB er endnuikke klassificeret hos RSAC og er derfortotalt forbudt område, hvis filteret eraktiveret.


FrontPage ExpressVi har efterhånden vænnet os til, at enbrowser kan vise web-sider, men ikkeformår at redigere dem. For entekstbehandler ville noget tilsvarende væreutænkeligt: ville du anskaffe et program,hvor du kunne læse andres breve uden atkunne skrive dine egne?

Med Explorer 4 er der omsidergjort noget ved den sag. Har duhentet en side i browseren, kan duarbejde videre med den ved atklikke på knappen Rediger.

Klikket starter web-editoren FrontPageExpress, der er en lillebror til den mereavancerede FrontPage. Express-udgaven erikke så tosset endda: den er nem at bruge ogindeholder størstedelen af de funktioner, dubehøver for at lave en simpel hjemmeside.

For at få et indtryk af editoren kan duhente en side med browseren, vælge Arbejdoffline og dernæst klikke på Rediger. Sidendukker nu op i FrontPage Express - normaltinddelt i felter med stiplede linjer (desåkaldte formateringsmærker).

Du kan fjerne formateringsmærkerne undermenuen Vis.

Formateringsmærkerne understreger denmåde, siden er bygget op på. I eksemplether er billedet sammensat af flere mindrebilleder, som er anbragt i en tabel. Selvuden formateringsmærker er de mindrebilleder lidt forskudte i forhold til hinanden,men det er en af de unøjagtigheder ved eneditor, du må lære at leve med. Detnøjagtige udseende opnår du kun ved atkigge på siden i browseren (og desværregengiver de forskellige browsere tabeller ogrammer på hver deres måde).

Markerer du et billede ved at klikke pådet, forsynes det med et omrids med småfirkantede �håndtag�. Med et højreklik kandu nu vælge Billedegenskaber.

Her kandu studere,hvilketbillede derer brugt.Både medhensyn tilplacering,navn ogfiltype.

Finder du en spændende udformning, somdu senere vil bruge på din egen side, er detvigtigt at forstå, hvordan billeder er placereti forhold til den side, de optræder på.

Som hovedregel gælder, at billederne pådin egen side ligger i samme mappe somselve HTML-dokumentet. På de fleste storeweb-steder (f.eks. hos firmaer, der skalholde styr på et stort antal billeder) liggerbillederne i særlige undermapper. I det visteeksempel fra GIF Lube ligger billedet i enmappe ved navn /Images. Betegnelsen iBilledkilde indeholder derfor navnene påbåde mappen og selve billedfilen.


Starter du med at lave en helt ny side medFrontPage Express, dukker den blanke sideop i vinduet med betegnelsen Ikkenavngivet Tom side.

Vær opmærksom på, at en hjemmeside skalhave både en titel (der kommer til at ståforoven på titelbjælken i browseren) og etegentligt filnavn, f.eks. index.htm.Sidens titel fastlægger du ved at vælgeFiler!Egenskaber for side.

Du kan ventemed at udfylderuden URL-adresse, dasiden endnu ikkeer tænkt udgivetpå nettet.

URL er en forkortelse for UniformRessource Locator, dvs. sidensstandardiserede placering på nettet.

I den samme dialogboks kan du fastlæggebaggrundslyd og -billede, margener m.m.

Med FrontPage Express kan du skrivetekst direkte på siden. Du kan arbejde ligesom i en tekstbehandler og behøver ikkekende til mærkelige HTML-koder.

Programmets funktioner findes irullemenuerne under menubjælkensoverskrifter.De vigtigste funktioner er gentaget somværktøjsknapper, f.eks. til skriften:

FrontPage Express har en spøjs opfattelseaf, hvad det betyder at gemme en side.Vælger du Filer!Gem som, trorprogrammet, at du vil udgive siden pånettet. Det sker ved hjælp af Guide til web-udgivelse, dvs. et værktøj, der kan overføresiden til dit web-sted på nettet.

Denne type værktøj er meget skrabet.Ganske vist kan du overføre en side fra dincomputer til en web-server, men du kanikke ret meget andet. F.eks. kan du ikkeslette en side, du tidligere har anbragt,hvilket kan være meget irriterende.

I mit hæfte Lav en hjemmeside har jegbeskrevet brugen af et gratis program,WS_FTP, der er bedre egnet til formålet.

For at gemme somen fil på harddiskenskal du klikke påknappen Som fil..

Du kan f.eks. gemme siden somC:\ test.htm.

Længere til højre på værktøjslinjen finderdu flere knapper:

Med Opret ellerrediger hyperlink kandu tilføje en genvej.

Genvejen kan ligge i et stykke tekst eller iet billede og fører læseren til en anden sidepå samme web-sted - eller til et helt nyt stedpå nettet.Størrelse Fed, kursiv..

Farve


Egen startsideStartsiden er den side, der dukker op ivinduet, når du starter Internet Explorer.Her vil det være nyttigt at anbringe degenveje, du bruger mest (dine foretrukne).

Til dette formål findes der et lilleprogram, der kan kopiere dine genveje imappen Foretrukne (de URL�er, der ogsåkaldes bogmærker) til en HTML-side. Gørdu denne side til din startside, har duautomatisk genvejene ved hånden.

Programmet er lavet af Detlev Ansinn oghedder URL2HTML (2-tallet står for �to�).Det er gratis og kan hentes på adressen:www.comcat.com/~ansinn/url2html.html

Du kan f.eks. lægge programmet,der kun fylder 18 KB, på ditskrivebord og starte det herfra.

Først vælger du Shortcuts for at fortælle,hvilke genveje, der skal med på siden:

I mappen Foretrukne (en undermappe tildin Windows-mappe) markerer du denførste genvej i rækken:

I dette eksempel er det kun genvejene imappen Foretrukne (og ikke eventuelleundermapper), der medtages i udvælgelsen.

Ved at trække skydeknappen (nederst iruden) mod højre finder du den sidstegenvej på listen. Ved at klikke på den sidstegenvej, mens du holder v-tasten nede,bliver samtlige genveje i mappen markeret.

Når du dernæst klikker på Åbn, kan du i denoprindelige dialogboks se, at det er genvejefra mappen Foretrukne, der er udvalgt. Nuklikker du på knappen HTML-Output:

Du kan gemme HTML-siden hvor som helstpå din harddisk, f.eks. med navnetGenveje.htm i din Windows-mappe:

Nu da både Shortcuts og Output-filen erfastlagt, kan du starte processen ved atklikke på knappen Go:


Få sekunder efterer den nye HTML-side blevet skabt.

I browseren vælger du Vis!Internet-indstil-linger og indføjer filnavnet på den nye sidesom din fremtidige startside:

Næste gang, du starter browseren, dukkersiden op på skærmen som den første:

Indeholder siden flere genveje, end duønsker i det daglige, kan du rette i listenover genveje ved at klikke på knappenRediger (værktøjslinjen helt ude til højre).Nu åbnes startsiden i Front Page Express:

De enkelte genveje kan markeres og slettes.Endvidere kan du fjerne tabellens rammeved at vælge Tabel!Egenskaber.Når du har færdigpudset siden, gemmer duden ved at klikke på ikonet, der forestilleren diskette.

OpgavestyringMåske har du undret dig over det lille ikon ivenstre side af systembakken nede ved uret.

Når du peger på ikonet,beretter en tekstboks, atOpgavestyring er klar.

Som en del af Explorer 4 kanOpgavestyring hjælpe dig med at udførebestemte jobs på fastlagte tidspunkter.

Dobbeltklikkerdu på ikonet,åbnes special-mappenPlanlagteopgaver.

Dobbeltklikker dupå Tilføj opgave,ledes du gennem enguide, hvor du kanfastlægge opgavenskarakter.

Guiden viser en listeover de programmer,du kan starte påudvalgte tidspunkter.

F.eks. din7-kabaled. 26/8 kl.17.48.

Opgaven føjes nu til mappen og vil bliveudført én eller flere gange ifølge skemaet:


Outlook ExpressProgrammet til mail og nyheder, der følger med Internet Explorer 4, hedder Outlook Express.Det er en mini-udgave af Outlook, som er en del af Microsofts kontorpakke Office 97.Selv om Express-udgaven er en lillebror, virker programmet på ingen måde beskåret - det erbåde brugervenligt og meget alsidigt. Outlook Express er så stort et aktiv, at programmet i sigselv kan berettige anskaffelsen af Internet Explorer 4.

Outlook Express harsit eget menupunkt istartmenuen, som dukan klikke på.

Du kan også starteprogrammet, mens duarbejder i browseren ved atvælgeSkift til !Post ..

..eller ved at klikke på ikonet,der forestiller en konvolut:

I alle tre tilfælde starter Outlook Express isit eget vindue:

Vinduet er lige som Explorer opdelt i envenstre og en højre del. Venstre del er etpanel, der viser postsystemets mapper. Denhøjre del viser, hvad der ligger i denmarkerede mappe.

Øverst ses mappens post i en oversigt,som du kan bladre igennem medpiletasterne. Efterhånden som den enkeltemail markeres i oversigten, ses densindhold i den nederste rude.

Mappevinduet

I lighed medmapperne påharddisken visespostsystemet somet omvendt træ medforgreningernedefter.

Træets rod hedder Outlook Express ogomfatter samtlige underliggendepostmapper.Indbakke rummer alle indkomne mails.Udbakke er et opsamlingssted for de mails,du ønsker at afsende.Sendt post indeholder en kopi af hver mail,du har videresendt via nettet.Slettet post er postsystemets papirkurv. I enpostmappe kan du højreklikke på en mailog vælge Slet, hvorefter den flyttes tilSlettet post. Gentager du spøgen med enmail i Slettet post, slettes den rigtigt - denforsvinder fra harddisken og kan ikkegendannes.Kladder er en mappe til igangværendeskriverier. Her kan du gemme en mail, duendnu ikke har besluttet at sende.

Foruden at rumme dit postsystem kan dubruge Outlook Express til at læse og sendeindlæg i nyhedsgrupper. Det kræver, at duer tilkoblet en nyhedsserver (se side 50).

Nyhedsserveren vildukke op under deøvrige mapper.


Send en mailPostsystemets interne tekstbehandler er etvindue med betegnelsen Ny meddelelse.Når du skriver her, er meddelelsen åben -dvs. du kan ændre i den på kryds og tværs.

Ny meddelelseFor at skrive en mail, vælger du Meddelelse!Ny meddelelse eller taster C+N.

Den nye maildukker op i siteget vindue.Her kan duøverst skrivemodtager ogemne.Selve tekstenstår forneden.

I den øverste del (hovedet eller header�en)skriver du modtagernes e-mail-adresse(r):

Carbon copy er til modtager(e), der får enkopi af din mail. Blind carbon copy er detsamme, men her kan den enkelte modtagerikke se navnene på de andre cc-modtagere.

En e-mail-adresse starter medmodtagerens bogstavbetegnelse, f.eks.pjensen. Efter det såkaldte snabel-a følgerså adressen på modtagerens server for ind-gående post, f.eks. post8.tele.dk. Samlet seradressen således ud:[email protected].

Findes din modtager i adresse-kartoteket (se side 43), kan dunøjes med at klikke på ikonet,der forestiller et kartotekskort.

Meddelelsens emne er det resumé, sommodtageren ser i sin oversigt. Undlader duat skrive et emne, bliver du gjortopmærksom på forglemmelsen indenafsendelsen.

Nu kan du koncentrere dig om selveindholdet, der normalt skrives i ren tekst -lige som i Notesblok. Som standard erprogrammet indstillet til at afsende din mailmed højst 76 tegn på en linje, så du måvære forberedt på automatiske linjeskift veddenne bredde. Hvis du f.eks. skriver i etstort vindue med 90 tegn på hver linje ogafslutter hver linje med et tryk på j, vilmodtageren opleve, at hveranden linje kuner på 14 tegn. Det er ikke så kønt.

Knapperne foroven har flere nyttigefunktioner:

Kontroller navne undersøger, om det navn,du har skrevet som modtager, stemmeroverens med adressekartoteket. Med Indsætfil kan du vedhæfte et billede, et programeller lignende (se side 44). Signatur er enlille tekst, en slags visitkort, med f.eks. ditnavn, din adresse og evt. telefonnummer.

Når du harskrevet modtager(1), emne (2) ogselve teksten (3),klikker du påknappen Send(4), hvorved dinmail anbringes iUdbakke.

FortrydKontroller navne

AdressekartotekIndsæt fil

Signatur

Modtager

Carbon copy

Blind carboncopy


AfsendelseFor at overføre en mail til en modtager, skalden transporteres via flere mellemstationer:

"# Udbakke på din computer

"$ Serveren for udgående post hos din

udbyder"

% Serveren for indgående post hosmodtagerens udbyder

"& Indbakke på modtagerens computer

Det eneste sted på denne rute, hvoroverførslen sker øjeblikkeligt ogautomatisk, er mellem de to servere pånettet. De andre steder skal brugeren selvgøre noget.

På din egen computer skal din mail (nården er skrevet) dels flyttes over i Udbakke,dels fragtes videre til serveren for udgåendepost. Du skal �sende� den i to omgange.

Det skaber en del forvirring hos nyebrugere, at disse to trin foregår medsamme kommando: Send.Første gang er det kun den aktuellemail, der sendes afsted (til Udbakke).Anden gang er det hele indholdet afUdbakke, der ekspederes.

Når din(e) mail(s) erhavnet i Udbakke,overfører du dem tildin mail-server vedat klikke påFunktioner!Send.

Vil du hente indgående post i samme hug,kan du i stedet vælge Send og hent (ellerblot taste C+M).

BrevpapirEt brevpapir til en mail? Ja, det kan lade siggøre, fordi Outlook Express kan afsendedine meddelelser som HTML-dokumenter.Altså med nøjagtig samme udstyr som enweb-side: med baggrundsfarver, forskelligeskrifttyper (med skiftende farver), billeder,genveje og hele pibetøjet.

I sig selv er ideen virkelig god. Den harbare den svaghed, at modtagerens mail-program også skal kunne gengive HTML.Det kræver nemlig, at mail-programmetunderstøtter det såkaldte MIME-format(Multipurpose Internet Mail Extension),hvilket de fleste faktisk gør. Alligevel er detlangt fra sikkert, at modtageren harindstillet sit program til visning af HTML.Indtil videre er det normal standard at sendeog modtage mail som tekst, der er langt dethurtigste at overføre.

Hvad sker der, når du sender et HTML-dokument til en modtager, hvis programkun kan vise tekst? Svaret er: indholdet afdokumentet bliver vist som tekst!Herudover medsendes HTML-dokumentet(med tilhørende billeder og lyde) som envedhæftet fil, som modtageren kan se i sinbrowser ved at dobbeltklikke på den.

Du kan sende ethvert HTML-dokument(f.eks. din egen hjemmeside) som en mail,men for at sætte tingene i system tilbyderOutlook Express dig at bruge et brevpapir.Enten et af de brevpapirer, der følger medprogrammet, eller et du selv laver.

Når du klikker på Meddelelse, kan duenten vælge det normale Ny meddelelse (enmail som ren tekst) eller Ny meddelelseved hjælp af:


Vælger du Nymeddelelse vedhjælp af,fremkommer enekstra menu medtitler på forskelligeslags brevpapir.

Brevpapirerne er bestemt ikke lige kønne,men lad os som eksempel vælge Til salg.Det har en flot blå baggrund medforskellige sorte og hvide kruseduller - ogmed en tekst i en iøjnefaldende typografi:

Layoutet er beregnet på at sende enannonce (sandsynligvis til ennyhedsgruppe) med en tekst, du selv kanskrive - f.eks. �Velholdt sovesofa, kun lidtbrugt�.

Brevpapiret duk-ker op som en Nymeddelelse, hvordu som sædvanligkan skrive modta-ger og emne.Mellem den ne-derste rude ogbrevpapiret ser duen værktøjslinje igråt.

I samme øjeblikdu fører markørenind påbrevpapiret,træderværktøjslinjenfrem i fuld vigør.

Det er værktøjsknapperne fra denindbyggede web-editor FrontPage Express,der her er blevet aktive. Nu kan du skriveløs.

De fleste af brevpapirerne erlavet med et par tilhørende gif-filer på ganske få KB, der ikke

vil belaste overførselstidennævneværdigt.

Hvis du vil lave dit eget brevpapir medf.eks. navn og adresse samt et billede af digselv, skal du bruge en web-editor som FrontPage Express. Processen er indgåendebeskrevet i hæftet Lav en hjemmeside(hvor det er det overskuelige shareware-program Web Express, der bruges).

For at kunne bruges direkte fra OutlookExpress skal både HTML-dokumentet ogevt. billeder gemmes i den særlige mappeBrevpapir.

For at finde frem til mappen (der liggerlangt nede i hierarkiet), kan du bruge start-menuens Søg efter!Filer eller mapper:

Du kanogså fåsøge-boksenfremved attaste 3.

Når mappen dukker op i resultat-ruden,markerer du den og vælger Filer!Åbn medmappe for at kunne arbejde med indholdet.


SignaturFor at lave en signatur (en tekst med navn,adresse, e-mail etc.) til at indsætte i dinemeddelelser, skal du vælge Funktioner!Brevpapir!Post!Signatur.

TekstbehandlerNormalt vil du skrive din mail direkte ivinduet Ny Meddelelse, men er du merefortrolig med din tekstbehandler, kan detsagtens foregå dér.

Når du har skrevet din mail, taster duC+A (markér alt) og C+C (kopiér) for atoverføre teksten. I vinduet Ny Meddelelsetaster du C+V for at indsætte teksten.

I en regulær Ny Meddelelse er det kunden rene tekst, der overføres.

Har du derimod åbnet en Ny Meddelelseved hjælp af.. (altså et HTML-dokument),kan både skrifttyper og farver overføres.

Ellers er hovedreglen, at mail-program-mets eneste ekstra finesse frem fortekstbehandling er, at internet-adresserautomatisk understreges - og kan bruges afmodtageren som genveje. Understregningengælder alle tekststrenge, der i opbygningminder om en gyldig adresse, f.eks.www.dummesvin.dk, men det erselvfølgelig ingen garanti for, at adressenfaktisk er gyldig.

AdressekartotekDu finder adressekartoteketved at klikke på et af de småkort-ikoner i Ny meddelelse.

Du kan også vælge Funktioner!Adressekartotek eller taste C+v+A.

I rudenforoven kandu søgeefter etbestemtnavn.

Vil du indføje en nyperson i kartoteket,vælger du Filer!Nykontaktperson. Sammested kan du oprettegrupper af personer.

Hver person harsit eget fanebladtil oplysningerom Hjem, Arbej-de m.m. UnderPersonligtskriver du for-og efternavn.

Selv undlader jeg altid at bruge ruden medMellemnavn, fordi det alligevel bliverregnet som en del af fornavnet.

For hver personkan kartoteketrumme fleremail-adresser.Du skriver i denlille rude.

Når du klikker på Tilføj, hopper adressenned til de øvrige, hvoraf én er standard.

I kartoteket sorteres personernealfabetisk i forhold til efternavnet. LoneFerdinandsen vil stå som: Ferdinandsen,Lone.


Når du installerer Explorer 4 (med OutlookExpress som mail-program) undersøgesdet, om du har mapper med mail ogadresser fra et tidligere program (f.eks. fraExplorer 3). Disse mapper og adresser vilautomatisk blive lagt ind i Outlook Express.

Har du tidligere brugt et ikke-Microsoft-program (f.eks. Netscape), kan duimportere data ved hjælp af Filer!Importer.

Findes dit tidligere program ikke på listenover andre programmer, kan du overføredata via en tekstfil, som er et format, defleste programmer kan klare.

Svar til forfatterHar du modtaget en mail,du vil svare på, kan duhøjreklikke på den ogvælge Svar til forfatter.

Det medfører enNy meddelelsemed forfatteren afden netopmodtagne mailsom ny modtager.

Ved at bruge Svar til forfatter slipper du forat skulle søge i adressekartoteket.Via punktet Funktioner!Indstillinger kandu sikre dig, at de personer, du svarer pådenne måde, bliver føjet til dit kartotek:

På fanenGenerelt skalder være haki rudenAnbringadresserne...

Vedhæft en filAt vedhæfte filer til sin mail er lidt i stilmed at koble en trailer bag på sin bil. Selvom mail-systemet er indrettet til overførselaf tekst, kan selv programmer, billeder ogmusik snildt følge med.

Vedhæftede filersymboliseres med enpapirclips. Når du klikker påværktøjslinjens clips, kan duvælge en fil.

Du markererfilen i sin mappeog klikker påVedhæft. Nu erfilen klar til atblive kopieret.

Et ikon med filensnavn og størrelsedukker op underdin mail.Vedhæfter duflere filer tilsamme mail,kommer de til atstå på række.Når du klikker påSend, ryger demed mailen over iUdbakke.

Læs mere om vedhæftede filer side 48.

IndstillingerPå fanebladene Funktioner!Indstillinger erder mange sjove detaljer, du kan rette til:

De fleste af standardindstillingerne er dogfra starten fornuftige nok.


Modtag mailVil du hente den indgående post påserveren vælger du Funktioner!Hent alteller du taster C+V+M. Skal der samtidigafsendes mail fra Udbakke, kan de tohandlinger kombineres med: C+M.

Undertiden bliver du gjort opmærksompå, at du arbejder offline (!) ..

..og spurgt, omdu vil skifte tilonline. Hertilsvarer du Ja.

Mail-programmet indretter sig nemlig efter,hvilken tilstand browseren sidst har været i.Nu går programmet i gang med at ringe op:

Du kan følge processen i et statusvindue,som især har betydning, hvis der opstår fejl:

Læg mærke til afkrydsningen i Afbrydforbindelse ved afslutning. Denneindstilling (som gøres permanent med ethak i ruden) vil forhindre, at du glemmer atlægge røret på efter afhentningen. Det kanblive dyrt!

Ny mappeFor at holde styr på dine mails kan du selvlave nye mapper. I princippet kan du laveforgreninger ud fra alle de eksisterendemapper, men som regel vil det være denindgående post, du ønsker at sortere. Altså iundermapper til Indbakke.

Du højreklikker påIndbakke og vælgerNy mappe..

I rudenMappenavnskriver dunavnet på dennye mappe,f.eks. Diverse,og vælgerIndbakke somdensudgangspunkt.

Når du har klikket på OK, er mappenDiverse oprettet som undermappe tilIndbakke.

Forgreningen ses ved, at derer tilføjet et plus-tegn ud forIndbakke.

Plus-tegnet betyder: �her findes yderligereforgrening�.

Klikker du på plus-tegnet,kommer den nye forgreningtil syne, samtidig med at plus-set ændres til et minus.

Minus-tegnet betyder: �ingen yderligereforgrening her�.

Normalt vil hele postsystemet være klap-pet sammen, når du åbner programmet.Dette gælder dog ikke mapper, som


indeholder ulæst post (se side 47). Disse vilses udfoldet og med navnet i fed skrift.

Valget af udgangspunkt kan hele tidenbruges til at lave yderligere forgreninger.Næste gang kan du f.eks. oprette mappenTilbud med udgangspunkt i Diverse.

Højreklikker du påDiverse, ser du enmenu medvalgmulighedersom Omdøb, Sletog Ny mappe.

SorteringIdeen med dine egne mapper er, at du kansortere den indkomne post. Som standardvil alle nye mails ankomme til Indbakke,hvorfra du så senere kan flytte dem tileventuelle undermapper. Du kan imidlertidindstille systemet til automatisk at anbringeforskellige typer indkommen post ibestemte mapper.

Under menupunktetFunktioner finder duIndbakke-assistent,der kan sættes til atstyre, hvordan deindkommende mailsskal håndteres.

Assistenten arbejder efter et sæt regler, somdu selv kan opstille. For at lave en ny regelklikker du på knappen Tilføj:

Nu får du mulighed for at sammensættereglens Egenskaber.

Hvis den særlige handling, du er i gang medat skræddersy, skal gælde alleindkommende mails, sætter du et hak iruden Alle meddelelser. Ønsker du atfastlægge mere detaljerede kriterier, kan duspecificere dem med hensyn tilmeddelelsens modtager, afsender, emne,størrelse m.v.:

De tre første ruder handler om modtager,Cc -modtager og afsender. Ofte vil det værepersoner, som findes i dit adressekartotek.

Klikker du på det lille ikon meden hånd, der holder etkartotekskort, åbnesadressekartoteket.

Herfra kan du trække et navn eller en mail-adresse over i ruderne - eller du kan selvskrive oplysningerne.

Længere nede på arket Egenskaberfastlægger du de handlinger, der skal gældefor de indkommende mails. Der er rigtigmange muligheder.

Du kan f.eks. skrive en standardskrivelse,der automatisk sendes som svar til bestemteafsendere - eller du kan undlade at modtagemails, der indeholder dollartegn i emnet(!).


OversigtMarkerer du en mappe, ser du densmeddelelser (de mails, den rummer) ioversigtsruden. Hver mail er vist med enoverskrift (et brevhoved) med afsender,emne m.v.:

Med piletasterne (eller musen) kan du rullemarkøren op og ned i oversigten. Indholdetaf hver markeret mail dukker op i dennederste rude.

Brevhovedet på en mail, du netop harmodtaget, står med fed skrift - den er ulæst.

Du kan indstilleprogrammet tilautomatisk atændre den fedeskrift til magerefter et stykke tid.

Selv foretrækker jeg at bruge den fedeskrift som en påmindelse om, at jeg ikke erfærdig med den pågældende mail. I øvrigtvil den fede skrift overføres til navnene påde mapper, som indeholder ulæst mail, såde er ekstra synlige i mappevinduet.Du markerer en mail som læst ved athøjreklikke på den og vælge Marker somlæst .. eller ved at taste C+j.

Også i den dagligeoprydning får du adgangtil de mest brugtefunktioner med ethøjreklik på en mail.Sletning er dog nemmestmed et tryk på D-tasten.

I oversigten kan du sortere rækkefølgen afde enkelte mails ved at klikke på en af deknapper, der sidder over kolonnerne:

Hver gang, du klikker på en knap, viser enlille trekantet pil, om din sortering erstigende eller faldende. Prøv selv.

Dobbeltklikker du på en mail ioversigten, dukker den op i sit eget vindue:

Dennemåde at seen mail påer meregrundig oggiver digflere valg-mulighe-der.

De menuer og knapper, du ser i vinduet,vedrører kun denne ene mail, f.eks. Gem,Udskriv, Slet, Vis næste etc.

Søg efter en meddelelseDu kan nemt søge efter meddelelser, somdu har liggende i dine postmapper.

Du vælgerRediger!Søg eftermeddelelsereller tastergenvejenC+V+B.

Søgningen kan omfatte afsenderen, deneventuelle modtager af en kopi (Cc), emnet(overskriften) eller en del af teksten i selveindholdet. Du behøver blot af kende en lilledel af de pågældende ord for at igangsættesøgningen.


Ved du, at meddelelsen har en fil vedhæftet,kan et hak i den nederste rude indsnævresøgningen. Også datoen kan medtages:

Tilsidst angiver duden mappe, derskal søges i, ogklikker på Søg.

Vælger du Rediger! Søg efter personer,er det din adressebog, der søges i:

Rediger! Søg efter personer har sammefunktion, som hvis du taster C+B på en sidei din browser. Det er teksten på den aktuelleside, der kigges efter:

Modtag en vedhæftet filEr en mail forsynet med en Vedhæftet fil,vil der i oversigten være en lille clips tilvenstre for afsendernavnet. Iindholdsrudens hoved ses en større clips ihøjre side.

Ved at klikke på den store clips og dernæstpå den vedhæftede fils navn kan du vælgeat åbne den (dvs. se den i det program, derpasser til filtypen) eller gemme den på dinharddisk. Men hvorfor gemme filen, der jo iforvejen ligger nok så nydeligt ipostsystemet sammen med din mail? Svareter: fordi filen betyder en voldsom forøgelseaf din postmængde. Der er ingen grund tilat langtidsparkere en lastvogn i cykelskuret.

Der er to ulemper, når du modtagervedhæftede filer:♣ Store filer skaber propper i trafikken.♣ Det er lidt svært at adskille den

vedhæftede fil fra meddelelsen.Begge forhold er det heldigvis muligt atgøre noget ved.

Når du modtager en mail med en storvedhæftet fil, vil du normalt være henvist tilat afvente dens ankomst, før du kanmodtage de øvrige meddelelser, der liggerog venter på mail-serveren. Du kan ikkebede den om at køre ind til siden og lade sigoverhale af de mindre trafikanter. Blandtvenner klares det problem ved først atvarsko modtageren via en almindelig mail.Det giver modtageren en chance for attømme sin postkasse for små mails ogindrette sig på ankomsten af den store fil.Men det kræver altså en forudgående aftale.

Ønsker du at begrænse modtagelsen afstore filer, kan du indstille Outlook til kunat hente mails under en vis størrelse.Du vælger Funktioner!Indbakke-assistentog laver en ny regel ved at klikke på Tilføj.


Du kanf.eks. sætteden tilladtegrænse til20 KB.

Så længe denne regel er i kraft, vil enhvermail, der er adresseret til dig, og som fyldermere end 20 KB, blive liggende i dinpostkasse på mail-serveren.Opbevaringstiden vil som regel være pånogle uger, (hvorefter den bliver slettet).Hvis du inden den tid får plads i kalenderentil at hente de store filer, kan du bare(midlertidigt) annullere reglen om de max.20 KB og hente hele molevitten.

Det omtalte problem med at adskille denvedhæftede fil fra meddelelsen bliveraktuelt, når du vil lave sikkerhedskopier afdine mails. Da de to dele ligger sammen-svejsede på din harddisk (et eller andet stedi din Indbakke), er det svært at lave ensikkerhedskopi af meddelelsen uden at fåden vedhæftede fil med. Har du plads nok,betyder det måske ikke så meget med et parekstra billeder, men det kan nemt 10- eller20-doble størrelsen på din sikkerhedskopi.

Den enkleste løsning erderfor at gemme devedhæftede filer og bagefterslette de meddelelser, somfulgte med.

Ønsker du imidlertid at bevare enmeddelelse (inden den slettes med sitvedhæng), kan du gemme den særskilt somen tekstfil.

Med Gem som..kan du vælgemellem to typerfiler: eml (somer beregnet til e-mails) eller txt.

Mens eml-formatet også medtager denvedhæftede fil, gemmer txt -formatet kuntekst og brevhoved. Du vælger derfor txt.

Når du på denne måde har gemt en kopiaf først den vedhæftede fil og dernæstmeddelelsen (som tekst), kan du med sinds-ro slette den sammensvejsede mail ved atmarkere den og trykke på D.

Når du sletter en mail, der har envedhæftet fil, er det ekstra vigtigt ataflægge et besøg i mappen Slettet post.Her er du nødt til at gentage sletningenfor at få den tunge mail helt ud afsystemet.

HotMailNormal har du din e-mail-adresse knyttet tilen bestemt udbyder og har de tilhørendepostmapper liggende på din egen computer.Med HotMail har du både postprogram ogmapper liggende på en stor server, som dukan komme i forbindelse med viabrowseren på en hvilken som helstcomputer.

HotMail eropkøbt afMicrosoft.

Det er gratis at blive medlem, og du vælgerselv din adresse, f.eks. [email protected] (dader er over 5 millioner medlemmer, er dekorteste adresser sikkert udsolgt). Samtidigmed oprettelsen opgiver du et password,som er betingelsen for at kunne hente post.

Et snedigt system i stilmed en PIN-kode-huskertræder hjælpende til, hvis du har glemt ditpassword.

HotMail er ideelt for rejsende, der harbrug for at hente post på en Internet-café iMadrid - og for brugere, der vil bevare densamme e-mail-adresse ved skift af udbyder.


NyhedsgrupperEn nyhedsgruppe på nettet er et forum, hvoret bestemt emne behandles. Meninger ogspørgsmål udveksles ved hjælp af indlæg,der normalt kan læses af alle. Antallet afnyhedsgrupper er forrygende stort.

Når du afsender og modtager mails, skerdet via en særlig mail-server, som dinudbyder har opstillet. Formidlingen afnyheder kræver en tilsvarende nyheds-server, som din udbyder enten selv haroprettet eller har direkte adgang til. Som endel af mit abonnement hos Image Scan-dinavia har jeg f.eks. gratis adgang tilnyhedsserveren news.image.dk .

Mail-programmet Outlook Express kanogså bruges til nyheder. Når du kobler digpå en nyhedsserver, dukker den op som enny mappe nederst i hierarkiet.

Du tilføjer ennyhedsserverved at vælgeFunktioner!Konti og klikkepå fanenNyheder.

Når du dernæst vælger Tilføj, starter GuidenInternet-forbindelse.

Du skal her giveoplysninger om dine-mail-adresse, ser-verens adresse samtden forbindelse(via modem), du vilanvende.

Nåroplysningerne erpå plads, dukkerserveren op iKonti-rudenunder Nyheder.

Samtidig dukkernyhedsserveren op imappeoversigten somen selvstændig mappe,du kan markere.

For at holde styr på nyhedsserverens mangeindlæg er stoffet opdelt i tre lag:

Nyhedsgrupper EmneområderBrevhoveder Overskrifter på indlægBrødtekst Teksten i indlæggene

Din første opgave bliver at hente en listeover alle serverens nyhedsgrupper.Du vælger Funktioner!Nyhedsgrupper.

Så snart du eronline, kan duhente gruppe-listen.

Hos news.image.dk består listen af mereend 30.000 grupper, som heldigvis kun skalhentes én gang (!). Efter overførslen, somtager nogle få minutter, afbryder dutelefonforbindelsen og arbejder offline.

Den samlede liste(i alfabetisk orden)dukker op i rudenNyhedsgrupper.På fanerne fornedenkan du sortere listen.

Efterhånden som duhar været onlinenogle gange, kan dusupplere listen mednye grupper, der kanses, når du klikker påfanen Ny.


Her og nu bliver din næste opgave atgennemgå listen for at finde de grupper, duer særligt interesseret i.

I den øverste rude Vis nyhedsgrupper..kan du skrive et stikord til engruppebetegnelse. Navnene er ordnet efterdomæner lige som adresser på nettet - blot iomvendt rækkefølge: det mest overordnedeord, f.eks. dk for Danmark, står først ibetegnelsen.

Skriver du dk. isøgeruden, får dupræsenteret de dan-ske nyhedsgrupper.Til nye brugere erdk.velkommen etgodt sted, fordi duher kan kvaje dig ogstille alle de dummespørgsmål.

Klikker du på Abonner, indstiller du dincomputer til i fremtiden at holde øje mednetop denne gruppe.

Nyhedsserveren får etplus-symbol, som dukan klikke på for at seden nye gruppe:

Med gruppenmarkeret vælger dunuFunktioner!Hentdennenyhedsgruppe..

Du startermed kunat hentebrevhove-der.

Medtager du brødteksten, tager det lang tidat overføre alle indlæggene.

Så snart forbindelsen til nettet er etableret,går programmet i gang med at hentebrevhovederne.Inden der igenafbrydes, skalder i detteeksempelhentes 270hoveder.

Dette tal dukkerop i en parantes.

Når du har afbrudt forbindelsen (husk detnu!), kan du rulle ned gennem de 270brevhoveder:

Ikonet med den afrevne sidefortæller, at brødteksten ikke ermed.

Markerer du et indlæg med dette ikon, kandu læse, at teksten endnu ikke er hentet:

Du kan nu lave en samlet markering af deinteressante emner ved at holde C-tastennede, mens du klikker på brevhovederne.

Dernæst højre-klikker du for atmarkere dem tilsenere hentning.

Ikonerne forsynes nu med enpil, der betyder: Skal hentes.

På denne måde kan du i ro og mag (offline)planlægge dit kommende togt på nettet..

..hvor kun demarkerede ind-læg skal hentes.


Når indlæggene er hentet, fårderes brevhoveder et mere heltikon.

Da mange af indlæggene er svar påspørgsmål, er de ofte samlet i emnetråde.Det oprindelige spørgsmål har sit egetemne, mens det tilhørende svar får tilføjetet Re: (Reply) og får sit ikon rykket en tandind:

SvarDu svarer på et indlæg ved at markere detog vælge Svar til nyhedsgruppe.

Vælger du i stedetSvar til forfatter,bliver din mailsendt direkte tilspørgeren udengruppens vidende.

Meddelelsen til gruppen dukker op i sit egetvindue med gruppen som modtager:

Emnet bliverautomatiskdet oprin-delige med etRe: foran.Under ditsvar bliverspørgsmåletciteret medindryknings-tegnet >.

Svaret lægges i Udbakke medet klik på Send.


Deja NewsMed det meget store antal nyhedsgrupperpå nettet kan det være svært at finde netopdet indlæg, der berører et konkretspørgsmål her og nu. En elegant løsning pådet problem er Deja News. Navnet er enomskrivning af det franske udtryk déja-vu(udtales dé-sja-vy), der betyder: �det har jegset før�. Deja News er et web-sted, deropsamler indlæg fra alverdensnyhedsgrupper, og hvor du kan søge efterforekommende ord.Adressen er www.dejanews.com.

Da jeg var ved at gå i spåner over, atvisningen af miniaturer i mine mapper ikkevirkede efter hensigten, besøgte jegDejaNews og tastede ordet thumbnail.

Da der viste sig at være over 1100 træffere,indsnævrede jeg søgningen ved at tilføjeordet explorer. Det gav en liste medgenveje til 108 nyhedsindlæg.

For at blive klogere åbnede jeg de indlæg,der startede med Re: (svar på spørgsmål):

Det endte med, at jeg til sidst fandt entilfredsstillende forklaring i denneguldgrube af viden. Prøv selv.

SunsiteLangt de fleste udbydere har deres egennyhedsserver, men er du mest interesseret idanske nyhedsgrupper, kan du med fordelbruge nyhedsserveren på SunSite.

Sun Microsystems, der bl.a. står bagudviklingen af programsproget Java, haretableret en række kraftige servere iAalborg (!).

Serverne er enhåndsrækning tilAUC, AalborgUniversitets Center.

Adressen er: sunsite.auc.dk

Der er intet www foran denne adresse.

Foruden en sand guldgrube af shareware,dokumentation og nyttige genveje råderstedet over sin egen nyhedsserver.

Vælger du Funktioner!Konti!Nyheder!Tilføj, kan du koble dig på denne server.

Vil du have et grundigt indblik ispillereglerne omkring nyhedsgrupper, kandu hente en fortrinlig vejledning (OSS er enforkortelse for Ofte Stillede Spørgsmål) tildin browser på adressen:sunsite.auc.dk/dk-ossDet er guf for videbegærlige sjæle.


SikkerhedskopieringDet er en god idé med jævne mellemrum atlave en sikkerhedskopi af din mail.

På harddisken befinder helepostsystemet sig i mappen Mail, der er enundermappe til en mappe med navnetOutlook Express. Umiddelbart skulle mantro, at dine postmapper (Indbakke,Udbakke, Sendt post m.v.) optrådte somundermapper i den fælles mappe Mail, mensådan er det ikke. På harddisken indeholdermappen Mail blot en række filer! Hverpostmappe er presset ned i to filer: dels enfil til brevhoveder (med efternavnet idx),dels en fil til tekster (med efternavnet mbx).Herudover finder du filen folders.nch, derholder styr på, hvordan postmapperneligger i forhold til hinanden, samt en dat-filmed dine konto-oplysninger.

Outlook kankomprimerede nævntefiler, så dekommer til atfylde mindre.

Komprimeringen af filerne påvirker ikkepostmappernes virkemåde.

Sammenpres-ningen af filernevarer kun fåsekunder.

Herefter kan filerne kopieres til en diskette:

Med mappen News kan du gøre det samme.


StifinderDet engelske ord explore betyder at udforske. Explorer 4 og 5 kan udforske på to forskelligemåder: dels som Internet Explorer - en browser til at hente sider og filer på nettet - og delssom Stifinder til håndtering af mapper og filer på din egen computer.

Evnen til at kunne finde rundt i vildnisset aflokale filer på harddisken har altid haft encentral plads i Windows. Stifinder er ikkeblot et program blandt mange andre, menen væsentlig del af selve styresystemet iWindows.

Ud over at finde frem til de enkelte filerog deres placering i hierarkiet (deres sti)kan du med Stifinder flytte, kopiere, sletteeller omdøbe filer - der er med andre ordtale om en alsidig filhåndtering. Endviderekan du i Stifinder se egenskaberne for denenkelte fil samt åbne den i sit eget vindue.

Du starter Stifinder vedat dobbeltklikke på iko-net Denne Computer,mens du holder skift-tasten v nede. En andenmulighed er athøjreklikke på ikonetog vælge Stifinder.

Den samme menu dukkerfrem, hvis duhøjreklikker på Start-knappen nederst påskrivebordet.

Desuden fin-des punktet iselve Start-menuen.

Få sekunder efter at du har valgtmenupunktet, dukker Stifinder-vinduet op.Under menubjælkerne er vinduet opdelt i tokarakteristiske ruder: til venstre en oversigt(det såkaldte Explorer-panel) og til højre enindholdsrude.

Explorer-panelet viser en oversigt over Allemapper, dvs. alle enkeltdele påcomputeren.

De almindelige gule mapper symbolisererforskellige samlinger af filer (programmereller dokumenter), mens ikoner som Dennecomputer, Diskette, Harddisk, Papirkurv,CD-ROM-drev illustrerer særlige objekter.Har du installeret forbindelse til et netværk- enten via modem eller kabel - finder duendvidere ikonet Andre computere.Et stykke nede i hierarkiet finder duspecialmapper med indstillinger: Printere,Kontrolpanel, Netværk og lignende.

Øverst oppefinder duikonetSkrivebord.

Den overordnede placering skyldes, at ditskrivebord fungerer som kommandocentralfor de øvrige dele af systemet. Lad os ligedvæle ved det, inden vi går videre medStifinder.


Skrivebordet i Windows er lidt af engenistreg, som det er vigtigt at forstå. Førstog fremmest er skrivebordet din baggrundpå skærmen - det første, du ser, når dustarter Windows. Samtidig er skrivebordetet centralt instrumentbræt, hvorfra en rækkevæsentlige funktioner kan aktiveres.

Det er f.eks. herfra, du haradgang til Denne computerog Andre computere.Det er dette fugleperspektiv,der ligger til grund for atanbringe ikonet Skrivebordsom toppen af kransekagen.

Herudover fungerer skrivebordet som enmappe i lighed med de øvrige mapper påharddisken. Mappen Skrivebord har densærstilling, at den altid er åben - den har etsynligt indhold (så længe du ikke dækkerden med vinduer).

Du kan med andre ord brugemappen som parkeringspladsfor alle slags filer, men bør afhensyn til overskuelighedenbegrænse dig til de særligtaktuelle - f.eks. genveje tildine yndlingsprogrammer.

Som den altid synlige mappe erskrivebordet interessant, fordi det påkaldersig din opmærksomhed. Ikke overraskendeer det netop skrivebordet, der fra Explorer 4har været udset til den blanding afforlystelsespark, reklamesøjle ognyhedsstudie, som Active Desktop erblevet.

FilhåndteringDu kan håndtere mapper og filer i Stifinderved at klikke og trække med musen. Langtde fleste funktioner kan ligeledes udføresmed tasterne (så du undgår skader i skulder,albue og håndled). Eksemplerne hergennemgås med musen - bagefter kan duafprøve de samme ting med tasterne.

Lad os sige, du vil kopiere et billede afen tiger over på en diskette til en af dinevenner. Billedfilen Tiger.tif befinder sig imappen Diverse, der er en undermappe tilmappen Grafik. I det venstre mappepaneludfolder du mappen Grafik ved at klikke påplus-tegnet ud for dens navn. Plus-tegnetændres til et minus som tegn på, atundermapperne er foldet ud. Nu kan duåbne undermappen Diverse ved at klikke påden.

Navnet på den åbne mappe står nu medblåt, og ikonet skifter udseende til en åbenmappe. Samtidig kommer mappens indholdaf billedfiler til syne i højre rude.Nu skal filen Tiger.tif trækkes fra højrerude over til sit bestemmelsessted imappepanelet. Ikonet for diskettedrevetbefinder sig højt oppe i hierarkiet lige underikonet Denne computer.


Som tommelfingerregel skal du altid sørgefor, at den mappe, du vil flytte eller kopieretil, er synlig (dvs. udfoldet) i mappepanelet,før du trækker. I dette eksempel skal du blotsørge for, at disketten sidder i drevet.

Du fører musen hen på filen, trykkerhøjre museknap ned og holder knappennede, mens du kører over til diskette-ikonet.Undervejs vil du se et spøgelsesomrids affilen samtidig med at musepilen forsynesmed et plus-tegn. I samme øjeblik, diskette-ikonet bliver blåt, slipper du attermuseknappen.

Hvis filen trækkes til samme drev (f.eks. tilen anden mappe på samme harddisk) medvenstre museknap, vil det medføre enflytning. Trækkes filen til et andet drev(f.eks. til en diskette), medfører det enkopiering.Trækker du i stedet med højre museknap(som her), vil du altid blive spurgt, om detskal være det ene eller det andet. Af sammegrund anbefaler jeg altid et højretræk. Påden lille menu, der fremkommer, vælger duKopier hertil. Nu kopieres filen.

Kort fortalt:• Gør afsendermappen synlig og åbn den• Markér filen i afsendermappen• Højretræk filen over på

modtagermappen• Vælg Kopiér hertil eller Flyt hertil

GenvejstasterBruger du tasterne, foregår den sammeproces således:Brug piletasterne til at cirkle rundt blandtskriverbordets ikoner, indtil du har Dennecomputer markeret (ikonet bliver blåt).Stifinder åbnes nu ved at taste v+j.

Skift-tasten v (som bruges til at lavestore bogstaver med) holdes nede, mensdu trykker på Enter-tasten j.

I stifinders mappepanel kører du med b nedtil Drev C, som du udfolder med r. Kør medb ned til Grafik-mappen, udfold den med r,og kør med b videre til mappen Diverse,som du åbner med j.Skift nu fra mappepanel til indholdsrudemed tabulatortasten f (der sidder ved sidenaf bogstavet Q).

I indholdsruden bruger du b indtil filenTiger.tif er markeret. Bestil nu en kopieringaf filen ved at taste C+C. Du kan ikke se, atder sker noget, men faktisk er en kopi affilen forberedt til at blive indsat i en hvilkensom helst mappe på computeren.Skift atter rude med f, og kør op til diskette-ikonet med t. Når diskette-ikonet ermarkeret, bestiller du �Sæt ind� ved at tasteC+V. Nu foretages kopieringen til disket-ten.

Disse genvejskombinationer er standardi alle Windows-programmer:C+C KopiérC+X Klip (dvs. Flyt væk)C+V Sæt ind


MappevinduerForudsætningen for at lave effektiv filhånd-tering er, at du kan se både afsender- ogmodtager-mappen på samme tid. Dennebetingelse er opfyldt i Stifinder - med denbegrænsning at den venstre rude (mappe-panelet) ikke kan vise filer. Du kan derforrisikere, at modtager-mappen alleredeindeholder de filer, du føjer til den. Da dubliver varskoet i tilfælde af identiske navne,er ulykken ikke så stor, men det er enmangel.

Personligt foretrækker jeg i stedet at bru-ge de såkaldte mappevinduer, som er enmini-udgave af Stifinder. Mappevinduerneåbnes via Denne computer, hvorfra du kandobbeltklikke dig frem til en hvilken somhelst mappe i systemet. Hver gang dudobbeltklikker på en mappe, går du enetage ned i hierarkiet. Trykker du på B(tilbage-tasten, backspace, der sidder ligeover j), ryger du en etage opefter.

Der er to tricks med mappevinduer, somer vigtige at huske. Det første er atgennemse mapper med kun ét vindue afgangen.

Denne indstilling finderdu ved at vælgeMappeindstillinger påmenuen Vis, derindeholder en rækkevigtige punkter.

Du vælger nu etBrugerdefineretudseende ogklikker påknappenIndstillinger.

Her vælgerdu Åbn allemapper isammevindue.

Har du kun ét vindue åbent ad gangen,mens du dobbeltklikker dig frem til denrigtige mappe, undgår du at fyldeskrivebordet med overflødige vinduer.

Det næste trick er at kunne skifte til tomappevinduer på et givet tidspunkt. Det gørdu ved at holde C-tasten nede, mens dudobbeltklikker på en mappe. Du får åbnetmappen i et nyt vindue, mens det gamlevindue bliver stående. På denne måde kandu forgrene dig vej ud til to forskelligemapper i hvert sit mappevindue.

Markering af filerNår du (højre)trækker filer fra en mappe tilen anden, har du ofte brug for at markereflere filer på én gang. Igen er det C-tasten,der gør forskellen. Holder du den nede,mens du klikker på de enkelte filer, vil deblive markeret i fællesskab.Står de filer, du vil markere, i forlængelseaf hinanden (f.eks. på stribe i en oversigt)kan du klikke på den første og dernæst -mens du holder v-tasten nede - på densidste fil i rækken. Så vil alle demellemliggende filer også blive markeret.

SletningMarkerede filer fjernes fra deres mappemed et tryk på D. Normalt slettes de ikke,men overføres til papirkurven, hvorfra dekan hentes, hvis du fortryder.

Vil du undgå papirkurven, holder du v-tasten nede, mens du trykker på D. Nuslettes filerne rigtigt.

Når du arbejder iStifinder eller imappevinduer ser duikonetDenne computer nederst på statuslinjen.


MiniaturerNoget af det sværeste at holde styr på er billedfiler. Har du mere end blot nogle få billederliggende på harddisken, er de svære at skelne fra hinanden alene ved hjælp af deres navne.Billederne skal helst kunne ses. Til dette formål findes en række album-programmer, der kanvise billeder i frimærkestørrelse. Med Explorer 4 og 5 er denne funktion indbygget ifilhåndteringen, så indholdet af en mappe kan ses som miniaturer.

Fra starten er dine mapper ikke forberedt tilat vise miniaturer - hver mappe skal indstil-les til miniature-visning manuelt. Du finderden pågældende mappe i Stifinder:

I dette eksempel hedder mappen Grafik ogrummer 4 billeder (for nemheds skyld - derkunne lige så godt ligge 100 billedfiler).

Du højreklikker påmappen og vælgerEgenskaber, hvilketfører til dialogboksenEgenskaber:

Forovenser dumappensgenerelleegenska-ber..

..ognederst

den lillerude Vis

miniaturer.

Sætter du et hak iVis miniaturer ogklikker Anvendefterfulgt af OK,har du forberedtmappens visning tilminiaturer.For at iværksættevisningen skal duåbne mappen ogvælge Vis!Miniaturer.

De enkeltefiler i mappenvises nu somsmå billeder.Hvert billedeer vist med siteget ikon, dersymbolisererfilens type -ofte svarendetil et bestemtprogram.

Til at lagre billedinformationen har mappenfået tilføjet to nye filer: Desktop.ini ogThumbs.db. (Thumbnail =tommelfingernegl, engelsk slang for etmini-billede).


Desværre er visningen som miniaturer ikkelige stabil over for alle typer billedfiler.

Da jeg første gang afprøvede funktionen,kunne jeg se miniaturer af billedfiler medefternavnene bmp, gif, jpg og tif (somdækker langt størstedelen af minebilledfiler), men efter et stykke tid varbilled-visningen indskrænket til kun atomfatte bmp-filer (!).

Ændringen skyldes, at jeg i denmellemliggende periode har installeret flerenye billedprogrammer, der har overtagetstyringen af, hvordan filer medefternavnene gif, jpg og tif skal åbnes (ogdermed vises). Den oprindelige visning kangendannes med et grundigt pillearbejde iWindows� registreringsdatabase (gys!) ellerved at geninstallere Explorer, hvilket dognæppe er umagen værd.

Som et plaster på såret gælder visningensom miniaturer ikke kun billedfiler, menogså hjemmeside-dokumenter (medefternavnet htm eller html). Så længe duanvender Explorer 4 eller 5 som browser,kan du drage nytte af denne miniature-visning.

Miniaturerne af HTML-sider medtager ogsåde tilhørende billeder - hvad enten de er gif-eller jpg-filer. Selv om miniaturerne er forsmå til at vise de enkelte siders indhold,giver de et acceptabelt fingerpeg om dereslayout.

Du kan håndtere miniaturerne på sammemåde som andre filer i en mappe. Filernekan markeres enkeltvis eller i flok (med C-tasten holdt nede). De markerede miniaturerbliver blå og kan trækkes til andre mapper.

Et højretrækfrembringer enmenu, hvor du kanvælge, hvadtrækket skalmedføre.

Miniaturerne står oprindeligt i pænerækker, men hvis du møblerer rundt pådem, kan det medføre uorden i geledderne.

Vælger du Vis!Arrangerikoner og sætter hak udfor Arranger automatisk,vil de altid stå pænt.

Flytter du enkelte filer over i en andenmappe eller føjer nye filer til mappen, vildet påvirke rækkefølgen. For at gendanneminiaturerne og udfylde pladserne ialfabetisk rækkefølge kan du markere allemappens filer med C+A og dernæstopdatere dem ved at taste 5.

Foruden at rekonstruere rækkefølgen vilen sådan opdatering forny indholdet af filenThumbs.db og dermed genopfriske samtligeminiaturer - inklusive dem, der er ændretsiden sidste visning.


Mapper som web-sideDu kan give dine mappevinduer udseende som en web-side - både hvad typografi, farver ogbaggrundsbillede angår. Det giver mulighed for skræddersyede løsninger.

For at prøve dig fremstarter du med atlave en ny mappe,som du giver navnetTest.

Du åbner den nyemappe med etdobbeltklik ogvælger Vis!Tilpasdenne mappe...

Det frembringer enguide, hvor du kanoprette eller fjernetilpasningen.

Samme stedkan du vælgeetbaggrundsbillede samt farvenpå ikonernestekst. De vistebillederstammer fradin Windows-mappe.

Når du har truffet dine valg, kan du semappen med sit nye udseende. Kønt er detikke.

EnkeltklikDen traditionelle måde at bruge musen på iWindows er: klik for at markere -dobbeltklik for at aktivere. Dobbeltklikkethar fået en hård medfart, fordi mangebrugere (især nye) har svært ved de hurtigebevægelser. Af samme grund erdobbeltklikket stort set blevet udryddet ibrowseren. Den nye �web-måde� er: peg forat markere - klik for at aktivere.

Du kan indføre dennye web-måde overalti Windows ved atændre dinemappeindstillinger.

Vælger du Opdatering afbrugergrænsefladen til Web-format, har dusamtidig valgt den nye klikkemetode. Menda Web-format medfører en total forandringaf dit skrivebord, er det ikke sikkert, du harlyst til det.

Vælger du istedetBrugerdefineret, kan duindstilleegenskabernemeredetaljeret.

Personligt er jeg meget tilbageholdendemed at udsmykke mine mapper. Detkommer nemt til at forstyrre overblikket,som for mig er det vigtigste.

Men selvfølgelig skal der være plads tilskæg og ballade..


Stikord

* 19@ 403D 3076 tegn 40

abonnement 6, 24Abonnementsstyring 25Abonner 51Active Desktop 29adgangskode 9, 25adressekartotek 43adresserude 12Afbryd 13, 31afsendermappe 56AltaVista 18, 19Andre computere 54animeret 16Annuler 23Annuller 13Arbejd offline 22Arranger ikoner 59AUC 53automatisk linjeskift 40

backspace 57baggrundsbillede16, 29, 60Bcc 40belastning 21Besked via e-mail 24, 26Billedegenskaber 35billeder 17billedfiler 59billig telefontakst 21bogmærke 37brevhoved 40brevhovede 50brevpapir 42browser 8Brugerdefineret 32, 57brugernavn 9brødtekst 50

cache 22, 51cache, størrelse 23Cc 40censur 34Channel guide 28citat 52com 12cookie 32, 33

Danmarks Radio 24database 19datomappe 15Deja News 52Denne Computer 54Desktop.ini 58Desktop-galleriet 30diskette 53Disney 27dk.velkommen 51dobbeltklik 60dobbeltpil 11domæne 5download 33

editor 35Egmont 28eml-format 49emne 40emnetråd 52Explorer-logo 27Explorer-panel 14, 54

fed skrift 47filhåndtering 55filhåndtering 8filter 34filtype 35flyt 56forbindelse 13Forbliv offline 22Foretrukne 10, 14, 24formateringsmærke 35

frames 17Frem 10, 18Front Page Express 38FrontPage Express 35, 42Fuld skærm 10

Gem adgangskode 9genvejstaster 56gif 59grovkornet billede 11guide 60gåseøjne 19

hastighed 9Hent alt 45hierarki 12, 54hjemmeside 35hjemmeside-dokument 59htm 12html 12, 17, 26, 29, 35http 12hyperlink 36Hyperlinks 10hypertekst 12højreklik 47højretræk 56

idx 53ikon 51, 58Importer adresser 44Indbakke 39Indbakke-assistent 46, 48index 12indrykningstegn 52Indstillinger 44Indsæt fil 40Internet 5Internet-zone 32

Java Clock 30jobs 38joker 19


jpg 59Jubii 19

Kanaler 10, 15, 27Kanalvælger 29, 31KIDS 28kildetekst 17Kladder 39Klassificeret 32Klassifikationsfilter 34kolonner 47komprimering 53Kontroller navne 40Kontrolpanel 54Kopier 16, 56kriterier 46kundenummer 9Kør 13

logge på 9logo 27, 28læst post 47

mail-server 41, 48Manuel opdatering 26Mappeindstillinger 57mappevinduer 57markere filer 57mbx 53Microsoft 8MIME 41miniaturer 58minus-tegn 45, 55modem 6, 13modtager 40modtagermappe 56musemarkør 11myldretid 21

Netscape 8Netværk 54Netværk via modem 6Notesblok 16, 40Ny kontaktperson 43Ny mappe 45Ny meddelelse 40, 43

nyhedsgruppe 50nyhedsindlæg 52nyhedsserver 39, 53nyheds-server 50nyt vindue 16, 18nøgne kroppe 34

off-line 22offline 13, 14, 45online 22, 45Opdater 23Opdatér 10Opdater nu 26opdatere 24, 59Ophæv abonnement28, 31Opkaldsstatus 14, 23opringning 13OSS 53Outlook Express 39overbelastning 21Oversigt 10, 15, 23

papirclips 44, 48Papirkurv 54password 9pauseskærm 31Pentium 6pladsmangel 22Planlagte opgaver 38plug-in 28, 32plus-tegn 45, 55Post og nyheder 10postmapper 39Preview 18Printere 54proceslinje 13pulje 21punktum 19Pålidelig zone 32

RAM 6rammer 17, 35Re: 52Rediger 38Redigér 10rejseplan 34

risiko-zone 32robot 19RSAC 34

scanne for virus 33script 32Send 40Send og hent 41Sendt post 39server 6, 9, 21session 22sex 34shareware 34Shockwave 28Signatur 40sikkerhedskopi 49, 53Site Builder 28Skriftstørrelse 10Skrivebord 54skråstreg 12skydeknap 11slette filer 57Slettet post 39, 49småkage 33snabel-a 40sortere post 46spind 5Standard 10startside 9, 10, 37sti54Stifinder 54stikord 19Stop 10styresystem 8Subscriptions 25SunSite 53Svar til forfatter 44, 52Svar til nyhedsgruppe 52systembakke 38Søg 10, 14Søg efter filer 42søg på siden 16søgemaskine 14, 19søgestreng 19

tabel 35


tabulatortast 56tapet 16, 29tekstbehandler 43tekstfil 44, 49telefonforbindelse 6telefonnummer 9telefonregning 22Temporary 22thumbnail 58tidsforbrug 13Tilbage 10, 18Tilføj opgave 38Tilpas denne mappe 60Tilpas skrivebordet 29Tilslut 22Tilslutter 9Tilsluttet 9

titelbjælke 22

Udbakke 39, 41udbyder 6, 13, 22udfoldet mappe 45Udført 11, 22Udskriv 10, 17Udskriv Destination 17ulæst post 47URL 36URL2HTML 37

vedhæftet fil 44, 48virus 32, 34Vis miniaturer 58Vis som Web-side 29vold 34

wallpapr 29web-editor 35, 42web-side 12, 60web-sted 12Web-sted fundet 11web-udgivelse 36Windows 95 6Windows-mappe 60WS_FTP 36www 5, 12

Yahoo 19

zone 32

Åbn med mappe 42

internet pærelet - pdf · internet-udbydere på adressen . mint er et ikke-kommercielt foretagende...

Documents