Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, v. Aarhus Universitet Opgave i Litteratur og læsemåder – tekst og medier Vejleder: Thorkild Hanghøj

Internettet og sprogindlæring

- med udgangspunkt i en analyse af facebook

Aarhus, januar 2011 Anna Margrét Bjarnadóttir

2

Indholdsfortegnelse

Indledning ............................................................................................................................................ 3

Teori ..................................................................................................................................................... 4

Hvad er kommunikativ kompetence? .............................................................................................. 4

Hvad er multimodalitet og hvordan kan teorien bruges i en analyse af internettet som

sprogindlæringsmiddel? ................................................................................................................... 8

Analyse af internettet som sprogindlæringsmiddel med udgangspunkt i facebook ........................ 10

En kort introduktion til kommunikationsmiddelet facebook ........................................................ 10

Brug af facebook for at fremme kommunikative kompetencer .................................................... 11

De fire færdigheder og forskellige typer af kommunikative kompetencer ............................... 13

Eksempel 1: Klassens egen facebookside ................................................................................... 16

Eksempel 2: En åben facebookside for at fremme kommunikative kompetencer i dansk hos

Islændinge ................................................................................................................................... 18

Multimodalitet på facebook ........................................................................................................... 19

Eventuelle begrænsninger i forhold til brug af facebook .............................................................. 21

Diskussion af metode ......................................................................................................................... 21

Konklusion .......................................................................................................................................... 23

Perspektivering .................................................................................................................................. 24

Litteraturliste ..................................................................................................................................... 25

3

Indledning

Tilegnelse af et sprog sker gennem kommunikative aktiviteter. Opbyggelsen af kommunikative

kompetencer kan være problematisk i praksis, når man lærer et fremmedsprog i land, hvor man

har næsten aldrig mulighed for at høre sproget eller bruge det i autentiske situationer. Dette er fx

tilfældet med dansk i Island. Islændinge lærer dansk i 7.-10.klasse i folkeskolen og i ca. 2 år i

gymnasiet, men uden for klasseværelset er der meget begrænsede muligheder for at bruge, høre

eller læse sproget.

I denne opgave vil jeg analysere og diskutere hvordan internettet kan være med til at fremme

sprogindlæring, bl.a. med at give mennesker muligheder for at bruge sproget. Jeg har valgt

facebook som analyseeksempel, fordi den kombinerer mange af de muligheder som internettet

byder på, i forhold til at styrke brugen af fremmedsprog, og facebook er desuden et stærkt

voksende samfund i den virtuelle verden med over 500 million brugere.

De muligheder som internettet byder på vil kun vokse fordi nutidens unge og kommende

generationer er vokset op med multimedier, og de bruger i høj grad nettet som deres fortrukne

kommunikationsforum, hvor interaktion opstår trods stor afstand eller forskelligheder i køn,

nationalitet og klasse. Internettet er derfor et spændende undersøgelsesfelt, ud fra

læringspotentiale i undervisning i fremmedsprog.

Jeg har selv erfaring, især fra mit studium i dansk på Islands Universitet (B.A. uddannelse), med at

bruge forskellige medier i sprogindlæring. Medier er inddraget i nogle kurser, og de studerende

har endvidere adgang til Sprogcenter, hvor der findes mange materialer til selvstudium, fx

videobånd, og de studerende har adgang til at lytte og se tv og forskellige indslag på computeren.

Denne erfaring af at bruge medier i sprogindlæring, har vakt min interesse for at undersøge

mulighederne for at udvikle flere metoder og evt. mødesteder på nettet hvor mennesker kan

videreudvikle deres sprogkompetencer.

Disse tanker har ført mig frem til denne problemformulering:

Hvorfor og hvordan kan internettet, med udgangspunkt i facebook, bruges i den kommunikative

undervisning i fremmedsprog?

4

Medier og sprogundervisning er et felt, der ikke har været forsket meget i. Der er klar mangel der,

og derfor har det været interessant for mig at kaste mig ud i det, og jeg vil gerne bidrage, med

denne opgave, til diskussion og videre forskning inden for feltet. Selvfølgelig kan man ikke have

det hele med i en opgave af denne størrelse, så jeg har været nødt til at træffe nogle valg og vælge

problemformulering ud fra et bestemt ståsted.

Jeg vil tage udgangspunkt i teorier om kommunikativ kompetence i forhold til undervisning i dansk

som andet- og fremmedsprog, og hvordan facebook kan bruges i den kommunikative

undervisning. Jeg vil blandt andet fokusere på hvordan facebook kan bruges til at skabe den

enkeltes kommunikative behov, styrke forskellige kommunikative færdigheder og kobles sammen

med brug af autentiske tekster og task-baserede opgaver i den kommunikative undervisning. I min

analyse af kommunikationsmiddelet facebook, vil jeg også tage udgangspunkt i teorier om

multimodalitet, som sætter fokus på de forskellige formidlingsmåder og hvordan de supplerer

hinanden, men det er klart, at en af grundene for facebook’s popularitet er dens måde at

kombinere forskellige formidlingsmåder på.

I opgavens første kapitel gøres der rede for de teorier jeg vil bruge i opgaven, dvs. den

kommunikative undervisningsmetode og teorier om multimodalitet. I kapitel 2 analyserer jeg

facebook og evaluerer og diskuterer hvordan det er brugbart for sprogindlæring og hvilke

eventuelle begrænsninger der er ved mediet. Opgaven afsluttes med diskussion, konklusion og

perspektivering.

Teori

Hvad er kommunikativ kompetence?

Sprogindlæring sker gennem kommunikative aktiviteter. Ved at skulle forstå og fortolke hvad

andre siger eller skriver, og ved at skulle formulere et indhold skriftligt eller mundtligt, får man de

bedste muligheder for at lære det nye sprog (Lund, 1999: 27).

5

Det at beherske et sprog betyder at være kommunikativt kompetent. Kommunikativ kompetence

omfatter beherskelsen af alle fire færdigheder, dvs. de produktive: skrive og tale og de receptive:

læse og lytte (Frederiksen og Kragholm Knudsen, 2000: 9). Kommunikativ kompetence indebærer

også mange sproglige kompetencer:

- Lingvistisk kompetence

- Diskurs- (samtale) og tekstkompetence

- Pragmatisk kompetence

- Kulturel kompetence

- Strategisk kompetence

Lingvistisk kompetence henviser til kundskab til de systemer sproget er underlagt, indenfor såvel

syntaks, ordforråd, morfologi som fonologi og ortografi (Lund, 1999: 13). Jeg vil ikke gå i dybden

med lingvistisk kompetence, men især fokusere på ordforråd og på hvordan facebook kan være

med til at fremme elevernes generelle fluency. Undervisningsmetoder skal ikke kun satse på

indlæring af flere og flere ord, men også sikre, at ordene fæstnes i langtidshukommelsen, og at

eleverne kan bruge ordene til kommunikation (Henriksen, 1995: 82).

Diskurs- (samtale) og tekstkompetence henviser til forskellige genre- og teksttypekrav men

generelt kan man sige, at eleven behersker sådan en form for kompetence når han/hun er i stand

til at etablere en rød tråd i en tekst eller samtale, dvs. skabe kohærens eller indholdsmæssig

sammenhæng i teksten eller samtalen.

Pragmatisk kompetence henviser til viden om andre mennesker og erfaringer med hvordan man

omgås andre i forskellige situationer (Kristiansen m.fl., 1996: 259). Sproget er indrettet på den

måde, at vi kan formulere det samme indhold på mange måder, alt efter formålet med det man

skriver, og afhængigt af hvem modtageren er. Det er vigtigt, at eleverne er bevidste om, at man

formulerer sig på en anden måde når man skriver til en direktør i et firma end når man henviser sig

til sine venner. De fleste sprogbrugs- og kommunikationssituationer kan i hovedtræk forenkles til

en model. I modellen findes de hovedelementer som indgår ved næsten al kommunikation, dvs.

afsenderen, emnet, modtageren, teksten og situationen (Jacobsen og Skyum-Nielsen, 1996: 48-

49).

6

Kulturel kompetence indeholder mere en bevidst viden om kultur- og samfundsforhold i fx

Danmark. Kulturel kompetence er en sammenfletning af viden, følelser, holdninger og

adfærdselementer, der har relation til individets samlede erfaringsverden, som både kan være

bevidste og ubevidste. Kulturel kompetence skal derfor forstås som en evne til at omgås den

kulturelle kompleksitet (Risager, 1999: 21). Rørbech (2009) fremhæver relationer og interaktionen

mellem forskellige kulturer og bruger derfor begrebet interkulturel kompetence som henviser til

evnen at kunne forholde sig analytisk og kritisk til sine egne og andres kulturer. Dette er et

relevant begreb når man fokuserer på kommunikation på fremmedsprog via facebook.

Strategisk kompetence henviser til evnen at kunne få budskabet igennem trods mangel på

sprogkendskab. Eleverne skal lære at fordanske, omskrive, indlåne, bruge kropsprog og mimik i

deres forsøg på at få et budskab frem, bl.a. fordi input fra samtalepartneren kan give dem det

sprog de mangler (Lund, 1996: 8).

I min analyse af facebook vil jeg fokusere på hvordan kommunikationsmiddelet kan fremme disse

forskellige typer af kommunikative kompetencer. Jeg vil også vurdere facebook´s evne til at skabe

et kommunikativt behov hos eleverne som er en betingelse for, at læreren kan gennemføre en

Emne

Afsender Modtager Tekst

(medium)

Meddelelsessituation

feedback

Figur 1: Model over den samlede kommunikationssituation

7

kommunikativ orienteret sprogundervisning. Undervisningen skal skabe muligheder for, at

eleverne udvikler deres sprog gennem kommunikative aktiviteter (Svendsen Pedersen, 1996: 22).

Den kommunikative undervisning tager udgangspunkt i en opfattelse af sprog som middel til

kommunikation, dvs. et funktionelt og interaktionel sprogsyn. For tilrettelæggelse af undervisning

betyder det funktionelle sprogsyn, at eleverne skal have mulighed for at arbejde både med

sprogets lingvistiske og pragmatiske side. Desuden skal eleverne have mulighed for at bruge deres

strategiske kompetence, dvs. at kommunikere på trods af mangler i de øvrige kompetencer

(Svendsen Pedersen, 2001: 8).

Både den naturlige indlæringsproces og begrebet kommunikativ kompetence bygger på, at det er

elevernes egen indsats der er drivkraften i sprogtilegnelsen. Det kommunikative læringsrum skal

give den enkelte elev mulighed for at være med til at planlægge, kontrollere, gennemføre og

evaluere sin egen læreproces. Et sprog læres, når man har brug for det, og det videreudvikles, når

man tør afprøve sine ideer i et trygt miljø (Holmen, 1988: 84).

De kommunikative opgaver kaldes også task-baserede opgaver, hvor man organiserer

undervisningen omkring kommunikative opgaver som forudsætter, at eleverne skal bruge sproget

til at løse en opgave. Den task-baserede undersivning bygger på et kognitivt sprogtilegnelsesyn.1 I

de kommunikative opgaver er der altid et bestemt formål med at bruge sproget. Med andre ord

har eleverne et formål og en grund til at læse, lytte, skrive og tale. Uden et egentligt formål med

aktiviteterne er undervisningen ikke kommunikativ (Lund, 1999: 28). I min analyse af facebook vil

jeg diskutere mulighederne som kommunikationsmiddelet byder på med hensyn til task-baserede

opgaver.

Der er endvidere vigtigt at inddrage forskellige typer af tekster i fremmedsprogundervisning og

læring, men når man lærer et sprog kan være svært at finde egnet materiale til sprogindlæringen.

Autentiske tekster er nødvendige fordi den kommunikative fremmedsprogundervisning skal vise

sproget i forskellige situationer. Gennem brug af autentiske tekster kan der formidles et aktuelt

indtryk af det danske sprog og af det danske samfundsliv. Ved at bruge autentiske tekster udvalgt

1 Se nærmere i Lund (1999).

8

efter elevernes interesser kan underviseren opnå at holde elevernes interesse fangen (Eriksen,

www.tino.dk)

Mange lærere vil gerne bruge autentiske tekster, men de bruger dem måske mindre end de

kunne, da de er sværere at vurdere ud fra sværhedsgraden. En undersøgelse af metodeudvikling i

dansk som andetsprog viser, at autentiske tekster opfylder en række andetsprogspædagogiske

kriterier, men alligevel arbejder de færreste lærere med autentiske tekster på begynderniveauet

og i alfabetiseringsundervisningen (Vedel, 2003: 232). I min analyse af facebook vil jeg diskutere

de muligheder som er til stede i forhold til brugen af autentiske tekster.

Hvad er multimodalitet og hvordan kan teorien bruges i en analyse af internettet

som sprogindlæringsmiddel?

Gunther Kress er en førende forsker indenfor multimodalitet. For at forstå teorier om

multimodalitet er det vigtigt i starten at gøre rede for, at det er forskelligt hvordan lingvistik,

pragmatik og social-semiotikken ser på repræsentation og kommunikation (Kress, 2010: 201).

Multimodal analyse sætter fokus på samspillet mellem forskellige repræsentationsformer og er

derfor velegnet til analyse af digitale medier. Multimodalitet handler om hvordan forskellige

formidlingsmåder kan supplere eller understøtte hinanden. Eksempler på det kan være tekst,

billeder, film, grafer, bokse og forskellige medier (Jelert o.fl. 2010). Med begrebet multimodalitet

er der derfor kommet mere fokus på, at medietekster indeholder flere lag udover

kommunikationen og det lingvistiske, dvs. også det semiotiske. Kress gør rede for disse forskelle:

”Linguistics provides a description of forms, of their occurrence and of the relations between them.

Pragmatics – and many forms of sociolinguistics – tells us about social circumstances, about

participants and the environments of use and likely effects. Social semiotics and the multimodal

dimension of the theory, tell us about interest and agency; about the resources for making meaning

and their respective potentials as signifiers in the making of signs-as-metaphors; about the meaning

potentials of cultural/semiotic forms. The theory can describe and analyse all signs in all modes as

well as their interrelation is in any one text” (min fremhævelse. Kress, 2010: 59).

9

Med inspiration fra Kress definerer Jeppe Bundsgaard begrebet modalitet eller modus2, som han

også kalder det, på følgende måde: ”Modus er de regler en tekst mærkes hhv. perciperes med. Og

modus er et træk ved teksten som afhænger af hvordan den er mærket og skal perciperes”

(Bundsgaard, 2005: 81). Ifølge Kress er modus en ressource, noget kulturelt og socialt formet, der

står til rådighed for den enkelte til at tage i brug for kommunikation og repræsentation, det kan

også kaldes en kompetence (Bundsgaard, 2005: 81).

Det er imidlertid også fokus på blandt andet det visuelle med modaliteterne og medier som

blander det visuelle og verbale med en dominans af det visuelle, som for eksempelvis flere og flere

lærerbøger gør, aviser og fjernsynet. I medier hvor der yderlige er tilført auditive midler og andre

modaliteter kan den samlede repræsentations- og kommunikationsproces blive kompleks (Elf,

2007: 117).

Som Elf, peger på, er der ikke noget nyt i at der er andre repræsentationer i kulturelt omløb i

nyere tid end den verbale, som Kress hævder. Men Elf hævder at, disse repræsentationer er

meget lidt udviklet i didaktisk sammenhæng (ibid.117).

Multimodalitet rummer nogle klare didaktiske muligheder, som tilgodeser både forskellige

læringstilgange og måder at udtrykke sig på. Kommunikationen i didaktisk perspektiv rummer ikke

kun face to face-kommunikation, men kan medieres på mangfoldige måder, alt efter om

kommunikationen foregår over blogs, Messenger, Twitter eller Facebook. (Sørensen, Audon og

Levinsen, 2010: 69).

Som Bundsgaard gør rede for, er modalitet eller modus, er et begreb med mange betydninger, og

derfor er vigtigt at forklare på hvilken måde det skal anvendes. Jeg tænker multimodal analyse

som en form for kommunikationsteori, der særligt fokuserer på semiotik og udtryksformer. Jeg har

valgt at bruge ordet modaliteter, i stedet for modus, og bruger herefter begrebet multimodale

kompetencer i min analyse. Multimodale kompetencer er vigtige for elever, fordi som Kress (2003)

peger på, så er multimodalitet også brugt udenfor den digitale verden, fx i bøger og aviser.

2 Bundsgaard anvender den latinske betegnelse i tråd med dansk grammatisk tradition, det svarer til engelsk: Mode

(Bundsgaard, 2005: 80)

10

Senere i opgaven vil jeg analysere og diskutere hvordan facebook bruger forskellige

formidlingsmåder som kan understøtte elevens sprogindlæring og fremme hans/hendes evne til

multimodal kommunikation på fremmedsprog.

Analyse af internettet som sprogindlæringsmiddel med udgangspunkt i

facebook

Med udgangspunkt i teorier om kommunikativ sprogindlæring og multimodalitet analyserer jeg

kommunikationsmiddelet facebook. Det giver mig et grundlag for at svare på

problemformuleringen som handler om hvordan internettet, med udgangspunkt i facebook, er

brugbar for sprogindlæring og hvilke muligheder det byder på. Jeg har valgt teorier om

multimodalitet og kommunikativ sprogindlæring, da de tilsammen kan føre til en forståelse på

facebook som medie og redskab til sprogindlæring. Analysen vil jeg bruge som grundlag for

diskussion og vurdering af hvordan facebook kan bruges til fremmedsprogindlæring.

En kort introduktion til kommunikationsmiddelet facebook

Der ligger mange motivationspotentialer i brug af medier ved sprogindlæring. Computere har

været brugt inden for sprogundervisning siden 1960’erne så det er ikke noget nyt i at bruge dem,

men det har været gjort på forskellige måder, både ud fra teknologien og den pædagogiske tilgang

(Warschauer og Healy, 1998). Internettet og digitalisering betyder radikale ændringer for lære- og

undervisningsprocesser.

Internettet har ændret vores måder at kommunikere på og mange mennesker bruger nettet til

kommunikation hver dag. Facebook blev oprettet i 2004 og i juli 2010 var der 500 millioner aktive

brugere derinde (http://en.wikipedia.org/wiki/Facebook). På facebook kommunikerer folk på

tværs af lande, alder og køn. Facebook har været brugt til at danne alle mulige grupper og det som

kendetegner mediet bl.a. er, at mennesker samles omkring fælles interesser.

Facebook er opbygget som socialt netværk. Hver enkelt person danner profil, eller en/flere danner

en gruppe hvor de bestemmer hvilken profil den har. I profilen kan man skrive kreative beskeder

11

og udgive dem til sine venner på facebook. Mange virksomheder bruger facebook til at

markedsføre deres produkter. Facebook er endvidere brugt til at formidle forskellige

begivenheder, inden for fx kulturen.

Men det, at mange bruger facebook, er ikke begrundelse nok til, at det kan være fornuftigt at

bruge sitet til sprogindlæring og undervisning. Det der er vigtigt er, at den byder på mange

muligheder for at træne og styrke blandt andet de kommunikative kompetencer. Nu har jeg kort

præsenteret hvad facebook er. Lad os kigge nærmere på hvordan facebook kan bruges for at

fremme de kommunikative kompetencer.

Brug af facebook for at fremme kommunikative kompetencer

Som jeg har været inde på før sker tilegnelsen af sprog via kommunikative aktiviteter. Det er også

vigtigt, at eleven oplever et kommunikativt behov, og at kommunikation har formål, så den

enkelte har vilje til at lære sproget. Begrebet kommunikativ kompetence bygger blandt andet på,

at det er elevernes egen indsats, der er drivkraften i sprogtilegnelsen. Det kommunikative

læringsrum skal give den enkelte elev mulighed for at være med til at planlægge, kontrollere,

gennemføre og evaluere sin egen læreproces. Et sprog læres, når man har brug for det og det

videreudvikles når man tør afprøve sine ideer (Holmen, 1988: 84).

Facebook er oplagt at bruge til at opfylde disse formål. Inde på facebook kan der skabes kontakter

med venner, som fx har fælles interesse. På den måde opstår muligheder for kommunikation og

diskussioner om denne fælles interesse, som skaber og styrker det kommunikative behov.

Mulighederne er ubegrænsede, sport, musik, sprog, kultur og så videre.

Et eksempel på facebook side hvor mennesker samles om en fælles interesse er siden ”Language

exchange”. På siden kan man melde sig til, hvis man er interesseret i at danne kontakt med

mennesker, som kan hjælpe med at træne sprogfærdighederne. Et eksempel kunne være, at jeg

skriver, at jeg vil finde en som er interesseret i at skrive/snakke dansk med mig, og i stedet for det

kan jeg lære vedkommende islandsk. Siden har nu 7.298 medlemmer (januar 2010) og jeg ved ikke

hvor mange nationaliteter.

12

Figur 2: Udskrift af facebooksiden „Language Exchange“

På siden kan man så svare, enten ved at skrive svar, hvor andre kan se svaret, eller sender

personlig besked/e-mail. Man kan se på siden, at der også er nogle som vil gerne bruge Skype for

at snakke sammen. På den måde kan man tilføje det mundtlige til de skriftlige muligheder der

forekommer på siden.

Hvis man går over til undervisningssituation, så kan man forestille sig mange muligheder for at

kombinere de ting som internettet ellers kan byde på inden for sprogindlæring. Med det mener

jeg eksempelvis, at på facebook kan der arbejdes med links til hjemmesider (som læreren har

valgt) og derunder kan være links til artikler, videoklips, osv. Omkring det valgte materiale kan der

så skabes kommunikative behov hos eleverne, både envejs- og tovejskommunikation. IT kan både

bruges til envejs- og tovejskommunikation. Med envejskommunikation mener jeg fx læsning af

hjemmesider. Med tovejskommunikation mener jeg interaktion, fx gennem e-mail og chat.

13

De fire færdigheder og forskellige typer af kommunikative kompetencer

For at lære sprog, er nødvendigt at træne alle fire færdigheder og IT kan bruges til træning af alle

fire færdigheder. Ved at bruge Facebook siden kan forskellige aktiviteter samles og ikke mindst

lige så vigtigt, de fire færdigheder kan trænes. Det er det, som computeren og internettet kan,

som andet undervisningsmateriale ikke kan i samme grad. Nu vil jeg komme med nogle eksempler

på hvordan de fire færdigheder kan trænes ved brug af facebook. Jeg starter med læse og skrive,

hvor de fleste muligheder ligger. Derefter kort om hvordan der kan arbejdes med tale- og

lyttefærdigheder. Jeg vil fokusere mere på læsning og skrivefærdigheder, idet der ligger mange

spændende muligheder hvor der kan arbejdes med forskellige kompetencer.

Der ligger mange muligheder inden for læsning. På internettet findes der mange slags tekster på

dansk, som kan bruges som undervisningsmateriale til grundlag for diskussion og videre skrivning.

Eleven læser og skriver også når der modtages e-mail eller deltages i chat. På den måde kan

læsning med forskellige formål trænes, og kendskab til forskellige teksttyper.

Skrivefærdigheder trænes endvidere meget i forbindelsen med chat og e-mail på facebook. Der

kan læres meget af at skrive via chat og få feedback med det samme. Ved at skrive dansk i

interaktion med andre styrker eleverne deres strategiske kompetencer. De øver sig i at bruge

sproget og hvis de ikke kan nogle ord, prøver de måske at fordanske eller skrive noget der ligner,

og så svarer samtalepartneren eventuelt med det rigtige ord som gør elevernes ordforråd større.

På denne måde træner de deres lingvistiske kompetence og dermed kan facebook være med til at

fremme elevernes generelle fluency. For at ordene fæstnes i langtidshukommelsen er vigtigt at

eleverne bruger ordene til kommunikation. Det kan endvidere virke befriende for eleverne at

bruge sproget til kommunikation uden, at det er fokus på slutresultatet (opgave eller eksamen),

men de oplever sproget som kommunikationsmiddel.

Når eleverne bruger chattet skriver de til hinanden får de feedback med det samme. I den slags

kommunikation tvinges man til at bruge sproget spontant. Der kan elever bruge chattet til at

snakke om hverdagen, eller en lærer kan styre chattet med at vælge et bestemt tema. Det kunne

fx være en diskussion om en bog de har læste eller en film, de har set. Mulighederne er

ubegrænsede.

14

Hvis chattet bruges inden for undervisning kan samtalen printes ud og lærer og elever kan

gennemgå samtalen med klassen. Klassen kan diskutere, hvor kommunikationen gik godt, og hvor

den gik i stå. Der kunne opstå diskussion om hverdagssprog og eleverne blive bevidste om hvor de

mangler ordforråd. På den måde bliver de mere bevidste om deres sprog. Klassen kan også

diskutere genren og hvad kendetegner sproget i forhold til chat. Endvidere hvilken betydning

forskellige tegn og symboler har for sprogbrugen. Men jeg kommer nærmere ind på tegn og

symboler i næste kapitel. Eleverne kan bruge chatten som er inde på facebook, men der er

selvfølgelig også muligt at bruge Messenger til samme formål.

Inde på facebook er også muligt at sende ”almindelige” e-mails. Når eleverne bruger e-mail, kan

de føle en umiddelbar form for kommunikation. De skriver en besked som afsender, sender den og

ved, at beskeden næsten øjeblikkeligt når sin destination. Denne fornemmelse af umiddelbarhed

kan opfordre til brugen af hverdagssprog. Det som er mest interessant ved e-mailen er det

interaktive, og at det er en genre, som ligger midt i mellem skrift og tale.

E-mailen kan bruges til at sende mange forskellige former for skriftlig kommunikation. E-

mailbeskeder optræder i mange forskellige former, skrevet til mange forskellige modtagere. Man

kan fx sende en hilsen til en ven, eller man kan sende e-mail til en virksomhed med en

forespørgsel eller en klage. E-mail opgaver af denne art passer på mange måder meget godt til de

krav, som kommunikative opgaver stiller, fx med hensyn til den bestemte afsender, modtager og

formål med teksten. E-mailen byder på en spontan sprogbrug af en anden karakter end fx referat

eller traditionelle øvelser.

Brugen af e-mail og især diskussion om sproget i e-mailbeskeder kan styrke elevernes

genrebevidsthed, og det at tekster skal være forskellige med hensyn til formalitetsgrad. Lærere og

elever kunne diskutere, hvad kendetegner sproget i forskellige typer e-mails. Eleverne kan selv

skrive mails med forskellige hensigter og med forskellige målgrupper for øje. På den måde kan de

også lære forskellen på formelt og uformelt sprog. Endvidere kan de på denne måde trænes i at

anvende diverse høflighedsfraser og faste vendinger. På den måde bliver de bedre til at beherske

den pragmatiske kompetence, dvs. øge deres viden om andre mennesker og gøre dem mere

erfarne med hvordan man omgås andre i forskellige situationer.

15

Eleverne kan sende hinanden mail på dansk. Læreren kan også være i kontakt med sine elever via

mailen og nyhedsfunktionerne på facebook. Der kunne læreren sende opgaveformuleringer,

gloser og hvad de skal læse til næste gang og forberede. Eleverne kunne sende forespørgsler til

læreren, for eksempel i forbindelse med opgaver og eleverne få feedback fra læreren under

skriveprocessen. Opgaverne kunne eleverne lægge ind på facebook og der arbejdes bevidst med

redigering og videre arbejde af elevernes tekster.

I forbindelse med skriftsproget byder facebook også på nyhedsfunktionen/status og

kommentarsystemet, som alle som er en del af siden kan læse. Der er oplagt for læreren at lægge

op til diskussion derinde, ved at skrive ”status” eller lægge links til hjemmesider og starte en

diskussion på den måde. Når man som lærer ikke befinder sig i Danmark, kan det nogen gange

være svært at finde egnede autentiske tekster, men internettet hjælper meget og det er kun

lærerens fantasi og initiativ som sætter en grænse for valget af autentiske tekster. Facebook byder

også på en mulighed for at fortsætte debat uden for klasseværelset, fx at eleverne skal lave

hjemmearbejde ved at deltage i diskussionen.

Interaktionen er en stor fordel ved e-mail, chat og statusmeldinger. Med en spontan og kreativ

sprogbrug kan eleverne udvikle deres kompetence på dansk.

I forbindelse med tale og lytte ligger der også mange muligheder for læreren at integrere det i

undervisningen, fx i de kommunikative opgaver, mundtlige præsentationer og gruppearbejde.

Skype kunne man så eventuelt tilføje, hvor eleverne kunne snakke med hinanden, læreren eller

danske venner i Danmark.

Med nye undervisningsmetoder og mere brug af IT i undervisning i dansk som fremmedsprog på

Island, har dansk sikkert mulighed for at blive mere populært fag. Jeg kan nemt hævde, ud fra min

egen erfaring som lærer og hvordan attituden mod dansksproget er ude i samfundet, at dansk er

lidt af et hade-fag på Island. Det er interessant, at tysk ikke længere blev betragtet som et

decideret hade-fag hos danske elever, da nye undervisningsmetoder blev brugt mere, især de

kommunikative fornyelser (Lund, 1996). Både i læseplanen for folkeskolen og gymnasiet på Island

er der fokus på kommunikative undervisningsmetoder, men mål og praksis er ikke det samme, og

det er interessant undersøgelsesfelt at se på hvordan det står til med metodevalg hos lærere i

16

skolerne, og hvilken betydning metoderne har bl.a. for indlæring, resultater, motivation og

interesse hos eleverne.

I de kommende afsnit vil jeg give eksempler om to ikke eksisterende facebooksider som kunne

være med til at fremme kommunikative kompetencer indenfor dansk som fremmedsprog hos

brugerne. I det første eksempel er brugerne elever i den samme klasse men i det andet eksempel

kan de være hvilken som helst som er interesseret i at forbedre sine kommunikative kompetencer

i dansk.

Eksempel 1: Klassens egen facebookside

Hvis man bruger facebook til undervisning kunne man forestille sig, at klassen laver sin egen

facebookside, hvor læreren er afsender og eleverne melder sig til siden. Dermed får læreren en

chance for at lære eleverne hurtigt og bedre at kende og få en indsigt i deres almene interesser.

Denne form for kommunikation kan også hjælpe eleverne til at føle sig mere trygge ved at indgå i

diskussioner med lærerne (Møller, 2010). Det kunne også gøre det nemmere for læreren at finde

undervisningsmateriale til elever ud fra kendskab til deres forskellige interesser, noget som kan

virke meget motiverende for eleverne, de får lejlighed at læse om og arbejde med noget der

interesser dem. Som jeg har været inde på før, læres sprog ved, at eleverne tør afprøve det i

trygge miljøer og nettet kan hjælpe til med at skabe godt miljø, hvor elever og lærere tør udveksle

viden. På den måde kan eleverne sociale færdigheder også trænes. Facebook har potentiale til at

lære eleverne hvordan man opfører sig passende i den online verden. Facebook giver mennesker

mulighed for at udtrykke sig, kommunikere, og fremhæve deres talenter og erfaringer (Møller

2010).

Set med hensyn til undervisning i dansk på Island, kunne man så forestille sig, at den islandske

klasse kunne danne kontakt fx med en klasse fra Danmark. I forhold til kontakten kan der laves

forskellige opgaver. Formålet med dette tema kunne være at træne de kommunikative

færdigheder og udvikle kulturel og samfundsmæssig viden. Når der lægges oplysninger ind på

facebook siden, på dansk selvfølgelig, er eleverne med til at planlægge hvad der skal med. De skal

også lave en side med profil på dansk, hvor de præsenterer sig selv, deres interesser og så videre.

17

Det ligger en ”task” (problemløsning) i denne arbejdsproces, de skal lave profil på dansk og i

samarbejde med klassen lave fælles profil for klassen. I dette arbejde kan de fire færdigheder

kombineres, læse, skrive, tale og lytte. Eleverne skal alle skrive tekster, både individuelt og i

grupper, det kan betyde, at sproget bliver mere omfangsrigt og nuanceret, end hvis det er tale om

lærer-elev sprog. Sproget er også anderledes, fordi der ikke kun er tale om interaktion med

spørgsmål – svar, som er typisk for klasseværelsessamtale i traditionel undervisning.

Gruppearbejdet kan også betyde, at eleverne bliver mere bevidste om deres sprog, denne

sproglige bevidsthed er meget vigtigt for sprogindlæringen.

Men via arbejde med klassen fra Danmark, kan eleverne også træne deres

kulturelle/interkulturelle kompetence. De vil lære mere om andre kulturer og at omgås den

kulturelle kompleksitet. Ifølge Rørbech (2009) er interkulturel kompetence, også det at kunne

skifte perspektiv. Hun fremhæver vigtigheden af, at kunne sætte sig i den andens sted og gøre det

fremmede bekendt. Dette er et relevant begreb, når man fokuserer overordnet på kommunikation

på facebook, eleverne kunne være i kontakt med en klasse i Danmark, men også andre elver rundt

omkring i verden. For et lille land som Island, med lidt over 300,000 indbyggere, er vigtigt at styrke

og træne elevernes kulturelle kompetence og det er oplagt via facebook og med internettet som

værktøj. Det er selvfølgelig vigtigt i alle fag og oplagt at bruge i fremmedsprogundervisning.

Ud fra ovenstående kan jeg konkludere, at opgaver på facebook byder på mange muligheder i

forhold til kommunikation. Ved at give eksempler på forskellige aktiviteter og opgaver ved brug af

facebook, har jeg vist hvordan der skabes kommunikativt behov hos eleverne og dermed en

mulighed for, at eleverne udvikler deres sprog gennem kommunikative aktiviteter. Desuden kan

facebook styrke undervisningen med at skabe samarbejde mellem lærere indenfor samme fag,

men denne vinkel er udenfor denne opgave, så jeg vil ikke uddybe det nærmere her, men gå

direkte over til et andet eksempel på en facebookside, som jeg kunne tænke mig at stifte på et

senere tidspunkt.

18

Eksempel 2: En åben facebookside for at fremme kommunikative kompetencer i dansk hos

Islændinge

Som det fremkom i indledningen så lærer Islændinge dansk på folkeskole- og gymnasieniveauet,

men under deres uddannelse har de ikke mange lejligheder for at bruge sproget til

kommunikation. Men som jeg har diskuteret i denne opgave, så kan internettet åbne op for disse

muligheder. Til trods for de mange muligheder, findes der ikke forum, hvor Islændinge bruger

dansk for at styrke deres sprogkundskab.

Efter min mening er oplagt at stifte en facebookside hvor alle som er interesseret i at træne

dansksproget kunne melde sig ind og være med. Målgruppen kunne være Islændinge som vil

gerne blive bedre til dansk, eller vedligeholde deres sprogkundskab. Det kan være tale om

Islændinge som bor på Island, i Danmark eller et helt andet sted i verden. Islændinge som

overvejer eller planlægger, at flytte til Danmark og har brug for at styrke sine kommunikative

kompetencer, vil helt sikkert kunne have gavn af siden. Det kan også være tale om Islændinge som

bor i Danmark, men har måske ikke mange chancer for at bruge sproget kommunikativt, pga.

arbejdsløshed, barsel eller måske giver hverdagen ikke mange lejligheder til kommunikation. På

den måde kunne facebooksiden møde mange med forskellige behov. Men tilfælles ville de have, at

ville bruge dansk til kommunikation.

Men hvad skal der til for at siden bliver denne ”kommunikations-centre” som jeg ser for mig at

den kan være. Inde på siden skal der være mange muligheder for debat og diskussion omkring

forskellige emner. For det første være oplagt, at lægge ind forskellige temaer med sider og linker.

De første ”temaer” kunne være delt op efter for eksempel:

Det danske sprog

Kulturen i Danmark

o Musik

o Film

o Kunst

o Litteratur

o Teater

o Design

o Mad

Politik

19

Skolesystemet i Danmark

At flytte til Danmark

Nu nævner jeg bare nogle temaer som kan udvikles, men det kan give en idé om emner forbundne

med dansk og Danmark som kan være til interesse for Islændinge. Under hvert punkt er mange

muligheder, det her er bare til at give en idé om hvad de forskellige temaer kunne handle om.

Brug autentiske tekster er vigtige på siden, for at vise sproget i forskellige situation som kan

elverne kan stå over for i virkeligheden. Bruget af autentiske tekster formidler et aktuelt indtryk af

det danske sprog og af det danske samfund. På den måde giver det anledning til diskussion og

opfordrer til deltagelse. Det er fx helt sikkert mange Islændinge som har meninger om den

politiske debat og det forestående valg til Folketinget. Den som er afsender/står for siden, kunne

lægge ind artikler og på den måde få diskussionen i gang.

Her ville brugen af multimodale tekster også være særlig vigtig for at fange og vedligeholde

interessen for facebooksiden, men jeg analyserer og diskuterer facebook ud fra teorier om

multimodalitet i det kommende afsnit.

Multimodalitet på facebook

I dette kapitel vil jeg analysere og diskutere det multimodale ved facebook og hvordan facebook

bruger forskellige formidlingsmåder, som kan fremme elevernes evne til multimodal

kommunikation, med fokus på fremmedsprog i denne opgave. Internettet og digitale medier

kræver meget af os i forhold til læsning. Der findes knap en tekst i dag, som kunne kaldes

”monomodal”. Lige meget hvor vi kigger, skal vi fortolke multimodale udtryk (Løvland, 2010: 5).

Ordet læsning eller literacy har fået flere betydninger i dag end for nogle år siden.

De kommunikative og multimodale kompetencer er vigtige for elevers dannelsesproces, fordi

eleverne skal lære at forholde sig tolkende, vælgende og handlende i forhold til den lokale og

globale verden. Der udvikles hele tiden nye måder at anvende udtryksformer og måder at

kommunikere på. Det multimodale felt kan medvirke til at motivere, facilitere og skabe forståelse i

elevernes lærerprocesser (Sørensen, Audon og Levinsen, 2010: 213). Facebok kan bruges til at

træne elevernes multimodale læsning og skrivning, og de kommunikative kompetencer.

20

På facebooksiderne er der tale om mange forskellige modaliteter, på spil samtidigt. Facebook er

kommunikationsforum, men på samme tid er det blanding af mange enheder, som vi kender fra

internettet: fx hjemmesider, e-mail, chat, digital-billeder, videos, blog, kalender og reklamer.

Facebook kombinerer alle disse formidlingsmåder og tilføjer de meget brugte statusmeddelelser,

og gør det nemmere for mennesker med samme interesse at finde hinanden i den virtuelle

verden. Det er sikkert denne kombination som gør facebook så populært et

kommunikationsmiddel.

Elever som ønsker at beherske et fremmedsprog skal derfor samle viden om multimodale

skrivestrategier i forhold til udtryksformerne, fx hvordan de kombinerer billeder, symboler, lyd og

tekst i sin kommunikation. Endvidere skal de lære at forholde sig kritisk til kommunikationen, bl.a.

de forskellige repræsentationsformer og deres evne til at bidrage til en samlet forståelse.

Facebook er et oplagt eksperimentalforum, fordi på facebooksider er der skrevet tekst i form af

statusmeldinger, kommentarer, e-mail osv. og der er forskellige symboler, animationer og tegn for

adskillige aktiviteter man kan foretage sig inde på siderne. Med at eksperimentere kan de øve

deres evne for at forholde sig kritisk til og være bevidste om hvordan de fremstiller sig selv når de

er i afsenderrollen og ud fra hvem er modtageren i forskellige situationer.

På facebook kan man endvidere se billeder af de personer, som man er venner med, og mange

lægger også digitale billeder og videoklips som andre giver så deres feedback og kommentarer.

Forskellige lyde bliver også brugt, fx når man får beskeder. På facebook kan elever derfor afprøve

forskellige kombinationer af multimodale tekster og eksperimentere sig til multimodal

kompetence.

Den multimodale læse- og skrivekompetence indebærer viden om skrivestrategier, i forhold til

udtryksformerne. Elverne kunne eksempelvis træffe valg i forbindelse med hvordan de udvælger

tekst, billeder eller lyd (Würtz, 2010: 13).

Ved at bruge facebooksiden som eksempel i undervisning er der muligheder for at arbejde med

hvordan man er nødt til at være kritisk og tænke reflekterende over forskellige tekster. Der er en

forskel på at være en ureflekteret aktiv bruger af kommercielle internetsider, eller at være en aktiv

bruger som forstår, at man er med i et spil som handler om identitet, værdier og penge (Løvland,

21

2010: 5). De valg man træffer på facebook er identitetsskabende, både i forbindelse med tekst og

billeder.

Eventuelle begrænsninger i forhold til brug af facebook

På den ene side, er der mange muligheder ved brug af facebook, men på den anden side er der

også begrænsninger som man skal være opmærksom på. Facebook er et kommunikationsmiddel

som er populært i dag, men det kan godt være, at den er det slet ikke om et par år. Hvis facebook

bruges i undervisning, kræver det kendskab fra både læreren og eleven til hvordan det bruges.

I forhold til brug af materiale fra internettet i forbindelse med hjemmesider, kan være svært at

vurdere, hvad er godt materiale og hvad der ikke er godt. Derfor er det vigtigt, at læreren er

bevidst om og forholder sig kritisk til tekster på nettet. I den sammenhæng er det også godt, hvis

læreren i mange tilfælde har fundet egnet materiale selv og lagt det ind på facebooksiden.

Brug af facebook som undervisningsværktøj er selvfølgelig ikke oplagt til alle formål.

Kommunikation på facebook er i de fleste tilfælde kendetegnet af at sproget er hverdagsagtigt.

Derfor er facebook ikke nødvendigvis det oplagte middel for at træne formel sprogbrug,

medmindre brugen af facebook er koblet sammen med andre klassiske former for skriveindlæring.

Jeg har diskuteret hvordan man kan indføre brugen af facebook i forskellige opgaver for at fremme

sproglige og multimodale kompetencer.

Diskussion af metode

I opgaven har jeg brugt teorier fra den kommunikative undervisning og multimodalitet for at

analysere internettets evne for at fremme kommunikative og multimodale kompetencer, med

udgangspunkt i facebook.

Brugen af den kommunikative undervisningsmetode egnede sig godt til analyse af hvordan

facebook kan bruges i undervisningssammenhæng. Facebook kan være med til at skabe det

kommunikative behov hos eleverne og give dem et forum for at fremme deres kommunikative

22

kompetencer. Den multimodale analyse af facebook viser at der er mange formidlingsudtryk på

spil samtidigt. Dette betyder at både elever og lærere skal være bevidste i deres valg, og træne

deres multimodale kompetencer. Facebook, som andre digitale midler, er brugbare i den

sammenhæng fordi eleverne får mulighed for at styrke deres evne til at kommunikere på en

multimodal scene.

Jeg kunne have analyseret de digitale virkemidler nærmere i min analyse, men så havde jeg været

nødt til at fokusere mere på en bestemt side i stedet for at forholde mig til facebook generelt.

Facebooksiden som jeg tog som et eksempel, hvor mennesker samles om det at lære sprog og

udveksle viden om sprog (Language Exhange), giver efter min mening begrænsede muligheder for

analyse, fordi den ikke giver et overblik over alle de muligheder som foreligger inden for

sproglæring på nettet. Jeg valgte også at tage udgangspunkt i dansk for islændinge, men, det har

ikke haft indflydelse på mine resultater, fordi de kan overføres til hvilken som helst gruppe som vil

lære et fremmedsprog.

Den metode jeg har valgt har givet mig lejlighed for at vise selvstændighed og kreativitet i at

tænke videre på de muligheder der ligger inden for medier og sprogundervisning. Arbejdet har

inspireret mig for at udvikle en facebookside, som efter min mening kunne træne

sprogfærdigheder på en effektiv måde.

23

Konklusion

I opgaven har jeg undersøgt hvordan og hvorfor facebook, kan bruges til sprogindlæring og

undervisning. Jeg har med udgangspunkt i teorier om kommunikativ kompetence og multimodale

teorier, analyseret hvordan facebook kan bruges i den kommunikative undervisning. Ud fra denne

analyse, konkluderer jeg at, facebook kan være med til styrke det kommunikative behov hos den

enkelte elev og gøre ham/hende mere villig til at bruge sin egen indsats i sprogindlæringen. Jeg

konkluderer også, at facebook kan bruges for at træne alle fire færdigheder og fremme adskillige

kommunikative kompetencer. Brug af facebook giver muligheder for interaktion og kan bidrage til

brug af aktuelle auditive og skrevne elektroniske tekster. Sprogeleven kan afprøve sit sprog og der

kan fokuseres på individuelle behov, det vil sige den enkelte elevs indlæring. Eleverne får også

muligheder for at styrke sin genrebevidsthed, og det at tekster skal være forskellige med hensyn til

formalitetsgrad.

Ved brug af facebook kombineres mange af de ting som internettet, allerede byder på, og kan

bruges effektivt i sprogindlæring. Jeg har argumenteret for og vist hvorfor og hvordan

efterfølgende midler på nettet kan fremme sprogindlæring: blandt andet hjemmesider, e-mail,

chat og statusmeldinger på facebook. Jeg diskuterede en eksisterende facebookside, hvor

mennesker med interesse for at lære sprog kan mødes og hjælpe hinanden og gav eksempler om

to ikke eksisterende facebooksider, som kan være med til at fremme kommunikative kompetencer

i dansk hos islændinge.

Jeg har derfor argumenteret for hvordan internettet, med udgangspunkt i facebook, er et

udmærket værktøj til at bruge for at opnå de mål, som den kommunikative undervisning har, fx via

brug af task-baserede opgaver.

I min analyse og diskussion af facebook brugte jeg også teorier om multimodalitet, for at vise

hvordan forskellige formidlingsmåder er på spil på facebooksider. Inde på facebooksiderne er tale

om kommunikation på mange niveauer, der er en afsender / den som danner profilen og så er der

forskellige modtagere: venner, familie, virksomheder, alt efter hvem afsenderen har dannet

24

kontakt med. I forbindelse med al kommunikation på siden, skal der træffes valg i forhold til

forskellige modaliteter, eksempelvis i brug af symboler i chat, billeder, links til videos og så videre.

Facebook er oplagt middel for at træne, de multimodale og kommunikative kompetencer. Disse

kompetencer indebærer beherskelsen af multimodal læsning og skrivning og det at være

kommunikativ kompetent, på mange forskellige niveauer.

Perspektivering

Der er stadigvæk mange undersøgelsesfelter som skal forskes nærmere i vedrørende dette emne,

men jeg håber at denne opgave kan bidrage til diskussion om hvordan IT med fokus på facebook

kan bruges til undervisning i fremmedsprog. Det ville være interessant at undersøge hvordan

undervisere bruger nettet og facebook i dag i undervisning i fremmedsprog. Endvidere er

interessant at undersøge hvordan mennesker bruger fremmedsprog på nettet, og om de tror det

har betydning for deres sprogindlæring. Det er især interessant at undersøge lande som

underviser i fremmedsprog, hvor folk ikke har lejlighed for at høre bruge sproget til

kommunikation.

25

Litteraturliste

Bundsgaard, Jeppe (2005). Bidrag til danskfagets it-didaktik. Odense: Forlaget Ark.

Elf, Nikolaj Frydensbjerg (2007). ”Fra massekommunikation til multimodalitet – overvejelser om

fortid og fremtid for danskfagets mediepædagogik”, i Flemming B. Olsen (red.) Læremidler i

didaktisk sammenhæng: En antologi. Gymnasiepædagogik 61. Odense: Institut for Filosofi,

Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet, s. 95-124.

Eriksen, Lars. ”Brugsteksten som undervisningsmateriale til dansk som fremmedsprog. Om

undervisning med autentiske tekster”, (www.tino.org/datex.html.).

Frederiksen, Pernille og Stine Kragholm Knudsen Holmen (1999). ”Skriftlig dansk som andetsprog”,

i Anne Holmen og Karen Lund (red.) Studier i dansk som andetsprog, København: Akademisk

Forlag, 353-370.

Henriksen, Birgit (1999). ”Ordforråd og ordforrådsindlæring”, i Anne Holmen og Karen Lund (red.),

Studier i dansk som andetsprog, København: Akademisk forlag, s. 71-106.

Holmen, Anne (1988). ”Sprogindlæring og undervisningsmetoder”, Kvan, 8. årgang, februar, 79-90.

Jacobsen, Henrik Galberg og Peter Skyum-Nielsen (1996). Dansk sprog. En grundbog. Århus:

Schønberg.

26

Jelert, Birgit, Lene Herholdt, Henriette Romme Lund og Klara Korsgaard (ansv.)

(2010).”Indledning”, Viden om Læsning nr. 7, marts 2010, National Videncenter for Læsning.

Kress, Gunther (2003). Litteracy in the new media age, New York: Routledge.

Kress, Gunther (2010). “Multimodality: A Social semiotic approach to contemporary

communication.” London: Routledge, uddrag, p. 54-78.

Littleton, Karen, Clare Wood og Judith Kleine Staarman (2010). International Handbook of

Psychology in Education. United Kingdom: Emerald Group Publishing Limited.

Lund, Karen (1996). ”Kommunikativ competence – hvor står vi?”, Sprogforum. Tidsskrift for sprog-

og kulturpædagogik, 4, 7-19.

Lund, Karen (1999). ”Er kommunikativ undervisning kommunikativ?”, Sprogforum. Tidsskrift for

sprog- og kulturpædagogik, 14, 26-33.

Løvland, Anne (2010). ”Multimodalitet og multimodale tekster”, Viden om Læsning nr. 7, marts

2010, National Videncenter for Læsning, 1-5.

Møller, Torben (2010). ”Undervisning og læring på facebook”. Tilgængelig på

http://tmoeller.dk/wordpress/undervisning-og-I%C3%A6ring-pa-facebook.html

27

Risager, Karen (1999). ”Sprog og kultur”, i Anne Holmen og Karen Lund (red.) Studier i dansk som

andetsprog, København: Akademisk Forlag, 137-166.

Rørbech, Helle (2009). ”Interkulturel kompetence”, i Jeppe Bundsgaard m.fl. Kompetencevinkel på

dansk, København: Gyldendal

Svendsen Pedersen, Michael (1996). ”What do you have in your ”Task” today?”, Sprogforum.

Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik, 4, 20-27.

Svendsen Pedersen, Michael (2001). ”Task force, et bud på kommunikativ sprogundervisning”,

Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 20, 7-20.

Sørensen, Birgitte Holm, Lone Audon og Karin Tweddell Levinsen (2010): Skole 2.0. Forlaget Klim.

www.klim.dk

Vedel, Peter Villads (2003). ”På sporet af en andetsprogspædagogik- en undersøgelse af

metodeudviklingen i dansk som andetsprog”, i Anne Holmen, Esther Glahn og Hanne Ruus (red.),

Veje til dansk – forskning i sprog og tilegnelse. Akademisk forlag, 219-244.

Warschauer, Mark og Deborah Healy (1998). ”Computers and language learning: An overview”,

Language Teaching, 31, 57-71. Tilgængelig på

http://w3.balikesir.edu.tr/~saydin/index_dosyalar/Week1Article2.pdf

28

Würtz, Marianne (2010). “Børns multimodale tekstverden som potentiale i undervisningen”, Viden

om Læsning nr. 7, marts 2010, National Videncenter for Læsning , 11-16.