1

2

Af Thomas Anders Kirkegaard, Nikolai Brix Laursen, Simon Grønborg Olsen

Studietur? Yes sir Så er studieturen ovre og hvilken tur det var. Øl, hygge, byture og skolearbejde, en kombination som kun få ville kunne få til at høre sammen. Men det er heller ikke så relevant. I sidste ende handler en studietur om at få noget ”bang for the buck”, og det fås kun hvis man er lidt kreativ i ens aktivitets sammensætning. Men holder en stu-dietur med druk og skole arbejde. Efter vores erfaring kan vi kun give et rungende ja. Der var da stunder i undervisningen hvor hovedet hang lige lovligt lang nede af ma-ven, men det skal ikke siges at HTX eleverne fra 10xvt i Viby ikke kan sammensmelte en kombineret druk- og undervisnings-studietur. Det med undervisningen på en stu-dietur handler jo om at få noget viden på første hånd. Ved dette forstås at vi kommer ud og skaffer os viden gennem vores egne oplevelser. Dette bliver blandt andet gjort ved museums besøg, rundvisninger og foredrag på for eksempel DTU, Danmarks Tek-nisk Universitet. På DTU fik vi et foredrag om fotonik, samt et om 3D-printere. Fore-dragene var af to professorer som studerede inden for hver deres område. Vi blev ind-draget aktivt og kunne stille spørgsmål til deres oplæg.

På den anden side er der mange unge som tror at studieture bare er en tur i byen som skolen har arrangeret; men er det nu en dårlig ting. Vi unge i dag er efter hån-den så vant til at drikker en øl eller to hvis vi skal hygge os. Men man kan jo så spør-ger om dette alkoholforbrug går ud over skolen? Der har været meget oppe i medier-ne om at vi unge drikker for meget, og vi danskere er jo også et af de lande som drik-ker allermest i verden! Men vi mener det er en overdrivelse. Nu har vi oplevet disse stereotypiske opfattelser på tæt hold to gange. Vores studietur til London indeholdte også druk og byture, men der foregik også så meget imellem. Det er jo ikke kun fordi vi ligger i rendestenen og drikker hele tiden; vi får også vores daglige dosis af kultur og viden.

Vi synes ikke vores studieture handler om druk, det handler om sammenhold og soci-alitet. Hvis man selv er i stand til at sætte grænsen, så er alkohol ikke noget problem. Studieture handler ikke kun om anskaffe sig ny viden som man kan bruge i undervis-ningen, men også om at tilegne sig noget almen dannelse. Det handler jo om at stop-

Lederen

3

Stor Dansk Industri i et meget lille land.

Besøg på et moderne Dansk Gymnasie

s6-11

Tietgenkollegiet s 12-15

8Tallet s 16-19

4

Carlsberg En stor dansk industri i et meget lille land. Af Jeppe Muusman, Arkitektur og Rum

Carlsberg bryggerierne i centrum af København ligner ikke meget på hverken ud-seende eller det store landområde. Den store Carlsberg bygning er lille i forhold til forskellige udenlandske industribygninger. Men ikke desto mindre er dette lille landområde hovedkvarteret for et af Danmarks største firmaer og verdens fjerde største bryggerivirksomhed. Ved første øjekast ligner Carlsberg en almindelig del af København på ud-seende og design, lige bortset fra det store hovedkvar-ters højhus. Det er en gammel del Kø-benhavn, men ikke desto mindre er meget af det flotte design, såsom ele-fanterne og de to gamle villaer bidra-ger til historien om Danmarks største bryggeri. Carlsberg bryggeriet i Valby er navngivet efter J.C. Jacobsen søn Carl Jacobsen og med ordende høj eller bjerg hvor bryggeriet var blevet opført. Carl Jacobsen fik i sin tid opført fire elefanter, som skulle symboliserer sine fire overlevende børn af de oprindelige otte, hvilket måske i dag ville virke hensynsløst i nogle kredse, så skulle elefanterne senere komme til, ikke kun at symbolisere bør-nene, men også styrken bag Carlsberg som er et bryggeri der har været ude for mange ulykker igennem tiden og elefanterne kan derfor meget nemt symbolisere styrken for firmaets overlevelse eller ihærdige kamp for at blive bedre. Disse elefanter er det eneste symbol og arkitektonisk smukke design som det nu-

5 Fotograf: Daniel Nielsen

6

Her ses indgangen til Ørestad Gymnasiet. R

u

indgangspartiet kan man se de elementer so

re lysforholdene i lokalerne indenfor, s

amt

ved hjælp af solcellerne. Umiddelbart kan

deligt ud med gråt beton, men det er in

d

7

F f Ni h l H b k B d

undt omkring

om kan regule-

t optage sollys

n det godt se ke-

denfor magien

8

Øresta-den rummer mange forskellige, smukke og interessante bygninger. Én af dem er Ørestad Gymnasiet, som på ydersiden giver et lidt kedeligt indtryk, mest fordi det er en velkendt grå, firkantet bygning med ligeså velkendte og kedelige vinduer. Hvis man ser det på afstand kunne faktisk ligeså godt være et lejlighedskompleks. Når man komme tættere på bliver det lidt tydeligere at det faktisk er en moderne bygning, fordi der står ”Ørestad Gymnasium” Med store bogstaver på indgangspartiet, og så fordi hele indgangspartiet er lavet af glas.

Når man kommer indenfor kan man virkelig se hvor moderne og flot dette bygningsværk er. Man opdager hurtigt at det indvendige er opbygget af en masse cirkler og buede former, dog med enkelte firkanter hist og her. Det er en helt speciel oplevelse i forhold til alle andre gymnasier. Eleverne bliver for eksempel mindet om når de skal til time igen, ved hjælp af et højtalersystem der rækker ud til hele gymnasiet.

Gymnasiet er bygget op på en ret smart måde, blandt andet i kantinen, hvor eleverne kan sidde på en tribune bag en glasvæg, og spise samtidig med de kan se hvad der sker inde i idrætshallen. På den måde kan alle se hvad der sker, i stedet for at det bare er den forreste ræk-ke. Derudover har eleverne også mulighed for at arbejde på en masse øer der er placeret rundt om-kring i bygningen, specielt egnet til gruppearbejde.

Antallet af elever der bliver studenter er skam også fornuftigt højt, så noget tyder på at Ørestad Gymnasiet er og bliver meget succesfuld i fremtiden. I 2012 var det for eksempel 296 elever der blev studenter, på trods af at gymnasiet blev indviet og bygget i 2005-2007. Det samlede antal elever i 2012 var 1110, som var fordelt på 39 klasser. Så selvom det er nyt, har det stadig formået at optage rigtig mange elever.

Ørestads Gymnasiet er et alment gymnasium (STX), som har fokus på at inddrage og forberede eleverne på fremtiden, blandt andet med kommunikations-, kultur- og mediefag. Gymnasiet er ved at gøre det hele digitalt, altså at alt materiale bliver digitalt i stedet for fysiske bøger og papirer.

Ørestad Gymnasiet

9

Indvendig er bygningen indrettet med snoede gange og utraditionelle klasse-værelser, hvilket også antyder at me-get af det materiale som gymnasiet

Alle de ting som ligner bannere som dækker for vinduerne er faktisk solceller, som samtidig kan regulere lysforholdene i lokalerne indenfor. Gymnasiet er placeret tæt på anden infrastruk-tur, som for eksempel Fields indkøbscenter, og tæt på andre videns-institutioner. Sammenlagt er Ørestad Gymnasium 12.000 kvadratmeter stor, plus kælder. De 12.000 kvadratmeter er fordelt på fem etager.

Ørestad Gymnasiet har derfor også fået tilnavnet ”Det Virtuelle Gymnasiet”. Alle etagerne er for-bundet af den store spiralformede trappe som man kan finde og se i midten af bygningen. Faca-

Fotograf: Nicholas Hornbæk

10

Her ses blot en af de mange ø'er som kan findes rundt omkring på skolen. Ø'erne er specielt egnet til gruppearbejde, hvor gruppen så har hele ø'en til rådgi-hed. Derudover er de også åbne så man ikke føler sig helt indelukket når man arbejder der.

11

Fotograf: Nicholas Hornbæk

12

Tietgenkollegiet

Tietgenkollegiet er med sin runde form og dets koblin-ger mellem eksklusive mate-rialer, blevet et enestående og inspirerende bygnings-værk, som ikke er set lig-

nende før, og som ifølge Karsten Ifversen, arkitek-

tur redaktør på Politikken, er 00'ernes bedste danske arkitektur.

Historien omkring denne specielle bygnings opførelse og udvikling, starter tilbage i år 1998. Hvor den davæ-

rende direktør, Preben Ken-dal for Fonden Tietgenkolle-giet som er en del af Nordea-Danmark Fonden, beslutte-de sig for at putte et be-mærkelsesværdigt bidrag ind i dette projekt. For at opnå noget helt specielt med dette kollegium, da de ville give noget videre til

Fremtidens kollegium Af Mathias Marcus Hansen Arkitektur og rum

13

den næste generation, og derfor ville skabe et fremti-dens kollegium, som ikke ba-re skulle virke moderne og inspirerende, men som også skulle være af sådan en kvali-tet, at det stadig ville stå der

om 100 år. Så da de fremlag-de projektet for arkitekterne, fortalte de dem at de skulle lave et kollegium til Øresta-den, som de ikke skulle lade begrænse af økonomi, og at de skulle benytte sig af de

materialer de ønskede.

Der blev inviteret fire tegne-stuer til at deltage i en kon-kurrence om at tegne dette kollegium, og de fire tegne-stuer var: KHR arkitekter AS, 3XNielsen, Nøhr & Sigsgaard

Arkitektfirma og Lundgaard & Tranberg. Men inden at de fik til opgave at tegne dette kollegium, blev de inviteret på en læringsrejse gennem Danmark, hvor de skulle se en masse forskellige kollegi-er, og derved indsamle infor-mationer om hvad et kollegi-

um skulle kunne for at virke optimalt. Efter denne tur la-vede de fire tegnestuer hver deres bud på hvordan dette kollegium skulle udforme sig, og de tre første af tegnestu-erne fremlagde projekterne som levede op til lokalpla-nens krav om bygninger be-

stående af lige linjer, men tegnestuen Lundgaard & Tranberg skilte sig meget ud fra de andre da de fremlagde deres projekt, eftersom at de stik mod lokalplanens krav lavede en cirkelformet byg-ning, som de vandt konkur-rencen med på trods af deres

Biled af Nicholas Horn-bæk Brøndum

14

brud med lokalplanens krav.

Så i år 2003 begyndte de at bygge dette enestå-ende Kollegium, som består af en kælder til parkering af biler, en meget gennemsigtig stue-etage som benyttes til et væld af forskellige fælles formål og derudover er der 6 etager som har 360 lejligheder udadtil og fælles køkkener og stuer indadtil. Til sidst er bygningen også forsynet med 5 store åbne porte som er fordelt rundt om cirklen og som giver direkte tilgang til bygningens indre midte/gårdsplads, og over disse porte er der elevatorer og trapper som gør det muligt at komme til de forskellige eta-ger. Selve bygningen er hovedsageligt lavet af beton og forspændte stålkabler i en avanceret kombination, da den skal kunne bære de man-ge store og små forskydninger, som kendeteg-ner bygningen. Derudover er denne bygning belagt med træ på hele ydret, samt koge plader som også udgøre en stor del af den indvendige belægning.

Det er bestemt ikke uden grund at denne byg-ning er blevet kaldt er 00'ernes bedste danske arkitektur. For det er en helt speciel bygning uden sammenligning, da dens udtryk er enestå-ende og yderst interessevækkende. Dens man-ge specielle forskydninger giver bygningen

Biled af Nicholas Horn-bæk Brøndum

15

utroligt meget spil, og er også med til at give den forskellige dybder. Dens meget gennemsigtige stueetage og store åbne porte gør at denne ellers rimeligt tunge og lukkede bygning, bliver lette-re og mere åben og derved indbyder folk til at komme ind og blive en del af dens fællesskab, for når man først har bevæget sig ind i dens centrum og ser alle de forskellige forskydninger som rækker ind mod midten og omfavner en fra alle sider, og er derfor med til at give en følelsen af at man er velkommen og er en del af sammenhængen, hvilket virkeligt er noget helt specielt ved denne bygning som man ikke oplever andre steder i samme grad som man kan ved denne byg-ning.

16

Kom og se den smukke bygning der er formet som et ottetal, der er blevet verdens kendt på nogle få måneder. Bygningens konstruktion startede i 2007 og sluttede i 2010.

Den har fået navnet ”8TALLET” fordi den har figuren og er formet som et ottetal hvis man ser bygningen fra et fugleperspektiv.

Bygningen er blevet kåret som verdens bedste boligbyggeri af ”World Architecture Festi-val” i Barcelona i 2011. 8TALLET er også Danmarks største boligbyggeri med et areal på 59,000m2.

Bygningen ligger ude i Ørestaden i det sydlige København og har været i brug siden 2010,

8TALLET Af Rani Al-zohayri Arkitektur og rum

Biled af Nicholas Horn-bæk Brøndum

17

der er også kun 10 minutters rejse til Københavns centrum. 8TALLET indeholder pent-houses og townhouses, cafeer, erhverv og butikker. Den indeholder også en dagsinstituti-on med plads op til 148 børn og 476 lejligheder til rådighed.

De 476 lejligheder er blevet placeret op langs bygningens lange 8-tals figur, hvor der så går en lang gangsti på cirka 1kilomet, der binder alle lejlighederne sammen, og det gør det meget nemt at komme op i ens lejlighed eller møde andre naboer. De fleste lejligheder er blevet lavet som townhouses, der så har en lille forhave ud til gangstien.

8TALLET er blevet tegnet af den kendte arkitekt firma Bjarke Ingels Group. Den har fået Otte tallets figur af mange grunde, nogle af de grunde er at figuren beskytter for vinden og skarpt sollys der skinner direkte ind i lejlighederne. 8TALLET er en bygning der er utrolig stor i sig selv, men samtidig lukker den også af for omverdenen. Dens design er åbent idet alle lejlighederne peger ind imod gården, og da alle lejlighederne ligger op langs en skrå-ning giver de plads til hinanden.

18

8TALLET har også et åbent fælles areal nede i midten af otte tallets cirkler, der er lejepladser der kan bruges af indbyggernes børn, bænke der kan bruges af ældre mennesker eller unge. Designmæssigt så er fælles arealet godt grønt med græs, træer og buske. Der er også fælles snurrede forhøjede trin der er dækket til med græs, som man kan sidde ned på, eller bare gå op ad.

De giver også bygningen et afslappet, og nyt udtryk samtidig da det ikke er noget man har set før.

Der er også godt med lamper og lys rundt omkring bygningen der belyser området godt op om natten, så den ikke ska ber utryghed når man bevæger sig rundt om natten.

8TALLET er også blevet placeret rigtig godt da den har et frit og åbent udsigt ud over Amager Fælled som er en fredet natur område.

19

Amager Fælled ligger blot 20-40 meter væk fra 8TALLET, der så gi-ver indbyggerne et rigtig godt udsigt til vand og natur og hvis man er typen der godt kan lide at gå eller løbe i naturom- råder så er 8TALLET et perfekt sted at bo i da den har disse omgivelser rundt om sig.

Biled af Nicholas Horn-bæk Brøndum

20

Tycho Brahe planetariet

- og Mars

Skrveet af Kevin Matthews Mana-ay Nielsen, Elektronik og It

Tycho Brahe Planetariet. Tycho Brahe Planetariet ligger I København tæt ved Skt. Jørgens Sø. Byg-ningen er cylinder formet med skævt tag. Den er designet af arkitekten Knud Munk, og startede med at blive bygget I 1988. Inde I planetariet kan man gå rundt og se en masse udstillinger, der alt handler om astronomi of rumfart. Planetariets permanente udstilling, ”Det Aktive Univers”, er op-delt I zoner med hvert sit astronomiske eller rumfartsrelaterede emne. Rundt under udstillingen kan man se modeller af forskellige planeter, Voya-ger-rumsonden, den Internationale Rumstation og en astro-naut. Andre udstillinger kan variere fra forklarin-gen af et sort hul, til rumrejser langt ude I universet. I Planetariet har man mulighed for at se små 3D film, som un- derholdning eller til viden. Der er også det store lær-reder til visning af en digital rumrejse, hvor man kan se Jorden, Solen og Planeterne. Hvis man har lyst til at blive guidede rundt, har man mulighed for en gratis guide tur rundt I planetariet, hver weekend samt I vinter- og efterårsferien. Planetariet er opkaldt efter den Danske astronom Ty-cho Brahe.

Mars. Mars er den fjerde planet fra solen i vores solsystem. Den bliver også kaldt for ”Den Røde Pla-net” selvom den har en mere brunlig farve. Der har været mange spekulationer om der er liv på Mars. Det kan ses i mange bøger og film om rumvæsner. Her er rumvæsnerne altid fra Mars, og det er altid de unde der vil overtage jorden. Man har fortaget flere undersøgelser om der nu er liv på Mars, man har f.eks. fundet tegn på at er engang har været vand på Mars. Men hvis vi skal starte med de først tegn på liv på Mars, skal vi helt tilbage til 1877. Her opdagede den italienske astronom, Gio- vanni V. Schiaparelli, gennem sit teleskop noget på Mars han kaldt for ”Canali”, der betyder ”Channals” på engelsk, men det blev overstat forkert til ”Canals”.

Hbol

EstDip”I

Ngdsnthnbdnobv

Planetariet blev bygget I 1988 og blev færdigt I 1989. Planetariet er opkaldt efter den Danske astronom Tycho Brahe.

Tyge Ottesen Brahe, Tycho Brahe, var en Dansk astronom, og han bliver be-tragtet som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi. Han blev født den 14. december 1546 og døde den 24. oktober 1601. Tycho Bra-hes interesse for astronomi startede i 1560, hvor han var vidne til en solfor-mørkelse. Han rejste til Tyskland og Schweiz mellem 1562-70 for at studere

astronomi, og begyndte at bygge sine egne astronomiske instrumenter.

21

Her fra har den Amerikanske astronom, Percival Lowell, taget inspiration af Giovanni V. Schaparelli’s ar-bejde med Mars og kanaler på Mars. Han brugte sit eget teleskop til at undersøge Mars for disse kanaler, og nedtegnede det han så. Men senere, hvor man har fået adgang til meget bedre og kraftigere te-eskoper, så man at der ikke var nogen kanaler på Mars, eller noget det lignende.

Et eksempel på et teleskop er et spejlteleskop (på engelsk ”Reflecting Telescope”). Det er et optisk tele-skop som bruger én eller flere spejle, til at reflektere lyset og danne et billede. Der er mange forskellige typer af spejlteleskoper, en af dem er ”Yolo”. Yolo blev lavet af Arthur S. Leonard i midten af 1960erne. Den består af et primært spejl og et sekunder spejl. Det primære spejl sørger for at lystet, som kommer nd I teleskopet, bliver afspejlet og kastet ud på et mindre spejl, som Igen bliver kastet tilbage til et fokus

punkt hvor der er installeret et højopløsningskamera. Dette gør at man kan se billedet der bliver dannet. ”Yolo” teleskopet er bare et af mange teleskoper, som bruger spejle til at projektere billeder fra langt ude I rum- met. Teleskoperne burger samme system, men har forskellige de- sign.

NASA har gennem mange år sendt flere og flere ubemandede fartøjer til Mars, til udforskning og undersø-gelser af Planeten. En af dem er Mars ”Odyssey” som blev sendt op I 2001, og er stadig aktiv I dag. En an-den rover er ”Opportunity” som blev sent up I 2004 og er stadig aktiv I dag. Når en rover bliver sent up, skal de tænke på planeternes position I forhold til tiden det tager at sende den op. Når roveren er noget ned til planeten, bliver den kastet ned med faldskærme, og derefter kørt up på planeten. Men siden det tager et signal fra jorden langt tid om at nå roveren, så bliver NASA nødt til at programmere Roveren før-hen, så den ikke køre over en kløft eller lignende. NASA vil bruge en ny opfindelse til at sende ”Curiosity” ned på Mars. Den hedder ”Sky Crane” Og vil blive brugt til at fire Roveren ned på Mars sikkert. I 2011 blev ”Curiosity” sendt up til Mars, og NASA sad spændt og ventede på den sikre landing. Først bliver mo-dulet sendt ned mod Mars, hvor den flyver gennem atmosfæren. Der bliver varme skjoldet kastet af og nogle faldskærme bremser faldet. Her bliver ”Sky Crane” sammen med ”Curiosity” skudt op af modulet, og ”Sky Crane” Aktiverer sine raketter for at hold sig oppe. Når den når en bestemt højde fra overfladen, bremser ”Sky Crane” ned og langsomt firer ”Curiosity” ned på overfladen, hvor efter ”Sky Crane” Flyver væk og lander langt fra. ”Curiosity” er stadig på Mars og er stadig aktiv til at samle data og udforske.

Mars er den 4. planet fra solen. 6755km ved ækvator. Rumfang: 1,64*1011 , Masse: 6,4185*1023kg, Mas-sefylde: 3,934*103kg/m3

22

Ved første øjeblik virker det uoverskueligt. De mange altaner, som stik-ker ud i forskellige retnin-ger uden nogen form for system. Der er huset med til at pryde den ellers sim-ple og flade bydel Øresta-den, hvor de generelle bygningslinier er symme-triske og firkantede. Der er ingen symmetri, lige meget hvor man kigger hen. Med sit bemærkelses udseende skiller det sig ud, fordi at der ikke er an-dre bygninger i Øresta-den, som ligner den. De fleste bygninger er lavet efter geometriske principper, og derfor bærer bygningerne meget præg af firkantede former, og ingen sym-metri, lige meget hvor man kigger hen. VM Huset er tegnet af Bjarke Ingels, og det blev opført i 2005. Selve bygningen var en af de første, som blev færdigbyg-get i Ørestaden, og det står der stadig i dag, og det ligner faktisk stadig, at det er helt nyt. Bjarke Ingels er arkitekt, og står bag flere designs af bygninger, som er meget bemærkelsesværdige, bl.a. 8 tallet, som også ligger ud i Øresta-den. Han er den mest omtalte arkitekt i disse år pga. de ting han har tegnet, og pga. alle de ting som han er med i. Han har også tegnet et kulturmuseum oppe i Grønland. Grunden til at bygningen bliver kaldt VM-huset er unik. Hvis man ser huset fra oven, vil man kunne se, at de altaner, som hvert enkelt lejlighed har, former bogstaverne V og M. Husets glasoverflade samt de ”svævende” altaner medvir-ker til, at hvis man ser huset i et bestemt lys eller vinkel, at det ligner, at alta-nerne svæver frit i luften. Disse unikke altaner er tilknyttet til hver lejlighed, og glasfacaden går fra gulv til loft, sådan at det giver en stor åben overflade, så helhedsindtrykket virker åbent og imødekommende. Derudover vender glasfa-caden med alle altanerne mod syd, og det kan være for at få optimal indfalds-vinkel fra solen. Ydermere skråner huset opad, imod metrostationen ude ved hovedvejen, der går igennem Ørestaden.

Journalist: Casper Clausen

Fotograf: Casper Clausen

Asymmetri på Amager

Efter den nye bydel er blevet anlagt, er der blevet konstrueret forskellige type

bygninger, men dog er der ingen, som er er så asymmetrisk og uroligt at se på

som VM-huset.

Billed: af altanerne på den ene facade af WM-Huset, Fotograf Casper Clausen.

23

Designmuseet Danmark Af Ejnar Steenberg Larsen, Arkitekttur og Rum

Designmuseum Danmark ligger centralt i København. Bygningerne huser mere end blot kunsthåndværk og klassiske design møbler, bl.a. det største bibliotek dedikeret til dekorativ kunsthåndværk og industriel design. Museumsbygningerne blev opført som hospital i 1757, men blev i 1890 lavet om til museum af initiativ fra bl.a. Industriforeningen. Bygningerne strækker sig omkring en central have, de permanente udstillinger strækker sig over 3 af fløjene, hvor hvert rum er bestemt til en bestemt række år, og hvad de-sign prægede dem. Man bevæger sig derfor op igennem tiden på rundturen, og ender derfor med nogle mere nutidige designs, som stadig typisk ses i de danske hjem, de såkaldte møbelklassikere. Hvad skal der til for at skabe en møbelklassiker, og hvad kendetegner dem? Nogle kendte møbelklassiker er fx Poul Henningsens lamper, eller Arne Jacobsens ægget. Da Poul Henningsen skabte sin lampeserie, havde han i forvejen studeret lys, og hvordan mennesker op-fatter det. Han tog udgangspunkt i at uanset hvorfra man kiggede på lamperne, ville man ikke kunne se pæren direkte. Samtidig skulle lyset fordeles bedst muligt. For at disse krav blev opfyldt valgte Poul Hen-ningsen at skære alt udsmykning væk, og kun designe lamperne efter funktionalitet. Funktionalitet er net-op et af nøgleordrene når man skakker om designklassikere. Et andet element ser vi i Arne Jacobsens Ægget. Ægget var med til at indføre modernismen inden for dansk design. Stolen er blandt andet lavet af aluminium, koldskum og læder. Stolen brugte da den blev designet nye materialer, og viste at dette gav nye muligheder inden for design. Netop ny teknologi eller fremstillingsmetoder, er igen med til at skabe mange møbelklassikere. Et tredje kendetegn er typisk at møblerne er holdbare og har en god kvalitet, for ejer man et holdbaret møbel, har man som middelklasse ingen umiddelbar grund til at indverstere i et anden tilsvarende møbel. Et typisk fjerde kendetegn er net-op middelklassen. For at et møbel bliver udbredt, bliver det nød til at være inden for en prisklasse, som en del af middelklassen har råd til. Dette blev lettere i løbet af industrialiseringen, da man kunne maskin producere møblerne. Dette stillede dog igen krav til designerne da de skulle tilpasse produkterne efter deres tids maskiner, og hvad de var i stand til.

24

DR-Byen er DR´s ny hovedkvarter som

ligger i den ny bydel på Amager også kaldet

Ørestaden. I 1999 besluttede man i DR at

man ville flytte alle deres aktiviteter til

Ørestaden. Således at man havde det hele

samlet ét sted. I 2006 stod DR-Byen færdig

og lige siden er alt TV- og Radioproduktion forgået der.

Bygningen består af 4 segmenter eller huse, og bliver forbundet

af den indre glas gade som er i anden sals højde. I det 1 segment ligger

TV- og Filmstudierne, og det er af den årsag at der ikke er nogle vinduer i.

Det er tegnet af Vilhelm Lauritzen som også har tegnet helhedsplanen for

DR-byen og DR´s koncerthus på Rosenørns Allé i sin tid. I det 2 segment høre alt DR´s

journalistiske og nyhedsrelaterede aktiviteter hjemme. Det er tegnet af DISSING+WEITLIN

som er et internationalt arkitekt firma fra Danmark som har været med til at tegne noget a

Storebæltsbroen. Det 3 segment som er det mindste af de 4, og det er her DR´s administra

medarbejder sidder. Det er tegnet af Gottlieb & Paludan som er et dansk arkitekt firma og

BEL som

også er et dansk arkitekt firma. Det sidste segment, er DR´s koncerthus og det blev først b

i 2009 og lige siden har det lagt huse til mange forskellige koncerter. Det er tegnet af Jean

vel og hans tegnestue. Bygningen er 26.000m2 fordelt på 7 planer og har omkring 200 rum

certsalen som er det største lokale i bygningen og har plads til 1800 tilskuer. Koncerthuset

væsentligt dyrere end man havde regnet med, hvilket medvirkede til den store overskridel

DR Byens byggebudget. I alt kom koncertsalen til at koste 1,4 milliarder kroner, hvilket va

250 % mere end der oprindeligt var budgetteret med. Hele DR-byen havde et budget på 3,

Journalist: Jesper Ravn.

Fotograf: Jesper Ravn og Martin

DR

25

NG

af

ative

NO-

bygget

n Nou-

m. Kon-

t blev

lse af

ar

5 mia

Billed: DR`s hovedkvarter set udefra, Fotograf

Billed: Af DR`s front facade, Fotograf Mar-

26

IT Universitet Journalist: Martin Calmar Jakobsen  

 

 

 

IT Universitet ligger ude i Ørestaden, bland en masse andre nye, arkitekt teg-net, byggerier. Henning Larsen er arkitekten bag byg-geriet, som var færdig i 2004. En af de svære ting ved byggeriet var at få bygget de bokse ud fra bygning, uden at de blev vakkelvorn. Problemet var også at de skulle kunne holde til de mennesker som bevæger sig rundt, hvil-ket giver en kæmpe dynamisk belastning. Selve bygningen er energimærket i klasse D, hvilket vil sige at der ikke er

lagt meget vægt på miljøet, men byg-ningen er også fra 2004 hvor der ikke var lige så stor fokus på miljøet. Det meste af facaden er lavet af glas for at få så meget lys ind som muligt, og det giver et flot udsende, resten er be-klædt med en metaloverflade. Dette fremgår også af nedestående bil-lede.

På IT Uni-versitet, be-tegnes IT som en tre-kant. En

trekant der består af tre ting, design, business og naturvidenskab. Der er valgt at se sådan på IT fordi IT er ikke bare et enkeltstående fag, men part af et større kontekst. Der bliver også lagt meget vægt på at de studeren-

3. Her ses disse led lamper, der lyser grøn. Fotograf: Martin Calmar Jakobsen

. Her kan man se hvor højt der er til loftet, og hvordan disse bokse hænger, svæven-de, i luften.

1. Her ser man den ene indgang, hvor man kan se den flotte glas be-klædning.

27

Fakta boks Antal studerende: 2246 Kønsfordeling: Mænd: 71% Kvinder: 29% Antal ansatte: 492 Indtægter: 229 mio. Udgifter: 226 mio. Alle tallene

28

Ørestad Plejecenter er nu placeret i den ny bydel Ørestaden, i det sydlige København. Den ligger ved Vestamager Metrostation, på hjørnet af Robert Jacobsens Vej og er nabo til 8TALLET, som er en markantbygning der har form som et 8 tal.

Ørestad plejecenter er et nyt innovativt og morderne bygning med 10.000 kvadratmeter, som har 7 etager, og der er 114 boliger. Udover de 114 boliger i centeret er der også etableret seks større boliger til et ægtepar/par. Så det er kun den ene del, der er anvendt som plejebolig. Al-le boliger tilbyder forskellige faciliteter som restaurant, fitness, fysioterapi, tandlæge og fri-sør.

Langt de fleste plejecentre er kun til ældre mennesker, og kedelige, men sådan er det ikke med det nye plejecenter i Ørestad. Bygningen er på alle måder meget interessant og spæn-dende. De stærke facadefarver ligger meget liv i byggeriget og de skæve parabolformede al-taner gør, at man ikke kan undgå at kigge på den, når man går forbi byggeriet.

Det nye plejecenter fungerer nu som et hyggeligt og socialt hjem for 114 beboere og samti-dig en innovativt og moderne arbejdsplads for personalet.

Bygningen er udformet som mange forskellige vinkler på designet, hvilken på den ene side skaber variation i centerets indre, og samtidig opløser centerets ydre form i elementer med en menneskelig skala i tråd med den ambitiøse lokalplan.

Forklaringen og udviklingen af den innovativt og unikke bygning er et godt samarbejde mel-lem NCC, DTU, JJW arkitekterne og Københavns Kommunens Sundheds- og Omsorgsfor-valtning.

Ørestad plejecenter

Rokhan, Byg og Hyg

Et ungt plejecenter for de gamle. Nu skinner Ørestads plejecenter med sin grønne farver og unikke alEfter 19 måneders arbejde, har NCC Construction afleveret det mest unikke og morderne plejecenter

29

Ørestad plejecenter set fra hjørnet af Robert Jacobsens Vej.

Billederne er taget af Rokhan.

30

Universitet med mange muligheder

Af: Thomas Meinertz Christensen

DTU er et universitet som byder på mange udfordringer og gode muligheder for at kunne få både gode kontakter til udenlandske virksomheder og andre elever. DTU findes flere forskellige steder i Danmark. Vi har været på besøg på DTU i Lyngby, hvor vi så det store universitet. Universitet har mange elever og medarbejdere. Der studerer mere end 7500 personer hvor der udover er 1100 ph.d. studerende. Tilsvarende arbejder der godt 5000. Mere end halvdelen af disse medarbejdere er forskere.

Skolen tilbyder mange forskellige sproglige uddannelser også. Der starter omtrent 1050 udenland-ske elever hver år, som alle tager en engelsksproget uddannelse. Man kan også vælger som dansktalende at vælge en engelsksproget uddannelse hvor hele uddannelsen foregår på engelsk. Det giver et godt netværk til andre elver rundt i hele verden og man har efterfølgende lettere ved at komme ud på arbejdsmarkedet.

På DTU, kan man læse følgende uddannelser:

De fleste ingeniørfaglige discipliner på bachelor-, kandidat- og ph.d. -niveau

Tager man en kandidat eller derover, så foregår undervisningen på engelsk da man skal kunne snakke med

På selve universitet, kom vi på rundtur og med i en undervisning. Vi fik et indblik i hvad man kun-ne komme ud for, hvis man tog en bygningsingeniør uddannelse. Vi fik lov til at komme hen og se på de forskellige faciliteter man kunne bruge. På DTU fik vi en undervisningsdag, af en studeren-de ved navn Jesper, og han gav os en opgave så vi kunne se hvordan det var at være studerende der.

Senere i forløbet for at kunne få noget praktisk i det også, så skulle vi støbe noget beton, og efter-følgende se hvor stort et tryk det kunne holde til.

Lokationenerne på de forskellige universiteter var gode. Da mange unge flytter ind til byen, så er grunden til dette at universiteterne bliver rykket ind mod byen og man tager de unge med derind. DTU, i Lyngby lå meget centralt i forhold til klubber, lejligheder og indkøbsmuligheder. Mange un-

31

DTU set udefra, Fotograf Thomas M.

DTU indefra, Fotograf Thomas M.

32

En tur til Post og tele muse-et I forbindelse med en studie-tur til København har Elek-tronik og IT holdet været på en tur til Post og Tele muse-et, der beskriver kommunika-tionens udvikling i Danmark. Kort efter ankomst til museet blev holdet vist op til tredje sal, hvor turguiden ville for-klare og vise udviklingen.

Det første stop var ved Post-væsnet der i 1624 blev grundlagt af Christian IV. I udstillingsvinduerne kunne man se gamle skrifter, unifor-mer, og midt på gulvet stod en gammel hestevogn til at transportere breve. Der hang blandt andet et brev, som vi i dag ville kalde en Dommer-kendelse til ransagning. Ken-delsen var udstedt som en ordre for at overvåge samta-ler mellem den tyske læge Johann Struensee og dron-ning Caroline omkring 1766-1775. Det var mistanke om at dronningen og kongens læge havde et forhold og derfor lavede kongen en skriftlig or-dre til at overvåge deres bre-ve.

Det næste punkt var telegra-fen. Telegrafi betyder ”at sen-

de skriftlig meddelelse over længere distance”. Morseko-den blev konstrueret mellem 1837 og 1843 af Samuel Mor-se, men først i 1851 blev hans telegrafiudstyr til standard i Europa. Dette gjorde blandt andet at man kunne på meget kort tid kommunikere mellem lande.

Efter dette begyndte vi at be-væge os ind i Post og Tele Museets udstilling ”telefonens triumf”. Her står Hernings Telefoncentrals om-stillingstavler, hvor man før i tiden havde unge kvinder til at sørge for folks opkald. Mu-seet havde endda opstillet en lille omstillingstavle til de-monstration af hvordan syste-met fungerede.

Også i denne tid havde man en form for overvågning. I de mindre landsbyer, hvor der måske kun var 50 telefoner, kunne der sidde en telefonis-tinde og holdte styr på en lille omstillingstavle. Men disse kvinder kunne også høre med på linjerne, så i en mindre samfunds kunne de vide en del om husstandene. Ind imellem var det måske også meget godt, da de kunne for-tælle om folk var hjemme til at modtag opkald.

Det er også heromkring men begyndte at have master med ledninger i, men det blev hur-tigt et problem, da ledninger-ne kunne være meget tunge

Post og tele museet i København

Emma Odsgaard Pedersen, Elteknik. Fotograf: Daniel Nielsen.

Man har set en stor udvikling gennem de sidste par hundrede år og efter en tur til Post og Tele Museet har vi lært noget som vi måske ikke havde regnet med. Helt specielt fik vi også et indblik i en ny udstilling, som endnu ikke er blevet åb-net.

33

når der hang flere hundrede af dem. Selv under telegra-fens store tid begyndte man at lægge led-ningerne ned i jorden.

Derefter tog turguiden os til det næste punkt på telefo-nens historie, hvor telefinis-tinderne bag omstillings tav-lerne var blevet skiftet ud med et mekanisk ap-parat som selv kunne omstille telefonsamta-lerne.

Det sidste stop var mobiltelefo-nens historie, hvor man kun-ne se en af de første mobilte-lefoner på 11,5 kg til de nyeste mobiltelefoner i dag. I 1973 kom den første mobiltelefon ud.

Efter den kort introduktion til mobil telefonerne, fik holdet lov til at gå frit omkring på museet, hvor de fandt en af de gamle ”Enigma” maskiner.

I en tyve minutter gik folk rundt og undersøgte de for-skellige rum på etage, inden de ingen blev samlet og taget op på fjerde sal, hvor der var

igangsat opsætningen af en ny udstilling omkring data-udstyr. Udstillingerne skulle have overskrifterne ”Data” og ”Display”, hvor de havde nog-le gamle RAM plader og skærme til at stå.

34

Klokken er 8:55 og vi står ude foran Carlsberg gamle bryggeri ved valbybakke i Kø-benhavn. Det er en kølig og frisk vintermorgen, gruppen af unge mennesker er efter-hånden ved at være samlet igen ude foran Carlsbergs be-søgscenter, efter en gang fra S-togs stationen i varierende tempo. Vi bliver mødt af Mi-chael Tordenskjold Rahbek, der er leder for Carlsbergs bryghus Jacobsen, der stadig ligger i de gamle bygninger, og som står for produktionen af Carlsbergs mikrobryggeri serie ”Jacobsens”. Der bliver

hilst og sagt godmorgen, og Michael Tordenskjold Rahbek starter vores rundvisning med at snakke om de fire vig-tige ingredienser der indgår i ølproduktionen, nemlig vand, byg, humle og gær. Herefter går han videre med at snakke om Carlsbergs historie, om at det gamle bryggeri blev byg-get ved valbybakke da man under bygningen af jernba-nen mellem København og Roskilde fandt vand af god kvalitet i området. Dette gjor-de at J. C. Jacobsen valgte at bygge sig et bryggeri her, og opkaldte stedet Carlsberg ef-ter sin søn Carls, som skulle overtage bryggeriet efter sin far. Senere da Carl er blevet

ældre får han lov til at leje faderens nybyggede anneksbryggeri hvor han så bryggede sit eget øl, dog havde faderen et ønske om at Carl hoved-sagligt skulle brygge øl med overgær, altså bri-tiske øltyper. Dog valgt sønnen Carl i stedet at brygge øl af undergær da det var hvad køben-havnerne ville have og derved fik han godt gang i salget. Der op-står efterhånden uover-ensstemmelser mellem fader og søn på flere

punkter, blandt andet synes fade-

ren at Carl bruger for mange penge på kultur, som den lille havfrue og glyptoteket, samt at de er uenige om brygge etik, da faderen ikke synes at man skal slække på øllets kvalitet, hvilket sønnen Carl gør ved at nedsætte lagrings-

Fakta:

Carlsberg gamle brygge-ri ved Valbybakke blev grundlagt i 1847.

Carlsbergs danske om-sætning svarer til 2 % af den samlede om-sætning.

Carlsberg er verdenens 5 største bryggeri koncern.

Carlsberg mest brygge-de øl er deres pilsner.

Carlsberg var de første til at isolere en gærtavle og derved revolutionere øl indu-strien da de gav vi-den gratis videre til folket.

Carlsbergs laboratorier opfandt den velkend-te PH skala tilbage i 1909.

Alt det vand som Carls-berg bruger i deres ølproduktion er demi-neraliseret, således at det er muligt at til-sætte salte og mine-raler for at kunne ef-terligne vandkvalite-ten af vandet som det var da opskrifterne oprinder fra.

Carlsberg

STORT og småt

Af; Jeppe Nygaard Petersen,

Sundhed.

Buste af JC Jacobsen billede af Lucas Tranholm Pe-dersen

35

tiden på sit øl for bedre at kunne følge med efterspørgs-len. Det ender til sidst med at man bygger en stor mur mel-lem faderens og sønnens bryggerier og faderen gør sønnen arveløs, ved at opret-te Carlsberg fonten som fik ejerskabet over Carlsberg bryggerierne. Det sidste akti-ve bryggeri der stadig forgår på den gamle historiske grund i Valby er Jacobsen bryggeriet. Det var dem som vi var inde forbi og besøge da vi lagde vejen forbi Valby. Vi fortsatte vores rundvisning nede i kælderen under det

gamle Carlsberg hvor der er godt 8 kilometre lange gang-systemer. Disse mange un-derjordiske gange har været brugt til at brygge og trans-portere diverse ting rundt på og under bryggeriet i sin tid da det stadig var meget ak-tivt. Det danske forsvar hav-de tilmed fået bygget en min-dre bunker som var sluttet til disse underjordiske gange gennem en blå dør, i denne bunker kunne man så ved hjælp af radio meldinger hol-de styr på lavtgående fly, i dansk luftrum ved at plotte dem ind på store kort tavler.

Længere nede af gangen fra den blå dør ligger Carlsbergs ”vintage” kælder der er indrettet som et klo-ster kæl-der. I den-ne kælder opbevares Carlbergs dyreste øl på træfade, disse øl er noget helt særligt og koster det samme som deres produkti-onsår. Det vil sige at hvis øllet er brygget i 2010 ko-ster øllet 2010 kro-ner pr. fla-

ske.

Da Carlsberg er et stort inter-nationalt bryggeri med kæm-pe kapacitet, kunne det ikke blive ved med at betale sig at være placeret i Valby derfor valgt man tilbage i 2007 at flytte produktionen over i det nye moderne bryggeri i Fre-dericia. Hvor der er nem ad-gang til motorvej ud i alle ri-gets hjørner. Vi afslutter vo-res besøg ved at tage turen gennem de almindelige ud-stillinger som der kan findes ved det gamle Carlsberg bryggeri. Her kunne man se hvordan de havde brygget øllet gennem tiden i de gamle bygninger, undervejs kan man så indløse to drikkebil-letter som er med i turprisen. Vi valgte at bruge vores på sodavand da det stadig var tidligt på dagen og vi ønske-de at få noget ud af vores an-dre besøg den dag, samt det resterende af vores besøg hos Carlsberg. På den almindeli-ge tur kommer man også for-bi verdenens største samling af uåbnede ølflasker, som er blevet doneret til Carlsberg af en privat samler tilbage i 2003.

Det har alt i alt været et me-get interessant blik ind bag facaden hos de gamle Carls-berg bryggeri, hvor vi fik kig-get på hvordan de producere deres øl i Jacobsen serien og har lært en masse om Carls-bergs historie og hvilken vig-tig rolle de har spillet i det danske erhvervsliv.

Billede af to af de reoler som er fyldte med uåbnede flasker på Carlsbergs besøgscenter i Valby billede af Daniel Overgaard Nielsen

36

Syddansk Universitet – Odense Ro-botteknologiskeafdeling

Rasmus Tor Pedersen. Robotteknik

Vi har besøgt syddansk uni-versitet i Odense, hvor vi med henblik på deres ro-bottekniske afdeling, fik in-formation om, og fik indblik i de studerendes hverdag. Uni-versitetet er et sted hvor de studerende kan udfolde sig med deres kreative evner in-den for programmering, kon-struering af robotter og au-tomatiske maskiner. Afdelingen besidder et værk-sted hvor eleverne kan føre deres ideer ud i virke-ligheden, her fik vi demon-streret nogle af de seneste projekter som havde fundet

sted her. Blandt andet: Robot arme, kørselssimulator til un-dervisning og test af bilister, automatiserede land-brugsmaskiner, racerbiler i fuld størrelse og mange an-dre interessante maskiner og apparater som for det meste har til formål at gøre vores liv og hverdag en smule nemmere.

Ca. 800 forskere og 12.000 studerende arbejder og stu-dere dagligt på syddansk uni-versitet i Odense, indenfor robotlinjen er der to former for uddannelse, civilingeniør (bachelor) og civilingeniør (kandidat), begge udan-nelsesformer kan tages i sam-menhæng, dog skal den treårige bacheloruddannelse bestås først. Derefter kan den toårige kandidatuddannelse tages som forlængelse af civilingeniøruddannelsen.

Et af de større projekter som vi fik præsenteret, var linjens to racerbiler, som 70 elever har samarbejdet om at de-signe og konstruere. De to biler var delvis med for-brændingsmotor og elmotor, og konstrueret i stil med for-

mel 1 biler; dog i noget mindre for-mat. Formålet med bilerne er at konkur-rere med an-dre universi-teter rundt omkring i verden, ved forskellige løb på kende rac-erbaner i Eu-ropa. Begge

biler besidder utroligt store mængder elektronik, som skal overvåge forskellige kritiske dele i bilernes kon-struktion, herunder krafto-verførselssystemer og hjullejer, gearkassen og gear-skiftet på bilen med for-brændingsmotor er også el-ektronisk styret, og gearene skiftes ved hjælp af knapper

på rattet. Begge biler er udstyret med LED skærme som overvåger og informere om forskellig data vedrørende bilerne og deres mekanik. Den elektriske bil har en topfart på ca. 140km/t, og går fra 0-100 på 2 sek. Bi-len med forbrændingsmotor har en topfart på ca. 130km/t, og går fra 0-100 på 3-4 sek. På grund af forskellige regler og reglementer, må bilerne ikke overskride en topfart på over 150km/t, dette er selvfølgelig for at sikre de studerendes sikkerhed.

Robolab ved Syddansk universitet. Billed taget af 

Alexander Lykke 

Formula student bil med 

forbrændings motor. Billed taget af 

37

Eleverne havde også bygget og udviklet en avanceret bil/kørsels simulator som kan hjæl-pe køreelever og folk som har problemer med at køre bil, uden at udsætte den virkeli-ge omverden for fare. Simulatoren er kon-strueret som en normal bil, og forruden er erstattet med tv skærme som simulerede omgivelserne, simulatoren er dog ikke fær-digudviklet, og har en del fejl, da f.eks. mod-kørende bilister, sejlbåde og køer på mark-erne upåvirket kan modstå frontale sam-menstød på over 300km/t, herudover er bilerne også i stand til at køre på vand, og igennem bjerge og bakker.

Vi fik herudover også demonstreret en au-tomatisk landbrugsmaskine på larvefødder(robot), som kunne pløje marker, fjerne ukrudt og lignende, maskinen var næsten på størrelse med en lille bil, og havde en top fart på ca. 10km/t, formålet med maskinen er at skåne landmændene for mange timers traktorkørsel på markerne.

Vi fik også demonstreret andre mindre pro-jekter på linjen, og eleverne forklarede og demonstrere dem for os, så vi fik et godt og

detaljeret indblik i elevernes hverdag på syd-dansk universitet i Odense, og vi har lært en del om robotteknologi, og som prikken over i’et, fik vi også lov til at bygge robotter i Lego...

Formula Student El‐bil. Billed taget af Alexander Lykke 

38

Funktion og design

Kristian Holst Svedborg Robotteknologi Inden turen til København startede jeg i Odense sam-men med robotholdet, hvor vi skulle starte med det her Robocard. Robocar-det er ligesom mange andre programmerings boards, hvor man kan ligge en masse kom-mandoer ind på hvert af dets ben og få den til at fungere som man vil have den til. Den

programmerings kode vi brugte til den var den simple C/c++ programmering, som man også møder i sin pc. Det skulle vi bruge til at designe en lille robot bil med, som skulle kunne reagere på to farver sort og hvid ved hjælp af nogle sensorere. Den skul-le nemlig køre på en lille ba-ne hvor den skulle sno sig og når banen snorede sig skulle bilen kunne reagere på det

og rette sig selv op efter ba-nen. Vi fik også to motere som skulle programmeres ind i det her Robocard, som skulle trække to hjul så bilen kunne kører fremad el-

ler bakke efter hvad man nu pro-grammerede den til. Så når vi satte den her lille bil igang skulle den kunne passe sig selv og bare kører efter de her farver uden problemer. Her til højre hvor man kan se de to hjul er koblet til

Robocardet er blevet program-meret til at kunne kører fremad eller baglæns og er klar til at blive te-stet inden senso-rerne skal på.

Vi skulle tjekke om selve motore-ne kunne kører

inden vi begyndte at bygge oven på, så vi ikke ville skulle hen og skille det hele ad når vi havde samlet den komplet-te robot. Robotten kører på 5 volt fra computeren igennem en vcc eller et 9 volts batteri igennem vcc så den også kan kører af sig selv uden man skal bærer computeren bag ved den. Så hele den her ro-bots bygning består egentlig bare af et batteri og et robo-card, ved hjælp af de to ting kan man programmere den lige til de ting man vil have den til, hvor vi her i opgaven bare fik at vide den skulle re-agere på de to farver med

Robocard

BiledafdenendeligerobottagetafAlexanderLykke

BiledaftestafmotorertagetafKristianHolstSvedborg

BiledafRoboCardtagetafAlexanderLykke

39

Stian Hempel Bengtson, El-teknik. Den næste industrielle revo-lution kunne meget vel væ-re 3d-printing, da det kan revolutionere den måde vi tænker på produktion. For-brugerne kan tage produkti-onen af varer væk fra store internationale konglomera-ter. Arbejderne vil eje pro-duktionskapaciteten, sand kommunisme.

3D-printer, hedder det, for-di den kan printe 3-dimensionelt. Det vil sige at i stedet for kun at printe på x- og y-aksen, så kan den også printe på z-aksen. Du kan nu få objekter printet, i stedet for bare papir med bogstaver. Så nu behøver du ikke store, dyre maski-ner og let-erstattelige kine-sere for at lave plastik bras. 3D-printing er additive fa-brikation, da den laver lag på lag, for at lave objektet. Det er markant anderledes i forhold til traditionel fabri-kation, som er subtractive, hvor de fjerner materiale, for at skabe objektet. Det

betyder også at der er me-get mindre spild, da man kun bruger det materiale man har brug for, i stedet for at skære noget væk.

Hvad bruger man det til? Hos DTU har de fornyligt anskaffet en 3D-printer, og den bruger de flittigt til at lave matemati-ske modeller, bare for sjov skyld og så kan de visuali-sere matema-tikken. ”Vi bruger 3D-printer-teknologien til at printe mo-deller ud” Sagde Steen Markvorsen, da vi var inde og høre omkring 3d-printer-teknologi. ”Se vi har lavet en skrue pumpe, hvor at vandet ikke rører luften, når den bliver skruet op” forsat-te han, og viste os en pum-

Hvis det lykkes for 3D-printer-teknologien at udvikle sig ligeså meget computerteknologien gjorde i perioden 1950 til 2010, så vil vi alle sammen kunne printe alt det vi havde lyst til. Ligesom computeren har gjort information og immaterielle ting som film og billeder let og hur-tigt deleligt mellem alle på jor-den, så kan 3D-printeren gøre det samme for materiale ting. Når vi ikke længere behøver at få firmaer til at producere ens varer, da vi alle selv kan eje vo-res egen 3D-printer, så vil arbej-derne selv eje produktionen. Det lyder forfærdeligt meget som kommunisme, men vil 3D-printer printe en ny Sovjet Uni-on? Nej, det vil den højst sand-synligt ikke, men den kan få ver-

dens forbrugere til at have flere muligheder for produktion, og de kan vælge ikke at bruge fa-brikker der forurener miljøet i fattige lande.

Er 3D-printning forklædt kommunisme?

40

Jeppes øl-blog Jeppe Nygaard Petersen Efter et meget lærerigt og in-teressant besøg hos Carls-bergs gamle lokaler i Valby, valgte jeg at tage det hele et skridt længere, og lave denne øl-blog. Jeg købte fire forskel-lige øl, som alle skulle være anderledes end hvad jeg nor-malt går, og drikker, da jeg på denne måde ville få et bed-re indblik i hvor forskelligt, og nuanceret øl kan være. Derfor efter en smule søgen rundt på hylderne i Carls-bergs brandstore fandt jeg dem jeg ville have.

1 Gamle Carlsberg Lager Øl Billede af Jeppe Nygaard Pe-tersen Den første øl jeg gav mig i kast med, var Gamle Carls-berg lager øl, da det er en gammel øl med en masse hi-storie. Øllet er brygget efter den ældste opskrift fra Carls-berg, og kom på markedet førstegang i 1846. Det er en øl af typen bayrisk lagerøl, øllet har en let, og behaglig smag med et strejf af kara-mel, og har en behaglig hum-le bitterhed, dog er øllet lidt tynd i smagen til at starte med, men alt i alt en ganske fornuftig øl fra en svunden tid.

Alkohol 4,6

2 Jacobsen Dark Lager billede af Jeppe Nygaard Petersen

Denne øl er meget interessant da, den er brygget på en vide-reudvikling af den ældste op-skrift de har hos Carlsberg.

Altså den første øl jeg smag-te på, og denne øl er skam efter min mening også kom-met læn-gere end dens

”fader”. Da de har formået at få alle de gode elementer med fra den anden øl til denne, og på samme tid har de fået tilfø-jet nogle flere. Øllet har en flot mørk farve, med flot og fyldigt hvidt skum, hvor for-gængeren stort set ikke hav-de noget skum har denne til-pas. Øllet har en fyldig smag fra start til slut med en fin nu-ance af karamel samt en god humle smag. Denne nyere mo-del af deres gamle øl er også stærkere end dens forgæn-ger. Alkohol 5,8

3 Carls Porter Billede af Jeppe Nygaard Petersen

Den mørke-ste af de fire øl som jeg havde valgt til min øl-blog.

Carls porter har en meget mørk farve og et tæt og in-tenst skumlag, der sammen med en kraftig smag er med

til at gøre denne øl god. Øllets karakter er meget mørk og næsten tyk i det, hvilket gør øllet til noget man højst sand-synligt ikke vil bryde sig om, hvis man er ny indenfor øl-drikkeri. Alkohol 7,8

4 Ja-cobs sing-lemalt limi-ted editi-on 2012

Billede af Alexander Lykke

Den sidste øl er også den dy-reste, denne øl er brygget på en enkelt malt sort, som en af Carlsbergs forskere fandt og kaldte ”maltet”. Altså ifølge denne forsker var dette det perfekte malt. Efter at have fortalt sine overordnede om opdagelsen af denne malt. Lykkedes det ham at få dem overbevist, og fik maltet plan-tet på to forsøgsmarker i Vestsjælland. Efter at maltet var blevet høstet samt ristet i Frankrig et sted, valgte de hos Jacobsen bryggeri, at brygge en enkelt malt type øl, så de måtte selv riste noget af maltet således at de har noget at farve øllet med, øllet koster 90dkk og er kun blevet tappet i 5000 eksemplarer. Øllet har en flot ravgylden farve og fint hvidt skum, med en duft af eksotisk frugt med en snert af røg, som man kender det fra en god røget whisky. Øllet har en ydmyg og lækker smag af hyldeblomst som går over til en rund og blød smag af byg med en fin humle bitterhed. Øllet er ganske glimrende og i mine øjne noget dyr men alle 90 kroner værd. Alkohol 7,0

41

Teknologien erstatter knofedt En af de mest traditionsrige arbejdspladser vi har tilbage i dagens Danmark er land-bruget. I tusindvis af år har mennesket sået og pløjet deres egne marker, men hvad sker der nu, når tekno-logien snart kan overtage landmændenes arbejde?

Christian Ritmann. Robotteknik På flere og flere radiostatio-ner kører der en reklame, hvor de siger at det stort set ikke kan betale sig at være landmand længere. Dette er grundet den lave løn, sam-menlignet med det store ar-bejde. Dog siger de i rekla-men at de stadig er glade for deres job, og at de er stolte over det traditionsrige arbej-de.

På Syddansk Universitet i Odense er de i gang med at udvikle en maskine, som er-statter landmandens lange og ensartede opgaver. Dette er et projekt de studerende hol-der dem selv beskæftiget med, og som er en del af de-res studier på universitet. Dog udsætter denne forsk-ning landmændenes arbejde for en risiko for udryddelse, da denne robot stort set kan erstatte alle hans opgaver. Robotten de har udviklet kan

ikke mindst automatiseret, udføre deres arbejde, men kan endda gøre det ligeså hurtigt som landmanden selv ville være i stand til. Med en hastighed på 10 km/t mangler de blot at udvide bredden på ploven, og så er den ellers godt på vej til at vippe land-mændene af deres rolle i landbruget.

Landmændene forlader i forvejen selv industrien Ifølge Politiken er antallet af landbrug halveret over de se-neste 20 år, så er det virkelig et problem, hvis robotterne erstatter de resterende land-mænd, så vi kan få en kom-plet moderniseret samfund? Vi lever i dag i et samfund hvor der fortsat bliver færre

og færre landmænd, og hvor industrirobotter har kontinu-erligt større og større indfly-delse. Robotindustrien fjerner en masse arbejdspladser, men den skaber samtidig og-så en masse nye arbejdsplad-ser; både indenfor program-mering, vedligeholdelse, elek-tronik og mekanik. For de landmænd der forlader land-bruget er det primært byen og det moderne liv der kal-der, samt mindre fysisk-krævende jobs med bedre be-

taling, da landbruget som nævnt stort set ikke betaler sig længere.

Der er ingen grund til at føle sig truet – endnu Robotten navigerer ved hjælp af et væld af sensorer, der sidder rundt omkring på alle siderne. Ved hjælp af disse kan den aflæse omgivelserne, og på den måde navigere rundt af sig selv, uafhængig af individuel programmering efter terræn og vejr. Dog er robotten stadig under opbyg-ning, da sensorer som disse let kan snydes, og dette kan have sikkerhedsmæssige ind-flydelser, så som mejetærske-re der kører rundt på trafike-rede veje, som følge af ”afsporing” fra deres rute på marken. Derudover er der op til flere ting som, endnu ikke er taget højde for som f.eks. kørsel i bumpet og bakket terræn, hvilket de på nuvæ-rende tidspunkt arbejder på at forbedre.

Der er endnu ikke fastsat en dato, for hvornår Universite-tet er færdig med robotten. De arbejder samtidig på en lang række andre projekter, så det er muligvis ikke en fremtid vi går i møde med det samme – men om ikke andet er det fremtiden, og den vil komme før eller siden, da den er langt mere effektiv end det alternativ vi har i dag, og for-di vi kan bruge landmænde-nes arbejdskraft til noget an-det, mens fødevarer bliver produceret af automatiserede robotter.

Antal landbrug i:

1991: 77.000

2011: 40.700

* Ifølge Politiken, 6. juni 2012: ’Danmark har færre land-brug, men de bliver større og større’.

42

Ørestad plejecenter Et ungt plejecenter for de gamle. Nu skinner Ørestads plejecenter med sin grønne farver og unikke altaner i KøbenEfter 19 måneders arbejde, har NCC Construction afleveret det mest unikke og morderne plejecenter til Ørestad.

Ørestad plejecenter set fra hjørnet af Robert Jacobsens Vej.

Billedet er taget af Rokhan.

Ørestad Plejecenter er nu placeret i den ny bydel Ørestaden, i det sydlige København. Den ligger ved Vestamager Metrostation, på hjørnet af Robert Jacobsens Vej og er nabo til 8TALLET, som er en markantbygning der har form som et 8 tal.

Ørestad plejecenter er et nyt inno-vativt og morderne bygning med 10.000 kvadratmeter, som har 7 etager, og der er 114 boliger. Ud-over de 114 boliger i centeret er der også etableret seks større boli-ger til et ægtepar/par. Så det er kun den ene del, der er anvendt som plejebolig. Alle boliger tilby-der forskellige faciliteter som re-staurant, fitness, fysioterapi, tand-læge og frisør.

Langt de fleste plejecentre er kun til ældre mennesker, og kedelige, men sådan er det ikke med det nye plejecenter i Ørestad. Bygnin-gen er på alle måder meget inte-ressant og spændende. De stærke facadefarver ligger meget liv i byggeriget og de skæve parabol-formede altaner gør, at man ikke kan undgå at kigge på den, når man går forbi byggeriet.

Det nye plejecenter fungerer nu som et hyggeligt og socialt hjem for 114 beboere og samtidig en innovativt og moderne arbejds-plads for personalet.

Bygningen er udformet som man-ge forskellige vinkler på designet, hvilken på den ene side skaber variation i centerets indre, og samtidig opløser centerets ydre form i elementer med en menne-

skelig skala i tråd med den ambi-tiøse lokalplan.

Forklaringen og udviklingen af den innovativt og unikke bygning er et godt samarbejde mel-lem NCC, DTU, JJW arkitekterne og Københavns Kommunens Sundheds- og Omsorgsforvalt-ning.

43

44

Advarsel Læses på eget ansvar!