job og vilkår

job&vilkårLøn- og overenskomst 2013 - 2015Se de nye lønninger pr. 1 . april 2013, 1 . oktober 2013 og 1 . januar 2014

2 Husk, hvad du er værd4 Lokal løndannelse5 Arbejdstidsbestemmelser mv. for kommunalt ansatte fysioterapeuter7 Arbejdstidsbestemmelser mv. for regionalt ansatte fysioterapeuter

10 Barsel og omsorgsfravær17 Ferie19 OK13 ændringer20 Din løn afhænger (også) af dig21 Løn i staten pr. 1. 4. 201324 Løn som privatansat uden overenskomst pr. 1. 4. 201328 Løn som privatansat med overenskomst29 Fleksjob30 Ansat med løntilskud eller i virksomhedspraktik31 Opsigelsesvarsler31 Lønanciennitet32 Lønindplacering – BASIS Lønplaceringer i kommuner33 Lønindplacering – BASIS Lønplaceringer i regioner34 Lønindplacering – Ledere35 Løngrupper36 Kommunale lønsatser pr. 1. 4. 2013 – ikke-ledende stillinger37 Kommunale lønsatser pr. 1. 4. 2013 – ledende stillinger38 Kommunale lønsatser pr. 1. 10. 2013 – ikke-ledende stillinger39 Kommunale lønsatser pr. 1. 10. 2013 – ledende stillinger40 Kommunale lønsatser pr. 1. 1. 2014 – ikke-ledende stillinger41 Kommunale lønsatser pr. 1. 1. 2014 – ledende stillinger42 Tillæg pr. 1. 4. 2013, 1. 10 2013 og 1. 1. 2014 – kommuner43 Beklædningsgodtgørelse pr. 1. 4. 201344 Regionale lønsatser pr. 1. 4. 2013 – ikke ledende stillinger45 Regionale lønsatser pr. 1. 4. 2013 – ledende stillinger46 Regionale lønsatser pr. 1. 10. 2013 – ikke ledende stillinger47 Regionale lønsatser pr. 1. 10. 2013 – ledende stillinger48 Regionale lønsatser pr. 1. 1. 2014 – ikke ledende stillinger49 Regionale lønsatser pr. 1. 1. 2014 – ledende stillinger50 Tillæg pr. 1. 4. 2013, 1. 10 2013 og 1. 1. 2014 – regioner51 Honorarer og satser pr. 1. 4. 201351 Kørselsgodtgørelse 1. 1. 2013

2

Kære medlemmer

Et godt job er meget andet end løn, men det er

stadig vigtigt at huske på, hvad man er værd.

Selvom Danmarks økonomi stadig halter, så har

fysioterapeuter gode kort på hånden i lokale lønfor-

handlinger. Vi er stadig en efterspurgt faggruppe –

også i den offentlige sektor, der ellers har mere travlt

med at fyre end med at ansætte.

Alligevel har mange af jer nok hørt lederen sige, at I

bestemt fortjener en lønforhøjelse, men det er der

ikke penge til. Det betyder ikke, at der ikke er noget

at forhandle om, og du skal hverken som tillidsre-

præsentant eller på egne vegne lade dig affeje af

dette svar. Du skal sammen med dine kolleger stadig

pege på jeres dygtige indsats, og at lønforhandlingen

netop er rammen til at forbinde løn med resultater,

opgaver og kompetencer.

Hvis du ikke kan opnå lønforhøjelse, kan du prøve at

forhandle ekstra frihed, kurser, særlige opgaver eller

noget helt andet, der er vigtigt for jer. Husk, vi gør et

godt og vigtigt stykke arbejde, og vi fortjener at blive

lønnet for det. Det gælder såvel for dig, der som til-

lidsrepræsentant varetager forhandlinger for dine

kolleger på offentlige arbejdspladser, og for dig, der

selv varetager din egen lønforhandling fordi du er

ansat på individuel kontrakt i det private.

Husk, hvad du er værd

Samtidig er det vigtigt at huske på, at det ikke er

spildt arbejde at snakke løn med lederen - også selv-

om man ikke får en lønforhøjelse i denne omgang.

Lederen bliver gjort opmærksom på, at vi kender

vores værd. Det kan være med til at give lønforhø-

jelse til næste år.

I dette lønmagasin kan du se, hvad du har krav på,

hvis du arbejder under overenskomst. Du kan også

se, hvad du skal være opmærksom på, hvis du er

ansat på en individuel kontrakt.

Det er vigtigt at huske, at dette lønmagasin kun

giver de store linjer. Brug din tillidsrepræsentant og

konsulenterne hos Danske Fysioterapeuter til at få

sparring på netop din løn, og på dine øvrige arbejds-

vilkår.

Du kan også med fordel gå ind på vores lønberegner,

der kan give dig et præcist billede af, hvad andre i din

situation får af løn og goder. fysio.dk/lønberegner

Held og lykke med forhandlingerne.

Tina Lambrecht

Tina Lambrecht,

formand for Danske Fysioterapeuter

http://fysio.dk/lon-og-ansattelse/lon/lonberegner/

3

job&vilkår

4

Der er ved OK13 ikke afsat midler fra centralt

hold til lokale forhandlinger, og finansiering af

lokale aftaler skal som i OK11 perioden ske inden-

for det lokale økonomiske råderum/de aktuelle

budgetter.

Der er gennem årene tilført mange midler til det

lokale økonomiske råderum til lokal løndannelse,

og disse penge anvendes til nye aftaler. Det kan fx

være tilbageløbsmidler fra ”uforbrugte” tillæg

efter fratrådte kolleger, penge fra vakante stillin-

ger, eller ophørte aftaler i øvrigt.

Tillæg for basisstillinger skal være på minimum

6.100 kroner (01. 01. 2006 niveau), og lønforbedrin-

ger kan som tidligere aftales i form af et kronebeløb,

som et løntrin ovenpå grundløntrinnet, eller som

indplacering på højere løntrin/i en atypisk stilling.

Hvem forhandler

Det er Danske Fysioterapeuters holdning, at lokale

lønforhandling i videst muligt omfang er et arbejds-

pladsanliggende, og at tillidsrepræsentanten er

omdrejningspunktet og den centrale aktør i arbejdet

med lokal løndannelse.

Tillidsrepræsentant har forhandlingsretten i forhold

til de lokale tillæg.

Det betyder, at tillidsrepræsentanten kan forhandle,

men at selve aftalen om tillæg efterfølgende skal

godkendes af Danske Fysioterapeuter. Har tillidsre-

præsentanten været på Danske Fysioterapeuters

Lokal løndannelsegrundkurser samt forhandlingskursus, har han/hun

også aftaleretten, og aftalen skal så ikke sendes til

godkendelse i Danske Fysioterapeuter.

Er tillidsrepræsentanten fra en anden faggruppen

(typisk en ergoterapeut) har han/hun forhandlings-

retten i forhold til lokale tillæg til fysioterapeuterne.

Men Danske Fysioterapeuters forhandlingsafdeling

skal i de tilfælde godkende aftalen.

Er du på en arbejdsplads, hvor du ikke har en tillids-

repræsentant, må du selv være opsøgende i forhold

til at få forhandlet din løn. Det kan du gøre ved at

bede om en lønsamtale med din leder eller ved at

kontakte Danske Fysioterapeuter, og gennem os få

taget initiativ til en lønforhandling.

Med OK13 er det på det kommunale område aftalt,

at ledere selv forhandler egne lønforhold. Aftalen

skal stadig i sidste ende underskrives af Danske

Fysioterapeuter.

Uanset om du har en tillidsrepræsentant eller ej,

eller om du er leder, kan du altid få råd og vejledning

og bistand i Danske Fysioterapeuter.

Kontakt i første omgang din tillidsrepræsentant

eller kontakt Servicelinjen på tlf. 33 41 47 90 eller

[email protected]

5

Arbejdstidsbestemmelser mv. for kommunalt ansatte fysioterapeuter

Du kan som kommunalt ansat fysioterapeut være

ansat som

selvtilrettelæggende

eller

arbejde efter tjenestetidsplaner

(ikke selvtilrettelæggende).

Er du selvtilrettelæggende skal du læse videre i

afsnit A, og er du ikke selvtilrettelæggende skal du

læse videre i afsnit B, da du så følger de almindelige

arbejdstidsbestemmelser i den kommunale arbejds-

tidsaftale.

Som udgangspunkt tilrettelægger kommunalt

ansatte fysioterapeuter selv deres egen arbejdstid,

og det vil udtrykkeligt fremgå af dit ansættelsesbrev,

at du er selvtilrettelæggende.

Hvis det ikke fremgår af dit ansættelsesbrev, at du er

ansat som selvtilrettelægger af din arbejdstid, så vil

du altså være omfattet af bestemmelserne i den

kommunale arbejdstidsaftale.

Afsnit A

Kommunal fysioterapeut ansat som selv -

tilrettelæggende:

Som selvtilrettelæggende bestemmer din leder, hvil-

ke arbejdsopgaver du skal varetage, mens du selv

planlægger arbejdstiden med udgangspunkt i de

arbejdsopgaver, du er ansat til at varetage. I visse

situationer vil det være påkrævet, at du er til stede

på bestemte tidspunkter, f.eks. hvis bestemte opga-

ver kun kan udføres på et bestemt tidspunkt, hvis

der er møder som du skal deltage i mv.

Bestemmelserne om selvtilrettelæggelse tager

udgangspunkt i, at arbejdstiden kan placeres i dagti-

merne mandag til fredag, og at du selv planlægger

arbejdstiden så den svarer til dit gennemsnit lige

ugentlige timetal. Du må selv kompensere med

færre timer i én uge, hvis du i en anden uge har

arbejdet flere timer, end du er ansat til.

Hvis der undtagelsesvist forekommer opgaver, der

skal løses udenfor dagtimerne mandag til fredag,

skal der indgås en lokal aftale herom, samt en afta-

le om hvilken betaling du får. Kan man ikke blive

enige om andet gælder de takster, der fremgår af

den kommunale arbejdstidsaftale (se afsnit B).

Som selvtilrettelæggende får du ikke overarbejdsbe-

taling, men viser det sig over en 3 måneders perio-

de, at du arbejder mere end du er ansat til, skal du

og din leder aftale en tilpasning af arbejdsopgaverne

eller hvordan den ekstra tid honoreres.

Søgnehelligdage og særlige fridage

Du har fri på søgnehelligdage og særlige fridage jf.

skemaet nedenfor. Der gives ikke erstatningsfrihed,

hvis en søgnehelligdag eller særlig fridag falder på en

dag, hvor du i forvejen har fri.

job&vilkår

Særlige fridage:

24. og 31. december: Hele dagen.

1. maj og Grundlovsdag: Fra kl. 12.00.

6

Afsnit B

Kommunal ansat fysioterapeut, der arbejder i

vagtplan (ikke selvtilrettelæggende):

Din leder tilrettelægger din arbejdstid.

Du skal kende din tjenesteplan (mødetider og frida-

ge) med 4 ugers varsel, og den daglige arbejdstid kan

planlægges til at udgøre mellem 5 og 10 timer for

ansatte, hvis du er ansat med et ugentligt timetal på

30 timer eller mere. For ansatte med færre end 30

timer pr. uge gælder der ikke nogen nedre grænse.

Arbejdstidsbestemte ydelser

Tillæg for arbejde på bestemte tidspunkter kan ydes

som betaling eller som tilsvarende afspadsering.

Tillæg beregnes pr. påbegyndte halve time.

Det forhandles og aftales lokalt, hvordan og med

hvilken sats/beløb arbejde på særlige tidspunkter

honoreres.

Såfremt der ikke aftales andet udbetales aften- og

nattillæg, mens arbejdsgiveren beslutter hvilken

honoreringsform (betaling eller afspadsering), der

anvendes for arbejde på lørdage, søndage og

Søgnehelligdage, samt ved mer- og overarbejde.

Aftales ikke andet gælder følgende takster:

Tillæg for tjeneste mellem

kl. 18.00 og 23.00, alle dage 27 % tillæg


kl. 23.00 og 06.00, alle dage 32,5 % tillæg

Tillæg for tjeneste lørdage

mellem 11.00 og 24.00 28 % tillæg

Tillæg for tjeneste søn- og søgne-

helligdage, samt på særlige fridage 50 % tillæg

Aften- og nattillæggene, samt lørdag og søn- og hel-

ligdagstillæggene er pensionsgivende med 2 %.

Ulempeydelser pr. 1. april 2013

Overarbejde 50 % tillæg

Tillæg pr. gang for mer- og

overarbejde udover 1 time, der ikke

er varslet dagen forud 35,45 kr.

Tillæg pr. gang for delt tjeneste 42,92 kr.

Godtgørelse pr. time, der omlægges

med kortere varsel end 4 døgn 39,18 kr.

Tillæg for inddraget fridøgn med

kortere varsel end 14 døgn 574,69 kr.

Tilkald

Ved tilkald på fridøgn (alle), Søgnehelligdag (alle) og

frihedsperioder på 24 timer eller mere (kun fuldtids-

ansatte) honoreres tjenesten med overarbejdsbeta-

ling for min. 6 timer.

Ved tilkald mellem to døgns tjenester, samt deltids-

ansattes tilkald bortset fra tilkald på fridøgn eller

Søgnehelligdage, honoreres tjenesten med overar-

bejdsbetaling for min. 3 timer.

Timerne præsteret under tilkald er pensionsgivende

med 2 %.

Særlige fridage

Disse fremgår af skemaet på side 9.

7

Som regionalt ansat fysioterapeut er det din

leder, der planlægger og tilrettelægger din ar -

bejds tid.

Du skal kende din tjenesteplan (mødetider og frida-

ge) med 4 ugers varsel, og den daglige arbejdstid kan

udgøre mellem 5 og 12 timer for ansatte med et

ugentligt timetal på 30 timer eller mere. For ansatte

med færre end 30 timer pr. uge gælder der ikke

nogen nedre grænse.

Arbejdstiden opgøres over en normperiode på 14

uger, hvis ikke andet er aftalt mellem Danske

Fysioterapeuter og arbejdsgiveren.

Der kan ikke planlægges med delt tjeneste, og

ændringer af arbejdstiden skal varsles i arbejds tiden.

Arbejdstidsbestemte ydelser

Tillæg for arbejde på bestemte tidspunkter kan ydes

som betaling eller som tilsvarende afspadsering.

Tillæg beregnes pr. påbegyndte halve time.

Det forhandles og aftales lokalt, hvordan og med

hvilken sats/beløb arbejde på særlige tidspunkter

honoreres.

Såfremt der ikke aftales andet udbetales aften- og

nattillæg, mens arbejdsgiveren beslutter hvilken

honoreringsform (betaling eller afspadsering) der

anvendes for arbejde på lørdage, søndage og

Søgnehelligdage, samt ved mer- og overarbejde.

Arbejdstidsbestemmelser mv. forregionalt ansatte fysioterapeuter

Aftales ikke andet gælder følgende takster:


kl. 18.00 og 23.00 alle dage 27 % tillæg


kl. 23.00 og 06.00 alle dage 32,5 % tillæg


lørdage 06.00 og søndage 24.00 42 % tillæg

samt på særlige fridage (1. maj hele

dagen, og 31. 12 fra kl. 12.00)

Tillæg for tjeneste søgnehelligdage 50 % tillæg

Aften- og nattillæggene, samt lørdag og søn-og hel-

ligdagstillæggene er pensionsgivende med 2 %.

Ulempeydelser pr. 1. april 2013

Overarbejde 50 % tillæg

Tillæg pr. gang for mer- og

overarbejde udover 1 time, der ikke

er varslet dagen forud 33,90 kr.

Godtgørelse pr. time, der omlægges


Tillæg for inddraget fridøgn


Tilkald

Ved tilkald på fridøgn (alle), Søgnehelligdag (alle) og

frihedsperioder på 24 timer eller mere (kun fuldtids-

ansatte) honoreres tjenesten med overarbejdsbeta-

ling for min. 6 timer.

job&vilkår

Ved tilkald mellem to døgns tjenester, samt deltids-

ansattes tilkald bortset fra tilkald på fridøgn eller

Søgnehelligdage, honoreres tjenesten med overar-

bejdsbetaling for min. 3 timer.

Timer præsteret under tilkald er pensionsgivende

med 2 %.

8

job&vilkår

9

På søgnehelligdage (en helligdag, der falder på en anden dag end søndag) er udgangspunktet, at alle har fri.

De, der skal arbejde får erstatningsfrihed.

Når der forekommer en søgnehelligdag skal der placeres en ekstra frihedsperiode på 35 timer i normperioden for

hver søgnehelligdag. Der skal samtidig ske en nedskrivning af normtimetallet svarende til den gennemsnitlige

daglige arbejdstid.

Læs nærmere på

fysio.dk/Lon-og-ansattelse/Ansattelsesvilkar/Arbejdstid/Arbejdstid-for-kommunalt-og-regionalt-

ansatte/Sarlige-fridage-/

På særlige fridage har alle i størst muligt omfang ret til frihed uden at normaltjenesten omlægges. Der ydes

ikke erstatningsfrihed til de der må arbejde, eller hvis en særlig fridag falder på en dag, hvor man i forvejen har

fri.

Særlige fridage for fysioterapeuter der arbejder i vagtplaner:

Alle områder

24. december Juleaftensdag sidestilles med en søgnehelligdag

Det regionale område

1. maj hele dagen og 31. december fra kl. 12.00 Særlige fridage

København og Frederiksberg Kommuner, samt kommuner i det tidligere Københavns Amt

1. maj Sidestillet med en søgnehelligdag

5. juni Sidestillet med en søgnehelligdag fra kl. 12.00

31. december Normal arbejdsdag – efter 16.00 ydes aftentillæg

Det øvrige KL-område

1. maj, 5. juni og 31. december Særlige fridage fra kl. 12.00

Særlige fridage for fysioterapeuter, der arbejder i vagtplaner (Både regionalt og kommunalt ansatte)

job&vilkår

http://fysio.dk/Lon-og-ansattelse/Ansattelsesvilkar/Arbejdstid/Arbejdstid-for-kommunalt-og-regionalt-ansatte/Sarlige-fridage-/

Lovgivning og aftaler om barsel giver en række

fleksible muligheder for at tilrettelægge barsels-

orlov. Som forældre skal I tage stilling til, hvordan

I ønsker at bruge denne fleksibilitet til at tilrette-

lægge jeres barselsorlov.

Du finder uddybende information om barsel og

omsorg på fysio.dk/Lon-og-ansattelse/Barsel/

som supplerer denne kortfattede oversigt.

På borger.dk/Sider/Barsel-kommende-

foraeldre.aspx kan du lave beregning af dagpenge,

længde af orlov mv.

Barsel og omsorgsfraværBarselsfravær med løn for ansatte i stat, regioner

og kommuner

Barselsaftaler indenfor de offentlige ansættelsesom-

råder forbedrer vilkårene for den almindelige bar-

selsorlov, i det der ydes sædvanlig løn under en del

af fraværet. Løn under barselsfravær forudsætter, at

din arbejdsgiver modtager de dagpenge du eller din

partner ellers ville være berettiget til. Det vil med

andre ord sige, at du forbruger af din egen eller jeres

fælles dagpengeret, når du modtager løn under bar-

sel.

Lovgivningen giver et forældrepar ret til dagpenge i tilsammen 52 uger fordelt således:

Moren Ret til dagpenge i 4 uger før fødslen

Moren Ret til dagpenge i 14 uger efter fødslen.

Faren Ret til dagpenge i 2 uger indenfor 14 uger efter fødslen - fædreorlov

Forældrenes fælles dagpengeret Ret til dagpenge i 32 uger efter 14. uge efter fødslen

10

http://fysio.dk/Lon-og-ansattelse/Barsel/

https://www.borger.dk/Sider/Barsel-kommende-foraeldre.aspx

11

job&vilkår

12

32 ugers fælles dagpengeret, hvoraf 6 + 6 + 6 uger kan konverteres til løn.

Udnytter forælderen ikke fraværsretten kan lønretten ikke overføres til den anden forælder.

Til fleksibel fordeling forældrene i mellem.

Du skal rette alle spørgsmål om barselsdagpenge til din hjemkommunes sygedagpengekontor.

Moren

Fælles

Faren

Fødslen 14 dage 46 uger

Samlet oversigt over barsel med lønog dagpenge(bogstaverne refererer til beskrivelsen i skemaet på side 13)

8 (6) ugers fra-

vær med løn

4 ugers

dagpenge

A

14 ugers fra-

vær med løn

B

2 ugers fravær

med løn

C

Op til 6 ugers

fravær med løn

E

X ugers fravær

med løn

G

X ugers fravær

med dagpenge

I

Op til 6 ugers

fravær med løn

D

X ugers fravær

med løn

F

X ugers fravær

med dagpenge

H

14 ugers

dagpenge

2 ugers

dagpenge

6 uger

6 uger

6 uger

32 uger

minus det

antal uger,

forældrene

har brugt

efter 14. Uge

til lønnede

fraværs uger

13

Hvornår Hvem Bemærkninger

Før fødslen Moren – ret til lønnet Dagen for fødslen afslutter fraværsperioden før

fravær i 6 uger (stats- nedkomsten.

ansatte) eller i 8 uger Nedkomsttidspunktet har alene betydning for

(regionalt og kommunalt varigheden af fraværet før fødslen, og

ansatte) uudnyttet fravær med løn kan ikke overføres til

tiden efter nedkomsten.

Efter fødslen frem Moren – ret til lønnet Pligt til fravær i 2 uger

til og med 14. uge fravær i 14 uger

Faren – ret til lønnet Afholdes som 2 sammenhængende uger

fravær i 2 uger i forbindelse med fødslen, eller efter aftale

indenfor 14 uger.

Efter 14. uge efter Moren – ret til lønnet Lønnet fravær skal afholdes før ulønnet orlov.

fødslen fravær i 6 uger Dette fravær med løn sker med træk på

(6+6+6 fravær) forældrenes fælles 32 ugers dagpengeperiode

Faren – ret til lønnet Lønnet fravær skal afholdes før ulønnet orlov.

fravær i 6 uger Faren kan evt. dele denne del af sit fravær,

og evt. placere noget eller det hele tidligere end

14. uge.

Dette fravær med løn sker med træk på

forældrenes fælles 32 ugers dagpengeperiode.

Faren og moren tilsammen Lønnet fravær skal afholdes før ulønnet orlov.

– ret til lønnet fravær i Er begge forældre omfattet af den samme aftale

6 uger kan retten til dette fravær med løn ( + )

højst udgøre 6 uger for forældrene

Den samme aftale skal forstås som Sundheds-

kartellets barselsaftale indenfor fx det

kommunale område. Er forældrene omfattet af

forskellige aftaler, fx fordi moren er ansat i en

kommune, og faren i en region, eller fordi kun den

ene forælder er omfattet af Sundhedskartellets

aftale, kan hver forælder afholde 6 ugers fravær

med løn. Dette fravær med løn sker med træk på

forældrenes fælles 32 ugers dagpengeperiode.

G F G

F

E

D

C

B

A

Oversigt over ret til fravær med løn foransatte i stat, region eller kommune (bogstaverne refererer til den samlede oversigt over barsel med løn og dagpenge – se denne på side 12)

til sammen.

job&vilkår

14

Yderligere Barselsfravær med dagpenge:

Når jeres barselsfravær med løn udløber kan I afhol-

de yderligere orlov ( + ) med dagpenge.

Du oppebærer sædvanlig pensionsindbetaling,

mens du modtager dagpenge.

Hvor mange ugers orlov med dagpenge I til sammen

har tilbage, når orlov med løn udløber, afhænger af,

hvor mange uger I tilsammen har afholdt barselsor-

lov med løn efter 14. uge:

Eksempel: Har moren efter 14. uge afholdt 12

uger og faren 6 ugers fravær med løn har de for-

brugt 18 af de 32 ugers fælles dagpengeret, og der

resterer 14 ugers dagpengeret.

Fleksibel tilrettelæggelse af barselsorlov:

I kan vælge enten at

1) udskyde en del af orloven, eller

2) forlænge orloven.

Desuden kan arbejdet 3) genoptages delvist under

en del af barselsorloven.

Du kan altså ikke både udskyde og forlænge din

orlov.

1. Udskydelse af orlov kan være A) retsbaseret

eller B) aftalebaseret, eller en kombination:

A) En af forældrene kan udnytte retten til at udsky-

de mellem 8 og 13 ugers orlov til senere afholdelse

inden barnet fylder 9 år. Den udskudte orlov skal

afholdes i sammenhæng, og retten til orlov bevares

i et evt. nyt ansættelsesforhold.

H I

B) Du kan med din arbejdsgiver aftale udskydelse af

op til 32 ugers orlov til senere afholdelse inden bar-

net fylder 9 år. Afholdelsen af den udskudte orlov

sker efter aftale og ikke nødvendigvis i sammen-

hæng. En aftale om udskudt orlov skal fornys med

en ny arbejdsgiver.

I begge tilfælde er der tale om udskydelse af en del

af fraværsretten, som ligger indenfor 46 uger efter

nedkomsten. Det betyder, at barnet vil være yngre

end 46 uger når barselsorloven ophører.

2. Forlængelse af orlovsperioden

Forældrene kan forlænge den samlede orlov ud over

46 uger med enten 8 uger (gælder alle) eller 14 uger

(gælder ikke ledige). Forlænges orloven fordeles den

samlede dagpengeret over en længere periode, hvor-

ved indtægten pr. uge bliver mindre. Forældrene kan

fordele den forlængede orlov i mellem sig som de vil.

3. Delvis genoptagelse af arbejdet

Delvis genoptagelse af arbejdet kan ske efter aftale

med arbejdsgiveren, og med eller uden forlængelse

af den samlede barselsorlov. Du vil få løn for de

timer du arbejder og dagpenge for den tid du afhol-

der orlov.

Delvis genoptagelse af arbejdet, hvor orloven

udstrækkes med den tid arbejdet er genoptaget, kan

ske i perioder, hvor orloven på aftalebasis er udskudt

til senere afholdelse. Dette giver mulighed for at

afbryde orloven for at afvikle ferie undervejs i et

orlovsforløb.

Delvis genoptagelse af arbejdet efter fx 26 ugers

orlov med løn, hvor orloven udstrækkes med den tid

arbejdet er genoptaget, udelukker ikke, at du også

udskyder en del af den resterende orlov til senere

afholdelse. Dette giver mulighed for at arbejde på

nedsat tid og samtidigt gemme noget orlov til sene-

re.

15

Hvis du har forlænget orloven med 8 eller 14 uger

(jf. pkt. 2 ovenfor) kan du genoptage arbejdet del-

vist, men uden at orloven udstrækkes med den tid

arbejdet er genoptaget delvist.

Varslingsbestemmelser

Du skal varsle din arbejdsgiver om orlov på bestem-

te tidspunkter. Du kan ændre varslet, hvis det nye

varsel overholder fristerne. Hvis ikke andet er aftalt

gælder følgende varslingsfrister:

Barselsorlov og ferie

Du optjener ferie med løn for hele perioden, hvor du

afholder barselsorlov med løn eller dagpenge.

Du skal dog være opmærksom på, at fratræder du

din stilling beregnes den optjente feriegodtgørelse

på baggrund af den udbetalte løn i optjeningsåret,

men ikke for perioden, hvor du har afholdt barselsor-

lov med dagpenge.

Du skal også være opmærksom på, at hvis du holder

ferie afbryder du samtidig din barselsorlov. Resten af

orloven (altså orloven efter ferien) udskydes så og

det betyder, at du ikke samtidigt kan forlænge orlo-

ven.

fysio.dk/Lon-og-ansattelse/Barsel/

Omsorgsfravær

Som ansat i stat, region eller kommune har du ret til

at afholde omsorgsfravær/omsorgsdage med sæd-

vanlig løn.

Du kan afholde omsorgsfravær i halve eller hele

dage, og fraværet skal varsles tidligst muligt.

Ønsker du at afholde en omsorgsdag i forlængelse af

barns 1. og 2. sygedag vil ”tidligst muligt” kunne

være opfyldt med varsling på barnets 2. sygedag.

Hvem Hvad Hvornår

Moren At du er gravid, og hvornår du forventer 3 md. før forventet nedkomst

at påbegynde orlov

Faren Placering af 2 ugers fædreorlov indenfor 4 uger før afholdelse

de første 14 uger

Faren Evt. placering af op til 12 ugers lønnet fravær 4 uger før afholdelse

(egne 6 uger og fælles 6 ugers orlov med løn)

indenfor de første 14 uger

Moren og faren Placering af orlov, tidspunktet for genoptagelse Senest 8 uger efter fødslen

af arbejdet, samt evt. udnyttelse af ret til

udskydelse af orlov.

Moren og faren Tidspunkt for afholdelse af retmæssig udskudt 16 uger før afholdelse

orlov

Moren og faren Tidspunkt for afholdelse af aftalebaseret 8 uger, hvis ikke andet er aftalt

udskudt orlov

job&vilkår

http://fysio.dk/Lon-og-ansattelse/Barsel/

16

Forældre ansat i regioner og kommuner, samt

forældre ansat i staten efter 1 . 10. 2005, og stats-

ligt ansatte forældre til børn født 1 . 10. 2005 eller

senere:

Hver forælder har ret til 2 omsorgsdage pr. kalende-

rår pr. barn fra barnets første (kalenderår 0) til det

syvende år (kalenderår 7), og er ikke betinget af

ansættelse på fødselstidspunktet. Retten til omsorgs-

dage er uafhængig af ansættelsestidspunktet på året.

Var du ansat i staten på det tidspunkt barnet er født

har du ret til i alt 10 omsorgsdage som kan afholdes

inden barnet fylder 18 år.

Bortfald/overførelse af omsorgsdage

Omsorgsdage bortfalder ved årets udgang såfremt

de ikke er afholdt.

Dog gælder, at ikke afholdte omsorgsdage for den

nyfødte fra kalenderåret, hvor barnet er født/modta-

get kan overføres til det følgende kalenderår. Dette

gælder uanset hvornår på året barnet er født/mod-

taget.

Endvidere kan ikke afholdte omsorgsdage overføres

til det følgende kalenderår, hvis du pga. barsels- eller

adoptionsorlov i hele kalenderåret er forhindret i at

afvikle omsorgsdagene.

Overførselsmuligheden omfatter omsorgsdage for

såvel den nyfødte som evt. søskende.

Du har adgang til hel eller delvis tjenestefrihed

med løn på den første og anden arbejdsdag, hvor

det pga. barnets sygdom er nødvendigt at du selv

passer barnet.

Retten til fravær omfatter ansatte med børn under

18 år som har ophold hos den ansatte. Barnet skal

opholde sig hos dig, men det er ikke et krav, at du

har forældremyndigheden, eller at barnet har folke-

registeradresse hos dig.

I vurderingen af retten til fravær indgår en afvejning

af barnets alder, sygdommens karakter og forholde-

ne på tjenestestedet. Der kan være helt særlige og

tungvejende grunde til at du skal være til stede på

arbejdspladsen, og behov for frihed til pasning af

barnet derfor ikke kan imødekommes.

Barnets 1. sygedag er i udgangspunktet den første

dag, hvor barnet er sygt, uanset hvilket tidspunkt

sygdommen indtræder på. Bliver barnet sygt meget

sent på en arbejdsfri dag – fx søndag – er barnets 1.

sygedag i denne sammenhæng først mandag.

Barnets 2. sygedag vil være den kalenderdag der føl-

ger efter barnets 1. sygedag.

Er begge forældre omfattet af bestemmelsen om

barns 1. og 2. sygedag kan den ene forælder afholde

1. sygedag, mens den anden afholder 2. sygedag.

Barns 1. og 2. sygedag

17

På såvel det kommunale, det regionale som det

statslige område er der indgået særlige ferieaftaler,

som på flere punkter adskiller sig fra Ferielovens

bestemmelser. Du skal altså kende "din ferieaftale"

og ikke tænke i Ferieloven.

Ferieaftalerne er langt hen ad vejen identiske. Og

hvor ikke andet er oplyst, gælder det følgende for

ansatte på hele det offentlige område.

Ferieår og ferieperioden

Ferieåret går fra 1. maj til 30. april med optjening

året før (kalenderåret), og ferieperioden, hvor hoved-

ferien placeres, er fra 1. maj til 30. september.

Optjening og afvikling af ferie

Optjening

Har du arbejdet hele året (2012) som fuldtidsbe-

skæftiget (37 t/ugl), har du optjent 222 ferietimer,

svarende til 6 ugers ferie (18,5 time pr. måned). Er

din beskæftigelsesgrad mindre end 37 t/ugl, reduce-

res timetallet forholdsmæssigt, men vil altid svare til

afholdelse af 6 fulde uger.

Som udgangspunkt optjener du ikke ferie med løn i

fraværssituationer, hvor du ikke modtager løn fra din

arbejdsgiver.

Undtaget herfra er den ulønnede del af barselsorlov.

Her skal du dog være opmærksom på det særlige

forhold, at fratræder du din stilling inden du har

afviklet den optjente ferie, anvises et feriekort

beregnet med 12,5 % af lønindtægten, men ikke

dagpengeindtægten i optjeningsåret.

FerieAfvikling

Som hovedferie har du ret til 3 uger i sammenhæng.

Der kan dog indgås anden aftale med arbejdsgive-

ren, men ikke så der afholdes mindre end 2 uger i

sammenhæng. Arbejdsgiver skal varsle hovedferien

med minimum 3 måneder.

Skulle du ønske at afholde yderligere ferie (mere end

3 uger) i ferieperioden, må du indgå særlig aftale

med din arbejdsgiver.

Øvrig ferie (også kaldet restferie) skal som udgangs-

punkt gives i sammenhæng af mindst 1 uges varig-

hed. Arbejdsgiver skal varsle denne med minimum 1

måned.

Den 6. ferieuge har en særlig status, idet det er dig,

som vælger placeringen for afvikling.

Ved en ferieuge forstås 7 løbende kalenderdage.

Arbejder du fast fra mandag til fredag er weekenden

således omfattet af ferieugen.

job&vilkår

18

Ændring af beskæftigelsesgrad

Er du regionalt eller kommunalt ansat og ændrer

arbejdstid – såvel opadgående som nedadgående i

forhold til optjeningsåret – gælder beskæftigelses-

graden på det tidspunkt, hvor du holder ferie. Det er

altså den aktuelle ugentlige beskæftigelsesgrad, der

afgør ferietimetallet, og der sker ingen beregning af

løndifference (din løn vil altså være den samme). Er

du derimod statsansat, ydes lønnen med samme

brøkdel (beskæftigelsesgrad) som tjenesten gen-

nemsnitligt har udgjort i optjeningsåret. Dette uan-

set du på ferietidspunktet har en lavere eller højere

beskæftigelsesgrad.

Overførsel af ferie

Ønsker du at overføre ferie fra et ferieår til det næste,

er det muligt for ferie ud over 4 uger. Det kræver imid-

lertid, at du indgår skriftlig aftale med din arbejdsgiver,

herunder en aftale for den senere afvikling. Aftalen kan

strække sig ud over ét år. Det er endvidere muligt at

overføre ferie – eller få den til udbetaling – når du er

forhindret i at holde ferie af forskellige årsager som

blandt andet ”længerevarende sygdom, barsels- og

adoptionsorlov, ophold i udlandet mv.”.

Sygdom i forbindelse med ferie

Er du fratrådt til ferie, men bliver syg inden arbejds-

tidens begyndelse på første feriedag, kan du aflyse

(suspendere) ferien og afholde den på et senere tids-

punkt. Det kræver, at du kontakter din arbejdsgiver

inden arbejdstidens begyndelse. Er du sygemeldt

inden dagen for fratrædelse til ferie – og fortsat er

syg ved feriens påbegyndelse – er du berettiget til at

få ferien suspenderet og aftale den afholdt på et

senere tidspunkt.

Bliver du syg under ferie har du også mulighed for at

få erstatningsferie. Retten til ferie gælder først når

du har været syg i mere end 5 feriedage af 25

optjente. Du kan altså ikke få erstatningsferie for de

første 5 sygedage.

Reglen omkring erstatningsferie gælder ikke for 6.

ferieuge.

Det er vigtigt at du melder dig syg overfor arbejds-

giver så snart du bliver syg under din ferie og også

sikrer dig dokumentation i form af en lægeerklæring.

Hvis man melder sig syg under ferie, skal man selv

betale for dokumentationen.

Sygdom i flere forskellige ferieperioder tælles sam-

men. Har du f.eks. været syg 4 dage i en 3 ugers lang

sommerferie og så bliver syg igen i juleferien, har du

ret til erstatningsferie fra 2. sygedag i juleferien.

Har du optjent mindre end fem ugers ferie beregnes

perioderne forholdsmæssigt.

Udbetaling af ferie

Ønsker du ikke at afholde den optjente ferie, som

ligger ud over 5 ugers ferie (altså 6. ferieuge) har du

ret til at få timerne udbetalt ved den førstkommen-

de lønudbetaling efter ferieårets udløb. Udbetaling

af ferie i øvrigt kræver dokumentation for reel ferie-

hindring (”længerevarende sygdom, barsels- og

adoptionsorlov + flere andre gode grunde”).

Feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn

Er du ansat i en kommune eller i en region, kan du

for ferieåret kræve feriegodtgørelse med 12 % af

lønnen i optjeningsåret i stedet for ferie med løn og

særlig feriegodtgørelse. Det kræver imidlertid, at du

skriftligt meddeler det til din arbejdsgiver før optje-

ningsårets begyndelse. Det betyder, at det konkret

skal ske inden udgangen af december måned.

19

Regioner og kommuner

Lønstigninger

Pr. 1. april 2013 stiger lønnen med 0,50 % - denne

lønstigning er indregnet i lønningerne i øvrigt i ”Job

& Vilkår”.

Herudover er der aftalt lønstigninger på 0,61 % i

regionerne og 0,60 % i kommunerne pr. 1. oktober

2013, 0,50 % på begge områder pr. 1. januar 2014

og 0,36 % i regionerne og 0,37 % i kommunerne pr.

1. oktober 2014.

Den såkaldte reguleringsordning er også aftalt vide-

reført. Det betyder, at lønningerne den 1. oktober

2013 og 1. oktober 2014 reguleres i opadgående

eller nedadgående retning alt efter lønudviklingen

på det private arbejdsmarked.

Pension

Pensionen for alle basisstillinger i regionerne forhø-

jes den 1. januar 2014 med 0,24 % til 16,27 %.

I kommunerne forhøjes pensionen på samme tids-

punkt med 0,23 % til 16,48 %.

For lederstillinger i regionerne er forhøjelse 0,26 %

til 16,29 % og i kommunerne 0,25 % til 17,23 %.

Samtidig forhøjes arbejdsgivers indbetaling til ATP

fra fra årligt kr. 2.074 til kr. 2.462 (fra C-sats til E-

sats).

OK13 ændringerKandidater i kommunerne

Kandidater med følgende kandidatgrader er frem-

over omfattet af overenskomsten, såfremt de er

ansat i en stilling, hvor den oprindelige uddannelse

som fysioterapeut har betydning for beskæftigelsen:

• Cand.cur.

• Cand.scient.san.

• Cand.scient.fys.

• Cand.scient i klinisk ernæring

• Cand.scient.tech i integrerede fødevarestudier

Der er samtidig aftalt en ny A-skala for disse kandi-

dater. Se A-skalaen på side 36.

Kandidater i regionerne

Alle kandidater, som er optaget på en kandidatud-

dannelse på baggrund af deres oprindelige uddan-

nelse som fysioterapeut, og som er ansat i en stilling

hvor den oprindelige uddannelse som fysioterapeut

har betydning for beskæftigelsen er omfattet af

fysioterapeuternes overenskomst. De indplaceres

fortsat på den almindelige lønskala for basisstillinger

og kandidatuddannelsen skal derfor indgå i vurderin-

gen af denne indplacering eller i de aftalte tillæg.

job&vilkårjob&vilkår

20

Når du er ansat i det private, er din løn et spørgsmål

om forhandling. Din løn afhænger af, hvad du og din

arbejdsgiver kan finde ud af sammen. I det offentlige

ligger forhandlingen af tillægsdelen af din løn hos din

tillidsrepræsentant. Men du bør alligevel selv gøre et

forarbejde og lægge nogle spor hos din egen leder. Det

giver din tillidsrepræsentant det bedst grundlag for at

tale netop din sag. Du kan altid ringe til Danske

Fysioterapeuters servicelinje på 33 41 47 90 og få

sparring på både det rigtige niveau for din løn og på

hvordan du kan påvirke ledelsen. Her følger nogle gode

råd, som måske allerede nu kan bringe dig videre.

Forbered dig tidligt

Jo før du begynder at forberede din kommende lønfor-

handling, jo bedre grundlag har du i forhandlingen.

Overvej hvad dit lønudspil skal være – og om der er

andre ting, som der skal forhandles om. Og tænk over

hvilke resultater, funktioner eller kompetencer du vil

fremhæve som fundamentet for at du skal have en

højere løn. Begynd tidligst muligt inden forhandlingen

at indsamle fakta fx vores lønstatistik, dine resultater,

dine opgaver, dine kollegaers lønniveau samt oplysnin-

ger om virksomhedens økonomi m.v.

Vær ambitiøs og realistisk i dit udspil

Der skal være plads til bevægelse i dit lønudspil! Du

kan ikke regne med, at du lander på det resultat, du

spiller ud med til din forhandling. Du skal derfor spil-

le ambitiøst ud, så der er plads til forhandling. Brug

vores lønberegner som pejlemærke til at blive skar-

pere på dit lønudspil. Nogle af de faktorer, der er

afgørende for lønnens størrelse er erfaring, opgaver,

ansvar, arbejdspladsens beliggenhed og størrelse.

Din løn afhænger (også) af dig

Tænk i mere end én løsning

Uanset om du kun kan forhandle løn eller der også

er mulighed for andre ting som frihed, personalego-

der, titler, opgaver eller andet, så gælder det om at

tænke åbent og kreativt. Sammensæt et udspil, som

giver dig så mange forskellige strenge at spille på som

muligt. Det giver dig et bedre grundlag for at få i

hvert fald et “ja” til et af de krav, som du har rejst, og

det giver din leder flere muligheder for at komme dig

i møde i forhandlingen.

Din forhandling sker hver dag

Din løn bliver ikke fastlagt den dag, I forhandler løn.

Den bliver fastlagt løbende på baggrund af dine resul-

tater og din leders vurdering af det du bidrager til på

arbejdspladsen. Derfor er det rigtig vigtigt, at du

løbende gør din leder opmærksom på dine resultater.

Det gælder specielt, hvis det ikke er din direkte leder,

du skal forhandle med. Påvirk din leder i god tid inden

selve forhandlingen. Du kan tidligt signalere dine for-

ventninger til den kommende forhandling og hvilke

muligheder du ser. Og du kan inden selve forhandlin-

gen dele fakta, statistik, og andet materiale med din

leder, sådan at han/hun kender det, allerede inden

hans/hendes eget spillerum i forhandlingen ligger fast.

Kom godt ud igen

Afslutningen af enhver forhandling er samtidig star-

ten på den næste. Sørg derfor for at komme godt ud

af din forhandling. Selv om du måske ikke har fået

det resultat, som du gerne ville have, så tænk på det

som en mulighed for at bygge bro til den næste løn-

forhandling.

21

Arbejdstilsynet og andre stillinger.

Danske Fysioterapeuter har i fællesskab med

Ergoterapeutforeningen en organisationsaftale,

der dækker henholdsvis fysioterapeuter, der

ansættes som tilsynsførende i Arbejdstilsynet, og

andre stillinger der oprettes i staten, og som ikke

er omfattet af en underviseroverenskomst.

Stillingerne er omfattet af ny løn, og der kan derfor

aftales tillæg i forbindelsen med ansættelsen, samt

ved de årlige lønforhandlinger. Danske Fysio tera -

peuter anbefaler, at du aldrig tiltræder en stilling i

Arbejdstilsynet uden at lønnen er på plads. Kontakt

tillidsrepræsentanten eller Danske Fysio tera peuters

Servicelinje for yderligere vejledning i forbindelse

med ansættelse.

Basisløn Arbejdstilsynet pr. år 320.651

Basisløn Arbejdstilsynet pr. md. 26.721

Nyoprettede stillinger

Hvis du søger en nyoprettet stilling i staten uden for

Arbejdstilsynet og undervisningsområdet, skal der

indgås en aftale mellem Danske Fysio tera peuter og

arbejdsgiveren om en basisløn.

Kontakt altid Danske Fysioterapeuters Servicelinje

inden du tiltræder en nyoprettet stilling i staten.

Løn i statenLønninger pr. 1. 4. 2013

Undervisere ved Professionshøjskoler

(University College )

Undervisere ved fysioterapeutuddannelsen og andre

mellemlange videregående uddannelser, ansættes i

et adjunktforløb, der som udgangspunkt er på 4 år.

Derefter skal der ske en lektorbedømmelse for at

opnå fastansættelse.

Lønnen fastsættes med udgangspunkt i et 8 trins

basislønforløb. Hvert trin er 1-årigt og ved de første

7 trin sker oprykningen automatisk. Det 8. trin er kun

automatisk for cand.cur, cand.scient.soc og cand.sci-

ent.san. For øvrige uddannelser kan lønstigningen

aftales ved lokal forhandling.

Indplacering ved nyansættelse sker på baggrund af

relevant erfaring. Vær opmærksom på, at det ikke

nødvendigvis skal være undervisningserfaring, men

blot erfaring, der er relevant for ansættelsen. Husk

også at såvel indplaceringen på basistrin, som evt.

kvalifikations og funktionsløn skal aftales i forbindel-

se med ansættelsen.

Der udmøntes automatisk et adjunkttillæg i

adjunktperioden.

Ved positiv lektorbedømmelse erstattes adjunkttil-

lægget af et lektor tillæg, der er anført i overens-

komst med et minimumsbeløb. Der skal ved

udmøntning af lektortillæg konkret tages stilling til

den samlede løn og til hvilke tidligere tillæg der skal

videreføres. Danske Fysioterapeuter betragter ikke

automatisk modregning af lektortillæg i tidligere

aftalte tillæg for værende i overensstemmelse med

overenskomstens bestemmelser.

job&vilkår

22

Udover adjunkt og lektortillæg er der mulighed for

lokalt aftalte tillæg.

Timelønnet undervisning ved fysioterapeutuddan-

nelsen følger som udgangspunkt sats II i Finans -

ministeriet cirkulærer om timelønnet undervisning.

459,82 kroner inkl 60 minutters forberedelse

(pr. 1. 4. 2013).

Lærere ved social og sundhedsuddannelserne

(SOSU-skolerne)

Lærerne ved social og sundhedsuddannelserne ind-

placeres på et af tre basistrin afhængig af antal års

beskæftigelse på baggrund af grunduddannelsen.

Hvert trin er 4 årigt og på hvert trin udmøntes et

undervisertillæg.

De tidligere stedtillægsområder er sammenlagt til to

løngrupper: En for provinsen og en for hovedstaden.

Pensionsprocenten er 17,3 %.

Basistrin Professionshøjskolerne Pr. år Pr. md.

Trin 1 254.394 21.200

Trin 2 288.960 24.080

Trin 3 288.960 24.080

Trin 4 311.426 25.952

Trin 5 331.915 27.660

Trin 6 336.160 28.013

Trin 7 341.352 28.446

Trin 8 351.971 29.331

Adjunkttillæg 34.545 2.879

Lektortillæg 59.972 4.998

(alle tal er nettotal og tillægges 18 % pension)

Basistrin SOSU-skoler (hovedstad) Pr. år Pr. md.

Trin 1 300.337 25.028

Trin 2 317.864 26.489

Trin 3 341.498 28.458

Basistrin SOSU-skoler (provins) Pr. år Pr. md.

Trin 1 288.919 24.077

Trin 2 308.836 25.736

Trin 3 336.319 28.027

Undervisertillæg Pr. år Pr. md.

Tillæg på trin 1+2 20.565 1.714

Tillæg på trin 3 23.199 1.933

23

Ledere ved Professionshøjskoler

(University College)

Ledere ved professionshøjskoler indplaceres på et af

tre basistrin.

Indplaceringen sker på baggrund af, hvor i ledelses -

laget (organisationen) stillingen er placeret. Kontakt

Danske Fysioterapeuters servicelinje, hvis du er i tvivl.

Pr. år Pr. md.

Basistrin 1 528.445 44.037

Basistrin 2 462.058 38.505

Basistrin 3 418.242 34.854

Basisløntrinnene er nettotal og tillægges 18 % pen-

sion.

Der kan lokalt forhandles tillæg til basislønnen.

Desuden kan der forhandles resultatlønskontrakter

og merarbejdsaftaler.

Kontakt altid Danske Fysioterapeuters servicelinje

angående vilkår, inden du tiltræder en lederstilling i

staten.

Regulering af tillæg (reguleringsfaktor)

Tillæg aftales nu i 31. 3. 2012 niveau. For at finde det

aktuelle beløb skal du gange med 1,0304. For at

omregne fra det tidligere 1. 10. 1997 grundbeløb til

31. 3. 2013, skal du gange med 1,31066.

Løn i staten

job&vilkår

24

Hvis du er ansat på en klinik eller i en privat virk-

somhed, der ikke er dækket af en overenskomst,

er du ansat på individuel kontrakt. En kontraktan-

sættelse kan indebære mange spørgsmål om fx

løn, arbejdstid, ferie, pension og meget mere.

Kontrakten skal gerne afspejle dine egne mål og

ambitioner.

Som ansat på individuel kontrakt fremgår din løn og

dine ansættelsesvilkår af henholdsvis din kontrakt,

funktionærloven, ferieloven og en række andre

ansættelsesretlige love. Funktionærloven gælder for

alle fysioterapeuter, der er ansat minimum otte

timer om ugen, og loven regulerer nogle områder af

din ansættelse, fx opsigelse, løn under sygdom,

kunde- og konkurrenceklausuler mv.

Andre forhold er ikke reguleret af funktionærloven,

og det er særligt disse forhold, du skal være

opmærksom på, når du forhandler din kontrakt. Det

gælder især:

Løn

Pension

Arbejdstid

Barsel og forældreorlov og børns sygdom

Ferie og feriefridage (6. ferieuge)

Læs mere om de enkelte punkter herefter.

Løn som privatansat

uden overenskomstDanske Fysioterapeuter anbefaler, at du overvejer

alle forhold, som kan være vigtige for dig, og vurde-

rer om arbejdsgiverens udkast til kontrakt er god

nok. Men husk at gøre det, før du skriver den under.

Vi kan altid hjælpe dig med at gennemgå din kon-

trakt. Brug helst de standardkontrakter, som Danske

Fysioterapeuter har udarbejdet. Dem finder du på

fysio.dk/Lon-og-ansattelse/Kontrakter-til-priva-

te/

Kontakt Servicelinjen på [email protected]

eller telefon 33 41 47 90.

Løn

Hvis du er ansat på en individuel kontrakt skal din

løn fastsættes efter en forhandling mellem dig og

din arbejdsgiver. Det er denne forhandling, som sæt-

ter niveauet for din løn og de øvrige vilkår, og det er

derfor meget vigtigt, at du forbereder dig til for-

handlingen, og at du sætter dig et både ambitiøst og

realistisk mål for dine krav.

Danske fysioterapeuter har fastsat en vejledende

mindsteløn for fysioterapeuter på individuel kon-

trakt.

http://fysio.dk/Lon-og-ansattelse/Kontrakter-til-private/

25

Provisionsløn

På nogle arbejdspladser er en del af lønnen baseret

på provisionsaflønning, dvs. du får en andel af den

omsætning eller de resultater, som du skaber i dit

arbejde.

Hvis provisionen er tilstrækkelig høj, og hvis du har

stor indflydelse på omsætningen eller resultaterne,

kan det være fornuftigt med provisionsaflønning.

Provisionsløn er dog samtidig en meget usikker

måde at være aflønnet på, og du kan ikke forudse fra

måned til måned præcist hvordan din løn kommer

til at være. Dårlige tider får altså direkte indflydelse

på din løn. Vær derfor opmærksom på, hvor stor en

del af din løn, der er baseret på provision.

Derudover kan provisionsløn have betydning for

dine muligheder for at optjene timer i forhold til

arbejdsløshedsunderstøttelse. Kontakt evt. din A-

kasse.

Lønregulering eller lønforhandling

Hvis du er ansat på individuel kontrakt, sker der ikke

nogen automatisk regulering af din løn med mindre,

du har aftalt det med din arbejdsgiver. Du bør derfor

sikre dig, at kontrakten indeholder enten:

En aftale om at din løn reguleres parallelt med regu-

leringerne af de regionale, kommunale eller statslige

offentlige lønninger

eller

At du har ret til en årlig lønforhandling, hvor du for-

handler din løn direkte med din arbejdsgiver.

Vejledende mindsteløn med lokalt forhandlede goder (pr. 1. 4. 2013)

Fuld tid (37 timer om ugen) 31.577 kr. pr. måned (heraf pension 4.414 kr.)

Deltid (30 timer om ugen) 25.603 kr. pr. måned (heraf pension 3.579 kr.)

Timebetaling 197 kr. pr. time (heraf pension 27 kr.)

Den vejledende mindsteløn med lokalt forhandlede goder tager afsæt i de faste goder, som nyuddannede

fysioterapeuter får i en offentlig ansættelse i regionerne. Det drejer sig især om den sjette ferieuge, barsel og

betalt frokost.

Den vejledende løn er en bruttoløn, hvor der er indregnet en pension på 16,25 %.

Vejledende mindsteløn uden yderligere aftalte tillæg og goder (pr. 1. 4. 2013)

Fuld tid (37 timer om ugen) 35.562 kr. pr. måned

Deltid (30 timer om ugen) 28.834 kr. pr. måned

Timebetaling 222 kr. pr. time

Den vejledende mindsteløn er uden lokalt forhandlede goder, som nyuddannede fysioterapeuter får i en

offentlig ansættelse i regionerne (den sjette ferieuge, barsel og betalt frokost), men er justeret i forhold til

værdien af de goder, som du ikke har aftalt i din kontrakt, fx pension, frokost og kompetenceudvikling.

Den vejledende løn er en bruttoløn, hvor der er indregnet en pension på 16,25 %.

job&vilkår

26

Pension

Pension er et forhandlingsspørgsmål, når du ansæt-

tes på en individuel kontrakt. Hvis du ikke har aftalt

pension, så får du ikke anden pension end folkepen-

sionen og det, du selv sparer op ved siden af.

På det offentlige område udgør pensionen for fysio-

terapeuter mellem ca. 16,45 og 18 %, og den beta-

les helt af arbejdsgiveren.

Danske Fysioterapeuter anbefaler, at du sikrer dig en

fornuftig pensionsopsparing, hvis du er ansat på

individuel kontrakt, og at pension ikke er mindre end

16,45 %.

Barsel

Når det gælder barsel, har du som ansat på individu-

el kontrakt ikke de store goder, med mindre du afta-

ler det med din arbejdsgiver og får det skrevet ind i

din ansættelseskontrakt. Du bør derfor altid overve-

je om barselsloven, der sikrer dig dagpengesats, er

tilstrækkelige i forhold til din familiemæssige situa-

tion.

Medmindre der er fastsat bedre vilkår i din ansættel-

seskontakt, har du som privatansat mor ret til orlov

med halv løn fire uger før terminen og 14 uger efter

fødslen. Er den halve løn mindre end dagpengesat-

sen, har du som minimum ret til dagpengesatsen.

Hvis du ikke har aftalt andet har du som privatansat

far ikke ret til løn, men alene ret til 2 uger barselsor-

lov med dagpenge inden for de første 14 uger efter

fødslen.

27

Forældreorlov

Som privat ansat mor eller far har du ikke ret til løn

under forældreorlov (orloven som følger efter din

barselsorlov), med mindre du har aftalt en ret til løn

under forældreorlov i din ansættelseskontrakt. I ste-

det gælder en ret til dagpenge i 32 uger.

Din arbejdsgiver betaler til barsel.dk, der er en bar-

selsfond. Fonden giver mulighed for, at din arbejds-

giver yder hel eller delvis løn i en del af orloven, med

kun en meget begrænset påvirkning af arbejdsplad-

sens økonomi.

Læs mere på: atp.dk/X5/wps/wcm/connect/atp/

atp.dk/erhverv/sik/barsel.dk

Barns sygdom

Når det gælder barns sygdom, har du som ansat på

individuel kontrakt kun ret til fravær med løn på dit

barns 1. og 2. sygedag, hvis du aftaler det med din

arbejdsgiver og får det skrevet ind i din ansættelses-

kontrakt.

Ferie og fridage

Som ansat på individuel kontrakt har du som

udgangspunkt fem ugers betalt ferie. Du har der-

imod ikke en sjette ferieuge eller fri på særlige dage

(fx juleaftensdag, nytårsdag, 1. maj og Grundlovs -

dag) med mindre, du har aftalt det i din kontrakt.

Når ferieåret begynder, får du udbetalt en særlig

feriegodtgørelse. Det sker typisk i maj måned. Hvis

du ikke har aftalt andet, vil feriegodtgørelsen være

på 1 % af din løn.

Danske Fysioterapeuter anbefaler, at du forhandler

om fri på særlige dage og i øvrigt forhandler om ret

til frihed både ved selve ansættelsen og i det løben-

de ansættelsesforhold.

Har du arbejdet hele året (2012) har du optjent 5

ugers ferie til afholdelse i det efterfølgende ferieår 1.

maj 2013- 31. april 2014.

Bliver du syg inden din ferie, er det en ferie hindring,

så ferien ikke kan afholdes og du kan få erstatnings-

ferie. Bliver du syg under din ferie giver det som

udgangspunkt ikke ret til erstatningsferie, med min-

dre sygefraværet under din ferie bliver over en uge.

Danske Fysioterapeuter anbefaler at du melder dig

syg overfor din arbejdsgiver og sikrer dig dokumen-

tation for sygdommen, hvis du bliver syg under din

ferie.

Frokost

Offentlige ansatte har betalt frokostpause. Det gæl-

der ikke for ansatte på individuelle kontrakter, med

mindre det er aftalt. En betalt frokostpause udgør

2,5 timer om ugen, så det er værd at overveje, at for-

handle det ind i kontrakten.

Andre centrale forhold

Der er andre ting, du kan overveje, før du for handler

din kontrakt. Skal du fx arbejde på mange forskellige

arbejdssteder? Har du meget skiftende arbejdstider

og skal du arbejde på særlige tidspunkter? Er det et

krav, at du bruger egen bil? Har du brug for en tele-

fon eller en pc, og stiller arbejdsgiver det til rådig-

hed? Hvad forestiller du dig i forhold kompeten-

ceudvikling?

Endelig er din arbejdsgiver forpligtet til at tegne en

lovpligtig arbejdsskadeforsikring og erhvervsansvars-

forsikring for dig.

job&vilkår

http://www.atp.dk/X5/wps/wcm/connect/atp/atp.dk/erhverv/sik/barsel.dk

28

Danske Fysioterapeuter har indgået overenskom-

ster med en række arbejdsgivere på det private

arbejdsmarked.

Overenskomsterne er meget forskellige. Nogle er

omfattende og der er aftalt regler og vilkår, der sva-

rer til det offentlige område. Det gælder fx barsel,

barns 1. og 2. sygedag, 6 ugers ferie og en pensions-

ordning, hvor arbejdsgiver betaler det fulde bidrag

(16-18 %). Andre af overenskomsterne er forholds-

vis kortfattede og overordnede, og her skal man

være opmærksom på, at der kan være forhold, man

skal forhandle selv.

I nogle af overenskomsterne er det aftalt, at man

følger de offentlige løntakster, og i andre, at man føl-

ger KTO-lønsatserne.

Danske Fysioterapeuter har indgået overens-

komst med følgende private arbejdsgivere:

Falck Danmark A/S

Fonden Mariehjemmene

Konsulentfirmaet Vibeke Munk

OASIS

Privatsygehus Danmark

PTU - Landsforeningen af Polio-, Trafik- og

Ulykkesskadede

RCT-Jylland

DIGNITY (Rehabilitering- og Forskningscentret for

Torturofre (RCT))

ThommysmindeCentret

Vejlefjordcentret

Derudover har Danske Fysioterapeuter indgået envikaroverenskomst med arbejdsgiverforeningenDansk Erhverv og deres medlemsorganisationForeningen af Sygeplejevikarbureauer I Danmark(FASID), som repræsenterer en række vikarbureauer.

Læs mere om overenskomsterne på fysio.dk/Lon-

og-ansattelse/Regelsamling1/Overenskomster-

Private/

Løn som privatansat

med overenskomst

http://fysio.dk/Lon-og-ansattelse/Regelsamling1/Overenskomster-Private/

29

Fleksjob er en stilling på særlige vilkår, som

Kommunen yder tilskud til. Der kan oprettes

fleksjob både i det offentlige og i det private. Der

er også muligt for selvstændige at få tilskud til

fleksjob i egen virksomhed. Det er din hjemkom-

mune, der vurderer om du er berettiget til et

fleksjob. Du kan få yderligere oplysninger i din

kommune.

Den 1. januar 2013 trådte den nye fleksjobreform i

kraft. Reformen har betydet to væsentlige ændrin-

ger. Fleksjob er nu midlertidige, og tilskuddet er

ændret således, at du fremover får løn for den

arbejdsindsats, du reelt yder. Derudover får du til-

skud fra kommunen. Kommunen skal hver 5 år

revurderer bevillingen til fleksjob.

Fleksjob kan deles i to typer: Fastholdelsesfleksjob

og almindeligt fleksjob.

Fastholdelsesfleksjob

Et fastholdelsesfleksjob er typisk et arbejde på ned-

sat tid og med skåne hensyn, beregnet for personer

med varige begrænsninger i arbejdsevnen.

Et fastholdelsesfleksjob er en ansættelse på samme

arbejdsplads, hvor du var ansat før eller under din

sygdom.

For at opnå et fastholdelsesfleksjob på "egen"

arbejdsplads skal du først have været ansat mini-

mum et år under de såkaldte "sociale kapitler". Det

vil sige, at der skal være indgået en aftale med

arbejdsstedet om særlige arbejdsvilkår. Det kan f.eks.

være fritagelse for specielt belastende arbejdsfunk-

tioner, arbejde på midlertidig nedsat tid, omplace-

ring eller andre tiltag, som tager særlige hensyn til

din formåen.

Sådanne vilkår er typisk aftalt mellem arbejdsplad-

sen og dig selv, eventuelt med støtte fra tillidsrepræ-

sentanten. Hvis man har lavet aftaler af denne art er

det vigtigt at aftalerne efterfølgende kan dokumen-

teres.

Hvis det efter et år eller mere viser sig, at du stadig

ikke er i stand til at varetage dit oprindelige arbejde

fuldt ud, kan et fastholdelsesfleksjob komme på tale.

Almindeligt fleksjob

Et fleksjob kan også etableres selvom der ikke er en

aktuel tilknytning til en bestemt arbejdsplads, men

før et sådant fleksjob kan bevilliges skal sagsbehand-

leren indsamle fornøden dokumentation og lave en

indstilling til kommunes rehabiliteringsteam.

Rehabiliteringsteamet kan dog vælge, at din arbejds-

evne skal afprøves ved et ressourceforløb. Et ressour-

ceforløb er en langsigtet plan for, hvordan der kan

skabes fodfæste på arbejdsmarkedet eller i uddan-

nelsessystemet.

Fremgangsmåden er, at der sammensættes et per-

sonligt forløb med en varighed på mellem et og fem

år. Dette sker på tværs af beskæftigelses-, uddannel-

ses-, social- og sundhedsområdet. Et ressourceforløb

kan eksempelvis omfatte efteruddannelse, behand-

ling, social støtte, praktik og arbejdsprøvning.

Fleksjob

job&vilkår

30

Som ledig kan du blive ansat med løntilskud i en pri-

vat eller en offentlig virksomhed i op til et år.

Løntilskudsjobbet skal være et led i en jobplan, hvor

formålet er at give dig arbejdserfaring og rutine.

Mens du er ansat i et job med løntilskud, er du fort-

sat ledig forstået på den måde, at du fortsat skal

søge almindeligt arbejde. Bliver du ansat med løntil-

skud i en offentlig virksomhed, får du løn svarende til

dagpengene, bliver du ansat i en privat virksomhed

får du overenskomstmæssig løn. Det er vigtigt at

vide at løntilskudsjob ikke erstatter ordinære job,

men skal medføre at der sker en nettoudvidelse af

antallet af medarbejdere. Løntilskudsjob er et sæt

ekstra hænder, der kommer til.

En anden mulighed er at blive ansat i virksomheds-

praktik. Det er et noget hurtigere forløb, hvor du

typisk kommer i praktik på en arbejdsplads i 4 uger.

Praktikperioden er helt gratis for virksomheden. Du

modtager ydelse svarende til dagpenge.

Ansat med løntilskudeller i virksomhedspraktik

Fleksjob kan aftales med en arbejdstid på helt ned til

få timer om ugen. Arbejdsstedet betaler kun for den

arbejdsindsats, som reelt ydes, og kommunen beta-

ler dig et supplerende tilskud. Kommunens ydelse

reguleres i forhold til timetal og lønnen, og falder

helt bort, hvis lønnen inklusiv pension er på 36.400

kroner pr. måned eller derover.

De, som allerede var i fleksjob den 1. januar 2013,

forbliver under de tidligere regler, men hvis der skif-

tes til et andet fleksjob gælder det nye regelsæt.

Hvis du vil vide mere om fleksjob er du velkommen

til at kontakte Danske Fysioterapeuter. Er du med-

lem af Danske Sundhedsorganisationers A-kasse,

(DSA), kan du også rette henvendelse til deres soci-

alrådgivere. Læs mere på dsa.dk

http://www.dsa.dk

31

For fysioterapeuter ansat i kommuner og regioner

gælder erfaring bl.a. i relation til at fastslå, hvor-

når du stiger til et højere løntrin som følge af

opnået erfaring.

Din lønanciennitet opgøres som det antal måneder,

du har været beskæftiget i mindst 8 timer pr. uge på

baggrund af uddannelsen som fysioterapeut. Din

erfaringsdato er ofte anført på din lønseddel.

Med i opgørelsen af erfaringen tæller alle de perio-

der hvor du har arbejdet som fysioterapeut. Fravær

undervejs i dine ansættelsesforhold på grund af bl.a.

ferie, sygdom og barselsorlov medregnes.

Har du skiftet job bør du kontrollere, at den korrek-

te erfaringsdato fremgår af din første lønseddel.

Læs nærmere på fysio.dk/Lon-og-ansattelse/Lon/

Lon-til-offentligt-ansatte/Lon-til-kommunalt-og-

regionalt-ansatte/Lonanciennitet/

Fra arbejdsgiverside:

Ansættelse Varsel:

hvis prøvetid er aftalt – inden 2 1/2 måneds ansættelse 14 dage

Inden 5 måneders ansættelse 1 måned til en måneds udgang

Inden 2 år og 9 måneders ansættelse 3 måned til en måneds udgang



Efter 8 år og 7 måneders ansættelse 6 måned til en måneds udgang

Fra lønmodtagerside

1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang

Hvis prøvetid er aftalt fra dag til dag, se dog altid ansættelsesbrev

Opsigelsen skal meddeles skriftligt

OpsigelsesvarslerFunktionærloven

Lønanciennitet

job&vilkår

http://fysio.dk/Lon-og-ansattelse/Lon/Lon-til-offentligt-ansatte/Lon-til-kommunalt-og-regionalt-ansatte/Lonanciennitet/

32

Som fysioterapeut ansat i en kommune eller i en region er du via overenskomsten sikret en minimum-

sindplacering på Sundhedskartellets lønskala. Indplaceringen sker i udgangspunktet på baggrund af

arbejdsområde og erfaring (anciennitet), eller der kan lokalt aftales indplacering på et højere trin, eller i

en atypisk stilling.

Lønindplacering BASIS Lønindplacering i kommuner

Atypisk stilling

Trin 9

Trin 8

Trin 7

Trin 6

Trin 5

Trin 4

Klinisk underviser

Centralt aftalt

Kommunerne – trinindplacering

Fysioterapeuter med kandidatuddannelse cand. scient. fys. og cand.scient. san

Lokal aftalemulighed

A 8

A 6

A 5

A 4

Centralt aftalt Lokalt kan aftales

Fysioterapeuter med 4 års

erfaring eller mere

Indplacering i atypisk stilling

Årsløn kr. 359.131 (1.1. 2006-niveau)

foruden tillæg

Stillinger, som ellers ville være på trin

4/7/8, kan aftales indplaceret på et

højere trin

1. Tillæg udover grundløntrinnet

2. At anden erfaring end erfaring som

kandidat medtages i opgørelse af den

samlede anciennitet

*Til fysioterapeuter med mindre end 4 årsbeskæftigelse ydes der et centralt aftalt tillæg påkr. 3.100. (årligt grundbeløb 1.1. 2006-niveau)

* Ved erfaring forstås den samlede tid (anciennitet) du har været beskæftiget på bag-grund af gennemført kandidatuddannelse

Fysioterapeuter med mindre end

4 års erfaring*

5 års erfaring* eller mere

Mindre end 4 års erfaring*



33

Lønberegner

På fysio.dk/Lon-og-ansattelse/Lon/Lon-til-offentligt-ansatte/Lon-til-kommunalt-og-regionalt-ansatte/

Lonberegner/ finder du en elektronisk lønberegner, som hurtigt kan give dig nøjagtige tal for din løn og

arbejdstidsbestemte tillæg baseret på dine oplysninger om stilling, timetal og tillæg.

Lønindplacering BASIS Lønindplacering i regioner

job&vilkår

Atypisk stilling

Trin 8

Trin 7

Trin 6

Trin 5

Trin 4

Klinisk underviser

Centralt aftalt

Regionerne – trinindplacering

Lokal aftalemulighed

Fysioterapeuter med 6 års erfaring

eller mere*

Indplacering i atypisk stilling

Lønnen aftales lokalt som et samlet

pensionsgivende kronebeløb i grund -

beløb i 1.1. 2006-niveau uden til -

knytning til et grundløntrin

Stillinger, som ellers ville være på trin

4/5/6/7, kan aftales indplaceret på et

højere trin

*Til alle med 10 års erfaring eller mere ydes ettillæg på kr. 11.900 (årligt grundbeløb 1.1. 2006-niveau)

** Til fysioterapeuter med mindre end 8 årsbeskæftigelse ydes et centralt aftalt tillæg på kr. 1.850 (årligt grundbeløb 1.1. 2006-niveau)

Fysioterapeuter med udvidet arbejds-

område og mindre end 4 års erfaring

Fysioterapeuter med udvidet arbejds-

område og 4 års erfaring eller mere*

Fysioterapeuter med mindre end

6 års erfaring**

http://fysio.dk/Lon-og-ansattelse/Lon/Lon-til-offentligt-ansatte/Lon-til-kommunalt-og-regionalt-ansatte/Lonberegner/

34

Grundlønnen for ledere aftales lokalt

For ledere ansat i regionerne og kommunerne afta-

les grundlønnen lokalt på samme måde som ydelse

af yderligere løntrin eller løntillæg.

Indplaceringen på grundlønnen sker efter en samlet

vurdering af stillingens organisatoriske placering,

herunder hvem der refereres til, stillingens omfang,

indhold og ansvarsområde, samt antal underordne-

de.

Aftalen om indplacering på grundløntrin tager afsæt

i en vurdering af ledelsesniveau, hvor der skelnes

mellem 3 niveauer – øverste, mellemste og nedre

niveau. Læs nærmere herom i ”Løn vejledning for

ledere” som du finder på ledernes hjemmeside på

fysio.dk.

På begge områder anvendes en løntrinsskala bestå-

ende af 16 løntrin fra L 1 til L 16.

Kroneværdien af løntrinnene afviger fra hinanden på

det regionale og kommunale område (se tabellerne

på side 37 og 40) og indplaceringsmulighederne er

tilsvarende forskellig på de to områder.

Ledere på det kommunale område

På det kommunale område indplaceres ledende

fysioterapeuter i udgangspunktet på et af trin -

nene L5, L6, L10, L12 eller L14, men alle trin kan

anvendes.

Ledere på det regionale område

På det regionale område kan alle trin fra L3 og

højere i løntrinssystemet anvendes for ledende

fysioterapeuter.

Mindste grundlønsindplacering er L3, men dog

således at

Overfysioterapeuter med mere end 12 underord-

nede som minimum indplaceres på L7, og

Overfysioterapeuter med mere end 48 underord-

nende som minimum indplaceres på L11.

Ledere på det statslige område

Søger du en lederstilling i staten, bør du altid kon-

takte Danske Fysioterapeuter angående løn og

ansættelsesvilkår.

Lønberegner

På fysio.dk/Lon-og-ansattelse/Lon/Lon-til-offent-

ligt-ansatte/Lon-til-kommunalt-og-regionalt-

ansatte/Lonberegner/

finder du en elektronisk lønberegner for ledere

ansat i kommuner og regioner. Her kan du

hurtigt få nøjagtige tal for din løn og pension

baseret på dine oplysninger om stilling,

timetal og tillæg

Lønindplacering Ledere

http://fysio.dk/Lon-og-ansattelse/Lon/Lon-til-offentligt-ansatte/Lon-til-kommunalt-og-regionalt-ansatte/Lonberegner/

35

Den kommune, hvor din arbejdsplads er beliggende bestemmer, hvilken løngruppe du aflønnes efter.

For at finde din løn i lønoversigten skal du altså vide, hvilken løngruppe kommunen er henført til, og det

finder du i skemaet her under.

De fleste kommuner er henført til løngruppe 0, så er din kommune ikke nævnt i skemaet her under til-

hører kommunen løngruppe 0.

Løngruppe 0 Løngruppe 1 Løngruppe 2 Løngruppe 3 Løngruppe 4

Alle kommuner, Esbjerg Køge Allerød Albertslund

der ikke er nævnt Frederikshavn Lejre Fredensborg Ballerup

i oversigten Fåborg-Midtfyn Roskilde Frederikssund Brøndby

Kalundborg Solrød Gribskov Dragør

Kerteminde Århus Halsnæs Egedal

Nyborg Helsingør Frederiksberg

Næstved Hillerød Furesø

Odense Hørsholm Gentofte

Skanderborg Gladsaxe

Slagelse Glostrup

Sønderborg Greve

Aalborg Herlev

Hvidovre

Høje-Tåstrup

Ishøj

København

Lyngby-Tårbæk

Rudersdal

Rødovre

Tårnby

Vallensbæk

Løngrupper

job&vilkår

36

Ikke ledende stillinger.Løntallene gælder fra 1. 4. 2013 og er eksklusiv fritvalgstillæg på 0,34 %.

Område 0 Område 1 Område 2 Område 3 Område 4trin 4 + 3.100 Netto årsløn 276.445 280.589 283.455 287.598 290.466(06-niveau) Netto månedsløn 23.037 23.382 23.621 23.967 24.206

Pension 16,25 %/md 3.744 3.791 3.825 3.873 3.906trin 5 Netto årsløn 281.710 285.331 287.837 291.458 293.964

Netto månedsløn 23.476 23.778 23.986 24.288 24.497Pension 16,25 %/md 3.815 3.857 3.886 3.928 3.957

trin 6 Netto årsløn 312.961 315.704 317.603 320.348 322.247Netto månedsløn 26.080 26.309 26.467 26.696 26.854Pension 16,25 %/md 4.238 4.270 4.292 4.323 4.345




Atypisk stilling Netto løn Grundlønnen er fastsat til 402.269 årligt / 33.522 md.Pension Pensionen beregnes som 16,25 pct. af den samlede løn

(nettoløn er lønnen ekskl. pension)

Fysioterapeuter med akademisk uddannelse.Løntallene gælder fra 1. 4. 2013 og er eksklusiv fritvalgstillæg på 0,34 %.

Trin Alle områderA 4 Netto årsløn 300.352

Netto månedsløn 25.029Pension 16,25 %/md 4.067

A 5 Netto årsløn 319.889Netto månedsløn 26.657Pension 16,25 %/md 4.332



Trin A 4 er 2 årigt, mens øvrige trin er 1 - årige(nettoløn er lønnen ekskl. pension)

Kommunale lønsatser pr. 1. 4. 2013

37

Kommunale lønsatser pr. 1. 4. 2013

Ledende stillinger.Løntallene gælder fra 1. 4. 2013 og er eksklusiv fritvalgstillæg på 0,34 %.

Område 0 Område 1 Område 2 Område 3 Område 4L5 Netto årsløn 363.240 363.928 364.405 365.093 365.570


L6 Netto årsløn 369.785 370.138 370.383 370.735 370.980Netto månedsløn 30.815 30.845 30.865 30.895 30.915Pension 16,98 %/md 5.232 5.237 5.240 5.244 5.247












job&vilkår

38









Atypisk stilling Netto løn Grundlønnen er fastsat til 402.728 årligt / 33.561 md.Pension Pensionen beregnes som 16,25 pct. af den samlede løn


Fysioterapeuter med akademisk uddannelse.Løntallene gælder fra 1. 10. 2013 og er eksklusiv fritvalgstillæg på 0,34 %.







Kommunale lønsatser pr. 1.10. 2013

39
















job&vilkårKommunale lønsatser pr. 1.10. 2013

40









Atypisk stilling Netto løn Grundlønnen er fastsat til 402.269 årligt/33.522 md.Pension Pensionen beregnes som 16,48 pct. af den samlede løn


Fysioterapeuter med akademisk uddannelse.Løntallene gælder fra 1.1. 2014 og er eksklusiv fritvalgstillæg på 0,34 %.







Kommunale lønsatser pr. 1.1. 2014

41
















job&vilkårKommunale lønsatser pr. 1.1. 2014

42

Reguleringsfaktoren 1. 4. 2013 - 1. 1. 2014 - det kommunale område

Reguleringsfaktoren pr. 1. april 2013 - 1,120119Reguleringsfaktoren pr. 1. oktober 2013 - 1,121397Reguleringsfaktoren pr. 1. januar 2014 - 1,126970

TillægTillæg aftales i årlige grundbeløb i 1. 1. 2006 niveau.Ved lokal aftale skal tillæg minimum udgøre 6.100 kroner i årligt grundbeløb 1.1. 2006-niveau.Tillæg er pensionsgivende, dvs. at pensionen ydes ud over de anførte beløb.

For at finde nutidsværdien skal tillægget ganges med reguleringsfaktoren.

Eksempel på beregning af årlig nutidsværdi pr. 1. 4. 2013:Tillæg 12.500 årligt grundbeløb 1. 1. 2006 niveau x 1,120119 = 14.001 kr.

Andre eksempler pr. 1. 4. 2013:

Grundbeløb Årligt/pr. gang Pr. måned Pension pr. måned3.100 3.472 289 476.100 6.833 569 93

10.000 11.201 933 15215.000 16.802 1.400 22820.000 22.402 1.867 30329.200 32.707 2.726 44335.100 39.316 3.276 53249.800 55.782 4.648 755

LønberegnerPå fysio.dk kan du finde en elektronisk løberegner. Med den kan du kontrollere og beregne din samledeløn. Du kan fx se, hvad ændring i tillæg, anciennitet, timetal mv. betyder for sin samlede løn.

Månedligt beløb pr. 1. 04. 2013

Beløbet ydes uafhængigt af beskæftigelsesgrad og er ikke pensionsgivende

Kommuner Regioner

Sørger selv for tjenestedragt og vask 271,38 271,23

Sørger selv for tjenestedragt, men ikke vask 128,77 128,70

Vasker selv tjenestedragt (gælder kun kommunale fysioterapeuter) 142,61 -

På det kommunale område kan der lokalt indgås afvigende aftale.

Er du ansat som

fysioterapeut i en region

ledende fysioterapeut i en region

fysioterapeut i en kommune eller

ledende fysioterapeut ansat i København eller

Frederiksberg kommune

er du berettiget til beklædningsgodtgørelse, hvis du

ikke får stillet tjenestedragt til rådighed.

Beklædningsgodtgørelse

job&vilkår

43

44

Ikke ledende stillinger.Løntallene gælder fra 1. 4. 2013.





trin 6 + 1.850 Netto årsløn 316.030 318.773 320.672 323.417 325.316(06-niveau) Netto månedsløn 26.336 26.564 26.723 26.951 27.110

Pension 16,03 %/md 4.222 4.256 4.279 4.313 4.337trin 6 + 11.900 Netto årsløn 327.316 330.059 331.958 334.703 336.602(06-niveau) Netto månedsløn 27.276 27.505 27.663 27.892 28.050







Pension 16,03 %/md 4.698 4.721 4.736 4.759 4.774Atypisk stilling Netto løn Aftales lokalt som et kronebeløb i 1.1. 2006 niveau

Pension Pensionen beregnes som 16,03 pct. af den aftalte løn(nettoløn er lønnen ekskl. pension)

Regionale lønsatser pr. 1. 4. 2013

job&vilkår

45

Ledende stillinger.Løntallene gælder fra 1. 4. 2013.

Område 0 Område 1 Område 2 Område 3 Område 4L 3 Netto årsløn 351.508 353.068 354.150 355.710 356.790


L 4 Netto årsløn 357.873 359.179 360.084 361.390 362.296Netto månedsløn 29.823 29.932 30.007 30.116 30.191Pension 16,03 %/md 4.781 4.797 4.808 4.824 4.835














Regionale lønsatser pr. 1. 4. 2013

46







Pension 16,03 %/md 4.228 4.262 4.286 4.320 4.344trin 6 + 11.900 Netto årsløn 327.787 330.530 332.429 335.174 337.073(06-niveau) Netto månedsløn 27.316 27.544 27.702 27.931 28.089









Regionale lønsatser pr. 1.10. 2013

job&vilkår

47



















48







Pension 16,27 %/md 4.312 4.349 4.375 4.411 4.437trin 6 + 11.900 Netto årsløn 329.415 332.158 334.057 336.802 338.701










job&vilkår

49



















50

Reguleringsfaktoren 1. 4. 2013 - 1. 1. 2014 - det regionale område

Reguleringsfaktoren pr. 1. april 2013 - 1,122993Reguleringsfaktoren pr. 1. oktober 2013 - 1,124612Reguleringsfaktoren pr. 1. januar 2014 - 1,130199

TillægTillæg aftales i årlige grundbeløb i 1. 1. 2006 niveau.Ved lokal aftale skal tillæg minimum udgøre 6.100 kroner i årligt grundbeløb 1.1. 2006-niveau.Tillæg er pensionsgivende, dvs. at pensionen ydes ud over de anførte beløb.

For at finde nutidsværdien skal tillægget ganges med reguleringsfaktoren.

Eksempel på beregning af årlig nutidsværdi pr. 1. 4. 2013:Tillæg 12.500 årligt grundbeløb 1. 1. 2006 niveau x 1,122993 = 14.037,41 kr.

Andre eksempler pr. 1. 4. 2013:

Grundbeløb Årligt/pr. gang Pr. måned Pension pr. måned1.850 2.078 173 286.100 6.850 571 92

10.000 11.230 936 15015.000 16.845 1.404 22520.000 22.460 1.872 30029.200 32.791 2.733 43835.100 39.417 3.285 52749.800 55.925 4.660 747

LønberegnerPå fysio.dk kan du finde en elektronisk løberegner. Med den kan du kontrollere og beregne din samledeløn. Du kan fx se, hvad ændring i tillæg, anciennitet, timetal mv. betyder for sin samlede løn.

51

Kørselsgodtgørelse i egen bil

Indtil 20.000 km 3,82 kroner pr. km

Derover 2,13 kroner pr. km

Knallert/cykelgodtgørelse 0,51 kroner pr. km

Satserne for kørselsgodtgørelse er generelle og gæl-

der derfor både for kommuner, regioner og staten.

Satserne reguleres normalt 1. januar hvert år.

Hvis du påtager dig en konsulentopgave, en under-

visningsopgave eller et foredrag, så skal du være

opmærksom på, at du selv skal aftale honoraret. For

der findes ikke overenskomstaftalte takster for den

slags opgaver, hverken for privat eller offentligt

ansatte.

Danske Fysioterapeuter har til det brug gennem

mange år udarbejdet vejledende takster, som du kan

tage udgangspunkt i, når honoraret skal aftales.

Der tillægges normalt ikke pension eller feriepenge

af den type honorarer. Det vil være relevant at drøf-

te dækning af transportudgifter, f.eks kilometergodt-

gørelse, hvis der er kørsel forbundet med opgaven.

De vejledende takster er opdelt i fire niveauer, der ud

over en timeløn indeholder nogle anbefalinger af,

hvornår eller af hvem satserne kan anvendes. Det

står dig frit for at aftaler højere satser, ligesom

du kan aftale en differentieret aflønning, med en høj

sats for de første timer og en lavere for de efterføl-

gende, hvis det drejer sig om en større opgave.

Honorarer og satser

KørselsgodtgørelsePr. 1. 1. 2013

Takster pr. 1. 04. 2013

Takst 1 532 kroner

Anbefales ved undervisning på et grundlæggende

niveau, f.eks hvor målgruppen er borgere, idrætsud-

øvere, uuddannet personale, forældre.

Eller konsulentopgaver, der ikke kræver stor forbere-

delse.

Takst 2 670 kroner

Anbefales ved undervisning af andre faguddannede,

f.eks pædagoger, sygeplejersker, lærere eller andre

terapeuter.

Eller konsulentopgaver, der kræver mere forberedel-

se, en større forundersøgelse eller er forbundet med

administrative opgaver, der ikke aflønnes separat.

Takst 3 1.583 kroner

Anbefales ved foredragsvirksomhed, på temadage,

konferencer og lign. Taksten kan f.eks anvendes for

den første time, og en lavere takst for de efterfølgen-

de timer, hvor der kræves deltagelse men ikke oplæg.

Takst 4 2.596 kroner

Anbefales ved foredragsvirksomhed, hvis foredraget

har et akademisk niveau og du har kompetencer på

f.eks master, kandidat niveau eller du har en phd. Der

kan også være tale om specialistgodkendte.

job&vilkår

Danske Fysioterapeuter

Nørre Voldgade 90, 1358 København K

Telefon 33 41 46 20, Fax 33 41 46 16

[email protected], www.fysio.dk

Har du spørgsmål – så er vi klar...

Få altid professionel rådgivning fra din egen tillidsrepræsentant.

På Danske Fysioterapeuters Servicelinje sidder der hver dag konsulenter klar ved tele fonerne. Så har du eller en af dine kollegaer et spørgsmålvedrørende løn, ansættelsesvilkår eller dit tillids-hverv, så ring til os på 33 41 47 90 eller skriv til Servicelinjen på [email protected]

Job & Vilkår er produceret af D

anske Fysioterapeuter. Udgivet i juni 2013. O

plag 1.000 stk. Design

[ di’zain ] grafsisk design. TrykBM

Grafik. Tekst

Danske Fysioterapeuter.

http://fysio.dk

job og vilkår

Documents