journalistik, web og tablets - inside (og politiken og berlingske) i internettets malmstrøm

Jon Lund // www.jon-lund.com // [email protected] // @jonlundNordjyske, 11. januar 2010

Journalistik, web og tablets

- Inside (og Politiken og Berlingske) i internettets malmstrøm

Nordjyske, 11. januar, 2011

tirsdag den 11. januar 2011

mailto:[email protected]

http://www.jon-lund.com




Jon Lund

Selvstændig konsulent siden sommer 2009







Hjælper virksomheder og organisationer

med at skabe mest muligt værdi for deres kunder

ved bedst muligt at udnytte de digitale muligheder







Holder foredrag,

analyserer og giver gode råd







sociale medier

digital tilstedeværelse

mobilitetinnovation

Tablet revolutionen

om







Facebooks ’synes godtom’-knap er blevet etverdensomspændendehit. Facebooks mål er atslå rivalerne fra Googlelangt ud af banen.

På den årlige konference for Face-bookprogrammører i slutnin-gen af april detonerede Face-

book en nyhed, der gav genlyd verdenover: ’Synes godt om’-knappen, på en-gelsk bare ’Like’. En knap, som potenti-elt gør alle hjemmesider til Facebook-sider, kan true Googles milliardomsæt-ning på maskinens de facto-søge-monopol og give dig, kære læser,endnu flere bekymringer over, hvormeget andre på nettet ved om dit pri-vatliv.

Succesen for knappen – kronjuveleni en større værktøjskasse med Face-bookfunktioner, som hjemmesiderover hele verden frit kan benytte sig af– afhænger af, hvor mange hjemmesi-der der tager knappen til sig. Startener gået flyvende.

Simultant med lanceringen poppe-de Like-knapperne frem på sites somCNN, New York Times og nettets stør-ste filmleksikon, IMDb.com.

To dage efter var knappen at finde påekstrabladet.dk og kort tid efter ogsåhos Berlingske. Efter en uge havde me-re end 50.000 sites verden over tagetLike-knap-konceptet til sig.

Like-knappen gør det muligt at se,hvor mange andre brugere der har’syntes godt om’ en side på nettet. Nårdu klikker på knappen, anbefaler du si-den til andre brugere.

Og du behøver ikke at logge på for at’like’ – i hvert fald ikke hvis du har væ-ret på Facebook den seneste tid. I såfald genkender knappen dig automa-tisk.

Det er dog ikke kun den side, knap-pen sidder på, der tæller ’likes’. Når duklikker på knappen, opdateres dinegen Facebookprofil samtidigt. Ogderfra automatisk videre til alle dinevenners Facebooksider. Samtidig fården side, du kan lide, selv adgang til atskrive beskeder direkte på din egenFacebookside. I dette setup ligger for-klaringen på den steppebrandsagtigeudbredelse af Like-knappen.

Idet hele taget trækker Like-knappensammen med sine søstre i den nyeværktøjskasse hele Facebooks her-

lighed af oplysninger om dig selv, hvil-ke grupper du støtter, hvem dine ven-ner og deres venner er og al den slagsmed ud af Facebook og ud på det storeåbne internet. (Du kan dog sætte op-lysningerne til at være private på Face-book, og så kommer de ikke videre).

De hjemmesider, der kører løs med

Facebooks knapper, får derfor ikkekun en gratis ratingservice. De får ad-gang til verdens største brugerdataba-se. Butiksratingsitet yelp.com, for ek-sempel, fremhæver gode restauranteri nærheden af, hvor du bor, mens forsi-den af onlineudgaven af Microsofts of-ficepakke er prydet af billederne afdem af dine venner, der også bruger si-tet. Uden at du aktivt har gjort nogetfor at fortælle dem, hvem du er.

Alt dette gør Like-knappen til megetmere end en smart lille ny feature. Fak-tisk vender Facebook med like-knap-pen med ét greb vrangen ud af sig selvog spreder sin enorme viden om net-folkets gøren og laden og indbyrdessociale relationer ud over resten af klo-dens hjemmesider.

Like-knappen gør potentielt alle si-der på nettet til en integreret del afFacebooks sociale system.

Facebook selv er optaget af to ting:For det første vil de fastholde og ud-bygge deres status som den ubestridtekonge af web 2.0.

Facebook har i dag over 200 million-er brugere på verdensplan, og de læg-ger hver måned næsten 1,5 milliardertimer på det store statusopdateringssi-te. For det andet vil de gerne tjene pen-ge.

Lige så stor jublen er over de højebrugertal, lige så stor er bekymringenover den pauvre indtjening. MensGoogle – alene i Danmark – tjente overen milliard kroner på annoncesalg sid-ste år, hentede Facebook under 200millioner.

Selv om Facebook også herhjemme

slår Google på både sidevisninger, be-søg og tidsforbrug.

Googles pengemaskine bunder i, atderes brugere er på jagt efter ’noget’ –ofte noget, de før eller siden får brugfor at købe. Brugerne har derfor øjne-ne vidt åbne for al inspiration på Goog-les søgesider – også annoncerne. Mod-sat Facebook:

Her er brugerne opslugt af deres eg-ne små cirkler og lægger i endnu min-dre grad end ellers mærke til de an-noncer, der finansierer gildet.

Facebook håber, at Like-knappenkan lave om på det.

Googles hemmelighed hedder ’pa-ge-rank’. Page-rank er et udtrykfor, hvor mange links der er til

en given side, og bestemmer, hvor højtden kommer på Googles søgeresultat,når du søger efter den.

Logikken er, at jo flere der gider lin-ke til dig, jo bedre må du være.

Page-rank’en har dog sine svaghe-der. Hvem siger, at de links, som page-ranken bygger på, er gode eller rele-vante for netop din søgning?

Måske er det en kløgtig spammer,der har sat det hele op.

Måske er siderne, der linker, bare ik-ke din type sider.

Her sætter Like-knappen ind: I taktmed at alverdens sider bliver ’liket’ ogviklet ind i Facebooks spind, vil detsamlede internet tegne sig skarpere ogskarpere for Facebooks blik.

Facebook vil ikke bare, som Google,kunne fremstille et kort over hjemme-sidernes indbyrdes linkstruktur. Face-

book vil vide, hvilke sider der er gode,og hvilke der er dårlige.

Potentialet ligger lige for: at Face-book stabler en søgemaskine på bene-ne, hvor det er andre brugeres – og sær-lig dine venners – anbefalinger, der af-gør, hvor højt en side skal rangere påsøgeresultatsiden. Hvor den mekani-ske page-rank suppleres med en ’fri-end-rank’, som kun Facebook med sinenorme vennesidebase har adgang til.Stærke kræfter ønsker at beskytte det:Måske vil EU’s nye privatlivsregler læg-ge sten i vejen for Facebook, når de omet års tid skal være implementeret i na-tional lovgivning.

Måske vil grupperinger på nettetsamle momentum. Indtil videre har Li-ke-knappen dog ikke mødt den storemodstand.

Indtil gryden kommer i kog, buldrerFacebook derudad.

Like it or [email protected]

Jon Lund er cand.scient.pol. og selvstændig it-konsulent.

JON LUNDIT-ANALYSE

Facebooks hemmelige våben

Facebooks planer har etsvagt punkt: beskyttelsen afprivatlivet. MedLikeknappen ryger endnu en flig af detanonymitetsslør,vi ellers har kunnet surfe under

...

14 økonomi ONSDAG 19. MAJ 2010 POLITIKEN

En gang om måneden vil cand.s-cient.pol. Jon Lund, der arbejdersom selvstændig it-konsulent,analysere it-markedets udvik-ling, tendenser og magtforholdfor Politikens Økonomitillæg.Dette er den første analyse i serien.

Jon Lund analyserer

Tegning: Philip Ytournel

Facebooks ’synes godtom’-knap er blevet etverdensomspændendehit. Facebooks mål er atslå rivalerne fra Googlelangt ud af banen.

På den årlige konference for Face-bookprogrammører i slutnin-gen af april detonerede Face-

book en nyhed, der gav genlyd verdenover: ’Synes godt om’-knappen, på en-gelsk bare ’Like’. En knap, som potenti-elt gør alle hjemmesider til Facebook-sider, kan true Googles milliardomsæt-ning på maskinens de facto-søge-monopol og give dig, kære læser,endnu flere bekymringer over, hvormeget andre på nettet ved om dit pri-vatliv.

Succesen for knappen – kronjuveleni en større værktøjskasse med Face-bookfunktioner, som hjemmesiderover hele verden frit kan benytte sig af– afhænger af, hvor mange hjemmesi-der der tager knappen til sig. Startener gået flyvende.

Simultant med lanceringen poppe-de Like-knapperne frem på sites somCNN, New York Times og nettets stør-ste filmleksikon, IMDb.com.

To dage efter var knappen at finde påekstrabladet.dk og kort tid efter ogsåhos Berlingske. Efter en uge havde me-re end 50.000 sites verden over tagetLike-knap-konceptet til sig.

Like-knappen gør det muligt at se,hvor mange andre brugere der har’syntes godt om’ en side på nettet. Nårdu klikker på knappen, anbefaler du si-den til andre brugere.

Og du behøver ikke at logge på for at’like’ – i hvert fald ikke hvis du har væ-ret på Facebook den seneste tid. I såfald genkender knappen dig automa-tisk.

Det er dog ikke kun den side, knap-pen sidder på, der tæller ’likes’. Når duklikker på knappen, opdateres dinegen Facebookprofil samtidigt. Ogderfra automatisk videre til alle dinevenners Facebooksider. Samtidig fården side, du kan lide, selv adgang til atskrive beskeder direkte på din egenFacebookside. I dette setup ligger for-klaringen på den steppebrandsagtigeudbredelse af Like-knappen.

Idet hele taget trækker Like-knappensammen med sine søstre i den nyeværktøjskasse hele Facebooks her-

lighed af oplysninger om dig selv, hvil-ke grupper du støtter, hvem dine ven-ner og deres venner er og al den slagsmed ud af Facebook og ud på det storeåbne internet. (Du kan dog sætte op-lysningerne til at være private på Face-book, og så kommer de ikke videre).

De hjemmesider, der kører løs med

Facebooks knapper, får derfor ikkekun en gratis ratingservice. De får ad-gang til verdens største brugerdataba-se. Butiksratingsitet yelp.com, for ek-sempel, fremhæver gode restauranteri nærheden af, hvor du bor, mens forsi-den af onlineudgaven af Microsofts of-ficepakke er prydet af billederne afdem af dine venner, der også bruger si-tet. Uden at du aktivt har gjort nogetfor at fortælle dem, hvem du er.

Alt dette gør Like-knappen til megetmere end en smart lille ny feature. Fak-tisk vender Facebook med like-knap-pen med ét greb vrangen ud af sig selvog spreder sin enorme viden om net-folkets gøren og laden og indbyrdessociale relationer ud over resten af klo-dens hjemmesider.

Like-knappen gør potentielt alle si-der på nettet til en integreret del afFacebooks sociale system.

Facebook selv er optaget af to ting:For det første vil de fastholde og ud-bygge deres status som den ubestridtekonge af web 2.0.

Facebook har i dag over 200 million-er brugere på verdensplan, og de læg-ger hver måned næsten 1,5 milliardertimer på det store statusopdateringssi-te. For det andet vil de gerne tjene pen-ge.

Lige så stor jublen er over de højebrugertal, lige så stor er bekymringenover den pauvre indtjening. MensGoogle – alene i Danmark – tjente overen milliard kroner på annoncesalg sid-ste år, hentede Facebook under 200millioner.

Selv om Facebook også herhjemme

slår Google på både sidevisninger, be-søg og tidsforbrug.

Googles pengemaskine bunder i, atderes brugere er på jagt efter ’noget’ –ofte noget, de før eller siden får brugfor at købe. Brugerne har derfor øjne-ne vidt åbne for al inspiration på Goog-les søgesider – også annoncerne. Mod-sat Facebook:

Her er brugerne opslugt af deres eg-ne små cirkler og lægger i endnu min-dre grad end ellers mærke til de an-noncer, der finansierer gildet.

Facebook håber, at Like-knappenkan lave om på det.

Googles hemmelighed hedder ’pa-ge-rank’. Page-rank er et udtrykfor, hvor mange links der er til

en given side, og bestemmer, hvor højtden kommer på Googles søgeresultat,når du søger efter den.

Logikken er, at jo flere der gider lin-ke til dig, jo bedre må du være.

Page-rank’en har dog sine svaghe-der. Hvem siger, at de links, som page-ranken bygger på, er gode eller rele-vante for netop din søgning?

Måske er det en kløgtig spammer,der har sat det hele op.

Måske er siderne, der linker, bare ik-ke din type sider.

Her sætter Like-knappen ind: I taktmed at alverdens sider bliver ’liket’ ogviklet ind i Facebooks spind, vil detsamlede internet tegne sig skarpere ogskarpere for Facebooks blik.

Facebook vil ikke bare, som Google,kunne fremstille et kort over hjemme-sidernes indbyrdes linkstruktur. Face-

book vil vide, hvilke sider der er gode,og hvilke der er dårlige.

Potentialet ligger lige for: at Face-book stabler en søgemaskine på bene-ne, hvor det er andre brugeres – og sær-lig dine venners – anbefalinger, der af-gør, hvor højt en side skal rangere påsøgeresultatsiden. Hvor den mekani-ske page-rank suppleres med en ’fri-end-rank’, som kun Facebook med sinenorme vennesidebase har adgang til.Stærke kræfter ønsker at beskytte det:Måske vil EU’s nye privatlivsregler læg-ge sten i vejen for Facebook, når de omet års tid skal være implementeret i na-tional lovgivning.

Måske vil grupperinger på nettetsamle momentum. Indtil videre har Li-ke-knappen dog ikke mødt den storemodstand.

Indtil gryden kommer i kog, buldrerFacebook derudad.

Like it or [email protected]

Jon Lund er cand.scient.pol. og selvstændig it-konsulent.

JON LUNDIT-ANALYSE

Facebooks hemmelige våben

Facebooks planer har etsvagt punkt: beskyttelsen afprivatlivet. MedLikeknappen ryger endnu en flig af detanonymitetsslør,vi ellers har kunnet surfe under

...

14 økonomi ONSDAG 19. MAJ 2010 POLITIKEN

En gang om måneden vil cand.s-cient.pol. Jon Lund, der arbejdersom selvstændig it-konsulent,analysere it-markedets udvik-ling, tendenser og magtforholdfor Politikens Økonomitillæg.Dette er den første analyse i serien.

Jon Lund analyserer

Tegning: Philip Ytournel
























Er der noget, mediechefer i bladhuse med faldendeoplag holder øje med, så er det de nye iPad-udgaver.Er de redningen?

måde. Lækkert lavet, siger mediecheferne.Men det er jo også et magasin, ikke en avis.Og så er Wired-læserne teknologi-avantgardi-ster. Og det er første nummer.

Wall Street Journal, der har det største op-lag i USA, har været på gaden i to måneder oghar nu 64.000 abonnenter – de 10.000 afdem nye læsere, der hver betaler 17 dollar, ca.

100 kr., om måneden.Det er næsten detdobbelte af et print-abonnement. Annon-cørinteressen er over-vældende, meldesdet. Ligesom Wired erogså Wall Street Jour-nal en video- og bil-

led-opgraderet udgave af den trykte version.Men med en ny ekstraudgave hver time for atsikre aktualitet. Smart.

Til gengæld er selve iPad-avisen kluntetbygget op. Det bliver spændende at se, hvormange abonnenter og annoncører der hol-der på.

Over hele verden har mediecheferne fortiden øjnene stift rettet mod Apples tomåneder gamle, lille fladskærmscom-

puter, iPad’en. Eller rettere: mod iPad-udga-verne af USA’s to største aviser, USA Today ogWall Street Journal, og månedsmagasinet Wi-red. Mediecheferne håber, at de klarer siggodt. Og tjener mange penge.

Der er meget på spil. Avisernes oplagskur-ver peger over hele verden den forkerte vej,læsernes gennemsnitsalder stiger, og annon-ceafdelingerne bløder.

På nettet er der alt for mange andre hjem-mesider at konkurrere med om annoncører-nes gunst. De annoncører, der skal betale gil-det. Mediecheferne kæmper for at holde degode facader oppe. Men ingen har endnufundet de vises sten.

Derfor holder de skarpt øje med alt, derkan ændre situationen. Her lyser iPad’en op.En succes for Wall Street Journal er en succesfor alle.

De fem udfordringerMen intet kommer let. Fem udfordringer tår-ner sig op, og mediecheferne er ikke sikre på,hvordan de skal tackles.

For det første skal avisernes iPad-udgaverkunne noget andet og mere end papiravisenog netudgaven. Men hvad?

For det andet skal prisen rammes rigtigt.Og hvad hvis læserne slet ikke vil betale?

For det tredje skal annoncørerne med påvognen. Kan iPad’en bryde den onde cirkel pånettet, hvor priserne presses helt i bund?

For det fjerde duer iPad-udgaverne ikkeuden iPads at læse dem på. Hvornår har SteveJobs solgt nok – og kan aviserne skubbe på?

For det femte skal de afgøre, om det er far-ligt at forlove sig med Steve Jobs. Han tagersig godt betalt for opgaven og truer med atblande sig i det helligste: hvad der står i avi-sernes iPad-udgaver.

Resultater tikker indImens mediecheferne tumler med dissespørgsmål, tikker resultaterne ind.

iPad’en selv går som varmt brød. To måne-der efter, at den kom på gaden i USA, er dersolgt to millioner styk. Inden nytår peger pi-len mod de ti. Der er stadig langt til masseud-bredelse.

Af medieudgivelserne er det trendy tech-magasin Wired kommet bedst fra start. På deførste ni dage solgte Wired 73.000 eksempla-rer til iPad – næsten lige så meget som deresnormale kiosksalg på en hel måned. Prisen erden samme: 5 dollar, ca. 30 kroner. Og rekla-merne sælger rigtig godt. Udformningen harstadig nogle få børnesygdomme og mangler,men er kvalitetsmæssigt helt i front. Megettro mod papirforlægget, men på den rigtige

Alene de første 14 dage i april hentede USA To-day 175.000 iPad-læsere. Men den var ogsågratis, betalt af en storannoncør – og det va-rer ikke ved.

Men annoncepriserne er gode, siger USAToday. Fem gange højere end på deres norma-le hjemmeside. Det kan gøres meget bedre –der er alt for meget usatoday.com proppetind i et halvt avisdesign over løsningen. Hvadgiver en rigtig fed helsidesannonce mon?

De første erfaringer giver smag efter mere,synes mediecheferne. Imens kan du, kære læ-ser, læne dig tilbage i stolen og vente.

Når iPad’en lander i butikkerne på voresbreddegrader, vil du se, hvordan de danskemediehuse har valgt at tackle opgaven. Detforventes at ske hen over [email protected]

Jon Lund er selvstændig konsulent med speciale inye medier. En gang om måneden analyserer hantendenser, udvikling og magtforhold inden for dennye medieverden for Politiken Økonomi.

NYE MEDIER

Her er mediechefernesfem iPad-udfordringer

...

økonomi 13POLITIKEN ONSDAG 16. JUNI 2010

iPad-udgaven skal kunne noget andetend papir- og netudgaverne. På grafik-siden er mediecheferne enige: videoerog flere billeder. Men skal iPad-udga-ven tage det bedste fra net-udgaven,med fokus på breaking news og inter-aktivitet - eller det bedste fra avisudga-ven, med layout, velskrevethed,overblik og prioritering i højsædet?Og hvordan med kommentarer, Face-book og brugerinddragelsen? Her her-sker højlydt forvirring.

Hvad kan en god iPad-avis?

Mediecheferne håber at læserne vil be-tale det samme som på print. Menkan hurtigt komme til at stå i sammesituation som musikindustrien. Hergår trenden mod "all you can eat" - for100 kr kan du abonnere på alle ver-dens musiknumre. Kunne det sammetænkes for aviserne: Et fællesabonne-ment på både Politiken, Berlingeren,JP og alle de andre? Til et abonne-ments pris?

Hvad kan vi få for det?

På iPaden kan du røre ved reklamen.Bruge dine fingre til at dreje produkt-billeder rundt i 3d. Zoome på detaljer.På iPaden bliver en avis-reklame til envideo ved tryk på en knap. Og så fore-går det alt sammen i et roligt redak-tionelt miljø. Men hvor stor erekstraværdien? Mediecheferne håber:meget.

Hopper annoncørerne på?

Mediecheferne ved, at det først er nårder er mange apparater i omløb at dethele giver mening. De skæver til iPho-ne-casen - på tre år er der kommet lidtover 200.000 iPhones i omløb her-hjemme. Der skal mere til. Derfor gårsnakken i krogene: skal man giveiPads med sammen med selve abon-nementet - til en nedsat pris, eller må-ske ligefrem gratis? Der er mangepenge at spare på avis-trykning og bu-de!

Hvor mange skal der til?

Den ikoniske Apple-chef, Steve Jobs, vilaviserne det godt, siger han. Men kanman stole på det? spørger medieche-ferne. Ikke nok med at han skal have30 % af abonnementsindtægterne - og40 % af reklamekronerne. Han inistite-rer også på selv at stå for at opkrævepengene hos læserne, en kontaktflademediecheferne ellers er glade for. Også skal alt der kommer ud på iPad’engodkendes af Apple først. Ikke nogetstort problem i praksis. Men en ideo-logisk kamel at sluge for mange, derikke bryder sig om hverken direkte el-ler indirekte censur.

Tør vi stole på Steve Jobs?

KLUNTET. Wall Street Journal har fået 10.000 nye læsere til iPad-avisen, der er lidt kluntetbygget op. Foto: Lærke Posselt

En succes forWall StreetJournal er ensucces for alle

JON LUND

Er der noget, mediechefer i bladhuse med faldendeoplag holder øje med, så er det de nye iPad-udgaver.Er de redningen?

måde. Lækkert lavet, siger mediecheferne.Men det er jo også et magasin, ikke en avis.Og så er Wired-læserne teknologi-avantgardi-ster. Og det er første nummer.

Wall Street Journal, der har det største op-lag i USA, har været på gaden i to måneder oghar nu 64.000 abonnenter – de 10.000 afdem nye læsere, der hver betaler 17 dollar, ca.

100 kr., om måneden.Det er næsten detdobbelte af et print-abonnement. Annon-cørinteressen er over-vældende, meldesdet. Ligesom Wired erogså Wall Street Jour-nal en video- og bil-

led-opgraderet udgave af den trykte version.Men med en ny ekstraudgave hver time for atsikre aktualitet. Smart.

Til gengæld er selve iPad-avisen kluntetbygget op. Det bliver spændende at se, hvormange abonnenter og annoncører der hol-der på.

Over hele verden har mediecheferne fortiden øjnene stift rettet mod Apples tomåneder gamle, lille fladskærmscom-

puter, iPad’en. Eller rettere: mod iPad-udga-verne af USA’s to største aviser, USA Today ogWall Street Journal, og månedsmagasinet Wi-red. Mediecheferne håber, at de klarer siggodt. Og tjener mange penge.

Der er meget på spil. Avisernes oplagskur-ver peger over hele verden den forkerte vej,læsernes gennemsnitsalder stiger, og annon-ceafdelingerne bløder.

På nettet er der alt for mange andre hjem-mesider at konkurrere med om annoncører-nes gunst. De annoncører, der skal betale gil-det. Mediecheferne kæmper for at holde degode facader oppe. Men ingen har endnufundet de vises sten.

Derfor holder de skarpt øje med alt, derkan ændre situationen. Her lyser iPad’en op.En succes for Wall Street Journal er en succesfor alle.

De fem udfordringerMen intet kommer let. Fem udfordringer tår-ner sig op, og mediecheferne er ikke sikre på,hvordan de skal tackles.

For det første skal avisernes iPad-udgaverkunne noget andet og mere end papiravisenog netudgaven. Men hvad?

For det andet skal prisen rammes rigtigt.Og hvad hvis læserne slet ikke vil betale?

For det tredje skal annoncørerne med påvognen. Kan iPad’en bryde den onde cirkel pånettet, hvor priserne presses helt i bund?

For det fjerde duer iPad-udgaverne ikkeuden iPads at læse dem på. Hvornår har SteveJobs solgt nok – og kan aviserne skubbe på?

For det femte skal de afgøre, om det er far-ligt at forlove sig med Steve Jobs. Han tagersig godt betalt for opgaven og truer med atblande sig i det helligste: hvad der står i avi-sernes iPad-udgaver.

Resultater tikker indImens mediecheferne tumler med dissespørgsmål, tikker resultaterne ind.

iPad’en selv går som varmt brød. To måne-der efter, at den kom på gaden i USA, er dersolgt to millioner styk. Inden nytår peger pi-len mod de ti. Der er stadig langt til masseud-bredelse.

Af medieudgivelserne er det trendy tech-magasin Wired kommet bedst fra start. På deførste ni dage solgte Wired 73.000 eksempla-rer til iPad – næsten lige så meget som deresnormale kiosksalg på en hel måned. Prisen erden samme: 5 dollar, ca. 30 kroner. Og rekla-merne sælger rigtig godt. Udformningen harstadig nogle få børnesygdomme og mangler,men er kvalitetsmæssigt helt i front. Megettro mod papirforlægget, men på den rigtige

Alene de første 14 dage i april hentede USA To-day 175.000 iPad-læsere. Men den var ogsågratis, betalt af en storannoncør – og det va-rer ikke ved.

Men annoncepriserne er gode, siger USAToday. Fem gange højere end på deres norma-le hjemmeside. Det kan gøres meget bedre –der er alt for meget usatoday.com proppetind i et halvt avisdesign over løsningen. Hvadgiver en rigtig fed helsidesannonce mon?

De første erfaringer giver smag efter mere,synes mediecheferne. Imens kan du, kære læ-ser, læne dig tilbage i stolen og vente.

Når iPad’en lander i butikkerne på voresbreddegrader, vil du se, hvordan de danskemediehuse har valgt at tackle opgaven. Detforventes at ske hen over [email protected]


NYE MEDIER

Her er mediechefernesfem iPad-udfordringer

...

økonomi 13POLITIKEN ONSDAG 16. JUNI 2010

iPad-udgaven skal kunne noget andetend papir- og netudgaverne. På grafik-siden er mediecheferne enige: videoerog flere billeder. Men skal iPad-udga-ven tage det bedste fra net-udgaven,med fokus på breaking news og inter-aktivitet - eller det bedste fra avisudga-ven, med layout, velskrevethed,overblik og prioritering i højsædet?Og hvordan med kommentarer, Face-book og brugerinddragelsen? Her her-sker højlydt forvirring.

Hvad kan en god iPad-avis?

Mediecheferne håber at læserne vil be-tale det samme som på print. Menkan hurtigt komme til at stå i sammesituation som musikindustrien. Hergår trenden mod "all you can eat" - for100 kr kan du abonnere på alle ver-dens musiknumre. Kunne det sammetænkes for aviserne: Et fællesabonne-ment på både Politiken, Berlingeren,JP og alle de andre? Til et abonne-ments pris?

Hvad kan vi få for det?

På iPaden kan du røre ved reklamen.Bruge dine fingre til at dreje produkt-billeder rundt i 3d. Zoome på detaljer.På iPaden bliver en avis-reklame til envideo ved tryk på en knap. Og så fore-går det alt sammen i et roligt redak-tionelt miljø. Men hvor stor erekstraværdien? Mediecheferne håber:meget.

Hopper annoncørerne på?

Mediecheferne ved, at det først er nårder er mange apparater i omløb at dethele giver mening. De skæver til iPho-ne-casen - på tre år er der kommet lidtover 200.000 iPhones i omløb her-hjemme. Der skal mere til. Derfor gårsnakken i krogene: skal man giveiPads med sammen med selve abon-nementet - til en nedsat pris, eller må-ske ligefrem gratis? Der er mangepenge at spare på avis-trykning og bu-de!

Hvor mange skal der til?

Den ikoniske Apple-chef, Steve Jobs, vilaviserne det godt, siger han. Men kanman stole på det? spørger medieche-ferne. Ikke nok med at han skal have30 % af abonnementsindtægterne - og40 % af reklamekronerne. Han inistite-rer også på selv at stå for at opkrævepengene hos læserne, en kontaktflademediecheferne ellers er glade for. Også skal alt der kommer ud på iPad’engodkendes af Apple først. Ikke nogetstort problem i praksis. Men en ideo-logisk kamel at sluge for mange, derikke bryder sig om hverken direkte el-ler indirekte censur.

Tør vi stole på Steve Jobs?

KLUNTET. Wall Street Journal har fået 10.000 nye læsere til iPad-avisen, der er lidt kluntetbygget op. Foto: Lærke Posselt

En succes forWall StreetJournal er ensucces for alle

JON LUND
























idyar, og en sjov ide, som ingen andre troedepå. Skulle fremmede ville købe ting af hinan-den over nettet? Omidyar troede det, og han

behøvede hverken andres godkendelser el-ler evalueringer for at få sitet op at stå. Detskulle bare kodes og kobles på. Resten erhistorie.

Danske Janus Friis var et af hendes an-dre eksempler. Sammen med NiklasZennström grundlagde han i 2002

internet-telefonisystemet Skype. Heller ikkede skulle spørge om lov. Og det var heldigt fordem. For Skype var med sine meget lave – gra-tis! – samtaletakster en direkte trussel modde teleselskaber, hvis internetkabler Skypeskulle køre på.

Eller tag YouTube, der kunne prise sig lyk-kelige over, at nettet ikke kunne kende for-skel på YouTube-videoer og videoerne fraf.eks. den konkurrerende Google Video. Forhvis Google havde kunnet købe sig forrang,

havde YouTube ikkeklaret skærene. Numåtte Google bide idet sure æble og endtemed at købe denubudne rival.

Det er ikke kun in-ternetmastodonterne,der har nydt godt afnettets blindhed. Hosdet danske site Issuu-.com, der sidste som-

mer endte på Time Magazines Top-50 oververdens bedste hjemmesider, kan du læsetrykte magasiner online. En service, hvorbladreoplevelsen kun fungerer, hvis de storebilleder, som servicen er rig på, går let gen-nem nettet uden at blive stillet bagest i køen.

Saxotrader, Saxo Banks højt roste aktie- ogvalutahandelssystem, er dybt afhængigt af, atsignalerne går direkte gennem linjen udenbenspænd og forstyrrelser. Hvis kursen sving-er, kan en forsinkelse på et halvt sekund, når

en dealer trykker på køb-knappen, gøre enforskel på rigtig mange penge.

Når diskussionen om net-neutralitet lige nu kørerså hårdt, er det, fordi

internettet ikke længere erblindt. Nye teknologier hargjort det muligt for teleope-ratørerne at se forskel på net-

tets datapakker. Den viden for-søger de nu at udnytte til at

skabe nye indtægtsstrømme i enindustri, der kæmper for alle mar-

giner. Det er ellers ikke, fordi der er mere

crowded på nettet nu end tidligere. Da nettetblev født for 15 år siden, sneglede det sig afsted, bogstavelig talt tusind gange langsom-mere end i dag. Og om 15 år, hvor nettet vilvære andre 1.000 gange hurtigere end i dag,vil trængslen sikkert være den samme. Denteknologiske udvikling presser hele tiden far-ten i vejret, og hver gang det sker, opstår dernye, pladskrævende tilbud.

Diskussionen raser særligt i USA, hvor myn-dighederne i disse uger forsøger at få frivil-ligt fodslag blandt de involverede aktører.Emnet var hot under præsidentvalget, hvorObama personligt gjorde et stort nummerud af sin netneutralitetsstøtte.

EU har gang i en høringsrunde, der løberhalvanden måneds tid endnu, mens netneu-traliteten herhjemme i Danmark for førstegang adresseres – søvndyssende afdæmpetog bestemt ikke på regeringschefniveau – iden nye telelov, der er i høring måneden ud.

Uden at tage stilling hverken for eller imodgiver lovforslaget IT- og Telestyrelsen ret til atlave regler, hvis det skulle vise sig nødven-digt. Men også her håber man på frivillige af-taler i telebranchen. Aftaler, der, hvis koalitio-nerne fra USA gentager sig herhjemme, kanblive begyndelsen på enden til vor tids stør-ste [email protected]


Netbrugere verden over er i oprør over, at Google vilbegrænse det frie og åbneinternet. Verdenshistoriensmest effektive innovations-maskine er i skudlinjen,mens ny dansk lovgivningdanser om den varme grød.

keepere mellem man-den med den gode ideog hans publikum.Nettet var entransparent fla-de, som forbandtentreprenørenmed en verden afbrugere og poten-tielle kunder, udenat nogen skulle spør-ges om lov. Oven i købetvar det økonomisk meget overkommeligt:Programmeringssproget var standardiseretog simpelt, og prisen for at blive koblet på detvar lav.

Tankegangen er mest overbevisende blevetfremført af Stanford Universitys Barbara vanSchewick. Tænk på eBay, f.eks., sagde hun un-der en høring i den amerikanske regering iforåret. Verdens nu største onlineauktionstartede med en programmør, Pierre Om-

Google goes evil«. »Worse than BP«. Sådanlød det fra meningsdannere, efter atGoogle og teleselskabet Verizon i sidste

uge barslede med et fælles oplæg til de ame-rikanske myndigheder, der opfordrer til enfremtid med to typer internet: et på førsteklasse, hvor hjemmesider kan købe sig pladstil, at deres videoer, musik og billeder medmere kan drøne af sted – og et på andenklasse, hvor hjemmesiderne kører nogetmere hakkende.

Argumenterne er i hvert fald på over-fladen tilforladelige: Hvorfor skulle alleklumpe sig sammen i en verden med be-grænset båndbredde, når man alle andresteder kan købe sig ind efter behov? Mendenne logik bliver udfordret af skarpe hjer-ner, der frygter at gøre skade på en uhørt ef-fektiv innovationsmaskine.

Måske tænker du ikke sådan på det til dag-lig, men internettet er den største innova-tionsdynamo, verden nogensinde har set.Nettet har boostet den moderne økonomimed et arsenal af værktøjer til vidensde-ling og kommunikation og har vendtbunden i vejret på f.eks. musik- ogfilmindustrien, de finansielle marke-der og ejendomsmæglerbranchen.Og det takket være et sæt ganskeenkle træk ved nettets grundlæggen-de arkitektur.

Når du tjekker din mail eller de se-neste nyheder, er din computer, udenat du ved det, nemlig med i et gigantiskpuslespil.

Når en fil forlader sin server, bliver den hak-ket op i små pakker, der sendes hver sin vejgennem nettet for til sidst at blive samlet tilet pænt billede, en mail eller en webside pådin skærm. Pakkerne går ikke den lige vejgennem et stort kabel, men gennem en kæm-pe spaghettigryde af computere, der ikke harmeget andet med hinanden at gøre, end at deer i stand til at sende datapakker rundt mel-lem sig og frem til deres destination.

Det setup gør nettet dejligt robust. Hvisen server er nede eller kører på lavtblus, tager pakkerne bare andre veje

gennem spaghettigryden. Men pakketeknik-ken gjorde, da den kom frem, også noget an-det. Den skabte grundlaget for en næstenuhæmmet kreativitet og innovation.

I internettets verden af små pakker var net-tet blindt – eller neutralt – over for det ind-hold, det transmitterede. Serverne skulle kunsende pakkerne videre – og selv hvis de prøve-de at smugkigge i dem, ville de enkelte pak-ker hver for sig kun give begrænset mening.

Derfor var der ingen censur og ingen gate-

JON LUNDNYE MEDIER Grus i innovations-

maskinenHvis Googlehavde kunnetkøbe sig for-rang, havdeYouTube ikkeklaret skærene

...

10 økonomi ONSDAG 18. AUGUST 2010 POLITIKEN

idyar, og en sjov ide, som ingen andre troedepå. Skulle fremmede ville købe ting af hinan-den over nettet? Omidyar troede det, og han

behøvede hverken andres godkendelser el-ler evalueringer for at få sitet op at stå. Detskulle bare kodes og kobles på. Resten erhistorie.

Danske Janus Friis var et af hendes an-dre eksempler. Sammen med NiklasZennström grundlagde han i 2002

internet-telefonisystemet Skype. Heller ikkede skulle spørge om lov. Og det var heldigt fordem. For Skype var med sine meget lave – gra-tis! – samtaletakster en direkte trussel modde teleselskaber, hvis internetkabler Skypeskulle køre på.

Eller tag YouTube, der kunne prise sig lyk-kelige over, at nettet ikke kunne kende for-skel på YouTube-videoer og videoerne fraf.eks. den konkurrerende Google Video. Forhvis Google havde kunnet købe sig forrang,

havde YouTube ikkeklaret skærene. Numåtte Google bide idet sure æble og endtemed at købe denubudne rival.

Det er ikke kun in-ternetmastodonterne,der har nydt godt afnettets blindhed. Hosdet danske site Issuu-.com, der sidste som-

mer endte på Time Magazines Top-50 oververdens bedste hjemmesider, kan du læsetrykte magasiner online. En service, hvorbladreoplevelsen kun fungerer, hvis de storebilleder, som servicen er rig på, går let gen-nem nettet uden at blive stillet bagest i køen.

Saxotrader, Saxo Banks højt roste aktie- ogvalutahandelssystem, er dybt afhængigt af, atsignalerne går direkte gennem linjen udenbenspænd og forstyrrelser. Hvis kursen sving-er, kan en forsinkelse på et halvt sekund, når

en dealer trykker på køb-knappen, gøre enforskel på rigtig mange penge.

Når diskussionen om net-neutralitet lige nu kørerså hårdt, er det, fordi

internettet ikke længere erblindt. Nye teknologier hargjort det muligt for teleope-ratørerne at se forskel på net-

tets datapakker. Den viden for-søger de nu at udnytte til at

skabe nye indtægtsstrømme i enindustri, der kæmper for alle mar-

giner. Det er ellers ikke, fordi der er mere

crowded på nettet nu end tidligere. Da nettetblev født for 15 år siden, sneglede det sig afsted, bogstavelig talt tusind gange langsom-mere end i dag. Og om 15 år, hvor nettet vilvære andre 1.000 gange hurtigere end i dag,vil trængslen sikkert være den samme. Denteknologiske udvikling presser hele tiden far-ten i vejret, og hver gang det sker, opstår dernye, pladskrævende tilbud.

Diskussionen raser særligt i USA, hvor myn-dighederne i disse uger forsøger at få frivil-ligt fodslag blandt de involverede aktører.Emnet var hot under præsidentvalget, hvorObama personligt gjorde et stort nummerud af sin netneutralitetsstøtte.

EU har gang i en høringsrunde, der løberhalvanden måneds tid endnu, mens netneu-traliteten herhjemme i Danmark for førstegang adresseres – søvndyssende afdæmpetog bestemt ikke på regeringschefniveau – iden nye telelov, der er i høring måneden ud.

Uden at tage stilling hverken for eller imodgiver lovforslaget IT- og Telestyrelsen ret til atlave regler, hvis det skulle vise sig nødven-digt. Men også her håber man på frivillige af-taler i telebranchen. Aftaler, der, hvis koalitio-nerne fra USA gentager sig herhjemme, kanblive begyndelsen på enden til vor tids stør-ste [email protected]


Netbrugere verden over er i oprør over, at Google vilbegrænse det frie og åbneinternet. Verdenshistoriensmest effektive innovations-maskine er i skudlinjen,mens ny dansk lovgivningdanser om den varme grød.

keepere mellem man-den med den gode ideog hans publikum.Nettet var entransparent fla-de, som forbandtentreprenørenmed en verden afbrugere og poten-tielle kunder, udenat nogen skulle spør-ges om lov. Oven i købetvar det økonomisk meget overkommeligt:Programmeringssproget var standardiseretog simpelt, og prisen for at blive koblet på detvar lav.

Tankegangen er mest overbevisende blevetfremført af Stanford Universitys Barbara vanSchewick. Tænk på eBay, f.eks., sagde hun un-der en høring i den amerikanske regering iforåret. Verdens nu største onlineauktionstartede med en programmør, Pierre Om-

Google goes evil«. »Worse than BP«. Sådanlød det fra meningsdannere, efter atGoogle og teleselskabet Verizon i sidste

uge barslede med et fælles oplæg til de ame-rikanske myndigheder, der opfordrer til enfremtid med to typer internet: et på førsteklasse, hvor hjemmesider kan købe sig pladstil, at deres videoer, musik og billeder medmere kan drøne af sted – og et på andenklasse, hvor hjemmesiderne kører nogetmere hakkende.

Argumenterne er i hvert fald på over-fladen tilforladelige: Hvorfor skulle alleklumpe sig sammen i en verden med be-grænset båndbredde, når man alle andresteder kan købe sig ind efter behov? Mendenne logik bliver udfordret af skarpe hjer-ner, der frygter at gøre skade på en uhørt ef-fektiv innovationsmaskine.

Måske tænker du ikke sådan på det til dag-lig, men internettet er den største innova-tionsdynamo, verden nogensinde har set.Nettet har boostet den moderne økonomimed et arsenal af værktøjer til vidensde-ling og kommunikation og har vendtbunden i vejret på f.eks. musik- ogfilmindustrien, de finansielle marke-der og ejendomsmæglerbranchen.Og det takket være et sæt ganskeenkle træk ved nettets grundlæggen-de arkitektur.

Når du tjekker din mail eller de se-neste nyheder, er din computer, udenat du ved det, nemlig med i et gigantiskpuslespil.

Når en fil forlader sin server, bliver den hak-ket op i små pakker, der sendes hver sin vejgennem nettet for til sidst at blive samlet tilet pænt billede, en mail eller en webside pådin skærm. Pakkerne går ikke den lige vejgennem et stort kabel, men gennem en kæm-pe spaghettigryde af computere, der ikke harmeget andet med hinanden at gøre, end at deer i stand til at sende datapakker rundt mel-lem sig og frem til deres destination.

Det setup gør nettet dejligt robust. Hvisen server er nede eller kører på lavtblus, tager pakkerne bare andre veje

gennem spaghettigryden. Men pakketeknik-ken gjorde, da den kom frem, også noget an-det. Den skabte grundlaget for en næstenuhæmmet kreativitet og innovation.

I internettets verden af små pakker var net-tet blindt – eller neutralt – over for det ind-hold, det transmitterede. Serverne skulle kunsende pakkerne videre – og selv hvis de prøve-de at smugkigge i dem, ville de enkelte pak-ker hver for sig kun give begrænset mening.

Derfor var der ingen censur og ingen gate-

JON LUNDNYE MEDIER Grus i innovations-

maskinenHvis Googlehavde kunnetkøbe sig for-rang, havdeYouTube ikkeklaret skærene

...

10 økonomi ONSDAG 18. AUGUST 2010 POLITIKEN
























...

økonomi 17POLITIKEN ONSDAG 22. SEPTEMBER 2010

Computere er på vej ind ialting, lyder et af tidensmantraer. En ny fjernstyrethelikopter åbenbarer nyemarkedsmuligheder vedden teknologiske frontlinje.Her er dens fem centralebudskaber til industriensproduktudviklere.

Selve betjeningen er så let, at alle kan væremed. Ikke kun teknonørderne. Så let skal alleprodukter kunne betjenes.

3. Mobilen giver genvej tilkundeaccept.Der er en særlig pointe i, at det er min telefon– ikke en almindelig fjernbetjening – jeg bru-ger til at betjene dronen med. Jeg har nemligallerede rigeligt med fjernbetjeninger tilfjernsyn, stereoanlæg, paraboler og compu-tere. Og det er bøvlet.

Computere skal være ubiquitous, som dethedder med et hot udtryk, allestedsnærvæ-rende. Helst wearable, syet ind i tøjet, ellermåske ligefrem opereret ind i kroppen. Menhvis det ikke går, er det et første skridt at kun-ne nøjes med ét handy værktøj.

Og her byder telefonen sig til som en op-lagt multifjernbetjeningsenhed. Du kan styrelyset i huset, fjernbetjene musikanlægget ogfå garagedøren til at åbne sig med din iPho-ne. Nu kan du også flyve helikopter.

4. Crowd-sourcing giver gratisinnovation og markedsføringCopyright, patenter og forretningshemme-ligheder har fremtiden bag sig. De fastfryserudviklingen og bør minimeres, hvis de ikke

Folk vender sig på gaden, når jeg flyvermed min nye AR.drone. Den fjernbe-tjente quadricopter bliver holdt i luften

af fire rotorblade, tre indbyggede accelero-metre, tre gyrometre og to ultralydshøjde-målere. Min AR.drones to kameraer, placeret ihenholdsvis ’næse’ og ’mave’, sørger for en di-rekte video-stream til min iPhone, som jeg –ved at vende og dreje iPhonen frem og tilba-ge – styrer helikopteren med. Med et tryk påen knap aktiveres et program, der gør denfuldstændig fysiske og virkelige helikopter tilen del af et hæsblæsende skyd og undvig-computerspil mod virtuelle fjender.

299 euro, godt 2.200 kroner, koster dronen,der kom på markedet i London, Paris og Ber-lin for en måned siden.

Selv om jeg ikke er gamer, stod jeg i køen.Helikopteren fortæller nemlig fem centralehistorier om det, der driver fremtidens pro-duktudvikling. Her er de:

1. Smarte produkter giver nyemarkedsmulighederComputerteknologien gør det i dag muligt atgive fysiske produkter virtuelt liv. Det gørprodukterne smarte og giver nye mulighederpå markedet.

Når du flyver AR.dronen i spil-mode, blan-des virtuelle fjender ind i sekvensen fra ka-meraet, så det pludselig ser ud, som om etfjendtligt monster står der i stuen lige foranhelikopteren. Og gør parat til at angribe dig,hvis ikke du skyder det først.

Teknologien hedder Augmented Reality,’forbedret’ eller ’forhøjet’ virkelighed. Og harændret AR.dronens markedspotentiale fun-damentalt. Den bliver ikke solgt som ’fjern-styret helikopter’. Den bliver solgt som ’frem-tidens spillemaskine’. Det er oplevelsesøko-nomi tænkt helt ned på produktniveau.

2. Kropslighed og intuition giverbredere kundegrundlag.Engang styrede du computere med hulkort.Så kom kryptiske kodesprog. Så kom Win-dows og musen. Og samtidig voksede kunde-grundlaget, fordi langt flere kunne betjenecomputerne. Nu er vi midt i næste store skiftmod det såkaldte gesture-based computing –den intuitive og naturlige betjening af com-putere.

Du får AR.dronen til at dreje, accelerere, sti-ge og skyde ved at vende og dreje en mobilte-lefon mellem dine hænder, mens du trykkerog prikker på skærmen med fingrene. Drejmobilen til højre, og dronen flyver til højre.Drej mobil i lodret, og dronen flyver baglæns.

helt kan undgås. Hos AR.drone opfordres oghjælpes alle programmører til at lave nye spiltil deres helikopter med komplette brugsan-visninger i, hvordan det skal gøres – og et løf-te om, at håbefulde spilprogrammører selvmå beholde alle indtægter fra deres spilpro-duktion.

AR.drone håber til gengæld på helt gratisat få udviklet massevis af spil med deres heli-kopter i centrum, som så skal købes i deresbutik. Og så håber de på en central placering ispilmiljøer verden over. Det er dynamik ogwin-win.

AR.dronen er crowd-sourcet, som det hed-der: du outsourcer ikke til et enkelt firmamed tavshedserklæringer og dyre kontrakter,stiv kommunikation og masser af misforstå-elser, men deler din egen værdifulde videnmed fællesskabet og håber på at få det bedsteigen.

Valget af iPhone som styreapparat er ikketilfældigt her. Apple har nemlig gjort detsamme med deres telefon. Og efter to år er re-sultatet, at ’fællesskabet’ nu har produceretover 225.000 programmer og har fået over enmilliard dollar udbetalt for besværet. Applehar til gengæld fået en multipotent telefon.

5. Singulariteten venter. Kom i gang.Den teknologiske udvikling går en vej. Alt bli-ver hurtigere, mindre og billigere. Det erAR.drone et bevis på: For lidt over 2.000 kro-ner får du en fuldt funktionsdygtig fjernbe-tjent helikopter med videokameraer, ultralydog gyroskoper. AR.drone flyver – kan man si-ge – på Moores lov. Den lov, som Intel-grund-læggeren Gordon Moore stod bag i 1965, ogsom forudså, at antallet af transistorer på en

chip ville blive for-doblet hvert andetår, og som her, ca. 40år senere, stadig hol-der vand.

Det er ikke kuncomputerchips, lo-ven gælder for. Ogsåf.eks. hukommelse,båndbredde og bat-terilevetid følgersamme trend.

Det har fået denamerikanske frem-tidsforsker Ray Kurz-weil til at argumen-tere for, at der ikkegår mange år, førcomputerne bliver

så små og så smarte, at de smelter sammenmed os mennesker i en ny ’singularitet’. Ogdet giver allerede nu muligheder for de vakseproduktudviklere.

AR.dronen er mest for sjov. Den bliver ikkenogen ny Playstation lige nu. Den er for sværat styre, for skrøbelig – og så flyver den kunlidt over 10 minutter på en opladning. Menden viser fem af de veje, industrien skal følgetil fremtiden. [email protected]


Denne artikel er en kort version af foredraget’Helikopter til fremtiden’.

JON LUNDNYE MEDIER

Fjernstyret legetøj lærer osom fremtidens produkter

Det har fået denamerikanskefremtidsforskerRay Kurzweil tilat argumenterefor, at der ikke går mange år, før computernebliver så små også smarte, at desmelter sammenmed osmennesker

IKKE KUN FOR SKÆG. Jon Lunds nyelegetøj: en helikopter, han kan styre fra siniPad. Den tiltrækker opmærksomhed – isærfra drenge i alle aldre. Men det sjove vedden er ikke, at den er sjov, men at den viseros noget om fremtiden. Foto: Finn Frandsen

...

økonomi 17POLITIKEN ONSDAG 22. SEPTEMBER 2010

Computere er på vej ind ialting, lyder et af tidensmantraer. En ny fjernstyrethelikopter åbenbarer nyemarkedsmuligheder vedden teknologiske frontlinje.Her er dens fem centralebudskaber til industriensproduktudviklere.

Selve betjeningen er så let, at alle kan væremed. Ikke kun teknonørderne. Så let skal alleprodukter kunne betjenes.

3. Mobilen giver genvej tilkundeaccept.Der er en særlig pointe i, at det er min telefon– ikke en almindelig fjernbetjening – jeg bru-ger til at betjene dronen med. Jeg har nemligallerede rigeligt med fjernbetjeninger tilfjernsyn, stereoanlæg, paraboler og compu-tere. Og det er bøvlet.

Computere skal være ubiquitous, som dethedder med et hot udtryk, allestedsnærvæ-rende. Helst wearable, syet ind i tøjet, ellermåske ligefrem opereret ind i kroppen. Menhvis det ikke går, er det et første skridt at kun-ne nøjes med ét handy værktøj.

Og her byder telefonen sig til som en op-lagt multifjernbetjeningsenhed. Du kan styrelyset i huset, fjernbetjene musikanlægget ogfå garagedøren til at åbne sig med din iPho-ne. Nu kan du også flyve helikopter.

4. Crowd-sourcing giver gratisinnovation og markedsføringCopyright, patenter og forretningshemme-ligheder har fremtiden bag sig. De fastfryserudviklingen og bør minimeres, hvis de ikke

Folk vender sig på gaden, når jeg flyvermed min nye AR.drone. Den fjernbe-tjente quadricopter bliver holdt i luften

af fire rotorblade, tre indbyggede accelero-metre, tre gyrometre og to ultralydshøjde-målere. Min AR.drones to kameraer, placeret ihenholdsvis ’næse’ og ’mave’, sørger for en di-rekte video-stream til min iPhone, som jeg –ved at vende og dreje iPhonen frem og tilba-ge – styrer helikopteren med. Med et tryk påen knap aktiveres et program, der gør denfuldstændig fysiske og virkelige helikopter tilen del af et hæsblæsende skyd og undvig-computerspil mod virtuelle fjender.

299 euro, godt 2.200 kroner, koster dronen,der kom på markedet i London, Paris og Ber-lin for en måned siden.

Selv om jeg ikke er gamer, stod jeg i køen.Helikopteren fortæller nemlig fem centralehistorier om det, der driver fremtidens pro-duktudvikling. Her er de:

1. Smarte produkter giver nyemarkedsmulighederComputerteknologien gør det i dag muligt atgive fysiske produkter virtuelt liv. Det gørprodukterne smarte og giver nye mulighederpå markedet.

Når du flyver AR.dronen i spil-mode, blan-des virtuelle fjender ind i sekvensen fra ka-meraet, så det pludselig ser ud, som om etfjendtligt monster står der i stuen lige foranhelikopteren. Og gør parat til at angribe dig,hvis ikke du skyder det først.

Teknologien hedder Augmented Reality,’forbedret’ eller ’forhøjet’ virkelighed. Og harændret AR.dronens markedspotentiale fun-damentalt. Den bliver ikke solgt som ’fjern-styret helikopter’. Den bliver solgt som ’frem-tidens spillemaskine’. Det er oplevelsesøko-nomi tænkt helt ned på produktniveau.

2. Kropslighed og intuition giverbredere kundegrundlag.Engang styrede du computere med hulkort.Så kom kryptiske kodesprog. Så kom Win-dows og musen. Og samtidig voksede kunde-grundlaget, fordi langt flere kunne betjenecomputerne. Nu er vi midt i næste store skiftmod det såkaldte gesture-based computing –den intuitive og naturlige betjening af com-putere.

Du får AR.dronen til at dreje, accelerere, sti-ge og skyde ved at vende og dreje en mobilte-lefon mellem dine hænder, mens du trykkerog prikker på skærmen med fingrene. Drejmobilen til højre, og dronen flyver til højre.Drej mobil i lodret, og dronen flyver baglæns.

helt kan undgås. Hos AR.drone opfordres oghjælpes alle programmører til at lave nye spiltil deres helikopter med komplette brugsan-visninger i, hvordan det skal gøres – og et løf-te om, at håbefulde spilprogrammører selvmå beholde alle indtægter fra deres spilpro-duktion.

AR.drone håber til gengæld på helt gratisat få udviklet massevis af spil med deres heli-kopter i centrum, som så skal købes i deresbutik. Og så håber de på en central placering ispilmiljøer verden over. Det er dynamik ogwin-win.

AR.dronen er crowd-sourcet, som det hed-der: du outsourcer ikke til et enkelt firmamed tavshedserklæringer og dyre kontrakter,stiv kommunikation og masser af misforstå-elser, men deler din egen værdifulde videnmed fællesskabet og håber på at få det bedsteigen.

Valget af iPhone som styreapparat er ikketilfældigt her. Apple har nemlig gjort detsamme med deres telefon. Og efter to år er re-sultatet, at ’fællesskabet’ nu har produceretover 225.000 programmer og har fået over enmilliard dollar udbetalt for besværet. Applehar til gengæld fået en multipotent telefon.

5. Singulariteten venter. Kom i gang.Den teknologiske udvikling går en vej. Alt bli-ver hurtigere, mindre og billigere. Det erAR.drone et bevis på: For lidt over 2.000 kro-ner får du en fuldt funktionsdygtig fjernbe-tjent helikopter med videokameraer, ultralydog gyroskoper. AR.drone flyver – kan man si-ge – på Moores lov. Den lov, som Intel-grund-læggeren Gordon Moore stod bag i 1965, ogsom forudså, at antallet af transistorer på en

chip ville blive for-doblet hvert andetår, og som her, ca. 40år senere, stadig hol-der vand.

Det er ikke kuncomputerchips, lo-ven gælder for. Ogsåf.eks. hukommelse,båndbredde og bat-terilevetid følgersamme trend.

Det har fået denamerikanske frem-tidsforsker Ray Kurz-weil til at argumen-tere for, at der ikkegår mange år, førcomputerne bliver

så små og så smarte, at de smelter sammenmed os mennesker i en ny ’singularitet’. Ogdet giver allerede nu muligheder for de vakseproduktudviklere.

AR.dronen er mest for sjov. Den bliver ikkenogen ny Playstation lige nu. Den er for sværat styre, for skrøbelig – og så flyver den kunlidt over 10 minutter på en opladning. Menden viser fem af de veje, industrien skal følgetil fremtiden. [email protected]


Denne artikel er en kort version af foredraget’Helikopter til fremtiden’.

JON LUNDNYE MEDIER

Fjernstyret legetøj lærer osom fremtidens produkter

Det har fået denamerikanskefremtidsforskerRay Kurzweil tilat argumenterefor, at der ikke går mange år, før computernebliver så små også smarte, at desmelter sammenmed osmennesker

IKKE KUN FOR SKÆG. Jon Lunds nyelegetøj: en helikopter, han kan styre fra siniPad. Den tiltrækker opmærksomhed – isærfra drenge i alle aldre. Men det sjove vedden er ikke, at den er sjov, men at den viseros noget om fremtiden. Foto: Finn Frandsen
























...

økonomi 7POLITIKEN ONSDAG 20. OKTOBER 2010

Snart kan din mobil guidedig til fest med vennerne – eller den nærmeste cafémed tilbud på espresso. Tidens hotteste techtendenser den slags tjenester, derbruger geografien aktivt.

Computerteknologien har i lang tid væ-ret helt sin egen. En verden, der kørerpå bits, bytes og digitale gestalter. Som

ligner virkeligheden, men ikke er det. Og somhar skabt enorme værdier. I denne uge satteApple f.eks. børsrekord og stadfæstede meden markedsværdi på næsten 300 mia. dollarsin position som USA’s næststørste selskab,kun overgået af olieselskabet Exxon – ogskarpt forfulgt af Microsoft.

Men fremtiden byder ikke kun på mere cy-berspace. I takt med at computerne blivermindre og mindre, smartere og smartere ogbedre og bedre til at tale sammen, bliver deparadoksalt nok også mere ’groundede’.

De finder vej ud af de stive computerkasserog ud i den fysiske virkelighed. Verden – denrigtige verden – slår igen. Det er i det perspek-tiv, en af tidens hotteste techbegreber skalforstås: lokationsbaserede tjenester. Nye digi-tale systemer, der bruger geografien aktivt.Her er fire eksempler:

1) Hvor er hvad?Copenhagen Marathon, sommer 2010. På etlivekort på nettet og på storskærme i mål-området blinker maratonløbere som småprikker. Hvert tredje sekund opdateres deresposition. Toppen af feltet, VIP’er og de ballon-bærende fartholdere løber med hver sin 69-grams gps-enhed med indbygget mobilfor-

bindelse. Det giveroverblik over hele feltet– også den del, der ikkelige filmes af kameraet.

Firmaet bag, danskeTracTrac, er verdens le-dende på livetrackingaf store sportsevents:de store maratonløb,VM i sejling og distan-cehesteløb f.eks. Et an-det dansk firma, Endo-Mondo, er i den globale

top-5 på tilsvarende løsninger til motionslø-bere. Men det er ikke kun sportsudøvere, derer på nettet. Hos Post Danmark – og de flesteandre – kan du tjekke, hvor langt din pakke erlige nu. Og for tiden sætter landets kommu-ner stregkoder på skraldespandene, somskraldevognen automatisk skal aflæse. Så vedkommunen, præcis hvor alle dens skralde-spande befinder sig. Og kan aflæse, hvornårde bliver tømt. Herning er forrest.

2) Hvordan kommer du frem?Tomtom og Garmin – de to førende gps-pro-ducenter til biler – måtte se deres aktiekurserstyrtdykke, da Google (markedsværdi: 175mia. dollar) for et år siden lancerede sit egetgps-program, der med ét slag lavede en mo-

derne mobil om til fuldt funktionsdygtig ru-tevejviser. Sæt mobilen i en lille holder i bil-vinduet, og bliv guidet på vej, mens du ser ru-ten på telefonens store skærm. Inklusivestemmestyring og det hele. Programmet vir-ker fortsat kun til Googlemobiler og komførst til Danmark i sommer. Skriften på væg-gen er dog klar for Tomtom og Garmin, og de-res aktiekurser er fortsat i knæ. Det sidste nyeer, at Google har kørt over 200.000 km på decaliforniske landeveje med en selvkørendeførerløs bil (en chauffør kunne dog gribe ind,hvis noget gik galt). Bilen – en ombyggetToyota Prius – kører på gps’er, laserskannere,kameraer og alle hånde sensorer. Perspekti-vet? Færre uheld og mindre brændstoffor-brug. Bedre trafikafvikling og avislæsning påvej til arbejde.

3) Hvor er dine venner?’Lars R. @ Cafe Zeze. Fejrer med Boliga’. 20 mi-nutter efter at beskeden tikker ind på min te-lefon, har jeg fundet festen.

Beskeden kom på Foursquare, den hippe-ste af de nye geosociale tjenester, der går udpå at fortælle andre, hvor man er henne, ogpå den måde give en geografisk dimension tilsit netværk: Hvem er hvor, og hvordan er ste-det? (»Prøv deres lasagne, den er god«, f.eks.).På Foursquare spiller man også et særligtborgmesterspil med hinanden. Den, der hartjekket ind flest gange, erklæres for stedets

’borgmester’. Det kan man så prale med.Foursquare er lille, men vokser godt (2 mio.brugere i august og 3 mio. ved seneste mel-ding i september) og kæmper med en hånd-fuld konkurrenter, der gør nogenlunde detsamme. Og meget snart også med Facebook(estimeret markedsværdi: 50 mia. dollar), derhar indopereret ideen hos sig selv i den nyePlacesfunktion, der ventes til Danmark nårsom helst.

4) Hvor er de gode lokale tilbud?Det vil smartsaver.dk, et lille nystartet danskfirma, give dig svar på: Tryk på mobilen, ogvupti viser den, hvad butikkerne, lige derhvor du står, har af særlige tilbud. Vis tilbud-det på din mobil til ekspedienten, når duhandler, og indkassér rabatten. Smartsavervil også gerne have din telefon til at bippe afsig selv, hver gang du er inden for 75 meter fraen butik med et godt tilbud. Det kan blive ri-melig anstrengende. Og vil af samme grund

ikke slå an. Smartsaver er stadig

ved at bygge sin til-budsbase op og er ikkeåbnet for forbrugereendnu. Det er tre andretjenester, der også ta-ger udgangspunkt i lo-kale gode tilbud, tilgengæld: Down-

town.dk (den danske firstmover, udsprungetaf det københavnske magasin af sammenavn), sweetdeal.dk (med Berlingske i ryg-gen) og groupon.com (den amerikanskemarkedsleder og det firma i verdenshisto-rien, der hurtigst nåede en værdiansættelsepå 1 mia. dollar. Det skete i april i år, 17 måne-

der efter launch. YouTube havde den forrigerekord).

Alle tjenesterne har hver dag hver et enkeltrigtig godt tilbud i den by, du bor i – f.eks.’spis to retter for en rets pris’ eller klipning tilhalv pris.

Det geniale er, at tilbuddet først gælder, nårtilstrækkelig mange har meldt sig til. Det fårbrugerne til i stor stil at sprede budskabet påtjenester som Facebook og Twitter. Tilbudde-ne i sig selv er ofte tabsgivende for butikken –men det opvejes af den dejligt meget gratismund til mund-reklame.

Det er på mobilfronten, at lokationsboo-met rykker hurtigst lige nu. Hvorfor? Fordisalget af de nye mobiler med store touch-skærme, gps og app-stores med bugnendehylder eksploderer. Alene i nærværende kvar-tal sælger Apple i omegnen af 100.000 iPho-nes herhjemme. Når vi når jul, vil den samle-de beholdning af iPhones og de lige så avan-cerede Googletelefoner ligge et sted mellemen halv og en hel million. Snart har vi alle denrigtige dims – et ægte lokations-device – i lom-men.

Lokationsbevægelsens største fjende er pri-vatlivets fred. Den er der ikke meget plads til ien verden, hvor du altid er plottet ind på etkort. Heldigvis har privatlivet stærke politi-ske venner, der ikke sådan lige vil give sig. Devil sørge for, at træerne – trods alt – ikke vok-ser ind i himlen. Se frem til en spændendekamp. [email protected]

Jon Lund er selvstændig konsulent med speciale i nye medier. En gang om måneden analyserer hantendenser, udvikling og magtforhold inden for dennye medieverden for Politiken Økonomi.

JON LUNDNYE MEDIER

Den fysiske verden slår igen

Tryk på mobi-len, og vuptiviser den, hvadbutikkerne, ligeder hvor dustår, har afsærlige tilbud

Snart har vialle den rigtigedims – et ægtelocationsdevi-ce – i lommen

VARMT TIP. De nye tjenester er så enkle,at de ikke er forbeholdt teknologitossedeteenagere. Selv de lidt ældre generationerkan få de bedste tilbud på gps-tjenesterne,søge derhen og ringe efter vennerne. Arkivfoto: Thomas Borbjerg

...

økonomi 7POLITIKEN ONSDAG 20. OKTOBER 2010

Snart kan din mobil guidedig til fest med vennerne – eller den nærmeste cafémed tilbud på espresso. Tidens hotteste techtendenser den slags tjenester, derbruger geografien aktivt.

Computerteknologien har i lang tid væ-ret helt sin egen. En verden, der kørerpå bits, bytes og digitale gestalter. Som

ligner virkeligheden, men ikke er det. Og somhar skabt enorme værdier. I denne uge satteApple f.eks. børsrekord og stadfæstede meden markedsværdi på næsten 300 mia. dollarsin position som USA’s næststørste selskab,kun overgået af olieselskabet Exxon – ogskarpt forfulgt af Microsoft.

Men fremtiden byder ikke kun på mere cy-berspace. I takt med at computerne blivermindre og mindre, smartere og smartere ogbedre og bedre til at tale sammen, bliver deparadoksalt nok også mere ’groundede’.

De finder vej ud af de stive computerkasserog ud i den fysiske virkelighed. Verden – denrigtige verden – slår igen. Det er i det perspek-tiv, en af tidens hotteste techbegreber skalforstås: lokationsbaserede tjenester. Nye digi-tale systemer, der bruger geografien aktivt.Her er fire eksempler:

1) Hvor er hvad?Copenhagen Marathon, sommer 2010. På etlivekort på nettet og på storskærme i mål-området blinker maratonløbere som småprikker. Hvert tredje sekund opdateres deresposition. Toppen af feltet, VIP’er og de ballon-bærende fartholdere løber med hver sin 69-grams gps-enhed med indbygget mobilfor-

bindelse. Det giveroverblik over hele feltet– også den del, der ikkelige filmes af kameraet.

Firmaet bag, danskeTracTrac, er verdens le-dende på livetrackingaf store sportsevents:de store maratonløb,VM i sejling og distan-cehesteløb f.eks. Et an-det dansk firma, Endo-Mondo, er i den globale

top-5 på tilsvarende løsninger til motionslø-bere. Men det er ikke kun sportsudøvere, derer på nettet. Hos Post Danmark – og de flesteandre – kan du tjekke, hvor langt din pakke erlige nu. Og for tiden sætter landets kommu-ner stregkoder på skraldespandene, somskraldevognen automatisk skal aflæse. Så vedkommunen, præcis hvor alle dens skralde-spande befinder sig. Og kan aflæse, hvornårde bliver tømt. Herning er forrest.

2) Hvordan kommer du frem?Tomtom og Garmin – de to førende gps-pro-ducenter til biler – måtte se deres aktiekurserstyrtdykke, da Google (markedsværdi: 175mia. dollar) for et år siden lancerede sit egetgps-program, der med ét slag lavede en mo-

derne mobil om til fuldt funktionsdygtig ru-tevejviser. Sæt mobilen i en lille holder i bil-vinduet, og bliv guidet på vej, mens du ser ru-ten på telefonens store skærm. Inklusivestemmestyring og det hele. Programmet vir-ker fortsat kun til Googlemobiler og komførst til Danmark i sommer. Skriften på væg-gen er dog klar for Tomtom og Garmin, og de-res aktiekurser er fortsat i knæ. Det sidste nyeer, at Google har kørt over 200.000 km på decaliforniske landeveje med en selvkørendeførerløs bil (en chauffør kunne dog gribe ind,hvis noget gik galt). Bilen – en ombyggetToyota Prius – kører på gps’er, laserskannere,kameraer og alle hånde sensorer. Perspekti-vet? Færre uheld og mindre brændstoffor-brug. Bedre trafikafvikling og avislæsning påvej til arbejde.

3) Hvor er dine venner?’Lars R. @ Cafe Zeze. Fejrer med Boliga’. 20 mi-nutter efter at beskeden tikker ind på min te-lefon, har jeg fundet festen.

Beskeden kom på Foursquare, den hippe-ste af de nye geosociale tjenester, der går udpå at fortælle andre, hvor man er henne, ogpå den måde give en geografisk dimension tilsit netværk: Hvem er hvor, og hvordan er ste-det? (»Prøv deres lasagne, den er god«, f.eks.).På Foursquare spiller man også et særligtborgmesterspil med hinanden. Den, der hartjekket ind flest gange, erklæres for stedets

’borgmester’. Det kan man så prale med.Foursquare er lille, men vokser godt (2 mio.brugere i august og 3 mio. ved seneste mel-ding i september) og kæmper med en hånd-fuld konkurrenter, der gør nogenlunde detsamme. Og meget snart også med Facebook(estimeret markedsværdi: 50 mia. dollar), derhar indopereret ideen hos sig selv i den nyePlacesfunktion, der ventes til Danmark nårsom helst.

4) Hvor er de gode lokale tilbud?Det vil smartsaver.dk, et lille nystartet danskfirma, give dig svar på: Tryk på mobilen, ogvupti viser den, hvad butikkerne, lige derhvor du står, har af særlige tilbud. Vis tilbud-det på din mobil til ekspedienten, når duhandler, og indkassér rabatten. Smartsavervil også gerne have din telefon til at bippe afsig selv, hver gang du er inden for 75 meter fraen butik med et godt tilbud. Det kan blive ri-melig anstrengende. Og vil af samme grund

ikke slå an. Smartsaver er stadig

ved at bygge sin til-budsbase op og er ikkeåbnet for forbrugereendnu. Det er tre andretjenester, der også ta-ger udgangspunkt i lo-kale gode tilbud, tilgengæld: Down-

town.dk (den danske firstmover, udsprungetaf det københavnske magasin af sammenavn), sweetdeal.dk (med Berlingske i ryg-gen) og groupon.com (den amerikanskemarkedsleder og det firma i verdenshisto-rien, der hurtigst nåede en værdiansættelsepå 1 mia. dollar. Det skete i april i år, 17 måne-

der efter launch. YouTube havde den forrigerekord).

Alle tjenesterne har hver dag hver et enkeltrigtig godt tilbud i den by, du bor i – f.eks.’spis to retter for en rets pris’ eller klipning tilhalv pris.

Det geniale er, at tilbuddet først gælder, nårtilstrækkelig mange har meldt sig til. Det fårbrugerne til i stor stil at sprede budskabet påtjenester som Facebook og Twitter. Tilbudde-ne i sig selv er ofte tabsgivende for butikken –men det opvejes af den dejligt meget gratismund til mund-reklame.

Det er på mobilfronten, at lokationsboo-met rykker hurtigst lige nu. Hvorfor? Fordisalget af de nye mobiler med store touch-skærme, gps og app-stores med bugnendehylder eksploderer. Alene i nærværende kvar-tal sælger Apple i omegnen af 100.000 iPho-nes herhjemme. Når vi når jul, vil den samle-de beholdning af iPhones og de lige så avan-cerede Googletelefoner ligge et sted mellemen halv og en hel million. Snart har vi alle denrigtige dims – et ægte lokations-device – i lom-men.

Lokationsbevægelsens største fjende er pri-vatlivets fred. Den er der ikke meget plads til ien verden, hvor du altid er plottet ind på etkort. Heldigvis har privatlivet stærke politi-ske venner, der ikke sådan lige vil give sig. Devil sørge for, at træerne – trods alt – ikke vok-ser ind i himlen. Se frem til en spændendekamp. [email protected]

Jon Lund er selvstændig konsulent med speciale i nye medier. En gang om måneden analyserer hantendenser, udvikling og magtforhold inden for dennye medieverden for Politiken Økonomi.

JON LUNDNYE MEDIER

Den fysiske verden slår igen

Tryk på mobi-len, og vuptiviser den, hvadbutikkerne, ligeder hvor dustår, har afsærlige tilbud

Snart har vialle den rigtigedims – et ægtelocationsdevi-ce – i lommen

VARMT TIP. De nye tjenester er så enkle,at de ikke er forbeholdt teknologitossedeteenagere. Selv de lidt ældre generationerkan få de bedste tilbud på gps-tjenesterne,søge derhen og ringe efter vennerne. Arkivfoto: Thomas Borbjerg
























...

6 økonomi ONSDAG 15. DECEMBER 2010 POLITIKEN

Et af USA’s mest succesrigenetmedier er på vej påbørsen. Historierne skrivespå skabelon efter grundiganalyse af, hvad der trængerigennem i søgemaskinerneog giver annonceindtægter.Og det virker.

cere: pensionerede skolelærere, husmødreog andre med en smule specialviden eller in-teresse og lyst til at arbejde for typisk 15 dollarper artikel. Under 100 danske kroner.

Freelancemodellen virker, fordi det helesker på nettet. Det er Demand Medias førstesmarte træk. Freelancerne ser eller taler al-drig med Demand Media. De tilmelder sigsom skribenter direkte på Demand Mediassærlige forfatterhjemmeside, Demand Stu-dios. Her finder de fuldt udstyrede skriveska-beloner, der stramt definerer tonen og skrive-stilen på den hjemmeside, freelanceren skalskrive til.

Skabelonerne stiller også objektive kvali-tetskrav. F.eks. at alle artikler indeholdemindst to links som dokumentation, og Wi-kipedia godtages ikke. Artiklerne tjekkes au-tomatisk for plagiering. Og et redaktørkorps(også freelancere) godkender herefter histo-rierne til udgivelse – eller sender dem retur,eventuelt med forslag til rettelser. Redigeringaf en artikel giver Demand Media typisk 20kroner for.

Søgemaskiner og annoncer styrerHvis du vil være populær på nettet, skal duvære populær hos Google. Denne sandhedhar Demand Media om nogen forstået. Hvisdin side kommer først i Googles søgeresulta-ter, er du kommet rigtig godt fra start.

Og Demand Medias sider står først. De ernemlig alle konstrueret, så de fremstår så

Den amerikanske børs står i disse dageover for den måske største børsnote-ring af en teknologiaktie siden Google i

2004. Det sker, når Demand Media-aktiensættes til salg og – hvis alt går vel – giver firma-et en markedsværdi på op mod 1,5 milliarddollar (8,5 mia. kr.).

Succeshistorien er dog ikke lige vellidtoveralt. Tværtimod rynker traditionelle me-dievirksomheder på næsen ad Demand Me-dia. De ser firmaet og dets gennemrationali-serede og usentimentale forhold til traditio-nel forfatter- og udgivelsesvirksomhed somet misfoster; en indholdsfabrik, der laderhånt om alle journalistiske principper, ogsom skævvrider offentligheden. Som florererpå et net, hvor kvalitet er ligegyldigt, og klikog læsertal og alle de annoncekroner, derstrømmer i kølvandet på dem, betyder alt.

Andre taler med beundring i stemmen omen virksomhed, der med uhørt succes harfundet nøglen til det nye, dynamiske net,hvor medieelitens faste greb om dagsorde-nen og monopol på informationsstrømmener brudt. Et site, som gør tusinder af alminde-lige mennesker til vidensarbejdere og mæt-ter både behovet for hverdagsnære guider ogsjove adspredelser i hverdagen.

Begge sider har ret. Og begge tager fejl.

Gør det selv og gakkede nyhederDemand Medias forretningsmodel er, ligemeget hvordan du drejer det, fascinerende.Den kun fire år gamle virksomhed driver enrække af de største hjemmesider i USA. I sep-tember i år nåede Demand Media ud til mereend 58 millioner amerikanere og indtogpladsen som den 17. største internetudgiver iUSA, lige efter eBay. På verdensplan klikkerover 100 millioner sig ind hver måned.

Demand Medias flagskib hedder ehow.com.En hjemmeside propfyldt med gode råd ogguider om alt, fra hvordan man binder enslipseknude og kører bil uden automatgear,til hvordan man udhuler et græskar.

I skrivende stund er der over 5 millioner’how to’-artikler på sitet. Og nye strømmer til ien lind strøm: Demand Media producerermere end 7.000 nye artikler, videoer og andetindhold – om dagen. Til ehow.com, til absurd-sitet cracked.com (’De seks mest uhyggeligemåder at begræde døde kæledyr’), til sports-og sundhedssitet livestrong.com (’Ironmanspurter mod kræft’) og en lang række øvrigesites i virksomhedens portefølje.

Alt er automatiseretPå trods af denne enorme produktion er derkun få journalister ansat hos Demand Media.Artiklerne skrives nemlig af en hær af freelan-

indbydende som muligt, når Google støvsu-ger nettet for links. Det får Google til at vurde-re deres værdi højt og rykke dem frem i køen.

Men Demand Media nøjes ikke med atsmukkesere deresindhold. De indret-ter indholdet heltfra bunden, så detmatcher Googlesbehov. Det gør De-mand Media vedhjælp af særligecomputerprogram-mer, der holder øjemed den samledestrøm af søgeud-tryk, som alverdensbrugere fodrerGoogle med. Ud fra

statistikken over søgeudtryk identificerer De-mand Media de mest populære emner ogord, og særlige forfattere konstruerer på denbaggrund de overskrifter, der har allerstørsthitpotentiale. Overskrifter, som freelanceskri-benterne derefter skriver artiklerne til.

Læg dertil, at Demand Media har specialise-ret sig i de emner, der passer til de bedst beta-lende annoncører – som f.eks. biler og sport.Og at Demand Media kun i ringe grad lavernyheder, men derimod producerer evigtgrønt indhold, som også om et år vil fangesurfernes interesse og skæppe i annoncekas-sen. Så har du den anden rigtig smarte og

helt nye mekanisme, der får Demand Mediatil at løfte sig.

Det vil ske i DanmarkDen danske udgave af Demand Media kom-mer ikke til at hedde Demand Media. Sand-synligvis bliver det slet ikke noget selvstæn-digt selskab. Det danske sprogområde er gan-ske enkelt for småt til kommercielt at under-støtte indholdsproduktion af den kaliber.

Men dermed ikke sagt, at de skånselsløsenetdynamikker ikke både nu og fremover viltvinge nettet i Demand Media-agtige retnin-ger. For det vil de.

Også i Danmark er Google er nemlig fuld-stændig dominerende som trafikdirigent.Den, der finder vejen til søgeresultaternemed populært og billigt indhold, kan også iDanmark score kassen. Og også i Danmarkvirker det lette og kulørte indhold – somblandt andet netavisernes ’mest læste’-listervidner om – som magneter på publikum ogdermed annoncekroner.

Spørgsmålet er mest, hvilken form det dan-ske Demand Media vil tage, når det kommer.Og hvor mange penge det kan hive ud af [email protected]


JONLUND

NYE MEDIER

Mediernes indholdsfabrikker malker nettet for penge

Den, der findervejen til søge-resultaterne med populært og billigt indhold,kan også i Danmark score kassen

Tegning: Jørn Villumsen

...

6 økonomi ONSDAG 15. DECEMBER 2010 POLITIKEN

Et af USA’s mest succesrigenetmedier er på vej påbørsen. Historierne skrivespå skabelon efter grundiganalyse af, hvad der trængerigennem i søgemaskinerneog giver annonceindtægter.Og det virker.

cere: pensionerede skolelærere, husmødreog andre med en smule specialviden eller in-teresse og lyst til at arbejde for typisk 15 dollarper artikel. Under 100 danske kroner.

Freelancemodellen virker, fordi det helesker på nettet. Det er Demand Medias førstesmarte træk. Freelancerne ser eller taler al-drig med Demand Media. De tilmelder sigsom skribenter direkte på Demand Mediassærlige forfatterhjemmeside, Demand Stu-dios. Her finder de fuldt udstyrede skriveska-beloner, der stramt definerer tonen og skrive-stilen på den hjemmeside, freelanceren skalskrive til.

Skabelonerne stiller også objektive kvali-tetskrav. F.eks. at alle artikler indeholdemindst to links som dokumentation, og Wi-kipedia godtages ikke. Artiklerne tjekkes au-tomatisk for plagiering. Og et redaktørkorps(også freelancere) godkender herefter histo-rierne til udgivelse – eller sender dem retur,eventuelt med forslag til rettelser. Redigeringaf en artikel giver Demand Media typisk 20kroner for.

Søgemaskiner og annoncer styrerHvis du vil være populær på nettet, skal duvære populær hos Google. Denne sandhedhar Demand Media om nogen forstået. Hvisdin side kommer først i Googles søgeresulta-ter, er du kommet rigtig godt fra start.

Og Demand Medias sider står først. De ernemlig alle konstrueret, så de fremstår så

Den amerikanske børs står i disse dageover for den måske største børsnote-ring af en teknologiaktie siden Google i

2004. Det sker, når Demand Media-aktiensættes til salg og – hvis alt går vel – giver firma-et en markedsværdi på op mod 1,5 milliarddollar (8,5 mia. kr.).

Succeshistorien er dog ikke lige vellidtoveralt. Tværtimod rynker traditionelle me-dievirksomheder på næsen ad Demand Me-dia. De ser firmaet og dets gennemrationali-serede og usentimentale forhold til traditio-nel forfatter- og udgivelsesvirksomhed somet misfoster; en indholdsfabrik, der laderhånt om alle journalistiske principper, ogsom skævvrider offentligheden. Som florererpå et net, hvor kvalitet er ligegyldigt, og klikog læsertal og alle de annoncekroner, derstrømmer i kølvandet på dem, betyder alt.

Andre taler med beundring i stemmen omen virksomhed, der med uhørt succes harfundet nøglen til det nye, dynamiske net,hvor medieelitens faste greb om dagsorde-nen og monopol på informationsstrømmener brudt. Et site, som gør tusinder af alminde-lige mennesker til vidensarbejdere og mæt-ter både behovet for hverdagsnære guider ogsjove adspredelser i hverdagen.

Begge sider har ret. Og begge tager fejl.

Gør det selv og gakkede nyhederDemand Medias forretningsmodel er, ligemeget hvordan du drejer det, fascinerende.Den kun fire år gamle virksomhed driver enrække af de største hjemmesider i USA. I sep-tember i år nåede Demand Media ud til mereend 58 millioner amerikanere og indtogpladsen som den 17. største internetudgiver iUSA, lige efter eBay. På verdensplan klikkerover 100 millioner sig ind hver måned.

Demand Medias flagskib hedder ehow.com.En hjemmeside propfyldt med gode råd ogguider om alt, fra hvordan man binder enslipseknude og kører bil uden automatgear,til hvordan man udhuler et græskar.

I skrivende stund er der over 5 millioner’how to’-artikler på sitet. Og nye strømmer til ien lind strøm: Demand Media producerermere end 7.000 nye artikler, videoer og andetindhold – om dagen. Til ehow.com, til absurd-sitet cracked.com (’De seks mest uhyggeligemåder at begræde døde kæledyr’), til sports-og sundhedssitet livestrong.com (’Ironmanspurter mod kræft’) og en lang række øvrigesites i virksomhedens portefølje.

Alt er automatiseretPå trods af denne enorme produktion er derkun få journalister ansat hos Demand Media.Artiklerne skrives nemlig af en hær af freelan-

indbydende som muligt, når Google støvsu-ger nettet for links. Det får Google til at vurde-re deres værdi højt og rykke dem frem i køen.

Men Demand Media nøjes ikke med atsmukkesere deresindhold. De indret-ter indholdet heltfra bunden, så detmatcher Googlesbehov. Det gør De-mand Media vedhjælp af særligecomputerprogram-mer, der holder øjemed den samledestrøm af søgeud-tryk, som alverdensbrugere fodrerGoogle med. Ud fra

statistikken over søgeudtryk identificerer De-mand Media de mest populære emner ogord, og særlige forfattere konstruerer på denbaggrund de overskrifter, der har allerstørsthitpotentiale. Overskrifter, som freelanceskri-benterne derefter skriver artiklerne til.

Læg dertil, at Demand Media har specialise-ret sig i de emner, der passer til de bedst beta-lende annoncører – som f.eks. biler og sport.Og at Demand Media kun i ringe grad lavernyheder, men derimod producerer evigtgrønt indhold, som også om et år vil fangesurfernes interesse og skæppe i annoncekas-sen. Så har du den anden rigtig smarte og

helt nye mekanisme, der får Demand Mediatil at løfte sig.

Det vil ske i DanmarkDen danske udgave af Demand Media kom-mer ikke til at hedde Demand Media. Sand-synligvis bliver det slet ikke noget selvstæn-digt selskab. Det danske sprogområde er gan-ske enkelt for småt til kommercielt at under-støtte indholdsproduktion af den kaliber.

Men dermed ikke sagt, at de skånselsløsenetdynamikker ikke både nu og fremover viltvinge nettet i Demand Media-agtige retnin-ger. For det vil de.

Også i Danmark er Google er nemlig fuld-stændig dominerende som trafikdirigent.Den, der finder vejen til søgeresultaternemed populært og billigt indhold, kan også iDanmark score kassen. Og også i Danmarkvirker det lette og kulørte indhold – somblandt andet netavisernes ’mest læste’-listervidner om – som magneter på publikum ogdermed annoncekroner.

Spørgsmålet er mest, hvilken form det dan-ske Demand Media vil tage, når det kommer.Og hvor mange penge det kan hive ud af [email protected]


JONLUND

NYE MEDIER

Mediernes indholdsfabrikker malker nettet for penge

Den, der findervejen til søge-resultaterne med populært og billigt indhold,kan også i Danmark score kassen

Tegning: Jørn Villumsen























Jon Lund // www.jon-lund.com // [email protected] // @jonlundFlügger, 10. januar 2011







JOURNALISTIK PÅ NETTET

INSIDE (Politiken og Berlingske) SOMIPAD-FORMAT







INTERNETTETS MALMSTRØM








Starter med fakta







Vi surfer løs







+ 100.000(Forskelllige websites

danskerne besøger hver måned)

...kommer vidt omkring

Kilde: Gemius







8.405.192.835(Antal sider, danskere +15 år klikker gennem hver måned)

...læser meget

Kilde: Gemius, juni 2010







0

25

50

75

100

125

150

1. half 2008 2. half 2008 1. half 2009 2. half 2009

7680

87 89

143 141 142 143

93 91 91 88

38 36 34 34

Min

uts

spen

d p

er d

ay

Print Radio TV Internet

...og bruger meget tid

Kilde: FDIM







Nettet er stort, forankret og

fragmenteret:








http://www.youtube.com/watch?v=sLNw71O8Xvs&feature=related





http://www.youtube.com/watch?v=sLNw71O8Xvs&feature=related


...og vokser nye veje







0

100

200

300

400

Week 1 ‘09 Week 20 Week 40 Week 1, ‘10 Week 17

Mobile web-surf, activity-index, 2009-2010

...med god track record

Kilde: Gemius







15 minutter pr dag

Kilde: Gemius

pr mobilsurfer







i travl mediehverdag

Kilde: Gallup - Mulitmediemennesket







50.000 iPads solgt i år

Kilde: Gemius

Dobbelt op på Macs







0

500.000

1.000.000

1.500.000

2.000.000

2.500.000

3.000.000

2010 2011 2012 2013 2014

Gartner, november 2010 (gartner.com/it/page.jsp?id=1452614), faktoreret med 05 % til dk forhold. 2010: eget skøn.

Tablets i dk - forecast

50.000 iPads i ’10

TilpassetGartnerskøn

IDG skønner højere endnu


http://www.gartner.com/it/page.jsp?id=1452614





http://www.gartner.com/it/page.jsp?id=1452614


Men hvad laver vi?







Site Brugere

Facebookyoutube.comkrak.dkwindowslive.dkdr.dkdmi.dktv2.dkekstrabladet.dkmsn.dkdba.dkwikipedia.orgmicrosoft.comdegulesider.dkMessengerbt.dkblogspot.comyahoo.comrejseplanen.dkmozilla.comfbcdn.net

2.534.5241.704.7321.633.5531.535.5181.511.6191.452.0961.445.1231.353.5171.348.8001.109.9611.092.5421.060.9451.023.197

942.538887.715771.628685.646643.955413.588352.839

Top 20 sites, Danmark, juni 2010, +15 år. Kilde: FDIM/Gemius







Googledom

S o c i a l i e n

Newscorpokiet

D i s t u r b i s t a n Mobile m

oon

Kilde: Gemius, efterår 2009







Googledom

S o c i a l i e n

Newscorpokiet

D i s t u r b i s t a n Mobile m

oon29 %

26 %

8 %15 %

Kilde: Gemius, efterår 2009







RigtDynamiskOpdateretEngagerende

Newscorpokiet

HektiskOverfladiskStressende







Læser-interesse

Billige historier







1tirsdag den 11. januar 2011







http://ekstrabladet.dk/flash/livsstil/article1256580.ece





http://ekstrabladet.dk/flash/livsstil/article1256580.ece


Indholdbetaling

Kan du spærre sand inde?

Vand?







CitatRET sikrer

CitatSITESsom er “gode nok”







og

Content Farms







“Journalistisk” opdræt

Lavet udfra Google-trends

+ Annoncørernes interesser







Cracked.com

Demand MediaeHow LiveStrong

Artikel: 15$Redigering: 3,5$







7000 “items” pr dag

2,5 mio om året







Hele døgnet rundt







Yahoo - China 2004







28 juli 2006 - searches from 658.000 AOL-user profiles leaked







chai tea calories

calories in bananas

aftermath of incest

how to tell your family you’re a victim of incest pottery barn

curtains

surgical help for depression oakland raiders comforter set

can you adopt after a suicide attempt

who is not allowed to adopt

i hate men medication to enhance female desire

jobs in denver colorado teaching positions in denver colorado

how long will the swelling last after my tummy tuck divorce laws in ohio

free remote keyloggers baked macaroni and cheese with sour cream

how to deal with anger teaching jobs with the denver school system

marriage counseling tips

anti psychotic drugstirsdag den 11. januar 2011




how to kill your wife

pictures of dead people

photo of dead people

car crash photo







Nettets mørke side

privat STRESS

avis DØD

offentligt TOMRUM







R.I.P.

Anker Brink Lund: udredning af den fremtidige offentlige mediestøtte







The notion of a well-

designed package,

with all the pieces designed to

work together and create a

coherent whole,stands out from

the atomized world of web content

Chris Anderson, i privat email







... value from the

packaging of

content, with design,

long-form writing, luxurious photography, illustration etc.

... built around the "event"

of a periodical publication,

rather than a stream of news.Chris Anderson, i privat email







!ean back

"etalings-egne#

$ropsli%

&ammenh'n%

(oli%







+

nettets charme







OpdateringOverblik

Oplevelse Socialitet

Veldesignet pakke Nettets charme







OVERBLIK







overblik: navigationsbånd







overblik: indholdsfortegnelse







overblik: dybdenavigation







overblik: ikoner







overblik: redaktionelt fokus







overblik: redaktionelt fokus - prioritering







overblik: navigation







overblik: dybde-navigation







overblik: navigation etc.







OPLEVELSE







oplevelse: billedgallerier







oplevelse: inline slideshow







oplevelse: video







oplevelse: interaktion







oplevelse: billedegalleri







oplevelse: billeder







oplevelse: video







oplevelse: avis!







OPDATERING







opdatering: nyheder







SOCIALITET







socialitet

?







socialitet: MacLife







socialitet: The Gazette







socialitet: Flipboard







socialitet: Bonnier News+

2:21


http://vimeo.com/17148059





http://vimeo.com/17148059


socialitet







HVADskal vi

DELE

?

socialitet







Hvad er FORM værd?

Hvor MEGET kræves?

socialitet







Hvad er FORM værd?

ALTING for Wired(men også for Inside?)

socialitet







Gratis

$3,99

$5,99(/$2,58)







(samlet oplag, ca. 900.000)

socialitet







Hvor MEGET kræves?

MEGET LIDT for Huffington Post(men hvad med Inside?)

socialitet







socialitet







1. lukket, indirekte social(mest læste, hvor?)

2. lukket social, direkte(kommentarer og intern tip)

3. åben social(ekstern deling)

socialitet







FIN






journalistik, web og tablets - inside (og politiken og berlingske) i internettets malmstrøm

Technology