Jernbane Tidende

02 Leder: Store udfordringer fra årets start08 Endelig samdrift Odder-Grenaa14 John fik to millioner i erstatning18 Arbejdsmiljøarbejdet i Arriva kører på skinner

Januar 2013

Dansk Jernbaneforbundnye medlemmer i

Bemærk:2 ugaver af logo!!Skal helst til beskæringhvis det ej er muligtkan det nedereste bruges

2 • JernbAne Tidende • JAnuAr 2013

Store udfordringer

i dansk Jernbaneforbund tror vi at 2013 bliver et begiven-hedsrigt år, og at udfaldet af mange af de udfordringer vi kommer til at stå overfor i løbet af året, vil få afsmittende virkning på dansk Jernbaneforbunds virke mange år frem-over.

Årets første måneder står i overenskomstforhandlin-gernes tegn, og vi står skulder ved skulder med de andre statsansatte under CFu og de ansatte i kommunalt/ regionalt regi under KTO. Overenskomsten for de næste år er i skrivende stund ved at blive forhandlet på plads, og selv om det fra alle sider forlyder, at der ikke er penge at forhandle om, så skorter det ikke på krav fra arbejdsgiver-siden.

både de statslige og de kommunale arbejdsgivere står sammen i deres krav om afskaffelsen af reguleringsord-ningen og der er ligeledes fremsat krav om at fremrykke de reformer, der ved sidste overenskomst blev indført på tjenestemandsområdet.

Hverken dansk Jernbaneforbund eller de andre organi-sationer, som vi er i forhandlingsfællesskab sammen med, finder kravene rimelige.

Tjenestemændene har allerede holdt for ved de seneste to overenskomstforhandlinger. det er meget svært at fore-stille sig, at der kan skæres yderligere i tjenestemændenes ansættelsesforhold.

Vi ønsker ikke en overenskomst med flere forringelser for tjenestemandsansatte!

Anderledes kompliceret forholder det sig med regu-leringsordningen. nogle af forbundets medlemmer har utvivlsomt bemærket at reguleringsordningen har betydet en mindre lønregulering end forventet for både tjeneste-mænd og overenskomstansatte ved de seneste to overens-

Vi vil sammen med de andre organisationer kæmpe hårdt for at bibeholde regulerings­ordningen!

fra årets startkomstforhandlinger. Som en følge heraf, er det nemt at tro, at alle vil være bedre tjent uden reguleringsordningen. intet kunne være mere forkert.

reguleringsordningen er efter vores mening en af hjørnestenene i overenskomsten på det offentlige område. uden reguleringsordningen er vi bange for, at det offentlige arbejdsmarked på sigt vil tabe terræn og reduceres til et 2. rangs arbejdsmarked. det har hverken de offentlige ansatte eller det danske samfund glæde af – tværtimod.

Vi vil sammen med de andre organisationer kæmpe hårdt for at bibeholde reguleringsordningen!

ud over overenskomstforhandlinger forhandles der også med dSb om udmøntningen af effektiviseringsaftalen for 2013 og 2014. der er ikke tale om nemme forhandlinger.

Vi er i dansk Jernbaneforbund bange for, at dSbs direk-tion ensporet fokuserer på økonomisk genopretning uden at skele til om produktet kan holde. Yderligere indskrænk-ninger hos driftspersonalet, udover de besparelser der er udmøntet i 2012 aftalen, kan få den konsekvens, at dSb vil præstere uregelmæssig togdrift med lavt serviceniveau.

dansk Jernbaneforbund håber derfor at både dSbs direk-tion og de ansvarlige politikere vil evne at styre virksom-heden sikkert mod fremtiden med respekt for det produkt, som dSb er sat i verden for at levere og med respekt for de medarbejdere, som hver dag kæmper hårdt for at få dette til at lykkes.

Henrik HorupForbundsformand

side 4 side 8 side 20Side 4: ny gruppe i DJ med store forventningerGlæden er svær at skjule. Foreløbig har 52 stationsbetjente forskellige steder i Storkøbenhavn skiftet fagforening til dansk Jernbaneforbund. nu er de dækket af en bedre over-enskomst.

Side 8: Endelig samdrift Odder-Grenaaden 9. december 2012 åbnede den nye Århus nærbane, som sammenlægningen mellem Odderbane og Grenaa­banen officielt hedder.

Side 11: Fest i OddderMange mennesker var mødt op på Odder banegård lørdag den 11. december for at tage afsked med ’Oddergrisen’ og sige goddag til det nye desiro­tog, der i fremtiden skal køre mellem Grenaa og Odder.

Side 12: Kommune skal ikke betale renter af ulovligt træk i erstatningbemærkelsesværdig strid med kommune vækker for­argelse. bommen er gået ned for at nå længere i en kon-kret sag, som er endt med, at et dJ­medlem har tabt over 4.000 kr. i renter.

Side 14: John fik to millioner i erstatningdansk Jernbaneforbund og forbundets advokat skaffede S­togs revisor John Pommerenka omkring to millioner kroner i erstatning efter overfald, der kostede jobbet – bl.a. fordi overfaldet blev anmeldt straks og efter bogen.

Side 17: Læren fra norgenorsk Jernbaneforbunds Landsmøde viste, at de andre nordiske lande har noget at lære: Koblingen mellem fag­bevægelsen og det politiske system.

Side 18: Det gode eksempel: arbejdsmiljøarbejdet i arrivaArbejdsmiljøarbejdet i Arriva har det fortrinligt. Sådan har det været i mange år. nærhed og en overskuelig organisa-tion, gør at problemer kan løses når de opstår. det mener i hvert fald Arbejdsmiljørepræsentant Jesper Qvist Sven-ningsen.

Side 20: Det betaler sig at satse på jernbanenisrael er på mange måder et specielt land, og det gælder også for deres jernbaner. Selvom de har eksisteret i mere end dobbelt så lang tid som staten israel, er det kun inden-for de seneste årtier, at der for alvor er satset på dem.

Jernbane Tidende 115. årgang udgives af dansk. JernbaneforbundAnsvh.: Henrik Horupredaktør: Carsten Jokumsen e­mail: dj@djf.dk redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 3613 25 01Layout: rosendahls Schultz GrafiskTryk: rosendahls Schultz Grafisk

iSSn 0902­9710

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det. deadlines 2013:4. marts – 21. maj – 29. juli – 16. september – 11. november

Dansk JernbaneforbundSøndermarksvej 16, 2500 ValbyTlf.: 36 13 25 00, Fax: 36 13 25 01e­mail: dj@djf.dkHjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik HorupForbundsnæstformand: Preben S. PedersenForbundshovedkasserer: Kirsten AndersenFaglige sekretærer: Jan r. Christensen Per Helge Christensen Carsten Sauer Flemming JallerSocialrådgiver: Arabella neuhausArbejdsskader: Mikael Kristensen

Åbningstider: Man­tors kl. 9­16 Fre kl. 9­15

DJ FerieSøndermarksvej 16, 2500 ValbyTlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01

Åbningstider: Man­fre kl. 10­12

Om forsiden: Georg Føhns og Abdyl nyman. begge stationsbetjente har oplevet de positive sider ved at blive en del af fællesskabet i dansk Jern­baneforbund. Læs hele historien på side 4­6. Foto: Ole Johnny Sørensen.

4 • JernbAne Tidende • JAnuAr 2013

af Gorm GroveFotos: Ole Johnny Sørensen

Gruppeformand og stationsbetjent Jørn Christensen viser Jernbane Tidende ind på sit kontor, et skrabet, iskoldt lokale i den ene ende af stati-onsbygningen på Lyngby Station.

− det har også været mit kontor i 3F­tiden. Jeg har bedt om at få nogle bedre forhold, men jeg ved endnu ikke, om jeg skal beholde dette her. Jeg er blevet lovet en bærbar computer og en mobiltelefon. det har jeg ikke haft tidligere. Sådanne arbejdsredskaber skulle vi tidligere selv betale over 3F’s klubkasse. endelig får jeg også et nyt, aflåseligt skab, efter at mit nuværende er blevet ødelagt under et indbrud, fortæller Jørn Christensen.

ny gruppe i DJ med

STOrE forventningerGlæden er svær at skjule blandt stationspersonalet i Dansk Jernbane forbunds gruppe 1019. Foreløbig har 52 stationsbetjente forskellige steder i Storkøbenhavn skiftet fagforening fra 3F til Dansk Jernbaneforbund, fordi deres arbejdsgiver ikke længere er DSB S-tog, men DSB. nu er de dækket af en bedre overenskomst, som samtlige allerede har mærket i form af bl.a. bedre arbejdstøj, ligesom nogle har fået lønforhøjelser på grund af høj anciennitet.

Tillidsmand Jørn Christensen er sam-men med sine kolleger fra DSB S-tog blevet en del af en meget større områ-degruppe, og har nu fået kolleger over hele landet.

JAnuAr 2013 • JernbAne Tidende • 5

Samlet i DSBGruppe 1019 samler nu stations-betjente og stationspersonale. Jørn Christensen var den første af de i alt 52, der skiftede over fra 3F til dansk Jernbaneforbund.

− baggrunden var, at vi via hoved-samarbejdsudvalget fik at vide, at vi skulle over i store dSb i stedet for S-tog, fordi de gerne ville samle hele rengøringen ovre i dSb, hvor 3F ikke har overenskomst. derfor skulle vi over til dansk Jernbaneforbund. det gælder så først rigtigt fra 1. april. Men de fleste af os er allerede skiftet over til dJ. Vi skulle jo gerne videre, og jeg ville godt have gang i mit faglige liv igen, forklarer Jørn Christensen om baggrunden.

Fagligt stærkere nuHan forventer, at han og kollegerne rent fagligt bliver meget stærkere nu, fordi de nu er kommet med i en stor, faglig sammenslutning med i alt 400­500 stationsbetjente med Jørn nicolaisen som områdegruppefor-mand. Ligeledes har han og kollegerne en forventning om, at arbejdsforhol-dene nu bliver mere stabile. dansk Jernbaneforbund er også langt mere integreret i dSb end 3F, fordi mange medlemmer er ansat i dSb. Så for-bundet har meget mere insiderviden, meget mere føling med området og et langt større netværk, hvor de kan få oplysninger. det er en stor fordel.

− Vi er jo vant til at være meget alene ude på stationerne. nu har vi fået kolleger, der går på andre stationer, helt i Jylland og på Fyn, men de laver det samme som os, og på den måde får vi en samhørighed med

en langt større gruppe i alle dele af landet. På tværs snakker jeg jo også med kolleger fra andre steder også til bestyrelsesmøder og på kurser. Så vi føler os så ikke alene mere. Vi har meget alene-arbejde, hvor vi bare går og passer os selv. der er også kommet mere fokus på ledelsen via det faglige samarbejde, så vi hurtigere kan skride ind, hvis noget kører skævt, siger Jørn Christensen.

Mere uddannelse, bedre arbejdsmiljøHan glæder sig over, at der nu også er mere uddannelse af stationsperso-nalet. Han selv og nogle kolleger har netop været i nyborg i to dage for at

lære brandbekæmpelse, førstehjælp og få mere billetkendskab med nye maskiner.

− det er noget, der er kommet i stand i dJ­regi. Vi har fået flere kurser og mere uddannelse, som er blevet meget bedre. i 3F havde vi næsten ingen uddannelse. Senere kommer der kurser for medarbejdere, som har læse­ eller skrivevanskeligheder. det er et stort plus, fordi forholdsvis

”Vi er jo vant til at være meget alene ude på stationerne. Nu har vi fået kolleger, der går på andre stationer, helt i Jylland og på Fyn, men de laver det samme som os, og på den måde får vi en samhørighed med en langt større gruppe i alle dele af landet.”

Abdyl Nyman er klar til nogle af de mange opgaver som hverdagen byder på. Med overflytningen til Dansk Jern-baneforbund er der sket et løft i form af fx bedre arbejdsbeklædning.

6 • JernbAne Tidende • JAnuAr 2013

mange i vores medarbejdergruppe har problemer med de ting. de vil få et løft og måske også lidt mere selvtillid, siger han.

der skal også fokuseres mere på vores den nye gruppes velfærdsrum, som er meget nedslidte, selv i forhold til Jørn Christensens eget kontor, som han betegner som ren luksus i forhold til velfærdsrummene. Således skal man være heldig, hvis man har adgang til toilet på nogle af stationerne. Hvis man ikke har det, er man nødt til at tage toget et par stationer, når man bliver trængende. reglerne er i dag, at man skal kunne komme på toilettet inden for 10 minutter. Så der vil Jørn Christensen gerne have nogle bedre forhold.

Stor uniformspakkeMedarbejderne har lige fået orange arbejdstøj i helt nye uniformspakker. det er meget mere sikkert at færdes i. Tidligere havde personalet nogle buk-ser, en arbejdsjakke og nogle T­shirts.

− nu har vi fået sokker, underbuk-ser, termotrøjer og den store uni-formspakke med både sko og støvler. det har vi ikke været vant til. Tidli-gere var tøjet blåt og meget skrabet i forhold til den udgave, vi har fået nu, fortæller gruppeformanden.

Stationsbetjentenes arbejdsopgaver er de samme i dSb som i S­tog. det daglige arbejde består i rengøring af forhaller, tømning af skraldespande på perronen, vaskning af skilte, daglig rengøring af trapper, pudsning af vinduer og plakatopsætning med oplysninger om sporarbejder og ændringer. Stationsbetjentene rengør ikke perronflader eller skraber sne. det arbejde er udliciteret af banedan-mark.

Hver har sin turnusde fleste møder kl. 6.30, og påbegyn-der arbejdet ud fra enten en bestemt station eller en basestation. Hver har sin turnus, hvor man ordner to­fire stationer hver. Som regel starter en

betjent arbejdet på den største station og tager derefter de mindre. når de er ordnet kører han tilbage og tager en tur til på den store station, inden det er fyraften. Som regel er der udstyr på hver enkelt station til opgaverne.

− Vi er jo lige startet i den nye lokalgruppe, og nu skal vi til at finde ud af, hvor tit vi skal mødes. Men med det flotte fremmøde, der var ved seneste møde, synes jeg vi virkelig skal holde gang i fagligheden. det har vi ikke været vant til tidligere, hvor der måske dukkede tre­fire kolleger plus bestyrelsen op til vores gene-ralforsamling. Sidst var vi 25, og den gejst vil vi gerne holde ved, men det kræver også, at der sker noget, siger Jørn Christensen.

Opgaverne er de samme, men mange forhold er blevet forbedret efter overgangen til DSB og overflytningen til Dansk Jernbaneforbunds overenskomstområde.

”Vi har fået flere kurser og mere uddannelse, som er blevet meget bedre. I 3F havde vi næsten ingen uddannelse. Senere

kommer der kurser for medarbejdere, som har læse­ eller skrivevanskeligheder. Det er et stort plus, fordi forholdsvis mange

i vores medarbejdergruppe har problemer med de ting. De vil få et løft og måske også lidt mere selvtillid.”

Georg Føhns er en af de glade stationsbetjente, der nu er blevet en del af Dansk Jernbaneforbund. Her er det en billet-maskine, der serviceres.

Sammenhold betaler sig

Tjenestemændenes Forsikring har Danmarks mest tilfredse kunder.

Kom med på holdet! Du behøver ikke være tjenestemand. Dit medlems-

skab af Dansk Jernbaneforbund er dit adgangskort. Bestil et tilbud alle-

rede i dag på 7033 2828, scan QR-koden eller gå ind på tjm-forsikring.dk

SOM MEDLEM AF DANSK JERNBANEFORBUND BYDER VI DIG VELKOMMEN!

tjm-forsikring.dk

8 • JernbAne Tidende • JAnuAr 2013

af Gunnar LomborgFoto: Ole Johnny Sørensen & Søren Holm

banen drives af dSb med desiro­tog, som afløser de gamle ”Oddergrise” og som medarbejderne er glade for. Festlighederne kan dog ikke skjule, at der ligger et noget uskønt forløb bag. Sammenlægningen skulle være sket allerede ved årsskiftet sidste år, men forhandlingerne trak ud. nu er

samdriften en realitet, selv om nogle aftaler endnu mangler at falde på plads. Jernbane Tidende har spurgt medarbejdere fra Odderbanen, hvor-dan de oplever den nye virkelighed.

uvisheden er slutTogfører Tage Kristensen var indtil sammenlægningen områdegrup-peformand for togpersonalet på Odderbanen, og han er glad for at den lange periode med uvished om banens og personalets fremtid nu endelig er ovre.

­ det har været hårdt, fordi sam-menlægningen egentlig skulle være sket for mere end et år siden, og så blev det udskudt i flere omgange. Men nu er vi kommet godt i gang trods lidt tekniske vanskeligheder i starten. Vi har haft for lidt materiel, og vejret var ikke med os, og det betød at der i de dage, hvor vi tilbød gratis kørsel, op-stod noget trængsel i togene, fortæller Tage Kristensen.

i starten kører han og kollegerne kun på Odderbanen, men også her kører de nye desiro­tog, som kræver lidt tilvænning.

­ de er bedre og mere lydløse, men til gengæld skal man lige vænne sig til trapperne, når man går og billetterer. Passagererne skal også vænne sig til at dørene er længere om at lukke op, siger Tage Kristensen.

ulogisk billetteringHan og kollegerne skal på sigt arbejde på hele den nye bane, men indtil vide-re billetterer Odderbanens folk stadig kun på Odderbanen, og de udskriver

Endelig samdrift Odder-Grenaa Den 9. december 2012 åbnede den nye

Århus nærbane, som sammen lægningen mellem Odderbane og Grenaabanen

officielt hedder. Under megen festivitas og med transportminister Henrik Dam Kristensen, regionsrådsformand Bent Hansen og

Odders borgmester Elvin J. Hansen i spidsen indviedes banen, hvor passagererne nu kan køre uden omstigning fra Odder til Grenaa.

afgifter på 750 kr., hvor man på den anden strækning til Grenaa udskriver en billet med tillæg af 125 kr. det kan virke ulogisk, men Odderbanens passagerer kender proceduren, og efterhånden skal der selvfølgelig være ensartede vilkår på hele banen.

- Vi er blevet taget godt imod af dSb’s togpersonale, men indtil videre er vi som sagt kun på vores gamle område, og derfor er det ikke så nyt alt sammen. Vi kører også efter den gamle turplanlægning på Odderbanen, fortæller Tage Kristensen, som håber at de sidste knaster i forhandlingerne med dSb snart kan files af.

Tilbage til DSBLokomotivfører Tom Korsbakke er glad for skiftet fra Odderbanen til dSb. Han er selv uddannet i dSb tilbage i 1995, og kender derfor selskabet, men han slår fast, at der er sket en stor udvikling, siden han selv var ansat hos dSb sidst.

­ det er jo en stor organisation med store menneskelige og faglige res-sourcer, og det giver selvfølgelig også en masse fordele. Vi får en brand-god uddannelse, vi får den digitale rygsæk så vi ikke skal slæbe rundt på papirer, og vi kan søge fridage på nettet i stedet for at skulle gå ind til ledelsen og bede om dem. siger Tom Korsbakke, som næsten ikke kan få armene ned.

Langt bedre togikke mindst de nye desiro­tog er et godt bytte i forhold til de gamle Y­tog på Odderbanen.

Togfører Tage Kristensen er glad for at den lange periode med uvished om ba-nens og personalets fremtid nu endelig er ovre.

JAnuAr 2013 • JernbAne Tidende • 9

­ der er et langt bedre arbejdsmiljø for os, og så er de bedre for passage-rerne. de gamle tog skabte konflikter, når der ikke var plads til barnevogne, kørestole osv. siger Tom Korsbakke, som fremhæver, at selv om Odderba-nen var en lille organisation hvor man kendte hinanden, så indebar det også ulemper.

­ det kan godt blive for familiært. i dSb er der styr på aftaler og overens-komster, og dJ har forhandlet tingene godt på plads. Alt hvad der hedder dokumentation, turvalg, arbejdstilret-telæggelse, pausefaciliteter osv. er der styr på, og jeg har til min glæde bemærket, at det bliver værdsat, når man gør en ekstra indsats, siger Tom Korsbakke, der kort efter sammenlæg-ningen måtte oprangere og klargøre et togsæt, selv om det ikke var hans arbejde.

- Men jeg var der jo alligevel, og så kunne jeg spare en kollega for at blive sendt ud. Og lederen bemærkede da også indsatsen og belønnede det med et par timers kompensation – helt efter bogen, understreger Tom Korsbakke.

alle. Men jeg er blevet taget godt imod, understreger Thomas Lundgren, som skal vænne sig til de nye arbejdsgange.

især er han glad for desiro­togene som afløser Odderbanens Y­tog.

Savner ikke Oddergrisen­ der er en kæmpe forskel til det bedre. de gamle Y­tog støjede og var-men fungerede ikke ordentligt, men man oplever først for alvor forskellen når man har kørt i de nye. Så savner man bestemt ikke de gamle tog. det er en fornøjelse med lavtgulvsafdelinger, ingen støj, et varmesystem der funge-rer og i det hele taget et meget bedre arbejdsmiljø, understreger Thomas Lundgren.

Han føler, at selv om dSb er en me-get større organisation, og der derfor er længere ”til toppen”, så er han mere end blot en lille brik i systemet.

- På stuen i Århus har de taget rig-tigt godt imod mig og kollegerne. der er mange man skal lære at kende, men alle er interesserede i at snakke med de nye kolleger, så det skal nok gå fint med at blive en del af teamet, siger Thomas Lundgren.

Togfører Thomas Lundgren synes at de nye Desiro-tog er en fornøjelse med lavtgulvsafdelinger, ingen støj, et varmesystem der fungerer og i det hele taget et meget bedre arbejdsmiljø.

Lokomotivfører Tom Korsbakke er glad for skiftet fra Odderbanen til DSB. Han er selv uddannet i DSB i 1995, men slår fast, at der er sket en stor udvikling siden.

DJ leverede varenHan peger på at man fra dansk Jern-baneforbunds side har været gode til at informere om sammenlægningen. Formand og næstformand deltog i mø-der med personalet på Odderbanen, hvor de fik god information og kunne spørge om alle udfordringerne.

­ de leverede varen efter min mening, og jeg er glad for at det er endt som det er – at vi kommer under dSb’s overenskomster på lige fod med alle øvrige medarbejdere, siger Tom Korsbakke.

Frustrerende forløbFor togfører Thomas Lundgren har den største udfordring ved sammen-lægningen af Odder­ og Grenaa­baner-ne været selve forløbet, hvor sammen-lægningen først var varslet, så blev udsat og så til sidst gennemført.

­ Vi vidste ikke hvad der skulle ske, og det var frustrerende ikke at vide hvor man stod. Men nu hvor sam-menlægningen er en realitet, synes jeg at det er fint. Jeg har fået mange nye kolleger, som jeg skal lære at kende, hvor man jo på Odderbanen kendte

10 • JernbAne Tidende • JAnuAr 2013

af Gunnar LomborgFoto: Søren Jonesen

dansk Jernbaneforbunds formand Henrik Horup havde gerne set, at sammenlægningen mellem Odder­ og Grenaabanen var faldet på plads tidligere.

­ det har ikke været noget kønt forløb. det har taget alt for lang tid, fordi dSb har trukket det i langdrag, og det har været svært at forhandle de ansattes vilkår på plads. For de overenskomstansatte har det været relativt simpelt, men for tjenestemæn-dene på Odderbanen har det været en udfordring, fordi det er regionen, der har ansvaret for de ansattes pension, siger Henrik Horup.

Et hav af diskussionerHan og dJ har været igennem et hav af diskussioner med dSb, som hele tiden har forsøgt at presse fagforeningen for at slippe for forpligtelser. i øjeblikket er løsningen, at tjenestemændene kun må køre på Odderbanen, så længe regionen har pensionsforpligtelsen, og det betyder at de ikke på lige fod med andre dSb­ansatte kan søge arbejde på ”de lange skinner”. ikke uden at miste deres pension, fortæller Henrik Horup, som ikke mener, at dSb har vist forståelse for de menneskelige forhold, der i høj grad er en del af en virksomhedsoverdragelse.

DSB manglede fornemmelse­ Hvis det her skal være modellen for

fremtidige projekter, så agter vi ikke at deltage så konstruktivt, som vi har gjort det her. Vi følte os presset til at skrive under på en aftale inden åbnin-gen af den sammenlagte bane, og vi havde en fornemmelse af at dSb slet ikke var interesserede i at overtage personalet i en situation, hvor kon-cernen er ude i en sparerunde, siger dJ­formanden.

Han beklager, at forløbet har været belastende for de ansatte ved banerne, men understreger at dJ har gjort alt for at sikre medarbejderne og presse på for en løsning, alle kunne være tjent med.

Ikke noget kønt forløb

JAnuAr 2013 • JernbAne Tidende • 11

Tekst og fotos: Viggo Lovdal

Såvel det over 40 år gamle Y­tog som det nye desiro­tog var på skinner det meste af tiden i Odder undet festlighederne. Y­toget passede troligt jobbet denne sidste dag med at køre de mange passagerer, der i dagens anled-ning havde efterkommet indbydelsen til en gratis køretur med toget på strækningen mellem Aarhus og Odder. desiro­toget ankom få minutter før festarrangementet tog sin begyndelse. Med toget var bl.a. transportmini-ster Henrik dam Kristensen og formand for regionsrådet bent Hansen.

Transportminister Henrik dam Kristensen takkede for invitationen i sin tale til de fremmødte:

­ det er en glædens dag, noget nyt er på vej, og i dag er her en talstærk folkefest. den nye strækning Odder­Grenaa giver et yderligere løft til den kollektive trafik. Med nærbanen kan vi undgå trafikpropperne på indfalds-vejene til Aarhus.

en munter bemærkning gjorde lykke blandt de mange tilhørere: ­ nu kan man køre de 100 km fra Odder til Grenaa. Så kan man jo

spørge? Hvad skal vi i Grenaa? Hjertelig tillykke, sluttede transportministeren.regionsformand bent Hansen sagde, at i dag starter vi på noget stort og

nyt. ­ nu har vi fået nye muligheder. når det nye store hospital i Skejby står

færdigt, får vi 34.000 daglige transporter, så er det godt at have skinner. bent Hansen lagde ikke skjul på, at det var gået lidt trægt med at få dSb

til at overtage den nye strækning. ­ nu tager vi afsked med tog, der har kørt i over 40 år. de har trængt til

udskiftning. randers Jernbaneorkester stod for de festlige musikalske indslag på en

kold decemberdag i Odder. en vellykket, men for mange måske også en ve-modig dag. Oddergrisen er om ikke slagtet, så dog færdig på Odderbanen.

drenge har vist altid været interesserede i tog. ikke alene farmands anlæg på stuegulvet, men tog i det hele taget.

En lille fyr orienterede os alle sammen i toget fra Aarhus til Odder. ­ nu holder vi ­ nu kører vi. nu er her to tog. Se ­ se. Tankerne gik tilbage til aspirant­tiden, hvor vi terpede sikkerhedsreg-

lementet: ”Ved krydsning forstås samtidig tilstedeværelse af to tog på ensporet strækning.” osv.

børn skulle vi skænke stor opmærksomhed, lærte vi på jernbaneskolen. de er fremtidens kunder.

Forhåbentligt vil den lille dreng også i fremtiden tage toget og opleve noget.

Fest i OddderDagen var solrig men kold, da rigtig mange mennesker var mødt op på Odder Banegård lørdag den 11. december for at tage afsked med ’Oddergrisen’ og sige goddag til det nye Desiro- tog, der i fremtiden skal køre ikke alene på strækningen aarhus-Odder, men de ca. 100 km mellem Grenaa og Odder.

Regionsformand Bent Hansen taler til de fremmødte.

Folkefest i Odder. Her ses et lille udsnit af de mange besøgende på

banegården.

Serveringsteltet var et tilløbsstyk-ke. Invitationen lød på sandwich,

lune pandekager, øl og vand.

12 • JernbAne Tidende • JAnuAr 2013

af Gorm GroveIllustration Kresten Ivar

en principiel afgørelse om, at kom-muner ikke skal betale rentepenge af beløb, som de uberettiget har tilbage-holdt fra borgerne, vækker forargelse i dansk Jernbaneforbund. Sagen er opstået efter at et medlem i juni 2005 blev udsat for en arbejdsulykke, som efterfølgende udløste en erstatning.

På grund af en mildt sagt inkom-petent sagsbehandling begyndte den pågældendes hjemkommune, ringsted, stik mod alle regler og lovbekendtgørelser at modregne arbejdsskadeerstatningen i medlem-mets ledighedsydelse. det fik dansk Jernbaneforbunds arbejdsskade-sagsbehandler, Mikael Kristensen, og forbundets daværende socialrådgiver, Karin Angermann, til at reagere.

Ledighedsydelse er ikke det samme som arbejdsløshedsunderstøt-telse. Personer, der er visiteret til et fleksjob og er ledige, kan modtage ledighedsydelse, så længe de ven-ter på at få et fleksjob. det var den situation, det pågældende dJ­medlem i begyndelsen af 2010 stod i efter at Arbejdsskadestyrelsen tilbage i 2009 havde truffet afgørelse om varigt erhvervsevnetab.

retsstridigt grundlagi januar 2010 oplyste Arbejdsska-destyrelsen erstatningens størrelse, samtidig med at ringsted kommune blev underrettet med henblik på, at kommunen kunne inddrive eventuelle tilgodehavender. dem var der dog ingen af. Alligevel meddelte kommu-nen sidst i samme måned skadelidte, at den ville foretage fradrag i hans ledighedsydelse med tilbagevirkende kraft fra juli 2008. På den måde lykke-des det kommunen på et retsstridigt grundlag med tilbagevirkende kraft at tilbageholde udbetalinger på i alt 71.500 kr. fra den arbejdsskaderamte. Hertil kom et fremtidigt månedligt fradrag på lidt over 4.000 kr.

− Kommunen fandt grundlag for tilbageholdelsen i bekendtgørelsen om ledighedsydelse, paragraf 12 stk. 5. Men i lige præcis den paragraf står der direkte det modsatte. Paragraf 12 siger nemlig, at der ikke sker fradrag for arbejdsfrie indtægter, herunder erstatninger efter lovens sikring mod følger af arbejdsskader. Så der står direkte, at man ikke kan gøre som kommunen gjorde. Alligevel vælger kommunen så rent faktisk at begrun-de det med lige netop den bekendtgø-relse, siger en hovedrystende Mikael Kristensen.

En misforståelse?− Så tænker vi, at det må sagsbehand-leren i ringsted da have misforstået, og det skrev vi et brev til kommunen om. Kommunen svarede tilbage, at fradraget egentlig skyldes paragraf 29 i Arbejdsskadeforsikringsloven. Og det er også rigtig nok, at man i Arbejdsskadeforsikringsloven har lov til at fradrage noget i en erstatning, men bare ikke lige i dette tilfælde. Så vi fastholdt, at kommunen ikke havde hjemmel til at lave fradraget. Vi får derefter indbragt sagen for statsfor-valtningen, og herfra kunne man så meddele, at dansk Jernbaneforbund havde fuldstændig ret. begrundelsen var netop – som vi havde påpeget over for kommunen, at der i bekendtgø-relsen lige præcis står, at kommunen ikke kan trække fradraget, siger arbejdsskadesagsbehandleren.

Herefter måtte kommunen accep-tere afgørelsen og udbetale de penge, der var tilbageholdt. På det tidspunkt var beløbet vokset til 86.219 kr. og 40 øre.

Det er da løgn− Så tænker jeg, at det skal være løgn. Vores medlem skal ikke låne sine penge gratis ud til kommunen. Så jeg sender dem et krav, som jeg

Bemærkelsesværdig strid med kommune vækker forargelse. Bommen er gået ned for at nå længere i den pågældende sag, som er endt med, at et DJ-medlem har tabt over 4.000 kr. i renter.

KOMMunE SKaL IKKE betale renter af ulovligt træk I ErSTaTnInG

JAnuAr 2013 • JernbAne Tidende • 13

på det tidspunkt opgør til 4.149 kr. og 31 øre. det gør jeg på baggrund af den almindelige rentesats, som man får efter erstatningsansvarsloven, hvis dem, der skal yde en erstatning ikke betaler til tiden. Hvis Arbejds-skadestyrelsen f. eks. ikke udbetaler til tiden, eller en privat ikke gør det, skal de yde efter den procesrente, der er i en erstatningssag. Og det er en rigtig god rente på godt 8­9 pct., siger Mikael Kristensen.

Kommunen svarede tilbage, at den ikke havde hjemmel til at gøre noget ved det krav. Forbundets egen advokat sagde samtidig, at kommunen givetvis havde ret.

− det er da urimeligt, at man har indrettet samfundet sådan, at hvis en privat snyder dig for penge, kommer han til at betale renter af det. Men når

det er stat, amt eller kommune, så gælder reglen ikke −.

Gav ikke opMikael Kristensen gav imidlertid ikke op, så sagen havnede igen i stats-forvaltningen, som denne gang gav kommunen ret. Han sendte på den baggrund sagen videre til den sociale Ankestyrelse, som meddelte, at den ikke kunne behandle den aktuelle sag, fordi den ikke var principiel. det står Mikael Kristensen uforstående overfor.

Men endestationen er den Sociale Ankestyrelse. bommen er gået ned, og der er ikke flere klagemuligheder.

− det synes jeg bare ikke er i orden. Jeg kan acceptere den første del af sagen, hvor en sagsbehandler laver en alvorlig fejl. det kan vi alle komme til.

Men når så sagsbehandleren direkte af vores socialrådgiver bliver belært om, at den er gal og at man efterføl-gende er fuldstændig kold over for det, så bliver jeg vred.−

Politikere: Læs her− Manden har jo selvfølgelig aldrig fået sine rentepenge, og vi har måttet opgive at føre sagen videre, selvom kommunen helt åbenlyst har taget mandens rentepenge.

Jeg har aldrig været ude for noget lignende før. det er da at tryne ”den lille mand”, og jeg tror ikke på, at dette her er den eneste sag. der må være andre sager, hvor folk får taget deres penge.

Her, kære politikere, er der noget, som i godt må læse, understreger Mikael Kristensen.

14 • JernbAne Tidende • JAnuAr 2013

af Gunnar Lomborg, journalistFotos: Kurt Johansen

Hvis nogen er glad for at have betalt sit fagforeningskontin-gent, så er det John Pommerenka. Sådan var det ellers ikke et par år tidligere – før den skæbnesvangre dag i oktober 2008, hvor han blev overfaldet på sit arbejde. Han havde spøgt med, at ”det var da verdens dyreste lommebog, han fik for de penge”, men i dag ser han anderledes på det.

­ Forbundet og advokaten skaffede mig en stor erstat-ning, efter at jeg havde måttet opgive jobbet. Jeg har fået en enestående hjælp, og i dag kan jeg kun sige til mine kolleger, at de skal holde fast i fagforeningen. det er først når det går galt, at man rigtigt forstår hvor meget de kan hjælpe, siger John Pommerenka.

Bægeret var fyldten dag på arbejdet i oktober 2008 var bægeret fyldt. Han havde tidligere oplevet overfald – især et alvorligt tilfælde, hvor en vred passager havde været ved at skubbe ham ud foran et S-tog. Men denne dag var det anderledes. Helt umotiveret overfaldes han af en passager, som han tiltaler på engelsk, fordi manden ikke reagerer på dansk. Manden farer op og slår John ned, men det lykkes for John og det tilkaldte politi at fastholde manden, som bliver arresteret. Samme aften anmelder John sammen med sin vagthavende overfaldet til politiet og til dansk Jernbaneforbund.

­ Anmeldelsen skulle på det tidspunkt ske inden for 24 ti-mer (i dag er fristen 72 timer ­ red.) og det er ekstremt vig-tigt, at den frist overholdes. ellers bliver det svært at søge erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte. Jeg var sygemeldt i seks måneder og gik til psykolog, men det viste sig at jeg havde fået Post Traumatisk Stress Syndrom og ikke kunne arbejde mere. det var de foregående episo-der, som sammen med det seneste overfald havde hobet sig op i mig, fortæller John Pommerenka.

Stor betydning at anmelde straksAt han anmeldte overfaldet i tide, skulle få stor betydning for hans fremtid. Overfaldsmanden, som var af udenlandsk herkomst, stak ganske vist ud af landet inden retssagen, så på den måde er sagen ikke afsluttet, men arbejdsskadesa-gen kørte efter bogen. dJ’s arbejdsskadebehandler Michael Kristensen kørte sagen og holdt løbende John orienteret.

­ Helt efter bogen blev arbejdsskadesagen afgjort, og John fik erstatning for varigt mén og for tab af erhvervsevne, men dertil kom, at vi dernæst med hjælp fra advokat ulrik rasmussen fra bjørst kørte en sag efter erstatningsansvars-loven, for at få godtgørelse for svie og smerte samt for tabt arbejdsfortjeneste. desuden krævede vi såkaldt difference-erstatning – det vil sige differencen mellem den reelle løn og arbejdsskadeerstatningen. det ville ikke kunne lade sig gøre, hvis ikke sagen var anmeldt rettidigt til politiet, siger Michael Kristensen.

anmeldte overfald straks og efter bogen:

John fik to millioner i erstatningDansk Jernbaneforbund og forbundets advokat skaffede S-togs revisor John Pommerenka omkring to millioner kroner i erstatning efter overfald, der kostede jobbet.

”Jeg har fået en enestående hjælp, og i dag kan jeg kun sige til mine kolleger, at de skal holde fast i fagforeningen.

Det er først når det går galt, at man rigtigt forstår hvor meget de kan hjælpe, siger John Pommerenka.”

JAnuAr 2013 • JernbAne Tidende • 15

John Pommerenka fik alene på denne baggrund 1,2 mio. kr. i erstatning, og sammenlagt med arbejdsskadeerstatnin-gen løber beløbet op i omkring to mio. kr.

Overhold fristerne og giv forbundet beskedMichael Kristensen understreger hvor vigtigt det er at over-holde fristerne for anmeldelse.

­ Hos S­tog har man mange sager, og både kolleger, arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsfolk og arbejdsledere er opmærksomme på at få sagerne anmeldt. Men der sker også overfald andre steder, hvor man måske ikke er så vant til det, og så kan det smutte med fristerne. derfor vil vi gerne opfordre alle til at være opmærksomme på at anmel-delsesfristerne bliver overholdt, og at der bliver fulgt op på at det er sket. Man skal også altid orientere dJ så hurtigt som muligt – så følger vi også op på sagen, understreger Michael Kristensen.

Sagen viser ikke bare, hvor vigtigt det er at anmelde inden for tidsfristen, men også at anmelde i det hele taget. der sker hændelser, som togpersonalet ikke indberetter, måske fordi de i situationen er ubetydelige. John Pom-merenka nævner selv tilfælde, hvor han tidligere er blevet forulempet af passagerer uden at anmelde det, men i dag opfordrer han alle til at anmelde alle hændelser.

Små ting kan udløse følger­ Man kan jo tænke sig, at en mindre hændelse senere –

anmeld alle hændelserS­togs revisor John Pommerenka fik en millionerstatning efter et overfald, der kostede ham jobbet, men han er bestemt ikke det eneste dJ­medlem, der får store proble-mer efter et overfald. Hvert år kører forbundet sager for medlemmer, der er blevet arbejdsskadede i tjenesten, og selv om en del får erstatning er ikke alle så ”heldige” som John Pommerenka.

­ Vi oplever desværre, at der kommer sager hvor vi ikke kan skaffe den maksimale erstatning, fordi dokumenta-tionen mangler. Og det betyder at vi ikke kan hjælpe alle. Men i en række tilfælde har vi kunnet skaffe betydelige erstatninger for tab af erhvervsevne og svie og smerte efter voldsofferloven. derfor er det så vigtigt, at alle husker at anmelde også mindre sager, som man måske ikke har umiddelbare gener af. de blå mærker forsvinder, men psykisk kan der gå en rum tid, inden skaden bryder ud, og så er det typisk for sent at anmelde det, siger arbejdsska-debehandler Michael Kristensen.

Han håber at alle, der kommer ud for en hændelse, hurtigt vil tage kontakt med forbundet eller med arbejds-skadesagsbehandlerne, som kan rådgive dem. dermed vil der være større muligheder for at køre en sag, der vil sikre en rimelig erstatning.

John Pommerenka er i dag glad for, at han fik anmeldt

overfaldet korrekt.

16 • JernbAne Tidende • JAnuAr 2013

afgørende at sikre beviser straksOgså advokat ulrik rasmussen fra bjørst, som kørte sagen for John Pom-merenka, er glad for at dokumentatio-nen var i orden.

­ det er afgørende, at man anmelder straks og får sagen beskrevet rigtigt, får sikret beviser og navne på vidner osv. Også eventuelle lægeerklæringer skal være på plads, før man kan køre en sag med succes. Og selv om nogle måske kan synes, at en mindre hæn-delse er for besværlig at anmelde, så er det vigtigt at gøre det, fordi vi ofte

ser, at det er selve antallet af hændel-ser gennem en periode, der kan ud-løse en psykisk arbejdsskade. Og så er det vigtigt at kunne dokumentere der forudliggende hændelser, hvis man skal sikre en erstatning, understreger advokaten.

Glemmer med tidenHan peger på at forbundet kan hjælpe medarbejderne med at samle dokumentationen, og derfor bør man henvende sig til dJ, så snart man har været ude for en hændelse som eksempelvis John Pommerenka var. i nogle tilfælde går der meget lang tid – måske over et år – før en erstatnings-sag er berammet, og i den tid kan vidner have glemt hvad de så, forkerte lægeerklæringer kan måske ikke laves om med tilbagevirkende kraft osv. Så det altafgørende er at sikre beviser og vidner, få lavet en korrekt anmeldelse hurtigst muligt og kontakte dansk Jernbaneforbund.

”Hos S­tog har man mange sager, og både kolleger, arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsfolk og arbejdsledere er opmærksomme

på at få sagerne anmeldt. Men der sker også overfald andre steder, hvor man måske

ikke er så vant til det, og så kan det smutte med fristerne. Derfor vil vi gerne opfordre alle til at være opmærksomme på at anmeldelses­

fristerne bliver overholdt.”

Der er mange detaljer man skal huske på, når beviser til en eventuel arbejds-skadesag skal samles. Derfor påpeger

John Pomerenka vigtigheden af at kontakte sin fagforening så hurtigt som

muligt efter et eventuelt overfald.

efter flere måneder – pludselig viser sig at få psykiske følger, og så er det svært at gøre noget ved, fordi det aldrig blev anmeldt. Selv mindre ting kan være en udløsende faktor, der fører til en skade på langt sigt, og så er det godt at have papirerne i orden, siger han.

i hans eget tilfælde sørgede han for at få kopier af politianmeldelsen, så både han selv og dansk Jernbanefor-bund havde dokumentation for, at den var rettidigt anmeldt – en dokumen-tation, han i dag er særdeles glad for at han fik.

JAnuAr 2013 • JernbAne Tidende • 17

dansk Jernbaneforbund har diskret været på Face-book et lille års tid. der er efterhånden så mange, der benytter Facebook­siden, at der nu er blevet vedtaget en egentlig Facebook politik. Facebook-politikken er henvendt til alle, der ønsker at gøre brug af siden, både medlemmer, ikke­medlemmer tillidsvalgte mv.1. dansk Jernbaneforbund anerkender, at Facebook

er et dialogmedie. Vi ønsker og opfordrer til dialog. dette gælder hvert eneste opslag.

2. dialog skal forstås som dialog medlemmerne imellem og dialog mellem dansk Jernbanefor-bund og medlemmerne.

3. Vi håber på forståelse for at vi er et lille forbund, og derfor ikke har resurser til at overvåge og besvare facebook­indlæg løbende. der vil blive samlet op med jævne mellemrum.

af Carsten JokumsenFotos: Kristian Brustad

Norsk Jernbaneforbund afholdt landsmøde umiddelbart efter at Dansk Jernbaneforbund selv havde afholdt kongres. Der var især én lære, som andre nordiske lande burde tage til ef-terretning: Koblingen mellem fagbevægelsen og det politiske system.

i norge kan man samarbejde. det blev ganske tydeligt under norsk Jernbaneforbunds landsmøde i oktober 2012, hvor der var lange politiske debatter, og hvor statsminister Jens Stoltenberg holdt et indlæg på næste en time.

At det kan lade sig gøre skyldes at man i norge har

4. decideret sagsbehandling vil altid blive henvist til telefonisk kontakt med aktuel faglig medar-bejder.

5. Vi kan tåle kritik, og sletter ikke kritiske indlæg.6. Vi sletter indlæg hvis de: a. indeholder injurier b. er diskriminerende c. Opfordrer til ulovligheder d. er skadelig for afsenderens arbejdssituation7. Vi sletter opslag så hurtigt som muligt efter at vi

er blevet opmærksom på det pågældende indlæg

Husk: Skriv med omtanke. Facebook er et offentligt medie, der læses af mange fx kolleger, journalister og arbejdsgivere.

FacebookDansk Jernbaneforbund er på Facebook. Følg os og få alle nyheder direkte via Facebook på web eller mobil.

indset, at man er afhængig af hinanden, og at man kan få et værdifuldt og frugtbart samarbejde op at stå ved at indgå i konstruktiv dialog. Politikerne er afhængige af fagligt vel-funderede input på mange forskellige områder, og interes-seorganisationer – herunder fagbevægelsen har brug for politisk velvilje, for at kunne komme igennem med deres synspunkter til politikerne.

derfor har man i norge et veletableret system, hvor re-geringspolitikerne mødes med fagbevægelsen og relevante interesseorganisationer med jævne mellemrum, for at høre, hvilke ting der rør sig på netop deres områder.

det system kunne danmark og dansk politik lære noget af. den lære vil vi i dansk Jernbaneforbund tage til os, og så vil vi ellers endnu engang ønske norsk Jernbaneforbund tillykke med de 120 år.

Norsk Jernbaneforbunds formand Kjell Atle Brunborg¨.

Læren fra norge

Norges statsminister Jens Stoltenberg talte næsten en time til de delegerede på Norsk Jernbaneforbunds Landsmøde.

18 • JernbAne Tidende • JAnuAr 2013

af Carsten Jokumsen

Arriva har netop haft 10 års jubilæum som operatør på det danske jernbanenet. det er ikke meget man i dagligdagen hører til selskabet – heller ikke på gangene i forbundskon-toret, og i jernbanebranchen er det som regel et godt tegn. Jernbane Tidende spurgte derfor arbejdsmiljørepræsentant Jesper Qvist Svenningsen, hvordan arbejdsmiljøet i virk-somheden har det.

Jesper Qvist Svenningsen har været arbejdsmiljørepræ-sentant i omkring 7 år, og efter hans vurdering fungerer arbejdsmiljøarbejdet i Arriva upåklageligt. det fungerer stille og roligt og på et plan, hvor alle kan være med. der er fokus på arbejdsmiljøet, der er fokus på uheld og der er fokus på at få det rettet, hvis der er forhold, som ikke overholder loven.

Økonomi er den største forhindringTræerne vokser selvfølgelig ikke ind i himlen, for som Jesper Qvist Svenningsen angiver, ”… så har vi naturligvis også vores at slås med, især når der går økonomi i diskus-

sionerne. nogle af de ønsker vi har, kan godt nogle gange strande på økonomi, men sådan er det nok inden for de fleste virksomheder. Vi har ikke nogen overtrædelser af arbejdsmiljøloven eller ting der ikke lever op til normen. Med det samme vi har nogle problemer, bliver de adresseret og rettet.”

Og han fortsætter: ”de største arbejdsmiljømæssige ud-fordringer vi har, er ikke internt i firmaet, men når der skal samarbejdes eksternt. Fx i forbindelse med det sporarbejde, der netop er blevet udført i Struer. når banedanmark skal lave sporarbejde i Struer, så kommer de med nogle eksterne leverandører, som skal udføre arbejdet, og så går der bu-reaukrati i arbejdet for at sige det mildt. Alle fralægger sig ansvaret. banedanmark peger på deres underleverandører og underleverandørerne peger på banedanmark, og vi kan for det meste stå på sidelinjen og ikke gøre noget.”

Togindkøb var en udfordring en af de største arbejdsmiljømæssige udfordringer som jernbanevirksomheden Arriva har været igennem, set fra arbejdsmiljørepræsentanternes stol, har været indkøbet af

Her går det godt:

arbejdsmiljøarbejdet i arriva kører på skinner

Jesper Qvist Svenningsen roser Arrivas håndtering af arbejdsmiljøarbejdet.

(Foto Carsten Jokumsen)

JAnuAr 2013 • JernbAne Tidende • 19

nyt materiel. de nye Lint tog blev købt tilbage i 2004 – og der var mange ting ved sådan et indkøb, der skulle falde på plads. der var hele tiden en førerrumsgruppe med på sidelinjen, men Jesper Qvist Svenningsen mere end antyder, at alle var mere skarpe ved 2. leverance, hvor der var noget erfaring at trække på fra 1. leverance. en del af de ind-vendinger, som arbejdsmiljørepræsentanterne i Arriva er kommet med, er sidenhen blevet standard i Lint­materiel fra Alstom.

”Jeg ved jo godt, at når man indkøber et standard tog, så er det indrettet efter en norm, og den norm er udstukket af eu. det er noget som alle i europa må leve med, men der har da været nogle ting, som vi med fordel har kunnet æn-dre fx klima og støj. Vi er bestemt blevet klogere fra første levering af togene også til den seneste leverance.”

arrivas arbejdsmiljøorganisationSamarbejdet blandt arbejdsmiljørepræsentanter i Arriva går godt. Ligeså i det store fælles arbejdsmiljøudvalg. Pro-blemerne bliver taget i opløbet, og man er i virksomheden gode til at gribe fat lokalt, når der er nogle sager, der skal løses.

Arrivas arbejdsmiljøorganisation består af 5 lokomotivfø-rere samt 3 kundeservicemedarbejdere samt repræsentan-ter for virksomhedens andre fagkategorier. i det hele er der omkring 20 arbejdsmiljørepræsentanter i Arriva. det tal inkluderer rengøring, værksteder og administration.

Om den overskuelige organisering siger Jesper Qvist Svenningsen: ”Fordi vi er så lille en virksomhed, så sidder

vi meget tæt på ledelsen. i det store Arbejdsmiljøudvalg sidder vores direktør ivan Skødt, vores driftschefer, sik-kerhedschefen og chefen for værkstedet osv. dermed er der ikke så mange led man skal igennem, før vi kommer til at snakke meget konkret om aktuelle problemstillinger.”

Fremtidens udfordringerAdspurgt om, hvilke emner der i fremtiden vil være i fokus for arbejdsmiljørepræsentanternes arbejde, er der ikke megen tøven over svaret. de største udfordringer vil fortsat opstå i samarbejdet med eksterne leverandører. Kommuni-kationen fra arbejdsmiljørepræsentanterne skal en meget lang vej, før et problem er blevet forelagt for rette modtager

Først gennem Arrivas egen driftschef, der skal henvende sig til banedanmark, der efterfølgende skal have fat i under-leverandøren… og samme vej tilbage igen.

På et tidspunkt talte man også om at det centrale arbejds-miljøudvalg var for stor en gruppe, men der var enighed blandt arbejdsmiljørepræsentanterne og ledelsen om at det var den rette organisering, for alle føler at de bliver hørt.

Jesper Qvist Svenningsen slutter af: ”det er jo vigtigt at alle personalegrupper bliver hørt, således at der tages hånd om arbejdsmiljøet for arbejdspladsen som helhed.

når vi er samlet alle sammen, hører vi alle på hinandens problemer. det er lærerigt. Jeg tror det ville være skadeligt, hvis vi håndterede problemerne i mindre grupper, der fx var opdelt i fagkategorier. Så ville alle miste forståelsen for helheden.”

Foto Paw Wulff Kyllesbech

20 • JernbAne Tidende • JAnuAr 2013

Tekst og fotos Kaare Dybvad

de velkendte toner fra iC3­togene spiller i højtalerne, da toget ankommer til endestationen. når man normalt hører dem, er det når togføreren annoncerer ankomsten til en station på de danske iC­linjer, men denne gang er det langt fra Høje Taastrup eller Fredericia. Toget befinder sig på HaHagana stationen i Tel Aviv, hvor vi ankommer tidsmæs-sigt fra Haifa i det nordlige israel. Vi kører med de israelske statsbaner, men i et tog produceret i randers.

de danske iC3­togsæt, der i israel findes i 46 eksem-plarer, udgør en væsentlig del af det mellemøstlige lands rullende materiel. Faktisk var israel det land, der aftog den største del af eksporten af det solide togsæt. Så mange, at den danske regering i 2011 overvejede at tilbagekøbe togsættene som følge af problemerne med leverancen af de nye iC4­tog.

Men de israelske jernbaner er ikke kun den største aftager af dansk togeksport, de er også blandt de jernbaner, hvor der sker de største investeringer og den største passa-gerfremgang. et bevis på, at det er muligt at forandre folks transportvaner og skabe en jernbane i fremgang. det kræ-ver bare, at man tør satse på det og er klar til at investere de penge, der er nødvendige.

Dobbelt så gammel som staten Israeldet, der i dag udgør jernbanenettet i israel, blev åbnet lang tid før landet eksisterede. Allerede i 1892, da området var en del af det osmanniske rige, gennemførte et fransk kon-sortium anlægget af en jernbane mellem de to store byer i områder: Jaffa og Jerusalem. Strækningen nåede både at være under fransk, osmannisk og britisk styre, før den blev lukket i forbindelse med israels selvstændighedskrig i 1948. da den igen åbnede, havde den ændret navn til Tel Aviv­Jerusalem railway, da Tel Aviv efterhånden havde opslugt

Det betaler sig at satse på jernbanenIsrael er på mange måder et specielt land, og det gælder også for deres jernbaner. Selvom de har eksisteret i mere end dobbelt så lang tid som staten Israel, er det kun indenfor de seneste årtier, at der for alvor er satset på dem. Og da man gjorde det, var det med et dansk islæt. Tag med til et land, der på trods af sin beskedne størrelse, har mange spændende jernbane projekter på vej.

IC3-togsæt i israelske farver ved HaHagana-stationen

i Tel Aviv. Israelsk lokomotiv med de velkendte Bombardier dobbeldækker-vogne ved HaHagana-stationen i Tel Aviv.

JAnuAr 2013 • JernbAne Tidende • 21

byen Jaffa. Sammen med strækningen til Haifa udgjorde den rygraden af jernbanen i det nyoprettede land.

da man primært transporterede gods mellem landets større byer, blev strækningerne i løbet af efterkrigsårene mere og mere overflødige. de tiltagende konflikter med nabolandene gjorde jernbanerne til et yndet mål for terror og militære aktioner, og et stort anlagt motorvejsnet skabte yderligere konkurrence til togtrafikken. den israelske befolknings mange kibbutzer og små landsbyer, kombineret med det bakkede landskab, gjorde bustransport til det mest rentable alternativ. et alternativ, der blev satset markant på. Frem til omkring 1990 oplevede man således et jernbane-net, der langsomt mistede sin betydning.

Satsning på jernbanenMen i slutningen af 1980’erne vendte stemningen. Med Sovjetunionens sammenbrud kom mange jøder derfra til israel, og som følge af den stigende vejtrafik og det vok-sende befolkningstal, måtte der findes nye løsninger. Vejene var tilstoppede, og de stadigt større byer havde et enormt transportbehov. et transportbehov, der ikke kunne løses med vejtrafik.

Fra 1989 og frem blev der derfor bevilget penge til det nationale jernbaneselskab, så man kunne investere i nyt materiel, forbedre strækninger og stationer og bygge nye linjer. det er her danmark kommer ind i billedet. israelerne valgte nemlig de danskproducerede iC3­tog som grund-stammen i den moderne jernbanedrift, og fik i 1992 leveret de første eksemplarer. de var tilsyneladende så glade for dem, at de i 2004 opkøbte de yderligere fem af de iC3­tog-sæt, der hidtil havde kørt på de svenske baner.

resultatet lod ikke vente på sig: Allerede efter tre år havde man fordoblet antallet af togrejsende, og på de tret-ten år i perioden 1997­2010 steg antallet af passagerer årligt fra 5,6 millioner til ca. 65 millioner. Målet blev nået gennem en ambitiøs satsning på pålidelig, billig og effektiv togtransport, kombineret med en politisk vilje til at ændre

befolkningens transportvaner. Samtidig var det et bærende element at sikre en stærk kombination med den øvrige kol-lektive transport, og at forbinde jernbanen til landets store lufthavn, ben Gurion.

i 2004 kom der endnu en stor satsning på jernbanen, hvor man bevilgede penge til at elektrificere en række strækninger og indkøbe nye togsæt fra blandt andre tyske bombardier og Siemens samt franske Alstom. Året før havde man taget et stort skridt med oprettelsen af et egentligt jernbaneselskab med ejerskab over infrastruk-tur og materiel. Tidligere havde jernbanen været en del af landets havnemyndigheder. Samtidig lagde man op til en fortsættelse af udvidelsen af jernbanenettet, der nu tæller mere end 1000 kilometer spor. Mindre end danmarks 2600 kilometer, men stadig meget i et lille land, hvor jernbanen næsten af uddød.

Højhastighed og letbaner på vejSuccesen med satsningen på togtrafik har ført til, at man er i gang med et byggeprojekt, der skal forbinde de to store byer Tel Aviv og Jerusalem med højhastighedstog. Forbin-delse skal gå mellem den centrale togstrækning i Tel Aviv og den store buscentral i Jerusalem. Projektet blev vedtaget i 2001, og forventes at stå klar i 2017, med en samlet an-lægspris på ca. 12 milliarder kroner. Men i et land, der har været i krig i hvert årti af dets levetid, er en jernbanestation ikke bare en jernbanestation: Jerusalem­stationen bygges således 80 meter under jorden, så den samtidig kan fungere som beskyttelsesrum for 5000 mennesker.

Men udover beskyttelsesrummet, får man en hypermo-derne 56­kilometers jernbanestrækning med utallige broer og tunneller undervejs i det bakkede terræn. Turen vil derefter vare en halv time mellem de to bycentre, hvilket er fire gange hurtigere end den nuværende jernbanestrækning og dobbelt så hurtigt som med ekspresbussen. banen udgør

Det indre af en israelsk jernbanestation. Til højre ses den obligatoriske sikkerhedskontrol.

Hovedstrækningen gennem millionbyen Tel Aviv løber mellem den

centrale motorvej, og langs med Ayalon-floden. Bemærk at togene,

modsat biltrafikken, kører i venstre side. Det er et levn fra den briti-

ske kolonitid, hvor jernbanen blev udviklet.

22 • JernbAne Tidende • JAnuAr 2013

den sidste del af den store opgradering af det israelske banenet, der nu omfatter alle landets større byer.

Samtidig med opgraderingen af de egentlige jernbaner, har man færdiggjort en letbane i Jerusalem. Letbanen forbinder blandt andet den centrale busstation med den gamle by og Holocaustmuseet, og er således meget popu-lær blandt turister. et lignende projekt er på vej i Tel Aviv, hvor den offentlige transport i dag i høj grad er afhængig af bustransport. Målet er at sikre bedre forbindelser ind til de store stationer, så man kan understøtte planen om at få flere til at skifte bilen ud med offentlig transport.

Sikkerhedstjek som i lufthavnennår man befinder sig i israel, kan sikkerhedsopbuddet virke overvældende, sammenlignet med danmark, hvor man højst bliver bedt om at tage sine ting med sig, når man for-lader toget. i israel kræver enhver indgang til en jernbane-station et sikkerhedstjek i stil med det man gennemgår i de danske lufthavne. de israelske togpassagerer har dog væn-net sig til rutinen, og det går hurtigt og nemt for de fleste.

På trods af det store sikkerhedsopbud omkring jernba-nen, har den dog sjældent i de senere årtier været omdrej-ningspunkt for den fortsatte konflikt mellem israel og de arabiske lande. Vi skal tilbage til sommeren 2002 for at finde de seneste angreb på det israelske jernbanenet. den-gang var der to tilfælde, hvor jernbanespor blev sprængt i luften som en del af konflikten i området. i det ene tilfælde blev lokomotivføreren lettere skadet, mens det i det andet gik ud over lokomotivføreren og tre passagerer, der ligele-des blev lettere skadet.

i det hele taget har terrorangrebene i langt højere grad været rettet mod busdriften end jernbanerne, hvor det er langt nemmere at kontrollere passagererne ved på­ og afstigning.

Faglige resultaterde israelske jernbanearbejdere har en stolt historie for faglig organisering siden tiden før landets grundlæggelse. Allerede i 1920 begyndte de israelske tilflyttere til det, der dengang blev kaldt Palæstina­mandatet, at organisere sig. det blev blandt andet til en fagforening for transportarbej-derne som en underafdeling til hovedforbundet Histadrut, der kan sammenlignes med LO. Men modsat i danmark, er de enkelte dele af hovedforbundet ikke selvstændige forbund, men mere underafdelinger af det samlede hoved-forbund.

Strukturen har dog ikke forhindret transportarbejderne, og herunder især jernbanearbejderne, i at sætte deres krav igennem overfor arbejdsgiverne. underafdelingen for jernbanearbejderne har en af de højeste organisationspro-center, og der er i løbet af de senere år leveret markante resultater ved forhandlingsbordet.

Senest førte det i foråret til konflikt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, hvor det nationale jernba-neselskab lagde op til privatisering af vedligeholdelsen af selskabets skinner og materiel. en konflikt der hurtigt eska-lerede og ledte til, at jernbaneselskabet fyrede formanden for de israelske jernbanearbejdere, Gila edrey.

Fagforeningen svarede igen ved at indlede en strejke på jernbanen, der lammede meget af landets infrastruktur. der gik dog ikke mere end en enkelt dag, før den israelske hø-jesteret beordrede jernbanearbejderne tilbage på job, med trusler om arrestation, hvis de ikke fulgte ordren.

Dem blev IC3-togene solgt til• de velkendte iC3­togsæt fra Scandia blev solgt til følgende

aftagere:• dSb: 92 togsæt i perioden 1986­1992. Senere købte man

fire af svenskernes brugte togsæt.• Svenske Statens Järnväger: 9 togsæt i 1990. Togsættene

blev kaldt Y2, og kørte på Kalmar­Linköping og Karlskro-na­Malmö.

• det nationale spanske togselskab renFe: 26 togsæt i perioden 1997­2001. de blev bygget på licens i Spanien,

Uniformeret togfører fra det israelske jernbaneselskab.

blandt andet med mulighed for varierende spor­vidde.

• israel railways: 41 togsæt leveret i perioden 1992­1996. Senere opkøbte selvskabet de resterende fem togsæt, der kørte på de svenske baner.

• et af de israelske togsæt blev derudover testet af det amerikanske selskab Amtrak, der overvejede at bruge det til jernbanerne på den amerikanske vestkyst. det samme var tilfældet for det Canadiske selskab ViA rail. de endte dog med at vælge en anden løsning.

Faktaboks:

JAnuAr 2013 • JernbAne Tidende • 23

Ole Oleno (Ole René Vegeberg, Ole René Jensen, Ole Jensen)

det hele begyndte den 19/11 1965 – det sluttede den 19/11 2012

det var med stor sorg, at Lokalgruppe København modtog meddelelse om, at vor gode kollega lokomo-tivfører Ole Oleno var afgået ved døden mandag den 19. november 2012.

Ole startede sin karriere i dSb som lokomotivassi-stent på prøve på hold 24 den 1. juli 1989 i maskin-tjenesten, som det hed dengang. de første år kørte Ole på S­togene og gjorde sig hurtigt bemærket som en af de kollegaer, der spredte godt humør på stuen. Ole valgte i 1998 at søge nye udfordringer på fjerntogene, og en overgang var Ole også kørelærer i København. Ole påtog sig hvervet som signalkom-missionsmedlem gennem dansk Jernbaneforbund i en periode og nåede også at prøve udfordringer med jobbet som lokomotivinstruktør både i dSb og senere i det daværende dSbFirst. Ole valgte dog efter nogle år at vende tilbage til dSb igen som lokomotivfører.

Ole var en meget vellidt og afholdt kollega, og for familien en god ægtemand og en hengiven far. Ole havde gennem sit første ægteskab fået en bonusdat-ter Mia, som var 2 år, da han kom ind i hendes liv. de boede sammen til hun var 16 år, og han var i mange situationer en fast støtte i hendes hverdag.

For sønnen Marcus var Ole en fantastisk far, der aldrig lagde skjul på, at han var meget stolt af sin søn, og når snakken på stuen faldt på børn, beret-tede Ole med stor kærlighed om sine børn. Marcus kom fast hos sin far hver anden weekend og det var noget, som Ole altid så frem til. de havde mange gode oplevelser sammen, senest var de i Forum og se Walking with dinosaurs. det var en dejlig dag og Marcus husker, at hans far var glad.

Han var, da han døde, gift med Lone, men de var flyttet fra hinanden i april 2011. de holdt dog stadig kontakten til hinanden.

Ole efterlader sig ud over Lone og Marcus tre søskende Johnny, Jonna Mia og niels.

Selv om de fleste af os kendte Ole som en glad kollega og familiefar, havde han dog desværre også et trist sind, og han så tit sig selv som ensom. der er mange, der igennem årene har prøvet at hjælpe ham, men han havde meget svært ved at tage imod vores hjælp.

Lad os i stilhed mindes Ole som den gode kollega og kærlige far han var.

Æret være Oles minde

nekrologEfter lange natlige forhandlinger endte man dog med at lave en aftale, der betød at man lavede en otte-årig over-enskomst, hvor man stoppede privatiseringsplanerne, og gav jernbanearbejderne en 25 %­lønstigning i stedet for de 12 % man oprindelig havde spillet ud med. dertil kom en enkeltbonus på ca. 60.000 kr. og et løfte om ikke at fyre medarbejdere frem til 2030. Aftalen var især positiv for de ca. 600 jernbanearbejdere, der hidtil var ansat uden for overenskomsten, til en løn der ligger under mindstelønnen. de kan nu se frem til at arbejde under mere rimelige forhold.

Kampen med ministerenTil gengæld forpligtede det israelske jernbaneforbund sig til at afholde sig fra strejker i de kommende tre år. Man gik samtidig med til, at en mindre del af vedligeholdet af mate-riellet skulle udliciteres til togfabrikanten bombardier, hvis jernbaneselskabet til gengæld tog selskabets billetsælgere ind under den kollektive overenskomst.

Aftalen var en torn i øjet på den israelske transportmi-nister Yaakov Katz, der dog måtte sande, at hverken hans egen, eller jernbaneselskabets ledelse kunne stille noget op imod en strejke på jernbanen. Han vidste, at medarbejderne reelt kontrollerede muligheden for at stoppe driften, og at for mange forsinkelser ville falde tilbage på ham som mini-ster. en farlig risiko i et potentielt valgår.

det er ikke første gang der har været konflikt mellem ministeren og jernbaneforbundet. i fjor ledte en række mindre ulykker til et opgør om lokomotivførernes basisud-dannelse. en intern rapport viste, at langt de fleste ulykker skyldtes, at lokomotivføreren kørte frem på trods af rødt lys, hvilket førte til en håndfuld alvorligt sammenstød med modkørende tog. Han valgte simpelthen at stole på den lokale stationsbetjent, der på trods af det røde lys vinkede for afgang.

En ny medarbejderkulturMinisterens krav om bedre uddannelse er en del af den om-stilling til en moderne jernbane, som er foregået de seneste årtier, og jernbaneforbundet er da også enige i hovedtrække-ne i initiativet. Før 1989 var det normalt, at man næsten kun hyrede medarbejdere med familiære bånd til andre medar-bejdere, og at forfremmelser skete på baggrund af hvor stort et netværk man havde, mere end hvor dygtig man var.

Med de massive investeringer og overgangen fra en stil-færdig, på nogle strækninger nærmest museumsagtig, drift, til en topmoderne transportvirksomhed, var der behov for at ændre kulturen i virksomheden. det betyder blandt andet, at lokomotivførerne skal gennemgå obligatorisk efteruddannelse, som vi kender det i danmark.

Arbejdet med at sikre en effektiv og pålidelig jernba-nedrift er afhængig af medarbejdere, der ved hvordan en moderne jernbane fungerer. Men når det er på plads, har vi i europa ikke noget at lade israelerne høre for med hensyn til jernbanen. den israelske jernbane har i løbet af et par årtier bevist, at det kan betale sig at satse stort på togtrafik, og at det er muligt at vende udviklingen. det kræver bare, at man tør.

Et medlem i fokusMetrosteward Carsten Pedersen, 56 år.

Har været ansat i Metro Service a/S siden 1. april 2009.

Fritiden bruges med familien og på at dyrke sport. Bad-minton i vinterhalvåret og golf i sommerhalvåret.

Carsten Pedersen er et entusiastisk foreningsmenneske, der til dato har fået afviklet to firmamesterskaber i golf, både i 2011 og 2012, for kollegerne i Metro Service a/S.

”Det bedste ved mit job er alle de

fantastiske kolleger jeg har omkring

mig i hverdagen”

24 • JernbAne Tidende • JAnuAr 2013

Kan du spare penge på dit billån?Nu har DJF sørget for, at det kan blive billigere for dig at have bil. Som

medlem kan du nemlig få et billån hos Lån & Spar med en meget lav

rente på kun 4,45 %.

Hvis du har et dyrt billån et andet sted, kan du flytte lånet til Lån & Spar

og spare penge hver eneste måned. Og du behøver ikke at flytte alle

dine konti.

Du kan også låne til at købe ny bil. Det eneste krav er, at du selv har 20 %

i udbetaling og at du er medlem af DJF.

Se et låneeksempel her:

Bilens pris 250.000 kr. Udbetaling (20 %) 50.000 kr. Lånebeløb 200.000 kr.

Månedlig ydelse 2.164 kr. Rente 4,45 %. Løbetid 10 år. Debitorrente

4,52 %. ÅOP 5,57 %. Gebyr til banken 4.500 kr. Gebyr til andre 4.950 kr.

Samlede renter i perioden 50.231 kr. Tilbagebetaling i alt 259.681 kr.

Renten er variabel, angivet p.a. og gældende pr. 13. februar 2012.

Lånet forudsætter kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres.

Udgifter til forsikring er ikke medregnet.

Ring til Lån & Spar på 3378 1960 og

få at vide hvor mange penge du kan

spare. Måned efter måned. Du skal

blot oplyse os ganske få ting.

Ringer du på hverdage mellem 9 og 17,

får du svar med det samme.

Du kan også læse mere om billån på

www.lsb.dk/djf

Her kan du også lave dine egne

beregninger på billån.

Billån, kun4,45%*variabel rente

i samarbejde med

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lad

s 9

-11,

120

0 K

øb

enh

avn

K, C

vr.n

r. 13

53

85

30

DJF_120723_Billån-billede_210x297.indd 1 04/07/12 08.29

26 • JernbAne Tidende • JAnuAr 2013

§af arabella neuhaus

Som nogle sikkert har bemærket, har der været en del turbulens på socialrådgiver”pinden” i forbundet. nu er det så undertegnede, Arabella neu-haus, der blev ansat den 23. august, der varetager opgaven. Jeg har været socialrådgiver i mange år, og har sidst været ansat i en anden fagforening, nemlig hos Københavns Chauffører. Tidligere har jeg bl.a. været ansat på et jobcenter, hvilket jeg synes er rigtig vigtigt, når man sidder i et job som dette, for det betyder meget, at man ved, hvordan de systemer, man ofte skal samarbejde, både med og mod, er skruet sammen og fungerer i praksis.

udbetaling Danmark”udbetaling danmark” er navnet på en ny myndighed, der gradvist overtager nogle af de kommunale opgaver, be-gyndende fra 1. oktober 2012. På sigt skal udbetaling danmark varetage ud-betalinger på følgende områder: Fol-kepension, førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge og familieydelser.

udbetaling danmark skal trinvis overtage disse opgaver i denne ræk-kefølge:• 1.10.2012: Familieydelser (dvs.

børnetilskud, forskudsvist udbetalt børnebidrag, opkrævning af børne­ og ægtefællebidrag samt børne­ og ungeydelse)

• 1.12.2012: barselsdagpenge

• 1.3.2013: Folkepension, førtidspen-sion og boligstøtte

Aftalen om udbetaling danmark er lavet mellem den tidligere regering og Kommunernes Landsforening i juni 2010. Formålet er at sikre ensartet sagsbehandling og at opnå besparel-ser via stordrift.

udbetaling danmark kommer til at fungere i fem centre, som skal ligge i Frederikshavn, Haderslev, Holstebro, Hillerød og Vordingborg. Man kommer ikke til at høre til et center ud fra hvor man bor geografisk, opdelingen bliver sandsynligvis efter cpr nummer.

indgangen til udbetaling danmark bliver digital og foregår gennem www.borger.dk.

Man vil fortsat kunne henvende sig i borgerservice i sin kommune og få hjælp og vejledning til udfyldning af ansøgningsskemaer m.m., og hvis man har særlige behov eller har svært ved at bruge nettet.

Som borger har man ikke hørt me-get om udbetaling danmark fordi man satser på en gnidningsløs overgang, som egentlig ikke skulle berøre borge-rens hverdag. Lad os nu se!

Digitalisering af det offentligeMan kan også sige, at udbetaling danmark er et led i hele digitaliserin-gen af det offentlige system, som skal gøre den offentlige sagsbehandling billigere og nemmere.

digitalisering af det offentlige handler om, at vi skal lære at bruge internettet, når vi vil henvende os til det offentlige. Allerede fra 1. decem-ber 2012 er det blevet obligatorisk at benytte en række selvbetjeningsløs-ninger, når man fx skal melde flytning, bestille sundhedskort (tidligere kaldet sygesikringsbevis) eller skrive sit barn op til institution eller skole.

Målet er, at 80 % af landets borgere skal kommunikere digitalt med det offentlige i 2015. dette skulle ifølge Finansministeriet spare samfundet for flere milliarder kroner – som vi så kan håbe på, bliver brugt til noget fornuftigt. Allerede i 2014 vil det offentlige holde op med at sende al-mindelige breve ud. det vil dog ifølge digitaliserings­styrelsens hjemmeside stadig være muligt at modtage breve på papir.

de yngre generationer og mange ældre også, er vant til at bruge inter-nettet og skal nok finde ud af det. Hel-digvis har man da også set i øjnene, at der vil være nogle, der kan have brug for hjælp. intentionen er at disse skal hjælpes.

Helt hvordan det kommer til at foregå alt sammen er endnu ikke klart, men der skulle meget snart starte nogle offentlige kampagner, der skal lære os hvad det er, vi fremover skal gøre. det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at fungere i praksis, og også om det offentlige er i stand til at lave nogle tjenester, som almindelige danskere kan finde ud af at bruge.

26 • JernbAne Tidende • JAnuAr 2013

nyt fra socialrådgiveren

Spørg socialrådgiveren

Skriv eller ring til Arabella neuhaus på tlf: 3613 2513 eller

send en mail til an@djf.dk

eller arbejdsskadesagsbehandleren

Har du været ud sat for en arbejdeskade, så ring til dansk

Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler Mikael

Kristensen – hverdage kl 9­16 på tlf.: 3613 2514. Husk at

orientere din sikkerhedsrepræsentant

Socialrådgiveren

Arabella neuhaus

Tlf.: 3613 2513

e­mail: an@djf.dk

arbejdsskadesagsbehandler

Mikael Kristensen

Træffes hverdage kl 9­16

Tlf.: 3613 2514

@

§§ ArbejdsskAdebarometer

dansk jernbaneforbund hjalp i 2011 medlemmer til arbejdsskadeerstatnin-ger for et samlet beløb på 15.305.421,- desuden blev der opnået løbende ydelser for 106.256,- pr. måned.

Her ses en oversigt over opnåede arbejdsskadeerstatninger i dansk jernbaneforbund i 2012:

medlemmer erstatningstype Kapitalerstatning Løbende erstatning

6 Tilkendt tilskadekomst-pension

28 erhvervsevnetab (kapital)

10.150.121,00

15 erhvervsevnetab (løbende)

94.057,00

0 behandlinger 0,00

20 Varigt mén 1.262.398,00

0 Privat forsikring 0,00

4 Via advokat 1.950.768,73

6 svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste

96.051,40

1 Anden erstatning/godtgørelse

299.243,00

I alt 13.758.582,13 94.057,00

15.305.421,00 kr. 13.758.582,13 kr.

2011 2012

da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

af arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen

en lokomotivfører der har fri og som er bosiddende i en lejebolig i en stationsbygning sidder i sit køkken og nyder en kop kaffe, da han hører en usædvanlig opbremsning fra et tog. Han kan se at toget ikke holder hvor det skal og at folk stimler sammen. Han går ned for at se hvad der er sket og konstaterer, at en person er dræbt ved påkørsel. Han får oplyst fra for-samlingen, at der er rekvireret hjælp.

Lokomotivføreren, der er ansat i et andet togselskab end toget der er bremset, går ud til lokomotivføreren, fordi han jo som lokomotivfører ved, at der er behov for støtte – han bliver hos lokoføreren i ca. 1 time til kollega-netværk når frem.

Manden går op til sin kolde kaffe, men får det senere rigtigt skidt og må melde sig syg og melder det til arbejdsgiveren som en arbejdsskade.

Arbejdsgiveren nægter at melde det som arbejdsskade, da skadelidte har fri på tidspunktet for hændelsen ­ det skete endvidere heller ikke på arbejdsgiverens tog / arbejdsplads.

Forbundet valgte efter en drøf-telse med vores advokat at anmelde sagen til Arbejdsskadestyrelsen fordi lokoføreren, selv om han havde fri, handlede på en måde, som udsprang af den viden og erfaring for vigtighe-den af tilstedeværelse ved en sådan hændelse, han netop havde fordi han var lokomotivfører.

Arbejdsskadestyrelsen anerkendte sagen som en arbejdsskade og afgørel-sen er ikke blevet anket af forsikrings-selskabet.

Havde fri, men var omfattet af arbejdsskade-forsikringen

JAnuAr 2013 • JernbAne Tidende • 27

28 • JernbAne Tidende • JAnuAr 2013

PEnSIOnISTSEKTIOnEn

Tillæg for dJ Pensionisternes Sektion. Se mere på dJ’s hjemme-side: www.djf.dkPensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder

Formand:Poul erik ChristensenTurkisvej 61, 5210 Odense nVTelefon 20 95 36 37dj.pens@talnet.dk

Kasserer:Lone AgriTelefon 22 41 89 67agri1947@gmail.com

OBS. Kasserer Lone Agri har fået ny e-mail adresse

Journalist:uffe Skov PedersenKarlsgårdevej 59, Sig, 6800 VardeTelefon 75 13 16 58uffesp@bbsyd.dk

Alle henvendelser vedr. adresse-ændringer skal rettes til:dansk Jernbaneforbund,Søndermarksvej 16, 2500 ValbyTelefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal duringe til dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionen skal sendes til uffe Skov Pedersen senest den 25. februar 2013.

VIGTIGE DaTOEr• Sektionsmøde afholdes den

22. maj 2013 i Fredericia. Annonceres på hjemmesiden og i blad nr. 2/2013

af Poul Erik Christensen, formand for Pensionistsektionen

der har været meget, men de store overskrifter, som har haft eller kunne få indflydelse på os, er:• Ældrepleje eller mangel på samme• Forslag til ny skattereform• Vedtagelse af den nye skattereform• Overenskomsten 2013

ÆldreplejeJeg læste i bladet ”en Venlig Hilsen”, som Odense Kommune udgiver, at rådmanden for ældreområdet, Jane Je-gind, skrev: ”Vi taler ofte om ældre og ældreområdet i den offentlige debat. debatten har det med at skære alle over en kam og gøre ældre til en svag gruppe, men det er de ikke. Vi har dog alle en pligt til at holde os i gang, ikke mindst fysisk”

det er efter min opfattelse korrekt. der er en tendens til at hævde: det har jeg ret til! Men kan vi klare det selv, hvorfor så ikke gøre det? eventu-elt ved hjælp af den nye teknologi, der findes på området. det vil også frigøre ressourcer til dem, der virkelig har brug for hjælp.

SkattereformenÅrets næste overskrift var et forslag til den ny skattereform. da jeg læste oplægget, fik jeg noget galt i halsen:

Hvad var det for et forslag? nedsæt folkepensionens grundbeløb med 13.600 kr. og hæv tillægget tilsva-rende. Og havde du en god opsparing skulle den også indgå i beregningen. det hele blev alligevel ikke til noget, fordi Skattereformen blev vedtaget med hjælp fra blå blok, de borgerlige. Tænk at vi skulle have hjælp derfra!

Hvad var så formålet med rege-ringens forslag? Jeg forsøgte, blandt andet gennem et læserbrev, at få det oplyst? Svaret kom aldrig, men det er helt klart, at der var nogle, der skulle rammes, og som jeg ser det, skulle tje-nestemandspensionisterne rammes?

den nye skattereform gav ikke meget til os: et ægtepar med tjeneste-mandspension og ATP vil i perioden frem til 2023 opnå en forbedring af deres pension med 190 kr. Jeg gør opmærksom på, at jeg ikke har glemt nogen nuller. det er hundrede og halvfems kroner, men hvad: Vi mister så ikke noget.

OverenskomstenOverenskomsten 2013. der er i skri-vende stund 29. december udvekslet krav. Vi får at se om det giver noget til os? Forventningerne er ikke store.

Jeg håber, at i alle får et godt og lyk-kebringende 2013.

Spidsen 2013

Pensionistsektionens formand Poul Erik Christensen, her under Dansk Jern-baneforbunds nyligt overståede kongres.

når jeg ser tilbage på året 2012 er den første tanke, der dukker op: Hvad har vi beskæftiget os med?

JAnuAr 2013 • JernbAne Tidende • 29

Tekst og billeder: Sara Klærke

Lokalformand i Fredericia og bestyrel-sesmedlem bodil Christoffersen bød velkommen til medlemsmødet den 13. november. Hun fortalte lidt om byen og dens seværdigheder og gav ordet til sektionsformand Poul erik Christensen, der takkede og nævnte, at Fredericia stadig har medlems­møderekorden på 262, og som denne dag kunne mønstre 225 fremmødte. Formanden orienterede herefter om situationen omkring vores gamle arbejdsplads og sagde bl.a.:

DSB og fremtidendSb er i gang med en større bespa-relsesrunde. det betyder bl.a., at sektionen har fået stor medlemstil-gang pga. fratrædelsesordninger. dSb kører i øjeblikket en kampagne, som kaldes ”den store sammenhæng” som forklares i aviser og på TV. det er en sammenhæng i danmark, som skal bidrage til at genskabe danskernes tillid til dSb og dermed skabe større tillid og stolthed, både blandt kolleger og kunder. det kan dog være svært at se den sammenhæng mellem produkt og service, hvis man også påtænker kun at have fem dSb­betjente salgs-steder, resten skal ske i kiosker og ved selvbetjening, via telefon, automater og på nettet. i den nye finanslov er der bevilget 650 mio. til elektrifice-ring af Køge­næstved strækningen, 25 mio. til forbedring af adgangsveje og 3,9 mia. til ny Storstrømsbro.

i en samtale med den nye dSb­

direktør, Jesper Lok, har sektions-formanden fået indtryk af, at han ser positivt på samarbejdet med pensio-nisterne.

Seminar om tiltagVores bestyrelse har drøftet, hvad der skal ske i fremtiden. er det det rigtige, vi gør nu? der indkaldes derfor to fra hver lokalforening til et seminar i februar, og her skal spørgsmål drøftes, og nye ideer kan opstå. bestyrelsen har allerede nu indgået en ny aftale med Cirkus Arena om billigere billet-ter fx til bedsteforældre/børnebørn forestillinger forskellige steder i landet. Se modstående side.

Skattereformi det første forslag til en ny skattere-form, var et af forslagene en nedsæt-telse af folkepensionens grundbeløb med 13.600 kr. og en forhøjelse af tillægget. det kunne have ramt mange af os, men dette skuffende forslag fra ”rød blok” blev heldigvis ikke vedtaget. Politikere – og også jeg – fór i blækhuset, men ingen kunne oplyse konkrete tal på, hvor de forskellige grænser i afregningen skulle gå, dybt skuffende. i den skattereform, der blev vedtaget, var der nogle, der fik store skattelettelser, og nogle fik mindre. et pensionistægtepar med tjenestemandspension får 190 kr.

OverenskomstenForhandlingerne går snart i gang, vi håber på et godt resultat.

Stor diskussions- og spørgelystefter formandens indlæg var der pause og frokost, og derefter panel-debat. en halv snes ønskede ordet og fik svar på deres spørgsmål, der især relaterede sig til formandstalen. En del drejede sig om befordringsmu-lighederne i det nye dSb, og rådet var, at det meste kunne læses bag på personalebilletten.

Med Cirkus Arena har man som et forsøg lavet en aftale, og hvis det bli-ver en succes, kan aftalen forlænges. Mange pensionister begræder jern-baneorkestrenes vanskelige situation, men diskussionen gik også på, at de for en stor dels efterhånden består af ikke­dSb folk. enkelte spiller både i Politi­, Post­ og Jernbaneorkestre, og det er dyrt at opretholde orkestrene i trange tider.

en anden diskussion gik på iC 4 tog, der erstattes af dobbeltdækkere, og når pladser benyttes af militær med bagage, er der ikke plads til rejsende med kufferter osv. Flere savnede mu-ligheder for information fra den gamle arbejdsplads nu, hvor også ”dSb i dag” (som vi ikke får!) går ind. Her er svaret, at man må ty til nettet.

novembers medlemsmøde i Fredericia

Medlemsmødet i Fredericia var velbe-søgt. Her ses et udsnit af deltagerne.

Nyheder, sang, fin beværtning og megen snak.

30 • JernbAne Tidende • JAnuAr 2013

PEnSIOnISTSEKTIOnEn

Husk SektionsmødetSektionsmødet 2013 afholdes onsdag 22. maj i Messe C, Fredericia.

Dagsorden bekendtgøres ifølge vedtægterne i næste nummer af Jernbane Tidende i begyndelsen af april samt på vores hjemmeside www.djf.dk – klik ind på pensionistsektionen.

Forslag der ønskes behandlet på mødet, skal være formanden i hænde senest 30 dage før.

af uffe Skov Pedersen

i forbindelse med den økonomiske krise, der startede i 2008, og de efterfølgende bankpakker, er der blevet sat et loft over, hvor stort et beløb den enkelte kunde kan få dækket, hvis ens egen bank krakker. Loftet er på 750.000 kr. derfor har dJ Pensionistsektion investeret i obligationer og har af den vej fået bragt kontantbeholdningen i banken under 750.000 kr.

bestyrelsen udtaler i den forbin-delse: ”Selv om vi har fuld tillid til Arbejdernes Landsbank, bør vi være opmærksomme”.

Salget af sektionens bog ”Flabob-ben, Gabanøjsen – og Klokken ti mi-nutter i to” er forløbet overvældende

godt. Første oplag på 1000 eksem-plarer er solgt, der er bestilt et andet oplag på 500 stykker. På nuværende tidspunkt er der et overskud på 4.802 kr. Overskuddet vil gå til velgørende formål.

På vores hjemmeside www.djf.dk/pensionistsektionen kan du læse mere, hvis du ønsker at købe bogen.

MedlemsmøderÅrets medlemsmøder bliver holdt i Aalborg og nykøbing­Falster, men som i 2011 afholdes også et lokalt og ”luk-ket” medlemsmøde, hvor medlemmer-ne i det pågældende område inviteres via et brev. i 2011 blev det tilsvarende medlemsmøde afviklet i Hjørring. denne gang er målet medlemmerne i ”det midtjyske”. Mødet afholdes på

nyt fra BestyrelsenHotel Aulum Kro 14. marts. invitatio-nen til medlemmerne i det berørte område sendes ud senere.

datoerne for medlemsmøderne i Aalborg og nykøbing­Falster bekendt-gøres senere.

Cirkus arenadJ Pensionistsektion har indgået en aftale med Cirkus Arena om rabat til deres forestillinger. Læs mere om aftalen i annoncen på side 31.

Medlemskorti 2013 skal alle medlemmer af dJ Pen-sionistsektionen have et nyt medlems-kort. Kortet udsendes i slutningen af året 2013.

Har du adgang til internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokalforening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjem-mesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

EsbjergOnsdag 13. februar kl. 14:00: Kirkega-de 51: ditte Hermansen, Vinspecialisten, Hjerting, fortæller om vine. der vil blive prøvesmagning af mindst 6 forskellige. Kravet for at gennemføre arrangementet er mindst 12 deltagere. Pris for med-

lemmer 100 kr. gæster 125 kr. bindende tilmelding og betaling kan ske på konto 5385 – 00243918 med navn og adresse. eller til Hans Jørgen nielsen Søndermar-ken 10 6700 esbjerg, tlf. 75 12 31 86 el. 40 36 79 05, e­mail jonnakn@live.dk senest 6. februar.Mandag 25. marts kl. 14:00: Auktions-gade 30A. besøg på esbjerg rednings-station! rundvisning og eventuel sejltur. der serveres kaffe/te med brød. Spørg efter kørselsordning ved tilmelding. Pris for medlemmer 25 kr. gæster 30 kr. Tilmelding senest 18. marts. Se tilmel-dingsforhold under 13. februar.Tirsdag 16. april kl. 8:00: Afgang fra museumspladsen: Tur til eider-dæmningen, Tønning, Aventoft med mere. Start med rundstykker og kaffe/te. Frokost ved Tønning, derfra kørsel til

eiderdæmningen. På hjemturen er der mulighed for at handle i Aventoft. Pris for medlemmer, 350 kr. gæster 400 kr. bindende tilmelding og betaling senest 2. april. Se tilmeldingsforhold under 13. februar.

FredericiaTorsdag 7. februar kl. 13:30: Foredrag ved Svend Lund: en spændende beret-ning om Skt. Petersborg.Torsdag 21. februar kl. 13:30: Optræ-den med bjergbankens Cabaret. Synge-piger optræder, synger og spiller.Torsdag 7. marts kl. 13:00: Generalfor-samling. der serveres gule ærter dertil en øl/vand og en snaps, derefter kaffe med småkager. Pris 100 kr. Generalfor-samlingen afvikles kl. 14.30. Forslag skal være formanden i hænde senest 8 dage

Det sker�

JAnuAr 2013 • JernbAne Tidende • 31

før. Tilmelding til spisning senest 21. februar.Torsdag 21. marts kl. 13:30: Foredrag ved inge Hansen, repræsentant fra lokal-historisk arkiv, Fredericia. Hun fortæller om modstandsbevægelsen og dens ofre fra Fredericia og Taulov.Torsdag 4. april kl. 13:30: i.P. Schmidts Gård. banko! 3 kort 25. kr., puljebanko 5 kr. pr. stk.Torsdag 18. april kl. 13:00: Sæsonaf-slutning. der serveres smørrebrød med 1 øl/vand, og herefter får vi kaffe med småkager. Medbring 1 pakke pr. person til pakkespil. Pris: 125 kr. bindende tilmelding senest 8. april til bodil eller Gurli.

HelsingørOnsdag 30. januar: Generalforsamling.Fredag 8. februar: Fastelavnsfest med tøndeslagning.Onsdag 27. februar: bingo!Fredag 8. marts: Hyggemøde.

Høje Tåstrup roskilde og OmegnMandag 11. februar kl. 14:00: Faste-lavnsfest med tøndeslagning. Kåring af kattekonge og ­dronning. Kaffebord med fastelavnsboller og hygge. Pris: 50 kr. bindende tilmelding senest 3. februar, tlf. 43 45 21 49.Mandag 11. marts 13 kl. 14:00: Socialt samvær med bankospil. 3 plader: 40 kr., ekstra plader 10 kr. pr stk. ekstraspil 10, kr. Kaffe og hygge. Mandag 8. april kl. 12:00: General-forsamling med spisning. Menu samt 1 genstand og kaffe. Pris: 150 kr. bindende tilmelding senest 20. marts, 43 45 21 49. Forslag til behandling skal være for manden i hænde senest 14 dage før mødet.

KorsørTorsdag 7. februar: Fastelavnsfest. Start med kaffe og fastelavnsboller. Vi slår katten af tønden, hvem bliver kattekonge eller ­dronning. Afstemning om bedst udklædte m/k. Musik, sang og underholdning ved ”Spil op”. Til slut 3 stk. smørrebrød. Lotteri i pausen. Pris 100 kr. Tilmelding 17. januar.Torsdag 21. februar: banko! Husk tilmelding. Tak!Onsdag 27. februar: udflugt. bowling

kl. 15.00 i Slagelse. Seks baner er reser-veret. Hjemmebagt kringle til eftermid-dagskaffen, præmie til m/k. Afgang fra Caspar brandts Plads med bus kl. 13.45 eller kørsel i egen bil. Pris 100 kr. Tilmelding 7. februar.Torsdag 7. marts: Foredrag! På slæ-derejse med Sirius ved rasmus rohde – tidligere chef for Siriuspatruljen. Alt krydret med historisk indsigt, anekdo-ter, smukke billeder og korte filmse-kvenser fra nordøstgrønlands barske natur. Lotteri i pausen. Tilmelding 21. februar. Pris 50 kr.Torsdag 21. marts: Generalforsamling. Kom og giv din mening til kende. det har på mange måder været et turbulent år med flere alvorlige hændelser. Forenin-gen giver kaffe og brød. Lotteri i pausen. Tilmelding 7. marts. Pris: 0 kr.Onsdag 27. marts: udflugt. Vi besøger arbejdermuseet, nørreport. det bliver et gensyn med vort barndoms interiør. en guide viser rundt, vi spiser frokost i museets gamle kælder restaurant. Her kan der drikkes med tilsætning. Hvem husker ikke den kendte sætning ”det er rich´s der driks, men det er danmarks, der dur. Tilmelding 21. marts. Pris 150 kr. Togafgang Korsør kl. 9.42, ankomst nørreport 10.57.Torsdag 4. april: banko! Husk tilmel-ding – tak!Torsdag 18. april: Forårsfest – med et festligt forårsunderholdningspro-gram. ”de glade Musikanter” spiller eksempelvis på savblad, og vi synger med. Servering af 3 stk. smørrebrød. Lotteri i pausen. Tilmelding 4. april. Pris 100 kr.

KøbenhavnTorsdag 28. februar kl. 11:00: Frede-riksberg Hallens restaurant, Jeanette ulrikkeholm underholder sammen med sin søn Valdemar. de spiller på guitar, luth og fløjte, og der bliver både solo og fællessange. der serveres dagens ret med øl/vand. Pris: 150 kr. Tilmelding baadsgaard, 35 26 10 44, senest 22. februar.Fredag 8. marts kl. 11:00: Frederiks-berg Hallens restauranten, Generalfor-samling. der serveres skipperlabskovs med øl/vand for 100 kr. Vi giver kaffe og brød. Af Hensyn til maden tilmelding

til baadsgaard, 35 26 10 44, senest 28. februar.Torsdag 4. april kl. 11:00: Frederiks-berg hallens restaurant, firmaet bio Teknik demonstrer helseprodukter: eksempelvis den berømte underdyne med garanteret bedre nattesøvn. de giver kaffe og kage. Vi sælger dagens ret med øl/vand for 100 kr. Se tilmelding neden under. Torsdag 11. april: Sejltur Helsingør-Helsingborg 3 gange med den berømte Øresundsbuffet. Hertil øl/snaps, kaffe og kage. Mødetid København H kl. 10.15. Pris: 150 kr. Tilmelding baadsgaard, 35 26 10 44, senest 27 marts.Husk betalingsservice 2013, nær-mere oplysninger kassereren, telefon 44 84 29 12. bliv tilmeldt via din egen bank. PbS nr. 06799361, deb Gr nr. 00001 og Kunde nr. Kunde nr. er det medlemsnummer du har i Københavns lokalafdeling. du kan få nummeret ved henvendelse til kassereren.

Lolland-FalsterTirsdag 29. januar kl. 14:00: banko!Tirsdag 19. februar kl. 14:00: Gene-ralforsamling, Kohavevej, dagsorden i henhold til vedtægterne.Tirsdag 12. marts: endagstur til Tek-nisk Museum i Helsingør.Tirsdag 2. april kl. 14:00: Film om tur til rusland.

nordvestsjællandFra februar 2013 ændrer vi vores mødedag fra den 2. tirsdag til den 1. tirsdag i måneden. Aktivitetsmøderne vil fremover blive afholdt i Lersøcentret, Lersøparken 144, 4390 Vipperød.Tirsdag 5. februar: Lersøcentret kl. 14:00­17:00. demonstration af sund-hedsplejeprodukter, cremer med mere. der vil også være noget til mænd.Tirsdag 5. marts: Lersøcentret kl. 14:00­17:00: Generalforsamling. efter generalforsamlingen vil Åse Hansen fortælle om brorfelde.Tirsdag 2. april: bowling i Holbæk kl. 13:45­15:00, derefter vil der være kaffe i Lersøcentret, hvor Peder Pedersen vil vise billeder fra vores arrangementer.nyborgTirsdag 29. januar kl. 14:00: banko! Præmier: Gavekort og vin. Vi håber

32 • JernbAne Tidende • JAnuAr 2013

PEnSIOnISTSEKTIOnEn

Vinderen af fotokonkurrencen i blad nr. 7 /2012 blev Finn Jensen, Fredericia. Svaret på konkurrencen var: Fredericia gamle banegård.Konkurrencebilledet i denne omgang er taget på Fyn, og viser en nu lukket strækning og station. Svaret skal sendes til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800 Varde eller som mail til uffesp@bbsyd.dk senest 25. februar. Der vil blandt de rigtige besvarelser blive trukket lod om to flasker god rødvin.

Fotokonkurrence

på, at mange møder op til hygge i godt samvær.Tirsdag 12. februar kl. 14:00: banko! Præmier: Gavekort og vin.Tirsdag 26. februar kl. 14:00: Kogsbøl-le Køkkenband, 5 mand synger og spiller musik, som vi hører det i giro 413.Tirsdag 12. marts kl. 14:00: banko! Præmier: Gavekort og vin. Husk tilmel-ding til forårsfesten.Tirsdag 26. marts kl. 14:00: Forårs-fest.Tirsdag 9. april kl. 14:00: banko! Præ-mier: Gavekort og vin.

næstvedKunne du tænke dig at blive medlem af vores forening, er du meget velkommen til at kontakte formand Anni Knudsen på 55 73 12 26 / mobil 27 81 39 18 eller kas-serer Anna Grete Jensen på 55 73 44 54 mobil 21 64 31 70 for at høre nærmere om foreningen.der afholdes generalforsamling fredag den 22. februar 2013, nærmere herom vil blive tilsendt medlemmerne.

OdenseArrangementerne afholdes i Seniorhuset, Toldbodgade 5, Odense CMandag 28. januar kl. 16:00: Gene-ralforsamling og efterfølgende jubi-læumsfest.Mandag 11. februar kl. 14:00: banko, kaffe og amerikansk lotteri.Mandag 25. februar kl. 14:00: Fore-drag ved forhenværende forbundsfor-mand i dansk Jernbaneforbund ulrik Salmonsen. Foreningen sørger for kaffe og kage.Mandag 11. marts kl. 14:00: banko, kaffe og amerikansk lotteri.

Mandag 25. marts kl. 13:00: Fælles-spisning/Påskefrokost. Opslag følger. reserver dagen.Mandag 8. april kl. 14:00: banko, kaffe og amerikansk lotteri.

ringstedMandag 11. februar kl. 14:00: An-lægspavillonen, vi får besøg af Poul O. nielsen, som vil fortælle om en rejse til Mexico. Mandag 11. marts kl. 14:00: Anlægs-pavillonen, musikalsk underholdning. Karen Gabe og Lene nørgaard vil under-holde os.

StruerMandag 4. februar kl. 13:00-17:00: Generalforsamling. dagsorden i følge Lovene. Tilmelding til spisning fra kl. 13.00. derefter generalforsamling kl. 14.00.Mandag 18. februar kl. 14:00-17:00: Kaffebord som sædvanligt. Foredrag: b. Tingkjær, Venø: På tur med Havhingsten.Mandag 4. marts kl. 14:00-17:00: Pladespil og socialt samvær.Mandag 18. marts kl. 14:00-17:00: underholdning? samt kaffe og socialt samvær. Mandag 8. april kl. 14.00-17:00: Fore-drag. Film med Anders og Julius. (Søren ryge). Kaffe med videre.

SønderjyllandOnsdag 20. februar kl. 14:00: Sangef-termiddag på biblioteket i Padborg, kom og syng med. der er kaffe i pausen. Vi glæder os til at se jer.Arrangement i marts er endnu ikke fastlagt, men vil blive oplyst når vi har sangeftermiddag i februar.

VendsysselFredag 1. marts kl. 10:00: General-forsamling. dagsorden ifølge vedtæg-terne: A Valg af dirigent, b. Formandens beretning, C. Foreningens regnskab, d. indkomne forslag, skal foreligge hos formanden senest 2 uger før. e. Valg, på valg til bestyrelsen er Elsebeth Jensen, Lis Pedersen og Poul erik Pedersen. Poul erik modtager iKKe genvalg. des-uden valg af bestyrelsessuppleanter, re-visor og revisorsuppleant, F. eventuelt.Stedet for generalforsamlingen er Skole-gade 4, lokale 43, Hjørring.Alle er velkomne!

aalborgTirsdag 19. februar kl. 13:30: Ve-sterkær Kirkecenter, Astrid nielsen vil underholde med harmonika, musik og sang. Vi får også selv lov at bruge stem-merne. Husk kop og brød.Tirsdag 19. marts kl. 13:30: General-forsamling i rørdal Sognehus. Sølystvej 6. Aalborg; sidevej fra rørdalsvej/Mine-ralvej. Husk kop, foreningen er vært ved kaffe og brød.Husk nyt sted! Vi finder en form for samkørsel til dem uden bil. ring til 21 73 00 42 eller 40 75 84 76.næste møde 16. april. Samme sted. AarhusOnsdag 13. februar kl. 13:00: banko!Onsdag 27. februar kl. 13:00: Pak-kefest.Onsdag 13. marts kl. 13:00: Forårs-fest.Onsdag 27. marts kl. 13:00: ?Onsdag 10. april kl. 13:00: bustur eventuelt banko!

Pensionistsektionen har indgået en aftale med CirKuS ArenA, nordens største cirkus, der gør det muligt at komme billigere i CirKuS ArenA. det vil selvfølgelig være en god ide at tage børn og børnebørn med.

Tilbuddet gælder til bestemte forestillinger i 2013:Bellahøj Lørdag den 06. april kl. 15.30 Søndag den 07. april kl. 12.00aarhus Lørdag den 20. april kl. 15.30Herning Fredag den 26. april kl.13.00aalborg Lørdag den 04. maj kl. 15.30Kolding Lørdag den 01. juni kl. 15.30 Odense Lørdag den 22. juni kl. 15.30

Der arbejdes på, at få en aftale i stand til en forestilling i Ringsted; det bliver for-mentlig i august måned.

Prisgruppen bliver TerrASSe billetter, hvor normalprisen er 210 kr. Vores pris er 175 kr., børn under 2 år gratis.

Sådan gør I: billetter skal bestilles og betales gennem sektionen, senest en måned før datoen for den ønskede forestilling.

billetterne sendes ca. 14 dage før den ønskede forestilling.

bestillingssedlen sendes til sektionens kasserer som post: Lone Agri, Turkisvej 61, 5210 Odense nV, eller på mail agri1947@gmail.com

Bestillingsseddel:

navn:

Adresse:

Postnummer:

by:

Antal billetter: voksne børn under 2 år

til forestillingen i (by): den (dato): kl.:

Betalingen skal ske til konto: 5388 0000408802 arbejdernes Landsbank

Med venlig hilsen, Bestyrelsen

Kære bedsteforældre, forældre, onkler og tanter

34 • JernbAne Tidende • JAnuAr 2013

Kursusindhold: Pensionistkurset er tilrettelagt ud fra de mange ønsker, som er tilkendegivet fra forbundets pensio-nister. Ønsker du en interessant og levende orientering om-kring forbundets arbejde og ikke mindst de sociale forhold, herunder pension, der jo har en meget stor indvirkning på pensionisternes tilværelse, er dette kursus et tilbud, du bør benytte. du vil blive orienteret om de sociale pensio-ner. derudover vil der blive arrangeret en udflugt og der vil være masser af tid til godt kammeratligt samvær med tidligere kolleger under hele kursusforløbet.

Alle medlemmer af dansk Jernbaneforbunds pensio-nistsektion kan tilmelde sig. 48 pensionister kan deltage. Skulle der tilmelde sig flere end de 48, vil der blive foretaget lodtrækning blandt de tilmeldte, idet dog pensionister, der ikke tidligere har deltaget har fortrinsret.

deltagerne vil modtage besked direkte for forbundet senest den 23. marts 2013, hvor kursusprogram med alle praktiske oplysninger ligeledes vil blive fremsendt til de heldige deltagere.

Pris: Ophold og undervisning er gratis for kursisterne, idet alle udgifter betales af forbundet.

Hvis du ikke har frikort så husk at påføre din afrejsesta-tion på tilmeldingskuponen.

der er fælles bustransport fra Odense til Svendborg og omvendt.

bussen afgår fra turistholdepladsen der ligger foran jernbanemuseet

i skal selv sørge for pladsbilletter til og fra Odense.

Det er ikke muligt at medtage ledsager på kurset.

Ønsker du at deltage skal nedenstående tilmeldingskupon udfyldes og sendes til:dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Tilmeldingskupon til Dansk Jernbaneforbunds pensionistkursus den 16.–18. april 2013

Fornavn: Efternavn:

CPr nr.:

Såfremt du ikke har frikort, skal du anføre hvor rejsen ønskes fra. rejsen ønskes fra til Od

Medlemsnummer (Står bagpå Jernbane Tidende):

Postadresse:

Postnummer: by: Telefon:

Har du tidligere deltaget i pensionistkursus Ja nej

Fremsendes til forbundet senest den 4. marts 2013

Dansk Jernbaneforbund afholder 3 dages kursus på Hotel Svendborg i Svendborg

Kurset starter tirsdag den 16.april 2013

og slutter torsdag den 18. april 2013.

JAnuAr 2013 • JernbAne Tidende • 35

40 år10. marts 2013skibsassistent benny M. knudsen, scandlines bøjden/Fynshav1. april 2013 Lokomotivfører Poul brandstrup Andersen, dsb ÅrhusLokomotivfører jørn Ib johansen, dsb Nykøbing F5. april 2013banemester benny Lind Hansen, banedanmark18. april 2013Lokomotivfører Per Maymann, dsb københavn25 år1. marts 2013Lokomotivfører Per bo josephsen, dsb københavn

Lokomotivfører (k) Leifdavid julius just smietana, dsb københavn

Togfører søren Muldkjær sørensen, dsb københavn HLokomotivfører john Helmer Larsen, dsb s-togLokomotivfører Henrik boe Larsen, dsb københavnLokomotivfører jan brian Iversen, dsb s-togIngeniør jan rudebeck, banepersonale banedanmarkLokomotivinstruktør Preben Honore, dsbLokomotivfører Lau kløcker-Nielsen, dsb OdenseLokomotivfører Gunner juhlsgaard Olesen, Arriva skjerns-togsrevisor kjeld schmidt, dsb s-togToginstruktør jan Lundgård kristensen, dsbLokomotivfører Morten Hartmann Andersen, dsb s-tog

stationsbetjent Tommy birch knudsen, dsb Vedligehold Århus

Lokomotivfører erik krogh, dsb ÅrhusTogfører Henriette Ytting kjærgaard jensen, dsb Odense5. marts 2013

Lokomotivfører (k) bjørn kielberg Nielsen-borup, dsb Nykøbing F

14. marts 2013Lokomotivfører Torben Hougaard Nielsen, regionstog1. april 2013Togfører Hanne Lise jensen, dsb NæstvedProduktionsenhedsleder Peter schaarup, banedanmarkstationsbetjent jan Michael rode Nielsen, dsb Nykøbing Fstationsbetjent Finn Poul jensen, dsb belvedereTogfører jens Hvid kongaa, dsb Århusstationsbetjent jytte juul jensen, dsb belvedereTogfører Carsten bro Thomsen, dsb struerTogfører diana Thaulow bøeck, dsb københavnTogfører Iben Telander, dsb københavnTogfører suzanne bækkel Høj jensen, dsb Nykøbing F11. april 2013Lokomotivfører Per jakobsen, dsb Aalborg18. april 2013Lokomotivfører Thomas Højlund Mikkelsen, dsb Århusbaneformand regnar dam, banedanmark

Jubilarer Meddelelser

Elektropersonalets områdegruppe BanedanmarkAfholder medlemsmøde 2013 lørdag den 2. marts 2013 kl.12:30 ­ præcis.Medlemsmødet afholdes på Gran Hotel, Jernbanegade 18 i Odense med følgende dagsorden.:1. Medlemsmødet åbnes2. Valg af dirigent og sekretær3. Orientering ved områdegruppeformanden4. information om dJ ved repræsentant fra forbundet5. Afslutning

Områdegruppen vil inden generalforsamlingen være vært ved et måltid varmt mad. Spisningen foregår kl. 11:30. For dem der ønsker at deltage i spisningen, skal der ske tilmel-ding på de udsendte lister.Tilmeldingslister indsendes at gruppeformanden, så de er områdegruppens næstformand i hænde senest torsdag den 21. februar 2013.Pensionister er velkomne.Tilmelding bedes foretaget gennem næstformand Søren bo Kruse tlf. 26 88 72 14.

På områdegruppens vegneBjarne Pedersen

Områdegruppeformand

Områdegruppe Lokomotivpersonale DSB S-togAfholder ordinær generalforsamling torsdag den 21. marts 2013 i kantinen på Kalvebod brygge 32 med efterfølgende spisning. dagsorden og tilmeldingslister til spisning vil blive sat op på tjenestestedet.

På vegne af bestyrelsen i LPO S-togLene Neis

SPO DSB, Lokalgruppe KalundborgAfholder årsmøde lørdag den 9. februar 2013. Vi starter kl. 15:30. der bliver efterfølgende spisning på Fjorden ­ vel mødt.

Med venlig hilsen Henrik V. Blunck

Togpersonalets repræsentationsforening, KøbenhavnAfholder generalforsamling mandag den 22. april 2013 kl. 11:00 på Gammel ellebjerg Station i Valby.

På bestyrelsens vegneCarl Christensen, Kasserer

jubILArer MeddeLeLser

Tekst og foto: Jan Forslund

Hvem husker ikke landeplagen – ”der er huuuul midt i spanden” ­ med dirch Passer og Lily broberg fra begyndelsen af tresserne?

Her er der huuuul midt i signalet, og derfor helt ude af trit med de lovmæssige forskrif-ter, som omgiver jernbanen, når vej og bane mødes. Men sådan går det, når en bane og en overkørsel mister sin betydning. Forfaldet tager over, og ubudne gæster tager for sig af retterne. en advarselslampe kan jo godt bruges til ét og andet.

Vi er på Assensbanen, som mistede sin godstrafik i 1994. Siden da er banen kun betjent af sporadiske udflugtstog og skinnecykler. Sporet er stadig intakt, men af tvivlsom karak-ter. Alligevel er der endnu ikke fremsat forslag om at nedlægge banen, som det er sket på den anden restbane på Fyn, nemlig strækningen mellem ringe og Korinth, som nu er under omdannelse til natursti.

At Assensbanen om sommeren er en pænt besøgt forlystelse for turister, er helt givet med til at holde liv i banen. Fra Tommerup – og andre stationer på strækninger – kan man leje skinnecyklerne for en rimelig pris, og den 29 km lange tur fra Tommerup til Assens byder på en usædvanlig stor naturoplevelse under gennemkørsel af små bysamfund, hvor man kan holde hvil ”tanke op”. Oplevelsen slutter ganske få hundrede meter fra selve As-sens Station. et enormt og smukt bygningsværk, som vidner om en storhedstid, som var engang, men aldrig kommer tilbage.

Skinnecykling kan endvidere opleves flere andre steder i danmark, blandt andet på banestrækninger Skjern­Videbæk og Allangaabro­randers.

At cykle på skinner kan være rigtigt hårdt, især når det går en smule op ad bakke. Men man er af naturlige grunde heldigvis helt fri for de meget stejle bakker, som man kan opleve på landevejen…

Der er huuuuul – midt i signalet...

Dan

sk J

ernb

anef

orbu

nd, S

ønde

rmar

ksve

j 16,

250

0 Va

lby

Mag

asin

post

SM

PID

-nr.

4224

2

På bagPerronen