jt 06/2013

Jernbane Tidende

04 En arbejdsplads hvor alt kan ske12 Togpersonalet i offensiven16 Fair konkurrence til jernbanegodset20 Lyt til jeres medlemmer, forbund

DECEMBER 2013

Dansk JernbaneforbundPlads til alle i

Bem ærk:2 ugaver af logo!!Skal helst til beskæringhvis det ej er m uligtkan det nedereste bruges

2 • JERNBANE TIDENDE • DECEMBER 2013

God ledelse

Det debatteres i øjeblikket, hvordan medarbejdere i højere grad skal bidrage til øget effektivitet og produktion i offent-lige virksomheder og institutioner. Imens går lederne rundt og nikker selvtilfreds til alle de mere eller mindre gode bud. Der tegner sig efterhånden et billede af at medarbejderne alene skal bidrage. Ganske vist skrives der velmenende ord om god ledelse, herunder at topledere i offentlige institutio-ner og virksomheder skal holdes ansvarlige for at sikre god og tydelig ledelse.

Hvis man havde tillid til, at der var et overordnet system, der kontrollerede, hvorvidt de offentlige topledere sikrede den gode ledelse, kunne man være rolig. Men der er ingen, der holder lederne ansvarlige for deres ledelse og ej heller nogen instans, der griber ind, når en offentlig virksomhed bevidst skaber utryghed, overtræder overenskomster og indfører tvivlsomme personalepolitiske tiltag.

Der er ingen instans, der griber ind, når en virksomhed lader hånt om arbejdsmiljøet og håndterer et øget fravær forårsaget af dårligt arbejdsmiljø gennem trusler om afsked og ej heller nogen instans, der griber ind, når en virksom-hed forsøger at stække ytringsfriheden blandt de arbejds-miljørepræsentanter, som blot passer deres tillidshverv.

Dansk Jernbaneforbund oplever dagligt, at et statsligt selskab angriber overenskomster virksomheden selv har indgået, og at samme virksomhed fører en uanstændig personalepolitik, hvor der ikke er plads til alvorlig sygdom. Afskedigelser - ikke forebyggelse - er en del af løsningen. Virksomheden har valgt at fjerne den sociale profil og lede virksomheden helt uden etik og moral.

”Dansk Jernbaneforbund oplever dagligt, at et statsligt selskab angriber overenskomster virksomheden selv

har indgået, og at samme virksomhed fører en uanstændig personalepolitik, hvor sygdom på ingen

måde er tilladt og afskedigelser er en del af løsningen. Med andre ord er vi vidner til at ingen holder virksom-

hedens ledelse ansvarlig for en ledelsesstil, der på ingen måde er en statslig virksomhed værdig.”

efterlysesMed andre ord er vi vidner til at ingen holder virksomhe-

dens ledelse ansvarlig for en ledelsesstil, der på ingen måde er en statslig virksomhed værdig.

Afskedigelser grundet sygdom, aggressiv ledelse overfor tillidsvalgte, overvågning af medarbejdere og forbud mod at ytre sig kritisk er forhold, der bestemt ikke er en statslig virksomhed værdig. Når ingen instanser tilsyneladende vil gribe ind, er det derfor forbundets opgave at holde lederne ansvarlige. Dette vil vi i Dansk Jernbaneforbund fremover gøre via de fagretslige og civilretslige systemer.

Enhver leder burde vide, at succes står og falder med om medarbejderne har tillid til ledelsen samt at medarbejderne reelt oplever ledelsen som kompetent, anerkendende og re-spektfuld. Man kan ikke skabe succes uden at have respekt for medarbejderne, for hvordan skulle medarbejderne kunne have tillid til virksomhedens ledelse, når de konstant oplever angreb på kolleger, aftaler og overenskomster?

Vi vil gerne have god og kompetent ledelse. Det kunne faktisk være helt befriende at opleve. Omvendt, så må vi også kræve, at ledere holdes ansvarlige for uanstændig og inkompetent forvaltning af det ansvar de er blevet betroet med. Ikke kun i økonomisk henseende men så sandelig også hvad angår virksomhedens sociale kapital og i forhold til de ansættelsesretslige spilleregler.

Men hvem skal og vil gøre det? Ingen tilsyneladende - for vanviddet fortsætter!

side 4 side 8 side 12

Side 4: En arbejdsplads hvor alt kan ske På Københavns Hovedbanegård er der gang i den døgnet rundt. Her afslører mængden af affald, hvordan det lige nu går ude i samfundet. Jernbane Tidende har fulgt inspektør Birger Søby hansen på en vagt lørdag nat.

Side 8: Krav til DSB om at være blandt de mest effektiveHvis det står til regeringen og transportminister Pia Olsen Dyhr, SF, vil DSB fortsat komme til at spille en afgørende rolle i fremtidens togdrift. Men det er samtidig et krav for ministeren, at DSB i fremtiden skal være lige så effektive som de bedste europæiske jernbaneoperatører.

Side 12: Togpersonalet i offensivenTogpersonalets Områdegruppe DSB besluttede at tage medietyren ved hornene og agere proaktivt i kampen for fremtidens togservice. Ikke nogen let opgave. Resultatet er 2 kampagnefilm og reklamer på tryk og elektroniske platforme.

Side 16: Fair konkurrence til jernbanegodsetSkal der være lige vilkår for al godstransport i Danmark? Ja, det mener i hvert fald direktøren for DB Schenker Rail Scandinavia (DBSR Scandinavia), som blandt andet kalder prisforskellene på kombiterminalerne og den måde afgif-terne for at passere Storebælt og Øresund beregnes på, for konkurrenceforvridende.

Side 20: Lyt til jeres medlemmer, forbundDansk Jernbaneforbund skal være forbund for alle dets medlemmer. Men som ansat ved en af landets små lokal-baner drukner man let i det store DSB-hav, mener Nicolai Pulkkinen, der er togrevisor ved Regionstog. Jernbane Tidende stillede ham fem skarpe – her er hans svar

Desuden:Side 22: BogudsalgSide 24: De sociale siderSide 26: PensionistsektionenSide 32: LæserbreveSide 34: Jubilarer og meddelelser

Jernbane Tidende 115. årgang Udgives af Dansk. JernbaneforbundAnsvh.: Henrik HorupRedaktør: Carsten Jokumsen E-mail: [email protected] Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 3613 25 01Layout: Rosendahls Schultz GrafiskTryk: Rosendahls Schultz Grafisk

ISSN 0902-9710 (Papir)ISSN 2245-8166 (Online)

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det. Deadlines 2014:6. januar – 3. marts – 12. maj – 28. juli

Dansk JernbaneforbundSøndermarksvej 16, 2500 ValbyTlf.: 36 13 25 00, Fax: 36 13 25 01E-mail: [email protected]: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik HorupForbundsnæstformand: Preben S. PedersenForbundshovedkasserer: Kirsten AndersenFaglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten Sauer Carsten M. OlesenSocialrådgiver: Arabella NeuhausArbejdsskader: Mikael Kristensen

Åbningstider: Man-tors kl. 9-16 Fre kl. 9-15

DJ FerieSøndermarksvej 16, 2500 ValbyTlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01

Åbningstider: Man-fre kl. 10-12

Om forsiden: Togrevisor ved Regions-tog Nicolai Pulkkinen fotograferet på Hårlev St. På side 20-21 kan man læse Nicolais 5 skarpe til Dansk Jernbanefor-bund, og se hvad forbundsformanden svarer. (Foto: Carsten Jokumsen)


Af Gorm GroveFotos: Søren Jonesen / Photo+Co

− Har I noget køkkenrulle? –En ung mand står og holder om sin kammerat, der enten

lider af en alvorlig skaldyrsforgiftning – eller har fået en ikke helt lille tår over tørsten. Det er nok det sidste, for han har meget svært ved selv at stå på benene efter at have tømt sit maveindhold ud på banegårdspladsen foran Københavns Hovedbanegård. En stationsbetjent, som har observeret optrinnet, henter hjælpsomt en stor rulle med toiletpapir og gør klar til rengøring.

Det store ur i banegårdshallen viser 23.45, da kammera-ten, som virker helt ædru, får bugseret sin døddrukne kam-merat ind på en bænk i banegårdshallen – i læ for styrtreg-nen. Her falder han omgående i dyb søvn. Den omsorgsfulde

kammerat prøver at holde liv i ham og får tilsyneladende ringet efter hjælp, for kort tid efter står en klynge unge med bekymrede blikke og kigger på.

Vi er taget ind på Københavns Hovedbanegård for at følge et hold stationsbetjente på arbejde lørdag nat, som pr. tradition altid har været den heftigste vagt i ugens løb. Her kan alt ske.

Via et overvågningskamera får Birger Søby Hansen, inspektør på Hovedbanegården, øje på et par nøgne mande-ben, der vrider sig rundt ved trappen på Bernstorffsgade overfor Tivoli. Det ser mildt sagt mærkværdigt ud, og Birger Søby Hansen iler resolut mod stedet. Her har en hjemløs smidt bukserne og begravet sin ene hånd i underbukserne, mens han vrider sig rundt i akrobatagtige stillinger. Ind imellem stikker han en hånd i lommerne på bukserne ved siden af og griber nogle mønter i lommen, som han kaster rundt. De rejsende viger forskrækkede uden om, mens inspektøren observerer og tilkalder politiet. Inden længe bliver den hjemløse antastet og får i hast bukserne på igen.

Politiets ankomst virker endog særdeles beroligende på ham, og da betjentene spørger, hvad det er han laver, lyder svaret:

− Jeg rydder bare op. –Han får besked på at forsvinde, og lidt efter er han væk.

En arbejdsplads hvor alt kan skePå Københavns Hovedbanegård er der gang i den døgnet rundt. Her afslører mængden af affald, hvordan det lige nu går ude i samfundet.

Det største problem som Birger Søby Hansen og hans kolleger har, er de to perronforlængelser i spor 3, 4, 5 og 6. Der ligger de hjemløse helt inde under trappen og bygningen, fordi togene ikke sætter passagerer så langt inde.

DECEMBER 2013 • JERNBANE TIDENDE • 5

Øjne i nakkenMed dette surrealistiske optrin er tonen slået an for en arbejdsnat på Hovedbanegården. Birger Søby Hansen viser rundt på sin arbejdsplads blandt ludere og lommetyve, hjemløse og stofmisbrugere, solarieforbrændt forstad-sungdom på vej til party og hr. og fru Jensen på vej hjem fra efterårsferie. Ikke meget forbigår hans opmærksomhed, og det virker nærmest som om han også har øjne i nakken. Med 90.000 passerende mennesker i døgnet er hele sam-fundet repræsenteret her – på godt og ondt.

− Jo, der sker mange ting. Vi har alt fra TV2 studier til skæve eksistenser. Hjemløse i den ene ende og i den anden ende besøg af kongefamilien i Bernstorffsgade, når den skal på togrejse. Så vi betjener sådan set hele samfundet. Jeg vil sige, at vi er rummelige, siger Birger Søby Hansen.

Selvom hans titel er inspektør, skal han som arbejdende holdleder i princippet deltage i arbejdet med at holde orden og Hovedbanegården pæn på lige fod med de seks stations-betjentene, der er på arbejde lørdag nat. Siden 1. maj 1979 har han været ansat i DSB og siden 1985 har han haft banegårdshallen som arbejdsområde. Så han kender hvert et hjørne. Ud af de i alt 40 medarbejdere, der arbejder i treholdsskift i Stationer & Tryghed, Service Kbh. City, er han den, der har været der længst.

− Det spændende er, at ikke to dage er ens. Jeg plejer at sige, at jeg møder på arbejde med en blank side, som gerne skulle være fyldt ud, når jeg går hjem igen. Selvfølgelig er der de faste opgaver, der skal laves, men udover det ved jeg ikke, hvad dagen bringer, om der kommer udfordringer, eller om det bliver en syg, kedelig dag, hvor der intet sker. Nogle dage har vi mange mennesker, andre dage kan man gå og kigge på uret og tænke, at tiden går utrolig langsomt. Sådan føles det, når der ikke sker noget.

Fredag og lørdag er noget særligt. Vi er jo vant til at holde lukket om natten 2 ½ time på hverdage. Der har vi fred til at gå og lave opgaver. Så kan man tillade sig at spule osv. uden at skulle tage hensyn til rejsende og deres tøj. Det kan vi så ikke fredag og lørdag nat. Når vi åbner fredag morgen bliver der først lukket igen natten til mandag, så det er lang tid at have åbent, siger inspektøren.

Vesterbro som naboI Banegårdshallen kan man følge med i, hvordan det går ude i samfundet. Hvornår har folk penge og hvornår har de ingen. Når der er penge først på måneden, flyder det med dåser, flasker og affald alle steder. Så er folk ligeglade. Men når pengene bliver mindre, ser man færre flasker, og affalds-mængden er også mindre, fordi der ikke er noget at købe for.

Birger Søby Hansen er inspektør på Hovedbanegården. Siden 1. maj 1979 har han været ansat i DSB og siden 1985 har han haft banegårdshallen som arbejdsområde. Af de i alt 40 med-arbejdere, der arbejder i treholdsskift i Stationer & Tryghed, Service Kbh. City, er han den, der har været der længst.

Nede på sporet flyder det med sprøjter og kanyler med blod-rester. Andre steder er hjemløse ved at indrette sig for natten. Med vilje har DSB ikke sat bokse op til brugte sprøjter og kanyler. Når det er dårlige tider, bliver boksene brudt op og indholdet genanvendt.

”Vi har alt fra TV2 studier til skæve eksistenser. Hjemløse i den ene ende og i den anden ende besøg

af kongefamilien i Bernstorffsgade, når den skal på togrejse. Så vi betjener sådan set hele samfundet.

Jeg vil sige, at vi er rummelige.”

− Det mærkelige er, at når man går på burgerbar, smider man sit affald lige uden for. Så er det lige meget, om man står lige ved siden af skraldespanden eller ti meter fra den. Affaldet skal i alle tilfælde ikke i skraldespanden. Når der først på måneden er mange penge, så kan hallen godt ligne Jerusalems ødelæggelse.

Vi har jo alle dage haft Vestebro som nabo. I gamle dage var det slagsbrødrene, der rykkede ind og holdt til her. I dag er det hjemløse og misbrugere af enhver art, prostituerede og trækkerdrenge, men ikke så mange som tilbage i 80’erne. I dag driver de ikke ret meget forretning her. Der kan være nogle enkelte prostituerede, men de kommer oftest bare for at hente en pakke cigaretter eller et stykke chokolade, fortæller Birger Søby Hansen.

Tidligere var de DSB-ansatte efter de skæve eksistenser. Det så ikke pænt ud, når de slog sig ned og også nogle gange skabte uro, og med henvisning til lov om DSB blev de bort-vist, om fornødent med fysisk magt.

Anden tankegang− I dag er tankegangen og holdningen en helt anden, og jeg kan godt få lidt dårlig samvittighed ved at tænke tilbage til dengang, hvor vi bare skubbede problemet videre ved at flytte dem ud på gaden, og så var der andre, der måtte tage over. Nu arbejder vi meget målrettet med socialt arbejde og kan henvise dem til andre i stedet for bare at henvise dem til rendestenen. Misbrugere af enhver art og hjemløse har vi nu en mulighed for at hjælpe lidt på vej via vores CSR-net-

værk på Vesterbro, alle institutionerne, sundhedsrummet på Halmtorvet, Mændenes Hjem, Reden og Reden Inter-national. Det bedste vi kan gøre i dag er at behandle dem som ligemænd, selvom vi jo ikke er det socialt. De er jo også mennesker. De er bare er kommet til at træde ved siden af på et tidspunkt i livet, og derfor opfører sig lidt anderledes. Det kan vi godt komme til at glemme.

De mørke piger eller rumænerpigerne, der kommer her, har ikke dansk statsborgerskab, så officielt kan de ikke få hjælp til noget som helst. Men Reden International hjælper dem, siger Birger Søby Hansen.

Birger Søby Hansen er CSR koordinator, (Corporate Social Responsibility) og står for Hovedbanegårdens sociale ansvar i samfundet. For et par år siden blev DSB nomineret til CSR Award i Sønderborg, men et privat firma løb med palmerne. De ansatte tidligere kriminelle indsatte. Men det er et stort skulderklap til folkene på Hovedbanegården, at de blev nominerede.

Inspektøren er en af de DSB-ansatte på Hovedbanegården, der tidligere har haft en del konfrontationer med hjemløse og narkomaner, når han som led i sit arbejde skulle sørge for at holde den gamle station ren og pæn. Men efter at DSB i efteråret 2009 besluttede sig for et konstruktivt samarbejde mellem stationens ansatte og væresteder på Vesterbro, er konflikterne blevet langt færre. Udover et forbedret forhold til de hjemløse er antallet af arbejdsskader og sygedage raslet ned for de ansatte i Ground Service på Hovedbanen. Risikoen for konfrontationer og øretæver er minimeret.


Efter at DSB i efteråret 2009 beslut-tede sig for et konstruktivt samar-bejde mellem stationens ansatte og væresteder på Vesterbro, er konflik-terne med hjemløse og narkomaner blevet langt færre. Udover et forbed-ret forhold til de udsatte er antallet af arbejdsskader og sygedage raslet ned for de ansatte i på Hovedbanen. Risi-koen for konfrontationer og øretæver er minimeret.

”Fredag og lørdag er noget særligt. Vi er jo vant til at holde lukket om natten 2 ½ time på hverdage. Der har vi fred til at gå og lave opgaver. Så kan man tillade sig at spule osv. uden at skulle tage hensyn til rejsende og deres tøj. Det kan vi så ikke fredag og lørdag nat. Når vi åbner fredag morgen bliver der først lukket igen natten til mandag.”


God samvittighed− Tidligere, når vi opdagede nogle, der sad og fixede, bad vi dem om at gå og blev stående til de gik. Det var de ikke særlig glade for. Og med afmagten bliver knytnæven tit det eneste sprog. Jeg er tit blevet inviteret ud senere til at mø-des til et par på hovedet. Så plejer jeg at spørge, om de giver middag, siden de inviterer mig ud efter arbejde, siger Birger med et skævt smil.

Hos DSB kan man konstatere, at antallet af volds- og trus-selsepisoder mod Birger og hans kolleger er faldet fra om-kring 55 i 2007 til kun syv i 2010, hvor den ændrede tilgang og samarbejdet med hjælpenetværkene trådte i kraft. Og i takt med at arbejdsskadeanmeldelserne rasler ned, stiger arbejdsglæden.

− Det betyder noget, at man kan gå hjem med god samvit-tighed og føle, at man har udrettet noget den dag, siger Birger Søby Hansen.

DSB og Vesterbros væresteder mødes en gang hver anden måned for at vende udfordringerne i området, og de ansatte i Ground Service har været på besøg på værestederne og er blevet undervist i håndtering af narkomaner og hjem-løse. Det har givet en indsigt i hverdagen for de udsatte og nogle konkrete redskaber til at håndtere dem uden at skabe konflikter. Det betyder blandt andet, at en DSB-uniform i dag ikke er ensbetydende med problemer, når en ansat skal bede en hjemløs flytte sig for at kunne gøre rent, og de ved, hvorfor en narkoman reagerer, som han gør.

En afbrydelseTelefonen ringer – vi bliver afbrudt:

− Det er inspektøren………Det kan du tro, stor eller lille taske? Jeg får lige nogen til at støvsuge perronen…..

Over radioen tilkalder Birger Søby Hansen en medarbej-der:

− Jeg skal lige til at have en af jer til at kigge ned i spor 1-2. der står en glemt taske, som skal op på kontoret. −

− For tiden mærker vi mest til de hjemløse, og det bliver nok værre, fordi det er begyndt at blive koldt. Det største problem er de to perronforlængelser, vi har i spor 3, 4, 5 og 6. Der ligger de hjemløse helt inde under trappen og bygningen, fordi togene ikke sætter passagerer af dér. Og de er også ude i de læskure, vi har i spor 26. Vi troede vi kunne forhindre det ved at pille glasdørene af, så der er gennem-træk. Men de er snu, for de finder bare et stort stykke pap og sætter det i åbningen, så der ikke er gulvtræk. Vi påtaler det og håber så på at de flytter sig. Hvis de er alt for gen-stridige må vi have politiet til at hjælpe dem på vej, for de opholder sig dér uberettiget, fortæller inspektøren.

− Undskyld, men vi skulle bare høre, hvor busserne til Refshaleøen kører. Der er fest, forklarer en ung, festklædt kvinde.

Birger Søby Hansen fortæller, hvor busserne kører fra. Et øjeblik efter må han hjælpe en ung mand med at købe en billet til Esbjerg i en automat, fordi billetsalget for længst er lukket.

Vi er nu på vej ned på den del af perron 3, som går ind under banegårdshallen. Birger Søby Hansen vil vise, hvad

der foregår der. Nede for enden af rulletrappen har en rejsende spildt noget mad, som inden for de næste minutter vil komme til at fylde flere kvadratmeter, hvis det ikke fjer-nes straks. Med foden skubber han resterne til side, så in-gen træder i dem, og tilkalder en stationsbetjent med skovl og kost, selvom rengøring af perronen er Banedanmarks opgave. Men Banedanmarks personale møder først næste morgen, og hvis madresterne ikke fjernes, vil passagererne beskylde DSB for ikke at fjerne svineriet.

Fra slips til bumsVi fortsætter ud for enden af perron 3. På vejen derud sidder en narkoman og er ved at forberede et fix. Nede på sporet flyder det med sprøjter og kanyler med blodrester. Andre steder er hjemløse ved at indrette sig for natten. Med vilje har DSB ikke sat bokse op til brugte sprøjter og kanyler. Når det er dårlige tider, bliver boksene brudt op og indholdet genanvendt. En flok unge mennesker er på vej ud for enden af perronen. Birger skæver ud af øjenkrogen og konstaterer, at det ikke umiddelbart er til at se, hvad de skal. Måske skal de købe stoffer. Her kommer også fine folk med slips. Måske for at tage en bane af det hvide pulver. Bir-ger oplevede engang en fin herre komme jævnligt. Hen over en periode på tre måneder havde han ændret udseende fra fin forretningsmand i jakkesæt til misbrugertype.

Det er langt over midnat. Vi er oppe i hallen igen. Den døddrukne unge mand, som kastede op tidligere på natten, har tilsyneladende fået det lidt bedre. Han kan nu med hjælp stå op. Hans omsorgsfulde kammerat hjælper den vaklende skikkelse gennem forhallen ud på Banegårdsplad-sen. Her forsvinder de i en taxa.

Birger Søby Hansen kigger på uret, som nærmer sig 2. Der er endnu nogle timer til, at han kan vende hjem til sin lune seng.

Stationsbetjent Thomas S. Lauritsen skal til at rengøre toilet-terne. Han er en af de seks stationsbetjente, der sammen med Birger Søby Hansen sørger for at holde orden på Hovedbane-gården denne lørdag nat.


Krav til DSB om at være blandt de mest effektive

Transportminister Pia Olsen Dyhr, Foto: Transportministeriet


Af Gorm Grove

Store udbygninger af det danske jern-banenet venter forude i de kommende år. Derfor er det vigtigt, at vi samti-dig har togoperatører, der formår at udnytte det store potentiale. Hvis det står til regeringen og transportmini-ster Pia Olsen Dyhr, SF, vil DSB fortsat komme til at spille en afgørende rolle i fremtidens togdrift. Men det er samtidig et krav for mi-nisteren, at DSB i fremtiden skal være lige så effektive som de bedste europæiske jernbaneoperatører. DSB er godt på vej og midt i en historisk omstillings- og effektiviseringsproces.

− En effektiv togdrift er en forudsætning for at kunne levere et attraktivt togprodukt inden for den økonomiske ramme, vi nu en gang har til rådighed. En effektiv togdrift er dermed også en forudsætning for, at Time-modellens fordele for togpassage-rerne rent faktisk kan realiseres, når de nye anlæg står færdige i midten af 2020’erne, siger ministeren.

Regeringen vil tage stilling til spørgsmålet om udbud af togtrafik i forbindelse med, at der skal indgås en ny kontrakt med DSB i 2014. Der har været blandede erfaringer med ud-bud, og det vil regeringen naturligvis tage ved lære af. Udbuddet i Midt- og Vestjylland har været en succes, og det vil derfor umiddelbart være logisk at videreføre dette udbud. Omvendt har udbuddet af Kystbanen ikke været vellykket.

− Jeg tror, det er klogt at holde fast i et statsligt ejerskab til en stor

del af togtrafikken med de markante infrastrukturinvesteringer, som er på vej, hvis vi skal skabe flere rejser i den kollektive trafik. Målet er jo netop at sikre en fortsat høj mobilitet i Danmark med flere miljø- og klima-venlige transportformer. De markant kortere rejsetider med fremtidens tog rykker familier nærmere sammen, gør det mere attraktivt at søge job og

studieplads, som ligger længere fra ens bopæl, og giver mere tid til den enkelte og imødekommer erhvervs-livet behov.

Togfonden DK er derfor et vigtigt fundament for, at den kollektive trafik kan løfte en stor del af fremtidens tra-fikvækst og sikre en grøn fremtid for trafikken i Danmark, siger Pia Olsen Dyhr til Jernbane Tidende.

Kombinerede transportformerDen kollektive trafik skal løfte hoved-parten af fremtidens trafikvækst, og det skal ikke mindst Togfonden DK være med til at sikre

− Når jeg tænker på, hvordan trafik-ken ser ud i dagens Danmark, er det først og fremmest vigtigt, at vi får

styrket den kollektive trafik, så flere og flere danskere kan få dækket deres transportbehov ved at tage tog, bus eller cykel.

I dag er der alt for meget trængsel på vores vejnet, og derfor skal vi ska-be bedre rejseforhold i den kollektive trafik og gøre det lettere at kombinere forskellige transportformer. Det kan for eksempel gøres ved at få bedre

parkeringsforhold for både biler og cykler på stationer eller ved at gøre det nem-mere at skifte mellem busser, lokalbaner og hovedstræk-ningerne på jernbanenettet.

Jeg bruger selv både tog, metro og cykel, selvom jeg har en ministerbil til rådig-hed. Hvis flere skifter bilen ud med kollektiv trafik eller cykel bare en gang imellem, kan vi sænke den danske CO2-udledning. Derfor skal vi skabe flere grønne trans-portløsninger for danskerne,

siger ministeren.Pia Olsen Dyhr understreger, at

jernbanen er et godt sted at starte.− Det er ærlig talt på tide, at vi

rykker den danske jernbane op i det 21. århundrede. De danske bane-strækninger ligger i dag stort set på samme måde, som da de blev anlagt i 1850’erne og op i 1870’erne. Sidste gang der skete noget mærkbart for togpassagererne var med åbningen af Storebæltsforbindelsen i 1997. Det er et tilsvarende kvantespring regerin-gen nu vil lave med Togfonden DK og Timemodellen.

Min vision er, at danskerne skal kunne komme nemt på arbejde med den kollektive trafik, gerne med toget, at unge også skal have gode kollektive

Det er klogt at holde fast i et statsligt ejerskab til en stor del af togtrafikken med de markante infrastrukturinvesteringer, som er på vej, siger transportminister Pia Olsen Dyhr, SF.

”Jeg tror, det er klogt at holde fast i et statsligt ejerskab til en stor del af togtrafikken med de markante infrastrukturinvesteringer, som er på vej, hvis vi skal skabe flere rejser i den kollektive trafik. Målet er jo netop at sikre en fortsat høj mobi-litet i Danmark med flere miljø- og klimavenlige transportformer.”


forbindelser til uddannelsesstederne, og at vi fremover i højere grad tager toget, når vi skal besøge familien i den anden ende af Danmark. Og så skal vi have mere gods over på jernbanen. Vi er derfor nødt til at sikre, at vores infrastruktur for jernbanen understøt-ter en både effektiv, komfortabel og klimavenlig transport, siger hun.

Danmark tættere sammenRegeringen vil med Togfonden DK realisere Timemodellen med markant hurtigere rejsetider, som vil rykke Danmark tættere sammen. Det er al-lerede besluttet at anlægge en ny bane mellem København og Ringsted og en ny bane til den kommende Fehmern forbindelse. Med Togfonden foreslår regeringen nye baner på Vestfyn, over Vejle Fjord og syd for Århus, og at be-stående strækninger skal opgraderes for at opnå et sammenhængende jern-banenet. Det giver en lang række nye muligheder for togrejser i Danmark. Og Pia Olsen Dyhr synes det er på tide, at der gøres noget seriøst for en bedre kollektiv trafik.

Timemodellen er visionen om at kunne køre med tog i timedrift mel-lem de store byer i Danmark: Én time fra København til Odense, én time fra Odense til Esbjerg og fra Odense til Aarhus samt én time fra Aarhus til Aalborg. Effekterne af Timemodellen vil imidlertid sprede sig som ringe i vandet til hele landet. Der vil være direkte Superlyn til 9 byer vest for Storebælt, og køreplanen forventes opbygget, så mindst 25 byer vest for

Storebælt har prioriteret korrespon-dance til Superlynet, hvor omstig-ningstiderne til andre tog bliver kortere.

Der vil således være rigtig mange danskere, der kan få glæde af bedre rejsetider hver eneste dag. For en pendler, der bor i Odense og arbejder i Aarhus, vil der hver dag kunne spares op mod 80 minutters rejsetid i forhold til i dag – det bliver til mere end 6 ½ time på en almindelig arbejdsuge. Transportministeren er helt sikker på, at danskerne vil tage godt imod den ekstra fritid, der kan bruges sammen med familie og venner i stedet for at spilde tiden i trafikken.

El-drift med mange fordeleMed Togfonden DK vil der kunne køre eltog på hele hovednettet i midten af 2020’erne. Elektrificeringen vil gøre det muligt at tilbyde en sammen-hængende betjening med moderne, klimavenlige eltog, som støjer mindre, som er billigere at anskaffe og holde kørende, og som accelerer hurtigere og kommer hurtigere frem.

− Vi gør dermed på sigt jernbanen uafhængig af fossile brændstoffer, og samtidig kan vi reducere CO2 udslip-pet. Reduktionen i CO2 sker både som følge af elektrificeringen, som gør det muligt at gå over til eltog, og fordi de markant hurtigere rejsetider vil betyde, at flere vælger toget frem for bilen.

Passagertrafikken mellem Timemo-delbyerne inklusive opland forventes samlet set at stige med cirka 50 pct.

fra 2020 til 2030. Det svarer til, at der vil være cirka 22.000 flere dagligt rejsende mellem disse byer i 2030. Af den trafikvækst, som Timemodel-len skaber, forventes cirka 25 pct. at være overflyttet fra biltrafik. Det giver mindre trængsel på vejene og en mere miljørigtig transport til gavn for os alle, siger Pia Olsen Dyhr.

Forbedringerne i jernbanenettet omfatter dog langt mere end Timemo-dellen og elektrificering. I 2009 blev der indgået en bred politisk aftale om at etablere et nyt signalsystem på hele jernbanenettet. På fjernbanen etable-res ERTMS niveau 2 frem mod 2021, og på S-banen skal bybanesystemet CBTC være indført i 2018. Det omfat-tende nye signalprogram vil medføre bedre information til passagererne, mere stabil togdrift og højere regulari-tet som følge af færre signalfejl.

På den centrale del af S-banen, der er tættest trafikeret, vil signal-programmet betyde, at det fremover bliver muligt at køre 36 tog i timen i stedet for 30 i dag, da det bliver muligt at køre togene tættere efter hinanden. Det vil give klare fordele for pendlere i hovedstadsområdet.

− De nye signaler betyder også, at der kan opnås højere hastigheder på flere jernbanestrækninger, og det er nødvendigt, hvis Timemodellen skal gennemføres, da den kræver hastighe-der på op til 200-250 km/t på mange strækninger. Men signalprogrammet betyder også, at togpassagererne på strækningen Aalborg-Frederikshavn eksempelvis vil kunne opnå en for-bedret rejsetid på 16 minutter. Det skønnes at give cirka 54.000 ekstra rejser om året, oplyser Pia Olsen Dyhr.

Hun slutter med at takke alle i DSB for en stor indsats i forbindelse med den historiske omstillings- og effekti-viseringsproces.

”Af den trafikvækst, som Timemodellen skaber, forventes cirka 25 pct. at være overflyttet fra biltrafik. Det giver mindre trængsel på vejene og en mere miljørigtig transport til gavn for os alle.”

”Min vision er, at danskerne skal kunne komme nemt på arbejde med den kollektive trafik, gerne med toget, at unge også skal

have gode kollektive forbindelser til uddannelsesstederne, og at vi fremover i højere grad tager toget, når vi skal

besøge familien i den anden ende af Danmark. Og så skal vi have mere gods over på jernbanen.”

Forbundets jubilæumsbogDansk Jernbaneforbund ligger inde med et lille restoplag af bogen ’Jern-banens folk - Dansk Jernbaneforbund 1899-1999’

Bogen blev udgivet i anledning af forbundets 100 års jubilæum. Der er tale om en flot udført indbundet bog i formatet 28,5x22,5.

Forbundet valgte dengang at udgive en bog om jernbanens og medlem-mernes historie, men siden da er der kommet mange nye medlemmer af forbundet, og det er nu muligt at få fingre i de sidste eksemplarer af denne udgivelse for kun kr. 100,- inkl. forsendelse.Kjeld Simon Villadsen & Hans-Henrik SiigJernbanens folk - Dansk Jernbaneforbund 1899-1999256 sider i stort format (22,5x28,5)Dansk Jernbaneforbund 1999ISBN: 87-987604-0-8Ikke tilgængeligt i alm. salg

Bogudsalg:

Bestillingsseddel:

Navn:

Adresse:

Postnr & by

Ja tak, jeg ønsker at købe:

______ stk. af bogen ’Jernbanens folk’ a 100,- pr. stk. inkl. forsendelse

______ stk. af bogen ’Sølvpil’ a 250,- pr. stk. inkl. Forsendelse.

Udfyld kuponen og send den til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby eller send en e-mail indeholdende de samme oplysninger til: [email protected] - Man vil herefter modtage bog samt girokort til indbetaling.

Pragtværk om ’Sølvpilen’Jon Nordstrøms bog ’Sølvpil’ er noget andet end blot et historisk dokument. De faktuelle oplysninger glimrer ved deres fravær, men det er heller ikke bogens ærinde at være dokument for eftertiden. Bogen er en visuel hyldest til de MA-Lyntog, der siden midt-firserne blev kendt som ’Sølvpilen’. Der er tale om et stemningsdokument, og det projekt lykkes til fulde.

Den tabte tid og de gamle togdyder hentes frem på bogens sider, som var det i går. Der hvor bogen især adskiller sig fra det store flertal af jernbanebøger er i format, udførelse og visuel stil. Der er tale om en kunstbog til sofabordet – ikke en historiebog til reolen.

Dansk Jernbaneforbund kan nu tilbyde et lille oplag af denne bog til en særlig favorabel medlemspris på 250,- inkl. porto.John NordstrømSølvpil296 sider i stort formatNordstromsforlag 2010ISBN: 978-879931501-7Oprindelig bogladepris: 485 kr.


Af Carsten JokumsenFotos: Ole Johnny Sørensen

Togføreropgaverne er under pres. Hverken virksomheder eller politikere kan tilsyneladende se værdien i at lade brugerne af offentlig transport møde flere venlige ansigter end højst nødvendigt. Personalet bliver kort sagt opfattet som en unødvendig udgift, når nu folk kan hente deres kaffe selv.

Hvad kampagnen prøver at sætte fokus på, er at der måske nok er nogle, som kan klare sig selv, men det er langt fra alle. Hvad med ældre bor-gere? Og handicappede? Der er mange danskere, som faktisk sætter pris på den hjælp som togpersonalet kan yde, og det er ikke alle, der kan overskue en køreplan. Skal alle disse mennesker lades i stikken?

Jamen, der kører da mange tog uden togpersonaleVi bliver i forbundet ofte mødet med bemærkningen ’Der kører da mange tog uden togpersonale’ … og det er korrekt. Det gør der. Hvad vi kæmper for, er at ikke alle tog i sidste ende skal køre uden togpersonale. Der

Togpersonalet i offensiven

Togpersonalets Områdegruppe DSB besluttede at tage medietyren ved hornene og agere proaktivt i kampen for fremtidens togservice. Ikke nogen let opgave. Resultatet er 2 kampagnefilm og reklamer på tryk og elektroniske platforme.


er strækninger, hvor der ikke er de store udfordringer i at køre en-mandsbetjent, og så er der stræknin-ger, hvor det modsatte er tilfældet. I Dansk Jernbaneforbund arbejder vi for at alle faktorer tages med i overvejelserne inden politikerne og virksomhederne beslutter sig for et givent serviceniveau på en given strækning.

Især togpersonalet i DSB er pres-set op i et hjørne i disse år, og derfor bliver der i øjeblikket lagt kræfter i at kæmpe for netop deres område – især

med inddragelse af det offentlige rum. Det betyder ikke at andre virksomhe-der eller faggrupper er blevet glemt eller overset, det betyder bare, at arbejdet med togpersonalets status og fremtidige virke fylder meget udadtil, mens de andre områder ikke i samme omfang har pressens og politikernes bevågenhed.

Kampagnens resultaterUmiddelbart er det svært at sige, hvilken effekt kampagnen vil have på sigt, men der er målinger, der viser,

at togpersonalets budskab vækker interesse i den brede befolkning. Normalt er reklamer på hjemme-sider noget, som folk springer over og klikker væk fra i stort omfang, men togpersonalets kampagne har ligget væsentligt over gennemsnittet i forhold til personer, der har valgt at se kampagne filmene til ende og personer der har klikket på bannere-klamerne for at høre mere.• På ekstrabladet.dk er den korte

film blevet vist 387.148 gange for relevante personer i målgruppen.

Din togfører forsvinder

Hvis du har spørgsmål til rejsen Hvis du bliver syg Hvis du skal have hjælp til ind- og udstigning

Ålborg – FrederikshavnÅrhus – ÅlborgFredericia – EsbjergKøbenhavn – Kalundborg

Berørte strækninger:

København – Nykøbing FalsterRoskilde – Næstved København – RingstedKøbenhavn – Helsingør

KLAR DIGSELV!

– hvilket betyder, at du skal klare dig selv…

”Hverken virksomheder eller politikere kan tilsyneladende se værdien i at lade brugerne af offentlig transport møde flere venlige ansigter end højst nødvendigt. Personalet bliver kort sagt opfattet som en unødvendig udgift.”

”I Dansk Jernbaneforbund arbejder vi for at alle faktorer tages med i overvejelserne inden politikerne

og virksomhederne beslutter sig for et givent service-niveau på en given strækning.”


Heraf valgte 136.137 af brugerne at se filmen helt til ende uden at klikke væk.

• På tv2.dk er den korte film blevet vist 124.875 gange, mens den lange film er blevet vist 125.267 gange. I alt er filmene blevet vist 250.142 gange for relevante personer i målgruppen. Heraf valgte 125.746 af brugerne at se filmen helt til ende uden at klikke væk.

De tal fortæller, at der er interesse for problemstillingen hos de berørte mål-grupper, for visningsprocenten ligger langt over gennemsnittet for reklamer på de to sider.

Hvad så nuArbejdet fortsætter for togpersonalet og Dansk Jernbaneforbund. Det er stadig en stor opgave at overbevise politikere og beslutningstagere, at serviceniveauet i den offentlige trans-port har betydning for passagererne, derfor vil forbundet fortsætte med at påpege de steder, hvor manglende service påvirker passagersikkerhed, hvor manglende service påvirker pas-sagertrygheden og der hvor mang-lende service ikke giver mening set i et samfundsøkonomisk perspektiv.

Den voldsomme storm, som ramte Danmark den 28. oktober sidst på eftermiddagen har fået stor symbolsk betydning for netop kampen for togpersonale i togene. En kamp som i øjeblikket udkæmpes med Togper-sonalet & Dansk Jernbaneforbund på den ene side og DSB på den anden.

Stormen var ekstraordinær og krævede derfor også en ekstraordinær indsats af personalet. En indsats som alle ydede efter bedste evne. Så langt så godt.

Stormens betydningI dagene efter stormen udsendte

Jesper Lok en hilsen til alle medar-bejdere, her skrev han blandt andet: ”Rundt omkring i Danmark strandede 5.682 passagerer i 32 tog. Mange har allerede ringet og skrevet for at be-rette, hvor elegant det blev håndteret.”

Det er naturligvis frontpersona-let, som DSB her kan takke for, at de strandede passagerer ikke følte sig helt ladt i stikken. Hvad ville DSB have gjort uden togpersonale i en situation, som den, der opstod mandag den

28. oktober 2013? Hvad skulle pas-sagererne have stillet op uden at kunne få umiddelbar hjælp? Det er det spørgsmål vi ønsker at politikere og DSB skal forholde sig til. Er det virkelig det service niveau vi ønsker i den offentlige transport? Dansk Jern-baneforbund siger NEJ, og vi kæmper alt hvad vi kan, for at bevare en del af serviceniveauet på de danske skinner.

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lad

s 9

-11,

120

0 K

øb

enh

avn

K, C

vr.n

r. 13

53

85

30

Du har mange fordele i Lån & Spar som medlem af DJF. For eksempel kan du få et billån til en attraktiv og lav rente – faktisk blandt de allerlaveste.

Bliv bedre kørendeDu kommer langt på bilmarkedet i dag for 100.000 kr. Og hvis du lægger 20% i udbetaling, så bliver du godt kørende på en meget lav rente. På lsb.dk/djf kan du se, hvad det koster at låne. Du kan lave forskellige beregninger på forskellige priser og finde det lån, der passer dig bedst.

Køb med det sammeNår du har fundet den bil, du vil have, er det rart at kunne slå til med det samme. Det kan du med et Bilkøbsbevis fra Lån & Spar. Så hvis du allerede er på udkig, så lad os lave en præcis, personlig beregning over, hvor meget du kan låne – og få et Bilkøbsbevis. Så er pengene klar, når drømmebilen dukker op.

Få hurtigt svar. Kontakt Lån & Spar.

*Priseksempel:Bilens pris 100.000 kr. Udbetaling (20 %) 20.000 kr. Lånebeløb 80.000 kr. Månedlig ydelse 911 kr. Rente 4,45 %. Løbetid 10 år. Debitorrente 4,52 %. ÅOP 6,77 %. Gebyr til banken 4.500 kr. Gebyr til andre 3.680 kr. Samlede renter i perioden 21.148 kr. Tilbagebetaling i alt 109.328 kr. Renten er variabel, angivet p.a. og gældende pr. 1. august 2013. Lånet forudsætter kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet.

Til medlemmer af DJF

Værsgo.

Køb bil til 100.000 kr. for bare 911 kr. om måneden*

i samarbejde med

Tjek altid ÅOP!Når du skal vælge billån, kan det være svært at gennemskue, hvor meget du egentlig skal betale i alt for lånet. Hvis du kigger på ÅOP, får du et klart billede af, hvad de reelle omkostninger er. ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) inkluderer alle udgifter – både renter, gebyrer og etablerings-omkostninger.

Besøg lsb.dk/djf og se, hvad dit billån vil koste. Ansøg online hele døgnet og få hurtigt svar.

Du kan også ringe på 3378 1960.

DJF_131007_Bil_210x297.indd 1 15/10/13 14.11


Af Gunnar Lomborg, journalist

Skal der være lige vilkår for al gods-transport i Danmark? Ja, det mener i hvert fald direktøren for DB Schenker Rail Scandinavia (DBSR Scandinavia), som blandt andet kalder prisfor-

skellene på kombiterminalerne og den måde afgifterne for at passere Storebælt og Øresund beregnes på, for konkurrenceforvridende.

Politikere i Danmark vil gerne have mere gods på jernbane. Det er godt for miljøet, og derfor ser mange gerne,

at mere gods transporteres med den miljørigtige jernbane, selv om største-delen af godset stadig må med lastbil en del af vejen.

Alligevel er det svært for de dan-ske godsselskaber at få økonomi i transporterne og være konkurrence-

Fair konkurrence til jernbanegodsetUlige konkurrencevilkår skader jernbanegodset. Både infrastrukturafgifter og uens leje på kombiterminalerne favoriserer lastbilerne.

”Et af problemerne udgøres af lejen på de tre danske kombiterminaler, hvor de to – Høje Taastrup og Taulov – er underlagt almindelige takst-betingelser, mens den tredje – den ellers nedlagte terminal i Padborg, lejes

billigere ud af Banedanmark til en konkurrerende operatør.”


dygtige på de strækninger, hvor jernbanetransporten er relevant.

Terminallejen er ikke ensEt af problemerne udgøres af lejen på de tre danske kom-biterminaler, hvor de to – Høje Taastrup og Taulov – er underlagt almindelige takst-betingelser, mens den tredje – den ellers nedlagte terminal i Padborg, lejes billigere ud af Banedanmark til en konkurrerende operatør, mener DBSR Scandinavia. Firmaet påpeger i en pressemeddelelse fra december 2012, at areallejen i Padborg er sat væsentligt lavere end areallejen på de to andre terminaler, således at kvadratmeterprisen i Padborg kommer ned på 23 kr. pr. m2, mens lejen i Høje Taastrup efter samme beregningsmodel bliver på 55 kr. pr. m2 og i Taulov på hele 162 kr.

”Lejen i Taulov er helt ude af proportion i sammenligning Padborg, hvilket er totalt ødelæggende for Taulovtermina-lens konkurrenceevne. (…) Det burde være de samme prin-cipper, der lå til grund for udmåling af kvadratmeterlejen på alle tre terminaler”, skriver DBSR Scandinavia.

Andre lande støtter banegodset- I forvejen har vi højere betaling for terminaler her i Dan-mark end i andre lande. I eksempelvis Østrig støtter staten terminalerne, så jernbanen får bedre vilkår, og det har betydet, at man i Østrig fragter 63 procent af godset på jern-bane, hvor tallet i Danmark er på 13 procent, siger Gottfried Eymer, administrerende direktør for DBSR Scandinavia.

Han peger ligeledes på at den lavere leje i Padborg betyder, at det kan betale sig for transportører at køre store godsmængder på lastbil mellem havnen i Fredericia og terminalen i Padborg, på trods af at terminalen i Taulov kun ligger få kilometer fra Fredericia. Ens vilkår kunne betyde at godset kunne komme på toget i stedet for i lastbilen.

Lovede lige vilkår for to år sidenBanedanmark har tilbage i 2011 lovet DBSR Scandinavia at sikre lige vilkår, men det er endnu ikke sket. I et brev til godsoperatøren den 17. august 2011 siger adm. Direktør

Jesper Hansen fra Banedanmark ellers, at ”Banedanmark lægger vægt på at sikre, at alle vore terminaloperatører behandles på lige og ikke-diskriminerende vilkår. Det betyder, at leje udregnes efter samme principper og m2-priser på alle terminaler. Tilsvarende vil det blive sikret, at alle terminal-operatører overholder gældende regler og bekendtgørelser.

- Det har vi endnu til gode at se. I marts 2013 indgik par-tierne i folketinget en aftale om trafikprojekter, som blandt andet siger at ”der skal udarbejdes et oplæg om mulighe-derne for harmonisering af lejen på kombiterminalerne med henblik på en drøftelse medio 2013”, men også dette lader tilsyneladende vente på sig, siger Gottfried Eymer, der har rykket for en afgørelse hos transportministeren.

Administrerende direktør i DB Schenker Rail Scandinavia, Gottfried Eymer

”I eksempelvis Østrig støtter staten terminalerne, så jernbanen får bedre vilkår, og det har betydet, at man i Østrig fragter 63 procent af godset på jernbane, hvor tallet i Danmark er på 13 procent.”


Broafgifter favoriserer lastbiler Han skal som jernbanegods-operatør ikke alene slås med konkurrencefor-vridende forhold på kombitermina-lerne, men også med infrastruktur-afgifter, som han mener, favoriserer lastbiltrafikken i urimelig grad. Ek-sempelvis koster det mere end 6.000 kr. at passere Storebæltsbroen med et godstog. Passagen skal bestilles i rigtig god tid – og betalingen skal også falde hvis godstoget alligevel ikke skal bruge passagen. Aflyser man således en transport mindre end otte dage før bestillingen, skal der betales fuld pris, mens aflysning mindre end 50 dage før udløser halv betaling.

De regler gælder ikke for lastbiler, som med brobizz får rabatter. De stør-ste vognmandskunder kan forhandle sig til rabatter på broprisen, som kan komme ned på 769 kr. for en sætte-vogn.

For et godstog, der kører mel-lem terminalerne i Høje Taastrup og Taulov, udgør broafgiften 85 procent af hele prisen.

Håber problemerne bliver taget op- Vi har strømlinet selskabet og

skåret omkostninger ned, så vi kan være konkurrencedygtige, men det er svært når der lægges begrænsninger i form af store infrastrukturafgifter og ulige betalingsforhold på termina-lerne oveni. I andre lande – eksem-pelvis Tyskland – er der vejskatter som udligner konkurrenceforholdene mere, og vi har da også konstateret, at en del danske trafikpolitikere giver


”Vi har strømlinet selskabet og skåret omkostninger ned, så vi kan være konkurrencedygtige, men det er svært når der lægges begrænsninger i form af store infrastrukturafgifter og ulige betalingsforhold på terminalerne oveni.”

os ret i vores klager. Så vi håber da at problemerne snart bliver taget op, siger Gottfried Eymer.

Han mener at Danmark kan sætte meget mere gods på skinner, hvis der arbejdes målrettet på det. Ikke kun ved at tilpasse afgifter og terminalleje, så der er lige konkurrencevilkår, men også ved at udarbejde en ”masterplan” som eksempelvis via en terminal i Hirtshals kan sikre at gods fra Norge og fra store jyske havnebyer og virk-somheder kan komme videre ned til Europa på skinner. Spor til havnen i Aalborg, som i øjeblikket er lukkede, ville være interessante for virksom-heder som Cembrit, Carlsberg, Aalborg Portland og andre, og også i Esbjerg er en del virksomheder inte-resserede i bedre jernbanebetjening.

Arbejdspladser på spilEt bedre samspil mellem de forskel-lige transportformer – skib, jernbane og lastbiler – vil give en miljø- og sam-fundsmæssig fordel, og vil også kunne sikre erhvervslivet gode transportvil-kår og dermed sikre arbejdspladser.

- Vi vil gerne gå sammen med andre godsoperatører om at forsøge at over-bevise politikerne om, at problemerne

skal løses, for vi oplever at der er vilje til at se realistisk på vores problemer. Mange transportordførere har stillet spørgsmål om både terminallejen og infrastrukturafgifterne i Trafikudval-get, så vi håber at der vil være politisk vilje til at løse problemerne, siger Gottfried Eymer, som understreger at der også er danske jernbane-arbejds-pladser på spil.


Jeg medgiver at DSB fylder meget i Dansk Jernbaneforbund. Aktuelt har forbundet efter sommerferien ændret arbejdsfordelingen internt og frigjort flere resurser til at arbejde med øvrige områder og virksomheder, heriblandt lokalbane- og godsområdet. Jeg skal gerne indrømme, at vi ikke havde forventet at en ny direktion i DSB kom med en så konfliktsøgende indstilling til samspillet mellem fagbevægelse og virksomhed. Det har taget noget tid for os at tilpasse indsatsen, og vi er uden tvivl ikke i mål endnu – men vi arbejder på det.

Dansk Jernbaneforbund har en opgave med, at få forhandlingsmøn-strene gjort forståelige for medlem-mer, for der forhandles jo på flere om-råder. Dansk Industri på det private område, KL på lokalbane-området og CFU på det statslige område. Det er derfor ikke så enkelt at forhandle løn som medlemmerne tror eller kunne ønske sig. Når forbundet i 2014 skal forhandle overenskomst med Dansk Industri, vil en evt. lønstigning på det private område ikke automatiks have afsmittende effekt til andre områder. Det må afvente overenskomstforhand-

lingerne i 2015 på det statslige og kommunale område, hvor udgangs-punktet ofte er en ramme, der aftales på et andet niveau, end der, hvor vi direkte har indflydelse.

Det glæder mig, at der trods alt bliver lagt mærke til, at vi har optrap-pet kommunikationsindsatsen. Vi orienterer meget gerne om forhold på lokalbanerne og de andre mindre virksomheder, og her er vi nødsaget til i højere grad at skabe et effektivt samspil mellem forbundshuset og tillidsrepræsentanterne, således at det sikres, at vi får underretninger om

Forbundsformanden kommenterer:

Lyt til jeres medlemmer, forbundDansk Jernbaneforbund skal være forbund for alle dets medlemmer. Men som ansat ved en af landets små lokalbaner drukner man let i det store DSB-hav, mener Nicolai Pulkkinen, der er togrevisor ved Regionstog. Jernbane-Tidende stillede ham fem skarpe – her er hans svar

Nicolai Pulkkinen, 26 år. Togrevisor ved Regionstog siden 2010. Næstformand i sin lokale områdegruppe af togreviso-rer siden 2011.Bor på Vestsjælland sammen med sin kæreste. Kører i sin fritid veterantog i Østsjællandske Jernbaneklub (ØSJK), hvor han også er bestyrelsesmedlem.(Foto: Carsten Jokumsen)

I Dansk Jernbaneforbund er alle medlemmer lige vigtige. Ingen skal

føle sig forfordelt eller overset, og derfor har Jernbane Tidende besluttet at give ordet til en

række medlemmer med noget på hjerte. Første mand på podiet er Nicolai Pulkkinen, togrevisor

ved den sjællandske lokalbane Regionstog. Hvis også du har noget på hjerte, som du

mener, at andre medlemmer kan have glæde af, hører vi gerne fra dig på

tlf. 36 13 25 21 eller pr. mail: [email protected]


status i virksomhederne. Nogle sager kunne desværre have været løst mere gnidningsfrit og hurtigere, hvis blot vi havde vidst, at sagerne overhovedet eksisterede. Vi er kort sagt afhængige af effektiv kommunikation begge veje.

Jeg synes faktisk at Dansk Jernba-neforbund lytter til medlemmer fra de mindre områder, men desværre er der en stor udfordring i at sikre, at med-lemmerne i de mindre virksomheder fået kendskab til, hvad forbundet aktuelt arbejder med på deres om-råde. Dette er forbundet i gang med at drøfte med områdegrupperne ude

i virksomhederne, og der er ligeledes taget initiativ til at samle repræsen-tanter fra de mindre virksomheder i en selvstændig gruppe. Første møde blev således holdt i foråret, og det er planen, at disse møder skal afholdes 1-2 gange årligt.

Der eksisterer allerede en arbejds-gruppe bestående af samtlige til-lidsmænd på lokalbaneområdet. Man kan diskutere om mødefrekvensen er høj nok, men møderne har faktisk til formål at drøfte lokalbaneforhold og aftale, hvorledes der skal arbejdes med disse. Problemstillinger, erfaringsud-

veksling på tværs af lokalbanerne og forslag til forbedringer er nogle af de faste punkter, der drøftes. Mht. om der skal være lokalbanefolk ansat i forbun-det, handler dette mest om økonomi. Det er ganske enkelt ikke muligt at ansatte folk til at dække samtlige over-enskomstområder. De ansættelser, der sker i forbundet, er kompetencebase-rede, og det er min helt klare forvent-ning, at de ansatte lægger eventuelle virksomhedstilknytninger på hylden, når de går på arbejde. Er det ikke sådan de føles for medlemmerne, ja så er det et problem, der skal løses.

”Jeg kunne godt tænke mig, at DJF blev bedre til at lytte til os “små” medlemmer. Vi betaler også vores kontingent, og derfor skal forbundet kæmpe lige så meget for lokalbane-folkene som for de DSB-ansatte.”

Af Malene Hedegaard

Hvad er Dansk Jernbaneforbunds største udfor-dring pt, som du ser det?Det er at få afbalanceret deres indsats, så det ikke kun er DSBs ansatte, der bliver tilgodeset. Som det er nu, kunne man næsten lige så godt kalde det DSB-forbundet, for set fra lokalbanefolkenes perspektiv drejer det hele sig om DSB. Jeg ved udmærket godt, at DSB har mange udfordringer i øjeblikket, men det har vi andre også. Og det skal forbundet huske.

Hvad savner du helt konkret fra dit forbund?Jeg kunne godt tænke mig, at DJF blev bedre til at lytte til os “små” medlemmer. Vi betaler også vores kontingent, og derfor skal forbundet kæmpe lige så meget for lokalbane-folkene som for de DSB-ansatte. Man kan for eksempel godt savne, at ting, som forbundet har forhandlet sig frem til med DSB, også efterfølgende bliver forhandlet med de mindre baner. For eksempel får lokomotivførerne hos lokal-baneoperatørerne en lavere løn end hos DSB, og det er da et problem. Et andet eksempel på forskelsbehandlingen er, at nu hvor DSB vil indføre énmandsbetjente togkørsler, så kæmper forbundet virkelig for at bevare togførerfunktionen på de involverede strækninger. Men dengang togførerfunk-tionen blev nedlagt på lokalbanerne, var der ingen støtte til os lokalbanefolk fra forbundet.

Hvad er forbundet gode til efter din mening?De er gode til at melde ud, når de har opnået noget og fået gennemført en god aftale på medlemmernes vegne. Kom-munikationen indefra og ud er god – men som sagt handler det næsten altid om DSB. Man hører aldrig rigtig noget om lokalbanerne fra forbundet, og det synes vi lokalbanefolk er frustrerende.

Hvad kan DJF gøre for, at forbundets indsats bli-ver bedre og mere effektiv? Hvad har du af ideer og forslag til forbundet?Jeg kunne godt tænke mig, at DJF nedsatte en arbejds-gruppe med folk fra lokalbanernes rækker. Tag fat i nogle af de lokale tillidsmænd ude i områdegrupperne, og lav så en handlingsplan for, hvordan man får lokalbanerne mere med i forbundet, og hvordan vi får forbedret vores overenskom-ster. Der sidder en masse tillidsfolk derude og gør et kæmpe stykke arbejde, men inde i forbundet er det stadigvæk DSB-folk, som sidder og forhandler for os lokalbanefolk, og skal varetager vores interesser. Vi mangler nogle lokalbane folk inde i forbundslokalerne. Alle de medlemmer, som arbej-der for landets små selskaber og operatører – de skal også høres.

Hvad er forbundets fornemste opgave efter din mening?Det er at lytte til medlemmerne. Alle medlemmer - også de “små”. Og at sørge for, at DJF bliver et forbund for alle med-lemmer og ikke kun for dem ved DSB.


Tekst og fotos: Viggo Lovdal

1. august 2000 ophørte DSBs godsekspeditioner med at eksistere. Siden har godsterminalerne været brugt til lidt af hvert, det der er tilbage. Flere, selv smukke bygninger teg-net af dygtige arkitekter, er væk, medens andre er restau-reret og har fået ny funktion fx i Skjern, Kolding og Ring-købing. Odense godsterminal er jævnet med jorden, her er opført nyt byggeri. Ved Horsens station kan man i dag se et ryddet areal, hvor den store godsterminal tidligere lå.

Den gamle godsterminal i Aarhus, knudepunkt for gods-trafik i Jylland, er stadigvæk ”på skinner”. Hovedbygnin-gen, opført i 1923, er tegnet af DSBs chefarkitekt Henrich

Wenck, der også tegnede Københavns Hovedbanegård og Kystbanens stationer. I dag danner hele området rammen om et stort produktionscenter for bl.a. scenekunst, film, billedkunst og litteratur. Et slaraffenland for de kreative.

Godsbanegården i Aarhus var ved sin nedlæggelse den sidste af sin slags i landet, og den er således også det største bevarede godsanlæg i Danmark. Første spadestik til renove-ringen blev taget 25. november 2010. Projektet bestod af en renovering af hovedbygningen og to godshaller, der forbin-des med nybyggeri, i alt 10.500 kvm. Kulturproduktionscen-tret Godsbanen blev indviet. 30. marts 2012. Otte år skulle der gå, fra planerne blev lagt frem til de blev realiseret.

Bygningerne har fået lov at beholde deres udtryk og patina. Det er, som man endnu kan fornemme tiden med ud- og indlæsning af gods, rangering osv., selvom der er gået en del år siden der var livlig aktivitet af denne art her.

Folkekøkkenet ligger i Godsbanens hjerte. Der er ikke tale om et folkekøkken, som man førhen forbandt med

Henrich Wencks flotte hovedbygning fra 1923 fremstår endnu flot og velholdt. Hovedbygningen og godshallerne klæder hinanden.

De er heldigvis bevarede for eftertiden, portene på den gamle godsterminal.

Det var dengang. DSBs kunder orienteres om ud- og indlevering.

Det kan ”gamle” DSB-folk genkende! Sådan så en godsterminal ud.

Fra godsekspedition til kulturcenterGodsekspeditionen i Aarhus oplever en ny æra.


ordet. Nu kan gæsterne hygge sig med en sandwich eller en tre-retters menu. Værksteder er der. Man kan komme ind fra gaden og arbejde med træ og metal. Her er plads til kreativitet. Og meget, meget mere. Alt fungerer som ét stort samlingspunkt.

Det er sjovt at være her. Et spændende sted, der har sjæl, fortæller informationsmedarbejder Dorte Kerstens til Jernbane Tidende. Det er jo også skønt, at det ikke kun

er kunstnere, der bruger stedet. Der sker mere og mere, der kommer flere og flere. fx er der efterhånden ikke så få udflugtsarrangører, der vælger at indlægge et besøg her.

- Aarhus er valgt til Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Vil det få betydning for stedet her?

- Det må man sige. Godsbanen er et kort i det spil, der omhandler arrangementer i forbindelse med byens udnæv-nelse til Kulturhovedstad. Vi glæder os allerede.

- Du må gå overalt på området, slutter Dorte Kerstens, da jeg tager afsked efter et lille hyggeligt besøg. Jeg efterkom-mer indbydelsen og går rundt med kameraet. Medens tankerne går tilbage til årene, da jeg selv arbejdede på godsterminaler.

Al ting har sin tid. DSBs godstrafik er fortid. Glædeligt er det, at nogle af de flotte bygninger er bevaret. Og får ny betydning og indhold, som bygningsområdet i Skovgaards-gade i Aarhus.

Af Carsten Jokumsen

Fra uge 43 kørte der en kampagne for Livslinien med bl.a. med plakater på DSBs stationer. Budskabet var målrettet til alle mænd, med ondt i livet. Man ved, at en stor del af dem er i alderen 30-60 år. Formålet med kampagnen var at få selvmordstruede mænd til at søge hjælp i stedet for at føre tankerne ud i livet.

Dansk Jernbaneforbund fandt kampagnen god og sober, og det er naturligvis vores håb, at den har ramt nogle af de potentielle selvmordere, og fået dem til at indse, at de kan få hjælp til at tackle de udfordringer, som de føler er uoverstigelige.

Livet tur/retur kampagnen var baseret på ti autentiske, livsbekræftende fortællinger fra mænd, der har overvejet eller forsøgt selvmord, men i stedet valgte livet. Det er en kampagne om personer, der på forbilledlig vis fik samlet kræfter til at søge hjælp, da livet gjorde allermest ondt. Og som i dag er afklaret med fortiden og har fundet mod og overskud til at hjælpe andre ved at dele deres historie.

Der var på plakaterne en opfordring henvendt til perso-ner med selvmordstanker om at kontakte Livslinien.

Forud for kampagnen har Livslinien været i dialog med Dansk Jernbaneforbund om kampagnen, da netop forbun-dets medlemmer desværre ofte gøres til ufrivillige redska-ber for selvmordere. Det var i forløbet været magtpålig-gende for Dansk Jernbaneforbund at plakater og budskab på ingen måde måtte komme til at inspirere til øget brug af stationer som afsæt for selvmord.

Vi synes at Livslinien lykkedes med kampagnen, og vi håber at den har inspireret nogle til at søge hjælp og vælge livet.

Hovedbygningen og godshallerne klæder hinanden.

”Den gamle godsterminal i Aarhus, knudepunkt for godstrafik i Jylland, er stadigvæk ”på skinner”. Hovedbygningen, opført i 1923, er tegnet af DSBs chefarkitekt Henrich Wenck, der også tegnede Københavns Hovedbanegård og Kystbanens stationer.”

Kampagne for Livslinien

§24 • JERNBANE TIDENDE • DECEMBER 2013

Spørg socialrådgiveren

Skriv eller ring til Arabella Neuhaus på tlf: 3613 2513 eller

send en mail til [email protected]

eller arbejdsskadesagsbehandleren

Har du været ud sat for en arbejdeskade, så ring til dansk

Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler Mikael

Kristensen – hverdage kl 9-16 på tlf.: 3613 2514. Husk at

orientere din sikkerhedsrepræsentant

Socialrådgiveren

Arabella Neuhaus

Tlf.: 3613 2513

E-mail: [email protected]

Arbejdsskadesagsbehandler

Mikael Kristensen

Træffes hverdage kl 9-16

Tlf.: 3613 2514

@

Er du særligt sensitiv?

Af Arabella Neuhauss

Den amerikanske psykolog Elaine Aron har siden starten af 90’erne forsket i emnet HSP (Highly Sensitiv Person) og har påvist, at omkring 15-20 % af befolkningen er indrettet med et nervesystem, der gør, at de er mere påvirkelige og følsomme overfor sansninger og følelser. Det gælder både mænd og kvinder.

Der er ikke tale om en psykisk diag-nose, men om et personlighedstræk, der er nedarvet.

Kan være både svært og godtAt være særligt sensitiv kan være både besværligt og en glæde. Det er besværligt, fordi man bliver påvirket af ting, der ikke påvirker andre på samme måde, og det kan være svært både for andre og en selv at forstå. Til gengæld er særligt sensitive men-

nesker som oftest meget kreative, hurtige til at løse opgaver og loyale overfor deres arbejdsplads. De er derfor ofte rigtig gode at have på en arbejdsplads, og det er en god ide at give dem arbejdsbetingelser, som gør, at de kan varetage deres arbejde uden fx at gå ned med stress.

Det kan være svært for en selv at være særligt sensitiv, og en stor lettelse at finde ud af, at det er det man er. Så kan man derfra gå videre og finde ud af, hvordan man kan leve med dette personlighedstræk og få det bedste ud af det. Den større føl-somhed betyder nemlig også, at man oplever positive ting mere intenst.

Da det er personlighedstræk, man fødes med, er det også vigtigt at være opmærksom på, om ens barn er særligt sensitivt. Mange børn kan blive misforstået som vrangvillige og besværlige, hvis de er lidt anderledes

end andre børn, og det er vigtigt at komme dem i møde med hjælp og støtte.

Indadvendt eller udadvendtMennesker er også enten indad-vendte eller udadvendte. Elaine Arons forskning viser, at omkring 70 % af de særligt sensitive er indadvendte og 30 % er udadvendte. Hun opererer også med et begreb, som hun kalder ”nyhedssøgende”, dvs. at man har brug for hele tiden at opleve og engagere sig i noget nyt. Hvis man er særligt sensitiv, udadvendt og nyhedssøgen-de, kan man hurtigt få det svært, for som udadvendt har man en tendens til at have behov for at være mere sammen med andre mennesker, end ens sensitive system kan holde til, og hvis man så oveni er nyhedssøgende og hele tiden har brug for at opsøge nye oplevelser, kan man meget hurtigt blive overstimuleret.

Det er vigtigt at kende til disse sider af sig selv. Hvis du efter at have læst denne korte redegørelse for emnet har fået en fornemmelse for, om det er noget, der har med dig eller dine at gøre, kan du på hjemmesiden www.sensitiv.dk både læse mere, og også finde nogle test, der kan hjælpe dig til at finde ud af, om du eller fx dit barn er særligt sensitiv.

Var du den første, der gik ned med stress på din arbejdsplads? Eller oplever du en følsomhed, som måske nogen gange gør, at du føler dig overbebyrdet, overstimuleret eller måske deprimeret? Bliver du generet af lyde, lugte og måske oven i købet dine egne følelser, som du finder besværlige? Så er du måske det man kalder ”særligt sensitiv”.

§§ ARBEJDSSKADEBAROMETER

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2012 medlemmer til arbejdsskadeerstatnin-ger for et samlet beløb på 13.758.582,- Desuden blev der opnået løbende ydelser for 94.057,- pr. måned.

Her ses en oversigt over opnåede arbejdsskadeerstatninger i Dansk Jernbaneforbund i perioden 1. januar til 25. oktober 2013:

Medlemmer Erstatningstype Kapitalerstatning Løbende erstatning

3 Tilkendt tilskadekomst-pension

11 Erhvervsevnetab (kapital)

6.124.639,00

8 Erhvervsevnetab (løbende)

79.818,00

0 Behandlinger 0,00

19 Varigt mén 1.074.847,00

1 Privat forsikring 66.921,25

9 Via advokat 1.378.680,02

8 Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste

388.900,28

6 Anden erstatning/godtgørelse

732.271,00

65 9.766.258,55 79.818,00

9.766.258,55 kr.

2013

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

Ud af afhængighedenHvis man er afhængig af fx alkohol, kan det være en stor hjælp til at arbejde sig ud af afhængigheden at man finder ud af, at man er særligt sensitiv. Det kan hjælpe en til at forstå sig selv bedre og man kan lære at leve med sine følelser, acceptere sig selv og passe bedre på at man ikke overskri-der sine grænser.

Skal man fortælle det?Det kan være en stor erkendelse at finde ud af, at man er særligt sensitiv, og det kan være godt at dele med ens nærmeste, så de kan forstå, hvad man er for en person. Det anbefales dog, at man kun fortæller om det på ens arbejdsplads, hvis man er sikker på, at det vil blive forstået og respekteret.

Bøger:Der findes efterhånden mange gode bøger om emnet, bl.a.:

Elaine Aron: Særligt sensitive mennesker

Ilse Sand: Elsk dig selv

Susanne Møberg: Er du også særligt sensitiv?


13.758.582,13 kr.

2012


PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemme-side: www.djf.dkPensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder

Formand:Poul Erik ChristensenTurkisvej 61, 5210 Odense NVTelefon 20 95 36 [email protected]

Kasserer:Lone AgriTelefon 22 41 89 [email protected]

Journalist:Uffe Skov PedersenKarlsgårdevej 59, Sig, 6800 VardeTelefon 75 13 16 [email protected]

Alle henvendelser vedr. adresse-ændringer skal rettes til:Dansk Jernbaneforbund,Søndermarksvej 16, 2500 ValbyTelefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal duringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionen skal sendes til Uffe Skov Pedersen senest fredag den 20. december 2013.

VIGTIGE DATOER• Sektionsmøde i Fredericia

onsdag 21. maj i Messe C. Mødet annonceres på hjemmesiden og i blad nr. 2 2014.

• Medlemsmøde i Esbjerg tirsdag 23. september. Annonceres i blad nr. 3. 2014

Nyt fra BestyrelsenAf Uffe Skov Pedersen

Efter flere år som rejsearrangør for DJ Pensionistsektion har Henry Bæk Kristen-sen valgt at stoppe i en alder af 81 år, skrev vi i sidste nummer af bladet. Men som vi også skrev, kunne han blive fristet til at arrangere endnu en tur. Og sådan bliver det. Sammen med DFDS planlægger Henry Bæk Kristensen en tur til Oslo i som-meren 2014. Flere oplysninger om turen følger senere.

Men så er det også slut. Det bliver Henrys sidste arrangement for DJ Pensio-nistsektion, og da der ikke er fundet en afløser for Henry, har bestyrelsen beslut-tet at sætte rejseaktiviteten i bero ind til videre.

BogsalgSalget af sektionens bog ”Flabobben Gabanøjsen – og Klokken ti minutter i to” fortsætter på fornuftig vis. Også i denne udgave af bladet annoncerer vi for bogen, der er en oplagt gaveidé til både julegaven og mandelgaven.

Lokalforening lukker På en lokal generalforsamling har Høje Tåstrup, Roskilde og omegn besluttet at lukke foreningen. Lukningen skyldes for få medlemmer og manglende opbakning til foreningens arrangementer. Det sidste møde afvikles mandag den 9. december. Foreningen blev 17 år.

Forbundsformanden kommer DJ Forbundsformand Henrik Horup har allerede nu sagt ja til at deltage som gæst til Sektionsmødet onsdag 21. maj. Alle, der deltog på Sektionsmødet i år, kan bekræfte, at forbundsformandens indlæg både var kontant og oplysende om situationen i DSB og DJ.

Vinderen af konkurrencen i blad nr. 5 er Niels Henrik Lund. Det rigtige svar var Aulum Station. På grund af pladsmangel er der desværre ikke plads til et nyt konkurrencebillede denne gang.

Fotokonkurrence


JulehilsenDJ Pensionistsektion ønsker alle sine medlemmer en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.Venlig hilsen, Bestyrelsen

Vigtigt: Nyt medlemskortDen 1. januar 2014 skal alle medlemmer af DJ Pensio-nisternes sektion have nyt medlemskort.

Kortet udsendes omkring 15. januar 2014, og mate-rialet der skal bruges hertil, afleveres til leverandøren 15. december 2013. Det kan derfor forekomme, at efterladte til medlemmer, der er døde i den mellem-liggende tid, vil modtage det nye medlemskort.

Dette beklager vi, men det kan ikke laves på anden måde.

Venlig hilsen Bestyrelsen

Af sektionsformand Poul Erik Christensen

Tirsdag 17. september 2013 afgik tidligere landsformand for DSB pensio-nisterne, Anders Rasmussen, ved døden. Anders blev 85 år.

Anders lærte jeg at kende, medens vi begge var aktive i tjenesten. Her fandt jeg ud af, at Anders var en særdeles slagfærdig person med et aldrig svigtende humør.

Anders havde altid været engageret i mange ting, blandt andet i den daværende Jernbaneforening. Men også politisk deltog Anders i meget, blandt andet som ligningsrådsformand i det tidligere Vejle amt.

Anders fortalte mig i en stille stund: ”Når jeg bliver 60 år går jeg på pension”.

Ja, ja, svarede jeg, den sang har jeg hørt mange gange. Men han gik af som 60 årig.

Dermed stoppede hans store engagement ikke. Han startede blandt andet lokalforeningen i Vejle, og det blev springbrættet til Landsforenin-gen. Anders blev formand, et hverv han bestred i 9 år. I løbet af de 9 år var han også i en periode formand for Statstjenestemændenes Centralor-ganisation.

I den tid Anders var landsformand skete der meget. Der blev oprettet flere lokalforeninger, og der blev arrangeret mange rejser, både med fly og bus. Højdepunktet var, da der på en tur til Malta afgik 2 fly - et fra Kastrup og et fra Billund.

Anders havde indset, at landsforeningen i fremtiden ikke kunne stå på egne ben. Derfor blev der taget kontakt til flere foreninger og forbund med henblik på et samarbejde. På en generalforsamling i 2002 faldt valget på Dansk Jernbaneforbund. Det var til stor glæde for Anders.

Anders valgte i den forbindelse at trække sig fra formandsposten, men slap ikke helt forbindelsen. Han var frem til 2012 revisor, men sagde så, at nu kunne det være nok.

Vore tanker og medfølelse går til Erna og den øvrige familie.

Æret være Anders’ minde.

Mindeord


PENSIONISTSEKTIONEN

Af Uffe Skov Pedersen

To velbesøgte medlemsmøder – ingen udeblev uden afbud.

Stormen mandag den 28. oktober satte sit præg på medlemsmødet i Aalborg på Skalborg Kro dagen efter. Selv om Nordjylland slap nådig fra vejrets rasen. Ingen lokale delta-gere havde problemer med at nå frem til mødestedet. Men det havde deltagerne syd for Aarhus. Togforbin-delsen fra Fredericia blev 1 ½ time forsinket, mødedeltagerne (inklusive formanden) fra Odense måtte hoppe på en taxa i Aarhus, og med en times forsinkelse startede mødet med en velkomst af formanden for Aalborg lokalforening, Benny Attrup

Knapt 100 deltagere overværede mødet. Kun to fra Næstved opgav at komme frem på grund af mandagens storm.

Trods den sene start blev dagens program fulgt – lidt forskubbet og med kortere pauser. Alligevel blev der tid til det, der for mange er et højdepunkt: Det sociale samvær. Det

fremgår tydeligt af det, tre mødedelta-ger fortæller om i slutningen af denne artikel.

Udfordringer forudeEt centralt punkt ved mange års med-lemsmøder og andre mødeaktiviteter har været og er fribefordring. Som tidligere omtalt vil der de kommende år ske væsentlige reduceringer. Det vil få betydning på den lange bane for mange af vores arrangementer, fortalte sektionsformand Poul Erik Christensen. Han uddybede: Det får stor betydning for det årlige sektions-møde og den næste store fødselsdag, hvor foreningen fylder 100 år i 2017. Vi vil i samarbejde med DJ se om, vi kan klare udfordringen.

Afviklingen af medlemsmøderne er en anden opgave. For at begrænse

rejseaktiviteten er det en mulighed, at medlemsmøderne kun holdes i et lo-kalt skarpt defineret område. Proble-matikken vil blive sat på dagsordenen i 2014, hvor en løsning skal findes. Det forventes dog, at mødeaktiviteten kører uforandret i 2014.

DSBDSB har startet en kampagne: Den store sammenhæng. Tog til tiden og service er nøgleordene. I den forbin-delse skal DSB huske at have perso-nalet med. Det har DSB ikke altid haft, derfor har vi set eksempler på, at per-sonalet er gået til faglige møder. Der er i øjeblikket ikke meget samarbejde mellem de faglige organisationer og DSB.

Der er vedtaget en trafikplan, hvor der skal investeres 28 milliarder kr. i kollektiv trafik, skinner og signaler. Der skal også købes nyt materiel for cirka 10 milliarder. Penge DSB selv skal finde. Det er en flot plan, og hvis den holder, vil den blive til gavn for DSB og samfundet.

Nyt medlemskortI løbet af januar 2014 udsendes et nyt medlemskort til Sektionens medlem-mer. Produktionen starter 15. decem-ber og slutter 15. januar. I den periode kan der ikke rettes i kortet.

Nogle af vore medlemmer kan være faldet væk i den periode og alligevel få tilsendt et medlemskort. Det kan sektionen kun beklage, men det kan

God stemning på medlemsmødet i Aalborg ”Et centralt punkt ved mange års medlems-

møder og andre mødeaktiviteter har været og er fribefordring. Som tidligere omtalt vil der

de kommende år ske væsentlige reduceringer. Det vil få betydning på den lange bane for

mange af vores arrangementer.”


To medlems-møderI dette efterår er der afholdt to vellykkede medlemsmøder. Udover mødet i Aalborg var også Nykøbing-Falster vært ved et medlemsmøde med 198 del-tagere. Fint fremmøde til begge arrangementer, der blev afviklet i en god stemning med mange glade mennesker.

Tidligere arrangementer under DJ Pensionistsektion har været præget af, at flere mødedeltagere er udeblevet uden afbud. Ved en udeblivelse hæfter Sektionen alligevel for kuvertprisen.

De seneste år er tendensen dog vendt. Alle tilmeldte, der blev forhindret i at komme til årets to medlemsmøder, meldte afbud.

Fra bestyrelsen lyder en stor tak for dette. Det er en god fremgang, det er jo altid ærger-ligt at bruge mange penge på ingenting.

Af Viggo Lovdal

Fhv. vagtbetjent Viggo LovdalDer er to grunde til, at jeg, så ofte jeg kan, tager imod indbydelsen til sektio-nens arrangementer.

Jeg vil gerne holde mig orienteret om, hvad der sker. Her synes jeg Poul Erik, som den engagerede formand han er, på glimrende vis fortæller og besvarer spørgsmål.

Jeg har også stor respekt for det frivillige arbejde, bestyrelsen udfører i samarbejde med formanden.

Den anden grund er samværet og gensynet. Det er hyggeligt at mødes med gamle kolleger. I Aalborg hilste jeg på en kollega, jeg ikke har set i over 50 år. Vi gjorde tjeneste sammen på Silkeborg station - og over 50 år senere mødes vi i Skalborg.

Flere talte om det næste gensyn - i Fredericia og andre steder i landet. Ar-rangementer i sektionen ser medlemmerne frem til. Her dukker minder frem fra ”gamle dage”. Vi havde den bedste tid, hører man ofte udtalt.

Når man ses på sektionens møder og hører folk indbyrdes drøfte ting og sa-ger, er der ingen tvivl om, at folk var glade for DSB som arbejdsplads og nu ny-der at have fri efter et travlt virke på alle tider af døgnet. Det er godt at opleve.

Fhv. banemontør Arne KyedJeg kan lide at være godt orienteret, fortæller fhv. banemontør Arne Kyed. Minimum, der tre gange om ugen orienterer sig om udviklingen i DJ og DSB ved computeren.

Jeg deltager meget gerne i medlemsmøderne, hvor vi har en dygtig formand, der er god til at formidle, men det sociale aspekt har også stor betydning for mig.

I 1976 blev jeg opsagt, mit job blev nedlagt. Det økonomiske var af mindre betydning, men jeg mistede det sociale netværk, der var knyttet til DSB. I dag hjælper jeg til på et plejehjem en gang om ugen, hvor jeg står for sang, og hvor jeg underholder med små, sjove og frække historier.

Fhv. funktionsleder passagertrafik Jørgen LundbergDet er godt, at nogen gider arrangere medlemsmø-derne. Det er rart at møde gamle kolleger, pointerer fhv. funktionsleder passagertrafik Jørgen Lundberg, Aalborg.

Jørgen Lundberg hæftede sig især ved et punkt i Poul Erik Christensens indlæg.

Det bekræfter det, jeg mener om DSB i dag. Det er en fraværende ledelse, dialogen er væk. Det er også

tydeligt, at driftsområderne, der blev indført under gdr. Povl Hjelt, er nedlagt. Decentraliseringen er igen vendt til centralisering.

Vi var flere på mødet der drøftede emnet. Vi talte om perioden, hvor gdr. Povl Hjelt gennemførte den omfattende uddelegering af ansvar og beføjelser fra den centrale administration. Den decentrale periode hos DSB varede i 17 år (1973 til 1990) og huskes som en tid, vi var stolte af. Der skete så mange positive ting i disse år: Indflydelse, Intercity-begrebet med timedrift – et helt ny design.

Kommentarer fra deltagerneikke gøres anderledes. Vi orienterer på hjemmesiden, i Jernbane tidende og ved de møder, vi kommer ud til inden 15. januar.

AfslutningEfter formandens indlæg og frokost var der tid til spørgsmål. En mulighed mange benyttede sig af. Spørgsmålene kredsede naturligt om fribefordring, og pensionsbidrag og DSB’s nyeste kampagne, hvor DSB og Trafikmini-steriet planlægger af fjerne togførerne fra otte strækninger. Et tiltag som Togpersonalets Områdegruppe i samarbejde med Dansk Jernbanefor-bund imødegår med kampagnen: Klar dig selv.

Dagen sluttede den obligatoriske lagkage og sang ”Skuld gammel ven-skab rejn forgo…”


PENSIONISTSEKTIONEN

Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokal-forening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bla-det. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeninger-nes seneste ændringer.

EsbjergTirsdag 21. januar kl. 14:00: Kirkegade 51, Esbjerg. Vi holder vi et førstehjælpskursus med hjertestarter ved Hr. Peter Dahl fra Røde Kors. Der bliver serveret kaffe/te med brød. Pris for medlemmer 30 pr. kr. person. For gæster 40 kr. Tilmelding er senest tirsdag 7. januar til Hans Jørgen Niel-sen, Søndermarken 10, 6700 Esbjerg, tlf. 75123186 / 40367905, email: [email protected]

FredericiaTorsdag 12. december kl. 13:00: Be-boerhuset Lumbyesvej 2. Julefrokost. Vi har ”lokket” vores egen kok til igen i år at lave og servere maden inklusive 1 øl eller 1 vand + 1 snaps. Pris 200 kr. Bindende tilmelding senest 5. decem-ber til Bodil eller Gurli.Torsdag 9. januar kl. 13:30: Banko!Torsdag 23. januar kl. 13:30: Under-holdning ved Lotte, Leif med venner.Torsdag 6. februar kl. 13:30: Fore-drag af Gunnar Jensen om Rhinen fra ende til anden. Rhinen, 1.234 km, udspringer i de Schweiziske Alper og løber gennem Bodensøen og udmun-der ved den hollandske Nordsøkyst. Torsdag 20. februar kl. 13:30: Banko!

HelsingørFredag 13. december kl. 13:00: Julefrokost. Pris: 175 kr. pr. deltager inklusive 1 snaps og 1 øl. Hver delta-ger medbringer en julegave, vi træk-ker lod om. Alle går hjem med en gave. Tilmelding og betaling til kassereren (Karen) senest 27. november.

Der er mulighed for at købe yderli-gere drikkevarer af forskellige slags til meget rimelige priser til alle vores arrangementer

Høje TaastrupDa det går ned ad bakke med vores medlemstal, og der kun møder nogle få medlemmer til vores møder, har bestyrelsen besluttet at nedlægge foreningen. Vi bliver alle ældre, også os i bestyrelsen. Mandag 9. december: Vi holder julemiddag. Efter middagen er der en ekstraordinær generalforsamling med et punkt: Nedlæggelse af foreningen. Alle andre annoncerede arrangementer er hermed annulleret. Foreningen star-tede 19. november 1996. Jeg, Gunnar Langelykke, har været formand i alle 17 år. Mange hilsener fra bestyrelsen Høje Tåstrup, Roskilde og omegn

KorsørTorsdag 12. december: Juleafslut-ning med alt godt fra julen inklusive andesteg og risalamande og to man-delgaver. Tilmelding 5. december. Pris 150 kr. Lotteri i pausen. Torsdag 9. januar: Nytårsbanko og et nyt program.

København Fredag 6. december kl. 11:00: Frederiksberg Hallen. Servering af flæskesteg, rødkål og brune kartofler med øl/vin/vand, risalamande med mandelgave, kaffe og julekringle: Pris 150 kr. Derefter julebanko. Tilmelding: Baadsgaard på telefon 35 26 10 44 senest 2. december.Mandag 6. januar kl. 11:30: Frede-riksberg Hallen. Nytårskoncert med 10 mandsorkester. Wienermusik, muntre fællessange og dans. Serve-ring: Forloren hare med øl/vin/vand, derefter kaffe og kage. Pris 150 kr. Max 120 gæster. Tilmelding: Baads-gaard på telefon 35 26 10 44 senest 30. december.Fredag 14. februar kl. 11:00: Vi mø-des ved den “Blå Planet” på Amager Strandvej. Entre og spisested oplyses ved Baadsgaard senest 3. februar.

Fredag 7. marts kl. 11:00: Frederiks-berg Hallen. Generalforsamling, mere i næste nr. af Jernbane Tidende.

Lolland-FalsterTirsdag 3. december kl.14:00: Julebanko.Tirsdag 10. december kl. 13:00: Juleafslutning på Kikko, Lindholmcen-tret.Tirsdag 7. januar kl. 14:00: Opstart efter julepausen med nyt program.

Nordvest SjællandTirsdag 3. december Lersøcentret kl. 12:00: Julefrokost og derefter Mini-banko. Tirsdag 7. januar Lersøcentret kl. 14:00-17:00: Mere herom senere.Tirsdag 4. februar Lersøcentret kl. 14:00-17.00: Mere herom senereTirsdag 4. marts Lersøcentret kl. 13:00: Spisning (smørrebrød). Kl. 14:00 Generalforsamling og egen underholdning.Tirsdag 1. april kl. 13:45-15:00: Bowling i Holbæk, derefter vil der være kaffe og underholdning i Ler-søcentret

NyborgTirsdag 10. december kl. 12:00: Julefrokost Sted og den endelig pris på frokosten kommer senere.Tirsdag 7. januar kl. 14:00: General-forsamling! Forslag til behandling skal være indsendt 14 dage før. Mød nu op, så vi kan få ris eller ros, da det er medlemmerne, der bestemmer, hvad der skal ske i foreningen. Der serveres kaffe og brød denne dag

Næstved I december måned holder vi jule ferie og starter fredag 31. januar med et forrygende foredrag om Storm P. fortalt af Nikolaj Brandt.Fredag 28. februar: Generalforsam-ling. Nærmere om disse arrangemen-ter bliver tilsendt medlemmerne.

OdenseMandag 9. december kl. 13:00: Vi runder året af med en dejlig medbragt julefrokost.

Det sker�


Mandag 13. januar kl. 14:00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri.Mandag 27. januar kl. 16:00: Gene-ralforsamling og efterfølgende fælles-spisning og hygge. Tilmelding senest 13. januar til Lone 2241 8967Mandag 10. februar kl. 14:00: Fore-drag med Torben Uhrenholt Madsen, Jægersoldat og tidl. Livrist i Dr. Ingrids hof. Tilmelding senest 31. januar til Lone 2241 8967

RingstedMandag 9. december kl. 14:00: Jule-hygge i Havesalen, Anlægspavillonen. Foreningen giver kaffe med hjemme-bag, Jørgen C. spiller julemusik.Mandag 13. januar: Samme tid og sted. Bankospil. Husk at medbringe en gave til cirka 25 kr.

StruerMandag 2. december 13:00-17:00: Juleafslutning. Spisning og dans. Pris

… endnu ikke fastlagt, se de fremlagte lister. Husk tilmelding.SønderjyllandOnsdag 22. januar kl. 11:00: Gene-ralforsamling på Smedeby kro. På valg er Aage Juhl, Carl Dehlendorf, Erwin Leary og Inger Clausen. Forslag til behandling skal anmeldes til forman-den senest 2 uger før. Efter mødet arrangeres fællesspisning med gule ærter for en pris af kr. 50,00 pr. per-son. Drikkevarer til sædvanlige priser. Tilmelding til spisningen er nødvendig og skal gives til Poul Frederiksen tlf. 74 67 89 76 senest 12. januar.

AalborgTirsdag 3. december kl.12:30: Jule-frokost på Skalborg Kro. Lidt udvidet mad program inkl. 2 øl eller vand samt 2 snapse. Ris à la mande, med hele mandler, vi har mandelgaver. Til sidst kaffe med småkager. ”The Lynne-rups” er nok også med på ”noderne” i

år. Pris pr. person 250,- kr. Tilmelding senest 25. november til 40 75 84 76 eller 30 20 51 81.Tirsdag 21. januar kl. 13:30: Rørdal Sognehus. (Ring senest søndag til 30 20 51 81 eller 40 75 84 76, hvis du/I ønsker kørsel fra Aalborg station og retur!) Vi skal se og høre om 20 somre på Grønland. Jens Jørgen Poul-sen har via byggebranchen oplevet Grønland indefra, og disse oplevelser vil han gerne give os et indblik i. Husk brød, vi har kop og kaffe.Næste møde: Tirsdag den 25. februar 2014.

AarhusOnsdag 27. november Folkestedet kl. 13:00: Film.Onsdag 11. december Folkestedet kl. 13:00: Juleafslutning.

DJ Pensionistsektionens velskrevne og rigt illustrerede bog ”Flabobben, Gabanøjsen – og Klokken ti minutter i to” må være en oplagt gaveidé i decem-ber. Udover en beskrivelse af mange sjove og fantasifulde øgenavne er bogen krydret med historier og anekdoter fra det virkelige jernbaneliv, fortalt af dem der har oplevet det.

Et eksempel fra bogen, anekdoten om Røde Jensen:- ”Kan du huske Røde Jensen fra Smørumnedre?”- ”Jo, han er død!”- ”Hva` allerede?”- ”Ja, det er 15 år siden, og han blev 89”

Bogen er illustreret med originale tegninger og fotos. Den er trykt i farver og leveres i stift bind.Bogen koster 100 kr. Skal den sendes som B-brev koster den 140 kr. og kan bestilles hos: Kasserer Lone Agri, Turkisvej 61, 5210 Odense NV på telefon 22 41 89 67 eller e-mail [email protected]øbet indsættes på foreningens konto i Arbejdernes Landsbank Reg. nr. 5388 kontonummer 0 000 408 802Bogen sendes når indbetalingen er registreret.

Julegave eller mandelgave?

Flabobben, Gabanøjsen – og Klokken ti minutter i to

Flabobben, Gabanøjsen – og K

lokken ti minutter i to

Sara Klæ

rke

Øgenavne, kaldenavne, kendenavne

og kælenavne – samt anekdoter og historier fra livet langs de lange skinner og statens søveje

Skelettet – Frisk og rørig skibsfører, der var meget kraftig, ja nærmest overfed.

Skipper – Ja, nogen kaptajn var han ikke, men han lignede Skipper Skræk.

Georg Skinneskubber – Efter eget udsagn har han foretaget så kraftig en opbremsning, at skinnerne krøllede foran lokomotivet.

Af Sara Klærke

DJ Pensionistsektionen


Hr. RedakteurJeg har haft fornøjelsen at læse augustnummeret af Jern-banetidende.

Som gammel jernbanemand og stadig entusiast er det vemodig læsning, som også får én op i de højere tryklag.1. Hvorfor finder jernbanepersonalet sig i at arbejde i en

losseplads? Se fx det udmærkede menneske fra Ring-sted pg. 4, der åbenbart har viljen og evnen til at kræve civiliserede forhold for medarbejdere og passagerer.

2. Rustne skinner i kilometervis, meterhøjt ukrudt, grafitti bemøjede installationer o.s.v. Jeg har den største re-spekt for de mennesker der vil finde sig i dette. Ustand-seligt bliver passagerernes forhold forringet, samtidig med uendelige klager fra DSB og Banedanmark om “urimelige forhold og flere penge” som alligevel intet nytter. Nu forlyder det, at der ikke skal være mere end 15 billetsalgssteder i Danmark. De enfoldige sjæle, der alligevel trodser computeriseringsalderens velsignelser og forsøger at tiltuske sig en rejse med DSB, skal så se på svineriet som ovenfor nævnt samt affinde sig med, at der ikke mere er et menneske (togføreren) i toget som de kan henvende sig til.Er der noget at sige til at det går ad h…… til?

3. Det skuffer mig usigeligt, at når forbundet indkalder til kursus i Svendborg pg. 25, at man lader sig befordre med Bus. Det er efter min mening uanstændigt for et rigtigt jernbanemenneske!

Lad os håbe at alt bliver bedre, men jeg tvivler.Venlig hilsenL. M. Liltorp

Frit ordTak for din henvendelse. Jeg deler i det store hele dine an-skuelser om standarden på de danske stationer og arealer tilhørende DSB og Banedanmark. Og som du også så rigtigt påpeger, så er indsatsen fra de mennesker, der arbejder ved banen til dagligt efterhånden det eneste værn mod totalt forfald. Det bliver til stadighed mere og mere umuligt at følge med, for alting skal ustandseligt gøres hurtigere og bedre – og i tilgift af færre og færre hænder. Det heder effektiviseringer, men det eneste der reelt er tale om, er besparelser.

Til gengæld kan vi i Dansk Jernbaneforbund garantere, at det ikke er noget vi bare finder os i, men desværre har vi måttet sande, at ikke alle kampe uden videre kan vindes, hvis strømninger i samfundet løber andre veje end dem, vi måtte bifalde. Således er den løbende affolkning af først stationsarealerne, og nu tilsyneladende togene bestemt ikke noget vi ønsker – tværtimod, og vi kæmper, men det er op ad bakke.

Slutteligt har jeg talt med Pensionistsektionens formand Poul Erik Christensen om valget af bustransport til og fra Svendborg, når sektionen indkalder til Pensionistkursus. Forklaringen er den, at Hotellet stiller bussen til rådighed som en del af arrangementet, og da driftsstabiliteten på netop Svendborgbanen lader en del tilbage at ønske, er bussen (desværre) et attraktivt alternativ. Der er også den hage, at der vil være et lille stykke at gå fra stationen i Svendborg til hotellet, og ikke alle sektionens medlemmer kan klare den tur uden problemer. Her kører bussen jo lige til døren, hvilket i den situation er en fordel.

Carsten Jokumsen Redaktør

40 år1. februar 2014Stationsbetjent Michael Christensen, DSB Klargøring S-tog1. marts 2014Togfører Ralph Werner Mølders, DSB København25. marts 2014Banemester Hans Peter Andersen, Banedanmark1. april 2014Lokomotivfører Poul Brandstrup Andersen, DSB ÅrhusLokomotivfører Jørn Ib Johansen, DSB Nykøbing F5. april 2014Banemester Benny Lind Hansen, Banedanmark

Jubilarer

JUBILARER

18. april 2014Lokomotivfører Per Maymann, DSB København25 år1. februar 2014Togfører Mogens Fog, DSB KøbenhavnStationsbetjent Boris Kim Hansen, ScandlinesTogfører Kim Egon Borre, DSB ÅrhusS-togsrevisor Ole Tamstrup Horslund, DSB København S-banenTogfører Jørn Berg Olesen, DSB OdenseTogfører Tom Elvekjær, DSB KøbenhavnLokomotivfører Jan Martin Kjærgaard Nielsen, Nordjyske Jernbaner Skagen1. marts 2014Depotmester Torben Lidsmoes, DSB Nykøbing FLokomotivfører Martin Bruhn Lagerstedt, DSB Århus


HUSK at melde flytningHvis du flytter og får ny adresse, er det vigtigt at du meddeler din nye adresse til Dansk Jernbaneforbund.

Vi får ikke automatisk besked om din nye adresse.

Vi bruger hvert år mange resurser på at eftersende fagblad, lommebog og ferieka-talog til medlemmer, der ikke har ændret adresse hos os.

Det er ærgerligt, for vi vil hellere bruge tiden på alle de andre udfordringer for-bundets medlemmer står med.

Derfor: Husk at give os besked om din nye adresse, hvis du flytter.

Lokomotivfører Aage Refstrup, Midtjyske Jernbaner LemvigStationsbetjent Kent Schnell Bylow Max, DB Schenker TaulovStationsbetjent Jan Bergstedt Rebsdorff, DB Schenker TaulovLokomotivfører Erik Falster Nielsen, DSB AalborgStationsbetjent Morten Mørk, DB Schenker Høje Tåstrup18. marts 2014Lokomotivfører Claus Brix Laursen, DSB Århus1. april 2014Stationsbetjent Søren Erik Svanholm Andreasen, DSB KøbenhavnLokomotivinstruktør Lars Hannecke, DSB ØresundLokomotivfører Lars Hugo Rasmussen, DSB Nykøbing FTogfører Annette Norrid Pedersen, DSB KalundborgLokomotivfører Frank M. Andersen, DB Schenker NyborgLokomotivfører Christian Lavesen, DSB København

Lokomotivfører Kent Meyer Aanæs, DSB KøbenhavnLokomotivfører Palle Christensen, DSB OdenseTogfører Helle Nielsen, DSB AalborgTogfører Helle Hvidkjær, DSB ÅrhusLokomotivfører Knud Erik Kaspersen, DSB ÅrhusLokomotivfører (K) Lars Bengt Jelsdal, DSB Nykøbing FLokomotivinstruktør Poul Rene Ejsing, DSB København S-banenTogfører Heidi Jensen, DSB Kalundborg13. april 2014Togfører Anker Pedersen, DSB København16. april 2014Togfører Karina Holm, DSB København17. april 2014Stationsbetjent Henrik Damgaard Hansen, DSB Vedligehold Taastrup

Jeg vil gerne sige tak til familie & venner samt de medlemmer og samarbejdspartnere, der tog sig tid til at møde op til mit 25 års jubilæum - og tak for alle gaver.

Alle, der deltog, var med til at gøre denne dag til en særlig dag jeg altid vil huske.

Henrik Horup


MeddelelserBanepersonalet Områdegruppe Banedanmark Afholder ordinær generalforsamling den 22. marts 2014 kl. 10:30 på Hotel Plaza, Øster Stationsvej 24, 5000 Odense C. Med følgende dagsorden:1. Velkomst2. Godkendelse af dagsorden3. Valg af 1 dirigent4. Godkendelse af forretningsorden5. Valg af sekretær og 3 stemmetællere6. Beretning ved Områdegruppeformand7. Behandling af områdegrupper regnskaber 2012 og20138. Behandling af indkomne forslag9. Orientering ved forbundet10. Eventuelt11. Afslutning

Af hensyn til bestilling af mad vil vi gerne vide om du kun deltager i generalforsamlingen, eller om du også deltager i spisningen. Tilmelding skal ske på mail til adressen [email protected]. senest den 3. marts 2014.Der er også mulighed for at tilmelde sig gennem sin tillids-mand senest den 2 marts 2014.

P. O. V., Carl D. Petersen / Ole T. Eriksen

LPO DSB Lokalgruppe Aalborg/FrederikshavnAfholder ordinær generalforsamling onsdag den 15. januar 2014 kl. 13:00 i Håndværkernes Hus, Kattesundet, 9000 Aalborg.Dagsorden ifølge vedtægterne.Efter generalforsamlingen er bestyrelsen vært ved bespis-ning, hvor også pensionisterne er velkomne. Pensionisterne bedes tilmelde sig hos kassereren på tlf. nr. 2468 7571

På gruppens vegne, Lars Rolving Jensen

LPO DSB Lokalgruppe AarhusAf holder ordinær generalforsamling torsdag den 16. januar 2014 kl. 14:00 i DSB kantinen, Sonnesgade 21.Efter generalforsamlingen vil der være fælles spisning, planlagt til kl. 18:00Vel mødt.

På vegne af lokalgruppebestyrelsen, Lars K. Andersen

TPO DSB Lokalgruppe Århus Indkalder hermed til ordinært Lokalgruppemøde torsdag den 06. februar 2014 kl. 11:00. Tilmeldingsliste til mødet og den efterfølgende spisning vil blive ophængt på tjenestestedet.Afholdelsessted vil ligeledes blive oplyst på tjenestestedet og på lokalgruppens hjemmeside www.lokalgruppenaarhus.dk Pensionister er velkomne til den efterfølgende spisning mod en egenbetaling på kr. 50,- Tilmelding for pensionister kan ske til kasserer Tina Bry-der på tlf: 2468 9006

Mvh Lokalgruppebestyrelsen, Århus

MEDDELELSER

LPO DSB Lokalgruppe EsbjergAfholder ordinær generalforsamling tirsdag den 28. januar 2014 kl. 14:00 i Fun World, Glarmestervej 6-12, 6710 Esbjerg V.Dagsorden ifølge gruppens vedtægter.Forslag vedr. vedtægter skal være bestyrelsen i hænde se-nest lørdag den 14. december 2013. Øvrige forslag skal være bestyrelsen i hænde senest tirsdag den 14. januar 2014.Efter generalforsamlingen er der fælles spisning i Fun Wor-lds restaurant.Lokomotivfører-pensionister er vanen tro meget velkom-men til at deltage, også i den efterfølgende spisning.Tilmeldingsliste vedr. spisning, og bowling bliver fremlagt i briefing rummet, Jernbanegade 37 i Esbjerg.Sidste tilmelding til fællesspisningen er torsdag den 23. januar 2014.OBS: Alt materiale i forbindelse med generalforsamlingen, dagsorden, vedtægter osv. Vil blive udsendt på jeres DSB mail. Dette gøres for at reducerer papir forbruget, da erfaringen fra andre år viser, at en stor del af det omdelte materiale alligevel ender i affaldsspanden inden generalforsamlingen finder sted.

På lokalgruppen vegne, Jørgen Renner Christensen

TPO DSB Lokalgruppe EsbjergAfholder lokalgruppemøde den 9. januar 2014 kl. 13:00. Hvor vi afholder mødet bekendtgøres på tilmeldingslisten.Pensionisterne kan også tilmelde sig den efterfølgende spisning på telefon 24 68 68 18

På Lokalgruppe Esbjergs vegne, Susanne

LPO DSB Lokalgruppe FredericiaAfholder iflg. vedtægterne ordinær generalforsamling tirs-dag den 21. januar 2014 kl.13:00.Generalforsamlingen afholdes i fælleshuset på Rygårdsvej/Lumbyesvej. Efter Generalforsamlingen vil LPO FA være vært med lidt godt til ganen. Tilmelding er derfor nødvendig.Dagsorden for generalforsamlingen og tilmeldingsliste til spisning bagefter vil blive hængt op på den lokale opslags-tavle.

På bestyrelsens vegnePalle Dahl, Kasserer, LPO DSB Fredericia

TPO DSB Lokalgruppe FredericiaHolder lokalgruppemøde onsdag den 5. februar 2014 kl. 13:00 på Lumbyesvej 2, 7000 Fredericia.Dagsorden ifølge vedtægterne.Spisning fra kl. 18:00 med pensionister.

Med venlig hilsen, Leif Sørensen, okalgruppeformand

LPO DSB Lokalgruppe KøbenhavnAfholder ordinær generalforsamling torsdag den 23. januar 2014 i Valby kulturhus kl. 15:00.Tilmelding til spisning på fremlagte lister på depotet eller på [email protected] / 24 68 83 10

På lokalgruppens vegne, Ebbe L. L. Drögemüller


TPO DSB Lokalgruppe KøbenhavnAfholder ordinært lokalgruppemøde mandag den 3. februar 2014 kl. 10:00 på Banegårdspladsen 7, 2 sal.

På bestyrelsens vegneHenrik Rene Novak, Lokalgruppeformand

LPO DSB LKI GruppenAfholder ordinær generalforsamling mandag den 27. januar 2014 kl. 14:45 på Hotel Plaza-Odense, Øster Stationsvej 24, 5000 Odense C.Dagsorden ifølge vedtægter.Efter generalforsamlingen er der fælles spisning, hvor tilmelding er nødvendig.

På bestyrelsens vegne, Jørn E. Weiss

LPO DSB Lokalgruppe NæstvedAfholder ordinær generalforsamling fredag den 24. januar 2014 kl. 14:00 i Metalhuset på Åderupvej 12 i Næstved.Dagsorden ifølge vedtægterne.Tilmeldingsliste til spisningen bagefter, ophænges på tavlen ved siden af kontoret.

Venlig hilsen, Lars Hansen, LPO Næstved

LPO DB Schenker NyborgAfholder ordinær generalforsamling mandag den 20. januar 2014 kl.15:00 på Hotel Villa Gulle, Østervoldgade 44 5800 Nyborg.Pensionister fra den gamle Korsør gruppe (Railion) også er velkomne til at deltageListe til tilmelding ophænges på stuen. Pensionister kan tilmelde sig på tlf. 24 42 17 02.

Med venlig hilsenBrian Ellekvist, Lokalgruppeformand

LPO DSB Lokalgruppe Nykøbing FAfholder ordinær generalforsamling lørdag den 25. januar 2013 kl. 09:30 i Jernbanehjemmeværnets lokaler v. RFC Nykøbing F.Forslag til behandling skal være bestyrelsen i hænde senest 17. januar 2013.

Efter generalforsamlingen vil lokalgruppen være vært ved en frokost. Pensionerede medlemmer er velkomne til at deltage.Indkaldelse med dagsorden vil blive offentliggjort ved opslag på tjenestestedet.På bestyrelsens vegne,

Fungerende formand, Svend-Erik Rasmussen

LPO DSB Lokalgruppe OdenseAfholder ordinær generalforsamling onsdag den 22. januar 2014. Tid og sted følger på opslag på tjenestestedet senest d. 22. december 2013.Pensionister er velkomne (tilmelding på tlf.: 24 68 73 27)Dagsorden og tilmeldingsliste til spisning ophænges på tjenestestedet senest d. 22. december 2013.

På lokalgruppebestyrelsens vegne, Peter Kanstrup, Lokalgruppeformand

LPO DSB Lokalgruppe StruerAfholder ordinær generalforsamling fredag den 17. januar 2014 kl. 13:30 på Marina Club, Ved Fjorden 12 i Struer med efterfølgende spisning. Pris 100 kr.Dagsorden ifølge vedtægterne.Tilmeldingslisten til spisning ophænges på tjenestestedet.

På bestyrelsens vegne, Niels Haunstrup Christensen

TPO DSB Lokalgruppe StruerLokalgruppe Struer afholder ordinært Lokalgruppemøde onsdag den 8. januar 2014 på Marine Club Struer. Pensio-nister er velkomne, til at deltage i spisning efter mødet kl. 18.00. Pris kr. 50,-Tilmelding, som er bindende, senest den 4. januar 2014 til tgf Knud Larsen på tlf. 24 68 66 12.

På Lokalgruppens vegneKnud Larsen, Lokalgruppeformand

LPO DSB Lokalgruppe TinglevAfholder ordinær generalforsamling den 6. februar 2014 kl. 14:00 i lokalerne på Tinglevhus.Med venlig hilsen,

Jesper Rodkjær Pedersen, Lokalgruppeformand

Foto: Jørn Bailum

PÅ BAGPERRONEN

Tekst og fotos af Jan Forslund

Livet på stationen har ændret karakter. Hvis man i dag slår sig ned på fx Trekroner Station – bare en times tid – vil man opleve en station totalt blottet for personale. I stedet møder man elektroniske tavler, infodisplays over hovedhøjde, stan-dere til Rejsekort med et køligt blåt lys for ind- og udtjekning og forskellige infotavler, der digitalt sørger for information om den aktuelle toggang. Dertil et par automater, hvor man kan købe en billet, hvis man er mødt op på stationen helt tomhændet. Kender man ikke den pågældende automat-type – eller falder lyset skævt ind så displayet er næsten ulæseligt, gør man klogt i at møde op mindst fem-ti minutter før togafgang. Men heldigvis er der ofte medmennesker, der også skal med toget – helt alene er man sjældent.

Her står man så og venter på tog. Ikke i en opvarmet ventesal, men på den nøgne perron. På en del af perronen beskytter taget mod nedbør. I sjældne tilfælde brydes tavsheden af en venlig, kølig stemme i højttalerne; sandsyn-ligvis fra en ansat i Banedanmark på en fjernstyringscentral adskillige kilometer væk. Ofte for at fortælle om uregel-mæssigheder i toggangen. Er man rigtig heldig, træffer det sig, at et hyret vagtselskab ankommer i bil. To mand vil stige ud, forsynet med affaldsposer, gribetænger og arbejds-handsker. Og efter en halv times tid efterlader de stationen i den kontraktmæssige rengjorte stand. Det sker én til to gange ugentligt, men oftere hvis det er snevejr. Serviceper-sonale fra DSB eller det regionale trafikselskab møder man meget sjældent som rejsende. Deres arbejde er at tjekke og vedligeholde afstemplingsmaskinerne, billetautomaterne, højttalerudkaldet, Rejsekortstanderne m.m.,

Rejseliv før og nuEn rejse kan i dag gennemføres helt uden menneskelig kontakt. Og prisen kan svinge alt efter tidspunkt og service. For de yngre generationer er det ren logik…

Med faste intervaller - tyve minutter, halve eller hele timer - svulmer stationen op med rejsende. Tog fra nord og syd, øst eller vest ankommer med faste rytmeslag og afgår tilsvarende. Og bagefter bliver der så igen helt stille på per-ronerne, kun afbrudt af eventuelt gennemkørende tog.

Sådan foregår det på langt de fleste stationer i dag, med mindre man rejser fra én af de rigtig store stationer, hvor der er etableret en bemandet kiosk med billetsalg. Her kan man som passager være en smule online med DSB og andre togoperatører. Og her kan man måske få et kvalificeret svar på spørgsmål om toggang og billet, når køen af kunder, der vil købe cigaretter, aviser, skrabelodder og franske hot-dogs er betjent.

Sådan mener man åbenbart det er mest økonomisk og hensigtsmæssigt at betjene togrejsende i dag, nu hvor ny teknologi har vundet over gamle dyder. Og denne udvikling vil fortsætte.

Os der kan huske tilbage til dengang stationerne osede af liv, og hvor rejsen var ”bemandet” helt ud til endesta-tionen, har vel efterhånden også indset og lært, at en rejse i dag KUN er et salgsobjekt, som enhver anden hyldevare i Netto og SuperBest. Rejsen kan købes på nettet, man kan tjekke køreplan og forsinkelser på mobiltelefonen, og rejsen kan gennemføres helt uden menneskelig kontakt. Og den selv samme rejse kan ydermere svinge i pris alt efter tidspunkt og service. For de yngre generationer er det ren logik.

Men nutidens rejseliv kan være sårbart; når systemerne bryder sammen - når teknologien svigter - når køreplanen går i fisk, og når naturen raser. Og så er det slet ikke sjovt at stå på en øde perron.

”Nutidens rejseliv kan være sårbart; når systemerne bryder sammen - når teknologien svigter - når køreplanen går i fisk, og når naturen raser. Og så er det slet ikke sjovt at stå på en øde perron.”

jt 06/2013

Documents