juni 2013 land -...

55. årgang

3

Land inspektøren

Juni 2013

Natur- og Landbrugskommission: Anbefalinger med landinspektør-perspektiver

Matrikelsystemet har vokseværk

Fem år i Qatar fyldt med oplevelser og udfordringer

Digital annoncering et stykke fra målet

James Cook: Verdenslandmåleren

Kontakt Leica Geosystems

på tlf. 44 54 02 02

eller scan QR-koden for mere info.

C5 C10 P20

HR-

Des

ign.

dk

Du får en Leica Scanstation som:

passer til dine opgaver og til dit budget.

er enkel at bruge og har enkel databehandling

som dækker dit behov i dag - men også i morgen.

som scanner i alt slags vejr

som inkluderer Leica Geosystems unikke service og support fra eksperterne selv.

Fælles for ScanStations fra Leica Geosystems er brugervenlighed, funk-tionalitet og nøjagtighed. Men vores mangeårige erfaring følger know-how, service & support samt eksperter på området, der står klar til at rådgive og vejlede om alle mulighederne.

Om du vælger ScanStation C5 til de grundlæggende opgaver, ScanStation C10 til både indendørs og udendørs applikationer eller branchens bedste og ultra-hurtige laser scanner, ScanStation P20 - så får du et kvalitetsprodukt med høj nøjagtighed og en sjældent set brugervenlighed, som åbner op for alle muligheder indenfor scanning.

Leica ScanStations- løser alle typer scanningsopgaver

INDHOLD

LaNDINspektøreN Nr. 3 / juni · 201355. årgang

Kort og godt

2 Leder: 44 gode råd

3 Kort nyt

22 Tinglysningsworkshop

36 Ejendomsjura: Vejarealers værdi

40 Studietur til Georgien

43 Nyt fra Aalborg Universitet

44 Fagligt talt

46 Nyt fra sekretariatet

48 Arrangementer og medlemsnyt

49 Sekretariatschefens klumme

12

5 Natur- og Landbrugs- kommissionens anbefalinger Hvilke anbefalinger berører særligt landinspektørernes fagområder?

9 En ny start Natur- og Landbrugskommissionen peger på jordfordeling og andre landinspektørdiscipliner som nøglen til succes.

12 Fem år i Qatar Spændende jobs og lysten til udlandseventyr trak landinspektørpar til Den Arabiske Halvø.

20 Matriklen som autoritativt ejendomsregister Stort projekt skal sikre, at registrering af ejerlejligheder og bygninger på lejet grund i fremtiden sker i matrikelsystemet.

24 Digital annoncering kan ikke stå alene Tiden endnu ikke moden til, at myndigheder dropper avisannoncering af afgørelser og høringer.

26 Historisk portrætserie: James Cook Læs den ukendte side af den berømte opdagelsesrejsende med tilnavnet ’Verdenslandmåleren’.

32 Danmark som rollemodel for jordfordeling FN roser Danmark i beskrivelse af de nye internationale retningslinjer om ejendomsret.

3

2 LANDINSPEKTØREN 3 2013·

LeDer · TEKST: HENNINg ELmSTRØm, foRmAND foR DDL

LandinspektørenNr. 3 / juni 201355. årgang

Artiklerne i Landinspektøren står for den enkelte skribents egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for DdL’s holdning.

Udgiver:Den danske Landinspektørforening (DdL) Kalvebod Brygge 31-331780 København V

Tlf. 3886 1070

E-mail: [email protected] www.ddl.org

sekretariatets telefontider:mandag-torsdag kl. 09.00 – 16.00fredag kl. 10.00 – 14.00

redaktion: Torben Lund Christensen, redaktør

Layout: Jesper Lind Jans, J-grafik

tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S

abonnement: 270 kr. årligt ekskl. moms. Løssalg: kr. 100,00 inkl. moms + porto.Den danske Landinspektørforening

Tlf. 3318 5520. E-mail: [email protected] ISSN 1903-5454

Udgivelser:Landinspektøren udkommer med seks numre årligt. Næste nummer: Nr. 4 / 2013 udkommer 29. juli 2013

annoncer: Dg media asTlf. [email protected]

Deadline for artikler og annoncer i 2013:Nummer 4/2013: 20. juni 2013

Nummer 5/2013: 5. september 2013Nummer 6/2013: 31. oktober 2013

stillingsannoncer ekspedition:Dg media asTlf. 70271155Pris: 25 kr. pr. spalte mm baseret på to spalter pr. side + momsminimumspris: 650 kr. + moms

Oplag: 1.700 stk. medlem af Dansk fagpresseforening.

Forside-foto:Landinspektør Nikolaj miller på job i Qatar.foto: Torben Lund Christensen

natur- og landbrugskommissionen har med sit udspil i april givet 44 anbefalinger til en bred kreds af interessenter i det åbne land. Stor kredit til formand Jørn Jespersen, der har formået at samle kommissionen og give et udspil, som på en lang række felter samler erfaringerne fra de forløbne årtiers rivegilder i det åbne land og opstiller brugbare løsninger. Man kan tale om en rød tråd fra tidligere erfaringer i det åbne land, hvor barske politiske stridigheder mellem landbrugsor-ganisationerne medførte, at landbrugsloven konstant haltede efter udviklingen og hvor samspillet omkring udviklingen i det åbne land havde trange kår. Kommissionen skærer igennem denne fortid og stiller i tillæg til de 44 anbefalinger 140 forslag, som kan synes overraskende enkle. Vejen frem er dog ikke nødvendigvis let. Som påpeget på dette sted i sidste nummer af ’Landinspektøren’ er der et stort behov for et hovedeftersyn af planlægningen i Danmark. Rapporten fra Natur- og Landbrugskommissionen udgør et glimrende bi-drag til dette hovedeftersyn. Set fra landinspektørside kaldes der på kompetencer, som landinspektøren besidder og som giver et ”window of opportu-nity” til kollegerne i alle grene af den offentlige administration, i den private sektor og hos de praktiserende landinspektører. Potentialet er stort. Fra anbefalingerne kan nævnes: (se www.naturoglandbrug.dk)

44 gode råd

Naturanbefalingerne nr. 1-10 er som skræddersyet til den hel-hedsforvaltning og lokale indsats som landinspektøren kan ud-øve og bidrage til. En uafhængig national Naturfond giver mind-elser om Den Sønderjyske Jordfond, og kan blive et godt værk-tøj. Jordfordeling skal styrkes og være et instrument i en situa-tion, hvor indsatsen for mere natur øges markant. Styrket planlægning i det åbne land (anbefalingerne nr. 22-24) er i direkte tråd med vores anbefaling om revision af planlæg-ningen i Danmark. Landbrugsanbefalingerne nr. 29-35 om ændringer af land-brugsloven og ikke mindst bedre jordfordeling peger mod, at jordfordelingen atter kan komme til at indtage den problemlø-sende rolle indenfor landbrugsstrukturen, infrastrukturanlæg, skovrejsning og miljø- og naturprojekter som jordfordeling havde i flere årtier. Forslaget om fradrag til nedrivning af land-brugsbygninger er et godt skridt fremad, men bør – hvis man vil have fart i processen – suppleres med, at lossepladsafgiften fjernes for de nedrevne landbrugsbygninger.

Fra JørN JesperseNs FOrOrD:

”Vi må væk fra grøftegravning og mistænkeliggørelse og frem til en mere konstruktiv samtale, der skal bane vejen for flere fælles accepterede og afbalancerede løsninger.” og ”Gode løsninger kræver et godt samarbejde mellem de forskel-lige interesser. Ingen kan få det hele. Alle vil vinde ved at tænke i helheder, balancer og kompromisser. Det kræver lederskab og politisk ansvarlighed.”

Inden diskussionerne om udmøntningen for alvor tager fart skal herfra lyde et markant: Tag udgangspunkt i lokale løsnin-ger. Får man ikke lokalt ejerskab og medansvar for løsningerne opbygges uændret modsætninger og hindringer for en god ud-vikling. Begrebet Udkantsdanmark har gjort det tydeligt for de fleste, at der er forskel – ofte stor forskel – på forholdene i og perspektiverne for det åbne land i Danmark. Landinspektørforeningen hilser kommissionens indsats vel-kommen. Der er skabt et godt grundlag for den kommende udvikling og vi vil engagere os og sætte solide mærker på den videre færd!

kOrt Nyt

NyBOrGMøDe

kULtUrarV

øresUND

Infrastruktur som hovedtema i 2014”Infrastruktur – Danmark i bevægelse”. Det bliver rammen for hovedtemaet på næste års store landinspektørtræf i Nyborg. Emnet er bredt og vil kunne dække fagområder som lednings-ret, ejendomsret i tre dimensioner, teknisk måling i tunneller, droner, demografi og byudvikling, turistplanlægning, geodata til trafikafvikling mv. Udvalget bag Fagligt Møde 2014 vil gerne i dialog med medlemmerne for at få gode input til Nyborgmø-det. Derfor bliver der nu oprettet en facebook-side om Fagligt Møde, hvor alle kan give deres mening til kende. Samtidig kan man der få nyheder om arrangementet. Man kan naturligvis også kontakte udvalget direkte ved at skrive til udvalgsformand Morten Krebs ([email protected]), der har overtaget hvervet som formand efter Søren Ladegaard Andersen. DdL’s bestyrelse har givet udvalget til opgave nænsomt at modernisere, hvad be-styrelsen betegner som foreningens vigtigste begivenhed. Et væsentligt indsatspunkt bliver at sikre de yngre årganges del-tagelse, hvor ét initiativ bliver et modsvar til det veletablerede og bevaringsværdige 60+ arrangement – et 30 minus arrange-ment målrettet medlemmer, der står ved foden af deres karri-ere. Generelt sigtes der mod mere deltageraktivitet på mødet, som fortsat skal være stedet, hvor medlemmerne holder deres branchenetværk vedlige. Morten Krebs/tlc

Kortskat på Grønland skaber opmærksomhedAt ’Landinspektøren’s artikel om de hemmelige kasser med kort-oplysninger – nedgravet under den kolde krig et sted i nær-heden af Sisimiut i Grønland – var noget af et historisk scoop, stod hurtigt klart da vi bragte den fascinerende beretning i nr. 5-2012 under titlen ’Skatten på Grønland’. Således afsatte Morgenavisen Jyllands-Posten kort efter to hele sider til at for-tælle historien. Og i dette forår er fortællingen så blevet ud-peget af Kulturstyrelsen som en ud af seks historier/steder i Grønland med væsentlige fortællinger fra den kolde krig. Kulturstyrelsen nævner i sin omtale af ’Det mystiske mikro-filmdepot’ på sin hjemmeside, at kasserne aldrig er fundet og derfor har historien ikke kunnet verificeres, og fortsætter så: ”Er den sand, så illustrerer den til fulde de vidtgående forbe-redelser, der under den kolde krig blev gjort på det ultimative atomragnarok.” Hertil kan vi blot tilføje: Vores kildemateriale er så godt, at vi ikke er i tvivl om, at de to kasser blev fragtet til Grønland og skjult et sted i fjeldet ved Sisimiut. Spørgsmålet er bare, om nogen har fundet og fjernet dem eller om de stadig ligger der. Kig gerne selv efter, hvis du alligevel kommer forbi Sisimiut denne sommer – og giv lige et praj, hvis du finder ’skatten’. tlc

Ny udstilling af smukke, gamle søkortSøkorttegner og spion. Denne dobbeltrolle havde Jens Sørensen, Danmarks første søkortopmåler, som ved siden af korttegningen også spionerede i Sverige for Kong Chr. V. På Danmarks Lods-museum i Dragør kan man nu se en spændende udstilling om Øresunds historiske søkort, hvoraf en stor del er tegnet af netop Jens Sørensen tilbage i 1600- og 1700-tallet. Det smalle sund mellem Danmark og Sverige har historisk spillet en vigtig rolle som adgangsvej til Østersøen og i forsvaret af riget. Udover de smukke, gamle søkort viser udstillingen også de ret primitive metoder og redskaber, der blev anvendt i tiden før GPS og andre moderne navigationsmetoder vandt frem. Foruden de mange oplysninger om farvandet, viser kortene, sammen med en spe-cielt fremstillet model over Øresunds bundforhold, også mange spændende detaljer om Amager, Københavns Havn og hele Øresundskysten. Der skulle derfor være noget at komme efter for både søulke og landkrabber. Geodatastyrelsen har udlånt en væsentlig del af de udstillede søkort til museet, der viser udstillingen frem til den 30. september i år samt i efterårsfe-rien. Udstillingen er åben alle dage, undtagen mandage, fra kl. 12 til kl. 16. tlc

3LANDINSPEKTØREN3 2013·

App kan redde livGeodatastyrelsen og Intergraph har udviklet en 112-app til smartphones, som kan forbedre redningstjenesten i Danmark væsentligt. Det skriver Miljøministeriet på sin hjemmeside. Hvis man får brug for at ringe 1-1-2 skal man blot benytte 112-app’en på sin smartphone, som så sender GPS-koordinater af sted til alarmcentralen, der dermed ved præcist, hvor hjælpen skal sendes hen. I løbet af den første uges tid downloadede 140.000 danskere app’en til deres smartphone. 112 app´en er gratis at downloade og er udviklet i et samarbejde med Rigspolitiet og Københavns Brandvæsen. App’en er finansieret af TrygFonden. tlc

GeOData


kOrt Nyt

FIrMaUDFLUGt

LÆserUNDersøGeLse

UDDaNNeLse

En ganske anderledes MatrikelTag ud af huset og lad firmaets ansatte få nogle helt andre op-levelser sammen, end de har til daglig. Det var baggrunden for Randers-firmaet Bjørn Christiansen Landinspektørers udvidede firmaudflugt i april til Barcelona. Udover et righoldigt kulturelt og socialt program, bød turen også på flere faglige input. Land-inspektørfirmaets ansatte aflagde blandt andet besøg i den lo-kale landinspektørforenings lokaler i Barcelona. Her fik de ind-blik i en ganske anden form for ejendomsdannelse, end den der gælder i Randers og omegn. Det spanske matrikelsystem bygger nemlig ikke kun på opmåling – data kan stamme mange steder fra, fx luftfotos, gamle digitaliserede kort, plandokumen-ter, kortbilag fra handler og håndtegninger fra nuværende og tidligere ejere. Og arealer indberettes normalt af ejeren, der ofte indberetter for små arealer for at slippe billigere i ejen-domsskat, selvom ejendomsskatten i Spanien ikke er særlig høj. De forskellige registreringer af grænserne og misvisende area-ler giver mange tvister om skellene og mange sager ender i ret-ten. De danske besøgende var efter denne indføring i spanske forhold, helt glade for ejendomssystemet hjemme i Danmark. Lars Gorm Andersen/tlc

Praktiserende landinspektør certificeret som mediatorAnne Kristine Mouritsen, der siden 2008 har været med-ejer af Bjørn Christiansen Landinspektører i Randers, kan nu smykke sig med den internationalt certificerede

titel, Mediator Master Practitioner. Hun har dermed bygget videre på den uddannelse som mediator, hun gennemførte i 2011 ved mediationcenter a/s. – Som landinspektør skal jeg være neutral, når jeg sætter skel af og jeg sætter mig derfor allerede naturligt i midten som konfliktløser, men ofte forventer parterne, at jeg dømmer og det er ikke altid optimalt for proces-sen, siger den østjyske landinspektør og mediator. Sammen med sin kompagnon, Lars Gorm Andersen, har hun besluttet at åbne en særlig afdeling med speciale i konflikthåndtering. Mediator-uddannelsen kan i øvrigt ses som endnu et lag i hendes læring om håndtering af interesser og konflikter i landskabet, idet hun har en Ph.D.-grad bag sig fra Danmarks JordbrugsForsk-ning og Aalborg Universitet, hvor hun beskæftigede sig med det åbne land og samspillet mellem forskellige interesser som for eksempel natur, miljø, fritid, landbrug og kultur. Anne Kristine Mouritsen/tlc

Uændret høj læsertilfredshed Mere end tre ud af fire DdL-medlemmer erklærer sig overord-net set tilfredse eller meget tilfredse med fagbladet ’Landin-spektøren’. Det viser resultatet af den læserundersøgelse, som DdL gennemførte blandt medlemmerne i slutningen af april måned. I forhold til en nogenlunde identisk læserundersøgelse fra 2011, er der meget små udsving i, hvordan svarene fordeler sig ud for de enkelte spørgsmål. Derimod bygger undersøgel-sen på blot 358 svar, hvilket er cirka 300 svar færre end i 2011. En forklaring herpå kan være, at mailen med spørgeskemaet ikke blev fulgt op af en ny mail til de medlemmer, som efter en uge endnu ikke havde svaret. Ligeledes var tidspunktet for læserundersøgelsen – den sidste uge i april – dårligt timet i forhold til, at mange traditionelt afvikler ferie i disse sidste dage i ferieåret. Redaktøren vil nu dykke nærmere ned i resul-tatet af undersøgelsen, og i den forbindelse også nærlæse de mange åbne svar med konkrete artikelideer og input til bladets løbende udvikling. tlc

LOVGIVNING

Ny planlov vedtagetHelt som forventet vedtog Folketinget den 4. april 2013 lov nr. 147 om ændringer i planloven. Dermed gælder der nu et ens regelsæt landet over for byggeri i landzonen. Loven indfører det nye begreb ’vanskeligt stillede områder’. I alle kommuner gælder der nu i sådanne områder lempeligere regler for byggeri, end loven ellers opstiller. Lovændringen fjerner samtidig mu-ligheden for, at staten kan give en såkaldt kysttilladelse. Inden for kystnærhedszonen gælder det derfor igen, at kommunerne skal have en særlig planlægningsmæssig begrundelse, hvis der skal kunne planlægges for nyt byggeri mv. i kystzonen. tlc

Anne Kirstine mouritsen (t.h.) får overrakt sit eksamensbevis af under-viser Tina monberg, der er advokat, psykoterapeut og uddannet media-tor ved Harvard Law School i Boston.

fikspunkt i Barcelona.


Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger – set fra et landinspek-tør-perspektiv

Hvordan sikrer vi på samme tid en rigere natur og nye vækstmulig-heder for landbruget? Natur- og Landbrugskommissionens opgave var bestemt ikke nem og dens anbefalinger blev imødeset med spænding. Landinspektør og seniorprojektleder i CoWI, Karsten L. Willeberg-Nielsen, har gennemgået kommissionens rapport og fokuserer i denne artikel på de områder, som har særlig interesse for landinspektørfaget.

en 18. april 2013 præsente-rede Natur- og Landbrugs-kommissionen sine anbe-falinger. Anbefalingerne

var ventet med spænding af politikere, interesseorganisationer, landmænd, na-turforvaltere og administratorer. Nu er det op til Christiansborg-politikerne at implementere anbefalingerne. Kommis-sionen har været pålagt en vanskelig og kompliceret opgave; at komme med for-slag til, hvordan vi i Danmark kan få mere og bedre natur samtidig med, at land-brugets udviklingsmuligheder skal styr-kes, og uden at det må koste samfundet mere end den nuværende forvaltning af natur og landbrug. Kommissionens formand, Jørn Jesper-sen, betonede ved offentliggørelsen af kommissionens 44 anbefalinger og tilhør-ende 140 forslag til handlinger, at kom-missionens arbejde og resultater bør be-tragtes under ét, og advarede politikerne mod at ”plukke” i anbefalingerne og kun gennemføre de forslag, som politikerne

er trygge ved. Uanset hvorledes og hvor længe det tager at implementere kom-missionens anbefalinger er der næppe tvivl om, at kommissionens arbejde vil præge de næste par års drøftelser og politikudvikling for det åbne lands for-valtning og planlægning.

kOMMIssIONeNs FOrsLaG

Som de vigtigste og mest centrale anbe-falinger foreslår kommissionen, at der udpeges og sikres et sammenhængende naturnetværk i Danmark, og at der op-rettes en naturfond, der kan medvirke til at realisere et nationalt naturnetværk. På landbrugsområdet foreslår kommissionen – i forlængelse af Husdyrreguleringsud-valgets betænkning fra juni 2011 – at re-guleringen af husdyrproduktionen ændres således, at arealreguleringen og stald- eller anlægsreguleringen foretages ud fra adskilte reguleringssystemer. Derudover sætter kommissionen for første gang en regulering af landbrugets drivhus- og klimagas-emissioner på dagsordenen.

Natur- og Landbrugskommissionens rapport inde-holder 44 konkrete anbefalinger til en rigere natur, ny miljøregulering og nye vækstmuligheder for landbruget, der forventes at få stor betydning for den fremtidige udvikling, regulering og forvaltning af det åbne land.

NatUr- OG LaNDBrUGskOMMIssIONeN · TEKST: KARSTEN L. WILLEBERg-NIELSEN, CoWI foTo: NATUR- og LANDBRUgSKommISSIoNEN


Tre af kommissionens anbefalinger er særligt relevante for landinspektører. Det drejer sig om anbefaling nummer 23, 29 og 34. De gennemgås derfor særskilt herunder.

aNBeFaLING 23: kLarere raMMer FOr LOkaL-

pLaNLÆGNING

Det er i dag uklart, i hvilket omfang der kan udarbejdes lokalplaner for områder til lokalisering af særligt store, koncen-trerede husdyrproduktioner. I det omfang, der udpeges sådanne områder, og de er klart og snævert afgrænsede i lighed med egentlige industri- eller erhvervsområder, kan det være hensigtsmæssigt, at der kan udarbejdes en lokalplan. Gennem en lokalplan kan der fastsættes nærmere bestemmelser for bygningers udformning og placering, vejanlæg, af-skærmningsforanstaltninger, beplantning

OVErSiGT OVEr KOMMiSSiONENS 44 ANbEFALiNGEr:

Mere og bedre natur:1: Klare mål og strategier for naturen i Danmark2: Et nationalt naturnetværk3: En national naturfond4: Bedre beskyttelse af naturarealer5: Naturpleje som driftsgren6: Mere natur i landbrugslandet7: Natur og landbrug som ligeværdige hensyn i det åbne land8: Mere natur i skovene9: Tidssvarende forvaltning af vandløb10: Nationalparker med mere natur

Målrettet miljøregulering:11: Ny regulering af landbrugets kvælstof12: Ny regulering af landbrugets fosfor13: Nye virkemidler til sikring af et bedre vandmiljø14: Ny regulering af husdyrproduktionen15: Ny teknologi til ny miljøregulering16: Nyt fokus på luftbåren kvælstof

Mindre belastning med sprøjtemidler og bedre beskyttelse af drikkevandet:17: Mindre belastning med sprøjte- midler på markerne18: Bedre beskyttelse af drikkevand

En sammenhængende klimaindsats:19: Reduktion af landbrugets drivhusgasemissioner20: Bedre rammer for klimatilpasning i det åbne land21: Udvikling af nye afgrøde- og dyrkningssystemer

Styrket planlægning i det åbne land:22: Styrket overordnet planlægning for natur og landbrug23: Klarere rammer for lokalplan- lægning24: Et løft til lokale natur- og land skabsplaner

Udvikling og afsætning af fremtidens fødevarer:25: Målrettet fokus på nye markeder og markedsbehov26: Styrket kvalitets- og højværdiproduktion

27: En forstærket indsats for økologi28: Innovationsplatforme til styrkelse af produktudvikling og produktivitet

Bedre mulighed for erhvervelse og finansiering:29: Fjernelse af landbrugslovens barrierer for selskabsdannelse30: Målrettede gældslettelser og investeringsfremme31: Skattelettelser til små landbrug og til fornyelse af driftsbygninger32: Rekonstruktion af insolvente landbrug33: Forbedring af vilkårene for unge landmand34: Bedre jordfordeling35: Etablering af et ’landbrugsbarometer’

Intelligent udnyttelse af biomassens muligheder:36: Offensiv satsning på bæredygtig biomasse

Fremme af ny teknologi:37: Udvidelse og styrkelse af teknologi- udviklingen

Nye perspektiver for EU’s landbrugspolitik:38: Nye perspektiver for EU’s land-brugspolitik

Forskning – udvikling – innovation – kompetencer:39: Fokuseret forskning og udvikling40: Nye muligheder for landbrugs- fondene41: Sammenhængende og udbyggede kompetencer

Effektiv forvaltning og kontrol:42: Mere effektiv forvaltning og administration43: Kontrol baseret på dialog, ansvar og tillid44: Bedre sammenhæng mellem EU-ordninger og kontrol

NatUr- OG LaNDBrUGskOMMIssIONeN


og terrænforhold mv. Herved kan der på et tidligt tidspunkt tages stilling til en række planlægningsmæssige forhold, som kan give klare pejlemærker for såvel land-mand som borgere. Forudsætningen for at der kan ske en lokalplanlægning er, at der sker en mere klar og snæver afgræns-ning af de eksisterende områder til lo-kalisering af store husdyrbrug. En mere klar og snæver afgrænset udpegning skal herefter være rettet mod områder til mulig placering af særligt store og kon-centrerede husdyrproduktioner i lighed med industri- og erhvervsområder.

Kommissionens forslag til handlinger:• Udpegningafområdertillokalisering af store husdyrbrug bør indsnævres til klart og snævert afgrænsede om- råder for særligt store, koncentrerede husdyrproduktioner.

• Planlovenbørpræciseres,såderskabes en tydelig hjemmel for lokalplanlæg- ning for klart og snævert afgrænsede områder til særligt store, koncentrerede husdyrproduktioner. Det betyder, at der inden for sådanne områder kan udarbejdes lokalplaner for bygningers placering og udformning, vejanlæg, afskærmningsforanstaltninger, beplantning og terrænforhold mv.

Kommentar:Kommissionens anbefaling skal ses i fort-sættelse af ændringen af planloven i 2011, hvor kommunerne fik pligt til at udpege og planlægge for områder til store hus-dyrbrug - se artikel om dette i ’Landin-spektøren’ nr. 3-2012, side 14-16. Kom-missionen peger på, at planlovens forbud mod lokalplanlægning for jordbrugs-mæssige aktiviteter (§ 15, stk. 5) bør

nuanceres i takt med, at intensiv husdyr-produktion i højere grad er sammenlig-nelig med industriproduktion end jord-brugsmæssige aktiviteter i traditionel forstand. Med andre ord er det fortsat fornuftigt, at der ikke kan lokalplanlægges for area-lers og bygningers anvendelse for al-mindelig jordbrugsproduktion, hvor flek-sibilitet, sædskifte, ændringer i produkti-onsformer osv. stadig er vigtige (konkur-rence-)parametre, mens det omvendt for anlæg og stalde til intensiv husdyrpro-duktion efterhånden er blevet klart, at den almindelige landzone- og miljøgod-kendelsesregulering ikke længere er til-strækkelig til at sikre f.eks. landskabelige og trafikale hensyn. Derfor anbefaler Natur- og Landbrugs-kommissionen, at der åbnes op for mu-ligheden for at lokalplanlægge for om-råder, der i kommuneplanen er udpeget til store husdyrbrug. Kommissionen frem-hæver dog, at muligheden for lokalplan-lægning forudsætter, at kommunerne har udpeget ”klart og snævert afgræn-sede” områder til store husdyrbrug. Der-med foregriber kommissionen den situa-tion, at mange kommuner i deres 1. ge-neration af områder til store husdyrbrug udpeger større og mere diffust afgræn-sede områder til store husdyrbrug.

aNBeFaLING 29: FJerNeLse aF LaNDBrUGsLO-

VeNs BarrIerer FOr seLskaBsDaNNeLse

Landbrugsloven har eksisteret siden 1925. Historisk har landbrugsloven fastholdt landbruget som et selvejende erhverv og har også haft som et selvstændigt formål at beskytte små landbrug. En del af lov-ens formål i dag er fortsat at bevare selv-ejet i landbruget. Landbrugsloven inde-holder barrierer for selskabers erhverv-else af landbrugsejendomme og dermed også for kapitaltilførsel til erhvervet. Det skyldes krav i landbrugsloven om, at et selskab kun kan erhverve en landbrugs-ejendom, hvis selskabet har tilknyttet en landmand, der har bestemmende indfly-delse. For eksterne investorer står deres indflydelse dermed normalt ikke mål med deres investering i landbrug. End-videre vil fortrinsstillingen indtræde og vil give nærtliggende mindre landbrugs-ejendomme mulighed for køb, såfremt

Et gennemgående træk i kommissionens anbefalinger er, at forvaltningen af det åbne land fremover bør differentieres efter arealernes potentiale i forhold til natur og landbrugsdrift. På robuste landbrugsarealer kan driften intensiveres, og på sårbare arealer skal landbrugsdriften ekstensiveres. Kommissionen peger på jordfordeling som et aktivt instrument til sikring af dette.


landmanden udtræder og erstattes af en anden person. Det skaber usikkerhed for investorerne.

Kommissionens forslag til handlinger:• Landbrugslovensbarriererforselskabs- dannelse skal fjernes for at tilvejebringe ny kapital. Det indebærer, at regler om landmandens bestemmende indflydelse i selskaber og om fortrins- stilling bortfalder.• Resterendeelementerilandbrugslov- en skal gennemgås med henblik på forenkling og fjernelse af resterende barrierer for en dynamisk udvikling af erhvervet (se også kommissionens anbefaling 7 og 22).

Kommentar:Med den seneste ændring af landbrugs-loven i 2010 blev også reglerne for sel-skabers og fondes erhvervelse af land-brugsarealer liberaliseret i væsentlig grad. Kommissionens anbefalinger vil yderligere liberalisere disse. Det er tyde-ligt at Natur- og Landbrugskommissio-nen har betragtet landbrugslovens regler som en hæmsko for landbrugets udvik-lingsmuligheder, og det har desværre været en gennemgående politisk opfat-telse de seneste ca. 10-15 år. Fokus har derfor ensidigt været på at liberalisere og fjerne bestemmelser i landbrugsloven frem for at vurdere, om en modernise-ring og re-vitalisering af landbrugsloven kunne understøtte udviklingen mod en rigere natur og udvikling af nye vækst-muligheder for landbruget. Dermed får landbrugsloven ikke den nye og aktive rolle i den grønne omstilling af dansk landbrug, som den ellers kunne have fortjent og ville have været vel-egnet til.

aNBeFaLING 34: BeDre JOrDFOrDeLING

På en del landbrugsejendomme ligger jorden spredt og usammenhængende. Det mindsker landbrugets effektivitet bl.a. ved at øge omkostningerne til trans-port. En bedre jordfordeling vil også kunne hjælpe økologiske husdyrbrug, hvor kravene til udegående dyr er stram-mere, og hvor spredte driftsarealer der-for kan være en særlig udfordring. Der kan i dag rejses jordfordelingssager, men


det sker sjældent på grund af for høje transaktionsomkostninger. Reduceres omkostningerne, f.eks. ved fritagelse for tinglysningsafgifter, vil det hjælpe landmændene og især de økologiske kvægbrug. En sådan afgiftsfritagelse skal indføres i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler, hvilket indebærer, at der skal indbygges et økonomisk loft for afgiftsfritagelsen (de minimis-støtte). Da der i dag alligevel ikke sker en er-hvervsmæssig betinget jordfordeling for

at forbedre arronderingen, vil en fritag-else for tinglysningsafgift ikke have no-gen provenumæssig effekt for staten.Kommissionens forslag til handling:•Landbrugskalindenforrammerneaf statsstøttereglerne fritages for tinglysningsafgifter ved erhvervsmæssig betinget jordfordeling.

Kommentar:Udover anbefaling 34 berøres jordforde-ling indirekte som instrument også i kommissionens anbefaling 19 vedrøren-de reduktion af landbrugets drivhusgas-emissioner, hvor det anbefales, at det kommende landdistriktsprogram inde-holder tilskuds- og kompensationsord-ninger, der understøtter udtagning af kulstofholdige lavbundsjorder. I rapport-en ”Organiske lavbundsjorder – natur-, miljø- og klimagevinster” fra den grønne tænketank CONCITO, der blev offentlig-gjort lige inden Natur- og Landbrugs-kommissionens anbefalinger, peges der bl.a. på, at der bør tinglyses offentlig forkøbsret på organiske lavbundsjorder, og at der gives mulighed for under land-distriktsprogrammet at give engangs-kompensation til lodsejere i forbindelse med målrettet udtagning af organiske

lavbundsarealer som alternativ til mulig-heden for opkøb og genslag i kombina-tion med jordfordeling. Det ville være lykkeligt for udvikling af natur og landbrug i Danmark, hvis jordfordeling kunne genvinde terræn efter at have levet en anonym og tilbage-trukket tilværelse i en årrække pga. po-litiske og økonomiske nedprioriteringer af jordfordeling som et aktivt instrument til at skabe lokal og fysisk sammenhæng i det åbne land, og tilpasse ejerskab til

jord, således at arealernes potentiale for natur eller landbrugsproduktion er fore-nelige med ejernes ambitioner og ønsker til arealernes fremtidige drift. Som landinspektører kan vi derfor glæde os over, at kommissionen peger på jordfordeling som et centralt instru-ment for realisering af kommissionens anbefalinger til en rigere natur og en samtidig vækst i landbruget, men det er endnu for tidligt at vurdere, hvilken betydning kommissionens anbefalinger reelt vil få for rammerne, mulighederne og den faktiske anvendelse og omfang af jordfordelingsaktiviteter de kom-mende årtier.

”Som landinspektører kan vi glæde os over, at kommis-sionen peger på jordfordeling som et centralt instrument for realisering af kommissionens anbefalinger til en rigere natur og en samtidig vækst i landbruget”

Karsten L. Willeberg-Nielsen, seniorprojektleder i COWI


itlen på Natur- og Landbrugskom-missionens betænkning signale-rer, at der er en ny epoke under

opsejling til afløsning af noget eksiste-rende. Det nye er, at der skal være plads til både mere natur og til at landbrugets strukturudvikling skal intensiveres.

NatUr- OG LaNDBrUGskOMMIssIONeN · TEKST: ESBEN mUNK SØRENSEN, AALBoRg UNIVERSITET

En ny start

Selvom der er nye elementer undervejs med kommune- og lokalplanlægning samt naturfond og -zoner samt ændret miljø-regulering, rummer rapporten også kendte metoder og velkendte fremgangs-måder. Og det er vel disse kendte og til-lidsvækkende metoder, som er grunden

til, at kommissionens anbefalinger mø-der positive reaktioner fra mange sider i hele spektret fra landbrugets organisa-tioner til de mange aktører indenfor miljø- og naturforvaltning. Denne bemærkelsesværdige brede po-litiske opbakning skyldes efter min be-dømmelse, at der lægges op til at ”den nye start” bygger på forhandlingsbase-rede løsninger og brug af ejendomsud-formning som fremgangsmåde. Det er en planlægningsmetode, hvor man ”køber landbrug ud” der, hvor der skal være natur og lader naturarealer få ejere, som skal og vil drive og udvikle disse arealer, hvor der er pligtig natur. Tilsvarende lægges der op til at forbedre landbrugs-bedrifterne ved hjælp af arronderings-forbedring og strukturtilpasning i de ro-buste landbrugsområder. Denne fremgangsmåde eller form for ”lokal landbrugsplanlægning” sikrer, at såvel ekstensivering af landbrugsarealer som intensivering bliver gennemført i forhandlingsforløb og med skabelse af lokalt ejerskab i bogstaveligste forstand til de ønskede ændringer. Det er velkendte metoder i landinspektørhistorien, da de har været bærende i hele udstyknings-perioden (1899-1960), ligesom de har været krumtappen ved brug af jordfor-deling til realisering af mange natur- og miljøforbedrende projekter i det åbne land med ressourcer for naturforvalt-ningslovgivningen og vandmiljøplanerne siden 1990, samt jordfordeling i forbind-

Centrale elementer i ”En ny start” er lokale løsninger og brug af lokale forhandlinger, som kendes fra jordfor-delingssager. Her ses et af de meget få eksisterende billeder af lodsejerforhandlinger i praksis. Landinspektør Niels otto Haldrup er ved at lade en jordfordelingsoverenskomst underskrive. Jordfordelingsoverenskomsten i dansk landskabsforvaltning er udviklet som et aftaledokument, der smidigt kan ”tage det hele med”: Servitut-aftaler, køb og salg af parceller, kontant erstatning, specificere adgangsforhold osv. Aftalerne er herefter klar til at få retsvirkning ved behandling i Jordbrugskommissionen. Arkivfoto

Der er både nyt og gammelt i Natur- og Landbrugskommissionens rapport ”En ny start”. I denne anden artikel om kommissionens anbefalinger trækker landinspektør og forsker ved Aalborg Universitet, Esben munk Sørensen, tråde tilbage til tidligere tiltag – men ikke mindst perspektiverer han betydningen af anbefalingerne, som rummer potentiale til en ny start for både natur og landbrug.



else med vejanlæg, skovrejsning, grund-vandsbeskyttelse mv. Man bytter, køber og sælger jorder så deres anvendelse mest muligt passer til de lokale målsætninger og ønsker. At knytte fordele og fremtidsmuligheder for de berørte til forandringsprojekter er kernen i at skabe lokal opbakning og tilslutning.

pOteNtIaLe tIL eN LaNDBrUGsreFOrM

Den nye start har potentiale til at blive en landbrugs- og landskabsreform. De seneste årtiers strukturudvikling i Region-planperioden har på samme tid skabt både en landbrugsstruktur med markante be-hov for arronderingsforbedring og ”op-rydningen” efter strukturudviklingen med overflødiggjorte bygninger, og har presset meget af den ikke beskyttede natur ud af landbrugslandskabet. Med målsæt-ningen om at skabe mere natur ved at tage landbrugsarealer ud af drift og en naturfond, er der tale om et væsentligt kursskifte.

At øge mængden af arealer, der gives tilbage til naturen, rummer startskuddet til en landbrugsreform. Denne kan med naturnetværk, naturkortlægning og til-hørende ejendomsudformning i lokale landskaber blive realiseringen af en

Naturplan Danmark, som det bredt har været fremme i den offentlige debat. Når det sker i en proces samtidigt med, at landbrugsbedrifterne forbedres og udvik-

les arronderingsmæssigt og tilpasses det lokale landskab, kan der blive tale om en samlet landbrugs- og landskabsreform.

pLaNLÆGNING I Det åBNe LaND

Kommissionen foreslår øget brug af kommuneplanerne til sikring af de gode landbrugsjorder og til at sikre mere og bedre natur i de områder, som udpeges i naturnetværket. Hermed lægges der op til en opdeling af landzoneområderne i specifikke landrugs- og naturområder, som rammer for den fremtidige ejen-domsudvikling og -udformning. Kommuneplanerne i det åbne land bliver med inddragelse af vandhandle-planer til sammenfatningsdokument for prioriteringen mellem afvandings- og naturinteresserne i forbindelse med den foreslåede modernisering af vandløb-slovgivningen. Her peges på genopret-ning af vandløb ved naturgenopretning og genskabelse af naturligt fungerende ådale. Også her vil der være brug for ejendomsudformning og jordomlægnin-ger for at nå målene i de lokale projekter.

Ny MILJøreGULerING

Kommissionen anbefaler en udfasning af den nuværende generelle miljøregulering, hvor der skal være sammenhæng mellem antal dyreenheder og et tilhørende dyrk-ningsareal. I stedet skal reguleringen være emissionsbaseret med grænser for udledning til natur og miljø. Dette vil nødvendiggøre en sårbarhedskortlæg-

ning og en mere geografisk differentie-ret regulering af kvælstoftilførsel til de enkelte arealer. Herved bliver der indirekte tale om lo-

Resultater fra den tidstypiske og lokale problemløsning i gennemførte jordfordelingssager har gennem årtier aftvunget respekt og anerkendelse på alle niveauer. Her ses Løgstørs borgmester Jens Lauritzen, regionsfor-mand orla Hav og miljøminister Connie Hedegaard ved den officielle indvielse i 2006 af Vilsted Sø efter den store naturgenopretning, som blev gennemført med jordfordeling. Bogen de står med er ”Vildsted Sø – De gjorde det muligt”. Perspektiverne ved brug af jordfordeling er nu nået frem til kommisionsteksten i ”En Ny Start”. Arkivfoto

”Fra undertegnede skal der lyde en særlig anbefaling til Den danske Landinspektørforening om at reagere offen-sivt overfor Miljø- og Fødevareministrene med tilbud om et udviklings- eller udvalgsarbejde, som har til formål yderligere at forenkle proceduren omkring de afgiftslet-tede jordfordelingssager”

Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet


kalt, geografisk varierende tilførselsnor-mer, som givet vil blive en udfordring at håndtere ved konkrete jordomlægninger samt ejendoms- og bedriftsudformning.

LaNDINspektørFaGLIGHeDeN

”En ny start” er i sin kerne en samfunds-mæssig indsats i det åbne land, som med kortlægning, udvikling og forvaltning af de faste ejendomme vil lave om på lokale ejendomsstrukturer og de hertil stedfæ-stede rettigheder. Jorder skal lægges om til større ejendomme og bedrifter, land-brugsjord skal ekstensiveres, vandstande skal hæves og geografisk varierende ret-tigheder til gødskning og sprøjtning skal kortlægges. Denne samfundsmæssige indsats vil efterspørge følgende planlægnings- og ejendomsjuridiske kombinationseksper-tise, som landinspektørfaget rummer:• Kommuneplanlægningidetåbneland (zonering og lokalisering)• Ejendomsøkonomi,-rådgivningog-udvikling (forhandlinger om fremtid)• Ejendomsmæssigeforundersøgelserog forhandlinger med berørte• Geodata/geoinfrastrukturtilmodelle- ring, overvågning og forvaltning/be- slutningstagning• Jordomlægninger(velkendteareal- overførsler) og lokalisering af nye hus- dyranlæg (udflytning) – kunsten at finde løsningerne!• Jordkøbogjordfordeling• Matrikulæreberigtigelser• Servitutsikringafaftaleromrettigheds- indskrænkning

et sÆrLIGt BeHOV – FOreNkLING

Jordfordeling som fremgangsmåde er ud-peget som et centralt værktøj til sammen med naturfond, ændrede regler i land-brugsloven og lempelse af afgifter at gen-nemføre betydelige dele af ”En ny Start”. Fra undertegnede skal der lyde en sær-lig anbefaling til Den danske Landinspek-tørforening om at reagere offensivt over-for Miljø- og Fødevareministrene med tilbud om et udviklings- eller udvalgs-arbejde, som har til formål yderligere at forenkle proceduren omkring de afgifts-lettede jordfordelingssager. Ved at kombinere 1-kendelsessystemet fra jordfordelingsloven og jordfordelings-

overenskomsten med uskadelighedsat-testen fra den praktiserende landinspek-tør, er det muligt at tilvejebringe en yder-ligere forenkling af myndighedsarbejdet i den matrikulære proces og den privat-retlige kontrol af jordomlægningerne. Der er et behov for at præsentere disse relativt komplekse og dog enkle frem-gangsmåder i en yderligere smidig og enkel proces.

DeN kOMMeNDe tID

Noget af dette er set før. En lang række af anbefalingerne på naturområdet var med i ”Wilhjelm-udvalgets” anbefalinger i 2001 – ”En rig Natur”. Dengang blev forslagene lagt i mølpose af Fogh-rege-ringen. Samme regering nedlagde også ”Det rådgivende Udvalg” for jordforde-ling i et stort opgør med ”ekspertvældet”. Det samme kan i teorien ske med ”En ny start”. Der er dog håb om, at det ikke bliver tilfældet. Denne gang omfatter an-befalingerne også stillingtagen til regule-

ringen af landbruget ud fra et vækstper-spektiv. Hermed skulle den samlede mængde af anbefalinger gerne være holdbare, også efter et Folketingsvalg.

Referencer:”Vildsted Sø – De gjorde det muligt”, af Anne Damgaard og Peter Foged, Aalborg Universitetsforlag, 2006.”Miljø- og Kulturbaseret Ejendomsud-formning i det agrare Landskab”, af Anne Kirstine Munk Mouritzen, Aalborg Univer-sitet og Dansk Jordbrugsforskning (nu Aarhus Universitet), 2003.”Struktur- og miljøtilpasning i lokale landbrugsområder”, Center for Skov og Landskab, KVL (nu Københavns Univer-sitet), 2004, Hørsholm. Af Anne Kirstine Munk Mouritzen, Jan Nymark Thaysen og Esben Munk Sørensen.”Lokal Landbrugsplanlægning” af Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitetsfor-lag, 1988.

Den 450 ha store Vildsted Sø i Himmerland blev skabt i årene 2002-06 som et af Danmarks største natur-genopretningsprojekter. Der er gennemført tre jordfordelinger i perioden 2002 til 2005, som har berørt 257 ejendomme. I alt 2971 ha til en samlet værdi af 225,5 mio. kr. har skiftet ejer (kilde: Naturstyrelsen). foto: dinforening-vesthimmerland.dk


Her går udfordringer og oplevelser hånd i hånd

JOB I UDLaNDet · TEKST: ToRBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

Hovedstaden Dohas nye skyline er skudt op af den golde stenørken i løbet af de seneste 20 år. for 50 år siden levede lokalbefolkningen som beduiner og perlefiskere. I dag er de verdens rigeste befolk-ning. Bådene er de traditionelle fiskerbåde kaldet dhows. foto: Nikolaj miller

Line Andkjær og Nikolaj miller er godt i gang med deres sjette år i Qatar, det lille arabiske land med de store ambitioner. og de to landinspektører ved endnu ikke, hvornår udlandseventyret slutter. måske venter et andet land med nye oplevelser på at blive deres hjem?


iltrafikken er ganske hektisk. Folk kører friskt til, og især i de mange flersporede rund-kørsler gælder det virkelig om

at være vågen. Chaufføren styrer dog sik-kert sin bil gennem byens mylder af biler, mens han med aalborgensisk klang for-tæller om landets rivende udvikling. Kol-lektiv transport er først begyndt inden for de seneste par år, og endnu foregår langt den meste transport i biler. Chaufføren fortæller, at fire biler pr. husstand er helt almindeligt, og når der hver måned ruller 10.000 nye firhjulede ud på de i forvejen overfyldte gader, skal det give noget tra-fikkaos, mener han. Stedet er Doha, hovedstaden i det lille arabiske land Qatar, der som en uanseelig plet på landkortet stikker ud fra Saudi-Arabien og rager 160 km nordpå ud i den Persiske Bugt. Chaufførens navn er Nikolaj Miller, 35 år, landinspektør i COWI og en af stadig flere danskere, som for en periode har valgt at tage ned og arbejde i denne lille, rige arabiske stat med de store ambitio-ner og deraf følgende gigantiske bygge- og anlægsprojekter. Hvad er historien bag, at han er havnet hernede 5.000 km sydøst for Danmark? Og hvordan er det

at arbejde som landinspektør under så fremmedartede forhold?

FOrLÆNGet OpHOLD

Vi skal nok tilbage til studietiden på Aal-borg Universitet for at finde svaret på det første spørgsmål. Her bliver Nikolaj Miller kæreste med Line Andkjær, der også læser til landinspektør. Sammen tager de på studieophold i Melbourne i Australien, hvor de bor i et halvt år, og siden har tanken om et nyt udlandseventyr aldrig været fjern for landinspektørparret, der i dag er gift og har været bosat i Doha siden de i februar 2008 forlod deres gode jobs i Landinspektørfirmaet Hvenegaard, hvor de begge var ansat. Egentlig skulle Qatar-eventyret have varet højst tre år. Nu er de fem år passe-ret og returbilletten til Danmark er stadig ikke bestilt. ”Men vi er her nok ikke om fem år,” siger Line Andkjær, da vi mødes senere samme dag. De to danske landinspek-tører har inviteret ’Landinspektøren’s udsendte på besøg i deres hjem i Doha.

et LILLe stykke DaNMark

Som det er almindeligt for vesterlændinge bosiddende i Qatar, bor også Line And-

kjær og Nikolaj Miller i en såkaldt com-pound, et lukket boligområde. Bebyggel-sen består af 71 rækkehuse opført i to plan. I midten er der et fælleshus med dansk bibliotek, motionsrum og festlo-kaler. Fælleshuset er flankeret af en stor og indbydende pool samt basketball- og tennisbane. Line Andkjær er ansat i Maersk Oil Qatar og også i de øvrige 70 huse bor der Mærsk-ansatte. Det er derfor ikke underligt, at det er synet og lyden af lys-hårede, dansktalende børn, der render og leger på de små veje mellem husene, som møder os lige efter vi har passeret compound’ens portvagt sidst på efter-middagen. En vagtordning, der umiddel-bart kan synes overflødig for Nikolaj Mil-ler forklarer, at kriminaliteten i landet er meget lav og at de begge føler sig helt trygge, når de bevæger sig rundt i Qatar. Landinspektørparrets hjem er indrettet på klassisk skandinavisk vis med masser af lys og luft, og med stilrene møbler medbragt fra Danmark. Boligarealet på 300 m² er noget af en kontrast til den odenseanske lejlighed på 47 m², de kom fra. I forhold til de lokales boliger er arealet dog ikke noget at tale om. Qatar-ernes huse er ofte på hele 6-800 m², men

KOrT OM QATArGold og flad halvø i den Persiske Bugt, omtrent på størrelse med Sjælland og Fyn tilsammen. Består stort set udelukkende af stenørken. Der bor knapt to millioner personer i landet, langt de fleste i hovedstaden Doha. Landets egne statsborgere udgør kun omkring 300.000 af indbyggerne. Resten er folk fra øvrige arabiske lande, vesterlændinge samt billig arbejdskraft på midlertidige ophold hentet i asiatiske lande som Indien, Nepal, Pakistan, Sri Lanka og Filippinerne.Kæmpemæssige forekomster af især naturgas har gjort Qatar – der styres af konge-familien med Emir Sheik Hamad-bin Khalifa al-Thani i spidsen – til verdens rigeste land målt pr. indbygger.Efter arabiske forhold et ret vestligt orienteret land. Huser den kendte tv-station Al-Jazeera. USA har en militær flybase i landet.Qatar satser kraftigt på at blive en central prik på sportens verdenskort. Et væld af store idrætsarrangementer afholdes i Doha, som er ualmindelig velforsynet med sportsanlæg. Det er blandt andet lykkes at få VM i herrehåndbold til landet i 2015, men den helt store appelsin i turbanen er afholdelse af VM i fodbold i 2022 – lidt af en kuriositet i et land, hvor der dårligt vokser et naturligt græsstrå, og hvor som-mertemperaturerne overstiger 50 gaders Celcius.


JOB I UDLaNDet

husstanden kan så også rumme en del personer, da qatarer-mænd kan have op til flere koner lige som det er alminde-ligt, at tre generationer bor under sam-me tag. Ude i deres lille baghave, hvor der også er blevet plads til en lille bitte græsplæne, fortæller landinspektør-ægteparret under terrassens solsejl om deres liv i Qatar. ”Boligen og bilerne er en del af udsta-tioneringspakkerne, og der er ingen ind-komstskat i Qatar, men udover lidt ren-gøringshjælp til det store hus, foregår vores hverdage som de fleste danske fa-miliers,” siger 34-årige Line Andkjær, der i sin fritid holder sig i form med løbeture og fitness. Derimod skiller parret sig ud fra hoved-parten af expats – de veluddannede, ud-stationerede udlændinge – da de begge to har fuldtidsarbejde. Det typiske fami-liemønster for udstationerede er ellers, at manden arbejder, mens kvinden går hjemme og tager sig af børnene. Da de ikke har børn er den konstruktion ikke så oplagt. Og faktisk var Line Andkjær den første af de to, der fik job i Qatar.

tIDLIGt I seNG, tIDLIGt Op

Compound’en udgør på mange måder en tryg base. ”Når man er så langt hjemmefra, finder man hurtigt sammen med andre udsta-tionerede og de nære venner hernede bliver nærmest ens nye familie,” fortæller Line Andkjær. Med fem ugers ferie om året, er der også grænser for, hvor ofte de kan besøge familien derhjemme. To gange årligt er de fast i Danmark; jul og sommer. Til gengæld får de jævnligt be-søg af venner og familie hjemmefra – især i vinterhalvåret, hvor temperaturen i Qatar egner sig til at være udendørs. Bortset fra vejret udenfor og aircondi-tion-anlægget indenfor, mærker man ikke rigtig, at vi befinder os fjernt fra Danmark. En fiberbredbånds-forbindelse forsyner boligen med danske radio- og tv-kanaler og endda med et dansk IP-telefonnummer. ”Vi ser dansk fjernsyn og hører Monte Carlo på P3 præcis som var vi i Danmark,” siger Nikolaj Miller, inden vi kommer til-bage til, hvorfor de er blevet hængende hernede så længe. ”Når først man er her, går tiden stærkt

– i starten fordi der sker så meget nyt, men også fordi vi måske arbejder tem-melig meget,” funderer Line Andkjær. De møder på job allerede omkring kl. 6 om morgenen og er hjemme igen imel-lem kl. 16 og 18. Med de mødetider er det naturligt at gå tidligt til køjs. Det ser ud til at være almindeligt i bebyggelsen, for selvom temperaturen udenfor er særdeles beha-gelig og indbyder til udendørs ophold, er der kl. 21 allerede stille og mørkt i compound’en.

BeVÆBNet MeD kaMera

De næste to dage viser landinspektørpar-ret hver deres – meget forskellige – ar-bejdspladser frem. Første besøg er hos Nikolaj Miller, der holder til i en midler-tidig kontorbygning på en støvet bygge-plads. De seneste fem år har han stykket kar-rieren sammen af jobkontrakter af varie-rende længde, alle som COWI-ansat i Qatar. Han skaffede sig sit første job her-nede blot to dage efter Line havde fået jobbet i Qatar. Rigtig god timing. I sine ansættelser i Qatar har han be-skæftiget sig med mange forskellige typer opgaver. Først var han Resident Engineer med opgaver inden for landmåling og arbejdssikkerhed. Derefter blev han pro-jektleder med base på COWI’s kontor i Doha, en stilling der gav ham en lang række alsidige udfordringer lige fra til-budsskrivning, undervisning og tilsyn til måleopgaver med forskellige teknikker. Jobbet bragte ham også på landmålings-opgaver rundt i regionen. Han har såle-des været på markarbejde i både Kuwait, Libanon, Dubai, Oman og Ægypten. I den nuværende kontrakt er han ansat som Chief Land Surveyor i området Lusail City, et kæmpe projekt der skal forvandle cirka 36 km² gold stenørken til en ny top-moderne bydel i Doha med plads til en kvart million indbyggere og yderligere en kvart million arbejdspladser, primært kontorerhverv. Sammen med det engelske firma Hal-crow har COWI udarbejdet masterplanen for området og fører nu tilsyn med blandt andet landmålingsopgaverne. Byggeriet er opdelt i 23 koncessionsområder, hvor-af fire områder er afsluttet og et er i af-

slutningsfasen. Nikolaj Millers opgave er at kontrollere, at den kinesiske entrepre-nør udfører måleopgaverne til givne spe-cifikationer og standarder. Til at hjælpe sig med den opgave, har han to filippin-ske landmålere. De tager sig af praktiske opgaver, mens Nikolaj Miller er den, der træffer beslutninger og forhandler med entreprenørens folk, hvis noget skal ju-steres eller helt laves om. Han måler ikke selv, og har ikke gjort det længe. ”Mine to landmålere vil gerne vide, hvornår specifikationerne er opfyldt, og det er min opgave at definere dette i samråd med den ansvarlige ingeniør på området. Ting sætter sig osv. og det før-ste sted man peger hen, er jo landmåle-ren. Derfor gælder det om at have doku-mentationen i orden,” forklarer Nikolaj Miller, der af samme grund har indført, at hans team altid er udstyret med et lille kamera, fordi billeder er glimrende til at dokumentere, hvad der er lavet og i hvilken sammenhæng det er sket. Spe-cielt når det skal forklares på tværs af kulturer og sprogbarrierer.

tILsyN UNDer JOrDeN

Ad tvivlsomt konstruerede stilladser kravler vi ned i en tekniktunnel 20 meter under terræn. Her vrimler det med asia-tiske bygningsarbejdere, qatarer ser vi ingen af. Nikolaj Miller skal kontrollere en opmåling og konstaterer, at opgaven isoleret set er løst, men at de ikke har tænkt de næste trin i processen med. De kinesiske entreprenører bliver nødt til at etablere yderligere fikspunkter nu, ellers kommer de senere til at skulle rive dele af byggeriet ned igen. Den danske landinspektør forklarer igen og igen på et simpelt engelsk, hvad de skal gøre og hvorfor. Han taler med høj og klar stem-me, men også med stor tålmodighed. Kineserne ser først ud til at tøve, men accepterer efter en halv times argumen-teren frem og tilbage, at de må bruge en dag ekstra på måleopgaver nede i skak-ten. Nikolaj Miller oplever tit, at landmå-lere på byggeprojekterne gør tingene på en anden måde, end han er skolet til, og giver et eksempel: ”Jeg kan ikke få dem til at forstå, at måling til to punkter i en fri opstilling er utilstrækkeligt. De stoler for meget på


På det sted, hvor der i dag ligger et par jorddepoter, skal åbningskampen og finalen i fodbold-Vm 2022 spilles på et nyt air-conditioneret stadion. Det store arrangement har i øvrigt sat ekstra skub i Qatars i forvejen kraftige udbygning af infrastrukturen og har bl.a. betydet, at der i de kommende år bliver etableret 140 km metrolinjer i det lille land. foto: Torben Lund Christensen

Nikolaj miller (t.v.) på tilsyn på en af de mange støvede byggepladser i den nye bydel, Lusail City. Den kinesiske landmåler ved instrumentet er entreprenørens mand. Halvt skjult bag ham ses en af de to filippinske landmålere, som sammen med den danske landinspektør arbejder for bygherren. foto: Torben Lund Christensen


JOB I UDLaNDet

instrumentet og kender ikke teorien bag. Jeg har prøvet at forklare det mange gange, men jeg har på fornemmelsen, at de måler på deres måde, når jeg ikke er til stede,” resignerer han.

kULtUreLt UDFOrDret

Vi kører en tur rundt i området. Her er knastørt, termometret står på 37 grader og støvet hvirvler rundt om bilen. I 2006 var her kun stenørken, intet andet. Nu begynder konturerne af en ny bydel så småt at tegne sig. Enkelte højhuse står færdige, nye vejanlæg tager form og byg-gemodningen i området skrider støt frem-ad med tusindvis af soltildækkede asia-tiske arbejdere som det menneskelige bevis på byggeaktivitet. Byggepladserne er i sving 24 timer i døgnet, syv dage om ugen. Da Qatar er så rigt et land, kunne man

fristes til at tro, at den danske landinspek-tør får prøvet kræfter med sidste nye skrig inden for landmålingsteknologien. Det er dog ikke tilfældet, nærmest tværtimod. ”Bygningsarbejdere hernede er ikke højt lønnede. Derfor er en bygherre ikke så interesseret i at investere i ny tekno-logi,” fortæller han og forklarer, at det ikke er ualmindeligt, at asiatiske byg-ningsarbejdere tjener hvad der svarer til omkring 1.600 kr. om måneden for at ar-bejde 12 timer om dagen, seks dage om ugen. ”Jeg er kulturelt udfordret,” fastslår Nikolaj Miller, og kommer med et ek-sempel: ”På min første arbejdsdag spurgte en af de asiatiske medarbejdere mig, om han måtte gå på toilet. Der gælder bare helt andre regler og skikke hernede, men jeg forsøger at køre det hele lidt afslappet,”

siger Nikolaj Miller, der tydeligvis har et godt og muntert samarbejde med sine to filippinske assistenter.

FIk styr på kOrteNe

Dagen efter viser Line Andkjær sin ar-bejdsplads frem, og kontrasten til de støvede byggepladser i Lusail City kunne dårligt være større. Maersk Oil Qatar holder til i et kontorhøjhus, der er en del af Dohas nye skyline langs kysten. I re-ceptionen hænger to kæmpebilleder af Qatars emir og tronarving. Oppe på 11. etage har Line Andkjær sin arbejdsplads i et kontorlandskab, der ikke skiller sig ud fra så mange andre moderne kontor-arbejdspladser. ”Min første opgave, da jeg kom her-ned, var at ajourføre firmaets kort over Al Shaheen feltet. På daværende tids-punkt brugte man koordinatsystemet

”Selv efter fem år, nyder jeg hver dag synet ud over vandet,” siger Line Andkjær, der ikke kan klage over udsigten fra sin kontorarbejdsplads på 11. sal i maersk oil Qatars domicil i Doha. foto: Nikolaj miller


En af maersk oil Qatars i alt ni lokationer i den Persiske Bugt. På billedet ses, udover diverse platforme, også to rigge som Line Andkjær har beregnet positionerne til. Den ene bruges til beboelse, mens riggen bagest i billedet er en borerig, som er ved at blive trukket på plads af tre både - et såkaldt rig move er i gang. foto: maersk oil Qatar

WGS-84, men kortværket skulle tilbage-føres til Nahrwan 1967-koordinater. Des-uden skulle nye platforme og rørledninger optages på kortværket,” fortæller Line Andkjær og viser nogle tykke ringbind fyldt med kort – frugten af næsten et helt års arbejde, hvor hun både hentede tidligere rapporter frem fra arkivet og indsamlede data fra andre afdelinger i firmaet. Siden har hendes opgaver været meget alsidige. Hun har en del projektledelse med en lang række måleopgaver på plat-formene, herunder nivellerings-, total-stations- og laserscanningsopgaver. Det er også hende, der udarbejder kortmate-riale til forskellige formål, for eksempel tegninger, når der skal laves et såkaldt rig move som det hedder, når en borerig skal flyttes. I forbindelse med rig moves skal der være styr på en lang række ting, som ka-ster mange opgaver af sig til den danske landinspektør. I samarbejde med andre afdelinger sikrer hun afsøgning og op-måling af havbunden med fjernstyrede enheder, de såkaldte remotely operated

vehicles – en teknik hun blot omtaler som ROV survey. Det sker for at sikre, at hav-bunden er fri for genstande, inden en rig flyttes dertil. Hvis ROV’en ikke kan flytte de identificerede genstande, sørger hun for, at dykkere i stedet rydder området. Det er også hendes opgave at regne på, hvor en rig bedst kan placeres, så den kan dække de nødvendige brønde og der ikke opstår clash mellem rig og platform. Da firmaet i 2011 gennemførte en stor geodætisk kampagne, assisterede Line Andkjær med at etablere fikspunkter på nye platforme og med en komplet opmå-ling af alle Maersk Oil Qatars fikspunker på firmaets 33 platforme. Endvidere er hun involveret i scanning af strukturer eller rørledninger på hav-bunden ved hjælp af såkaldt Blueview-teknik. Hun skal desuden sikre sig, at virksomhedens gældende sikkerheds-standarder bliver overholdt. Det er så-ledes en bred vifte af opgaver, den dan-ske landinspektør beskæftiger sig med i Qatar. Hendes største udfordring i jobbet har været at omstille sig fra opgaverne i et

privatpraktiserende landinspektørfirma til arbejdsopgaverne offshore. Hun var vant til at arbejde med forskellige op-målingsteknikker, men positionering under vand var trods alt en ny verden for hende. Arbejdssproget er engelsk og det trives hun fint med. Dog skulle hun lige vænne sig til brugen af forskellige fagudtryk. ”I branchen bruger man mange forkor-telser, og det sker stadig, at jeg støder på forkortelser, jeg ikke har hørt tidligere,” siger Line Andkjær og illustrerer dermed samtidig, at hun løbende får nye faglige udfordringer med ny teknologi.

kUNsteN at FINDe De rIGtIGe FOLk

Line Andkjær udfører sine arbejdsopgaver fra kontoret i Doha. Omkring 14 dage om året er hun dog offshore, blandt andet for at instruere ansatte ude på platfor-mene i nye måleopgaver, for eksempel med laserscannere. Til at udføre opmål-ingsopgaver offshore er det ifølge land-inspektøren vigtigt at finde og hyre de rette personer ”Opgaven skal være nøje defineret,


JOB I UDLaNDet

inden folk sendes offshore og det er vig-tigt, at de folk man hyrer ind til en spe-cifik opgave har de rette kompetencer og kan udføre opgaven. De skal være selv-stændige og kunne formå at komme vid-ere på trods af uforudsete forhindringer. Jeg kan jo ikke bare lige komme forbi,” forklarer Line Andkjær, som før hun sender folk offshore afholder mobilise-ringsmøder med alle involverede for at sikre sig, at opgaven er forstået. Inden hun tog til Qatar begyndte hun på en HD-uddannelse i Odense. Den fort-satte hun med og afsluttede i Qatar. Med kompetencerne derfra, føler hun sig bedre rustet til ledelsesopgaver. Præcis hvad der var hendes mål med uddannelsen.

HJeM – OG UD IGeN?

De mange oplevelser og indtryk efter fem år i Qatar har fået Line Andkjær til at se lidt anderledes på sit hjemland.

”Vi er meget privilegerede i Danmark, ingen får lov til rigtigt at falde igennem i vores velfærdssamfund. Hernede kom-mer der flere som sendes hertil af fami-lien og gennem indtægterne forsørger flere generationer i hjemlandet. Det sæt-ter tingene lidt i perspektiv,” forklarer hun. Og efterhånden er hun så småt begyndt at længes hjem. ”Jeg savner frisk luft og natur. Det første jeg lægger mærke til, når vi flyver ind over Danmark er, hvor grønt der er,” siger Line Andkjær og nævner, at også den store afstand til familien for alvor begynder at trække i hende. Hun er ikke alene med hjemlængslen. Nikolaj Miller bruger bare lidt andre ord: ”Det jeg savner allermest er at måle i regnvejr,” som han udtrykte det hjemme på deres terrasse. Med syv årlige regn-vejrsdage er den oplevelse ikke just hver-dagskost i Qatar.

Skilt på en af de underjordiske byggepladser, hvor Nikolaj miller fører tilsyn med landmålingen. Ifølge den danske landinspektør, kan bygnings-arbejderne på underjordiske byggepladser ikke altid gå på toilet, når de trænger. Han har oplevet, at de på en 12-timers arbejdsdag får bevilget ét toiletbesøg – vel at mærke på et bestemt klok-keslet, hvor de så samlet bliver fragtet i busser til nærmeste toilet. foto: Torben Lund Christensen

foto: Torben Lund Christensen

Nikolaj miller viser starten på en 1,5 km lang vejtunnel frem som eksempel på den omfattende byggeaktivitet i den kommende Doha-bydel, Lusail City, hvor han arbejder. Bydelen, der også indeholder fem kunstige øer, kom-mer i sig selv til at fylde et areal, der svarer til halvdelen af Københavns Kommunes areal.


De trives trods alt så fint under frem-mede himmelstrøg, at de ikke vil ude-lukke, at de på et tidspunkt kunne finde på at tage til et andet land og arbejde – og de tøver ikke med at anbefale andre landinspektører at gribe chancen for at tage ud i verden, hvis den opstår: ”Man skal ikke være bange for at tage ud – man får mange spændende udfor-dringer og får virkelig én på opleve-ren,” som de to landinspektører i Qatar udtrykker det.

COWi OG MAErSK OiL i QATArCOWI A/S har løst mange forskellige landinspektøropgaver i Qatar i løbet af de senere år. Blandt opgaverne har været rådgivning og landmåling i forbindelse med udformning af kunstige beboelsesøer, broer, havneanlæg og forskellige byg-geprojekter på land. Desuden har COWI leveret ortofotos af hele landet samt en 3D bymodel dækkende Doha. Da Nikolaj Miller ankom i 2008 var de fire danske landinspektører i firmaet, i dag er han den eneste.Maersk Oil Qatar er én blandt flere selskaber, der har licens til at udvinde olie i Qa-tars del af den Persiske Bugt. Maersk Oil Qatars nuværende licens udløber i 2017. På hovedkontoret i Doha og på produktionen ude på søen beskæftiger Maersk Oil Qatar i alt omkring 1.000 medarbejdere. De er fordelt på 56 forskellige nationalite-ter, med Line Andkjær som den eneste danske landinspektør pt.

COWI er en førende rådgivningsvirksomhed, der skaber værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores 360°-tilgang. Vi angriber udfordringerne fra mange forskellige vinkler for at skabe sammenhængende løsninger for vores kunder.

FOrsød dIn kOrtlægnIng MEd HIMMElskE skuMdrOnEr

COWI droner er lavet af det blødeste skummateriale. de er fleksible og indeholder kun få tilsætningsstoffer.

dronerne er guf for landinspektører og stærkt vane-dannende for andre, som har behov for en fleksibel løsning til hurtig kortlægning.

læs MErE på WWW.COWI.dk/drOnEr

Job ad_177x125 mm.indd 2 17-05-2013 11:45:31


en fællesoffentlige digitalise-ringsstrategi har skabt grobund for en livlig aktivitet i den danske

ejendoms- og geodatasektor. En aktivitet som i høj grad kommer til at berøre og involvere mange landinspektører. Strategien har medført en lang række konkrete tiltag, blandt andet med ud-spring i initiativet ’Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata’ – et initia-tiv, der er nærmere beskrevet i publika-tionen ’Enkel og effektiv ejendomsregi-strering’, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter udgav i marts 2012.

Ét aUtOrItatIVt eJeNDOMsreGIster

”Hele tanken bag grunddataprogrammet er, at det offentlige stiller et sæt autori-tative grunddata til rådighed for alle – data som skal være gratis, nemme at få fat i, aktuelle og i så god en kvalitet som muligt,” siger udstykningschef i Geoda-tastyrelsen, Pia Dahl Højgaard. I dag kan ejendomme, afhængig af ty-pen, registreres i de tre registre Matrik-len, Tingbogen og det fælleskommunale ejendomsstamregister, ESR. Derfor vil grunddataprogrammet medføre store forandringer på området. ”Skal man lave en grundregistrering

Markante ændringer på vej i Matriklen

af alle ejendomstyper, er det oplagt at samle registreringen ét sted. Og hvor giver det så bedst mening at gøre det?” spørger Pia Dahl Højgaard – og giver selv svaret: ”Det gør det i Matriklen, for der har vi et veletableret register og nogle veletab-lerede procedurer for, hvad der skal sik-res, før man registrerer nye ejendomme eller ændrer i de eksisterende.” Når den udvidede Matrikel er sat i drift

vil den udover de eksisterende data om samlede faste ejendomme, derfor også indeholde data om blandt andet ejerlej-ligheder og bygninger på fremmed grund. Målet med ét autoritativt ejendomsre-gister er overordnet at sikre en mere ef-

fektiv ejendomsdannelse og -administra-tion på tværs af den finansielle sektor, kommunerne, statslige myndigheder på plan-, miljø-, landbrugs- og naturområ-det, landinspektører, SKAT, Tinglysning og Geodatastyrelsen.

FarVeL tIL esr

Med en samling af ejendomsregistrerin-gen i Matriklen er der skabt baggrund for, at en af de helt store ændringer på

grunddataområdet kan sættes i værk: Kommunernes mulighed for at udfase ESR. ”Kommunerne stod alligevel overfor at skulle modernisere ESR, som faktisk var det første elektroniske ejendomsregister,

eJeNDOMsData · TEKST: ToRBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

I fremtiden skal alle ejendomstyper registreres ét sted – i matriklen. matrikelsystemet skal derfor udvides til også at kunne håndtere ejerlejligheder og bygninger på fremmed grund. Det vil i løbet af de næste par år medføre flere ændringer i matriklen, som blandt andet skal have et nyt system til indberetning af data.

”Kommunerne vil få det lettere, når de ikke længere skal opdatere ESR. Og for alle brugere af ejendomsdata er det en fordel, at ejendomme fra tre registre samles i ét auto-ritativt register, da det alt andet lige vil mindske risikoen for fejl i data”

Pia Dahl Højgaard, Geodatastyrelsen


der blev etableret tilbage i 1970’erne,” fortæller Pia Dahl Højgaard og forklarer, at ESR derfor bygger på en forholdsvis forældet teknologi. En business case på området viste, at der er store gevinster at hente for kommunerne i at kunne trække på ét autoritativt ejendomsregi-ster og dermed helt droppe deres egen ejendomsregistrering. For tinglysningens vedkommende viste en tilsvarende business case ikke samme gevinst, men ved at flytte registreringen af ejerlejligheder og bygninger på lejet grund over i Matriklen, får man en mere klar og logisk opdeling, ifølge udstyk-ningschefen, med ejendommene i Matri-klen, mens Tingbogen tager sig af rettig-heder, pant mv.

GODDaG tIL prÆMatrIkLeN OG HaVVINDMøLLer

Af hensyn til belåning ønsker finansver-denen adgang til oplysninger om, hvilke nye ejendomme, der er undervejs. En registrering af foreløbige skel – også kal-det præmatriklen – er derfor også en del af projektet om Matriklens udvidelse. De praktiserende landinspektører har allerede i dag tjenesten Skel Under Til-blivelse som primært ledningsejere abon-nerer på. Denne tjenestes fremtid kom-mer til at afhænge af, hvordan præma-triklen bliver skruet sammen. ”Måske bliver den overflødig, når præ-matriklen kommer i drift. Men det kan også være, at de nuværende brugere af SUT-ordningen kan se en fordel i fortsat at få de data leveret, hvis det er nemmere

for dem, end at trække dem fra Matrik-len,” siger Torben Juulsager, formand for Praktiserende Landinspektørers For-ening, PLF. En anden nyskabelse i Matriklen vil blive anlæg på søterritoriet. I dag gælder tinglysningsloven også ud på søterritoriet, og rettigheder til anlæg på havet kan der-med registreres i Tingbogen. Det gælder for eksempel havvindmøller, som i prin-cippet er anlæg på fremmed grund, da staten pr. definition ejer søterritoriet. En afledt effekt af at samle ejendomsregi-streringen i Matriklen bliver derfor, at matrikelsystemet i fremtiden også skal kunne registrere anlæg på havet, der så blot vil blive registreret som værende på et umatrikuleret areal.

bEGrEbSOVErbLiK – FAST EJENDOM

Tinglysningsretten

Geodatasyrelsen

MBBL

Ejendoms-administration

Jordstykke

Teknisk anlæg

Aktuelejerskab

Samlet fastEjendom

Bygning påfremmed

grund

Bestemt fastEjendom

Bygning

Tinglystejerskab

Ejerlejlighed

Samletenhed

Person

Virksomhed

Adresse

Begrebsmodel fra arbejdet med målarkitekturen vedrørende fast ejendom. modellen er aftalt mellem geodata-styrelsen, ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Tinglysningsretten, SKAT samt Kommunernes Landsfor-ening. modellen omfatter også et opdateret Bygnings- og boligregister samt den nye Ejerfortegnelse.


eJeNDOMsData

Torben Juulsager peger på, at der også på ejerlejlighedsområdet vil komme en afledt effekt af at flytte registreringen fra Tingbogen til Matriklen. Det handler om klarhed over, hvem der kan stå for opde-ling af ejerlejligheder. ”Opdeling af ejerlejligheder skal udføres af en beskikket landinspektør. Og jeg mener ikke der er tvivl om, at det kun kan være en beskikket landinspektør an-sat i en landinspektørpraksis, der kan at-testere ejerlejlighedsopdelinger. En over-flytning af ejerlejligheder fra Tingbogen til Matriklen vil gøre dette endnu mere tydeligt,” fremhæver Torben Juulsager.

pLF INDe I VarMeN

Indtil for omkring et år siden var de prak-tiserende landinspektører ikke en del af processen omkring Matriklens udvidelse. ”Vi anede faktisk ikke, hvad der fore-gik, selvom arbejdet allerede var godt i gang og også involverede praktiserende landinspektørers arbejde,” siger Torben Juulsager. Siden er han kommet med i styregruppen for projektet som repræsen-tant for PLF og dermed primær bruger af matrikelsystemet. En position, som både giver PLF overblik over processen og ind-flydelse på beslutningerne om, hvordan Matriklen skal udvides – og PLF-for-manden understreger, at styrelsen og landinspektørerne i dag har en rigtig god dialog om Matriklens udvidelse. Mange forskellige ting skal falde i hak, før så stort et projekt kan sættes i drift. Som en del af forarbejdet har flere ar-bejdsgrupper med deltagere fra Geoda-tastyrelsen og PLF været i sving. Blandt andet er procedurerne omkring udstyk-ningskontrollen/myndighedshøringen blevet belyst, ligesom den fremtidige ind-beretning af sager til matrikelsystemet er blevet diskuteret i den såkaldte Proof of concept-gruppe – et arbejde, som peger på, at det nuværende sagsindberetnings-system, MIA, kan erstattes af en ny måde at indberette sager på, for eksempel via en browser-løsning. Også en større datavask står på pro-grammet som en naturlig følge af at samle data fra tre forskellige registre ét sted. Det er en stor, selvstændig opgave viser et pilotprojekt, som næsten er færdigt. Udtræk af ejendomsdata fra Tingbogen

ALLE EJENDOMSTypEr rEGiSTrErES FrEMOVEr éT STED – i MATriKLEN. EJENDOMSTypErNE Er:• Samledefasteejendomme–registreresiforvejenimatriklen• Ejerlejligheder–flyttesfraTingbogentilMatriklen• Bygningerpåfremmedgrund*-flyttesfraTingbogenogESRtilMatriklen*Gælderogsåanlægpåhavet–viaregistreringsmulighederneforbygningerpå fremmed grund gøres det som noget nyt muligt at registrere og sikre anlæg på havet.

HOVEDOpGAVErNE i prOJEKTET Er:• UdvidelseafminiMAKS• Systemløsningforpræmatriklenmedsnitfladetilmyndighedsbehandling i kommunerne• Etableringafindberetningssystem,herunderevt.udfasningafMIA• EtableringafservicesogadvisfraMatriklenogpræmatriklen• Datavaskafdataomejerlejlighederogbygningerpåfremmedgrundfra Tingbogen og ESR.

OVErOrDNET TiDSpLAN FOr MATriKLENS UDViDELSE• Juni2013:RisikoscreeningiStatensIt-projektråd• Sommeren2013:Fastlæggelseafløsningsarkitektur• Primo2014:Udbudsrunde,herefterudvikling• Primo2015:Førstedeleafsystemetsættesidrift• Ultimo2015:HeledenudvidedeMatrikeleridrift

MEDLEMMEr AF STyrEGrUppEN FOr prOJEKTET ’MATriKLENS UDViDELSE’:• TorbenJuulsager,formandforPLF• PiaDahlHøjgaard,projektejerogudstykningschef,GST• SørenReebergNielsen,vicedirektør,GST• PiaÅboØstergaard,funktionsleder,GST• NielsClemmensen,IT-chef,GST

og ESR viste således store uoverens-stemmelser, særligt vedrørende bygnin-ger på fremmed grund. Uanset, at det er en stor opgave, vurderes den dog som overkommelig.

perspektIVer OG prOces

Pia Dahl Højgaard mener, at digitalise-ringsstrategien er særdeles veltimet for hele grunddataområdet af den simple grund, at teknologien i dag er blevet moden til, at samfundet kan høste ge-vinsterne af at vinke farvel til hidtidige barrierer på området som betaling for og ophavsret til data. Og der er store perspektiver for brugerne i at udvide Matriklen, ifølge udstykningschefen: ”Kommunerne vil få det lettere, når

de ikke længere skal opdatere ESR. Og for alle brugere af ejendomsdata er det en fordel, at ejendomme fra tre registre samles i ét autoritativt register, da det alt andet lige vil mindske risikoen for fejl i data,” siger Pia Dahl Højgaard. Hun ser de største udfordringer i projektet i, at mange forskellige dele, der kører paral-lelt, skal passe sammen. Alene internt i Geodatastyrelsen skal der ske en stor koordineringsindsats. Dertil kommer så parterne udenfor Rentemestervej, her-vunder PLF og kommunerne. ”Vi skal være færdige i 2015. Det er en stram tidsplan, men den er ikke urealistisk. Nu gælder det bare om at holde næsen i sporet,” siger Pia Dahl Højgaard.


kal vi fortsætte med at stedfæ-ste servitutter som vi gør i dag – eller måske helt droppe denne digitale geografiske registrering?

Vil tinglysningens byrderubrik være bedre placeret hos Geodatastyrelsen? Og kan vi lære af de svenske erfaringer om op-rydning i gamle servitutter? Det var blot nogle af de spørgsmål, der var på programmet på workshoppen ”Er tinglysningen gearet til fremtidens digitale samfund?” som Den danske Landinspek-tørforening, Praktiserende Landinspek-tørers Forening og Aalborg Universitet i fællesskab afholdt den 11. april 2013. Arrangementet, som fandt sted på Aal-borg Universitets campus i København, tiltrak omkring 40 deltagere – især land-inspektører fra praksis, men blandt andet Geodatastyrelsen var også repræsenteret ligesom flere landinspektørstuderende benyttede lejligheden til at suge viden til sig om udfordringer på tinglysnings-området. Tinglysningsretten og Dom-stolsstyrelsen havde derimod ikke sendt deltagere til workshoppen.

BøVL MeD steDFÆsteLser

Et af dagens hotte emner var hele setup’et omkring stedfæstelse af servitutter, som har mødt en del kritik fra landinspektør-kredse. Landinspektør Thomas Skouen-borg, LIFA, gav et tankevækkende ek-sempel på, hvordan stedfæstelsen foregår i dag: Han viste, hvordan en højspæn-dingsledning kan stedfæstes på otte for-

Tinglysningssystemet til debat

skellige måder med deraf følgende for-skellig kvalitet og anvendelighed frem-over – og pointen var, at samtlige otte metoder er helt gyldige at bruge i dag med det resultat, at tinglyste stedfæstel-ser fremstår meget uensartet. Men ifølge debatten på mødet er stedfæstelse af nye servitutter måske endda et mindre problem i forhold til, hvad man egent-lig stiller op med alle de eksisterende servitutter. Bent Hulegaard, Aalborg Universitet, konstaterede, at stedfæstelsen i dag er blevet en kastebold mellem Geodatasty-relsen og Tinglysningsretten, og at ingen rigtig ser ud til at ville tage ansvar for ’problembarnet’. Det udløste en debat om det fornuftige i overhovedet at fort-sætte med at stedfæste servitutter, og hvis det fortsat skal ske, om retnings-linjerne for stedfæstede servitutter så ikke bør strammes op, så det bliver en registrering samfundet samlet set får gavn af, og at resultatet dermed kan stå mål med indsatsen.

INspIratION Fra sVerIGe

I Sverige har man taget hul på at moder-nisere registreringen af rettigheder på nogle af de områder, som i Danmark kun er nået til diskussionsstadiet. Olle Unger fra Lantmäteriet var derfor invi-teret til workshoppen for at fortælle om svenskernes erfaringer. Han kunne blandt andet berette om svenskernes store pro-jekt med oprydning i gamle servitutter.

Alle servitutter lyst før den 1. juli 1968 skal således aktivt fornyes af rettigheds-haveren senest med udgangen af 2018. Sker det ikke vil servitutten pr. automa-tik falde bort. Olle Unger kunne også fortælle, at man i Sverige har besluttet, at det kun er offentligretlige servitutter, der skal stedfæstes i tinglysningssystemet.

INpUt VIL BLIVe BrUGt

Frugten af dagens mange indlæg og af diskussionerne vil ikke blot falde til jor-den. Det forsikrede PLF-formand Torben Juulsager ved workshoppens afslutning. PLF og DdL vil nemlig sørge for, at input fra dagen vil blive inddraget i arbejdet i den følgegruppe, der skal rådgive om den løbende tekniske tilpasning af tinglys-ningssystemet og om behovet for ændring af de regler, som regulerer området.

WOrksHOp · TEKST og foTo: ToRBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

Tiden må være inde til et grundigt serviceeftersyn af det snart fire år gamle digitale tinglysningssystem. Det synspunkt var baggrun-den for en workshop, hvor det blev diskuteret, hvordan tinglys-ningssystemet kan tilpasses, så det bedre lever op til dagens og morgendagens ønsker og behov.

olle Unger fra Lantmäteriet fortalte om de svenske erfaringer med registreringen af rettigheder. I Sve-rige har man bl.a. sat en proces i gang, som skal rydde op i gamle servitutter.


BOrGerINDDraGeLse · TEKST: CHRISTIAN NICoLAISEN, fAgJoURNALIST ILLUSTRATIoN: JØRgEN STAmP

anmark er ved at blive digital. Allerede i slutningen af 2014 skal alle danskere have en digital postkasse, så al kom-

munikation mellem borgere og det offent-lige kan foregå digitalt. Og den 1. januar 2012 trådte en lovændring i kraft, der gjorde det muligt for offentlige myndig-heder udelukkende at bruge egne hjem-mesider og lignende til lovpligtige annon-ceringer. Baggrunden for lovændringen var et forsøg i 2010, hvor ti kommuner gik sammen om at udfordre lovgivningen på området. Både for at spare annoncekro-ner, og for at forbedre borgerbetjeningen. Siden december 2008 har kommuner og regioner haft mulighed for at søge om fritagelse for den eksisterende lovgivning for at afprøve nye måder at gøre tingene på i den offentlige sektor. I maj måned 2010 søgte Aalborg Kommune om at gøre brug af udfordringsretten for at forsøge sig med digital annoncering på de områ-der indenfor miljø– og planlovgivningen, hvor det er lovpligtigt at annoncere. ”Vi kunne se, at der var mange penge

Farvel avis – goddag hjemmeside

at spare på området, og samtidig var der mulighed for at bringe mere fyldestgø-rende informationer i form af link og billeder på hjemmesiderne,” siger land-inspektør Lene Dokkedal fra Teknik– og miljøforvaltningen i Aalborg Kommune. Kommunens planlæggere spredte idéen i deres netværk, og snart fik andre kom-muner også interesse for forsøget. Resul-tatet blev et udvalg af ti kommuner, der skulle afprøve digital annoncering i et år. Kommunernes erfaringer dannede bag-grund for den politiske proces, der førte til lovændringen i januar 2012.

BeDre BOrGerBetJeNING

Forsøget viste, at kommunerne kan spare penge på området. I de ti kommuner har man opnået en besparelse på mellem 28 og 61 procent af tidligere udgifter til annoncer. ”I Aalborg Kommune har vi forbedret informationsniveauet ved at gå over til digital annoncering,” siger Peter Serup, planlægger i Aalborg Kommune. Samme oplevelse har flere af de øvrige kommuner

i forsøget. Peter Serup tilføjer dog, at overgangsfasen fra papir til hjemmeside kostede Aalborg Kommune en del tid. Under forsøget fortsatte Aalborg Kom-mune med at bringe henvisningsannon-cer i de lokale dagblade og ugeaviser, og den praksis er fortsat i kommunen efter lovændringen. Det er sket i erkendelse af, at den digitale annoncering ikke altid er tilstrækkelig i alle sager. ”Vi vil gerne sikre os, at alle er blevet hørt, og vi vurderer, at den rene digitale annoncering ikke er fuldt ud tilstrække-lig endnu”, siger Peter Seerup. Hvornår det ændrer sig har han ikke et bud på, men han vurderer, at Aalborg Kommune vil fortsætte med at indrykke avisannon-cer, indtil der kommer et andet og bedre alternativ, der kan sikre, at alle bliver hørt i processen. Samme problematik er gældende i de fem danske regioner, som bl.a. skal orien-tere om regionale udviklingsplaner, jord-forurening og råstofplaner. ”Digital annoncering er ikke altid til-strækkelig, men det er uden tvivl frem-

Siden 1. januar 2012 har det været muligt for alle offentlige myndigheder udelukkende at placere lovpligtig annoncering på miljø- og planområdet på egne hjemmesider. I dag annon-cerer miljøstyrelsen og Naturstyrelsen som udgangspunkt kun på egne hjemmesider. Regionerne og flere kommuner har ikke taget skridtet fuldt ud endnu. fremtiden er måske en fælles offentlig løsning for at lette adgangen til informationer.


tiden,” siger Hans Fredborg, vicedirektør i Region Midt. Regionen står i en over-gangsfase, hvor man i visse tilfælde vur-derer, at det er nødvendigt at supplere den digitale kommunikation med infor-mationer ad andre kanaler. ”I Region Midt er det et opmærksom-hedspunkt at finde den rigtige måde at gøre det på. Derfor går vi gerne skridtet lidt videre end loven tilskriver for at sikre, at alle parter er blevet hørt,” siger Hans Fredborg. Han bakkes op i det synspunkt af sine kolleger i de resterende regioner, hvor informationsniveau og bredden af informationskanaler vurderes fra sag til sag. Hos de danske ugeaviser og dagblade har man dog indset, at fremtidens annon-ceringer bliver digitale. ”Da lovforslaget var på dagsordenen kunne vi godt se, at det kunne få store konsekvenser for vores dagblade og uge-aviser, men i dag har vi erkendt, at den kamp er tabt,” siger seniorkonsulent Adam Rude fra Danske Medier.

UNIk LøsNING eFterLyses

De offentlige myndigheder står dog i dag med et utilstrækkeligt digitalt system, når de skal sikre sig, at alle bliver hørt. Derfor peger flere i både regioner og kommuner på en fremtidig samlet løsning. ”I Aalborg Kommune har vi drøftet muligheden for at udvikle en løsning, der er geografisk styret og én der er sty-ret af fagområder, så data bliver lettere tilgængelig for alle, ”siger landinspektør

Lene Dokkedal. Og Danmarks Naturfred-ningsforening bakker op om at skabe en samlet løsning. ”Der er fine perspektiver i fremtidige digitale løsninger for både borgere og organisationer,” siger Michael Leth Jess, vicedirektør i Danmarks Naturfrednings-forening. Hvor det som borger kan være

svært i dag at få et overblik over, hvor man skal gå hen og få informationerne, har organisationer som Danmarks Natur-fredningsforening den udfordring, at hø-ringerne kommer i mange former og for-mater. Høringsportalen under Borger.dk indeholder i dag fortrinsvis en oversigt over nye lovforslag, men den rummer

ifølge Danmarks Naturfredningsforening potentiale til mere. ”Høringsportalen mangler bare et geo-grafisk modul,” siger Michael Leth Jess. Vicedirektør Hans Fredborg fra Region Midt peger derimod på Miljøportalen, som udgangspunkt for en fælles offentlig løsning.

”Jeg har en ambition om, at Miljøportal-en også bliver et værktøj, der kan bruges bredt af borgere såvel som professionel-le,” siger Hans Fredborg, der også sidder i styringsgruppen bag Miljøportalen. Tom Bøgeskov, kontorchef i digitalise-ringsstyrelsen og manden bag Borger.dk, mener bestemt, at en fælles løsning på området er indenfor rækkevidde og han hilser begge forslag velkomne. ”I dag kan alle offentlige instanser læg-ge deres sager i høring på Høringspor-talen, og det vil også være muligt i frem-tiden at lave en geografisk løsning, så borgerne får de informationer, der er væsentlige for deres område.” Han er klar over, at Høringsportalen i dag ikke bliver brugt af myndigheder som en samlet løsning, men det mener han skyldes, at den ikke er blevet boostet nok de rette steder. Tom Bøgeskov me-ner, det er muligt i dag at lave en samlet løsning for digital annoncering, og med 350.000 unikke besøgende på Borger.dk om ugen, vurderer han også, at det kun-ne være stedet for en sådan løsning.

Det kan være svært som borger at finde de rette informationer efter at både kommuner, regioner og ministerier er gået over til at annoncere digitalt på egne hjemmesider.

”Vi vil gerne sikre os, at alle er blevet hørt, og vi vurderer, at den rene digitale annoncering ikke er fuldt ud tilstræk-kelig endnu”

Peter Serup, planlægger i Aalborg Kommune

HIstOrIsk pOrtrÆtserIe · TEKST: RASmUS THIRUP BECK, fREELANCEJoURNALIST

James Cook er mest kendt for sine tre, store opdagelsesrejser. men inden da lærte han sig alt, hvad samtiden vidste om op-måling, kortlægning og navigation.

un månen oplyser det smalle stykke vand, der udgør Saint Lawrence-floden ved Quebec i Canada. En robåd med en en-

kelt mand bevæger sig stille rundt i vand-et, der er et farligt ingenmandsland mel-lem de fremadrykkende engelske styrker og franskmændenes fremskudte poster. Åreter1759ogsyv-års-krigenraserpåsit højeste, bl.a. her i Nordamerika, mel-lem stormagterne England og Frankrig. Det forestående slag om Quebec er reelt afgørende for, hvem der vinder hele Canada. Meget afhænger af den unge mand i robåden. Englænderne er nødt til at ma-nøvrere deres skibe så tæt på byen som muligt, så de kan bringe deres kanoner i spil under angrebet, men de har ingen

Verdenslandmåleren

pålidelige kort over floden, der er både snæver, urolig og fyldt med klippefrem-spring. Den engelske øverstkommande-rende, general James Wolfe, har derfor bedt en af sine allernyeste besætnings-medlemmer, master’en James Cook, om at påtage sig den dristige opgave i nat-tens mulm og mørke. Den 30-årige Cook har nemlig en fortid som sømand og har vist sig at have talent for kortlægning. Flere nætter i træk, med et nervøst øje på de franske poster oppe på Abraham-sletterne, måler han strøm og dybde, kortlægger flodbredden og noterer sig de sandbanker, der er mest velegnede til an-grebsbåde. Den 31. juli angriber general Wolfe første gang, og 9000 tropper land-er sikkert med brug af Cooks detaljerede kort. Men de lander for langt fra Quebec,

og bliver presset tilbage af de franske tropper. Wolfe beslutter sig derefter for en endnu mere dristig plan. Han vil trænge længere op ad floden og derved komme bag de franske linjer. Cook skal endnu engang i aktion, og denne gang skal hans opmålinger ske endnu tættere på de franske poster. Igen leverer han varen. Den 13. september sætter eng-lænderne 5000 tropper i land, og de ind-tager Quebec. Åretefterbliverkortet‘A New Chart of the River St. Laurence: From the Island of Anticosti to the Falls of Richelieu: With All the Islands, Rocks, Shoals, and Soundings, also Particular Directions for Navigating the River with Safety’ offentliggjort i Lon-don, og James Cooks navn som en ene-stående landmåler begynder at cirkulere


”Ambition fører mig ikke kun længere væk, end nogen anden mand har været før mig, men så langt væk, som jeg tror, det er muligt, at man kan komme”.

James Cook


i de rigtige kredse. I flåden begynder man at omtale ham som ”mesterlandmå-leren og flådens navigatør”.

stOre aMBItIONer

At den 30-årige James Cook overhovedet befinder sig i den engelske flåde er noget af et særsyn. Han blev født ind i en fattig bondefamilie i Yorkshire, og det stod skrevet i hans stjerner, at han skulle overtage sin faders gård. Men den unge englænder åbenbarede hurtigt både et enormt videbegær og stor iver efter at forlade de snærende rammer på landet. Som 16-årig tog han det første skridt hjemmefra, da han fik en læreplads i en købmandsbutik i fiskerlandsbyen Staithes. Det var bag købmandsdisken, han fik udlængsel ved at høre fiskernes historier og skue ud over havet. Han sov under den samme disk, hvor han i lyset fra stearinlys læste, hvad hun kunne op-drive om matematik, geografi og astro-nomi. Som 18-årig drog han videre til den nærliggende havneby Whitby for at søge hyre på et skib. Det fik han, og i de tre efterfølgende mesterlæreår lærte han om algebra, geometri, navigation og astro-nomi. Som udlært steg han hurtigt i graderne, men trods tilbud om eget han-delsskib, meldte han sig som 27-årig til den engelske flåde, der var ved at gøre sig klar til krig. Han blev meget hurtigt sendt til Cana-da, og der, på HMS Eagle, så Kaptajn Palliser et lys i Cook. Han gav ham mu-lighed for yderligere uddannelse i navi-gation og kortlægning og introducerede ham til den engelske hærs militærland-måler Samuel Holland, der lærte ham, hvad han kunne. Indenfor blot to år avan-cerede han til master, den højeste rang før de for en menigmand uopnåelige of-ficersgrader. Master’en har ansvaret for skibets navigation. Han får med andre ord alle de kvalifi-kationer, der gør ham i stand til at im-ponere general Wolfe i 1759 – og klæder ham på til de eventyr, der venter. Han er dog ikke færdig med Canada. Om bord på HMS Northcumberland får han i løbet af sommeren 1760 fire må-neder til at træne sin opmålingsteknik med base i Basin. Han opmåler Saint

HIstOrIsk pOrtrÆtserIe

Lawrence-floden yderligere, bl.a. med for ham ny trianguleringsteknik, og nogle af hans målinger kommer med i en op-datering af eksisterende søkort. Hans landmålersvendestykke bliver dog Newfoundland. Hertil bliver han kaldt i foråret 1763, og det kan han takke Lord Palliser for. Han har ikke glemt ham fra tiden på HMS Eagle, og da han nu er blevet udnævnt til guvernør af New-foundland, har han brug for en landmå-ler til at kortlægge denne del af Eng-lands nye store besiddelse, der er på størrelse med Irland. Det bruger Cook fem år på, om bord på sit første eget skib, skonnerten Grenville. Kortene over den takkede, klippefyldte Newfoundland-kyst bliver så nøjagtige, at de stadig bliver brugt i det 20. århundrede. Han er bl.a.

den første, der bruger præcis triangule-ring til hydrografisk kortlægning.

DeN ÆreFULDe HVerV

Ud over, at tiden på Newfoundland for alvor forfiner og beviser hans kortlæg-ningstalent, så benytter den ambitiøse Cook de fem år til uopfordret at orien-tere forskellige engelske nobiliteter om landmålingens fremgang, lige som han i 1766 også uopfordret sender en detal-jeret rapport til Englands fremmeste videnskabelige organisation, The Royal Society, om en solformørkelse han har bevidnet. Det er i Newfoundland, at han i et brev skriver det berømte citat om, at ville tage ”længere væk end nogen anden mand har været før mig”. Hans forsyn er temmeligt imponerende.

Med en kombination af talent, held og politisk intrigeren bliver han til even-tyreren Kaptajn Cook, som hele verden kender i dag. To dage efter hans tilbagevenden til London, den 10. november 1767, samles The Royal Society for at planlægge en videnskabelig rejse, der først skal be-vidne Venus’ passage over Haiti og så, i al hemmelighed, fortsætte sydpå for at finde det myteomspundne kontinent Terra Australis – længere væk end nogen nogensinde før har været. Det er en del af heldet. Den politiske intrigeren handler om, at flere magtfulde mennesker satser på at gøre en mindre magtfuld person til kap-tajn på denne færd, så de kan styre ham. Derfor får Cook hvervet af The Royal

Det første publicerede kort af briternes succesfulde angreb på Quebec i 1759. James Cooks kort over St. Lawrence floden gav nøgleviden til den britiske flådes færden op ad floden, og var dermed afgørende for, at briterne kunne vinde Quebec og afslutte krigen med frankrig.


Society. Han bliver den første menige sø-mand, der rejser hele vejen op gennem graderne og får sådan et tillidshverv. Før afgang bliver han dog forfremmet fra master til førsteløjtnant, så det ser mere ordentligt ud. Ekspeditionen, der får det officielle navn ’Venuspassage-verdensomsejlingen’, forlader Plymouth den 26. august 1768. Eftertiden kender den dog som ’Kaptajn Cooks første ekspedition’. Den første af i alt tre, hvorom historien er fortalt mange gange. Den første sætter kursen for de to føl-gende. Han åbner et brev med sine hem-melige ordrer på Tahiti: Lokalisér Terra Australis. Havet syd for Tahiti er for en stor del uudforsket og de fleste øer som skibet HMS Endeavour møder på dets vej er derfor nyopdagelser. I september 1769 når skibet New Zealand, som det blot andet nogensinde fra Europa, og ef-ter en typisk grundig opmåling sejler be-sætningen videre vestpå og støder som de første vesterlændinge nogensinde på Australiens østkyst. På dette tidspunkt ved man ikke, hvor stor Australien er, og målet er fortsat et forventet kontinent længere sydpå. Cook vurderer dog, at det er på tide at vende næsen hjemad og kan til store fanfarer gå i land i England den 12. juli 1771 efter knap tre års rejse.Det er her Cook af den engelske presse får tilnavnet ’World Surveyor’, Verdens-landmåler. Både Cook, den britiske regering og The Royal Society er også fortsat over-beviste om, at Terra Australis findes, og derfor bliver Kaptajn Cook kommissio-neret til at gøre et nyt forsøg på at loka-lisere det i 1772. Ordren er at komme så langt sydpå som muligt, og så afsøge hele jorden rundt på sydlig breddegrad. Efter afgang i juli, denne gang med to skibe, hvoraf han selv er kaptajn på HMS Resolution, runder de Kap Horn i no-vember 1772 og sætter så kursen stik syd. Kulde og is sætter hurtigt ind, men Cook insisterer på at komme stadigt længere sydpå. Den 17. januar 1773 er han og hans besætning de første til nogensinde at krydse Den Antarktiske Cirkel, men dagen efter bliver isen for voldsom og skibet sætter kursen mod nord. Efter yderligere søgen, herunder

en serie krydsninger af Atlanten, er det helt sikkert: Terra Australis findes ikke. Helt ufrugtbar er den atter engang næsten tre år lange tur dog bestemt ikke. På vejen hjem opdager Cook en række øer, og rent måleteknisk tager besætnin-gen med succes det nyudviklede Larcum Kendall K1-kronometer i brug til at be-regne den besværlige længdekreds. De engelske myndigheder er da også så tilfredse med hans arbejde, at de sen-der ham af sted endnu engang – denne gang med hemmelige ordrer om at finde en passage nord om Nordamerika, den såkaldte Nordvestpassage. Igen består

bLå bOG: KApTAJN JAMES COOKJames Cook kom til verden den 7. november 1728 i den lille landsby Marton i York-shire. I stedet for at gå sin landmandsfar i bedene søgte han efter blot fem års folke-skolegang først læreplads i en købmandsforretning og siden hyre på et handels-skib, hvor han også modtog mesterlære. I 1755 meldte han sig til Englands flåde, og her modtog han sideløbende med sine selvstudier, undervisning i kortlægning, korttegning, strømmåling, dybdemåling mv. Han opnåede den øverste rang, det var muligt for en af ikke-adelig familie: Master.I 1762 fandt Cook tid til at gifte sig med Elizabeth Batts. De fik sammen seks børn.Fra 1768 til 1779 var Cook med kun få korte pauser imellem på sine tre opdagelses-rejser, hvor den sidste sluttede for ham med hans voldsomme død, 50 år gammel.Hans eftermæle er omfattende. Australiens-museet har en omfattende etnografisk samling dedikeret til ham, han har en række videnskabelige og geografiske opdagel-ser på CV’et og et hav af byer, områder og øer opkaldt efter sig – bl.a. Cook-øerne, Cook-strædet, to Cook-bjerge og Cook-krateret på Månen.

Disse ruter fulgte James Cook på sine tre store opdagelsesrejser.


ekspeditionen af to skibe og med afgang den 12. juli 1776 går ruten Tenerife – Kap Horn – New Zealand – Tahiti. På færden videre mod Nordamerika dukker Hawaii-øerne pludselig op – som Cook navngiver Sandwich-øerne som en cadeau til Jarlen af Sandwich, en af hans benefaktorer i England. Og så går rejsen mod det egentlige mål, Nordamerikas vestkyst. Ud for det nuværende Oregon følger og opmåler de simpelthen den for store deles vedkommende uudforskede kystlinje nordpå hele vejen til Berings-trædet – og får fastslået størrelsen på Alaska i samme ombæring.

Beringstrædet viser sig til Cooks store frustration umulig at passere på grund af isen. Han er også ved at være en ældre mand i sin tid, tæt på de 50 år, og hans krop er begyndt at vise ældningstegn. Det er simpelthen ikke lige så sjovt at være om bord på de beskidte ekspedi-tionsskibe som tidligere.

DeN VOLDsOMMe DøD

Efter flere forsøg på at bryde igennem isen, og efter uden at vide det at have været blot 50 kilometer fra indsejlingen til lige netop en nordvestpassage, giver Cook op og beordrer de to skibe til at sætte kursen mod syd til de nyopdagede Sandwich-øer, for at tilbringe vinteren der, og i stedet prøve igen året efter. I Kealakekue-bugten på det, der sene-re bliver kendt som selve Hawaii, bliver Cook og hans besætning overraskende varmt modtaget. Tusindvis af mennesker møder dem i kanoer eller svømmende ved siden af, folk jubler, og alle englæn-derne, men især Kaptajn Cook, bliver behandlet med decideret tilbedelse. Og det er højst sandsynligt, fordi de tror, han er en gud. De to skibe er an-kommet midt under den hawaiianske høstfestival, hvor især guden Lono til-

bedes. Ifølge overleveringen skal han en dag ankomme til denne festival fra havet, ligesom Cook, han skal være bleg, ligesom Cook, og hans skib skal flyve hvide flag, ligesom Cooks sejl. I tre uger bliver Cook feteret af Hawaiis vigtigste præster og mest magtfulde høv-dinge. Hans brogede besætning giver dog gudeligheden ridser i lakken. De tager hawaiianernes kvinder og spiser ikke mindst alt deres mad. Det hjælper ikke, at et af Cooks ældre besætningsmedlem-mer dør. Dermed er det bevist, at de fremmede ikke er udødelige. De indfødte begynder nu at lufte deres vrede over de kvinde- og madsultne be-søgende. De begynder at stjæle deres ting, og deres kvinder er ikke længere interesserede. Cook beordrer derfor af-gang. Men efter blot tre dage til søs slår skæbnen ned i form af en voldsom storm, der brækker Resolutions formast. Cook beslutter sig modstræbende for at vendetilbage til Kealakekue-bugten for at repa-rere skibet, og denne gang er velkom-sten en helt anden. På den første dag tager de en indfødt i at stjæle og idømmer ham 40 piskeslag som straf. Hawaiianerne hævner sig ved at kaste sten på en gruppe sømand, der

oliemaleri af Johann Zoffany der viser James Cooks voldsomme død på Hawaii.

HIstOrIsk pOrtrÆtserIe


er i land for at hente vand. Et tyveri af en landgangsbåd gør udfaldet. Rasende lader Cook sin shotgun og går i land med en gruppe marinesoldater. Hans plan er at tage den gamle Kong Kalniopu som gidsel, indtil båden er leveret tilbage. Derefter eskalerer situationen. Kongen modsætter sig omgivet af tusindvis af vrede undersåtter. Cook er i færd med at trække sig tilbage, da nyheden om, at en anden gruppe europæere har åbnet ild mod en gruppe indfødte og slået en leder ihjel, når frem. Så eksploderer folkemassen. Cook og marinesoldaterne skyder i forsvar, mens de haster mod bådene. Da Cook kortvarigt vender sig om for at råbe ordrer mod bådene i vandet, bliver han stukket i ryggen med en dolk. Han falder og pludselig er hele folkemassen over ham. De skiftes til at stikke Cook med dolke, og slår ham med knytnæver længe efter, han med sikker-hed er død. Nyheden om hans død den 14. februar når først England, da de to skibe, efter endnu et fejlslagent forsøg på finde at Nordvestpassagen, når tilbage i oktober året efter. Cook går både i sin samtid og i verdens-historien over som en af de største opda-gelsesrejsende nogensinde. ”Gør bare en gang hvad andre siger at du ikke kan, og du vil aldrig lægge mærke til deres begrænsninger igen”.

Kilder:‘Captain Cook’s Journal During his First Voyage Around the World’ af James Cook.‘Farther Than Any Man’ af Martin Dugard.‘The Life of Captain James Cook’ af Arthur Kitson.www.princeton.edu

Dette er sjette og sidste artikel i den historiske portrætserie om berømte eller bemærkelsesværdige personer, der har arbejdet inden for landinspektørens fag-områder. De øvrige portrætter finder du i ’Landinspektøren’ nr:2-2013: Thomas Jefferson1-2013: Theodore Judah6-2012: Povl Bentzon5-2012: Kai Hendriksen4-2012: C.A. Kofoed

INDSAML KOMMUNIKÉR LEVÉR

Vi har tilføjet en masse kapacitet

Uden at fjerne noget af dens enkelthed

TRIMBLE TSC3

HER FINDER DU SUCCES

DEN NYE OG FORBEDREDE TRIMBLE TSC3

LANDMÅLINGSCOMPUTER

Problemet med fornyelser og forbedringer er alt for ofte, at

det gør udstyret ukendt og anderledes. Dette er ikke

tilfældet med den nye Trimble TSC3 landmålingscomputer.

Denne nye feltløsning, der er optimeret til Trimble Access,

giver bedre dataindsamling, beregning og flere

tilslutningsmuligheder end nogen sinde tidligere, uden at

man mister de kendte funktioner, som har gjort vores

opmålingssystemer berømte.

INDSAML, KOMMUNIKÉR OG LEVÉR:

En større farveskærm giver mulighed for flere funktioner

fra kortvisningen og mere direkte adgang til de nødvendige

funktioner for at gennemføre jobbet. Og lader dataene

strømme uhindret med Bluetooth, WiFi og mobilt modem.

Feltsoftwaren Trimble Access gør det muligt at hente data

fra den interne GPS, kompasset og kameraet og anvende

dem i arbejdsprocessen. Med et enkelt arbejdsgang kan

der automatisk tilføjes billeder som attribut til ethvert

punkt, der opmåles.

Enklere og mere effektivt? Ja. Mere kompliceret? Slet ikke.

Den nye Trimble TSC3 landmålingscomputer gør utroligt

komplicerede ting – på en måde som gør dit

arbejde lettere.

For mere information om den nye Trimble TSC3, besøg: trimble.com/TSC3

© 2011, Trimble Navigation Limited. Alle rettigheder forbeholdes. Trimble, globen og triangle symbolet er varemærker der tilhører Trimble Navigation Limited og som registrerets i USA og andre lande. Trimble Access er varemærker som tilhører Trimble Navigation Limited. Alle andre varemærker tilhører deres respektive ejere. SUR-192-DK

SUR-192-DK_Trimble_TSC3_Single_0311.indd 1 13/05/2011 11:17:13 a.m.


eJeNDOMsret · TEKST: DAVID PALmER, SENIoR LAND TENURE offICER, fAo

anmark spillede en aktiv rolle i forhandlingerne om internationale retningslinjer for rettigheder til jord, skov

og fiskeri. Retningslinjerne blev vedtaget sidste år under overskriften Voluntary Guidelines on the Responsible Governance of Tenure of Land, Fisheries and Forests in the Context of National Food Security. Målet er, at retningslinjerne skal tjene som en reference i kampen mod korrup-tion og andre former for dårlig regerings-førelse. De giver regeringer, professio-nelle (landinspektører, advokater, mv.), developers, investorer, civilsamfundet og almindelige borgere klare retningslinjer for, hvad der er internationalt accepte-rede principper for forvaltningen af ret-tigheder til jord. Retningslinjerne anvi-ser, hvordan man kan forbedre denne forvaltning. Disse retningslinjer repræsenterer den hidtil mest sammenfattende globale kon-sensus omkring forvaltningen af fast ejen-dom. De blev udarbejdet gennem for-handlinger med regeringer i lande fra

Dansk fingeraftryk på internationale retningslinjer

alle regioner af verden og med udgangs-punkt i vidt forskelligartede politiske, økonomiske, kulturelle og religiøse for-udsætninger. Den endelige konsensus blev styrket af, at forhandlingsprocessen inkluderede interessegrupper i civilsam-fundet inkl. landbrugets organisationer, repræsentanter for den private sektor og fra forskningsinstitutioner.

kaMpeN MOD kOrrUptION

FAO, FN’s fødevare- og landbrugsorgani-sation, stod i perioden 2009-11 i spidsen for en global konsultationsproces, der dannede udgangspunkt for det første ud-kast til retningslinjerne. Tre uger blev brugt på at færdiggøre det officielle ud-kast til dokumentet, før det blev forhand-let i tre runder i henholdsvis juli og ok-tober 2011 og i marts 2012. Forhandlin-gerne, der blev holdt i FAO’s hovedkvar-ter i Rom, blev ledet af FN’s Komité for Fødevaresikkerhed (CFS). Retningslinjerne blev officielt vedtaget af CFS den 11. maj 2012, og deres gen-nemførelse er efterfølgende blevet aktivt

støttet af FN’s generalforsamling og af deltagerne i Rio+20-mødet. Der er et globalt behov for at forbedre forvaltningen af ejendomsrettigheder. Samarbejde i 2009 mellem FAO og or-ganisationen Transparency International omkring det globale korruptionsbarome-ter viste et behov for at forbedre forvalt-ningen af fast ejendom i alle verdens re-gioner. Det afslørede, at forvaltning og registrering af fast ejendom er en af de mest korrupte offentlige sektorer i verden. Der rapporteres ofte om nødvendig-heden af at bestikke korrupte embeds-mænd i lavindkomstlande for at fremme sagsekspeditionen, da forvirrende lov-givning og komplicerede administrative procedurer giver grobund for, at land-inspektører og andre professionelle kan profitere af korruption. Korruption findes imidlertid også i højindkomstlande. Dér findes ligeledes udbredt magtmisbrug i forbindelse med salg af offentligt ejet jord og bygninger, samt i forbindelse med tilladelse til ændret arealanvendelse (f.eks. fra landbrug til byudvikling), da

Den internationalt højt respekterede landinspektør, David Palmer, har været dybt involveret i arbejdet med fN’s nye retningslinjer om ejendomsret. I denne artikel til ’Landinspektøren’ beskriver han retningslinjernes indhold, ligesom han kommer ind på bag-grund for og formål med disse nu officielt vedtagne internationale anbefalinger om forvaltning af ejendomsret.


sådanne ændringer ofte forøger værdien af jorden adskillige gange.

FrIVILLIGHeD BeDre eND tVaNG

De vedtagne frivillige retningslinjer er i sagens natur ikke juridisk bindende for medlemslandene. På samme tid hverken erstatter eller reducerer retningslinjerne eksisterende forpligtigelser under natio-nal eller international lovgivning. Den frivillige natur af sådanne instrumenter er somme tider blevet betragtet som en svaghed, men erfaringerne viser faktisk, at frivillige retningslinjer ofte har en for-del i forhold til bindende internationale retningslinjer. Det er normalt nemmere for lande at blive enige om frivillige in-strumenter end om retligt bindende. Samtidig er det nemmere fordi frivillige instrumenter kan være mere helhedsori-enterede. Som et resultat heraf er frivil-lige instrumenter normalt bedre egnede til håndtering af tekniske problemstil-linger. Alle former for rettigheder til jord, skov og fiskeri er omfattet af retningslinjerne

inkl. offentlige, private, traditionelle og uformelle rettigheder. De frivillige ret-ningslinjer anerkender, at der er vigtige ligheder i forvaltningen af rettigheder til jord, fiskeri og skov, der gør det oplagt at håndtere disse typer rettigheder inden-for den samme ramme. Denne ramme har også relevans for rettigheder til vand. Selv om retningslinjerne ikke udtrykke-ligt nævner rettigheder til vand, så næv-

nes det i forordet, at forvaltningen af rettigheder til vand også kan ske i for-bindelse med, at de frivillige retningslin-jer gennemføres i de enkelte lande. De frivillige retningslinjer opstiller og-så en ramme, der kan anvendes i forhold til grænsefladerne mellem rettigheder til

jord, fiskeri og skov. Naturressourcer og deres anvendelse er tæt forbundne, og udvidelse af rettigheder til én type sker ofte på bekostning af andre anvendelser og brugere. Som et resultat heraf omhandler de frivillige retningslinjer mange af de ar-bejdsopgaver, som landinspektører ar-bejder med, herunder registrering, vur-dering og beskatning af fast ejendom,

samt fysisk planlægning og konfliktløs-ning. De dækker også særlige emner så som overførsel af rettigheder til jord og fast ejendom via det almindelige mar-ked, jordfordeling og ekspropriation, og de håndterer også behovet for standar-der omkring deling og overførsel af data

Artiklens forfatter (yderst t.h.) i forhandlinger om de frivillige retningslinjer. David Palmer er født i Sydafrika, hvorfra han har en bachelor i landinspektørvidenskab. Desuden har han en tilsvarende masteruddannelse fra USA og en ph.d.-grad fra Canada. Han er i dag amerikansk statsborger og ansat i fAo’s hovedkvarter i Rom. foto: Stig Enemark

”Forvaltning og registrering af fast ejendom er en af de mest korrupte offentlige sektorer i verden”

David Palmer, Senior Land Tenure Officer, FAO


eJeNDOMsret

og information omkring besiddelsesret-tigheder. Retningslinjerne anerkender vigtig-heden af faglige foreninger for profes-sionelle i forbindelse med forbedret for-valtning af rettigheder og opfordrer så-danne faglige foreninger til at udvikle, publicere og overvåge, at foreningernes medlemmer udfører arbejde med en høj etisk standard. Landinspektører og andre faggrupper, der håndterer fast ejendom, bør overholde etiske standarder og gen-nemføre sanktioner mod de medlemmer, der måtte blive involveret i overtrædelser. Der er, udover de professionelle der håndterer fast ejendom, et behov for at andre grupper tager ansvar for at forbedre forvaltningen af rettigheder til jord, skov og fiskeri. Den akademiske verden har en vigtig rolle at spille ved uddannelse af nye professionelle. Forskning kan bi-drage til at identificere nye løsningsmu-ligheder og til at skabe opmærksomhed omkring vigtigheden af en forbedret for-valtning af rettigheder til fast ejendom. Universiteter kan inkludere forvaltningen

af rettigheder til fast ejendom i deres undervisning og kan samtidig styrke sam-arbejder med andre universiteter, både med hensyn til undervisning og forskning. Nationalstaten har et afgørende ansvar for forvaltningen af sådanne rettigheder ved at vedtage politikker og love, i for-bindelse med den offentlige forvaltning, og i forbindelse med at etablere og ved-ligeholde et retssystem, der sikrer ret-færdig håndtering af stridigheder om disse rettigheder.

DaNMark sOM rOLLeMODeL

De frivillige retningslinjer bygger på ek-sisterende international praksis i Danmark og andre lande i Vesteuropa. Det drejer sig blandt andet om specialiserede dom-stole, f.eks. ekspropriations- og jordfor-delingskommissioner, der håndterer tvis-ter i forbindelse med rettigheder over fast ejendom, og i forbindelse med etiske standarder for professionelle. Erfaringerne fra Central- og Østeuropa med overgangen fra planøkonomi til mar-kedsøkonomi indgår også i de frivillige

retningslinjer. Det drejer sig blandt andet om erfaringerne i forbindelse med jord-reformer og privatisering af tidligere statsejet fast ejendom. Afsnittet i ret-ningslinjerne omkring jordfordeling og statslige jordfonde bygger på FAO’s og andres erfaringer med at opbygge jord-fordelingsprogrammer i landene i Central- og Østeuropa, herunder FAO-projekter i Albanien, Armenien, Bosnien-Herzego-vina, Litauen, Moldova og Serbien. I ret-ningslinjerne anvendes overskriften ”Jordfordeling og andre tilpasningsin-strumenter”. Det er med det formål at gøre vejledningen bredere end alene tra-ditionel jordfordeling i landområder. Der er således også mulighed for at anvende instrumenterne indenfor eksisterende og kommende byområder og i forbindelse med tilpasning af grænser for fiskeri- og skovressourcer. De danske erfaringer med jordfordeling og den tidlige danske bilaterale bistand i perioden 2000-2004 til opbygning af et jordfordelingsprogram i Litauen har i særdeleshed været af be-tydning for FAO’s arbejde i Central- og Østeuropa. Erfaringerne herfra er nu gennem de frivillige retningslinjer til rådighed for andre. FAO støtter gennemførelsen af de fri-villige retningslinjer i medlemslandene gennem et oplysningsprogram og ved udbredelse af information; forberedelse af værktøjer til kapacitetsopbygning, bi-stand til landene; udvikling og styrkelse af partnerskaber, samt gennem overvåg-ning og evaluering. Som forventet stimulerer gennemfør-elsen af det igangværende oplysnings-program landenes interesse i at forbedre forvaltningen af rettigheder til jord, skov og fiskeri. Lande har forskellige udgangs-punkter og behov, og hvert land har for-skellige prioriteter i forhold til forbedret forvaltning af rettigheder til fast ejendom. I øjeblikket modtager FAO et stigende antal henvendelser fra medlemslande omkring håndtering af rettigheder over fast ejendom. I opstarten af samarbejdet med de enkelte lande er FAO’s bistand typisk fokuseret på at identificere priori-teter og konkrete problemstillinger og på formulering af projekter til gennem-førelse på mellem- og langsigt. Da FAO er en teknisk og ikke en økonomisk in-

Samtlige fN’s medlemsstater skrev under på de globale retningslinjer for administration af rettigheder til jord, skov og fiskeri. Her et snapshot fra forhandlingerne. foto: David Palmer


iNDHOLDET AF DE FriViLLiGE rETNiNGSLiNJEr

Principper for retningslinjerne

Retningslinjerne indeholder generelle principper. Disse er:

Principper for lande• Anerkendeogrespekterealleretmæs- sige rettighedshavere og deres rettigheder.• Beskytteretmæssigerettighedermod trusler og krænkelser.• Støtteogfacilitereopretholdelsenaf retmæssige rettigheder.• Giveadgangtiletretfærdigtjuridisk system, der kan håndtere krænkelser.• Modvirketvisteromkringrettigheder, voldelige konflikter og korruption.

Et yderligere særligt princip vejleder ikke-statslige aktører (herunder private selska-ber). Disse er ansvarlige for at respek-tere menneskerettigheder og retmæs-sige rettigheder til jord, fiskeri og skov.

Principper for gennemførelse• Menneskeligværdighed• Ikke-diskrimination• Retfærdighed• Kønsmæssigretfærdighed• Holistiskogbæredygtigtilgang• Konsultationogdeltagelse• Retssikkerhed• Gennemsigtighed• Ansvarlighed• Fortsatteforbedringer

Handlinger i medfør af retningslinjerne

Principperne i retningslinjerne kommer til udtryk i forskellige sammenhænge, herunder:

Handlinger, der kan anvendes i alle situationer i forbindelse med• Rettighederogansvariforholdtil fast ejendom• Politikker,juridiskeogorganisato- riske rammer i forhold til rettigheder over fast ejendom• Leveringafydelseriforholdtil fast ejendom

Handlinger, der er relevante i særlige situationer• Juridiskanerkendelseogtildelingaf rettigheder og pligter · Safeguards · Offentligt ejet jord, fiskeri og skove · Oprindelige folk og andre samfund med traditionelle rettigheder · Uformelle rettigheder• Overførselogandreændringeriret- tigheder og pligter i forbindelse med fast ejendom · Markeder · Investeringer · Jordfordeling og andre tilpasnings- instrumenter · Restitution af rettigheder · Jordreformer · Ekspropriation og erstatning• Administrationafrettighedertiljord, fiskeri og skov · Registrering af rettigheder · Vurdering · Beskatning · Fysisk planlægning · Løsning af konflikter i forbindelse med rettigheder · Grænseoverskridende forhold• Klimaforandringer• Naturkatastrofer• Konflikteriforbindelsemedrettigheder

Mere information om de frivillige ret-ningslinjer findes på FAO’s hjemmeside: http://www.fao.org/nr/tenure/en/

stitution, gennemføres projekter ofte i samarbejde med andre partnere, der sikrer finansieringen.

VerDeNsBaNkeN Bakker Op

Ud over FAO har også andre organisa-tioner med store programmer indenfor rettigheder til fast ejendom taget de fri-villige retningslinjer til sig og anvender dem nu i deres eget arbejde. F.eks. bru-ger Verdensbanken nu de frivillige ret-ningslinjer i konkrete projekter og er i gang med at opdatere sine politikker på miljøområdet og på det sociale område i overensstemmelse med retningslinjer-nes beskyttelsesprincipper. Retningslinjerne bliver også anvendt til at omforme den internationale udvik-lingsdagsorden, herunder G8 og G20’s programmer. Disse organer har ikke tra-ditionelt forholdt sig til ejendoms- og brugsrettigheder, men der er en stigende anerkendelse af, at disse rettigheder og deres forvaltning er af afgørende betyd-ning for at opnå fødevaresikkerhed, samt for at sikre forøget gennemsigtighed og ansvarlighed. Som et resultat heraf, ind-går rettighederne nu i højtstående inter-nationale diskussioner, der er uden for-tilfælde, og med tilsagn om gennemfø-relse i de enkelte lande. Selv om behovet for forbedringer va-rierer betydeligt landene imellem, så er der et behov i alle lande for at fastholde fokus på forvaltningen af rettigheder over fast ejendom. Arbejdet med forbed-ret forvaltning af rettigheder og med at vedligeholde høje standarder er en fort-sat igangværende proces. Der vil altid være behov for forbedringer, f.eks. drevet af ændrede forudsætninger og behov el-ler af ny teknologi.

Artiklen er oversat fra engelsk af landin-spektør Morten Hartvigsen, Orbicon


eJeNDOMsJUra · TEKST og foTo: LARS RAmHØJ, LEKToR EmERITUS

en ændrede bestemmelse om uskadelighedsattester har både medført mere klare regler, og

at der nu er et reelt anvendelsesområde for attesterne. Det må så absolut hilses med glæde. Det er Geodatastyrelsen, der er myn-dighed (godkender attesterne), og reg-lerne giver kun anledning til få tvivls-spørgsmål. Hvilket er en følge af det grundige udredningsarbejde, der ligger forud, og som har resulteret i konsi-stente regler og et fyldigt administra-tionsgrundlag. Udgangspunktet for værdien af det afgivne areal er klart: Beregningen skal foretages med udgangspunkt i den of-fentlige grundværdivurdering (bygnin-ger på arealet, som ikke tilhører ejeren af den ejendom, der afgiver areal, skal ikke medregnes). Hertil er der dog grund til at bemærke, at værdiansættelsen kan ske på et andet grundlag, såfremt der argumenteres sær-skilt for det. Det kan for eksempel skyldes store ændringer i priserne på ejendoms-markedet, eller at der på arealet hviler byrdefulde servitutter (for eksempel om ubebyggelighed). Hertil må dog bemær-kes, at grundstykket alligevel godt kan have en vis værdi, fordi arealet på trods af en sådan servitut godt kan medregnes,

Vejarealers værdi i uskadelighedsattester

når bebyggelsesmulighederne på den øvrige del af ejendommen skal beregnes. Men hvad så med vejarealer (for pri-vate fællesveje) som udgør en del af det fraskilte areal? Hvordan skal det hånd-teres ved beregningen af arealets værdi? Kan det fratrækkes – eller sagt på en anden måde: Har det ingen værdi?

HVILkeN VÆrDI Har VeJareaLer?

Hvis der i et grundstykkes areal indgår et vejareal, betyder det ikke noget for hvor

meget, der kan bebygges på ejendommen. Det er nemlig grundens totale areal, der skal lægges til grund, når bebyggelses-mulighederne skal beregnes på grundlag af bebyggelsesprocenten. Det betyder, at vejarealer i denne henseende har lige så stor værdi som ikke-vejarealer. Konse-kvenser heraf må være, at værdien ikke kan sættes til nul.

På den anden side er ejerens mulig-heder for at udnytte vejarealet stærkt beskåret, fordi vejarealet jo er omfattet af forpligtelsen til at skulle tåle vejret-ten. Det taler for, at værdien ikke kan være den samme som for de dele, der kan bebygges eller udnyttes på en anden måde. Lad os prøve at se på, hvordan man håndterer værdien af vejarealer i en anden sammenhæng. Her er det nød-vendigt at sondre mellem ejendomme

(landbrug og lignende), hvor jorden udnyttes direkte til produktion, og byg-gegrunde. Hvis man ved ekspropriation udlægger ny vej på en landbrugsejendom, som det sker i talrige tilfælde pt. i forbindelse med nedlæggelses af jernbaneoverkørsler, er-stattes vejudlægget som arealafståelse – altså til fuld arealpris, fordi arealet ikke

Hvordan kommer man frem til vejarealers værdi, når man skal udstede uskadelighedsattester? Det kaster landinspektør Lars Ramhøj lys over i denne artikel med udgangspunkt i de relativt nye regler om uskadelighedsattester.

”Mit bud på, hvordan vejarealer skal håndteres i forbin-delse med uskadelighedsattester er, at de bør værdian-sættes på samme måde som ved ekspropriation”

Lars Ramhøj, lektor emeritus


mere kan udnyttes. Det må betyde, at vejarealet ikke mere har nogen værdi. Som anført ovenfor har grunden be-tydning for byggemulighederne. Det var situationen i KFE 04.176, som omfattedeekspropriation af et vejareal på en er-hvervsejendom i anledning af Metro-byggeriet. Ejeren procederede på, at vej-arealet blev brugt til parkering i forbind-

else med virksomheden. Anlægsmyndig-heden henviste til, at ejeren ikke havde større råderet til færdsel og parkering end andre, men var indstillet på at yde erstatning for det tab, der lides ved, at arealet ikke længere kan indgå i bereg-ningen af byggeretten. Ekspropriationskommissionen udtalte: ”Uanset at arealet er vurderet til 0 kr.

finder kommissionen, at der bør ydes erstatning for det forhold, at arealet ikke kan indgå i beregningen af byggeretten.” Erstatningen blev fastsat til 700 kr. pr. m². Grundværdien var 1395 kr. pr. m². Afgørelsen afspejler, at ejeren på den ene side ikke kan råde over vejarealet på anden måde end færdsel og skal respek-tere, at andre også gør det, men at vej-

Værdien af fraskilte arealer er som udgangspunkt grundværdien. Drejer det sig om fredede hedearealer, har de kun ringe værdi, mens værdien er betydelig, når de har status som sommerhusgrund – også selv om man, som det fremgår af billedet, ikke i marken kan se, hvad der er hvad.


eJeNDOMsJUra

arealet på den anden side har betydning for ejendommens bebyggelsesmuligheder og dermed også har værdi for ejendom-men. Det er efter min mening ikke afgørende, om ejendommen er fuldt udbygget. For selv om det skulle være tilfældet, har vej-arealet værdi, hvis der foretages ombyg-ning eller sker nedrivning med efterfølg-ende nybyggeri. På erhvervsejendomme er værdien af vejarealet altså halvdelen af grundværdiprisen. Hvis hele ejendommen er udlagt som vej – det kan f.eks. være stamejendom-men i villaudstykninger – medfører af-ståelse af vejareal dog ikke noget tab, og værdien er i så fald 0 kr. Så mit bud på, hvordan vejarealer skal håndteres i forbindelse med uskadelig-hedsattester er, at de bør værdiansættes på samme måde som ved ekspropriati-on. Altså til 0 kr. på landbrugsejendom-me og på fuldt udbyggede ejendomme og til halv grundværdi på byggegrunde (og det uanset, at vejarealet ved den of-fentlige vurdering er sat til 0 kr.).

ByGGeretteNs BetyDNING FOr GrUNDVÆrDIeN

I sagen ovenfor var der tale om en er-hvervsejendom, hvor der ikke fastsæt-tes en byggeretsværdi, men alene en grundværdi. Værdien af det fraskilte areal beregnes derfor på grundlag af grundværdien. Men i bolig- og sommerhusområder består grundværdien af en byggerets-værdi og en arealværdi. Fraskiller man et areal, så restejendommens størrelse bliver mindre end den såkaldte normal-grund (800 m² for byggegrunde og 1200 m² for sommerhusgrunde), forbliver byg-geretsværdien uforandret. Restejendom-

mens størrelse har med andre ord ingen betydning for byggeretten. Følgelig bør det fraskilte areals værdi beregnes alene på grundlag af arealværdien.

eFterskrIFt

Ovenstående er et forsøg på at skabe en konsistent retsstilling. Jeg er klar over, at Geodatastyrelsen ser noget anderledes på vejarealers værdi (det skyldes nok, at styrelsen har et erstatningsansvar at tage hensyn til). Den mere konservative hold-ning kommer til udtryk ved, at Geodata-styrelsen beregner værdien af vejarealer på byggegrunde på grundlag af grund-værdien og ikke på grundlag af areal-værdien og vel at mærke til den fulde grundværdipris. Man mener også, at der på landbrugsejendomme – uanset for-pligtelsen til at skulle tåle vejen – kan være en interesse i arealet. Geodatasty-relsen lægger for eksempel vægt på, at vejarealet i nogle tilfælde overgår til anden anvendelse i forbindelse med sagen, og så kan det være rimeligt at skele til vær-dien af den ejendom, arealet overføres. Efter min mening skal man alene betragte indgrebet i den afgivende ejendom, mens det er uden betydning, hvad der sker med arealet i den modtagende ejendom. Af vejrettighedslovens § 4 fremgår, at en panthaver, der i forbindelse med en udstykning har relakseret, skal respek-tere den vejret på ejendommen, der har været en forudsætning for udstykningen (opfyldelse af vejadgangskravet). Disse panthavere har således afskrevet vejare-alet. Det samme gælder for udskiftnings-veje og veje pålagt ved ekspropriation eller opstået hævd. Men aftalte vejrettigheder stiftes også uden at involvere panthaverne. Vejretten

De ændrede regler om uskadelighedsattester trådte i kraft den 1. juli 2009. Reg-lerne fremgår af lov nr. 539 af 8. juni 2006, § 23, stk. 3: Den i stk. 1 foreskrevne fremgangsmåde kan dog undlades, hvis den påtænkte matrikulære ændring kan ske uden nogen som helst fare for pantesikkerheden og kun giver anledning til en ubety-delig formindskelse af ejendommens værdi. Matrikelmyndighederne afgør, om disse betingelser er opfyldt. Til brug for matrikelmyndighedernes afgørelse skal der foreligge erklæring fra en landinspektør med beskikkelse. Justitsministeren kan fastsætte nær-mere regler om afgivelse af erklæringen.

står derfor efter dem i prioritetsrækken. På trods af, at en panthaver ikke har ac-cepteret vejretten, er det min opfattelse, at man ved tvangsauktion alligevel får arrangeret det sådan, at vejrettigheder overtages forud for pantegælden. Hvil-ket må tolkes som et udtryk for ubetyde-lighed, men – det må indrømmes – altså sker med panthavernes samtykke.


Med den gratis app fra Danica Pension får du det absolutte overblik over din pension. Du kan se både opsparing, afkast og forsikringer. På en enkel og overskuelig måde. Hvor du vil - når du vil.

Søg efter ”Danica Pension” i App Store eller Google Play

OVERBLIK PÅ ET ØJEBLIK

Med Mobilpension har du fuldt overblik over din pension.

Lej et sommerhus

Sommerhuset på falster ligger ved marielyst med de dejlige badestrande.

Sommerhuset på Samsø ligger helt uge-nert i de naturskønne Nordby Bakker.

Mangler du en feriebolig i løbet af sommeren, har du stadig chancen for at leje et af ALF’s sommerhuse på Samsø og Falster. Og i efteråret er der lige nu frit valg. Ved bladets deadline var følgende perioder ledige:Samsø – ugerne 25, 33, 34 og fra uge 38 og resten af året.Falster – ugerne 23-26 og fra uge 33 og resten af året.

Skriv til [email protected] eller ring til Vibeke Bo i DdL’s sekreta-riat på telefon 3318 5520.Læs nærmere om priser og udlejningsregler på foreningens hjemmeside www.ddl.org


stUDIereJse · TEKST: THomAS REINWALD SØRENSEN foTo: ANDERS ToLBØLL JØRgENSEN

semester ved landinspektørstu-diet i København drog i april 2013 på en uges studietur til

Georgien. Formålet var at få et indblik i, hvordan den private ejendomsret er beskyttet i andre lande end Danmark, med den hensigt at synliggøre styrker og svagheder ved det danske system og derved få et bredere perspektiv på samfundets nytteværdi af en effek-tiv ejendomsregistrering.

traNsItION

Georgien har siden sin selvstændighed i 1991 haft en turbulent transitionspe-riode. I 2003 anfægtede oppositionen snyd med valgresultatet. Dette førte til en fredelig magtovertagelse med den amerikansk uddannede Saakashvili i spidsen. Siden den såkaldte “rose revo-lution” har Georgien været præget af vestligt inspirerede økonomiske refor-mer og høje vækstrater. Et skridt på vejen mod udvikling var en gennemgående effektivisering af den offentlige forvaltning. I denne proces blev en digital ejendomsregistrering sat højt på dagsorden og medfødte en ny styrelse, The Public Registry. Styrelsen er underlagt Ministry of Justice, og har til formål at håndtere alle offentlige data fra ejendomsdata til persondata.

eJeNDOMsreGIstrerING - HVOrDaN?

Hos The Public Registry kan den enkelte

Et indblik i den georgiske samfundsmaskine

boligejer registrere sin ejendom i det di-gitale matrikelkort. Ved at trække et nummer bliver borgeren sendt til en “ejendomsmedarbejder”, hvor et gebyr svarende til 150 kr. indbetales og sags-mappen indleveres. Sagsmappen skal indeholde et måleblad som den enkelte borger selv har rekvireret gennem et pri-vat landmålerfirma, samt retslig doku-mentation for adkomsten til ejendommen. Efterfølgende kontrollerer to særskilte afdelinger, om dokumentationen er i orden. Den første afdeling varetager for-hold omkring adkomst, pant og byrder, mens den anden afdeling håndterer de geografiske data og konstruktionen i matrikelkortet. Tilsammen genereres der et integreret matrikel- og tinglysningssystem, hvor det i praksis er muligt at slå det enkelte ma-trikelnummer op via en offentligt til-gængelig webservice, og derigennem ind-hente oplysninger om adkomst, hæftel-ser og byrder. Den nuværende behand-lingstid for at få registreret en ny ejen-dom er omkring en uge, blot for at sam-menligne med danske forhold.

eFFektIV FOrVIrrING

Det digitale ejendomssystem i Georgien blev født tilbage i 2004, og fremstår efter ni års registrering stadig mangelfuldt. En effektiv og billig registreringsproces er essential for at opnå et fuldstændigt register. Med hurtige behandlingstider

og lave registreringsomkostninger er disse to mål langt hen ad vejen indfriet. Herudover er The Public Registry repræ-senteret som et statsligt organ over hele Georgien med 17 borgerservicecentre i de største byer. Dette medfører en ensar-tet forvaltning, der ville have været svær at opnå, hvis ansvaret var blevet udlagt til kommunale enheder. Dertil har man opnået en gennemsigtighed for den en-kelte borger ved at samordne tinglysning og matrikel, samt ved at have en offent-ligt tilgængelig internetportal. Hvis man kigger lidt dybere ind i sy-stemet, kan der dog rettes en række kri-tikpunkter. Ved implementering af det digitale system har der været en mang-lende bro mellem det offentlige og det private erhvervsliv. Der er ikke blevet stillet mange formkrav til, hvordan re-gistrering skal foregå i marken. Det vil i praksis sige, at ingen licens/beskikkel-se/uddannelse er påkrævet for udførelse af opmåling, hvilket resulterer i yderst varierende datakvalitet. På det overordnede plan er der et manglende incitament for den enkelte borger til at få sin ejendom registreret i det digitale system. Det har medført, at der i øjeblikket stort set kun bliver registreret nye ejendomme i forbindelse med bolighandel, hvilket betyder at sy-stemet er langt fra fuldstændigt. Den manglende fuldstændighed ind-kapsler den gennemgribende problema-

fire landinspektørstuderende fik nyttig viden med hjem fra studietur til georgien om ejendomsregistrering i et post-sovjetisk samfund. og et møde med en minister bragte dem endda på landsdækkende tv.

mødet med ministeren viste sig at være et større mediecirkus, som også indebar, at de danske landinspektørstuderende blev interviewet til georgisk fjernsyn.



tik. Der findes et væld af dokumenter på adkomster til jord i Georgien. En hel del stammer fra de store jordfordelingspro-cesser efter Sovjetunionens fald. Dertil har mange familier dokumenter liggen-de tilbage fra før den russiske revolution i 1917 og der er blevet udstedt vekslende dokumenttyper op gennem 1990’erne, frem til det digitale system blev indført i 2004. Dette hav af adkomstdokumenter placerer et stort ansvar hos domstolen for at afklare ejerrettigheder og ligger samtidig pres på parlamentet for at få vedtaget en holdbar lovgivning, der ud-steder en tidsfrist for digital registrering.

MINIsterMøDe

Inden turen skabte vi kontakt til Ministry of Regional Development and Infrastruc-ture, hvor ministeren David Narmania havde indviliget i at mødes og vise den nye øst-vest gående motorvejsforbindelse frem. Det viste sig at være et større PR-cirkus med tv-stationer, der fulgte hele dagsudflugten. Så netop denne dag var det yderst passende, at den danske dele-gation havde iført sig nystrøgede skjorter. Under rundturen blev ekspropriations-processen i forbindelse med etableringen af motorvejsforbindelsen fremlagt og diskuteret. Ministeren kunne her for-klare, at der var helt faste retningslinjer og at ekspropriation var en sag, der blev varetaget ved domstolen. De efterfølgende dage brugte vi på møder med den internationale NGO Transparency International og dekanen ved International School of Economics. Her blev billedet af de statslige infrastruk-turprojekter tegnet noget anderledes, end da tv-kameraerne kørte et par dage forinden. Den førnævnte problematik omkring adkomstdokumenter bliver presserende i forbindelse med etablering af nye infrastrukturanlæg i landzonen, da det netop er i de rurale områder, at adkomstdokumenterne er mange og af forskellig art. Det er således op til dom-stolen at vurdere, om der er tale om stats-ejet jord, eller om retten til jorden til-falder den enkelte lodsejer. Og her fik vi forklaret, at der er tætte bånd mellem den dømmende og udøvende magt, hvil-ket afspejler sig ved, at det er muligt at aflæse ændringer i retspraksis, alt efter

hvilken regering, der sidder ved magten. Således har staten under Saakashvilis regeringstid vundet størstedelen af sag-erne om ejendomsretlige spørgsmål, hvilket har været en forudsætning for at kunne gennemføre de store infrastruk-turprojekter med den ønskede effekti-vitet. En procedure, der i flere tilfælde-har været på bekostning af den enkelte lodsejer og uden kig til sammenfat-tende planlægning.

Lokalbefolkningen i landområderne er generelt dårligt uddannede og langt fra rige, hvilket ofte gør dem forsvarsløse i kampen mod staten. Den tiltagende autokratiske ledelsesform har medført et regeringsskifte i oktober 2012, hvor den nye regering har fokus på endelig at få adskilt domstolen fra den udøvende magt. Til slut skal der lyde en stor tak til de firmaer og fonde, der har været med til at realisere turen.

stUDIereJse

En vandretur på Kazbegi-bjerget nær den russiske grænse fik de fire stud.geom.’er også tid til.

Den georgiske minister forklarer de danske landinspektørstuderende om sagsgangen i forbindelse med eks-propriation til et stort motovejsprojrekt. De studerende fik siden et noget mere nuanceret billede af, hvordan ekspropriationer virker i georgien.


Studerende efterlyser praktikpladserNetop nu overvejer 23 landinspektørstuderende, om de skal tage på virksomhedspraktik i efteråret. Måske det skal være på din arbejdsplads? På landinspektøruddannelsens kandidatdel kan den studerende blandt andet vælge at udføre 3. semesters projektarbejde, således at det omfatter et projektorienteret op-hold i en relevant offentlig eller privat virksomhed i Danmark eller i udlandet. Projektet vil normalt være centreret omkring et fagligt emne eller en problemstilling, som undersøges og vurderes kritisk og innovativt på baggrund af virksomhedens praksis på området. Projektet kan omfatte udvikling af nye produkter, introduktion/afprøvning af nye procedurer eller teknologier etc. Det skal indeholde selvstændige arbejdspro-cesser og problemløsning under vejledning. Der er altså tale om et læringsforløb og ikke en ansættelse. Virksomhedsophol-det skal have relevans for uddannelsen og skal godkendes af Studienævnet for Landinspektøruddannelsen. Problemstilling og læringsmål for den studerende fastlægges i en underskrevet aftale imellem praktikstedet og studienævnet. Opholdet varer cirka tre måneder. Er din virksomhed eller arbejdsplads inte-resseret i at tilbyde et virksomhedsophold til en landinspektør-studerende så kontakt Studienævnet for Landinspektøruddan-nelsen, v/ sekretær Susanne Kildahl, [email protected]

Censor på landinspektøruddannelsen – noget for dig?Et nyt censorkorps for Landinspektøruddannelsen skal beskik-kes. I alt 15 censorer skal udskiftes. Det svarer til en fjerdedel af censorkorpset. Det nye korps skal virke i perioden 2014-2018. Censorerne findes ved forslag fra censorfomandskabet, censorkorpset og relevante faggrupper ved Aalborg Universitet samt ved opslag i fagblade. Er du interesseret i at træde ind i korpset så send en mail til Studienævnet for Landinspektørud-dannelsen, v/ sekretær Susanne Kildahl, [email protected]

Studerende udstiller på NordkraftHvordan løser vi bedst de problemer samfundet står over for? Det vil studerende fra uddannelserne Landinspektør, Geografi og By-, Energi- og Miljøplanlægning på Aalborg Universitet give deres bud på, når de på udstillingen ”Bæredygtige løs-ninger på samfundets problemer” viser deres bachelor– og afgangsprojekter frem. Udstillingen finder sted i Kedelhallen, Nordkraft i Aalborg i perioden fra mandag den 17. juni til fre-dag den 28. juni 2013. Udstillingen bliver koblet sammen med en dimissionsfest den 28. juni, hvor det bedste fagprojekt vil blive kåret. Alle interesserede er meget velkomne til at besøge udstillingen på Nordkraft, Kjellerups Torv i Aalborg.

Bliv mentor for en studerendeHvis du har en afsluttet kandidat-, bachelor-, diplom- eller ma-stergrad fra Aalborg Universitet, kan du blive medlem af uni-versitetets alumneforening kaldet Kandidatnet. Som medlem af Kandidatnet har du blandt andet mulighed for at tilbyde dig som mentor for en studerende ved Aalborg Universitet. Mange studerende er fyldt med spørgsmål omkring deres kommende karrieremuligheder. De står over for store omvæltninger og skal træffe vigtige beslutninger, som har stor betydning for deres fremtidige jobmuligheder. Ved at melde dig som mentor kan du med din viden fra studietiden på Aalborg Universitet og efter-følgende erhvervserfaring komme til at spille en vigtig rolle for en studerende. Udover mentorordningen giver Kandidatnet dig også mulighed for at tilbyde dig som ressourceperson, som universitet kan trække på, når der er brug for eksempelvis en gæsteforelæser, en oplægsholder eller lignende. Du kan få yderligere information om medlemskab mm. på hjemmesiden www.kandidatnet.aau.dk

VIrksOMHeDsOpHOLD ceNsOrkOrps

UDstILLING

kaNIDIDatNet

Nyt Fra aaLBOrG UNIVersItet


FaGLIGt taLt · TEKST: ToRBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR · foTo: JACoB BLoCH

Interview med Vibeke Brandhof, formand for Ansatte Landinspek-tørers Forum

Du er nyvalgt formand for ALF. Hvilke emner er du særligt optaget af i ALF-sam-menhæng – hvad er dine mærkesager? Løn- og ansættelsesvilkår, kort og godt. Det er de gode, gamle dyder for en fag-forening og det vi dybest set er sat i søen for. Derfor skal det efter min mening også frem for alt være det, man skal brænde for som ALF-formand. For tiden er det desværre rigtig svært bare at opretholde de nuværende løn- og

ansættelsesvilkår, men så meget desto mere er der brug for, at ALF arbejder hårdt for at sikre medlemmerne de bedst mulige vilkår. Når nu ikke det lykkedes i overens-komstforhandlingerne med de offentlige arbejdsgivere at skaffe mere i løn fra cen-tralt hold, skal vi prøve at komme igen-nem med løntillæg lokalt. Derfor skal vi virkelig støtte vores tillidsrepræsentanter i at få forhandlet noget mere hjem i løn ude på de enkelte arbejdspladser.

Hvordan vil I i praksis støtte tillidsrepræ-sentanterne? Der skal simpelthen være noget at for-

handle om lokalt og vi er klar til at føre flere sager, hvis det er det, som er nød-vendigt. Nogle af vores medlemmer får blot at vide, at der ikke er noget at for-handle om, men ifølge overenskomsten har man i det mindste ret til en årlig løn-forhandling. Og i virkeligheden er der faktisk tit noget at dele ud af. For eksempel er der bare i min lille kommune (Middelfart, red.) et overskud på kommunens lønkonto på 10 millioner kroner – penge som er sat af til løn til kommunens ansatte, men som ikke er blevet delt ud. Måske ”hapser” Kommu-nernes Landsforening de penge igen, det ved vi ikke endnu. Men penge til løn kan

”For mig handler ALF helt basalt om ordentlige løn- og ansættelsesvilkår”

Vibeke Brandhof, 45 år, uddannet landinspektør i 1994. Siden 2002 ansat i middelfart Kommune, hvor hun er ansvarlig for kommunens gIS. medlem af ALf’s bestyrelse siden 2010, formand for ALf fra 2013.


jo også tages andre steder fra. Så når de offentlige arbejdsgivere siger, at kassen er tom, er det ikke nødvendigvis rigtigt.

Sidste år blev ALF’s pulje til uddannelse af tillidsrepræsentanter ikke brugt. Hvad vil du gøre ved det? Det skal der hankes op i og vi har pr. nyhedsbrev opfordret tillidsrepræsentan-terne til at tage imod tilbud om uddan-nelse. IDA kører nogle rigtig gode TR-kurser som jeg varmt kan anbefale at deltage i. Så det håber jeg, at der kom-mer godt gang i igen.

DdL og IDA overvejer at melde sig ind igen i Akademikernes Centralorgani-sation. Hvad er din holdning til det? Det støtter jeg fordi jeg tror, vi står stærkere, hvis vi står samlet. Når det

ikke lykkedes for landinspektører og ingeniører at få forhandlet noget mere hjem i løn i årets overenskomstforhand-linger med staten, regionerne og kom-munerne på trods af, at vi er to efter-tragtede medarbejdergrupper, så kan vi lige så godt stå sammen med de øvrige akademiske faggrupper i AC. Resultatet af vores overenskomstforhandlinger lig-ner alligevel til forveksling AC’s resultat.

I den nyvalgte bestyrelse i Den danske Landinspektørforening er du det eneste nye ansigt. Hvad kan du bidrage med i bestyrelsesarbejdet i DdL? Det er altid rart at få nogle nye, friske øjne til at se på tingene. Det gælder i alle sammenhænge, også i DdL’s bestyrelse. Jeg kan gå ind og stille spørgsmålstegn ved ting, jeg undrer mig over, særligt om snitfladen mellem ALF og DdL. Hvad med foreningens hjemmeside, for eksempel. Kan det virkelig passe, at den skal være

bESTyrELSESMEDLEMMEr i ALF:• VibekeBrandhof(formand),MiddelfartKommune• KåreChristensen,GrontmijA/S• SørenHenriksen,Vejdirektoratet• JacobJuulJellesen,LandinspektørfirmaetNellemann&Bjørnkjær

så ufattelig dårlig? Vi skal fra ALF’s side selvfølgelig levere vores del af indholdet, men vi synes det er underligt, at der skal gå så lang tid, før hjemmesiden får en ny overordnet struktur. Særligt i disse tider er det vigtigt, at til-lidsrepræsentanterne og medlemmerne nemt kan gå ind på hjemmesiden og få hjælp og informationer om løn- og an-sættelsesforhold. ”Hvilken støtte kan min fagforening give mig, hvis jeg bliver fy-

ret?” for at tage et eksempel. Det er svært at leve med hjemmesiden, som den fun-gerer i dag, og jeg vil arbejde for, at DdL får en ny, forbedret hjemmeside. Ellers handler bestyrelsesarbejdet i DdL for mig meget om at synliggøre det arbej-de, vi laver i ALF. Vi repræsenterer trods alt størstedelen af DdL’s medlemmer.

Hvad er egentlig din motivation for at engagere dig i fagpolitik? Jeg synes det er vigtigt at være medlem af en fagforening. Vi kan alle, måske især unge mennesker, godt glemme lidt, at de løn- og ansættelsesvilkår vi har i dag, ikke blot er nogle, vi har fået forærende. Vi kan nemt komme til at tage goder som løn, barsel og barnets første sygedag osv. for givet, men de er jo et resultat af fag-foreningernes indsats gennem mange år for bedre vilkår. Derfor glæder det mig også, at vi har så høj en organisations-procent i DdL som vi har (ifølge DdL’s

sekretariat er skønsmæssigt 95 procent af alle landinspektører medlem af DdL, red.). Særligt fordi vi er en lille forening er det vigtigt, at så mange landinspektø-rer som muligt er medlem. En af de goder foreningen sikrer med-lemmer der er lønmodtagere er, at de kan trække på strejkekassen, hvis de skulle komme i den situation. Og det gælder jo også for yngre medlemmer, selvom de ikke selv har bidraget til strejkekassen. Man kan også trække på dygtige jurister og andre rådgivere, hvis man får brug for råd og vejledning om løn- og ansæt-telsesvilkår. Vi kan i det hele taget til-byde vores medlemmer nogle rigtig gode services, for eksempel gode pensions-ordninger. Og vi skal være opmærksom-me på at synliggøre foreningens værdi og tilbud overfor medlemmerne. Her synes jeg foreningens nyhedsmails fungerer godt. Det er en fin måde at opdatere medlemmerne på med links til aktuelle emner. Og derudover har vi vores udmærkede blad ’Landinspektø-ren’. Så mangler vi bare at få en ordent-lig hjemmeside.

’Fagligt talt’ er stedet, hvor DdL’s forenings-aktive medlemmer kan komme til orde og levere et indspil til den faglige debat.

”Jeg synes det er vigtigt at være medlem af en fagfor-ening. Vi kan alle, måske især unge mennesker, godt glemme lidt, at de løn- og ansættelsesvilkår vi har i dag, ikke blot er nogle, vi har fået forærende.”

Vibeke Brandhof, formand for ALF


Nyt Fra sekretarIatet

Arbejdsløs og kontingent – vigtigtForeningen ændrer praksis for påligning af kontingent hos ar-bejdsløse medlemmer. Hidtil har opkrævning af reduceret kon-tingent hos arbejdsløse kunnet fortsætte i det uendelige. Det har givet misforhold mellem antal registrerede arbejdsløse i foreningen og det faktiske antal arbejdsløse. Fra nu af skal du, som er arbejdsløs, i måneden inden nyt kvartal (dvs. marts, juni, september og december) indsende dokumentation for, at du er tilmeldt jobcenteret som arbejdssøgende. Når du indsen-der dokumentationen, fortsætter dit kontingent som arbejds-løs. Hvis vi ikke får en dokumentation inden det nye kvartal, vil du blive sat i kontingent som fuldtidsarbejdende.

Foreningens lov og vedtægterPå generalforsamlingen 2013 vedtog forsamlingen en revision af forenings lov og vedtægter. Se lov og vedtægter på forenin-gens hjemmeside www.ddl.org under Love, vedtægter og vej-ledninger. Vi har fået trykt enkelte eksemplarer. Er du interes-seret i et, så send mail til [email protected]

Foreningens medlemsydelserForeningen har bl.a. til formål at varetage standens (medlem-mernes) faglige, økonomiske og sociale interesser og derigen-nem fremme og styrke sammenholdet mellem landinspektørerne.I fortsættelse af dette har foreningen gennem mange år haft forskellige medlemsydelser, som mest retter sig mod medlem-mernes økonomi. Medlemskab af foreningen er en forudsæt-ning for at kunne bruge tilbuddene.

Forbrugsforeningen / www.forbrugsforeningen.dkForbrugsforeningen er Danmarks ældste indkøbsforening og i dag også Danmarks næststørste betalingskort. Forbrugsfore-ningen har siden begyndelsen i 1886 arbejdet for at give dan-skerne en bedre privatøkonomi. Foreningen dækker 4.600 bu-tikker over hele landet, en lang række internet-firmaer og giver op til 35 % i bonus. Hovedparten ligger omkring 9 % i bonus.

Lån og Spar bank / www.lsb.dk/ddlLån og Spar Banks absolutte favorit er lønkontoen med 5 % i rente på de første 50.000 kr. Bankens opsparingskonto giver 0,50 % i rente på hele konto-en ved en saldo på minimum 50.000 kr. Som medlem af DdL får du yderligere 0,50 % i bonusrente, så din samlede rente bliver 1,00 %. Visa/Dankort, e-boks, betalingsservice, netbank, betaling af girokort i netbank, dankort-hævning i bankens automater og overførsler i netbank mellem interne og eksterne konti i Dan-mark – alt dette er gratis. For at få den høje rente skal du være medlem af DdL, have afsluttet din uddannelse og så skal du samleheledinprivatøkonomihosLån&Spar.Rentesatserneer variable og gældende pr. 1. maj 2012.

rUNA forsikring / www.runa.dkRUNA tilbyder billig forsikring inden for de gængse for-sikringsområder: Køretøjer, bolig, studie, udland samt liv og sundhed.

Lønsikring / www2.topdanmark.dk/forsikringer/person/loensikring eller www.ddl.org – se under Pension og forsik-ring, DdL Lønsikring. Gennem Topdanmark kan du tegne en tillægsforsikring ved arbejdsløshed, så man får mere udbetalt i en periode. Prisen afhænger af den valgte dækning.

Bestyrelsens uddelingerPå bestyrelsesmødet den 10. april 2013 besluttede bestyrelsen en række uddelinger til studerende. To studerende fik tilskud på hver 13.000 kr. til gennemførelse af 9. semester på Mel-bourne University, Australien. En studerende fik tilskud på 10.400 kr. til fire måneders studieophold ved Sheffield Univer-sity, England. Endelig fik 8. semester samlet 5.000 kr. i tilskud til studietur til Barcelona.

ÆNDrING

reGLer

reGLer

MeDLeMstILBUD

Landinspektører søges

Vi ser gerne at:

• Duharerfaringmedejendomsjuridiskeforhold,evt.frapraksisellerstudiemæs-sigspecialisering

• Du har arbejdet med ekspropriationellereropsatpåatlæredet

• Dukanarbejdeselvstændigt,omhygge-ligtogtageransvarfordineopgaver

• Duermålrettet i forhold tilat tilegnedig relevant videnog sikredin fagligeudvikling

• Du er en udadvendt personmedlyst til at arbejdemed rådgiv-ningogsalg

• Duer god til at formuleredigpåskriftogtale

• Dubrænderforarbejdetilandinspektørpraksis

Skel.dk Landinspektører P/S er et større landinspektørfirma med 35 ansatte, som har kontorer i Slagelse, Holbæk, Kalundborg og Sorø. Vi søger én til to landinspektører som primært skal arbejde med matrikulære opgaver, tinglysning, rettighedserhvervelse og ejendomsjuridisk rådgivning.

Vi kan tilbyde dig et godt fagligt og socialt ar-bejdsmiljø, hvor der vil være frie rammer til at præge din egen hverdag samt gode muligheder for at påvirke såvel egen som firmaets fremtidige udvikling. Vi indrømmer, at vi bruger EPO i vores arbejde, Engagement, Præcision og Optimisme, så det må gerne være karaktertræk hos dig.

Du vil blive tilknyttet vores kontor i Slagelse, men vi løser i firmaet mange opgaver i fælles-skab og udveksler medarbejdere mellem vores kontorer efter behov.

Det vil være en fordel hvis du har beskikkelse, men det er ikke afgørende, og nyuddannede landinspektører opfordres til at søge.

Vi er ikke større end alle medarbejdere kender hinanden, men samtidigt store nok til at sikre din karriere og løfte investeringer i den nyeste teknologi.

Tiltrædelse efter aftale.

For nærmere oplysninger kontakt:Landinspektør Michael Thomsen

på tlf. 5852 0286

Skriftlig ansøgning bedes fremsendt til:

[email protected] senest 10. juni 2013

Skel.dk landinspektører ǀ Ndr. Stationsvej 14B ǀ 4200 Slagelse ǀ 5852 0286 ǀ [email protected] ǀ www.skel.dk

SKELMÆRKER

MV-MÆRKER

SORTLAKEREDE SKELPÆLE

GALVANISEREDE SKELPÆLE

RØD/HVIDE, KORTE SKELPÆLE

SKELSØM

MV-MÆRKESØM

AFSÆTNINGSPÆLE I TRÆ

DSMDansk skelmærkefabrikLEVERANDØR AF DEN DANSKE LANDINSPEKTØRFORENINGS SKELMÆRKER

Ebstrupvej 58, Ebstrup, 8600 Silkeborg Tlf. 70 20 63 63 Fax 70 20 63 64e-mail: [email protected]

www.dsm-silkeborg.dk eller www.ddl.org



arraNGeMeNter, MeDLeMsNyt

FreDaGsFOreLÆsNING

BeskIkkeLse

40 år:Henrik Hald Kloppenborg Jensen, Hammel, 4. juniSøren Persson, Bramming, 19. juniAllan Bak Aastrup, Bagsværd, 29. juniMichael Jakobsen, Tarm, 4. juliSteffen Sejr, Horsens, 19. juli

’Ejendomsudvikling og -afvikling i Forsvaret– hvilke kompetencer kan en landinspektør bringe i spil ved ansættelse i Forsvaret?’med landinspektør og kontorchef Jens Henrik Sørensen, For-svarets Bygnings- og EtablissementstjenesteHvornår: Fredag den 31. maj 2013, kl. 13.00-14.00Sted: Aalborg Universitet, Nybrogade 6, rum 1.133, Aalborg – forelæsningen vises samtidig via videolink på Aalborg Univer-sitet, A.C. Meyers Vænge 15, rum 2.143, København SVMålgruppe: Alle landinspektørstuderende, men arrangementet er åbent for alle interesseredePris: Arrangementet er gratisTilmelding: Ikke nødvendigt. Bemærk, at Foreningen for Dan-ske Landinspektørstuderende er vært ved fredagsbar umiddel-bart efter arrangementet.

Anders Wengel-Hansen er pr. 15. marts 2013 ansat hos Asiaq - Grønlands Forundersøgelser.Torben Laurberg er pr. 15. marts ansat i Geodatastyrelsen.Rasmus Klog er pr. 18. marts 2013 ansat i Vejle Kommune.Morten Linnemann Madsen er pr. 1. april 2013 ansathosLandinspektørfirmaetNellemann&Bjørnkjær.Regitze Gottschalch er pr. 1. april 2013 ansat i Lyngby-Taarbæk Kommune.Tomas Møller Christensen er pr. 1. april 2013 ansat hos Artogis a/s.

Miljøministeriet har meddelt beskikkelse som landinspektør til:Søren Andreas Hansen, Tølløse, den 22. april 2013

50 år:Bruno Alexander Højrizi, Gistrup, 6. juliCarsten Iversen, Frederiksberg, 18. juli

60 år:Jens Høgh, Brønshøj, 11. juniLars Ejvind Bendtsen, Vejen, 18. juniThorben Brigsted Hansen, Virum, 27. juniMarianne Jensen, Albertslund, 28. juniLars Flemberg, Høng, 9. juliPeter Svane-Knudsen, Daugård, 10. juliKlaus Kolind-Hansen, Storvorde, 21. juli

70 år:Lars Kongstad, Vejle Ø., 1. juniChristian Sauer, Søborg, 4. juniAndreas Steen-Jensen, Fredericia, 2. juliKristian Gregersen, Svinninge, 4. juliChristian Sibbesen, Dyssegård, 10. juliJens Daniel Kristensen, Herning, 19. juliErik Bernhard Aksig, Kongens Lyngby, 22. juli

75 år:B. Bøggild Eriksen, Skødstrup, 10. juliAnders Foghsgaard, Humlebæk, 24. juli

80 år:Børge Lehmann Madsen, Middelfart, 28. juni

FoFoDaLa inviterer til svin og fadølI anledningen af sommerens komme, inviterer FoFoDaLa i Kø-benhavn til en lille sommerafslutning for alle med tilknytning til landinspektørbranchen. Arrangementet byder på helstegt pattegris og billig fadøl. Der vil være mulighed for at få en snak med de studerende og nyde solen på det nye campusområde.Hvornår: Fredag den 14. juni 2013, fra kl. 15.00 og fremSted: AAU’s campus i Sydhavnen, A.C. Meyers Vænge 15, KøbenhavnPris: 50 kr. for mad (betales på dagen) Tilmelding: Senest 7. juni pr. mail til [email protected]

sOMMerarraNGeMeNt

Nyt JOB

rUNDe FøDseLsDaGe


kLUMMe

Sekretariatschefen skriver:

Vi har brug for en øget og stabil rekruttering til studiet. Vi har brug for at synliggøre os selv gennem nye metoder og illustra-tioner. Vi har brug for at formulere vores identitet. Men hvordan fortæller vi det på en klar og forståelig måde til omverdenen? Hvordan illustrerer og signalerer vi, at vi er LANDINSPEKTØRER? Og for resten – hvad kendetegner og hvad er en LANDINSPEKTØR? En gruppe i foreningen vil skabe et klart grundlag og har trukket på hjælp fra et kommunikationsfirma, hvor der er sat ord på kernen og identiteten af LANDINSPEKTØREN. Det følgende er første oplæg fra bureauet, som et forsøg på at indkredse og sætte vores identitet på kort form.

***”GrUNDLaGet FOr BraNDING aF LaNDINspektørerNe”

Gruppen ønsker at synliggøre professionen som dynamisk og moderne. Visionen er at få anerkendelse af landinspektørernes attraktive karakter og betydningsfulde faglighed. Missionen er at give professionen en appellerende form og et interessant udtryk, som kan tilføre den et relevant og prestigefyldt image i offentligheden.

IDeNtItet

Det at være landinspektør er ikke kun et job, men i høj grad en livsstil – man arbejder ikke bare som landinspektør - man ER landinspektør. Forkærligheden for tekniske løsninger, udelivet og naturens muligheder er gennemgående, ligesom det natur-lige engagement og den faglige nysgerrighed. Landinspektøren dyrker sit fag, og gør det med stolthed. Netop denne betragtning understreges af det faglige fælles-skab, der gennemsyrer profession og branche. Stærke traditioner, sammenhold og standsfølelse betyder, at der er en umiddelbar forståelse for hinanden og en gensidig respekt. Profession og branche er derfor meget mere end blot en fælles faglighed, hvor-for der tales om “konkollegaer” frem for konkurrenter. Samarbejde er nøgleordet. Der hersker en stærk intern værdsættelse af faget, og erhvervets autoritet og bemyndigelse er noget, man er stolt af. Troværdig-hed og ordentlighed er karaktertræk, der værnes om. Landin-spektøren er upartisk, ærlig og fair og garant for en professionel rådgivning. En kvalitet der hænger nøje sammen med den grun-dighed, konsensussøgen og lydhørhed man møder i branchen.

VÆrDIGrUNDLaG

Ud fra definition af landinspektørens identitet er der udtrukket konkrete karaktertræk som er sammenholdt på kryds og tværs. Det har resulteret i fire grupperinger, der hver især er blevet kogt ned til et værdiord, der tilsammen udgør brandets essens.

Disse fire ord udgør brandets værdigrundlag og er det profes-sionen skal associeres med. Alt hvad landinspektørerne afsen-der, skal være gennemsyret af loyalitet, ordentlighed, passion og fokus og det underliggende budskab, der signaleres mellem linjerne såvel visuelt som indholdsmæssigt.

specIFIk MåLGrUppe FOr INDsatseN

•15-25årige.•Jura-,arkitektur-ogingeniørinteresserede,dersøgeren alternativ brug af faget.•Dedererinteresseretiatskabeudvikling,ertekniskinteres- serede, værdsætter udelivet og naturens muligheder, værd- sætter samarbejde på tværs af faggrupper, er løsningsorien- terede og søger rollen som nøgleperson.

’UNIk saLGspOsItION’

Professionen skal positioneres med afsæt i, at den samlet:•Skaberudvikling,bl.a.vedinnovativeprojekter(fxStorebælts- broen, KB-hallen og PigCity) og er byggeriets ambassadør.•Godejobmuligheder,indlandogudland,oglavarbejdsløshed.

På baggrund af betragtningerne skal brandingen af landinspek-tørerne formidle følgende: Kerneværdier: Loyalitet, ordentlighed, passion og fokusFormål: Sætter dagsordenen for, hvad der kan lade sig gøre i forbindelse med nytænkende og nyskabende projekter. Har afgørende indflydelse på resultatets karakter.Relevans: Innovativ branche der er medbestemmende for fremtidens by- og landstruktur.Brand: Moderne og visionært brand med fokus på udvikling. Målrettet brand der signalerer indflydelse og handlekraft. Prestigefyldt brand funderet på solide værdier.***Så er vi nysgerrige efter DINE umiddelbare refleksioner og overvejelser, når du læser dette.Send en mail til [email protected].

fælles Identitet Autoritet Engagement RådgivningEn samlet familie myndighed Nysgerrighed målrettetSocial Upartisk Ansvar Specialistfællesskab garanter Passion KassetænkendeTraditioner Historie Lydhørhed mulighederSammenhold Stolthed grundighed Ingen begrænsningerStandsfølelse ordentlighed Selvstændighed forandringergensidig respekt Ærlighed Kritisk Løsningsorienteret Alsidighed Naturmenneske Detaljeorienteret fleksibel Nytænkende Konsensussøgende Troværdig PræcisionSamlet resulterer ovenstående i nøgleordene

Loyalitet Ordentlighed passion Fokus

Markedsføring af landinspektørerne – hvad og hvordan?

OPDAG HVORDAN DU KAN NÅ MERE

Suveræn værdi for pengene Let at anvende Kan flyve i stort set alt slags vejr Kortlægger op til 1 km2 på 45 min. Nøjagtighed på få cm. Samlet vægt for fly er kun 2 kg NY PRIS ! Pris fra kun 175.000,- kr. ekskl. moms.

Geoteam kan tilbyde brugertilpassede kurser i anvendelsen. Et to dages kursus vil normalt være nok til at komme i luften. Læs mere på www.geoteam.dk eller kontakt vores kundekonsulenter for et demoprojekt til en attraktiv pris.

KVALITETS INSTRUMENTER TIL MARKEDETS BEDSTE PRISER GEOTEAM A/S • www.geoteam.dk • Telefon: 7733 2233 • e-mail: [email protected]

TRIMBLE X100 – KORTLÆGNING I ET NYT FORMAT TIL EN PRIS HVOR ALLE KAN VÆRE MED

Revolutionerende kortlægning

mag

asin

post

mm

PID

nr.

4630

8

juni 2013 land -...

Documents