juropean i 2012

ELSA AarhusDanmark set medinternationale øjne

No.5 · I-2012

ELSA DenmarkICM - Sicilientur/retur

ELSA CPHSummer Seminar 2012Energy Law and Sustainability

The European Law Students’ Association in Denmark

TEMA Advokatens rolle i 2012

JUROPEANN y h e d s b r e v f o r E L S A D e n m a r k

Noget af det vigtigste jeg har lært her i livet, er at prøve på at være den bedste jeg kan være. Altid gøre mit bedst – til tider mere succesfuldt end andre. Dog alligevel altid lærerigt. Det samme gør sig gældende når det kommer til din fremtidig rolle som advokat, jurist …måske her og nu som jurastuderende. Gør dit bedste, og vær den bedste som kun du kan. Om det så udmønter sig i 02-taller eller 12-taller, som du også kan læse mere om i Kåre Svensson artikel, ja så handler det det ikke kun om ens resultater men i høj grad også om de mennesker man vælger at omgive sig med.

Temaet for dette nyhedsbrev Advokatens rolle 2012, og om de muligheder, de udfordringer vi alle enten har overvejet eller kommer til at stå med i fremtiden. Om den fremtid der udspiller sig i nutiden, både i Denmark men også i resten af verden. Nyhedsbrevet handler om hvordan det er at rejse til fremmede lande som udvekslingsstuderende, om ens hjem så før i tiden var på anden siden af Jorden som i Scotts Winnards artikel, eller om det er næsten lige ved Danmarks grænser som i Sabrina Dückers artikel. Begge har de stået over for nogle nye udfordringer, og har på ny måtte definere deres roller.

Begge artikler synes at vise hvordan det at skulle begå sig i et nyt land grundlæggende handler om én ting: hvordan man anskuer mulighederne. Hvordan man selv definere sin rolle? Foruden dette kan du også læse om hvordan livet som advokat er i lande såsom USA og New Zealand – og ikke mindst hvordan vi her i Danmark definere advokatens rolle bl. a når det kommer til etik som i Christian Schrørrings artikel. En artikel som tager et nærmere kig på hvilke regler der gør sig gældende på den juridiske scene. Hvordan juraen på sin vis besidder en dynamik som vi alle er med til at definere, og undervejs også udvikle.

Når du så nu sidder, godt lænet tilbage beder jeg om én sidste ting. Kig dig omkring, og nyd de mennes-ker du er omgivet af. Det kan være vi er fremmede, studiekammerater, kæresten mulighederne er uanede, og det samme er din fremtidig rolle i juraens verden. Still derfor to krav. 1) vær den bedste du kan og 2) omgiv dig med mennesker som ikke blot inspirere dig til dette men som også udfordre dig.

Efter to år som Marketingsansvarlig i den Nationale bestyrelse, ELSA Danmark er der herfra blot at sige: Tak. Tak til alle de fantastiske mennesker som hver dag gør deres bedste, som engagerer sig i studielivet på universiteterne, som muligvis ikke redder verden dag på dag – men som bringer smil frem på læben hos så utrolig mange studerende og for dem gør alverden til forskel, og hvis arbejde er så utrolig motiverende og kun kan give én lysten til at gøre sit bedste. Tak til alle jer som har skrevet artikler, læst korrektur, rettet og kommenteret. Og til sidst tak til dig, tak fordi du læser dette nyhedsbrev. Pas på, det er vanvigttig vanedannede, og jeg garantere at et medlemskab i ELSA vil give dig så utrolig mange uforlignlige og ikke mindst uforglemlige oplevelser. I ELSA handler det ikke om hvem du er eller hvad du kan – det handler om hvor du hører til. Eet team. Éen vision: Live, Learn and Explore!

Det har været en sand fornøjelse – og for det takker jeg inderligt. Ps. Det ta’r mere end 5 min – men vi vil så gerne have dig til teamet!

Positive tanker, leder til positive handlinger – og medfører oftest positive resultater

Velkommen til...

Fie Cathrine Støttrup Olsen

Ansvarshavende redaktør

3 ELSA Juropean

Leder 2ELSA Fact Sheet 4Velkommen i ELSA 5 ELSA opdateringELSA Danmark 7ELSA Aarhus 9ELSA CPH 10

TEMA: Advokatens rolle 2012Advokatetik - en kort gennemgang 12Lawyering' New Zealand Style 14Lawyering in the United States 16 Internationale møderInternational Council Meeting - Palermo - tur/retur 19International Council Meeting - En oplevelse for livet 21International Presidents' Meeting - Når kerneværdier møder høje ambitioner 22Nordic Presidents' Meeting - Sammen står vi stærkest 23

Student Exchange Roundtrip to Denmark 27The Danish Experience 29Udlandet - tur/retur 31Praktikjob hos Novo Nordisk 32

Seminars & Conferences Summer Seminar 2011 - Patentret vs. Retten til Medicin 34Summer Seminar 2012 - Energy Law and Sustainability 35

ELSA Lawyers SocietyFærdig og hvad så? 36 ELSA Denmark Alumni 37Erfaren i ELSA, fresher i ELS 38 Stud.jur. i arbejde - husk at undersøge dine rettigheder 39Kunsten at overleve regnvejr kl. 7 en tirsdag morgen 40

Kontakt informationWanna know more... 41

Indholdsfortegnelse

Internationale møderInternational Council Meeting, Palermo

ELSA Lawyers SocietyThe international alumni association

TEMAAdvokatens rolle 2012

FACT SHEET

ELSA DenmarkC/O University of Copenhagen, Law Faculty Bispetorvet 1-3, DK-1167 Copenhagen, DenmarkWebsite: www.elsa.dk

Founded4th of May 1981 by law students from Austria, Germany, Hun-gary and Poland. ELSA Denmark was founded in 1983. ELSA is today the world’s largest independent law students’ association.

ELSA exists inAlbania

ArmeniaAustria

AzerbaijanBelgium

Bosnia & HerzegovinaBulgariaCroatia

Czech RepublicDenmark

EstoniaFinlandFrance

GeorgiaGermany

GreeceHungary

IcelandIreland

ItalyKazakhstan

LatviaLithuania

LuxembourgMalta

MontenegroThe Netherlands

NorwayPoland

PortugalRepublic of Macedonia

RomaniaRussiaSerbia

SlovakiaSlovenia

SpainSweden

SwitzerlandTurkey

UkraineUnited Kingdom

Corporate Partner

ELSA Members x 33.000

ELSA Local Groups x 240

ELSA National Groups x 42

ELSA International

The European Law Students’ Association, ELSA, is an internatio-nal, independent, non-political and non-profit-making organisati-on comprised and run by and for law students and young lawyers.

Marraine and Patron

Academic Activities Seminars & Conferences Student TraineeExchange Programme

ELSA‘s three Key Areas

The Association

Vision „A just world in which there is respect for human dignity and cultural diversity“

CMS_LawTax_CMYK_over100.eps

Human Rights Partner

The Deputy Secretary General of Council of Europe, Ms. Maud de Boer-BuquicchioMember of the WTO Permanent Group of Experts for Subsidies, Professor Chang-fa Lo

Institutional RelationsConsultative Status in Category C in UNESCO (UN Educational, Scientific and Cultural Organisation)Special Consultative Status with UN ECOSOC (United Nations Economic and Social Council)Participates in UNCITRAL‘s (UN Commission on International Trade Law) sessionsCo-operation agreement with UNHCR (UN High Commissioner for Refugees)Participatory Status with the Council of Europe Observer Status with WIPO

5 ELSA Juropean

I år er det præcis 30 år siden, at studerende fra henholdsvis Østrig, Polen, Ungarn og Tyskland besluttede sig for at danne foreningen The Eu-ropean Law Students’ Association (ELSA) med henblik på at skabe en kulturel forståelse mellem studerende bosiddende på hver deres side af jern-tæppet.

Omtrent 10 år senere blev ELSA’s vision ”a just world in which there is respect for human dignity and cultural diversity” vedtaget og denne har endnu en afgørende betydning for ELSA’s 30,000 medlemmer rundt om i Europa.

ELSA’s målsætning om at bidrage til juridisk uddannelse, interkul-turel forståelse og socialt ansvar søges tilvejebragt via særligt udval-gte fokusområder. Tilsammen dækker disse områder en bred vifte af nationale og internationale muligheder, som eksempelvis praktikop-hold, seminarer, essay-konkurrencer, og processpil. Derudover giver ELSA også et spillerum for de medlemmer, som ønsker at tilegne sig praktiske erfaringer inden for bestyrelsesarbejde på både lokalt, nationalt og internationalt plan.

Hvis vi med udgangspunkt i året for ELSA’s 30 års jubilæum tager et forsigtigt kig ud i fremtiden, spås behovet for en international ju-ridisk studenterforening ikke at være blevet mindre, tværtimod. I en verden, hvor juraen i stigende grad trodser jurisdiktioner og lande-grænser, har den interkulturelle forståelse i den juridiske gerning ald-rig været vigtigere.

ELSA er en forening som ikke alene tilbyder et bredt udvalg af faglige

muligheder, men også et stærkt international netværk, som på alle måder gavner en fremtidig karriere i en globaliseret verden. I ELSA Denmark er den nye bestyrelse for året 2011/2012 netop indtrådt per 1. september. Forinden har hele bestyrelsen deltaget i vores årlige transition weekend, som på mange måder markerer over-gangen til den ny bestyrelse. En ny bestyrelse indebærer også nye målsætninger og visioner for foreningens fremtid. ELSA Denmarks bestyrelses samlede målsætning i det kommende år er at skabe et end-nu stærkere dansk netværk til gavn for vores medlemmer og dermed arbejde frem mod at realisere visionen "A just world in which there is respect for human dignity and cultural diversity”.

Er du ikke allerede en del af ELSA’s netværk?Så er det bare om at blive det i en fart. ELSA i Danmark har lokale foreninger tilknyttet både Aarhus’ og Københavns Universitet, som begge arrangerer talrige lokale events, ligesom de også kan hjælpe dig med at gøre brug af ELSA’s mange internationale muligheder.

Studerende ved Aarhus UniversitetHar du som studerende ved Århus Universitet fået lyst til at blive medlem af ELSA kan du skrive en e-mail til [email protected] indeholdende navn, årskortnummer, telefonnummer, e-mail adresse samt årgang på studiet. Det er ligeledes muligt at melde sig ind ved personligt fremmøde på ELSA’s kontor, som holder åbent mandag til fredag mellem 12.15 of 13.00.

Det bemærkes, at der er et årligt medlemskontingent på 75 kr, som kan betales enten kontant ved fremmøde på ELSA-kontoret eller ved indbetaling på ELSA Aarhus' bankkonto (Reg.nr. 5073, konto nr. 1520057) mærket med dit fulde navn. Med medlemskabet følger

ELSA - en forening med en vision

"Velkommen til en international verden - fuld af muligheder"

Velkommen i ELSA

Anne-Kathrine HermansenPresident ELSA Denmark

6 ELSA Juropean

en lang række fordele, som blandt andet mulighed for tidlig tilmelding til og rabat i forbindelse med hhv. den årlige Københavnertur, ELSA’s julefrokost, vinsmagning og adskillige andre spændende events. Ønsker du at engagere dig aktivt i bestyrelsens arbejde, anbefales det at du gør dig nogle overvejelser om, hvilke områder du kunne tænke dig at beskæftige dig med.

Du kan læse mere om de forskellige områder på hjemmesiden www.elsa-aarhus.dk og i øvrigt holde dig opdateret via vores Facebook-gruppe: ELSA Aarhus. Alternativt er det altid muligt at møde op i kontorets åbningstider, hvor en eller flere bestyrelsesmedlemmer gladelig svarer på de spørgsmål du end måtte have.

Studerende ved Københavns UniversitetStuderende ved Københavns Universitet, som ønsker at blive medlem af ELSA kan gøre dette på ELSA CPHs hjemmeside www.elsa-cph.dk, under bjælken ”bliv medlem”. Det er endvidere muligt at melde sig ind på kontoret i dets åbningstider, som er mandag til torsdag fra 12.15-13.00.

Det er gratis at melde sig ind og med medlemskabet følger utallige fordele, herunder mulighed for deltagelse i events, foredrag mv. Ønsker du at blive en del af bestyrelsen kan du enten kontakte det ansvarshavende bestyrelsesmedlem for det ønskede område. Har man spørgsmål til områderne og mangler man hjælp til at finde sit interesseområde er du altid velkommen til enten at kontakte ELSA CPH på [email protected] eller møde op i kontorets åbningstid, hvor der vil sidde et eller flere bestyrelsesmedlemmer, som gladelig hjælper dig med at spore dig på rette vej.

Velkommen i ELSA

Vision:"A just world in which there is respect for human dignity and cultural diversity."

Purpose:"To contribute to legal education, to foster mutual understanding and

to promote social responsibility of law students and young lawyers."

Means:"Providing opportunities for law students and young lawyers to learn about other

cultures and legal systems in a spirit of critical dialogue and scientific co-operation."

"Assisting law students and young lawyers to be internationally minded and professionally skilled."

"Encouraging law students and young lawyers to act for the good of society."

7 ELSA Juropean

Et halvt år er gået siden ELSA Denmarks nation-ale bestyrelse tiltrådte. Meget er sket i de forgangne måneder og tiden er derfor inde til at stoppe op, og på en og samme tid se frem og tilbage.

ELSA Denmark har i det seneste år oplevet en sjælden vækst i alle foreningen kroge. Denne

vækst skyldes ikke mindst de stærke lokale kræfter, som har evnet at formidle ELSA’s budskab ud til de studerende på den helt rigtige facon. Med vinden i ryggen, er det naturligt at spørge os selv, hvad målet med ELSA’s vækst og succes egentlig er. Dette spørgsmål har i den senere tid været til heftig debat i det internatonale ELSA-miljø. For er det et mål i sig selv, at få så mange nye medlemmer som muligt? Eller er målet snarere, at tiltrække færre, men kvalificerede og engagerede medlemmer. I et lille land som Danmark forstår vi af alle nationer meningen med kvalitet over kvantitet. ELSA Denmark er således i den privilegerede situation, hvor vi har en relativt set lille, men særdeles effektiv, skare af medlemmer. Disse medlemmer evner på alle måder, at berige foreningen og udvikle den gen mod vores fælles vision om ”a just world in which there is respect for human dignity and cultural diversity”.

Ovenstående vision opsummerer i korthed det som ELSA egentlig handler om, men som garvede ELSA medlemmer ofte glemmer, og nye medlemmer aldrig når at opleve. For ELSA’s vision er en vision, som man bedst forstår ved at opleve den. Dette sker ikke udeluk-kende ved deltagelse i vores International Council Meetings. I stedet bør vi fokusere vores energi på foreningens såkaldte key areas, som

også oprindeligt er tiltænkt som værktøj til at realisere ELSA’s vi-sion. Her tænkes på eksempelvis udenlandske praktikpladser, Inter-national Study Visits, Legal Research Working Groups, Delegations, samt deltagelse i konferencer og seminarer rundt om i Europa. Det via disse internationale muligheder, at det menige ELSA-medlem tilgodeses med muligheden for at opleve ELSA’s vision, som den er tiltænkt af vores ’founding fathers’.

Som formand for en forening, med en fast paraplystruktur, med særdeles stærke grene, er det essentielt for foreningens virke, at have kontinuerlig kommunikation med alle led af foreningen. Dette sikrer en synkroniseret forening, som i kollektivt arbejder frem mod vores fælles vision.

Som bindeled mellem det lokale og internationale netværk, befinder ELSA Denmark sig i en kontant dynamisk situation, hvor det deraf følger, at foreningens succes kræver en på alle tider omstillingsparat bestyrelse. Vi har i årets løb erfaret, at vi ikke skal lade os selv bremse af frygt for forandringer, men i stedet se forandringer som nye mu-ligheder og udfordringer.

Med disse ord vil jeg takke for det første halve år i selskab med en fantastisk dedikeret bestyrelse og et stærkt dansk netværk. Jeg ser frem til et spændende forår med mange nye tiltag og udfordringer på både lokalt, nationalt og international plan.

En formands visioner

"En leders visioner"


ELSA Denmark

Læs mere om ELSA Denmarkwww.ELSA.dk

8 ELSA Juropean

ELSA Denmark 2011/2012

Øverst fra venstre: Secretary General - Frej Campen Wolthers, Vice President Student Trainee Exchange Programme - Jannie Lærke Bruus Jensen, Vice President Marketing - Fie Cathrine Støttrup Olsen, Vice President Seminars & Conferences - Maria-Christina F. Binau-Hansen, Vice President Academic Activities - Pernille Dannevig, Supple-ant - Maken Tzeggai, President - Anne Kathrine Hermansen, Treasurer - Teit Bang Heerup

9 ELSA Juropean


"Tak for opbakningen og nye lokaler"

I bestyrelsesåret 2011-2012 har der været rigtig travlt i ELSA Aarhus − lige fra første færd. Vi har haft stor fokus på særligt at være synlige for rus’erne for at ’fange’ de jurastuderende så tidligt som muligt.

Vi startede året op med rus-event på Foreningsgangen på rus’ernes ”første skoled-ag”, hvor de nye jurastuderende kunne komme

forbi vores og de øvrige kontorer og høre om de forskellige fore-ninger samt få ’en lille én’ med på vejen. Sidenhen havde vi vores årlige introarrangement med rekordstort deltagerantal og rigtig god respons. Allerede denne dag fik vi mange indmeldinger og mange blev interesserede i at være directors for ELSA Aarhus. Efteråret har siden da været spækket med gode arrangementer både for rus’ere og for øvrige jurastuderende og der har været ventelister til samtlige tilmeldingsarrangementer, hvilket vidner om, at ’vi har fat i noget af det rigtige’. Vi sætter rigtig stor pris på denne opbakning til ELSA Aarhus, særligt henset til, at vi på jura på Aarhus Universitet er 11+ aktive foreninger, som alle giver de studerende gode tilbud.

Rent organisatorisk har efteråret dog også været præget af en del tumult – ikke i ELSA-regi som sådan, men fordi Juridisk Institut på Aarhus Universitet stod (og til dels stadig står) over for at skulle flytte. Dette betød at vi måske ikke kunne forblive samlet som ’Foreningsgang’ og da foreningerne på AU både hjælper, støtter og bakker op om hinanden, ville et sådant split være dybest set uheldigt. På grund af denne ”trussel” har foreningerne arbejdet endnu tæt-tere sammen end vanligt i ’kampen for foreningsgangen’, hvilket har resulteret i, at vi i skrivende stund er ved at flytte ELSA-kontoret til bygning 1328, 2. sal (AU), sammen med alle de andre foreninger – inklusiv vores nye bror (pga. sammenlægningen med ASB): FEJAA. Vi glæder os meget til at kunne invitere vore medlemmer inden for i vores nye, store kontor i lokale 228 og ser frem til at indvie gangen med de øvrige foreninger til vores årlige Tour de Foreningsgang i marts måned.

Anne RubergPresident ELSA Aarhus

ELSA Aarhus

ELSA Aarhus har udviklet sig meget både på den interne og den eksterne front. Storbestyrelsen tegner godt og vel 37 medlemmer (hvoraf nogle dog er på udveksling/i praktik) og heraf er stort set 50% mænd og 50% kvinder. Det giver en rigtig god dynamik i bestyrelsen både fagligt og socialt og alle er gode til at give en hånd med, når det er nødvendigt. Ét af mine mål for dette bestyrelsesår var (og er) at have mere ’bestyrelsespleje’, hvormed menes at vi skulle have fokus på, at det skal være lige så socialt som fagligt givende at være i ELSA Aarhus. Når bestyrelsen fungerer godt socialt kan fagligt samarbejde desuden optimeres. Det mål er vi godt på vej til at opfylde allerede nu. Som nævnt i sidste udgave af Juropean har vi udpeget to ELSA Spirit-ansvarlige som har haft ansvaret for at minde os om ’hygge’, i.e. at tage ud at spise sammen/tage en øl sammen el-ler lign. Desuden besluttede vi, at grupperne skulle finde på ét tiltag hver i løbet af bestyrelsesåret, hvor de indkalder til ELSA-hygge med et ’hemmeligt event’, som er underholdende og samlende for besty-relsen. Ét jeg særligt vil fremhæve var kassererens hemmelige event, hvor vi lærte at klatre! Det brød grænser for nogle, lærte os at vi kan stole på hinanden (også til at gribe hinanden) og gav os en rigtig god oplevelse! Vi glæder os til endnu flere af disse ’hemmelige events’ og endnu mere ELSA-hygge.

Foråret byder på mange gode arrangementer i ELSA Aarhus-regi. Vi har allerede afholdt to arrangementer og i næste uge (i.e. d. 6.-10. marts) drager vi mod Berlin på vores første International Institu-tional Visit, hvor vi bl.a. skal besøge Bundesrat, Bundeskanzleramt, Bundestag samt den tyske afdeling af EU-kommissionen. Desuden har ELSA Berlin lovet at vise os nattelivet! Når vi vender tilbage er ELSA Aarhus’ procedurekonkurrence så småt sat i gang og så er der ikke længe til vi drager mod Algarve til forårets ICM. Alt dette og meget mere glæder vi os til!

Læs mere om ELSA Aarhuswww.ELSA-Aarhus.dk

10 ELSA Juropean

ELSA CPH

I denne anden halvdel har der især været fokus på brobygning mellem netværk i København.

For det første har det været et af mine store projekter, at gøre det muligt at HA.jur. fra Copenhagen Business School kunne blive

medlemmer i ELSA København. I den forbindelse har vi arbejdet tæt sammen med Forenede Erhvervsjurister og kunne derfor til vores generalforsamling vedtage at dette skulle være muligt, dette medfører en lang og målrettet markedsføringskampagne på CBS der skal koor-dineres med Forenede Erhvervsjurister.

Ydermere er vi i ELSA København i fuld gang med at bygge bro mel-lem de forskellige studenterforeninger på jura. Her samarbejdes om nye initiativer der kan være til gavn for vores medlemmer.

Vi har samtidig den vision at vi i ELSA skal have mere fokus på de internationale muligheder der findes i netværket og min vision er, at vi får så mange københavnere som muligt ud i netværket og drage nytte af vores muligheder. Dette vil vi gøre de københavnske studerende opmærksomme på ved at afholde informationsmøder i uformelle rammer hvor der for den enkelte studerende er mulighed for at komme til os og finde ud af hvilke muligheder der passer bedst til dem. Vi har visionen om at vi skal have de internationale konkur-rencer, herunder tænkes vores internationale procedurekonkurrence og essaykonkurrence. Dette er et af vores store fokuspunkter.

Derudover er jeg i fuld gang med at planlægge den årlige ELSA Weekend hvor der kommer deltagere både Danmark og udlandet

hvor der vil være fokus på det høje faglige niveau samt at udvide sit internationale netværk.

Visionen har hidtil været at styrke de tilbud vi har i København for at de studerende kan få de bedste muligheder som vi kan tilbyde dem, her er der især fokus på vores internationale studerende, der vil fremadrettet være fokus på flere arrangementer på engelsk, hvor vi hidtil har fokuseret på deres sammenhold.

Som enhver anden der har været/er aktiv i ELSA kan jeg se tilbage på en masse fantastiske oplevelser, og jeg kan ærligt sige at inden jeg deltog i et internationalt arrangement havde jeg ingen ide om hvor meget ELSA egentlig indebærer, derfor varmer det mit hjerte at der nu er endnu flere der får denne mulighed, vi har sendt folk afsted til FN, praktikophold i hele Europa og alle vores sommerskoler man kan deltage i, sidst men ikke mindst har vi vores halvårlige gener-alforsamling i hele netværket og det er denne gang med mange nye medlemmer at vi drager afsted. Her er der rig mulighed for at lære en hel masse om netværket og ikke at få et rigtig godt netværk i hele Europa.

Med dette i tankerne ser jeg med glæde frem til den anden halvdel af mit formandskab i ELSA København samt de kommende erfaringer og bekendtskaber jeg skal gøre mig.

HelleMarquardtsenPresident ELSA CPH


"Visionen for det københavnske netværk"

Læs mere om ELSA CPHwww.ELSA-CPH.dk

11 ELSA Juropean

TEMAAdvokatens rolle 2012

"Advokat eller sagfører (i ældre tid også kaldet prokurator) betegner en jurist, der på baggrund af en særligbeskikkelse udøver juridisk rådgiv-ningsvirksomhed og har eneret til at føre retssa-ger for andre." [Wikipedia]

Vi ser dem i serie, på forsiden af aviser – for man-ge af os er de også en del af hverdagen. Men hvor langt er der fra Ally Mcbeal, Boston Legal eller sågar Suits og så til den virkelige verden?

Fra USA til New Zealand.Hvad er egentlig advokatens rolle 2012?

12 ELSA Juropean

Advokater indtager en særlig rolle i samfundet idet de i udgangspunktet har møderetsmonopol som rettergangsfuldmægtige. Med dette følger samtidig et ansvar om at agere professionelt og inde for lovens rammer, altså i overensstem-melse med god advokatskik, retsplejelovens § 126.

Det er advokaternes rolle at være med til at sikre retfærdighed, ved at rådgive og sikre sine klienters rettigheder. Det er retsple-jelovens § 126 der forpligter advokater til at overholde god ad-vokatskik som ligger til grund for de advokatetiske regler der er vedtaget af Advokatrådet. De advoka-tetiske regler er lavet på baggrund af praksis fra Advokatnævnet og domsto-lene. Reglerne er ikke bindende og har derfor kun vejledende karakter, hvilket fører til at reglerne i høj grad kan fortolkes på. Til hverdag er det væsentligt at advokaten gør overvejelser om hvad god advokatskik indebærer, det glæder både når der tages stilling til den konkrete behandling af sagen men også forholdet mellem advokaten og klienter samt advokatens forhold til mod-parten og andre involverede.

Retsplejeloven § 126 “god advokatskik”Bestemmelsen er det nærmeste man i dansk lovgivning kan kom-mer på en egentligt standard for hvad god advokatskik er. Der bliver således fremsat en række grundkrav:

• Grundig og samvittighedsfuld sagsførelse, • Varetagelse af klientens tarv, • Tidsmæssige sagsbehandlingskrav, • Krav om rimeligt vederlag, og• Værdig optræden.

Ud fra disse krav kan da dannes et billede af hvad god advokat-skik vil sige. Det er væsentligt at advokaten udviser grundig og samvittighedsfuld sagsførelse, dette skal ikke kun ske overfor ad-vokatens egen klient men også overfor modparten, dette kan bla. være ved ikke tage unødigt hårde restskridt eller på anden måde virke unødigt hård eller truende overfor sagens parter. Det næste er den måske vigtigste opgave for en advokat, nemlig varetagelsen af klientens tarv, altså advokatens korrekte behandling af klien-tens interesser. Dette kan dog samtidig også vise sig at være en af de sværeste krav for en advokat at overholde idet en klient kan vise sig at forvente sig uforholdsmæssigt meget af advokaten, f.eks. i form af en klar forventning om at vinde sagen. Dernæst

følger tidsaspektet i sagsbehandlingen, ofte kan sager står i lang tid med lange svar tider og behandlingstider fra sagens parter

og behandlere. I praktisk gives der ofte lang snor i forhold til be-handlingen af sagen, dog ikke i tilfælde hvor der åbentlyst er tale om en for langsom sagsbehandling.

Dette bringer os videre til advokatens fastsættelse af rimeligt ve-derlag. Der har tidligere været udstukket faste vejledende priser fra Advokatsamfundet til dets medlemmer, disse findes dog ikke længere og advokater fastsætter idag typisk deres priser ud fra udbud og efterspørgelse overvejelser.

Det sidste grundkrav, værdig optræden, gør sig gældende i kraft af advokaternes særlige rolle i samfundet som rettergangsfuld-mægtige og er således pålagt at optræde professionelt og værdigt i såvel som uden for deres arbejde. Grænserne for hvordan ad-vokater kan opføre sig har med tiden flytte sig til det mere lem-pelige, idag forholder det i princippet således at advokater ikke må misbruge deres anseelse i den almindelige offentlighed til at opnå uretmæssige krav.

TEMA: Advokatens rolle 2012

"Advokatetik - En kort gennemgang"

Christian SchiørringDirector for STEP ELSA CPH


"... sikre retfærdighed"

13 ELSA Juropean

De Advokatetiske Regler

Den senest opdatering af De Advokatetiske Regler har været gæl-dende siden d. 1. oktober 2011. Reglerne dækker, områder som, tavshedspligt, fuldmægtige, modtagelse af sager, udtræden, inter-essekonflikter, honorarforhold mm. Det første reglersættet gør er dog at klarlægge advokatens rolle i samfundet og dette gøres med følgende udtalelser om advokatens rolle.

• Advokaten indtager i et retssamfund en særlig stilling. • Advokatens opgave er at fremme retfærdighed og modvirke uret.• Advokaten skal aktivt varetage og forsvare sin klients ret tigheder og friheder samt være klientens rådgiver.• Advokaten skal ved sin repræsentation af klienten iagtage for trolighed samt bevare sin uafhængighed og integritet, herunder i forhold til staten.• Advokaten har juridiske og etiske forpligtelser over for klienten.• Advokaten skal også under udførelsen af sine pligter for klienten udvise den nødvendige respekt over for personer og myndigheder, som advokaten har kontakt med på klien tens vegne.

Denne erklæring er til for at klarlægge advokatens særlige stilling men i særde-leshed også den særlige rolle klienten har i forhold til advokaten, samtidig med at det er advokatens hverv at beskytte individets rettigheder i forhold til statsmagten.

De Advokatetiske regler er gældende for alle, der er i besiddelse af en advokatbeskikkelse hvad enten de arbejder i en advokatvirk-somhed , en erhvervsvirksomhed en organisation eller andre sted-er, hvor de udøver professionelt virke. I den sammenhæng kan det nævnes at betegnelsen advokat, som bekendt, er en beskyttet titel efter retsplejelovens § 120 og det er derfor strafbart at anv-ende den uden at have ret til det. Således er De Advokatetiske Regler selvfølgelig kun gældende når advokaterne udøver virk-somhed under brug af advokattitlen.

Reglerne rækker ud over den standard der er sat i Retsplejelovens § 126, men det er i sig selv ikke så mærkeligt idet det er et etisk regelsæt, hvori Advokatrådet udformer retningslinier, som kan gå videre end hvad loven kræver, dette ses særligt i De Advokatetiske Regler om interessekonflikt.

Det vil altså sige at god advokatskik er det juridiske forpligtende begreb, som bliver fastlagt af Advokatnævnet og domstolene, mens begrebet god advokatetik er Advokatrådets bidrag til for-

ståelsen af standarden. Dette fører dog ikke til at en advokat kan være sikker på at han ved at overholde De Advokatetiske Regler er i harmoni med god advokatskik. Dette ses bla. i dommen U 1998.1105 H om inter-essekonflikt, der nu ligger til grund for nogle af bestemmelserne i De Advokatetiske Regler.

U 1998.1105 H

Advokat A havde i sagen kontorfællesskab med advokat B, som havde repræsenteret personen E under en straffesag. Denne sag blev afsluttet i 1994. Året efter udtog advokat C på E’s vegne stævning mod nogle læger med påstand om torterstatning som følge af, at lægerne havde brudt deres tavshedspligt over for E i forbindelse med dennes hospitalsindlæggelse efter et påstået voldsforhold. Dette voldsforhold havde givet anledning til straffesagen. Advokat A repræsenterede de sagsøgte læger under retssagen. E indklagede A for Advokatnævnet, idet E gjorde gæl-dende, at A havde tilsidesat god advokatskik ved at repræsentere lægerne i den sag, som hun havde anlagt mod dem, selvom B fra samme kontor som A havde repræsenteret E under straffesagen.

Højesteret nåede frem til at A havde handlet i strid med god advokatskik, jf. retplejelovens §126 ved at undlade at frasige sig

sagen for de sagsøgte læger, der ligges særlig vægt på sagernes sammenhæng. Hvilket derfor

modsætningsvis vil sige at i tilfælde hvor der ikke er en sam-menhæng mellem sagerne vil en advokat kunne føre en sag for en klient samtidig med at han kan føre en sag mod denne samme klient i en anden sag, hvis de to sager de facto ikke har en forbindelse med hinanden.


Advokatsamfundet

Advokatsamfundet er en organisation for alle advokater der arbejder for at sikre tilliden til advokater og et sundt rets-samfund.

Advokatrådet er Advokatsamfundets bestyrelse og deres op-gave er således at fastlægge de overordnede linier og træffer de overordnede beslutninger for Advokatsamfundet. Det gælder opgaverne om at sikre advokaternes integritet og uafhængig-hed, sikre advokaternes faglige kompetencer, håndhæve de krav, som advokaterne er underlagt, og at arbejde for at gavne retssikkerheden i samfundet.

Det er Advokatnævnet der behandler klager over advokater.

"... advokatens særlige stilling"

14 ELSA Juropean

New Zealand is an island nation tucked away on the other side of the world from Europe in the South Pacific. We are relatively small on the world stage, but of course we have a legal com-munity! Not having had legal experience in any country other than New Zealand, it might

be, unknown to me, that ‘lawyering’ is much the same across the globe. However, in this piece it is my aim to give you a glimpse of what it is like to be a lawyer in New Zealand. It is up to you to decide whether you think what I write here is equally applicable to your country.

Becoming a lawyer is, on the surface, probably much the same in New Zealand (NZ) as it is elsewhere. On leaving school motivated pupils attend legal studies at university, gaining foundational knowl-edge in the basic areas that comprise the NZ legal system. From univer-sity it is on to ‘profs’ as they are af-fectionately known, usually studied for while working in as a junior in a law firm. This is a set of exams that must be passed before a candidate can become a Barrister of the Court – a legally recognised lawyer. Give or take, this is a process that roughly happens in most parts of the world I think. What is more specific to the NZ legal environment is possibly the need to maintain a broad, current legal knowledge base. NZ is only a small country – approximately 4.5 million people – so to practice effectively in this relatively ‘small’ so-ciety, lawyers, even specialist practitioners, need to maintain a good knowledge of many branches of the law. For example a property law-yer will also =need to know some corporate law, resource manage-ment law, finance law and corporate law. This may differ from other countries where a larger population allows greater specialisation for practitioners.

There is also a constant need to ‘self-educate’ and up-skill in the form of reading recent case law and commentaries. While particularly rel-evant to one’s practice area, the need for general legal knowledge may make this even more relevant here than elsewhere.

Mentoring is a relatively common occurrence in the New Zealand legal environment. Often firms and organisations will have more in-formal, colloquial arrangements to foster young lawyers, but formal programmes also exist. The aim is to have someone with experience to bounce ideas off and seek guidance and opinion from. Underlying this is really the recognition that in this country legal practice is really a relational affair. Work maybe done on a individual basis or in ‘soli-tude’, but the practice of law is bound up in the ideas and support of your fellow professionals. This in itself may be a relatively large change for many new graduates who, for years, have been accus-

tomed to studying the law on their own with only the assistance of a text book. Related to this is the view

that seems to prevail in many graduates here that education happens in university, while practice happens in firms and offices.

So once you have become a lawyer and realised the skills you require to function in the New Zealand legal environment, what is it like to actually be a lawyer? Well, as a first point, it is not too strong a statement to say that there still exists a relatively negative stereotype about lawyers in NZ. We are a country defined by the mindset that ‘we can get the job done’ – a plucky and resourceful approach to life. Lawyers then are often labelled as an unnecessary waste of time and money. The reality is though, that they are as integral to society in NZ as they are elsewhere.


"Lawyering’ New Zealand Style"

Scott WinnardExchange student Copenhagen University

"... need to ‘self-educate’"


15 ELSA Juropean

As it is the world over I imagine, legal practice in NZ comes with its fair share (some would say more than its fair share) of stress and pressure – you are after all dealing with the things that matter most to people, for example their liberty, their marriage, their possessions or their property. What may be more specific to NZ legal practice is the exposure to and opportunity to be involved with currentevents. Again, the relatively small size of our country means that there are not many layers of bureaucracy and hierarchy between the average lawyer and the current, news worthy events (for example govern-ment asset sales to take a prominent and current illustration). This means there is more potential for younger lawyers to work on the current and pressing legal issues of the day.

Also, in the last five years or so there has been an increase in the number of in-house legal counsel, particularly in the corporate sec-tor. In-house council refers to the situation where companies em-ploy their own legal counsel instead of outsourcing their legal work. This has two interesting impacts on the role of a NZ lawyer. Firstly, for those choosing to work in-house it gives more opportunity for detailed specialisation into the law that most closely impacts their employer. And secondly, for those working in specialist law firms it changes the way they undertake their role. Instead of conveying their work or findings directly to the client it becomes their job to reinforce or back up the in-house council (who then will relay this information to the ultimate client). This allows an assumption of legal knowledge to become part of legal practice. Where previously a lawyer would never assume any knowledge on the part of the cli-ent, now, in-house lawyers are themselves legally trained. Therefore a different way of communicating, based in an assumption of legal nous, is acceptable.

Next it might be asked if societal history or change has impacted the role of a modern New Zealand lawyer, and the answer must be profoundly yes – as it is, I assume, in most countries. As in almost all countries the economic cycle has a large impact on legal work and the role of legal professionals. In boom times the focus will often be on getting the deal done and making the money flow, while in reces-sion emphasis shifts to the importance of the small items as clients are more aware of where the last dollar is going. But these things are really not NZ specific. There are two things that I think are specific to NZ; one of them historical and the other a very recent, and some-what localised, change. Firstly, NZ is a colonised country. As part of the colonising process a document called the Treaty of Waitangi was signed between the Queen of England (the colonising power) and the indigenous Māori people in 1840. This document holds a suis-generis or unique position in the NZ legal framework. Its inter-pretation, importance, place and impact are still a subject of heated and passionate debate (the English and Māori texts that were signed were not exact translations of each other). Notwithstanding this, the

Treaty has an undoubtedly significant impact on legal practice – par-liament, the courts and individual practitioners regularly confront the inter-relationship between the common law (the legal tradition of New Zealand), the rights of the indigenous Māori people and the needs of modern day NZ. The Treaty of Waitangi adds a layer of complexity to legal practice in NZ. It is imperative for lawyers to be aware of it, of its potential impacts in their work and of its relevance to almost every branch of the law in this country.

The second event I might bring your attention to is the Christchurch earthquake – which flattened or condemned much of our third larg-est city in February 2011. While this event did not exactly cause a national change in legal practice, it is illustrative of a local event hav-ing a specific impact on legal practice. For example, the earthquake resulted in a number of blocks in the central business district being completely cordoned/sealed off (and they remain this way almost a year after the event). Some of the buildings in this zone were in fact undamaged by the quake...but their tenants cannot enter their build-ings or run their businesses. The issue – what happens to the leases on these buildings? Commonly leases contain termination clauses that are triggered by damage or destruction, but these buildings are not damaged or destroyed. Technically the tenants must continue to pay rent even though they are unable to conduct business. As a result of this, property lawyers are themselves much more actively aware, and their clients are more concerned with, the termination provi-sions in new leases. Thus, a local event impacts practice.

Lastly, for this brief expose, I would like to just touch on the issue of pro-bono services. There is a reasonable amount of pro-bono work done in NZ, but it might be too strong to say that there is an expec-tation of pro-bono efforts. Many of the larger firms have pro-bono programmes. Via these programmes services are targeted to specific individuals/organisations that are within the scope of the firm’s pro-gramme. In this way you might say that much pro-bono work is directed to particular recipients and it not generally available to the public at large. In saying this however, smaller operations have more flexible pro-bono services and through these avenues there may be more generally available legal services.

With that I will conclude this short foray into what a lawyer in NZ can expect, what their role will entail and how they will need to op-erate. In considering the role of a lawyer in 2012 , I think that local differences that are at the heart of a country and their society – for example the importance of the Treaty of Waitanigi in New Zealand – may create some local differences, but that probably beyond that a lawyers role just might start be quite alike from one country to the next. Maybe that’s why we are all called ‘lawyers’?


16 ELSA Juropean


“The first thing we do, let’s kill all the lawyers.” – William Shakespeare, Henry VI, Part II, (Act IV), Scene 2.

This line from Shakespeare’s Henry VI has of-ten been misinterpreted. Taken out of context,

it appears to tell the reader that lawyers need to be cut out of society. However, when we look at the character uttering these words we find Dick the Butcher, an anarchist seeking to overthrow the monarchy. Many have interpreted the exchange between Dick the Butcher and fellow anarchist Jake Cade to mean that in order for their overthrow plot to be successful, they must first do away with the defenders of justice, lawyers.

Since Shakespeare’s time the reputation of lawyers in the United States has become increasingly tarnished. A local attorney who I in-terviewed believes, and I agree, that there is currently a generational gap among lawyers currently practicing in the U.S. Speaking in very general terms, the older generation is part of the reason lawyers in the U.S. have gotten such a bad name. We are viewed as liars; exploiters; greedy, self centered, glad handers only out to make a buck. There is certainly a foundation for those beliefs held by society at large. Gen-erations of lawyers before have had a direct hand in creating a legal system that is nearly impossible for the aver-age person to understand. Reams of complicated procedural rules have served to create what the lay person might call a loophole or technicality. It is believed that these loopholes are only identifiable by a trained lawyer. This is what keeps many U.S. lawyers in business.

While the specifics vary from state to state, in general, all would be lawyers must take and pass a test designed to see if the individual understands his or her ethical duty within the profession. In Colo-rado, the ethical rules contain two major roles that the lawyer is sup-posed to embody. There is the role of the “zealous advocate” which is tempered by the lawyer’s additional role as an “officer of the legal system”. Again, these terms embodied in the current rules of profes-sional conduct highlight the generational gap between the old guard

and the emerging generation of lawyers. The term “zealous advo-cate” is more often taken to heart than the role of officer of the court. Quite a few lawyers from the older generations feel that they need to exploit the opposing party and gain all that they can for their client, even if that goes against the client’s wishes.

For example, in a divorce case I witnessed recently, the husband’s at-torney pushed for a larger cut of the marital assets, as well as spousal maintenance, even though the client simply wished for a quick and amicable divorce. “Lawyers [oftentimes] ignore the practical af-fects of their actions.” There are some things more important than money. This leads me into the next point I discussed with a local attorney; the American legal system is inextricable bound to Ameri-can society and all the advantages and pitfalls that come with: the superiority complex, inherent self-centeredness, desire for accumula-tion of wealth and power, the “win at all costs” mentality, but also perseverance in the face of insurmountable odds, the desire to help others, and innovation.

I would argue that that break between generations that I have been discussing applies not only to the legal profession but to the Ameri-can society as whole. When we look at the recent scandals in Ameri-

can business, Enron, Bernie Madoff, Halliburton, Fannie Mae, AIG, etc., we seem the same defects in Ameri-

can society that affect the legal profession driving the actions of the executives of the aforementioned companies: greed, desire for pow-er, self-centeredness. These are all of the same characteristics which might be blamed for the recent collapse of the American economy. The greed just became too much for the system to handle. Of course, that is a very broad analysis of the causes of the recent economic downturn, but their role in the events cannot be denied.

On the bright side, these recent events have spurred awareness in the younger generation, my generation. Perhaps it is only my own pride and hope for the future that has me declaring that the emerging gen-eration is more socially and environmentally aware, but I will remain hopeful that we can correct the mistakes of our forefathers. However,


"Lawyering in the United States"

Caitlin ScallanJD Candidate 2013University of Denver

"We are viewed as liars’"

17 ELSA Juropean


I would point to the last fifty or so years of American history to show the cyclical nature of society. Following WWII, American society experienced a time of great prosperity. The war had helped to cata-pult the U.S. into position as one of the super powers of the world. The focus was very much on the nuclear family to the exclusion of society. Then the Vietnam War begins. Students around the country begin to protest in a way never for seen in American society. They are very aware that we are fighting a war in which we don’t belong. Moving forward to the 1990’s we once again see great economic prosperity and a move away from dealing with social issues. People like their comfortable lives and can’t be bothered with the problems of others. Forward to 2007, we see the start of the current economic downtown and from what I’ve seen; social awareness has once again come hand in hand.

The change has not all come from within the emerging generation. There are those from the older generation who have seen the flaws of their peers and have worked to change this culture by helping to alter the curriculum in U.S. law schools. U.S. law schools used to have the reputation of being terrifying. The 1973 movie The Paper Chase chronicles what it was life to be a first year law student at Harvard University in the 1970’s. In the movie, the main character is told at his orientation to look the right of him, then to the left. Then he is told that either him or one of the people on either side of him will drop out or fail out before the end of the first year. When I attended orientation, that scene of the movie was mentioned, and we were reassured that law schools no longer use the first year as a terrorizing way to “weed out” students from the university.

At my orientation and throughout the first year, there was also considerable time given to the discussion of professionalism. This included discussion of some of the questionable tactics currently used the older generation of lawyers. Of course the law school didn’t admit that current practicing lawyers engage in such behavior but rather deferred to telling us not to act like lawyers in the some TV shows. However, I can appreciate that the schools are taking time to discuss the appropriate behavior. To this point, my interview with Mr. Wells brought up an interesting discussion; ethical rules are not necessarily moral rules. The ethical rules were written by the older generations and were written to favor those in the profession. What should one do if following an ethical rule meant violating a moral one? I was asked to consider that perhaps the current ethical rules should undergo some revision.

Law schools have significantly changed the way they treat students. Instead of trying to terrify them then send them off to a big firm to be tended like a frightened flock of sheep by those who will simply impose their style and beliefs upon these broken down receptors of information. Nowadays, law schools nurture confidence in their stu-dents. We have classes like Trial Practice and Firm Management, as

well as numerous mock trial teams which give the student practical experience. Additionally, there has been a push in the last few years to increase experiential learning. Many students intern at law firms and with judges while attending classes.

Students used to spend most of their time in classes, only to graduate and spend at least the first year of their legal career in a firm being taught how to actually be a lawyer. Law firms are tired of spend-ing money training new lawyers who supposedly just went through three intense years of schooling in order to join the profession. Law schools have steered away from practical teaching because they are afraid it will cheapen the profession and make law schools as com-mon and uncouth as perhaps mechanics school. There has always been a large emphasis on the intellectual. Much of the money in law school programs goes to law professors to write academic articles that are only ever read by other academics. Nearly half of all top-tier law school faulty has never practiced law a day in their lives. I believe that this is the next step U.S. law schools need to take in order to improve the quality of our education. The courses that I have liked the most and gotten the most use out of have been taught by people who are either still practicing or have had a robust career in the past representing actual clients and practicing law.

As has been illustrated by the numerous corporate scandals and the subsequent economic downtown, the greed of the old guard has served to tear down the very system they created, the system of 500+ person firms sucking in young lawyers and throwing them into a mold. These days, young lawyers are branching out on their own and creating their own firms. Part of this is an entrepreneurial spirit, as well as a desire to break away from the big firms, as well as by neces-sity, since the big firms are no longer hiring as many people as they once were. More and more, young lawyers are starting firms repre-senting mostly individual plaintiffs against big corporations.

As society moves away from focus on the individual and once again recognizes and seeks to assist with the plight of others, so too young lawyers in the U.S. are moving away from corporate America to pro-vide support to the little guy, the individuals who get taken advan-tage of by the corporations. The lower and middle classes are still widely underrepresented, but the current trend of plaintiffs’ lawyers and law schools who offer free clinic services to the indigent give me hope that we are moving in the right direction. We are recapturing our reputation as defenders of justice.

Interview with Professor and Attorney Todd Wells of Gleason Wells, PC; http://www.gleasonwells.comColo. Rules of Prof. Conduct, Preamble, http://www.cobar.org/page.cfm/ID/20456/ Herrmann, Mark, Inside Straight: Is Our Lawyer Aggressive Enough?, Above the Law (Feb. 16, 2012); http://abovethelaw.com/in-house-counsel/Legal Education Reform, The New York Times (Nov. 26, 20111); http://www.nyti-mes.com/2011/11/26/opinion/legal-education-reform.html?_r=1&ref=lawschoolsSegal, David. What They Don’t Teach Law Students: Lawyering, The New York Times (Nov. 19, 2011); http://www.nytimes.com/2011/11/20/business/after-law-school-associates-learn-to-be-lawyers.html?ref=lawschools

{ }Live, learnand explore!

Internationale muligheder? Netværk? Venner for livet?Meld dig ind i ELSA: elsa-aarhus.dk eller elsa-cph.dk

Din fremtid, er vores fremtid!

19 ELSA Juropean

International Council Meeting - Palermo, Italien

"Palermo tur/retur"

Fra den 23. til 30. oktober 2011 afholdtes LX In-ternationale Council Meeting i Palermo Italien.

Som en del af den danske delegation bestående af 14 engagerede danske jurastuderende fra henholdsvis Aarhus og København kunne

undertegnede en tidlig efterårsmorgen tage af sted imod mit første ICM. Kufferten var pakket med alt fra parykker til jakkesæt og pæne sko og ikke mindst en flaske af det bedste fra Danmark.

Det, jeg ikke vidste, var, at det blev begyndelsen på en uforglemmelig uge, hvor den danske delegation formåede at sætte et eftertrykkeligt mærke på, såvel det faglige som det sociale program.

UdsynDet første som slog mig, da jeg landede i Falcone-Borsellino (opkaldt efter to antimafia¬-dommere) var, at jeg nu var trådt ind i et inter-nationalt miljø. På parkeringspladsen uden for lufthavnen kunne jeg høre et sammensurium af sprog og mere eller mindre velklingende variationer af engelsk fra en flok unge, som man dårligt kunne være i tvivl om var ELSA folk.

Da jeg kom nærmere blev jeg mødt af venlige og imødekommende miner. Mødet med disse pragtfulde mennesker på en parkeringsp-lads langt uden for Palermo var for mig startskuddet til en voksende forståelse af ELSA som organisation, en øget fornemmelse af hvad ELSA kan og ikke mindst hvor stor en organisation ELSA er.

Hjemme i Danmark kan det være svært rigtigt at få begreb om EL-SA’s omfang. Nuvel, man kan læse sig til at ELSA er repræsenteret i 42 lande og har flere end 33.000 medlemmer, men det er først ved et arrangement som ICM, at man får muligheden for at stå ansigt

Frej C. Wolthers Secretary GeneralELSA Denmark

til ansigt med deltagere fra næsten alle medlemslande. På trods af, at det langt fra var alle 33.000, der var repræsenteret, var der mulighed for at stifte bekendtskab med ikke færre end 450 ELSA-folk i alle størrelser og former.

Udover at der er var rig mulighed for at skabe kontakt på tværs af nationaliteter, var der ligeledes lejlighed til at komme tættere på de andre danskere og lære dem bedre at kende og derved forbedre kon-takterne hjemmefra.

Selvom ELSA som organisation er afgrænset til Europa, så stopper mulighederne ikke her, hvilket for alvor gik op for mig under Mid-

dle Plenary, da vores asiatiske søsterorganisation ALSA blev præsenteret. Dette samarbejde rummer en masse muligheder

for de ELSA-medlemmer, der ønsker at udforske mulighederne i det område, der pt. er det juridiske hotspot.

Til de, der ønsker at vide mere om ALSA og mulighederne prak-tikophold og deltagelse i summer schools i Asien henvises til:www.alsa-intl.net

ProfessionalismeFra den første workshop stod det klart, at jeg var omgivet af seriøse mennesker, som brænder for ELSA. Og efter at kroppen var blevet fyldt med lidt ”ELSA-spirit” kunne det faglige program påbegyndes.

I løbet af ugen arbejdede vi i de forskellige workshops på tre niveau-er. For det første gennemgik vi en række ”trainings”, der havde til formål at styrke de personlige kompetencer, der var særligt brugbare inden for vores specifikke områder. For det andet arbejdede vi med at videreudvikle ELSA som organisation ved at diskutere bestående

Internationale møder

"... begyndelsen på en uforglemmelig uge"

20 ELSA Juropean

organisatoriske problem-stillinger og fornyelser. Sidst, men ikke mindst blev der på et mere uformelt plan og under mere løse ram-mer arbejdet på et nationalt og lokalt niveau, hvorved vi kunne udveksle vores erfaringer og ideer.

Derved at samværet med de IM’er skabte et forum, hvor vi kunne udveksle erfaringerne og ideer inden for vores område. Herved fik jeg en række nye inputs til det arbejde, jeg til hverdag laver. Endnu vigtigere fik jeg skabt nye kontakter, som jeg fremadrettet har kun-net gøre brug af.

PlenariesSeriøsiteten og det internationale islæt skinnede ligeledes igennem ved ugens ”Plenaries”, hvor alle de større beslutninger blev truf-fet. Den formalistiske ramme og procedure, delegationernes in-terne hvisken og diskussion om de organisatoriske spørgsmål og de mange overskridelser af tidsrammen for ”Plenaries” frembragte umiddelbart associationer til Europa Parlamentet.

Lighedspunkterne med EU er, selvom ELSA er en apolitisk foren-ing, tydelige, idet der skulle stemmes om to nationers optagelse som fuldgyldige medlemmer af ELSA. Både Frankrig og Azarbai-jan blev med overvældende flertal optaget.

ELSA Online og vedtægtsændringer var også omdrejningspunkter for glødende diskussioner.

Da jeg stod og skuede udover det Tyrrhenske hav med et stykke af den italienske cirkulære nationalspise, kom trætheden væltende. Mentalt og fysisk havde det været en hård uge med masser af ar-bejde, mange sociale begivenheder og alt for lidt søvn. Men min kuffert var pakket med minder, nye kontakter og masser af brug-bare erfaringer.


Læs mere om ELSA Denmarkwww.ELSA.dk

21 ELSA Juropean

International Council Meeting - Palermo, Italien

"En oplevelse for livet"

Lørdag den 22. oktober lettede EasyJet flyet fra Kastrup Lufthavn mod det nok så hyped ELSA ICM i Palermo. Spændingen var høj, og blandt deltagerne i flyet var der en unik stemning af glæde og store forventninger.

Jeg var selv en af disse deltagere. Det var mit første ICM, og jeg kan kun sige, at det trods al hypen rent faktisk levede op til alle de for-ventninger, man måtte have haft.

Forinden afrejsen var jeg blevet belært om traditionerne og procedur-erne ved et ICM – de forskellige workshops (AA, STEP, S&C osv), som man valgte at deltage i, hvilket er med til at give en et bedre indblik i, hvordan ELSA fungerer i andre lande, hvordan man kan lære fra sig og få nye inspiration.

De sjove fester, som begyndte hver aften efter dagens ”alvorlige del” i form af workshops, og selvfølgelig og ikke mindst de berygtede spirit directors, der bliver valgt for hver workshop, hvis eneste opgave (udover selvfølgelig at deltage I workshoppen) er at udskænke shots fra diverse ELSA-medlemslande. De tidligere deltagere havde dog ikke informeret mig om, hvilken betydning en generalforsamling kan have for et ICM – især dette ICM.

En af de oplevelser, som for mig er med til at illustrere, hvor specielt og vigtigt ICM er for ELSA’s sammenhold, skete allerede få timer efter vi var ankommet til Palermo lufthavn. Efter afhentningen af OC’erne i lufthavnen, blev vi kørt til hotellet, hvor et hav af ELSA-

Camilla N. Sevaldsen VP Academic ActivitiesELSA CPH

mennesker stod uden for, idet de ventede på busserne som skulle føre dem til aftenens fest. Da de fik øje på os nyankomne, lød der glædesskrig og folk begyndte at løbe og springe i armene på hi-nanden – et glædessyn uden lige, og enormt (positivt) overvældende, når man aldrig har deltaget i et ICM før.

I det hele taget var/er ICM en særdeles overvældende oplevelse, som jeg kun kan anbefale, at man deltager i. Folk er enormt imødekom-mende over for alle, der er spændende workshops med foredrag og spændende udfordringer, som får en til at tænke ’outside the box’ og som er med til at bringe deltagerne endnu tættere sammen mentalt både når det kommer til arbejdsprocedure og gode ideer inden for ens område, men os rent socialt i forbindelse med det omfattende sociale program, som er med til at give ICM sit helt specielle præg og sammenhold.


"... faktisk levede op til alle de for-ventninger, man måtte have haft"

22 ELSA Juropean


International Presidents' Meeting - Malta

"Når kerneværdier møder høje ambitioner"

”Marts er jo som bekendt årets første forårsmå-ned - hvert fald klimatologisk set - så hvis nu vi afkorter februar med en uge i solen, er det jo praktisk talt forår for vores vedkommende!”

Med dette noget optimistiske udsagn in mente var min kompagnon, Maria-Christi-

na, og jeg klar til at repræsenterer ELSA Denmark ved 2012’s første International Presidents’ Meeting under varmere himmel-strøg, nærmere bestemt Malta.

Malta, som også er kendt som middelhavets perle, agerede dette tidlige forår vært for ELSA’s halvårlige International Presidents’ Meeting (IPM). IPM er en fantastisk platform for formænd, som ønsker at udveksle idéer og erfaringer på tværs af nationale ELSA grupper. Den relativt set lille for-samling, bærer i høj grad præg af, at være ELSA’s International Council Meetings underlegen set i forhold til antallet af deltage-re. Dette opvejes imidlertid til fulde af snesevis af andre faktorer. Stemningen er hyggelig og ikke mindst intim ligesom ugen altid skaber adskillelige tætte bånd på tværs af de mange tilstedeværen-de nationaliteter.

På det faglige plan byder IPM ligeledes på mange begivenhedsri-ge stunder. De generelle og introducerende workshops er sorteret fra, og er i stedet erstattet af en række mere diskussionsfremmen-de workshops, hvor både niveauet og detaljegraden er højnet. Således var dette IPM ingen undtagelse. I løbet af ugen så forsam-lingen blandt andet tilbage på fire gode og arbejdsomme år med foreningens strategic goals. Fordelene og ulemperne ved målene, samt målenes struktur og udformning var genstand for en udfør-lig analyse, hvorefter frøene til adskillelige ændringsforslag til det næstkommende ICM blev sået.

Et andet mindst lige så spændende emne på dagsordenen var den internationale bestyrelses (IB) forslag om at udvide IB’s bestyrel-se med yderligere ét bestyrelsesmedlem som på sigt skal varetage ELSA’s mange processpil. Argumenter i tråd med, at dette vil øge Council’s indflydelse på bestyrelsens sammensætning sammen-holdtes med problematikken omkring stemmelighed i bestyrel-sen ved fremtidige beslutninger. Mange forskelligartede menin-ger blev luftet, men der herskede dog en bred enighed om, at posten Vice President Academic Activities i fremtiden har brug for at løsrive sig den store arbejdsbyrde forbundet med at orga-nisere ELSA’s omfangsrige processpil, således at de traditionelle AA områder igen opnår den styrke og popularitet som posten historisk set altid har besiddet.

Set i lyset af de mange tunge og ikke mindst strukturelle emner som dette IPM bød på, hersker der ingen tvivl om, at det kom-mende ICM bliver en spænden-

de affære med stor indflydelse på netværkets fremtid.

Ind til den danske gren af ELSA igen indtager Portugal, kan vi se tilbage på en fantastisk uge på skønne Moooolta. Beklagelig-vis mødte vi ikke tropiske vejrtilstande og derfor må vente en måned eller to på den brune kulør. Til gengæld kan vi glæde os over igen at have oplevet en af ELSA’s kerneværdier, nemlig det tværkulturelle faglige og sociale samarbejde, som jeg vil vove at påstå, ikke kan opleves i lignende form i nogen anden juridisk studenterforening.


"... en fantastisk uge på skønne Mooolta"

23 ELSA Juropean

De kongelige har det – vi har det! Der er kun et at konkludere; det eks-klusive nordis-ke samarbejde er lige så moderne, som ved-varende energi.

Det fremgår tydeligt af alle vores hi-storie-bøger og ikke mindst af leksi-konnet over alle leksika ”Wikipedia”, at de nordiske

lande og deres gæve vikinger i flere århundrede har inva-deret, bekriget og maltrakteret hinan-den. Det er dog ikke til at sige, om det er tilbedelsen af den metroseksuelle mand uden skram-mer, den tilbage-vendende globale finanskrise eller indavlen i vores respektive kongehu-se, som har lagt den solide base for den nordiske alliance. Men et kan konkluderes og det er, at alliancen er der og de nordiske lande har et tvær-fagligt samarbejde.

Dette cross boarder samarbejder ser vi specielt inden for lovgiv-ningen, som tidligere på visse områder har været fælles reguleret for norden. Som jura-studerende ved vi ligeledes, at det er en del af forarbejdet til udformningen af en lov, at se på hvorledes

det given spørgsmål er reguleret i vores nabo-lande. Dette kan vi f.eks. se i Justitsmi-nisteriets betænkning ang. en evt. ny offent-lighedslov, her bliver der lagt vægt på de andre nordiske landes re-gulering og derefter bliver der ser på den generelle EU-regulering.

Eftersom ELSA er et spin off af EU-samarbejdet for jurastuderen-de, har vi også en nordisk alliance, som bliver stærkere og stærke-re for hver ”Hey-skål” vi udbringer og det kan bestemt slås fast, at vi med sikkerhed altid kan finde begrundelse for en ”Hey-skål”, hvilket specielt ses til ICM’s. Ikke nok med at vi arbejder og skå-ler sammen i låbet af et ICM, nej os fra de nordiske delegationer har også vores helt priva-te fest ”Nordic PreParty”. Hvor vi end-

Maria-Christina F.Binau-Hansen VP Seminars & Conferences ELSA Denmark

nu engang trækker vi os ud af mæng-den og holder os til vores eksklusive alliance. Men som de royalister vi er, invitere vi lige-som kongehuset dog også specielt udvalgte venner med til denne fest. Og med venner mener vi den internationale bestyrelse.

En ting er dog vigtigt at huske og det er, at deltagelsen i et ICM ligeledes indebære en lang forberedelsesproces, specielt for ”The Presidents”. Jævnlige opdateringer på mailinglisten samt to år-lige IPM’s, som ligger op til og be-gynder de diskussioner, som forsættes til ICM. Og det var til dette års sommer IPM i Tallinn, at hele kærlighedshisto-rien om Købehavn og NPM fik sin spæde start.

Der har tidligere været tradition for, at holde et årligt nordisk for-mandsmøde, denne tradition har dog været gledet ud for en pe-riode, men er nu vendt stærkt tilbage. I Tallinn skulle det til den nordiske frokost koordineres, hvor det næste NPM skulle holdes. Sverige har været vært de sidste to omgange, så denne gang meld-te Dan-mark sig på banen, som en ægte bow-lingkugle og væltede samtlige kegler. Således kunne Anne-Katrine Herman-sen og jeg kunne drage hjem til Dan-mark med den gode nyhed om, at NPM skulle afholdes den 7.-9. oktober i Kø-benhavn.

Tiden var knap, da vi kom hjem, vi havde halvanden måned til at plan-lægge et mindblowing event for næ-sten 30 deltagere. Trods tidspresset klarede vi skærene og fik sammen-stykket en weekend den byggede på ELSA’s solide søjler krydret med den danske punktlighed. Hvilket også gav sig udslag i internationale gæstedele-gationer fra både Polen og Tyskland.

Traditionen tro blev mødet skudt i gang med en ”Opening Workshop” hvor Christoffer Nystedt (ELSA Sverige) blev valgt til Chair, jeg blev valgt til Vice Chair og Mikrolaj Burzec (ELSA Polen) blev valgt til Secretary.

Herefter gav Peter Christian Binau-Hansen en dybtgående work-shop i ”transition”, hvor han understregede hvor vigtigt det er,

"... de nordiske lande har et tværfagligt samarbejde"

Nordic Presidents' Meeting - Copenhagen

"Sammen står vi stærkest"


24 ELSA Juropean

at vi ikke kun overdrager vores bestyrelsespost, men også giver al vo-res viden videre, således at vores ef-terfølgere kan bygge videre på vores arbejde, i stedet for at skulle starte fra scratch.

Herudover blev der også i løbet af weekenden diskuteret lokal udvidelse; eksterne relationer; Alumni, hvor Bar-tosz Balewski gennemgik hvorledes ELSA Polen har op startet og med stor suc-ces har fået en yderst velfungeren-de Alumni forening, som gerne støtter op om ELSA’s events og støtter ELSA Polen økonomisk. Derudover berørte vi også fremtiden for ELSA huset i Bruxelles, diskutere-de hvorvidt huset burde renoveres, om kontor og bolig for IB skulle skilles i to separate ejendomme samt om le-jekon-trakten skulle siges op og der evt. i stedet skulle findes et nyt hus enten I Amsterdam eller Bruxelles. Eftersom ELSA strategiske mål løber for 5 år af gangen, evaluerede vi på de “gamle” mål, som udløber i 2013. Det var her vigtigt at se på hvorledes vores arbejdsproces i forhold til, at opnå målene havde været samt om de satte mål var realistiske. Denne evaluering af de ”gamle” mål skal nemlig danne grundlag for formuleringen af de nye strate-giske mål for 2018.

Set ud fra deltageres evaluering af he-le weekenden og sammensæt-ningen af programmet, var en af højdespringer-ne Fie Cathrine Støttrups training i “Board mamagement”. Udgangspunk-tet for trainingen var bestyrelsesar-bejde på tværs af grænser. Eftersom ELSA spænder over 42 europæiske lande støder vi dagligt gen-nem vores arbejde på kulturel diversitet, hvilket til tider kan være en udfordring med-mindre vi ved, hvorledes vi skal takle denne difference. Det er her vigtigt at huske, at der er store forskel på hvor-ledes de enkelte nationaliteter kom-munikere med hinan-den. Hvilket f.eks. allerede ses på den måde folk hilser på, om der bliver givet kys på den ene kind, begge kinder eller om det er et godt og solidt håndtryk der bliver gi-vet i stedet. Fie gav os gen-nem sin training flere redskaber til, hvordan vi kunne aflæse vores modparts kom-munikationsform og derigennem ligge vores egen så tæt på som muligt, for at skabe balance i dialogen.

En anden vigtig faktor ved ELSA, der ikke er til at forglemme, er at vi gør vores arbejde frivilligt, vi er venner på kryds af grænserne og elsker hinan-dens seriøse såvel som festlige sel-skab. Således afsluttede vi både fredag og lørdag med en god middag.


Rigt socialt

program

Training: Internationalt Bestyreslses

Arbejde

ELSA’s Fremtid

Oplæg: Strategisk

planlægning

Networking

Training: Transition

Gense gamle

venner

Sociale events

Oplæg: Alumni

Nordisk Presidents Meeting

25 ELSA Juropean

National Council Meeting

Oplev den halvårlige generalforsamling i ELSA fredag den 13. til søndag den 15.

april 2012.

Læs mere på ELSA.dk

{ }At rejse er at leveH. C. Andersen

27 ELSA Juropean

ELSA Aarhus

Student Exchange

"Roundtrip to Denmark"

Comment by Anne Ruberg, President of ELSA Aarhus: Sabrina is a former VP STEP, ELSA Berlin. She went on exchange to Aarhus Uni-versity in the fall of 2011 and acted as director for S&C, ELSA Aarhus during that time. She is surely missed!

Why Denmark? Why Aarhus?Since I have been the VP STEP of my local ELSA group for 2½ years, I knew that I wanted to go on exchange in a country where ELSA is also represented − of course, ELSA is represented in 42 countries so there are many countries to choose from.

I chose Denmark because I knew that the ELSA groups were very

active there and I saw the opportunity to participate in this ELSA-culture. I decided to go to Aarhus mainly because, in comparison to Berlin where I study, it is a small town which offers more possibilities to get to know new people. I also wanted to study at a campus uni-versity and the University of Aarhus was just perfect for that.

The BeginningBeing an exchange student of course means that you meet lots of other exchange students from different parts of the world. But at first I found it a little difficult to live in my dorm. My Danish neighbors were nice and friendly, but they were also a little distanced because they only spoke Danish to each other which I was not able to under-stand at that time. This was an issue I had heard of before and when I talked to other exchange students about it, they also found it quite difficult to get to know Danish students, which is why many of them kept to themselves.

I was in the lucky position to have contacted ELSA Aarhus before I came to Denmark and their president, Anne, became my mentor.

Sabrina Dücker Dir. for S&C ELSA Aarhus

That helped a lot because I got to know the board of ELSA Aarhus and I had a really good time with them. Furthermore, that was exact-ly what I had hoped for when I decided to go to an “ELSA-country”.

The languageBefore I came to Denmark I was not able to speak, read or under-stand Danish. Despite of that I really wanted to learn the language, because personally I feel that it is important to try to learn the lan-guage and to get to know the culture of the country where one is going to stay for half a year.

That is why I started on a course called “Destination DK”. Although I am German and everybody always says that it is so easy for us Ger-mans to learn Danish, I really had some (or many) problems with the pronunciation. So after my stay I still was not able to speak Dan-ish, but I was able to read and to understand the overall meaning of a conversation in Danish.

The UniversityStudying in Denmark is at some points different to studying in Ger-many.

As a start, it is really strange for a German student to call the profes-sor by his/her first name and to be able to say “du” to him. This at-mosphere between the students and the professors seems to be much more relaxed and also it creates the feeling that both are meeting on the same level which I really liked. Secondly, except for one exam at the end of our third year, in Germany we don’t have any oral exams but only written exams.

Furthermore I have never heard of “Friday-bars” before (shame on me). There is nothing comparable to that in Berlin and I even doubt that we would be allowed to drink alcohol on the campus (except for those rare exceptions when we have a faculty party). This coming together is something which I really enjoyed and to quote a friend of mine: “We should really introduce that in Berlin”.

"... was exactly what I had hoped"

28 ELSA Juropean

ELSA Aarhus

The cultureBoth Germany and Denmark are western European countries so there are no huge cultural differences. Still, there are some particu-larities in Denmark.

As I mentioned before, at first I participated in the “Destination DK” course where I also learnt something about the Danish culture. I got to know “leverpostej” and found out that the Danes are really

enthusiastic about it (every time I told a Dane that I bought and tried it, the answer was “Oh, it is sooo good”), what “rugbrød” is (and that it has some really – for my German taste – strange top-pings) and that “ris a la mande” is one of the typical Christmas foods.

What I liked the most was the tradition of “julefrokost” and that even young people still celebrate it with the traditional food. I had the opportunity to participate in two “julefrokoster” – one with ELSA Aarhus at their NCM and one with my neighbors where we met in the kitchen and cooked the whole meal. Of course, we also meet and cook together in Germany, especially before Christmas there are many Christmas parties. But there is not a traditional meal which is known and cooked by everyone.

ConclusionI really enjoyed my stay in Denmark and I am happy that I took the chance to spend a semester abroad. I would recommend studying in a foreign country (especially in Denmark) to everybody who gets a chance to do it.

Especially to ELSA members I would suggest to go to a country where ELSA is present and to contact the local ELSA group. I think that normally it is difficult to get in touch with the local students so usually the exchange students keep to themselves. This is a pity be-cause studying abroad should also be about experiencing the culture and meeting the locals.

I think in this case ELSA offers a great network to get in touch with each other and that every local ELSA group is more than happy to welcome a foreign ELSA member and to include it in all the events. So I can only suggest taking this chance. Finally I’d like to conclude by saying that I am very happy that ELSA Aarhus is coming to Berlin soon. Jeg glæder mig til at se jer i Berlin! Læs mere om ELSA Aarhus

www.ELSA-Aarhus.dk

"... studying abroad should also be about experiencing the cul-ture and meeting the locals"

29 ELSA Juropean

Copenhagen. Denmark. After leaving New Zea-land, my home land in the South Pacific, and travelling halfway around the world I arrived in Copenhagen, Denmark. This was to be my home for the latter part of 2011 while I studied at the University of Copenhagen.

At the airport I was met by a delightful young woman, one Fie Støttrup Olsen. It turns out that FIe illustrates many of the things that over the coming months I noticed and often cherished about the Danes and their country. She was efficient; not on time but in fact early to meet me at the airport. She was well dressed; as I came to learn the Danes like to dress well but seldom overdress (a good skill if you ask me). She was involved; being the Editor in Chief of this magazine is a good exam-ple. And she was pragmatic; ‘First we are going to show you where you live, then where you are going to get food and then how to get around this fine city’ was loosely what I was told.

To me these four things – efficiency, appearance, participation and pragmatism – sum up much of what I saw as the Danish way of life, a way of life that is quite a contrast to life around me growing up in New Zealand. New Zealand is a relatively calm Pacific island nation, comprising of two main islands. We do beaches and mountains, surfing and skiing, long summer days and mild winters. ‘Relax, it will be ok’ is often the catch phrase. So, relaxed as we are, people can often be seen in board-shorts, singlets and flip-flops. And, although sometimes a little late, or not quite as planned, things ‘are ok’ and work out in the end.

Copenhagen seemed different. With groomed sophistication the Danes seemed to go about their business with efficiency and ease – there was always something coming next whether that be more work, or hopefully a party or other social outing. If I had to phrase it, then it seems to me that the Danes try to get the job done right, done on time and done the right way. This was a bit of a change for me.Those are the little things that I noticed about Denmark. The big thing I noticed about Denmark was the homogeneity of society. I come from a multi-cultural city (Auckland) and country. Historical-ly there have been both colonisers (mainly of European origin) and the indigenous Maori population, and more recently there have been significant immigrant populations from all parts of Asia, the Pacific

Islands, the Middle East and Sub-conti-nental India to name but a few localities. It’s not a stretch to say that you can drive across Auckland and literally experience another country. Not so in Copenhagen.

The large majority of Denmark is, in my eyes, Danish – Danish born, Danish speaking, Danish heritage/ancestry. It was my impres-sion that I was looking at a people who generally approached life similarly, thought similarly and functioned similarly. I felt that this gave Denmark a certain national unity. And it was also my percep-tion that this homogeneity was in large part responsible for the suc-cessful working of many parts of Danish society, for example the welfare system and education system.

So after this brief foray into what I observed during my time in Den-mark, did I like my time in Denmark? I must answer emphatically YES! Interestingly I was told by a Danish friend that I ‘think like a Dane’. Maybe that is why I felt like I slipped into the groove of liv-ing in Copenhagen so easily. I am normally efficient and pragmatic so I found it thoroughly refreshing to live in a place that operated in

Student Exchange

"The Danish Experience"

Scott WinnardExchange student Copenhagen University

"... efficiency, appearance, par-ticipation and pragmatism"

ELSA CPH

30 ELSA Juropean

much the same way.

At this point though, I would also like to pay homage to two other things that added to my enjoyment of my semester abroad; firstly the

cobbled alleys of the old city (a product of historical age, which we are rather short on in New Zealand, rather than culture I think) and secondly the Danish people who I found to be nothing but friendly, open and fun-loving. And, I can say with total honesty, that I am a little confused as to where the stereotype comes from that people of Scandinavia can be a little cold and frosty when it comes to new-comers. If you want to be known like that Denmark, then you really are going to have to try harder...because it’s DEFINITELY NOT what I am telling people back home in New Zealand, you were just way too nice!

ELSA CPH

"Danes try to get the job done right, done on time and done the right way"

"Danish people who I found to be nothing but friendly, open and fun-loving"

31 ELSA Juropean

ELSA Denmark

Det er langtfra alle studerende, som træffer en beslutning om at tage en del af sin uddannelse i udlandet…

Undertegnede har nu igennem flere år gået med en lille sommerfugl i maven, der har lyst

til at flakse udenlands. Hvorhen er egentlig ikke så vigtigt… Bare oplevelserne, nye venskaber og ny og anderledes juridisk viden ven-ter. Det må selvfølgelig gerne være varmt, for jeg elsker varme, men det er på ingen måde afgørende. Vigtigst af alt er, at jeg kommer af sted!

Go, go, go!Beslutningen er altså truffet for længe siden: Jeg vil af sted! Og nu kommer så alt det sjove: For der er tilsyneladende tusind ting, man skal have styr på, inden man kan få lov at stige om bord på flyet mod destination X. Først og fremmest er der forhåndsgodkendelsen fra ens eget universitet – accept-erer de dit lidt anderledes valgfag? Fx et fag som ”Oil and Gas” i Tex-as? Ventetiden varierer, men som oftest går forhåndsgodkendelsen glat igennem. Så længe fagene opfylder de krav, som stilles til merit osv. er der ingen ko på isen.

Så skal selve opholdet søges. Dette er selvfølgelig forskelligt fra uni-versitet til universitet, ligesom det afhænger af den valgte destination, og om man vælger at søge uden om universitet og i stedet søger via en organisation som fx edu Danmark. Uanset hvad: Det er desværre ikke så let, som jeg havde håbet.

Søg legater!Inden jeg kan tage af sted, skal jeg også lige have styr på det økono-

miske aspekt. De tider hvor de studerende fik kastet legater i nak-ken er desværre forbi, og det er blevet noget vanskeligere at sikre sig tilstrækkelige midler til at tage ud. Sandsynligheden for et job, mens man er ude er lille, så legater er nødvendige. Det kan derfor på det kraftigste anbefales at sende ansøgningerne af sted i god tid og gener-elt arbejde grundigt med ansøgningerne. Tænk, hvis du kan få hele dit ophold dækket?!

Endelig…Men når dagen oprinder, og jeg så stiger om bord på flyet, som skal transportere mig ud i verden, er jeg sikker på, at anstrengelserne vil være det hele værd! Udover de helt åbenlyse bonusser ved et udland-sophold kommer også den helt almindelige CV-pleje. Der lægges i dag på arbejdsmarkedet stor vægt på sproglig kunnen, at man kan se udad mod verden og også gerne har internationale forbindelser, som

man kan trække på. At være jurist og advokat handler ikke længere om kun at have styr på krusningerne i den hjemlige andedam. Nej, i stedet skal der kigges udad og

international viden bliver stadig mere nødvendig.

Så hvorfor ikke gribe den mulighed, som et udlandsophold giver, og gøre det? Jeg tror ikke, du vil fortryde det.

Student Exchange

"Udlandet – tur/retur"

Louise ArensDir. for Marketing ELSA Denmark

"Jeg vil af sted!"

32 ELSA Juropean

ELSA Denmark

Student Exchange

"Praktikjob hos Novo Nordisk"

Da Martin Lazar fra Slovakiet i slutningen af august 2011 tog flyet til Danmark var det med maven fyldt med sommerfugle. Foran ham vent-ede to måneders praktikjob hos medicinalfirmaet Novo Nordisk i København. Hans forventninger til praktikforløbet var høje. Alligevel blev han overrasket over det store faglige og personlige ud-bytte, han fik på kun to måneder.

ELSAs praktikprogram Student Trainee Exchange Programme (STEP) giver jurastuderende, der er medlem af ELSA, mulighed for at søge praktikjob i ELSAs 42 medlemslande. Et ELSA-medlemsk-ab åbner således dørene til en enestående chance for at supplere sin uddannelse med udenlandsk arbejdserfaring.

Netop ønsket om at opleve en anden arbejdskultur, udvide sin horisont og blive udfordret i sin faglige og sproglige kunnen, gav Martin lyst til at søge et praktikjob uden for sit eget lands grænser.

Martin har en særlig interesse for juraen vedrørende medicinalin-dustrien, og Novo Nordisk og ham var derfor et perfekt match. Da Martin så Novo Nordisk jobopslag i STEPs Newsletter, greb han derfor straks denne mulighed.

Praktikjobbet var et to måneders forløb, der strakte sig fra septem-ber til oktober 2011. Martin beskæftigede sig i disse 2 måneder med det aftaleretlige område af juraen. Han blev tildelt diverse opgaver omhandlende de enkelte processer i forbindelse med introduktion

Jannie Lærke Bruus Jensen VP STEPELSA Denmark

og test af produkter på det danske marked, herunder udarbejdelse af juridiske dokumenter til både sygehusvæsenet, patienter og den øvrige medicinalindustri.

Endvidere blev han ansvarlig for et projekt vedrørende introduk-tionen af et nyt insulinprodukt på det danske marked. Formålet med udarbejdelsen af projektet var at garantere Novo Nordisk den bedst mulige juridiske position i forhold til produktudvikling og beskyttelse af de dertilhørende rettigheder. Håndteringen af projek-tet involverede direkte kontakt til internationale samarbejdspartnere. Martin arbejdede som den eneste på projektet, og havde derfor det fulde ansvar for at planlægge og udføre arbejdsopgaverne. Der var dog altid mulighed for at diskutere problemstillinger med de andre ansatte samt få feedback på overvejelser og forslag. Kombinationen af ansvar, tillid og samarbejde gjorde det til en spændende og suc-cesfuld læringsproces.

Efter to måneders intensiv arbejde, skulle Martin afslutte projektet med en fremlæggelse af resultatet for de andre ansatte. Det var en stor oplevelse at fremlægge arbejdet for et professionelt publikum. "... var overrasket over det store fag-

lige og personlige udbytte" Novo Nordisk

Novo Nordisk er en af verdens førende virksomheder inden for diabetes behandling, blødningsbehandling, væksthormon-behandling og hormonpræperater til behandling af klimakte-rielle gener. Novo Nordisk udvikler, fremstiller og markedsfø-rer farmaceutiske produkter og serviceydelser.

De har hovedkvarter i Danmark, produktionsanlæg i 7 lande og datterselskaber og kontorer i 76 lande. Endvidere havde de i september 2010 mere end 30.000 medarbejdere, hvoraf 45% var i Danmark.

33 ELSA Juropean

Fakta om STEP

- Opdateret liste af praktikjobs kan findes på www.elsa.org - Mulighed for praktikjob i Europa eller USA - Lønnet praktik - Praktikopholdet kan vare fra 2 uger til 2 år - ELSA ordner alle praktiske forhold som bolig, skat mv.

Spørgsmål vedrørende ansøgningsprocedure mv. rettes til de lokale STEP grupper:

Århus: [email protected] København: [email protected]

”Dette var uden tvivl den personligt mest udfordrende opgave, jeg blev stillet over for.”

Udover at blive fagligt og personligt udfordret, fandt Martin også stor tilfredsstillelse i den afslappede atmosfære, han fandt præger arbejdspladsen hos Novo Nordisk. ”Det var en fornøjelse at gå på arbejde. Der var en fremragende atmosfære og ånd.”

Selvom praktikken kun varede to måneder, fik Martin alligevel indsigt i arbejdsgangene i en international virksomhed, udviklet sin praktiske viden inden for aftaleret og skabt mange nye kontak-ter. Desuden mener Martin, at han er kommet et skridt nærmere beslutningen om, hvilken del af juraen han ønsker at beskæftige sig med, når han er færdiguddannet om et par måneder.

Martin anbefaler ligeledes andre studerende at tage et praktikop-hold. ”Et praktikophold er en meget god mulighed for afklare, hvilket juridisk område man vil forfølge efter færdiggørelsen af sin uddannelse.”

Da ELSA indgår praktikaftaler med både private virksomheder og offentlige myndigheder og inden for alle områder af juraen, er der rig mulighed for at finde en praktikplads, der matcher den enkelte studerendes juridiske interessefelter.

STEP adskiller sig på mange måder fra andre praktikprogram-mer. For det første hjælper ELSA med alle praktiske forhold in-den afrejse, herunder bolig, skat mv. Praktikanten skal derfor ikke selv bekymre sig herom. ELSA København havde således fundet et

kollegieværelse til Martin tæt på hans arbejdsplads. Det var forde-lagtigt for Martin, at det var et kollegieværelse, da det gav ham rig mulighed for at møde mange andre unge mennesker i en by, hvor han ellers ikke kendte et øje. For det andet sørger ELSA for at vise praktikanten byen og invitere denne med til sociale arrangementer. Martin fik på denne måde hurtigt en stor omgangskreds i Køben-havn.

STEP adskiller sig endvidere på det økonomiske område, idet STEP kræver, at praktikanten modtager en månedsløn, der kan dække omkostningerne til bolig og mad under opholdet.

STEPs praktikjobs kan vare fra 2 uger til 2 år. Det er således muligt for de studerende at kombinere deres studie med et praktikophold uden at være nødsaget til at forlænge studiet. Netop ønsket om dette betyder, at mange studerende vælger at tage på praktik i som-merferien.

STEP giver således den studerende mange fordele, som ikke findes ved andre praktikprogrammer. Da Martin bliver stillet spørgsmålet, om han vil anbefale STEP til sine medstuderende, er han da heller ikke i tvivl: ”Bestemt ja. Det er en enestående chance for at afprøve sin faglige kunnen og tilegne sig ny viden inden for en meget kort men intensiv og spændende periode.”

Er du den næste?

"STEP adskiller sig på mange måder fra andre praktikprogrammer”

R e m e m b e r w h a t w e d i d l a s t s u m m e r ? Summer Seminar 2011

35 ELSA Juropean

ELSA CPH

Summer Seminar 2012

"Energy Law and Sustainability"

Igen i år afholder ELSA Copenhagen deres årlige sommerseminar og denne gang med emnet ”En-ergy Law and Sustainability”. For at sikre at det akademiske program bliver så interessant og ind-holdsrigt som muligt har Anita Rønne lektor ved KU valgt at assistere med sin ekspertise indenfor Energy Law.

Det betyder at programmet indeholder hotte topics som f.eks. hvilke konsekvenser BNP’s olieudslip havde. Forelæserne vil bestå

af både personer med høj faglig viden, men også advokat der bruger Energy Law i praksis for derved at give deltagerne et bredere billede af hvad Energy Law kan tilbyde.

Deltagergruppen består af folk fra hele ELSA netværket, og derfor er det en god mulighed for at networke på tværs af lande grænser og derved få skabt kontakter til studerende i andre lande.

Seminaret ligger fra 6-12 august og giver deltagere fra hele Eu-ropa, mulighed for at opleve København på en ny måde. Semina-ret indeholder nemlig ikke kun et akademisk program, men også et spændende socialt program. Vi tilbyder blandt andet adskillige virksomhedsbesøg, fredagsrock i tivoli, sightseeing, spændende overraskelser og sidst men ikke mindst et brag af en gallafest.

Prisen for alt dette er fastsat af ELSA International og er 31 euro per

Rasmus Koch-Hansen VP S&CELSA CPH

dag (som medlem) og 36 euro per dag (ikke medlem). Prisen dækker hotel ophold på DanHostel, mad til alle måltider, forelæsninger og visse sociale aktiviteter.

Er man interesseret i at deltage kan der findes mere information på www.elsa-cph.dk og for at deltage skal der sendes en ansøgning til [email protected]

"... en god mulighed for at net-worke på tværs af lande grænser"

Summer Seminar 2012

Læs mere om ELSA Copenhagens Summer Seminar 2012på www.elsa-cph.dk

Galla Ball during ELSA CPH Summer Seminar 2011

36 ELSA Juropean

ELSA Denmark

ELSA Lawyers Society

"Færdig og hvad så?"

På et tidspunkt er det forbi, livet som studerende. Det kommer for os alle, de sjove dage som studer-ende, hvor man levede på SU, hyggede sig til fred-agsbar, rejste rundt i hele verdenen, og så gennem fingere med at man havde en aflevering eller to.

Det første man hørte på studiet var at det ikke længere hed klasser og lektier, men hold og forberedelse. Nu hedder det møde kl. 9 og hjem kl. 19, 5 ugers ferie og en god kantineordning.

Livet er ikke forbi bare fordi man bliver cand. Det kan godt være livet i studenterforeningerne stopper, men foreningslivet starter først for alvor når man får en titel. I ELSA fortsætter foreningslivet også, her har vi ELS, som står for European Lawyers Society. Dette er den internationale alumne forening for ELSA.

Her har du muligheder for det du ikke nåede som studerende. Sam-tidig gør du en god gerning for dem der fortsat er studerende, du vil kunne indgå mere eller mindre aktiv, i en del af organisationen, og hjælpe ELSA med fortsat at være verdens største studenterorganisa-tion for jurastuderende.

Jeg tvivler på jeg var den eneste som efter gymnasiet tænkte, at jeg ville se hele verdenen inden jeg blev 30. Holdningen ændrede jeg dog lidt da lønsedlen fra brugsen ikke stemte overens med rejse-

Marcel Worm MedlemELS

planen, og ændrede ens mål til bare at have set Europa. Dette er nu næsten fuldkomment, og næste mål må så blive verdenen dette kan blive muligt gennem ELS.

Livet som cand.jur kan gøres sjovt på et internationalt plan, rejser i weekenden og arbejde i ugen, et liv vi alle har lyst til, er muligt gennem ELS.

Der kan læses mere om ELSAs nationale alumne forening på næste side, samt om den internationale forening på side 38 og for mere information om det internationale plan se www.elslawyer.org

"Her har du muligheder for det du ikke nåede som studerende"

The ELSA Lawyers Society blev grundlagt i 1991, og omtales i dag som ELS.

På nuværende tidspunkt er der 600 medlemmer i ELS, som efter deres karriere i ELSA som studerende har valgt at arbejde videre i den gode sags tjeneste og ikke mindst bevarer det soli-de og internationale netværk som de har fået i ELSA.

ELS er dermed den oplagte måde for ELSA medlemmer at fortsætte med at arbejde for, og ikke mindst udvikle ELSA.

Samtidig er ELS’s medlemmer også altid inviteret til de inter-nationale møder, og var især i forbindelse med ELSA’s 30 års jubilæum i Poznan 2011 stærkt repræsenteret til en uge der for mange betød et gensyn med gamle venner fra hele europa.

37 ELSA Juropean

ELSA Denmark


"ELSA Denmark Alumni"

Alumni er latin og betyder ”forstersøn”, men har i dag mange betydninger som umiddelbart ligger langt fra den oprindelige mening. I dag er beteg-nelsen mest brugt for personer i fællesskaber, som har det til fælles, at de alle tidligere har været in-dskrevet eller arbejdet på den samme læreanstalt eller virksomhed.

Med en forening som ELSA, som har eksisteret i Danmark og i Eu-ropa i 30 år, er mængden af tidligere aktive medlemmer en særdeles stor størrelse. I Danmark drejer det sig om flere hundrede tidligere aktive, som på forskellige måder og i forskellige tider har bidra-get til ELSA. Alle disse bridrag har været med samme brændende engegement, og med samme overordnede mål om at skabe et stærkt netværk for europæiske jurastuderende. Her bliver spørgsmålet om en alumni-forening relevant, for hvordan kan man frivilligt ligge så meget tid, lyst og ildhu i en forening, for derefter at afbryde alt kontakt, når denne tid samtidig bliver set tilbage på af de fleste som noget af det bedste på studiet?

Netop i en forening som ELSA vil en alumni være oplagt: De tidligere medlemmer kan mødes for at gense hinanden og dele minder om en intens, men ikke mindst glad tid, og for at se hvordan der bliver fulgt op på deres arv i de aktive foreninger. De aktive medlemmer vil også kunne drage nytte af sådan en forening, da der kan trækkes på en stor viden, og for at høre hvordan ELSA-erfaringerne kan bruges i tiden efter studiet.

Sandheden er dog, at ELSA i Danmark længe har haft en alumni-

Christian Vinter Hagstrøm Dir. for FundraisingELSA Denmark

forening: ELSA Emeritus. ELSA Emeritus har ganske nævneværdige meritter, da den hører til blandt de ældste alumniforeninger i ELSA-netværket, og tilmed er ældre end ELS, som er ELSA’s internationale alumniforening. I gruppen af medlemmer hører sig en lang række danskere, som på forskellige måder har gjort sig positivt bemærkede for deres internationale engegement.

Desværre har ELSA Emeritus igennem de år henfaldet til at være en mindre aktiv forening, som ikke kan måle sig med fordums storhed. Dette skyldes primært foreningens faldende synlighed overfor det aktive ELSA-netværk, og en manglende fornyelse.

Dette har den nuværende bestyrelse i ELSA Danmark taget kon-sekvensen af, og vil nu forny ELSA Emeritus. Dette gøres først og fremmest ved at genop-

finde sig selv: Den nye alumniforening kommer til at hedde ”ELSA Denmark Alumni”, og vil have en ny struktur. Den nye struktur vil hovedsageligt basere sig på en større kontaktflade imellem alum-niforening og de aktive foreninger i ELSA, for at sikre fremtidig fornyelse og en større interaktivitet grupperne imellem.

ELSA Denmark Alumni afholder stiftende generelforsamling d. 28. april 2012. Hvis du er tidligere aktivt medlem af ELSA og er inter-esseret i deltagelse i generelforsamlingen, er du mere end velkom-men til at kontakte den nuværende arbejdsgruppe omkring ELSA Denmark Alumni. Denne kan kontaktes på e-mail - [email protected], eller ved at besøge gruppen ”ELSA Denmark Alumni” på både Facebook og LinkedIn. Selve indkaldelsen kan forventes at blive ud-sendt i slutningen af marts.

"...minder om en intens, men ikke mindst glad tid"

38 ELSA Juropean

ELS


"Erfaren i ELSA, fresher i ELS"

Min ELSA karriere går efterhånden tilbage til 2008, hvor jeg uden nogen særlig ELSA viden blev hevet ind af Marcel Worm.

Siden har det ført til mange uforglemmelige oplevelser, som jeg kun kan anbefale til enhver. Der kommer dog en tid hvor ens ELSA arbe-

jde efterhånden glider ud i sandet, fordi nye kræfter bliver klar til at overtage ens poster. Dette er en del af ELSA’s cyklus, da netværket udvikler sig gennem nye mennesker, som løbene påtager sig nye udfordringer. Min tid i ELSA har budt på mange udfordringer, så det er kun en glæde at andre har overtaget mit arbejde. Til gengæld har jeg - som så mange andre – siddet med følelsen af, at jeg stadig er en del af ELSA, selvom jeg ikke længere sidder i en bestyrelse. Som al-mindeligt medlem er det rart at kunne deltage i ELSA’s mange ar-rangementer, uden at skulle påtage sig et ansvar. Men uden ansvar følger dog et tomrum, som jeg ikke har kunnet finde, uden fokus på fremtiden.

Fremtiden hedder ELSA Lawyer’s Society, eller bare ELS. Dette er ELSA alumni-netværk, som modsat ELSA der primært er begræn-set til ens studietid, varer hele livet. Mit første rigtige møde med ELS var ved ELSA’s 30 jubilæum i Poznan. Her mødte jeg blandt andet Michael Goeskjær, som er af ELSA Danmarks oprindelige stiftere. Han er også et mangeårigt ELS medlem, så mødet med ham var en åbenbaring om, at ens ELSA tid godt kan strækkes længere end studietiden.

På samme måde som ELSA, består ELS også af bestyrelser og af-holder derfor også generalforsamlinger. ELS Internationals gener-alforsamling bliver afholdt sideløbende med ELSA’s International Council Meeting og bliver kaldt ELS Assembly Meeting. Ved min rejse til Palermo i efteråret 2011, deltog jeg i en generalforsamling og fik herved min ilddåb i ELS. Det første jeg bemærker, er modsat ELSAs seriøse arbejde og diskussioner, er denne generalforsamling

Tim LundMedlemELS

præget af hygge og løs snak. Som den legendariske founding father Pierangelo fortæller – ELS is double the fun and none of the work.Og denne udtalelse er ikke tilfældig. Da ELS er et alumni-netværk, har medlemmerne fuldtidsarbejde, familie og mange andre prior-iteter i deres hverdag. Derfor er det også meningen, at ELS ikke skal være så tidskrævende som ELSA indimellem kan være det. Da frem-mødet består mindre end 15 personer er det ikke kun kandidaterne der præsenterer sig selv, men de nye ansigter som mig får muligheden for at introducere min person og fortælle et par anekdoter om min ELSA tid. Der samtidig bliver joket livligt med folks præsentationer, så ingen kommer til at kede sig.

To timer og fem øl senere, er stemmerne talt op, og ELS har således valgt deres nye Execu-tive Committees for bestyrelsesåret 2011-

2012. Der er ingen kampvalg og alle valgt med det maksimale antal stemmer.

ELS har som formål at støtte ELSA og samtidig være et netværk for gamle ELSA medlemmer. For mit vedkommende er begge dele interessante. Jeg har i forvejen flere gamle ELSA venner, som er medlemmer af ELS og dette er en fin måde, at holde kontakten fre-mover. Jeg er endnu ikke klar over hvor meget jeg vil deltage, eller om jeg vil arbejde i en bestyrelsespost. Men én ting er sikkert - hvor min ELSA tid slutter, starter min tid i ELS.

"...hvor min ELSA tid slutter, starter min tid i ELS"

39 ELSA Juropean

Wormens Corner

"Stud.Jur i arbejde – husk at undersøge dine rettigheder!"

Har du lige fået et studiejob, eller er du allere-de i job, så skal du være opmærksom på, at du har en del rettigheder i dit arbejde.

Ansættelsesbevis Et ansættelsesbevis, kontrakt, aftale mv. er alle samme ord for det samme. Du skal have

modtaget din kontrakt senest 1 måned efter du startede i dit job, såfremt du skal arbejde mere end 1 måned og i over 8 timer om ugen. Kontrakten skal indeholde navn, adresse, arbejdssted, ar-bejdsbeskrivelse, arbejdstid, varighed, ferieforhold, løn herunder pensionsforhold og andre rettigheder. Du kan læse mere om hvad kontrakten skal indeholde i ansættelsesbevisloven.

FunktionærMange studerende tænker ikke over at de er funktionærer, og der-ved beskyttet af funktionærloven. Man er funktionær når man 1) arbejder over 8 timer om ugen, her ses på det faktiske timetal, 2) arbejder med et salg eller kontor 3) underordnet om ansættelsesforholdet er tidsbegrænset. Dette betyder at stort set alle stud.jur. job kan være omfattet af funkti-onærloven, hvorved man har visse rettigheder som skal overhol-des.

SygdomDu har som funktionær ret til løn under sygdom. Hvis man har faste vagter er det rimelig simpelt, at kræve sin ret. Derimod kan det være lidt sværere, såfremt man har et ”komme og gå” forhold med kontoret, her kan der lægges en vurdering af hvor meget man ville have arbejdet den pågældende dag. Sørg altid for, at få en snak med din chef, hvis du er i tvivl om hvor mange timer du havde påtænkt dig at arbejde.

FrokostpauseDu har krav på en halv times frokostpause, når du har en 6 timers arbejdsdag. Det er alene retten til frihed, og ikke betaling herfor. Dog kan du efter aftale eller overenskomst have ret til betalt fro-kostpause.

BarselSkulle du eller din kæreste være så heldig at blive gravid, har du som studerende også rettigheder. Hvis det er dig, der er gravid, har du som kvinde ret til, at gå på barsel fra 4 uger før den for-ventede fødsel og 14 uger efter forventede fødsel, i denne periode

har du ret til halv løn, og pension, såfremt du har en pensionsord-ning. Herefter har du ret til frihed i forældreorloven på 32 uger på dagpengesatsen. Som faren i forholdet har du ret til 2 ugers fædreorlov og efterfølgende 32 uger forældreorlov på dagpenge-satsen. Husk du har en særlig beskyttelse ved graviditet, såfremt arbejdsgiveren er vidende herom.

OpsigelseHvis du ønsker at opsige din stilling fordi du har fundet andet ar-bejde eller anden årsag, har du som funktionær et opsigelsesvarsel på løbende måned plus 1 måned. Desværre har krisen også ramt advokatbranchen, hvorfor der også ses fyrringer her. Hvis uheldet skulle være ude og du bliver afskediget, har du et opsigelsesvarsel, afhængigt af hvor længe du har været ansat.

Varsel på Inden udløbet af __(14 dage 2 1/2 måned (ved aftalt prøvetid))1 måneds ansættelse 5 måneder3 måneders ansættelse 2 år og 9 måneder4 måneders ansættelse 5 år og 8 måneder5 måneders ansættelse 8 år og 7 måneder6 måneders ansættelse herefter

LedighedsdageLedighedsdage eller G-dage, er tre dage hvor man skal have betalt dagpenge af arbejdsgiveren efter fratræden, når du afskediges. Du har ret til g-dage såfremt, du i de sidste 4 uger inden har arbejdet minimum 74 timer, er medlem af en A-kasse og ikke er i arbejde eller modtager sygedagpenge i perioden.

Du skal være opmærksom på at man i mange ansættelsesforhold for studenterstillinger har indsat en passus, om at ansættelsesfor-holdet er begrænset til man stadig er studerende, og ophører med udgangen af det måned hvor man har sin sidste eksamen eller modtager specialekarakter. En sådan passus er at sidestille med en tidsbegrænset ansættelse, og bevirker ret til G-dage, såfremt man opfylder beskæftigelseskravet og er medlem af A-kasse.

HuskAltid at melde dig ind i en A-kasse et år inden du agter at blive færdig, for at undgå karantæne fra dagpengene.

Endvidere yder fagforeningen gratis hjælp og rådgivning til både studerende og færdige kandidater.

Marcel Worm MedlemELS

Det slog mig en november morgen i 2009, hvor jeg stod foran mit kontor kl. 7 i silende regn

og forsøgte at finde nøglen til hoveddøren, som jeg 2 dage tidligere var blevet betroet af min

første arbejdsgiver efter færdiggørelsen af min cand. jur.

Hvad fanden er det, jeg har gang i? Hvad handler det om? Det er koldt! Det er stadig nat!

Mine handlinger vil få konsekvenser for rigtige mennesker, der nok næppe accepterer en in-

dsats, der på universitetet havde ladet én bestå med et prangende 2-tal.

Jeg kan allerede nu berolige eventuelle nervøse læsere med, at ovenstående tanker forsvandt

i løbet af ganske kort tid, og blev erstattet af et ubehørigt ønske om spontant og vedvarende

at råbe ”wtf”, til man blå i hovedet besvimede af iltmangel, for efterfølgende at vågne op i

sin seng ønskende, at man stadig var på 3. semester, og ens største bekymring var, om man

oprigtigt kunne begynde at sige god weekend til folk efter undervisningen om onsdagen,

såfremt man var fast besluttet på, at den urimelige placering af undervisning om torsdagen

i tidsrummet fra 17-20 var en klokkeklar overtrædelse af menneskerettighederne, og at alt

andet end weekend fra onsdag ville være på linje med at støtte Assad-regimet i Syrien.

Som ovenstående antyder, holdte jeg muligvis lang weekend på 3. semester. Det skal natur-

ligvis ikke foranledige jer til at tro, at jeg var doven. Jeg vælger at anskue situationen således,

at jeg i min forberedelse på livet efter universitet, udover et relevant studiejob og masser af

frisk luft, bl.a. supplerede min uddannelse med opbygning af sociale kompetencer (fest),

foreningsarbejde i ELSA (fest med folk der laver vedtægter for at feste) og deltagelse i interna-

tionale seminarer og konferencer med ELSA (fest med folk der ikke taler særligt godt engelsk,

men som også ynder at lave vedtægter for at feste).

2 ½ år efter den famøse tirsdag morgen er der 2 ting, der står meget klart. For det første skal

man vente med at råbe ”wtf”, til man er alene på sit kontor, idet klienter generelt føler sig

utrygge ved dette, særligt når det går op for dem, at deres juridiske skæbne ligger i hænderne

på en ung fyr i et lidt for nyt jakkesæt, der trods gentagne opfordringer nægter at forlade den

fosterstilling, som han har indtaget på gulvet.

For det andet er det helt sikkert, at jeg ikke uden målrettet opbygning af sociale kompetencer

(fra onsdag og frem), foreningsarbejde og rejseaktiviteter ville være halvt så godt rustet til at

møde de udfordringer, som livet efter universitetet byder på. Tiden på læsesalen er bestemt

givet godt ud, men dét alene er ikke en garanti for, at man bliver en god jurist. De mennesker

som har gjort det største indtryk på mig i mit professionelle liv, er uden tvivl dem, der har

udvidet deres horisont, skabt et netværk og i deres studietid har værdsat, at de ikke behøvede

at stå og lede efter deres nøgler en tirsdag morgen kl. 7 i regnvejr.

Kunsten at overleve regnvejr kl. 7 en tirsdag morgen

- fra studerende til færdiguddannet af X-stud.jur. Kåre S. Stokholm

41 ELSA Juropean

ELSA Denmark

Wanna know more...ELSA Denmark 2011/2012

www.elsa.dk

President - Anne Kathrine Hermansen - [email protected] General - Frej Campen Wolthers - [email protected]

Treasurer - Teit Bang Heerup - [email protected] President Academic Activities - Pernille Dannevig - [email protected]

Vice President Marketing - Fie Cathrine Støttrup Olsen - [email protected] President Seminars & Conferences - Maria-Christina F. Binau-Hansen - [email protected] President Student Trainee Exchange Programme: Jannie Lærke Bruus Jensen - [email protected]

ELSA CPH 2011/2012www.elsa-cph.dk

Helle MarquardtsenPresident - [email protected]

Sofus Tobias Føns Secretary General - [email protected]

Cihan KaraTreasurer - [email protected]

Camilla Ny SevaldsenVP Academic Activities - [email protected]

Sofus Tobias FønsMentor Coordinator - [email protected] Sasha ZilicVP STEP - [email protected]

Rasmus Koch-HansenVP S&C - [email protected]

Nikolaj Jagd SørensenVP Marketing - [email protected] Malene Louise ThomasenVP ELSA School - [email protected]

ELSA Aarhus 2011/2012www.elsa-aarhus.dk

Anne RubergPresident - [email protected]

Sebastian ScagensstierneSecretary General - [email protected]

Pernille DannevigTreasurer - [email protected]

Thea Ballegaard LaursenVP Academic Activities - [email protected]

Sandra KuskMentor Coordinator - [email protected]

Katja Riedel og Tobias Aaen-LarsenVP STEP - [email protected]

Jacob YdeVP S&C - [email protected]

Michael Stellian ClausenVP Marketing - [email protected]

Christina Bitsch KirkVP Fundraising - [email protected]

{ }Dinvirksomhed...?

Kontakt os og hør om jeres [email protected]

juropean i 2012

Documents