K O MMagasinET

magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 61 / februar / 2012

sUCCEs KOMMER aF gOD FORBEREDELsEVÆR ÅBEn OVER FOR KOMMUniKaTiOn MED anDREsÅDan sMaDRER DU HELT siKKERT Din FORRETning

iVÆRKsÆTTER

inDHOLD8-30 / TEMa: iVÆRKsÆTTERsUCCEs KOMMER aF gOD FORBEREDELsE Når du har fået idéen om at starte egen virk-somhed, vil der være mange ubesvarede spørgsmål. Og spørgsmål du måske ikke ved, du burde stille. Er der et marked for mit pro-dukt? Kan jeg tjene penge nok? Har jeg de kompetencer der skal til? I dette nummer af KOM får du idéer og tips til at starte din egen virksomhed.

6 / Vi sKaL iKKE UDDannE FOLK, UDEn DER ER ET aRBEJDsMaRKEDsPERsPEKTiVDet kan ikke passe, at man står med en kandidat-grad i hånden, og man så har behov for at lære arbejdsmarkedet at kende, siger beskæftigelsesmi-nister Mette Frederiksen til KOM magasinet, som har interviewet ministeren om beskæftigelsessi-tuationen for de højtuddannede og om løntilskud, praktik, barsel og ligestilling.

32 / HanDLing giVER FORVanDLingHvad gør man, når man gen-nem lang tid har oplevet, at kvaliteten af undervisningen på ens uddannelse bliver rin-gere, og alle brokker sig mere? Noget ved det!

36 / UniK. PROaKTiV. TiL sTEDE. – VELKOMMEn PÅ FREMTiDEns aRBEJDsMaRKED!Eksperterne er enige. Jobsøgningsprocessen vil ændre sig markant de kommende år. Per-sonlig branding, videndeling, networking. De ”buzzwords” har du nok for længst taget til dig. Men nu skal du bygge digital og social kommunikation ovenpå, hvis du vil være klar til fremtidens arbejdsmarked.

8 / EKs-CHEFERnE, BOgHOLDEREn, BanKManDEn Og HJERTEDaMER

12 / VÆR ÅBEn OVER FOR KOMMUniKaTiOn MED anDRE

18 / ViDEnPiLOTORDningEn Kan VÆRE En MÅDE aT iVÆRKsÆTTE siT EgET JOB PÅ

19 / sELVsTÆnDig? HELsT iKKE…

20 / ORDPiLOTERnE TOg sPRingET

24 / i BEgYnDELsEn aF 90’ERnE VaR DET aT sTaRTE EgEn OVERsÆTTERViRKsOMHED ET sLaRaFFEnLanD

26 / sÅDan sMaDRER DU HELT siKKERT Din FORRETning

30 / iVÆKsT-VinDERE Kan LÆRE Os aT DRiVE FORRETning

3

KOM magasinetISSN: 1604 – 0961

Medlemsblad forForbundet Kommunikation og Sprog

Bladet er medlem afDanske Specialmedier

RedaktionPer Lindegaard Hjorth (ansvarshavende)Anne Nimb (redaktør)

KOM magasinetNr. Deadline Udgivelse62/2012 16/02 09/0363/2012 22/03 20/04

annoncerDG Media a/sTelefon 70 27 11 55Fax 70 27 11 56epost@dgmedia.dk

Årsabonnement 8 stk.500 kroner for ikke-medlemmer

Artikler og indlæg i bladet gengiver ikke nødvendigvis forbundets holdning.Eftertryk og publicering er tilladt med tydelig kildehenvisning.

Forbundet er medlem af Akademikernes Centralorganisation (AC)

grafisk design og produktionFalk og musen grafisk design

Tryk PR OffsetOplag 7.660 eksemplarerDistribueret oplag ifølge Fagpressens Mediekontrol for kontrolperioden 1. juli 2008-30.juni 2009

adresseHauser Plads 20, 3. sal1127 København K.Telefon 33 91 98 00E-mail: info@kommunikationogsprog.dkHjemmeside: www.kommunikationogsprog.dkPostgiro 8 17 65 90

ÅbningstiderMandag-torsdag 10-16Fredag 10-15

arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og sprogGl. Strand 461202 København K.Telefon 33 42 80 01

LEDER

TEKsT / PER LinDEgaaRD HJORTHFOTO / CaRsTEn snEJBJERg

Per Lindegaard HjorthFormandKommunikation og Sprog

Mange har ikke modet eller lysten til at blive herre i eget hus og er derfor nødt til at leve med forkortet dagpengeperiode og øget krav til gen-optjening af dagpengeretten. Og de ledige lever med kontrol, kontrol og atter kontrol. Men der er lys forude. Det er den klare udmelding fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, som KOM interviewede kort før jul mellem tredje-behandlingen af et lovforslag om fattigdoms-ydelser og juleindkøb. Ifølge ministeren skal der fremover være mindre kontrol og mere fokus på at sikre et match mellem den ledige og det loka-le arbejdsmarked. Og beskæftigelsesindsatsen skal sikre, at den ledige kommer til at stå stær-kere, end den dag man blev ledig. Det er positive udmeldinger, som jeg glæder mig til at se blive udmøntet i konkrete handlinger. Det er ligeledes positivt, at ministeren anerkender, at akademi-kere er en overset ressource, som skal bringes mere i spil, da akademikere kan bidrage til at skabe flere arbejdspladser. Derfor er ministeren positiv stemt over for videnpilotordningen.

Jeg er dog mindre positiv, når Mette Frede-riksen vil overlade det til arbejdsmarkedets parter at sikre tre måneders øremærket barsel til mænd. Forslaget er en del af regeringsgrund-laget, men traditionelt set kan regeringen ikke diktere indholdet i de overenskomster, som arbejdsmarkedets parter indgår. Og så negli-

Julen med alle dens glæder og et festligt nytår med taler fra to af landets stærke damer er vel overstået. Og der er mange meninger om nyt-årstalerne. Sådan er det hvert år ved nytårstid. Gjorde de det godt nok? Sendte de de rigtige budskaber? Uanset hvad man mener om nyt-årstalerne, så er det sikkert, at vi har vendt endnu et blad i den store årskalender. Et nyt år er begyndt, hvor der forhåbentlig igen kommer gang i væksten i Danmark og resten af verden, så danske virksomheder og organisationer be-gynder at ansætte medarbejdere i stort omfang. Jeg håber, at 2012 bliver det år, hvor du finder dit drømmejob og/eller oplever en masse spæn-dende faglige udfordringer på jobbet.

Alt for mange har i de seneste par år oplevet at miste deres job. At miste sit job betyder store omvæltninger i ens liv og kan betyde store men-neskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Mange føler et tab af identitet, og tab af ens job sætter en masse tanker i gang. Hvordan finder jeg et nyt job, hvad vil jeg lave fremover, er det overhovedet muligt at finde et job i disse tider, hvor der efterhånden er langt imellem de positive meldinger? Nogle bruger muligheden for et kar-riereskifte. Andre benytter lejligheden til at reali-sere drømmen om at blive selvstændig. Er du en af dem, kan du finde inspiration i dette nummer af KOM, hvor vi sætter fokus på iværksættere.

Og HVa’ sÅ, FRU MinisTER?

gerer ministeren den kendsgerning, at 166.000 akademikere på det private arbejdsmarked ikke er omfattet af en overenskomst, fordi arbejds-giverne ikke vil indgå en overenskomst for akademikere. De fleste akademikere, og såle-des også de fleste KS-medlemmer på det pri-vate arbejdsmarked, er derfor kun beskyttet af funktionærloven, som kun giver kvinder ret til at holde barsel med løn. Derfor vil jeg opfordre Mette Frederiksen til at sætte et arbejde i gang for at revidere funktionærloven på en række punkter. Funktionærloven blev til i en tid, hvor arbejdsmarkedet og samfundet generelt så helt anderledes ud. Den trænger til en overhaling.

Glæd dig til at læse interviewet med Mette Frederiksen, der kommer med klare udmel-dinger på en række punkter. Ved en nærmere analyse af ministerens udmeldinger sidder jeg dog tilbage med flere uafklarede spørgsmål om, hvordan hun vil gennemføre de mange gode intentioner. Men så længe intentionerne er gode, så skal der nok komme noget godt ud af det. Jeg ser frem til væsentlige forbedringer på beskæftigelsesområdet.

UPDaTEMens antallet af ledige stillinger på hele det pri-vate arbejdsmarked faldt med godt 15 procent i tredje kvartal 2011, så steg antallet af ledige stillinger inden for information og kommuni-kation i samme periode med små fire procent.

Ser vi på udviklingen i antal ledige stillinger inden for information og kommunikation over et helt år – altså fra tredje kvartal 2010 til tredje kvartal 2011 – er der dog tale om et lille fald på godt en procent. Men det er stadig meget bedre end det private arbejdsmarked som sådan, hvor faldet er på godt 17 procent.

Det er i de mindre virksomheder, at antallet af ledige stillinger er steget i det seneste kvar-tal, idet næsten tre fjerdedele af de ledige job

På www.kommunikationogsprog.dk kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer hver torsdag. Update-historierne her på siden er et udvalg af historier fra nyhedsbrevet.

JOBMaRKEDET FOR KOMMUniKaTØRER TRODsER DEn gEnERELLE TREnD

Spar mindre op til ratepension og mere til liv-rente. Det er PFAs råd til dig i forbindelse med nye regler om pensionsfradrag.

De nye regler betyder, at du allerede fra nu af kun kan trække kr. 50.000 af din indbetaling til ratepension fra. Tidligere var det årlige maksi-mum på kr. 100.000.

Men dit behov for en god pensionsopsparing bliver jo ikke mindre, selvom fradraget bliver det. Vi lever også længere og er mere raske og aktive i vores alderdom. Derfor er en ratepension i 15 år ofte ikke nok, og der er behov for, at pen-sionen rækker længere. Det gør en livrente.

Derfor råder PFA dig til at fortsætte din opspa-ring på en livrente, hvis du vil udnytte din fra-dragsret. Det er nemlig fortsat fuldt fradragsbe-rettiget. Pensionsopsparing beskattes også fortsat mere lempeligt end mange andre former for op-sparing, og PFA anbefaler derfor fortsat at spare op til pension på både livs-, rate- og eventuel kapitalpension. Faktisk lader PFA automatisk din opsparing over kr. 50.000 overgå til en livrente. Så hvis du ikke gør noget, sker det af sig selv.

Hvis du indbetaler til en kapitalpension, er det årlige maksimum kr. 46.000. En kapitalpension vil typisk bedst kunne betale sig for medarbej-

dere, der ikke betaler topskat.Ændringerne ser i korte træk således ud:• Indbetalinger over kr. 50.000 vil automatisk gå til en livspension (livsvarig livrente). • Du kan fortsat indbetale ubegrænset til livspen-sion.• Indbetalinger til livs- og ratepension kan træk-kes fra i topskatten.• Kapitalpension vil typisk fortsat være relevant, hvis du ikke betaler topskat.Søg mere information på PFAs pensionssite. Herfra er det også muligt at booke møde med en rådgiver.

HVaD BETYDER PEnsiOnsLOFTET FOR Dig?

findes i virksomheder med under 50 ansatte.Husk, at du som KS-medlem kan trække på

vores karriererådgivere, som har mange års er-faring på jobmarkedet inden for netop informa-tion og kommunikation. Få gode råd til, hvor det mere specifikt med din profil og baggrund kan være en god idé at søge nyt job, få tjekket din ansøgning og dit CV, deltag i gratis kurser om effektiv jobsøgning og meget mere.

Og når du får nyt job, så står vi klar med råd og vejledning om din nye kontrakt og løn. Du kan for eksempel læse vores vejledning om kontraktforhandling, som du kan downloade fra KS’ hjemmeside.

916 medlemmer, hvilket svarer til 13 procent, stemte til urafstemningen om vedtægtsændringer i KS. 771 var ja-stemmer. 73 stemte nej og 72 stem-te blankt.Dermed har KS-medlemmerne vedtaget:• at hovedbestyrelsen ikke længere skal godkende, at medlemmerne ønsker at tilslutte sig akademi-kerklubber• at udmeldelsesfristen ændres, således at udmel-delse skal ske med udgangen af en betalingster-min. Man betaler kontingent for tre måneder ad gangen og nu kommer udmeldelsesfristen til at føl-ge disse betalingsterminer. KS’ betalingsterminer er 1. marts, 1. juni, 1. september og 1. december• afskaffelse af næstformandsposten.

KLaRT Ja TiL nYE VEDTÆgTER

nUL REnTER Og nUL gEBYRER Fra 2012 fjerner Forbrugsforeningen transaktionsgebyrer. Det vil sige, at der fremover hverken er renter eller transaktionsgebyrer ved brug af kortet fra Forbrugsforeningen, som er et betalingskort. Hos Forbrugsforeningen får man cirka en måneds reel rentefri kredit. Forbrugsforeningen har nu over 190.000 medlemmer.

54/5

På www.kommunikationogsprog.dk kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer hver torsdag. Update-historierne her på siden er et udvalg af historier fra nyhedsbrevet.

Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer kan melde sig til et kursus specielt for dem. Det foregår hos KS på Hauser Plads 20, 3. sal, tirsdag 6. marts kl. 09.00 – 16.00.På kurset hører du om:1. Love og regler - Nyvalgt bestyrelses-medlem - Kompetencer for et bestyrelses-medlem - Opgaver i bestyrelsen – Ligestil-lingsprincippet - Forhold til direktionen – Bestyrelsesmødet - Økonomisk overvåg-ning - Kommunikation om møderne - Ad-varselslamper til det nervøse bestyrelses-medlem.2. At forstå et regnskab – Hvad skal man især se efter – Revisionsrapporter og på-tegninger.3. Virksomhedens indstilling til de medar-

bejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Ind-flydelse – Sammenhæng mellem værdier og dagligdag over for kunder, forretnings-forbindelser og ansatte. 4. Er der brug for et netværk i KS for med-arbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer?Oplægsholdere er Martin Lavesen – for-fatter til ”Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer” og John Stolberg, direktør i Kommunikation og Sprog.Kursusleder: Anne-Grete Stahl.Tilmelding til Anne-Grete Stahl på mail: ags@kommunikationogsprog.dk.Kurset er gratis for medlemmer af Kom-munikation og Sprog. Pris for andre kr. 500.

Når du forhandler løn, er det godt at have en viden om den forventede udvikling i lønninger og priser. Det har betydning for, at du sikrer din realløn og ikke sakker bagud i forhold til den generelle lønudvikling. Og umiddelbart før jul kom der nye tal.

De viser faldende forventninger til lønstigninger og lidt højere forventninger til prisstig-ninger. Nationalbanken forventer således nu lønstigninger på 2,5 procent i 2012, mens den samme forventning fra Finansministeriet er på 2,1 procent. De tilsvarende forventninger til prisudviklingen er henholdsvis 2,2 procent og 1,9 procent.

Ovenstående tal kan du bruge som baggrund for at fastsætte dit udspil til lønforhand-lingen. Men du skal samtidig huske, at KS’erne generelt har højere lønstigninger, end de som gælder for det samlede private arbejdsmarked. Og din forberedelse til forhandlingen indeholder mere end tal. Bliv klædt på til forhandlingen med KS’ vejledning om lønfor-handlinger.

Hold også øje med ”Det sker” på hjemmesiden, hvor lønforhandlingskurser rundt om i landet løbende bliver annonceret.

Fra 2012 uddeler Forbundet Kommunikation og Sprog år-ligt fire legater af kr.10.000 til studentermedlemmer.

Legaterne kan søges til semesterophold i minimum fire måneder – studier eller praktik – på en uddannelsesinsti-tution eller en virksomhed i udlandet i forbindelse med dine videregående studier i Danmark.

I udvælgelsen af legatmodtagerne lægger vi vægt på det fagligt spændende projekt og den gode fortælling. Hvor-for er det netop dig, der skal modtage legatet, og hvorfor er det relevant for andre at læse om det?

Efter udlandsopholdet forpligter du dig til at medvirke i en artikel i et eller flere af KS’ medier. KS har således alle rettigheder i forbindelse med anvendelsen af din rapport.

Legatet kan ikke søges, hvis du er færdig med din ud-dannelse eller i forbindelse med indsamling af informa-tion til brug for hovedopgave eller tilsvarende.

Deadline for ansøgninger er 1. april, og du skal være medlem af KS for at kunne søge legatet. Har du flere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte konsulent Jør-gen Christian Wind Nielsen på jcn@kommunikationog-sprog.dk eller telefon 3391 9800.

Ansøgninger sendes til KS, og der er ingen særlige formkrav til ansøgningen.

sØg ET sTUDiELEgaT nYE PEJLEMÆRKER FOR Din LØnFORHanDLing

HVORDan KOnTaKTER DU Ks?Ring eller skriv til os!

Sekretariatet har åbent for telefonisk henvendelse mandag-torsdag kl. 10-16 og fredag kl. 10-15. Men du kan kontakte os døgnet rundt via hjemmesiden.

KURsUs FOR MEDaRBEJDERVaLgTE BEsTYRELsEsMEDLEMMER

HaR Ks DE RigTigE OPLYsningER OM Dig?Har du husket at fortælle os, hvis du har skiftet job, er flyttet eller har fået ny e-mail-adresse?

Det er vigtigt, at vi har de rigtige oplysninger om dig, for så kan vi bedre sikre os, at du får de informa-tioner fra os, som er relevante.

Hvis du har opdateringer, der skal foretages, kan du selv gøre det på KS Medlemsnet, som du kommer ind på via www.kommunikationogsprog.dk. Når du klikker på login, vil du kunne bestille en adgangskode, som du sammen med din e-mail-adresse skal bruge til login. Koden kan du let ændre til noget, du selv kan huske. Og du kan med få klik få sendt en ny adgangskode til din e-mail-adresse, hvis du glemmer den.

FÅ PEngE TiL aKTiViTETERAlle medlemmer, klubber, netværk, faglige foreninger og andre aktive i Kommunikation og Sprog kan udbyde arrangementer til medlemmerne og få dækket udgifter på op til kr. 10.000.

For at få penge til en aktivitet må aktiviteten ligge inden for KS’ rammer. Det vil sige, at den skal have et fagligt, et fagforeningsmæssigt eller et netværksdannende formål. Derudover skal aktiviteten være åben for alle medlemmer i KS.

I søger om penge ved at udfylde Skema til anmodning om aktivitetspenge og sende det til akti-viteter@kommunikationogsprog.dk. Du kan regne med hurtig tilbagemelding fra KS.

BEsKÆFTigELsE

TEKsT / annE niMB

Vi sKaL iKKE UDDannE FOLK UDEn DER ER ET aRBEJDsMaRKEDsPERsPEKTiV

- DET Kan iKKE PassE, aT Man sTÅR MED En KanDiDaTgRaD i HÅnDEn, Og Man sÅ HaR BEHOV FOR aT LÆRE aRBEJDsMaRKEDET aT KEnDE, sigER BEsKÆFTigELsEsMinisTER METTE FREDE-RiKsEn TiL KOM MagasinET, sOM HaR inTERViEWET MinisTEREn OM BEsKÆFTigELsEssiTUa-TiOnEn FOR DE HØJTUDDannEDE Og OM LØnTiLsKUD, PRaKTiK, BaRsEL Og LigEsTiLLing.

Da Danmark fik en ny regering i efteråret, fik vi også en ny beskæftigelsesminister. Spørgs-målet er, om vi også fik en ny beskæftigelses-politik.

I Kommunikation og Sprog har vi i forhold til beskæftigelsessituationen især fokus på, hvor-dan samfundet arbejder for at få de ledige ind på arbejdsmarkedet, og på den situation, man-ge af vores unge dimittender står i. Da vi fik mulighed for at få et kort interview med den nye beskæftigelsesminister, socialdemokraten Mette Frederiksen, sprang vi derfor til.

I KS har vi blandt andet peget på de urime-lige forhold, som de ledige er blevet budt. Ud over, at de har skullet kæmpe om jobbene, er de ledige blevet yderligere presset af en forkortet dagpengeperiode, rigide krav til jobsøgning og diverse aktiveringstilbud på uværdige betingel-ser.

Men hvordan vil Mette Frederiksen og regeringen arbejde for, at der sker en bedre formidling af arbejdskraft til virksomhederne, så vi får større nytte af indsatsen?- Indsatsen for de ledige har to formål, svarer Mette Frederiksen. Den skal for det første sik-re, at den ledige står stærkere som person, end den dag man blev ledig. Og så skal den under-støtte dansk erhvervsliv ved at kvalificere ar-bejdsstyrken, så dansk erhvervsliv har adgang til medarbejdere, der er kvalificerede, effektive og omstillingsparate. Det fordrer det globale marked nemlig.- Indsatsen i a-kasser og jobcentre skal være så

virksomhedsnær som muligt, fortsætter mini-steren. Men når jeg i dag taler med virksom-hederne, er der nogle, der siger, at samarbejdet mellem dem og det lokale jobcenter fungerer godt. Andre siger: Hvilket jobcenter? Den va-riation synes jeg er for stor. Jeg synes, at alt det, man gør på jobcentrene, skal have et erhvervs-rettet formål.

spørgsmålet er også, om beskæftigelsespolitikken kan bidrage til reel jobskabelse. Hvad tænker du om det, og hvordan mener du, det skal gøres?- De senere års beskæftigelsespolitik har lagt for meget fokus på, hvad de ledige skulle, frem for at sikre, at der bliver etableret det nødven-dige match mellem de ledige og det lokale ar-bejdsmarked, siger Mette Frederiksen.- Lad mig komme med et eksempel: Jeg var for nylig på Bornholm og mødte en virksomhed, som havde udviklet sin produktion og fik behov for nye medarbejdere på forskellige niveauer. Når en virksomhed overvejer at lægge sin pro-duktion i et område, eller når en virksomhed udvider sin produktion, er det vigtigt, at man i jobcenteret er opmærksom på, at her er en po-sitiv udvikling i antallet af arbejdspladser, og at man understøtter det ved at sikre, at der er en arbejdsstyrke til stede, som svarer til det behov. Det skal spille aktivt sammen. På Bornholm fungerede det sådan, at så snart beslutningen om at udvide produktionen var på plads, kunne jobcenteret levere personale med de nødven-dige kompetencer, forklarer Mette Frederiksen.

Det sekundære arbejdsmarkedI dag består aktiveringstilbuddene først og fremmest af løntilskudsjob og virksomheds-praktik. I KS mener vi, at løntilskud kan være et udmærket redskab til at få folk ind på arbejds-markedet. Men det har også en bagside. Når der er så meget run på de ledige job, som der er i øjeblikket, risikerer vi at opbygge et sekunda-arbejdsmarked befolket af højtuddannede, der ikke er en del af det normale arbejdsmarked. I KS’ optik gælder det såvel for løntilskudsjob-bene som de mange ulønnede praktikstillinger, der bliver slået op. Og Akademikernes Central-organisation har desuden dokumenteret, at der sker en fortrængning i forbindelse med løntil-skudsjob, især i den offentlige sektor.

Vil regeringen arbejde for, at ordinære job ikke fortrænges af løntilskudsjob og praktikstillinger?- Vi har aftalt som en del af finansloven, at vi skal se på både løntilskuds- og virksomheds-praktik-ordningerne. Der har været historier fremme om, at folk er blevet ansat med løntil-skud i det, der tidligere var et rigtigt job. Men løntilskud må ikke fortrænge rigtige job, så nu går vi i gang med at undersøge, om der er et problem, og hvor stort det er, svarer Mette Fre-deriksen og understreger, at hun mener, at man skal bruge løntilskud meget målrettet. - Løntilskud er positivt især for langtidsle-dige, nyuddannede og folk, der har brug for et sporskifte. Men det skal være ved siden af det ordinære arbejdsmarked. Og det dur ikke til mennesker, der lige er blevet ledige og har

?

?

?

6/7

Vi sKaL iKKE UDDannE FOLK UDEn DER ER ET aRBEJDsMaRKEDsPERsPEKTiV

for eksempel 10-12 års erfaring. Så vi vil bruge det, men ikke i det omfang, den tidligere rege-ring lagde op til, siger hun.

studerende har godt af at prøve kræfter med det rigtige arbejdsmarkedKS er enige i målet. Det må handle om at få så mange som muligt i ordinær beskæftigelse. Vi ser i KS en parallel situation mellem løntilskud og praktik. I dag får de fleste hverken løn eller merit for praktikjob, hvor de ofte arbejder i et helt semester. Ofte er der heller ikke et egentlig uddannelsesperspektiv, og det er vel det mind-ste, man kan forlange.

Hvad er din holdning til praktik?- Folk, der tager en akademisk uddannelse i Danmark skal have så meget praktisk erfaring som muligt. Jeg bliver sommetider spurgt, om jeg vil lave særlige efteruddannelsesforløb for nyuddannede akademikere, så de kan lære ar-bejdsmarkedet at kende, og jeg vil bare sige, at det ikke kan passe, at man står med en kan-didatgrad i hånden, og man så har behov for at lære arbejdsmarkedet at kende. Det er en opgave, som universiteterne skal løfte, for det kan jo ikke være rigtigt, at man har uddannet sig i så mange år, og der ikke er nogen, der har tænkt, hvad det er for en arbejdsplads, man skal ud på. Vi skal ikke uddanne folk, uden der er et arbejdsmarkedsperspektiv. Så det skal universi-teterne selvfølgelig være utroligt bevidste om.

I KS er vi enige i, at det er vigtigt, at dimit-tenderne har en høj grad af arbejdspladsparat-hed. Men de er også nye på arbejdsmarkedet, og arbejdsmarkedet i dag kræver, at man har mange andre kompetencer end de strengt fag-lige. Derfor har mange glæde af for eksempel en kortere projektlederuddannelse oven i deres akademiske uddannelse.

Mange af stillingsopslagene, hvor man søger praktikanter ligner helt almindelige job, men

er så praktikantstillinger uden løn. Hvad er din holdning til det?- Regeringen har ikke noget imod brugen af praktik, heller ikke ulønnet. Studerende har så godt af at komme ud og prøve kræfter med det rigtige arbejdsmarked i stedet for kun at sidde på et universitet. Man står godt, hvis man har en praktisk arbejdserfaring som akademiker, men det er vigtigt, at der er et uddannelsesper-spektiv på det, siger Mette Frederiksen.- Svaret på de højtuddannedes udfordringer med at komme ind på arbejdsmarkedet er ikke mere uddannelse. De har taget helt utroligt me-get uddannelse, og jeg tror ikke svaret er, at der puttes flere små kurser på. Derimod tror jeg meget på videnpilotordningen og målrettede forløb, hvor man matcher små og mellemstore virksomheder og akademikere. Her ser jeg et uforløst potentiale, og virksomhederne har jo rigtig godt af at have akademikere ansat. Også selvom man ikke har tradition for det, er det rigtig godt for omsætningen. Akademikere kan meget, men de er ofte en overset ressource, som, hvis den bruges rigtigt, kan bidrage til, at der skabes flere arbejdspladser i Danmark. Det, der skal være styrken i dansk erhvervsliv i fremtiden, skal være et meget stærkt integre-ret samarbejde på tværs af faggrupper. Det er i matchet mellem viden og produktion, at vi kan udvikle dansk erhvervsliv, understreger Mette Frederiksen.

Øremærket barsel til fædreRegeringen har foreslået at indføre en obligato-risk barselsordning for selvstændige.

- Det tror jeg er rigtig vigtigt, hvis vi skal have flere unge til at springe ud i at blive iværk-sættere og selvstændige, så man kan have en ordentlig balance mellem arbejde og familieliv, siger Mette Frederiksen.

Godt initiativ, synes vi i KS. Men der er også andre forhold, der kan blive forbedret, når det

gælder barsel. For eksempel fædres mulighed for at holde barsel med løn. I dag giver funk-tionærloven kun kvinder ret til at holde barsel med løn. Mænds løn under barsel er ikke nævnt i denne lov, som ikke er blevet ordentligt revi-deret i mange, mange år. Det meste af det, der står i loven på en række afgørende områder, er fra 1960’erne eller tidligere. Mænds ret til bar-sel bliver derfor kun reguleret af barselsloven, og det mener vi i KS ikke er tilstrækkeligt.

Hvornår går i i gang med at øremærke barsel til fædre?- Det gør vi i 2012. Vi er i gang med at kigge på de udenlandske erfaringer og vil i respekt for de forhandlinger, der går i gang om ganske kort tid, vente med at fremlægge noget, til forhand-lingerne er afsluttet, svarer Mette Frederiksen.

I dag er der 187.000 akademikere ansat på det private arbejdsmarked. De er ikke dækket af overenskomster på samme måde, som man er i det offentlige. 166.000 akademikere på det private arbejdsmarked er uden overenskomst, så de er primært beskyttet af funktionærloven.

Hvordan vil i løse det for mænd, der ikke er omfattet af en overenskomst, men kun dækket af en funktionærlov, som overhovedet ikke garanterer fædre nogen løn?- Jeg kan også øremærke tre måneders barsel til mænd via lovgivningen, men i respekt for den danske model blander jeg mig ikke i, i hvilken grad man er dækket af sin overenskomst. Det er en sag for arbejdsmarkedets parter, siger Mette Frederiksen.

Og dermed sluttede interviewet med en jule-travl minister.

I lederen i dette nummer af KOM magasi-net kan du læse KS-formand Per Lindegaard Hjorths kommentarer til Mette Frederiksens synspunkter.

?

?

?

?

?

TEMa: iVÆRKsÆTTER

TEKsT / sTinE CaRsTEn KEnDaL FOTO / CaRsTEn snEJBJERg

EKs-CHEFERnE, BOgHOLDEREn, BanKManDEn Og HJERTEDaMER

12 / VÆR ÅBEn OVER FOR KOMMUniKaTiOn MED anDRE

14 / sUCCEs KOMMER aF gOD FORBEREDELsE

18 / ER DET MÅsKE nOgET FOR Dig aT gÅ FREELanCE?

18 / ViL DU VÆRE ViDEnPiLOT?

19 / sELVsTÆnDig? HELsT iKKE…

20 / ORDPiLOTERnE TOg sPRingET

24 / ET ELDORaDO

26 / sÅDan sMaDRER DU HELT siKKERT Din FORRETning

30 / iVÆKsTVinDERE Kan LÆRE Os aT DRiVE FORRETning

LÆs i TEMa: iVÆRKsÆTTER

8/9

EKs-CHEFERnE, BOgHOLDEREn, BanKManDEn Og HJERTEDaMER

BEsLUTningEn OM aT BLiVE sELVsTÆnDig VaR sVÆR. sVÆRERE EnD DET ER aT VÆRE DET. VaLgET sKULLE

JEg sELV TRÆFFE, MEn nÅR JEg nU ER i gang, ER DER MEnnEsKER, JEg Kan BEDE OM HJÆLP. DE HaR aLTiD

gJORT FORsKELLEn FOR Mig.

Det sværeste ved at vælge at blive selvstændig var, at jeg var bange for at blive alene. Det be-tyder meget for mig, at jeg synes, jeg gør en forskel sammen med andre. Det kan man for-mentlig få sig en lang snak med sin terapeut om, men min grundfornemmelse er, at jeg er meget glad for mennesker. Og at jeg rigtig godt kunne lide mine kolleger og medarbejdere.

På den anden side ville jeg gerne bestemme mere selv – og jeg vidste, at jeg også får min drivkraft ved at hjælpe mennesker med at løse problemer. Problemløsning har jeg lang erfa-ring med. Jeg har arbejdet i iværksættervirk-somheder i og omkring mediebranchen de sidste 15 år. Jeg har været med til at lave syste-mer, udvikle redskaber, skaffe kunder og løse opgaver. I de sidste fem år har jeg været chef og også hjulpet andre med at blive dygtigere. Den del af jobbet har jeg holdt meget af. Men jeg hørte min egen indre stemme lidt for meget.

Eks-cheferne Man kan få sætninger på hjernen, som man skal styre sig for ikke at gentage for ofte. For tiden er min: ”Så gør det da selv!”. Det får jeg lyst til at sige, hver gang nogen brokker sig over politikerne, skolelærerne, velfærdsstaten, journalisterne eller deres egne chefer. Jeg vil ikke selv blive en, der til daglig er utilfreds med det, jeg ikke kan forandre. Og det talte jeg en del med min eks-chef Erik Rasmussen, ejer og leder af Mandag Morgen, om, da jeg havde meldt ud, at jeg ville starte selv. Han er jo selv iværksætter, og jeg tror, han forstår lysten til selvbestemmelse. Vi er endt med en aftale om, at jeg laver rådgivning for Mandag Morgen. Dermed fik jeg et mindre tårevædet farvel til skattede kolleger og opgaver end frygtet.

Jeg kontaktede også mine forrige eks-chefer i medieudviklingsvirksomheden Kontrabande, som jeg har stor tillid til, og som kender mig. Jeg sidder i dag i kontorfællesskab med dem, og vi spiser ofte frokost sammen. De ved, hvad jeg kan, og de fortalte mig, at verden kan bruge det. Det var vigtigt for mig, at der var nogen, jeg kunne arbejde sammen med, et sted, jeg

kunne høre til – og nogen, der selv havde travlt med opgaver, der ligner noget af det, jeg laver. Så var der nok brug for det.

Det hjalp også, at jeg mødte en gammel kol-lega, der introducerede mig for sin kone med ordene, hvis Stines netværk var et land, var det nok Kina. Ikke fordi jeg skal lave forretning med alle, jeg kender, men fordi jeg nok kender mange, der kan hjælpe mig på vej i min nye tilværelse, ligesom jeg har hjulpet nogle styk-ker undervejs.

BogholderenJeg spurgte Kontrabande, om jeg kunne gen-optage kontakten med deres eksterne boghol-der, Henrik. Han er sød, dygtig og ikke dyr. Jeg stoler på ham og ved, at han kan hjælpe mig med skat, moms, forskudsopgørelse, bilag og regnskaber. Henrik har stadig til gode at lave mit første momsregnskab, og jeg forudser, at jeg kan blive dygtigere til løbende at gøre op og holde styr på bilag og udgifter. Indtægterne forsøger jeg at opgøre hver uge ved at lave mit eget timeregnskab til grundlag for fakturering. Jeg har for de fleste opgaver aftalt prisen på forhånd. Men det er vigtigt for mig at holde øje med, hvor langt jeg er nået med timerne, og at tjekke, om jeg har skudt nogenlunde rigtigt på, hvor lang tid tingene tager. Faktureringen har Henrik oprindeligt været med til at lære mig at holde styr på. Uden den er der jo ingen for-retning.

It-studenter med fine kompetencer og stort servicegen kan jeg også købe hjælp hos gen-nem mit kontorfællesskab. Det var en lettelse at få mit eget domæne og godt at vide, at jeg kan få bistand til nemt website, computerhjælp og så videre. Jeg har valgt at vente lidt med websitet. Jeg har travlt med kunder, der kender mig, og jeg skal vurdere behovet. Og så vil jeg gerne finde et udtryk, der er menneskeligt og ikke for corporate. Det jo bare mig.

BankmandenHvis jeg skulle rådgive andre, der skulle starte en forretning, ville jeg nok bede dem om at

sende mig en strategi og en handlingsplan på skrift.

Og selv startede jeg også med to sider i et kladdehæfte. Jeg vidste, at jeg gerne ville fort-sætte med at rådgive om partnerskaber, bistå med forretningsudvikling og projekter, udføre moderation og foredrag og arbejde med me-dieudvikling og redaktion. Jeg vidste, at min erfaring og interesse ligger inden for kerne-områderne medieudvikling og samfundsak-tuelle debatter, herunder velfærdsinnovation og mangfoldighed. Og jeg vidste, at jeg gerne ville arbejde for kunder, der kendte mig som Mandag Morgen, Deloitte og Kulturarvsstyrel-sen – og for en eller to nye kunder. Mit mål var ikke at få mange, men de rigtige kunder, som jeg ville kunne hjælpe med lige præcis min er-faring.

Men jeg var ikke nået længere end de hånd-skrevne par sider, en navnebrainstorm med mig selv og en to do-liste på computeren. Så havde jeg travlt med kunderne. Og nu ville min bankmand, Ole, gerne vide, hvad jeg egentlig lavede, da vi hjemme – helt uafhængigt af min nye status som selvstændig – skulle omlægge vores boliglån.

Jeg skrev sådan her til Ole: ”Baggrunden for at oprette min egen virk-

somhed var en forventning om, at jeg med min erfaring som konsulent og projektleder med samme arbejdsmængde ville kunne få øget indtjening med større frihed. Mine økonomi-ske mål var, at jeg skulle tjene minimum det samme som tidligere.”

Så beskrev jeg mine økonomiske mål, mine kunder og mine ydelser, samt den erfaring, jeg har med at lave dem. Det var fint at få på papir. Det bliver baggrunden for et strategiseminar med mig selv i 2012. Jeg har ikke booket da-gen endnu, men det bliver jeg nødt til. Det skal sammen med mine kunder være med til at vise vejen frem.

Hjertedamer Jeg ville som nævnt gerne arbejde med kunder, jeg kender godt, og som jeg ved, hvordan jeg kan hjælpe. Og så ville jeg gerne have en eller to nye kunder.

Her var jeg så heldig at møde Mette David-sen-Nielsen, administrerende direktør på Infor-mation, som jeg drøftede mulige opgaver med. Her vil jeg skulle træde varsomt i et hus, der faktisk fungerer fint, og samtidig være med til at skubbe på, så noget af det, de også kunne gøre, bliver synligt og skåret til, så man kan ar-bejde videre med det.

Mette Davidsen-Nielsen er en af de kvinder, der gav mig det sidste skub til at blive selv-stændig. For selvom jeg har et varmt forhold

iVÆRKsÆTTERsPØRgsMÅL TiL Dig sELV• Har du kunder – eller ved du, hvad de hedder, dem du skal kontakte?• Har du produkter – ved du, hvad du skal hjælpe kunderne med, som de har brug for hjælp til?• Kan du lave et tilbud – med oversigt over timer eller andet, der skal bruges for at løse opgaven? • Har du ordentlige timepriser – ved du nogenlunde, hvad forskellige opgaver skal koste i timen, hvad

andre tager?• Har du styr på dit back office – har du overvejet selskabsform, fået cvr-nummer, kontorfællesskab,

mødelokale, webdomæne, bogholder, it-support, evt. design af logo, evt. website? • Har du sat tid af i kalenderen til ledelse af eget firma?

10/11

til mine mandlige eks-chefer, så er det som re-gel kvinder, der har givet mig modet til at turde selv. For mig er det nemmere at se mig selv i noget, jeg har set andre kvinder i. Rollemodel-ler er et slidt udtryk, men identifikation er en urgammel kraft, som de fleste vel kan mærke i maven.

Min mor har været selvstændig, så længe jeg kan huske. Sammen med en gruppe andre kvindelige partnere lavede hun et translatørfir-ma, hvor de selv kunne bestemme arbejdstider og indrette familie- og arbejdsliv. Jeg talte med min mor, hun troede – som sædvanligt – på mig.

Jeg talte med en tidligere kollega, nu selv-stændig konferencearrangør, der var gavmild med praktiske tips og opmuntring, og hun gav mig tilbud om en moderationsopgave, allerede inden jeg blev selvstændig. Desværre var jeg booket, men tilbuddet gav mod. Jeg talte med

BLÅ BOgsTinE CaRsTEn KEnDaL EJER RÅDGIVNINGS-

FIRMAET ’KENDAL - MEDIER OG KOM-

MUNIKATION’, SOM HUN GRUNDLAGDE

I 2011. HUN HAR TIDLIGERE ARBEJDET

PÅ MANDAG MORGEN, KONTRABANDE,

ROSTRA KOMMUNIKATION OG SOM FREE-

LANCEJOURNALIST. HUN ER CAND.SCIENT.

POL. OG EFTERUDDANNET I JOURNALISTIK,

KOMMUNIKATION OG LEDELSE.

en tidligere medarbejder, nu freelancejourna-list med egen virksomhed, hun gav gode råd og er en inspirerende kontormakker. Jeg talte med en bragende god netværker og selvstæn-dig gennem mange år med store ambitioner på samfundets vegne, der laver lyst-projekter om borgerlyst sideløbende med betalte opgaver. Hun viste mig, at der er mange muligheder for at kombinere opgaver.

selvstændig, ikke solo Jeg brugte i det hele taget en række damer med hjerte, og de fyldte mod på mig på en tilværelse som selvstændig, hvor man ikke kun behøver at være alene. For virkeligheden som selvstæn-dig er jo, at jeg har med mange mennesker at gøre hele tiden. At jeg kan bede om hjælp i mit netværk. At jeg kan samarbejde med andre om at løse opgaver. Og at mange af de mennesker, jeg har lavet ting sammen med, er nogle, jeg

kan henvende mig til. At min glæde ved at gøre noget sammen også kan bruges i mit nye job.

For det er stadig menneskene, der gør for-skellen for mig.

sTinE CARSTEN KENDAL

TEMa: iVÆRKsÆTTER

TEKsT / annE niMB

Q: DiMiTTEnD- Og aKaDEMiKERLEDigHE-DEn ER sTEgET KRaFTigT Og FORVEnTEs aT VÆRE PÅ HØJT niVEaU DE nÆRMEsTE ÅR. i DEn siTUaTiOn Kan DET VÆRE En gOD iDé FOR FLERE aKaDEMiKERE aT FOR-sØgE aT sKaBE DEREs EgnE JOB. DU ER sELV aKaDEMiKER Og iVÆRKsÆT-TER. HVORFOR TROR DU iKKE, DET HaR VÆRET En sÆRLig sTÆRK TRaDiTiOn, aT aKaDEMiKERE BEgaV sig UD i iVÆRK-sÆTTERiET?a: Der er og har nok i lang tid været en tendens og en følelse hos rigtig mange akademikere, at man kun skal kaste sig over opgaver, hvis de bliver gjort perfekt. I alle årene under studiet er budskabet jo typisk, at man skal fokusere ind på en opgave, en aflevering, en eksamen, som skal løses, før vi kaster os over den næste. Iværksætterlivet er mildt sagt lige omvendt. Det kræver nok for mange akademikere en overskridelse af nogle grænser - det gjorde det i hvert fald for mit eget vedkommende. Lige pludselig skulle man selv stå for kundekon-takt, produktion af tekster, have et designmæs-sigt øje på en hjemmeside, producere faktura, indberette til moms, lave budgetter og udvikle produkter. Det er en meget anden hverdag end den som akademiker under uddannelse, og man må på et tidspunkt acceptere, at man ikke er lige god til alle ting. Men det er samtidig også den del, der motiverer de fleste iværksættere - fordi arbejdet er så afvekslende og derved ud-fordrende.

Q: HVORFOR gJORDE DU DET sELV?a: Jeg påbegyndte virksomhed, imens jeg skrev speciale, og jeg var derfor så heldig på én gang

Q&a

at prøve lidt af begge verdener, kan man sige, og da jeg var færdig og havde afleveret specia-let, var virksomheden så småt begyndt at røre på sig. Dette medførte, at jeg en dag kort efter blev ringet op af en ven, der sagde at han havde set det helt perfekte jobopslag - et jobopslag der lå lige til højrebenet i forhold til mit specia-leemne, og som faktisk var det, jeg altid havde ønsket under studiet. Jeg kan huske, at jeg sad med opslaget i to uger og kiggede på det ... og så valgte jeg ikke at søge stillingen og i stedet prøve lykken som iværksætter. Så det er måske sagen i en nøddeskal - det handler om at gøre det, hvis man har mod og lyst til det.

Q: HViLKE sÆRLigE EVnER sYnEs DU aKaDEMiKERE HaR, sOM DE Kan BRUgE TiL aT UDViKLE nYE JOB – Og MÅsKE ViRKsOMHEDER?a: Det er måske svært at sige dette præcist, for der er lige så stor forskel på forskellige aka-demiske retninger (og de studerende inden for samme retninger), som der ofte er til helt andre grupper. Overordnet kan man måske sige, at evnen til at sætte sig ind i nyt stof er vigtig, selvom dette nok lyder som en kolos-sal kliché. Derudover ligger der jo masser af mulige iværksætter-idéer gemt netop i den spe-cialviden, som man erhverver sig igennem sit studie, og det skal man ikke glemme. Mange virksomheder ser ikke dagens lys, fordi vi som mennesker ikke tror, at der er interesse for vo-res viden. Det samme gælder også inden for eksisterende virksomheder, for måske er der et forretningsområde, som den enkelte akademi-ker kan være med til at udvikle eller skabe.

Q: HViLKE KOMPETEnCER MEnER DU aKaDEMiKERnE sKaL gØRE MERE FOR aT FÅ, HVis DE sKaL LYKKEs sOM iVÆRK-sÆTTERE?a: Det handler meget om tilgangen - mere end om kompetencerne efter min mening. Som jeg var inde på i det første spørgsmål, så kræver arbejdet som iværksætter en tilgang, hvor man ikke er bange for at arbejde med opgaver, der ved første øjekast kan synes uden for ens kom-petencer. Det er ikke realistisk at tro, at man er et naturtalent inden for alle de områder, som man bliver sat ansigt til ansigt med i de første år med egen virksomhed. Men netop dette tvin-ger en til at lære det.

Skal jeg dog samtidig sætte nogle ord på kon-krete kompetencer, så vil jeg nævne elementer som arbejdsom (det siger næsten sig selv med et arbejde, hvor man er sin egen chef), struk-turel i sit arbejde og ikke at være bange for både at lære nyt, men også at møde nye menne-sker. Meget få iværksættere kan klare sig uden kunder, partnere og leverandører, og det er alt andet sværere, hvis man ikke er åben over for kommunikation med andre. Det er måske den vigtigste egenskab. Dette er i øvrigt en kompe-tence, som vi alle altid kan blive bedre til.

VÆR ÅBEn OVER FOR KOMMUniKaTiOn MED anDREsØREn KRisTEnsEn, DiREKTØR i FOREDRagsViRsKOMHEDEn aTHEnas, aKaDEMiKER Og iVÆRKsÆTTER

Vælg en bank som ved, hvordan det er at være studerende Du kan få hjælp til at lægge et holdbart budget. Gode råd om, hvordan du finansierer et studieophold i udlandet eller om, hvordan du bedst få økonomien til at hænge sammen gennem hele studietiden.

Din bank skal selvfølgelig tage dig alvorligt. Også når du er på SU. Hos Lån & Spar får du en personlig rådgiver, som forstår, hvad det vil sige at være stu-derende.

Ud over en seriøs rådgivning så kan du som medlem af KS få en Studiekonto med en høj rente (2,25 %) på din lønkonto og en lav rente (6,25 %) på kasse-kreditten. Det betyder at du får noget ud af at have penge i banken. Samtidig med at kassekreditten er billigere i drift end mange andre steder. Og så er det nemt at få en Studiekonto – vi klarer nemlig det praktiske.

Få en bedre studiekonto! Ring på 3378 1970 eller gå på www.studiekonto.dk/ks

Vil du læse et semester i udlandet? Købe flere lærebøger? Flytte hjemmefra eller bare flytte?

Til din studiekonto kan du vælge en kassekredit på op til 50.000 kr. Debitorrenten er 6,40 %, det svarer til ÅOP på 6,40 %.(ÅOP er beregnet på samlet kreditbeløb 50.000 kr., 100% udnyttelse og løbetid på 5 år). Alle rentesatser er variable og gældende pr. 14. november 2011.

Ekstra fordele til

medlemmer af KS

TEMa: iVÆRKsÆTTER

TEKsT / annE niMB FOTO / CaRsTEn snEJBJERg

1514/15

sUCCEs KOMMER

aF gOD FORBEREDELsEnÅR DU HaR FÅET iDéEn OM aT sTaRTE EgEn ViRKsOMHED, ViL DER VÆRE MangE UBEsVaREDE sPØRgsMÅL. Og sPØRgsMÅL DU MÅsKE iKKE VED, DU BURDE sTiLLE. ER DER ET MaRKED FOR MiT PRODUKT? Kan JEg TJEnE PEngE nOK? HaR JEg DE KOMPETEnCER, DER sKaL TiL? LEiF FOKKing, DER ER VÆKsTKOnsULEnT i VÆKsTHUs HOVEDsTaDsREgiOnEn, KOMMER HER MED DE BEDsTE gODE RÅD, Han Kan KOMME i TanKER OM TiL Dig, DER OVERVEJER aT sTaRTE EgEn ViRKsOMHED.

- Alle kan drive forretning i opgangstider. Det er modgang, der skiller fårene fra bukkene. De mennesker og virksomheder, der kommer styrket ud af en efterspørgselskrise, er dem, der forstår at udnytte de nye muligheder i markedet og svagheder i konkurrencen. Det er dem, der satser på målrettet og effektivt salg, og som i det hele taget vælger ikke at lade sig skrue med ned i pessimismens malmstrøm.

Pointerne kommer fra Leif Fokking, der arbejder som vækstkonsulent i Væksthus Ho-vedstadsregionen. Her arbejder han med at un-dervise og rådgive iværksættere, som har brug for råd og vejledning i forbindelse med start af egen virksomhed.

Her får du en kort opsummering af de vigtigste pointer fra Leif Fokkings vejledning.

Du kan læse meget mere på www.startva-ekst.dk, www.100svar.dk eller få svar ved at henvende dig til den lokale ErhvervsService, som du normalt finder på din kommunes hjem-meside. Det er også en god idé at kontakte dit regionale Væksthus. Alle Væksthusene leverer gratis og uvildig rådgivning.

Lars Larsen, Jysk A/S, har sagt:”Før du ta´r springet:Stol på dit projekt 100 procentFå familiens accept 100 procentForbered dig 100 procentLyt og lær 100 procentInvestere al din tid og penge 100 procentEllers er projektet ikke godt nok.

Og det giver Leif Fokking ham ret i.Inden du starter din egen virksomhed, skal

du have viden om dine kunder, dine produkter eller ydelser og din organisation. Det handler blandt andet om økonomi, administration, le-delse, handlingsplan og strategi.

Men før du går videre med at arbejde på din idé, kan det være en god idé at få hjælp til at strukturere din tankestrøm.

Derfor anbefaler Leif Fokking, at du i første omgang skal have fokus på at skaffe dig den nødvendige viden og vejledning.

Dernæst skal du have lavet din forretnings-plan. Forretningsplanen er den projektplan, der beskriver, hvordan du iværksætter din idé. Dit ”landkort”, din køreplan. Den skal du først og fremmest arbejde på for din egen skyld.

Derefter bør du udarbejde dit første salgsma-teriale, specielt hvis du skal finde kapital, for eksempel i et pengeinstitut. Folk i pengeinsti-tutterne forstår ikke, hvad iværksættere taler om, de er ”opdraget” til skemaer, rækker og

kolonner. Derfor kan du lige så godt begynde din første præsentation med at fremsende din forretningsplan med budgetter og øvrige bilag, og til denne forberedelse har du brug for vej-ledning/sparring.

Kom godt i gang - struktur og funktionerRigtig mange af de virksomheder, Leif Fok-king møder i sin hverdag som rådgiver, har meget lidt eller slet ingen struktur for deres virksomhed og mangler totalt tidsplanlægning for deres aktiviteter. Det bliver ofte sådan lidt ”fra hånden til munden”. Man håber det bedste, men det er meget bedre, at du arbejder på at få et godt fundament på plads for din virksomhed.

Dit fundament skal indeholde viden om:1. Salg og markedsføring- Marked, målgrupper, markedsføring og salg.For de fleste virksomheder er det afgørende at have en velgennemtænkt og effektiv plan for virksomhedens markedsføring og salg. Det er vigtigt, at planen tager udgangspunkt i kunder-nes behov og ikke i virksomhedens produkter.

2. MarkedSpørg dig selv, hvilket marked skal du ind på det 1. år og det 2. år?Hvilken ressource har du til rådighed, blandt andet økonomi, mennesker og tid?

3. MålgrupperHvem er dine målgrupper, segmenter på dette marked?Hvem er dine kunder, og hvor bor de?Du må kende dit marked, før du kan sætte fo-kus på dine kunder på dette marked.

4. MarkedsføringHvordan vil du komme i kontakt med dem, din markedsføring?Hvordan bliver du synlig?

5. DifferentieringHvordan er du anderledes i forhold til dine konkurrenter?Hvorfor skal kunden vælge dig i stedet for kon-kurrenterne?

6. PositioneringHvordan placerer du dig i forhold til konkur-renterne rent markedsføringsmæssigt. Hvad siger du, hvad gør du? Hvordan? (Din profil).

7. Og endelig dit salg …Det personlige salg slipper du ikke uden om, på en eller anden måde skal du ”hilse”, kontakte,

kommunikere med dine kunder.Interesserer du dig for mennesker, dine kun-

der, vil du dem? Det første salg er at sælge dig selv, herefter

at udvikle personlige relationer. Du skaber til-lid til dine produkter eller ydelser gennem dig selv.

At sælge er at opfylde kundens drømme eller behov, med dit produkt.

At sælge er at vide. Du kan vinde samtlige de kampe, du deltager i, hvis du yder lidt mere end dine konkurrenter.

Økonomi og finansieringDet handler om penge, dem vi har, eller dem vi mangler.

Mange har en forretningsidé eller opfindelse, som de ønsker at kommercialisere. Før du ka-ster dig ud i en virksomhedsetablering med til-hørende forpligtelser, anbefaler Leif Fokking, at du undersøger, om forretningsgrundlaget er bæredygtigt, og hvordan mulighederne er for finansiering.

Igen anbefaler han dig at søge rådgivning, enten hos din lokale ErhvervsService (se på din kommunes hjemmeside) eller i Væksthu-sene (www.startvaekst.dk).

Vil du have vækst i omsætning, markedspo-sition, produkter eller nye tilbud til kunder, kan du finde værktøjer, som er nødvendige for at realisere dine vækstplaner på www.startvaekst.dk.

Undersøg hvilke krav de forskellige finansie-ringskilder stiller til virksomheder og søg hjælp, for eksempel hos din revisor eller anden rådgi-ver, så du får den rette kapitalsammensætning.

Finansiel rådgivning vil blandt andet have fokus på:- Strategi og forretningsplan- Gennemgang af kapitalgrundlag- Cashflow-analyser og optimering- Modellering af virksomhed med henblik på udarbejdelse af forecast- Værdiansættelse- Analyser af potentielle partnere/kapitalind-skydere.

Budgetter og regnskabNår du driver og udvikler en virksomhed, skal du først og fremmest have tjek på økonomien.

Start med at lave et budget, så du ved, hvor-dan ”landet ligger”, og har afstemt forventnin-gerne med pengepungen! (Du finder et budget-system som er meget let at arbejde med, også for den ukyndige på: www.startvaekst.dk/vhhr.dk/budgetter).

1716/17

Bogføring skal og kan du selv eller vil du out-source? Du skal, som virksomhedsejer, sætte dig ind i økonomi, bogføring, momsregnskab, årsregnskab, administration og løn, det er dig, der er den ansvarlige.

MedarbejdereGode medarbejdere hænger ikke på træerne.

Som virksomhedsejer skal du sørge for, at alt omkring ansættelsen fungerer optimalt. Det er dyrt og besværligt at få ansat den forkerte medarbejder. Her kan http://www.startvaekst.dk/ansaettelsescirklen2 være et godt værktøj.

Søg råd og viden om reglerne, som du bør kende, når du ønsker at ansætte eller allerede har personaleansvar.

En arbejdsgiver har pligt til at give alle sine ansatte en ansættelseskontrakt, hvis ansæt-telsesforholdet har en varighed på mere end 1 måned, og hvis den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer.

Sæt dig desuden ind i reglerne om sygedag-penge, ferie, orlov og barsel.

skat og afgifterSkat og afgifter er et stort område, så det er en god idé at få kontakt til en god revisor.

Men husk at det er dig, der er ansvarlig, ikke din revisor.

For at komme i gang med den daglige syste-matisering af regnskabsbilag er det vigtigt at kende de mest brugte værktøjer. Ligegyldigt hvilket bogføringsprogram du bruger, er det godt at kende til begreberne kontoplan og kas-sekladde samt debitor og kreditor.

I personligt ejede virksomheder kan du vælge mellem tre regelsæt for beskatning: per-sonskattereglerne, virksomhedsordningen og kapitalordningen.

I anparts- og aktieselskaber betaler du sel-skabsskat af virksomhedens overskud. Satsen er pt. 25 procent.

Moms er en form for skat, som virksomhe-der betaler til staten.

Som virksomhedsejer har du pligt til at føre momsregnskab.

EU-landene har et fælles marked uden indre grænser og har dermed ingen importmoms. Der gælder derfor stort set de samme moms-regler, når du handler i EU, som når du handler i Danmark. Hvis du skal handle uden for EU, skal du registreres som importør eller ekspor-tør i det pågældende land.

Hvis du skal handle med lande uden for EU, herunder med Færøerne eller Grønland, skal du kontakte dit lokale SKAT-center for at blive re-gistreret som importør og/eller eksportør. Læs mere på www.skat.dk.

it i virksomhedenDer er mange arbejdsopgaver, der er blevet lettere med indførelsen af it. Alligevel kan du støde på forhindringer eller uhensigtsmæssig-heder, som rejser spørgsmålet: Kan det gøres lettere, billigere og hurtigere - eller måske automatisk?

Også det kan du læse mere om på start-vaekst.dk

Ks EFTERUDDannELsE

EngELsK KORREKTURLÆsERUDDannELsE– bliv professionel korrekturlæser med afgangsprøve

Danske Sprogseminarer har i en årrække afholdt de populære 2-dages-kurser i engelsk korrek-turlæsning, og konceptet er nu videreudviklet til en egentlig korrekturlæseruddannelse med fem hele kursusdage fordelt over fem uger, hvor deltagerne forbereder sig til hver gang. Uddannelsen afsluttes med en 3-timers skriftlig prøve, som skal bestås for at udløse et afgangsbevis.Uddannelsen blev første gang udbudt i efteråret 2011 og gennemført i såvel København som i Århus.Undervisningen foregår på dansk.Århus – 5 hele dage, startdato: 27. feb. 2012København – 5 hele dage, startdato: 7. marts 2012KS-medlemspris kr. 17.160,00 ekskl. moms.

DansK KORREKTURLÆsERUDDannELsE– bliv professionel korrekturlæser med afgangsprøve

”Korrekturlæser” er en ubeskyttet titel. Det er sandsynligvis årsagen til, at mange korrekturlæsere desværre ikke har den tilstrækkelige sproglige viden til at varetage hvervet tilfredsstillende. Overalt ser vi brud på korrekt sprogbrug, for eksempel i det offentliges kommu-nikation, på hjemmesider samt i produktbeskrivelser, aviser, bøger og stillingsannoncer.Kirsten Rask har i samarbejde med Danske Sprogseminarer ud-viklet en korrekturlæseruddannelse i såvel København som i Århus.Århus - 5 hele dage, startdato: 23. april 2012København – 10 halve dage, startdato: 29. marts 2012KS-medlemspris kr. 17.160,00 ekskl. moms.

Læs mere, tilmeld dig, og se fl ere kurser. ’Det sker’ kommunikationogsprog.dk.

KORREKTUR - KORREKTUR - KORREKTUR - KORREKTUR - KORREKTUR - KORREKTUR - KORREKTUR

iVÆRKsÆTTER

ER DET MÅsKE nOgET FOR Dig aT gÅ FREELanCE?KOnTaKT KOMMUniKaTiOn Og sPROg Og Din a-KassE, HVis DU OVERVEJER aT gÅ FREELanCE. DER En JUngLE aF REgLER aT FÅ sTYR PÅ, Og DET ER VigTigT, aT DU FÅR ORDEnTLig RÅDgiVning.

Freelancere støder ofte ind i situationer, hvor det afgørende spørgsmål er, om de skal betrag-tes som lønmodtagere eller som selvstændige. Der er nemlig vidt forskellige regler for de to situationer på arbejdsmarkedet.

På KS’ hjemmeside kommunikationogsprog.dk kan du selv teste, om du kan opfattes som lønmodtager og dermed ”automatisk” er sik-ret basale lønmodtagerrettigheder, eller om du selv på anden vis skal sørge for at sikre dig i din arbejdsrelation.

I alle disse forhold kan der være forskellige regler, alt efter om du betragtes som lønmodta-ger eller selvstændig:

På hjemmesiden kan du få en kortfattet vejled-ning om disse forhold, men der findes mange forskellige måder at organisere arbejdsopgaver på, og derfor er oplysningerne ikke udtømmen-de. Kommunikation og Sprog kan vejlede dig om de elementer, der har med arbejdsmarkedet at gøre, men spørgsmål om skat og moms hører hjemme hos SKAT.

• A-kasse, dagpenge, arbejdsgivergodtgørelse ved ledighed, selvstændigt bierhverv m.v.

• Arbejdsmiljø • Arbejdsskadeforsikring • ATP • Barsel • Erstatningsansvar • Funktionærloven • Kontrakt • Løn under ferie • Løn under sygdom • Lønmodtagernes Garantifond • Moms • Opsigelsesvarsel • Pension • Skat og fradrag

ViL DU VÆRE ViDEnPiLOT?

Videnpiloter er et tilbud til små og mellemstore virksomheder om ansættelse af en højtuddan-net medarbejder. Virksomheder med mellem to og 100 fuldtidsansatte kan få tilskud til at ansætte en højtuddannet medarbejder – en vi-denpilot.

Virksomheden må i forvejen højst have to højtuddannede ansat foruden ejeren. Med ’højtuddannede’ forstås uddannede på kandi-datniveau eller tilsvarende. Ordningen er så-ledes målrettet små produktionsvirksomheder og ikke for eksempel en nystartet kommuni-

ViDEnPiLOTORDningEn Kan VÆRE En MÅDE aT iVÆRKsÆTTE siT EgET JOB PÅ.

kationsvirksomhed, konsulentvirksomhed eller lignende.

Videnpiloten skal gennemføre et konkret udviklingsprojekt for virksomheden, der skal bidrage til at styrke virksomhedens innovati-ons- og vækstpotentiale. Projektet skal være nyt for virksomheden, og det skal vare mindst seks måneder.

Udviklingsprojektet kan for eksempel om-handle:• produktudvikling og kvalitetsforbedring • hjemføring og implementering af nye tekno-

logier • udvikling af markedsføringsstrategier og op-

dyrkning af nye markeder for virksomheder-nes produkter

• strategiudvikling og strategisk ledelse og personaleudvikling

• optimering af produktionsprocesser, forbed-ring og planlægning af arbejdsgange samt organisationsudvikling. Læs mere om videnpilotordningen på Forsk-

nings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside fi.dk

18/19

iVÆRKsÆTTER

TEKsT / siMOn OXBY

sELVsTÆnDig?HELsT iKKE…

LYsTEn TiL aT BLiVE sELVsTÆnDig TRiVEs BLanDT En DEL Ks’ERE. MEn DE FLEsTE ER OVERBEVisTE OM, aT DET ER En sVÆR Og UsiKKER VEJ aT BETRÆDE.

Kun en femtedel af KS’erne, der deltog i en iværksætterundersøgelse, som KS sendte ud i efteråret, overvejer at starte eget firma. Det er på trods af, at langt de fleste vurderer, at både deres uddannelse og erhvervserfaring vil passe til et liv som selvstændig.

Iværksætterundersøgelsen var en del af et nordisk projekt, som en lang række akademi-kerorganisationer står bag.

271 fastansatte KS-medlemmer deltog i un-dersøgelsen, som også antyder, hvorfor så få har mod på at blive selvstændige.

Mange vurderer, at det at have eget firma er en meget mere usikker ansættelsesform end de-res nuværende. Omkring halvdelen vurderer, at det bliver svært at skaffe risikovillig kapital, og at det kræver for store investeringer.

På ét punkt gav de fleste KS’ere klart udtryk for, at de er fortrøstningsfulde i forhold til et liv som selvstændig. Kun 13,2 procent vurderer, at deres uddannelse eller erhvervserfaring ”ikke passer til et liv som selvstændig”.

Formålet med spørgeskemaundersøgelsen som KS’erne har deltaget i, er at komme tæt-tere på, hvem akademiker-iværksætterne er, hvilke typer virksomheder de starter, og hvilke hindringer de møder – og om der er forskelle på iværksættervirksomhederne og iværksæt-termiljøet i Danmark, Sverige og Norge-, og dermed sætte fokus på de gode erfaringer, og hvad vi kan lære af hinanden i Skandinavien. Endelige resultater fra undersøgelsen kommer primo 2012.

Her får du nogle pluk fra undersøgelsens re-sultater, når det gælder KS’ere:

Hvordan vil du betegne din egen primære arbejdsmarkedssituation? ProcentFastansat lønmodtager 82,06Selvstændig 4,93Freelancer (med eget cvr-nr.) 2,69Freelancer (uden eget cvr-nr.) 1,35Iværksætter 0,45Partner i en virksomhed 1,79Midlertidig ansat i lønmodtagerjob (projektansættelse, vikar) 6,73

selvbeskæftiget: Med hvilke kunder? ProcentFortrinsvis fra offentlige kunder 4,55Ligeligt fra henholdsvis private og offentlige kunder 27,27Fortrinsvis fra private kunder 50,00Kun fra private kunder 18,18

Overvejer du at starte dit eget firma? ProcentJa, absolut 3,98Ja, måske 17,05Nej, næppe 38,07Nej, absolut ikke 35,80Ved ikke 5,11

Hvor stor en barriere anser du følgende for at være i forhold til at starte egen virksomhed?

Utilstrækkelig efterspørgsel/marked ProcentMeget stor barriere 7,83Stor barriere 21,08Mellemstor barriere 29,52Lille barriere 15,06Meget lille/ingen barriere 6,63Ved ikke 19,88

Kræver for store investeringerMeget stor barriere 12,65Stor barriere 28,92Mellemstor barriere 17,47Lille barriere 17,47Meget lille/ingen barriere 10,84Ved ikke 12,65

svært at skaffe risikovillig kapitalMeget stor barriere 15,06Stor barriere 29,52Mellemstor barriere 9,64Lille barriere 12,05Meget lille/ingen barriere 10,84Ved ikke 22,89

svært at få en ordentlig arbejdsløshedsforsikringMeget stor barriere 6,02Stor barriere 15,06Mellemstor barriere 17,47Lille barriere 15,06Meget lille/ingen barriere 7,83Ved ikke 38,55

Min uddannelse og erhvervserfaring passer ikke til at være selvstændigMeget stor barriere 6,63Stor barriere 6,63Mellemstor barriere 17,47Lille barriere 24,10Meget lille/ingen barriere 36,14Ved ikke 9,04

Det er en meget mere usikker ansættelsesform end min nuværendeMeget stor barriere 42,17Stor barriere 30,12Mellemstor barriere 12,05Lille barriere 6,63Meget lille/ingen barriere 1,81Ved ikke 7,23

iVÆRKsÆTTER

TEKsT / annE niMB Og WORDPiLOTs

ORDPiLOTERnE TOg sPRingET

Da OVERsÆTTERViRKsOMHEDEn inTER-sET giK KOnKURs, BEsLUTTEDE TRE MEDaRBEJDERE aT sTaRTE DEREs EgEn ViRKsOMHED. DE ER gÅET gRUnDigT TiL VÆRKs, sTRaTEgisK, Og PRaKTisK Og WORDPiLOTs ER nU PÅ VEJ TiL aT UDViKLE sig TiL DET KOMMUniKaTiOnsHUs, DE HaR saT sig sOM MÅL.

I september 2010 gik det stærkt, rigtig stærkt, for medarbejderne hos Inter-Set/Dtech. De fandt pludselig sig selv i en konkursramt virk-somhed, og så gjaldt det om at være handle-kraftige.

Joan Kiehl, Maibrit Dirdal og Christina Würtz-Jensen er alle cand.ling.merc. i engelsk og havde faktisk allerede en plan klar inden konkursen, og der var derfor ikke langt fra plan til handling, da konkursen blev en reali-tet. De var i gang allerede få uger efter i deres eget kontor i Hinnerup uden for Århus, hvor de startede deres egen oversættelses- og kommu-nikationsvirksomhed WordPilots.

KOM magasinet har skrevet med de tre iværksættere det sidste stykke tid, og her får du

med at se hinanden dybt i øjnene og talte vores erhvervsmæssige planer og ønsker for fremti-den seriøst igennem, både med hinanden, men også med vores familier derhjemme. Derfor var vi allerede i gang med at forme idéen til WordPilots og udarbejde en forretningsplan, da konkursen indtraf ret så pludseligt i september 2010. Vi fik derfor meget travlt med at finde lokaler og de rette it-løsninger, da vi ”gik i luf-ten” tidligere end beregnet. Så det endte med, at der ikke var så langt fra tanke til handling.

Første skridt var altså at udarbejde en for-retningsplan. Hvordan greb I det an, og hvad indeholder den?Vi fandt en god skabelon til en forretningsplan på startvaekst.dk, og så arbejdede vi alle tre på indholdet hver for sig. Dernæst mødtes vi for at sammenligne input, forventningsafstemme og samle forretningsplanen, så den fremstod som et hele. Forretningsplanen er vores drejebog for WordPilots, da den indeholder vores mission og vision, SWOT-analyse, leverandør- og kon-kurrentanalyse, vækstplaner, markedsbeskri-velser, budgetter samt personlige ressourcer og mål med virksomheden.

deres beskrivelse af, hvordan de gjorde, gør, og hvordan det går.

I besluttede jo at starte jeres egen virksom-hed i forbindelse med, at oversættervirksom-heden Inter-Set/Dtech gik konkurs i 2010. Hvordan kom I på den tanke, at I ville have foden under eget bord, og hvor langt var der fra tanke til handling?I tiden op til konkursen – ja faktisk længe før det – var vi ret uenige i den linje og strategi, som blev ført i Inter-Set/Dtech, og vi havde en masse idéer og tanker om, hvordan vi mente, kursen skulle udstikkes. Vi havde derfor allere-de leget med tanken om at starte egen virksom-hed. Og i løbet af forsommeren 2010 endte vi

JOan KiEHL, MaiBRiT DiRDaL Og CHRisTina WüRTz-JEnsEn: IvæRKSæTTERE INDEN FoR KommuNIKATIoN og SpRog.

20/21

ORDPiLOTERnE TOg sPRingET

BLÅ BOgJOan KiEHL, PARTNER OG KVALITETSSIK-

RINGSANSVARLIG. MED 15 ÅRS ERFARING

I BAGAGEN ARBEJDER JOAN SOM KOR-

REKTURLæSER, OVERSæTTER OG TERMI-

NOLOG. HENDES SPECIALER ER BL.A. IT

OG TELEKOMMUNIKATION, OG HUN HAR

GENNEM EN ÅRRæKKE VæRET ANSVAR-

LIG FOR FASTLæGGELSE AF DEN DAN-

SKE TERMINOLOGI FOR EN AF VERDENS

STøRSTE IT-LEVERANDøRER. OPRINDELIGT

ER JOAN UDDANNET STATSAUTORISERET

TRANSLATøR I ENGELSK MED SPANSK SOM

ANDETSPROG, OG INDEN HUN LANDEDE I

OVERSæTTERBRANCHEN, OPHOLDT HUN

SIG I EN DANSK SOFTwAREVIRKSOMHED.

MaiBRiT DiRDaL, PARTNER OG ADM. DIREK-

TøR. MAIBRIT HAR 11 ÅRS ERFARING SOM

OVERSæTTER, PROJEKTLEDER, RESEAR-

CHER OG RESOURCE MANAGER BÅDE I

OG UDEN FOR OVERSæTTERBRANCHEN.

HOS wORDPILOTS ARBEJDER HUN MED

PROJEKTLEDELSE, øKONOMI, SALG OG

INDKøB. OPRINDELIGT ER MAIBRIT UD-

DANNET STATSAUTORISERET TRANSLATøR

I ENGELSK MED TySK SOM ANDETSPROG,

OG HUN HAR DESUDEN SUPPLERET SIN

UDDANNELSE MED HD-FAG INDEN FOR

ORGANISATION OG LEDELSE.

CHRisTina WüRTz-JEnsEn, PARTNER OG

MARKEDFøRINGSANSVARLIG. MED 11 ÅRS

ERFARING FRA OVERSæTTERBRANCHEN

ARBEJDER CHRISTINA SOM KORREKTUR-

LæSER, OVERSæTTER OG TERMINOLOG.

HENDES SPECIALER ER ISæR JURA, øKO-

NOMI OG MEDICIN, OG HUN HAR STOR ER-

FARING MED AT OPByGGE ET FAGOMRÅDES

METODIK OG TERMINOLOGI. OPRINDELIGT

ER CHRISTINA UDDANNET STATSAUTORISE-

RET TRANSLATøR I ENGELSK MED FRANSK

SOM ANDETSPROG.

Udarbejdede I forretningsplanen selv, eller var det nødvendigt med hjælp udefra? Og hvordan gjorde I med hensyn til kapital? Havde I bank eller revisor med inde over allerede på dette stadie?Vi udarbejdede forretningsplanen selv, men benyttede vores netværk til at få feedback på den. Banken og revisoren kom først ind over, efter vi havde udarbejdet forretningsplanen, og de modtog hver et eksemplar af den ende-lige forretningsplan. Rent økonomisk skød alle tre partnere et beløb i WordPilots, og vi havde derfor ikke behov for at rejse yderligere kapi-tal til start af virksomheden. Vi holdt efterføl-gende et møde med revisoren, som fortalte os om formalia i forbindelse med opstart af egen virksomhed og de regnskabsmæssige aspekter, der er forbundet dermed. Derudover havde vi møder med en advokat vedrørende de juridiske aspekter ved opstart af virksomhed, og vi fik udarbejdet en ejeraftale, hvor alle juridiske for-hold er beskrevet i forhold til opstart, drift og eventuel afvikling.

Hvad er det for mål for virksomheden, I har skrevet ned i forretningsplanen, og hvorfor blev det disse I valgte?Forretningsplanen indeholder både målbare mål og værdibaserede mål for WordPilots. Vi har blandt andet valgt at nedskrive mål for sammensætningen af kundesegmenter, vores personlige mål med at starte virksomhed, mål for virksomhedens udvikling og vækst, forven-tet antal medarbejdere og omsætningstal. Val-get af disse mål stammede fra vores drøftelser inden opstart af virksomheden og var inspireret af den skabelon, vi brugte.

Hvordan fik I den første kunde?Vi fik den første kunde via vores netværk – eller rettere vores netværks netværk. Kunden havde nogle kontrakter, der skulle oversættes, og da vi var godt kendt af en medarbejder i den

pågældende virksomhed for at levere en god kvalitet, fik vi opgaven. I dag har vi en bred kundeportefølje med såvel danske som uden-landske virksomheder.

Hvilke markedsføringsmetoder har givet de bedste resultater?Qua vores mangeårige erfaring fra oversæt-terbranchen har vi naturligvis haft et godt net-værk at starte ud med. I vores første år har vi markedsføringsmæssigt primært haft fokus på at slå navnet WordPilots fast i vores lokal-område, Favrskov Kommune. Det har vi gjort ved at deltage i forskellige netværksaktiviteter blandt andet Favrskov Netværket, som er en netværksgruppe under Favrskov Erhvervsråd. Vi har også synliggjort WordPilots ved at pro-filere os i en lokal erhvervsavis for Østjylland, annoncere i lokalavisen og sponsorere et ung-domshold i håndbold. Vi har desuden deltaget i forskellige branchemesser i hele Danmark. Eftersom vi er gået efter genkendelsesfaktoren af navnet WordPilots, er resultatet af en sådan markedsføring et langt træk, som på sigt gerne skulle give bonus, men indtil videre har vores deltagelse i netværksmøder nok været den fak-tor, som har givet det bedste resultat.

Den rigtige pris …Hvordan er det at fastlægge priser og for-handle betaling med kunderne? Er kunderne i øjeblikket mere pris- end kvalitetsbevidste?I starten har vi brugt en del tid på at finde frem til den rigtige pris – sætter vi prisen for højt, har vi ingen kunder, og sætter vi den for lavt, har vi meget travlt, men tjener måske ikke ret meget. Det er en balancegang, og derfor har vi også foretaget nogle småjusteringer af vores priser hen ad vejen, så vi i dag har en prisstruk-tur, der passer til opgaverne.

Vores kunder er naturligvis meget prisbevid-ste, men samtidig er kvaliteten af den leverede opgave den afgørende faktor i valget af leve-

randør for langt de fleste. Vi lever af at levere sproglige ydelser, som er individuelt tilpas-set den enkelte kunde, og som kommunikerer kundens budskab og understøtter deres brand i stedet for kun at være en indholdsmæssig over-sættelse.

Vi får ofte henvendelser fra potentielle kun-der, som er meget prisbevidste, og som shopper rundt efter den laveste pris på markedet. Ved disse henvendelser gør vi opmærksom på, hvad kunderne rent faktisk får for pengene hos os. Vi har for eksempel nogle helt klare parametre i vores kvalitetssikringsproces, som vi ikke vil gå på kompromis med, da det vil underminere alt, hvad vi står for. Derfor er der også en natur-lig grænse for, hvor langt vi kan og vil sænke priserne. Vi har jo en virksomhed, der skal kunne løbe rundt.

Hvordan oplever I, at det går med at holde fast i kunderne og få flere opgaver?Generelt er det ikke noget problem for os at fastholde kunderne og få flere opgaver, da vi gør meget ud af at lytte til kundens behov og i fællesskab finde den rette løsning, så vi kan levere et godt og gennemarbejdet produkt i en høj kvalitet. Via en tæt dialog med kunden sik-rer vi, at kunden ved, hvad vi står for, og hvad de får hos os. Vi har valgt at bruge tid på at etablere tætte kundeforhold, da vi mener, at det giver det bedste resultat både for os og for

kunden. Derudover er vi også meget opmærk-somme på, at vi ikke kan løfte opgaverne alene. Derfor samarbejder vi med de bedste oversæt-tere i branchen for at fastholde et højt fagligt niveau, og dermed sikre/udbygge vores posi-tion på markedet.

Løntilbageholdenhed i den første tidKan I leve af at drive WordPilots nu? Hvis ikke, hvor lang tid forventer I, at der går?Som udgangspunkt har vi som partnere i Word-Pilots valgt at udvise løntilbageholdenhed i den første tid. Nu har vi netop afsluttet vores første årsregnskab og kan konstatere, at vi faktisk al-lerede kan leve af at drive en sund forretning. Denne fremgangsmåde har også været medvir-kende til, at vi allerede efter et halvt år havde opgaver nok til at supplere teamet med endnu en cand.ling.merc.er på fuld tid. Umiddelbart ser det ud til, at denne udvikling fortsætter, og det giver os mulighed for at udbygge virksom-heden yderligere.

Hvordan ser I på fremtiden for WordPilots, og hvordan vil I udvikle virksomheden?Vi tror på fremtiden og på, at WordPilots ud-vikler sig til at blive en uundgåelig spiller på markedet inden for oversættelse, korrektur og tekstforfatning. Vores mål er at skabe et kom-munikationshus. Tanken om et kommunikati-onshus bunder i et ønske om at samle alle kom-

munikationsopgaver under ét tag for dermed at skabe synergieffekter for kunden. Ved at samle sine sproglige opgaver ét sted, kan vores kunder få gavn af vores kompetencer inden for sprog og kommunikation. For os er kommunikation nøgleordet uanset form og sprog. Vi skal hjæl-pe vores kunder med at formidle deres budska-ber på den bedst tænkelige måde. Vi er derfor meget opmærksomme på de muligheder, som de alternative kommunikationsformer, -medier og -platforme tilbyder i fremtiden – også for oversætterbranchen, så vi rent kommunikativt hele tiden tænker i nye baner.

Desuden er det meget vigtigt for os, at Word-Pilots tiltrækker de rette profiler, så teamet al-tid er på forkant med udviklingen og derfor er i stand til at løse de opgaver, som vores kunder efterspørger. Samtidig vil vi gerne fortsat være en dynamisk arbejdsplads med glade og enga-gerede medarbejdere i en virksomhed, hvor der er højt til loftet og altid er plads til en skæv vinkel.

Som endnu et led i udviklingen af WordPi-lots arbejder vi i øjeblikket med at etablere en professionel bestyrelse for at tilføre kompe-tencer fra andre brancher samt skabe et forum for sparring og udvikling. Vi forventer, at dette tiltag bliver en strategisk vitaminindsprøjtning, så vi kan blive ved med at videreudvikle os og styre WordPilots i den rigtige retning.

strategisk brug af sociale medier:

HVORnÅR sKaL DEn RØDE LaMPE LYsE?Føler du dig helt sikker på, hvordan du skal forholde dig til dine profiler i de sociale medier, sådan rent juridisk? Ved du for eksempel, hvem der ejer dine LinkedIn-connections, og hvad din arbejdsgiver kan forlange af dig og din adfærd i de sociale medier?

Hvis du er i tvivl om disse ting, så kom og hør advokat Heidi Steen Jensen fra advokatfirmaet Horten. Hun introducerer dig for de vigtigste juridiske problemstillinger, der er relevante for dit arbejde, din karriere og din færden på de sociale medier.

Heidi Steen Jensen kommer blandt andet ind på: • Hvem ejer dine LinkedIn-connections? • Hvornår og hvordan kan arbejdsgiveren forvente, at du

bruger din personlige profil i virksomhedens tjeneste? • Gode råd til, hvordan du bør opføre dig på de sociale

medier for at sikre/udvikle din karriere, undgå at blive fyret, miste dit netværk med videre.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål.

Tirsdag 6. marts 2012 kl. 9-11 hos Forbundet Kommunikation og Sprog, Hauser Plads 20,3.Vi byder på morgenbrød fra klokken 8.30.

Tilmelding via www.kommuniktionogsprog.dk, ”det sker”. El-ler send din tilmelding til tilmeld@kommunikationogsprog.dk. Skriv socialemedier0603 i emnefeltet og oplys i rækkefølge navn, email og medlemsnr./cpr-nr.

Gratis for medlemmer af Forbundet Kommunikation og Sprog. Ikke-medlemmer 200 kr. studerende ikke-medlemmer 100 kr. Beløbet skal indbetales på reg.nr. 9541 og kontonr. 8176590 senest en uge før arrangementet.

22/23

journalistikogkommunikation

Lær at bruge de journalistiske værktøjer eller få viden om kommunikation på strategisk og praktisk niveau med et kursus på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Kurserne giver dig mulighed for at gå i dybden med det, du brænder for og at kombinere solid faglig viden med praktisk erfaring.

Du kan tage et enkelt kursus eller sammensætte en hel fleksibel diplom-uddannelse. Kurserne forudsætter, at du har en videregående uddannelse og to års erhvervserfaring.

lige nu kan du eksempelvis tilmelde dig:

På update.dk/aabenuddannelse finder du alt om tidspunkter, priser, sted og tilmelding. Her kan du også læse mere om, hvordan du kan sammen-sætte en fleksibel diplomuddannelse.

• Strategiskkommunikation1• Strategiskkommunikation2• Kommunikation2.0-socialemedier• Videoivirksomhedenskommunikation• Mobilemedieristrategisk kommunikation

• Detjournalistiskehåndværk1• Detjournalistiskehåndværk2•Webjournalistik-formidlingmedtekst,fotooglyd• Lærattagegodebilleder• Portrættet• Fåstyrpåinterviewet• Skrivtilwebogsmartphones• Skrivbedre:Sagsbehandlereogembedsmænd

journalistik kommunikation

FåNyeFærDigheDeri:

sOM SELvSTæNDIg KAN Du IKKE bARE LæNE DIg TILbAgE og TæNKE ’Nå Nu KøRER DET I oLIE’ og Så REgNE mED, AT DET FoRTSæTTER. FoR DET gøR DET IKKE.

iVÆRKsÆTTER

TEKsT / CHaRLOTTE BREDsTED

ET ELDORaDOi BEgYnDELsEn aF 90’ERnE VaR DET aT sTaRTE EgEn OVERsÆTTERViRK-sOMHED ET sLaRaFFEnLanD. i Dag sKaL Man VÆRE MERE PÅ sTiKKERnE, MERE FORRETningsORiEnTERET, MERE MODig, MERE MÅLRETTET. Pia TØn-DER ER aDMinisTREREnDE DiREKTØR i OVERsÆTTERViRKsOMHEDEn aD HOC Og DELER UD aF sinE ERFaRingER FRa 22 ÅR sOM sELVsTÆnDig.

- Og så sad vi der fem mand på et lille kontor i Sølvgade og klippede potentielle kunder ud af aviserne. Ringede til dem og fik hurtigt opga-ver i hus. Vi tjente gode penge.

Sådan siger Pia Tønder om opstarten af virksomheden Ad Hoc Translatørservice i be-gyndelsen af 90’erne. I dag er der ikke meget avisklip over den professionelle oversætter- og tolkevirksomhed med 15 ansatte og store inter-nationale kunder som Danisco, Danske Bank og Novo Nordisk.

Pia Tønder er også i mellemtiden blevet ad-ministrerende direktør, har sammen med resten af holdet gennemgået en rivende udvikling og understreger, at hun ikke ville have gjort det samme i dag. Startet egen virksomhed altså.

- Sammenlignet med i dag var det jo nærmest et eldorado at starte en oversættervirksomhed.

Der var ingen konkurrence fra store udenland-ske virksomheder, virksomhederne havde ikke i så høj grad deres egne oversættelsesafdelinger og behovet for oversættelser var stigende.

Slaraffenland, fristes man til at tilføje. Også fordi det ikke kræver de store investeringer at starte et oversætterbureau. Et bord, nogle stole, en pc, en telefon. Så er virksomheden en rea-litet.

- Jeg kom fra en stor privat virksomhed, så det var noget af en omvæltning. Stille. Ensomt. I virkeligheden egner jeg mig slet ikke til en virksomhed, hvor opgaverne er de samme fra morgen til aften.

Hvorfor skiftede du så fra fastansat til selvstændig?- Fordi jeg havde haft nok chefer. Fordi jeg ikke

havde lyst til at blive ved at finde mig i deres humørsvingninger, smiler Pia.

Både det kreative og det kedeligeLivet som selvstændig må alligevel på en eller anden måde have vist sig som fordelagtigt, for efter 22 år er Pia stadig herre i eget hus.

- Ja, efter nogle år var vi flere der tænkte, at der måtte ske noget, så vi ikke kedede os ihjel. Derfor ansatte vi to oversættere og en sekretær. Og på den måde behøvede vi ikke længere at være afhængige af underleverandører, vi fik nye opgaver, ledelsesansvar og større potentiale.

Virksomheden har da også udviklet sig til både at huse oversættelse, tolkning, sprogre-vision og rådgivning. Takket være løbende an-sættelser, nye produkter og ikke mindst, at der både er nogen til at gøre det daglige arbejde

24/25

aT sTÅ FØRsT i TELEFOnBOgEnNavnet Ad Hoc blev valgt af den simple grund, at det ville skaffe virksomheden en plads forrest i De Gule Sider. Og så selvføl-gelig også lidt fordi det primært var ad hoc-opgaver, de fem grundlæggere løste.

Ad Hoc blev stiftet som et I/S i 1990, og i 1992 trådte Pia Tønder ind som den sidste grundlægger. I dag er virksomheden drevet som et A/S med fem partnere og Pia Tønder som administrerende direktør.

og nogen til at finde på. Et af de råd Pia giver videre til andre iværksættere.

- Virksomheder har brug for, at der er nogen, som hele tiden vil noget nyt. Som selvstændig kan du ikke bare læne dig tilbage og tænke ’nå nu kører det i olie’ og så regne med, at det fortsætter. For det gør det ikke. Der skal være en ildsjæl. Og så skal der, ligeså vigtigt, være nogen til at klare det daglige arbejde, under-streger Pia.

skal man være gjort af et bestemt stof for at kunne være selvstændig?- Man skal have lyst til at stå op hver morgen og se det lykkes. Se det gro. Man skal brænde for sine idéer. I dag skal man desuden være me-get mere forretningsorienteret, end dengang vi startede. Mere modig, mere målrettet og mere klar på, hvilke kunder man vil have fat i.

Branchen æder sig selvI dag bliver de fleste iværksættere afkrævet for-retningsplaner og finansieringsstrategier, men kan så også hente en god portion støtte hos diverse statsstøttede rådgivningsselskaber. Al-ligevel ville Pia aldrig gå efter en selvstændig karriere i dag.

- Branchen er simpelthen for hård, vi slås, underbyder os selv, æder os selv og bliver ikke

udadvendt. I perioder kedede jeg mig meget, men så var det, at vi fandt på forskellige tiltag i virksomheden. Jeg tror, at det at være selvstæn-dig er en livsindstilling, der handler om, hvilke værdier du synes er vigtige. Hvis du mener, at en fed bil gør dig glad, så er det måske et fast job, du skal gå efter. Det er så bare ikke sikkert, at du har det så sjovt, når du sidder i fælden …

respekteret i samme grad som tidligere, fordi man jo bare kan google sig til en oversættelse i dag, påpeger Pia.

Hun er klar i mælet – også når det gælder værdierne i Ad Hoc, der ikke går på kompro-mis med hverken pris eller kvalitet.

- Vi kan være vores arbejde bekendt. Vi har arbejdet hårdt på at holde fast i vores profes-sionelle profil og levere kvalitetsprodukter til vores kunder. Vi vil ikke køre med lave priser.

Har du aldrig tænkt på at søge et fast job?- Nej, men jeg har flere gange tænkt, at jeg ville finde på noget andet, hvor jeg kunne være mere

OFFEnTLig KOMMUniKaTiOn DER iKKE sTØVER

1. februar 2012 kl. 17.00-19.30Kommunikation og sprog, Hauser Plads 20, 3. sal, 1127 Københvn K.

Der bliver oprustet på kommunikationsfronten i kommunerne og i andre offentlige organisationer som aldrig før. Det offentlige skal kunne kommunikere i alle retninger - til borgeren, politikeren, vælgeren og journalisten. Det er en spændende og udfordrende balancegang, men alligevel har offentlig kommunikation ry for at være støvet og tør.

Er det offentlige bedre end sit rygte?Vores to foredragsholdere, Lars Bøgeskov og Line Aarsland, vil på mødet blandt andet diskutere- Hvordan laver man målrettet offentlig kommunikation, der både skaber og flytter dagsordener?- Hvad er de største udfordringer for offentlig kommunikation lige nu?- Hvordan kan de kommunale politikeres og forvaltningers kommunikation blive bedre?

Foredragsholderne vil også komme ind på konkrete redskaber i forhold til pressehåndtering og strategi.

Læs mere og tilmeld dig på ”det sker” på kommunikationogsprog.dk.

Lars Bøgeskov, Pressechef i Københavns kommune

Line aarsland Kommunikations- chef for KL

Rasmus Jønsson, ordstyrer

BLÅ BOgPia TØnDER1992- gRuNDLæggER og pARTNER,

AD HoC TRANSLATøRSERvICE

1988-92 TECHNICAL WRITER, I-DATA INTERNATIoNAL A/S

1987-88 ovERSæTTER, øK

1986-87 SAgSbEHANDLER, CopENHAgEN CApITAL mANAgEmENT

1985-86 ovERSæTTER, vEjDIREKToRATET

1984-85 vIKARIAT I uDENRIgSmINISTERIET

1984 CAND.LINg.mERC. I ENgELSK, CbS

iVÆRKsÆTTER

TEKsT / CHaRLOTTE BREDsTED FOTO / CaRsTEn snEJBJERg

2726/27

sÅDan sMaDRERDU HELT siKKERT DinFORRETning

VÆR En TRO KOPi aF anDRE i Din BRanCHE, sÆLg TiL aLLE, DER ViL KØBE, Og HaV FOR gUDs sKYLD KUn PRODUKTER, sOM HELE TiDEn KRÆVER Din TiLsTEDEVÆRELsE PÅ HYLDEn. sÅ Kan DU gODT VinKE FaRVEL TiL En sUCCEsRig KaRRiERE sOM iVÆRKsÆTTER, PÅsTÅR METTE HOLBÆK, DER LEVER aF aT RÅDgiVE isÆR sELVsTÆnDigE i aT DRiVE FORRETning.

DEsVÆRRE ER DER aBsOLUT ingEn aUTOMaTisK saMMEnHÆng MELLEM, HVOR TaLEnTFULD DU ER, Og gRaDEn aF sUCCEs DU OPLEVER i Din ViRKsOMHED

DE TRE sTØRsTE FEJLTagELsER sELVsTÆn-DigE KVinDER BEgÅRHvis du vil undgå kostbare fejltagelser og spare dyrebar tid, så klik ind på busi-nessbootcamp.dk, og skriv dig op til nyheds-brevet. Så modtager du automatisk en pdf med de tre største fejltagelser, selvstændige kvinder begår.

- Langt over halvdelen af de selvstændige, jeg møder, tror, de kan undvære værktøjer til at ud-vikle og skabe en succesrig virksomhed. Men i virkeligheden har de fleste faktisk brug for at lære at drive forretning for på den måde at skabe tryghed hos deres kunder.

Sådan siger Mette Holbæk, en af Danmarks dygtigste kvindelige forretningsudviklere med speciale i kvindelige selvstændige.

Hun øser gavmildt ud af sin viden baseret på rådgivning af virksomheder igennem de se-neste fire år og samarbejdet med flere end 200 kvindelige selvstændige på det seks måneder lange uddannelsesforløb Business Bootcamp.

Hvis du er en af dem, der i al hemmelighed spekulerer på, om du overhovedet er skabt til det selvstændige liv, så læs med her og få en opsang.

1. Tro, at niche er nederenSælger du dine varer til ’alle, der vil købe’? Hvis ja, kan du godt begynde at kigge dig om efter en MEGET mere specifik kundegruppe. Det er nemlig lettere at tale til og være noget for en helt bestemt gruppe mennesker, der har et fælles problem.

2. slæk på salgetJa, læn du dig bare tilbage – kunderne kommer jo af sig selv. Eller gør de? Ifølge Mette Hol-bæk kan det simpelthen ikke lade sig gøre at drive professionel virksomhed og så samtidig tro, at man ikke skal sælge.

- Du kan måske undlade det kolde kanvas-salg, hvis du har markedsført dig kraftigt og rigtigt til din specifikke målgruppe. Tager vi igen Trine Bådsgaard, så har hun blandt andet henvendt sig til Børsen og er blevet interviewet til tillægget Børsen Vækst, hvor hun deler guld-korn ud til sin primære kundegruppe, vækst-virksomheder. Genialt, siger Mette Holbæk og kommer så med opskriften på, hvordan salg ikke behøver at være baseret på dørsælger-modellen.

- Du skal have en strategi for dit salg. Du skal vide, hvor dine kunder er, hvad de vil have af dig, på hvilke tidspunkter af året, og hvordan du giver dem præcis det, de har brug for på en måde, så de ikke kan modstå dig og dit pro-dukt. Så får du det kontinuerligt stigende salg, du har brug for. Så kan du leve godt af din for-retning, har råd til at holde fri og til at udvikle de nye produkter, dine kunder også vil have.

Vi lader den stå et øjeblik ...

Mette Holbæk tager en kort pause i den uende-lige talestrøm og opsummerer så:

- Spørg dig selv: Hvem kan jeg lave noget sammen med, som vil give mening for mig både personligt og forretningsmæssigt? Hvad vil blive nemmere for mig, hvis jeg gør det?

4. Passionen driver altSelvfølgelig skal du være passioneret. Du skal brænde for det, du laver. Du skal mærke mag-neten i maven. Men du skal også have en vis portion forretningssans.

- Jeg møder mange selvstændige, som tror, at hvis bare de er gode til deres fag, så er det nok til at skabe profitabel business. Nej. Desværre er der absolut ingen automatisk sammenhæng mellem, hvor talentfuld du er, og graden af suc-ces du oplever i din virksomhed. Hvis ikke din forretning er bygget på et solidt fundament med flere indtægtskilder og en plan for, hvordan hvilke penge skal komme hvorfra, så risikerer du hurtigt, at din forretning lider. Enten fordi du tjener for få penge, eller fordi du mister gej-sten, når det bliver for krævende at knokle for for lidt. Ofte en kombination. Mit råd er derfor: Lær hvad det vil sige at drive forretning. Søg viden inden for iværksætterverdenen.

5. Lav for guds skyld kun produkter, der hele tiden kræver din tilstedeværelseWorkshops, personlig rådgivning, foredrag, tekstbearbejdning. Alt sammen kræver det dig-dig-dig. Og hvis du har bygget din forretning på det fundament, risikerer du at køre dig selv ned. Også økonomisk.

- Selvom du er ekspert på dit område, er der grænser for, hvor meget du kan tage i timen. Mange selvstændige driver en fra hånden til-munden-forretning, hvor det at være selvstæn-dig er lig med en evig jagt på den næste kunde. Den næste opgave. Den næste faktura. Den model er ikke bare forældet. Den er også død-sensfarlig, fordi den kræver dig hele tiden og har potentiale til at gøre dig til træl af kunder, du (måske?) dybest set ikke bryder dig om, og opgaver du dybest set ikke tænder på. Men som i det mindste giver penge.

For eksempel sælger Trine Bådsgaard kommu-nikationsrådgivning til virksomheder i vold-som vækst. Hun har så stor erfaring med den specifikke gruppe af virksomheder, at hun ved præcis, hvilke udfordringer de står med, når de skal kommunikere med omverdenen og måske er sårbare over for en ’velkommen på forsi-den’-oplevelse. Hun ved, at det særligt er på kommunikationssiden, de har behov for hjælp.

Men Mette, er der overhovedet penge i at have så smal en niche?- Du skal naturligvis sikre dig, at din målgrup-pe har nogle stakater. Der er stor forskel på, om det er B-t-B eller private, der skal betale for dine ydelser. Men generelt kan man sige, at når du viser, at du har fuldstændig styr på det, du laver, når du nedsætter dig som ekspert, og folk kan føle sig trygge i dine hænder, så betaler de også, hvad det koster.

3. gør alting selvAt have eget enmandsfirma er ikke lig med, at du død og pine skal alting selv. Du kan måske godt, men hvis du ikke skal miste gnisten og brænde ud, så skal du – indimellem – lave både produkter og projekter sammen med andre dygtige selvstændige, som vel at mærke ikke er en tro kopi (så er I jo bare to, der ikke gider at sælge ...).

- Mange selvstændige tror fejlagtigt, at de skal det hele selv. Og nogle stempler endda sig selv som fiaskoer, hvis de ikke kan det. Det er dumt, men stammer formentlig fra vi var børn og fik ros, når vi gjorde noget godt. Alene. Er du derimod villig til at dele din succes med no-gen, og kan du se det som en strategisk fordel for dit firma, så vil du opdage: At der er dobbelt så mange at markedsføre dig til. At der altid er en til at trække op, når den anden er nede. At det hele giver lidt mere mening.

28/29

METTE HOLBÆKKvinden bag de mange guldkorn er uddannet journalist (1999) og har siden 2008 drevet selvstændig virksomhed med fokus på strategisk rådgivning af selvstændige. Inden Mette gik egne veje, havde hun en årrække i magasinbranchen – både som journalist, chefredaktør og forlægger. Læs mere på metteholbaek.com/om-mette-holbæk

Mette Holbæk anbefaler derfor, at du begynder at se dig om efter nye måder at sælge på. Nye formater. For eksempel digitalt.

Sexolog Maj Wisman er en af dem, der er helt fremme på det her felt. Ud over at have klienter i sin praksis, sælger hun nemlig også digitale produkter via sit website. Produkter, som bliver revet ned af hylden, fordi kunderne i virkeligheden længes efter at købe ’i al hem-melighed’. Og mens kunderne køber, kan Maj udvikle nye produkter, rådgive klienter eller nappe en lur.

6. Tro, at du kun kan lære af din egen brancheNu tænker du måske ’sexolog ja ja – men jeg er altså translatør’. Ikke desto mindre kan du lære

Ks EFTERUDDannELsE

Via et samarbejde med IAA – Interna-tional Advertising Association – er der rabat til medlemmer af Kommunikation og Sprog på IAA’s uddannelser i Dan-mark. Du kan fi nde fl ere oplysninger om uddannelserne og tilmelde dig via IAA’s hjemmeside på iaa.dk eller hos studieledelsen c/o DNCC, telefon 70 22 28 50. E-mail: iaauddannelserne@dncc.dk.

DiPLOMUDDannELsEn IAA Diplomuddannelsen er en samlet kompetencepakke i markedskommu-nikation. Uddannelsen er internationalt akkredi-teret med afsluttende kompetencegiv-ende eksamen. Uddannelsen gen-nemføres i mere end 50 lande over hele verden. I Danmark gennemføres uddannelsen i både København og

Aarhus/Kolding og løber fra foråret 2012 til foråret 2013.Prisen ekskl. moms er kr. 23.500 i 2012 og kr. 23.500 i 2013 (særpris for medlemmer af Kommunikation og Sprog).

DigiTaL DiPLOMaUddannelsen gennemføres med afslut-tende kompetencegivende eksamen. Uddannelsen planlægges gennemført i København og i Jylland og indeholder en samlet kompetencepakke i digital markedskommunikation.Prisen ekskl. moms er kr. 22.000 i 2012 og kr. 22.000 i 2013 (særpris for medlemmer af Kommunikation og Sprog).

MaRKETing ManagEMEnT IAA Marketing Management henvender

sig til deltagere med mindst 5 års erfaring i marketing, reklame eller kom-munikation. Programmet er målrettet personer, der sidder i eller er på vej til en lederstilling.Prisen ekskl. moms er kr. 24.750 i 2012 og kr. 24.750 i 2013 (særpris for medlemmer af Kommunikation og Sprog).

MasTER CLass IAA Master Class er en akkrediteret uddannelse med tilhørende eksa-mensmodul, der giver 30 ECTS point på Master niveau.IAA Master Class gennemføres som 4 moduler à 2 dages internat.Prisen ekskl. moms er kr. 28.000 i 2012 og kr. 28.000 i 2013 (særpris for medlemmer af Kommunikation og Sprog).

Ks samarbejder med mange andre kursusudbydere om særlige tilbud til Ks-medlemmer. Læs mere på kommunikationogsprog.dk/Ks Efteruddannelse.

meget af, hvordan andre selvstændige driver forretning.

- Det er meget inspirerende at kigge på, hvad andre gør. Prøv at lægge mærke til, hvad der gør, at du elsker at handle i en bestemt web-shop. Hvorfor du synes, at din tandlæge er både kompetent, troværdig og imødekommende … Og se så om du kan bruge det til noget i din forretning, forklarer Mette Holbæk.

7. Efterlign alle andreOg så skal du selvfølgelig være alle i din bran-che op ad dage. Iklæd dig grå nederdel, Nørga-ard-trøje, sorte støvler, sort taske og et visnet website. NOT.

- Din kunde må gerne kunne mærke dig. For nok vil din kunde gerne have løst sit problem,

men helst i en gunstig relation med et andet menneske. Og det andet menneske er dig. Dig, der tør træde ud i verden, som den du er – og ikke som en tro kopi af alle andre i din branche. For eksempel har jeg oplevet Sanina Kürstein, ekspert i selvledelse, springe ud som den 50’er-kjole-elskende hun er. Ikke at det gør hende mindre professionel til hendes job, tværtimod. Hun oplevede det som ekstremt frigørende og kunne derfor fremstå mere troværdig. Og ja, der er nogen som vil vælge hende fra på grund af det. Helt sikkert. Og det er ok.

Hvilket bringer os frem til det, Mette Holbæk lagde ud med. At det dybest set handler om, at din kunde skal føle sig tryg, når hun handler hos dig. Fordi du tør være dig selv. Fordi du har specialiseret dig og er ekspert i en bestemt kundegruppe. Fordi du sælger de produkter, du ved, dine kunder længes efter.

iaa UDDannELsERnE 2012-2013

iVÆRKsÆTTER

TEKsT / CHaRLOTTE BREDsTED

iVÆKsT-VinDERE Kan LÆRE Os aT DRiVE FORRETningaT sTaRTE sin EgEn ViRKsOMHED ER iKKE BaRE BEnHÅRDT Og BEUnDRingsVÆRDigT. DET ER OgsÅ ET sPØRgsMÅL OM aT KUnnE sPOTTE ET BEHOV i MaRKEDET. Og DET ER PRÆCis, HVaD DE sEKs iVÆKsT PRisVinDERE FORMÅR

Hvad har huer til kræftramte, gynækologiske 3D-tegninger, farverige regnfrakker, barber-bladsslibere, software til DNA-data og scan-ning af QR koder til fælles?

Umiddelbart ikke meget, vil du måske sige. Det er produkter fra vidt forskellige brancher, men hvis vi kigger godt efter, går de alle efter at dække et behov i markedet. Og det er noget af det vigtigste for at få succes som iværksætter.

De seks produkter, eller rettere deres firma-er, er nemlig alle blevet hædret med hver sin IVÆKST-pris 2011 for deres innovative, mål-rettede og ikke mindst hårdtarbejdende indsat-ser.

niche og atter nicheKeith Fobian er medstifter af IVÆKST, direk-tør i DANA og medlem af det Advisory Board, der har indstillet iværksættere til priserne, og som brugerne herefter har stemt på. Han under-streger, at fokus på marked og kunder er noget

af det, der er fællesnævner for de seks vindere.- Der findes en underskov af iværksættere,

og mange af dem med rigtig gode idéer. Men det, der adskiller de succesrige iværksættere fra de mindre succesrige, er at de formår at mat-che deres kompetencer med et specifikt behov i markedet. Det har CLC BIO for eksempel gjort til fulde. Tænk at to brødre, den ene Ph.d. i bioinformatik og den anden tidligere partner i Deloitte, skaber en millionforretning i løbet af tre år, fordi de har set, at store biotekvirk-somheder worldwide har behov for deres ni-cheprodukt, siger Keith Fobian, der tydeligvis er imponeret over de to herrers fremsynethed.

En anden IVÆKST-prisvinder er virksomhe-den GynZone stiftet af jordmoder Sara Kind-berg, der ved hjælp af 3D-tegninger har skabt et helt nyt undervisningskoncept til hospitaler og uddannelsesinstitutioner. Virksomheden er allerede ude over landets grænser i blandt andet Tyskland, England og Australien.

Nu mangler de bare fem millioner til at kom-me ind på det amerikanske marked.

- Det er, hvad det koster at få undervisnings-materialet oversat til amerikansk engelsk, for-tæller Keith Fobian og fremhæver, at det sær-lige ved GynZone’s produkt er, at det er baseret på tegninger og derfor er gangbart overalt i verden.

Vækst i vigende markedOg så er der Danefæ. Virksomheden der med deres regnfrakker i alle regnbuens farver nær-mest kan få os til at håbe på en byge eller to. Den i stigende grad netbaserede butik er endnu et godt eksempel på et væksteventyr, og det endda i et vigende marked. Kollektionen består nu også af blandt andet børnetøj, undertøj og jakker.

Morten Asmussen, medlem af Advisory Board og udviklingsdirektør i Berlingske Me-dia, hæfter sig ved virksomhedens bevidste måde at drive forretning på.

- Det er bemærkelsesværdigt, at de har over-levet i et ekstremt hårdt marked, hvor mange af deres konkurrenter er gået konkurs. Og det skyldes, at de har styr på driften. De har styr på at drive forretning og fokus på, hvad det indebærer af omkostninger. Det er der mange dygtige iværksættere, som glemmer i deres iver med at få nye idéer og markedsføre dem. Hvor-for gik Holmegaard Det levende Glasværk og FILIA farvekridt ellers konkurs?, spørger Mor-ten Asmussen retorisk.

VinDERnE ER ROLLEMODELLERIværksættere har hårde odds i dagens Danmark, og med det udgangspunkt blev IVæKST og IVæKST-priserne sat i søen i 2006.- IVæKST er skabt for at nære det mod, mange mennesker mangler for at udleve deres lyst til iværksætteri. Og priserne er en hyldest til dem, der går forest. De kommer til at optræde som en slags rollemodeller, og vi ser dem som helte, siger Keith Fobian, direktør i DANA.IVæKST er et samarbejde mellem DANA, Deloitte, Google og Mamut. Læs mere på ivaekst.dk.

30/31

Ks EFTERUDDannELsE

KURsUs i PROFEssiOnEL sKRiFTLig FORMiDLing

Når vi skal skrive professionelt, handler det først og fremmest om at sikre sig, at modtageren både læser og forstår budska-bet. Derfor er det vigtigt at vide noget om, hvordan man skriver klare, forståelige og professio-nelle tekster.På kurset får du brugbare værktøjer til at skrive professio-nelle tekster i din virksomhed. Vi kommer omkring forskellige genrer som fx breve, hjem-mesidetekster og e-mails. Din fornemmelse for sprog bliver trænet, og du lærer at se for-skel på, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør.26.-27. marts 2012 Pris: Arrangementet er gratis for medlemmer af KSLæs mere på www.kommuni-kationogsprog.dk

sPROgLig BRanDing – LÆR aT inDFØRE En sPROgPOLiTiK

Har jeres virksomhed en tydelig sproglig profi l? Har I retningslinjer for, hvordan I skal skrive? Og ved alle medarbejdere, hvordan de får disse anbefalinger omsat til praksis, for eksempel når de skal skrive til internettet eller til en kunde? Vi ser på, hvad der skal til for at skabe succes med sproglig branding, både inden for den private og offentlige sektor. 10. april 2012, kl. 9.00-16.00 Sted: Kursuscenter østerport, København Pris for medlemmer af KS kr. 1.756 ekskl. momsTilmeldingsfrist: 10. april 2012

uddannelse i skriftlig kommunikation i København

BLiV PROFEssiOnEL sKRiBEnT MED aFgangsPRØVE

Når du skriver, får du oftest kun én chance for at fange din modtager. Skriver du for kedeligt, for omstændeligt, for barskt eller for vrøvlet – ja så fi nder din læser sikkert sin viden et bedre sted. Derfor har du brug for at være en sikker skribent, der kan vælge det rigtige skriveværktøj fra den sproglige værktøjskasse. Med Danske Sprog-seminarers uddannelse i skriftlig kommunikation bliver du klædt rigtig godt på til dine mange forskellige skriveopgaver.28. marts 2012. KS-medlemspris kr. 17.160,00 ekskl. moms.

WEBJOURnaLisTUDDannELsE i KØBEnHaVn

Kravene til medarbejdere, der arbejder med hjemmeside og intranet, bliver stadig større, og på vores nye webjournalistuddan-nelse for ikke-journalister får du inspiration, sparring og indspark til at udvikle dine tekster, krydre dem med billeder, lyd og video og give dig i kast med sociale medier.Uddannelsen som webjournalist er udviklet af Vibeke Thøis Madsen i samarbejde med Danske Sprogseminarer. Uddannelsen strækker sig over fem hele dage og slutter med en skriftlig prøve. Prøven er et pejlemærke for, hvad du skal kunne som web-journalist, og den er et glimrende springbræt til at udvide dine arbejdsopgaver.København - Bliv webjournalist med afgangsprøve (5 hele dage, startdato: 20. marts 2012)KS-medlemspris kr. 17.160,00 ekskl. moms.

EFTERMiDDagsMØDE OM DansK RETsKRiVning Og sPROgLig BRanDing

27. februar kl. 16.30 – 18.00Kommunikation og Sprog, Hauser Plads 20, 3. sal, KøbenhavnOplægsholder: Jane Hansen, Danske Sprogseminarer Pris: Arrangementet er gratis for medlemmer af KSLæs mere på www.kommunikationogsprog.dk

sKRiV - sKRiV - sKRiV - sKRiV - sKRiV - sKRiV - sKRiV - sKRiV - sKRiV - sKRiV - sKRiV - sKRiV

Læs mere, tilmeld dig, og se fl ere kurser. ’Det sker’ på kommunikationogsprog.dk.

UDDannELsEsKVaLiTET

TEKsT / annE niMB

HanDLing giVER FORVanDLing

Uddannelsernes kvalitet er til debat på CBS. Og initiativet er blandt andet kommet fra to kommunikations- og sprogstuderende, som blev godt trætte af at høre på brok over dårlig undervisningskvalitet, uden at nogen gjorde noget for at forbedre tingene.

De to studerende: Maja Thorslund, der er i gang med sin kandidat i sprogpsykologi på KU efter at have læst BA i International Virksom-hedskommunikation på CBS, og Tine Cato, der læser Business, Language and Culture på CBS, var grundlæggende blevet trætte af at iagttage, hvor dårligt undervisningssituationerne ofte fungerer.

- Det handler om mange ting. At de stude-rende ikke er koncentrerede under forelæsnin-gerne, men sidder med deres mobiler og er på Facebook. At der ikke er nogen, der svarer, når forelæseren stiller et spørgsmål. At spørgsmå-lene ofte er lidt for banale. At underviserne vir-kelig må kæmpe for at få de studerende med. At der ofte er dårlige rammer for storrumsfore-læsninger, for eksempel dårlig lyd. Men først og fremmest, at der ikke er nogen, der taler om det, fortæller Maja Thorslund.

- Vi er en del af en større gruppe studerende, hvor man brokker sig en del over undervis-ningskvaliteten, nedskæringer og så videre, men vi synes ikke, der er nok, der gør noget

for at sætte et ordentligt fokus på det, så det kan blive forbedret, siger Tine Cato.

Derfor blev de to studerende i efteråret en del af et initiativ, der både omfattede en undersøgelse blandt de studerende

på CBS og et større debatmøde, hvor både de studerende og underviserne deltog. Også Stine Fechtenburg

Pedersen, der er kandidatstude-rende i HA(kom.) på CBS, har

bidraget aktivt til projektet.Her blev der særligt sat

fokus på storrumsforelæs-

HVaD gØR Man, nÅR Man gEnnEM Lang TiD HaR OPLEVET, aT KVaLiTETEn aF UnDERVisningEn PÅ Ens UDDannELsE BLiVER RingERE, Og aLLE BROKKER sig MERE? nOgET VED DET!

TinE CaTO Og MaJa THORsLUnD TOg sagEn i EgEn HÅnD.

32/33

HanDLing giVER FORVanDLing

Hvad kan vi forvente?Tidligt i projektet kom Mads Højlyng, der er underviser på CBS, og CBS Students, med i det, der viste sig at blive et større projekt, der som sagt lagde ud med en spørgeskemaunder-søgelse, som godt 200 studerende svarede på. Og opfølgningen med debatmødet, hvor An-ders Meldgaard Kjemtrup, der ud over at læse International Business and Politics er formand for CBS Students, stillede følgende spørgsmål:

Hvordan forholder vi os til, at halvdelen af de studerende ikke er dedikerede?

Hvorfor har vi undervisere, der faktisk ikke gider undervise?

Hvad kan vi som minimum forvente af hin-anden, og hvad kan vi forvente af CBS?

Der var på debatmødet enighed om, at stor-rumsforelæsninger især eksisterer på grund af stordriftsfordele. Det er økonomisk, og det er let at kommunikere samme stof til alle de stu-derende. Vi ved også, at læringsudbyttet ofte er relativt lavt, sammenlignet med andre lærings-former. Der var på mødet også enighed om, at forelæsninger kan have deres berettigelse, især når de indgår i et dynamisk samspil med andre læringsformer som holdundervisning, gruppe-arbejde, cases og så videre. For eksempel som start og slut på et emne- eller temaforløb.

Men der var også enighed om, at storrums-forelæsninger er kommet for at blive, så dis-kussionerne på mødet kom til at handle om, hvad undervisere, forskere, studerende og ud-dannelsesinstitutioner kan gøre her og nu for at styrke undervisningen.

Forventningsafstemning er vigtig, tavse antagelser virker ikke. Hvilke roller tildeler vi hinanden? Skal der etableres et kodeks for studenteradfærd? Skal dørene låses, når fore-læsningen starter? Skal der være forbud mod at gå på nettet? Hvorfor har vi nøje forventnings-

afstemninger til hinanden om at komme til ti-den og være stille, når vi går i biografen, men ingen konsensus om, hvordan vi opfører os til en forelæsning?

- Vi er blevet meget mere klar over, hvad der kan gøres for at forbedre undervisnings-kvaliteten og udbyttet af undervisningen. For eksempel gennem at gøre nye studerende op-mærksomme på, hvad der forventes af dem til en forelæsning, beskrive rammerne og hvad de selv kan gøre, siger Tine.

- Underviserne fik også nogle tips med, for eksempel om at benytte nyere midler i under-visningen, som flash cards og clickers, hvor man kan sige sin mening ved at afgive sin stemme, for eksempel via mobiltelefonen, og på den måde komme nogle af problemerne i forhold til at snakke i større forsamlinger til livs, fortæller Maja.

Og hvilken forskel har det så gjort indtil nu, at der er blevet taget hul på denne debat?

- Vi kan se, at folk taler om det på en anden måde. Det har også været lærerigt for os som studerende at få et indblik i undervisernes side, og vi har fået stof til videre refleksion over, hvad vi kan gøre i fremtiden.

- Vi tror også, det er nødvendigt at fokusere på, at der er nogle andre spilleregler i dag end tidligere. Det er blevet mere acceptabelt, at man sidder med mobiltelefon og internet un-der forelæsningerne, for det forventes i højere grad, at man er til rådighed.

- Og underviserne må gerne være lidt utradi-tionelle. Folk bliver jo aktiverede, bare der sker noget andet i to sekunder, slutter de to stude-rende.

Kommunikation og Sprog var sponsor for de-batarrangementet på CBS tirsdag d. 8. novem-ber 2011.

ninger, som er der, hvor man oplever, at der er nogle af de største problemer.

Det kan blive bedreKonklusionerne fra spørgeskemaet var• at der godt kunne være større tilfredshed• at dialogen ofte ikke fungerer optimalt• at der savnes motivation• at for mange er på Facebook eller andre

hjemmesider, der ingen relevans har for fore-læsningen

• at de studerende godt kan lide, at der bru-ges powerpoint i undervisningen, men at det også nogle gange bliver for meget af det gode

Fra en tidligere McKinsey-rapport ved vi, at de studerende på humaniora og samfundsvi-denskab i høj grad efterlyser mere dialog og interaktion med underviseren, mere personlig kontakt, bedre mulighed for refleksion og da også gerne en underviser, der kender navnene på de studerende.

- Antallet af øvelsestimer er blevet skåret ned, så vi skal i højere grad basere vores studier på storrumsforelæsningerne, som derfor får en større betydning. Vi oplever samtidig, at man-ge studerende er usikre på, hvordan de egent-lig skal få det bedste ud af forelæsningerne. De mangler simpelthen at vide noget om gode indlæringsteknikker. Samtidig er der ingen, der siger noget til underviserne om problemerne. De studerende synes ikke at være klar over, at de kan give underviserne feedback, forklarer Maja, som i første omgang gjorde opmærksom på problemerne ved at skrive et debatindlæg, hvor hun kom med sine egne, konkrete bud på problemer og løsninger.

- Det var skrevet, så det ikke bare var brok over underviserne, men også en opsang til de studerende. Og projektet har lige siden og hele vejen haft fokus på, at det går begge veje.

DE nYE MEDiER HaR FÅET DEREs EgET CEnTERMED inDViELsEn aF DET TVÆRFagLigE CEnTER FOR COMMUniCaTiOn anD COMPUTing i nOVEMBER siDsTE ÅR FiK FORsKning Og UDDannELsE inDEn FOR nYE MEDiER Og KOMMUniKaTiOnsTEKnOLOgiER ET saMLET FOKUs PÅ KØBEnHaVns UniVERsiTET. KOM MagasinETs JØRgEn CHRisTian WinD niELsEn (JCn) HaR inTERViEWET PROFEssOR Og ViCECEnTERLEDER KLaUs BRUHn JEnsEn (KBn).

Traditionelt har der været en skarp arbejdsde-ling mellem teknologer og humanister, når det har handlet om udviklingen af nye kommuni-kationsplatforme. Dataloger og ingeniører har designet de nye systemer, og efterfølgende har kommunikations- og medieforskere studeret, hvordan folk bruger dem, og analyseret de samfundsmæssige konsekvenser.

Det er denne traditionelle fagopdeling, Kø-benhavns Universitet vil gøre op med gennem etableringen af det nye Center for Communi-cation and Computing. For fremtidens it-løs-ninger vil nemlig kræve, at der bliver arbejdet sammen på tværs af faggrænser.

JCn: I den pressemeddelelse, I sendte ud i for-bindelse med etableringen af det nye center, formulerede I betydningen af tværfaglighed mellem de bløde og de hårde fag. Det ser ud til, at tværfaglighed er et mantra, også i denne sammenhæng?KBJ: Ja, vi vil gerne gøre op med den traditio-nelle arbejdsdeling. I sit udgangspunkt er me-dieverdenen jo tværfaglig. Men det nye her er samarbejdsmulighederne mellem de ”bløde” kommunikationsfolk og de ”hårde” it-folk. Vi har altid været tværfaglige, men på denne ud-dannelse siger vi mere, at tværfaglighed er lig med flerfaglighed. Forstået på den måde, at vi holder fast i det særlige ved hver faglighed, så vi får to strømme i forskningen: programme-ring og systemudvikling fra den hårde verden, kommunikation og samfund fra den bløde, og så lader vi de to mødes.

JCn: Centret skal også danne ramme om den nye tværfaglige uddannelse ’Kommunikation

Uddannelsen ”Kommunikation og IT” er lagt under humaniora, og der optages 75-80 studerende om året. Et af de projekter, som Center for Commu-nication and Computing kommer til at huse, er Netvalue, der er et godt eksempel på, hvordan kommunikationsfolk og dataloger kan bruge hinandens fagligheder til at tænke og udvikle nyt. I projektet samarbejder de om at forbedre designet af online computerspil.

og IT’, der blandt andet skal uddanne mediede-signere. Hvad skal særligt karakterisere kandi-daterne her fra?KBJ: De skal kunne få andre fagligheder til at spille sammen. For eksempel ingeniører, krea-tive og kommunikatører. I dag formidler man jo typisk gennem it-båren kommunikation. Det er det, vi skal kunne, og samspillet skal bidrage til at åbne op for nye måder at designe it på.

De studerende skal rent faktisk kunne pro-grammere, men derudover får de også evnen til at analysere kommunikative forhold. Den kombination af kompetencer, de studerende får på uddannelsen, er en stor fordel, når de skal være med til at udforme vores samfunds nye it-værktøjer.

JCn: Hvorfor har I dannet dette center nu?KBJ: Fordi de to grupper, datalogerne og de medievidenskabelige, kan se, at vi med de nye medier har fået overlappende interesser. Vi har brug for at udvikle forskningsprojekter og fag-lige samarbejder. Men det går også den anden

vej. Aftagerne siger også, at der er særlig brug for kandidater inden for dette område.

JCn: Er det en ny version af humanistisk in-formatik?KBJ: Ja, på nogle måder er det en genopfindelse af humanistisk informatik, men med den foran-dring, at kommunikation betyder mere. Huma-nistisk informatik har været tæt på maskinrum-met, mens medieforskningen har bevæget sig ude fra samfundet og ind mod grænsefladen. Det er internettet, der især har bidraget til dette skift, fordi alle benytter sig af det.

JCn: Hvad betyder det så for humaniora?KBJ: Da vi skulle forklare, hvad vi ville, sagde vi, at det handler især om kommunikation mel-lem mennesker, der benytter sig af maskiner. Dette medfører i sig selv en forskydning mel-lem det klassiske humaniora, kultur og kom-munikation. Samtidig tager vi de klassiske ind-sigter fra den humanistiske verden med ind i it-båren kommunikation.

JCn: Hvad er jeres vision for det nye center?KBJ: Det er at gøre centeret til en permanent del af KU og universitetets samarbejde med det omgivende samfund. Og på sigt en større enhed, der sammen med andre fag inden for samfundsvidenskab, kommunikation og data-logi, måske endda – hvem ved – kan knyttes sammen i et nyt fakultet.

UDDannELsE

TEKsT / annE niMB Og JØRgEn CHRisTian WinD niELsEn

KLaUs bRuHN jENSEN

EFFEKTiV JOBsØgning

Deltag på 2-dags workshop i februar 2012 og få:

- den nyeste viden inden for jobsøgning- konkret viden om, hvordan du opbygger

et resultatorienteret CV og en fremadrettet ansøgning

Tilmeld dig på kommunikationogsprog.dk – maks. 18 deltagere.

Først til mølle-princippet.

BOOsT DiT CV MED VÆRKTØJsKURsER HOs KOMMUniKaTiOn Og sPROg

Uge 9Tirsdag 28. februar – Adobe: Illustrator og InDesign, Aarhus (AU)Onsdag 29. februar – Adobe: Illustrator og InDesign, København

Uge 10Mød os på Karrieremesserne rundt i hele landet Tirsdag 6. marts AalborgOnsdag 7. marts AarhusTorsdag 8. marts Odense Fredag 9. marts København

Uge 11Tirsdag 13. marts – Bliv klog på hjemmesider, Esbjerg (SDU)Onsdag 14. marts – Bliv klog på hjemmesider, Herning (HIH)

Uge 12Tirsdag 20. marts – Video til web, KøbenhavnOnsdag 21. marts – Video til web, København Torsdag 22. marts – Bliv klog på hjemmesider, Odense (SDU)

Uge 13Tirsdag 27. marts – Bliv klog på hjemmesider, Aalborg (AAU)Onsdag 28. marts – Bliv klog på hjemmesider, Aarhus (AU) Uge 15Onsdag 11. april – Video til web, Aalborg (AAU)Torsdag 12. april – Video til web, Aarhus (AU)

Uge 16Tirsdag 17. april – Bliv klog på hjemmesider, KøbenhavnOnsdag 18. april – Video til web, København torsdag 19. april – Video til web, Odense (SDU)

Der er plads til 40 deltagere på hvert kursus. Kurserne afholdes mellem 13:00 – 17:00.Alle deltagere får et kursusbevis, når kurset er gennemført. Der åbnes for tilmelding mandag 12. marts 2012, kl. 10:00.

DU Kan LÆsE MERE OM Og TiLMELDE Dig KURsERnE PÅ ’DET sKER’ PÅ KOMMUniKaTiOnOgsPROg.DK.

KURsERnE ER gRaTis FOR

aLLE VOREs MEDLEMMER.

JOBsØgning

TEKsT / CaMiLLa-DORTHEa BUnDgaaRD

EKsPERTERnE ER EnigE. JOBsØgningsPROCEssEn ViL ÆnDRE sig MaRKanT DE KOMMEnDE ÅR. PERsOnLig BRanDing, ViDEnDELing, nETWORKing. DE ”BUzzWORDs” HaR DU nOK FOR LÆngsT TagET TiL Dig. MEn nU sKaL DU BYggE DigiTaL Og sOCiaL KOMMUniKaTiOn OVEnPÅ, HVis DU ViL VÆRE KLaR TiL FREMTiDEns aRBEJDsMaRKED.

UniKKommunikationsfolk skal i fremtiden bruge de digitale medier til at tiltrække potentielle arbejdsgivere og samarbejdspartnere. Det har to formål. Dels er det lettere for virksomhederne at finde dig, hvis du kan findes online. Dels viser det, at du er med på forreste række inden for dit felt. Det er din viden, din kunnen, din unikke profil, der sælger.

- Der er kamp om at skabe en helt særlig og unik profil, som kan tiltrække potentielle arbejdsgivere og samarbejdspartnere. Du skal helst fremstå som ekspert på dit område i dag, og det giver de sociale og digitale medier dig rig mulighed for, siger Charlotte Jørgensen fra Digital Works, som rådgiver virksomhe-der om brug af de digitale medier. Hun mener, at vi i fremtiden vil se færre traditionelle jobopslag og cv’er og flere digitale pro-filer og onlinenetværk – særligt når kommunikationsfolk skal søge job og rekrutteres.

PROaKTiVBodil Damkjær, specialist i LinkedIn som forretningsudvikling hos PLINGyou, mener, at jobprocessen grundlæggende handler om det samme, som den altid har gjort.

- Det basale har ikke ændret sig. Der er jo ikke noget nyt i at netværke, siger hun. Men noget tyder alligevel på, at der vil ske et paradigmeskifte i måden, arbejdspladser rekrutterer arbejds-kraft på i fremtiden. Bodil Damkjær forventer nemlig, at det bliver de jobsøgende, der rykker først.

- De kommer til at rykke før rekrutteringsfolkene. De jobsø-gende bliver de proaktive, der researcher og holder øje med virk-somheder, de gerne vil arbejde for. De vil skabe relationer i stedet

KOM MagasinET sÆTTER FOKUs PÅ DET MODERnE aRBEJDsMaRKED FOR JOBsØgERE. i EFTERÅRET BRagTE Vi TO aRTiKLER, sOM HanDLEDE OM, HVORDan Man nETVÆRKER i PRaKsis, Og HVORDan ViDEnDELing Kan MEDViRKE TiL, aT DU FinDER DET RETTE JOB. HER Kan DU LÆsE DEn siDsTE aRTiKEL i RÆKKEn. Vi sER HER nÆRMERE PÅ, HVORDan DE sOCiaLE MEDiER PÅViRKER MÅDEn, Vi sØgER JOB PÅ i FREMTiDEn.

TRE PLaTFORME i DEn MODERnE JOBsØgningI de sidste numre af KOM magasinet kunne du læse om, hvordan du kan bruge LinkedIn, Twitter, Quora, blogs, Facebook og Google+ i din jobsøgning. Her får du tre tips mere.

Teenageidolet Justin Bieber blev fundet, da han lagde videoer af sig selv på youTube, men siden er ikke kun

til musik, sjov og ballade. Du kan skabe din egen kanal og derfra dele viden om netop din ekspertise eller faglige interesse. Du kan dele andres videoer og – hvis du virkelig vil gøre indtryk – skabe dine egne små videoer. Fortæl, hvad du synes, der er interessant eller fagligt relevant. Giv for eksempel en introduktion til de fem hyppigste fejl begået af danskere, når de vil oversætte til tysk, eller forklar, hvordan man skaber PR i krisetider. Opdater løbende din kanal med ny viden.

FourSquare er en applikation til din smartphone. Du logger ind, hvor du kommer frem, og deltager i kon-

kurrencer om ”badges” og ”mayorships”. Ved første øjekast har den ikke meget med faglighed og jobsøgning at gøre. Men den kan for det første skabe nye relationer med mennesker inden for dit interes-seområde, og for det andet kan din potentielle arbejdsgiver se, at du er med på den digitale bølge. Tjek ind, når du er til spændende foredrag eller drikker kaffe med en i en virksomhed. Se, hvem, der ellers tjekker ind de steder, du kommer, og hold øje med, hvordan virksomheder bruger FourSquare, så du en dag selv kan skabe virk-somhedskommunikation via applikationen.

Når du er kommet i gear på alle de digitale plat-forme, så skab en Klout-profil! På Klout linker du

til alle dine aktiviteter, og Klout giver dig så point efter, hvor aktiv du er – hvor meget du skaber, og hvor meget du deler den viden, andre har produceret. Din fremtidige arbejdsgiver kan lynhurtigt få indsigt i, at her har vi en kandidat, der formår at bruge de nye, digitale og sociale medier.

UniK. PROaKTiV. TiL sTEDE. – VELKOMMEN PÅ FREMTIDENS ARBEJDSMARKED!

3736/37

for at vente, til et job slås op. Det mere ufor-melle kaffemøde kommer nok i mange tilfælde til at erstatte det traditionelle jobinterview.

Fremtiden handler om at netværke og gå ak-tivt efter det job, du søger, og de mennesker, du vil i kontakt med. Den jobsøgende skal se sig selv som en samarbejdspartner og ikke bukke nakken og bede om et job.

- Tag ikke hatten i hånden. Tilbyd noget af værdi. Hav en base. Du skal finde den rette person og gå efter ham eller hende, siger Eva Jonassen, der er ekspert i social media head-hunting.

TiL sTEDEProaktiv er ikke nok. Du skal også være til stede. Både online og i den fysiske virkelighed.

- Den stærke jobsøger kan koble aktiviteter på sin tilstedeværelse på de sociale medier. Du skal ikke kun være synlig i ren informations-søgningsøjemed. Du skal indgå i kontakt til folk. Vær personlig og relevant i uopfordrede henvendelser, råder Jonassen.

Som ekspert i headhunting forventer hun, at fremtidens kommunikationsfolk ikke blot for-tæller, at de er dygtige kommunikatører, men viser det ved at bruge de digitale platforme, samarbejde og netværke.

Ib Potter, onlinemarketingchef og ivrig bru-ger af digitale medier, giver hende ret:

- Tag nu min podcast og blog som eksempel. Her skriver jeg om online markedsføring. Jeg giver konkrete tips og tricks til, hvordan virk-somheder kan blive synlige på internettet. Jeg interviewer de dygtigste inden for branchen – udvider mit netværk. Dem jeg blogger og pod-caster til, kommenterer mine indlæg. Vi får os en faglig snak i kommentarfelterne.

Ib Potters tilstedeværelse på nettet viser, hvad han er god til og brænder for, og på den måde tiltrækker han samarbejdspartnere, kolle-ger og potentielle arbejdsgivere. Han er sikker på, at det er vejen i fremtiden.

- Blev jeg tvunget til at vælge mellem min blog og mit cv, er jeg ikke et sekund i tvivl om,

hvad jeg ville få job på, siger Potter og henviser til, at han ville vælge bloggen.

aLTiD JOBsØgEnDEMen det er ikke kun på den jobsøgende side af bordet, at arbejdsmarkedet ændrer sig i fremti-den. Måden, man arbejder på, vil også ændre sig. Flere vil gå sammen i midlertidige fælles-skaber og løse konkrete opgaver og projekter. Når opgaven er løst, kan samarbejdet opløses, og de involverede går videre til at løse nye op-gaver i nye konstellationer. Derfor vil fremti-dens arbejdskraft også altid være jobsøgende – eller nærmere opgavesøgende.

- Fremtidens arbejdsmarked baserer sig i højere grad på projektansættelser. Man bliver ansat til at løse en opgave. Man må lære at se sig selv som jobsøgende hele tiden. Der bliver i højere grad tale om personlig branding med den enkelte og dennes karriere i centrum. Ar-bejdsgiverne får derfor også endnu mere travlt med at fastholde medarbejderne, siger Bodil Damkjær.

Jonassen er enig. - Man samarbejder, man bliver ikke ansat.

Der bliver færre rigtige ansættelser, siger hun.

ViRKsOMHEDEns UDFORDRingERVirksomhederne kommer også til at skulle tage nye briller på i kampen om de dygtige kandi-dater.

På den ene side bliver det lettere for virk-somhederne at finde den rette kandidat, mener Charlotte Jørgensen fra Digital Works. Hun henviser til, at selv virksomheder, der ikke ar-bejder med digital kommunikation som fokus-område, vil bruge internettet til at finde de rette kandidater i fremtiden.

- Der kommer flere og flere tjenester, som udbydes af for eksempel LinkedIn, der vil ef-fektivisere og overflødiggøre den traditionelle ansøgning i fremtiden, siger Charlotte Jørgen-sen og fortsætter:

- Hvor man på for eksempel Jobindex får fat i mennesker, der ikke har et job, får man

på LinkedIn adgang til dem, der har et job, og de er ofte populære hos arbejdsgiverne. Virk-somhederne vil også nyde gavn af, at de med de store onlinenetværk lettere kan rekruttere globalt.

På den anden side står virksomhederne over for at ændre deres rekrutteringsprocesser mar-kant, mener både Bodil Damkjær og Eva Jona-ssen. Det mere uformelle kaffemøde kommer til at erstatte det formelle jobinterview, og det vil skabe en ”forskydning i ansvar fra rekrut-teringsafdelingen til chefgangen”, siger Bodil Damkjær og bakkes op af Eva Jonassen:

- Rekrutteringsfolk og headhuntere bliver arbejdsløse, for hvorfor skal man betale for no-get, man selv kan gøre? Hvad end du er leder, arbejdsgiver, ledig eller i job, handler fremti-den altså om at opsøge og vedligeholde relatio-ner til dygtige, potentielle samarbejdspartnere igennem networking.

FREMTiD nU?Vi har allerede i dag adgang til at bruge inter-nettet meget aktivt. Betyder det så, at fremti-dens arbejdsmarked allerede er trådt i kraft? Nej, mener flere af eksperterne, som maner til besindighed.

- Mit bedste råd til kandidater er: Tænk på, hvordan det ser ud på den anden side af bordet. Der er en ny undersøgelse, der viser, at der er forskel på, hvordan folk ser på jobsøgnings-processen. Blandt rekrutteringsfolk er det kun 20-30 procent, der mener, man skal bruge de sociale medier i rekrutteringsøjemed, mens det er 50 procent af de jobsøgende. Så man skal lige stikke en finger i jorden, siger Eva Jonas-sen og fortsætter:

- Der er stadig mange, der bruger den gam-meldags måde med jobansøgning og så videre. Charlotte Jørgensen peger også på, at det nu kommer meget an på, hvilken branche man vil være i, og hvilken stilling man søger. Så frem-tiden er her ikke endnu – ikke helt i hvert fald.

UniK. PROaKTiV. TiL sTEDE. – VELKOMMEN PÅ FREMTIDENS ARBEJDSMARKED!

CaMiLLa-DoRTHEA buNDgAARD

Noget af det, der har irriteret mig mest lige fra starten, er Shanghais Metro og den voldsomme skubben og masen, når folk skal af og på. Så snart de dobbelte skydedøre åbnes, vælter folk ind i toget, som gjaldt det livet. Og de, der skal ud, må forsøge at holde igen mod masserne og møve sig ud, inden de skubbes helt ind i toget igen. Jeg har aldrig kunnet forstå, at de, der skal på toget, ikke kan se det hensigtsmæssige i bare at vente et øjeblik, indtil de, der skal af toget, er kommet ud. Det ville oven i købet gå hurtigere, er jeg overbevist om.

Men forklaringen skal findes i den kinesiske historie. Der har altid været mange om få ting. Kineserne har gennem århundreder været vant til at kæmpe hårdt for få basale ting. Når de springer over i køen, overhaler indenom på ve-jene og masser sig ind i busser og tog, er det fordi, de er vant til at skulle kæmpe hårdt for tingene. Derfor skaber det også sjældent vre-desudbrud, som man ville opleve det i Dan-mark, hvis nogle for eksempel stjæler en par-keringsplads for næsen af en.

Samme metro er ramme for en anden ejen-dommelighed. I dette helt nye undergrunds-

JaKOB, TIDLIgERE KS-STuDENTERmED-HjæLpER, ER I pRAKTIK på DANmARKS gENERALKoNSuLAT I SHANgHAI og SKRIvER HvER måNED om SIT pRAKTIKop-HoLD, HvoR HAN FoRTæLLER om pRAK-TIKLIvET og DET AT ARbEjDE I KINA.

sHangHais METRO Og anDRE FORUnDERLigHEDER

system - på 15 år har de bygget 11 linjer i et finmasket net under byen med en længde på 420 kilometer! – kører alt pr. automatik med overvågningskameraer, automatisk dørlukning og hvad ved jeg. Men midt i det hele står en mand på perronen ved metrotogene med en helt overflødig funktion: Hans opgave er at vinke afgang med et grønt flag - som i sin tid vore egne stationsforstandere.

Shanghais Metro er også udstyret med en sikkerhedskontrol, når man skal ned i den. Her lægger man tasker og kufferter op, så de kan blive kørt igennem og blive scannet. Det lyder jo meget smart – og sikkert – men kineserne ignorerer det i stor stil. De går bare lige forbi, og de ”vagter”,der skal bede folk om at gøre det, har ingen bemyndigelse eller autoritet til at gøre noget. Jeg var også ude for, da jeg engang skulle ned i metroen, at blive bedt om at lægge min rygsæk op på båndet. Men bag ved scan-neren, hvor der skulle sidde en mand og se på computeren, hvad der kørte igennem, sad der ikke nogen! Jeg prøvede at forklare den anden kineser det komplet ulogiske i at gøre det, når der alligevel ikke var nogen, der sad og tjek-

kede det, men hans tomme blik fortalte mig, at han ikke var interesseret i mit synspunkt.

Jeg er blevet fortalt, at det er en del af sy-stemets beskæftigelsespolitik. Samme begrun-delse skal ligge bag en anden mærkværdighed: Ved indgangen til den boligblok, hvor jeg bor – i lighed med andre boligblokke – er der uni-formerede vagter. Det virker umiddelbart be-tryggende. Indtil man finder ud af, at vagterne slet ikke har nogen funktion. De standser aldrig én, når man skal ind. Spørger aldrig til frem-medes ærinde. Og om natten sover de i deres lille vagthus.

Det er bemærkelsesværdigt, at man i en by, der arbejder benhårdt for at ville overhale an-dre af verdens store vækstcentre, finder medar-bejdere uden nævneværdig funktion. Det siges, at vækst skabes gennem stadig effektivisering af arbejdet og mere effektiv udnyttelse af den eksisterende infrastruktur og logistik. På denne lidt bagvendte måde kan man vel sige, at der i Shanghai er potentiale for fortsat vækst de kommende år.

”HVis DU TÆnKER FOR LÆngE PÅ nÆsTE sKRiDT, KOMMER DU TiL aT TiLBRingE LiVET PÅ éT BEn”, LYDER ET KinEsisK ORDsPROg. Og DET MUnDHELD Kan VÆRE gODT aT HOLDE sig FOR ØJE i sHangHai, HVOR DET TiL TiDER Kan VÆRE sVÆRT aT HOLDE BEggE BEn PÅ JORDEn i DEn OVERFYLDTE METRO, HVOR ET PaR BREDE sKULDRE HJÆLPER BEDRE EnD VEnLigHED, HVis Man ViL UnDgÅ aT sTÅ PÅ éT BEn.

KLUMME

TEKsT /JaKOB DaHL KLaUsEn

jAKob, TIDLIgERE STuDENTERmEDHjæLpER I KS, ER I pRAKTIK på DANmARKS gENERALKoNSuLAT I SHANgHAI og HAR I EN RæKKE KLummER FoRTALT om pRAKTIKLIvET og om AT bo og ARbEjDE I KINA. 1. FEbRuAR vENDER jAKob TILbAgE TIL DANmARK, Så DETTE ER DEN SIDSTE KLummE FRA SHANgHAI.

DU Kan sKRiVE TiL JaKOB PÅ MaiL JaKOB@DaHL-KLaUsEn.DK

38/39

Styrk dit arbejde, din karriere og din virksomhed med et enkelt kursus eller en hel diplomuddannelse i kommunikation. Kurserne er målrettet professionelle journalister og kommunikatører, som vil opdateres på den nyeste viden om strategisk kommunikation. Du er sikret de allerbedste undervisere, og med den kompetencegivende diplomuddannelse får du et stykke papir, som formelt løfter dit CV.

Vi går i dybden med, hvordan digitale værktøjer og sociale medier giver dig nye muligheder for brugerind-dragelse og community management. På kurset lærer du at begå dig i mediernes nye økosystem, hvor journalistik og kommunikation ikke er et produkt som for eksempel en avis eller et magasin – men en dialogbaseret service, der på forskellig måde er nyttig for brugerne, hvor de er lige nu: mobile og i gang med dagligdagen.

▶ Start: 15. marts, København/Aarhus▶ Undervisere: Christian Schwarz Lausten, Astrid Haug & Paul Bradshaw

Dette kursus vil give dig en forståelse for de nye visuelle og fortællemæssige muligheder, webtv-mediet rummer. Du får både værktøjer til at udvikle strategier til video-projekter på nye platforme og praktisk erfaring med kamera, redigering og publicering på web, mobil og tablet.

▶ Start: 12. marts, København▶ Underviser: Rune Michelsen

Du vil gerne være bedre til at arbejde professionelt med strategisk kommunikation i din virksomhed eller orga-nisation. På dette kursus hjælper vi dig til at formulere strategier, der får kommunikationsarbejdet til at indfri de langsigtede, strategiske mål. Kurset giver en teoretisk og begrebsmæssig forståelse af kommunikation, der ruster dig til at udvikle egne strategier.

▶ Start: 29. marts, København▶ Undervisere: Jesper Højberg, Mie Femø Nielsen & Thomas Uhd

Kommunikationen spiller en central rolle for udfaldet, når virksomheder og organisationer er i krise. På kurset ser vi på de typiske former for kriser og deres stadier og på, hvordan vi i praksis kan håndtere kommunikationen både internt og eksternt i en krisesituation.

▶ Start: 19. april, København▶ Undervisere: Anders Krarup & Lone Krogsholm

Læs mere om kurserne på update.dk/diplom

I SAMSPIL MED BRUGERNE

LEvENDE BILLEDER På wEB oG MoBILE PLAtfoRME

kRISEkoMMUNIkAtIoN

KommuniKations- og pr-strategiLige nu kan du tilmelde dig:

MØDER Og aRRangEMEnTER i KOMMUniKaTiOn Og sPROgKØBEnHaVnKarrieresamtaler 26. januarWorkshop – kompetenceafklaring 30. januar Offentlig kommunikation der ikke støver 1. februarRhetoric Slam: Duel på visioner 2. februarEffektiv Jobsøgning 1 2. februarKarrieresamtaler 7. februarEffektiv jobsøgning 2 9. februar Sprog og etik - Modersmål-Dagen 2012 21. februarGod kundekommunikation på virksomhedens facebookside 22. februar Karrieresamtaler 23. februarDansk retskrivning og sproglig branding 27. februarAdobe Illustrator 29. februarKarrierecafé for dig på barsel 1. martsKarrieresamtaler 5. martsKursus for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer 6. martsStrategisk brug af sociale medier 6. martsKarrieredagene 2012 9. martsHvordan får Danmark kvalifi cerede tolke 15. martsGenre-hvad-for-noget? Lær af journalisterne 20. martsVideo til web – nemt og enkelt med din mobil og YouTube 20. martsKarrieresamtaler 20. martsBliv klog på hjemmesider/blogs 21. martsWorkshop – kompetenceafklaring 22. martsBliv klog på hjemmesider/blogs 17. aprilVideo til Web – nemt og enkelt med din mobil og YouTube 18. aprilEffektiv jobsøgning 1 19. aprilEffektiv jobsøgning 2 26. april

aaRHUsKarrieresamtaler 16. februarKarrieresamtaler 17. februarEffektiv jobsøgning 1 23. februarAdobe Illustrator 28. februarEffektiv jobsøgning 2 28. februarKarrieredagene 2012 7. martsGenre-hvad-for-noget? Lær af journalisterne 22. martsBliv klog på hjemmesider/blogs 27. martsVideo til Web – nemt og enkelt med din mobil og YouTube 12. aprilKarrieresamtaler 30. april

aaLBORgInformationsarkitektur på websider 14. februarKarrieredagene 2012 6. martsKarriereworkshop 12. martsBliv klog på hjemmesider/blogs 27. martsVideo til Web – nemt og enkelt med din mobil og YouTube 11. aprilPositiv Psykologi - Den vestlige verdens følelsesmæssige bankerot 25. april

VEJLESeminar for tillidsrepræsentanter 29. februar

KoldingKarrieresamtaler 13.februar

ODEnsEKarrieresamtaler 13. februar Karrieredagene 2012 8. martsBliv klog på hjemmesider/blogs 22. martsVideo til Web – nemt og enkelt med din mobil og YouTube 19. april

EsBJERgSeminar for tillidsrepræsentanter 29. februar

DET sKER

Video til Web – nemt og enkelt med din mobil og YouTube 19. april

Karriereworkshop 12. marts

Bliv klog på hjemmesider/blogs 27. marts

Effektiv jobsøgning 1 23. februarAdobe Illustrator 28. februarEffektiv jobsøgning 2 28. februarKarrieredagene 2012 7. martsGenre-hvad-for-noget? Lær af journalisterne 22. martsBliv klog på hjemmesider/blogs 27. martsVideo til Web – nemt og enkelt med din mobil og YouTube 12. aprilKarrieresamtaler 30. april

Informationsarkitektur på websider 14. februarInformationsarkitektur på websider 14. februarKarrieredagene 2012 6. martsKarriereworkshop 12. martsBliv klog på hjemmesider/blogs 27. marts

Bliv klog på hjemmesider/blogs 22. martsVideo til Web – nemt og enkelt med din mobil og YouTube 19. april

Seminar for tillidsrepræsentanter 29. februar

Video til Web – nemt og enkelt med din mobil og YouTube 19. aprilVideo til Web – nemt og enkelt med din mobil og YouTube 19. april

Effektiv jobsøgning 1 23. februarAdobe Illustrator 28. februarEffektiv jobsøgning 2 28. februarKarrieredagene 2012 7. martsGenre-hvad-for-noget? Lær af journalisterne 22. martsBliv klog på hjemmesider/blogs 27. martsBliv klog på hjemmesider/blogs 27. martsVideo til Web – nemt og enkelt med din mobil og YouTube 12. aprilVideo til Web – nemt og enkelt med din mobil og YouTube 12. aprilKarrieresamtaler 30. aprilKarrieresamtaler 30. april

Informationsarkitektur på websider 14. februarInformationsarkitektur på websider 14. februarKarrieredagene 2012 6. martsKarriereworkshop 12. martsBliv klog på hjemmesider/blogs 27. martsVideo til Web – nemt og enkelt med din mobil og YouTube 11. aprilPositiv Psykologi - Den vestlige verdens følelsesmæssige bankerot 25. april

Seminar for tillidsrepræsentanter 29. februar

Karrieresamtaler 13.februar

Karrieresamtaler 13. februar Karrieredagene 2012 8. martsBliv klog på hjemmesider/blogs 22. martsVideo til Web – nemt og enkelt med din mobil og YouTube 19. april

Seminar for tillidsrepræsentanter 29. februar

Bliv klog på hjemmesider/blogs 27. martsBliv klog på hjemmesider/blogs 27. marts

Seminar for tillidsrepræsentanter 29. februarSeminar for tillidsrepræsentanter 29. februar

Bliv klog på hjemmesider/blogs 27. martsBliv klog på hjemmesider/blogs 27. marts

Seminar for tillidsrepræsentanter 29. februarSeminar for tillidsrepræsentanter 29. februarSeminar for tillidsrepræsentanter 29. februarSeminar for tillidsrepræsentanter 29. februar

Video til Web – nemt og enkelt med din mobil og YouTube 19. aprilBliv klog på hjemmesider/blogs 22. martsBliv klog på hjemmesider/blogs 22. martsBliv klog på hjemmesider/blogs 22. marts

Seminar for tillidsrepræsentanter 29. februar

Bliv klog på hjemmesider/blogs 27. martsVideo til Web – nemt og enkelt med din mobil og YouTube 11. aprilPositiv Psykologi - Den vestlige verdens følelsesmæssige bankerot 25. april

VEJLESeminar for tillidsrepræsentanter 29. februar

KoldingKarrieresamtaler 13.februar

ODEnsEKarrieresamtaler 13. februar Karrieredagene 2012 8. martsBliv klog på hjemmesider/blogs 22. martsVideo til Web – nemt og enkelt med din mobil og YouTube 19. april

EsBJERg

Karrieredagene 2012 8. marts

Bliv klog på hjemmesider/blogs 27. martsVideo til Web – nemt og enkelt med din mobil og YouTube 11. april

Karrieredagene 2012 8. martsBliv klog på hjemmesider/blogs 22. martsVideo til Web – nemt og enkelt med din mobil og YouTube 19. april

Karrieredagene 2012 8. marts

Bliv klog på hjemmesider/blogs 27. martsVideo til Web – nemt og enkelt med din mobil og YouTube 11. aprilPositiv Psykologi - Den vestlige verdens følelsesmæssige bankerot 25. april

Seminar for tillidsrepræsentanter 29. februar

Karrieresamtaler 13.februar

Karrieresamtaler 13. februar Karrieredagene 2012 8. martsBliv klog på hjemmesider/blogs 22. martsBliv klog på hjemmesider/blogs 22. martsBliv klog på hjemmesider/blogs 22. martsVideo til Web – nemt og enkelt med din mobil og YouTube 19. april

Bliv klog på hjemmesider/blogs 27. martsVideo til Web – nemt og enkelt med din mobil og YouTube 11. aprilPositiv Psykologi - Den vestlige verdens følelsesmæssige bankerot 25. april

VEJLESeminar for tillidsrepræsentanter 29. februar

KoldingKarrieresamtaler 13.februar

ODEnsEKarrieresamtaler 13. februar Karrieredagene 2012 8. martsBliv klog på hjemmesider/blogs 22. martsVideo til Web – nemt og enkelt med din mobil og YouTube 19. april

Video til Web – nemt og enkelt med din mobil og YouTube 11. aprilPositiv Psykologi - Den vestlige verdens følelsesmæssige bankerot 25. april

Seminar for tillidsrepræsentanter 29. februar

Karrieresamtaler 13.februar

Karrieresamtaler 13. februar Karrieredagene 2012 8. martsBliv klog på hjemmesider/blogs 22. martsVideo til Web – nemt og enkelt med din mobil og YouTube 19. april

Video til Web – nemt og enkelt med din mobil og YouTube 11. aprilPositiv Psykologi - Den vestlige verdens følelsesmæssige bankerot 25. april

Seminar for tillidsrepræsentanter 29. februar

Karrieresamtaler 13.februar

Karrieresamtaler 13. februar

Video til Web – nemt og enkelt med din mobil og YouTube 19. aprilBliv klog på hjemmesider/blogs 22. martsKarrieredagene 2012 8. martsKarrieredagene 2012 8. martsKarrieredagene 2012 8. martsKarrieredagene 2012 8. martsKarrieredagene 2012 8. martsKarrieredagene 2012 8. martsKarrieredagene 2012 8. martsKarrieredagene 2012 8. martsKarrieredagene 2012 8. martsKarrieredagene 2012 8. martsBliv klog på hjemmesider/blogs 22. martsVideo til Web – nemt og enkelt med din mobil og YouTube 19. aprilVideo til Web – nemt og enkelt med din mobil og YouTube 19. aprilVideo til Web – nemt og enkelt med din mobil og YouTube 19. april