kampen mod et repressivt monster · næsten 400 mennesker er omkom-met, og op imod en million...

#3 | 2018 www.ms.dk

TEMA: FRIHEDS-FORKÆMPERE UNDER PRES

SKUESPILLER SARA HJORT: “MS-REJSE FORMEDE MIG”

PAKISTANS STYRE LUKKER NED FOR KRITISKE RØSTER

FRIVILLIG I EN GRÆSK FLYGTNINGE- TRAGEDIE

KAMPEN MOD ET REPRESSIVT MONSTER

LISE BAGGER HVIID

§ 21 år, Holstebro. Arbejder på pleje-hjem samt i helsekostbutik.

§ Var Global Contact-frivillig i Græ-kenland juni-august 2018, hvor hun hjalp til på et flygtningecenter.

§ Har tidligere været frivillig som bl.a. besøgsven og gymnastiktræner.

GLOBAL CONTACT I GRÆKENLAND

§ Mellemfolkeligt Samvirkes frivilligpro-gram med fokus på flygtningehjælp i byen Thessaloniki.

§ Frivillige kan bl.a. hjælpe med ud-deling af tøj, engelskundervisning og madlavning.

§ Et ophold er 8-12 uger + introdage og hjemkomstweekend i København.

§ Læs mere på globalcontact.dk/ frivilligt-arbejde/graekenland.

2

Leder

Indhold

Redaktør: Mikkel Gottlieb Ansvarshavende: Ulrik Norup JørgensenØvrig redaktion: Pola Rojan Bagger

Layout: Laura Johanne G. DanielsenForsideillustration: Mikkel Gottlieb & Laura Johanne G. DanielsenTryk: Skive Folkeblad Rotation

Adresse: Fælledvej 122200 København NTel: +45 7731 0000Email: [email protected]: www.ms.dk

#3 Oktober 2018Oplag: 23.300ISSN: 1901-6115

udgives af Mellemfolkeligt Samvirke. Artikler i magasinet udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdninger.

INTERVIEWET AF: ESBEN SCHOUBOE

Aktivisten

Lise hjalp flygtninge i Grækenland:

“JEG BLEV HELT BLÆST BAGOVER”Lise Bagger Hviid blev overvældet af mødet med flygtninge fra hele verden, da hun i sommer var af sted med MS’ frivilligprogram Global Contact i Grækenland. Især har mødet med en irakisk, tysktalende mand, som tænkte på at vende tilbage til sit krigsplagede hjemland, brændt sig fast i hukommelsen.

Jeg har altid arbejdet frivilligt, og så er jeg meget interesseret i flygtningesituationen. Der er ikke noget, som er mere relevant eller aktuelt i verden lige nu. Det er bare en realitet, at folk flygter i stort antal, og det er vigtigt at forstå og tage stilling til. Derfor syntes jeg, det var superfedt at finde ud af, at dette program findes (Global Contact Grækenland, red.). Det er også nemmere at for-stå flygtningekrisen, når man involverer sig direkte.

Jeg arbejdede under mit ophold dernede mest med tøjud-deling på et center, hvor flygtninge kan komme forbi og få gratis tøj. Jeg mødte utrolig mange mennesker, blandt andet mange hjemløse unge mænd, som kom forbi dagligt. Folk kom ikke nødvendigvis for at finde tøj men mere bare for at sige hej. På den måde blev centret en del af en hverdag for dem. Mange lever jo i en verden, hvor de ikke bliver set og anerkendt, så det var fint på den måde ligesom at kunne være en person, der ser dem og hilser på dem hver dag.

Jeg husker især en mand, som var flygtet fra Irak og nu var her med sin familie. Han talte tysk. Jeg kan lidt tysk, så plud-selig var der én, jeg kunne tale rigtigt med. Ellers var det svært, fordi jeg ikke kan fx arabisk eller farsi. Men nu kunne jeg have en rigtig samtale. Han talte så godt og flydende tysk, at jeg med mit gymnasietysk næsten ikke kunne følge med. Jeg spurgte, hvor han havde lært det, og han fortalte, at han havde boet i Tyskland i mange år, men at det aldrig var lykkedes at få opholdstilladelse til hele familien. Nu stod han her på tøjlageret foran mig og følte sig helt magtesløs og sad fast i bureaukratiet. Jeg spurgte, hvad der skulle ske. Han lagde bare ansigtet i hænderne og sagde: “Jeg ved det ikke.” Og så fortalte han, at familien overvejer at tage tilbage til Irak. Det var helt surrealistisk, at det nu virkede som den bedste mulighed. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare, så jeg sagde bare: “Det er jeg ked af.”

Der var mange af den slags historier, hvor jeg blev helt blæst bagover. Hvor det var helt surrealistisk at tænke, at jeg selv havde valgt at tage herned, og at dem, jeg holder af, venter på mig, når jeg kommer hjem. Imens de flygtninge, jeg hver dag spiste mor-genmad med, var fanget i en situation i et land langt væk hjem-mefra, hvor mange kun ser dem som et problem og ikke som mennesker.

HYLDEST TIL DEM, DER STÅR FAST

Man får let dybe panderynker, når man følger nyhedsstrømmen for tiden. Tag nu bare den seneste weekend.

I Brasilien fik den 63-årige militæ-relsker Jair Bolsonaro 47 procent af stemmerne ved parlaments-valget, efter at have strøet om sig med racistiske, homofobiske og kvindenedsættende bemærknin-ger og samtidig udtrykt sin beun-dring for landets tidligere militær-diktatur.

I Tyrkiet forsvandt den saudiske systemkritiker Jamal Khashoggi efter et besøg på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul.

I Bulgarien blev liget af den 30-årige bulgarske journalist Viktoria Marinova fundet i en park, efter at hun havde rapporteret om påstået svindel med EU-midler.

Den aktuelle nyhedsstrøm for-stærker det indtryk, der har for-plantet sig hos mange mennesker de seneste år: Højrepopulistiske strømninger bruser gennem alle verdensdele. Og mennesker, der kæmper for åbenhed og frihed, har svære kår.

Vi mærker i høj grad også ud-viklingen i vores arbejde. Vores søsterorganisation ActionAid Pa-kistan og 17 andre internationale

ngo’er blev for nylig lukket ned af landets styre. Sidste år blev ActionAid Uganda belejret af poli-tiet og bankkonti indefrosset, efter at kollegaer havde stillet spørgsmål ved fornuften i at ændre ved forfat-ningen, så den aldrende præsident kunne blive siddende på livstid. Flere steder må vi hjælpe unge rettighedsforkæmpere i sikkerhed, fordi de er truet på livet eller er blevet udsat fra vold.

De mange historier i medierne – og i vores egen organisation – er et udtryk for, at verden befinder sig i en global værdikamp. Og det kan til tider virke håbløst at kæmpe mod så voldsomme kræfter, der trækker i retning af stærkere stats-lig topstyring, kontrol med medier og aktivister og undertrykkelse af grundlæggende frihedsrettigheder. Vi er jo trods alt kun helt alminde-lige mennesker.

Men det er værd at træde et skridt tilbage og kaste et blik ned ad den lidt længere historiske bane. Kampen for frihed og ret-tigheder har altid været forbundet med fare og frustration. Både Nel-son Mandela, Mahatma Gandhi og Martin Luther King tilbragte store dele af deres liv i fængsel. I dag er blevet folkehelte, men vi glem-mer nemt, at de i deres levetid var truede på livet og lagt for had af mange.

Derfor er det endnu mere vigtigt, at vi husker at hylde aktivisterne, mens de er i live og har brug for støtte. For nylig var jeg til FN’s generalforsamling i New York, hvor jeg oplevede en mo-dig græsrodsaktivist og gammel ven, der blev hædret med FN’s ’Champions of the Earth Award’. Filippinske Joan Carling har kæm-pet for indfødte folks rettigheder i årtier og har været en nøglefigur i de internationale forhandlinger om klima og biodiversitet. Hun er blevet landsforvist og optræder på en af den filippinske regerings såkaldte ’dødslister’, som landets egne domstole har udfordret lovlig-heden af. Joan Carling fik prisen sammen med blandt andre Frankrigs præ-sident Emmanuel Macron. Men der er ingen tvivl om, at den betød noget helt særligt for hende. Når man er landsforvist, betyder det meget, at der er nogen, står sam-men med en.

Og det er det, vi gerne vil gøre i det her blad – og det vi forsøger at gøre sammen med dig som MS-medlem: At hylde og støtte de folk som kæmper en vigtig kamp, trods modstand og nogle gange med livet som indsats. Fordi de insisterer på en bedre verden.

Tim Whyte, GeneralsekretærMellemfolkeligt Samvirke

242322M

IT M

S: S

ara

Hjor

t Ditle

vsen

2120NO

TER:

MS-

pilen

peg

er p

å

19181716

PORT

RÆTT

ER: A

ktivi

ster

med

rygg

en m

od m

uren

1514

AKTU

ELT:

Civil

sam

fund

et

lukke

t ned

i Pak

istan

1312

VERD

ENSK

ORT:

Nette

t

stra

mm

es ve

rden

ove

r

11109876

TEM

A: F

rihed

sfor

kæm

pere

unde

r pre

s

54NO

TER:

Syv

vigt

ige

i ver

den

321

i

3 #3 | 2018

4

5

16

7

2

Orientering

7 VIGTIGE I VERDEN

Orientering

3

7: Zimbabwe

KOLERA HÆRGER I HARAREMindst 20 mennesker har indtil videre mistet livet – og flere end 3.000 formodes at være smittede under et koleraudbrud i Zimbab-wes hovedstad, Harare.

“Vandforsyningen er blevet misligholdt, og i mange slumområder er der slet ikke nogen vandforsyning. Befolkningen må derfor for-lade sig på hjemmegravede brønde,” fortæller Karen Ansbæk, der er landeansvarlig for Zimbabwe i Mellemfolkeligt Samvirke.

Det er ikke første – og formentlig heller ikke sidste – gang, at Zimbabwe hærges af kolera. Eksempelvis sendte et udbrud af den vandbårne og stærkt smitsomme mave-tarm-sygdom op mod 5000 mennesker i graven tilbage i 2008.

3: Indien

DØDBRINGENDE OVERSVØMMELSERDen værste monsunregn i næsten 100 år skabte store problemer i Indien i løbet af sommeren. Næsten 400 mennesker er omkom-met, og op imod en million mennesker er sendt på flugt.

De katastrofale oversvømmelser ramte dele af Indien efter mas-sive mængder monsun-nedbør. MS har hjulpet overlevende med eksempelvis hygiejneartikler, mad og tag over hovedet.

“De hundredvis af døde og den million mennesker, der har væ-ret tvunget til at søge tilflugt i nødhjælpslejre, er uskyldige ofre for verdensledernes fejlslagne forsøg på at stoppe klimaforandringer,” lyder det fra vores lokale samarbejdspartnere i landet.

5: Bruxelles

MURE FREM FOR HJÆLPEU-Kommissionen har for nylig fremlagt budgetforslaget for den næste syvårspe-riode for 2021-2027. Der er kun afsat mid-ler til en beskeden stigning i det langsigtede udviklingsbudget til Afrika, og beløbet til at sikre grænsekontrol ved EU’s grænser for at håndtere migrationskrisen overgår beløbet til udviklingshjælp.

“Det er tankevækkende, at EU samlet set for første gang vil investere mere i grænse-kontrol end i at løse de langsigtede udfor-dringer, der driver migration og flygtninge. Vores migrationsløsninger er uholdbare, hvis vi kun kan bygge mure. I stedet skal vi inve-stere i den tredje verden,” siger Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.

4: Saudi-Arabien

DANSK TAVSHED OM FÆNGSLINGERFredelige menneskerettighedsaktivister er blevet fængslet i Saudi-Arabien. Canada, som har protesteret mod fængslingen af menneskerettighedsforkæmperne, har fået smidt deres ambas-sadør ud.

“Men vi har ikke hørt Danmark bakke op om protesterne eller for alvor støtte Canada, som nu får det ene slag efter det andet af det magtfulde regime i Riyadh,” lyder det i en fælles udmelding fra en række organisationer, bl.a. Mellemfolkeligt Samvirke og Amnesty International.

2: Indonesien

HJÆLP TIL OVERLEVENDE EFTER TSUNAMI

Over 2.000 mennesker døde, da en voldsom tsunami ramte Indonesien. Dødstallet ventes at stige yderligere. Mere end 80.000 mennesker er samtidig blevet hjemløse, og behovet for hjælp er akut.

Gennem vores partner-organisationer i Indonesien har vi bl.a. sendt generatorer, presenninger og telte til de overlevende.

6: USA

USA SKÆRER STØTTE TIL PALÆSTINENSEREDen amerikanske regering har besluttet at skære knap 1,3 mil-liarder kroner af den humanitære støtte til de palæstinensiske territorier.

“Situationen har nærmest aldrig været værre i området. Palæ-stinenserne mangler helt grundlæggende ting, så den nye udmel-ding fra Trump er katastrofal. Beslutningen gør tingene værre på et tidspunkt, hvor verdenssamfundet skulle finde løsninger, der kan redde menneskeliv,” siger generalsekretær Tim Whyte.

Især det belejrede Gaza er afhængig af støtten fra det inter-nationale samfund, som går til basale ting som elektricitet, rent drikkevand, hospitaler og skoler.

1: Idlib

MILLIONER AF CIVILE I IDLIB AFVENTER DERES SKÆBNEDet syriske regimes ventede storoffensiv mod landets sidste op-positionsbastion er udskudt. Selv om september bød på adskillige luftbombardementer fra syrisk og russisk side i de oprørskontrol-lerede dele af den nordvestlige provins, har krigstrommerne stilnet af for en stund som følge af en aftale mellem Rusland og Tyrkiet. Nu er det op til den tyrkiske regering, der er allieret med flere væbnede grupper i området, at reducere truslen fra de væbnede islamisters side. De sidstnævnte står fortsat stærkt i byerne, og frygten blandt områdets næsten tre millioner civile syrere er, at den skrøbelige aftale med tyrkerne ikke vil holde, hvorefter iagt-tagere forventer en ødelæggende militæroffensiv, som vi har set det i blandt andet Aleppo og Ghouta.

Foto

: Ja

kob

Dal

l fo

r M

S

Foto

: A

ctio

nAid

Foto

: A

ctio

nAid

Foto

: K

arin

Sch

erm

bru

cker

/Act

ionA

id

Foto

: FN

Foto

: G

age

Ski

dm

or

via

Flic

kr

Foto

: IH

H H

uman

itari

an R

elie

f Fo

und

atio

n

54 #3 | 2018

#3 | 2018 76

Aktivister og journalister må frygte for repressalier, organisationer bliver kvalt af stramme regler og demonstrationer opløst med militær kraft. Verden over bliver frihedsrettigheder trådt under fode med stadig større kraft. Og kampen for frihed og retfærdighed risikerer at blive kvalt i et sammensurium af undertrykkende love, politisk propaganda, trusler og vold.

I dette tema bliver du klogere på, hvordan politiske regimer bærer sig ad med at holde modstanden nede. Og så møder du en række af de aktivister, der kæmper mod en monstrøs overmagt.

FRIHEDEN UNDER ANGREB

Læs tema side 8-19

Tema: Frihedsforkæmpere under pres Tema: Frihedsforkæmpere under pres

98 #3 | 2018

Du kan demonstrere. Du kan organisere en mod-stand. Du kan ytre din utilfredshed.

Ikke sandt?Jo, vil de fleste danskere svare.

Naturligvis. Det er rettigheder, som gælder alle mennesker.

Men svaret er på ingen måde en selvfølge. Verden over er grundlæggen-de frihedsrettigheder under et stigende og vedholdende pres. Udviklingen kan læses tydeligt i omfattende datamæng-der fra organisationer, som følger udvik-lingen systematisk. Siden 2012 har 72 lande foreslået eller gennemført mere end 140 love, der begrænser forenings-friheden og forsamlingsfriheden, viser tal fra organisationen ICNL (Internatio-nal Center for Not-for-Profit Law), der arbejder for at forbedre de lovmæssige og juridiske rammer for civilsamfund verden over.

Den amerikanske ngo Freedom House skriver i sin seneste årsrapport, at “demokratiet er i krise” verden over, og at ”politiske rettigheder og graden af frihed for civile dalede til det laveste niveau i mere end et årti i 2017”.

Organisationen konstaterer, at 2017 var det tolvte år i træk, hvor antallet af lande, der oplevede demokratiske tilba-geslag, oversteg antallet af lande, der kunne notere demokratiske fremskridt.

Men hvad er det, der foregår? Hvor-dan bærer autokrater og undertrykken-de regeringer sig ad med at holde ivrige demokratiske borgere nede?

Den zimbabwiske menneskerettig-hedsadvokat Beatrice Mtetwa forklarer det sådan her:

“Regeringen går ikke ud og gør ting uden at følge loven. Hvad den gør er at ændre loven, så den bliver, som den vil have det. Så der er denne tynde overfla-de af ordentlighed, som skal få systemet til at se ud, som om det fungerer. Fordi regeringen ønsker at sige: ‘Vi handler i overensstemmelse med loven’”.

Samme analyse har David More, der er vicepræsident i ICNL.

“Det er en bred vifte af love, der begrænser civilsamfundet. Der er ikke bare tale en ødelæggende ngo-lov. Det kan være skattelovgivning. Det kan være love om finansiering. Love mod cyberkriminalitet eller terrorisme. Love, som kan være svære at gennemskue konsekvenserne af,” siger han.

Men uanset hvilken indpakning lovene får, sigter de efter den samme ef-fekt: At konsolidere magten og stække kritiske røster. ICNL deler lovene ind i tre grupper.

De fleste nye restriktive love – op mod halvdelen – retter sig mod dannel-sen, registreringen og muligheden for at operere for civile organisationer.

“I nogle tilfælde er barrieren for at blive medlem af organisationer næsten umulig, i nogle tilfælde skal man stille med store beløb for at kunne registrere sig, i nogle tilfælde bliver registreringen for især menneskerettighedsorganisa-tioner meget besværlig, fordi ansøg-ningen bliver afvist ud fra subjektive og kunstige kriterier,” forklarer David More.

Den anden gruppe af love – knap en tredjedel – handler om at stække kritiske organisationer økonomisk. Det sker oftest ved at forhindre økonomisk støtte fra andre lande. I Etiopien er der eksempelvis en lov, der siger, at højst 10 procent af organisationers midler må komme fra andre lande. I Rusland for-søger styret systematisk at stigmatisere udenlandske donorer. Landet indførte i 2012 den såkaldte ’Foreign Agents Law’ (Lov om udenlandske agenter), der foreskriver, at alle organisationer, der modtager udenlandske donationer og deltager i “politisk aktivitet”, skal registrere og erklære sig som ”uden-landske agenter”, hvorefter de bliver underlagt streng kontrol.

Den tredje kategori af love – ca. 25 procent – lægger på forskellig vis låg på mulighederne for at gå på gaden, demonstrere og protestere. I Thailand har forsamlinger på mere end fem men-nesker eksempelvis været forbudt siden 2014. Men oftest er indgrebene u

FRIHEDS-FORKÆMPERE I ET STADIGT STRAMMERE GREBVerden over bliver manøvrerummet for aktivister og organisationer mindre. Helt grundlæggende rettigheder til forening, forsamling og frie ytringer bliver begrænset af en uigennemskuelig myriade af love og regler.

TEKST: MIKKEL GOTTLIEB ILLUSTRATION: MIKKEL GOTTLIEB & LAURA JOHANNE G. DANIELSEN


mere subtile: Grupper får måske lov at demonstrere, men kun på bestemte tidspunkter, i udkanten af byerne og med afstemte budskaber.

BØLGER AF BEGRÆNSNINGERPå den måde bliver de indskrænkende indgreb oftest sneget ind i de politiske systemer i form af love og lovtillæg med uskyldigt klingende navne. Men ofte kommer de i bølger, som bliver sat i gang af konkrete begivenheder. Terror-angrebet 11. september 2001 gjorde, at civilsamfundsorganisationer blev udråbt som potentielle kilder til terrorfi-nansiering. Rosenrevolutionen i Geor-gien i 2003 og Den Orange Revolution i Ukraine året efter skubbede gang i en bølge af begrænsende tiltag, især i det tidligere Sovjet. Det Arabiske Forår i 2011 førte til en række tiltag mod især forsamlingsfriheden.

“Og nu ser det ud til, at vi står over for endnu en bølge,” siger David More, der noterer, at flere tidligere demokra-tiforkæmpere træder tilbage, mens autokrater vinder frem.

Og det er ikke bare en bølge, der rammer fattige regioner af verden.

“Trenden er helt sikkert global. Vi registrerer love og tilbageslag for civilsamfundets muligheder i lande i alle regioner i verden; både i nyere demo-kratier og i mere udviklede demokratier. Så der er ikke noget politisk system, der synes at være immunt over for denne tendens,” siger David More.

Lande som Spanien, Ungarn, Polen og USA har taget lovmæssige stram-mergreb om retten til at forene og forsamle sig. Og ofte ser lovene ud til at have en smitsom effekt, der får dem til at sprede sig til andre lande og regio-ner. Ungarns premierminister Victor

Orbán ser eksempelvis ud til at skele til russiske love og metoder i sit forsøg på at holde kritikere nede.

Men hvorfor kommer denne bølge nu? Hvilke begivenheder har sat gang i den?

Det er der ikke en enslydende for-klaring på. Men mængden af begræn-sende love hænger utvivlsomt sammen med de globale politiske strømninger, der giver medvind til nationalpopulisti-ske politikere, mener David More. En udvikling, der er blevet debatteret på højtryk, især efter Donald Trumps valg-sejr ved det amerikanske valg i 2016. Der er måske også en sammenhæng til den yderligtgående religiøse og ideo-logiske ekstremisme, der strømmer gennem store dele af verden.

En af de årsager, der ofte bliver pe-get på, er de sociale mediers hastige fremmarch. De nye medier giver men-nesker med indestængte frustrationer mulighed for at træde ind i et ekko-kammer, hvor ekstreme synspunkter kommer til at virke normale, og hvor mavefornemmelser vejer tungere end fakta.

Demokratiforkæmpere og progres-sive aktivister kan imidlertid også bruge sociale medier til at mobilisere men-nesker og organisere en politisk kamp. Men det giver på mange måder magt-

havere endnu en grund til at stramme grebet om magten, siger David More.

“Hvis der bliver lukket ned for sociale medier og hjemmesider, så kommer det af en frygt for den kraft, som de bringer til individer og organisationer,” siger han.

Og mange lande går allerede langt for at begrænse den frie tale på de sociale netværk. I Uganda indførte man i juli en daglig afgift på sociale medier som Twitter og Facebook. Kina har af-skåret adgangen til de globale sociale medier og i stedet indført nationale alternativer, der er lettere for styret at censurere.

PRES FRA OVEN OG FRA NEDENEn anden forklaring på den nuværende bølge af populisme gav den danske professor ved CBS Per H. Hansen for nylig i et indlæg i Weekendavisen. Han argumenterer for, at finanskrisen, der tog fart for ti år siden, har givet grobund for en politisk drejning mod nationa-lisme og protektionisme. Og at der er al mulig grund til at sammenligne den nuværende situation med den, verden oplevede i 1930’erne, da nationalistiske og fascistiske kræfter voksede frem i kølvandet på en global, økonomisk recession.

“Hvorfor ser vi ikke, at Donald Trump i USA, Brexit i Storbritannien, højre-nationalisme i Europa og krisen i den liberale verdensorden hænger sammen og minder skræmmende meget om det, der sendte verden ud i en ødelæg-gende krig i september 1939?” spørger han i sit indlæg.

Spørgsmålet får lov at blafre ubesva-ret. For det er ikke helt enkelt at se de klare sammenhænge mellem årsager og virkninger.

Men det er tydeligt, at der er globale kræfter i spil, der virker ødelæggende for grundlæggende demokratiske prin-cipper. Så er det overhovedet muligt for almindelige mennesker og ngo’er at modgå den udvikling?

Ja, det er muligt at skubbe tilbage, mener David More. Og der er heldigvis fremskridt at spore fra tid til anden. Men hvad skal der til?

For det første er det afgørende, at store, mellemfolkelige organisationer som FN, EU og Den Afrikanske Union træder tydeligt frem med resolutioner, rapporter og doktriner.

“Vi tror på, at det er mere end ord på papirer eller computerskærme. Det er potentielt kraftfulde værktøjer for lokale rettighedsforkæmpere, som kæmper mod begrænsninger i deres egne lande,” siger David More.

For det andet er det diplomatiske engagement fra lande som Danmark, Sverige og Holland vigtigt.

“Det lederskab er fuldstændig afgø-rende, især set i lyset af at nogle af de tidligere forkæmpere for disse rettig-heder – ikke mindst USA – har trukket sig.”

Men hvis kampen mod indskræn-kede rettigheder afhænger af politikere, højtstående embedsmænd og store internationale organisationer, er der så overhovedet noget at stille op for en almindelig borger i Uganda, Nigeria el-ler Bangladesh?

Ja, modpresset skal komme fra alle fronter samtidig, hvis det skal have ef-fekt, mener Dorte Tietze, der er senior programme manager i Mellemfolkeligt Samvirke og arbejder målrettet på at udvide det politiske spillerum for men-

nesker i lande, hvor frihedsrettighe-derne er grundigt stækkede.

Og vi gør en stor forskel ved at stå sammen med og støtte de kræfter, som står i front og udfordrer udemo-kratiske og autoritative regimer ude i verden, mener hun.

“Det handler i høj grad om, at folk skal kende og kræve deres rettighe-der, organisere sig og skabe alliancer på tværs af grupper og lande. Det er lettere sagt end gjort, men det er helt centralt at arbejde sammen med fx de unge som demokratiske medborgere, så de kan råbe deres politikere op. Det er også vigtigt, at civilsamfundet, herunder aktivister og journalister, tager deres rolle som vagthunde seriøst, og

“Trenden er helt sikkert global. Vi registrerer love og tilbageslag for civilsamfundets muligheder i lande i alle regioner i verden; både i nyere demokratier og i mere udviklede demokratier. Så der er ikke noget politisk system, der synes at være immunt overfor denne tendens.”

DAVID MORE, VICEPRÆSIDENT, ICNL

at de forstår de demokratiske spillereg-ler og værdier og tør kæmpe for dem. Og så skal vi som borgere bruge vores ytringsfrihed og værne om frihedsret-tighederne og demokratiet,” siger Dorte Tietze.

FN’s generalsekretær António Guter-res var inde på noget af det samme, da han holdt tale ved FN’s general-forsamling sidst i september. Her talte han om, at verden er syg og led under en tilstand af tillidsunderskud. En tilstand, hvor “universelle værdier eroderer”, og “demokratiske principper er under angreb”. Og hvilken kur ville han udskrive?

“Vores fremtid afhænger af solidari-tet,” sagde han. n

“Det handler i høj grad om, at folk skal kende og kræve deres rettigheder, organisere sig og skabe alliancer på tværs af grupper og lande.”

DORTE TIETZE, SENIOR PROGRAMME MANAGER, MELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE

MS-PRES FOR ET DEMOKRATISK AFRIKA

Lige rettigheder, frie valg og god regeringsførelse i afrikanske lande. Det er de overordnede mål bag en langvarig og omfattende indsats, som Mellemfolkeligt Samvirke koordinerer – med en større pulje EU-penge i ryggen.Mellemfolkeligt Samvirke arbejder sammen med 13 nationale og re-gionale civilsamfundsorganisatio-ner om at få regeringer i en række afrikanske lande til at leve op til og implementere demokratiske principper og vedtagne konven-tioner for god regeringsførelse.

Projektet vil mobilisere en bred offentlig opbakning, bl.a. ved at træne og mobilisere journalister og unge aktivister og ved strate-gisk lobbyarbejde med nationale og regionale regeringsinstitutio-ner.

Projektets titel: Mobilizing Civil Society Support for Implemen-tation of the African Governance Architecture (AGA)Budget: 6 millioner euro (5 millioner fra EU)Periode: April 2017 til marts 2020Lande: Sierra Leone, Ghana, Nigeria, Tanzania, Uganda, Mozambique, Zimbabwe og Zambia

DEMOKRATISKE SNUBLETRÅDE47 procent af de lovmæssige indgreb handler om at gøre det mere besværligt at tage del i demokratiet, fx ved at besværliggøre organisationers og vælgeres registrering.

MISTÆNKELIGGØRELSE 28 procent af lovstramningerne forsøger at afskære mulighederne for udenlandsk støtte. Udenlandske donorers motiver bliver mistænkeliggjort.

FORSAMLING FORBUDT25 procent af lovstramningerne indskrænker mulighederne for at forsamle sig, fx ved at indføre regler for, hvor og hvordan demonstrationer skal foregå.

SMITSOM EFFEKTLove, der begrænser civilsamfundet, har det med at sprede sig til andre lande.

LANGVARIG TENDENS I løbet af de seneste 12 år har befolkningerne i 113 lande oplevet en samlet indskrænkning af de demokratiske rettigheder, mens kun 62 lande har oplevet en fremgang.

NYLIG NEDTUR Sidste år oplevede 71 lande en overordnet indskrænkning af politiske og civile rettigheder, mens kun 35 lande registrerede fremgang. Det er 12. år i træk med nedgang i global frihed.


1110 #3 | 2018

*Den samlede score: 0 = mindst frihed, 100 = mest frihed. Gennemsnittet af scoren for et lands politiske rettigheder og borgerrettig-heder afgør, om landet er FRIT, DELVIST FRIT eller IKKE FRIT.

Demokratiscoren og landenes status er vurderet af den uafhængige ameri-kanske organisation Freedom House, der hvert år rangerer verdens lande på en række parametre inden for disse emner: Valgproces, politisk pluralisme og deltagelse, regeringsførelse, tros- og ytringsfrihed, forsamlings- og orga-niseringsrettigheder, retssikkerhed og individuelle rettigheder.


TEKST: MIKKEL GOTTLIEB 1312 #3 | 2018

Verdens demokratiske tilstand er på vej ned ad bakke. Gå på opdagelse i nogle af de lande, Mellemfolkeligt Samvirke arbejder i – og i nogle af de lande, der øver en afgørende indflydelse på den overordnede udvikling i verden.

NETTET STRAMMES VERDEN OVER

ZIMBABWE: PROTESTER BANKET NED Demokratiscore: 30* Status: Ikke frit Der var en vis optimisme i Zimbabwe forud for præsidentvalget 30. juli. Landets mangeårige diktator Robert Mugabe var skubbet fra magten, og der var håb om et stort skridt i en demokratisk retning. Men optimismen stoppede brat. Mugabes gamle parti genvandt magten og beskyldninger om valgfusk begyndte at fyge gennem luften. Herefter rykkede militær og politi ind i de større byer, syv mennesker blev skudt, og en række aktivister blev blacklistede og udråbt som terrorister af regeringspartiet.

UGANDA: VOLDELIGT GREB OM MAGTEN Demokratiscore: 37* Status: Delvist frit I august blev en lang række opposi-tionspolitikere, journalister og kritikere af det ugandiske styre anholdt og mis-handlet af militæret. Størst opsigt vakte det, at den regeringskritiske musiker og politiker Bobi Wine blev udsat for så alvorlig tortur, at han efterfølgende havde brug for omfattende lægehjælp. Regeringen anklagede kritikerne for at stå i ledtog med demonstranter, der havde kastet sten efter en konvoj med præsident Yoweri Museveni ombord. Bobi Wine er stadig anklaget for for-ræderi.

GAMBIA: DIKTATOREN FALDT Demokratiscore: 41* Status: Delvist frit (tidligere ’Ikke frit’) Gambia er et af de få lande, der har taget et skridt i en mere demokratisk retning. Det skyldes, at landets diktator gennem 22 år, Yahya Jammeh, sidste år blev afsat efter et demokratisk valg. Jammeh nægtede dog i første omgang at forlade præsidentposten, men blev til sidst presset fra magten efter omfatten-de protester, som unge i Mellemfolkeligt Samvirkes aktivistnetværk var en del af. Siden er politiske fanger blevet løsladt, og journalister og aktivister i eksil er vendt tilbage.

TYRKIET: FIFLERIER MED FORFATNINGEN Demokratiscore: 31* Status: Ikke frit (tidligere ’Delvist frit’) Det vigtige NATO-land Tyrkiet bliver ofte beskrevet som en bro mellem Mel-lemøsten og Europa. Men broen vakler faretruende. Siden 2014 har befolknin-gens frihedsrettigheder været i frit fald. Styret har rettet en serie af angreb mod pressen, brugere af sociale medier, demonstranter, politiske partier, rets-systemet og valgsystemet. Ved en yderst tvivlsom folkeafstemning i 2017 fik præsident Recep Tayyip Erdogan ændret forfatningen, så magten i højere grad blev centraliseret hos ham selv.

UNGARN: KRITIKERE HOLDT NEDE Demokratiscore: 72* Status: Frit (men med en markant pil nedad) Det liberale demokrati er under pres flere steder i Europa – måske mest ty-deligt i Ungarn. Præsident Victor Orbán kom til magten i 2010 og har siden lavet ændringer i forfatningen og lov-givningen, der øger regeringens kontrol med landets uafhængige institutioner. Orbán har systematisk strammet grebet om civilsamfund, medier og retsvæsen. I april genvandt Orbán magten og fik to tredjedele af sæderne i parlamentet. I september udtrykte EU-Parlamentet en klar kritik af Ungarns kurs.

RUSLAND: ÅBEN KRIG MOD DEMOKRATI Demokratiscore: 20* Status: Ikke frit Rusland er et tydeligt eksempel på et autokrati; et land, hvor magten er samlet hos én person. Vladimir Putins magt er næsten fuldkommen. Sik-kerhedsstyrker, domstole og medier arbejder i hans interesse. Styret i Kreml kan manipulere valg og forhindre ægte opposition. Samtidig arbejder Rus-land aktivt på at underminere verdens liberale demokratier, som bliver set som en trussel. Det sker bl.a. ved at sprede misinformation og ved at støtte xeno-fobiske partier i Europa og diktatorer i Mellemøsten.

GAZA OG VESTBREDDEN: SPÆRET INDE OG HOLDT NEDE Demokratiscore: 12* Status: Ikke frit I foråret demonstrerede den israelske besættelsesmagt endnu en gang, hvor hårdt og brutalt et greb den har om palæstinenserne. Indbyggere i Gaza-striben samlede sig i demonstrationer ved grænsen mod Israel. Over 100 demonstranter blev skudt og dræbt, heraf mindst 14 børn, mens over 3.500 kom til skade. På Vestbredden er ind-byggerne både presset af den israelske besættelsesmagt og det palæstinensi-ske selvstyre, der i stigende grad slår ned på medier og menneskerettigheds-aktivister.

BANGLADESH: TRAFIKDEMONSTRA-TIONER AFSPORET Demokratiscore: 45* Status: Delvist frit Enhver, der har været i Bangladesh’ hovedstad Dhaka, ved, at trafikken i byen er et vanvittigt kaos. Da to teenagere i juli blev kørt ihjel af bus-ser, der kørte i rasende tempo, gik skolebørn og studerende på gaden og satte trafikblokader op. Det fik myndig-hederne til at slå ned. Demonstranter endte i voldelige sammenstød med politi og pro-regerings-grupper, journa-lister blev angrebet, og myndighederne blokerede internetsignalet til telefoner. En anerkendt fotograf og aktivist blev sendt i fængsel, hvor han angiveligt blev mishandlet.

USA: INSTITUTIONER UNDER PRES Demokratiscore: 86* (faldet fra 94 i 2008) Status: Frit Præsident Trumps ukonventionelle fremfærd sætter spor andre steder end i avisoverskrifter og satireshows. USA’s rolle som demokratisk foregangsland er hastigt nedadgående. Trump har blan-det sine forretningsinteresser sammen med præsidentbeføjelserne, udpeget familiemedlemmer til ledende medar-bejdere, ansat lobbyister i høje stillinger, truet journalister og traditionelle medier og talt nedsættende om dommere, efterretningstjenester og etniske mino-riteter.

KINA: GLOBALE AMBITIONER Demokratiscore: 14* Status: Ikke frit Kina giver bl.a. diplomatisk og materiel støtte til undertrykkende regeringer fra Sydøstasien til Afrika. Inden for landets grænser strammer det kommunistiske parti grebet om medier, onlineaktiviteter og civilsamfundsgrupper. I den enorme region Xinjiang er overvågningen mas-siv, og over en million muslimer er sendt i lejre for at lære at elske kommunist-partiet. Human Rights Watch udsendte i september en rapport, der slog fast, at de ”ikke har set noget lignende siden kulturrevolutionen”.

DANMARK: RIDSER I LAKKEN Demokratiscore: 97* Status: Frit Danmark har i mange år solet sig i rollen som en af verdens demokratikæ-ledægger. Men Grundvigs hjemland halter en smule efter de skandinaviske naboer på ranglisterne over verdens demokratier. På den årlige liste fra Freedom House scorer Norge, Sverige og Finland maksimumkarakteren 100, mens Danmark må nøjes med 97. Bil-ledet er det samme på en rangliste fra The Economist Intelligence Unit. Det er Danmarks håndtering af asylansøgere, der trækker ned i regnskabet.

MYANMAR: JOURNALISTER BAG TREMMER Demokratiscore: 31* Status: Delvist frit To burmesiske journalister fra nyheds-bureauet Reuters blev i begyndelsen af september idømt syv års fængsel. De blev dømt for at overtræde en lov om ulovlig omgang med statshem-meligheder, som stammer tilbage fra 1923 under den britiske kolonitid. Deres forbrydelse bestod i at afdække massehenrettelserne af ti etniske rohingya-mænd i landsbyen Inn Din. En FN-rapport havde blot en uge forud for dommen fastslået, at navngivne mili-tære ledere bør undersøges og retsfor-følges for folkemord, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.

NICARAGUA: VOLDELIG MAGT Demokratiscore: 44* (inden uroligheder i 2018) Status: Delvist frit Siden foråret er mere end 300 men-nesker blevet dræbt og tusinder såret i Nicaragua. Det begyndte med demon-strationer mod sociale nedskæringer, som blev mødt med voldelig modstand fra de såkaldte “grupos de choque” (chokstyrker), som regeringen tidligere har brugt til at lægge låg på kritiske røster. Ubevæbnede demonstranter blev dræbt af snigskytter, og studen-terledere blev kidnappet og tortureret. Regeringen forsøger at stemple de unge demonstranter som “terrorister” og har senest udvist en gruppe fra FN efter en kritisk rapport.

1 2

5

4

3

6

9

10

12

11

13

8

71

2

129

11

7

3

6

4

108

13

5

TEKST: OLE DAMKJÆR NIELSEN

Foto

: A

rsha

d A

rbab


1514 #3 | 2018

“De umiddelbare ofre vil være de tusindvis af almin-delige pakistanske familier, som ActionAid har støttet,

for at de kan gøre krav på deres rettig-heder og få en bedre tilværelse.”

Sådan lyder reaktionen fra gene-ralsekretær i ActionAid International, Adriano Campolina, efter beslutningen i Pakistan, hvor myndighederne nu reelt smider ActionAid og 17 andre interna-tionale ngo’ er på porten.

Regeringen i Pakistan har benyttet sig af følgende fremgangsmåde:

Allerede i 2015 indikerede myndig-hederne, at alle internationale ngo’er skulle søge om tilladelse igen for at kunne operere i Pakistan.

“Det gjorde vi så i begyndelsen af sidste år, og mod slutningen af 2017 fik vi et afslag med mulighed for at appel-lere. Nu er vores og 17 andre ngo’ers appel så afvist, og vi har fået 60 dage til at pakke sammen. Vi kan søge om en ny tilladelse om seks måneder. Det be-tyder, for en organisation som Action-Aid, at vi reelt er færdige i Pakistan,” fortæller Adriano Campolina.

INGEN BEGRUNDELSEIfølge generalsekretæren har hverken ActionAid eller de andre 17 organisatio-ner fået en begrundelse for, at de ikke længere er velkomne i Pakistan.

“Men vi opfatter det klart som en ind-skrænkning af det råderum, der er for civilsamfundet. Og ved at angribe de internationale ngo´er vil myndighederne sende et signal til de lokale ngo´er om, at der bliver holdt øje med dem. Især ActionAid er kendt for at samarbejde med stærke lokale partnere, og ved at lukke os ude vil det gå ud over den finansiering udefra, som de lokale part-nere modtager. Samtidig skal det skabe usikkerhed og frygt: For hvad betyder det for de lokale stærke partnere, at deres internationale partnere smides på porten?” siger Adriano Campolina.

Han ser anslaget på de internationa-le ngo’er i Pakistan som led i en global trend.

“Det er ikke bare en bekymrende udvikling, der finder sted i udviklings-landene. Tag EU-landet Ungarn, og tag den omsiggribende mistænkeliggørelse af de ngo’er, der redder flygtninge og

migranter i Middelhavet. De beskyldes jo dagligt – blandt andet af den italien-ske regering – for at samarbejde med menneskesmuglerne,” påpeger gene-ralsekretæren.

“De indskrænkninger, vi ser i ngo’er-nes muligheder for at arbejde, forekom-mer overalt. I nord, i syd, i øst og vest, på alle kontinenter – og det er meget mere udbredt, end det var tidligere,” understreger Adriano Campolina.

Indskrænkningerne sker på mange forskellige måder. Blandt andet ved at gøre love og regler vedrørende civilsamfundet meget mere strikse og besværlige – eksempelvis med en bestemmelse om, at man kun kan lave menneskerettighedsarbejde, hvis mindst 90 procent af finansieringen kommer fra landet selv og ikke fra donorer udefra.

Det kan også være rene smæde-kampagner, hvor en ngo, der sætter spørgsmålstegn ved regeringsførelse, gennemsigtighed og korruption, straks bliver angrebet for at være talerør for oppositionen.

“Men det kan også være rå magt, hvor politiet rydder vore kontorer for computere og andre ting. Det kan være ren og skær kriminalisering af Action-Aid og fængsling af aktivister og vores partnere.”

Netop det skete for ActionAid's kontor i Uganda for et år siden. Det husker Arthur Larok tydeligt. Han var landedirektør i ActionAid Uganda på det tidspunkt og var selv på kontoret, da det blev stormet af politiet i Ugandas hovedstad Kampala.

“Politiet kom ca. klokken halv fem om eftermiddagen. De holdt os tilbage og afhørte os i syv timer, og vi måtte

ikke forlade kontoret og ikke engang bevæge os rundt derinde. Politiet havde en ransagningskendelse fra domstolen, og i den blev det indikeret, at ActionAid er involveret i undergra-vende aktiviteter inklusive hvidvask, støtte til oprør i landet og illegale finansielle aktiviteter. De tjekkede vores computere og vores regnskabsafdeling og tog alle vores dokumenter, alle vores laptops og telefoner. De ville også tage vores server, men det fik vores advokat forpurret. Og alle de ting, som politiet tog med sig, har vi stadig ikke fået tilbage,” fortæller Arthur Larok.

Kort tid efter politiets stormløb blev organisationens bankkonti indefrosset. De blev først åbnet op flere måneder senere.

VEJEN FREM?Selv om det er blevet mere op ad bak-ke for civilsamfundsorganisationerne, er det vigtigt ikke at tabe modet. Det gælder om at stå fast på retten til at organisere sig og drage magthaverne og beslutningstagerne til ansvar, under-streger generalsekretæren i ActionAid.

“Vi skal holde fast og yde modstand. For man kan godt organisere sig og mobilisere på trods af det politiske klima, vi er oppe imod. Jeg taler som en brasilianer, der tilbragte min tidlige ungdom under militærdiktaturet. Vi organiserede os alligevel. Vi lavede kampagner, og vi organiserede strejker. Som ngo’er skal vi sørge for, at vi er tilpas fleksible og finder partnere. Og meget vigtigt: Vi må hver især ikke til-lade, at undertrykkelse sætter sig vores hoveder. For så risikerer vi selvcensur, og så bliver vi en del af undertrykkel-sen,” siger Adriano Campolina.

Mellemfolkeligt Samvirkes partner ActionAid Pakistan har, sammen med 17 andre ngo’er, fået 60 dage til at pakke sammen og forlade Pakistan. Sidste år blev ActionAid i Uganda stormet og bestjålet af politiet.

ACTIONAIDSMIDES PÅ PORTENI PAKISTAN

MS-STØTTE TIL PRESSEDE AKTIVISTERTo aktuelle eksempler på, hvordan Mellemfolkeligt Samvirke støtter politiske aktivister, der bliver ramt hårdt af undertrykkende metoder.

ZAMBIA: STØTTE TIL ENLIG DEMONSTRANTI slutningen af september blev ak-tivisten og musikeren Maiko Zulu, som Mellemfolkeligt Samvirke samarbejder med, fængslet for at holde en enmandsprotest mod et forurenende mineselskab foran den britiske ambassade i Lusaka. Mellemfolkeligt Samvirke (ActionAid Zambia) er gået sam-men med andre partnere i civil-samfundet om at skabe en fælles reaktion. Vi er bl.a. med til at afholde udgifter til advokatbistand og dokumentation og til at stable en demonstration på benene.

UGANDA: MEDICINSK HJÆLP TIL TORTURRAMT AKTIVISTI august brød uroligheder ud i Uganda i forbindelse med et lokalt valg til parlamentet, og adskillige politiske aktivister blev anholdt og angiveligt tortureret. En af dem, en ung ugandisk kvinde, er stadig er i livsfare og kaster blod op. Hun er blevet behandlet og undersøgt på hospitaler i Uganda, men det har ikke afhjulpet hendes situation. Mellemfolkeligt Samvirke (ActionAid Uganda) hjælper hende nu til at blive behandlet af eksper-ter på et hospital i Kenyas hoved-stad Nairobi.

“Vi må hver især ikke tillade, at undertrykkelse sætter sig i vores hoveder. For så risikerer vi selvcensur, og så bliver vi en del af undertrykkelsen.”

ADRIANO CAMPOLINA, GENERALSEKRETÆR, ACTIONAID INTERNATIONAL


TEKST: MIKKEL GOTTLIEB 1716 #3 | 2018

Det kan være udfordrende, risikabelt og livstruende at være aktivist. Men det er det eneste meningsfulde valg, jeg har, som en ung, ansvarlig borger. At stille sig op mod uretfærdigheden.

Jeg er især bange for konsekven-serne, når jeg laver kampagne mod militæret. Det er det, jeg gør lige nu; vi udfordrer militærets indflydelse i administrationen og i parlamentet, hvor militæret har 25 procent af pladserne. Vores kampagne siger, at militæret skal forlade parlamentet og vende tilbage til barakkerne.

Jeg har ofte set mennesker omkring mig blive arresteret og chikaneret. Det kan ske for os alle sammen. Lige nu er jeg under anklage for at have organise-ret en fredsdemonstration, hvor vi talte imod borgerkrigen og militærets frem-færd. Pro-militær-grupper demonstrere-de imod os samme dag. De angreb os, politiet slog ned på urolighederne, og 17 af os blev sigtet. Mange af mine ven-ner blev banket hårdt og sat i fængsel. Jeg står over for en række retsmøder.

Det, jeg er mest bange for, er, at jeg kompromitterer mine egne værdier og principper, fordi jeg ikke vil gå imod den folkevalgte regering eller nobelprisvinde-ren (Aung San Suu Kyi, red). Sådan skal det ikke være. Selv hvis min mor blev præsident, bør jeg ikke bøje mine egne principper og værdier.

Vi blev chokerede, da vi hørte om fængslingen af de to Reuters-journali-ster (som er blevet idømt syv års fæng-sel for at beskrive militærets drab af ti Rohingya-muslimer, red.). De blev dømt efter en hemmelig lov, som var helt ny for os. Vi undersøgte det og fandt ud af, at loven stammer fra kolonitiden. Det er imod alle demokratiske principper.

Lige da dommen var afsagt, tænkte vi, at det var enden på demokrati i Myanmar, enden på ytringsfrihed. Kun to personer blev fængslet, men dom-men har stor indvirkning på mange unge mennesker, især unge journali-ster. Nu censurerer de sig selv. Det er den konsekvens, vi må se i øjnene. Vi planlægger flere offentlige aktioner mod fængslingen.

I Myanmar mangler vi demokratiske institutioner. De eneste institutioner, der er stærke nok, er militæret og de nationalistiske grupper. Så mange mennesker siger, at Aung San Suu Kyi og hendes parti er det eneste håb, selv om tingene ser håbløse ud lige nu. Men mange unge mennesker er begyndt at tænke: Hvad kommer der efter Aung San Suu Kyi? Inden for de næste ti år kommer vi til at have vores eget parti, vores egen ideologi, som kan styre lan-det efter hende. Det er vores håb.

Thinzar Shunlei Yi kæmper for fred og fair demokrati. Men i Myanmar kan den type synspunkter koste dyrt. Lige nu har hun en række sigtelser imod sig.

Allerede dagen efter valget begynd-te soldater at komme til byen og skyde på demonstranter. Vi fordømte det, vi skrev erklæringer og gik i medierne og gjorde det klart, at der intet nyt er under solen.

Så begyndte vi at modtage trusler i de kontorer, vi arbejder fra. Anonyme opkald. Beskeder. Folk kom til de områder, vi bor i. Vores forældre blev antastet.

Det var ikke et stort problem, at po-litiet anholdt folk – det har de gjort før. Men det var et problem, da de gjorde det klart, at den offentlige orden var blevet forstyrret, og at de ville indkalde deres ’søsterstyrke’, som er militæret. Alle ved, at når soldaterne er ude af barakkerne, er der en overhængende fare for, at fundamentale menneskeret-tigheder bliver overtrådt. Ikke mindst retten til liv. Et udgangsforbud blev sat i værk, og militæret begyndte at banke folk. Aktivister og oppositionsledere blev anholdt.

Jeg blev også banket, da jeg blev taget uden at have mit id på mig. Jeg vidste, at hvis jeg blev taget med mit id, ville jeg blive arresteret.

Jeg ved, at enhver, der udfordrer styret, bliver eftersøgt, og at de vil finde en grund til at sætte dig i fængsel. På

den måde vil de skræmme unge men-nesker fra at gøre modstand ved at sige, at det gør dem til terrorister. Men jeg er ikke en terrorist. Hele mit liv har jeg fulgt en ikke-voldelig vej.

De mennesker, der forfølger os nu, gennemførte et oprør mod et hvidt regime, som var meget brutalt og hensynsløst. Nu bruger de de samme love og taktikker, som det hvide regime brugte til at undertrykke os. Men de overvandt det hvide regime dengang, og de vil overvinde dette regime.

Jeg bliver nødt til at fortsætte kampen. Hvis det betyder, at jeg dør, så må jeg dø – for hvis vi ikke gør noget, er der ingen, der gør noget. Og ja, der er tidspunkter, hvor jeg har en intern konflikt mellem mit hjerte og min hjerne. Men vi har valgt denne her kurs – og vi må fortsætte.

Det er tydeligt, hvad de vil opnå. Andre vil se på mig og sige: Han har valgt en meget farlig kurs. Og de håber, at jeg vil blive træt og på et tidspunkt forlade det spor, jeg er på. Så det er or-ganiseret vold og frygt. De tror ikke på dialog, de tror på vold. Det er sådan, de er.

Ting vil ændre sig. For de kan slå mennesker ihjel, men de kan ikke slå tanker og idéer ihjel.

Efter et valg i august blev Zimbabwe kastet ud i voldelige uroligheder, der kostede flere mennesker livet. Ostallos Siziba var med til at udtrykke sin kritik af valghandlingen og landets styre. Han måtte derefter gå under jorden – med hjælp fra Mellemfolkeligt Samvirke.

“JEG ER ISÆRBANGE FOR

KONSEKVENSERNE, NÅR JEG LAVER KAMPAGNE MOD

MILITÆRET”

THINZAR SHUNLEI YI

§ Aktivist fra Myanmar, kæmper bl.a. for unges indflydelse og tolerance mellem etniske grupper.

§ Tidligere deltager på Mellem-folkeligt Samvirkes kursuscen-tre (Global Platforms) i Nepal og Myanmar.

§ Blev i 2016 tildelt Emerging Young Leaders Award, som det amerikanske udenrigsmi-nisterium hvert år giver til ti unge, der tager del i kampen for fred, økonomisk vækst og muligheder.

§ Koordinator for bl.a. Myanmar Youth Forum og National Youth Congress, som MS har støttet.

§ Besøgte København i begyn-delsen af september for at tale ved Ungdommens Folkemøde.

Ostallos Sizibi iført en baret fra oppositions-partiet MDC. Valget i sommer var første valg

efter diktatoren gennem næsten fire årtier, Robert Mugabe, blev tvunget fra magten sidste efterår. Mugabes parti Zanu-PF genvandt dog magten.

Ostallos Sibizi fandt pludselig sig selv på forsiden af den regeringskontrollerede avis

The Patriot under overskriften ‘Terrortrussel’.

“DET ER ORGANISERET

VOLD OGFRYGT”

OSTALLOS SIZIBA

§ Ostallos Siziba er med i le-delsen for en af Zimbabwes største studenterorganisatio-ner, ZINASU.

§ Mellemfolkeligt Samvirke har tidligere støttet Ostallos Siziba med uddannelse i politisk or-ganisering og aktionsstrategi.

§ Efter urolighederne i kølvandet på sommerens valg blev Ostal-los blacklistet af regeringspar-tiet Zanu-PF. Mellemfolkeligt Samvirke hjalp ham med at gå i skjul.

1918 #3 | 2018

MOHANNAD DARABEE

§ Arbejder som freelancefotograf og aktivist på Vestbredden, der har været besat af Israel siden 1967.

§ Har tidligere arbejdet for ActionAid, blandt andet i Jordan og Libanon.

§ Som gæst hos Mellemfolkeligt Samvirke i Danmark udstil-lede han for nylig et udvalg af sine fotografier fra det besatte Palæstina.

TEKST: KASPER GRAM

Jeg tager aldrig mine billeder eller mit udstyr med mig, når jeg rejser ud af Palæstina. I Palæstina kontrollerer vi nemlig ikke selv vores grænser. Det gør den israelske besættelsesmagt. Og man skal krydse deres grænser og checkpoints for at forlade Palæstina.

Der er ikke noget system, der afgør, om man tilbageholdes eller ej. Det er den israelske grænsesoldats beslut-ning. Hvis han ikke bryder sig om dig, kan han tilbageholde og afhøre dig i op til 12 timer. Sidste gang blev jeg tilba-geholdt i to timer bare for at have en bog i tasken. Hvis jeg tog mine billeder med, ville jeg risikere at få udrejsefor-bud af besættelsesmagten.

I Danmark har I meget mere plads til at udtrykke jer end os. Det kan godt være, at de danske politikere hæver skatter og afgifter, men i Danmark er der ikke demonstrationer, hvor politi-manden skyder på dig for sjov skyld. Det kan være, at nogle enkelte brodne kar slår aktivister, men der er sat et system i stand, der gør, at den slags straffes. Hos jer prøver regeringen fak-tisk at forbedre folks liv.

I Palæstina forsøger den israelske besættelsesmagt at slå dig ihjel, hvis du prøver at organisere dig og demon-strere imod besættelsen. Selv de pa-læstinensiske myndigheder arresterer

og torturerer palæstinensiske demon-stranter. Det er ikke kun israelerne men også den palæstinensiske regering, der undertrykker dig.

For mig er det sværeste, når børn bliver dræbt. De voksne kan jo selv bestemme, om de vil tage konsekven-serne af at deltage i demonstrationer-ne, men det kan børnene ikke. De ved endnu ikke, hvad de skal med deres liv. Jeg var til en demonstration, hvor en dreng på 15 år kastede en sten efter de israelske soldater. Øjeblikket efter blev han ramt i hjertet af et skud gennem ryggen. Jeg prøvede at standse blød-ningen, men han døde på stedet. Selv om det er fire år siden, hjemsøger det mig stadig. I stedet for at gå i terapi tog jeg tilbage til fronten.

Der er to grunde til, at jeg bliver ved med at gå tæt på demonstrationerne. For det første oplever jeg ingen angst, når jeg står midt i det hele. Det er kun, når jeg kommer hjem, og alt ånder fred og ro, at panikanfaldene melder sig. For det andet har jeg en personlig forbin-delse til mange af dem, der er blevet dræbt eller såret under demonstratio-nerne. Hvis jeg stopper med at tage billeder, ville de være døde forgæves.

Hør interview med Mohannad Darabee i MS’ podcast Udposten: ms.dk/udposten

Den palæstinensiske aktivist og fotojournalist Mohannad Darabee kæmper hver dag for at skildre palæstinensernes brutale virkelighed under israelsk besættelse. Han har set venner blive dræbt af israelske soldater, og livet i skudlinjen har givet ham ar på sjælen.

“FOR MIG ER DET SVÆRESTE,

NÅR BØRN BLIVER DRÆBT”


TRUET TIL TAVSHED: Endnu en demon-stration på Vestbredden udvikler sig vold-

somt. Mohannad Darabee har taget dette billede af en fotografkollega og en israelsk soldat, der viser, hvor farligt det er at formidle den betændte konflikt i de besatte områder.

SKRIFTEN PÅ VÆGGENFredag aften den 14. septemeber tog en gruppe MS-aktivister opstilling foran Danske Banks afdeling ved Nørreport i København. De satte gang i en lysprojektor og sendte en bidende kommentar direkte op på bankens facade. MISTILLID stod der. De lysende bogstaver var en kommentar til Danske Banks hvidvaskning af svimlende milliardbeløb i en filial i Estland. Samtidig markerede beskeden tiåret for finanskrisen. Over 6.000 mennesker har indtil videre skrevet under på MS’ protest mod den rolle, bankerne spiller, når gigantiske pengesummer bliver ført i skattely.

Du kan også skrive under på ms.dk/bank

MS-PILENPEGER PÅ

NoterNoter

NY CAFÉ: VERDEN TIL DEBAT I ODENSEHvis du bor på Fyn, har du pludselig fået gode muligheder for at være aktiv i Mellemfolkeligt Samvirke. En gruppe frivillige har taget initiativ til Kafé Kloden – en pop-up debat-cafe, hvor både mad, drikke og samtalen handler om bæredygtighed. Det er allerede blevet til velbesøgte debataftener om fattigdom og økonomisk ulighed i Danmark. Frivilliggruppen i Odense deltager også ved offentlige arrangementer med debat om bæredygtighed, bevæb-net med plancher, foldere, smagsprøver på bæredygtig mad og quizzer med præmier.

Find Kafé Kloden på Facebook og bestil billet til det næste arrangment. Hvis du gerne vil give en hånd med eller modtage et nyhedsbrev, så skriv til [email protected].

HJÆLP TIL NØDSTEDTE I BANGLADESH OG ETIOPIENMed to bevillinger fra Udenrigsministeriet er Mellemfolkeligt Sam-virke rykket ud med nødhjælp til lokalbefolkninger i to af de lande i verden, der er hårdest presset af fattigdom og flygtninge. Det er Bangladesh og Etiopien.

I Bangladesh installerer MS latriner og reparerer vandpumper i et område af landet, der er voldsomt mærket af monsunregnen. Området ligger lige op ad den store flygtningelejr Cox Bazar, der huser en million Rohingya-flygtninge fra Myanmar.

I det sydlige Etiopien bistår MS, sammen med ActionAid Etio-pien, med såkaldte dignity kits – bl.a. hygiejnebind, vaskepulver og husholdningsting – til internt fordrevne kvinder, piger og børn.

HAR DIN ARBEJDSPLADS BRUG FOR TRÆNING I MANGFOLDIGHED?Det kan være en stor styrke for en virksomhed, hvis medarbejder-gruppen er kulturelt mangfoldig. Og det kan også give udfordrin-ger. MS tilbyder nu gratis workshops til virksomheder, der gerne vil mestre mangfoldigheden. Workshoppene er blevet til i samarbejde med Københavns Kommune, så din virksomhed skal være placeret i hovedstaden, hvis du vil benytte tilbuddet.

Se mere på stemplet.kk.dk/indhold/mangfoldig-arbejdsplads.

AFVISTE ASYL-ANSØGERE FÅR PAUSE FRA DEPRESSIVE TANKERManglende livsglæde, depres-sion og fortvivlende tanker om fremtiden er udbredt blandt de afviste asylansøgere på Hjem-rejsecenter Avnstrup. Et nyt tiltag har dog vist sig at bringe en smule glæde ind i en ellers trist hverdag. MS har trænet underviserne på hjemrejsecen-tret og givet dem redskaber til at lære de afviste asylansøgere at udvise mere nærvær. Via meget simple øvelser, hvor de blandt andet fortæller hinan-den om deres bekymringer og livssituation, er det ifølge underviserne på asylcentret lykkedes at skabe øjeblikke, hvor bekymringer for fremtiden ikke er altoverskyggende.

MS GAV ULIGHEDEN ET FUR PÅ ROSKILDEDa der blev tændt op under årets Roskilde Festival, trådte Mellemfolkeligt Samvirke ind på Dyrskuepladsen som ‘hold-ningspartner’ for tredje år i træk. I år var det temaet ‘økonomisk ulighed’, der blev foldet ud på campingområdet i dagene op til selve festivalen. MS inviterede til debat og fortællinger om økono-misk ulighed i festivalens forsamlingstelt. Freestyle-rapperne MS Ollie og Mund de Carlo bandt pointerne sammen med skarpe rim. Festivalgængerne fik også mulighed for at trykke budskaber om lighed og retfærdighed på deres tøj. Udover holdningsarbejdet organiserede MS 319 orangeklædte vagter. Hver vagt udløste en donation fra festivalen på 1000 kr., der går til unge aktivister i El Salvador.

DANSK NEJ TIL KVOTEFLYGTNINGE TRODS MS-PRES2. oktober var side 5 i Politiken fyldt ud af en helsidesannonce med teksten ‘Ja, Danmark har plads til kvoteflygtninge’. Mellem-folkeligt Samvirke var afsendere af annoncen, der var finansieret med bidrag fra over 1000 danskere. Regeringen og integrations-minister Inger Støjberg valgte imidlertid at sidde opråbet overhø-rig. To dage senere meldte Støjberg ud, at Danmark heller ikke i 2018 vil tage internationalt ansvar ved at tage imod nogle af verdens mest udsatte flygtninge. MS holder fast i presset for at få omstødt beslutningen til næste år.

Foto

: Je

pp

e C

arls

en

Foto

: La

sse

Bak

Mej

lvan

g

Foto

: A

ctio

nAid

Foto

: Je

pp

e C

arls

en

2120 #3 | 2018

2322 #3 | 2018

Mit MS

SARA HJORT DITLEVSEN

§ Skuespiller, kan opleves i tv-serierne ’Advokaten’, som kan ses på Viaplay eller Kanal 5, og ’Perfekte steder’ på TV 2 Zulu, som sender tredje sæson i begyndelsen af 2019.

§ Er lige nu i gang med prøver på Østre Gasværks opsætning af ‘Pelle Erobreren’.

§ Sammen med instruktør Camil-la Ramonn lavede hun kortfil-men ‘EUROPA’ med undertit-len ‘Der er kage nok til alle’, som fik stor opmærksomhed på sociale medier tidligere på året. Her spiller hun en Marie Antoinette-lignende skikkelse, der propper sig med kage, mens forarmede flygtninge ser på. Filmen er en kommentar til integrationsminister Inger Støjbergs fejring af udlændin-gestramninger med kage.

§ Skal senere i år spille med i filmatiseringen af Puk Dams-gårds bestseller ‘Ser du månen, Daniel’, som fortæl-ler historien om den danske fotograf Daniel Rye, der sad som gidsel i 398 dage hos ter-rororganisationen Islamisk Stat i Syrien.

Mit MS

Jeg valgte at tage til Liba-non, fordi der var kommet en snigende islamofobi i Danmark over en længere

årrække. DF havde været dominerende i lang tid og havde sat et kraftigt præg på hele den måde, vi talte om muslimer på. Så jeg tænkte, at jeg gerne ville se det med egne øjne. Og en af mine veninder læste i Damaskus i Syrien og skrev nogle helt fantastiske rejsebe-

jeg skulle lave noget sammen med. Sådan blev det ikke helt.

Da jeg kom derned, fik jeg lov til at deltage i et lederskabskursus, som MS arrangerede sammen med forskellige libanesiske ngo’er. Og det var virkelig, virkelig fedt. Det varede fem dage og foregik lidt nord for Beirut, lidt oppe i bjergene. Jeg tror, vi var 30 unge, der deltog. Cirka en tredjedel var danskere, resten var fra Libanon og andre lande. Og der oplevede jeg et fantastisk græs-rodsmiljø. Et vildt engagement fra unge, der ville gøre en forskel, og som tog stilling til det system, de levede i. Det var meget inspirerende.

Derefter skulle jeg ned til den palæstinensiske flygtningelejr i Tyre i det sydlige Libanon, hvor jeg skulle arbejde. Først skulle jeg ind i Shatila, en flygtningelejr syd for Beirut, som blev udsat for en massakre under borger-krigen i 1982. Jeg gik ad sådan nogle helt smalle, mudrede stier med en stor kuffert, mens der var en, der førte mig afsted. Ind i en labyrint af smalle

jeg gav til børn i lejren. Jeg gjorde det samme i to andre lejre. Og så bad jeg dem tage billeder af det, de syntes var smukt. Det var meget interessant. Børn tager fantastiske billeder. Børn er overmennesker. Det er de bare. Jeg tog også portrætter af folk, som jeg interviewede, mens Rabab oversatte. Det tog jeg også rundt og gjorde i flere andre lejre – der var 13 palæstinen-siske flygtningelejre i Libanon på det tidspunkt.

For det andet mødtes jeg med nogle af børnene et par gange om ugen og legede. Teaterlege, maling. For det hårdeste var at se, at de her børn ikke legede. Det var faktisk lidt svært at få det til at ske, for mange af dem var ikke vant til at lege, ligesom danske børn er. Men jeg kunne mærke på dem, at det blev vigtigt for dem, at de skulle mødes med Sara efter skole. Og jeg kom til at kende mange familier, som jeg blev venner med og kom hjem at spise hos.

Det gav et fantastisk indblik i deres liv. Det er uden tvivl det mest gæstfri sted, jeg har været. Det var så vildt at mærke, at de her familier, som var så fattige, serverede det lækreste mad, når jeg kom på besøg, og sagde ‘velkommen’ og ‘spis mere’. Det var enormt rørende at mærke den gæst-frihed.

Jeg var ikke utryg i lejren, for der lærte folk mig hurtigt at kende. Men nogle gange fik jeg lidt klaustrofobi og bevægede mig væk fra lejren. Og der følte jeg, at der var meget ved både kulturen og religionen, der stod i vejen for frihed.

En eftermiddag løb jeg en tur – og ved Tyre er der de smukkeste strande og romerske ruiner. Men alt det kunne jeg ikke bare tage ud og nyde, fordi jeg var kvinde. Pludselig blev det mørkt den eftermiddag, og jeg tog et lift hjem – alle biler fungerede som taxaer. Og fyren, der kørte, blev ved med at sige, at jeg skulle sætte mig op på forsædet. Jeg tænkte, at det sikkert var uhøfligt at sidde på bagsædet, så jeg satte mig op på foran. Så rakte han hånden ned

til handskerummet og tog sin parfume, som han begyndte at sprøjte med.

Det var meget ubehageligt, for det var helt tydeligt, at han tænkte, at her var en pige, han kunne udnytte. Der var mange, der troede, jeg var østeuro-pæer – der er desværre rigtig mange, der kommer til Libanon fra Ukraine som prostituerede.

Jeg havde heldigvis lært at sige ‘veninde’ på arabisk, og det råbte jeg, mens jeg pegede på to piger, der gik på gaden. Til sidst satte han farten ned,

og jeg sprang ud og fik kastet nogle penge ind til ham. De to kvinder på gaden var knivskarpe, læste situationen lynhurtigt og omfavnede mig og tog mig med til deres familier, hvor vi snak-kede. De fulgte mig hjem om aftenen.

STÆRKE KONTRASTERJeg tog til Beirut i weekenderne, hvor jeg boede hos Amina, som jeg mødte på lederskabskurset. Der er det vildeste partyliv i Beirut. Det er Mel-lemøstens Paris. Der er plasticnæser, lårkorte shorts og høje hæle. Folk går på American University, som er et af de bedste universiteter og har det vildeste campus. Når weekenden sluttede, tog jeg så tilbage sydpå til en lejr, hvor folk boede i slum, var meget troende, og hvor jeg knap nok kunne gå udenfor om aftenen. Det virkede surrealistisk. Kontrasten var fascinerende i et land, der bare er en tredjedel af Jyllands stør-relse.

Jeg kom til at holde sindssygt meget af nogle mennesker, som tænkte helt anderledes end mig – og som på mange måder havde nogle helt andre

I efteråret 2009 rejste skuespiller Sara Hjort Ditlevsen til Libanon med Mellemfolkeligt Samvirke for at arbejde som frivillig i en flygtningelejr. Hun mødte en virkelighed, der var kaotisk, nedtrykkende og samtidig fyldt med skønhed og overvældende gæstfrihed. I dag tøver hun ikke med at sige, at de tre måneder i det lille land ved Middelhavets østlige bred var med til at forme hende.

gyder. Der var skudhuller i væggene fra borgerkrigen, og folk kiggede på mig. “Hvad fanden laver hun her?”

Derfra blev jeg kørt ned til den sydlige del af landet og mødte Rabab, som jeg skulle bo hos og få hjælp af. Hun boede selv i lejren med sin familie. En meget begavet kvinde, uddannet i engelsk litteratur på universitetet. Hun blev min veninde.

Jeg blev ved med at spørge, om vi ikke snart skulle i gang? Men der var ikke bare et arbejde, jeg kunne tage fat på. Så begyndte jeg langsomt at gå rundt med mit kamera og tage billeder. Jeg havde søgt en række fonde om støtte til at lave en fotoudstilling. Jeg endte med at få penge fra Amnesty og en privat fond.

HELT TÆT PÅI starten kiggede folk lidt skeptisk på mig. Who’s that blond girl? Men folk vænnede sig til mig.

Jeg gjorde to ting. For det første købte jeg 30 engangskameraer, som

Foto

: Je

pp

e C

arls

en

OVERVÆLDENDE MÅNEDER I LIBANON

værdier. Vi havde en stor fællesmæng-de – omsorgen, kærligheden, nysger-righeden, drømmene. Men så var der ting, hvor vi var utrolig forskellige, og hvor der var utrolig langt imellem os. Og hvor jeg kunne mærke, at jeg kom til at sætte pris på mit liv i Danmark. Og forstod, hvad frihed virkelig betyder. Da jeg fortalte, at en af mine veninder er lesbisk, spurgte de helt oprigtigt: Hvad er det? Og da jeg forklarede dem det, sagde de bare ‘haram’. Forbudt.

At tage derned som ung har virkelig formet mig rigtig meget. Denne der udveksling af tanker og idéer synes jeg er noget af det vigtigste i verden. De der dannelsesrejser må vi aldrig stoppe med, de er med til at gøre danske unge til verdensborgere.

Jeg er da blevet mindre halalhippie. Der er ting, jeg er skeptiske omkring. Og jeg synes, jeg har noget at have min skepsis i efter at have boet i Libanon. Men jeg kan bare mærke, at billedet bliver meget mere nuanceret, når man kommer tæt på andre mennesker.

retninger derfra, også om sine besøg i Beirut i Libanon.

Det var kun mig, der rejste derned. Og jeg tror kun, MS fik sendt én anden person derned efter mig, fordi det er svært at skabe et samarbejde med nogen i en flygtningelejr.

Jeg troede, jeg skulle ned og under-vise i engelsk på et eller andet under-visningscenter. Eller at der ville være nogle fritidsaktiviteter med nogle børn,

TEKST: MIKKEL GOTTLIEB

BØRNELIV. Gennem sine billeder forsøgte Sara Hjort Ditlevsen at skildre livet i libanesiske flygtningelejre i børnehøjde.

Foto

: S

ara

Hjo

rt D

itlev

sen

Foto

: S

ara

Hjo

rt D

itlev

sen

Barqaqo Jama Hussein på billedet er en af de unge. Hun er en del af Mellemfolkeligt Samvirkes kursusforløb ‘Frontløber mod ulighed’, som samler en gruppe unge danskere, der ønsker at gøre en forskel.

Undervejs kom de unge til Esbjerg, Thyregod og Aarhus. De besøgte bl.a. et af områderne på regeringens ghettoliste, gæstede et asylcenter og indsamlede et væld af historier fra borgere, der på forskellig vis mærker ulighedens konsekvenser.

Vil du tæt på historierne? Klik ind på Mellemfolkeligt Samvirkes side på Facebook.

I efterårsferien begav en gruppe unge danskere sig ud på en tur, der sendte dem i retning af et svar på dette spørgsmål: Hvordan ser ulighed ud i Danmark anno 2018?

HVOR GÅR ULIGHEDSSTREGEN?

Foto

: La

sse

Bak

Mej

lvan

g

kampen mod et repressivt monster · næsten 400 mennesker er omkom-met, og op imod en million...

Documents