kapitel 2 mentale arbejds- - arbejdsmiljoforskning.dk at lydstimulering, som lå under...

K A P I T E L 2

Mentale arbejds-belastninger

Roald A.Bjørklund

Mentale arbejds-belastninger

Begrebet mentale arbejdsbelastningerI dette kapitel stilles følgende hovedspørgsmål:

◆ Hvad er mental arbejdsbelastning?◆ Hvordan måles mentale arbejdsbelastninger?◆ Hvad er virkningen af mentale arbejdsbelastninger både

fysiologisk og psykologisk?◆ Hvad er årsagerne til mentale arbejdsbelastninger?◆ Hvordan kan mentale arbejdsbelastninger forebygges?

Svar på disse spørgsmål gives inden for et område af psykologi-en, der er fysiologisk orienteret. Det skal nævnes, at vi i Skandi-navien har en meget stærk tradition for, at det er organisations-psykologien, der ellers besvarer disse spørgsmål.

Mennesket er i stadigt samspil med miljøet. Både udforskningog manipulation af miljøet frembringer ny og vekslende sensoriskinformation, som stimulerer organismens sanseapparat (syn, hø-relse, lugt, smag, berøring og ligevægt). Flere forskere (53) anta-ger, at organismen har behov for sensorisk stimulering.

Mange studier har vist, at reduceret tilførsel af stimulering (op-rindelig benævnt sensorisk deprivation) fører til betydelige per-sonlige belastninger, som resulterer i forandringer i form af van-skeligheder med at orientere sig i tid og rum, tilløb til hallucinati-oner og nedsat evne til at tænke rationelt og logisk. Dette viser,at mangel på sensorisk stimulering faktisk repræsenterer en be-lastning af organismen og kan resultere i nedsat arbejdskapacitet.

Det er ikke vanskeligt at forestille sig, at det modsatte af under-stimulering, nemlig vedvarende og kraftig sensorisk stimulering,også kan have uheldige konsekvenser for organismen i form afoverstimulering eller overbelastning (19). Diskussionen om opti-mal stimulering har hovedsageligt været knyttet til afgrænsningenmod overstimulering, mens det bare i marginalt omfang har væretinteressant at undersøge understimulering som en belastningsfak-tor. For eksempel blev det i begyndelsen af 1970’erne (17) anta-

32 Mentale arbejdsbelastninger

get, at lydstimulering, som lå under risikogrænsen for at fremkal-de høreskader, alligevel kunne resultere i mentale belastninger iform af

◆ nedsat evne til at løse arbejdsopgaver ◆ nedsat evne til at lære nyt stof ◆ svækket evne til at optræde hensigtsmæssigt i mellemmenne-

skelige relationer ◆ en akkumulering af mental træthed.

Det blev antydet, at akkumuleringen af kognitiv træthed i løbet afen arbejdsdag ved støjeksponering også resulterede i belastnin-ger, som varede ved efter arbejdstidens ophør. Dette indebar, atarbejdstageren måtte bruge fritiden til hvile for at kunne starte påen ny arbejdsdag. I en del tilfælde er der også rapporteret, at ar-bejdstageren måtte bruge weekenden til hvile (rekreation) for atkunne starte på en ny arbejdsuge. Der har ikke været tilsvarende,omfattende forsøg, som har søgt at finde sammenhæng mellemmangel på støjstimulering og arbejdsbelastning.

Sensation Seeking Scale (SSS). Studiet af mennesker og andreprimater viser, at organismen har behov for stimulering. I 1979rettede Zuckerman (54) søgelyset mod det forhold, at menne-skers behov for stimulering åbenbart er forskellige. Der blev ud-viklet en skala: Sensation Seeking Scale (Stimulering Søgning Ska-la, forkortet til SSS) til at måle et individs behov for stimulering,og senere studier har vist, at personer, der scorer højt på denneskala, er karakteriseret ved at

◆ deltage i risikofyldt sport, job eller hobbies◆ søge stor variation i seksuelle og “drug” erfaringer◆ være frygtløse i normale frygtsituationer (højde, mørke,

slanger)◆ tage risiko i spil◆ kunne lide eksotisk mad ◆ ved normal bilkørsel holde højere hastighed end personer,

som scorer lavere på Sensation Seeking Scale.

Folks forskellige behov for stimulering er utvivlsomt et væsentligtelement i forståelsen af, hvorfor mentale arbejdsbelastningerudvikles så varieret hos arbejdstagere.

Stressreaktioner - en historisk oversigt

Forløberne for udtrykket mental belastning kan føres tilbage tilbåde det 14. (34) og 17. århundrede (19). Men det er først i dette

33Mentale arbejdsbelastninger

århundrede, at undersøgelser af mental belastning har fået envidenskabelig dimension.

Walter Cannon (5, 6) gennemførte i 20’erne omfattende studierfor at kortlægge fysiologiske processer i forbindelse med menne-skets emotioner (fysisk smerte, vrede, angst, frygt og glæde).Cannon antog, at belastninger skyldes mangel på ligevægt ellerbalance (homeostase) i organismen, som kan være forårsaget afydre forhold som kulde, mangel på ilt, lavt blodsukker o.a. Nårorganismen er ude af homeostase, karakteriserede Cannon densom værende under stress, og Cannon antog, at graden af stresskan måles ved at undersøge den fysiologiske grad af ubalance.

I 1936 benyttede Hans Selye (41, 42) begrebet stress på enmere specifik og teknisk måde ved at inkludere et sæt af reaktio-ner i organismen som respons på ugunstige fysiske og psykiskestimuleringer. Selye kaldte disse reaktioner for det generelleadaptationssyndrom (the General Adaptation Syndrome).

Det generelle adaptationssyndrom blev undersøgt i laboratorie-studier af dyr og blev oprindeligt antaget at inkludere tre på hin-anden følgende faser: Først en alarmreaktion (alarm reaction),derefter en modstandsfase (stage of resistance) og afslutningsvisen udmattelsesfase (stage of exhaustion), jf fig. 1.

Figur 1. Det generelle adaptationssyndrom (General Adaptation Syndrome). Denøvre kurve viser modstand mod en stressor over tid. I løbet af alarmreaktionsfa-sen falder modstanden hurtigt (chokfase), men derefter stiger den stærkt (mod-chokfase). Modstanden fortsætter med at vokse i modstandsfasen og forbliver højgennem denne fase. Hvis stressoren vedvarer i en længere periode, når kroppenen udmattelsesfase, og dens evne til at gøre modstand bryder sammen til sidst.Hvis en ny stressor bliver indført, mens kroppen stadig er eksponeret for denoprindelige stressor, er evnen til modstand reduceret betragteligt, således som deter vist med den nedre kurve.

Alarmreaktionen antoges at bestå af to underfaser: Først ind-trådte en chokfase med fald i kropstemperatur og blodtryk, øget


Stress-modstand

▲

Ny stressor

Alarmreaktion

Chok

Mod

-Ch

ok

Modstandsfase

Oprindelig stressor

Udmattelsesfase

Normal

hjertefrekvens og slappe muskler. Derefter opstod en fase medmodchok (countershock), hvor kropstemperatur og blodtryk nor-maliseres. Modchok blev antaget at være kroppens umiddelbarereaktion på chokfasen. I den følgende modstandsfase antogSelye, at der foregår en øget aktivitet i hypothalamus med efter-følgende aktivitetsøgning i de neuroendokrine systemer. Detteresulterer i forhøjet neural og hormonal aktivitet og forberederorganismen på øgede belastninger. Efter flere dage indtræder ennormaliseringsfase eller udmattelsesfase. I denne fase er organis-men lidet modstandsdygtig mod belastninger.

Selye knyttede dermed ikke stress til forhold ved den ydre sti-mulering som sådan, noget som Selye kaldte stressorer, men til etuniverselt fysiologisk sæt af reaktioner og processer, som blevforårsaget af de ydre betingelser (stressorer).

I 1956 gav Selye (42) en oversigt over sit arbejde, og på dettidspunkt omfattede litteraturen i tilknytning til fysiologiske for-hold ved stress omtrent 6.000 publikationer årligt. Et kendetegnved mange af disse publikationer var fokusering på de fysiologi-ske reaktioner på ydre belastning.

Andre forskere har rettet opmærksomheden mod stressorer, dvshændelser som udløser stressreaktioner. Disse forskere har stude-ret akutte forhold som katastrofehændelser (brand, jordskælv,uheld ved atomreaktorer, ulykker i luften, på havet og på landjor-den). Men der er også lavet undersøgelser over effekter af merekronisk stressbetonede forhold som fængselsophold og overbe-folkning. Forholdet mellem akkumulering af stressbetonedehændelser (opsigelse fra arbejde, skilsmisse og dødsfald i famili-en) og risiko for efterfølgende sygdom er blevet undersøgt i etstort antal studier (20).

Arbejdsressourcer og arbejdsbelastninger

I 1970’erne blev mental arbejdsbelastning nærmere knyttet tilinteraktionen mellem på den ene side arbejdsopgaver og system-strukturer, og på den anden side egenskaber hos arbejdstagerensåsom evner, færdigheder, motivation og emotioner. Mentalarbejdsbelastning blev defineret som den ressource, en arbejdsta-ger må investere, for at arbejdet kan udføres.

Kahneman (24) antog, at mekanismerne, som ligger til grundfor mental arbejdsbelastning, kan forstås på følgende vis: Underacceptable arbejdsbelastninger må det enkelte individ investereen vis mængde arbejdsressourcer for at løse arbejdsopgaverne.Eftersom menneskets ressourcer antages at være af åbenbar be-grænset kapacitet, er antagelsen videre, at arbejdstageren vil nå etpunkt, hvor der ikke længere er tilgængelig, ledig kapacitet i for-


hold til arbejdskravene. På dette punkt vil arbejdspræstationenreduceres. Det blev også antaget, at det gennem psykofysiologiskregistrering er muligt at måle individets totale ressourceforbrug iforskellige arbejdsoperationer.

Nyere modeller for mental arbejdsbelastning har forladt denopfattelse, at arbejdskapaciteten beror på en udifferentieret res-sourcekilde. I stedet antages det, at der er flere typer ressource-kilder til stede. Hver ressourcekilde er knyttet til forskelligeaspekter ved en arbejdsopgave. En af de mere detaljerede multi-ple ressourcemodeller blev udviklet af Wickens omkring 1980.

Wickens (50) forudsætter en traditionel model vedrørende men-tal processing, hvor sanseorganerne modtager ydre stimulering,som leder til sanseindtryk (input), også kaldet perception. Sanse-indtrykkene skal derefter processeres, dvs bearbejdes af central-nervesystemet i form af genkendelse, analyse, vurdering, ræson-nering o.a. Denne centrale processing kaldes ofte kognition. Kog-nitionen danner et af grundlagene for de reaktioner eller respon-ser, arbejdstageren foretager (output). Et andet grundlag for reak-tioner er emotioner (følelser). Modellen vedrørende mental pro-cessing går dermed ud på, at organismen modtager “input”, somskal processeres og resultere i “output” i arbejdsmiljøet.

I sin model antog Wickens, at arbejdsopgaver involverer tredimensioner, som hver har separate ressourcekilder:

◆ Den første dimension er modaliteten for “input” og “output”.Modaliteten for “input” kan hovedsagelig være af visuel karak-ter (brug af synssansen) eller af auditiv karakter (brug afhørelsen). I mange arbejdsopgaver vil information fra det ydremiljø inkludere såvel brug af synssans som høresans, selvomder i det moderne arbejdsmiljø noget ensidigt bliver lagt vægtpå synsinformation. Modaliteten for “output” kan hovedsageligvære vokal (brug af tale) eller manuel (brug af hænder ogfødder). Det hører til undtagelserne, at arbejde udelukkendekræver verbale responser, men arbejde inden for oplæring,undervisning og informationsformidling forudsætter megentale. Når det gælder de manuelle responser, er der foregået entankevækkende udvikling fra slutningen af 1970’erne derved,at et øget antal arbejdsoperationer forudsætter brug af tastaturved dataterminaler. Selvom tastaturer har været kendt iarbejdslivet i mange år i forbindelse med skrivemaskiner ogpunche-hullemaskiner, er det først i de senere år, at arbejdsop-gaver med datatastatur nærmest har eksploderet. Westgaard ogmedarbejdere (49, 52) har vist, at dataterminalarbejde givermere statiske muskelbelastninger end traditionelt kontorarbej-de uden brug af tastatur.


◆ Den anden dimension i Wickens’ model er niveauerne forprocessing, som gælder, når arbejdsopgaven hovedsagelig stiller krav til perception (input), til kognition (central proces-sing) eller til udførelse af responser (output). For eksempelkræver arbejde i kontrolrum megen perception af kontrolap-parater, mens montagearbejde kræver mange manuelle færdig-heder, hvor øje og hånd skal koordineres.

◆ Den tredje dimension er koden eller formen for den centraleprocessing. Denne dimension har verbal (sproglig) som det ene yderpunkt og spatial (rumlig) som det andet yderpunkt.Forenklet drejer det sig om, hvordan arbejderen tænker, når han eller hun løser opgaver i arbejdet. Nogle løser opgaverved hovedsageligt at benytte sproglige begreber, som er ind-lært gennem tale og læsning. Hos højrehåndede menneskerforegår denne verbale processingsform i den venstre halvdelaf hjernen. Andre mennesker løser opgaver ved at tænke i bil-leder og hændelser. Disse mennesker nærmest “ser” for sig,hvordan arbejdet skal udføres. Denne processingsform foregårhovedsageligt i den højre halvdel af hjernen. Wickens’ modelom flere ressourcekilder knyttes til viden om fysiologiskemodeller. For eksempel fører visuelle sanseindtryk (input) tilaktivering af begge hjernehalvdele, hvor indtryk fra højre delaf synsfeltet går til venstre hjernehalvdel, og indtryk fra ven-stre del af synsfeltet går til højre hjernehalvdel. Hvis respon-serne (output) består af bevægelser med højre hånd (som sty-res af venstre hjernehalvdel), betyder dette, at indtryk, somkommer fra den venstre del af synsfeltet, først går til højrehjernehalvdel og derefter passerer hjernebroen (corpus callo-sum - som binder de to hjernehalvdele sammen), således atindtrykkene kommer til venstre hjernehalvdel, som også styrerhøjre hånd. Sanseindtryk, som kommer fra den højre del afsynsfeltet, og som skal resultere i bevægelse af højre hånd,behøver derimod ikke at passere hjernebroen.

Wickens’ model for mentale arbejdsbelastninger åbner for enrække interessante vurderinger. For eksempel kan et arbejde,som forudsætter mange tekniske delanalyser (som for en stordels vedkommende processeres i venstre del af hjernen), måskerepræsentere mindre belastning for arbejdstagere, som væsent-ligst anvender venstre hjernehalvdel, i forhold til arbejdstagere,som tænker i billeder og “ser” i hændelser (brug af højre hjerne-halvdel). Ved at Wickens bygger sin model tæt op ad fysiologiskviden, åbner den for interessant samarbejde mellem personer,som forsøger at forebygge mentale belastninger i arbejdslivet, ogpersoner, som forsker i, hvorledes nervesystemet fungerer under


normale og patologiske tilstande. Uden for denne referenceram-me vil for eksempel neuropsykologer, som undersøger nerveska-dede personer med henblik på rehabilitering, således have godeforudsætninger for at give råd om, hvordan et arbejde skal orga-niseres for denne arbejdstager.

Det kan nævnes, at en af de andre modeller ser på ressource-brugen som afstanden mellem aktiverede områder i cortex i for-bindelse med udførelse af arbejdsopgaver.

Det er værd at understrege, at også multiple ressource modellerantager, at mentale belastninger forårsages af ressourceknaphed iinteraktionen mellem miljøbetingelser og organismens kapacitet.

Efter at multiple ressource modellen blev udviklet, er ogsåantallet og egenskaberne ved de forskellige ressourcekilder ble-vet diskuteret. Wickens selv er skeptisk med hensyn til at indføreen ny ressourcekilde, hver gang behovet synes at være til stede.Han argumenterer for, at nye ressourcekilder må defineres i for-hold til fysiologisk baserede energisystemer. Dermed er modellennært knyttet til viden om kroppens fysiologiske mekanismer.

Mental belastning kan altså forstås som et misforhold i interakti-onen mellem ressourcer hos arbejdstageren og forhold i arbejds-situationen.

Individuel mestring

Et interessant og markant fund i studier af mentale arbejdsbelast-ninger er den indflydelse, som forskellige typer psykologiske fak-torer har. Der er betydelige, individuelle forskelle på, hvorledesforskellige individer reagerer på nogenlunde ens stressorer. Selvfysiologiske reaktioner på smertefulde stimuleringer moduleresaf, hvordan det enkelte menneske mestrer smerteoplevelsen. Detsynes, som om enkelte situationer er belastende for de flestemennesker (fx livstruende sygdom), mens andre mindre dramati-ske situationer (gå til eksamen, holde et foredrag, få tildelt nyearbejdsopgaver, have tidsfrister i arbejdet, mangel på overskueli-ge arbejdsopgaver) er meget stressbetonede for nogle menneskerog mindre belastende for andre.

I 1970’erne indførte Strelau (44) betegnelsen reaktivitet for atangive en sammensat fysiologisk mekanisme, som bestemmermenneskelige reaktioners intensitet. Reaktivitet går langs endimension, hvor de to yderpunkter er stor sensitivitet over forsanseindtryk og følelser og ekstrem udholdenhed med hensyn tilstærk stimulering. Strelau angiver, at reaktivitet involverer mangeaf kroppens fysiologiske systemer (det endokrine system, detautonome nervesystem, centralnervesystemet), og at det er enkarakteristisk og relativ stabil mekanisme hos det enkelte individ.


Reaktivitet forklarer de store forskelle i reaktionsformer hosmennesker. Graden af reaktivitet vurderes ud fra størrelsen af denstimulering, som er nødvendig for at udløse en registrerbar reak-tion. Høj reaktivitet (og dermed stor sensitivitet) indebærer lavstimulering, før en reaktion indtræder, lav reaktivitet er karakteri-stisk for et individ med lav sensibilitet og stor udholdenhed overfor stimulering. Svage stimuleringer forstyrrer og afleder arbejds-tagere med høj reaktivitet, mens arbejdstagere med lav reaktivitetudfører arbejdet uforstyret, selvom den omliggende stimulering ermeget høj og vedvarende.

Der synes at være konsensus om betydningen af kendskab tilindividuelle forhold for at forstå, hvordan et individ belastes af enhændelse. Det aktuelle diskussionstema i denne forbindelse er,hvilke individuelle forhold der er af betydning for at forstå, hvor-dan ensartet ydre stimulering moduleres på forskellig vis, såledesat resultatet i ét tilfælde kan indebære betydelig mental belast-ning, mens det i et andet tilfælde repræsenterer gunstig stimulansmed hensyn til at bidrage til øget personlig motivation og vækst(33).

Mental belastning kan altså forstås som resultatet af et misfor-hold mellem organismens ressourcer og de totale krav i arbejds-miljøet, og hvor individuelle faktorer som reaktivitet modulererudviklingen af belastningen.

Måling af mental arbejdsbelastningDet er almindeligt at klassificere de hyppigst benyttede måle-metoder i forbindelse med mental arbejdsbelastning i tre hoved-kategorier (37):

◆ Subjektive mål◆ Præstationsbaserede mål◆ Fysiologiske mål.

Subjektive mål

De subjektive metoder kræver, at personen bedømmer og rap-porterer sin egen opfattelse af den belastning, som indtræder iforbindelse med udførelse af en speciel opgave. Der er udvikletmange vurderingsskalaer (Rating scales), som anvendes til detteformål. Som eksempel kan nævnes modificeret Cooper-Harper-skalaer, Subjective Workload Assessment Technique (SWAT),


Borgs skala og modificerede Osgood-skalaer (29). Arbejdstagernesvarer på de forskellige skalaer på forskellig måde. De mestbenyttede skalaer er imidlertid:

◆ Dikotome svaralternativer (ja/nej) på forskellige udsagn.◆ Likerts skala med 5 svaralternativer (meget uenig - uenig -

usikker - enig - meget enig), som gives til forskellige udsagn.◆ Parvis sammenligning (forced choice), hvor arbejdstageren må

vælge mellem to alternative svar (for eksempel “Jeg foretræk-ker at tale med chefen” vs “Jeg foretrækker at tale med minekolleger”).

◆ Visuel analog skala (VAS), hvor arbejdstageren skal markerelangs en kontinuerlig skala, som har henholdsvis “meget bela-stende” og “ikke belastende” som yderpunkter. Yderpunkterneer forbundet med en linie, og arbejdstageren skal angive gradaf belastning til forskellige udsagn ved at krydse af et sted påden kontinuerlige skala.

SWAT inkluderer tre VAS-skalaer med tre hovedpositioner forhenholdsvis tidsbelastning, mental ydelsesbelastning og stressbe-lastning. Modificeret Osgood-skala består af syv VAS-skalaer medsyv hjælpepunkter, som omfatter spændt-afslappet, motiveret-umotiveret, koncentreret-ukoncentreret, ophidset-rolig, behage-lig-ubehagelig, effektiv-ineffektiv, opmærksom-uopmærksom.

Fælles for de forskellige typer vurderingsskalaer er, at de inten-derer at give indeks for oplevet belastningsniveau i forhold til spe-cifikke arbejdsoperationer. Det antages, at ændring i belastnings-niveau giver forandring i individets subjektive oplevelse og der-med efterfølgende rangering (37).

Præstationsbaserede mål

Gennem præstationsbaserede mål kan der afledes et indeks forarbejdsbelastning ud fra enkelte forhold ved individets adfærd ogaktivitet. Det er almindeligt at skelne mellem to kategorier præ-stationsmål, nemlig primære og sekundære opgavemål (10, 51).

Primære opgavemål omfatter aspekter ved selve arbejdet, somer af vital betydning - for eksempel antal fejl, som udføres underen flyvemanøvre eller i forbindelse med procesovervågning.

Sekundære opgavemål kan angive et indeks for mental arbejds-belastning baseret på individets evne til at udføre opgaver, somkommer i tillæg til den primære opgave. Det vil sige, at densekundære opgave udføres i nær tilknytning til den primærearbejdsopgave. Sekundæropgaverne kan klassificeres i otte grup-per (37), som omfatter:


◆ Valg-reaktionstid◆ Sporfølge◆ Monitering◆ Hukommelse◆ Mental aritmetik◆ Repetition◆ Enkel reaktionstid◆ Tidsestimering.

Valg af målemetode er afhængig af flere forhold, bl.a. af hvad derer indeholdt i den primære opgave, samt i hvilken udstrækningsekundæropgaven forstyrrer og “forurener” primæropgaven.

Fysiologiske mål - psykofysiologien

Fysiologiske mål udleder belastningsniveauet af enkelte af indivi-dets fysiologiske responser i forhold til en arbejdsopgave. Dissemål kan inkludere autonome responser (pupilrefleksen), central-nervøse responser (hændelsesrelaterede potentialer (12)), ellerperifere mål (muskelaktivitet eller øjeaktivitet (23, 49, 52)).

Lige siden Cannons studier af emotioner i 1920’erne har regi-strering af fysiologiske processer stået centralt i målingen afbelastninger. Denne tradition betegnes ofte psykofysiologi, idetder søges etableret sammenhænge mellem individets psykiskebelastninger og kroppens fysiologiske responser på de sammebelastninger.

Arousal-teoriI perioden 1930-70 var arousal-teori den herskende teori indenfor psykofysiologien. Toneangivende forskere som Hebb, Malmo,Duffy og Lindsley arbejdede inden for denne teoriramme.

Inden for arousal-teori blev det antaget, at der i organismen eren kontinuerlig arousal-skala på linie med en søvn-vågendimensi-on, og hvor det aktuelle arousalniveau kan indekseres i forholdtil såvel central nerveaktivering som perifer nerveaktivering. Såle-des blev det antaget, at måling af aktivitet i hjernen (elektroence-falografi - EEG), i muskler (elektromyografi - EMG), i hjerte(blodtryk og hjertefrekvens), i hud (hudkonduktans og hudresi-stans) o.a. reflekterer organismens arousalniveau. Det blev ogsåantaget, at både et lavt og højt arousalniveau er ugunstigt, menset mellemste arousalniveau er optimalt for organismen, således atindividet kan præstere maksimalt uden risiko for udvikling afbelastningslidelser. Denne sammenhæng mellem arousalniveauog organismens funktionsdygtighed blev kaldt for den omvendteU-hypotese. Det blev videre antaget, at den neurofysiologiske


basis for den angivne sammenhæng mellem fysiologiske måleen-heder og mellem de fysiologiske mål og den psykologiske til-stand bliver formidlet via det retikulære aktiveringssystem (RAS) ihjernestammen. Det retikulære aktiveringssystem modtager infor-mation både fra kroppens ydre og indre miljø og spiller sandsyn-ligvis en stor rolle ved at integrere de forskellige former for infor-mation (4). I hjernestammen findes en række specialiserede ner-vegrupper, hvoraf to har fået stor opmærksomhed: rafekernerne(nuclei raphe) og locus coerulus. Neuronerne i rafekernerneindeholder transmittersubstansen serotonin, og neuronerne ilocus coerulus indeholder noradrenalin. Neuronerne i begge ner-vegrupper er noget specielle, fordi de har udløbere til store deleaf storhjernen (cortex) og lillehjernen (cerebellum). Dermed kandisse små nervegrupper kontrollere og integrere store dele aforganismen på en ensartet måde, som går fra dyb søvn til højestevågenhed og beredskab. Det retikulære aktiveringssystem bistårogså lillehjernen med at koordinere motoriske enheder, såledesat organismen kan udføre koordinerede kontraktioner af skelet-musklerne. En skade i det retikulære aktiveringssystem kan resultere i tab af bevisthed (koma), som kan vedvare i månederog år.

Arousal blev anset for at være den primære faktor, som udgørgrundlaget for ydelse, emotioner, motivation og bevidsthed (3). I henhold til arousal-teori blev således ændring i hjertefrekvensanset for at være et indeks (en talstørrelse) for den psykologisketilstand, som blev bestemt af både ydre og indre faktorer, og somvidere var bestemmende for organismens adfærd.

Der voksede imidlertid i 1960’erne et stigende antal studierfrem, som antydede lav indbyrdes korrelation mellem de forskel-lige fysiologiske mål. Det blev efterhånden vanskeligt at forstå,hvorledes en fælles underliggende arousalmekanisme kan resul-tere i så vidt forskellige størrelser inden for de forskellige fysiolo-giske processer. Det blev også vanskeligt at betragte den om-vendte U-hypotese som andet end en overforenklet model forsammenhænge mellem belastning, fysiologisk respons og præsta-tionsevne i de mere ekstreme forbindelser.

Intake-rejection-hypotesenLacey (30) formulerede i 1960’erne sin intake-rejection-hypotese.Grundlaget for hypotesen var eksperimentelle observationer afhjerteaktivitet, der viste, at hjertefrekvensen nu og da ændrer sig i modsat retning af det, som arousal-teorien forudsætter. Laceyfandt for eksempel, at ledningsevnen i huden forøgedes, menshjertefrekvensen aftog under forhold, som indebar empatisk (ind-følende) lytten og visuel opmærksomhed. I opgaver, som kræve-de mental talbehandling og problemløsning med baglæns læs-


ning af ord, fandt han derimod forøgelse både i hudkonduktansog hjertefrekvens.

Ud fra disse og tilsvarende observationer argumenterede Laceyfor, at hans betingelser kunne rangeres langs en intake-reject-dimension, hvor reduktion i hjertefrekvens korresponderer medindtag af information, og forøgelse i hjertefrekvens svarer til ude-lukkelse af videre stimulering fra miljøet. Lacey argumenteredevidere for, at baroreceptorerne (nerver som registrerer blodtryk ide store blodårer) har en betydelig indflydelse på kontrollen afhjerteaktivitet. En reduktion i hjertefrekvens, som blev observereti forbindelse med registrering af ydre hændelser i miljøet, antogesat føre til en reduktion af den hæmmende indflydelse fra barore-ceptorerne i forhold til hjerneaktivitet. Dette antoges endvidere atforøge hjernens sensitivitet i forhold til sansestimulering. Ændringaf hjerteaktivitet blev dermed anset for et vigtigt mål i forbindelsemed organismens belastningsniveau.

Obrist og medarbejdere observerede forandringer i hjertefre-kvens og EMG i forbindelse med eksperimenter vedrørendeopmærksomhed, som inkluderede måling af forskellige typerreaktionstider. De observerede også, at hjertefrekvensen sankefter et varselssignal, som introducerede nye hændelser. Dettefund var konsistent med intake-reject-hypotesen. Men desudenobserverede Obrist ændringer i somatisk aktivitet registreret iform af EMG i ansigtsmuskulatur. Han fandt, at ændringer i soma-tisk aktivitet er en parallel til ændringer i hjertefrekvens, og den-ne kobling mellem hjerteaktivitet og somatiske målinger ledtefrem til cardiac-somatic-hypotesen. Obrist antog, at der er enstærk kobling mellem somatisk aktivitet og hjerteaktivitet, menskoblingen mellem hjerteaktivitet og cortocal aktivitet er mindrestærk.

Westgaard og medarbejdere (49, 52) har studeret sammenhæn-gen mellem arbejdsmotivation, arbejdspræstation, aktivering afforskellige muskelgrupper (EMG) og hjerteaktivitet. Ud overgenerelle sammenhænge mellem arbejdspræstation, arbejdsmoti-vation og fysiologiske belastningsmål påviser denne forskergrup-pe også betydelige forskelle mellem grupper af arbejdere. Sand-synligvis vil studier af mental arbejdsbelastning i stigende gradfokusere på de betydelige uligheder, som observeres mellem deforskellige arbejdstageres respons på relativt ensartede arbejdsbe-lastninger.

1980’erne og 90’erneI 1980’erne og 90’erne har der været forsøg på at relatere æn-dring i belastningsniveau til den relative aktivering af det sympa-tiske og parasympatiske, autonome nervesystem (2, 4).

En grundlæggende antagelse er, at en akut mental belastning


involverer sympatisk aktivering med ændring i flere fysiologiskeprocesser, som mobiliserer kroppen til at overleve i kritiske situa-tioner: Hjertefrekvensen øges, arterierne til skeletmuskulaturenudvides (dilateres), arterierne i huden i fordøjelsesorganernetrækker sig sammen (kontraherer), pupillen udvides, udskillelseaf adrenalin i blodet forøges o.a. Sympatisk aktivering antagesvidere at have en alarmfunktion med sigte på at forberede orga-nismen på en efterfølgende forøgelse af fysisk belastningsniveau.

Parasympatisk aktivering tjener først og fremmest de funktio-ner, som er væsentlige for organismens opretholdelse på længeresigt, og kan virke på mere afgrænsede områder af organismen(4). For eksempel virker parasympatisk aktivering fremmende påfordøjelsesprocesserne og sikrer udskillelse af affaldsprodukterved tømning af blære og endetarm. Parasympatisk aktiveringbeskytter øjet mod stærkt lys, dæmper hjertets aktivitet og redu-cerer luftvejenes diameter (7).

Sympatisk aktivering forbereder altså organismen på storebelastninger, mens parasympatisk aktivering sørger for, at orga-nismen overlever på længere sigt

Psykofysiologiske målemetoder

De fysiologiske teknikker, som benyttes til at måle mentalarbejdsbelastning, er på flere områder udviklet under indflydelseaf ændringer i de teoretiske modeller, som søger at angive sam-menhænge mellem mental belastning og fysiologiske responser.Dette er baggrunden for, at det at måle mental arbejdsbelastningved hjælp af psykofysiologiske teknikker nu har ændret karakterfra at være en udifferentieret måling af ressourcebrug til et forsøgpå at måle de forskellige dimensioner (ressourcerne) ved mentalarbejdsbelastning.

Problemstillingen har derfor ændret karakter fra at være etspørgsmål om den mest sensitive metode til måling af generel oguspecifik belastning til at handle om, hvordan det er muligt atsammensætte et udvalg (batteri) af psykofysiologiske målemeto-der, hvor målingernes sensitivitet og specificitet dækker forskelli-ge komponenter af mental arbejdsbelastning såsom graden afsensorisk stimulering, kognitiv og intellektuel ressourcebrug ogkrav til manuel eller verbal ydelse (37).

HjerteaktivitetEt vigtigt bidrag til brugen af hjerteaktivitet som psykofysiologiskmål for mental belastning blev introduceret af Kalsbeek (25).Kalsbeek gennemførte i 60’erne en række studier af hjertefre-kvens-variabilitet, også kaldet sinus arrhytmi (SA). SA måles som


Figur 2. Elektrofysiologiske ændrin-ger under én hjertecyklus.

Forklaring af de forskelligefaser.

45

EKG-parameter Varighed (sek) Fysiologisk respons

P tak 0,06-0,11 Depolarisering af atrium (hjerte-forkammer) før kontraktion.Impulsen starter i SA knuden ogspredes over musklerne til AVknuden.

P-R segment 0,06-0,10 Depolarisering af atrium samt spredning af impulsen gennemAV knuden.

P-R interval 0,12-0,21 Tid fra start af atrium depolarise-(start af P tak til ring og kontraktion til start af start af QRS kompleks) ventrikel depolarisering og kon-

traktion.

QRS kompleks 0,03-0,10 Depolarisering af ventrikler; repo-larisering af atrier er skjult af ven-trikel depolarisering.

S-T segment 0,10-0,15 Afslutning af ventrikel depolarise-(slut af QRS kompleks ring til start af repolarisering afstart af T tak) ventrikler.

T tak Varierende Repolarisering af ventrikler.

S-T interval 0,23-0,39 Interval mellem afslutning af (slut af QRS kompleks depolarisering og afslutningen af til slut af T tak) repolarisering.

Q-T interval 0,26-0,49 Ventrikel depolarisering samt (start af QRS kompleks ventrikel repolarisering.til slut af T tak)

.0

Q

S

R

TP

P-Rsegment

P-R interval S-T interval

Q -T interval

QRSkompleks

S -Tsegment

-0,5

0

0,5

Spænding (mV)

1,0

Atriumdepolarisering

Ventrikeldepolarisering

Ventrikelrepolarisering

.0,2

.0,4

.0,6

.0,8

Tid (sek)

en variation i intervallerne mellem hvert hjerteslag ved at registre-re EKG-aktivitet og detektere hver R-komponent i PQRS-kom-plekset, som en funktion af tid (7). Fig. 2 viser et udsnit af EKG-registrering med de forskellige hændelser, som finder sted i hjer-tet under et hjerteslag. R-komponenten fremkommer som en hur-tig og kraftig depolarisering af spændingsniveauet, som målesmed to elektroder placeret ved hjertet. Kalsbeek fandt i flere situ-ationer en signifikant reduktion af SA som følge af en tiltagendeforøgelse af vanskelighedsgraden i mentalt krævende arbejde.Denne reduktion af SA var ikke relateret til en signifikant æn-dring i gennemsnitlig hjertefrekvens. Reduktion af SA har også imange senere studier vist sig at korrespondere med en forøgelsei mental arbejdsbelastning.

Videreudviklingen af SA-forskningen førte til introduktion afmere raffinerede statistiske analyser af slag-til-slag-variationerne.Der blev bl.a. indført spektralanalyse af hjertefrekvens-variabilitetunder langvarigt, mentalt krævende arbejde. Spektralanalyse harført til, at flere forskere har knyttet specifikke komponenter af SAtil forskellige biologiske kontrolmekanismer.

Mulder (36) har for eksempel fundet tre markante SA-kompo-nenter. Den laveste komponent i området 0,02 til 0,06 Hz erknyttet til vasomotorisk aktivitet i forbindelse med regulering afkropstemperaturen. Den mellemliggende komponent ligger iområdet 0,07 til 0,14 Hz og er knyttet til korttidsregulering af detarterielle blodtryk. Den højeste komponent er i området 0,15 til0,50 Hz og er hovedsagelig knyttet til effekten af respirationsfre-kvensen på SA.

Det er variationer i den mellemste og højeste komponent af SA,der har været mest knyttet til ændring i mental arbejdsbelastning.Speciel interesse har været knyttet til 0,10 Hz-komponenten, idetden synes at være mest specifikt knyttet til ændring i mentalarbejdsbelastning. Det er vist, at en forøgelse af antal enheder,som skal huskes i en opgave, reducerer styrken i 0,10 Hz-kompo-nenten. Ligeledes er der fundet en reduktion i denne komponent,som svarer til subjektiv rapportering af større belastning i en psy-ko-motorisk opgave. Det er også vist, at introduktion af flereopgaver i en arbejdssituation giver signifikant reduktion af 0,10Hz-komponenten af SA.

Ved forskning i sinusarrhytmi har det imidlertid været vanske-ligt at etablere entydige resultater, som antyder, at SA-analyser afhjerteaktivitet giver væsentlig ny information om fysiologiskeresponser ved mentale belastninger.

Der har været knyttet speciel interesse til T-komponenten i P-Q-R-S-T-komplekset under EKG-registreringen. Det er blevetforeslået, at forandringen af T-komponentens amplitude reflekte-rer vagal indflydelse på regulering af hjerteaktivitet. Det er videre


blevet antaget, at T-komponenten udviser indflydelse fra detparasympatiske nervesystem under mentale arbejdssituationer.Dette har resulteret i forsøg på at beregne bidraget fra autonomnerveaktivitet under arbejde med forskellig grad og type af men-tal arbejdsbelastning.

I flere forskningsmiljøer forventes det, at videreudvikling afmulti-ressourcemodeller for mental arbejdsbelastning vil resulterei nye tilnærmelser til at finde komponenter i EKG-registreringen,som bedrer nøjagtigheden i målemetoden. Det synes derfor, somom registrering af hjerteaktivitet fremdeles vil være blandt detoneangivende målemetoder i forbindelse med fysiologiskebelastningsstudier.

Kalsbeek henviste i 1973 til over 30 forskellige teknikker til atberegne hjertefrekvens-variabilitet. Disse teknikker lægger vægtpå volumen, amplitude og tid i EKG på forskellig vis. Denne vari-ation i analysemetoder kan forklare noget af diskrepansen mel-lem resultater fra forskellige laboratorie- og feltstudier. Anvendel-sen af så forskellige analysemetoder har imidlertid gjort det van-skeligt at validere SA i forhold til mental arbejdsbelastning.

HjerneaktivitetFor tiden er der betydelig psykofysiologisk forskning knyttet tilmåling af hjerneaktivitet ved mentale belastninger. Aktuelle meto-der er især måling af elektroencephalografisk aktivitet (EEG),hændelsesrelaterede potentialer (ERP, Evoked Response Potenti-als), magnetoencephalografisk aktivitet (SQIUD) og hjernemeta-bolisme (PET).

Den bredeste forskningsaktivitet knytter sig til ERP. ERP er entransient serie af svingninger i hjernens elektriske aktivitet, der errespons på specielle hændelser i omgivelserne, såkaldte events,som ofte er lyd og lyssignaler med forskellige karakteristika.

ERP bygges op ved, at flere responser integreres - ofte fra tyvetil flere tusinde hjerneaktivitetsresponser. Til forskel fra EEG, somfor en stor del studeres som et frekvensfænomen med inddelingaf EEG i alfa, beta, delta og theta bølger, studeres ERP veddekomponering i tidsforløb. Komponenterne i ERP gives beteg-nelsen ‘P’ eller ‘N’ afhængigt af, om de har forholdsvis positiveller negativ polaritet. Fig. 3 viser en karakteristisk sekvens afkomponenter i det auditive ERP. Dertil lægges et tal, som indike-rer den korteste tid fra præsentationen af hændelsen (‘event’), tilamplituden registreres. For eksempel er P160 en positiv kompo-nent, som registreres 160 millisekunder efter, at et lyssignal præ-senteres. P160 betegnes derfor som en visuelt frembragt hjerne-aktivitet (Visual Evoked Potential - VEP).

Dertil kommer, at komponenterne som regel klassificeres langsen kontinuerlig skala, som går fra eksogen til endogen. De ekso-


gene komponenter betragtes som komponenter i hjernen somfølge af karakteristiske egenskaber ved selve stimuleringen. Hvisder benyttes kortvarige lydsignaler i området fra 150 til 600 Hz, erdet muligt at finde, at hjernens ERP-komponenter svinger i taktmed lydsignalet, såkaldt frekvens-følge-respons (FFR).

De eksogene komponenter findes særligt i området fra nogle fåmillisekunder (hjernestammeaktivitet) op til 200 millisekunder(thalamusaktivitet). Disse komponenter påvirkes af egenskaberved stimuleringen såsom intensitet, farve, mønstertype og place-ring i synsfeltet.

De endogene komponenter indtræder senere i forhold til de ek-sogene komponenter, og det er særligt P300-komponenten, somer viet interesse i forbindelse med mental arbejdsbelastning. Detmest almindelige fund er, at størrelsen på P300-komponentenaftager med øgende mental arbejdsbelastning. Flere studier tyderpå, at P300-komponenten hovedsagelig er sensitiv for ændring iperceptuel og centralnervøs aktivitet, mens mental arbejdsbelast-ning, som kræver motoriske processer, ikke giver lignende udslag

Figur 3. Diagram af dekarakterististiske sekvenseraf komponenter i auditivtudløst potentiale plottet pålogaritmisk skala for atfremhæve de tidlige kom-ponenter. De sene kompo-nenter N200 og P300 sesikke under alle forhold.

48

1. . . . . . . . . .

2 5 10 20 50 100 200 500 1000Varighed (ms)

5,0

2,0

1,0

0,5

0,2

0,1

0,2

0,5

1,0

2,0

Amplitude (µV)

5,0

Tidlig Middel

III

IIIiV

VI

No

Po

NbNa

Pa P100

P200P300

N100

N200

V

Sent

Mentale arbejdsbelastninger

på P300-komponenten. Falkenstein og medarbejdere (12) udførerinteressante laboratoriestudier for at finde, om P300-komponen-ten består af flere subkomponenter, som reflekterer forskelligeaspekter ved mentale arbejdsoperationer. Det synes at væremuligt at skelne mellem komponenter, som knyttes til detektionaf sansestimulering, identificering af det aktuelle signal samt valgaf respons i forhold til signalegenskaberne.

Af andre psykofysiologiske målemetoder anvendt i forbindelsemed mental arbejdsbelastning kan nævnes øjeregistrering (pupil-diameter (18)), øjeblinken (43), konvergens (22), fiksering ogakkomodation (23), blodtryk (38), respiration (38), elektrodermalaktivitet (14) og biokemiske analyser af hormonudskillelse i blod,urin og salvia (15, 21).

Fysiologiske reaktioner på mentalarbejdsbelastningNår organismen udsættes for store belastninger, har den en ten-dens til at respondere på en ensartet, nærmest “automatiseret”måde, selvom belastningerne har en noget forskellig karakter.Denne automatiserede reaktionsform har nu og da fået betegnel-sen “alarmberedskab”.

Alarmberedskab

I en alarmsituation har organismen stort behov for energi, ogleveren frigiver ekstra glukose for at kunne supplere musklernesenergireservoir. Desuden frigøres hormoner, som stimulereromdannelse af fedt og proteiner til glukose. Metabolske proces-ser forøges og forbereder organismen på en generelt forhøjet ak-tivitet. Respirationsfrekvensen forøges, og ligeledes sker der enforøgelse med hensyn til blodtryk, hjerteaktivitet og muskelspæn-ding. Spyt og slim tørrer, således at luftpassagen til lungerneforøges. Denne udtørring er også årsagen til, at tørhed i mund ogsvælg er et af de tidlige tegn på øget aktivering forårsaget afmental arbejdsbelastning (7). I blodet bliver der udskilt endorfi-ner, som er organismens naturlige smertestillende stof. Sam-mensætningen af blodet ændres endvidere, således at ilten lettereeksporteres rundt i organismen, og således at blodet koagulererhurtigere ved blødning.


HypothalamusDet antages, at hypothalamus er centralenheden i hjernen, somer bestemmende for organismens responser i en stress- og belast-ningssituation. Dette corticale område kontrollerer to neuroendo-krine systemer: det sympatiske system og det adreno-corticalesystem (4, 7), og er vist skematisk i fig. 4. Nerveimpulser frahypothalamus føres via nervekerner i hjernestammen og til deforskellige organer, som aktiveres via det sympatiske system.Hypothalamus aktiverer desuden hypofysen gennem det adreno-corticale system. Hypofysen er central for sekretion af vigtigehormoner, bl.a. det adrenocortikotrope hormon (ACTH), somantages at være organismens primære stresshormon. ATCH stimu-lerer cortex til binyrerne med efterfølgende forøget udskillelse afbl.a. cortisol i blodet. Cortisol antages at have stor betydning forregulering af blodets glucoseniveau samt af visse mineraler.

Stressrespons

Cannon antog, at dette faste sæt af fysiologiske responser havdetil opgave at forberede organismen på en omfattende kamp- ellerflugtreaktion, den såkaldte fight-or-flight respons (5). Cannonobserverede endvidere, at dette responsmønster blev udløst afmange forskellige stimuleringsmønstre. I mange situationer kandet være hensigtsmæssigt, at kroppen alarmeres på denne måde.

For menneskets evne til at overleve i evolutionsprocessen hardet utvivlsomt været nyttigt, at organismen kunne etablere et højtkampberedskab. Imidlertid er mange af nutidens belastninger afen sådan art, at der ikke stilles tilsvarende krav til akut alarmbe-redskab. Nyere forskning har være optaget af at vise, at langvarig,ofte lav eksponering for stressorer forårsager mange kropsæn-dringer, som med tiden i dagens teknologiske samfund skaberpatologiske tilstande. Eksempler på sådanne tilstande er mavesår,forhøjet blodtryk, forstørrede binyrer og rheumatiske lidelser. Deter også antaget, at langvarig eksponering for belastninger kansvække immunforsvaret og dermed forøge faren for overførsel afsmitsomme sygdomme (1).

Nyere forskning har desuden vist, at stress- og belastningsre-sponsen ikke er så uspecifik som den “fight-or-flight” respons,Cannon oprindelig forestillede sig. Tværtimod kan det påvises, atindividets kognitive og emotionelle tilbøjeligheder bestemmer ogmodulerer, hvilke fysiologiske processer der aktiveres under for-skellige belastninger. Det antages desuden, at forholdet mellemdet sympatiske system og det adreno-corticale system ændres iforhold til individets evne til at mestre belastningerne i arbejdet.


Under belastningsniveauer, som mestres uden at fremkaldeangst, antages det, at det sympatiske system er mere aktivt enddet adreno-corticale system. I disse belastningssituationer er derfundet forhøjet niveau af adrenalin i blodplasma, som indicereraktivering af binyremarven gennem sympatikusinnervering. Vedbelastninger, som individet ikke er i stand til at mestre, indtræderder en relativt højere aktivitet i det adreno-corticale system, ogsådanne responser viser sig ved højere cortisolniveau i blodet.Endvidere antages det, at belastninger, som både indebærer lavgrad af mestring og stor følelse af hjælpeløshed, medfører højaktivering af begge systemer med efterfølgende høj koncentrationaf både adrenalin og cortisol.

Disse processer, der omdanner oplagret energi til aktiv energi,

51

Figur 4. Kamp- eller flugtreaktionen (Fight-or-Flight Response). En stresssituationaktiverer hypothalamus, som kontrollerer to neuroendokrine systemer: det sympa-tiske nervesystem og det adreno-corticale system. Det sympatiske system, der reagerer på nerveimpulser fra hypothalamus (1), aktiverer forskellige kirtler og glat muskulatur, som den kontrollerer (2). Foreksempel øges hjertefrekvensen, og pupillerne udvides. Det sympatiske nerve-system får også binyremarven til at udskille stresshormoner i blodet (4). Det adreno-corticale system aktiveres, når hypothalamus udskiller CRF, et stof dervirker på hypofysen, som ligger lige under hypothalamus (5). Hypofysen udskillerhormonet ACTH, som føres med blodet til binyrebarken (6), hvor det stimulerertil udskillelse af en gruppe hormoner, herunder cortisol, der regulerer blodets glucoseniveau (7). ACTH påvirker også de andre endokrine kirtler til at udskilleca 30 hormoner. Den kombinerede effekt af de forskellige stresshormoner, der føres med blodet, samt den neurale aktivitet i det autonome nervesystemssympatiske del udgør kamp- eller flugtreaktionen.

Stressor

Hypothalamus

Sympatisknerve-system

1 5

74

Binyre-marv

Kamp- eller flugtreaktion

Binyre-bark Hypofysen

Nerveimpulser aktivererforskellige kirtler

samt glat muskulatur

Stresshormoner transporteres via blodet til

relevante organer samt muskler

63

2

som benyttes i muskler og til neural aktivitet, går også underbetegnelsen catabolske responser (27). Catabolske responser anta-ges at være forskellige fra anabolske responser. Anabolskeresponser omfatter genopbygning af celler, som brydes ned af decatabolske responser. Hvis der sker en hindring af anabolskeresponser, antages det, at der opstår forøget risiko for mavesår,hudsygdomme, infektioner og kardiovaskulære sygdomme. Deter foreslået, at vedvarende og ofte svag mental arbejdsbelastningkan hindre organismens anabolske responser. Selvom et stortantal studier har vist uheldige fysiologiske reaktioner på langvari-ge belastninger (13) - som godt kan være på et relativt lavtbelastningsniveau - så er der også undersøgelser, som viser gun-stige fysiologiske effekter af belastning. Det ser ud til, at især fysi-ologiske processer forbundet med forøget sympatikusaktiveringer gunstige for individet i belastende situationer. Man har foreksempel fundet, at der er en positiv sammenhæng mellemforøgelsen af adrenalinkoncentrationen i blodet og god ydeevneog høj præstation i forbindelse med forskellige typer opgaver. Påden anden side er der registreret positiv sammenhæng mellemdårlige præstationer og aktivering af det adreno-corticale system.

I studiet af fysiologiske responser på belastninger ser det såle-des ud til at være nødvendigt både at inkludere individetspræstationer i forbindelse med arbejdsopgaven og at registrereindividets oplevelse af situationen.

Psykologiske reaktioner på mentalarbejdsbelastningI henhold til den omvendte U-hypotese i arousal-teorien antagesdet, at der er en ikke-lineær sammenhæng mellem psykologiskereaktioner og graden af mental belastning i arbejde. Enkeltebelastninger kan mestres af individet og virke som en stimulanstil videre personlig vækst og udvikling. Andre belastningsniveauer,som både kan være af større og mindre omfang, kan resultere idårligere mestringsgrad og emotioner i form af angst, vrede, håb-løshed og nedtrykthed (depression).

Angst

Angst er et af de temaer, som har optaget psykologer mest medderaf følgende mange teorier om årsagsforhold, udvikling,


behandling og forebyggelse. I forhold til arbejdslivet er det nød-vendigt at have kendskab til, at enkelte belastningsniveauer kanfremkalde angst. Desværre er der ingen enkel sammenhæng mel-lem, hvilke situationer der fremkalder angst, og hvilke der ikkefremkalder denne følelse.

Det er imidlertid vigtigt at skelne mellem normal og neurotiskangst. Graden og omfanget af normal angst, også kaldet objektivangst, skal ses i forhold til situationen, og den reduceres i taktmed en bedre mestring af arbejdsopgaverne. Såfremt arbejdsop-gaverne ikke overskrider individets ressourcer i urimelig grad, vilindividet kunne tilpasse sig situationen. Derefter vil der indtrædeen reduktion af det objektive angstniveau.

Den neurotiske angst står ikke i et rimeligt forhold til det aktu-elle belastningsniveau, men den kan forårsage alvorlige vanske-ligheder, når det gælder individets evne til at mestre arbejdsopga-verne. Neurotisk angst kan knyttes til specifikke genstande, dyr(fx slangefobi) og situationer (fx små rum, højder) eller til mereomfattende forhold som sociale sammenhænge (social fobi), hvorindividet føler sig meget usikker i samkvem med andre menne-sker. Social fobi kan være en væsentlig årsag til arbejdsbelastnin-ger, for eksempel i forbindelse med eksponering for nye arbejds-kolleger, arbejde i grupper og samtaler med overordnet.

Den neurotiske angst reducerer evnen til at koncentrere sig omarbejdet. Den fører til nedsat organisering af tankerne i logiskerækker. Arbejderen bliver lettere distraheret, adfærden blivermere rigid, og præstationerne kan blive stærkt reduceret i forholdtil arbejde uden angst.

I en arbejdssituation med nye og uvante opgaver er der grund-lag for at forvente angstoplevelser. Dele af denne angst kan kom-me under kontrol, ved at belastningerne mestres, mens den neu-rotiske angstkomponent kan blive afgørende for den mere lang-varige psykologiske effekt af nye belastningskilder. Desværre erder ingen enkel metode til at registrere individets angstniveauforud for eksponering for nye mentale belastninger. Imidlertid erder knyttet store forventninger til, at individer kan oplæres i atmestre og kontrollere angst i nye arbejdssituationer, således atuheldige konsekvenser af mentale arbejdsbelastninger bedrelader sig forebygge (32).

Frustration - aggression

Vrede og aggression er også almindelige psykologiske reaktionerpå mentale belastninger. Inden for den psykologiske forskninghar den såkaldte frustrations-aggressionshypotese haft en fremtræ-dende placering (3). Centralt i denne hypotese er antagelsen om,


at der dannes en aggressionsdrift, som motiverer videre aggressivadfærd hos individer, der oplever modstand eller hindringer ideres arbejde (frustration).

Den aggresive adfærd kan enten gå ud over de forhold, somhar skabt aggressionen, eller blive forskudt til andre og “uskyldi-ge” mål. Denne antagelse bygger på en dynamisk model ved-rørende individet, hvor belastningsskabende faktorer ikke nød-vendigvis giver sig adfærdsmæssigt udtryk i den aktuelle situati-on, men hvor den aggressive adfærd forskydes til andre situatio-ner. For eksempel vil belastninger i arbejdssituationen kunne fåkonsekvenser for den adfærd, som udøves i andre sociale situati-oner (fx i hjemmet), og belastninger, der viser sig under énarbejdsopgave, vil kunne få uønskede konsekvenser under enanden arbejdsopgave.

Frustration - tilbagetrækning

Det er ganske almindeligt, at frustration fører til en eller andenform for aggressiv adfærd. Imidlertid viser studier, at en modsatreaktion på frustration også forekommer. Denne reaktion visersig som tilbagetrækning, der i mere alvorlige tilfælde kan gå overi apati. Forskningen synes foreløbig ikke at have noget klart svarpå, hvorfor nogle individer reagerer med aggression, mens andrereagerer med apati, selvom belastningsniveauet er omtrent detsamme for begge individgrupper.

Det synes imidlertid, som om tidligere erfaring og indlæringstår centralt med hensyn til at forklare de individuelle særtræk iforhold til belastninger. Teorien om tillært hjælpeløshed søger foreksempel at forklare mangelfuld evne til at mestre nye opgaversom et resultat af en tillært form for, hvorledes nye situationerskal mødes af individet (40). Denne teori er i stor udstrækningbaseret på eksperimentelle studier af dyr, og der tilbagestårmegen forskning, før det er muligt at konkludere, at tilbagetræk-ning er en generel mestringsstrategi, som for de enkelte individerholder mentale belastninger ude.

Årsager til mentale belastningerDet er muligt at forestille sig mange årsager til belastninger, ogder eksisterer forskellige måder at klassificere disse årsager på.Belastningerne kan klassificeres i forhold til, hvor mange indivi-der der rammes af den aktuelle hændelse. Nogle belastninger


kan være af katastrofal karakter og ramme mange menneskersom ved krig, jordskælv og andre naturkatastrofer. Andre kanramme mindre grupper af individer som ved opsigelser, kriminel-le handlinger og brande. Atter andre belastninger er af mere per-sonlig karakter som ved fødsler, sygdom og død.

Det er også muligt at klassificere belastninger langs en indivi-duel skala, som har høj og lav belastning som yderpunkter (enkontinuerlig skala). Langs denne skala kan tab af arbejdspladsgradueres som mere belastende end ophobning af mangearbejdsopgaver, mens meningsløst arbejde vurderes som merebelastende end meningsfyldt arbejde.

Traumatiske hændelser

Ved traumatiske hændelser forstås sædvanligvis situationer ellerforhold, som repræsenterer en betydelig belastning for mangemennesker, fx krigstilstand. Ofte kan erfaringer med traumatiskehændelser overskride tolerancegrænserne for individet, og deefterfølgende lidelser kan have en dybtgående og langvarig effektpå det enkelte menneske.

Inden for katastrofepsykiatri kaldes den langvarige belastnings-effekt posttraumatisk stresslidelse (posttraumatic stress disorder).Kendetegnene på dette syndrom er:

◆ Apati med manglende interesse for tidligere aktiviteter◆ Genoplevelse af situationen i tanker og drømme◆ Angst, som kan manifestere sig i søvnløshed, koncentrations-

vanskeligheder og hyperaktivitet.

Traumatiske hændelser kan få så omfattende følger, at ydeevnenbliver varigt svækket. I arbejdslivssammenhæng har der udvikletsig to retninger med hensyn til at forebygge de dramatiske, post-traumatiske stresslidelser. Den ene retning lægger stor vægt på atindøve færdigheder, således at situationer, som almindeligvisopfattes som katastrofer, alligevel kan mestres. For eksempelarbejdes der for, at indsatspersonel (medicinsk personel, special-tropper i politiet, brandmænd o.a.) sættes i stand til at mestre debelastningsniveauer, de kan komme ud for. Den anden retningarbejder med at modvirke senskader, når hændelsen har fundetsted, ved hjælp af krisepsykiatri. Nyere erfaringer inden for kri-sepsykiatri viser, at behandling og omsorg umiddelbart efter enkatastrofe er af afgørende betydning for, om tilstanden skaludvikle sig til en mere kronisk sygdomstilstand.


LivsændringerI 1960’erne foretog Holmes og Rahe (20) tusindvis af interview, ogde undersøgte et stort antal hospitalspatienters sygejournal for atidentificere de forskellige hændelser, som patienterne angav varbelastningsskabende.

Forskerne registrerede, at et stort antal individer angav indgåel-se af ægteskab som en livsændring, der krævede betydelig socialtilpasning. Denne livsændring blev derfor valgt til at repræsentereen belastning på 50 på en arbitrær (vilkårlig) skala med 0 og 100som yderpunkter for henholdsvis lidt og svært belastningsskaben-de livsændringer.

Omtrent 400 mennesker fik til opgave at sammenligne indgåel-se af ægteskab med andre livsændringer. Ud fra dette grundlagblev der etableret den såkaldte Holmes & Rahe sociale tilpas-ningsskala (Holmes and Rahe Social Readjustment Rating Scale). Iforhold til det arbitrære middelpunkt 50 repræsenteret ved ægte-skab udgør “ægtefælles død” 100 på skalaen. “Skilsmisse” harværdien 73 og “fængselsophold” værdien 63. Af livsændringer,som er relevante for arbejdslivet, nævnes følgende (med angivel-se af belastningsgrad):

◆ opsigelse 47◆ pensionering 45◆ tilpasning til nyt job 39◆ forandring af ansvarsområder i arbejdet 29◆ hustru begynder at arbejde 26◆ problemer med chefen 23◆ ferie 13

Selvom der kan rejses tvivl om den indbyrdes rangering af belast-ningsgraden for de nævnte livsændringer, synes angivelse af antaloplevede livsændringer inden for en bestemt livsperiode at giveen indikation for individets belastninger. Det er også værd atbemærke, at arbejdsrelaterede livsændringer hyppigt er nævnt iforhold til det totale antal livsændringer. Holmes og Rahe antogogså, at der er en sammenhæng mellem omfanget af livsændrin-ger og sygdomsudvikling. De antog, at mere alvorlige livsændrin-ger kræver mere tilpasningsevne og kan tænkes at reducere indi-videts forsvarsmekanismer i forhold til sygdomsudvikling. Disseantagelser er imødegået af andre forskere, som henviser til, atmajoriteten af individer er i stand til at mestre livsændringer udenat udvikle sygdomstilstande.


KonflikterDe fleste individer oplever en eller anden form for konflikter.Konflikter kan opstå mellem mennesker, for eksempel i forholdetmellem underordnet og overordnet, og i individet. Eksempler påintrapsykiske konflikter, som kan have betydning, når det handlerom belastninger i arbejdslivet, er uafhængighed vs afhængighed,intimitet vs isolation og samarbejde vs konkurrence.

Fra 1920’erne til i dagDet er værd at bemærke, at synet på, hvad der skaber konflikter iarbejdslivet, og hvordan konflikter behandles, har ændret karak-ter i dette århundrede.

F. Taylor var toneangivende organisationsteoretiker i 1920’erneog antog, at mange konflikter i arbejdslivet kan modvirkes veden bedre ledelse og bedre motivation (45).

Human resources havde stor vækst i 1950’erne. Her blev derbl.a. lagt vægt på personlig vækst.

En af de førende eksponenter for personlig vækst-ideologien erMaslow (35). Han antog, at der i hvert individ eksisterer et hie-rarki af behov, som går fra grundlæggende fysiologiske behov tilmere komplekse psykologiske behov, efterhånden som de meregrundlæggende behov bliver tilfredsstillet. Maslow rangeredevore behov, også kaldt motiver, på følgende vis (hvoraf nr. 7 ermest grundlæggende):

1. Selv-aktualiseringsbehovet: realisere sine potentialer, findefuldbyrdelse.

2. Æstetiske behov: finde symmetri, forstå sammenhænge ogudforske.

3. Kognitive behov: få kundskab, forstå sammenhænge ogudforske.

4. Agtelsesbehov: præstere, være kompetent, opnå agtelse oganerkendelse.

5. Tilhørsforholds- og kærlighedsbehov: tilknytte sig andre men-nesker, blive accepteret, opleve kontakt.

6. Sikkerhedsbehov: føle sikkerhed og tryghed, være uden forfare.

7. Fysiologiske behov: sult, tørst o.a.

Både nr. 1, 3, 4, 5 og 6 er meget aktuelle for arbejdslivet og erbehov, som kan være aktuelle for at forstå årsager til belastningeri arbejdet.

Af andre forskere, som har undersøgt menneskets behov for atarbejde, kan nævnes Likert og Hertzberg. Likert antog, at behovfor sikkerhed, behov for at skabe og behov for at føle, at man


betyder noget, er centralt for det enkelte individ. Hertzberg angavbehov for ny viden, viden om helheden og nyskabelse som decentrale trivselselementer i arbejdet. Forhold, som hindrer opfyl-delse af disse behov, kan skabe konflikter. Der blev fokuseretmeget på det enkelte individs belastninger i arbejdet.

Fra 1960’erne blev der lagt større vægt på forholdet mellemegenskaber hos det enkelte individ og de sociale betingelser - enretning, som blev kaldt socioteknisk (47). De sociotekniske skolerrettede opmærksomheden mod organiseringen af arbejdet ogantog, at mangelfuld arbejdsorganisering er blandt de fremtræ-dende belastningsskabende faktorer. Mens personlig-vækst-ret-ningerne lagde for stor vægt på enkeltindividets behovshierarkiog for lidt vægt på ydre organisationsforhold, er det blevet hæv-det, at det modsatte gjorde sig gældende for de sociotekniske ret-ninger.

Der er i dag ikke mangel på viden og modeller til at angive,hvordan daglige konflikter kan løses eller mestres. Problemernedrejer sig snarere om at afsætte tilstrækkelige ressourcer til atbearbejde konflikterne.

Menneske-maskine-samspillet

Siden 1980’erne er der udviklet omfattende teknologiløsninger påde fleste områder af arbejdslivet. Dette har betydet fremkomstenaf en ny og omfattende konfliktmodel, som omfatter samspilletmellem på den ene side arbejdstageren og på den anden side det teknologiske værktøj. Inden for den amerikanske litteraturkaldes dette samspil Human Factors (26), i engelsk litteraturErgonomics og i dansk og norsk litteratur menneske-maskine-samspillet.

Nogle af konfliktfaktorerne i menneske-maskine samspillet erdet såkaldte Paul-princip. Dette princip består i, at et individ pået givet tidspunkt er i stand til at løse arbejdsopgaverne tilfreds-stillende med tilgængelig teknologi, og uden at der skabes kon-fliktfyldte forhold. Med den hurtige teknologiske udvikling, somfinder sted i dagens menneske-maskine-samspil, hvor for eksem-pel dataudstyr og programmel stadig forandres, vil teknologiud-viklingen nå et punkt, hvor det enkelte individ ikke længere er istand til kvalificeret at løse opgaverne. Dette betyder, at den tek-nologiske udvikling overhaler de kundskaber og færdigheder,som beherskes af det enkelte individ. Et resultat er, at individetikke længere bliver i stand til at mestre arbejdsopgaverne. Pålængere sigt vil dette kunne resultere i konflikter, som er vanske-lige at bearbejde med enkle midler.

Konflikter mellem de krav, som stilles om at mestre nye tekno-


logiløsninger, og individets forudsætninger synes at accelerere iantal på et stadig bredere spekter af arbejdspladser, og det ervanskeligt at forestille sig arbejdsopgaver, som er skærmet modnye teknologiløsninger.

Menneske-maskine-modellen og belastningerVi har i dag kun begrænset viden om virkningen af menneske-maskine-fremkaldte konflikter i forhold til akutte og kroniskefysiologiske ændringer. Men menneske-maskine-modellen ansku-eliggør, at belastninger kan optræde på tre områder:

1. Stimulering af sanseorganerne. I dag lægges der stor vægt påvisuelle signaler, og dette forudsætter en velfungerende synssans.Imidlertid har de fleste individer svagheder i synssansen, der kanmedvirke til belastning, når det drejer sig om at modtage visuelinformation. Et eksempel er presbyopi, en fysiologisk proces iøjets linse, som rammer alle mennesker, således at aflæsning aftegn på korte synsafstande normalt kræver læsebriller fraomkring 47-års alderen.

Siden 1980 er der sket en stigning i antallet af studier, somsøger at finde de fysiologiske responser, som kan forklare deneksplosive vækst i synsrelaterede gener i arbejdslivet. Over 20muskler aktiveres i hvert øje under synskrævende arbejde. Nogleaf disse muskler er placeret inde i selve øjeæblet. De indre øjen-muskler skal regulere tilgangen af lys (pupilaktivitet) og indstillin-gen af skarpe billeder (aktivitet i øjelinsens ringmuskel). Hvertøje styres af seks ydre muskler med det formål at koordinereøjenbevægelser både med hensyn til lange afstande og på kortlæseafstand. Korte synsafstande kræver høj muskelaktivitet, vedat øjnene bevæges mod hinanden (konvergens). Denne synsaf-stand er mere belastende end længere synsafstande. Dertil kom-mer, at øjnene er beskyttet af muskler, der kan forårsage blink-ning, sammenknibning af øjnene, “store” øjne og hævning/sænk-ning af panden. Mentalt krævende arbejde resulterer i aktiveringaf samtlige øjenrelaterede muskler, og der er enighed om, atnærarbejde resulterer i synsbelastninger.

Diskussionen i dag drejer sig om, hvorledes de øjenrelateredebelastninger kan modvirkes og forebygges. Aktuelle temaer er:arbejdstidens længde, afstanden til synsopgaverne, synsopgavenskvalitet (kontraster, farve, størrelse, design), krav til briller, hori-sontal placering af forskellige arbejdsopgaver, belysningsforhold,siddestilling o.a. Der er foreløbig ikke enighed om den relativebetydning af de forskellige belastningsskabende faktorer. Sand-synligvis kræver forebyggende tiltag hensyntagen til et bredt regi-ster af synsrelaterede forhold.


2. Den centralnervøse behandling af sansesignaler (11). I psyko-logisk terminologi drejer det sig først om at opdage, at et signaler til stede, dernæst skal signalet identificeres. Senere skal manvælge, om det er nødvendigt at iværksætte en handling (såkaldt“go/no-go”-analyse), den relevante handling skal vælges udblandt mulige alternativer, den valgte handling skal udføres, ogendelig skal handlingen vurderes i forhold til den oprindelige sti-mulering. I en arbejdssituation forudsætter disse faser omfattendekompetence i form af viden og færdigheder, og selv mindre for-andringer i arbejdsopgaverne kan resultere i en betydelig forøgel-se af de centralnervøse belastninger (3).

3. Adfærdskomponenten, dvs hvordan responserne skal udføres,hvad enten disse er manuelle eller verbale. Job, som indebærerkontakt med publikum, repræsenterer for eksempel belastningbåde i forhold til den verbale kommunikation og til de håndgreb,som må udføres for at få adgang til tilfredsstillende information.

Et aktuelt tema i forbindelse med arbejde ved dataskærme er,hvorvidt den såkaldte “data-mus” fremkalder nye muskelbelast-ninger. Der vil i de kommende år blive udført studier af debevægelser, som udføres ved ordinært tastaturarbejde med hen-syn til brug af data-mus. Hensigten er at kortlægge, om data-musresulterer i mere statisk muskelbrug i lighed med, hvad der erobserveret ved terminalarbejdspladser (49, 52).

Kvaliteten af handlingerMenneske-maskine-samspillet resulterer i en anden form for kon-flikter end menneske-menneske-samspil. I samspillet mellem toeller flere mennesker vil disse gradvis påvirke hinanden, såledesat kommunikationen kan udvikle sig. Men i samspillet mellemmenneske og maskine er det nødvendigt, at mennesket betjenermaskinen ud fra, hvordan maskinen er konstrueret.

Uovervejede handlinger - ukontrolleret brug af betjeningsgrebe-ne på maskinen - kan forårsage fejl med vidtgående konsekven-ser. I løbet af menneskets evolution ser det ud til at have haft storoverlevelsesværdi at udføre handlinger hurtigt for at undgå ulyk-ker, mens kvaliteten af handlingerne har haft relativt mindre føl-ger.

Moderne teknologiløsninger resulterer i helt andre konsekven-ser, hvis kvaliteten af handlingerne ikke er som forudsat. På dettegrundlag kan det hævdes, at det i menneskets evolution harværet nødvendigt at handle hurtigt, mens dagens teknologi for-udsætter nøjagtighed og kontrollerede handlinger (26).

Den hypotese kan fremsættes, at mennesket ikke har naturligeforudsætninger for at prioritere kontrollerede handlinger i forholdtil hurtige beslutninger. Teknologiløsninger, som kræver fejlfrie


handlinger, vil dermed repræsentere en betydelig, generel belast-ning af individerne. Det er udelukkende hensyntagen til menne-skets handlingstendenser i forbindelse med fremtidig konstrukti-on af teknologiløsninger, der bidrager til at reducere de tekniskfrembragte belastninger i arbejdet.

Det er for enkelt at skyde skylden på menneskelige fejl ellermenneskelige svigt, når man skal forstå årsagen til alvorlige ulyk-ker. Spørgsmålet må snarere være: “Hvordan fungerer menne-sket?” og “Hvordan kan vi skabe maskiner, således at fejl ikkeopstår?”.

Mentale arbejdsbelastninger og sygdomDet er nævnt, at mentale belastninger, som vedvarer, kan frem-kalde mavesår, højt blodtryk og hjertelidelse. Inden for den psy-kosomatiske medicin er der også fokuseret på mentale belastnin-ger som årsag til lidelser som astma, fordøjelsesbesvær, allergier,eksem, søvnløshed o.a. (46).

Hjertelidelser og personlighedstyper

En speciel opmærksomhed er rettet mod hjertelidelser og såkaldtType A adfærdsmønster (Type A behavioral pattern - TABP). I1950’erne observerede to kardiologer, at patienter med hjerteli-delse synes at have specielle personlighedsmæssige kendetegn iform af aggressivitet, fjendtlighed, utålmodighed, stort arbejdsen-gagement samt evne til at gøre mange ting samtidigt. Desudenvar de konkurrenceorienterede, var ofte i tidnød, havde vanske-ligheder med at slappe af og blev ofte utålmodige, når de måttevente på andre mennesker. Adfærdsmønstret for denne patient-gruppe blev klassificeret som type A (16).

Individer med type B adfærdsmønster (TBBP) blev karakterise-ret som personer, der er roligere, snakker sagtere og med bløde-re stemme, som lader sig afbryde i en samtale og ofte smiler.

I et større opfølgningsstudie (39), som inkluderede mere end3.000 raske, midaldrende mænd, blev det efter 8 1/2 år registre-ret, at mænd med Type A adfærdsmønster havde dobbelt så man-ge hjertetilfælde eller andre coronare sygdomme i forhold tilmænd med Type B adfærdsmønster.

Omfattende forskning har i USA ført til forslag om at gøre TypeA adfærdsmønster til en risikofaktor for coronar hjertelidelse.Imidlertid er det alligevel ikke afklaret, hvorvidt det er frugtbart


at betragte Type A adfærdsmønster som en egenskab ved indivi-det, der er relativt stabil og upåvirkelig af de enkelte situationer.

I undersøgelser af angivne subjektive belastninger i forbindelsemed fysisk aktivitet er det vist, at Type A adfærdsmønster gen-nemgående undervurderer graden af fysisk kraft, som er nødven-dig for at udføre en given handling. Det er antaget, at manglendeevne til at registrere kroppens belastningssignaler er mere udtalthos individer med Type A adfærdsmønster end hos Type Badfærdsmønster. Det er endog foreslået, at hændelser medsåkaldt uforklarlig død kan forklares i lyset af mangelfuld evne tilat registrere kroppens signaler om høj fysisk belastning.

Immunsystemet og mentale belastninger

Studier af sammenhængen mellem mentale belastninger og svæk-kelse af kroppens immunsystem er af nyere dato og indgår idisciplinen psykoneuroimmunologi. Kroppens immunsystem er etbeskyttelsesapparat, som modvirker sygdomsfremkaldendemikroorganismer. I den senere tid har der været en betydeliginteresse for sammenhængen mellem mentale belastninger ogcancer, infektionssygdomme, rheumatiske lidelser o.a. (8). Flerestudier antyder, at mentale belastninger, fx forberedelse til eksa-men, kan resultere i et lavere niveau for antilegemer i blodplas-maet (8). Som følge af en forøget aktivitet inden for psykoimmu-nologien er der også tiltagende interesse for at betone nødven-digheden af at betragte individet i et helhedsperspektiv, hvorsåvel fysiske som psykiske og sociale belastninger er afgørendefor opretholdelse af et intakt immunsystem (1, 48).

MestringsstrategierEn stor del af de belastninger, som rammer det enkelte individ iarbejdslivet, kan modvirkes af tiltag på arbejdspladsen i form afbedre arbejdsredskaber (26), bedre organisationsformer (28),bedre uddannelsessystemer (9) og bedre beskyttelse mod fysiskemiljøfaktorer. Imidlertid vil egenskaber hos det enkelte individvære af stor betydning for, hvorledes de enkelte belastningsfor-hold virker på organismen både på kort sigt og over længere tid.

Siden midten af 1980’erne er der vokset en stor forskningstradi-tion frem knyttet til, hvordan det enkelte individ mestrer sinebelastninger (coping), og det er blevet almindeligt at benyttebetegnelsen mestringsstrategier for at angive, hvorledes den


enkelte arbejdstager er i stand til at møde de specifikke belastnin-ger i miljøet (32).

Der er beskrevet to hovedgrupper af mestringsstrategier, såkaldtproblem-fokuseret mestring og emotions-fokuseret mestring.Personer, som anvender problemfokuserede mestringsstrategier,vurderer den enkelte situation, som skaber belastninger, ogiværksætter tiltag, som modvirker den aktuelle belastning. Perso-ner, som benytter emotionsfokuseret mestring, er mere orienteretmod at mestre følelserne (angsten), som opstår i en situation, oger mindre optaget af at forandre situationen, som oprindeligforårsagede følelserne.

Nyere studier af mestringsstrategier angiver flere aspekter veddisse såsom mestring ved konfrontation, distancering, selvkon-trol, social-støtte-søgning, ansvarspåtagning, flugt, problem-løsning og positivitet (31). Der er udviklet spørgeskemaer til atundersøge, hvilke mestringsstrategier der anvendes i belastnings-skabende situationer (32).

Et interessant aspekt ved fokusering på mestringsstrategier er,at individet sættes i stand til at registrere, hvorledes han/hunmødte de forskellige belastninger, og dermed iværksætte planerfor at ændre mestringsstrategierne. En sådan tilnærmelse forven-tes at give god effekt, når det gælder om at forebygge sygdoms-udvikling i forbindelse med eksponering for mentale arbejdsbe-lastninger.

KonklusionDette kapitel har forsøgt at vise, at mental arbejdsbelastning er etvidtspændende område, som inkluderer flere årsagsmodeller,effektmodeller samt behandlingsmodeller og forebyggelsesmodel-ler. Det har været vanskeligt at vise, at én model er bedre end enanden. Imidlertid har fysiologisk viden ændret grundlaget for atvurdere de enkelte modellers relevans med henblik på forståelsefor bagvedliggende, basale kropslige mekanismer. Det må ligele-des forventes, at ny indsigt i fysiologiske processer, som indtræderunder mentale belastninger, vil ændre forståelsen af, hvorledesmentalt krævende arbejde skal udformes, organiseres og udføres.

Løsningen på disse opgaver kræver tværfaglig tilnærmelse ogsamarbejde. Det er nødvendigt at høste af den vidensbase, som erudviklet fra den tidlige emotionsforskning i 1920’erne frem tilmoderne psykoneuroimmunologi, og der må også lægges vægt påkendskab til organisationsmæssige og individualpsykologiske for-hold.


Litteratur

1. Ader, Felten DL, Cohen N. Psychoneuroimmunology. 2nd.edition. London. Academic Press, 1991.

2. Bauer L, Goldstein R, Stern J. Effects of information pro-cessing demands on physiological response patterns. Hum Factors 1987;29:213-234.

3. Broadbent DE. Decision and stress. London: Academic Press, 1971.

4. Brodahl P. Sentralnervesystemet. Bygning og funksjon. Oslo:Tano, 1990.

5. Cannon WB. Bodily changes in pain, hunger, fear, and rage.New York: Appleton, 1929.

6. Cannon WB. The wisdom of the body. New York: Behavior-al Publications, 1932.

7. Carola R, Harley JP, Noback. Human anatomy & physiology.2nd ed. New York: McGraw-Hill, 1992.

8. Cohen S, Tyrrell DAJ, Smith AP. Psychological stress andsusceptibility to the common cold. The New England Journalof Medicine 1991;325:606-612.

9 Craig RL. Training & development handbook. A guide tohuman resource development. New York: McGraw-Hill bookcompany, 1976.

10. Damos DL. Multiple-task performance. London: Taylor &Francis, 1991.

11. Eysenck MW, Keane MT. Cognitive psychology. A student’shandbook. London: Lawrence Erlbaum, 1990.

12. Falkenstein M, Hohnsbein J, Hoorman J, Blanke L. Effects ofcrossmodal divided attention on late ERP components. II.Error processing in choice reaction tasks. ElectroencephalogrClin Neurophysiol 1991;78:447-455.

13. Fibinger W, Singer G. Urinary dopamine in physical andmental effort. Eur J Physiol 1984;52:437-440.

14. Fowles DC. The eccrine system and electrodermal activity.In: Coles M, Donchin E, Porges S. eds. Psychophysiology:Systems, processes and applications. New York: GuildfordPress, 1986:

15. Frankenhauser M. Sympathetic-adrenomedullary activity,behavior and the psychosocial environment. In: VenablesPH, Christie MJ. eds. Research in psychophysiology. London:Wiley, 1975:71-94.

16. Friedman M, Rosenman RH. Type A behavior. New York:Knopf, 1974.

17. Glass DC, Singer JE. Urban stress: Experiments on noise and


social stressors. New York: Academic Press, 1972. 18. Hess EH, Polt JM. Pupil size in relation to mental activity

during simple problem-solving. Science 1964;143:1190-1192. 19. Hinkle LEJr. The concept of ‘stress’ in the biological and

social science. In: Lipowski ZJ, Lipsitt DR, Whybrow PC. eds.Psychsomatic medicine: Current trends and clinical implica-tions. New York: Oxford University Press, 1977:

20. Holmes TH, Rahe RH. The social readjustment rating scale. JPsychosom Res 1967;11:213-218.

21. Ingum I, Bjørklund R, Bjørneboe A, Christophersen AS, Dahlin E, Mørland J. Relationship between drug plasma con-centrations and psychomotor performance after single dosesof ethanol and benzodiazepines. Psychopharmacology1992;107:11-17.

22. Jaschinski-Kruza W. On the preferred viewing distances toscreen and document at VDU workplaces. Ergonomics1990;33:1055-1063.

23. Jaschinski-Kruza W, Toenies U. Effect of a mental arithmetictask on dark focus of accomodation. Ophthalmic PhysiolOpt 1988;8:432-437.

24. Kahneman D. Attention and effort. New Jersey: Prentice-Hall, 1973.

25. Kalsbeek J, Ettema J. Continuous recording of heart rate andthe measurement of perceptual load. Ergonomics 1963;6:306-307.

26. Kantowitz BH, Sorkin RD. Human Factors. Understandingpeople-system relationships. New York: John Wiley & sons,1983.

27. Karasek R, Theorell T. Healthy work. Stress, productivity,and the reconstruction of working life. New York: BasicBooks, Inc., Publishers, 1990.

28. Katz D, Kahn RL. The social psychology of organizations.New York: Wiley, 1966.

29. Knutsen H, Dolva LØ, Skrede S, Bjørklund R, Mørland J.Thyrotropin-releasing hormone antagonism of ethanol ine-briation. Alcoholism 1989;13:365-370.

30. Lacey JI, Lacey BC. Two-way communication between theheart and the brain: Significance of time within the cardiaccycle. Am J Psychol 1978;33:99-113.

31. Lazarus RS. Coping theory and research: Past, present, andfuture. Psychosom Med 1993;55:234-247.

32. Lazarus RS, Folkman S. Stress, appraisal and coping. NewYork: Springer, 1984.

33. Levine S, Ursin H. What is stress? In: Stress. Neurobiology and neuroendocrinology. New York: Marcel Dekker, 1991.

34. Lumsden DP. In the concept of ‘stress’ of any use, anymore?


In: Randall D. ed. Contributions to primary prevention in mental health: Working papers. Toronto: Toronto National Office of the Canadian Mental Health Association, 1981.

35. Maslow A. Motivation and personality. New York: Harper,1954.

36. Mulder G, Mulder LJM. Information processing and cardiovascular control. Psychophysiology 1981;18:392-405.

37. O’Donnell CR, Eggemeier FT. Workload assessment method-ology. In: Boff KR, Kaufman L, Thomas JP. eds. Handbook ofperception and human performance - volumen II cognitiveprocesses and performance. New York: John Wiley andsons, 1986:1-49.

38. Opmeer CHJM, Krol JP. Towards and objective assessment ofcockpit workload: I. Physiological variables during differentflight phases. Aerospace Medicine 1973;44:105-112.

39. Rosenman RH, Brand RJ, Jenkins CD, Friedman M, Straus R,Wrum M. Coronary heart disease in the Western Collaborative Group Study: Final follow-up experince of 8 1/2 years. JAMA 1976;233:877-887.

40. Seligman MEP. Helplessness. San Francisco: Freeman, 1975. 41. Selye H. The physiology and pathology of exposure to

stress. Montreal: Acta, 1950. 42. Selye H. The Stress of life. New York: McGrav-Hill, 1956. 43. Stern J, Skelly J. The eyeblink and workload considerations.

In: Proceedings of the Human Factors Society, 28th AnnualMeeting. San Antonio, Texas: Human Factors Society, 1984.

44. Strelau J. Pavlos Nervous System Typology and Beyond. In:Gale A, Edwards JA. eds. Physiological correlates of HumanBehavior. Vol. 3, Individual Differences and Psycho-pathology, kap. 9, s.139-154. London: Academic Press, 1983.

45. Taylor F. The principles of scientific management. New York:Harper & Row, 1947.

46. Taylor S. Stress and development of illness. In: Taylor SE.ed. Health psychology. New York: Random House, 1986.

47. Trist E, Higgins G, Murray H, Pollack A. Organizational choice. London: Tavistock, 1963.

48. Vilhjalmsson R. Life stress, social support and clinicaldepression: a reanalysis of the litterature. Soc Sci Med1993;37:331-342.

49. Westgaard RH, Bjørklund R. Generation of muscle tensionadditional to postural muscle load. Ergonomics1987;30(6):911-923.

50. Wickens CD. Processing resources and attention.In: Damos DL. ed. Multiple-task performance. London: Taylor & Francis, 1991.

51. Wierwille W, Rahimi M, Casali J. Evaluation of 16 measures


of mental workload using a simulated flight task emphasi-zing mediational activity. Hum Factors 1985;27:489-502.

52. Wærsted M, Bjørklund RA, Westgaard R. The effect of moti-vation on shoulder-muscle tension in attention-demandingtasks. Ergonomics 1994;37(2):363-376.

53. Zubek JP. Sensory deprivation: Fifteen years of research.New York: Appleton-Century-Crofts, 1969.

54. Zuckerman M. Sensation seeking: Beyond the optimal levelof arousal. New Jersey: Erlbaum, 1979.


kapitel 2 mentale arbejds- - arbejdsmiljoforskning.dk at lydstimulering, som lå under...

Documents