kat-base - dansk-oftalmologisk-selskab.dk · biometri, keratometri til brug for linseberegning 3....

Kat-BaseDansk kvalitetsdatabase for katarakt (grå stær) - kirurgi.

Årsrapport 2000

(1. år)

Kat-Base sekretariat: c/o Øjenafdelingen, Århus Universitetshospital, DK-8000Århus C, tlf 8949 3236, e-mail: [email protected], internet: www.katbase.dk

Kat-Base rapport år 2000

D:\KatBase\DK2000\kat2000.doc

Indhold

1.0 Baggrund .................................................................................................... 4

1.1 Kat-Base udvalget................................................................. 41.2 Sekretariat ............................................................................. 4

2.0 Tilmeldte kirurgiske afsnit ......................................................................... 5

2.1 Materiale............................................................................... 52.2 Dækningsgrad....................................................................... 5

3.0 Indberetning . ............................................................................................. 6

3.1 Tidsforbrug og ressourcer..................................................... 63.2 Indberettede oplysninger ...................................................... 7

4.0 Resultater før operationen

4.1 Alder og køn ......................................................................... 84.2 Almen lidelse........................................................................ 84.3 Synsstyrke............................................................................. 84.4 Brillestyrke ........................................................................... 94.5 Ledsagende øjensygdom....................................................... 9

5.0 Resultater vedrørende operationen

5.1 Operationsteknik .................................................................. 105.2 Anæstesiform........................................................................ 105.3 Komplikationer..................................................................... 105.4 IOL materiale........................................................................ 10

6.0 Resultater efter operationen

6.1 Synsstyrke, alle øjne ............................................................. 116.2 Synsstyrke, bedste øjne ........................................................ 116.3 Brillestyrke .......................................................................... 126.4 Brille før og efter operationen ............................................. 126.5 IOL beregningsfejl ............................................................... 12

7.0 Konklusion ................................................................................................. 13

8.0 Kat-Base vedtægter ................................................................................... 14


4

1.0 Baggrund

Kat-Base er den danske kliniske database for katarakt (grå stær) – kirurgi, som er oprettetefter opfordring fra Sundhedsstyrelsen med økonomisk støtte fra Sundhedsministeriet(bevilling no 1998-201-47). Arbejdet med tilrettelæggelse af organisation og indhold afdatabasen er udført af et udvalg under Dansk Oftalmologisk Selskab (DOS) og godkendt afDOS’ generalforsamling.

Formålet med Kat-Base er at registrere aktivitet og resultater efter operation for katarakt iDanmark. Kat-Base drives i henhold til vedtægterne (Kap 8) af en komité, der udpeges afDOS. På grundlag af de indberettede oplysninger skal der mindst én gang om året aflæggesrapport. Nærværende rapport er resultatet af 1. års drift af Kat-Base, der påbegyndteregistreringer pr 1/3 2000.

1.1 Medlemmer af Kat-Base udvalget.

• Overlæge, dr. med. Thomas Køllner Olsen, Øjenafdelingen, Århus Universitetshospital,8000 Århus C (formand)

• Overlæge, dr. med. Peter Bernth, Øjenafdelingen, Frederiksberg Centralsygehus, 2000Frederiksberg

• Overlæge, dr. med. Leif Corydon, Øjenafdelingen, Vejle Sygehus, Kabbeltoft, 7100 Vejle• Overlæge Vibeke Henning, Øjenafdelingen, KAS Amtssygehuset i Herlev, 2730 Herlev• Overlæge Anne Klauber, Øjenafdelingen, Sønderborg Sygehus, 6400 Sønderborg• Øjenlæge Lars Lundberg, Kongensgade 31B, 5000 Odense C• Overlæge Mogens Paludan, Øjenafdelingen, Ålborg Sygehus Syd, Postboks 365, 9100

Ålborg• Øjenlæge Karsten Ring, Rams Herred 19A, 4700 Næstved

1.2 Sekretariat

Sekretær Rikke Kastbjerg, Øjenafdelingen, Århus Universitetshospital, Århus Kommune-hospital, 8000 Århus C, tlf/fax 8949 3236, e-mail: [email protected], internet: www.katbase.dk.

Ansvarlig leder

Overlæge, dr. med Thomas Køllner Olsen, Øjenafdelingen, Århus Universitetshospital, 8000Århus C, tlf 8949 3228, e-mail: [email protected]

Registeransvarlig myndighed

Århus Amt, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg


5

2.0 Deltagende katarakt-klinikker.

Pr 31/12 2000 var følgende 9 kirurgiske afsnit tilmeldt Kat-Base og havde indberettet kliniskedata for katarakt-operationer:

Tilmeldte kirurgiske afsnit

1. Øjenafdelingen, Centralsygehuset i Holbæk2. Øjenafdelingen, Århus Kommunehospital3. Øjenlæge Jan R Jensen, Slagelse4. Øjenlæge Niels Ankjærgård, Kalundborg5. Øjenlæge Keld Jespersen, Holbæk6. Øjenafdelingen, Sønderborg Sygehus7. Øjenlæge Lars Lundberg, Odense8. Øjenafdelingen, Vejle Sygehus9. Øjenafdelingen, Ålborg Sygehus Syd

2.1 Materiale

Der blev registreret kliniske data fra ialt 3128 operationer, langt de fleste i form af manueltudfyldte skemaer. Antallet af registreringer per klinik varierede fra 14 til 1467.

2.2 Dækningsgrad

Ved årets udgang blev de deltagende klinikker anmodet om at oplyse det totale antal katarakt-operationer for året. Dækningsgraden for den pågældende klinik kunne herefter udregnessåledes:

Dækningsgrad = (antal registrerede operationer i Kat-Base) * 100 / (total antal operationer)

Dækningsgraden varierede fra 5 % til 82 % mellem klinikkerne med et gennemsnit på 43,3 %.

Det totale antal katarakt-operationer i Danmark kendes ikke med sikkerhed. For sygehusenefindes der tal i Landspatientregisteret, som offentliggøres af Sundhedsministeriet underoperationsstatistik på hjemmesiden www.info.sum.dk, men disse tal inkluderer ikkeoperationer udført af praktiserende speciallæge, hvad enten dette foregår med refusion fraSygesikringen eller som privat operation uden for offentligt regi. Til brug for nærværenderapport var det endvidere kun muligt at få tal for 1. halvår af år 2000.


6

Det bedste skøn på landets operationsaktivitet bygger på årlige spørgeskemaundersøgelserforetaget af overlæge Tom Eggert Hansen, Odense Universitetssygehus. Spørgeskemaerne erigennem flere år sendt til alle landets opererende øjenlæger, der bedes oplyse, hvor mangeoperationer, de omtrent har foretaget i det pågældende år, hvad enten dette var i offentligteller privat regi. Ifølge overlæge Tom Eggert Hansen (tlf oplyst 6/4 2001) skønnes detsamlede tal for år 2000 at være ca. 34.000 udførte operationer.

Den nationale dækningsgrad for Kat-Base kan således for år 2000 (1. år) estimeres til(3128)*100/(34.000) = 9,2 %.

3.0 Indberetning.

Indberetning til Kat-Base kræver udfyldelse af tilmeldingsblanket med angivelse af hvem, derhar ansvaret for indberetning. Med tilmeldingen forpligter klinikken sig til at indberette alleoperationer for grå stær, der foretages med oplysninger om præ-operative, operative ogumiddelbare post-operative data. De umiddelbare postoperative oplysninger er typiskresultatet fra 1. dag efter operationen. Det blev endvidere besluttet at stræbe efter en slut-status på en repræsentativ stikprøve af patienterne 2 – 3 mdr efter operationen. Denanbefalede fremgangsmåde var at efterundersøge alle patienter, hvis CPR-nummer begyndermed ’01’.

3.1 Tidsforbrug og ressourcer

Den største hindring for indberetning til Kat-Base var tidsforbrug i forbindelse medudfyldelse af skemaer til registrering. Mange klinikker klagede over den ekstra administrativebyrde, der kun i et begrænset omfang kunne udlægges til sekretæren, idet det i sidste ende varen lægelig vurdering at afgøre, hvilke oplysninger, der var relevante (og korrekte) for enkvalitetsvurdering af operationsresultatet.

Flere klinikker kæmpede med flere administrative systemer, der hver for sig krævedeselvstændig registrering med dobbeltarbejde til følge. Meget få klinikker havde rådighed overelektroniske hjælpemidler til hjælp i det lægelige journalarbejde, og kun én klinik benyttedeelektronisk registrering af de nødvendige oplysninger.

Erfaringerne fra manuel udfyldelse af registreringsskema viste et tidsforbrug på ca 10-15 minfor et normalt forløb inklusive den tidlige kontrol men uden den sene kontrol 2 - 3 mdr efteroperationen. Dette tidsforbrug var under forudsætning af et komplet og fejlfrit datasæt.

Ved årets udgang var det kun i meget få tilfælde lykkedes at gennemføre den ønskedestikprøvekontrol ved en efterundersøgelse 2-3 mdr efter operationen. Årsagen til dette blevangivet til ressourcemangel. Nærværende rapport bygger således kun på operative ogumiddelbare (0-6 dage efter operationen) resultater.


7

3.2 Indberettede oplysninger1. PersonoplysningerCPR Behandles i henhold til registerloven

Almen lidelse (ja/nej) Hvis ja, type (defineret som sygdom eller tilstand, der vanskeliggørundersøgelse, behandling eller pleje)

2. Kliniske data før operationenUndersøgelsesdato dd-mm-åå

Anden øjensygdom (ja/nej) Hvis ja, diagnose(hvis denne kunne influere på operationsresultatet)

Synsstyrke Med bedste korrektion

Subjektiv gene Evt læsebesvær, blænding, TV, færdsel

Brille Sfærisk, cylinder og akse

Biometri, keratometri Til brug for linseberegning

3. Data fra operationenOperationsdato

Operationsteknik Phakoemulsifikation, ekstrakapsulær, andet

Evt kombineret operation Glaucom operation, transplantation, astigmatisme

Anæstesi Retrobulbær, peribulbær, subtenonal, generel, dråbe, andet

Snitplacering Cornealt, limbalt, scleralt

IOL Type, fabrikat og styrke af kunstig intraokulær linse (IOL)

Forventet refraktion Sfærisk equivalent af brille på basis af linseberegning

Placering af IOL i øjet Bagkammer (intrakapsulært, sulcus), forkammer

Brug af viskoelastikum Healon, Ophthalin, Viscoat, Methylcellulose mm

Komplikation (ja/nej) Hvis ja, type af komplikation(hvis denne potentielt kunne influere operationsresultatet)

4. Kliniske data efter operationenUndersøgelsesdato

Synsstyrke Med bedste korrektion

Subjektiv tilfredshed Skala fra 1 til 4 plusser

Brille Sfærisk, cylinder og akse

Postop komplikation (ja/nej) Hvis ja, diagnose(hvis denne påvirker synet på undersøgelsestidspunktet)


8

4.0 Resultater før operationen

4.1 Alder og køn

Alderen på operationstidspunktet varieredefra 3 år til 102 år for de 3128 patientermed et gennemsnit på 75,0 år og enmedianalder på 77,0 år. 76,0 % afpatienterne havde en alder på 70 år ellerderover på operationstidspunktet. (fig 1).Dette tal varierede fra 72,2 % til 86,0 %mellem de forskellige klinikker.

67,1 % af patienterne var kvinder. Andelenaf kvinder varierede fra 58,5 % til 88,1 %mellem klinikker.

4.2 Almen lidelse

Andelen af patienter med almen lidelse (defineret som sygdom eller tilstand, der vanskeliggørundersøgelse, behandling eller pleje) var for hele materialet 8,3 %. Dette varierede fra 0 %(privat praktiserende øjenlæge) til 14,2 % (sygehusafdeling) mellem de forskellige klinikker.

4.3 Synsstyrke (fig 2)

56,1 % af alle patienter havde en synsstyrkepå 0,3 eller derunder inden operationen, meden spredning fra 20,7 % til 74,4 % mellemde forskellige klinikker.

91,0 % af alle patienter havde en synsstyrkepå 0,5 eller derunder, med en spredning fra20,7 % til 74,4 % mellem de forskelligeklinikker. 0

1 0 0

2 0 0

3 0 0

4 0 0

5 0 0

6 0 0

7 0 0

8 0 0

0 0 , 2 0 , 4 0 , 6 0 , 8 1

0

2 0 0

4 0 0

6 0 0

8 0 0

1 0 0 0

1 2 0 0

1 4 0 0

0 2 0 4 0 6 0 8 0 1 0 0


9

4.4 Brillestyrke (fig 3)

5,8 % af patienterne havde en myopi,der var større end eller lig med – 5,0 D.1,7 % af patienterne havde enhypermetropi, der var større end ellerlig med + 5,0 D.

4.5 Ledsagende øjensygdom (fig 4)

45,6 % af patienterne havde en ledsagende øjensygdom med en spredning fra 22,5 % til 51,9% mellem de forskellige klinikker.

62 % af patienterne med ledsagendeøjensygdom havde en retinalidelse(nethindesygdom). Af disse havde 86,6 %aldersrelateret maculadegeneration(’forkalkningspletter’), 9,0 % diabetiskretinopati (sukkersyge), mens resten havdeandre degenerative forandringer (myopi,retinitis pigmentosa) eller havde haftamotio (nethindeløsning).

19 % af patienterne med ledsagendeøjensygdom havde glaucom (grøn stær),12 % havde cornealidelse(hornhindesygdom) og nogle få procent havde andre diagnoser (amblyopi, papilatrofi, irit,corpusuklarheder mm).

Papil2%

Iris3%

Glaucom19%

Vitre um2%

Corne a12%

R e tina62%

0

1 0 0

2 0 0

3 0 0

4 0 0

5 0 0

6 0 0

- 6 - 4 - 2 0 2 4 6 +


10

5.0 Resultater vedrørende operationen

5.1 Operationsteknik

Phakoemulsifikationsteknik varoperationsmetoden i 99,2 % af alleoperationer. Frekvensen af ikke-phakoemulsifikation (typiskekstrakapsulær ekstraktion (ECCE))varierede fra 0 % til 1,3 % mellem deforskellige klinikker.

5.2 Anæstesiform (fig 5)

99 % af alle operationer var i lokal bedøvelse. Den hyppigste anæstesiform var peribulbæranæstesi, efterfulgt af retrobulbær, dråbe og subtenonal anæstesi. Opgørelsen var doghæmmet af manglende oplysninger vedrørende anæstesiform hos 35 % af de registreredeoperationer.

5.3 Komplikationer (fig 6)

Komplikationer under operationen blevregistreret i 3,1 % af alle operationer,varierende fra 0 % til 12,0 % mellem deforskellige klinikker. Det skal bemærkes,at den store variation ikke kunne tillæggesstatistisk signifikans på grund af det ringeantal operationer i disse to klinikker.

Den hyppigste komplikation varkapselbrist (37 %) med eller uden korpustab (22 %), efterfulgt af zonula ruptur (12%), efterladt kortikalis (12 %), iris-læsion 8 %), blødning (5 %) og tab af nukleus (3 %).

5.4 IOL materiale (fig 7)

70,0 % af alle implantater var fremstillet affoldbar akrylat, 15,2 % af silikone, mens12,3 % var fremstillet af ikke-foldbarPMMA (poly-methyl-metha-acrylat). Noglefå procent var fremstillet af andre foldbarematerialer HEMA, IOGel eller andet.

dråbe15%

ge ne re l1%

s ubte non5%

pe ribulbæ r26%

re trobulb18%uke ndt

35%

K aps e l37%

K orte x12%

K orpus 22%

Nuk le us3%H æm 5%

Iris8%

Zonula12%

Akryl70%

Silikon15%

P MMA12%

ukendt1%IOGel

1%


11

6.0 Resultater efter operationen

6.1 Synsstyrke, alle øjne (fig 8)

Baseret på den tidligste postoperativekontrol, der i 98 % af tilfældene lå 1 dagefter operationen, blev der umiddelbartefter operationen opnået en synsstyrke på0,3 eller bedre i 76,1 % af tilfældene,uanset evt ledsagende øjensygdom.

En synsstyrke på 0,5 eller bedre blevopnået i 55,1 % af tilfældene, ligeledesuden hensyn til evt ledsagendeøjensygdom.

91,9 % af alle patienter oplevede en forbedring af synet ved operationen, mens 8,2 %oplevede en forringelse. Årsagen til forringelse var som regel et let hornhindeødem somreaktion på ultralydspåvirkningen.

6.2 Synsstyrke, bedste øjne (fig 9).

Efter fravalg af alle patienter, der havde enledsagende øjensygdom, blev derumiddelbart efter operationen opnået ensynsstyrke på 0,3 eller bedre i 83,6 % aftilfældene.

I samme gruppe af ’bedste øjne’ blev deropnået en synsstyrke på 0,5 eller bedre i55,1 % af tilfældene. Dette tal varierede fra30,8 % til 85,6 % mellem de klinikker, derhavde mere end 50 patienter i databasen.

Den hyppigste årsag til dårligt syn 1. dag efter operationen var et let hornhindeødem sombivirkning til ultralydsbehandlingen. Dette svinder almindeligvis efter nogle dage

0

5 0

1 0 0

1 5 0

2 0 0

2 5 0

3 0 0

3 5 0

4 0 0

4 5 0

5 0 0

0 0 , 2 0 , 4 0 , 6 0 , 8 1

0

5 0

1 0 0

1 5 0

2 0 0

2 5 0

3 0 0

3 5 0

4 0 0

4 5 0

5 0 0

0 0 , 2 0 , 4 0 , 6 0 , 8 1


12

6.3 Brillestyrke (fig 10)

Baseret på de patienter, der med bedstekorrektion havde en synsstyrke på 0,4 ellerbedre, var fordelingen af brillestyrke(sfærisk equivalent) efter operationen somvist i fig 10.

Under 1 % af patienterne havde enbrillestyrke på mindre end – 5 D ellerstørre end + 5 D.

6.4 Brille før og efter (fig 11)

Sammenlignet med brillestyrken føroperationen fik alle patienter med ametropien forbedring af brillen, defineret som enbrillestyrke nærmere nul, dvs enformindskelse af en bestående myopi(nærsynethed) eller en hypermetropi(langsynethed).

6.5 IOL beregningsfejl (fig 12)

Den målte brillestyrke efter operationen låi 75,7 % af tilfældene inden for +/- 1,0 Daf det forventede resultat (fig 12), opgjortpå de patienter, der med bedste korrektionhavde en synsstyrke på 0,4 eller bedre.

Andelen af patienter inden for +/- 1,0 Dvarierede fra 72,0 % til 89,0 % mellem deforskellige klinikker.

0

1 0 0

2 0 0

3 0 0

4 0 0

5 0 0

6 0 0

- 6 - 4 - 2 0 2 4 6 +

0

500

1000

1500

-6 -5 -4 -3 -2 -1 0 1 2 3 4 5 6+

0

2 0 0

4 0 0

6 0 0

8 0 0

1 0 0 0

1 2 0 0

- 3 + - 2 - 1 0 1 2 3 4 +


13

7.0 Konklusion

Nærværende rapport er resultatet af 1. års drift af den kliniske database for katarakt-kirurgi(Kat-Base). For første gang er der i Danmark foretaget systematisk indsamling af data tilbelysning af klinisk praksis og resultater vedrørende behandling af grå stær, en af de storefolkesygdomme, der har stor betydning for livskvaliteten og indtager en væsentlig plads isamfundsøkonomien.

Den nuværende dækningsgrad på 9,2 % må siges at være for lille til en statistisk sikkervurdering af det reelle landsresultat, og de få indberetninger fra enkelte klinikker tillod ikkeen sammenligning af disse klinikkers resultat mod landsgennemsnittet. Operationsresultaternebaserer sig endvidere kun på de tidligste kliniske fund efter operation, da det ikke varlykkedes at få stikprøve-indberetning af slutstatus gennemført. Årsagen til dette synes at væreorganisatorisk og ressourcemæssig, da en kvalitetsregistrering fylder relativt meget i en gråstær patients ambulante, kortvarige forløb.

Følgende slutninger kunne drages vedrørende klinisk praksis og operationsresultat:

1. Synet inden operationen var ringe for størstedelen af patienterne. 56,1 % af alle patienterhavde en synsstyrke på 0,3 eller derunder, der er den klassiske læsegrænse, mens 91,0 %havde en synsstyrke på 0,5 eller derunder, der vedrører grænsen til kørekort. Det måsåledes konkluderes, at langt de fleste patienter i dette materiale havde et væsentligtsynsproblem.

2. Den typiske grå stær patient er 75,0 år (gennemsnit) og kvinde. Den høje alder, der faktisker uforandret sammenlignet med litteraturopgørelser for 10 år siden, kan overraske ibetragtning af det stigende antal patienter, der bliver opereret. Man må derfor konkludere,at der ikke er sket en så stor ændring i indikationsstillingen, at denne har resulteret itidligere operation. Det bemærkes i øvrigt, at alderen varierede fra 3 – 102 år, som udtrykfor den store variation af sygdommen.

3. Med en komplikationsfrekvens på 3,1 % må en operation for grå stær siges at være ensikker operation. Det skal bemærkes, at der ved ’komplikation’ i dette materiale forståsenhver uregelmæssighed, der kunne indebære en risiko for operationsresultatet. Detvurderes, at kun et fåtal af de 3,1 % faktisk fik et ringere resultat end forventet, men dadenne rapport ikke indeholder slutresultater, kan dette ikke afgøres endeligt her.

4. En forbedring af synet kunne dokumenteres umiddelbart efter operationen hos 91,9 % afpatienterne. Årsagen til dårligt syn var hyppigst et hornhindeødem (hævelse afhornhinden) som forbigående reaktion på ultralydsbehandlingen.

5. Ud over at forbedre synet har en operation for grå stær en gunstig effekt på brillestyrken.Langt de fleste patienter med nærsynethed eller langsynethed kan ved en godlinseberegning korrigeres, så brillen efter operationen bliver af lavere styrke, end den varinden operationen.


14

8.0 Kat-Base vedtægter

1. Formål

Kat-Base er en klinisk database drevet af Dansk Oftalmologisk Selskab (DOS) med det formål at registrereaktivitet og resultater efter operation for katarakt i Danmark.

2. Ledelse

Udformningen af databasen og tilsyn varetages af en komité på 8 medlemmer, som vælges af DOS.Medlemmerne er på valg hvert 4. år, med mulighed for genvalg. Det tilstræbes, at komitéenspersonsammensætning afspejler operationsaktiviteten for katarakt i hospitalsregi og øjenlægepraksis. Ansvar forden daglige ledelse af databasen overdrages til komitéens formand. I tilfælde af stemmelighed vil formandensstemme være afgørende

3. Indberetning

Databasens indhold bygger på oplysninger, som indberettes af de enkelte klinikker og øjenlæger. Førindberetning kan ske skal klinikken registreres med angivelse af hvem, der har ansvaret for indberetningen. Denindberettende klinik forpligter sig til at registrere samtlige patienter, som bliver opereret samt at indberettepostoperative kontrolundersøgelser efter nøjere aftalte retningslinjer.

4. Rapport

De indberettende klinikker har til enhver tid ret til oplysninger, som de selv har indberettet. Ca. én gang om åreteller efter nærmere aftale vil der blive udarbejdet rapport med statistisk opgørelse over alle indberettede patienteri anonymiseret form. Denne rapport skal inden udsendelsen godkendes af databasens komité. De enkelte klinikervil få tilsendt opgørelse over egne (og kun egne) gennemsnitlige resultater og over landsgennemsnittet.Endvidere vil der blive sendt rapport ti1 1) Sundhedsstyrelsen, 2) Dansk Oftalmologisk Selskab og 3) detpågældende amt.

5. Myndigheders adgang til databasens oplysninger

Oplysningerne i den lokale database er fortrolige og omfattet af registerloven. Tilladelse til videregivelse afoplysninger kan kun opnås efter forudgående aftale med databasens komité og gives kun i anonymiseret form.

6. Udtrædelse af databasen

De deltagende klinkker kan i samråd med hjemamtet beslutte at udtræde af databasen og hjemtage egne data.

7. Nedlæggelse af databasen

Dansk Oftalmologisk Selskab kan efter dialog med værtsamtet beslutte at nedlægge databasen.

8. Videnskabelige publikationer

Med godkendelse af komitéen kan data fra Kat-Base danne grundlag for publikationer, hvor de lokale database-ansvarlige er medforfattere

9. Ændring af disse vedtægter

Forslag til ændringer kan stilles af komitéen og skal godkendes af DOS´s generalforsamling.

kat-base - dansk-oftalmologisk-selskab.dk · biometri, keratometri til brug for linseberegning 3....

Documents