Kirke

på vej

Kirke på vej

Kirke på vej er et initiativ i Roskilde

Stift, som har til formål at

eksperimentere med og udvikle

andre kirkeformer end dem, vi er

vant til.

Kirke på vej er et supplement til det solide møde

mellem folk og kirke, der finder sted i forbindelse med

kirkelige handlinger, konfirmationsforberedelse, mange

forskellige slags gudstjenester og det kirkelige arbejde i

sognene. Disse aktiviteter blomstrer også med

voksende lyst og vilje til at arbejde på tværs af gamle

grænser.

Bag initiativet står biskop Peter Fisher-Møller og et

udvalg nedsat af Roskilde stiftsråd bestående af otte

medlemmer inklusive biskoppen og initiativets leder

Peter Tingleff. Initiativet blev igangsat som et projekt i

2011 med en varighed på fire år. Fra 2015 er initiativet

gjort permanent.

Roskilde Stift 2014

Indhold

Hvilken vej? - 2 -

Forandringens muligheder - 3 -

Vores spørgsmål - 5 -

Det vi er fælles om - 6 -

Guds mission - 7 -

Vores opgave - 8 -

Vores praksis - 9 -

Høre - 10 -

Handle - 11 -

Sammen - 12 -

Det begyndte med drømme - 13 -

Lukas 10 - 17 -

For yderligere information - 18 -

Hvilken vej?

Hvor er kirken på vej hen?

Det enkle svar på dette spørgsmål er:

Ud blandt mennesker, der hvor de er!

Det er visionen og drivkraften bag

Kirke på vej.

Det er en spændende og udfordrende tid, vi er i, som

kirke. Måske står vi midt i et paradigmeskifte. Vi stiller

os selv grundlæggende spørgsmål om, hvordan vi

tænker og opfatter tilværelsen.

Mange af de gængse måder at forstå verden på giver

ikke længere mening. Især ikke for de nye

generationer. Der kan stilles spørgsmål ved alt, og det

man den ene dag regner for sikkert, kan den næste dag

være faldet fra hinanden.

Nogle ser denne udvikling som en trussel for kirken og

kæmper for at kunne bevare kirkens position i

samfundet. Men hvad nu hvis det i virkeligheden er

kirkens største mulighed i flere århundreder?

Det kræver et stort arbejde at omstille sig, og det gøres

ikke på få år. Til gengæld er det en spændende og

meningsfyldt proces at gå ind i.

Med Kirke på vej har vi taget hul på denne proces, og

flere og flere i Roskilde stift er begyndt at tænke med.

Der er efterhånden blevet opbygget et større netværk

af præster og andre, som mødes med jævne

mellemrum til inspiration, erfaringsdeling, samtale og

bøn. Her tager vi hul på, hvordan vi skal forstå os selv

som kirke i den tid, vi lever i.

Vi har taget fat på udfordrende samtaler om identitet

og trospraksis, og vi har eksperimenteret med

forskellige udtryksformer for fællesskab og åndelighed.

Det er spændende og givende, ikke mindst fordi vi

kommer fra mange forskellige kirkelige traditioner. Det

opleves som berigende for fællesskabet, er med til at

nedbryde fordomme og giver håb for fremtiden.

Paradigmeskifte

Trussel

Mulighed Ny praksis og fællesskab

2

Forandringens muligheder

Når forandringens vinde blæser,

bygger vi helst læskure, men skal

bygge vindmøller. For vindenes

mulighed skal opfanges og udnyttes.

Det er ikke kun i Danmark, forandringens vinde blæser.

I disse år blæser forandringens vinde gennem det

kirkelige landskab, og det er tid til at eksperimentere

med forskellige former for ’vindmøller’. Over alt i

verden fornemmer man, at kirken er nødt til at

nyorientere sig og genfinde sin eksistensberettigelse.

Ikke mindst i de vestlige samfund, hvor kirken mere og

mere befinder sig i periferien.

Dansk kirkeliv er kun en meget lille del af det samlede

billede. Derfor er det interessant at holde sig orienteret

om, hvad der sker i alverdens kirker og lade sig

inspirere af, hvad andre forsøger sig med.

Frihed til eksperimenter

I Kirke på vej har vi ladet os inspirere af, hvad kirken i

England har gjort. Velvidende at vi ikke bare kan

kopiere, hvad de har gjort, er det alligevel spændende

og meget inspirerende at se, hvordan de bærer sig ad.

Det som ved første øjekast virker inspirerende, er at se

det gåpåmod og den frihed til at eksperimentere med

kirkeformerne, der kan spores hos de tusindvis af

mennesker, der i de senere år har involveret sig.

Dette sker samtidig med, at der er stor respekt for den

kirkelige tradition, som også den engelske kirke er rig

på.

Dette sker samtidig med, at der er gensidig respekt for

den kirkelige tradition, som også den engelske kirke er

rig på.

Der er en fælles forståelse for, hvad der er kirkens

væsen og formål. Der er en fælles åbenhed overfor en

mangfoldighed af udtryksformer.

3

Det oprindelige formål

Det andet inspirerende fra den engelske sammenhæng

er, at de har vovet at definere kirken ud fra sit

oprindelige formål; at være inviteret ind i Guds mission

her i verden.

Det betyder, at opgaven som lokal kirke er at finde ind

i, hvad det så betyder ’her hos os’. Det sætter en

dagsorden, der går langt ud over os selv, og det har vi

brug for.

Mangfoldighed og kreativitet

Det tredje inspirerende er den mangfoldighed og

kreativitet, som kommer for dagen, når mennesker får

frihed til at prøve nye former for kirke af i praksis.

Noget af det virker mere hensigtsmæssigt end andet,

men det er inspirerende at se mennesker kaste sig ud i

det med liv og sjæl. Velvidende at man er i gang med et

eksperiment, som kun måske lykkes.

Men uanset hvad, vil man kunne lære af det. Man lærer

bedst ved at vekselvirke mellem at prøve noget og

reflektere over det.

I Kirke på vej forsøger vi at danne ’lærende netværk’,

hvor vi sammen kan være i den proces. Og

forhåbentligt få nye indsigter og erfaringer af at være

kirke i vores tid.

Vi skal ikke være bange for forandringens vinde, men

tage dem som en stor mulighed for at nyorientere

kirken og genfinde vores identitet og formål som kirke

Nyorientering

3. Læring i fællesskab

1. Frihed til eksperimenter

2. Tilbage til det oprindelige

4

Vores spørgsmål

Hvad er kirke?

Vi spørger ofte os selv, hvordan kirken skal se ud:

► Skal kirken tilpasse sig samfundet og i givet fald

hvordan?

► Skal den være up-to-date og have former, der er

mere tidssvarende, eller skal vi holde fast ved

traditionerne?

► Hvad kan vi gøre for at tiltrække nye målgrupper

- og skal vi overhovedet det?

Måske trænger vi til at holde op

med at stille disse spørgsmål. For

så længe vi stiller sådanne

spørgsmål, forbliver vi fokuserede

på ’kirke’. Og det er

bemærkelsesværdigt, hvor lidt

Jesus er optaget af ’kirke’!

Hvem er Gud?

Vi trænger til at stille nogle nye typer af spørgsmål:

► Hvad betyder det for os, at Gud blev menneske?

► Hvad betyder det for os i praksis, at Jesus er

opstået fra de døde?

► Hvem er Gud?

► Hvad ville der ske, hvis Jesus dukkede op i min by

i dag?

► Hvor ville Jesus gå hen, hvem ville han tale med,

og hvad ville han sige?

Jesus sluttede sin tid på jorden

med at give disciplene deres

opgave. De skulle ikke bygge

kirker, men gøre disciple af ham.

Hvad vil det sige i dag? Det er

ikke noget, vi har meget sprog for

i folkekirken, men vi tror, det er noget, vi er nødt til at

sætte på dagsordenen.

Fokus på kirke

Udgangspunkt i formål Udgangspunkt i form

Fokus på Gud

5

Det vi er fælles om

Vi er ikke fælles om rammerne

I Kirke på vej har vi mange forskellige baggrunde, og det ønsker vi ikke at ændre på. Vi tilsteder hinanden den frihed at forblive i vores forskelligartede forståelser af både det kirkelige og det verdslige.

Vi er fælles om centrum

Vi er fælles om at fokusere på Kristus som centrum. Det er ham, vi ønsker at ligne og følge, også når han ikke ligner os. Derfor vil vi lytte til ham, følge ham og møde verden, som han møder verden.

I Kirke på vej lader vi ikke vores rammer definere os, men lader os definere af vores center. Derfor ser vi ikke på, om

mennesker er udenfor eller indenfor rammerne, men vi ser på, om de vil følges med os i samme retning; mod Kristus

og derfra mod verden. Vi etablerer en fælles trædesten, som vi kan træde ud på, når vi for en stund forlader vores

eget perspektiv for at lytte til og møde andre og for at se og følge det, Gud gør i dem. Og vi anerkender folkeligheden

og kristelighedens brudflader, hvor erfaringen møder evangeliet til gensidig glæde.

Etik & moral

Bibelsyn og spiritualitet

Ritualer&

musik

Bygninger &

menighed

Søger og har blikket rettet mod

Jesus

Søger og følger Guds

værk i omgivelserne

Handler på det, vi hører

Lytter til Gud og vores

omgivelser

6

Guds mission

Gud har en mission her i verden, som

tydeligst kom til udtryk i Jesus

Kristus. Det er en mission, der

foregår omkring os hele tiden.

Han arbejder stadig, og kirken har

ikke til formål at finde sin egen mission, men at finde

ind i det, Gud allerede gør. Det gælder også den lokale

kirke.

Evangeliet må igen og igen inkarneres – blive til kød og

blod. Man kan ikke på forhånd vide, hvordan det vil se

ud. Men det vil afspejle Kristus i verden.

Når kirke er en gruppe mennesker, der sammen

forsøger at følge Jesus, kan det se ud på mange

forskellige måder.

Kirke på vej ønsker at medvirke til, at vi sætter

budskabet i spil med mennesker omkring os og udenfor

kirkemurene. Vi vil være de hænder og fødder, der

giver budskabet krop.

Kirkens mission

At genoprette relationen

Guds mission

gennem Kristus i verden

7

Vores opgave

Kirke på vejs opgave er:

► At dele evangeliet med mennesker

med særligt fokus på dem,

der ikke bruger kirken jævnligt.

► At give anledning til

at eksperimentere med andre måder

at være kirke på.

► At skabe rammer for

samarbejde, gensidig respekt

og inspiration mellem den traditionelle kirke

og nye former for kirke.

► At vi som kirke opdager Kristus i verden,

og det Han allerede gør udenfor kirken.

8

Vores praksis

Vi arbejder med praksisser, hvor vi hører og handler sammen:

Høre

Vi har en lyttende tilgang til Gud,

mennesker og kontekster.

Handle

Vi eksperimenterer med nye udtryk

for tro og kirke.

Sammen

Vi etablerer nye netværk og

fællesskaber.

Praksisserne kan komme til udtryk ved nye former for spiritualitet, lydhørhed, åbenhed, sprog, arbejdsformer og

samarbejde på tværs af kirkelige traditioner og retninger.

9

Høre

Den lyttende tilgang betyder, at vi

lytter både til Gud og til mennesker

omkring os. Vi ønsker at vide, hvad

der ligger på Guds hjerte, og hvor

dette afspejles i vores omgivelser.

Når vi som kirke bevæger os udenfor kirkemurene, er

det vigtigt at lytte til, hvad Gud gør. Ligeledes er det

vigtigt at blive opmærksom på menneskers historier,

skuffelser, forhåbninger, tro, tvivl og erfaringer med

livet og med Gud.

Vi skal alle lytte sammen med hinanden. Vi skal være

mennesker sammen. Tale sammen. Følges ad. Forstå,

hvad evangeliet betyder ind i det. Prøve at få øje på

det, som Gud gør omkring os og slå følge. Være lig

hinanden, og lade os blive os selv sammen.

Med dette lyttende udgangspunkt, har vi ikke på

forhånd defineret, hvordan kirke skal se ud. Men vi

forsøger at besvare spørgsmål som: "hvad er det gode

budskab i vores virkelighed?" og "Hvordan kan det blive

til kød og blod?"

Og her har vi brug for at udvikle nogle nye færdigheder;

for hvordan lytter man egentlig? Hvordan lytter vi til

vores Far i Himlen og til mennesker omkring os? Det er

både menneskelige og åndelige færdigheder, der her er

brug for. Og som kirke har vi brug for at udvikle begge

dele.

10

Handle

Når vi vil fremme Guds rige, kan vi

ikke kun lytte. Det er vigtigt, at vi

også tør handle på det, vi hører. Og

det er ikke så let, som det lyder. For vi

er alle bange for nederlag og fiasko.

Det at give sig i kast med en proces med at høre og

handle er sårbart, for vi er ikke garanteret nogen

succes. Men det er sådan Guds rige bliver konkret.

Derfor praktiserer vi troen og Gudsriget ind i den

virkelighed, vi er i.

Gud er ikke holdt op med at arbejde. Han arbejder

stadig med mennesker omkring os og bringer sit rige til

mennesker. Vores opgave er at blive opmærksomme

på det, han gør, og begynde at følge ham i det.

11

Sammen

Vi vil dele ud af vores troserfaring. Vi

vil indvie andre i den og sprede

evangeliet.

Når vi følger Gud i det, han allerede

gør i verden omkring os, opdager vi,

at han allerede har arbejdet med det, han kalder os ud

i. Vi følger blot ham.

Vi er derfor nødt til at give hinanden stor frihed til at

afprøve og eksperimentere med det at være kirke på

nye måder. Det er værdifuldt at opbygge netværk, for

at kunne støtte og opmuntre hinanden. Også når det er

svært, eller når det, som vi troede på, falder fra

hinanden. Også for og indsamle erfaringer og lære af

dem.

Der er kun én kirke. Den har Kristus som centrum og

bevæger. Men den har et utal af udtryksformer. Og det

er vigtigt, at nogle arbejder med nye former i en tid,

hvor alting forandrer sig.

12

Det begyndte med drømme

Kirke på vej begyndte med to drømme. Sognepræst Peter Tingleff og biskop Peter Fischer-Møller havde hver

en drøm.

Peter Tingleff fortæller:

”Jeg drømte, at jeg var på en dejlig

lejr. Alt var godt og hyggeligt. Men

pludselig ændrede atmosfæren i

lejren sig, og jeg blev sammen med en

anden ført frem til en stor pool midt i

lejren. Den var fyldt med iskoldt dødbringende vand.

Jeg så på, mens den første af os blev skubbet i vandet

og folk tog opstilling omkring poolen og sørgede for, at

han ikke kunne komme op. Jeg så hvordan han mistede

livet, og jeg blev oprørt over det, men kunne ikke finde

forståelse i de pæne neutrale ansigter omkring mig.

Det var nu min tur, og jeg vidste godt, hvad der ville

ske. Jeg blev ført frem til kanten af bassinet. Men lige i

det øjeblik jeg skulle skubbes i, vendte jeg mig rundt og

med al den kraft, jeg kunne mønstre, slog jeg ham, som

skulle til at skubbe mig.

Jeg slog så hårdt, at han forsvandt, og jeg banede mig

vej væk gennem menneskemængden, der var i oprør

over, det jeg havde gjort.

Jeg fandt mig en plads for mig selv, mens jeg

fornemmede, hvordan der blev talt rundt omkring i

lejren. Da jeg så mig omkring, opdagede jeg, at lejren

var omkranset af et trådhegn. Det havde jeg aldrig lagt

mærke til før. Ikke langt fra mig så jeg, at der var et hul

i hegnet, og jeg tænkte, at det måske var på tide at gå

ud på den anden side.

Jeg begav mig derud og vendte hurtigt tilbage igen,

men fornemmede at der ikke var nogen vej tilbage.

Drømmen ender med, at jeg forlader lejren gennem

hullet i hegnet.

13

Efter drømmen spurgte jeg igen og igen Gud, hvad

meningen med drømmen var. For jeg fornemmede, at

Gud ville sige noget til mig gennem drømmen.

Og gradvist gik det op for mig, at der lå et kald til mig i

det. Et kald til at komme ud på den anden side af

hegnet for at være kirke på en ny

måde uden for det etablerede kirkeliv.

Og den bibeltekst, jeg havde i

tankerne, var fra Lukas kap. 10,1-12.

Det er en tekst om, hvordan de første

disciple blev sendt ud til landsbyerne

uden bagage og var afhængige af at

finde ’fredens barn’, som ville tage

imod dem. Ud fra dennes persons hus

skulle de forkynde evangeliet og vise

dets kraft i praksis.

Drømmen blev ved med at presse sig på, og til

sidst tog jeg mod til mig og bankede på hos min biskop,

Peter Fischer-Møller, velvidende at det var et

mærkeligt ønske for en sognepræst at ville arbejde

med kirke udenfor det etablerede kirkeliv.

Men da jeg var færdig med at berette

om drømmen og mine tanker, mødte

der mig en stor overraskelse. Peter

sagde: ”det er meget interessant! For

jeg har også haft en drøm”.

14

15 Peter Fisher-Møller fortæller:

”Den dukker op en gang imellem, en

drøm jeg havde for mange år siden.

Det var et år, hvor jeg som relativt ny

præst havde oplevet messefald i en

af pastoratets kirker to gange på et

par måneder, først langfredag og derefter Kristi

Himmelfarts dag.

Kort derefter drømte jeg, at et menneske i nattens

mulm og mørke gravede huller og placerede

sprængstoffer under den prægtige gamle

middelalderkirke. Lige efter morgenringningen springer

kirken i luften og stiger til himmels – det ser ganske flot

ud med sådan en flyvende kirke, skal jeg hilse og sige.

Næste søndag er gudstjenesterne så henlagt til

parkeringspladsen foran Brugsen. Prædikestolen er

erstattet med en omvendt ølkasse, døbefonten med

den lokale vandhane og alteret med et til lejligheden

fremskaffet campingbord.

Til gengæld er folk mødt frem i stort tal. Der er

propfuldt på pladsen, mumlen, snak, hilsner og spændt

forventning: hvad foregår der her?

Så begynder det at ringe oppe fra himlen. Alle bliver

stille, jeg står med rystende knæ op på ølkassen for at

læse evangeliet – så vågnede jeg ved at

morgenringningen er gået i gang.

Jeg kigger ud ad vinduet. Til min overraskelse ser jeg at

kirken står der endnu, som den har gjort det de sidste

800 år, solidt plantet på jorden.

Heldigvis er kirkebygningen ikke sprængt væk. Men der

er brug for nogle mentale sprængninger i den måde vi

tænker kirke på, den måde vi bruger kræfterne på, den

måde vi har organiseret os.

Den danske Folkekirke er en forunderlig størrelse. Der

er meget godt at sige om den. Om den rummelige

ramme, den gennem mange år har været, om meget

forskellige teologiske og kirkelige holdninger, der selv

følte sig hjemmehørende indenfor det ”evangelisk-

lutherske”.

Om den høje medlemsprocent og den

relativt gode økonomi, der muliggør

ansættelse og aflønning af kvalificeret

personale og vedligeholdelse af en stor

bygningsmasse - herunder ikke mindst

de mere end 1500 middelalderkirker.

Og så foregår der mange gode ting:

Gudstjenester og kirkelige handlinger, andagter og

”kirkeår for begyndere”, konfirmationsforberedelse og

minikonfirmander, studiekredse og bibelmaraton,

eftermiddagsmøder og pensionistudflugter, personlig

vejledning og samtaler af mange slags.

Det er rigtig godt. Men spørgsmålet er,

om det er lige så godt, som det har

været. Om det er godt nok. Om det

kunne og burde gøres bedre.”

16

Lukas 10

Når vi er og deler det gode budskab,

så tager vi udgangspunkt i Lukas

Evangeliet kapitel 10.

Jesus sendte mennesker ud i

landsbyerne, hvor folk boede og

levede og gav dem én opgave: sig til dem at Guds rige

er kommet nær og vis dem det i praksis. Kirke på vej

handler om at gøre dette i dag. Det skal vi udforske.

Jesus bad aldrig sine disciple om at bygge kirker. Han

bad dem aldrig om at lave arrangementer og

aktiviteter, der kunne tiltrække folk.

Vi skal ud blandt mennesker. Ud i boligområderne. Ud

på skolerne og arbejdspladserne. Vi skal opsøge

netværk, cafeer og private hjem. Det var de steder,

Jesus ville have gået hen. Og det er til disse steder, han

ville have sendt sine disciple. Og i dag er det os, der er

hans disciple.

17

For yderligere information

Læs mere på vores hjemmeside:

www.kirkvej.dk

Her findes eksempler fra praksis og kontaktdata til

lokale iværksættere i hele Roskilde stift.

Følg os på Facebook:

facebook.com/Kirke.paa.vej

Kontakt:

Peter Tingleff

Telefon: 61615240

E-mail: peter@kirkepaavej.dk

18