KIS i Odense

Børne- og Kulturchefforeningen den 15. juni 2007

• Referencegruppe

• Udvalgsbeslutning 28.11.05

• Udviklingsfase

• Pilotprojekt

• Udvalgsbeslutning 13.2.07

Kvalitetssystemet

Vores ambition

• et kvalitetssystem der er systematisk, løbende, resultatvurderende og udviklings-skabende

• med basis i dokumentation

• og funderet i dialog

Nytænkningen

Et samlet system, hvor

• et samlet, systematisk billede af skolen – som forhåbentligt fører til kvalitetsudvikling

• Vi kommer tæt på undervisningen og dens resultater.

På flere niveauer: kvalitativt kvantitativt

• fokus er på evaluering/dokumentation

2005 Paradigmeskifte

Tilsyn

Kvalitets-udvikling

Et kvalitets-system

Rammer

Udvikling

Rammer

Processer

Resultater

Tilsyn- og kvalitetssystem

Kvalitetssikring I Skolerne

Kvalitet I Skolerne

To elementer i KIS

• SAS-portal med alle data

• Evaluering - kvalitet i undervisningen

PYHA!

SAS portal•

Genial løsning:

Afhængig af og baseret på

DATA-DISCIPLIN

Elever

Team PolitikereForvaltning

Feedback Feedback

ResultaterResultater

Evalueringskæde:

Dokumentation * Politisk

* Pædagogisk

Evaluering og kvalitetsudvikling

Skole-ledelse

Resultater

Feedback

Tilsyn

Skolebestyrelsens kommentarer

Feedback Feedback

kvaliteten i undervisningen

Hvilke fremskridt har eleverne/børnenegjort under forløbet?Hvilke erfaringer har eleverne/børnenefået under forløbet Hvor er eleverne/børnene i processen medat nå de opstillede mål?

Resultater

Hvilken dokumentation har forløbet ogevalueringen frembragt, som vi kan læggefrem for forældre og ledelse?

Dokumentation

Hvordan fandt vi ud af, omeleverne/børnene har nået de opstilledemål?

Evalueringsmetode

Tegnene på at målene er nåetMålet er nået, når eleverne/børnenekan.....

Kriterier for målopfyldelse(konkretisering af målene)

Hvad skal eleverne/børnene lære?Udvælg 2 -3 mål - kan være både fagligemål, mål vedrørendeundervisningsmæssige kvalifikationer, målvedrørende arbejdsformer og sociale mål.

Læringsmål/kompetencemål

Hvilke trinmål er udgangspunkt forundervisningsforløbet/den pædagogiskeaktivitet?Hvilke mål fra Børn- og Ungepolitikkenforsøger undervisningsforløbet/denpædagogiske aktivitet at tilgodese?

Undervisningsmål/udviklingsmål

Dokumentationsdel:

RedskaberTeamnotat

Hvilke erfaringer kan bringes videre ikommendeundervisningsforløb/pædagogiskeaktiviteter?

Hvad lærte vi?

Tænk f.eks. på følgende områder:F.eks emne metode organisering produkt handlinger

Hvad kan gøres bedre?

Hvilke sammenhænge har været af særligbetydning for, at undervisningen gik, somden gik - og for at eleverne/børnene lærtedet, de gjorde?Tænk f.eks. på følgende områder:F.eks emne metode organisering produkt handlinger

Hvad gik godt?Refleksionsdel:

nævn max 3 emner til fælles refleksionTeamets ønsker til punkter tildrøftelse ievalueringssamtalen

Vurder forløbet med udgangspunkt i de afskolens opstillede kriterier for godundervisning/pædagogisk aktivitet?

Brug følgende vurdering: Udmærket Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Jænvt tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende

Selvevaluering

Arbejdet er baseret på skolernes selvformulerede kriterier for god undervisning/pædagogisk aktivitet.

Skolens kriterier for god undervisningKriterierne skal kunne fungere som operationelle målestokke, når lederen vurderer kvaliteten af den undervisning, der beskrives, dvs. de skal være mere præcise end værdier og kunne brydes ned til tegn man kan se, eller spor man kan følge. Det er vigtigt at kriterierne fungerer som ”den røde tråd” gennem hele dokumentet.

Den proces, der har ført frem til kriterierne, dvs. hvem der har været med til at formulere dem, og hvor de er forankret i skolen.

Den rolle, kriterierne er tiltænkt i vurderingen, skal være tydelig for læseren, fx det at kun nogle af kriterierne indgår i denne vurdering.

Kriterier for god undervisning

Processen vedrørende fastlæggelse af kriterier

Anvendelse af kriterierne i vurderingen

Evalueringsnotat

MetodeHvordan er de forløb udvalgt, der er grundlaget for vurderingen?

Hvad kan det betyde for troværdigheden, dvs. i hvilken grad kan beskrivelserne forventes at afspejle generelle tendenser på skolen? Hvordan har I skaffet jer viden om feltet?Tænk på forskellige former for-interview-observation-læsning af tekster-selvevaluering-spørgeskemaunder søgelser

Hvilken dokumentation har I modtaget fra andre og/ eller selv produceret?

Udvælgelse

Undersøgelsesmetode

Dokumentation, der siger noget om undervisningens kvalitet

Dokumentation, der siger noget om elevernes læring

Beskrivelse af resultaterDenne del skal primært være beskrivende og referere til, hvor I har jeres viden fra.

Beskrivelsen bør følge en systematik, fx kriterierne. Det kan også være en gennemgang af det enkelte forløb eller en anden opbygning.

Det er vigtigt for troværdig-heden, at beskrivelsen medtager både styrker og svagheder, og at I ikke ’maler med for bred pensel.’

Viden om undervisningen og de pædagogiske aktiviteter

Viden om elevernes læring

Viden om rammevilkår i relation til den beskrevne undervisning

Den gode historieHer er det vigtigt at fastholde fokus på elevens læring og undervisningen/de pædagogiske aktiviteter, dvs. vælge en historie med eleven i centrum og/eller en historie med læreren/pædagogen i centrum.

UdbytteDisse tre afsnit er en opsamling på resultater og den gode historie – en konklusion, hvor centrale pointer trækkes op i beskrivende form, og herefter følger ledelsens vurdering.

Afsnittet afsluttes med en vurdering af, i hvilket omfang den beskrevne undervisning lever op til kriterierne.

Hvis der er grundlag for det i materialet, kan det være en god ide- først at præsentere, hvad lærere, pædagoger og elever giver udtryk for - og herefter at gøre rede for, hvad ledelsens samlede vurdering er.

I: Opsamling med hensyn til undervisningens kvalitet

… og ledelsens samlede vurdering af denne

II: Opsamling med hensyn til elevernes læring

… og ledelsens samlede vurdering af dette

III: Opsamling med hensyn til rammevilkår

… og ledelsens samlede vurdering af disse

Næste trinAfsnittet indledes med en opsamling på de udfordringer, processen har afdækket-- på elevniveau-- på lærer/pædagogniveau-- på organisationsniveau.

Det vil være naturligt her at tænke udfordringer og tiltag sammen med de mål, der efterfølgende skal aftales ifm. kontrakten

Det er vigtigt at holde fast i både forankring af de gode elementer, der allerede fungerer nogle steder, og angive nye tiltag.

Udfordringer

Tiltag, der sikrer forankring i organisationen

Andre tiltag

Ønsker til kvalitetssamtalens indholdFokus i denne del af kvalitetssikringen er undervisningens kvalitet. Derfor bør det også være det primære fokus her.

Kvalitetssamtale

Skole

Evaluerings-

notat

Beskrivelse af

undervisningsforløb

Selvevaluering

Skoleprofiler Nøgletal

Evalueringssamtaler

Database

Kvalitetssamtale

Metoder iKvalitetssystemet

1 motto:

•”Keep it simple”

Forvaltningens arbejde

KONTROL

Bilag:Kvalitetsrapport

Fælles indhold på tværs af områderne

Rammer for institutionen

Drifts og Strategiske mål

Mål pba. kvalitet

Egne mål

Resultat-kontrakt

Politikerne og KIS

• kvalitetsrapporten

• udvalgsmødet den 13.2.

• rådmanden

Forvaltningen og KIS

September

•Chefmøder fastlægger årets kvalitetsteams, og udviklingschefen sørger for besked til de involverede.

•Tidspunkt for kvalitetssamtalerne fastlægges, og KIS-sekretæren skriver ud til skolerne

Februar

•Chefmødet opsummerer og drøfter evt. forhold, der kan være relevante at fokusere på ved de kommende kvalitetssamtaler bl.a. med henblik på en vis ensartethed i samtalerne.

Marts-juli

•Chefen for specialundervisning gennemgår i samarbejde med PPR KIS-databasen i forhold til specialklasser og specialpædagogisk bistand og sørger for, at kvalitetsteams får de nødvendige informationer

•Kvalitetsteam forbereder årets kvalitetssamtaler, og sender senest 1 uge før kvalitetssamtalen en dagsorden til skolen med en kopi til leham@odense.dk

Primo september

•Skoleafdelingens udviklingsgruppe (repræsentanter fra OLF, BUPL, skoleledere, SFO-ledere og SKA) afholder en halv temadag med henblik på at drøfte den fortsatte kvalitetsudvikling i skolevæsnet

•Kvalitetsrapport behandles i BUF-chefmøde (indgår i forarbejdet til strategikort)

•Kvalitetsrapport behandles i Børn- og ungeudvalg

Evalueringens hovedkonklusioner er:•Redskaberne vurderes overordnet set at leve op til

ambitionen om, at være systematiske og resultat-vurderende, mens det er vanskeligere at vurdere om redskaberne også er udviklingsskabende. Dette skal blandt andet ses i lyset af, at evalueringen forholder sig til ét afgrænset forløb.

•Holdningen til redskaberne er generelt positiv. I evalueringen peger både skoleledere og lærere/ pædagoger på, at de udviklede redskaber understøtter professionsudviklingen.

•Der peges på behov for mindre justeringer af redskaberne.

Skolelederne siger:• Et ledelsesværktøj til den pædagogiske

ledelse

• Fokus på lærere og pædagoger og på kerneydelsen – undervisning

• Lærerne glade for det

• Tilpas forstyrrelse

• Guiden flot

• Vigtigt med tid til medarbejdere i forvaltningen

Kvalitetsrapport til B&U-udvalget incl.strategier

3. kvartal 2. kvartal

4. kvartal 1. kvartal

OKTOBER

Budgetvedtagelse APRIL

JULI

JANUAR

Temamøde B&U-udvalgetsamt bestyrelsesrepr.

Kvalitetssamtaler

Kontraktudarbejdelse

Årscyklus kvalitet i skolen

Udmelding af strategier

Kvalitetsrapport til Byrådet

KIS - implementering:

Marts: Regionsmøder – ledelsesteam

Maj/juni: KIS-system. Indikatorer, SAS-portal skoleledere, adm.medarbejdere

September: Regionsmøder – medarbejdere ”lærer til lærer”

September: Regionsmøder – ledere. Metodekursus

September/ Regionsmøder – ledere. ”Gode spørgsmålskurser”oktober:

Oktober: Regionsmøder – ledere. Kontrakter

NB: Skolerne skal have defineret kriterier for god undervisning.

Hvor meget

”merarbejde”

afføder dette?

Kan v

i cen

tral

t

håndte

re a

lle

de dat

a?

Kan skolerne genkende sine

egne metoder i dette?

Kan vi i

forvaltningen

give skolerne

”ordentlig”

feed-back?

Formår vi at

omsætte pædagogisk

dokumentation til

politisk dokumentation?

Får vi en god

balance mellem

central styring og

lokal håndtering?

Er der manøvrerum

for skolerne?

Kan vi håndtere

kontrolaspektet,

så det opleves

legitimt? Bliver dette

en gave til

skolen eller

giver vi den

gift?Kan vi medvirketil en professionalisering

af lærere og pædagoger eller af-

professionaliserer vi dem?

Kan vi indfange

skolens vigtige

opgave i voressystem?

Kompleksitet

i skolens opgave

og et lidt stift

system!

Brændende spørgsmål