kk 15-2010

BR-KOMMENTAR

DEBAT

KØBENHAVNS BUDGET

FRYDENDALSVEJ

SKOLESAMMENLæGNiNG

ORDiNæR

GENERALFORSAMLiNG

FORSLAG TiL VEDTæGTSæNDRiNGER

iNDLEDNiNG

SKRiFTLiG BERETNiNG

REGNSKAB FOR KLF

REGNSKAB FOR KOLONiERNE

Nr. 15 • 6. oktober 2010

K Ø B E N H A V N S

K O M M U N E S K O L E

Indhold

01 Velkommen Ordinær generalforsamling – dagsorden

Debat 59

02 Forslag til vedtægtsændringer

06 Information om generalforsamlingen Endelig dagsorden, resolutionsforslag, afvikling, Den Gyldne Pegepind, middag og medlemsfest

07 Indledning ved KLF’s formand

08 Indhold af formandens skriftlige beretning

09 Formandens skriftlige beretning inddelt i 7 kapitler

45 Årsregnskab 2009 for Københavns Lærerforening

53 Årsregnskab 2009 for Københavns Lærerforenings Kolonier

58 BR-kommentar Megaskoler?

64 Københavns Lærerforenings huse Forandringer på Frydendalsvej

Husk at medbringe dit medlemskort på generalforsamlingen. Det er både ad-gangs- og stemmekort.05 Foreløbigt driftsbudget for 2011

Københavns Kommuneskoleudgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt.Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22

Redaktion: Peter Garde (ansv.)Frydendalsvej 201809 Frederiksberg CTlf. 33 31 41 39Fax 33 31 41 69E-mail: [email protected] Hansen: tlf. 23 30 39 23E-mail: [email protected]: Peter GardeTryk: Elbo Grafisk A/S Essen 226000 Kolding

Forside:Formandens skriftlige beretning er KLF’s bestyrelses beskrivelse af aktuelle temaer for den københavnske folkeskole i det forløbne generalforsamlingsår, som bestyrelsen har arbejdet med. Illustration: Niels-Vilhelm Søe

Annoncer:Peter Garde tlf. 33 31 41 39Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet. Oplag: 5.040 Kontrolleret af Fagpressens Medie KontrolISSN 0023-253x

Stof til KK:Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen.

Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på diskette vedlagt udskrift. Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg CAfleveret til postvæsenet: 4. oktoberDeadline KK 16: fredag 15. oktober, se ovenfor

Budgetforlig i Københavns Kommune Lettelsen var svær at skjule62

68 Stormøde om skolesammenlægning 400 forældre på Amager konfronterede BUF

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010 1

KK nR. 15

6. OKTOBER 2010

103. ÅRgang

Københavns Lærerforenings ordinære generaLforsamLing 2010FREdAg 29. OKTOBER FRA KL. 15-19.

Velkommen til

DAGSORDEN1. Valg af dirigent og hjælpedirigent

2. Valg af referenter

3. Vedtagelse af forretningsorden

4. Formandens beretning, herunder beretning for kolonierne

5. Foreningens regnskaber (herunder fond og kolonivirksomhed)

6. Forslag til vedtægtsændringer

7. Fastsættelse af kontingent

7. Valg af stemmetællingsudvalg på 12 medlemmer for en 2-årig periode

9. Eventuelt

dETTE NUMMER AF KK BEdES MEdBRAgT på gENERALFORSAMLiNgEN.

NyE MEdLEMSKORT ER UdSENdT TiL TiLLidSREpRæSENTANTERNE TiL

UddELiNg. MEdLEMMER, dER iKKE ER TiLKNyTTET EN SKOLE, HAR FåET

TiLSENdT MEdLEMSKORTET diREKTE.

MEdLEMSKORT SKAL MEdBRiNgES på gENERALFORSAMLiNgEN, idET

dET FUNgERER SOM STEMMEKORT.

Generalforsamlingen forventes afsluttet ca. kl. 19. Hvis det ikke er muligt at afslutte generalforsamlingen til dette tidspunkt, vil den fortsætte på Peder Lykke Skolen onsdag 3. november kl. 15. Redaktionen af beret-ningsmaterialet er afsluttet fredag 17. september. Efter generalforsamlingen vil der være medlemsfest samme sted – se tilmelding til denne på side 6.

PEtE

r GAr

DE

i KORSgAdEHALLENKORSgAdE 29, 2200 KØBENHAVN N

2 KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

ORd

iNæ

R g

ENER

ALF

ORS

AM

LiN

g

ad 1) Bestyrelsen foreslår Flemming Barfred, Hyltebjerg Skole og Henrik Persson, Ålholm Skole.

ad 2) Bestyrelsen foreslår, at KLF’s sekretariat påtager sig opgaven, og at to konsulenter vælges til referenter. Referatet udarbejdes på grundlag af en fuldstændig båndoptagelse. Båndoptagelsen vil blive slettet én må-ned efter referatets udsendelse.

ad 3) Bestyrelsen foreslår følgende forretningsorden:1. Generalforsamlingen åbnes af formanden, der leder

valget af dirigent og hjælpedirigent.2. Generalforsamlingen afvikles efter dagsordenen.

Generalforsamlingen kan dog udsætte og senere genoptage de på dagsordenen opførte punkter.

3. Dirigenten påser, at forhandlingerne fremmes, og at god parlamentarisk orden opretholdes. Deltager-ne i generalforsamlingen må i alle tilfælde rette sig efter dirigentens afgørelse.

4. Talere får ordet i den rækkefølge, de indtegnes hos di-rigenten. Dog kan formanden og forslagsstilleren når

som helst efter et indlæg begære ordet, lige som diri-genten kan tillade en kort svarreplik.

5. En talers første indlæg under et punkt eller under-punkt i forhold til den endelige dagsorden og den godkendte opdeling af debatten om formandens be-retning må ikke overstige 5 minutter. Øvrige indlæg under samme punkt eller underpunkt må ikke over-stige 3 minutter. Formanden og forslagsstilleren vil dog være undtaget fra disse bestemmelser. Dirigenten eller et medlem kan stille forslag om, at debatten af-sluttes efter de indtegnede talere. Træffes en sådan beslutning, kan kun formanden eller forslagsstilleren yderligere tildeles ordet.

6. Forslag og ændringsforslag skal indleveres skriftligt til dirigenten. Dirigenten afgør i hvilken rækkefølge for-slag og ændringsforslag sættes til afstemning. Gene-ralforsamlingen kan dog ændre denne rækkefølge.

7. Alle afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed, jvf. dog vedtægtens §§ 5, 13, 14, 15 og 16.Under generalforsamlingen kan bestyrelsen forlange debatten afbrudt for at holde et kort møde.

Konsolideringsfonden§ 7KLF’s Særlige Fond overgår til DLF’s Særlige Fond med et beløb, der svarer til værdien målt pr. DLF-medlem. Den resterende værdi af KLF’s hidtidige Særlige Fond placeres i KLF’s Konsolideringsfond.

Stk. 2 Københavns Lærerforenings bestyrelse skal forvalte konsolideringsfondsmidlerne således, at de bliver til størst mulig gavn for foreningens medlemmer. Ved midlernes placering skal tilstræbes en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi, højst mulig forrentning, samt mulighed for umid-delbar realisering.

Stk. 3 Over fonden føres et særligt regnskab, som frem-lægges på generalforsamlingen.

Konsolideringsfonden og Nye Særlige Fond§ 7 (uændret)

Stk. 2 (uændret)

Stk. 3 Over konsolideringsfonden føres et særligt regn-skab, som fremlægges på generalforsamlingen.

Forslag til vedtægtsændringerNuværende vedtægter

Ad 6) Forslag til vedtægtsændringer


O

RdiN

æR

gEN

ERA

LFO

RSA

MLi

Ng

Stk. 4 Bestyrelsen kan anvende afkastet af fondens midler til KLF’s daglige drift.

Stk. 4 Bestyrelsen kan anvende afkastet af konsoliderings-fondens midler til KLF’s daglige drift.

Stk. 5. Nye Særlige Fond fra 1. januar 2011Københavns Lærerforenings Nye Særlige Fond har til formål at forøge kredsens økonomiske styrke og til i en given situation at kunne yde støtte til kred-sens almindelige medlemmer i fraktionerne 1 og 2 under konflikter om tjenstlige forhold og lønnings-forhold.Fondens midler tilvejebringes ved bidrag fra Dan-marks Lærerforenings Særlige fond og ved ind-betalinger fra kredsens medlemmer i fraktionerne 1 og 2.Fondens midler kan ikke overføres til kredsens drift, formue, henlæggelser, andre kredsfonde eller lig-nende. Fondens midler kan heller ikke overføres til andre kredse.

Stk. 6. Over kredsens Nye Særlige Fond føres et selvstændigt regnskab, som revideres af kredsens re-visorer og forelægges den ordinære generalforsam-ling til godkendelse.Indvundne renter, udbytter m.v. tilskrives fondens kapital efter fradrag af administrationsudgifter.

Stk. 7. Fondens midler tilhører kredsen jf. dog Dan-marks Lærerforenings vedtægter.Bestyrelsen træffer beslutning om midlernes anbrin-gelse.

Stk. 8. Beslutning om udbetaling af midlerne fra kredsens Nye Særlige Fond til konfliktramte med-lemmer af kredsen træffes af bestyrelsen eller gene-ralforsamlingen.

Stk. 9. Såfremt der efter en konflikts afslutning beta-les hel eller delvis løn for den tid, konflikten har stå-et på, er medlemmer, der har modtaget støtte fra kredsens Nye Særlige Fond forpligtede til at tilbage-betale det beløb, hvormed ydelserne fra kredsens Nye Særlige Fond og fra Danmarks Lærerforening samt lønnen tilsammen overstiger den løn, den på-gældende ville have oppebåret, såfremt konflikten ikke havde fundet sted.


ORd

iNæ

R g

ENER

ALF

ORS

AM

LiN

g

§ 10 Stk. 2Endvidere vælger generalforsamlingen 2 referenter, der optager et kort referat til foreningens forhand-lingsprotokol og til udsendelse til medlemmerne. Til støtte for referenterne optages generalforsamlingens forhandlinger på bånd. Optagelsen slettes en måned efter referatets udsendelse ved dirigentens foran-staltning.

§ 10 Stk. 2Endvidere vælger generalforsamlingen 2 referenter, der optager et beslutningsreferat til foreningens for-handlingsprotokol. Beslutningsreferatet lægges på foreningens hjemmeside. Til støtte for referenterne optages generalforsamlingens forhandlinger på bånd. Lydoptagelsen lægges på foreningens hjem-meside og fjernes en måned efter.

Ad 7) Med virkning fra 1. januar 2011 foreslår bestyrel-sen følgende:På baggrund af det foreløbige driftsbudget for 2011 samt fortsættelse af beslutning om differentieret kontin-gent for visse arbejdsledige medlemmer foreslås følgen-de uændrede procentvise kontingentsatser for år 2011. Satserne fra 1. januar 2011 relaterer sig til begyndelses-lønnen som uddannet lærer p.t. lønnen på trin 33 plus det særlige tillæg på 3.000 kr. i årligt grundbeløb.

Almindelige medlemmer: 1,88 % af begyndelsestrinnet som lærer, afrundet til nærmeste hele kronebeløb.Særlige medlemmer: 0,64 % af begyndelsestrinnet som lærer, afrundet til nærmeste hele kronebeløb.Pensionister: 0,36 % af begyndelsestrinnet som lærer, af-rundet til nærmeste hele kronebeløb.

Medlemmer af KLF-afdelingen for arbejdsledige/løst ansatte kan i givet fald opnå kontingentnedsættelse efter følgende regler:Årlig indkomst Differentieret kontingent 0-185.999 kr. 50% af normalkontingent186.000-195.999 kr. 70% af normalkontingent196.000-204.000 kr. 90% af normalkontingent

Opgørelsen sker – på medlemmets foranledning – med tilbagevirkende kraft én gang årligt på grundlag af skat-tevæsenets årsindkomstopgørelse. I overensstemmelse med vedtægtens § 6, stk. 4 kan hel eller delvis kontingent-fritagelse dog også ske for visse perioder i løbet af året.

Grundlaget for bestyrelsens forslag vedr. kontingenterne:Kontingentforslaget er udarbejdet på grundlag af det af bestyrelsen 23. august 2010 vedtagne foreløbige drifts-budget for 2011, som bringes nedenfor til orientering, sammenholdt med det endelige budget 2010. ■

Illustrationerne til formandens beretning er udført af Niels-Vilhelm Søe.


O

RdiN

æR

gEN

ERA

LFO

RSA

MLi

Ng

FORELØBigT dRiFTSBUdgET FOR 2011

Endeligtbudget 2010 i

1.000 kr.

Foreløbigtbudget 2011 i

1.000 kr.

Endeligtbudget 2010 i

1.000 kr.

Foreløbigtbudget 2011 i

1.000 kr.

UdgifterMøder og rejser Vikarudgifter/tjenestefrihed 1.850 1.900Omkostningstillæg og pension 1.190 1.215Mødeudgifter 80 80Skole-/organisationsmøder 220 220Befordring, tlf., diæter 50 50Tillidsrepræsentantmøder 175 175Generalforsamlinger 190 170Medlemskurser og -møder 765 915Fester 200 200Repræsentation m.v. 50 50TR-udgifter 80 80 PR-udgifter 150 50Tillidsrepræsentantkursus 930 850 Lønninger Lønninger samt tj.frihed. sekr. 5.665 5.800Pension, ATP m.v. 900 900Revision 20 20Lønsumsafgift og andre personaleudg. 650 650 Kontorhold Kontorartikler, tryksager, vedl. af inventar 455 455Porto, kopi, telefon 525 525Afskrivning af inventar 300 300Øvrige kontorudgifter 250 250Husleje, Frydendalsvej 20 og 24 1.000 800 Københavns Kommuneskole 2.075 2.040KLF TV 50 100Særlige aktiviteter 420 420Støtte til andre 25 25Rådgivningsansvarsforsikring 75 75 Kontingentudgifter m.v. DLF 5.350 5.040SKK (LC, DUS, KFF, KTO) 470 125Andre kontingenter 200 200 Udgifter i alt 24.360 23.680

IndtægterIndtægter Kontingenter 22.260 21.600Renter mv. 500 2.000Andre indtægter 1.600 1.000 Indtægter i alt 24.360 24.600 Budgetmæssigt nettoresultat 0 920


KLF’S gyLdNE pEgEpiNd overrækkes umiddelbart efter kl. 19.

MiddAgSTiLMELdiNg TiL MEdLEMSFESTEfter generalforsamlingen vil man efter tilmelding og forudbetaling kunne deltage i medlemsfest med stand up komiker Fadime Turan. Bandet The Crock spiller op til dans. Middagen serveres kl. 19.30.

Der serveres vin, 1 øl eller 1 vand og efter midda-gen kaffe/te. Pris 100 kr. For medlemmer tilknyttet en skole sker tilmelding til tillidsrepræsentanten.For medlemmer, der ikke er tilknyttet en skole, kan betaling på 100 kr. ske til foreningen ved check, via netbank til kontonummer 9541-5401585, eller på posthus til girokontonummer 540-1585 korttype 01. HUSK at oplyse navn på deltager.Billetten skal medbringes til medlemsfesten som adgangskontrol til middagen.

TiLMELdiNg Og BETALiNgTilmelding og betaling skal være foreningen i hæn-de senest fredag 8. oktober. Tilmelding efter denne dato kan ikke finde sted. Middagsbilletter vil blive sendt, så snart betalingen er modtaget. Bemærk be-taling via giro eller netbank kan tage op til 5 hver-dage.Tilmeldingen er bindende, og der vil ikke kunne ske tilbagebetaling.

pRAKTiSKE FORHOLd i FORBiNdELSE MEd AF-ViKLiNgEN AF gENERALFORSAMLiNgEN:• Seneste frist for forslag fra medlemmerne fredag 8. oktober kl. 15.00 – 3 ugers frist fra 29. oktober. Den endelige dagsorden offentliggøres på hjemmesiden.• KLF- afdelingerne opfordres til at indsende forslag til resolutioner til KLF’s kontor senest fredag 8. ok-tober kl. 12. • Mandag 11. oktober udsendes indkomne resoluti-onsforslag fra KLF’s kontor, således at der er mulighed for at behandle dem i KLF-afdelingerne.• Resolutionsforslag fra bestyrelsen / bestyrelses-medlemmer udsendes i videst muligt omfang sam-tidig.• Det henstilles endvidere, at øvrige forslag til reso-lutioner og generalforsamlingsvedtagelser afleveres skriftligt til sekretariatet under behandlingen af for-mandsberetningens 1. underpunkt.

KLF’S BESTyRELSE LæggER Op TiL FØLgENdE AFViKLiNg AF gENERALFORSAMLiNgENMødet begynder kl. 15 med velkomst• Valg af dirigent og hjælpedirigent• Valg af referenter• Vedtagelse af forretningsorden• Formandens mundtlige beretning• Gæstetaler BUF-borgmester Anne Vang• Debat om formandens beretning, herunder beretning for Kolonierne• Debat og øvrige punkter på dagsordenen

ORd

iNæ

R g

ENER

ALF

ORS

AM

LiN

g

Københavns Lærerforenings to huse på Frydendalsvej, nr. 24 (tv) som foreningen købte i 1971 og nr. 20 (th) er-hvervet i 1993. Siden sidste generalforsamling er der sket ombygninger og omflytninger i begge huse, se artikel side 64. Blandt andet har Frederiksberg Kommunelærerforening lejet sig ind i lokaler i nr. 24 . Akvarellerne af de to huse er udført af pensioneret overlærer og modtager af KLF’s Gyldne Pegepind i 1997, Ole Gade Mikkelsen.


O

RdiN

æR

gEN

ERA

LFO

RSA

MLi

Ng

Frustrationsrobusthed. Dét ord siger mere end lange sætninger. Den egenskab er stærkt påkræ-

vet i dagens skole. For hvis man som lærer ikke mag-ter at leve med urimelig mange paradokser og vilkår, der ikke er en tidssvarende skole værdig, så bliver ar-bejdslivet meget svært at håndtere. Tænk på at statsministeren ønsker, at Danmark pla-cerer sig i top-5 blandt verdens nationer på skoleom-rådet, samtidig med at der skæres og regeres i alle kommuners skolebudgetter. Tænk på at regeringens rejsehold i et sammensurium af anbefalinger fasthol-der, at det er en god idé at offentliggøre resultaterne af de nationale test stik imod råd fra videnskaben, og hvad sund fornuft tilskriver. Tænk på at statsminister Lars Løkke ønsker et part-nerskab med skolens interessenter herunder Dan-marks Lærerforening uden at ville inddrage os eller forklare, hvad det nærmere går ud på. Tænk på en Børne- og Ungdomsforvaltning, der bliver mere og mere akademiseret for hver ny struk-turforandring og skolesammenlægning og snart er uden én eneste centralt ansat med lærerbaggrund og mere end 6 års historie i bagagen. Tænk på … Para-doksernes parade er uendelig lang og bestemt ikke opmuntrende. Når lærerne alligevel ikke går i sort, hænger det nok sammen med, at de seneste mange år med talrige nedskæringer, centrale og kommunale kontrolforan-staltninger og offentlig udhængning har forberedt denne robusthed. Derfor overtrumfes den energi, dy-namik og vilje til at gøre en indsats med mening, som standen er i besiddelse af, ikke. Samtidig er det nød-vendigt at huske på, at sygefraværsstatistikken taler sít tydelige sprog, der fortæller, at en del af vores kol-leger har lídt overlast under arbejdspres og dårligt ar-bejdsmiljø. Trivselsundersøgelserne rummer også faresignaler og gør opmærksom på, at der er behov for klare forbedringer. Alt dét og meget mere kan du læse om i denne be-retning, der beskriver alle de områder og emner, som Københavns Lærerforening har beskæftiget sig med i det forgangne turbulente år. Og det er ganske mange. Hvis du ønsker et samlet overblik, er beretningen

Frustrationsrobusthed– og så er der Fest bageFter

Jan Trojaborg, formand for Københavns Lærer-forening.

nyttig at læse fra ende til anden. Du kan også vælge ud og læse om de felter, som du især er interesseret i. For foreningen og sikkert også for både forvaltning og politikere tjener denne om-fangsrige beretning tillige som en historisk kil-de, som ingen andre tager sig af at skrive. Vi har som bestyrelse og sekretariat gjort os umage med at skrive forståeligt og at give over-blik og indsigt, så jeg håber, at du som læser også vil opleve dét. Selve generalforsamlingen får en ny afvikling i år. For det første har vi valgt at skifte lokalitet efter mange, mange år på Sankt Annæ Gymna-sium. 29. oktober mødes vi i stedet i Korsgade-hallen på Indre Nørrebro lidt tidligere end vanligt, nemlig kl. 15, fordi vi har valgt en fre-dag frem for en onsdag. Selve generalforsamlin-gen varer fra kl. 15 til kl. ca. 19, idet vi ud fra erfaringerne vurderer, at fire timer er nok til den foreningspolitiske del. Derefter er der fest med alt, hvad dertil hører. Dét glæder bestyrelsen sig enormt til, og vi hå-ber, at du også vil blive begejstret for denne ny-skabelse, som mange har efterlyst. Nu er mu-ligheden dér, så tag mange kolleger med og lad os holde et brag af en københavnerfest, hvor alle frustrationerne bliver kastet overbord, og hvor vi lader glæden og begejstringen komme til fuld udfoldelse.

På gensyn fredag 29. oktober til både den seriø-se og den festlige del,

Jan Trojaborg, formand for KLF

MArt

in FO

LDGA

st

i N d L E d N i N g

FO

RMA

Nd

ENS

BERE

TNiN

g


1. LØN OG ARBEJDSTiD – side 9a. OK 08 og OK 11 b. Arbejdstid c. Lokale lønforhandlinger d. Handleplan

2. KØBENHAVNS KOMMUNES STYRELSE – side 13a. Rådhuset og de 7 forvaltninger (ny BU-borgmester)b. Børne- og Ungdomsforvaltningen (HSU)

3. KØBENHAVNS KOMMUNES ØKONOMi – side 15a. Københavns Kommunes Budget 2010 b. Børne- og Ungdomsforvaltningens Budget 2010c. Københavns Kommunes Budget 2011 d. Børne- og Ungdomsforvaltningens Budget 2011e. Foreningens budgetarbejde f. Handleplan

4. PæDAGOGiSKE FORHOLD – side 18 a. Kvalitetsrapporter b. Heldagsskoler c. Integrationd. Modersmålsundervisninge. Udsatte børn og unge – rummelighed, inklusion og specialundervisning f. Specialreformeng. Efter- og videreuddannelse h. EAT i. Familieskolerj. Handleplaner

FORMANDENS SKRIFTLIGE BERETNING 2010

5. FAGLiGE FORHOLD – side 24a. Faglige sager (Oprydningen efter Accenture, Byretsdom, Debitor- sager)b. Forflyttelses- og beskæftigelsessituationen c. Særlige grupper (Nyuddannede lærere, Samarbejdet med lærerud- dannelserne under UCC og UCM, Seniorafdelingen, PB’ere i Sundhed og Ernæring, SOSU-skolen, Børne- haveklasseledere, Undervisningsassistenter)d. Personalepolitik (Personalepolitisk udvalg, Sygefra- vær, Nye tiltag, Trivselsundersøgelsen, Seniorpolitik, Fleksjob) e. Arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøorganisationen,Fyring af arbejdsmiljø- koordinatorer, Det fysiske arbejdsmiljø, Bedre indeklima, Lavere sygefravær, Flere sygepensioneres, Ny arbejdsmiljølov, Samarbejdet med arbejdsmiljø- repræsentanterne, Elevernes undervisningsmiljø – Københavnerbarometer 2010)f. Tillidsrepræsentanterneg. Handleplan

6. KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIER – side 34 (Budgettet, Sommerkolonierne, Udlejningen og bygningerne, Pædagogiske materialer, Kursusakti- viteter)

7. FORENiNGEN – side 36a. KLF-DLF b. Farvel til ledergruppernec. God dag til skolepsykologerned. Opmandssag e. KLF i organisationsverdenen (Samarbejdet med DLF’s kredse i hovedstadsområ- det, 6-By samarbejdet, Lærernes Centralorganisati- on – LC, KTO, Danske Underviserorganisationers Samråd – DUS, KFF, Lærernes Pension)f. SKK g. Fællesrådet og Fælles Pædagogisk Rådh. Skole & Forældre i. Kursusaktiviteter j. KK og KLFTVk. Internationale forhold l. Medlemstallet i foreningen m.Bestyrelsen

INDHOLD


FORM

AN

dEN

S BE

RETN

iNg

1. a. OK 08 og OK 11LØN- OG PENSiONSUDViKLiNGEN i OK-PERiODENVi er inde i det sidste år i denne overenskomstperiode og har nu et billede af, hvad OK 08 reelt har givet i løn-ningsposen. Samlet set over de tre år fra 1. april 2008 til 1. april 2011 er der tale om en markant reallønsstigning for de erhvervsaktive, mens pensionsudviklingen for tje-nestemandspensionisterne har været knapt så prangende. De samlede lønstigninger udgør i gennemsnit 12,39 pct., hvoraf de generelle lønstigninger udgør 7,50 pct. Dette skal sammenholdes med prisudviklingen i perioden på 6,95 pct. – der er altså tale om en positiv udvikling for alle.

Denne gunstige lønudvikling betyder imidlertid, at de kommunale lønninger for første gang i mands minde er steget mere end lønningerne på det private arbejdsmar-ked. Vi har således været lønførende i den seneste perio-de – fx steg lønningerne fra 1. februar 2009 til 1. februar 2010 med 5,40 pct. i kommunerne, men kun med 1,50 pct. i det private. Umiddelbart lyder det jo fint nok. Men da vi har aftalt en reguleringsordning, der skal sikre pa-rallelitet mellem den offentlige og den private lønudvik-ling, betyder det, at vores lønninger egentligt skulle have været reguleret nedad 1. oktober. Der er imidlertid indgået en aftale mellem Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) og Kom-munernes Landsforening (KL) om ikke at sætte folk ned

1. LØN Og ARBEjdSTid i løn, men i stedet dels at reducere i den ellers aftalte løn-stigning 1. april i år med 0,32 pct. og dels at betale resten ved den kommende overenskomstfornyelse. Det betyder, at vi forlods til næste overenskomst, der skal træde i kraft 1. april 2011, skylder arbejdsgiverne 1,23 pct.

OPSTiLLiNG AF KRAV TiL OK 11Vores igangværende fusion med Danmarks Lærerfor-ening har medført, at vi skal vænne os til en ny procedu-re for opstillingen af krav til overenskomsten. Hvor vi før selv vedtog vores krav på en ekstraordinær generalfor-samling og videresendte dem til koordinering i Lærernes Centralorganisation, skal vi nu søge at øve indflydelse på kravene gennem DLF’s kongres. I foråret udsendtes DLF’s hovedstyrelses foreløbige krav til medlemsdebat. Kravene indeholdt ud over de traditionelle løn- og pensionskrav også nogle mere – blandt nogle medlemmer – kontroversielle områder som efteruddannelse og arbejdsmiljøtiltag. Intentionen med at udsende kravene var, at de enkelte kredse i DLF efter en grundig medlemsdebat kunne give tilbagemeldinger på kravene inden sommerferien, således at de kunne ta-ges med i betragtning ved hovedstyrelsens og kongres-sens behandling af og stillingtagen til kravene i august og september. På et regionalt møde for samtlige tillidsrepræsentanter i hovedstadsområdet i slutningen af april forklarede og uddybede DLF’s formand Anders Bondo Christensen og formanden for overenskomstudvalget Gordon Ørskov Madsen, hvilke muligheder de så ved OK 11. Og her blev forventningerne til de kommende forhandlinger virkelig sat på vågeblus. Med en finanskrise og en netop indgået toårig overens-komst på sammenlagt 3 pct. på det private arbejdsmar-ked var det svært at få øje på mulighederne for de store forbedringer – da slet ikke når man tager med i betragt-ning, at vi forlods ’skylder’ 1,23 pct. jf. ovenfor. Derfor skulle det undersøges, om man simpelthen kunne for-længe overenskomsterne et år og dermed udskyde for-handlingerne. Arbejdsgiverne har siden hen vendt tommelfingeren ned til denne løsning, så det står fast, at der skal for-handles en ny overenskomst på plads, der kan træde i kraft 1. april næste år. Om det var udsigten til en udskydelse eller et snævert overenskomstresultat, eller om det skyldtes den alminde-lige travlhed på skolerne op til sommerferien må stå hen i det uvisse, men det er bestyrelsens vurdering, at OK-kravene kun er blevet debatteret blandt meget få af for-

FORM

AN

dEN

S BE

RETN

iNg


eningens medlemmer. Der kom da også kun tilbage-melding på de opstillede krav fra to KLF-afdelinger. De handlede dels om tale-hørelærernes ansættelsesforhold og dels om lærernes arbejdsmiljø. På et møde for KLF’s kongresdelegerede (som er besty-relsen samt suppleanterne til bestyrelsen) blev hovedsty-relsens foreløbige krav drøftet, inden der blev givet en tilbagemelding til DLF. Med visse forbehold bakker vi de foreløbige krav op. DLF’s og dermed vores krav til OK 11 blev med meget få justeringer vedtaget af kongressen i september. Samtli-ge krav kan læses på DLF’s hjemmeside www.dlf.org.

1. b. ArbejdstidVi har nu taget hul på andet år med Arbejdstidsaftale 08 (A08) på de almindelige folkeskoler, heldagsskoler og børnespecialskolerne. Da vi indgik aftalen med Børne- og Ungdomsforvalt-ningen (BUF), blev det aftalt, at én administrativ enhed skulle have samme faktor mellem undervisning og opga-ver i tilknytning til undervisning. Det betyder, at de læ-rere, der arbejder i en specialklasserække beliggende på almindelige folkeskoler, får samme faktor som kolleger-ne på skolen og altså ikke samme forhold som lærerne på børnespecialskolerne, selv om der er tale om arbejde med samme type børn. Foreningen tog i januar kontakt til forvaltningen for at drøfte muligheden for, at børnespecialskolerne og spe-cialklasserækkerne fik samme faktor gældende fra dette skoleår. Forvaltningen var imidlertid ikke interesseret i at optage forhandlinger om dette – måske fordi der i den indledende fase af budgetforhandlingerne var fokus på et muligt besparelsespotentiale ved en generel nedskrivning af specialskolefaktoren. Bestyrelsen indsamlede i starten af 2010 foreløbige er-faringer med Arbejdstidsaftale 08 fra foreningens tillids-repræsentanter. Fokus for evalueringen var de centrale parters målsætning om øget engagement, professionalis-me, fleksibilitet og mindre bureaukrati samt målene for KLF: At skabe loft over antallet af undervisningstimer for den enkelte, at skabe større sammenhæng mellem undervisning og forberedelse og at skabe en mere ligelig fordeling af undervisningstimer mellem skolens lærere. Ideen med en evaluering så kort tid efter indførelsen af A08 var bl.a. at skabe en baggrund og et idéoplæg for den lokale evaluering, man skulle foretage på den enkel-te skole inden næste skoleårs planlægning i foråret 2010. Tillidsrepræsentanterne gav udtryk for, at aftalen gav mulighed for øget fleksibilitet, men at det vil tage tid at indarbejde de nye muligheder. Det er en udfordring for

både ledere og lærere, at udgangspunktet ikke længere er en opgørelse på tid, men i stedet et pædagogisk råderum inden for givne rammer. Alle fandt det positivt, at der var skabt tidsmæssig sammenhæng mellem undervisning og forberedelse, og at der var loft over antallet af undervisningstimer for den enkelte. Til gengæld blev der udtrykt utilfredshed med, at aftalen betød, at aldersreduktionen på 175 timer så at sige ’faldt i værdi’, hvis man oversætter den til undervis-ningstid (se 5. d.). Evalueringen kan læses i sin helhed i TR-udsendelse nr. 61: 09/10. Da A08 blev indgået for de almindelige folkeskoler og børnespecialskolerne havde de centrale parter, Kommu-nernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation endnu ikke indgået ny arbejdstidsaftale for voksenspe-cialundervisningen. Den forelå først i februar 2010. På grund af det sene tidspunkt i forhold til skolernes plan-lægning, blev forvaltningen og foreningen enige om at udskyde en eventuel indførelse af ny arbejdstidsaftale til 1. august 2011. Disse forhandlinger skal foregå mellem forvaltningen og foreningen i dette efterår. Alt i alt er det KLF’s vurdering, at A08 kan medvirke til at skabe bedre rammer for undervisningen i den kø-benhavnske folkeskole. Men på grund af den stramme kommunale økonomi er der pres på aftalen såvel i Kø-benhavn som i resten af landet. I mange kommuner overvejes det p.t. at opsige arbejdstidsaftalen for at vride mere undervisning ud af lærerne, og i Vordingborg ar-bejder lærerne allerede i år efter mødeplan med konkret optælling af hver enkelt opgave. Det er efter vores opfat-telse en helt uacceptabel vej. Det vil give en dårligere un-dervisning og medføre, at lærerne mister professionalis-men og engagementet. Så foreningen vil opfordre BUF til at fortsætte det hidtidige konstruktive samarbejde om arbejdstiden.

1. c. Lokale lønforhandlingerVed OK 08 blev der for alle lærere afsat 1,25 pct. til lokal forhandling pr. 1. april 2010. Herudover var der for læ-rerne i København yderligere midler til forhandling, som kom fra manglende udmøntning af udmøntningsgaran-tien aftalt ved OK 05 samt mindre udbetaling af under-visningstillæg ved overgangen til Arbejdstidsaftale 2008 sidste skoleår. Navnlig det sidste var glædeligt, da det viste sig, at mankoen skyldtes, at langt færre lærere end tidligere var blevet tildelt så mange undervisningslektioner, at det ud-løste det høje undervisningstillæg. Foreningen har i det tidlige forår forhandlet om samtlige disse midler med BUF. Alle tillæg er i årligt grundbeløb.


Resultatet af forhandlingerne blev, at forhåndsaftalen kunne forbedres på følgende områder:

Lærere på ny løndannelseDer ydes fremover også tre trin over den centralt fastsat-te løn til lærere med mere end 4 års erfaring. Lønforlø-bet for læreruddannede er derfor for alle på ny løn-dannelse tre trin over det centralt fastsatte:• Under 4 år: trin 30 + 3.000 kr. + 3 trin (ingen ændring)• 4-8 år: trin 34 + 3.000 kr. + 3 trin (et trin mere)• 8-12 år: trin 39 + 3 trin (et trin mere)• Over 12 år: trin 39 + 10.000 kr. + 3 trin (et trin mere)

Lærere på personlig ordningTillægget til lærere på personlig ordning blev forhøjet med 3.500 kr.For lærere ansat før 1.4.1993 vil lønnen være: trin 42 + 13.000 + 9.500 kr. + 5.500 kr. (inklusiv det hid-tidige tillæg på 2.000 kr. + de nye 3.500 kr.).For lærere ansat efter 1.4.1993 vil lønnen være: trin 42 + 13.000 kr. + 9.000 kr. (inklusiv det hidtidige til-læg på 5.500 kr. + de nye 3.500 kr.).

BørnehaveklasseledereDet hidtidige tillæg på 6.000 kr. forhøjes med 3.000 kr. til 9.000 kr.

Børnehaveklasseledere med praktikanter fra den pædago-giske assistentuddannelseDer ydes et nyt funktionstillæg på 6.000 kr. til de børne-haveklasseledere, der har praktikanter fra den pædagogi-ske assistentuddannelse.

TR-suppleanterDer ydes et nyt funktionstillæg på 2.000 kr.

Forbedringer i kvalifikationslønnenPD-moduler erhvervet før ansættelsen i København af-lønnes fra 1.4.2010 på samme måde som PD-moduler erhvervet under ansættelse i København. Aflønningen sker kun fremadrettet fra 1. april 2010.

Diplom i ledelse aflønnes efter følgende model:1. modul – ’Det personlige lederskab’ aflønnes med 1.500 kr.2. og 3. modul aflønnes med 1.500 kr. 4. og 5 modul aflønnes med 1.500 kr.6. modul (afgangsprojektet) aflønnes med 1.500 kr.

Tillæg til lærere uden lærereksamenLønforløbet for lærere uden lærereksamen vil være:Grundløn trin 30 + 3.000 kr. samt tillæg efter ansættel-sesanciennitet.0-4 år: 0 kr.4-8 år: 9.000 kr.8-12 år: 18.000 kr.Over 12 år: 27.000 kr.

Skiftende arbejdsstederDer ydes et nyt tillæg på 500 kr. årligt pr. ugentlig ar-bejdsdag, hvor lærere skal undervise på flere af en skoles matrikler på samme dag. Fx hvis en lærer på Tove Ditlevsen Skolen skal under-vise både på den gamle Enghave Plads Skole og den gamle Matthæusgades Skole alle fem ugedage hele året, skal der ydes et årligt tillæg på 5 * 500 kr. = 2.500 kr. Tillægget ydes kun ved undervisning (ikke møder). Tillægget ydes heller ikke til fx idrætslærere, der har un-dervisning i en svømmehal.

Skolebibliotekarer (’2. skolebibliotekaren’)Tillægget på 11.200 kr. forhøjes med 3.800 kr. til 15.000 kr. Tillægget ydes ikke til afdelingsledere i skolebibliote-ket, men hvis der ikke er en afdelingsleder i skolebiblio-teket eller en afdelingsleder for læringsmiljøet, ydes der to tillæg pr. skole.

UndervisningsvejledereDer ydes fremover et tillæg på 10.000 kr. til 4 undervis-ningsvejledere pr. skole: • Læsevejleder• Akt-vejleder• Praktikvejleder• 4. vejleder (fx evaluering/matematik)

FORM

AN

dEN

S BE

RETN

iNg


Midlerne til lokal lønforhandlingDer sker en forhøjelse på 1.450 kr. af de midler, der er udlagt til lokal lønforhandling fra 2.750 kr. til 4.200 kr. årligt pr. fuldtidsansat lærer og børnehaveklasseleder.

Lokale midler fra 1. april 2010 til 31. juli 2010Foreningen foreslog direktionen, at dette beskedne beløb på 120,83 kr. om måneden blev givet som et ens tillæg til alle lærere. Men direktionen insisterede på, at midlerne skulle forhandles – trods deres lidenhed og trods, at det kun handlede om fire måneder. Foreningen udsendte derfor en kraftig anbefaling til TR’erne om at søge at ind-gå aftaler med skolelederne om at dele et ensartet beløb ud til alle. Anbefalingen blev fulgt på langt de fleste sko-ler. Det kan undre foreningen, at det ikke var muligt at komme igennem i forvaltningen med en central aftale med dette indhold, men at det var nødvendigt at ulejlige samtlige skolers tillidsrepræsentanter og ledere med denne forhandling. Samtidigt betød det også, at de ad-ministrative medarbejdere på skolerne skulle indberette disse tillæg individuelt med det besvær og de fejlkilder, det gav.

Forhandling om gamle midler pr. 1. aprilI perioden under OK 05 med det tidsbegrænsede tillæg på 3.345 kr. opfyldte kommunen ikke udmøntningsga-rantien. Endvidere havde foreningen aftalt, at antallet af undervisningstillæg i november 2008 skulle være iden-tisk med antallet af undervisningstillæg i november 2009. Da det viste sig ikke at være tilfældet, var der også her midler til gode. Værdien af de to nævnte områder udgjorde i alt 1.711 kr. pr. lærer og børnehaveklasseleder. Også her forsøgte foreningen forgæves at få en central aftale igennem, men forvaltningen ville kun gå med til, at midlerne blev lagt ud lokalt. Foreningen anbefalede derfor, at tillidsrepræsentanten forhandlede et ensartet engangsbeløb til lærere og bør-nehaveklasseledere, alle beløb til udbetaling 1. april. Denne opfordring blev fulgt lokalt, men også dette var en meget bureaukratisk løsning, som skolerne blev tvun-get ud i på grund af forvaltningens misforståede ideolo-giske opfattelse af, at alt skal ud lokalt. Det kan undre, at forvaltningen ikke ønsker at gennemføre enkle admini-strative løsninger i en tid, hvor regelforenkling og smidig administration står højt på dagsordenen. Det samlede forhandlingsresultat blev tiltrådt af bestyrel-sen med stemmerne 6 for og 3 imod. Årsagen til, at tre var imod aftaleresultatet, var primært begrundet i, at be-

løbet til forhandling på skolerne blev sat op med 1.450 kr. Men det var ikke dét, der var i fokus, da aftalen efter-følgende blev drøftet med tillidsrepræsentanterne på det ordinære møde i april. Her handlede det om de fire til-læg på 10.000 kr. til skolernes forskellige vejlederfunktio-ner. De harmonerede dårligt med virkeligheden ude på skolerne, var opfattelsen. Og selv om det blev pointeret, at det rent faktisk var en centralt indgået aftale delvist fi-nansieret uden for rammen, var det svært at opnå accept af dette ene punkt i aftalen. Bestyrelsen har derfor blandt andet af denne grund her efter ferien iværksat en under-søgelse af skolernes anvendelse af vejledere. Resultatet af denne undersøgelse ligger klar inden generalforsamlin-gen og vil blive omtalt i den mundtlige beretning.

1. d. HandleplanDet er stadig en kerneopgave for KLF at arbejde for, at alle medlemmer får den rette løn til tiden. Derfor tilby-der foreningen fortsat at komme ud på lønbesøg på sko-lerne og i afdelingerne, ligesom enhver ukorrekt løn- udbetaling vil blive fulgt helt til dørs. KLF vil i løbet af efteråret og vinteren gennemføre en opfølgende evaluering af Arbejdstidsaftale 08 med hen-blik på at få afdækket aftalens kvaliteter og mangler. I mange kommuner forventes lærernes arbejdstid at bli-ve ét af flere fokuspunkter i forhold til den meget stram-me kommunale økonomi. Derfor er evalueringen yderst vigtig for at få et pejlemærke på aftalens betydning for at skabe gode rammer for elevernes undervisning og lærer-nes arbejdsvilkår. KLF vil orientere om vinterens og forårets overens-komstforhandlinger via TR-udsendelser og artikler i KK. Desuden kan det forventes, at DLF vil udsende oriente-ringsskrivelser undervejs, ligesom fagbladene Folkesko-len og Undervisere løbende vil holde foreningens med-lemmer ajour med udviklingen. Overenskomstsituationen vil endvidere blive taget op på distriktsmøderne, og det vil som ved tidligere over-enskomstforhandlinger være muligt for skoler og afde-linger at få besøg af et bestyrelsesmedlem for at drøfte OK 11. Som noget nyt vil forårets overenskomstafstemning udelukkende skulle foregå elektronisk via nettet. KLF vil arbejde for at sikre en fortsat relativ høj stemmeprocent ved OK-afstemningen. ■

FORM

AN

dEN

S BE

RETN

iNg


2. a. Rådhuset og de 7 forvaltninger’København skal være Børnenes By’, ’Stop volden’ og ’En folkeskole der virker’ var de løfterige budskaber, som end-nu en landskendt socialdemokratisk politiker stillede op med som overborgmesterkandidat ved kommunalvalget i november 2009. Og som Frank Jensen blev valgt på med overbevisende 35.864 personlige stemmer. Han deltog under valgkampen i Skole & Samfunds og KLF’s fælles valgmøde på Lundehus Skole og ved KFF’s valgmøde hos HK og gjorde en god figur med en imø-dekommende attitude og med gode visioner for byens udvikling. Budgetforliget for 2011 viser, at han et stykke af vejen har holdt det, han lovede. Desværre levede Økonomiforvaltningen (ØKF) ikke op til sin nye chefs løfter om et mere åbent rådhus og et styre fri for tung kommunal administration og de mest rigide styresystemer fra den private sektor a la New Pub-lic Management. Procedurerne ved ansættelsen af fire stillinger i overborgmesterens sekretariat i december 2009 var dybt kritisabel, og da Folketingets Ombuds-mand blev bragt ind i sagen, udtalte han da også en gan-ske skarp kritik. Det har efterfølgende medført det po-sitive, at ØKF har udsendt et cirkulære − 7/2010 − der beskriver generelle regler for alle ansættelser i kommu-nen. Det kan ses på foreningens hjemmeside under ’Løn og ansættelser’. Frank Jensen selv blev ’frikendt’ for an-svar i den uantagelige proces. Alle erkender, at et hovedproblem for København er forvaltningskonstruktionen med 7 enheder hver ledet af sin politiske chef, en resortborgmester. Økonomiudval-

get (ØU) står centralt, idet det er her, de økonomiske be-slutninger tages. Men ØU har lige så lidt som over-borgmesteren nogen myndighed over for de øvrige borg-mestre og forvaltningsdirektører. Så der skal samarbej-des, hvis tværgående opgaver skal løses. Regeringen meddelte sidste efterår, at der i løbet af den-ne valgperiode på fire år skal findes og vedtages en æn-dret styreform for byen. Indtil da sætter vi vores lid til to forhold. Frank Jensens tilsagn om det bredest mulige sam-arbejde mellem de politiske partier i Borgerrepræsentati-on (BR) og hans øjensynlig større evne til at skabe dialog end sin forgænger, hvilket budgetforløbet bekræfter. Dertil kommer, at der forhåbentlig i løbet af efteråret indgås en aftale om at etablere et centralt samarbejdsud-valg for alle 7 forvaltninger, et såkaldt CSU. Københavns og Frederiksbergs Fællesrepræsentation (KFF), hvor KLF’s formand sidder i formandskabet, har sammen med Økonomiforvaltningen efter en noget knudret pro-ces forhandlet sig frem til et fornuftigt grundlag, der nu skal godkendes af de centrale aftaleparter, KL og KTO. I CSU skulle man så gerne kunne forpligte alle direktører og personalechefer til at gennemføre de politiske beslut-ninger, BR vedtager om Byens Bedste Arbejdsplads, ad-gang for alle til kommunes intranet etc.

NY BUF-BORGMESTERBørne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) fik som et re-sultat af kommunevalget ny borgmester, Anne Vang fra Socialdemokraterne. Dette, at OB og BUF-borgmesteren kommer fra samme ’regeringsbærende’ parti, er ikke sket i mange år og kan forhåbentlig både sikre os de nødven-dige økonomiske ressourcer og hindre de opslidende magtkampe fra forrige valgperiode, der gang på gang forhindrede fornuftige politiske løsninger. Anne Vang har holdt sine løfter om en grundig dialog med alle folkeskolens interessenter ved blandt andet at indbyde Skole og Forældre (tidl. Skole og Samfund) og Københavns Lærerforening til en række drøftelser blandt andet om skolen og de forventelige besparelser på området. Det har været positivt at opleve hendes åbne og imødekommende tilgang. Hun skal imidlertid også i perioden stå sin prøve ved at skaffe langt bedre rammer for folkeskolen, så vi som børnehaveklasseledere og læ-rere får mulighed for at realisere de store ambitioner, som både politikere, forældre og vi selv har med hensyn til et kvalitetsløft for skolen. Hun skal opfylde Frank Jen-sens og dermed socialdemokraternes løfter i sidste års valgkamp om flere timer i dansk, matematik og idræt, læsehjælpsgaranti til alle samt forsøg med ’børn-der-un-derviser-børn’. Løfter der nu i budgettet er pænt indfriet.

FORM

AN

dEN

S BE

RETN

iNg

2. KØBENHAVNS KOMMUNES STyRELSE


FORM

AN

dEN

S BE

RETN

iNg Hun har forstået at støtte skolens folk, fx ved den hid-

sige debat, der udspandt sig i februar, hvor Holbergsko-len afholdt en café-eftermiddag, hvortil kun kvinder hav-de adgang. Mens hovedparten af de politiske partier for-dømte formen, forsvarede hun og Frank Jensen skolens ret til selv at finde løsninger på de problemer, der nu en-gang er i skolen. Der er således tegn på, at vi nu har en borgmester uden forgængerens populistiske tilbøjelighe-der, og det har vi brug for. Vi har imidlertid også brug for, at den såkaldte demografi bliver bragt i orden, hvil-ket faktisk er lykkedes ved det indgåede Budgetforlig i september. Det vil sige, at skoleområdet får tilført de flere midler, som en årlig stigning på omkring 300 elever betin-ger. Vi har også brug for at få rettet op på det skæve for-hold, at der nu er 150 færre lærerstillinger på trods af det stigende elevtal. Vi erkender, at det kan blive svært under de aktuelle kvælende betingelser, der er lagt ved den stærkt kritisable aftale mellem regeringen og KL. Men vi håber, at det vil blive ændret efter folketingsvalget om et år. Valget sidst på efteråret i 2009 medførte også et ander-ledes sammensat Børne- og Ungdomsudvalg (BUU), hvis dømme- og handlekraft, vi endnu har til gode at se. Se www.kk.dk for sammensætningen.

2. b. Børne- og UngdomsforvaltningenDet har været endnu et meget turbulent år i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Sidste efterårs budgetforlig in-deholdt besparelser af en størrelsesorden, der nok først gik op for de fleste efter kommunalvalget (se 3. a. og c.), og da disse så skulle udmøntes gik ingen fri – såvel sko-ler og institutioner som central og lokale administratio-ner blev ramt. På det administrative område medførte besparelserne blandt andet, at arbejdsmiljøområdet blev neddroslet til under det halve, og kontoret for Integration og Mangfol-dighed nedlagt – til stor skade for både lærere og elever.Direktionen varslede en ny organisationsstruktur, der bedre ville kunne matche den reducerede økonomi. Man ville afvente nedsættelsen af det nye Børne- og Ung-domsudvalg i januar, således at det var det nye udvalg, der tog politisk stilling til strukturen. På et HSU-møde i december appellerede medarbejder-siden til, at strukturen blev drøftet i Borgerrepræsentati-onen og afstemt med strukturen i de øvrige forvaltnin-ger, således at der forhåbentligt ville kunne komme en mere ensartet og langtidsholdbar organisation for alle byens forvaltninger. Men sådan skulle det ikke blive.Primo februar præsenterede direktionen den nye organi-sation med målsætningen om, at BUF skal være en en-hedsforvaltning. Ledelsesstrengen er den røde tråd, og

hele forvaltningen organiseres med henblik på at under-støtte ledelsesstrengen. Styringsgrundlaget skal være en-kelt og ’keep it simple’ et gennemgående træk. Ordene og intentionerne lyder fine nok, men indtil videre er det vanskeligt at se det fungere i praksis. Der er etableret et Center for ledelse og Human Res-source (HR) samt et Service- og videnscenter. En af ho-vedtankerne er, at den enkelte skole og institution så kun behøver at henvende sig ét sted for at få svar på spørgs-mål eller løst problemer. Direktionen er blevet reduceret til tre medlemmer, der har henholdsvis det overordnede ansvar og ansvar for hvert af de to centre. Til at suppor-tere institutionernes og skolernes ledelser er udnævnt ni områdeledere med ansvar for hvert sit distrikt samt hel-dagsskolerne. Distrikterne har således fået mindsket de-res opgaveportefølje væsentligt. Desværre har man valgt fortsat at have PPR organiseret i distrikterne. Her har KLF ellers gentagne gange efterlyst en central styring. Direktionen valgte som ovenfor nævnt at vente med at foretage den omfattende organisationsændring til det nye udvalg var tiltrådt – angiveligt for at kunne få en po-litisk godkendelse heraf. Derfor var det også meget over-raskende, at hele organisationsstrukturen kun var et orienteringspunkt og ikke et beslutningspunkt i udval-get, ligesom at HSU kun blev orienteret om den færdige plan og ikke inddraget. Det er dybt beskæmmende for demokratiet og medarbejderindflydelsen.

HOVEDSAMARBEJDSUDVALGET – HSUHovedsamarbejdsudvalget er sammensat af 26 personer – 13 fra lederside og 13 fra medarbejderside. KLF er re-præsenteret ved formand og næstformand. HSU er un-derlagt samarbejdsudvalgsreglerne og skal principielt drøfte og høres i alle forhold, der har betydning for ar-bejdet i BUF, nøjagtigt som de lokale samarbejdsudvalg ude på skolerne. Det halter imidlertid noget med ind-dragelsen og medindflydelsen i HSU, hvor alt for mange sager præsenteres som efterretningssager af direktionen frem for at blive lagt frem til drøftelse. Årets arbejde har først og fremmest handlet om øko-nomi – udmøntning af dette års budget og drøftelse af Budget 2011 – samt de førnævnte ændringer af organi-sationsstrukturen og følgerne heraf. Men der har også været plads til forskellige personalepolitiske emner mm. Lige før sommerferien blev der afholdt et seminar med ’det gode samarbejde’ som omdrejningspunkt. Det er foreningens håb, at noget af indholdet herfra kan blive kendetegnende for det fremtidige samarbejde i HSU – for der er i høj grad plads til forbedring. ■


FORM

AN

dEN

S BE

RETN

iNg

3. a. Københavns Kommunes Budget 2010I efteråret 2009 indgik samtlige partier i Borgerrepræ-sentationen (BR) et bredt budgetforlig forud for efter-årets kommunalvalg – et forlig som vi i sidste års mundt-lige beretning kaldte for et brandslukningsbudget. Det var før kommunalvalget og før selve udmøntningen af budgetvedtagelsen var kendt i forvaltningerne. Siden har vi måttet revidere vores opfattelse, for dette års budget har vist sig absolut ikke at kunne slukke brande – tværti-mod har det givet næring til adskillige nye. Den gunstige udvikling med et voksende befolknings-tal og flere børnefamilier i byen har vist sig ikke at kun-ne finde finansieringsgrundlag i årets budgetter. Især på børne- og unge-området har der været et større økono-misk efterslæb – dels på grund af for dårlige prognoser for demografiudviklingen, dels fordi området kun bliver kompenseret for 5/12 af de stigende udgifter det første år. Denne praksis har medført, at der i år har skullet fin-des massive besparelser i såvel BUF’s supportfunktioner som ude på de enkelte skoler og institutioner. Det er skammeligt, at den ellers så positive kendsgerning – at flere børnefamilier vælger at bosætte sig i København – rent faktisk er med til at udhule skolernes og institutio-nernes økonomi. Og heldigvis har politikerne i forbin-delse med Budget 2011 vedtaget en anden demografi-model, der i højere grad kompenserer området for de stigende udgifter.

3. b. Børne- og Ungdomsforvaltningens Budget 2010Den endelige opgørelse af sidste års budgetvedtagelse vi-ste, at der samlet set i BUF skulle findes besparelser for rundt regnet 200 mio. kr. i indeværende år. Det betød blandt andet, at kontoret for ’Integration og Mangfoldig-hed’ blev nedlagt, og at tosprogslærere blev fyret, at an-tallet af medarbejdere med arbejdsmiljø som speciale blev mere end halveret, samt at tale-hørelærerne blev be-skåret med fire fuldtidsstillinger af en i forvejen alt for ringe normering på PPR. Besparelserne forringede i væ-sentlig grad skolernes muligheder for at få umiddelbar support på de nævnte områder. Men herudover kom den meget direkte nedskæring på skolernes budgetter med en grønthøster svarende til over 600.000 kr. for en gennemsnitsskole. Da denne udmel-ding først kom i midten af et skoleår, hvor der ansættel-sesmæssigt på lærerområdet er disponeret over budget-

årets første syv måneder, kunne vi forudse en markant nedgang i antallet af lærerstillinger efter sommerferien. Det skulle også vise sig at holde stik. Der er ca. 140 færre lærere og 10 færre børnehaveklasseledere ansat i København i dette skoleår. Og det i en situation hvor der

er omkring 300 flere børn på skolerne. Det er sørgeligt og meget lidt befordrende for den ellers fra alle sider øn-skede styrkelse af skolernes faglighed.

3. c. Københavns Kommunes Budget 2011Grundlaget for Budget 2011 er ikke opløftende. Som føl-ge af finanskrisen har vi en stigende ledighed i Køben-havns Kommune – fra 2,8 pct. i september 2008 til 5,4 pct. i juni 2010. Det medfører såvel lavere skatteindtæg-ter som højere udgifter til dagpenge og overførselsind-komster. Samtidig har regeringen og Dansk Folkeparti med den såkaldte Genopretningsplan, som siden er ud-møntet i Økonomiaftalen med KL, dekreteret nulvækst i kommunernes serviceudgifter i de næste tre år. Når bør-netallet i kommunen stiger, og når man dertil lægger øgede omkostninger til social- og specialområdet, bety-der nulvæksten reelt, at der skal findes besparelser i næ-ste års budget. Forudsætningerne for det budgetforslag, som Økono-miudvalget har fremlagt for BR, er en uændret skatte-procent på 23,8 pct., en uændret grundskyldspromille på 34 samt gældsafdrag på 202 mio. kr. På anlægssiden forsøger København til gengæld at in-vestere sig ud af krisen. Fra 2010-2014 har kommunen et anlægsbudget på 11 mia. kr., som bl.a. skal anvendes til

3. KØBENHAVNS KOMMUNES ØKONOMi


FORM

AN

dEN

S BE

RETN

iNg at udvide kapaciteten på skole- og daginstitutionsområ-

det. For skolerne handler det om ombygninger og udvi-delser samt etablering af nye skoler i Ørestad City og i Sydhavnen for i alt 1,9 mia. kr. Herudover blev der ved septembermåneds budgetforlig aftalt at investere yderli-gere 520 mio. kr. til øget kapacitet på skoleområdet, såle-des at der kan oprettes nye spor på Vibenhus Skole, Øster Farimagsgades Skole, Korsager Skole, Kirkebjerg Skole samt Skolen på Kastelsvej. Gode og nødvendige investeringer som vi ser frem til bliver realiseret.

3. d. Børne- og Ungdomsforvaltningens Budget 2011Samtidig med at der ude på skoler i foråret blev regnet på lærerbehov og i øvrigt forsøgt at få skruet nogle hold-bare budgetter sammen, tog det nyvalgte Børne- og Ungdomsudvalg hul på drøftelserne af Budget 2011. På grund af afbureaukratiserings- og effektiviseringskrav fra staten og kommunen, utilstrækkelig demografiregule-ring, gammel gæld og følger af tidligere års budgetvedta-gelser samt øgede udgifter til specialområdet blev ud-valgets finansieringsbehov eller rettere sparekrav for 2011 opgjort til 350 mio. kr. – noget af en ilddåb for en ny borgmester og et nyt politisk udvalg at forsøge at strikke et budgetforslag sammen på de præmisser. I modsætning til vores tidligere borgmester har Anne Vang lagt op til åbenhed og dialog med medarbejdere og forældre i budgetprocessen – meget prisværdigt, men en yderst vanskelig ting, når facit næsten er givet på for-hånd. Primo maj vedtog BUU det budgetforslag for byens børn og unge, der indgår i kommunens samlede for-handlinger om næste års budget. Det fremsendte oplæg indeholdt blandt andet forslag om klyngeledelse og takststigninger på institutionsområdet, morgenåbning på skoler i stedet for på fritidshjem, besparelser på fami-lieskoleområdet og EAT samt en grønthøsterbesparelse på alle skoler og institutioner svarende til 300.000 kr. i gennemsnit pr. skole. Grønthøsterbesparelsen skulle læg-ges oven i de over 600.000 kr. fra indeværende år, således at skolerne – hvis besparelserne blev vedtaget i det ende-lige budgetforlig – vil opleve en nedgang på 900.000 kr. fra 2009 til 2011. Ud over disse konkrete besparelser blev det foruddis-konteret i budgetforslaget, at der i løbet af efteråret vil komme forslag til strukturændringer på skoleområdet, som yderligere vil kunne indbringe et endnu ukendt millionbeløb. Disse strukturændringsforslag blev siden i midten af september konkretiseret med forslag om at

sammenlægge fire skoler på Amager (Dyvekeskolen, Højdevangens Skole, Gerbrandskolen og Sundbyøster Skole) til én eller to samt at sammenlægge Langelinie Skolen og Skolen på Kastelsvej. Forslagene til skolesam-menlægninger er p.t. i høring og vil blive yderligere ud-dybet i formandens mundtlige beretning. Med budgetforslaget troede vi, at præmisserne for næ-ste års budget i BUF var kendte. Men ’som en tyv om natten’ indstillede forvaltningen pludselig til det sidste udvalgsmøde før sommerferien, at der skulle spares 2,5 mio. kr. eller ca. 25 pct. på kommunens driftstilskud til Københavns Lærerforenings Kolonier (se 6. a.). Da for-slaget virkede umotiveret og uden kendskab til kolonier-nes historie og økonomi, bl.a. at bygningerne udeluk-kende vedligeholdes med midler fra KLK’s indtjening ved udlejningen, fik foreningen hurtigt udarbejdet to notater, der blev sendt til BUU, således at politikerne kunne træffe deres beslutning på et kvalificeret grund-lag. Foreningens resolutte reaktion på disse spareplaner, har resulteret i en nedsættelse af de foreslåede besparel-ser på koloniernes driftstilskud fra 2,5 mio. kr. til 600.000 kr.

Natten til 17. september blev der indgået budgetforlig mellem Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti. Forliget indeholder en ræk-ke forbedringer for børne- og ungdomsområdet i for-hold til det oprindeligt udmeldte i foråret. Først og fremmest er der opnået enighed om en ny de-mografimodel og en total sanering af forvaltningens gæld, der fremadrettet betyder, at der kan skabes større

FORM

AN

dEN

S BE

RETN

iNg

ro omkring økonomien på området. Herudover tages den varslede grønthøsterbesparelse af bordet ved, at der i stedet spares på kommunens anvendelse af eksterne konsulenter. Desuden afsættes der midler til en bedre in-tegrationsindsats, til et par ekstra timer i dansk og mate-matik samt til erhvervsklasser og virksomhedspraktik. Endelig er der enighed om at opprioritere indsatsen med socialrådgivere på skolerne, således at alle skoler næste år vil have en socialrådgiver tilknyttet. Alt i alt et tilfredsstillende budgetforlig for skoleområ-det, når kommunernes generelt meget pressede økono-mier tages i betragtning. 3. e. Foreningens budgetarbejdeMange års besparelser fandt for mange tillidsrepræsen-tanter en kulmination i det sene efterår, da årets grønt-høsterbesparelse på 600.000 kr. blev almindeligt kendt. ’Nu kan det f… være nok’, var holdningen. Derfor ind-kaldte bestyrelsen til ekstraordinært TR-møde i begyn-delsen af december og fremlagde en strategiplan for, hvordan foreningens budgetarbejde kunne intensiveres. Ud over det traditionelle og i øvrigt gode samarbejde med Skole & Samfund (nu: Skole og Forældre) og sam-arbejdet med de øvrige faglige organisationer i KFF og HSU ønskede tillidsrepræsentantforsamlingen, at for-eningen blev endnu mere synlig i medierne og i højere grad inddrog tillidsrepræsentanter og medlemmerne ude på skolerne i budgetarbejdet. Det førte til, at besty-relsen efterfølgende besluttede at nedsætte en budgetar-bejdsgruppe med medlemmer fra bestyrelsen og TR- forsamlingen. Sammen med Skole og Forældre gennemførte vi i lø-bet af foråret dialogmøder med samtlige repræsentanter fra BUU. Her blev budgetsituationen og visioner for den københavnske folkeskoles udvikling drøftet på en mere uformel form. I lighed med tidligere har disse møder en tillidsskabende karakter, der betyder, at vi trods den me-get anstrengte økonomi og mange uenigheder, ikke be-høver at tillægge hinanden skjulte motiver for vores udmeldinger og handlinger. Sammen med de øvrige faglige organisationer har vi dels søgt at gøre vores indflydelse gældende på økono-mien i BUF via HSU, dels søgt at præge den landspoliti-ske velfærdsdagsorden ved at deltage i og være medar-rangør af diverse arrangementer – det sidste bl.a. gen-nem DLF, hvor foreningens næstformand deltager i en nedsat velfærdsgruppe. Således deltog vi med ca. 30 til-lidsrepræsentanter i stormødet i Fredericia i maj, var medarrangør af en lokal velfærdsdemonstration 2. juni med Jan Trojaborg som en af hovedtalerne foran Christi-

ansborg samt deltog i den store demonstration mod re-geringens Genopretningsplan 8. juni. Da det navnlig ved den seneste demonstration var van-skeligt at få øje på og dermed skabe samling på forenin-gens medlemmer, besluttede bestyrelsen at få produceret 400 KLF-flag, som kan anvendes ved diverse arrange-menter i fremtiden. I den nedsatte interne budgetarbejdsgruppe er udvik-lingen i budgetprocessen løbende blevet fulgt, og der har været mange drøftelser af mulige initiativer og aktiviteter til synliggørelse af skolernes økonomiske situation. På det ordinære TR-møde i april stod gruppen for et oplæg til distriktsvist gruppearbejde, hvor TR’erne fik til opgave at finde én eller anden form for budgetaktivitet i ugen op til 2. behandlingen af Budget 2011 i BUU. Til trods for en relativt snæver tidsramme var kreativi-teten stor, og arbejdet førte blandt andet til, at skolerne i flere distrikter hængte bannere op med ordene ’Under nedskæring’ som en pendant til kommunens flotte ban-nere om, at ’Her renoverer Københavns Kommune’. Mest opmærksomhed i medierne vakte det dog, da læ-rerne på nogle skoler i Indre By og på Christianshavn valgte at undervise med højre arm bundet op med bud-skabet ’Nej til venstrehåndsarbejde’. Billederne af de ’handikappede’ blev bragt i flere aviser samt omtalt i ra-dio og TV. Det var et blikfang, som skolerne dygtigt for-stod at følge op på med budskabet ’Flere elever – færre lærere’. Dét budskab var der enighed om skulle viderefø-res i den budgetkampagne, som arbejdsgruppen kom med oplæg til, og som bestyrelsen vedtog umiddelbart før sommerferien. Budgetkampagnen, der blev arrangeret i samarbejde med københavnerbestyrelsen i Skole og Forældre, blev for alvor sat i gang med et releaseparty 23. august. Om-drejningspunktet for kampagnen var oprettelsen af hjemmesiden www.undernedskaering.dk samt Face-book-siden ’Styrk den københavnske folkeskole’. For at gøre opmærksom på hjemmesiden og for de københavn-ske folkeskolers økonomiske situation som sådan fik for-eningen trykt 12.500 postkort til uddeling på skoler, ved metrostationer samt foran Københavns Rådhus på dagen for 1. behandling af Budget 2011 i BR. På hjemmesiden kan man finde en række økonomiske fakta om den københavnske folkeskole for at gøre op med den myte, at København har det dyreste skolevæ-sen. Der er de to foreningers fælles visioner for skolen. Politikernes løfter til skolen kan også findes der. Men mest synlige er nok den meget smukke kampagnevideo ’Brev til politikerne’ samt videoer og billedkavalkader af skolernes aktiviteter.



FORM

AN

dEN

S BE

RETN

iNg Når budgettet for 2011 er vedtaget, vil foreningen eva-

luere budgetarbejdsgruppens arbejde. Det er naturligvis vanskeligt at måle effekten af en sådan indsats. Men det er givet, at foreningens budgetarbejde har fået større op-mærksomhed – såvel ude på skolerne som inde på Råd-huset. Så herfra skal lyde en stor tak til budgetarbejds-gruppens medlemmer.

3. f. HandleplanKLF vil i efteråret foretage en grundig evaluering af årets budgetarbejde med henblik på en vurdering af, hvilke elementer der skal videreføres. Overordnet set har det altid været foreningens politik at søge maksimal indflydelse på budgettet, og at dette opnås ved dels at have en bred vifte af samarbejdspart-nere, dels at have den størst mulige involvering af for-eningens medlemmer, dels at påkalde sig mediernes opmærksomhed samt dels at have en god kontakt til po-litikerne i BR. Samarbejdet med de faglige organisationer – såvel lo-kalt som nationalt – og samarbejdet med forældreorga-nisationen Skole og Forældre vil blive videreført. Mens det må vurderes, om det er muligt i højere grad at ind-drage eleverne og skolelederne i en eller anden form for budgetsamarbejde. Det må samtidig vurderes om, vi kan få en endnu hø-jere involvering i budgetarbejdet på skolerne, selv om nedsættelsen af budgetarbejdsgruppen har været med-virkende til at højne niveauet væsentligt i år på en række skoler sammenlignet med tidligere år. Fokus i arbejdet vil fortsat være at sikre alle kommu-nens folkeskoler økonomiske vilkår, der gør, at eleverne kan få en undervisning, vi kan være bekendt. Det fordrer blandt andet, at den nuværende meget markedsoriente-rede, elevtalsafhængige budgetudmeldingsmodel erstat-tes af en ny model, der er mindre sårbar over for især de små skolers økonomier ved nedgang i elevtallet i løbet af et skoleår. I sidste ende handler det om såvel elevernes tarv som om lærernes arbejdsmiljø. ■

4. a. KvalitetsrapporterKvalitetsrapporterne kører nu på fjerde sæson med hen-blik på at skaffe et større overblik for både kommuner, folketing og offentligheden, om skolerne gør det godt nok. Det er et betydeligt arbejde, der endnu ikke er eva-lueret fra kommunens side, og som evalueringsinstituttet EVA kun hidtil har foretaget en foreløbig vurdering af. Såfremt en skole foretager en grundig analyse, kan rap-porterne medvirke til at afklare skolens situation og være med til at være et grundlag for fastlæggelse af de kom-mende års udvikling. Det fordrer, at ledelsen inddrager medarbejderne i dette arbejde. Rapporten for 2009 var ordnet efter de syv kommunale indsatsområder knyttet til FFA. Vedr. styrket faglighed var resultatet ikke tilfredsstillende. På plussiden talte fremgang med læseindsats og -færdigheder. Skolernes evalueringspraksis er i fremgang. Vedr. integration er det lykkedes at få klart flere to-sprogede elever på fortrinsvis etsprogede skoler, mens præstationsgabet mellem et- og tosprogede elever vokser. Vi kan med glæde notere, at der generelt er færre elever, der oplever sig mobbet. Dog er der det paradoks, at den tosprogede gruppe – der ikke er homogen – er mere ud-sat for vold, trusler og mobning, men generelt er mere tilfreds med skolen. Der er mange, der er glade for at gå i skole, men der er også nogle små grupper, der oplever flere området negativt, idet de mindre sproggrupper er markant mere udsatte end de større. Se afsnit 5. e. Vedr. sunde elever er det positivt, at der er en høj andel af idrætslærere, der er fagligt kvalificerede, men negativt at blot 6,5 % af eleverne køber mad i skoleboden. I relation til udsatte elever er AKT-vejlederne nu ud-dannede, og de bliver benyttet. Ligeledes er der gode er-faringer med socialrådgiverne på 29 skoler. Med hensyn til forældresamarbejde har samtlige skoler nedskrevne principper for skole/hjemsamarbejdet, og forældretilfredsheden er stigende. Ad skoleledelse gennemfører et voksende antal ledere lederuddannelse, mens det trækker ned, at sygefraværet er let stigende. Når rapporterne for 2010 er godkendt i skolebestyrel-serne, lagt på de respektive hjemmesider og sendt til områdelederne, skal de anvendes til områdeledernes for-handlinger med skolelederne om disses udviklingskon-trakter. Den sammenskrevne kommunale rapport, der drøftes

4. pædAgOgiSKE FORHOLd

FORM

AN

dEN

S BE

RETN

iNg

i BU-Udvalget sidst i september, indeholder en række statistiske oplysninger og handlingsanvisninger og bliver lagt på BUF’s hjemmeside, når den har været gennem to udvalgsbehandlinger, og forvaltningen har bidraget med sine kommentarer og anbefalinger. At offentliggøre kvalitetsrapporten på kommunens hjemmeside er godt for åbenheden i forvaltningen og på skolerne, men det indebærer den risiko, at pressen kan skævvride en skolepolitisk debat ved at fremhæve enkelt-elementer fra rapporten. Fx havde Berlingske Tidende i april en forsideartikel om, at eleverne i København kun går i skole 4 dage om ugen. Artiklen var skrevet på bag-grund af et enkelt tal om lærerfravær fra sidste års kom-munale rapport. Og til trods for at foreningen i flere omgange kunne tilbagevise denne usande påstand, blev 4-dages ugen nærmest en cementeret sandhed, der end-og bredte sig helt til det norske lærerforbunds medlems-blad. Skole & Forældre er glade for rapporterne, som de kal-der en god temperaturmåling på den enkelte skole – for-udsat at de er lavet rigtigt. Forældrene ser det også som en mulighed for at fortælle såvel politikere som forvalt-ning, hvor skoene trykker. De savner dog, ligesom vi, en konstruktiv opfølgning fra politisk hold.

4. b. HeldagsskolerHeldagsskoleprojektet er nu halvvejs gennem den 5-årige forsøgsperiode. Tre folkeskoler deltager i forsøget med hver sin profil. Hillerødgades Skole har fra starten valgt at fokusere på sundhed. Skolen har stor succes med sin madordning med en deltagelse på 85 procent. Klostervængets Skole arbejder med princippet ’fra det lokale til det globale’, hvor hovedoverskriften er relationer og dialog og et fag-ligt indhold, der udvider elevernes horisont. Tingbjerg Skole benytter sig af lærernes og pædagogernes forskelli-ge kompetencer ved at danne team med en klasselærer

og en klassepædagog tilknyttet indskolingsklasserne. Herved skabes der en større helhed i børnenes hverdag, hvilket er meget positivt. Heldagsskolerne er i de sidste par år blevet pålagt be-sparelser i millionklassen. I skoleåret 2010/11 skal der således spares 1,2 mio. kr. I skoleåret 2011/12 skal der yderligere spares 2 mio. kr. Disse besparelser har blandt andet betydet, at Klostervænget har lukket skolens klub. Forvaltningens evaluering, der forventes startet i 2011, bliver afgørende for, om projektet skal forlænges, gøres permanent eller afvikles. En betydelig mangel i forsøget er, at der ikke har været en løbende evaluering. Det ville have gjort det muligt i projektperioden at tilpasse arbej-det i forhold til de indhøstede erfaringer. KLF har forhandlet en særlig ’heldagsskolearbejdstids-aftale’ til lærerne på de tre skoler. En aftale som giver ekstra samarbejdstid til lærere og pædagoger. Forvalt-ningen ønskede at ændre på denne, en ændring som KLF ikke kunne støtte. Pædagogisk Udvalg besøgte i foråret Klostervængets Skole, hvor vi ud over mødet blev inviteret til frokost i den nye flotte kantine. Til lykke med den. Det er desværre ikke lykkedes for Pædagogisk Udvalg at nå et besøg på Tingbjerg Skole. Det kan måske lade sig gøre i løbet af efteråret. Foreningen samarbejder med heldagsskolerne. Dels besøger Pædagogisk Udvalg skolerne og drøfter udvik-lingen med skoleleder og lærer- og pædagogrepræsen-tanter, dels er der etableret et netværk mellem tillids-repræsentanterne fra de tre skoler, repræsentanter fra bestyrelsen og sekretariatet. I modsætning til pædagogernes fagforening LFS støt-ter vi forsøget. Det gør vi, fordi vi mener, at der skal en særlig skoleform til i disse tre sårbare områder, og fordi vi mener, at det femårige forsøg skal fuldføres. Der er brug for, at der er tid til den svære udviklingsproces og forhåbentlig en ordentlig evaluering. Fra forsommeren blev Søren Hegnby områdeleder for nogle tværgående funktioner og de tre heldagsskoler. Det skulle gerne give en bedre koordination og styring.

4. c. IntegrationOmkring en tredjedel af eleverne i den københavnske folkeskole er tosprogede, og der har over en årrække væ-ret et særligt og nødvendigt kommunalt fokus på denne undervisning. Børne- og Ungdomsforvaltningen har med ’Københavnermodellen for integration’ haft succes med frivillig spredning af tosprogede elever. Det er dog foreningens vurdering, at der er behov for betydelige bo-ligpolitiske tiltag, hvis der grundlæggende skal ændres



FORM

AN

dEN

S BE

RETN

iNg på den nuværende ujævne fordeling.

Forvaltningen skal have ros for, at lærere og børneha-veklasseledere i dag har kompetencer og uddannelse i undervisning i dansk som andetsprog. Det er et godt ud-gangspunkt for skolernes arbejde med undervisning af de tosprogede elever. Sprogcentret er et fagligt velfunde-ret omdrejningspunkt for dette arbejde. Skolen og ele-verne har stor glæde af modersmålslærere og moders-målsundervisning, og centralt i forvaltningen har afde-lingen ’Integration og mangfoldighed’ været en væsentlig støtte for kvaliteten i skolernes arbejde med tosprogede elevers integration og faglighed. Desværre er der de senere år sparet store summer på tosprogsområdet. Modersmålsundervisningen og antal-let af modersmålslærere er reduceret kraftigt over en år-række. Der er med de seneste rammebesparelser af de udmeldte ressourcer til skolerne skåret kraftigt i timetil-delingen til undervisningen af de tosprogede elever. En-delig og helt hovedløst er den velfungerende skoledel af BUF’s ’Integration og mangfoldighed’ sparet væk med fyring af fire veluddannede konsulenter, og indsatsen i forhold til de tosprogede elever er lagt over som et hjør-ne af kontoret ’Faglighed’. Der er tale om en skandale, der vil få vidtrækkende negative konsekvenser for hele området.

Hvis vi skal lykkes med integrationen og med målsæt-ningen om at fjerne præstationsgabet mellem et- og to-sprogede elever i København, er der brug for ressourcer og viden lokalt på skolen. Desuden er der brug for cen-tral støtte til skolernes arbejde med integration og fag-lighed, hvorfor der må genansættes faglig ekspertise, der både kan rådgive politikere og direktion samt støtte læ-rerne og danne de nødvendige netværk. I skrivende stund er der et nyt integrationsudspil på vej – Køben-havnermodel 2.0 – som vi har til gode at kende indhol-det af. Der følger penge med, men det mest glædelige er,

at der ikke længere er tale om tvangsspredning. I KLF kan vi glæde os over, at vores politik om at ordninger bygget på frivillighed har vundet gehør. Endelig er det væsentligt, at indsatsen fra forvaltninger med ansvar for integrationsopgaver (Børne- og Ungdomsforvaltningen, Beskæftigelse og Integrationsforvaltningen og Socialfor-valtningen) koordineres.

4. d. ModersmålsundervisningDer er med budget 2010 endnu engang skåret i kommu-nens tilbud om modersmålsundervisning. Der er i for-bindelse med skoleåret 2010/2011 ud over ’naturlig afgang’ afskediget ca. 10 modersmålslærere svarende til fem fuldtidsstillinger. Det kan ikke undgå at få betyd-ning for skolernes arbejde med integration og faglighed. Modersmålslærerne har ud over funktionen i forhold til undervisning også stor betydning som brobyggere mel-lem skole og hjem. Udviklingsplanen for modersmålsundervisningen, der forrige år blev vedtaget, indeholder mange gode elemen-ter. Men besparelser har gjort, at flere tiltag er udskudt, og at vi endnu ikke har en klar fornemmelse af, om det nye virker. Også i forhold til kvaliteten i modersmålsun-dervisningen er det et stort problem, at kontoret ’Inte-gration og mangfoldighed’ stort set er sparet væk (se også afsnit 4. c. integration).

4. e. Udsatte børn og unge, rummelighed, inklusion og specialundervisningDer er lavet mange undersøgelser af konsekvensen af rummelighed/inklusion i folkeskolen. Alle peger i sam-me retning. Bl.a. udarbejdede Ziirsen Research i 2008 en medlemsundersøgelse for KLF, som dokumenterede, hvad rummeligheden i den københavnske folkeskole be-tyder i det daglige arbejde med undervisningen. Hoved-konklusionerne var, at over 80% af medlemmerne ikke mener, at rummeligheden fungerer i praksis. Det skyldes primært ressourcemangler, for mange elever i klassen, at problembørnene tager ressourcerne, og at de fysiske rammer er for dårlige. 58% oplever, at samarbejdet med socialforvaltningen fungerer dårligt, og 60% oplever samarbejdsvanskeligheder med PPR/skolepsykologerne. Det er skræmmende tal, men de er vigtig dokumenta-tion for arbejdet fremover for en folkeskole, hvor lærer-ne får mulighed for at levere en god undervisning, hvor der er bedre arbejdsforhold for lærerne og anstændige vilkår for eleverne. Det er foreningens opfattelse, at læ-rerne strækker sig langt for at opfylde forpligtelsen om, at skolen/klassen skal rumme stadig flere elever med særlige behov. Men der er en grænse for skolens rumme-

FORM

AN

dEN

S BE

RETN

iNg

lighed, og den går dér, hvor klassens fællesskab er i fare, hvor lærerne hindres i at gennemføre undervisningen og ikke mindst, hvor eleven ikke længere får tilstrækkeligt udbytte af undervisningen.

BØRN MED DiAGNOSERVi har i de seneste år i den københavnske folkeskole op-levet en udvikling, hvor flere og flere elever med diagno-ser er søgt inkluderet i den almindelige folkeskole som enkeltintegrerede elever. Det fordrer, at der er tilstrække-lige ressourcer og kompetencer til at løfte opgaven, og det er absolut ikke tilfældet i Københavns Kommune.

DE SVAGESTE OFRESI foråret oplevede vi endnu en gang, at skolernes faglige vurdering af de enkeltintegrerede elevers behov for støtte ikke blev imødekommet af PPR i og med, at der kun blev bevilget omkring halvdelen af de søgte støttetimer for dette skoleår. I flere distrikter deles de alt for få tildel-te timer til enkeltintegrerede ud til skolerne ud fra elev-tal og ikke ud fra behov. Det er uacceptabelt, at de sva-geste elever ofres af hensyn til økonomien, og visionen om inklusion af pædagogiske grunde virker floskelagtig, når det kun er tørre tal og penge som tæller. Klager forældre til klageinstansen i Undervisningsmi-nisteriet over det tildelte timetal og får medhold, skal den enkelte skole selv betale for de resterende støtteti-mer. Det er en stor belastning for skolerne, det tærer på ressourcerne, og i sidste ende går det ud over skoletil-buddet til de øvrige elever i skolen, som har brug for støtte. Indstilles en elev til udredning i PPR tager det uri-melig lang tid, før der sker noget. Ventetiden på flere kø-benhavnske skoler er ofte op til et halvt år. En forklaring kunne være, at antallet af skolepsykolo-ger i København er katastrofalt lavt set i forhold til re-sten af Danmark. For at komme på niveau med resten af landet, skal der ansættes mindst 60 psykologer og tale-hørelærere i København. Det skal der rettes op på. Samarbejdet med Socialforvaltningen fungerer stadig trægt. Når en lærer indberetter en elev eller en familie til Socialforvaltningen, er der ofte lang sagsbehandlingstid. Det er utilstedeligt med denne ventetid. Et bedre samar-bejde mellem Socialforvaltningen og Børne- og Ung-domsforvaltningen er påkrævet såvel centralt, i di-strikterne som på skolerne. På skoler med tværsmøder synes det at glide lidt lettere med samarbejdet. På 29 af skolerne er der ansat socialrådgivere – et initiativ som foreningen hilser velkommen. Det er derfor glædeligt, at Budget 2011 medfører, at der kommer socialrådgivere på alle skoler. I skrivende stund arbejder Pædagogisk Ud-

valg sammen med Socialrådgiverforeningen på at få vo-res forvaltninger til at afholde en konference om projekt ’socialrådgiver på skolerne’. I børnehaveklasserne er der børn med behov for spe-cialpædagogisk bistand, som ikke får den tilstrækkelige støtte. Til trods for at disse børn har fået støtte i den daginstitution, de kommer fra, følger støtten ikke med over i børnehaveklassen. Ofte kommer børnene som ’ubeskrevne blade’, selv om en bekendtgørelse fra april 2006 slår fast, at PPR i samarbejde med forældre og de pædagoger, der har ydet støtte, har pligt til at drøfte bar-nets særlige behov og stille forslag om eventuel special-pædagogisk bistand i god tid inden skolestarten. Dette skal forbedres.

SPEciALUNDERViSNiNG KOSTERDer opleves såvel i København som i resten af landet et stigende udgiftspres som følge af øget henvisning til spe-cialundervisning. Derfor besluttede Københavns Kom-mune i efteråret 2008 en revision af specialundervis-ningen, kaldet Specialreformen. En reform med det er-klærede formål at få inkluderet flere elever i normal-skolen. Fine pædagogiske visioner og tanker, men med den skrantende økonomi i kommunen tegner det til at være de manglende penge og ikke pædagogiske tanker, som styrer projektet (se mere afsnit om specialreform 4. f.). Specialundervisningen i København er så sandelig un-der pres. Det næste år må frekvensen af børn og unge, der udskilles fra almenområdet, ikke stige i forhold til 2007. Dette på trods af at tal fra Undervisningsministeri-et viser, at antallet af elever i den vidtgående specialun-dervisning i de sidste 10 år i gennemsnit er steget med 4,8% pr. år. De elever, der skal inkluderes i en skole, er trængt på ressourcer. Hvis inklusionen ikke bare skal ende med at blive endnu en besparelse, men lykkes, kræ-



FORM

AN

dEN

S BE

RETN

iNg ver det, at området fastholder ressourcerne i form af

støttetimer, ekspertise, efteruddannelse, undervisnings-materialer etc. med henblik på at styrke enkeltintegratio-nen (læs om specialreformen punkt 4. f.). Professor på DPU Niels Egelund har stået for en kort-lægning af specialområdet. Den viser bl.a., at specialun-dervisning virker, hvis den varetages af uddannede folk. Pædagogisk Udvalg har i sidste skoleår afholdt to meget velbesøgte medlemskurser om ’Effekten af specialunder-visning’ med bl.a. Egelund som oplægsholder. Gennem såvel budgetarbejdet, høringssvar, faglige kommentarer, indlæg i dagspressen, kontakter til forvalt-ningen, møder med socialrådgiverne og PPR, arbejds-gruppe med Skole og Forældre har KLF gjort gældende, at hvis det skal lykkes at inkludere flere elever med særli-ge behov i normalundervisningen, er det ikke nok at have et politisk ønske herom, det skal understøttes af til-strækkelige ressourcer. Det er der ikke pt. i København.

4. f. SpecialreformenSpecialreformen er iværksat i 2008 ud fra et politisk øn-ske om at tilgodese alle børn og unge bedre og at bruge ressourcerne mere effektivt. Målet er at sikre, at alle børn har adgang til miljøer, hvor de sammen med jævnald-rende opnår læring og oplever udvikling. Der har været udpeget to pilotprojekter – Bispebjerg og Indre By. Lærere og pædagoger fra disse distrikter har været på kursus i inklusion. Der var en del kritik af kur-serne, hvilket forvaltningen har taget til sig og ændret dem, når nu de øvrige distrikter er med i projektet. Der er ansat inklusionskoordinatorer i de øvrige 6 di-strikter, der er blevet en del af projektet pr. august i år. Inklusionskoordinatorerne skal støtte udviklingen af in-kluderende indsatser og miljøer i dagtilbud og skoler i distrikterne. Det har været til stor frustration for lærere og pædagoger i disse distrikter at være en del af en in-klusionspolitik uden den fornødne uddannelse. Det bli-ver der forhåbentlig rådet bod på nu, hvor der er tilbud om kursus i inklusion og mulighed for støtte fra en in-klusionskoordinator. I forsommeren sidste år blev en kommunal inklusions-politik sendt til høring, og i marts i år kom en inklusions-guide, der beskriver, hvordan der kan arbejdes inklude-rende i den enkelte skole og institution. Politikerne har lovet, at projektet ikke er en spareøvel-se, hvilket KLF naturligvis vil holde dem fast på. Den lo-vede økonomianalyse er skuffende, da den stort set ikke indeholder pædagogiske overvejelser, men hovedsageligt beskæftiger sig med besparelsesmuligheder. Det kan un-dre, at tre års arbejde, to pilotbydeles erfaringer og man-

ge arbejdsgruppers indsats har affødt så få konkrete, positive bud på forbedringer for de sårbare børn og unge, det handler om. Analysen er endnu et nedslående eksempel på, at for-valtningen næsten udelukkende tænker i økonomiske og ikke i pædagogiske baner. Reelt er der tale om en vold-som DJØF’isering med en ulykkelig mangel på faglig ekspertise. KLF er vidende om, at det er svært at dokumentere en effekt af inklusionspolitikken, men det er væsentligt, at inklusionstiltagene bliver en støtte for arbejdet ude på skolerne.

4. g. Efter- og videreuddannelseDen tidligere borgmester på skoleområdet Per Bregen-gaard introducerede for 6-7 år siden begrebet ’Efter-vi-dereuddannelsesgæld’. Det var hans opfattelse, at de kommunalt ansatte langtfra fik den efteruddannelse, der var behov for, og at denne gæld på linje med manglende bygningsvedligeholdelse er dyr i længden. Situationen har siden da desværre ikke ændret sig til det bedre. Der er i dag næsten udelukkende mulighed for at søge de få kurser, der har kommunalt fokus. Den almindelige fagli-ge opdatering/efteruddannelse i fagene skal skolen selv betale, og det har kun ganske få skoler råd til. På sidste års generalforsamling var emnet genstand for en længere debat, og der blev vedtaget en resolution fra Hyltebjerg Skole, der pålagde bestyrelsen at arbejde for øremærkede ressourcer til den enkelte skole. KLF gør opmærksom på problemstillingen, hvor det er muligt, og foreningen er opmærksom på, at efteruddannelse er en udgift, den enkelte skole sjældent selv vil kunne betale. I forbindelse med de forestående overenskomstfor-handlinger har KLF støttet et krav om ’individuel ret til efteruddannelse’. Kravet er medtaget under forudsætning af, at det kan opnås til en rimelig pris, og at de efterud-dannelseskroner, der allerede nu ligger i kommunerne, fortsat vil være til rådighed, samt at lærerne får medind-flydelse.

4. h. EATSkolemadsprojektet under Københavns Madhus blev sidste skoleår startet på de fleste københavnske skoler. De sidste seks skoler og specialskoler, som ikke har haft EAT, får tilbud om at få det etableret i 2010/11. Københavns Madhus har formuleret en forventning om, at salget af EAT skal omfatte minimum 25% af de københavnske elever. Det er ikke tilfældet nu. Budget-prognoser for EAT viser, at der i 2010 ved uændret forbrug vil være et underskud på 4 mio. kroner.

FORM

AN

dEN

S BE

RETN

iNg

Selv om der har været velvilje over for projektet, skete det daglige salg kun til ca. 7% af eleverne sidste skoleår. 33,6% af eleverne i Kommunen har en EAT konto. Salget var meget forskelligt fra skole til skole, idet 10 skoler havde salg over 10%, mens de andre brugte ordningen meget lidt. De 5 københavnske madskoler, der har pro-duktionskøkkener og store kantiner for alle elever, har en væsentlig større tilslutning (50-85 %). I dette skoleår sker der tiltag for at rette op på under-skuddet og fremme udbredelsen af EAT. Følgende er iværksat: Kampagne for at øge salget, ingen EAT boks april-december 2010, produktionstilpasning, en krone i reduceret råvarepris og ophør af tilbud om EAT på 5 skoler august 2010. Konceptet for Madhuset er nu at indgå et aktivt part-nerskab med de skoler, der er parate til at påtage sig et engagement i at integrere EAT på deres skoler. Der er i budget 2011 foreslået en besparelse på 5 mio. kroner på EAT, som på nuværende tidspunkt forventes udmøntet ved ophør af EAT-salget på et antal skoler i 2011. Forvaltningen foreslår, at de skoler, der vil tilbyde EAT, skal søge om det. På den måde forventes det, at skolerne er motiverede for at ville gøre en indsats for den størst mulige tilslutning på den enkelte skole. De skoler, der fremover får lov til at have EAT, vil blive valgt ud fra en række kriterier såsom salgstal, skolebestyrelsens og sko-leledelsens opbakning, faglig sammenhæng på skolen, investering i lounge og skolebod samt investeringsbehov for dem, der ikke er startet op endnu. Der har været delte meninger om EAT-projektet på skolerne. Der er sympati for ideen med mad til eleverne, men stor uenighed om rimeligheden af at have så dyrt et projekt kørende, når der skæres ned i resten af skoledrif-ten. Samme diskussion har fundet sted i bestyrelsen.Vi har i samarbejde med Skole og Forældre diskuteret

projektet med EAT-folkene. I bestyrelsen er vi enige om, at det er vigtigt med flagskibe i København. Uenigheden går på, som ude på skolerne, om der er råd til så dyrt et projekt, når resten af skolevæsenet er skåret ind i benet.

4. i. FamilieskolerLærerne ved de tre familieskoletilbud (Familieskolen ved Furesøen, Kursusstedet i Hellebæk og Familieskolen Vil-la Rolighed) har meget utrygge vilkår for at udøve en værdsat pædagogisk indsats for nogle af kommunens hårdest ramte børn og deres familier. I juni måned behandlede Børne- og Ungdomsudvalget en indstilling vedrørende omlægning af det samlede fa-milieskoletilbud bl.a. som resultat af budgetforslaget for 2011. Familieskolen ved Furesøen er ophørt. En direkte kon-sekvens blev, at de fleste af lærerne derfra er midlertidigt placeret i nogle få PPR-distrikter, hvor de har til opgave at være ressource- og udviklingspersoner i forhold til di-striktets familieskoletilbud. En enkelt lærer er tilknyttet Kursusstedet i Hellebæk. Generelt er der stor usikkerhed blandt de ansatte. Det er sin sag at lukke tilbud, omlægge ressourcer, så-gar politisk at beslutte besparelser på vigtige pædagogi-ske områder. Men det er uanstændigt at igangsætte en sådan proces uden en organisering og en styring fra BUF’s side, der sikrer, at de ansatte véd, hvad de næste skridt i processen går ud på, hvem de refererer til, hvil-ken aftale de aflønnes efter osv. Alle sædvanlige demo-kratiske og aftalebaserede forhold tilsidesættes – fx er SU ikke indkaldt til trods for, at større organisatoriske foran-dringer netop er et vigtigt SU-anliggende. I stedet udpe-ges ’tilfældige’ personer til arbejdsopgaver i tilknytning til de videre processer – opgaver de sandsynligvis løser ganske udmærket, men helt uden for de aftaler, der er for sådanne processer. I kølvandet på så uordentlig for-valtningsskik, der er en tilsidesættelse og overtrædelse af BUF’s egen mission om ’Orden i butikken’, opstår der uro i medarbejdergruppen grundigt understøttet af en besparelse fra 2011 på ressourcer svarende til 5 lærere. Det er spild af energi og dybt uprofessionelt, og det er ikke en personalepolitik, der er kommunen værdig. Det har også vakt harme, at hele processen gik i gang inden den politiske beslutning blev truffet.

4. j. Handleplaner I København er skoleområdet skåret ind til benet. De nødvendige ressourcer for at kunne levere en anstændig undervisning er på mange skoler ikke til stede. KLF vil arbejde for, at folkeskolens formål er muligt at opfylde i



FORM

AN

dEN

S BE

RETN

iNg forhold til de vilkår, der udstikkes. Ligeledes vil vi aktivt

se på, om den praksis, der i dag udøves i såvel den al-mindelige undervisning som i specialundervisningen, er hensigtsmæssig i forhold til ønsket om den inkluderende skole.

KLF vil derfor:• Fortsat arbejde for, at de nødvendige ressourcer er til stede, så vi kan levere god undervisning, få mere tilfreds-hed med arbejdslivet, og at der er tilstrækkelig tid til ar-bejdsopgaverne • Arbejde for, at der er tilstrækkelige tolærertimer/hold-deling, der kan understøtte undervisningsdifferentiering• Arbejde for, at skolerne får tilstrækkelige ressourcer til elever, der kræver en særlig tilrettelagt undervisning• Arbejde for, at der er tilstrækkelige ressourcer til de elever, som har et behov for et undervisningstilbud uden for den almindelige undervisning• Arbejde for en hurtigere sagsbehandling og kvalifice-ring af samarbejdet på tværs af faggrupper, herunder også tværgående forvaltningssamarbejde i forhold til ele-ver, der kræver en særlig indsats• Følge udviklingen på PPR området og arbejde for, at vi får flere skolepsykologer og talehørelærere• Arbejde for uddannelse og efteruddannelse for lærere i specialcentrene og for lærere, der underviser enkeltinte-grerede elever • Arbejde på at få et bedre samarbejde mellem Socialfor-valtningen og skolerne• Arbejde for, at der fortsat er et familieskoletilbud. ■

5. a. Faglige sagerOPRYDNiNGEN EFTER AccENTUREVi nærmer os nu afslutningen på oprydningen efter de egentlige Accenture-sager. Siden 2004 har omtale af Ac-centure ellers været et fast punkt i den årlige beretning. For nye medlemmer skal det nævnes, at nok kan lønan-visningen i dag være fejlbehæftet, men det er ingenting mod det kaos, som blev skabt i perioden juli 2004 til no-vember 2005, hvor firmaet Accenture stod for anvisnin-gen af løn i Københavns Kommune. På nuværende tidspunkt er bunken reduceret til fire sager. Disse sager handler alle om medlemmer, der anta-geligt har noget til gode.

BYRETSDOMKøbenhavns Kommune havde valgt at trække et enkelt medlem, der havde fået for meget udbetalt løn, i byret-ten. Umiddelbart efter efterårsferien 2009 faldt der dom i denne sag. KLF’s medlem blev frifundet i sagen og skulle derfor ikke tilbagebetale godt 83.000 kr. Retten fandt, at Københavns Kommune havde udvist en betyde-lig uagtsomhed, der skulle sættes i forhold til vores med-lems begrænsede uagtsomhed. Under disse omstæn-digheder fandt retten, at kommunens passivitet medfør-te, at den havde fortabt retten til at gøre krav på den for meget udbetalte løn.

DEBiTORSAGERIgen i år har sekretariatet arbejdet med debitorsager. De fleste af sagerne stammer tilbage fra perioden efter over-gangen til KMD i november 2005, hvor der heller ikke var orden i butikken.

FAgLigE FORHOLd5.

FORM

AN

dEN

S BE

RETN

iNg

En række medlemmer har fået udbetalt for meget i løn. Men selv om det i de fleste sager er beviseligt, at der er sket en fejludbetaling, er det foreningens standpunkt, at den enkelte ikke umiddelbart er pligtig til at betale den for meget udbetalte løn tilbage. Det vil være afhængig af en konkret vurdering, hvor bl.a. beløbets størrelse samt spørgsmål om ’God tro’, ’Passivitet’ og ’Forvaltningens administration’ nærmere skal vurderes. Hen over sommeren 2010 er en lang række af disse sa-ger blevet afsluttet ved, at forvaltningen har opgivet og afskrevet dem. På nuværende tidspunkt resterer der såle-des kun omkring 10 af disse sager fra 2005/2006.

5. b. Forflyttelses- og beskæftigelsessitua-tionenDe store besparelser, som Borgerrepræsentationen og Børne- og Ungdomsudvalget besluttede via Budget 2010, fik for første gang i mange år som konsekvens, at Børne- og Ungdomsforvaltningen varslede afskedigelser. I første omgang omhandlede det de pædagogiske konsulenter i Børne- og Ungdomsforvaltningen, tosprogede lærere og talehørelærere. For nogle fås vedkommende blev det muligt at over-flytte dem til andet arbejde, men for en gruppe af de to-sprogede lærere er der reelt tale om afsked. For denne gruppe har foreningen forsøgt, om der kan gøres brug af deres kvalifikationer i andre forvaltninger.

FæRRE LæRERSTiLLiNGERFør årsskiftet var det kendt, at der i gennemsnit skulle spares over 600.000 kr. pr. skole ud over en eventuel nedbringelse af skolens gæld, som kunne have indflydel-se på antallet af lærere ved den enkelte skole. Forenin-gens bud på hvor mange færre lærerstillinger, der ville blive i indeværende skoleår, lød på ca. 150 stillinger. Ud fra erfaringerne fra tidligere år forudså vi, at der kunne blive tale om egentlig afsked af lærere/børnehaveklasse-ledere på grund af arbejdsmangel som følge af besparel-ser. Der var tale om nedskæringer af en størrelsesorden, som vi ikke tidligere har set. Det er vores opfattelse, at den enkelte skole brugte ti-den frem til skoleårets afslutning til meget grundigt at overveje, om ledige stillinger skulle besættes i løbet af foråret, eller om man kunne udskyde ansættelsen med fx en måned for på den måde at opnå besparelser, og der-ved reducere antallet af overtallige. Fra foreningens side gik vi med til, at der i en overtals-situation også kunne blive tale om at anvende orlovsstil-linger/tidsbegrænsede stillinger i beregningen af lærer-

behovsopgørelsen for derigennem at sikre ansættelse i kommunen. Selv om man på de enkelte skoler gjorde et stort arbej-de for at fastholde lærere/børne-haveklasseledere, var der ved den første opgørelse primo februar 50 overtallige lærere og 11 overtallige børnehaveklasseledere. Der blev derfor varslet ansættelsesstop primo februar. På samme tidspunkt viste opgørelsen af ledige stillinger imidlertid, at der ikke var faste stillinger nok til de 50 lærere. Der blev således brug for også at tage de tidsbegrænsede stil-linger med. I løbet af februar og marts måned oplyste adskillige skoler, at de havde ledige stillinger, så flere læ-rere kunne komme i faste stillinger. Desværre er der p.t. 13 lærere, der er placeret i tidsbegrænsede stillinger. Når deres tidsbegrænsede ansættelse ophører, skal der igen varsles ansættelsesstop, med mindre den pågældende læ-rer får forlænget sin ansættelse. Der vil derfor i løbet af dette skoleår blive varslet ansættelsesstop, hver gang én af de tidsbegrænset ansatte lærere krydser en opsigelses-dato. For børnehaveklasseledernes vedkommende var der i alt 11 overtallige, og alle er placeret i stillinger. Der var flere ledige 1’er-stillinger end overtallige børnehaveklas-seleder-1’ere, hvilket i sig selv var positivt. Men desværre opstod der problemer med besættelsen af de resterende 1’er-stillinger. Flere børnehaveklasseleder-2’ere var natur-ligt interesserede i en ændring af deres ansættelsesvilkår, men desværre kom de ikke i betragtning, da de ledige børnehaveklasseleder 1’er-stillinger ikke blev opslået. Både forvaltning og forening er opmærksomme på, at der fremover ikke sker samme fejl i ansættelsesprocedu-ren. Selv om man som forflyttet lærer/børnehaveklassele-der er sikret løn- og ansættelsesvilkår som ansat i Kø-benhavns Kommune, så er det for langt de fleste berørte en voldsom oplevelse at få besked om, at man er dén, der bedst kan undværes på skolen, selv om man har væ-ret en dygtig og afholdt lærer/børnehaveklasseleder i mange år. I KK nr. 12 har én af de berørte lærere beskre-vet forløbet omkring udpegningen og hele forflyttelses-proceduren. Og selv om vi som forening nok så mange gange kan påpege, at de basale vilkår er sikret, kan den følelsesmæssige side af sagen ikke opveje dette i nuet, hvor man føler sig tilsidesat og uretfærdigt behandlet. Der er fortsat fokus på processen og proceduren, så den kan gøres bedre. Direktionen har forestillet sig, at man kunne starte allerede i januar måned. Det løser må-ske nogle problemer – der kunne fx være mere tid til, at lærerne/børnehaveklasselederne kunne få længere tid til at besøge skolerne. Det er et rigtigt stort problem med



FORM

AN

dEN

S BE

RETN

iNg den korte tidsfrist, der er nu. Men for dem, der måtte

blive udpeget allerede i januar måned som værende overtallige, er der rigtig lang tid til sommerferien. Og som læreren i KK skriver, så mindskes initiativ og ar-bejdsglæde øjeblikkeligt, når man får meddelelsen. Samtidig viser erfaringen fra i år og tidligere år, at jo tættere vi kommer sommerferien, jo flere lærerstillinger bliver ledige, eftersom nogle sent beslutter sig for at gå på pension, andre får nye job, og andre igen bliver afske-diget på grund af sygefravær. Så jo tættere på skoleårets afslutning vi kommer, jo færre behøver at blive udpeget som overtallige. Forvaltningen havde i år sat meget ind på at undgå de mange fejl, der blev begået sidste år og havde sat et tal-stærkt hold til at koordinere og løse opgaven. Det bety-der ikke, at det så lykkedes fuldt tilfredsstillende. Men alt i alt vurderer foreningen, at ansvarsplaceringen centralt i forvaltningen med distrikterne som sparringspartnere for placeringen af lærere/børnehaveklasseledere har væ-ret rigtig. Foreningen skal være med til at evaluere pro-ces og procedure, og ét af foreningens fokuspunkter er, hvordan tidsrammen for skolebesøg kan ændres, så der bliver bedre tid til besøg på skoler med ledige stillinger.

Få NYANSæTTELSERForårets ansættelsesstop og årets budgetbesparelser med en nedgang på 150 lærer- og børnehaveklasselederstillin-ger har betydet, at der ved dette skoleårs begyndelse kun er foretaget 35 ansættelser af nyuddannede lærere på kommunens skoler. Det kunne således imødeses, at gruppen af ledige nyuddannede lærere i København ville vokse, hvorfor de ledige blev inviteret til et åbent hus ar-rangement i foreningens hus 6. september. Der er så småt ved at komme gang i kommunens an-sættelser igen – både i form af faste og tidsbegrænsede stillinger. Samtidig er der nogle af de ledige, der er bosat i København, der finder stillinger i en af omegnskom-munerne og derfor bliver overført til den lokalkreds i DLF, hvor kommunen er beliggende. Så det er forenin-gens håb, at den stigende ledighed kun er et kortvarigt overgangsfænomen.

5. c. Særlige grupperNYUDDANNEDE LæREREDer bliver på mange skoler gjort et stort arbejde for at tiltrække og fastholde nyuddannede lærere. Med lærer-uddannelsen opnår man en lang række faglige kvalifika-tioner. Men det tager tid og kræver støtte at få den ny-uddannede til at fungere i forhold til de mange forskel-ligartede arbejdsopgaver, man som lærer skal løse.

Københavns Kommune iværksatte sidste år et toårigt introduktionsforløb for nyuddannede lærere med det formål at ruste de nye til lærergerningen. KLF har spar-ret med forvaltningen om projektet og har aftalt, at nog-le af trepartsmidlerne til kompetenceudvikling kan bruges til medfinansiering. KLF har ikke et fuldstændigt overblik over, hvordan introforløbet efter første år fungerer, men det er vores forventning, at det kan være med til at tiltrække og fast-holde nyuddannede lærere i København. Som et resultat af den nye arbejdstidsaftale (A08), som KLF op til sidste skoleår forhandlede med Børne- og Ungdomsforvaltningen, har de nyuddannede de første to år en højere ’Kasse 2’ faktor, der gør, at det maksimale ti-metal for de nyuddannede er én lektion lavere pr. uge end timetallet for kommunens øvrige lærere.

KLF-ANBEFALiNGERKLF har udsendt en velkomstpakke til foreningens ny-uddannede medlemmer med invitation til møde i for-eningens hus i oktober. På grund af de store besparelser i kommunerne og i særdeleshed i København, er der i år en større gruppe nyuddannede uden arbejde. KLF vil derfor alene og i samarbejde med kredsene i hovedstadsområdet og Læ-rernes A-kasse bestræbe sig på, at denne medlemsgrup-pe fastholdes og om muligt udbygger deres uddannelses-mæssige kompetencer og hurtigst muligt kommer i job.

iNTERNATKURSUS KLF afholder igen i dette skoleår internatkursus for ny-uddannede på Danmarks Lærerforenings kursussted ’Storebælt’ ved Nyborg. Kurset foregår fra torsdag 3. til fredag 4. februar 2011. Kursusopslaget med beskrivelse af kursusindhold bringes i foreningens fagblad KK og udsendes desuden som tillidsrepræsentantudsendelse med opfordring til TR’erne om at videreformidle dette tilbud til nyuddannede lærere. SAMARBEJDET MED LæRERUDDANNELSERNE UNDER Ucc OG UcMKLF og kredsene i hovedstadsområdet har et tæt samar-bejde med de tre læreruddannelsessteder i området. Vi mødes 4-5 gange årligt og drøfter læreruddannelse og studievilkår, ny lovgivning med betydning for lærerud-dannelse og folkeskole, hvervning til Lærerstuderendes Landskreds og lignende. Desuden arrangeres folkeskole- og fagforeningsrele-vant orientering for de næsten færdiguddannede 4. år-gange og meritstuderende. Disse møder planlægges i

FORM

AN

dEN

S BE

RETN

iNg

samarbejde med uddannelsesstederne, lærernes a-kasse og skolelederne. Der holdes to velbesøgte møder på hver af de tre uddannelsessteder, og emnerne der drøftes er jobsøgning, løn og arbejdsforhold, skolens organisering, fagforeningens rolle m.m.

SENiORAFDELiNGENSamarbejdet mellem seniorafdelingens og KLF’s besty-relse samt samarbejdet mellem de to faglige udvalg har gennem året primært drejet sig om den nye situation i forbindelse med fusionen med DLF. Seniorerne i København er mange i antal og særdeles aktive sammenlignet med de andre kredse i Hovedsta-den Øst. Der har været grundige overvejelser, hvorledes seniorerne i København skal søge indflydelse i en balan-ce, så de mindre kredse ikke føler sig tromlet ned. Man-ge mindre kredse har ønsket at koble sig på rejser og øvrige aktiviteter, som formand Johs Huss m.fl. arrange-rer for de københavnske medlemmer. Det bliver dog fortsat sådan, at disse rejser og aktiviteter kun er for de københavnske medlemmer.

SENiORLEJRSKOLESæsonen blev indledt med seniorlejrskole til Kajestens-huset iført knaldblå septemberhimmel. Greta Jørgensen, der er pensionisternes repræsentant i hovedstyrelsen, var gæstetaler og berettede om de nye muligheder for se-niorafdelingen i DLF. Efterfølgende var der sang og fest til ud på de små timer. Seniorkoret synger fortsat smukt og med stor energi på Frydendalsvej hver anden onsdag. Der er venteliste til koret. It-kurserne på Utterslev Skole afholdes fortsat med stor tilslutning. Julefesten blev igen afholdt i Grev Moltkes Palæ med meget stor tilslutning. Julefrokost 2010 afholdes også dér, men for fremtiden finder vi et nyt sted, da pris og kvalitet ikke længere hænger sammen i Grev Moltkes Palæ. Skt. Annæs luciakor er også blevet meget dyrt, så fra julefesten 2010 inviterer vi et luciakor fra en almin-delig københavnsk folkeskole. Julefesten foregår i år 6. december. Skoleåret blev afrundet med et medlemskursus for se-niorerne på Frederiksdal i slutningen af maj. Overskrif-ten var: ’Styrk fællesskabet, det styrker dig selv’. Kæmpe tilslutning og enorm energi. Som afslutning aktuel fag-politisk orientering og sejltur på Furesøen i strid storm.

PB’ERE i SUNDHED OG ERNæRiNGProfessionsbachelorerne i Sundhed og Ernæring er en

særlig medlemsgruppe i KLF. Disse medlemmer er ikke ansat på de københavnske folkeskoler, som hovedparten af foreningens øvrige medlemmer. Deres arbejdsfelt ud-bygges i disse år i takt med den stigende opmærksom-hed på sundhed, livsvilkår, livstilssygdomme og sam-menhæng mellem det psykiske og fysiske velbefindende. PB’erne er beskæftiget i mange forvaltninger og på yderst forskellige organisatoriske niveauer, hvilket bl.a. også afspejler sig i deres meget individuelle lønfastsættel-se. Foreningen forhandler derfor på vegne af denne medlemsgruppe hvert enkelt medlems individuelle løn. Foreningen afholder møder for PB’erne et par gange om året. Således var foreningen 7. september vært for et net-værksarrangement for PB’ere i hele Hovedstadsregionen.

SOSU-SKOLENEn anden mindre medlemsgruppe er lærerne ved SOSU-skolen i København. I øjeblikket er deres arbejdsforhold præget af en forestående fusion – formodentlig med SOSU-skolen i Hillerød. Men andre konstellationer er også mulige. Det er i skrivende stund ikke afgjort, hvil-ken model man lander på. Under alle omstændigheder fylder usikkerheden og afklaringen af opgaverne og strukturerne i en ny organisation naturligvis meget, og foreningen har i den forbindelse en vigtig støttende funktion i forhold til de implicerede medlemmer.

BØRNEHAVEKLASSELEDERNEÅr 2 efter ændringerne i folkeskoleloven, der gjorde bør-nehaveklassen obligatorisk, er børnehaveklasseforenin-gen allerede ved at være klar med en undersøgelse af, hvilken indflydelse dét har haft på den pædagogiske praksis i børnehaveklassen. Det ser ud til, at der stadig er plads til den meget vigtige sociale træning og de mere



FORM

AN

dEN

S BE

RETN

iNg legeprægede aktiviteter, som nogle børnehaveklasselede-

re var bekymrede for ville komme under pres af mere fagfaglige elementer i Fælles Mål. Den samme undersø-gelse ser også på eventuel forandring i alderssammen-sætningen hos eleverne i børnehaveklassen. Vi venter spændt på en konklusion. Dagligdagen for børnehaveklasselederne er præget af de samme bekymringer og pres, som for den øvrige sko-les vedkommende. Bekymringer og pres som er afled-ninger af de budgetmæssige prioriteringer og beslut-ninger i kommunen, de konkrete snævre økonomiske rammer på den enkelte skole og de prioriteringer, som det afføder. I den forbindelse er det vigtigt at nævne, at flere skoler i en stram økonomisk situation nedprioriterer den sær-ligt tilrettelagte undervisning for de tosprogede elever i børnehaveklassen. Dette til trods for at der udmeldes en uændret beløbsramme til skolerne til dette formål på baggrund af de politiske prioriteringer. Det er et forhold, der ligger foreningen meget på sinde, og som kan vise sig at have meget uheldige langtidsvirkninger på en sår-bar gruppe elever, og som i den grad lader tidligere års storstilede indsats på dette område falde på gulvet. Her tænker vi især på den forbilledlige indsats for at højne lærernes kompetencer på tosprogsområdet. Det er en fejlvurdering at undlade, at denne kompetence sættes i spil i et højere gear. På inklusionsområdet er børnehaveklassen særdeles vigtig og særdeles sårbar. Sårbar hvis der fx ikke er flere børnehaveklasseledere til at varetage undervisningen af en gruppe nye skoleelever, hvoraf nogle har særlige kræ-vende pædagogiske behov. Flertallet har en berettiget forventning om opmærksomhed og tid til en sund og inspirerende skolestart, som vækker lysten til et videre læringsforløb. En forventning som børnehaveklassele-derne meget gerne vil indfri, men som vanskeliggøres, hvis inklusionen af børn med særlige behov ikke følges op af tilstrækkelige ressourcer i form af flere børnehave-klasseledere på klassen. Heldigvis ser det ud til, at der er sket en lille forbed-ring i forhold til, at skolen tidligere får relevante oplys-ninger på børn med særlige behov.

UNDERViSNiNGSASSiSTENTERKøbenhavns Kommune var én af de 21 kommuner, som indgik i et landsdækkende forsøg med undervisningsas-sistenter. Undervisningsassistenterne var lærerstuderen-de, og mens andre kommuner hurtigt fik indgået lokale aftaler vedrørende løn og overenskomstmæssige forhold, gik dette helt skævt i København.

KL vejledte tilsyneladende Københavns Kommune i forhold til forhandlingerne på en måde, som sendte KL og LC på banen, og resultatet er sørgeligt nok, at forsø-get ikke blev fulgt op. De ansatte assistenter forsvandt hurtigt igen og dermed en fornuftig pædagogisk hånds-rækning til de københavnske skoler. De principielle for-hold for undervisningsassistenterne er stadig uafklarede, og de lærerstuderende, som for en kortere tid var ansat, har fået en slags á conto løn, idet deres lønmæssige pla-cering stadig ikke er forhandlingsmæssigt afklaret.

5. d. PersonalepolitikStrukturen i Børne- og Ungdomsforvaltningen er to-strenget forstået på den måde, at samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøgrupper og -udvalg er parallelt organiseret med henholdsvis tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter som medarbejdernes talerør. Personalepolitikken er forankret i samarbejdsudvalgs-strukturen. Men da der er stor sammenhæng og overlap mellem personalepolitik og psykisk arbejdsmiljø, opfor-drer foreningen til et tæt samarbejde mellem TR, AMR og skoleleder for at sikre medarbejderne de bedst mulige arbejdsforhold.

PERSONALEPOLiTiSK UDVALGPå opfordring fra medarbejderrepræsentanterne i Ho-vedsamarbejdsudvalget blev der sidste år igen nedsat et personalepolitisk udvalg med henblik på at drøfte, be-handle og fremlægge forslag på det personalepolitiske område for HSU. Desværre har der siden kun været af-holdt ganske få møder – nok primært på grund af for-årets store organisationsomlægning (se 2. b.). Men meget ærgerligt da der netop i en sådan arbejdsmæssig turbu-lent tid er behov for at anvende og fastholde nogle tyde-lige spilleregler.

FORM

AN

dEN

S BE

RETN

iNg

Eksempelvis var den måde, vores tosprogede kolleger blev behandlet på ved forårets markante nedskæring på området og efterfølgende lærerne på familieskolerne, under al kritik. Det var ikke værdigt og stik imod de fine ord om BUF som attraktiv arbejdsplads.

SYGEFRAVæRDe senere års store fokus på at nedbringe det relativt høje sygefravær i BUF synes at have båret frugt. Fra 2007 til 2009 er sygefraværet faldet fra 22,1 dage til 19,1 dage i gennemsnit for hele forvaltningen, mens faldet på sko-lerne isoleret set ikke er helt så markant. Faldet synes umiddelbart at være ganske tilfredsstillende og kan del-vis henføres til projektet Fravær/Nærvær – et udmærket projekt med mange positive initiativer, der desværre blev skåret væk i forårets store sparerunde. Men samtidig er der på mange skoler også blevet sat et negativt fokus på sygefraværet i og med, at opsigelser begrundet med syg-dom er steget markant. En ganske effektiv måde at få nedbragt sygefraværsstatistikken på, men ganske usym-patisk. I HSU har vi i fællesskab udarbejdet en sygefraværspo-litik og en -vejledning, der helt klart sætter fokus på mu-lighederne for fastholdelse frem for udstødelse. Imidler-tid er det vores opfattelse, at dette langt fra altid er tilfæl-det lokalt på skolerne, snarere tværtimod. Vi må derfor opfordre de lokale samarbejdsudvalg til at genlæse den centrale politik og formulere en lokal sygefraværspolitik med sigte på fastholdelse.

NYE TiLTAGDen megen fokus på sygefraværet og det psykiske ar-bejdsmiljø har ført til to nye initiativer. Fælleskommu-nalt er der iværksat en sygefraværskampagne under overskriften Projekt Tidlig Indsats. Kampagnen er for-ankret i Arbejdsmiljø København og har med en række links via deres hjemmeside en række bud på, hvordan man kan forebygge frem for at helbrede ved en tidlig indsats. Dette er også hensigten med den nye Sundheds-ordning, som tilbydes nogle medarbejdere i BUF. Ord-ningen indeholder blandt andet tilbud om massage, fysioterapi, kiropraktik og psykologbistand – alt sammen meget gode tilbud, som foreningen da også har bakket op om. Problemet er blot, at finansieringen på 700 kr. pr. medarbejder skal findes lokalt, hvilket stiller skolernes og institutionernes medarbejdere ulige på grund af for-skellig økonomisk formåen. Medarbejderrepræsentan-terne i HSU forsøgte at få gehør for, at finansieringen burde være en central forvaltningsmæssig bevilling, men der var ikke lydhørhed fra direktionens side.

TRiVSELSUNDERSØGELSENForeningen har via KFF og HSU kunnet komme med inputs i forhold til årets trivselsundersøgelse i kommu-nen og er repræsenteret i en følgegruppe i BUF-regi, der skal komme med gode ideer til implementering af og opfølgning på undersøgelsens mange resultater. Der er arbejdet på at få en så høj svarprocent som mu-lig, således at resultatet reelt afspejler medarbejdernes syn på trivslen. Det er nødvendigt for at give foreningens efterfølgende politiske udmeldinger legitimitet og tro-værdighed. Ved en høj svarprocent kan den enkelte skole også bedre anvende trivselsundersøgelsens resultater som en del af arbejdspladsvurderingen og til lokalt at fremme et godt arbejdsmiljø.

SENiORPOLiTiKDer har ikke været taget nye seniorpolitiske tiltag i peri-oden. Seniordagene aftalt ved trepartsforhandlingerne er blevet videreført, men midlerne hertil bortfalder delvist ved udgangen af denne overenskomstperiode 31. marts 2011. Der har desuden været afsat en pulje til seniorord-ninger, lige som mulighederne for lokalt at aftale indivi-duelle ordninger fx ved MU-samtalen fortsat er til stede. Desværre er det i de seneste år blevet stadig vanskeligere at tage specielle hensyn til seniorerne på skolerne på grund af et fald i antal af ansatte lærere som følge af be-sparelser. Seniorer får efter egen anmodning fortsat 175 timers nedsættelse af den årlige arbejdstid fra det skoleår, hvori de fylder 60 år. Sidste års nye arbejdstidsaftales sammen-kædning af undervisning og opgaver i tilknytning til un-dervisningen har dog medført, at disse 175 timer ikke medvirker til at nedsætte det ugentlige undervisningsti-metal med lige så mange lektioner som tidligere. Det op-fattes af mange seniorer som en klar forringelse, hvilket da også kom til udtryk, da aftalen blev midtvejsevalueret i vinter (se 1. b.). Det er naturligvis beklageligt, at den nye aftale opleves negativt af mange seniorer på dette punkt – om end de seniorer, der helst vil undervise og slippe for alle møder-ne, rent faktisk får mere ud af det. Men det er en del af den centralt indgåede aftale, som vi som lokal part i Læ-rernes Centralorganisation ikke umiddelbart kan lave om på. Problematikken vil naturligvis blive viderebragt, men umiddelbart skal vi ikke nære forhåbning om større forståelse, da ingen andre faggrupper i det offentlige har en tilsvarende nedsættelse af årsnormen.

FLEKSJOBAntallet af aktive fleksjobbere på skolerne udgør 75 i



FORM

AN

dEN

S BE

RETN

iNg 2010. I 2006 var antallet 98, så der er tale om et fald på

ca. 23% på skoleområdet på 4 år. Det hænger bl.a. sam-men med en ændret struktur på området i 2006, hvor Jobcentrene fik kompetencen til at bevilge fleksjob. Der blev samtidig indført en lovmæssig stramning, så der som hovedregel skal foretages en ekstern arbejdsprøv-ning forud for godkendelse af fleksjobbet. De øgede krav til dokumentation forud for tilkendelse af fleksjob samt strukturelle problemer i jobcentrene med bl.a. skiftende sagsbehandlere bevirker, at der fort-sat er problemer med store sagsmængder, og at sagsbe-handlingstiden stadig er alt for lang. Det sætter den enkelte ansatte under stort psykisk pres, da afklaringsforløbet i forhold til fleksjob er langvarigt, og fordi den ansatte oftest skal være deltidssygemeldt i forløbet og fuldtidssygemeldt, når de afprøves inden for andre arbejdsområder. Tilkendelse af et fleksjob kræver bl.a., at revalideringsmulighederne er udtømt, samt at den ansatte har en varig nedsat arbejdsevne på mindst 50% inden for alle erhverv. Det langvarige sagsforløb sætter også skolernes økono-mi under pres, da den ansatte er delvis/fuldtidssygemeldt i afklaringsforløbet. Skolerne har fortsat den fulde løn-udgift til den ansatte i afklaringsforløbet, men modtager dagpengerefusion fra jobcentrene i sygemeldingsperio-den. Dagpengerefusion kan ikke dække den aktuelle ud-gift til vikar mv. Det er den enkelte skoleleder, der skal være indstillet på at ansætte medarbejderen på fleksjobvilkår, såfremt fleksjobbet bliver bevilget. I langt de fleste tilfælde er skolerne indstillet på at løfte deres del af det sociale an-svar og fastholde medarbejdere, der har nedsat arbejds-evne. I et enkeltstående tilfælde har foreningen dog oplevet, at en skoleleder ikke var indstillet på at løfte sit sociale ansvar og fastholde en medarbejder på disse vil-kår. Denne medarbejder er i stedet blevet afskediget på grund af langvarigt sygefravær og mister dermed til-knytningen til skoleområdet.

5. e. ArbejdsmiljøARBEJDSMiLJØORGANiSATiONENMan har næppe før set arbejdsmiljø- og sundhedsområ-det i BUF som Ikaros styrte så brat i afgrunden, som vi har været vidne til i det forgangne år. Ikke fordi de fore-gående års arbejdsmiljøindsats har været noget at råbe hurra for. Men udmøntningen af besparelserne i Budget 2010 bombede forvaltningens arbejdsmiljøarbejde tilba-ge til et absolut 0-punkt. Der var ellers så sent som i december 2008 indgået en revideret ’Virksomhedsaftale’ mellem medarbejderorga-

nisationerne og direktionen i BUF om den fremtidige organisering af arbejdsmiljøarbejdet, men denne aftale skulle hurtigt vise sig ikke at være meget mere værd i praksis, end de stykker papir den var skrevet på. I Virksomhedsaftalen er der ellers klart defineret struktur, ansvarsfordeling og indhold i arbejdsmiljøar-bejdet. Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) har til op-gave at koordinere og styrke det overordnede arbejde med arbejdsmiljøet blandt forvaltningens mere end 18.000 medarbejdere, mens de 10 underliggende, di-striktsvise arbejdsmiljøudvalg (AMU) skal bistå med det lokale arbejdsmiljøarbejde på skoler og institutioner og samle udførlige data i form af statistik over påbud fra Arbejdstilsynet og arbejdsskader samt vejlede i forhold til brug af resultater fra trivselsundersøgelser mv. Til at bistå AMU’erne med det arbejde lægges der i Virksom-hedsaftalen op til, at der ansættes arbejdsmiljøkoordina-torer i de otte distrikter. En sådan ansættelse fandt da også sted i begyndelsen af 2009. Sagsgangen i arbejdsmiljøorganisationen tager ud-gangspunkt i nærhedsprincippet. Arbejdsmiljøproble-mer skal som udgangspunkt løses lokalt. Men hvis ikke der kan findes en tilfredsstillende løsning, kan de fore-lægges for AMU eller for distriktets arbejdsmiljøkoordi-nator. Større og mere principielle sager bringes op i HAMU. Som støtteforanstaltninger er der ud over forvaltnin-gens HR- og arbejdsmiljøafdeling først og fremmest Ar-bejdsmiljø København (AMK) og Falck Healthcare. I forhold til bygningsmæssige, fysiske arbejdsmiljøproble-mer fx ved påbud fra Arbejdstilsynet involveres Køben-havns Ejendomme (KEjd), da BUF lige som kommunens øvrige forvaltninger i markedsgørelsens hellige navn har overdraget ansvaret for skolebygningerne til KEjd.

FYRiNG AF ARBEJDSMiLJØKOORDiNATORERI sidste års beretning imødeså vi med spænding, at ar-bejdsmiljøkoordinatorerne skulle træde i karakter. Vi blev slemt skuffede, idet de fleste af dem blev afskediget igen i efteråret i forbindelse med de massive besparelser i BUF. Umiddelbart medførte besparelserne, at fem ud af otte koordinatorer samt to fuldtidsansatte i den centrale ar-bejdsmiljøafdeling blev skåret væk. Direktionen meldte ud, at den i sine prioriteringer havde lagt vægt på, at der ikke skulle spares på kerneydelsen, men at en betydelig del af de forvaltningsstøttede udviklingsaktiviteter blev afviklet. Det sidste var så vidt rigtigt nok i og med, at tovholderne på projekter som ’Fravær/Nærvær’ og ’Fore-byggelse af vold og trusler om vold’ blev afskediget. Men

FORM

AN

dEN

S BE

RETN

iNg

at hævde at det ikke gik ud over kerneydelsen er sim-pelthen urigtigt. Der var tale om en nedskæring af be-mandingen på arbejdsmiljøområdet på 57 pct. mod et gennemsnit på 18 pct. i den øvrige administration. Direktionen er dog af den opfattelse, at Virksomheds-aftalen fortsat holder trods besparelserne på arbejdsmil-jøområdet. I de distrikter, hvor der ikke længere er en koordinator ansat, skal arbejdsgiveren efter drøftelse med AMU udpege ét af udvalgets medlemmer til at va-retage funktionen. Centralforvaltningen vil ikke være så opsøgende og initierende som tidligere, og områdeche-ferne skal understøtte, at arbejdsmiljøet i højere grad tænkes ind i det daglige arbejde. Områdecheferne får hermed en central rolle i arbejds-miljøarbejdet ude i distrikterne, samtidig med at den centrale arbejdsmiljøafdelings tre tilbageværende konsu-lenter skal tænkes ind i en struktur, hvor de bedst muligt kan understøtte og kvalificere arbejdet i AMU’erne. På baggrund af den kraftigt reducerede medarbejderstab samt den nye arbejdsmiljølov pr. 1. oktober (se neden-for), er der enighed mellem de faglige organisationer og direktionen om nødvendigheden af at foretage en revisi-on af den eksisterende Virksomhedsaftale. Der er derfor aftalt en møderække i løbet af efteråret med det formål at have en ny aftale klar inden årsskiftet. Foreningens næstformand deltager i dette arbejde. For et skabe en større sammenhæng og koordinering mellem arbejdet i HAMU og arbejdet i HSU har direkti-onen besluttet at erstatte den hidtidige formand Lars Øbing med administrerende direktør Else Sommer.

DET FYSiSKE ARBEJDSMiLJØProjekt ’Skolestøj’, som det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø står for (omtalt i sidste års beretning), fortsætter uanfægtet. Projektets mål er at få yderligere

viden om sammenhængen mellem akustik, elevstøj, hø-relse og mental udtrætning hos lærere. Projektets under-søgelser er ved at kunne konkludere på målingerne. Arbejdstilsynets kontrolbesøg har i år medført en stig-ning på skoleområdet i antallet af røde smileys fra 2 til 7, mens antallet af gule er faldet fra 12 til 6. En del af de røde smileys er bygningsrelaterede, hvilket har ført til en fornyet debat om, hvordan KEjd bliver bedre til at med-tænke de nødvendige hensyn til arbejdsmiljøet i forbin-delse med nybygninger og renoveringer. Der er fortsat behov for vejledning om byggeprocesser, og man kan ikke nok gøre opmærksom på, hvor vigtigt det er, at slut-brugerne inddrages i udarbejdelse af vejledningerne.’Deltag i byggeprojekter – Hvordan sikrer vi arbejdsmil-jø og trivsel fra idé til aflevering af byggeriet’, AMK’s an-befaling er at anbefale. AMK har også udgivet ’Når arbejdspladsen planlægger. Nybyggeri og ombygninger’. Endelig har BUF selv udarbejdet en vejledning, som af uforståelige årsager langt fra altid uddeles til de personer på skolen, der skal involveres i en byggesag.

BEDRE iNDEKLiMATil fordel for et bedre indeklima er der kommet et nyt bygningsreglement BR 10, der handler om at sikre et la-vere energiforbrug i både nye og gamle bygninger. Reg-lementet trådte i kraft 30. juni. De fleste ændringer i BR 10 drejer sig om at nedbringe energiforbruget og indføre mere energieffektive løsninger, men der er også nogle helt nye tiltag som fx en grænseværdi for indholdet af CO2 i luften på skoler og institutioner. Hvis man ønsker at foretage sin egen måling af inde-klimaet på skolen, har KLF sammen med de øvrige kredse i Hovedstaden Øst modtaget et såkaldt ’Comfort-o-meter’, der kan måle temperatur, luftfugtighed mm. i de enkelte klasselokaler samt bearbejde de registrerede målinger lettilgængeligt på computer i form af tabeller og grafer mv. ’Comfort-o-metret’ kan lånes for en uge ad gangen ved henvendelse til foreningen.

LAVERE SYGEFRAVæRSom omtalt under personalepolitikken (se 5. d.) er syge-fraværet i BUF glædeligvis faldet med knap 14% fra 22,1 dage i 2007 til 19,1 dage i 2009. Hvorvidt dette fald hæn-ger sammen med et forbedret psykisk arbejdsmiljø og en nedsættelse af stressfaktorerne på skolerne, eller om sko-lerne er hurtigere til at fyre de syge lærere, er det dog for tidligt at udtale sig om. Det kan vi muligvis få en indika-tion på, når vi får resultaterne af den igangværende triv-selsundersøgelse. Det er derfor foreningens håb, at rigtig mange vil deltage i undersøgelsen, således at vi kan få et



FORM

AN

dEN

S BE

RETN

iNg troværdigt billede af trivslen på skoler og institutioner.

Der har været stillet spørgsmål til den enkeltes anonymi-tet i undersøgelsen. Men dette skulle være sikret i og med, at det er et eksternt firma, der forestår undersøgel-sen – og faktisk stiger graden af anonymitet og fortrolig-hed med en højere deltagelsesprocent. Som en udløber af forrige års trivselsundersøgelse har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Team Arbejdsliv i samarbejde med professor Tage Søn-dergård Kristensen iværksat et toårigt projekt under overskriften ’Engagement eller mistillid – om dokumen-tationskrav, evaluering og social kapital i folkeskolen’. Formålet er at få afdækket, hvorfor nogle skoler bedre har forstået at takle/leve med de øgede dokumentations-krav end andre. I projektet deltager fire skoler fra Fakse Kommune samt Tingbjerg Skole, Katrinedals Skole og Engskolen fra København.

FLERE SYGEPENSiONERESI kravopstillingen til forårets overenskomstforhandlinger har DLF under overskriften ’rekruttering og fastholdelse’ medtaget et krav om at iværksætte aftalte initiativer med det mål at nedsætte antallet af lærere og børnehaveklas-seledere, der sygepensioneres. Det dækker over det fak-tum, at antallet af invalide- og førtidspensionister i Læ-rernes Pension har været stærkt stigende igennem de se-neste år. I perioden 2007-09 har der været sager om invalidepension for 343 mio. kr., og her taler vi om per-soner helt ned i 30’erne. Det har ikke været muligt at pege på en entydig forklaring på det voksende antal in-validepensionister. Men der har dog været en tendens til, at invaliditeter som følge af psykiske skader har udgjort en større andel – specielt stressrelaterede sygdomme.

NY ARBEJDSMiLJØLOVI foråret vedtog Folketinget en omfattende revidering af arbejdsmiljøloven med det erklærede formål at skabe mere tidssvarende og fleksible rammer for virksomhe-dernes arbejdsmiljøarbejde. Loven træder i kraft 1. okto-ber i år. Faste regler i forhold til antal af arbejdsmiljøgrupper/arbejdsmiljørepræsentanter, mødehyppighed for arbejds-miljøudvalg mm. erstattes af pligten til én gang årligt at foretage en strategisk drøftelse af virksomhedens/forvalt-ningens arbejdsmiljøindsats. Den eksisterende obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse på 5 dage vil i fremtiden kun være på 3 dage, som så til gengæld skal være afviklet senest tre måneder efter, at man er valgt som arbejdsmiljørepræsentant. Herefter skal man senest inden for 12 måneder tilbydes 2 dages

yderligere uddannelse og som noget nyt herudover 1½ dags kompetenceudvikling om året som en form for livs-lang læring. Den nye arbejdsmiljølov baserer sig mere på gensidige aftaler med arbejdsgiverne end den gamle lovs rettighe-der. Med den nuværende økonomi i BUF kan det vække bekymring, men forhandlingerne om en ny Virksom-hedsaftale vil forhåbentligt gøre disse bekymringer til skamme.

SAMARBEJDET MED ARBEJDSMiLJØREPRæSENTAN-TERNEKLF’s samarbejde med skolernes og institutionernes ar-bejdsmiljørepræsentanter (AMR) er essentielt for for-eningens arbejdsmiljøarbejde. Og samarbejdet mellem TR og AMR er ligeledes vigtigt for såvel det centrale som det lokale arbejdsmiljøarbejde. Derfor vil foreningen fastholde fokus på dette samarbejde via en ny møderæk-ke i løbet af efteråret. Der er gennemført valg til arbejdsmiljøorganisationen. Som ny repræsentant for lærerne i HAMU er valgt Niels Ole Koefoed fra Dyvekeskolen, mens Mai Groser fra Tingbjerg Skole er valgt som suppleant. Tillykke med valgene – vi håber på et godt samarbejde. Og tak til Sø-ren Rosenquist fra Skolen ved Sundet for indsatsen i den forgangne periode. ELEVERNES UNDERViSNiNGSMiLJØ – KØBENHAVNER-BAROMETER 2010For fjerde gang har forvaltningen med spørgeskemaun-dersøgelsen Københavnerbarometeret undersøgt, hvor-dan eleverne i 4.- 9. klasse oplever en række aspekter af skolens undervisningsmiljø. Undersøgelsen giver således et detaljeret indblik i elevernes oplevelse af blandt andet trivsel, livsglæde, medbestemmelse, uro i timerne, mob-ning, konflikthåndtering samt bevægelse og idrætsun-dervisning. 12.129 elever har svaret, hvilket giver en svarprocent på 75,7. Københavnerbarometeret opfylder flere forskellige for-mål: • Det indgår i Kvalitetsrapporten for den enkelte skole samt i den generelle kommunale kvalitetsrapport• Det udgør den kortlægning af skolens psykiske under-visningsmiljø, som skolen jf Lov om undervisningsmiljø er forpligtet til at udarbejde mindst hvert tredje år• Det bidrager til evaluering af graden af inklusion • Det udgør afsæt for nye indsatser for den enkelte skole eller på kommunalt planFølgende dokumenter er tilgængelige på BUF-net• Spørgeskemaet

FORM

AN

dEN

S BE

RETN

iNg

• Københavnerbarometeret for hele kommunen • Et notat der sammenligner med sidste års resultater og andre nationale og internationale undersøgelser • Et notat med forslag til hvad man kan gøre som op-følgning på Københavnerbarometeret • Invitation til et forskningsseminar 15. september Et af notaterne går i dybden med kønsbaserede for-skelle, forskelle mellem elever på forskellige klassetrin samt forskelle mellem ét- og tosprogede elevers oplevelse af skolen. For første gang beskæftiger undersøgelsen sig også med forskelle indbyrdes mellem forskellige sprog-grupper. Resultatet i 2010 fastholder de positive sider og viser mindre fremgange på de fleste områder. En lidt større andel er meget glad for at gå i skole. Tilfredsheden med at gå i skole er især øget i 6. og i 9. klasse. Færre er bange for noget, når de er i skole. Færre synes, der er for mange konflikter i klassen. Færre synes, der er for meget uro i klassen, og flere synes, det er nemmere at koncentrere sig i klassen. Færre synes, der bliver talt for grimt i klas-sen, og flere vurderer, at der er en god stemning i klas-sen. I 4.-5. klasse (hvor 2009 undersøgelsen viste, at flest blev slået eller sparket) er færre blevet slået og sparket. Der er også et fald i omfanget af mobning i 4.-5. klasse (hvor mobningen er højest). På alle disse områder er problemerne ikke løst, men der er en lille fremgang fra 2009. I 2009 konstateredes, at der kunne være plads til at øge indsatsen for at tilpasse de faglige udfordringer for ele-verne. På dette område er der ikke sket en udvikling, men derimod en mindre tilbagegang. Så der er stadig god grund til at fortsætte indsatsen med undervisnings-differentiering. I 2010-undersøgelsen har man som noget nyt spurgt eleverne om forskellige psykosomatiske symptomer. Der er foruroligende mange elever, der svarer, at de har haft hovedpine, ondt i mave, ryg eller skuldre eller har følt sig trætte og uoplagte inden for en 14-dages periode. For første gang har man i 2010 set på forskelle og lig-heder mellem étsprogede og tosprogedes oplevelser. På nogle områder er de tosprogede mere tilfredse med sko-lens ydelser – det gælder fx, hvor spændende undervis-ningen er, og hvor nemt det er at se mening med under-visningen. Men flere tosprogede elever oplever at blive mobbet. De tosprogede er nemlig ikke en homogen gruppe, og det viser sig, at de mindste sproggrupper har en markant mere negativ oplevelse af skolen og af egen trivsel på en række områder. Der er mange flere resulta-ter, end der er plads til her, og de bør studeres nærmere på skolerne.

Til trods for fremgang på en række områder er det desværre ikke dét, medierne har valgt at fokusere på, men elevernes manglende tryghed ved deres lærere og ved de tosprogedes mobningsoplevelser. 5. f. TillidsrepræsentanterneTillidsrepræsentanterne har en helt afgørende rolle i for-eningens arbejde, dels på den enkelte skole/institution, dels i distriktssamarbejdet og dels som vigtige sparrings-partnere og formidlere for foreningens bestyrelse. I takt med at skolernes økonomi er betydeligt forrin-get, idet besparelser, underskud og gæld er dagens orden, er TR’s opgaver i forhold til at sikre fornuftige arbejdsvil-kår og dermed god trivsel for medlemmerne blevet mere vanskelige. Arbejdet kræver i stigende grad overblik og stor robusthed. TR’s faglige sparring med andre TR’ere i distriktet er i den forbindelse af afgørende betydning, li-gesom distriktssamarbejdet har vist sin styrke i årets budgetaktiviteter. Samarbejdet har i foreningen høj prio-ritet, hvorfor bestyrelsesmedlemmer altid deltager i mø-derne. På baggrund af møder med distriktstillidsrepræsentan-terne dels på Frydendalsvej og dels i distrikterne står det klart, at der er meget stor forskel på distriktstillidsrepræ-sentanternes vilkår for arbejdet i afdelingssamarbejdsud-valgene (ASU) i de 8 distrikter – blandt andet afhængig af hvor meget arbejdet prioriteres af det enkelte distrikts ledelse. Foreningen kan konstatere, at der i en del bydele blot er tale om information, hvis der overhovedet afhol-des ASU-møder og i ringe grad om reel medinddragelse og indflydelse. Her er absolut plads til forbedringer, hvil-ket er et forhold, som har KLF’s store bevågenhed. Modsat sidste år har der i år ikke været den store ud-skiftning i TR-forsamlingen. Udskiftningen er på om-kring 14 TR’ere og TRS’ere (tillidsrepræsentantsupplean-ter), hvor tallet sidste år var over 30. De nyvalgte TR’ere deltager nu i DLF’s TR-uddannelse. DLF uddanner imidlertid ikke suppleanterne. Derfor supplerer KLF DLF’s uddannelse af TR og TRS med et indhold, som specifikt er målrettet københavnske forhold. For os er dagsordnen, at suppleanter fortsat skal uddannes, så der skabes optimale muligheder for et givende samarbejde som et team. Det er også besluttet, at TR-tema fortsat skal tilbydes til foreningens erfarne tillidsrepræsentanter.I februar 2010 blev arbejdstidsaftalen midtvejsevalueret (se 1. b.). Arbejdstidsaftalen skal endelig evalueres forud for genforhandlingen i starten af 2011. Håber, at I også der vil bidrage med jeres viden og erfaringer. Fra for-eningens side skal der lyde en meget stor tak for indsat-sen og samarbejdet på alle niveauer.



FORM

AN

dEN

S BE

RETN

iNg 5. g. Handleplan

KLF vil arbejde for, at alle medlemsgrupper får et posi-tivt tilknytningsforhold til foreningen ved blandt andet at afholde kurser og netværksmøder. KLF vil arbejde for, at foreningens tillidsrepræsentan-ter og -suppleanter har de fornødne rammer og kompe-tencer til at kunne varetage funktionen. KLF vil arbejde for, at samarbejdsudvalgsaftalens para-graffer om medindflydelse og medbestemmelse i højere grad end i dag overholdes på alle niveauer ved fortsat hver gang at påtale, når dette ikke sker. Dertil vil KLF forlange, at direktionen i HSU mindst én gang årligt drøfter og påviser sammenhængen mellem krav og res-sourcer, således som det blev aftalt ved trepartsaftalen forrige år. KLF vil deltage aktivt i udarbejdelsen af den nye virk-somhedsaftale på arbejdsmiljøområdet i BUF med den hensigt, at området bringes til et anstændigt niveau. KLF vil fortsat arbejde på at styrke AMR´s funktioner på skoler og institutioner og medvirke til en forankring af AMR´s samarbejde i distrikterne samt hos skolernes medarbejderrepræsentant i HAMU. En møderække for AMR distriktsvist vil igen blive afholdt i foreningen in-den årsskiftet. KLF vil følge skolernes arbejde med trivselsundersø-gelserne med henblik på, at der lokalt udarbejdes kon-krete initiativer, som kan afhjælpe de problemstillinger psykiske som fysiske, der afdækkes ved trivselsundersø-gelser og APV’er. KLF vil arbejde for, at resultaterne af de forskellige for-søgsprojekter, hvori foreningen er repræsenteret i følge-grupper, gøres kendte og anvendelige. P.t. drejer det sig om projekterne ’Skolestøj’ og ’Engagement eller mistillid’. KLF vil insistere på, at resultaterne følges op med hand-ling og central finansiering. KLF vil fortsat søge indflydelse i forhold til nybyggeri-er, moderniseringer og vedligeholdelsesarbejder for at fremme en planlægning af byggeprocesser, som også er pædagogisk forsvarlige og overholder de sikkerheds-mæssige forskrifter i byggeperioden. KLF vil insistere på, at relevant materiale udsendes til de involverede parter, hvilket har været forsømt af BUF. ■

BUDGETTETSiden årtusindskiftet har der været rimelig ro om Kolo-niernes budget, hvilket har skabt et flot rum for udvik-ling og fornyelse. Hertil kommer en årrække med en øremærket budget-forøgelse, der sammen med en generøs fondsstøtte skab-te det økonomiske grundlag for opførelsen af den helt nye koloni på Næsbystrand – et projekt tilegnet handi-cappede. I optakten til budgettet for 2011 var der med et koloni-besparelsesforslag på 2,5 mil. kr. voldsomt uvejr i sigte, idet denne besparelse kun kan realiseres ved en drastisk reduktion i gennemførelsen af sommerkolonierne, hvor udsendelsen af børn må nedskæres med mindst 800. Det er imidlertid lykkedes ved hjælp af to notater udarbejdet af foreningen at reducere sparekravet til 600.000 kr. Det vil dog bl.a. medføre nogle beherskede stigninger i delta-gerbetalingen. Siden 1989 er det kommunale tilskud reduceret med 60%, hvilket har medført lukning af helårskolonien på Torø, en rationalisering af den øvrige drift, men også et målrettet arbejde for at øge Koloniernes egenindtjening, der er vokset eksplosivt fra 930.562 kr. til 9.352.348 kr. svarende til godt 1.000%.

SOMMERKOLONiERNEDet kolde og våde forår var ikke den mest optimistiske

KØBENHAVNS LæRER-FORENiNgS KOLONiER6.

FORM

AN

dEN

S BE

RETN

iNg

ouverture til sommerens feriekolonier, men det bedste omslag i vejret til skønt sommervejr blev starten på den-ne sommersæson – nummer 111. Gennem en længere årrække har sommerkoloniernes ansøgertal ligget på mere end 4.000 elever. Det er ikke alene et udtryk for det behov, som familierne kan have for at få ’dækket’ noget af elevernes ferie gennem et koloniophold. Men det er også et udtryk for, at viften med de mange forskellige sommerkolonitilbud rammer noget af det, børnene ger-ne vil. Eleverne har som bekendt valget mellem mange som-meraktiviteter gennem klubber, private som offentlige, fritidshjem, foreninger og meget andet. I alt søgte 4.391 elever et feriekoloniophold, og på 92 hold har der været udsendt 3.577 børn, hvoraf 19,3% fik en friplads, hvilket indikerer, at hjemmets samlede skat-tepligtige indkomst har været under 250.000 kr. Friplad-serne er i øvrigt rimelig jævnt fordelt på hele viften af tilbud. I forhold til mængden af elever fra børnehaveklassen til 9. klasse udgjorde dette års kolonibørn 11,1%, og mængden af elever med anden etnisk baggrund udgjor-de skønsmæssigt 10% af samtlige udsendte elever. Den kendte feriekoloni – ofte med skolens egne lærere – har langt det største tag i eleverne med 2.181 deltagere. På dyrekolonien deltog 701, mens 353 var på idrætskolo-ni. Teaterkolonien fik plads til 153, sejlerkolonien 94, na-turkolonien 24, billedkolonien 35, mens ’tab og vind’-kolonien for børn og unge, der gerne vil smide et par kilo og samtidig lære noget om kost, modtog 36 elever. Beklageligvis forblev 343 elever på venteliste.

UDLEJNiNGEN OG BYGNiNGERNEDen tidligere store acceleration af udlejningen har nu gennem nogle år stabiliseret sig til omkring 41.000 gæ-ster med de årlige udsving, der naturligvis vil opstå.Når man medregner sommerkoloniernes elever og per-sonale, vil det årlige gæsteantal samlet set være på om-kring 45.000. Af udlejningen i hverdagene fremgår det, at midlerne til lejrskoler og koloniophold børnehaver, fritidshjem o.l. gennem en årrække er blevet beskåret. Hvor det tidligere var almindeligt med mange lejrskoler og koloniophold af en uges varighed, er langt de fleste udlejninger i dag kun på 2 overnatninger. I 2009 var der et indbrud med en efterfølgende ildløs i kolonien Klitstuens aktivitetshus, som udbrændte. Kolo-nien er arealmæssigt en af de mindste med knebne væ-relser og spisesal. Derfor er det planen at opføre en 66 m2 stor elevfløj med fire værelser og ændre nogle nuvæ-

rende værelser til en ny spisesal. På Højbjerghus og Sæbystrand er elevernes aktivitets-rum istandsat med opmaling og nye gulve, mens koloni-en Lille Bjerge har fået stuen med køkkenafdeling reno-veret. Med virkning fra sæsonen 2011 er praksis for udlej-ningen af kolonierne omlagt, således at et helt års udlej-ning kan bestilles 14 måneder tidligere. Det vil sige, at man fra den første almindelige arbejdsdag i november 2009 har kunnet leje alle kolonier i hele sæsonen 2011, og at man fra mandag 1. november 2010 kan leje alle ko-lonier i hele 2012.

PæDAGOGiSKE MATERiALERLejrskoleserien ’Lad Os Ta’ På Lejrskole’ serverer inspira-tion, turforslag og nyttige oplysninger til den læringsori-enterede lejrskole. Fordelingen af oplysninger, tværfag-ligheden samt materialets pædagogiske vægtning er uden tvivl én af grundene til, at materialet gennem årene har været meget populært blandt koloniernes brugere. Hertil kommer baggrundssidernes mulighed for at sætte dét, man ser og oplever ind i en større historisk, kulturel, geologisk og naturmæssig sammenhæng. Med ’Lad Os Ta’ På Lejrskole – Ærø, Langeland og Torø’, som i år er udsendt til skolerne i to gratis eksem-plarer, er lejrskoleserien nu komplet, idet den hermed omfatter samtlige de områder i Danmark, hvor Køben-havns Lærerforening har kolonier. Serien består af i alt 5 mapper. Bind 1 dækker Møn, Bogø, Falster og Sønder-jylland. Bind 2 dækker Sjælland. Bind 3 dækker Nordjyl-land. Bind 4. dækker Midtjylland. Bind 5 dækker Ærø, Langeland og Torø. På sigt er det tanken evt. at samle de enkelte koloniers mest oplagte aktivitetsmuligheder i et inspirationshæfte, som kan give et hurtigt overblik over besøgsmål, det er værd at rejse efter. På Koloniernes hjemmeside fører menupunktet ’lejr-skolemål og seværdigheder’ til en lang række links, som uafhængigt af mapperne kan give yderligere inspiration til en hel vifte af både naturorienterede og kulturelle op-levelser med udgangspunkt i de enkelte kolonier. Her findes bl.a. relevante lokale museers hjemmesider, sider om lokalhistorie, sider om kirker og kalkmalerier, Skov og Naturstyrelsens vandretursfoldere samt de lokale tu-ristbureauers hjemmesider. I planlægningsfasen kan websiderne give rigtig god inspiration til, hvad man kan se og opleve i netop det område, hvor man har valgt at lægge sin hyttetur/lejrskole. Det er Koloniernes indtryk, at brugerne har taget denne oplagte og nemme mulighed for at planlægge til sig.



FORM

AN

dEN

S BE

RETN

iNg KURSUSAKTiViTETER

Siden 1991 har der hvert år på Hotel Frederiksdal været afholdt et weekendkursus for sommerens kolonilærere.De kolonirelevante emner har været mangfoldige og ofte krydret med indlæg af forskellige personligheder senest af administrerende direktør Else Sommer. Hun gav gen-nem et både morsomt og veloplagt oplæg et rids af en utraditionel og ret omskiftelig barndom med den pointe, at barndommens oplevelser sætter sig spor i resten af til-værelsen og påvirker den voksnes adfærd. Af andre oplægsholdere gennem årene kan nævnes Anker Jørgensen, Palle Lauring, Thøger Birkeland, Jim-mi Stahr, Frede ’Fup’ Nordbrink, Hanne Bech Hansen og Ritt Bjerregaard. Med en kadence på to år har der siden 2001 været gen-nemført forskellige kurser for Koloniernes tilsynsføren-de. Kurserne har været afholdt på de forskellige kolonier rundt om i landet så som Torø, Alhage, Kajestenshuset, Sæby og senest på kolonierne Eriksminde og Nørrevang i Rørvig. På denne måde får de tilsynsførende et bredt kendskab til kolonierne samtidig med, at der opstår en naturlig erfaringsudveksling og et socialt sammenhold. De overordnede emner har været professionaliseringen af rengøringen, storkøkkenindretning med besøg hos en leverandør, ergonomi og senest nanoteknologien og ren-gøringen. I forbindelse med disse kurser har der altid været et virksomhedsbesøg som på Asnæsværket i Ka-lundborg, Danish Crown i Sæby og Stålvalseværket i Frederiksværk. Traditionen tro skal der lyde en stor tak til de mange kolleger, der har taget en kolonitørn denne sommer og givet børnene en lang række enestående oplevelser. En særlig tak skal gå til de ansatte på Kolonikontoret, der måtte gennemleve to flytninger p.g.a. den meget sto-re ombygning af Frydendalsvej 20, hvor Kolonierne nu har kontorer i stuen og på 1. sal, mens Gabriel Jensen har fået plads i kælderen hos KK. I ombygningsperioden holdt kontoret til i Københavns centrum, hvor der var lejet nogle DLF-lokaler i Badstuestræde. ■

7. a. KLF-DLFDet er nu ved at være slut med Københavns Lærerfor-ening særstilling i Danmarks Lærerforening (DLF), der går helt tilbage til 1951. To urafstemninger i foråret 2009 besluttede det. KLF’s position som en helt selvstændig organisation er dermed et afsluttet kapitel. Der er imid-lertid tale om en glidende fusionsproces, der først er på vej til at være endeligt afsluttet ved udgangen af 2016. Allerede nu er der imidlertid sket nogle afgørende æn-dringer: 1) Ved urafstemningerne i forsommeren 2009 blev der vedtaget en række vedtægtsændringer, der blev fulgt op af yderligere vedtagelser ved generalforsamlingen senere samme år.2) KLF’s krav til overenskomstfornyelsen i 2011 skal ikke som hidtil vedtages på en ekstraordinær generalforsam-ling i september. Bestyrelsen har forholdt sig til og kom-menteret DLF’s hovedstyrelses OK-krav. Dette er videre-sendt til DLF og er behandlet på linje med de øvrige kredses kommentarer på kongressen 9.-10. september. Hidtil har vi haft 9 kongrespladser, der nu er udvidet til 14 ved, at bestyrelsens 7 menige medlemmer får føl-geskab af de 4 suppleanter, dén ikke-valgte, der opnåede højest stemmetal og to skolelederrepræsentanter. Herud-over er de to københavnske hovedstyrelsesmedlemmer, formand og næstformand medlemmer af kongressen.3) Som ét led i sammenlægningsaftalen (Vilkårspapiret) fra vinteren 2009, der efterfølgende blev bekræftet ved de to urafstemninger, indgik en overførsel af afdelings-lederne i KLF til Skolelederforeningen. Disse i alt om-kring 150 medlemmer blev ved en selvstændig proces sluttet sammen med lederne i KS − Københavns Skolele-derforening med virkning fra 1. juli d.å. Denne nye or-ganisation, der bærer navnet SKK − Skolelederne i Københavns Kommune − er nu en integreret del af den nationale organisation for skoleledere − Skolelederfor-eningen. SKK vil have sin selvstændige konsulent − som hidtil Henning Søby Christensen − der 4 af ugens 5 dage stadig rådgiver og støtter SKK’s medlemmer fra sit kon-tor på Frydendalsvej 24.4) Som selvstændig organisation har Københavns Lærer-forening haft nogle fordele. Således har vi haft: a) en plads i Lærernes Centralorganisations forretnings-udvalg − den bevarer vi til udgangen af 2011 − ikke som KLF’er men på et DLF-sæde; b) en bestyrelsespost i Lærernes Pensions bestyrelse, som

FORENiNgEN7.

FORM

AN

dEN

S BE

RETN

iNg

vi også fastholder et år endnu. Efter den tid beror besæt-telsen af posten på den fordeling, man træffer beslutning om i DLF’s hovedstyrelse, hvor KLF formodentlig og for-håbentlig fortsat vil have to pladser; c) En bestyrelsespost i DUS, Danske Underviserorgani-sationers Samråd. Denne er nu bortfaldet, idet vi pr. 1. juli i år ikke længere er selvstændigt medlem af DUS. For alle repræsentationers vedkommende er der tale om et tab af såvel viden og indsigt som indflydelse. For tiden forhandler vi overførslen af foreningens Sær-lige Fond til DLF, hvilket har vist sig mere kompliceret end først antaget. Det skyldes omkostningerne ved den udskudte skat, der er indeholdt i de ejendomme, vi be-sidder. Bestyrelsen er i færd med at beslutte hvilke og hvor mange ejendomme, vi kan beholde på egne hæn-der. Det er aftalt, at vi indtil 2017 fortsat vil have første-ret til udlejning af foreningens 7 ejendomme og dermed stadig som et medlemsgode kan tilbyde lejligheder til københavnerlærere. Fusionen får derimod ikke betydning for vores to lej-ligheder i udlandet. Lejligheden i Berlin er foreningens egen, og lejligheden i Budapest lejer vi på egen hånd. Fusionen indebærer, at vi ved udgangen af 2016 skal betale ca. 5 mio. kroner mere i kontingent til hovedfor-eningen. Det medfører selvsagt en strammere økonomi, der kan opnås ved en kombination af mulige justeringer af kontingent- og serviceniveau, besparelser samt bort-fald af opgaver eller aktiviteter. Bestyrelsen har påbe-gyndt en række af disse langsigtede beslutninger. Et andet skridt er en vedtagelse af nogle småændringer af KLF’s vedtægt på generalforsamlingen 29. oktober. På den positive side oplever KLF’s to repræsentanter i DLF’s hovedstyrelse en mere imødekommende hold-ning. Det er vores håb, at man også i fremtiden vil lytte til stemmerne fra den største kreds og tilgodese os i hø-jere grad end hidtil ved besættelse af udvalg og repræ-sentationer.

7. b. Farvel til ledergrupperneEn af konsekvenserne af sammenlægningen med DLF er, at skolelederne i Københavns Skolelederforening (KS) og afdelingslederne i KLF skulle slås sammen og flyttes over i Skolelederforeningen. Alle de medlemmer, der følger overenskomsten for le-dere, er blevet overflyttet. I alt 272 medlemmer blev pr. 1. juli 2010 overflyttet til Skolelederforeningen i Dan-marks Lærerforening. Dette tal indbefatter afdelingsle-derne, der siden 1993 har været en selvstændig stillings-betegnelse i København. Da skolelederne i KS på davæ-rende tidspunkt ikke var medlem af LC, blev afdelings-

lederne organisatorisk henført til Københavns Lærerfor-ening, hvor de har udgjort en stadig voksende gruppe. Afdelingslederne udgør således mere end halvdelen af de nye medlemmer i Skolelederforeningen Københavns Kommune. Lederne er ikke længere medlemmer af den lokale kreds i DLF, men i den landsdækkende Skolelederfor-ening. Det er sket ud fra et landspolitisk ønske om, at le-derne ikke skulle være i den samme kreds som lærerne og børnehaveklasselederne. Da der har været to organisationer KS og KLF i Kø-benhavn, har der gennem årene ikke været helt det sam-me krav om total adskillelse mellem ledere og lærere/børnehaveklasseledere. Vi har ikke set det helt store problem ved, at lederne både var medlemmer af KS og KLF, da aftaleretten lå i KS. For KLF har det været vemodigt at tage afsked med le-dergrupperne i KS og afdelingslederne, som vi ellers har haft et godt samarbejde med i Samvirket Københavns Skolelederforening og Københavns Lærerforening (SKK). I fremtiden må vi derfor finde nye samarbejds-former med lederne, da vi fortsat har fælles interesser i forhold til Københavns Kommune som arbejdsgiver.

7. c. Goddag til skolepsykologerneDet er også historisk betinget, at skolepsykologerne i sin tid blev organiseret i Københavns Skolelederforening. Lønrammen var tidligere afgørende for, hvor man som ansat blev organiseret. Skolepsykologerne i Københavns Kommune blev derfor oprindelig henført til Embeds-mandsforeningen, som så senere blev til Københavns Skolelederforening. Nu er de almindelige skolepsykologer overflyttet til at



FORM

AN

dEN

S BE

RETN

iNg være almindelige medlemmer i KLF. I den forbindelse

blev 33 medlemmer overflyttet. Når tallet er så forholds-vis beskedent, skyldes det, at de universitetsuddannede psykologer er organiseret i AC. I KLF vil skolepsykologerne indgå i KLF-afdelingerne i de enkelte PPR-distrikter, samtidig med at skolepsykolo-gerne også har dannet en faglig klub på tværs af distrik-terne.

7. d. OpmandssagI beretningen sidste år var omtalt en afgørelse fra for-eningens opmand. Beklageligvis har sagen trukket uri-meligt længe ud p.g.a. langsommelig sagsbehandling hos forsikringsselskabet. Opmanden gav et medlem, der havde klaget medhold i, at KLF havde et sagsbehandlingsansvar. Klageren hav-de – ifølge opmandens udtalelse – ikke af KLF modtaget rådgivning om sammenhængen mellem fleksydelse og tilskadekomstpension og de økonomiske konsekvenser, førend vedkommende lod sig afskedige. Efter afskedigel-sen, som hun selv havde bedt om foreningens bistand til, klagede hun over at have modtaget fejlagtig rådgivning herom af KLF. Uagtet at klager angiveligt også – tidligere – har modtaget samme fejlagtige rådgivning fra Efter-lønskassen, måtte det ifølge opmanden antages, at KLF måtte gøres (med)ansvarlig for de tab, som den mangel-fulde/fejlagtige rådgivning angiveligt havde påført ved-kommende.

Denne sag har fået en foreløbig afslutning. Foreningen har en rådgivningsansvarsforsikring. Forsikringsselska-bet har nu udtalt, at KLF ikke har handlet ansvarspådra-gende i forbindelse med den rådgivning, der blev ydet i den pågældende afskedigelsessag. KLF’s bestyrelse er enig i den vurdering og har på den baggrund besluttet ikke at yde erstatning. Medlemmet er blevet tilbudt en samtale om beslutningen. Denne sag er foreningens sidste selvstændige opmands-sag, idet tilsvarende sager fremover skal afgøres af DLF’s opmand.

7. e. KLF i organisationsverdenenSAMARBEJDET MED DLF’S KREDSE i HOVEDSTADSOM-RåDETKLF samarbejder med DLF-kredsene i den østlige del af hovedstadsområdet samt Bornholm i kredssamarbejdet Hovedstaden Øst. Formænd og næstformænd mødes seks til otte gange om året, mens mødefrekvensen i de tre tværgående fora – pædagogisk udvikling, arbejdsmil-jø og kursus – er noget lavere. Herudover er der et sam-arbejde mellem kredsenes pensionerede medlemmer – se 5. c. KLF’s næstformand er én af tre tovholdere i HØ-sam-arbejdet og har ansvaret for HØ’s arbejdsmiljøforum.Af hovedpunkter i årets arbejde kan nævnes velfærds-debatten og de kommunale budgetter, skolernes arbejds-miljø inkl. den nye arbejdsmiljølov, skolernes rumme-lighed, OK 11 og lønudviklingen, arbejdstidsaftalen samt almindelig erfaringsudveksling kredsene imellem. HØ’s kursusudvalg har endvidere arrangeret kurser for TR’ere, AMR’ere og kredsstyrelsesmedlemmer. Nogle af kurserne er arrangeret sammen med kredssamarbejdet Hovedstaden Vest. Således deltog såvel nogle bestyrelses-medlemmer som KLF’s øvrige kongresdelegerede i et kongresforberedende internatkursus i august med oplæg af økonom Henrik Herløv Lund og lektor Dorte Peder-sen fra CBS. Et par gange om året mødes repræsentanter fra alle tre kredssamarbejder i Region Hovedstaden og drøfter pro-blemstillinger af regional karakter for at klæde forenin-gens regionale repræsentanter på. Det handler om FTF-samarbejdet, professionshøjskolerne samt Lærernes a-kasse.

6-BY SAMARBEjdETSamarbejdet i 6-byerne (København, Århus, Aalborg, Odense, Esbjerg og Randers) foregår ved 4 årlige møder mellem kredsenes formænd og næstformænd samt mere uformelt via mails.

FORM

AN

dEN

S BE

RETN

iNg

På møderne – der afholdes i Århus – udveksles erfa-ringer og gode ideer vedrørende budget og budgetaktivi-teter, lokalaftaler, pædagogiske udfordringer mm., ligesom 6-by nøgletallene, der i al for høj grad anvendes af de seks kommuners forvaltninger og politikere til at finde besparelsespotentialer, granskes og problematise-res. Herudover vendes nogle af de centrale forenings-politiske temaer, der også drøftes i hovedstyrelsen og på kongressen.

LæRERNES cENTRALORGANiSATiON, LcLC varetager først og fremmest opgaven som overens-komstforhandler på adskillige lærerorganisationers veg-ne. Danmarks Lærerforening har som den største organisation flertal i forretningsudvalget, hvor også KLF hidtil har haft sæde. Derudover er der pladser til Ud-dannelsesforbundet samt FSL, Frie Skolers Lærerfor-ening. KLF’s formand fortsætter i forretningsudvalget nu som DLF-repræsentant til og med udgangen af 2011 og ikke længere som repræsentant for den tidligere selvstændige Københavns Lærerforening.

KTOKommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte er et frivilligt forhandlingsfællesskab, der repræsenterer over ½ million ansatte fra 48 organisationer i landets 98 kommuner og 5 regioner. KTO’s overordnede politik fastlægges formelt af repræsentantskabet, der mødes 1-2 gange om året. Det skal tage stilling til bestyrelsens ind-stillinger, udtagelsen af de generelle OK-krav og tage stil-ling til OK-resultater. Her har formanden for KLF en plads − nu som DLF’er. Formanden for LC og DLF Anders Bondo Christensen er formand og sidder i såvel KTO’s bestyrelse på 16 per-soner som det 8 mand store forhandlingsudvalg, der står i spidsen for aftalefornyelserne. På baggrund af erfaringerne fra det noget omtumlede OK-forløb i 2008, er der nu ud over en general køreplan for OK-forløbet vedtaget en forhandlingsaftale, der giver de enkelte organisationer mulighed for at forlade for-handlingsfællesskabet frem for at kunne nedlægge veto mod delresultater i forhandlingsforløbet og dermed hæmme KTO’s handlemuligheder. Et af resultaterne af OK 08 var nedsættelsen af en løn-kommission, hvis opgave det har været at foretage en grundig analyse af alle de offentligt ansattes lønforhold ud fra en ligelønsvinkel. Arbejdet blev afsluttet lige før sommerferien og vil givet blive brugt af de forskellige forbund ud fra netop deres interesser.

I foråret blev der afholdt en konference som optakt til OK 11, og ud fra denne og fra det generelle arbejde i KTO kan man konstatere, at såfremt organisationen skal have en fremtid, skal der gøres en meget stor indsats for at forene de mange forskellige syn på den danske aftale-model og faggruppernes forskellige ønsker og krav. Se i øvrigt KTO’s hjemmeside www.kto.dk

DANSKE UNDERViSERORGANiSATiONERS SAMRåD14 organisationer har hidtil været med i DUS, der er et forum for drøftelser af fælles interesseområder mellem organisationer som DLF, BUPL, Gymnasieskolernes Læ-rerforening, Handelsskolernes Lærerforening, m.fl. DUS er et løsere samarbejde, hvor organisationerne ikke har afgivet suverænitet, men tilslutter sig initiativer, man kan enes om. Det drejer sig om konferencer, udgi-velse af pjecer, henvendelser til regering og Folketing mm. Det seneste år har man især været optaget af de problemer, der knytter sig til opfyldelsen af regeringens 95-mål. Det vil sige at få 95% af hver ungdomsårgang til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Da vi p.t. er nede på omkring 78%, er der lang vej endnu. Barrierer-ne for at nå det ambitiøse mål, som organisationerne støtter, har været genstand for mange diskussioner og været emnet på en vellykket konference i foråret. Den pædagogiske Tænketank Sophia blev bedt om at lave en skitse af det danske uddannelsessystem med både udfordringer og muligheder med vægt på de fælles vær-dier. Flertallet af DUS-forbundene kunne imidlertid ikke støtte oplægget, hvorfor det stort anlagte projekt er skrinlagt.



FORM

AN

dEN

S BE

RETN

iNg KLF er som en konsekvens af fusionen med DLF pr. 1.

juli d.å. ikke længere medlem. Se i øvrigt DUS’ hjemme-side: www.DUS.dk

KFFKFF, der står for Københavns og Frederiksbergs Fælles-repræsentation, repræsenterer samtlige omkring ca. 45.000 ansatte i Københavns Kommune. Der har de se-neste år været et tæt samarbejde mellem alle faggrupper organiseret i de tre hovedorganisationer LO, AC – og FTF, som KLF tilhører. Gennem året har der været afholdt møder i bestyrelsen omtrent hver måned med en lang række emner af fælles interesse. Det drejer sig om kommunens budget, kom-munens intra-net, kommunalvalget, det sociale kapitel – herunder fastholdelse og seniorpolitik – det fortsatte lønrod, kommunen som attraktiv arbejdsplads, oprettel-sen af et centralt hovedsamarbejdsorgan, værdigrundlag, aftaler om bruttolønsordninger, trivselsundersøgelsen mv. Der er etableret et fast, tæt samarbejde mellem KFF´s formandskab og Økonomiforvaltningens (ØKF’s) direk-tører med hvilke en lang række sager er afhandlet. Der er også holdt flere gode møder med overborgmesteren. Derudover har vi i fællesskab arrangeret flere vellykke-de møder for alle kommunens tillidsrepræsentanter med de 7 borgmestre. Der er netop afholdt et møde for KFF’s bestyrelse med borgmestrene, hvor der blev redegjort for kommunens økonomi. Det er aftalt, at samtlige tillids-folk indkaldes til en orientering, når der er indgået bud-getforlig for 2011. Hvis alt går vel, lykkes det med KFF’s betydelige støtte efter et alt for langt tilløb at etablere et centralt samarbejdsudvalg – CSU, i Københavns Kom-mune her i efteråret. KLF’s formand har i år været næstformand for KFF og er i øvrigt fast medlem af formandskabet (formand og to næstformænd). KFF afholdt et vellykket temamøde om kommunalval-get 20. oktober 2009, hvor alle BR-partier deltog, og 19. maj stod der New Public Management på dagsordenen. KFF afholder i fremtiden ét årligt møde for alle 44 med-lemsorganisationer og ét eller flere temamøder om rele-vante emner. LæRERNES PENSiONKLF’s mere end 2.700 overenskomstansatte lærere og børnehaveklasseledere får deres pension administreret i Lærernes Pension, LP, hvortil kommer, at alle tjeneste-mændene har kapitalpensioner i LP på grund af pensi-onsgivende tillæg.

Pensionsforsikringsselskabet blev oprettet i 1993, da lærerne gik fra ansættelse som tjenestemænd til ok-an-sættelse. I dag er antallet af forsikrede over 126.000, de samlede aktiver på mere end 37 mia. kroner med et af-kast på ikke mindre end 12,9% i 2009 efter pensionsaf-kastskat og en præmieindbetaling på 3,7 mia. kroner. Hver ok-ansat får på sin egen konto indsat 17,3% (for 93-gruppen 19,8%) af lønnen i LP, der pr. 1. januar 2008 skiftede fra den hidtidige administrator PFA til et nyt samarbejde ved navn Forca, hvor også tre andre selska-ber indgår. Efter en del indkøringsvanskeligheder funge-rer den nye administrator bedre end sin forgænger. Men der er fortsat en mindre gruppe af medlemmer, hvis pro-blemer skal løses manuelt, hvorfor det vil tage nogen tid endnu. I efteråret gennemførtes en meget vellykket kampagne, hvor over 81% af medlemmerne stemte og flere end 80% af disse valgte et nyt ydelsesmønster. KLF’s formand sidder sammen med repræsentanter fra LC’s øvrige organisationer i bestyrelsen (der er ulønnet), som tillige omfatter repræsentanter fra arbejdsgiversi-den. Det er organisationerne, der er ejere, og KLF er således medejer af dette non profit foretagende, hvor alle penge-ne går til medlemmerne. Vi skal imidlertid som endnu en konsekvens af DLF-sammenlægningen afgive vores aktiedel til storebror. LP er veldrevet med fornuftige nøgletal og en god etisk politik, der kan ses på www.lppension.dk LP har siden 1996 haft to medlemsfora – ét for Vest- og ét for Østdanmark – for at skabe en tættere kontakt til medlemmerne og for at have nogle organer, hvor de menige lærere høres. KLF har nu igen efter nyvalget i foråret et medlem i Medlemsforum Øst − Birger Madsen fra Sølvgades Skole. Der afholdes hvert år et fællesmøde mellem bestyrelse og medlemsforaerne.

7. f. SKK SKK blev i 2004 dannet som Samvirket Københavns Skolelederforening og Københavns Lærerforening. SKK har hidtil varetaget den overordnede forhandlingsret for medlemsgrupperne i KLF og i KS. Med sammenlægnin-gen med DLF er det nu som beskrevet under pkt. 7. a. en saga blot. Efter sammenslutningen med DLF, er der dannet en ny organisation, der bærer navnet SKK, og det er KS’ og KLF’s hidtidige medlemmer afdelingslederne. SKK ind-går pr. 1. juli som en del ’Skolelederne’, der dermed er fælles lederorganisation for alle skoleledere i Danmark.

FORM

AN

dEN

S BE

RETN

iNg

7. g. Fællesrådet og Fælles Pædagogisk Råd FæLLESRåDETFællesrådet for Folkeskolen har været et organ, hvor nogle af politikerne fra Børne- og Ungdomsforvaltnin-gen og repræsentanter for elever, forældre, teknisk/admi-nistrativt personale, ledere og lærere har kunnet mødes og i fællesskab drøfte skolepolitiske spørgsmål. I rådets møder har endvidere direktionen for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen deltaget. Rådet har ikke haft en egentlig kompetence, men fungeret som en sikring af en dialog mellem skolens interessenter og Børne- og Ung-domsudvalget inden endelige beslutninger på det politi-ske plan. Ganske overraskende blev rådet uden forudgående varsel lige inden sommerferien foreslået nedlagt. Des-værre endnu et eksempel på at vinterens og forårets tal-rige strukturomlægninger er sket over hals og hoved og uden forudgående konsultationer eller drøftelser, hvor ansatte eller deltagere har kunnet ytre sig. Det er en rin-ge trøst, at BUF-borgmester Anne Vang har tilkendegi-vet, at hun ønsker en fortsat dialog med en bredere basis. Hvordan det skal foregå, har hun ikke løftet sløret for, men vi venter på et snarligt konstruktivt udspil fra hen-des side. Vi ønsker ikke kun tosidige dialoger, men for-venter dannelsen af et formelt organ med deltagelse af alle parter.

FæLLES PæDAGOGiSK RåDI tilknytning til Fællesrådet fungerer Fælles Pædagogisk Råd, FPR bestående af 13 medlemmer. 4 er valgt af sko-lernes ledelser, 4 af og blandt lærere, der er medlemmer af en skolebestyrelse, samt endelig 5 valgt af og blandt samtlige lærere. Disse sidste medlemmer kommer nor-malt fra KLF’s bestyrelse. Fælles Pædagogisk Råd er et rådgivende organ i Bør-ne- og Ungdomsforvaltningen og skal som sådan udtale sig om alle spørgsmål, som forelægges det af Borgerre-præsentationen, Børne- og Ungdomsudvalget samt af Fællesrådet. Møderne i FPR har i høj grad været præget af forbere-delsen af møderne i Fællesrådet, således at repræsentan-terne har skabt det bedste og bredeste grundlag for de synspunkter, der er blevet fremført under debatterne her. Til forberedelsen af møderne i FPR indgår endvidere udarbejdelsen af de efterhånden mange høringssvar. Som en konsekvens af nedlæggelsen af Fællesrådet og en lav mødefrekvens i samme, er der i perioden afholdt få møder i FPR. KLF anser det dog stadig for væsentligt, at ledere og lærere mødes og diskuterer de mange vigtige emner af fælles interesse og har gavn af fælles udtalelser

og høringssvar. Der vil senere blive taget stilling til afviklingen af et nyvalg til Fælles Pædagogisk Råd.

7. h. Skole & ForældreKLF har i mange år haft et godt samarbejde med køben-havnerbestyrelsen i forældreorganisationen Skole & Samfund, der i forsommeren skiftede navn til Skole & Forældre. Der har i perioden været afholdt to fælles møder mel-lem foreningernes bestyrelser, og i lighed med de foregå-ende år er der nedsat en fælles budgetgruppe. I foråret afholdt budgetgruppen bilaterale møder med repræsen-tanter fra samtlige partier i Børne- og Ungdomsudvalget, hvor forventningerne til skolernes budgetter og skolepo-litikken blev drøftet på uformel vis. Og her i efteråret har samarbejdet mellem foreningerne handlet om budget-kampagnen med afholdelse af releaseparty, oprettelse af hjemmeside mm. – se 3.d. Af emner, der i øvrigt har været drøftet i årets løb, kan nævnes specialundervisningsreformen, de tosprogede elever og EAT. Omkring de tosprogede elever har det været rart at kunne finde fælles fodslag om vores hold-ninger imod tvangsspredning. Ellers er der naturligvis ikke altid enighed mellem vore to organisationer på alle områder, men vore drøftelser finder sted i en konstruk-tiv ånd. I fællesskab har vi til brug i indskolingen udsendt pjece til forældremøder for at afstemme forventningerne mel-lem hjem og skole. Pjecen har fået nyt design og udgives på 6 sprog.

7. i. KursusaktiviteterTiLLiDSMANDSUDDANNELSENGrunduddannelsen for tillidsrepræsentanter/suppleanter består af 7(8) trin.



FORM

AN

dEN

S BE

RETN

iNg Ved kursusstart i august 2009 var der 29 tillidsrepræ-

sentanter, der efterfølgende har deltaget i nedenstående kurser.TRIN 1: Samtale mellem nyvalgte tillidsrepræsentan- ter/suppleanter og et bestyrelsesmedlemTRIN 2: Introduktionsdag for nyvalgte tillidsfolkTRIN 3: Dagkursus om lønTRIN 4: Internatkursus om hvad enhver tillidsrepræ- sentant bør vide, arbejdstid og aktuel orien- teringTRIN 4.1: Dagkursus om ansættelsesvilkår og arbejdsretTRIN 4.2: Dagkursus om kommunikationTRIN 5: Mødeledelse og økonomistyring Endvidere har 24 tillidsrepræsentanter/suppleanter færdiggjort deres TR-uddannelse efter at have deltaget i:TRIN 6: Internatkursus, forhandling og forandrings- processer, dialog med bestyrelsenTRIN 7: Dagkursus om pension

TR-temakurser: ’Hvad er selvledelse? Hvad er New Pub-lic Management?’ I forbindelse med trepartsmidlerne aftalte foreningen og forvaltning at oprette et hold med et modul på di-plom i ledelse til KLF’s tillidsrepræsentanter. Desuden er et antal af KLF’s tillidsrepræsentanter kommet med på et tilsvarende modul oprettet til BUPL’s tillidsrepræsentan-ter, da BUPL ikke selv kunne fylde holdet op.

WEEKENDKURSEREmnerne på weekendkurserne var: ’Den inkluderende skole’ (afholdt 2 gange), ’Styrk hinanden – det styrker dig selv’, ’Børnehaveklasseledere og indskolingslærere’. ØVRiGE KURSERKursus for nye lærere. Internatkursus på Hotel Storebælt: ’Teamsamarbejde, skole- hjem-samtaler og urolige ele-ver’.Pensionistkursus: it-kursus. Pensionistkursus internat.

ANDRE ARRANGEMENTERJulefest for pensionister, medlemsmøder om barsel og pension.

7. j. KK og KLFTVKK er udkommet med de planlagte 19 numre. Bladets sider har ikke mindst været præget af den elendige øko-nomi på skolerne og de politiske forhandlinger om bud-getterne. Der har været aktioner og demonstrationer rundt om i byen, og en række artikler og debatindlæg har udtrykt harme og fordømmelse af de økonomiske

forhold på skolerne. Bladet har i samspil med KLFTV dækket flere af de ofte spektakulære begivenheder, hvor forældre og lærere har forsøgt at råbe politikerne op. Vi siger tak for aktive medlemmers indlæg, der er en væsentlig del af det pres, som bladet og foreningen kan lægge for at skabe forbedringer. De er også en vigtig del af den offentlige debat, fordi den når ud til alle skolefolk i kommunen, forvaltningen, politikerne og de landsdæk-kende medier. Somme tider ser vi, at aviserne tager ar-tikler op fra KK og videreudvikler dem. Ud over økonomien har debatten i særlig grad drejet sig om for eller imod tvangsspredning af tosprogede ele-ver, medicinering af elever med ADHD, inklusion og rummelighed og den katastrofale nedlæggelse af Konto-ret for Integration og Mangfoldighed, der har berøvet Børne- og Ungdomsforvaltningen en ellers meget værd-sat ekspertise på området. På artikelsiden har bladet især beskæftiget sig med kommunalvalget sidste år, børnenes klimatopmøde, ar-bejdsmiljø, heldagsskoler, madskoler, idræt og bevægel-se, en ny tids pensionister, skolehaver og – ja, penge, ressourcer, budgetter og økonomi, igen-igen. KK vil takke politikerne i det tidligere og det nyvalgte Børne- og Ungdomsudvalg for deres BR-kommentarer, som vi anser for meget værdifulde i bestræbelserne for at øge kontakten mellem politikere og lærere. De er ofte med til at perspektivere den skolepolitik, hvis realiteter vi møder i dagligdagen på skolerne. Via KLF’s hjemmeside er der adgang til KK’s artikelda-tabase, hvor alle artikler, der har været bragt i bladet si-den 2001, hurtigt kan findes. Basen vedligeholdes lø-bende, og der er flere effektive søgemuligheder.

KLFTV OG NYE KOMMUNiKATiONSMEDiERMulighederne for både ekstern og intern kommunikati-on vokser eksplosivt i disse år. Derfor har bestyrelsen be-sluttet sig for at anvende nye medier til at udbrede vores budskaber og iværksat et forsøg med web-tv. Således gik KLFTV – vores egen tv-kanal – i luften som et forsøg sidst på året i 2009, og som et halvårligt forsøgprojekt fra nytår, og siden har vi forlænget det til også at gælde i dette efterår. Dette medium kan bruges til at dokumentere såvel po-litiske aktiviteter som fx budgetkampagnen, sociale begi-venheder som julefrokosten for pensionister mm. og skabe pr for medlemstilbud som lejlighederne i Berlin og Budapest. De efterhånden mange indslag kan ses på den selvstændige hjemmeside www.klftv.dk, og disse er viderebragt via vores Facebookgruppe. Endvidere har vi foranstaltet en sms-service, som med-

FORM

AN

dEN

S BE

RETN

iNg


lemmer i én gruppe og TR’ere i en anden gruppe frit kan tilslutte sig. Bestyrelsen gennemfører her i efteråret en analyserun-de hjulpet af ekspertise udefra med henblik på at fast-lægge en mediestrategi og hvilke medier, vi vil anvende i fremtiden, og hvordan vi forestiller os, at de kan virke positivt sammen – herunder at skabe sammenhæng med hjemmesiden – der også skal forbedres – og KK.

7. k. Internationale forholdSom følge af fusionen med Danmarks Lærerforening er den selvstændige repræsentation i Danske Lærerorgani-sationers International, DLI bortfaldet pr. juli 2010. I ste-det er vi nu repræsenteret via DLF’s repræsentant, Stig Andersen. Men KLF bevarer dog stadigt et vist indblik i de internationale uddannelsesforhold, idet næstforman-den er blevet medlem af hovedstyrelsens internationale følgegruppe og er udpeget til suppleant for DLF’s re-præsentant i FTF’s internationale udvalg. Det internationale udsyn giver et indblik i, at den ud-dannelsespolitiske dagsorden i Danmark ofte er præget af inputs udefra – såvel fra EU som fra OECD – om end der ikke altid bliver lyttet til de internationale erfaringer. Når statsministeren fx stædigt fastholder, at resultaterne af de nationale test skal offentliggøres, er det ren ideologi og stik i mod, hvad den internationale uddannelsesforsk-ning anbefaler.

Navnlig fra OECD kommer den meget markedsorien-terede uddannelsestænkning med ranking og meget an-

det, som ikke harmonerer med det uddannelsessyn, vi ellers hylder herhjemme. Eksempelvis udgav OECD sid-ste år en omfattende rapport, hvis hovedformål var at undersøge, om individuel resultatløn til lærerne skaber bedre resultater hos eleverne. En tankegang der ligger milevidt fra vores. Men naturligvis kommer der også undersøgelser, vi kan bruge. Sidste års TALIS-undersøgelse om lærerkvali-fikationer viste, at Danmark halter langt bagud på efter-uddannelsesområdet. Den kendsgerning anvender vi naturligvis i vores politiske argumentation for at øge be-villingerne til lærernes efteruddannelse. Til december offentliggør OECD resultaterne fra PISA 2009. Så vil skolens mange kvaliteter og mangel på sam-me givetvis igen blive genstand for mediernes bevågen-hed.

7. l. Medlemstallet i foreningen16. august var fordelingen af medlemmer således med tallene fra 2009 til sammenligning:

2009 2010Almindelige medlemmer 3.766 3.572heraf børnehaveklasseledere 248 246heraf arbejdsledige og løst ansatte 233 262heraf midlertidigt ansatte 117 140heraf lærerstuderende 83 71heraf uden læreruddannelse 152 133heraf orlovsmedlemmer 97 84heraf formidlere 43 52heraf skolepsykologer 21 33Skoleinspektører m.v. 139 0Pensionister 1.178 1.206Særlige medlemmer 66 66Efterlevende ægtefæller 1 1

Medlemmer i alt 5.150 4.845

Som det fremgår, er der umiddelbart tale om en med-lemsnedgang på 305 medlemmer i forhold til samme tidspunkt sidste år. Den store nedgang i medlemstallet skyldes, at 272 medlemmer pr. 1. juli 2010 er overflyttet til Skolelederforeningen i Danmarks Lærerforening.

Antallet af overenskomstansatte børnehaveklasseledere, lærere og skolepsykologer er nu på 2.202 medlemmer. Antallet af tjenestemandsansatte børnehaveklasseledere, lærere og skolepsykologer udgør 762.

Pensionister over 75 år betaler ikke kontingent.


FORM

AN

dEN

S BE

RETN

iNg 2009 2010

Kvindelige medlemmer 3.372 3.255Mandlige medlemmer 1.778 1.590

Medlemmerne fordeler sig aldersmæssigt:Under 25 år 10 1325 - 34 år 891 84535 - 44 år 1.043 1.01945 - 54 år 963 85955 - 64 år 1.375 1.19365 - 74 år 511 55175 år og derover 357 365

7. m. BestyrelsenBestyrelsen er for de 4 medlemmers vedkommende fri-købt 44% af deres tjeneste, sekretæren er frikøbt 46 %, og de 2 udvalgsformænd er frikøbt 56,4% af deres tjene-ste. Frikøbet fra skolearbejdet bevirker en lønnedgang. Blandt andet derfor ydes et årligt omkostningstillæg på 45.800 kr. til dem på personlig ordning, mens bestyrel-sesmedlemmer på ny løndannelse får 51.800 kr. samt pension heraf.

Foreningens formand Jan Trojaborg og næstformand Ole Hein Christensen sidder også i Danmarks Lærerfor-enings hovedstyrelse. De er fuldt frikøbte og er derfor uden undervisningsforpligtelse. Deres frikøb fordeler sig med 32% fra KLF og 68% fra DLF. Deres aflønning fremgår af noterne i årsregnskabet.

BESTYRELSENS TRE FASTE UDVALGFagligt Udvalg: Jane Pilegaard, formand; Ole Hein Chri-stensen, Jan Maslak og Kirsten W. Sørensen. Pædagogisk Udvalg: Ane Lykkegaard, formand; Jamal Bakhteyar, Lars Sørensen og Inge Thomsen.Koloniudvalget: Jan Trojaborg, formand; Ole Hein Chri-stensen, Ane Lykkegaard og Jamal Bakteyar.

Ud over to månedlige bestyrelsesmøder og ugentlige møder i henholdsvis Fagligt Udvalg og Pædagogisk Ud-valg deltager bestyrelsesmedlemmerne i foreningens kursus- og mødevirksomhed, i møder og konferencer arrangeret af DLF og andre organisationer lige som de har plads i en række udvalg i BUF. Dertil kommer arbej-det i distrikterne med møder med TR’ere og -supplean-ter, møder med arbejdsmiljørepræsentanter, med funktionslærere i special- og sprogcenterlærere mv. Jeg vil også i år gerne takke kollegerne for et fint sam-arbejde med grundige og saglige diskussioner af de man-ge store udfordringer, vi er blevet stillet over for.


Københavns Lærerforening • ÅrsregnsKab 2009

RESULTATOPGØRELSE for perioden 1. januar - 31. december 2009 Note 2009 2008 IndTæGTER Kontingenter ..................................................................................................... 22.699.031 21.966.071 1 Særlig Fond ....................................................................................................... -723.652 3.990.237 Renter, netto ..................................................................................................... 752.112 877.636 Resultat af anparter i Vindmøller .................................................................. 11.550 10.800 Aktieudbytter ................................................................................................... 48.328 87.129 Realiserede netto kursgevinster, aktier ......................................................... 0 141.704 Indtægter fra administration af ejendomme ............................................... 299.270 295.380 Andre indtægter, netto .................................................................................... 1.942.160 1.622.488 IndTæGTER I ALT .................................................................. 25.028.799 28.991.445 UdGIFTER 2 Møder og rejser ................................................................................................ 5.426.516 5.873.200 3 Lønninger m.v. ................................................................................................. 6.918.545 7.359.110 4 Kontorholdsomkostninger ............................................................................. 1.284.191 1.272.699 5 Københavns Kommuneskole ......................................................................... 2.167.245 2.181.140 6 Særlige aktiviteter ............................................................................................ 327.293 408.664 7 Kontingentudgifter m.v. .................................................................................. 5.935.682 6.004.676 13 Lokaleomkostninger........................................................................................ 622.723 621.929 Realiserede netto kurstab, aktier ................................................................... 252.788 0 Realiserede netto kurstab, obligationer ........................................................ 100.329 127.005 UdGIFTER I ALT ..................................................................... 23.035.312 23.848.423

ÅRETS RESULTAT ................................................................... 1.993.487 5.143.022

BALAnCE pr. 31. december 2009

Note 2009 2008 AKTIVER

AnLæGSAKTIVER 13 Ejendommen Frydendalsvej 20 ..................................................................... 13.800.000 13.800.000 13 Ejendommen Frydendalsvej 24 ..................................................................... 17.900.000 17.900.000 13 Ejendommen Prenzlauer Allee 88 ................................................................. 1.950.977 0 8 Inventar og teknisk udstyr .............................................................................. 818.053 947.607 10 Obligationer ...................................................................................................... 15.998.062 17.366.763 11 Aktier ................................................................................................................. 4.732.799 2.341.187 12 KLF’s Kolonier ................................................................................................. 104.022.327 99.964.555 1 Egenkapital Særlig Fond ................................................................................. 258.235.178 255.453.193 AnLæGSAKTIVER I ALT ........................................................ 417.457.396 407.773.305

OMSæTnInGSAKTIVER 9 Tilgodehavender .............................................................................................. 481.786 464.658 Periodeafgrænsningsposter ............................................................................ 781.992 804.090 Likvide beholdninger ...................................................................................... 1.889.439 2.067.664 OMSæTnInGSAKTIVER I ALT .............................................. 3.153.217 3.336.412 AKTIVER I ALT ....................................................................... 420.610.613 411.109.717


Balance (fortsat) Note 2009 2008 Passiver

eGeNKaPiTaL Saldo pr. 1. januar 2009 .................................................................................. 168.305.445 163.162.423 Overført resultat .............................................................................................. 1.993.487 5.143.022 14 Opskrivningshenlæggelser ............................................................................. 244.377.989 237.773.396 eGeNKaPiTaL i aLT .............................................................. 414.676.921 406.078.841 GÆLD Periodeafgrænsningsposter ............................................................................ 1.107.587 1.117.502 Offentlige kreditorer ....................................................................................... 1.067.899 881.267 Andre kreditorer .............................................................................................. 2.991.931 1.808.863 Mellemregning Særlig Fond ........................................................................... 766.275 1.223.244 GÆLD i aLT ............................................................................ 5.933.692 5.030.876

Passiver i aLT ...................................................................... 420.610.613 411.109.717 16 Eventualforpligtelser .......................................................................................

aNveNDT reGNsKaBs PraKsis

GenereltÅrsrapporten er aflagt i overensstem-melse med årsregnskabslovens bestem-melser for regnskabsklasse B.

Anvendte overgangsbestemmelserI overensstemmelse med overgangsbe-stemmelserne, udsendt i henhold til års-regnskabslovens §166 stk. 5, er der ikke foretaget praksisændring for følgende regnskabsposter, der er etableret før lo-vens ikrafttræden.

• Investeringsaktiver• Kapitalandele i tilknyttede virk-

somheder • Værdipapirer• Gældsforpligtelser

Anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år.

Generelt om indregning og målingI resultatopgørelsen indregnes indtægter og udgifter i takt med at de indtjenes, herunder indregnes realiserede avancer og tab på finansielle aktiver og forplig-telser. I resultatopgørelsen indregnes li-geledes alle omkostninger, herunder af-skrivninger og nedskrivninger. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomi-ske fordele vil tilflyde foreningen, og ak-tivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomi-

ske fordele vil fragå foreningen, og for-pligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som be-skrevet for hver enkelt regnskabspost i de følgende afsnit nedenfor. Ved indregning og måling tages hen-syn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer inden årsrapporten aflæg-ges, som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.

IndtægtskriterierSom indtægtskriterium er anvendt fak-tureringsprincippet og realisationsprin-cippet.

SkatÅrets skat indregnes med 25 % af den skattepligtige indkomst opgjort i hen-hold til reglerne for fonde og foreninger. Udskudt skat beregnes med 25 % af den forventede netto avance, der påhvi-ler foreningens skattepligtige aktiver ved realisation. Udskudt skat er indregnet i de respek-tive ejendomsregnskaber og Særlig Fond jævnfør note 1.

Materielle anlægsaktiverMaterielle anlægsaktiver måles til an-skaffelsessum med fradrag af akkumule-rede afskrivninger. Der foretages lineære afskrivninger baseret på en vurdering af de enkelte aktivers brugstider, der for in-ventar og teknisk udstyr udgør 3 - 10 år.

Der foretages alene regnskabsmæssige afskrivninger på installationer og fjern-varme i ejendommene med 20 årige li-neære afskrivninger.

Finansielle anlægsaktiverFinansielle anlægsaktiver måles til indre værdi, børskursværdi eller anskaffelses-sum såfremt denne er højere. Urealiserede kursreguleringer indreg-nes på opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen. Realiserede kursavancer og -tab ind-regnes i årets resultat. KLF’s ejendomme er i de respektive underregnskaber indregnet med den se-neste offentlige ejendomsvurdering eller anskaffelsessum, hvis denne er højere. I hovedregnskabet er ejendomsregnska-berne indregnet til den bogførte indre værdi i de respektive underregnskaber. KLF´s Kolonier er indregnet til den indre værdi og ændringer heri i forhold til sidste år reguleres over opskrivnings-henlæggelser under egenkapitalen.

TilgodehavenderTilgodehavender måles i balancen til pålydende værdi med fradrag af ned-skrivninger til imødegåelse af forvente-de tab efter en vurdering af de enkelte debitorer. GældsforpligtelserGæld måles til nominel værdi.


Noter 1. Særlig fond Resultatopgørelse for 2009

INDTÆGTER 2009 2008 Renter, netto 2.497.825 2.805.295 Aktieudbytter 228.961 621.900 Realiserede netto kursgevinster, aktier 0 474.400 Ejendommen Vanløse Allé 72.566 136.604 Ejendommen Hyltebjerg Allé -55.945 98.273 Ejendommen Svanholmsvej 430.928 454.007 Ejendommen Kjeld Langesgade 536.225 397.152 Ejendommen Nansensgade 47 403.851 413.526 Ejendommen Baggesensgade 29 -171.018 -62.112 Ejendommen Nansensgade 52 93.845 29.587 INDTÆGTER I ALT 4.037.238 5.368.632 UDGIFTER 2009 2008 Advokat-, revisor-og skattemæssig bistand 260.908 231.250 Administrationsomkost - ninger iøvrigt 448.239 453.263 Realiserede netto kurstab, aktier 714.457 0 Realiserede netto kurstab, obligationer 170.842 372.041 UDGIFTER I ALT 1.594.446 1.056.554 Resultat før skat 2.442.792 4.312.07815 Skat -3.166.444 -321.841 ÅRETS RESULTAT -723.652 3.990.237

Balance pr. 31. december 2009 AKTIVER 2009 2008 Ejendomme Ejendommen Hyltebjerg Allé 60-62 Anskaffelsessum ejendom 18.924.461 Opskrivning til offentlig vurd. 18.575.539 Øvrige aktiver 381.983 Mellemregning KLF m.fl. -1.020.719 Udskudt skat -4.643.885 Prioritetsgæld -3.061.812 Anden gæld -879.969 Bogført indre værdi i alt 28.275.598 28.327.303

Ejendommen Svanholmvej 12-12A Anskaffelsessum ejendom 12.250.782 Opskrivning til offentlig vurd. 25.749.218 Øvrige aktiver 11.984 Mellemregning KLF m.fl. -65.346 Udskudt skat -6.437.305 Prioritetsgæld -1.982.393 Anden gæld -557.424 Bogført indre værdi i alt 28.969.516 28.905.667

Ejendommen Kjeld Langesgade 4 Anskaffelsessum ejendom 14.236.094 Opskrivning til offentlig vurd. 14.263.906 Øvrige aktiver 38.825 Mellemregning KLF m.fl. -3.812.401 Udskudt skat -3.565.977 Prioritetsgæld -2.303.652 Anden gæld -549.161 Bogført indre værdi i alt 18.307.634 17.982.967 Ejendommen Nansensgade 47 Anskaffelsessum ejendom 17.483.248 Opskrivning til offentlig vurd. 32.516.752 Øvrige aktiver 10.781 Mellemregning KLF m.fl. 11.886.116 Udskudt skat -8.129.188 Prioritetsgæld -11.329.098 Anden gæld -634.414 Bogført indre værdi i alt 41.804.197 41.400.346


2009 2008 Ejendommen Vanløse Alle 65-73 Anskaffelsessum ejendom 13.918.748 Opskrivning til offentlig vurd. 22.581.252 Øvrige aktiver 824.295 Mellemregning KLF m.fl. -9.925.606 Udskudt skat -5.645.313 Prioritetsgæld -4.856.877 Anden gæld -509.978 Bogført indre værdi i alt 16.386.521 16.285.830 Ejendommen Baggensensgade Anskaffelsessum ejendom 17.138.496 Opskrivning til offentlig vurd. 22.361.504 Øvrige aktiver 981.460 Mellemregning KLF m.fl. -3.724.450 Udskudt skat -5.590.376 Prioritetsgæld -13.626.187 Anden gæld -702.209 Bogført indre værdi i alt 16.838.238 17.009.256 Ejendommen Nansensgade 52 Anskaffelsessum ejendom 14.995.161 Opskrivning til offentlig vurd. 2.904.839 Øvrige aktiver 239.975 Mellemregning KLF m.fl. -8.859.074 Udskudt skat -726.210 Prioritetsgæld -5.813.074 Anden gæld -288.977 Bogført indre værdi i alt 2.452.640 2.342.858 Ejendomme i alt 153.034.344 152.254.227 Den offentlige vurdering på ejendommene udgjorde pr. 31. december 2009 ialt TDKK 247.900

Tilgodehavender Mellemregning KLF´s Ejendomme Hyltebjerg Allé 60-62 15.867.447 15.394.790 Kjeld Langesgade 4 0 0 Nansensgade 47 -8.834.417 -8.834.417 Svanholmsvej 12 0 0 Vanløse Allé 65-73 0 0 Baggesensgade 29 0 0 Nansensgade 52 8.488.449 8.488.449 15.521.479 15.048.822

Mellemregning Københavns Lærerforening 766.275 1.223.244 Øvrige tilgodehavender 332.589 485.204 Periodeafgrænsningspostr 1.096.783 1.264.708 Tilgodehavender i alt 17.717.126 18.021.978

Værdipapirer og likvide midler10 Lån og Spar Bank A/S, Nykredit Portefølje, obligationer 53.558.729 58.140.90011 Lån og Spar Bank A/S, Nykredit Portefølje, aktier 14.927.966 6.825.49211 Lån og Spar Bank A/S, aktier 8.483.310 9.431.35711 Lån og Spar Bank A/S, Ny Afdeling 5.921.881 5.744.94511 Lærernes Pension A/S, aktier 17.335.341 15.452.688 Bankindestående 1.677.257 724.841 Værdipapirer og kontant i alt 101.904.484 96.320.223 AKTIVER I ALT 272.655.954 266.596.428

PASSIVER 2009 2008 Egenkapital Formue pr. 1. januar 2009 134.786.995 130.796.758 Årets resultat -723.652 3.990.237 Skattehensættelse for året 0 014 Opskrivningshenlæggelser 124.171.835 120.666.198 Egenkapital i alt 258.235.178 255.453.193

Hensættelser Udskudt skat 6.087.191 2.920.747 Hensættelser i alt 6.087.191 2.920.747 Gæld Bankgæld 7.984.554 7.487.532 Skyldige skatter 0 0 Skyldige omkostninger 321.262 354.371 Periodeafgrænsningspostr 27.769 380.585 Gæld i alt 8.333.585 8.222.488 PASSIVER I ALT 272.655.954 266.596.428 Fonden har i regnskabsåret betalt kr. 0 i skat.


2. Møder og rejser 2009 2008 Bestyrelses- /udvalgsmøder tjenestefrihed 1.753.078 1.666.949 Omkostningstillæg til bestyrelse samt for-/næstfmd. 1.033.630 954.734 Supplerende pension bestyrelse 190.503 156.006 Mødeudgifter for bestyrelsen 72.854 74.142 Skole/organisationsmøder 230.889 198.007 Befordring, telefon, diæter 41.915 42.595 Tillidsrepræsentantsmøder 145.602 161.832 Generalforsamlinger 198.457 172.988 Medlemsmøder/arbejdsgrupper 661.050 778.346 Fester 85.849 91.217 Repræsentation 116.510 165.348 PR-udgifter 21.585 198.327 Tillidsrepræsentantskurser 874.594 1.212.709 Møder og rejser i alt 5.426.516 5.873.200 3. Lønninger m.v. 2009 2008 Udgifter intern revision 19.389 17.561 Lønninger samt tjenestefrihed sekretariatet 5.435.849 5.768.236 Pension, ATP m.v. 908.620 954.868 Andre personaleudgifter 262.095 284.332 Lønsumsafgift 292.592 334.113 Lønninger m.v. i alt 6.918.545 7.359.110 I udgiften til bestyrelsen indgår et omkostningstillæg på kr. 45.800 i grundbeløb (31.3.2000). For bestyrelsesmedlemmer under ny løndannelse indgår et omkostningstillæg på kr. 51.800 i grundbeløb pr. 31. marts 2000. Herudover indgår tjenestefriheden for den samlede bestyrelse. Formanden aflønnes på løntrin 52 + særligt tillæg på kr. 150.000. Næstformanden aflønnes på løntrin 50 + særligt til-læg på kr. 40.000. Desuden indbetales pensionsbidrag på 18,0 % af bestyrelsesmedlemmernes omkostningstillæg og af det honorar, der afholdes af foreningen til formand og næstformand. Der har i regnskabsåret i gennemsnit været 23 ansatte inklusive bestyrelsen. 4. Kontorhold 2009 2008 Kontorholdsomkostninger, tryksager m.v. 312.509 392.390 Porto 298.286 257.554 Kopimaskiner 70.048 65.151 Telefon 121.626 98.280 Årets afskrivning på inventar 226.384 220.315

Øvrige kontorudgifter 255.338 239.009 Kontorhold i alt 1.284.191 1.272.699

5. Københavns Kommuneskole (KK) 2009 2008 Indtægter Abonnementer 10.880 11.200 Annoncer 146.608 163.164 157.488 174.364 Udgifter Redaktion 694.791 663.850 Bladdriftsomkostninger 599.729 456.038 Årets afskrivning af teknisk udstyr 17.352 21.991 Distribution 462.777 464.079 Trykning 550.084 749.546 2.324.733 2.355.504 Københavns Kommune- skole (KK) i alt -2.167.245 -2.181.140 6. Særlige aktiviteter 2009 2008 Rådighedsbeløb, KLF-afdelinger 156.751 151.205 Særlige aktiviteter 151.513 257.459 KLF - TV 19 029 0 Særlige aktiviteter i alt 327.293 408.664 7. Kontingentudgifter m.v. 2009 2008 Kontingent til DLF 4.792.725 4.864.687 Kontingent til SKK 982.704 952.342 Andre kontingenter 160.253 187.647 Kontingentudgifter m.v. i alt 5.935.682 6.004.676 8. Inventar og teknisk udstyr 2009 2008 Saldo pr. 1. januar 2009 6.692.575 6.334.471 Tilgang 126.121 379.195 Afgang -9.409 -21.091 6.809.287 6.692.575 Akkumulerede afskrivninger pr. 1. januar 2009 5.744.968 5.514.192 Afskrivning vedr. afgang 2.530 -11.530 Årets afskrivning 243.736 242.306 5.991.234 5.744.968 Inventar og teknisk udstyr i alt 818.053 947.607

9. Tilgodehavender 2009 2008 Kontingentrestancer 221.269 236.706 Andre tilgodehavender 260.517 227.952 Tilgodehavender i alt 481.786 464.658


10. Obligationer 2009 2008 Saldo pr. 1. januar 2009 75.693.142 72.326.001 Tilgang 44.048.912 43.501.563 Afgang -49.379.796 -40.134.422 70.362.258 75.693.142 Akkumulerede op- og nedskrivninger pr. 1. januar 2009 -185.479 -654.115 Op- og nedskrivninger vedrørende afgang 538.091 256.761 Årets op- og nedskrivninger -1.158.079 211.875 -805.467 -185.479 Obligationer i alt 69.556.791 75.507.663 Der består af følgende depoter; Lån og Spar Bank A/S, Nykredit Portefølje 15.998.062 17.366.763 Obligationer (KLF) i alt 15.998.062 17.366.763 Lån og Spar Bank A/S, Nykredit Portefølje 53.558.729 58.140.900 Obligationer (Særlig Fond) i alt 53.558.729 58.140.900

11. Aktier og andele 2009 2008 Saldo pr. 1. januar 2009 24.856.457 22.886.584 Tilgang 11.864.895 8.289.190 Afgang -5.778.826 -6.319.317 30.942.526 24.856.457 Akkumulerede op- og nedskrivninger pr. 1. januar 2009 14.939.212 14.702.149 Op- og nedskrivninger vedrørende afgang -18.271.128 -11.661.075 Årets op- og nedskrivninger 23.790.687 11.898.138 20.458.771 14.939.212 Aktier og andele i alt 51.401.297 39.795.669 Der består af følgende depoter:

Lån og Spar Bank A/S, Nykredit Portefølje 4.459.003 2.038.783 Aktier i Lån og Spar Bank A/S 195.225 217.042 Andele i Vindmøllepark 78.571 85.362 Aktier og andele (KLF) i alt 4.732.799 2.341.187 Lån og Spar Bank A/S, Nykredit Portefølje 14.927.966 6.825.492 Lån og Spar Bank A/S 8.483.310 9.431.357

Lån og Spar Bank A/S, Ny Afdeling 5.921.881 5.744.945 Lærernes Pension A/S 17.335.341 15.452.688 Aktier og andele (Særlig Fond) i alt 46.668.498 37.454.482

12. KLF’s Kolonier (jfr. særskilt regnskab)

Egenkapital er indregnet på grundlag af den af os reviderede årsrapport for 2009.

13. Ejendomme 2009 2008 Frydendalsvej 20 Huslejeindtægt 107.959 175.987 Ejendomsskat -111.753 -110.227 Forsikring -5.606 -5.445 Elektricitet, vand og varme -21.553 -32.134 Ejendomsservice m.v. -54.982 -46.329 Indvendig vedligeholdelse -878 -68.456 Udvendig vedligeholdelse -10.739 -16.402 Frydendalsvej 20, lokaleomkostninger -97.552 -103.006

Anskaffelsessum 4.804.742 3.192.957 Regulering til offentlig vurdering 8.995.258 10.607.043 Frydendalsvej 20, bogført værdi 13.800.000 13.800.000 Frydendalsvej 24 Ejendomsskat -142.492 -140.925 Forsikring -61.508 -49.805 Elektricitet, vand og varme -132.743 -130.951 Ejendomsservice m.v. -65.882 -58.978 Indvendig vedligeholdelse -32.079 -105.796 Udvendig vedligeholdelse -7.941 -32.468 Frydendalsvej 24, lokaleomkostninger -442.645 -518.923 Anskaffelsessum 10.407.655 10.197.026 Regulering til offentlig vurdering 7.492.345 7.702.974 Frydendalsvej 24, bogført værdi 17.900.000 17.900.000 Prenzlauer Allée 88 Lejeindtægter 85.450 0 Driftsudgifter, direkte -22.652 0 Vedligeholdelse og øvrige driftsudgifter -114.930 0 Årets afskrivning -30.394 0 Prenzlauer Allée 88, lokaleomkostninger -82.526 0


Anskaffelsessum 1.950.977 0 Regulering til offentlig vurdering 0 0 Prenzlauer Allée 88, bogført værdi 1.950.977 0 Lokaleomkostninger Frydendalsvej 20 -97.552 -103.006 Frydendalsvej 24 -442.645 -518.923 Prenzlauer Allée 88 -82.526 0 Lokaleomkostninger i alt -622.723 -621.929

14. Opskrivningshenlæggelser 2009 2008 Foreningen Saldo pr. 1. januar 2009 17.142.643 17.934.935 Årets bevægelser -958.816 -792.292 Foreningen i alt 16.183.827 17.142.643

Københavns Lærer- forenings Kolonier Saldo pr. 1. januar 2009 99.964.555 103.560.810 Årets bevægelser 4.057.772 -3.596.255 Københavns Lærerfor- enings Kolonier i alt 104.022.327 99.964.555 Særlig Fond Saldo pr. 1. januar 2009 120.666.198 137.498.081 Årets bevægelser 3.505.637 -16.831.883 Særlig Fond i alt 124.171.835 120.666.198

Opskrivnings- henlæggelser i alt 244.377.989 237.773.396

EJENDOMME Hyltebjerg Alle

Svanholms-vej

Kjeld Langesgade

Nansens -gade 47

Vanløse Allé

Baggesens-gade 29

Nansens- gade 52

I alt

Indtægter 1.605.428 1.130.596 1.385.935 1.526.154 1.622.430 1.158.292 618.613 9.047.448

Driftsudgifter -658.715 -353.280 -304.778 -297.319 -709.739 -220.084 -125.013 -2.668.928

Ordinært resultat 946.713 777.316 1.081.157 1.228.835 912.691 938.208 493.600 6.378.520

Andre indtægter 6.550 5.225 7.107 6.474 0 0 0 25.356

Vedligeholdelse -493.846 -123.500 -255.137 -147.718 -279.746 -252.903 -57.223 -1.610.073

Øvrige udgifter -334.463 -121.536 -172.077 -110.300 -203.807 -152.951 -66.654 -1.161.788

Afskrivninger -25.904 -1.739 -2.998 -661 -126.843 -112 -23.212 -181.469

Resultat før renter 99.050 535.766 658.052 976.630 302.295 532.242 346.511 3.450.546

Renter -154.995 -104.838 -121.827 -572.779 -229.729 -703.260 -252.666 -2.140.094

Resultat før ekstraor-dinære poster

-55.945 430.928 536.225 403.851 72.566 -171.018 93.845 1.310.452

Ekstraordinære poster, netto

0 0 0 0 0 0 0 0

Årets resultat -55.945 430.928 536.225 403.851 72.566 -171.018 93.845 1.310.452

15. Skat 2009 2008 Skat af årets skattepligtige resultat 0 0 Regulering af skat for tidligere år 0 0 Regulering af udskudt skat -3.166.444 -321.841 Skat i alt -3.166.444 -321.841

16. Eventualforpligtelser Der er meddelt håndpant i værdipapirdepot til sikker-hed for opfyldelse af enhver forpligtelse overfor Lån & Spar Bank A/S.

Værdipapirdepotet er i årsrapporten indregnet med TDKK 29.909. De samlede vedligeholdelsesforpligtelser vedrørende udlejningsejendommene i henhold til BRL §§ 18 og 18b er negative.


REVISIONSPÅTEGNING – afgivet af uafhængig revisor

Til ledelsen i Københavns LærerforeningVi har revideret årsrapporten for Københavns Lærer-forening for regnskabsåret 2009, omfattende ledelsespå-tegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter, samt de underlig-gende årsrapporter for Københavns Lærerforenings ejendomme.

Årsrapporten aflægges efter årsregnskabsloven.

Ledelsens ansvar for årsrapportenLedelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overens-stemmelse med årsregnskabsloven. Dette ansvar omfat-ter udformning, implementering og opretholdelse af in-terne kontroller, der er relevante for at udarbejde og af-lægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinforma-tionen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anven-delse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvel-se af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter om-stændighederne.

Revisors ansvar og den udførte revisionVort ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrap-porten på grundlag af vores revision. Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstan-darder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med hen-blik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrappor-ten ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisi-onsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revi-sors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl.

Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kon-troller, der er relevante for foreningens udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende bil-lede, men ikke med det formål at udtrykke konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol.

En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passen-de, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn

er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsen-tation af årsrapporten.

Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor kon-klusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

KonklusionDet er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2009 samt at resultatet af for-eningens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2009 er i overensstemmelse med årsregn-skabsloven.

Supplerende oplysningerVort revisionsarbejde har ikke omfattet en vurdering af årets økonomiske resultat.

Frederiksberg, den 28. maj 2010

TimeVision FrederiksbergRegistreret Revisionsaktieselskab

Gert HunosøeRegistreret revisor

PÅTEGNING – fra interne revisorer

Som kritiske revisorer for Københavns Lærerforening har vi konstateret, at foreningens midler er anvendt i overensstemmelse med foreningens vedtægter og be-styrelsens beslutninger.

Det skal iøvrigt oplyses, at der ikke er ydet bidrag til politiske partier eller partipolitiske formål.

Frederiksberg, den 10. juni 2010

Keld Jørgensen Børge Hansen Intern revisor Intern revisor


RESULTATOPGØRELSEfor perioden 1. januar - 31. december

IndTæGTER 2009 2008 1 Tilskud fra Københavns Kommune 10.986.528 10.697.239 2 Indtægter 9.990.507 10.043.723 3 Refusioner 626.870 64.152 IndTæGTER I ALT 21.603.905 20.805.114

UdGIfTER 2009 2008

4 Administration -3.483.214 -3.152.821 5 Personaleudgifter -7.784.409 -7.170.867 6 Kolonierne -11.449.735 -9.493.162 UdGIfTER I ALT -22.717.358 -19.816.850 Resultat før afskrivninger -1.113.453 988.264 7 Afskrivninger -133.636 -129.611 Resultat før renter -1.247.089 858.653 8 Renteindtægter og -udgifter -28.589 74.992 ÅRETS RESULTAT -1.275.678 933.645 Overskudsdisponering Overført resultat fra tidligere år 2.915.155 -511.676 Årets resultat -1.275.678 933.645 TIL dISPOnERInG 1.639.477 421.969 Årets regulering af hensættelse, Næsbyprojektet 0 -2.493.186 Overført til næste år 1.639.477 2.915.155 I ALT 1.639.477 421.969

BALAnCEpr. 31. december

AkTIvER 2009 2008 Anlægsaktiver 9 Ejendomme 106.159.401 100.800.451 10 Driftsmidler og inventar 882.031 821.186 Anlægsaktiver i alt 107.041.432 101.621.637 Omsætningsaktiver Tilgodehavende lejeindtægter 120.095 46.839 14 Tilgodehavende moms 66.663 228.646 Periodeafgrænsningsposter 40.630 4.116 11 Likvide beholdninger 354.313 141.400 Omsætningsaktiver i alt 581.701 421.001 AkTIvER I ALT 107.623.133 102.042.638

PASSIvER 12 Egenkapital 104.022.327 99.964.555 Gæld Prioritetsgæld 100.000 100.000 Bankgæld 2.440.470 1.184.273 13 Offentlige kreditorer 376.704 246.863 Skyldige omkostninger 523.312 428.760 Periodeafgrænsningsposter 160.320 118.187 Gæld i alt 3.600.806 2.078.083 PASSIvER I ALT 107.623.133 102.042.638 15 Eventualforpligtelser

Københavns Lærerforenings KoLonier • ÅrsregnsKab 2009


ANVENDT REGNSKABS-PRAKSIS

GenereltÅrsrapporten er aflagt i overens-stemmelse med årsregnskabslo-vens bestemmelser for regn-skabsklasse B.

Anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år.

Generelt om indregning og målingI resultatopgørelsen indregnes indtægter og udgifter i takt med at de indtjenes, herunder ind-regnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtel-ser. I resultatopgørelsen indreg-nes ligeledes alle omkostninger, herunder afskrivninger og ned-skrivninger. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremti-dige økonomiske fordele vil til-flyde foreningen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske forde-le vil fragå foreningen, og for-pligtelsens værdi kan måles påli-deligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kost-pris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i de efterfølgende afsnit nedenfor. Visse finansielle aktiver og gældsforpligtelser måles efterføl-gende til amortiseret kostpris. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer inden årsrap- porten aflægges, som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.

IndtægtskriterierSom indtægtskriterie er anvendt faktureringsprincippet. Udskrev-ne fakturaer vedrørende leje af kolonier indregnes dog først når lejers afmeldingsfrist er udløbet og foreningen dermed har juri-disk ret til indtægten. Materielle anlægsaktiverMaterielle anlægsaktiver måles til anskaffelsessum med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Der foretages lineære afskriv-ninger baseret på en vurdering af de enkelte aktivers brugstider. Tab og fortjeneste ved afhæn-delse af aktiver er indregnet i resultatopgørelsen.

Der indgår forventede brugsti-der som følger; Ejendomme: Afskrives ikke Driftsmidler: 3 - 15 år Foreningens ejendomme er vær-diansat til seneste offentlige ejendomsvurdering med tillæg af byggeudgifter på kolonier under opførelse, hvor der ikke foreligger en offentlig ejendoms-vurdering.

TilgodehavenderTilgodehavender fra salg af tjensteydelser måles i balancen til pålydende værdi med fradrag af nedskrivninger til imødegåel-se af forventede tab efter en vur-dering af de enkelte debitorer.

Likvide beholdningerOmfatter kasse, bank- og giro-konti.

GældsforpligtelserGæld måles til nominel værdi.


Noter 1. Tilskud fra Københavns Kommune 2009 2008

Tilskud til driften 8.676.919 8.543.703 Momspligtige tilskud 1.150.640 1.028.600 Tilskud til administration 1.158.969 1.124.936 Tilskud fra Københavns Kommune i alt 10.986.528 10.697.239 2. Indtægter 2009 2008

Udlejning 7.481.878 7.230.912 Kolonigebyr 1.505.700 1.326.434 Diverse salg 19.134 81.244 Salg af grund 300.000 1.000.000 Erstatning 50.616 37.438 Legater og tilskud 633.152 56.298 Arv 0 311.375 Afrundingsdifferencer 27 22 Indtægter i alt 9.990.507 10.043.723 3. Refusioner 2009 2008

Offentlig refusion 619.672 50.550 Kostrefusion 5.120 4.410 Telefon og diverse 2.078 9.192 Refusioner i alt 626.870 64.152 4. Administration 2009 2008

Løn administration -1.236.551 -1.169.188 Revision og regnskabs- mæssig assistance -64.901 -66.439 Tjenestefrihed -1.158.969 -1.124.936 Husleje -135.805 -128.449 Elektricitet og varme -52.671 -43.900 Blandede kontorudgifter -284.554 -243.751 Edb-udgifter -93.219 -89.818 Telefon og porto -151.818 -125.370 Møder og repræsentation -22.963 -54.567 Forsikringer -23.889 -29.380 Rejser og transport -48.798 -29.318 Bankomkostninger og gebyrer -9.805 -9.275 Kontorindretning og vedligeholdelse -190.875 -23.605 Momsregulering -8.396 -14.825 Administration i alt -3.483.214 -3.152.821

5. Personaleudgifter 2009 2008

Lærere -315.067 -307.662 Regnskabshonorarer -63.365 -56.520 Lærervikarer -1.382.150 -1.228.540 Køkkenpersonale -2.118.390 -1.954.655 Tilsynsarbejde og lignende -2.922.349 -2.718.421 Sociale omkostninger -141.407 -134.235 Feriepenge -841.681 -770.834 Personaleudgifter i alt -7.784.409 -7.170.867

6. Kolonierne 2009 2008

Husholdning -1.860.761 -1.871.384 Vedligeholdelse -3.878.810 -2.278.296 Skatter og afgifter -720.614 -672.091 Energiafgifter -1.797.246 -1.714.396 Telefon og porto -112.501 -105.086 Inventar -499.696 -677.984 Befordring og fragt -1.445.765 -1.178.929 Undervisning -360.855 -287.401 Kursus -199.891 -141.244 Forsikring -388.565 -378.165 Blandede udgifter -57.336 -70.936 Køb af ydelser -127.695 -117.250 Kolonierne i alt -11.449.735 -9.493.162

7. Afskrivninger 2009 2008 Tab på tilgodehavender, konstateret -5.504 0 Afskrivning på driftsmidler -128.132 -129.611 Afskrivninger i alt -133.636 -129.611

8. Renteindtægter og -udgifter 2009 2008

Renteindtægter bank og giro -24.143 76.027 Renteudgifter kreditorer -4.446 -1.035 Renteindtægter og -udgifter i alt -28.589 74.992


9. Ejendomme 2009 2008

Anskaffelsessum primo 3.751.051 0 Årets tilgang 25.500 8.024.713 Modtaget fondsstøtte 0 -4.273.662 3.776.551 3.751.051 Opskrivninger primo 97.049.400 97.079.300 Årets opskrivning/ nedskrivning 5.333.450 -29.900 102.382.850 97.049.400 Bogført værdi 31. december 106.159.401 100.800.451 Der er tinglyst hjemfaldsklausul til Københavns Kommune.

10. Driftsmidler og inventar 2009 2008

Anskaffelsessum pr. 1. januar 2009 1.436.567 1.243.542 Årets afgang 0 0 Årets tilgang 188.977 193.025 1.625.544 1.436.567 Afskrivninger pr. 1. januar 2009 -615.381 -485.770 Afskrivninger vedrørende afgang 0 0 Årets afskrivninger -128.132 -129.611 -743.513 -615.381 Bogført værdi 31. december 882.031 821.186

11. Likvide beholdninger 2009 2008

Kasse 7.761 6.547 Lån & Spar Bank A/S 5.129 5.069 Danske Bank A/S 34.281 72.688 Danske Bank A/S 385 17.384 Lån & Spar Bank A/S 6.344 39.712 Lån & Spar Bank A/S, deponeringskonto 300.413 0 Likvide beholdninger i alt 354.313 141.400

12. Egenkapital 2009 2008

Overført resultat primo 2.915.155 -511.676 Overført af årets resultat -1.275.678 3.426.831 1.639.477 2.915.155 Hensættelse primo, Næsbyprojekt 0 2.493.186 Årets regulering til hensættelse 0 -2.493.186 0 0 Opskrivningshenlæggelse primo, ejendomme 97.049.400 97.079.300 Årets regulering til opskrivningshenlæggelse 5.333.450 -29.900 102.382.850 97.049.400 Egenkapital i alt 104.022.327 99.964.555

13. Offentlige kreditorer 2009 2008

Skyldig a-skat 95.455 0 Skyldigt am-bidrag 24.229 0 Feriepenge 250.678 241.073 Atp-bidrag 6.342 5.790 Offentlige kreditorer i alt 376.704 246.863

14. Skyldig moms 2009 2008

Saldo pr. 1. januar 2009 -228.646 -712.770 Salgsmoms 2.173.951 2.084.857 Købsmoms -1.960.529 -3.527.494 Energiafgifter -205.094 -142.317 Afregnet moms 153.655 2.069.078 Skyldig moms i alt -66.663 -228.646

15. Eventualposter og forpligtelser m.v. Foreningens væsentligste aktiviteter Foreningens hovedaktivitet har i lighed med tidligere år været administration og udlejning af feriekolonier. Eventualforpligtelser Ingen pr. 31. december 2009. Leje- og leasingforpligtelser Der er indgået lejekontrakt med 6 måneders opsigelse og en årlig husleje på TDKK 136. Pantsætninger og sikkerhedsstillelser Ingen pr. 31. december 2009.


LEDELSENS REGNSKABSPÅTEGNING

Ledelsen har dags dato aflagt års-rapporten for 1. januar til 31. de-cember 2009 for Københavns Læ-rerforenings Kolonier.

Årsrapporten aflægges i overens-stemmelse med årsregnskabsloven.

Det er ledelsens opfattelse, at års-regnskabet giver et retvisende bil-lede af foreningens aktiver og pas-siver, finansielle stilling samt re-sultat.

Årsrapporten indstilles til gene-ralforsamlingens godkendelse.

Frederiksberg, den 21. april 2010Københavns Lærerforenings

Kolonier

Lars FabriciusForretningsfører

REVISIONSPÅTEGNING – afgivet af uafhængig revisor Til ledelsen i Københavns Lærer-forenings Kolonier

Vi har revideret årsrapporten for Københavns Lærerforenings Ko-lonier for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2009, omfattende anvendt regnskabspraksis, resul-tatopgørelse, balance og noter.

Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven.

Ledelsens ansvar for årsregn-skabetLedelsen har ansvaret for at udar-bejde og aflægge et årsregnskab,

der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregn-skabsloven. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontrol-ler, der er relevante for at udarbej-de og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, der er rimelige efter omstændighederne.

Revisors ansvar og den udførte revisionVort ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vor revision. Vi har ud- ført vor revision i overens-stemmelse med danske revisions-standarder. Disse standarder kræ-ver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revi-sionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at års-regnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlin-ger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinfor-mation i årsregnskabet, uanset om fejlinformationen skyldes be-svigelser eller fejl. Ved risikovur-deringen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for foreningens udarbejdelse og af-læggelse af et årsregnskab, der gi-ver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisions-handlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke

med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stil-lingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er pas-sende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimeli-ge, samt en vurdering af den sam-lede præsentation af årsregnskabet.

Det er vor opfattelse, at det opnå-ede revisionsbevis er tilstrække-ligt og egnet som grundlag for vor konklusion.

Revisionen har ikke givet anled-ning til forbehold.

KonklusionDet er vor opfattelse, at årsrappor-ten giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2009 samt af resultatet af forenin-gens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2009 i overensstemmelse med årsregn-skabsloven.

Supplerende oplysningerDer er i regnskabsåret solgt en grund til TDKK 300, hvilken kræ-ver godkendelse af Københavns Kommunes Borgerrepræsentation. Pågældende godkendelse er først modtaget i april 2010.

Frederiksberg, den 21. april 2010

TimeVision Frederiksberg

Registreret Revisionsaktieselskab Gert Hunosøe

Registreret Revisor


BR-KOMMENTAR

MEgASKOLER?

AF RIKKE LAuRITzEN, MEDLEM AF BØRNE- OG uNGDOMSuDVALGET, BR EGEt

FOtO

Rikke Lauritzen, Enheds-listen, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget.Et flertal på Rådhuset vil sam-

menlægge fire skoler på Ama-ger til én megaskole. Enhedslisten er ikke enig i den beslutning.

Trygge rammer, stabile lærings-relationer og solid faglighed hører til blandt de skolepolitiske mål, som det er lettest at opnå bred enighed om. Derfor er det et paradoks, at disse mål ikke er udgangspunktet for strukturelle forandringer.

Når strukturen bag undervis-ningen forandres, og klasser sam-menlægges, skoler nedlægges og klassetrin skifter adresse, er det i reglen af hensyn til besparelser, at forandringerne foregår.

Således også i den aktuelle sag på Amager, hvor budgetforliget – som i molbohistorien om storke-jagten i kornmarken – agter at anvende 80 millioner til anlægs-udgifter, der skal sikre driftsbespa-relser på 2,4 millioner årligt.

Men hvis vi nu befandt os i en ideel verden, hvor budgetstyrin-gen ikke blot blev besmykket med pædagogiske mål, men hvor de pædagogiske mål faktisk var selve udgangspunktet for strukturelle forandringer, hvad ville så En-hedslistens opfattelse af skolestør-relser være?

STABiLiTET OG KENDSKABFor det første er det jo nok sådan, at der ikke findes en ideel skole-størrelse. Den større skole vil have bedre mulighed for selv at sikre faglige udfordringer til alle elever på alle klassetrin, mens den min-dre skole har bedre mulighed for at levere trygge rammer med mere indbyrdes respekt mellem elever på forskellige alderstrin.

Men det er ingen naturlov, at der mobbes mere på en stor skole, og at de faglige udfordringer svæk-kes i de ældste klasser på en min-dre skole. Der arbejdes konstant på skolerne for at finde veje til at tackle problemerne – og det er vigtigt, at vi i København fortsat har både relativt store skoler og små skoler, for at skoleerfaringer-ne ikke alene indhøstes fra en tre-sporet standard.

Den ideelle struktur er præget af stamklasseforløb, hvor udskift-ningen af lærere fra klassetrin til klassetrin aldrig omfatter mere end halvdelen af lærerne – og hvor lærernes kendskab til de en-kelte elever og deres indbyrdes re-lationer er så indgående, at ele-vernes udvikling faktisk kan føl-ges.

Det vigtige er ikke at dokumen-tere kendskabet til den enkelte elev, men at ansættelserne og ske-malægningen er så stabil, at det indgående kendskab er til stede i kredsen af undervisere hele vejen gennem forløbet.

RiSiKABELT MED SEPARAT UD-SKOLiNGDer er i skolesammenlægningen på Amager fremlagt en mulig mo-del med en særlig udskolingsen-hed på Højdevangens Skole.

Ideen om en udskolingsenhed for 7. til 9. klasse kan have klare faglige fordele. Men de fordele kan også høstes i en mindre indgri-bende model, hvor behovet for et trygt og stabilt stamklasseforløb hele vejen til 9. klasse tilgodeses.

I Valby blev for år tilbage sat gang i et udviklingsarbejde med henblik på at udbyde valgfag i fæl-lesskab mellem flere folkeskoler. Og der kan sagtens være klare fag-lige og pædagogiske fordele ved at investere i fx et fælles biologi- eller fysiklokale for alle de ældste klas-

VORdiNgBORg UdE i TOVENE

Københavns Lærerforening har adopteret ’Iselingeskolen’

i Vordingborg. I Vordingborg Kommune er der her i foråret skåret 32 lærerstillin-ger, i gennemsnit 2 lærerposter pr. skole. Samtidig løb kommunen i februar måned fra en aftale om at videreføre en arbejdstidsaftale. Det har resulteret i, at lærerne har fået flere undervisningstimer i forhold til sidste år – de fleste tre lektioner mere. De er nu oppe på 26 / 27 lektioner og er kommet på mødeplan. Det er derfor skolelederen, der bestemmer starttidspunkt og slut-tidspunkt for lærernes arbejdsop-gaver, hvilket giver meget vanske-lige arbejdsvilkår. Ud over at læ-rerne har fået flere lektioner er pausetiden blevet minimeret. I pausetiden har lærerne fået opga-ver, der kan spænde fra elevtilsyn over tilsyn med samlinger til møde med SFO – personale og andre samarbejdspartnere. Lærerne er underlagt et helt uri-meligt tælletyrani, der forhindrer den enkelte i at udføre et professi-onelt lærerarbejde, idet det fjerner den fleksibilitet, der er en vigtig forudsætning for at drive en god skole og en god undervisning. Tillidsrepræsentantens arbejds-vilkår er helt uacceptable, idet den-ne skal spørge skolelederen om lov hver gang, han/hun skal udføre en tillidsrepræsentantsopgave som for eksempel en samtale med en kollega, fordi opgaven kun kan lø-ses ved at gå fra opgaver på møde-planen.

dEBATser i et område. Det vil fx være inden for sådan-

ne rammer, at ansættelse af folk med forskeruddannelse kan give fagligheden et løft – også blandt kollegerne.

Ved at lave en særlig udsko-lingsenhed vil man dog efter min opfattelse hælde for meget tryghed ud med badevandet. Eleverne fra 7. klasserne vil blive sat ind i en ny og ikke særlig tryg ramme, der brat vil skærpe omgivelsernes pres på dem for at ophøre med legeadfærd og opføre sig som supervoksne, inden det er sundt for dem i deres naturlige udvikling.

Enhedens størrelse vil – sam-men med de brudte læringsrelati-oner i overgangen fra 6. til 7. klas-se – øge risikoen for, at indad-vendte elevers personlige proble-mer ikke opdages. Hvorimod de mere udadvendte elevers opmærk-somhedskrævende adfærd i højere grad risikerer at sætte hverdagens dagsorden, fordi lærerne ikke ken-der eleverne nær så godt. Dermed vil fagligheden ikke komme i høj-sædet.

Min konklusion på megaskolens indførelse i København må derfor være – som det også er tilfældet med alle de andre strukturelle for-andringer i øjeblikket – at det er voldsomt farligt at kaste sig ud i, når det er kapacitetsmæssige eller økonomiske udfordringer, der er udgangspunktet. Vi mister fokus-set: de trygge rammer, de stabile læringsrelationer og den solide faglighed, som vi ellers stort set alle er enige om er så vigtige.

Og det er synd. Synd for de ele-ver, det hele jo handler om. Synd for de lærere, hvis dygtighed og faglighed vi er så afhængige af. Og synd for udviklingen af den kø-benhavnske folkeskole, som vi alle sammen ønsker så brændende. ■


Vordingborg Kommune har skabt en helt igennem uholdbar situati-on, som kun kan løses gennem samarbejde. Kommunernes øko-nomi er under pres, flere kredse kan komme i samme situation, og derfor er der vigtigt, at vi forhol-der os til Vordingborglærernes si-tuation. DLF’s kongres vedtog 9. septem-ber at sende en støtteudtalelse til lærerne. KLF har i lighed med 16 andre kredse i hovedstadsområdet vist vores støtte ved at sende en hilsen og chokolade til vores ’adop-terede’ skole, Iselingeskolen.

Ane Lykkegaard, på vegne af Pæ-dagogisk Udvalg i KLF

PeRSonAliA

40 års jubilæum1. november 2010Overlærer Stig Hubert Andersen, Frejaskolen.

25 års jubilæum1. november 2010Overlærer Dorthe Sandager, Kor-sager Skole; skoleleder Lisbeth Palm Olesen, Dyvekeskolen.

SenioRAFDelingen

SommertureAftenmøde med ledsagertirsdag 26. oktober kl. 19-21.30.Med kollega Bjarne Belhage gen-oplever vi Slesvigtur og Rügentur mm. i lyd- og liveshow, musik og tale, og vi får blod på tanden til Elbenturen i april 2011.

Tilmelding på tlf. 33 22 33 22, KLF’s kontor senest fredag 22. ok-tober. Ved forfald, ring venligst af-bud.

Afdelingsmødetirsdag 12. oktober kl. 11-14 i for-


eningens hus, Frydendalsvej 24.Madpakke medbringes, øvrige for-nødenheder fås til sædvanlige pri-ser.

SeniorkoretKoret synger onsdagene 13. okto-ber og 27. oktober kl. 10-12 i for-eningens hus, Frydendalsvej 24.

IT-kursusfor seniorer på Utterslev Skole, for begyndere, øvede og professionelle mandag 25. oktober.

Johs Huss

Af Margit Schaleck

For 50 år sideNArbejdstid og timetalEt kardinalpunkt i det kommen-de halvårs forhandlinger er en nedsættelse af arbejdstiden. Læ-rernes pligtige ugentlige timetal er ikke ændret siden 1814 trods udviklingen på det danske ar-bejdsmarked. Her var før 1870 almindeligvis ikke fastsat noget timetal, men i halvfjerdserne vandt 10 timers arbejsugen ind-pas under påvirkning af fabriks-lovens fastsættelse af dette time-tal for de unges vedkommende. Efter 1.verdenskrig sejrede 8 timers arbejdsdagen, og nu er 45-timers ugen en kendsger-ning, og 5 dages ugen begynder at tone frem.KK, nummer 29, oktober 1960

For 25 år sideNSocialdemokratiet: Karensdagen må ophævesPå spørgsmålet: ”Vil I være med til at afskaffe karensdagen” sva-rer socialdemokraten Lars Eng-berg: – Københavns kommune kan ikke gøre noget isoleret. Det ville være i strid med lovgivnin-gen, men overborgmesteren har sagt, at hvis frikommunerne har lov til at ophæve karensdagen, så må vi også her i kommunen beslutte os for at ophæve karens-dagen. Som parti er vi mod-standere af ordningen.KK, nummer 30, oktober 1985

hjemKunDSKAbSFoReningen

RepræsentantskabsmødeHjemkundskabslærerforeningen afholder repræsentantskabsmøde på Nyborg Strand lørdag 13. no-vember kl. 10-16. Dagsorden ifølge vedtægterne. Endelig dagsorden kan ses på www.hjemkundskab.nu 4 uger før mødet. Forslag, der ønskes be-handlet på mødet, skal være for-manden i hænde senest lørdag 23. oktober. De kan sendes på email til [email protected]

Med venlig hilsenUlla Hedegaard, e-mail: hjem.kundskab @skolekom.dkK K ’ s m a i l : K K @ K K - K l F. d K

BERLiN KALDEREn times flyvetur og du står i pulserende og oplevelsesri-ge Berlin. Historien udspiller sig for dine øjne. Bygninger, gader, monumenter og fan-tastiske museer fortæller om fortiden og nutiden.

Lej KLF’s fede lejlighed ved at ringe til Kolonierne på 33 25 44 25. Vær tidligt ude, for der er rift om den. Se foto og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’.

ER DU TiL FARVER OG FEST? TA’ På FERiE i BUDAPESTTa’ på rundtur med en af de mange sporgvognslinjer og sejl-tur på donau. Luksus til lavpris i KLF’s lejlighed i Budapest, der byder på billige markeder, ter-miske bade, storslået opera, smarte butikker, lækre billige restauranter, børneoplevelser og masser af musik. Se fotos og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’. Ring og reservér lejligheden: Kolonierne på 33 25 44 25.

K l F ’ s H J e m m e s i d e : w w w. k l f - n e t . d k


12570

www.gyldendal-uddannelse.dkTlf. 33 75 55 60

- veje til viden

Matematik + 3 2 1 Til matematik

i indskolingen

Lærerens redskab til

særlig støtte

Se uddrag af bøgerne online

Komplet materiale TIM er et struktureret materiale til udvælgelse, testning og forebyggende undervisning af elever i første klasse med behov for særlig indsats i matematik. Materialet er også velegnet til specialundervisning.

TIM-undervisningen TIM er baseret på mundtlige øvelser støttet af konkrete materialer. Undervisningen tilrettelægges ud fra øvelser i lærerens logbøger, der er på tre forskellige niveauer, og gennemføres med én elev eller en gruppe elever med samme behov.

Faglige områder Øvelserne styrker elevens grundlæggende forståelse for tal, addition, subtraktion og matematikkens anvendelse.

TIM Logbog 1, 48 sider kr. 52,- Logbog 2, 56 sider kr. 56,- Logbog 3, 72 sider kr. 62,-

Vejledning, 64 sider kr. 179,-Kopimappe, 72 sider kr. 309,-

TIM– til en Tidlig Indsats i Matematik

... Tidlig Indsats i Matematik er et godt, velgennemtænkt og omfattende

materiale, der varmt kan anbefales ...

Folkeskolen 2010

“”

12570 GYL Ann_KK nr. 15TIM_149x215_(12546).indd 1 21/09/10 11.00


LETTELSEN VAR SVæR AT SKjULE

Udgangspunktet var, at der skulle spares 350 mio. kr. på

Børne- og Ungdomsforvaltnin-gens budget, og på den baggrund var der både lettelse og en vis glæ-de at spore, da budgetforliget blev præsenteret fredag 17. september. Bag forliget står Socialdemokra-terne, SF, Radikale Venstre og det Konservative Folkeparti.

– Jeg er både glad og stolt over, at det er lykkedes at lande på det her resultat. Vi har fx fået hånd-slag på en ny demografimodel til 55 mio. kr., så budgettet kompen-seres for det stigende børnetal og som noget nyt også for de faktiske priser, sagde børne- og ungdoms-borgmester Anne Vang, der tak-kede de øvrige forvaltninger for at tage et kollektivt ansvar.

Desuden, og ikke mindst, er der aftalt en sanering på 161,5 mio. kr. af BUF’s gæld som følge af optag-ne lån i forbindelse med tidligere års budgetforlig, hvilket skåner forvaltningen for tyngende årlige afdrag og renter.

– Jeg er nok allergladest for, at vi har undgået grønthøsteren – det her med at gå ud og sige til

medarbejdere i institutioner og skoler, at I skal levere det samme for færre penge, det er ikke rime-ligt. Det betyder, at der ikke plud-selig kommer uspecificerede besparelser rullende ud på skolerne.

PROFiLSKOLE OG HOLDDELiNGI budgetforliget er der også blevet penge til at oprette en profilskole for matematik / naturfag, og flere timer i dansk og matematik, Anne Vang: – Det er udmøntet som en time mere i dansk i indskolingen, og på mellemtrinnet en time mere i ma-tematik – med fokus på læsning. – Det er, hvad gode kræfter som KLF ofte har påpeget, at det går faktisk ret godt med at lære at læ-se, men når det senere kommer til at forstå indholdet og sætte det ind i en begrebsmæssig kontekst, så bliver det straks sværere. Derfor er det en god idé at inkorporere læsning i andre fag fx matematik. Anne Vang fremhæver, at der også bliver bedre muligheder for holddeling. – Vi vil gerne respektere, at børn lærer på forskellig måde. Der er

nogle, der er bogligt stærke, mens andre knækker koden til det bog-lige ved hjælp af det kreative eller praktiske. Som eksempel nævner Anne Vang, at en musik- og en matema-tiklærer lod nogle elever lave deres egen musik i et lydstudie, og så skulle de lege, at de var mangager for et band. De skulle så finde ud af, om de helst ville have 200 kr. fast eller en procentdel af bandets indtjening, og hvor break even point var. – De her elever, der dybest set ikke kunne se meningen med pro-centregning – de forstod det plud-selig. Det drejer sig altså om at finde frem til de unges interesse og finde det, der knækker deres kode til læring. Også hvis det er noget kreativt, for det er vanvittig vigtigt at sætte fokus på det. – Jeg nævner det bare for at illu-strere, hvor vigtigt det er at have mulighed for at lave holddeling, for med 28 elever i klassen er det meget svært at komme ind til ele-vernes individuelle læringsstil. FLERE MEGASTORE SKOLESAM-MENLæGNiNGER?Er der planer om yderligere mega-store skolesammenlægninger i stil med fire i én eller to skoler på Ama-ger? – På Amager drejer det sig frem for alt om lokalekapacitet. Vi kan se i børneinstitutionerne, at der kommer rasende mange flere børn på Amager, og vi skal allerede nu i gang med at sikre, at de kan kom-me i skole. – Det kan man gøre enten ved at bygge nyt, eller ved at lægge de klasser sammen, der er lidt små. Vi har simpelthen ikke råd til at bygge så meget, og derfor må vi lægge nogle klasser sammen. Det kan vi kun gennemføre ved hjælp

TEKST OG FOTO: PETER GARDE

En betydelig gældssanering, en reel demografimodel der sikrer skolerne flere penge til flere børn og positive faglige initiativer gør næste års skolebudget bedre end frygtet. Forhåbentlig er det tegn på, at der nu endelig er vilje til at investere i folkeskolerne.

KØBENHAVNS KOMMUNES BUdgET 2011


Trætte politikere fremlagde Københavns Kommunes budget for 2011 efter en lang nats forhandlinger – fra venstre overborgmester Frank Jensen, børne- og ungdomsborgmester Anne Vang og de konservatives gruppefor-mand Mogens Lønborg.

af skolesammenlægninger. – Men vi har ikke lagt os fast på, om det skal være en sammenlæg-ning til én eller to skoler. Man kan også forestille sig, at der er tre ind-skolinger og én udskoling med et spændende forløb for de store ele-ver. Men nu har vi en høringspro-ces, og det er vigtigt, at vi respek- terer den. Så det er ikke en ny generel poli-tik, at I vil sammenlægge til kæm-pestore skoler? – Kæmpestore superskoler? Nej. Det ville ellers, som på Amager, give mulighed for at fordele ét- og tosprogede elever mere jævnt? – Det har ikke været en intenti-on i forbindelse med planen på Amager. Men hvis en skolesam-menlægning som en sidegevinst kan bidrage til en bedre fordeling, så er det da rigtig godt. Men nu ser jeg frem til en dialog med sko-lelederne, måske de kan komme med nogle gode forslag.

De beregninger, som Københavns Ejendomme har lavet over, hvad man kan spare i nybyggeri, hvis man fraviger hjemklasseprincippet og laver 8. og / eller 9. klasser til vandreklasser –indgår de i budget-forliget? – Nej, det er ikke med. Det an-lægsbeløb, vi har nu, er uden ind-førelse af vandreklasser, fastslår Anne Vang, men faktisk er der al-lerede i dag et par vandreklasser på grund af lokalemangel.

SLAP FOR BESPARELSEREt sparemål har været at skære ned på kommunens anvendelse af eksterne konsulenter for at undgå den frygtede grønthøster. Det er lykkedes at skære 37,5 mio. kr. her. Derved er nogle besparelser på skolerne undgået – fx brugerbeta-ling på Sankt Annæ for særlig sangundervisning (se KK 14) og den med gysen frygtede grønthø-sterbesparelse på 300.000 kr. for

en gennemsnitsskole. Den foreslå-ede besparelse på KLF’s Kolonier er reduceret fra 2,5 mio. kr. til 600.000 kr., mens den forventede besparelse ved reorganisering af familieskolerne er reduceret fra 4,3 til 2,8 mio. kr. Desuden er der afsat penge til erhvervsklasser og virksomheds-praktik og 12 mio. kr. til en bedre integrationsindsats med såkaldt håndfast rådgivning, Københav-nermodel 2.0.

BRUG FOR iNVESTERiNGERKLF-formand Jan Trojaborg vil ikke ligefrem juble over budget 2011, men han konstaterer, at ned-skæringbølgen på børneområdet er stoppet. – Det er tilfredsstillende, at Kø-benhavn nu langt om længe får et budget på børneområdet, hvor pengene reguleres til det antal børn, der reelt er i byen. Dermed er grunden lagt til, at ressourcerne svarer til opgaverne, og at der ska-bes grobund for større gennemsig-tighed i økonomien. – Det er også godt, at forliget fjerner de truende grønthøsterbe-sparelser, og det er glædeligt, at den foreslåede brugerbetaling på Sankt Annæ er fjernet. Desuden ser vi frem til at høre nærmere om den nye integrationsmodel, og vi glæder os over, at politikerne – som KLF har anbefalet – har for-ladt tankerne om brug af tvangs-spredning, siger Jan Trojaborg og tilføjer: – I disse år må man desværre på grund af regeringens jerngreb om kommunernes økonomi stille sig tilfreds med at have undgået kata-strofer. Men der er brug for inve-steringer i skolerne som på Stau- nings tid. Men det vil nok først slå igennem om nogle år efter et fol-ketingsvalg. ■


FORANdRiNgER på FRydENdALSVEjKøbenhavns Lærerforenings to huse på Frydendalsvej 20 og 24 undergik i sidste skoleår en del forandringer. Nr. 20 blev ombygget, kontorer og mødelokaler blev flyttet rundt, og en udlejningslejlighed blev indrettet. Sidste brik faldt på plads i sommer, da Frederiksberg Kommunelærerforening flyttede ind i lokaler i nr. 24.

Logikken er måske ikke indly-sende, men realiteterne er ikke

til at tage fejl af. Københavns Læ-rerforening har siden 1971 haft til huse i Frederiksberg Kommune, og i sommer flyttede Frederiks-berg Kommunelærerforening ind i Københavns Lærerforenings hus på Frydendalsvej 24. Det sker ef-ter en gennemgribende ombyg-ning og modernisering af KLF’s andet hus på vejen i nr. 20.

FRYdENdALSVEj 24KLF’s sekretariat har fortsat til hu-se i Frydendalsvej 24, huset hvor mange københavnske lærere gen-nem årene har haft deres gang. Formandens kontor på første sal er også upåvirket af de aktuelle forandringer, ligesom mødelokalet på anden sal med udgang til bal-konen ud mod haven er uforan-dret.

En ny æra begynder i og med at

to tidligere bestyrelseslokaler på første sal nu udlejes til Frederiks-berg Kommunelærerforening. I disse fusionstider skal det måske bemærkes, at der ikke er tale om en sammenlægning af de to for-eninger, men om en praktisk for-anstaltning under samme tag, gerne til gensidig inspiration.

FRYdENdALSVEj 20Sidste efterår blev hele huset i nr. 20 rømmet. Tidligere på året var udlejningslejligheden på første sal fraflyttet og tømt. Kolonikontoret og KK flyttede midlertidigt ud, og de følgende fem måneder gennem-gik huset en større ombygning.

Lejligheden på første sal er ble-vet totalrenoveret, og den blev i foråret efter ansøgning og efterføl-gende lodtrækning udlejet til en københavnsk lærerfamilie.

Kolonikontoret er flyttet tilbage og har nu tre kontorer på første sal og to i stueetagen.

I stuen er der desuden indrettet stort mødelokale med smartboard til KLF’s bestyrelse, en mindre lounge med tv, og to nye mødelo-kaler til henholdsvis Pædagogisk og Fagligt Udvalg. I lokalet med udgang til haven er der indrettet et nyt mindre køkken.

Den høje kælder rummer fort-sat arkiv, KK’s redaktionslokale og nu også Gabriel Jensens Ferieud-flugters kontor.

MAURiSK STiL OG BESTiK i LOFTETKLF købte i 1971 Frydendalsvej 24, købesum 700.000 kr., og i 1989-90 gennemgik huset en stør-re modernisering og udbygning.

Frydendalsvej 20 erhvervede foreningen sig i 1993 for 1,850.000 kr. Af udviklingen i huspriserne fremgår det, at begge investeringer var overordentlig fornuftige.

TEKST OG FOTO: PETER GARDE

Bestyrelsens nye mødelokale i stueetagen i Frydendalsvej 20 med smart-board på endevæggen, til venstre et maleri af Lars Nørgård.

OMBygNiNg


Trappen til første sal i nr. 20 er uden hvileafsatser. Huset er præget af so-lid byggestil fra sidste halvdel af 1800-tallet og nænsom modernisering.

Hall’en til Frydendalsvej 20 er udsmykket i maurisk stil, ’ikke så ægte som den er uægte’, som en tidligere ejer har udtalt – hvilket husets nuvæ-rende ejere har forsøgt at leve op til.

sit præg på Frydendalsvej 20, der ud over at minde den indtræden-de om dyrenes verden og et af jagt-livets højdepunkter også eksem-plificerer vor jords multikulturelle æstetik.

Meget forudseende har den kunstner, der købte huset i 1887, maleren og grafikerenVilhelm Pacht, indrettet hall’en i maurisk stil – en åbenhed over for den mus-limske verden, som KLF i sin ejer-periode har værdsat og i forbindelse med den nyligt afsluttede renovering diskret har tilført et ekstra touch.

Vilhelm Pacht (1843-1912) ind-rettede i huset atelier med oven-lysvindue, der stadig eksisterer, og en fabrik til fremstilling af sværte og tubefarver til kunstnere. Som direktør for Københavns Panora-ma viste han som en af de første i Danmark levende billeder i Kin-optikon, et lille træhus på Rådhus-pladsen, som tidligere havde været anvendt til Den Fries udstillinger.

Senere købte billedhuggeren Stephan Sinding Frydendalsvej 20 af Vilhelm Pacht. Sinding var knapt så begejstret for den mauriske mod-tagelse som hans eftertid – han skriver:

’Det var et velbygget og udenfra set smukt Hus, jeg havde faaet, og Atelieret var godt. Men indvendig var det noksaa kjedeligt. Entreen til min nye Bolig havde Pacht ud-styret i et Slags maurisk Stil, ikke saa ægte som den var uægte.’

Stephan Sinding tilføjer, at det i al den tid han boede i huset var hans plan, at forandre stilen, men han fik aldrig tid til det. Han for-tæller også, at den tidligere ejer havde skruet tallerkener, knive og gafler op i spisestueloftet, men de er fjernet og indgår desværre ikke i udsmykningen af bestyrelsens mødelokale i 2010. ■

Hele førstesalen i nr. 20 var den-gang en udlejningslejlighed, hvor den navnkundige professor i dansk litteratur, Frederik Billeskov Jan-sen og frue boede gennem flere årtier.

Huset har tidligere været ejet af

Danmarks Jægerforbund, der har sat tydeligt fodaftryk i gulvet i hall’en inden for hoveddøren med en mosaik, der viser en jagthund med en skudt fasan mellem tæn-derne.

Historien har i det hele taget sat


Høj rente på din lønkonto

På din LSBprivat® Løn får du 5 % i rente på de

første 50.000 kr. på kontoen og 0,25 % på resten.

Begge rente satser er variable.

5 % i rente på din lønkonto er suverænt Danmarks

højeste, og den bliver ved med at være høj. KLF og

Lån & Spar har nemlig et sam arbejde, som giver

værdi for begge parter.

Det er nemt at skifte bank

Kravene for at få LSBprivat® Løn er, at du er

medlem af KLF og samler hele din privat økonomi hos

os. LSB privat® Løn får du på baggrund af en almin-

delig kreditvurdering.

Vi gør det til gengæld nemt for dig at skifte bank.

Du skal blot investere en time til et møde, så klarer

vi resten – også kontakten til din nuværende bank.

Online: Klik ind på www.klfbank.dk. På forsiden

vælger du ”book møde”, så kontakter vi

dig.

Ring: Ring på 33 78 1904 og aftal et møde – el-

ler hold mødet telefonisk, så skal du ikke

bruge tid på transport.

Du kan roligt slappe af – renten bliver ved med at være høj

Rentesatserne er variable og gældende pr. 7. juli 2010.


KØBENHAVNS LæRERFORENiNGS ORDiNæRE GENERALFORSAMLiNG AFHOLDES FREdAG 29. OKTOBERKL. 15 TIL 19 I KORSGAdEHALLEN

EFTER GENERALFORSAMLiNGEN ER DER MiDDAG · UNDERHOLDNiNG · MUSiK · DANS

SiDSTE FRiST

FOR AT

TiLMELDE SiG

MiDDAGEN ER

FREDAG

8. OKTOBER

Få nyheder, opdateringer

og relevante informationer

fra KLF på SMS

SENd ’KLF’ TiL 1231* det koster normal

SMS-takst at tilmelde sig.

Herefter er det gratis.

Ønsker du at afmelde

dig SMS-tjenesten?

Send ’KLF STOp’ til 1231

det koster normal SMS-takst

at afmelde sig tjenesten.

KlF’s eGeN BilFri Ø

Giv dine børn en enestående ferieoplevelse på Torø

For kun 3.500 kroner/uge får du

en pragtbolig med plads til 7 per-

soner. Vælg mellem 3 skønne

strande – alle i gåafstand. En

halv times kørsel til Egeskov slot

og 1½ time til Legoland.

Ring flux til Kolonierne på 3325

4425.

Se fotos og tv-klip på

www.klf-net.dk

se KlF – tv Fra torØ

▲

INFORMATIONSMØDER OM TJENESTEMANDSPENSION OG

EFTERLØN Påtænker du at gå på pension i den nærmeste fremtid? Og har du i den forbindelse brug for information om tjenestemandspension og efterløn? Så vil Københavns Lærerforening gerne invitere dig til et af nedennævnte to informationsmøder, hvis indhold vil være identisk.

Onsdag 27. oktober kl. 16.00-19.00Mandag 1. november kl. 16.00-19.00

Begge møder afholdes i foreningens hus, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C. På begge møder vil konsulent fra Lærernes a-kasse, Maria Knudsen, være til stede og besvare spørgsmål. Herudover deltager Lene Andersen og Bente Grønbæk Bruun fra KLF’s sekreta-riat. På møderne vil der ikke blive orienteret om overenskomstpension.

Der vil blive serveret en sandwich på mødet.Tilmelding kan ske via mail til: [email protected] for begge møder er torsdag 21. oktober.


EN STOL TiL ALLE I BØRNEHAVEKLASSEN

én fælles ledelse på de fire matrikler bestående af tre indskolingsenheder og én udskoling, en organisation der vil medføre en mere ligelig fordeling af ét- og to-sprogede elever, men vanskeligheder med at opret-holde illusionen om en synlig nærværende ledelse.

i SKAL ALLE iNDDRAGES i LØSNiNGENEfter fremlæggelsen af sammenlægningsplanerne blev der åbnet for spørgsmål og kommentarer fra sa-len, og dem var der mange af. Det blev fremført, at det har en positiv opdragende effekt, at små og store elever går i skole sammen. Det er skidt med indsko-lings- og udskolingsskoler, for det skaber kønsadskil-lelse blandt lærerne, kvindelige til de små og mandli-ge til de store. En elevrådsformand beskrev livagtigt, hvordan kliker fra de forskellige skoler vil komme i konflikt, hvis de blev sammenlagt – til hvilket en mere fredelig far sagde, at det måske bliver de nye venner. Der lød kritik af, at Dyveke har fået beskåret sit di-strikt og er blevet udsultet og forsømt materielt og økonomisk til trods for, at den har ledig kapacitet, og Else Sommer forklarede, at den står umiddelbart for tur til genopretning, men at den alene ikke kan løse lokalemanglen på den anden side af Amagerbrogade. På kritiske indlæg om en overbygningsskole er-kendte Else Sommer, at der ikke var de bedste erfa-ringer fra HGO. Her havde den lokale opbakning svigtet, så derfor opfordrede hun kraftigt alle til at bakke op om den skolestruktur, der bliver resultatet og inviterede til aktiv deltagelse i den bundne opgave: at finde struktur for to nye spor på Amager. ■

pg

400 tændte forældre fyldte salen på Gerbrandskolen, da BUF præsenterede planen om at sammenlægge fire skoler til én eller to. BU-borgmester Anne Vang (th) og adm. direktør Else Sommer gjorde sig stor umage for at informere og forklare redeligt og udtømmende, men meget prellede af over for forældrenes omsorg for og identifikation med de-res børns skole. Nogle efterlyste en snak om faglighed og kvalitet frem for de mange ord om prognoser og kapacitet.

Det var svært, meget svært, at finde tilhængere af Børne- og Ungdomsforvaltningens plan om at

sammenlægge Sundbyøster og Gerbrand, Dyveke og Højdevangen til én eller to skoler. Børne- og ung-domsborgmester Anne Vang og adm. direktør Else Sommer foldede planen ud med årsager, muligheder, konsekvenser og nødvendigheder i salen på Ger-brandskolen. De blev mødt med megen skepsis, for hvorfor ikke bare lade strukturen være som den er og bygge en skole mere, hvis det er behovet?

– Vi mangler 189 mio. kroner, som en ny skole kos-ter, og derfor må vi udnytte den ledige kapacitet bedre, som vi har i området. Jeg kan ikke forsvare en situati-on, hvor der ikke er lokaler til de nye elever til børne-haveklasserne om to år, lød svaret fra Anne Vang, der gennemgik, hvad det politiske udvalg har besluttet og ikke mindst, hvad det ikke har besluttet.

Anne Vang beskrev de tre modeller, der er på tale for en sammenlægning, men som hun sagde, så er der plads til både en model 4 og 5, hvis nogen skulle få geniale ideer – betingelsen er bare, at der skaffes plads til to nye spor i området.

Model 1 går ud på, at sammenlægge to-to, altså Sundbyøster og Gerbrand, Højdevangen og Dyveke.

Model 2 bebeholder tre selvstændige skoler med hver deres ledelse og etablerer én overbygningsskole for 7.-9. klasse med ét stort fælles skoledistrikt.

Model 3 sammenlægger alle til én stor skole med

PEtE

r GA

rDE

S KO L E S A M M E N L æ g N i N g på A M Ag E R

AdRESSER OM KK

UdGIVELSESpLAN 2010KK 16: 27. oktober/uge 43sidste frist: 15. oktoberKK 17: 10. november/uge45sidste frist: 29. oktoberKK 18: 24. november/uge47sidste frist: 12. novemberKK 19: 8. december/uge49sidste frist: 26. november

UdGIVELSESpLAN 2011KK 1: 12. januar/uge 2sidste frist: 1. januarKK 2: 26. januar/uge 4sidste frist: 14. januarKK 3: 9. februar/uge 6sidste frist: 28. januarKK 4: 2. marts/uge 9sidste frist: 18. februarKK 5: 16. marts/uge 11sidste frist: 4. martsKK 6: 30. marts/uge 13sidste frist: 18. martsKK 7: 13. april/uge 15sidste frist: 1. april

ANNONcERMaterialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest 10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12).

ANNONcEFORMATER OG PRiSER I 2010 OG 2011 (Ex. MOMS)Bredde x højde:1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr.1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr.1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr.2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr.1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr.2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr.Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr.Mm-pris: 13,25 kr.1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr.Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

KØBENHAVNS LæRERFORENiNG Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14Sekretariatschef: Ivan JespersenKonsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby LæRERNES A-KASSEKontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger.Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LæRERFORENiNGS KOLONiERKontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kolonierne.dkKontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

KØBENHAVNS LæRERFORENiNGS BESTYRELSEFormand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: [email protected]æstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: [email protected] Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84,e-mail: [email protected] Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: [email protected] Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30,e-mail: [email protected] Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09,e-mail: [email protected] Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: [email protected] Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: [email protected] Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81,e-mail: [email protected]

ABONNEMENT 2010400 kr. inkl. moms.

Hvad vil det sige at være

Medborger?

Medborgerskab i skolen er en ny serie til undervisningen i samfundsfag, kristendom, historie og dansk.

Eleverne inddrages i overvejelser om, hvilke værdier, regler og love, der ligger til grund for det at være medmenneske og medborger i forskellige fællesskaber – både lokalt og globalt. I serien indgår desuden den lærerhenvendte bog Det er enhvers ansvar, hvor medborgerskabsbegrebet bliver udfoldet i både teori og praksis.

(153

96

) KK1

5-2

010

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

KRISTENDOM · HISTORIE · DANSK 4.-10. KLASSE

En grundbog, der leverer en flot og gennemtænkt plan for at arbejde med medborgerskab i skolen

Anmeldelse i Folkeskolen, 12/2009

”“

Læs mere om bøgerne og se flere titler på alinea.dk

Udg

iver

adre

sser

et m

aski

nel m

agas

inpo

st I

d nr

. 421

42A

l hen

vend

else

til:

Køb

enha

vns

Kom

mun

esko

le,

Fryd

enda

lsve

j 20,

180

9 Fr

eder

iksb

erg

C.

kk 15-2010

Documents