kkr-digitaliseringsmøde · – hvordan hverdagen kunne se ud, hvis man tager fmk i brug ......
TRANSCRIPT
KKR-digitaliseringsmøde
Torsdag den 31. august 2017
Dagsorden:
10:00-10:15 Velkomst
10:15-10:45 Status på ”Stimuleret udbredelse af FMK på social- & misbrugsområdet”
v. Karina Hasager Hedevang
10:45-11:30 Kommunale data i SOR samt drøftelse af mulighed for yderligere understøttelse
ved udvidet brug af Sundhed.dk og MedComs pakketabel
v. Merete Halkjær, Københavns Kommune og Lone Højberg, MedCom
11:30-12:00 Evalueringsrapport - Digital tidlig opsporing v. Kirsten Skovrup, Aalborg Kommune
12:00-13:00 Frokost
13:00-13:15 KOL-midler til fælles rammeudbud v. Poul Erik, KL
13.15-14.00 Tværgående komplekse patientforløb - aflyst
14.00-15:00 MedCom11 proces v. Lars Hulbæk, MedCom
Agenda
Status på ”Stimuleret udbredelse af FMK på social- & misbrugsområdet”
v. Karina Hasager Hedevang, MedCom
• Nedsat arbejdsgruppe i MedCom bestående af:
➢ Karina Hasager Hedevang, Projektleder [email protected] mobil 29174703
➢ Marianne Nielsen, Konsulent [email protected] mobil 40230927
➢ Iben Søgaard, Projektmedarbejder [email protected] mobil 61781877
➢ Kirsten Ravn Christiansen, Konsulent [email protected] mobil 20917835
• Udsendt spørgeskemaer for at få:
➢ Kontaktpersoner fra de 98 kommuner
➢ Har it-landskabet ændret sig
➢ Hvor mange forventer, at implementere FMK på social- & misbrugsområdet
Status på ”Stimuleret udbredelse af FMK på social- & misbrugsområdet”
• 77 svar fra kommuner vedr. socialområdet viste:
➢ 27 kommuner er i drift (ibrugtagning samtidig med det traditionelle ældreområde)
➢ 18 kommuner forventer at komme i gang i 2017
➢ 19 kommuner forventer at komme i gang i 2018
➢ 13 kommuner har ingen planer endnu
• 46 svar fra kommuner vedr. misbrugsområdet viste:
➢ 10 kommuner er i drift
➢ 22 kommuner forventer at komme i gang i 2017
➢ 11 kommuner forventer at komme i gang i 2018
➢ 13 kommuner har ingen planer endnu
Spørgeskemaerne
• Afholdt besøgsrunder på både social- & misbrugsområdet
• Disse besøgsrunder viste et stort behov for, ikke bare at kunne ibrugtage FMK, men også i forlængelse heraf relevante MedCom-meddelelser som eks. korrespondancemeddelelsen og på misbrugsområdet mange andre MedCom-meddelelser
• Revideret eksisterende vejledninger til at omhandle socialområdet
• I gang med afholdelse af de første netværksmøder
Hvad er der sket i MedCom indtil nu?
• Region Syddanmark – er afholdt
• Region Nordjylland – er afholdt
• Region Midtjylland (afholdes tirsdag den 5. september)
• Region Sjælland (afholdes torsdag den 14. september)
• Region Hovedstaden (afholdes torsdag den 21. september)
• Indhold på netværksmøderne:
– Hvad FMK er
– Hvem er MedCom og hvad vi kan tilbyde i en implementeringsfase
– Hvordan hverdagen kunne se ud, hvis man tager FMK i brug
– Hvad er MedCom korrespondancemeddelelsen og hvordan den kan bruges
– Oplæg fra KL omkring sundhedsopgave der udføres på socialområdet og hvilke forpligtelser det medfører.
Afholdelse af netværksmøder
”Stimuleret udbredelse af FMK og korrespondancemeddelelsen på socialområdet”
• MedCom yder sparring og støtte for de institutioner, der ønsker det
• Deltage i netværksmøder
• Tilrettet vejledninger til socialområdet
➢ Implementeringsguide
➢ Anbefalede arbejdsgange
➢ Vejledning til teknisk opkobling
➢ Vejledning til brugen af korrespondancemeddelelsen
• Det er ikke et SKAL projekt, de kan gå i gang, hvis de har lyst
• MEN………….
Projektforslag til MedCom11
• …. de skal være meget opmærksomme på, at alle andre parter i sundhedsvæsenet benytter FMK
• ….. de skal være opmærksomme på, hvad det er for en usikker verden de bevæger sig ind i eller måske allerede står i….
Vigtigt at informere dem om, hvad formålet med FMK er:
• At reducere antallet af medicineringsfejl, der opstår på grund af manglende oplysninger om borgers medicinering
• At reducere antallet af genindlæggelser på grund af medicineringsfejl
• At reducere tidsforbruget til afklaring af borgers aktuelle medicinoplysninger
Projektforslag til MedCom11
”Implementering af FMK samt relevante MedCom-
meddelelser på misbrugsområdet”
Projektindhold:
• Udarbejdelse af tidsplan for projektet (SKAL projekt for lægerne)
• Nedsættelse af pilotgruppe
• Gennemførelse af pilotfase
• Pilotgruppen skal være med til at udarbejde arbejdsgangsbeskrivelse samt andet
relevant informationsmateriale
• Netværksmøder hovedsageligt for læger på misbrugsområdet, med fokus både på
FMK men også lærerring omkring brugen af MedCom meddelelser
• Yde sparring og støtte i implementeringsfasen
Projektforslag MedCom11
Status på håndtering af håndkøbsmedicin v. Karina, MedCom & Poul Erik, KL
• SDS fik udarbejdet ”positivlisten” over ”ikke lægeordineret medicin”
• Notatet lå klar til afsendelse til Sundhedsministeren inden sommerferien
• Notatet blev bremset af PLO og skal først godkendes i PLO´s bestyrelse inden vi kan gå
videre med sagen
SOR udfordring
• I FMK er alle organisationer oprettet med et organisations id
• FMK vil gerne kunne trække disse data fra SOR i stedet for
• Det kan FMK ikke i dag og vil ikke kunne gøre det før alle organisationer er oprettet i SOR
FMK status generelt
Udfordring ift. tildeling af fiktive ydernumre til lægerne på misbrugsområdet
• Ydernummer bruges ift. sygesikringsafregning
• Lægerne kan godt benytte FMK uden et ydernummer
• MEN receptfornyelsesanmodningen er bundet op på et ydernr. eller en SKS-kode hvilket gør
det umuligt for misbrugsområdet at håndterer FMK optimalt
Evaluering af governancestrukturen
• Igangsættes efteråret 2017
FMK status generelt
KKR digitaliseringsnetværksmøde 31. august 2017
Elektronisk kommunikation til og fra kommunen
14
Baggrund
På sidste KKR digitaliseringsnetværksgruppemøde blev det aftalt, at Københavns
Kommune, Herlev Kommune og MedCom skulle se på præsentationen af
Kommunernes ydelser/tilbud.
• Københavns Kommune har modtaget henvendelse fra en praktiserende læge,
som ikke kunne finde de relevante oplysninger.
• Kommunerne opdaterer deres sundhedstilbud på Sundhed.dk,
men præsenterer ikke et samlet overblik over alle kommunens
tilbud, som fx tandlæge, sundhedspleje, akutte ydelser mm.
Arbejdet har indtil videre resulteret i det medsendte notatudkast.
15
Udfordringer
• Kommunens tilbud udstilles ikke samlet, det gør det vanskeligt for
samarbejdspartnere at kommunikere elektronisk med det rette område i
kommunen.
• De eksisterende it-løsninger dækker ikke helt de behov som opstår, når flere
af kommunens områder skal kunne sende og modtage elektronisk
kommunikation
• Det opleves svært for afsender at finde det rigtige lokationsnummer til
kommunen.
16
Prioriterede løsninger
• SOR opdateresKommunernes registrering i SOR er sket løbende, når nye områder er kommet i anvendelse. Der er
brug for at både sundheds- og socialområderne er registrerede, at alle har samme opdaterede
version af SOR data og at enhedstyperne i SOR er sigende.
• Udbygning af pakketabelEn udvidet pakketabel skal hjælpe afsender med at få MedCom meddelelser til flere områder i
kommunen. Start med henvisning til at omfatte flere områder, derefter fx andre MedCom
meddelelser.
• Web-service udarbejdesKommunens tilbud udstilles, så relevante samarbejdspartnere let kan finde oplysninger om den
enkelte kommune ét sted.
17
Drøftelser
• Hvorledes kommer vi videre med opdatering af kommunale data i SOR?– Definere enhedstyper – der er nedsat en arbejdsgruppe.
– Manuel opdatering – er der opbakning til dette arbejde?
– Udarbejdelse af fælles anvendelsesprincipper for SOR data.
• Udvidelse af pakketabellen?– Afsender hjælpes
– Modtager har brug for en markør, der viser hvem der skal modtage, hvis det er samme lokationsnummer.
• Skal der arbejdes med en udvidet brug af kommunale data via Sundhed.dk?– Kræver kommunen vedligeholder flere data på Sundhed.dk
– Kommunen kan i højere grad udstille tilbud.
• Skal der være en webservice, som fx samler oplysninger omkring den praktiserende læge ferie?– Data kommunen har brug for
• Er der opbakning fra gruppen til, at vi arbejder videre med de opstillede løsninger i notatet?– Input til notatudkastet?
Evalueringsrapport
Digital tidlig opsporing
v. Kirsten Skovrup, Aalborg Kommune
Gentofte Kommune
Gentofte Kommune
Digital understøttelse af tidlig
opsporing
Et evalueringsprojekt med deltagelse af
Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse og Aalborg
Kommune
Oplæg til KKR Digitaliseringsnetværket den 31.8.2017
Gentofte Kommune
Indsats, metoden og digital understøttelse
EOJ-system
Arbejde med tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgerne i hjemmeplejen/plejecentre
Indsatsen
Ændringsskemaet ellerRoskildehjulet
Værktøj og metode
Understøtte m. en digital løsning på smartphones/tablets m. integration til EOJ.
Digital-understøttelse
Gentofte Kommune
Projektkommunerne
Kilde: IMs nøgletal data pr. 1. januar 2016
Kommune Indbyggertal 1.1.16. Antal 65+ årige
Gentofte Kommune 75.350 14.543
Greve Kommune 49.518 10.151
Slagelse Kommune 78.140 16.175
Silkeborg Kommune 90.719 16.783
Aalborg Kommune 210.316 36.595
I alt 504.043 94.256
Gentofte Kommune
Formål og rammer for projektet
• Ønske om at undersøge gevinsterne ved digital understøttelse af tidlig opsporing i 5 forskellige kommuner
• Evalueringsprojekt med midler fra Digitaliseringsstyrelsen
• Evalueringsperiode: Januar 2016 – marts 2017
• Undersøger erfaringer med digital understøttelse af tidlig opsporing i hjemmeplejen og på plejecentre
• To undersøgelsesspørgsmål:
1. Giver digital understøttelse af metoden gevinster ift. at arbejde uden digital understøttelse?
2. Giver anvendelse af den digitalt understøttede metode en effekt på forebyggelige indlæggelser?
Gentofte Kommune
Gevinst-træ
23
Teknologi Forandring Gevinster Vision/mål
Digital understøttelse
af tidlig opsporing
Overblik og fokus for den
enkelte medarbejder
Effektive processer
Fokuserede møder – fokus
på borgere med størst behov
Hurtigere indgriben ved funktionstab
Sparet tid på dokumentation og
møder
Reduceret funktionstab
Færre forebyggelige indlæggelser
Effektive processer og øget kvalitet
Styrket forebyggelse og
reducerede omkostninger
Øget livskvalitet for borgeren
Reducerede udgifter til
medfinansiering
Medarbejderne får øget deres
kompetencer
Styrket samarbejde mellem faggrupper
Gentofte Kommune
Standardprocessen
Gentofte Kommune
Oversigt over udvikling i omfang af forebyggelige indlæggelser
Gentofte Kommune
OBS. På data om forebyggelige indlæggelser og usikkerheder
Alle enheder Hjemmeplejen Plejecentre
Nulpunkt Slut Nulpunkt Slut Nulpunkt Slut
Antal forebyggelige indlæggelser pr. borger. Opgjort for hele perioden
0,228 (n = 2.252)
0,225 (n = 2.314)
0,227 (n = 1.980)
0,239 (n = 2.016)
0,24 (n = 272)
0,12 (n = 298)
Ændring i antal forebyggelige indlæggelser pr. borger
Ændring: -0,004 (-2%) Ændring: 0,01 (5%) Ændring: -0,11 (-47%)
Antal forebyggelige indlæggelser pr. borger. Opgjort for enheder, der er startet før 1.4.2016
0,23 (n = 652)
0,22 (n = 700)
Ændring i antal forebyggelige indlæggelser pr. borger
Ændring: -0,01 (-6%)
Anbefalinger til nærmere analyser:
• En nærmere kortlægning af, hvad de øvrige 93 kommuner har gjort på
området for at kunne vurdere, om den foretagne opregning er
repræsentativ og dækkende. Fx vides det fra den omtalte KORA-rapport,
at Roskilde Kommune også har arbejdet med en digital understøttelse af
deres arbejde med tidlig opsporing af sygdomstegn.
• En analyse af effekterne ved de forbyggelige indlæggelser, der strækker
sig over en længere periode, så kommunerne er nået endnu længere med
implementeringen og realisering af potentialerne på måletidspunktet.
• En analyse af omkostningerne og effekterne ved alternativ-scenariet. Her
tænkes primært på kommuners omkostninger ved implementering af
metoden uden den digitale understøttelse.
Gentofte Kommune
Resultater 1: Implementering godt i gang, men ikke i mål
• Kommuner er kommet langt, men er ikke helt i mål med implementeringen.
• Der er elementer omkring brug af metoden og sammenhængen til kommunes EOJ-system, der ikke er ensartet praksis om endnu.
• I forhold til at opnå en god implementering og sikre en god og brugervenlig digital løsning til brug blandt medarbejderne, er der identificeret nogle relevante forbedringsområder, der med fordel kan ses nærmere på. Det drejer sig om:
– Skal løsningen implementeres i aften og nattevagter, hvilket der kan være gevinster ved, men hvor det også er erfaringen at det er vanskeligere end i dagvagten
– Den optimale afvikling og model af kommunens tavlemøder. Herunder blandt andet hyppighed, antal deltagere og rollefordeling på møderne
– Afklaring af snittet mellem tidlig opsporing og EOJ-systemerne i forhold til, hvad der mest hensigtsmæssigt registreres i hvilket system, og hvilke oplysninger, der bedst tilgås i hvilket system
– Afklaring af snittet mellem tidlig opsporing og andre faglige værktøjer som fx TOBS (måling af vitale parametre), demensudredning, sårscreening, én borger én plan mv.
– At skabe en bedre sammenhæng og integration mellem løsning til digital tidlig opsporing og kommunernes EOJ-systemer. En af projektkommunerne har endnu ikke en sådan integration, hvilket øger tidsforbruget og giver gener og fejl
– At arbejde mod et ensartet værktøj til tidlig opsporing på tværs af kommuner fx i forbindelse med arbejdet omkring Fællessprog III.
Gentofte Kommune
Resultater 2: Der opleves gevinster både i hjemmeplejen og på plejecentre
• Medarbejdere og ledere i hjemmeplejen og på plejecentre er enige om, at den digitalt understøttede metode giver en lang række faglige, organisatoriske og effektivitetsmæssige gevinster.
• Medarbejdere og ledere er enige om, at anvendelse af den digitalt understøttede metode giver en lang række kvalitative gevinster og fordele. Det gælder:– Understøttelse af de forskellige opgaver relateret til tidlig opsporing,
– Styrket faglige dialog mellem medarbejdergrupper
– Styrket faglige kvalitet i form af systematisk opsporing og indsats.
– Bedre overlevering af informationer mellem medarbejderne
– Styrker medarbejderes faglige kvalifikationer
– Skaber et fælles fagligt sprog om ændringer i borgerens tilstand
– Giver et godt overblik over borgernes tilstand.
• Der er således udbredt tilfredshed med både den faglige metode og med det digitale værktøj i alle fem kommuner.
Gentofte Kommune
Resultater 3: Metode og digital løsning ser ud til at have positive gevinster
• Tidsforbruget til registrering af en observation eller en habituel tilstand reduceret betydeligt fra nulpunktsmålingen til slutmålingen, og det kan konkluderes, at det er væsentligt mere tidseffektivt at anvende den digitale løsning end papirbårne/manuelle løsninger.
• Desuden anvendes metoden mere systematisk, løbende og i større omfang når den er digitalt understøttet, fordi det er langt nemmere for medarbejdere at foretage registreringer og tilgå oplysningerne om borgerne.
• På baggrund af de gennemgåede data om forebyggelige indlæggelser, kan det konkluderes, at der særligt på plejecentrene, er en tendens til et fald i forekomsten af forebyggelige indlæggelser blandt de fem projektkommuner, der med udgangspunkt i udviklingen i referencekommunerne ikke umiddelbart må forventes at være en del af en landstendens. Det anbefales dog også på grund af evalueringsperiodens relative korte periode at genbesøge data om 6-12 måneder med henblik på at lave en ny vurdering af effekten.
• Med udgangspunkt i de identificerede tidsgevinster og effekten på løsningen er der opstillet en national business case for udrulning af digitalt understøttet tidlig opsporing. Casen ser på gevinster i forhold til:
– Sparet tid pga. brug af den digitale løsning
– Reduktion i indlæggelser og den mulige besparelse det kan medføre
• Det tilsammen giver en business case, hvor der over tre år er investerings- og driftsomkostninger på 237 mio. kr. og et resultat på 355 mio. kr. i år 3. Med en implementering og realisering af gevinsterne over den treårige periode bliver det akkumulerede resultat over 3 år på 456 mio. kr.
Gentofte Kommune
Implementeringserfaringer
Frokost
KOL-midler til fælles rammeudbud
v. Poul Erik, KL
MedCom11 proces
v. Lars Hulbæk, MedCom
Besøgsrunde september-oktober 2017
MedCom11 (2018-2019)
35
Dagsorden
• MedCom11 rammer og muligt indhold v/Lars Hulbæk
• Jeres forventninger til MedCom11 og til MedCom generelt v/Jer
• Forventninger til fremtidigt samarbejde v/alle
36
Baggrund
MedCom11 arbejdsprogrammet dækker årene 2018-2019.
MedComs arbejdsprogram påvirkes fra flere sider, herunder især:
• Revideret IT strategi for sundhedsvæsenet
• Udmøntning af ”Det Nære Sammenhængende Sundhedsvæsen”
• Økonomiaftaler med regioner og kommuner [Telemedicin, PRO, IT sikkerhed]
• Sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner [Psykiatri/social, akut/ambulant]
• RSI pejlemærker [Sundhedsjournal, Praksys, Henvisningshotel]
• Fælleskommunale IT handleplaner [Fælles Sprog III]
• Overenskomstaftaler på praksisområderne
• Opfølgning på aktiviteterne i MedCom10
37
Fortsættelse af MedCom10-projekter
• Fællessprog III implementeringsteam [ultimo 2018]
• Henvisning til kommunal forebyggelse [medio 2018]
• Blanketter og journaludtræk i praksissektoren
(Forsikring og Pension) [medio 2018]
• PRO i almen praksis [ultimo 2018]
• Forløbsplan afprøvning i almen praksis [medio 2018]
• Praksys: Tilretning af afregningsstandarder i samtlige
praksis-systemer [ultimo 2018]
38
MedCom11-proces
MedComs arbejdsprogram og budget er underlagt den Nationale Bestyrelse for Sundheds IT:
• Bilaterale dialogmøder med en række parter i perioden september - primo oktober 2017
• Behandling af aktiviteter og budget i MedComs formandskab, styregruppe og den Nationale Bestyrelse for Sundheds IT i perioden november - december 2017
• MedCom11 opstart januar 2018
39
Bilaterale dialogmøder om MedCom11
2. maj: PLO/PL-Forum
31. august: KKR-digitaliseringsnetværket
4. september: Region Sjælland og kommuner
6. september: Sundhedsdatastyrelsen
6. september: Danske Patienter
15. september: RSI og Regionernes Lønnings- & Takst Nævn sekretariat
18. september: Region Midtjylland og kommuner
20. september: Region Syddanmark og kommuner
27. september: Kommunal IT råd på social- og sundhedsområdet
2. oktober: KL
4. oktober: Region Hovedstaden og kommuner
6. oktober Region Nordjylland og kommuner
13. oktober MedCom10 koordineringsgruppe
5. oktober: MedComs styregruppe: Ordinært møde med status på processen
6. november: MedComs styregruppe: Prioriteringsseminar
29. november: den Nationale Bestyrelse for Sundheds IT
13. december: MedComs styregruppe: Ordinært møde og godkendelse af endeligt arbejdsprogram for 2018-2019
40
MedCom11: Økonomiske hovedtal
Samlet (kendt) finansiering 2018-2019: 84 mio.
• Basisbidrag 54 mio.
• Ekstern finansiering 30 mio.
Årlige basisbidrag
• Stat 13 mio. (incl. Finanslov 2017 og frem)
• Regioner 7 mio.
• Kommuner 7 mio.
Forventet budgetfordeling basisbidrag
• Husdrift/fælles 25%
• Basisopgaver/projekter 50%
• Projekt-/likviditetsreserve 25%
Fordeling eksterne midler
• Driftsopgaver/systemforvaltning 15,9 mio.
• Projekter 14,1 mio. (incl. 100% finansierede EU projekter)
41
MedCom11 – første bud på indhold
MedCom løser opgaver indenfor 4 områder:
1. National udbredelse: Praksis/lab, kommune, FMK og telemedicin/PRO
2. Standarder test og certificering: EDI, XML og HL7
3. Systemforvaltning: SDN, VDX og KIH
4. Internationale aktiviteter: EU projekter og vidensdeling
Efterfølgende gives et kortfattet første bud på bruttoindhold i arbejdsprogrammet
for MedCom11, fordelt på de 4 hovedopgaver.
42
Praksis-lab området i MedCom
• Almen lægepraksis
• Laboratorieområdet
• Tandlægeområdet
• Speciallægepraksis
• Lægevagt
• Praktiserende kiropraktorer
• Praktiserende fysioterapeuter
• Praktiserende psykologer
• Praktiserende psykiatere
• Praktiserende fodterapeuter
43
Almen lægepraksis
• Forbedret patientoverblik
• Forberedelse af konsultationer (spørgeskemaer)
• Intelligent indbakke
• Epikrise forbedring
• Kommunikation med kommunal hjemmepleje
• ”Lægen i min lomme”: Tekniske forudsætninger for borgerettet APP
+
• Forløbsplaner (udbredelse efter endt pilot)
44
Laboratorie aktiviteter
Laboratoriesvarportal understøttelse: RSI systemforvaltning
• Udvalgte egne analyser fra lægepraksis til labdatabank (INR, HbA1c)
• Udvidet laboratoriesvarportal i øvrigt (fra Deloitte rapporten)
Webreq understøttelse: Webreq brugergruppe
• Mulighed for bestilling af egne analyser i WebReq (forudsætning for reminderservice)
• Slettemulighed for rekvisitioner
• Kvalitetssikring af mikrobiologisvar (WebQuality)
• Billeder og tegninger ifm rekvisitioner (primært patologi)
Andre laboratoriemedicinske aktiviteter: Laboratorie følgegruppe (ny)
• Verificering af journalsystemernes svarhåndtering (ISO15189 certificering af laboratorier)
• Afskaffelse af kopisvar (opslag i stedet for fremsendelse)
• Mikrobiologisvar: Overgang fra EDIFACT til XML (XRPT05)
• Elektronisk modtagelse af svar på undersøgelser udført i anden region
• Ensretning af regionernes bestillingsfunktioner til mobil-laboratorium
• Opfølgning på tilbagesvarsprojekt (basisopgave)
45
Tandlægeområdet
• Sygehussamarbejde – fortsat udbredelse– Epikrise
– Henvisning
– Laboratoriekommunikation
– Korrespondance
– Journaludveksling
• Analyse af nye behov, herunder mod kommunerne– Visitation til omsorgstandpleje
– Bevillingsområdet
– Overgang fra skoletandpleje til tandlægepraksis
• Fælles Medicin Kort– Implementering og udbredelse
46
Tekniske forudsætninger fra praksisområdet
• Justering af MedCom standarder: Forbedret
mulighed for prioritering, sortering og sammenhæng
hos modtager
• WebReq snitflader og markedet for PRO løsninger i
praksissektoren
• Opdateret blanketstandard med nye muligheder og
genbrug på sygehusområdet
• Professionalisering af pakketabel-koncept til
henvisningspakker og muligt genbrug i andre
standarder
47
Kommuneområdet i MedCom
• Social og psykiatri
• Ældreområdet
• Forebyggelse
• Genoptræning
• Børn og unge
• Arbejdsmarkedsområdet
FSIII
48
Social og psykiatri program
1. Udbredelse af Eksisterende XML-standarder1. Henvisning til forebyggelse
2. Genoptræningsplan
3. Indlæggelses- og udskrivningsadvis
4. Hjemmepleje-sygehus kommunikation
5. Korrespondance
2. Lovbaserede meddelelser og koordinationsplaner Bilag/indlejrede filer
3. FMK Social, suppleret med relevante MedCom meddelelsera. Misbrugsområdet
b. Social området: Stimuleret udbredelse
4. MedCom landkort på social- og psykiatriområdet
5. Fælles sociale begreber (understøttelse af KL initiativ)
6. Genbrug af opdateret LÆ-blanket standard på sygehusområdet
49
Akut og ambulant kommune-kommunikation
• Udbredelse af korrespondancemeddelelsen
• Ny type advis meddelelse for at understøtte
ophold i akutte modtage afdelinger
• Udveksling af information om ydelser og
indsatser som er iværksat hos kommunen
50
Tekniske forudsætninger fra kommuneområdet
• Modernisering af kommunikationsveje: Fra meddelelser til online webservices
• Beskedfordeler, herunder koordinering med KOMBIT• Moderne håndtering af vedhæftede filer, via indlejring i XML dokumenter,
eller med dokumentreferencer• Opdatering af kommunale data i SOR
• Adressering • Generiske modeller på tværs af kommuner• Enhedstyper: Bedre udsøgningsmuligheder• Opfølgning social kommunale enheder i SOR
• Udvidet brug af pakketabel
51
Understøttelse af anden national udbredelse
Telemedicin og PRO
• PRO infrastruktur – klargøring af MaTIS-infrastruktur til PRO (ØA)
• Telemedicinsk hjemmemonitorering: KOL og komplicerede graviditeter (ØA)
• Modning af borgerrettet videokonference via VDX
• Understøtte regionale initiativer vedr. videokonference i almen lægepraksis
FMK
• Kvalitetsstatistik
• AK-behandling i FMK
• Fortsat udbredelse i kommuner og hos praksisydere
Sundhedsjournal
• Datakvalitet: Konsolidering af standard og regionernes dataload
• Privathospitaler: Adgang og dataload
• Videreudvikling af laboratoriesvarportal
Komplekse patientforløb
• HL7/CDA til deling af patientens aftaler
• HL7/CDA til deling af planer og indsatser
• Deling af patientens stamdata
• Genanvendelse af standarderne i andre projekter
Svangreområdet (analyse / pilot?)
• Henvisning til jordemoder og fødested
• Vandrejournal
52
Modernisering af infrastruktur
Mange parallelle initiativer:• Generel fællesoffentlig infrastruktur til brug for digital post • Fælleskommunal KOMBIT-infrastruktur • Fællesregional XDS-infrastruktur på sundhedsområdet • Praksissektorens fælles services• Fælles nationale services på sundhedssektorens NSP
Hvor skal vi sammen udbrede den tværsektorielle anvendelse af den nye generation af MedCom standarder?
• IT arkitektoniske hensyn: Det sektorspecifikke og det fælles!• Økonomiske hensyn: Skal vi lade noget være som det er?• Politiske hensyn: Hvem skal have førertrøjen på?
53
Standarder, test og certificering
Modernisering af infrastruktur for MedCom-meddelelser
• Transition fra VANS til én national kanal, med tæt sammenhæng til National Service Platform (NSP).
• Reduceret transporttid med højere leverancesikkerhed.
• Mulighed for central mapning mellem versioner og standarder.
• MedComs klassifikationer udstilles for automatisk download – SFTP server
Modernisering af MedCom-standarderne
• Migrering mod øget brug af HL7, CDA ved national dokumentdeling (XDS), og FHIR ved asynkron forsendelse af meddelelser.
Governance af MedCom-standarderne jf. RUSA
• Håndtering af behov for nye standarder eller revideringer til eksisterende
• Koordineret test og søsætning med hensyntagen til diverse årshjul/roadmaps
• ISO 9001 certificering af standardiseringsprocesser
54
Forretningsmæssigt behov for ændret MedCom standard
Fælles offentlig governancefor standarder(RUSA)
MedCom ISO processer vedr. standarder,test og certificering
Fællesoffentlig/Fælles regional systemforvaltning
Regional/kommunalsystemforvaltning
IT leverandørersroadmaps
Ændringer i standarder, årshjul og processer
Genoptræningsplan
Hjemmepleje-sygehus standarder
Henvisning til kommunal forebyggelse
55
SystemforvaltningGenerelt
• EU persondataforordning ikrafttræden 25. maj 2018
Sundhedsdatanettet (SDN)
• ISO27001 certificering af MedComs interne processer inden udgangen af 2019.
• Revision af databehandler aftaler ifm. nye direktiver/love i 2018
• IP version 6 afprøvning i støttesystemer
Videoinfrastruktur (VDX)
• Strategisk afklaring af fremtidig benyttelse af VDX til borgerrettet video
• Model for kapacitetsudvidelse (licensanskaffelser)
• Udbredelse af kendskab til VDX løsningen: Kommunikationsindsats
• Booking-API til brug i egne systemer jf. brugergruppeønske
Hjemmemonitorerings repository (KIH)
• Generel formalia ifm. tilslutning til KIHs XDS
• Yderligere modning og sikkerhedstiltag efter igangværende review
• Aktivering af brugergruppeniveau jf. FSI systemforvaltningsmodel
56
Internationale aktiviteter
Aktuelle EU projekter - fokus på synergi med nationale aktiviteter:
• Test & certificeringsprocesser (EURO-CAS) – december 2016-november 2018
• Internationale standarder for dataudveksling over landegrænser (Trillium II) – januar 2017-juni 2019
• IT Sikkerhed (KONFIDO) – november 2016-oktober 2019
International standardisering og internationale netværk:
• ETHEL / ELO (bestyrelsespost)
• CEN, ISO, HL7, Continua
• Nordisk Netværk
Andet halvår 2018:
Nye Horizon 2020 projektansøgninger relevante for MedComs nationale kerneopgaver.
Gerne sammen med danske samarbejdspartnere
58
Jeres forventninger til MedCom11 og det fremtidige samarbejde med MedCom
Tak for i dag ☺