københavn-ringsted projektet. miljøredegørelse -hæfte 1

Kbenhavn-Ringsted projektetMiljredegrelse hfte 1

September 2009 Kbenhavn-Ringsted projektet

Samlende analyse for Kbenhavn-Ringsted projektetTrafikstyrelsen har undersgt to lsninger p at udvide kapaciteten p jernbanen mellem Kbenhavn og Ringsted. Den ene er bygning af et 5. spor langs jernbanen mellem Kbenhavn og Roskilde. Den anden er nybygning af en dobbeltsporet jernbane fra Ny Ellebjerg Station via Kge til Ringsted. De to lsninger var i offentlig hring i efterret 2008. I denne miljredegrelse fremlgger Trafikstyrelsen den samlende analyse af de to projekterede lsninger.

TrafikstyrelsenPublic Transport Authority

Gammel Mnt 4DK 1117 Kbenhavn KTelefon +45 7226 7000

[email protected]

Kbenhavn-Ringsted projektetMiljredegrelse hfte 1ISBN 978-87-91726-44-6

0 5 km

Nyt spor

Eksisterende bane

Ringsted

Kge

Roskilde

Kbenhavn

K

be

nh

avn

-Rin

gste

d p

roje

kte

tM

iljre

de

g

relse

h

fte 1

K

be

nh

avn

-Rin

gste

d p

roje

kte

t

Kbenhavn-Ringsted projektet

Miljredegrelse hfte 1

Forord

Jernbanen mellem Kbenhavn og Ringsted er en af de

mest benyttede strkninger i Danmark og dermed en

central del af det danske jernbanenet. Banen bliver

anvendt af pendlere mellem Kbenhavn og det vrige

Sjlland samt til landsdkkende og international pas-

sager- og godstrafik. Kapaciteten p banen er fuldt

udnyttet i myldretiden. Det ger risikoen for forsinkel-

ser, og gr det umuligt at indstte flere og hurtigere

tog p jernbanen. Strkningen fremstr i dag som en

trafikal flaskehals, og det kan vre med til at bremse

mobiliteten og samfundsudviklingen.

Folketinget vedtog i marts 2007 en projekteringslov

om at undersge og projektere de ndvendige anlg

med henblik p en langsigtet forbedring af jernbane-

kapaciteten p strkningen mellem Kbenhavn og

Ringsted. Trafikstyrelsen har efterflgende gennem-

frt en indledende, teknisk analyse af de to mulige ls-

ninger og foretaget miljundersgelser for at afdkke

jernbanens pvirkning af omgivelserne.

De to lsninger betegnes 5. sporslsningen og Nybyg-

ningslsningen. I 5. sporslsningen bliver den eksiste-

rende jernbane udbygget med et ekstra spor mellem

Hvidovre og Baldersbrnde og med et vendesporsan-

lg i Roskilde. I Nybygningslsningen er der tale om en

ny, dobbeltsporet jernbane fra Ny Ellebjerg Station via

Kge til Ringsted.

Projektet var i efterret 2008 genstand for en offentlig

hring, der blev baseret p en hringsudgave af milj-

redegrelsen p i alt 11 hfter. Der blev afholdt 12

borgermder, hvor ca. 170 personer gav kommentarer

til projektet, og der indkom i alt ca. 260 skriftlige

hringssvar. Alle henvendelser er blevet refereret og

behandlet i et hringsnotat, som blev udgivet i april

2009.

Trafikstyrelsen har i sit videre arbejde med projektet

behandlet henvendelserne og indarbejdet indsigelser,

kommentarer og ideer i det omfang, at det har vret

teknisk, miljmssigt og konomisk muligt, ligesom

Trafikstyrelsen har holdt mder med berrte kommu-

ner og relevante statslige styrelser.

Projektets miljredegrelse foreligger hermed, og den

udgives i seks hfter, idet indholdet i de tidligere 11

hfter nu er redigeret sammen i frre enheder. Milj-

redegrelsen indeholder beskrivelser af anlgget og

dokumenterer de gennemfrte undersgelser af pro-

jektets pvirkninger af omgivelserne samt afvrgefor-

anstaltninger.

Hfterne fordeler sig sledes. Nr. 1 er den samlende

miljredegrelse for hele projektet og beskriver begge

lsninger. Nr. 2 omhandler 5. sporslsningen med ven-

desporsanlg i Roskilde. Nr. 3-5 omhandler Nybyg-

ningslsningen med en geografisk opdeling af linjef-

ringen. Nr. 6 handler om stj og vibrationer generelt og

for begge lsninger.

5. sporslsningen og Nybygningslsningen beskrives

hver for sig med den projekterede lsning og andre

undersgte lsninger. Detaljeringsniveauet for den

projekterede lsning er hjere end for de andre under-

sgte lsninger, idet der i forret 2009 er arbejdet

videre med denne i projekteringen. Der er med denne

detaljeringsforskel ikke truffet politisk beslutning om

valg af lsning eller endelig linjefring.

Martin Munk Hansen

Anlgschef



4 Kapiteltitel

Indhold

Baggrund 6

En bedre jernbane 6

Hidtidige beslutninger 6

Offentlighedens inddragelse 7

Sammenhng med andre jernbaneprojekter 9

Lsevejledning 11

Anlgsbeskrivelse 13

To lsninger 13

5. sporslsningen 13

Nybygningslsningen 18

0-Alternativet 30

Basissituationen 30

KR-projektet 30

Nyt signalsystem 30

Kapacitet og regularitet 31

5. sporslsningen 32


Rettidighed (regularitet) 33

Trafikale muligheder 34

Trafikale perspektiver 34

Kreplaneksempler for passagertog 35

Anlgs- og samfundskonomi 45

Anlgskonomi 45

Samfundskonomisk analyse 45

Analysens robusthed 48

Ikke vrdisatte effekter 48

Visuelle forhold 50

Designstrategi 50

To lsninger 53

5. sporslsningen 54


Planforhold 62

Projekteringslov og anlgslov 62

Planloven 62

Regionplan 2005 og Fingerplan 2007 62

Kommunale planer 63

Sammenfatning 63

Arealbehov og ekspropriation 64

Lovgrundlag 64

Midlertidig ekspropriation 64

Permanent ekspropriation 64

Kolonihaveomrder 65

Servitutter 65

Ekspropriationskommission 65

Arealbehov og ekspropriation i Kbenhavn-

Ringsted projektet 65

Pvirkninger af omgivelserne nr banen

er bygget 67

Stj fra jernbanen 67

Terminalstj 67

Vibrationer 67

Vejndringer og vejstj 68

Naturforhold 70

Retningslinjer for naturomrder 71

Begrnsning af pvirkningerne 73

5. sporslsningen 74


Sammenfatning 76

Kulturhistoriske interesser 76

5. sporslsningen 78


Sammenfatning 80

Rekreative interesser 80

5. sporslsningen 82


Sammenfatning 83

Grundvand og drikkevand 83

5. sporslsningen 84


Sammenfatning 85

Globale miljeffekter 86

Klimandringer 87

Rstof- og materialeforbrug 87

5. sporslsningen 88



5 Kapiteltitel


Sammenfatning 88

Pvirkning af omgivelserne mens banen

bygges 89

Stj 89

5. sporslsningen 89


Vibrationer 89

Visuelle forhold 90

Trafikale forhold 90

5. sporslsningen 91


Rejsetidsforlngelser 92

Vejtrafikken 92

Sammenfatning 93

Naturforhold 93

5. sporslsningen 93


Sammenfatning 94



5. sporslsningen 95


Jordarbejde og jordforurening 95

Jordmngder 97

5. sporslsningen 97


Sammenfatning 98


5. sporslsningen 98


Sammenfatning 99

Luftkvalitet 99

Sammenfatning 99

Affald 100

5. sporslsningen 100


Sammenfatning 100

Andre undersgte lsninger 101


Station for fjerntog i Glostrup 101

Overdkning ved Brndbyster 101

Fleksibel sporanvendelse Hvidovre-

Hje Taastrup 101

Station ved vendesporet i Roskilde 101

Lange tog og station ved vendesporet i Roskilde 101

To ekstra spor Adamshj-Ringsted 102


Boret tunnel Kulbanevej-Vestvolden 102

Smallere motorvej i Hvidovre 102

Overdkning af Holbkmotorvejen og

jernbanen i Hvidovre 103

Tunnel under Vestvolden 103

Tt p motorvejen ved Vestvolden 103

Nord om kolonihaverne i Brndby 103

Syd om Vallensbk S 103

Station i Greve 104

Nybygningsforslaget 1998 104

Jernbane tt p motorvej ved Regnemark 104

Omlgning af Kgevej i Fjllebro 104

Udfletningsanlg ved Kgevej og Bedstedvej 105

Resum 106

De to lsningsforslag 106

Trafikale muligheder 106

Planforhold og arealbehov 107

Pvirkning af omgivelserne 107



Pvirkning af omgivelserne

mens banen bygges 108



Sammenligning af lsningerne 109

Arealbehov og ekspropriation 64

Lovgrundlag 64

Midlertidig ekspropriation 64

Permanent ekspropriation 64

Kolonihaveomrder 65

Servitutter 65

Ekspropriationskommission 65

Arealbehov og ekspropriation i Kbenhavn-

Ringsted projektet 65

Pvirkninger af omgivelserne nr banen

er bygget 67

Stj fra jernbanen 67

Terminalstj 67

Vibrationer 67

Vejndringer og vejstj 68

Naturforhold 70

Retningslinjer for naturomrder 71

Begrnsning af pvirkningerne 73

5. sporslsningen 74


Sammenfatning 76


5. sporslsningen 78


Sammenfatning 80


5. sporslsningen 82


Sammenfatning 83


5. sporslsningen 84


Sammenfatning 85

Globale miljeffekter 86

Klimandringer 87

Rstof- og materialeforbrug 87

5. sporslsningen 88



6 Baggrund

En bedre jernbane

Jernbanen mellem Kbenhavn og Ringsted er en af de

mest benyttede og vigtigste banestrkninger i Dan-

mark. Banen bliver anvendt af pendlere mellem

Kbenhavn og det vrige Sjlland samt til landsdk-

kende og international passager- og godstrafik. Nr

nye tog i de kommende r bliver sat ind p strknin-

gen, vil kapaciteten vre fuldt udnyttet.

Det stter ikke alene en grnse for, hvor mange tog

der kan kre p skinnerne. Det ger ogs risikoen for

forsinkelser, og gr det umuligt at indstte hurtigere

tog p jernbanen. Strkningen er med andre ord en

trafikal flaskehals, som kan bremse mobiliteten og

samfundsudviklingen.

Der er brug for forbedrede jernbaneforbindelser, hvis

jernbanen skal fremst som en attraktiv valgmulighed

i fremtidens transportbillede. Det vil frst og fremmest

sige, at kapaciteten skal udbygges, s man fr mulig-

hed for en kreplan med flere togafgange, kortere rej-

setider, mere fleksible togsystemer og frre forsinkel-

ser.

Trafikstyrelsen undersger to lsninger, som ger

kapaciteten mellem Kbenhavn og Ringsted. De to ls-

ninger bliver kaldt 5. sporslsningen og Nybygnings-

lsningen.

I 5. sporslsningen Kbenhavn via Roskilde til Ringsted

udbygges den eksisterende bane med et ekstra spor

mellem Hvidovre og Baldersbrnde og et vendespors-

anlg i Roskilde. I Nybygningslsningen er der tale om

en ny, dobbeltsporet jernbane fra Ny Ellebjerg Station

via Kge til Ringsted.

Hidtidige beslutninger

Kbenhavn-Ringsted projektet er langt fra nyt. De fr-

ste planer om at udvide kapaciteten p strkningen

opstod for mere end 20 r siden, og gennem rene er

flere forskellige lsninger blevet debatteret.

I midten af 1980erne blev antallet af spor mellem Hje

Taastrup og Roskilde forget fra to til fire, og Hje

Taastrup Station blev bygget. I 1997 vedtog Folketinget

den frste lov om projektering af jernbaneanlg mel-

lem Kbenhavn og Ringsted. P den baggrund blev

der fra 1997 til 1999 undersgt tre mulige lsninger,

nemlig Udbygningsforslaget, Nybygningsforslaget og

Kombinationsforslaget. Der blev ikke i trafikaftalen

af november 1999 afsat midler til anlg af de under-

sgte projekter, og videre projektering blev derfor sat i

bero.

I 2001 vedtog Folketinget en ndring af projekterings-

loven, der bl.a. medfrte, at der blev reserveret arealer

p den strkning, som en jernbane mellem Kben-

havn og Ringsted via Kge skulle flge. Srligt berrte

ejere p strkningen fik desuden mulighed for at f

foretaget forlods overtagelse af deres ejendom. Loven

indebar ogs, at der skulle projekteres en forlngelse

af S-togsdrift fra Hje Taastrup til Roskilde. Planerne

om S-tog til Roskilde blev skrinlagt i 2002.

I 2003 blev der truffet en politisk aftale om at ivrk-

stte en rkke kapacitetsforbedrende tiltag p strk-

ningen Kbenhavn-Ringsted inden for en ramme af

800 mio. kr. KR-projektet (Kapacitetsudvidelser

mellem sterport og Ringsted).

Et enigt Folketing vedtog p den baggrund i 2007 lov

om anlg af et ca. 2 km langt overhalingsspor st for

Ringsted Station og nord for den eksisterende bane.

Desuden blev det besluttet at forny og modernisere

godsbanestrkningen mellem Kbenhavns Hovedba-

negrd og Ny Ellebjerg Station. Fornyelse af denne

strkning erstatter et forslag om anlg af et nyt spor

mellem Enghave og Valby stationer. Dette forslag er

blevet undersgt, men er nu opgivet.

Der blev i 2003 ogs truffet beslutning om at gennem-

fre en strategianalyse af fremtidige kapacitetsforbed-

ringer p jernbanen Kbenhavn-Ringsted, som skulle

udarbejdes i perioden 2004-2005.

I oktober 2005 fremlagde Trafikstyrelsen resultatet af

Strategianalysen med en beskrivelse og vurdering af

fire mulige lsninger. De fire muligheder var: en udbyg-

ningslsning med to ekstra spor Kbenhavn-Hje

Taastrup og Roskilde-Ringsted, en 5. sporslsning med

et ekstra spor mellem Hvidovre og Baldersbrnde, en

nybygningslsning med nyt dobbeltspor Kbenhavn-

Baggrund

En udvidet jernbane mellem Kbenhavn og Ringsted giver rejsende mulig-

hed for en bedre kreplan med flere togafgange, kortere rejsetid og frre

forsinkelser. Samtidig bidrager en mere effektiv togtrafik vsentligt til

get mobilitet p et bredygtigt grundlag.



7 Baggrund

Kge-Ringsted, og en lsning med S-togsbetjening

Hje Taastrup-Roskilde.

P den baggrund blev det ved en politisk aftale i 2006

besluttet, at Trafikstyrelsen skulle arbejde videre med

de to lsninger, der er beskrevet i denne miljredeg-

relse, nemlig 5. sporslsningen og Nybygningslsnin-

gen.

Et enigt Folketing vedtog derp i marts 2007 en ny pro-

jekteringslov til erstatning af den tidligere lov. Den gav

bemyndigelse til, at Trafikstyrelsen gennemfrer en

indledende projektering af de to lsninger og foretager

en VVM analyse af projektets pvirkning af omgivel-

serne.

5. sporslsningen

Den eksisterende jernbane mellem Kbenhavn og

Ringsted via Roskilde kan med en del udbygninger for-

bedre jernbanekapaciteten p strkningen.

I 5. sporslsningen udbygges den eksisterende bane

med et ekstra spor til fjerntog. Sporet anlgges mel-

lem Hvidovre og Baldersbrnde p den sydlige side af

de eksisterende spor, s der med S-banesporene bliver

i alt fem spor p denne strkning. Lsningen omfatter

ogs et vendesporsanlg i Roskilde.

Udbygningen af den eksisterende bane forbedrer for-

holdene lokalt mellem Kbenhavn og Roskilde. Den

giver mulighed for 4-5 ekstra passagertog i timen i

hver retning p denne strkning. Samtidig betyder

denne lsning, at flere regionaltog kan standse ved

frre stationer mellem Kbenhavn og Roskilde og p

den mde nedstte rejsetiden mellem Kbenhavn og

Roskilde. Dermed nedsttes rejsetiden ogs til byer

vest og syd for Roskilde. P den samlede strkning

mellem Kbenhavn og Ringsted vil der kun ske en

begrnset reduktion i omfanget af forsinkelser.

Nybygningslsningen

Kapaciteten mellem Kbenhavn og Ringsted kan for-

bedres vsentligt, hvis der bygges en dobbeltsporet

bane fra Ny Ellebjerg Station via Kge til Ringsted.

Den dobbeltsporede bane vil i store trk flge Hol-

bkmotorvejen ud af Kbenhavn til Vallensbk, vide-

re langs Kge Bugt Motorvejen til Kge og derefter

langs Vestmotorvejen til Fjllebro. Herfra flger spore-

ne den eksisterende bane til Ringsted. Banen forbere-

des til krsel med passagertog med hastigheder op til

250 km/t.

Nybygningslsningen omfatter bygning af en ny Kge

Nord Station tt p S-banen, hvor der ogs anlgges

nye perronanlg. Fra denne station etableres sporfor-

bindelse til Lille Syd Banen Roskilde-Kge-Nstved i

retningen mod Kge/Nstved. P Lille Syd Banen

etableres desuden et supplerende spor umiddelbart

nord for Kge Station.

Den dobbeltsporede bane giver en betydelig kapaci-

tetsudvidelse svarende til ekstra 8-9 passagertog i

timen i hver retning mellem Kbenhavn og Ringsted

herunder 2 ekstra passagertog Kbenhavn-Kge. Den

vil samtidig frigre plads p Kbenhavn-Roskilde

strkningen til yderligere regionaltog, der kan forbed-

re betjeningen lokalt p denne strkning samt via

Nordvestbanen til og fra Holbk/Kalundborg. Det bli-

ver muligt at forkorte rejsetiderne bde for regionaltog

og for tog mellem landsdelene. Isr vil rejsetiden fra

Kge-Stevns-Nstved-omrdet til Kbenhavn og til

Vestdanmark blive reduceret markant, da Nybygnings-

lsningen giver mulighed for at indstte direkte tog.

Nybygningslsningen kan ogs vre med til at ned-

bringe de forsinkelser, som opstr mellem Kbenhavn

og Ringsted, med en tredjedel.

En strre udnyttelse af kapacitetsudvidelsen i Nybyg-

ningslsningen vil krve tilvejebringelse af ekstra

banegrdskapacitet i Kbenhavnsomrdet.

Offentlighedens inddragelse

VVM betyder Vurdering af Virkninger p Miljet. I VVM-

processen inddrages offentligheden i en idfase og i en

offentlighedsfase, hvor alle borgere, myndigheder,

organisationer mv. kan komme med indsigelser, for-

slag og kommentarer.

Idfasen 1998

Banestyrelsen gennemfrte i perioden 12. januar til 9.

marts 1998 den indledende idfase, hvor offentlighe-

den blev inddraget for p et tidligt tidspunkt i forlbet

at samle ideer og forslag til projektet. Det skete p

baggrund af en pjece, der beskrev tre mulige lsninger:

en udbygning af den eksisterende banestrkning,

anlg af en ny banestrkning og en kombination af

de to lsninger. Banestyrelsen afholdt 14 informations-

mder, hvor projektet blev prsenteret og debatteret.

Idfasen er dokumenteret med to hringsnotater, som

blev udsendt til relevante samarbejdspartnere og til

alle, der havde fremsendt hringssvar i idfasen.

Hringsnotaterne indeholder alle indkomne henven-

delser og en opsummering af de vsentligste sprgs-

ml, som blev rejst under informationsmderne.

Borgere og andre deltagere i debatten kom med

mange konstruktive synspunkter og holdninger, bl.a.



8 Baggrund

I tillg til Miljredegrelsen udarbejdede Trafikstyrel-

sen pjecer, der informerer om stjforhold generelt og

om arealforhold. Desuden udgav Trafikstyrelsen en

pjece om de trafikale perspektiver i forbindelse med en

fremtidig udvidelse af banekapaciteten ved Kben-

havn H samt en pjece med et debatoplg til idfasen

om en kombiterminal i Kge.

Miljredegrelsen blev sendt i offentlig hring i perio-

den fra 22. september til 1. december 2008. I hrings-

perioden afholdtes i alt 12 borgermder om projektet

og et borgermde, der alene handlede om muligheden

for at placere en kombiterminal ved Kge. Kombitermi-

nalen indgr dog ikke i den projekterede lsning og er

derfor ikke en del af den endelige miljredegrelse.

I borgermderne deltog ca. 1.550 borgere, og Trafik-

styrelsen modtog efterflgende skriftlige henvendel-

ser fra i alt 259 borgere, organisationer, virksomheder

og myndigheder om Kbenhavn-Ringsted projektet. P

borgermderne blev der desuden registreret mundtli-

ge tilkendegivelser fra 168 borgere.

Alle forslag og ideer fra hringsperioden og Trafiksty-

relsens vurdering af dem blev samlet i et hringsnotat.

Hringsnotatet, de skriftlige kommentarer og refera-

terne fra borgermderne er tilgngelige p Trafiksty-

relsens hjemmeside.

Informationsmder

Ud over offentlighedsfasen nskede Trafikstyrelsen at

give berrte grundejere og kolonihavelejere direkte

information om Kbenhavn-Ringsted projektet.

Trafikstyrelsen afholdte srlige informationsmder

med de direkte berrte grundejere. Formlet med

mderne var at informere om projektets proces og

omfang samt om grundejernes retsstilling i forbindelse

med ekspropriationer. Der var tale om informations-

mder og ikke debatmder om projektet, og mderne

indgik dermed ikke i offentlighedsfasen.

Kolonihaverne

I lbet af 2007 kontaktede Trafikstyrelsen de koloniha-

veforeninger, der kan blive berrt af projekterne. Der

blev holdt mder med bestyrelserne for foreningerne,

som blev orienteret om forlbet af projekteringsfasen

og de konsekvenser, jernbaneprojektet har for de

haver, der eventuelt skal fjernes, hvis jernbanen skal

anlgges p foreningernes omrde. Efterflgende har

Trafikstyrelsen i sommeren 2008 afholdt mder, hvor

alle berrte kolonihavelejere har vret inviteret.

I forbindelse med forberedelse af en anlgslov har

Trafikstyrelsen i samarbejde med de berrte havefor-

forslag til udbygning af den eksisterende bane med et

ekstra spor i stedet for to. Desuden kom der mange

forhold frem, som Banestyrelsen nskede at arbejde

videre med, f.eks. forslag om tunnelfringer og statio-

ner.

En del deltagere rejste i debatten kritik af det fremlagte

materiale. Mange fandt, at der burde have vret kon-

krete forslag til linjefringerne. Andre mente, at nogle

af de tekniske baggrundsrapporter var vanskelige at

lse.

P baggrund af kritikken besluttede trafikministeren at

afholde en supplerende offentlig hring fra den 21.

september til den 16. november 1998. I den suppleren-

de hring fremlagde Banestyrelsen tre konkrete for-

slag til linjefringer og en rkke varianter heraf.

Forslagene blev prsenteret for offentligheden p et

pressemde og debatteret p 20 borgermder. Des-

uden udgav Banestyrelsen bl.a. en baneavis og en lin-

jefringsrapport samt to pjecer om henholdsvis stj og

ekspropriationer.

Den supplerende hring er dokumenteret med et

hringsnotat. Til forskel fra den frste hring blev der i

vid udstrkning udtrykt tilfredshed med informatio-

nerne i hringsmaterialet, men der blev rejst kritik af

alle tre linjefringsforslag. Arbejdet med projektet blev

herefter indstillet.

Offentlighedsfasen 2008

Siden idfasen har projektet vret genstand for poli-

tisk behandling og tekniske vurderinger. I 2001 blev

projekteringsloven ndret af folketinget. P baggrund

af de tekniske vurderinger, der var frdige i 2006, ved-

tog folketinget en ny projekteringslov, der medfrte, at

Trafikstyrelsen arbejdede videre med vurdering af 5.

sporslsningen og Nybygningslsningen.

I forret 2007 begyndte Trafikstyrelsen den indledende

projektering og undersgelse af projektets pvirknin-

ger af omgivelserne. Resultaterne af arbejdet blev

beskrevet i ca. 150 tekniske fagnotater, som blev udar-

bejdet af Trafikstyrelsen og en rkke tekniske rdgive-

re. Fagnotaterne er tilgngelige p Trafikstyrelsens

hjemmeside.

Trafikstyrelsen bearbejdede fagnotaterne og prsen-

terede dem for offentligheden i form af en Miljerede-

grelse i 11 hfter med en samlende analyse, ni

geografisk opdelte hfter samt et hfte om stj og

vibrationer i driftspe rio den.



9 Baggrund

kapacitetsudvidelse inden for en konomisk ramme p

ca. 800 mio. kr.

I 2007 blev der truffet beslutning om at gennemfre

delprojektet med to nye spor mellem Kbenhavns

Hovedbanegrd og Ny Ellebjerg, og Folketinget vedtog

en anlgslov for et overhalingsspor st for Ringsted

Station. Der er afsat midler p finansloven til at gen-

nemfre begge projekter. Baneanlggene ved Ring-

sted og mellem Kbenhavns Hovedbanegrd og Ny

Ellebjerg vil blive integreret med Kbenhavn-Ringsted

projektet. Anlggene vil ogs blive etableret, selv om

Kbenhavn-Ringsted projektet ikke gennemfres. De

indgr derfor i det skaldte 0-Alternativ, som er en tra-

fikal fremskrivning til 2017 uden Kbenhavn-Ringsted

projektets kapacitetsudvidelse. 0-Alternativet er

beskrevet i et srskilt kapitel i denne miljredegrel-

se.

Udbygning af Nordvestbanen l2Nordvestbanen forbinder Roskilde og Kalundborg og

udgr en vigtig trafikforbindelse for specielt pendler-

trafik til og fra hovedstadsomrdet. Udbygningen af

Nordvestbanen til dobbeltspor mellem Lejre og Vippe-

rd skal styrke den kollektive trafik blandt andet med

flere togafgange og kortere rejsetid. Den opnede

kapacitetsudvidelse kan dog kun udnyttes fuldt ud,

hvis Kbenhavn-Ringsted projektet gennemfres. I

denne sammenhng er det uden betydning for Nord-

vestbanens fremtid, om det bliver 5. sporslsningen

eller Nybygningslsningen, som gennemfres, da

begge lsninger giver det tiltrkkelige kapacitetslft

mellem Kbenhavn og Roskilde.

Forbedring af Sydbanen l3Banen mellem Ringsted og Vordingborg ogs kaldet

Sydbanen har et betydeligt antal pendlere til og fra

hovedstadsomrdet. Planen er at reducere rejsetiden

ved at forbedre banestrkningen, s togene kan kre

med hjere hastighed end i dag. Projektet gennemf-

res i 2009.

Femern-forbindelsen l4Den faste forbindelse til Femern er vedtaget af bde

Danmark og Tyskland. Forbindelsen skal erstatte den

eksisterende frgeforbindelse mellem Puttgarden og

Rdbyhavn.

I den sammenhng skal Kbenhavn-Ringsted projek-

tet sikre, at der er tilstrkkelig banekapacitet mellem

Ringsted og Kbenhavn. Det er muligt i bde Nybyg-

ningslsningen og 5. sporslsningen.

eninger nedsat arbejdsgrupper, der i forret 2009 kon-

kret har vurderet, hvorledes de enkelte havers proble-

mer kan lses, hvordan der kan findes eventuelle

erstatningsarealer, omkostninger til flytning mv.

Dette arbejde har resulteret i to kolonihaverapporter

for henholdsvis Nybygningslsningen og 5. sporsls-

ningen med lsningsforslag for de kolonihaver, der bli-

ver berrt at Kbenhavn-Ringsted projektet. Rappor-

terne indgr som en del af det samlede beslutnings-

grundlag.

Den endelige miljredegrelse

Forslag og ideer fra hringsperioden er indarbejdet i

den projekterede lsning i det omfang, at de er kono-

misk realistiske, at de kan forbedre projektet teknisk

eller miljmssigt, eller at de kan forbedre forholdene

under anlgsarbejdet.

Den endelige miljredegrelse bestr af seks hfter

en samlende redegrelse, fire geografisk opdelte og

en miljredegrelse om stj. Miljredegrelsen indgr

i det samlede beslutningsgrundlag for politisk valg af

lsning.

Nr Folketinget har vedtaget en anlgslov, overdrager

Trafikstyrelsen projektet til en anlgsmyndighed, der

vil st for detailprojektering og anlgsarbejde. Med en

politisk beslutning 2009/10 kan Nybygningslsningen

st klar til brug i 2018, og 5. sporslsningen i 2020, idet

dette anlgsarbejde skal koordineres med etablering

af et nyt signalsystem.

Nybygningslsningen forventes klar til brug i 2018,

mens 5. sporslsningen forventes klar til brug i 2020,

idet anlgsarbejdet i givet fald skal samordnes med

indfrelsen af nyt signalanlg p den eksisterende

bane.

Sammenhng med andre jernbane-projekter (se kort p nste side)

Kbenhavn-Ringsted projektet er et grundelement i en

helhedsplan for jernbanetrafikken p Sjlland og ind-

gr ogs i planerne for en mere effektiv jernbanedrift

mellem de strre danske byer. Nedenfor er beskrevet

Kbenhavn-Ringsted projektets sammenhng med de

eksisterende jernbaner og andre jernbaneprojekter.

KR-projektet l1 Forkortelsen KR dkker over mindre Kapacitetsudvi-

delser mellem sterport og Ringsted. Projektet har til

forml at lse op for lokale trafikale flaskehalse. Folke-

tinget vedtog i 2003 at undersge muligheden for



10 Baggrund

Udvidelse af Ny Ellebjerg Station l5Ny Ellebjerg er i dag en station p Kge Bugt S-banen

og endestation for S-togene p Ringbanen. Gennem-

krende godstog p resundsbanen og banen mod

Godsbanegrden prger i dag fjerntogsdelen af statio-

nen.

Den nuvrende godsbane mellem Godsbanegrden

og Ny Ellebjerg Station skifter karakter til fjerntogsba-

Fermern Blt landanlg

Projektet omfatter modernisering af banestrkningen

Ringsted-Rdby med henblik p at sikre udnyttelse af

de fulde fordele i en fast forbindelse over Femern Blt.

Projektet omfatter elektrificering af strkningen Ring-

sted til Rdby, etablering af dobbeltspor fra Vording-

borg til Storstrmsbroen og fra Orehoved til Rdby

samt opgradering af hastigheden fra Orehoved til

Rdby fra 120 km/t til minimum 160 km/t.

Vemb

Ribe

Kge

rhus

Hobro

Lang

Ringe

Skive

Varde

Vejle

Farum

Taulov

Skjern

Odense

Vojens

Grenaa

StruerViborg

Tnder

Nyborg

Holbk

Gedser

Korsr

Esbjerg

Randers

Padborg

Thisted

Rdekro

Tinglev

Herning

Horsens

Aalborg

Nstved

LufthavnenTllse

Bramming

Hjrring

Lindholm

Skrping

Roskilde

Ringsted

Hillerd

Slagelse

Silkeborg

Svendborg

Holstebro

HelsingrRingkbing

Lunderskov

Middelfart

Snderborg

Nykbing F

Kalundborg

Brnderslev

Skanderborg

Rdby Frge

Snekkersten

Klampenborg

Vordingborg

Frederikshavn

Frederikssund

Hje Taastrup

Fredericia

Kbenhavn H

Aalborg

Grindsted

Strmmen

Vamdrup

Vestamager

Skagen

Oksbl

Lemvig

Maribo

Rdvig

Hrlev

Kagerup

Nakskov

Thyborn

Hirtshals

Hundested

Gilleleje

Nrre-Nebel

Tisvildeleje

Fakse Ladeplads

Nykbing SjOdder

1

7

4

4

7

7

77

3

2

1

6

Andre baneprojekter

Eksisterende bane

Vallensbk

Kge

Farum Holte

Hundigerestad

Vanlse

Ballerup

Hillerd

Hellerup

Ny Ellebjerg

Frederikssund

Hje Taastrup

sterportKbenhavn H

Klampenborg

Lufthavnen15

Sammenhng med andre baneprojekter



11 Baggrund

Lsevejledning

Miljredegrelsens hfte 1

Denne miljredegrelse indeholder beskrivelser af de

to muligheder for at udvide jernbanen mellem Kben-

havn og Ringsted. Den redegr for de nye baneanlgs

pvirkning af miljet i anlgsperioden, og efter at

anlggene er taget i brug.

Frst beskrives jernbaneanlggene for 5. sporslsnin-

gen og Nybygningslsningen og deres forlb gennem

landskabet og byrummet. Beskrivelserne tager

udgangspunkt i Kbenhavn og gr herefter mod vest.

Herefter flger en beskrivelse af 0-Alternativet, hvor

konsekvenserne uden nye baneanlg p strkningen

mellem Kbenhavn og Ringsted fremlgges. I 0-Alter-

nativet indgr nyanlg, som er besluttet, selvom

Kbenhavn-Ringsted projektet ikke bliver en realitet.

De trafikale muligheder med henholdsvis 5. sporsls-

ningen og Nybygningslsningen flger herefter. Det er

en analyse af, hvor stor kapaciteten er for de to lsnin-

ger, hvor hurtigt passagerer kan komme frem, og i hvil-

ket omfang anlg af de respektive lsninger vil give

anledning til forsinkelser.

Der er foretaget analyser af anlgs- og samfundsko-

nomien for de to lsninger. Disse analyser beskrives i

et srskilt kapitel.

Herefter flger en redegrelse for planforholdene samt

en beskrivelse af arealbehovene og de forventede eks-

propriationer ved gennemfrelse af de to lsninger.

Udbygning eller nybygning af jernbanen mellem

Kbenhavn og Ringsted vil pvirke omgivelserne. Der

redegres for pvirkningerne og den lange rkke af

afvrgeforanstaltninger, som indgr i projektet. Deref-

ter beskrives de srlige gener, som forekommer i

anlgsperioden. Heri indgr emnerne stj og vibratio-

ner, pvirkning af naturforhold og kulturhistoriske inte-

resser og vurdering af konsekvenser for jord og grund-

vand.

I lbet af projektperioden er en rkke andre lsnings-

muligheder end dem, der indgr i den projekterede

lsning, blevet beskrevet og vurderet. Disse andre

undersgte lsninger er samlet og kort beskrevet i et

selvstndigt kapitel.

Miljredegrelsen afsluttes med et resum. Det beskri-

ver kort projektet og vurderingen af projektets pvirk-

ning af omgivelserne.

ne, og trafikken udvides til ogs at omfatte regionaltog

til/fra Kbenhavn H. Det sker som en del af KR-pro-

jektet og skal vre gennemfrt, inden Kbenhavn-

Ringsted-anlgsarbejdet kan igangsttes. Ny Elle-

bjerg Station bliver i frste omgang ikke anlagt, s der

bliver mulighed for, at regionaltogene kan standse her.

Uanset valg af lsning i Kbenhavn-Ringsted projektet

vil beslutningen ogs omfatte bygning af en perron til

fjerntog i sporene til/fra Kbenhavn H. Det skaber

mulighed for at udvikle Ny Ellebjerg Station til et trafi-

kalt knudepunkt, hvor regional- og fjernrejsende kan

stige om til Ringbanen og Kge Bugt S-banen. Nogle af

togene, som ankommer til Ny Ellebjerg, vil p sigt med

fordel kunne dirigeres direkte mod restad/Kastrup

uden om Kbenhavn H. Denne trafikudvikling under-

stttes af muligheden for senere at etablere perroner i

resundssporene.

Snderjylland, dobbeltspor l6Der er i dag flaskehalse p delstrkningerne Vamdrup-

Vojens og Tinglev-Padborg. Ved at anlgge dobbelt-

spor her kan banekapaciteten ges vsentligt og der-

med fjerne flaskehalsene. Projektet fuldfrer den

anlgslov, som folketinget vedtog i 1993.

Banestrkningen gennem Snderjylland udgr i dag

den centrale baneforbindelse mellem det vestlige Dan-

mark og det europiske banenet.

Sammenbinding af Danmarks strste byer l7Kbenhavn-Ringsted projektet er et vigtigt led i planer-

ne om at binde de strre danske byer sammen via den

kollektive trafik. Denne plan kaldes Timemodellen.

Gennemfrelse af modellem vil betyde, at rejsetiden

med tog mellem Kbenhavn, Odense, rhus og Aal-

borg reduceres markant.

Timemodellen er nu en del af den politiske aftale En

grn transportpolitik og har som forml at binde Dan-

marks fire strste byer sammen med en times rejsetid

mellem hver by. Det indgr videre i overvejelserne at

udstrkke modellen til Esbjerg og Herning.

Nybygningslsningen er en forudstning for, at denne

plan kan gennemfres. Desuden skal den eksisterende

banestrkning moderniseres til en hastighed p 200

km/t. 5. sporslsningen giver ikke en tilstrkkelig rej-

setidsgevinst til at kunne komme ned p en times rej-

setid mellem Kbenhavn og Odense.



12 Baggrund

Miljredegrelsens hfter 2-5

Ud over den samlende miljredegrelse for hele pro-

jektet har Trafikstyrelsen udarbejdet srskilte miljre-

degrelser for fire geografisk afgrnsede strkninger,

der tilsammen dkker alle berrte omrder. De fire

hfter har numrene 2-5.

Miljredegrelsens hfte 2 omhandler 5. sporslsnin-

gen, der omfatter strkningen fra Ny Ellebjerg Station

til Baldersbrnde, samt vendesporsanlg i Roskilde.

Hfte 3 handler om Nybygningslsningen p strk-

ningen fra Ny Ellebjerg Station til Baldersbk i Ishj,

Hfte 4 omfatter strkningen Baldersbk-Salbyvej

og nr. 5 vedrrer strkningen Salbyvej-Ringsted Stati-

on.

Miljredegrelsens hfter for de enkelte strkninger

indeholder en detaljeret beskrivelse af jernbaneanlg-

get, pvirkning af omgivelserne samt afvrgeforan-

staltninger. Disse oplysninger er summarisk gengivet i

Miljredegrelse 1 for det samlede projekt.

I dette hfte er der en beskrivelse af baggrunden for

projektet og den lovgivning, der danner basis for vur-

deringen af anlggets pvirkninger af omgivelserne.

Der er tale om generelle oplysninger og et flles

grundlag for alle delstrkninger. Derfor er der kun

medtaget et kort resum af disse oplysninger i de geo-

grafisk inddelte hfter.

Miljredegrelsens hfte 6

Stj og vibrationer i driftsperioden er behandlet i et

srskilt hfte, der bde handler om det samlede pro-

jekt og om de enkelte delstrkninger. Redegrelsen

rummer en rkke beregninger af den forventede stj

og de forventede vibrationer fra forbikrende tog, og

den beskriver, hvorledes stj- og vibrationsgener vil

blive begrnset.

Tekniske fagnotater

Den samlende miljredegrelse, de geografisk inddel-

te miljredegrelser og miljredegrelsen om stj og

vibrationer i driftsperioden er baseret p tekniske fag-

notater udarbejdet af Trafikstyrelsen og styrelsens tek-

niske rdgivere. De tekniske fagnotater er meget

detaljerede, mens miljredegrelsen er et koncentrat

af de samlede undersgelser.

Fagnotaterne er tilgngelige p Trafikstyrelsens hjem-

meside.

For mere information om arealforhold og ekspropriati-

oner henvises der til Trafikstyrelsens pjece Jernbaner

og arealforhold. For mere information om stj henvi-

ses der til Trafikstyrelsens pjece Jernbaner og stj.



13 Anlgsbeskrivelse

Anlgsbeskrivelse

Trafikstyrelsen fremlgger to lsninger p udvidelse af bane-kapaciteten

mellem Kbenhavn og Ringsted henholdsvis 5. sporslsningen via Roskil-

de og Nybygningslsningen via Kge.

To lsninger

I det flgende beskrives anlgget for de to lsninger

5. sporslsningen og Nybygningslsningen.

Under den indledende projektering har Trafikstyrelsen

undersgt en rkke forskellige lsningsmuligheder ud

over de lsninger, der beskrives i dette kapitel. De

andre undersgte lsning er kort beskrevet i et srligt

kapitel sidst i dette hfte.

5. sporslsningen

I 5. sporslsningen forbedres jernbanen mellem

Kbenhavn og Ringsted primrt ved at udvide den

eksisterende bane. Det sker ved at anlgge et ekstra

spor til fjerntog mellem Hvidovre og Baldersbrnde

samt ved at anlgge et vendesporsanlg for passa-

gertog i Roskilde. Udvidelsen er baseret p eksisteren-

de teknologi, og den maksimale hastighed p strk-

ningen bliver 180 km/t.

Tidligere er der langs den eksisterende bane gennem-

frt stjbeskyttelse til en fastsat grnsevrdi. Stjbe-

skyttelsen bestod eksempelvis af opstning af

stjskrm og facadeisolering p bygninger primrt i

form af nye vinduer. Nr strkningen mellem Hvidovre

og Hje Taastrup udbygges med et 5. spor, og trafikken

ges, stiger stjen, og der gennemfres derfor yderli-

gere stjbeskyttelse. I den projekterede lsning gen-

nemfres stjbeskyttelsen i forhold til en grnsevrdi

p 66 dB, fordi udbygningen sker langs en eksisterende

bane. Derudover er der undersgt en lsning, hvor

stjdmpningen udfres i forhold til en grnsevrdi

p 64 dB, svarende til grnsevrdien ved anlg af

nye baner.

Ny Ellebjerg Station til Vestvolden

Nr fjerntog fra Kbenhavn, som krer fra Ny Ellebjerg,

har passeret denne station, sker det p det eksisteren-

de jernbanespor i nordvestlig retning. De to eksisteren-

0 5 km

Nye spor

Eksisterende bane

Ringsted

Roskilde

Kge Kge Bugt

Kbenhavn

Ringsted

Roskilde

Kge Kge Bugt

Kbenhavn

Linjefringer

Baneprojektet med angivelse af 5. sporslsningen verst og Nybygningslsningen nederst.



14

Med KR-projektet opns mulighed for krsel til et nyt 5. spor via Ny Ellebjerg.

Anlgsbeskrivelse

de fjerntogspor frem til Vigerslev er forberedt til, at der

kan kre tog med op til 100 km/t.

I Vigerslev forlber banen i en bld bue mod vest, og

efter Vigerslevvej i Hvidovre pbegyndes 5. sporet. Det

nye spor anlgges p sydsiden af de eksisterende spor

og fortstter mod Vestvolden i samme niveau som de

fire vrige spor. Nr det nye spor passerer Vestvolden,

sker det i den samme bning i volden, som de eksiste-

rende spor ligger i.

Vestvolden til Baldersbrnde

5. sporet passerer over Motorring 3 og fortstter frem

til Glostrup Station p det eksisterende, sydlige spor,

idet der allerede ligger et sidespor mellem Priorparken

og Glostrup Station.

Mellem Glostrup Station og Hje Taastrup anlgges 5.

sporet syd for de eksisterende spor. Banen forlber

videre i en kurve mod nordvest frem til Baldersbrnde.

Syd for bebyggelserne i Baldersbrnde anlgges en

bro til godstog hen over de eksisterende fire fjerntogs-

spor. Broen bliver en lang betonbro, hvorp det nye

spor fres over fra sydsiden til nordsiden af de eksiste-

rende spor.

Baldersbrnde til Roskilde

Mellem Baldersbrnde og Roskilde Station sker der

ingen ndringer ved det eksisterende anlg.

Valby Idrtspark Folehaven Ny Ellebjerg Station Danshj Station



15 Anlgsbeskrivelse

Det nye spor anlgges syd for de eksisterende spor gennem Brnbyster.

Det nye spor anlgges syd for de eksisterende spor gennem Brndbyvester og Glostrup.

Vestvolden Brndbyster Station Rdovre StationAvedre Havnevej

Motorring 3 RoskildevejVestvolden Glostrup Station



16 Anlgsbeskrivelse

Der anlgges dmninger henholdsvis syd og nord for banen, s banebroen kan krydse over de eksisterende spor ved Ring 5.

Det nye spor anlgges syd for de eksisterende spor forbi Glostrup Station og gennem Albertslund.

Albertslund StationSndre Ringvej Glostrup Station Roskildevej

Ring 5 JernbanedmningJernbanebro Frgrd AllBaldersbrnde Roskildevej



17 Anlgsbeskrivelse

Vendesporsanlg i Roskilde.

Vendesporsanlg i Roskilde

Sydvest for Roskilde bygges et vendesporsanlg, hvor

passagertog med endestation i Roskilde kan ndre

kreretning. Det sker i praksis ved, at toget krer ind p

anlgget. Herefter skifter lokofreren fra frerkabinen

i den ene ende af toget til frerkabinen i den anden

ende af toget.

Der etableres endvidere depotspor p vendesporsan-

lgget, hvor tog kan parkeres.

Vendesporsanlgget anlgges i trekantomrdet mel-

lem Vestbanen og Lille Syd Banen nord for Holbkmo-

torvejen. Vendesporsanlgget kan anvendes af tog

med en lngde p op til 180 m. Anlgget forberedes

til en eventuel senere station.

Vendesporsanlgget forbindes til Roskilde Station ved

anlg af et nyt spor fra Sndre Ringvej nord for de

eksisterende spor. Her anlgges en ny sporforbindel-

se, der fres under banen og ind i trekantomrdet.

Fra vendesporsanlgget kobler et stligt spor sig til

Lille Syd Banen, og vendesporsanlgget fr p den

mde forbindelse retur til Roskilde Station.

Ringstedvej

Vendesporsanlg Sndre Ringvej

HolbkvejHolbkmotorvejen Depotspor

Vest- og NordvestbanenLille Syd Banen



18 Anlgsbeskrivelse

Nybygningslsningen

Kapaciteten mellem Kbenhavn og Ringsted forbedres

med denne lsning ved at der bygges en dobbeltspo-

ret jernbane fra Ny Ellebjerg Station via Kge til Ring-

sted. Banen placeres generelt tt p de eksisterende

motorveje og forberedes til krsel med passagertog

med op til 250 km/t.

I Nybygningslsningen indgr bygning af en ny Kge

Nord Station tt p Kge Bugt S-banen, hvor der ogs

anlgges perroner. Der er tilslutning ved Kge Nord til

Lille Syd Banen i retning mod Kge og Nstved, og der

skal bygges et ekstra spor p Lille Syd Banen mellem

Kbenhavnsvej i Kge og Kge Station.

Der bliver sledes skiftemulighed mellem tog p den

nye Kbenhavn-Ringsted-bane og S-banen med for-

bindelse til stationerne langs Kge Bugt. Endvidere bli-

ver der mulighed for f.eks. direkte regionaltogforbin-

delser Nstved-Kge-Kbenhavn H.

I den projekterede lsning indgr, at der stjdmpes i

forhold til grnsevrdien 64 dB langs nye strkninger

og til 66 dB langs eksisterende strkninger. Derudover

er der undersgt en lsning hvor stjdmpningen

udfres i forhold til en grnsevrdi p 64 dB langs

eksisterende strkninger.

Fra Ny Ellebjerg Station til Avedre Havnevej

Den nye, dobbeltsporede bane fr udgangspunkt ved

Ny Ellebjerg Station p en dmning mod nordvest til

Vigerslev, hvor banen drejer mod sydvest. Banen

anlgges gennem det grnne omrde og gennem Fin-

nebyen nord for Kulbanevej. Det grnne omrde pas-

seres enten i en tunnel eller i ben afgravning. Begge

muligheder indgr i den projekterede lsning.

Banen krydser under Vigerslevvej, som hves. Banen

fortstter gennem Vigerslevparken og krydser Harre-

strup , som fritlgges gennem parken. P strknin-

gen langs Holbkmotorvejen placeres banen i en gra-

vet tunnel, og et stykke af Vigerslev All bliver retable-

ret oven p tunnelen. Banen fortstter i tunnel under

Hvidovrevej og ca. 300 m under Allingvej, hvorefter

den anlgges i en ben afgravning frem til Avedre

Havnevej, som banen fres under.

Avedre Havnevej til Baldersbk i Ishj

Jernbanen anlgges i ben afgravning og passerer

under Brndbystervej, der omlgges og fres over

motorvejen og videre under Holbkmotorvejen. I en

kurve fortstter banen mod vest og krydser Vestvol-

den over fstningskanalen p en lav bro, hvorefter

banen passerer under Motorring 3 og tilslutningsan-

lgget.

I forlngelse af KR-projektet, fra Ny Ellebjerg Station, gr den nye bane mod vest og drejer ved Frugtmarkedet ned gennem det grnne areal ved Kulbanevej og anlgges videre nord for Holbkmotorvejen.

Allingvej

Vigerslev All Finnebyen Kulbanevej FrugtmarkedetHolbk-

motorvejen

Vigerslevparken



19 Anlgsbeskrivelse

Den nye bane anlgges fra Vigerslevparken p nordsiden af motorvejen frem til Avedre Havnevej.

Banen anlgges p nordsiden af Holbkmotorvejen, og efter Brndbystervej krydser den under og flger herefter sydsiden af motorvejen.

AllingvejAvedre Havnevej

Vigerslev All

Holbkmotorvejen

HolbkmotorvejenBrndbystervej

Vestvolden Motorring 3

Avedresletten



20 Anlgsbeskrivelse

Banen anlgges syd for motorvejens til- og frakrselsanlg ved Vestvolden.

Motorring 3Vestvolden

Brndbyvester Boulevard

Brndby Haveby Holbkmotorvejen

Banen anlgges herefter p sydsiden af Holbkmo-

torvejen og passerer igennem den nordlige ende af

Brndby Haveby. Jernbanen flger motorvejens sydsi-

de og krydser under Vejlegrdsvej, hvorefter den

anlgges nord om Vallensbk Ridecenter. Banen fort-

stter p en dmning gennem den nordligste del af

Vallensbk S tt op ad motorvejen. Efter Vallensbk

S drejer banen mod syd og krydser Motorring 4 p en

lang bro.

Baldersbk i Ishj til Havbogrdsvej i Solrd

Nr jernbanen har passeret Baldersbk, anlgges den

i terrn langs Vejlevejs vestlige side. Banen fortst-

ter sledes mod sydvest langs hele Vejlevejs strk-

ning og hen over Kildebrnde Mark vest for Hundige.

Banen passerer under Greve Centervej lige vest for

motorvejen og anlgges herefter tt op ad Kge Bugt

Motorvejens vestlige side.

Den projekterede lsning giver mulighed for p et

senere tidspunkt at anlgge en ny station i skellet

mellem Kildebrnde industrikvarter og Kildebrnde

Nordmark umiddelbart nord for Kildebrndevej. Statio-

nen indgr ikke i den projekterede lsning.

Videre mod sydvest frem til Karlslunde Mosevej kiler

banen sig ind i den snvre korridor mellem motorve-

jen og erhvervsomrderne vest for motorvejen. Hvor

banen passerer Karlslunde Rasteplads fortstter den i

op til 150 meters afstand fra motorvejen gennem

Karlslunde Skov og Firemileskoven. Gennem de to

skove anlgges banen nr terrnniveau, men i den

sydlige del af Firemileskoven anlgges banen p en

dmning for at kunne passere over Cementvej og

Tstrupvej. Frem mod Havbogrdsvej, lige nord for Sol-

rd Byvej, anlgges banen igen i terrn.



21 Anlgsbeskrivelse

Den nye bane anlgges p sydsiden af Holbkmotorvejen gennem Brndby og skrer gennem de nordligste kolonihaver i Brndby Haveby.

Brndby HavebyMidlergrdsvej HolbkmotorvejenSndre Ringvej

Den nye bane anlgges nord om Vallensbk Landsby og Vallensbk S.

Vallensbk Ridecenter

Holbk- motorvejen

Vallensbk SVallensbk Mose

Vallensbk Landsby Vejlegrdsvej

Motorring 4



22 Anlgsbeskrivelse

Efter Lille Vejle passerer banen vest om industrikvarteret i Hundige.

Vejlevej Lille VejleHundigevejKildebrndevej

Kge Bugt Motorvejen

Den nye bane krydser Ishj Stationsvej og anlgges p vestsiden af Vejlevej.

Lille VejleMotorring 4Kge Bugt Motorvejen Vejlevej

Baldersbk

Ishj Stationsvej

Pilemllevej



23 Anlgsbeskrivelse

Den nye bane anlgges p vestsiden af Kge Bugt Motorvejen i Greve og Karlslunde.

Den nye bane anlgges tt p Kge Bugt Motorvejen og bag om Karlstrup Rasteplads.

Kge Bugt MotorvejenMosede Landevej

Karlslunde RastepladsSkelvej

Karlslunde Rasteplads

Firemileskoven

Kge Bugt Motorvejen Tstrupvej

Karlslunde Skov

Karlslunde Mosevej

Karlstrup Mllebk



24 Anlgsbeskrivelse

Efter Solrd Byvej anlgges banen frst i ben afgravning og derefter p dmning.

Banen anlgges p vestsiden af Kge Bugt Motorvejen fra Greve.

Kge Bugt Motorvejen Solrd ByvejSolrd BkJersie Mose

lsemagle

Jersie MoseKge Bugt Motorvejen

lsemaglevejKge

Egedesvej

markenSkensved



25 Anlgsbeskrivelse

Den nye bane anlgges vest for Kge Bugt Motorvejen ved Kge.

Kge Nord Station anlgges her

Egedesvej

lsemagle

Kge Bugt Motorvejen

Skandinavisk Transport Center

lse-

maglevej

S-banen

Havbogrdsvej i Solrd til Salbyvej ved Ejby

Nr jernbanen har passeret under Solrd Byvej, fort-

stter den i sydlig retning p vestsiden af Kge Bugt

Motorvejen. Fra Solrd Bk lige syd for Solrd Byvej og

frem til Jersie Mose anlgges banen gennem det fal-

dende terrn frst i ben afgravning og herefter p en

dmning. P strkningen over Jersie Mose ligger

dmningen et par meter over terrn.

Af hensyn til togenes hje hastighed er det ndvendigt

at anlgge jernbanen med kurver, der p dette sted er

noget strre end motorvejens. Det betyder, at banen

placeres i en afstand p op til 400 m fra motorvejen

ved Jersie.

Umiddelbart syd for Jersie Mose mellem Egedesvej og

lsemaglevej ved lbylyng anlgges den nye Kge

Nord Station. Kge Nord bliver trafikknudepunkt for

den nye jernbane mellem Kbenhavn og Ringsted,

Kge Bugt S-banen, Lille Syd Banen og Kge Bugt

Motorvejen.

Banen anlgges p en dmning helt frem til Lyngvej,

som den passerer p en bro. Tilslutningsanlg, bro og

rundkrsel i dette omrde skal ombygges.

Fra Lyngvej anlgges jernbanen i en stor kurve mod

vest, passerer nord om motorvejsudfletningen mellem

Kge Bugt Motorvejen, Sydmotorvejen og Vestmotor-

vejen og fortstter p Vestmotorvejens nordside.

Efter motorvejsudfletningen anlgges banen i en

afgravning, inden den p de sidste 500 m af strknin-

gen omlgges p en dmning, der gr over Salbyvej

sydst for Ejby.



26 Anlgsbeskrivelse

Salbyvej ved Ejby til Fjllebro

Banen fortstter mod vest i blde kurver langs ad

Vestmotorvejens nordside. P en dmning passerer

banen gennem den eksisterende bning i Kge s og

fortstter i delvis afgravning frem til Kge . Banen

passerer Kge p en bro og mder kort efter Bjver-

skovvej, der i dag ligger tt op ad motorvejen. Bjver-

skovvej flyttes derfor til nordsiden af jernbanen. Her-

ved sikres adgang til ejendommene nord for Bjver-

skovvej, uden at der skal etableres krydsninger af

banen.

Banen fortstter i delvis afgravning til omkring det

sted, hvor Bjverskovvej krydser under motorvejen.

Herefter anlgges banen p en dmning frem mod

Regnemark, hvor 300 m af Kge omlgges for at

gre plads til banen. en fres delvis tilbage til sit

oprindelige, slyngede forlb. Det sker som led i et

naturgenopretningsprojekt.

Efter Kge fortstter banen i delvis afgravning og

passerer nord om Kongsted Huse i en stor kurve mod

sydvest og derefter i en tunnel ind under motorvejen.

Ved Kongsted Huse mder den nye jernbane den eksi-

sterende bane. Den nye bane anlgges syd for og

langs med den eksisterende bane til Ringsted.

Den nye bane anlgges mellem Kge og Fjllebro nord for Vestmotorvejen og krydser her Kge .

Ringstedvej

Kge Kge Vestmotorvejen



27 Anlgsbeskrivelse

Den nye bane anlgges mellem Kge og Fjllebro nord for Vestmotorvejen og passerer her Bjverskov.

Den nye bane anlgges tt p nordsiden af Vestmotorvejen.

Bjverskov

BjverskovvejRingstedvej

Vestmotorvejen

VestmotorvejenVestre Ringvej Enghavevej Kulerupvej



28 Anlgsbeskrivelse

Fjllebro til Ringsted Station

P jernbanens videre vej mod Ringsted Station place-

res de to nye spor syd for den eksisterende bane frem

til stre Ringvej i Ringsted. Det ene nye spor fortstter

ind til Ringsted Station. De andre spor forskydes en

smule mod nord, hvor de kobles sammen med de

nuvrende spor og et to km langt, nyt overhalings-

spor, som anlgges i forbindelse med KR-projektet. I

Ringsted bliver der tilslutning til bde Vestbanen mod

Korsr og Sydbanen mod Nstved.

P Ringsted Station gennemfres en rkke sporn-

dringer med henblik p at etablere flere krselsmulig-

heder. Alle krselsmulighederne etableres som sk-

ringer i niveau.

Koordinering med Vejdirektoratet

Vejdirektoratet gennemfrer sidelbende med Kben-

havn-Ringsted projektet en VVM-undersgelse for

udvidelse af Kge Bugt Motorvejen p strkningen

mellem Greve Syd og Kge. Vejdirektoratet forventes

at gennemfre en offentlig hring om udvidelse af

Kge Bugt Motorvejen i efterret 2009.

Nybygningslsningens placering tt p Kge Bugt

Motorvejen skaber en lang rkke grnseflader, der

krver, at de to projekter koordineres. Det glder i

forbindelse med planlgning af projektets gennemf-

relse og de fysiske anlg som f. eks. skrende veje,

stier, faunapassager, anvendelsesmuligheder for mel-

lemliggende arealer og regnvandsbassiner. Det glder

desuden andre forhold som sikkerhed og kommunika-

tion med kommuner og vrige myndigheder.

Gennemfres projekterne samtidigt, vil det ogs vre

muligt at udnytte synergieffekter.

Trafikstyrelsen har derfor indget et samarbejde med

Vejdirektoratet for at sikre en tt koordinering af de to

projekter.

Trafikstyrelsen har som udgangspunkt projekteret

baneanlg og regnet p anlgskonomi ud fra en for-

udstning om, at forholdene omkring Kge Bugt

Motorvejen er som i dag. Det er imidlertid i den tekni-

ske dokumentation for Nybygningslsningen beskre-

vet, i hvilket omfang dokumentationen skal modifice-

res og optimeres, sfremt det vedtages at udbygge

Kge Bugt Motorvejen.

Den nye bane krydser i Nybygningslsningen under Vestmotorvejen og anlgges parallelt med den eksisterende bane fra Fjllebro til Ringsted.

Vestmotorvejen

Den eksisterende bane

Kvrkeby

Fjllebro

Ringsted Kgevej



29 Anlgsbeskrivelse

Den nye bane anlgges syd for den eksisterende bane mellem Fjllebro og Ringsted.

Den nye bane fres ind til Ringsted Station, hvor der foretages en del sporomlgninger.

Kgevej Fjllebro VestmotorvejenRingstedAdamshj

Den eksisterende bane

Ringsted Station stre RingvejNstvedvej Kgevej



30 0-Alternativet

0-Alternativet

0-Alternativet beskriver den mulige togtrafikbetjening uden andre inve-

steringer i banenettet end dem, som allerede er besluttet. 0-Alternativet

tjener som sammenligningsgrundlag for 5. sporslsningen og Nybygnings-

lsningen.

Basissituationen

Selvom hverken 5. sporslsningen eller Nybygningsls-

ningen bliver gennemfrt, vil trafiksituationen for jern-

banen i fremtiden se anderledes ud end nu. Det skyl-

des, at der allerede er vedtaget visse forbedringer af

baneanlggene, og at der sandsynligvis vil blive ind-

frt et nyt togkontrolsystem.

0-Alternativet beskriver trafikbetjeningen uden gen-

nemfrelse af hverken 5. sporslsningen eller Nybyg-

ningslsningen. I analysen tjener 0-Alternativet eller

Basissituationen som et sammenligningsalternativ.

Af hensyn til sammenligningen er trafikeftersprgslen

beregnet for ret 2017, hvor en ny bane kan st frdig.

Af forenklingsmssige rsager indregnes svel effek-

terne af det nye signalsystem samt en fast forbindelse

over Femern Blt, selv om disse frst kan pregnes

ibrugtaget 1-3 r senere. Disse rammeforudstninger

indregnes svel i Basissituationen, 5. sporslsningen

og i Nybygningslsningen. I Basissituationen indregnes

sledes effekterne af KR-projektet, nyt signalsystem

og en fast forbindelse over Femern Blt.

Den maksimale hastighed i 0-Alternativet er 180 km/t

mellem Kbenhavn og Ringsted.

I forhold til i dag er kapaciteten i 0-Alternativet forbed-

ret med et ekstra godstog i timen pr. retning. Det giver

netop mulighed for at afvikle den godstrafik, der forud-

sttes behov for efter bningen af Femern Blt-for-

bindelsen.

Der kan med disse forudstninger p strkningen

mellem Kbenhavn og Roskilde kre 12-13 passager-

tog i timen i hver retning. P denne strkning vil der

ogs vre plads til to godstog i timen i hver retning.

Mellem Roskilde og Ringsted er den maksimale kapaci-

tet ni passagertog og to godstog i timen i hver retning.

KR-projektet

Forkortelsen KR dkker over mindre Kapacitetsudvi-

delser mellem sterport og Ringsted. KR-projektet

skal lse problemer med lokale trafikale flaskehalse

mellem Kbenhavn og Ringsted.

Nye spor mellem Kbenhavn H og Ny Ellebjerg

Station

Der skal i KR-projektet anlgges to nye spor fra

Kbenhavns Hovedbanegrd over Godsbanegrden til

Ny Ellebjerg Station. Sporene forventes ibrugtaget i

slutningen af 2012.

Den maksimale hastighed bliver 120 km/t. De nye spor

giver mulighed for to passagertog eller et godstog

mere i timen i hver retning mellem Kbenhavn og Ros-

kilde. Det giver strre robusthed i kreplanen, og even-

tuelle forsinkelser kan derfor bedre indhentes. De to

nye spor mellem Kbenhavns Hovedbanegrd og Ny

Ellebjerg anlgges p eksisterende banearealer.

Der kommer til at kre flere tog p strkningen, hvis

Kbenhavn-Ringsted projektet gennemfres. Det ind-

gr derfor i beslutningen om anlg af de nye spor, at

der i forbindelse med Kbenhavn-Ringsted projektet

gennemfres stjberegninger for at vurdere stjni-

veauet i boligomrder og for at vurdere en eventuel

gennemfrelse af stjdmpning.

Overhalingssporet st for Ringsted

Et nyt spor p ca. 2 km er frdigt i 2010 p nordsiden af

den eksisterende bane umiddelbart st for Ringsted

Station. Med sporet bliver det muligt for tog mod Kor-

sr at overhale de tog mod Vordingborg, som ofte m

vente p signal for at krydse sporene inde p Ringsted

Station. For godstog bliver det ogs muligt at holde ind

eller at kre langsomt, mens de hurtigere passagertog

passerer. Dermed opns en mere smidig trafikafvik-

ling.

Nyt signalsystem

Der er i forbindelse med den politiske aftale om En

grn transportpolitik fra januar 2009 truffet beslut-

ning om udskiftning af hele Banedanmarks signalsy-

stem med et nyt og moderne system, svarende til de

nyeste, flles europiske specifikationer. Systemet

gr det muligt at kre hurtigere og med flere tog p en

given strkning, fordi afstanden mellem togene kan

blive kortere end i dag.



31 Kapacitet og reglaritet

Kapacitet og regularitet

Kbenhavn-Ringsted projektet har til forml at skabe mere kapacitet p

jernbanen mellem Kbenhavn og Ringsted til at kre flere tog og opn en

mere stabil togdrift.

Det nye signalsystem p Banedanmarks spor forud-

sttes indfrt p den eksisterende strkning mellem

Kbenhavn og Ringsted i 2020 uanset Kbenhavn-

Ringsted projektet. Systemet vil dog mellem Kben-

havn og Ringsted kunne implementeres som en del af

Nybygningslsningen straks fra bningen af denne i

2018. Af hensyn til sammenligningen forudsttes de

positive effekter af det nye system indregnet i bde

Basissituationen og 5. sporslsningen p samme tids-

punkt.

Signalsystemet forger i sig selv kapaciteten p den

eksisterende bane med ca. 10-15 pct. i forhold til det

nuvrende signalsystem.

I Kbenhavn-Ringsted projektet er det forudsat, at

denne kapacitetsgevinst anvendes til forbedret retti-

dighed (regularitet).

Det er ikke muligt at udtrykke en jernbanes kapacitet

alene ved antal tog i timen i hver retning p en given

strkning. Det skyldes, at en rkke forhold, f.eks.

ndringer af togenes rkkeflge, blanding af forskel-

lige togtyper, standsninger, kreegenskaber, krav til

rettidigheden og forrang for passagertog, har indfly-

delse p kapaciteten.

I stedet tales om kapacitetsudnyttelse. Kapacitetsud-

nyttelse betyder, at en given kreplan p en strkning

udnytter en vis andel af den maksimale kapacitet. Jo

hjere kapacitetsudnyttelse, desto lavere kvalitet i tra-

fikafviklingen og dermed drligere muligheder for kr-

sel med flere tog.

En kapacitetsudnyttelse p 100 pct. er en teoretisk

strrelse, som i praksis ikke kan opns. Den fulde kapa-

citet bliver i praksis sat til ca. 60 pct. af den teoretisk

mulige udnyttelse.

Kbenhavn-Ringsted projektet har gennemfrt sam-

menlignende analyser af kapaciteten i 5. sporslsnin-

gen og i Nybygningslsningen. Kapacitetsforgelsen er

bestemt med udgangspunkt i 0-Alternativet, som ogs

benvnes Basissituationen.

Med etablering af 5. sporslsningen kan der p strk-

ningen mellem Kbenhavn og Roskilde i myldretiden

kre 17 persontog og 2 godstog i timen i hver retning.

Det er 4 til 5 persontog flere, end hvis jernbanen ikke

udbygges.

Mellem Roskilde og Ringsted udbygges kapaciteten

ikke. Der kan derfor i lighed med Basissituationen kre

8-9 passagertog og 2 godstog i timen i hver retning.

Uden for myldretiden veksles 1-2 persontog med et 3.

godstog, s der mellem Kbenhavn og Roskilde bliver

plads til 15 persontog og mellem Roskilde og Ringsted

7 persontog.

Samlet ges kapaciteten i 5. sporslsningen med ca. 35

pct. i forhold til Basissituationen og kun mellem Kben-

havn og Roskilde.

Nybygningslsningen Kge Nord

5-sporslsningen

Basissituationen

RoskildeP = Passagertog

G = Godstog

Ringsted

Hje TaastrupKbenhavn H

Ny Ellebjerg/Vigerslev

12-13P og 2G

17P og 2G

17P

8-9P

og

2G

8-9P

og

2G

8-9P

og

2G

10P

7P og 2G

Den maksimale kapacitet i Basissituationen, i 5. sporslsningen og i Nybygningslsningen

Antal tog i timen i hver retning i myldretiden. Den maksimale kapacitet p Kbenhavn H for tog mod vest er 17 tog i timen. Et 3. godstog ad en ny bane kan gennemfres uden indskrnkninger i de 17 planlagte persontog pr. time.




Med etableringen af Nybygningslsningen mellem Ny

Ellebjerg og Ringsted stationer opns der mulighed for

at kre op til 26 passagertog og 2 godstog i timen ud

og ind af Kbenhavn i retning mod Roskilde/Kge. For-

delingen er 8-9 passagertog ad den nye bane og 17 ad

den eksisterende bane. Til og fra Ringsted kan der kre

17 passagertog og to godstog i timen, hvilket er 8-9

ekstra passagertog i forhold til Basissituationen.

I Nybygningslsningen ges kapaciteten hele vejen

mellem Kbenhavn og Ringsted med ca. 90 pct. i for-

hold til Basissituationen. Med Nybygningslsningen bli-

ver kapaciteten for persontog p den eksisterende

bane mellem Kbenhavn og Roskilde den samme som

i 5. sporslsningen, fordi de overflyttede godstog giver

plads til flere persontog. Mellem Roskilde og Ringsted

ges kapaciteten for persontog af samme grund kun i

Nybygningslsningen.

Mellem Fjllebro (ca. 7 km st for Ringsted) og Ring-

sted etableres jernbanen i niveau med de eksisterende

spor og derfor ikke med de broanlg, der blev frem-

lagt i hringsudgaven af Miljredegrelsen. Dette

begrnser i sig selv ikke kapaciteten lokalt, men regu-

lariteten bliver en smule drligere for alle tog, der pas-

serer strkningen i gennemsnit ca. 11 sekunder for

hver togpassage. Til gengld vil det vre muligt at

forberede banen til 250 km/t helt frem til Ringsted,

hvilket vil give en reduktion i rejsetiden i samme str-

relsesorden.

5. sporslsningen

I 5. sporslsningen med 2017-kreplanen planlgges

en forgelse med fire til fem passagertog i forhold til

Basissituationen. Forgelsen sker kun p strkningen

mellem Kbenhavn og Roskilde. Denne forgelse giver

en kapacitetsudnyttelse p 40-50 pct. p de spor, hvor

trafikken kun gr i n retning mellem Kbenhavn og

Roskilde. P det spor, hvor der er godstrafik i begge ret-

ninger, vil kapacitetsudnyttelsen vre godt 60 pct. Den

gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse er p niveau med

Basissituationen.

Mellem Roskilde og Ringsted bliver kapacitetsudnyttel-

sen mellem 50 og 60 pct. og derfor tt p det prakti-

ske maksimum.

Roskilde RingstedRingsted Roskilde

0

20

40

60

80

100Pct.

Basis 9+2 tog

5. spor9+2 tog

Nybygning6 tog

Kapacitetsbelastningen i pct. p den eksisterende bane p strkningen Roskilde-Ringsted trafikeret med kreplaner i forskellige scenarier. Sjlerne viser opgrelsen for spor i hver retning.

5. sporValby/Ny Ellebjerg Hje TaastrupHje Taastrup Valby/Ny Ellebjerg

0

20

40

60

80

100Pct.

Basis 13+2 tog

5. spor17+2 tog

Nybygning11 tog

Kapacitetsbelastningen i pct. p den eksisterende bane p strkningen Valby/Ny Ellebjerg-Hje Taastrup trafikeret med kreplanerne i hhv. Basissituationen, med 5. sporslsningen og Nybygningslsningen. Sjlerne viser opgrelsen for spor i hver retning, og for 5. sporet (sort sjle) ogs det spor, som benyttes i begge retninger.

Ny Ellebjerg RingstedRingsted Ny Ellebjerg

0

20

40

60

80

100Pct.

Nybygning6+2 tog

Ny Ellebjerg Kge Nord

Nybygning4+2 tog

Kge Nord Ringsted

Kapacitetsbelastningen i pct. p den nye bane med trafikering i 2 kreplaneksempler. Sjlerne viser opgrelsen for spor i hver retning.




Nybygningslsningen

Der regnes med en forgelse p fire-fem passagertog

til og fra Kbenhavn H og et ekstra passagertog til og

fra Ringsted sammenlignet med Basissituationen.

De seks af de i alt 17 tog vil benytte den eksisterende

bane mellem Roskilde og Ringsted. Det giver en udnyt-

telse af kapaciteten p denne strkning p mellem 25

og 30 pct.

P den nye bane via Kge bliver der en kapacitetsud-

nyttelse p lige under 50 pct. mellem Ny Ellebjerg og

Kge Nord stationer, mens der bliver en kapacitetsud-

nyttelse p omkring 40 pct. mellem Kge Nord og

Ringsted stationer.

Udnyttelsen af kapaciteten er i gennemsnit omkring 21

procentpoints lavere for Nybygningslsningen end i

Basissituationen.

Rettidighed (regularitet)

Der er en sammenhng mellem en strknings kapaci-

tetsudnyttelse og den rettidighed (regularitet), som

togene krer med. Rettidighed mles i forsinkelsesmi-

nutter i forhold til kreplanen. Generelt er det sdan, at

get kapacitetsudnyttelse leder til ringere regularitet

og omvendt. Men regulariteten pvirkes af mange

andre forhold.

Nr tog forsinkes, skyldes det eksempelvis, at flere tog

forsger at bruge det samme spor samtidigt, at der er

fejl ved baneanlgget, fejl ved toget, forsinkelse skabt

af passagernes ind- og udstigning eller forsinkelser i de

klargringsmssige procedurer for toget. De strste

enkeltforsinkelser sker i fejlsituationer, men det er de

sm forsinkelser, som betyder mest, nr antallet af for-

sinkelsesminutter opgres.

Det er blevet analyseret, hvilken effekt Kbenhavn-

Ringsted kan f p sm hndelser og store hn-

delser. Sm hndelser er defineret som begrnsede

fejl p infrastruktur med normal tilgngelighed, alts

ingen kreledningsfejl, sporskiftefejl, signalfejl, tog-

nedbrud mv., som giver en vsentlig nedsat kapaci-

tet. Store hndelser defineres ved, at hele eller dele

af et banestykke kommer i reduceret drift, hvor trafik-

ken s m disponeres anderledes end i normalsituati-

onen. Over den uheldsramte strkning vil det sd-

vanligvis vre ndvendigt at reducere togdriften

markant.

For de sm hndelser er frnvnte sammenhng

mellem kapacitetsudnyttelse og regularitet gldende.

Her er Nybygningslsningen samlet set klart bedre end

5. sporslsningen, da kapacitetsudnyttelsen er mindre.

Strre hndelsers betydning for togtrafikken afhnger

af mulighederne for at kre uden om problemet. Nr en

strkning har flere end to spor, anses den for meget

fleksibel, fordi kapaciteten med t lukket spor ikke fal-

der voldsomt i sammenligning med en to-sporet strk-

ning, hvor det ene spor lukkes. Man vil p en flersporet

strkning kunne opretholde strstedelen af trafikken,

nr problemet kan isoleres. Derfor giver 5. sporslsnin-

gen et positivt bidrag til regulariteten mellem Hvidovre

og Hje Taastrup, hvor fjernbanen bliver tresporet.

Forskellige typer af store hndelser leder imidlertid til

lukning af en delstrkning, og her hjlper flere spor

ikke. Med Nybygningslsningen vil det f.eks. vre

muligt at lede togtrafikken fra Ringsted til Kbenhavn

ad den nye bane, hvis en hndelse har lukket den eksi-

sterende bane via Roskilde. P de dele af den eksiste-

rende bane, hvor trafikken stadig kan gennemfres, vil

der fortsat vre togtrafik, og gene-virkningen vil vre

langt mindre.

Nybygningslsningen har p trods af det gede antal

tog en vsentligt lavere udnyttelse af kapaciteten

end i Basissituationen, og derfor vil kvaliteten i trafikaf-

viklingen Kbenhavn-Ringsted ogs blive forbedret.

Op til ca. en tredjedel af de forsinkelser, som opstr p

strkningen Kbenhavn-Ringsted, vil bortfalde med

Nybygningslsningen, mens der kun er en lille forbed-

ring i 5. sporslsningen. Ankommer tog meget forsin-

ket til Kbenhavn-Ringsted strkningen, vil mulighe-

den for at indhente forsinkelser ogs vre klart strst i

Nybygningslsningen.

Gennemsnitlig forsinkelse pr. tog mlt i sekunder for tog mellem Kbenhavn og Ringsted i hhv. Basissituationen, 5. sporslsningen og Nybygningslsningen.

5. sporslsningenBasissituationen

Nybygningslsningen

0

50

100

150

200

250

300Sekunder

Kbenhavn Ringsted

Forsinkelser i sekunder



34 Trafikale muligheder

Trafikale muligheder

Gennemfrelse af Kbenhavn-Ringsted projektet betyder nye trafikale

perspektiver. De to lsninger giver i forskelligt omfang mulighed for flere

forbindelser og kortere rejsetider for svel regionaltogstrafikken som for

landsdelstrafikken.

Trafikale perspektiver

5. sporslsningen betyder frst og fremmest en for-

bedret lokal betjening mellem Kbenhavn og Roskilde

sammenlignet med Basissituationen. Den intensivere-

de lokalbetjening indebrer, at togene fra f.eks. Ring-

sted og Nstved ikke skal betjene stationerne mellem

Kbenhavn og Roskilde i samme omfang som i dag.

Derfor bliver rejsetiden til Kbenhavn kortere p disse

strkninger. 5. sporslsningen kan styrke landsdels-

trafikken med t ekstra lyntog i timen. Lsningen inde-

holder ikke muligheder for yderligere ekspansion i tog-

trafikken.

Nybygningslsningen giver mulighed for at udvide tra-

fikken mellem Kbenhavn og Ringsted med det til-

strkkelige antal tog mange r frem i tiden, selv om

det dog p et tidspunkt ogs vil forudstte udvidelser

andre steder for at udnytte det fulde kapacitetsomfang

mellem Kbenhavn og Ringsted. Det bliver muligt at

flytte strstedelen af godstogene og lyntogene til den

nye bane. Det forbedrer regionaltogsbetjeningen p

Nybygning5. sporBasissituationen

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

Roski

lde

Holb

k

Ringst

ed

Slage

lse

Nybo

rg

Oden

se

Nstv

ed

Nyk

bing F K

geHa

slev

Rejsetid i minutter

Sammenligning af rejsetider i dagtimerne for den hurtigste togforbindelse i hver situation til/fra Kbenhavn H.

Rejsetiderne er baseret p de efterflgende kreplaneksempler.

Rejsetiden til Kge er i Basissituationen og i 5. sporslsningen baseret p dagens S-togskreplan. Rejsetiden til Haslev er i Basissituationen og i 5. sporslsningen baseret p dagens kreplan med regionaltog Haslev-Kge/S-tog Kge-Kbenhavn H.




den eksisterende bane p samme niveau som i 5. spor-

slsningen. Desuden giver lsningen markante trafika-

le forbedringer for Kgeomrdet.

Bde 5. sporslsningen og Nybygningslsningen giver

i kombination med moderniseringen af Nordvestba-

nen og et gennemgende dobbeltspor Roskilde-Hol-

bk muligheder for store forbedringer af trafikbetje-

ningen mod Holbk og Kalundborg.

Den nye Kge Nord Station vil blive et attraktivt trafik-

knudepunkt. Via tilslutning til Lille Syd Banen p Kge

Nord Station etableres der direkte tog fra Kbenhavn til

stationerne mellem Kge og Nstved. Det giver bety-

delige rejsetidsgevinster.

Med togskifte i Kge Nord bliver der skabt nye mulig-

heder for forbindelse mellem Ringsted, stationerne

vest for Ringsted og ikke mindst alle stationerne langs

Kge Bugt S-banen. Flere tog mellem Kbenhavn og

Ringsted giver alt i alt kortere rejsetid mellem stationer

vest og syd for Ringsted og citystationerne i Kben-

havn.

Nybygningslsningen er en forudstning for gennem-

frelse af Timemodellen n times rejsetid mellem

Kbenhavn H, Odense, rhus, og Aalborg fordi rejseti-

den mellem Kbenhavn og Odense i kombination med

opgradering Ringsted-Odense kan bringes ned p en

time.

Rejsetider

Rejsetiden mellem stationer er en vsentlig kvalitets-

faktor i jernbanetrafikken. De to lsninger tilbyder for-

skellige rejsetidsforbedringer i forskellige sammen-

hnge. Generelt medfrer Nybygningslsningen de

strste forbedringer af rejsetiden.

Det fremgr af figuren p side 34, at der ingen forskel

er i rejsetiden p strkningen mellem Kbenhavn H og

Roskilde i de to lsninger.

Strst forbedring opns i Nybygningslsningen for rej-

ser mellem Kge/Haslev og Kbenhavn. Der opns rej-

setidsforbedringer p henholdsvis 14 og 24 minutter

sammenlignet med Basissituationen. Hertil kommer, at

rejsende fra stationer p strkningen Kge-Nstved

undgr at skifte tog p Kge eller Roskilde stationer,

nr de rejser til/fra Kbenhavn. Ogs rejsende fra

Stevns p privatbanen med skift i Kge til regionaltog

til Kbenhavn vil f mrkbare rejsetidsbesparelser. 5.

sporslsningen giver ingen forbedring i disse sammen-

hnge.

P strkningerne mellem Kbenhavn H og henholds-

vis Nstved, Nykbing F og Odense er der forbedrin-

ger i rejsetid p mellem 6 og 10 minutter for Nybyg-

ningslsningen.

5. sporslsningen giver en forbedring p 4 minutter for

de to frstnvnte strkninger, mens der ikke er nogen

forbedring p strkningen mellem Kbenhavn H og

Odense.

Kreplaneksempler for passagertog

Der er opstillet kreplaneksempler for Basissituatio-

nen, 5. sporslsningen og Nybygningslsningen, og det

er blevet undersgt, hvordan passagererne rejser, og

hvordan de reagerer, nr kreplanerne ndres. Det er

endvidere blevet undersgt, hvilke afgange der giver

de strste tidsgevinster for passagererne, og hvordan

ekstra afgange ndrer driftskonomien for trafiksel-

skaberne.

Der er foretaget analyser af rentabiliteten af stands-

ning af regional- og intercitytog p Glostrup Station og

af rentabiliteten af standsning af lyntog p Kge Nord

Station. Begge analyser er faldet negativt ud, idet de

viste, at standsningerne medfrte flere udgifter end

indtgter for trafikselskaberne.

Kreplaneksemplerne indeholder maksimalt 17 passa-

gertoglinjer i alt i timen i myldretiden mellem Kben-

havn og Roskilde og mellem Kbenhavn og Kge Nord.

De 17 linjer er det maksimale antal linjer, som kan

afvikles p Kbenhavn H mod/fra Roskilde og Kge

Nord uden kapacitetsudvidelser lokalt i Kbenhavn.

ndres kreplanforudstningerne, s frre tog ven-

der p Kbenhavn H, vil der kunne afvikles mere end

17 linjer mod/fra Roskilde og Kge Nord.

Desuden er den praktiske kapacitet i 5. sporslsningen

udtmt ved 17 tog i timen i hver retning.

Nybygningslsningen har derimod ledig kapacitet, der

kan benyttes til at udvide driften. I Strategianalysen

blev det pvist, at det er rentabelt svel driftskono-

misk som samfundskonomisk at udvide betjeningen i

myldretiden ud over de 17 linjer for hver retning.

Da udvidelse af kapaciteten p Kbenhavn H ikke ind-

gr i Kbenhavn-Ringsted projektet, er der ikke opstil-

let kreplaner, der udnytter den resterende kapacitet i

Nybygningslsningen. Den overskydende kapacitet er

derfor at betragte som en fremtidssikring af Nybyg-

ningslsningen, som ikke er indeholdt i 5. sporslsnin-

gen. Den ledige kapacitet medfrer i stedet, at trafikaf-

viklingen kan blive meget robust og stabil.




For perioden 2017-2040 forudsttes en rlig vkst i

antal rejser p 1 pct. Dertil kommer effekten af en fast

forbindelse over Femern Blt, der forudsttes at sl

fuldt igennem til 2030.

Kreplaneksempel

Kreplaneksemplet for Basissituationen svarer til den

trafik, der er indeholdt i DSBs nuvrende kontrakt i

perioden frem til og med 2014.

Hverken i Basissituationen, 5. sporslsningen eller

Nybygningslsningen er der i kreplanerne for 2017

indregnet anvendelse af dobbeltspor og modernise-

ring af Nordvestbanen. Det beror p, at der ikke var

truffet politisk beslutning herom, da de trafikale analy-

ser blev ivrksat. De trafikale effekter af forbedringer-

ne p Nordvestbanen tilregnes i sin helhed det lokale

projekt og ikke Kbenhavn-Ringsted projektet.

Da kapaciteten p strkningen mellem Kbenhavn og

Ringsted er opbrugt med de 13 linjer i myldretiden, og

da der ikke forudsttes andre udvidelser af infrastruk-

turen, er det i Basissituationen ikke muligt at udvide

togbetjeningen yderligere.

Basissituationen

Trafikken i Basissituationen er en fremskrivning af tra-

fikken til 2017. Fremskrivningen tager udgangspunkt i

den faktiske trafikudvikling i perioden 1999-2005 sam-

menholdt med Danmarks Statistiks forventninger til

udviklingen i arbejdspladser, befolkning og pendling.

Endvidere er der set p lokale udviklingsplaner, f.eks.

planlagte udvidelser af strre handelscentre og virk-

somheds- eller byudviklingsomrder, der ogs vil f

indflydelse p passagerernes rejsemnstre.

I den forudsatte vkst indgr ogs en vurdering af

virkningen af besluttede udvidelser af kreplaner og

vurderinger af udviklingen i gennemsnitshastigheder

p det overordnede vejnet. Det sidste er gjort for at

vurdere omfanget af overflytning fra vej til bane som

flge af get trngsel p vejnettet. Der er i den forbin-

delse taget udgangspunkt i Infrastrukturkommissio-

nens fremskrivninger af vejtrafikken.

Der regnes med en samlet vkst i perioden fra 2005 til

2017 p 40 pct. p fjernbanen og 24 pct. p S-banen.

Tallene dkker over store regionale forskelle. F.eks.

forventes regionaltrafikken p Sjlland at stige noget

mindre ca. 25 pct. i perioden hvorimod rejser over

resund forventes at stige ca. 125 pct. i perioden.

R R R R IC Lyn IC R R R R R EC R R

sterport 01 28 31 57 sterport 51 21 sterport 07 10 40

Nrreport 05 32 35 01 Nrreport 55 25 Nrreport 11 14 44

Kbenhavn H 11 37 41 06 Kbenhavn H 01 24 31 47 Kbenhavn H 16 19 39 49 54

Valby 15 I 45 I Valby 05 I 35 : Valby : 23 : 53 I

Hje Taastrup 25 I 55 I Hje Taastrup 15 36 45 I Hje Taastrup 29 33 I 03 06

Hedehusene I I I I Hedehusene I I I I Hedehusene I 37 I 07 I

Trekroner I I I 21 Trekroner I I I I Trekroner I 41 55 11 I

Roskilde 33 54 03 24 Roskilde 23 I 53 05 Roskilde 37 45 59 15 I Roskilde 01 31

Lejre 40 I 10 Viby Sj I I I I Viby Sj I 52 I 22 I Gadstrup 08 38

Hvals 46 I 16 Borup I I I I Borup I 57 I 27 I Havdrup 13 43

Tllse 52 I 22 Ringsted 40 I 10 I Ringsted 54 05 I 35 29 Ll Skensved 17 47

Vipperd 57 I 27 Sor 48 I 18 I Glums 01 21 I lby 21 51

Holbk 03 15 34 Slagelse 57 I 27 34 Nstved 10 30 43 Kge 28 58

Regstrup 22 40 Korsr 06 I 36 I Lundby 18 38 I Herflge 33 03

Knabstrup 26 44 Nyborg 19 I 49 53 Vordingborg 26 46 56 Tureby 38 08

Mrkv 29 47 Odense 33 36 03 07 Nrre-Alslev 36 56 I Haslev 45 15

Jyderup 34 52 Eskilstrup 40 00 I Holme-Olstrup 53 23

Sveblle 40 58 Nykbing F 47 07 12 Nstved Nord 57 27

Kalundborg 49 08 Rdby F 32 Nstved 00 30

R = Regionaltog, IC = InterCity tog, Lyn = Lyntog

EC = EuroCity

Eksempel p en mulig kreplan i Basissituationen

Definition af driftsperioder

n Driftsdgn n Dagtimer n Myldretid i aktuel retning

I eksemplet er angivet minuttidspunktet for afgang p den enkelte station. I Toget passerer den pgldende station: Toget passerer ikke den pgldende station




Glums

Basis 2017

Gadstrup

Havdrup

Ll. Skensved

lby

Kge

Nstved

Lundby

Vordingborg

Nrre-Alslev

Eskildstrup

Nykbing F

Tyskland

Jylland

Valby

Kbenhavn H

Hje Taastrup

Hedehusene

Trekroner

RoskildeLejre

Hvals

Tllse

Vipperd

Holbk

Regstrup

Knabstrup

Mrkv

Jyderup

Sveblle

Kalundborg

RingstedSor

Slagelse

Nstved Nord

Holme-Olstrup

Haslev

Tureby

Herflge

Korsr

Nyborg

Odense

VibyBorup

Persontog i dagtimer

Persontog i hele driftsdgnet

Myldretid i aktuel retning

Eksempel p en mulig kreplan i Basissituationen

Linjediagram for Basissituationen viser antallet af tog pr. time i hver retning og standsningsmnster.


Mil

københavn-ringsted projektet. miljøredegørelse -hæfte 1

Documents