Trangravsvej 6 1436 Copenhagen K Denmark

Visionsplan for Kofoeds Skole som driver for benhed, bredygtighed og socialkonomiske aktiviteter i Holmbladsgadekvarteret

Kofoeds Skole i fremtiden

2VRIGE DOKUMENTER:

STRATEGINOTAT

Til visionsplanen hrer et strateginotat, som rummer en rkke anbefalinger til skolens arbejde med at intensivere

udviklingen af socialkonomiske aktiviteter p skolen formelt, mentalt og i praksis.

Strateginotat 01 Gearing af Kofoeds Skole mod socialkonomiske aktiviteter.

BILAG

Til visionsplanen hrer i alt otte bilag, som dokumenterer den samlede proces og kan lses som supplement til

selve visionsplanen.

Bilag 01 Eksisterende bygninger og byrum

Bilag 02 Rammemde

Bilag 03 Portrt af nglefunktioner

Bilag 04 Elevinddragelse

Bilag 05 Medarbejderworkshop

Bilag 06 ben Base

Bilag 07 Samarbejdspartnere

Bilag 08 Hovedpointer fra kaffemder

KOLOFON

Kofoeds Skole i fremtiden er udarbejdet af carlberg|christensen ApS og COBE Arkitekter.

Fotos og illustrationer:

Side 4, 25 Kofoeds Skoles arkiv.

Side 20 Kofoeds Skoles Medievrksted.

Side 8, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 78, 80, 81, 82, 83, 84, 85, 88, 89, 90 COBE Arkitekter.

Side 12, 20, 22, 25, 28 carlberg|christensen.

TRYK: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S

UDGIVET: Februar 2015

3Indhold

00 INDLEDNING

01 FORSTELSEN AF STEDET

Side 9 Del 1: Amager st i udvikling

Side 10 Holmbladsgadekvarteret

Side 12 Kofoeds Skole - En by i byen

Side 14 Ankomst og indgange

Side 15 Hegn omkring skolen

Side 16 Det grnne er trngt p skolen

Side 17 Udflydende hrde udearealer

Side 18 Funktioner p Kofoeds Skole

Side 20 Del 2: Mdet med brugerne

Side 22 Selvforstelse og image

Side 24 Mdesteder og steder til at vre alene

Side 26 Bruger og elevtyper

Side 28 Bekymringer og balancer

02 HOVEDPRINCIP OG STRATEGIER

Side 32 Hovedprincip: Hjemsted-skole-by

Side 34 Strategier

Side 36 1: Gr skolen til en del af byen

Side 38 2: Fra overskudsrum til rum for udeliv

Side 40 3: Styrk faglighederne

Side 42 4: Styrk forskellighederne

Side 44 5: Tnk bredygtigt

03 PROJEKTER

Side 48 Plantegning 1:1000

Side 49 25 Projektskitser

04 REALISERINGSSCENARIER

Side 78 Realiseringsscenarier

Side 80 Scenarie A

Side 82 Scenarie B

Side 84 Scenarie C

05 FREMTIDIGT UDBYGNINGSPOTENTIALE

Side 89 Udbygningsmuligheder og forttning

Side 91 Forttning p Kofoeds Skole

4Historiske billeder fra Kofoeds Skole

5KOFOEDS SKOLE I FREMTIDEN EN VISIONSPLAN

Visionsplanen for Kofoeds Skole er udarbejdet af carlberg/christen-

sen og COBE Arkitekter p vegne af et partnerskab bestende af

Kofoeds Skole og Realdania i samarbejde med Kbenhavns Kom-

mune. Planen beskriver samlet set Kofoeds Skoles vision om et b-

redygtigt lft af skolens fysiske rammer og en nytnkning af skolens

relationer til lokalmiljet og resten af byen herunder udvikling af

socialkonomiske aktiviteter.

Konkret indeholder visionsplanen 25 konkrete projektideer samt et

hovedprincip og fem strategier, som skal guide den fremtidige ud-

vikling af skolen. Visionsplanen er sledes tnkt som et styrings- og

prioriteringsvrktj, som Kofoeds Skole kan bruge til at afklare,

videreudvikle og igangstte et kommende udviklingsprojekt.

Dokumentet henvender sig bde til elever, medarbejdere og ledelse

p Kofoeds Skole og til udefrakommende aktrer og fremtidige sam-

arbejdspartnere eksempelvis fonde, foreninger, lokale aktrer og

beboere i omrdet alle som kan se sig selv i udviklingen af Kofo-

eds Skole som en vigtig driver for den sociale sammenhngskraft

i Amager st.

Visionsplanen er udarbejdet i tt dialog med elever, medarbejdere

og ledelse p Kofoeds Skole samt videnspersoner, samarbejdspart-

nere og engagerede aktrer i lokalomrdet.

Indledning

FORML OG BAGGRUND

Baggrunden for en ambitis og helhedsorienteret udvikling af Kofo-

eds Skole har sit udspring i flere forskellige faktorer. Dels er skolens

bygninger og arealer strkt nedslidte og utidssvarende bde hvad

angr arealudnyttelse, indeklima og energiregnskab. Dels str man-

ge af skolens faciliteter ubrugte hen uden for skolens bningstid.

Skolen ser derfor et stort potentiale i at forbedre de fysiske rammer

og styrke samspillet med den omkringliggende by. Ved at udvikle

sig og bne skolen op kan Kofoeds Skole bde blive en bedre skole

til gavn for skolens brugere og en aktiv part og medspiller i den

intense byudvikling, som i de kommende rtier vil prge ikke bare

nromrdet, men hele Amager st.

KOFOEDS SKOLES VISION: BENHED, BREDYGTIGHED OG

SOCIALKONOMISKE AKTIVITETER

Kofoeds Skole har i det forlbne r arbejdet aktivt for at bygge bro

mellem forskellige slags kbenhavnere og har i samarbejde med

elever, medarbejdere og lokalsamfund udviklet en ambitis vision

med afst i benhed, bredygtighed og socialkonomi. Det er det-

te visionsarbejde, som nrvrende visionsplan. I et fremadrettet

perspektiv og i et samfund med voksende ulighed vil Kofoeds Skole

arbejde for en mere rummelig by med fokus p at skabe liv, forskel-

ligartede boliger og fortsat udvikle og understtte byens oaser.

Visionen om benhed, bredygtighed og socialkonomiske aktivitet

skal sledes skrpe skolens faglige sociale arbejde. Nye relationer

til lokalsamfundet i form af socialkonomiske aktiviteter vil give

eleverne endnu bedre muligheder for at indg i meningsfulde akti-

viteter og tilegne sig relevante og brugbare kompetencer. Samtidig

kan skolen hermed bidrage til lsningen af sociale og kologiske

problemer i samfundet.

Visionsplanens projekter og anbefalinger til den videre proces tager

derfor afst i Kofoeds Skoles vision om fremtidig etablering af en

rkke konkrete socialkonomiske og bredygtige aktiviteter, som

bde orienterer sig mod at lfte skolen og bidrage til lokalomrdet.

LSEVEJLEDNING

Visionsplanen bestr af 5 dele:

01 Forstelse af stedet som udgr det analytiske fundament for

visionsplanen og prsenterer en lsning af skolen ud fra bde et

socialt og et rumligt perspektiv.

02 Hovedprincip og strategier som er visionsplanens strategiske

del. Her beskrives et hovedprincip og fem strategier, som tilsammen

skal sikre, at skolen i fremtiden lykkes med at kombinere eksiste-

rende kvaliteter med ambitise visionsplaner.

03 Projekter som er visionsplanens idkatalog og indeholder i alt

25 konkrete ideer til store og sm projekter. De bygger alle videre p

ideer fra skolens elever og medarbejdere, og er bearbejdet og vide-

reudviklet, s de bedst muligt understtter skolens ml og visioner.

04 Realiseringsscenarier som er et bud p tre forskellige frem-

tidsscenarier med afst i forskellige projekter fra idkataloget. De

tre scenarier er alle oplagte bningstrk og kan lses som en anbe-

faling til, hvordan en udvikling kan sttes i gang.

05 Fremtidigt forttningspotentiale som ser p skolen fra et byud-

viklingsperspektiv. Her sttes Kofoeds Skoles fremtidige udvikling

i relation til den omkringliggende byudvikling og den forventede

forttning i lokalomrdet.

I tillg til visionsplanen er udarbejdet et strateginotat Gearing af

Kofoeds Skole mod socialkonomiske aktiviteter, som rummer en

rkke anbefalinger til skolens arbejde med at intensivere udviklin-

gen af socialkonomiske aktiviteter p skolen formelt, mentalt og

i praksis.

Endelig er der i forbindelse med visionsplanen udarbejdet i alt 8

bilag, som tilsammen dokumenterer den bagvedliggende inddragel-

ses- og analyseproces det glder bde rumlige analyser og dialo-

gen med skolens interessenter.

Historiske billeder fra Kofoeds Skole

6

701 FORSTELSE AF STEDET

8Luftfoto over Amager st

Klvermarken

Amager Strandpark

Kolonihaver

Ny grn cykelrute

Benzinen

Amagerbro st. (metro)

Lergravsparken st. (metro)

Kofoeds Skole

9Luftfoto over Amager st

Den generelle tendens er en fortsat omdannelse af tidligere indu-

stri- og erhvervsarealer til relativt ttte boligomrder drevet af en

strkere infrastrukturel kobling til byen (ikke mindst for cykler) og

en udnyttelse af omrdets store herlighedsvrdier (srligt selvfl-

gelig Amager Strand).

Visionsprojektet p Kofoeds Skole br naturligvis koordineres med

og understtte disse overordnede visioner for hele omrdet, og der

er sledes ogs i dette forprojekt indledt en tidlig dialog med rele-

vante kommunale forvaltninger og lokaludvalget. Stadsarkitekt Tina

Saaby er indtrdt i projektets styregruppe p ad hoc basis.

Det er vurderingen fra bde skole og kommune, at et kommende

udviklingsprojekt p Kofoeds Skole kan understtte bydelens udvik-

ling p en lang rkke omrder. Dels p det socialpolitiske omrde

med et fortsat fokus p uddannelse og beskftigelse blandt byens

udsatte grupper, men ogs i stigende grad p kultur- og fritidsom-

rdet, hvor skolens kommende faciliteter kan indg som et langt

mere aktivt bidrag til udbuddet i bydelen. Dertil kommer, at skolen

har bredygtighed som en central vrdi i al fremtidig udvikling,

hvorfor skolen er meget interesseret i at indg samarbejder om ek-

sempelvis begrnning af gadeforlb og pladser, om udnyttelse og

mske synliggrelse af regnvand og om alternativ energiindvinding

med videre.

EN ENKLAVE I ET SAMMENSAT OMRDE

Zoomer man nrmere ind p Kofoeds Skole og skolens placering

i bydelen Amager st, ligger Kofoeds Skole netop dr, hvor Holm-

bladsgadekvarteret skifter karakter fra karrby til industrikvarter.

Skiftet og kontrasten mellem de klassiske, ensartede kbenhavner-

karrer og de lave, sammensatte industribygninger mrkes og ses

tydeligt, nr man bevger sig ned ad Holmbladsgade og standser

op ved Kofoeds Skole. Netop i krydspunktet mellem Holmblads-

gade, Nyrnberggade og Jenagade, hvor Kofoeds Skole ligger, ndrer

Holmbladsgade udtryk fra at vre en klassisk gade med ttte kar-

rer til at fremst langt mere ben og diffus med parkeringspladser

og lave, tilbagetrukne industri- og lagerbygninger.

Holmbladsgade kan dermed bde forsts som et langt gadeforlb,

der gr i oplsning ved Kofoeds Skole, men som samtidig binder de

forskellige bytypologier sammen fra Amagerbrogades ttte by til de

postindustrielle omrder ved Strandlodsvej.

DEL 1: AMAGER ST I UDVIKLING

Kofoeds Skole er en del af Holmbladsgadekvarteret og Amager st,

som er kendetegnet ved at gennemg en markant bymssig trans-

formation fra industrikvarter til ny attraktiv bydel i Kbenhavn. Fra

tidligere at have ligget upagtet hen og levet en usynlig tilvrelse

for enden af Holmbladsgade, er Kofoeds Skole i dag p vej til at

indtage en central beliggenhed i et af Kbenhavns mest attraktive

byudviklingsomrder.

NYE BEFOLKNINGSTYPER

Byudviklingen p Amager st betyder, at der i de kommende r vil

passere vsentligt flere mennesker forbi Kofoeds Skole og flytte

flere mennesker og nye grupper s som fx brnefamilier til bydelen.

En proces, som vil ndre den fysiske og sociale geografi omkring

Kofoeds Skole, og som rummer et stort potentiale for at skabe nye

relationer mellem skolen, den nye bydel og dens beboere.

NYE FORBINDELSER

Udviklingen af de nye rekreative kvaliteter og boligomrder omkring

Amager Strandpark har get transporten p de eksisterende forbin-

delser og get eftersprgslen efter flere rekreative forbindelser mel-

lem Kbenhavns centrum og Amager st. Srligt Holmbladsgade,

hvor Kofoeds Skole ligger, har i lbet af de seneste r skiftet status

fra primrt at vre hovedfrdselsre for tung industriel trafik til

nu at udgre en rekreativ hovedforbindelse til by- og strandlivet

omkring Amager Strand. Fra at vre en destination i bunden af

Holmbladsgade, indtager Kofoeds Skole derfor i dag en ny strate-

gisk styrket placering, hvor et massivt flow af blde trafikanter og

cyklister dagligt passerer forbi. Denne placering vil yderligere blive

styrket i fremtiden med etableringen af en ny grn cykelrute, som

forbinder Christianshavn med Amager st via Christiania, Prags

Boulevard og Strandlodsvej.

NY KOMMUNEPLAN

Formelt er der en ny kommuneplan p vej i 2015, ligesom en rkke

af nabomatriklerne til skolen er under drastisk omdannelse med ved-

tagelse af nye lokalplaner. I frste kvartal af 2015 gennemfrer K-

benhavns Kommune desuden en egenartsanalyse af Amager st med

henblik p at kortlgge bydelens srlige karakteristika og egenart.

Del 1: Amager st i udvikling

10

01 PLANDIAGRAM / Mde mellem forskellige strukturer

Karr

Sammensat industri

02 PLANDIAGRAM / Eksisterende byrum - Holmbladsgade slutter diffust

Holmbladsgadekvarteret

01 / MDET MELLEM FORSKELLIGE STRUKTURER

Holmbladsgadekvarteret udgr et sammensat kvarter med en stor

mangfoldighed af skalaer og fysiske strukturer. Kvarterets kontra-

ster mellem den ttte, klassiske karrstruktur og de sammensatte

og mere diffuse industriarealer opleves tydeligst p Holmbladsgade,

hvor gadeprofilen gradvist gr i oplsning. Kofoeds Skole markerer

overgangen fra Holmbladsgades ttte karrstruktur til gadeforl-

bets afslutningsvise diffuse og sammensatte industristrukturer.

?

02 / EKSISTERENDE BYRUM

Holmbladsgade og Prags Boulevard udgr de vsentlige forlb for

bylivet i Holmbladsgadekvarteret, og er de primre rekreative by-

rum i kvarteret. Den del af Holmbladsgade, som hfter sig p Ama-

gerbrogade, er defineret som et prcist byrum med hje karrer

p begge sider, mens den del, som hfter sig p Strandlodsgade,

slutter diffust og udflydende.

Dette glder ogs Holmbladsgades mde med Kofoeds Skole og

byrummene omkring skolen, der er karakteriseret ved manglende

opholdsmuligheder og f funktioner.

11

03 PLANDIAGRAM / Vigtige forbindelser og knudepunkter - Primre ankomst fra Holmbladsgade

04 / BL OG GRNNE OMRDER

Klvermarken udgr med sine 460.000 kvadratmeter fodboldbaner

et markant grnt byrum i Holmbladsgadekvarteret. Derudover ud-

gr Prags Boulevard et 1,8 kilometer grnt park- og aktivitetsbnd

gennem hele kvarteret, som indtil for nylig ogs husede det mid-

lertidige og delvist grnne PB43. Endelig grnser Holmbladsgade-

kvarteret op til den 4,6 kilometer lange badekyst og offentlige park,

Amager Strandpark.

Holmbladsgadekvarteret har dermed en rkke markante grnne og

bl rum i stor skala, men f eller nsten ingen mindre grnne by-

rum eller sm grnne oaser. Set fra Kofoeds Skoles perspektiv be-

tyder dette, at skolen har store grnne og bl naboer, men at disse

ligger langt fra skolens matrikel.

04 PLANDIAGRAM / Bl og grnne omrder

03 / VIGTIGE FORBINDELSER OG KNUDEPUNKTER

Holmbladsgade udgr den primre hovedfrdselsre og ankomst

til Kofoeds Skole. De primre metrostationer i relation til skolen

er Amagerbro Station og Lergravsparken Station, som ligger relativt

tt p skolen.

De orange punkter p diagrammet over forbindelser og knudepunk-

ter viser busholdepladserne i skolens nre kontekst. Disse er li-

gesom omrdets primre cykel- og gangruter primrt placeret p

Holmbladsgade.

Holmbladsgadekvarteret

12Billeder fra Kofoeds Skole

13

Kofoeds Skole - En by i byen

KOFOEDS SKOLE: EN BY I BYEN

Nr man ankommer til Kofoeds Skole mder man en anonym hoved-

bygning, som str i stor kontrast til den mangfoldighed og aktivitet,

som skolen reprsenterer og rummer. Skolens ydre vidner ikke om,

at der bag Kofoeds Skoles mure gemmer sig en stor mangfoldighed

af tilbud samt fysiske og menneskelige ressourcer. Set fra et rumligt

og fysisk perspektiv bestr mangfoldigheden af forskellige skalaer,

bygningstyper og materialer samt et bredt udbud af vrkstedstyper

og faciliteter.

SKIFT I SKALA

Den frste kontrast, som man mder, er skiftet i skala. Overraskel-

sen og effekten er stor, nr man opdager, at der bag den hje, ano-

nyme bebyggelse ud mod gaden flger et omrde med vrksteder,

stier, sm haver og grdrum i lille skala. Skiftet i skala betyder, at

Kofoeds Skole fremstr som et radikalt anderledes sted end den

omkringliggende by: Et hyggeligt, selvgroet milj, som bedst kan

forsts som en lille by i byen.

EN LEVENDE BY I BYEN

Oplevelsen af Kofoeds Skole som en by i byen understreges af de

mange funktioner, som er fordelt i selvstndige bygninger, der lig-

ger side om side. Her er egen frisr, vaskeri, idrtshal med caf,

sm rde trhuse med kreative vrksteder, midlertidige pavillo-

ner og grove vrksteder som autovrksted og trvrksted. Her er

bnke og borde, planter og plantekasser, drivhus, enkelte store

trer, meterhje bunker af brnde, plastikmbler, cykelskure og

parkerede biler. I mellem funktioner og p bagsiden af bygningerne

er omrder med hjt grs, vildtvoksende buske og opmagasinerede

materialer. Tilsammen udgr Kofoeds Skole et levende lille milj

med mange lag af hverdagsfortllinger. Kvaliteten ved skoleomr-

det bag hovedbygningen er i hj grad, at der foregr mange ting

samtidigt, og at man mrker aktiviteternes rytmer: Nr trvrkste-

dets og mbeldepotets biler krer ud og vender hjem med cykler til

sortering og mbler til genbrug, nr lastbiler ankommer med trer

til produktionen af juletrsfdder, nr der holdes kaffepause foran

vrkstederne, og nr alle gr mod hovedbygningen og kantinen for

at spise frokost kl. 11.

EN MANGFOLDIG, MEN SLIDT COLLAGE

Mangfoldigheden viser sig ogs i brugen af materialer, som spn-

der bredt fra klassiske mursten, pudsede vgge, malede overflader

og tr til mere midlertidige og forhndenvrende materialer som

overdkninger af presenning og plastik, containere m.m.. Denne

mangfoldighed er ved frste jekast charmerende og vigtig for ind-

trykket af forskellighed, og den vidner om et organisk og knopsky-

dende selvbyggerprincip, hvor de forskellige vrksteder og bygnin-

ger er kommet til over tid med de forhndenvrende materialer. De

forskellige materialers fortllende vrdi kunne dog udnyttes langt

mere bevidst til at kommunikere bygningernes og byrummenes

funktioner og dermed give vrkstederne og udearealerne identitet.

Ved nrmere analyse er mange af facaderne og materialernes til-

stand desuden strkt nedslidt og utidssvarende. En rkke af byg-

ningerne, herunder srligt hovedbygningen, trvrkstedet og byg-

ningen kaldet plsefabrikken, er konkret og alvorligt udfordret af

bl.a. drligt indeklima, skimmelsvamp, gennemtrk og kulde.

Se bilag 01 for nrmere bygningsanalyse.

EN HEMMELIG BY I BYEN

Hj bebyggelse mod byen - lille skala i grdrummet

Billeder fra Kofoeds Skole

14

Hovedindgangen er placeret i en sidegade

HOVEDINDGANGEN ER PLACERET I EN SIDEGADE

Holmbladsgade udgr den primre adgangsvej til Kofoeds Skole,

men skolens hovedindgang og reception er placeret i den mere ano-

nyme Nyrnberggade, som er en sidegade til Holmbladsgade. Man

overser derfor let Kofoeds Skole, nr man bevger sig ad Holm-

bladsgade en situation, som ogs den anonyme hovedbygning

bidrager til.

Inde p selve skolens matrikel, hvor Kofoeds Skole som sagt frem-

str som en lille by i byen, har hvert hus og vrksted sin egen ind-

gang. Dette skaber potentielt meget liv, men mange steder forlser

mangfoldigheden af indgange ikke mulighederne for at mdes p

tvrs, da de forskellige dre ikke vender ud mod hinanden og der-

med ikke bidrager til at skabe liv og fllesskab.

Eksisterende indgange p skolen

PLANDIAGRAM / Eksisterende indgange p Kofoeds Skole

15

HEGN OMKRING SKOLEN

Ankomsten til Kofoeds Skole er ogs prget af det trdhegn, som

rammer hele skoleomrdet inde. Portene bner om morgenen, nr

skolen bner drene for skolens daglige brugere, og lukkes igen om

eftermiddagen, nr elever og medarbejdere gr hjem. Udover at give

Kofoeds Skole en institutionaliseret identitet, bidrager hegnet til at

signalere lukkethed over for naboer og forbipasserende et signal,

som ikke harmonerer med den nye vision om benhed og samspil

med lokalomrdet, som Kofoeds Skole udtrykker med nrvrende

visionsplan.

P den anden side er hegnet med til at markere, at Kofoeds Skole

er et srligt sted i byen, hvor der glder srlige spilleregler og er

en srlig tryghed for socialt udsatte. Hegnets fysiske afgrnsning

markerer sledes ogs en positiv grnse for, hvor nden p Kofo-

eds Skole begynder, herunder at man fx ikke m vre pvirket af

alkohol p skolens omrde. Derudover udgr hegnet en sikkerhed i

forhold til indbrud og hrvrk.

Hegnet om Kofoeds Skole udtrykker sledes et skisma mellem luk-

kethed og tryghed.

Billeder af hegnet omkring skolen

Hegn omkring skolen

PLANDIAGRAM / Hegn omkring skolen

16

Billeder fra skolen grnne zoner

Det grnne er trngt p skolen

PLANDIAGRAM / Eksisterende grnne overflader p skolenDET GRNNE ER TRNGT P SKOLEN

Kofoeds Skole bliver gradvist mere grn, jo lngere man bevger

sig fra skolens hovedbygning og forside til miljpladsen og dermed

skolens bagside. I bunden af skolens arealer og p bygningers bag-

sider kan man opleve sansehave, plantekasser, store trer og vilde

buske, mens forsiden af skolen ud mod den omkringliggende by

samt det indre grdrum kun i meget lille grad fremstr grnt. Det

grnne vokser sledes viltert p bagsiden, men savnes i hj grad

som et gennemgende trk ved hele skoleomrdet og p skolens fa-

cade. Her kunne det grnne signalere bredygtighed samt bidrage

til at skabe byliv og tryghed.

Karakteristisk for det grnne p Kofoeds Skole er desuden, at be-

grnningen generelt ikke fremstr bevidst programmeret eller om-

hyggeligt gennemtnkt. Som plandiagrammet viser, er det grnne

trngt ud i krogene og langs matriklens paneler. Selvgroede plan-

ter og grsser har den oplevelsesmssige kvalitet, at det grnne

virker gte og giver indtryk af naturlig natur, men generelt betyder

den manglende programmering og prioritering, at det grnne ikke i

tilstrkkelig grad prger udearealernes stemning og reelt ikke kan

indtages eller bruges af elever og medarbejdere.

17

Billeder fra skolens byrum

Udflydende hrde udearealer

PLANDIAGRAM / Eksisterende hrde overflader UDFLYDENDE HRDE AREALER

Gr befstede arealer fylder meget p Kofoeds Skole. Dette glder

bde forsiden af Kofoeds Skole, men ogs i hj grad inde selve

skoleomrdet. Som diagrammet til venstre viser, er strstedelen af

arealerne p Kofoeds Skole i dag gr. Dette glder i srlig grad den

indre grd, som udgr n stor ubrudt asfaltoverflade. Dette skyl-

des frst og fremmest, at skolegrden samtidig udgr lget p den

enorme klder, som ligger under grdrummets overflade.

Konsekvensen er, at udearealerne frst og fremmest fungerer p

bilernes prmisser som overflader til krsel og parkering. Desuden

lider de gr arealer ogs af en manglende bevidst programmering,

som det var tilfldet med de grnne omrder. Dette betyder, at de

mange hrde overflader flyder sammen og skaber en rkke af me-

get ens udearealer og byrum uden noget indbyrdes hierarki. Dette

betyder ogs, at det gr ikke indbyder til forskellige aktiviteter som

fx boldspil, markedsplads eller cykelundervisning.

18

Stueetage / plan 0

idrtshal / teatersal

autovrksted

containerdepot

containerdepot

overdkning / trarbejde

overdkning

tekstil og design

grnlnderhusskindvrksted

vaskeriteam rent og pntfrisrsalonit-cafreceptiontjdepot

frokoststue

kontor

miljstation

depot

drivhus

vrksted

mbeldepot

Naapiffik(mdested for grndlndere)

cykelvrksted

genbrug - mbler og ting

depot

Naapiffik

Mbeldepot

Trvrksted

Autovrksted

Cykelvrksted

Vaskeri

Team rent og pnt

Frisrsalon

It-caf

Reception

Tjdepot

Grndlnderhus

Redesign

Containerdepot

Drivhus

Overdkning / Trarbejde

Miljstation

Containerdepot

Multihal

Overdkning

fitness

musik

lydstuide

tekstil ogdesignproduktions-

vrkstedmm.

tomt

MiteqKvindekollektivbisserne

tandpleje

genbrug -

mbler og ting

1. sal / plan 1

Miteq

Bisserne

Vaskeri

Team rent og pnt

Frisrsalon

It-caf

Reception

Tjdepot

Mbeldepot

Etagen str tom

Musik

Redesign

Fitness

Lydstudie

19

Funktioner p Kofoeds Skole

OVERSIGT OVER NUVRENDE FUNKTIONER P KOFOEDS SKOLE

De tre oversigtskort viser den nuvrende placering af funktioner p Ko-

foeds Skole. Det frste diagram viser funktioner i stueetagen, mens de

to vrige diagrammer viser funktioner p henholdsvis 1. sal og 2. og 4.

sal i hovedbygningen.

STOR FLEKSIBILITET

Fordelen ved bygningernes struktur og de mange planer, der som sagt

tilsammen skaber oplevelsen af en mangfoldig by i byen, er, at Kofoeds

Skole har en fleksibel struktur. Vggene i hovedbygningen kan let rives

ned og erstattes af nye, hvis der er behov for sammenlgning eller

adskillelse af funktioner. P tilsvarende vis betyder knopskydningsprin-

cippet, at mange af bygningerne og vrkstederne har potentiale til at

udbygges eller flyttes.

fitness

2. sal / Kommunikationsafdeling og it (skolens personale)

3. sal / Udlejet til to lrer fra skolens kunsthold

4. sal / En del er udlejet til Ombold

Bibliotek

2. sal - 4. sal / plan 2 - 4

4. sal / Medievrkstedet

Elevrdslokale

Scherfig salen

Tagterrasse

2. sal / Atalier

Grafik

Keramik

mm.

3. sal / Medievrkstedet

Caf Himmelbl

Skolekkkenet

It lokaler

mm.

MANGLENDE HIERARKI OG PRIORITERINGER

Den primre udfordring ved den nuvrende fordeling af funktioner er,

at der generelt mangler et klart hierarki og argument for placeringen af

de forskellige aktiviteter. Dette betyder, at der ikke er en klar logik bag

placeringen af fx udadvendte og mere indadvendte aktiviteter: Hvorfor

ligger kantinen fx p 3. sal i hovedbygningen? Og hvorfor har keramik og

kunst ikke direkte adgang til udearealer og optimale lysforhold? Dertil

kommer, at nogle funktioner og aktiviteter forstyrrer hinanden, mens

andre med fordel kunne lgges sammen, dele faciliteter og inspirere

hinanden. Eksempelvis er trvrkstedet og multihallen generet af stj

fra musik, mens de to adskilte musiklokaler kunne opn synergi og f

langt mere ud af bde fllesskabet omkring musik og faciliteter som

velokale og lydstudie, hvis de blev lagt sammen.

20Billeder fra Kofoeds Skole

21

Del 2: Mdet med brugerne

DEL 2: MDET MED BRUGERNE

Anden del af analysen af Kofoeds Skole omhandler inddragelsen

af skolens brugere. En vigtig forudstning for nrvrende udvik-

lingsplan har vret en tt dialog med bde elever, medarbejdere og

ledelse p Kofoeds Skole. Hvor frste analysedelbeskriver de fysiske

rammer og forudstninger for Kofoeds Skole, beskriver anden del

sledes, hvordan de fysiske rammer bruges, hvilke vrdier og ople-

velser, der knytter sig til de forskellige steder, samt hvilke forvent-

ninger og drmme brugerne har til de fysiske rammer i fremtiden.

FORMLET MED INDDRAGELSEN

Formlet med brugerdialogen har frst og fremmest vret at for-

st skolen indefra og i jenhjde med de mennesker, som bruger

og kender skolen til daglig. Inddragelsen har derfor taget afst i

en ben dialog og undersgende observation, hvor udgangspunktet

har vret brugernes egne beskrivelser og et kig ind i elevernes og

medarbejdernes hverdagsliv og almindelige gang p skolen. Der-

med har analysen haft til forml at opn en forstelse af, hvordan

Kofoeds Skole opleves, bruges og fungerer og dermed genkende de

sociale mnstre, som kun et udefrakommende blik kan se. Endelig

har formlet med inddragelsen vret at f konkrete input og ider

til udviklingen af fremtidige projekter og fremtidens skole.

HVEM HAR VI TALT MED?

Inddragelsen har omhandlet flgende aktiviteter og brugere:

Rammemde: Mde med ledelsen p Kofoeds Skole, hvor formlet

var at afklare potentialer og eventuelle begrnsninger for udviklin-

gen af fremtidens skole. Se bilag 02 for opsamling.

Med i skole: To dages rundvisning p skolen inklusiv deltagelse i

undervisning og besg p vrksteder, hvor formlet var at f indsigt

i skolens nglefunktioner fra medarbejdernes perspektiv og afklare

fordele og ulemper ved de nuvrende fysiske rammer. Se bilag 03

for opsamling.

Medarbejderworkshop: Udviklingsworkshop med medarbejdergrup-

pe med fokus p potentialer og udfordringer ved at bne skolen op

og indg samarbejder med aktrer udefra. Se bilag 04 for opsam-

ling.

Elevinterviews: Interviews med elever og frivillige p en rkke p

forhnd udvalgte vrksteder og undervisningssteder, hvor formlet

var at mde eleverne i jenhjde og forst deres dagligdag og den

rolle, som Kofoeds Skole spiller for eleverne. Se bilag 05 for op-

samling.

ben Base: To bne workshops med deltagelse af bde ledelse,

medarbejdere og elever, hvor formlet var at f forstelse for sko-

lens selvforstelse samt konkrete input til ider til den fremtidige

udvikling af skolen og visionen om at bne skolen mere op. Se bilag

06 for opsamling.

Se bilag 02-08 for mere information omkring brugerinddragelsen.

Billeder fra Kofoeds Skole

22Billede fra ben Base og inddragelsesprocessen. P tavlen har elever og medarbejdere skrevet, hvad Kofoeds Skole str for og skal vre stolt af i fremtiden.

23

Selvforstelse og image

SELVFORSTELSE OG IMAGE

Citat fra elev p Kofoeds Skole

I gamle dage gemte man s nogen som os vk. Nu vil vi gerne vise

resten af verden, at Kofoeds Skole str for kreativitet, glde, inspira-

tion og lyst.

De fleste kender Kofoeds Skole fra Gasolins sang om Langebro. Bil-

ledet af Kofoeds Skole som dmonernes port vidner om skolens

historik og image i 1970erne, hvor de tidligere lokaler p Christi-

anshavn dannede ramme om et hrdt milj med alkohol og misbrug.

Her markerede porten mellem Kofoeds Skole og resten af byen en

skarp social grnse, som man enten befandt sig foran eller bagved.

De frreste kender imidlertid virkeligheden p Kofoeds Skole i dag

og den forandring, som skolen har gennemget de seneste 40 r. En

forandring, som bde afspejler en ny selvforstelse hos skolens ele-

ver, medarbejdere og ledelse og en ny samfundsmssig opfattelse

af socialt udsatte som en ressource og integreret del af samfundet.

IMAGE I FORANDRING

Den mest markante forandring i Kofoeds Skoles image og selvfor-

stelse er skiftet fra et hrdt og lukket image til et bldt og bent

image. Billedet af Kofoeds Skole som noget negativt og farligt er

gradvist i gang med at blive erstattet af en ny forstelse for, at Ko-

foeds Skole rummer en lang rkke positive ressourcer og vrdier,

som resten af byen og det omkringliggende lokalmilj kan spille

sammen med. Skiftet beskrives bde af de medarbejdere og elever,

som har vret en del af Kofoeds Skole gennem mange r og derfor

husker, hvordan skolen tidligere var et sted for sidegadebumser

og finner med kniv. Nrvrende visionsplan tapper dermed ind i

en generel forandringsproces, hvor bde skolens selvforstelse og

synet p socialt udsatte er i gradvis forandring.

NDEN P KOFOEDS SKOLE

Et karakteristisk og gennemgende trk ved selvforstelsen p Ko-

foeds Skole er, at skolen reprsenterer og forbindes med en srlig

nd. Det er mere eller mindre de samme ord og vrdier, som gr

igen uanset om udsagnet kommer fra elever, medarbejdere eller

ledelse. nden p Kofoeds Skole kan sammenfattes til flgende

vrdier:

Mangfoldighed: Kofoeds Skole forbindes med mangfoldig og plads

til alle bde hvad angr etnicitet, ressourcer og personlige kompe-

tencer. Skolen reprsenterer 80 nationaliteter, herunder det grn-

landske vrested for hjemlse grnlndere, Naapifikk.

Ingen alkohol og stoffer: Eneste regel p Kofoeds Skole er, at man

ikke m indtage alkohol og stoffer p skolens omrde. Denne regel

skaber tryghed, ro og faste rammer isr for gruppen af hjemlse

og misbrugere, hvis dagligdag i hj grad er prget af den stress, uro

og uforudsigelighed, som er omkring mennesker, der er pvirkede.

Faglighed og kreativitet: Kofoeds Skole forbindes med faglighed og

kreativitet. Skolen opleves af eleverne som et sted, hvor der er plads

til at gro og flytte sig fagligt svel som personligt. Skolen bidrager til

elevernes udvikling med filosofien hjlp til selvhjlp.

Frirum: Kofoeds Skole udgr et vigtigt frirum for mange af bruger-

ne en pause fra den omkringliggende virkelighed og muligheden

for at vinde fodfste igen. Af mange beskrives Kofoeds Skole som

det eneste sted, hvor de fler sig accepterede og har en plads.

DMONERNES PORT HNGER VED

Det kan vre svrt for bde elever og udefrakommende at se for-

andringerne p Kofoeds Skole og de aktiviteter, kompetencer og

mange tilbud, som skolen rummer og kan tilbyde.

Mange elever oplever stadig, at deres familier forbinder Kofoeds

Skole med Gasolins billede af dmonernes port og forestillingen

om skolen som en hrd negl og definitiv endestation for samfundets

socialt udsatte. Det manglende kendskab til Kofoeds Skole anno

2015 udfordres dels af, at skolens mange ressourcer og aktiviteter

kun i lille grad er synlige og tilgngelige for bde skolen selv og

udefrakommende: Medievrkstedets film og de kreative vrkste-

ders produktioner ender ofte i skuffen i stedet for at blive udstillet,

prsenteret for resten af skolen eller vist frem til gster udefra.

Det rlige sommermarked og julemarked er undtagelser, som med

hje besgstal tydeligt viser, at der er stor interesse bde internt og

eksternt for at lre Kofoeds Skole bedre at kende, mdes p tvrs

og potentiale for at synliggre skolens produkter, kompetencer og

services. Alle som inviteres indenfor bag skolens mure begejstres

af skolens mange faciliteter: Autovrkstedet er kendt for sin gode

service, og den grnlandske systue er unik p grund af sine skind-

produkter.

Skolens nuvrende fysik, aktiviteter og image halter dermed et

stykke efter skolens nye selvbillede og nske om i fremtiden i langt

hjere grad at vise verden og hinanden, hvem Kofoeds Skole er og

hvad skolen kan. Hverken mangfoldighed, benhed, kreativitet, fri-

rum eller social bredygtighed kan aflses i skolens ydre rammer,

der som beskrevet i analysens frste del brer prg af anonymitet,

lukkethed og manglende programmering.

Billede fra ben Base og inddragelsesprocessen. P tavlen har elever og medarbejdere skrevet, hvad Kofoeds Skole str for og skal vre stolt af i fremtiden.

24

Mdesteder

Steder til at vre alene

Sommermarkede Tjdepot Frisr Caf Himmelbl

Bibliotek Naapiffik Stillerummet ved biblioteket Miljstationen

25

Mdesteder og steder til at vre alene

MDESTEDER OG STEDET TIL AT VRE ALENE

Citat fra elev p Kofoeds Skole

Jeg kommer p Kofoeds Skole for fllesskabets skyld, men jeg har

ogs brug for at vre alene. S trkker jeg gardinerne for og gemmer

mig under dynen.

Kofoeds Skole adskiller sig fra andre steder og rum i byen ved at

indeholde mange forskellige rum- og stedstyper og bryde med de

traditionelle typologier. Det er ikke kun en skole og uddannelses-

institution, men ogs et hjem og en virksomhed. Kofoeds Skole er

mange ting og reprsenterer ikke ndvendigvis det samme for alle

500 brugere. Det er netop denne fleksibilitet og benhed for mange

forskellige betydningslag, som er styrken ved skolen og forudst-

ningen for, at mange af brugerne fler, at Kofoeds Skole er deres

sted.

Inden for denne bne ramme er der dog en rkke stedstyper og

rumlige kvaliteter, som betyder noget for mange og dermed udgr

en gennemgende prference for skolens brugere. Dette glder i

srlig grad dels steder, som understtter flles aktiviteter, og dels

steder til fordybelse og ro.

FLLESSKAB OG MDESTEDER

Vrkstederne, tjdepotet, Caf Himmelbl, frisren og rygeste-

derne er eksempler p konkrete steder, som stort set alle brugere

fremhver som steder med en srlig vrdi og betydning for deres

hverdagsliv p skolen. Flles for disse steder er, at de alle under-

sttter fllesskabet p skolen. Hvor vrkstederne danner ramme

om det trygge lille fllesskab, danner tjdepotet, Caf himmelbl,

frisren og for rygernes vedkomne ogs rygestederne ramme om det

store skole-fllesskab p tvrs af vrksteder og undervisningshold.

Begge former for mdesteder er vigtige for brugerne. Fordelen ved

vrkstederne, der beskrives som sm, lukkede fllesskaber, er, at

der er en stor grad af tryghed en fordel for elever, som ikke har

strke sociale kompetencer. Bagsiden er, at vrkstederne i dag har

en tendens til at lukke sig om sig selv som sm isolerede er uden

mulighed for spontane mder og udveksling med andre. I forln-

gelse heraf efterlyser mange brugere flere steder, som kan danne

rammer om spontane fllesskaber p tvrs af vrksteder og hold,

fx i form af en caf. Enkelte brugere efterlyser ogs rum og steder,

som kan udgre rammen om et endnu strre fllesskab, nemlig det

store by-fllesskab p tvrs af skole og by.

HJEMSTED OG STILLESTEDER

I direkte kontrast til mdestederne udgr gode alene- og stillesteder

ogs en vigtig prference for eleverne p Kofoeds Skole. For mange

af skolens brugere er Kofoeds Skole et frirum fra en kaotisk hver-

dag og et sted, hvor man fler sig tryg og hjemme. Dette glder fx

vrestedet Naapiffik for hjemlse grnlndere og det midlertidige

bosted Miteq for grnlandske kvinder. Begge steder afspejler noget

hjemligt bde i deres indretning og den betydning, som stederne

tillgges af brugerne. For de grnlandske hjemlse udfylder Naapif-

fik og dermed Kofoeds Skole en rkke af de basale behov og

sociale aktiviteter, som et hjem almindeligvis udgr rammen om.

Her er bl.a. mulighed for at tage et bad, se tv, lave mad og sove.

Behovet for at kunne trkke sig tilbage fra fllesskabet, tage en

pause, en power-nap eller vre sig selv i et par timer deles ogs af

mange andre brugere fra bde vrksteder og undervisningshold. I

forlngelse heraf nvnes sansehaven, stillerummet og biblioteket

som konkrete steder, hvor mange sger hen, nr der er behov for at

lade tankerne flyde frit, holde pause imellem undervisningstimerne,

lse avisen eller ordne private ting pr. mail eller telefon. Flles for

disse steder er, at de generelt fremstr slidte og underprioriterede,

fremfor at vre hyggelige, stetiske og attraktive rammer, som un-

dersttter og inviterer til eftertnksomhed, pause og ro.

I fremtidens Kofoeds Skole er det derfor vigtigt, at der tages hjde

for rum og steder, som bde understtter forskellige former for fl-

lesskaber, og rekreative stillesteder, som understtter behovet for

hjemlighed, privathed og kvalitativ alenetid.

Caf Himmelbl

Miljstationen

26Modelbillede af visionsplanen - Fysiske modeller har fra start til slut vret en del af brugerinddragelsesprocessen

27

Bruger- og elevtyper

BRUGER- OG ELEVTYPER

Citat fra medarbejder p Kofoeds Skole

Kofoeds Skole er mange ting. Det er bde et skridt videre i livet og et

frirum, hvor man bare kan vre.

Den centrale filosofi p Kofoeds Skole er filosofien om hjlp til

selvhjlp. Hermed menes, at skolen skal bidrage til, at skolens

brugere kommer videre i livet og udvikler sig personligt. Dette kan

bde ske ved at komme tilbage til arbejdsmarkedet eller ved at f

en meningsfuld tilvrelse internt p skolen. I denne proces spiller

de fysiske rammer en vigtig rolle i forhold til at ge motivationen

og mulighederne for, at brugerne bedst muligt kan bruge Kofoeds

Skole som en platform for udvikling og forbedring af livskvalitet.

P Kofoeds Skole kan identificeres en rkke forskellige elevtyper,

som p forskellig vis bruger skolen som en katalysator for personlig

udvikling. De tre typer skal forsts som arketyper, der har forskellige

ressourcer og derfor orienterer sig forskelligt imod skolen og byen,

og som Kofoeds Skole ogs i fremtiden skal kunne rumme og tage

hensyn til.

TYPE 1: DEN VRKSTEDS-ORIENTEREDE

Frste arketype reprsenterer de mest srbare brugere p Kofoeds

Skole, som har frrest ressourcer sociale svel som faglige og

helbredsmssige. For den srbare elevtype er Kofoeds Skole ofte

den eneste mulighed for at optjene en madbillet, f et bad, komme

til tandlgen eller f vasket tj. For denne gruppe bestr forbedring

af livskvalitet derfor primrt i at sikre basale behov og have et sted

at g hen, nr man ikke ved, hvor man skal gre af sig selv. De bne

vrksteder som fx produktionsvrkstedet, hvor man altid kan mde

op direkte fra gaden og ikke behver at vre tilmeldt vrkstedet p

forhnd, spiller derfor en vigtig rolle for denne gruppe, som generelt

orienterer sig mod de helt nre rammer og ikke ndvendigvis har

overskud til at involvere sig i skole-fllesskabet mske ikke en-

gang i det lille vrksteds-fllesskab.

TYPE 2: DEN SKOLE-ORIENTEREDE

Denne arketype reprsenterer de brugere, som har strke sociale

ressourcer internt p Kofoeds Skole og fler sig hjemme p et eller

flere vrksteder. Det kan vre brugere, som gradvist har fet mere

og mere ansvar gennem mange r og derfor fungerer som frivillig

eller fast del af teamet. Denne gruppe kender alle krogene p Kofo-

eds Skole og kendes af alle. For denne arketype er Kofoeds Skole

centrum for og rammen om bde sociale relationer, faglig identitet

og basale ndvendigheder som nyt tj eller tandlgebesg.Skolen

understtter dermed en personlig udvikling i forhold til bde at sikre

basale behov, sociale behov i form af arbejdsfllesskab og venska-

ber samt endelig behovet for selvrealisering i form af fx anerken-

delse, oplevelse af ligevrdighed og handledygtighed. Det srlige

ved denne gruppe er imidlertid, at netop radiussen for handling og

udvikling afgrnses af skolens omrde. Virkelighedens verden er

for stort et spring, som krver for mange ressourcer og stiller for

hje krav i form af deadlines, stress og for hjt tempo. Den skole-

orienteredes ressourcer ligger med andre ord primrt inden for sko-

lens matrikel her udgr denne gruppe imidlertid en stor ressource

i forhold til at skabe netvrk og synergi p tvrs af vrksteder og

dermed styrke vrksteds- og skole-fllesskabet.

TYPE 3: DEN BY-ORIENTEREDE

Den tredje type reprsenterer de brugere, som ser Kofoeds Skole

som en parentes i livet og en stepping stone tilbage til arbejdsmar-

kedet. Denne gruppe er strkt optaget af at flytte sig fagligt og per-

sonligt, mens de basale faciliteter og det sociale liv p skolen ikke

ndvendigvis spiller den store rolle. Denne brugertype orienterer sig

i hj grad mod den rigtige verden, og projekter ala samarbejdet

med Riccos Kaffebar ses ikke som en uoverskuelig eller stressende

opgave, men som en spndende og rigtig opgave, som ikke er

ligegyldigt idiotarbejde. Den by-orienterede eftersprger i hj grad

inspiration og faglig viden udefra og frygter, at tiden p Kofoeds

Skole betyder, at han eller hun falder bag af dansen p arbejdsmar-

kedet. For srligt denne gruppe er der derfor et stort potentiale for

i langt hjere grad at indg i ligevrdige samarbejder med lokale

virksomheder eller udvikle Kofoeds Skole som socialkonomisk virk-

somhed.

FAKTABOKS OVER LIVSKVALITET P KOFOEDS SKOLE

Livskvalitet Basale behov: At vre Sociale behov: At elske Selvrealisering: At vre

Ngleord Godt helbred

Motion

Bolig

Mbler

Sundhedshjlp

Rent tj

Mad

Tandpleje

Frisr

Vaskeri

Tjdepot

Mbeldepot

Caf Himmelbl

Multihallen

Naapiffik

Vrksteder

Multihal

Mdesteder, fx frisr,

tjdepot, Caf Himmelbl

Rygesteder

Vrksteder

Undervisning

Samarbejdet med

Riccos Kaffebar

Sommermarkeder

Udstillinger

Venskaber

Fllesskab

Social anerkendelse

Kollegaer

Kontakt

Selvudvikling

Faglig anerkendelse

Undervisning

Mlrettethed

Ligevrdighed

Indfrielse af potentialer

Handledygtighed

Eksisterende steder p

Kofoeds Skole,

som understtter behov

Udviklet med inspiration fra En undersgelse af livskvalitet p

Kofoeds Skole af Katrine Ibsen Larsen, Linse Rasmussen, Lise

Koch Nielsen og Maj Bjerre.

28

100 gode ider

Udpluk af breve fra postkassen, der har stet p Kofoeds Skole igennem hele processen.

29

Bekymringer og balancer

BEKYMRINGER OG BALANCER

Citat fra elev p Kofoeds Skole

Vrn om dette helle. Vi er mange, som har brug for rammer med rum-

melighed uden forstyrrende travlhed.

BEKYMRINGER

Bde elever og medarbejdere p Kofoeds Skole har undervejs i pro-

cessen ogs givet udtryk for bekymring for den kommende udvikling

og transformation af skolen. Bekymringerne skal tages alvorligt og

medtages i den videre proces, men behver ikke ndvendigvis at

vre uforenelig med visionen om at opgradere skolens fysiske ram-

mer og gentnke Kofoeds Skoles relation til den omkringliggende

by. Elever og medarbejdere udtrykker bekymringer for:

At processen med at bne op mod byen sker p bekostning af

elevernes tryghed.

At udviklingen ikke tager hensyn til de allersvageste og mest sr-

bare grupper. Kofoeds Skole er det eneste, de har. Denne gruppe

blander sig ikke ndvendigvis i diskussioner om byudvikling og i

diskussionen om skolens udvikling, men skal stadig prioriteres.

At Kofoeds Skole ikke lngere vil udgre et fristed og helle for

skolens brugere, og at naboer m.fl. vil f fuldstndig adgang til alle

steder p Kofoeds Skole.

At der med omdannelsen vil ske en gentrificeringsproces, hvor de

svageste presses ud.

At alle knopskydninger ryddes og erstattes af rene flader.

BALANCER

Samlet set peger den fysiske og sociale analyse p en rkke ba-

lancer, som er vigtige for, at udviklingen af Kofoeds Skole ikke sker

p bekostning af skolens kernevrdier, men tvrtimod understtter

Kofoeds Skoles socialt faglige arbejde og udvikler dens kernefunk-

tioner.

Srligt dilemmaet mellem lukkethed og benhed er blevet disku-

teret med og blandt skolens brugere, og det er tydeligt, at der bde

er potentialer og udfordringer ved en lukket og ben skole: P den

ene side bevirker skolens lukkethed, at Kofoeds Skole fastholder sin

klare identitet som en by i byen med en stor grad af afskrmning

og tryghed over for den resterende by. P den anden side hindrer

lukketheden Kofoeds Skole i at skabe positive kontakter mellem

skolens brugere og det omgivende samfund, og dermed i at indfri

det potentiale for at ge brugernes livskvalitet, stolthed og sammen-

hold, som en strk og meningsfuld relation til omverdenen rummer.

I den videre udvikling af Kofoeds Skole er det derfor vigtigt, at de

nye rammer balancerer mellem:

benhed > < Lukkethed

Plads til at gro > < Plads til at vre

Plads til ressourcestrke elevtyper > < Plads til de mest srbare

Fllesskab > < privathed

Attraktive rum og rammer > < Knopskydning, hygge og rod!

Et sted i byen > < Et fristed

30

31

02 HOVEDPRINCIP OG STRATEGIER

32

Hovedprincip

HOVEDPRINCIP

Hovedprincippet er tnkt som et strategisk styringsredskab, der

gennemsyrer hele tilgangen til skolens udvikling, og som skolen kan

bruge til at holde balancen i forhold til de netop beskrevne balancer

mellem fx lukkethed og benhed.

HJEMSTED-SKOLE-BY

Hjemsted-skole-by beskriver tre dimensioner, som tilsammen udgr

en graduering af skolens benhed og samspillet med den omkring-

liggende by:

Hjemsted str for hjemlighed, fordybelse og tryghed og reprsen-

terer den dimension med den mindste grad af benhed over for

udefrakommende og den omkringliggende by. Hjemsted betegner

steder, hvor man fler sig hjemme, er privat, holder pause, trkker

sig tilbage og kan vre sig selv, uden at der kommer gster eller er

nogen, som betragter n.

Skole str for de vrdier og omrder, som binder Kofoeds Skole

sammen som skole-fllesskab. benhed refererer her til en bedre

sammenhng internt p skolen i betydningen af lring og samar-

bejde p tvrs af vrksteder, afdelinger og elever/medarbejdere/

ledelse. Skole-dimensionen betegner alle de steder, som understt-

ter udviklingen af flles projekter og identitet p Kofoeds Skole.

By str for skolens benhed og udadvendthed mod den omkring-

liggende by. By-dimensionen orienterer sig mod virkelighedens

verden i form af naboer, foreninger, virksomheder eller andre ude-

frakommende aktrer. By betegner dermed den mest udadvendte

dimension og skolens potentiale for at styrke sammenhngskraften

fagligt s vel som socialt og beskftigelsesmssigt med Holm-

bladsgadekvarteret og den resterende by.

STRK INDADTIL STRK UDADTIL

De tre dimensioner udgr tilsammen et graduerende spnd fra det

mest nre til det mest udadvendte. Dermed peger hjemsted-skole-

by p, at der er potentiale i bde at tnke udad og indad. Hoved-

princippet ophver dermed ogs, at udviklingen af Kofoeds Skole

rummer et enten-eller, hvor skolen enten lukker sig om sig selv eller

vendes fuldstndig p vrangen. Med hovedprincippet introduceres

en helhedstnkning, hvor det for Kofoeds Skole handler om, at

skolens kerne dens vrdier, tryghed og hjemlighed udgr et stort

potentiale og er en forudstning for et vellykket og strkt samspil

med lokalmiljet og resten af byen. Jo strkere skolen str indadtil,

jo strkere kan den mde omverdenen.

EN DYNAMISK FIGUR

I skolens videre udvikling er det vigtigt, at alle dimensioner er til

stede p skolen samtidigt, og at der hele tiden er dynamik mellem

de forskellige zoner. Dette glder bde for skolen som helhed, for

de enkelte vrksteder og for den enkelte bruger:

For skolen som helhed er det vigtigt, at man bde kan trkke sig

fra meget offentlige situationer og har mulighed for at interagere

med resten af skolen og byen. Der skal sledes bde vre attraktive

steder, som kun er for skolens brugere med brugernes egne ord

skaldte srbarhedsbobler samt attraktive steder, som inviterer

til et samspil med den omgivende verden og bde er henvendt til

skolens brugere og udefrakommende aktrer.

For hvert vrksted og undervisningsaktivitet glder samme princip:

Ogs her er der et stort potentiale i at dyrke det helt nre ved at

skabe trygge og intime rammer om det lille vrksteds-fllesskab,

og i at understtte samspil og samarbejder med andre vrksteder

p skolen og den resterende by.

For hver bruger er det vsentligt, at skolens fysiske rammer gr

det attraktivt og let at flytte sig og indg i forskellige sociale og fag-

ligt udviklende rammer. Hjemsted-skole-by er dermed ogs tnkt

som et redskab, der understtter Kofoeds Skoles filosofi om hjlp

til selvhjlp ved at motivere den enkelte elev til at udvide sine

komfortzoner. Samtidig tager hovedprincippet hjde for, at det kan

vre forskelligt, hvor langt den enkelte bevger sig. Det vsentlige

er, at der p fremtidens Kofoeds Skole er plads til mange forskel-

lige brugertyper, og at alle fr de mest optimale muligheder for at

komme videre.

33

SKOLE OG BY

Udviklingen af Kofoeds Skole skal tage afst i balance mellem

benhed og samspil med resten af byen og omgivelserne. I stedet

for at lukke sig om sig selv og vende ryggen til resten af Holmblads-

gadekvarteret nsker Kofoeds Skole i fremtiden at mde lokalsam-

fundet og have en relation til omgivelserne. Formlet hermed er at

skabe gensidig vrdi, s skole og by bidrager til at lfte hinanden

og kvarterets sociale sammenhngskraft. De to dimensioner skole-

by er derfor hovedprincippets udgangspunkt.

HJEMSTED

I analysen af Kofoeds Skole og inddragelsen af skolens brugere er

det imidlertid blevet tydeligt, at der ligger et stort potentiale for

Kofoeds Skole i bde at orientere sig udadtil og indadtil. Lukkethed,

hjemlighed og tryghed er vigtige forudstninger for at kunne vende

sig udad og mde resten af verden. Jo strkere skolen er indadtil,

jo strkere kan Kofoeds Skole agere udadtil i fremtiden. Derfor er

dimensionen hjemsted og en graduering af benheden vigtig for den

videre proces og strategiske udvikling af Kofoeds Skole.

MOBILITET P TVRS

Hjemsted-skole-by skal ikke lses eller bruges som en statisk figur,

men som et dynamisk redskab til at skabe mobilitet p tvrs af

skolens dimensioner og understtte alle brugeres udvikling uanset

hvor brugerens komfortzone befinder sig. Kofoeds Skole skal sle-

des kunne tilbyde attraktive rammer inden for alle tre dimensioner,

og vrkstederne skal udvikles og indrettes, s de bde giver den

enkelte bruger mulighed for at trkke sig og flytte sig.

HJEMSTED-SKOLE-BY

Hovedprincippet Hjemsted-skole-by er en guideline til skolens frem-

adrettede udvikling og et resultat af hovedkonklusionerne i analy-

sen af Kofoeds Skole og inddragelsen af brugerne. Nedenstende

diagram illustrerer hovedprincippet og de tre zoner for henholdsvis

hjemsted-skole-by. Diagrammet skal lses dynamisk og er ikke en

statisk figur, der har status som et strategisk redskab for skolens

videre udvikling fysisk s vel som socialt og mentalt.

By

Skole

By

Skole

By

Skole

Hjemsted

By

Skole

Hjemsted

Hovedprincip

Hjemsted

34

Strategi 01

Gr skolen til en del af byen

Strategi 02

Fra overskudsrum til rum for udeliv

Strategi 03

Styrk faglighederne

Strategi 04

Styrk forskellighederne

Strategi 05

Tnk bredygtigt

35

Strategier

STRATEGIER

Udviklingen af Kofoeds Skole skal desuden ske med afst i fem

fysiske strategier, som tilsammen udgr en samlet strategi for ud-

formning, funktion, materialetilgang, drift og stetik.

De fem strategier skal ikke ses som fem forskellige veje, skolen

kan vlge at g eller skal prioritere imellem, men som fem strate-

giske pejlemrker, der i strre eller mindre grad skal vre styrende

for udviklingen af alle steder, bygninger og byrum p fremtidens

Kofoeds Skole. Formlet hermed er at sikre en helhedsorienteret

udvikling, hvor skolen indfrier visionerne om forbedrede, attraktive

og bredygtige rammer.

Sammen med hovedprincippet udgr de fem strategier dermed det

strategiske redskab og de principper, som skal tegne udviklingen af

fremtidens Kofoeds Skole.

DE FEM STRATEGIER

P de flgende sider gennemgs de fem strategier, strategi for stra-

tegi. For hver strategi er der udviklet et diagram samt en rkke

underpunkter, som beskriver hvilke fysiske greb, hver strategi inde-

holder. De fem strategier er:

01 Gr skolen til en del af byen, som anviser, hvordan skolen skal

bne sine fysiske rammer og rum op for omverdenen og lokalmiljet.

02 Fra overskudsrum til rum for udeliv, som anviser, hvordan skolen

skal udnytte dens udearealer langt mere effektivt og kvalitativt

bde i forhold til drift, aktiviteter og funktionalitet.

03 Styrk faglighederne, som anviser, hvordan skolen og dens byg-

ninger skal understtte de enkelte fagligheders behov og skabe

mere samarbejde og benhed internt p Kofoeds Skole p tvrs af

vrksteder.

04 Styrk forskellighederne, som anviser, hvordan Kofoeds Skole

skal bygge videre p skolens tradition for bygninger og byrum i

mange forskellige materialer og udtryk ved at signalere rumlig og

stetisk mangfoldighed gennem bevidste valg.

05 Tnk bredygtigt, som anviser, hvordan Kofoeds Skole i alle

projekter skal tnke i bredygtige lsninger bde igennem de-

sign, branding og bredygtig renovering.

36

En aktiv kantzone

Funktioner mod nyrnbergsgade, indgange, benhed.

Byrum mod byen

Hegnets placering, lommer mod gaden, forplads.

Satellitter i byen

Pop-up shops, events og koncerter, kaffevogn, production for Riccos.

Cafhimmelbl

37

1: Gr skolen til en del af byen

DIAGRAM / Strategi 01, Gr skolen til en del af byen 01: GR SKOLEN TIL EN DEL AF BYEN

Strategi 1 peger p, hvordan skolen kan bne sine fysiske ram-

mer og rum op for Holmbladsgadekvarteret og Amager st bde

ved at skolen rykker mere ud i byen, og byen rykker mere ind p

skolen. Dette kan ske gennem tre forskellige overordnede greb:

SATELLITTER I BYEN

Kofoeds Skole kan rykke ud i byen ved at etablere sm midler-

tidige og mobile enheder. En satellit kan fx vre pop-up-shops

med produkter fra Kofoeds Skole, events i form af koncerter eller

forestillinger eller mobile kaffevogne.

EN AKTIV KANTZONE

Skole og by kan rykke tttere p hinanden ved, at Kofoeds Skole

skaber en aktiv kantzone mod omkringliggende gader som Holm-

bladsgade, Nyrnberggade og Jenagade. Dette kan oplagt ske gen-

nem etablering af socialkonomiske butikker, ved at skabe flere

indgange og en mere ben facade.

BYRUM MOD BYEN

Byen kan rykke tttere p skolen ved at flytte p hegnet rundt om

Kofoeds Skole. Ved at trkke hegnet tilbage og skabe sm lommer

og forpladser kan skolen invitere byen mere indenfor og skabe by-

rum, som ogs er aktive, nr skolen lukker kl. 16.

REFERENCEBILLEDER / Udadvendt kantzone Kaffevogn Begrnning af gaden Marked

38

Zonering

Kvalitative uderum, biler vk fra grdrummet, steder for ophold.

Klare funktioner og plads til det midlertidige

Midlertidige funktioner.

Gode forbindelser

Stier mellem vrksteder, skiltning.

39

2: Fra overskudsrum til rum for udeliv

DIAGRAM / Strategi 02, Fra overskudsrum til rum for udeliv

REFERENCEBILLEDER / En grn oase Midlertidige byrum Klderen bnes op Programmerede byrum

02: FRA OVERSKUDSRUM TIL RUM FOR UDELIV

Strategi 2 peger p, hvordan skolen kan udnytte dens udearealer

langt mere effektivt og kvalitativt bde i forhold til drift, aktivite-

ter og funktionalitet. Denne strategi sigter mod, at en mere bevidst

programmering af skolens udearealer kan lfte kvaliteten af skole-

omrdet. Dette kan ske gennem tre forskellige overordnede greb:

GODE FORBINDELSER

Kofoeds Skole fremstr som sagt som en by i byen, men det er

vanskeligt at finde rundt, og forbindelserne mellem de forskellige

vrksteder og dele af skolen er ikke optimalt forbundet. Dette kan

forbedres gennem gode forbindelser internt p skoleomrdet og

bedre skiltning.

ZONERING

De mange udefinerede rum og kantzoner p Kofoeds Skole kan blive

langt mere brugbare og kvalitative, hvis skolen i fremtiden i hjere

grad arbejder med zoner til bestemte funktioner fx til parkering og

ophold. Zonering kan ogs vre midlertidig eller tidsbestemt, og et

sted kan p den mde skifte funktion fra formiddag til eftermiddag,

sommer til vinter.

KLARE FUNKTIONER OG PLADS TIL DET MIDLERTIDIGE

Overskudsrummene mellem bygningerne kan gres langt mere at-

traktive, inviterende og fortllende. De kan fremtrde som gode

byrum med en klar funktion eller vre en fleksibel platform, hvor

det midlertidige kan opst.

40

Rumlige kvaliteter

Skabe rammer der passer til funktionerne, opfylde forskellige behov.

En faglig kantzone

Gre funktioner synlige for elever og undervisere, aktivere uderummene.

Sammentnk aktiviteter

Samle f.eks. musik, drage nytte af hinanden.

x

x

x

x

41

3: Styrk faglighederne

DIAGRAM / Strategi 03, Styrk faglighederne 03: STYRK FAGLIGHEDERNE

Strategi 3 peger p, hvordan skolen gennem bygninger og fysik kan

styrke de enkelte fagligheders eksistensgrundlag og skabe mere

samarbejde og benhed internt p Kofoeds Skole. Denne strategi

sigter mod en mere bevidst programmering af skolens bygninger

med henblik p at skabe strre faglighed, inspiration og synlighed

p tvrs af vrksteder og afdelinger. Dette kan ske gennem tre

forskellige overordnede greb:

SAMMENTNK AKTIVITETER

Ved at samle funktioner og vrksteder med flles interesser i

samme bygning eller skabe tydelige fysiske forbindelser eller op-

holdsrum, som knytter vrksteder og mennesker sammen, kan de

faglige fllesskaber styrkes. Helt konkret kan det nvnes, at mu-

sik i fremtiden br vre samlet under t tag. En sammentnkning

af aktiviteter vil ogs sikre en bedre udnyttelse af faciliteter samt

skabe vidensdeling.

RUMLIGE KVALITETER

Kreative vilkr fungerer bedst i de optimale rammer. Det er derfor

vigtigt, at alle vrksteder og funktioner har optimale fysiske ram-

mer fx i form af dagslys, gode rumhjder, mulighed for udearealer

og godt indeklima.

EN FAGLIG KANTZONE

P samme mde som strategi 1 peger p en mere aktiv kantzone ud

mod byen, peger strategi 3 p en mere aktiv faglig kantzone, som

vender indad mod skolen. Ved at aktivere uderummene i relation til

funktionerne, gres de forskellige vrksteder og funktioner synlige

for de andre.

REFERENCEBILLEDER / Varierede undervisningsrum Forbindelse mellem ude og inde Gode rammer for de enkelte fagligheder Mdesteder

42

Mangfoldige byrum

Grnne rum, tredimentionelle byrum, fleksible og foranderlige byrum.

Varierede materialer

Forskellige udtryk.

Knopskydning

Udvikling over tid, fleksibilitet.

43

4: Styrk forskellighederne

DIAGRAM / Strategi 04, Styrk forskellighederne 04: STYRK FORSKELLIGHEDERNE

Strategi 4 peger p, hvordan Kofoeds Skole kan bygge videre p

skolens tradition for bygninger og byrum i mange forskellige mate-

rialer og udtryk ved at signalere rumlig og stetisk mangfoldighed

gennem bevidste valg. Dette kan ske gennem tre forskellige over-

ordnede greb:

MANGFOLDIGE BYRUM

Kofoeds Skole skal i fremtiden byde p mange forskellige byrum.

Nogle byrum skal vre meget grnne, andre mere programmerede

og tredimensionelle. Igen kan der vre nogle som er mere fleksible

og foranderlige fx til midlertidige events og workshops.

VARIEREDE MATERIALER

Gennem brug af mange forskellige materialer med forskellige takti-

litet sikres et forskelligartet udtryk. Materialerne skal bde udtrykke

robusthed, kvalitet og fungere som blikfang. Endelig kan variatio-

nen af materialer bidrage til at synliggre, hvilke funktioner der er

i bygningerne og bevare det selvgroede udtryk, som er s karakteri-

stisk for Kofoeds Skole.

KNOPSKYDNING

Som beskrevet i analysen er knopskydning et sregent byggetrk

ved Kofoeds Skoles fysiske identitet. Dette fleksible princip, hvor

bygninger ndrer sig over tid og knopskyder efterhnden som nye

behov eller nsker kommer til, skal viderefres som en bevidst stra-

tegi i skolens fremtidige udvikling.

REFERENCEBILLEDER / Mangfoldige byrum Varierede materialer Mde mellem gammelt og nyt Grnne byrum

44

Sunde bygninger og godt indeklima

Grnne rum, tredimentionelle byrum, fleksible og foranderlige byrum.

Grnne undervisningsmiljer

Forlnge opholdet i uderummet til vinterhalvret.

Regnvandshndtering

Permeable overflader, regnvandsbassin,

opsamling af regnvand til brug i nyttehaven.

Grnne tage hjlper nedsivning af regnvand Solceller

Naturlig ventilation

Dagslys

45

5: Tnk bredygtigt

DIAGRAM / Strategi 05, Tnk bredygtigt 05: TNKE BREDYGTIGT

Strategi 5 peger p, hvordan Kofoeds Skole i alle projekter kan ind-

tnke bredygtige lsninger bde igennem design, branding og

bredygtig renovering. Dette kan ske gennem tre forskellige over-

ordnede greb:

SUNDE BYGNINGER OG GODT INDEKLIMA

Mange bygninger p Kofoeds Skole er utidssvarende og usunde p

grund af trk, skimmelsvamp og kulde. Gennem nytnkende bre-

dygtige lsninger som fx solceller, grnne tage, naturlig ventilation

og nye bygninger skal skolen i fremtiden i langt hjere grad basere

sit energiforbrug p regionalt produceret sol- og vindenergi.

GRNNE UNDERVISNINGSMILJER

Grnne undervisningsmiljer skal sikre, at elever og medarbejdere

kan opholde sig udendrs i vintermnederne og derved skaber syn-

lig aktivitet i skolens byrum.

REGNVANDSHNDTERING

Lokal afledning af regnvand (LAR) er en oplagt mulighed for Kofo-

eds Skole i forhold til at opfylde flere forskellige forml: Dels kan

regnvandshndtering bidrage til at sikre skolens bygninger og ude-

arealer mod oversvmmelser og vandskade, dels kan skolen bidrage

til at sikre lokalomrdet mod skybrud og ekstremregn, og endelig

kan hndtering af regnvand p terrn bidrage til grnne og bl bio-

toper p skolen til fordel for bde brugere og insekt- og dyreliv.

REFERENCEBILLEDER / Grnne undervisningsmiljer Permeable belgninger Solceller p tagene Midlertidige grnne byrum

46

47

03 PROJEKTERSKITSER

48

+17Renoveringsprojekt

+01Udadvendt kantzone

+02Tjdepot

+03Cykelvrksted

+04Mbeldepot

+05Kofoed Shoppen

+06Napiffik

+07Caf Kofoed

+08Musik- og atelierby

+10Begrnning af gaderne

+11Trvrksted

+12Byggefelt mod Jenagade

+13Spisehus

+14Miljstation

+15Have

+09Plads til bevgelse

+16Tagboliger

+18Flles vrkstedsgrd

+19Udlejning

+20Kaffevogn

+21Gade- og stedsnavne

+22Nye rygerum

+23Flere indgange

+24Kofoeds biler

+25Belysning

Plantegning 1:1000

49Plantegning 1:1000

25 projekterskitser

25 PROJEKTSKITSER

De flgende sider gennemgr 25 konkrete projektskitser til omdan-

nelsen af Kofoeds Skole. Projekterne er udviklet p baggrund af

inddragelsen af elever og medarbejdere p skolen og input fra re-

levante samarbejdspartnere. Derudover peger alle 25 projekter til-

bage p hovedprincippets hjemsted-skole-by samt de 5 strategier

for den fysiske forandring.

100 GODE IDER

Elever og medarbejder har budt ind med mere end 100 gode, vi-

sionre og kompetente ider til, hvordan fremtidens Kofoeds Skole

kan se ud.

P de flgende sider er de 100 projektider kogt ned til i alt 25

projektskitser, som dermed tilsammen udgr udviklingsplanens id-

katalog. Tilgangen til brugernes ider har vret at lytte med store

rer og tage alle ider dybt alvorligt, men ikke ndvendigvis bogsta-

veligt. Det betyder, at ikke alle ider gengives i 1:1, men at nogle

ider er blevet sat sammen med andre, mens andre har fungeret

som inspiration og afst for helt nye. De 25 projekter modsvarer s-

ledes bde brugernes nsker og deres hverdagskendskab til Kofoeds

Skole indefra og en faglig kvalificering udefra.

HOVEDPRINCIP OG STRATEGIER

Samtlige projekter refererer direkte tilbage til hovedprincippets gra-

duering mellem hjemsted-skole-by samt de fem strategier.

Dette skal ses som en hjlp for lseren p to mder. Dels bliver

det sledes muligt at holde projekterne oppe imod de overordnede

strategiske retninger og dermed teste dem i forhold til de strategi-

ske guidelines. Dels bliver det muligt at forst, hvordan Kofoeds

Skole i fremtiden kan bruge hovedprincippet og strategierne til at

udvikle og realisere projekter. Der lgges dermed ogs op til, at sko-

len i fremtiden kan udbygge rkken af projekter med flere og nye

projekter det vsentlige er, at alle projekter understtter skolens

visioner, vrdier og principper.

KONOMISK OVERSLAG

I beskrivelsen af hver projektskitse indgr desuden et konomisk es-

timat. Alle priser er rene hndvrker udgifter. Udgifter til rdgiver,

myndigheder m.m. er ikke medregnet.

P plantegningen p modsatte side ses alle 25 projekter i en samlet

helhed i strrelsesforholdet 1:1000.

50

+ 01 En udadvendt kantzone

Lokalisering: Hovedbygningens kantzone mod Holmbladsgade,

Nrnberggade og indre

Program: Udadvendte funktioner

Areal: 1.600m2 (eksisterende bygning) 300m2 (byrum)

konomi: Ombygning: ca. 4 mio

Interir: ca. 4 mio

Byrum: (3000kr pr. m2) ca. 1 mio

Id fra elev eller medarbejder:

Skolens imdekommenhed og overskud skal bruges proaktivt p skolens ydre rammer.

Der burde vre en fast butik, s alle vores produkter kunne slges hver dag!

FaktaIllustrationBESKRIVELSE

Etablering af en udadvendt kantzone og bearbejdning af skolens facade har til forml, at

skabe en mere synlig, levende og interaktiv indgang til Kofoeds Skole. Udadtil etableres en

rkke socialkonomiske aktiviteter og bne vrksteder, hvor udvalgte services og produkter

fra skolens mange vrksteder kan omsttes. Det glder fx cykelvrksted, vaskeri, galleri

og kombineret butik og reception med salg af produkter fra fx haven, Redesign og trvrk-

stedet. Indadtil etableres p tilsvarende vis en faglig kantzone med fleksible facader og sm

opholdsnicher, som bidrager til at styrke det interne sociale liv p skolen og mulighederne

for at samarbejde p tvrs af fagligheder.

Strategier

1: Gr skolen til en del af byen: Understttes gennem etablering af socialkonomiske akti-

viteter langs Nyrnberggade og etablering af ny reception og butik mod Holmbladsgade med

salg af produkter fra Kofoeds Skole.

2: Fra overskudsrum til rum for udeliv: Understttes ved at omdanne overskudsarealerne

langs facaden mod Holmbladsgade og Nyrnberggade til sm offentlige byrum og udearealer

i tilknytning af de forskellige butikker samt ved at omdanne det ensartede asfaltareal i gr-

den til sm zoner for ophold og aktiviteter i relation til vrkstederne i stueplan.

3: Styrk faglighederne: Understttes udadtil ved at styrke elevernes mulighed for at mde

byen gennem socialkonomiske aktiviteter samt indadtil ved at skabe rum, som understt-

ter, at elever og medarbejder i hjere grad samarbejder og mdes p tvrs.

4: Styrk forskellighederne: Understttes ved at bruge varierede materialer og give hver

funktion sit eget visuelle udtryk, s facade og funktion afspejler hinanden 1:1 og tilsammen

signalerer mangfoldighed.

5: Tnk bredygtigt: Understttes gennem begrnning af kantzoner bde udadtil og indad-

til samt ved at hndtere regnvand langs Nyrnberggade, der er kategoriseret som skybrudsvej

(se projekt 10). Endelig gres facaden bredygtig som en del af renoveringen af hovedbyg-

ningen (se projekt 17).

Placering i hovedprincip

HJEMSTED / Ved at skabe sm nicher p bagsiden af hovedbygningen inde i grden

imdekommer projekt 01 behovet for at skabe hjemsted. De sm nicher p den faglige

kantzone giver, trods deres udadvendthed mod resten af skolen, elever og medarbejdere

mulighed for at holde pause og at kunne trkke sig fra den offentlige kantzone mod gaden.

SKOLE / Den faglige kantzone og de sm nicher inviterer til mder p tvrs af vrksteder

og fagligheder internt p Kofoeds Skole. Projekt 01 imdekommer dermed nsket om at

bne skolen mere op for skolens elever og medarbejder og understtte samarbejde og mder

p tvrs.

BY / Den udadvendte kantzone med de socialkonomiske aktiviteter understtter nsket om

at bne Kofoeds Skole mere op mod lokalomrdet og vise, hvem Kofoeds Skole er og kan.

Projekt 01 giver sledes bde mulighed for, at skolens elever kan blive en del af et almin-

deligt arbejdsliv og blive en del af virkelighedens verden udenfor Kofoeds Skole, og for at

byen inviteres indenfor som kunder og brugere af Kofoeds Skole.

Referencer

En aktiv kantzone Synlige funktioner

Genbrugsbutik

Mikrogalleri

Cykelbutik

Blomsterbutik

Vaskeri

Reception og butik

Kaffestue

Massage og healing

Cykelvrksted

Frisr

51

+ 02 Tjdepotet

Referencer

Tjdepotet gres synligt Genbrugsbutik

Strategier

1: Gr skolen til en del af byen: I dag modtager tjdepotet langt mere tj, end skolen har

brug for til eleverne. Der er derfor potentiale i at bne tjdepotet op for resten af byen.

2: Fra overskudsrum til rum for udeliv: Understttes ved at omdanne overskudsarealet foran

tjdepotet ud mod Nyrnberggade til en levende kantzone med skiltning, tj p bjler og

ophold foran butikken.

3: Styrk faglighederne: Ved at gentnke tjdepotet som socialkonomisk virksomhed fr

eleverne mulighed for at opgradere deres fagligheder og kompetencer inden for service,

kundebetjening og salg.

4: Styrk forskellighederne: Understttes ved at give tjdepotets facade sit eget visuelle

udtryk, s facaden ud mod Nyrnberggade gres mere levende og afspejler Kofoeds Skoles

mangfoldighed.

5: Tnk bredygtigt: Facaden fr nye vinduer og der kommer nye loftearmaturer i lokalerne.

Nyrnberggade er desuden kategoriseret som skybrudsvej (se projekt 10), og hele gadeforl-

bet har derfor potentiale til at blive et grnt gadestrg for klimatilpasning og LAR-lsninger

med mervrdi.

Placering i hovedprincip

HJEMSTED / Tjdepotet har i dag en vigtig social funktion p Kofoeds Skole. Disse kvalite-

ter skal fastholdes i fremtiden ved at sikre, at tjdepotet ikke altid er bnet for kunder, men

ind i mellem kun er forbeholdt eleverne. Det skal ogs vre muligt for de elever og frivillige,

som er tilknyttet tjdepotets daglige drift og sortering, at vlge mellem en tilbagetrukket

eller udadvendt rolle i butikken.

SKOLE / Tjdepotet har potentiale til at udnytte sin funktion som mdestede p Kofoeds

Skole langt bedre. Ved at indrette en lille niche til ophold ved tjdepotets indgang mod gr-

den, bliver tjdepotet et sted, hvor man mdes spontant og ikke kun fr nyt tj, men ogs

fr snakket og set hinanden.

BY / Den udadvendte kantzone understtter nsket om at bne Kofoeds Skole mere op mod

lokalomrdet og vise, hvem Kofoeds Skole er og kan.

Lokalisering: Hovedbygningens kantzone mod Nyrnberggade

Program: Tjdepot

Areal: 300m2 (eksisterende bygning) 80m2 (byrum)

konomi: Ombygning: ca. 1 mio

Interir: ca. 700.000kr

Byrum: (3.000kr pr. m2) ca. 250.000kr

Id fra elev eller medarbejder:

Tjdepotet skal vre et tjmarked, som er kendt af alle som stedet i Kbenhavn, hvor man

kber sit genbrugstj.

IllustrationFakta Beskrivelse

Tjdepotet er i efterret 2014 flyttet ned i gadeplan i Nyrnberggade, og dette har skabt nye

muligheder for at indrette stedet, s det bde henvender sig internt til skolens elever og

eksternt til udefrakommende kunder. Dermed kan tjdepotet udvikles til socialkonomisk

genbrugsbutik med skiltning mod facaden et butikskoncept, som sledes bde er bre-

dygtigt i en social og miljmssig optik.

Butik

Udadvendt facade

Skiltning p facaden

Privat tjdepot for skolen

52

Lokalisering: Hovedbygningens kantzone mod Nyrnberggade.

Evt. autovrkstedet i fremtiden.

Program: Cykelvrksted

Areal: 375m2 (eksisterende bygning) 320m2 (byrum)

konomi: Ombygning: ca. 3 mio.

Interir: ca. 1 mio.

Byrum: (3000kr pr. m2) ca. 1 mio

Id fra elev eller medarbejder:

Lad os f en cykelbutik og et cykelvrksted ud mod gaden.

Cykelvrksted Cykelbutik

FaktaIllustrationBeskrivelse

Det er mange potentialer i at udvikle et cykelvrksted p Kofoeds Skole. Dels er der et

stort potentiale i at udvikle cykler til socialt udsatte, dels kan projektet understtte skolens

socialkonomiske profil, og endelig kan cykelprojektet blive del af en generel byttekonomi

og dermed understtte skolens miljmssige bredygtighed. Endelig kan et cykelvrksted

og forskellige cykelaktiviteter styrke samspillet mellem skole og by bde i lokal kontekst

og som en attraktion for hele Amager st.

ReferencerStrategier

1: Gr skolen til en del af byen: I dag lever cykelvrkstedet p Kofoeds Skole en usynlig

tilvrelse, hvilket er synd, for netop cyklen er en oplagt brobygger mellem skolens elever

og naboerne til Kofoeds Skole. Cykelvrkstedet kan bde etableres som socialkonomisk

virksomhed, hvor skolens elever reparerer cykler, og som et bent vrksted, hvor naboerne

fr en ngle og kan lappe deres cykel i weekenden.

2: Fra overskudsrum til rum for udeliv: Et udadvendt cykelvrksted skaber liv og bidrager til

at aktivere kantzonen p Kofoeds Skole. Om morgenen stopper folk op for at f luft i dk-

ket, om forret bliver der vasket cykler og i weekenden mdes naboer for at ordne cykler.

3: Styrk faglighederne: Cyklen er kbenhavnernes transportmiddel par excellence, og der

skyder cykelvrksteder op overalt i byen. Det er derfor oplagt, at Kofoeds Skole i hjere grad

satser p cyklen og uddannelse af mekanikere.

4: Styrk forskellighederne: Understttes ved at give cykelvrkstedets facade sit eget visu-

elle udtryk.

5: Tnk bredygtigt: Cykelvrkstedet kan udgre rammen om bredygtige brnecykler,

hvor man kan lne brnecykler og aflevere dem tilbage, nr brnene vokser fra dem. Og

hvor ressourcesvage brnefamilier fr mulighed for at give deres brn en cykel. Genbrug

og istandsttelse af brugte cykler er generelt en oplagt mulighed for en aktr som Kofoeds

Skole.

Placering i hovedprincip

HJEMSTED / Cykelvrkstedet skal ikke udelukkende vre en udadvendt aktivitet, men ogs

et vrksted, hvor man kan fordybe sig, mens radioen krer og ingen forstyrrer. Vrkstedet

skal derfor bde best af en udadvendt butiks- og vrkstedsdel, som betjener kunder og

slger cykler, og en mere tilbagetrukket del, som kun er forbeholdt elever.

SKOLE / Der ligger et stort potentiale i at styrke cykling for socialt udsatte. Cyklen er for-

bundet med frihed og mobilitet, men der er generelt f socialt udsatte som cykler. Dels

er der i mange kulturer ikke tradition for at cykle (fx Grnland og Mellemsten), dels kan

cyklen vre en ubehagelig og vanskelig balancekunst for mennesker med et misbrug. Der

er derfor behov for at udvikle en ekstra stabil og tryg cykel, som fx kunne markedsfres som

Kofoed-cyklen.

BY / Cykelvrkstedet skaber bde mulighed for, at skolens elever kan f en relation til et

almindeligt arbejdsliv og beboerne i kvarteret. Endelig kan cykelvrkstedet p Kofoeds

Skole blive en attraktor for hele Amager st, hvis skolen indgr et samarbejde med cykel-

biblioteket, som udlejer diverse cykler og i dag har midlertidigt til huse i to containere tt

p skolen. Ls mere i bilag 7 om potentialerne i at udvikle et cykelvrksted.

+ 03 Cykelvrksted

Ophold tilknyttet kaffestue

Cykelvrksted

Salg af cykler

Udstilling af cykler

53

+ 04 Mbeldepot

Illustration

Lokalisering: Klder, kig til grd samt butik mod Nrnberggade.

Program: Mbeldepot

Areal: 600m2 (klder) 90m2 (grdrum) 500m2 (byrum)

konomi: Ombygning: ca. 2.5 mio.

Interir: ca. 2 mio.

Byrum: (3.000kr pr. m2) ca. 1.5 mio.

Id fra elev eller medarbejder:

Skolens klder er et uudnyttet potentiale, fordi der er s meget plads!

Fakta Beskrivelse

Mbeldepotet er i dag en stor succes lageret af genbrugsmbler vokser, og der er stor

udskiftning af brugte mbler. Depotet er imidlertid placeret i de skimmelsvampsramte byg-

ninger, hvilket ikke er holdbart hverken af hensyn til elever og medarbejdere eller mb-

lernes stand. Med det nye mbeldepotet udnyttes det store potentiale for opbevaring, som

klderen under Kofoeds Skole har. For at sikre dagslys og uderum til depotets elever og

medarbejdere bnes dkket op til grden og der etableres et grnt grdrum med trer.

Dette vil bryde den monotome asfalt i grden op og skabe en spektakulr grn have mellem

mbeldepotet og grden. Mbeldepotet bliver desuden en del af den offentlige kantzone p

Nyrnberggade, da en lille del af depotet omdannes til genbrugsbutik, hvor kunder udefra

kan kbe mbler.

Referencer

Mbelbutik mod byen Klderen bnes op

Strategier

1: Gr skolen til en del af byen: Mbeldepotets genbrugsbutik bliver en lille satellit, som

rkker ud mod byen. Mbeldepotet omdannes dermed til socialkonomisk virksomhed med

salg af genbrugsmbler, men det er en del af depotet, som har kontakt med kunder og byen.

2: Fra overskudsrum til rum for udeliv: Den asfalterede grd fr et nedsnket, grnt gr-

drum som giver grden et helt nyt visuelt udtryk og sikrer, at mbeldepotet fr adgang til

udeliv. Desuden udnyttes pladsen i klderen til opbevaring i dag str mange kvadratmetre

hen uden at blive brugt.

3: Styrk faglighederne: Mbeldepotet styrkes rent fagligt ved at f karakter af socialkono-

misk virksomhed. Her kan eleverne mde kunderne og slge ud af nogle af de mange fine

mbler, som depotet fr ind og henter ude i byen. Evt. kan mbeldepotet samarbejde med

trvrkstedet om reparationer og redesign af mbler.

4: Styrk forskellighederne: Den nedsnkede grd bliver et spektakulrt, sjovt og ander-

ledes grnt rum. Et poetisk sted, hvor man kan flge rstiderne, nr det fx sner, eller nr

bladene falder ned om efterret.

5: Tnk bredygtigt: Klderen efterisoleres og bnes op med et grnt grdrum med trer

og grnne overflader. Dagslysforholdene forbedres via det grnne grdrum.

Placering i hovedprincip

HJEMSTED / Mbeldepotet har bde en meget udadvendt side og en mere indadvendt side,

som tilgodeser behovet for at trkke sig og vre sig selv. Klderen udgr et vigtigt potentia-

le som hjemsted et sted, hvor man kan g i ro og fred for kunder og strukturere mblerne.

SKOLE / Mbeldepotets grnne hul i asfaltdkket giver skolen et helt nyt grnt rum i gr-

den, som vil lfte grdrummets samlede udtryk. Her vil man naturligt samle sig ved hegnet

og f et kig til det grnne liv i bunden. Desuden fr skolen vrdi ved at klderen bliver

udnyttet det frigiver plads til andre aktiviteter.

BY / Mbeldepotets udadvendte side er genbrugsbutikken p Nyrnberggade. Sammen med

tjdepotet, vaskeriet, blomsterbutikken, cykelvrkstedet og galleriet udgr genbrugsbutik-

ken en af butikkerne i den rkke af socialkonomiske aktiviteter, som der er potentiale til

at udvikle p Kofoeds Skole. I fremtiden kan mbeldepotet sledes bde hente og bringe

mbler og selv slger videre af mblerne.

Udeophold til mbeldepotet

Grnt grdrum med trer

Visuel kontakt til mbeldepotet

bning af dkket ned til klderen

Genbrugsbutik med mbler

54

+ 05 Kofoeds Shoppen

Strategier

1: Gr skolen til en del af byen: Kofoeds Shoppen bliver Kofoeds Skoles nye ansigt udadtil.

2: Fra overskudsrum til rum for udeliv: I dag har kantzonen mod Holmbladsgade karakter

af trist overskudsareal. Med etableringen af Kofoed Shoppen gres kantzonen udadvendt og

fr funktioner til bde ophold, parkering af cykler, infostandere og grnt.

3: Styrk faglighederne: Med Kofoeds Shoppen brandes alle produkter under samme. Shop-

pen er ogs et godt fundament for samarbejde p tvrs af vrksteder, oplagt mellem fx de

kreative vrksteder.

4: Styrk forskellighederne: Kofoed Shoppen skal i sin indretning og ydre fremtoning signa-

lere mangfoldighed og forskellighed.

5: Tnk bredygtigt: Facaden fr nye energibesparende vinduer og dre, og lokalerne fr

nye loftsarmaturer.

Placering i hovedprincip

HJEMSTED / I tillg til den nye reception og hovedindgang fra Holmbladsgade fastholdes

den nuvrende receptionen, s elever og medarbejdere selv kan beslutte, om de vil an-

komme til skolen af hovedindgangen eller bagvejen.

SKOLE / Den nye kombinerede reception, galleri og butik bliver et sted, som binder iden-

titet, produkter og mennesker sammen p Kofoeds Skole. Her siger man godmorgen til

hinanden, nr man mder ind, og de elever, som har lyst til at mde kunderne og resten af

skolen, kan arbejde fleksibelt i butikken et par timer ugentligt.

BY / Den nye kombinerede reception, galleri og butik bliver et nyt vartegn for Kofoeds Skole.

Det bliver dermed et udstillingsvindue for skolen i positiv forstand det bliver her, at man

med stolthed kan vise al de kreative og faglige ressourcer, som findes p skolen. De lokale

naboer vil kbe honning og blemost fra de bler, som stammer fra deres egne haver.

Flowet af unge p vej til Amager Strandpark vil kbe slipsenederdelen, som Redesign har

syet af slips fra tjdepotet. Og slskindsvanterne fra den grnlandske systue vil bli