køge fonden 1936-1986
DESCRIPTION
Udgivet i anledning af 50 årsjubilæet for Køge Fonden 1986. Udgivet som E-bog i anledning af 75 års dagen 29.1.2011.TRANSCRIPT
KØGE-FONDEN
1936-1986
Birte Broch og Erik Gøbel
KØGE-FONDEN1936-1986
Udgivet afKØGE-FONDEN1986
Køge-Fonden 1936-1986
er sat med Englishpå 10 punktog trykt hos Maimanns Bogtrykkeri ApS, KøgeOplag: 1.000 eksemplarer
©Birte Broch og Erik Gøbel
ISBN 87-980567-1-9
Forsideillustration:Kirkestræde, tegnet i 1924 afAage Jørgensen{efter .Fra det gamle Kjøge« (J 928))
Bagsideillustration:Hovedet på Køge-Fondens brevpapir i 1936
ForordKøge-Fondens forretningsudvalgforeslog i slutningen af 1985, athalvtredsåret for fondens oprettelseskulle fejres med et jubilæumshæfte. Jubilæumsdatoen er den 29. januar 1986, så skriftets tilblivelsesproces har været ganske kortvarig.
Det kildemateriale, fremstillingenhviler på, findes lige som de anvendte billeder alt sammen i Køge Byhistoriske Arkiv. Dettes erfarne medhjælpere har været os til god hjælpunder udarbejdelsen af manuskriptet.
Dispositionen af stoffet er nogenlunde kronologisk. Hovedvægten erlagt på beskrivelsen af forholdene i1930erne, 1940erne og 1950erne,idet arkivmaterialet er relativt fyldigt bevaret fra denne ældre periode, og da kun få mennesker i dagkan erindre Køge-Fondens og KøgeByhistoriske Arkivs tidlige år. Derimod er behandlingen af de senereårs udvikling ifølge sagens naturmere summarisk.
Vi har bestræbt os på at gøreskriftet så let læst som muligt. Derfor er der kun anvendt få arkitekturtekniske og arkivfaglige udtryk.Og alle citater er bragt med moderne retskrivning.
Skriftets forfattere er den nytiltrådte leder af Køge ByhistoriskeArkiv, cand.mag. Birte Broch, ogarkivar i Rigsarkivet, cand.mag.Erik Gøbel. For os som kommende
tilflyttere til Køge har det at skriveom et væsentligt element i byensnyere historie været både en spændende udfordring og en god måde atlære den gamle smukke købstad atkende på.
Birte Broch & Erik Gøbel
Tagskægsknægte fra Vestergade 6 og Nørregade 7. (»Fra det gamle Kjøge< (1928)).
Byen KøgeKun ganske få andre købstæder harbevaret så mange gamle smukkebindingsværksbygninger som Køge.Og kun i få danske byer er der sålang tradition for målbevidst bygningsbevaring som i Køge.
Skønt bykernens huse er fra allemulige tidsaldre, er det samledeindtryk harmonisk, idet alle bygningerne indordner sig smukt i helheden. Deres brede facader ergennemgående velproportioneredeog står godt til hinanden, hvad enten de er i bindingsværk ellergrundmur.
Til roen i helheden bidrager' også,at den relativt store gadebredde erharmonisk afstemt til hushøjden påoftest to stokværk. De brede næstenretvinklede gadeforløb og det storetorv er typiske for Køg~s byplan;denne er sandsynligvis inspireret framiddelalderlige handelsbyer iPommern.
Foruden rigdommen af gamle huse er byen karakteristisk ved sinmangeårige målbevidste indsats inden for bygningsbevaring og byplanlægning.
Bygningsbevaringsarbejdet i Køge begyndte i 1905, hvor Nationalmuseets arkitekt, C. M. Smidt, gavstødet til istandsættelsen af Nørregade 5 - den første der udførtesm~d tilskud af offentlige midler.
Året efter fik Køge Museum enstørre sum af staten til restaurering
3
4
af gamle privathuse i byen underNationalmuseets, det vil sige C. M.Smidts, tilsyn. Disse midler anvendtes i løbet af et par år på istandsættelse af Vestergade 16 (RichtersGård), Kirkestræde 20 (det lille husfra 1527), Nørregade 31 (BraadtsGård) og Nørregade 4 (Spindegårdens ombygning til museum). Dendrivende kraft bag disse arbejdervar formanden for Køge Museumog meget andet i byen, etatsråd Alfred Sørensen.
Hermed var grunden lagt for detvidere bevaringsarbejde - og forden gamle købstadshygge og det gode miljø, der præger Køge den dag idag.
Inspirationen fra RibeKun Ribe er rigere end Køge, hvadangår gamle bindingsværkshuse fra1500- og 1600-tallet. Det var da ogsåeksemplet fra Ribe, som for godt ogvel 50 år siden gav Køges daværendeturistchef, Lavrids Engelstoft, impulsen til at danne Køge-Fonden.
I sin søndagsavis, Berlingske Tidende fra den 14. januar 1934, læsteEngelstoft interesseret om, hvordanen kreds af borgere i Ribe netophavde stiftet Ribefonden. Dennehavde til formål at stille pengemidler til rådighed for restaurering ogbevaring af byens kirker og andregamle sten- og bindingsværkshuse. Ibestyrelsen sad blandt andre rektor
Willumsen, som var Engelstofts bekendte - de to var formand for turistforeningen i hver sin by. Til hamskrev Engelstoft straks opflammetog fik prompte tilsendt Ribefondenslove.
Men også en anden køgenser læste sin Berlinger opmærksomt densøndag: det var redaktør JacobAxelsen fra Østsjællands Avis. Ogsåhan blev straks grebet af ideen fraR~be; thi allerede dagen derpåoffentliggjorde han i sin avis en opsats derom.
Heri henviste Axelsen til nyligerygter om nedrivning af Kirkestræde 13, Smedegården fra IS00-tallet,og mindede om, at Køges borgeretidligere havde reddet Spindehuset iNørregade 4 fra nedrivning og i stedet fået det indrettet til museum.Han sluttede af med de manendeord: "Køge er for Sjælland, hvad Ribe er i Jylland ... Vi henstiller tanken til overvejelse. Køgenserne harjo før vist, at de kan løse betydeligeopgaver på en værdig måde. Hermelder sig en, der nok er værd at arbejde for«.
Om tirsdagen bragte samme avisen notits om bevaring af Smedegården. Onsdag var der en stor artikelunder overskriften "Attentaterne påKirkestræde i Køge«.
Heri behandledes et par af tidenshede dabatemner i byen, nemligKøges trafiksanering i almindelighed og bevaring contra sløjfning af
kirkegårdsmuren mod Kirkestrædei særdeleshed. I den forbindelse udtalte pastor Knud Gjørup: "Der eringen vej uden om, og vi kan trøsteos med, at før eller senere vil gaden(Kirkestræde) alligevel miste sitmiddelalderlige præg, og det enddasikkert mere eftertrykkeligt«.
Samme uge skrev Lavrids Engelstoft i et brev til redaktør FrederikOpffer om attentatet - der ogsåomfattede opførelse af en ekstra fløjtil alderdomshjemmet - at "himmel og jord skal blive sat i bevægelse, hvis attentatet er alvorlig ment«.
Hermed er de grundlæggendemodstridende synspunkter på bygningsbevaring med videre præsenteret. I det følgende skal vi se, hvemder på længere sigt gik af med sejren.
Allerede den 15. januar medbragte Lavrids Engelstoft redaktør Axelsens opsats til bestyrelsesmødet iTuristforeningen for Køge og Omegn. Her dannede den med Engelstofts ord »et godt udgangspunkt forvort arbejde«. Han rejste nemligstraks spørgsmålet, om eksempletfra Ribe burde følges i Køge, ogdette kunne resten af bestyrelsenganske tilslutte sig.
Der kom dog til at gå præcis to år,før man i begyndelsen af 1936 fandtplanen moden til realisering. Menda var alt også så vel forberedt, atman fandt almindelig tilslutning ogopbakning.
Det idylliske Kirkestræde, fotograferet med Torvet i baggrunden, vistnok omkring 1930. Forrest til venstre ligger Danmarks ældste præcistdaterede bindingsværkshus, opført i 1527. Dette var oprindelig blot endel afen længere række af boder, som strakte sig hen mod kirken. Til
højre for det lille gamle hus 'ses stakittet foran alderdomshjemmetshave, hvor nu biblioteket findes. Derefter følger ejendommene mednummer 16 og 14, hvor Køge Byhistoriske Arkiv i dag har til huse.
5
6
I efteråret 1936, hvor Køge-Fonden var stiftet og i god gænge, noterede Engelstoft: "Ribefonden kanmed sandhed siges at være far tilKøge-Fonden«.
Forberedelser 1934·1935Hvordan man i Køge har grebet detstore projekt an med at etablere enfond, ved vi ikke præcist. Thi materialet fra disse år er kun yderst sporadisk bevaret i Køge-Fondens arkiv.
Imidlertid fremgår det, at LavridsEngelstoft i juli 1934 skrev til Nationalmuseets direktør, M. Mackeprang, der personlig var særdelesinteresseret i bygningsbevaring. Ibrevet meddelte Engelstoft, at manmed Turistforeningen som primusmotor netop havde afholdt en fest iKøge, og 1.500 kroner af overskuddet herfra >,skal anvendes somgrundlag for dannelsen af en fond,hvis midler skal anvendes, når derer brug derfor, for eksempel ved bevarelse af gamle værdifulde bygninger«.
Som debatten om Kirkestræde viser, var der nok af akutte problemerat tage fat på. Engelstoft bad derforMackeprang om at være behjælpeligved udarbejdelsen af statutter forKøge-Fonden samt om at tale ved etmøde i Køge, hvortil Engelstoftsamme efterår forestillede sig at invitere forskellige pengestærke honoratiores.
Engelstoft mente at have godgrund til optimisme. Den var blandtandet begrundet i, at Ribefondenved oprettelsen ikke ejede en rød øre, medens Køge-Fonden alleredeved stiftelsen ville kunne råde overde 1.500 kroner.
Mackeprang svarede, at han selvsamt Chr. Axel Jensen og HugoMatthiessen, der begge var inspektører ved Nationalmuseet, var villigetil at træde hjælpende til. Museumsinspektørerne var begge særligekendere af dansk bindingsværksarkitektur - og desuden medarbejdere ved "Fra det gamle Kjøge« (1928)og »Køge Bys Historie« (1932).
Trods alt ses efterårsmødet ikkeat være blevet afholdt. I det hele taget lader de videre aktiviteter i 1934og 1935 med henblik på dannelse afen Køge-Fond sig ikke uden vidererekonstruere.
Forberedelser ijanuar 1936Men nytårsdag 1936 tog LavridsEngelstoft atter sagen op over forNationalmuseets direktør. Mackeprang var stadig meget villig til atvære behjælpelig med udarbejdelseaf statutter vedrørende, hvad hankaldte "de gamle huses hjælpekasse«. Desuden var han og de tomuseumsinspektører parate til atkomme til stiftende møde i Køge isidste halvdel af januar 1936 somforeslået af Engelstoft. Mackeprang
betingede sig dog, at det blev lagt,så han »kan slippe tilbage til København med toget kl. 22.26«.
Hermed var man nær et afgørende punkt i det årelange arbejde,nemlig det stiftende møde for KøgeFonden.
Typisk for Engelstofts særdeleseffektive forberedelser ønskede hanimidlertid forinden at kontakte enrække fagfolk og honoratiores bådeindenbys og udenbys.
En uge inde i januar 1936 skrevhan - såvel som formand for KøgeMuseum og Køge Turistforeningsom på vegne af »en kreds af Køgeborgere« - til, hvad han betegnedesom »en række kendte mænd, derkender Køge og værdsætter de gamle skønne bygninger«. Disse mindst19 personer bad han om at »sendenogle linier om Deres syn på degamle bygninger, og om at De delerønsket om at bevare disse«.
Næsten alle de adspurgte sendteen udtalelse som ønsket. Selve udtalelserne er ikke særlig interessante; derimod var det underskrifterne,som havde betydning. Disse includerede blandt andre: Otto Andrup(direktør for Det nationalhistoriskeMuseum på Frederiksborg Slot),Francis Beckett (professor i kunsthistorie), Arthur Fang (formand forHistorisk Samfund for RoskildeAmt), Eugen Flygare (sekretær iSkånes Turistforening), V. Eilschou-Holm (formand for Forenin-
Facsimile af slutningen af Thorvald Staunings tre siders anbefalingsskrivelse forud for KøgeFondens dannelse i 1936. Statsministeren havde en særlig tilknytning til Køgeegnen, idet hanvar valgt til Folketinget i Faksekredsen. og han havde sommerbolig i Enghuset i Vallø.
Allerede den 6. januar 1936 havdeEngelstoft mødetilsagn fra Nationalmuseets direktør, og planen varda klar .
Der skulle udsendes indbydelse tilomkring 150 personer og institutioner i Køge og omegn. Og på mødetskulle blandt andre Engelstoft ogfolkene fra Nationalmuseet anbefalefondens oprettelse. Engelstoft havdereserveret lokale på Hotel Hafnia lige ved jernbanestationen til onsdagden 29. januar klokken 19.30.
Turistforeningens bestyrelse nedsatte et udvalg bestående af LavridsEngelstoft, direktør Gustav Theilgaard (Gummifabrikken Codan), redaktør Jacob Axelsen
~rr ~ ~ JZ.-.- ~~= -~~ O/~~~/~"-~ . "7-/
~~.-.r- ~W~
~~~~
»Nu må De ikke skuffe mig, minherre, men tage fat på artiklernesnarest - de må jo i senest lørdagog mandag for at gøre sin virkning.. . Jeg står som en sørgelig Per Tot,hvis der ikke bliver noget ud af dethele«.
Desuden havde Engelstoft engageret et professionelt pressebilledbureau for til provinspressen at fåudsendt en billedmontage, visendeseks gadepartier fra det gamle Køge, med tilhørende tekst om huseneog Køge-Fonden. I ugen omkringstiftelsesmødet bragte mindst 33aviser stoffet, præcis som det varmodtaget, mange endda på forsiden.
3-
gen til gamle Bygningers Bevaring),Regnar Knudsen (formand for Udvalget for Hjemstavnskultur), HugoMatthiessen (inspektør ved Nationalmuseet), Chr. H. Olesen (formand for Turistforeningen for Danmark) og Thorvald Stauning (statsminister).
Sammen med sin udtalelse fremsendte Chr. H. Olesen endda encheck på hele 1.000 kroner. Menhan betingede sig, at Engelstoftbogførte beløbet under mærket »S«.Olesen var nemlig direktør for DeDanske Spritfabrikker, og det storebeløb var bevilget af disse, somimidlertid ikke ønskede at bliveoversvømmet af tilsvarende ansøgninger.
Udpluk af udtalelserne publiceredes blandt andet i artikler i østsjællands Folkeblad den 25. og 28.januar 1936, og i samme periodeorienterede små notitser løbendeom, hvem der havde givet tilsagn omat tale ved stiftelsesmødet.
En uges tid forinden havde Lavrids Engelstoft skrevet direkte til destørste hovedstadsaviser - SocialDemokraten, Politiken, BerlingskeTidende og Dagens Nyheder medflere. Næsten alle bragte i dageneinden stiftelsesmødet velvillige artikler om projektet.
Karakteristisk for hans effektiveog direkte fremgangsmåde er følgende pluk fra et brev til KristianAsbæk på Østsjællands Folkeblad:
7
8
Nørregade 31, kaldet Braadts Gård, er et velbevaret og interessant bindingsværkshus med sinesmukt udskårne lange tagremsknægte under taget. Ejendommen er opført mellem 1612 og1615; men desværre har en nylig istandsættelse været noget hård ved huset. Det samme varOtto Mønsteds gavlreklame for Dma-margarine - et typisk eksempel på, hvad man i KøgeFonden bekrigede under navn af skiltepesten. Fotografiet er optaget i 1914 af Hugo Matthiessen.
(Østsjællands Avis), redaktør Christian Hansen (Østsjællands SocialDemokrat) og den unge journalistKristian Asbæk (Østsjællands Folkeblad). Udvalget lod nu fremstilleen smuk fire siders tryksag, hvoriEngelstoft redegjorde for behovetfor bygningsbevaring i byen og fortanken om til dette formål at danneen Køge-Fond.
Turistforeningen for Køge ogOmegn stod som indbyder til mødet.Men de fine adgangskort tyder ikkepå, at der skulle være offentlig adgang.
Fra den 19. januar udsendtes cirka 170 indbydelser. Disse gik næsten udelukkende til køgensere: by-'rådsmedlemmer, pengeinstitutternes direktører, større selvstændigeerhvervsdrivende, kommunens ogstatens stedlige højere embedsmændog lignende. Blandt de udenbys varomegnens sognerådsformænd ogavisredaktører, Vallø Stift, CarlsenLanges Legatstiftelse samt visse historikere og bygningskyndige.
Stiftende mødeden 29. januar 1936Turistforeningen bød de indbudtetalere på smørrebrød kl. 18, og halvanden time senere var omkring ethundrede damer og herrer samlet påHotel Hafnia.
Ved selve mødet bød Lavrids Engelstoft velkommen og redegjorde
De fine bogtrykte adgangskort, som blev udsendt i forbindelse med det stiftende møde iKøge-Fonden i 1936 og i Køge-FondensVenner i 1943.
r-·--- _. ' .. -- -. -I
KØGE-FONDENS VENNER
l!.~l'l'····· ptre........ "'>ao .··········~~J.at........ ellt r-
...... -l:'. lr.
············.~.~.~lle············.~p lV:J.
····· ~.~aell....-...
Køge, November 1943.
. .
Stiftende Generalforsamling i Selskabet.Køge.Fondens Venner«
afholdes Lørdag den 4. December Kl. 17 paa Hotel Prinsen umid
delbar Tilslutning til Bestyrelsesmøde i Køge-Fonden.Vedtægter for Selskabet vil blive forelagt.,
Generalforsamlingen aabnes Kl. 17, men De er velkommen til
Køge-Pondens Bestyrelsesmøde, der begynder Kl. 16.
.ÆrbødigstL. Engelsto/t.
••:~ .. ..,.J ...... _~ .......:-••.:.:".~.:.'" o,",:" 0,_, ~_ ..... _;. .. _.~._.::: .. ,..... ~-..." .•.::. :. .•• ~.">-o....J'_",.:'.":::.' . .: .-.
9
10
for formålet hermed. Dette var ifølge hans talermanuskript, »at gøredet indledende skridt til dannelsenaf en fond, som i kommende år kanopsamle midler anvendelige, nårsærlige forhold gør det nødvendigtfor at værne ældre værdifulde bygninger i Køge by og nærmeste omegn fra forfald eller nedrivning«.
Han fremmanede endvidere detskræmmebillede, Køge ville udvise,dersom man forestillede sig bybilledet uden de mange gamle huse.Skønheden og historiebevidsthedenville da gå tabt. I stedet fremhævedehan museumsgården i Nørregade 4som et glimrende eksempel på, at enkreds af køgeborgere i begyndelsenaf vort århundrede kunne få reddetværdifuld bygningskultur fra truende undergang.
Engelstoft understregede dogsamtidig kraftigt, at man ikke villemodarbejde udviklingen - eksemplificeret ved det højaktuelle spørgsmål om trafikken igennem bykernenad Nørregade og Brogade eller ad enringvej uden om byen. »Men kan ethus ikke blive liggende, så kan detflyttes«, som erfaringen med flytningen af den meget gamle værdifuldedaldorphske gård fra Torvet 18 tilmuseets gård havde vist.
Han fik åbenbart efterhånden taltsig varm, for i sin begejstring komhan uforvarende til at nævne Spritfabrikkernes 1.000 kroner som eteksempel til efterfølgelse. Han
sluttede af med de manende ord:Agt fortids arv, plej nutids tarv,styrk fremtids marv!
Herefter talte museumsdirektørM. Mackeprang om bygningsbevaring i almindelighed og Køges Kirkestræde i særdeleshed. Hans engagerede fremstilling fremkaldte forsamlingens højlydte bifald.
Derpå trådte museumsinspektørChr. Axel Jensen op og roste Køgesbygningskultur. Han udtalte således, at »hvis en københavner vil haveindtryk af, hvorledes hans by så udpå Christian den Fjerdes tid, kanhan ikke gøre noget bedre end at tage til Køge«.
De næste talere var lægen V. Eilschou-Holm, historikeren Vilh. Lorentzen og ritmester Eugen Flygare.Disse talte i relativt generelle vendinger om behovet for Køge-Fonden. De anbefalede lige som alle andre talere projektet varmt.
Desuden tog gårdejer Jens Andersen fra Lundemarksgården i Herfølge ordet. Han berømmede det gamleKøges skønhed og greb så direkteind i den aktuelle trafikdebat. Un:der forsamlingens stærke jubel udråbte han tidens vejbygningsingeniører og arkitekter til den modernemenneskeheds fjender. BorgmesterNiels Koefoed udtalte sig i sammeretning.
Efter endnu et par indlæg takkedeEngelstoft debatdeltagerne. Hankonkluderede, at »mødet har vist
stor interesse for sagen, og vi vil datrøstigt lade Køge-Fonden starte ogfortsætte sit arbejde«. Det var dogikke hensigten at danne nogenegentlig forening med dertil hørendemedlemsskab, kontingentindbetaling og så videre. Man ønskede i stedet at vække opmærksomhed omsagen og regnede derved med atkunne rejse de nødvendige økonomiske midler ved frivillige bidrag.
I øvrigt medbragte og oplæsteEngelstoft på mødet udkast til statutter for fonden. Disse blev ifølgeomtalen dagen efter i ØstsjællandsSocial-Demokrat godkendt af denstiftende forsamling - og med ubetydelige justeringer er de gældendeendnu.
Formålsparagraffen talte såledesdels om bygningsbevaring dels omdrift af et byhistorisk arkiv. KøgeFondens midler skulle anvendes til»bevarelse, restaurering og vedligeholdelse af gamle bygninger af kulturhistorisk værdi i Køge by og nærmeste omegn, hvor ejeren ikke selvmagter at udrede de hermed forbundne udgifter«. Men desuden til»indretning af arkiv såvel af film ...og fotografier . . som gengivelse afpartier i by og omegn, som i tidensløb forsvinder«. Denne hverken særlig velformulerede eller hensigtsmæssige passus om arkivet er sidenomformuleret. Endelig nævntes»andre opgaver, der kan siges atligge i samme plan som ovennævn-
I mange år var sekretær Poul Kjellerup-Nielsen (til venstre) Lavrids Engelstofts (til højre) højrehånd ved dennes mange gøremål i museet, i Køge-Fonden, i Køge-Fondens Venner og ikkemindst ved opbygningen af det historiske byarkiv. Dette ledede Kjellerup-Nielsen, indtil hanflyttede fra byen i 1944. Her er herrerne fotograferet en sommerdag i museets gård sammenmedfru Else Kjellerup-Nielsen.
te«, eksempelvis udsmykning afoffentlige institutioner.
Til at planlægge det således forestående arbejde nedsatte stiftelsesmødet et 10 mand stort arbejdsudvalg. Dettes medlemmer blev Lavrids Engelstoft, Gustav Theilgaard,Jacob Axelsen, Christian Hansen,Kristian Asbæk, Jens Andersen ogNiels Koefoed, foruden arkitektOtto Langballe, stadsingeniør SvendC. Laurentzius og forhenværendedommer Christian V. Ferslev.Denne sidste var desuden tidligereborgmester og sad nu i bestyrelsenfor Sparekassen og Discontobanken; han var endvidere museetsæresmedlem.
De første arbejdsmøderDet nedsatte udvalg afholdt sit første og eneste møde på Teaterbygningen den 9. marts 1936 om aftenen. Overassistent Poul KjellerupNielsen fra Køge-Ringsted Banenvar også mødt og fungerede somsekretær.
Udvalget betragtede sig som bemyndiget til at vedtage statutter forKøge-Fonden. Engelstofts forslagvedtoges herefter med enkelte mindre ændringer.
Formålsparagraffen, §1, er allerede omtalt. I de øvrige syv paragraffer fastsættes blandt andet, atbestyrelsen skal samarbejde medbyråd, museum og andre institutio-
ner i bestræbelserne for bygningsbevaring. Bestyrelsen har 15 medlemmer, hvoraf Statens særlige Bygningssyn og Foreningen til gamleBygningers Bevaring hver udpegeret medlem, og Køge byråd besætterto pladser, den ene med byens borgmester; bestyrelsen er selvsupplerende (§4). Alle bidrag samles i enfælles fond, som anvendes mesthensigtsmæssigt efter bestyrelsens
skøn (§2). Regnskabsåret er kalenderåret; regnskabet bekendtgøres ibyens aviser eller fremlægges tiloffentligt gennemsyn (§7).
Til den nye bestyrelse udpegedes,foruden de ti udvalgsmedlemmer,købmand Axel Kiel. Denne havdebåde restaureret sin ejendom iNørregade S på smukkeste vis og vartillige formand for Sparekassetilsynets Fond. De resterende fire plad-
11
12
ser i bestyrelsen skulle så besættesudefra som bestemt i §4.
Bygningssynet udpegede derpåM. Mackeprang som sit bestyrelsesmedlem. Bygningsbevaringsforeningen valgte lige så forudsigeligt sinformand, Eilschou-Holm, til bestyrelsen i Køge-Fonden. Endelig pegede byrådet på læge Chr. Sørensen,men ikke flere - borgmesteren varganske vist allerede medlem, menikke som byrådets repræsentant.Fondens bestyrelse blev såledesforeløbig kun på 14 medlemmer.
Efter bestyrelsesprotokollen atdømme afholdtes næste møde ikkefør den 16. november 1936, dennegang på Hotel Prinsen.
På dette første egentlige bestyrelsesmøde konstituerede man sig medOtto Langballe som næstformandog Svend Laurentzius som kasserer.Desuden blev Poul Kjellerup-Nielsen udpeget til sekretær - uden dogat være medlem af bestyrelsen, menmod et mindre honorar.
Med formandsvalget kneb detderimod en smule. Ganske vist lådet i luften, at Engelstoft skulle være formand; men måske af hensyntil Mackeprang og Eilschou-Holmtøvede køgenserne med at foreslå enaf deres egne til posten. Mackeprang, der ifølge omtalen i østsjællands Avis »er en lun sydslesviger, reddede imidlertid situationen,idet han smilende bemærkede: "Såer det vel bedst, at vi får hængt den
klokke på dyret!" Et lille nik i retning af hr. Engelstoft, almindeligtbifald, og hr. Engelstoft sad der medklokken på. Herpå gik man over tilnæste sag på dagsordenen«.
Denne drejede sig om Køge-Fondens arbejde i fremtiden. Her drøftedes mange forslag, blandt andetradioforedrag, lotteri og en »henvendelse til byens sagførere, der joskriver testamenterne«! Det endteimidlertid med, at bestyrelsen vedtog at udsende en brochure til udvalgte privatpersoner samt allebyens større virksomheder og institutioner.
Lavrids Engelstofs egen fremtidsvision viste sig at være, at fondenkom til at eje hele Kirkestræde. Gadens samlede ejendomsskyld vardog over 120.000 kroner - og fondens samlede kapital på 3.200 kroner.
Denne var kommet til veje vedfølgende bidrag: 1.000 kroner fraTuristforeningen, 1.000 kroner ft:aSpritfabrikkerne, 200 kroner fraDansk Galosche- og Gummifabriksamt 1.000 kroner fra Køge Sparekasse.
I løbet af resten af 1936 og 1937indkom følgende bidrag til KøgeFonden: 100 kroner fra brødreneHolm i København, SO kroner fraBio, Svogers Gård, SO kroner fraKjøge Bank, 500 kroner fra CarlsenLanges Legatstiftelse og SO kronerfra Discontobanken i Køge.
De samlede udgifter i årets løbblev derimod kun 117,50 kroner.Hovedposten var løn til sekretærensamt porto og papir.
Ejendommen i Kirkestræde 8erhvervesI november 1937 blev ejendommen iKirkestræde 8, som er bygget i be-.gyndelsen af 16oo-tallet, averteret tilsalg.
Den tilhørte på dette tidspunkt enlandsretssagfører Bornemann i hovedstaden og var temmelig forfalden. Derfor var planen, at en ny ejerskulle nedrive bindingsværkshusetog lade det vige pladsen for en moderne beboelsesejendom i flere etager.
Her var' en oplagt sag for KøgeFonden at gribe ind i med det formål at hindre en ødelæggelse af detgamle hus og det smukke gadebillede. Bestyrelsen lod derfor arkitektLangballe og stadsingeniør Laurentzius gennemgå ejendommensammen med murermester MariusHoffmann og tømrermester J.P.Jensen. De to håndværkere afgavderpå et skriftligt tilbud på istandsættelse, som beløb sig til cirka6.000 kroner, heri medregnet nedbrydning af en del af sidehuset ogindretning af to WCer i gården.
Køge-Fondens formue ved årsskiftet 1937/1938 var imidlertid kunpå 4.125 kroner. Salgsprisen var
Sidelængen ogforhusets gårdfacade i Kirkestræde 8. fotograferet ijanuar 1938. Ejendommen er efter alt at dømme opført i begyndelsen af1600-tallet. På billedet ses tydeligt det kraftige forfald, som bevirkede.
at ingen andre end Køge-Fonden vil/e købe huset for at bevare det.Billedet hidrører fra Køge-Fondens agitationsmateriale i forbindelsemed pengeindsamlingen forud for købet.
9.600 kroner. Derfor blev det afgørende for fondens overtagelse afKirkestræde 8, at byens pengeinstitutter finansierede købet. For atpræsentere et slagkraftigt argumentlod fonden udarbejde en lille mappemed fotografier og forklarendetekst, som man udsendte til potentielle større bidragydere.
Sparekassen i Køge bevilgede enførsteprioritet på 7.100 kroner; manoptog banklån i Discontobanken,Kjøge Bank og Østsjællands Land-
bobank stort 4.600 kroner; desudenindskød Køge Museum en tredieprioritet på 2.000 kroner; og KøgeFonden ydede selv sine 4.000 kroner.
Disse ialt 17.700 kroner skullekunne finansiere køb og istandsættelse af Kirkestræde 8. KøgeFonden overtog derfor huset i januar 1938.
Men ejendommen viste sig snartat være i endnu dårligere stand endførst antaget, så tømrer-, maler- og
glarmesterarbejdet blev temmeligomfattende. I alt kom ombygningentil at koste godt 8.000 kroner. Detvar så meningen med tiden at førefacaden tilbage til dens oprindeligeudseende, at få anbragt en port iportåbningen og så videre - nårfonden engang havde fået tilstrækkelige pengernidler dertil.
Ved overtagelsen var stueetagenubeboet, og de tre familier på førsteog anden sal betalte hver 23 kroner imånedlig husleje. I ombygningspe-
13
14
rioden blev kun to familier tilbage;men fra juni var alle lejlighederneatter beboet. Nu betaltes der månedlige huslejer på mellem 25 og 45kroner. Fondens samlede årlige lejeindtægt var således 2.220 kroner.
Køge-Fondens bestyrelse kunnevære stolt over at have reddet detgamle bindingsværkshus; men nogen god pengeanbringelse blev Kirkestræde 8 aldrig. Ganske vist gavhuset overskud de tre første år.Dette vendtes dog fra og med 1941til driftsunderskud eller ubetydeligeoverskud.
Fondens andre indtægter overstegimidlertid stedse underskuddet påKirkestræde 8. I de første år udgjordes langt hovedparten af indtægterne af gaver mange steder fra.Disses betydning afløstes fra og med1939 af fast tilbagevendende storetilskud fra Carlsen-Langes Legatstifteise sammen med mindre bidragfra Køge byråd.
Underskuddet på driften af ejendommen i Kirkestræde skyldtes stadige reparationsarbejder. PoulKjellerup-Nielsen, der var vicevært ihuset, havde imidlertid også problemer med en af lejerne på første sal.Denne var bagefter med huslejen,men undskyldte sig med, at der varvæggetøj i hans lejlighed. Det endtemed, at familien fraflyttede, og athele ejendommen måtte desinficeresi 1941.
Senere var det galt med en anden
GavlelI af sidelængen i Kirkestræde 8 medåbne lokummer og møddillg, fotograferet ligeilldell Køge-Fondells køb af ejelldommen i1938. Billedet stammer fra dell mappe, KøgeFonden lod fremstille for at vise, hvor nødvendigt det var at redde ejendommen Iletopda.
af lejerne, over hvem de øvrige lejeresammen med naboen i nummer 6indsendte en skriftlig klage til bestyrelsen. Heri bad de, om ikke KøgeFonden kunne befri klagerne for atbo under samme tag som den på-
gældende familie, »da deres indbyrdes stridige forhold generer både osog andre folk i nabolaget".
Ikke før i 1947 kunne Engelstoftkonstatere, at »der har været nogleurolige lejere, der ødelagde idyllen.Men en enkelt er sat ud ved dom, toandre har fået advarsler, og der er,så vidt jeg ved, nu rolige forhold ihuset«.
Køge-Fondens øvrigearbejdsopgaver 1937-1943Køge-Fondens bestyrelse og forretningsudvalg samledes kun een ellerganske få gange i løbet af et år. Hovedsagen havde som regel at gøremed driften af ejendommen i Kirkestræde 8.
Dog holdt medlemmerne også etvågent øje med byens andre gamleejendomme. I 1941 overvejede mansåledes at erhverve Kirkestræde 3-5,som slagtermester Christian Daldorph havde sat til salg, med densmukke port fra 1638. Dette viste sigdog hverken muligt eller nødvendigt. Samme år bekostede fonden,at en kedelig grå cementpudset facade på Kirkestræde 12 blev ændrettil en nydelig gulmalet. Også i 1941søgte bestyrelsen at få hjælp bevilgetifølge beskæftigelsesloven til at fåsat nye vinger på Køge Stormølle ogpå dampmøllen Cerena.
11942 overvejede man at erhverveKirkestræde 9, men atter uden at
dette blev nødvendigt. I stedet fikman tinglyst en servitut om, at ejendommens facade mod Kirkestrædeikke må ændres uden tilladelse fraKøge-Fonden.
Blandt periodens andre frugtbaretiltag kan nævnes, at fonden i samarbejde med Køge Museum og medPoul Kjellerup-Nielsen som primusmotor indsamlede billedmateriale,især i form af fotografier af gamlebygninger i byen. Desuden foranstaltede Køge-Fonden udfærdigetnøjagtige facadetegninger af ejendommene i Kirkestræde mellemTorvet og kirken. Dette arbejde blevgennemført af en snes arkitektstuderende fra Kunstakademiet, dervar i Køge to gange, og hvis togbilletter bekostedes af fonden.
Det lykkedes også - på initiativaf Poul Nørlund, som havde afløstM. Mackeprang både på Nationalmuseet og i Køge-Fondens bestyrelse - at få vognmand Axel Christensen til at nedtage et netop opsat, men skæmmende reklameskilt på hans smukke ejendom,Richters Gård fra 1644, i Vestergade16. I stedet blev opsat et mere velafstemt skilt i smedejern, som betaltesaf fonden og vognmanden i forening.
Endelig gav bestyrelsen indstillingtil Det særlige Bygningssyn i anledning af den i 1943 forestående revision af den landsdækkende fortegnelse fra 1920 over landets frededebygninger.
Køge-Fondens Venneroprettes 1943De nævnte opgaver og adskillige andre krævede yderligere kapital, endder kom ind ved de hidtidige relativtfå, men store bidrag ha institutioner. Som supplement hertil ønskedebestyrelsen at danne et støtteselskab, hvor privatpersoner eller institutioner kunne blive medlemmermod at betale kontingent.
I den anledning udsendte man iapril 1943 en smuk fire siders tryksag, der opfordrede til indmeldelse iselskabet Køge-Fondens Venner idet »der kan næppe være tvivlom,at mange Køgeborgere og udvandrede køgensere og mange andre landsmænd gerne yder deres bidrag tildette gode nationale formål«. Personkontingentet var mindst 5 kronerårligt, institutioner skulle betalemindst 25 kroner; desuden kunneman blive livsvarigt medlem for 100kroner en gang for alle. Endnu engang citerede Køge-Fonden dekendte mænds udtalelser fra 1936.
Netop i besættelsesårene så mange mennesker velvilligt på nationaleformål. Og de cirka 300 udsendtebrochurer - samt den sædvanligegode presseomtale - resulterede i14 livsvarige og 59 årsmedlemmer. Ialt indkom i 1943 den ganske pænesum af 3.575 kroner.
I umiddelbar tilslutning til KøgeFondens bestyrelsesmøde den 4. december 1943 afholdt man stiftelses-
Svend C. Laurentzius (1899-1975) kom tilKøge som stadsingeniør allerede i 1934.Blandt hans mange fortjenester som embedsmand må nævnes. at Køge som den førstekøbstad i kongeriget fik indført en zoneinddeling af hele byen med hensyn til højest tilladte bygningshøjder. Laurentzius kom ogsåmed i Køge-Fondens bestyrelse fra starten i1936 - og sad der i næsten fyrre år til sindød. Desuden var hen medlem af Turistforeningens bestyrelse. og han ledede Civilforsvaret i Køge og meget andet.
15
16
Det 14 fag lange og 2 stokværk høje forhus til Richters Gård i Vestergade 16 fremviser en af Køges godt bevarede bindingsværksgårde.Portoverliggeren bærer indskrift med opførelsesår: .Herren bevare dinindgang og udgang fra nu og til evig tid, amen. 1644«. Billedet på ven-
stre side med det gammeldags skilt er fra 1943, medens man på udsnittet af det tilsvarende ældre foto på højre side ser det skilt, som Køge-Fonden overtalte vognmanden til at nedtage straks efter ophængningen.
møde for Køge-Fondens Venner.Lavrids Engelstoft præsenterede herkort tankerne bag initiativet, hvorefter de fremmødte vedtog det forelagte lovudkast, tilsyneladende udendebat.
Lovene er stort set uændrede til idag. »Selskabets formål er at væretil økonomisk støtte for Køge-Fonden. Dets midler overgår ubeskårettil Køge-Fondens kasse« (§2). Midlerne fremkommer ved medlemsbidragene samt gaver (§3). Selskabetsbestyrelse består af indtil 5 medlemmer, hvoraf 3 fra Køge-Fondensbestyrelse og 2 valgt på den årligegeneralforsamling blandt selskabetsmedlemmer; formanden for KøgeFonden er samtidig formand forKøge-Fondens Venner (§5). Venneselskabet »kan fremsætte forslag tilKøge-Fondens bestyrelse, men haringen indflydelse på forslagets viderebehandling« (§6). Selskabet kankun opløses med Køge-Fondens tilslutning (§10). Selskabet var såledesen af fonden direkte styret underafdeling.
På stiftelsesmødet valgte manKøge-Fondens Venners første bestyrelse. Denne kom til at bestå afskibsmægler Carl Muller og redaktør Frederik Opffer fra venneselskabet samt Lavrids Engelstoft,Otto Langballe og overretssagførerCarl Olse~ fra fondens bestyrelse.
Køge-Fondens virke fra 1944til Engelstofts død i 1948I årene efter oprettelsen af og pengetilførslen fra venneselskabet varKøge-Fondens virke præget af enlang række mindre sager vedrørende bevaring og forskønnelse af byensgamle bygninger. Hertil kom forpligtelserne, som fulgte med fondens drift af Kirkestræde 8.
En af bestyrelsens hovedinteresservar at holde skilteraseriet eller skiltepesten i ave. I samtiden refererededisse begreber til den omsiggribendebrug af store iøjnefaldende reklameskilte. Ved gode ord og i vissetilfælde betaling lykkedes det dog atforegribe eller afbøde opsætningenaf skilte på byens kønne huse.Blandt andet tilbød Køge-Fondengratis arkitektassistance i så fald.
Derimod fik fonden selv sat diskrete oplysningstavler op ved visseaf de interessanteste bindingsværksbygninger. I første omgang i 1945drejede det sig om Smedegården ogdet ældste hus i Kirkestræde. Tavlerne, der var godkendt af Nationalmuseet, gav information om husenesalder, historie, særlige arkitektoniske kvaliteter og så videre. Smedegården er opført omkring 1540 oghar to gotiske bislagssten, som er deeneste i landet, som står på deresoprindelige plads; medens det morsomme lille hus i Kirkestræde 20 erlandets ældste nøjagtigt daterede
17
18
bindingsværkshus, idet der over døren læses årstallet 1527.
Endvidere var Køge-Fondensindsats medvirkende til, at antalletaf fredede huse i Køge øgedes fra 22til 30 i den oversigt, som Det særligeBygningssyn udgav i 1945. Alene iKirkestræde var herefter fredetnummer 3, S, 6, 8, 9, 10, 13, 14, 15,16,17,20,21og24.
Samme år lykkedes det bestyrelsesmedlemmet, stadsingeniør SvendLaurentzius, at få indføjet ikommunens nye bygningsvedtægter,at gaderne omkring kirken skulleholdes fri for al skæmmende høj bebyggelse.
I flere år arbejdede man tillige på atfå nedrevet den gamle arrestbygningmellem rådhuset og museet. Hervedville man dels slippe af med dennebygning, som Engelstoft betragtedesom direkte grim; dels ville der bliveen ideel plads ledig, hvortil mankunne flytte Braadts Gård fraNørregade 31, hvor den var bygget iårene 1612-1615. Denne lå i vejenfor en planlagt udvidelse af Brochmands Skole. Både arresthuset og
Braadts Gård er imidlertid blevetliggende, hvor de lå.
Også 'i' denne periode vedblevejendommen i Kirkestræde 8 at giveproblemer for fonden. I detkommunistiske ugeblad TidensEkko fra den 9. februar 1946 fremkom en artikel under overskriften»En facade og en bagside. Et fredetKøgehus, der burde erklæres ubeboeligk Heri blev malende og dramatisk beskrevet, hvordan tapeterhang i laser, kalkpuds dryssede, ogrotter og mus myldrede op gennemstore huller i gulvene. Dette var i sigselv slemt; men det forhold at ejendommen ejedes af og gav overskudtil Køge-Fonden, var for redaktionen den dråbe, der fik bægeret til atflyde over.
Sundhedskommissionen konstaterede derpå, at rotterne havde godelivsbetingelser som følge af skrammel, tørvesmuld, brænde, gamleklude og andet snavs i ejendommen.Kommissionen pålagde derfor Køge-Fonden at bedre forholdene.Dette skete da også umiddelbart efter.
Men da bystyret sidst på året be-
------1
vilgede fonden et ekstratilskud på1.000 kroner i anledning af dens-10års jubilæum, udspandt der sig enhed diskussion i byrådet. Kommunisterne, Kamma Kristensen ogSteffen Jensen, mente, at man ikkeburde støtte Køge-Fonden, når denhavde overskud på sin ejendom.Imidlertid var regnskabstallene fraUgens Ekko flere år gamle - ogoverskuddet i mellemtiden vendt tilunderskud. Alligevel debatteredessagen på ikke mindre end trebyrådsmøder omkring årsskiftet1946/1947, hvor både socialdemokrater og borgerlige tilbageviste kritikken.
Venneselskabets medlemmer blevi årene efter krigen indbudt til atdeltage i forskellige arrangementer,blandt andet i samarbejde medbyens kunstforening og den arkæologisk-historiske forening. For eksempel indbød man til en aften medskuespilleren Bodil Ipsen, foredragaf den opdagelsesrejsende AageKrarup-Nielsen og forevisning afDanmarksfilmen. Desuden modtogmedlemmerne bogen om frededebygninger i 0stdanmark i 1945.
Kunstakademiets Bygningsskoles opmålingstegninger fra sommeren 1943 varfinansieret afKøge-Fonden. Udsnit tene viser facaderne påKirkestrædes østside, henholdsvis husnumrene 16-10 (på venstre side) og 8-4 (på højreside). Desforuden udarbejdede de arkitektstuderende ved samme lejlighed detaljeredeopmålinger og tegninger af hver enkelt husfacade.
." . ;00 § W.lilllOO"~~~=========::::j :. ,'~~ ~
§§ w·oo mEtablering af etbyhistorisk arkivVist nok helt siden starten i 1896havde Køge Museum taget imod endel billeder med tilknytning til byenog omegnen. Da dette imidlertidikke er nogen central museumsopgave, blev billedsamlingen aldrighøjt prioriteret eller målbevidst administreret. Derfor indsatte LavridsEngelstoft, som jo var formand formuseets bestyrelse, bestemmelsen iKøge-Fondens statutter om oprettelse og drift af et byhistorisk arkiv.
I praksis var det museets sekretær, Poul Kjellerup-Nielsen, somstod for arkivarbejdet i en årrækkeop til 1944, (hvor han flyttede fraKøge). Museets arkivmateriale varuordnet og tilfældigt; men Kjellerup-Nielsen gik i gang med at få detregistreret og suppleret. Tilsyneladende bestod samlingen især af portrætter, og den omtaltes i 1943 simpelthen som »billedarkivet«, i 1946som »fotografisamlingen«.
Fåborg har landets ældste egentlige lokalhistoriske arkiv, og tildettes leder henvendte Engelstoft sig
i 1944 med en lang række konkretespørgsmål desangående. Hervedblev Køge-Fonden opmærksom på,at man måtte sørge for at indsamlearkivalier vedrørende: 1) personer,2) steder og bygninger, 3) sag1igeemner som økonomiske, sociale ogkulturelle forhold. Til hver af de trekategorier hørte både skrevne ogbilledlige arkivalier.
Ved Kjellerup-Nielsens fratrædenaktualiseredes arkivspørgsmålet, ogEngelstoft fik arrangeret et mødemed byrådets biblioteksudvalg i februar 1945. Hans udmærkede tankevar nemlig oprettelsen af et »virkeligt byarkiv, hvor arkivalierne er tilgængelige. Dette skulle virke som en'oplysningscentral for dem, der ønsker oplysninger om byens sted- ogejendomsforhold, personalhistorie,nærings- og foreningsliv og så videre«.
Samtidig foreslog Lavrids Engelstoft - igen efter model fra Fåborg- at lade byarkivet få 1 å 2 store lokaler stillet gratis til rådighed i detbibliotek, man regnede med snart atskulle komme i gang med at opføre.
Køge-Fonden ville så påtage sig
indretning og pasning af lokaler ogarkivalier. Ledelsen skulle varetagesaf biblioteksudvalget og fonden iforening. Engelstoft understregedestærkt betydningen af et intimtsamarbejde mellem byens museum,bibliotek og arkiv. Biblioteksudvalget viste på dette orienterende mødesagen stor velvilje.
Tilsyneladendemed Engelstoft selvi spidsen arbejdede man i disse årmed fotografering af alle bykernenshuse. Desuden havde Køge-Fondenblik for allerede umiddelbart efterbefrielsen i 1945 at begynde et systematisk indsamlingsarbejde af billeder, beretninger og genstande vedrørende alle aspekter af besættelsestidens historie.
Ydermere arbejdede man i 1946på at gennemregistrere hele arkivmaterialet i museets samlinger medhenblik på aflevering til byhistoriskarkiv. Dette arbejde samt planlægning af indretningen af detkommende arkiv blev lagt i hænderne på den unge lærer, Carl Weber.
Foreløbig fik han overladt tre småskabe på museet, hvis samlinger han
19
20
Æren for Køge-Fondens oprettelsekan uden overdrivelse tilskrivesLavrids Engelstoft (J 879-1948), dervar dybt engageret i sin bys politiskeog kulturelle liv.
Denne kulturhistoriske interessehavde han med sig fra sit barndomshjem på Fyn, hvor hans fadervar kapellan. Lavrids Engelstoft varaf præsteslægt såvel på faderenssom på moderes side. Han fortalteselv, at han som barn var ret svagelig og under sin opvækst led undersin moders tidlige død, skønt stedmødrene var gode og kærlige modham.
Efter at have taget præliminæreksamen ved Roskilde Katedralskole blev Engelstoft i 1896 elev vedStatsbanerne, hvor han blev indtilsin selvansøgte afsked i 1943. Dahan i 1907 kom til Køge, var hanassistent; men han afsluttede sinlange karriere inden for DSB somgodsekspeditør med kongelig udnævnelse.
Engelstofts hjertesager var filmskunsten, turistvæsenet og bevaringsarbejdet. Allerede i 1913 blevhan medindehaver af biografteatreti Svogers Gård på Torvet i Køge.Senere overtog han selv hele bevillingen, og 1940 flyttede han biografen til Casino, der var blevet nyindrettet af sønnen, arkitekt Erik Engelstoft.
Som følge af sin store interessefor dansk historie ønskede LavridsEngelstoft, at danskere og udlændinge skulle lære Danmark bedre atkende. Han gik der/or aktivt ind iarbejdet i Turistforeningen for Køge og Omegn, hvor han var formand1924-1940 og blev æresmedlem i1941. Han ydede en stor indsats i delands- og egnsdækkende turistorganisationer og stod bag mange initiativer i Køge. Således var han en afhovedkræfterne bag »Køge Bys Historie« fra 1932, hvor hans broder,historikeren Povl Engelstoft, varden ene hovedredaktør. Som eksempel på hans iderigdom kannævnes, at han i forbindelse medKøge bys 650 års jubilæum i 1938fik inviteret repræsentanter for densvenske hær fra de regimenter, somi 1659-1660 brandskattede byen!
Bevaringen af huse, genstande ogarkivalier vedrørende byens historielå også Engelstoft stærkt på sinde.Når han ønskede at bevare de gamlebygninger, skyldtes det ikke alenehensynet til skønhedsindtrykket.Han ville bevare forbindelsen tilfortiden som en stadig påmindelseom den kultur, som det modernesamfund byggede på. Desuden villenetop kontrasten til det fortidige fåhans samtidige til at tænke nøjereover deres egen tid.
Allerede inden Køge-Fondensoprettelse var Engelstoft aktiv i forhold til Køge Museum, hvor hanblev valgt ind i bestyrelsen i 1932 ogovertog formandsposten i 1935. Vedmuseets 50 års jubilæum i 1946 stodEngelstoft som redaktør af jubilæumsskriftet.
Ud over de nævnte aktiviteter varhan blandt andet medlem af Køgebyråd 1929-1937 for Det radikaleVenstre, medlem af bestyrelsen forKøbenhavns Amts historiske Samfund, Dansk Kultur/ilm, medlem afFrimurerordenen og Rotaryklubben.
På billedet ses Lavrids Engelstoftpå Torvet ved åbningen affestlighederne i anledning af byjubilæet isommeren 1938.
21
22
gennemgik med henblik på udtagelse af materiale til arkivet.
Samtidig begyndte Weber og Engelstoft i 1948 en systematisk indsamling af billeder og andet arkivalsk materiale samt opfordrede veddirekte henvendelser enkeltpersonertil at skrive deres erindringer. Desuden indhentede man personalhistoriske oplysninger ved ligeledes atudsende særlige spørgeskemaer tilinteressante personers efterkommere.
Med Lavrids Engelstofts død i1948 sattes tempoet dog mærkbartned, og også arkivsagen hvilede. Begrundelsen var hovedsagelig, at manfuldstændig manglede lokaler forbyarkivet.
Efter at Otto Langballe en kortperiode havde fungeret som formand for Køge-Fonden, (idet hanhidtil havde været næstformand),blev den nye formand: bogholder iFinansministeriet og radikalt medlem af byrådet, Johannes H. Høllinger.
Denne fik i 1951 stillet et lille rumpå første sal i rådhuset til rådighedfor det historiske byarkiv. Rummetvar bare halvanden gange to en halvmeter og så beskedent, at 0stsjællands Folkeblad veg tilbage forat kalde det et lokale, men snarerekom til at tænke på et skab! Mantog det i brug per 1. april 1952.
Køge-Fondens almindelige virkefra 1949 til 1972Som antydet var årene efter 1949ganske stille for Køge-Fonden. Efterbestyrelsens opfattelse var der ikke_særligt behov for udbetaling af vedligeholdelsesstøtte eller lignende.
I bestyrelsesprotokollen findesnæsten ingen indførsler i årene1952-1955. Ja, i 1954 og 1955 blevder ikke engang afholdt generalforsamling i Køge-Fondens Venner ogtilsyneladende heller ikke bestyrelsesmøder i Køge-Fonden! Herefterkom man imidlertid ind i en fastrytme, som i mange år indebar etforretningsudvalgsmøde og en generalforsamling årligt.
Der ses bogstavelig talt ikke atvære givet økonomisk støtte til bygningsvedligeholdelse og lignende ud over hvad fondens ejendom iKirkestræde 8 krævede.
Foreningen til gamle BygningersBevaring, som ejede Smedegården iKirkestræde 13, foreslog i 1949 Køge-Fonden at købe denne ejendom.Huset gav et årligt underskud på500 kroner, hvilket blandt andethang sammen med, at den tidligereejer, en smedemester, havde fåetlovning på at bebo den bedste lejlighed for en meget ringe husleje - ognu var smeden blevet 88 år gammelog var still going strong.
Køge-Fondens bestyrelse følte sigførst stærkt fristet til at købe; dogendte den klogeligt med at sige nej
tak. Man kunne ganske vist overtage Smedegården for prioriteternesværdi på ca. 20.000 kroner, menman skønnede, at alene istandsættelsen ville koste omkring 30.000kroner. Til sammenligning var pådenne tid fondens samlede årligeindtægter knap 3.000 kroner (inclusive lejeindtægter), og formuen var32.000 kroner, (hvoraf ejendomsskyld på Kirkestræde 8 udgjorde20.000 kroner).
Et blik på Køge-Fondensregnskaber frem til slutningen af1960erne viser en rolig udvikling afen efterhånden nogenlunde solid.økonomi.
I årene 1948 og 1949 ydedes mindre tilskud til reparation af facadenpå Kirkestræde 21. Men herefterstandsede man næsten helt sådannetilskud.
Årsregnskaberne fra 1950erne og1960erne har på udgiftssiden typiskkun knap 1.000 kroner til Køge Byhistoriske Arkiv og halvt så meget tilkontorhold. Desuden var der underskud på Kirkestræde 8 visse år.
Hertil kommer af udgiftskrævende aktiviteter kun de forskelligepublikationer, som Køge-Fondentog initiativ til og finansierede. Detdrejer sig om Wilhelm von Antoniewitz: "Køge Bys Gader og Veje« i1951, P. A. Klein: »Køge skoler i det19. århundrede« i 1953 samt Wilhelm von Antoniewitz: »Legater ogStiftelser i Køge« i 1956. Desuden
I Østsjællands Folkebladfor 7. august 1942 viste man dette fototrick.»Den Braadtske ejendom står her smukt placeret mellem museet ogrådhuset, og den grimme arrestmur er borte«. Redaktionen forestillede sig, at der i bygningen skulle være »turistbureau og erhvervskontor istueetagen for at give lidt husleje, udvidelse af museet på første sal,
bag ved en udvidelse af museumsgården med større friluftsscene forfolkedanseropvisninger og en hyggelig gammel sjællandsk kro«, Manmere end aner Lavrids Engelstoft bag dette projekt, som omfattede enrække af hans kongstanker.
23
På hjørnet af Nørregade og Torvet, hvor nu Andelsbanken har til huse, lå Hotel Prinsen, hvorKøge-Fonden som regel holdt sine møder. På dette sted var det også, at Køge Huskors huseredeså slemt fra 1608 til 1615.
24
udsendte man til venneselskabetsmedlemmer pjecen »Meddelelser fraKøge-Fonden" i december 1952, ligesom det tilsvarende var sket i 1945.
På indtægtssiden i perioden fra1949 til 1974 findes så godt somhvert år fire poster: Tilskud fraCarlsen-Langes Legatstiftelse på1.000, 2.000 eller 3.000 kroner; tilskud fra Køge byråd på 300, 600 ogfra 1968 på 2.000 kroner; kontingent fra Køge-Fondens Venner betød et årligt beløb voksende fra 600til 2.500 kroner; og Køge-Fondenskapital afkastede renter stigende fra400 til 4.000 kroner. Desuden ydedebyens pengeinstitutter fra tid til anden gode tilskud. Endelig har ejendommen i Kirkestræde givet overskud på op til 1.000 kroner i visse årindtil 1967, herefter kun underskud.
Et vigtigt økonomisk tilskud komsom sagt hvert år fra venneselskabet, hvis medlemstal i 1969 var på
80 personer og institutioner. Detnormale kontingent var i 1965 blevethævet til 10 kroner, og i 1971 øgedesdet til 20 kroner om året.
Arrangementer for medlemmernevar der næsten ingen af i 1950erneog 1960erne. Derimod modtog selskabets medlemmer dels de trenævnte publikationer, som KøgeFonden selv udgav, dels Køge Turistforenings smukke lille skrift,som P. A. Klein havde forfattet i anledning af foreningens 50 års jubilæum. I vinteren 1968-1969 afholdtKøge-Fonden i samarbejde medKøge Museum en række foredragom byhistorie og bygningsbevaring,desuden var der på generalforsamlingen forevisning af en film ombygningsbevaring i England. Et an~
det tilbud til Køge-Fondens Vennervar at besøge de udstillinger, sombyhistorisk arkiv arrangerede.
I løbet af 1960erne havde der i
praksis udviklet sig en opgavefordeling i Køge-Fondens bestyrelsemellem forhenværende stadsskoleinspektør P. A. Klein, som fortrinsvis tog sig af ledelsen af Køge Byhistoriske Arkiv, og arkitekt AgeMadsen, som forestod de sager, derhavde med bygningsbevaringsarbejdet at gøre.
I 1972 tog bestyrelsen konsekvensen af denne arbejdsfordeling og fikgeneralforsamlingen til at foretageen let revision af fondens statutterog venneselskabets love. De sidstnævnte ændredes praktisk tagetikke. I Køge-Fondens statutter forblev de fleste paragraffer også uændrede.
Men i §5 nævnes, at der nu skalvære to næstformænd. ),Den enenæstformand vælges som repræsentant for bevaringsformålet og denanden som repræsentant for arkivformålet, idet de leder de to formålsaktive virke støttet af to aktivudvalg,hver bestående af mindst fem bestyrelsesmedlemmer«, desuden skalbyarkivets daglige leder være medlem af arkivudvalget.
Disse statutter og love er de i daggældende.
'-~-............"._....,-- -" .._-------....-Ifølge Dagbladet, så har Køge-Fondens bestyrelse deltsig i to grupper, og herafskal den ene gruppe tage sigaf gamle bygningers begravelse
- Det er også det jeg siger, det havde væretmeget nemmere at brænde dem . ..
En morsom trykfejl i Dagbladets omtale afKøge-Fonden efter omstruktureringen gavanledning til denne karrikaturtegning i KøgeEgnen den 22. november 1973.
Fondens bygningsmæssige virke1956-1970Den næsten dvaleagtige periode efter Lavrids Engelstofts død i 1948sluttede med stadsskoleinspektør P.A. KJeins valg til formand i december 1955. Ved samme lejlighed valgtes arkitekt Age Madsen til næstformand.
Med hensyn til bygningsbevaringsarbejdet foretog Køge-Fondensig ikke noget særlig iøjnefaldende ianden halvdel af 1950erne. Men ibegyndelsen af 1960erne ydede manfor eksempel tilskud til vedligeholdelse af Vestergade 16, lige somman hjalp med at skaffe støtte fraCarlsen-Langes Legatstiftelse til reparation af Smedegården, som vartemmelig forfalden. Køge-Fondenarbejdede endda på en bevaringsplan omfattende hele Kirkestræde.
I anden halvdel af 1960erne havdeAge Madsen især opmærksomhedenhenvendt på bygningerne på Torvet,hvor Køge-Fonden i flere tilfældeopnåede at bevare tages og facadersoprindelige udseende.
Fondens muligheder for at følgesine overtalelsesforsøg op med penge blev væsentligt bedret, da Sparekassen i 1970 skænkede fonden10.000 kroner til anvendelse somrentefrit byggelån for ejere af gamlehuse i byen.
Som tidligere måtte Køge-Fondenimidlertid koncentrere sin økonomiske formåen om at passe sin egen
25
26
ejendom i Kirkestræde 8. I mangeår kviede bestyrelsen sig ved at foretage større reparationsarbejder; istedet overvejede den at afhændehuset. I 1968 så den sig dog nødsaget til gennemgribende at reparere kælderbjælkelaget for cirka10.000 kroner.
To år senere måtte den istandsætte taget over sidefløjen for ikkemindre end 20.000 kroner. Mendette beløb udredede Carlsen-Langei form af et rente- og afdragsfrit lån.Hermed - og med to interesseredebygningshåndværkere som nye lejere - var huset nødtørftigt sat istand.
På den anden side havde reparationerne tæret så hårdt på fondensformue, at dens økonomi med formandens formulering var kommet ikrise. Derfor så bestyrelsen ingenanden farbar udvej end at afhændeKirkestræde 8, hvilket skete i 1974.
Byhistorisk arkivi perioden fra 1952 til 1970Med tildelingen af eget rum på rådhuset trådte arkivet trods alt ind i enny æra. I de første år førte det dogen stille tilværelse, stadig med CarlWeber som arkivar.
Denne skrev beklagende til sinkollega i Fåborg om disse år på rådhuset. »Meget plads er der jo ikke.Ligeledes går det uhyre langsomtmed at få samlet materiale sammentil arkivet. Så De ser, at det ene svarer til det andet. Køge har altid været en »død by« på de kulturelle områder. Befolkningen interesserer sigkun for fodbold og lignende ting<d
Endnu i august 1953 hidrørte 98pet. eller 99 pet. af arkivets samlinger fra museet. Byhistorisk arkiv låinde med 87 numre under personalafdelingen, 120 under stedafdelingen og 71 numre under sagsafdelingen. Trods de helt fortvivlendepladsforhold måtte Carl Webersamme år efterkomme formandHøllingers anmodning om at ryddeen af arkivhylderne, fordi »stadsingeniøren (Svend Laurentzius, dersad i Køge-Fondens bestyrelse) erkommet i pladsvanskeligheder oghar spurgt, om der var mulighed for,at han kunne låne lidt plads i byarkivet<d
Weber følte efterhånden, at hansarbejde som byarkivar slet ikke blevstøttet i tilstrækkelig grad. Da hanydermere fik afslag på fri telefon og
dernæst på et rimeligt honorar, fratrådte han jobbet.
Per 1. januar 1956 blev bibliotekar Anker Olsen byarkivar i stedet.Denne var særdeles energisk og gik igang med en systematisk omordningaf samlingerne samt med at føre tilvækstprotokol og udarbejde årsberetning. På denne tid omfattedesamlingerne af egentlige arkivalieromkring 60 bind/pakker, forudenbilleder og andre løsakter samt kartotekerne med henholdsvis topografiske, personalhistoriske og' sagligeregistre. Anker Olsen var også aktivinden for Sammenslutningen af Lokalhistoriske Arkiver, hvoraf KøgeByhistoriske Arkiv havde væretmedlem siden sammenslutningensstart i 1949.
Imidlertid rejste,Anker Olsen frabyen allerede i april 1958. Herefterovertog formand P. A. Klein dendaglige ledelse af arkivet; dennehavde siden 1954 været arkivets ansvarlige leder. Senere i 1958 tiltrådtesekretær Erik Jensen, der gik påpension fra gummifabrikken, sommedarbejder i byarkivet. Hertilkom, at man samme år endeligkunne rykke ind i et lokale på 20kvadratmeter på anden sal i det nyindrettede centralbibliotek i det tidligere alderdomshjem i Kirkestræde.
Hermed passerede Køge Byhistoriske Arkiv en milepæl i sin udvikling, idet man herefter kunne
Peter August Klein (1891-1980) ydede fra 1955 til 1977 en stor indsats som formand og bestyrelsesmedlem af Køge-Fonden. Navnlig var dog Køge Byhistoriske Arkiv hans hjertesag.
Klein voksede op på Lolland og i Fåborg. Som barn hadede han skolegangen med dens kravom arbejde, men ikke desto mindre blev han selv lærer i 1914. Herefter var han i en lang årrække ansat i Vordingborg, hvis byhistorie han skrev.
11947 kom Klein til,Køge, hvor han virkede som inspektør ved Tøxens Skole og stadsskoleinspektør indtil 196J. Han var desuden forstander for Køge Handelsskole, medlem af Rotaryklubben og formand for Sønderjysk Forening for Køge og Omegn.
Her ses han fotograferet i 1975 med l. årgang af Østsjællands Folkeblad fra 1876 i byarkivetsmagasinrum.
annoncere med en fast åbningstidfor publikum, nemlig hver fredagmellem klokken 14:30 og 16. Personalet indledte også i 1959 en målrettet arkivalieindsamling ved henvendelse til byens 70 foreninger medopfordring til at aflevere udskrevneprotokoller med videre - dog udenhelt at opnå det ønskede resultat.Bedre held havde arkivet medbilledindsamlinger fra privatpersoner.
Billederne udgjorde også grundstammen i de udstillinger, som ErikJensen arrangerede i bibliotekets.vestibule i efterårsferierne fra 1960og fremefter. Blandt temaerne varskoleliv, Torvets huse og beboere,byfester 1938-1963, krigen i 1864.Fra 1965 fik det byhistoriske arkiven udmærket aftale med byens toaviser om, at disse løbende afleverede deres mange pressefotos.
I arkivets arbejde lagde Klein oghans medarbejdere - fra 1962 tillige forhenværende postmester SørenFrier - stedse stor vægt på det personalhistoriske aspekt. Gennembyens presse henvendte man sig rutinemæssigt til offentligheden hvertkvartal med lister over historiskepersoner, som man manglede informationer om. Desuden kontaktedesefterkommerne direkte ved tilsendelse af standardiserede genealogiske spørgeskemaer.
Et særligt problem var og blevdødsboer. Ofte er værdifuldt mate-
27
Køge Byhistoriske Arkivs årlige tilvækst af billeder siden 1957. Den relativt jævnt voksende tilgang har været nogenlunde tilsvarende for andre typer af arkivalier; de præcise antal for disseer imidlertid vanskeligere at fastslå.
gel i kvistlokalet i biblioteksbygningen.
I første omgang klarede man situationen ved omordning af arkivalierne og ved udvidelse af reolerne. I1969 var pladsproblemet imidlertidhelt akut, og man måtte året efterbøde på situationen blandt andetved at udskille 2S pakker arkivalierog overdrage disse til andre arkiver,hvor de rettelig hørte hjemme.
1\
-
000
o--f--~
00o--
o--
0--0--l-r--
OCO e-r-
I-- I--
r- o--
~ r--r--
I-l-5"00
I--
t--f-r-- l- t-
(00 I ,/
" ~ " "- "-~ " ~
~ ~ ~~ ~
~ ~ ~ ~ ~~ --t-- ~
Aret efter omfattede arkivetssamlinger eksempelvis over 6.000billeder, foruden film og lydbåndoptageiser. Desuden var der alene iårene 1961-1966 fra skolevæsenet,forskellige foreninger og erhvervsvirksomheder tilgået byarkiv~t omkring 500 protokoller.
I arkivets personale udskiftedesSøren Frier i 1968 med pensioneretoverlærer Axel T. Jensen. Erik Jensen døde i 1970. I disse år fungeredefru Stella Jensen som sekretær.
Alle de nævnte aktiviteter resulterede uundgåeligt i, at Køge Byhistoriske Arkiv allerede fra midten af1960erne begyndte at få pladsman-
f.6/.
f.
riale gået tabt ved, som Klein skriver i sin årsberetning for 1964, »atarvinger, der jo oftest tilhører denyngre generation, letsindigt kassererbilleder og dokumenter ... Vi harved stikprøver på lossepladsen konstateret, at der på denne kan findesmateriale, ofte i miserabel stand,der burde være stillet til byarkivetsrådighed«. Man ser for sig arkivetsstab af aldrende gentlemen somveritable papirklunsere på lossepladsen!
I 1961 modtog byarkivet to storeværdifulde erindringsværker, hvisindhold blev registreret. Det drejedesig dels om Frederik Opffers memoirer på 400 sider om hans tid i Køgefra 1860erne til Første Verdenskrig.Dels var det dommerfuldmægtig Alfred S. Roepstorffs 600 sider mederindringer fra byen, hvortil kom enkasse med dokumenter fra rådhusets loft om hans virke i Køge fra1895 til 1907.
Et andet stort projekt, arkivetstod for i 1960erne, var gennemregistreringen på kartotekskort af indholdet af Køge Avis siden 1851 ogØstsjællands Folkeblad siden 1876.Dette gennemførtes som beskæftigelsesarbejde med økonomisk støttefra Arbejdsministeriet.
For at gøre samlingerne letteretilgængelige for publikum ændredeman i 1965 åbningstiden til hverformiddag fra klokken 10 til 11:30mandag til fredag.
28
Byhistorisk arkiv i selvstændigelokaler siden 1970Endelig i slutningen af 1970 kunnearkivet rykke over i større lokaler. IKirkestræde 16, hvor tidligere østsjællands Avis havde domicil, stillede kommunen nu en tre værelserslejlighed til disposition - sammenmed 7.000 kroner til istandsættelse,1.000 kroner til en længe savnetbåndoptager samt forskelligt kontorinventar, som var blevet til oversved kommunesammenlægningentidligere samme år. I marts 1971kunne medarbejderne præsenterede nye lokaliteter for offentligheden.
Ifølge P. A. Klein fik flytningen»en næsten revolutionerende virkning. Det, at vi flyttede ud af biblioteksbygningen, har givet publikumforståelsen af, at arkivet ikke er endel af biblioteket eller museet; menat det er en selvstændig virksomhedpå linie med disse to institutioner.Besøgstallet er vokset, så der i deformiddagstimer, der er åbent, kunmeget sjældent er en dag, uden atder er gæster med forskellige gøremåk
Pladsen var imidlertid allerede efter et par år ved at blive særdelestrang i Kirkestræde 16. Dette blevaktualiseret, da arkivet i 1971 modtog 22 sække med papirer fra arkitekt Urban Kindbergs dødsbo, hovedsagelig bygningstegninger vedrørende Køge.
Efterhånden kunne arbejdskraft-
KØGE: Det byhistoriskearkiver i fare for at bliveen rodebutik, sagde arkivetsleder, fhv. stadsskoleinspektør P. A. Klein på KØgefondens generalforsamling. Arkivets altoverskyggendeproblem er pladsmangel,både for material~, personale og studerende.
Køge Byhistoriske Arkivs leder, P. A. Klein,havde udmærkede forbindelser til BerlingskeTidende, som flere gange bragte arkivets personalhistoriske efterlysninger. Den 1. maj1974 indeholdt avisen denne muntre tegning.
behovet knap dækkes af de frivillige, som alle arbejdede gratis og betragtede det hele som en spændendehobby. Det var derfor en kærkommen hjælp, da byrådet i 1971bevilgede løn til en ugentlig kontorhjælp, foreløbig i tre timer om ugen.Fru Sonia Andersen har siden dabestridt dette arbejde. På nogenlunde samme tid så overlærer AxelJensen sig ikke i stand til at fortsætte med at arbejde i byarkivet.Men fra 1. april 1972 tiltrådte tidli-
gere socialinspektør Helge Jensen iarkivet. Yderligere en daglig medarbejder var Poul Jensen.
Aktivitetsniveauet øgedes år forår. I 1973 skrev Køge ByhistoriskeArkiv således til cirka 165 foreninger og opfordrede til aflevering afdisses protokoller, billeder og andredokumenter. Samme år udsendtesen trykt formular til privatpersenermed en bøn om at afgive personalhistoriske oplysninger til brug for detlokalhistoriske arbejde. Herunderhenvendte arkivet sig specielt til 70personer i Ølsemagle; men ikke eneneste derfra svarede.
På denne tid midt i 1970erne bestod det daglige arbejde i byarkivet iregistrering, klipning og arkiveringaf de lokale avisers indhold; mundtlig eller skriftlig kontakt med publikum; og identifikation af afbildedepersoner. Hertil kom hvert kvartalde personalhistoriske efterlysningeri pressen af en snes personer. Desuden afholdtes hvert år en udstillingaf uidentificerede billeder; arkivalier, der hørte hjemme i andre arkiver, tilsendtes disse; og lederen udarbejdede årsberetning og statistikover byarkivets virksomhed.
Selvom mange vigtige opgavertrængte sig på, var problemet imidlertid, at der kun var plads til tremennesker ad gangen i de små tætpakkede arkivlokaler. Så personaletmåtte simpelthen arbejde i hold. Enovergang havde Køge-Fonden håbet
29
30
at kunne få halvdelen af Steens Boder på Fændediget til arkivet, mendette glippede. Derimod lykkedesdet endelig i sommeren 1975 atovertage det store facadelokale iKirkestræde 14. Og året efter fikman indrettet et mørkekammer i sidebygningen.
I en del år arbejdede P. A. Kleinløbende på at registrere og kopierealle landets malerier med motiverfra Køge. Dette mundede i 1977 ud ihans publikation af »Køge med penog pensel«, som gengav en rækkemalerier med tilknyttede vers.Denne lille smukke bog, som blandtandre var støttet af Køge-Fonden,blev hurtigt udsolgt.
I 1977 nedlagde Klein sværdet efter 22 års arbejde i Køge-Fondensbestyrelse og Køge ByhistoriskeArkiv. Hans efterfølger i arkivet blevHelge Jensen, som ledede det indtil1985. Denne opgjorde i februar 1978byarkivets samlinger til at omfatte5.132 bind/pakker/enkeltdokumenter, 15.873 billeder, 64 kort, 11lydbåndoptagelser og 3 filmoptagelser. Hertil kom et håndbibliotekomfattende 1.441 trykte bøger.
I de seneste år har Køge Byhistoriske Arkiv oplevet en stadig vækst.Blandt andet har denne givet sig udslag i den omfattende indsamling afarbejdererindringer, der fandt sted i1980, og som resulterede i, at 4.000maskinskrevne sider erindringer nuopbevares i byarkivet.
Arkitekt Åge Madsen (født 1912) var formandfor Køge-Fonden fra 1973 til 1982. Hanbegyndte som arkitekt i Køge i 1945, blevkompagnon med Otto Langballe og overtognogle år senerefirmaet. Åge Madsen har altidinteresseret sig for byens æstetiske og historiske kvaliteter. Hans første større byggeri iKøge var Skovparken, senere blev det til enrække offentlige byggerier, blandt andetMøllebo, krematoriet og den nye bygning tilKøge Bibliotek i Kirkestræde, hvor det drejede sig om at indpasse den i det historiske miljø. Foruden i Køge-Fonden har Åge Madsen imange år været aktiv blandt andet i KøgeMuseums bestyrelse, Køge Kunstforening,Køge Borger- og Håndværkerforening samtKøge Rotary Klub.
Etablering af Køge-FondensLånefond i 1976Ved generalforsamlingen i 1971nedsattes et tremandsudvalg, derhavde til formål at agitere for tilgang af medlemmer til Køge-Fondens Venner.
Samtidig nedsattes et aktivudvalgbestående af agitationsudvalgetsuppleret med to af de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Aktivudvalgetskulle ved månedlige møder drøfteaktuelle spørgsmål inden for fondens virkefelt. Udvalget havde desuden til formål at udbrede kendskabet til Køge-Fonden og at styrkedens økonomi.
En af udvalgets første opgaverblev at behandle fondens eventuellerolle i forbindelse med den ved tinglysning på ejendomme i bykerneniværksatte bestemmelse i bygningsvedtægtens §22. Denne omhandlerbygningsmyndighedernes særligebeføjelse til at kontrollere ændringeri bebyggelsens ydre fremtræden, også i de tilfælde, hvor der ifølge bygningslovgivningen ikke krævesbyggetilladelse. Denne bestemmelsevar udtryk for kommunens interessefor at bevare den gamle bykerne.
I den anledning forventede KøgeFonden, at der ville opstå et forøgetbehov for lånemidler til gennemførelse af de krav, som bystyretmåtte stille over for den enkelte ejer.Da Køge-Fonden ikke af egne midler kunne tilgodese et sådant øget
Garvergården, Vestergade 7, er i dag en af de bedst bevarede bindingsværksgårde fra renæssancen i Køge. Forhuset med de smukkeknægtformer og udskæringer er opført omkring 1600 eller kort før.
Forhuset og den lige så gamle og smukke sidebygning er nu fredet.
31
32
lånebehov, indledte aktivudvalget i1971-1972 forhandlinger medkommunens udvalg for faste ejendomme om den fremtidige administration af §22-tinglysningerne.Ejendomsudvalget så med interessepå henvendelsen, og i de følgendepar år drøftedes forskellige forslag.
Resultatet blev, at ejendomsudvalget indstillede til byrådet, at manfulgte den model, som var blevet anvendt i Åbenrå og Assens. Derskulle da oprettes en fond, hvorhalvdelen af midlerne skulle skaffesad privat vej, medens den andenhalvdel skulle bestå af kommunaletilskud. Som fondens administratorpegede udvalget på Køge-Fonden.
Byrådet tiltrådte udvalgets indstilling. I maj 1976 oprettedes derforKøge-Fondens Lånefond, der har tilformål at yde lån til restaurering ogvedligeholdelse af ejendomme,hvorpå der som følge af bygningsvedtægten for Køge købstad af1963, §22, eller andre tilsvarendesenere bestemmelser er tinglyst bestemmelser om byrådets godkendelse af bygningers ydre fremtræden.Lånefonden er en selvejende institution, hvis midler dels stammer fraprivate donatorer dels fra Køgekommune. Bidragene kan kun anvendes efter anbefaling fra Køgebyråd i hvert enkelt tilfælde, og byrådet har ligeledes to ud af de firepladser i lånefondens bestyrelse,
medens Køge-Fonden besætter de toøvrige.
Byrådet bevilgede samtidig50.000 kroner, som ville blive overført til den nye lånefond i takt medstørrelsen af de privat indsamledemidler. Også Køge-Fonden indskød50.000 kroner, hvoraf de 20.000kroner udgjordes af den bevilling,Carlsen-Langes Legatstiftelse oprindelig havde givet til istandsættelse afKøge-Fondens ejendom i Kirkestræde 8. Da fonden imidlertid pågrund af den økonomiske belastning, ejendommen udgjorde, havdeafhændet denne i 1974, søgte og fikman i stedet tilladelse til at overførepengene til lånefonden. Den nyoprettede lånefond begyndte såledessin virksomhed med en kapital på100.000 kroner.
For at gøre opmærksom på lånefondens eksistens arrangerede Køge-Fonden i samarbejde med Køgekommune i 1977 en udstilling iKøge-Galleriets lokaler. Det varMiljøstyrelsens vandreudstilling,»Bevar mig vel", som til formåletblev suppleretmed en serie plancherom lokale bevarings- og miljøforhold.
De første år var der dog lidt stilleomkring lånefonden. Men da KøgeFonden udvidede sine aktiviteter ibegyndelsen af 1980erne, blev derogså brug for lånefondens midler.En af de største opgaver for lånefonden har været at medvirke til den
omfattende restaurering af KøgeFondens tidligere ejendom, Kirkestræde 8. Denne fremstår ved 50 årsjubilæet som et smukt eksempel påvellykket bygningsbevaring.
Steens BoderDen opgave, der vel nok blev brugtflest kræfter på i disse år, var imidlertid kampen for at bevare SteensBoder.
Rådmand Mogens Steens Bodervar en fattigstiftelse, der ifølge fundatsen blev grundlagt i 1523. Stiftelsen lå oprindelig i Vestergade langskirkegårdens nordside, men blev revet ned i 1857. Magistraten havdenemlig året før ladet opføre de nyeSteens Boder, som blev placeretFændediget 2. Boligerne blev herefter reserveret gamle værdige trængende folk, der kunne klare sig selvuden egentlig fattighjælp.
Fra flere sider betragtedes bygningen fra 1856 efterhånden somuegnet til at opfylde sit formål, og i1971 besluttede byrådet at nedriveSteens Boder.
Foranlediget heraf henstilledeKøge-Fonden til bystyret, at bygningen blev bevaret, og samtidigbad man Selskabet for Bygnings- og Landskabskultur om atstøtte aktionen. Dette resulterede i,at selskabets formand, professorPalle Suenson, rettede henvendelsetil byrådet og fik lejlighed til over for
Steens Boder, som var opført i 1856. havde rummet boliger for tolv pargamle værdige trængende. Selvom den over hundrede år gamle bygning ikke mere egnede sig til sit oprindelige formål, ønskede Køge-
Fonden at bevare den. Men som det fremgår af billedet fra april 1972,lykkedes det ikke.
33
34
rådet nærmere at redegøre for selskabets arbejde og dets intentionermed at bevare Steens Boder. Derpåmeddelte byrådet i oktober 1971professor Suenson, at man ville giveen frist på to måneder til udarbejdelse af forslag til bygningens bevarelse i overensstemmelse med detanker, der i byplanmæssig henseende var for området.
Køge-Fondens aktivudvalg gik nui gang med et større arbejde, somgik ud på først at registrere bygningens udseende og fysiske tilstand ogderefter at fremsætte en række forslag til anvendelse af bygningen.Der blev foretaget en beskrivelse ogopmåling af bygningen, og pågrundlag heraf udarbejdedes planerfor en hovedrestaurering uden hensyn til en konkret benyttelse.
Herefter skitserede udvalget i alt10 forskellige anvendelsesmuligheder, der alle var ledsaget af funktionsbeskrivelse og funktionsoverslag. Bygningen tænktes anvendtsom studiemagasin for Køge Museum, eventuelt i fællesskab medKøge Byhistoriske Arkiv, som galleri, antikvitetscafe, møde- og klubhus, kreativitetshus, fritidshjem,kollegium eller sømandshjem. .fortre af de fremsatte forslag blev derendvidere opstillet finansieringsplaner og -overslag. Det drejede sig omforslagene vedrørende studiemagasin, antikvitetscafe og fritidshjem.
Det var et imponerende arbejde,
der var præsteret. Og Køge-Fondensformand, arkitekt Age Madsen, udtalte på den efterfølgende generalforsamling: "Det vil ikke være at gånogen for nær, når jeg i særlig gradmå fremhæve og takke arkitektKarsten Vibild for hans store ogenergiske indsats ved såvel dettemateriales udarbejdelse som vedudfærdigelsen af det tidligere omtalte arbejdsnotat i forbindelse med§22-tinglysningerne«.
Det omfattende materiale vedrørende Steens Boder blev af Selskabet for Bygnings- og Landskabskultur sendt til byrådet i december1971. Samtidig gav selskabet udtrykfor et ønske om videre drøftelser ogoplyste, at det var indstillet på at gåaktivt ind i sagen.
Dette førte til forhandlingermellem de to bevaringsforeninger ogbyrådets økonomiudvalg i februar1972. Foreningerne gav her udtrykfor, at de var indstillet på at overtage Steens Boder ved et lejemål overet nærmere bestemt antal år og atfremleje bygningen til en eller andenform for udadvendt virksomhed.
Skønt byrådet anerkendte KøgeFondens store arbejde for sagen,vedtog flertallet at fastholde den oprindelige plan om rekreativt områdepå grunden.
I Køge-Fonden var der naturligvisstor skuffelse over sagens udfald;men om ikke andet havde den dog
givet fonden en ikke ringe publicityog en del sympatitilkendegivelser.
Køge byråd opfordrede da også tilet videre samarbejde i sin meddelelse om sagens afgørelse: »Byrådetfinder imidlertid anledning til attakke såvel selskabet som KøgeFonden for den interesse, man harvist sagen, og håber, at det samarbejde og de forhandlinger, der harværet etableret i denne sag, måkunne fortsætte i andre sager, sommåtte opstå«.
Disse smukke ord blev til virkelighed ved dannelsen af Køge-Fondens Lånefond, lige som de er blevetdet flere gange siden.
11975 kunne Køge Byhistoriske Arkiv indvie sine nye lokaler i Kirkestræde 14. Udvidelsen betød en fordobling af byarkivets areal. Billedet viser det faste personale ved indvielsen (fra venstre): Ernst Petersen, Poul Jensen, Sonia Andersen, Helge Jensen og P. A. Klein.
De seneste års udviklingI årene efter kampagnen for at bevare Steens Boder blev der lidt stilleomkring Køge-Fonden, da det naturligvis var vanskeligt at opretholdesamme høje aktivitetsniveau. Men ibegyndelsen af 1980erne var deratter samlet kræfter til at udvidevirksomheden.
Køge-Fondens hovedaktiviteter erstadig samlet omkring bygningsbevaringen og byarkivet, og der erblevet taget initiativ til et mere udadvendt arbejde for at gøre opmærksom på fondens eksistens.Med dette formål præsenterede fonden i marts 1984 to nye foldere omhenholdsvis bygningsbevaringsarbejdet og arkivvirksomheden. Disseskulle ligge fremme på rådhuset,biblioteket, pengeinstitutterne ogandre steder.
På Køge Byhistoriske Arkiv havdeder siden lokaleudvidelsen i 1975været tale om forøget aktivitet.Trods ihærdige anstrengelser vardet svært at følge med for den fastestab af frivillige medarbejdere. Desuden var det gamle pladsproblemigen ved at trænge sig på, efterhånden som materialet voksede i omfang.
Ved sin tiltræden som formandfor Køge-Fonden i 1982 gav arkivari Rigsarkivet, Hans Sode-Madsen,udtryk for, at det blev nødvendigtmed en fastansat faguddannet leder,da den frivillige arbejdskraft ikke
mere kunne overkomme det storearbejdspres. Der blev derfor indledtforhandlinger med Køge kommuneom forskellige løsninger på problemet. Bystyret så med stor velvilje påsagen, og resultatet blev en samletløsning for de tre lokalhistoriske arkiver i kommunen.
Køge-Fonden indledte i 1984 etsamarbejde med arkiverne i Herfølge-Sædder og Højelse om ansættelse
af en arkivar. Dette samarbejde førte til, at Køge-Fonden ved sin nuværende formand, arkitekt NielsMunk, den 1. oktober 1985 kunneansætte cand.mag. Birte Broch somleder af de lokalhistoriske arkiver iKøge kommune. En af de første arbejdsopgaver har været at udarbejdedette jubilæumshæfte om KøgeFonden.
Den frivillige arbejdskraft udgør
35
36
stadig et vigtigt element i byarkivetsvirksomhed. Foruden den dagligeleder består Køge Byhistoriske Arkivs faste personale i 1986 af HelgeJensen, Ernst Petersen, AlbertKjeldsteen, Helmer Egelund, HansReersø og Sonia Andersen, der eransat som sekretær 5 timer ugentligt.
Det er hensigten i højere grad atgøre arkivet til en opsøgende og udadvendt institution, ligesom registrerings- og arkiveringssystemetstår foran en modernisering. Detstore problem er imidlertid nu somtidligere, at arkivet er ved at vokseud af sine lokaler, hvilket hæmmeren forsvarlig opbevaring af materialet og vanskeliggør nye større initiativer.
I de senere år er der ligeledeskommet gang i bevaringsarbejdet.Samtidig med folderen om KøgeFondens bygningsbevaringsformålblev der udarbejdet en trykt ansøgningsformular til lånefonden for atlette arbejdet både for ansøgerne ogdet behandlende udvalg ved tildeling af støtte.
I den første halvdel af 1980erne erder således blevet bevilget støtte tilflere større og mindre bevaringsarbejder i den gamle bykerne. I 1984blev eksempelvis ydet støtte til restaurering af kvist i taget på Nørregade 8, til facaderestaurering afgammelt bindingsværk i Nyportstræde 30, til restaurering af vin-
1t1PO~E. eT Et1BOUT EIU~ li...." c;.EoR:G 0eSTLE A/S COPDlHA(jlÆ.'flOUR ViNSTOKk'EN -lC'0GIi:: v"N~~Oe.t..
~.k'R A~ DENNE ~LAS'I<IIO:~ 1'"P...s. GAR Til. Ioll!lGoE FONDEN
~oC>......c: .... O"....~"4c:.E.. 10cL.
11985 lancerede Vinstokken, Torvet 18, Køgevinen. Denne er en dejlig bordeaux af årgang 1982. For hver solgt flaske går der 1krone i Køge-Fondens kasse. Etiketten her erudformet af den unge kunstner Camilla Andersen fra Køge.
duer, døre og kvist i Nyportstræde 8og til facaderestaurering af Torvet 4.
Lånefondens økonomi blev væsentligt forbedret, da byrådet vedtog, at der i 1985 skulle afsættes etstørre beløb som støtte til lånefonden til gengæld for de midler, fonden selv indsamler ad privat vej.
For at indsamle yderligere midlerog udbrede kendskabet til KøgeFonden har man taget nye initiativer, herunder salg af Køgekort og
Køgevin. Arkitekt Karsten Vibildhar tegnet to smukke kort, hvor motiverne er en husrække henholdsvispå Torvet og i Brogade. Korteneforhandles i boghandeler, kiosker,på turistkontoret og i byarkivet.Desuden har fonden i samarbejdemed Vinstokken på Torvet ladetfremstille en særlig Køgevin, hvor 1krone af hver flaskes pris går til Køge-Fonden.
Køge-Fondens virksomhed i deforløbne SO år har betydet et vigtigtbidrag til bevaring af det gamle Køges huse og arkivalier, således atLavrids Engelstofts ideer om at fastholde det moderne samfunds historiske rødder har båret frugt.
Fondens aktiviteter havde imidlertid ikke været mulige uden demange større og små bidrag, som erydet af institutioner, firmaer og enkeltpersoner. De to store og trofastebidragydere gennem alle årene harværet Carlsen-Langes Legatstiftelseog Køge kommune, hvor fonden altid har mødt stor velvilje.
Køge-Fonden vil gerne benytte SOårs jubilæet til at sige alle tak forhjælpen og udtrykke ønsket om etgodt samarbejde også i fremtiden.
Køge-Fonden - Køge-Fondens Venner - Køge-Fondens Lånefond
ijanuar 1986.
Køge-Fondens bestyrelseForretningsudvalget:
Arkitekt Niels Munkarkitekt Karsten Vibildfhv. direktør Ejnar Svarrefhv. bankdirektør Knud Larsenassistent Sonia Andersen
øvrige bestyrelsesmedlemmer:borgmester Jørgen JørgensenkreditchefAxel Gundlachmuseumsinspektør Gerd Neubert
arkitekt Kurt Rosenkrans Høyer
fhv. socialinspektør Helge Jensenarkitekt Age Madsenmuseumsinspektør Helge Nielsenredaktør Eva Pedersenfotograf Hans Reersømalermester Werner Sonne
Køge-Fondens Venners bestyrelseArkitekt Niels Munkfhv. bankdirektør Knud Larsencand. merc. Henrik Benckefhv. kommunaldirektør Frede Jensenfotograf Hans Reersø
Køge-Fondens Lånefonds bestyrelseArkitekt Karsten Vibildfhv. bankdirektør Knud Larsenborgmester Jørgen JørgensenkreditchefAxel Gundlach
formandnæstformand (bevaring)næstformand (arkiv)kasserersekretær
udpeget af byrådetudpeget af byrådetudpeget af Foreningen tilgamle Bygningers Bevaringudpeget af Det særligeBygningssyn
formandkasserer
formandkassererudpeget af byrådetudpeget af byrådet
KØGE~FONDENOPRETTET 29. JAN. 1936