1

Kognitivt behandlingskoncept på Jacob Michaelsens Minde

Indhold Indhold ............................................................................................................................................................... 1

Forord ............................................................................................................................................................ 3

1. Kognitiv Adfærdsterapi .............................................................................................................................. 4

1.1. Metoder og begreber ........................................................................................................................ 5

1. Kognitiv miljøterapi ................................................................................................................................... 6

1.1. Motivation og behandlingsalliance ................................................................................................... 8

1.2. Assessment og caseformulering ...................................................................................................... 11

1.3. Indskrivningsplan og Udviklingsplan................................................................................................ 12

1.4. Registrering og selvregistrering ....................................................................................................... 13

1.5. Psykoedukation ............................................................................................................................... 14

1.6. Individuel terapi og gruppeterapi .................................................................................................... 15

1.7. Social færdighedstræning ................................................................................................................ 15

1.8. Kognitiv omstrukturering ................................................................................................................ 15

1.9 Strategiplan ..................................................................................................................................... 16

2. Struktur og organisering .......................................................................................................................... 16

2.1 Udviklingsplanens udarbejdelse ...................................................................................................... 17

2.2 Rollefordeling .................................................................................................................................. 19

2.3 Møder mm. ...................................................................................................................................... 22

a. Onsdagsmøder: ............................................................................................................................... 23

b. Daglige møder ................................................................................................................................. 24

c. Supervision ...................................................................................................................................... 24

2.4 Kommunikationsplatforme .............................................................................................................. 25

3 Min strategiplan ...................................................................................................................................... 26

3.1 Fordele/Ulempe Skema ................................................................................................................... 27

3.2 Eksempler på teknikker i reflekterende lytning: ............................................................................. 28

3.3 Struktureret tilgang ......................................................................................................................... 29

3.4 Ugeskema for uge: ........................................................................................................................... 30

3.5 Observation af adfærd (1a) ............................................................................................................. 31

3.6 Observation af adfærd (1b) ............................................................................................................. 32

3.7 Egen registrering af kritiske situationer (2a) ................................................................................... 33

2

3.8 Omstrukturering af negative tanker (2b) ........................................................................................ 34

3.9 Funktionel analyse – Observation af adfærd (3) ............................................................................. 35

3.10 Kognitiv problemformulering (4) ..................................................................................................... 36

3.11 Problem- og målsætningsliste ......................................................................................................... 37

3.12 Strategier mod trang ....................................................................................................................... 38

3.13 Spørgsmål til udforskning af problemsituation ............................................................................... 39

3.14 5 Kolonneskema. ................................................................................................................................. 41

3.15 5 kolonne skema til ny ønsket adfærd ................................................................................................ 42

3.16 Tanketjek ......................................................................................................................................... 43

3.17 Adfærdseksperiment ....................................................................................................................... 44

3.18 Evalueringsplan ................................................................................................................................ 45

3.20 Fokuspunktlisten ................................................................................................................................. 46

3.21 BASIS- SKEMA til Behandlingsplanlægning .............................................................................................. 47

Sikkerhed: .................................................................................................................................................... 47

Stabilisering: ................................................................................................................................................ 47

Struktur: ....................................................................................................................................................... 48

Funktionsniveau: ............................................................................................................................................. 48

3

Forord Jacob Michaelsens Minde (JMM) er en specialinstitution, som er organiseret under Center for

Socialpædagogik og Psykiatri (CSP) i Københavns Kommunes Socialforvaltning. Medarbejderne på JMM har

gennemgået en uddannelse i kognitiv terapi hos Kognitiv Terapi Center Århus. Målgruppen er børn og unge

i alderen 12 – 18 (23) år med psykiatriske vanskeligheder.

Baggrunden for at JMM har valgt at implementere kognitiv miljøterapi, er bl.a. at kognitiv terapi har vist

positive resultater i behandlingen af en række psykiske lidelser, samt at et tæt samarbejde og et fælles

sprog med psykiatrien vægtes højt. Resultater fra undersøgelser viser blandt andet et lavere niveau af angst

og depressive symptomer, en signifikant stigning i selvværd, større kendskab til egne reaktioner og

strategier. Der er således valgt evidensbaserede metoder, man allerede andre steder har god erfaring med i

forhold til netop denne gruppe af unge og familier. Det er et centralt mål på JMM at de unge hjælpes til at

mestre deres liv. Det er nødvendigt men ikke tilstrækkeligt at de unge bliver mødt med forståelse og

indlevelse. Kognitiv Miljøterapi ses i denne sammenhæng, som en effektiv metode til at hjælpe de unge til

at forstå deres egne tanker, følelser, kropsignaler og adfærd og udforske alternative muligheder. Derudover

er det en terapiform som i høj grad respekterer den unges behov for at beskytte sig selv og opretholde

personlige konstruktioner, samtidig med at den unge tilbydes hjælp til at udforske tingene fra en anden

vinkel og holde formodningerne op imod realiteterne.

Jacob Michaelsens Minde har valgt at indlede et pionerarbejde hvor den kognitive metode tilpasses til

børne-ungeområdet, hvor der tages højde for barnet/den unges udviklingstrin. Omlægning fra en mere

psykodynamisk inspireret miljøterapi til kognitiv miljøterapi vil foregå over en periode, hvor begge

terapiformer er til stede i behandlingen. Det første trin i den kognitive miljøterapis implementering i Jacob

Michaelsens Minde vil således være en Add-on model, hvor den kognitive miljøterapi først og fremmest

benyttes som redskab i forhold til nogle afgrænsede problemområder og på længere sigt tænkes

implementeret i en helhedsmodel, hvor metoderne og teorien benyttes på alle områder i den unges

udviklingsplan, hvor det vurderes at være relevant. Medarbejderne på JMM har gennemført en intern

uddannelse i Kognitiv Adfærds Terapi (KAT).

Formålet med denne manual er at give medarbejdere og samarbejdspartnere en fælles forståelsesramme

samt retningslinjer for den kognitive miljøterapeutiske praksis på Jacob Michaelsens Minde. Manualen skal

dermed være med til at sikre et fælles fokus i den pædagogiske og behandlingsmæssige praksis. Omvendt

vil den løbende feedback fra praksis også kunne føre til justeringer og forbedringer af manualen. Manualen

er opbygget så den indleder med et teoriafsnit om kognitiv adfærdsterapi, som ligger til grund for kognitiv

miljøterapi, hvorefter der følger en uddybning af de temaer, som er de bærende elementer i den kognitive

miljøterapi på JMM.

4

1. Kognitiv Adfærdsterapi

Teorien og procedurerne i Kognitiv miljøterapi refererer primært til Kognitiv Adfærdsterapi (KAT). Den

kognitive adfærdsterapi blev oprindeligt udviklet til behandling af depression og angst, men er sidenhen

videreudviklet til også at kunne anvendes i forhold til personlighedsforstyrrelser, spiseforstyrrelser,

psykoser, adfærdsforstyrrelser, OCD, PTSD m.m. Det er en model og behandlingsmetode, som har vist sig

meget bredt anvendelig og med god evidens for effekt.

Kognitiv adfærdsterapi består af to elementer (den kognitive del og den adfærdsterapeutiske del) som kan

vægtes forskelligt alt efter den unges kognitive formåen, samlet sigtes der mod at ændre uhensigtsmæssige

følelser og adfærd. I den kognitive del af terapien er der fokus på at arbejde med ændring af selve

tænkningen/ kognitionen, når denne er årsag til de adfærdsmæssige og følelsesmæssige problemer. Helt

centralt for den kognitive adfærdsterapi er sammenhængen mellem tanker, adfærd, følelser og krop/sanser

også illustreret nedenfor i ”Den kognitive diamant”.

(Diamant i stedet for cirkel?)

I kognitiv adfærdsterapi lægges der vægt på hvordan individet opfatter sig selv og sin verden – altså

hvordan individet erkender, opfatter og forstår sig selv og sin verden. Dysfunktionel tænkning kan være

medvirkende eller fastholdende ift. vanskeligheder.

Den unge socialiseres ind i den kognitive model, for at forstå den tænkning, der ligger bag metoden -

herunder at lære den kognitive diamant at kende. Formålet hermed er at den unge kan lære at blive

opmærksom på egne negative automatiske tanker, samt lære at forstå sammenhængen imellem måder at

tænke om sig selv og verden på, og egen adfærd og egne følelser.

5

Behandlingsforløbet er fokuseret på konkrete og aktuelle problemer som der arbejdes aktivt med i terapien

såvel som i miljøet bl.a. gennem hjemmearbejde såsom selvregistrering og træning i nye færdigheder. Ud

over arbejdet med kognitiv omstrukturering arbejdes der på tilegnelse af færdigheder til håndtering af

konkrete og aktuelle problemer eller situationer.

Forud for tilrettelæggelse af behandlingen, ser man på den unges livshistorie samt udvikling af leveregler,

kognitive stil og adfærdsmønstre, som kan bidrage til udvikling eller vedligeholdelse af den unges

vanskeligheder. Der udarbejdes en case analyse på baggrund af dette, som beskriver den unges aktuelle

problematikker, den unges ”baggage” samt de grundantagelser (skemata) som den unge har om sig selv og

den verden han lever i. Derudover afdækkes hvilke leveregler og strategier den unge har udviklet til at klare

sig i verden, men som måske på sigt har fået uhensigtsmæssige konsekvenser. Herved sikres at der ikke blot

behandles på symptomniveau, men man inddrager og arbejder aktivt med de mere basale grundantagelser

og skemaer, som former individets syn på sig selv og sin verden, dette gør også den kognitive adfærdsterapi

mere effektiv i behandlingen af f.eks. personlighedsforstyrrelser.

De tanker som man arbejder med i den kognitive terapi kan opdeles i grundlæggende antagelser om selvet,

andre eller fremtiden og automatiske tanker, som er mere situationsbetingede. Tænkning handler ofte om

tryghed, sikkerhed, accept og personligt værd og kan være opbyggende (jeg er god nok, jeg skal nok klare

det) eller nedbrydende (jeg er ikke god nok, jeg klarer det aldrig). Under indflydelse af psykisk lidelse eller

misbrug, kan tankerne ændre karakter.

1.1. Metoder og begreber

Kognitiv miljøterapi udgøres af både individuel terapi og et terapeutisk tilrettelagt miljø, hvor man træner

sociale færdigheder.

Kollaborativ empiri - Kollaborativ empiri er den proces hvor ung og terapeut i fællesskab undersøger

hvorledes klientens konstruktion af virkeligheden ser ud. Altså en undersøgelse af, ”med hvilke briller

klienten betragter sig selv og sin verden”.

Sokratisk dialog – Målet for den kognitive adfærdsterapi er at klienten opnår evne til mere nuanceret

tænkning, og herigennem oplever lindring i forhold til uhensigtsmæssige følelser og adfærd. Gennem

sokratisk dialog og adfærdseksperimenter føres den unge til en mere funktionel tænkning. Sokratisk dialog

beskrives som en af den kognitive adfærdsterapis kernemetoder og kaldes også for ”vejledt opdagelse”.

Gennem den Sokratiske dialog (spørgsmål og undren) udforsker behandleren sammen med den unge en

bestemt forestilling eller et bestemt emne som er relevant for den unges behandling. Herigennem ledes

den unge til selv at opdage nye perspektiver eller sammenhænge.

Adfærdseksperimenter – Gennem brugen af adfærdseksperimenter kan den unges negative tanker eller

antagelser om årsag og konsekvens testes ude i miljøet, og nye færdigheder afprøves. Den unge kan fx

registrere sine tanker, følelser og adfærd som de kommer til udtryk i miljøet under

adfærdseksperimenterne, og disse drøftes senere med terapeuten i den individuelle terapi. Gennem den

sokratiske dialog og kollaborative empiri afprøves alternative forståelser af begivenhederne, og nye

6

opfattelser afprøves. Dette medvirker til at nuancere den unges tænkning, så nye og måske mere realistiske

eller brugbare perspektiver ikke blot introduceres men også opleves.

Registrering - I den kognitive terapi arbejdes der ofte med registrering og notering af tanker, følelser og

adfærd hos den unge. Dette hjælper med at udfordre de antagelser som kan være omkring en ungs adfærd

både hos personalet og den unge selv. Sigtet er, at den unge selv bliver i stand til at identificere centrale

tanker, følelser, adfærd og kropslige signaler, således at den unge kan nuancere sin tænkning og opstille

alternativer til sine negative automatiske tanker og eventuelle handlinger, evt. med støtte fra personalet.

Registrering hjælper også med at give den unge mere præcis feedback, foruden at det kan hjælpe med at

skabe nye perspektiver omkring den unge og dennes adfærd hos det miljøterapeutiske personale.

Individuel terapi - I den individuelle terapi arbejdes der med at socialisere den unge til den kognitive

model. På baggrund af caseformuleringen og opstilles mål for behandlingen i samarbejde med den unge.

Disse mål er konkrete og målbare, samt dynamiske. Selvregistrering og adfærdseksperimenter (se ovenfor)

ude i miljøet danner bl.a. grundlag for samtalerne med terapeuten, og for arbejdet med kognitiv

omstrukturering.

Psykoedukation - Arbejdet med kognitiv omstrukturering og registrering suppleres med psykoedukation,

som er en meget central del af den kognitive adfærdsterapi. Her undervises den unge bl.a. i hjernen,

sygdomsforståelse og mestring af symptomer. Psykoedukation kan foregå såvel i gruppe som individuelt.

Social færdighedstræning – er konkret træning og feedback i social adfærd. Dette foregår som oftest

gruppebaseret, og i forbindelse med kognitiv miljøterapi vil træning og anvendelse af de indlærte sociale

færdigheder også være noget, som understøttes i miljøet på afdelingen/-institutionen. Som grundregel kan

man sige, at jo dårligere fungerende en klient er, jo mere vægt bør der lægges på de adfærdsorienterede

interventioner.

1. Kognitiv miljøterapi

Behandlingsarbejdet på JMM er baseret på kognitiv miljøterapi, som består af psykoedukation, social

færdighedstræning og kognitiv terapi. Da de unge på JMM ofte har svært ved at profitere af terapeutiske

samtaler alene, så er miljøterapi helt centralt. Miljøet er tilrettelagt med sigte på at få den unge

reintegreret i samfundet – dvs. at der arbejdes aktivt med færdigheder, som gør den unge bedre i stand til

at leve en så selvstændig og ”almindelig” livsførelse som muligt. Den miljøterapeutiske kontekst har sin

åbenbare fordel ved at sikre en vis kontinuitet og intensitet i arbejdet sammen med den unge. De

færdigheder den unge skal træne, kan trænes og reinforceres løbende og aktivt i miljøet. At der er tale om

kognitiv miljøterapi vil således sige, at den kognitive grundmodel og de metoder og teknikker, der ligger i

denne terapeutiske retning, anvendes i institutionsmiljøet, og at miljøet tilrettelægges på en sådan måde,

at det understøtter dette arbejde med den unge. Det er derfor vigtigt at alle medarbejdere i

institutionsmiljøet forstår den kognitive grundmodel og metoderne som vil give sig udslag i alle de

miljøterapeutiske aktiviteter, såsom køkkenarbejde, skole, kreativt værksted, måltid og ture. Her trænes

basale dagligdagsfærdigheder og neutralt samvær med andre mennesker. Samtidig trænes

mestringsstrategier og hjemmearbejde fra terapien. Dette koordineres tværfagligt. I de rekreative

7

aktiviteter såsom motion og andre fritidsinteresser, vil formålet være at ”holde fri” fra symptomerne og

problemerne

Der er klare rollefordelinger hvor specifikke dele af behandlingsarbejdet hører til i et samarbejde mellem

den unge og bestemte medlemmer af behandlingsteamet. F.eks. udarbejder psykologen assessment og

caseformulering med den unge. Herefter aftales det mellem afdelingsleder, psykolog og behandlingsteamet

hvilke roller og aktiviteter som vil være relevante for den unges behandling (hvem gør hvad). Det

resterende miljøpersonale bidrager og understøtter ved f.eks. at støtte den unge til at træne sociale

færdigheder aktivt i miljøet, indsamle adfærdsobservationer og støtte den unge i selvregistrering.

I kognitiv miljøterapi er udgangspunktet at den enkelte lærer mere realistiske og nuancerede måder at

tolke sig selv, andre og verden på. Når en ung indskrives på Jacob Michelsens Minde vil den unge have en

psykisk lidelse, som påvirker tanker og følelser, og som kan føre til uhensigtsmæssige handlinger, som kan

være selvdestruktive eller aggressive. Den unge har ofte brug for hjælp til at ændre sin adfærd, at forstå

sammenhængen mellem tanker, følelser og adfærd og at genkende triggere samt udvikle hensigtsmæssige

strategier til håndtering heraf.

Centrale elementer i kognitiv miljøterapi

Motivation og behandlingsalliance

Assessment og caseformulering

Behandlingsplan

Registrering og selvregistrering

Individuel terapi og gruppeterapi

Psykoedukation

Social færdighedstræning

Kognitiv omstrukturering

Mestringsplaner

8

1.1. Motivation og behandlingsalliance

Behandlingsalliancen har en væsentlig betydning for effekten af den kognitive miljøterapi, da der tages

udgangspunkt i den unges oplevede problemer og mål for fremtiden. En ung kan i starten have modstand

mod at påbegynde behandlingen, da mange unge ofte mangler en egen motivation for forandring og

forståelse for deres problemer og vanskeligheder. Det er derfor vigtigt at personalet har en hensigtsmæssig

måde at forholde sig til denne modstand eller manglende forståelse hos den unge. For at arbejde med en

eventuel modstand og skabe lyst og motivation mod forandring benyttes metoden MI (Motivational

Interviewing).

Motivation afhænger af den værdi/betydning, som de unge kobler med den adfærd, som de skal lære.

Målet skal være attraktivt. Et andet vigtigt element er den unges tiltro til egne evner til at ændre sin adfærd

herunder muligheden for at opbygge disse evner. De unge skal desuden også være parate til at arbejde

med adfærdsændringen og give den en høj prioritet. Når selve behandlingsforløbet starter op, anbefales

det at der udvælges et mindre mål, som har betydning for den unge og som skønnes at være opnåeligt

indenfor en kortere tidsramme for derved også at styrke den unges tiltro til egne evner samt til metoden.

Endelig er der også et element som handler om de unges villighed til at udholde et evt. ubehag i forbindelse

med en adfærdsændring.

Hvis den unge fra starten ikke vil eller kan tale med miljøterapeuterne, så må relationen gradvist bygges op.

Dette kan ske ved samvær og meningsfulde aktiviteter, som skaber grundlag for menneskelig kontakt,

forståelse, interesse og omsorg. Derudover er det vigtigt at miljøterapeuterne deler deres vurderinger og

hensigter med den unge, så han/hun begynder at indse, at miljøterapeuterne kan og vil ham/hende det

bedste. Miljøterapeuterne skal være parate til at lade sig udfordre og gøre rede for deres faglige

standpunkt. Dette kan bl.a. gøres ved brug af registrerede observationer og psykoedukation.

Figur

Figur 1: Stages Of Change fra Prochaska og DiClemente

9

Motivation kan ses som en tilstand af parathed eller ønske om forandring, som kan skifte fra situation til

situation og som kan påvirkes i positiv og negativ retning. Forandringsmodellen (figur 1) beskriver teoretisk

fem faser som en person går igennem når der skal skabes forandringer. Modellen kan benyttes til at

vurdere, hvor i forandringscirklen den unge befinder sig, og med udgangspunkt heri vurderes hvorvidt den

unge er motiveret for forandring, eller der skal arbejdes med motivationen for forandring først.

Forklaring til forandringsmodellen:

Før-overvejelse: Ingen tanker om ændring.

Benægtelse. Begrænset modtagelighed for information.

Ønsker ikke at ændre sig selv, men at ændre andre.

Overvejelse: Begyndende problem oplevelse. Begyndende ambivalens. Evighedsplaner.

Ikke godt at blive i dette stadie for lang tid. Udsætter.

Forberedelse: Beslutning om ændring. Mindre ambivalens og mere

optimisme.

Handling: Faktiske adfærdsændringer. Ikke det samme som varig

forandring.

Vedligeholdelse: Forsøger at opretholde ændring.

Tilbagefald: I tvivl igen. Kan føre tilbage til før-overvejelse.

I før-overvejelsesfasen kan miljøterapeuterne bidrage til udvikling af tvivl og øge opmærksomheden på

konsekvenserne af problemet. I overvejelsesfasen bidrager miljøterapeuterne til udvikling af begrundelser

for forandring. Brug f.eks. Fordele/ulempe skema (bilag 3.2). I forberedelses-, handlings- og

vedligeholdelsesfasen tilbyder miljøterapeuterne konkret støtte og hjælp og her benyttes den kognitive

miljøterapi i samarbejde med den unge. Under tilbagefaldsfasen støtter miljøterapeuterne den unge i at

recirkulere gennem stadierne uden demoralisering.

På JMM benyttes Motiverende Interview (MI) som er en samarbejdsbaseret samtalestil rettet mod at

styrke en persons egen motivation og selvvalgte forpligtelser til forandring. Metoden afdækker og

udforsker personens egne grunde til forandring i en atmosfære af accept og medfølelse (bilag 3.4).

De 5 strategier der benyttes i MI samtalen:

a) Åbne spørgsmål.

b) Reflekterende lytning.

c) Bekræftelse.

d) Opsummering

e) Spørg om tilladelse til at komme med råd.

10

a) Åbne spørgsmål

Formålet med åbne spørgsmål er at fremme accept og tillid så den unge får mod på at udforske egne

overvejelser. De åbne spørgsmål starter en historie og dermed en indgang til et tema. De åbne spørgsmål,

som ofte starter med hv-ord synliggører de unges ambivalens, den unge kan ikke nøjes med at svare ja/nej

og der åbnes derved for mere uddybende beskrivelser og en forståelse af den unges oplevelser. De åbne

spørgsmål bevirker at den unge får mere taletid og hindrer at det er miljøterapeuten, som taler det meste

af tiden. De åbne spørgsmål med et fokus hjælper også den unge til at få talt ud, gå på opdagelse og

hjælper den unge til at blive ved det relevante. Eks. på indledning: ”Du sagde i telefonen, at du har haft

nogle problemer med….., og det vil du gerne tale om. Lad mig høre. Hvad med, at du starter fra

begyndelsen og bringer mig ajour?”

b) Reflekterende lytning

I MI er reflekterende lytning helt centralt. Det handler om at forstå og forholde sig til det sagte, kropsproget

og stemningen i rummet. Man spejler for at få yderligere detaljer og forstørrer det, der kan fremme

motivation og mindsker det, der kan hæmme motivation. Det handler om at lytte på en måde, der

forstærker personens egen mening og erfaring frem for at det er miljøterapeutens holdninger som forsøges

overført til den unge. (For eksempler på reflekterende lytning se bilag 3.3)

c) Bekræftelse

Bekræftelse handler i MI om at se ressourcer frem for problemer og om at se ressourcerne bag de unges

historie. Der skal vises respekt for den unges kampe, værdier og følelser. Den unges egen tiltro til ændring

styrkes og der findes vigtige undtagelser til problemerne. Forandringsproces kan kun ske i et rum af

imødekommenhed, forståelse for den anden og anerkendelse for det, vi forstår. (Løgstrup)

d) Opsummering

I opsummeringen opsamles forandringsudsagn og oplevelserne organiseres. Opsummeringen giver

mulighed for at de unge kan høre deres egne udsagn en gang mere og undersøge om miljøterapeuten og

den unge har forstået det samme.

Der er 3 typer for opsamlinger:

1. Samlende: Strukturering og bevægelse af samtalen.

2. Forbindende: Kan forbinde information om det som tidligere er blevet sagt med det der lige er sagt.

3. Overgang: Bruges til at vælge og styre retning i samtalen.

e) Spørg om tilladelse til at komme med råd.

De unge skal altid spørges om tilladelse til at man kommer med råd eller information!

11

1.2. Assessment og caseformulering

I den kognitive model sættes fokus på den unges måde at tænke på, miljøterapeuterne indsamler data

sammen med den unge og der arbejdes med en bestemt problemformulering. Der psykoedukeres efter

kognitiv teori og teorien sættes i relation til den unges oplevelser. På basis af observationerne planlægges

interventionen og behandlingen, som foregår i miljøet og i individuel terapi. Personalet samarbejder med

den unge om at afdække hans/hendes teori, ved at spørge åbent og interesseret til den enkeltes tanke,

følelse og handling i her og nu – situationen og sætte det i relation til interpersonelle forhold i miljøet for at

få et nøjagtigt billede af måden hvorpå den unge tænker og oplever. Målet er at hjælpe den unge til at lære

mere effektive metoder til at håndtere vanskelige tanker, følelser og adfærd.

Indenfor de første 6 uger laver psykologen på JMM et assessment, som er en grundlæggende vurdering,

bedømmelse og måling af f.eks. angstens intensitet, depressionens omfang eller sandsynligheden af en

antagelse. Den unges problemer identificeres og der udformes en psykologisk problemformulering. De

indsamlede data lægges til grund for en individuel behandlingsplan. Der anvendes en række

interviewskemaer1 for at opnå en bedre forståelse af den unges kognitive konstruktion og for at kunne

udarbejde en baseline for behandlingen, som resultaterne kan måles op imod. Den unge deltager selv i

dataindsamlingen under hele forløbet. Hertil kommer observationer fra miljøterapeuterne via kognitive

observationsskemaer samt andre nøglepersoner fra institutionens miljø og eksterne samarbejdspartnere.

Miljøterapeuterne indsamler data sammen med den unge og at den unge informeres hele tiden om de

informationer der indsamles. Miljøterapeuterne kan f.eks. samle observationer via kognitive

1

Assessmentskemaerne kan være: BYI – Becks youth Inventory, observationsskemaer I det kognitive miljø og

Skema for sociale færdigheder (Oestrich, 2003). Hertil kommer en række andre skemaer, som kan være relevante i forhold til den unges specifikke psykiatriske lidelse.

12

observationsskemaer. De indsamlede data undersøges sammen med den unge og danner grundlag for den

videre behandlingsplan. Psykologen og en repræsentant fra behandlingsteamet aftaler indbyrdes en

samtale med den unge, hvor der på baggrund af de identificerede problemer udformes en problem- og

målliste (bilag 3.12), hvor målene tager udgangspunkt i SMART principperne. På samme møde prioriteres

hvilket mål der skal arbejdes med i starten og hvilken registrering, der skal sættes i gang. Repræsentanten

fra behandlingsteamet informerer afdelingen om tiltagene.

1.3. Indskrivningsplan og Udviklingsplan

Før den unge flytter ind laves en indskrivningsplan baseret på indhentet materiale fra henvisende

myndighed, samt diagnostik, epikrise og miljøbeskrivelser fra eventuelle indlæggelser i psykiatrisk regi.

Indskrivningsplanen indeholder de første arbejdshypoteser og beskriver den miljøterapeutiske fokus for

den første periode på baggrund af diagnosen samt de beskrevne problemer.

Alle døgninstitutioner i Københavns Kommune arbejder med udviklingsplaner og forandringskompas. Dette

gælder naturligvis også Jacob Michaelsens Minde.

Efter indflytning laver psykologen en assesment og en caseformulering pba. samtaler med den unge og

miljøbeskrivelser fra behandlingsteamet. Det fremadrettede behandlingssigte samt strategier herfor

formuleres herefter i udviklingsplanen af behandlingsteamet, og kvalificeres herefter af afdelingsleder,

psykolog og socialtrådgiver inden planen præsenteres for den unge, dennes forældre og anbringende

myndighed.

Indskrivningsplanen indeholder følgende:

Myndighedernes mål (Handleplans mål)

Anamnese

Den unges diagnose

En problemliste med udgangspunkt i den unges beskrevne symptomer og adfærd.

Medicinsk behandling og eventuelle bivirkninger

Særlige opmærksomhedspunkter omkring stabilisering: Dette kan være søvnbesvær,

kostindtag eller andet som har en påvirkning på den unges trivsel og behandling.

Den unges beskrevne ressourcer og udfordringer

Familieforhold og planer for bedst mulige samarbejde

Skole og fritid planer og interesser

Handleanvisninger i den miljøterapeutiske behandling: Hvordan stabiliseres og støttes den

unge i forskellige situationer. Har den unge nogle særlige behov.

13

Alle mål formuleres efter SMARTE mål modellen:

- Specifikke

- Målbare

- Accepterede af den unge og behandlingsteamet

- Realistiske

- Tidsanvisende

- Evalueres

1.4. Registrering og selvregistrering

I kognitiv miljøterapi hjælpes den unge til at arbejde med sammenhængen mellem tanker, følelser,

handlinger og fysiologiske reaktioner. Der tages udgangspunkt i en kritisk situation for den unge, dvs. en

situation, hvor der sker noget uventet eller noget som vækker følelser og overrasker, eller som den unge

reagerer automatisk på uden at have kontrol med situationen. Reaktionen opleves som utilfredsstillende og

frustrerende for den unge selv eller for andre. En del af de unge på JMM, vil have meget lav tolerance over

for ubehag og negative følelser som angst, vrede og depression. De unge vil kunne tillægge ubehag og

negative følelser en overdreven negativ betydning. Denne særlige betydning, som de unge tillægger

Udviklingsplanen indeholder alle elementer fra indskrivningsplanen, samt følgende:

Den unges diagnose samt assesment af eventuelle yderligere vanskeligheder Her også data i

form af observationer der understøtter eller stiller spørgsmål ved diagnostisk vurdering.

En problemliste indeholdende konkrete formuleringer af problemer og vanskeligheder, som

den unge har accepteret. Det vægtes at den unge og personalet har den samme forståelse af

problemer og vanskeligheder (kollaborativ empiri)

Det mest presserende problem. Der startes med at sættes ind med symptomreduktion idet det

er det vigtigste problem for den unge og fordi det kan styrke behandlingsalliancen, når den

unge oplever sig hjulpet

Den unges egne mål for indskrivningen. Målene udarbejdes som kort- og langsigtede mål. Store

mål opdeles i mindre delmål efter trappemetoden

Personalets mål

Status for behandlingen, hvor er man og hvad mangler?

Særlige udfordringer i behandlingen: Dette kan fx omhandle den unges motivation,

behandlingsalliancen, eventuelle indlæringsvanskeligheder.

Ressourcer og udfordringer inden for 6 forskellige temaer: Udvikling/adfærd, Familieforhold,

Skole, Sundhed, Fritid/venskaber samt Andre relevante forhold (bekymrende adfærd).

Mål og metode inden for de 6 ovenstående temaer.

14

situationerne, vil blive synlige når vi tager udgangspunkt i hændelsen. Den unges reaktionsmønster kan

vurderes ved hjælp af en adfærdsanalyse.

Det vil være nyt for mange af de unge at der er sammenhænge mellem situation, tanke og følelse.

Miljøterapeuterne og de unge må derfor arbejde sammen om at identificere kritiske situationer, hvor der

sker et markant skift eller intensivering i den følelsesmæssige reaktion. Opmærksomheden på de

følelsesmæssige udsving vil kunne bruges som ”signallys” på at der er noget der er værd at se nærmere på

for de unge. Nogle unge vil kunne have svært ved at genkende og sætte navn på følelser. I disse tilfælde

kan man starte med at identificere følelser, som de fremstår i nonverbal kommunikation. Der kan f.eks.

arbejdes med billeder af ansigter som udtrykker følelser som angst, væmmelse, glæde, vrede, afsky, sorg og

overraskelse. Der arbejdes hen imod at de unge kan relatere deres følelser ikke kun til en specifik situation

men også til deres tanker, således at følelserne kan ses og forstås som det emotionelle udtryk for deres

konstruktion af verden. De underliggende formodninger og regler, der styrer den unges adfærd, vil være

tæt forbundne med den unges personlige skemaer om sig selv, andre og verden.

Til at starte med påbegyndes en observation af den unges adfærd. Hertil anvendes en række forskellige

skemaer, som understøtter en systematisk dataindsamling.

Skema 1a Observation af adfærd: Skemaet anvendes til personalets registreringer. Der er daglige

observationer, som opsamles til en identifikation af den unges reaktionsmønster med henblik på en

adfærdsanalyse og til en forståelse af reaktionsmønsteret som helhed. Skemaet kan bruges ved overlap og

som oplæg til supervision.

Skema 1b Observation af adfærd: Dette skema udfyldes af den unge i samarbejde med miljøterapeuterne

(oftest en medarbejder fra behandlingsteamet). Den unge inddrages i observation af egen adfærd, og lærer

at tage ansvar for de mål, der sættes. Skemaet udleveres til den unge, som kan støttes af en miljøterapeut

til udfyldelse såfremt dette aftales. Et eksemplar af skemaet hænger ligeledes på kontorets metodetavle)

på kontoret. Vigtige begivenheder eller bestemte hændelser, der kan vise noget om hans/hendes måde at

reagere på, registreres af den unge. Miljøterapeuterne skal bruge deres naturlige nysgerrighed og

medmenneskelige interesse når der spørges ind. Når den unge er i stand til at identificere tanker og

følelser, kan man begynde at arbejde med kognitive omstruktureringer eller adfærdseksperimenter.

Ved indflytning er den unge blevet introduceret til selvregistreringsværktøjet: App’en ”Min Vej”. I denne

app kan den unge registrere dagligt på forskellige selvvalgte emner, og appen giver den unge mulighed for

at udforske forskellige hypoteser på egen hånd. Udvalgte egen-registreringer kan, såfremt den unge vælger

dette, deles med behandlingsteamet således at den unge med støtte fra behandlingsteamet kan arbejde

med forskellige emner der vedrører den unges trivsel.

1.5. Psykoedukation

Psykoedukation betyder undervisning og vejledning i at håndtere psykisk sygdom. På JMM vil

psykoedukation både foregå løbende i kontakten mellem miljøpersonalet og den unge, samt i mere

strukturerede samtaler og temaaftener for de unge og deres familier.

15

Den unge vil få indsigt i typiske symptomer/vanskeligheder og hjælpsomme strategier i forhold til egen

lidelse samt en forståelse for vedligeholdende faktorer og metoder til at bryde uhensigtsmæssige ”cirkler”.

1.6. Individuel terapi og gruppeterapi

De unge som ikke modtager kognitiv eller psykoterapi i eksternt regi, får tilbudt et internt kognitivt

terapiforløb hos JMMs psykolog. Terapiformen afhænger af den unges ressourcer, mentaliseringsevne samt

forståelse for egne problematikker, men vil altid indeholde elementer af psykoedukation og afdækning af

symptomer samt strategier til at håndtere disse. Derudover arbejdes med tilegnelse af nye strategier og

selvforståelse.

Gruppeterapi kan tilbydes ift. særlige problematikker som er fælles for nogle af JMMs unge hvor det

skønnes at en gruppebaseret tilgang vil være særlig gavnlig. I grupperegi arbejdes med temaer som er

fælles for flere unge; og kan have fokus på enten psykoedukation og fælles sparring omkring hvordan

sygdommen opleves og håndteres, eller på decideret færdighedstræning ift. sociale kompetencer eller

andre vanskeligheder som flere af de unge har til fælles.

1.7. Social færdighedstræning

Mange unge på JMM mangler enten sociale færdigheder eller bruger dem ikke optimalt. Det er derfor en af

måderne hvor miljøterapeuterne kan hjælpe de unge til at blive mere robuste og bedre til at tage hånd om

deres egne problemer.

Der kræves sociale færdigheder når man skal kommunikere effektivt med omgivelserne. Når man skal begå

sig blandt andre, tilpasse sig socialt, passe et arbejde og skabe sig en meningsfuld tilværelse. De unges

psykiske lidelser er ofte forbundet med forstyrrelser i deres tanker og følelser. De kognitive og

følelsesmæssige problemer vil være en barriere for en sund udvikling af færdigheder. Til gengæld vil

tilegnelsen af gode sociale færdigheder være en god styrke i forhold til at de unge kan håndtere

symptomerne på deres psykiske lidelse bedre.

Miljøet på afdelingerne er indrettet så det skaber gode rammer for at de unges udfoldelser og at øve sig

med hinanden på at være sammen og lave aktiviteter.

1.8. Kognitiv omstrukturering

Tanker og følelser er væsentlige for psykisk trivsel. Når de unge har svært ved at udholde eller regulere

deres følelser på hensigtsmæssig vis, kommer de meget let ud af deres psykiske balance og bliver lettere

psykisk syge. Tanker kan regulere følelser og via tankeprocessen kan ens tolkninger af situationer og

16

hændelser modificeres. Der er ikke tale om ukritisk at tænke positivt, men om at finde realistiske og

nuancerede konstruktive forklaringer og løsninger.

Der er 3 lag i kognitiv omstrukturering:

1. Negative automatiske tanker (NAT). Det er de tanker som umiddelbart går gennem den unges

hoved. De kan komme i form af ord, sætninger, forestillinger eller minder. Når følelserne

intensiveres, er der betydningsfulde NAT til stede.

2. Underliggende formodninger. De regler som den unge agerer efter og tror på.

3. Det personlige skema. De grundlæggende måder den unge ser sig selv, verden og fremtiden på.

Som regel ubevidst og tidligt indlært, samt vanskelige at udfordre da de opleves som ”sandheder”.

De fleste vil ofte fokuserer på omgivelserne for at finde årsagen til at de har det dårligt. Men den vigtigste

faktor vil være at finde i deres egne tankeprocesser. Disse tankeprocesser skal klarlægges som en vigtig del

af behandlingen, indsigt er dog ikke tilstrækkelig, den unge skal både undervises, vejledes og hjælpes

terapeutisk gennem denne proces.

Når miljøterapeuten kender til den unges måde at tænke på, kan han/hun bedre hjælpe den unge med at

ændre tankerne og den uhensigtsmæssige adfærd, der følger med. Ved forskellige psykiatriske lidelser er

der ofte bestemte temaer i tænkningen. Ved depression er en typisk tænkning: ”Jeg er ikke god nok”, ved

angst: ”Der vil ske noget forfærdeligt” og ved skizofreni: ”Nogen vil slå mig ihjel” eller f.eks. ”Jeg mister

kontrollen og gør noget forfærdeligt”. At identificere tankerne er et skridt på vejen til at forstå betydningen

af tankerne og hjælpe den unge til at ændre sin adfærd.

1.9 Strategiplan

På JMM har den unge en strategiplan, hvorpå der er listet, de indøvede strategier der hjælper i tilfælde

hvor den unge får det særligt svært og måske bliver overvældet af symptomer (bilag 3.1). Oftest er her

også listet i hvilke (risiko)situationer den unge skal være særlig opmærksom på at kunne benytte sine

strategier, samt hvordan eventuelle støttepersoner (fx miljøterapeuter eller forældre) skal forholde sig. Den

unges strategier kan indskrives på mobiltelefonen i appen ”Min Vej”, således at planen med strategierne

altid er ved hånden, hvad enten den unge befinder sig på institutionen, i bussen eller i skolen. I mobil-

appen er der endvidere mulighed for at forprogrammere særlige SMSer, samt indskrive særlige

kontaktpersoner så disse bliver lettere at kontakte i en krisesituation.

2. Struktur og organisering

Strukturen på JMM er udformet med henblik på at støtte og medvirke til de unges udvikling og ændring af

deres reaktionsmønstre. Under de unges indskrivning på institutionen gennemgår de flere

behandlingsfaser. I første fase foretages en grundlæggende vurdering, bedømmelse, måling af de unges

psykiske og sociale problemer. F.eks. kan man vurdere angstens intensitet, depressionens omfang eller

17

bestemte tanker og følelser og deres hyppighed. Dette kaldes for en kognitiv assessment og ligger til grund

for udarbejdelsen af en individuel behandlingstilgang som beskrives i udviklingsplanen. Dernæst følger en

fase, hvor miljøterapeuterne støtter de unge til omstrukturering af dysfunktionel tænkning og ændring af

uhensigtsmæssig adfærd. I sidste fase arbejdes med tilbagefaldsstrategier og opbygning af nye færdigheder

samt kontinuerlig psykoedukation. I praksis kan faserne dog godt være mere flydende. Intervention og

tilbagefaldsforebyggelse kan således starte allerede når den unge flytter ind på institutionen og siden blive

rettet ind, når der er gennemført en kognitive assessment.

2.1 Udviklingsplanens udarbejdelse

Sagstovholderen er ansvarlig for at der laves en udviklingsplan for den unge efter 8 uger. Afdelingslederen

er ansvarlig for at forandringskompasset udfyldes. Udviklingsplanen gennemarbejdes, videreudvikles og

evalueres på behandlingskonferencen, hvor det tværfaglige personale herunder den psykiatriske konsulent,

psykologen, socialrådgiveren, den psykomotoriske terapeut og afdelingslederen deltager.

På et opfølgningsmøde med deltagelse af sagsbehandler, socialrådgiver fra JMM, kontaktperson, den unge

og forældre, præsenteres den endelige udviklingsplan, og den unges perspektiv medtages i planen.

Efter at der er lavet en udviklingsplan, skal den operationaliseres af behandlingsteamet. Faste aftaler

omkring den unge skal opdateres og ophænges til information for øvrige miljøterapeuter. Rolleafklaring

inden for behandlingsteamet aftales og Udviklingsplanen konkretiseres i forhold til de beskrevne mål og

metoder. Behandlingsteamet har mulighed for yderligere sparring ved psykolog ift. implementering af

metoderne i den kognitive miljøterapi, men er ansvarlige for tilrettelæggelsen af behandlingen i miljøet.

Tid Udviklingsspor inkl. udviklingsplan Behandlingsspor med fokus på KTM

Indskrivning Deltagelse af: Afdelingsleder, Socialrådgiver, den unge og den unges forældre.

Data Problem-

og mål liste

Smartmål Valg af

udførsel af handlinger

Evaluering af mål

Vedligeholdelses-

program Motiverende

Interview (MI) Kontinuerlig

data indsamling

Justering af

18

Tid Udviklingsplan spor Behandlingsspor

Ug 0 Visitation

Indskrivningsmøde med deltagelse af den unge, forældre og anbringende myndighed. Fra JMM deltager: socialrådgiver, afdelingsleder og en repræsentant fra behandlingsteamet.

Den unge og dennes familie får udleveret materiale omkring behandlingstilgangen på JMM, samt får mulighed for at stille spørgsmål ved første møde. Indskrivningsplan skrives af psykolog pba. journalakter og informationer fra indskrivningsmødet. Planen indeholder den foreløbige arbejdshypotese samt tilgang i den første periode.

Uge 1 Ind-flytning:

Indflytning: Den unge introduceres til afdelingen, strukturen og husets regler. Der samtales og laves aftaler omkring, morgenrutiner, mad osv., hvilket nedskrives på et ugeskema. Behandlingsteamet udarbejder faste aftaler mm.

Assesment ved psykolog og psykomotorisk terapeut.

Uge 1 – 3

Der observeres og registreres af miljøterapeuterne, såfremt der er uregelmæssigheder omkring søvn, kost og medicin.

Psykolog laver pba. samtale med den unge, og observationer i miljøet en foreløbig kognitiv caseformulering.

Uge 3-8 Der observeres fortsat. Arbejdes på behandlingsalliance samt på intro til og en forståelse af den kognitive tilgang.

Psykolog eller terapeut fra behandlingsteam laver problem-og målliste. Der vælges et ”lille” fokuspunkt med målsætninger og delmål, og der opstartes registreringer på afdelingen for dette.

Uge 6 - 10

Udviklingsplan udarbejdes af behandlingsteamets UP ansvarlige efter 8 uger. Læse/ korrigere 1 uges interval: Afd. Leder, psykolog, socialrådgiver.

Hver 4. uge

Mål og tiltag evalueres på behandlingsteammøde i behandlingsteamet hver 4. uge. Nye mål laves. Hypoteser dannes og be- eller afkræftes via registreringer eller adfærdseksperimenter med evalueringer på registreringer.

3 mdr. Herefter hver 6 mdr.

Behandlingskonference: Opfølgning på udviklingsplan og forandringskompasset. Mål og evalueringer fra behandlingssporet trækkes ind under de relevante temaer.

Tabel til oversigt over de 2 parallelle spor der arbejdes på: Udviklingsplaner og kognitiv miljøterapi

19

3.1 Rollefordeling

Den unge:

I kognitiv miljøterapi indtager den unge en central rolle. Terapien er gennemsigtig, dvs. at den unge

inddrages i behandlingen og har accepteret de mål, der arbejdes efter. Den unge modtager desuden

psykoedukation, udfører adfærdseksperimenter og udfylder registreringsskemaer.

Sagstovholder:

Er tovholder i forhold til aftaler, forældresamarbejde, interne og eksterne samarbejdspartnere.

Beskriver faste aftaler og pædagogiske tilgange i dokument, for tydeliggørelse for øvrige personale.

Tovholderen er ansvarlig for at skrive udviklingsplanen, samt at indhente relevante oplysninger til

denne heriblandt skoleudtalelser.

Behandlingsteam:

Hvert behandlingsteam består af 4-5 miljøterapeuter, der mødes på et teammøde hver 14. dag.

Medlemmerne i behandlingsteamet er ansvarlig for mål og tiltag i forhold til teamets 4 unge

Et teammedlem evaluerer sidste periodes mål med den unge og analyserer evt. barrierer inden

behandlingsteamet mødes. Der tales med den unge om relevante delmål for at opnå de mere

langsigtede mål som ligger i udviklingsplanen eller de mål som den unge ønsker.

Behandlingsteamet evaluerer i fællesskab delmålene samt mulige hindringer, og reviderer disse mål

eller opstiller nye mål pba. samtalen med den unge. Den unge præsenteres herefter for det nye mål og

dette revideres i samarbejde med den unge, såfremt dette ikke er acceptabelt for den unge i den

beskrevne form.

Behandlingsteamet er ansvarlig for at der dagligt arbejdes med de unges mål på afdelingen og at øvrige

miljøterapeuter uden for teamet er opdateret og får registreret eller trænet med den unge såfremt det

ligger i planen.

Behandlingsteamet er ligeledes ansvarlige for at der samtidig arbejdes med de udviklingsmål og

metoder der er beskrevet i udviklingsplanen i almindeligt miljøterapeutisk regi.

Behandlingteamet står for forberedelsen af det miljøpædagogiske statusoplæg til

behandlingskonferencen, heriblandt præsentation af registreringer samt opnåede mål.

Behandlingsteamet er ansvarlig for at operationalisere de aftalte mål og metoder fra

behandlingskonferencen samt ansvarlige for at den unge har et udførligt ugeskema samt en

strategiplan.

20

KAT nøgleperson:

På hver afdeling er to medarbejdere ansvarlig for at den kognitive miljøterapeutiske tilgang er tydelig i

afdelingens arbejde med de unge.

Nøglepersonen står for den daglige faglige sparring i forhold til KAT med kollegerne på afdelingen samt

følgende andre opgaver:

Faglige oplæg til kolleger, heriblandt undervisning i samarbejde med psykolog.

Oplæring af nye medarbejdere på afdelingen i den kognitive miljøterapeutiske tænkning og forståelse.

Sidder som koordinator/facilitator med fokus på den kognitive tilgang på et behandlingsteam.

Ansvarlig for psykoedukationsmapper på afdelingerne, både opdatering og fagligt indhold.

Ansvarlig for opdatering af egen viden, ved månedlig supervision ved intern psykolog.

Oplæg/info til eksterne institutioner og samarbejdspartnere

Miljøterapeuter:

Miljøterapeuterne på afdelingen har ansvar for kontakt, omsorg, hjælp til at de unge kan udføre deres

opgaver, foretage observationer, registreringer, indsamling af data, gennemføre diverse aktiviteter i og

udenfor institutionen.

Rollefordeling mellem Miljøterapeuter:

BEHANDLINGSTEAM

ØVRIGE MILJØTERAPEUTER

Skrive udviklingsplan og forandringskompas

Vidende om opgaven for alle unge

Udarbejde Registreringsskemaer Støtte op om mål/aktivitet i det omfang som er påkrævet

Udarbejde fokusmål i CSC Forestå behandlingsaktiviteter der er uddelegeret fra behandlingsteamet, eller som er beskrevet i den faste struktur (ikke personafhængigt)

Udarbejde Månedsmål Udfylde registreringsskema

Udarbejde Fast Aftaleark Dagens kontakt

Udarbejde Dagsskema og/eller Ugeskema Ansvarlig for støttende samtaler når behov opstår akut.

Udarbejde Strategiplan

Varetage forældrekontakt

Ansvarlig for kontakt til samarbejdspartnere både interne og eksterne

Præsentation af status og målopfyldelse samt planlagte behandlingsarbejde på Behandlingskonferencer og teammøder.

Forberede materiale til Supervision, BK og teammøder.

Sikre at Statisk og KAT-tavle er opdateret.

Ansvarlig for KAT-forløbet sammen med den unge

Administration af økonomi

21

Afdelingsleder:

Afdelingslederen er overordnet ansvarlig for at den kognitive metode implementeres på afdelingen,

samt at følge kontinuerligt op og at sikre at KMT anvendes i praksis.

Derudover er afdelingslederen ansvarlig for følgende:

At de beskrevne indskrivningsplaner og valgte behandlingstilgange og metoder følges af

behandlingsteamet på afdelingen. Samt at sagstovholder får udarbejdet udviklingsplanen.

At afdelingens miljøterapeuter er forberedte til behandlingskonferencer.

Er koordinator/facilitator på et behandlingsteam.

Er ansvarlig for scoring af forandringskompasset.

Psykolog:

Psykologen er ansvarlig for assessment, vurdering af indsamlede data, diagnostisk udredning, vurdering

af sygdomsgraden og konsekvenserne heraf. Ansvarlig for indskrivningsplaner og valgte

behandlingstilgang samt psykiatriske målsætninger.

Leder behandlingskonferencer og er ansvarlig for det faglige indhold på disse.

Varetager supervision af afdelingerne og er tovholder på metodetræning. Derudover er psykologen

tilgængelig for kognitiv sparring til behandlingsteams samt individuel supervision af personalet.

Psykologen varetager den individuelle psykoterapi, samt er gruppeleder ved eventuelle gruppeterapier.

Giver fast supervision til KAT nøglepersoner.

Ansvarlig for udvikling af kognitiv miljøterapi på institutionen samt udvikling af intern

undervisningsprogram for JMMs personale.

Psykomotorisk terapeut:

Den psykoterapeutiske terapeut deltager i udredningen af den unge med særligt fokus på kroppens

reaktioner, og den unges evne til at fornemme eller arbejde med egen krop og psyke.

Er ansvarlig for arbejdet med eventuelle traumer den unge kommer med, samt at vejlede personalet i

hvordan de skal forholde sig i sådanne tilfælde, samt hvornår og hvordan evt. fysisk berøring kan gavne

eller belaste den unge. Ansvarlig for relevant information omkring fysiologi, traumer mm.

medinddrages i assesment, og at behandlingsplanlægningen tager hensyn hertil.

Den psykomotoriske terapeut er primær ansvarlig i forhold til at sikre at den fysiske aktivitet tilpasses

den unges niveau, mål og ønsker. Der kan fx arbejdes med registrering af hvordan fysisk aktivitet virker

på kropsligt velbefindende, humør og følelse af overskud.

Er primær ansvarlig for arbejdet med fysisk aktivitet som led i det personlige recovery samt for at

vejlede miljøterapeutisk personale ift. arbejdet med fysisk aktivitet med sårbare unge.

Ansvarlig for samarbejde med eksterne aktører omkring fritidsaktiviteter.

22

Socialrådgiver:

Deltager på teammøder de første 6 mdr. efter indskrivelse, som koordinerende bindeled ift.

Sagsbehandler. Deltager i udarbejdelse af delmål, og sikre at der er overensstemmelse mellem

Handleplanen og de planlagte mål.

Er ansvarlig for at indhente relevant dokumentation inden indflytning: Handleplan, samværsaftaler, og

diverse udtalelser (skole ol.) samt epikriser fra eventuelle indlæggelser.

Er tovholder på og ansvarlig for samarbejdet med myndighederne og evt. andre eksterne

samarbejdspartnere.

Er ansvarlig for at myndighedens handleplansmål indarbejdes i behandlingsarbejdet, samt for den

endelige udarbejdelse af udviklingsplanen.

Er ansvarlig for vejledning af personale og forældre i alle spørgsmål omkring myndigheder og lovgivning

samt den unges og forældres rettigheder.

Kontaktlærer intern skole:

For elever indskrevne på JMMs interne skole, er der desuden en kontaktlærer som er ansvarlig for at

informere lærerteamet omkring væsentlige forhold, ressourcer og vanskeligheder hos eleven samt

holde sig ajour med indskrivnings- og udviklingsplan.

Kontaktlærer er ansvarlig for at give vigtige informationer videre til sagstovholder/behandlingsteamet,

samt ansvarlig for at udfylde ”skole” delen i udviklingsplanen, når denne har frist.

Derudover står kontaktlæreren som skolens repræsentant til samarbejde med afdelingerne, og deltager

på møder (opfølgningsmøder, sparringsmøder mm.)omhandlende eleven/den unge.

23

3.2 Møder mm.

a. Onsdagsmøder:

Tidspunkt Helenes Hjem/Kernehuset Bopraktikken

9:00-10:20 Teammøde (4 unge på): analyse og mål. Justering af mål og nyt månedsmål.

10:20-10:30 Pause Teammøde 2 unge: Analyse og mål. Justering af mål og nyt månedsmål.

10:30-11:00 Personalemøde

Teammøde fortsat

11:00-12:30

Personalemøde

Behandlingskonference eller Supervision/Undervisning

12:30-13:00 Frokost Frokost

13-13:50 Opsamlingsmøde med præsentation af fundne mål og metode fra KP teamet til øvrige personale

Personalemøde

13:50-14:00 Pause Pause

14:00-15:30 Behandlingskonference eller Supervision/Undervisning

Personalemøde (slutter kl 15)

Behandlingskonferencer

Der afholdes løbende behandlingskonferencer med deltagelse af det tværfaglige personale herunder den

psykiatriske konsulent, psykologen, socialrådgiveren, den psykomotoriske terapeut og afdelingslederen.

Institutionslederen kan når som helst deltage i behandlingskonferencer, for at orientere sig om

behandlingen på institutionen. På behandlingskonferencerne evalueres målene i Udviklingsplanen.

Udviklingsplanen og forandringskompasset justeres pba. konferencen og videreudvikles.

Personalemøde

Der afholdes et 2 timers personalemøde på afdelingerne hver 14. dag. Første del af mødet bruges til emner

vedr. daglige drift, medicinhåndtering, faglige debatter samt informationer fra ledelsen, CSP, TR, AMR og

diverse udvalg.

24

Team-møder (1 ½ timer).

Hver 14. dag er der 4 unge som gennemgås. Efter personalemødet samles personalegruppen i de

respektive behandlingsteams med 4-5 miljøterapeuter i hver samt enten afdelingslederen eller psykologen.

Hvert team gennemgår 2 unge, dvs. 40- 45 min. til hver ung.

Målene laves for en måned ad gangen af behandlingsteamet og evalueres 1 x månedligt, hvor de sidst

aftalte mål evalueres. En medarbejder fra behandlingsteamet (aftalt ved sidste møde) udfylder senest

dagen før et evalueringsskema (skema 3.17).

Til teammødet indsamles data fra registreringer og adfærdseksperimenter der hjælper teamet med at be

eller afkræfte eventuelle hypoteser.

På teammøderne vil der efter behov kunne deltage skolelærere og psykomotorisk terapeut, såfremt disse

indkaldes af behandlingsteamet.

- Er målet opnået vælges et nyt månedsmål ud fra behandlingsplanen

- Er målet kun delvis opnået eller ikke opnået, justeres tiltagene med udgangspunkt i barriererne.

Brug evt. fokusgruppelisten (skema 3.18) og husk at tage højde for evt. barrierer for tiltagenes

udførelse.

Sagstovholderen har evalueret månedsmålet med den unge inden mødet og vil efter teammødet inddrage

den unge i at planlægge det nye mål, med udgangspunkt i den faglige sparring på teammødet.

Sagstovholderen er ansvarlig for nedskrivning af evaluering og nye mål og tiltag. Aktuelle fokuspunkter og

registreringsskemaer hænges op på tavle.

Opsamlingsmøde (1 time)

Kort præsentation af fundne mål og metoder for hele afdelingen + lærere, psykolog, psykomotorisk

terapeut. Evt. justering (hvad kan lade sig gøre?).

b. Daglige møder

Overlap

I forbindelse med overlappet er der fokus på opgaverne som udspringer af de unges periodemål og daglige

fokuspunkter. De behandlingsrettede opgaver fordeles fortrinsvist på medarbejdere fra den unges

behandlingsteam. Der sættes navn på opgaverne!

Debriefing/sparring (15 min)

På Kernehuset (hvad med Helenes Hjem og Bopraktikken?)mødes personalet mellem kl. 20.45 – 21.00 og

giver hinanden en tilbagemelding løsningen af vagtens opgaver og anvendelsen af de kognitive metoder.

c. Supervision

Der superviseres/undervises ud fra den kognitive metode på hver afdeling en gang hver 6 uge.

25

Her gennemgås særlige problemstillinger der opleves i det daglige arbejde, med det formål at få nye indput

og perspektiver på arbejdet med en ung. Der kan bl.a. benyttes den kognitive sagsformulering (bilag 3.19)

eller fokuspunktlisten (bilag 3.20).

3.3 Kommunikationsplatforme

CSC benyttes til daglige notater.

Metodetavlerne på kontorerne benyttes til de aktuelle kognitive skemaer og mål. I nogen tilfælde vil der

hænge et skema på den unges værelse/dør. Skemaer fra tidligere perioder skannes og lægges ind på CSC,

når nye skemaer tages i brug.

Figur 3 Den kognitive metodetavle

På G-drevet findes alle relevante skabeloner, herunder de skemaer som hører til specifikke

problemstillinger.

Skemaer ligger i bilag bagerst i denne manual:

Ung: X

Behandlingsteam og ansvarlig

Caseformulering + aktuelle udviklingsmål

Motivation / behandlings-alliance

Problem og målliste

Ansvarlig(e) på opgaver

Registreringsskema

Problemanalyse (kolonneskema)

Central tanke

Vejledt opdagelse / KAT aktivitet

26

4 Min strategiplan

Hvad mærker jeg, når jeg er ved at få det dårligt? Eksempelvis: jeg føler mig forfulgt, hører stemmer, ser ting, føler mig deprimeret, mere anspændt og nervøs, bruger mere tid alene, svinger hurtigt mellem at være vred og glad, er vågen om natten og sover om dagen.

Hvad kan jeg gøre? Eksempelvis: jeg kan aflede mig selv, ved at se tv, spille spil, høre musik, træne, gå en tur, trække mig fra situationen, medicin.

Hvad kan andre gøre? Eksempelvis: de kan spørge ind til, hvordan jeg har det, sidde hos mig til jeg er rolig, opfordre til vi laver noget sammen, f.eks. et spil eller en gåtur, følges med mig til skadestuen

Hvem kan jeg kontakte? Eksempelvis: min mor, far, kæreste, kontaktperson eller anden medarbejder på institutionen, kontaktperson eller anden medarbejder fra psykiatrien, skadestuen, eller en helt anden.

27

4.1 Fordele/Ulempe Skema

Fordele ved nuværende adfærd Ulemper ved nuværende adfærd

Fordele ved ny adfærd Ulemper ved ny adfærd

28

4.2 Eksempler på teknikker i reflekterende lytning: Reframing - Give nyt lys eller perspektiv på klients udmelding:

- Ung: Jeg har prøvet det hele og der er ikke noget der har virket.

- MT: Til trods for at det ikke er ændret så har du vedholdt at forsøge.

Enighed med den negative side - Det er nok ikke vigtigt nok for dig nu:

- Ung: Jeg tror ikke medicinen hjalp og jeg brød mig ikke om at få den.

- MT: Du er villig til at udholde din situation for medicinen er for problematisk.

Personligt valg og kontrol- Tydeliggørelse af at kun den unge kan træffe afgørelser:

- Ung: Hvorfor skal jeg komme her. Der har ikke været problemer på det sidste.

- MT: Det føles som jeg tvinger dig til at komme, men det er faktisk din egen beslutning.

Skift fokus - Hvis det nuværende område ikke er produktivt kan der skiftes fokus:

- Ung: Jeg troede rødvin var godt for mig. Derfor drikker jeg det hver aften:

- MT: Du drikker for at være sund. Hvad gør du ellers for at være sund?

Simpel refleksion - Holdes tæt på indholdet:

- K: Jeg troede rødvin var godt for mig. Derfor drikker jeg det hver aften:

- T: Det er forvirrende. Du troede du gjorde noget godt for dig selv”

Dobbelt-sidet - inkludering af begge sider af ambivalensen.

- K: Alle reagerer for voldsomt. Jeg drak bare lidt for meget i en periode:

- T: På den ene side føles det som alle overreagerer, og på den anden side har du en oplevelse af,

at have drukket for meget i en periode.

Forstørret refleksion - Øget intensitet på modstandsdelen:

- K: Jeg ved godt det er sundt, men det er bare så svært at dyrke motion regelmæssigt. Jeg har

for travlt.

- T: ”Det var umuligt for dig at dyrke motion, fordi du havde så travlt”

Enighed med en vinkel - Refleksion eller udtryk for enighed, efterfulgt af en omformulering:

- K: Jeg troede rødvin var godt for mig. Derfor drak jeg det hver aften.

- T: Du har ret. Det ser ud til at der er visse fordele ved rødvin, sammen med de risici der også er.

29

4.3 Struktureret tilgang

Den adfærd jeg gerne vil ændre er:

Hvor vigtigt er det for dig at nå dette mål? Lav en rating: ______.______.______.______.______._____._____.______.______.______.

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Hvor stor tiltro har du på at du kan nå dit mål? Lav en rating: ______.______.______.______.______._____._____.______.______.______.

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Hvor realistisk er din rating?

Hvad er den vigtigste grund til at du vil lave en forandring?

Er der noget I dit liv, fx andre mål eller problemer der forstyrrer dig I at nå dine mål?

1. 2. 3. 4.

Hvem kan hjælpe dig med at nå dine mål og hvorfor?

1. 2. 3. 4.

Hvordan vil dit liv være anderledes, når du har noget dine mål og fået en anden adfærd?

30

4.4 Ugeskema for uge:

Registrering af problemet/symptomets hyppighed og intensivitet.

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

Morgen

Formiddag

Eftermiddag

Aften

Nat

31

4.5 Observation af adfærd (1a)

Navn:

Afdeling:

Dato:

Situation Tid, sted, hvem, hvor, hvad

Adfærd Hvad gjorde den unge?

Hensigt Hvad var den unges mål? Hvad forsøgte den unge at løse? Behandlers refleksion

Tanker og følelser (Angives, hvis den unge kan give oplysninger herom)

Konsekvenser Hvad skete som resultat af den unges handlinger? (Behandlers refleksion)

Behandlers navn: Stilling:

32

4.6 Observation af adfærd (1b)

Navn:

Afdeling:

Dato:

Dato/kl. Hændelsen Hvad skete der?

Handling Hvad gjorde du?

Hvad var dit mål? Hvad ville du?

Tanker Hvad gik gennem hovedet på dig?

Konsekvenser Hvad kom der ud af det?

Behandlers navn: Stilling:

33

4.7 Egen registrering af kritiske situationer (2a)

Navn:

Afdeling:

Dato:

Situation Hvad skete der? Tid og sted? Hvem, hvor, hvad?

Tanke Hvad tænkte du, lige da det skete?

Følelse Hvad følte du, da du tænkte på den måde?

Kropslig reaktion Mærkede du noget i kroppen? Uro, anspændthed, smerte eller andet? Hvad?

Behandlers navn: Stilling:

34

4.8 Omstrukturering af negative tanker (2b)

Navn:

Afdeling:

Dato:

Tanken Hvad går gennem hovedet på dig?

Følelsen Hvad føler du? Styrke 0-10

Overbevisning Hvor overbevist er du om, at det er sandt?

Alternativ tanke Hvad kan du sige til dig selv, som er bedre?

Har følelsen ændret sig? Hvor stærk er den nu? Styrke 0-10

Dette skema hænger sammen med skema 2a

Behandlers navn: Stilling:

35

4.9 Funktionel analyse – Observation af adfærd (3)

Navn:

Afdeling:

Dato:

S: (udløsende stimuli) Situation: Tid, sted, hvem, hvor, hvad?

R: (Reaktion) Adfærd: Hvad gjorde den unge?

K: (Konsekvens) Hvad skete der som resultat af den unges handlinger?

R: NY (Reaktion) Adfærd: Hvad skal den unge gøre i stedet?

Behandlers navn: Stilling:

36

4.10 Kognitiv problemformulering (4)

Er en forståelse af den unges personlige konstruktion af sig selv, andre og verden.

Her indgår den unges diagnose, tidligere erfaring (historie) samt det aktuelle fælles med den unge,

observationer af dysfunktionelle tanker og adfærdsmæssige forstyrrelser.

Husk, at vejen til kernetemaer og temaer går gennem automatiske og underliggende antagelser!

Udløsende faktorer

Hvad er det, der sker i en aktuel situation; kognitiv analyse

Hvilke tidlige tankemønstre har den unge udviklet?

Det drejer sig om typiske kernetemaer i tænkningen

og udvikling af den psykiske lidelse

(herunder psykotiske symptomer)

Jeg er hjælpeløs

Jeg er ikke god nok

Jeg er sårbar

Andre er ude på at skade mig

Andre er ikke til at stole på

Verden er ond

Kritisk hændelse, hvor den unge får udløst

problemerne

AKTUELT REAKTIONSMØNSTER

og vedligeholdende faktorer

37

4.11 Problem- og målsætningsliste Skriv alle de problemer ned, som du syntes der er vigtige for dig for tiden. Skriv også problemer der ikke har

noget med dine symptomer at gøre. Det kan fx være problemer med familie, venner, skole, humøret,

selvværd eller lignende.

Prøv at være så præcis som mulig , skriv fx :

Problem: Mål:

Kan ikke komme op af sengen om morgenen At komme til tiden 4 ud af 5 morgener om

og kommer for sent I skole . ugen.

Problem Mål

38

4.12 Strategier mod trang

Forestil dig, at du befinder dig I en af dine særlige højrisikosituationer, men at du ikke er bukket under for

trangen.

Du har mulighed for at vælge, om du vil give efter for trangen eller vil forsøge at klare højrisikosituationen

på en anden måde.

________________________________________________________________________________

Metoder, der kan hjælpe dig til at undgå at bukke under for din trang:

Jeg kan gøre 1.

2.

3.

4.

Jeg kan tænke: 1.

2.

3.

4.

Sige til dig selv (selvinstruktioner) 1.

2.

3.

4.

39

4.13 Spørgsmål til udforskning af problemsituation

Spørgsmål til udforskning og analyse af problemsituation

Hvad skete der i situationen? (hvem sagde/gjorde hvad, hvornår?)

Hvad følte du så? Hvordan havde du det? (hvor vred/ked af det osv. var du på en skala 0-10?)

Hvad sagde du så til dig selv, lige før du fik det sådan? Hvad tænkte du? Hvis det er rigtigt, hvad siger det så om dig? Om den anden?

Hvad gjorde du så i situationen?

Hvilken af disse tanker påvirker særligt dine følelser, belaster dig mest? (central tanke)

Spørgsmål til forandring og omstrukturering af den centrale tanke

Hvor overbevist er du om, at denne tanke er rigtig?

Bevisførelse:

Hvad bygger du tanken på? Hvilket belæg har du for den? Hvad er beviserne for den?

Er der noget i situationen, der kan pege i en anden retning?

Er der noget i dit liv, der kan pege i en anden retning?

Har du erfaringer, der kunne tyde på, at denne tanke ikke er helt rigtig?

Alternativer:

Kan du mon tænke anderledesidenne situation? (mere selvunderstøttende og konstruktivt?)

Hvad ville være en mere realistisk/selvunderstøttende måde attænke på i denne situation?

Føles det anderledes, når du forestiller dig, at du tænkte sådan?

Hvad er mest realistisk at tænke?

Når det føles bedre og også er mere realistisk at tænke alternativt, hvad ville du så vælge at tænke?

Værste og bedste:

Hvad ville det værste være, hvis din tanke er rigtig?

Ville det være så slemt?

Hvad kunne der komme ud af det, som ville være gavnligt/godt for dig, hvis det, du tænker, er rigtigt?

Af Merete M. Mørch.

© Mikkel Arendt & Nicole K. Rosenberg (red.): Kognitiv terapi – nyeste udvikling. Hans Reitzels Forlag 2012.

40

Spørgsmål til forandring og omstrukturering af den centrale tanke (fortsat)

Problemløsning:

Hvis din fortolkning/tanke er rigtig, hvad kunne du så gøre for at håndtere situationen bedre?

Kan du lægge en plan, så situationen bedres nu/fremover?

Distancering:

Hvad ville du sige til din bedste ven, hvis han tænkte sådan i denne situation?

Hvordan ville du opfatte situationen om tre måneder/seks måneder?

Forvrængninger:

Hvilke forvrængninger præger denne tænkning? Kan du fange dig selv i dem? Hvad kan du så gøre for at ændre på tanken, når du kan det?

Fejlattribuering: tærteteknik Dikotom tænkning: kontinuumteknik.

Fordele og ulemper: •Hvad mon fordelene og ulemperne ved at gøre sådan og undlade at gøre sådan kan være?

Supplerende spørgsmål til leveregler/dysfunktionelle antagelser:

Hvordan er den leveregel god for dig?

Hvordan er den hindrende eller hæmmende for dig?

Hvordan skulle en bedre, mere funktionel og mindre hæmmende leveregel være?

Opstilling af adfærdseksperiment til udforskning af ny leveregel.

Af Merete M. Mørch.

© Mikkel Arendt & Nicole K. Rosenberg (red.): Kognitiv terapi – nyeste udvikling. Hans Reitzels Forlag 2012.

41

3.14 5 Kolonneskema.

Situation Tanker Følelser Krop Adfærd/Handling

42

3.15 5 kolonne skema til ny ønsket adfærd

(Inspireret fra Cat-Kit.com)

Ny handlinger jeg ville gøre i stedet

Tanker Følelser Krop Hvor meget tror jeg på at det kan lade sig gøre

(7 eller mere kan afprøves)

43

3.16 Tanketjek

Jeg så eller hørte:

Jeg tænkte:

Hvad taler for at tanken er rigtigt? Hvad taler imod at tanken er rigtig?

Hvad tænker du om det nu - var tanken i overensstemmelse med virkeligheden?

44

3.17 Adfærdseksperiment

Ny leveregel og adfærdseksperiment.

Gammel leveregel

Ny leveregel

Adfærdseksperiment:

Er der noget der kan hindre dig i at udføre eksperimentet?

Hvad er din bagdør?

Hvad tror du der vil ske i eksperimentet? Hvad skete der i eksperimentet Jeg tror/frygter at der vil ske følgende:

45

3.18 Evalueringsplan

Forberedelsesskema til teammøde

Navn på ung: Periode:

Overordnet mål:

Delmål:

Målopnåelse: Helt opnået Delvis opnået Ikke opnået

Fremskridt i behandlingen:

Barrierer som hindrede målopnåelse:

Tiltag for at overvinde eventuelle barrierer:

Nyt mål for næste periode:

Intervention/ansvarlig:

46

3.20 Fokuspunktlisten

Navn: Alder: Dato:

Hvem deltager i rådgivningen:

1. Hvilke særlige ting er vigtigt at vide om dig/personen?:

2. Beskriv dig selv/personens ressourcer og potentialer med stikord: +/-

3. Fokuspunkter: Dette kan være positive sider hos dig selv/personen, som kan styrkes eller problemfelter, som du/personen skal have hjælp til…. ”hvis man kunne svinge en tryllestav”

4. Vælg det fokuspunkt, som skal arbejdes med først:

5. Analyser og overvej, hvorfor dette er et problem for dig selv/personen? Hvad er dine hypoteser?

6. MÅL: Beskriv i positive vendinger, hvad du/personen gerne vil/skal gøre/tænke i stedet for?

7. METODE: Brainstorm alle de muligheder du selv/personen kan bruge for at hjælpe/ændre adfærd.

8. Vælg den metode du tror mest på, og begynd med denne løsning. Fordel opgaver og afklar hvem der skal have hvilke roller og inddrages.

9. Kontrakt med dig selv/personen (og eventuelt andre voksne): Når du har forberedt forløbet, skal personen vejledes i, hvad der skal ske, hvorfor det skal ske, hvordan det skal ske, hvornår det skal ske.

10. Afslutning og evaluering:

11. Bestem hvor længe forløbet skal vare, og hvordan det skal stoppe. Hvad er succes-kriterierne? Kan man leve med kun lidt forandring? Hvis ikke metoden er god nok, så skal du beslutte, hvilke ændringer, der skal ske undervejs.

47

3.21 BASIS- SKEMA til Behandlingsplanlægning

Sikkerhed: Særligt ved selvskade eller Indlæggelser:2

o Er der udarbejdet en strategiplan? Ja Nej

o Er det beskrevet Hvordan den unge støttes til at benytte Strategiplanen? Ja Nej

o Er den placeret på tavlen i vagtstue? Ja Nej

o Har den unge et kopi af Strategiplanen? Ja Nej

Stabilisering:

Søvn

Bekymrende Uproblematisk

0--------------------------------------------------------------------------------------------------10

Kost

Bekymrende Uproblematisk

0--------------------------------------------------------------------------------------------------10

Medicin:

Tager den unge medicin? Ja Nej

Er den unge er i medicinsk omlægning ? Ja Nej

Ingen effekt Nogen effekt Ønsket effekt

Fast Medicin 0---------------------------------------------------------------------------------------------------10

PN 0------------------------------------------------------------------------------------------10

Skriv evt. bivirkninger:

2

Ved indlæggelser: Er det relevant at den unge opstartes i indsats på tværs?

48

Struktur: 1. Hvor selvstændigt er den unge ift. at skabe en struktureret hverdag?

0--------------------------------------------------------------------------------10

2. Er der udarbejdet et detaljeret ugeskema for den unge? Ja Nej

3. Gennemgås dagens aftaler dagligt for den unge? Ja Nej

4. Skal den unge støttes til at følge den daglige struktur? Ja Nej

5. Skriv evt. hvordan til punkt 4:

Funktionsniveau: Hvor selvstændig er den unge? Hvad er der behov for at træne for at blive selvstændig?

Kan den unge x:

Uden

støtte

Verbalt

igangsætning

Verbalt

støttes under

aktivitet

Aktivt guides

støttes

Ex. sammen

Deltage ikke

Aktivt/relevant

Egen hygiejne

Tandbørstning

Egen hygiejne

Bad

Tøjvask

Oprydning på

værelset

Rengøring på

værelset

Madlavning

Indkøb

Planlægning af

økonomi

49