komma kampen om kommaerne - illustreret bunkerillbunker.dk/pdfarkiv/2005-09.pdf · 2010. 3. 2. ·...
TRANSCRIPT
midtersiderne
14PRISVINDENDE FOTOSERIE
Ugandas glemte krig
portræt
18BAG ZULU’S SKÆRM
Portræt af en tv-producer
udenfor
20HANSEN OG SPIN
DR2’s spinekspert forklarer
Tekst | Mette M. Mandrup & Peter Vesterlund KOMMA
Illu
str
ere
t B
un
ke
r
dec. 2005 | 8
. årg
ang | n
r. 9
SE MERE PÅ SIDERNE
10-11
Traditionen tro var der fyldt på danse-gulvet til den årlige Kefirfest
Temaet var 50’erne, hvilket betød pastelfarver, blå slush ice og brylcreme i håret.
Fyldig reportage inde i avisen.
Kefirfest
14-15
7
Foto | Uffe Weng FEST
Dumpet. Sådan var beskeden til en tredjedel af de studerende på 1. semester efter sprog- og kom-matesten. Efter 1. delsreformen er testen blevet indført med et krav om, at de studerende selv skal læse op forud for testen. Meningen er at motivere de stu-derende til selv at gøre en indsats for at sætte sig ind i kommareg-lerne.
De studerende i Studienæv-net mener dog, det ville give de studerende bedre forudsætninger, hvis de blev undervist i kom-matering. Derfor fremsatte de den 2. november et forslag om at få genindført undervisningen i kryds og bolle, som er blevet udbudt de seneste år.
”De studerende har ringe chancer for at være velforberedte til prøven, da mulighederne i de to anbefalede bøger (Gitte Luks ’Styr kommaet’ og Malene Bjerres ’Fjern fejlene’, red.) er begrænsede. Bøgerne indeholder kun et begrænset antal øvelser, som langt fra vil dække alle de studerendes behov.” Sådan lyder et af argumenterne fra det for-
slag, Kirsten Louise Aagesen og Ole Hall, begge medlemmer af studienævnet, er kommet med.
Henrik W. Jørgensen, 1. delsleder og medlem af re-formudvalget, mener dog ikke, at skolen skal tilbyde undervisning i kommatering.
”Der er ikke grundlag for, at vi skal bruge energi på det. De studerende har jo fået undervis-ning i folkeskolen, gymnasiet og for nogles vedkommende også universitetet. Vi forventer derfor, at man kan sætte et komma i forvejen,” siger han.
Men det argument holder ikke, mener Ole Hall ikke.
”Ledelsen har med indførslen af kommatesten allerede erkendt, at der er problemer med kom-matering blandt mange DJH’ere. Derfor virker det omsonst, at man nedprioriterer undervisnin-gen,” siger han.
Ingen oplysning til de stude-rende”Vi har stillet forslaget, fordi reformudvalget har glemt at
tage de studerende med på råd,” forklarer Ole Hall, næstformand i KaJ og medlem af studienævnet.
Han har selv siddet med i en fokusgruppe, der skulle være med til at diskutere reformen. Der har ændringen aldrig været nævnt.
”Vi har ikke diskuteret det i studienævnet i foråret,” fortæller Michelle Quitzau, næstformand for studienævnet.
Studieleder Lars Bjerg skriver i en kommentar til de studeren-des forslag, at ”Studienævnet har dels godkendt papiret med principper for en ny 1. del, dels godkendt undervisningsplanen uden kommaundervisning.”
Ole Hall fortæller dog, at kommaundervisningen ikke har været nævnt i udkastet, og derfor har de studerende ikke været opmærksomme på den ændring.
Næstformanden mener ikke, at der blev lyttet nok til de stude-rende, da de valgte at fremsætte forslaget.
”Vores forslag blev syltet, fordi beslutningen var truffet på forhånd,” mener han.
Underviserne i studienævnet
har sagt klart nej til at give de studerende undervisning i kom-matering. Dog vil de gerne lægge lokaler til, hvis de studerende selv fi nder en underviser og selv betaler for det.
Eksperter anbefaler undervis-ning”Kommaer er noget, der helt bestemt er værd at undervise i,” siger Niels Davidsen-Nielsen, der er formand for Dansk Sprog-nævn og dr. Phil, og fortsætter:
”Jeg synes, det ville være naturligt for DJH at undervise i kommatering. Især i starten af uddannelsen, hvor man er moti-veret til at arbejde med sproget.”
Kommunikationsmedarbej-der hos Dansk Sprognævn, Ida Mørch, bakker ham op.
”Jeg vil personligt anbefale kommaundervisning,” siger hun.
Eksperternes udtalelser virker til at gøre indtryk på Henrik W. Jørgensen.
”Som 1.delsleder må jeg tage til efterretning, at det er Sprog-nævnets holdning. Hvis det viser
sig, at have været en fejlagtig vurdering, at folk selv kan lære at sætte et komma, må vi være i stand til at justere på det. Men jeg vil først se, hvordan det går ved næste test,” siger han.
Ole Hall har i et svar til Lars Bjergs kommentar præsenteret studienævnet for en lignende ud-talelse fra Dansk Sprognævn. Det har dog tilsyneladende ikke haft nogen virkning på undervisernes beslutning.
”Det er utroligt, at det skal gå gennem Illustreret Bunker for at Henrik W. Jørgensen vil anerkende Dansk Sprognævns kommentarer,” siger han.
Foreløbig ser det ud til, at underviserne i studienævnet afventer situationen. De vil først se, hvordan det går med de studerende, som har været til den første test.
Studieleder Lars Bjerg har ikke ønsket at medvirke i artik-len.
Kravene til kommakundskaberne er steget med førstedelsreformen. De studerende skal nu bestå en kommatest, men kommaundervisningen er skåret væk
Kampen om kommaerne
2 ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2005
illustreret bunkerdanmarks journalisthøjskoleolof palmes allé 11 8200 århus [email protected] 26 70 39 86www.illbunker.dk
redaktionensøren søgaard (ansv.) [email protected] hartz-olsson [email protected] m. mandrup [email protected] burlund [email protected]
billedredaktionensigrid nygaard jensen [email protected] weng [email protected]
bagsideneskil jefsen [email protected] hjort
webredaktørmorten romby [email protected]
kasserersøren søgaard [email protected]
annonce-ansvarligmartin burlund [email protected]
30 29 80 80
stud.århus-ansvarliganders lai [email protected]
oplag1800 eksemplarer 9 gange årligt.illustreret bunker uddeles til studerende og ansatte ved djh, til danske redaktioner og deres praktikanter samt til journaliststuderende på sdu og ruc.citater, billeder og andet materiale fra bladet må kun bringes med udførlig kildeangivelse.
trykotm avistryk herning-ikast 97 15 66 00
udgivelse9. december 20058. årgang nr. 9 - 1. oplag
næste udgave illustreret bunker udkommer næste gang efter jul. er du tilmeldt vores mailingliste, vil du løbende få opdatering om idéudvikling, deadlines mv. meld dig til på [email protected] kan du maile til [email protected]
Tekst & foto | Mie Nygaard Schärfe SHORT STORY
(...)
Vi synes ikke noget.Er tavshed guld?
(Læs debatsektionen bagerst i avisen)[email protected]
LEDER
Ventetid. Retsmedicinsk Institut på Rigshospitalet i København. Bedemanden venter i skakten på at det bliver hans tur. En anden bedemand kom først. Sådan er det hver dag. Han venter. Er stille. Hans fornemmeste opgave er at være til stede, uden nogen opdager ham. Kun hvis der er brug for ham, er han synlig. Det er ham der sørger for, at vi alle som én kommer herfra på en ordentlig måde, ligegyldigt hvordan vi har levet eller er kommet af dage. Bedemanden i skakten er min far.
Ny redaktionNy redaktion
Efter jul overtager en ny redaktion styringen på Illustreret Bunker. Efter jul overtager en ny redaktion styringen på Illustreret Bunker. Den gamle redaktion byder velkommen til Pia D. Bach, Jakob M. Volf, Peter Vesterlund og Den gamle redaktion byder velkommen til Pia D. Bach, Jakob M. Volf, Peter Vesterlund og Casper Høygård. Uffe Weng fortsætter som billedredaktør.Casper Høygård. Uffe Weng fortsætter som billedredaktør.
Den gamle redaktion ønsker den nye redaktion held og lykke!Den gamle redaktion ønsker den nye redaktion held og lykke!
Brian Berg, Martin Burlund, Thomas Hartz-Olsson, Mette M. Mandrup og Søren Søgaard.Brian Berg, Martin Burlund, Thomas Hartz-Olsson, Mette M. Mandrup og Søren Søgaard.
”KaJ har fået en del henvendelser fra folk, som var utilfredse med forløbet omkring panikdagen. De tager tit afsæt i personlige ind-tryk og fordomme.” Sådan siger Ole Hall, næstformand i KaJ.
Meningen er at give de studerende et bedre grundlag at diskutere på.
Grundlaget er, at 90 procent af de, der fi k en praktikplads i første runde, har svaret. Kun 30 procent af de, der ikke fi k en praktikplads i første runde, har svaret. Undersøgelsen er kun foretaget på 3. semester.
Den tydeligste forskel på de to grupper er karakteren til 1.årsprøven. Faktisk fi k de, der fi k en praktikplads i første runde,
en karakter på 1,8 højere til den ordinære eksamen, end de der stod uden praktikplads.
Systemet virker”Der er ikke noget over-raskende i den her undersøgelse,” siger Pia Færing. Hun havde selv en fornemmelse af de tenden-ser, men hun havde dog ikke regnet
med, at forskellen var så stor på karakterene til 1. årsprøven.
”De store forskelle i karakte-rerne viser, at systemet virker. Det er de dyg-tige, der får de høje karakterer til 1. årsprøven, og det er også dem, der får praktikplad-serne,” siger Pia Færing.
Ole Hall fortæller, at Pia Færing kan have ret i sine betragtninger, men mener
samtidig, at det er vigtigt at pointere, at KaJ ikke har draget nogen konklusioner på under-søgelsen, da der ikke er noget belæg for, at der er en sammen-hæng mellem 1. årsprøven og resultatet af praktiksøgningen. Alligevel synes han godt, den kan bruges til at give de studerende en faktuel baggrund for debatten.
Tilbage står spørgsmålet om, hvad der skal ske nu, hvor under-søgelsen er offentliggjort.
”Jeg kan ikke bruge den til at debattere noget som helst,” siger Pia Færing. KaJ vil bruge den til at oplyse de studerende, så de kan debattere med et mere faktuelt grundlag.
KAJ's UNDERSØGELSE
38 piger og 41 drenge svarede
72 af dem fi k praktikplads i 1. runde
34 af disse var piger
Dem der fi k praktikplads besøgte i gennemsnit 4,5 praktiksteder mod 4,1 besøg af dem, der ikke fi k
Gruppen, der fi k praktikplads i 1. runde, havde 8,3 i gennemsnit i 1. årsprøvens 1. forsøg mod 6,3 i gennemsnit til dem, der ikke fi k plads
Det er de dygtige, der får de høje ka-rakterer til 1. årsprø-ven, og det er også dem, der får praktik-pladserne
“
“
- Pia Færing
3ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2005
I N D E N F O RI N D E N F O R
Tekst | Søren Søgaard KILDERAZZIA
Tekst | Mette M. Mandrup PRAKTIK
Alt for mange studerende har fortsat problemer med at over-holde aftaler med kilder, sende citater til gennemsyn og medde-le, at artiklen skal kunne offent-liggøres. Det er resultatet af den kilderazzia, som Razziagruppen for tredje gang har gennemført på tre workshophold på 2. seme-ster. 133 kilder er blevet tjekket i razziaen, og af dem har hver tredje kilde aldrig fået at vide, at deres citater skulle kunne of-fentliggøres. Hver sjette kilde har følt sig dårlig behandlet, og hver tiende kilde fi k aldrig tilsendt de citater, som de ellers skulle have godkendt. Studieleder Lars Bjerg er bekymret over de studerendes indstilling.
”Det positive er, at de helt vilde ting som opdigtede kilder og opdigtede citater er væk. Men tallene for de mindre alvorlige forbrydelser er stadig uaccepta-belt høje,” siger han.
Skal stå skoleretKilderazziaen har betydet, at to studerende er blevet kaldt til en alvorlig samtale hos studieleder Lars Bjerg på grund af særligt
grove overtrædelser. Konsekven-sen kan i yderste konsekvens være bortvisning.
”Hvis man gør det rigtig grimt, så dumper man forløbet. Kildefusk kan også straffes som eksamenssnyd, og så risikerer man lige pludselig bortvisning,” advarer Lars Bjerg.
Den studerendes ansvarSom udgangspunkt er det den studerende, der skal bevise, at aftalen med kilden er blevet over-holdt.
”Det er den studeren-des ansvar, at aftalen for interviewet er klar og for-stået. Derfor er det en god idé at optage kontrakten og eventuelt interviewet eller sende kilden en mail med bekræftelse af præmisserne for interviewet,” siger Lars Bjerg.
Men der vil ikke blive sank-tioner overfor de mange stude-
rende, der ikke har behandlet kilderne ordentligt.
Stor usikkerhed ved citaterLars Bjerg indrømmer, at der kan være situationer, hvor den studerendes påstand står overfor kildens påstand. Det kan derfor blive svært at dokumentere reel kildefusk. Derfor er studerende, som kun har lavet små overtræ-delser, heller ikke blevet informe-ret af Razziagruppen.
”Med hensyn til korrektheden af citater er der for eksempel en stor usik-kerhed. Nogle studerende pynter bevidst på citaterne. Andre stude-rende har ikke forstået, hvad kilden har sagt og pynter derfor på
citaterne. Og endelig er der stu-derende, der ikke ved, at de har misforstået kilden. Noget af det her er ikke udtryk for ond vilje, men for sjusk eller uformåenhed.
Og man kan ikke altid se forskel. Derfor er det tit svært at slå ned på den enkelte synder,” forklarer Lars Bjerg.
Går ud over uddannelsenResultatet af kilderazziaen vil blive behandlet i Studienævnet og Lærerkollegiet, hvor man vil diskutere mulige løsninger på problemet. Ifølge Lars Bjerg går den dårlige behandling af kilderne nemlig ud over resten af
uddannelsen.”Man ødelægger det for sine
medstuderende og uddannel-sen. Når kilden er blevet dårligt behandlet, går det ud over den næste studerende, der ringer. Men jeg tror næppe, at proble-met kan elimineres fuldstændigt. Vi kommer nok aldrig ned på nul sager,” siger Lars Bjerg.
Bedre grundlag for debatKaJ vil gennem en undersøgelse give de studerende et bedre grundlag for at diskutere panikdagen. Prak-tik vejlederen mener kun, den bekræfter, at systemet virker
Razziagruppen gennemførte i forbindelse med workshopforløbene på 2. semester sin tredje kilderazzia. Resultatet var igen nedslående: Alt for mange studerende behandler stadig ikke kilderne ordentligt
DJH’ere snyder stadig kilderne
RAZZIAGRUPPEN
Illustreret Bunker kunne i 2002 dokumentere, at mere end hver tiende studerende på 3. semester havde opfundet kilder til deres historier. Det skete efter en undersøgelse af de studerendes brug af kilder, hvor de studerende svarede anonymt. På den baggrund dannede skolen en razziagruppe, der jævnligt skulle tjekke de studerendes brug af kilder. Razziagruppen har nu gennemført sin tredje kilderazzia.
KILDERAZZIAEN
Samtlige kilder på tre workshopforløb blev tjekket
133 kilder svarede tilbage
19 kilder gav udtryk for, at de følte sig dårligt behandlet af den studerende
12 kilder var blevet lovet citattjek, men den studerende sendte aldrig citaterne til kilden
37 kilder fi k aldrig at vide, at artiklen skulle kunne offentliggøres
Jeg tror næppe at problemet kan elimineres fuldstændigt
“
“
- Lars Bjerg
4 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR DECEMBER 2005
Nye nybagte
Den 26. januar 2006 sender DJH endnu et kuld uddannede journalister ud i medieverdenen. Til begivenheden er Kurt Strand, der selv er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1980, hentet tilbage for at være dagens festtaler.
Åben uddannelse på DJH
Det er muligt at lære journalistik, selvom man ikke har klaret de skrappe optagelseskrav på DJH. DJH tilbyder kurser som ’skriv journalistisk’ og ’journalistisk metode’ til folk, der gerne vil have kompetencer i kommunikation og journalistik. Kurser-ne koster 22.300 kroner per styk, og de løber begge over fi re weekender. Se mere på www.djh.dk/kurser.
Ulla skal uddele Cavlingprisen
Informationschef på DJH, Ulla Krag Jespersen, er med på det hold, der skal være med til at beslutte, hvem der skal tildeles dansk journalistiks fornemste hædersbevisning, Cavlingpri-sen, der bliver uddelt til januar. Cavlingkomitéen nedsættes af Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse og består af fem medlemmer.
Mediebrokker
Mediebrokker er navnet på DJH’s nye weblog om journalistik og medier. Her kan man blandt andre læse Kim Minke, Pia Fæ-ring og Roger Buch blogge om løst og fast. Du vil også møde andre journalistiske undervisere med forskellige holdninger til faget og medierne. Skribenterne blogger ikke som repræ-sentanter for Journalisthøjskolen, men som sig selv med den viden og erfaring de har som undervisere og udøvere af faget.
Ny temaside hos CFJE
Center for Journalistik og Efteruddannelse har oprettet endnu et temasite på sin hjemmeside. Denne gang handler det om medietrends. Det behandler om de udfordringer, fremtidens mediehuse står overfor. Den kan fi ndes på www.cfje.dk
Nye bøger på vej
Ajour har tre nye bøger på vej i januar og februar måned. En af dem hedder ’Inspiration til journalistikken’. Det er en an-tologi om journalistik, der er skrevet af mennesker, som ikke er journalister. Meningen er, at den skal inspirere og højne journalistikken.
Det er prøvet før, og nu sker det igen. Danmarks Journalisthøjsko-le bliver en selvejende institution. Skolens bestyrelse tog beslutnin-gen i september, og nu forhand-ler den med Undervisningsmini-steriet om vilkårene. Det handler om penge. Bestyrelsen vil have mere økonomisk råderum, så Bunkeren kan få en længe savnet renovering. Utæt tag, rådne vinduer og elendig ventilation er nogle af de skavanker, som Kim Minke håber, der bliver penge til at komme af med.
”Næst efter det sociale miljø, så er de fysiske rammer højeste prioritet. Og som Bunkeren er nu, er den ikke en moderne vi-deregående uddannelse værdig,” understreger han.
Følger trendenMen når det bare handler om penge, kan renovering og mere tv-udstyr så ikke klares med mere tilskud fra staten? Eller er der andet i det?
”Undervisningsministeriet har presset på længe, og nu har bestyrelsen så accepteret, at skolen bliver selvejende. Under stærk tilskyndelse fra ministeri-et,” siger Kim Minke og fortsæt-ter:
”Der er ingen grund til at dramatisere selveje. Det er bare trenden i Undervisningsministe-riet i dette årti,” lyder det tørt fra Kim Minke.
Skolen var selvejende indtil 1981, og Kim Minke henviser til, at det også bare var en del af en udvikling og simpel mode, da man dengang gik bort fra det
igen.Lektor i forvaltningsret ved
Aalborg universitet Sten Bønsing giver Kim Minke ret.
”Det er blevet så moderne med selveje. Men når alt kom-mer til alt, så får man ikke mere selvbestemmelse ud af det. Man får bare lov til at vælge sin egen revisor,” siger Sten Bønsing.
Bedre undervisere og mere fl ermedialitetUndervisningsministeriet har været imødekommende overfor skolens forslag om, hvordan skolen skal overgå til selveje, men den husleje, som ministe-riet tilbyder, er stadig for lille. Blandt andet det forhandler skolebestyrelsen og ministeriet om i disse måneder. Skolen har også fremlagt en større plan, og Kim Minke håber på en samlet økonomisk pakke.
”Jeg håber på, vi kan få bedre råd til fl ermedialitet i undervis-ningen. Den teknologiske udvik-ling lægger pres på os, og vi har haft svært ved at følge med.”
Flermedialitet i undervisnin-gen betyder blandt andet også fl ere specialiserede undervisere. Kim Minke nævner Roger Buch og Oluf Jørgensen som eksem-pler på menneskelige ressourcer, som han også efterspørger fl ere af.
Lange udsigterJournalistuddannelserne på SDU og RUC har en ganske anden materiel standard end DJH. Det har de studerende længe mumlet om i krogene, og nu mumles der
også på rektors kontor.”Jeg kræver ikke millimeter-
retfærdighed, men forskellen er efterhånden så stor, at det ikke længere er rimeligt,” erkender Kim Minke.
Lektor Sten Bønsing tvivler dog på, at selveje i sig selv er løs-ningen på den stramme økonomi.
”Man får stadig de samme bevillinger, og skolen er stadig underlagt Rigsrevisionen. Jeg har svært ved at forestille mig, at overgangen til selveje kan ændre ret meget,” understreger han.
Men skolen har sendt Un-dervisningsministeriet en større plan for skolens fremtid, og Kim Minke forventer svar i løbet af vinteren.
”Vi har masser af gange argu-menteret for, at skolen mangler penge, og jeg forventer derfor et positivt svar denne gang.”
Der er dog lange udsigter til bedre luft i Bunkeren og tek-nisk udstyr til alle. Kim Minke spår, at det kun er eleverne på de nuværende 1. og 2. semestre, der vil opleve skolen i renoveret tilstand, når de vender tilbage efter praktik.
Opsvinget er på vej
Tekst | Randi Rehmeier SELVEJE
Nye vinduer i Bunkeren, mere tv-udstyr og måske endda Berlingo’er på p-pladsen. Kim Minke håber, det vil blive resultatet af, at Journalisthøjskolen bliver selvejende. Ekspert tvivler på effekten
5ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2005
Tekst | Allan Heinsvig Foto | Joachim Adrian Mikkelsen FAVORIT
Der er endnu to måneder til, at Lars Bjerg afslutter sin periode som studieleder. Men Solveig Schmidt glæder sig allerede til at overtage posten. Hun glæder sig til det organisatoriske arbejde samt til det at få en gruppe men-nesker og et system til at spille sammen.
Hun mener ikke, at der er noget galt med den nuværende organisation, og den måde tin-gene kører på, men bare det at skulle trække i trådene er ud-fordring nok. Hun vil ligeledes fortsætte lige ud af den cykelsti, som Lars Bjerg har asfalteret. Nu er det bare hende, der træder i pedalerne og får hjulene til at køre.
Ingen mærkesager”Jeg stiller ikke op med tre mærkesager. Heller ikke hvis der kommer en modkandidat. Jeg vil gerne have organisationen til at køre godt og effektivt,” siger Solveig Schmidt.
Hun vil dog fortsætte arbejdet med at gøre DJH til den bedste journalistuddannelse i landet.
”Der er altid noget, der kan blive bedre,” siger hun, dog uden at kunne komme med et konkret eksempel.
”Men man kan ikke kigge
på uddannelsen i dag og sige, at den ikke er Danmarks bedste. Men man er nødt til hele tiden at ændre uddannelsen, så den pas-ser til de ændringer, der sker ude i medieverdenen,” siger hun.
Det er her, hun fremhæver DJH: ”Skolen lever og forandrer sig hele tiden. Den udvikler sig og er lydhør over for forandrin-ger. Der er ingen fast rille, som der var for nogle år tilbage.”
Desuden vil hun selvfølgelig følge den nye studiereform til dørs. Det nye 1. semester vil allerede fra næste hold ændres en lille smule. Intro-ugen skæres lidt ned, så den nu kun bliver tre uger, mens evalueringerne kan danne grundlag for mindre ændringer. For eksempel om et emne skal uddybes med en time ekstra i auditoriet, eller om der skal byttes om på rækkefølgen af opgaverne i det enkelte forløb.
Lars BjergLars Bjerg fortalte tidligere til Solveig Schmidt, at han ikke ønskede at fortsætte som studie-leder.
”Jeg fortalte ham, at jeg da gerne ville overtage”, siger Sol-veig Schmidt.
Hun fremhæver, at uddan-nelsen er blevet bedre, gennem
de seks år Lars Bjerg har været studieleder, men det er ikke hans fortjeneste alene. Han har været en del af et hold, og har kunnet få det til at fungere og udvikle sig.
”Lars er en glimrende stu-
dieleder, og havde han ønsket at fortsætte med det, så fi nt for mig,” siger hun.
På den måde bliver overgan-gen helt gnidningsfri. Der er ved redaktionens afslutning ikke
andre kandidater til posten som studieleder.
Solveig favorit til studielederpostenNår Solveig Schmidt til februar efter al sandsynlighed afl øser Lars Bjerg som studieleder, vil hun fortsætte, hvor han slipper
AMBITION | Solveig Schmidt har ingen valgløfter. Hun vil blot være med til at skabe Danmarks bedste journalistuddannelse
”Jeg har siddet her i 6 år og lagt en masse kræfter i det. Nu er det på tide at lave noget andet,” siger Lars Bjerg.
Det betyder, at han, efter eget udsagn, nu skal ned på fuld tid. Han får fra næste semester de tre ugers ekstra undervisning, som man er fritaget for som studie-leder.
Skiftet sker helt udramatisk.”Jeg spurgte Solveig Schmidt
i det tidlige forår, om hun ville være interesseret i at stille op. Og så sagde hun ja tak,” siger lektoren.
Reformen endnu ikke helt på pladsUnder ledelse af Lars Bjerg har DJH indført en ny studieord-ning. Den skal han nu overdrage til Solveig Schmidt.
”Det har jeg det fi nt med,” siger Lars Bjerg.
”Det er jo en konsekvens af at gå af.”
I øjeblikket er Lars Bjerg i gang med at udarbejde lærings-mål for 2. semester. Lærings-mål er beskrivelser af, hvad det forventes, at den studerende kan efter at have gennemført de
enkelte forløb. Desuden mangler han en konkret udlægning af 3. semester. Den nye studieordning kører i øjeblikket på dispensation, så den skal også laves færdig. Studieordningen får en over-ordnet beskrivelse af fagene på de forskellige semestre, og hvor meget de vægter.
”Det er som at lave en grund-lov. Det er et stort arbejde at gøre, og ikke noget man bare gør hver anden dag,” siger han.
I løbet af foråret laver Lars Bjerg, som sin sidste gerning, selv et udkast til studieordningen.
”Nu er jeg jo inde i det der, så det kan jeg bedre gøre,” siger han.
HuskekageLars Bjerg vil gerne huskes
som en, der gjorde sig umage med at gøre journalistuddannel-sen til en lidt bedre uddannelse, end den var i forvejen. Han vil dog ikke krediteres, såfremt eva-lueringerne er bedre nu end på den tidligere studieordning.
”Min succes afhænger ikke af, om der er kommet bedre evalu-
eringer,” siger Lars Bjerg. ”Det er jo ikke sådan, at der
står én mand og laver alt arbej-det. Jeg bilder mig ikke ind, at det er min fortjeneste. Der er jeg bare en holdspiller. I den posi-tion, jeg har som studieleder, der har jeg min del af ansvaret for det. Men jeg kan ikke ene mand gøre hele forskellen.”
Tekst | Allan Heinsvig AFGANG
Lars Bjerg går af som studielederEfter 6 år som studieleder har Lars Bjerg gjort sit til, at Danmarks Journalisthøjskole er, som den er
INDENFOR
6 ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2005
”Du skal melde dig ind, hvis du vil have indfl ydelse på faget.”
Sådan formulerer Henrik Bruun, faglig konsulent i Dansk Journalistforbund, sig, da en tviv-lende journaliststuderende spør-ger ham, hvorfor det overhovedet er nødvendigt som studerende at være medlem af forbundet.
Henrik Bruun fortæller, at forhold som solidaritet og ”sammen-står-vi-stærkere”-princippet blandt andet har indfl ydelse på, hvorfor man skal blive medlem. Men han ved, at dette er en uhåndgribelig faktor, så derfor fortæller han, hvordan de studerende kan føle, at de får indfl ydelse på faget ved at blive medlem.
Ambulancetjeneste i praktikti-den
”Vi sidder i Praktikudvalget
og har fokus på praktikstederne,” fremhæver Henrik Bruun, der selv er Journalistforbundets re-præsentant i Praktikudvalget.
”Praktikudvalgets arbejde handler om at godkende nye praktiksteder, og sørge for at de eksisterende holder en høj standard. Blandt andet ved at lave retningslinier, evalueringsplaner, tjekke læringsforløb og sørge for, at der er fokus på fagets kernekompetencer i praktikforløbet,” nævner den faglige konsulent.
Det er også Journalistfor-bundet, der forhandler de fi re praktikantaftaler, som de jour-naliststuderende er ansat efter i praktiktiden. I et vist omfang del-tager de tre elevorganisationer, blandt andet KaJ, også i dette.
Journalistforbundet hjælper også de studerende i praktiktiden. Forbundets hjælp spænder over
spørgsmål omkring ophavsret til socialrådgivning.
Indfl ydelse i skoleperiodenMen ikke kun studerende i prak-tik kan drage fordele af Dansk Journalistforbund. Forbundet har to repræsentanter i DJHs bestyrelse. Og her taler Jour-nalistforbundet til gavn for sine medlemmer.
”De holdninger, vi fremfører i DJHs bestyrelse, er holdninger, som vi henter i vores eget ud-dannelsesudvalg,” fastslår Henrik Bruun.
Han forklarer samtidig, at Journalistforbundets uddannel-sesudvalg
At de studerende har indfl y-delse hos Journalistforbundet blev bevist, da journaliststuderen-de og medlemmer af Journalist-forbundet for nogle år siden fi k
skabt et stort fl ertal for et forslag omhandlende, at studerende gerne må sælge deres skoleopga-ver. Forslaget blev derfor vedta-get ved Dansk Journalistforbunds delegeretmøde.
”Det er klart, at hvis de stude-rende medlemmer udgør et vist antal, får de større indfl ydelse. Jo mindre en enhed, jo mindre indfl ydelse,” siger Henrik Bruun.
Tekst | Majken Lenskjold MEDLEMSFORDELE
Forstærkning fra fagforeningenDer er mange fordele ved at være medlem af Dansk Journalistforbund. Men du har ikke kun brug for Jour-nalistforbundet. Forbundets medlemmer har også brug for dig
Ud af Dansk Journalistforbunds ca. 12.000 medlemmer er 1.400-1.500 studerende.
Studerende ved Danmarks Journalisthøjskole betaler i kontingent 97 kroner om måneden. 77 kroner går til Journalistforbundet – resten går til KaJ.
Mediepolitisk er Journalist-forbundet, som den eneste fagforening, de studerendes og de uddannede journalisters talerør i Folketingets stående udvalg.
Som medlem af Dansk Journalistforbund får du et pressekort og mulighed for at købe billigere forsikringer end i almindelige forsikringsselskaber
DANSK JOURNALISTFORBUND
Tekst | Camilla Kjærgaard Olesen LINGVISTISK
Med et snit på 8,48 kom 96 stu-derende på 3. semester helskindet gennem samfundsfagseksamen, men det var ikke uden nervøsitet. Til de fl estes store glæde kom semesteret op i erhvervsøkonomi, som så mange andre semestre før. Kun tre DJH’ere skal til reeksa-men i januar.
Ingen danskFlere af de studerende havde frygtet at komme til eksamen i pensum fra Roger Buchs under-visning. Det var nemlig på en-gelsk. Flere har været utilfredse med det engelske pensum. Allige-vel fastholder lektor Roger Buch,
der er ansvarlig for samfunds-fagsundervisningen, at Andrew Heywoods’ Politics er den bedste bog til undervisningen. Han mener, at den favner bredest.
”Jeg har udvalgt det bedst mulige materiale, og der fi ndes simpelthen ikke noget på dansk. Jeg tror ikke, man kan gå på en videregående uddannelse uden at læse engelsktekster, jo måske danskstudiet,” siger Roger Buch, der ikke har ondt af de studeren-de, der ikke er dygtige til engelsk.
Det er nemlig nødvendigt for at kunne begå sig som journalist i en moderne verden.
’Politics it is’For halvandet år siden kom Roger Buch til DJH, og i den forbindelse droppede han alt tidligere materiale fra undervis-ningen.
”Der var mange gode tekster, men det var som om, at skolen igennem årene havde samlet en masse gode tekster og sat dem i en materialesamling – der var ingen rød tråd overhovedet, men det er der i Politics,” forklarer han.
Han mener, at Politics giver de studerende det kølige over-blik, og det gør ikke noget, hvis man ikke forstår hver linje. Der
er nemlig ikke en vigtig pointe i alle sætninger, pointerer han.
De studerende, der hellere vil læse danske tekster på et lavere niveau end de engelske, kan godt droppe den tanke. Det bliver nemlig ikke aktuelt så længe Roger Buch har ansvaret for un-dervisningen i samfundsfag.
”Vores niveau skal ikke være lavere end på de andre journalist-uddannelser. Det skal ikke være sådan, at vi reklamerer med, at de studerende skal tage til Århus for at undgå det høje niveau,” siger Roger Buch.
Selv om han mener, at det er forholdsvis nemt at bestå sam-
fundsfagseksamen, tyder noget på, at det gør en forskel, om de studerende kommer op i det al-mene pensum i samfundsfag eller i økonomi. På forrige semester, hvor de studerende kom op i al-ment samfundsfag, blev gennem-snittet på 7,8. Mere end en halv karakter lavere end denne gang.
Stor succes i samfundsfagMed det højeste gennemsnit i tre år klarede 3. semester samfundsfagseksamen fl ot
INDENFOR
Det handler om ord. Om de små og store misforståelser, ord kan give anledning til. Om hvordan et ord som hvis kan sættes foran grove ytringer og gøre dem hypotetiske.
”Hvis lærermajoriteten i stu-dienævnet bare får lov til at køre de dårlige evalueringer igennem, så kan det være ligegyldigt at levere 1-taller til vakkelvorne undervisere,” hed det i Illustreret Bunkers ledende artikel i oktober. ”Grov insinuring,” kalder Lars Bjerg det, ”Det var slet ikke det lederen handlede om,” forsva-rer redaktionen sig. Hvis nogen kunne huske, hvad den hand-lede om, blev det hurtigt gemt, da Lars Bjerg satte hvis foran sætningen ”jeg kalder Mette Mandrup et gennemført dumt svin”. Snart føg det om ørene på Lars Bjerg med beskyldninger om injurier og uetisk optræden. Selv kalder han det en retorisk illustration.
Lars Bjergs kontor ligger blot 20 meter fra Illustreret Bunkers redaktionslokale, men al kom-munikation er foregået på avisens debatside. Udgave efter udgave har parterne forsøgt at tynde ud i misforståelserne, og fremsætte nye på stande. Midt i konfl ikten går debatten tabt. Lars Bjerg så gerne en debat om eksempelvis førstedelsreformen, men føler at
han bliver nødt til at reagere på det, han kalder undergravende omtale af skolen.
Hele miseren startede med en leder om førstedelsreformen, ifølge Lars Bjerg, baseret på en kilde med halvanden uges erfaring.
”En leder skal udtrykke en mening, men vilkårene er altså ikke de samme som i Fredags-baren. Illustreret Bunker har et offentligt ansvar, og derfor skal enhver kritik kunne baseres på en smule dokumentation. Der er forskel på kritik og på at kriti-sere,” forklarer Lars bjerg og slår
ud med armene. På bunkerens redaktion ryster Mette Mandrup på hovedet.
”Vi fi k vores oplysninger om førstedelsreformen fra de of-fi cielle papirer, som blandt andet Lars Bjerg har udarbejdet. Og så har vi altså talt med mere end én kilde fra 1. semester.”
Begge parter er helt enige om Illustreret Bunkers rolle på DJH. Den skal være oplysende og debatskabende. Parterne er også enige om, at en ledende artikel skal udtrykke meninger. Vandene skiller ved formuleringer. Redak-tionen mener, at Lars Bjerg læser ting, som ikke er skrevet.
”Jeg er muligvis paranoid, og kunne muligvis handle mere strategisk, men som studieleder er jeg nødt til at beskytte skolens renomme. Jeg kunne godt være artiklen om vejledere ved før-steårsprøven foruden, men det var god veldokumenteret kritisk journalistik. Derfor har jeg ingen indvendinger imod den,” forkla-rer Lars Bjerg.
”Vi mener ikke, at det øde-lægger skolens omdømme, at vi forholder os kritisk til de ting, der sker på skolen,” siger Mette Mandrup til studielederens for-klaring.
Ordene har skabt splid. Både de-batten om førstedelsreformen og debatten om dovne studerende har lidt under det. Det er begge parter enige om.
7ILLUSTRERET BUNKER
DEBAT | Studielederen har i de seneste numre debatteret heftigt med Illustreret Bunkers redaktion.
Tekst | Mikkel Fyhn Christensen Foto | Sigrid Nygaard Jensen BAG OM DEBATTEN
INDENFOR
Debatten, der løb af sporet
Illustreret Bunkers debatsider har på det seneste været præget af, hvad redaktionen kal-der personfokusering, og hvad Lars Bjerg kalder undergravende journalistik
DECEMBER 2005
9ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2005
Tekst | Søren Søgaard FLYTTERI
Når 6. semester til februar ven-der tilbage til DJH fra praktik-ken, får praktikanterne travlt med at fl ytte tilbage til Smilets By. De har nemlig kun én dag til at få fl yttet. Sidste arbejdsdag for praktikanterne er 31. januar, og allerede dagen efter skal de sidde bænket på DJH og modtage un-dervisning. Den særlige situation skyldes uddannelsens struktur. Uddannelsen er nemlig opbygget af seks måneders moduler, og det betyder, at de praktikanter, der skal tilbage til DJH til februar efter praktik, ikke har ferie mel-lem sidste arbejdsdag og første skoledag efter praktik.
Jakob Herskind går på 6.
semester og er i praktik hos Jyllands-Posten i København. Han er én af de praktikanter, der skal fl ytte tilbage til Århus på rekordtid.
”Det er ikke rimeligt, at Journalisthøjskolen skal beslag-lægge eller diktere min ferie,” siger han.
En principiel diskussionSom en konsekvens af vilkårene har Jakob Herskind taget tre fridage i slutningen af januar. For at få tid til at fl ytte.
”I realitetens verden kan man jo ikke nå at fl ytte i løbet af en nat,” siger Jakob Herskind.
”Jeg mener, at det er en prin-
cipiel diskussion. Det kan jo ikke passe, at Journalisthøjskolen skal gøre det besværligt for praktikan-
terne,” siger han.Praktikvejleder Pia Færing er
langt fra enig med Jakob Her-skind. Hun mener, at praktikan-terne må bruge noget af deres ferie, hvis de har problemer med at få fl yttet tilbage til Århus.
”Jeg ved, at det kan være hårdt at nå det, men man kan jo holde noget ferie inden man starter på DJH igen. Inden man starter på sine 18 måneders praktik, ved man altså godt, at situationen vil opstå. Så det er muligt at tage højde for det ret tidligt,” siger Pia Færing.
Ingen ændringerSom en løsning på situationen foreslår Jakob Herskind, at Journalisthøjskolen planlægger
skoleåret anderledes, sådan at der bliver en mellemperiode mellem praktikken og tilbagekomsten til DJH. Men det vil Pia Færing ikke være med til.
”Nogle gange er det i orden, at de studerende klynker. Men i den her sag er der altså ikke noget at gøre. Til gengæld har praktikanterne jo en måned fri i den anden ende,” siger hun.
Den udmelding er Jakob Her-skind forundret over.
”Jeg synes ikke, at man skal være så afvisende. Jeg mener, at Journalisthøjskolen bør tage dia-logen i stedet for at afvise den,” siger han.
Hjem til Århus på rekordtidDe praktikanter, der vender tilbage til DJH til februar har kun én dag til at fl ytte. De har sidste arbejdsdag den 31. januar og skal dagen efter have undervisning på DJH
Tekst | Jonas Nielsen Foto | Uffe Weng LOVBRUD
Udenfor højskolens sydlige ind-gang, et par meter fra den asfalt, der udgør Olof Palmes Allé, står et lille skilt.
Hengemt bag cykler, der respektløst læner sig op ad det, forsøger skiltet forgæves at kommunikere sit ellers tydelige budskab:
”Henstillen af cykler for-budt”.
Dette påbud bliver mildest talt ignoreret af næsten alle de cyklende studerende.
De tohjulede, muskeldrevne befordringsmidler er ikke bare tilfældigt blevet smidt, som et udtryk for dovenskab eller morgenligt tidspres. Nej, på det forbudte område står hundredvis af cykler systematisk opstillet i fi re lige rækker. Og de står der hver dag.
Journaliststuderende kan ikke læseMyndigheden, som man står til ansvar overfor ved overtrædelse af dette påbud, er bygningens interne serviceafdeling. De føler sig dog temmelig magtesløse.
”Det er jo ingen forudsæt-ning, at journaliststuderende kan læse,” siger vagtmesterassistent
Kim Sørensen og henviser til sine og kollegers forgæves forsøg på at kontrollere uopdragne studerendes mange uvaner med skiltning.
Denne noget fordomsfulde påstand kan dog underbygges af de nyligt offentliggjorte resul-tater af sprog og kommatesten, som afslører, at en tredjedel af
de studerende på første semester ikke mestrer det danske sprog på et tilfredsstillende niveau.
Stangspring over cykel
Skiltets oprindelse kan spores tilbage til gamle dage som et forsøg på at bevare de beskedne æstetiske kvaliteter, skolens ind-gangsparti besidder.
Kim Sørensen gør yderligere opmærksom på, at det jo er et problem med alle de cykler, når der skal ryddes sne her til vinter.
”Man skal jo nærmest springe stangspring henover alle cykler-ne for at komme hen til døren,” siger han.
SisyfosarbejdeFor Bygningsservice må det betegnes som et klassisk sisyfos-arbejde at skulle fl ytte alle cyk-lerne ned til det reglementerede henstillingsareal; stativerne ved parkeringspladsen.
Hvert halve år når et nyt kuld håbefulde og uopdragne journaliststuderende, med sved på panden efter at have besteget en af Århus’ mange kategori 3-stigninger, ankommer lige før klokken ringer ind, bliver det lille skilt atter ignoreret, og så kan Kim og Co. starte forfra.
Derfor har de også med tiden opgivet at håndhæve cykelparke-ringsreglerne.
Organiseret kriminalitet på DJHStørstedelen af alle cyklister på Danmarks Journalisthøjskole gør sig skyldige i systema-tisk overtrædelse af skolens parkeringsregler
HÅBLØST | Kim Sørensen og Bygningsservice har for længst opgivet at håndhæve parkeringsforbuddet ved hovedindgangen.
Det er ikke rimeligt,at Journalisthøj- skolen skal beslaglægge eller diktere min ferie.
“
“
- Jakob Herskind
INDENFOR
10 ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2005
Foto | Uffe Weng Tekst | Louise Gade Sig
”Hold kæft hvor er det nederen det her. Hold jer langt fra de blå drinks!” Benedicte fra baren har drukket et enkelt glas blå slushi-ce. Nu står hun på pigetoilettet med tungen langt ude af halsen og forsøger febrilsk at tørre den blå farve væk med et stykke hånd-klædepapir. ”Sikke noget lort. Og så smagte det ikke engang godt.”
Det er lørdag aften, og der er Kefi r-fest på Journalisthøjskolen.
Festens tema er 50’erne. Det var dengang, dollargrinene lig-nede sejlende bismarcksklumper. Og dengang din bedstefar var en vaskeægte hottie med anderumpe og brylcreme i manken.
Lap dance og sjaskvåde kysPå magisk vis er skolens kantine blevet kulisse til et prom-lig-nende sviregilde på Rydell High med baren som det åbenlyse brændpunkt. Her fl okkes folk og trisser kort efter ned til ét af de mange runde borde med en fadøl i hånden.
En pige stiller sin øl fra sig, rykker en gut i armen og peger ivrigt ud mod dansegulvet. Hun er fyr og fl amme. Han gider
åbenlyst ikke at danse og ryster grinende på hovedet. Pigen er ikke tilfreds. Hun griber prompte fat om fyrens nakke og kvitterer med en sejlende lap-dance og sjaskvåde hundekys. Fyren må, ligesom Sandy Olss0n i Grease, indse, at livet kan være andet end pastelfarvede cardigans og ærbarhed.
Det kniber med balancenI baren stinker der frimodigt af college-lir. Kåd som en vårhare griber en mandlig bartender fat i den første og bedste pige og laver frække cirkulerende moves med hofterne. Han mister kontrollen og må gribe ud efter bardisken, der i dagens anled-ning er lyserød og udsmykket med tyl og vinylplader. ”Skååål!” brøler barpersonalet derefter til hoben af drikfældige folk, der på rad og række slanger sig op ad bardisken. Striben af numser vrikker taktfast frem og tilbage til musikken. Det minder mest af alt om en kålorm, der krampagtigt forsøger at komme fremad.
En fyr læner sig nonchalant op ad en søjle ved dansegulvet.
Få sekunder efter mister han pludselig balancen og må ned at kysse det kolde, klistrede fl isegul-vet. På søjlen hænger en plakat af Elvis, som meget vel kunne tænke ”you aint nothing but a hound dog”. Fyren rejser sig noget forfjamsket op, rykker ned i skjorten og slingrer hen mod baren som en dødssejler uden kompas.
Danseklimaks i røgskyen”Well this car is automatic, it’s systematic, it’s hyyydromatic. Why it’s greased lightnin’!” skråler Danny Zuko pludselig ud af højtalerne. Folk fl yver fl uks op af stolene og piler hånd i hånd ud på dansegulvet. Det er uden tvivl aftenens danseklimaks. Som 50 burhøns i en fl yttekasse gnider folk sig op ad hinanden og forsøger energisk at vrikke med alt, der kan vrikke. En sveddryp-pende swing!
Bag lyspulten står Peter Elkjær og rokker med på ”Gre-ase lightnin”. Han sætter dags-ordenen for de talrige lamper og spots. ”Det her kaldes for intelligent lys, men lamperne er
egentligt ret dumme, for de kan ingenting, uden man fortæller dem det,” forklarer han og stirrer intenst op mod lyset. Hans store, rillede hænder trykker tjept på tasterne, og et par lamper følger straks instruksen. ”Hov, røgen er ved at ryge tør” råber Peter Elkjær overrasket og hælder en slags olie på røgmaskinen. Han trykker hurtigt på en rød tast, og en kolossal røgsky dækker med ét dansegulvet. ”Så er den i vinkel,” brøler han og lyser op i et smil.
Underholdende garderobegæstI garderoben på 100-gangen sid-der tre piger fra Ungdommens Røde Kors i Århus og gnasker pebernødder ind ad en kant. Lige foran dem på disken har en fyr lagt sig godt til rette. Han fylder hele bordet og ligger nu i en stil-ling som en kvinde til en gynæ-kologisk undersøgelse.
”Jeg synes, det var så synd for Røde Kors-pigerne, at de skulle sidde herude og kede sig,” snøvler han fornøjet og slår ud med hånden.
De tre rødekorspiger fniser lidt og tilbyder ham en pebernød.
”Det har været en stille og rolig aften,” siger den ene pige og fortsætter:
”Vi har taget i mod 86 jakker plus det løse. Og der har slet ikke været nogen trælse folk.”
”Nej, kun mig,” afbryder fyren på disken og slår en løjerlig latter op.
Punktum for Kefi r-festenRustne stemmer i vandrehal-len afslører, at det er på tide at gå hjem. Den røde farve fra adgangsstemplet ”fortroligt” er efterhånden sivet ud i håndens porer og blevet ulæseligt. De sidste folk lyner vinterjakkerne og trækker huerne godt ned om ørene. Som små eskimoer stavrer de ud i vinteren og skynder sig hjem, før kulden forvandler huden til et sprækket ørkenland-skab
Det er buldermørkt.”Vi ses til næste Kefi r-fest!”
skråler en skinger stemme igen-nem natten.
Blå tunger og smagen af 50'erne
1950 | Pastelfarverne dominerede til årets Kefir-fest.
INDENFOR
11ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2005
KEFIRFEST
På DJH går en sagnomspunden myte om, at det var Anders Lund Madsen, der i tidernes morgen var ophavsmand til Kefi r-festens navn …men det er løgn!
Anders Lund Madsen fortæller:
”Bare det var mig. Men det er ikke mig. Det er en mand, der hedder ... og det kan jeg så ikke huske lige nu. Men jeg var Jesus til den første Kefi r fest! Og jeg brækkede en tommelfi nger, da jeg drattede ned fra korset!”
Juliane Olsen, 1 sem.Elvis var pisselækker dengang. Han kunne virkelig svinge de hofter. Alle var vilde med ham, indtil han scorede en lille 14-årig tøs. Så var alle hjerter knust.
Maria Krüger, 7 sem.Jeg går ud fra, at de kørte i cadillacs. Min mor blev født i 52. Hun gik altid i mor-mors hjemmestrikkede tøj. De havde ikke råd til meget i 50’erne. Jeg er glad for, at jeg er opvokset i det årti, jeg er.
David Neerup, 2. sem.Jeg ved en masse. Jeg ved, at der var krig i Korea, slaveriet blev ophævet, Poul Hartling var statsminister, Ph-lampen blev designet. Desuden kørte jeg på motorcykel for første gang i 50’erne. Og i 54 spiste jeg mit første happy meal. Jeg var meget ung dengang.
Janus Laursen, 3 sem.Jeg tænker på Elvis. Og så ved jeg, at Berlinmuren blev byg-get i 50’erne. Det er sjovt at holde 50’er fest. Det hele var så afdæmpet. Det var jo efter-krigsperioden. Jeg er klædt ud som Buddy Holly.
Nikolaj Borreschmidt, 1. sem.Min far var Kennedy. Men det er en hemmelighed. Jeg sagsøger dig, hvis det bliver offentliggjort. Jeg har nemlig lige haft mediejura. Det skal man bare sige til folk, så bliver de pissebange og backer off.
Hvad ved du om 50'erne?
Myten om Kefir
INDENFOR
UDENFOR12 ILLUSTRERET BUNKER
Tekst | Marie Nørgaard PRAKTIK
Fredag den 28. oktober 2005 offentliggjorde TvDanmark, at de måtte nedlægge deres lokale nyhedsudsendelse, 15 minutter. I stedet skal der laves korte ny-heder af tre minutters varighed. Det betyder, at de tre praktikan-ter ikke længere vil blive sendt ud i marken for at lave indslag - en vigtig del af det at være tv-jour-nalist.
Illustreret Bunker har talt med parterne i sagen.
”Jeg frygter, at vi efter nytår ikke kan komme ud og lave daglige indslag og i stedet ender med at sidde og lave radio på tv. Altså kun lave speaks hele dagen. Det vil være en klar forringelse af vores uddannelse,” fortæller Jens Dissing Munk, der har en praktiktid på 18 måneder hos TV Danmark.
På et møde i Praktikudval-get den 1. december blev sagen diskuteret.
”Det vi gør (Dansk Journalist-
forbund, red.) er at kigge på, om stationen kan bære tre praktikan-ter. De skal selvfølgelig leve op til minimumskravene for, hvad man kan kræve af sin uddannelse,” siger Per Sørensen fra Dansk Journalistforbund.
Minimumskravene til medi-erne er én uddannet journalist til én praktikant.
”Da der er tilknyttet otte uddannede journalister på tv-stationen, forventer man også, at den kan bære tre praktikanter,” fortsætter Per Sørensen.
Praktikanterne skal bære nyhe-derneProblemet er bare, at kun en enkelt af de i alt otte journali-ster er tilknyttet nyhederne. De andre arbejder på sporten eller TV Danmarks kriminalmagasin, Døgnrapporten.
”Redaktionen kommer til at bestå af en enkelt uddannet
journalist, en vært og så os tre praktikanter. Vi skal producere seks daglige nyhedsudsendelser. Som jeg ser det, kan vi lige så godt vinke farvel, til alt hvad der hedder coaching, ideudvikling og efterkritik,” siger Jens Dissing Munk.
Ingen vil tage ansvarDa aviserne Aktuelt og Dagen i sin tid gik nedenom, gik de store dagblade ind og tog ansvar. De tog praktikanterne til sig, så de ikke skulle stå uden en praktik-plads.
”Det samme ville gælde for de store tv-stationer. Her plejer DR og TV2 at gå ind og samle op på ubehagelige situationer, så ingen praktikanter bliver tabt på gulvet,” siger Per Sørensen fra Dansk Journalistforbund.
Men sådan bliver det ikke.”Vi mener ikke, at det er
vores ansvar. Vores ansvar ligger
et andet sted på året (Panikdagen, red.). Men de er da velkomne til at prøve lykken hos os. Faktisk er det dumt, at de ikke har sendt os en ansøgning,” siger redaktions-chef på TV2/Nyhederne Jacob Nybroe.
”Vi kan ikke bare gå ind og blæse på de resterende steder, der endnu ikke har fået en praktikant i denne runde, men stadig søger en. Derfor må de tre TV Dan-mark-praktikanter altså bide i det sure æble og blive eller begynde at se sig selv som skrivende jour-nalister,” fortæller Henrik Bruun, faglig konsulent for lokale tv-sta-tioner i Dansk Journalistforbund.
Praktikudvalget bremser mål-rettethedSå da der stadig er praktikpladser tilbage fra den netop overståede praktikrunde, er der ikke noget at gøre. Praktikanterne står i den situation, at de ikke ved, hvad
der venter dem i resten af deres praktikperiode.
”Vores eneste anden mulig-hed er at ende som skrivende journalister måske et helt andet sted i landet. Det er en skam, at praktikudvalget ikke skelner imellem det at være skrivende eller tv-journalist. Tænk, at man skal bøde for at være målrettet,” siger Jens Dissing Munk.
Praktikproblemer på TV DanmarkDe stod alle tre på Panikdagen, og kunne ikke få armene ned. De havde fået en praktik-plads, der ville sikre dem resten af deres praktiktid. De skulle lave tv-nyheder på TV Dan-mark i København. Efter et halvt år har de fået armene ned
DECEMBER 2005
UDENFOR 13ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2005
Klokken er 12, og køen i kan-tinen er lang. Den sidste i køen læner sig op ad kaffemaskinen ved udgangen, mens andre slæber gullasch væk fra kasseap-paratet. Folk pakker knasende sølvpapir indfedtet i salami op og råber fra den ene ende af bordet til den anden. I en lille oase lister heldige buffetister brieost på porcelænstallerknerne.
Hvem er de?Dem, der altid nyder buffet og fi n opdækning, er skolens kursi-ster. Folk, der kan blive bedre til journalistik, på intensivt kursus inklusiv bøger, kopikort, kilde-vand, frokost, frugt, kaffe og te.
Lige i dag er der sket en fejl. Selvom ansigterne rundt om bordene er nogen vi normalt kender fra informationen, it-
afdelingen og varmecentralen, er det ikke, fordi de er på kursus på
400-gangen. Der er sket en fejl.”Kursisterne kommer først i
eftermiddag, så vi stod med en hel buffet,” siger leder for kur-susafdelingen, Jens Nørlem, der er vært ved buffeten. Normalt spiser han ikke med, men nu hvor det er skolens medarbej-dere, har han også kastet sig over den.
Hvem får resterne?Jens Nørlem er godt tilfreds.
”Det er fi nt og varieret. God, dansk kantinemad,” siger han. Og kursisterne er enige med ham.
Man starter med fi sken. Så kødet, salaterne, brødet og til sidst osten og frugten. I dag er det laks og roastbeef inden tomatsalaten, bønnesalaten, vin-druerne og brieosten. Det er vig-tigt med rækkefølgen og vigtigt, at det ser godt ud. I køkkenet
sørger de for, at farverne pas-ser sammen. Lys salat til mørkt kød. Mørkt salat til lys fi sk. Hvis resterne kan bruges, bliver de forvandlet og solgt i kantinen. Ellers ryger de ud.
Midt i en madpakketid står buffeten og troner i den anden ende af kantinen
Briefingre i buffetfadet
Tekst | Kristine Amalie Linnet Foto | Joshua Langlais KANTINEFEAST
FREMMEDES BUFFET | Den lækre buffetmad spises af kursister udefra
Kantinens daglige gastronomiske leder Lars Clausen har netop be-stilt varer hos en leverandør, da han begynder at forklare, hvorfor vi nu skal til at leve af vand og brød – dog tilsat enten choko-lade, ost eller gulerod.
Kantinens udvalg af nybagte boller er nemlig ikke blevet ramt af de ellers omfattende prisstig-ninger.
”Det skal du spørge ham der om,” svarer kokken og peger på en af kantinekollegerne, Youssef Hormes.
Youssef startede som prakti-kant, men er nu blevet fastansat efter praktiktidens udløb, da det ifølge Lars Clausen ikke er mu-ligt at få fl ere praktikanter.
Det medfører selvfølgelig en ekstra lønudgift, som så skal udlignes andetsteds.
Slunken kantinekasseKokken pointerer dog, at den primære grund til prisopsætnin-gen skyldes almindelige omkost-ningsstigninger.
Lars fortæller, at revisorerne har været på nakken af dem – det vil sige Kantineforeningen, bestående af repræsentanter for lærere og studerende på skolen – på grund af en slunken kanti-nekasse.
Kantinen har kørt med et underskud et stykke tid, som sandsynligvis ikke bliver vendt inden for det næste år.
Grunden til den markante prisstigning er, at man venter med at sætte priserne op, ind-til man kan runde op til et lige
beløb.”Jeg gider ikke rende og fylde
mønter i maskinen hele tiden,” som Lars Clausen siger det.
Buffeten betaler bollerneCFJEs kursister – de mange sultne dyr, der fra tid til anden som myrer blandt Arne Jacob-sens bordeauxfarvede arkitekto-niske version af samme insekt, indtager kantinens fjerneste ende og mæsker sig i overdådige buffeter for øjnene af hungrende studerende – har dog mindst én positiv indfl ydelse. De er med til at holde prisniveauet for de studerende nede.
Denne betydelige indtægts-kilde er dog desværre ikke så stor længere, da mange kurser efter-hånden er fl yttet til København, fortæller Lars Clausen.
Studerende på DJH må nu til at vende deres 25-ører en ekstra gang for at holde sulten fra døren. Kantinens priser er netop steget med cirka 20 procent - og så lige op til jul
Tekst | Jonas Nielsen Foto | Joachim Adrian Mikkelsen KANTINEPRISER
Praktikant presser priserne
RUTNING | Det er blevet dyrere at frekventere DJH-kantinen. Selv ølautomaten kræver to kroner ekstra.
Det er fint og varieret: God, dansk kantinemad!
“
“
- Jens Nørlem
RUTNING | De fleste kantinepriser er steget. Selv ølautomaten kræver to kroner ekstra.
Fadøl fra 15 til 20kr
Automatøl fra 10 til 12kr
Automatvand fra 13 til 15kr
Dagens ret fra 25 til 30kr
Slikposer fra 10 til 11kr
Salatskål fra 15 til 20kr
SEKS SMERTENS STIGNINGER
14 ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2005MIDTERSIDERNE
Foto | Christian Als Tekst | Sigrid Nygaard
NØD | Pabbo, som er en af Nordugandas største nødhjælpslejre, bliver en gang om måneden forsynet med nødhjælp. Lejerens beboere stimler sammen for at betragte nødhjælpernes arbejde.
FORTID | I rehabiliteringscenteret for tidligere børnesoldater illustrerer tegningerne på væggen de ting, som børnene har oplevet i deres fortid. Mange af centerets børn har slået ihjel, og pigerne har en fortid som sexslaver.
Ugandas glemte krig
LANDBRUG | Borgerkrigen har gjort det for farligt for Ugandas folk at opholde sig andre steder end nærheden af byerne. Derfor er det svært at få dyrket den ellers frodige jord på landet.
15ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2005MIDTERSIDERNE
UGANDA
OPTÆLNING | Hver morgen klokken 06.00 bliver børnene lukket ud af nattevandringscenteret. Om morgenen bliver de stillet op på række og talt. På den måde kan centeret holde øje med hvor mange flere overnattende børn, der kommer til hver nat.
UTRYG | På grund af krigens utryghed vandrer mange børn hver nat fra deres hjem på landet ind til Gulu by, hvor de i sikkerhed kan sove på byens nattevandrercenter. Centeret har åbent hver dag fra 18.00 til 06.00. Det er udelukkende et sted, hvor børnene kan søge ly for natten, og der bliver ikke uddelt mad eller drikke til de overnattende børn.
”Ja, det er sgu egentlig gået ret godt de sidste måneder...” mumler han i en lav tone, mens han med et skævt, beskedent og drenget smil kigger op.
I et efterår med en prishøst bestående af et styk Kravling, og en 1. plads i en internatio-nal fotokonkurrence er der nu ikke meget grund til beske-denhed.
31-årige Christian Als er fotojournalist på 7. semester og nu også nybagt modtager af førstepladsen i elevkatego-rien i International Documen-tary Photo Awards Korea.
Krigens mange konfl ikterVinderbillederne er en skil-dring af livet i og omkring den krigsramte by Gulu i Uganda.
Inspirationen fi k han fra en indslag i forbindelse med sommerens Live Aid koncer-ter.
I selskab med sit Nikon F80, 40 fi lm og et samar-bejde med Red Barnet brugte Christian Als syv dage i august måned på at skildre sin histo-rie.
Inden afrejsen havde han researchet en del på emnet, men vinklen måtte justeres under vejs.
”Da jeg kom derned, så jeg de mange konfl ikter, krigen havde bragt med sig, og tog hurtigt en beslutning om, at jeg ikke ville begrænse mig.
Det vigtigste var, at jeg
ikke skulle sidde derhjemme og fortryde, at der var nogle billeder, som jeg ikke havde, fordi jeg kun havde holdt mig til én vinkel.”
Det var først under redige-ringen hjemme i Danmark, at Christian Als fi k indsnævret sin historie.
Afrika er AfrikaIgennem årene er der vist utallige billeder af krigens og sultens ofre i Afrika.
Christian Als havde på forhånd gjort sig overvejelser om, hvilket udtryk hans bil-leder skulle have.
”Jeg havde besluttet mig for at mine billeder skulle være i farver for på den måde at komme væk fra de mere traditionelle Afrika-billeder. Men man kan ikke komme uden om, at Afrika er Afrika, og mine billeder er ikke noget, der ikke har været vist før. Men det gør det ikke til en mindre vigtig historie at fortælle.”
Christian Als planlægger at skulle afsted igen. Og måske åbner efterårets priser og de medfølgende 30.000 kroner muligheder for endnu en reportagerejse.
”Jeg regner med, at jeg skal rejse for halvdelen af de penge, jeg har vundet. Hvor-hen og hvornår ved jeg ikke endnu, men der venter mig jo en hovedopgave lige om hjørnet,” slutter han.
Den succesfulde fotojournalist Christian Als imponerer igen.
Denne gang med en billedserie fra det krigshærgede Nord-uganda
CHRISTIAN ALS
Christian Als er uddannet i tøjbranchen i 1993
Da Christian Als startede på DJH i 2002, havde han kun fotograferet i få år.
Udover 1. pladsen i elevkonkurrencen i den internationale fotokonkurrence, fi k Christian Als også hædrende omtale for sin serie om unge tennisspillere i Rusland.
Tennisserien er blevet bragt i Illustreret Bunker, oktober 2005.
FÆLLES | I et hjørne af den store fælles sovesal på nattevandrercenteret har en dreng lagt sig til ro for natten, mens de andre børn leger omkring ham. Der overnatter cirka 1700 børn hver nat på nattevandrercenteret Rufou i Gulu.
Han har højst sandsynlig optrådt som ekspertkilde i de artikler, du har læst om kommunalvalget. Eller også har du set ham i de udsendelser på TV2/Østjylland, hvor han har svaret på seernes mange spørgsmål om kommunal-valget. Navnet er Roger Buch, og for fjerde kommunalvalg i træk har han ageret ekspert, når me-dierne har manglet kommentarer til meningsmålinger og borgme-sterkandidater.
150 interviewsOg der har været mange medier, der har ringet til Roger Buch. Rigtig mange endda.
”De sidste fi re uger har min primære arbejdsopgave været at servicere medierne. I alt har jeg nok givet omkring 150 interviews til journalister,” siger Roger
Buch, der på valgaftenen var i studiet hos TV2/Østjylland for at kommentere valgets resultater.
”En af mine funktioner som kommunalekspert har blandt andet været at sætte ting i per-spektiv i forhold til tidligere valg. At kommentere antallet af brev-stemmer, unge vælgere, kandidat-lister og stemmeoptællinger.”
De mange daglige opkald fra journalister har givet Roger Buch et indtryk af en fantasiløs medie-branche.
”Journalisterne der dækker kommunalvalget har ekstremt lidt fantasi. Det er de samme måder, de vinkler historierne på. Det er lidt som om, at automat-piloten bare bliver slået til, når de skal lave deres historier,” siger Roger Buch.
Politikere uden holdningTil forskel fra tidligere valg har Roger Buch denne gang ikke skulle kommentere kommunal-politikernes holdninger. Ifølge Roger Buch har de nemlig ikke haft nogle. Politikerne har ikke turdet melde klare holdninger ud af frygt for at miste vælgere i de nye storkommuner, og det har lagt en dæmper på debatten.
”Det største emne har været, at der ikke var noget emne. Det har været vanskeligt at få politi-kerne til at sige, hvad de egentlig mener,” siger Roger Buch og peger på borgmesterposterne som valgkampens vigtigste tema.
”Politikernes udmeldinger handlede om ingenting. Det gik mest op i, hvem der ville blive borgmester. På grund af sam-menlægningerne har det været
svært for politikerne at fi nde et emne at blive populære på. Det har været et fundamentalt pro-blem at fi nde populære emner,” siger han.
Fokus på borgmesterpostenDet store fokus på borgmester-posterne skyldes, ifølge Roger Buch, at medierne ved denne valgkamp har gjort meget større brug af meningsmålinger. Prisen for en meningsmåling er nem-lig den samme for store og små kommuner, da der skal spørges lige mange mennesker.
”Medierne har fået mere for pengene. Det er derfor blevet nemmere at måle de enkelte poli-tikeres popularitet. Det bruges så som afsæt for at diskutere, hvem der bliver borgmester,” siger Roger Buch, der mener, at kom-
munerne ved denne valgkamp har fået meget omtale.
”Den kommunale valgkamp forsvandt for fi re år siden, fordi den druknede i folketingsvalget. TV2-regionerne fi k også beskå-ret deres sendetid, og derfor blev der meget lidt fokus på kommu-nalvalget. Ved dette valg har der været mulighed for at give de nye kommuner en bredere dækning. Den enkelte kommune har fået mere opmærksomhed og fl ere sendeminutter, fordi kommuner-ne er blevet større,” siger Roger Buch, der nu skal bruge tid på at analysere valgets resultater. Han skal jo gerne være klar, når næste kommunalvalg løber af stablen om fi re år.
16 ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2005
UD E N F O R :U D E N F O R :Tekst | Søren Søgaard Foto | Sigrid Nygaard Jensen KOMMUNALVALG
HER, DER OG ALLE VEGNE | Roger Buch har været en hyppig gæst i medierne under den kommunale valgkamp. Det blev til over 150 interviews med journalister.
Politikere uden holdninger. Fokus på borgmesterposterne. Fantasiløse journalister. Og 150 interviews på fi re uger. Roger Buch gør status over den kommunale valgkamp
”Det største emne har været, at der ikke var noget emne”
17ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2005
Tekst | Ulla Schjødtz Hinge NY STRATEGI
Charmen er det måske så som så med på den regnvåde formid-dag, hvor Dagbladet Informa-tion byder velkommen fra sin placering i Sankt Annæ Passage, klemt inde mellem den statelige Bredgade og den pulserende St. Kongensgade. Selvtilliden er derimod i top, hvis man skal tro det legendariske blads chefredak-tør gennem et år, 41-årige Palle Weiss, som skal indvie deltids-diplomholdet fra DJH i sine tanker om Information i dagens mediebillede. Det lækre hår har han såmænd også – mørkt med tydelige sølvstænk.
Og det er i grunden meget passende, for den gamle mod-standsavis – der opstod under besættelsen i 1943 og sendte sit første rigtige eksemplar på gaden 20. maj 1945 – har ikke blot skiftet det seriøse og seriøst uhåndterlige store format ud med tabloidformatet. ”Den er blevet lille, men den er rigtig god i sen-gen,” som en kvindelig læser har formuleret det. Avisen har også rettet opmærksomheden og skyt-set mod det café latte-segment, som ifølge Palle Weiss politisk lægger sig ”i slipstrømmen af S-
leder Helle Thorning Schmidt”, som stemmer socialdemokratisk eller radikalt, som vinden nu lige blæser og har masser af succes krydret med dårlig samvittighed på verdens vegne. En gruppe, som med den lækre mands ord lever ”ufattelig modsætnings-fyldt.”
De selvfede – det er os”De har fede jobs, tjener gode penge og husker så samtidig lige at indbetale 100 kroner til Amne-sty. De går ind for integration på Nørrebro, men vil helst ikke have for mange indvandrere på Øster-bro, hvor de selv bor. De går ind for et renere miljø, men har to biler og så videre og så videre,” siger han og tager en tår af den ærkeamerikanske kapitalistiske Coca-Cola, som den politisk kor-rekte avis disker op med denne dag. Og tilføjer, at han kender det fra sig selv – det med at være lidt selvfed.
”Det er den gruppe, vi gerne vil skrive til, ikke for at bekræfte dem i deres verdensbillede og deres billede af sig selv som fan-tastiske, men også for at give dem nogle bank, for at ryste dem og
give dem noget uforudsigelighed. Vi skal væk fra, at man kan slå op i avisen og fi nde ud af, hvad man mener. Vi skal ikke levere svar til denne generation, men spørgs-mål,” siger han.
Den manglende skråsikkerhed har blandt andet givet sig udslag i, at Information skrev hele to forskellige ledere om fi lmin-struktøren Jørgen Leths hurtige deroute i den danske medie-verden efter udgivelsen af hans selvbiografi .
Skyd på magthaverneDermed er den 60 år gamle avis også på vej væk fra det, Palle Weiss gentagne gange refererer til som Information Classic. Den gode gamle ’Informer’, som fi k en opblomstring i 1960’erne og 1970’erne, hvor den blev læst i kollektiverne under ungdomsop-røret og havde det ganske svært i 1980’erne, da de liberale vinde blæste i Danmark. Som den dag i dag har abonnenter, der har været med i 40 år og som med jævne mellemrum siger deres abonnement op i vrede med lange, håndskrevne breve til chef-redaktøren, men vender tilbage
efter et stykke tid, fordi de ikke kan fi nde helt den samme ånd nogen andre steder. Den ånd, der først og fremmest handler om at have en selvforståelse som modstandsavis som modvægt til det bestående.
”Information har altid været og skal blive ved med at være en oppositionsavis. Vi skal til enhver tid skyde på magthaverne og for den sags skyld på oppositionen. Og så skal vi satse på vores po-sition som rendyrket nicheavis,” understreger Palle Weiss.
Heri ligger udfordringen. Når Informations højtuddannede og internationalt orienterede læser kommer hjem fra sit arbejde på en højere læreanstalt, har hun nemlig allerede læst fl ere omni-busaviser, været på nettet og hørt radio og måske set TV. Så hvis hun også skal åbne Information – eller tage den med i seng – skal der noget andet og mere til. Hvad har Information at byde på der, nu hvor artiklerne ikke længere bare er længere?
En tro på fremtiden”Vi vil være førende på velfærd, globalisering og international
økonomi,” siger Palle Weiss. Det betyder konkret, at
grænserne mellem indland og udlandsredaktionerne er blevet brudt ned og i stedet opdelt på emneområder som socialstof, politik og økonomi. Artiklerne må gerne have en dansk vinkel, men der skal altid en internatio-nal kilde på, ”fordi verden ikke længere kan deles op”. Avisen skal give baggrund, perspektiv og analyse.
”Og så skal vi vælge fra, ikke mindst på kulturområdet. Skal vi skrive om Bob Dylan, bare fordi han giver koncert i Danmark? Eller om Bournonville (dansk ballet-tradition, red.), bare fordi det plejer vi at gøre?,” spørger chefredaktøren sig selv og sine medarbejdere i en stadig proces.
Med to-tre procents frem-gang på abonnementsiden og et godt regnskab på vej er han imidlertid fortrøstningsfuld.
”Jeg tror på, at vi nok skal overleve,” runder han selvtillids-fuldt af.
Charme, selvtillid og lækkert hårPrivilegeret målgruppe med dårlig samvittighed skal sikre Informations overlevelse
Blandt de mange udenlandske studerende, der går på Journalist-højskolen, studerer de 27 ved en helt ny uddannelse; de er ved at tage The Erasmus Mundus Masters Degree. Det betyder, at de tager en kandidatgrad, og det er i Jour-nalism and Media within Globali-zation: The European Perspective.
Det tager fi re semestre som en almindelig kandidatgrad. Forskellen ligger i, at al under-visning foregår på engelsk, og man vil i løbet af de tre år blive undervist i tre forskellige lande. Første semester ligger i Århus, og undervisningen foregår både på DJH og på Århus Universitet. Andet semester tager eleverne til Amsterdam Universitet. På andet år specialiserer de studerende sig. Valget står imellem War and Confl ict, hvor undervisningen foregår på University of Wales
Swansea; Business and Finance på City University London eller Media Systems på Hamborgs universitet.
Tiltrække udenlandske kloge hovederDet overordnede sigte med Erasmus Mundus er at styrke universitetsuddannelserne i Europa og at gøre dem kendte og efterspurgte blandt stude-rende og forskere også uden for Europa. Det gøres ved at udvikle fælles europæiske kandidatpro-grammer, som tiltrækker kvalifi -cerede udenlandske studerende og forskere.
Det, at Erasmus Mundus mestendels er henvendt imod de oversøiske studerende, udmønter sig i, at de har mulighed for at søge et Erasmus Mundus Stipen-
dium til begge år. De europæiske studerende har dog mulighed for at søge et Erasmus Socrates stipendium på andet år, hvilket giver cirka 150 euro mere om måneden at gøre godt med. Der-udover kan danske studerende tage deres SU med til udlandet.
Helt ny uddannelseDet allerførste semester nogen-sinde er i øjeblikket i Århus. Der var 160 ansøgere til dette allerførste hold. Blandt de to danskere, der slap igennem nåleøjet, var Rikke Andersen. Efter en bachelorgrad i informa-tionsvidenskab skulle hun vælge, hvilken vej hendes uddannelse skulle bringe hende. Hun havde i mange år arbejdet journalistisk, blandt andet som redaktør på Århus Universitets interne blad
Delfi nen. Erasmus Mundus virkede som den perfekte måde at føre hendes uddannelse mere i retning af kommunikationsfaget. Der er en del krav, der skal være opfyldt, førend man kan blive op-taget; blandt andet skal man have en relevant bacheloruddannelse, have arbejdet i minimum tre må-neder med journalistik, bestå en sprogtest og der lægges ligeledes vægt på engagement og moden-hed. Rikke Andersen kan kun anbefale journaliststuderende at søge: ”Det er en perfekt måde til at komme ud i verden og komme til at forstå andre kulturer.”
Kontaktperson på DJH Inger Munk pointerer, at de studerende her godt kan søge om at komme med i programmet.
Tekst | Kathrine Simonsen VIDEREUDDANNELSE
Studerende af verdenØnsker du dig en kandidatuddannelse med udgangspunkt i journalistikken? Vil du gerne til udlandet? Her er en mulighed!
Erasmus af Rotterdam har lagt navn til programmet. Han studerede i fl ere europæiske lande og var en stor humanist og fi lolog
Der er ansøgningsfrist den 20. april 2006 for studerende fra EU
Det koster cirka 8000 euro for studerende fra EU at tilmelde sig programmet
Der vil være plads til omkring 40 studerende på næste semester.
Se i øvrigt www.mundusjournalism.dk
ERASMUS MUNDUS
UDENFOR
18 ILLUSTRERET BUNKER
Tekst | Anni Lyngskær Foto | Anders Birch
På døren til Kasper Birch og kæresten Charlotte Bill-Jessens 3-værelses Vesterbro-lejlighed hænger et selvtaget billede af dem som byder velkommen. På den anden side af døren dufter der hyggeligt af nylavet te og ristet brød. Det er en af Zulus mest brugte producere, der netop har åbnet døren til sit hjem og til sig selv. Morgenstilheden hersker stadig i lejligheden, selvom klok-ken er formiddag. Det står i kon-trast til hans daglige arbejde med at lave fjernsyn, hvor tingene går en del stærkere end lige nu.
Avisen Information bliver klappet sammen, så der er plads til at starte interviewet ved det lille fi rkantede spisebord af mørkt træ.
Året er 1989Kasper Birch er 13 år, og sam-men med fi re af sine kammera-ter, hænger han ud på Smørum Ungdomsskole. Her har de udstyr til at fi lme, klippe og lege producere. De fi re drenge skriver selv deres manuskripter og går højt op i det. Detaljeret beskriver de, hvad der skal ske, og hvilke rekvisitter, de skal bruge. Deres første fi lm bliver: ”Da Oscar blev Væk”. Det er en komedie, der handler om en uduelig politi-mands forsøg på at opklare et tyveri af en oscarstatuette.
Fra begyndelsen er det dét at skabe sit eget, der fanger Kasper Birch. Tiden på Smørum Ung-domsskole vækker for første gang Kaspers interesse for tv-mediet.
November 2005”Kamera 1 klar. Værsgo’ kamera 1. Kamera 2 klar…” Kasper Birch vipper lidt uroligt med først det højre ben. Så det venstre. Til sidst kører begge ben op og ned. Et smil breder sig i hans ansigt. Han er tilfreds med, hvad kame-rafolkene laver.
”Skide godt det dér. Kamera 2 på,” siger Kasper Birch ned i mikrofonen på sit headset, der har forbindelse til kamerafolkene. Selvom der er travlt og produk-tionen er i fuld gang, så har han tid til at rose sine medarbejdere. Fordi netop det at rose er vigtigt for Kasper Birch.
”Jeg prøver altid at rose folk. Hvis man skælder ud, bliver det kun værre. Det handler om at få
medarbejderne til at yde deres bedste, og det hjælper ros til,” forklarer han.
Baggy jeans og hættetrøjeI dag laver han Zulu Awards, i sidste uge et nyt program til TV2
Zulu og før det har han blandt andet produceret ”Zulu Bingo”, ”Gintbergs Store Aften” og ”Sara og Signe” – alle programmer sendt på TV2 Zulu. Siden han blev færdiguddannet som fl erka-meraproducer fra Filmskolen, har Kasper Birch haft travlt. Ofte er
hans arbejdsuge på 50 timer. Kasper Birch har været med
til at producere Zulu Awards siden 2002.
Danmarks kendisser på den røde løber til Zulus årlige prisud-deling og mennesker spændt op til den helt store fest rører
ham ikke. I sine baggy cowboy-bukser og mørkeblå hættetrøje skiller han sig ud fra mængden. Mens sangerinden Anna Davids letpåklædte dansere øver sig lige ved siden af ham, fortsætter han uberørt sin samtale om aftenens show med Zulus kanalchef Palle
ZULUs mand bag kameraetZULUs mand bag kameraet”Gintbergs Store Aften”, ”Zulu Bingo” og ”Sara og Signe”. Programmerne kender du ga-ranteret bedre, end manden der producerer dem. Illustreret Bunker har besøgt TV2 Zulus populære producer Kasper Birch
UDENFOR
BLIK FOR ANNA | Kasper er uddannet fra Filmskolen som flerkameraproducer. Som leder af en tv-produktion skal man have brillen på det hele.
19ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2005
PORTRÆT
Strøm. Kasper Birch gør ikke et stort
væsen af sig selv, men de fl este ved, hvem han er. Folk hilser, udveksler måske et par sætninger om aftenens arbejdsopgaver, og så er det videre til næste opgave.
Tavshed er guldMens han fortæller, ligner han én, der hele tiden tænker hvert et ord en ekstra gang igennem, når det er sagt. Han vender hele kroppen væk fra bordet og kig-ger mod væggen, holder pause, fortæller videre, holder pause og vender sig igen om til bordet igen. Det ligger godt i tråd med Kasper Birchs egen beskrivelse af sig selv som eftertænksom.
Kasper Birchs bedste ven, journalisten Ulrik E. Nielsen for-tæller, at Kasper Birch er beske-den og blid. Venlig og tavs.
Kasper Birch kan godt selv genkende, at han er tavs.
”Efter et middagsselskab siger folk ofte til mig: Jeg synes ikke, du sagde ret meget i aften, er der noget galt?”
Men der er ikke noget galt med Kasper Birch. I virkelig-heden har han tænkt en masse tanker om det, der er blevet diskuteret i løbet af aftenen, og i hans hoved har han slet ikke været tavs. Sagen er bare, at alle tankerne slet ikke er kommet ud af munden på ham.
Optaget på fi lmskolenI 2001 bliver Kasper Birch færdig som fl erkameraproducer på Filmskolen. En uddannelse han blev optaget på første gang, han søgte ind.
Tiden på Filmskolen beskri-ver han på en gang som fantastisk
privilegeret og frustrerende. ”Filmskolen er meget føle,
føle. Det handler om den en-kelte elev og hans måde at gøre tingene på, det den enkelte tror på. Og det er da fantastisk at opleve, at folk er så optaget af ens person. Samtidig er det enormt frustrerende, at det hele er så svævende og uhåndgribeligt. Det er ikke en uddannelse, hvor man lærer et klart defi neret håndværk. Det må man i høj grad selv opsøge,” for-tæller Kasper Birch .
På Film-skolen fi k han fra dag ét at vide, at han var på der, fordi han var den bedste. Sådan er det også hos Zulu. Her gør de også alt for at fortælle deres medarbej-dere, at de er noget.
”Man tror, man er noget på Zulu. På Zulu kræver de noget af folk, men roser samtidig. I vir-keligheden er det både enkelt og banalt, men det virker,” konstate-rer Kasper Birch.
Han er vild med at lave tv. Som producer skal han have det store forkromede overblik over hele produktionen.
”Det fungerer på den måde, at jeg under nedtællingen til et program bliver helt klar i hovedet og alt stress forsvinder. Bagefter
er jeg helt færdig, fordi adrena-linen har pumpet rundt i krop-pen,” fortæller Kasper Birch.
Det er vigtigt, at produceren har et stort overskud, fordi pro-ducerens humør breder sig som ringe i vandet til resten af holdet. Alle skal høre efter og gøre, som Kasper Birch siger, og det har han det godt med.
”Det handler jo om magt. Det er altid fedt, at nogen gør,
som man siger. Jeg sidder der med mit headset og fortæller, hvad de skal gøre, og på monitoren kan jeg følge med i, at de gør det,” siger Kasper Birch og griner.
Opvokset i bofæl-lesskabKasper Birch fortæller, at et af hans person-lige nøgleord er ansvarlighed. Det har han taget med hjemmefra, hvor det var en vigtig del af det at vokse op i bofællesska-
bet Æblevangen. Når børnene i bofællesskabet fyldte 12 år, blev de en del af den fælles madord-ning. Sammen med en voksen indgik man i en turnus, hvor man var ansvarlig for at købe ind, lave mad og få vasket op.
Han voksede op i Æblevan-gen med sine forældre og lil-lebror i prototypen af en kerne-familie.
”Det var trygt, og dørene stod altid åbne. Der var altid nogle at
lege med og altid adgang til mere end et sæt forældre,” erindrer Kasper.
Netop ansvarligheden har han taget med i sit voksne liv. Som producer på de store produktio-ner med mange ansatte er det nødvendigt at holde hovedet koldt og tage ansvaret.
Det er ikke kun Kasper Birch selv, der synes, at han er ansvar-lig. Det er også det første, kanal-chef på TV2 Zulu, Palle Strøm siger, da Illustreret Bunker fanger ham over mobiltelefonen.
”En af de rigtig gode ting ved Kasper er, at han tager ansvar. Det lyder måske som en selvføl-gelighed, men samtidig tænker han på produktionen som en helhed og ved, hvorfor han vil have tingene, som han vil, og den slags producere hænger ikke på træerne,” siger Palle Strøm.
Underholdning – sjovt og sværtKasper Birchs CV er, med und-tagelse af to dokumentarfi lm om gadebørn i Nicaragua, gennem-syret af underholdning. Det har han bestemt ikke problemer med, selvom det for andre måske ikke er det mest fornemme, man kan beskæftige sig med i mediebran-chen.
Kasper Birch laver under-holdning, fordi det er sjovt. Han mener ikke, det kan sammen-lignes med for eksempel at lave dokumentar.
”Underholdning og doku-mentar kan to forskellige ting. Selvfølgelig er der plads til journalister i underholdning. Jeg er ikke sikker på, jeg forstår den fordom, der er om, at det ikke er så fi nt at lave underholdning. Journalister ved jo, hvordan man
fortæller en historie, og det gør man også, når man laver under-holdning. I virkeligheden er det vildt svært at lave underholdning. Det er ikke nemt at få folk til at grine,” forklarer han.
Nyt jobTil januar skifter han producer-rollen ud med TV2 World. Han er blevet ansat som udviklingsre-daktør i TV2’s nye satsning. TV2 World er en tænketank, der skal udvikle helt nye programforma-ter til TV2 og sælge program-merne videre til tv-stationer rundt om i verden. Kaspers job kommer til at bestå i at udvikle de nye programformater. Et job, der er langt mere baseret på at tænke end hans nuværende, som er mere praktisk og produktions-orienteret.
Han fi k jobbet da TV2 World ringede ham op og spurgte, om han havde lyst. Og det havde han.
”Branchen er præget af, at folk hører om én gennem mund til mund metoden. Nogle kalder det for nepotisme, men jeg synes, det er positivt. Det handler jo om, at folk kan stå inde for hinanden, og derfor anbefaler hinanden, selvom der selvfølgelig også er vennetjenester i mellem,” fortæller Kasper Birch.
En stilling, Kasper Birch drømmer om engang at kunne skrive på visitkortet, er producer for det amerikanske talkshow David Letterman. Men lige nu glæder han sig bare til at begynde på sit nye job.
”Jeg tror, det bliver sjovt, og jeg regner med at lære en masse, måske også nye måder at udvikle idéer på,” siger Kasper Birch.
“ Det handler jo om magt, det er altid fedt, at nogen gør, som man siger. Jeg sidder der med mit headset og fortæller, hvad de skal gøre, og på monitoren kan jeg følge med i, at de gør det “
- Kasper Birch
TAK TIL KASPER | Anna David modtager sin ZULU-award ved dette års show. Kasper Birch har produceret ZULU-awards siden 2002
UDENFOR
På trods af at spin efterhånden er blevet slæbt igennem fl ere valgkampe, har fået sit eget TV-program på DR2 med Jersild og har været lige så hipt som café latte, synes det ikke slidt. Men hvad er det?
Der er en vis mystik omkring det og dets doktorer. Somme tider fremstillet som manipu-lerende og kyniske medierådgivere, der står i baggrunden og trækker i trådene i et stort beskidt netværk af journalister og kilder.
Lotte Hansen, kendt fra netop Jersild og Spin på DR2, defi -nerer spin som det, der ligger i feltet mellem den skinbarlige sandhed og løgnen. Ligesom journalistikken.
”Når man spinner, laver man en vinkel, altså en version af sandheden. Så prøver man at føre den ud. Det handler om at vinkle kommunikationen.”
For journalister har det betydet en øget kontrol med infor-mationsstrømmen fra politikerne. Det stiller større krav til den kriti-ske journalistik, der skal forbi store presseafde-linger for at komme til regeringens og folke-tingets politikere.
At kende sandhedenIfølge Lotte Hansen, der blandt andet har været journalist på Jyl-lands-Posten og spin-doktor for Erhvervs- og Økonomiministe-riet, handler det for journalister stadigvæk om de klassiske dyder for den politiske journalistik. Ved analyse af historier er det egent-ligt ret banalt.
”Hvad er det væsentlige i en sag, og hvad er indholdet? Husk, at alle udsagn er partsindlæg.”
Med sin fortid i begge lejre er det ikke svært for hende at se, hvor det går galt for mange af kollegerne fra avis-tiden:
”Det er en journalistisk misforståelse, at fordi man har interviewet begge parter, har man fået sandheden. Start med at sætte jer ind i sagen!”
Spin skal have indholdDen øgede styring af kommu-nikation fra politikere til jour-nalister har betydet, at det kan betale sig at være på god fod med
en spindoktor. Det kan betyde solohistorier.
Da Lotte Hansen var presse-rådgiver for Forbrugerstyrelsen, benyttede hun sig også af selektiv sivning. Det betyder, at hun kon-takter bestemte journalister og giver dem en historie eller et tip.
”Det handlede om – mani-pulation eller ej – at få folk til
at synes, at Forbrugerstyrelsens sager var de vigtigste.”
Samtidig påpeger hun, at spin skal have et indhold. Uden at have en sag, kan der ikke bare spinnes. De, der mestrer spin-faget bedst, er dem, som tager journalisterne alvorligt.
Analytisk sans for kommuni-kation og evnen til at se den gode historie er også nødvendige for at kunne spinne.
”Det væsentlige er at kende til medierne og afl æse et behov og bruge dem bedst muligt i forhold til at komme ud med sine budskaber.”
Damecykel og børnehaverSelv har hun engang arrangeret et pressemøde for Forbrugersty-relsen i en børnehave i forbin-delse med en sag om børn og reklamer. Iscenesættelsen gjorde, at Forbrugerstyrelsens budskab fi k den ønskede medieopmærk-somhed og den rette vinkel.
Under kommunalvalgkam-pen var der meget fokus på Ritt Bjerregaard(S) og Søren Pind(V). Mens sidstnævnte under valg-kampen konsekvent kørte rundt i en stor fl ot ministerbil, havde Ritt fundet en gammeldags damecykel frem. Om hun også til daglig er ivrig pendler er uvist. Lotte Hansens vurdering er klar.
”Det var virkelig godt spin. Det lyk-kedes for hende, at fremstå som en politi-ker i øjenhøjde. Frem for alt købte medierne den.”
TimingAt vide hvornår det er et godt tidspunkt, at kommunikere en sag ud, er vigtigt. Da medier verden over den 11. september var travlt beskæftiget med at dække terrorangre-bet i New York, sad, den nu forhenværende pressechef for det britiske transportmi-nisterium Jo Moore og så fjernsyn. Synet af den store medie-begivenhed fi k hende til at sende en mail til sine kolleger i andre ministerier. Der stod:
”Nu er det en god dag at få alt det ud, som vi gerne vil have begravet.”
Et klassisk eksem-pel på spin. Da den et
par dage efter slap ud til pressen, måtte pressechefen dog erkende, at hun var gået for vidt. Jo Moore tog det fulde ansvar, men det gav alligevel grund til diskussion.
Var det et udtryk for en gene-rel holdning blandt de magtfulde medierådgivere, der blev sat ord på?
Hypotetisk ville det jo være i samfundets interesse at vide, hvis Tony Blair modtog bestikkelse eller tog på dyre sex-rejser til Haiti på det engelske statsmini-steriums konto. I dagene efter 11. september ville det højst sand-synligt ikke have fået så meget opmærksom som ellers.
Men havde det været god kommunikationsstrategi eller ky-nisk spin for at undgå mediernes opmærksomhed?
20 ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2005
Ansæt en som du ikke kan lide
Jesper Klit, der er ideaPilot, opfordrer ledere i virksomheder til at ansætte folk, der ikke ligner en selv. Han mener, at ledere er tilbøjelige til at ansætte folk, der ligner dem selv.Det er vigtigt at have forskellighed i skaberfasen. At have en gruppe mennesker der tænker forskelligt og kan tilsætte forskellige perspektiver til processen, sagde han på CFJE-kon-ferencen ”Vær kreativ eller dø” på ARoS i Århus i november. Læs mere på www.cfje.dk/journalitix5referater.
Pressefriheden stadig udsat
”Udgivere og redaktører i mange nationer sætter dagligt deres egne og de ansattes liv på spil, når de trykker dagens avis”. Det skriver World Association of Newspapers, der udtryk-ker bekymring over pressefrihedens kår i lande som Kina, Cuba, Nepal, Hviderusland og Zimbabwe.Indtil videre er 51 journalister dræbt, mens 500 er blevet fængslet i år. Irak tegner sig for størstedelen med 19 journali-ster på samvittigheden.
Flere magasiner på vej fra JP
Morgenavisen Jyllands-Posten er snart klar med både et magasin til kvinder og et til mænd. Magasinet VIVA, som er til kvinder, udkommer fredag den 3. februar 2006. VIVA vil gå i dybden med mode og skønhed, samt personlig udvikling. Mændene må vente til maj måned på deres magasin MUST, skriver Jyllands-Posten i en pressemeddelelse.
Berlingske lancerer avis til studerende.
Den 19. januar udkommer en ny avis med studerende som målgruppe. Det er aviserne Urban og Berlingske Tidende, der sammen vil udgive avisen DitValg fi re gange om året. Avisen vil udkomme med Urban og Berlingske, samt blive omdelt til 900 uddannelsesinstitutioner, skriver nyhedsbrevet Dansk Presse.Formålet med den nye avis er, at unge og forældre kan få inspiration og svar på spørgsmål, så de kan fi nde den rigtige uddannelse.
At spinne guldHvorfor trasker Ritt Bjerregaard rundt på cykel i Køben-havn for at snakke med indvandrere? Svaret er spin
Muhammed-tegninger fi nder opbakning
Efter stort pres fra den islamiske verden mod Jyllands-Posten efter offentliggørelsen af de 12 Muhammed-tegninger, udtaler World Association of Newspapers, at de muslimske lande skal respektere ytringsfriheden og stoppe protesterne mod Jyl-lands-Posten.Siden da har et indfl ydelsesrigt religiøst parti i Pakistan udlovet en dusør på cirka 50.000 kroner til dem, der dræber tegnerne, oplyser Danmarks ambassadør i Pakistan, Bent Wigotski.
Tekst | Jakob Hohlmann Foto | Johannes Jansson SPIN
UDENFOR
LOTTE OG SPIN | De, der mestrer spinfaget bedst, er dem, der tager journalisterne alvorligt
F O K U S :F O K U S : D I G I T A L E M E D I E RD I G I T A L E M E D I E R
Den 3. februar 2001 var der premiere på Journalisthøjskolens seneste nyhedssatsning eJour. Et online nyhedsmagasin, der ville fokusere på at formidle nyheder om og fremme kendskabet til journalistik på nettet, eller som redaktionen selv udtrykker det på siden, ”den professionelle, digitale nyhedsopsporing og formidling.”
Kim Minke er ansvarsha-vende redaktør på siden, og han fortæller om opstarten, at siden oprindeligt var tænkt som en slags radar, der skulle holde et vågent øje med, hvad der rørte sig på nettet, i forhold til journa-listikkens verden.
”Den radarfunktion kunne vi altid bruge til at lære af, når vi skulle følge med og omforme vores tilgang til journalistik, også i virkeligheden,” siger Kim Minke.
Det handler om netjournalistik50 numre senere er eJour mere populær end nogensinde. Op mod 30.000 brugere anslås at besøge siden, hver gang et nyt nummer lanceres og alene det faktum, at siden stadig eksisterer og benyttes efter fem år som aktør på en scene, der ellers er berømt for at knække mange gode initiativer. Kim Minke forklarer succesen således:
”Det er netjournalistik det handler om. Ikke dot-com-ud-
viklingen. Og der har vi altså fundet en niche, hvor adskillige tusinde mennesker synes, vi er meget nyttige. Der er vel ikke rigtig andre medier i Skandi-
navien, der er så fokuserede på netjournalistik som eJour er det.”
Kim Minke fortæller des-uden, at det heller ikke er helt uvæsentlige besøgende, som eJour har på siden. Da siden
stadig gjorde noget ud af at have et nyhedsbrev tilknyttet, kunne de således se, hvem der kiggede med fra sidelinjen.
”Der var mange nøgleper-
soner indenfor IT-udvikling og journalistisk udvikling i Dan-mark. Vi fi k fornemmelsen af, at det var noget, der udviklede sig stærkere, end vi havde troet.”
Udnytter nettets mulighederSideløbende med de journali-stiske bedrifter har eJour også fået opbygget en efterhånden ret
omfattende linksamling. Klik-ker du dig således ind på en af sidens ’listigheder’, kan du blandt andet fi nde en guide til kildekri-tik på nettet, en samling nyttige nyhedsbreve, og en lang række
ordbøger. Og det er netop denne målrettede afsøgning af nettets praktiske muligheder, der er en af eJours helt store forcer. I eJour nummer 48 havde man således, i forbindelse med kommunalvalget i november, opstøvet hjemme-sideadresser på samtlige 98 nye kommuner.
eJour har, form- og indholds-mæssigt, ikke ændret sig be-mærkelsesværdigt siden starten i 2001, og som sådan har de tænkt sig at fortsætte.
”Vi prøver på at skrive på denne her lidt personlige måde, som man gør til et publikum, man synes, man kender,” forkla-rer Kim Minke, med en henvis-ning til den trofaste læserskare, der ofte følger nichemagasiner som eJour. Med femårsjubilæet og eJour nummer 50 på gaden rejser spørgsmålet sig, hvor længe det kan blive ved.
”Som me die kan vi vel fortsætte, lige indtil det bliver banalt at bedrive netjournalistik,” forklarer Kim Minke.
”Der går nok i hvert fald fem år til,” siger han og konkluderer.
”Der er stadig ikke mange, der skriver om, behandler og af-søger området for netjournalistik på samme specialiserede måde, som eJour gør det.”
Besøg www.ejour.dk
.com
www.
e@
21ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2005
Tekst | Eskil Jefsen Foto | Jeanette Pardorf NETJOURNALISTIK
WEBSUCCES | Grunden til eJours succes er, at det er et nichemagasin, siger ansvarshavende redaktør Kim Minke
Wader i Woldsom WebsuccesHvad der oprindeligt var tænkt som et slags eksperimentarium for skolen er i dag en dundrende succes med 30.000 læsere
Tekst | Martin Burlund DIGITALE MEDIER
Lærestreg til lektorenChristian Breinholt har lært, at man skal passe på, hvad man forudsiger, når det gælder medierne og deres forbrugere
Dagbladenes død og et tomt FM-bånd. Sådan forudså mange såkaldte eksperter i medieverden for bare fem år siden, da trykte medier og analoge radiokanaler ikke blev levnet mange overlevel-sesmuligheder. Lektor Christian Breinholt var en af dem, der ikke troede på, at radioen kunne blive ved med at beholde sin popula-ritet – den ville tabe forbrugere til fjernsyns- netmedierne, der leverer billeder til den lyd og de ord, der kommer ud af radioen.
Ikke fl ere forudsigelserMen sådan er det ikke gået.
”Radiomediet har fået et boost. Mediet er blevet frigjort fra stikkontakten og nu kan man høre radio, når man kører op ad Randersvej, uden en stor transi-stor på nakken. Podcasting gør det nu muligt at tappe radioud-sendelser fra nettet og lægge dem over på en mp3-afspiller og høre dem, hvornår man vil,” siger Christian Breinholt og nævner også gratisavisernes indtog i medieverden som et boost for et andet af de gamle medier, de trykte medier.
Nu tør lektoren ikke længere komme med langtrækkende for-
udsigelser for, hvilke medier, der dør og hvilke, der sejrer.
Christian Breinholt forklarer, at it-eksperter ofte glemmer at regne det kulturellle aspekt med. Vores vaner og forbrug af medier kan simpelthen ikke følge med udviklingen.
”Hvis vi har lært noget, så er det, at man ikke skal forudsige noget,” indrømmer han.
Kamp om kilderneDe traditionelle medier har dog fået stor konkurrence fra nye web-medier om forbrugernes interesse. Christian Breinholt
nævner fodboldklubbers hjem-mesider som eksempel.
”Hvis BT har en kilde i FCK, så vil denne kilde allerede have underrettet FCK-web-re-daktøren om en given nyhed. Da nyheden så vil være ude på klubbens hjemmeside før avisen kommer ud, så skal BT og alle de andre aviser bidrage med noget, som læseren ikke har fået at vide endnu,” siger han.
Den store revolution”I virkeligheden er det ret lidt, der er sket på de store områder. Det nye er, at mange har mulig-
heden for at kommunikere med mange igennem nyhedsgrupper eller weblogs. Førhen var det altid ganske få mennesker, der kunne konmunikere med mange igennem massemedierne. Det er det, der er den store revolution.”
”Ellers har nettet jo bare gjort det nemmere at fi nde adresser, downloade musik og se porno-fi lm.”
”De store, gamle medier vil ikke blive erstattet af nye, som man forudså for 10 år siden. De nye vil derimod blive lagt oven på de etablerede medier.”
22 ILLUSTRERET BUNKER
Tekst | Thomas Hartz-Olsson FJERNSYN
Som de første i Danmark tilbyder StreamTV digitalt kabel-tv over internettet. Kampagneprisen lyder i øjeblikket på 99 kroner om måneden, og så slipper du for licensen. For som lovgivningen ser ud idag, er computere ikke omfattet af loven om radio- og fjernsynslicens. Og det giver fi r-maet et meget attraktivt produkt.
DR presser dog på for at ændre netop dette, men om det bliver et problem er stadigt uvidst.
“Det kommer an på, om vi på det tidspunkt blot er et supple-ment eller en decideret afl øser (til det normale tv, red.). Lige nu er vi et supplement til kabelpakken, som mange mennesker allerede har,” siger Anne Hefting, der er marketingschef i StreamTV.
For at sikre fi rmaets attrakti-vitet, er der fl ere tiltag på vej.
Licensbetaling kan blive et mustFor at StreamTVs netkabel-tv kan blive en rigtig konkurrent til nuværende tilbud, så kræver det,
at man kan se det direkte på sit tv. Og det vil fi rmaet sørge for, ved at tilbyde en såkaldt set-top box, som kan tilsluttes direkte til tv’et og til internettet.
Derudover vil der allerede inden for en måneds tid blive lavet en specialdesignet løsning til Windows XP Media Center Edition – en sammensmeltning af tv’et og computeren, der blandt andet gør det muligt at optage programmer direkte på harddi-sken. Men disse tiltag kan også få indfl ydelse på licensreglerne, vurderer Anne Hefting.
“Så har vi jo det samme game, som nogle af de store operatø-rer på markedet. Begynder vi at trække så meget i det her, så vil det jo blive irrelevant, hvilken teknologi man bruger til tv-sig-nalet, og så vil licensbetalingen jo være et must,” siger hun.
Forhandler med ViasatLige nu består kanalpakken blandt andet af DR1, DR2, TV Danmark og Discovery Channel.
TV2 vil også snart være at fi nde på listen. Igen. Anne Hefting vil ikke udtale sig om den konkrete sag, men siger dog:
“Der er nogle af tv-statio-nerne som ikke helt ser det som en ren mulighed, men også som en trussel.”
Om de har fået direkte afslag af tv-stationer, vil hun ikke ud med.
Kanaler á la carteI fremtiden vil der komme endnu fl ere kanaler, og på sigt vil der komme forskellige pakker. For eksempel en ungdomspakke, en børnepakke og en etnisk pakke. StreamTV kunne godt tænke sig, at brugeren selv kunne vælge de enkelte kanaler, men som det ser ud nu, kan det ikke lade sig gøre.
“Det er ikke muligt idag, fordi rettighedsmarkedet er så restrik-tivt. Man er forpligtet til at sælge pakker med visse tv-stationer,” fortæller marketingschefen.
Derfor håber hun, at marke-det i fremtiden vil blive libera-
liseret. Men det kræver et pres, som de langt fra selv kan skabe.
“Det kommer til at kræve, at fl ere stærke operatører træk-ker i den samme retning. Der er nemlig nogle meget velhavende interessenter, der har interesse i at holde tv-kanaler i live, som ikke ville kunne klare sig på et liberalt marked,” siger hun.
Altid billigere end kabel-tvKampagneprisen stopper til nytår, og hvad den nye pris bliver, vil Anne Hefting ikke fortælle. Men prisen vil stige på sigt i takt med, at der kommer fl ere kanaler til.
Dog lover hun, at prisen al-drig vil komme op på niveau med normalt kabel-tv.
I fremtiden håber fi rmaet også på at kunne tilbyde ameri-kanske kanaler.
“Det er selvfølgelig uhyre interessant, og vi ved, at der er et stort marked. Vi har bygget platformen til det, men jeg skal ikke kunne sige endegyldigt, om
det kan lade sig gøre,” siger Anne Hefting.
Kabel-tv over nettetStreamTV tilbyder, som det første danske selskab, live-tv over internettet. Og så behøver du ikke en-gang at betale licens
De hylder spamfi lm, sender mails ud i fremtiden og overlader det til de unge at fi nde og konstruere indholdet. Ungdomsprogrammet Blokken er en del af et større eks-periment, hvor Danmarks Radio på mange forskellige platforme undersøger, hvor høj en grad af interaktion det er muligt at gen-nemføre sammen med brugerne.
Hver tirsdag ruller program-met over skærmen som en mo-saik af seerbidrag og med et par studieværter i baggies og grønne øjne som bindemiddel. På nettet er Blokken dit sted, du skaber og præger sammen med dine med-brugere.
Fremtidssnak i krogene Blokken er nu to måneder gam-mel, og for folkene bag er det på tide at stoppe op og kigge på det, de har lært.
”Med Blokken har vi villet skabe en fremtidssnak om, hvor-dan man kan udvikle måden at
lave indhold til medierne. Nogle ting har fungeret, og andre har været svære at få styr på,” siger Julie Ralund, der er tilrettelægger på programmet.
Men hun er lidt forsigtig med at sige alt for meget om, hvorvidt en ny form for journalistik og brug af medierne på vej.
”Vi har haft fl otte seertal, interessen fra de unge har været stor og bidrag til programmet er der kommet nok af. Men Blokken er første led i en stor proces for brugergenereret indhold i det hele taget, så jeg vil meget nødig konkludere noget på nuværende tidspunkt,” siger hun og røber alligevel et par af de konsekvenser, Blokken drager efter de første par måneder.
Blokken er forud for sin tid”Vi står der, hvor vi venter med at folk selv laver indslag, indtil vi har fundet den rigtige måde,” siger Julie Ralund.
For at hive indholdet ud af brugerne har folkene bag Blok-ken været med elever på medi-elinier på forskellige skoler med det formål at inddrage dem i arbejdet. Men indtil videre har de måttet erkende, at al den bruger-aktivering, der ikke foregår på skrift, er svær.
”Folk er vant til, at tv-pro-grammer har en hjemmeside, og de deltager for eksempel gerne i debatterne på DRs ungdomssite SKUM. Men det at lave fjernsyn er mere vanskeligt. Dels er det svært at få en ordentlig kvalitet ind – det er kun cirka halvdelen, vi har kunnet bruge. Og dels er de danske unge ikke klar til fjern-syn i en ringere kvalitet,” siger Julie Ralund.
Blokken kan ses på DR1 hver torsdag fra 16.45 til 17.00 eller på www.dr.dk/blokken
Modtager leger afsenderDanmarks Radio gik 4. oktober i luften med et program, der skulle afprøve og udvide grænserne for interaktion mellem medie og me-diebruger. DR’s Blokken blander modtager og afsender
Tekst | Andreas Hørup Nilsson INTERAKTIVT TV Tekst | Andreas Hørup Nilsson PODCAST
Studenterradio til din
mp3-afspiller
Snart kan du podcaste nyheder fra DJH’s hjemme-side til din mp3-afspiller
FOKUS DECEMBER 2005
Animal PlanetBBC WorldCNBC EuropeDiscovery ChannelDiscovery CivilisationDiscovery ScienceDiscovery Travel & LivingDR1DR2The Golf Channel UKThe Horror ChannelNRK 1NRK 2ProSiebenTV-DanmarkTV2 NorgeTV4VIVADiverse lokale tv-kanaler
KANALPAKKEN
”Vi har en forventning om, at podcasting af nyhederne bliver en succes.”
Thorkild Ellerbæk, redak-tør på Studenterradioen, ser frem til, at nyhederne går i luften på endnu en platform.
”Nyhedernes lyttere er netop den målgruppe, som bruger podcasting. Så det er et helt naturligt led i udvik-lingen af Studenterradioen,” siger Thorkild Ellerbæk og forklarer, at det vil blive muligt at sætte sin computer op til at hente eftermiddags- og aftennyheder hver dag – helt automatisk.
Thorkild Ellerbæk mener ikke, det er kompliceret.
”Det er noget alle kan bruge. Det kræver bare en computer, der kan afspille mp3-fi ler og en mp3-afspiller, hvis man vil have sine podcasts med på farten.”
Om podcastingPodcasting har genfødt radio-mediet ved at gøre det muligt for lytteren at abonnere på specifi kke radioprogrammer og høre dem, hvor og hvornår han vil.
Podcasting foregår helt auto-matisk. Hver gang du logger på nettet, søger og downloa-der din computer selv nye udgaver af de programmer du abonnerer på. Både iTunes og Winamp, de to mest populære musikafspillere på markedet, understøtter muligheden.
Læs mere på djh.dk/nyheder, hvor du også kan fi nde vejled-ning i hvordan du sætter din computer op til podcasting og tilmelder dig podcasts. Podca-sting af nyhederne er gratis.
23ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2005
Tekst | Mette M. Mandrup Foto | Portrætfoto FORMIDLING
”Jeg sætter mig ned og kigger omkring,” fortæller Poul Høi og kigger rundt i sit kontor. Han beskriver, at der er et fjernsyn, en reol, et verdenskort på væggen og en masse bøger.
”Et eller andet sted mellem 50 eller 60 indtryk kommer der noget til mig,” siger han.
Når Poul Høi skal skrive artikler, er det vigtigt for ham at bruge ord, som skaber billeder i hovedet på læseren. Det kræver refl eksion.
”Brug lige fem minutter på at fi nde de rigtige ord,” siger han.
Poul Høi bruger mange bil-leder i sit sprog. Han har sam-menlignet Prins Charles med en kop earl grey the – med streg under grey. Konstateret, at Frank Sinatras mor var den menneskeli-ge udgave af en brandbil. Iørefal-dende og iøjnefaldende. Og for tiden arbejder han på en klumme om forskelle inden for EU. Der er to traditioner for, hvordan man fører økonomi i EU. Poul Høi havde til opgave at illustrere for danskerne, hvad det er for nogle traditioner, der ligger bag de to former for økonomi.
I det her tilfælde valgte han at bruge ordene fagforeningsman-den og forretningsmanden for at illustrere sin pointe.
”Det er ikke genialt, men det giver læseren et billede inde i hovedet,” forklarer journalisten.
At være der for læserenNår han er ude på reportage, sætter han en ære i at få nogle sanseindtryk med hjem.
”Hvis læseren ville have været der, ville han have følt, lugtet, hørt og set. Men når du er der for dem, er det din opgave,” mener han. Sloganet ’Som at være der selv’ har endnu ikke haft sidste salgsdato i journalistikken.
Poul Høi får selv sin inspira-tion mange steder fra.
”Den fi nder jeg i alt, hvad jeg ser, hører og læser,” forklarer han.
Rent sprogligt bliver han
inspireret, når han er hjemme i Danmark. Han har en lille, rød bog med sig, som han så skriver danske udtryk ned i. Simpelt-hen for at være opdateret på det danske sprog.
Bevidst og blufærdig”Selvfølgelig bruger jeg sproget bevidst. Men jeg er lidt blufær-dig omkring at indrømme det,” fortæller Poul Høi. Han mener stadig, at mange ser ned på den måde at skrive på, fordi det er en form for manipulation af læseren.
”Det skal være just the facts, mam, just the facts,” siger han.
Alligevel mener han, det har sin berettigelse at bruge sproget bevidst. For det handler om at formidle, så artiklen er interes-sant for læseren.
Det kan sommetider være en fordel at overskue detaljerne før overblikket. Da Poul Høi skulle dække henrettelsen af Timothy McVeigh, bombemanden fra Oklahoma, gjorde han det, at han noterede alle sine indtryk på post-its.
Dem satte han fast på sit skrivebord, og udfra detaljerne skabte han så en helhed – ligesom et puslespil, hvor brikkerne skal passe sammen.
”Da jeg var færdig, havde jeg en følelse af, at der fi k jeg vist det hele med,” siger han.
Artiklen ”Klokken er 7.14… Timothy James McVeigh er død” var Poul Høi selv tilfreds med. Men han mener ikke, at han har skrevet det bedste endnu.
”Det at lave en artikel er for mig en animalsk, ja nærmest en seksuel proces. Det skal gå op i en højere enhed,” forklarer han. Fortælleren kommer op i Poul Høi, og han beskriver, hvordan hans bedste artikel skal føles som en gudstjeneste i en kirke for sorte. Det skal være, så kirkegæn-gerne synger, og det hele til sidst går op i en stor enhed.
”Så når jeg er færdig, tænker jeg bare ”Yes, den er der”. Når sanseindtryk, sproget, kendsger-
ninger og begavelsesniveau går op i en højere enhed.” Der er stadig fl ere historier at fortælle for fortælleren.
Pyntesyge PoulPoul Høi mener ikke selv, han er født med et særligt talent. Det il-lustrerer han med at fortælle om, hvordan han og Journalisthøjsko-len så ud dengang, han gik her.
Det var på kartoffelkurens tid. På DJH var fokus på indhold – og kun indhold. Det var ikke trendy at arbejde med formen.
”Man var pyntesyg, hvis man bekymrede sig om sproget,” fortæller han og forklarer, at de studerende havde mange gode historier, men at de ikke blev for-midlet på den måde, de fortjente.
Den 21-årige Poul Høi forsøgte alligevel at skrive, så det fænger.
”Men det var ikke noget, der kom fra mig,” forklarer han. For ham handler det om, at journa-listen skal fi nde sit eget sprog i stedet for at efterligne andre. Det skal også være indholdet, der styrer sproget. Ikke omvendt.
Sproglig selvtillidI sin praktiktid på Ringkøbing Amts Dagblad blev Poul Høi bedre til at bruge sproget bevidst.
”Jeg fi k selvtillid, og det var nok noget af det vigtigste,” mener den 41-årige journalist. Han forklarer, hvordan han fi k en rutine og lærte at føle, at han havde styr på opgaverne. Der-med fi k han også bedre overskud til sproget. Sådan har han det stadig. Jo bedre han har styr på et emne, jo større er hans mulighe-der for at formidle det interessant til læseren.
Kartoffelkuren blev afl øst af Pinsepakken. Han vandt en Cavling for sin dækning af 11. september. Efterhånden blev han dygtigere og mere rutineret med sit sprog.
Men han mener ikke, at han er enestående i forhold til at
bruge sproget. Han siger om sine artikler:
”Det er jo ikke Herman Bang. Hvis det er noget, så er det brugskunst.”
Han mener, det handler om at være bevidst om sin sprogbrug.
”Det lyder som en forfærdelig kliché fra Femina eller Alt for Damerne, men jeg tror virkelig, det handler om at fi nde sin indre sprogmand – eller dame,” mener han og fortsætter:
”Men hvordan man skal gå gennem den proces for at fi nde sin indre sprogmand, det kan jeg ikke sætte en formel på.”
En af Poul Høis vigtigste pointer er, at sproget skal komme naturligt. Men det betyder ikke, at journalisten ikke skal være bevidst om, hvordan hun bruger det.
”Hvis det er noget, er det brugskunst”At bruge sproget er et håndværk, mener Poul Høi. Manden, der vandt en Cavling-pris for sit sprog
Illustreret Bunker startede i septemberudgaven en føljeton om fi re journalistiske grundpiller: idé-udvikling, research, interview og formidling. Illustreret Bunker zoomer ind på ét bestemt område, hvor man gør tingene på en særlig måde. I denne udgave slutter føljetonen med formidling.F O RM I D L I N GF O RM I D L I N G
SPROG | Poul Høi vandt en Cavling-pris for sin dækning af angrebene på USA 11. september 2001.
Født i 1964 i Haderslev
1983: Student i Tarm
1989: Færdig på DJH
1989: B.T.
1990: Ringkøbing Amts Dagblad
1992: Berlingske Tidende i Kolding
1995: American Univerisity, Washington D.C.
1996: Berlingske Tidende, New York
1998: Berlingske Tidende, London
2001: Cavling-prisen
OM POUL HØI
24 ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2005
D E B A TD E B A TTekst | Ole Hall, næstformand i KaJ og medlem af Studienævnet KOMMA
Underviserne har omsider indset, at mange studerende har pro-blemer med kommaet. Derfor har DJH indført en kombineret komma- og sprogtest på 1. seme-ster. Det gavner i sidste ende de studerende. Så tak for det!
Men samtidig med at kom-matesten er indført, er tilbuddet om kommaundervisning fjer-net. Det er i tråd med den nye DJH-pædagogik: Hvad man kan læse sig til, skal man ikke have undervisning i. Det er klar tale. Spørgsmålene er blot: Hvad kan man læse sig til? Og hvad kan man ikke?
Mediejura og samfundsfag. Det kan man ikke læse sig til. Men kommatering. Det kan man godt læse sig til. Jeg ved ikke, hvor studieleder Lars Bjerg og hans reformudvalg har fået den logik fra? Dansk Sprognævn har de ikke rådført sig med.
Herfra er meldingen fra seniorforsker Jørgen Schack, ”at det i høj grad er nødvendigt med kommaundervisning. Det er vigtigt at have en erfaren person til at skille væsentligt fra mindre væsentligt. En person til at rette misforståelserne,” forklarer han.
Dette samt andre argumenter
har de studerendes fi re repræ-sentanter den seneste måned fremlagt for Studienævnet. Men argumenterne er blevet syltet i tomgangssnak om, at sådan var det ikke i 70’erne på DJH, og hvad man kan læse sig til, skal man ikke undervises i. Undervi-serne forhalede beslutningen. Og få dage før testen blev afholdt, fi k de studerende på 1. seme-ster meldingen: ”Hvis I vil have kommaundervisning, må I selv arrangere og fi nansiere.”
Den udmelding tager KaJ stærkt afstand fra. Det er AL-DRIG de studerendes opgave at planlægge og fi nansiere den un-
dervisning, der skal til for at bestå DJH’s prøver! Studienævnet bør i stedet drøfte sådanne forslag se-riøst og ikke blot affeje dem med begrundelsen; at 1. dels-lederen ikke ønsker at bruge ressourcer på det (som det fremgår af refera-tet fra 16. november).
KaJ mener, at det er yderst relevant, at Studienævnet lyt-ter til de studerendes krav om genindførsel af kommaundervis-ning. Som det absolut mindste bør der indføres en spørgetime forud for testen, så de studerende ved, hvad de går ind til. Indtil nu ved de blot, at hvis testen ikke er bestået inden udgangen af 2.
semester, kan de ikke deltage i 1.årsprøven og må derfor forlade deres studium.
KaJ vil gøre opmærksom på, at testen ikke er lovlig, så længe den ikke er indskrevet i studie-ordningen. Derfor foreslår vi, at man i Studienævnet på ny drøfter strukturen omkring testen og op-takten til den, og får alt sammen skrevet ind den nye studieord-ning. Naturligvis i en konstruktiv dialog med de studerende.
Logik på lærergangen
Tekst | Morten Nystrup, 1. semester FØRSTEDELSREFORM
Mette M. Mandrup skulle have været der. Eller redaktionen, eller hvem der nu har en holdning på Illustreret Bunker. Hvor? På ”Journalistik, medier og uddan-nelsen” – det nye introforløb efter førstedelsreformen. Jeg var der og savner i den grad en øjen-vidneberetning i den debat, Illu-streret Bunker i de seneste numre har fyldt spaltepladserne med. Fyldt med manglende indsigt.
Redaktøren mener ikke, at vi elever under introduktionsfor-
løbet har udøvet nogen form for journalistik. Hvis Mette M. Man-drups defi nition på journalistik er ”Den Gode Historie”, så har hun ret. Med ”Den Gode Historie” skrev man uden at vide hvordan og hvorfor. Det gør man også selv i folkeskolens yngste klasser for at holde sig til redaktørens retorik. Hun mener åbenbart, at journalistik udelukkende handler om at skrive, og det bærer hendes ledere og svar præg af.
Før førstedelsreformen gik man
nøgen ud i kulden og frøs. Det kan give langvarige forkølelser, der tilsyneladende er svære at komme af med. Med den nye før-stedel klæder man sig ordentlig på, inden man går ud. Begge dele er learning by doing. Man begyn-der bare et andet sted i den jour-nalistiske arbejdsproces og holder varmen, når man er derude.
Mette M. Mandrup mener ikke, at man bliver journalist af for eksempel at beskæftige sig med etikken i journalistik. Isoleret
set har hun ret. Men jeg tror, at man bliver en langt bedre journalist. Det er muligvis det, der er redaktørens problem. Hun er måske bange for, at sidde i en udkørt øse, og blive overhalet af en toptunet, fabriksny model? Og så må vi medtrafi kanter fi nde os i at få fi ngeren.
Førstedelsreformen er ikke dum-pet ned fra himmelen. Der ligger sikkert mange, kvalifi cerede tan-ker bag. Ikke mindst er reformen godkendt i Studienævnet. Også
af de daværende elevrepræsen-tanter. Så lad de berørte elever, undervisere og Studienævnet om at refl ektere, når man har et grundlag for det. Min personlige vurdering er, at der skal pudses nogle kanter. Naturligvis skal der det. Men evalueringerne viser en stor tilfredshed fra elevernes side. De var der jo.
På et sidespor
Vi ville gerne have været der. Som redaktører på Illustreret Bunker er det vores opgave at informere de studerende bedst muligt. Men desværre havde vi selv undervisning, så vi kunne ikke selv være øjenvidner. Før vi formulerede redaktionens holdning til førstedelsreformen, researchede vi på den. Vi læste undervisningsplaner, formålspa-ragraffer, studieordning og vig-tigst af alt: Vi talte med en række
af de nye studerende. For de var der jo. Alt det tilsammen skabte Illustreret Bunkers holdning. Journalistik handler ikke udeluk-kende om at skrive. Journalistik er meget mere end det. Det er for eksempel idéudvikling, coaching, research på historier og interviews. Men vi fastholder stadig, at I ikke lavede noget journalistisk arbejde (se eventuelt Mette M. Mandrup svar til Ole Andreesen på www.illbunker.dk).
Vi er bestemt ikke enige med Morten Nystrup i, at man skrev uden at vide hvordan og hvorfor på Den Gode Historie. Ser man på forløbets undervisningsplan, kan man blandt andet se, at det indeholdt en uges sprogundervis-ning. At de studerende er blevet undervist i idéudvikling, coaching og feedback. At de studerende skulle arbejde med begrebet vinkling. Og at de studerende skulle ”modtage en første ind-
føring i fagets historie, vilkår, normer og etik.” Grunden til at vi debatterer 1. delsreformen er ikke misundelse. Vi ønsker derimod oprigtigt, at alle 1. semesterstuderende får den rette indgang til DJH, men det kommer aldrig til at ske uden debat.Selvfølgelig er førstedelsrefor-men gennemtænkt. Som vi skrev i vores leder i september, synes vi, det er fantastisk, at skolen
har taget konsekvensen af det ændrede mediebillede. Der er helt bestemt nogle gode ting i reformen. Men vi er ikke enige i alle ændringerne. Og det har vi valgt at kritisere.
Tekst | Redaktionen SVAR
Svar til Morten Nystrup
25ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2005DEBAT
I sidste nummer af IB illustrerer studieleder Lars Bjerg en retorisk pointe ved at indlede sit debat-indlæg med formuleringen ”Jeg kender slet ikke Mette Mandrup godt nok til at afgøre, om hun er et gennemført dumt svin”. Angi-veligt skulle denne formulering tjene som eksempel på ”glat og fejt” sprogbrug.Der er meget at sige om den form for debat. Grundlæggende er det værd at spørge, om det vir-kelig er en nødvendig og relevant analogi for at illustrere pointen? Tjener det studielederens sag at gå efter kvinden i stedet for bolden, selv om det er på et retorisk
plan? Nej. Som det står i IB, går den sikkert spidsfi ndige pointe tabt i en grovkornet provokation. Og den tjener ingen, slet ikke en etisk interesseret studieleder, der i sin position burde have en smule largesse. Være god, måske?Hvis han var det, ville han i al fald slippe for fl ere retoriske boomeranger, der rammer ham selv i nakken.
Tekst | Majken Lenskjold og Peter Andersen, 3. semester DEBAT
Vær godEr jeg den eneste, der bliver vred, når en underviser kan slippe af sted med at kalde en velbe-grundet kritiker fej og glat, ’et gennemført dumt svin’?Det er simpelthen så uprofessio-nelt og småligt af Lars Bjerg. Det vidner om en manglende evne til at skelne person fra profession. Det kan selvfølgelig være et tilfælde, men bedre bliver det ikke af, at Ole Andreesen slutter op om Bjerg i en eller anden sær skolegårdsstrategi mod denne despot.Jeg forsøger ikke at gøre Mette Mandrup til DJH’s egen Jeanne d’Arc. Eleverne er i deres gode
ret til at stille de spørgsmål, de vil uden at blive smidt på bålet som kætter af de hellige skrifter.Hvad er det for en skole, hvor journalistelever, hvis fremtidige job blandt andet er at afkræve magthavere svar, bliver kaldt ’et gennemført dumt svin’?Jeg har gået på skolen siden september, og jeg har endnu kun udført tre reelle interviews, hvorfor?Jeg ved Mandrup spørger på mange elevers vegne, så når Bjerg sviner Mandrup, sviner han også dem. Men ingen råber op, fordi de er bange for at komme i en eller anden meget sort bog.
Dette indlæg er ikke en kritik af de herrer Bjergs og Andreesens undervisning eller viden, men af deres modvilje i debatten.
Tekst | Jens Urth, 1. semester DEBAT
Uprofessionelt
At være god er altså ikke nød-vendigvis det samme som at være sød. Somme tider tværtimod.Jo, jeg fortryder da, at jeg har brugt så provokerende en form, at den kan tage opmærksomhe-den væk fra det, jeg mener. For så er min kommunikation ikke effektiv.Altså har jeg ikke været god i dén forstand. Og det vil jeg da gerne være. Men at hele situationen kan opfattes så skævt, som Jens Urth har gjort det....
Nej Jens, jeg har netop ikke kaldt Mette et gennemført dumt svin,
og Mette har netop ikke stillet kritiske spørgsmål eller afkrævet magthavere svar. Dét er halvde-len af min pointe og halvdelen af grunden til, at jeg stadig vil sige, at Mettes skriverier er noget svineri: Der er netop ikke tale om nogen velbegrundet kritik, hendes grove ledere er uden forankring i noget som helst. Vi ved, at mange – både studerende og færdiguddannede – danner sig deres mening om vores uddan-nelse gennem Illustreret Bunker. Derfor er det altså ikke helt ligegyldigt, om der er hold i ind-holdet. Hun undergraver tilliden
til uddannelsen på et helt useriøst grundlag.
Mette vil bare synes. Hun synes, at DJH har forladt prinippet om learning by doing og er blevet mere akademisk. Hun synes, at hvis de studerende ikke passer på, vil lærermajoriteten i studie-nævnet dække over 1-tallerne i evalueringen af undervisere. Hun synes, at der er dovne læ-rere, som hun glæder sig til at få fyret med de studerendes hjælp. Undskyld mig, men det er altså ret provokerende at få den slags mistænkeliggørelse klattet på sig
i fl æng og fuld offentlighed, når man selv mener, man arbejder seriøst. For mig at se er det som at have skrevet en bog og så få den sablet ned og samtidig blive beskyldt for litterært tyveri – af en anmelder, der ikke engang har læst bogen.Vi er en fl ok fl ittige og engage-rede og som regel også muntre ansatte på det her sted, der går højt op i at gøre det her til en af verdens bedste journalistuddan-nelser. Test os endelig, kritiser os blot, men lad være med bare at skrive alt, hvad der lige falder jer ind.
Og så tænder jeg for alvor af, når Mette oven i købet skriver sit vrøvl på en måde, så hun ikke kan hænges op på noget. Så hun kan stille sig troskyldigt forundret an i sine to lange svar på mine to indlæg. Det er glat, og det er fejt, og det er perfi dt, og det var den strategi, jeg ønskede at illustrere med min analogi.
Svar til de to læserbreve
Tekst | Lars Bjerg, studieleder, DJH SVAR
Byttelejlighed, teaterforestilling, studiejob etc. Det vælter ind i vores mailbokse med alt muligt – ja, undskyld udtrykket – lort.Spam-mails kaldes det også.Men det er alt sammen sendt med skolens velsignelse.
Studieadministrationen videre-sender gladelig alverdens ligegyl-digheder til os – de studerende.
I skrivende stund er det seneste kuriøse tilbud, jeg har modtaget – med Studieadministrationens velsignelse – et tilbud om et som-
merjob i Skagen til sommer. Som tjener!!
Helt ærligt. Stop! Det er nok nu.Vil man i kontakt med de stu-derende, kan man klistre sine jobopslag, teatertilbud etc. op på skolens dertil indrettede opslags-tavler – så vi slipper for at modta-ge, det man alle andre steder ville kalde, spam-mails.
Stop så det spam!Der har for ikke ret lang tid siden været et tilsvarende læserbrev, som vi har svaret på. Det er sta-dig frivilligt at være medlem afstudieadministrationens mailing-liste. At det ikke lige er interes-sant, for en 7. semester studeren-de at have et sommerjob i Skagen er vel forståeligt nok, men det
kunne det måske være for stude-rende, som ikke er så langt ideres studie. Vi har ikke - som også skrevet i det tidligere svar -ressourcer til at sortere mere, end vi allerede gør, så det lader vi være op til den enkelte stude-rende. Alternativet er, at der slet ingen mailingliste er, men det
vil efter vores vurdering være en meget dårlig løsning - der kommer vel trods alt indimellem tilbud, som også Martin Hjortkan have gavn af at få.
Det er frivilligt!
Tekst | Martin Hjort, 7. semester SPAM Tekst | Karin Degn-Andersen, fuldmægtig, DJH SVAR
DEBATINDLÆG
LeveringAlle indlæg sendes til [email protected] i Word .doc eller .rtf-format. Husk rubrik, fulde navn, semester / stilling og e-
mail-adresse i dokumentet.
OmfangFor indlæg og svar gælder det, at de maksimalt må fylde 2500 anslag (inkl. mellemrum), og hvis debatten strækker sig over fl ere numre maksimalt 1600
anslag.
RedigeringRedaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indlæg. Desuden at vælge indlæg fra, såfremt der ikke er plads til alle indkomne - eller hvis redaktionen vurderer, at et
indlæg falder uden for avisens
område.
KlummenEr på maksimalt 4500 anslag.
Kontakt redaktionen.
26 ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2005
Skolens trådløse netværk er luk-ket hele dagen! En typisk besked fra spamdronningen Karin Degn (I love you Karin). Det er dejligt at få post, også fra Karin, men lige netop denne meddelelse gør mig gang på gang godt frustreret
over, at mit arbejde på skolen forstyrres. Jeg kan selvfølgelig godt forstå, hvorfor det trådløse netværk skal lukkes, når der er eksamen. Det er klart. Men hvorfor i al verden bliver det ikke åbnet efter endt prøvetid? Det
er irriterende og frustrerende at være hensat til at lave research på skolens computere, med doku-menter, der skal sendes frem og tilbage på mail, og den mang-lende funktionalitet på Mac, når jeg er vant til PC’ens ubestridt
mere avancerede funktioner. Er det ikke IT-afdelingens arbejde at sørge for netværket? I så fald – hvad er grunden til, at de ikke tænder det trådløse netværk efter endt eksamen?
Svar fra Karin Degn-Andersen, fuldmægtig, og Niels Mørk, it-chef:
Det skyldes en prioritering af ressourcer.
Trådløst makværk
Tekst | Sejer Stenum, 3. semester NETVÆRK
I novembernummeret af Illustre-ret Bunker får DR-programse-rien ”De skrev historie”, skabt af Steffen Kretz og Lillian Gjerulf, en meget venlig omtale i en arti-kel, som slutter med de ærbødige ord: ”Gennem sine programmer er det ham (Steffen Kretz), der skriver historie”.
Spis brød til. I samme blad fastslår lederskribenten ganske fornuftigt, at IB ikke er en re-klamesag, og i forlængelse heraf ville det have klædt IB at gå lidt mindre ærbødigt til Kretz og kompagni, for så stor er den stort tænkte programserie altså heller ikke.
Lad gå at seriens hovedpersoner ikke alle er egentlige hovedperso-ner på deres felt. Vi kommer fra et lille land, og DR er kun en lille fi sk, når der skal hives intervie-waftaler hjem med for eksempel Bill Clinton og Nelson Mandela. Det har ikke kunne lade sig gøre, og derfor får vi Desmond Tutu og Madeleine Albright i stedet.
Hvad værre er: Programmer-ne holder en ujævn standard.
Lad mig give et eksempel. Stef-fen Kretz taler med Madeleine Albright om hendes personlige korstog mod Milosevic, og om hvordan hun gik forrest blandt USA’s allierede i spørgsmålet om, hvorvidt NATOs luftstyrker skulle sættes ind for at stoppe serbernes aggressioner mod Kosovos albanske befolkning. Kretz vælger at knytte hendes handlekraft i Kosovo-spørgsmå-let sammen med den specielle personlige historie, der kende-tegner Albright, nemlig at hun sent i livet opdagede sine jødiske rødder og lærte sandheden om sine bedsteforældre, der omkom i Hitlers jødeudryddelser. Det er ren damebladsstil. Og meget behændigt for Albright, der for-mentlig er åndet lettet op over, at denne interviewer ikke gik hårdere til hende.
I tidligere interviews har Albright åbent erkendt, at det, der mere end noget andet drev hende i Kosovo-spørgsmålet, var hendes ønske om at gøre det rigtige efter hendes egen og Clinton-admini-strationens tragiske håndtering af folkemordet i Rwanda i 1994.
Den gang var Madeleine Albright USA’s FN-ambassadør, og under ledelse af sagfører-udenrigsmi-nister Warren Christopher førte hun an i en uskøn krig på ord i FN’s Sikkerhedsråd. I rådets drøftelser om Rwanda stod Albright og USA i ugevis stejlt på, at myrderierne i Rwanda ikke kunne karakteri-seres som folkemord, vel vidende at netop den ordbrug ville tvinge FN og USA til handling. Omverde-nen endte som be-kendt med intet at gøre, før myrderierne var overstået, og Albright har siden sagt, at hendes medvirken til USA’s håndtering af Rwanda-spørgsmålet er hendes karrieres største fortrydelse. »Rwanda er en enorm tragedie, der hviler tungt på vores sjæl«, sagde hun i februar 2004 til tv-kanalen PBS i USA.
Selvfølgelig kan Steffen Kretz ikke stille alle og enhver tilfreds med sine spørgsmål, men betæn-keligt forekommer det alligevel, når han også undlader at stille kritiske spørgsmål til Ukraines præsident Victor Jusjtjenko om de korruptionsanklager, der i
det sidste halve år har plaget revolutionens vindere, eller for den sags skyld kommer ind på sagen om Jusjtjenkos egen søn, der provo-kerer i Kiev ved at køre rundt i en BMW til en million, uden at det står lysende
klart, hvor pengene til den livsstil kommer fra.
Nuvel, det er ikke skidt det hele. Der er også lyspunkter og gode interviews i programrækken, og Gadaffi var et vaskeægte scoop. Men kære Illustreret Bunker: Undlad at hæve serien til histo-rieskrivende journalistiske di-
mensioner og vær meget mindre rundhåndet med ærbødigheden - selv overfor en programrække der er solgt i over 30 lande (husk at det samme er overgået fl ere af Lars von Triers fi lm, uden at de nødvendigvis skal roses af den grund).
Men okay, måske tvinges også jeg snart til at udvise større ærbødig-hed overfor Kretz og Gjerulf, nu hvor en af deres DR-kolleger har nomineret dem til Cavling-prisen (forhåbentlig kommer nomine-ringen ikke fra DR’s PR-afde-ling).
Tekst | Kristian Strøbech, lektor, DJH DE SKREV HISTORIE
Mindre ærbødighed, tak
Tekst | Peter Hammer, formand for KaJ KRAVLING
Mick Madsen kritiserer i sidste udgave af IB Miki Mistrati, som er formand for KaJ’s Kravling-priskomité, samt KaJ’s indsats i Kravling-uddelingen. I den for-bindelse vil jeg gerne rette nogle misforståelser:
1. Ingen af de indstillede er blevet sværtet til, eftersom ingen er offentliggjort. Af en enig komités begrundelse fremgår det
i øvrigt, at der blandt de indstil-lede er ”(...) god journalistik og optræk til originalitet og mod til at forsøge at skabe noget særligt. Men ud fra en samlet vurdering synes vi i komitéen ikke, at det er lykkedes i sådan en grad, at det berettiger til en pris af Kravling-kaliber.” Den fulde tekst kan læses på www.kajnet.dk.
2. At Mick Madsens historie
skabte de resultater og bredte sig til så mange medier, som han be-skriver i sit indlæg, er utvivlsomt fl ot og muligvis endda forbilled-ligt. Vurderingen af det indsendte materiale ligger imidlertid hver-ken hos BBC eller hundredvis af afrikanske radiostationer. Den ligger hos priskomitéen.
3. Blandt de indsendte bidrag var fl ere genrer repræsenteret,
også den mere ’Bastard Film-agtige’. Så at påstå, at komi-téen blindt skulle favorisere en bestemt genre er både letkøbt og forkert.
4. KaJ kan ikke opstille absolutte kriterier for god journalistik, eftersom komitéen nødvendigvis må forholde sig til- og vurdere de indsendte bidrag. Men vi skal under alle
omstændigheder gøre kriterierne i Kravling-vedtægterne klarere, end de har været, hvad vi pt. er i færd med. Se annoncen andet-steds i avisen og www.kajnet.dk.
Kravling’s næste skridt
Selvfølgelig kan Steffen Kretz ikke stille alle tilfreds med sine spørgsmål...
“
“
- Kristian Strøbech, lektor
DEBAT
27ILLUSTRERET BUNKER DECEMBER 2005
Et rygte spøgte DJH i november. En unavngiven havde hørt Pia Færing erklære: ”vores magt er en illusion”
Sæsonen for klynk over praktiksystemet er næsten overstået. Stati-stikken har fordelt vindere og tabere, og jeg tilhørte de mange hankøn-stabere i tyverne. Men det er nu ikke helt rigtigt. Jeg havde fået plads, Pia Færing måtte bare ikke vide det. Jeg fi k en såkaldt forhåndsaftale med en avis fra august til august. Faktisk blev resultatet af panikdagen bedre end jeg kunne have drømt om. Alligevel ville jeg gerne gøre det hele om. Reglerne er tåbelige; derfor der det tåbeligt at følge dem. Og så er det ikke nødvendigt.
Min panikdag var noget lort, præget af en sur følelse af at ligge forkert i bunkerne af ansøgninger. Først over middag gav Politiken mig en smule oprejsning. Dog med en aftale fra august til august, som efter deres bedste overbevisning var imod praktikudvalgets regler. Det viste sig imidlertid at være forkert.
”Vi laver ikke regler om noget, vi alligevel ikke kan styre”, svarede Pia Færing! Og netop i denne kommentar fi ndes de studerendes frelse. For hvad kan praktikudvalget styre?
Hvad i al verden forhindrede mig i at sende mine ansøgninger ud i august eller tidligere? Umiddelbart intet. Hvorfor gav jeg dog ikke me-dierne en chance for at læse min ansøgning inden Panikdagen? Hvorfor gjorde alle andre ikke det? Staklerne på de forskellige medier er jo lige så urimeligt stillet som os studerende. Hvem ved, hvad der gemmer sig nederst i bunken? De ville da elske, at kunne bedømme hele feltet, og ansætte den de fandt bedst blandt alle ansøgere.
Diverse løsningsforslag har ramt gulvet med et tamt plask. Tidligere ansøgningsfrist, så medierne kan nå at læse alle ansøgninger, inden de ansætter. Det ville ifølge Pia Færing bare fremskynde panikken, da me-dierne ikke tør vente. Ikke mere retfærdigt, bare en hurtigere fordeling.
Et sindrigt system med anonyme ansøgninger, kun mærket med et nummer, skulle sikre, at medierne ikke ville have mulighed for at ringe, før skolen tillod det. På den måde kunne medierne bruge en uge på at læse ansøgninger. Alle ville være lige, og det ville være umuligt at crashe allerede kl. 8. Ikke noget med at ligge forkert i en bunke. Eksamensretfærdighed, og dog. Løsningen ville fuldstændig eliminere tidligere erfaringer og bedrifter. CV’et og tidligere trykte artikler ville være ligegyldige, hvilket på ingen måde er tilfældet for hverken medier eller studerende.
En fuldstændig liberalisering har også været på tale. Fra studi-ets start ved de studerende, at de skal fi nde en praktikplads på tredje semester. Lad dem dog selv stå for det. Ihærdige studerende ville blive belønnet, men nepotisme ville givetvis give en oligarkisk mediebranche på sigt.
Løsningsforslagene er i bedste fald lige så dårlige som den eksiste-rende model.
Reglerne eksisterer, som alle andre regler, for at sikre en højere retfærdighed. Det er imidlertid det sidste, de studerende tænker på midt i panikken.
Dette er ikke en anklage mod Pia Færing eller praktikudvalget. Jeg er sur på mig selv over, at jeg overlod min skæbne til hvem der end blandede bunkerne af ansøgninger. Hvis jeg kunne gøre det hele om, havde jeg kørt en seriøs charmeoffensiv på mine foretrukne medier fl ere måneder inden Panikdagen. Hvis alle gjorde det, ville held blive elimineret fra ansættelsesprocessen.
Lørdag efter Panikdagen modtog jeg et brev fra JP, som gerne ville tale om en august til august stilling. De kom desværre for sent. Tirsdag ringede en fl ink chefredaktør fra Information og tilbød mig en stilling indtil august. Jeg ved ikke om jeg har fortjent det, eller blot har været en smule heldigere end ansøgeren lige under mig i bunken.
Tekst | Jan Dyberg, lektor på DJH ILLUSTRERET BUNKER
Der er stor forskel på at være kritisk – og på at være ensidig.
Ingen, som kender mig bare en lille smule, kan være i tvivl om, at jeg hylder den kritiske journalistik.
Men kritisk journalistik kan også blive ensidig, for eksempel hvis journalisten har blinde vinkler, måske fordi hun går med sky-klapper.
Illustreret Bunker hylder den kritiske indgangsvinkel. Og heldigvis, når bladet nu produce-res af journaliststuderende. Men man kan ikke beskylde bladets seneste redaktioner for at være nuancerede.
Godt nok varierer emner og genrer i det fl otte blad: Nyheder, portrætter, reportager, kronikker, foto-reportager, debatsider m.m. Der ligger prisværdigt mange timers frivilligt arbejde bag hvert enkelt nummer.
Men de bærende, kritiske artikler og ledere fra redaktionen er oftest udvalgt og vinklet ud fra samme – og efterhånden nedslående forudsigelige – ud-
gangspunkt: Skolens ledelse og undervisere skal kanøfl es – any-thing goes - ...og KaJ får med samme pisk, for KaJ er jo også en autoritet af en slags.
Misforstå mig nu ikke. Et skole-blad skal naturligvis forholde sig kritisk til ledelse og undervisere.
Men der mangler variation i valg af emner og vinkling. Og det er også en del af det væsentlig-hedskriterium, som den afgående redaktion bekender sig til i sene-ste nummer.
Tag nu emner som intern kom-munikation på DJH og evalu-eringer, der synes at have faste pladser i bladet. Kan I virkelig ikke ryste op med emner, der er væsentligere for skolen, for ud-dannelsen, for studiemiljøet?
Jo, I kan. Det ved jeg, for det viser I i andre sammenhænge på skolen.
Og ja, det indbefatter også det, redaktionen kalder ”positive historier” om DJH, som min kollega, Ulla Krag Jespersen, beskrev i sidste nummer.
Og ja, det gælder også historier, hvor det kritiske blik rettes mod de studerende på DJH
Og ja, det handler også om at levere modspil, når skolen udsæt-tes for kritik fra journalister, der ikke har sat sine ben på DJH i adskillige år.
Og ja, det betyder også, at I må søge og opdyrke mere væsentlige emner end for eksempel evalue-ringer og intern kommunikation.
Måske handler det for den kom-mende redaktion om at få gjort op med den overleverede kultur internt på bladet. Få luget lidt ud i dogmer og fordomme. Få nogle nuancer ind. Få øje på de tenden-ser, der er lige for øjnene af os alle sammen. Og selv opsøge de historier, der betyder meget for jeres uddannelse.
På den måde kan vi igen få et skoleblad, som favner bredt – uden at give køb på den kritiske indgangsvinkel. Et blad uden øgenavnet ”Illustreret Brok”.
Af med skyklapperne, IB
Tekst | Redaktionen ILLUSTRERET BUNKER
Vi er kun glade for, at vi med lederen fra forrige nummer har skabt debat om Illustreret Bun-kers rolle på DJH. Vi vil derfor gerne sige tak for et læserbrev, der gav stof til eftertanke. Er Illustreret Bunker virkelig ’Il-lustreret Brok’? Skriver vi kun historier om KaJ, ledelsen, evalu-eringer og underviserne?
Vi dykkede ned i arkiverne for at fi nde svar. Svaret er nej. Det gør vi faktisk ikke – i hvert fald ikke udelukkende med en kritisk vinkel.
I løbet af de sidste tre seme-stre har vi skrevet tre kritiske historier om KaJ. Nogle stykker fl ere, hvis man tæller de artikler med, som omhandler både KaJ og praktikken. Vi har bragt 20 kritiske historier om ledelsen
– det samme antal har vi skrevet om de studerende. Vi har bragt fi re kritiske artikler om under-viserne i løbet af tre semestre. I sidste nummer af Illustreret Bun-ker bragte vi en positiv historie om, at Solveig Schmidt skal være studieleder, og at Roger Buch har taget initiativ til et nyt tidsskrift om journalistik.
Vores forsidehistorier og le-dere afspejler den generelle ten-dens. Dog er der kun to ledere, der omhandler noget positivt. Ledelsen bliver kommenteret i fi re ledere, og de studerende og deres adfærd i tre. Forskellen er altså marginal.
Ser man på det samlede antal ’Indenfor’-historier, Illustreret Bunker har bragt det seneste halvandet år, har 36 procent (62
ud af 174) af historierne været positive. 48 procent var negative. Resten var hverken eller.
Jan Dyberg nævner, at artikler om evalueringer synes at have faste pladser i avisen. Men der har kun været fem artikler om evalueringerne.
Lektoren mener, at vi kan fi nde bedre historier. Det vil vi gerne. Vi bestræber os virkelig på at lave en god og bred avis. Hvis Jan Dyberg eller andre på skolen – undervisere, studerende, perso-nale eller besøgende – har idéer til artikler, er de meget velkomne til at sende os en mail eller kigge ind i lokale 223. For vi vil gerne lave en god og bred avis.
Svar til Jan Dyberg
Duplik til IBTak for svaret. Redaktionen efterlyser ideer til historier. Det har jeg gjort før og gør det gerne igen.
Redaktionen beder om, at svaret her er på max 1000 anslag.
Det kan min brainstorm over ideer absolut ikke holde sig in-denfor, så jeg håber, at IB gør en undtagelse.
Så her er mindst 30 ideer eller emner, der efter min mening
vil gøre Illustreret Bunker til et skoleblad, der i højere grad prioriterer efter væsentlighed og variation.
Se idéerne på www.illbunker.dk
Tekst | Jan Dyberg, lektor på DJH ILLUSTRERET BUNKER
DEBAT
Tekst | Mikkel Fyhn Christensen Foto | Sigrid Nygaard KLUMME
Pamfilius’ klynk. Vi laver reglerne
Julen er over os -
man have gaver. Bag-siden har således også en gave klar til læserne. Noget for enhver smag! Lidt til tøserne - og lidt til husarerne.
Rigtig glædelig jul!
OBS
Tekst | Lars Hjort & Eskil Jefsen Foto | Uffe Weng
Oplysning til Bunkeren om Samfundet
OBS kører denne måned ”Klip ud og fl et”-tema. Alt det bedste på bagsiden er rammet ind med stiplet linje, så man let kan klippe det ud, fl ette det og give det til den man holder af. OBS – Fordi vi elsker dig.
SexSex-BrevkassenBrevkassen
Vi gentager succesen fra de sidste udgaver og har fundet en en ny række billeder, der tilsam-men røber en berømt musikgruppe eller solist. Det er op til dig at gætte hvilke stjerner, der gemmer sig bag denne måneds rebus. Sidste måneds vinder blev Vinh Vilhelm Brorson Prag, 2. semester, der svarede: Alberte Win(g)ding.
Svar på rebusen og spørgsmål til vores sexbrevkasse kan put-tes i bagsidens fi ne nye postkasse ved Illustreret Bunker-konto-ret eller mailes til adressen: b a g s i d e n @ m a i l . d j h . d k
Flet!
Kære OBSJeg har et problem jeg gerne vil dele med andre. Jeg har været på besøg hos denne læge, der pga. den danske behandlingsfrihed bruger en ikke-alternativ berøringsterapi. Han fortalte mig, at eftersom jeg desværre ikke var pige, kunne han ikke behandle og kurere mig på den måde, han allerhelst ville, og som han oftest brugte. Men han elskede mig, sagde han, og derfor kunne han godt behandle mig. Først mas-serede han blidt min ene tinding, mens den anden hånd var på min enlige nos. Efter en halv time med denne specielle berøringsteknik førte han hånden fra tindingen til glans penis, mens han messede: »For søren, ven, det’ godt. For søren ven, det’ godt. Forsøren, ven, det’ godt.” Jeg kan desværre ikke huske navnet på denne ikke alternative læge, men hvis andre har været ude for samme behandling, vil jeg meget gerne vide besked.På forhånd takKåre ‘Coco’ Welinder, 2. semester
Svar:Kære Kåre.Tak for dit brev. Jeg synes det er fl ot, at du nu for tredje måned i træk skriver ind. Godt gået!Lad mig starte mit svar med et spørgsmål. ”Min enlige nos,” skriver du... Hentyder du til ’stenen’? Har du blot den ene? Der bør uden tvivl være to - hverken mere eller mindre. Taler du om ’pungen’, er sagen en anden. Her kan de fl este klare sig med én.Og så til din oplevelse: At din læge ”elsker dig” be-kymrer mig en lille smule. Den slags følelser er helt og aldeles upassende for en læge. Alternativ eller ej. Derudover er der ingen grund til bekymring, Kåre. Du er ikke alene! Mange danskere har gode erfa-ringer med køns-akupressur, som er den korrekte betegnelse for den behandling du beskriver. Mange sygdomme kan således kun behandles på og i dig. Som udgangspunkt er der imidlertid ingen grund til at få en læge til at klare sagerne. Spørg din kæreste, om ikke hun vil forestå køns-akupressuren, næste gang problemet opstår. Drik hende eventuelt fuld først. Folk siger og gør de mærkeligste ting, når de er fulde, og din kæreste er næppe nogen undtagelse. ”Skal der være fi st, så lad der være fi st,” som min egen læge plejer at sige.
God fornøjelse og glædelig jul herfra, Eskil Jefsen (kreativ behandler)PS: Pas på numsehullet. – Du har kun det ene.
Nu kan OBS afsløre, at Rusvært-drengene endnu en gang har mæsket sig på 1. semmernes regning. Det var en dejlig aften i et festligt lag. Tak for det.
"Sif" på russernes regning
Drengenes husveninde Sif var også glad for besøget, så hun skrev en
lile hilsen.
TV2’s seerhit Vild Med Dans har for alvor vækket danskernes interesse for dans, men en række andre interesser er også blevet vakt. Således diskuterer man rundt omkring i landets kaffestuer de smukke danseres intimforhold vidt og bredt, og til tider decideret en-gageret. På OBS tænkte vi at vi således, een gang for alle, ville bringe orden i kaos. Selv kalder vi planchen ”Hvem knalder hvem?"
Vild med glans!
NYHED!Årets mandelgave!Snart vil du kunne købe brætspillet "Vild med dans!"
-Sjov for hele familien!
OBS: Spillet er uegnet for mindreårige
- indeholder David Owe-smådele!
(...)
NEDER
Vi kan ikke fi nde på noget...Tavshed er guld!