kommunikation 3

UCN, act2learn HR og LELDELSE, Ulla Senger 1

NARRATIVITET OG LEDELSETEKSTENS FORTRYLLELSE

”Mit Hjærte: en Fugl,

Som tumler sig svimmel

Og salig ind

I sit Fødeland”

Thorkild Bjørnvig, 1947

DEN FORTÆLLENDE LEDER


Læringsmål• 1. ordens viden om narrativ psykologi• 1. ordens viden om kultur og storytelling i organisationer• 2. ordens viden i form af ”tekst”analytiske kompetencer• 2. ordens viden i form af hypoteser om strategiske

interventioner • 3. ordens viden – mulige overskridelser af forestillinger

og opbrud i fortællinger• transfer refleksioner – hvad kan oversættes til min egen

organisation i mit eget professionelle lederskab


Check ind – den relationsfremmende samtaleomsorg for læringsrummet

Hvert temamedlem fortæller med afsæt i ordene: ”Det her var den dejligste morgen i hundrede år…..Læreren er godt klar over, at det muligvis ikke er tilfældet, men I skal prøve kræfter med hvad der sker, når man fortæller netop den følelse frem. Brug intonation og krop – rejs jer op og fortæl…

Jeg kan godt selv begynde….”det her var den dejligste morgen i hundrede år…min søde lille hund sad med store blanke øjne og let drejet hoved og kiggede afventende på mig, jeg er sikker på, hun smilte. Jeg luntede ned i stuen med hende på armen, bryggede dagens første caffelatte og tændte stearinlysene. I radioen sagde de, at der var fred på jorden, og at vi nu globalt havde udryddet fattigdom….

Giv poesiens kraft fuld skrue….


Det narratives forståelse Mennesket - en fortællende art

Hvis menneskelig erfaring og viden sker i form af fortællinger, så er det ikke mærkeligt, at denne måde at organisere verden på har gennemsyret vores kultur fra Upanishaderne over Odysseen, over H.C. Andersen til Anders And og Avatar.

Fortællinger er simpelthen menneskets måde at forstå verden på

”Livet er blot et biologisk fænomen”, siger Ricoeur, ”så længe det endnu ikke er blevet fortolket. Den fortolkning af vores liv, som vi som mennesker foretager os, sker nødvendigvis i lyset af de narrativer, der er tilgængelige i vores kultur. Menneskelig erfaring er derfor altid medieret af fortællinger, og vi kan kun forstå vores liv gennem disse. At leve er kort og godt en søgen efter narrativer, dvs. en søgen efter at skabe mening med livet – at gøre det til mere end en biologisk proces”.


Identitet –narrare necesse est – at være homo narrans (Mitroff)

’Narrative is a scheme by means of which human

beings give meaning to their temporality and

personal action’ (Polkinghorne 1988, p. 119)

fortællinger er den måde som mennesker skaber mening I deres tid og deres handlinger

Fortællingen er et erkendelsesredskab, vi har til

rådighed for at forhandle mening når det

usædvanlige eller problematisk indtræffer(Bruner1986)

Mennesket er ”natural born storytellers” (Boje)

Narrativer ses som en grundlæggende kognitiv og

sproglig form gennem hvilken individer søger at

organisere og skabe mening (Mishler 1986)


Narrativitet Vores brug af narrative forståelser knytter sig til de konkrete sammenhænge, vi

indgår i. Man siger derfor, at vores brug af narrativer er socialt og kulturelt betinget og lokalt situeret. Begrebet «narrativ» udtrykker, at vores forestillinger om verden og om, hvad der er sandt og rigtigt, ikke er evige sandheder, men båret af både situationelle og sproglige forhold.

På et overordnet videnskabsteoretisk niveau markerer den narrative orientering, den såkaldte sproglige vending, et kritisk opgør med ideen om, at vores bevidsthed og erkendelse opererer logisk, lineært, lovmæssigt og især rationelt. Tværtimod har man indenfor den narrative psykologi en skærpet kritisk interesse for sprogets og erkendelsens narrative/fortællende funktioner og betydningen heraf for, hvordan vores tænkning og bevidsthed fungerer.

I akademiske sammenhænge forbindes denne interesse ofte med filosoffer som f.eks. Friedrich Nietzsche, Ludwig Wittgenstein, Michel Foucault og Jacques Derrida, samt Jerome Bruner, Kenneth Gergen, Michael White. I organisationssammenhænge er det: David Boje, Mary Jo Hatch, Yannis Gabriel, Barbara Czaniawska.


Mellem to paradigmer – forskellige perspektiver på medarbejderen, læring og ledelse – subjektivitet som narrativ

Personligheds- og trækpsykologienModernitetens paradigme

Selvpsykologien, subjektivitetSen- og postmodernitetens paradigme

• Et formativt perspektiv; HOMO CLAUSUS; cogito ergo sum (Rene Descartes) – den unikke, stabile personlighed, det autentiske jeg, essensen.

• Kan undersøges objektivt gennem personlighedstest, da personligheden er iboende, stabil jf. trækteorien

• et transformativt perspektiv; Communicare ergo sum (Kenneth Gergen) - det fragile, konstruerede selv, konglomerat, brudstykker, collage, et stabilt ustabilt selv-narrativ

• Kan kun konstrueres subjektivt


Trækteorien

Sruktur: er stabile og varige aspekter af personligheden, i personlighedsteorien udtrykkes disse i trækteorierne: The Big Five eller 16PF (Cattels) – fx NEOPIR


”Et selv er sandsynligvis det mest imponerende kunstværk vi nogensinde frembringer, og det er utvivlsomt det mest komplicerede ”(Bruner: At fortælle historier, s. 20-21, min kursivering)

• I et narrativt perspektiv forstår man identitet snarere som en relation end som noget individuelt. Fremfor ideen om at vi hver har et en entydig og stabil personlighed har vi hver især mange potentielle identiteter og selv’er. Ordet ‘identitet’ implicerer en social proces mere end en individuel natur. Vi fortæller menneske frem og bliver selv fortalt

• Nogle selvfortællinger skaber positive/foretrukne, andre negative identitetskonklusioner. Dette handler om identitetens intentionelle karakter. Autokommunikation bliver derfor også vigtig. (Schnoor s. 35-36)


De foretrukne identiteter• Narrativ praksis handler om at bringe ledere og

medarbejdere i forbindelse med deres foretrukne identiteter (Schnoor s. 37)…og ”det er en uophørlig udfordring at fastholde sin identitet – at bevare narrativ validitet indenfor et fællesskab(jf. Gergen, i Schnoor, s. 37)


Coordinated Management of Meaning, Pearce

kultur

livsmanuskript

position i relationer

begivenheder

kommunikation

mening

Kontekstuelkraft

Implikativkraft


individuelt og refleksivt timeout og narrativ udforskning – 50 minutter• Dit eget livsmanuskript kan også punktueres på forskellige

måder – prøv at lave en livshistorisk linje med nedslag på de særlige begivenheder/episoder, der har været med til at forme dig som leder, og som du har formet, så du er blevet leder. Og formuler næste lederkapitels scenario. Stabil, opadgående, nedadgående.

• Hvilke ”hjælpere” og ”modstandere” har du i din fortælling?

• Teamrefleksion over fortids fortællingens kraft og nær-fremtid-kapitlet: hvad betyder din særlige måde at punktuere fortællingen på, kunne den punktueres anderledes? hvordan realiserer du din fremtidsfortælling? Stil kraftfulde spørgsmål


Organisation• Organisationer er interrelationelle konstruktioner: ”we

regard organization relationally as a concept of social actors that is produced in contexually embedded social discourse and used to interpret the social world”.

Altså som et sprogspil af multiple og dynamiske diskurser, der er både centripetale og centrifugale (Bakthin).Boje, David – hvilket svarer godt til, at vi arbejder med organisationen som case


Forskellen mellem mening og reference

• Fortællingen former hverdagens erfaringer og skaber mening. Når vi har med narrativ virkelighed at gøre, kan vi sondre mellem ‘mening’ og ‘reference’, idet den første er konnoterende, den anden denoterende. Litterær fiktion tilvejebringer mening i tingene.

Reference Mening

At beskriveObjektivt RealismeAfspejling Denotation

At skabe mening og give noget betydningSubjektivt Konnotation


Magt: biomagtmed Foucault i bagagen

• Biomagt• Governmentality• Relationel magt• Der vil være tale om en mangfoldighed af styrkeforhold• Der indgår i en uophørlig proces af hegemonisk karakter• Hvor man finder støtte gennem gensidige og modsatte

positioneringer• Hvor man er produktiv og dynamisk, fordi man hele tiden

skaber virkelighed, sandhedsregimer, identiteter.

• Sidespring til Nikolas Rose (engelsk sociolog) the enterprising self


TRE ANALYSEMULIGHEDER• Det tematiske: fokus på temaer og indholdet; hvad bliver

der talt om• Det strukturelle: fortællingens opbygning og intentionalitet:

pointe, plotlæggelse, punktuering…• Det performative: fortællerens selviscenesættelse: hvem

fortæller, hvor/hvornår og hvorfor – interaktionsperspektivet; intonation, gestus, mimik


Diskurs og narrativitetDiskurs Diskursorden Det diskursive felt

Objektivitetsregimer. Aflejret magt.Entydighed, midlertidige lukninger i de sociale og diskursive forhandlinger, der fikseres og fremstår som sande, evige, naturlige…men er kontingente.Closure.”Permanens ”.

De SANDE fortællinger, der er accepterede og uanfægtede

Den diskursive formation:feltet for diskursive kampe: antagonisme og hegemoni.”Artikulationer er kontingente interventioner i et uafgørligt terræn” p. 40Kontingens

Fortællinger, der kæmper om at vinde sandhedsregimet og lukke diskursen

Det ekskluderede og Usigelige

Mørklagte, skyggetemaer

Fortællinger der er marginaliserede og gjort tavse


Narrativitet: komposition og efterligning

Myte: Mimesis:

handlingens opbygning og plottet i fortællingen, den aktive organisering af begivenhederne i en komposition

efterlignelsen, repræsentationsproblematikken – korrespondens eller konstruktion. Hvorledes repræsenteres virkeligheden i teksten


Tre væsentlige forhold ved fortællinger jf. Bruner

• Mimesis• Efterligning• Kobling til verden

• Peripeteia • Skæbneomslaget, kuldkastelse af vores forventninger, ”Noget går

skævt” eller mod forventning, eller man kastes ind i en ny bane, ny mulighed – ellers er der ikke meget at fortælle om! Derfor er fortællinger ofte initierede af et problem/udfordring ,før handlingen kan sættes i gang

• Det ukendte

• Anagnorisis • Genkendelsen• Erhvervelse af indsigt


Narrativitet• Fortællingens byggesten

Perspektiv

Publikum

Pointe

Plot

Punktuering/komposition

Positionering Persongalleri


Fortællingens byggesten: P’erne• Det personlige perspektiv: fortællerstemmen• Publikum• Plot (udødelige, klassiske, konventionelle, institutionaliserede;

del af tekstens myte):Plottet – en meningsfuld struktur, der organiserer rækken af begivenheder. Det vil sige at skabe plots eller plotlægge er et vigtigt aspekt af det at organisere, og at organisationsforskerens rolle er at genkende og hæfte en betegnelse på de plots, organiseringsprocessen resulterer i. Ricoeurs analogi mellem handling og tekst er nyttig: at plotlægge er at organisere, at organisere er at plotlægge. Plot giver fortællingen og dens mangfoldighed af begivenheder, der kan struktureres og gøres meningsfulde på forskellig vis, én logik. Et plot medvirker aktivt til at skabe mening; det er ikke bare en passiv gengivelse af ”hvad der skete”. DEN RØDE TRÅD.


Fortællingens byggesten


Fortællingens byggesten• Punktuering – tekstens komposition• Persongalleri• Positionering (positioner, der stilles til rådighed fx offer,

klynkehoved, intrigemager, sladderhank, tvivler (Interpellationer(prajning): den proces hvor sproget skaber en social position for individet – gør det til et subjekt. Interpellationer handler om subjektivering. Anråbelsesteknologier. Selvteknologier)

• Pointe, præmis, tekstens motiver (typiske situationer), tema(den bærende ide), tekstens samlede livsbillede; budskab


Genrer• Komedie – den dramaturgiske genre• Tragedie - den dramaturgiske genre • Epik – den fortællende genre• Romance – underkategori i den fortællende genre• Lyrik


Komposition

MULIGE VARIATIONER I KOMPOSITIONEN:• Den stabile enten nedadgående eller positive fortælling• Den opadgående fortælling• Den nedadgående fortælling

• Plus alle blandformer mellem disse!!


Kompositionerhusk de kan kombineres på utallige måder

• Hjem – ude – hjem (cyklisk komposition, den klassiske dannelsesroman – formativ )

• Hjem – ude – nyt hjem (lineær komposition, udviklingsromanen, formativ/transformativ fx Lewin, Kotter); planstrategisk tænkning, det moderne

• Antitesen (modsætninger – klassisk konfliktfortælling, kamp-fortælling, fusion);

• Gentagelser • Fragmentarisk; postmoderne, emergente procesforløb


Persongalleri


Forskelle mellem tykke og tynde fortællinger

Tykke fortællinger Tynde fortællinger

Rummer komplekse sammenhænge

Stiller flere positioner til rådighed.

Synliggør viden, kompetencer og

erfaring

Udvider perspektiver og

handlemuligheder

Mindsker problemers indflydelse

Medfører løfterige fremtidsbilleder

Skaber entydige konklusioner

Stiller få positioner til rådighed

Skygger for viden, kompetencer og

erfaring

Begrænser perspektiver og

handlemuligheder

Fastholder problemers indflydelse

Medfører dystre fremtidsbilleder


Fortryllelsen – indhold og forms spil

Hvordan arbejder du med æstetikken i dine fortællinger – altså med stilistik og form??


Opgave: narrativt laboratoriumFokuspersonen: Fortæller et narrativ fra egen organisation, der opleves

som betydningsfuld for organisationens udviklingsmuligheder – på godt og ondt. Gruppen skal nu identificere genren, de 7 p’er og redegøre for dem overfor fokuspersonen. Vær også bevidst om de æstetiske fortælle-virkemidler og om intonation og kropssprog/mimik/gestik.

Kan denne fortælling anvendes som ledelsesfortælling til skabelse af en bedre social virkelighed? I hvilke kontekster i din organisation?

Alternativt hvad kunne du som leder gøre? Gruppen skal reflektere over mulige narrative strategier.

Vælg ud hvor mange, der skal være i fokus – tænk over, at narrative laboratorieundersøgelser ofte tager tid.

Indsamling af narrativer er god empiri til organisationsanalyser!


REPERTOIRE AF NARRATIVE STRATEGIER

• Refleksivitet og selektion, lederens evne til adskilthed og abstraktion – er fortællingens virkning ønskelig? At kunne håndtere refleksion over handling for at være refleksiv i handling. At skaffe sig selv et refleksivt rum: lederens asrahm.

• Diskursiv Lytning• Handlingskoordination & meningsskabelse• At navigere i samtalens triplet og episodernes strøm;

skabelsen af sociale verdener: det gode, det sande, det skønne – for hvem? Hvad har værdi for hvem – forgreningspunktet som magtspillets knudepunkt.

• Forgreningspunkterne


LYTNING• Lytte på mange måder…dialogens mulighed

Ignore/

overhøre

Lade som om

Selektiv lytning

Verbal-orienteret lytning, diskussion

Empatisk lytning, dialog


Samtalens tripletT

rin 1

Der sker noget som får aktøren til at respondere

Trin

2Aktørens handling, der har til hensigt at realisere en bestemt talehandling: fx skideballe, ros, diskusssion..

Trin

3

Andres respons på aktørens talehandling: fx

Vrede, glæde, sorg, diskussion,

debat, dialog Forgreningspunktet og skabelsen af en bedre social verden


Dekonstruktion• De forbandede problemmættede fortællinger – fra realistisk

annektering til konstruktivistisk frisættelse gennem DEKONSTRUKTION – skab distance, licens til kritik og refleksiv distance. Dekonstruer gennem lytning, spørgsmål.

• HVAD ER DEKONSTRUKTION?? En analyse/kritik/læsning, der bryde fortællingen op i enkeltdele og ser, hvordan den er konstrueret – herigennem søger man nye mulige forståelser: sprækker, perspektiver, synliggør fortællingens formbarhed: man spørger til hvilken rationalitet eller tankesystem/paradigme, den bygger på – så det er iagttagelser fra tekstens periferi – at gøre det velkendte eksotisk (White).

• Den vesteuropæiske logocentrismes binære strukturer/hierarkier dekonstrueres – kritiseres og forskydes; fx ånd – krop, mand – kvinde, voksen – barn, skønhed – grimhed, leder - medarbejder

• Logocentrisme: logos, fornuften, talen i centrum Hans Hauge: Dekonstruktion, s. 389-408 in Svend Brinkmann & Lene Tanggård: Kvalitative metoder – en

grundbog,


Opgave

1) Fortæl en betydningsfuld historie i dit lederliv, en problemmættet, udfordrende, spændende episode,

2) en anden genfortæller(vær opmærksom på i hvilken person (1. person eller 3. person singularis/pluralis) I vælger at genfortælle – hvilken forskel kan det gøre?

3) den første genfortæller genfortællingen.

4) hvordan virker dette for jer? For fokuspersonen? Hvad opdagede I? Hvad tænker I om det som ledelsesteknik/værktøj?


Narrativitet og case- og feltstudierObservation af den narrative produktion i felten:

• Iagttag paralleller mellem organisering af fortælling og handling

• Indsaml cirkulerende historier• Tilskynd til fortællinger og

undersøg hvor udtømmende de er

Aflæsning af fortællinger fra felten: • Fortolk, men overfortolk ej• Forsøg med en strukturel analyse• Forsøg en dekonstruktion

Skrivning af historier fra felten: • Lær at male med ord• Brug teori som plotskabende greb

(teoretisk genbeskrivelse)

Barbara Czarniawska


Check ud• Fortæl kort historien om hvad den vigtigste læring for dig

var i dag?• Husk – det kan være, at du lærte mere af en situation i

kantinen end i den formaliserede undervisningssituation – læring er ikke kontrollerbar ;))

kommunikation 3

Education