kommunikatøren nr. 2 2010

temaKommunikationsuddannelser

KOMMUNI KAT

ØREN nr. 2 ° April 2010

Kandidater skal have specialistkompetencer

9 tendenser fra DKFs Tænketank 2019

Undervisningsministeriet skal

spidse øre

Winnie Jakobsenkommunikationschef i Høje Taastrup Kommune

2 Kommunikatøren l April 2010

Professionel kommunikation er grundstenen i Dansk Kommunikationsforening. Derfor har 17

stærke kommunikatører arbejdet på at identificere 9 trends, som alle professionelle kommuni-

katører bør forholde sig til, når de skal være med til at formulere strategierne for deres virk-

somheder og organisationer næste gang.

På generalforsamlingen tog vi hul på diskussionen af tendenserne. Nogle mente, de var for

kortsigtede og for lidt visionære. Andre mente, at det var de vigtigste for at give kommunikati-

onskvaliteten et ordentligt løft.

Debatten fortsætter på hjemmesiden og i verden omkring

os. Jeg håber, at mange vil være med. Kommunikations-

foreningen har kompetente medlemmer, som kan være

med til at afklare dybden og styrken i de 9 tendenser for

fremtiden – eller identificere andre væsentlige trends. Del

din holdning – og vær med til at gøre os alle klogere på,

hvordan vi griber vores strategiske arbejde an.

Der er brug for at sætte fokus på god kommunikation.

Kommunikation har fået tildelt den magt, som mange har

råbt på i flere år. Det ses blandt andet af den debat, der har kørt om spindoktorer og magt. De-

batten viser helt klart, at en god kommunikatør skal kunne forudse den nærmeste fremtid, så

organisationen ikke bliver overhalet inden om.

Vi skal være en fremsynet, stærk, udfordrende og forretningsorienteret del af organisationens

strategi. Det må være et fælles mål, at vi som kompetente kommunikatører er klædt godt på til

at se fremtidens tendenser – uanset om de er tæt på eller langt væk. .

TRENDs EllER KORTsyNET sNUsFORNUFT – TAg sTIllINg

LEDER l

Af Tina Donnersbergformand for Dansk Kommunikationsforening

‘Kommunikationsbranchen skal være en fremsynet, stærk, udfordrende og forretningsorienteret del af organisationens strategi.‘

Kommunikatøren l April 2010 3

INDHOLD NR. 2/2010

Undervisningsministeriet skal spidse øre Undervisningsministeriet opsøger systematisk viden om, hvad der

rører sig hos interessenterne

9 tendenser for fremtiden DKFs Tænketank 2019 præsenterer

9 tendenser for fremtiden

side 16

18

19

32

33

34

Kommunikatøren | 2 April 2010

Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening

Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger

RedaktionSvend Bie (ansv.), DALisbeth Eckhardt-Hansen (red.), DKFBent Bøkman, ForbrugerrådetJohannes P. Bøggild, DSBJakob Danving Nielsen, DIKristian Eiberg, RelationsPeople A/SPernille Hermann, Post DanmarkAnne Juel JørgensenJon Kiellberg, ArbejdsmarkedsstyrelsenChristian J. Schultz, Mattel ScandinaviaKresten Schultz Jørgensen, Lead AgencyClaus Skovhus, Danmarks NaturfredningsforeningPhilip Sonne, Danmarks NationalbankThomas Søsted, Vestas Wind Systems A/SLouise Aalbæk, UngKom

DKFs korrespondent i New yorkStig Albinus, Porter Novelli

Kontakt redaktionen 3393 [email protected]øren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer

Næste nummer udkommer primo juni 2010Deadline for artikler 29. april 2010

AnnoncerSekretariatet, Sonja Sukstorff3393 9098, [email protected]

sekretariatetSonja Sukstorff, direktørLisbeth Eckhardt-Hansen, projektlederDansk KommunikationsforeningStrandvejen 100, 2900 Hellerup3393 9098, [email protected]

Design: BystedLayout: Ivar GrafikForsidefoto: Ernst TobischProduktion: KLS Grafisk Hus A/SOplag 4.000

ISSN 1399-6878

Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontrol

TemaKommunikationsuddannelser Regeringen vil have ’value for money’, arbejdsgiver-

ne kræver mere klart definerede kompetencer, og så

skal de studerende vælge strategiske fag, der styrker

deres forretningsforståelse, viser en ny undersøgelse

fra Kommunikationsforeningen.

Side 4-15

28

side 20

30

25

Fremtiden begynder nu Kommunikatørerne kigger i krystalkuglen

Tag ikke det lette så tungt Støj øger behovet for stilhed, mener bestyrelsesformand

Michael Christiansen, DR

Tina Donnerborg tager over Dansk Kommunikationsforening har fået ny formand og nye

medlemmer af bestyrelsen

Kandidat til kommunikation 2019

Unge Kommunikatører har undersøgt ti studerendes forventninger

til fremtidens karriere og uddannelse

BOgANMElDElsER

MEDlEMMER I NyE JOB

NyE MEDlEMMER

ARRANgEMENTER

gUIDE TIl BRANCHEN

26

KOMM UNIKATI ON2019


TEMA l Kommunikationsuddannelser

KOMMUNIKATIONsUDDANNElsER MED AMBITIONERDette nummer af Kommunikatøren sætter fokus på kommunikationsuddan-

nelser. Det er på mange måder opløftende læsning, der lover godt for vores

branches fremtid.

Kommunikationsuddannelserne gør deres til at forberede de studerende på

fremtidens arbejdsmarked. Uddannelserne lægger i stigende grad vægt på, at

de studerende lærer erhvervslivet at kende gennem praktikforløb og projekt-

samarbejde. Visse uddannelser er gode til at give de studerende indsigt i or-

ganisationsteori, strategi og økonomi. Og uddannelserne lærer de studerende

grundlæggende færdigheder i at skrive og formidle. Det er alt sammen godt

og positivt. Fremtidens kommunikatører kan ikke nøjes med at have begge

ben plantet i formidlingslejren. Det ene skal stå solidt i forretningen.

Men der er også faresignaler: Visse af uddannelserne slås med så anstrengt

økonomi, at de har vanskeligt ved at indfri de faglige ambitioner. Og samtidig

må de se til, at de kommunikationsuddannelser, der bruger teknisk udstyr i

undervisningen, løber med et langt større taxametertilskud. Det kan give ban-

ge anelser om, at uddannelserne er ved at splitte sig i et A-hold og B-hold,

hvor nogle studerende kommer ud med flere kvalifikationer, fordi resurserne

har været større undervejs.

Arbejdsgivernes udfordring er at stille afbalanceret krav til de nyuddannede,

der flugter med, hvad man rimeligvis kan forvente at få ud af et fem-årigt stu-

die. Lige nu er beskeden til de studerende, at de stort set skal kunne det hele.

De skal mestre håndværket, forstå forretningen og have et speciale, der skiller

dem ud fra resten af ansøgerfeltet. Store krav at stille til nyuddannede, næ-

sten uanset hvor højt de har stræbt til eksamenerne.

Heldigvis ved de studerende godt, at de skal gøre sig umage. De har vilje og

ambitioner. De har selvtillid og idéer – og de er fagligt nysgerrige. Og ikke

mindst har de også en spirende realitetssans for, at man uddanner sig for at

kunne bestride et arbejde og ikke bare fordi, det er sjovt og spændende,

mens det står på.

God læselyst

Phillip Sonne


Nye uddannelser skyder op som

champignoner. Universitetsuddannel-

ser, diplomuddannelser, erhvervsud-

dannelser og kombinationsuddannel-

ser, hvor den studerende selv kan

’plukke’ løs af kommunikationsele-

menterne. Noget med kommunikati-

on. Sådan skal det være.

For ti år siden var det især journa-

list-uddannelserne, der var til debat.

Det gamle håndværk udsat for moder-

ne universiteter, hvordan skulle dén

skæres? I dag er det så kommunikati-

onsuddannelserne i takt med, at både

uddannelser og job reelt er eksplode-

ret i både den private og den offentli-

ge sektor.

Debatten om uddannelserne synes

at handle om navnlig tre temaer.

Hvordan sikres den erhvervsmæssige

relevans – er der brug for al den kom-

munikationsfaglighed? Hvordan sikres

både praktiske færdigheder og aka-

demisk refleksion? Og hvad med

overskueligheden - er det et problem,

at de studerende i vid udstrækning

selv kan sammensætte deres uddan-

nelser, og kræves der klarere, faste

uddannelsesforløb?

Udspaltning i forskellige profilerKommunikatøren har spurgt tre kvin-

der med hver deres svar. En politiker,

DROp pIxIKOMpETENCEN – FIND DIT EgET spECIAlE

Kommunikationsuddannelserne er til debat. Regeringen kræver ’value for money’, og aftagerne kræver mere klart definerede kompetencer

en erhvervsleder og en kommunikati-

onschef.

Og ja, der er job nok. Når både

kommunikationsuddannelser og kan-

didater vokser i antal, er det fordi

kommunikationskompetencer i bred

forstand er voldsomt efterspurgt i et

viden- og informationssamfund.

Winnie Jakobsen, kommunikations-

chef i Høje Taastrup Kommune:

De mange knopskudte uddannel-

ser afspejler jo på godt og ondt, at

kommunikationsfaget har udvidet sig

voldsomt og i dag spænder bredt. I

mange jobfunktioner kræves der sim-

pelthen en bredere palette af færdig-

heder end dem, man erhverver på

den klassiske journalistuddannelse, fx

virksomhedskommunikation, strate-

gisk kommunikation, public affairs

mm. Dét forsøger de nye uddannelser

naturligvis allerede nu at råde bod på.

Kommunikationsuddannelserne

spænder vidt, fordi samfundet efter-

spørger langt flere kommunikations-

kompetencer end den klassiske til-

gang til mundtlig og skriftlig

formidling. Der sker en udspaltning i

forskellige profiler.

Definitivt dygtigereStina Vrang Elias, adm. direktør i ud-

dannelses- og forskningstænketan-

ken DEA/FUHU:

- Man kan spørge sig selv, om

både journalisterne og de ’gammel-

dags’ PR-medarbejdere er en trængt

race? I flere og flere lande ligger jour-

nalistuddannelsen på universiteterne,

fordi behovet for ekspertviden er

enorm med den store mængde af in-

formation, som vi alle præsenteres

for. Virksomhederne og offentlighe-

den vil derfor rådgives og assisteres af

nogen, som definitivt er dygtigere

end dem selv – i dette tilfælde til stra-

tegisk kommunikation.

- I det lys skal både nutidens og

fremtidens kommunikationsuddan-

nelser være knivskarpe på de særlige

kompetencer. Det er ikke nok med pi-

xi-kommunikationen: At man skulle

tale og skrive godt. Virksomhederne

fortæller os, at deres ledere faktisk nu

er i stand til at kommunikere. Og hvis

ikke, ja så lærer de det. Det betyder

jo konkret, at presse- eller kommuni-

kationsafdelingen ikke længere er

gate-keeper på at udtale sig. Den skal

i stedet varetage rollen som specialist

og ikke mindst som rådgiver. Kniv-

skarpe kompetencer er afgørende,

mener Stina Vrang Elias.

Kommunikatører skal kunne mere end skrivningDen socialdemokratiske uddannelses-

ordfører Christine Antorinis studieer-

faring er personlig:

- Jeg oplevede selv cand.comm. på

RUC i 1990erne som velstruktureret,

på et højt analytisk niveau og meget

målrettet sammenlignet med scient.

adm, der på det tidspunkt var uden

engagement, uden styring, alt for

meget selvstudium og et slaraffen-

Af Kresten Schultz Jørgensen



land for underviserne, der stort set

fyldte pensumlisten med deres egne

bøger og artikler frem for ud fra et

bredt kvalitets- og relevansaspekt. På

det tidspunkt var der nogle virkelig

gode forløb på kommunikation i mål-

gruppeanalyse og offentlige kampag-

ner, som jeg har kunnet trække på

både i det politiske og hos fx. Oticon.

- Vi havde også dengang diskussio-

ner om forskellen på at være journalist

fra journalisthøjskolen og så være

cand.comm.er. Med hensyn til situati-

onen i dag er jeg egentlig ikke i tvivl

om, at journalisterne er stærkere på

det traditionelle basishåndværk, som

vel er i centrum af næsten al kommu-

nikation: at skrive, vinkle, fortælle. Det

stiller så krav til kommunikationsud-

dannelserne om en anden spidsfaglig-

hed, enten inden for andre videnfag,

hvor kommunikationen bygges oven-

på, eller inden for kommunikationsfa-

gets nye og særlige områder. Man skal

kunne noget mere og andet end skriv-

ningen.

Specialistkompetencer efterspørgesHvad skal uddannelserne så vælge –

håndværksmæssig faglighed eller kri-

tisk, akademisk refleksion?

- Begge dele siger Winnie Jakobsen.

- Modsætningen mellem faglighed

og intellektualisme er en falsk konflikt

mellem gamle journalisthåndværkere

og universitetsteoretikere med ud-

gangspunkt i fx samfundsvidenskab og

sociologi. Sandheden på moderne ar-

DKF Kursus

‘Skyd genvej til erfaring – et kursus for

nye medarbejdere’

Maj 2010

www.kommunikationsforening.dk

bejdspladser er, at kravene til kommu-

nikationsmedarbejdere i dag er store.

Man skal mestre det journalistiske

håndværk, være retorisk begavet, kun-

ne tænke strategisk, have forretnings-

forståelse, fungere som rådgiver, lære

faget fra sig til andre dele af organisati-

onen, vide noget om nye medier mm.

- Det er naturligvis de færreste, der

mestrer hele paletten, og vi kan derfor

heller ikke forvente, at man kan det

efter endt uddannelse. Det er derfor

vigtigt, at man er rigtig stærk på

nogle af felterne, at man har doku-

menterede specialistkompetencer –

og vi aftagere derefter bliver bedre til

at tænke i teams, der sammen kom-

mer godt i mål og fagligt udvikler

hinanden.

Tydeliggør kompetencerne- De forskellige studieordninger skal

være meget præcise med, hvad det

er de kan - og hvad de ikke kan, si-

ger Christine Antorini.

- Vi fik i 1990erne at vide, at vi

også lærte nogle forskellige journali-

stiske redskaber, men det var i reali-

teten kun noget vi snusede helt over-

fladisk til. Dét synes jeg egentlig ikke

gør noget, bare man er klar over,

hvor uddannelsens styrke og særken-

de ligger - og ikke bilder sig ind, at

man kan det hele. Det snyder den

studerende og det snyder aftageren.

- Uddannelserne skal også passe

på med at give helt slip på sammen-

hængende forløb og gennemføre ren

’ansvar for egen læring.’ Risikoen for

at man bliver halvdårlig på både det

journalistiske håndværk og på den

kommunikationsmæssige analyse er

for stor. Halvdårlighed bliver hurtigt

afsløret på arbejdsmarkedet.

Uddannelser skal give arbejdsmarkedskompetenceStina Vrang Elias: - Modstillingen mel-

lem håndværksmæssig faglighed og

akademisk analyse er meningsløs.

Man skal mestre faglighed på et

meget højt niveau, punktum. Mere in-

teressant er manglen på den kompe-

tence, man kan kalde ’forretningsfor-

ståelse.’ Virksomhederne efterspørger

det voldsomt, ikke som enkeltstående

kurser i fx. afsætningsøkonomi eller

regnskab, men som evnen til at tænke

på forretningen frem for én selv – no-

get rigtigt mange akademikere har

svært ved.

- At mangle disse kompetencer

står kommunikationsfolkene ikke ale-

ne med – det gælder også ingeniører

og økonomer. Det er heller ikke no-

get, som man skal have ’fag’ i. Men

kommunikationsuddannelserne skal

tilrettelægge undervisning og eksa-

men, så det fremmer opøvelsen af de

vigtige arbejdsmarkedskompetencer.

Det er ikke nok med pixi-kommunikationen:

At man skulle tale og skrive godt, mener Sti-

na Vrang Elias, adm. direktør i uddannelses-

og forskningstænketanken DEA/FUHU.

Kandidaterne skal have dokumenterede

specialistkompetencer – og aftagere skal

blive bedre til at tænke i teams, der sammen

kommer godt i mål, mener Winnie Jakob-

sen, kommunikationschef i Høje Taastrup

Kommune.

Kommunikationsuddannede skal kunne

mere og andet end at skrive, mener den

socialdemokratiske uddannelsesordfører

Christine Antorini, som selv er cand.comm.

fra RUC.


Der kommer flere kommunikatører,

flere kommunikationsuddannelser og

flere studerende på hver uddannelse.

Kommunikation er blevet en popu-

lær studieretning, og folk fra tilstø-

dende uddannelsesretninger søger

over i kommunikationsbranchen. Ud-

dannelser som film- & medieviden-

skab, statskundskab, journalistik,

salg, it, marketing og HR leverer

også kandidater til kommunikations-

branchen.

Branchen er kendetegnet af diver-

sitet, og det giver virksomhederne

mulighed for at sammenstykke en al-

sidig kommunikationsafdeling. Men

de mange forskellige studieretninger

gør det også mere komplekst at over-

skue kandidatfeltet. De studerende er

nemlig langt fra ens, og de har langt

fra de samme styrker, hvis man spør-

ger de studerende eller uddannelser-

nes studieledere.

Medierede- Et fællestræk ved kommunikations-

uddannelserne på Københavns Uni-

versitet er, at de er tværfaglige, og at

de tager afsæt i den medierede kom-

munikation og mediernes betydning

for samfundet, siger Nete Nørgaard

Kristensen, der er studieleder ved In-

stitut for Medier, Erkendelse og For-

midling, Københavns Universitet

Amager. Kommunikationsfagligheden

er på den måde præget af teoretisk,

ET BlIK på FREMTIDENs KANDIDATERHvem er fremtidens kommunikationskandidater? Vi har spurgt kandidater og studieledere på forskellige universiteter, hvad de kan, og hvilke job de egner sig til

Af Louise Aalbæk

men også praktisk og teknisk viden

om medier og om formidling.

ErhvervsrettedeHandelshøjskolerne Aarhus School of

Business og Copenhagen Business

School lægger op til et tæt samarbej-

de med erhvervslivet.

- Det særlige ved vores kandidater

er, at de både kan løse praktiske

kommunikationsopgaver og udarbej-

de strategiplaner, fordi der altid arbej-

des med cases. De er både håndvær-

kere og strateger, siger Christa

Thomsen, der er undervisningskoordi-

nator på Aarhus School of Business.

- For at kunne fungere som strate-

gisk kommunikatør er det afgørende

at kunne analysere virksomheders og

organisationers interne og eksterne

kontekster. Og for at kunne gennem-

føre gode analyser af virksomheders

omverden og deres indflydelse på

strategisk-kommunikativ praksis er

det vigtigt at være godt klædt på

med viden om kommunikation, øko-

nomi og samfund. Det hjælper med

til at man bliver i stand til at kunne

reflektere over egen og andres prak-

sis, supplerer Karl-Heinz Pogner, stu-

dieleder for cand.merc. (kom.) på Co-

penhagen Business School.

Tværfaglige og projektorienteredeSærligt kendetegnende for kommuni-

kationsuddannede fra Roskilde Uni-

versitet er deres tværfaglighed, idet

de første to år af uddannelsen er en

basisuddannelse, der fokuserer mere

bredt og ikke kun på kommunikation.

- De studerende arbejder projek-

torganiseret, hvilket i høj grad gør

dem i stand til at agere i kommunikati-

onsbranchen, hvor der ofte arbejdes i

grupper. De er desuden stærke på det

metodiske, fremhæver studieleder på

Roskilde Universitet Lisbeth Thorlacius.

PraktikFlere og flere uddannelser indlægger

også praktikforløb for at gøre de stu-

derende parat til at møde de konkre-

te hverdagsudfordringer og for at

gøre uddannelserne mere målrettet

erhvervslivet. På den måde lærer de

studerende at omsætte den teoreti-

ske viden til praksis. I dag er det mu-

ligt at få merit for praktikophold på

alle fem kommunikationsuddannelser,

hvis der afleveres en praktikrapport.

EliteforløbKandidatuddannelsen i International

Virksomhedskommunikation på SDU

er den eneste kommunikationsud-

dannelse i landet, der har et særligt

eliteforløb til de dygtigste studerende.

- Gennem modulet ’Forskning i

virksomhedskommunikation’ fører

vi erhvervs-ph.d.-modellen ned på

kandidatniveau, hvor vi lader den

studerende gennemføre et mindre

forskningsprojekt. Den studerende

tilbringer halvdelen af tiden i en virk-

somhed og den anden halvdel i et

integreret forskningsmiljø, siger stu-

dieleder på Syddansk Universitet

Flemming Smedegaard.

Læs om kandidaterne på side 8-9-10



simon OlsenCand.merc.(kom.), Copenhagen Business school Dimittend 2009

En stor styrke ved cand.merc.(kom.) er, at uddannelsen er målrettet er-

hvervslivet. Undervisning og projektopgaver tager altid udgangspunkt i

problemstillinger fra virksomheder og organisationer. Det betyder, at vi er

trænede i at omsætte vores teoretiske værktøjskasse til løsninger, der ska-

ber værdi.

Uddannelsens kombination af økonomi og kommunikation er vigtig,

fordi man lærer, hvordan kommunikation bedst muligt understøtter forret-

ningen – der skal kunne trækkes en rød tråd fra kommunikation til bund-

linje. Vi kan vores kommunikative håndværk, men vi bliver ikke uddannet

til formidlingseksperter – det skal man lære gennem sit studiejob. I stedet

har vi fokus på det strategiske, dvs. hvordan virksomheder navigerer kom-

munikativt i komplekse omgivelser.

Cand.merc.(kom.) er en generalistuddannelse, som er værdifuld i alle ty-

per organisationer både i offentligt og privat regi, men rigtig mange ender i

det private erhvervsliv som konsulenter eller i kommunikationsafdelinger.

Jakob slotInternational Virksomhedskommunikation, syddansk Universitet Dimittend 2008

Studiet er rettet mod erhvervslivet, og der gøres meget ud af at skabe

en realistisk og virkelighedsnær vinkel i undervisningen. Uanset om vi

arbejder med tekstforfatning, kommunikationsplanlægning eller orga-

nisationsanalyse, er den teoretiske ramme forankret i virkeligheden.

Det er muligt at tone sin egen kommunikationsprofil gennem valg-

fag, praktikophold og opgaver. Jeg har for eksempel prioriteret den or-

ganisatoriske side af uddannelsen og arbejdede under mit praktikfor-

hold med HR og kulturudvikling.

Vi er godt rustet til at varetage de fleste job inden for kommunikati-

on og markedsføring. Jeg oplevede i hvert fald under mit praktikop-

hold, at jeg var godt rustet på det skriftlige kommunikative plan og

sagtens kunne være med i forhold til de fastansatte.

Arbejdsgiverne vil have studerende til at vælge fag, der styrker deres forretningsforståelse, viser en ny undersøgelse fra Dansk Kommunikationsforening

CAND.FORRETNINgsFORsTåElsE


Når unge efter sommerferien starter

på kommunikationsuddannelserne på

universiteter, handels- og journalist-

højskoler kan de forberede sig på, at

der i fremtiden vil stilles andre krav til

dem som kommunikatører. De stude-

rende skal de kommende år lytte

godt efter til strategiforelæsningerne

og vælge valgfag, der styrker deres

forretningsforståelse. Dansk Kommu-

nikationsforenings aftagerpanel pe-

ger nemlig på, at forretningsforståel-

se bliver højdespringeren i 2019 og

en vigtigere kompetence for deres

ansatte end journalistik.

I dag beskriver 19 ud af de 49 del-

tagere i Dansk Kommunikationsfor-

enings aftagerpanel den gode pen og

den journalistiske tilgang som den

vigtigste kompetence. Men det bille-

de vil ændre sig.

- Den stigende professionalisering

af kommunikationsfaget vil stille stør-

re krav til kommunikativ strategisk

tænkning. Branding og kommunikati-

on vil formentlig i mange år fremover

være en central konkurrenceparame-

ter for organisationer og virksomhe-

der - for netop her kan man adskille

sig fra markedets øvrige aktører og

konkurrenter. Dialog og involvering af

markedet sætter kommunikation i et

strategisk perspektiv, siger kommuni-

kationschef Jan Wie, Foreningen Re-

gistrerede Revisorer (FRR).

Afdelinger i forandringKommunikationscheferne og –bu-

reauerne mærker allerede nu, at de

eksisterende kompetencer ikke ræk-

ker til at møde fremtidens krav. Ude-

fra møder kommunikatørerne krav

om, at de skal blive bedre til at læse

tendenser i samfundsudviklingen bl.a.

inden for politik, økonomi og interna-

tionale forhold. På de indre linjer

handler det om større faglig dygtig-

hed og ’communications excellence’:

Dialog ved brug af sociale medier,

hurtigere, enklere og mere effektive

processer og integreret kommunikati-

on. Men øget forretningsforståelse er

både et middel og et resultat.

- Som kommunal kommunikati-

onschef er det vigtigt i relation til for-

retningsforståelsen at sidde så tæt på

Af Kristian Eiberg

9Kommunikatøren l April 2010

Camilla Tuborgh Cand.public. i journalistik, Center for Journalistiske UniversitetsuddannelserDimittend 2010

Studiet er ikke den typiske kommunikationsuddannelse, men jeg ople-

ver et stort potentiale i forhold til at kunne byde på noget i branchen.

Vi udvikler nemlig næse for gode historier, mod til at trænge ind i

ukendte miljøer, evne til at researche journalistisk og analytisk, musi-

kalitet i forhold til sproget og forståelse for mediernes rolle og meka-

nismer.

Formidling er i højsædet. Vi bliver stærke i forhold til konceptud-

vikling og redaktionsplanlægning – og så får vi indsigt i de journalisti-

ske produktionsbetingelser og forståelse for mediekonvergens og fler-

medialitet.

Min største force som kandidat i journalistik er, at jeg kan det

skriftlige håndværk. Det betyder, at jeg, foruden de traditionelle jour-

nalistjob, er særligt egnet til at indgå i kommunikations- og presse-

afdelinger, hvor mit indgående kendskab til mediebranchen og

journalist rollen vil give mig et stort forspring i forhold til at få en virk-

somheds budskaber og historier kommunikeret ud.

lars Axboe graversen Kandidat i Virksomhedskommunikation, Aarhus school of BusinessDimittend 2009

Uddannelsen giver en stærk teoretisk indsigt i hele paletten af virk-

somhedskommunikation fra strategiudvikling til operationel udførelse

samt en god organisationsforståelse og gode metodiske evner. I kraft

af vægtningen af projektsamarbejde med erhvervslivet bliver man

samtidig god til at omsætte teori til praksis.

Styrken ved uddannelsen er helt sikkert, at man bliver i stand til at

arbejde holistisk med kommunikation, hvor alle interessenter tænkes

ind, og hvor intern og ekstern kommunikation integreres, så virksom-

heden fremstår hel i sit udtryk. Som kandidat i virksomhedskommuni-

kation er man rustet til at løse komplekse kommunikationsopgaver

og ender derfor ofte i større virksomheder i både den offentlige og

private sektor.

CAND.FORRETNINgsFORsTåElsE

Vi skal være parate til at bruge alle digitale

platforme, siger kommunikationschef Kim

Barren, Svendborg Kommune

toppen som muligt. Det vil sige at re-

ferere til kommunaldirektøren og del-

tage i direktionsmøder. På den måde

er man orienteret om, hvilken vej vin-

den blæser i kommunen og man op-

når som kommunikationschef en

bedre og dybere strategisk indsigt,

der efterfølgende kan bruges kom-

munikationsmæssigt, siger Kim Bar-

ren, kommunikationschef i Svend-

borg Kommune.

Hvilke kompetencer har din afdeling mest brug for i dag og i den

nærmeste fremtid? (De mindste tal er de stærkeste behov)

Behov for kompetencer i dag Behov for kompetencer i 2019

Journalistik 2,2 3,4

Strategisk rådgivning 2,7 2,3

On-line medier 2,9 2,9

Forretningsforståelse 3,6 2,9

Branding 4,1 4,1

Ledelsesudvikling 4,5 4,1

Employer branding 5,6 5,5

Kilde: Webbaseret analyse i Dansk Kommunikationsforenings aftagerpanel, februar 2010.

49 respondenter deltog fordelt på omtrent lige mange kommunikationschefer i offentlige organisatio-

ner, private virksomheder, interesseorganisationer eller NGO’er samt repræsentanter fra bureauer.

Bedre greb på digitale medierKommunikation i digitale medier

nævnes af flere som vigtig, men også

som et område i sin vorden. Spørgs-

målene er mange: Hvor stort er det?

Hvor stort bliver det? Hvordan styrer

vi det? Skal vi styre det?

Vi skal være parate til at bruge alle

digitale platforme. Alene det at være

opmærksom på dem er vigtigt, og

det tror jeg, at der er mange, der ikke

er. Hvor mange kommuner er på

Facebook? Så vidt jeg ved bare to-tre

stykker. I Svendborg overvejer vi det,

Kommunikatøren l April 201010

DKF Kursus

‘Kommunikationsstrategi og –politik med

udgangspunkt i forretningen’

Maj 2010 i Hellerup og Aarhus


Ønskes: Nyuddannede med

forretningsforståelse

Kun seks ud af de 49 medvirkende

kommunikationschefer og repræsen-

tanter fra kommunikationsbureauer

har flere end 10 ansatte. Det kan være

en af forklaringerne på, at kun otte af

aftagerpanelets deltagere svarer, at de

har medarbejdere ansat, som dimitte-

rede fra en videregående uddannelse i

2009. Svarene peger på, at de nyud-

dannede bidrager positivt ved at byde

ind med nye ideer, tilføre drive og luk-

ke huller i afdelingens viden om sociale

medier. Men aftagerne kunne godt

tænke sig, at de nyuddannede havde

mere forretningsforståelse og sender

denne konkrete opfordring videre til

uddannelsesinstitutionerne.

lea Remmer Nürnberg Virksomhedsstudier og Kommunikation, Roskilde Universitet Dimittend 2008

På RUC er de studerende overladt meget til sig selv – på godt og på

ondt. Man bliver tvunget til at tænke selv. Man har selvfølgelig altid en

vejleder i baghånden, men det er ikke sjældent, en gruppe bliver mødt

med spørgsmålet, ’hvad synes I selv?’. Kendetegnende for RUC er også

gruppearbejdet, som gør os i stand til at samarbejde med andre menne-

sker, der tit har en helt anden baggrund.

Metode, metode, metode – der er vi stærke. Selvfølgelig kan vi en

masse teorier, men det, der er fordelen ved RUC, er, at man rent faktisk

skal bruge dem, udfordre og afvise teorierne.

På RUC er der ikke nogen direkte vej til et bestemt job. Du har mu-

lighed for at sætte fag sammen på kryds og tværs. Som kandidat har

man en værktøjskasse til at løse mange forskellige kommunikationsop-

gaver inden for mange forskellige aspekter af faget.

Anne Thomas Rubow Medievidenskab, Københavns Universitet Amager Dimittend 2010

Medievidenskab er et meget alsidigt studie. På kandidatuddannelsen

sammensætter man selv sine fag, hvilket gør, at der sjældent er to ens

kandidater. Men fællesnævneren er helt klart vores mediekendskab.

Og det er nok især det tekniske kendskab, som adskiller os fra alle

mulige andre kommunikationsuddannelser.

Vi bliver især dygtiggjort inden for mediekendskab og formidling

gennem forskellige kanaler. Og så får vi også godt kendskab til det

danske medielandskab – især filmbranchen, da mange studerende

vælger at spore sig i den retning.

Det er svært at sige præcist, hvor vi typisk havner, men mit bud er,

at vi primært ender i det private.

men afventer at juraen bliver klar,

siger Kim Barren.

Jan Wie supplerer.

- I dag kan kommunikationen

med stakeholdere slet ikke styres på

sam me måde som tidligere. Alle kom-

munikerer med alle på tværs af alt,

hvilket i høj grad skyldes den teknolo-

giske udvikling og de sociale medier.

Selv om netværkskommunikationen

ikke kan styres, kan man sagtens for-

holde sig begavet til den og udnytte

de muligheder, der opstår i kølvandet

på dette, siger han.

Udfordringer for de erfarneAnalysen i Dansk Kommunikations-

forenings aftagerpanel peger på, at

skiftet fra producent til rådgiver om-

sider kan finde sted. Der er ingen

tvivl om, at de unge under uddannel-

se har muligheden for gennem to-

ning af deres studier med valgfag,

udlandsophold og studierelevant ar-

bejde at blive særdeles godt rustet til

at arbejde mere strategisk. Den stør-

ste udfordring har imidlertid alle de

erfarne kommunikatører, der skal vise

initiativ til at tilegne sig de nye kom-

petencer gennem videreuddannelse

eller krævende jobskift. Hvis ikke de

gør det, vil de ikke bare være en

bremseklods for udviklingen af faget,

men de bliver også langt dårligere ru-

stede arbejdsgivere for morgenda-

gens unge kommunikatører.

Branding og kommunikation vil forment-

lig i mange år fremover være en central

konkurrenceparameter for organisationer

og virksomheder, mener kommunikati-

onschef Jan Wie, Foreningen Registrere-

de Revisorer



Kommende kommunikatører har vidt

forskellige ressourcer i ryggen, når de

uddanner sig. Nogle går på uddan-

nelser, der belønnes med 67.800 kr.

hver gang den studerende gennem-

fører et årsværk, mens andre uddan-

nelser kun modtager 47.000 kr.

Flemming Smedegaard, studiele-

der ved Institut for Sprog og Kommu-

nikation ved Syddansk Universitet, re-

præsenterer en af de uddannelser,

der er på taxameterordningens lave-

ste trin.

Taxameterforskel er konkurrenceforvridende- Vi føler i høj grad, at den nuværende

taxametertildeling er konkurrencefor-

vridende mellem de forskellige kom-

munikationsuddannelser, fx ved at vo-

res konkurrent på RUC har et højere

taxameter. Vi har i meget høj grad

brug for at kunne praktisere sprogun-

dervisning, hvilket kræver relativt små

hold. Og samtidig har vi de senere år

også fået øgede teknologiske behov,

da visuel analyse og design i dag ind-

går som et væsentligt fagelement.

Men det er ikke lykkedes os endnu at

trænge igennem med argumentatio-

nen om et højere taxametertilskud,

siger Flemming Smedegaard.

Også på Institut for Kommunikati-

on og Ledelse på Copenhagen Busi-

ness School lyder de kritiske røster

over det lave taxametertilskud. Stu-

dieleder Karl-Heinz Pogner:

- Det lave taxametertilskud er

yderst problematisk. Det gør det

svært at sammenligne os med andre

uddannelser, der får højere taxame-

ter, fordi de har andre muligheder. Vi

har fx svært ved at gennemføre vores

kommunikationsværksteder, fordi det

kræver undervisning i mindre grup-

per. Og vi har måttet skære ned på

vejledning i forbindelse med eksame-

ner. Men på trods af situationen for-

søger vi at opretholde niveauet, siger

Karl-Heinz Pogner.

Rige uddannelser: Taxametertilskuddet er rimeligtAnderledes ubekymret lyder meldin-

gen fra de uddannelser, der tildeles

67.800 kr., hver gang en studerende

har gennemført et årsværk. Det for-

højede taxametertilskud har bag-

grund i, at kommunikationsuddan-

nelser med en teknisk profil skal

kunne finansiere indkøb af bl.a. ka-

mera- og redigeringsudstyr, hvilket

adskiller dem fra uddannelser med en

ren humanistisk eller samfundsviden-

skabelig profil.

På kommunikationsuddannelsen

på Roskilde Universitet betegner stu-

dieleder Lisbeth Thorlacius taxameter-

tilskuddet på 67.800 kr. som ’for-

holdsvis rimeligt i forhold til studiets

indhold og faglige ambitioner’. Også

studieleder ved Institut for Medier,

Erkendelse og Formidling på Køben-

havns Universitet, Nete Nørgaard

Kristensen er fortrøstningsfuld: ’Taxa-

metertilskuddet går i høj grad til net-

op at kunne afvikle de fagmoduler på

uddannelsen, som fordrer teknisk ud-

styr, på en rimeligt tilfredsstillende

måde.’

Nete Nørgaard Kristensen siger

dog, at de øvrige fagmoduler afvikles

på samme vilkår som på de fleste an-

dre humaniora-uddannelser, og at der

fx ikke er ekstra ressourcer til at op-

retholde en række af kurser med et

mindre antal studerende, ligesom det

højere tilskud heller ikke giver flere

midler til forskning.

Ikke desto mindre er det påfalden-

de, at de rige uddannelser slet ikke

omtaler samme kvaler i forhold til at

gennemføre undervisning i små hold

og give de studerende ordentlig vej-

ledning ved eksamener og praktik-

forløb. En skævhed som skaber util-

fredshed i krogene på de fattige

uddannelser. Og som de studerende

måske bærer med sig, når de skal til

den første samtale.

TAxAMETERsysTEMET sKæVVRIDER KOMMUNIKATIONsUDDANNElsERNE

Selv om de skal kæmpe om de samme job, er der stor forskel på de midler, som studerende på rige og fattige kommunikationsuddannelser tildeles undervejs på studiet. ’Yderst problematisk’ og ’konkurrenceforvridende’ lyder det nu fra de fattige uddannelser, der vil have taxametersystemet ændret

Af Philip Sonne


Jobmarkedet spidser til, og der er

brug for, at uddannelserne ruster

kandidaterne bedre til virkeligheden

og fx finder måder at stille gode op-

tagelseskrav og lave målrettede tests

af kvalifikationerne i starten af ud-

dannelserne. Det er at gøre de stude-

rende en tjeneste.


I 2006 udformede en arbejdsgruppe

bredt sammensat af repræsentanter

fra den danske medie- og kommuni-

kationsverden rapporten ’Fremtidens

medie- og kommunikationsuddannel-

ser’. Arbejdsgruppen, der var nedsat

af Undervisningsministeriet, og som

også havde deltagelse af Dansk Kom-

munikationsforening, konkluderede

bl.a., at der var behov for at gøre

kommunikationsuddannelserne mere

forretningsorienterede og ruste de

studerende til at begå sig på forskelli-

ge platforme.

Kommunikatøren har talt med en

af arbejdsgruppens medlemmer, tidli-

gere rektor ved Journalisthøjskolen,

Kim Minke, om hans syn på rappor-

Tidligere rektor ved Journalisthøjskolen Kim Minke giver uddannelserne en opsang. De kommunikationsstuderende får ikke bedre forretningsforståelse i dag end tidligere. Med en overflod af tværfaglige valgmuligheder er de studerende alt for tilbøjelige til at vælge fag, der ikke giver dem viden om økonomi og virksomhedsdrift

tens konklusioner her fire år efter. I

dag er Kim Minke udstationeret i

Edinborough, hvor han er direktør for

the Danish Cultural Institute.

Er kommunikatørerne blevet bedre

til forretningsforståelse?

Forretningsforståelse er blevet

nødvendigt for at overleve. Specielt i

hvert fald for journalistik i traditionel

forstand, fordi de færreste vil betale

for det. Hvis journalister og kommu-

nikatører får større forretningsforstå-

else, så vil iderigdommen, til hvordan

man overhovedet kan have en indtje-

ning, øges gevaldigt.

Er kommunikationsuddannelserne

blevet bedre til at give de studerende

forretningsforståelse?

Der har de senere år været en be-

vægelse mod større tværfaglighed og

mulighed for at strikke den personli-

ge uddannelsesprofil sammen. I mine

øjne modvirker de personlige uddan-

nelsesvalg ønsket om forretningsfor-

ståelse. Inden for kommunikation bli-

ver de tunge økonomiske, strategiske,

management-fag valgt fra. I stedet

bliver det så økonomifag på et filoso-

sTUDERENDE FRAVælgER ØKONOMI

Af Philip Sonne

KNIVsKARpE KOMpETENCER I 2019

Af Søren Jensen,

kommunikationschef,

Professionshøjskolen UCC

Sat på spidsen bør det ikke være

muligt i 2019 at læse flere år på en

uddannelse, hvor slutmålet er at blive

kandidat i kommunikation uden fx at

blive målt og testet knivskarpt på, om

du kan skrive en klar kort, populær

artikel om et svært emne inden for en

kontant deadline. Forventningen til

kommunikationsmedarbejderen er og

bliver at kunne lave en præcis skriftlig

formidling hurtigere og bedre end de

superdygtige kolleger i personaleaf-

delingen og direktionssekretariatet.

Uddannelserne skal også bringe de

studerende helt up-front inden for

alle nye teknologier, så de fra dag ét

kan levere langt bedre end deres æl-

dre kolleger i kommunikationsafdelin-

gen. Uddannelserne skal kontant og

konkret lære de studerende alt, hvad

der er at vide af nyt på fronten. Men

det må ikke ske på bekostning af den

dybdegående faglighed. Der sælges

altså nogle gange lidt for meget

’varm luft’ i kommunikationsbran-

chen, og derfor kommer fagligheden

KOMMENTAR

Kommunikatørerne klynger sig til en

gammeldags objektivisme. Men den skal

de ud af, hvis de vil gribe nye forret-

ningsmuligheder, mener direktør for Da-

nish Cultural Institute og tidligere rektor

for Journalisthøjskolen Kim Minke.


fisk niveau, men ikke på et praktisk

business-niveau, som er omsætteligt

til erhvervsdrift.

Hvordan skal kommunikatørerne

så tjene penge?

Mange kommunikatører er stadig i

sådan en komfortzone, der hedder

’jeg er kommunikatør – jeg fortæller

noget, nogle andre har sagt eller

gjort’. Kommunikatørerne klynger sig

til en gammeldags objektivisme. Men

den skal de ud af, hvis de vil gribe

nye forretningsmuligheder. Kommu-

nikatørerne skal turde skabe offentli-

ge debatter og tage initiativ til arran-

gementer, møder og events, der kan

bringe forskellige holdninger sam-

men. Og som også har en forret-

ningsmæssig bund, hvor man kan tje-

ne penge på det, som der skrives om.

En af rapportens anbefalinger er,

at uddannelserne skal fokusere på at

lære de studerende at arbejde på

tværs af forskellige medier, at håndte-

re den såkaldte mediekonvergens. Er

det lykkedes?

De nyuddannede bevæger sig for-

holdsvist trykt fra det ene medie til

det andet og kan forene flere forskel-

lige integrerede medieudtryk. Så det

tema er i virkeligheden blevet mindre

relevant med tiden.

Der udklækkes kandidater inden

for kommunikation som aldrig før.

Alene på universitetsuddannelserne i

kommunikation, film- og medieviden-

skab og journalistik er antallet af kan-

(for) let under skud. Derfor bør der

være stigende krav om, at kommuni-

kationsmedarbejderne skiller sig ud

med markant faglig dybde kombine-

ret med evnen til konkret at lave pro-

dukter, der løser organisationens vir-

kelige udfordringer.

Alle krav til fremtidens kommuni-

kationsmedarbejdere vil blive skærpet

markant. Fremtidens kandidater skal

også have mere læring i, hvad det vil

sige at være en del af en organisation

og dennes mange processer – og i

hvordan kommunikation er en inte-

greret del af strategi og forretning.

Set fra min stol er det underligt at

se, at praktikordninger tilsyneladende

er i tilbagegang. Praktik er nødt til at

være en del af kommunikationsud-

dannelserne – på den ene eller anden

måde. Det er jo i øvrigt også en god

adgangsmulighed til jobmarkedet. En

af vejene frem til at møde de mange

krav er et større samarbejde mellem

uddannelser og arbejdsmarked. Må-

ske er der også brug for at tænke

helt nyt. Skal der fx være mere mar-

kante specialiseringer i forskellige lin-

jer inden for kommunikation, så kan-

didaterne kommer ud med mere

klare og skarpe kvalifikationer?

Søren Jensen har 20 års erfaring i

statens tjeneste, hvor han bl.a. har

været chef i Videncenter for Arbejds-

miljø, konsulent i Miljøministeriet og

Miljøstyrelsen, redaktør hos Kgl. Ve-

terinær og Landbohøsjkole.

didater næsten tidoblet fra 1995 til

2008 (se figur). Arbejdsgruppens rap-

port konkluderer, at der er balance

mellem udbud og efterspørgsel på

mediemarkedet. Gælder det stadig?

Sådan kan man ikke stille det op.

Det kan ikke nytte at regulere i for-

hold til hvor meget konjunktursving-

ningerne betyder. Alle har kunnet se,

at efter en tid med fuld beskæftigelse

er det gået helt den anden vej. Det

kan man ikke indrette sig efter. Kom-

munikation er vanskeligere i en lav-

konjunktur.

Èt er hvad en uddannelse kan give

den studerende, men hvilke personlig-

hedstræk er vigtige for, at de studeren-

de kan forvalte uddannelsen rigtigt?

Den gode kommunikatør skal være

i besiddelse af en altomfattende nys-

gerrighed. Hvis man tager skyklapper-

ne på og kun tænker ’need to know’,

så bliver man ikke en god kommuni-

katør. Man skal også kunne finde sig i

kun at opnå forsinkede belønninger.

Det vil sige, at resultaterne nogle

gange først viser sig længe efter, man

har sat arbejdet i gang. Derudover er

det vigtigt at være selvkørende og

kunne tænke selv. I de fleste arbejds-

opgaver står der ikke længere en in-

struktør og forklarer, hvordan man

skal gøre. Man bliver sin egen eks-

pert, som ingen instruktør kan dirige-

re bedre, end man kan selv.

DKF kursus

‘Knæk koden – fortæl historien bag tallene’

Maj 2010


Færdiggjorte kandidatuddannelser


En grå efterårsdag i november 2009

sad Aske Kammer i et mødelokale på

en midlertidig arbejdsplads og kigge-

de ud ad vinduet. Mødet, han deltog

i, var interessant, men hans opmærk-

somhed var fokuseret et lidt andet

sted end på gennemgangen af hjem-

mesideopsætning. Pludselig ringede

hans mobil. Han trykkede på tastatu-

rets grønne knap og hørte sin kære-

stes glade stemme: ’Du har fået den

Aske – de har lige skrevet det på net-

tet! Du har fået næsten 2 millioner til

din ph.d.!’.

Find selv på projektetAske Kammer har selv lagt grundstene-

ne til sit ph.d. projekt. Han fortæller:

- Der er ikke så mange opslåede

ph.d.er i kommunikation og medievi-

denskab, så det er med selv at finde

på et emne. Jeg har selv udviklet idé-

en til projektet og forfinet den sam-

men med min vejleder. Det har klart

været en stor styrke selv at kunne de-

finere projektet. Det, tror jeg, vil gøre,

at jeg har nemmere ved at holde

dampen oppe i projektet – fordi jeg

Af Jakob Danving Nielsen selv har defineret området og bræn-

der for det. Det er selvfølgelig også

en god bekræftelse for mig, at forsk-

ningsrådet deler min begejstring, og

har lyst til at støtte den. Jeg har gerne

ville skrive ph.d. i mange år, og jeg er

nok lidt en nørd, der godt kan lide at

fordybe sig, siger Aske Kammer, der

gik i gang med arbejdet på sin ph.d. i

februar i år.

Når man ansøger om midler fra

Det Fri Forskningsråd i Kultur og

Kommunikation, er der ikke på for-

hånd lagt bånd på tema og rammer

for fagligheden i projektet. Formand

for det Fri Forskningsråd i Kultur og

Kommunikation, Hanne Ruus siger:

- Rådet giver støtte til forsker ini-

tieret forskning. Vi støtter nye, gode,

interessante idéer. Vi afvejer de an-

søgninger vi får ind imod hinanden,

og så vælger vi de bedste ud – vurde-

ret ud fra originalitet, gennemførlig-

hed og kvalifikationer hos ansøgeren.

Send en ansøgning, og håb på det bedste Aske Kammer fortæller:

- Forløbet omkring selve ansøgnin-

gen kan godt opleves som lidt pud-

sigt. Jeg udfyldte selvfølgelig ansøg-

ningen sammen med min vejleder og

fik senere i forløbet lidt sparring på

den fra en forskerskole. Forskerskolen

udvalgte den som en af de otte bed-

ste, de havde set det semester, og

derfor blev jeg også hjulpet lidt på vej

af dem. Så sendte jeg ansøgningen af

sted, og da den først var sendt af

sted, så var det sådan set bare at ven-

te og håbe på det bedste. Det var

selvfølgelig en lidt sjov oplevelse. Der

var ikke nogen, der ringede og stille-

de spørgsmål, og jeg skulle heller ikke

til samtale – det blev simpelthen of-

fentliggjort på nettet: Værsgo – knap

2 millioner kroner, siger Kammer.

Ph.d. projekter for 35,7 millionerDet Fri Forskningsråd i Kultur og

Kommunikation består af 15 forske-

re, der vurderer de ansøgninger, der

kommer ind, og fordeler midlerne. I

2009 modtog rådet 338 ansøgninger

til en samlet værdi på 1 milliard kro-

ner. Der blev givet midler til i alt 17

ph.d. projekter til en samlet værdi af

35,7 millioner kroner.

- De ph.d. studerende får en vejle-

der på deres universitet og bliver ind-

skrevet i en forskerskole. De aflægger

faglig rapport til sidst i projektet, og

Hvert år uddeler Det Fri Forskningsråd| Kultur og Kommunikation omkring 35 millioner kroner til ph.d. projekter. Rådet understøtter forskernes egne drømme og faglige visioner og giver plads til bred forskning i kultur og kommunikation. Mød en af Ph.d.erne, der arbejder under titlen ’Deadline hvert femte minut forandringer ved webbaseret nyhedsformidling’

pH.D. DRØMME FOR 35,7 MIllIONER I 2009



vi ser et budget fra dem hvert år. Vi

får mange oplysninger fra dem, inden

vi giver dem midlerne, men vi har

desværre ikke særlige ressourcer til at

nurse de udvalgte efter, de har fået

bevillingerne. Selvom det ville være

spændende, fortæller Hanne Ruus.

Hjemmelavet drømmeprojektAske Kammer siger:

- Idéen til mit projekt er faktisk

hjemmelavet. Mit projekt handler om,

hvad der sker med nyheder, når de

formidles på de webbaserede nyheds-

medier i stedet for de traditionelle

som avis, tv og radio. Der er nye po-

tentialer, og det smitter af på den

måde, nyhederne bliver formidlet på.

Fx kan man ændre i noget, der allere-

de er publiceret, og medierne kan

opdatere med meget korte intervaller.

Det er ikke tidligere i en dansk sam-

menhæng undersøgt, hvad det

egentlig gør ved nyheden og den

måde, vi ser nyheder på i dag. Det er

mit fokus i projektet lige nu, men

som med så mange andre projekter,

så kan det jo sagtens nå at ændre sig,

inden jeg afleverer om tre år.

Ph.d. bevillinger fra Det Fri Forskningsråd i Kultur og Kommunikation

2009 17 ph.d. projekter – samlet værdi 35,7 millioner kr.



Det Fri Forskningsråd i Kultur og Kommunikation (FKK)

• FKKeretrådunderForsknings-oginnovationsstyrelsen

• FKKdækkerdengrundlagsskabendeforskningindenforallegreneafkultur,

æstetik, sprog, historie- og erkendelsesfag

• FKKstøtterkonkreteforskningsaktiviteter,somerbaseretpåforskernesegne

initiativer, og som styrker kvaliteten og internationalisering af dansk forskning

• Rådethar15medlemmer,dereranerkendteforskereogudpegetafvidenskabs-

ministeren i deres personlige egenskab. Formand er professor dr.phil. Hanne Ruus,

der har været en del af rådet siden 2005

Aske Kammer har fået næsten 2 milio-

ner kroner til at skrive ph.d. om, hvad

der sker med nyheder, når de formidles

på de webbaserede nyhedsmedier.

Fra elev til kollega- En af de sjove ting ved at starte på

en ph.d. er, at de undervisere, der jo

før tilhørte en lidt anden forskerver-

den, pludselig er mine kolleger. Det er

lidt underligt, når man lige pludselig

sidder der og spiser frokost sammen i

kantinen og skal tænke på os som li-

geværdige. Man vender sig hurtigt til

det, og jeg er virkelig blevet optaget

af mit projekt, som også tager et om-

fang, hvor det opleves som mere end

bare et fuldtidsjob, fortæller Aske

Kammer, der ser frem imod tre års

arbejde inden den endelige afleve-

ringsfrist for projektet.

‘Mit projekt handler om, hvad der sker med nyheder, når de formidles på de

web baserede nyhedsmedier i stedet for de traditionelle som avis, tv og radio.’


Undervisningsministeriet begyndte i 2009 at arbejde systematisk med at monitorere og inddrage interessenter. Målsætningen er, at det bliver en integreret del af ministeriets kommunikationsarbejde at opsøge viden om, hvad der rører sig hos interessenter

UNDERVIsNINgsMINIsTERIET spIDsER ØRER

Af fuldmægtig Mads Viskum og

kommunikationschef Louise Seest,

Undervisningsministeriet

Monitorering. Alene ordet sætter

gang i en koldkrigsfilm på det indre

lærred. Kritikere overvåges nidkært i

et altomfattende kafkask mareridt.

Hvis overvågeren samtidig er en of-

fentlig organisation, er kimen lagt til

spændende konspirationsteorier.

Men at monitorere sine interessen-

ter behøver ikke være et udtryk for

kontrol. Det kan i høj grad også være

et udtryk for et ønske om at lytte og

dermed levere det bedst mulige be-

slutningsgrundlag til sin arbejdsgiver.

I Undervisningsministeriet har vi

derfor i 2009 udvidet vores interes-

sentarbejde. Dialogmøder, besøg på

uddannelsesinstitutioner og bruge-

rundersøgelser er blevet suppleret af

systematisk monitorering af holdnin-

ger og udmeldinger fra vores interes-

senter. Samtidig er ministeriets allere-

de omfattende interessentsamarbejde

blevet dokumenteret og forankret i

en egentlig relationsstrategi.

Vi vil gerne vide mereVores arbejde med et større interes-

sentfokus er blevet sat i gang ud fra

et ønske om mere viden om vores in-

teressenters virkelighed og behov.

Hvis et ministerium skal fungere som

en af interessenternes indgange til

det politiske system, er der brug for

et systematisk kendskab til deres vir-

kelighed. Og hvis dårlige sager skal

kunne løses, før de udvikler sig, er

det nødvendigt at forstå den kon-

tekst, hvori problemet opstår.

Problemer udvikler sig i samfunds-

havet og bobler op til centraladmini-

strationen, når krisen er en realitet.

Samtidig kræver medier og interes-

senter løsninger nu og her. Men em-

bedsværkets nulfejlskultur gør det

vanskeligt at agere hurtigt og proak-

tivt, når alle led i den hierarkiske

kæde skal høres. Det er et velkendt

problem uden enkle løsninger. Men

en vigtig forudsætning for at kunne

agere proaktivt er et grundlæggende

kendskab til den virkelighed, der fin-

des uden for organisationens mure.

Hvad kan vi lære af interessenterne?For at få et indtryk af vores interes-

senters syn på Undervisningsministeri-

et som organisation og samarbejds-

partner udarbejdede vi i 2009 en

omdømmeanalyse. Et bredt udsnit af

vores interessenter kom til orde gen-

nem en række kvalitative interviews.

De gav en del positiv feedback, men

pegede også på nogle ømme punk-

ter. De ønskede flere uformelle idéud-

viklingsmøder, en bedre virkeligheds-

fornemmelse, flere besøg ude på

uddannelsesinstitutionerne og mere

kommunikation om, hvem vi er, og

hvad vi laver. Interessenternes ønsker

bruger vi nu til at pejle en retning for

det fremadrettede arbejde.

Et af flere tiltag i den retning er den

systematiske monitorering af udmel-

dinger, holdninger og aktuelle spørgs-

mål (også kaldet issues) hos vores inte-

ressenter. Det giver os aktuel og nyttig

viden om, hvilke opfattelser interes-

senterne har, og hvilke sager de inte-

resserer sig for. Og et kendskab til in-

teressenterne vil efter vores opfattelse

ganske enkelt hjælpe til en endnu

bedre sagsbehandling og kommunika-

tion i enhver offentlig organisation.

Kan alle potentielle problemer så


Links:

www.google.com/reader

www.bloglines.com

http://www.google.com/alerts

http://blogsearch.google.dk/

UNDERVIsNINgsMINIsTERIET spIDsER ØRERtages i opløbet med en bedre interes-

sentmonitorering? Naturligvis ikke.

Mange spørgsmål er i deres substans

så fordelingsøkonomisk eller ideolo-

gisk betingede, at selv den grundigste

interessentinddragelse ikke gør en

forskel for udfaldet. Og embedsman-

den skal naturligvis være loyal over

for de rammer, der udstikkes af den

til enhver tid siddende politiske ledel-

se. Men at de politiske eller økonomi-

ske rammer er givne, betyder ikke, at

embedsværket skal undlade at sætte

sig ind i og videreformidle interessen-

ternes synspunkter og den virkelig-

hed, interessenterne lever i. Det er,

om ikke en demokratisk forpligtelse,

så en demokratisk dyd.

Spild af tid?Et andet oplagt (og rimeligt) spørgs-

mål vil være: Hvorfor skal vi nu bruge

tid på den slags? Svaret er, at det i

sidste ende er en indsats til stor gavn

for organisationen selv, samfundet og

den enkelte borger. Der kan bruges

mange ressourcer på at slukke bran-

de, sagsbehandle henvendelser fra

vrede brugere og forklare sig til of-

fentligheden, når den dårlige sag er

en realitet. Det har Undervisningsmi-

Monitorering på nettet – så let er detNyheder og aktuelle spørgsmål diskuteres og udvikles i dag ofte uden for de traditio-

nelle medier. Avislæserbreve erstattes i højere grad af blogs, netfora, interessenthjem-

mesider etc. Der er altså et omfattende og næsten uoverskueligt medieudbud ud over

de traditionelle medier, men meget af monitoreringen kan alligevel gøres hurtig og

overskuelig med et enkelt værktøj.

Med en gratis nyhedslæser (fx Google Reader eller Bloglines) kan du nemlig samle de

fleste nyheder, nyhedsbreve, blogs, hjemmesider med mere i én oversigt, hvor nyheder-

ne selv opsøger læseren ved hjælp af de såkaldte RSS-feeds.

De fleste websteder har nemlig RSS-feeds på deres nyheder og indlæg. Og der fin-

des forskellige gratis overvågningsagenter (fx Google Alert og Google Blogsøgning),

der kan indstilles til automatisk at underrette din nyhedslæser, når der er hjemmesider,

blogs eller medier, der indeholder dine valgte søgeord. Oplagte søgeord kan være din

organisations navn, nøglepersoner eller ord, der indfanger et aktuelt emne.

Er I der? Interessenter demonstrerer foran

Undervisningsministeriet i foråret 2009.

(Foto udlånt af Undervisningsministeriet)

nisteriet – som mange andre offentli-

ge og private organisationer – natur-

ligvis også erfaret.

Men et bedre kendskab til aktuelle

spørgsmål og kommunikationsbeho-

vet hos interessenterne kan hjælpe

offentlige organisationer til en mere

proaktiv, brugerfokuseret og professi-

onel kommunikation. Det giver i sid-

ste ende endnu bedre resultater for

organisationen selv, at interessenter-

ne inddrages løbende i organisatio-

nens arbejde. For hvis interessenterne

oplever, at der bliver lyttet til dem, vil

de også hjælpe med til at realisere de

mange mål, der kræver samarbejds-

og velvilje hos interessenterne. For of-

fentlige organisationer er et godt in-

teressentkendskab og en løbende

inddragelse af interessenterne derfor

en af forudsætningerne for succes.


FREMTIDEN BEgyNDER NUKonference og generalforsamling i DKF den 10. marts på Børsen

Af Pernille Herrmann


Støj øger behovet for stilhed. Bom-

bardementet af information og un-

derholdning skaber i sig selv et øget

behov for pause, fordybelse og seriø-

sitet - og hjælp til at prioritere.

Det var budskabet fra DR-formand

Michael Christiansen, der indledte

konferencen ’Fremtiden begynder

nu’ på Børsen den 10. marts.

Underholdning til alle- Jeg tror, at vi i fremtiden får færre

ting at samles om og flere ligegyldig-

heder. Men vi får også mere kvalitet,

og DR vil være i alle stuer med tilbud

til alle. Det ser jeg ingen problemer i.

Programmer som ’X-Faktor’ er

kommet for at blive – side om side

med ballet og opera. Også ’Dansker-

nes Akademi’ på DR2 bliver set af

mange helt almindelige mennesker,

programmet bliver vist på storskær-

me på universiteterne, og folk beta-

ler for at være med i snakken om-

kring kaffebordene.

Spin på nye måderVi vil også se endnu mere politik og

spin i medierne, endnu mere iscene-

sættelse. I dag spørger politikerne

deres informationsfolk, om et bud-

skab kan sælges – tidligere spurgte

de hvordan. Men Obama er et godt

eksempel på, at for at brænde igen-

nem for alvor skal man også levere

indhold.

Michael Christiansen lovede, at

DR konstant vil være i spidsen for

kvalitetsudviklingen og levere, hvor

penge, tid og specialisering ikke ræk-

ker hos andre.

Til de bekymrede- Vi skal være garanter for mangfol-

dighed, åbenhed, leg og evne – uden

at blive hverken belærende eller ten-

dentiøse. Skeptikerne må lære at

MICHAEl CRIsTIANsEN

TA’ IKKE DET lETTE så TUNgT

leve med, at overfladiskheden har

fundet sin plads i samfundet. Det er

som forholdet mellem by og land –

de fleste har brug for lidt af begge

dele.

- Hvad så med politisk indblan-

ding, blev der spurgt fra salen. – Jeg

er ikke bekymret for indblanding fra

demokratiet, lød svaret. Journalister-

ne må vænne sig til, at enkelte politi-

kere udtrykker meninger om DR, og

det er legitimt at mene, at DR ikke

må dominere det offentlige rum ale-

ne ved sin styrke.

- Al erfaring viser, at kommerciel

indblanding er værre, og vi skal ikke

have et opdelt marked, hvor DR’s re-

surser kun bliver brugt til kloge pro-

grammer for de rige og veluddanne-

de. Vi kan mere – og det skal hele

befolkningen have glæde af..

Læs mere om konferencen ’Fremtiden

begynder nu’ på www.kommunikations-

forening.dk

Bombardementet af information og

underholdning skaber i sig selv et øget

behov for pause, fordybelse og seriøsitet -

og hjælp til at prioritere.Kommunikations-

branchen kan trygt gå fremtiden i møde.

Der bliver brug for sådan nogen som jer,

sagde bestyrelsesformand Michael Christi-

ansen, DR.


Samfundsansvar og medborgerskabTina Donnerborg fra Dansk Røde

Kors tog internationalt afsæt i Oba-

mas taler om ’An Era of Responsibili-

ty’ og COP15. Her så vi, hvordan u-

landene mod al forventning lagde

forskellighederne fra sig for at stå

sammen om at kræve en større ind-

sats af de rige lande.

- Vi ser en stigende tendens til

solidaritet og generøsitet over for

andre, og samtidig en stigende selv-

tillid hos modtagerne, forklarede

Tina Donnerborg. Udnyttelse og

profit bliver fortid, risikostyring og

9 TENDENsER FRA TæNKETANKENHar du ikke allerede hørt og læst om Kommunikationsforeningens Tænketank 2019 og de 9 tendenser, de 17 deltagere har udpeget, så gør det nu! De ligger på nettet, så her er kun et kort sammendrag af de to timers oplæg og debat i salen, dirigeret af Per Rystrøm fra Operate

hensyn til resurserne er nutid, og

pilen peger mod innovation og in-

volvering af de resurser, der ligger

hos alle borgere. Som kommunika-

tører skal vi arbejde med samfunds-

ansvaret som fælles værdi og frem-

me forståelse, ansvar,

gennemsigtighed og balance.

- Det har nu længe været svært at

se forskellen på samfundsansvar og

markedsansvar, fx for en pensionskas-

se, lød det fra Poul Carlsbæk fra

Odense Kommune. Og en anden op-

fordrede til boykot mod Marlboro,

der er begyndt at sagsøge u-landene

efter amerikansk mønster.

Globalisering – det fjerne bliver nærtVi bliver alle berørt at globaliseringen i

vores arbejde – det er ikke forbeholdt

kolleger i internationale virksomheder,

understregede Farid Fellah fra Henning

Larsen Architects.

- Lige som danske virksomheder

etablerer sig i nye vækstområder, så vil

de nye stærke økonomomier i øst også

sende deres veluddannede borgere ud i

verden. Begge dele fordrer nye måder

at kommunikere på. Er vi klar til at tage

imod de nye gæster, for eksempel på

kommunekontorerne? Ved vi nok om

baggrund og behov hos veluddannede

210 medlemmer af Dansk Kommunikati-

onsforening har kigget i krystalkuglen og

givet tilsammen 1.647 bud på tendenser

for fremtiden.

På spørgsmålet om hvilke tre tenden-

ser, der får størst betydning for kommuni-

kationen i 2019, har medlemmerne givet i

alt 603 individuelle bud, som kan sam-

menfattes til nogle vigtige trends.

• Fremtidenskommunikationskalvære

troværdig, oprigtig og sandfærdig

• Fremtidenerdigital,viraloghåndholdt

• virksomhederogorganisationerskal

vise, at de tager ansvar for samfundet

• Internationaliseringprægerfremtidens

kommunikation

• Netværkogrelationerfårstørrebetyd-

ning

• Informationsoverloadogflere

nicher og særinteresser

• Forretningsforståelseogmålinger

uomgængeligt

Kommunikation får større betydning

i 2019

Spørger man kommunikatører selv, så teg-

ner fremtiden lyst for branchen. Medlem-

MANgE BUD på FREMTIDENs KOMMUNIKATION


9 TENDENsER FRA TæNKETANKEN

russere, indere og kinesere? Og er det

godt nok at kommunikere på engelsk?

Fra salen blev der spurgt, om vi ikke

bør trække på for eksempel kinesiske

kolleger i stedet for at vove sig ud i

opgaverne selv. Per Rystrøm svarede,

at mange bliver nødt til at udvide den

flersprogede kommunikation til andre

grupper end stakeholderne. - Men vi

skal nok vare os for at skrive persona-

leblade på kinesisk, tilføjede han

muntert.

Fremtiden er digitalVi har alle sammen adopteret, hvad

der for blot få år siden var buzzwords

for nørder. Ingen kunne forudse,

hvor hurtigt det ville gå – hvordan så

se frem til den elektroniske udvikling

i 2019, sagde Lars Sandstrøm fra By-

sted i sit oplæg.

- Men vi kan se på, hvad de digi-

tale medier kan gøre, nemlig forbed-

re kommunikationen mellem menne-

sker over alt og målrette den til

bestemte personer ud fra bestemte

behov. Og vi skal være med til at op-

fange og udnytte de nye muligheder

positivt.

Hvad så med lovgivningen, og bliver

vi ikke overflødige, når borgerne kom-

munikerer direkte med virksomhederne

digitalt, lød to spørgsmål fra salen.

- Lovgivningen kan ikke følge med

udviklingen. Se bare i forhold til ud-

nyttelsen af Facebook. Men vi kom-

munikatører vil i højere grad facilitere

merne peger på 537 muligheder for, at

virksomheder, organisationer og samfund

får mere brug for professionel kommuni-

kation fremover.

Mængden og kompleksiteten øger

behovet for kommunikation, skriver man-

ge. Kommunikation bliver mere og mere

sofistikeret pga. af nye medier, teknologi-

er og platforme og udvikling af nyt ind-

hold, og det giver kommunikatørerne en

stærkere ekspertrolle. Der bliver behov for

at vise vej, målrette, sortere og filtrere i

kommunikationsjunglen. Kommunikatø-

rer får større betydning som navigatører,

og så får virksomheder brug for hjælp til

at håndtere relationer, motivere og ind-

drage omverden og medarbejdere og fa-

cilitere debatter.

Der bliver brug for gode formidlere og

budbringere i 2019. Tid er og bliver i hø-

jere grad en mangelvarer, og derfor skal

der kommunikeres tydeligere.

Positionering og kommunikation bliver

mere afgørende for forretningen, spår

flere. Investorerne stiller større krav om

åbenhed. Der bliver flere penge i kommu-

nikation og kommunikation bliver en vig-

tig del af lederskabet. Kommunikatører

skal hjælpe virksomheder med at forstå

morgendagen, spotte tendenser og issues,

skabe mening og retning og håndtere for-

retning og risiko.

Kommunikation er limen, der binder

organisationen sammen internt, og fremti-

dens virksomheder får brug for relations-

eksperter til at bygge bro mellem virksom-

heder, kunder og omverdenen.

Kommunikatører skal være bindeled

mellem befolkningen og magthaverne.

Relationer og dialog er kilden til magt i

netværkssamfundet.

DKFs Tænketank 2019 præsenterede 9

tendenser for kommunikaiton 2019. Fra

venstre Christian Peytz, partner, Peytz &

Co., bestyrelsesformand for FDIM , Jesper

Malm, chef for Corporate Communication,

Dansk Røde Kors, Ane Eggert, kommuni-

kationskonsulent, KL, Anders Monrad

Rendtorff, Vice President for Corporate

Communications, Coloplast A/S, Jacob Bøt-

ter, partner, Wemind, Lars Sandstrøm,

kommunikationsrådgiver, Bysted, Farid Fel-

lah, kommunikationschef, Henning Larsen

Architects, Tina Donnerborg, kommunika-

tionschef, Dansk Røde Kors, medlem af

DKFs bestyrelse. Tænketank 2019 bestod

desuden af Anne Juel Jørgensen, kommu-

nikationskonsulent, Radius Kommunikati-

on, Annemette Nielsen, formand i Ung-

Kom Fleming Voetmann, Head of

Corporate Public Affairs, Novozymes, Jes-

per Bjerggren, Senior Associate, Burson-

Marsteller A/S, Jon Kiellberg, kommunika-

tionsmedarbejder, Arbejdsmarkedsstyrelsen

Karin Skjødt Hindkjær, direktør for kom-

munikation og HR, KMD, Kim Barren,

kommunikationschef, Svendborg Kommu-

ne, Simon Torp, viceinstitutleder og lektor,

Institut for Marketing og Management,

SDU, Thomas Hertz, kommunikations- og

markedsføringdirektør, DR.


KOMM UNIKATI ON2019

Deltagerne satte post-it-lapper på de vig-

tigste tendenser. 37 lapper gik til mål eller

forsvind, 34 til netværk er magt, 29 til for-

retningsforståelse, 29 til globalisering og

ny verdensorden, 25 til samfundsansvar og

medborgerskab, 25 til autentisk og trovær-

digt, 16 til digital kommunikation, 16 til

oplevelse, 14 til ’Tab af kontrol’.

og i mindre grad producere i fremti-

den, sagde Lars.

Netværk som kollektiv intelligensJacob Bøtter fra Wemind spillede ud

med et eksempel:

For nylig fik The Guardian hjælp fra

flere hundrede læsere – og journali-

ster på andre medier – til at undersø-

ge deres lokale parlamentsmedlem-

mers forbrug af betalte udgifter.

Simpelt hen ved at lægge hullerne i

sine egne undersøgelser ud på nettet.

- Avisen kunne aldrig selv have be-

kostet en så grundig kulegravning.

Der er slet ingen tvivl om, at både

pressen og virksomhederne kommer

til at bruge mulighederne i de nye

virtuelle netværk meget mere offen-

sivt. Det gælder om at aktivere den

kollektive intelligens hos hele netvær-

ket af medarbejdere, kunder og an-

dre interessenter.

Forretningsforståelse er essensenDer er ingen vej uden om, selv om

forretningsforståelse er et traume for

mange kommunikatører, sagde An-

ders Rendtorff fra Coloplast. Vores

guddommelige evne til at beskrive

helheden kræver forståelse for tre ba-

sale forhold:

• Penge=frygt,grådighedogutålmo-

dighed. Hellere en lille risiko end en

stor, og hellere penge nu end senere

• Forretning=krig,kampogkon-

kurrence, den lille mod den store

og de få mod de mange

• Sprog=atadopteredehalveord

og sætninger og forkortelser på

udenlandsk, så vi kan være kortfat-

tede på lige det sprog, der er brug

for hos ledelsen

Hvordan hænger det sammen med

tendensen om samfundsansvar, lød et

af spørgsmålene fra salen. Svaret fra

Anders Rendtorff var, at der ofte må

en business case til at vise, at kom-

munikation ikke kun er et appendiks

til forretningen. Karin Sloth pointere-

de fra salen, at al kommunikation

handler om at forstå modtagerne, og

det gælder også, når vi bevæger os

ind på direktionsgangen!

Mål eller forsvindI kølvandet på finanskrisen handler

Benspænd for fagets fremtid

Kommunikatører mangler væsentlige kom-

petencer, som er helt nødvendige i fremti-

den. Medlemmerne giver tilsammen 507

bud på, hvor der er behov for udvikling.

Øverst på listen står behov for at udvikle

forretningsforståelse og kommunikativt

lederskab. Der bliver også brug for flere

specialister og dygtige håndværkere med

kompetencer inden for alt fra teknik og

sociale medier til analyser og visuel kom-

munikation. Desuden mangler kommu-

nikationsbranchen udsyn til verden,

net værkskompetencer og organisations-

kompetencer. Endelig har kommunika-

tionsbranchen en tendens til at overvurdere

sin egen betydning, og branchen må kom-

me den selvfede holdning til livs, hvis den

vil spille en væsentlig rolle fremover.

Citater fra undersøgelsen• Vivilhavemindreblingogmereeffekt

• Cutthecrab.Informationindtilkernen

• Socialemedierrevolutionerervirksomhederneindefra

• Modmedieringfraalmindeligeborgere

• Vækfra’semig’oghenmod’hvadkanviifællesskab

• Lokaleghettodannelserogglobalefællesskaber

• De,derdelervidenogværktøjermedandre,bliverrigepåopmærksomhed,

magt og status. Låser man sin viden inde og vil have penge for den, er man

en konservativ gatekeeper, der ikke forstår, at videndeling er nøglen til vide-

reudvikling til gavn for alle

• Brugernegiderikkekunværemodtagere–devilogsåværemedskabere

• Informationsforstoppelse

• Customized–målrettetkommunikationtilmange,mensmåmålgrupper

• Nocurenopay.Kravomdokumentationafeffekten

Læs opsamling på undersøgelsen af medlemmernes forventninger til

kommunikation 2019 på www.kommunikationsforening.dk


KOMM UNIKATI ON2019 Læs mere om 9 tendenser for

kommunikation 2019 på


målinger i høj grad også om at

dokumentere værdien af den pro-

fessionelle kommunikation. - Hvor

mange måler deres kommunikation

i forhold til bundlinjen? Direktioner-

ne vil se på os med sultne øjne, når

de skal spare, bemærkede Ane Eg-

gert fra Kommunernes Landsfor-

ening.

- Vi kan ikke måle alt, så det er

godt at prioritere, sagde hun. – Vi vil

se nye former for målinger, der bevæ-

ger sig fra mængde og tilfredshed

over til effektivitet og indsatser, og

der vil være fokus på at ændre hold-

ninger og adfærd.

Samtidig bliver det i stigende grad

nødvendigt at finde metoder til at

måle aktiviteterne på de sociale medi-

er og andre former for netværkskom-

munikation.

Oplevelse og underholdningMeget kommer til at handle om at

skabe ekstra værdi for kunderne og

for virksomheden under ét.

Vi skal involvere flere sanser, for-

tælle historier til følelserne, søge det

unikke og det autentiske, sagde Jes-

per Malm fra Dansk Røde Kors.

I en overkommunikerende verden

skal der substans, relevans og gode

oplevelser til at trænge igennem stø-

jen. Indpakningen og oplevelsen af-

gør, om pakken bliver lukket op.

- Tænk på, at man kan få folk til at

betale 40-50 kr. for en kop kaffe ved

at tilsætte service og en oplevelse af

kvalitet og omtanke. Tænk på, hvad

Harry har gjort for DSB, og hvad en

reklamefilm eller en flot og modig

arkitektur kan udrette i forhold til et

strateginotat!

Autentisk og troværdigt- og tillidsvækkende, tilføjede Jacob

Bøtter fra Wemind i endnu et oplæg.

Tillid, troværdighed og ægthed kan

ikke bygges kunstigt op, det handler

om seriøsitet og kvalitet, og alligevel

er alle i skudlinjen.

- Lægerne mister for eksempel til-

lid i befolkningen i takt med, at vi

nemt kan kigge dem i kortene og

udveksle erfaringer på nettet – igen

et billede på den kollektive intelli-

gens i de nye sociale netværk, som

er en anden tendens.

Og der er meget på spil for virk-

somhederne. Microsoft kan ikke

gøre noget rigtigt, fordi nettet allere-

de vrimler med kritik af virksom-

heden og dens produkter, mens

Google som kontrast kan tillade

sig næsten hvad som helst.

Folk er trætte af spin og dæk-

historier. De har mere tillid til hinan-

den end til autoriteterne og efterly-

ser relevans og substans.

Tab af forestillingen om kontrol- Det er netop ikke kontrollen, men

illusionen om kontrol, der går tabt i

disse år, understregede Christian

Peytz fra Peytz & Co.

- Vi kan kontrollere alt det, vi vil,

men den perfekte kommunikation

findes ikke, når vi alle bliver næsten

kvalt i informationer. Det, der bliver

afgørende, er reaktionsevnen og det

at kunne overskue og formidle

sammenhængene.

Afslutning på debattenDe sidste indlæg fik mindre tid og

mindre debat end de første, som

det fremgår her. Og under ét var

der også meget få kommentarer til

tænketankens og bestyrelsens vi-

dere arbejde.

Poul Carlsbæk mente, at nogle

af tendenserne strider voldsomt

imod hinanden, og Karin Sloth op-

fordrede til at give stor opmærk-

som til, hvordan virksomhederne i

disse år udvikler sig organisatorisk.

Det kan have stor betydning for,

hvordan beslutninger bliver truffet

og kommunikeret.

Vi skal bruge tendenserne til at ruste

branchen til fremtiden, og så skal vi fin-

de ud af, hvordan det skal præge for-

eningens aktiviteter, sagde direktør Per

Rystrøm, Operate, som guidede forsam-

lingen gennem debatten om fremtidens

kommunikation.

6 ugers selvvalgt

Ønsker du et hurtigt kompetenceløft inden for kommunikation og formidling på web eller tryk? Så har du mulighed for at tage 6 ugers kompetencegivende uddannelse hos UPDATE på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Du kan lige nu vælge mellem fem forløb:

Idéudvikling, coaching og feedback NYT!25. maj - 2. juli 2010 i København

3-vejs-kommunikation og effektive præsentationer NYT!25. maj - 2. juli 2010 i København

Kommunikation i praksis25. maj - 2. juli 2010 i både Århus og København

Formidling på nettet - med foto, lyd, video og tekst25. maj - 2. juli 2010 i både Århus og København

Skriv journalistisk - journalistisk metode i teori og praksis25. maj - 2. juli 2010 i både Århus og København

6 ugers selvvalgt er for ledige og andre, der har mulighed for at følge efteruddannelse på fuld tid. Hvis du er ledig og medlem af en a-kasse, kan du søge om at få forløbet betalt.

Læs mere på www.update.dk/6ugersselvvalgt

XXXUPDATEXXXXXXXXX XXXDANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLEXXXXXX XXXTLF 8944 0550XXXWEB WWW.UPDATE.DKXXXMAIL [email protected]

Foto: Hung Tien Vu

Intensive forløb målrettet ledige

Foto: Hung Tien Vu


Tina Donnerborg bliver en god for-

mand for Dansk Kommunikationsfor-

ening – den forventning genlød af de

taktfaste klap fra salen, da vores

værtinde fra et mylder af møder blev

valgt uden modkandidater.

Lidt plads til impulser havde dog

ikke været af vejen. Men der var in-

gen forslag indkommet på kandidater

til bestyrelsen, så det blev bestyrel-

sens kandidater, der blev valgt ind,

eks-formand Ole Schmidt Pedersen

blev klappet ind sammen med Jens

Almegaard fra Industriens Pension.

De afløser Tina Donnerborg og Lotte

Leth-Sørensen.

Mere end 100 medlemmer delta-

get aktivt i at forme de aktiviteter,

som alle nyder godt af. De nyeste tal

for medlemmernes sammensætning

kommer her.

TINA DONNERBORg TAgER OVERGeneralforsamling med ny formand gled næsten lidt for let igennem

- Kommunikationsforeningen er i rivende

udvikling, og jeg glæder mig til at løfte

opgaven med at gøre virksomheder og

organisationer bedre til at kommunikere

sammen med hundredevis af engagerede

medlemmer, siger ny formand for DKF,

kommunikationschef Tina Donnerborg,

Dansk Røde Kors.

Bestyrelsen for Dansk Kommunikationsforening fra venstre kommunikationschef Jens Almegaard, Industriens Pension, professor Lars Thøger

Christensen, Syddansk Universitet, kommunikationsrådgiver Mette Dahl-Jensen, Skarpe Kommunikatører, kommunikationschef Svend Bie,

Dansk Arbejdsgiverforening, partner Ole Schmidt Pedersen, Firstline Communication A/S, direktør Per Rystrøm, Operate A/S, kommunikati-

onschef Tina Donnerborg, Dansk Røde Kors, kommunikationschef Karin Olsen, Ballerup Kommune og kommunikationsdirektør Lars L. Niel-

sen, Finansrådet.

• DKFhar2756medlemmer

• 69pct.afDKFsmedlemmer

kommer fra Stor københavn

• 13pct.iøvrigtøstforStorebælt

• 17pct.vestforStorebælt

• 1pct.boriudlandet

• Derer61pct.kvinderiDKF

• 24pct.afDKFsmedlemmerer

beskæftiget i det offentlige

• 26pct.idetprivate

• 9pct.ienorganisation

• 5pct.idenfinansielleverden,og

• 15pct.arbejderienkonsulent-

virksomhed

• 14pct.erstuderende.

• Andelenafmedlemmer,derer

ledige eller på orlov, er 7 pct.

mod 6,6 pct. i 2008

Kontingentet er uændret – og for-

eningen kommer ud med et mindre

overskud for 2009.

6 ugers selvvalgt

Ønsker du et hurtigt kompetenceløft inden for kommunikation og formidling på web eller tryk? Så har du mulighed for at tage 6 ugers kompetencegivende uddannelse hos UPDATE på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Du kan lige nu vælge mellem fem forløb:

Idéudvikling, coaching og feedback NYT!25. maj - 2. juli 2010 i København

3-vejs-kommunikation og effektive præsentationer NYT!25. maj - 2. juli 2010 i København

Kommunikation i praksis25. maj - 2. juli 2010 i både Århus og København

Formidling på nettet - med foto, lyd, video og tekst25. maj - 2. juli 2010 i både Århus og København

Skriv journalistisk - journalistisk metode i teori og praksis25. maj - 2. juli 2010 i både Århus og København

6 ugers selvvalgt er for ledige og andre, der har mulighed for at følge efteruddannelse på fuld tid. Hvis du er ledig og medlem af en a-kasse, kan du søge om at få forløbet betalt.

Læs mere på www.update.dk/6ugersselvvalgt

XXXUPDATEXXXXXXXXX XXXDANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLEXXXXXX XXXTLF 8944 0550XXXWEB WWW.UPDATE.DKXXXMAIL [email protected]

Foto: Hung Tien Vu

Intensive forløb målrettet ledige

Foto: Hung Tien Vu


Unge Kommunikatører samlede ti

studerende fra Roskilde Universitet,

Copenhagen Business School og Kø-

benhavns Universitet til en debat om

kommunikation 2019. De første stik-

ord, der bliver smidt på bordet er spe-

cialisering vs. generalisering.

Specialisering i fremtidenKommunikation som fag er en svær

størrelse for de studerende at få defi-

neret klart og entydigt. Den mest ud-

bredte holdning går i retning af en

større specialisering. Her blev IT Uni-

versitetet nævnt som et godt eksem-

pel på en uddannelsesinstitution, der

specialiserer sig. Et andet bud fra de

studerende er, at fremtiden byder på

flere uddannelseskombinationer, hvor

man fx uddanner sig til ingeniør og

kommunikatør samtidig, og kommu-

nikationen sættes ind i den relevante

kontekst fra starten af.

Kommunikatørens rolle som stra-

teg og leder blev sat over for rollen

som ’kommunikationshåndværker’

med fokus på de operationelle fær-

digheder. Der var stor uenighed om,

hvorvidt man har nok fokus på prakti-

ske færdigheder på kommunikations-

uddannelserne. Oplevelsen er, at man

gennem sin uddannelse stifter be-

kendtskab med mange redskaber

uden at lære at mestre nogen af dem

til fulde. De studerende tolker det

KANDIDAT TIl KOMMUNIKATION 2019Unge Kommunikatører har undersøgt studerendes forventninger til fremtidens karriere og uddannelse og talt med en karriererådgiver, en professor og en studieleder om udfordringerne for kommunikatører i 2019

Af Annemette Nielsen, formand for UngKom

og Anna Jørgensen, næstformand for UngKom

som en mangel på afgrænsning og

definition af de enkelte uddannelser.

Det er utilfredsstillende, at man

kommer ud og føler, at man kender

til 1000 ting uden at vide, hvad man

er bedre til end andet, siger Kristoffer

Soelberg fra Copenhagen Business

School.

Lær polsk, tyrkisk, russisk, kinesisk og … De studerendes fokus på speciali se-

ring og kommunikation som

håndværk bakkes op af studieleder

Flemming Smedegaard, Syddansk

Universitet. Han mener, at vi bør

gøre op med, at alle kommer til at

vide det samme om branding, corpo-

rate com munication og storytelling.

Han pointerer også vigtigheden af

det internationale element udover

engelsk i de nye kommunikatørers

uddannelse.

Tænk fx på at Polen geografisk set

er Danmarks naturligt næststørste

samhandelspartner, men at næsten

ingen i Danmark kan polsk. Der er

store chancer for, at Polen om 10 år

også de facto er Danmarks næststør-

ste samhandelspartner, og det skal de

studerende uddanne sig til i dag. Rus-

sisk, kinesisk, arabisk og tyrkisk er an-

dre nye sprog, der vil få en stor be-

tydning – og så selvfølgelig fortsat

sprog som tysk og spansk.

Flemming Smedegaard mener, at

der i 2019 ikke vil blive spurgt, om

kommunikatøren har benyttet sig af

chancen for at studere i udlandet.

Det vil blive forventet.

Find vejen fra starten af, og gør den til noget særligtKristine Heuser, der til dagligt hjælper

studerende på Copenhagen Business

School frem mod deres karrieredrøm-

me, råder studerende til at gøre sig

karrieremål og interesseområder klart

fra starten og skabe en rød tråd i de-

res studieforløb.

- Hav fokus på, hvor du vil hen. Jo

mere fokuseret, jo stærkere står du

over for fremtidige arbejdsgivere, si-

ger hun.

Den faglige nysgerrighed skal sti-

muleres efter alle kunstens regler, og

specialisering inden for bestemte di-

scipliner, som i en periode spiller en

central rolle, kan ifølge Finn Frandsen

fra Aarhus School of Business være

en måde at gøre sig eftertragtet på.

- Vi skal have nogle klarere linjer,

der viser, ’hvem der kan hvad’ inden

for fx strategisk kommunikation,

medier, markedsføring, journalistik,

webredaktion og grafisk arbejde. Vi

skal undgå at alt bliver til kommuni-

kation, og at alle bliver til kommuni-

katører, for så mister faget sin identi-

tet, siger Finn Frandsen.

For at opsummere, lader det altså

til, at specialisering og differentiering

er en fremtidssikring. Men spørgsmå-

let er så, om det udelukkende er de

studerendes ansvar at erhverve sig en

skarp og specialiseret profil? Vi me-


ner, at uddannelsesstederne i højere

grad kan bidrage ved at trække lin-

jerne skarpere i forhold til, hvilken

type kommunikationsuddannelse de

tilbyder.

Studerende vil shoppe uddannelser Som studerende har vi en tendens til

blot at følge studieordningen, fordi

det er så vanskeligt at gennemskue

konsekvenserne af at bryde lidt af

rammerne for den retning, man har

valgt.

For at fremme muligheden for at

skabe rød tråd, specialisere sig og

orientere sig efter særlige interesser,

efterspørger de studerende, vi har

talt med:

Vi skal undgå at alt bliver til kommunika-

tion, og at alle bliver til kommunikatører,

for så mister faget sin identitet, siger

professor Finn Frandsen, Aarhus School

of Business.

• Mindsketbesværogstørregen-

nemsigtighed i forhold til at tage

fag på andre udannelsesinstitutio-

ner, end den man som udgangs-

punkt er tilknyttet

• Merepraktiskerfaring,fxobliga-

toriske praktikforløb, på flere af

uddannelserne

Hvis de studerende skal kunne ska-

be sig en specifik og særegen profil

gennem deres uddannelse, skal det

være meget lettere at tage fag på an-

dre universiteter. Det vil dels kræve

øget samarbejde mellem uddannel-

sesinstitutioner og dels, at den enkel-

te kommunikationsuddannelse er

skarpere defineret. Endelig kræver det

bedre rådgivning om uddannelserne.

Unge Kommunikatører efterlyser bedre mulighed for at kombinere fag og ret til praktik i en

debat om fagets fremtid. Unge Kommunikatørers bestyrelse skal arbejde videre med sagen.

Ret til praktik Studerende bør have ret og pligt til

praktik, mener flere medlemmer af

Unge Kommunikatører og sender

en appel om at flere organisationer

og virksomheder bliver bedre til at

tilbyde interessante og værdifulde

praktikforløb.

Praktik burde være indlejret i

alle uddannelser. RUC tilbyder på

nuværende tidspunkt ikke, at de

studerende kan komme i praktik,

og det er rigtig synd, siger Morten

Gundel fra RUC.

Giv os lov til at tænke ud af boksenHvis erhvervslivet efterspørger spe-

cialister, og vi som studerende der-

for bør gå målrettet efter en skarp

profil, så må der skabes yderligere

muligheder for at gøre det igen-

nem uddannelsen. Med rigide ad-

ministrationssystemer og regler om

pointgivning og karakterer mellem

universiteterne i Danmark og sam-

tidig de udenlandske universiteter,

hæmmer man bevægelsesfriheden

og putter os i en boks – og den er

det jo meningen, vi skulle tænke

ud af, ik’?

I 2019 bliver det forventet at de stude-

rende har taget et semester i udlandet,

mener studieleder Flemming Smede-

gaard, Syddansk Universitet.

Studerende må selv skabe en rød tråd i

deres studieforløb, mener karriereråd-

giver Kristine Heuser, Copenhagen

Business School.

DKF kursus

Gratis DKF Kursus for medlemmer

’Er det dig, der skal have jobbet?’

August 2010

www.kommunikationsforening,dk


pAATRæNgENHEDENs VIRTUOsER

John Chr. JørgensenKommer De som ven eller som interviewer?Gyldendal Business440 sider, 349 kr.

Når man er blevet offentligt gennemtævet i månedsvis i medierne, så skal det gøre godt med et ukritisk interview. Sådan tænker Rig-mor Zobel, Søren Gade, Finn Nørbygaard, Anni Fønsby og Morten Lund, når de bestil-ler tid hos mikrofonholderen.

Og hver gang får resultatet de journalisti-ske purister op af stolene. Ukritisk journali-stik, medløberi, overfladiskhed.

Men det er slet ikke noget nyt, at politi-kere, erhvervsfolk og andre mere eller mindre brogede eksistenser får journalistisk bistand til en hurtig gang profilering. Sådan har det såmænd fungeret i mindst hundrede år, fremgår det af John Chr. Jørgensens nye bog om ‘Interviewets historie i Danmark‘. Han il-lustrerer pointen med en perlerække af poli-tikere og åndspersoner, som gennem tiden har brugt interviewet til selvbekræftelse, selv-forsvar og gratis reklame.

Bogen gennemgår interviewet som kom-munikationsgenre i danske aviser, radio og tv siden 1871. Uden at fornærme nogen kan en del af stoffet vel godt betegnes som presse-historisk nørderi, men for moderne kommu-nikationsfolk er der alligevel en del godbid-der.

John Chr. Jørgensen dokumenterer, hvor-dan interviewet, især i tv, er blevet en genre i underholdningsbranchen. Problemerne i det moderne medieinterview udspiller sig lige for øjnene af seeren: interviewerens intentioner, interviewpersonens modstrategier plus effek-ten af forberedelse, veltalenhed, charme og overrumplingsevne på begge sider af bordet.

Når man betragter interviewets potentiel-le gennemslagskraft, er det ikke så underligt, at disciplinerne budskabsudvikling og tv-træ-ning er blevet hovedelementer i moderne kommunikationsrådgivning.

Læs hele anmeldelsen på www.kommunikationsforening.dk

Af kommunikationsrådgiverTom Pedersen, PlusPublic

FREMTIDENs lEDERsKAB HANDlER OM NæRVæR

Ivan Fruergaard, Bo HeimannNærværets kraftGyldendal Business144 sider, 250 kr.

Kender du det, at du sidder til et møde? Der er en der taler, uden at du hører efter. Du har nok travlt med at tænke over, hvad du selv skal sige lidt senere, eller hvad du burde have sagt til den idiot, der var ved at køre dig ned i morges.

Du er fraværende lige i nu’et.Her er en bog om det modsatte. Nærvæ-

rets kraft. En bog om kunsten at lede sig selv. Skrevet af de to selvstændige konsulenter, Bo Heimann og Ivan Fruergaard.

Det er en lille bog med en stor kraft. Hvis du er parat, vil bogen guide dig frem til leder-skabet af dit eget liv. Bagefter vil du have svært ved at give andre: chefen, regeringen, kollegaerne eller medarbejderne skylden, hvis noget i dit liv går galt.

Ansvaret for dit liv er dit, skriver forfat-terne.

’Lederskabet i dit liv opstår i det øjeblik, du accepterer, at du kan gøre noget, og du tager ansvar. Og det forsvinder i det øjeblik, du me-ner, at du ingenting kan gøre. Ansvar er no-get, du kan vælge at tage eller ikke tage.’

Bogen skal du læse og fordøje i små bid-der. Undervejs er der øvelser og meditationer, og der følger en CD med bogen. Du bliver ledt igennem de fem A’er: Ansvar, accept, ad-færd, agenda og action.

Uanset om du vil være leder eller ej, så er bogen opskrift på, hvordan du bare kan star-te med at blive direktør i dit eget liv spæn-dende og udfordrende læsning.

Af områdedirektør Teddy Østerlin KochOperate A/S

INsTANT ClAssIC I pRARBEJDET

Henrik Merkelsen (red.)Håndbog i Strategisk Public Relations Samfundslitteratur430 sider, 448 kr.

Man samler en række af landets bedste teore-tikere og supplerer med et par gode praktike-re. Hver får til opgave at kondensere deres område inden for PR på 20-30 sider. Det kan gå grueligt galt, men med Strategisk Public Relations er det lykkedes at skabe en læsevær-dig lærebog, som vil få en stor rolle for de mange kommende årgange af kommunikati-onsstuderende.

Jeg kan klart anbefale bogen, som på fyn-dig vis indeholder et flot overblik over de fle-ste væsentlige discipliner inden for PR, oprid-ser teoretiske hovedstrømninger og ståsteder - og der spidsformuleres også et par dilemma-er. Selv om enkelte forfattere har en tendens til at hengive sig til at flekse med de teoretiske muskler, så er bogen velskrevet og tilgængelig for folk, som ikke på forhånd er velbevandre-de i de kommunikationsfaglige teoretikere.

En bog af denne art giver mindelser mod restauranternes tasting menuer med mindre retter, typisk baseret på det seneste fra torvet og årstiden. Hver enkelt ret udgør ikke et mål-tid, men bliver det i sin helhed. Det er yderst vigtigt, at kokken sammensætter retterne på bedste vis, så niveauet og kompositionen er højt hele vejen igennem og netop det lykkes godt for lektor Henrik Merkelsen, som har redi-geret bogen. Jeg vil gå så langt som at sige, at Strategisk Public Relations er en bog det dan-ske kommunikationsfag har savnet i mange år.

Bogen giver et overblik over så forskelligar-tede og dog beslægtede områder som public affairs, employer branding, spin, stakeholder-arbejde, investor relations, issues management m.v. Bogen har fødderne solidt plantet i hu-maniora, og det kunne have pyntet med mere mediesociologi, ligesom jeg også gerne havde læst et kapitel dedikeret til agenda-setting. Mit ønske underbygger muligvis en af bogens pointer: PR faget har flydende faggrænser, og med det udgangspunkt, lykkes det flot at ska-be overblik og en betragtelig dybde i en og samme bog.

Læs hele anmeldelsen påwww.kommunikationsforening.dk

Af chefkonsulent Johannes P. Bøggild, DSB

BOgANMElDElsER / Læs flere på www.kommunikationsforening.dk


HVAD MED TWITTER?

Jon Smith + José LlinaresTjen på Twitter - markeds-føring med 140 tegnGyldendal Business160 sider, 199 kr

De fleste ved i mindst grove træk, hvad Twit-ter er, og endnu flere har en holdning til det. De færreste i Danmark har dog selv en kon-to, og endnu færre bruger en eventuel kon-to. Og det er en skam, synes både bogens forfattere og denne anmelder. For rent fak-tisk udfylder Twitter et tomrum, hvor der er opstået en meget livlig dialog om en uende-lig mængde emner.

140 tegn med mulighed for at henvise til hjemmesider, dokumenter, billeder eller an-det. Det er i kort form essensen af Twitter. Det lyder jo umiddelbart ikke så anvendeligt, men ved nærmere test, viser det sig at være et uhyre brugbart redskab for både professi-onelle kommunikatører og virksomheder.

Tjenesten er endnu mest udbredt i USA, men flere og flere danskere bruger Twitter professionelt, og det er her, det bliver rigtig interessant. For mange journalister og andre meningsdannere bruger i et vist omfang Twitter. Dermed har vi som kommunikatører fået en ny vej indtil denne gruppe, hvor vi både får indsigt i deres arbejde og tanker, men også en mere uforpligtende metode til at sprede historier og hints, vi gerne vil have ud i verden.

For mens man ikke skal regne med at fange ’rigtige mennesker’ på Twitter lige nu, så fungerer det rigtig godt til en dialog med professionelle brugere. Og med Smith og Lli-nares bog får alle nu mulighed for at lære basis på et par timer og blive klædt på til at kaste sig ud i Twitterssfæren. Med 140 tegn ad gangen. Inklusive de skrevne og uskrevne regler for takt og tone.

Det er rent faktisk heller ikke så svært at holde sig inden for 140 tegn. Det er alle sætninger i denne anmeldelse i hvert fald – næsten

Af Senior Associate Jesper Bjerggren, Burson-Marsteller

MINTzBERg OM lEDElsE

Henry Mintzberg Mintzberg om ledelseL&R Business 2010 407 sider, 460 kr.

Drop idoliseringen af lederskabet. Lederen er ikke en helt, og ledelse er ikke noget, man kan lære på en MBA uddannelse. Men hvem er lederen så, og hvad er ledelse?

Henry Mintzberg har med sin nyeste bog ‘Mintzberg om ledelse’ forsøgt at komme bag om begrebet ledelse. Og det har han gjort ved at følge 29 meget forskellige ledere en dag på jobbet. Et projekt, der har sendt ham rundt i verden lige fra bestyrelseslokalet til bagsædet på en knallert i Afrika. Den rejse er der kommet en meget spændende og ind-sigtsfuld bog ud af.

Det er ikke første gang Mintzberg begiver sig ud i et antropologisk projekt af denne ka-rakter. Allerede i 1973 udgav han bogen ‘The Nature of Managerial Work’, som er baseret på et ugelangt studie af fem administrerende direktørers arbejdsliv. Siden hans første udgi-velse, går der en rød tråd gennem Mintz-bergs forfatterskab, der kredser omkring spørgsmålet: Hvad er ledelse i alle dets aspekter?

Hvad har Mintzberg så lært. Og hvad kan han lære os? Lederen er ikke en helt, og le-delse er ikke noget, der kan læres via uddan-nelse. Lederen er et helt almindeligt menne-ske - som du og jeg. Men det kendetegner de gode ledere, at de optræder engageret, naturligt og forpligter sig på udviklingen af sig selv og den virksomhed eller organisation, som de er en del af.

Ledelse derimod er noget, som lederen primært lærer gennem egne erfaringer. Læ-ringen sker i arbejdssituationen. Det er gen-nem sparring med andre og refleksion over egne og andres situationer, at lederen lærer, hvad ledelse er.

Gennem bogen præsenterer Mintzberg mange konkrete situationer samt tolkninger af den daglige ledelsespraksis hos alle 29 le-dere.

Læs hele anmeldelsen på www.kommunikationsforening.dk

Af kommunikations- og ledelsesrådgiver Jesper Kramer Borggaard, Omnia

gUlDKORN TIl MORgENMAD

Steen Hildebrandt Ledelse hver dag L&R Business 2010400 sider, 350 kr.

Steen Hildebrandts ’almanak’ for ledere, ’Hil-debrandt hver dag’, udkom for fem år siden. Den foreligger nu i en helt ny version med 365 tekster om ledelse, forretning, kommu-nikation, samfund, lederadfærd etc.

Guldkorn, det ene efter det andet. Hilde-brandts korte ledelsesessays, eller hvad man nu end skal kategorisere de 365 tekster som, er bestemt ikke almindeligheder. Men ’hver dag’ bliver til ’hverdag’, hvis man ikke tager bogen på konceptet, men læser teksterne i rap.

Da jeg ikke kunne udskyde boganmeldel-sen til 31. december, måtte jeg læse alle tek-sterne på sidstnævnte rappe måde. Og så bli-ver guldkorn til havrefras. Jeg savner uddybninger, irriteres over gentagelser, sav-ner sammenhængskraft. Men læst dag for dag, tror jeg, man kan blive godt og grundigt inspireret som leder.

Undervejs i læsningen satte jeg mange udråbstegn – når jeg skar mig på Hilde-brandts skarpe tekst. Fx: ’Vi er innovative, når det handler om produkter og systemer, men ikke når det handler om ledelse, organise-ring, samarbejde m.m.’ Eller: ’Vi tildeler hin-anden så bizarre tilskud og ydelser i fx EU-sammenhæng, at hvis jeg gav mig til at forklare det til en uspoleret og fornuftigt tænkende person i Shanghai, så ville ved-kommende ikke være i stand til at forstå mig. Ikke være i stand til at forstå, at man nogen steder i verden kan opføre sig så tåbeligt.’

Bogen henviser ofte til Kaj Holger (ham med Bella-fjernsynene) som modbillede på moderne ledelsesformer, hvor det ikke kun er resultaterne, der tæller, men også vejen til re-sultaterne.

Af kommunikationsrådgiverStephan Sabinsky, Sabinsky Kommunikation


MEDlEMMER I NyE JOB / af Sonja Sukstorff

Claes Amundsen er netop

tiltrådt som CSR-rådgiver hos

Telenor og skal sikre sammen-

hæng i Telenors mange initiati-

ver inden for bl.a. klima, miljø, menneskeret-

tigheder og forretningsetik. Claes er journalist

og har solid erfaring med strategisk kommuni-

kation og CSR. Han har været reporter hos

TV2, kommunikationschef hos Dansk Røde

Kors og på Københavns Universitet samt kom-

munikationsrådgiver hos Jøp, Ove & Myrthu. I

2007 stiftede han virksom heden Humankind

med et særligt fokus på sammenhængen mel-

lem CSR og kommunikation.

Christina Bilde er ansat som

talsmand for Roskilde Festival.

Christina kommer fra en stilling

som kommunikationschef for

kunstmuseet Arken og har tidligere været kom-

munikationsmedarbejder i Danisco. Hun er

cand.mag. i moderne kultur og kultur formid-

ling. Tidligere talsmand Esben Danielsen fort-

sætter som udviklingschef for Roskilde Festival.

Jesper Bjerggren er startet

som seniorrådgiver hos Bur-

son-Marsteller, hvor han især

styrker bureauets ydelser til

kunder inden for medicinalbranchen og medi-

coteknik. Jesper kommer fra Cohn & Wolfe.

Tidligere har Jesper bl.a. været kommunikati-

onskonsulent i Greve Kommune og CVU Øre-

sund. Jesper er cand.scient.soc. fra RUC og BA

i historie fra Københavns Universitet.

steen Bjerre er udpeget

som kommunikationschef i

kommunikationshuset Par No 1.

Det sker i takt med udbygnin-

gen af Par No 1-gruppen. Steen Bjerre er jour-

nalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Han

har været ansat på dagblad, tv og radio før

han skiftede til kommunikationsbranchen. Ef-

ter fire år på reklamebureauer etablerede han i

1992 egen kommunikationsvirksomhed, som

han drev indtil han i 2008 kom til Par No 1.

Christina Fris Bjørling er

ansat i en nyoprettet stilling

som kommunikationsmedarbej-

der hos Topsil Semiconductors

A/S, en børsnoteret BtB virksomhed inden for

cleantech området. Her skal hun arbejde bredt

med forskellige discipliner inden for stakehol-

derkommunikation. Christina kommer fra et

job som kommunikationskonsulent i Forbun-

det Kommunikation og Sprog. Hun er cand.

ling.merc. i engelsk kommunikation og for-

midling fra CBS i 2002.

cand.mag. i international virksomhedskommu-

nikation på dansk fra Syddansk Universitet i

Odense.

gitte Holmstrup er ansat

som projektleder i Danmarks

Naturfredningsforening. Gitte

har siden 2001 været projektle-

der i DKF og arbejdet med foreningens aktivi-

teter med både dygtighed, stort overblik og

entusiasme. Gittes ihærdige indsats vil vi savne

rigtig meget. DKF har flyttet sig langt, mens

Gitte har været en del af teamet. Og vi ønsker

Gitte al mulig held fremover.

lene Hovej pedersen er

ansat som Account Manager

hos Discus Communications

med ansvar for en række af

bureauets kunder primært inden for it og tele-

kommunikation. Lene kommer fra en stilling

som kommunikationskonsulent i Roskilde Bank

og har tidligere været nordisk PR Manager i

den franske spilvirksomhed UbiSoft Nordic og

har flere års bureauerfaring fra det daværende

PDI/Cohn & Wolfe.

Claus Jensen er udnævnt til

Managing Director for Infopaq

Global Solution. Han kommer

fra en stilling som Director med

ansvar for analyse, consulting og kommunika-

tion i Infopaq Danmark. Claus kom til Infopaq

fra Cision og har arbejdet med kommunikation

og PR i en årrække og blandt andet været

partner i Hill & Knowlton i 7 år. Claus, der er

cand.phil. fra Københavns Universitet, har des-

uden været ekstern lektor på IT-Universitetet.

linda Kirkebæk Jensen

starter i Dansk Kommunikations-

forening, hvor Linda skal arbejde

som projektleder med bl.a. kur-

ser, udvikling og drift af hjemmesiden og mar-

kedsføring. Linda er cand.ling.merc. fra Han-

delshøjskolen i Århus. Hun kommer fra en

stilling som kommunikationsrådgiver og projekt-

leder i Bysted A/S og har derudover flere års er-

faring med projektledelse fra Børsen Forums

nordiske marketingafdeling. Årene på arbejds-

markedet er også blevet brugt som redaktions-

koordinator for Børsen Ledelseshåndbøger og

konsulent i TDC Koncern Kommunikation.

Thomas Jensen er ansat som

konsulent i Radius Kommunika-

tion. Thomas skal arbejde med

public affairs og samfunds-

kommunikation bl.a. inden for den finansielle

sektor. Thomas kommer senest fra en stilling

som kommunikationschef hos advo katfirmaet

Markela Dedopoulos er ansat som Direc-

tor Communications i Vestas Technology R&D.

Markela kommer fra en stilling som Corporate

Public Relations Director i Novo Nordisk til.

Mads Christian Esbensen

overtager stillingen som adm.

direktør for JKL A/S efter Ditte

Kirstein Brammer. Mads Christi-

an er en af Danmarks ledende rådgivere inden

for public affairs og strategisk kommunikation

og kommer nu til at lede JKLs fortsatte vækst.

I ledelsesgruppen indgår også de to erfarne og

kompetente rådgivere Malin Pettersson og Ni-

kolaj Bøgh. Mads Christian har været kommu-

nikationsrådgiver hos JKL fra 2003 til 2006 og

igen fra januar 2009. Han har ligeledes erfa-

ring fra andre kommunikationsbureauer og

som ekstern lektor og forfatter inden for kom-

munikation og politisk rådgivning.

Morten gade er ansat som

digital chef hos FDB. Han bliver

ansvarlig for at skabe nye mu-

ligheder for at inddrage og

servicere de 1.6 mio. husstande, der er med-

lemmer af FDB. Morten kommer fra et job

som chef for kommunikation i Bysted A/S,

hvor han i særlig grad har arbejdet med kom-

munikationsstrategi og digitale medier for en

række organisationer – fra Kino.dk til WWF

Verdensnaturfonden. Morten arbejder som

ekstern lektor på IT-Universitetet i København

og er en garvet foredragsholder og med i flere

frivillige digitale projekter, bl.a. københavner-

guiden MitKBH.dk. Han blogger på www.mor-

tengade.dk.

Ulrik grimstrup er netop til-

trådt en nyoprettet stilling som

chef for intern kommunikation

hos DSB, der vil satse endnu

mere på kommunikationen direkte mellem le-

dere og medarbejdere og på at få denne kom-

munikation til at spille bedre sammen med ny-

hederne i DSB i dag og DSB i dag online. Ulrik

er cand.scient.soc. i PR på RUC og har desuden

en CBA fra Harvard Business School. Han kom-

mer fra konsulentvirksomheden Advice. Med

sig har han også erfaringer som underdirektør i

Nordisk Kommunikation, kommunikations- og

marketingschef i ASE og souschef i Post Dan-

marks kommunikationsafdeling, hvor han

blandt andet fik sponsoratet bag cykelløbet

Post Danmark op at stå.

lone Hoelgaard Havmand

er ansat som kommunikations-

chef i forlystelsesparken Som-

merland Sjælland. Lone forsva-

rer på tirsdag sit speciale og bliver derved


Helge lynggaard, journalist,

bliver ny pressechef for Agro-

mek, Nordens største land-

brugsmaskinudstilling, der hol-

des i MCH Messecenter Herning. Helge har i

mange år været tilknyttet Agromeks pressetje-

neste som journalist, men overtager nu ansva-

ret for udstillingens presseaktiviteter. Helge

fortsætter sideløbende sine øvrige aktiviteter i

sin egen virksomhed Pressebureauet Århus.

Hvor han løser kommunikationsopgaver for

virksomheder og organisationer fortrinsvis i

landbrugs- og energisektoren.

Kim Bille Marquart er ansat

som projektleder hos Erhvervs-

og Byggestyrelsen for efterårets

landsdækkende iværksætter-

kampagne. Kim har senest virket som kommu-

nikationsrådgiver for blandt andre Søfartssty-

relsen og tidligere været kommunikationschef

for Vækstfonden, Bravida, chefkonsulent hos

Mannov, pressechef for KMD samt journalist

og redaktionschef hos Computerworld.

louise Ry er ansat som kom-

munikationsdirektør hos Land-

brug & Fødevarer. Louise har

erfaringer fra både den inter-

nationale og nationale bureauverden og har

tillige været kommunikationsdirektør i TDC.

Louise har senest virket fra sit eget konsulent-

firma: RY Ledelse og Kommunikation. Louise

tilfører organisationen mere end tyve års er-

hvervserfaring inden for kommunikation og le-

delse og bidrager således med en bred vifte af

kompetencer.

Dorte spiegelhauer er ansat som underdi-

rektør i DR Kultur. Dorte har de sidste 8 år væ-

ret hos TDC i forskellige chef-, leder- og pro-

jektchef stillinger.

lasse Bjerre sørensen er

udnævnt til pressechef i rådgi-

vervirksomheden Grontmij |

Carl Bro i Glostrup. Lasse skal i

samspil med virksomhedens ledelse og øvrige

nøglepersoner sikre en fortsat udvikling af

Grontmij | Carl Bros strategiske pressearbejde

og mediebevågenhed omkring virksomhedens

kernekompetencer. Lasse er cand.scient.pol.

fra Københavns Universitet og har taget den

journalistiske tillægsuddannelse ved Danmarks

Medie- og Journalisthøjskole i Århus.

pia Tobberup er ansat som

Account Manager hos OutCom

A/S. Pia er cand.mag. fra Aal-

borg Universitet og kommer se-

send en notits eller

pressemeddelelse til

Sonja Sukstorff

Dansk Kommunikationsforening

[email protected]

Norrbom Vinding. Derudover har han arbej-

det som ekstern kommunikationskonsulent i

TrygVesta og syv år for Venstres folketings-

gruppe på Christiansborg. Thomas er cand.

scient.pol. fra KU.

peter Jepsen er udnævnt til

direktør/COO i Radius Kom-

munikation. Peter får – sidelø-

bende med rådgivning af virk-

somhedens klienter – ansvar for den daglige

drift af Radius Kommunikation. Peter kom-

mer fra en stilling som kommunikationschef i

PensionDanmark, og inden da som PR-konsu-

lent i en række kommuni kations virksom-

heder. Peter er cand.comm. fra RUC.

Anne Juel Jørgensen er

ansat som konsulent i Radius

Kommunikation. Anne skal

bl.a. arbejde med virksomhe-

dens klienter inden for fødevarer, den finan-

sielle sektor og investering samt tele- og tek-

nologisektoren. Anne er for nylig vendt hjem

fra USA, hvor hun har taget en master i PR &

Corporate Communications fra Georgetown

University. Her specialiserede hun sig i digitale

PA- og PR-kampagner. Under valgkampen i

2008 arbejdede hun blandt andet i Demokra-

ternes partiorganisation. Anne har tidligere

arbejdet som kommunikationsrådgiver i For-

svarsministeriet og Hørsholm Kommune og er

cand.scient.pol. fra Århus Universitet.

Jon Kiellberg er ny presse-

ansvarlig i Arbejdsmarkeds-

styrelsen. Jon kommer fra en

stilling som presse- og kom-

munikationsmedarbejder samme sted. I sty-

relsen får Jon Kiellberg ansvar for al presse og

kommunikation. Jon har i en årrække siddet i

Dansk Kommunikationsforenings redaktions-

gruppe, der udgiver Kommunikatøren og har

tidligere arbejdet som journalist og kommuni-

kationsmedarbejder på Økonomisk Ugebrev, i

Dansk Kommunikationsforening og på Politi-

ken. P.t. er Jon Kiellberg i gang med at skrive

en politisk bog om politiske afhoppere og

svingdørspolitikere.

Martin Kubert er ny Editor

in Chief for Venture Cup

Danmarker. Martin er journa-

list med speciale i cross media

journalism. Han har tidligere arbejdet for

Jyske Bank Kommunikation med opstarten

og udbredelsen af jyskebank.tv. Her skal

han være ansvarlig for opstarten og udvik-

lingen af en ny, webbaseret tv-portal om

iværksætteri.

nest fra en stilling som redaktør og tekstfor-

fatter hos reklamebureauet Nord Advertising.

Hos OutCom skal Pia arbejde med kommuni-

kationsrådgivning og pressekontakt for en

række danske og internationale kunder inden

for fødevarer, FMCG, transport og industri.

Bo Øksnebjerg er ansat som

manager for Corporate

Communications & Knowled-

ge management i COWI A/S.

Her bliver han ansvarlig for at internationalise-

re og udvikle Kommunikations-, Design- og

Knowledge management-afdelingerne i virk-

somheden. Den nye manager kommer fra en

stilling som direktør for Corporate Communi-

cations i kommunikationsbureauet Burson-

Marsteller, hvor han også i en periode ledte

virksomhedens europæiske Change & Organi-

zational Performance Practise. Tidligere har Bo

Øksnebjerg bl.a. været senior manager i Novo-

zymes og kommunikationskonsulent i Novo

Nordisk, ligesom han har arbejdet som journa-

list og redaktionschef for en række medier.

Teddy Østerlin Koch starter

som ny områdedirektør i kom-

munikationsvirksomheden

Operate. Teddy bliver primært

ansvarlig for aktiviteterne inden for Erhvervs-

og Byudvikling + Infrastruktur samt Arbejds-

marked + Uddannelse. Teddy kommer fra et

job som kommunikationsdirektør i Dansk

Erhverv og har bl.a. en fortid som kommuni-

kationsdirektør i Region Hovedstaden,

kommunikationschef i Københavns Amt og

Socialministeriet, pressesekretær i Indenrigs-

ministeriet og Socialministeriet samt journa-

list på TV2. Med en fortid som TV-journalist

og tilrettelægger af dokumentarprogrammer

skal Teddy også stå i spidsen for Operates ak-

tiviteter inden for levende billeder. Operate

har det seneste år udvidet aktiviteterne på

området – bl.a. gennem ansættelsen af en

videojournalist.


VElKOMMEN TIl NyE MEDlEMMER / Af Sonja Sukstorff

Trine Bastrup Arent Communications and WebconsultantNycomed Danmark 4677 1012

Susanne Bald Kommunikationskonsulent Helsingør Kommune 2531 2268

Charlotte Balle Kommunikationsrådgiver SKI /A/S 3342 7000

Maria Louise Bendixen Webmaster Vestas Wind Systems 2521 7529

Ane Cecilie Blichfeldt WebkommunikationsmedarbejderNordisk Ministerråd 2720 3714

Louise Brenner Webmedarbejder Lægemiddelstyrelsen 4220 8662

Sarah Bruun KommunikationsmedarbejderArbejdernes Landsbank 3848 4606

Eva Bunimowicz Konsulent NNIT A/S 3079 6646

Heidi Denning Ekspeditionssekretær Frederiksberg Kommune 3821 2017

Sophie EgedeSchrøder Creative Manager, ejer What’s in a word Communication2146 4118

Maria Gullmann Falk Sygeplejerske 2789 3081

Mette Geilø KommunikationsmedarbejderRealdania 2969 5226

Mikkel Tang Hedegaard Fagchef Helsingør Kommune 4928 2130

Katrine Hegelund Webredaktør Danmarks Naturfredningsforening6168 8072

Karen Westman Hertz 2048 4975

Karen Humle Violinist & Inspirator Violinconsult 2361 3449

Suzanne Jarby Senior KommunikationskonsulentDanske Bank 2550 1543

Katrine Joan Jakobsen Konsulent Effector Communications 3264 5415

Lotte Kjeldager KommunikationsmedarbejderUniversity College Lillebælt 2944 0262

Christian Kjærgaard Head of Press Relations Danske Bank - Danske Capital2527 6960

Christine Mau Larsen Pressechef Roskilde Dyrskue 4099 4734

Pia Lauridsen Cand.ling.merc. 4015 6815

Hanne Katborg Laursen Kommunikation & Webkonsulent Nycomed Danmark 3324 4492

Anne Katrine Kragholm Lewinsky Kommunikationskonsulent Køge Kommune 4016 1061

Julie Lindholm Ejer Netvision - LK 2782 8362

Christian Lüders Kommunikationschef Elsparefonden 8118 8429

Claes Meldal Kommunikationskonsulent Maconomy A/S 3527 2342

Lone Misfeldt Kommunikationsrådgiver Misfeldt Kommunikation 2064 5459

Camilla Aagaard Nielsen Kommunikationskonsulent Furesø Kommune 2298 5230

Palle W. Nielsen Kommunikator PalleW Kommunikation 2080 4946

Kenneth Nielsen Presseofficer Søværnets Operative Kommando8943 3020

Kristian Lund Pedersen Pressekonsulent PFA Pension 2084 9515

Linda Piil Petersen Konsulent KL 3370 3336

Ann PurkærMarkedsføringskoordinator University College Nordjylland7269 0320

Michael Rasmussen CEO ABCDESIGN Reklamebureau7021 4999

Camilla Rich Communications Specialist 2682 6065

Kamilla SarossyCand. Mag Medieformidlet Kommunikation2289 2093

Birgitte Saxtorph Cand.ling.merc. 2320 0753

Mille Schütten Webredaktør Dansk Røde Kors 2664 7074

Ole Stangerup Relationschef Express A/S 4913 6667

Marie StarupKommunikationsmedarbejderPersonalestyrelsen 2242 9431

Louise Storgaard Cand.ling.merc. 4027 7939

Annemette Strøm Cand.mag. 2617 5519

Christina Sulebakk Kommunikationschef Canal + og Canal 9 2962 4448

Christian Wulff Søndergaard Kommunikationschef Telenor A/S 6050 6761

Lykke TheillLarsen Kommunikationskonsulent PFA Pension 3038 1084

Christine Theisen Journalist - Kommunikationsrådgiver LivingWords 2284 5842

Mette Thorn Pressesekretær Miljøministeriet 4131 8528

Helgi Thorsteinsson Webredaktør Nordisk Ministerråd 2969 2916

Susanne Thygesen Marketing & PR KoordinatorViega A/S 4594 2950

Frederik Valmin Webredaktør FDM 2810 8892

Nana Wad PR & Sales Manager Kjær & Sommerfeldt 2618 8186

Morten Wiberg Kommunikationschef Roche A/S 2488 6031

Velkommen til nye medlemmer i DKF og Ungkom

Karen AdlerNissen Studerende 2621 4330

Per Haugaard Andersen Studerende 6137 8100 Helle Christiansen Studerende 2946 8278

Ole Dreyer Wogensen Studerende 4017 2206

Rasmus Gylling Studerende 2683 8321 Alexander H. Nepper Stud.cand.merc.(kom) 2721 0404

Helena MølgaardHansen Studerende 2881 4003

Nynne Sille Hansen Studerende 5154 1618

Louise Hansen Studerende 2242 0446 Robert Hendel Studerende 3126 2167

Anna Skovmand JacobsenStuderende [email protected]

Signe Janderup Studerende 2721 5467 MarieLouise Jersin Nissen Studerende 2081 5141

Nanna Soya Johansen Studerende 4081 8318

Stine Hviid Lange Kommunikationspraktikant 2737 9161

Maj Larsen Studerende 2921 6158

Joakim Lau Studerende 2871 0713

Louise Lennon Studerende 5180 1373

Jorun Clasen LobachStuderende [email protected]

AnneMette Madsen Studerende [email protected]

Christina Martiny Moltke Studerende 2990 3882 Marie Melson Studerende 5948 7909

Ulrik Nygaard Mikkelsen Studerende 2246 7004

Rie Mortensen Studerende 2889 5530

Danny Claes Nørskov Studerende & studentermedhjælper 6160 7927 Mads Andreas Olesen Studerende 3179 6275 Marianne Kragh Pedersen Studerende 3930 3135 Anja Petersen Studerende 2251 4833

Malene Philippa Laursen Studerende 6017 3507 Kristine Racina Studentermedhjælper Danske Regioner 2818 3186 Martin Nicolai Sandholt Cross Media Designer 2984 8602 Jessica Risager Simonsen Studerende 2426 4360 Anna Katrine Skall Sørensen Studerende 4247 3406 Maja Vestergaard Jørgensen Studerende 2286 5237


gåHJEMMØDEREFTER EN RÆKKE SAGER, HVORDAN VIL DEN NYE RIGSPOLITI CHEF DA GENOPBYGGE TILLIDENMød rigspolitichef JENS HENRIK HØJBJERG og kommunikationschef JENS GREGERSENHos Rigspolitiet 21. april kl. 17-19

PAS PÅ UDBUDSREGLERNE.TIMER OG TUSCHER STÅR PÅ INDKØBSLISTEN, NÅR KOMMUNIKATIONSFOLK KØBER INDMød kammeradvokat TOMAS ILSØ ANDER-SEN og kundepartner hos Ski, GERT ERIKSENHos SKI 22. april kl. 13-15

KRISETACKLING OG FODBOLDSTJERNERHør LARS BERENDT fortælle om pressekon-ceptet ved verdens største mediebegivenhed – 23. mia. tv-seereI Parken 6. maj 17-19

sTUDIETUR

3.-5. maj til BruxellesKommunikation og lobbyisme i EUFlere og flere beslutninger, der får indflydelse på vores liv og arbejde, bliver truffet i EU. Men hvem vinder kampen om politikernes opmærksomhed og får indflydelse på lovgiv-ningen? Hvordan sikres dialogen med bor-gerne undervejs? Hvordan arbejder parla-mentarikerne og journalisterne i EU? Og hvad får lobbyisterne dagene til at gå med?

Mød blandt andre • nyudnævntEU-Kommissær

CONNIE HEDEGAARD• medlemafEuropa-Parlamentet

EMILIE TURENEN, Næstformand for De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance

• DirectorBelgianPR,KATIADELVAILLE• AssociateDirectorULRICHADAM,

Hill & Knowlton International• JEPPEGENTS,stedfortrædendepresse-og

informationschef, Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark

• PressechefJENSJENSEN,Europa-Parla-mentets informationskontor i Danmark

• souschefHENRIKGERNERHANSEN, Europa-Parlamentets Informationskontor i Danmark

• PressemedarbejderPETERADLER, Presse- og kommunikationsafdelingen, Europa-Parlamentet

• HeadofOfficeSTEPHENCLARK, Web-Comunication, Europa Parlamentet

Hvis du er interesseret i at deltage, så til -meld dig nu. Der er rift om pladserne. Turen arrangeres igen i samarbejde med Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark, Europa-Parlamentets Informations-kontor i Danmark samt Besøgstjenesten i Ge ne raldirektoratet Uddannelse og Kultur’.

ARRANgEMENTER 2010 / Af Sonja Sukstorff

På kommunikationsforening.dkkan du læse mere og tilmelde dig DKFs møder og kurser online.

GRATISDKFs ledige, med lemmer på orlov og stude-ren de delta ger gratis i DKFs gå-hjem-møder, når kontingentet er betalt.

NEDSAT PRIS TIL LEDIGE Er du ledig, kan du som medlem af DKF del-tage på vores kurser til 10 pct. af kur-susprisen i det omfang, der er plads.

HVIS DU KRYDSER STOREBÆLTfår du 15 pct. rabat på kursusprisen.

KURsER22. april hos DKF i Hellerup28. april i VejleWebredaktørens udfordringer og rolle

28. april hos DKF i HellerupEventkommunikation fra tanke til handling

3. maj, 25. maj og 16. juni hos DKF i HellerupHar du fået nye medarbejdere skyd genvej til erfaring

5. og 6. maj hos DKF i HellerupPlaymakers projektledelse på spil

10. og 11. maj hos DKF i Hellerup26. og 27. maj i ÅrhusKommunikationsstrategi og politik med udgangspunkt i forretningen

17. maj hos DKF i HellerupStrategisk Public Relations 2.0

18.og 19. maj hos DKF i HellerupNytænk markedsføring, PR og kanaler gennem sociale medier

20. maj hos DKF i HellerupLobbyistens værktøjskasse

26. maj hos DKF i HellerupKnæk koden fortæl historien bag tallene

31. maj hos DKF i Hellerup7. juni i VejleGør mobiltelefonen til en del af din digitale strategi

1. juni hos DKF i Hellerup8. juni i ÅrhusInternational kommunikation

7. juni hos DKF i HellerupInterne stakeholders kommunikationsledelse i praksis

8. juni i ÅrhusInternational kommunikation

10. juni hos DKF i HellerupIntegreret CSRkommunikation fra årsrapport til cyberaktivisme

31. august hos DKF i Hellerup2. september i ÅrhusEr det dig, der skal have jobbet?

6. september hos DKF i HellerupSpin, lobbyisme og politisk kommunikation

7. september i VejleSpin, lobbyisme og politisk kommunikation

9.+23. september hos DKF i HellerupFå borgerne i tale

13. og 21. september hos DKF i HellerupFå styr på det journalistiske håndværk

13.og 27. september i Vejle

Få borgerne i tale22. september hos DKF i HellerupFå dit blad læst – nu med online magasiner

27. september hos DKF i HellerupFør helvede bryder løs Issues Management og krisekommunikation i praksis

29. september i VejleFå dit blad læst – nu med online magasiner

30. september hos DKF i HellerupSociale medier i den strategiske kommunikation

4. oktober i VejleFør helvede bryder løs Issues Management og krisekommunikation i praksis

5. oktober hos DKF i HellerupKender du typen? målret kommuni kationen med personaer

11. og 25. oktober hos DKF i HellerupSkriv på nettet fang dine læsere

12. og 26. oktober i ÅrhusSkriv på nettet fang dine læsere

14. oktober i ÅrhusSociale medier i den strategiske kommunikation

5. oktober hos DKF i HellerupWebredaktørens udfordringer og rolle


gUIDE TIl BRANCHEN

34 Kommunikatøren l December 2009

GUIDE TIL BRANCHEN

Public Relations & Public Affairs

Strandvejen 102 E, 2900 HellerupTelefon +45 33 12 19 00 . Fax +45 33 12 19 05

www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19

8613 7098 • www.raabokommunikation.dkKreativ rådgivning • skarpe løsninger

smal ann 12/08/02 13:47 Side 1

WEBDESIGNKOMMUNIKATIONwww.bysted.dk

Danmarks første CO2-neutrale trykkeriHos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og plan-lægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO2-neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO2-regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO2-neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO2-regnskab.

WEB IDENTITETSERVICEDESIGNWWW.1508.DK

:: Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

Operate A/STlf. 38 16 80 90www.operate.dk

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: [email protected]

Primetime label.indd 1 17/06/09 15:24:00

telefon 70 22 09 10boje-mobeck.dk

Amaliegade 41A 1256 København Ktel 33 38 56 80 www.jklgroup.com

Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm

The first choice for Investor & Public Relations Professionals

create valuethroughcommunication

Tel: +45 70 27 15 44www.hugingroup.com

W W W. F I R S T L I N E . D KW W W. F I R S T L I N E . D K

Danglish communicationw w w . e y e - f o r - i m a g e . c o m

Perfect EnglishDanglish communication

w w w . e y e - f o r - i m a g e . c o m

Perfect English

www.kreabgavinanderson.comFinansiel kommunikation Corporate kommunikation Public affairs


GUIDE TIL BRANCHEN



www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19


smal ann 12/08/02 13:47 Side 1


















Perfect English



GUIDE TIL BRANCHEN



www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19


smal ann 12/08/02 13:47 Side 1


















Perfect English



GUIDE TIL BRANCHEN



www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19


smal ann 12/08/02 13:47 Side 1


















Perfect English



GUIDE TIL BRANCHEN



www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19


smal ann 12/08/02 13:47 Side 1


















Perfect English



2 35

LEDER l

Af Ole Schmidt Pedersenformand for Dansk Kommunikationsforening

Kommunikatøren l December 2009

EN sTæRK KANALDe trykte medier har det svært. Oplagene falder, og hvert år stjæler de elektroniske medier nye markedsan

dele fra de traditionelle aviser og fagblade. Kampen op læsernes opmærksomhed har aldrig været større.

Det var på den dystre baggrund, at Dansk Kommunikationsforenings bestyrelse før sommerferien besluttede

at få læsernes vurdering af Kommunikatøren. En læserundersøgelse blev gennemført i september, og resulta

tet var på mange områder overraskende. Kommunikatøren er således fortsat et fagblad med en meget høj

opmærksomhed. Tre ud af fire læser i gennemsnit mere end 25 pct. af bladet, og på flere områder er der en

endog meget høj tilfredshed med indholdet. 90 pct. af de adspurgte mener fx, at artiklerne i meget høj grad

eller nogen grad er troværdige, 88 pct. siger, at de er relevante, og 86 pct. tilkendegiver, at de er aktuelle. Og

to tredjedele oplyser, at bladet giver inspiration til deres arbejde.

Der er læsere til alle stofområder i Kommunikatøren, men den største interesse samler sig om ’strategisk

kommunikation’, ’presse’, ’nye medier’, ’trends’ og ’intern kommunikation’. Mindst interesse er der for inve

stor relations, klimakommunikation, HR, international kommunikation og markedsføring.

Bemærkelsesværdigt er det også, at læserne tilkendegi

ver, at de i højere grad er interesserede i cases og prakti

ske værktøjer end i interviews og underholdende vinkler.

Men læserne peger også på områder, der kan blive bedre.

Fx mener omkring en tredjedel, at bladet kun i ringe grad

er ’på forkant med udviklingen’, og at bladet kunne være

mere åbent for videndeling.

Det er en vital forudsætning for en organisation som

Dansk Kommunikationsforening, at den er i stand til at

praktisere en moderne og åben kommunikation med sine

medlemmer og øvrige interessenter. I den sammenhæng

er Kommunikatøren blot én af foreningens mange kommunikationskanaler, men bladet har tilsyneladende en

stærk position i læsernes bevidsthed og er dermed konkurrencedygtigt både i forhold til foreningens øvrige,

elektroniske, medier og i forhold til andre medier i vores branche. Det er en vigtig pointe, som fortjener et

stort anerkendende nik i en tid, hvor andre organisationer diskuterer, om de skal ændre eller fortsætte udgi

velsen af deres trykte medier.

Glemte jeg at nævne, at Kommunikatøren planlægges og skrives af en entusiastisk kreds af frivillige medlem

mer. Det gør ikke produktet mindre imponerende.

’Det er en vital forudsætning for en organisation som Dansk Kommunikationsforening, at den er i stand til at praktisere en moderne og åben kommunikation med sine medlemmer og interessenter’


ørstedhus

Vester Farimagsgade 41

1606 københaVn V • 7221 5100

www.reLatiOnspeOpLe.dk

55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1 2/4/09 4:36:07 PM



www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19

Web-TVAudioPodcastwww.podhandle.dk Tlf: 3871 0407


smal ann 12/08/02 13:47 Side 1





www.radiuskommunikation.dk

SERIOUSLY ENGAGING

www.ramboll-management.dk

Logo_Ramboll_medwww.indd 1 22-01-2009 11:53:06

Meningsfuld og vedkommende visuel kommunikation

Tjeksproget.dk_tryk.indd 08-10-2009, 15:411

Markedskommunikation

Samfundskommunikation

Medarbejderkommunikation

kommunikation og prTrinskjær & Co

trinskjaer.dk +45 33 93 97 97

bannerannonce_105x30_2.indd 3 17-03-2010 16:01:07

v

Web-TVAudioPodcastwww.provector.dk Tlf: 7021 0407

Web-tv, audio & podcast

PROVEOTOR

kommunikationsforeningen105x130.indd 1 2/1/10 6:45 PM

2 35

LEDER l



































ørstedhus


1606 københaVn V • 7221 5100





www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19



smal ann 12/08/02 13:47 Side 1






SERIOUSLY ENGAGING





2 35

LEDER l



































ørstedhus


1606 københaVn V • 7221 5100





www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19



smal ann 12/08/02 13:47 Side 1






SERIOUSLY ENGAGING





2 35

LEDER l



































ørstedhus


1606 københaVn V • 7221 5100





www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19



smal ann 12/08/02 13:47 Side 1






SERIOUSLY ENGAGING





2 35

LEDER l



































ørstedhus


1606 københaVn V • 7221 5100





www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19



smal ann 12/08/02 13:47 Side 1






SERIOUSLY ENGAGING





2 35

LEDER l



































ørstedhus


1606 københaVn V • 7221 5100





www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19



smal ann 12/08/02 13:47 Side 1






SERIOUSLY ENGAGING





Alt henvendelse:

Dansk KommunikationsforeningStrandvejen 1002900 HellerupTelefon: 3393 9098

AGENDA ANALYSEFor en virksomhed kan det være altafgørende at have kendskab til, hvilke agendaer der påvirker virksomhedens omdømme, så der kan reageres, inden det er for sent.

Ved du, hvilke agendaer der er de vigtigste for netop din virksomhed eller organisation?

Ved du, hvordan en dagsorden begynder i medierne? Hvordan den udvikler sig over tid? Og ikke mindst hvem der påvirker agendaen, og hvilke argumenter de bringer i spil?

Kort sagt: hvordan er agendaens livscyklus?

Infomedias Agenda Analyse er baseret på den opfattelse, at nyhedsmedierne indtager en central rolle i forhold til informationsstrømmen og formidlingen af de vigtigste emner for virksomheder, interesseorganisationer og myndigheder.

Agenda Analyse tager derfor udgangspunkt i mediernes dagsordensættende magt ved at sætte fokus på temaer, sager, argumenter og aktører.

For mere information kontakt Infomedias analysechef Niels Christiansen på tlf. 33 47 14 29 eller e-mail [email protected]

www.infomedia.dk

EN AGENDAS LIVSCYKLUS

Den offentlige dagsorden

Debatsagfører

Mediernes dagsorden

Opmærksomhed i medierne

Den politiske dagsorden

Politisk beslutningsproces

210x257_agendaAnalyse_1k.indd 1 10/01/10 10:53:16

kommunikatøren nr. 2 2010

Documents