koncern it (den rigtige) - aarhus universitet · 2018-01-12 · dningid=1907&sprog=da...

1 af 16

Uddannelse: Masteruddannelsen i voksnes læring og kompetenceudvikling

Modul: Modul 2, Læring og kompetenceudvikling i arbejde og organisationer

ECTS: 15

Semester + år: Forår 2018

Undervisningssted: Emdrup

Modulansvarlig [email protected]

Undervisere

Ulrik Brandi [email protected]

Kristina Mariager- Anderson [email protected]

Flemming Georg Meier [email protected]

Steen Høyrup Petersen [email protected]

Ib Ravn [email protected]

Jonas Sprogøe [email protected]

Ulrik Brandi [email protected]

Bjarne Wahlgren [email protected]

Vibe Aarkrog [email protected]

Vejledere

Flemming Georg Meier [email protected]

Ib Ravn [email protected]

Steen Høyrup Petersen [email protected]

Vibe Aarkrog [email protected]

Undervisningslokale

Se timeplan: http://springschedule.au.dk/dk/default.aspx

Mål og indhold (jf. gældende studieordning)

https://mit.au.dk/EDDI/webservices/DokOrdningService.cfc?method=visGodkendtOrdning&dokOr

dningId=1907&sprog=da

Prøveform/eksamen

mailto:[email protected]














http://springschedule.au.dk/dk/default.aspx

https://mit.au.dk/EDDI/webservices/DokOrdningService.cfc?method=visGodkendtOrdning&dokOrdningId=1907&sprog=da


2 af 16

Se gældende studieordning:

https://eddiprod.au.dk/EDDI/webservices/DokOrdningService.cfc?method=visGodkendtOrdning&

dokOrdningId=1907&sprog=da

https://mit.au.dk/EDDI/webservices/DokOrdningService.cfc?method=visGodkendtOrdning&dokOr

dningId=1907&sprog=da

Tilrettelæggelsesform

Undervisningen tilrettelægges og gennemføres, således at de studerende får mulighed for at forholde

de gennemgåede teorier og begreber til konkrete praksisser. Fx kan teori eller begreber anvendes til

at beskrive, forstå eller reflektere over praksis.

Vejledning og feedback

De studerende tilbydes overvejende kollektiv vejledning i grupper i forbindelse med udarbejdelsen af

opgave til eksamen. På den første undervisningsdag på modulet inddeles de studerende i grupper af

5-7 studerende. Koordinator tildeler hver gruppe en vejleder. Vejlederen aftaler indhold og form på

vejledningen med den enkelte gruppe.

Evaluering

Evalueringen omfatter en kvantitativ og en kvalitativ evaluering. Den kvantitative evaluering: På

næstsidste undervisningsgang/seminar besvarer de studerende individuelt et spørgeskema, der læg-

ges på Black Board. Den kvalitative evaluering: På sidste undervisningsgang/seminar drøftes resulta-

terne af den kvantitative evaluering med de studerende på holdet.

Kvantitativ evaluering foregår: 23. marts, 2018

Kvalitativ evaluering foregår: 13. april, 2018

Litteratur

Der er udarbejdet et kompendium, der indeholder tekster til de enkelte sessioner. Titlerne på tek-

sterne fremgår i beskrivelserne af de enkelte sessioner nedenfor. Underviseren på de enkelte sessio-

ner har mulighed for at lægge forslag til supplerende læsning på Black Board.

Som grundbog anbefales: Stegeager, N. & Laursen, E. (Red.) (2011) Organisationer i bevægelse. Læ-

ring – udvikling - intervention. Samfundslitteratur.

https://eddiprod.au.dk/EDDI/webservices/DokOrdningService.cfc?method=visGodkendtOrdning&dokOrdningId=1907&sprog=da

https://eddiprod.au.dk/EDDI/webservices/DokOrdningService.cfc?method=visGodkendtOrdning&dokOrdningId=1907&sprog=da



3 af 16

Undervisningsplan - oversigt

Session Dato Start Slut Undervisningstema Underviser

1

1. februar 10.00 12.30 Velkomst, intro til modulet og gruppedannelse

nelse

Vibe Aarkrog

2 1. februar 13.30 16.00 Organisatorisk læring – en introduktion Jonas Sprogøe

3 2. februar 10.00 12.30 Organisationskultur – med fokus på ledelse Jonas Sprogøe

4 2. februar 13.30 16.00 Transfer mellem uddannelse og arbejde 1 Vibe Aarkrog

5 28. februar 10.00 12.30 Innovative processer i et organisatorisk perspektiv 1 Flemming Meier

6 28.februar

marts

13.30 16.00 Innovative processer i et organisatorisk perspektiv 2 Flemming Meier

7 1. marts 10.00 12.30 Fælles forelæsning ?

8 1. marts 13.30 16.00 Organisatorisk læring Ulrik Brandi

9 2. marts 10.00 12.30 Læring i praksis Vibe Aarkrog

10 2. marts 13.30 16.00 Læring fra et situeret perspektiv Flemming Meier

11 21. marts 10.00 12.30 Facilitering af videndeling og efteruddannelse 1 Ib Ravn

12 21. marts 13:30 16.00 Facilitering af videndeling og efteruddannelse 2 Ib Ravn

13 22. marts 10.00 12.30 Kompetencebegrebet Steen Høyrup P.

14 22. marts 13.30 16.00 Kompetenceudvikling Steen Høyrup P.

15 23. marts 10.00 12.30 Kollektiv vejledning Vejlederne

16 23. marts 13.30 16.00 Kollektiv vejledning Vejlederne

17 11. april 10.00 12.30 Kollektiv vejledning Vejlederne

18 11. april 13.30 16.00 Teknologi, læring, organisation Flemming Meier

19 12. april 10.00 12.30 Mening i arbejdslivet - og læring Ib Ravn

20 12. april 13.30 16.00 Vejledning i arbejdslivet Kristina M. Anderson

21 13.april 10:00 12:30 Evaluering af kompetenceudvikling Bjarne Wahlgren

22 13.april 13:30 16:00 Kollektiv vejledning Vejlederne

4 af 16

Session 1

Titel: Velkomst og gruppedannelse

Dato og tidspunkt: 01. 02. 2018, 10:00-12:30

Underviser: Vibe Aarkrog

Indhold:

Formålet med denne session er, at de studerende får et generelt overblik over emner og aktiviteter på

modul 2. Endvidere at de studerende får kendskab til eksamensform og bedømmelseskriterier, her-

under hvilke vejledere de vil blive tildelt.

De studerende introduceres til indholdet, pædagogikken og strukturen på modul 2. Der vil især blive

lagt vægt på at tydeliggøre mål, eksamenskrav og bedømmelseskriterier for de studerende. De stude-

rende skal danne studiegrupper, og vil blive tildelt vejledere.

Litteratur knyttet til undervisningen:

Ingen

Forberedelse til undervisningen:

De studerende bør forud for denne session gøre sig overvejelser over deres projektinteresse og pro-

blemfelt, således at disse kan indgå i forhold til gruppedannelse og vejledertildeling.

Session 2

Titel: Organisatorisk læring – en introduktion

Dato og tidspunkt: 01. 02. 2018, kl. 13:30-16:00

Underviser: Jonas Sprogøe

Indhold:

Efter undervisningen har den studerende, gennem læsning af artikler, teoretiske oplæg og diskussion

af egne udviklingsprojekter i organisationen udviklet kendskab til og forståelse for de dilemmaer og

problematikker, der knytter sig til organisatorisk læreprocesser. Den studerende vil få præsenteret

en række centrale begreber om organisatorisk læring og læring på arbejdspladsen. Disse vil efterføl-

gende blive diskuteret i relation til deltagernes egne organisatoriske læreprocesser.

Undervisningen vil indeholde oplæg om centrale forståelser af organisatorisk læring; herunder en

grundigere diskussion af organisatorisk læring som kulturforandring. Undervisningen vil også inde-

holde præsentation og diskussion af to konkrete projekter, hvor forandringer på arbejdspladsen for-

stås som organisatorisk læring.

Undervisningen vil veksle mellem teoretiske oplæg, samt gruppeprocesser med afsæt i de studeren-

des egne erfaringer og beskrivelser.

5 af 16


Brandi, U. & Elkjær, B. (2011). Organisatorisk læring i organisatorisk forandring. Tidsskrift for Ar-

bejdsliv, 13. årg., nr. 2, 73-89

Brandi, U. & Elkjær, B. (2014). Organisatorisk læring. I; Signe Vikkelsø & Peter Kjær (red.),

Klassisk og moderne organisationsteori. København: Hans Reitzel. p. 257-277

Cook, S., & Yanow, D. (1993). Culture and Organizational Learning. Journal of Management In-

quiry, 2, 373- 390.

Sprogøe, J. & Rohde, N. (2009). Practicing induction: a generative dance between newcomers and

organizations. Learning Inquiry, 3, 47-66


Medbring en kort beskrivelse (maks ½ side) af en organisatorisk forandring.

Hvad er forandret? Beskrivelse

Er der tale om en læreproces? Hvorfor/hvorfor ikke? Analyse

Session 3

Titel: Organisationskultur – med fokus på ledelse

Dato og tidspunkt: 02. 02. 2018, kl.10:00-12:30

Underviser: Jonas Sprogøe

Indhold:

Efter undervisningen har den studerende, gennem læsning af artikler, teoretiske oplæg og diskussion

af egen organisationskultur udviklet kendskab til og forståelse for de udfordringer, der knytter sig til

organisationskulturanalyser, samt ledelse af organisationskultur. Den studerende vil få præsenteret

forskellige perspektiver på organisationskultur, samt ledelsesforståelser i forhold hertil. Disse vil ef-

terfølgende blive diskuteret i relation til deltagernes egne eksempler på organisationskultur.

Undervisningen vil indeholde oplæg om centrale forståelser af organisationskultur; herunder en

grundigere diskussion af polyfon ledelse, som tilgang til at håndtere de ledelsesmæssige udfordringer

ved en konkret kulturforandring i den offentlige sektor. Den studerende kan med fordel orientere sig

i Cook & Yanow (2006) fra undervisningsgangen om organisatorisk læring.

Undervisningen vil veksle mellem teoretiske oplæg, samt gruppeprocesser med afsæt i de studeren-

des egne erfaringer, billeder og cases.


Hatch, M. J. (2010[2001]). Organisasjonskultur. I Organisasjonsteor . Moderne, symbolske og

postmoderne perspektiver. Abstrakt Forlag, kap. 7, 225-266

Hasse, C. (2011). Kulturanalyse med forskeren som apparatus. I Kulturanalyse i organisationer. Be-

greber, metoder og forbløffende lærerprocesser. Samfundslitteratur, kap. 1, 15-33

http://pure.au.dk/portal/en/persons/ulrik-brandi(5c1679c4-aabc-41c5-93d9-b3d4ea7a3155).html

http://pure.au.dk/portal/en/persons/ulrik-brandi(5c1679c4-aabc-41c5-93d9-b3d4ea7a3155)/publications/organisatorisk-laering(f798575f-0169-47c4-9878-ab69f3b3fac4).html

6 af 16

Skjødt U. & Sprogøe, J. (2014). Anerkendelse i professionsfaglig ledelse. Tidsskrift for Arbejdsliv, 16.

årg., nr. 1, 83-97.

Forslag til øvrig læsning

Skjødt U. & Sprogøe, J. (2014). Anerkendelse i professionsfaglig ledelse. Tidsskrift for Arbejdsliv, 16.

årg., nr. 1, 83-97

Bramming. P. mfl. (2009): SnapL og – en performativ forskningsteknologi, eller hvad grævlingelor-

ten fortæller om lærertrivsel, Tidsskrift for Arbejdsliv, 11. årg. Nr. 4, 24-37


De studerende bedes til undervisningen medbringe 4-5 billeder af kulturen i egen organisation, samt

knytte et par kommentarer til billederne. Disse bruges som afsæt for gruppeprocesserne i løbet af

undervisningen.

Session 4

Titel: Transfer mellem uddannelse og arbejde 1



Indhold:

Formålet med denne session er, at de studerende opnår kendskab til transferbegrebet, herunder

hvad der fremmer og hæmmer transfer fra uddannelse til praksis. Endvidere at de studerende kan

anvende teori om transfer til at forklare transferproblematikker i relation til læring på arbejdspladser

og i organisationer.

Transferbegrebet vil blive gennemgået, sådan som dette begreb kommer til udtryk inden for uddan-

nelsesforskningen og HRD feltet, herunder hvilke forhold der har indflydelse på, om man anvender

det, man lærer, erfarer eller beskæftiger sig med.

Herefter arbejder de studerende i grupper med at anvende den gennemgåede teori til at analysere en

case om transfer af læring i en organisation. Der afsluttes med en opsamling i plenum.


Aarkrog, V. (2010) Fra teori til praksis, Undervisning med fokus på transfer. København: Munks-

gaard. Kapitel 2.

Wahlgren, B. & Aarkrog, V. (2012) Transfer. Kompetence i en professionel sammenhæng.Kapitel 3,

s. 25-58.

Wahlgren, B (2009) Transfer mellem uddannelse og arbejde. NCK, DPU

http://nck.au.dk/fileadmin/nck/Opgave_2.5/Transfer_-

_mellem_uddannelse_og_arbejde._Med_summary._Haefte.pdf

http://nck.au.dk/fileadmin/nck/Opgave_2.5/Transfer_-_mellem_uddannelse_og_arbejde._Med_summary._Haefte.pdf

http://nck.au.dk/fileadmin/nck/Opgave_2.5/Transfer_-_mellem_uddannelse_og_arbejde._Med_summary._Haefte.pdf

7 af 16


Teksterne læses. Hver studiegruppe medbringer en case om transfer fra deres egen praksis, der skal

bruges i gruppearbejdet. Casen kan dreje sig om, at transfer er lykkedes, eller den kan dreje sig om,

at transfer ikke lykkedes. Casebeskrivelsen må fylde højst en A 4 side.

Session 5

Titel: Innovative processer i et organisatorisk perspektiv 1


Underviser: Flemming Georg Meier

Indhold:

Formålet med denne session er for det første, at de studerende udvikler et kendskab til teoretiske

tilgange, der har relevans i forhold til analyse af og arbejde med innovative processer i organisatio-

ner, herunder praksisbaserede, aktør-netværks-teoretiske og kulturhistoriske tilgange. For det andet,

at de studerende i grupper arbejder refleksivt og analytisk med situationer og problematikker i deres

egne organisationer, som har eller kan have innovative perspektiver.

I sessionen vil væsentlige pointer og begreber inden for praksisbaserede teorier om viden og organi-

satorisk læring, aktør-netværks-teori og kulturhistoriske teorier blive præsenteret og diskuteret i

forhold til problematikker og temaer inden for innovation på arbejdspladser og i organisationer.

Konkrete eksempler på organisatorisk læring, design og innovation og betydningen af materielle og

kulturelle artefakter vil blive belyst og diskuteret. Indflettet heri vil et gruppearbejde med undersø-

gelse, refleksion og udveksling mellem deltagerne om deres egne arbejdspladser / organisationer bli-

ve faciliteret.


Engeström, Y. (2001): Expansive Learning at Work: Toward an activity theoretical conceptualiza-

tion. Journal of Education and Work, 14:133-156.

Humphries, C and Smith, A (2014): Talking objects: Toward a post social research framework for

exploring object narratives. Organization, 21:477-494.


Læs de tekster, der er tilknyttet denne session. Overvej: følgende spørgsmål: Hvilke (små såvel som

mere omfattende) eksempler på innovation på din arbejdsplads / i din organisation kan du komme i

tanke om fra de seneste 2-3 år? Hvad var kerneideen i forandringerne eller det fornyende? Oplever

du problematikker omkring dig i dit daglige arbejde, som kunne kalde på innovationer?

Session 6

Titel: Innovative processer i et organisatorisk perspektiv 1

Dato og tidspunkt: 28. 02. 2018, kl. kl.13:30-16:00


8 af 16

Indhold:

Se session 5


Se session 5


Se session 5

Session 7

Titel: Fælles forelæsning

Dato og tidspunkt: 01. 03. 2018, kl. kl. 10:00-12:30

Underviser: Rasmus Willig, Lektor Roskilde universitet, RUC

Indhold:

Titel: ”Afvæbnet kritik” - Fra medbestemmelse til medhør til medgørlighed.

”Afvæbning af kritik ” er i vækst på arbejdsmarkedet, og Rasmus Willig dokumenterer i bogen en ny

kultur, der præger især fagprofessionerne, offentlige som private, hvor kritik ikke længere kan hand-

le om almene problemstillinger i arbejdslivet, men gøres til et individuelt anliggende, der har med

den enkelte medarbejder at gøre. I stedet for kritik forlanges først en positiv og nu en resilient og

robust attitude. Udviklingen viser ifølge Willig et skifte fra flexicurity, over flexploytation til flexis-

me. Hold igen med kritik ellers opfattes du som bagstræberisk.


Deltagere får bogen ”Afvæbnet kritik” til forelæsningen


Session 8

Titel: Organisatorisk læring


Underviser: Ulrik Brandi

Indhold:

De studerende vil efter session 8 have viden om udviklingen af og indholdet i dominerende teorier

inden for forskningsfeltet ’Organisatorisk læring’ og danne sig et overblik og forståelse af feltets ker-

nebegreber.

Indholdet i session 8 vil være på teori om organisatorisk læring med afsæt i et adfærds, handlings, og

praksisbaseret perspektiv. Vi vil på baggrund af konkret præsenterede cases behandle forskellige

kernebegreber inden for de tre perspektiver, som e.g. single- og double loop læring, standard opera-

ting procedures, communities of practice, og diskutere, hvordan teorier og begreber fra organisato-

risk læring kan forstås i forhold til organisatoriske udviklingsforløb.

9 af 16


Brandi, U., & Elkjaer, B. (2014). Organisatorisk læring. In S. Vikkelsoe & P. Kjaer (Eds.), Klassisk og

Moderne organisationsteori. København: Hans Reitzels Forlag. (pp. 22)


Tekster knyttet til undervisningen forudsættes læst og centrale begreber er undersøgt før den enkelte

undervisningssession. Der vil min. 5 dage før den pågældende session blive lagt mere specifikke be-

skrivelser af læringsmetodik op på Blackboard, hvor de studerende kan orientere sig i forhold til de

konkrete forberedelseskrav til sessionen.

Session 9

Titel: Læring i praksis



Indhold:

Formålet med denne session er, at de studerende bliver i stand til at anvende begreber og teori om

læring i praksis til at beskrive og eller forstå læring på arbejdspladser. Der introduceres til centrale

begreber om læring i praksis og til to teoretiske tilgange til læring i praksis: ”Den reflekterende prak-

tiker” og ”Fra novice til ekspert”.

De studerende får mulighed for at arbejde med udvalgte begreber og teori i forhold til beskrivelse og

analyse af læring i praksis.


Wahlgren, B & Aarkrog, V. (2004) Teori i praksis, kapitel 3, s. 38-67.

Schön, D. (1983) The Reflective Practitioner. How Professionals Think in Action, s. 49-69. Basic

Books.

Dreyfus, H. & Dreyfus, S. (1999) Mesterlære og eksperters læring. I: Nielsen, K. & Kvale, S. (Red.)

Mesterlære. Læring som social praksis, s. 54-75. Hans Reitzels Forlag.


Læs teksterne og forbered i hver studiegruppe et eksempel. Eksemplet skal tage udgangspunkt i en

typisk situation eller arbejdsopgave på en af jeres arbejdspladser og dreje sig om, hvad der skal til

for, at I som led i jeres daglige arbejde kan udvikle måden I tackler situationen eller opgaven på.

Session 10

Titel: Læring fra et situeret perspektiv



10 af 16

Indhold:

Formålet er, at de studerende introduceres til et situeret perspektiv på læreprocesser samt til analyse

ud fra dette perspektivs begreber og antagelser og begreber.

Der introduceres til grundlæggende begreber inden for situeret læringsteori, herunder begreber om

social praksis, legitim perifer deltagelse og praksisfællesskaber. Det tematiseres, hvordan læring i

den situerede læringsteori ses som deltagelse og bevægelse og uadskilleligt fra sociale praksissers

situerethed, kontekstualitet og socio-politiske organisation. I den forbindelse vil metodologiske og

anvendelsesmæssige sider blive diskuteret med henblik på at synliggøre analytiske og pædagogiske /

didaktiske potentialer af det situerede perspektiv.


Lave, Jean & Wenger, Etienne (2003) Situeret læring – legitim perifer deltagelse, (kapitel 3 og 4). I:

Lave, Jean & Wenger, Etienne: Situeret læring og andre tekster.

Hans Reitzels Forlag: s. 55-100.


Læs teksterne.

Session 11

Titel: Facilitering af videndeling og efteruddannelse 1


Underviser: Ib Ravn

Indhold:

I session 11 og 12 præsenteres to modeller for viden og videndeling, den repræsentationelle og den

pragmatiske. Vi øver sammen den kompetence der ligger i at facilitere vidensprocesser mellem kol-

leger i møder, seminarer og efteruddannelsesaktiviteter.

Katederundervisning og ”ordet er frit”-diskussioner er to traditionelle læringsformer, som man i en

del har år har forsøgt at finde alternativer til. Den klassiske opfattelse af viden som repræsentationel

(dvs. en afspejling af en objektiv virkelighed) har gået hånd i hånd med forelæsningsformen, mens et

andet, pragmatisk inspireret vidensbegreb (Dewey, Argyris, Schon) kalder på andre, mere involve-

rende og praksisnære måder at håndtere viden på.

Vi skal se på facilitering som en metode til strukturering og afvikling af videndelings- og læringsfor-

løb. Som facilitator trækker man på et repertoire af samtale- og refleksionsprocesser, der søger at

sætte deltagerne i førersædet, således at den formidlede viden også trækker på deres erfaringer og

derfor kommer mere direkte i brug. Vi skal afprøve et par af disse processer (Knastbehandling, Pluk-

ning, Sidemandsdialog, Drejebog) og øve facilitatorrollen, vekslende med teoretiske oplæg og korte

opsamlinger. Dagen vil således selv blive et eksempel på et faciliteret videndelingsrum.

11 af 16


Ib Ravn (2016). Videnprocesser kan faciliteres. I: Peter Holdt Christensen (red.): Bedre videndeling:

Teoretiske og praktiske perspektiver, s. 242-263. Hans Reitzels Forlag. (22 sider)

Ib Ravn (2003). Brug møder til videndeling. I Per Nikolaj Bukh (red.): Knowledge Management, kap

9.1, side 1-14. Børsen Ledelseshåndbøger. (14 sider)

Begge tekster kan findes på denne side: www.kortlink.dk/c389


Læs teksterne og notér i lyset deraf 2-4 episoder fra din personlige erfaring med videndeling på mø-

der eller i efteruddannelsesaktiviteter, hvor facilitering eller mangel på samme har haft en betydning

for udbyttet.

Session 12

Titel: Facilitering af videndeling og efteruddannelse 2


Underviser: Ib Ravn

Indhold:

Se session 11


Se session 11


Se session 11

Session 13

Titel: Kompetencebegrebet


Underviser: Steen Høyrup Pedersen

Indhold:

Formålet med denne session er, at den studerende erhverver sig viden om kompetencebegrebet og

opnår kendskab til kompetencebegrebets forskellige definitioner og bagvedliggende teoretisk tænk-

ning.

Sessionen indeholder en introduktion til forskellige definitioner og forståelser af kompetencebegre-

bet – bl.a. inden for uddannelsessektoren, forskningsverdenen og arbejdslivet, herunder de nyere

betydningerne af begreberne kvalifikation og kompetence. Der lægges vægt på inddragelse af de stu-

derendes erfaringer mht. begrebsanvendelserne fra deres arbejdspladser. Herudover vil der blive

http://www.kortlink.dk/c389

12 af 16

givet eksempler på, hvordan man kan måle kompetence, samt grundlæggende problemer og forsker-

positioner i forbindelse hermed.


Ellström, P.E. (2009). Competence development in the workplace: concepts, strategies and effects

(ch. 3). In Illeris, K. International perspectives on competence development – Developing skills and

capabilities. New York: Routledge.

Høyrup, S. & Pedersen, K. (2004) Lærings- og kompetencebegrebet i arbejdslivsforskningen. I: Ille-

ris, K. (red.) Udspil om læring i arbejdslivet. Roskilde Universitetsforlag. København.

Illeris, K. (2011) Kompetence. Hvad, hvorfor, hvordan. Samfundslitteratur, især kap. 3,4 og 7


Læs de angivne tekster og gør dig overvejelser over, hvordan man forstår kompetence i din virksom-

hed, hvordan arbejder man med kompetenceudvikling og hvordan relaterer dette sig til indholdet i

teksterne og forelæsningen.

Session 14

Titel: Kompetenceudvikling


Underviser: Steen Høyrup Pedersen

Indhold:

Formålet med denne session er, at den studerende erhverver sig viden om de grundlæggende strate-

gier for kompetenceudvikling samt kendskab til og overblik over de mest kendte typer af teorier for

kompetenceudvikling. Nogle væsentlige indholdspunkter vil være: Hvilke læringsbetingelser søges

realiseret gennem de forskellige strategier? Hvorledes begrebsliggøres disse læringsbetingelser gen-

nem de forskellige læringsteorier, som f.eks. accentuerer formal-, informal og incidental learning?

Herudover: Hvorledes kan arbejdspladsen som organisation skabe rum for og optimere eller hæmme

læreprocesser? Der vil blive inddraget og analyseret konkrete eksempler på kompetenceudvikling og

-strategier fra de studerendes praksis/arbejdspladser.


Se session 13.


Se session 13.

Session 15

13 af 16

Titel: Kollektiv vejledning


Underviser: Vejlederne

Indhold

Vejledningen drejer sig om eksamensopgavens struktur, herunder valg og afgrænsning af problem-

felt.

På baggrund af korte oplæg fra vejlederne skal de studerende i grupper arbejde med deres eksa-

mensopgaver under feedback fra vejlederne.

Yderligere information om indhold, litteratur og de studerendes forberedelse vil blive lagt på Black

Board senest en uge før vejledningen.

Session 16




Indhold

Vejledningen drejer sig om metode, herunder valg og præsentation af teori, dataindsamlingsmetoder

og metodeovervejelser.





Session 17

Titel:


Underviser:

Indhold:

Vejledningen drejer sig om analyse af data.





Session 18

Titel: Teknologi, læring organisation

14 af 16



Indhold:

Formålet med denne session er, at de studerende udvikler et kendskab til teorier, som samtænker

teknologier og læring i arbejdsliv og organisatorisk perspektiv.

Sessionen vil indeholde en præsentation af overordnede spørgsmål og forståelser, som teori der be-

skæftiger sig med sammenhænge mellem læreprocesser og teknologi på arbejdspladsen. Der vil blive

lagt vægt på Aktør-netværks-teori og teoriens grundbegreber som princippet om generaliseret sym-

metri, aktør og netværk.


Svabo, C. (2001): Materiality in a practice-based approach. The Learning Organization 16: 360-

370.

Gherardi, S., & Nicolini, D. (2000). To transfer is to transform: The circulation of safety knowledge.

Organization, 7:329-348.

Orlikowski, W. and Scott, S. (2008): The Entangling of Technology and Work in Organizations.

Working Paper #168, London School of Economics.

Fenwick, T., Edwards, R.& P. Sawchuck (Eds.) (2012). Why sociomateriality in education? An intro-

duction. I: Emerging approaches to educational research, kap .1. Oxon. Routledge


Læs teksterne. Vi vil gennemføre en øvelse, hvor du bedes diskutere, hvorledes man kan forstå et ini-

tiativ eller praksis på din arbejdsplads, som involverer teknologi. Reflekter i den forbindelse over føl-

gende: Hvilke aktører er med i den praksis og hvordan? Hvilke forhandlinger af forandringer og mu-

ligheder for læring i netværket, tænker du, der er i det netværk?

Session 19

Titel: Mening i arbejdslivet - og læring


Underviser: Ib Ravn

Indhold:

Denne session adresserer spørgsmålet om mening i arbejdslivet og betydningen heraf for den enkel-

tes læring på arbejdspladsen. En definition af mening i arbejdslivet præsenteres, tillige med et par

andre konceptualiseringer relateret til forskning i arbejdsmiljø.

Endvidere fremsættes og drøftes den påstand, at skal voksne lære nyt, er det centralt, at de oplever

det lærte som relevant for deres arbejdslivsmening. Ved man ikke, hvad meningen med ens arbejds-

liv er, bliver det vanskeligere at optage og forholde sig til nyt. De studerende vil blive præsenteret for

teoretisk funderede begreber, hvormed relationen mellem oplevelsen af meningsfuldhed og evnen til

at lære nyt kan håndteres.

15 af 16


Ravn, Ib (2008). Mening i arbejdslivet – definition og konceptualisering. Tidsskrift for Arbejdsliv,

10(4): 59-75. Hentes på www.kortlink.dk/epkg (17 sider)

Ravn, Ib (2006-08): a. Læring og livsmening. b. Læring defineret som realisering af livspotentialer.

c. Learning, self-organization and meaning in life.

Hentes på www.ibravn.blogspot.com. (ca. 10 sider).


Læs artikel og blogposter. Overvej, hvad der giver mening i dit arbejde, og hvordan dette har betyd-

ning for læring i organisationen og kompetenceudvikling.

Session 20

Titel: Vejledning i arbejdslivet


Underviser: Kristina Mariager Anderson

Indhold:

Sessionen introducerer til forskellige perspektiver på og forståelser af vejledingsbegrebet set i relati-

on til vejledning i arbejdslivet. På hhv. samfunds- og institutionsniveau kigger vi på voksenvejled-

ning i Danmark. På samfundsmæssigt niveau ift. hvordan voksenvejledningsområdet er organiseret,

og hvilke muligheder og udfordringer denne organisering giver. På institutionsniveau eksemplifice-

res fra VEU-centrene, som en af de institutioner, der yder voksenvejledning i Danmark.


Nordentoft, H. M. (2012). Kollegiale vejledningsformer og læring i sundhedsarbejdet. I Si-

movska, V. & J. M. Jensen (2012) Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. Gads Forlag (12 si-

der)

Plant, P. (2008). On the Shop Floor – Guidance in the Workplace. I Athanasou, J. A. & R. Van

Esbroeck (eds.). International Handbook of Career Guidance. Springer (14 sider)

Thomsen, Rie (2009). Vejledning i fællesskaber. Studie og Erhverv. (Kap. 8) (30 sider)


På side 222 i Nordentofts tekst beskrives en model med fire faser i kollegial vejledning. Forberedel-

sen til denne session består i, at I hver især (jf. fase 1) formulerer et vejledningsgrundlag.

Session 21

Titel: Evaluering af kompetenceudvikling


Underviser: Bjarne Wahlgren

Indhold

http://www.kortlink.dk/epkg

http://www.ibravn.blogspot.com/

http://pure.au.dk/portal/da/publications/sundhedspaedagogik-i-sundhedsfremme(46b7f06f-2893-4ebe-8c21-9ff76fe31d21).html

16 af 16

Evaluering er en integreret del af kompetenceudvikling i undervisning, i arbejdslivet og i organisati-

oner. På denne session får de studerende kendskab til:

Evalueringsbegrebet og evalueringens læringsteoretiske baggrund

Centrale forhold i en evaluering herunder sammenhængen mellem mål, proces og effekt og

Målemetodiske forhold, der knytter sig til evaluering af læring, undervisning og uddannelses-

forløb, herunder måling af kompetence.

Med udgangspunkt i konkrete eksempler på evalueringsforløb belyses de teoretiske forudsætninger

og praktiske implikationer af evaluering.


Andersen, Michael, Wahlgren, Bjarne & Wandall (2017). Evaluering Af læring, undervisning og ud-

dannelse. København: Hans Reitzels Forlag. Kapitel 1 og 5.

Aarkrog, V. & Wahlgren, B. (2017). Developing schemas for assessing personal and social compe-

tences among unskilled young people. International Journal for Research in Vocational Education

and Training, Vol. 4, 1. DOI: 10.13152/IJRVET.4.1.3.

Wahlgren, B. & Aarkrog, V. (2015). Validity in Assessment of Prior Learning. US-China Education

Review, Vol. 5, 10. 672-681. DOI: 10.17265/2161-623X/2015.10.003.


Den angivne litteratur skal være læst. Den studerende skal have valgt og kort beskrevet hovedind-

holdet i et konkret evalueringsforløb fra en undervisnings- eller uddannelsessammenhæng: Hvad

skal evalueres? Hvordan skal det evalueres?

Session 22




Indhold:

Vejledningen drejer sig om syntese og diskussion af resultater.





Sessionen afsluttes med en mundtlig evaluering af det samlede modul.

koncern it (den rigtige) - aarhus universitet · 2018-01-12 · dningid=1907&sprog=da...

Documents