kongevejen oktober

9. NUMMER 1. ÅRGANG Oktober 2011

Snogen flygter fra druk og snegle

23-årige Lasse Larsen fra Lykkesholms Allé 2 C, også kendt som Snogen, har lidt ondt i hovedet denne lørdag formiddag. Efter en heftig ølstafet, hvor man skulle rive sin T-shirt i stykker, tog han og sambo-

erne på 90’eren på Gammel Kongevej og senere til fest på Panum. Nu sidder drengene med tømmermænd i deres il-delugtende ungkarlelejlighed, hvor skoene klæber til linole-umsbelægningen i køkkenet, og en spæd mandighed spirer.

»Vi arbejder på at få over-skæg, på at få en snegl,« af-slører Lasse med sprukken stemme. For Lasse er der dog andet og mere i livet end den tom-me drukverden og dens let-købte livsprojekter – han ved,

at vejen til frelse går igennem uegennytigt arbejde – derfor rejser han væk, til det sagn-omspundne Latinamerika: »Jeg er på vej til Columbia for at bygge et vandrens-ningsanlæg – det bliver godt for mig,« konstaterer han.

– Lasse søger frihed og frelse i Sydamerikas bjerge

Lasse Larsen (med huen) gør sig sammen med Kristian Ramskov klar til at sige farvel til ungdomshybelen på Lykkesholms Allé 2 C.

“Din stærke, lokale mægler, når du skal sælge din bolig”

KONGEVEJEN - OKTOBER.indd 1 9/28/11 10:52 PM

Opgangs-englen

39-årige Jacob Esbensen fra Sankt Markus Allé 4 er et spøgelse fra fortiden, en af de sidste af sin art. Jacob Esben-sen er vicevært. Efter sin idylliske opvækst i Esbjerg med en kort karriere som bogbinder, et erhverv som også langsomt for-svandt, og et mindre ophold i Århus, påtog han sig ved en tilfældighed hvervet som vicevært i starten af årtusin-det. »I første omgang var jeg faktisk vicevært på den an-den side af gaden – men så fik de ejendomsrenovering, så flyttede jeg herover.« I de sidste mange år har han boet i kælderlejligheden i,

hvad der efter hans eget ud-sagn er en af Frederiksbergs hyggeligste opgange. »Jeg arbejder vel en 3-4 timer om ugen, men un-der oversvømmelsen og i de hårde vintre er det hver dag,« fortæller Jacob. Jacob kender alle i opgan-gen. Han har styr på, hvem der er ude efter hvem, og hvad der ellers rører sig.Men Jacob føler forandrin-gens vinde blæse. Han ved, at han må være omstillings-parat. Han hører varmerøre-rene spille en ukendt melodi: »Jeg føler at jeg tilhører en svunden tid – at jeg måske er ved at forsvinde – jeg skal vi-dere, mod industrien.«

Jacob Esbensen bestyrer opgang nummer 4 på Sankt Markus Allé.

– den sidste vicevært

Komi godt

selskabBliv kendt i dit nabolag

– annoncér i Kongevejen

GALLERI VÆRKSTEDET

HEPA URE

SPARBANK

TRÆVARE-FABRIKKERNES

CAFE POSTGAARDEN

PIZZERIA VILLANOVA

LYSMESTEREN

AZ FRIMÆRKER

LÅN & SPAR

BEIER

LE GOURMAND

ASLA REVISION

JKE DESIGN

LOKALBOLIG

KONGEHUSET

ROLSTED/HEINOCYKLER

SKOMAGERIET

SPAREKASSEN KRONJYLLAND

SOUNDSTATION

VINSTUE 90

Priser fra 800 kronerRing til Jakob:26 29 33 96


Kriminelt kærlighedsdrama – kostume-kærester går hele vejen for hinanden

Maria-Garcia og John er bevidste om, at deres lidenskabs ild må næres, koste hvad det vil – derfor har John stjålet en blomst til Maria.

»Vi mødtes til en kostume-fest – jeg var klædt ud som Kleopatra, og John havde et Luigi-kostume på.« Maria-Garcia på 23 glimter af kåd forelskelse, når hun fortæller om første gang, hun mødte sin John, som bor på hjørnet af Gammel Kongevej og Bagerstræde, og til daglig læser på Handelshøjskolen. Maria-Garcia og John ken-

der til kærlighedens vilkår anno 2011. De har været sammen i et år nu, og de ved, at de for at befæste deres kær-lighed må gå langt. Derfor har de allerede nu valgt at brændemærke sig til hinanden for altid. »Vi var på weekend i Paris, og så fik vi lavet tatoverin-ger med hinandens navne – vi var ikke fulde,« fortæller

John og viser, at han har sin tatovering på underarmen, mens Maria-Garcia har sin på lænden. »Men det er altså ikke, fordi jeg går og flekser med den el-ler noget,« forsikrer John. Men måske er tatoverin-ger ikke nok, måske skal der mere til. For at holde kær-lighedsrelationen frisk og spændstig er dette power-par

derfor ikke bange for at gøre det uventede. I dag er de for eksempel lige kommet ud fra Falernum på Værnedamsvej, hvor John i et anfald af rå kærlighed stjal en blomst til sin ud-kårne: »Vores kærlighed er farlig skråstreg ægte,« fniser Maria-Garcia sydlandsk og vipper med sin stjålne morgenfrue.


Som beskrevet i sidste num-mer af Kongevejen, er Sankt Knuds Vej skueplads for for-underlige fænomener. Den ellers så beskyttede lille vej har undergået en for-andring. Hvor gadens børn tidligere kørte ubekymrede rundt i mooncars og hinkede, som stod omverdenen stille, har der nu fæstnet sig en be-kymring i det lille samfund. Man spørger sig selv, om man er gået for langt, om man har vendt sig for langt fra det konkrete, overgivet

sig for betingelsesløst til tek-nologiens former. I indkørslen mellem nr. 13 og 15 mærker man således med al frostklar tydelighed en ny bevidsthed gry. Her har beboerne i nummer 15 sagt farvel til lørdagsunder-holdningen og sat alt deres overskydende elektronik til udsmidning. Her har man truffet et valg. Præst ved Kristensamfun-det i nr. 13, der bygger på Rudolf Steiners åndsviden-skab og en derigennem dy-

bere mulighed for at forstå Bibelen, Troels Lindow på 58, har ikke selv deltaget i elektro-ofringen. Troels har et 32 tommer Sony-fjernsyn, og det er han veltilfreds med, men han genkender alligevel naboernes naturrettede drift. »Vi skal skelne mellem, hvad der er levende, og hvad der er dødt,« forkynder præ-sten med vidende øjne. »Gud er ikke i tv, han er i alt det, der kan vokse,« under-streger Troels, som erklærer sig enig med filosoffen Søren

Kirkegaards læresætning: »Jo konkretere det religiøse er, desto større omfang af nu-ancer.« På Sankt Knuds Vej har man klargjort sig. Man har smidiggjort sig til den nye tid. Men på trods af den en-degyldige afvisning af tv’ets tyranni er der stadig en em af angst i efterårsluften. Som om man frygter det, man har gjort. Det har således ikke været muligt at få en kommentar fra beboerne i nummer 15.

Lynch-stemning på Sankt Knuds VejPræst Troels Lindow er nabo til et hus, hvis beboere har smidt al elektronik ud, til fordel for en mere konkret tilstedeværen i verden.

– angste beboere gør oprør mod dødt tv-helvede


Reklame-Jacob kan godt være bangeJacob Benzon, 24, der til daglig arbejder i et reklame-bureau har lige købt en ba-gel, og så har han svært ved at sige nej. »Jeg har altid været bange for at sige nej. Det er følelsen af at skuffe andre – det kan jeg ikke lide – man vil jo så

gerne være der for sine ven-ner. Men det er noget pjat, for hvis jeg tænker mig om, så bliver jeg jo aldrig selv skuffet, når mine venner siger nej til et eller andet.« Men Jacob er blevet bedre til at sige nej, og det er han glad for.

Jacob er blevet så glad for at sige nej, at han nu godt kan sige ja noget mere. »Nu siger jeg ja – man kan godt kalde mig et ja-menne-ske. Jeg siger ja til alt. For eksempel er kyllingen i min bagel neutralmarineret – det sagde jeg ja til, det har jeg

aldrig prøvet før,« fortæller Jacob begejstret. Jacob er i øvrigt uddannet fra Handelshøjskolen, og så er han glad for den kolde efterårsbrise. Duften giver ham en følelse af at blive gen-nemstrømmet af minder fra tidligere efterår.

Jacob Benzon fra Steenstrups Allé ser glad ud på billeder, men hans sjæl er i oprør – Jacob ved ikke, hvordan han skal sige nej.


Frimærker og gamle konvolutterhele korrespondancer, og

gamle PostkortKØBES eller modtages til AUKTION

Gerne hele samlinger og større bo

Gratis vurdering

AZ FrimærkeauktionerGammel Kongevej 70

Man. - tors. kl. 10 - 17 • telefon 33 31 31 51

Kvinder følger fagot-guru – Peter Bastian leder dem ind i nuet

… at Peter Bastian ud over at være fagotguru også er uddannet inden for teoretisk fysik.

… at man i det fæl-leseuropæiske fysiske eksperimentarium CERN i Schweiz netop har målt partikler, der bevæger sig hurtigere end lysets hastighed.

… at der i øjeblikket er stor opstandelse i fysikerkredse, da dette måske betyder, at Ein-steins relativitetsteori er forkert.

… at det ikke var mu-ligt at indhente Peter Bastians kommentar til dette, da han var på meditationskursus.

…at idéhistorikeren Mark Singleton har skrevet en bog om yoga og meditation, hvori han beskriver, hvordan det, vi kalder yoga, i virkeligheden er en særegen blan-ding af skandinavisk gymnastik, engelske hærøvelser, bodybuil-ding og esoterisk lære fra 1800-tallet.

Vidste du…

En vild vind går gennem Suomisvej ved Sankt Jørgens Sø, hvor bladene fejer som tusinde hoppebolde gennem gaden. Her er noget i gære. På en trappeafsats sidder Mie Hesselberg og Ditte Ylva Olsen. De er til meditations-kursus hos fagotguruen Peter Bastian, der denne weekend har samlet over 50 tilhørere i netop den bygning, der i sin

tid husede Klasselotteriets store lodtrækningsseancer. Her gælder det om at være i nuet – eller måske efter nuet. Ditte Ylva Olsen forklarer, hvordan det kan være svært, særligt om morgenen. »Der var et mønster i mig, der ikke gad herned i dag – jeg var ikke til stede.« Men Ditte trodsede sig selv – hun tog af sted, hun valgte

øjeblikket. Nu er hun til stede. Om den særlige værens-form, som man indtræder i til en massemeditation, for-tæller Mie: »Det er interessant, så bli-ver man lidt subjekt-objekt, når man skal guide sig selv – men man bliver også meget sulten.«

Ditte Ylva Olsen (forrest) og Mie Hesselberg får sig en pause fra meditationen på Suomisvej.


Mand sov i skunkPelle og Marie fra kollektivet på Amicivej 25 får tit besøg af husets tidligere beboere.

– »det var den bedste tid i mit liv«I porten ved kollektivet på Amicisvej 25 står Marie Skovgaard 33 og Pelle Drag-sted 36. I huset bor tre familier, og i aften er det Marie, der la-ver mad – den står på thai patay. Pelle fortæller, at hu-set har været kollektiv siden 1990, men at det tidligere

var et pensionat bestyret af den legendariske madmutter frøken Clemmensen, der ef-ter sigende havde hen ved 50 logerende boende i det fine gamle hus. Ifølge Pelle hjemsøges huset stadig af frøken Clemmen-sens hengivne drenge. »En dag kom der en ældre

herre forbi, som sagde, at han havde boet på høloftet i 50’erne, inde i skunken – han fortalte, at det havde været den bedste tid i hans liv, fordi der i bygningen overfor havde boet en hel masse stewardesser, som man kunne besøge.«

… at ordet skunk har flere betydninger.

… at det er i bygnings-sammenhæng er et hulrum bag en væg i et loftsrum.

… at skunk i stofsam-menhæng er en for-ædlet, stærkere variant af hamp, der dyrkes indendørs.

… at filmen "The Ste-wardesses" er en soft-core 3D-pornofilm fra 1969, og at den er den mest indbringende 3D-film, der nogensinde er blevet produceret.

… at stewardesser og stewarder i visse sammenhænge kan foretrække at blive kaldt kabinepersonale, da det er et mindre ladet ord.

… at kabinepersonalet hos Virgin Atlantic i en meningsmåling blandt 1.000 britiske flypassa-gerer blev vurderet til at have det mest attrak-tive kabinepersonale.

Vidste du…


Permanent undtagelseKristin på 29 fra Værløse er i en permanent undtagelsestilstand, fremmed for systemet, en udlænding for sig selv og bange for, at hun ikke får mulighed for at skabe sig en tilværelse i Danmark. »Jeg er fra Tyskland, og da jeg var nede i banken for at låne til en lejlighed, fortalte de mig, at jeg skulle betale 25-40 % i udbetaling, fordi jeg er udlænding. De sagde, at jeg i princippet kunne finde på at rejse ud af landet,« fortæller Kirstin. Kristin elsker at male små udsnit af virkelighe-den, dele af en facade eller noget af en blomst, som hun forstørrer op. Kirstin kender til dele og til helheder – hendes hobby er en slags tera-peutisk tilrettelæggelse af verden. Kristin smiler. Men bag smilet lurer en evig angst for afvisningen – for at blive gjort til ingen.

Frygtens skønne smil

– om alt det vi går og er bange for

Thomas er bange for, at venstrefløjen ruinerer landet.

Krirstin kan mærke, at hun frygter usikkerheden mest.

Frygt på Frederiksberg

Reklamemanden Thomas Hoffmann ken-der frygtens ansigt – det er roligt, øjnene behageligt blå, dets tillidsvækkende smil indkranset af hårets blonde bølger. »Jeg frygter Johanne Schmidt-Nielsen. Hun er sød nok, men jeg er bange for hendes po-litik. Jeg er bange for, at den nye regering vil gøre det af med det her land. Havde vi fået en blå regering, så havde vi haft en chance for at vækste, men det har vi ikke nu,« siger Thomas, som ikke er alene om frygten. »Mine ansatte lader sig udadtil ikke mærke af regeringskiftet, men efter den femte gin-tonic til fredagsbaren begynder man at kun-ne høre på dem, at de er bekymrede.«


Den norske konservatorie-violinist My på 19 år hjemsøges af højderne. I søvnen står hun på Mount Everest, på Kilimanjaro eller på Him-melbjerget og stirrer fikseret ud over kanten. I en blanding af længsel og afmagt tømmes hendes øjne for indhold – hun nærmer sig uendeligheden. My skutter sig, når hun siger: »Jeg er bange for højder.« På trods af sin handlinglammende frygt insisterer My på at konfrontere den gang på gang, koste hvad det vil. »Men jeg søger ikke rushet,« fastslår My tænk-somt og fortsætter efter en kort pause: »Men jeg var faktisk på Gjørret Tivoli i Stockholm for ikke længe siden, hvor jeg prøvede en for-lystelse, der hedder Frit Fald – jeg var bange.« My er i øvrigt også bange for elefanter.

– om alt det vi går og er bange for

Finn boede i bruseniche

My foran konservatoriet på Rosenørns Allé, hvor hun studerer.

Jane (til højre), sammen med sin frygt- og navneløse veninde.

»Jeg søger ikke rushet«

Frygt på Frederiksberg

»Jeg havde på et tidspunkt et stankelben, der hed Finn – jeg måtte navngive ham, det blev personligt – han boede i brusenichen i mit bad i mere end et halvt år.« Vesterbro-pigen Jane på 29 frygter de små ting i livet. Dem, som kribler og krabler – dem som gemmer sig i sprækker og kommer ud om natten. Bevidsthedens 6-benede mørke- mænd. Jane kender sine begrænsninger, men er ogå bevidst om sine fordele: »Jeg dræbte Finn med en støvsuger, da han fik kone og børn – det blev for meget,« for-klarer Jane undskyldende om familiemordet. »Det hele stammer fra en episode, da jeg var 5 eller 6, og der var en enorm edderkop hjem-me hos min farmor,« fortæller Jane ærligt.


Hitomi skal tilbage til fortiden

Hitomi er designer, og hun er ikke i tvivl. »Japan er fortiden, og København er fremtiden. I har cykelstier – i Japan er der bare vanvittige motorveje og vækst og vækst.« Hitomi arbejder på den autentiske restaurant Tokyo på hjørnet af Vesterbrogade

og Oehlenschlægersgade, og hendes navn betyder noget i retning af vision. Hitomi har en japansk ven-inde i Danmark, der hed-der Sayoko, som oversætter for hende. Sayoko skal gå på Krabbesholm Højskole, og hendes navn betyder: The sound of the river.

Skuende ud i det fremtidige danske efterår er Hitomi op-timistisk med hensyn til sig selv og sine egne karriere-muligheder. »Nu da jeg har været i frem-tiden og på et tidspunkt skal tilbage til fortiden, så har jeg et forspring,« griner Hitomi. Som en sidste salut fra for-

tiden rækker Hitomi sin lil-lefinger frem og hilser farvel på en speciel, traditionel ja-pansk måde. Med et fast blik snor hun lillefingeren om lillefingeren på den, hun hil-ser på. Sayonara – Sound and Vi-sion.

– japansk designer fanget i lokalt parallel-univers

FREMTID OG FRITID

SPARBANKGAMMEL KONGEVEJ 157-1591850 FREDERIKSBERGT 9616 2270WWW.SPARBANK.DK

Designeren Hitomi vandrer ned ad Frederiksberg Allé for at tage fremtiden i øjesyn. Her fremviser hun en traditionel japansk posering.


VERDEN UDENFOR

… at Lasse og Kristian fra forsiden har en tavle i deres køkken, hvor der står titlerne på alverdens filmtrilogier.

… at drengene hver søndag stemmer om, hvilken trilogi de skal se om aftenen.

… at de indtil videre blandt andet har set Terminator- og Rambo-trilogien + Oceans 11, 12 og 13.

… at pølsevognen har prydet det danske gadebillede siden 18. januar 1921.

… at pølsevognen kommer fra Tyskland, men siden er blevet et klassisk symbol på Danmark og danskhed.

… at der ifølge John i 1960’erne var 4.000 pølsevogne i hele lan-det, og at der i dag er 31 tilbage i København og 200 tilbage i hele Danmark.

… at den danske pølsevogn ifølge tulip.dk er fuldstændig selv-forsynende og muligvis en model for en mere bæredygtig og velsma-gende fremtid.

Vidste du...

a

Pølsemanden John sidder meget ned. Derfor er han begyndt på Herbalife-slankekuren.

Nummeret før nervepiller

Pølsevognens æra er snart en saga blot. Fjenderne er byens sushi-pushere og stadekonto-ret på kommunen. Men inde i pølsevognen på Vesterbros Torv sidder en mand, der ikke giver op, en mand der ikke på vilkår spiser fisk, som vil kæmpe til det sidste for at redde frankfurteren fra dø-den. »Pølsen er jo vores na-tionalklenodie for fanden,« messer John, der kommer fra Sydhavnen, og som jævnligt passer pølsevognen på torvet. John er opvokset på Vester-bro, og i 60’erne ernærede

han sig som bydreng i Kød-byen. Fra sit mobile og yders mod-standsdygtige pølsefort på torvet har John lejlighed til at betragte tiden løbe forbi – og det er ikke et ubetinget kønt syn, der falder ham i øj-nene. »Jeg kan godt love jer, at det er nummeret før nervepiller at sidde her,« forklarer John og fortsætter: »Men om trettenhundrede- og-nogle-dage går jeg på pension – jeg tæller ned, det kan jeg godt love jer.« John forklarer, at det gæl-

der om at holde fast, når først man har skaffet sig en vogn. »Det er Diktaturet, som be-stemmer, dvs. stadekontoret, Steff-Houlberg og Tulip – uden dem er du intet. Intet.« Livet i pølsevognen er dog andet og mere end en kamp mod kommunen, det er også en kamp mod kroppen, mod sig selv, for som John siger: »Jeg er jo lidt omfangsrig – jeg har været oppe i 0,2 ton-klassen – men så prøvede jeg det her Herbalife, og nu har jeg det bedre – kort fortalt, det er modermælkserstatning gange 1 million.«

– John fanget i pølsediktatur


POLITISK ANALYSE

»Jeg vil sige til Mogensen og Christiansen: Få jer et liv – få jer et praktisk arbejde – tag en orange dragt på.« Kongevejens politiske kom-mentator, myntedyrker med mere, Mik Stiel Bendix fra Lykkesholms Allé 20, er ikke nervøs for at erklære konkur-rencen for passé. Rådhus-pladsen, DR, TV2 News – det var dengang. Nu er det nye tider, der er brug for nye ansigter, og Mik har beslut-tet sig for at blive i landet. »Jeg er pessimist – men jeg tror alligevel, at pendulet svinger, at det bliver bedre –

vi bliver trætte af at læse om død og vold, der kommer en anden periode, en ny tid,« forklarer Mik profetisk om den omsiggribende krimi-bølge i medierne og ånds-livet. Også på musikkens vegne er Mik bekymret. »Det er, som om musikken ikke fungerer mere efter digi-taliseringen – sjælen er død, og varmen er blevet kold – musikken er blevet aflivet,« fortæller Mik. Det er dog ikke kun i kun-sten, at noget har forandret sig – også på Christiansborg

dyrkes menneskelivets sky-ggefulde sider – en bizar og incestuøs stammekultur har overtaget folkestyrets vigtig-ste organ. »Folketinget er ved at blive sådan noget fætter-kusine noget – de er alle sammen i familie – hele familien Hækkerup, Langballe og Krarup sidder jo i Folketinget – mange af dem ligner nogen hvor øjnene sidder lidt for tæt,« forklarer Mik med en bekymret mine. En anden ting, Mik bed mærke i under valgkampen, var den kønskamp, som blev

ført af Anders Samuelsens skattehadende muskelmænd. Mik forklarer: »Hvis du er mand og chau-vinist, så meld dig ind i Liberal Alliance / Syg Am-bulance – de har et kompleks med kvinder, specielt hende modergudinden, den som de kalder Big Mother.« På trods af den politiske analyseforms betragtelige usikkerhed vover Mik denne sidste analyse af den kommende politiske sæson: »En ting kan jeg sige med sikkerhed: Min mynte – den overlever.«

Mik hudfletter fætter-kusinefest – Kongevejens politiske kommentator analyserer valget

Mik Bendix fra Lykkesholms Allé 20 er ikke imponeret over det nye folketing.


TIDLIGERE VERDENER

På hjørnet af Hollændervej og Dr. Priemes Vej er der sket meget på 100 år, særligt in-den for rengøringsbranchen. På det øverste billede ses hjørnebygningen i starten af 1900-tallet. I de år oplevede

de frederiksbergske lejlig-heder en hidtil uset invasion af tæpper. Men med alle de nye luksus-genstande fulgte nye bekym-ringer: Hvordan skulle man dog rengøre al djævelskaben?

Dansk Støvsuger Kompagni havde en entreprenant løs-ning – mobile hestetrukne støvsugervogne, hvorfra store rør kunne trækkes ind i lej-lighederne for at suge skidtet fra tæpperne..

I 2011 har forholdene foran-dret sig noget i hjørnelejligh-eden, der i dag huser Hans Ejlersen og hans kone Lis. »Det er mig, der støvsuger. Jeg bruger en Miele. Før havde vi Nilfisk,« siger Hans.

Støvsugeren kom med hestenØverst ses et billede fra starten af sidste århundrede af en støvsugervogn på Hollændervej. Nedenunder et nutidigt billede af stedet.


KalenderDanasvej Bibliotek

Danasvej 30 B1910 Frederiksberg C

Program for oktober:

04.10.2011Fire film for de mindsteVi viser Storvask - Forsvun-det, Astons sten, Cirkeline - Klodsmus samt Pril og Plet i sneen. Fra 3 år. 12.10.2011Forfatteraften med Lone HørslevI marts udkom Lone Hørslevs anmelderroste roman Sorg og camping. En tragikomisk roman om det stille hverdagsliv, som alligevel rummer det store drama.

Åbningstider:Mandag-torsdag 13-19Fredag 11-16Lørdag 10-14

www.fkb.dk

Storm P. - Museet

Er lukket i perioden septem-ber 2011 til januar 2012 på grund af renovering.

Betty Nansen

Frederiksberg Allé 57

Aktuelle forestillinger:

Anna Karenina

En brændende kærligheds-historie med Stine Stengade, baseret på Leo Tolstojs mesterværk af samme navn.

Spiller til 30. oktober.

Vester Vov Vov

Absalonsgade 5

www.vestervovvov.dk

Telefon 33 24 42 00

Café Intime

Allégade 25

Levende musik og sang hver aften – forskellige genrer.

www.cafeintime.dk

Telefon: 38 34 19 58

Vinstue 90

Gammel Kongevej 90

Åbningstider:

Søndag-onsdag: 11-01

Torsdag-lørdag: 11-02

KøbenhavnsBymuseum

Vesterbrogade 591620 København V

Åbningstider 10-17

Aktuelle udstillinger:

At blive københavner

Søren Kierkegaards samlingen.

I containere, skraldespande, affaldsforbrændinger og toiletter. Uanset hvor meget vi prøver at gemme vores affald væk, er det en del af vores hverdag og livet i byen. Københavns Museums næste udstilling SKRALD! dykker ned i de bedste historier om Køben-havns skrald, og hvad vi gør med det.

Teatret ved Sorte Hest

Vesterbrogade 150

Rundt på gulvet.

Af Naja Maria Aidt

Medvirkende: Paw Henrik-sen, Rosalinde Mynster og Anette Støvelbæk.

Iscenesættelse: Maria Wal-bom Vinterberg.

Indtil 29. oktober.

Tlf.: 33 31 06 06 www.teatretvedsortehest.dk

Kongehuset

Gammel Kongevej 39 L

Søndag d. 23. oktoberklokken 13 og 15:Børneteater-forestillingen Øjeblik. Voksne 50 kr. Børn gratis entré. Tilmelding på [email protected], eller i caféen.

www.verdensmindste.dk


Dokument

Kongevejen har modtaget ovenstående læserbrev fra en Dr. Schmidtz, som vi her trykker i sin helhed. Brevet synes at være skrevet som reaktion på, at Konge-vejen i sidste måned trykkede en tegning, vi havde fået ind-leveret, på denne plads. Er du bekendt med den

esoteriske Dr. Schmidtz, er du familie, eller pårørende, bor du i samme opgang som ham, eller kender du ham måske fra den lokale bridge-klub, så vil Kongevejen være ivrig efter at komme i kon-takt med dig.


KongevejenLykkesholms Allé 12, 1902 Frederiksberg C

[email protected]

Annoncer: Ring 26 29 33 96 eller send en mail.

Ansvarshavende redaktører: Jakob Sandvad & Matthias Dressler-Bredsdorff

Oplag: 6.000 eksemplarer

Trykkeri: Jespersen Tryk + Digital

Kongevejen uddeles til samtlige beboereog butikker i kvarteret, der omkransesaf Gammel Kongevej, Lykkesholms Allé,Danasvej, Frb. Allé og Svineryggen.

Avisen distribueres desuden hver månedtil 170 caféer, spisesteder, værtshuseog supermarkeder på Frederiksberg.

Husk, at du kan altid få Kongevejen i caféen Kongehuset på Gammel Kongevej 39.

Kongevejen udkommer 10 gange om året.www.facebook.com/kongevej www.kongevejen.com

Lykk

esho

lms A

llé

Svineryggen

Frb. Allé

Gl. Kongevej

Danasvej

Hau

chsv

ej

Finansieringseksempel: 800.000 kroner, variabel rente, løbetid 25 år, 20 % udbetaling. Tinglysningsafgift: 13.400 kroner. Stiftelsesprovision: 8.000 kroner. ÅOP før skat 4,96 %. Samlet beløb til tilbagebetaling 1.342.208 kroner. Långivning sker ud fra almindelig kreditvurdering.

Frederiksberg afdeling . Alhambravej 9 . 1826 Frederiksberg C . 33 26 88 88 . sparkron.dk

Lån til andelsbolig fra

4,6 %

Hvordan går du og har det?

»Man behøver ikke at tage til Thailand for at være happy.« 48-årige Lise Jensen fra Maglekildevej 4 tror ikke på blind eskapisme. Hun er klar over, at lykken er hvor man finder den. Der-for har hun for nylig været i tyrkisk hamamspa på Christianshavn sammen med sin kæreste. Lise er indkøber for en stor butikskæde, og hun

kan afsløre, at det hotteste lige nu i kategorien det man kan sætte på et bord er brød-kurve af stål – de signalerer knaphed og afmålt luksus. »Det har nok noget med fi-nanskrisen at gøre. Man vil gerne have færre, men finere ting,« fortæller Lise. Lise indrømmer, at hun er mindre spontan nu, end hun var for ti år siden, men at hun alligevel er glad.

Med et smil som en dragende Mona Lisa møder denne ukendte mandsperson fodgængerne på Gammel Kongevej en tirsdag aften. Over hele gaden ligger postkort med mandens koryfæ – som

et henkastet smil, plastret over den gamle kongevej – men hvad er der sket? Hvorfor ligger han her? Hvem er han? Kongevejen efterlyser alle skandaløse oplysninger i postkort-affæren.

Efterlysning IXHvem er manden bag dette glimtende postkort-smil?


kongevejen oktober

Documents