konjunkturnyt uge 11 · 2017. 3. 17. · konjunkturnyt – uge 11 13.–17. marts 2017 . side 2 af...

KonjunkturNYT – uge 11 13.–17. marts 2017

Side 2 af 20

KonjunkturNyt

Uge 11 2017

Denne publikation er udarbejdet af

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Kontoret for konjunktur

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon 7228 2400

Redaktionen er afsluttet fredag kl. 12

Henvendelse kan rettes til [email protected]

mailto:[email protected]

Side 3 af 20

Danmark

• Firmaernes salg stort set uændret i januar

• Kraftig stigning i tjenesteeksporten i januar, men små fald i vareeksporten

• Overskud på 18 mia kr. på betalingsbalancen i januar

• Stigende beskæftigelse i 2016 ifølge arbejdstidsregnskabet

• Den offentlige beskæftigelse faldt i 2016

• Færre ledige stillinger og varslede afskedigelser i februar

• Stigende priser på danske og importerede varer i februar

• Ny prognose fra Nationalbanken peger på fortsat vækst i dansk økonomi

Internationalt

• Euroområdet: Inflationen var 2,0 pct. i februar

• USA: Forbrugerprisindekset steg 2,7 pct. i februar i forhold til året før

• Tyskland: Inflationen var 2,2 pct. i februar

• Storbritannien: Ledigheden faldt med 0,1 pct.-point til 4,7 pct. i januar

• Sverige: Forbrugerprisindekset steg 1,8 pct. år-til-år

• Kina: Detailsalget steg med 9,5 pct. i januar

Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder

• Den amerikanske centralbank hævede styringsrenten med 0,25 pct.-point

• Euroen blev styrket mod centrale handelspartnere

• OMXC20 steg 1,9 pct.

• Olieprisen faldt 0,6 dollar per tønde til 50,7 dollar per tønde

Side 4 af 20

1. Dansk konjunkturnyt

Firmaernes salg stort set uændret i januar Firmaernes salg var stort set uændret i januar 2017 med et lille fald på 0,1 pct.

sammenlignet med måneden forinden, når der ses bort for energisektoren, jf. figur

1. I løbet af 2016 er salget i midlertidig steget markant. Således er firmaernes salg

ekskl. energi steget med 9,5 pct. sammenlignet med niveauet fra januar 2016.

Tallene er i løbende priser og sæsonkorrigerede.

Det lille fald i det samlede salg i januar kan henføres til en nedgang inden for

branchegruppen industri, hvor salget faldt med 1,9 pct. Sammenlignes januar 2017

med januar 2016, var der fremgang inden for alle branchegrupper. Branchegrup-

pen bygge og anlæg er steget 18,2 pct., mens detailhandel oplevede den mindste stig-

ning med 0,2 pct. (ikke sæsonkorrigeret).

Udviklingen i januar dækker over et fald i eksporten på 1,6 pct., mens det inden-

landske salg steg 0,7 pct. Generelt har salget imidlertid været stigende, og sam-

menlignes de tre måneder november 2016-januar 2017 med de forudgående må-

neder har der været stigninger i både det indenlandske salg samt eksporten, jf.

figur 2.

Det bemærkes, at firmaernes salg ofte bliver revideret løbende, når der kommer

nye indberetninger til SKAT.

Figur 1

Firmaerne salg ekskl. energi

Figur 2

Firmaernes salg ekskl. energi (3 mdr. glidende

gns.)

Anm.: Firmaernes salg til udlandet er beregnet residualt. Energi omfatter råstofindvinding og forsyning.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

230

240

250

260

270

280

290

300

310

320

230

240

250

260

270

280

290

300

310

320

10 11 12 13 14 15 16 17

Mia. kr. Mia. kr.

80

90

100

110

120

130

140

80

90

100

110

120

130

140

10 11 12 13 14 15 16 17

I alt Indenlandsk salg Eksport

Indeks (2010=100) Indeks (2010=100)

Side 5 af 20

Kraftig stigning i tjenesteeksporten i januar, men små fald i vareeksporten Vareeksporten1 i januar faldt med 3 pct. (værdier, sæsonkorrigeret) i forhold til december, jf. figur 1.3. Gennem de seneste måneder er vareeksporten dog steget betydeligt, og faldet ændrer ikke ved en overordnet opadgående tendens. Således er eksporten i perioden november-januar øget med 6 pct. i forhold til august-oktober. Sammenlignet med samme måned sidste år tegner januar 2017 sig for en stigning på knap 8 pct.

Det var især forarbejdede varer, maskiner og færdigvarer, som havde en sløj start på året med fald i eksporten i januar. Råstoffer og kemikalier inkl. medicin agerede modvægt, men steg ikke nok til at opveje for faldene.

Særligt eksporten til Storbritannien skilte sig ud med et markant fald på godt 33 pct., hvilket dog skal ses i sammenhæng med en usædvanligt høj vareeksport dertil i december. Også afsætningen til flere andre europæiske lande faldt, herun-der Tyskland, Sverige og Holland. Til gengæld steg eksporten til USA og Rus-land. Overordnet set gik eksporten til lande uden for EU frem med 5 pct. i janu-ar, mens EU-rettet eksport faldt 8 pct.

Vareimporten faldt ligeledes med knap 3 pct., men viser fremgang set over en lidt længere periode. For importen var det kun varegrupperne kemikalier og kemi-ske produkter samt råstoffer, der gik frem, mens alle øvrige varegrupper faldt.

Tjenesteeksporten (værdier, sæsonkorrigeret) fortsatte tidligere måneders stig-ning i januar, jf. figur 1.4. Hermed nåede den igen et niveau sidst set i august 2015. Importen af tjenester fulgte eksporten opad med en stigning på godt 5 pct. i ja-nuar.

1 Ekskl. skibe og fly mv. samt energi.

Figur 1.3

Udenrigshandlen med varer (ekskl. energi, fly,

skibe)

Figur 1.4

Udenrigshandlen med tjenester

Anm.: Alle serier er sæsonkorrigerede. I figur 2 er der anvendt egen sæsonkorrektion. De stiplede linjer angiver tre

måneders glidende gennemsnit.


Side 6 af 20

Overskud på 18 mia. kr. på betalingsbalancen i januar Ifølge den foreløbige opgørelse af betalingsbalancens løbende poster var over-

skuddet i januar 2017 på godt 18 mia. kr., og faldt dermed godt 3 mia. kr. i for-

hold til december, jf. figur 1.5. Faldet følger imidlertid kraftige stigninger i de to

foregående måneder, og overskuddet i januar i år var højere end i tilsvarende

måned sidste år, jf. figur 1.6.

Januars overskud blev dæmpet af lidt lavere eksport af varer, som påvirkede va-

rebalancen negativt. I modsætning hertil var overskuddet på tjenestebalancen lidt

større end i foregående måneder som følge af øget eksport.

Overskuddet af løn- og formueindkomst i januar var på knap 5 mia. kr., hvilket

er omtrent uændret i forhold til de foregående fire måneder. Underskuddet på

løbende overførsler steg til knap 3 mia. kr., drevet af stigende udgifter og uæn-

drede indtægter.

Figur 1.5

Betalingsbalancen og dens underkomponenter

Figur 1.6

Betalingsbalancens løbende poster

Anm.: Begge figurer er sæsonkorrigerede.


Side 7 af 20

Stigende beskæftigelse i 2016 ifølge arbejdstidsregnskabet Ifølge arbejdstidsregnskabet (ATR) steg den samlede beskæftigelse med 13.600

personer i 4. kvartal 2016, når der korrigeres for almindelige sæsonudsving. Set

over 2016 som helhed steg beskæftigelsen med omkring 47.000 personer. Det

afspejler en stigning i den private sektor, som omfatter private virksomheder og

organisationer samt offentlige virksomheder, på 52.000 personer. Derimod faldt

beskæftigelsen inden for offentlig forvaltning og service med 4.600 personer i

2016.

Ifølge ATR vendte den private beskæftigelse i 2. kvartal 2013 og er samlet set

steget med 137.000 personer siden da, jf. figur 1.7. I samme periode er beskæfti-

gelsen i offentlig forvaltning og service faldet med 5.500 personer. Nationalregn-

skabet bygger på arbejdstidsregnskabet og viser omtrent samme udvikling.

Fremgangen i den private sektor skyldes især øget beskæftigelse i handel og trans-

port og erhvervsservice. Den største procentuelle fremgang er sket inden for erhvervs-

service, der er steget med 3,6 pct., mens beskæftigelsen i bygge og anlæg er steget

med 3,5 pct.

Antallet af præsterede timer steg med 0,7 pct. i 2016. Siden 2. kvartal 2013 er

antallet af præsterede timer samlet set steget med 3,6 pct., hvilket er lidt mindre

end stigningen i den samlede beskæftigelse, som er vokset med 4,8 pct. i samme

periode. Beskæftigelsesfremgangen skyldes dermed overvejende, at flere er

kommet i arbejde, mens den gennemsnitlige arbejdstid er reduceret lidt siden

2013, jf. figur 1.8.

Figur 1.7

Privat beskæftigelse

Figur 1.8

Præsterede timer og gennemsnitlig arbejdstid i

privat sektor

Anm.: De forskellige niveauer i figur 1.7 skyldes, at der er definitoriske forskelle på de to opgørelser af beskæftigelsen,

herunder behandling af sort arbejde. To kvartalers glidende gennemsnit af den gennemsnitlige arbejdstid i figur

1.8.


1.850

1.900

1.950

2.000

2.050

2.100

2.150

1.850

1.900

1.950

2.000

2.050

2.100

2.150

08 09 10 11 12 13 14 15 16

Arbejdstidsregnskabet Nationalregnskabet

1.000 personer 1.000 personer

97

98

99

100

101

102

103

640

660

680

700

720

740

760

08 09 10 11 12 13 14 15 16

Præsteret tid Gennemsnitlig arbejdstid (h.akse)

Mio. timer Indeks (2008=100)

Side 8 af 20

Den offentlige beskæftigelse faldt i 2016 Beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service faldt med knap 900 fuldtidsper-

soner i 4. kvartal, og set over 2016 samlet faldt den offentlige beskæftigelse med

5.800 personer. Den offentlige beskæftigelse har været aftagende siden 2. kvartal

2010, og er i perioden faldet med 33.100 fuldtidspersoner, svarende til et fald på

4,4 pct., jf. figur 1.9.

De seneste års fald i den offentlige beskæftigelse har været drevet af et stort fald i

beskæftigelsen i kommunerne, jf. figur 1.10. I 2016 faldt den kommunale beskæf-

tigelse med 5.900 fuldtidspersoner, hvilket modsvares af mindre stigninger i be-

skæftigelsen i stat og regioner.

Fordelt på formål var den største årlige stigning i boliger og offentlige faciliteter, som

steg med 300 fuldtidsbeskæftigede, mens det største fald var inden for undervis-

ning, som faldt med 2.900. Der var ligeledes et fald på 2.000 fuldtidspersoner

inden for social beskyttelse, der er det største velfærdsområde.

De foreløbige nationalregnskabstal for 4. kvartal 2016 viste en tilbagegang i den

offentlige beskæftigelse på 300 personer i 4. kvartal. På årsniveau viste national-

regnskabet et fald på 4.800 beskæftigede i 2016. Nationalregnskabet kan ikke

sammenlignes direkte med fuldtidsbeskæftigelsen i den offentlige beskæftigelses-

statistik, blandt andet fordi nationalregnskabet tæller antal personer i beskæftigel-

se, uanset hvor mange timer den enkelte arbejder.

Figur 1.9

Offentlig fuldtidsbeskæftigelse

Figur 1.10

Fuldtidsbeskæftigelse i stat, regioner og

kommuner

Anm.: Antal sæsonkorrigerede fuldtidsbeskæftigede opgjort på basis af arbejdsgivernes indberetninger til SKAT’s

eIndkomst i overensstemmelse med statistikken for beskæftigede lønmodtagere. Strejken i foråret 2008 og

lærerkonflikten i foråret 2013 reducerede imidlertidig den offentlige beskæftigelse.

Kilde: Danmarks Statistik.

700

710

720

730

740

750

760

700

710

720

730

740

750

760

08 09 10 11 12 13 14 15 16


400

410

420

430

440

450

460

470

480

100

110

120

130

140

150

160

170

180

08 09 10 11 12 13 14 15 16

Stat Regioner Kommuner (h. akse)


Side 9 af 20

Færre ledige stillinger og varslede afskedigelser i februar Der er var 30.000 ledige stillinger i Jobnet i februar, hvilket er 3.100 færre sam-

menlignet med januar. Særligt inden for kontorarbejde og pædagogisk arbejde var der

færre ledige stillinger sammenlignet med måneden før. I forhold til februar 2016

var der 400 flere ledige stillinger, hvilket primært skyldes flere ledige stillinger

inden for sundhed og akademisk arbejde. Antallet af nyopslåede stillinger var 18.000

i februar, hvilket er 1.100 færre end i januar. Det samlede antal ledige stillinger

har dog generelt været stigende siden ultimo 2011, jf. figur 1.

Der blev varslet godt 600 afskedigelser i februar. Sammenlignet med januar, der

viste det højeste antal varslede afskedigelser siden finanskrisens afslutning, var

der 1.900 færre varslinger i februar, jf. figur 2. Inden for erhvervsservice alene var der

knap 800 færre varslede afskedigelser, ligesom der var et pænt fald inden for fi-

nansiering og forsikring. Sammenlignet med februar 2016 var der 700 færre varslede

afskedigelser.

Figur 3.11

Antal stillinger slået op på Jobnet

Figur 1.12

Antal varslede afskedigelser

Anm.: Egen sæsonkorrektion

Kilde: Jobindsats og egne beregninger.

0

10

20

30

40

50

60

0

10

20

30

40

50

60

04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Antal stillinger Antal nyopslåede stillinger


0

1

2

3

4

5

6

0

1

2

3

4

5

6

07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Varslede afskedigelser Årsgennemsnit


Side 10 af 20

Stigende priser på danske og importerede varer i februar Producentprisindekset for dansk producerede varer2 steg 0,3 pct. fra januar til

februar, og er dermed tilbage i den stigende tendens, der, med undtagelse af ja-

nuar, har været gældende de seneste måneder. Set over 3-måneders perioden

december 2016-februar 2017 i forhold til september-november 2016 er produ-

centpriserne steget 2,0 pct., jf. figur 1.13. I februar var indekset 4,1 pct. højere end

samme måned sidste år, hvilket især skyldes prisstigninger inden for råstofindvin-

ding.

Importprisindekset3 steg ligeledes 0,3 pct. fra januar til februar, jf. figur 1.13. Stig-

ningen skyldes højere priser inden for råstofindvinding og industri, mens priserne

inden for energiforsyning, der står for en beskeden del af indekset, faldt. På årsbasis

er indekset steget 2,8 pct., hvilket dækker over prisstigninger i alle tre underbran-

cher. Den højeste prisstigning var inden for råstofindvinding, bl.a. som følge af den

stigende oliepris.

Prisindekset for indenlandsk vareforsyning4 steg 0,1 pct. fra januar til februar og

for anden måned i træk med 3,7 pct. på årsbasis, jf. figur 1.14.

2 Producentprisindekset for dansk produktion afspejler producentpriserne på den samlede danske produkti-on inden for råstofindvinding, industri samt energi- og vandforsyning. 3 Importprisindekset afspejler importpriserne inden for råstofindvinding, industri og energiforsyning. 4 Prisindekset for indenlandsk vareforsyning afspejler importørernes købspriser og producenternes salgspri-ser ekskl. afgifter og moms.

Figur 1.13

Producent- og importprisindeks

Figur 1.14

Prisindeks for indenlandsk vareforsyning

Anm.: I begge figurer er anvendt et tre-måneders glidende gennemsnit. De stiplede linjer er årsgennemsnit.


80

85

90

95

100

105

110

115

120

80

85

90

95

100

105

110

115

120

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Samlet dansk produktion Import

Indeks (2010=100) Indeks (2010=100)

-12

-8

-4

0

4

8

12

85

90

95

100

105

110

115

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Årsstigningstakt (h. akse) Prisindeks

Indeks (2010M1=100) Pct.

Side 11 af 20

Antallet af jobparate integrationsydelsesmodtagere steg kraftigt i december 2016 Antallet af udenlandske modtagere af kontanthjælp og integrationsydelse nåede

26.000 fuldtidspersoner i december 2016, hvilket er en stigning på 8.000 perso-

ner i forhold til året før, jf. tabel 1.1. Stigningen forklares blandt andet ved loven

om udvidelse af målgruppen for integrationsydelse, der trådte i kraft den 1. juli

2016. Loven betyder, at borgere skal have opholdt sig i Danmark i syv ud af de

seneste otte år for at være berettiget til kontant- eller uddannelseshjælp – ellers

modtager borgeren integrationsydelse.

Andelen af integrationsydelsesmodtagere, der visiteres som jobparate eller åben-

lyst uddannelsesparate, steg betydeligt i december og udgjorde ca. 45 pct., jf. figur

1.15. Til sammenligning har andelen af jobparate og åbenlyst uddannelsesparate

modtagere af kontant- og uddannelseshjælp været omtrent konstant. Integrati-

onsydelsesmodtagere, der visiteres som jobparate eller åbenlyst uddannelsespara-

te, er steget gennem hele 2016, hvilket skal ses i sammenhæng med, at flygtninge,

siden trepartsaftalen fra foråret 2016, som udgangspunkt nu mødes som jobpara-

te. Den kraftige stigning har betydning for opgørelsen af bruttoledigheden, som

inkluderer jobparate og åbenlyst uddannelsesparate ydelsesmodtagere.

Betragtes det samlede antal modtagere af kontanthjælpsydelser, er det aftaget

med 13.000 personer siden december 2015 og udgør nu ca. 162.000 personer.

Det er især antallet af kontanthjælps- og uddannelsesmodtagere, som er faldet, jf.

tabel 1.

Tabel 1.1

Modtagere af kontanthjælpsydelser

Dec. 2015

Dec. 2016

Æn-dring

1.000 personer

Kontanthjælp 94 86 -8

Uddannelseshjælp 43 38 -5

Udenlandske modtagere

af kontanthjælp og inte-

grationsydelse mv.

18 26 8

Arbejdsmarkedsydelse

mv. 9 0 -9

Øvrige 8 8 0

I alt 175 162 -13

Figur 1.15

Andel af jobparate og åbenlyst uddannelses-

parate ydelsesmodtagere

Anm.: I tabel 1.1 består ”Øvrige” af løntilskud vedr. kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, revalideringsydelse

og kontantydelse mv.


0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

2014 2015 2016

Kontanthjælp og uddannelseshjælp Integrationsydelse mv.

Pct. Pct.

Side 12 af 20

Ny prognose fra Nationalbanken peger på fortsat vækst i dansk økonomi Nationalbanken har d. 15. marts offentliggjort en ny konjunkturvurdering, hvor

de skønner en stabil fremgang i BNP på 1,6 pct. i alle årene 2017-2019. Natio-

nalbanken vurderer, at dansk økonomi befinder sig i en såkaldt konjunkturneu-

tral situation og er på vej ind i en højkonjunktur. I forhold til Nationalbankens

prognose fra december er skønnene for BNP-væksten opjusteret med 0,1 pct.-

point i både 2017 og 2018.

Nationalbanken vurderer, at kapacitetspresset i dansk økonomi er stigende. Især

er der stadig tydeligere tegn på mangel på arbejdskraft, særligt inden for bygge-

og anlægserhverv. Som følge af allerede gennemførte reformer er der i progno-

sen plads til en vækst i beskæftigelsen på ca. 60.000 personer frem mod udgan-

gen af 2016, men højere vækst end de relativt moderate 1,6 pct. kræver yderligere

reformer, som øger arbejdsudbuddet og produktiviteten.

Sammenlignet med prognosen i Økonomisk Redegørelse, december 2016 er der

tale om et relativt ens vækstbillede, jf. tabel 1.2.

Tabel 1.2

Vækstskøn for Danmark ifølge Nationalbanken og Økonomisk Redegørelse

2017 2018 2019

ØR NB ØR NB NB

Realvækst, pct.

BNP 1,5 1,6 1,7 1,6 1,6

Privat forbrug 1,8 2,0 2,0 2,0 2,0

Offentligt forbrug 0,7 0,5 0,8 0,6 0,8

Offentlige investeringer 0,6 -1,5 -2,5 -0,7 -0,2

Boliginvesteringer 6,0 1,6 8,0 3,5 3,0

Erhvervsinvesteringer 3,8 3,6 3,9 3,6 3,6

Lagerinvesteringer 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Eksport 2,4 3,2 2,7 2,5 2,5

Import 3,0 3,5 3,4 3,0 3.1

Pct. af BNP

Betalingsbalance 7,5 7,5 7,5 7,3 7,1

Offentlig saldo -1,6 -1,3 -0,9 -1,0 -1,2

1.000 personer

Beskæftigelsen 2.901 2.916 2.926 2.936 2.950

Bruttoledighed 108 115 106 112 112

Kilde: Nationalbanken, Udsigter for dansk økonomi, marts 2017 og Økonomisk Redegørelse, december 2016.

Side 13 af 20

2. Internationalt konjunkturnyt

Euroområdet

Figur 2.1

Industriproduktionen steg med 0,9 pct. i januar i

forhold til december.

Figur 2.2

Inflationen, målt ved årsstigningstakten i forbru-

gerprisindekset, var 2,0 pct. i februar, mod 1,8 i

januar. Det højeste niveau siden januar 2013.

Kilde: Thomson Reuters Eikon

USA

Figur 2.3

Forbrugerprisindekset steg 2,7 pct. år-til-år i februar. Den højere inflation skyldes primært energipriserne,

som er steget med 15,2 pct. Kerneinflationen var 2,2 pct. i februar, bl.a. drevet af stigende priser på service-

ydelser og medicin.

Anm.: Kerneinflation angiver forbrugerprisinflationen renset for fødevare- og energiprisudviklingen.


70

80

90

100

110

70

80

90

100

110

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Indeks (2008M1=100) Indeks (2008M1=100)

-1

0

1

2

3

4

5

-1

0

1

2

3

4

5

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Inflation Kerneinflation

Pct. (å/å) Pct. (å/å)

-3

-2

-1

0

1

2

3

4

5

6

-3

-2

-1

0

1

2

3

4

5

6

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Forbrugerpriser Kerneinflation

Pct. (å/å)Pct. (å/å)

Side 14 af 20

Figur 2.4

Detailsalget steg 5,7 pct. i februar i forhold til

samme måned året før. Kernedetailsalget steg til-

svarende 4,1 pct.

Figur 2.5

Antallet af byggetilladelser faldt med 6,2 pct. til et

annualiseret niveau på 1.213 i februar.

Anm.: Kernedetailsalget angiver detailsalget uden byggematerialer, motorkøretøjer og reservedele samt salg fra

tankstationer.

Kilde: Thomson Reuters Eikon.

Tyskland

Figur 2.6

Inflationen steg 2,2 pct. år-til-år i februar, ifølge den endelige opgørelse, hvilket er uændret i forhold til den

tidligere opgørelse. Det er den højeste inflationsrate siden august 2012. Inflationen skyldes primært stigen-

de priser på energi og fødevarer. Kerneinflationen var 1,1 pct., stort set uændret fra januar.


70

80

90

100

110

120

130

140

70

80

90

100

110

120

130

140

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Total Kernedetailsalg

Indeks (2008M1=100) Indeks (2008M1=100)

0

250

500

750

1.000

1.250

1.500

0

250

500

750

1.000

1.250

1.500

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Påbegyndte boligbyggerier Byggetilladelser

1.000 boliger 1.000 boliger

-1

0

1

2

3

4

-1

0

1

2

3

4

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

HICP HICP kerneinflation


Side 15 af 20

Storbritannien

Figur 2.7

Ledigheden faldt med 0,1 pct.-point i januar til 4,7 pct. af arbejdsstyrken. Ledighedsraten er den laveste

siden september 2005. Beskæftigelsen steg med 10.000 personer i januar, og er steget 1,0 pct. siden januar

året før.


Sverige

Figur 2.8

Inflationen var 1,8 pct., målt ved stigningstakten i

forbrugerprisindekset, hvilket er den højeste inflati-

on siden februar 2012. Det var primært stigende

priser på transport og bolig, der trak inflationen op.

Figur 2. 9

Den sæsonkorrigerede ledighed forblev uændret

på 6,8 pct. af arbejdsstyrken i februar. Den samle-

de beskæftigelse steg med 114.000 sammenlignet

med samme måned året før, svarende til en stig-

ning på 2,3 pct.

Anm.: Den underliggende inflation er ikke kerneinflationen, men i stedet forbrugerprisindekset renset for renteæn-

dringer og energipriser.


-150

-100

-50

0

50

100

150

2

4

6

8

10

07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Ændring i beskæftigelsen (h. akse) Ledighed ILO

Pct. af arbejdsstyrken 1.000 personer

-2

-1

0

1

2

3

4

5

-2

-1

0

1

2

3

4

5

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Forbrugerprisindeks Underliggende inflation


-25

-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

25

4

5

6

7

8

9

10

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Beskæftigelse m/m (gns. 3 mdr.) (h. akse) Ledighed

Pct. af arbejdsstyrken 1.000 personer

Side 16 af 20

Kina

Figur 2.10

Detailsalget steg med 9,5 pct. i januar sammenlig-

net med året før, hvilket er den laveste stigning si-

den 2006. Stigningstakten i salget aftog lidt i alle

servicebrancher.

Figur 2.11

Industriproduktionen steg 6,3 pct. i februar i for-

hold til året før. Stigningen skyldes primært øget

produktion i energi- og fremstillingssektoren.

Anm.: Industriproduktionen for januar udregnes som et gennemsnit af december og februar.


0

5

10

15

20

25

30

35

0

5

10

15

20

25

30

35

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17


0

5

10

15

20

25

0

5

10

15

20

25

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17


Side 17 af 20

3. Renter, oliepriser, valuta- og

aktiemarkeder

Den amerikanske centralbanks rentekomité, FOMC, besluttede onsdag den 15.

marts at hæve styringsrenten med 0,25 pct.-point til intervallet 0,75-1,0 pct. Det-

te var helt i tråd med de finansielle markeders forventninger. Samme dag beslut-

tede Storbritanniens centralbank, Bank of England, at fastholde den ledende

rente på 0,25 pct., samt at fortsætte deres opkøbsprogram.

Den norske centralbank, Norges Bank, besluttede på deres rentemøde den 16.

marts at fastholde den ledende rente på 0,50 pct. Bank of Japan besluttede lige-

ledes at fastholde den ledende rente på -0,10 pct. samt at holde deres opkøbs-

program uændret.

Euroen er over den seneste uge blevet styrket 1,8 pct. mod den amerikanske

dollar, 1,6 pct. mod den kinesiske yuan samt 0,2 pct. mod det britiske pund.

Samlet er den effektive danske kronekurs styrket 0,3 pct.-point, hvilket blandt

andet er foranlediget af at den norske krone er svækket 0,9 pct. mod den danske

krone. Modsvarende er den svenske krone styrket 0,8 pct. mod den danske.

Det ledende danske aktieindeks, OMXC20, steg 1,9 pct. i en uge, hvor de leden-

de aktiemarkeder i USA, Euroområdet, Storbritannien, Japan samt Kina alle steg

mellem 0,7-1,6 pct.

Olieprisen faldt 0,6 dollar per tønde til 50,7 dollar per tønde. Fredag den 10.

marts faldt olieprisen til under 50 dollar per tønde, for første gang i mere end tre

måneder. Faldet tilskrives en stigende olieproduktion og stigende olielagre i USA.

Olieprisen er over de seneste fire måneder faldet med 3,8 dollar per tønde sva-

rende til et fald på 6,9 pct.

Side 18 af 20

Tabel 3.1

Renter og valutakurser mv.

Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv.

Torsdag Ændring ift. sidste torsdag

Torsdag Ændring ift. sidste torsdag

16/3 16/3

Renter, pct. p.a.:

Ledende renter, pct. p.a.:

3-md. pengemarkedsrente -0,46 0,02 pct.-point

USA (federal funds rate)

1,00 0,25 pct.-point

Stat. 10-årig 0,61 0,02 pct.-point Japan (unc. call rate) -0,10 0,00 pct.-point

Realkreditrenter:1 Sverige (repo) -0,50 0,00 pct.-point

Kort realkreditlån -0,57 -0,03 pct.-point

Euroområdet (refinansierings-renten) 0,00 0,00 pct.-point

Langt realkreditlån 2,29 -0,03 pct.-point Storbritannien (repo) 0,25 0,00 pct.-point

Nationalbankens satser:

Rente på 10-årige stats-obligationer, pct. p.a.:

Diskonto 0,0 0,00 pct.-point USA 2,54 -0,07 pct.-point

Indskud på folio 0,0 0,00 pct.-point Japan 0,08 -0,02 pct.-point

Indskudsbeviser -0,65 0,00 pct.-point Tyskland 0,45 0,02 pct.-point

Udlån 0,05 0,00 pct.-point Storbritannien 1,25 0,02 pct.-point

Rentespænd til Tyskland (pct.-point):

Valutakurser:2

Kort (3-mdr.) -0,11 0,02 pct.-point JPY/EUR 0,82 -0,36 pct.

Langt (10-årigt): 0,19 0,01 pct.-point GBP/EUR 114,85 -0,17 pct.

Aktiekurser (kursindeks):

USD/EUR 92,90 -1,76 pct.

OMXC20 (3/7-89 = 100) 914,66 1,93 pct. CNY/EUR 13,47 -1,56 pct.

Valutakurser:2 USD/CNY 689,50 -0,20 pct.

EUR/DKK 743,43 0,01 pct. Aktiekurser (kursindeks):

USD/DKK 690,50 -1,76 pct. USA, S&P500 2.381 0,70 pct.

SEK/DKK 78,34 0,80 pct. Japan, Nikkei 225 19.590 1,41 pct.

NOK/DKK 81,20 -0,89 pct. Kina, Shanghai composite 3.269 1,62 pct.

GBP/DKK 853,83 -0,16 pct.

Euroomr., Eurostoxx indeks 367 1,15 pct.

JPY/DKK 6,10 -0,34 pct. Storbritannien, FTSE 100 7.416 1,38 pct.

Effektiv kronekursindeks (1980 = 100)

100,79 -0,27 pct.-point Oliepriser:

Brent (USD) 50,74 -0,63 USD

Brent (DKK) 351,34 -9,58 DKK

Anm.: 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og 2-årig løbetid. Den lange

realkreditrente består af et gennemsnit af 30-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og

med en uges forsinkelse.

2) X/Y betyder pris i valuta Y for 100 enheder af valuta X. Når tallet vokser, betyder det, at værdien af den

første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y).

Kilde: Thomson Reuters Eikon, Bloomberg og Danmarks Nationalbank.

Side 19 af 20

Figur 3.1

Pengepolitiske renter

Figur 3.2

Kort og lang rente og rentespænd i forhold til

Tyskland

Anm.: 1) Diskontoen.

Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg.

Figur 3.3

Rentespænd i forhold til Tyskland

Figur 3.4

Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og euro


Figur 3.5

Udvalgte aktieindeks

Figur 3.6

Udvalgte valutakurser


-1

0

1

2

3

4

5

6

7

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

-1

0

1

2

3

4

5

6

7

USA Danmark¹ Euroområdet

Pct. Pct.

-1,0

-0,8

-0,6

-0,4

-0,2

0,0

0,2

0,4

0,6

0,8

1,0

-2,5

-2,0

-1,5

-1,0

-0,5

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

mar 15 jul 15 nov 15 mar 16 jul 16 nov 16 mar 17

10-årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., rentespænd (h.a.)

10-årig, dansk 3-mdr., dansk

Pct. Pct.-pointPct. Pct.-point

-1

0

1

2

3

4

5

6

-1

0

1

2

3

4

5

6

jan 15 maj 15 sep 15 jan 16 maj 16 sep 16 jan 17

Italien Spanien Irland Frankrig Portugal

Pct.-point Pct.-point

20

30

40

50

60

70

20

30

40

50

60

70


Euro Dollar (h. akse)

Euro Dollar

60

100

140

180

220

260

300

340

380

420

460

60

75

90

105

120

135

150

165

180

195

210


Eurostoxx Nikkei 225

S&P 500 OMX C20 (h.a.)

Shanghai composite (h.a.)

Indeks (2005=100) Indeks (2005=100)

0,0080

0,0085

0,0090

0,0095

0,0100

0,0105

1,00

1,02

1,04

1,06

1,08

1,10

1,12

1,14

1,16

1,18


EUR/USD JPY/USD (h. akse)

EUR/USD JPY/USD

www.oim.dk

konjunkturnyt uge 11 · 2017. 3. 17. · konjunkturnyt – uge 11 13.–17. marts 2017 . side 2 af...

Documents