PRAKTISKERFARINGLæs om vigtigheden af praktisk erfaring under studiet og få inspiration tiL hvordan du får det.

// TOP 3Byens Bedste, BiLLigste, mest BemærkeLsesværdige og studievenLige…

// UDE AF KONTEKSTvi ser nærmere på fænomenet Crossfit - advarseL, du BLviver afhængig!

// STAFETTENprofessor CharLes ess ser nærmere på BegreBet praktisk erfaring.

anmeLdeLser - kuLturkaLender - nyheder - speCiaLer - fiLm - festBiLLedergode råd - update - foreninger - guides - BØger - og meget mere+

KONTEKSTBladet for IMV-studerende #19 - Efterår 2011

institut for informations- og medievidenskab tager ikke ansvar for indholdet af dette blad. således ligger ansvaret alene hos redaktionen. der tages forbehold for trykfejl og eventuelle ukorrekte oplysninger.

3 Leder4 godt og blandet6 nå hvad bliver du så når du er færdig?8 tema: praktisk erfaring10 selvgjort er velgjort12 sommerschool14 vejen til det fede job16 guide til relevant fraktisk erfaring18 Crossfit - træning der virker!20 stafetten v. Charles ess

24 top 326 film: slagtehal 3 + huden jeg bor i28 teater: solens børn29 Bøger: studiehåndbogen30 kulturkalender i samarbejde med aoa32 sais33 fredagsbar.dk34 unity36 specialer38 Billeder: Wild Wild West + hurra bar

veJen tiL det fede JoB 14 »

Biografen ”sLagtehaL 3” 26 » ude af kontekst: Crossfit 18 »

TEMA praktisk erfaring 08 - 16 »

>_gå nye veje. Sæt dine spor.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

annonce_170x120.indd 1 01/02/10 13:19:55

LEDERvelkommen i årets sidste nummer af kontekst. vi vender for-håbentlig tilbage i det nye år, men vi mangler stadig at få for-handlet en støtteordning på plads med det nye insitutut. vi satser dog stærkt på at få den nødvendige økonomiske støtte til at fortsætte som et studieblad for de studerende fra imv, også selvom imv ikke længere eksisterer.

siden sidste udgivelse har vi fået en masse nye skribenter med på kontekst-holdet, som har kastet sig over alt fra boganmel-delser til klummer. således kan vi endnu en gang præsentere et meget varieret blad, dog med det samlende tema ”praktisk erfaring”. Læs med og find ud af, hvorfor det er så vigtigt at sup-plere teorien fra bøgerne med erfaring fra den virkelige verden.

god fornøjelse!

HOLDET BAG

redaktionen: simon kunddal Jonas kirkegaard rasmus gylling

kontakt: redaktionen@kontekst.ithjemmeside: www.kontekst.it

Layout/grafik: Jonas kirkegaard

indholdsansvarlig: rasmus gylling

annonceansvarlig: simon kunddal

oplag: 500 stk.

skribenter i dette nummer: helle Breth klausen, ida hekman, michala elk, rasmus rørdam Lund, rasmus gylling, alexander Loft, signe skou, Charles ess, anne dahl sørensen, sissel dalby svenningsen, peder Lyager Jensen, mikkel Lund, karina vincents, tobias møller kjærsgaard, simon kunddal, michael tornøe.

forside: tue dommergaard

Tak til alle bidragsydere!

4 | kontekst

godt & blandet

J-DAY

vi behøver temmelig sikkert ikke minde jer om denne dag. men vi gør det alligevel. fredag den 4. november er julebryg-gen nemlig igen tilbage i danmark – og det skal selvfølgelig fejres.

START-UP WEEKEND PÅ IMV

interesserer du dig for enten web eller mobil applikationer? så afholdes der den 11. til d. 13. november start-up weekend i incuba science park for alle, der kunne være interesserede i iværksætteri med fokus på applikationer.

P2 BLIVER TIL 24SYV

radio 24syv reklamerer med at blive danmarks nye talera-dio med mads Brügger og mikael Bertelsen ved roret. de er efter mange overvejelser endelig blevet godkendt af eu og sender hele døgnet fra d. 1 november.

GRATIS E-BØGER TIL STUDERENDE

politiken giver nu studerende lov til, at downloade e-bøger gratis igennem deres side www.politiken.dk. emnerne spænder vidt - og der kan findes bøger om alt fra medier til programmering.

kontekst | 5

MOUSTAcHE OG NOVEMBER BLIVER TIL MOVEMBER

i hele november måned opfordres du som mand til at an-lægge overskæg, og dermed gøre opmærksom på mænd i hele verdens helbredsproblemer. simon kvamm gør det. mikkel hansen gør det. du gør det. se: www.movember.dk

GRUPPEEKSAMEN ER TILBAGE

nogle frygter det – andre glæder sig lige frem. Lige gyldigt hvad forventes det i hvert fald, at den omdiskuterede grup-peeksamen vender tilbage til det danske undervisningssy-stem igen næste år.

AARHUS ER BEDRE END KØBENHAVN

...det er der jo ikke noget nyt i, men magasinet ”times hig-her education” har nu officielt sat aarhus højest på rangli-sten over verdens universiteter. aarhus er i år nr. 125 – kø-benhavn ligger heldigvis stadig lige i hælene på plads nr. 135.

MAKKER-FIFA

den 3. november sættes venskaber i hele aarhus på prøve, når mindspot for tredje gang afholder årets store fifa-tur-nering. tag din bedste ven i hånden og mød op på hovedbib-lioteket kl. 19.00. husk tilmelding!

INFORMATIONSAFTEN OM UDLANDSOPHOLD

kunne du tænke dig at komme på udveksling i udlandet i løbet af dit studie?

imv afholder et arrangement for alle interesserede d. 15. no-vember.

her kan du få information om muligheder, regler, ansøg-ningsprocedurer og udvekslingsaftaler samt høre nogle an-dre studerende fortælle om deres erfaringer med udlands-ophold.

nærmere information om lokale kommer på imv.au.dk/stu-dieportalen i starten af november.

tilmelding kan ske til studievejledningen på studvkan@imv.au.dk

6 | kontekst

de fleste af os har helt sikkert oplevet det op til flere gange. til en familie-komsammen eller når man møder nye mennesker: ”hvad læser du så?” ”medievidenskab.” ”okay, fedt, hvad bliver du så, når du er færdiguddan-net?” ”Øhh…” scenariet er velkendt, og selvom man er blevet spurgt om nøjagtigt det samme spørgsmål flere gange, er svaret stadig enten meget diffust eller ikke-eksisterende. i hvert fald for mit vedkommende.

At være eller ikke at være informationsmedarbejderunder fanen ”Job og karriere” på me-

dievidenskabs studieguide på aarhus universitets hjemmeside smider de om sig med procenter. procenter af den slags der omhandler, hvad uddan-nede folk fra medievidenskab typisk ender i arbejde som. Blandt andet står der, at 28 % bliver informationsmed-arbejdere og 24 % kommer til at arbej-de i reklame- og kommunikationsbu-reauer. men hvordan vil du forklare, hvad en informationsmedarbejder laver? sådan udover at beskæftige sig med, nå ja, information? selv er jeg lidt i tvivl om, hvordan man lige skal håndgribeliggøre en sådan stilling. et aspekt af det der med at blive

spurgt om fremtidige karrieremulig-heder er nemlig, at man som huma-niorastuderende måske ikke selv er helt afklaret med, hvad man ender med ”at blive”. og idet fremtidsud-sigterne på nuværende tidspunkt i studiet primært udgøres af ”jamen, der er så mange muligheder”, griber panikken mig engang imellem. for ovre på samfunds- og sundhedsvi-denskaberne spytter de den ene jurist eller læge ud efter den anden, og folk er ikke i tvivl om, hvilken nytte de to uddannelser gør. hvilket samfund har ikke brug for ”lov og liv”? men spørgsmålet er, hvorfor det stadig er

det direkte spørgsmål til hvilket, der bare ikke er noget direkte svar. for hvad svarer man lige som humaniorastuderende? og hvorfor er det egentlig så svært at svare på?

”NÅ, HVAD BLIVER DU SÅ, NÅR DU ER FÆRDIG?”

af: HELLE BRETH KLaUSEN, MEDIEVIDENSKaB, 3. SEMESTER

KLUMME

kontekst | 7

nødvendigt at skulle forklare, forsvare og argumentere for, hvorfor man som studerende på et humanistisk fag gør nogen nytte? humaniora er jo ikke den nye elev i klassen mere.

Er det nyttigt, at der uddannes kandidater i dit fag?netop spørgsmålet om, hvorvidt ens fag gør nogen nytte ekspliciterede sig for nylig i forbindelse med un-dervisningen i mit tværhumanistiske valgfag ”skriftlig kommunikation”. underviseren søgte svar på følgende spørgsmål: ”er det nyttigt for sam-fundet, at der uddannes kandidater i dit fag?” min umiddelbare respons var: ”Ja, selvfølgelig er det nyttigt”. men ved nærmere eftertanke var det faktisk en del mere kompliceret at argumentere for sit fags nyttig- og nødvendighed end først antaget. i hvert fald var der ingen implicitte argumenter a la ”min uddannelse kan redde liv”, hvorfor jeg var nødt til først at definere et samfund, dernæst medievidenskab som uddannelse

samt hvornår noget er nyttigt for et samfund. at skulle argumentere for hvorfor medievidenskab ikke skal afskaffes, var ikke svært for mig som studerende, men hvis man skulle se nøgternt på uddannelsen fra sam-fundets pengekyniske side – så var det. rent økonomisk er det svært at argumentere for, at samfundet får ligeså meget ud af at bevilge de må-nedlige su-beløb, som den enkelte studerende får ud af at uddanne sig – men hvad nu hvis det forhold ikke ale-ne kan gøres op i penge? efterhånden fandt jeg ud af, at det der med at defi-nere nytten af ens uddannelse var alt andet end ligetil for samtlige af mine med(humaniora)studerende. altså handler det ikke om, at uddannelser-ne ikke er nyttige, men i højere grad, at uddannelser som medievidenskab, med fare for at lyde ophøjet, på en indirekte måde er med til at opret-holde det samfund, hvori vi uddanner læger og jurister. men hvordan laver man lige sådan en åndsvidenskabelig åbenbaring om til et brugbart svar i forbindelse med det evigt tilbageven-dende spørgsmål?

Kært barn har mange navnei stedet for at gå i panik næste gang vi får det uundgåelige spørgsmål, og i stedet for at begynde at tvivle på nyt-ten af anstrengelserne i adorno og nygaard, så skulle vi måske overveje at finde på et standard-touché-svar a la: ”Jeg har tænkt mig at smage på alle retterne i buffeten” – og lade folk tygge(!) lidt på den. for måske skal uddannelsen i medievidenskab ikke være så entydig som udannelsen ovre på health. som medievidenskabere – og humaniorastuderende generelt – kommer vi jo til at tage os af nogle af de opgaver, man måske ikke umid-delbart tænker over, skal varetages. vi skal informere, kommunikere og for-midle. og så fungerer vi i bogstavelig-ste forstand som mellemled, mægler, informationsinstans og – måske i knapt så bogstavelig en forstand – vagthund. kært barn har som be-kendt mange navne – og hvis de kon-gelige kan, hvorfor kan vi så ikke også? det er ingen skam at spænde vidt og favne bredt. når jeg bliver færdigud-dannet humanist vil jeg være lidt af det hele og kunne lidt af hvert.

8 | kontekst

ER PRAKTISK ERFARING VIGTIG FOR DIT STUDIE?

”Jeg har fået en del erfaring igennem mit studie, som jeg har været rigtig glad for. Jeg er frivillig i festforeningen og kan helt sikkert se hvordan teorien udfolder sig i praksis i forbindelse med mit arbejde der. det giver helt sikkert en ekstra dimension og gør at studiet føles relevant, og som om det kan lede til reelt arbejde engang. Jeg har også været frivillig tutor, og det har helt sikkert gi-vet erfaring i at planlægge og være tovholder. Jeg kunne en anden gang sagtens finde på at arbejde frivilligt for at få yderligere erfaring. Jeg tror det kan give pote i sidste ende. det må dog afbalanceres i forhold til min økonomi.”

”Jeg har ikke haft et lønnet job, som har været vigtigt for mit studie endnu. men det seneste år har jeg fået en del praktisk erfaring igennem min rugby-klub, hvor jeg er fri-villig koordinator. det har været rigtig godt, fordi det har givet en meget bedre forretnings- og organisationsforstå-else, som jeg ikke ville have kunne læse mig til. hvis man som studerende med job ved siden af har tiden til det, kan det derfor, efter min mening, sagtens betale sig at kombinerer sine interesser med noget frivilligt studier-elevant arbejde, fordi man er sikker på at få en masse ud af det i sidste ende.”

Mette A. Jørgenseninformationsvidenskab, 3. semester

Mads H. Jenseninformationsvidenskab, 3. semester

TEMA

INTERVIEw af: IDa HEKMaN, MEDIEVIDENSKaB, 1. SEMESTER

TEMAPRAKTISK ERFARINGhvordan undgår man at kede sig ihjel i sin studietid? hvordan øger man chancen for at få et job bagefter? hvordan finder man ud af, hvad al teo-rien egentlig kan bruges til? svaret på det hele er praktisk erfaring. og det er temaet for dette nummer af kontekst.

det kommer næppe som en overra-skelse, at praktisk erfaring er godt at have. erhvervslivet efterspørger kandi-dater, der ikke bare kan teorierne, men også har prøvet tingene af i praksis. og teorier, modeller og metoder bliver let-

tere at huske og forstå, hvis man prø-ver at bruge dem i praksis. spørgsmå-let er bare, hvor og hvordan man får den eftertragtede praktiske erfaring. universitetet kan lære én teorierne, men det er ret begrænset hvor meget tid, der bliver afsat til at prøve tin-gene af i praksis. selvfølgelig får man en forsmag på det praktiske arbejde gennem eksamensopgaver med pro-dukter eller konkrete cases, men det er med udgangspunkt i det teoretiske fremfor det praktiske. så hvis du virke-

lig vil suge erfaring til dig, så skal der mere til. du bliver nødt til at inddrage noget af din sparsomme fritid. spørger man de potentielt kommende arbejdsgivere, så er den tid, du bruger på at få praktisk erfaring, dog givet godt ud. mange steder er karakterer og klæbehjerner langt fra det vigtig-ste. det handler mere om at du gene-relt har en akademisk tilgang til op-gaverne og at du ved hvordan de skal udføres i praksis. den korteste vej til drømmejobbet er ikke at lære alle dit

kontekst | 9

”Jeg har fået en del viden igennem mit job hos Berlingske medier, hvor jeg især har kunne bruge min forforståelse af lokaleavisernes historie i faget medieudvikling. så har jeg researchet lidt for onlinemagasiet ræson, som Clement kjersgaard er medredaktør på. den erfaring jeg har fået, har derfor kun gjort både tekst-læsningen og forelæsningerne lettere.mit nyeste projekt er sammen med en kammerat. vi arbej-der på at lave en lille avis for trøjborg. så det bliver rigtig spændende om det kan lykkes, og også rigtig spændende at arbejde med journalistik i praksis.”

”Jeg har fået erfaring fra vores nystartede produktionssel-skab, Creative Concept productions. her har jeg fået større indsigt i, hvordan et værk opbygges narrativt og forstærkes med stilistiske virkemidler. Jeg synes, fagene på medievi-denskab er meget teoretiske og har givet mig en viden, jeg har kunne benytte i praksis. fx skrev jeg eksamensopgave i mta ii om musik i film med fokus på forholdet mellem parafraserende og kontrapunktisk musik. og nu kan jeg bruge den viden i postproduktionen af CCp’s første film, mørkefald. så jeg synes faktisk, det er omvendt - jeg om-sætter min faglige viden til noget praktisk.”

Johanne La courmedievidenskab, 1. semester

Michael L. Nielsenmedievidenskb, 3. semester

fags teorier udenad, men at vise, at du kan finde ud af at bruge dem i praksis. kort sagt skal det teoretiske i mange sammenhænge suppleres af det praktiske før det virkelig kan bruges til noget. men det er ofte lettere sagt end gjort at få praktisk erfaring. de relevante studiejobs hænger ikke på træerne og du skal selvfølgelig også lige lære nogle af teorierne før du kan prøve dem af i praksis. men det skal ikke holde dig tilbage. Jo før du kommer i gang med at få praktiske erfaringer, jo hurtigere finder du ud af, hvad det egentlig er, du kan bruge din uddannelse til. og husk, at det er i din studietid du kan øve dig og fejle uden at det gør noget. så kast dig ud i det! vi håber at de følgende sider kan give inspiration til at få praktisk erfaring.

artiklerne beskriver konkrete eksem-pler på, hvad nogle studerende har kastet sig over, men tænk på dem som generelle øjenåbnere for, hvor og hvordan du kan få praktiske erfaringer. som du kan læse kan det både være gennem universitetet, gennem frivil-ligt arbejde, ved at starte egen virk-somhed, eller noget helt fjerde. for-håbentlig sætter eksemplerne gang i tankerne og får dig ud af læsesalen. dette er naturligvis ikke en opfordring til at droppe pensum-læsningen. det er blot en reminder om, at det ikke er gennem pensum du får netværk, erfaringer med arbejdsmarkedet, mu-lighed for at snuse til din kommende branche eller ting til dit Cv, som skiller dig ud fra mængden. nej, det er gen-nem praktisk erfaring. »

TEMA-OVERSIGT

imv studerende har lavet eget produktionsselskab s. 8

sommerschool giver praktisk erfaring s. 10

vejen til det fede job s. 14

guide til relevant erfaring s. 16

10 | kontekst

når folk spørger mig, hvad jeg egent-lig laver på medievidenskab, er jeg al-tid nødsaget til at svare: ”vi læser en masse teori og analyserer lidt... og så læser vi noget mere teori.” siden den praktiske del af bacheloren i medievi-denskab blev skåret væk i starten af 2010, har studiet stort set kun bestået af teoretisk tekstlæsning samt fore-læsninger. det er på mange måder er et paradoks, da flere af de studerende på medievidenskab har planer om en fremtid inden for film og tv. det er ikke nok at gå med en strålende instruk-tør eller manuskriptforfatter i maven, hvis ikke man får noget erfaring gen-nem praktisk arbejde.

det er lige præcis grunden til, at en gruppe fyre fra medievidenskab be-sluttede at skride til handling og bruge deres tid uden for studiet til at få den praktiske erfaring, som er nød-vendig for senere at kunne få et job i filmbranchen. de oprettede nemlig deres eget produktionsselskab, Crea-tive Concept productions.

selskabet består hovedsagligt af stu-derende på 3. og 5. semester, som alle har det til fælles, at de gerne vil have et

job inden for filmbranchen, men ikke har de praktiske kompetencer til det.

”det var været min oplevelse, at alle stod og ventede på, at nogen tog ini-tiativet til at gå i gang med det,” for-tæller emil nikolajew rasmussen, som har jobbet som executive producer. ”indtil videre har det jo bare været dårlige undskyldninger, som har holdt os tilbage, men ligeså snart jeg tog ini-tiativet til at gå i gang med det, så var alle bare klar på at yde en kæmpe stor indsats.”

Fra teori til praksisselvfølgelig er det én ting at snakke om at lave en film – men en helt an-den ting er at få udrettet det i praksis. drengene startede ligeså stille og rolig med at få skrevet et manuskript til en kort novellefilm for dernæst at arran-gere en casting for skuespillere.

”vi tog bare et skridt ad gangen og sagde: hvad skal vi have gjort nu? – og så gjorde vi det. og vi havde alle de tekniske muligheder, for universitetet stiller gerne teknisk udstyr til rådig-hed. så det var bare at tage fat og be-gynde,” uddyber emil.

da manuskriptet var skrevet og skue-spillerne fundet, var det næste skridt at optage filmen. det gjorde holdet sammen i sommerferien, hvor de brugte to hele uger i træk til at få skudt alle optagelserne. men denne del af processen var ikke helt nem.

”der var rigtig mange udfordringer,” fortæller instruktør mikkel guldborg Lund. ”alt lige fra det praktiske med at opvarte skuespillere til tidsplaner og universitetets lysudstyr, som ikke virkede.. ja, vi stødte faktisk mere eller mindre på alle de problemer, man kan støde på i en rigtig filmproduktion.”holdet er dog enige om, at de har fået rigtig meget ud af at lave filmen – netop på grund af alle de tekniske og tidsmæssige udfordringer, de er stødt ind i. først og fremmest har det været en meget autentisk oplevelse i forhold til, hvordan det er i den professionelle filmbranche. herudover har drengene lært en masse praktisk fra denne pro-duktion, og de regner med at lære endnu mere næste gang, så de forhå-bentlig kommer til at blive bedre og bedre. men spørger man holdet, hvad den største udfordring var, er de ikke i tvivl:

i foråret 2011 oprettede en gruppe studerende – hovedsagligt fra medievidenskab – produktions-selskabet, Creative Concept productions. hermed tog de universitetet på ordet og begyndte at tage ansvar for egen læring. de mente ikke, at de får den praktiske erfaring på studiet, som de har planer om at bruge senere i deres karriere.

SELVGJORT ER VELGJORT

af: MIcHaLa ELK, MEDIEVIDENSKaB, 3. SEMESTER

TEMA

kontekst | 11

”vi mangler kvinder i den her busi-ness, fordi… vi jo har ikke nogen stil! vi kan ikke finde ud af at indrette en dagligstue,” fortæller co-producer og composer michael nielsen med et glimt i øjet.

Baghjul til ZentropaCreative Concept productions har formået at producere en novellefilm fra præ- til postproduktion, som for-ventes at være færdig i slutningen af efteråret 2011. men det slutter ikke her. de ni drenge har allerede op til flere nye projekter på tegnebrættet, og de-res drømme for selskabet har ingen grænser.

”forhåbentlig ser vi om ti år Creative Concept som en trussel mod Zentro-pa,” siger emil med et grin. ”uanset hvad vil vi da håbe, at vi sammen kan udvikle os til at nå op på et rimelig

højt niveau, og at det kan være med til at skubbe os ind i den her branche.””indtil videre holder vi os til overskue-lige projekter,” fortsætter composer og lydtekniker, alexander ohrt. ”hvis vi – når vi engang er færdige med studiet – stadig har blod på tanden, så kunne vi sagtens begynde på nogle større projekter. men engang at bruge Crea-tive til rent faktisk at lave en halvan-den times lang spillefilm… det kunne være fedt!”

Kom så i gang!det kan være svært at få taget sig sammen til i fritiden at indhente den praktiske erfaring, der mangler på stu-diet. men spørger man drengene om, hvad de anbefaler andre i samme si-tuation, er der ikke nogen tvivl:”gå i gang! gør det!” siger alexander straks. ”der er ikke andet at gøre. Jeg var faktisk rigtig glad for, at emil sag-

de: ved du hvad, nu går vi i gang! så bliver man pisse engageret, og så vil man gøre alt for det.”

det kan ikke pointeres nok, hvor me-get man får ud af at gå ud og gøre det selv. det er virkelig en helt anden oplevelse at få fingrene helt ned i det, og den eneste mulighed, vi på medie-videnskab har, er, at gå i gang selv. det er en rigtig god måde at få dannet sig et netværk, hvor man også kan lære af hinanden, og det er samtidig nu, man kan tillade sig at lave fejl og lære af dem.

så går man rundt med en instruktør, klipper eller producer i maven er der ingen undskyldninger mere – kom i gang!

de otte iværksættere bag Creative Concept productions glæder sig over de mange erfaringer de har gjort sig.fo

to: p

riva

t

12 | kontekst

der står snart november på kalende-ren, og selvom solen får det til at ligne sommer, så forsikrer temperaturen os om, at vinteren er på vej. og hvad gør man så, når grillpølser og ølbowling lægges på hylden? man kan for eksem-pel tage en tur i biografen.

Jeg var for nylig inde og se nicolas Winding refns nye film drive, og jeg var mildest talt begejstret. den viser i mine øjne hvor fantastisk et medie filmen er, når en god historie forenes med lyd og billeder, så det hele går op i en højere enhed og bliver til vaske-ægte filmkunst. grunden til jeg næv-

ner drive er, at jeg fik en brændende lyst til selv at lave film efter at have set den, og det er det, som den her artikel handler om: lysten til at lave film.

men universitetet er ikke et særlig praktisk studie, og den smule der var på medievidenskab blev fjernet med sidste års studieordning. heldigvis blev det dog lavet, så man selv kan til-vælge det fra oven fravalgte. resulta-tet blev en måned i filmens tegn.

vi er tilbage i august, og mens de fle-ste endnu nyder sommerferien, har omkring tredive studerende frivilligt

lænket sig til skolebænken en måned før alle andre. årsagen er hum-faget visual media production. et intensivt sommerkursus til dem, der vil prøve sig som filmskaber.

nu tænker du måske: »sommerkursus, er det ikke sådan noget for interna-tionale studerende og folk der bliver rastløse af ferie?« Jo, det kan du have ret i, og der var også internationale studerende på vores hold, men er du studerende på humaniora, hvad vi jo er på imv, så kan du tage faget som et hum-fag – det valgfag man skal tage på 3. semester. det specielle ved visual

SUMMERScHOOL en måned i fiLmens tegn

af: RaSMUS RøRDaM LUND, MEDIEVIDENSKaB 3. SEMESTER

TEMA

kontekst | 13

media production er så, at det ikke strækker sig hen over hele efteråret, som de andre hum-fag, men i stedet er komprimeret til et intensivt kursus i august. det betyder til gengæld, at vælger man at tage vmp, så har man i resten af semesteret et fag mindre.

hvad går visual media production så ud på? Jo, det går i al sin enkelhed ud på i grupper af 4-5 personer at produ-cere en kortfilm, der kan begå sig på diverse filmfestivaler. det handler så-ledes ikke om at lære en masse teori, men om at bruge den. faget giver med andre ord mulighed for at afprøve nogle af de teorier og metoder, man lærer gennem det første år på studiet, hvilket for mig var en af hovedgrun-dene til, jeg valgte faget. af samme grund er man ikke indlagt til dræben-de lange forelæsninger. for med und-tagelse af et par introduktionstimer, så var der ingen undervisning. Læse-mængden er også til at overkomme. vi fik en række tekster, som vi skulle læse inden kursets begyndelse, så da kurset først var i gang, var bøgerne mere eller mindre lagt på hylden.

selve kurset bestod af to forløb, hvor vi først skulle lave en ultrakort film på max. 90 sek., og derefter en rigtig kort-film af 4-7 minutters varighed. proces-sen omkring de to film er overordnet ens, blot har man selvfølgelig længere tid til den sidste.

det første skridt i produktionen er na-turligvis at finde på en historie, som man synes er interessant at fortælle. dernæst skal der skrives manuskript, og til sidst storyboard, hvori hver ene-ste indstilling i filmen skal beskrives. det siger sig selv, at det er en proces, der tager tid, ikke mindst når 4-5 per-soner skal blive enige. herefter er det ud på settet og optage, inden det til sidst går løs i redigeringsrummet.

det er en spændende, men også lang vej fra ide til film. mange dage arbej-dede vi fra morgen til aften, og ind imellem var det pisse hårdt, men man holder ud, fordi man bliver grebet af det, og i den sidste ende er det det hele værd. at stå på settet og se skuespille-re gøre dit manuskript til virkelighed, og at se det, der startede som en sim-

pel ide blive til en fuldblodskortfilm er vitterligt en fantastisk oplevelse. i spidsen for faget står imv’s egen ri-chard raskin, der er en guru indenfor kortfilmens verden, så der er kyndig vejledning under hele forløbet, og netop det er værd at understrege, at mens der ikke er megen undervisning, så er der til gengæld rigtig meget vej-ledning og feedback undervejs.

afrundingsvist vil jeg sige, at vmp er en legeplads for alle, der går med en lille filmskaber i sig, hvad enten det er som manuskriptforfatter, instruktør, kamera-, lys- eller lydmand eller som ”klippe-klister-mand” i redigerings-rummet. så har du lyst til at prøve dig af i filmens verden, eller vil du bare gerne se nogle teorier i praksis, så er visual media production virkelig et tilbud, der er værd at overveje. det er hyggeligt, det er hårdt, det er sjov og alvor, det er: kunsten at lave film.

foto

: pri

vat

hvordan får man et fedt job når man er færdig med studiet? Camilla dud-zinski møller er ikke i tvivl: det handler om at have så meget praktisk erfaring som muligt. og det har hun. før hun startede på informationsvidenskab i 2004 havde hun allerede skrevet rej-seleder, salgsassistent og bartender på Cv’et, men listen over ting, Camilla har prøvet kræfter med, blev meget længere: tutor, eksamensvagt, læse-gruppefacilitator, webassistent, skri-bent, konceptudvikler og praktikant i et mediebureau. det var ikke det hele, der var lige relevant, men Camilla mener, det hele har været med til at styrke hendes profil.

Altafgørende at have erfaring”da jeg skulle ansættes hos Bianco var det vigtigt for dem, at jeg ikke forven-tede, at jeg skulle sidde og skrive lange rapporter dagen lang. det akademiske er en vigtig ballast, men det er langt vigtigere, at man kan finde ud af at gøre tingene i praksis. desuden er det klart en fordel, at man ved, hvordan man i det hele taget forventes at agere som ansat i en virksomhed,” fortæller Camilla.

de erfaringer, der gjorde Camila at-traktiv for Bianco, stammer især fra hendes studiejob som webassistent og senere skribent og konceptud-vikler hos aarhus stiftstidende, hvor hun bl.a. var med til at starte aoa.dk op, samt ikke mindst hendes praktik og efterfølgende specialesamarbejde med mediebureauet Carat. uden de erfaringer og det netværk, det skabte, er Camilla sikker på, at hun ikke havde fået jobbet.

At være tutor er også relevantder er dog ingen grundt til kun at sat-se på de erfaringer, der er direkte rele-vante for drømmejobbet. i stillingen som pr- og marketingkoordinator er det også en fordel for Camilla, at hun har haft jobs som fx salgsassistent og bartender.

”i mit job er det vigtigt at jeg har for-ståelse for, hvordan man sælger. og jeg kan tydeligt mærke, at jeg har en anden tilgang til tingene, end de af mine kolleger, der ikke har erfaring som sælger. selv mit job som barten-der, som jo mest bare var sjov og balla-

de, kan være en fordel. det job viser, at jeg er en udadvendt person og at jeg kan finde ud af at håndtere forskellige sociale sammenhænge, hvilket jo også kan være vigtigt for en arbejdsgiver. men noget af den erfaring kunne jeg sådan set også have fået alene ved at være tutor,” tilføjer Camilla og min-der om, at også de små ting, der viser, hvordan man er som person, kan være vigtige for arbejdsgiverne.

Er det nu også det jeg vil?formålet med at få praktisk erfaring er dog ikke kun at forsikre potentielle arbejdsgivere om, at man kan andet end at læse lange tekster. det er også en mulighed for at få afprøvet forskel-lige jobs inden man låser sig fast på, hvilken retning resten af ens studietid og karriere skal pege i.

”mit job hos aarhus stiftstidende var ikke kun fedt fordi jeg fik lov at prøve en masse forskellige ting, men også fordi jeg fandt ud af, at jeg ikke skulle være journalist. til gengæld fik jeg øj-nene op for det sjove ved at arbejde med marketing. sammen med min

tidligere imv-studerende Camilla dudzinski møller er i dag pr- og marketingkoordinator hos Bian-co footwear – en stilling hun aldrig var endt i uden den erfaring, hun fik i sin studietid. Læs Camillas historie og find ud af, hvad praktisk erfaring kan betyde for dine fremtidsmuligheder.

VEJEN TIL DET FEDE JOB: PRAKTISK ERFARING

af: RaSMUS GyLLING, SpEcIaLESKRIVENDE på caND.pUBLIc

TEMA

14 | kontekst

kandidat i oplevelsesøkonomi drejede det min profil over i en helt anden retning end den, jeg havde forestillet mig, da jeg startede på informations-videnskab.”

Så meget som muligt, eller?Camilla har nok været igennem mere i sin studietid end de fleste. men spør-ger man hende, om hun ville gøre no-get om, hvis hun skulle gennemleve sin studietid igen, så lyder svaret, at hun gerne ville have prøvet endnu mere af.

”men reelt kunne jeg nok ikke have nået mere. måske skulle jeg have skif-tet jobbet som eksamensvagt ud med

noget mere relevant. omvendt var det rart med et job, hvor man bare skulle sidde og kigge. i en travl studietid er det jo også vigtigt at få slappet lidt af,” siger Camilla med et smil.

”desuden er det ikke nødvendigvis en god taktik at prøve så mange for-skellige studiejobs af som muligt. det giver selvfølgelig en masse kontakter i erhvervslivet, og det kan være guld værd at have referencer og netværk når man skal søge job. men det giver også indtryk af, at man ikke kan holde på et job ret længe ad gangen, og det er jo ikke særligt attraktivt. så alt med måde,” slutter Camilla.

cAMILLA DUDZINSKI MØLLER

Camilla er 28 år og blev færdig-uddannet i sommeren 2009. Ef-ter forskellige kortere forløb som projektmedarbejder og prakti-kant blev hun i sommeren 2010 ansat hos Bianco Footwear. Først i en tidsbegrænset stilling som tekstforfatter og online-koordi-nator, men siden starten af 2011 som fastansat PR- og marketing-koordinator.

Camilla har en bachelor i Infor-mationsvidenskab med supple-ring i Journalistisk Formidling samt en kandidat i Oplevelses-økonomi.

16 | kontekst

det er en god idé at få udviklet dine praktiske kompetencer, inden du plud-selig står ansigt til ansigt med arbejds-markedet. på imv er undervisningen meget teoretisk orienteret, hvor den praktiske del i indlæringsprocessen og tilgang til tingene ikke fylder meget i hverdagen. undervisningen forekom-mer til tider at være tilrettelagt po-tentielle ph.d.-studerende – men hvad med alle os andre, der går og drømmer i andre baner? iblandt imv’s mange studerende er der et flertal af fremti-dige tv-producenter, filminstruktører, reklamegrafikere og journalister. til alle jer, der savner at kunne tænke ud af boksen uden at skulle kildehenvise til Bourdieu eller kant: her kommer en guide til frivillige alternativer i aarhus, hvor i kan få lidt jord under neglene.

guiden skulle gerne fungere som en øjenåbner og samtidig være med til at overskueliggøre nogle steder i aar-hus, du kan søge hen, hvis du savner en praktisk pendant til dit studie. som studerende kan du via et af disse ste-der oparbejde en praksisorienteret medierelevant erfaring, som vil gavne dit Cv. endnu vigtigere medvirker det til at give dig en essentiel ballast, der vil være yderst nyttig senere hen på arbejdsmarkedet.

GUIDE TIL RELEVANT PRAKTISK ERFARING

af: aLEXaNDER LOfT, MEDIEVIDENSKaB, 3. SEMESTER

Mediehus Aarhus hvis du har interesse inden for tv- og radioproduktion, er mediehus aar-hus et godt sted at søge hen. det er et non-profit mediehus, der igennem mange år har beskæftiget både fastansatte og frivillige. her arbejdes der med lokale medier, hvor udsendelserne blandt andet omhandler kultur, debat, samfund, politik, sport og videnskab. du kan i samarbejde med fuldtidsansatte låne professionelt udstyr og pro-ducere lige hvad, du drømmer om. er du fyldt med gode idéer, vil de også meget gerne have folk ind, som har mod på idéudvikling til produktioner.der er altid brug for nye kræfter, og der er ikke nogen bestemte forvent-ninger til en, når man arbejder på frivillig basis. nogle frivillige arbejder nærmest på fuld tid, mens andre kun bruger to timer om ugen. det hele afhænger altså af den enkeltes ambitionsniveau. det vigtigste er, at man udviser engagement og har interesse for medieproduktion.

TEMA

stakbogladenStudenternes HusNdr. Ringgade 38000 Århus C.tlf 86128844 books@stakbogladen.comwww.stakbogladen.comÅben mandag-fredag 10.00-17.00

naturfagNaturfags - afdelingen er flyttet tilStakbogladen, Studenternes Hus,men er åben til semesterstart på Matematisk Institut fra 16. august til 10. septembertlf 86128744naturfag@stakbogladen.comwww.stakbogladen.comÅben mandag-fredag 10.00-16.00

stakbogladen sælger bl.a.

bøgerne til dit studium bøger om studieteknik ordbøger kompendier læsestativer skønlitteratur paperbacks sprogkurser studiekalendere brevordnere og ringbind registre og faneblade elastikmapper standardblokke kollegieblokke skriveredskaber hulapparater hæftemaskiner lommeregnere blækpatroner printerpapir

••••••••••••••••••••

I stakbogladen kan du

udskrive og kopiere dine opgaver i sort eller farve få indbundet dine opga- ver i spiralryg eller lim- ryg blive udsat for de mest fantastiske tilbud på bø- ger og papirvarer

•

•

•

Vis dit studiekort og få 10% studierabat på studierelevant litteratur======================================================================

Stakkevis af viden

Læsestativ i solidt egetræ

kr. 198,-

Medie- og kommunikationsleksikonRedigeret af Søren Kolstrup,Niels Brügger, Gunhild Agger &Kim Schröderkr. 399,- (- 10% studierabat)

2. rev. udgave

Delfinen får du tit en kriblende fornemmelse i fingrene, når du sidder med et åbent Word-dokument foran dig? og har du måske en lille journalist gemt i maven? så ville det højst sandsynligt være noget for dig at skrive for et studieblad. her kan aarhus universitets gratis magasin delfinen varmt an-befales. magasinet udgives af studenterrådet ved au og kan findes rundt på alle universitetets institutter. det er en god mulighed for at få afprøvet sine journalistiske kompetencer på et professionelt magasin, hvor ens ar-tikler vil blive læst af et stort modtagerfelt. (du kan naturligvis også skrive for kontekst. red.)

Studenterforeninger på imv findes en lang række af studenterforeninger, der alle giver mu-lighed for en masse praktisk erfaring. arbejdet er frivilligt, og foruden erfaring med relevante opgaver, gavner foreningsarbejdet dit netværk på tværs af både årgange og studieretninger.

stakbogladenStudenternes HusNdr. Ringgade 38000 Århus C.tlf 86128844 books@stakbogladen.comwww.stakbogladen.comÅben mandag-fredag 10.00-17.00

naturfagNaturfags - afdelingen er flyttet tilStakbogladen, Studenternes Hus,men er åben til semesterstart på Matematisk Institut fra 16. august til 10. septembertlf 86128744naturfag@stakbogladen.comwww.stakbogladen.comÅben mandag-fredag 10.00-16.00

stakbogladen sælger bl.a.

bøgerne til dit studium bøger om studieteknik ordbøger kompendier læsestativer skønlitteratur paperbacks sprogkurser studiekalendere brevordnere og ringbind registre og faneblade elastikmapper standardblokke kollegieblokke skriveredskaber hulapparater hæftemaskiner lommeregnere blækpatroner printerpapir

••••••••••••••••••••

I stakbogladen kan du

udskrive og kopiere dine opgaver i sort eller farve få indbundet dine opga- ver i spiralryg eller lim- ryg blive udsat for de mest fantastiske tilbud på bø- ger og papirvarer

•

•

•

Vis dit studiekort og få 10% studierabat på studierelevant litteratur======================================================================

Stakkevis af viden

Læsestativ i solidt egetræ

kr. 198,-

Medie- og kommunikationsleksikonRedigeret af Søren Kolstrup,Niels Brügger, Gunhild Agger &Kim Schröderkr. 399,- (- 10% studierabat)

2. rev. udgave

Aarhus Studenterradio er du den nye huxi Bach eller adam duvå hall, og har du intentioner om at overtage radiofladen på p3 i fremtiden? så vil aarhus studenterradio være et godt sted at starte. det er en radio for og af stude-rende, der har til hensigt at skulle nå de studerende i ørenhøjde. radiokanalen tager udgangspunkt i stu-dielivet på aarhus universitet, hvor programmerne blandt andet omhandler kultur, politik og under-holdning. der bliver leveret både morgen- og aften-radio med mange forskellige værter, der hver især har deres eget temabaserede program. hvis du ikke lige har mod på værtsfunktionen, er det også muligt at komme til at sidde og pille ved tasterne i baggrun-den og herved blive en del af den mere tekniske ra-dioproduktion.

Ungdommens Røde Korsungdommens røde kors byder på mange alternative projekter på frivillig basis. en af de mere medierele-vante aktiviteter er eksempelvis deres pr-udvalg, hvor arbejdsopgaverne kan være meget forskellige. hovedfokus er at synliggøre organisationens arbejde for udsatte børn og unge. pr-udvalget har også til at opgave at rette opmærksomheden på det frivillige arbejde for herved at finde nye kræfter, der har mod på at give en hånd med. dette gøres blandt andet ved at skrive artikler, udarbejde materiale og arran-gere events. du kan altså komme til at skrive pres-semeddelelser, som bliver udsendt til større medier. du kan blive en del af processen, hvor foldere skal udfærdiges og distribueres. og du kan være med til at planlægge kulturelle arrangementer, hvor du skal have styr på alle de lavpraktiske opgaver samt stå for kommunikation mellem flere parter.

18 | kontekst

tidligere elitegymnast, greg glass-man, startede Crossfit i 1980’erne. det var især elitesportsudøvere, militæret og politiet, der fik øjnene op for denne nye og effektive træningsform. i dag bruger både marinekorpset og mili-tæret i usa eksempelvis Crossfit som deres primære styrke og konditions-program.

Crossfit er ifølge Canadas Buisness News Network den hurtigst voksende fitnessform. i 2005 var der 25 Crossfit-centre på verdensplan – i dag er antal-let over 900.

morten fisker, der er ansvarlig instruk-tør i århus Crossfit udtaler, at en den stigende interesse for Crossfit blandt andet hænger sammen med, at både reebok og espn er kommet med i Crossfit-maskinen i usa, og det ska-ber en masse omtale, der breder sig til danmark. han begrunder det end-videre med, at den brede befolkning har hørt om fænomenet gennem klas-siske massemedier, og så skal ”det, der giver resultater” jo prøves af, især fordi

de har hørt om enkelte semikendte personligheder, der bruger det til at komme i form.

Crossfit har altså længe været kendt blandt atleter, men har nu også spredt sig til den brede befolkning, hvilket også er en af grundene til at det er ble-vet integreret i de almene fitnesscen-tre under navne som Crosstraining og kettlecross.

”vi har taget Crosstraining ind, da det også rammer et segment, vi tidligere ikke har haft så meget fat i på holdsi-den - mændene. derudover er det en vildt fed og funktionel træningsform. derfor har vi valgt at dedikere en hel sal til det” siger Crosstræner i fitness-world thore dankert om grunden til integrationen af Crossfit fænomenet i fitnessworld.

morten fisker har intet imod denne integration af Crossfit i de almene fitnesscentre, da det kun er positivt at fænomenet og træningsmetoden spredes ud, men mener dog, at der

er en klar adskillelse mellem de to former for Crossfit, og at det skal der også være. han citerer glassman, stif-teren af Crossfit, der siger at ”alle har ret til Crossfit-metoden, men ikke alle kan opnå crossfit-stemningen og den tilhørende kultur”. og det er netop i den sætning adskillelsen lægger. Cros-sfitcentrene er en hel kultur i sig selv, som adskiller sig fra den almene fit-nesskultur.

men hvad er det så ved selve Crossfit-træningen, der gør den så populær? svaret er, at man er garanteret sved på panden, garanteret at få pulsen op, garanteret variation og garanteret at blive udfordret og udforsket både teknisk, styrkemæssigt og personligt. Crossfit er ikke jackass-fitness, som mange tror, hvor det blot handler om at blive ved til man brækker sig. det handler om at presse sig selv, ja, men det handler i ligeså høj grad om teknik.

Crossfit er en form for undergrunds-fitness, hvor spejle og good looking er afløst af fede lokaler, god stemning og

Crossfit fænomenet har bredt sig helt enormt de seneste år. antallet af medlemmer er steget og steget og Crossfit er nu også blevet integreret i flere af de store fitnesscentre som f.eks. fitness-World. men hvor kommer fænomenet Crossfit egentlig fra? - og hvorfor er det så god og effektiv en træningsform?

cROSSFIT - TRÆNING DER VIRKER!

af: SIGNE SKOU, MEDIEVIDENSKaB, 3. SEMESTER

UDE AF KONTEKST

kontekst | 19

fællesskab, og hvor stepbænke, træ-ningsmaskiner og bodybars er skiftet ud med dæk, kettlebells, hamre og sandsække. det er altså en træning, der bygger på kroppens naturlige bevægelser og de elementer, vi har omkring os. det er netop den funktio-nelle træning der er i fokus, og den der hjælper os til at opnå den høje inten-sitet, ved at hele kroppen aktiveres, og derigennem flere muskelgrupper på én gang.

der er altså fokus på intensitet, teknik, funktionelle øvelser og variation, og der opstår automatisk et fællesskab, hvor der heppes, kæmpes og hjælpes. der er plads til alle uanset køn, vægt og erfaring og man har kun sig selv og ens resultater at konkurrere imod.

træningen er tilrettelagt på en måde, så der kan trænes flere dage i træk, uden at de samme muskelgrupper be-lastes. variationen er, som før nævnt, en væsentlig faktor for Crossfit, som netop gør, at træningen og resultater-ne bliver så optimale som mulige, men som også gør træningen langt sjovere. man ved ikke hvad dagens træning by-der på, før man står midt i den.

advarseL: man bliver afhængig!

foto: aarhusCrossfit.dk

cROSSFIT

Crossfit kan dyrkes af alle og over alt, men bare rolig, træningen foregår normalt ikke midt på Lil-letorv...

Du kan bl.a. dyrke crossfit her:

- Aarhus crossfit- Fitness World

20 | kontekst

Our students have to be a part of the practical everyday-life. How do you combine your research with practical skills from the students?

excellent question, of course. as a philosopher, my first step is to try to examine more closely what it might mean. and in this case, careful attention to the adjective “practical” is especially important: as i will try to make clear, there are two different but complementary senses of the term “practical”.

to begin with: if the danish praktiske kompetencer carries the same sense as the english “practical skills” or “practical competencies” – then the question intends by “practical” so-mething like “useful,” or “applicable.” at least in the english usage, “practi-cal” in this sense this is further under-stood in sharp contrast with theory as something abstract and, it is thought, thereby removed from the important, “practical” business of everyday life.

in many contexts and disciplines, this is a perfectly sensible use of the term. and so, if i taught in areas such as

computer programming or film studi-es, then i would understand the que-stion to ask how it is that i combine my teaching with the sorts of everyday practices, techniques, and applicable knowledge required for “hands-on” work and production.

But my research, publication, and tea-ching are rooted in philosophy – inclu-ding applied ethics. in these contexts, “practical” has a second sense that is both similar to but also importantly different from the sense of “practical” as used above. Both senses are similar in that they refer to what is useful and/or applicable in our everyday lives. But they are different this way: especially in applied ethics, “practi-cal” refers to the practice or praxis of ethical analysis, critique, and decision-making – but these practices are too interdependent with theory to allow for the sort of sharp distinction bet-ween theory and “the practical” that we see in the first sense. rather, as we have learned from aristotle through feminist ethics – a praxis somehow di-vorced from theory is likely to be inco-herent and poorly performed: and by the same token, a theory somehow di-

vorced from praxis – most especially in applied ethics - thereby lacks essential content and guidance from the com-plex and constantly changing realities of the everyday. in this light, our “best practice” – what is most useful and applicable – is to constantly test and revise our theories in light of how well or poorly they work in praxis.

and so, while we can separate theory and praxis for the sake of reflection, discussion, and teaching – in the ac-tual “doing” of ethics, i.e., of attemp-ting to carefully analyze and resolve the real-world ethical dilemmas and challenges that we face day-to-day, we best do so by carefully attending to both our ethical theories and previous practices. We simply cannot have the one without the other: they must re-main in constant dialogue and critical interrogation of one another.

secondly, i would argue that the inex-tricable conjunction of theory and pra-xis in applied ethics is strongly practi-cal – useful and applicable – because it is utterly central to living a good life for human beings. at least as i under-stand it, i take the good life to turn on

denne gang er stafetten havnet hos professor Charles ess. stafetten er sendt videre af martin Bryn-skov der ønsker svar på spørgsmålet: ”vores studerende skal ud og virke i verden. hvordan forbinder du din forskning med praktiske kompetencer hos de studerende? og bruger du undervisningen i din forskning?”

STAFETTEN

af: cHaRLES ESS, pROfESSOR MSO, INSTITUT fOR INfORMaTIONS- OG MEDIEVIDENSKaB

STAFETTEN

kontekst | 21

our making our own choices and de-cisions as autonomous beings. these decisions and choices most obviously include those regarding goals such as our preferred jobs or vocations. But, at least upon reflection we recognize that, more fundamentally, we gene-rally choose these in light of broader conceptions of what constitutes the good life – conceptions regarding which we also have important choi-ces to make. these include our poli-tical and religious views (and/or lack thereof); what sorts of friendships, intimate relationships, and family life we think are important; what talents and abilities we think important to develop; what – and how much - sorts of recreation we pursue in our leisure; and, finally, along with many other components that we may take to be important to the good life - what is the proper balance among all of these, and how do we achieve and sustain that balance in our day-to-day lives? insofar as applied ethics and philoso-phy help us make well-informed and critically considered judgments about these matters – then it seems to me that there is nothing more “practical,” i.e., highly useful and applicable in everyday life.

similar comments hold for the other areas of philosophy that i seek to bring into connection with my research and teaching in media studies – namely, questions about our identity, person-hood, and selfhood. to be sure, the basic question “who (or what) am i?” is perhaps the most fundamental and most challenging question we can ask – and for many reasons, it may seem the most abstract and theoreti-cal, the most divorced from our day-

to-day activities and practices. to be sure, it is an extraordinarily difficult question to come to grips with. But my own view is that if we don’t think for ourselves – others will make these choices for us, and most likely to their advantage, not ours. specifically, if we don’t take up the difficult but founda-tional responsibility of determining for ourselves what we believe we are and can become as human beings – then we’re left to rather assume the assumptions and views that others have developed and would have us ac cept. to be sure, taking on the ro-les and identities prescribed for us by our surrounding culture(s) is essential and beneficent in many ways. But if that’s all we do – then, in my view, we have not exercised what i believe to be our single most important capacity as human beings, namely, our freedom and autonomy.

this becomes even clearer, finally, in light of a philosophical “equation” that seems to hold for much of We-stern (and eastern) philosophy: name-ly, our conception of selfhood and/or identity determine in large measure our ethics and thereby our politics. for example, those such as st. augustine and thomas hobbes have argued that human beings are largely desire-dri-ven and selfish – which means we can-not be trusted to control ourselves or order our lives. the upshot for hobbes is a state of nature characterized by “the war of each against all” in what can only be a ruthless competition between purely selfish individuals who seek only to fulfill their particular desires. But this means in turn that if we are to have some sort of civil or-der that order can result only through

cHARLES ESS

Charles Ess har siden 1. Septem-ber 2009, været udnævnt til professor med særlige opgaver på Center for Internetforskning og Institut for Informations- og Medievidenskab

Siden 2003 har Charles Ess væ-ret ’Distinguished Professor’ ved Drury University i USA, og han er en førende og internationalt anerkendt forsker inden for en række felter. Han har bidraget markant inden for internetforsk-ningen, især angående kulturel-le aspekter af informations- og kommunikationsteknologi samt computermedieret kommuni-kation, og derudover inden for IKT og demokratisering, IKT og religion, internet forskningsetik, samt computeretik med særligt henblik på kulturelle perspekti-ver.

Derudover har Charles Ess været en hovedkraft bag skabelsen af konferencerækken CATaC, (Cul-tural Attitudes towards Techno-logy and Communication, 1998 og frem), og fra 2007 har han været formand for den interna-tionale internetforskersammen-slutning Association of Internet Researchers.

Kilde: imv.au.dk

foto

: au

22 | kontekst

externally imposed force – meaning the completely authoritarian political regime of the absolute sovereign. By contrast, philosophers from socrates through Locke, kant, and many con-temporaries have argued for a concep-tion of the self as capable of rational self-rule – a self-rule, moreover, that is not solely self-interested, but also other-interested. this conception of self is the foundation for modern con-ceptions of democracy and the liberal state – i.e., the state in which individu-als are given the freedom to determi-ne for themselves what the good life is and to pursue it.

so it is that, whatever else “the eve-ryday” may contain and demand of us – i can think of nothing more fou-ndational and practical (in the shared senses of useful and applicable) than determining for ourselves who we are and what we can become. for in doing so, in light of this equation, we thereby determine in large measure both our ethical frameworks and the political regimes that we believe are best suited as the larger contexts that ultimately define our everyday lives.

as a last comment: historically, these sorts of reflections have remained within the confines of philosophy and philosophy classes. But what could be more practical – more useful, more applicable – than to bring these que-stions, reflections, and insights into our research and teaching in media studies?

Do you use teaching in your research?

absolutely. i value the opportunity to teach in part because my students and my teaching inform my research and writing in at least three essential ways. to begin with, teaching at the intersections between philosophy and media studies requires me to be able to make these various philosophical theories and decision-making pro-cedures as clear and as ac cessible as possible to students who have little-to-no background in philosophy. my learning to do so thereby directly helps me become clearer in my writing – for example, as i write about issues in pri-vacy and research ethics for readers who also may have little to no back-ground in philosophy. in addition, my students often offer excellent critical

insights and suggestions regarding a particular ethical or philosophical the-ory and its application, based on their own experiences and reflections.

finally, my students often suggest particular examples of how new me-dia technologies and their uses issue in specific ethical challenges or diffi-culties. these examples often become useful case-studies – both for our class reflection and discussion, and then, in many instances, for my larger research and writing. in these ways, in other words, my students bring forward from their own praxis and experience material, critique, and insights that help us revise, clarify, and improve our theories. in this way, teaching and my engagements with my students are primary ways in which i am able to in-form theory with praxis.

Kontekst vil gerne takke Charles Ess for bidraget til denne udgave af bladet. I næste nummer vil Stafetten være sendt videre til endnu en forsker på IMV, der forhåbentlig også vil dele sin forsk-ningsinteresse, med alle de studerende der læser Kontekst.

foto: sØren kJeLdgaard, au-foto

Charles ess bruger undervisningen som en central del af sin forskning

kontekst | 23

Som kunde i Sparekassen Kronjylland kan livet også være sjovt, mens du gør din erhvervs- eller videregående uddannelse færdig.

Du får gode renter og andre fordele.

Se mere på pastaogketchup.dk eller kig ind til os i Aarhus Nord afdeling, Åbogade 1A, telefon 86 78 62 77.

til en sjovereFå rådstudietid

Vores tilbud til dig:

Variabel rente. Årlig nominel rente 2,00 %

Eksempel: 50.000 kroner, variabel rente,

løbetid 3 år, gebyrfri. ÅOP 6,70 %. Ved 100 %

udnyttelse betales i alt 59.750 kroner.

Kassekredit 6,50 %

indlån 2,00 %

Byens bedste, billigste, mest bemærkelsesværdige og studie-venlige…

top 3af: aNNE DaHL SøRENSEN MEDIEVIDENSKaB, 1.SEMESTER

af: SISSEL DaLBy SVENNINGSEN, MEDIEVIDENSKaB, 1.SEMESTER

FITNESS WORLD man kan ved medlemskab i Club Change (gra-tis) eller dansk magisterforening træne i fitness World for 175 kr. om måneden. det er stadig dy-rere end de andre kandidater i kategorien, men til gengæld har fW det hele – og hvis man er hjemme på besøg hos familien, kan man næsten altid finde et center i nærheden.

TRÆNING

1

AUS MOTIONScENTERCenter for alle studerende på videregående ud-dannelser i århus. har både hold- og styrketræ-ning, men der findes kun ét center, og der kan forekomme ventelister bare for at blive medlem. prisen er 600 kr. for et halvt år eller 950 kr. for et år.

2

ASG, AARHUS STUDENTERGYMNASTIKprisen for et helt år er sølle 700 kr., men indehol-der så kun holdtræning (aerobic og gymnastik) og ingen muligheder for styrketræning mv.

3

BØRNENES KONTOR, LILLE TORV2 franske for 30 kr. – og så støtter man ”Børnenes kontor”, som hjælper børn i danmark og udlan-det.

PØLSER

1PØLSEMANDEN MIDT PÅ STRØGEThvis man nu skulle blive sulten på vejen fra den ene ende til den anden.

2KIOSKEN PÅ BANEGÅRDSPLADSEN2 franske for 25 kr. det er billigt, hvis man er meget sulten og ikke kan klare sig med kun én pølse…

3

24 | kontekst

KEJSERRIGET, VESTERBRO TORVmorgenmadsbuffet til 40 kr. med 2 slags oste, blødkogte æg, pålæg, hjemmelavet syltetøj og nutella, græsk yoghurt med hjemmelavet müsli, friskbagt brød, kage og frisk frugt. Buffeten ser umiddelbart ikke ud af så meget, men der er kræ-set for detaljen, og caféen er intim, hyggelig og kvalitetsbevidst. desuden er drikkevarerne gene-relt minimum 10 kr. billigere i forhold til caféerne ved åen.

MORGENMAD

1

GLOBEN, VED ÅENmorgenmadsbuffet til 30 kr. får et plus for buf-fetprisen og den hjemmelavede nutella, men drikkevarerne er forholdsvist dyre.

2cAFÉ cROSS VED ÅENmorgenmadsbuffet til 35 kr. med lækkert øko-logisk brød. her er drikkevarerne dog også i den dyre ende.

3

STUDENTERHUSETden fantastiske secondhand Bazar i studen-terhuset: studerende sælger deres tøj til andre studerende til super billige priser mellem kl. 12-15 den første lørdag i hver måned i studenterhuset. perfekt til su’en

SEcONDHAND DEAL

1

SO EIN DING, NØRRE ALLÈstedet har diverse tasker, sko og læderjakker i god kvalitet. derudover er der mange anderle-des, fine trøjer og bluser, hvis man gerne vil have noget specielt og skille sig lidt ud fra mængden. man skal dog ikke gå herind, hvis det er sidst på måneden – priserne er ikke altid helt su-venlige.

2

FUND, FREDENSGADE V. BUSTERMINALENstedet er hyggelig indrettet og har mange spæn-dende ”fund”, men priserne er forholdsvist høje.

3

KURTS MOR, FREDENS TORV10 kr. for en grøn tuborg

BAJERE

1BODEGAEN, VED ÅEN20 kr. for en halv liter fadøl (undtagen fredag og lørdag efter 22)

2PUBcRAWL, SØNDER ALLÉ20 kr for en stor fadøl i hverdage3FREDAGSBAR.DKabsolut det bedste sted for en bajer! 10 kr. stk.×

kontekst | 25

26 | kontekst

hver torsdag i åbningssæsonen byder slagtehal 3 på tema-aftener. disse af-tener består oftest af to film, som på den ene eller anden måde er forbun-det med hinanden. og lige meget hvilken aften du skulle vælge at tage derind, kan du være sikker på at kom-me til at se film som på godt og ondt afviger fra det, som bliver vist i de al-mindelige biografer eller i tv.

torsdag d. 29 september er jeg sam-men med et par kammerater taget ind til biografen for at se gyserfilmen troll 2 efterfulgt af dokumentaren Worst Best movie. da troll 2 udkom i 1990 fik den med det samme elendige anmel-delser samtidig med, at den måtte af-finde sig med en plads på de nederste hylder i videobutikkerne. de seneste år

er der dog opstået fornyet interesse og sågar en decideret kultdyrkelse af filmen. derfor passer denne lille skæve film også umiddelbart perfekt ind i slagtehal 3’s filmkatalog.

En perfekt dårlig filmdet første der slår mig, da jeg ankom-mer til biografen og dens bar med tilstødende opholdsrum er, hvordan udsmykningen med besynderlige pla-kater og skilte sammen med diskrete lyskæder i loftet er med til at skabe en helt speciel stemning. et stort ”bio” lysskilt ved indgangen til den mørke biografsal lokker. før vi går ind i salen, besøger jeg dog lige baren, hvis specia-liteter inkluderer ”høker Bajer” og ”han-cock sports-cola”. Jeg nupper en sports-cola og begiver mig så ind i hulen.

der er kun plads til lidt over 40 sid-dende gæster i biografsalen, som da også hurtigt bliver næsten fyldt op. troll 2 bliver sat igang, og allerede fra filmens indledning er jeg godt under-holdt. den er simpelthen så perfekt dårlig, at det er umuligt at lade være med at grine af det. der er en afslap-pet stemning i salen, hvor der lader til at være enighed om, at det er ok at snakke lidt under filmen. halvdelen af det sjove ved dårlige film er jo også netop at kommentere på det dårlige. fra første sekund er troll 2 så absurd underlig, at jeg ikke engang vil forsøge at beskrive det her. Både handlingen, skuespillerne og filmens tekniske side fejler grumt, men gør det samtidig på en charmerende måde, som gør filmen ekstremt underholdende. folk i salen

slagtehal 3 er med sin beliggenhed i kælderen på mejlgade 50 en undergrundsbiograf i bogstavelig forstand. så hvis du er interesseret i film og også gerne lidt obskure af slagsen skal du læse videre.

SLAGTEHAL 3

af: pEDER LyaGER JENSEN, MEDIEVIDENSKaB, 5. SEMESTER

ANMELDELSE - FILM

foto: peder Lyager Jensen

kontekst | 27

metropol aarhus dannede rammerne for en af de mest interessante oplevelser, jeg har haft i dette film år. der er tale om den spanske film huden jeg bor i, der både frastøder og fascinerer.

HUDEN JEG BOR I

Originaltitel: La piel que habito

Instruktion: Pedro Almodóvar

Medvirkende: Antonio BanderasElena AnayaBlanca Suárez,

Produktionsår: 2011 Længde: 117 min. Land: Spanien Sprog: Spansk Genre: Drama

filmen handler om plastikkirur-gen robert Ledgard (Banderas), der har mistet sin kone som følge af en ulykke, der efterlod hende voldsomt forbrændt i ansigtet. siden da har Led-gard viet sit liv til forskning i en ny type forbedret hud, som kunne have redet hans kone. hvad omverdenen ikke ved er, at Ledgard, i alt hemmelighed, har en mystisk kvinde indespærret i hans beboelse, som agerer forsøgskanin i hans fanatiske forskning. Langsomt øges mystikken og i ganske små bider, bliver man tildelt løsningen til myste-riet om relationen mellem Ledgard og den indespærrede kvinde vera. Jeg fandt filmen intet mindre end fremra-gende. der er tale om en film, der på

smukkeste vis blander stil og historie på en så elegant måde, at øjnene var klistret op mod lærredet i samtlige 117 min, som filmen varer. filmen kombi-nerer en til tider frastødende historie med en blændede smuk visuel side og Banderas, i rollen som den skumle vi-denskabsmand, har aldrig været bedre. elena anaya, indehaver af den kvinde-lige hovedrolle, omhylder historien i mystik og bringer den kvindelige skøn-hed, som instruktør pedro almodóvar elsker at hylde, til fuld skue på det store lærred. hvis man ønsker en anderledes, smuk, mystisk og dragende oplevelse så er La piel que habito det helt rigtige valg til 117 minutters fascinerende un-derholdning.

griner da også mere under filmen, end jeg personligt nogensinde har oplevet ved selv de bedste komediefilm. un-dervejs eskalerer det til et punkt, hvor en gæst under et kollektivt grineflip pludselig udbryder højt: ”fuck, hvor er det åndssvagt det her!”. og ja, det er åndssvagt… men hold da op, hvor er det også sjovt! da slutteksterne endelig ruller klapper og hujer salens gæster på et niveau, som næsten er vores em-kvalificerede fodbolddrenge værdigt.

Tid til dokumentarefter en kort pause med tid til at hente forsyninger i baren sættes do-kumentaren Worst Best movie igang.

paradoksalt nok har denne dokumen-tar om troll 2 et forbavsende godt omdømme. derfor kan det også virke mærkeligt, at over halvdelen af gæ-sterne er taget hjem i mellemtiden. men der findes vel også mennesker, som skal tidligt op en fredag? det gi-ver dog plads til at mig og mine ven-ner kan opgradere fra biografstole til salens ene sofa.

efter ca. 1,5 times dokumentar er afte-nens program slut, og jeg begiver mig hjemad en oplevelse rigere. tilsam-men gav troll 2 og Worst Best movie en aften med god sammenhæng, hvor jeg var godt underholdt. Jeg kan ikke garantere at slagtehal 3 er for alle, da

filmene, de viser, naturligvis er meget nicheprægede: det er jo hele idéen bag konceptet. stedet kan dog anbefales til jer, som har lyst til at få en anderledes filmoplevelse i lidt alternative men også ganske hyggelige omgivelser.

SLAGTEHAL 3

Mejlgade 50, kld., 8000 Aarhus CDørene åbnes torsdage kl. 19.30 i sæsonen.

Pris: 50 kr. for ikke-medlemmer, 35 kr. for medlemmer.

Find program og læs mere på www.slagtehal3.dk

HUDEN JEG BOR IaNMELDELSE af: MIKKEL LUND, MEDIEVIDENSKaB 5. SEMESTER

28 | kontekst

”Jeg kan ikke mere. Jeg kan ikke få mig selv til at spille de her replikker” lyder det fra, kristine elmedahl, en af de syv afgangselever på skuespillerskolen. som tilskuer er man klar over, at det er deres eksamensstykke, og man har forståelse for, at det kan være svært at huske alle replikker. ”Jeg kan ikke hu-ske, hvad jeg skal sige?” lyder det igen fra den grædefærdige kristine. alle-rede indenfor de første fem minutter kan man, hvis man spidser ører, høre hvordan alle tæer blandt publikum krummes. det er begyndt at blive pin-ligt nu. da det pludselig bliver klart: solens Børn er et metateaterstykke - og et godt et af slagsen. Langsomt men sikkert træder skuespillerne ud af deres rolle som narcissistiske unge og henvender sig direkte til publikum. stykket handler om en gruppe unge

mennesker, hvis eneste vindue til om-verdenen er deres appelcomputere. de bliver dog ikke brugt til at følge med i mediernes budskab om en far-lig epidemi. de har derimod, sammen med Channel tasken og ralph Lauren poloen, det formål at skabe et image. karakterne i stykket fremstår som afstumpede og iskolde mennesker. på nær Lisa spillet af den tidligere nævnte kristine elmedahl. hun er den eneste, der bemærker den koleraepi-demi, der er brudt ud. hun prøver at vise sine medkarakterer at livet ikke kun handler om at fremstå lykkelig og rig. Lisa stemples derfor hurtigt som sindssyg og kommer selvfølgelig på lykkepiller.det er her, at en bladning af karakte-ren Lisa og skuespilleren kristine går helt ud af sit gode skin. hun smider sit tøj, befrier scenen for den alt for

grønne græsplæne og løber ud blandt publikum. de sidste 20 minutter af te-aterstykket er ren overraskelse. det er svært at skelne virkelighed fra skuespil og det fungerer på bedste vis.

stykket bliver spillet i ”stiklingen”, aarhus teaters mindste scene, og som publikum er man derfor ikke kun tilskuer. man inviteres helt ind i det ragnarok, som bryder løs i stykket, og pludselig er man også selv en del af scenografien og samfundskritikken.

stykket er helt klart en tur i teateret værdig, hvis man er til original kritik af samfundets og individets måde at dyrke kultur, kunst, materialisme og ikke mindst sig selv på.

Stykket spiller frem til d. 5. november

materialismen føles uovervindelig og scenografien er hvidere end is, kun brudt af et lille hjørne med en alt for grøn græsplæne. solens Børn kan ved første øjekast bedst beskrives som ferrari udgaven af 2900 happiness, hvad angår både kvaliteten af skuespillet og kritikken af samfundet.

SOLENS BØRN

af: IDa HEKMaN, MEDIEVIDENSKaB, 1. SEMESTER

ANMELDELSE - TEATER

kontekst | 29

studiehåndbogen er til alle studiestar-tere og henvender sig primært til 1.-3. semesterstuderende på mellemlange og lange videregående uddannelser. Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog.

Bogen har to hovedfattere - peter stray Jørgensen og Lotte riencher - men er skrevet med input fra 17 øvrige forfat-tere, som bidrager med viden fra hver deres fagområde. de spænder fra uni-versitetsstuderende, universitetsun-dervisere, studievejledere og videre til juridiske rådgivere. dette giver bogen en styrke, idet forfatterne bidrager med aktuel viden indenfor områder, hvor de besidder erfaring.

Bogen skal anvendes som et opslags-værk, hvor læseren kan tilegne sig specifik viden på et ønsket område. dette afspejler sig også i bogens struk-tur, som inddeler bogen i otte kapitler. Bogen har et særdeles godt stikordsre-gister, en omfattende indholdsforteg-nelse og en stærk struktur, som gør det let og muligt at navigere i bogen.

Bogens primære formål er, at give gode råd og vejledning til en god stu-diestart. for at opfylde dette tilbyder bogen flere slags konkrette redskaber til læseren. et af dem er elektroniske skemaer. skemaerne kan læseren hen-te og udfylde til egen brug. ideen med at tilbyde elektroniske skemaer er god og i tråd med tidens trends, men ske-maerne bør forbedres.

det er et gennemgående træk for bo-gen, at den ønsker at have et samspil med andre medier. hvert kapitel har derfor afslutningsvis henvisninger til relevante hjemmesider, artikler eller bøger, hvor læseren kan søge yderlige-re informationer om emnet. men det-te er samtidig en konsekvens af en af bogens svagheder: at den skal dække alle mellemlange og lange videregå-ende uddannelser lige fra matematik

til filosofi. dette gør, at bogen kun har mulighed for at behandle områder, som er generelle for alle uddannelser. det generelle niveau er godt, hvis man ingen forhåndsviden har til et område. men hvis man i forvejen besidder et basalt kendskab indenfor området, så vil indholdet virke overflødigt.

del 3 ”gode studievaner” og del 4 ”få mest muligt ud af undervisningen” behandler emner som studievaner, notatskrivning, undervisningsdelta-gelse, gruppearbejde og udformning af mundtlige oplæg. det undrer mig, at dette findes relevant i en studie-håndbog til mellemlange og lange videregående uddannelser, idet disse discipliner er kendt og anvendt på ungdomsuddannelsen. Jeg mener her, at bogen undervurderer sit publikum.

Bogens store styrker er del 2 ”fra ung-domsuddannelse til videregående - hvad er det nye” og del 5 ”skrivning i uddannelse”. del 2 giver en række rele-vante forklaringer af centrale begreber, samt en grundlæggende forståelse af, hvad den akademiske verden er. del 5 bidrager med en række konkrete frem-gangsmåder til opgaveopbygning og beskriver hvordan formalia opfyldes.

ved den første indtjekningen på universitet åbnes en ny og spændende verden, men samtidig er følelsen af uvidenhed stor og spørgsmålene mange. studiehåndbogen er skrevet for at hjælpe med overgangen og har omdrejningspunkt om både de faglige og sociale aspekter.

STUDIEHÅNDBOGEN

af: KaRINa VINcENTS, MEDIEVIDENSKaB, 1. SEMESTER

ANMELDELSE - BOG

ET SMUKT OG MELANKOLSK UNIVERS Holdet bag den populære teaterkoncert med Nick Cave er klar igen med nye toner på Aarhus Teater. Denne gang er det Leonard Cohens melankolske univers, der kommer på scenen. Leonard Cohen Teaterkoncert handler om to former for kærlighed, den kødelige og den åndelige. Leonard Cohen Teaterkoncert, Aarhus Teater, premiere 11. november 2011, priser: 148-325 kroner, www.aarhusteater.com. FED KONCERT MED KAISER CHIEFS

Kaiser Chiefs besøger Aarhus for første gang i deres karriere for at give koncert på Train. Live er Kaiser Chiefs et ”must see”, og der bliver med sikkerhed mulighed for at synge med på hits som ”Everyday I Love You Less And Less” og ”Never Miss a Beat”. Kaiser Chiefs, Train, søndag 20. november 2011, kl. 20, entré 260 kroner, www.train.dk.

GØR GODE SECONDHAND-FUND Studenterhus Aarhus inviterer til secondhand bazar. Det bugner med vintage tøj, sko og andet tilbehør. Som noget nyt har de udvidet bazaren med plader, cd’er og bøger. Secondhand bazar, Studenterhus Aarhus, 5. november 2011, kl. 12 og lørdag 3. december kl. 12, gratis entré, www.studenterhusaarhus.dk.

MUSIKALSK REJSE GENNEM SKANDINAVIEN Konservatoriets sangere og pianister vil igennem tre dage tage tilhørerne med på en musikalsk rejse gennem Skandinavien. Her kan du blive introduceret til sange af Carl Nielsen og Wilhelm Stenhammar. Nordisk Sangfestival, Musikhuset Aarhus, fredag 4. november 2011 kl. 19.30, lørdag 5. november 2011 kl. 15 og søndag 6. november 2011 kl. 19.30, gratis entré, www.musikhusetaarhus.dk.

SÅ ER RAP SLAM BATTLES TILBAGE Off The Record på Svalegangen præsenterer igen Rap Slam Battle. Genren er en hybrid mellem poetry slam og freestyle rap battles. Rap Slam Battles #2: Talent mod Talent, Off The Record, Svalegangen, torsdag 15. december 2011, show-start kl. 21.00, entré 40 kroner, www.svalegangen.dk.

SE FLERE BEGIVENHEDER PÅ AOA.DK

KALENDERpræsenteret af aOa.dk

OPLEVELSER I AARHUS

FREDAGSBAR.DK

Fredagsbaren på Informations- og Medievidenskab er altid en fest at droppe ind forbi. Slå et smut forbi den på Åbogade, lige omkring Storcenter Nord, og få en øl eller et slag bordfodbold. Baren er populær og kendt for at være stedet for en god fest fredag. Temafesterne er især et tilløbsstykke for mange andre end mediefolkene. Fredagsbar.dk (Informations- og Medievidenskab), Åbogade 34, Aarhus N, www.fredagsbar.dk.

THEOS BAR

Theos Bar er oprettet som forening og drives af frivillige studerende fra teologi, religionsvidenskab og arabisk, og den holder mange fester og fredagsbarer i løbet af semesteret. Overskuddet fra festlighederne går til sociale og humanitære organisationer samt til foreninger på det Teologiske Fakultet.

Teologisk Fredagsbar, Theos Bar, Tåsingegade 3, Aarhus C.

MEDICINSK FREDAGSBAR (UMBILICUS)

I Medicinerhuset på Ole Worms Allé fester vores kommende læger - og du er mere end velkommen til at slå et smut forbi. Fredagsbaren er er alt andet end kedelig, for selvom de medicinstuderene har et uoverskueligt stort pensum, har deres fredagsbar ry for at være én af byens vildeste.

Medicinsk Fredagsbar, Ole Worms Allé, bygn. 1161, Aarhus C, www.umbilicus.dk.

KASERNE BAREN

Kigger du forbi Kasernebaren, vil du opleve en verden af fest, events og glade mennesker. Fredagsbaren for de æstetiske fag lyder meget fornemt, men man behøver ikke være specielt fornem for at komme her. Her kan alle studerende komme og feste med de glade bartendere, når fredagens læsning er overstået.

Kasernebaren, Langelandsgade 139, Aarhus C, www.kasernebaren.dk.

HARRYS KÆLDER  Harrys Kælder er en klub for medarbejdere og studerende på Ingeniørhøjskolen i Aarhus. Klubben tilbyder et pusterum i slutningen af en travl uge. Harrys Kælder byder medlemmerne på forskellige events som karaoke, oktoberfest, ladies night samt fastelavn. Du kan derfor være sikker på, at hvert eneste besøg i kælderen er sjovt og spændende.

Harrys Kælder, Ingeniørhøjskolen, Dalgas Avenue 2, 8000 Aarhus C, www.harrys-kælder.dk.

BYENS BEDSTEHvem er Byens Bedste fredagsbar? Stem på aOa.dk/byensbedste

32 | kontekst

FORENINGER

tirsdag d. 8. november kl. 16.00 er der generalforsamling i studenterforenin-gen for alle informationsvidenskabs-studerende – sais – som igen i år fin-der sted på toppen af ada-bygningen i lokale 333.

her vil bestyrelsesformand michael tornøe fortælle lidt om sais’ arbejde og udvikling det sidste års tid, ligesom kasserer tobias kjærsgaard giver et kort indblik i foreningens regnskab. når disse formaliteter er blevet be-handlet, er det tid til de absolut vigtig-ste emner på dagsordenen; input og debat omkring sais’ fremtidige arran-

gementer og tilbud til de studerende, samt valg til foreningens bestyrelse.dermed er generalforsamlingen på mange måder din vigtigste og mest direkte mulighed for at yde indflydelse på sais’ arbejde. hvis du ønsker at få et punkt på generalforsamlingens dags-orden, skal det sendes til formand@sais.dk senest ti dage før mødet.

alle sais-medlemmer har stemmeret, ligesom alle medlemmer har mulig-hed for at stille op til bestyrelsen. vi vil meget gerne sikre os, at så mange årgange, som muligt er repræsenteret i bestyrelsen, og derfor håber vi på, at

nogle af de nye studerende fra 1. år-gang har lyst til at være med i bestyrel-sen. som medlem af sais-bestyrelsen får man nemlig mulighed for at på-virke studiemiljøet på informations-videnskab, og arbejde for at tilbyde de studerende nogle spændende arran-gementer, der kan styrke den informa-tionsvidenskabelige faglighed.

vi håber derfor på at se så mange af vores medlemmer som muligt til ge-neralforsamlingen d. 8. november kl. 16.00 i ada-333.

vel mødt!

SAIS HOLDER GENERALFORSAMLING

af: TOBIaS MøLLER KJæRSGaaRD, KaSSERER I SaIS

SAIS

SAIS er studenterforeningen for de studerende på Informations-videnskab.

Formålet med SAIS er at lave fagligt relevante foredrag, work-shops, virksomhedsbesøg og stu-dieture for SAIS’ medlemmer.Desuden søger SAIS at skabe en dialog mellem erhvervslivet og de studerende.

Læs mere om arrangementer fra SAIS på vores hjemmeside www.sais.dk

sais arrangerer bl.a. virksomheds-besøg for sine medlemmer, og har tidligere besøgt Lego.

foto: sais

kontekst | 33

Du kan stemme på to måder:1. du kan gå ind på følgende hjemmeside og

stemme på os: http://qurl.dk/741

2. sms til 1277 med teksten ”Byens 36”. det ko-ster 5 kr., men til gengæld er du med i konkur-rencen om at vinde et gavekort på 25.000

Scan og stem!

scan Qr koden og få en fær-digoprettet sms, som er klar til at sende. det koster 5 kr. at deltage.

har du ikke en Qr scanner, kan du hente app’en scanlife gratis i appstore eller marked

FORENINGER

det er vi først og frenmest rigtig stolte og beærede over. det vil vi først og fremmest takke dig for! uden vores trofaste og veloplagte kunder ville vi aldrig kunne levere en fed fest fredag efter fredag. der er med andre ord tale om én stor synergieffekt. når persona-let fra fredagsbar.dk går i gang med at arrangere de større barer eller blot

normale korte barer, så kræver det til tider en stor energi for at få hele ma-skineriet til at køre, især når vi lige som alle andre studerende også har eksamen, gruppearbejde og det som er værre. men når vi får så positiv feedback fra alle jer, og endda bliver nomineret til så flot en titel, så er det som, at det som før var kategoriseret

som surt arbejde lige pludselig bliver det rene vand. så igen, tak for støtten til alle jer på imv og alle andre besø-gende. vi har dog brug for din hjælp til at vinde konkurrencen, hvor vi i øjeblikket ligger i meget tæt konkur-rence med medicins fredagsbar om at vinde titlen. konkurrencen slutter d. 8. november.

DIN FREDAGSBAR KAN VÆRE BYENS BEDSTE

af: SIMON KUNDDaL, DIGITaL DESIGN, 10. SEMESTER

efter rigtig mange gode og hårde år i fredagsbar.dk er vi nu blevet nomineret til Byens Bedste fredagsbar af byguiden aoa.

foto: aoa.dk

34 | kontekst

FORENINGER

vi har fået rebeca hwang til at holde et oplæg om silicon valley, entrepre-nørskab og lidt om de trends der er store derovre. for at slå fast hvem re-beca er, så er hun født i korea, opvok-set i argentina, uddannet ingeniør i kemi og miljø fra mit. i den forbindelse har hun haft stor fokus på cleantech og vandmiljø, hvilket har ledt til tre patenter, indenfor dette område. disse blev doneret til en velgørende organi-sation. nu er hun i gang med en tvær-faglig phd på stanford university om sociale netværks påvirkning af argen-tinske vand koorporativer. ved siden af studierne har hun været med til at starte det sociale netværk younoodle, som er et netværk for startups. det er blandt andet kendt for sin matemati-ske algoritme, der kan forudsige om et startup får suc ces. derudover er hun involveret i flere af stanfords tiltag indenfor stundenterentreprenørskab. dette er nogle af de ting, som hun har været involveret i.

vi regner med at dette skal være start-skuddet til en række inspirerende op-læg fra forskellige kapaciteter. i er me-get velkomne til at komme med input til hvem i synes vi skal have med, send dem til formand@unity.au.dk.

Jeg tror de fleste har hørt om silicon valley, mange af dem har nok også en god ide om hvad der foregår derovre. men nu giver unity:katrinebjerg dig muligheden for at få et direkte indblik i livet derovre.

EN BID AF SILIcON VALLEY

af: MIcHaEL TORNøE, INfORMaTIONSVIDENSKaB, 9. SEMESTER

OPLÆG OM SILIcON VALLEYv. rebeca hwang

kom og få et inspirerende indblik i silicon valley fra en af de rigtig seje den 25. november klokken 14-16.

det kommer til at foregå i peter Bøegh auditoriet i nygaard-bygningen.

foto

: yo

un

oo

dLe

StudieadminiStration artS

Vejledningscentret på institut for informations- og medieVidenskab (imV) ligger stadig i bygning 5347,

Wienerbygningen lokale 018 og 020.

HVis du Har spørgsmål Vedrørende dit studie, kan du HenVende dig til en af studieVejlederne:

Studievejledning for Ba Stud.:kristian neergaardida sølvbjærganna maria bertouch-lehnmail: studvba@imv.au.dktelefon: 89 42 92 74

Studievejledning for Ka Stud.: maja kjær slothjohanne toft-petersenanna maria bertouch-lehnmail: studvkan@imv.au.dktelefon: 89 42 92 73

- se flere informationer på imV’s Hjemmeside: http://www.imv.au.dK/uddannelSe/vejledning/Studievejl/

HVis du Har yderligere spørgsmål, kan du kontakte:

vedrørende diSpenSationer: studienævnsbetjeningen,bygn. 1451, lok. 427 kontaktperson: aske dahl sløkmail: ads@hum.au.dktelefon: 89 42 18 83

vedrørende underviSning:undervisningsadministrationen, bygn. 1451, lok. 328kontakt: marianne rasmussen (man-fre 10-12)mail: imvmr@hum.au.dktelefon: 89 42 92 03

vedrørende eKSamen: eksamensadministrationen,bygn. 1451, lok. 328 kontakt: pia gjermandsen (man-fre 10-12)mail: imvpga@imv.au.dktelefon: 89 42 92 94

vedrørende Specialer:specialeadministrationen,bygn. 1451, lok. 322kontakt: brit knudsen (man-fre 10-12)mail: imvbk@hum.au.dk telefon: 89 42 92 08

vedrørende udveKSlingSophold (faglige SpørgSmål):undervisningsadministrationen.bygn. 1451, lok. 328kontakt: marianne rasmussen (man-fre 10-12)mail: imvmr@hum.au.dk telefon: 89 42 92 03

36 | kontekst

15.09.2011 Jin peng express online: the internet-based public space in China

10.08.2011 anne Boeg stjernholm Bæredygtighed som effektiv markedskommunikation

30.09.2011 sujana dhital the different experience of modernity in traditional  society:  study-ing rural villages of nepal

16.08.2011 thomas nørgaard Jensen kontraktpolitik - en produktionsanalyse af dr’s Borgen

30.09.2011 Jarle dalgaard Christensen kontrol og regulering af public service-medier:

06.10.2011 Johannes Christian vørts syntetiske samfundskonstruktioner - integration, magt og offentlig-hed i syntetiske verdener

18.10.2011 morten Christoffersen troværdighed gennem en brand channel

MEDIEVIDENSKAB

SPEcIALERfølgende har afleveret speciele ved en kandidatuddannelse under institut for informations- og medievidenskab siden sidste udgivelse af studiebladet kontekst.

13.10.2010 morten Bak mikkelsen samme funktion, anden komposition - en analyse af dynamisk compu-terspilsmusik i relation til filmmusik

27.10.2010 mads stenhøj andresen auditiv arkitektur - rungende rum og taktile toner

05.11.2010 rune Weinreich auningkvinden i interaktiv formidlingsramme

20.12.2010 morten mygind pedersen havets støj

10.01.2011 rasmus heeger Jensen iphonen som spilplatform - en undersøgelse af immersionen i og kon-tekstens betydning for iphonespil

05.01.2011 niels Baadsgaard pedersen one size fits all? Websitet i en multikulturel kontekst

17.03.2011 anders Christian hansgaard algoritmisk komposition med elementære cellulære automata

18.03.2011 amina Lykke haibeh &Lina gottfredsen

rolleforhandling: en empirisk undersøgelse af læge-patient- og epJ interaktionen på ambulatorier på randers sygehus

05.10.2011 esben nolin rasmussen søgemaskinemarkedsføring som weboptimering - kan det rigtige bud-skab gøre hjemmesiden mere effektiv?

19.09.2011 per henrik storm ekspressiv interaktion som et designideal

DIGITAL DESIGN, MULTIMEDIER & AUDIO DESIGN

DIVERSE

kontekst | 37

05.09.2011 annica Caroline Carlsen en kvalitativ receptionsanalyse af danske gymnaieelevers udbytte og syn på fortællende journalistik

12.09.2011 Jørgen thomassen hybler dBu og de professionelle 1921-1978

29.09.2011 karin Birgitte Bendixen Ligebehandlingens genealogi inden for handicapområdet fra 1993 til 2010

22.08.2011 Lone Juul Jepsen dokumentarismens greb om virkeligheden - en casebaseret undersø-gelse af divergerende opfattelser af dokumentarisme

03.10.2011 sarah friis elkjær politikeres selviscenesættelse på facebook - en analyse af folketings-politikeres statusopdateringer og dialog med borgerne på facebook

18.08.2011 Lasse Bøgeskov andersson &kasper Lundberg

efter pikken - hegemoni og delagtighed i mænds maskuliniteter

ANALYTISK JOURNALISTIK

19.08.2011 peter Bjerregaard vahlstrup inputvalidering: hvorfor, hvor, hvordan? - en analyse af forundersø-gelse og implementering af forretningsbaserede valideringsregler i et mellemstort it-system

23.09.2011 susanne Brøchner Jensen gammel i et teknologisk perspektiv

23.09.2011 Laura møller sundtoft med viden som handelsvare og tiden som mangelvare. - en kvalitativ undersøgelse af videnkultur blandt advokater

26.09.2011 anders Borchorst gårdhus det entreprenørielle universitet - en undersøgelse af aarhus universi-tet som miljø for studenterentreprenørskab

01.09.2011 thomas madsen Birk designing interactive technology for co-created spectator experiences – participatory engagement as a design ideal

13.09.2011 anni pedersen Jeg har sikkert haft en bog der hed ’opgaveskrivning’ engang...men jeg kan ikke huske hvor den er - en analyse og diskussion af vidensmedier og videnskabstraditioner

25.08.2011 peter vittrup andersen forandring gennem design af sociale medier. en værdibaseret partici-patory design tilgang

17.10.2011 niels krarup Larsen sociale mediers rolle i moderne samfund og erhvervsliv - et komplekst organisatorisk og kommunikativt redskab som facilitator for værdiba-serede ledelsespraksisser

17.10.2011 Line vestergaard Larsen & Janni edstoft kristensen

når multiverser af forståelser deles i Borneo Child aid society - et ud-viklingsprojekt med udgangspunkt i appreciative inquiry og vidende-ling

INFORMATIONSVIDENSKAB

38 | kontekst

// 07.10.11@samfundsfagLig kantine

WILD WILD WESTfOTO: paNIKfEST.DK

DIVERSE

kontekst | 39

// 14.10.11@fredagsBar.dk

HURRA BARfOTO: fREDaGSBaR.DK

DIVERSE

HTML24_backcover.indd 1 21/10/11 10.04