KREJLLOKALHISTORISK TIDSSKRIFT FOR LØGSTØR OG OMEGN

17.ÅRGANG NR.1 SEPTEMBER 1997.

INDHOLD:KommentarLøgslør omkring Aarhundredskiftet.Af Anne LarsenRalpumper fra Aggersund skrottet efter10 år i indsø. Af Bent MikkelsenSlagteriets historie. Af Johs. Sørensen

s.2

s.3

s,8s.12

KREJL udkommer med 4 numre om året, ca september - novemberfebruar og april. Omfang 16 sider pr. nunmer.

Redaktion: N.H.LindhardEkspedition: Balles boghandel, Østerbro gade, 9 67 0 Løgstør.

Telefon 98-67?15-66 Postgiro 150 4746Å,rsabornement: 65 kr.

ISSN 0107-6701 Tryk:Løgstør Bogtrykkeri.

KÆREIIESER!

Her kommer første nummer af KREJL iden syttende årgang.Da tidsskriftet begyndte i 1981, var derikke mange, der toede, at det ville holdeså længe, men abonnenterne har værettofaste, så oplaget har været på samme

stønelse i årevis..

Det nye nunmer indeholder enbeskrivelse af livet omkringårhundredskiftet. Den blev indsendt tilNationalmuseet i deres kampagre i 1953.KREJL har tidligere bragt lignendebeslcivelser af maskinmester KøsterEkning og af forfatterinden Ida Beltoft.

Så er der et afsnit i serien Løgstør-skibeom sandpumperen, der i mange

År lå i en sø ved Aggersund og blev

femet tidligere på året.

Endelig har slagter Johs. Søtensenskrevet Løgstør Andels-Slagteris historie.Det er interessant at læse 0m udviklingenaf en, der selv hæ været med. Skildringener så omfattende, at den må fortsættes inr. 3..

Nr. 2 vil blive et specialnummer omAggersrmd, både gammelt og nyt, og vi eri øjeblikket på jagt efter billeder ogoplysninger, der kan supplere det, vi har iforvejen.

GOD FORNØJELSE!

Forsidebilledet viser et sted, som besøges afmange mennesker hver dag. Det erfra 1933 og viser Møllers Plads, som dengang var Møllers liulplads til opbevaringaf vinterbrændsel. Man ser gennem porten ud på Købmagergade og igennem den

næste port ind i Møllers kgbmandsgård.. T.v. ses gavlen af N.C.Jepsensmanufakturhandel. I huset varl-øgstør skole indtil 1870.

,ptttøF oftfKnOo

AARHUNDREDSKIFTETAf Anne Larsen

Denne artikel stammer fra en gammeldame, der indsendte sine erindringer tilNationalmuseet i 1953.

I en aldersrentebolig på Christianshavnbor nu en gammel Dame fra Lggstgr,fttv. Husbestyrerinde m.m. og sidstIndehaver af et Sæbehus i København,Frk. Anne Larsen, der som et Led iNationalmuseets Indsamling afLevnedsbeskrivelser til Belysning afKultur og Levevilkaar indenforIndustrien, Haandværkernes ogArbejdernes Klasse i Perioden 1850-1950 har sendt museet en ualmindeliglevende og interessant Skildring afLivet i hendes Fgdeby i Slutningen afforrige Aarhundrede og af sit eget nogetomskiftelige Liv i Tiden fremefter. Huner nu 76 Aar gammel og nyder sitOtium i Hovedstaden.

Frk. Anne Larsen er Datter afBuntmagermester Søren Larsen iLøgstør og Hustru Johanne Catrine,født Lorentzen, om hvis Fader detfortælles, at han var Altmuligmand.

Han var oprindelig Skomager, men ikkeen af dem, der blev ved deres Læst,skriver Frk. Larsen. Han var en begavetMand med en pæn Haandskrift, somhan benyttede til at affatte Breve forBønderne i retslige Anliggender.Endvidere var han Retsvidne, og da derpaa den Tid ikke var noget, der hedFodplejesaloner, beskæftigede han sigogsaa med det Job at skæreHonoratiores Damers Ligtorne.

I Seng paa BordetI Brudegave fik Frk. Anne LarsensForældre bl. a. et Arbejdsbord tilBuntmageriet. Det var forsynet med ind-lagt Madras, der kunde overdækkes medet Laag og fungerede fgrst somBrudeseng, senere som Natteleje fornogle af Bgrneflokken, der efterhaandenvoksede til ni, og man maatte hverAftenforvisse sig om, at det løftede Laag varomhyggeligt fastgjort til Væggen.

Det meste af Buntmagerens Handel varTuskhandel med Bønderne, som leve-rede Kød, Grøntsager og Tprv, de sidst-nævnte agedes til Byen med Stude.

Efterhaanden som Familien ggedes,

flyttede man til forskellige Lejligheder iByen. Fra den første Bopæl fortælles bl.a., at der i Gaarden var en BrØnd, hvisVand dog kun var anvendeligt tilGulvvask, hvorfor man maatte hente altdet /vrige Vand, ogsaa til Storvask, fraen Pumpe temmelig langt fra Hjemmet.

99 Dage i BarselsengBørneflokken voksede som nævnt til ni.Naar en Fødsel skulde finde Sted, blev

den @vrige Børneflok anbragt hos Slægtog Venner. I vor hygiejniske Tid undresman over, hvor lidt der dengang fandtesaf Hygiejne, skriver Frk. Larsen.Jordemoderen v ar iført Hvergarns Kjoleog et sort Moireforklæde. Paa det sidst-nævnte havde hun de nyfgdte, mens hunpuslede dem.

Mor holdt paa at ville ligge 11 Dage iBarselseng hver Gang. Da Fødslenforegik i Hjemmet, kom der hver Gangmange Barselsvisitter. Kvinderne havdegode Sager med, saasom hvidSagosuppe, Hønsekød og Kirkevin tilen Krone pr. Flaske.

@sterbrogade set mod syd fra Torvegade ca.1899. I hgjre side ved gadelygten ses gavlen af det gamle sprøjtehus,som forsvandt 1900. Gaden er ikke brolagt T.v. købmand Claudis bygning med skrædder Chr. Jensens værksted.

4

Brændevin til VinduespudsningFaderen, som ofte maatte arbejde fraseks Morgen til eet Nat, fik, fortællesdet bl. a. videre, til Morgenmad kun fireOstesnitter, men altid med en Dram til,og han fik altid en Kaffepunch omAftenen. Brændevinen var billig den-gang,24 Øre for en hel Flaske. Denbrugtes ogsaa til at pudse Vinduer i, ogom Sommeren, hvor vi havde mange

Fluer, holdt vi et Glas med Brændevinunder Fluerne, der var lavt til Loftet, ognaar saa Fluerne dumpede ned ogdruknede, fik vi travlt med at tælle dem.Taksten var 6nØre for 100.

DaLggstØr blev KøbstadFrk. Anne Larsen mindes ogsaa, da

Løgstør blev Købstad. Det sketeNytaarsaften Aar 1900 som bekendt.Klokken halv tolv omAftenen samledes

Byens Borgere og travede med Musik iSpidsen Byen rundt gennem de plgredeGader. Det var ikke just i Balsko, man

til sidst samledes nede paa Hotel "duNord", hvor Byens Foreninger invi-terede paa gratis Punch, og hvor Dansengik til den lyse Morgen.

Begge Forældrene arbejdede Dagenigennem, kun afbrudt af en Times Mid-dagss@vn. I den Tid passede jeg Butik-ken, vaskede op samt snØd mig til at

læse, noget Mor ellers ikke tillod. Deteneste, jeg maatte spilde Tiden med at

læse, var "Lggstgr Avis", der udkomved S-Tiden om Eftermiddagen.

Man var ikke saa gmfindtlige eller"fine" paa det i gamle Dage, og Hy-

giejnen var det som bekendt saa som saa

med, ikke mindst hos Smaakaarsfolk.Det skete, at Hænderne ofte revnede

som Fplge af, at de efter alskens Arbejdeblev rensede i grgn Sæbe og Sand og

tilmed i haardt Vand. Det eneste Middel,man havde mod de revnede Hænder, og

det billigste, var, at man hver Aftentissede paa dem! Det sved, men dethjalp!

Surdejg og EddikestrømperSkønt vi havde en Huslæge, saa var det

mest Mor, der doktorerede paa os. Fikvi f. Eks. Feber, blev vi sendt i Seng og

fik Kamferdraaber og Kamillete, paa

Hovedet Surdejg og paa Benene

Eddikestrpmper!Mod Blindtarmsbetændelse ordineredeHuslægen Sødmælk og ingen Affgring i20 Dage, derpaa Lavement, givet afJordemoderen. Hun stod det igennem,

ikke blot een men to Gange og tilmeden af den sidste Behandling fglgendeBughindebetændelse, og først i l91l fikhun Blindtarmen fjernet !

Forngjelserne var faa og smaa, og da

det store Menageri, som Johannes V.

Jensen har beskrevet i sine Him-merlandshistorier, skulde komme tilByen, løb Folk fra Hus og Hjem uden at

laase Døre eller noget et Par Kilometerfor at tage imod det, og dette Besøg afde mange fremmede Dyr gav

Samtalestof for lang Tid.Sankt Hans Aften saa man Baal overalt.Ungdommen samledes paa

Markedspladsen, hvor en yngre Mand,

lidt til en Side, spillede paa Harmonika,og Traktementet, som man selvskillingede sammen til, var MjØd ogKommenskringler.

Mine Forældre viste sjældent deresFølelser over for hinanden. Den eneste

Gang, vi Børn saa, de kyssede hinan-den, var Mortensaften, Juleaften ogNytaarsaften samt paa deres BgrnsDaabs- og Konfirmationsdage.

Det kolde GysBegravelser foregik i Reglen fraHjemmene, og her var det, som andreSteder Skik, at Børnene bragte Kran-

sene ud, hvorfor de belønnedes med etgodt Traktement, og man spurgte, omde vilde se Liget.

Det ønskede de fleste, vel ikke saa

meget af Interesse for den afdøde somfor at mærke Gyset, naar Klædet, derdækkede den dødes Ansigt, blev fjernet.Samme Gys fik jeg Vinteraftener, naarmine Bedsteforældre eller andenFamilie uanmeldt bes@gte os.

Underholdningen bestod da mest i, at

der blev fortalt om Varsler, Ligtog, ho-vedløse Heste og meget andet, somFamilien paastod at have set.

I et afde små huse på hgjre side afTorvegade skulle Søren Larsen have boet.

Drabelige Kampe mellem Drengenefra Øst- og Vest-Løgstør.

Der herskede i Almindelighed et godtForhold mellem Byens Borgere - tilTrods for "Rangforordningen", der pla-cerede Postmesteren, Herredsfoge-den, Prokuratoren, Lægen, Apotekerenog Provsten i første Rangklasse og de

Handlende i anden og ligeledes tilMyndighederne. De eneste, der afvegherfra var Byens Drenge. Løgstør vardelt i Øst og Vest. I den sidstnævnte Dellaa Fattighuset og Kvarteret var den-gang mest beboet af Arbejdsmænd.

Mellem Drengene fra Øst og Vestudkæmpedes der nogle drabelige Slagmest paa Torvet, med Træsabler og Stensom Vaaben. Slagsmaal var i det heletaget almindeligt mellem Drengene den-gang. Kun ved En Lejlighed var derFred mellem. En Bagermester Jacobsen,

som var en Afgud for alle B/rn i Byen,arrangerede en Sommers/ndag hvertAar sammen med et Par andre Borgereen Børnefest, og der var alle lige. Detforegik paa Festpladsen i Anlæget, hvorder holdtes et Par Taler, arrangeredes

forskellige Lege og Dans og trakteredesmed Citronvand og Wienerbrgd.

I 1898 forlod Anne Larsen Hjemmet iLøgstør og havde forskellige Pladsersom Husassistent, og i 1914-18 var hunHusbestyrerinde for en Bager paa Fre-deriksberg. Da alting steg i Pris underKrigen, blev hun og Stedets Ekspeditri-ce, der aldrig havde fri samtidigt, enigeom at købe en Frakke en Hat og et parHandsker i Fællesskab og til fælles Brug.

Mod Slutningen af Krigen blev hunMarketenderske i Sandholmlejren. Hunbestyrede her et Udsalg med Kaffe ogSandkage, af Soldaterne kaldt "Mose-vand" og "Savsmuld", og oplevede en

uhyggelig Tid, da den spanske Sygehærgede. Alle disponible Lokaler blevbrugt til Sygestuer, Ambulancerne kørteuafbrudt til Militærhospitalet, og Dgdengjorde en rig Hpst.

Vestjysk giorde det ud for EngelskEfter Vaabenstilstanden flyttedes Solda-terne ud, og i Stedet kom engelskeKrigsfanger, som skulde hjemsendes fraTyskland via Danmark. Frk. Larsen, derikke kunde et ord Engelsk, fik af en

dansk Garder lært Tallene og de mestelementære Ord, og kort Tid efter, da toengelske Sygepassere blev fast statione-ret i Lejren og derfor blev inviteret udtil de omliggende Gaarde, tog de, saa

mærkeligt det lyder, Frk. Larsen medsom Tolk!

Jeg havde let ved at forstaa dem, og de

ogsaa mig, fortæller hun. Jeg talteVestjysk med engelske Ord imellem!

Denne beretning har arkivet kun i refer-at. V forsøger at finde frem til origi-nalen, men det er endnu ikke lykkedes.

Derfor ved vi ikke, hvor buntmagerenhavde sit værksted. De flyttede tilsyne-ladende rundt, måske i takt med den

voksende bprneflok. Der er dog nogen,

der mene4 at de boede i et af de sntå

huse til hpjre på billedet fra Torvegadepå side 6.

Sic Tronsit Glorio Mundi - den lotinske sætning for: således forgår olverdens herlighed. En gong en slolt motorseiler, men

forvondlet til en bunke rustent jern, der ligger på konten klor til ot blive skåret i stykker.

Rolp.rmper frqskrottet effer I

AggersundO år i indsø

lndsøskib med 93 år på kølen ophugget efter 'l 0 år i grusgrov of Bent Mikkelsen

I midten of moi i år trok vognmond Verner Vi-

borg i Aggersund rolpumperen >Røsen< oppå lond ved grusgroven i Aggersund syd.

Nogle uger senere gik ophuggere fro Holslebro Jernhondel igong med oi skære skibet i

stykker og derpå oflevere stumperne til gen-

brug på Det Donske Stoolvolseværk i Frederiksvaerk, hvor de bliver til nyt stål i en rigtig

8

genbrugcirkel. Do skibet vor lrukket op, vor

en usædvonlig korriere - selv som el skib -

sluttet. Rolpumperen - eller sondpumPeren -

begge betegnelser bruges i forbindelse med

skibe til råstof-indvinding - hor hoft monge

eiere og en del forskellige novne. Der er

sågor udgivet en lille bog om skibels historie.

Det er bogen: Røsen of Struer - en veteron fro

I

I

lI

Her ses nRøsenc 4. ionuor i CAA, do de første orbeider med ot få d6t-slæbt ind i grusgroven begyndte. På denne dog er dergrovei i ofvondingskonolen og rRøsen< er vej ind på den ollersidste rejse. Der er spændt wire for til ot hække i skibel. Der vorfrisk vind i dogene - heldigvis fro nordvest, så vondstonden i fjorden vor høi.

Limfiorden. Forfotteren til bogen vat i 1979museumsleder Benny Boysen fro Struer Muse

lnd i londer>Røsen< kom til Aggersund ved årsskiftet1983/84. Det vor kort forinden blev købt ofvognmond Verner Viborg, der ville udvindegrus og rol fro grusgroven på en helt nyt må-de. Tidligere hovde hon brugt en skovl, derblev trukket of et spil med en wire på en rullepå den modsotte bred. Gennem årene vororbeidsdybden i grusgroven øget til omkringl0-12 meter. Derfor vor dei mindre effektivtpå den gomle måde.I Struer lå >Røsen< og vor kosseret til fortsotseilods på Limfiorden, og det fik Verner Vi-borg til ot få den gode ide: ot få rolpumperen ind i grusgroven for ot pumpe moterioler

op vio sugerøret. Som tænkt sd giort.>Røsen< kom til Aggersund kort før årsskiftet

og i de første doge of året gik orbejdet med

ot få skibet ind i grusgroven igong. Det vorikke nogen helt nem opgove, thi der skullegroves en konol fro florden til grusgroven.Et por grovemoskiner gik i gong med ot ud-

dybe et udløb fro en ofvondingskonol i skel-

let ind mod Aggersund Kolkværk, og efter loorbeidsdoge kunne de første forsøg gøres.,>Røsen,, blev slæbt til renden og trukkei

forsigtig ind i konolen med to gummigedersom bugserbåde. Et pænt stykke inde i kono-

len solte skibet sig fost, og der måtte hentes

h|ælp fro en endnu større "bugserbåd". Det

vor kolkværkets største gummiged, der blev

spændt for, men wiren holdt ikke og dermåtte groves mere. Alle onstrengelserne lyk-

kedes og 5. ionuor 1984 vor >Røsena på

Her er rRøsena nået lidt længere ind over londel. Foktisk lidt of en umulig situotion for et skib - ihvertfold under normole omstæn.digheder. >Røsenc vor, do billedet, blev logel g6et fost i det love vond i den grovede konol. Senere kom Aggersund Kolkværksstore gummiged til hiælp, men det skulle mere groveorbejde til før skibet kom det sidste stykke.

plods i grusgrovens vond, der skulle blive ski-

bets sidste orbeidsplods. Derefter vor dei st-

ort set blot ot storte hovedmoskinen på rol-

Pumperen, og sænke sugerørel ned i

grusgroven og orbeidel vor i gong.Der blev dog lovet en del ombygning på ski-bet. Således blev der lovet en direkte rørled-ning til lond, istedet for som normolt, hvormoteriolerne pumpes ned i loskummei.

Skibsreder-Selvom >Røsen< ikke hor været ude ot sejlesiden 1984 hor ieg holigt givet den i rollensom skibsreder, siger Verner Viborg. Det horisær udmøntel sig i ot skulle betole ofgifter tilSøfortsstyrelsen, der een gong årligt horværet forbi for ot kontrollere skibet. -Selv nu.do skibet er skrottet hor en of skibsinspek-tørerne været forbi for ot konstotere, ot skibet

10

rent foktisk vor skrotlet - og mod possende

betoling, siger Verner Viborg. Det hor væreisiovt ot hove skib, men ieg gør del ihvertfoldikke igen.

Tyskbygger>Røsen< er bygget tilboge i 1904 i den tyske

by Moorege i Holstein. Foktisk vor skibet i desenere år el of de ældste skibe, byggel i

Moorege. Del første novn til skibet vor >Mo-

rio<, og det blev bygget som seilskib uden

hiælpemotor. Den første hiælpemotor blev in-

stolleret i skibet i 1923, do det fik en tocylindret råoliemotor fro en fobrik i Eckernfor-

de. >Morio< blev bygget til koptoin Korl Heinrich Hoose i Heidrege. I 1926 blev det for-

længet - en ekstro sektion blev sot ind i ski-

bet så del kunne losle mere. Der blev sot 14fod ekstro i skibet. I 1927 kom >Morio< til

Wedel i Holstein. Det blev købr of Poul Johonnes Wehlen og fik novnet >Rolondu og fiksomtidig hiemsted i Homburg.

Til DonmorkDel vor fro Poul Johonnes Wehlen, ol skibetkom til Donmork. Køberen i Donmork vor ski-

bsfører Corl Jørgen Jocob Ohlsen i Gråsten,som i 1938 købte skibet, der fik hustruensnovn >Luise<< og vor den onden of flere i fo-milien. - Ohlsens sønner hor seilet med egetskib indtil 1994. I 1942 skiftede skiber frofor til søn og ny reder blev Jørgen Peder Ohl-sen. I 1949 skiftede skibet eier og blev do

solgt til skibsfører Korl Christensen på Femø.

Det fik nu novnet >Vindnæsu of Femø. På Femø blev det et fomilieskib med hustru ogbørn om bord på seilodser med korn fro Mo-ribo til provinsen. Korl Christensen og hust-

ruen Horriet logde op i 1962, do skibet blevsolgt til Korl Kristoffersen, der somtidig flyttede til Stubbekøbing. Skibet fik novnet oKiselo

og blev bygget om til sondpumper med or-beide i Grønsund. Skibet vor så en tur om odSvendborg i 1975 og lro 1976 vor det i or-

beide i Struer.

Tidligere hed rRøsen< >Luisea eher skibsfører Cqrl Ohlsens hustu. Dengong vor skibet helt onderledes, som det ses på dennelegning of den kendte skibslegner D. Stoltenberg. Skibet hor moster og seil og vor i ørigt så flot som en lystyocht. Tegningenslommer fro krigsårene, do der vor notionolitetsmærker på siden of skroget.

1l

SLAGTERIETS HISTORIEAf Johannes Sørensen.

Der var engang et slagteri i Lpgstgr. Deter der ikke mere. Det er tiderne, der har

forandret sig, således at der ikke mere

var rentabilitet i dette. Der blev efter-hånden stillet så store krav til hygiejneog rensning af spildevand, oprettelse affryserum og mange andre ting, så der

ikke mere var mulighed for at fortsætte

driften. Hele slagteriet var meget ned-

slidt, så derfor fusionerede man med

Ngrresundby slagteri, hvorefter slag-

teÅetiLøgstør blev nedlagt. Dette skete

i 1975 efter 75 års beståen.

Men lad os begynde med hvad der varårsagen til, at der i det hele taget blevbygget et slagteri i Løgstør. For at fåbaggrunden skal vi helt tilbage til den

sidste halvdel af det 19. århundrede. Daskete der nemlig en ganske betydeligomvæltning i det danske landbrug.

Det havde hovedsagelig været kornavl(vegetabilsk avl), der var den bærende

afgrgde for landbrugseksporten, men da

verdensmarkedet blev oversvØmmet afbilligt korn, hovedsagelig fra Rusland,

var denne form for eksport ikke mere

rentabel. Svineavl (animalsk avl) havde

hidtil kun været et biprodukt, nærmest

til eget forbrug. Nu viste det sig, at ved

at omsætte kornet i husdyrbruget (ani-

malsk produktion) kunne der fremavlesen rentabel eksportvare på denne måde.

Her var det hovedsagelig svineavlen,

der blev satset på, men omlægning af et

helt lands produktion er ikke noget der

sker sådan lige på en studs, så der gikmange år før dette faldt et fast leje forafsætningsmuligheder. Der skulle fordet første fremavles et svin, der passede

til købers Ønske.

De svin, der hidtil var blevet avlet i det

danske landbrug, var svin der var meget

lig det vi i dag kender som vildsvinet.,og dette var ikke særlig eftertragtet. Deblev i pvrigt også fodret på samme

måde som vildsvinet, idet de blev dre-

t2

vet ud i skoven og levede afolden, altsåfrugten fra træerne hovedsagelig bog ogagern, og så trivedes disse svin megetlangsomt. Det tog ca. 18 måneder at fådem op på en vægt der passede til, at detkunne betale sig at slagte dem, så detvar ikke nogen eftertragtet vare tileksport; men nu havde man jo overskudaf korn, og så begyndte man at fodresvinene med dette, og så viste det sig, atsvinene trivedes meget bedre og nåede

derved op på en passende slagtevægtpå meget mindre tid.

Flæsket blev yderligere meget merevelsmagende, så det gav landmændenelyst til at arbejde videre med svinepro-duktionen, og nu begyndte det at tageform. I den første tid benyttede man sigaf de private slagterier (hovedsageligJ.D. Koopmanns slagterier) der varoprettet, men der opstod nogle uov-erensstemmelser mellem leverandør-erne og disse privatslagterier. De afreg-nede nemlig efter en pris, der var fast-lagt efter en indvejning i levende vægthvilket bevirkede, at prisen var densalnme for alle svin uanset kvaliteten,så de landmænd, der havde fundet ud afat avle en prima kvalitet, de fglte sigsnydt, hvilket jo også var indlysende.Derfor opstod tanken med at etablerederes egne slagterier, hvor man så

kunne indføre en kvalitetsbedømmelseog afregne efter en slagtevægt, der varmeget mere retfærdig, og samtidig ani-merede det jo landmændene til at pro-ducere den bedste kvalitet, der jo så

også gav en bedre afregning. og sam-

tidig gge mulighederne for en bedreeksport.

Uheldige leveringsforhold ved Horsensjernbanestation gav anledning til, atbestyrelsen for Horsens landboforening- ijanuar 1887 indsendte et andragendetil indenrigsministeriet om tilladelse tilat opstille en kreaturvægt på stationen.

Uvist af hvilken grund blev ministerietssvar et afslag.

Efter dette afslag gik man i gang medtanken om at oprette eget slagteri, ogefter mange og svære drøftelser nåede

man allerede frem til, at man den 14.

Juli 1887 kunne holde stiftende general-forsamling for Horsens Andels-Svine-slagteri. Dette blev dermed det fgrsteAndels-Svineslagteri i Danmark.Der toges nu fat på slagteriets opfgrelse,og her viste sig for første gang mod-stand fra byens side derved, at sund-hedskommissionen nedlagde forbudmod byggeriet, da man anså slagterietfor sundhedsfarligt. Heroverfor hen-viste bestyrelsen til, at der f. eks. iHamborg fandtes 7 slagterier inde ibyen, og ikke mindst, at det kommendeslagteri lå uden for bygrænsen. Mini-steren gav bestyrelsen medhold, og selvom sundhedskommissionen senere påanden måde søgte at lægge hindringer ivejen, blev opfprelsen af slagteriet fort-sat og gennemført, således at der den22. december 1887 under stor opmærk-somhed kunne foretages den fgrstepr6veslagtning.

l3

Taffffenseriet med Johs.Sørensen bagest t.v.

Det bør vel også her nævnes, at den

mand der var foregangsmanden og i hØj

grad den drivende kraft i dette arbejde,

var formanden for Horsens landbo-forening, forstander P. Bojsen, Gedved.Det blev således ham, der startede heleden epokegØrende omlægning i det

danske landbrug.Nu var starten gået, og allerede i 1891

nåede udviklingen også til AalborgAmt, idet der da blev startet AalborgAmts Andels-Svineslagteri, der dogkom til at ligge i Nørresundby. Også her

var der mange genvordigheder, der

skulle overvindes, før man nåede fremtil at realisere planerne. Aalborg kom-mune havde tilbudt en grund, hvor slag-teriet kunne bygges. Den kunne for-pagtes for 50 år til en pris af 100 kr. pr.

t4

Td. Ld. Denne grund var ikke særlighensigtsmæssig til formålet. Desuden

var byrådet ikke særlig imødekom-mende med hensyn til at stille en grundtil rådighed for dette foretagende, mu-ligvis fordi man allerede havde et slag-teri (Koopmann) i byen. Der blev dog

tilbudt en grund på 2 Tdr. Ld. Øst forKoopmanns slagteri til en pris af 6O ørepr. kvadratmeter til formålet, en hpj prisefter datidens forhold.Så da Nønesundby byråd gav tilsagnom, at de ville stille en grund gratis tildisposition, og her var der ydermere

mulighed for at købe mere til, hvis det

skulle vise sig ngdvendigt, så var der

ikke mere tvivl om, hvor slagterietskulle bygges, og her ligger det iskrivende stund stadig.

Som navnet siger, skulle Aalborg AmtsAndels-Svineslagteri dække området,der h6rer ind under Aalborg amt, ogsom fglge heraf også Vesthimmerland,altså også området omkring Løgstør.Svinene her fra egnen blev samlet iLggstøir og Stavn, hvorfra de så blevsejlet til Ngrresundby. Det var en nogetbesværlig og tilmed også ret dyr trans-port, så efterhånden som produktionenblev stØrre opstod ideen med også at

bygge et Andelssvineslagteri for Vest-himmerland og Hanherred, og den 18.

nov. 1900 startede Løgstøt Andels-Svineslagteri sit virke.Den første bestyrelse blev selvfplgeligvalgt blandt de foregangsmænd, derforud for etableringen af slagteriethavde trukket det store læs, og bestod affglgende: Kr. Kristensen, Hole Mølle, P.

Jacobsen, BrØndum, H. Ågård, KornumØstergård, J. Juul, Løgsted, bankdirek-tØr C. Nielsen, Lggstgr, L.Rask, Van-sted, Jesper Jespersen, Lpgstedgården,P. Veggerby, Kratgården og J.Welling,Næsborg.Løgstør Avis skrev den 18. Sept. 1900fglgende: Det første svin blev i dag ioverværelse af et stort tilfældigt pub-likum stukket og behandlet efter allekunstens regler. Fra det øjeblik, svinetstod i stien og til det var stukket, skold-et, svedet, opskåret, alle indvoldefordelt og svinet parteret, hengik kunnogle få minutter. De forskellige maski-ner og apparater virkede godt og varefter arbejdernes udtalelser tilfredsstil-lende, ja de stod endog over, hvad derfandtes på andre slagterier.

I betragtning af den fremtrædende plads,svineavlen i dag indtager indenfor land-brugsproduktionen, er det ret bemærkel-sesværdigt, at der har været tider, da svi-net nærmest blev betragtet som et skade-

dyr. Det ligger naturligvis adskillige år

tilbage, på et tidspunkt, da svineavlenvar meget langt fra at være rationel.

Alligevel blev der dengang opdrættet etbetydeligt antal svin, også i byerne, ogdet var navnlig her, at man var ked afdem. Svinene var dengang henvist tilselv at skaffe sig den overvejende del afderes føde, og de strejfede derfor rundti gaderne og i haverne, hvor de lavedeet syndigt rod. Dertil kom, at de om-strejfende svin ofte var halvvilde og sletikke så lidt krigeriske. Der findesadskillige beretninger om, at de storesvineflokke i byerne gav anledning tilmegen uro, og i Helsingør gik det endogså galt, at en større svineflok angrebkongen og hans følgei byens gader.

Der er ingen tvivl om, at svinet er detfprste danske husdyr, udgravninger ikøkken mgddingerne viser nemlig, at

svinet allerede i oldtiden blev holdt somhusdyr, og rimeligvis har været detfgrste og vigtigste husdyr. Derimod vedman ikke noget om, hvornår man ergået over fra vildsvinet til tamsvinet;der er sandsynligvis sket en langsomudvikling gennem et langt tidsrum. Enstærkt medvirkende grund dertil var, at

selvom man betragtede svinet som ethusdyr, måtte det selv bjerge fpden, ogstrejfede om i marker og skove, uden athave særlig tilknytning til mennesker.

15

'Iluorlult:s t:tt enlllutnder foreslille,rlf rlet danskc

nrcd(.nrc baconsuirt.

sig utluiklingenlandsvin fra den grove,

I

korte type til det

Æh_"rfu1/:l€lvfoldell8 sksl nlle

rvln vtero hvlde,

ll

lir bovetr for ivær,høvles ll.lt of.

z

Mcr den hclt rl{tlgcdellklle lDrd lkJ'kle8

do{ fodtlngen Nedrtælk og lryg - od

delle er ltentnteligheden ucd

DANIs*II IltlCONfortsættes

\€-Ære

@&)

16

llctr sktrl strrL'kkes lldl hetrgcrc

Sir. nu pnsscr rk'n.

Ml)crr l'.r'l(lllc sklrkcrnrllcst Irort.

l)ctr sl.nkc llnlcfrerrntcs vc(l(rnrntr$llsfte ovclscr.

l)iltr$k or[c frn iir 1000.