1

Kommunal Kvalitetsrapport

2018-2019Skoleområdet

Center for Børn og Læring

2

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse .................................................................................................1

Indledning ...............................................................................................................3

Resultater................................................................................................................4

Socioøkonomiske forskelle......................................................................................6

Andel elever med mindst 02 i både dansk og matematik, 9. klasse...........................7

Nationale test ..........................................................................................................8

Trivsel…………………………………………………………………………………………..……………..10

Kompetencedækning .............................................................................................14

Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse ................................................16

Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse ........................................17

Inklusion ...............................................................................................................18

Elevfravær .............................................................................................................19

Forvaltningens udtalelse ........................................................................................21

3

Indledning

Der skal minimum hvert andet år udarbejdes kvalitetsrapporter for skoleområdet, som består af lokalrapporter for de enkelte skoler og en samlet skolerapport for kommunen som helhed. Her følger den samlede kvalitetsrapport for Herning Kommune for skoleåret 2018/2019.

Hensigten med kvalitetsrapporten er at dokumentere de opnåede resultater, læring og trivsel.

Det fremgår af Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen, hvilke resultatoplysninger kvalitetsrapporten skal indeholde: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163976I Herning Kommune har vi fokus på at minimere og forebygge elevfravær. Derfor er der foruden de lovbundne områder i kvalitetsrapporten denne gang også fokus på elevfravær.

Kvalitetsrapporten indgår i dialogen mellem Center for Børn og Læring og den enkelte skole omkring resultater, effekter og indsatsområder samt som dialogredskab i skolebestyrelserne.

Kvalitetsrapporten indeholder data for (minimum) en 3-årig periode indenfor en række obligatoriske områder.

Alle data kommer med mindre andet er angivet fra Undervisningsministeriets ledelsesinformation. Oplysninger om opgørelsesmetoder og beregninger findes der mere om på https://www.uddannelsesstatistik.dk/grundskolen

På nationalt plan er der følgende mål:

I Herning Kommune arbejdes der med følgende målspor:

De nationale mål er:

1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Herning Kommunes målspor:

Alle børn skal blive så dygtige, de kan

Alle børn skal være en del af fællesskabet

4

Resultater

I det følgende ses resultaterne vedrørende karaktergennemsnittet i de enkelte fag opgjort på kommuneniveau, karaktergennemsnittet i bundne prøver samt en karaktersammenligning med landsgennemsnittet.

Karaktergennemsnit i de enkelte fag for Herning Kommune sammenlignet med landsplan. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag 9. klasse, 2018/2019.

Udvikling i karaktergennemsnit i bundne prøvefag over tid

5

Karaktergennemsnit i bundne prøvefag 2018/19 for den enkelte skole.

6

Socioøkonomiske forskelle

Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold.På uvm.dk/SocRefGrundskoleKar kan der læses meget mere om den socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer.

7

Andel elever med mindst 02 i både dansk og matematik, 9. klasse

Diagrammet viser andelen af elever med mindst 02 i både dansk og matematik i 9. klasse for Herning Kommune og hele landet.

Nedenstående diagram viser andelen for de enkelte skoler.

8

Nationale testDe nationale test opgøres med afsæt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. Omkring indikatoren om 80 % er gode omfattes elever med resultater, der karakteriseres som ’gode’, ’rigtigt gode’ eller ’fremragende’, dvs. de tre øverste niveauer.Omkring indikatoren om udviklingen i de allerdygtigste elever omfattes elever med resultater, der karakteriseres som ’fremragende’, dvs. det øverste niveau. Udviklingen i andel elever med dårlige resultater omfatter elever med resultater, der karakteriseres som ’mangelfulde’ eller ’ikke tilstrækkelige’, dvs. de to laveste niveauer.

Niveauer Nationale resultatmål

Fremragende præstation Andelen af de allerdygtigste elever skal øges år for år

Rigtig god præstationGod præstation

Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse

og regne

Jævn præstation Mangelfuld præstationIkke tilstrækkelig præstation

Andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år

Andel elever med gode resultater (X betyder at mål om 80% er opfyldt)

80 procent af eleverne har scoret fremragende, rigtig god eller god præstation.

Fag Klasse 2016/2017 2017/2018 2018/2019Dansk - læsning 2. klasse X XDansk - læsning 4. klasse Dansk - læsning 6. klasse Dansk - læsning 8. klasse X XMatematik 3. klasse X X XMatematik 6. klasse X X XMatematik 8. klasse X X

Udviklingen i andel af de allerdygtigste elever

Udviklingen i andel som har score fremragende præstation

Fag KlasseFra 2015/2016 til 2016/2017

Fra 2016/2017 til 2017/2018

Fra 2017/2018 til 2018/2019

Dansk - læsning 2. klasse -1% point 1% point 3% point

Dansk - læsning 4. klasse -1% point 0% point 2% point

Dansk - læsning 6. klasse 1% point 1% point 0% point

Dansk - læsning 8. klasse 5% point -3% point -2% point

Matematik 3. klasse 3% point 1% point 1% point

Matematik 6. klasse 0% point 1% point -1% point

Matematik 8. klasse - - 1% point

9

Andel elever med dårlige resultater

Udvikling i andel som har scoret mangelfuld eller ikke tilstrækkelig præstation

Fag KlasseFra 2015/2016 til 2016/2017

Fra 2016/2017 til 2017/2018

Fra 2017/2018 til 2018/2019

Dansk - læsning 2. klasse 1% point 0% point 1% point

Dansk - læsning 4. klasse 0% point 2% point 3% point

Dansk - læsning 6. klasse -1% point 3% point -1% point

Dansk - læsning 8. klasse 3% point 0% point 2% point

Matematik 3. klasse 1% point 2% point -1% point

Matematik 6. klasse 1% point -3% point -1% point

Matematik 8. klasse - 1% point

10

Trivsel

Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.). Elever i indskolingen (0.-3. kl.) får 20 mere enkle spørgsmål. Data indsamles én gang om året via en national spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i folkeskolen. Indikatorer beregnes kun for elever i 4.-9. klasse

Skalaen går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel.

Samlet trivsel i Herning Kommune (gennemsnit af alle spørgsmål) i 2018/2019.

11

Trivsel opdelt i indikatorer, samlet for Herning Kommune.

12

Sammenligning af den samlede trivsel på skolerne

13

Svarfordeling – indikatorer

14

Kompetencedækning

Fra 2025 er der en målsætning om kompetencedækning på mindst 95 %

Kompetencedækning Herning Kommune – udvikling i udvalgte fag.

Kompetencedækning Herning Kommune – alle fag.

15

Kompetencedækning 2018/2019 for den enkelte skole.

16

Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse

Nedenstående diagram viser uddannelsesstatus 9 måneder efter 9. eller 10. klasse. Bemærk at data fra skoleåret 18/19 ikke fremgår, idet en måling 9 måneder efter afsluttet 9. eller 10. klasse selvsagt medfører en forsinkelse i data.

Herning LandsgennemsnitSkoleår I gang Afbrudt Ikke påbegyndt I gang Afbrudt Ikke påbegyndt2012/2013 78,0 % 4,5 % 17,5 % 78,3 % 4,4 % 17,3 %2013/2014 74,5 % 3,5 % 21,9 % 77,2 % 5,3 % 17,6 %2014/2015 77,6 % 4,4 % 18,0 % 77,0 % 3,8 % 19,3 %2015/2016 74,3 % 4,6 % 21,1 % 75,6 % 3,9 % 20,5 %2016/2017 72,5 % 4,0 % 23,5 % 76,3 % 3,5 % 20,3 %

Ovenstående diagram og tabel viser andelen af alle unge som er i gang med ungdomsuddannelse, har afbrudt ungdomsuddannelse eller endnu ikke er påbegyndt. Nedenfor ses fastholdelsesgraden af de unge som gik i gang med ungdomsuddannelse.

Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen.

17

Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelser. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse.Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse, er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden.

Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse

Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse:

Årgang Herning Landsgennemsnit2014 82,3% 78,2%2015 81,3% 78,6%2016 82,8% 78,8%2017 84,0% 80,5%2018 83,1% 80,6%

Andel af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Fremskrivningen baserer sig på Danmarks Statistiks registre.

18

Inklusion

Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, opdelt på bopælskommune.

Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler.

Antal klagesager til Klagenævnet for Specialundervisning:

Skoleåret 2014/2015 - 0 klager

Skoleåret 2015/2016 - 3 klager

Afgørelserne fra Klagenævnet havde følgende udfald: I den ene sag fik Herning Kommune medhold i at undervisningen skulle foregå i et alment skoletilbud, dog vurderede Klagenævnet for Specialundervisning at der skulle gives specialundervisning i mindst 9 ugentlige undervisningstime i almenklassen.I den anden sag ændrede Klagenævnet for specialundervisning på Herning Kommunes afgørelse. Herning Kommune skulle henvise eleven til et specialundervisningstilbud.I den tredje sag bortfaldt klagen til Klagenævnet for Specialundervisning, da Herning Kommune valgte at revurdere sagen og visitere til et specialundervisningstilbud

Skoleåret 2016/2017 - 8 klager.

I 7 af disse sager fik Herning Kommune medhold i at undervisningen skulle foregå i det almene skoletilbud, men Klagenævnet for Specialundervisning vurderede dog i alle 7 tilfælde, at der var behov for specialundervisning i mindst 9 ugentlige undervisningstimer i almenklassen.Klagenævnet ændrede Herning Kommunes afgørelse i 1 sag. Her blev afgørelsen at eleven skulle have en plads i et specialundervisningstilbud

Skoleåret 2017/2018 – 2 klager

Klagenævnet ændrer afgørelsen i 1 sag, og 1 sag trækkes tilbage af forældrene

Skoleåret 2018/2019 – 4 klager

Klagenævnet giver Herning Kommune medhold i 2 sager, delvist medhold i 1 sag, og ændrer afgørelsen i 1 sag

19

ElevfraværGrafen viser elevfraværet i Herning Kommune fordelt på ulovligt fravær, sygefravær og fravær med tilladelse

Grafen viser elevfraværet på alle landets skoler fordelt på ulovligt fravær, sygefravær og fravær med tilladelse

De 3 fraværskategorier fra Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=210637)

1) Ulovligt fravær: En elevs udeblivelse fra undervisningen i folkeskolen registreres som ulovligt fravær, medmindre der er tale om fravær på grund af sygdom, funktionsnedsættelse eller lignende, eller fravær på grund af ekstraordinær frihed.2) Fravær på grund af sygdom, funktionsnedsættelse eller lignende: Når en elev på grund af smittefare eller af hensyn til elevens sundhed eller velfærd ikke kan møde frem til undervisningen.3) Fravær i form af ekstraordinær frihed: Fravær med skolelederens tilladelse. Tilladelse til ekstraordinær frihed sker på grundlag af en konkret vurdering af den pågældende elevs behov for at holde fri sammenholdt med det afbræk i undervisningen, som fraværet vil indebære for eleven og for klassen.

20

Fravær, fordelt på type på de enkelte skoler i 2018/2019

21

Forvaltningens udtalelse

Forvaltningens udtalelse til kvalitetsrapporten tager udgangspunkt i de enkelte skolers niveau i forhold til de tre nationale mål og to kommunale resultatmål, som danner grundlag for en vurdering af folkeskolens resultater og faglige niveau. Der er på ingen måde tale om et komplet billede af kvaliteten i det arbejde, der dagligt udføres på vores skoler, men det giver os en anledning til at stoppe op og reflektere over enkelte udviklinger, udfordringer og succeser i vores bestræbelser på at gøre en god skole bedre.

Alle skoler i Herning Kommune er forpligtet på at arbejde med de to politisk vedtagne kommunale målsætninger, ”Alle børn skal blive så dygtige, de kan” og ”Alle børn skal være en del af fællesskabet”. Af de lokale kvalitetsrapporter på skoleniveau 2018/19 fremgår det, at skolerne arbejder aktivt for at opfylde målsætningerne. I denne sammenfattende helhedsvurdering bliver der givet en række nedslag og fremhævet en række tendenser for udviklingen på vores skoler.

Kvalitetsrapporten tegner overordnet set et billede af et højt-præsterende skolevæsen i rigtig god udvikling. Det går generelt godt for skolerne i Herning Kommune, samtidig med at der også er muligheder for forbedringer. Ny Centerleder på skoleområdet har fokus på dialog om eksisterende data, så vi på skoleområdet bliver bedre til at analysere på og tilrettelægge indsatser efter de informationer, vi får fra prøver, test og trivselsmålinger til at få viden om, hvad vi er gode til, og hvor vi kan blive bedre. De forskellige data kan sammen med forskning, undersøgelser og skolernes viden og erfaringer give os et godt grundlag for at vurdere, hvordan vi hele tiden kan udvikle vores skolevæsen, så alle vores elever bliver så dygtige, de kan og samtidig oplever, de er en del af et meningsfyldt fællesskab. På langt de fleste parametre ligger kommunens resultater over landsgennemsnittet. Det skal særligt fremhæves, at undervisningseffekten (også kaldet løfteevne) på skolerne i Herning Kommune, samlet set ligger på en 2. plads i hele landet, samt at vi i Herning Kommune har landets laveste elevfravær.

Læring:De indsamlede data for ”karaktergennemsnit” og ”andel med mindst 02 i dansk og matematik”, viser tydeligt, at elevernes læring ligger på et rigtig fint niveau. Af karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag ved 9. klassernes afgangsprøver i skoleåret 2018/2019, fremgår det, at overbygningsskolerne i Herning Kommune ligger betydeligt over landsgennemsnittet for alle bundne prøvefag. Udviklingen set over tid er støt opadgående, dog med et lille tilbagefald i skoleåret 17/18, som afspejles fuldstændigt i billedet på landsplan. Der forekommer dog en del udsving i resultatet for den enkelte skole, hvor der er fem skoler, der ligger under landsgennemsnittet, mens de resterende skoler ligger over eller markant over landsgennemsnittet. Næsten det samme billede tegner sig for resultaterne af ”Andel med mindst 02 i både dansk og matematik”, her ligger kun tre skoler under landsgennemsnittet.

Vi har i Herning Kommune, som i resten af landet, en udfordring i store forskelle på karaktergennemsnit set i forhold til køn. Det er vigtigt med fortsat fokus på, om undervisningens tilrettelæggelse kan ændres, så drengenes niveau ved de bundne prøver kommer på niveau med pigernes.

Hvis den socioøkonomiske reference, hvor man tager højde for elevernes baggrundsforhold, også inddrages, er resultatet for karaktergennemsnittet stadig meget positivt. I skoleåret 2018/19 er

22

der således kun 3 skoler, som ikke løfter eleverne over deres socioøkonomiske reference, mens de øvrige skoler har god eller særdeles god løfteevne. Desuden er der sket en forbedring af resultatet fra skoleåret 2017/18 til skoleåret 2018/19, idet der i den seneste måling er tre skoler, der ligger lavere end landsgennemsnittet sammenlignet med fire skoler det foregående år. Det er ikke lykkedes at løfte niveauet på den lavest placerede skole, hvilket kalder på fornyede indsatser.

I forhold til nationale test ser vi blandende resultater, som dog afspejler billedet på landsplan fuldstændigt. Det er et nationalt mål, at andelen af de allerdygtigste elever skal øges år for år og her ser vi i Herning Kommune en udvikling den rigtige vej, da vi ser en markant forbedring fra året før. Omvendt ser vi, som i resten af landet, en tilbagegang i forhold til det andet nationale resultatmål om at mindst 80 procent skal være gode til at læse og regne. Her er vi i mål i matematik, men ikke med læsning. Samlet set kalder resultaterne fra de nationale test på et behov for at styrke indsatsen på læseområdet med henblik på at opnå bedre faglige resultater.

Særligt omkring læsningKigger vi mere ned i detaljen i data vedr. læsning på uddannelsesstatestik.dk fremgår det, at kommunens prøveresultater i læsning ved afgangsprøverne i 9. klasse ligger over landsgennemsnittet, modsat forrige kvalitetsrapport hvor resultatet for læsning lå lige under landsgennemsnittet. Det er et område, vi kontinuerligt må have fokus på. Ser vi specifikt på kvalitetsrapportens resultater for elevernes læsekompetence målt i de nationale tests, skal det bemærkes, at resultaterne i dansk læsning ikke er nået op på det nationale resultatmål, nemlig at 80% af eleverne får gode resultater. Af skolernes resultatbemærkninger fremgår det imidlertid tydeligt, at der pågår en stor læseindsats på alle skolerne. Denne indsats er dog ikke slået igennem i resultaterne for de nationale test endnu. Med projekt Læsecenter Herning er der sat yderligere fokus på læsning og læsevanskeligheder. Målet er at sikre en tidlig identificering af elever i læsevanskeligheder, hvorved den rette undervisning og hjælp sikres. Der er brug for fortsat fokus på både den specifikke indsats for børn i læsevanskeligheder, men også den generelle indsats, hvor alle børn får et læseløft. I skoleåret 2019/2020 igangsættes initiativet ”Læseskoler”, et samarbejde mellem 4 skoler og Herning Bibliotek med henblik på at fremme børns læsning.

Inklusion/trivselHerning Kommunes skoler har generelt stort fokus på elevernes trivsel, hvilket afspejles i at Herning kommune samlet set klarer sig en del bedre end landsgennemsnittet i trivselsmålingen. Hvor landsgennemsnittet for trivslen har været faldende, har resultatet for trivslen i Herning Kommune set over 3 år været uændret de første 2 år og herefter ser vi et lille fald, dog er resultatet fortsat over landsgennemsnittet. Hvis man ser på resultatet for den enkelte skole i kommunen, viser denne også, at trivslen generelt set er rigtig god. 5 skolers samlede trivsel er under landsgennemsnittet, mens alle øvrige skoler ligger over eller markant over landsgennemsnittet. Af de 5 skolers resultatbemærkninger fremgår det, at der er igangsat tiltag for at højne trivslen herunder ansættelse af netværkspædagog, handleplan for uhensigtsmæssigt sprog, adfærd og konflikthåndtering samt trivselsdialoger. Kvalitetsrapporten giver således et samlet billede af god trivsel blandt eleverne på kommunens skoler. Det fokus, skolerne gennem flere år har haft på elevernes trivsel, har været afgørende for det gode resultat. Af skolernes resultatbemærkninger i lokalrapporterne fremgår det, at arbejdet med elevernes trivsel vægtes højt, og at der er iværksat en del indsatser på dette område. Herningmodel Skole, et toårigt uddannelsesforløb for det pædagogiske personale på skolerne, er en af de kommunale indsatser, som skal understøtte arbejdet med inklusion. Næsten alle skolerne har været igennem Herningmodel Skole procesforløbet og mange nævner bl.a. dette i deres resultatbemærkninger som en væsentlig årsag til de gode resultater.

23

Trivselsundersøgelsen er opdelt i fire indikatorer: Faglig trivsel, ro og orden, social trivsel samt støtte og inspiration. Foldes indikatorerne ud, tegnes et tydeligt billede af, at vi er stærkest i forhold til den sociale trivsel med en værdi på 4,16, hvor 5 er det højeste. Her har eleverne blandt andet svaret på, om de bliver mobbet, og om de er glade for deres klasse/skole. At der scores højest på den sociale trivsel, er ikke ensbetydende med, at de tre andre indikatorer ligger lavt. Tværtimod ligger de alle tre også over landsgennemsnittet i Herning Kommune. Svagest scorer vi på indikatoren støtte og inspiration. Her spiller blandt andet elevernes oplevelse af medbestemmelse ind.

En del skoler nævner netop indikatoren ”Støtte og inspiration” i deres resultatbemærkninger, da elevernes svar giver en forholdsvis lav score. Samme tendens ses også i resten af landet. Der kan med fordel sættes fokus på at skabe en mere varieret og elevinddragende undervisning samt et øget fokus på, at eleverne får mere medbestemmelse og indflydelse på undervisningen. Forvaltningen vil i samarbejde med skolerne sætte fokus på at barnets stemme vægtes i de kommende år.

Der skal skabes større systematik i arbejdet med trivselsmålingens resultater. Arbejdet med at forbedre trivslen i de pædagogiske læringsmiljøer skal ske med høj inddragelse af skolens elever.

Forvaltningen har haft fokus bl.a. på skolernes antimobbe-arbejde, og skolernes Antimobbestrategier har fået et eftersyn. Dette har medført, at alle skoler nu har en Antimobbestrategi med tilhørende klagevejledning til forældre.

Selvom trivslen generelt ligger højt i rapporten, fylder inklusionsarbejdet fortsat meget på skolerne, og det vil kræve vedvarende indsatser fra alle parter på børn- og ungeområdet at bibeholde dette resultat.

OvergangeHerning Kommune ønsker, at børn, unge og familier skal opleve kontinuitet i kontakten med Herning Kommune. Der skal således være sammenhæng mellem de tilbud, Herning Kommune giver. Vi har derfor fokus på overgangene mellem de forskellige tilbud og dermed også på overgangene internt på den enkelte skole. Endeligt er der fokus på ind- og udslusning til skolen. En del overbygningsskoler føler sig desuden udfordrede af en forholdsvis stor afgang af elever til efterskole efter 7. eller 8. klasse.

Der sættes fornyet fokus på den løbende dialog om den gode overgang med afsæt i årshjulet for overgange.

Overgang til ungdomsuddannelseSer vi på data for overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse ligger Herning Kommune lidt under landsgennemsnittet. I Herning Kommune er der tradition for, at en forholdsvis stor andel af vores elever vælger at tage på efterskole. Det betyder en generelt senere start på ungdomsuddannelserne for en del elever i Herning Kommune. Der er fortsat brug for et stærkt fokus på at løfte uddannelsesniveauet i Herning Kommune. Det arbejdes der på, på kommunens skoler gennem forskellige tiltag og i kommunens Uddannelsesråd som har fokus på udviklingen af vores elevers valg og gennemførsel af ungdomsuddannelser.

ElevfraværI Herning Kommune har vi stort fokus på elevfravær. Følger man debatten i medierne er elevfravær en stigende problematik. Herning Kommune indtager en fornem placering på en

24

førsteplads i landet som den kommune med lavest elevfravær. Vores skoler er således gode til at håndtere elevfraværsproblematikker om end praksis har været meget forskellig på området. Vi har derfor som forvaltning haft fokus på at sikre en ensartet håndtering af elevfravær skolerne. Vi har i skoleåret 18/19 udarbejdet en fraværssystematik, som bl.a. indeholder retningslinjer for registrering, handleplan for indsatser, retningslinjer for reduceret skema, så vi kan være på forkant med den nye bekendtgørelse for elevers fravær i folkeskolen. Selvom Herning Kommune samlet set har et lavt elevfravær, har vi elever med for stort fravær fra undervisningen. Der er i skoleåret 2019-2020 iværksat følgende nye tiltag for at styrke indsatsen omkring elevfravær:

- fremskudt socialrådgiver- fraværsrobotter- forebyggelsesprojekt i Center for Børn og Forebyggelse omkring problematisk

skolevægring

KompetencedækningDen nationale målsætning, om at 95 procent af undervisningstimerne skal varetages af undervisere med linjefagskompetence eller tilsvarende kompetencer i faget, er rykket til år 2025, med et delmål om at nå 90% i 2021. Samlet set ligger Herning Kommune over landsgennemsnittet. Kompetencedækningen er nu på 90,1 % og Herning Kommunes skolevæsen indfrier således allerede delmålet. Dette er et tydeligt resultat af den indsats, der er sat i værk for at løfte kompetencedækningen frem mod det nationale mål. Samlet set er kompetencedækningen for alle skolerne stort set hævet for alle fag set over tid. Der er dog forskelle på kompetencedækningen i de enkelte fag og store lokale forskelle på skolerne. De bedst dækkede fag er dansk, matematik, biologi, fysik/kemi og tysk, der alle har en kompetencedækningsgrad på over 95 %. De dårligst dækkede fag er kristendomskundskab, madkundskab og billedkunst, der alle ligger med en kompetencedækningsgrad under 70%. I Fagene historie og natur/teknologi (tidligere natur/teknik) er kompetencedækningen heller ikke så høj, men dog over landsgennemsnittet. Af resultatbemærkningerne fra skolerne fremgår det, at der har været stort fokus på at kompetenceudvikle lærerne, men også at det for de mindre skoler kan være en uoverkommelige opgave. Små skoler med få ansatte kan have svært ved at nå i mål, da det er vanskeligt at dække alle fag med undervisere der har linjefag eller tilsvarende kompetencer i det enkelte fag, ligesom det er vanskeligt at vikardække større mængder kompetenceudvikling. Det gode resultat gør derfor ikke, at vi som kommune kan hvile på laurbærrene. Der er brug for kontinuerlig opkvalificering af medarbejderstaben eftersom der over tid forventes pensionering og anden form for naturlig udskiftning.

Den fortsatte kvalitetsudvikling af Hernings folkeskolerKvalitetsudviklingen af folkeskolerne sker i et samspil mellem organisations-, personale- og ledelsesudvikling. Der arbejdes med at udvikle en systematisk og datainformeret evalueringskultur, hvor der gennem lokal og central opfølgning fokuseres på kvalitet og udvikling. I CBL blev der i skoleåret 2017/2018 gennemført læringsdialoger med skolerne. Her evalueredes skolernes resultater bredt med et fokus på at skabe refleksion over data i forhold til det kommende arbejde med læring og trivsel. I 2018/2019 har læringsdialoger kun været gennemført sporadisk, hvilket kalder på en opfølgningsindsats, som forvaltningen er opmærksom på skal igangsættes.

AfrundingSamlet set er det forvaltningens vurdering, at skolerne i Herning Kommune er højtpræsterende.Både i forhold til elevernes læring og trivsel præsterer vi i Herning Kommune samlet set på niveau med og over niveau sammenlignet med landsgennemsnittet. Vi har dog fortsat fokus på at skabe endnu bedre lærings- og trivselsforudsætninger for eleverne i Herning Kommunes skoler gennem

25

arbejdet med de politiske målsætninger ”Alle børn skal blive så dygtige, de kan” og ”Alle børn skal være en del af fællesskabet”.