læk danske skole jubilæumsskrift 2016.pd

7/25/2019 Lk Danske Skole Jubilumsskrift 2016.pd

1/56

1946 - 2016

LK DANSKE SKOLE

70 r


2/56

2

Jeg elsker de grnne lunde

Tekst: Johannes Helms, 1873

Jeg elsker de grnne lundemed tonernes vuggende fald,jeg elsker de blanke sundemed sejlernes tusindtal.

Jeg elsker hver dal, hver banke,med kornets blgende flugt,hvor flittige hnder sankeaf arbejdets gyldne frugt.

Jeg elsker de brede sletteri sollysets sommerpragt,i vinterens stjernentterbag snetppets juledragt.

Mig fryder din ros, din re,mig knuger din sorg, dit savn,hver glans, hver plet vil jeg bre,

som falder p Danmarks navn.

Melodi: Albert Mller, omkring 1876

Thi du er mig fader og moder,s synges fra strand til strand,langt mer end sster og broder,thi du er mit fdreland.

Forstummed hver rst i skoven,og falmed hver gylden frugt,faldt nat over mark og voven,

jeg fandt det dog lige smukt.

Om alle de drmme bristed,du har fra din ungdom drmt,om trngsel og nd du fristed,

jeg elsked dig dobbelt mt.

Men end er der sang i skoven,hjt blger det rde flag,end er der en Gud for oven,

der rder for Danmarks sag.

Elfriede Ketels, elev i Lk Danske Skoles 7. klasse, 1948


3/56

3

Forord

af Henry Bohm

Det er ikke hver dag, man kan fejre en 70 rs fdselsdag. Det plejer at vre enldre person, som nu i en hj alder kan skue tilbage p et langt liv. Tiden, hvorman strutter af krfter og gpmod, er forbi, man sunder sig i nuet og trer afde gode minder man har.Sledes forholder det sig dog ikke med Lk Danske Skole. For ikke engang10 r siden blev skolen udbygget fra at vre hovedskole til fllesskole for Syd-tnder Amt. Elever, der fr var blevet krt til Flensborg, til hhv. Gustav Johann-sen-Skolen for at tage en realeksamen og Duborg-Skolen for at tage en studen-tereksamen, forbliver nu til og med 10.klasse p Lk Danske Skole. Skolen og

dens elever, forldre og ikke mindst lrere og ledelse har mttet tnke helt nytog bygge en ny fllesskole for vores skoledistrikt; ikke kun med mursten menfrst og fremmest pdagogisk. Dette tager tid. Tid til drftelser, tid til udarbej-delse af pdagogiske koncepter, til at vnne sig til nye forretningsgange ogikke mindst tid til at sammentnke gamle og nye traditioner til en dansk mindre-talsskole, som i 70 r har vre et centralt sted for dannelse, kultur og samvr.Det er denne, i en postmoderne verden, aldrig afsluttede proces, det er dennebue mellem ung og gammel, nyt og tradition, lukket samfund og benhed for

omverdenen der gr, at skolen i dag har samme vigtige uundvrlige funktion,som Hans Albert Christiansens private stue i Ttvang efter Frste Verdenskrig.Festskriftets skribenter og avisartikler giver p hver deres mde indblik i de for-andringer og det arbejde, der er blevet udfrt i over 70 r. Festskriftet dokumen-terer at Lk Danske Skole i mindre grad er en bygning, men i hjere grad er demennesker der arbejder p og omkring skolen og fler et dybt ansvar for deresmindretalssamfund og aktivt gr i gang med at udvikle skolen til en modernedansk pdagogisk institution i et tysk flertalssamfund.Festskriftets udvalg vil sige tak til alle, der har bidraget til skriftet, og nsker

lserne god fornjelse.

Jubilumsudvalgets medlemmer: Per Johansen, Lotte Suppras og Henry Bohm


4/56

4

Inspektrens hilsen

Det er med stolthed og ydmyghed, at jeg sidder som leder p Lk Danske Skoleog i skrivende stund arbejder p mit indlg til vores skoles 70 rs fdselsdag.

Jeg er den sjette inspektr i skolens historie, og ligesom den frste kommer jegnord for grnsen, og jeg er s privilegeret at kunne vre med til at fejre skolensrunde dag. Jeg vil i den forbindelse takke alle, der gennem tiden har vret medtil at skabe de rammer, og den skole vi har i dag.

Vi er en skole fyldt med glade, arbejdsomme elever, der gerne vil lre; med

lrere, der vil eleverne og er engagerede og med forldre, der bakker op om-kring skolen. Vi har i december mned ved vore tre julefester samlet over 600mennesker til hyggeligt samvr omkring gamle danske traditioner, det fortlleren god historie.

af skoleinspektr Per Srensen

Skoleinspektr Per Srensen sammen med daginstitutionsleder Gitte Jessen


5/56

5

Inspektrens hilsen

Ved at fejre skolens fdselsdag og holde fest, bryder vi hverdagen. Det villevre skrmmende, hvis hverdagen fortsatte for altid, s derfor holder vi fester,hvor det er tilladt at handle p en anden mde end ellers. Vi synger sange, hol-der taler, spiser noget bestemt eller tager bestemt tj p.

En anden vigtig funktion, som festen har, er at holde fast i kontakterne. Voresttte relationer er vi meget bevidste om, og dem opretholder vi selv i hver-dagen, men kommer man bare lidt lngere ud, s begynder det at blive svrt atholde fast i sit netvrk, hvis man ikke har fester som for eksempel fdselsdage.

Hvorfor er skolen til hvad er den rde trd i skolens historie?

Her er de vigtigste ord for mig dannelse og lring.Dannelse bestr helt overordnet set af to dele. Dels en individualisering, hvordet glder om at finde sig selv, dels en socialisering, hvor det glder om atblive bevidst om, at man er en del af en strre sammenhng. Det er vigtigt atf begge dele med, ellers fr dannelse karakter af selvdannelse, hvor det kun

handler om en selv.S skolens vigtigste opgave er at lre at lse, skrive, regne og s dannelse og det er netop vores skoles tradition og historie.

God fdselsdag og tak fordi jeg mtte vre en del af det.

September 2005, gave fra Lk Danske

Brnehave i forbindelse med rejsegildeaf nybygningen


6/56

6

Fr 1945 Hans Albert Christiansens forsamlingsstue

Hans Albert Christiansen fraTtvang, mangerig formandfor Sydslesvigsk Forening, mu-liggjorde den frste privatedanske skoleundervisning pegnen, idet han efter frsteVerdenskrig gav husly til eg-nens danske. I oktober 1923rejste Dansk Skoleforening et

af Sydslesvigsk f danske for-samlingshuse som en beske-den tilbygning til Hans AlbertChristiansens hedegrd. Vedden lille hjtidelighed i forbin-delse med indvielsen talte bl.a.

vandrelrerne Gustav Lindstrm og Niels Kjems. Hermed havde danskheden etmdested og der mdtes man med venner fra Danmark, blandt andet Heimdal-

studenterne.Hans Detlef Andresen skriver i sin bog Dansk bonde i tysk hjemstavn(www.k-andresen.dk): Christiansens var meget gstfrie. Da der var drlige vejeud til Ttvang, lejede man et vrelse i gamle Hans Iver Hansens aftgtsbolig

i Agtrup. S gik man en eller to eftermiddage to til

tre timer ugentligt i dansk skole der. Vi brn holdt

meget af Lindstrm. Trods hans glade smil kunne

ogs alvoren prge hans lrergerning. Vi lrte

mange sange hos ham og den danske sangskatvar velbekendt hos os, da vi senere kom p efter-

og hjskoler i Danmark. (...) Han boede i Ladelund.

Somme tider samlede han der alle hans skolebrn

fra Ladelund, Bramsted, Westre, Sdr. Lgum, Aven-

toft, Braderup og Agtrup i hans lejlighed. S gav det

chokolade og vi havde sanglege og andet. Fra 1926

til 1930 var Lindstrm til uddannelse i Danmark. I de

fire r da han var borte havde vi en lrer Ejerslev,

af Henry Bohm

Vandrelrer Gustav Lindstrm og Hans

Albert Christiansen p udflugt til Danmark


7/56

7

en lrer Nordentoft, en lrerinde Anne Rasmussen og s var der jo Niels Kjems

fra Harreslev. I 1934 rejstes forsamlingshuset Kirkevang i Ladelund og i 1938

indviede man skolen, hvor Lindstrm og hans kone Anna var lrere.

Gunnar Ryge Petersen skriver i sin bog Agtrup Danske Skole 1946-1981 omHans Albert Christiansen: Husmand og arbejdsmand Hans Albert Christiansenfra Ttvang havde mellem de to store krige fet indrettet en lille dansk forsam-

lingsstue. Der havde man selv under nazidiktaturet holdt danske mder. SkntH. A. Christiansen nu var hjt oppe i rene, ledede han mdet. Alle egnens fire

sprog blev benyttet. Rigsdansk var s absolut det drligst kendte. Skolebrnene

sang med lys i jnene de nylig lrte danske sange, bl.a. Jeg elsker de grnne

lunde og Ole sad p en knold og sang. De fortalte mig siden, at de ikke havde

forstet meget af teksterne... Mdet blev indledt p hjt plan med en andagt, som

pastor Martin Nrgaard fra Flensborg stod for. S var der taler af Skoleforeningens

formand grosserer Cornelius Hansen, Flensborg, af Bernhard Hansen, der kun-

ne fortlle om oplevelser fra egnen, bl.a. oplevelser fra Ttvang, og han minde-

des de danske skolensker netop i Agtrup lige efter frste verdenskrig. Skolerd

Johansen, Nibl, fortalte levende og varmt med udgangspunktet i fablen om de

to geder, der mdtes p en bro. Ingen ville vige - og de faldt begge to i vandet.

Der blev bragt hilsner og gode nsker fra Jens Andresen, Maren Srensen og

ikke mindst Niels Kjems, der ligesom Gustav Lindstrm havde haft vandrelre-

rens mange oplevelser p egnen. Mange hilsner kom fra venner, der ikke kunne

vre til stede. Flensborg-Avis-redaktr L. P. Christensen sluttede talerrkken

med strejflys over egnens sprog- og sindelagsforhold. Til sidst kunne en bev-

get Hans Albert Christiansen slutte mdet, som han betegnede som det strsteog mest betydningsfulde, der var holdt p egnen.

Hans Albert Christiansen var en af resgsterne til Lk Danske Skoles ind-vielse af nybygningen p Propst-Nissenvej den 20.02.1952.

Fr 1945 Hans Albert Christiansens forsamlingsstue

Hans Albert Christiansen gamle hedegrd i Ttvang i december 2015. Til venstre ses

den tilbyggede forsamlingsstue (sidste vindue til venstre), i hvilken der blev aoldt

mder, gudstjenester og danskundervisning


8/56

8

1946-1948 Dansk skole i Heimvolkshochschule

Den 7. februar 1946 rullede en Flyttevogn opforan Dren af den tidligere Nordmarkschulei Lk. Dermed begyndte et nyt Afsnit i Byg-ningens korte, men begivenhedsrige Historie.Bygget som Hjskole efter dansk Mnster 1923,fik den Lov til at virke som Kulturcentrum i denlille By, indtil Nacistormen ti Aar senere fejedebaade Forstander, Lrere og Elever bort og i denste 12 Aar hrtes Lyden af Kommandoraab,

Trampen af smslaaede Stvler, Begejstrings-og Heil Raab svirre i Luften. - Hitlerjugend-nachwuchsfhrerschule - S. A. Gau Musikschu-le - Arbeitsdienstlager - Kaserne for kvindeligtWehrmachtsgefolge - Opholdssted for Flyve-plads- og Befstningsarbejdere fra alle Tysklands Egne og til sidst Lazaret forKrigens Ofre fra alle Europas Egne og Bolig for Flygtninge. Stadier paa Nacis-mens Vej.

Der kom travle Dage med Rengring, Indretning og Forberedelser til Indvielses-dagen, der blev fastsat til den 20. februar. Den tyske hjere Skole fra Niebl,der disponerede over 3 af Rummene gav Eleverne en Time fri og i Hast blev tosammenstdende Klassevrelser omdannet til Festlokale. Reprsentanter fordanske og tyske Skolemyndigheder, Byens Borgmester, Forbindelsesofficere-ren , srligt indbudte Gster og en talrig Skare fra Byen og Omegnen deltog iFesten. Der blev, som det er Skik ved den Slags Begivenheder, holdt en Mng-de Taler, der Dagen efter var Forsidestof i Flensborg Avis.

Nste morgen begyndte undervisnin-gen med 45 elever. Det frste Indtrykvar opmuntrende. Hos store og smaalyste jnene af Forventning og Ny-hedens Glde. Meget hurtigt lrte vihinanden at kende - velbegavede ogmindre velbegavede Brn, fra velstaa-ende Hjem og fra mindre velstaaendeHjem - et Tvrsnit af alle Samfundslagog Begavelser var reprsenteret. Menet var flles for alle. Efter bedste Evneog med usdvanlig Flid prvede Br-

af skolens frste skoleleder Hans Peter Eskildsen (1946-1948)

Martha Vig Petersen (fdt

Uldall-Jessen) underviser i 1946

Frikvarter i Heimvolkshoch-

schules skolegrd


9/56

9

1946-1948 Dansk skole i Heimvolkshochschule

nene af flge Lreren paa Kundskabens nye Veje. Af og til kom en forsinketIndmeldelse. Hvor var de nye dog tungnemme, syntes de gamle. Men efterPaaskeferien sprngtes Rammerne paa denne enklassede Skole. De engelskePlaner om at indrette tysk Elevhjem for den hjere Skole i Niebl i Bygningen varstrandet. Planer om en tysk Handelsskole var skrinlagt.

Vort Elevtal voksende til 108. Vi fik Tilsagn om at maatte bruge de vrige Lokaler.Skolen maatte have Hjlp og Frk. Uldall-Jessen kom fra Hoptrup fyldt af Energiog Arbejdsglde. Hun sang sproget ind i Brnene.

Lokalerne blev malede, Gardiner kom for Vinduerne; Brdder, Pap og Blik bleverstattet med nye Ruder. De smaa kravlede ned fra de lange Forsamlingshus-bnke ved de hje Borde og satte sig stolt tilrette paa de nye Stole. Vi begyndtepaa Skolebespisning. Hos enkelte blev Havregrden vdet med Taarer, mensandre syntes, det var en Herreret, som smagte efter mere.

Det har vist sig at vre til uvurderlig Nytte at have en paalidelig Tillidsmand. Medaldrig svigtende Interesse flger Kbmand Thomas Jacobsen Skolens Gang.

I Midten af August kom lrer Anker Pedersen hertil fra Tnder. Hans Mblerventer endnu paa et Loft i Frslev paa, at Besttelsesmagten giver Tilladelse til,at de maa indfres og tages i Brug igen.

Srlige Begivenheder? Ja, en Del; mest gldelige, - men sprg Brnene. Allede 45 frst indmeldte Brn var i Danmark i Sommerferien. De vil alle fremhveOpholdet der som det store Lyspunkt. Det har aabnet deres jne for mangeukendte Ting og vret med til at knytte Baand over den nsten helt lukkedeGrnse. I Lk venter 126 Brn spndt paa, om der skulde blive en Chance tilnste Aar.

sign. H. P. Eskildsen12.12.1946 (transskriberet den 12.12.2015 af Henry Bohm)

Heimvolkshochschule (1934-1945: Nordmarkschule): her startede den danske skole i

Lk efter Anden Verdenskrig side om side med den tyske skole


10/56

10

1948 Lkskole-mappe

af Henry Bohm

I forbindelse med Hans Peter Eskildsens afsked i 1948 bad klasselrerenAgnes Vestergaard eleverne i davrende 7. klasse om at skrive en stil om deresskolegang som en afskedsgave til skolens frstelrer. Det blev til en mappe p140 sider, hvor eleverne skriver om deres skolestart i 1946 og deres mde medH. P. Eskildsen og den danske skole. Mappen og stilene findes stadigvk oggiver et unikt billede af, hvad eleverne var optaget af efter Anden Verdenskrig.

Agnes Vestergaard skriver i et brev til fru Eskildsen:

Kre Fru Lrer Eskildsen og Alle!

Som Klasselrerinde for 7. Klasse sender jeg denne Samling Stile, der er paa-

begyndt Dagen efter Lrer Eskildsens Afrejse. Selv om enhver i Forvejen

vidste, hvad stilene tolker, tror jeg dog, at de kan glde baade Dem og Deres,

og derfor sender jeg dem.

Udsmykningen er lavet af forskellige af Eleverne f.eks. er Forsiden lavet af

Rosemarie og Annemarie, den ene har tegnet, den anden har rettet og skrevetpaa Omslaget. De enkelte Stile er Elevens eget Arbejde.

Tak for Tiden, der svandt.

De bedste Tanker og nsker for Fremtiden flger hele Familien med hjertelig

Hilsen

Agnes Vestergaard

Lk Skole 8.-10.-48

NB. Skolen i Klintum begyndte i Tirsdags. Hans Heinrich og Ernst Gynters Farer lige kommet uventet fra Fangenskab. Witt fra Klintum kommer ogs nu.


11/56

11


12/56

12

1948-1952 Dansk skole i Gamle Lk

Mine forldre Kaja og Mads Sig Kristensen komsom nogle af de frste lrere nordfra p sko-ledirektr Bernhard Hansens opfordring til Syd-slesvig. De overtog Jaruplund Skole pr. 1.11.1945.Jeg blev fdt i sommeren 1948 og dbt i skolensgymnastiksal, hvor ribberne efter den tids skikog brug blev bekldt med Dannebrog. Da jegvar et par mneder gammel, overtog mine for-ldre Lk danske Skole efter lrer Eskildsen,

som flyttede til Danmark. Skolebygningen varp det tidspunkt en gammel tysk militrbarak.Oprindelig var Lk danske Skole blevet bnetden 20.02.1946 i den tyske folkehjskole, menden blev siden tvangsforflyttet til denne gamle militrbarak. Sidenhen kaldte vialtid denne gamle barak med det tjrede paptag for Gamle Lk.

Da den l ved en trafikeret vej s vidt man kunne sige det om den tids trafik blev jeg, for ogs at kunne lege udenfor, bundet til flagstangen med en lang line.

Den var sat fast i min rde g-sele, som man dengang brugte til sm brn. Detvar der vist ingen, der var forarget over dengang, og jeg havde iflge min morheller ingen problemer med det.P varme sommerdage kunne tjren dryppe ned fra tagpappet, og engang end-te noget af den i mit lyse hr. Min mor mtte desvrre bruge noget af det dyre-bare smr for at f tjren ernet igen.

Den 10.03.51 var der grundstensnedlggelse for Lk nye danske skole. Min farkunne gennem hele forlbet gre sine nsker gldende med hensyn til bygge-riets gennemfrelse og skolens indretning.

I 1952 kunne vi s flytte ind i den nybyggede skole. Pdet tidspunkt var jeg kun 4 r gammel, s jeg huskerikke ret meget fra den frste tid. Mine forldre havdebegge travlt p skolen og engagerede sig meget in-denfor SDU, rsmder, Lrerforening, SSF, lejrskoler,folkekor, feriebrn, husmoderforeninger alt det, dervar under opbygning. Fritid var dengang et fremmed-ord. Derfor fik vi en ung pige i huset, som blev hos os i6 r. Inge blev hurtigt et nyt medlem af familien og varindtil sin dd for flere r siden som en storesster formig.

af Kirsten Sig Bethge

Gamle Lk, Lk Danske Skole

i en barak p Lk kaserne

Kirsten p sin

trehjulede cykel


13/56

13

Selvom jeg var enebarn, kedede jeg mig sjldent. P min trehjulede cykel ogmed min bamse p skdet kunne jeg suse rundt i haven, skolegrden eller lbeog lege p de omkringliggende marker. Jeg husker tydeligt den dejlige fornem-melse af frihed og masser af m2 at boltre sig p! Der var ikke noget, der hedbrnehave, s jeg blev passet af vores Inge og mtte af og til ogs vre med iundervisningen. Isr gymnastiktimerne nd jeg. P trods af min alder klatrede

jeg ubesvret op i tovene og sad og vinkede ned. Den interesse for faget harholdt sig lige siden, og i tidens lb har jeg undervist mange elever i lige net-op idrt. Og selvom jeg ville have forsvoret det, blev jeg alts alligevel lrer i

3. generation i familien.

Da jeg startede i 1. kl. var vi 4 elever, som blev undervist sammen med 2. kl.Der var ikke noget med en stor flot skoletaske med tilhrende idrtsposeog penalhus, nej, jeg mdte op med min mors gamle skoletaske. Jeg hus-ker ogs meget tydeligt min 6 rs fdselsdag. For ikke at gre nogen ked afdet, syntes min mor, at alle elever i de yngsteklasser skulle inviteres. 27 fdselsdagsgster 27 buketter og gaver. Min mor trakterede med

grn sodavand, jordbrlagkage og fldeboller.Efter leg i gymnastiksal og skolegrd fik alle enispind at g hjem p. Dengang bestod den med-bragte gave oftest af en plade chokolade ellerfyldte chokolader, men jeg fik s meget, at detblev lagt til side i en stor papkasse. Der var et havaf duftende blomsterbuketter. Nr jeg den dag idag bare fornemmer duften af lupiner, fler jeg

mig hensat til den dag.De voksne, jeg var omgivet af dengang, er desvrre alle dde, og da jeg ikkehar sskende, er det begrnset, hvad jeg kan fortlle om mine r i Lk. Viflyttede til Flensborg i 1957, og det var en stor forandring for mig. Jeg lngtesutrolig meget tilbage til Lk, og den dag i dag forbinder jeg skolen med en dejligbarndom.

1948-1952 Dansk skole i Gamle Lk

Barakker p Lk kaserne i december 2015 (Klixbller Chaussee)

Familie Sig Kristensen


14/56

14

1952 Mads Sig Kristensens indvielsestale

Ja, nu er denne nye skolebygning frdig og pfestlig og hjtidelig vis indviet til at vre rammenom et dansk sydslesvigsk skolearbejde i Lk.Hvad skal s den danske skole p dette sted?Kan den lse en opgave, som ikke lige s godtkunne lses p en anden mde?Ja, hvis vi var i tvivl om svaret, ville skolen aldrigvre blevet til andet en den drm, den engangvar. Undervisning og opdragelse ved moders-

mlets hjlp under Danskhedens og grnse-landets tegn er dens opgave.Tilvrelsen krver dygtighed - krver kunnen og viden - og det kan blive af-grende for ens fremtid, om man har lrt tilstrkkeligt nok i skolen. Men er detnok? Er dette at lre noget og kunne noget rent fagligt - er det nok til at givelivet indhold og vrdi for en selv og for andre - er det tilstrkkeligt til at gre ostil mennesker?Verden vil stadig trnge til dygtige mennesker, men den trnger vel mere end

noget andet til bedre mennesker. Den trnger til retfrdighed - til tlsomhed- til godhed. Hvis skolen ikke har dette for je, svigter den afgrende. Og her

Flensborg Avis, torsdag aften den 21. februar 1952


15/56


16/56

16

1952 Mads Sig Kristensens indvielsestale

drog danske hndvrkere og handelsfolk. Nogle fr at tjene deres brd ude,andre fr at se og opleve det fremmede, som de kun havde hrt om.Men det var ogs vejen tilbage, nr hjemstavnen drog dem. Det var vejen hjem,nr de flte, at de igen mtte sge hen, hvor de hrte til. Nr det var hjertebnd,der bandt dem. Og vi m ikke glemme, at nr det sydfra nede her til, havde deet godt stykke syd herfor overskredet grnsen til fdrenes jord. De var alleredei det land og blandt det folk, hvor de hrte hjemme.Men tiderne skiftede. Skbnen var underlig hrd mod denne del af Danmark.Danske p rejse ad gamle og nye veje snderud mtte opleve at blive kaldt

fremmede - p gammel dansk grund. Danskheden veg - mtte vige fr en tid, tilskbnens hjul drejede den modsatte vej.Og her ved den gamle vej ligger nu en ny dansk skole. Jo, vist er vi p vej fremadigen! Og p vejen frem er vi ogs p vej tilbage - tilbage ad slgtens spor - til-bage for at finde hvor rod. Det er vejen tilbage, der skal vise os vejen frem.Og s str da denne skole som et udtryk for, at vi er p den rette vej - vejen frem-ad, og som et tegn p, at vort moderland str bag os. Ikke for at drive os frem,det kan kun vor egen vilje, ikke for at lede os, for det kan kun vor samvittighed,

men for at sttte os, nr vores skrift bliver usikre, og for at klare vort blik, nr vorlivsvej synes dunkel.M da denne skole blive et samlingssted - et arbejdssted - et fristed, med sol isindet og glde i arbejdet, med lys mod mlet - et ststed og et udgangspunktp vejen tilbage og vejen frem.


17/56

17

1962 Gode minder om gamle dage

I 1962 sgte og fik Wilhelm stillingen som skole-leder i Lk (nr ved Agtrup, hvor han var fdt).Jeg skulle hen og se skolen havde fr krt igen-nem Lk, men aldrig forbi skolen. Hvor blev jeggldeligt overrasket! Hvor var den smuk! Den lig-nede ikke alle de andre nybyggede danske skoler.F kan i dag huske, at der til at begynde med kunvar den bygning, der vender ud mod Propst NissenWeg; en flot og harmonisk bygning: to klassevrel-

ser og en gymnastiksal forneden, ovenp var deren sljdsal, som vi frst nsten ikke kunne kommeind i, da der herskede en helt egen form for orden.Desuden var der et skolekkken, hvor bl.a. minvaskemaskine - da vi endelig fik en sdan - stod, s

jeg kunne vaske skolens hndklder m.m. Ja, ogs var der en lillebitte lejlighed til frken Horn, derbl.a. underviste i tysk. En dejlig lrerbolig hrte der ogs til samt en dejlig have

med mange roser. Desvrre havde vi hrde vintre dengang. Et par r stod sneenhelt op til vores vindueskarm, s de flotte roser frs ihjel.Jeg tror kun der var ca. 28 elever dengang, s jeg mtte ogs kre til Tinnings-ted Danske Skole.Men ellers husker jeg den frste tid som et nrmest familieforetagende, hvordet private hang sammen med skolen; vi var jo ikke s mange.Familien blev senere udvidet med familie Petersen - Willi og Gerda. De boedetil at begynde med i frken Horns lille lejlighed, efter at hun havde fet arbejdeandetsteds. Det var en dejlig tid, men vi trngte til et lrervrelse. Det blev s

i frste omgang frste vindueskarm p gangen, hvor jeg om morgenen satte enkande kaffe og ditto the.S blev brnehaven bygget og snart var der brug for en lrer mere. Det blevs Inge Lauritsen. Ingen kunne have passet bedre ind i familieforetagendet endInge! Heldigvis blev hun der lngere end planlagt!P den store sportsplads blev der hvert r aoldt atletikstvne og store hnd-boldkampe. Jeg tror, der var plads til ti hndboldbaner. Det var af og til lidt slid-somt, men formanden for ungdomsforeningen var altid til enorm stor hjlp, ogder var jo ogs alle forldrene. Nr vi mdtes var sproget dansk eller snder-

jysk. Hvor var det sknt, at ungdomsforeningen og alle lrerne var med til op-rydningen!

af Grethe Klver

Grethe Klver


18/56

18

Om dagliglivet er der ikke s meget at berette; hver anden sndag skulle derstilles op til kirke, indtil kirken blev bygget.Dog husker jeg en morgen, hvor vi kom ind i skolen, og det regnede ned i helegangen. Den flles vaskemaskine oppe i kkkenet havde krt hele natten.Straks blev der sendt bud efter Willi, der nu boede An der Freiheit, med beskedom at bringe rigeligt med svabere med fra tankstationen p vej til skolen! Viaflyste skolegangen og udrustede os med bageplader til at samle vand opmed. Trappen op til frste salen lignede en hel laksetrappe! Der blev vasket gulvog loft hele formiddagen.

For Wilhelm og mig blev det til 30 gode og indholdsrige r. Tiden er nu heltanderledes og sdan skal det ogs vre - men gode minder gamle dage, mman godt have lov at have!

1962 Gode minder om gamle dage

Lrerkollegiet 1984, t.v.: Wilhelm Klver, Eilif Haase, Grethe Klver, Inge Lauridsen,

Grethe Mikkelsen, Willi Petersen, Hans Erik Larsen


19/56

19

1964-1967 Min korte skoletid p Lk Danske Skole

Nr man bliver indskolet p Lk Danske Sko-le til pske 1964 og skifter til Duborg-Skolenefter 4. klasse i august 1967, giver det p grundaf de skaldte kortskoler kun lidt mere end3 rs skolegang p skolen i Lk. Alligevelbetegner jeg gerne Lk Danske Skole sommin gamle skole og fler stadig en nrtilknytning til skolen.

Vi var kun 3 elever, der startede i 1964. Hvormange elever skolen i alt havde p det tids-punkt, kan jeg ikke huske. Men vi blev under-vist i to klasser den lille klasse med eleverfra 1.-4. klasse og den store klasse med eleverfra 5.- 9. klasse. P det tidspunkt var der ansat3 lrere til at undervise os: skolens inspektrWilhelm Klver og hans kone Grethe samt frk.Horn. Klasselokalerne l i stueetagen i den

gamle hovedbygning, og p 1. sal var sljd-lokalet, skolekkkenet samt Ungdomsfor-eningens klublokale. Vi kom ikke s tit p1. salen, men hvis vi fik lov til at g derop, vardet p strmpesokker, da det flotte, grnne ogbonede linoleumsgulv skulle sknes. Det var sjovt at glide hen over gulvet, indtilKlver fangede os og sendte os ud i skolegrden. P 1. salen var ogs kirkengemt. Alter og knfald mm. blev hentet frem, nr der blev holdt gudstjenesteog andre kirkelige handlinger i den store klasse. Her blev jeg sledes dbt ifebruar 1958.

Ringeklokken fungerede manuelt. Hvis Klver skulle ordne noget ekstra-ordinrt eller distriktsskoleinspektr Dirk Dirks kom i sin VW-Kfer for at inspice-re skolen og skulle have kaffe i privaten, fik vi elever lov til at holde ekstra langefrikvarterer.

Jeg har mange gode minder om Lk Danske Skole. Selvflgelig fulgte jeg medi skolens gang, mens mine tre yngre sskende gik p skolen og min far i en

rrkke var pedel og skolebuschauffr p stedet. Han var mere gift med sko-len end med sin kone (sagde min mor altid). Ogs siden hen, nr opgaverne p

af Kirsten Anthonisen

Kirstens 1. skoledag 1964


20/56

20

1964-1967 Min korte skoletid p Lk Danske Skole

Duborg-Skolen drillede og jeg havde brug for hjlp, stod drene altid bne ogjeg fik rd og vejledning. Jeg fik ligeledes mulighed for at afprve mine pda-gogiske evner under min studietid, da skolen en overgang manglede en vikar.

Jeg kom efter sigende hjem efter min frste skoledag, og deklarerede: Det vartoll! Og nr jeg bliver stor, vil jeg vre lrer. Og det blev jeg jo. Selv om det kunblev til godt og vel 3 r p skolen, har skolegangen og mdet med lrerne pstedet vret med til at gre mig til den, jeg er i dag.

Tillykke med jubilet og jeg nsker alt godt for fremtiden.

1. klasse 1964: Kirsten Anthonisen, Per Klver, Annelie Petersen


21/56

21

1966-1970 Min skoletid i Lk

Min frste skoledag var en fiasko. Det var om-kring psken 1966 og jeg sad hjemme hos mintante Else i Osnabrck, da min mor pludseligspurgte: Hvad dato har vi i dag? Hvordan vikom hjem kan jeg ikke huske, men jeg ved, atda jeg kom i skole, var alle festiviteterne forbiog mine klassekammerater sad i klassen ogskrev ettaller i et hfte. Hr. Klver, som vi kald-te ham dengang, var rar og tog mig med ud i

skolegrden for at tage et ensomt indskolings-billede af mig og min Schultte. Jeg vidste

jo ikke, hvad jeg var get glip af, s det var jeggodt tilfreds med.

Helt klart var det en ny og spndende verdenjeg var kommet ind i. Jeg elskede mine skole-bger, mest af alt Musebogen, som var sortog fyldt med sm mus og bogstaver. I frste

klasse sad man i vinduesrkken og vi havde masser af tid til at arbejde i roog fred, mens lrerne var i gang med at undervise 2, klasse, som sad i midter-rkken eller 3. klasse, som sad ved drrkken.

Grethe Klver syntes jeg var et meget usdvanligt menneske. Hun spiste sinebler p en utraditionel mde startende ved blomsten spiste hun sig gennemkernehuset og til sidst havde hun kun stilken tilbage! Jeg ved ikke hvor mangefrikvarter jeg stirrede p hende for at studere metoden. Men jeg ved, at jegspiste mine bler p samme mde i meget lang tid.

At jeg var p en meget god skole fik jeg bekrftet, da jeg en dag havde glemtat g p WC inden klokken ringede ind. Jeg satte mig p min plads ved vinduetog mtte indse, at jeg ikke kunne holde til at vente til nste frikvarter. Jeg havdelrt at man skulle sprge lreren, om man mtte g p WC, men Grethe komikke! Mine klassekammerater foreslog at jeg lb af sted, s skulle de nok fortllehende, hvor jeg var blevet af. Men jeg turde ikke. S skete der det, der mtte skeog da Grethe endelig kom, sad jeg og grd fortvivlet. Men hun havde lsningenparat. Hun tog mig med op i sin lejlighed og fandt et par rene underbukser idatteren Ullas skab. Mon man ogs kunne f trre underbukser i andre skoler?

af Martina Weiner

Martinas forsinkede

indskoling 1966


22/56

22

Med Ulla fik jeg ogs en anden god oplevelse. En vinter underviste hun os iredskabsgymnastik. Vi mdtes en eftermiddag om ugen og ideen med kursetvar, at der skulle laves en film om det til sidst. Jeg var lille og buttet og gymnastikvar ikke mit yndlingsfag, men da filmholdet kom, kunne jeg ligesom de andrepiger klare hovedspring!

Willy Petersen var min yndlingslrer. Han underviste os i tysk og jeg kan huske,at vi sad oppe p frste sal i et lille klassevrelse med skr vgge og havde detmeget hyggeligt sammen. Vi var kun fem elever og man var ndt til at flge med

hele tiden, men jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde kedede mig.

Ogs dengang blev der holdt fester p skolen. Der var julefesten, hvor juleman-den kom og vi vandrede omkring det store juletr i gymnastiksalen, brne-festen, hvor vi pyntede vore cykler, og fastelavn med den store, stopfyldte tnde.Men den mest hyggelige fest var lrernes fdselsdag i februar. Alle lrernehavde fdselsdag mellem januar og marts, s der blev bestemt n dag, hvor derikke var undervisning, men vi s dyrefilm fra Statens undervisningscentral og

fik boller og Pepsi Cola. Nr man tnker p, at ikke alle brn havde ernsynderhjemme dengang, var det bde en pdagogisk, men ogs en spndendemde at holde fdselsdag p!

Jeg har mange gode minder fra min skoletid i Lk. Det var en meget trygatmosfre, nok fordi skolen ikke var ret stor dengang, men ogs fordi den ikke

kun var en skole, men centrum for detflleskab, vi havde.

Lk Danske Skole, julefest 1966



23/56

23


I dag arbejder jeg p en skole, der underviser flere rgange sammen og frem-hver, at det er en progressiv undervisningsmetode. Det kan jeg kun smile ad.Det var ikke det, der gjorde Lk danske skole til en god skole. Det var for mitvedkommende Wilhelm, Grethe og Willy.

Tillykke med jubilet og alt godt fremover!

Min klasse 1966: Kurt, Rosi, Heike, Peter J., Martina (jeg), Dag, Birgit J., hr. Klver, Randi,

Solvej, Birgit A., Peter Tappe, Anke, Ulla, Annelie

Hans Busch-Alsen Oksevejen ved Lk, vgmaleri p Lk Danske Skole


24/56

24

1971 Skolens 25 rs jubilum

Flensborg Avis den 01.03.1971


25/56

25




26/56

26

1977-1983 Mine glade grundskoler i Lk

Mit navn er Jrg Liedtke og jeg er lrer pLk Danske Skole. Som forhenvrendeelev vil jeg gerne bidrage med nogle erin-dringer vedrrende tiden som lille pus pskolen i Lk i rene mellem 1977 og 1983.Som grundskoleelev gr man sig ikke storetanker om dagligdagen p skolen enten erdet sjovt eller ogs er det surt at g i skole.At mde kammeraterne for at lege var det

vigtigste dengang. Lrerne udgjorde selv-flgelig ogs en stor del af den lille verdenvi kunne overskue. Aldrig i livet har jeg kun-net forestille mig at vende tilbage som lrer.Politibetjent eller cowboy skulle jeg vresom voksen ingen tvivl om det.

Min skolekarriere startede i 1976 p Jens Jessen Skolen i Flensborg og fortsatte

med, at jeg blev indskolet hele tre gange. Med kun fem r blev jeg indskoletfrste gang. Dengang faldt jeg ikke over, at mine brnehavepdagoger ben-bart ville komme af med mig hurtigst muligt. Skoledagene var anstrengende faktisk kan jeg ikke mindes om, at have lavet lektier en eneste gang. Skolen varskolen og hjemme det sted, hvor man legede. Mere simpelt kunne det ikke vrefor en lille dreng. Hvorfor blande de to verdener? Lrerne skldte godt nok udp mig men hvad ragede det mig? Efter sidste time var skolen fuldstndigglemt.

Efter nogle mneder flyttede vi s til Hof Berg, som ligger mellem Stadum ogLk. Min store bror Uwe og jeg startede vores skolegang p Lk DanskeSkole. Wilhelm Klver var dengang skoleleder og slle 70 elever var fordelt p1. til 9. klasse. Atter fik jeg en Schultte.Flytningen og livet p landet langt vk fra de kendte rammer fik mig til atrebellere overfor alle autoriteter. Inge Lauritsen, min frste klasselrer, mt-te lide mest under min forfrdelige adfrd. Enten sad jeg i timen p hendesskd eller jeg stod som ofte uden for dren. Min skolegang var s utilfreds-stillende, at jeg i starten af det nste skoler blev indskolet en tredje gang.

I lbet af rene faldt jeg dog s til ro. I grunden kunne jeg lide alle mine lrer.Det glder ogs for mine tre sskende.

af Jrg Liedtke


27/56

27

1977-1983 Mine glade grundskoler i Lk

Med skiftende bestning havde jeg de flgende r fornjelsen at blive under-vist af Wilhelm Klver, Willy Petersen, Eilif Haase, Erik Jensen, Grete Klver,Henrik Sndergaard og diverse vikarer. Eilif er nu den sidste lrer, som jeg blevundervist af og som nu er min kollega.

Dagligdagen i skolen var prget af Wilhelm Klvers strenge regiment. S lngeman gjorde, hvad der blev sagt og fulgte skolens regler, var alt i orden. En gangfortalte Wilhelm i en tysk time, at hans far var smed og i det hele taget en grov oghidsig person. Under et mltid bad Wilhelm om sovsen. Med en armbevgelse

fejede faren ham ned fra stolen og skldte ud p ham, mens han forklarede, atdet ikke hed sovs men Tunke.Denne historie kan jeg stadigvk huske, fordi vi som elever ved flere lejlig-heder mtte opleve, at farens opdragelsesstil smittede af p Wilhelm og siden-hen ogs blev anvendt over for os.Da jeg fyldte otte r kom jeg inden skolens start op at skndes med nogle klas-sekammerater. Det hele endte med, at jeg fik en ordentlig lussing af Wilhelm ogtudede selvflgelig. Da det ringede ind til frste time oplevede jeg en af de mest

ydmygende minutter en lille sjl kan forestille sig. Hver morgen mdtes heleskolen i hndarbejdslokalet, den nuvrende SFO, for at synge morgensang.Hvis en elev havde fdselsdag, sang alle den kendte vise for den pgldende.Denne morgen var det s min tur. Medens jeg snottudende stod ved siden afWilhelm, sang hele skolen den sjove og opmuntrende fdselsdagssang for mig.

Fladtagsbygningen fra 1974


28/56

28

1977-1983 Mine glade grundskoler p Lk Skole

af Jrg Liedtke

Erindringer dukker op som glimt og behver hellere ikke komme i den krono-logiske rkkeflge de hndte. Nogle srlige omstndigheder ser jeg i dagogs i lyset af de forandringer, der fandt sted. Som elev har jeg for eksempelaldrig nogensinde vret p lrervrelset. Vi vidste godt nok, hvor lrerneforsvandt henne i pausen, men ingen kom p den helt afsindige id at opsge enaf sine lrere der for at ordne et eller andet eller sprge om s livsndvendigeting som en teske(!), som man oplever det nu til dags. Bare tanken om at lbe iarmene p Wilhelm var skrmmende nok.

Ringeklokken mtte dengang sttes i gang ved at trykke p en kontakt pskolelederens kontor. Det var altid en stor re at blive udpeget til at ringe indeller ud. I anden klasse havde vi vores klassevrelse lige ved siden af kontoret.Skolen havde endnu ingen sekretr. Nr Wilhelm havde undervisning, kunneman hre, nr skolens telefon ringede. S forsvandt han, medens vi ventede pham og gldede os over den uventede pause.

Klasserejser til Vesterled og Rendbjerg har jeg i god erindring. P trods af flere

timers undervisning hver dag havde vi lejlighed til at lege og lbe rundt p ste-det. Det er bemrkelsesvrdigt, at nr man nu om stunder rejser til Vesterledog betrder de ldre bygninger, stadigvk kan fornemme den samme lugt afsure sokker og havregrd som for over tredive r siden.

Flere uger fr jul gik vi i gang med at indstudere vores juleopvisning. Mangedansktimer gik med at lse tekster op eller med at lave klip og klister. Det m

jeg indrmme dengang blev der fejret fester p en traditionel mde. Der varfaste rammer, en start og en afslutning. Vi sang alle med ja, det gjorde vi.

Forldrene gemte sig ikke som i dag bagved deres mobiltelefoner, men var ettaknemmeligt publikum, der p samme fod med eleverne smldede de danskesange og p den mde spredte en varm julehygge.


29/56

29

Klassebilleder 1970erne


30/56

30



31/56

31

1981 og 1984 Hder til Klver


1981 modtager Wilhelm Klver ridderkorset

1984 modtager Wilhelm Klver Bundesverdienstkreuz



32/56

32




33/56

33




34/56

34


Nordfriesische Nachrichten den 20.02.1986


35/56

35

1987 Klvers 25 rs jubilum som inspektr



36/56

36

1989 Ny flj tilbygges



37/56

37

1989 Wilhelm Klver fylder 60 r


Jeg har vret svineheldig- erklrer Wilhelm Klver vedsin 60 rs fdselsdag

LK. At blive 60 r er ikke nogen fortjeneste. Deter jo bare noget, man bliver. Men jeg har vretsvineheldig. Jeg er gift med en god kone, har nog-le gode brn, har altid haft nogle fine, gode oghjlpsomme kolleger og har fet lov til at udfoldemig p mine interesseomrder. Undervejs har jegtruffet s fantastisk mange gode venner.

Det pointerer skoleleder (med meget mere) Wil-helm Klver, Lk, der p mandag, den 13. februar,fylder 60 r og i den anledning holder fdsels-dagsreception p skolen fra klokken 12 til 15.

Wilhelm Klver har holdt 25 rs jubilum som leder af den danske skole i Lk.Tidligere var han i flere r formand for Sydslesvigsk danske Ungdomsforenin-ger, formand for Det sydslesvigske Samrd, formand for Sydslesvigsk Vlger-forening i Nordfrisland og formand for SSV i Lk.

I dag reprsenterer han SSV i kommunerdet i Lk, er medlem af SSVs land-styrelse og nstformand i Flensborg Avis tilsynsrd, som han har vret medlemaf i nu 20 r.Hans vej til denne status ved 60 rs fdselsdagen har vret alt andet end lige.

Hans held, som Wilhelm Klver selv kalder det, m absolut vre blevet ledsagetaf en solid portion flid og strbsomhed.

Wilhelm Klver har sin rod i en gammel, snderjysktalende familie, der gennemalle de mange generationer, som forelbig er blevet sporet, har levet indenfordet gamle Sydtnder amts grnser.

Kunne hverken lse eller skrive dansk

Selvom Wilhelm Klvers modersml altid er snderjysk, kunne han hverken lse

eller skrive dansk, da han satte sig for at ville vre dansk skolelrer. Kort tid


38/56

38

1989 Wilhelm Klver fylder 60 r


efter, at han og storebroderen Andreas var blevet indskrevet i den danske skolei Ladelund der dengang var den eneste danske skole i landsdelen, gik faderen,Hans Klver, fallit med sin landsbysmedie i Agtrup - og familien mtte flytte hen,hvor faderen kunne f arbejde.Det var ved digebyggeri nord for Dagebl i forbindelse med etableringen afMariekog, hvor faderen blev ansat ved det maskinvrksted, der vedligeholdttipvognstogene, fortller Wilhelm Klver. Derfor fik han en tysk skolegang imodstning til sine 4 yngste sskende, der kom i dansk skole efter krigen. Dervar - og er - ni brn i sskendeflokken.

I 1942 startede Wilhelm Klver p Friedrich Paulsen-gymnasiet i Nibl. Men pgrund af krigen blev det ikke til noget med en studentereksamen. Han blev ind-kaldt i januar 1945 - lige fr han fyldte 16 r.

Wilhelm Klver nsker ikke at komme nrmere ind p de f mneder som tysksoldat under krigen: - De gav mig nogle oplevelser, som har fet mig til at tageafstand fra alt, hvad er har med militr at gre, - indskrnker han sig til at sige

herom.Start i en hjlpeklasse

Lige efter krigen i 1945 startede Wilhelm Klver p Vester Vedsted Efterskole,hvor han - som han siger - kom i en hjlpe-klasse for unge, der havde meget svrt vedat lse og skrive dansk. Men blot nogle fmneder senere kunne han deltage i den al-mindelige undervisning. - Det var en voldsom

omstilling at komme fra et tysk til et danskskolemilj, - bemrker han i den forbindelse.

Via Danebod Hjskole fra 1946 til 47 ogRdding Hjskole fra 1947 til 48 gik turen tilRanum Statsseminarium, hvor Wilhelm Klverfik sin lrereksamen i 1953. Og siden har han- bortset fra et vikariat af 3 mneders varig-hed i Satrup - vret dansk skoleleder i Syd-

slesvig. Frst i Hrup og derp i Riseby - indtilhan i 1962 blev ansat som leder af den danskeskole i Lk. (Lauge).


39/56

39



40/56

40



41/56

41

1992 Sven Anders Johannsen bliver inspektr




42/56

42




43/56

43



.tv.: Eilif Haase, Norbert Thomsen, Hans Erik Larsen, Willi Petersen,

Per Johansen, Sven Johannsen

N.tv: Marie Andersen, Anette Stortz, Lotte Suppras, Inge Lauridsen, Else Marie Haensel


44/56

44

2002 Ny hal bygges



45/56

45

2002 Ny struktur diskuteres



46/56

46

2004-2013 Voksevrk p skolen

af viceskoleinspektr Lorenz Thomsen

2004 er tidspunktet for, at Sydtnder Amt skal have sinegen fllesskole. Beslutningen var ikke uden forbehold.Mon der var kunder nok til butikken? Fik undervisningennu ogs den rette kvalitet? Der var nok af ubesvaredesprgsml i luften. Med 6 omkringliggende grundskoler gikprojektet i gang. Intentionen var, at 7.-9. klasse skulle vre2-sporet, dvs. 2 klasser pr. rgang. At der med rene kom smegen gang i udviklingen med henblik p elevgrundlaget,var der nok ingen, der havde regnet med. Kendsgerning er,

at der dags dato er 330 elever fordelt p 10 rgange. Og7.-10. klassetrin er skiftevis to- og tresporet. Denne tendensvarer ved de nste 6-7 r, nr man ser p brnetallet i amtets institutioner.

Skolens fremtidige status som fllesskole gav samtidig mulighed for at anstteen viceskoleinspektr og dermed lede skolen med et ledelsesteam. Det var derimidlertid ogs behov for, da der var arbejdsopgaver nok til alle. Man tog fat,opgaverne blev fordelt og de indledende velser kunne g i gang. Byggemder-ne fyldte en del, men det var klart, hvis vi (skoleledelsen) skulle have indflydelse

p og fling med projektet, s skulle alle facetter p plads sammen med Skole-foreningen som bygherre p den ene side og arkitektbureauet som byggelederp den anden.2005 er ret, hvor alle ideerne omsttes til praksis. Der tages det frste spade-stik til nybygningen, gravemaskinerne gr i gang, soklen stbes, elementernesttes p plads, stilladserne sttes op for et byggeri i to plan med rejsegilde ogfrdiggrelse samt indvielse af Lk Danske Skole, som vi kender den i dag ti refter. Nybygningen rummer diverse faglokaler, lrervrelset, et industrikkken

og 11 klassevrelser, som danner rammen om den dagligdag for den sydslesvig-ske undervisningsinstitution, der nu officielt hedder:Lk Danske Skole, Propst-Nissen-Weg 55, D-25917 Leck, tlf. 04662 2403Dnische Gemeinschaftsschule mit Grundschul- und Frderzentrumsteil staatlich anerkannt

Byggepladsen forr 2005 Rejsegilde juni 2005


47/56

47


Samme r 2005 modtager Lk Danske Skole for frstegang, 7. rgangs elever fra de vrige skoler i amtet. Hele 59elever var tilmeldt og havde hjemklasse i den gamle gym-nastiksal, der var ombygget til to klassevrelser for skole-ret 2005-2006. ret efter var disse rammer forvandlet til etnyt sljdlokale, og de nye 7. rgangselever flytter sammenmed de vrige fllesskoleelver ind i den nye bygning. Dengamle skole renoveres og ombygges til, ud over sljd, at kunne rumme etedb-lokale, faget billedkunst, en SFO til 30 brn, samt skolens administration.

Voksevrket tager nu for alvor fat. For hvert skoler der gr, ges ikke kun elev-tallet gradvist, ogs lrerstaben opgraderes med to til tre nye kolleger hvert rog omfatter i dag 28 fuldtidsstillinger.

Skolens profil er ved at tage form, og der skal sttes ord og handling p. I taktmed ndringerne i skolestrukturen i Slesvig Holsten, dens nye skolelov og af-skaffelse af det tredelte skolesystem til fordel for Gemeinschaftsschule, fr LkDanske Skole udarbejdet sit vrdigrundlag. Et vrdist, der har udgangspunkt

i skoleloven, elevers, forldres og lreres succeskriterier for en god danskskole samt vrdier, der udspringer af dansk kultur og dansk undervisnings-praksis. I Lk betyder det fire overordnede fokusomrder, der vedtages afskolens Samarbejdsrd i 2006.

Kommunikation

Trivsel

Personlig udvikling

Faglighed



48/56

48

Fllesskolens frste afgangshold juni 2009

Disse 4 punkter, som Samarbejdsrdet vedtog, var de vsentligste ingredien-ser i en god skole og skolehverdag. Et vrdist, der lbende kan justeres ogndres, hvis behovet herfor opstr.

Pdagogikkens spilleregler i fllesskolen justeres henad vejen. Der indfresen ny karakterskala fra A-H (bertragungsskala) i stedet for den traditionelle1 - 6 skala fra 7. - 10. klassetrin og der er nu centralt stillede prver som af-slutning p 9. og 10. klassetrin, samt en obligatorisk projektopgave, som en delaf de afsluttende prver. Ogs heldagsskolen holdt sit indtog p Lk Danske

Skole, som et undervisningstilbud med tilhrende madordning.Som resultat af den nye skolelov i Slesvig-Holsten af 2014 blev kursusdelingafskaffet og den indre differentiering samt inklusionstanken bliver nu centralebegreber i pdagogikken. Det betyder store udfordringer i undervisningen forden enkelte lrer, der ikke kun skal vurdere den enkelte elev individuelt, menogs tilgodese dens personlige og faglige kompetencer i den daglige undervis-ning i et lringsrum, hvor 25 andre elever ogs vil have opmrksomhed.

Voksevrket er imidlertid ikke get i st eller afsluttet, bare fordi skolen nu har

fungeret som fllesskole i 10 r. Det tager 10 r, at etablere en ny skole og f dentil at fungere. Lk Danske Skole har vokset sig til en fornuftig strrelse i dag oger en velfungerende skole p langt de fleste punkter. Fra nu af glder det udvik-lingen p vores arbejdsplads. Der vil komme nye opgaver og udfordringer ind frasidelinjen. Om det er gennem lovgivningen eller ideer fra egne rkker, s skalnye ting afprves, udvikles og eventuelt vre varemrket for netop vores skole.



49/56

49

2007 Den frste fllesskoleklasse (optagelse i F9)


50/56

50

af Bibiana Rhl

Mit navn er Bibiana Rhl og jeg er en gammel elev fraLk Danske Skole. Jeg startede som frste 7. rgang iden nye fllesskole i Lk i 2005. I dag lser jeg til lrerog arbejder p min gamle yndlingsskole.I starten var vi 59 elever i alt, som kom fra mange for-skellige skoler i omegnen og jeg kan huske at jeg varmeget nervs den frste dag. Jeg kom fra MedelbyDanske Skole, som er en forholdsvis lille skole. Jeg komtil Lk med fem andre kammerater, som jeg alleredekendte siden brnehaven og det gjorde, at nervsitetenikke blev alt for stor.Det var noget helt nyt, at g p sdan en stor skole meds mange klassekammerater. Men i disse r kunne jeggre de bedste erfaringer og jeg husker s gerne tilbagetil fllesskoletiden.Vi blev dengang delt op i to klasser og vores klasselokale var den gamle gym-nastiksal, med en meget tynd vg i midten. Bde lrerne og vi lngtes efter,

at den nye bygning endelig blev frdig og vi kunne f et rigtigt klassevrelse.Da vi s kom i den nye bygning, fik vores rgang to klasserum lige ved siden afhinanden. Jeg kan huske at det var et stort hit at vggen mellem vores lokalerkunne skubbes vk. P den mde kunne vi nyde rets juleklip og mange andreprojekter eller emneuger som hel rgang og ikke kun som klasse.

Sammen med mine klassekammerater oplevede jeg en masse spndende ognye ting. Vi blev udsat for nye ndringer som egentlig ingen var rigtig klar over.Og med ingen, mener jeg ingen. Hverken lrerne, eleverne eller forldrene

forstod dengang, hvorfor vores karakterskala nu skulle blive ndret fra 1-6 tilA-H og der var heller ingen, som virkelig vidste, hvordan systemet fungerede.Isr nr der skulles skelnes mellem udvidet kursus (A-F) og grundkursus (C-H)var der mange der blev forvirret og hvis s de helt normale og udelte fag (A-H)kom til, var det ikke til at gennemskue. Men vi klarede det efter et stykke tidsammen og det var et stort men godt stykke arbejde.I starten af 7. klasse blev vi sendt til Vesterled for at blive rystet sammen. Selvomdet frst var en meget underlig flelse at skulle af sted med s mange frem-mede var det den bedste beslutning ledelsen og lrerne kunne have taget.

Der var altid tale om RGANGEN og ikke kun om klassen. Det bidrog ogs til, atvi havde s mange gode oplevelser sammen.

2005-2009 Elev i fllesskolen


51/56

51

2005-2009 Elev i fllesskolen

Vi har f.eks. holdt en klassefest med efterflgende overnatning i vores klasse-lokaler. Der blev danset og spillet. Jeg kan isr huske et bowlingspil, hvor dervar involveret flere elever p lrernes stol med ruller p som kugler og skralde-spandene tjente som pins. :-)I 9. klasse blev vi delt op i tre klasser og tog sammen p en virkelig sjov skiturtil strig.Efter 9. klasse blev vores rgang s lidt mindre p grund af at hovedskole-eleverne dimitterede. I 10. klasse tog vi s p en sidste afslutningstur til TropicalIsland i Berlin. Efter nogle misforstelser og problemer i starten (:-)), havde vi enfantastisk afslutning p en rigtig god skoletid.

Hallj, dimissionen og afslutningsfesten i ret 2009 var fyldt med trer af grinog sjov, men jeg ved at der ogs var mange som var kede af at skulle forladeskolen. Vores rgang, og ogs vores klasse- og rgangslrere, havde et srligtsammenhold og selvom ikke alle var venner kunne vi have det godt sammen ogvi kunne stole p hinanden.I dag arbejder jeg som vikar p skolen og er stadig glad for at vre p LkDanske Skole. Skoletiden har vret den bedste jeg overhovedet havde ogvennerne jeg fik dengang i klassen, er stadig dem jeg har i dag og dem jeg kantrkke p hvis der kommer noget i knibe. Vi mdes jvnligt for at vre heltup-to-date, hvordan det gr hos de andre fra rgangen og nogle af os havdeendda haft en tradition om at mdes to gange om ret hos vores gamle tysk-lrer. Skolen, lrerne og eleverne giver mig en form for tryghed og jeg er stoltaf at jeg var og stadig er en del af Lk Danske Skole.Hjertelig tillykke med de 70 r ! Godt get!

Afslutning F10


52/56

52

2012 Farvel til Margit og Sven



53/56


54/56

54

1986 Agtrup Danske Skoles 40 rs jubilum



55/56

55

1986 Agtrup Danske Skoles 40 rs jubilum


56/56

www

.la

ek-danske

-sko

le.d

e

læk danske skole jubilæumsskrift 2016.pd

Documents