ledelse - bkchefer.dk · lig har fingeren på pulsen med, hvad der sker rundt om i landet. derfor...

BERETNINGÅRSMØDE 16.-17. NOVEMBER 2017

LEDELSEder rykkerVELFÆRDEN, BORGEREN OG POLITIKERNE

Udgivet af BKF 2017

Redaktør: Anne Sofie Salling Rasmussen

Portrætfotos: Jesper Kongsted

Andre fotos: Colourbox

Layout og tryk: Eks-Skolens Grafisk Design & Tryk

I N D H O L D

1. FORORD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

2. UDEN LEDELSE INGEN RESULTATER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

3. SAMMEN BLIVER VI EN STÆRKERE FORENING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

4. DET ER PÅ TOPPEN AF VORES DAGSORDEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

5. VI SER FREM MOD ET NYT FORENINGSÅR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

6. HVORDAN BLIVER BKF SET UDE FRA? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

DAGSORDEN FOR GENERALFORSAMLING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

REGNSKAB 2016 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

REVISORPÅTEGNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

BUDGETFORSLAG 2018 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

1. Forord 5

1. F O R O R D

I år har offentlig ledelse været et centralt punkt på den nationale politiske dagsor-den. Et emne vi i BKF har fulgt tæt, og som er en helt selvfølgelig fællesnævner for os som kommunal chefforening. Ledelsesopgaven har igennem de senere år fået en større og større opmærksomhed.

I 2014 var titlen på vores årsmøde: Ledelse på sikker grund og i ukendte land-skaber. Spørgsmålet er, om vi nu kender vores landskab bedre? Ja i den forstand, at forandring er blevet et vilkår for politikerne, vores ledere og medarbejdere og for de borgere, vi skal gøre en forskel for.

Kompetent ledelse er det fundament, hvor fra vi agerer i forhold til lokalsam-fundet, den lokalpolitiske dagsorden og vores egen organisation.

Som forening for kommunale direktører og chefer står vi på et solidt funda-ment, som hviler på viden om hverdagen i kommunerne tæt på borgerne. Vi ple-jer ikke egeninteresser, politiske dagsordener eller skal repræsentere én bestemt faggruppe. Vi skal som forening varetage den kommunale forvaltning og alle de faggrupper, der knytter sig her til, men skal også sammen med borgerne skabe det gode liv.

Foreningens styrke er, at det er medlemmerne som er aktive i BKF’s arbejde. Det betyder, at vi bliver repræsenteret af kompetente videnspersoner som til dag-lig har fingeren på pulsen med, hvad der sker rundt om i landet.

Derfor skylder vi også en stor tak til de mange aktive medlemmer, som stiller deres tid og viden til rådighed inden for rammerne af BKF.

Vi er galde for at kunne repræsentere og videreformidle den viden, erfaring og professionalisme, som kendetegner de mange direktører og chefer, som bræn-der for at gøre en forskel for alle borgere.

God læselyst

Jan HenriksenFORMAND FOR BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

2 . Uden ledelse ingen resUltater 7

2 . U D E N L E D E L S E I N G E N R E S U LTAT E R

»Ledelse er nødvendig ikke overflødig, Riisager«, det var overskriften på foreningens debatindlæg i Altinget d. 27. februar. Indlægget kom som en re-fleksion på den tese, undervisningsminister Merete Riisager kom med på KL’s årlige Børnetopmøde; nemlig at skoler og børnehaver ville være meget

nemmere at drive, hvis ikke der var en kommunal forvaltning.

Hertil kan vi meget enkelt svare: nej, det ville det ikke.

En forvaltning er ikke et overflødigt led, men det led der fastholder øjet på fællesskabet og faglighe-

8 År sBere tning 2017

den. Der er behov for den kommunale forvaltnings plads mellem det politiske niveau og det eksekve-rende niveau blandt institutionsledere og medar-bejder. Mellem borgere, foreninger, fagforeninger, kulturinstitutioner og en lang række andre, som er relevante for, at vi kan fungere som kommunal or-ganisation og levere tilbud og ydelser af høj kvalitet til borgerne.

Forvaltningen er det koordinerende led, hvor der ydes faglig ledelse og personlig ledelse. Kommunale chefer sikrer, at nye love og politikker bliver imple-menteret og får en faglig kvalitet, vi er garant for, at myndighedsopgaven bliver varetaget, og vi påtager os ansvaret for, at borgernes retssikkerhed bliver overholdt.

Faktisk i en sådan grad, at det er lige netop vo-res medlemmer, som står for skud, når der er fejl i myndighedsopgaven, brud på reglerne eller hvis der ikke er leveret de nødvendige resultater i forhold til de politisk opsatte mål.

Derfor er vi i BKF også optaget af vilkårene for of-fentlig ledelse.

BKF har arbejdet for, at forvaltninger er et solidt værdifundament for politisk og faglig udvikling. Vi vi-ser vejen ledelsesmæssigt, og vi er det konkrete bin-deled mellem strategi og drift.

For BKF er vores arbejde med ledelse, lige som vores arbejde med andre dagsordener, politisk neu-tral men fagligt tonet. Vi har i vores arbejde øje på bolden og løsningerne og plejer ikke fagspecifikke særinteresser. Vi er ledere for alle i organisationen og skal kunne lede på tværs af faggrænser, hvis opgaven og løsningerne kræver dette.

LEDELSE SKABER FORANDRINGPolitisk er der de senere år kommet fokus på den kommunale ledelses betydning for, at vi lykkes med vores indsatser og ledelsens betydning for at skabe kvalitet.

Det slog første gang rigtig igennem med Folkesko-lereformen. Men også i år, har vi set samme tendens i den nye politiske aftale »Stærke dagtilbud – Alle børn skal med i Fællesskabet«. Igen er der fokus på ledel-sens betydning for det ønskede løfte af kvaliteten. Re-geringens nedsættelse af en Ledelseskommission er

» Ledelse handler om passion, drømme, sejre og nederlag. De ledere, der har succes,

formår hver eneste dag at træde frem i lederrollen, som person og som menneske. De bidrager til, at der skabes mening, retning og fællesskab om den opgave, der skal løses. Vores medlemmer sætter hver dag sig selv i spil som leder, fordi vi brænder for den opgave vi sat til at løse – at give børn og unge de bedste forudsætninger for et godt liv. Derfor er en chefforening som BKF vigtig, for det givet et rum for et fagligt lederfællesskab for kommunale direktører og chefer på tværs af landet.

Jan HenriksenForMand, BKF

2 . Uden ledelse ingen resUltater 9

også et udtryk for den øgende fokus på betydningen af offentlig ledelse.

For en chefforening er det derfor glædeligt, at rammerne og betydningen af god ledelse kommer til debat. Og at der er en forståelse af ledelsens betyd-ning for, at vi kan lykkes med vores opgaver.

Vi arbejder som forening for, at kvalitetsudvikling også handler om kompetenceudvikling ikke bare af medarbejder men også af ledelsen.

Som forening arbejder vi for, at ledelse skal ses i sammenhæng med praksis. Gang på gang frem-hæver vi, at kompetenceudvikling for ledere skal ske praksisnært. Alt for ofte sker det, at lederen eller le-delsen må komme til kursusbjerget. Vi skal i stedet flytte bjerget ud til praksis og tage udgangspunkt i dagligdagen, når det alligevel er ledelsen i praksis, vi skal udvikle.

LEDELSE SKAL BANE VEJEN PÅ TVÆRS AF GRÆNSERKravene til at arbejde på tværs af traditionelle fag-grænser er blevet øget år for år. Det skyldes dels viden om, hvad det virker i forhold til sociale ind-satser, men det skyldes også nye krav til f.eks. de opgaver biblioteker og kulturinstitutioner kan og skal løse.

Åben skole, biblioteker som borgerservice, tidlig indsats etc. Alt sammen stiller det krav til at kunne lede på tværs af traditionelle faggrænser, lovgivnin-ger og kommunale siloer.

Det stiller høje krav til den kommunale leder, og hvordan vi sikrer, at rammerne for at sådanne nye samarbejder lykkes.

Hvordan vi lykkes med det tværgående arbejde, er en opgave som mere og mere presser sig på i kommunerne, og det er en opgave for BKF at gå i dia-log omkring på landsplan.

Det kræver, at vi går i dialog med interesseorga-nisationer, faglige organisationer, det politiske niveau og det kræver viden fra forskningsinstitutioner om, hvilke indsatser der virker.

Det er derfor også det næste store fokus områ-det for BKF i 2018, at gå i dybden med, hvordan vi lykkes med det tværgående arbejde både fagligt men i ligeså høj grad ledelsesmæssigt.

» Vores arbejde som direktører og chefer handler om at sætte borgeren i centrum.

Vi plejer ikke særinteresser, men kommer 360 grader rundt. Det er vores opgave at inddrage alle perspektiver: politikerne, ledere, medarbejdere, forældre, børn, unge, organisationer, virksomheder og frivillige. Vi har en fælles opgave sammen med alle vores samarbejdspartnere, der handler om at skabe det gode liv for vores børn og unge.

Pernille Halberg salamonnÆstForMand, BKF


3 . S A M M E N B L I V E R V I E N S TÆ R K E R E F O R E N I N G

BKF har mange aktive medlemmer, der bidrager med deres viden i regionale netværk, landsdækkende netværk, regionsbestyrelser og landsbestyrelsen. Det er rigtig mange mennesker fra hele landet, som sam-men besidder en stor viden om vores daglige praksis, udfordringer og hvor vi gør det godt.

Det er den viden, som gør os til en attraktiv sam-arbejdspartner, og det er den viden, som gør, at vi

kan øve relevant indflydelse på udviklingen inden for vores faginteresser.

Vi skal som forening gøre vores ypperste for at udnytte det videnspotentiale ved, ikke kun at lade netværkene fordybe sig i deres faglige dagsordener. Det er vigtigt, at alle arbejder inden for BKF’s fælles-strategi og ikke mindst har øje for de tværgående ud-fordringer.

3. saMMen Bliver vi en s tÆrKere Forening 11

I den sammenhæng spiller foreningens hold-ningsnotater en særlig rolle. Holdningsnotaterne bliver udarbejde af de enkelte landsdækkende netværk i samarbejde med landsbestyrelsen. Nota-terne fokuserer på de for BKF aktuelle dagsordener inden for de fem fagområder skole, dagtilbud, unge, børn og familie og kultur og fritid. Notaterne er med til at give et struktureret og hurtigt overblik over, hvordan foreningen forholder sig til de forskellige dagsordener. Samtidig er de med til at fastholde kontinuiteten i foreningens arbejde, når der bliver skiftet ud blandt bestyrelses- og netværksmedlem-mer.

Derfor vil vi også fremadrettet lægge stor vægt på at holde holdningsnotaterne opdateret, og lade dem ligge til grund for temadrøftelser i bestyrelsen, som de har gjort i år. De drøftelser er også med til at få det tværgående blik på de enkelte fagområder, som den brede sammensætning i bestyrelsen gerne skal være garant for.

FOKUS PÅ SAMMENHÆNGSKRAFTENDen interne sammenhængskraft i BKF er grundlaget for, at vi kan indgå i de mange eksterne samarbejder, og at vi fortsat kan være en relevant stemme blandt mange aktører. Vi er som forening ikke mere end den viden og arbejdsindsats, vi giver til foreningen.

For at styrke sammenhængskraften og den fælles strategi og udvikling afholdt bestyrelsen i år en kick-off dag for alle netværk og regionsbestyrelser.

På mødet satte vi en fælleskurs for foreningsar-bejdet for 2017, og det gav anledning til, at netvær-kene kunne mødes på tværs allerede fra årets be-gyndelse.

Det er vigtigt, at de drøftelser, der er i de lands-dækkende netværk, afspejler forholdene på tværs af landet. Medlemmerne af de nationale netværk har en vigtig rolle i forhold til at udveksle faglige drøftelserne imellem regionernes netværk og arbejdet i de natio-nale netværk.

Det samme forhold gør sig gældende for sam-arbejdet mellem landsbestyrelsen og de regionale bestyrelser. Vi er som forening afhængige af, at de udveksler erfaringer fra de to niveauer. Samarbejdet udgør et fælles strategisk forum, hvor BKF som for-ening drøfter det interne og eksterne arbejde.

» I BKF arbejder vi med en række af de centrale elementer af vores

velfærdssamfund. Derfor er vi i BKF optaget af, hvordan vi også i fremtiden lykkes med at levere god velfærd til borgerne. I BKF mener vi, at fremtidens velfærd vil være kendetegnet af en højere grad af samskabelse. Det kræver en stærk og synlig ledelse, som er i stand til at sikre oversættelse og inddragelse i alle læringsrummene i ledelses- og styringskæden. Derfor er det vigtigt, at have fokus på udviklingen af ledelseskompetencer, når vi taler om at løfte kvaliteten i dagtilbud, skole, ungdomsuddannelser etc.

ane stallknechtnÆstForMand, BKF


Formand Jan Henriksen i løbet af foråret været på besøg i de regionale afdelinger af BKF. I nogle regio-ner som en del af et fællesmøde for alle medlemmer og for andre som en del af deres bestyrelsesmøde. Det er et initiativ, som også bliver videreført i 2018. Det har været med til at bringe foreningens arbejde til debat blandt en bredere gruppe af medlemmerne, og det har givet anledning til viden og forandring i be-styrelsens arbejde.

FORENINGENS KOMMUNIKATIONVi har i år afskaffet foreningens nyhedsbrev til for-del for flere up dates på LinkedIn. Det har vi gjort på

baggrund af formand Jan Henriks besøg rundt i de enkelte regioner henover foråret.

Her blev der blandt medlemmerne givet udtryk for, at BKF Nyt ikke altid var først med det nye, og det var at foretrække at få relevant information, når der var behov fremfor et fast nyhedsbrev.

Vores brug af LinkedIn i samarbejde med vores hjemmeside har også vist, at det er en kommunikati-onsform, som kommer meget bredere ud end vores BKF-Nyt og hjemmeside alene, det er derfor en stra-tegi bestyrelsen vil forsætte med.

For vi vil ikke alene informere medlemmerne om vores arbejde, men vi vil også gerne nå ud med for-eningens holdninger til vores omverden.

4. de t er PÅ toPPen aF vores dagsorden 13

4 . D E T E R PÅ T O P P E N A F V O R E S

DA G S O R D E N

Vi havde ikke mere end lige sagt farvel efter årsmø-det 2016, førend vi fik en ny regering og nye ministre. Det blev også kick starten for vores foreningsår, da den nye regering, hurtigt fik sat skub i mange politiske dagsordener. Det har hen over foråret 2017 resulte-ret i en række udspil, som har præget BKF’s arbejde både i bestyrelsen og i de enkelte landsdækkende faglige netværk.

Fra årets start satte vi gang i en revision af for-eningens holdningsnotater. Det er notater, som de enkelte netværk har udarbejde i dialog med besty-relsen. Notaterne adresserer aktuelle dagsordener, det være sig politiske og de dagsordener vi, som for-ening, gerne vil bringe på banen på baggrund af vo-res hverdag i den kommunale forvaltning.

De udspil og temaer, som har haft særlig betyd-ning for årets arbejde, vil vi præsentere her og ellers opfordrer vi til at læse foreningens holdningsnotater på vores hjemmeside. De vil løbende blive opdateret.

4.1 DAGTILBUDSUDSPILLET – KVALITET I DAGTILBUDBørn har krav på, at deres hverdag i de kommunale tilbud er af højkvalitet, hvor der er fokus på læring, udvikling og trivsel, og hvor alle børn bliver en del af fællesskabet.

Det er BKF’s helt grundlæggende præmis for vo-res arbejde med dagtilbuddet. Vi har igennem årene holdt fast på, at debatten om dagtilbud skal tage ud-gangspunkt i, hvad der skaber kvalitet i dagligdagen for børnene.

Hvordan vi opnår et dagtilbud af høj kvalitet, kan der være mange bud på. Men det kræver først og

» Alle børn i dagtilbud skal have plads i fællesskabet. Et fællesskab, som understøtter

børnenes trivsel, læring og udvikling. Fællesskabet er udgangspunktet for arbejdet med dagtilbud i BKF. Det kræver bl.a. dygtig ledelse, fagligt pædagogisk personale med stort engagement og gode fysiske rammer, hvor der kan skabes relevante og udviklende læringsmiljøer.

Merete villsenForMand , dagtilBUdsnetvÆrKet


fremmest respekt for den faglighed, der findes på området. Det kræver også en tydelighed ledelse, som tør sætte ambitiøse rammer for, hvilke kompetencer vores børn skal tilegne sig igennem deres tid i dagtil-buddet.

Dagtilbuddet handler nemlig ikke alene om at gøre børn skoleparate. Dagtilbuddet har en helt af-gørende betydning for at udvikle børn til kompetente mennesker, som allerede tidligt lærer at mestre livet. Læring i dagtilbud handler om udvikling, dannelse og at barnet skal opnå de nødvendige sociale, sproglige og vidensmæssige kompetencer, som de skal bygger videre på i hele livet. Derfor må læringsbegrebet ikke låses fast i en skoleforståelse.

Derfor er det glædeligt at se, at vi med den nye politiske aftale »Stærke dagtilbud – Alle børn skal med«, nu, sammen med ministeriet og andre, kan be-gynde at arbejde med, hvad der skaber kvalitet i ind-holdet. Alt for ofte er kvalitetsdrøftelserne strandet ved strukturelle forhold i dagtilbud.

Endelig taler vi om kvalitet i dagtilbudDen nye aftale for dagtilbud afspejler også, den fælles forståelse der er blandt alle dagtilbuddets aktører, i forhold til den afgørende betydning som den tidlige indsats har for en kontinuerlig positiv udvikling livet igennem. Det viser, at vi nu for alvor kan begynde at tale om kvalitet i dagtilbud, om læring og udvikling. Vi har endelig fået gjort op med, at dagtilbuddet blot er et pasningstilbud for børn, mens mor og fra er på arbejde.

Vi har i BKF igennem årene presset på for, at der kom et ambitiøst udspil for dagtilbuddet, og ikke mindst har vi holdt fast på, at alle børn skal være omfattet at samme krav til kvaliteten af indholdet og barnets dagligdag. Derfor er er vi også særligt glade for, at der med den nye aftale for dagtilbud også stil-les læringskrav til private pasningstilbud. For det er helt afgørende, at alle børn får en god start på livet. For når vi nu har viden fra James Heckmann om, hvor meget den tidlige indsats betyder, så må og skal vi


inddrage den viden, til at gøre dagtilbuddet til alt andet end passiv opbevaring mens mor og far er på arbejde.

Vi kunne have ønsket os et højere ambitionsni-veau omkring arbejdet med børn i udsatte positioner. Som tingene ser ud lige nu, rækker puljepengene kun til ca. 100 institutioner. Glasuren bliver meget tynd.

I forhold til arbejdet omkring de styrkede pæ-dagogiske læreplaner anerkender BKF det store ar-bejde, som er lagt i Masterplanen. Det betyder, at alle væsentlige aktører på dagtilbudsområdet bakker op og understøtter en ny styrket pædagogisk læreplan, som fremover vil udgøre det pædagogiske funda-ment inden for dagtilbudsområdet. BKF er meget be-gejstret for, at læringsmiljøbegrebet og legen tydelig fremgår som fundamental i tilgangen til børns lære-processer.

I kølvandet på aftalen er der nedsat en række ar-bejdsgrupper. BKF har fået plads i to arbejdsgrupper: »Partnerskab om kompetenceudvikling og viden til praksis for styrket faglighed og ledelse« og »Udvalg om bedre udveksling af relevant viden om børn i overgange«. Derudover har vi fået formandskabet i »Arbejdsgruppen for mindre og mere meningsfuld dokumentation.

Afbureaukratisering eller ejVæk med unødig papirarbejde og bureaukrati er et sikkert hit, ved enhver ny aftale om kommunale op-gaver. Det gør sig også gældende for den nye aftale om dagtilbud.

Men i BKF er vi ikke helt sikre på, at der bliver tale om reel mindre administration med den nye aftale. For nok vil man skære i bureaukrati, men samtidig indfører politikerne med den anden hånd en tung administrativ opgave i form af en fælles sammenlig-ningsportal til brug for forældre, når de skal vælge daginstitution for deres barn.

Det har vi set før, og vi ved, at det er en admi-nistrativ tung opgave at indsamle og vedligehold en sådan database. Vi håber at kunne indgå i en videre dialog om, hvordan vi kan sikre, at det giver mindst mulig bureaukrati og administration.

I BKF er vi ikke dataforskrækkede, men vi holder fast på, at data skal bruges og indsamles på en sådan måde, at det er med til at løfte dagtilbuddet og arbej-det med at skabe mere kvalitet i vores arbejde. Og i det perspektiv kan vi ikke se, hvad en national sammenlig-nings database kan bidrage til at løfte kvaliteten.

Det er pointer, som vi også bringer ind i arbejds-gruppen omkring dokumentation i dagtilbud.


4.2 VI HOLDER FAST I FOLKESKOLEREFORMENVi oplever lige nu, at folkeskolereformen er udfor-dret politisk. Vi har allerede set, hvordan de bin-dende underliggende mål til de tre overordnede mål for læring er blevet gjort valgfrie. Det er derfor vigtigt, at vi kan levere på de forventede resulta-ter, hvis vi skal holde fokus på reformens formål og enden ud i at reformen stille og roligt bliver udvasket.

Justeringer kan blive aktuelt, som vi får arbejdet os ind i implementeringen, men vi har behov for en fast ramme for arbejdet med folkeskolen. Som rege-ringen selv udtaler i deres regeringsgrundlag, så skal der være ro omkring folkeskolen.

Vi skal have modet til at stå fast på den tiltro til reformens indhold, som er besluttet og have mod til at stå tiden ud til at se resultaterne. Vi har endnu ikke set en hel årgang gå igennem folkeskolen fra start til slut inden for den nuværende ramme for folkesko-len.

Men folkeskolen er og vil forhåbentlig altid være til debat. For så længe alle har en mening om folke-skolen, så længe er den også alles skole, og dermed fortsat en betydelig bærer af en fælleskultur og dan-nelse.

Skoledagens variation i fokusVi er kommet rigtig langt med implementeringen af folkeskolereformen. Der er arbejdet intensivt med at få den målstyrede undervisning på plads. Der er fokus på arbejdet med den åbne skole, og der arbej-des fortsat med at implementere alle elementer af skolereformen.

At vi er længere med implementeringen, ser vi i de emner, som nu præger debatten om folkeskolen. Vi har det seneste år især drøftet den motiverende og varierende skoledag. Her synes kritikken at være, at vi endnu ikke er helt i mål med den del af refor-men.

For BKF er det helt afgørende, at vi skal lykkes med den varierende skole dag, for gør vi ikke det, så lykkes vi ikke med reformens hovedmålsætning om, at alle børn skal blive så dygtige som de kan. For ople-ver eleverne ikke variation og motivation, vil resultatet ikke blive, at vi får flest mulige med, men at vi taber for mange på vejen.

» Ledelse af skoleområdet stiller krav til forvaltningsniveauet om

både at rammesætte og sætte retning, at skabe et fælles skolevæsen hvor de mange ressourcer bruges på kryds og tværs, og at være tæt på institutionslederne med sparring og passende forstyrrelser. Der skal balanceres mellem det at sikre den stabile drift som fundamentet for udvikling, det at skabe fælles ejerskab til udviklingen af det fælles skolevæsen og reelt fungere som en lærende organisation. Det stiller store krav til både at kunne styre, at kunne lede på værdier og visioner samt at kunne gå i dialog med respekt for hinandens roller og kompetencer.

gorm Bagger andersenForMand, sKolenetvÆrKet


Stadig behov for kompetenceudvikling for skoleledelsenSkolereformen har sat streg uder betydningen af le-delse, som præmis for succes. BKF har været en del af arbejdet med at se på, hvilke kompetencebehov der er for skoleledere.

Det er BKF’s holdning, at der fortsat skal arbejdes med kompetenceudvikling for skoleledere (omfat-tende såvel undervisningsdel som fritidsdel) for at understøtte de nye ledelsesopgaver.

Med skolereformen ser vi et helt særligt behov for at styrke kompetencerne inden for læringsledelse; at lede og udvikle de pædagogiske medarbejderes praksis. At kunne støtte og udvikle den pædagogiske praksis, som kan være med til at rykke elevernes læ-ring og udvikling. Men der ikke er behov for en særlig skolelederuddannelse

Kompetenceudvikling af skoleledere skal, som hovedregel, ske indenfor rammerne af den alminde-lige lederudviklingsindsats for ledere i kommunerne (f.eks. i et 0-18-årsperspektiv). Men der bør være mulighed for særlige moduler eller forløb målrettet netop skoleledelser. Særligt vedr. jura for skolele-dere, økonomistyring på skoleområdet og overens-komstspørgsmål.

Overgang til ungdomsuddannelseMålet med Folkeskolereformen er at gøre alle elever så dygtige som muligt. Vi har et ansvar for at eleverne forlader skolen og kan komme videre i ungdomsud-dannelse.

Vi må erkende, at der en gruppe af unge, som vi ikke formår at få helt med videre efter folkeskolen. Den gruppe af unge, har vi et ansvar for at minimere. Men det kan kun gøres, hvis vi går ind i arbejdet med overgangen fra folkeskolen til en ungdomsuddan-nelse eller den kommende FGU.

Derfor er skal vi have lige så meget fokus på over-gangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelse, som vi traditionelt har haft på overgangen fra dagtilbud til skole.

Her er det vigtigt, at vi i BKF holder et tværpro-fessionelt fokus, da det er mange aktører, som skal inddrages både inden og uden for den kommunale organisation.

Vi skal blive bedre til arbejde sammen på tværs af de aktører, som kommer i kontakt med de unge efter


folkeskolen, når de enten falder fra en ungdomsud-dannelse eller ikke erklæret egnet til enten en gymna-sial eller erhvervsuddannelse.

4.3 ALLE UNGE SKAL GODT VIDERE EFTER FOLKESKOLENEn af udfordringerne ved arbejdet med den gruppe af unge, som har ikke har fulgt en snorlige vej igen-nem ungdomsuddannelse efter folkeskolen, har væ-ret, at der er en meget bred vifte af tilbud til de unge, som måske har haft allersværest ved at finde det rette sted for dem.

Ekspertgruppen for bedre veje til ungdomsud-dannelse, har netop set på den problematik og kom i starten af året med deres anbefalinger. Det blev også startskuddet til, at vi i BKF drøftede, hvad og hvor vi skulle fokusere vores arbejde med ungeområdet.

Ungeområdet er oplagt for BKF at beskæftige sig, men samtidig rækker det også ud over vores ellers faste faglige afgrænsning af børn og unge fra 0-18 år.

Udfaldet af drøftelserne er blevet, at vi i BKF pri-mært beskæftiger os med den gruppe af unge, for hvem der ikke er en naturlig lige vej efter folkeskolen. Dvs. de ca. 20% af en årgang, som på en eller anden måde ender tilbage i det kommunale system, enten fordi falder fra en ungdomsuddannelse eller har be-hov for særlige tilrettelagte forløb.

Det er med det perspektiv, at vi i foreningen har forholdt os til ekspertgruppens anbefalinger, senest til regeringens forlig omkring FGU, og det er med det perspektiv, at vi går i dialog med aktørerne på områ-det.

Kommunerne skal spille en større rolle i tilbuddene til de ungeRegeringen fremlagde i foråret et ungeudspil og ind-gik i oktober et bredt forlig om FGU. Her er der lagt op til, at kommunerne skal være en mere markant ak-tør i forhold til de tilbud, der skal være til den gruppe af unge, som ikke følger den lige vej i ungdomsuddan-nelse efter folkeskolen.

BKF er helt enige i, at kommunerne skal være en central aktør, når det gælder tilbud til denne gruppe af unge. Kommunerne har kendskabet til den unge og har ofte tidligt været i kontakt med

» De unge, som ikke kommer videre efter folkeskolen, er en særlig udfordring i det

kommunale system. For mange af de unge ender på offentlig forsørgelse, og vi har ikke et klart svar på, hvordan vi ændrer på statistikken. Men vi har et ansvar for at ændre på den. Vi ved, det kræver, at vi skal tænke på tværs i den kommunale organisationen og på tværs af lovgivninger. I BKF arbejder vi på, at styrke det tværgående arbejde også med organisationer uden for det kommunale system. Det er afgørende for, at vi lykkes med at hjælpe alle unge videre i livet.

lars slothForMand, UngenetvÆrKet


denne gruppe af unge, som er målgruppen for til-buddene.

Derfor mener BKF også, at det vil være relevant at inddrage kommunerne langt mere, når det gælder om at finde og udbyde relevante undervisningstilbud. Det kan også være med til at sikre en kontinuitet for den unge samt at viden og historik bevares i uddan-nelsesforløbet.

F.eks. kan ungdomsskolerne spille en langt større rolle. Ungdomsskolerne er vant til at arbejde med en bred gruppe af unge, og løser allerede i dag undervis-ningsopgaver for kommunen ift. unge, som har brug for særlige tilrettelagte undervisningstilbud.

Her i ligger også hensynet til, at uddannelsesfor-løbet skal være geografisk tæt på. Lang transporttid kan være en stor barriere for at opnå et succesfuldt uddannelsesforløb.

Det er i sidste ende også kommunerne, som har ansvaret for de unges aktivering også efter de fylder 18 år, og i det perspektiv vil det også give en kontinu-itet i indsatserne.

Hvad er 10. klasses fremtid og samspillet i viften af ungdomsuddannelser10. klasse tilbuddet var desværre ikke en del af eks-pertgruppens kommissorium og de har derfor ikke forholdt sig til, hvad fremtiden for 10. klasse skal være. Men der er behov for at se på, hvad 10. klasses rolle skal være i forhold til at få de unge videre i en ungdomsuddannelse.

På grund af det begrænsede kommissorium fore-ligger der desværre ikke analyser og bud på de udfor-dringer, som er vigtige at tage højde for, når vi ser på hele viften af tilbud efter folkeskolen.

Aftalen om FGU giver derfor heller ikke et fælles perspektiv på hele viften af muligheder efter folkesko-len. Hvordan spiller ungdomsuddannelserne sam-men fra de gymnasialeuddannelser til erhvervsud-dannelserne og videre over til de særlige tilrettelagte forløb? Hvad skal uddannelsernes rolle være, når den unge f.eks. frafalder en ungdomsuddannelse?


I BKF ser vi frem til det videre arbejde med at for-enkle, udvikle og målrette tilbuddene så alle unge kommer godt videre efter folkeskolen.

4.4 FOKUS PÅ BØRNS TRIVSEL OG IKKE KUN SAGSBEHANDLING Alle børn og unge har ret til et godt liv i trivsel, udvik-ling og som en del af fællesskabet. Det er udgangs-punktet for, en god hverdag i dagtilbud, skole, og ungdomsuddannelse og i sidste ende medvirker til at komme godt ind i voksenlivet. Det er her de kom-munale børne- og familieafdelingerne kommer ind i billedet, for at støtte børn og deres familie.

Børne- og familieområdet er et myndighedsom-råde, hvor vi som kommunalmyndighed virkelig træ-der ind i borgernes privatsfære.

Det er et område, som kræver stor respekt for de mennesker vi møder, og det er et område, som kræ-ver handling i svære situationer. Det stiller høje krav til os som chefer. For de indsatser og handlinger vi vælger, vil have afgørende betydning barnet eller den unges videre liv. Det er et område, som ofte kan blive dømt i bagklogskabens klare lys.

Det er styr på sagsbehandlingenVi har i de senere år, arbejdet med at få sat system på vores sagsarbejde. Der har i den grad været fo-kus på den kommunale sagsbehandling. Det har der været behov for, og det er derfor også glædeligt at se, at vi det seneste år har kunnet drosle ned på intensiteten af BKF’s arbejde med spørgsmål om-kring sagsbehandling. Vi oplever nu, at der er tillid til, at vi i kommunerne har styr på den del af vores arbejde.

Konfliktfyldte skilsmisserEn af de dagsordener, som i år har fyldt meget er de konfliktfyldte skilsmisser. Vi har i kommunerne ople-vet, hvordan skilsmisser med et højt konfliktniveau også er blevet til børnesager i kommunalt regi. Der-for har vi som forening også en interesse i at gå ind i arbejdet omkring en ny organisering af skilsmisse-området.

For BKF er det vigtigt, at barnet er i fokus. For helt grundlæggende skal der i sagsbehandlingen være fokus på barnets ret til den bedste løsning og ikke


forældrenes ret til at have barnet. Det er vigtigt, at retssikkerhed handler om retten til at få en kompe-tent vejledning og en afgørelse, der sigter mod bar-nets trivsel.

For BKF er det afgørende, at kommunerne bliver inddraget i afgørelsen i de sager, som defineres som komplekse eller højkonfliktsager. For det er vigtigt i den type sager, at de kan ses i en helhed mellem kommunale myndigheder, rådgivning og så det fami-lieretslige system.

De familier med meget konfliktfyldte skilsmisser har ofte også en sag i børne- og familieafdelingerne, idet barnets trivsel og udvikling ofte påvirkes af det konfliktfyldte miljø. Fra arbejdet med familien i det kommunale system, kan der bidrages med sær-lig viden om familiens forhold, som er relevant for at træffe den bedste afgørelse ift. familien og ikke mindst barnet.

Det betyder, at Familieretshusets pålagte ind-satser, om f.eks. konfliktmægling eller andet, bør passes ind med de tilbud familien er givet via kom-munen, så indsatserne koordineres og arbejder sammen.

I forlængelse af arbejdet med familien i det kom-munale system, bør det også være muligt for kommu-nen at indstille en sag til behandling eller genbehand-ling, uanset hvordan sagen er kategoriseret, hvis der i kommunen opleves mistrivsel hos et barn på grund af en afgørelse i familieretssystemet.

Endelig er det også vigtigt, at et nyt familieretsligt system først og fremmest kan træffe velfunderede og ikke mindst hurtige afgørelser, så konflikterne ved skilsmissen ikke får lov at vare i flere år. Det hjælper ikke barnets eller familiens trivsel. Det betyder blandt andet, at der skal kunne træffes afgørelse, selv om den ene forældre udebliver fra mødet.

Dernæst er det lige så vigtigt, at systemet bliver smidigt i forhold til proceskrav og afgørelser. Det be-tyder, at der kan træffes afgørelser, som ikke følger en rigid standard proces, men kan ske i forhold til skøn i den enkelte sag.

Børn skal være robuste – det kræver noget af osRobusthed er et blevet det nye buzzword. Vores børn skal være robuste, så de kan modstå tilværelsens om-skiftelige vilkår.

» I BKF er vi på en uendelig rejse – vi sigter uophørligt mod ny viden, nye

samarbejdsformer og forståelser af vores fælles opgave og faglighed. I børne- familienetværket er der fokus på, hvordan børn og unge indgår i det almindelige fællesskab og de udfordringer, der er opstået i kølvandet på det store fokus på inklusion primært i folkeskolen. Igen tager vi i BKF udgangspunkt i alle børns trivsel og i, hvordan flest mulige indgår i det store almene fællesskab.

Marianne stentebjergForMand, BØrne- og FaMilienetvÆrKet


Egentlig betyder det bare, at vi skal sikre, at vores børn har den nødvendige ballast i form af selvtillid, tro på egen kunnen og kompetencer til at begå sig i alle livets aspekter.

Med denne tilgang til børn og unge bliver det tværprofessionelle samarbejder afgørende. For det betyder både, at de skal dannes og uddannes gen-nem vores dagtilbud, skole og ikke mindst fritidslivet, men også at vi har pligt til at sikre, at de gennem den nok vigtigste sociale relation i familien, får den rette støtte og omsorg så børn og unge netop bliver kompetente, eller om man vil robuste. I sidste ende handler det om, at de skal kunne mestre deres eget liv.

Arbejdet med dette tema har også betydet, at vi i BKF har fået et helt klart blik for, at vi som forening skal sætte det tværprofessionelle samarbejde på vo-res dagsorden.

Vi er begyndt i, men forventer at det fremadrettet vil blive tema for hele foreningen med et helt særligt fokus i 2018.

4.5 KULTUR OG FRITID – LEDELSE ELLER STYRINGBørn og unge kommer nemt til at fylde meget i for-eningens arbejde, men det betyder ikke, at vi glem-mer kulturen og de dagsordener, som gør sig gælden inden for kultur om fritidsområdet.

Kulturområdet oplever i lighed, med så mange andre fagområder, at Christiansborg gerne vil de-tailstyre mere og mere gennem lovgivning og pulje-styring. Lige nu står slaget i forhold til den regionale fordeling af kulturstøtten.

Kampen om kulturstøttenI 2009 kom det kulturpolitisk oplæg »Kultur til alle – kultur i hele landet«. Oplægget har affødt, at en række politikere de senere år har rejst en debat omkring den regionale fordeling af økonomien på kulturområ-det. Kritikken har især gået på, at København og kø-benhavnsområdet, og til dels de tre andre store kom-muner Ålborg, Århus og Odense, har været særligt økonomisk begunstiget af statslige midler i forhold til resten af landet.

Diskussionen er yderligere blevet forstærket af regeringens beslutning om at reducere 2% på finans-

» BKF’s medlemmer har et stort medansvar for dannelsen af fremtidens voksne. Dannelse

handler i høj grad om at kunne indgå i fællesskaber. Vi er ikke alene i verden, vi er sociale væsener, der skal indgå i meningsfulde fællesskaber, hvor man tager hensyn til hinanden. Kultur og fritidsområdet tilbyder en arena, hvor man i alle livsfaserne kan øve sig på at blive en del af et demokratisk dannelsesfællesskab. Derfor er det vigtigt ikke at glemme, at kultur og fritid har en værdi i sig selv og ikke kun som en del af en anden strategi om Åben Skole, Vækst, Events og andet.

Kim Christoffersen DawartzKUltUr og FritidsnetvÆrKet


loven om året fra 2016-2019 på kultur- og fritidsbud-gettet.

Regeringen har med de foreløbige udmeldinger valgt ikke at benytte en generel 2% besparelse i peri-oden, men i stedet gøre besparelsen mere målrettet på særlig udvalgte områder. Samtidig har regeringen påbegyndt en prioriteringsdiskussion indenfor de enkelt områder som f.eks. bibliotek, teater, musik og museer.

Den nuværende prioriteringsdiskussion dækker imidlertid over mindst 3 dagsordener:

• »Geoøkonomisk« fordeling af kulturmidlerne – storby vs. Provins

• Sektorfordeling – idræt vs. museer eller teater vs. musikskoler

• Fagøkonomisk fordeling af økonomien på f.eks. museumsområdet – formidling vs. Forskning.

I alle tre dagsordner spiller den politisk prioritering og mulighed for at få en mere direkte indflydelse (sty-ring) en særlig rolle.

BKF er helt på linje med, at der er behov for et ser-viceeftersyn af alle tre ovennævnte dagsordener. Det er meget vanskeligt at give en dybere begrundelse for f.eks. den statslige automatudbetaling, hvis man bli-ver godkendt som et statsanerkendt museum.

Mangfoldigheden og kvaliteten er simpelthen for stor, hvad angår museernes forpligtigelser i forhold til museumslovens 5 søjler. Kriteriet har måske i for høj grad været; Lad 1000 blomster blomstre og alle får en million!

Med den statslige budgetramme-sikkerhedssele betyder det også, at med mindre der er nogen, der mi-ster statsanerkendelsen, så bliver der ikke godkendt nye kulturinstitutioner. Den interessante modsætning er f.eks. egnsteaterområdet, hvor godkendelse af nye egnsteateraftaler betyder, at der blot bliver flere om at dele den samme pulje penge. Et forhold der især har ramt kommunernes økonomi, da de har kautioneret for, at de enkelte egnsteateraftalers økonomi forbliver uændret uanset beløbet af de statslige midler (statslig budgetsikkerhed frem for kommunal ditto).


Der er ingen tvivl om, at de enkelte kulturinstituti-oner har brug for at vide, hvad de med sikkerhed kan disponere over – og helst i en lidt længere tidsperiode som f.eks. 3-4 år – af faste tilskud fra såvel stat som kommune. At de derudover kan (og skal!) generere yderligere økonomi er en realitet, de alle er bevidste om.

Er puljerne de nye smagsdommereI BKF anerkender vi den politiske ret til at priori-tere, men vi vil gerne advare mod et af de politiske redskaber, der i stigende grad ser bliver tyet til, når man vil styre på mere detaljeorienteret niveau; Pul-jerne.

Puljerne finansieres tit ved en simpel rammebe-sparelse for det enkelte område og ikke ved hjælp af nye penge. Hvis hensigten med puljerne er et politisk ønske om, at der er noget her og nu, der særligt opta-

ger os, og hvor der ønskes en (ofte kortsigtet) indsats, er det et godt instrument.

En af de store farer ved puljerne er imidlertid institutionernes meget forskellige evner (resurser) til at søge puljer, hvilket kan betyde, at de der har skal gives og de, der ikke har, får intet. Mindre resur-sestærke institutioner opgiver på forhånd eller kan i bedste fald kun tåle et enkelt afslag, da det ellers kan påvirke deres daglige driftsøkonomi.

Der er et problem, som vi BKF arbejder med at bringe op politisk.

Folkeskolereformen og kulturområdetI BKF er vi ikke i tvivl om værdien af intentionerne med den åbne skole og har hele tiden bakket op om re-formen. Når vi ser ud over det kommunale landskab foregår der rigtig mange gode aktiviteter til glæde for børnenes trivsel og læring, og der er en generel stor


vilje til at arbejde med den åbne skole. Vi har bevæget os fra de mere »eventbaseret« aktiviteter til egentlige forløb, der understøtter læringsmålene.

Vi kan også konstatere, at der er skoler, kulturinsti-tutioner og idrætsforeninger, der i samarbejdet i det »yderste led« kan have svært ved at få oversat inten-tionerne til daglig praksis, og at er behov for en fort-sat understøttelse. Der er ingen tvivl om, at de steder, hvor man politisk har prioriteret arbejdet med den åbne skole, også er længst fremme i realiseringen. Vi kan også konstatere at samarbejdet med erhvervslivet er et område, der kræver et større fokus fremadrettet.

Det kunne være dejligt, hvis den spirende dan-nelsesdagsorden, der er, kunne brede sig til en forståelse af, at folkeskolen arbejder med dannel-sesbegrebet på mange forskellige områder og ni-veauer, og at kulturområdet er et vigtigt og meget væsentligt bidrag, men ikke det eneste til den kul-turelle dannelse. Hvis genopdagelsen af dannelses-dagsordenen også kunne være med til at skubbe den økonomisk nyttelogik lidt i baggrunden til fordel for en mere æstetisk/sanselig erfaringsbaseret, vil det være et væsentligt bidrag til fremtidens voksnes dannelse.


5 . V I S E R F R E M M O D E T N Y T F O R E N I N G S Å R

Det er altid en interessant øvelse at stoppe op og gøre status over det, vi har bedrevet som forening i løbet af året. Men egentlig har vi allerede travlt med at se fremad.

Vi ved allerede, at en af de ting, som skal være på toppen af dagsordenen for 2018 er det tværprofessi-onelle samarbejde.

For vi må erkende, at arbejdet på tværs er en ud-fordring både inden for foreningens egne rækker, men også på tværs af faggrænser i og uden for den kommunale organisation. Vi skal som forening kunne agere brobygger og spille ind med et tværgående perspektiv.

Vi tager det tværgående perspektiv med i mødet med resortministrene, når skole og dagtilbud endnu engang er blevet delt mellem to ministre, når vi skal indgå i andre samarbejder og sammenhænge med organisationer som repræsentere bestemte fag-

grupper eller områder. Så må vi tage opgaven på os og brede blikket ud for de tværgående sammen-hænge.

Vi kan her blive endnu bedre til udnytte forenin-gens vidensressourcer og engagerede medlemmer, for vi er i kommunerne allerede godt i gang med at arbejde med det tværprofessionelle og tværgående blik for opgaveløsningerne.

Som forening er vi med til at gøre en forskel for børn og unge og deres familier. Det gør vi ved at stå fast på vores viden om praksis, den kommunale orga-nisering, de ledelsesmæssige opgaver og have øje for alle medarbejdergruppers bidrag til dagligt at gøre en forskel og hele tiden arbejde på at udvikle og højne vores faglighed, viden og sidste ende kvaliteten for borgerne.

Og det er den viden og faglighed, vi bringer ind i BKF’s arbejde.

6. Hvordan Bliver BKF se t Ude Fr a? 27

6 . H V O R DA N B L I V E R B K F S E T U D E F R A ?

Vi har i år spurgt Kristian Wendelboe, direktør for KL, om han vil give et indblik i samarbejdet med BKF, og hvad det er, vi som forening bringer ind i dialogen.

I ER VORES HELT CENTRALE SAMARBEJDSPARTNERJeres område står aldrig stille. Det handler om børn, unge og uddannelse og kultur, om borgere i vores samfund og om vores fremtid. Og så handler det om noget af det fineste, vores samfund kan byde på – nemlig om det, der får mennesker til at mødes og se verden og hinanden med andre øjne.

De kommunale opgaver udgør hjørnestene i menneskers liv. Og børne-, skole- og kulturområdet står her helt centralt. Her møder vi vores borgere, mens de er helt unge. Det er her, familierne skal op-leve tryghed og kvalitet.

Børne- og kulturområdet er en væsentlig del af kommunernes opgavevaretagelse. Og I står som forening centralt i denne opgave. I står for den nød-vendige tværfaglighed og det tværsektorielle samar-bejde. I sikrer sammenhængen i indsatserne fra de første skridt i den lokale vuggestue, til den sidste ka-ramel er kastet. Og selv her slipper I ikke jeres unge borgere, før de er godt på vej. Og I skal vide, at I som foreningen står helt centralt for KL. I er en af vores afgørende samarbejdspartnere.

I er der, når vi skal bygge viden op og stille den til rådighed på tværs af kommunegrænser. For viden er ikke bare tung og akademisk viden fra fx universiteter og professionshøjskoler. Viden er også erfaringer fra praksis om, hvad der virker, og ikke virker. Den viden har I – eller også kan I altid skaffe den lynhurtigt. Der er afgørende for os.

I er der, når KL har dialoger med ministerierne på området. Når de finder på nye – mærkelige – regler, som skal virke i virkeligheden. I ved, hvad der kan administreres og giver mening - og hvad der bare er unødvendigt bureaukrati.

I er der, når vi har brug for at prøve KL’s politiske ideer af. Giver de mening? I kvalificerer vores daglige arbejde. Gør os bedre. Ikke fordi det skal være et mål i sig selv. Men fordi at vi sammen arbejder for de bedst mulige rammer for børn, skole og kultur i vores kommuner.

Engang imellem er I og vi under pres. Styrer vi for meget? Er vi en legitim stemme? Hvad er vores ansvar som ejere af de kommunale skoler og dagtilbud? De debatter skal vi kunne tage og sammen være tyde-lige på, hvorfor og hvordan et dagtilbudsvæsen og et skolevæsen spiller en helt afgørende rolle for kvalite-ten og sammenhængen i de tilbud, der møder vores børn og unge. Nu måske endnu mere end før. Vi ved, at I vil gøre det med stor viden og kvalitet.

Tak for samarbejdet og godt årsmøde.


DA G S O R D E N F O R G E N E R A L F O R S A M L I N G

TORSDAG D. 16. NOVEMBER 2017 KL. 14.45 PÅ BEST WESTERN HOTEL NYBORG STRAND

1. valg af dirigent

2. valg af stemmetæller

3. Formandens mundtlige beretning

4. regnskab Der aflægges regnskab for perioden 1.1 – 31.12. 2016

5. indkomne forslag Forslag til dagsordenen skal være formanden i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen, hvilket er d. 19. oktober kl. 12.00

6. godkendelse af budget for 2018, herunder fastsættelse af kontingent

7. valg af bestyrelsesmedlemmer for 2 år På valg er: Lars Sloth, modtager gerne genvalg Gorm Bagger Andersen, modtager gerne genvalg Marianne Stentebjerg, modtager gerne genvalg

8. ekstraordinært valg af et bestyrelsesmedlem for 1 år Kim Christoffersen Dawartz udtræder af bestyrelsen ifm. årsmødet. Da Kim Christoffersen Dawartz ikke er på valg i år, skal vi derfor have valgt et bestyrelsesmedlem for 1 år.

9. valg af henholdsvis 1., 2. og 3. suppleant for 1 år Nuværende suppleanter: 1. Suppleant: Marianne Stentebjerg, Nyborg Kommune, er blevet suppleret ind 2. Suppleant: Mette Høck Bostrup, Aabenraa Kommune 3. Suppleant: Søren Thorborg, Køge Kommune

10. valg af revisor for 1 år Nuværende revisor er: Ejner Jensen, modtager gerne genvalg

11. valg af 1. revisor suppleant for 1 år Nuværende suppleant er: Kirsten Balle, Fredericia Kommune

12. eventuelt

dagsorden For gener alFor saMling 29

R E G N S K A B 2 0 1 6

REGNSKAB 2016 BUDGET 2016INDTÆGTERKONTINGENT 1 928.290 892.500ÅRSMØDE 2 983.250 1.550.000 RENTER 3 485 6.000indtÆgter i alt 1.912.025 2.448.500

UDGIFTERBESTYRELSESMØDER 195.805 250.000 REGIONSFORMANDSMØDER 21.286 50.000 ÅRSMØDE4 670.720 1.350.000 ANDRE MØDER 140.681 150.000LANDSDÆKKENDE NETVÆRK 5 164.307 100.000ADMINISTRATION 672.027 713.000DIVERSE 6 19.734 17.000EKSTERN KONSULENTBISTAND 0 50.000FOLKEMØDE7 26.620 -UdgiFter i alt 1.911.180 2.680.000

RESULTATOPGØRELSESAMLEDE UDGIFTER 1.911.180 2.680.000SAMLEDE INDTÆGTER 1.912.025 2.448.500resUltat -845 -231.500

FORMUOPGØRELSEBEHOLDNING PR. 31.12.2016 227.420BANK ERHVERV 525.661BEHOLDNING I ALT PR. 31.12.2015 1.311.243SKYLDIGE BELØB 558.707Årets ForMUeForØgelse -845

1. Den øgede indtægt skyldes ikke entydigt en fremgang i antal medle-mer, men skyldes også betaling af restancer i kontingent for 2015

2. De mindre indtægter fra årsmødet skyldes, at betaling for hotel er trukket ud af intægten for årsmødet, idet der bliver afregnet direkte med Hotel Nyborg Strand. Endelig var der også færre deltagere end forventet til årsmøde 2016.

3. Renteindtægterne er faldet grundet lavere indestående og lavere rente.

4. Udgifterne til årsmøder er blevet mindre idet udgifter til hotelover-natninger ikke længere afregnes mellem BKF og Hotel Nyborg Strand men direkte mellem deltager og Hotel Nyborg Strand.

5. Den større udgift til netværkene skyldes, at vi 2016 havde valgt at have store netværk på op til 12 deltagere. Det har betyder en stor ekstra udgift til transportgodgørelse.

6. Udgiften under diverse er større end budgetteret igen fordi net-værkene er blevet større og der dermed har været flere udgifter til julevin til netværksmedlemmerne, som tak for årets arbejde.

7. Bestyrelsen besluttede at deltage med 5 medlemmer samt sekretær på årets Folkemødet.


R E V I S O R PÅT E G N I N G

Som foreningsvalgt revisor har jeg gennemført revision af regnskab 2016 for Børne og Kulturchefforeningen. Revisionen har ikke givet anledning til bemærk-ninger og foreningens likvider kr. 753.081 er til stede.

Ejner JensenREVISOR FOR BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

re visorPÅtegning 31

B U D G E T F O R S L A G 2 0 1 8

BUDGET 2017 BUDGET 2018INDTÆGTERKONTINGENT 1.000.000 1.000.000 ÅRSMØDE 1.100.000 1.000.000RENTER M.V. 1.500 500 indtÆgter i alt 2.101.500 2.000.500

UDGIFTERBESTYRELSESMØDER 140.000 120.000 REGIONFORMANDSMØDER 50.000 80.000ÅRSMØDE 750.000 750.000ANDRE MØDER 160.000 100.000LANDSDÆKKENDE NETVÆRK 150.000 100.000ADMINISTRATION (PORTO, KONTORHOLD, HONORAR) 790.000 790.000DIVERSE (GEBYR, GAVER) 40.000 10.500EKSTERN KONSULENTBISTAND - 0FOLKEMØDE 20.000 50.000UdgiFter i alt 2.100.000 2.000.500

Note

Budgettet forudsætter en fastholdelse af kontingentet på 2.500 kr. pr. medlem.

indtægter

Kontingent: Budgetteret med 400 medlemmer i 2017.

Årsmøde: Budgetteret med 2 dage i lighed med 2017. Udregnet efter 250 betalende gæster

Udgifter

Årsmøde: Budgetteret med 2 dage i lighed med 2017.

Udgifterne til fællesmøder er i 2018 opjusteret, men skyldes også en omkontering af nogle udgifter fra bestyrelsesmøde til fællesmøde.

ledelse - bkchefer.dk · lig har fingeren på pulsen med, hvad der sker rundt om i landet. derfor...

Documents