lejlighedsvis juni 2016

Del løs 11 Facebook med naboerne14Små billige boliger9

Mediernes ansvar er stortERKAN ÖZDEN

LEJERBOS MAGASIN TIL BEBOERNE - JUNI 2016

UdgiverLejerboGl. Køge Landevej 262500 Valby

Tlf. 70 12 13 [email protected]

RedaktionAnsvarshavendePalle Adamsen

KommunikationschefTine Staun Petersen

KommunikationskonsulentBritt Rosenstand Hansen

KommunikationskonsulentLise Larsen Sodborg

KommunikationskonsulentLasse Welander-Haahr

GrafikerTrine Askløf

TrykkeriEks-Skolens Trykkeri ApS

OplagDer trykkes 40.000 eksemplarer af Lejlig-hedsvis. Koncernmagasinet udkommer 3 gange om året til alle Lejerbos beboere.

Næste nummerOmdeles til alle Lejerbos husstandei september 2016

ForsideErkan Özden fotograferet af Jacob Nielsen

PapirLejlighedsvis er trykt på papiret Profi silk, som er godkendt til svanemærkede tryksager

VE

LKO

MM

EN

Lejerbo og mediekarrussellenHver dag får jeg en oversigt med omtalen af Lejerbo i medierne. Både de lokale medier rundt i landet og de store landsdækkende. Det daglige medieindtryk af Lejerbo er positivt. Vi får god omtale af vores mange nye byggeprojekter med ungdomsboliger, familieboliger og ældreboliger. Det gør vi også, når vi sender sårbare familier på ferie eller gennemfører store vandspareprojekter i Hvidovre. Hold op, hvor jeg elsker medierne. De er venlige og positive og fortæller en historie, som giver os goodwill på vores omdømmebankbog.

Medierne er på mange måder meningsdannere. De formidler budskaber til hele samfundet, som påvirker vores sympati og antipati. Og som organisation har vi brug for, at der står troværdighed og professionalisme omkring navnet Lejerbo. Den kan der hurtig slås skår i. Så bliver der tæret på vores omdømmebankbog.

For det er ikke altid, at vi omtales positivt. Måske husker nogen stadig Lejerbosagen i 1994. Her fik vi en ordentlig rusketur, som stadig, med god grund, sidder i vores baghoved. Vi har også fået dårlig omtale, eksempelvis når en lokalplan med vores byggeri generer det omgivende lokalmiljø. Og tænk bare på omtalen af vores udsatte boligområder, som både meningsdannere og centrale politikere helt urimeligt kalder for ghettoområder. Alene brugen af ordet er jo en slags negativt stempel på alle landets 8000 almene boligområder og ikke bare på de 33, som er med på listen. Men intet er mere forkert. Selvfølgelig skal vi ikke benægte, at der er udfordringer i en række af vores boligafdelinger. Det er der. Masser af udfordringer. Og dem skal vi også kunne kommunikere. Også her skal vi være troværdige og professionelle. Er vi det, kan en dårlig historie såmænd også bidrage til vores samlede omdømmebankbog.

Palle AdamsenLejebos administrerende direktør

Så bliver der tæret på vores omdømme-bankbog

indhold4

9

10

11

14

16

18

20

22

24

26

28

ERKAN OG ANSVARETErkan Özden fortæller om sin baggrund og sit job som vært på TV Avisen.

STARTBO ER SMÅ, BILLIGE BOLIGERLejerbo har udviklet et koncept for billige boliger.

LEJERBO I MEDIERNESe, hvor meget og hvor Lejerbo har været i medierne i løbet af et år.

FIDUSEN VED AT DELEAt dele er blevet moderne, men i Lille Ravnsbjerg er det en gammel nyhed.

SKAL DIN AFDELING PÅ FACEBOOK?For beboerne i Snejbjerg er afdelingens facebookgruppe et praktisk værktøj.

LANGT OVER SENGETIDSkærmen kan forstyrre din nattesøvn lige så meget som koffein.

RUNDT OM LEJERBOHer finder du nye familieboliger, nyt regionskontor og renoverede ældreboliger.

BEBOERE MED EGET BEBOERBLADMed 44 år på bagen er beboerbladet Lundexpressen stadig sprællevende.

TIDSFORDRIVTre bud på aktiviteter for børn og voksne.

KENDER DU JERES HJEMMESIDER?De fleste boligafdelinger i Lejerbo har egen hjemmeside. Kender du din?

VOXPOPDet kan vi lide at se i tv!

KRYDSORDGæt med, og vind en æske chokolade.

BEBOERE MED EGET BEBOERBLADI boligafdelingen Lunden har beboerbladet eksisteret siden 1972.

Og det har stadig sin berettigelse, omend i moderne form.

ERKAN OG ANSVARET

For tv-vært Erkan Özden er ansvar et nøgleord. Både for ham selv personligt og for hans arbejdsplads, TV Avisen.

4

20

Lejlighedsvis / Juni 2016 / /

3


4

”Der skete noget i mig, da han sagde de ord.”

Erkan Özden tænker tilbage på en samtale, han havde, da han for nogle år siden var korrespondent i USA. Han havde netop fortalt den amerikanske kameramand Steven om sin fars liv, hvorefter Steven udbrød: ”Wow. He’s been successful.”

Ordene vendte alting på hovedet for Erkan Özden: ”Succesrig. Sådan havde jeg aldrig tænkt på min far før. Men han havde jo ret. Min far havde opnået alt det, han drømte om. Jeg havde bare aldrig selv set ham på den måde – som en succes.”

Flere gange om ugen lige omkring klokken halv syv om aftenen er Erkan Özden på besøg i tusindvis af danskeres stuer. Det sker som vært på TV Avisen, hvor den 38årige journalist

roligt og autoritetsfuldt guider seerne gennem dagens vigtigste nyheder.

”I dag har de fleste nok vænnet sig til det, men i starten var der meget fokus på, at jeg havde en anden baggrund. Jeg blev set som ham der indvandrerjournalisten, og medierne omtalte mig hele tiden ud fra det. Det var lidt trættende, for jeg syntes jo ikke rigtig selv, at det spillede nogen rolle,” fortæller han.

Han blev fremstillet som en mønsterbryder. Men det viste måske i virkeligheden mere om den ensartethed, der er i det danske mediebillede, end det viste om Erkan Özden.

”Min baggrund er vel så almindelig, som den næsten kan blive i det her land. Jeg tror faktisk, mange vil blive skuffede over, hvor lidt der er at komme efter,” griner han.

TEKST: TOMMY HEISZ • FOTO: JACOB NIELSEN

Ansvar er et nøgleord for Erkan Özden som journalist. Tidligt lærte han, at hvis man vil nå noget her i livet, må man selv stemple ind. Han er stolt af

det, han selv har nået, men i hans øjne er det ingenting i forhold til farens projekt, da han for 45 år siden kom til landet som gæstearbejder.

SAGDE JA TIL ALTHan har været vidt omkring i sin relativt korte journalistiske karriere. Ud over sin rolle som nyhedsoplæser på TV Avisen har Erkan Özden været vært på DR2 Udland. Udenrigsstoffet har i det hele taget fyldt meget. Han har flere gange været udsendt til konfliktzoner og har dækket nogle af de helt store katastrofer som tsunamien i Thailand i 2004 og jordskælvet i Pakistan året efter. Og i 2011 flyttede han med familien til Washington for at varetage jobbet som DR’s USAkorrespondent. Det var faktisk lidt tilfældigt, at han blev journalist. Som helt ung vidste han, at han ville studere, men han havde ikke nogen klar retning på det.

I gymnasiet fandt han ud af, at han godt kunne lide at skrive, og det førte videre til studier på universitet, hvor han begyndte at læse journalistik.

ERKAN OG ANSVARET


5

”Da jeg kom i praktik, skete der for alvor noget. Da så jeg lyset. Jeg kan lige så tydeligt huske, at lige fra den allerførste dag, hvor jeg mødte ind som praktikant ude i TVbyen i Søborg, føltes det helt rigtigt. Den første historie, jeg lavede, handlede om taxachaufførers hviletidsbestemmelser – af alle ting – men det var mindre vigtigt. Hele den her måde at fortælle historier på appellerede bare til mig med det samme. Det var sjovt, det var spændende, og det var hele tiden udfordrende.”

Retningen opstod måske nok lidt tilfældigt, men det var absolut ikke tilfældigt, at Erkan Özden rykkede igennem for fuld kraft, da han fandt ud af, hvad han skulle. Med sig hjemmefra havde han nemlig fået en god portion arbejdsdisciplin: ”Jeg knoklede så hårdt i de år. Jeg boede i en lille lejlighed og havde en rustbunke af en Mazda 323 og en mobiltelefon. Det var det. Hver gang der ringede en fra redaktionen for at spørge, om jeg var klar på at tage af sted, sagde jeg ja på stedet. Hver dag mødte jeg på arbejde med mit pas i lommen. Bare så jeg var klar til at rykke, hvis nu det var.”

100 % ARBEJDERKLASSE Hvis man vil frem i livet må man gøre en indsats og gribe de muligheder, der byder sig. Den læresætning løb i blodet på den unge Erkan Özden. Hans far og hans bedstefar havde vist ham vejen. De kom begge til landet, da Danmark i begyndelsen af 1970’erne forsøgte at løse arbejdsløshedsproblemerne ved at sende invitationer til gæstearbejdere i blandt andet Tyrkiet og Jugoslavien.

”Jeg er arbejderklasse, helt ind til be net. Min familie består af arbejdsmænd, rengøringsfolk, taxachauffører

ting, som optog de fleste andre i det her land. Han gik og brokkede sig lidt over skat eller over hækken, der skulle klippes. Det var helt almindelige bekymringer og udfordringer.”

og den slags. Både min bedstefar og min far blev ansat som arbejdsmænd på maskinfabrikken B&W, da de kom herop. De fandt hurtigt ud af, at hvis de arbejdede hårdt, så var der her gode muligheder for at få et bedre liv.”

Da Erkan kom til verden i 1978, havde familien så småt fået etableret sig. De første par år af sit liv boede han i Avedøre Stationsby, men så langt tilbage husker han ikke. Herefter var basen Taastrup på den københavnske vestegn.

”Mine forældre købte en lejlighed og senere et rækkehus på det, man kan kalde den rigtige side af banen i Taastrup. Det var pænt og velfriseret. Jeg er vokset op med carport, ligusterhæk og alt hvad der ellers hører til. Jeg tror, folk har det med at glemme den der mangfoldighed, der også findes i de områder. Hvis man siger ”Vestegnen” til nogen, tænker de straks på de her kæmpe betonklodser, men prøv engang at tage en tur til Brøndby og se, hvordan det ser ud. Jo, der er betonklodser, men lige ved siden af de betonklodser ligger der jo masser af rækkehuse, parcelhuse og villaer. Virkeligheden derude er meget mere sammensat, end de fleste folks forestillinger.”

Og det er præcis det, Erkan Özden taler om, når han siger, at han næsten altid kommer til at skuffe folks forventninger om den grundfortælling, hans liv bygger på: ”Jeg er jo selv journalist, og jeg kan godt se mekanismerne. Historien om den her viljestærke mønsterbryder, den her working class hero fra Vestegn en, der har gjort det usandsynlige, er bare en lidt federe historie. Men det var bare ikke sådan, min virkelighed var. Mine forældre arbejdede hårdt, men vi manglede ikke noget. De ting, der optog min far, var præcis de samme


6

os. Det er faktisk noget, jeg oplever, folk tit bliver overraskede over. Hvor meget tid vi bruger på redaktionelle diskussioner og overvejelser. På at forholde os til stoffet.”

Hvad kan det for eksempel være? ”Det er ofte etiske overvejelser. TV Avisen er jo på en måde et meget traditionelt format i den her medieverden, hvor de hurtige medier fylder så meget. Udvælgelsen er meget vigtig for os. Vi skal ikke have alt med. Hvis der er sket et terrorangreb, og vi får at vide, lige inden vi går på, at nu har et belgisk medie netop afsløret identiteten på en af bagmændene, må vi gerne tage en dyb indånding og tænke os om.

SKILLER SKIDT FRA KANELAt virkeligheden kan være anderledes end forestillingerne er netop en af de udfordringer, Erkan Özden sidder med i sit daglige arbejde, når nyhederne skal tilrettelægges. For er der noget, der er med til at forme folks forestillinger, er det mediernes fremstilling.

”Det er interessant at være med til at lave noget, der sætter så stort et aftryk. Der hviler et stort ansvar på vores skuldre, fordi det for eksempel betyder så meget, hvordan vi fremstiller og omtaler steder og mennesker.”

Hvordan har du det med det ansvar? ”Det passer mig rigtig godt, for det stemmer meget fint overens med min egen tilgang. Man skal tænke sig om, og man skal gøre tingene ordentligt. Det særlige ansvar handler om, at DR er en tvkanal, hvis succes ikke kun måles på seertal. Som public servicekanal har stationen også en forpligtelse til at oplyse befolkningen og klæde seerne på til selv at tage ansvar i demokratiet.”

”Vi bruger virkelig mange ressourcer på at udvælge historier og diskutere, hvordan de skal skæres og præsenteres. Vi skiller skidt fra kanel. Med den rolle jeg har nu, er jeg kun sjældent ude for selv at lave historierne, men alligevel er jeg med i de overvejelser.

Hvis man har et billede af en nyhedsoplæser som sådan en, der møder ind en times tid før udsendelsen og tager sine hvide handsker for så at sætte sig ind og læse noget op, så tager man fejl. Sådan er det ikke hos

Det er interessant at være med til at lave noget, der sætter så stort et aftryk. Der hviler et stort ansvar på vores skuldre ...

f. 1978, er journalist og ny-hedsoplæser på TV Avisen. Han har en kandidatgrad i dansk og journalistik fra Roskilde Universitet. Fra 2011-2014 var han DR’s kor-respondent i USA. Han er født i Danmark, mens forældrene kom hertil fra Tyrkiet. Han er gift og er far til en pige på syv og dreng på fire.

ERKAN ÖZDEN


7

Jobbet som studievært indebærer også redaktionelle diskussioner og overvejelser.

Vi må gerne være kildekritiske, før vi bare viderebringer noget. Det er faktisk vores ansvar at turde at være kedelige, at træde et skridt tilbage og træffe den rigtige beslutning.”

Kan du komme med et eksempel på sådan en situation, du selv har stået i? ”Da jeg selv rejste ud og lavede indslag, var der situationer, hvor jeg lige kunne have peppet indslaget lidt op ved at gå på kompromis med virkeligheden. For eksempel stod jeg på et tidspunkt i Gaza, hvor der havde været nogle angreb. Vi kom til et hus, hvor en væg var skudt i stykker. Manden, der boede i huset fortalte mig, at det var fjenden, der havde skudt her. Jeg blev ved med at spørge ind til det, for det virkede lidt mærkeligt. Det virkede for eksempel ikke helt nyt. Og efter lidt tid viste det sig så også, at det faktisk ikke var sket lige i den her omgang. I den situation var jeg egentlig under pres, for det ødelagde min historie, at jeg ikke kunne bruge det. Men alligevel

at skabe de her rammer, for at indfri deres egne drømme og samtidig gøre det her muligt for mig.”

Det var derfor, kameramanden Stevens ord om faren som en mand med succes ramte ham hårdt.

”Fremmedarbejderne er tit blevet set på som sådan nogle lidt tarvelige typer. Og det billede tror jeg også, jeg tog med mig i mange år. Jeg kunne se for mig, hvordan min far var kommet herop som den her lille mand med overskæg, der fik udleveret noget arbejdstøj, der var alt for stort til ham, og kollegerne, som stod og grinede af ham, mens han ikke forstod et ord af, hvad de sagde.”

Men han greb muligheden, faren. Stille og roligt begyndte han at skabe en fremtid for sig selv og sine børn. At bygge den platform, Erkan Özden selv kunne realisere sine drømme ud fra.

”Det er vel noget af det ypperste, man kan nå her i livet. Gennem hele min barndom blev han ved med at vise mig det: Se nu det her fantastiske land. Her kan det hele lade sig gøre. Men det er op til dig selv. Det er dit ansvar at nå det. Og du må arbejde for det, hvis du gerne vil derhen.”

valgte jeg at træde ud. Det har man altid rygdækning for på DR, og det er en af grundene til, at jeg godt kan lide at være her. Vi har et ansvar, der rækker længere ud.

PLATFORMEN VAR KLARSom journalist er det svært at forestille sig et mere profileret og prestigefyldt job end at være vært på TV Avisen. Erkan Özden er klar over, at han selv har gjort en stor indsats for at nå derhen, hvor han er i dag, men samtidig er han taknemmelig for, at hans forældre har gjort det muligt.

”Mine forældre har knoklet så hårdt for

Vi må gerne være kildekritiske, før vi bare viderebringer noget. Det er fak-tisk vores ansvar at turde at være kedelige, at træde et skridt til bage og træffe den rigtige beslutning


8

er små, billige boligerSTARTBO

Blandt medier og politikere snakkes der meget om billige boliger til særlige mål-grupper. Men kan det overhovedet lade sig gøre at bygge billige boliger i dagens

Danmark? Vi har kigget nærmere på Lejerbos koncept ”Startbo”.

Endnu er der ikke bygget nogen boliger efter Startbokonceptet – men ideen ligger klar, og i skrivende stund er der en byggesag undervejs i Holbæk Kommune. Her er målgruppen unge mennesker, der ikke er i arbejde eller under uddannelse og derfor har ekstra svært ved at komme ind på boligmarkedet. Andre steder kunne målgruppen fx være flygtninge.

Konceptet går ud på, at boligerne ikke må koste mere end 3000 kr. månedligt inklusiv forbrug. Det vil sige ca. 2200 kr. i ren husleje. En så lav husleje kræver tre ting: Billig grund, billigt byggeri og billig drift.

3 x billigEn billig grund kan findes ved at bruge det, der kaldes restarealer. Det er typisk arealer, der ikke nødvendigvis er så attraktive for andre. Det kan være på grund af støj, det kan være på kanten af industriområder osv. Men det er vigtigt, at det ikke er langt fra en by eller byliv, så beboerne ikke bliver isolerede. Afdelingerne skal desuden være forholdsvis små, så grunden behøver heller ikke være så stor som ved andre byggerier. Eksempelvis behøver man ikke at have en pplads til hver bolig.

Billigt byggeri kan fås ved at gøre boligerne små og ved at benytte præfabrikerede materialer. Boligerne vil være på omkring 35 kvm og indeholde et badeværelse,

et køkken og et opholdsrum. At materialerne er præfabrikerede betyder, at alle de nødvendige installationer er monteret fra fabrikkens side, sådan at arbejdet på byggepladsen bliver mindst muligt.

Den billige drift kan fås ved at tænke anderledes, så der fx ikke er store udearealer, der kræver pasning og pleje. Det kan også være ved at bygge vægge, der ikke kræver maling ved fraflytning og gulve, der heller ikke behøver så meget vedligeholdelse.

Samarbejde med kommunerneUdgangspunktet er, at kommunerne visiterer til boligerne og i øvrigt sørger for særlig støtte til de beboere, der har behov for det. Samtidig er tanken med konceptet, at der bygges, så der bliver god mulighed for fællesskab blandt beboerne.

Udfordringen ved denne type boliger er selvfølgelig, at de ikke skal ende som husvildebarakker eller balladekvarterer. Det kræver netop, at boligselskaber og kommuner på forhånd har gjort sig klart, hvordan boligerne skal

bruges og har lavet en aftale om, hvem der har ansvaret for hvad. Udgangspunktet er naturligvis, at boligselskabet sørger for rammerne, mens kommunen står for visitering, bostøtte, integrationsstøtte og så videre.

TEKST: TINE STAUN PETERSEN


9

Boligafdelingen Mjølnerpar-ken på Nørrebro i København er den suverænt mest omtale afdeling. Det sidste år blev den omtalt ikke mindre end

530 gange

Den kongelige visit, hvor kronprins Frederik sammen med den engelske kronprins Charles besøgte afdelingen Gyldenrisparken på Amager i 2012, blev omtalt

177 gange

TEKST: TINE STAUN PETERSEN

Lejerbo i medierneSom et stort alment boligselskab bliver Lejerbo ofte omtalt i

medier ne. Se her hvordan medieomtalen fordelte sig det seneste år.

Omtale

Gyldenrisparken

Mjølnerparken

Inden for 12 måneder (perioden 21. april 2015 til 21. april 2016) er Lejerbo omtalt i medierne 1411 gange.Medieomtalen fordeler sig sådan:

85gange

fagb

lade

og

mag

asin

er

100

200

300

400

500

600

230gange

loka

le u

geav

iser

53gange

tv-i

ndsl

ag

54gange

radi

oind

slag

88gange

hos

nyhe

ds-

bure

auer

ne

673gange

regi

onal

e og

lo

kale

dag

blad

e

228gange

land

sdæ

kken

de

dagb

lade


10

Vi deler som aldrig før. Alt lige fra biler til barnevogne bliver delt mel-lem naboer, der kender hinanden, men også mellem mennesker, der ikke kender hinanden. Men er det med at dele noget nyt? Ikke når det gælder nogle af Lejerbos afdelinger.

Fidusen ved

AT DELE

TEKST: TINE STAUN PETERSEN • FOTO: ULRIK JANZEN


11

I boligafdelingen Lille Ravnsbjerg deler beboerne ikke kun service, gryder og stole fra fælleshuset, men også symaskiner, et flag og en trailer.

Driftsfællesskaber Mange steder i Lejerbos boligorganisationer har man indrettet sig i driftsfællesskaber. Her er flere afdelinger fælles om personalet. Det giver god fleksibilitet og mindre sårbarhed ved sygdom og ferie. Desuden har man flere steder fundet ud af, at der er gode penge at spare på at deles om maskiner, grej og værktøj.

Det giver rigtig god mening: Hvorfor skal vi alle sammen have ekstra stole og service til at stå og fylde, bare fordi man skal holde en enkelt familiefest eller to om året? Eller hvorfor have en symaskine til at stå og samle støv, bare fordi den er rar at have, når et par nye bukser skal lægges op? Løsningen er lige til – sådan noget som service, stole og symaskiner er det oplagt at deles om.

Lån et flagEn af de boligafdelinger, der for længst har opdaget den fidus, er Lille Ravnsbjerg i Viby J. ved Aarhus. Her fortæller afdelingsformand Karsten Loft om nogle af de delemuligheder, man har som beboer i afdelingen: ”I

gamle æbletræer på grunden. Og de bliver udnyttet til fælles fornøjelse. ”Hvert år holder vi æblefest”, beretter Karsten. ”Til æblefesten laver vi most, bager æblekager og hygger os. Nogle af træerne har vi måttet fælde, fordi de var ved at være færdige. I stedet planter vi et nyt træ hvert år til æblefesten”.

”I 2015 har vi desuden plantet et pæretræ, et kirsebærtræ og stikkelsbærbuske. I forvejen har vi en del ribs og solbærbuske. Vi har også fire nyttehaver og et bed til krydderurter, der også er til fælles afbenyttelse. Og det fungerer i det store og hele. Jeg har i hvert fald ikke hørt klager over, at der er nogen, der snupper det hele selv”.

fælleslokalet, som man selvfølgelig også kan leje, kan man låne sig frem til store gryder, service, ekstra stole og så videre. Vi har også et flag, som man kan låne til festlige lejligheder.

Vi har en lille købmandsbutik i afdelingen, og flaget kan lånes inde hos købmanden. Og så har vi en trailer, som vi deler med naboafdelingen. Det er rigtig fint, at man kan låne sig frem, så man ikke skal have det hele stående selv”, siger Karsten.

Fælles æblefestDet er nu ikke kun ting og sager, beboerne i afdelingen er fælles om. Fordi Lille Ravnsbjerg er bygget på en gammel frugtplantage, står der nogle


12

Lille Ravnsbjerg er også fælles om frugt-træer, bærbuske og krydderurter.

NabobørsenBL - Danmarks Almene boliger har lavet portalen Nabobørsen. Her kan du nemt og hurtigt se, om der er nogen i dit nærområde, som udlåner noget, du står og mangler. På www.nabobørsen.dk kan du låne og udlåne alt lige fra værktøj til barnevogne, og du kan også finde hjælp til eksempelvis hundeluftning og lektiehjælp.

Aktiviteter i dit nærområdeGoJoin er en app, hvor du kan finde fællesaktiviteter i nærheden af dig. På den måde kan du også finde andre, der deler lige præ-cis din passion – uanset om det er fællesspisning, løbetræning eller noget helt tredje. Du kan hente appen i både App Store og Google Play.

Del køreturen med andre, og spar pengeMed GoMore kan du nemt finde et lift, der kan hjælpe dig med at komme fra A til B. Typisk er det andre, der selv skal samme vej og har ledige pladser i deres bil. Du kan hente appen i både App Store og Google Play.

Måske din afdeling allerede har en Facebook-gruppe, hvor I låner og udlåner til hinanden. Teknologi er en perfekt hjælper, hvis du er interesseret i at dele med andre. Udover Facebook er der en masse andre muligheder. Se bare nogle af dem her.

Vil du

DELE?

Ingen slagborMen selv om deleriet fungerer godt, så vokser deletræerne dog ikke ind i himlen. Tidligere kunne man nemlig låne slagboremaskine og andet værktøj i afdelingen. Men det satte Arbejdsmiljøtilsynet en stopper for, så den slags må beboerne sørge for hver især. Heldigvis er afdelingens symaskiner dog ikke omfattet af Arbejdsmiljøtilsynet forbud, så dem kan syklubben fortsat benytte.

Find en ildsjælDe færreste succeser kommer af sig selv. Og Karstens råd til andre afdelinger er da også netop at finde nogen blandt beboerne, der vil tage ansvar for deleordningerne: ”Hvis jeg skulle give et godt råd til andre afdelinger, der også gerne vil have den slags deleting, så må det være, at man skal have nogle ildsjæle, der sætter det i gang, og som gider stå for det. Vi har kæmpet for at få beboerne til at komme ud af lejlighederne og mødes. Det er stort set lykkedes meget godt.”

TEKST: LASSE WELANDER-HAAHR


13

Skal din afdeling på Facebook?I mange af Lejerbos afdelinger er der oprettet Facebook-sider for beboerne. Her kan man dele tips til boligerne, få hjælp til småpro-blemer, reklamere lidt for arran-gementer i afdelingen og meget andet. En af de afdelinger, der har en velfungerende Facebook-side er afdelingen Munkgårds Alle i Snejbjerg ved Herning. Over Facebook fortæller nogle af afde-lingsbestyrelsens medlemmer her, hvordan siden fungerer. TEKST: LISE LARSEN SODBORG • FOTO: COLOURBOX

14


15


Poul Jennum er overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin og har blandt andet forsket i, hvordan smartphones, tablets og computere påvirker vores søvnadfærd negativt.

Er du en af de mange, der lige skal tjekke Facebook eller nyheder på din telefon, når du har lagt dig under dynen? Hvis ja, så er du måske også en af dem, der døjer med ikke at kunne falde i søvn. For skærmene kan forstyrre nattesøvnen. Heldigvis er der gode råd at hente, hvis man ikke vil undvære sin skærm, men samtidig også gerne vil vågne frisk og veludhvilet.

LANGT OVER SENGETID– når skærmene forstyrrer vores nattesøvn

TEKST: LASSE WELANDER-HAAHR • FOTO: COLOURBOX


16

Mange kender det. Når vi går i seng, skal vi lige surfe på nettet på vores telefon eller tablet. Lige pludselig bliver klokken mange, og når vi slukker for skærmen, kan vi ikke sove. Uden at vi lægger mærke til det, frarøver vi os selv den mængde søvn, vi oprindeligt havde tænkt os at få, og som vi har behov for, inden vækkeuret ringer næste morgen. Eller rettere sagt frarøver vores skærme os søvnen.

Men hvad er det ved de skærme, som forsinker vores søvn? Og hvis man nu er en af de mange danskere, der ikke kan lade være med at tjekke sociale medier, nyheder og andet, når man har lagt sig i sengen, er der så noget, man kan gøre for alligevel at få en optimal søvn?

SKÆRME VIRKER LIGESOM KOFFEIN I 2015 havde halvdelen af alle danske husstande en tablet i hjemmet, og 77 % af danskerne havde en smartphone. Ifølge søvnforsker Poul Jennum lider mellem 1520 % af danskerne af søvnproblemer, og mange af søvnproblemerne skyldes eksempelvis koffein, sukker og det blå lys i skærmene lige inden sengetid.

”Der er et blåt lys i vores computere, smartphones og tablets, som påvirker vores døgnrytme og kan resultere i, at vi får for lidt søvn. Ja, faktisk så kan en smartphone eller en tablet for nogen have samme effekt som at drikke kaffe lige inden sengetid. Og for lidt søvn over længere perioder er et alvorligt problem, der kan ende med helbredsmæssige problemer som hjertesygdomme, overvægt og sukkersyge. Men det kan også ende med hverdagsproblemer som koncentrationsbesvær og nedsat indlæringsevne,” fortæller Poul Jennum.

Forskningen viser, at det er en god idé at undgå det blå lys, eller at vi i hvert fald skruer ned for det inden sengetid. Men hvorfor ikke få skærmen til selv at skrue ned for lyset?

GODNAT BLEV DER SAGT! Heldigvis er flere og flere elektronikproducenter blevet opmærksomme på, at det blå lys i skærmene forstyrrer nattesøvnen hos os forbrugere. Derfor bliver der også udviklet funktioner og apps, der reducerer mængden af det blå lys i skærmene, som vi bliver udsat for. På den måde kan vores telefon og tablet hjælpe os til at undgå søvnproblemer, og det er ifølge Poul Jennum en positiv udvikling.

”Det bedste ville selvfølgelig være, hvis man helt kunne lade være med at bruge skærmene, inden man skal sove. Men undersøgelser viser jo, at vi danskere alligevel bruger skærme i stigende grad. Derfor er det jo godt, at producenterne som eksempelvis Apple laver deres produkter med en såkaldt nattefunktion, der kan indstilles til automatisk at nedjustere mængden af det blå lys i skærmene, når det bliver aften.”

Udover Apples nattefunktion, findes der også forskellige apps, som kan hjælpe dig med at falde i søvn. Du kan se nogle forskellige og hente dem til din telefon eller tablet ved at søge på ordet søvn i App Store, Google Play eller Windows Store.

123

TRE GODE RÅD fra søvnforsker Poul Jennum

Skru ned for lyset i din skærm halvanden time før sengetid

Gå i seng på et fornuftigt og regelmæssigt tidspunkt

Undgå kaffe lige før sengetid


17

RUNDT OM LEJERBO

Åbent hus på Grønttorvet Da der blev holdt åbent hus på de 43 nye familieboliger på Grønttorvet i Valby ved København, var interessen overvældende. Boligerne står færdige i sommeren 2016.

Skønne ældreboliger i NakskovI Nakskov har vi renoveret og ombygget boli-ger i Birkevænget til moderne ældre- og handi-capvenlige boliger. I afdelingen er der også et aktivitetscenter for ældre, der byder på alt fra kortspil, strikkeklub og fællesspisning til stole-gymnastik, billardklub, whistklub, petanque og meget andet.

Nyt regionskontor i AalborgLejerbos kontor i Aalborg er flyttet i flotte, nye lokaler på havnefronten i Aalborg. Adressen er helt præcist Østre Havnepromenade 10. Loka-lerne ligger i bunden af byggeriet Aurora, der huser ikke mindre end 269 ungdomsboliger.


18

Højhus i BrandeBrande får nu sit første højhus. Det er Le-jerbo Brande, der bygger hele 9 etager. På de seks første etager bliver der 18 almene familieboliger, mens der kommer 9 ejerlej-ligheder på de tre øverste etager. De før-ste beboere flytter ind i løbet af sommeren.

Energirigtige rækkehuse i VardeI Varde bygger Lejerbo nu 17 energirigtige rækkehuse, der al-le er i 2 plan og ligger i 4 bygninger med et fællesareal i mid-ten, hvor der bliver anlagt en fælles grillplads. Boligerne lig-ger tæt på gymnasium og togstationen Varde Nord.

Familieboliger i SkjernOgså Skjern får nye almene boliger denne sommer. Her bygger Lejerbo Skjern nemlig 4 rækkehuse og 8 lejligheder i boligafdelingen Byparken. Afdelingen ligger centralt i byen, men får et parklignende grønt område med egen regnvandssø.

TEKST: TINE STAUN PETERSEN • FOTO: ARKIV


19

Året er 1972. I Lunden, der også er kendt som afdeling 157 i Brøndby, stikker en håndfuld beboerdemokrater hovederne sammen og udgiver det første nummer af afdelingens lokale beboerblad Lundexpressen. Her i 2016 eksisterer Lundexpressen stadigvæk. Men hvad kræver det egentlig at drive et lokalt beboerblad? Og er tiden og kræfterne det hele værd?

BEBOERBLADBeboere med eget

TEKST: LASSE WELANDER-HAAHR • FOTO: JACOB NIELSEN

I flere af Lejerbos afdelinger findes der lokale beboerblade. Lundexpressen er et af dem. Vi har taget en snak med formand Brian Taudahl Børgesen, bestyrelsesmedlem Lilian Andersen og redaktør Anette Scharstein for at finde ud af, hvad det kræver at drive et lokalt beboerblad.

”Vi har altid noget fast indhold i bladet. For eksempel om foreningens klubber, et indlæg fra redaktøren og mit eget indlæg som formand. Men derudover er det meget forskelligt fra måned til måned, hvad der ellers kommer med. Alle beboere har mulighed for at komme med indlæg og få det i bladet,” fortæller Brian.

Lundens bestyrelse besluttede for kort tid siden, at bladet nu kun skal være online. Stort set i hvert fald. For bladet bliver stadigvæk printet og omdelt til få beboere i afdelingen, der selv har efterspurgt det.

Siden bladet udkom for første gang for 44 år siden, er der sket meget. Det kan Lilian, der har været beboer siden 1987 og også redaktør for bladet førhen, fortælle om:

”Jeg har jo oplevet Lundexpressens udvikling gennem de mange år, som jeg har boet i Lunden. Førhen var der


20

Anette har været redaktør på Lundexpressen i cirka 2 år.

Formanden Brian og bestyrelsesmed-lem Lilian med den seneste udgave af beboerbladet Lund-expressen.

blandt andet læserbreve og svar på dem fra bestyrelsen i bladet. Derudover er der sket meget, nu hvor vi er gået over til primært at udgive bladet online. Det er dejligt, at et lille, lokalt beboerblad som vores kan blive ved med at eksistere. Bladet skaber en følelse af fællesskab.”

Hvad der lige rører sigHverken Brian, Lilian eller Anette lægger skjul på, at der også kan være udfordringer forbundet med at drive et lokalt beboerblad. Især når det gælder om at finde på nyt indhold til de 10 gange om året, som bladet udkommer, så beboerne fortsat er

Det er det hele værdTrods udfordringer er der bred enighed, når vi spørger Brian, Lilian og Anette om at give et par gode råd til andre Lejerboafdelinger, der overvejer at udgive deres eget lokale beboerblad. Afdelingen skal have en vis størrelse, og der skal være engagement.

Derudover skal man også tage højde for, at der er nogle beboere, der stadigvæk foretrækker at sidde med bladet fysisk i hænderne og læse det. Og endelig er de tre også enige om, at man ikke skal forvente, at alle beboerne i afdelingen kommer til at læse bladet. Men alligevel mener alle tre, at et lokalt beboerblad er det hele værd.

”Efter vi er gået over til primært at være online, sparer vi rent økonomisk. Selvfølgelig skal der stadigvæk bruges lidt blæk og papir til de få trykte udgaver, som nogle beboere har bedt om. Derudover er der jo selvfølgelig den tid, vi bruger på at finde og skrive indhold til bladet. Det er svært at sige, hvor meget det er hver måned, da det varierer. Men det er ikke mange timer om ugen. Og det er det hele værd, så længe bare nogen af beboerne får noget ud af at læse bladet.” siger Brian.

interesserede i at læse det, der bliver skrevet i bladet.

”Det er jo det der med, at man ikke kan opfinde den dybe tallerken hver gang. Vi skriver om, hvad der lige rører sig i afdelingen, i området omkring og i kommunen. Og så har vi mennesker jo rigtig travlt i dag med job, skole osv., så der er jo også en udfordring i den sammenhæng, når det gælder om at få beboerne til at læse bladet”, fortæller Anette.

Lundens bestyrelse vil lave en lille spørgeundersøgelse til beboerne for at få feedback på indholdet og for at finde ud af, hvor mange læsere bladet har.

I er altid velkomne til at kontakte Lejerbos kommunikationsafdeling

for gode råd og sparring til at starte jeres eget lokale, bebo-

erblad op. Send gerne en mail til [email protected].


21

Tidsfordriv Mange af os sidder foran skærme i store dele af vores vågne timer. Det kan være compu-teren på arbejde, med telefon eller tablet i hånden eller foran tv’et. Men hvad kan man lave af afslappende og sjove ting, hvor man samtidig også får en pause fra at sidde og kigge ind i skærmen?TEKST: LISE LARSEN SODBORG • FOTO: COLOURBOX

MALEBØGER FOR VOKSNE

De sidste par år er salget af malebøger målrettet voksne steget eksplosivt. Bøgerne er helt som tra-ditionelle malebøger for børn, blot med lidt mere krævende mønstre og typisk i et tema som skov eller blomster. Efter sigende skulle det at udfylde malebøgerne virke afstressende, og metoden med at slappe af ved at udfylde felterne med forskellige farver har været kendt af psykologer i mange år.

Hvis du har lyst til at kaste dig over malebøgerne, så kan du købe dem hos boghandleren. Her er i sær forfatteren Johanna Basfords bøger om magiske skove og haver meget populære.

På Johanna Basfords hjemmeside kan brugerne sende deres egne udgaver af de udfyldte tegninger ind. Hjemmesiden er www.johannabasford.com.


22

FIGURLØB

Hvis du er en af de mange danskere, der jævnligt snører løbeskoene og løber en tur, så er figurløb måske noget for dig. Det går ud på, at du ikke bare løber en tilfældig rute, men planlægger, så du løber en figur. Det kan du gøre på forhånd, fx via Google Maps. Figuren kan være hvad som helst, lige fra hunde til hjerter og sågar skrift. En særlig kreativ løber endda har formået at fri til sin kæreste via et figurløb.

Det eneste figurløb kræver, er, at du tager din smartphone med på turen og aktiverer en app som fx Figure running. Den registrerer så via telefonens GPS din rute, og bagefter kan du overføre den til app’ens hjemmeside og dele den med andre løbere.

Se mere på www.figurerunning.com/blog

SPIL ET SPIL

Brætspil behøver ikke være et slidt spil Ludo i et sommerhus i regnvejr. Det kan også være et af de to spil, der blev kåret til Årets spil i 2015. For børn var det spillet Robot Face Race, der vandt. Spillet kan spilles fra 4 år og op og går ud på at få samlet de rigtige robotter efter en tosset opfinder har lavet en masse robotdele.

Er børnene i familien lidt ældre, er Årets familiespil 2015 også en god mulighed. Battle Sheep hedder spillet, som er et enkelt strategispil, hvor det gæl-der om at overtage marken med dine får før dine modstandere.


23

Vind et spil!Hvis du har lyst til at vinde spillet Battle Sheep, så send en mail til [email protected] med

svaret på spørgsmålet. Skriv ’Brætspil’ i emnefeltet, og husk at skrive

din adresse i mailen, så vi kan sende spillet til dig. Vi trækker en vinder

1. august 2016.

Spørgsmål:Hvilken pris har Battle Sheep

vundet i 2015?

De fleste boligafdelinger har allerede en hjemmeside. Nogle boligafdelinger bruger flittigt deres, andre er slet ikke i gang endnu. Det er bestyrelsen, der har adgang til at redigere på hjemmesiden. Og tanken er, at bestyrelsen kan lægge relevant og interessant information til jer beboere på hjemmesiden. Du kan tjekke, om din afdeling har en hjemmeside ved at søge på din boligafdelings navn eller nummer + by i din browser.

Billedgalleri, beboerinfo og nyhederI Lundemarken i Holbæk er beboerne glade for deres egen hjemmeside, som NielsJørgen Nielsen sørger for at opdatere med nye informationer og masser af billeder:

”De bruger informationerne om vores mødeaftener”, fortæller NielsJørgen. Og om det flotte galleri, han har bygget op på hjemmesiden, og som beboerne er glade for, siger han, ”det er meget nemmere at vise med et billede end at forklare det samme med ord”. Og indrømmet. Man får et rigtig godt indtryk af, at Lundemarken er en meget aktiv afdeling, som tager på ture, inviterer gæster og fejrer højtiderne og årets gang. Det kan man se i mødekalenderen og i galleriet på hjemmesiden.

TEKST: BRITT ROSENSTAND HANSEN

Lejerbo stiller hjemmesider til rådig-hed for alle boligafdelinger og bolig-organisationer. Det er en god mulighed for, at I beboere kan følge med i livet i afdelingen og i de beslutninger, som bestyrelsen træffer.

jeres hjemmeside? KENDER DU


24

Fjordparken i Kolding, afd2130.lejerbo.dk

Frøgården i Haslev, afd910.lejerbo.dk

Niels-Jørgen fra Lundemarken i Holbæk er flittig til at lægge fotos fra afdelingens arrangementer på hjemmesiden.

I Fjordparken i Kolding skriver de små nyheder på forsiden af deres hjemmeside, så beboerne kan følge med i, hvad der sker i afdelingen.

Nogen afdelinger bruger også hjemmesiden til at lægge beboerinformation ud. Det er de gode til i Frøgården i Haslev. Det kan være om afdelingens affaldssortering, vaskeri og fælleshus eller reglerne for husdyr. Det er også muligt at finde husordenen og vedligeholdelsesreglementet samt referater fra afdelings og bestyrelsesmøder.

Skal din afdeling i gang?Hvis du som beboer er interesseret i at få gang i din afdelings hjemmeside og måske selv er interesseret i at opdatere indholdet, så tag en snak med din bestyrelse. Din formand skal give tilladelse og give os besked.

Sidder du allerede i bestyrelsen, er du automatisk webredaktør og kan bare gå i gang. Har du brug for lidt hjælp til at komme i gang, kan du finde manualer til siderne på www.lejerbo.dk/bestyrelse under Webredaktør. Du kan også komme på kursus i at redigere siderne. De foregår typisk i Valby og Vejle. Næste gang er 10. oktober på Hornstrup Kursuscenter i Vejle.

Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere, så kontakt os i Kommunikation, [email protected]


25

Lundemarken i Holbæk, afd5355.lejerbo.dk

Camilla Steenberg, 35 år, Rønnede

Flemming Pedersen, 54 år, Rønnede

Ditte Højland, 36 år, Tørring

Jeg ser mest serier og dokumentarer. Når jeg sidder og laver lektier, kører der tit amerikanske serier som Bjergdoktoren på TV2 Charlie. Det kan også være dokumentarer om mennesker i sociale problemer eller Familien på Bryggen. Det er ikke fordi, jeg ser så meget tv, det kører mest som baggrundsstøj.

Søren Andersen, 55 år, Vordingborg

Station2. Jeg kan også lide programmer på Zulu med comedy som Linda P Show. Og så kan jeg lide dokumentarer generelt, lige fra dyreprogrammer til samfundsprogrammer. Jeg ser desværre en del fjernsyn, men kunne godt tænke mig at bruge tiden på noget andet.

Hvad kan du godt lide at se i fjernsynet?Sådan svarede beboere i Vordingborg, Rønnede og TørringTEKST & FOTO: Jacob Nielsen

Jeg kan godt lide madprogrammer med Jamie Oliver, Brødrene Price og Masterchef. Jeg ser også dokumentarprogrammer og har lige set en om Christiania, som jeg synes var spændende. Vi streamer mest, så vi ser det, vi vil, når vi har lyst. Vi abonnerer på Netflix, TV2Play, ViaPlay og så selvfølgelig DR.

Jeg ser mest utraditionelle sportsgrene som eksempelvis snooker. Og så ser jeg gamle danske film op til 1975. Det er mest Dirch Passer og Morten Korch. TV2 Charlie er min underholdningskanal. Der kan jeg specielt godt lide at se dansk schlager musik. Jeg ser også tysk fjernsyn, for de har de store musikshows.


26

Bente Mortensen, 61 år, Tørring

Lene Winkel, 61 år, Vordingborg

Jeg kan godt lide at se madprogrammer og de populære serier. Vi ser mest danske programmer, men ser selvfølgelig også amerikanske serier. Vi plejer at se Nak og Æd, hvor de først fanger maden og så tilbereder den bagefter og Havana, hvor de sejler rundt omme på den anden side af jorden. Det er nogle gode programmer. Vi ser egentlig ikke så meget fjernsyn, da vi har den mindste tvpakke.

Dokumentar og naturprogrammer. Og programmer om menneskelige problemer. Jeg er pædagog og kan blandt andet godt lide at se programmer, der går bag om samfundets problemer. Eksempelvis kan jeg godt lide Lisbeth Zornig og de programmer, hun laver. Og så ser jeg Clement på DR2. En gang imellem smækker jeg også benene op i sofaen og ser en amerikansk film.

Jens Pedersen, 67 år, Vordingborg

Jeg ser krimifilm og Nyhederne på TV2 og senere TV Avisen på DR1. Jeg følger med i, hvad der sker derude. Jeg ser normalt ikke så meget fjernsyn og ikke noget før kl. 18.00. Om sommeren ser jeg stort set ikke noget fjernsyn, der vil jeg hellere være udenfor, mens det er lyst.

Anders Peder Nørrgaard, 84 år, Tørring

Jeg ser mest nyheder og udenlandske programmer om naturen og dyr. Og så ser jeg helst udenlandske programmer og film, for så er der undertekster på. De danske skuespillere mumler, så det ikke er til at forstå. Vi ser fjernsyn hver dag, og nyheder er det eneste faste, vi ser.


27

Vind en æske chokoladeKrydsordsløsningen skal være os i hænde senest den 1. august 2016. Send løsningen til Kommunikations af delingen, Gl. Køge Landevej 26, 2500 Valby i en kuvert mærket ”Krydsord”. Eller send en mail til os på [email protected]. Vinderne får direkte besked, og løsningen kan ses i næste udgave af Lejlighedsvis.

Sidste krydsordsløsning var: MESTERKOKVinder: Inge Palsø fra Brøndby

KRYDSORDSLØSNING:

NAVN

GADE

POSTNR. OG BY

KRYDSORD: Hanne Reffelt, Opgavebureauet

Find farverne frem, og mal den lille sprutte


28

lejlighedsvis juni 2016

Documents