lejlighedsvis - september 2010

S e p t e m b e r 2 0 1 0

4 Truslerne ramte hårdt

For travlt til netværk?17 26 Test din

egen tryghed

Utryghed skal bekæmpes med liv

Per Larsen:

UdgiverLejerboGl. Køge Landevej 262500 Valby

Tlf. 70 12 13 [email protected]

redaktionAnsvarshavendePalle Adamsen

KommunikationschefTine Staun Petersen

KommunikationskonsulentTerkel Kunding

KommunikationsmedarbejderLise Larsen Sodborg

GrafikerTine Larsen

trykkeriEks-skolens Trykkeri Aps

OplagDer trykkes 40.000 eksemplarer af Lejlighedsvis. Koncernmagasinet udkommer 3 gange om året til alle Lejerbos beboere.

Næste nummerOmdeles til alle Lejerbos hustandei november/december 2010

ForsideFoto taget af Jacob Nielsen

papirLejlighedsvis er trykt på papiret Profi silk, som er godkendt til svanemærkede tryksager

velk

om

men

Tryghed og glæde ved at bo er afgørende for vores liv. Jeg tror ikke, at en god bolig pr. automatik skaber et godt liv, men en dårlig bolig eller dårlige omgivelser kan skabe et dårligt liv. Desværre bliver det gode

liv ofte udfordret. Nabochikane, konflikter mellem enkelte eller flere, utryghed, trusler, hærværk og vandalisme er blevet en del af vores hverdag. Vores evne til selv at løse konflikterne er også under

pres. Den tid er forbi, hvor en afdelingsformand eller en ejendoms-funktionær med et stift rettet blik kunne sætte tingene på plads. Den negative adfærd lader sig ikke tæmme af ”gammeldags” autoriteter.

Som ansvarligt boligselskab vil vi gøre, hvad der står i vores magt: Vi kan efter lovgivningens rammer give advarsler, gøre lejemål betinget og i ekstreme tilfælde opsige lejemålet. Vi kan råbe vagt i gevær, og vi kan sætte adresse og fokus på problemerne. Det gør vi fx, når vi kontakter sociale myndigheder og politi. Men i mange tilspidsede situationer kan vi desværre ikke gøre meget mere, end den enkelte beboer eller afdelingsbestyrelse kan.

Vi kan dog gøre rigtig meget i vores boligområder, når det handler om tryghed – både gennem fysiske investeringer og gennem råd-givning og oplysning. Vi vil også fortsætte med at være tryghedens vagthund på alle de fronter, som vi kan påvirke, og vi vil også gå forrest med nye initiativer, hvis det viser sig nødvendigt. For en bolig skal også kunne være et trygt hjem. Det sted hvor beboernes netværk og identitet er.

Både bolig og hjem

Vi kan råbe vagt i gevær, og vi kan sætte adresse og

fokus på problemerne.

iND

ho

lD

3

Lejlighedsvis / Sept. 2010 / /

insistér på den gode stemning hvis beboerne indtager gårdmiljøerne, bliver risikoen for hærværk og

ballade betydeligt mindre, mener Per larsen.

vores hjem under lup Der er både tendenser i og forklaringer på, hvordan vi gør vores bolig

til et hjem. og der bliver endda forsket i det.

8

12

Der skulle nærmest være bloD på DørtrinnetTrusler satte en stopper for næ-sten 40 års bestyrelsesarbejde.

GløDepæren er slukket: haloGen oG DioDe er tænDtFind ud af hvilken type elpærer, der passer bedst til dit behov.

utryGheD skal bekæmpes meD livPer larsen har en række bud på, hvordan boligområderne bliver mere trygge.

hjem kære hjemDer skal mere end en bolig til at skabe et hjem, mener forsker Mette Mechlenborg.

hvaD skal Der til for at Du føler DiG hjemme?Se hvad beboere i Tinglev, hille-rød og på Frederiksberg mener.

forskninG: skaf DiG et netværkNetværk giver tryghed og hjælper, når du har brug for det.

har Du for travlt til netværk?Erfaringer fra Amager viser, at netværk nedbryder fordomme, men kræver tid.

re-tænk reolenFire sjove eksempler på hvordan en moderne reol kan se ud.

kan man byGGe siG til tryGheD?Tryghedsekspert tjekker to meget forskellige lejerbo-afdelinger.

ny lanDsformanD: jeG skal være binDeleDDetMød lejerbos nye topfigur, landsformand Kenneth høfler.

initiativprisen uDDeltVinderne har udmærket sig inden for temaerne klima/miljø og demokrati.

test Din tryGheDTest dig selv: hvor tryg er du?

kryDsorDGæt med og deltag i konkurren-cen om en æske chokolade

4

6

8

12

14

16

17

18

20

24

25

26

28


4

der skUlle nærmest være blod på dørtrinnetHelmer har været afdelingsformand i afd. 10 i en menneskealder. Det stoppede brat, da det en eftermiddag ringede på døren, og truslerne haglede ned over ham. Desværre er Helmers oplevelse ikke enestående; vold, trusler og hærværk mod naboer, ansatte og beboerdemokrater er ikke længere så sjældent i de almene boliger. Det kan ikke stoppes af en enkelt, men kræver handling fra både naboer, boligselskab og myndighederne.

En eftermiddag i januar ringer det på døren hos hel-mer og hans hustru Birte. Uden for står en mand i mili-tærtøj. Så snart døren bliver åbnet, begynder manden at skælde voldsomt ud, råbe og skrige. Det er helmers skyld, at manden ikke må holde hund, mener han. i en pause mellem udfaldene får helmer spurgt, hvor manden bor henne. ”Det rager ikke dig, men jeg bor her i ejendommen”, er svaret. larmen fra døråbningen får Birte til komme ud i entreen. ”Nå, så du er gift. Ja, jeg er ikke færdig med jer to”, lyder afskedssalutten. helmer er skuffet og vred over det uventede, vold-somme angreb. Birte er bange. hun vil flytte. Men hel-mer mener ikke, at en enkelt hændelse skal have lov at få så drastiske konsekvenser. han lover dog at trække sig tilbage fra bestyrelsesarbejdet. Næsten 40 års aktiv indsats for beboerne i afdelingen er dermed slut.

Det her var alvorligt

"Jeg har oplevet lidt af hvert i min tid som bestyrel-sesformand: Stoppet husspektakler, fået psykisk syge

i behandling og fået skideballer af beboere, der var utilfredse over et eller andet. Men det her var alvor-ligt", siger helmer.

"Det var klart for mig, at der var tale om en beboer, som var syg. og syge mennesker skal behandles. Det er formålsløst at skrive et brev om, at hvis det sker igen, bliver vedkommende smidt ud. Nissen flytter jo med".

"Jeg ringede til politiet for at høre, hvad jeg skulle stille op. Men de sagde til mig, at så længe der ikke var sket noget, var det påstand mod påstand. hvis han havde knaldet mig en, havde det været noget andet. Men der skulle nærmest være blod på dørtrinnet".

opbakning og handling

helmer har fået masser af opbakning fra beboerne i afdelingen, der kom med blomster, ringede og kom forbi. lejerbos driftschef tog ud og sikrede sig, at hel-mer havde det godt.

"Det var rart, men det ændrer ikke noget, hvis der ikke tages fat om problemet. og i det her tilfælde altså at kommunen og psykiatrien kommer ind over. i andre tilfælde er det politiet og domstolene, der skal på ba-nen. og her har boligselskabet en rolle i at få fortalt de øvrige instanser, at der er et problem, de skal tage sig af. Vi skal forlange, at myndighederne tager det alvorligt, men vi skal også selv gøre noget i boligsel-skaberne", mener helmer.

tekSt: T ine Staun Petersen • FOtO: CORBIS

hvaD Gør Du?

Hvis du oplever vold, trusler, hærværk eller chikane i din afdeling,

er det vigtigt, at du og dine naboer handler.

• Baksynligtopomdinbestyrelseogdinenaboer.

• Melddettilpolitiet,uansetdedårligeerfaringer.

Detervigtigtatfåproblemetsomfangfremilyset.

• KontaktLejerbosadministration,såvikanaftale,

hvordanvikanstøtteoghjælpe.

5


socialministeren svarer lejerbo

Lejerboshovedbestyrelseharskrevettilsocialministerenog

justitsministerenforatfådemtilattageproblemernemedvold,

trusleroghærværkialmeneboligeralvorligt.

SocialministerBenedikteKiærsvarede,atregeringenvilfremsætte

etlovforslag,somskalgivefogedretternemulighedforhurtigtat

kunne afgøre sager, hvor der oplagt er grundlag for at ophæve

lejeaftalen,fxpågrundafchikane,hærværkellervold.

Ministerenskriverogså,atmanvilsepåfristerforforkyndelseraf

sigtelser,ogatDomstolsstyrelsenvildrøftemedbyretspræsidenterne

atfåprioriteretdenslagssagerhøjtibyretterne.

inGen tolerance i københavn

IenKøbenhavnskafdelingoplevedemanforkorttidsiden,aten

ansat blev overfaldet af en gruppe unge beboere.

DetfikLejerbokøbenhavntilatsendealleorganisationensbeboere

etbrevom,atdervilblivetageinitiativtilatsmidehelefamilierudaf

dereslejligheder,hvisenaflejemåletsbeboerebegåralvorlig

kriminalitet.Samtidigvildepågældendefamilierikkekunnefåen

boligiLejerboKøbenhavnfremover.


6

A-pærer:Gengiverfarverligesågodtsomglødepæren

A-pærer lærte vi først at kende som sparepæ-rer, og de ligner den traditionelle glødepære i udformning. Den store fordel er, at A-pærer holder i mange flere timer og bruger 75 % mindre strøm end glødepærer. Desuden gen-giver de farverne ligeså godt som glødepæ-ren, hvilket er vigtigt fx over spisebordet, hvor man gerne vil se sin mad i de rigtige farver.

Generelt fungerer A-pærer godt som loftsbe-lysning, ved arbejdsborde og i standerlamper. En ulempe er dog, at A-pærer ikke tænder med det samme, men skal ’varme op’ i lidt tid inden de giver fuldt lys.

Glødepæren er slukket: halogen og diode er tændt

Glødepærer, som tidligere har været de mest anvendte elpærer i Danmark, er nu ikke længere mulige at købe i butikkerne i hele EU. Derfor skal vi finde andre pærer til vores lamper. Men hvad type pære skal vi vælge? Vi har samlet lidt information om de tre forskellige typer pærer, du nu kan vælge mellem.

HUSK!

Hvis du bruger A-pærer skal du aflevere

dine brugte pærer på genbrugssta-

tionen. A-pærer indeholder nemlig

en lille smule kviksølv, og må ikke

smides i skraldespanden. Også dioder

og halogenpærer kan du aflevere på

genbrugsstationen, så de kan blive

genbrugt.

tekSt: Lise Larsen Sodborg • FOtO: PHILIPS

7


Glødepæren er slukket: halogen og diode er tændt

halogenpærer: Tænder med det samme

halogenpærer kender vi fra de meget populære spotlamper, men de kan nu også fås med skruesok-kel til almindelige fatninger. ligesom A-pærer hol-der halogenpærer i mange timer og giver en god farvegengivelse. De er derfor gode til steder, hvor det er vigtigt at se farverne rigtigt som fx over spise-bordet eller ved makeup-spejlet.

Ulempen er dog, at halogenpærer bruger mere end dobbelt så meget strøm som A-pærer og derfor ikke egner sig til steder, hvor lyset er tændt længe og ofte. Til gengæld tænder halogenpærer med det samme.

Diodepærer:har en levetid på helt op til 50.000 timer

Endelig er der også diodepærer, der i modsætning til de to andre typer er meget retningsbestemt. Dioderne er derfor meget gode at sætte i fx spots eller som arbejdslys. i dag er man nødt til at købe de dyre diodepærer for at sikre en tilfredsstillende gengivelse af farver, men det kan sagtens være, at vi i fremtiden kan få bedre diodepærer, end vi har i dag.

Den helt store fordel ved diodepærer er deres enorme levetid på helt op til 50.000 timer, hvilket er 50 gange længere end de gamle glødepærer og giver en besparelse i el på 50-80 % i forhold til glødepærerne. ligesom halogen-pærerne tænder diodepærer med det samme.

læs mere omdeforskelligetyperelpærer på

www.elsparefonden.dk

kilde: elsparefonden

8


”Man sender et klart signal om, at her bestemmer vi"

9


Find bolden frem, tænd op i fællesgrillen, og ryk festen ned på plænen. Sådan lyder opfordringen fra Per Larsen, der både som chefpolitiinspektør og konsulent hos Københavns Kommune i mange år har arbejdet med tryghed i nærmiljøerne. Ifølge ham kommer trygheden helt af sig selv, hvis der er gang i gården.

Rejsendeitryghed.

hvis der kun skulle stå én titel på Per larsens visitkort, måtte den næsten lyde sådan. Efter i en lang karriere hos politiet at have arbejdet for ro og orden i de københavnske ga-der, er han nu begyndt på næste kapitel i sit arbejdsliv.

Da chefpolitiinspektøren for nylig gik på pension, var Københavns Kommune hurtige til at tilbyde ham et job i enheden Center for Sikker By. i den nye rolle har han blandt andet et tæt samar-bejde med boligforeninger om, hvordan man skaber mere tryghed for alle. og selvom han understreger, at der ikke er nogen standardopskrifter, tør han alligevel godt komme med nogle bud på, hvordan man gør nærområderne mere trygge for alle:

”Jeg læste for nylig i en undersøgelse, at en ret stor del af befolkningen føler sig utrygge ved at være i deres eget hjem om aftenen og om natten. Det går jo slet ikke. Det mener jeg ikke, vi kan leve med som samfund. På den måde er folks livskvalitet jo fuldstændig smad-ret. Vi er simpelt hen nødt til at lave om på det, og det tror jeg primært, man kan gøre ved selv at være mere åben.”

Per larsens teori er, at jo flere sjove ting, der sker i et område, og jo mere liv, der er i gaderne, desto mindre indbyder det til, at bander eller andre utilpassede ele-

menter terroriserer det.

”Beboerne skal generobre det of-fentlige rum. hvis de sørger for, at der hele tiden er liv, og der er godt gang i aktiviteterne, så giver det ikke ret meget bevægelsesfrihed til de bavianer, der gerne vil gøre andre utrygge. Man kan godt kal-

de det en form for omvendt mobning, hvor de utilpas-sede typer ikke får lov at sætte dagsordenen,” siger han.

Rykfestenudenfor

Det er til evig debat, hvad man skal gøre for at skabe mere tryghed i nærområderne. Både kameraovervåg-ning og mere politi nævnes ofte som vejen frem. Per larsen afviser ikke, at der enkelte steder kan være brug for en særlig indsats på den front. Men hans pointe er, at den slags tiltag først bliver nødvendige, når det er gået rigtig galt. hvis man skal sætte ind før, er der ikke noget, der er lige så effektivt som den indsats, beboerne selv kan yde:

tekSt: Tommy Heisz • FOtO: Jacob Nielsen

Utryghed skal bekæmpes med liv

”Man skal huske på, at procentmæssigt, så er det en forsvindende lille del af ungdommen, der skaber problemer for andre"

”Det offentlige rum skal helst indbyde til, at man indtager det.


10

”Utryghed skal bekæmpes med liv. Man kan komme rigtig langt, hvis man selv er mere udadvendt. Når vej-ret er godt, og lejligheden byder sig, handler det om at slæbe grillen ned i gården i stedet for at sidde og kuk-kelure oppe på altanen. De gode gårdmiljøer er dem, hvor der sker noget. hvor man rykker festen udenfor, hver eneste gang man har mulighed for det. På den måde sender man også et klart signal om, at her be-stemmer vi – og vi insisterer på, at der skal være god stemning. Det er meget bedre, end at gården bare lig-ger øde hen, og at der så en gang imellem kommer en bande og hærger.”

Ikke alle gider slikke sol

indsatsen fra beboerne gør det selvfølgelig ikke alene. Per larsen mener, at det er vigtigt, at boligforeningen bakker op ved at gøre udearealerne så attraktive som muligt:

”Det offentlige rum skal helst indbyde til, at man ind-tager det. Det kan for eksempel være ved at anlægge boldbaner, lege-pladser og den slags. Tiltag, som ikke behøver ko-ste alverden, men som er med til at gøre det til et rart sted at være og som animerer til, at man foretager sig noget sammen. Det er jo ikke alle, der gi-der bare sidde på græsplænen og slikke sol.”

Vedligeholdelsen af de fælles arealer er også noget, der betyder meget for trygheden. Spørger man Per larsen, hvad der kan gøre en garvet politimand som ham utryg, så handler det netop om misligholdte steder:

”Det kan godt være, at mange mener, det ikke er så al-vorligt, men jeg kan mærke, at det gør mig lidt utryg, hvis der er graffiti eller anden hærværk. Det gør noget ved et sted. Det signalerer, at her er der ikke styr på tingene, og det er også med til at opildne balladema-gere til at lave mere af den slags. Jeg føler mig klart

Løb dig trygSomivrigløberliggerPerLarsenogsåindemedenalternativ

opskriftpå,hvordandukanfåmeretryghediditliv.Dethand-

lerganskeenkeltomatfåløbeskoenepå:

”Jegkanmærke,atløbgivermigenstortryghed.Detgivermig

bådeenkanongodfysikogenindrero.Detgiversimpelthenet

mentaltoverskudatbrugesigselvpådenmåde,ogderforfår

manogsåmereoverskudtilatdeltageisocialesammenhænge.

Samtidiggiverdetmigetandetforholdtilmitnærmiljø,atjeg

løbersåmeget.JegharsetalledesmågaderiValbypåmine

løbeture,ogjegmøderallemuligemennesker,derhilseroger

glade.Jegføler,atjegkenderbådeminenaboerogdem,der

borlidtlængerevæklidtbedre,ogdetfårmigogsåtilatføle

migmeretrygihverdagen.”

Per Larsen Larsen(f.1945)var indtil januar2010chefpolitiinspektørved

KøbenhavnsPoliti.Hanhartidligereværetoperativcheffor

PolitietsEfterretningstjeneste.I2009varhanøverstbefalende

iforbindelsemedCOP15-topmødetiKøbenhavn.Pr.1.februar

2010erPerLarsenblevetansatiKøbenhavnsKommunesban-

deenhed,CenterforSikkerBy.

11


mere tryg, hvis græsset er slået, busken er klippet, og belysningen virker. Sådan tror jeg, der er mange, der har det – det viser alle undersøgelser også.”

Tjekdintolerance

Per larsen er indforstået med, at veltrimmede plæner og en tændt grill ikke ændrer på, at der er utilpassede unge, der har lyst til at lave ballade. Dem skal man sta-dig arbejde med, og det er netop det, der er Per larsens opgave hos Københavns Kommune. Men hans mange år med fingrene i bandekriminalitet har også lært ham, at det er et fåtal, der for alvor udgør et problem.

”Man skal huske på, at procentmæssigt, så er det en forsvindende lille del af ungdommen, der skaber pro-blemer for andre. Derfor tror jeg også, det kan være ret sundt at kigge indad, når det handler om tryghed. For det hele er måske ikke så farligt, som det først tager sig ud. Det kan godt være, at de unge fører sig frem og er larmende. Men det gjorde vi altså også, da jeg selv var ung i Sydhavnen, skal jeg lige hilse at sige.”

Per larsen opfordrer til, at man ser på sin egen toleran-cetærskel. For det kan godt være, at de unge er markan-te i gadebilledet, og at støjen er generende, men det

er ikke nødvendigvis noget, der behøver gøre almindelige bor-gere utrygge:

”Der er et gammelt ordsprog, der siger, at hvis du er bange for en hveps, så kom-mer den sgu! Den kan mærke, at du er bange, og derfor bli-

ver den tiltrukket af dig. hvis de unge kan se, at du er ved at skide i bukserne af skræk, så er det måske sjovere for dem at køre den langt ud. Men hvis du kommer og udstråler ro, fordi du føler dig tryg indeni, så skal de nok holde sig væk.”

”Der er et gammelt ord-sprog, der siger, at hvis du

er bange for en hveps, så kommer den sgu!

Den kan mærke, at du er bange, og derfor bliver den

tiltrukket af dig.”

f a k t a


12

HJEM KÆREHJEM

Det lyder måske underligt, men faktisk er det ikke sikkert, at vores bolig også er et hjem for os. Det kræver nemlig en indsats at gøre boligen til et hjem.

13


Mette Mechlenborg forsker på Syddansk Universitet i odense i vores opfattelse af hjemmet, og hvad der skal til, for at vi føler os hjemme i vores bolig. For hende er der en klar forskel på en bolig og et hjem:

”Boligen står der, før du flytter ind. og den står der også, når du flytter ud. Du kan fylde den ud med alle mulige ting, men en bolig er en bolig, uanset om nogen bor i den eller ej. Et hjem er kun et hjem, hvis nogen siger, det er det.”

har man først gjort boligen til et hjem, kommer der med tiden også en følelse af tryghed ved at være og leve i sin bolig:

”Når man flytter ind, pakker man sine ting ud, men man føler sig aldrig helt hjemme, før man kan stå ud af sengen om natten, styre uden om reolen, ud på toilettet og tilbage igen og nærmest ikke huske, at man har været afsted. Så er man blevet fortrolig med stedet, man er blevet tryg, og boligen er forvandlet til et hjem.”

Samtalekøkken og flydersofaer giver hjemlig tryghed

Vi bruger meget energi på at gøre vores bolig tryg og hjemlig. og ofte er det helt konkrete rum og møbler, vi bruger for at opnå det:

”De seneste år har vi virkelig dyrket sam-talekøkkenet. Det ligger jo i selve ordet, at køkkenet ikke længere bare handler om funktion. Køkkener i dag er bygget til me-get andet end bare at lave mad i, det er også et sted, hvor vi har samtaler. Det er et eksempel på, at vi i dag indretter vores hjem med fællesrum, hvor det sociale er meget vigtigere end tidligere.

Man kan også se det på indretningen. Før havde vi sofaer, man kunne sidde oprejst, udstrakt og pænt i. i dag har vi flyderso-faer, hvor vi kan sidde og snakke sammen, spise mad og spille kort. Vi vil være sam-men hele familien.

og så er der vores stil. Tidligere skulle den pege fremad, hvor alt det nye var det rig-tige, og det skulle være strømlinet og læk-kert. Nu er det helt okay at finde gamle, antikke møbler frem fra gemmerne. Mor-mors lænestol har i dag noget hjemligt over sig, som vi godt vil have ind i vores eget hjem,” fortæller Mette Mechlenborg.

hjemmet viser, hvem du er

i dag har de fleste danskere mulighed for at præg deres eget liv. Det betyder, at vi konstant skal træffe en masse valg – også i vores bolig:

”i hjemmet har du mulighed for at stykke alle mulige komplekse ting sammen. Du kan have hele din historie og din person-lighed i dit hjem. Fx ved at vælge nogle ting ud fra farfars skrivebord og sætte sammen med det nyeste af det nye, så du hele tiden kan se i dit eget hjem, hvem og hvor i dit liv du er, og hvilke værdier du har. Der er en masse muligheder i det – og ingen umiddelbare begrænsninger andet end dem, der er i os selv,” slutter Mette Mechlenborg.

Så det er altså ikke for sjov, at vi slæber alle arvestykkerne med, når vi flytter. Vi gør det kort sagt for at skabe os et hjem, hvor vi kan være trygge og virkelig føle, at vi hører til og kan slappe af.

tekSt: Lise Larsen Sodborg • FOtO: Colourbox

METTEMECHLEnBORGerCand.mag i

modernekulturstudierogskriver lige

nupåenph.d.omvoresopfattelseaf

hjemmetogboligen.

På www.dr.dk/danskernesakademi

kan du under ’Forelæsere’ finde mette

Mechlenborgogsehendesforedragom

voresdyrkelseafhjemmetidesenereår.

hjemmet på tvSidenårtusindskiftethardanskernefå-

etenfornyetinteresseforatgørederes

boligertilhjem.Etsted,hvordetharsat

sittydeligpræg,erpåtv-programmet.

I2000komdetførstedanskeboligpro-

gram,Roomservice,påTV2.

Ogsåeksploderededet!2004vardetår

medflest,nemlighele12danskebolig-

programmerpåtv.Såmankanvirkelig

sige,atvigenopdagedehjemmetogbo-

ligenogbegyndteatinteressereosforat

indrettedet–medlidthjælpfradesig-

nereogandreeksperterpåtv.

Kikki Pedersen, 37 år, med døtrene Cam

illa og Michelle på 8 år,

Frederiksberg

Ayoe Lüchau, 47 år, H

illerød

Conny Rasmussen, 47 år, Tinglev

Skal der være noget særligt i din bolig eller

ditboligområde,foratdufølerdighjemme?

Finddenneartikelpåwww.lejerbo.dkunder

nyhederogtilføjdinkommentarikommen-

tarfeltetihøjreside.

hvad siger dU ?

kommentér på


14

hvad skal der til, for at dU føler dig hjemme ?sådan svarede de i hillerød, tinglev og på frederiksbergtekSt & FOtO: Jacob Nielsen

Jeg kan godt lide, når der er hyggelig belysning og familiebilleder på væggene.

Og så prøver jeg at videreføre traditionerne fra min egen barndom med at pynte op til jul, påske og andre højtider.

Det er vigtigt, at mine piger føler sig hjemme, og når de gør det, gør jeg det også.

Mine fire unger og mine bøger, så er vi halvvejs i mål, og så min kat.

Meget mere behøver jeg ikke.

Det er vigtigt, at beboerne er med til at holde det pænt. Hvis det ikke er holdt pænt,

ville det godt kunne få mig til at flytte. Indenfor er der god udnyttelse af huset, og vores vinterstue er

guld værd. Den giver lidt mere plads, der er lunt, selv når det regner, og man har følelsen af

at være udenfor.

Mark Nielsen, 20 år, Hillerød

Burin Miftari, 18 år, med sine to brødre, Frederiksberg

Erling Andersen, 74 år, Tinglev

Boas Olsen, 56 år, Frederiksberg

15


Det er vigtigt, at jeg har min kone og min hund hos mig. Og så betyder det også noget, at vi må

lave, hvad vi vil, med huset. Jeg har fx sat markiser op og bygget min egen udestue.

Det er vigtigt, at der ikke er larm, og der

skal være tryghed og gode naboer. Inde i lejligheden skal der være lyst, og vi skal

kunne se fjernsyn og spille FIFA.

Der skal være lidt natur og lidt græs og en legeplads til min søn. Det er

også vigtigt, at der er ro og hyggeligt og ikke for meget trafik. Og så er jeg meget

glad for min sofa.

Hjem er, hvor man kan gøre, hvad man har lyst til og være sig selv.

Og så er det vigtigt, at man har gode naboer, som man kan snakke med og hilse på hinanden.

Jeg har fået klager uden at vide, hvem der harklaget, og hvad jeg har gjort.

Så føler man sig ikke så meget hjemme.

TRYGHEDSPAKKENEtværktøjtilstørretryghed

Lejerboharudvikletenrækkeredskaber,derafdækkerbehovetfortryghedsskabendeinitiativer.Vikanbl.a.arrangeretryghedsvandringer,seminareromtryghedogtryghedsundersøgelserblandtbeboerne.

Hvisdinafdelingerinteresseretiatfåhjælptilatgøretryghedenbedreijeresboligområde,sålæsmerepåwww.tryghedspakke.dk.


16

et godt netværk er afgørende, når du har brug for hjælp. Sådan lyder resultaterne fra en forskningsundersøgelse.

forskning: skaf dig et netværk

Undersøgelsen konkluderer, at sociale netværk (fx na-boer) har stor indflydelse på folks oplevelse af tryghed. Det er fra de sociale netværk, at man kan hente hjælp under kriser.

Så længe man har gode netværk, kan man regne med at få praktisk hjælp og psykologisk støtte. hvis man fx bliver syg, mister en af sine nærmeste eller møder andre alvor-lige problemer.

Det vigtigste ved netværket er, om man har tillid til, at de hjælper, når der er behov. På den måde er det tryggeste netværk ofte ens egen familie, mens kolleger og bekendte fra fx foreningslivet ikke giver tryghed i samme grad.

59 % af danskerne føler sig grundlæggende trygge, viser undersøgelsen. hvis man fx kun har ét stærkt eller flere mindre stærke netværk, så føler man sig kun nogenlunde tryg. 25 % af danskerne falder inden for denne kategori. Kun 1 % af danskerne føler sig grundlæggende utrygge.

Undersøgelsen peger også på, at der er andre ting, der kan hjælpe på ens tryghed end blot et stærkt netværk. her har de bl.a. kigget på betydningen af livstilfredshed, helbred og økonomi.

Du kan læse mere om undersøgelsens resultater på www.trygfonden.dk. Den er udført for Trygfonden af forskere fra Roskilde Universitets Center.

tekSt: Terkel Kunding

D ro p ut r yg h ed en!

17


En sommerfest er ikke bare en festlig lejlighed til at hygge og slappe af. Det er også en tryghedsskabende aktivitet. Sådan lyder filosofien fra Deniz Deveci, der er boligsocial medarbej-der i lejerbo.

”i dagligdagen møder man ikke så mange af sine naboer. Der-for skal der være afbræk, hvor man tager sig tid til at komme hinanden ved. Det er her, at fordomme nedbrydes, og grun-den bliver lagt til tryghed i hverdagen,” fortæller Deniz Deveci.

hans erfaring er fra afdelinger på Amager, hvor han har startet projekter i holmbladsgade og nu i islandsgården. Projekterne er mindre dele af et samlet projekt med titlen ”Fra hærværk til netværk”.

Men hvordan opstår utrygheden, når vi ikke kommer hinanden ved?

”Jeg har bl.a. oplevet, at flere beboere var bange for at sige noget til børn, der larmede i gården. Men efter at de var sam-

men til nogle af vores arrangementer, er fordommene for-svundet. Nu hilser de på hinanden og er ikke utrygge som tidligere,” beretter Deniz Deveci.

Der skal altså bare arrangeres en række fester, så kommer netværket af sig selv?

”Nej, det er ikke nok bare at arrangere festerne, der skal hårdt benarbejde til. Man skal vide, hvordan man får de forskellige grupper af beboere til at komme. Et opslag i opgangen er ikke altid nok. Jeg har fx gode erfaringer med at stemme dør-klokker.”

”Desuden forsøger vi at få beboerne til at tage ejerskab for aktiviteterne i afdelingen og for afdelingen som helhed. På den måde kommer de til at føle ansvar for afdelingen og de andre beboere — og det skaber tryghed og trivsel,” slutter Deniz Deveci.

tekSt: Terkel Kunding • FOtO: Jacob Nielsen

Når folk har for travlt til at snakke med hinanden, har trygheden de sværeste vilkår. Det viser erfaringerne fra boligsociale projekter på Amager.

D ro p ut r yg h ed en!


18

tekSt: Lise Larsen Sodborg • FOtO: Muuto.com, Normann Copenhagen, Wisdesign.se, Sticklebook

muuto otoDet skandinaviske designfirma muuto har med Oto-reolen givet deres bud på en moderne bogreol. Du bestemmer selv, hvordan reolen skal se ud – der er nemlig uendeligt mange forskellige muligheder for at samle og forme reolens ringe.

[Oto koster 2.995 og kan bl.a. købes hos www.designdelicatessen.com.]

one step UpNormann Copenhagen har lavet et bud på en arvtager for den klassiske stigereol med deres One Step Up. Den ligner en wie-nerstige, men har 5 faste hylder, der findes i flere forskellige farver. reolen kan både stå op af en væg, eller bruges som en let og luftig rumdeler. [One Step Up koster 3.000 kroner, og du kan se en forhandlerliste på www.normann-copenhagen.com.]

engang skulle man lave reoler af gamle ølkasser. Så var det stigereoler, der var populære. I dag er der alternative og sjove bud på reoler og hylder. Vi har fundet et par stykker, som i hvert fald ikke ligner ølkasser…

Re-tænk Reolen

19


sticklebook picsHvad med en usynlig hylde til bøgerne? Sticklebook er en lille liste, der monteres på væggen. på listen sidder en masse små plastictænder som på en kam, der kan gribe fat om bøgerne, så de hænger og svæver på væggen. Sticklebook virker kun til paperbacks og kan købes på [www.sticklebook.com. Prisen er ca. 165 kroner + fragt.]

readers nestDen ligner et fuglehus, men er, som navnet antyder, en rede for bøger. Den lille hylde, der skal hænge på væggen, er perfekt at hænge ved sengen eller lænestolen. readers Nest har plads til et par bøger, og taget på fuglehuset kan bruges som bogmærke. [Readers Nest kan bl.a. købes på www.casashopping.dk og koster 445 kroner.]


20

kan man bygge sigtil tryg�hed

Arresølund

lidt uden for Frederiksværk ligger seniorbofællesskabet Arre-sølund, og tryghedsekspert Bo Grønlund er ikke i tvivl: her er trygt at bo! Efter en tur rundt i afdelingen har han faktisk svært ved at finde noget, der ikke er trygt.

Signalhuset

hvor seniorbofællesskabet i Frederiksværk er et meget trygt og godt byggeri, hvor alle lærer hinanden at kende, ser det lidt værre ud i Ørestad ved København, hvor kollegiet Signalhuset ligger. her undrer Bo Grønlund sig over både arkitektur og ind-retning. Fx forstår han ikke byggeriets mange svalegange, der giver beboerne meget lidt privatliv.

tekSt: Lise Larsen Sodborg • FOtO: Bo Grønlund

SigNALHUSET

KOLLEgiUM i ØRESTAd i KØBENHAvN

288 KOLLEgiEvæRELSER På 27 M2, HvOR MAN ER 4 OM

HvERT KØKKEN Og dELER BAdEvæRELSE 2 Og 2

ByggET i 2006

ARRESØLUNd SENiORBOFæLLESSKAB

LiggER UdEN FOR FREdERiKSvæRK i NORdSjæLLANd

SENiORBOFæLLESSKAB MEd 20 BOLigER

BOLigSTØRRELSER MELLEM 67 Og 90 M2

ByggET i 2005

i

De færreste af os er direkte utrygge, der hvor vi bor – heldigvis. Men hvordan bygger man, så beboerne bliver mere trygge? Vi tog en tur rundt til et par Lejerbo-afdelinger sammen med tryghedseksperten Bo Grønlund.

BOGRønLunDer uddannet arkitekt

oghararbejdetmedbyplanlægningog

tryghedimereend35år.

CARPORTENS TAg ER LAvET AF TAgPLAdER,

SOM SLiPPER LySET iNd. dET ER EN RigTig gOd

LØSNiNg, iFØLgE BO gRØLUNd, FOR HviS dET

vAR ALMiNdELigT TæT TAg, viLLE dET LET BLivE

MØRKT Og UTRygT MEd dEN KRAFTigE KON-

TRAST MELLEM dET MØRKE iNdE i CARPORTEN

Og dET LySE UdENFOR.

HELE AFdELiNgEN ER OMKRANSET AF ET LAvT TRådHEgN, MEN HvER BOLig HAR OgSå EgET

STAKiT Og HæK. gENERELT SKAL MAN SKAL PASSE På MEd AT SæTTE ET STAKiT OP, SOM

MAN iKKE KAN SE HENOvER. dET KAN BLivE LidT UTRygT, HviS iNgEN Fx KAN SE EN Tyv i

HAvEN UdEFRA.

FæLLESHUSET LiggER MELLEM vEjEN Og

BOLigERNE Og HAR viNdUER Ud MOd

CARPORTEN. dET givER STOR TRygHEd,

dA FæLLESHUSET ER MEgET BRUgT, Og

dER dERFOR OFTE ER FOLK TiL AT HOLdE

LidT ØjE MEd BiLERNE.

NåR MAN i FORvEjEN HAR MEgET gLAS i

HUSETS FACAdE, KUNNE MAN LigESå gOdT HAvE

gLAS i dØREN, Og Få UdSyN Og KONTAKT. dET

ER SELvFØLgELig vigTigT, AT dER ER EN gOd

LåS På dØREN MEN dET ER iKKE MERE SiKKERT

ELLER TRygT MEd EN SOLid, MØRK dØR ENd dET

ER MEd gLAS.

BygNiNgERNE i ARRESØLUNd ER PLACERET

RigTig gOdT MEd CARPORT Og FæLLESHUS

vEd SidEN AF HiNANdEN vEd iNdgANgEN TiL

OMRådET. Og FORdi BOLigERNE LiggER i ET

LidT SKævT ’v’, ER dER iKKE LANgT FRA dEN

ENE SidE TiL dEN ANdEN.

BEBOERNE viL HURTigT FiNdE Ud AF, HvEM

dER BOR LigE OvERFOR Og KAN PASSE LidT På

HiNANdEN. Og dET AT HAvE ET gOdT NABOSKAB

ER NOgET AF dET vigTigSTE, NåR vi SNAKKER

TRygHEd i BOLigOMRådERNE.

ARRESØLUNd SENiORBOFæLLESSKAB

"idEEN MEd BALKONER Og SvALEgANgE HELE vEjEN RUNdT

viRKER SOM ET UNdERLigT dESigN TiL EN BygNiNg

SOM SigNALHUSET.

FRA SvALEgANgEN KiggER MAN NEMLig LigE diREKTE iNd TiL

BEBOERNE gENNEM STORE viNdUER, dER gåR FRA gULv TiL LOFT.

dESUdEN ER dET SOM OM FLUgTMULigHEdER i FORBiNdELSE MEd

EvENTUEL BRANd Og BESPARELSER På TRAPPER Og ELEvATOR

HELT HAR dOMiNERET UdFORMNiNgEN, "

MENER BO gRØNLUNd.

”jEg KAN gOdT FORSTå, AT BEBOERNE

TRæKKER gARdiNERNE FOR. dET ER jO

NEMT AT KOMME iNd i OPgANgEN – dET

ER BARE AT HOPPE MEd, NåR ANdRE

gåR iNd TiL ELEvATOREN.

Og NåR dU FØRST ER KOMMET iNd

Ad HOvEddØREN, KAN dU gå RUNdT

På ALLE SvALEgANgENE Og KiggE

LigE iNd Og ENddA gå iNd Ad åBNE

viNdUER – dET Må viRKE LidT UTRygT, ”

KONSTATERER BO gRØNLUNd

dER ER FOR NyLigT BLEvET SAT

OvERvågNiNgSKAMERAER OP

FOR AT ØgE TRygHEdEN i

SigNALHUSET. KAMERAERNE

dæKKER BådE CyKELSTATivERNE

Og ALLE SvALEgANgENE Ud MOd

gåRdEN.

i STUEPLAN LiggER KOLLEgiETS vASKERUM, HvOR HELE ydERvæggEN

BESTåR AF viNdUER. dET ER ET gOdT vALg, FORi MAN Så KAN SE, HvAd dER

FOREgåR BådE UdEFRA Og iNdEFRA.

SigNALHUSET

23


MEd

KA

MPA

gN

EN ”Lid

T MERE A

F dET H

ELE”

FORM

idLER BO

LigSELSK

AB

ERNES LA

Nd

SFOREN

iNg

ET MERE N

UA

NC

ERET SyN

På d

AN

MA

RKS A

LMEN

E BOLig

ER.


24

Hele fire kandidater bejlede til posten som landsfor-mandiLejerbovedvalgetimaj.KennethHøflerløbafmedsejren,ogskaldermedværebeboernestopfiguriLejerbodenæstetoår.

Først og fremmest tillykke med valget, Kenneth. Hvad tænkte du, da stemmerne blev talt op på repræsentant-skabsmødet?

"Jeg havde det udgangspunkt, at hvis de ikke vælger dig,såerdetfordi,atduikkehargjortdetgodtnok.Såjegvarafklaretmed,athvisdevælgerenanden,nåja,såhardevalgtenandengodmand".

"Menjegharjoaltidvidst,atdetvariafdelingerneogorganisationerne,jegskullehaveminbasis.Ogdeterderfra,jegskalvirkesomdensamlendeperson". Hvad tror du, adskilte dig fra de andre kandidater til landsformandsposten?

"Påvalgmødernebrugtejegbareord,somtilhørerneforstod.Mankan josnakkeenmasseomaltdet,derliggerenpåhjerte,menhvisdu ikkeer i stand til atformuleredigmedfåord,såtrorjegbare,attilhørernebliver trætte".

Kan man som beboer mærke, at du er blevet landsfor-mand?

"Jegtrormere,atdetvilværesomafdelingsbestyrelseogsombeboerdemokrat,atdetkanmærkes.Mitjoberegentligatværebindeledmellemalledelokalefor-skellighederogsåvoreshovedbestyrelseogvoresad-ministration,sådanatviharetgodtbilledeaf,hvordandet er ude i landet".

Hvad er det bedste ved at bo i Lejerbo?

"nuerjegjosådanen,derharboetidensammeafde-lingsiden1975,ogidensammelejlighedsiden1978.Detbedsteharværetdenindflydelse,jegselvopleve-deatfå,dajegbegyndteatblandemigibestyrelses-arbejdet i afdelingen.Der fandtes jo ikkedet,vi ikkekunne lave".

"Detsammenhold,manskaber,nårmanarbejdesam-men,erjoheltunikt.Detkanjegmærke,atdererman-geafdelinger,derhar.Detkanværeutroligsmåting,manersammenom.Vistartedebaremedat laveenmurogengrill.Menindenvihavdesetosom,havdevilavetbåderækværkoglagtbrosten,sådanatvihavdetogrillgårde.Såjegharaldrignogensindesluppetbe-styrelsesarbejdetigen",slutterKenneth.

ny landsformand: Jeg skal være bindeleddetLejerbo har fået ny landsformand. Det blev en nordjyde med mange års erfaring som beboer, afdelingsformand og organsationsformand i Lejerbo. Her kan du møde Kenneth Høfler.

tekSt: T ine Staun Petersen • FOtO: Mikal Schlosser

25


Lejerbos initiativpris 2010 blev uddelt på landsrepræsentantskabsmødet den 18. maj. Prisen blev givet til afdelinger, der har udmærket sig inden for temaerne klima/miljø og demokrati.

initiativprisen Uddelt

hvem er lejerbos nye lanDsformanD?

KennethHøflerer65årogboriRughaveniAalborgsammenmedsinkone.

Han har to sønner og to børnebørn. Har været ansat i politiet, indtil han gik

påpensionfortoårsiden.Densmulefritid,derertiloversfraindsatsen

forLejerbo,brugerKennethpåatspillegolfpådeforskelligenordjyskebaner.

FørstepristilBrøndby

Førsteprisen på hele 15.000 kr. fik afdeling 603-0, Brokær i Brøndby Boligselskab. Begrundelsen for prisen var, at afdelingen i forbindelse med en større renovering har opsat solfangere på taget og isoleret ekstra godt. På den måde udnyttes ikke bare solenergien til gavn for miljøet, men også til fordel for beboernes fjernvarmeforbrug.

Andenpris til Frederiksberg

Andenprisen er på 10.000 kr. og gik til afdeling 203-0, Dan-marksgården på Frederiksberg. i Danmarksgården har de 13 forskellige klubber organiseret sig, så alle klubber er repræsenteret i et fælles aktivitetsforum, hvor de alle har lige meget indflydelse. Det giver gensidigt kendskab og forståelse, der både styrker beboerdemokratiet og den boligsociale indsats.

tekSt: T ine Staun Petersen • FOtO: Mikal Schlosser

hvaD laver en lanDsformanD?

Lejerboslandsformandstårispidsenforhovedbestyrelsen.Hanellerhun

vælgesaflandsrepræsentantskabetforentoårigperiode.Landsformandenleder

hovedbestyrelsensmøderogharenrækkeopgaversomdenøverstepolitiske

lederiLejerbo,ligefraansættelseafdirektionentilrepræsentativepligter.

kenneth Høfler

Spirepris til kolding

Spireprisen, der er på 7.500 kroner, gik til afdeling 101-0, Munkebo i Kolding. Afdelingen fik prisen for at arrangere en række formidlingsaktiviteter, der har været med til at gøre afdelingens miljøindsats konkret og nærværende for beboerne.

Tillykke til alle vinderne!

HER MOdTAgER EN gLAd KNUd-ERiK CHRiSTENSEN FØRSTEPRiSEN

På vEgNE AF AFdELiNgEN BROKæR i BRØNdBy. PRiSEN BLEv

UddELT AF BENT BUNdgAARd.


26

Test din tryghed

I bedste ugebladsstil er her en test, så du kan finde ud af, hvor tryg du er, der hvor du bor. Lidt for sjov, men også lidt for alvor.Princippet er enkelt: svar på spørgsmålene, tjek hvor mange point du har i alt og find den kategori, der passer med dine svar.

1. SNakker DU meD DINe NabOer, Når DU møDer Dem? a. Ja, vi snakker altid, hvis vi har tid b. Nej, jeg ved knap nok, hvordan de ser ud c. Vi hilser da lige på hinanden, men så heller ikke mere

2. FøLer DU DIG tryG, Når DU er aLeNe I DIN bOLIG? a. For det meste er jeg tryg, men jeg kan da godt blive lidt nervøs ved ukendte lyde osv. b. Ja, jeg er altid helt rolig, når jeg er alene hjemme c. Nej – jeg kan slet ikke lide at være alene!

3. er Der prObLemer meD LøSe HUNDe I DIt bOLIGOmråDe? a. Nej, der er ingen løse hunde. De hunde der er, har selvfølgelig snor på b. Ja, der er løse hunde, som løber rundt, og jeg er lidt bange for dem c. Ja, der er løse hunde, men de er søde, og jeg synes næsten, det er hyggeligt, de er der

?

kommentér på


27

Resultater 0-25 point

Manmåsige,atdererpladstilforbedringer.Detvilleværeenrigtiggodide,hvisduarbejde-

depåatføledigmeretrygiditboligområde.Hvisderermulighedfordet,kandufxdeltagei

arrangementeridinafdeling,somDenizsnakkeromiartiklenpåside17.Ellerdukanundersø-

ge,omderkangøresnogetveddetfysiskeidinafdeling,fxmedbelysningellerovervågning

ogsnakkemeddinafdelingsbestyrelseomdet.Fåtipstildenslagsforbedringeritryghedsre-

portagenmedBoGrønlundpåside20-22.

26-45 point

Fordetmesteerdufaktiskrigtigtryg,menderkanogsåsagtensværesituationer,hvordukan

blivelidtængsteligellermåskeenddabange.Ihvertfaldkandetblivebedre.Enidekunnevæ-

reattagedetoppåetafdelingsmøde,såallebeboernesammenkunnediskutere,hvadderkan

gøresfortryghedenijeresafdeling.Sefxpåwww.tryghedspakke.dk

46-70 point

Tillykke!Duerrigtigtryg,hvordubor.Duskalnaturligvisnydedintryghed,menduskaldogog-

såsørgeforatholdedetvedlige.Fxvedatdeltagevedafdelingsmøderne,hvordetbliverbe-

sluttet,hvordanafdelingenskalkørefremover,ogvedatdeltageisocialearrangementer,sådu

kan lære dine naboer endnu bedre at kende.

4. bLIver DU NervøS, Når DU SkaL paSSere eN GrUppe UNGe meNNeSker, Der Står SammeN? a. Næh, de må jo stå, hvor de vil, og de passer sikkert sig selv b. Ja, jeg går helst i en stor bue udenom c. Jeg tænker da over det, men går alligevel forbi uden at blive rigtig nervøs

5. HvIS DU Står OG maNGLer NOGet, Fx LIDt SUkker eLLer meL, vILLe DU Så SpørGe DIN NabO Om HjæLp? a. Nej – jeg kender dem jo slet ikke! b. Måske … c. Selvfølgelig!

6. Har DU NOGet ImOD at FærDeS aLeNe eFter mørketS FrembrUD, Der HvOr DU bOr? a. hvis jeg vil ud om aftenen, må jeg jo leve med, at jeg skal forbi steder, der kan være lidt skræmmende, når det er mørkt b. Ja, jeg vil nødig udenfor, hvis det ikke længere er lyst c. Nej, det rører mig slet ikke

7. tæNker DU Over, at Der er eN rISIkO FOr, at De tING, DU Har StåeNDe, bLIver UDSat FOr Hærværk (Fx CykeL, bIL eLLer HavemøbLer)? a. Ja, jeg lader ting stå fremme, men kan bedst lide, hvis jeg kan se dem fra vinduet b. Nej, jeg kan slet ikke forestille mig, at der vil ske noget c. Ja, jeg lader ikke noget som helst stå fremme

1: a: 10, b: 0, c: 52: a: 5, b: 10, c: 0

3: a: 10, b: 0, c: 54: a: 10, b: 0, c: 5

5: a: 0, b: 5, c: 106. a: 5, b: 0, c: 10

7: a: 5, b: 10, c: 0

Test din tryghed

KRyDSo

RD

lokale lokalitet optaget energi-giver 1000 køre tidspunkt formoder m.... binde-

ord vokse søgetilflugt

babydiæten

hensigt

spisebesøg

nr. 1træ

trækdyr

bank

skivekattedyr

virke

lovligt

grundstof

cirkel

Q...

vokal

bevægelse

båd

trin

dyr

glanet

behandlet

trøsteretning

forskellige

te

pige

farvede røggymnastik-redskabetplantedel

farve

vokalD...

2 ensfjer-

prydelsesnu

gudsladder-agtige

e...fork.

ballade ens djævel spadsere

Vind en æske chokoladeKrydsordsløsningen skal være os i hænde senest den 1. oktober 2010. Send løsningen til Kommunikationsafdelingen, Gl. Køge Landevej 26, 2500 Valby i en kuvert med mærket ”Krydsord”. Eller send en mail til os på [email protected]. Vinderne får direkte besked, og løsningen kan ses i næste udgave af Lejlighedsvis.

Sidste krydsordsløsning var: LEJEBOLIGVinder: Kirsten Stolborg

kryDSOrDLøSNING:

NavN

GaDe

pOStNr. OG by

tegn fra prik til prik. begynd med tallet 1.

to i rækkerfølge

for-dærvet

ofredeinsekt-angreb

• 26

• 25

34•

• 1

• 24•

26

3 •

4•5•

• 13

• 19

• 25

• 20

• 14

6•

7•

• 15

9•

• 11

•10

• 12

• 16•

17•

18

• 21

• 22

• 30

35•

• 29

• 2

• 2327•

28•31•

32•

33•

8•

lejlighedsvis - september 2010

Documents