livsstilsmagasinet kano & kajak # 5

Tour de Gudenåi ny forklædning

kano&kajakMagasinet

dansk kano & kajak forbund

Læs meget mere på side 32

NR. 5 · OKTOBER 2014

INTERNATIONALT

tour de NorgeHanne Nordfalk og Stefan Hammerich

har roet i vores smukke broderland · s.6

KLUB

LimfjordenSponsorløb giver penge til

Limfjordens unge · s.26

ANMELDELSE

Tesa tapeMagasinets faglige redaktør giver en

guidet rundtur blandt tesa's tape· s.18

Udgiver

Dansk Kano og Kajak Forbund

Idrættens Hus,

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

Tlf: 4326 2094

Åbningstid:

Hver dag 10-15

[email protected]

www.kano-kajak.dk

isnn 0900-8438

kolofonen... Magasinet kano&kajak

Distribution: Postomdeles til klubber og medlemmer under DKF. Modtager du ikke bladet, ret henvendelse til din klub.

Tekst og fotos fra Magasinet Kano & Kajak må ikke gengives uden tilladelse fra DKF. Tips og kommentarer kan mailes til [email protected].

Ansvarshavende

Ole Tikjøb

Formand, DKF

[email protected]

Kontaktperson DKF's

sekretariat

Christian Jacobsen

Direktør

Tlf: 4326 2099

[email protected]

Faglig redaktør

Anders Krintel

Mobil: 3190 0977

[email protected]

Redaktion

AL Kommunikation

Journalist Lars Bo

Mobil: 2123 8856

[email protected]

Journalist Ann Kerol

Mobil: 4028 4296

[email protected]

Layout

Karin Fredsøe

Tilde Grafisk

Mobil: 2138 4070

[email protected]

Annoncer

DG Media A/S

Telefon: 7027 1155

Fax: 7027 1156

[email protected]

København

Store Kongensgade 72

1264 København K

Tryk og distribution

Stibo Graphic A/S

Stibo Graphic arbejder aktivt for at mindste miljøbelast-

ningen ved grafisk produktion. Se alt om miljømærknin-

gerne på www.stibographic.com

Papir

Indhold: 70 g. GraphoCote. Kvaliteten kan både

FSC mærkes samt opfylde div. miljømærkninger.

Omslag: 170 g. Maxi Gloss m/ gloss vandlak

Oplag

20.000 ex.

indhold4 Leder

6 Tour de Norge

12 Ulrik og Jan flyttede grænser i Falsled

16 Ud af komfortzonen

18 Anmeldelse: Tesa – tape til alt i kano og kajak

20 Det sker...

22 Damer i kano

26 Sponsorløb giver penge til Limfjordens unge

31 DKF portræt: John Svendsen

32 Tour de Gudenå i ny forklædning

38 Klummen: De smukke gamle dage

40 Fra Holte til Kina

44 VM viste vejen mod Rio

46 Kajaktur i Silkeborg med USA's ambassadør

48 Matchfixing og anden uetisk adfærd

51 Info: Vedrørende dit abonnement

Fra Holte til Kina 40

12Ulrik og Jan flyttede grænser i Falsled 22Damer i kano

38Som i de smukke gamle dage

Forsidefoto: Jens Thybo

2 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014 3

DM Maraton i Hvidovre 2014FOTO: LARS BO


LEDER

af Ole Tjikøb, formand, DKF

Wauw fordi der er så mange store resulta-

ter. 22 medaljer ved VM, EM og World Cups

– og så kender vi i skrivende stund ikke re-

sultatet fra maraton- og kajakpolo-VM. Men

også wauw fordi der er så meget gang i

den på alle fronter. Q-camp er igen udsolgt,

M-camp er startet. DM-sprint, maraton og

oceanrace havde rekord-deltagelse. Det

nye Tour de Gudenå kom forrygende fra

start. Alle vegne og i alle mulige kano- og

kajakformer er der fuld gang i den

Tid til eftertanke tager vi nu. Vi skal

evaluerer alt fra TdG til sprintlandsholdets

– tid til eftertanke og forberedelseWauw

sæson og så kører vi på igen. På samme

måde som klubberne nu modvilligt, og i

takt med det desværre svindende dagslys,

bevæger sig mod standerstrygningen og

vinteraktiviteterne. Dér skal næste år også

forberedes, mens nye medlemmer og de

gamle vandrotter skal holdes fast i klublivet

med vinteraktiviteter og socialt samvær. Så

selv om vi reflekterer over året der gik, så

forbereder vi også det nye år og de andre

muligheder, som en vintersæson byder på.

Det er med stor stolthed, at jeg ser

tilbage på en meget travl og fantastisk

sæson. Det er med en vis ydmyghed, jeg nu

sammen med resten af bestyrelsen tager

tid til eftertanke og former disse tanker til

en strategi for DKF frem imod 2020. Ser vi

seks år tilbage, til vi sidst udarbejdede en

strategi, er meget forandret. At forme en

strategi som kan regulere samme mængde

forandringer er ikke let. Vi gør vores bed-

ste og glæder os over, at vi primært skal

prioritere mellem masser af spændende

muligheder for kano- og kajaksporten. Jeg

håber, at snakken ved klubbens medlems-

eller bestyrelsesmøde er præget af samme

optimisme og begejstring.

Hav et godt efterår og vinter. Nu holder

Magasinet Kano og Kajak en pause frem til

januar, hvor den nye sæson præsenteres.

Player B: 47 cm | L: 520 cm

Arrow B: 52 cm | L: 520 cm

Attack B: 60 cm | L: 520 cm

TurkajakkerVores tre modeller er alle vacuumstøbte og produceret i kevlar/kulfiber. Dette gør dem stærke og robuste, men vægten ligger stadig kun på ca. 12 kg.

Læs artikler/test af alle tre modeller på www.struerkajak.com

Køb din kajak på afbetaling Du har mulighed at købe din kajak på afbeta-ling med 5% i rente, og afdrage over 12 mdr.

EksEmpElKøb af kajak til 14.000 kr.Udbetaling: 2.800 kr.Månedlig ydelse i 12 mdr.: 958,80 kr. slutpris: 14.305,60 kr.

Ring til os eller kom ind i butikken og hør nærmere – eller se mere på www.struerkajak.com

HavkajakkerHunter er vores vacuumstøbte havkajak, produceret i kevlar/kulfiber på kun 21 kg.

Kajakken er en rigtig “legekammerat” og man får straks lyst til at lege med “Telemarksving”, Sweapstrokes, kantning, etc. – og alt går som en leg da kajakkens reaktion er forudsigelige.

Husk også vores havkajak Sea Tiger.En noget mindre havkajak end Hunter.

Læs mere på www.struerkajak.com snart...

7030

.dk

1

1

2

3

2 3

Frit valg

12.999,-

Pris16.999,-

Industrivej 12 · DK-7600 Struer · T (+45) 97 85 11 [email protected] · www.struerkajak.com

NORDIC KAYAKS SURFSKI

SURFSKI 18-9.indd 1 18/09/14 15.14


EVENTYR

TEKST OG FOTO: HANNE NORDFALK OG STEFAN HAMMERICH,

TISVILDELEJE OG RUNGSTED KAJAKKLUBBER

Man behøver ikke rejse så langt for at finde

kajakoplevelser i verdensklasse. De findes

nemlig i stor skala i Danmarks baghave –

Norge. Magasinet Kano og Kajaks udsendte

rejsemedarbejdere, Hanne Nordfalk og Ste-

fan Hammerich er netop vendt hjem fra en

tur i vores smukke broderland mod nord med

denne turbeskrivelse i bagagen

»

Skal man absolut om på den anden side af Jorden for

at få de store oplevelser i kajak?

Ikke nødvendigvis, for Norge tilbyder mange og

vidt forskellige muligheder for at udfolde sig i kajak,

så når det nu er muligt – hvorfor så ikke tage til

Norge?

Vi har 12 dage til rådighed og har bestemt at

besøge to meget forskellige steder for at ro i kajak:

Geirangerfjord syd for Ålesund, og Kragerø skærgård

sydvest for Larvik.

Hvorfor så lige disse to områder? Geiranger-

fjord betegnes som den smukkeste fjord i Norge.

Fjorden er 16 kilometer lang og én til to kilometer

bred – således et godt udgangspunkt for at prøve

fjordsejlads. Kragerø er Norges sydlige skærgård

i Telemarken, landets sydligste punkt og et over-

skueligt område, når man som vi ikke er eksperter i

skærgårdsroning.

Ankomst til NorgeDet er nemt at komme til Norge, enten med en af de

mange færgelinjer, eller at køre med bil op gennem

Sverige. Vi sparer en del benzin ved at tage DFDS

båden til Oslo gennem VisitNorway.

Vi ankommer om morgenen kl. 9.45, hvilket er

tilpas tidligt for dagens tur på en knap otte timers

bilkørsel (460 km) til Geiranger.

I Norge er der hastighedsbegrænsning de fleste

steder, og man må max køre 80 km i timen, så det

tager tid at komme frem, især den sidste del af turen

over bjergene. Heldigvis er vejret med os, høj sol og

blå himmel.

Geirangerfjord åbner sig pludseligt fra toppen af

et bjerg, og det billede mange danskere kender fra

brochurer bliver pludselig utroligt levende. Det er et

betagende syn.

Vi har booket os ind hos Marit på Fjeldtun Cam-

ping, som ligger cirka to kilometer fra Geiranger by.

tour de

- Geirangerfjorden.

Norge


Fjeldtun har både pensionat med små lejlighe-

der og campingplads. Vi betaler 850 dkr per dag

for en lejlighed på cirka 50 m2 med eget køkken

og bad. Det er mere end rimeligt per dag i højsæ-

sonen! Udsigten fra lejligheden er et spektaku-

lært 180 graders panorama ind mod Geiranger

og de omgivende bjerge.

Vejret i Geiranger svinger en del mellem de

forskellige vejrtyper sol og tung regn. Lige dele

af hver og regnen følges næsten altid op af lavt

hængende skyer. Vi tager ingen chancer og tager

kun ud når sigtbarheden er i orden.

De Syv Søstre og deres FrierGeirangerfjorden bliver én af de store naturop-

levelser for os. Højden på bjergene stiger hurtigt

og fjeldsiderne når flere steder op over 1.000

meter. Meget kendetegnende er et utal af vand-

fald ud gennem hele fjorden. Farven på vandet

er jadegrønt, en farve som skyldes en isbræalge,

som stammer fra de smeltende isbræer.

Til trods for farven er vandet fuldstændigt

klart. Sært! Man skal være opmærksom på ikke

at ro for tæt på vandfaldene, da der er konstant

fare for stenskred

Fjeltun Camping har sin egen "mini-havn",

hvorfra vi sætter kajakkerne i vandet.

Efter nogle kilometer kommer vi til det første

vandfald med navnet Brudesløret. Vandfaldet

har sit navn fra det bløde fald ned over bjergene

i flere etager, som giver et stofagtigt indtryk.

Længere fremme i fjorden dukker De Syv Sø-

stre op på højre side. Et syn der helt tager pusten

fra os. Vandet falder cirka 500 m ned over bjerget

i syv klare strømme. Vi får rigtig syn for propor-

tionerne, da en færge passerer vandfaldene.

Pludselig bliver vi meget små i vores kajakker

i forhold til omgivelserne. Der er 1.000 meter

til toppen og 250 meter til bunden af fjorden.

Efterfølgende får vi at vide, at man ikke skal ro

ind tæt under vandfaldene, da det netop er her,

sten og forskelligt materiale falder ned. Så vi var

her kommet for tæt på fjeldsiden.

På den modsatte side af fjorden lige over for

De Syv Søstre, møder vi vandfaldet Frieren. Det

er én stor vandstrøm, som falder halvt ned af

bjergsiden, hvor den så deler sig i to strømme.

Stykket mellem de to strømme har form som

en flaske. Historien fortæller, at Frieren havde

forsøgt at indsmigre sig hos hver af De Syv Sø-

stre, men alle søstrene gav ham afslag, og af den

grund slog han sig på flasken…

De mystiske gårde på klippesiderneGerirangerfjorden snor sig frem efter, og hvis

man ikke har fået det fortalt, så lægger man ikke

mærke til de små gårde, som bønder uvist af

hvilken årsag har bygget 250-400 meter oppe på

små hylder i den 80 graders fjeldvæg. Vi passerer

fire forskellige gårde, af hvilke vi vil fortælle om

den ældste, Knivsflå.

Knivsflå-gården ligger på en lille klippeafsats

250 meter oppe af fjeldsiden lige ved siden af

De Syv Søstre. Den eneste måde at komme op

til gården er ved at bruge cirka to timer på at

klatre op ad smalle stier, der er hakket ind i

fjeldsiden.

Det bliver fortalt, at børnene på Knivsflå blev

sikret med reb om livet for ikke at falde ud over

kanten. Husdyr, som geder og køer, blev hejst op

til gården fra en båd på fjorden. Knivsflå blev for-

ladt i 1896, da kommunen mente, at der var fare

for et stenskred ned over gården.

Længere fremme i fjorden dukker

De Syv Søstre op på højre side...

Et syn, der helt tager pusten fra os

- Hanne nyder de flotte

scenarier fra kajakken.

Deres nærmeste nabo er Skageflå-gården,

som ligger på den modsatte side af fjorden og i

samme højde. Skageflå blev forladt i 1917, men

der er blevet høstet hø på afsatsen indtil 1970,

hvor det høstede hø er blevet bragt ned til en

båd med et tov.

Alle fire gårde på fjeldsiderne bliver vedli-

geholdt løbende af en fond, og kan besøges på

kajakturen. Udsigten fra gårdene er selvsagt en

stor oplevelse.

Fjorden har mange sving, og det er vigtigt i

kajak hele tiden at holde sig orienteret om den

trafik, som er omkring dig. På grund af dybden i

fjorden bliver kølvands- og refleksbølger store

bløde pølser, som kommer rullende uden at

bryde. Hvis man ikke hele tiden holder et vågent

øje med, hvad der kommer og hvorfra, så kan

man blive ret overrasket.

Knivsflå-gården på klippeafsats. → »


I den yderste del af Geirangerfjord kan

man besøge Matvik-gården. Navnet Matvik

er relateret til den store produktion af

æbler og abrikoser, som blev høstet hvert

år på gården. Det specielle ved denne gård

er, at man kan komme ind til den i kajak fra

fjordkanten.

Generelt er der ikke mange steder at gå

i land på grund af de stejle klippesider, og

vi anbefaler plastkajakker, da de få steder

man kan gå i land, er meget stenede, og de

egner sig ikke til glasfiberkajakker.

Øjne i nakken og vand i håretI fremmed farvand er det vigtigt at have

øjne i nakken. Vejret kan hurtigt ændre sig

i fjorden. Lige som man løbende holder sig

orienteret om bølger, skal man konstant

være på vagt for ændringer i vejret. På en af

vore ture startede det nærmest umærkeligt

med at solen forsvandt i et let skydække.

Skydækket blev hurtigt meget tæt og

utrolig mørkt. Det ser fantastisk ud med så

mange blå, grå og sorte nuancer, men på

kort tid kan det blive alvor. Regnen sætter

pludselig ind – og der er tryk på vandslan-

gen. Så skal der sættes fart på for at komme

hjem, inden det måske også begynder at

tordne.

Sceneskift med elgeEfter seks dage i Geiranger er det tid til at

tage sydover og besøge Norges sydligste

skærgård ved Kragerø. Vi skal ud på en

650 km lang køretur, og vi har på fornem-

melsen, at det ikke er som at køre samme

strækning i Danmark.

Det bliver det heller ikke, vi skal over

adskillige bjerge først. I stedet for de store

hovedveje har vi valgt de mindre veje ned

gennem Telemarken. Telemark byder på

endnu et fantastisk landskab med masser

af søer og mulighed for at ro kajak. Der er

bare smukt!

Efter nogle timer skal vi endnu en

gang over en bjergryg, og tæt ved toppen

får Stefan for første gang i sit liv set en

levende elg ude i naturen – endda hele tre

af slagsen. Stort!

Turen på 650 km tager 11 stive timer for

at komme til vores pensionat, Sportellet,

og vi går lige i brædderne, da vi har slæbt

vores ting ind på værelset.

at vi har styr på, hvor vi er. Kajakfolk er

populære i skærgården, og der bliver vinket

og hilst fra mange sider.

En nat på et fyrtårnYderst i skærgården ligger Norges sydligste

punkt, øen Jomfruland. Der er 15 kilometer

derud fra Kragerø, og øen er kendetegnet

ved et højt hvidt kystfyrtårn, som man kan

se mange kilometer væk.

Fyret er 22 meter højt og blev bygget i

1838. Hvis du er interesseret i at overnatte

i et fyrtårn, kan Norge tilbyde overnat-

ning i hele 60 historiske fyr som har fået

nyt liv som overnatningssted. Du kan få

mere information på VisitNorways hjem-

meside, som blandt andet beskriver flere

fyrtårne med overnatningsmuligheder på

sydkysten.

Vi fik både prøvet fjord- og skærgårds-

sejlads på de 12 dage. Hjemme undrer vi os

noget over, hvorfor der gik så lang tid, før vi

kom i gang med Norge. Ja – der er dyrt, men

undersøger man overnatningsmuligheder-

ne uden at tage det første og det dyreste

og selv medbringer en stor del af maden til

turen, så er Norge absolut et besøg værd.

Skærgården som øvepladsVi bor på Sportellet – et pensionat/her-

berg med B&B, hvor alle typer sports-

udøvere kan overnatte til 670 dkr per

nat. Efter norske forhold er det meget

billigt. Dobbeltværelserne er pæne med

bad og toilet, men er meget enkle med

køjesenge og en enkelt udtrækssofa.

Vi havde en lidt romantisk idé om,

hvor fredeligt det måtte være at ro i

den norske skærgård, men den blev hur-

tigt ændret. Ved Kragerø er man aldrig

alene. Den store forskel på skærgården

i Sydnorge og i Sverige er, at der i Norge

gives langt flere tilladelser til at bygge

på snart sagt alle skær. Der er huse over

alt, hvert skær – sit hus.

Det er faktisk ret hyggeligt, hvis du

ikke har noget imod at være tæt på

andre mennesker, men søger du ensom-

hed, skal du søge et andet sted hen.

Sportellet ligger ved en marina,

og få meter fra bygningen er der et

kajak-isætningssted med sand. Man er

hurtigt ude af marinaen, og kan sætte

af ud mod de små øer, der venter lige

uden for. Her er meget smukt – lige

efter bogen – men man skal hele tiden

se sig godt for.

Nordmændene elsker to ting meget

højt: Deres hytte i bjergene og deres

motorbåd. Når det er godt vejr, skal mo-

torbåden ud at sejle stærkt, og så bliver

de store motorer luftet. Det går frem og

tilbage over vandet i fuld fart og tilsy-

neladende ofte uden mål og med.

Man skal derfor i kajak se sig rigtig

godt for, før man krydser, for motorbå-

dene dukker hurtigt op, og når de sejler

om kap, kan der godt ligge fire motor-

både side om side. Det giver bølger, der

vil noget.

Vi planlægger vores ture godt og

finder efter noget tid ud af, hvornår

"Ola-Nordmand" spiser frokost. Da er

der nemlig mere ro på motorbådsmo-

torvejene, så vi kan passere den del af

skærgården, hvor motorbådene sejler

hurtigst.

Skærgården giver mulighed for

mange dages oplevelser, og vi får nogle

fine ture rundt om de mange små øer

og gennem smukke passager. Vi har to

typer GPS med os og føler hele tiden,

Skærgårdshuse →


For mange handicappede kajakroere er en tur på vandet ofte

en tur til nærmeste pynt og tilbage igen – passet op af flere

hjælpere.

Den slags ture kan være tilfredsstillende nok for mange, men

ikke for Ulrik Frandsen fra Kerteminde Kajakklub, selv om han er

lam fra navlen og ned efter en mountainbike-ulykke for seks år

siden.

- Mit ønske med at ro kajak er at klare mig på vandet som alle

andre. At opleve den samme frihed på vandet, naturen og nuet

som alle andre. Opdage hvad der er på den anden side af næste

hjørne, slå lejr og lave mad på primus. Sidde i teltet og se solned-

gangen, siger han.

Ønsket gik i opfyldelse i juni, hvor Ulrik i tre dage roede sig til

uforglemmelige oplevelser i den svenske skærgård sammen med

sin hjælper og kollega på Syddansk Universitet, Jan Arvidsen.

Oplevelser, som de delte ud af til deltagerne på workshoppen.

Low techForberedelserne til turen begyndte i vinter, hvor Ulrik kontak-

tede Jan med sit ønske, og Jan, der er en erfaren DKF-havakajak-

instruktør, tog udfordringen op.

- Jeg fortalte Jan om mine planer om at være så selvhjulpen

som muligt. Derfor handlede det for mig om at gøre turen low

tech, i stedet for at Jan skulle hjælpe mig med alting.

Ulrik og Jan

TEKST: LARS BO

FOTO: JAN ARVIDSEN OG LARS BO

Selv om man er lam fra nav-

len og ned, kan man godt ro

som en rask roer i den sven-

ske skærgård. Det fortalte

den handicappede roer Ulrik

Frandsen og hans hjælper

Jan Arvidsen om på De Knap

så Førliges workshop-week-

end på Falsled Strand Cam-

ping i slutningen af august

DE KNAP SÅ FØRLIGE

flyttede grænser i Falsled

Mit ønske med at ro

kajak er at klare mig på

vandet som alle andre...

»


Min motivation var at kunne ro turen på samme præmisser som

ham, forklarer Ulrik.

Med sit kendskab til den svenske skærgård og øerne Tjörn og

Orust nordvest for Göteborg, rammede Jan en tur ind, som kunne

opfylde Ulriks ønsker om at være mest muligt selvhjulpen uden, at

sikkerheden kom i fare.

- For Ulrik var det nyt farvand, men for mig var det kendt område,

så det var spørgsmålet om at planlægge en tur, hvor der hele tiden

var overskud, også på de tidspunkter, hvor Ulrik blev træt. Derfor

var min udfordring hele tiden at tænke fremad, så vi ikke kom i

problemer, siger Jan.

For at give Ulrik den optimale følelse af frihed, skulle Jans rolle

mest være synlig på land, hvor Ulrik ville få brug for hjælp i et vist

omfang.

- Men også her tænkte vi selvhjulpenhed ind. Med mit kendskab

til øerne kunne jeg planlægge vores overnatning, så der kun var

kort afstand mellem det sted, hvor vi gik i land, til spisepladsen og

teltet. Når vi kom på land, havde jeg en måtte, som jeg trak Ulrik op

med. Derefter en lille vej af liggeunderlag, som han kunne stemme

sig med armene hendad til bålpladsen og teltet, siger Jan.

Fantastisk turTræning i svømmehal og tilpasning af udstyr foregik hjemme, for

opgaven lød på at have så lidt udstyr med, som nødvendigt for at

gøre oplevelsen på vandet så stor som muligt.

- Energien skulle bruges på vandet, ikke på at pakke Ulrik ind og

slæbe rundt på en masse udstyr, siger Jan.

At turen lykkedes over forventning, fortalte begge om i Falsled

og viste samtidig udstyr og fortalte om teknikker.

- Det var en fantastisk tur, for der var altid noget at se rundt om

det næste hjørne. Samtidig var vandet fyldt med energi, når det

slog mod klipper og skær og stødte sammen for enden af en ø. På

den måde var det også en udfordring på teknik, smiler Ulrik, der hå-

ber, at hans oplevelser og erfaringer kan inspirere andre handicap-

pede til at gøre ham turen efter.

Ulriks udstyr

Campen på skærgårdsklipperne.


ud af

Hvordan kommer man i bevægelse ud af sin

komfortzone? Det er et interessant spørgs-

mål for alle mennesker. Jordløse Boldklubs

kajakafdeling har et godt svar på dette

eksistentielle spørgsmål.

Hvert år er kajakafdelingen sammen

med Dansk Kano og Kajak Forbund samt

Handikano med til at arrangere en week-

end for os knapt så førlige, hvor de hjælper

os ud på vandet. Kørestolen er ens trygge

base, komfortzonen, og når den bliver en

lille prik, der står inde på stranden, så har

hjælperne fra Jordløse så afgjort fået sat én

i bevægelse ud af ens komfortzone.

Dér sidder jeg så i en kajak, med en

hjælper i hver sin kajak tæt på. Jeg bliver

opmuntret og guidet, mens kajakken sky-

der gennem vandet. Efterhånden kan jeg

slippe den voldsomme koncentration om

min padling og vende hovedet og kikke ud

over det smukke vand, hvor øer rejser sig

længere ude.

Jeg kommer hele tiden til at tænke på

Neil Armstrongs ord, da han tog et skridt

oppe på månen: Det er et lille skridt for

mig, men et stort skridt for menneskehe-

den. Ude i kajakken er vægten lagt på det

skridt, som astronauten tager i ukendt ter-

ræn. Jeg er en astronaut, der tager et stort

padletagsskridt for mig selv.

Første dag er således vel overstået og

om aftenen – lørdag – er der middag, og

gode historier. Grin og godt samvær.

Vælt kajakken Søndag er det blæst op, så vi kører over

til en bugt, der ligger i læ for vinden med

udsigt over Fåborg. Her sejler vi så igen ud i

kajakkerne. Og så sker følgende:

Aleia Alijt og Bjarne, mine to skygger si-

ger: - Læn dig ud til siden og vælt kajakken!

Jeg vidste godt, at dette stod på pro-

grammet, men havde håbet, at de havde

glemt det. Men det havde de ikke.

Bjarne fortsatte: - Når du er i vandet,

trækker du i den røde kugle, der holder dit

mavebælte fast.

Jeg havde mavebælte på, fordi balancen

ikke er noget at skrive hjem om.

- Du har 30 sekunder mindst med luft, så

tag det roligt under vandet og sørg for at få

benene fri, lyder det så fra min hjælper.

Jeg prøver at trække tiden ud ved at

fortælle om, hvor fin udsigten over Fåborg

er, og om det mon ikke er en lille færge, der

kommer sejlende dér længere ude. Hvor

skal den mon hen, og om ikke de tror, at der

er kaffe og kage inde på stranden nu og den

slags.

Men jeg kan dog godt se, at jeg må til

det; ikke alene komme ud af min kom-

fortzone, men gøre noget, jeg aldrig i min

vildeste fantasi har forstillet mig, at jeg kan

gøre med en lam underkrop.

Så vælter jeg ud til siden. Plopper ned

i vandet og efter noget "titelilut" under

kajakken, kommer jeg op igen. Imens har

Aleia Alijt tømt min kajak for vand og er

padlet hen til mig med begge kajakker.

- Skyd dig på maven op på din kajak. Ka-

jakken ligger stabilt for det er en flåde. Du

skal alene koncentrere dig om at komme

op. Du må gerne holde fast i mig, lyder det

fra hende.

Og så skubber jeg mig som en anden sæl

op på min kajak tæt ved hullet. I modsæt-

ning til, hvad jeg havde troet, så var det

faktisk ikke svært! Et sælskub til og jeg er

helt oppe, og så ruller jeg ned i kajakken.

Får benene bugseret ned i kajakken, får fat

i min pagaj og SÅ ind til land til den kaffe og

kage. Jeg er to meter høj og stærkere end

Arnold Schwarzenegger.

Bevægelsen fortsætterVed kagen og kaffen kan jeg desværre ikke

få overbevist de andre medlemmer fra Jord-

løse om, at lige netop dér, hvor vi lavede

makkerredningen, var bølgerne meget høje

og der var hajer i vandet. Heller ikke selvom

Bjarne hjælper mig med overdrivelsen.

Der behøver heller ikke overdrives, for

selvom det var en makkerredning på lavt

vand nærmest uden bølger, så er det fan-

tastisk at opleve, at noget jeg ikke kunne

forestille mig lå indenfor min rækkevidde,

nu er blevet muligt.

Hjælperne har sat mig i bevægelse ud

af min komfortzone, nu gælder det om at

fastholde denne bevægelse – fortsætte den

i både kajakken og på land.

Og som Marianne, min kone sagde, da

hun tilfældigt så det, jeg her har skrevet:

- Du kan ikke skrive dig ud af det – du må

vise det i handling fremefter.

Eller med andre ord: Jeg kan ikke hvile

på laurbærrene med at fortælle en god

historie ( med eller uden hajer ) – altså blive

i min komfortzone – nej, jeg skal fortsætte

bevægelsen!

En stor tak til Jordløse Boldklubs kajakaf-

deling og DKF.

Komfortzonen

DE KNAP SÅ FØRLIGE

En kørestolsbrugers oplevelser

under workshoppen for

De Knap så Førlige

TEKST: BIRGER DALGAARD

FOTO: BIRGITTE LINDHART CLAUSSEN


Den store tapeproducent Tesa støtter vores landsholdsma-

ratonroere. Med tape ganske enkelt. Den støtte lyder ikke af

meget, men det store forbrug maratonroerne har, er det en

god hjælp på vejen mod målstregen.

Da jeg konsulterede min tapekasse i garagen, kunne jeg

konstatere, at det er temmelig mange forskellige slags jeg

som både kano- og kajakroer ligger inde med. Derfor har Ma-

gasinet lavet en aftale med Tesa om at kigge lidt nærmere

på udvalget med kano- og kajakbriller på.

Tesa kan du få i alle byggemarkeder.

Kraftig lærredstape "Maratontapen"

Dette er den tape, som Tesa forsyner landsholdet med.

Denne tape er anvendelig alle de steder, hvor man ellers

ville bruge det, vi kender som gaffa. Men Tesa er mange

gange mere solid, end de fleste typer på markedet. Desuden

ved jeg fra mange års brug, at denne tape ikke efterlader

sig trælse klisterrester, når den skal fjernes igen. I maraton-

bådene bruges den især til at sætte pumpens sugeskinne

tesa – tape til alt i kano og kajak

Kirtonbåde, er dette isoleringsbånd sublimt

som mellemlag, og har i høj grad bestået "ti-

dens test" i min gamle Kirton-Tiger. Med disse

baner af gummiliste, er der luft under sædet.

Og havde jeg udvist lidt større kløgt, da jeg

monterede det, skulle det have vendt på den

anden led, så vandet havde kunnet bevæge sig

frem til en eventuel pumpe.

Skridsikker tapeEn helt uundværlig tape, som jeg også forbru-

ger i store mængder, er den såkaldte skridtape,

der er sandpapir med klister. Den sidder på

mine fodspark i kajakkerne, den sidder på

fodpladen der, hvor jeg har forreste fod i kap-

kanoen, og den sidder på indersiden af karmen

i maratonkajakken lige der, hvor jeg skal holde,

når jeg løber med båden i overbæringerne.

PakketapeDet er et meget godt trick at benytte alminde-

ligt brunt pakketape til at vikle om enden af

skaftet, når man skal prøvesamle sin nye pagaj.

Den er meget tynd, hvilket betyder, at man

ret præcist kan tilpasse skaftet, så det passer

perfekt ned i muffen. Det betyder, at du kan

lave en holdbar samling og prøve din pagaj

ordentlig af, inden du limer.

AluminiumstapeTesas alutape er en tyng alufolie med klister.

Denne tape har jeg oftest brugt til at lave

hurtige reparationer under vandlinjen på

kajakker. Det er så tyndt, at det næsten flugter

med bådens overflade og derfor giver minimal

modstand. Så små huller, hvor der kan trænge

vand ind, er oplagte at dække midlertidigt med

alutapen.

TesafilmI den lidt mere useriøse ende, har jeg benyttet

denne smalle stafferingstape, til at pynte lidt

med hist og pist. Den er let arbejde med og

holder fint på kajakken.

Powerstrips LargePowerstrips er kraftige dobbeltklæbende pu-

der, som i mit tilfælde bliver benyttet til de små

holdere til mit GoPro-kamera. De sidder godt

fast, og er nemme at afmontere efter brug.

Extra Power Extreme Outdoor Extra Power en stærk transparent tape, der er

forstærket med væv. Den kan bruges til hurtige

reparationer på båden, men er også den, jeg

ville vælge ved en revne i cockpitovertrækket

eller – hvor vi startede – til at sætte pumpen

fast i bunden af båden med.

TEKST OG FOTO: ANDERS KRINTEL

PRODUKTLISTE

Tesa® 4651

Kraftig lærredstape "Maratontapen"

Tesa® 55342

Smal lærredstape – Tesa Extra Power

Perfect

Tesa® 55731

Tæppetape

Tesa® 5463

MOLL E-profile (vinduesisoleringsbånd)

Tesa® 55587

Skridsikker tape

Tesa® 57168

Pakketape

Tesa® 56223

Aluminiumstape

Tesa® 4041

Tesafilm

Tesa® 58000

Powerstrips Large

Tesa® 56395

Extra Power Extreme Outdoor

Find mere info på www.tesa.dk

fast i bunden af båden. Her skal man kunne stole 100 procent på,

at tapen bliver, hvor den skal, så det ikke bliver en løs skinne, der

sender én ud af løbet, ifald vandet ikke kan blive pumpet.

Tapen er også rigtig god som slagtape – beskyttelse der, hvor du

rammer din båd med pagajen.

Landsholdet og mange andre bruger den desuden til at lave

"halssnoren", når drikkeposerne skal gøres klar til kamp.

Tapen en nem at rive over i et fint rent "snit", og den klæber

endog meget kraftigt og effektivt og fås i otte forskellige farver.

Smal lærredstapeDette er den smalle udgave (19 mm) af "maratontapen".

Denne smalle tape har jeg oftest benyttet til at staffere samlin-

gen på lidt ældre både, samt til at dække limninger i pagajsamlin-

ger. Tapen har den egenskab, at den krymper efter en tid, da det er

tekstil. Det betyder at den spænder sammen om for eksempel en

samling, så det bliver ekstra stramt.

Man skal dog lige lægge mærke til, at det lille lim-spor, som tapen

trækker der, hvor den er krympet, gør, at man ikke kan bruge den

som bevikling på paddel- eller pagajhåndtag, da det med sikkerhed

vil give vabler.

Ellers har tapen samme egenskaber som den brede.

TæppetapeDen dobbeltklæbende tape – eller gulvtæppetapen som den også

kaldes – bruger jeg flittigt til at sætte kanoknæklodsen fast i bun-

den af kapkanoen og til at sætte mit siddeunderlag fast på sædet i

kajakken ved maratonløb med overbæringer, hvor der selvsagt ikke

er tid til at fumle med et løst siddeunderlag. Et par mindre stykker

er rigeligt, for selvom det skulle være let aftageligt, så kan det sidde

lidt for godt fast på selve siddeunderlaget.

Tesas version er lærredsforstærket og umulig at rive over og kan,

som deres andre produkter, fjernes fra sædet uden at efterlade

klister.

MOLL E-profileEt af de lidt sjældnere produkter, som jeg har haft stor glæde af,

er gummilisten MOLL. I stedet for at lægge en skummåtte under

dit løse træsæde, som det bruges i for eksempel ældre Struer- og

ANMELDELSE

"Maratontape" Smal lærredstape

Skridsikker tape Stafferingstape

Gummilisten


SLOVENIENBenchmark i SlovenienDato: 10.-12. oktoberArrangør: Det slovenske kajakforbundHvem/hvad: Der benchmarkes på EPP niveau 3 i disciplinerne havkajak, tur/kap (flatwater) og whitewater. DK stiller med to repræsentanter. Mandag d. 13. oktober afholdes EPP core group møde – også i Slovenien. DKF (i form af direktøren) har formandsposten i gruppen

KARPENHØJ CensorsamlingDato: 31. oktober- 2. novemberArrangør: En arbejdsgruppe under DKFHvem/hvad: Alle instruktør 3+'ere er inviteret til at deltage i denne samling, hvor der er fokus på censorgerningen og hvordan vi vurderer EPP- og instruktørniveauerne. Der er tilmelding via DKF's webshop. Det er gratis at deltage

09.10.14 – 31.01.15

AMAGER STRANDPARK Vinterræs, Kajakklubben NeptunDato: 12. oktoberArrangør: Kajakklubben NeptunHvem/hvad: Alle, der er friroet til vinter-sejladsAfstand: Der ros 8 eller 12 km Hjemmeside: kajakklubbenneptun.dk/vinterraes/

ØST FOR STOREBÆLT CUP 3: Surfkajak Dato: 18. OktoberLæs mere på surfkajakcup.dk eller på facebook

KØBENHAVNDen Store KøbenhavnerturDato: OktoberArrangør: Kayak RepublicLæs mere på: kayakrepublic.dk

KØBENHAVNKalveboderne RundtDato: OktoberArrangør: Hvidovre KajakklubHvem/hvad: MaratonHjemmeside: hvidovrekajakklub.dk

ØST FOR STOREBÆLT CUP 4: SurfkajakDato: 2. novemberLæs mere på surfkajakcup.dk eller på facebook

ROSKILDE DKF-OLØB - Boserup SkovDato: 2. novemberArrangør: Jytte Duun Hvem/hvad: medlem af en kano/kajakklub un-der DKFLøbslængder: Herrer: 8-9 km i fugleflugt med ca. 15-18 poster.Old-boys: 6-6,5 km i fugleflugt med ca. 10-14 posterDamer, drenge, piger, og old-ladies: 6-6,5 km i fugleflugt, med ca. 10-13 posterParløb: 6-6,5 km i fugleflugt med ca. 10-13 posterHjemmeside: dkfolob.dk

AMAGER STRANDPARK Vinterræs, Kajakklubben NeptunDato: 9. novemberArrangør: Kajakklubben NeptunHvem/hvad: Alle, der er friroet til vintersejladsAfstand: Der roes 8 eller 12 km Hjemmeside: kajakklubbenneptun.dk/ vinterraes/

VEST FOR STOREBÆLT CUP 5 Surfkajak FinaleDato: 15.- 16. novemberLæs mere på surfkajakcup.dk eller på facebook

GENTOFTE DKF-OLØB - Charlottenlund SkovDato: 7. decemberArrangør: Jytte Duun Hvem/hvad: medlem af en kano/kajakklub under DKF.Løbslængder:Herrer: 8-9 km i fugleflugt med ca. 15-18 posterOld-boys: 6-6,5 km i fugleflugt med ca. 10-14 posterDamer, drenge, piger, og old-ladies: 6-6,5 km i fugleflugt, med ca. 10-13 posterParløb: 6-6,5 km i fugleflugt med ca. 10-13 posterHjemmeside: dkfolob.dk

AMAGER STRANDPARK. Vinterræs, Kajakklubben Neptun Dato: 14. decemberArrangør: Kajakklubben NeptunHvem/hvad: Alle, der er friroet til vintersejladsAfstand: Der roes 8 eller 12 km Hjemmeside: kajakklubbenneptun.dk/vinterraes/


FOKUS

»

Kvindekano er

i fremgang. En

masse ihærdige

kræfter arbejder

for at komme med

til OL i 2020

TEKST: ANDERS KRINTEL

FOTO: SØREN MADS KILDEMOES OG BALINT VEKASSY

i kano

Har du nogensinde hørt om Laurence Vincent Lapointe eller

måske makkerparet Zsanett Lakatos/Kincsö Takács? Nej, det

har du formentlig ikke, medmindre du er en virkelig kender.

Men canadieren Laurence Vincent Lapointe er lige blevet ver-

densmester i enerkano over 200m (hendes ottende VM-titel),

og Zsanett Lakatos/Kincsö Takács er blevet det på 500-mete-

ren i toerkano.

Det forholder sig nemlig således, at det først er de seneste

fire-fem år, at kvindelige kanoroer er begyndt at gøre væsen

af sig internationalt, og disciplinen figurerer overhovedet

ikke på det olympiske program, hvilket meget få overhovedet

har opdaget.

Vrøvl og myterDet har gennem tiden været forbundet med en masse vrøvl

og myter om, at kvinder ikke har deltaget i kapkanoroning,

og den nok mest sejlivede er nok, at det skulle være hårdt for

kvindernes underliv at padle kapkano, og dermed risikabelt

for deres forplantningsevne.

Dette er imidlertid ikke korrekt. Tværtimod. Det skulle

ligefrem være sundt og styrke hele bækkenbundsmuskulatu-

ren. Ligeledes er der gennem tiden gået "hønen eller ægget"

i argumentationen, så man har ment, at der ikke har været

kvinder, der ville padle. Det har de for så vidt altid gerne vil-

let, men der har ikke været så meget at ro for, da disciplinen

har været ikke eksisterende på internationalt stævneplan.

Hvad grunden end er til udelukkelsen af kvinderne, så er

disciplinen i fremgang. Der er en masse ihærdige kræfter,

damer- Liv Obel →


Kano & Kajak ButikkenGeneratorvej 392730 HerlevTlf.: 4441 0048Åbningstider: Man. til fre. 10 - 17.30 Lukket lørdag og søndag

Kano & Kajak ButikkenSkovshoved Havn 10A2920 CharlottenlundTlf.: 3990 8989Åbningstider: Tirs. til fre. 11 - 17.30, lør. 10 - 16 Lukket søndag og mandag

Bracsa har gjort det igen ved VM i Moskva 2014. Alle roerne markeret med gult brugte Bracsa pagaj eller paddel. En fantastisk bedrift baseret på konstant udvikling og optimering af kvalitet.

Kajak: Over 70% af medaljetagerne brugte BracsaKano: Over 89% af medaljetagerne brugte Bracsa

som arbejder for at få det til at blomstre med

deltagelse til OL i 2020 som det ultimative mål.

Og anstrengelserne bærer frugt. Til junior- og

U23-verdensmesterkaberne i Ungarn tilbage i

juli havde hele 29 nationer kvindelige kanoroere

med fordelt i de to aldersgrupper. Ved senior-VM i

august var der tre indledende heats på C1 200m –

samlet hele 20 damepadlere og intet mindre end

12 mandskaber i C2 500m.

EksperimentDa jeg for fire-fem år siden så nogle optagelser

fra et worldcup, hvor disciplinen vist var med på

eksperimentbasis, var det mildt sagt en tvivlsom

begivenhed. Mange af roerne kæmpede med

balancen og teknikken, og det skortede ikke på

hovedrysten og trækken på smilebåndet.

Men nu, hvor kvinderne rent faktisk har forfi-

net teknikken, og hvor der begynder at komme

en reel konkurrence, er det ved at blive både

gedigent og smukt at se på. Kvindelig kanoroning

er efter min mening ved at være på højde med de

mange andre og mere etablerede discipliner.

Dronningen af kanoI adskillige år har Lapointe siddet tungt på tronen

som den forgyldte dronning, men det er slut med

at tage sejrene for givet. Ved VM blev Lapointe

presset til det yderste af roere som Bulgarske

Staniliya Stamenova og Valdenice Conceicao do

Nascimento fra Brasilien, og der blev for første

gang præsenteret tider på 200-meteren, der

nærmede sig 46 sekunder, og for første gang blev

Lapointe og hendes makker henvist helt ned til

en fjerdeplads i C2 500-meterfinalen.

Indtil videre bliver der kun konkurreret i

C1 200m og C2 500m. Det er nemlig ikke uden

omkostninger at klemme flere discipliner ind i for

eksempel et OL-program. Så er der nemlig noget

andet, der må ud. Alle disse politiske disput-

ter må jeg hellere holde mig fra, og henvise til

organisationen med det fikse navn WomenCAN

International (womencanintl.com). Her kan man

fordybe sig i deres utrættelige arbejde for at få

lige vilkår – både i kapkano og slalom.

Mens kanoer med knælende kvinder vokser

stødt frem internationalt, er der kun meget få

piger i Danmark, der mestrer kunsten,

men jeg kan frit fra hukommelsen

nævne navne som Helle Fanø, Mie

Madsen, Liv Obel og Christina Duun

– kvinder, der på et eller andet tids-

punkt har taget udfordringen op i den

klassiske bådtype. Ved DM i august

deltog de to førstnævnte, og der blev

ligefrem oprettet en dame senior C1

200-meter-klasse.

Det er jo et noget snævert felt,

ligesom det ofte før har været , men

man kan håbe, at det er en fremadret-

tet tendens, og at der måske er ved at

vokse noget frem på dansk grund og

ikke kun internationalt.

Gå i dybden og følg med på face-

booksiden "Vote YES for Women's

Canoe – C1 & C2" og hjemmesiden

womencanintl.com

> Mie Madsen

Laurence Vincent Lapointe →


KLUB

- Det var Amalie, men også klubbens andre

unge, der inspirerede mig. Jeg var imponeret

over det store træningsarbejde og de flotte re-

sultater, de lavede. For Amalies vedkommende

var det ikke bare det store træningsarbejde,

men også, at hun ved siden af skulle passe sin

skole på HF og sit fritidsjob.

Det siger Anne Kvist fra Kano- og Kajakklub-

ben Limfjorden om det 24 timers sponsorløb,

hun tog initiativ til at søsætte for to år siden for

at række de unge roere i klubben en hjælpende

hånd økonomisk til deltagelse i træningslejre

og stævner.

- Det syntes jeg, de fortjente, og da jeg til

daglig arbejder med marketing, lavede jeg et

sponsorkoncept, som jeg kendte det fra min

spejdertid. For mig var det oplagt, for klubben

havde i forvejen sit 24-timers løb, som bliver

afviklet hvert andet år, smiler hun.

Sponsorløb giver penge til

Landsholdsroeren

Amalie Thomsen

var inspirationen

til at lave klub-

bens 24-timers løb

om til et sponsor-

løb – og det med

stor succes

TEKST: LARS BO

FOTO: ANNE KVIST OG LARS BO

Limfjordens unge < Anne Ladefoged,

medarrangør i løbet,

bager brød til de aktive

roere

- Dan Jørgensen er

første omgangstæl-

ler i silende regn

< Magnus Boye, U14,

roede i alt 31 km > Starten går

→Jeppe Kristensen, tv. og Magnus

Hald Jensen, U14, giver den gas på

vandet og roede begge i alt 50 km

»


Fra skepsis til succesDen oplagte idé blev dog mødt af nogen skepsis i

bestyrelsen op til løbet i 2012, men Anne fik et ja og

håbede selv på at få 15.000-20.000 kroner hjem til

ungdoms- og elitefonden, bestyrelsen satte forvent-

ningerne lidt lavere, nemlig 5.000 kroner.

- Jeg præsenterede mit koncept lige op til løbet i

2012, så vi havde kun en måneds tid til at forberede

det. Derfor var bestyrelsens skepsis og forventning

forståelig, men jeg troede på min idé, og mit håb blev

mere end indfriet. Vi fik 22 roere med, der tilsammen

roede 1.500 kilometer og indsamlede 20.000 kroner,

siger hun.

Med det facit var al skepsis ryddet af vejen, og op

til sommerens løb blev Anne spurgt, om hun ville

være med i en arbejdsgruppe, der foruden hende

selv kom til at bestå af bestyrelsesmedlem Flemming

Jensen, Nete Rosenkilde Pleidrup og Anne Ladefoged.

- Vi satte os sammen allerede i december sidste år,

så det gav os god tid til planlægning, siger hun.

Målet for 2014-udgaven blev at ro 2.500 kilometer

og indsamle 40.000 kroner. 43 roere tilmeldte sig

udfordringen, heraf 12 ungdomsroere.

Målet blev nået, for selv om det "kun" blev til 2.114

kilometer, blev der indsamlet 39.752 kroner – plus

deltagergebyrer.

Det skal her tilføjes, at starten på løbet blev noget

af en våd omgang. Efter få minutter væltede regnen

ned i lårtykke stråler efterfulgt af en haglbyge. Det

fik mange af roerne på land igen for at blive tørret,

men de var hurtigt tilbage i bådene igen og tog den

voldsomme start med højt humør.

- Det var især sjovt at følge vores unge roere. Om

natten sov nogle kun i to timer, så stod de op igen og

ville på vandet, fortæller Anne.

Stor støtte fra sponsorerneDe unge og alle de andre roere havde også brugt

mange kræfter på at få sponsorer med.

- Vores roere oplevede en stor støtte, når de søgte

sponsorer i deres netværk. Rekorden på indsamlede

kroner per kilometer blev endda sat af en nyudklæk-

ket roer i klubben, der med 71,5 kroner per kilometer

nåede at indsamle 1.716 kroner på 24 kilometer – en

virkelig flot indsats, siger Flemming Jensen, der ud

over at være medarrangør også var på vandet i den

gode sags tjeneste.

- Udover de personlige sponsorer, lykkedes det

os desuden at få stort set al forplejning til roerne

dækket med en masse råvarer fra forskellige super-

markeder i området. Derfor besluttede klubben, at

deltagergebyrerne, som ellers skulle dække den slags

udgifter, ubeskåret skulle gå til vores ungdoms- og

elitefond, siger han.

< Dicte og Dan Jørgensen tæller

antal roede kilometer

> Bestyrelsesmedlem og medarrangør ved løbet

Flemming Jensen og medarrangør ved løbet

Nete Rosenkilde Pleidrup

> Amalie Thomsen og Anne Kvist

- Kasper Nielsen efter endnu en omgang

»

Magasinet kano&kajak · nr. 4 · juli 2014 3130 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

JOHN SVENDSEN

John Svendsen har to hovedopgaver – assisterende landstræner og

U23-landstræner. Som assisterende landstræner hjælper han lands-

træner, Zoltan Bako, med stort set alle former for praktisk arbejde på

Elitecentret.

Det kan være helt lavpraktiske opgaver, som at pakke de rigtige

ting med i bagagen og i traileren op til et stævne, tage tider samt

følge træningen. John er med til alle stævner, hvor det er ham, man

skal gå til med alle former for praktiske spørgsmål, der drejer sig om

alt lige fra forplejning, indkvartering, materiel etc.

Opgaven som assisterende landstræner er en flydende størrelse,

hvor John Svendsen i dagligdagen danner trekløver med både lands-

træner Zoltan Bako og sportschef Bo Vestergaard. Hans arbejdsopga-

ver befinder sig et sted mellem de to, og hvor hans primære opgave

er at træde til, de steder, der er brug for bistand og udførelsen af en

praktisk opgave for både Zoltan og Bo.

U23 Som U23-landstræner har John Svendsen en lang række opgaver. Det

er John, der er talentspejder og således også med til at udtage holdet.

En anden vigtig opgave er at stå for træningen af holdet og at plan-

lægge rejser til stævner og mesterskaber.

John står også for pakning af grej på udturen og udpakning, når

holdet vender hjem. Altså et miks mellem helt lavpraktiske opgaver

og hovedansvaret for træningen. John Svendsen står ligeledes for

kontakten til pressen ved stævner og mesterskaber.

Både hjemme og ude er det John, der sørger for, at roerne har det

godt. Både at de får den rigtige kost, får massage og i det hele taget

har de ting, som skal til, for at de kan præstere og ikke behøve at kon-

centrere sig om andet end deres træning og præstationer.

Det er vigtigt for John at understrege, at han ser på de unge roere

som hele mennesker, der skal trives hele vejen rundt. Derfor tager

han også gerne en snak med roerne om deres uddannelse og andre

forhold, som kan hjælpe dem til at få en helstøbt og sammenhæn-

gende hverdag og tilværelse.

Fakta om JohnJohn er 52 år og bor sammen med Trine. Han er papfar til Trines barn,

og er selv biologisk far til Silas på 10 år og Mette på 16 år.

John er idrætsuddannet inden for Forsvaret og er derudover ud-

dannet gymnastiklærer.

DKF INFO

Hvem skal du snakke med i forbundet?

I de kommende

numre af ma-

gasinet sæt-

ter vi fokus på

de ansatte i

forbundet og

deres primære

arbejdsområder

TEKST OG FOTO:

ANN KEROL

Enkel og funktionel kajakopbevaring

www.bewoo.dk

B oo E W - en verden bukket i træ……..

B oo E W - en verden bukket i træ……..

Ud over den økonomiske gevinst til ungdomsarbejdet, får

Limfjorden mange sidegevinster på sponsorløbet.

- Sammenholdet og det sociale fællesskab før, under og

efter løbet, er mindst ligeså vigtigt. Vi forsøger at inddrage

hele klubben og samtidig gøre det til et tilløbsstykke for

vores naboer, som vi prøver at få med til løbet for at heppe på

roerne. Det er med til at skabe en fantastisk stemning, både

for roerne på vandet, men også for de mange frivillige på land,

smiler Anne.

- Roerne er på vej ud

på første omgang

→Frans Hansen vinder

først til 100 km

- Tina Grønborg holder en ultra kort

pause i sin kamp om først til 100 km


EVENT

TEK

ST: A

NN

KE

RO

L

FOTO

: JE

NS

THY

BO

OG

AN

N K

ER

OL

Gudenå13. september lød startskuddet

for Tour de Gudenå Maraton 2014

og formanden for det nye Tour

de Gudenå udvalg, Jan Darfelt, er

tilfreds med dagen, som blev en

god sportslig begivenhed med

deltagelse af omkring 415 kajak-

og kanoroere fra både ind- og

udland samt den spektakulære

event for både deltagerne og

værtsbyerne Silkeborg og Ran-

ders, der var lagt op til

Genoplivningen af den gamle klassiker Tour de Gu-

denå er gået i gang. Mere præcist lød startskuddet for

nyskabelsen Tour de Gudenå Maraton 2014 lørdag den

13. september, hvor omkring 415 kajak- og kanoroere

fra Danmark, Tyskland, Norge, Tjekkiet og Holland

samt en enkelt deltager fra Australien havde taget

udfordringen op.

Startskuddet lød i Silkeborg, hvor der var fæl-

les start klokken 10 på det nye endags løb med en

strækning på 73 kilometer for alle klasser. For de unge

deltagere mellem 12 og 16 år samt tur- og kapkanoer

lød startskuddet fra Tange Sø ved Ans til en strækning

på 42 kilometer.

En flot startSelv om tågen fra morgenstunden lå ret så tungt over

Silkeborg Langsø, så lettede tågen op ad formiddagen

– netop som løbet blev skudt i gang – og det skulle

vise sig at blive et godt varsel om, at nyskabelsen af

det gamle, kære Tour de Gudenå blev en succes.

For en succes blev det overordnet set, siger for-

manden for den nye Tour de Gudenå komité,

i ny forklædning

Tour de

< Jan Darfelt

»


Jan Darfelt, uden tøven. Ikke mindst nyskabelsen med at lade deltagerne ro en to kilome-

ter rundstrækning på Silkeborg Langsø blev spektakulær. Rundstrækningen på søen blev

nemlig en flot og seværdig start, før deltagerne begav sig ud på resten af den 73 kilometer

lange rute fra Silkeborg til Randers over Ans med en enkelt overbæring i Tange inden Langå

og mål i Randers.

- Rundstrækningen fungerede rigtig godt. Publikum fik noget flot at se på, men også lidt

drama, da et par af kajakkerne væltede. For hvor ærgerligt det end lyder, så er det sådanne

ting publikum kommer for at se. Ligesom når der er Hubertusjagt i København. Da tager en

masse mennesker ud i Dyrehavsbakken for at kigge på de flotte heste og ryttere, men også

og ikke mindst for at se, om der er nogle, der falder i vandgraven, siger han.

Konceptet Tour de Gudenå Maraton skal nemlig gøres mere folkeligt og publikumvenligt

end det gamle løb var, lyder det fra udvalgsformanden.

- Det er vigtigt, at vi fænger værtsbyernes interesse, så de har lyst til at tage ejerskab

af løbet og se Tour de Gudenå Maraton, som en god event for deres byer. For vi skal have

værtsbyerne med som samarbejdspartnere på eventen, hvis løbet skal have en chance for

at overleve. Vi skal derfor have så bred en markedsføring af løbet som overhovedet muligt,

siger Jan Darfelt.

Målet er 500-1000 deltagereEn af de absolutte betingelser for at tiltrække mange publikummer i startbyen Silkeborg og

målbyen Randers, er, at løbet igen begynder at trække hundredvis – ja faktisk omkring 1000

deltagere – og gerne med stor tilmelding fra udlandet.

Det er jo kajak- og kanoroerne, der selvfølgelig bærer løbet, og som publikum kommer

for at se. Men mere end det. Der skal også lidt sjov i gaden og underholdning til – især i mål-

byen Randers, hvor der er et tidsmæssigt spænd på fem timer mellem den første deltager

kommer i mål til den sidste ankommer omkring klokken 20.00.

- Stemningsbilleder fra

Tour de Gudenå

→ De unges

start »


Salg af kajak og udstyr

...the water is our playground

mindst hyggeligt løb, hvor vi som deltagere har haft en god dag. Og vi vil alle så

absolut anbefale vores klubmedlemmer og landsmænd i Norge, at deltage i løbet

næste år, sagde Knut Øvergaard, efter han var ankommet til Randers.

Massiv markedsføringDette års Tour de Gudenå Maraton var en slags prøveballon, og det første skridt på

vejen til at finde det rette koncept for de fremtidige løb, lyder det fra Jan Darfelt.

- Vi skal nu tage erfaringerne fra dette løb med os, og drøfte både de gode og

dårlige ting fra i år på et evalueringsmøde. Så bliver der selvfølgelig rettet lidt ind

hist og her samt sat nye tiltag i gang til næste år. Ikke mindst en massiv markeds-

føring, siger han.

Han opfordrer blandt andet alle de danske klubber til at bide til bollen og

hjælpe til med at udbrede kendskabet til Tour de Gudenå Maraton – både i de

danske klubber og i udlandet.

- Det kommer noget bag på mig, at der faktisk er danske kajak- og kanoroere,

der ikke kender løbet. Så her skal vi have sat ind med en massiv markedsføring for

at få udbredt kendskabet og vakt interessen i de danske klubber. Og så skal vi have

koordineret markedsføringen med de to værtskommuner. Så der er nok at tage

fat på, og der er således også lang vej igen, før vi har fundet det rette koncept for

løbet, siger Jan Darfelt.

Vil du vide mere om Tour de Gudenå Maraton kan du finde mere info på løbets

hjemmeside tourdegudenaa.dk , hvor du også kan finde resultatlister fra dette års

løb.

- Fem timer er lang tid for publikum

at holde interessen. Derfor skal der lidt

underholdning til. I år havde Randers Kom-

mune stillet en scene op, hvor der var lidt

musikalsk underholdning samt en ølbod,

men næste år skal der nok lidt mere til,

siger Jan Darfelt.

Tilfredse deltagereRent sportsligt har Tour de Gudenå også

fået en saltvandsindsprøjtning. En af de

helt store fornyelser er, at løbet er skåret

ned til kun at strække sig over en dag –

nemlig lørdag.

- To dage har de seneste år vist sig at

være for meget. Så nu skærer vi det ned

til en dag, men bliver så ved til klokken 20.

Det giver os så en udfordring i forhold til,

hvornår vi placerer løbet. For det skal være

i perioden med lyse aftener. Det bliver en

af de udfordringer, vi skal kigge på næste

år, påpeger Jan Darfelt.

De deltagere, som Magasinets medar-

bejder talte med efter løbet, var meget

tilfredse med hele arrangementet. Alle

syntes, at løbet havde en god sportslig

værdi, men også og ikke mindst, at det var

et hyggeligt løb. Blandt andre Knut Øver-

gaard fra Norge.

- Vi er en lille gruppe, som deltager fra

Norge, og vi synes alle, at Tour de Gudenå

Maraton 2014 har været et godt og ikke

- Stemningsbilleder fra

Tour de Gudenå

Nicolaj Blach, en af løbets vindere >


KLUMMEN

TEKST: ANDERS KRINTEL

FOTO: BRIAN KJÆR,

NICOLAJ SKOTTE OG ANDERS KRINTEL

Jeg er sådan en sand gammel

masterroer. Sådan en masterroer,

der stadig træner og træner uden

at blive bedre, og vel at mærke gør

det i en gammel båd, der har det

der knæk lige bag ved cockpittet.

Der var jo engang, hvor en kajak

skulle være 51 cm bred. Der var

nogle snedige folk på et eller andet

kontor, der syntes, at den regel sik-

rede en vis lighed mellem bådene,

og dermed en retfærdig konkurren-

ce. Tænkte de, at bådene ellers ville

blive uendeligt smalle? At dem med

de smalleste hofteskåle ville kunne

ro i de smalleste både, og dermed

have en fordel?

Faktisk er konstruktionen med

knækket endda en omgang med

reglerne. Før den berømte designer

Jørgen Samson konstruerede

"Hunteren" i 1965, hvor der vist for

første gang var et tydeligt knæk,

var formerne mere afrundede. Men

knækket blev godkendt, og så var

det sådan, bådene så ud de næste

godt 30 år.

Pludselig var der nogen, der

opdagede et hul eller en uklarhed i

reglerne, og så begyndte producen-

terne at bygge nogle sære futuristi-

ske både med vinger. Eller, jeg ved

ikke, om de mere lignede strittende

skulderblade på en udsultet ko.

Men idéen var, at man kunne omgås breddereg-

lerne, hvis bare de der kaninører nåede ud i 51

cm bredde. Og den gik – til trods for at reglerne

vist foreskrev noget om, at båden skulle have

harmoniske og ubrudte linjer.

Noget at det første og sidste man så til de be-

vingede gespenster, var da Knut Holman i 2000

vandt dobbelt OL-guld i en Orca fra Hody-Sport.

Struer nåede i øvrigt lige at konstruere kanoen

Armangeddon med vinger.

Umiddelbart herefter gjorde ICF så op med

reglen, og lod bådene blive så smalle, som det

var ønskeligt. Og vi panikkede. Vi, der havde

investeret i klassiske kajakker som Cleaver og

Tiger, så vores både tabe voldsomt i værdi hen

over en nat. Ingen ville længere have kajakker

med knæk eller vinger, for de nye smalle model-

ler måtte jo være hurtigere. Hvorfor havde

reglen ellers været der? Lige inden regelændrin-

gen havde Struer bygget den uendeligt smukke

"Cleaver-X Millenium", der var en Cleaver med

indskæring foran ved isættet. Efter min mening

den smukkeste båd, der nogensinde er skabt.

De, der nåede at få sådan et vidunder, gav en

formue for den, og med ét skulle de være hel-

dige, hvis de overhovedet kunne sælge båden

igen.

Men sagen er jo blot den, at alt, hvad der er

over vandlinjen, er ret ligegyldigt for bådens

fart, så fjernelsen af reglen gjorde næppe meget

ved den side af sagen. Godt nok er bådenes

egenskaber forskellige i bølger, om de har

meget volumen bagtil eller ej, men det er en

smagssag og næppe en fart-ting.

Det besynderlige er, at vi syntes, at de nye

smalle kajakker var ufatteligt grimme. Vi var jo

vant til den der ruderform, og så lignede bådene

pludselig nedløbsrør. Det var voldsomt.

Nu vendte verdensbilledet, og de ellers så

uendeligt feterede danske trækanoer og -kajak-

ker fra det legendariske kano- og kajakbyggeri

i Struer, blev hurtigt fortrængt fra robanerne af

især Nelo og Plastex.

Struer nåede simpelthen ikke med på vognen

i tide. Sådan kan det desværre gå, men tilbage

er der at konstatere, at hvis man nu kan komme

over, at de gamle både med bredde i moderne

øjne ser lidt spøjse ud, så kan man få endog rig-

tig meget god brugt båd for få tusinde kroner.

Der ligger massevis af "knækbåde" i klub-

berne og samler støv. Da vi for knapt tre år siden

stiftede Kano- og Kajakklubben Vejle Å, fik vi

otte gamle kapbåde smidt i nakken af klubber,

som bare skulle af med dem. Og tak for det!

Når de unge håbefulde talenter får dyre nye

både, der snildt koster 26.000 kroner. Ja, så er

det måske værd at overveje, om det er en tvivl-

som investering. De gamle både er formentlig

ikke meget langsommere end de nye, hvis der

overhovedet er forskel.

En af verdens absolut hurtigste tider på en

1000-meter nogensinde blev roet i en dansk-

produceret træ-Cleaver ved OL i Atlanta 1996 af

norske Knut Holmann. 3.25,785 minutter. Det vil

jeg minde mig selv om, hver gang jeg sætter mig

ned i min ufatteligt smukke træ-Tiger, som jeg

for et par år siden investerede svimlende 3000

kroner i.

dagegamle

De smukke


fra Holte

Sammen med 14 andre

danske idrætstalenter

og cirka 3.500 atleter fra

hele verden i alderen

15-18 år deltog Bolette

Nyvang fra Holte Roklub

sammen med U-lands-

træner John Svendsen i

IOC's ungdoms-OL i

kinesiske Nanjing fra

16. til 28. august

TEKST: LARS BO

FOTO: PRIVAT OG ANN KEROL

til Kina

PORTRÆT

- Det var rigtig fedt og en kæmpe oplevelse!

17-årige Bolette Nyvang smiler, mens hun sidder på en bænk foran klubhuset i

Holte og genkalder sig oplevelserne fra 12 begivenhedsrige dage ved ungdoms-OL

i Nanjing i Kina.

Størrelsen på sportseventen og den anderledes kultur gjorde mest indtryk,

men også konkurrencerne, hvor Bolette skulle prøve kræfter med to nye discipli-

ner, head-to-head sprint på en S-formet bane og slalom med start fra en slidske.

Den anderledes kultur mødte Bolette allerede i terminalen i lufthavnen i

Nanjing. Her myldrede det frem med kinesiske voluntører, som rigtigt gerne ville

hjælpe atleterne med at bære bagagen og hvad, de ellers måtte have behov for. På

en rasteplads på vej til den olympiske by, stod de hjælpsomme kinesere også i kø »


for at holde paraplyer over danskerne – for

det regnede en smule.

- Det var næsten for meget af det gode,

så det skulle man lige vænne sig til, for

det var helt anderledes, end det vi kender

herhjemme, smiler Bolette.

Smagsprøve på det rigtige OLTanken bag ungdoms-OL er at give de unge

talenter en smagsprøve på det set-up,

der kendetegner det rigtige OL. Derfor

blev atleterne indlogeret i en nybygget

olympisk by af en størrelse, Bolette næsten

havde svært ved at fatte – og legene blev

naturligvis skudt i gang med den velkendte

åbningsceremoni.

- Det var helt uvirkeligt. Jeg blev helt målløs. Både over stør-

relsen på Youth Olympic Village, som var nybyggede lejligheder i

kæmpe højhuse, men også åbningsceremonien, hvor der var 60.000

tilskuere på stadion, siger hun.

Selve konkurrencerne var lidt af en udfordring for Bolette, som

aldrig havde prøvet andet end at ro ligeud i sprint. Nu skulle hun

ro på en helt andet måde og bruge en anden teknik, end den hun

var vant til.

- Head-to-head var det, der mindede mest om sprint, her var min

største udfordring i vendingerne, hvor jeg skulle bruge en anden

teknik for at dreje rundt om bøjerne. Det var teknisk svært, men

ret sjovt at prøve, for jeg skulle både have fart i båden og passe på,

at jeg ikke tog tag ind i bøjerne i vendingerne, siger hun.

I head-to-head blev det til en kvartfinale og sjettebedste tid,

mens det i slalom blev til en 11. plads. I sidstnævnte disciplin var

Bolette på mere end en måde på udebane, selv om hun havde øvet

sig en smule hjemmefra i en polokajak sammen med klubbens

polotræner.

- Det viste sig, at kajakken var lettere og derfor nemmere at ma-

nøvrere med end en polokajak. Men det er ikke min spidskompe-

tence, så jeg var noget nervøs. Heldigivis gik det meget godt, men

generelt synes jeg nok, at der mere var tale om show end seriøs

sport. På den måde gik der lidt af det sportslige, og det synes jeg

var synd med det kæmpe set-up, kineserne havde lavet, siger hun.

Næste mål er junior-EM og VMHjemme igen er Bolette begyndt i 1.G. på Team Danmark-linjen på

Falkonergårdens Gymnasium på Frederiksberg. Ambitionerne i

kajak er ikke blevet mindre efter oplevelsen i Kina.

- Kina har da givet mig smag på at komme med til det rigtige OL.

Men jeg tager en sæson ad gangen. I den her sæson var jeg med

til junior-EM i Paris, og mit næste mål var at komme med til EM

Maraton. I stedet blev jeg udtaget til ungdoms-OL, så det her år

har bare været helt fantastisk for mig. Næste år må mine mål være

at komme med til junior-EM og VM, hvor jeg fortsat er U-18 roer,

smiler hun.

Det var helt

uvirkeligt.

Jeg blev helt

målløs...

Det viste sig, at kajak-

ken var lettere og derfor

nemmere at manøvrere

med end en polokajak...


- Når jeg ser tilbage på sæsonen, så fyldes jeg med stolthed og

glæde over de mange flotte resultater.

Det siger Dansk Kano og Kajak Forbunds sportschef Bo Vester-

gaard efter en historisk sprintsæson, hvor de danske landsholds-

roere roede 16 medaljer hjem ved EM og VM for ungdom og senior.

Kulminationen kom ved senior-VM i Moskva i august, hvor lands-

holdet leverede det bedste resultat siden 1993 med to guld og en

bronze.

Set i OL-perspektiv viste René Holten Poulsen fra Maribo Kajak-

klub med en bronze på den olympiske 1.000 meter enerkajak og en

guld på 500-meter, at han er en potentiel medaljetager i Rio.

Det samme må siges om erfarne Henriette Engel Hansen fra 361

Kano- og Kajakklub og juniorverdensmester Emma Jørgensen, der

overraskede alt og alle ved at vinde VM-guld på den ikke olympiske

1.000 meter toerkajak.

Udfordring for firerkajak- Moskva viste, at vi gjorde mange ting rigtige i løbet af sæsonen,

men også, at vi står overfor udfordringer i forhold til næste års OL-

kvalifikation, siger Bo Vestergaard.

Udfordringen er i første række herrernes firerkajak, der skuffede

med en samlet 18. plads i Moskva.

- Vores målsætning er at få en enerkajak og en firerkajak

kvalificeret til Rio. Til EM og VM forsøgte vi med en kombination

af erfarne roere og unge roere. Den kombination kom aldrig til at

fungere, så nu er spørgsmålet, om vi skal køre videre ad den vej

eller alene give vores unge talenter chancen. På ungdomssiden har

VM VISTE VEJEN

En historisk flot sprintsæson giver løfter

for næste års OL-kvalifikation

TEKST: LARS BO

FOTO: CHRISTIAN JACOBSEN OG ANN KEROL

vi en stor bredde af talenter, der presser på og har viljen

til at yde, det der skal til. Om det bliver det ene eller det

andet, vi satser på, vil blive afgjort i løbet af efteråret, siger

sportschefen.

Lyse udsigter for damernePå damesiden ser det noget lysere ud. Her er målsætnin-

gen ligeledes at få en enerkajak og en firerkajak med.

- Henriette og Emmas VM-guld i toerkajak var en præsta-

tion, som var bedre, end jeg på forhånd havde turdet håbe

på. Men deres samarbejde kørte rigtig godt, og nu kommer

begge til at indgå i vores firerkajak på samme vilkår som

de øvrige roere. Her presser mange på for en plads, for

både vores U-18 og U-23-roere kom i finalen ved U-EM og

U-VM, som det i øvrigt også var tilfældet for vores firerka-

jak hos drengene. Det vigtigste for træner-teamet bliver

nu at finde frem til den sammensætning, som realistisk set

har mulighed for OL-kvalifikation og også en medaljemu-

lighed, siger Bo Vestergaard.

Han ser frem til at følge de kommende måneders

arbejde med roerne, som han i øvrigt er kommet meget

tæt på med fast kontor og kontortider på elitecenteret i

Bagsværd.

- Jeg er på kontoret fire dage om ugen, mandag, tirsdag,

torsdag og fredag. På den måde er jeg hele tiden tæt på

roerne og trænerteamet. Det er en klar fordel for både dem

og mig, siger han.

mod Rio

ELITE

René Holten Poulsen -

< Henriette Engel og

Emma Jørgensen

lykønskes af for-

mand Ole Tikjøb

> Sportschef Bo Vestergaard


TEK

ST O

G F

OTO

: PE

TER

NY

EG

AA

RD

JEN

SEN

OG

AN

N K

ER

OL

BESØG

USA's nye ambassadør i Danmark, J. Rufus Gifford, som

tiltrådte i efteråret 2013, er glad for vand og ikke mindst

kajakroning. I nogle af de første interviews til pressen,

har han fortalt, at Danmark med den korte afstand til

vand alle steder, minder ham om barndommen omkring

Boston. Og han har tidligere til pressen sagt:

"Jeg voksede op på vandet med kajak, kite surfing,

vandski – hvad som helst, og tænk jeg har hørt, at ingen

i Danmark har længere end 50 km til vandet. Det er

fantastisk."

Den udmelding i pressen greb Dansk Kano og Kajak

Forbunds næstformand, Peter Nyegaard Jensen, naturlig-

vis og kontaktede straks ambassaden med en invitation.

- Jeg har altid undret mig over, at det var forbe-

holdt golf-sporten at arrangere erhvervsnetværk, så

med ambassadørens udmelding, så jeg naturligvis en

mulighed for, at bruge kajakroningen som indgangs-

vinkel til en anderledes erhvervsmiddag i Silkeborg

Kommune, hvor Peter Nyegaard Jensen er medlem af

kommunalbestyrelsen.

Kajaktur ved Løndal GodsTil besøget blev der sammensat et program for en kajak-

tur, og en efterfølgende middag med repræsentanter for

de større lokale erhvervsvirksomheder, erhverv-, turist-,

og eksportsorganisationer med Silkeborgs borgmester,

Steen Vindum, som vært.

Da først programmet var under udarbejdelse opstod

der mange spændende muligheder: En invitation til at af-

holde erhvervsmiddagen på Løndal Gods og en mulighed

for at ro på en ellers totalt afsondret lokal sø.

Tirsdag den 10. september løb programmet af stablen.

Efter en mindre forsinkelse på grund af en punktering af

ambassadens limousine ankom kortegen med ambas-

sadens medarbejdere, sikkerhedsfolk og et tv-hold til

godset. En hurtig omklædning og af sted til vandet.

Ved søen stod Niklas M. Hansen fra Silkeborg Kajak-

klub klar med at bredt udsnit af de forskellige kajaktyper

– alle grundigt rengjorte i klorin, for at hindre sprednin-

gen af vandremusling. En invasiv amerikansk art, som

det naturligvis blev meddelt ambassadøren. Og med et

grin var isen således brudt, og en fantastisk tur på søen

sat i gang.

Skøn tur på søenHvad der først så ud til at blive en blæsende og halv-våd

eftermiddag, viste sig fra naturens bedste side. lnden

selskabet havde rundet den første pynt, kom store flokke

af gæs og skarver på vingerne.

- Og så pludseligt ... wauw ... ørnen. I lyset så det

grangiveligt ud, som var det den amerikanske national-

fugl der hævede sig over os, men uden at være ornitolog

gætter jeg dog på, at det nok var havørnen, siger Peter

Nyegaard Jensen.

På hjemturen viste også isfuglen sig i et kort glimt.

- Sikke en isbrydende oplevelse inden vi ilede til

erhvervsmiddag på godset. For der var ingen tvivl om, at

ambassadøren sent om aftenen tog hjem med en ander-

ledes oplevelse, som han vil huske på. Det blev ikke "yet

another boring day at the office", men en oplevelse for

livet, siger Peter Nyegaard Jensen

Ud over ambassadøren, DKF's næstformand Peter

Nyegaard Jensen, Peters kæreste Trine Thrane og Niklas

M. Hansen deltog også den lokale turistchef Lise-Lotte

Nim-Hanssen og en sikkerhedsansvarlig på kajakturen

på søen ved Løndal Gods.

kajaktur i Silkeborgmed USA's ambassadør

Den amerikanske ambassadør i Danmark J. Rufus Gifford,

er glad for at ro kajak. Det har han netop bevist under et

besøg i Silkeborg den 10. september

Jeg voksede op på vandet

med kajak, kitesurfing,

vandski – hvad som helst...


Matchfixing

OL 2012: En badmintonhal fuld af kinesere, som forsøger at TABE en kamp. Håndbold slutspil i 2014:

Der tilbydes – måske – kontant bidrag til et hold for at gøre sig umage for at VINDE. I sommeren

2014: Politiet afhører medlemmer af en matchfixing-ring. Hen over sommeren trak det store over-

skrifter, at fodboldspillere måske havde fikset kampe for at tjene penge. Håndbold drøftede om

bødekasser blev brugt til at motiverer andre klubbers spillere.

Problemstillinger, som måske kan virke fjerne for kano og kajak. DKF indførte imidlertid en lov-

ændring af DKF's love i marts 2014, således at også DKF's medlemmer er underlagt regler, hvor den

måske mindre eksponerede "..og anden uetisk adfærd" spiller en vigtig rolle..

Man skal spille for at vinde, det er en grundregel i sport og i DIF's regelsæt. Men superlativerne

står i kø, når en hjælperytter på et bjerg heroisk trækker sin holdkaptajn op igennem feltet, for så

selv at "dø" og ende bagerst i feltet.

En håndboldtræner er en taktisk begavelse, når han skåner sin A-kæde, vinder en mindre sejr og

gemmer spillerne til senere i slutrunden. Kineserne ved OL i 2012 blev straffet af dommeren, men

nogen mente, at de bare var ofre for en dårlig turneringsstruktur.

Sager om uetisk adfærdI DIF har man set en række konkrete anmeldelser af uetisk adfærd og drøftet en række grænsetil-

fælde med specialforbundene. DIF's leder af matchfixing-sekretariatet Jesper Frigast Larsen for-

tæller, at han oplever, at netop på grund af regulativet kommer der mere fokus på uetisk adfærd.

Der er langt imellem matchfixing-sagerne, og i langt fra alle de potentielle sager, er der tale om

uetisk adfærd. Det nye regelsæt har imidlertid givet mulighed for at drøfte disse problemstillinger

og få dem frem i lyset. Det ser Jesper som en stor fordel.

I kano og kajak er det almindeligt at skåne sig, hvis man for eksempel skal ro en B-finale før en A-

finale. Men så ror man jo ikke for at vinde. Det er alment acceptabelt og kan jo sidestilles lidt med

håndboldeksemplet.

I maratonfelter er der ofte diskussioner om, hvem der skal trække, og nogle får måske lov at

blive i førerfeltet, hvis de lover ikke at spurte efter førstepladsen. Fænomenet hjælperoere er imid-

lertid dukket op i de store løb med samlet start, hvor ICF-maratonregler om kun at hænge på egen

aldersgruppe/klasse af naturlige årsager ikke gælder.

og anden uetisk adfærd

TEKST: TOM FAUERSKOU, ELITEANSVARLIG, DKF

FOTO: SHUTTERSTOCK

DKF

»


Vores sport – vi bestemmerEr vi så lige så begejstret som Jørgen Leth? Svaret findes

ikke i regelbøgerne. Måske findes svaret i løbsreglementet,

og måske skal svaret skabes gennem debat, der så forankres

i reglerne. Det er vores sport – vi bestemmer.

Banefordel er et ord, der jævnligt dukker op til sprint-

mesterskaber. Er det så i orden at tilpasse indsatsen, så en

selv eller en ven/veninde får en bedre placering eller bane i

semifinalen? I badminton er det ikke – skal det være accep-

tabelt i kano og kajak? Nej vil være mit bud på et svar.

Jesper Frigast Larsen forklarer det således:

- I forhold til DIF's matchfixing-regler er "forsætlig

underpræstation" omfattet af definitionen på matchfixing.

Man skal som udgangspunkt altid gøre sit bedste i enhver

konkurrence, og gør man det ikke, så snyder man. Men

reglerne er indført med respekt for den alment anerkendte

kultur i den enkelte idrætsgren. En roer, der sparer sig lidt

i en B-finale for at have kræfter til at give den fuld gas i en

efterfølgende A-finale, vil således ikke få en sag på nakken

af DIF, siger Jesper Frigast Larsen og fortsætter:

– Når det gælder matchfixing-reglernes begreb "tilsva-

rende uetisk adfærd", er følgende omfattet: Misbrug af

intern viden i forbindelse med betting, spil på egen konkur-

rence, hvad enten man spiller på egen sejr eller nederlag,

og at give eller modtage gaver, der ikke har nogen naturlig

tilknytning til konkurrencen.

DKF skal tage problemet alvorligtProblemets omfang i sporten som sådan er DIF ved at

danne sig et overblik over. I kano og kajak er vi ved at danne

os en forståelse for problemets art. Der er ingen tvivl om at

det skal tages alvorligt. Der er behov for klare regler for alle

konkurrencer. Der er behov for, at trænere, ledere og roere

er opmærksomme på kommunikation om og holdninger til

den gode sportsånd.

Vi må ikke negligere problemet, bare fordi spil på kano

og kajak ikke er udbredt herhjemme. Internettet gør, at selv

i fjerne lande kan et dansk mesterskab følges – og udnyttes

som spilobjekt. Vi må heller ikke negligere problemet, fordi

vi ikke selv synes, det er vigtigt.

Feltet er dækket af fælles regler med skrappe sanktions-

muligheder. Der kan være tale om udelukkelse fra sporten

i lighed med det, man kender fra dopingstraffe. Tænk, hvor

tragisk det ville være, hvis man blev lidt for smart, og en

ung roer pludselig står med en udelukkelsesdom fra DIF's

matchfixing-nævn.

På samme måde, som vi råder vores roere til at holde sig

fra doping og usikre kosttilskud, skal vi også råde dem til at

holde sig fra usikre etiske forhold.

DIF har udviklet en hjemmeside der giver et

indblik i udfordringerne med matchfixing

og uetisk adfærd og på en underholdende

måde giver brugeren viden om feltet.

https://www.spilspillet.dk/

DIF indførte i 2013 "Lovregulativ VIII: Matchfixing-

lovregulativet" dette regulativ er DKF underlagt,

hvilke blev synliggjort i en lovændring af DKF's

love i marts 2014. Dette regulativ dækker ikke alene

over decideret matchfixing, men også over "anden

uetisk adfærd". Regulativet forpligter alle i den or-

ganiserede idræt til bl.a. at skulle underrette DIF's

matchfixing-sekretariat, såfremt man måtte blive

bekendt med forhold der er dækket af regulativ VIII.

http://www.dif.dk/~/media/foreningsliv/pdf-filer/

endeligt_lovregulativ_matchfixing.pdf

DKF INFO

VEDRØRENDE DIT ABONNEMENT

DKF's EPP-database og magasinets adressedatabase er, som mange ved, kørt

sammen. Derfor er dit EPP-nummer (licens) og dit abonnementsnummer det

samme. Det består af din fødselsdato og år samt de to første bogstaver i dit for- og

efternavn. Nummeret står bag på dit blad, og dette nummer er vigtigt for DKF-

sekretariatet at få oplyst, når du henvender dig angående bladet. Uden nummeret,

(alternativt din fødselsdato), kan man ikke finde dig i databasen.

MEN ændring af adresse, mailadresse og telefonnummer, er noget du enten selv,

eller din klub skal vedligeholde. Klubberne skal holde databasen ajour med deres

medlemmer og disses oplysninger, men du kan også selv logge ind i systemet.

1. Dette gøres ved, at du går til vores hjemmeside www.kano-kajak.dk

Dernæst scroller man ned til punktet "GÅ TIL…" ude i højre side. Derefter klikker

man på "Ret din blad-/EPP-adresse".

2. Der vil nu komme et login-vindue. Der taster du din mailadresse, (den som du

har opgivet til din klub, og som du derfor er oprettet i systemet med). Hvis ikke

du har været logget ind før, så kan du bede om at få tilsendt et nyt password, som

derefter kan ændres når du er logget ind. (Hvis ikke din mailadresse eksisterer i

systemet, så er det klubben man skal tage fat i).

3. Når du er logget ind, kan du ændre din adresse, mailadresse og telefonnummer.

Det er dig selv og klubberne der skal holde databasen ajour. I klubben er det ofte

kassereren der sidder med opgaven. Der er ca. 18.000 adresser i databasen, så det

ville være uoverkommeligt at folkene på sekretariatet skulle sidde med det.

MEN har du ændringer til dit navn, eller er din fødselsdato eller år tastet forkert, så

er det sekretariatet man skal have fat i.

På redaktionen kan vi ikke rette i adresser eller gøre noget ved udeblevne blade,

og det er spildt arbejde at sende os mails om det.

MANGLENDE MAGASIN?

Udebliver dit blad, må du til gengæld meget gerne henvende dig til sekretariatet.

Vi betaler en klækkelig sum for, at alle medlemmer skal have Magasinet Kano &

Kajak leveret, så vi vil gerne, via distributionsselskabet, kunne gøre noget ved

det, når bladet ikke ender hos dig. Dette skal ske indenfor 2-3 uger efter seneste

bladudgivelse. Send en mail til [email protected], med navn, adresse og licens-

nummer, så opretter vi en reklamation, og du får bladet eftersendt, hvis altså din

adresse i systemet er vedligeholdt.

1

MAGASINETS DEADLINES

Næste nummer af Magasinet Kano & Kajak udkommer fra: 28. januar 2015.

Deadline for materiale sendt til redaktionen er: 9. januar 2015.

Deadline for indtastning af modtageradresser er: 28. januar 2015.

2

3

Jantex professional paddles

er fremstillet af 100% carbon

af det bedste composit materiale

på markedet i en nøje kontrolleret

højteknologisk produktion.

René Holten Poulsen Beta Large, 221 cm

Kim Wraa,Beta Large, 219 cm

Kasper BleibachAlpha Large plus, 219,5 cm

Emil StærGamma Large, 221,5 cm

Lasse NielsenGamma Large plus, 215 cm

Casper Nielsen Beta Large plus, 215 cm

Jimmy BøjesenBeta Large, 218 cm

Henriette Engel Hansen Gamma Medium, 214,5 cm

JaNtEx BEta RIO Stadig den mest anvendte Jantex pagaj. Rigtigt godt catch, god træk-fase med et godt exit. Rigtig god til sprint og lange distancer.

JaNtEx Gamma RIO Den mest anvendte pagaj i dame-klasserne ved de internationale regattaer i 2012. Blandt mange andre: Lisa Carrington (NZ) OL & VM Guldvinder K1 200 m. Godt catch med en rigtig god trækfase og et fantastisk godt exit væk fra kajakken.

Foto: Jens Thybo

indoor-outdoor

Dansprint apSStrandmarksvej 27C

DK-2650 Hvidovre

Tel. +45 4469 8800

Mobil +45 2011 8800

Fax +45 4469 8880

[email protected]

www.dansprint.com

LaRGE PLUS LxB: 515x178 mm Vægt: 260g Areal: 840 cm2

LaRGE LxB: 510x178 mm Vægt: 260g Areal: 820 cm2

LaRGE mINUS LxB: 505x178 mm Vægt: 255g Areal: 800 cm2

mEDIUm PLUS LxB: 500x166 mm Vægt: 250g Areal: 780 cm2

mEDIUm LxB: 495x166 mm Vægt: 240g Areal: 760 cm2

mEDIUm mINUS LxB: 490x166 mm Vægt: 215g Areal: 740 cm2

SmaLL PLUS LxB: 485x158 mm Areal: 720 cm2

SmaLL LxB: 480x158 mm Vægt: 200g Areal: 700 cm2

SmaLL mINUS LxB: 475x158 mm Areal: 680 cm2

BaBY LxB: 470x155 mm Vægt: 190g Areal: 600 cm2

LaRGE PLUS LxB: 515x178 mm Vægt: 260g Areal: 840 cm2

LaRGE LxB: 510x178 mm Vægt: 260g Areal: 820 cm2

LaRGE mINUS LxB: 505x178 mm Vægt: 255g Areal: 800 cm2

mEDIUm PLUS LxB: 500x166 mm Vægt: 250g Areal: 780 cm2

mEDIUm LxB: 495x166 mm Vægt: 240g Areal: 760 cm2

mEDIUm mINUS LxB: 490x166 mm Vægt: 228g Areal: 740 cm2

SmaLL PLUS LxB: 485x158 mm Areal: 720 cm2

SmaLL LxB: 480x158 mm Vægt: 240g Areal: 700 cm2

SmaLL mINUS LxB: 475x158 mm Areal: 680 cm2

NY StR. NY StR.

NY StR. NY StR.

NY StR. NY StR.

Ny model Rio

AL HENVENDELSE TIL: DANSK KANO OG KAJAK FORBUND, IDRÆTTENS HUS, BRØNDBY STADION 20, 2605 BRØNDBY, TLF. 4326 2094 – MMP +ID-NR. 42771AL HENVENDELSE TIL: DANSK KANO OG KAJAK FORBUND, IDRÆTTENS HUS, BRØNDBY STADION 20, 2605 BRØNDBY, TLF. 4326 2094 – MMP +ID-NR. 42771

livsstilsmagasinet kano & kajak # 5

Documents