LO-skolen HelsingørPolitisk sommerkursus 2007

Klaus Illum:

En anden ubekvem sandhed: Olie og gas på retur.Hvordan klarer vi det ?

1. Olie – den enestående energikilde Afslutningen af den rigelige, billige olies æra Oplæg kl. 0930 – 1000. Diskussion kl. 1000 – 1020.2. Efter et halvt århundredes fejlinvesteringer: Hvordan kan vi i Danmark imødegå undermineringen af

velfærdssamfundets grundlag ? Oplæg kl. 1020 – 1045. Kaffe kl. 1045 – 1100. Diskussion kl. 1100 – 1115.3. Transport: Motorveje og broer – hvad skal køre på dem om 20 år ? Oplæg kl. 1115 – 1135. Diskussion kl. 1135 – 1200.

1. Olie – den enestående energikilde Afslutningen af den rigelige, billige olies æra

Den olie, der er blevet tilbage fra en fjern fortid, findes i lommer i porøse bjergarter under uigennemtrængelige lag. De såkaldte oliefelter.

Ghawar oliefeltet i Saudi Arabien er verdens største. Det strækker sig over ca. 250 km fra nord til syd.

Der produceres noget i retning af 5 mio. tønder om dagen fra Ghawar.

Verdens samlede olieproduktion i 2006 var ca. 85 mio. tønder om dagen.

Produktionen i Ghawar toppede i 1980erne. Siden er produktionen blevet opretholdt ved indpumpning af store vandmængder.

Med forgrenede vandrette boringer kan man nå længere ud i de olieførende lag og ved at pumpe vand, gas eller CO2 ned presse mere olie op.

Men når vandet når op i en vandret boring er det slut.

OWC: Oil-Water Contact.

Vandrette boringer

FromMatthew R. Simmons:Twilight in the Desert.The Coming Saudi OilShock and the WorldEconomy. (2005)

Xxxxxxxxxx reserver

Production from Danish North Sea fields. Danish Energy Authority 2002 and 2005

Oliegeologen Colin Campbell’s beregninger

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050

2000 mia. tønder tilbage i 2005 (*)

1000 mia. tønder tilbage i 2005 (*)

Store nye reserver findes i de kommende

Mindre nye reserver findes i de kommende år

Vækst2% om året

Mia. tønder/år

Med en vækst på 2% om året bliver der i de næste 14 år brugt 500 mia. tønder

Det er halvdelen af den mængde, der blev brugt i de sidste hundrede år

Nu er forbruget så stort, at går det rigtigt stærkt:

(*) + 750 mia. tønder fra naturgaskondensat, tjæresand m.m.

år

Fra Klaus Illum ”I Drivhuset”, udgivet af 3F, marts 2006

0

10

20

30

40

50

60

'2007' '2012' '2017' '2022' '2027' '2032' '2037'

Vækst: 2,2% p.a.

1,9% p.a.

Olieproduktion og -efterspørgselMia. tønder/år

Reserver og nye fund højt ansat

Efterspørgsel

Produktion i alt

Produktion fra eksisterende felter

Nye fund

Produktion fra nye fundIkke-konv. prod. Prognose

Ikke-konv. prod. Nødvendig

Ikke-konventionel produktion: Tjæresand, olieskifer, biobrændsler,

m.m.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

'2007' '2012' '2017' '2022' '2027' '2032' '2037'

Produktionskapacitet Mio. tønder/dag

Mellemøsten

Andre lande

Ikke-konventionel produktion Prognose

Ikke-konventionel produktion Nødvendig for at dække

efterspørgslen

Den stiplede kurve viser en helt urealistisk vækst i

Ikke-konventionel produktionskapacitet

Planteskole til oliepalmer, Borneo, Indonesien

Jo længere det lykkes olieindustrien at dække et stigende forbrug - dvs. jo mere den globale økonomi bliver afhængig af olie – jo værre bliver situationen, når olieproduktionskapaciteten ikke længere kan dække forbruget, men stagnerer eller falder.

Almindelig sund fornuft tilsiger derfor alle lande til at formindske deres afhængighed af olie ved at investere milliarder i moderne elektriske tog, sporvogne, trolleybusser og i udviklingen af elektriske biler, i stedet for at investere milliarder i at udtømme de tilbageværende oliereserver så hurtigt som muligt. (Og selvfølgeligt hurtigst muligt at få skrottet alle oliefyr).

Investeringer i nye motorveje er yderligere fejlinvesteringer.

”I samtlige beregninger, der udarbejdes til at vurdere langsigtede energi- og klimapolitiske tiltag, baserer Energistyrelsen sig i lighed med mange andre IEA medlemslande på agenturets forudsætninger om den langsigtede råoliepris. IEA har gennem mange år opbygget et internationalt ry for at levere solide og kompetente analyser af den mulige udvikling i olieproduktion og –forbrug.”

Energistyrelsen, 14. marts 2006. På www.ens.dk

Lad os se på IEA’s prognoser for de kommende år:

Det Internationale EnergiAgentur IEA

IEA WEO 2004 IEA WEO 2005

Det Internationale EnergiAgentur IEARåoliepris-prognoser fra 2004 og 2005

*Juli 2007

30

70

30

70

$ per tønde

3040

* Marts 2006

Nu blinker alarmklokkerne også hos IEA. Medium-Term Oil Market Report, July 2007:

IEA forventer nu en forbrugsvækst på 2,2% om året i de kommende 5 år: 2007 2012

Forbrug 86 + 11% = 96 mio. tønder/dag

Produktion OPEC 36 + 22% (!) = 44 mio. tønder/dag Andre 50 + 4% = 52OPEC reservekapacitet 2,9% - 55% = 1,6% af forbruget

For 5 år siden var OPECs reservekapacitet ca. 10% af forbruget.

IEA’s beregninger af reservekapaciteter forudsætter en produktionsstigning på 1 mio. tønder/dag udenfor OPEC i 2008. Men denne forudsætning ser ikke ud til at holde:

…. a key driver of crude prices this year has been the small growth of oil supplies in countries outside of the Organization of Petroleum Exporting Countries."The Barclays Capital projection is for there to be no growth at all in non-OPEC supply in 2008; indeed the forecast shows a slight fall".

Speculation by investment funds is likely to drive prices higher on the futures market …. The next

price target will likely be $80/bbl…... Kommentatorer i Oil&Gas Journal 19. juli 2007

Infrastrukturkommissionens forudsætninger om driftsomkostninger ved bilkørsel

Fremtidige

Høj (konstant oliepris)

IEAs 2006-olieprisprognose?

Lav

1970 - 2006

2. Efter et halvt århundredes fejlinvesteringer:

Hvordan kan vi i Danmark imødegå undermineringen af velfærdssamfundets grundlag

Energi – hvad er det ?

15 W lavenergipære i 36 sekunder

0,055 gram

benzin

El-produktionen andrager ca. 44% af kullets brændværdi.

Kølevandets temperatur er ca. 18 grader.

Kraftværk

Hvor meget kul bliver til el og hvor meget til varme?

Det kan kun økonomer i skatteministeriet regne ud.

Kraftvarmeværk

VarmepumperPrincip:

Praksis:

Til ekstra varmeproduktion v. hj. af varmepumpen bruges der kun

ca. 100 GJ gas til at producere 200 GJ fjernvarme.

Når både vindmøllen og gasmotoren er i gang, hvor meget af den strøm, der går ud på nettet, kommer så fra vindmøllen?

I et lukket system bevares energien, men alt går tabt.

Se ”I Drivhuset” side 50.

Når man lægger æbler og pærer sammen …. får man …

Opgørelse fra Energistyrelsen:

(se ”I Drivhuset” side 30)

Energisystemet – hvad er det for størrelse ?

Vi må have et fælles billede af det, vi taler om.

Se ”I Drivhuset” side 98

Det er meningsløst at lægge vindkraft, solvarme, halm osv. sammen til et samlet energiforbrug. Summen er en meningsløs, irrelevant størrelse.

Se ”I Drivhuset” side 100

Et relevant energipolitisk spørgsmål:

Hvad kan i praksis opnås mht. til CO2-nedtrapning, forsyningssikkerhed og økonomi ved at gennemføre forskellige, alternative investeringsprogrammer ?

under givne forudsætninger om vækst i energiforbrugende materiel omsætning og om fremtidige brændselspriser.

100

105

110

115

120

125

130

135

140

2005 2010 2015 2020 2025 2030

P r o c e n t

V æ k s t i e n e r g i f o r b r u g e n d e m a t e r i e l o m s æ t n i n g

E l - a p p a r a t e r

O p v a r m e t e t a g e a r e a l

B e s t a n d s u d v i k l i n g

I n d u s t r i e l l e p r o d u k t i o n s m æ n g d e r

G o d s t r a n s p o rtP e r s o n t r a n s p o r t

Træerne vokser ikke ind i himlen. På et tidspunkt ophører væksten. Det sker nok snart af flere grunde: klima, begrænsede ressourcer og øget ressourceforbrug i verdens folkerige lande.

Så her regnes ikke med fortsat eksponentiel vækst.

0

20

40

60

80

100

120

140

2005 2010 2015 2020 2025 2030

1

2

3

R å o l i e p r i s - s c e n a r i e rU S D / t ø n d e

* Juli 2007

Scenarie 3 er nok det mest sandsynlige af de tre, men

olieprisen kan stige meget mere end i scenarie 3.

De økonomiske beregninger gennemføres for tre råoliepris-scenarier

Eksempel: 3 investeringsprogrammer. Se ”I Drivhuset”, side 138A B CScenarie:

0

20

40

60

80

100

120

2005 2010 2015 2020 2025 2030

S c e n a r i e X 0

Ø k o n o m i s k o m k o s t n i n g s p r o f i l

m i a. k r.

I n v e s t e r i n g e r

D r i f t, v e d l i g e h o l d e l s e o g a f s k r i v n i n g e r

B r æ n d s l e r

O l i e p r i s t i l f æ l d e 2

0

20

40

60

80

100

120

2005 2010 2015 2020 2025 2030

S c e n a r i e X G

Ø k o n o m i s k o m k o s t n i n g s p r o f i l

m i a. k r.

I n v e s t e r i n g e r

D r i f t, v e d l i g e h o l d e l s e o g a f s k r i v n i n g e r

B r æ n d s l e r

O l i e p r i s t i l f æ l d e 2

0

100

200

300

400

500

600

S c e n a r i e X 0

O p b y g g e t k a p i t a l i 2 0 3 0

12

3

Å r l i g e o m k o s t n i n g e r i 2 0 3 0

O l i e p r i s t i l f æ l d e 1, 2 o g 3

O m k o s t n i n g e r i a l t 2 0 0 5 - 2 0 3 0:

1: 1 7 9 7 2: 2 1 1 3 3: 2 3 6 5 mia. kr.

m i a. k r.

A l l e o m k o s t n i n g e r e r i n c l . a f s k r i v n i n g e r

0

100

200

300

400

500

600

S c e n a r i e X GO p b y g g e t k a p i t a l i 2 0 3 0

O m k o s t n i n g e r i a l t 2 0 0 5 - 2 0 3 0:

1: 1 9 0 8 2: 2 1 0 5 3: 2 2 6 2 m i a. k r.

1 2 3

Å r l i g e o m k o s t n i n g e r i 2 0 3 0

O l i e p r i s t i l f æ l d e 1, 2 o g 3

A l l e o m k o s t n i n g e r e r i n c l . a f s k r i v n i n g e r

Eksempel: To karakteristisk forskellige scenarier2005 2030

Lignende eksempler: Se ”I drivhuset” side 144

Investeringer

Brændselsudgifter

Andet

0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

2005 2010 2015 2020 2025 2030

1 0 . 0 0 0 t o n sS c e n a r i e X 0C O 2 - u d s l i p

F a s t e a n l æ g s s k o r s t e n e

T r a n s p o r t m i d l e r s u d s t ø d n i n g s r ø r

0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

2005 2010 2015 2020 2025 2030

S c e n a r i e X GC O 2 - u d s l i p1 0 . 0 0 0 t o n s

F a s t e a n l æ g s s k o r s t e n e

T r a n s p o r t m i d l e r s u d s t ø d n i n g s r ø r

0

100

200

300

400

500

600

700

800

2005 2010 2015 2020 2025 2030

S c e n a r i e X 0B r æ n d s e l s f o r b r u gP J

N a t u r g a s

O l i e

K u l

T r æ o g h a l mB i o g a s

A f f a l d0

100

200

300

400

500

600

700

800

2005 2010 2015 2020 2025 2030

S c e n a r i e X GB r æ n d s e l s f o r b r u gP J

N a t u r g a s

O l i e

K u l

B i o g a sT r æ o g h a l m

A f f a l d

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

2005 2010 2015 2020 2025 2030

V i n d k r a f t

I n d u s t r i e l k r a f t v a r m e

K r a f t v a r m e v æ r k e r

K r a f t v æ r k e r

S c e n a r i e X 0E l - p r o d u k t i o n

P J

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

2005 2010 2015 2020 2025 2030

S c e n a r i e X GE l - p r o d u k t i o nP J

K r a f t v æ r k e r

K r a f t v a r m e v æ r k e r

I n d u s t r i e l k r a f t v a r m e

S o l c e l l e r

V i n d k r a f t

0

20

40

60

80

100

120

140

160

2005 2010 2015 2020 2025 2030

S c e na r i e X 0E l - f or b r u gP J

A n d e t

E l - v a r m e

I n d u s t r i

T r a n s p o r t 0

20

40

60

80

100

120

140

160

2005 2010 2015 2020 2025 2030

S c e n a r i e X GE l - f o r b r u gP J

E l e k t r o l y s e

A n d e t

E l - v a r m e

I n d u s t r i

T r a n s p o r t

0

50

100

150

200

250

300

2005 2010 2015 2020 2025 2030

S c e n a r i e X 0V a r m e f o r b r u gP J

P r o c e s v a r m e

R u m v a r m e o g v a r m t v a n d

0

50

100

150

200

250

300

2005 2010 2015 2020 2025 2030

S c e n a r i e X GV a r m e f o r b r u gP J

P r o c e s v a r m e

R u m v a r m e o g v a r m t v a n d

0

50

100

150

200

250

300

2005 2010 2015 2020 2025 2030

S c e n a r i e X 0V a r m e p r o d u k t i o nP J

K e d l e r

K ø l e v a r m e f r a k r a f t m a s k i n e r

V a r m e p u m p e r i K V - v æ r k e rE l - v a r m e0

50

100

150

200

250

300

2005 2010 2015 2020 2025 2030

S c e n a r i e X GV a r m e p r o d u k t i o nP J

K e d l e r

K ø l e v a r m e f r a k r a f t m a s k i n e r

V a r m e p u m p e r i K V - v æ r k e r

E l - v a r m e S o l f a n g e r e o g e l e k t r o l y s e a n l æ g

3. Transport: De gale veje !

Jernbaner ?

Motorveje og broer – hvad skal køre på dem

om 20 år ?

I Danmark:

1,3 mio. husstande (45%) har ingen bil

1,6 mio. husstande (55%) har 1,85 mio. biler Dertil kommer firmabiler og

taxaer.

I gennemsnit kører hver dansker dagligt 44 km.

Voksne med bil kører længere.

I gennemsnit kører hver bil dagligt 48 km. Så i de fleste biler er der kun én person.

Biltransportomkostningen i nutidens samfund:

Forrentning og afskrivning 17.000 Bedre: 8.000

Forsikring 4.000 2.000

Vedligeholdelse 9.000 7.000

Brændstof 12.000 25.000

___________________________________________

I alt 42.000 kr/år 42.000 kr/år

Svarende til ca. 350 arbejdstimer: 350 timer

17.000 km/år, gennemsnitsfart 37 km/time: 450 timer

_____________________________________________

I alt 800 timer

ca. 2 timer om dagen

af din levetid.

Mange bruger 3 – 4 timer.

Plus tid og penge i fitness-centret og på sygehuset.

Trafikstyrelsen:

”At tvinge trafikvækst over på jernbanen er hverken hensigtsmæssigt eller muligt. Forbrugerne kan bedst selv afgøre, hvad der i hver enkelt transportsituation er det rigtige alternativ” !!

Man kan da ikke vælge at tage toget, hvis der ikke er nogen jernbane i nærheden.

Infrastrukturkommissionen:

…De eksisterende motorveje skal mindst udbygges med 500 - 800 km ny firesporet motorvej…

I dag har vi 1.025 km motorvej.

Lastbil (excl. international)

Tog

Skib

Personbil

BusTog

Transportmængder1984 2004

Personer

Gods

44 km

om dagen

per indb.

Mia. person-km

Mia. ton-km

S-tog

Ialt

1970 2005

Antal togrejser

Antal kørte person-km i togMilliarder

Millioner

19901980

Infrastrukturkommissionens forudsætninger om driftsomkostninger ved bilkørsel

Fremtidige

Høj (konstant oliepris)

IEAs 2006-olieprisprognose?

Lav

1970 - 2006

Rapport til InfrastrukturkommissionenKonsulentfirmaet Tetraplan

Antal togrejser

Historie Prognoser

2006 20301970

Nulvækst for tog

Højt scenarie (faldende oliepris) Lavt scenarie (uændret oliepris)

Fede væksttal for biler og lastbiler

(Mio. kørte km per år)

Infrastrukturkommissionen

Personbiler

Varebiler

+91%+68%

2005 2030

Lastbiler DK

Lastbiler internat.

Busser

+112%

Nøjere analyser af forskellige scenarier for bilparkens teknologiske udvikling i de kommende årtier ved uskiftning af den eksisterende bilpark med mere energiøkonomiske biler, hybridbiler og elbiler eller brintbiler viser, at, hvis Infrastrukturkommissionens vækst-forudsætninger holdt stik, ville benzin- og dieselforbruget fortsat vokse i de næste 10 – 15 år.

Men sandsynligvis begynder olieproduktionen og dermed benzin- og dieselforbruget om få år at falde.

Derfor holder Infrastrukturkommissionens vækst-forudsætninger næppe stik, hvilket betyder, at den transport-politiske planlægning føres på vildspor.

Se notatet: Personbiltransporten i Danmark – ved vendepunktet,

Klaus Illum, maj 2007.

0

500

1000

1500

2000

2500

3000

2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025 2027 2029 2031

* 1000

Nuværende bilpark

Bilmodeller som de der sælges i dag

El- eller brintbiler

Mere brændstoføkonomiske biler. Hybrid o.a.

Personbiler. Infrastukturkommissionens vækstprognose.

Markedsindtrængning af nye biltyper begynder i 2015

H1

0

20

40

60

80

100

120

2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025 2027 2029 2031

H1PJBrændstof- og el-forbrug i personbiler

Brændstof i alt

Benzin

Diesel

El til brintbiler

El til elbiler

og hybridbiler

Elbiler og brintbiler er alternativer

0

500

1000

1500

2000

2500

3000

2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025 2027 2029 2031

* 1000 Personbiler. Infrastrukturkommissionens vækstprognose.

Hurtig markedsindtrængning af nye biltyper begynder i 2012

Nuværende bilpark

Bilmodeller som de der sælges i dag

Mere brændstoføkonomiske biler. Hybrid o.a.

El- eller brintbiler

H2

0

20

40

60

80

100

120

2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025 2027 2029 2031

H2PJBrændstof- og el-forbrug i personbiler

Brændstof i alt

Benzin

Diesel

El til brintbiler

El til elbiler

Elbiler og brintbiler er alternativer

og hybridbiler