Logistik• Logistikbegrebet

- Kort definition:Logistik omfatter de processer, der skal sikre, at

virksomhedens materialestrømmestyres ud fra et helhedssyn

- Uddybende definition:Logistik er et helhedsorienteret styringssystem, der

skal sikre den nødvendige planlægning, gennemførelse og kontrol af en effektiv materiale- og informationsstrøm fra råvareleverandør til slutbruger samt bortskaffelse og genbrug af udtjente produkter – alt sammen med det formål at tilfredsstille kundernes behov

Logistik• Logistiksystemet i en produktionsvirksomhed

Logistik• Virksomhedens logistik

•Indgående logistik (= indkøbsstyring)•Intern logistik (= produktionsstyring)•Udgående logistik (= distributionsstyring)

Logistik• Logistikprocessen

Logistik• Definition af værdikæde

• En værdikædeanalyse har til formål at forbedre virksomhedens konkurrenceevne

Logistik• Den udvidede værdikædemodel

Logistik• Forsyningskædemodel

Logistik• Logistikstrategi

- Forsyningsstrategiproducere selv, købe, samarbejde med leverandører

- Produktionsstrategisammensætning af produktionsresurser, tilrettelæggelse af

produktionsforløb- Distributionsstrategi

distributionskanaler

Logistisk effektivitet• Elementer i den logistiske effektivitet

- leveringsservice kontra logistikomkostninger

Logistisk effektivitet• Trade-off

• Trade-up

Logistisk effektivitet• Leveringsservice

- Leveringstid- tiden fra en ordre modtages til ordren er fremme på

leveringssteddet- Lagerservicegrad

- hvor stor en andel af indkomne ordrer der leveres direkte fra færdigvarelageret

- Leveringsoverholdelse- levering i rette tid, mængde og kvalitet

Logistisk effektivitet•Leveringsservice fortsat

- Leveringsfleksibilitet- evne til at klare uforudsete ændringer vedrørende leveringen

- Leveringsinformation- evne til at informere kunderne om forhold vedrørende ordren og

leveringen

Logistisk effektivitet• Logistikomkostninger

- Lageromkostninger- omkostninger forbundet med at have et varelager

- Emballage- og pakkeomkostninger- omkostninger til pakkematerialer, pakkemaskiner og lønninger

- Transportomkostninger- interne transportomkostninger mellem afdelinger og ekstern

transport af råvarer fra leverandører og færdigvarer til kunder

Logistisk effektivitet• Logistikomkostninger fortsat

-Administrative logistikomkostninger- planlægnings- og kontrolomkostninger i forbindelse med

materialegennemløbet-Mangelomkostninger

- omkostninger der opstår, når virksomheden ikke overholder sine aftaler med kunderne

Logistisk effektivitet• Analyse af logistisk effektivitet

– Formål: Klarlægge om virksomheden har det rette mix mellem på den ene side leveringsservice og på den anden side logistikomkostninger

– Metode: Kvantitative metoder fx nøgletal og kvalitative metoder fx undersøgelser blandt kunderne

– Særlige metoder: Gab-analyse og benchmarking

Logistisk effektivitet• Analyse af logistikomkostninger

- Ved hjælp af indekstal- der beregnes indekstal for de enkelte logistikomkostninger, der

sammenlignes med udviklingen i virksomhedens aktivitet (omsætning/produktion).

- Ved hjælp af varelagerets omsætningshastighed- varelagerets omsætningshastighed er I høj grad bestemmende

for de logistiske omkostninger.- varelagerets omsætningshastighed afslører, om det er

lagertiden eller en ændret aktivitet, der er årsag til en ændring i varelageret.

Logistisk effektivitet• Analyse af leveringsservice

- Ved hjælp af kvalitative analyser- kvalitative analyser er baseret på subjektive vurderinger og

anslåede talstørrelser fx med udgangspunkt i opstilling af

målsætninger for A-B-C kunder og A-B-C varer.

- Ved hjælp af kvantitative analyser- kvantitative analyser er baseret på eksakte talstørrelser fx

nøgletal for lagerservicegrad, leveringsoverholdelse og leveringsfleksibilitet.

Logistisk effektivitet• Gab-analyse af logistisk effektivitet

- En Gab-analyse er en sammenligning af et opstillet mål med faktiske præstationer.

- En Gab-analyse kan udarbejdes på alle de områder, hvor der er opstillet mål for præstationen.

• Benchmarking af logistisk effektivitet- Ved benchmarking sammenlignes egne præstationer med andres

tilsvarende præstationer (best practice).

Logistisk effektivitet• Benchmarking

- Intern benchmarking- sammenligning mellem afdelinger I virksomheden eller

mellem virksomheder i en koncern.- Ekstern benchmarking

- sammenligning med de bedste virksomheder inden for samme branche fx konkurrenter.

- Funktionel benchmarking- sammenligning med de bedste virksomheder på området

uafhængig af branchetilhørsforhold.

Indkøbsstyring• Indkøbsstyringens mål

•Forsyningsstrategi- Hvilke varer ønsker virksomheden selv at fremstille, og hvilke varer

ønsker den at indkøbe udefra?- Hvilken købsstrategi ønsker virksomheden at benytte for de

varer, den har besluttet sig for at indkøbe?

Indkøbsstyring• Make or buy

•Beslutningskriterier ved afgørelsen af make or buy-Kernekompetence- Afhængighedsforhold- Forsyningssikkerhed- Omkostninger

Indkøbsstyring• Outsourcing (buy)

- Fordele ved outsourcing:-reduktion af kapacitetsomkostninger, færre samlede omkostninger, fleksibilitet ved aktivitetsændringer

- Ulemper ved outsourcing:- forøgelse af samlede omkostninger hvis forventede besparelser ikke holder stik, kvalitetsproblemer, afhængighed af leverandører

Indkøbsstyring•Insourcing

- Tilbagetrækning af tidligere oursourcede opgaver- Årsager til insourcing:

- forventede besparelser ved outsourcing ikke opnået- utilfredsstillende kvalitet- problemer med forsyningssikkerhed

Indkøbsstyring• Købsstrategi

- Tre overordnede typer:- Konkurrencebaseret, samarbejdsbaseret, differentieret

• Konkurrencebaseret købsstrategi- Varer indkøbes på normale markedsvilkår, hvor udbud og efterspørgsel

regulerer prisen- Leverandørerne er virksomhedens modparter- Anvendes fx når virksomhedens har en stærk forhandlingsposition- Kaldes også for multiple sourcing

Indkøbsstyring• Samarbejdsbaseret købsstrategi

- Leverandører opfattes som samarbejdspartnere- Der opbygges et langsigtet og gensidigt tillidsforhold til leverandører- Virksomheden forpligter sig til at købe de aktuelle varer hos leverandøren- Virksomhed og levarandør udveksler informationer om ordrer, lagerbeholdninger, produktudvikling mm.- Samarbejdsbaseret købsstrategi koster tid og penge- Kaldes også for single sourcing

Indkøbsstyring• Differentieret købsstrategi

- Kombination af konkurrencebaseret og samarbejdsbaseret købsstrategi-Flerstrenget købsstrategi da nogle varer indkøbes på baggrund af konkurrencebaseret strategi, mens andre indkøbes på baggrund af samarbejdsbaseret købsstrategi

-Forskellige typer af differentieret købsstrategi:

Indkøbsstyring• Indkøbsplanlægning

- Indkøbsmarketing-analyse af forsyningsmarkedet med hensyn til materiale- og

leverandørmuligheder, prisudvikling, lovregulering mm.- Leverandørvurdering

-vurdering af nye leverandørmuligheder og løbende kontrol af nuværende leverandører mht. teknologi, viden, kapacitet,

kvalitet, økonomi, logistik, sociale og miljømæssige forhold mm

Indkøbsstyring• ABC-analyse

-Anvendes fx ved fastlæggelse af differentieret indkøbs- og lagerstyring-Er et analyseværktøj, der afdækker at fx nogle varer har større økonomisk betydning for virksomheden end andre varer-Bygger på 80/20-reglen, dvs. 80 % af et forhold kan forklares af 20 % af andet forhold fx- 80 % af dækningsbidraget kommer fra 20 % af varerne- 80 % af omsætningen kommer fra 20 % af kunderne- 80 % af lagerarealet optages af 20 % af varerne- 80 % af leverandørgælden hidrører fra 20 % af leverandørerne

Indkøbsstyring• ABC-analyse

- Varerne/kunderne eller andre faktorer opdeles i A – B – C varer/kunder

- Eksempel på ABC-analyse

-

- I eksemplet gælder 80/20 reglen ikke helt, da A-varerne “kun”

dækker 77 % af vareforbruget

Lagerstyring• Lagerstyringens mål

•Lagertyper- Lager af råvarer, hjælpematerialer og komponenter (RVL)- Lager af varer under fremstilling (VUF)- Lager af færdigvarer (FVL)- I en handelsvirksomhed findes kun ét lager også kaldet lager af

handelsvarer

Lagerstyring• Lagermotiver

• Eksempler på lagermotiver:- Yde en god leveringsservice- Imødegå usikre forsyningsforhold- Udjævne sæsonudsving- Købe ind før priserne stiger- Opnå attraktive kvantumsrabatter- Spare ordreomkostninger

Lagerstyring• Lagermotiv “god leveringsservice”

Lagerstyring• Lagerdisponering

- To metoder: Indkøb efter bestillingspunkt og periodisk indkøb

• Indkøb efter bestillingspunkt- Samme indkøbsmængde med forskellige indkøbsintervaller- For hver varer fastsættes en minimumsbeholdning- Når lagerbeholdningen når minimumsbeholdningen udløses et

indkøb- Eventuelt etablering af sikkerhedslager for at undgå

mangelsituationer ved forsinkelser fra leverandører eller uventetstor efterspørgsel

Lagerstyring• Periodisk indkøb

- Samme indkøbsinterval med forskellige indkøbsmængder- Bestilling af varer på fastsatte tidspunkter- For hver vare fastsættes en maksimumsbeholdning- Ved hvert indkøb fyldes op til maksimumsbeholdningen- Eventuelt etablering af sikkerhedslager for at undgå

mangelsituationer ved forsinkelser fra leverandører elleruventet stor efterspørgsel

Lagerstyring• Lagermodel

- Forenklet lagermodel:

-Forudsætninger:- jævn afgang fra lageret- konstant salg fra dag til dag- konstant leveringstid- konstant ordrestørrelse

Lagerstyring

Lagerstyring• Det gennemsnitlige varelager

Lagerstyring• Sikkerhedslager

- Formål med sikkerhedslager:- opretholde høj lagerservicegrad- undgå mangelsituationer

Lagerstyring• Forenklet lagermodel med sikkkerhedslager

Lagerstyring• Det gennemsnitlige varelager

Lagerstyring• Optimal indkøbsstørrelse

Lagerstyring• Sammenhæng mellem indkøb og lager

Lagerstyring• Optimal indkøbsstørrelse – grafisk visning

Lagerstyring• Optimal indkøbsstørrelse – Wilsons formel

•Forkortelser:

Lagerstyring• Lager- og ordreomkostninger ved optimale indkøbsstørrelse

Lagerstyring• Gennemsnitlig tid mellem hver ordre

• Bestillingspunkt

Lagerstyring• Lagerindretning

- To metoder: Fast lokation eller flydende lokation

• Fast lokation - Varerne er fysisk altid placeret det samme sted på lageret - Varerne er lette at finde - Der kan opstå tom hyldeplads

• Flydende lokation- Varerne er placeret, hvor der er plads- Varerne findes ved opslag i lokationsregister

- Der kan opstå problemer med at finde varerne ved uoverensstemmelse mellem fysisk lager og lokationsregister

Produktionsstyring• Produktionsstyringens mål

•Produktionsfunktionens hovedopgave-Omdanne råvarer og komponenter til færdigvarer i de rigtige

mængder, i rette kvalitet, til rette tid, til lavest mulige omkostninger og under hensyntagen til bæredygtighed.

Produktionsstyring• Produktionsstrategi

- Konkurrenceparametrenes indflydelse på kravene til produktionsfunktionen

Produktionsstyring• Produktionsformer

- Enkeltstyk- og projektproduktion - Serieproduktion - Masse- og procesproduktion - Kundetilpasset masseproduktion

Produktionsstyring• Enkeltstyk- og projektproduktion

- Ved denne produktionsform produceres en vare i et enkelt eller ganske få eksemplarer- Produktionen udløses af en ordre - Produktet er tilpasset kundens individuelle behov - Relativ lang produktionstid- Stor fleksibilitet i produktionen- Høje produktionsomkostninger

Produktionsstyring• Serieproduktion

- En større eller mindre serie af ensartede produkter igangsættes

- Kan gennemføres til relativt begrænsede omkostninger ved store serier

- Stor kapitalbinding i lagre ved store serier- Eksempler: Trykning af bøger, tøj, sko,

brændeovne, døre og vinduer.

Produktionsstyring• Masse- og procesproduktion

- Produktionen sker i en fortløbende proces - Anvendes oftest for standardvarer i store mængder

- Produktionen er i vidt omfang automatiseret

- Giver lave produktionsomkostninger - Produktionen kan ikke tilpasses kundernes særlige behov - Procesproduktion er en variant, hvor det er umuligt at udskille det enkelte produkt i produktionen fx mælk, maling og øl.

Produktionsstyring• Kundetilpasset masseproduktion

- Kombinerer masseproduktion med kundetilpasning af produktet

- Modulopbygget- Først sidst i produktionsprocessen tilføjes

varianterne- Relativt lave produktionsomkostninger- Eksempler: Biler og køkkener

Produktionsstyring•Manufacturing Ressource Planning - MRP

- Planlægningssystem til styring af materialegennemløbet og kapacitetsudnyttelsen- Planlægningssystemet tager udgangspunkt i de salgsprognoser, der er udarbejdet for planlægningsperioden- Planlægningssystemet bygger på push-princippet

Produktionsstyring• MRP som et push-system

Produktionsstyring• MRP produktions- styringssystem

Produktionsstyring• Just in time – JIT

- Produktionssystem hvis formål er at reducere virksomhedens varelagre samt tilpasse produktionen til ændringer i kundernes efterspørgsel

- Går i korthed ud på at producere varerne i det nødvendige antal, i den rigtige kvalitet og i rette tid

- Der produceres ikke til lager- Produktionssystemet bygger på pull-princippet

Produktionsstyring• JIT som et pull-princip

Produktionsstyring• JIT fortsat

- Idealmål for JIT- intet spild- ingen lagre- ingen maskinnedbrud- ingen omstillingstid- kort leveringstid

Distributionsstyring• Distributionsstyringens mål

Distributionsstyring• Lagerstruktur

- 4 forskellige lagerstrukturer: egne lagre, terminaler, lagerhoteller, distributionscentre

• Egne lagre- Decentraliseret lagerstruktur

Distributionsstyring• Egne lagre fortsat

- Centraliseret lagerstruktur

Distributionsstyring• Terminaler

- Er omladningssteder, hvor varerne opbevares i kortere eller længere tid- På terminaler opsamles småforsendelser fra forskellige virksomheder

med henblik på efterfølgende samtransport

Distributionsstyring• Lagerhoteller- Et lagerhotel er et sted, hvor virksomheder kan få deres varer opbevaret

i stedet for at have egne lagre.- Et lagerhotel kan ud over selve opbevaringen også tilbyde fx ompakning

og emballering, kvalitetskontrol, transport til og fra lagerhotellet og udarbejdelse af transportdokumenter.

- Ved anvendelse af et lagerhotel kan virksomheden undgå investeringer i egne lagerfaciliteter og skal kun betale for det faktiske

lagerforbrug.

Distributionsstyring• Distributionscentre

- Benytes ofte om steder, hvor der er en koncentration af terminaler, lagre eller lagerhoteller.

- Anlægges ofte ved knudepunkter for jernbane, motorveje eller havne.

Distributionsstyring• Transportformer

- Fire transportformer: banetransport, vejtransport, flytransport, skibstransport

• Banetransport- Er især en fordel, når store godsmængder skal transporteres over store afstande- Er en langsom transportform

• Vejtransport- Varerne kan leveres fra dør-til-dør- Stor leveringspræcision- Hurtig over korte afstande

Distributionsstyring• Flytransport

- Hurtig og sikker transportform - Velegnet til transport af varer med relativ høj værdi og lav volumen - Dyr transportform

• Skibstransport- Velegnet til internationalt at transportere store godsmængder over

lange afstande- Afhængig af andre transportformer før og efter sejladsen

Distributionsstyring• Valg mellem transportformer

- Faktorer, der er bestemmende for valg af transport- emballage- fragtomkostninger- omkostninger til lagring- forsikringsomkostninger- renteomkostninger- samlede distributionsomkostninger

Distributionsstyring• TDC-formel (total distribution cost)

- Her er tale om trade-off mellem selve transportomkostningen og den rente, der påløber under transporten

- TDC beregnes for alternative transportformer, og transportformen med lavest TDC er mest lønsom

Distributionsstyring• Egen transport kontra outsourcing af transport

- Valget mellem egen ditributionsfunktion (make) og anvendelse af eksterne transportører (buy) er et strategisk valg - Lønsomheden i valget kan belyses ved at beregne break-even-

punktet for transportbehovet

Distributionsstyring• Break-even for transportbehov

Investering• Investering

•Investeringskalkule

Investering• Investeringsårsager

• Udskiftningsinvestering• Ekspansionsinvestering• Rationaliseringsinvestering• Tvangsinvestering• Velfærdsinvestering

Investering• Investeringens nettobetalingsstrøm

• InvesteringssumAlle udbetalinger, der skal afholdes før aktivet er klar til brug

• LevetidFysisk eller teknisk levetid

• ScrapværdiForventet salgspris ved investeringsperiodens udløb

• Forventede ind- og udbetalingerForventet merindtjening som følge af investeringen

Investering• Investeringens nettobetalingsstrøm

Investering• Kapitalværdimetoden

• Investeringen er lønsom, hvis kapitalværdien er større end eller lig med kr. 0.

Investering• Kapitalværdimetoden

• Kalkulationsrenten fastsættes under hensyntagen til:• Lånerenten eller markedsrenten• Alternativrenten• Risiko og tidshorisont• Inflation

Investering• Kapitalværdimetoden

Investering• Kapitalværdimetoden

• Investeringskalkule ved brug af kapitalværdimetoden

Investering• Intern rente

Hvad er Lean:

Lean er ikke et projekt, men en holdning – en kultur – hvor medarbejderne gennem ejerskabet til tankegangen selv forstår arbejdet med de kontinuerlige forbedringer. Gennem disse opnås de mange små evolutioner der med tiden akkumulere til det stor spring frem.

Hvorfor Lean?

• Vi vil have indflydelse på vores arbejdssituation. • Arbejdet skal give mere mening.• Prognoser siger at vi fremover vil mangle hænder.• Spare penge.

Principperne bag Lean?

Lean tager udgangspunkt i kundens synsvinkel.

Hvad kan vi ændre i vores arbejdsgange for at øge værdien for kunden?

Principperne bag Lean?

I Japan, lige efter 2. verdenskrig, manglede både maskiner og kapital til industrien.

I mangel af dette satte man på Toyota fokus på, hvorledes man i fællesskab kunne udvikle arbejdsprocesserne. Der var fokus på medarbejdernes egne ressourcer. (Toyota-modellen)

De 5 principper

Lean er udviklet omkring 5 principper:• Værdi for kunden• Værdistrømme• Flow• Pull• Perfektion – løbende forbedringer

Værdi for kunden

Kernen i Lean, tager afsæt i hvilke værdier en given ydelse/produkt har for kunden.

Pas på med ikke at forveksle med faglige værdier i virksomheden. F.eks. På et sygehus ved en hofteoperation, kan den faglige værdig være at ”patienten ikke genindlægges” mens kundens værdi kunne være ”at gå uden smerte”.

Værdistrømme

Når man har kortlagt arbejdsgangene skal de enkelte elementer vurderes i lyset af om de bidrager til opfyldelse af kundeværdierne:

• Værdiskabende aktiviteter• Ikke værdiskabende, men nødvendige aktiviteter• Ikke værdiskabende aktiviteter (eliminere spild)

Flow i værdierne

Man søger at skabe en direkte forbindelse mellem de elementer i arbejdsgangen der tilfører værdi for kunden. Dvs. eliminere/mindske det der ikke giver værdi for kunden.

Ikke værdiskabende aktiviteter kan lægges ud for 7 forskellige spildformer (MUDA)

De 7 spildformer

Princippet om Pull

Arbejdsgangen skal tilrettelægges så det er en kunden ordre der ”trækker” ydelsen gennem produktionsprocessen. I forhold til når varerne ”skubbes” gennem systemet, baseret på prognoser.

Princippet om Perfektion

Kaizen (forbedringer) en kontinuerlig proces, hvor man til stadighed forbedre arbejdsgangene. Dette sker ved en delegering af ansvar til de der i praksis står for de enkelte arbejdsprocesser.

Lær at se – kortlægning af processer

Ved Lean kortlægning, kortlægges de eksisterende arbejdsgange for at afdække værdistrømmene. Herefter søger man forbedringsmuligheder og slutter med at beskrive en fremtidig ønsket arbejdsgang.

Faser og metoder ved kortlægning

Kortlægning kan hensigtsmæssig deles op i 4 faser: 1. Afgrænse processer der skal kortlægges2. Afdække kundeværdier3. Kortlægge arbejdsgangene4. Sætte tal på

1. fase

Her afgrænser man de processer man ønsker at arbejde med.

2. fase

Her afdækkes kundeværdierne for de pågældende opgaver/processer.

Typer af værdier:• Basale værdier (vil have opfyldt)• Ønskværdige værdier (ønsker opfyldt)• Tillægsværdier (ville være rart at få opfyldt)

3. fase

Her beskrives arbejdsgangen:• Inddrag gerne dem der varetager opgaverne

for øget ejerskab.• Start på et niveau hvor det er overskueligt. • Pas på den tekniske side ikke tager overhånd,

det er nok at det forstås af de involverede.

Eksempel 1

Eksempel 2

4. fase

Her sættes der tid og ressourcer på de enkelte aktiviteter. Dette sker ved konkrete måling over en periode. På baggrund af dette kan man bruge nøgletal.

Nøgletal fra eksemplet