LOKALPLAN 159 GEDSER BEVARENDE LOKALPLAN

GULDBORGSUND KOMMUNE NOVEMBER 2012

HVAD ER EN LOKALPLAN?

INDHOLD En lokalplan er en plan, hvori Byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et områdes fremtidige anvendelse, udstykning, placering og udformning af bebyggelse, materialer, beplantning, vej- og stiforhold m.v.

Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men omhandler kun fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt.

TILVEJEBRINGELSE Byrådet kan til enhver tid udarbejde lokalplaner, men der skal altid være en lokalplan, inden et større byggeri, anlægsarbejde eller nedrivning kan sættes i gang. Lokalplanen må ikke stride mod kommuneplanen. Er der modstrid, skal kommuneplanen ændres med et tillæg først.

OFFENTLIG DEBAT Et forslag til lokalplan, skal lægges frem til offentlig debat i mindst 8 uger, hvor borgere og myndigheder kan komme med ændringsforslag og bemærkninger til lokalplanforslaget.

Byrådet behandler de modtagne bemærkninger og indsigelser og beslutter, i hvilket omfang de

skal imødekommes. Byrådet vedtager forslaget endeligt og bekendtgør herefter planen i pressen.

DISPENSATIONER Byrådet kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i lokalplanen, og kun hvis dispensationen ikke strider mod principperne i lokalplanen – som f.eks. anvendelses- og formålsbestemmelserne.

OFFENTLIG HØRING Byrådet har d. 15. november 2012. vedtaget at sende forslag til lokalplan 159 samt forslag nr . 20 til kommuneplantillæg i 8 ugers offentlig hø-ring i perioden fra d. 21. november 2012 til d. 16. januar. 2013.

Der afholdes borgermøde d. xx xxxx kl. 19 i Træfpunkt Gedserindsatsen, Skovgårdsstien 2.

Eventuelle indsigelser og bemærkninger skal være kommunen i hænde senest d. 17. januar. 2013. og sendes til:

kommunen@guldborgsund.dk eller Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37

INDHOLD

REDEGØRELSE Baggrund 1 Eksisterende forhold 2 Lokalplanens indhold 3 LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING OG LOVGIVNING 9 Statslig planlægning 9 Kommuneplan 9 Forslag til nye kommuneplanrammer 10 Miljøforhold 10 Museumslovgivning 11 Miljøvurdering 11 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 11 Midlertidige retsvirkninger 11 Endelige retsvirkninger 11 LOKALPLAN 159 § 1. Lokalplanens formål 12 § 2. Område og zonestatus 12 § 3. Anvendelse 12 § 4. Vej- og stiforhold 13 § 5. Bebyggelses omfang og placering 13 § 6. Ny samt ikke bevaringsværdige bebyggelses ydre fremtræden. 14 § 7. Byggeri i samlede bevaringsværdige helheder/bebyggelser. 14 § 8. Bevaringsværdige bygninger og bebyggelse 15 § 9. Ubebyggede arealer 18 § 10. Skiltning, reklamering, opsætning af markiser mv. 18 § 11. Bevaringsværdige træer/beplantning 20 § 12. Terrænregulering 20 § 13. Ledninger og installationer 20 § 14. Ophævelse af servitut 21 § 15. Lokalplanens retsvirkninger 21 § 16. Vedtagelsespåtegning 21 TILLÆG NR. 20 TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 KORTBILAG 1 LOKALPLANOMRÅDETS AFGRÆNSNING KORTBILAG 2 DELOMRÅDER KORTBILAG 3 BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER, MILJØER OG TRÆER KORTBILAG 4 FORHAVER BILAG 5 MATRIKLER OMFATTET AF LOKALPLANEN

BAGGRUND

FORMÅL Denne bevarende lokalplan er en del af arbejdet med Helhedsplanen for Gedser. Helhedsplanen er en del af Guldborgsund Kommunes indsats for at skabe grundlag for en turisme- og erhvervsudvikling.

Lokalplanen er udarbejdet for at fastholde og udvikle de kvaliteter der er i det byggede miljø i Gedser.

I forbindelse med lokalplanarbejdet har den offentlige debat høj prioritet, idet det er væsentligt for Byrådet at få borgernes forståelse og opbakning omkring lokalpla-nens bestemmelser. I den sammenhæng er det vigtigt at minde om, at en lokalplan ikke i sig selv medfører "handlepligt" omkring de ting som fastlægges i planen. Den er heller ikke til hinder for den hidtidige lovlige an-vendelse af en ejendom.

Lokalplanen er et redskab for de kommende års admini-stration af de bebyggelsesmæssige, miljømæssige og bevaringsmæssige forhold.

BAGGRUND Guldborgsunds Byråd har valgt at satse på at udvikle Gedser By og gøre den mere attraktiv for beboere og turister. Det sker gennem en række forskellige tiltag bl.a. en Helhedsplan, hvor denne bevarende lokalplan er et af midlerne.

PERSPEKTIVER Byrådet vil med denne lokalplan bevare og styrke de kvaliteter, der er i Gedser. Gedser er unik ved at den er bygget indenfor en kort tidsperiode og har mange gode eksempler på huse bygget af DSB og Toldvæsenet til de

mange personer, der arbejdede ved færgeoverfarten og jernbanen.

VEJLEDNINGSBLADE Ønsket med denne og de øvrige nye bevarende lokalpla-ner i kommunen er også at gøre ejere af en bevarings-værdig bygning opmærksomme på, hvordan de kan bibeholde eller højne deres ejendoms bevaringsværdi.

Til bevaringsplanerne vil der derfor ultimo 2012 blive lavet en række vejledningsblade der er tænkt som inspi-ration, og som samtidigt udgør et fælles grundlag for ejere, håndværkere og kommunens sagsbehandlere i forbindelse med byggeansøgninger.

Vejledningsbladene giver et godt indblik i bygningsbeva-ring, og vi håber, at de vil give flere lyst til at gå næn-somt til værks og tage udstrakt hensyn til de ældre hu-ses håndværksmæssige kvaliteter i forbindelse med vedligeholdelse, ombygninger og tilbygninger.

Vejledningsblade vil kunne blive hentet fra kommunens hjemmeside når de er udarbejdet.

Gedser Kirke tegnet af P.V. Jensen Klint

LOKALPLANENS INDHOLD

REDEGØRELSE

Forside helhedsplan

2

EKSISTERENDE FORHOLD

LANDSKABET OG BYEN Gedser By fremstår i dag som et særligt kulturmiljø skabt af det minisamfund, der er bygget op omkring færgefarten i et område, der tidligere har henligget som natur. Færgerne er stadig byens primære orientering, men turisme har været afprøvet med flere initiativer. Moderne lystbådehavn og ferieby er samlet i udkanten af byen. Gedser er præget af den funktionsudtynding, der er vilkårene i mange små lokalsamfund.

Byen står som et markant nationalt eksempel på en by knyttet til en bestemt epoke og en stor arbejdsplads. Der er mange fine, tidstypiske huse, både boliger og institutioner som kirke, skole, biograf, forsyning mv. Byen er præget af, at færgehavnen blev skabt som den nationale udfaldsport mod syd, dengang Berlin og i det hele taget Tyskland var et af de vigtigste rejsemål.

LANGGADE Langgade præsenterer med sine mange 1-2 etages huse det hierarki af professioner, der muliggjorde driften af banen og færgerne. Næsten alle de funktioner og insti-tutioner, der var en del af byens eksistens, ligger her synlige. Nogle med deres oprindelige funktion (kirken), andre omdannet til andre formål, f.eks. Bostedet Toldhuset (den tidligere toldbygning) og vandtårnet, som nu er en åben turistattraktion.

BYGNINGSMASSEN Gedsers bygninger bærer i høj grad præg af, at byen har været en etats- og baneby. Mange af husene er opført af og har tilhørt statsbanerne. Mange af bygnin-gerne repræsenterer en høj bevaringsværdi og beva-

Langgade, Gedsers hovedgade

ringsværdige kulturmiljøer. Der er desuden mange funk-tionær- og arbejderboliger fra tidsperioden 1890- 1930. Disse huse ligger smukke, i en fin takt og i en fast byg-gelinje med små forhaver ud mod gaden. Disse bygnin-ger og forhaver med lavt stakit danner smukke og ho-mogene gaderum.

Gedser har mange kulturhistorisk betydningsfulde byg-ninger, der har haft en funktionssammenhæng med statsbanerne og andre statslige funktioner lokaliseret i en grænseby. I havneområdet har vi stadig den første stationsbygning, der er fra 1886, den markante færge-terminal, stationsbygning og toldbygning fra 1903, stati-onsforvalterboligen opført 1885-86 og den karakteristi-ske Remise fra 1886 med senere tilbygninger i 1910-15 og 1941.

I Langgade ligger Toldofficiantboligen opført 1890-91 (nu bosted for handicappede), og ved Havnegade ligger det tidligere Lodstårn, opført 1908, der nu også står delvis tom. I Danmarksgade ligger Gedser Vandtårn, der er bygget i 1912 og har virket til 1966, og som i dag er

Arbejder og funktionærboliger i Langgade

3

LOKALPLANENS INDHOLD Det er lokalplanens formål at sikre den nuværende be-varingsværdige struktur og den dertil knyttede bev-ringsværdige bebyggelse, beplantning og bystruktur, samt at sikre at ny bebyggelse, om- og tilbygning m.v. placeres og udformes under hensyntagen til bevarings-interesserne som helhed.

DELOMRÅDER Lokalplanen er opdelt i 3 delområder med hver sine be-stemmelser omkring anvendelse, evt. ny bebyggelse samt erstatningsbyggeri.

Delområde 1 Bymidten:

Anvendelse: Centerformål såsom boliger, detailhandel, offentlig og privat service (herunder administration, liberale erhverv, institutioner, hotel, cafe, udstilling og lignende) og håndværk og mindre erhvervsvirksomhe-der, som kan indpasses i omgivelserne uden genevirk-ning i forhold til anvendelse til boligområde og til beva-ringshensyn.

Delområdet omfatter Stationsvejen, en del af Langgade samt dele af Skolegade og Laur. Jensensgade. Området er den centrale del af Gedser, det er her der er butikker, kro og hotel. Området markere sig også bygningsmæs-

en turistattraktion på foreningsbasis. I Skolegade ligger byens Søndre Skole, der blev indviet 1905 og udvidet 1927. Den har – efter at skolen blev afløst af Østersø-skolen i 1962 og indtil 2007 – fungeret som byens bibli-otek. Nu ligger der et geologisk museum og egnshisto-risk arkiv.

Af byens oprindelige bebyggelse fra tiden før havnens anlæggelse er der kun bevaret to husmandssteder i bin-dingsværk: Smedevej 3 og E. Schiødtgade 13.

Formentlig fordi der ikke er noget opland, fik Gedser ikke det spektrum af handel og håndværk, som andre købstæder og stationsbyer havde.

Gedser har derfor som helhed en særlig karakter midt imellem stationsby og embedsmands by med solide statsbyggerier til en stor stab af personale.

ANALYSE AF GEDSER Gedser er medtaget i rapporten ”24 kulturmiljøer i Stor-strøms Amt” udgivet i 2005. Her er færgehavnen, stati-onen samt en del af de byggerier der blev foretaget af

DSB registreret som et samlet bevaringsværdigt kultur-miljø.

En del af de bevaringsværdige bygninger på stations og færgearealet er med i lokalplan 141, Gedser Havn

Kort fra rapporten der viser en række bevaringsværdige bygninger omkring færgen og stationen.

4

sigt ved at der er huse i to etager. Området er bygget da Gedser blev etableret i begyndelsen af 1900 tallet og indeholder derfor mange bevaringsværdige bygninger.

Delområde 2 Gedser boligområde:

Anvendelse: Offentlig service og administration, liberalt erhverv, boliger samt mindre, ikke generende fremstil-lingsvirksomheder.

Delområdet omfatter en stor del af de oprindelige arbej-der og funktionærboliger omkring bl.a. Langgade, Tvær-gade, Laur. Jensensgade, Engvejen, Danmarksgade, Pr. Alexandrinesgade, Østre Alle og Søndre Boulevard. Flere af disse er bevaringsværdige eller indgår i bevarings-værdige helheder/bebyggelser.

Resten af området er primært nyere boligbyggeri samt præstegård og institutioner.

Delområde 3 Parkområder:

Anvendelse: Rekreative områder.

De grønne parkområder ligger spredt i Gedser. Sanse-

haven ved Pr. Alexandrinevej, arealet omkring brand-dammen ved Fiskergade, torv og haveanlæg ved Lang-gade, byskov og boldspilsareal ved Skovgårdsstien, kir-

kegården. Endvidere er der planer om et grønt område ved Sdr. Boulevard.

FÆLLES BESTEMMELSER Der er endvidere en række fælles bestemmelser om-kring:

Ubebyggede arealer.

Skiltning, reklamering, opsætning af markiser mv.

Terrænregulering.

Ledninger og installationer.

AFGRÆNSNING OG ZONESTATUS Lokalplanen ligger i byzone.

VEJ-, STI- OG PARKERINGSFORHOLD Lokalplanen ændrer ikke på det eksisterende vej- og stinet.

Lokalplanen angiver at indkørsler til boligejendomme max. må være omkring 3 meter samt at forhaver/arealer ikke må udlægges til parkeringsareal. Dette gø-res for at markere grænsen mellem privat og offentligt

rum samt at sikre at det grønne udtryk i Gedser.

TYPER AF BYGGERI I lokalplanen opereres der med tre typer af huse/bebyggelser:

Forslag til grønt område v. Søndre Boulevard. Det er planlagt at opstille den seks meter høje skulptur ”Family of Man”

midt i området, orienteret ud mod Østersøen.

5

• Nybyggeri og ikke bevaringsværdige huse.

• Huse der i sig selv ikke er bevaringsværdige men

som indgår i en bevaringsværdig helhed.

• Bevaringsværdige huse.

NYBYGGERI OG OMBYGNING AF IKKE BEVARINGS-VÆRDIGE HUSE. Gedser er næsten fuldt udbygget, der er et par enkelte tomme grunde. Nyt byggeri vil derfor primært være erstatningsbyggeri ved eventuelle nedrivninger eller ombygninger af ikke bevaringsværdige huse. Der er bestemmelser omkring byggeriets placering, størrelse og udformning ved nybyggeri samt bestemmelser om-kring ombygning af ikke bevaringsværdig bebyggelse.

SAMLEDE BEVARINGSVÆRDIGE HELHEDER/BEBYGGELSER. Flere af byggerierne er bevaringsværdige som et samlet kulturmiljø. Det gælder huse, materialer, deres place-ring, forhaver og hegning. Det betyder at det enkelte hus godt kan være i dårlig stand men da det indgår i en sammenhæng, alligevel er erklæret bevaringsværdigt. Disse samlede enheder er udpeget på kortbilag 3.

BEVARINGSVÆRDIGE HUSE En del af husene i Gedser er bevaringsværdig. Al om-bygning og udskiftning af byggematerialer skal godken-des af Byrådet i henhold til lokalplanens bestemmelser. Bestemmelserne i lokalplanen sikrer, at de bevarings-

værdige bygninger ved ombygning og renovering føres tilbage til deres oprindelige udseende. Eller at nye tiltag

Laur. Jensensgade. Ombyggede huse hvor det er helheden

der er bevaringsværdig.

Tværgade. relativt anonyme arbejder-boliger opført som

en samlet bebyggelse, der i tidens løb er kraftigt ombyg-

get, men stadig danner en helhed.

Bevaringsværdige villaer, Østre Alle, hvor helheden og

placeringen også er bevaringsværdigt.

Mange husene i Gedser fremstår meget velbevarede og er

fine eksempler på etatsbyggeri fra begyndelsen af 1900

tallet. (DSB og Told)

6

udføres på en sådan måde, at det bliver tilpasset helhe-den.

På kortbilag 3 fremgår det hvilke huse der er bevarings-værdige, her er det den oprindelige bygning der er angi-vet, senere tilbygninger, havestuer og lignende er ikke med som bevaringsværdige.

GENERELT OM GEDSERS BEVARINGSVÆRDIGE HU-SE

TAGE Tagets form og materialer, dets farve og tilslutning til huset, er en væsentlig del af husets karakter og betyder meget for samspillet med den omkringliggende bebyg-gelse. De fleste bygninger i Gedser har eller har haft

sadeltag med hældning på 40-50 grader belagt med røde vingetegl eller betontagsten . Typisk var det de mindre arbejder og funktionær rækkehuse der var dæk-

ket med betontagsten og villaer samt mere officielle bygninger var dækket med røde tegl.

De gamle tage har rolige, sammenhængende flader, som kun brydes af små kviste eller tagvinduer og skor-stenspiber. Disse træk bevarer lokalplanen. Tagflader skal fortsat dækkes med røde vingetegl, betontagsten eller i materiale og farver svarende til husets oprindelige stil og arkitektur.

KVISTE Ved ombygning skal kviste anvendes, af hensyn til faca-dekarakteren i gadebilledet dog kan der i visse tilfælde anvendes såkaldte fredningsvinduer.

Kviste bør ikke være bredere end husets øvrige vinduer, og placeringen skal følge husets fagdeling.

FACADER Byens rum og gadebillede dannes af husenes facader sammen med belægning, beplantning, belysning og gadeinventar,

Karakteristisk for bevaringsværdige huse er facaderyt-men, som er en vekselvirkning mellem facadens murfla-

der og muråbninger til døre og vinduer. Tidligere murer-håndværk satte begrænsninger for muråbningernes bredde, og resultatet var en fin balance mellem vinduer og vægstykker.

Det vigtigste er, at facaden ses som en helhed med hensyn til arkitektonisk udtryk og stil. Det kan opnås ved, at hele murfladen behandles med ensartet anven-delse af materialer og farver, Det bør også tilstræbes, at murpiller bevares eller retableres ved ombygninger.

Står man i en situation, hvor en forøgelse af vindues- eller dørbredder er nødvendig, bør denne udvidelse ske i overensstemmelse med facadens fagdeling, altså f.eks. ved sammenlægning af to fag til et fag i facaden. Sam-menlægning af mere end to fag vil som regel være øde-læggende for facadens harmoni.

Dobbelthus. Til venstre kraftig ombygget facade med nye

vindueshuller. Til højre de originale vindueshuller med

stik over vindueshullerne.

Dette hus har fået ny tagbelægning med sort eternit og

kvist. Tagmaterialet og kvistens størrelse samt placering

svarer ikke til husets oprindelige udtryk.

Bevaringsværdigt hus med røde vingetegl.

7

I en bygnings facade findes en række vandrette linjer, der sammen med de lodrette skaber facadens karakter. Bånd og gesimser må ikke gennembrydes ved evt. for-højelse af vinduerne. Det kan desuden være af betyd-ning for husets helhed, at der bevares eller genskabes gennemgående sokkel.

VINDUER, DØRE OG ANDRE BYGNINGSDELE Vinduers, døres og portes udformning er af afgørende betydning for en bygnings fremtoning. De indgår som et

betydningsfuldt led i facadens arkitektur og i de bagved liggende rums helhed. Derfor er det vigtigt at fastholde en udformning og dimensionering af disse elementer,

der svarer til husets oprindelige.

I mange tilfælde kan de gamle vinduer med fordel repa-reres og isoleres ved forsatsvinduer eller der kan anven-des koblede rammer. Det er af største betydning, at det såvel ved reparation som udskiftning af vinduesrammer sikres, at sprosseopdeling fastholdes og at yderste lag glas isættes på “gammeldags” facon med smalle spros-ser og kitfalse.

På samme måde skal udformningen af øvrige bygnings-dele, herunder trappestene, kviste, skorstene, gesimser, tagrender, sålbænke, indfatninger og udsmykningsdetal-jer i øvrigt udføres eller restaureres svarende til husets stil.

De nye vinduer uden sprosser gør at de fremstår som

huller i facaden.

Samme type hus med de originale vinduer.

De tynde sprosser og opdelingen passer til husets arkitek-

tur.

Samme type huse, Langgade, men hvor hække i det ene

tilfælde er fjernet og man mister den fine overgang mel-

lem private forhaver og det offentlige gaderum.

8

NEDRIVNING AF BEVARINGSVÆRDIGE HUSE Nedrivning af bevaringsværdige huse kan kun ske med Byrådets godkendelse.

UBEBYGGEDE AREALER Der er i lokalplanen medtaget bestemmelser omkring hegning og belægning således at der kommer en ensar-tethed. Det er for at få et mere roligt bybillede.

De oprindelige grønne forarealer/haver er karakteristiske

for Gedser og andre gamle byer.

Store arealer med fast belægning ud mod gaden er frem-

med for Gedser og tillades ikke med lokalplanen

SKILTNING, REKLAMERING, OPSÆTNING AF MAR-KISER MV.

Lokalplanen indeholder en række bestemmelser omkring skiltning, markiser, pyloner, belysning o.a. for at disse bliver tilpasset Gedsers skala og gamle huse. Bestem-melserne ligner meget dem der er gældende for Nykø-bing F. og Marielyst. Det forventes at de samme be-stemmelser vil komme med i andre bevarende lokalpla-ner i kommunen.

BEPLANTNING Lokalplanen udpeger en række bevaringsværdige træer.

BILAG Kortbilag 1 viser lokalplanområdets afgrænsning.

Kortbilag 2 viser delområder.

Kortbilag 3 viser bevaringsværdige bygninger, helheder og beplantning.

Kortbilag 4 viser forhaver der skal bevares.

Bilag 5 angiver matrikler omfattet af lokalplanen.

Bevaringsværdig træ række, Kildegårds Allé.

9

STATSLIG PLANLÆGNING

KYSTOMRÅDE Der er i Planloven fastsat særlige regler for planlægning i kystnærhedszonen (kun landzone) og de kystnære byzonearealer.

Lokalplanplanområdet er beliggende i byzone, men vur-deres ikke at ligge indenfor den kystnære del af byzo-nen, idet en ny bebyggelse indenfor lokalplanområdet ikke vil kunne ses fra kysten og derved kunne påvirke kystlandskabet.

Lokalplanens primære formål er at regulere eksisterende bebyggelse.

Lokalplanen vurderes således ikke at være omfattet af planlovens særlige bestemmelser for kystområder.

KOMMUNEPLAN I Kommuneplan 2009-2021 er lokalplanen omfattet af følgende rammer.

GEDS BE3 Bymidten Gedser

Anvendelse

Offentlig service og administration, butikker, libe-ralt erhverv, boliger samt mindre, ikke generen-de fremstillingsvirksomheder i tilknytning til bu-tikkerne.

Samlet bruttoetageareal til butiksformål fastsæt-tes til 3000 m2. Denne ramme gælder for områ-derne GEDS BE3 og BE4 samlet. Den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker er 1000 m2 og for udvalgsvarebutikker 500 m2.

Bebyggelse

Bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom, 35. Max. antal etager, 1,5. Max. bygningshøjde 8,5 m. Andet: Nybyggeri skal gives en udformning og placering, der er i overensstemmelse med områ-dets særlige karakter af stations- og havneby og under hensyn til bevarings- og miljøinteresser i området. Bevaringsværdige bygninger kan gen-opføres med samme bygningshøjde som den oprindelige bygningshøjde.

Friarealer

Se generelle bestemmelser

Trafikale forhold

Mht. parkering se de generelle rammebestem-melser

Zonestatus

Arealerne ligger i Byzone

GEDS BE4 Boligområde Gedser bymidte

Anvendelse

Centerformål såsom boliger, detailhandel, offent-lig og privat service (herunder administration, liberale erhverv, institutioner, hotel, cafe, udstil-ling og lignende) og håndværk og mindre er-hvervsvirksomheder, som kan indpasses i omgi-velserne uden genevirkning i forhold til anvendel-se til boligområde og til bevaringshensyn.

Samlet bruttoetageareal til butiksformål fastsæt-tes til 3000 m2. Denne ramme gælder for områ-derne GEDS BE3 og BE4 samlet. Den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker er 1000 m2 og for udvalgsvarebutikker 500 m2.

Bebyggelse

Bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom, 35. Max. antal etager, 2,5. Max. bygningshøjde 10 m. Andet: Nybyggeri skal gives en udformning og placering, der er i overensstemmelse med områ-dets særlige karakter af stations- og havneby og under hensyn til bevarings- og miljøinteresser i området. Bevaringsværdige bygninger kan gen-opføres med samme bygningshøjde som den oprindelige bygningshøjde.

Friarealer

LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING OG LOVGIVNING

Se generelle bestemmelser

Trafikale forhold

Mht. parking se de generelle rammebestemmelser

Zonestatus

Arealerne ligger i Byzone

Andet

Se generelle rammebestemmelser

10

Samt to meget små områder af GEDS E1

FORSLAG TIL NYE KOMMUNEPLANRAMMER

I forbindelse med denne lokalplan er der udarbejdet et forslag til nye kommuneplanrammer hvor der byttes rundt på bestemmelserne i GEDS BE3 og GEDS BE4 således at de svarer til de aktuelle forhold samt at to små områder fra GEDS E1 overgår til GEDS BE4.

MILJØFORHOLD JORDFORURENING Jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 22. marts 2007 om forurenet jord, § 72 b, skal ejer eller bruger af et areal, før det ændres til boligformål, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus, sikre, enten at det øverste 50 centimeters jordlag af den ubebyggede del af arealet ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig fast belægning.

Som minimum skal ejer eller bruger fremsende en histo-risk redegørelse over arealets tidligere og nuværende anvendelse, herunder en karakteristik af potentielle for-ureningskilder og en stedfæstelse heraf. På baggrund heraf vurderer kommunen, hvorvidt der er behov for yderligere undersøgelser, herunder evt. udtagning af prøver.

Opdages der jordforurening i forbindelse med bygge- eller jordarbejde, skal arbejdet under alle omstændighe-der standses og kommunen underrettes, jf. § 71 i lovbe-kendtgørelse nr. 282 af 22. marts 2007 om forurenet

Samme type huse, Langgade, men hvor hække i det ene

tilfælde er fjernet og man mister den fine overgang mel-

lem private forhaver og det offentlige gaderum.

Forslag til nye rammer

11

jord.

BYGGEAFFALD Bortkørsel af nedrivningsmaterialer og jord m.m. må kun ske efter anmeldelse til kommunen i henhold til Miljøloven.

AFFALD Dagrenovation skal behandles, udformes og placeres efter reglerne fastsat i kommunens affaldsregulativ.

MUSEUMSLOVGIVNING FORTIDSMINDER Forud for igangsættelse af jordarbejder, f.eks. i forbin-delse med opførelsen af nyt byggeri, skal det lokale kul-turhistoriske museum inddrages efter reglerne i Muse-umslovens kapitel 8, således at området kan undersø-ges for eventuelle fortidsminder i jorden.

MILJØVURDERING Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der foretages en miljøvurdering af planer, hvis gen-nemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Der er foretaget en screening af lokalplanforslaget, og på den baggrund er det Byrådets vurdering at der ikke skal foretages en miljøvurdering af lokalplanen og kom-muneplantillægget, idet lokalplanen i sig selv ikke giver mulighed for at bygge nyt men kun regulerer eks. byg-geri eller sætter rammer for nyt erstatningsbyggeri. jf. § 3, stk. 2 i Lov om miljøvurdering af planer og program-mer.

MIDLERTIDIGE RETSVIRKNINGER

Når en lokalplan er offentliggjort i henhold til Lov om planlægning (Planloven) § 24, må ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt ud-nyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribel-se af den endelige lokalplans indhold.

Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil.

Når fristen for at komme med indsigelser mod eller ændringsforslag til lokalplanforslaget er udløbet, kan Byrådet give tilladelse til, at en ejendom, der er omfat-tet af forslaget, bebygges eller udnyttes efter forsla-get, såfremt det er i overensstemmelse med kommu-neplanen, og der er tale om et byggearbejde m.v., der ikke er lokalplanpligtig efter planlovens § 13, stk. 2. Det er endvidere en forudsætning, at ingen statslig myndighed har modsat sig, at lokalplanen vedtages endeligt.

Dette gælder i tiden, indtil den endeligt vedtagne og godkendte lokalplan er offentliggjort - dog højst et år efter lokalplanforslagets offentliggørelse.

ENDELIGE RETSVIRKNINGER

Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af pla-nen, ifølge Lov om planlægning (Planloven) §18, kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overens-stemmelse med planens bestemmelser.

Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil.

Privatretlige byggeservitutter og andre tilstandsservi-tutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af denne.

Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af anlæg m.v., der er indeholdt i planen.

Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentli-ge lempelser af lokalplanens bestemmelser under for-udsætning af, at det ikke strider mod principperne i lokalplanen.

Væsentlige afvigelser fra lokalplanen kræver tilveje-bringelse af en ny lokalplan.

12

BEVARENDE LOKALPLAN GEDSER

I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. sep-tember 2009) fastlægges herved følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område:

§ 1. LOKALPLANENS FORMÅL

1.1. Lokalplanens formål er:

– at sikre et fortsat levende og alsidigt bymiljø,

– at bevare de karakteristiske bebyggelser, gademiljøer og byrum i Ged-ser som en sammenhængende bevaringsværdig bystruktur,

– at bevare stiltræk, bygningsdetaljer og andre værdifulde særpræg på de bevaringsværdige huse,

– at sikre at bygningsændringer sker enten som en tilbageførsel til et tidligere udseende eller som en videreudvikling, der tager hensyn til den enkeltes ejendoms alder og byggestil,

– at ny bebyggelse tilpasses byens skalaforhold,

– at fastsætte bestemmelser for placering, udformning og materialevalg for nybyggeri der betinger, at byggeriet udføres i et nutidigt formsprog indpasset det omgivende bymiljø.

§ 2. OMRÅDE OG ZONESTATUS

2.1. Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag nr. 1 og omfatter de ma-trikler der er angivet på bilag 5, matrikler, samt alle parceller der ud-stykkes fra de nævnte ejendomme.

2.2. Lokalplanområdet ligger i byzone.

§ 3. ANVENDELSE

Lokalplanen er opdelt i 3 delområder.

DELOMRÅDE 1 BYMIDTEN: 3.1. Centerformål såsom boliger, detailhandel, offentlig og privat service

(herunder administration, liberale erhverv, institutioner, hotel, cafe, udstilling og lignende) og håndværk og mindre erhvervsvirksomheder, som kan indpasses i omgivelserne uden genevirkning i forhold til anven-delse til boligområde og til bevaringshensyn.

Samlet bruttoetageareal til butiksformål fastsættes til 3000 m2. Den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker er 1000 m2 og for ud-valgsvarebutikker 500 m2.

DELOMRÅDE 2 GEDSER BOLIGOMRÅDE: 3.2. Offentlig service og administration, liberalt erhverv, hotel, cafe, boliger

samt mindre, ikke generende håndværksvirksomheder.

BESTEMMELSER LOKALPLAN 159

13

DELOMRÅDE 3 PARKOMRÅDER: 3.3. Anvendelse: Grønne rekreative områder.

§ 4. VEJ- OG STIFORHOLD

4.1. Der kan normalt ved den enkelte boligejendom kun etableres en over-kørsel/adgang fra vej med en bredde på ca. 3 m.

4.2. Forhaver og andet ubebygget areal mellem gadefacade (bebyggelse) og vejskel må ikke indrettes til parkeringsareal.

§ 5. BEBYGGELSES OMFANG OG PLACERING

DELOMRÅDE 1 5.1. Bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom, 50. (Ved erstatningsbyg-

geri kan der på den enkelte grund opføres med samme bebyggelsespro-cent som eksisterende)

5.2. Max. antal etager, 3. Svarende til 2 hele etager, samt udnyttet tagetage

5.3. Max. bygningshøjde 12 m.

5.4. Nybyggeri skal gives en udformning og placering, der er i overensstem-melse med områdets særlige karakter af stations- og havneby og under hensyn til bevarings- og miljøinteresser i området. Bevaringsværdige bygninger kan bevares og genopføres med samme bygningshøjde som den oprindelige bygningshøjde.

DELOMRÅDE 2 5.5. For ejendomme ud mod Langgade, V. Voldgade, Tværgade, Laur. Jen-

sensgade, Engvejen og Pr. Alevandrinesvej tillades en bebyggelsespro-cent på 50, for øvrige ejendomme 35. (Ved erstatningsbyggeri kan der på den enkelte grund opføres med samme bebyggelsesprocent som ek-sisterende)

5.6. Max. antal etager, 2. Svarende til 2 hele etager, samt udnyttet tageta-ge.

5.7. Max. bygningshøjde 8,5 m

5.8. Nybyggeri skal gives en udformning og placering, der er i overensstem-melse med områdets særlige karakter af stations- og havneby og under hensyn til bevarings- og miljøinteresser i området. Bevaringsværdige bygninger kan bevares og genopføres med samme bygningshøjde som den oprindelige bygningshøjde.

DELOMRÅDE 3 5.9. Områderne må ikke bebygges. Der kan dog opsættes nødvendige byg-

Kommentar til etageantal. Der opereres ikke med ½ etager

i det nye BR 2010. Begrænsnin-

ger sættes med angivelse af

tagformer og bygningshøjde.

Illustration fra SBI anvisning

230.

14

§ 6. NY SAMT IKKE BEVARINGSVÆRDIGE BEBYGGELSES YDRE FREMTRÆDEN.

6.1. Bygninger skal have harmoniske bygningsformer og proportioner, mate-rialevalg og farver i overensstemmelse med det eksisterende bymiljø.

6.2. Bygninger skal opføres i blank mur eller pudset.

6.3. Bebyggelsens tage skal udformes som symmetriske sadeltage med taghældning på 40 - 50°, valmede eller mansard, dog kan sidehuse op-føres med lavere ensidig taghældning. Tagene skal dækkes af røde vin-geteglsten, mørke eller røde betontagsten, sort skifer eller mørk bølge-eternit.

Solceller og lignende kan også indgå i en integreret tagløsning.

6.4. Blanke og reflekterende tagmaterialer må ikke anvendes (). Dog kan solceller og lignende energibesparende godkendes med en begrænset refleksion.

6.5. Der må kun anvendes klart plant glas.

6.7. Døre og porte, der er synlige fra gade, skal udføres i træ, og males i en farve, der harmonerer med det samlede bygningsanlæg.

6.8. Nye havestuer og terrasseoverdækninger bør så vidt muligt ikke være synlige fra offentlig vej. De kan opføres i lette trækonstruktioner og med et friere materialevalg.

6.9. Nye udhuse, garager og carporte skal tilpasses den øvrige bebyggelse og må opføres som grundmurede, pudsede eller filtsede huse alternativt i blank mur eller som lette bygninger med brædde-beklædning.

§ 7. BYGGERI I SAMLEDE BEVARINGSVÆRDIGE HELHEDER/BEBYGGELSER.

7.1. Ved nyt byggeri eller erstatningsbyggeri i et af de udpegede kulturmiljø-er (kortbilag 3) skal byggeriet opføres i samme facadelinje, gesimshøj-de, volumen, tagform, vinduesformater og materialer som de omkring-liggende bygninger i samme kulturmiljø.

7.2. Bebyggelsens tage skal udformes som symmetriske sadeltage med taghældning på 40 - 50°, valmede eller mansard, dog kan sidehuse op-føres med lavere ensidig taghældning. Tagene skal dækkes af røde vin-geteglsten, mørke eller røde betontagsten eller sort skifer.

Solceller og lignende kan også indgå i en integreret tagløsning.

7.3. Blanke og reflekterende tagmaterialer må ikke anvendes.

7.4. Der må kun anvendes klart plant glas og ikke opsættes udvendige trem-meskodder.

7.5. Vinduer skal udføres med sidehængte rammer.

7.6. Tagnedløb og tagrender skal udføres i zink med loddede samlinger eller udføres i andet metalmateriale uden synlig overfladebehandling. Ned-

Kommentar til 7.6 Eksempel på tagnedløb udført i

zink, med loddede samlinger og

knæk

15

løbsrør skal udføres med ”knæk” .

7.7. Nye havestuer og terrasseoverdækninger bør så vidt muligt ikke være synlige fra vejen og skal udføres i konstruktioner, der er tilpasset den eksisterende bebyggelse. De kan opføres i lette trækonstruktioner og med et friere materialevalg.

7.8. Nye udhuse, garager og carporte skal tilpasses den øvrige bebyggelse og skal opføres som grundmurede, pudsede eller filtsede huse alterna-tivt i blank mur eller som lette bygninger med brædde-beklædning. Dis-se bygninger kan udføres med fladt tag. Tagdækning skal være afstemt med hovedbygning, tagpap kan også bruges.

§ 8. BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER OG BEBYGGELSE

GENERELLE BESTEMMELSER 8.1. Enhver ændring forudsætter forudgående godkendelse – herunder ud-

skiftning af eller ændring af vinduer, døre, facader, tage, skorstene, andre bygningsdetaljer og farver.

8.2. De historiske ejendomsskel (matrikelskel) skal som hovedregel bevares som synlige opdelinger eller markeringer på byens facader - både ved renovering og nybyggeri

8.3. Ved vedligeholdelse og istandsættelse skal overflader, strukturer og bygningsdetaljer bevares. Det betyder at vinduer, døre, tagmateriale, skorstene mm. skal bibeholdes eller skiftes til et udseende og en kvali-tet, som er tilpasset husets oprindelige byggeskik og alder.

8.4. For dobbelthuse og rækkehuse gælder, at ejer/-e af husets anden halv-del eller resten af huset skal høres i forbindelse med etablering af kviste eller andre større ændringer af facadens udseende til gadeside.

8.5. Bevaringsværdige bygninger må ikke nedrives eller ombygges uden By-rådets særlige tilladelse.

FACADER OG SOKLER 8.6. Facadehøjder og facadernes oprindelige vandrette og lodrette opdelin-

ger, herunder bl.a. fagdeling, størrelse og placering af vindues- og dør-huller skal bevares og bør genskabes ved større facadeændringer.

8.7. Facader og gavle, herunder gavltrekanter må ikke beklædes.

8.8. Facadedekorationer som sålbænke, gesimser, indfatninger, udsmyknin-ger og andre murdetaljer skal vedligeholdes og bevares.

8.9. Murpiller skal bevares, og fjernede murpiller skal søges genskabt i for-bindelse med større facaderenoveringer.

8.10. Grundmurede huse, der fra opførelsen har været pudset og overfladebe-handlet, skal fortsat vedligeholdes på denne måde.

8.11. Huse opført i blank mur må ikke tydpudses (vandskures, filtses mm.), pudses, males eller på anden måde overfladebehandles. Ved reparation skal vælges en mursten og fuge der i udførelse, kvalitet og farve er lig

16

Kommentar til 8.17 Opskalkning over gesims leder

tagvandet væk og giver taget et

let og elegant svaj

det oprindelige murværk.

VINDUER, YDERDØRE OG PORTE 8.12. Vinduesrammer må ikke være forsynet med synlige udluftningsventiler,

og der må ikke isættes råglas, coatede ruder med spejlvirkning, synligt tonet glas eller buet glas i vinduer og døre der er synlige fra offentlige byrum.

8.13. Der skal fuges med mørtelfuge omkring vinduer og døre. Alt udvendigt træværk skal overfladebehandles med dækkende maling eller dækkende træbeskyttelse.

8.14. Nye vinduer i beboelseshuse skal udføres med en opdeling tilpasset byg-ningens alder og byggestil. Vinduets opdeling skal udføres i træ enten: a) med koblede sidehængte rammer, b) med forsatsvinduer. Eksisteren-de døre og porte skal så vidt muligt bevares.

8.15. Nye dørpartier skal udføres som symmetriske fyldningsdøre, hvor disse har været anvendt.

8.16. Nye døre skal generelt udføres som de oprindelige. Til erstatning for smalle dobbeltdøre kan enkeltdøre accepteres, hvis de placeres midt i dørhullet. Faste sidepartier i kun en side tillades ikke.

TAGE 8.17. Den oprindelige tagform skal bibeholdes, herunder udformning af tagets

oprindelige afslutninger, opskalkninger og udhæng mm. Tegltage på murede huse skal afsluttes med jævn opskalkning fra tagkant og op ad taget over 2-3 rækker tagsten. Tagkanten afsluttes i tagrenden umid-delbart ud for gesimsen.

8.18. Tage der er konstrueret til tegl må kun dækkes med røde vinge-tegl. Ved tage der oprindeligt er belagt med cementsten kan disse bruges.

8.19. Tegl på rygning, grater og langs frie gavle skal lægges i mørtel. Der må ikke anvendes vindskedesten.

8.20. Skiffertage skal ved udskiftning erstattes med sorte naturskiffer eller eternitskiffer.

8.21. Er huset oprindeligt opført med glaserede tegl eller naturskifer skal disse materialer anvendes ved udskiftning.

8.22. Tage på sidebygninger og baghuse skal dækkes med samme materiale som hovedhuset eller med sort eller grå tagpap eller zink.

8.23. Tagnedløb og tagrender skal udføres i zink med loddede samlinger. Ned-løbsrør skal udføres med ”knæk” og rendejern med vulst

SKORSTENE 8.24. Skorstene må ikke fjernes, men skal bibeholdes og vedligeholdes i en

form der passer til husets arkitektur og byggeskik.

8.25. Rekonstruktion af skorstene skal udføres i et for huset tidstypisk ud-

Kommentar til 8.25 Eksempel på skorsten placeret

midt på tagryggen og med de

tre led, sokkel, skaft og udkrav-

ning.

Kommentar til 8.31-.32 Kvist med 4 teglrækker under

og mere end 3 over kvisten.

Sikrer at ikke kommer til at syne

for stor.

17

seende. Skorstenen skal opmures og som hovedregel sidde midt over tagryggen og normalt opføres med tre led: sokkel, skaft og udkravet gesims.

8.26. Inddækninger skal mures på tegl- og skifertage.

8.27. Stålskorstene eller attrapskorstene (udført i krydsfiner eller lignende) tillades ikke.

8.28. Tagtrin skal placeres væk fra gadeside.

TAGVINDUER OG KVISTE MM 8.29. Placering, størrelse og udformning af kviste og tagvinduer skal tilpasses

den samlede tagflade samt husets facader, fx. ved at flugte med vindu-es- og/eller dørhuller eller ved symmetrisk placering på tagfladen.

8.30. Tagvinduer skal udføres som enkeltsiddende tagvinduer (mindst 1 spær-fag imellem og ikke i første sprærfag ved gavlene). Tagvinduer mod gaden tillades som hovedregel kun isat i en størrelse på max. 3 x 3 tegl (ca. 55-75 cm). Brandrednings skal dog sikres og redningsåbninger i tag skal placeres, hvor de er mindst synlige fra offentlige byrum. Alle oven-lysvinduer skal ilægges tagfladen med lav mørk inddækning.

8.31. Kviste til gadeside må maksimalt være tre-rammede med en maksimal bredde på 2 meter, dog maksimalt 1/4 af facadens. Der skal som mini-mum være 3 teglrækker over kvisten og 3-4 teglrækker foran kvisten der løber ubrudt igennem.

8.32. Kviste på bagside må maksimalt være tre-rammede med en samlet bredde på maksimalt 1/3 af facadens længde. Der skal som minimum være 3 teglrækker over kvisten og 3-4 teglrækker foran kvisten der løber ubrudt igennem.

8.33. Kvistens flunker (sider) skal udføres som lukkede flunker, enten pudse-de, beklædt med zink med falser stående vinkelret på taget, eller med fx plan grå eternit.

NYE UDHUSE, HAVESTUER, OVERDÆKNINGER, GARAGER MM 8.34. Mindre tilbygninger skal udføres med respekt for den eksisterende byg-

ningsmaterialer, konstruktionselementer og taghældning.

8.35. Nye side- og bagbygninger skal udføres som grundmurede huse og/eller som bygninger med lette beklædninger. Større glaspartier kan tillades i det omfang byggeriet ikke er synligt fra offentlige byrum.

8.36. Nye havestuer og terrasseoverdækninger bør så vidt muligt ikke være synlige fra vejen og skal udføres i konstruktioner, der er tilpasset den eksisterende bebyggelse. De kan opføres i lette trækonstruktioner og med et friere materialevalg.

8.37. Nye udhuse, garager og carporte skal tilpasses den øvrige bebyggelse og må kun opføres som grundmurede, pudsede eller filtsede huse alter-nativt i blank mur eller som lette bygninger med brædde-beklædning. Disse bygninger kan udføres med fladt tag.

Kommentar til 8.30 Det såkaldte fredningsvindue

opfylder bestemmelserne om-

kring størrelse.

Kommentar til 8.29 Mulig placering af kviste så de

følger bestemmelserne

18

8.38. Tagdækning skal være afstemt med hovedbygning. For lysindfald kan anvendes glas, eller i det omfang det ikke er synligt fra offentlige by-rum, PVC eller lign.

ANDET 8.39. Ved ansøgnings om nybyggeri og større ombygninger skal der foretages

en samlet vurdering af, hvordan byggeriet er tilpasset det omkringlig-gende byggeri og det ældre bymiljø. Vurderingen vil bl.a. omfatte byg-geriets omfang og placering, herunder byggeriets indpasning i gademil-jøet mht. bebyggelsens afstand til naboskel, vej, sti, eller anden bebyg-gelse på samme grund. For alt nybyggeri gælder samme høje krav til valg af materialer og overflader som til det bevaringsværdige byggeri. Nyere byggematerialer kan godkendes hvis overflader er forenelige med bevaringsmiljøets udtryk og standard.

§ 9. UBEBYGGEDE AREALER

9.1. Ubebyggede arealer, herunder også parkeringsarealer, skal ved beplant-ning, befæstelse eller lignende gives et ordentligt udseende ligesom en passende orden skal overholdes.

9.2. Nyplantning af hække og træer skal ske med stedstypiske arter som: tjørn, snebær, liguster, hassel, hyld, bukketorn, lind, el, avnbøg og bornholmsk røn.

9.3. Oplagring/opbevaring af materialer, campingvogne og uindregistrerede køretøjer er ikke tilladt.

9.4. Der kan ved erhvervsvirksomheder, der ikke er tidligere bolig, etableres parkering mellem bebyggelsen og vejskel.

9.5. Normalt tillades kun en tredjedel af en grund belagt med fast belæg-ning.

9.6. Forhavearealer og arealer mod offentlig vej skal fremtræde grønne, det vil sige at de ikke må belægges/fyldes med grus, skærver, sten og lig-nende eller indrettes til p-pladser.

For de på kortbilag 4 udpegede forhavearealer gælder:

9.7. Forarealer/forhaver ved ejendomme, der ligger med facaden eller gavl i en afstand af ca. 0-5 m fra vejskel og hvor forhaver/forarealer indgår naturlig i gadens profil, skal hegnes med tremmestakit med søjler og stave, hæk eller lignende, der ikke er højere end ca. 100-120 cm i hele forarealets/ forhavens bredde.

9.8. Forhavearealer, hegning, hække skal være ens for en samlet bebyggelse af ensartet karakter. På kortbilag 4 er angivet hvilken karakter der gæl-der for de forskellige bebyggelser.

9.9. Forhaver/forarealer skal bevares i husets bredde med beplantning eller tilsvarende anlæg til ophold.

9.10. Metal og trådhegn tillades ikke. Undtaget herfra er hvor det i forhold til den konkrete ejendom, enten historisk eller ved en konkret arkitektonisk vurdering foretaget af Planmyndigheden kan tillades.

Kommentar til 9.8 Eksempel på tremmestakit udført

med søjler og stave

Kommentar til 9.6 Grusbelagt forhave der ikke vil

være tilladt i henhold til bestem-

melser

19

§ 10. SKILTNING, REKLAMERING, OPSÆTNING AF MARKISER MV.

10.1. Skiltning, reklamering, facadebelysning og lignende må ikke ved blæn-ding, reflekser, farve eller ved sit udseende være til ulempe eller virke skæmmende i forhold til omgivelserne.

10.2. Skiltning skal fremtræde enkel og informativ og underordnes husets arkitektur, bygningsdetaljer og helheden i facade- og gadeforløb

10.3. Skiltning og reklamering må kun finde sted i stueetagen eller på facade/gavl i umiddelbar tilknytning til butik eller erhverv og må kun ske for erhverv hjemmehørende på ejendommen.

10.4. Skiltning må ikke have en visuel vandret eller lodret opdelende effekt på bygningsudtrykket.

10.5. Placering af flere skilte på samme facade skal samordnes, således at der opnås en god helhed i bygningsfacaden.

10.6. Belysning i og af skilte samt facader skal begrænses og må ikke virke blændende på forbipasserende og omkringboende.

10.7. I skilte med indvendig belysning må kun tekst/bomærket være lysende.

10.8. Skiltningens tekst må kun indeholde oplysninger, som er nødvendige for orienteringen, dvs. en eller flere af følgende informationer: Indehave-rens navn, branchen, virksomhedens navn og/eller evt. et symbol.

10.9. Skiltning må ikke være et varemærke - dog kan der reklameres for vare-mærker på selve butiksruden.

10.10. Udhængsskilte må højst have et omfang af 0,5 m2 og et fremspring på højst 1 m fra facaden og må på ingen måde placeres således, at skiltet dækker over bevaringsværdige bygningsdetaljer.

10.11. Der tillades kun et udhængsskilt pr. forretning eller virksomhed pr. faca-deside.

10.12. Udhængsskilte må normalt ikke være indvendigt belyste.

10.13. Markiser skal tilpasses bygningens farve, fagdeling, vindues- og dørfor-mater, Store og gennemgående markiser i hele facadens længde tillades normalt ikke. Faste baldakiner tillades ikke.

10.14. Skilte samt markiser af lettere konstruktion skal opsættes mindst 2,2 m over terræn og mindst 1 m fra kørebanekant.

10.15. Butikker skal fremtræde med aktive udstillingsarealer. Det vil sige, at vinduer og døre i lokaler med publikumsorienteret serviceerhverv ikke må blændes ved tilklæbning eller lignende således, at det virker skæm-mende i forhold til omgivelserne, eller at det får karakter af facadebe-klædning.

20

10.16. Vinduesruder skal fremtræde i klart glas, og højst 1/3 af vinduesarealet må tilklistres eller lignende.

10.17. Flagliner, transparenter, bannere m.v. må kun efter særlig tilladelse i hvert enkelt tilfælde opsættes på facader og over offentligt vejareal for kortere tidsrum i forbindelse med særlige begivenheder.

§ 11. BEVARINGSVÆRDIGE TRÆER/BEPLANTNING

De på kortbilag 3 angivne bevaringsværdige træer/beplantning må ikke fældes eller beskæres uden Byrådets tilladelse.

Bevaringsværdige træer, der efter Byrådets tilladelse fældes, skal er-stattes af ny tilsvarende beplantning

§ 12. TERRÆNREGULERING

12.1. Terrænregulering på op til 30 cm i forhold til det eksisterende terræn må foretages.

§ 13. LEDNINGER OG INSTALLATIONER

13.1. Ingen former for luftledninger kan tillades. Kabelskabe på offentligt om-råde og synligt fra dette skal tilpasses det omliggende bymiljø. Det skal tilstræbes at begrænse antal og format af kabelskabe.

13.2. Der tillades ikke synlige ledningsføringer til bebyggelse eller på bebyg-gelse og hegn vendende mod offentligt areal. Ledningsføring på bygning eller hegn i naboskel kan gøres betinget af naboaccept.

13.3. Transformerstationer, pumpestationer og lignende må ikke etableres uden Byrådets tilladelse. Placering og udformning skal tilpasses det om-kringliggende bymiljø.

13.4. Tekniske energianlæg som solfangere, solceller, varmepumper, kølean-læg og lignende må ikke opsættes eller installeres til gadeside i delom-råde 1 eller på bevaringsværdige bygninger. (Dog kan der forventes dispensation såfremt der findes typer der kan integreres i taget eller bygningen, således at dette bevarer sit udseende) Til gårdside kan der ske opsætning på jorden, på side- og bagbygninger eller på udhuse, så de syner mindst muligt fra offentlige byrum.

13.5. Det er ikke tilladt at opsætte vindmøller.

13.6. Placering af master og standere til kommunikationsteknologi, opladning af elbiler og lignende skal godkendes i hvert enkelt tilfælde. Byens cen-trale rum skal generelt friholdes.

13.7. Målerskabe og lign. må som hovedregel ikke placeres på eller i gadefa-cader, hvor der kan findes anden opsætningsmulighed med uhindret adgang for forsyningsselskabet. Hvis de opsættes synlige fra offentlige byrum, skal de placeres så diskret som muligt og om muligt indbygges i facaden.

13.8. Antenner, paraboler og lign. skal opsættes til gårdside i en højde så de

21

ikke er synlige fra offentlige byrum.

§ 14. OPHÆVELSE AF SERVITUT

14.1. Privatretlige byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er ufore-nelige med lokalplanen, fortrænges af denne.

§ 15. LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen, kan ejendomme, der omfattes af planen, ifølge lov om planlægning §18, udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejen-dom kan fortsætte som hidtil.

Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de an-læg m.v., der er indeholdt i planen.

Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges fastholdt ved lokalplanen.

Væsentlige afvigelser fra lokalplanen kræver tilvejebringelse af en ny lokalplan.

§ 16. VEDTAGELSESPÅTEGNING

Således vedtaget som forslag, til udsendelse i offentlig høring, af Guld-borgsund Byråd på mødet d. 15. november 2012.

John Brædder Claus Thykjær

Borgmester Kommunaldirektør

FORSLAG TILLÆG NR. 20 TIL KOMMUNEPLAN

Tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2009 – 2021 omhandlen-de ændring af bestemmelserne af rammeområderne GEDS BE 3 og GEDS BE 4 samt overførsel af en del af GEDS E1 til GEDS BE 4.

FREMTIDIGE RAMMEBESTEMMELSER:

Eks. rammer, sort cirkel angiver hvor en del af GEDS E1

overgår til GEDS E4

Forslag til nye rammer

GEDS BE3 Bymidten Gedser Anvendelse Centerformål såsom boliger, detailhandel, offentlig og privat service (herunder administration, liberale erhverv, institutioner, hotel, cafe, udstilling og lignende) og håndværk og mindre erhvervsvirksomheder, som kan indpasses i omgivelserne uden genevirkning i forhold til anvendelse til boligområde og til bevaringshensyn. Samlet bruttoetageareal til butiksformål fastsættes til 3000 m2. Den maksimale butiksstørrelse for dagligvare-butikker er 1000 m2 og for udvalgsvarebutikker 500 m2. Bebyggelse Bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom, 50. Max. antal etager, 3. Max. bygningshøjde 12 m. Andet: Ny-byggeri skal gives en udformning og placering, der er i overensstemmelse med områdets særlige karakter af stations- og havneby og under hensyn til bevarings- og

2

Således vedtaget som forslag, til udsendelse i offentlig høring, af Guldborgsund Byråd på mødet d. 15. novem-ber 2012.

John Brædder Claus Thykjær

Borgmester Kommunaldirektør

miljøinteresser i området. Bevaringsværdige bygninger kan genopføres med samme bygningshøjde som den oprindelige bygningshøjde. Friarealer Se generelle bestemmelser Trafikale forhold Mht. parkering se de generelle rammebestemmelser Zonestatus Arealerne ligger i Byzone Andet Se generelle rammebestemmelser

GEDS BE4 Boligområde Gedser Anvendelse Offentlig service og administration, butikker, liberalt erhverv, boliger samt mindre, ikke generende hånd-værksvirksomhed. Bebyggelse Bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom, 35. Max. antal etager, 2. Max. bygningshøjde 8,5 m Andet: Ny-byggeri skal gives en udformning og placering, der er i overensstemmelse med områdets særlige karakter af stations- og havneby og under hensyn til bevarings- og miljøinteresser i området. Bevaringsværdige bygninger kan genopføres med samme bygningshøjde som den oprindelige bygningshøjde. Friarealer Se generelle bestemmelser Trafikale forhold Mht. parkering se de generelle rammebestemmelser Zonestatus Arealerne ligger i Byzone Andet Se generelle rammebestemmelser

21c

22ab

22ac

22ad

22ae

22ai

22ak

22al

22am

22an

22ao

p

aq

ar

s

av

æ

ø

bb

bc

2

22c

22d

22e22h

22k

22l22m

22o22p

22r 44b

44d95b

95c95e

95h

95k95l95m

95n

95o

7000ar 70

3aa

3ac

3ad3af

3ag 3ai 3al

3an

3aq3as

3au

3ax

3bi 3bl 3bo 3bt

3bv

3bx

3by

3bæ

3cb

3cc

3ce

3cg

3ci

3ck

3cl

3cn

3cr

3ct

3cu

3cx

3cy

3d3da

3db

3dc

3dd

3de

3df

3dg

3dh

3dl

3dm

3dn3do3dq

3ds

3du

3dv3dx

3dy

3dz3dæ

3dø

3ea3eb 3ec

3ed3ee

3ef3eg

3eh

3ek

3en

3eo

3ep

3eq3et

3ev3ex

3ey

3ez

3eæ

3eø

3f

3fa3fb

3fc3fd

3ff

3fh

3fi

3fn

3fo3fp

3fq3fr

3fs

3ft

3fu

3fv3fx

3fy

3fz

3fæ

3fø

3g

3ga

3gb

3gc

3gd

3gf

3gi

3gk3gl

3gm

3go

3gp

3gr

3gt

3gv

3gx

3gy

3gæ

3gø

3i

3k

3l

3m

3n

3o

3q

3t

3x

3y

3z

4a

4aa

4ab

4ai

4ak

4am

4ao

4aq

4ar4as4au

4ay

4az

4aæ 4aø4b

4ba4bb4bc4bd

4c

4e

4h

4k

4l

4m

4o

4q

4s

4t

4u 4v

4x4y 4z

5a

5b5c

5h

5i

5l

7a

7aa

7ac

7ad

7ae

7ag7ah

7ak

7am

7an

7ap

7ar

7as

7ay

7aæ7aø

7ba7bb

7bd

7be

7bh

7bm

7bo

7bq

7bu

7bx7by7bz

7bæ7bø

7c

7ca

7cd

7cg

7ch

7ck

7co

7cp

7cq

7cr

7cs

7ct

7cu

7cv7cx

7d

7de

7df7di

7dl

7dm7do

7dr

7dt7du

7dv7eb

7ee

7ef

7eh

7ei

7el

7em

7eo

7ep7eq

7er

7es

7et7eu

7ev

7ex7ey

7ez7eø

7f

7fa

7g

7h

7k

7l

7m

7p

7q

7s

7u

7v

7y

7z

8a

8aa8ab

8ac8ad

8ae8af

8ag

8ah8ai

8ak8al

8am

8an

8b

8c

8d 8e

8f 8g

8k

8l

8m

8r

8s

8t

8u8v

8x

8y

8z

8æ 8ø

9a

9aa

9ac

9ae9af

9ah

9ai9ak

9al

9am

9an9ao

9ap

9ar

9as

9at9av

9ay9az

9aæ

9ba

9bb

9bc

9c

9e9f

9h9i

9l

9n

9p

9r

9s

9t

9u

9v

9y

9æ

10a

10b10c

10e

11a

11b

11c

11d

11f

11g

11h

11i

11k11l

11m

11n

17e

17f

18a

18aa18ac

18ae18ag

18ah

18ai18am

18b18d

18f18h

18k18m

18o

18q18t

18v18y

1920

21

22

25

2627a

28 29 30

31

32

33

34

35

36

3738

39

4041

42a

42aa

42ab

42ac

42ad 42ae

42ag

42ai42b

42c

42d

42e

42g

42i

42l

42n

42p42q

42r

42s

42t42u

42v42x

42z

42ø 7000a

7000b

7000d7000e

7000f

7000h

7000l

7000n

7000o

7000q

7000s

7000u

7000x

7000z

Teknik og Miljø

Parkvej 37, 4800 Nykøbing FalsterTlf. 5473 1000 Fax. 5473 1020

Målforhold:

J.Nr.

Dato: Init.:

Kortbilag 1Lokalplangrænse

pnh

1:400004-09-2012

Planlægning og Byfornuelse

Teknik og Miljø

Parkvej 37, 4800 Nykøbing FalsterTlf. 5473 1000 Fax. 5473 1020

Målforhold:

J.Nr.

Dato: Init.:

Kortbilag 2Delområder

pnh

1:400004-09-2012

Planlægning og Byfornuelse

Teknik og Miljø

Parkvej 37, 4800 Nykøbing FalsterTlf. 5473 1000 Fax. 5473 1020

Målforhold:

J.Nr.

Dato: Init.:

Kortbilag 3Bevaring

pnh

1:400004-09-2012

Planlægning og Byfornuelse

Bevaringsværdig beplantning

Bevaringsværdig helhed/bebyggelse

Bevaringsværdig bygning

BILAG 5 

Matrikler omfattet af lokalplan 159, Gedser, bevaring 

1 

 

Gedesby By, Gedesby, matr. nr. 22d  22ae  22f  22l  22p  95d  95l 22ab  22c  22h  22m  95b  95e  95m 22ac  22e  22i  22o  95c  95k  95n Gedesskov Huse, Gedesby, matr. nr. 9al  18e  3ar  3db  3ev  3gl  42o 

19  18f  3as  3dc  3ex  3gm  42p 20  18g  3au  3dd  3ey  3gn  42q 21  18h  3av  3de  3ez  3go  42r 22  18i  3ax  3df  3eæ  3gp  42s 23  18k  3bi  3dg  3eø  3gr  42t 32  18l  3bk  3dh  3f  3gt  42u 10a  18m  3bl  3dk  3fa  3gx  42v 10b  18n  3bm  3dl  3fb  3gø  42x 10c  18o  3bn  3dm  3fc  3i  42y 10e  18p  3bo  3dn  3fd  3k  42z 11a  18q  3br  3do  3ff  3l  42æ 11b  18r  3bs  3dp  3fh  3m  42ø 11c  18s  3bt  3dq  3fi  3n  4ab 11d  18t  3bu  3dr  3fn  3o  4ai 11e  18u  3bv  3ds  3fo  3q  4ak 11f  18v  3bx  3du  3fp  3t  4am 11g  18x  3by  3dv  3fq  3u  4ao 11h  18y  3bz  3dx  3fr  3v  4aq 11i  18z  3bæ  3dy  3fs  3x  4ar 11k  18æ  3cb  3dz  3ft  3y  4as 11l  18ø  3cc  3dæ  3fu  3z  4au 11m  18aa  3cd  3dø  3fv  3æ  4ay 11n  3ac  3ce  3ea  3fx  3ø  4az 18a  3ad  3cf  3eb  3fy  3aa  4aæ 18ab  3ae  3cg  3ec  3fz  42ae  4aø 18ac  3af  3ci  3ed  3fæ  42b  4b 18ad  3ag  3ck  3ee  3fø  42c  4ba 18ae  3ah  3cl  3ef  3g  42e  4bb 18af  3ai  3cn  3eg  3ga  42f  4bc 18ag  3ak  3cr  3eh  3gb  42g  4bd 18ah  3al  3ct  3ek  3gc  42h  4c 18ai  3am  3cu  3en  3gd  42i  4d 18am  3an  3cx  3eo  3gf  42k  4e 18b  3ao  3cy  3ep  3gg  42l  4g 18c  3ap  3cz  3eq  3gi  42m  4h 18d  3aq  3da  3et  3gk  42n  4k 4l  7al  7cp  7ey  8m  9k   

4m  7am  7cq  7ez  8o  9l   

BILAG 5 

Matrikler omfattet af lokalplan 159, Gedser, bevaring 

2 

 

4n  7an  7cr  7eæ  8q  9m   

4o  7ap  7cs  7eø  8r  9n   

4p  7aq  7ct  7f  8s  9o   

4q  7ar  7cu  7fa  8t  9p   

4r  7as  7cv  7g  8u  9q   

4s  7at  7cx  7h  8v  9r   

4t  7au  7d  7i  8x  9s   

4u  7av  7de  7k  8y  9t   

4v  7ay  7df  7l  8z  9u   

4x  7az  7dg  7m  8æ  9v   

4y  7aæ  7di  7p  8ø  9y   

4z  7aø  7dl  7q  8aa  9æ   

4æ  7b  7dm  7r  9a  9ø   

4ø  7ba  7do  7s  9ab  9aa   

4aa  7bb  7dq  7t  9ac     

7000a  7bd  7dr  7u  9ad     

7000b  7be  7ds  7v  9ae     

7000d  7bg  7dt  7y  9af     

7000e  7bh  7du  7z  9ah     

7000f  7bi  7dv  7æ  9ai     

7000g  7bm  7dx  7aa  9ak     

7000h  7bo  7dy  8a  9am     

7000i  7bq  7e  8ab  9an     

7000k  7bs  7eb  8ac  9ao     

7000l  7bt  7ed  8ad  9ap     

7000o  7bu  7ee  8ae  9ar     

7000r  7bv  7ef  8af  9as     

7000s  7bx  7eg  8ag  9at     

7000t  7by  7eh  8ah  9av     

7000u  7bz  7ei  8ai  9ay     

7000v  7bæ  7ek  8ak  9az     

7000x  7bø  7el  8al  9aæ     

7000y  7c  7em  8am  9ba     

7a  7ca  7eo  8an  9bb     

7ab  7cb  7ep  8b  9bc     

7ac  7cd  7eq  8c  9c     

7ad  7ce  7er  8d  9d     

7ae  7cg  7es  8e  9e     

7ag  7ch  7et  8f  9f     

7ah  7ck  7eu  8g  9g     

7ai  7cn  7ev  8k  9h     

7ak  7co  7ex  8l  9i