lov om landbrugsejendomme - landbrugsstyrelsen · 1 lov om landbrugsejendomme med tilknyttede...

Lov om landbrugsejendom

me

20

ISBN 978-87-7083-975-4Pris: 100,-

Lov om landbrugsejendommemed tilknyttede forskrifter 2010

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

FødevareErhverv

10

4

610751.fm Page 4 Thursday, December 16, 2010 10:14 AM

1



FødevareErhverv


2

Lov om landbrugsejendomme med tilknyttede forskrifter, 2010Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriFødevareErhvervNyropsgade 301780 København KTlf.: 3395 8000Fax.: 3395 8080E-mail: [email protected]: www.ferv.fvm.dkDecember 2010

Tryk: Rosendahls-SchultzGrafiskFoto: ColourboxOplag: 2.000Pris: 100 kr. inkl. moms. Bogen kan købes via FødevareErhvervs websted (under »Jordbrug«)ISBN: 978-87-7083-975-4 Tryk Lov om landbrugsejendomme med tilknyttede forskrifter 2010ISBN: 978-87-7083-976-1 Web Lov om landbrugsejendomme med tilknyttede forskrifter 2010

610751.fm Page 2 Thursday, December 16, 2010 1:37 PM

3

Indholdsfortegnelse

Forord..................................................................................................................................... 5

Lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010 af lov om landbrugsejendomme ................... 7

BekendtgørelserBekendtgørelse nr. 306 af 26. marts 2010 om reglerne i lov om landbrugsejendomme......... 21Bekendtgørelse nr. 304 af 26. marts 2010 om jordbrugskommissioner mv............................ 33Bekendtgørelse nr. 303 af 26. marts 2010 om dokumentation og tinglysning mv. af doku-menter vedrørende landbrugsejendomme ............................................................................... 37Bekendtgørelse nr. 305 af 26. marts 2010 om landinspektørerklæringer i henhold til lov om landbrugsejendomme............................................................................................................... 39

CirkulærerCirkulære nr. 94 af 22. november 2010 om lov om landbrugsejendomme............................. 43Cirkulære nr. 9174 af 19. april 2010 om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen ............................................................................... 63

VejledningVejledning nr. 97 af 22. november 2010 om reglerne i lov om landbrugsejendomme........... 67

Bilag nr. 2 til bekendtgørelse nr. 1441 af 15. december 2009 om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v. (Vedrører uddannelseskrav ved fortrinsstilling).......................................... 99

Stikordsregister ..................................................................................................................... 103


4


5

Forord

»Lov om landbrugsejendomme med tilknyttede forskrifter« er enregelsamling, der indeholder lov om landbrugsejendomme samt allede forskrifter (bekendtgørelser, cirkulærer og vejledning), der erudstedt i medfør af loven.

Regelsamlingen vedrører lov om landbrugsejendomme (land-brugsloven), således som reglerne ser ud efter lovændringen pr. 1.april 2010.

Alle erklæringer og forskrifter mv. findes også på FødevareEr-hvervs hjemmeside www.ferv.fvm.dk eller www.landbrugslo-ven.dk.

Stikordsregistret indeholder henvisning til såvel bestemmelser ilov om landbrugsejendomme som til de øvrige forskrifter, der erudstedt i medfør af loven.

FødevareErhverv, december 2010


6


Landbrugsloven

7

Lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010

Fødevaremin.,FødevareErhverv, j.nr. 3101-X-09-5079

AH003872

Rosendahls - Schultz Grafisk

Bekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme

Hermed bekendtgøres lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 9. oktober 2007med de ændringer, der følger af lov nr. 243 af 22. marts 2010:

Kapitel 1Formål

§ 1. Loven har til formål at1) sikre en forsvarlig og flersidig anvendelse af

landbrugsejendomme under hensyn til jord-brugsproduktion, natur, miljø og landskabe-lige værdier,

2) sikre en bæredygtig udvikling af jordbrugs-erhvervene og en forbedret konkurrenceev-ne i disse erhverv,

3) tilgodese bosætning og udvikling i landdi-strikterne og

4) bevare selvejet som den overvejende besid-delses- og driftsform i jordbruget samt sikredet fornødne produktionsgrundlag for jord-brugserhvervene.

Kapitel 2Definitioner

§ 2. Ved en landbrugsejendom forstås i dennelov en ejendom, der er noteret som en landbrugs-ejendom i Kort- og Matrikelstyrelsens matrikel-register.

Stk. 2. En landbrugsejendom er undergivetlandbrugspligt, hvorved forstås, at ejendommener omfattet af reglerne i denne lov.

Stk. 3. Ved en landbrugsbedrift forstås i dennelov en driftsenhed, der anvendes til jordbrugs-mæssige formål, som for jordernes vedkommen-de er fastsat i lov om drift af landbrugsjorder, ogsom drives af samme fysiske eller juridiske per-

son, jf. dog § 20, stk. 5. Bedriften kan bestå af eneller flere landbrugsejendomme, arealer udenlandbrugspligt samt tilforpagtede arealer.

Stk. 4. Ved en medejer af en landbrugsejen-dom forstås i denne lov en person, der ejer en an-part på en femtedel eller derover af en landbrugs-ejendom, eller en person, der er landmanden i etselskab efter lovens § 20. Øvrige aktionærer elleranpartshavere i et selskab efter lovens § 20 be-tragtes efter denne lov ikke som medejere uansetkapitalandelens størrelse. Tilsvarende gælder foren person, der ejer en femtedel eller derover afkapitalen i et selskab efter lovens § 21, nr. 3, jf.§ 16, stk. 2, hvis den pågældende som anker-mand skal opfylde betingelserne for personligerhvervelse af ejendommen.

Kapitel 3

Planlægning

§ 3. Statsforvaltningen skal mindst én gang ihver valgperiode i samarbejde med kommunal-bestyrelserne udarbejde og offentliggøre en ana-lyse af jordbrugserhvervene, der skal sikre, at dejordbrugsmæssige interesser indgår i de regiona-le udviklingsplaner, kommuneplanerne og lokal-planerne.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug ogfiskeri kan fastsætte regler for udarbejdelsen ogindholdet af jordbrugsanalysen efter stk. 1 og forvaretagelsen af de jordbrugsmæssige interesserunder den regionale udviklingsplanlægning samtkommune- og lokalplanlægningen.


Landbrugsloven

8

Kapitel 4Notering som landbrugsejendom

§ 4. En ejendom kan på ejerens begæring no-teres som en landbrugsejendom i matrikelregi-stret, hvis ejendommen er på 2 ha eller deroverog ejendommen anvendes til landbrug, skov-brug, gartneri, herunder blomstergartneri, frugt-plantage, planteskole eller lignende jordbrugs-virksomhed og er forsynet med en beboelses-bygning.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug ogfiskeri lader på grundlag af den seneste vurde-ring til ejendomsværdi og grundværdi foretagenotering af landbrugspligt på arealer, der uden atvære omfattet af noteringen i matrikelregistret ervurderet under en landbrugsejendom. Der sesdog bort fra arealer, der er fraskilt ejendommeninden for de seneste 5 år.

Stk. 3. Ministeren kan fravige bestemmelsernei stk. 1 og 2, når særlige forhold taler for det.

§ 5. Kort- og Matrikelstyrelsen skal ændre ma-trikelregistrets notering af ejendomme som land-brugsejendomme i overensstemmelse med deforandringer, der følger af lovens regler om no-tering og ophævelse af landbrugspligt, ændringaf landbrugsejendomme m.v.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug ogfiskeri kan fastsætte regler om den dokumentati-on, der skal forevises Kort- og Matrikelstyrelsenved forandringer i matrikelregistret, herunderom, at en praktiserende landinspektør kan afgiveerklæring om, at lovens regler er opfyldt.

Kapitel 5Ophævelse eller bortfald af landbrugspligt

§ 6. Landbrugspligten kan ophæves på en hellandbrugsejendom eller ved udstykning, areal-overførsel el.lign. af en del af en landbrugsejen-dom, jf. dog stk. 2, ved erklæring fra en praktise-rende landinspektør, hvis1) jorden inden 5 år skal anvendes til udbyg-

ning af bysamfund med boliger og dertil hø-rende fællesarealer, til erhverv m.m., til of-fentlige formål eller til sommerhusbebyg-gelse m.v., som udelukker en senere anven-delse til jordbrugsmæssige formål, og jordenligger i byzone, i sommerhusområde eller iområder af landzone, som i en endeligt ved-taget eller godkendt lokalplan er udlagt til denævnte formål,

2) der foreligger landzonetilladelse til udstyk-ningen efter lov om planlægning og jordeninden 5 år skal anvendes til formålet, idetarealet af hver enkelt parcel til helårs- ellerfritidsboliger dog skal være under 2 ha ogudgøre en sammenhængende lod,

3) arealet inden 5 år agtes anvendt til husdyr-produktion i bestående driftsbygninger ellertil opførelse af nye bygninger til husdyrpro-duktion og der foreligger tilladelse fra kom-munen efter planloven og miljøreglerne,

4) jorden agtes anvendt til supplering af en par-cel i landzone med helårs- eller fritidsboligog parcellen efter suppleringen er under 2 haog udgør en sammenhængende lod,

5) arealer, der er under 2 ha, ønskes erhvervetaf offentlige danske myndigheder,

6) arealer, der er over 20 ha, ønskes oprettetsom en selvstændig ejendom, der er eller vilblive pålagt fredskovspligt, og som udgør ensammenhængende fredskov,

7) jorden agtes anvendt til supplering af arealermed fredskovspligt, hvorved der fremkom-mer en sammenhængende fredskovsejen-dom på over 20 ha,

8) arealer, der er under 2 ha, ønskes erhvervetaf en godkendt fond, forening eller anden ju-ridisk person, jf. § 24, stk. 6, til naturformålaf almen samfundsmæssig karakter, idet deter en betingelse,a) at arealet ligger inden for et område, der er

fastlagt efter reglerne i § 24, stk. 7, ogb) at der tinglyses deklaration, der tager sigte

på bevarelse af landskabelige værdier ognaturværdier samt almene samfundsmæs-sige hensyn el.lign., herunder bl.a., at dersikres offentligheden adgang til arealerne,samt at det sikres, at arealet på ny pålæg-ges landbrugspligt, hvis det ikke længereanvendes i overensstemmelse med de ge-nerelle retningslinjer, jf. § 24, stk. 7, eller

9) arealer, der er under 2 ha, ønskes erhvervetaf ejeren af et alment vandforsyningsanlægmed henblik på beskyttelse af drikkevands-ressourcer, idet det er en betingelse,a) at arealet ligger inden for et område, der i

regionplanen er udlagt som et indsatsom-råde, og der ifølge indsatsplanlægningener behov for en særlig indsats til beskyttel-se af drikkevand, jf. § 13 eller § 13 a i lovom vandforsyning, og


Landbrugsloven

9

b) at der tinglyses deklaration, der tager sigtepå, at arealet på ny pålægges landbrugs-pligt, hvis der ikke længere er behov forbeskyttelse af drikkevandsressourcen detpågældende sted.

Stk. 2. Når landbrugspligten ved udstykningel.lign. ophæves på en del af en landbrugsejen-dom og den øvrige del af ejendommen oprethol-des med landbrugspligt, er det en betingelse forophævelse af landbrugspligten efter stk. 1, atejendommens beboelsesbygning ligger på reste-jendommen, eller at ejendommen er undtaget frabygningskravet, jf. §§ 9 og 10.

Stk. 3. Når en landbrugsejendom med beboel-sesbygning ved udstykning eller på anden mådenedbringes under 2 ha og beboelsesbygningenligger på denne del af ejendommen, bortfalderlandbrugspligten. Restejendommen med ejen-dommens beboelsesbygning må dog ikke ned-bringes til en størrelse på under 1,5 ha.

Stk. 4. Landbrugspligten kan på ejerens begæ-ring ophæves på en landbrugsejendom, der vedlovens ikrafttræden er under 2 ha, hvis ejendom-men er forsynet med en beboelsesbygning.

Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug ogfiskeri kan fastsætte regler om, at landbrugsplig-ten kan ophæves uden tilladelse i videre omfangend efter stk. 1-4.

§ 7. Ministeren for fødevarer, landbrug og fi-skeri kan efter ansøgning meddele tilladelse til,at landbrugspligten ophæves, jf. stk. 2-5.

Stk. 2. Ministeren kan meddele tilladelse til, atlandbrugspligten ophæves, når særlige forholdtaler for det.

Stk. 3. Ministeren kan meddele tilladelse til, atlandbrugspligten ophæves på arealer under 2 ha,der ønskes erhvervet af en fond, forening elleranden juridisk person, jf. § 24, til naturformål afalmen samfundsmæssig karakter. En tilladelsekan gøres betinget, jf. § 6, stk. 1, nr. 8, og § 7,stk. 5.

Stk. 4. Ministeren kan meddele tilladelse til, atlandbrugspligten ophæves på en landbrugsejen-dom på 2 ha eller derover, der anvendes tilvæksthusgartneri eller planteskole, som drivesmed et erhvervsmæssigt sigte. Landbrugspligtenkan endvidere ophæves, hvis der er tale om sup-plering af en sådan gartneriejendom eller plante-skole uden landbrugspligt.

Stk. 5. Ophævelse af landbrugspligt kan betin-ges af, at arealet på ny pålægges landbrugspligtog afhændes til sammenlægning med en land-

brugsejendom efter reglerne i § 29 eller som enbygningsløs landbrugsejendom på over 2 ha, hvisarealet ikke inden en nærmere fastsat frist påmindst 18 måneder er taget i brug til formålet, el-ler hvis arealet ikke længere anvendes til det om-handlede formål. Ophævelse af landbrugspligtkan ligeledes betinges af, at ejendommens øvrigejorder fraskilles ejendommen og afhændes tilsammenlægning med anden landbrugsejendomeller som en bygningsløs ejendom, jf. § 10.

Kapitel 6Bopælskrav, beboelsesbygninger, bygningsløse

landbrugsejendomme, drift m.v.

§ 8. Pligten til fast bopæl ved erhvervelse af enlandbrugsejendom, jf. §§ 12-16 og 20, skal op-fyldes af en erhverver i 10 år. Tilsvarende gælderved erhvervelse af jord til supplering af en land-brugsejendom, jf. § 29. Pligten skal opfyldes,ved at erhververen eller landmanden i et selskabefter lovens § 20 tager fast bopæl på den pågæl-dende landbrugsejendom eller på en anden land-brugsejendom, som den pågældende eller den-nes ægtefælle eller samlever er ejer eller medejeraf. Boligen skal være hovedbopæl i skattemæs-sig forstand.

Stk. 2. Bopælspligten efter stk. 1 kan endvide-re opfyldes, ved at en anden person end erhver-veren eller landmanden i et selskab efter lovens§ 20 tager fast bopæl på ejendommen eller på enanden landbrugsejendom, som erhververen erejer eller medejer af. Erhververen kan i så faldkun opholde sig på ejendommen, når dette sker inaturlig tilknytning til ejendommens drift.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug ogfiskeri kan fastsætte regler om kravet om fast bo-pæl og om, hvornår en person kan betragtes somsamlever.

Stk. 4. Ministeren kan dispensere fra stk. 1 og2, når særlige forhold taler for det.

Stk. 5. For erhvervelser, jf. §§ 12-16 og 20,hvor bindende købsaftale er indgået inden den 1.april 2010, gælder dog fortsat, at pligten til fastbopæl skal opfyldes af en erhverver i 8 år.

§ 8 a. (Ophævet)

§ 9. En landbrugsejendom skal holdes forsynetmed en passende beboelsesbygning, medmindreejendommen ejes sammen med en anden land-brugsejendom med beboelsesbygning, jf. § 10.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug ogfiskeri kan fastsætte regler om størrelse, belig-


Landbrugsloven

10

genhed og karakter af den i stk. 1 nævnte bebo-elsesbygning.

Stk. 3. Beboelsesbygningen på en landbrugs-ejendom skal holdes forsvarligt ved lige. Hvisden ødelægges, forfalder eller tillades fraskilt,skal fornøden beboelse genopføres eller istand-sættes inden 2 år, jf. dog § 10.

Stk. 4. Hvis ubenyttede bygninger på en land-brugsejendom virker stærkt skæmmende i for-hold til omgivelserne, kan ministeren meddeleejeren påbud om inden en fastsat frist at bringedisse i en sådan stand, at de ikke længere virkerstærkt skæmmende, eller at fjerne bebyggelsen.Det samme gælder, hvis bygninger, som er del-vis nedrevet eller ødelagt ved brand eller på an-den måde, i et længere tidsrum henstår i en sådantilstand, at de virker stærkt skæmmende i forholdtil omgivelserne.

Stk. 5. Ministeren kan dispensere fra bestem-melserne i stk. 1 og 3, når særlige grunde talerfor det.

Stk. 6. Hvis en landbrugsejendom har væretuden beboelsesbygning i over 2 år eller har væretubeboet og haft en ødelagt eller forfalden bebo-elsesbygning i over 2 år i strid med bestemmel-serne i stk. 1 og 3, kan ministeren fravige kravetom, at en landbrugsejendom skal være forsynetmed en beboelsesbygning, og bestemme, at derikke må opføres nye bygninger på ejendommen,samt at ejendommen ved førstkommende ejer-skifte skal afhændes til sammenlægning med enbestående landbrugsejendom efter reglerne i §29 eller som en bygningsløs landbrugsejendom,jf. § 10.

§ 10. Beboelsesbygningen på en landbrugs-ejendom, der ejes lovligt sammen med en andenlandbrugsejendom med beboelsesbygning, kannedrives uden tilladelse eller fraskilles ved er-klæring fra en praktiserende landinspektør, hvisder tinglyses deklaration som nævnt i stk. 2. Derskal dog mindst opretholdes en beboelsesbyg-ning, jf. § 9, for hver 200 ha, der ejes lovligt sam-men. Beboelsesbygningen kan fraskilles med etareal under 2 ha uden landbrugspligt, jf. dog § 6,stk. 3, 2. pkt., eller med et areal på 2 ha eller der-over som en landbrugsejendom, jf. § 30, stk. 1.Den bygningsløse landbrugsejendom skal værepå mindst 2 ha.

Stk. 2. Når beboelsesbygningen nedrives ellerfraskilles, skal der tinglyses deklaration på denbygningsløse landbrugsejendom om,

1) at der ikke uden særlig tilladelse må opføresbygninger på ejendommen,

2) at den til enhver tid skal ejes sammen med enlandbrugsejendom med beboelsesbygning,og

3) at den kun kan afhændes til sammenlægningmed en anden landbrugsejendom eller somen bygningsløs landbrugsejendom, jf. nr. 2.

Stk. 3. Et areal på 2 ha eller derover kan fra-skilles en landbrugsejendom med beboelsesbyg-ning som en bygningsløs landbrugsejendom vederklæring fra en praktiserende landinspektør, når1) jorden afhændes til ejeren af en landbrugs-

ejendom med beboelsesbygning,2) der er indgået aftale om køb af jorden som en

bygningsløs landbrugsejendom,3) betingelserne for erhvervelse af jorden som

en selvstændig landbrugsejendom er op-fyldt,

4) betingelsen om, at der skal opretholdes enbeboelsesbygning for hver 200 ha, der ejeslovligt sammen, jf. stk. 1, er opfyldt og

5) der på ejendommen tinglyses en deklarationsom nævnt i stk. 2.

Stk. 4. Der kan endvidere oprettes bygningslø-se landbrugsejendomme på 2 ha eller derover,der erhverves af en offentlig myndighed, etvandforsyningsselskab, en fond, forening elleranden juridisk person, jf. §§ 22-24. Oprettelse afen sådan bygningsløs landbrugsejendom kan skeved erklæring fra en praktiserende landinspek-tør, hvis det godtgøres, at betingelserne i §§ 22-24 er opfyldt.

Stk. 5. Ved opgørelse af arealet efter stk. 1 og3 medregnes ikke arealer, der er pålagt fred-skovspligt, og arealer, der er helt uden jord-brugsmæssig værdi, herunder søarealer, strand-bredder og lign. Der medregnes heller ikke area-ler, hvor der ikke må tilføres gødning efter lov-givningen eller efter en aftale med en offentligmyndighed eller ejeren af et vandforsyningsan-læg, hvis aftalen har en varighed på mindst 20 år.

Stk. 6. Ministeren for fødevarer, landbrug ogfiskeri kan meddele tilladelse til at fravige reg-lerne i stk. 1-4, når særlige forhold taler for det.

§ 11. En landbrugsejendom skal drives på for-svarlig måde under hensyn til de erhvervsmæssi-ge jordbrugsmæssige udnyttelsesmuligheder, tilnatur og miljø og til bevarelse af de landskabeli-ge værdier. Anvendelse til naturformål betragtesogså som forsvarlig drift.


Landbrugsloven

11

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug ogfiskeri kan fastsætte bestemmelser om uddannel-seskrav i forbindelse med egentlig erhvervsmæs-sigt husdyrhold.

Stk. 3. Ingen del af en landbrugsejendom måtages i brug til ikke jordbrugsmæssige formål,medmindre en sådan anvendelse er i overens-stemmelse med bestemmelserne i lov om plan-lægning eller lov om råstoffer.

Kapitel 7Personers erhvervelse af landbrugsejendomme i

landzone

A. Fri handel

§ 12. En person kan erhverve adkomst på eneller flere landbrugsejendomme i landzone, hviserhververen inden 6 måneder efter erhvervelsenopfylder pligten til fast bopæl i § 8, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Er erhververen og dennes børn under 18år i forvejen ejer eller medejer af en eller flerelandbrugsejendomme, kan den pågældende er-hverve adkomst på yderligere en landbrugsejen-dom i landzone, hvis reglerne om fortrinsstillingtil suppleringsjord, jf. §§ 31-33, er opfyldt, nårerhververen og dennes børn under 18 år efter er-hvervelsen tilsammen vil være ejer eller medejeraf et areal på mere end 150 ha.

Stk. 3. Ved opgørelse af arealet efter stk. 2medregnes ikke de fradragsarealer, der er anførti § 10, stk. 5.

§ 13. En landbrugsbedrift, der består af flerelandbrugsejendomme i landzone, kan helt ellerdelvis erhverves af en person, der ikke i forvejener ejer eller medejer af en landbrugsejendom,hvis1) overdrageren har haft lovlig adkomst på alle

landbrugsejendomme inden for bedriften og2) erhververen inden 6 måneder efter erhver-

velsen opfylder pligten til fast bopæl, jf. § 8.

B. Arv m.v.

§ 14. Ejerens ægtefælle kan erhverve adkomstpå en landbrugsejendom i landzone ved hensid-den i uskiftet bo, ved deling af fællesbo eller vedarv fra ægtefælle, hvis ejeren har haft lovlig ad-komst på ejendommen.

Stk. 2. Andre end ejerens ægtefælle kan er-hverve adkomst på en landbrugsejendom i land-zone ved arv, hvis

1) arveladeren eller dennes ægtefælle har haftlovlig adkomst på den pågældende ejendomi mindst 8 år, og

2) erhververen inden 2 år efter erhvervelsenopfylder kravet om fast bopæl, jf. § 8.

C. Familiehandel

§ 15. Adkomst på en landbrugsejendom i land-zone kan overdrages til ejerens ægtefælle, sam-lever, søskende, søskendebørn og svigerbørn el-ler til en person, der er beslægtet med ejeren i retop- eller nedstigende linje, hvis1) overdrageren eller dennes ægtefælle har haft

lovlig adkomst på den pågældende ejendomi mindst 8 år og

2) erhververen inden 2 år efter erhvervelsenopfylder pligten til fast bopæl, jf. § 8.

D. Erhvervelse af en anpart

§ 16. En person kan erhverve adkomst på enanpart i en landbrugsejendom i landzone vedhensidden i uskiftet bo, ved deling af fællesbo el-ler ved arv fra ægtefælle, hvis overdrageren ellerarveladeren har haft lovlig adkomst på den på-gældende anpart i ejendommen.

Stk. 2. Herudover kan en person erhverve ad-komst på en anpart i en landbrugsejendom i land-zone, hvis mindst en af anpartshaverne er ejer afen anpart på en femtedel eller derover af ejen-dommen og opfylder betingelserne for personligerhvervelse i §§ 12, 13, 14 eller 15.

E. Dispensation

§ 17. Ministeren for fødevarer, landbrug og fi-skeri kan dispensere fra bestemmelserne i §§ 12-16, når særlige forhold taler for det, herunder i dei stk. 2 nævnte tilfælde.

Stk. 2. Ministeren kan dispensere fra bestem-melserne i §§ 12-16, når1) erhvervelsen sker med henblik på en anven-

delse som anført i § 6, stk. 1, nr. 1 og 2, ogejendommen kan påregnes udlagt til det på-gældende formål i nær fremtid,

2) erhvervelsen sker i erhvervsøjemed medhenblik på en ikkejordbrugsmæssig anven-delse, som i øvrigt må anses for ønskelig udfra en almindelig samfundsmæssig vurde-ring,

3) erhvervelsen sker med henblik på særligeformål, herunder anvendelse til videnskabe-lige, undervisningsmæssige, almene sociale,


Landbrugsloven

12

sundhedsmæssige eller almene rekreativeformål, eller

4) erhvervelsen sker i forbindelse med etable-ring af vådområder, naturgenopretning ellerlign.

Kapitel 8

§ 18. (Ophævet)

§ 19. (Ophævet)

Kapitel 9

Selskabers m.v. erhvervelse af landbrugsejendomme i landzone

§ 20. Et aktieselskab eller et anpartsselskabkan erhverve adkomst på og forblive ejer af enlandbrugsejendom i landzone, hvor det samledeareal af de landbrugsejendomme, der er ejet eftererhvervelsen, er under 30 ha, hvis en person harden bestemmende indflydelse i selskabet. Denperson, der har den bestemmende indflydelse iselskabet, benævnes landmanden i selskabet.Landmanden i selskabet skal1) indtil selskabets erhvervelse af ejendommen

have haft lovlig adkomst på denne eller2) opfylde betingelserne for personlig erhver-

velse af ejendommen, jf. §§ 12-15 og 17.Stk. 2. Et aktieselskab eller et anpartsselskab

kan erhverve adkomst på og forblive ejer af enlandbrugsejendom i landzone, hvor det samledeareal af de landbrugsejendomme, der er ejet eftererhvervelsen, er 30 ha eller derover, hvis land-manden i selskabet opfylder kravene i stk. 1 ogvaretager den daglige ledelse af ejendommensdrift for selskabet, medmindre ejendommen erbortforpagtet, jf. § 27.

Stk. 3. Landmanden i selskabet kan eje sine ak-tier eller anparter via et aktieselskab eller an-partsselskab, som vedkommende selv ejer fuldtud.

Stk. 4. Selskabets vedtægter og aftaler mellemselskabets deltagere må ikke begrænse beføjel-serne i selskabet for landmanden i selskabet.

Stk. 5. En landbrugsejendom, der ejes af et sel-skab efter reglerne i stk. 1 eller 2, og en land-brugsejendom, der ejes personligt af landman-den i selskabet, betragtes i relation til lovens reg-ler om samdrift, udstykning, sammenlægning,erhvervelse og bopælspligt som en landbrugsbe-drift tilhørende samme ejer.

Stk. 6. Ved opgørelsen af arealet efter stk. 1 og2 medregnes ikke de fradragsarealer, der er an-ført i § 10, stk. 5.

Stk. 7. Ministeren for fødevarer, landbrug ogfiskeri kan fastsætte regler for erhvervelse ogdrift af landbrug i selskabsform, herunder reglerom afhændelse af aktier eller anparter, bopæls-pligt m.v., og om de beføjelser og opsigelsesvil-kår m.v., der skal tilkomme landmanden i selska-bet.

Stk. 8. Ministeren kan desuden fastsætte reglerom oplysnings- og indberetningspligt med hen-blik på kontrol og registrering m.v. i forbindelsemed aktie- og anpartsselskabers erhvervelse ogbesiddelse af landbrugsejendomme.

Stk. 9. Ministeren kan dispensere fra bestem-melserne i stk. 1 og 2, når særlige forhold talerfor det.

§ 21. Ministeren for fødevarer, landbrug og fi-skeri kan meddele tilladelse til, at en juridiskperson i andre end de i §§ 20 og 22-24 omhand-lede tilfælde kan erhverve adkomst på en land-brugsejendom i landzone, hvis1) erhvervelsen sker med henblik på jordens

anvendelse til forsøgs-, forsknings-, ellerforædlingsvirksomhed,

2) erhvervelsen omhandler væksthusgartneriereller planteskoler, der drives med et er-hvervsmæssigt sigte,

3) erhververen er et selskab, hvis deltagere op-fylder betingelserne i § 16, stk. 2, eller

4) særlige forhold i øvrigt taler for det.

Kapitel 10Offentlige myndigheders og fondes m.v.

erhvervelse af landbrugsejendomme eller dele af landbrugsejendomme

§ 22. En offentlig dansk myndighed kan er-hverve adkomst på en landbrugsejendom eller endel af en landbrugsejendom uden tilladelse. Detsamme gælder for kommunale fællesskaber, jf. §60 i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 2. For så vidt angår folkekirkens erhver-velse af adkomst på landbrugsejendomme, kræ-ves dog tilladelse fra kirkeministeren.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug ogfiskeri kan meddele tilladelse til, at en uden-landsk offentlig myndighed erhverver en land-brugsejendom, når særlige forhold taler for det.

§ 23. Ejeren af et alment vandforsyningsanlægkan uden tilladelse erhverve og bevare adkomst


Landbrugsloven

13

på en landbrugsejendom i landzone med henblikpå beskyttelse af drikkevandsressourcer, når detsker i overensstemmelse med en indsatsplan,som er vedtaget efter § 13 eller § 13 a i lov omvandforsyning m.v.

Stk. 2. Ejeren af et alment vandforsyningsan-læg kan også uden tilladelse erhverve og bevareadkomst på et areal på 2 ha eller derover af enlandbrugsejendom i landzone som en bygnings-løs landbrugsejendom med henblik på beskyttel-se af drikkevandsressourcer, jf. stk. 1. På denbygningsløse landbrugsejendom skal der tingly-ses deklaration om, at der ikke uden særlig tilla-delse må opføres nye bygninger på ejendommen.

Stk. 3. Hvis ejeren af vandforsyningsanlæggetikke længere har behov for ejendommen eller detpågældende areal til beskyttelse af drikkevands-ressourcen, skal ejendommen eller det pågæl-dende areal afhændes inden 6 måneder, medmin-dre der opnås dispensation efter stk. 4.

Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug ogfiskeri kan fravige bestemmelserne i stk. 1-3, nårsærlige forhold taler for det.

§ 24. En fond, forening eller anden juridiskperson, der har til formål at støtte almennyttigenaturbeskyttelsesformål, kan uden tilladelse er-hverve og bevare adkomst på en landbrugsejen-dom i landzone med henblik på anvendelse tilnaturformål, hvis1) erhververen har opnået forhåndsgodkendel-

se, jf. stk. 6,2) landbrugsejendommen i dens helhed ligger

inden for områder, der er fastsat efter reglerudstedt i medfør af stk. 7, og

3) erhververen forpligter sig tila) at anvende ejendommen i overensstem-

melse med de generelle retningslinjer, derer fastlagt for den pågældende områdety-pe, jf. stk. 7,

b) at der sikres offentligheden adgang tilejendommens jorder, og

c) at afhænde ejendommen efter lovens reg-ler, hvis den ikke længere anvendes ioverensstemmelse med retningslinjernem.v., jf. litra a og b.

Stk. 2. En fond, forening eller juridisk person,der opfylder betingelserne i stk. 1, kan også udentilladelse erhverve og bevare adkomst på et arealpå 2 ha eller derover af en landbrugsejendom ilandzone som en bygningsløs landbrugsejendommed henblik på anvendelse til naturformål, jf. §10, stk. 4. På den bygningsløse landbrugsejen-

dom skal der tinglyses deklaration om, at derikke uden særlig tilladelse må opføres nye byg-ninger på ejendommen.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug ogfiskeri kan meddele tilladelse til, at en fond, for-ening eller juridisk person, der opfylder betin-gelserne i stk. 1, nr. 1 og 3, kan få tilladelse til aterhverve en landbrugsejendom, der ligger udenfor de områder, der er fastsat efter regler udstedti medfør af stk. 7.

Stk. 4. Uanset stk. 1 og 2 kan ministeren med-dele tilladelse til, at en fond, forening eller andenjuridisk person, der har til formål at støtte almen-nyttige naturbeskyttelsesformål, kan erhverveadkomst på en landbrugsejendom i landzone el-ler en del af en landbrugsejendom i landzone tilnaturformål.

Stk. 5. En tilladelse efter stk. 3 og 4 skal nor-malt betinges af, at der på ejendommen tinglysesdeklaration, der tager sigte på opfyldelse af for-målet med erhvervelsen og indeholder vilkår omafhændelse i overensstemmelse med lovens reg-ler, hvis betingelserne for erhvervelsen ikkeoverholdes. Der kan også stilles krav, der tagersigte på bevarelse af landskabelige værdier ognaturværdier samt almene samfundsmæssigehensyn og lign. , og krav om, at der sikres offent-ligheden adgang til arealerne.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte1) regler, hvorefter en fond, forening eller an-

den juridisk person, der har til formål at støt-te almennyttige naturbeskyttelsesformål,kan opnå en forhåndsgodkendelse til at er-hverve adkomst på en landbrugsejendom el-ler en del af en landbrugsejendom,

2) regler om, at en forhåndsgodkendelse kantilbagekaldes, og

3) regler om oplysningspligt m.v.Stk. 7. Ministeren kan desuden fastsætte regler

om, at fonde, foreninger eller andre juridiskepersoner kan erhverve adkomst på en landbrugs-ejendom eller en del af en landbrugsejendomuden tilladelse, hvis der er tale om arealer, derligger i særlige naturområder, og fastsætte gene-relle retningslinjer for anvendelsen af de pågæl-dende jorder.

Kapitel 11Fravigelse af vedtægts- eller

fundatsbestemmelser

§ 25. Den ansvarlige ledelse for et selskab, enforening eller anden sammenslutning eller fæl-


Landbrugsloven

14

lesskab eller en offentlig eller privat institutioneller en fond kan uanset bestemmelserne i ved-tægt, fundats el.lign. afhænde ejendomme ellerarealer, der benyttes jordbrugsmæssigt.

Stk. 2. I det omfang et selskab m.v. som følgeaf bestemmelserne i denne lov afskæres fra at er-hverve landbrugsejendomme, kan ledelsen an-vende midlerne til køb af fast ejendom af andenart eller anbringe dem i overensstemmelse med deregler, der af justitsministeren er fastsat for an-bringelse af myndiges båndlagte midler. Det sam-me gælder for midler, som fremkommer ved salgaf ejendomme eller arealer som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. For selskaber m.v. under offentligt ellerandet særligt foreskrevet tilsyn kræves tilsynetsgodkendelse af de i stk. 1 og 2 omtalte fravigel-ser fra vedtægt, fundats el.lign.

Kapitel 12

Samdrift og forpagtning

§ 26. Landbrugsejendomme kan drives sam-men, hvis1) ejendommene lovligt ejes af samme ejer, el-

ler2) bestemmelserne om forpagtning i §§ 27 og

28 er opfyldt.Stk. 2. To eller flere ejere eller forpagtere af

landbrugsejendomme kan aftale helt eller delvisat drive deres bedrifter i fællesskab.

§ 27. En person kan forpagte en landbrugs-ejendom i dens helhed for et tidsrum af højst 30år. Tilsvarende gælder for et fællesskab af perso-ner, der opfylder betingelserne i § 16, stk. 2, elleret selskab, der opfylder betingelserne i § 20, stk.1 eller 2, eller et selskab, der har lovlig adkomstpå en eller flere landbrugsejendomme med tilla-delse efter § 21, nr. 3.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug ogfiskeri kan dispensere fra stk. 1, når særlige for-hold taler for det. Tilladelse til forpagtning for etlængere tidsrum end 30 år kan dog ikke medde-les.

§ 28. Forpagtning eller leje af en del af enlandbrugsejendom kan ske for et tidsrum af højst30 år, hvis1) forpagtningsforholdet vedrører jorder, even-

tuelt med bygninger, der indgår i samdriftmed en anden landbrugsejendom,

2) forpagtningsforholdet alene omfatter vedva-rende græsarealer og naturarealer, som be-nyttes til græsning,

3) lejeforholdet alene vedrører avlsbygninger,4) lejeforholdet alene vedrører beboelsesbyg-

ninger, eventuelt med tilhørende haveel.lign., i det omfang beboelsen ikke er nød-vendig for bedriften, eller

5) lejeforholdet alene vedrører et areal, der skalanvendes til opførelse af bygninger til jord-brugsmæssig produktion.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug ogfiskeri kan dispensere fra bestemmelserne i stk.1, når særlige forhold taler for det. Dispensationfor et længere tidsrum end 30 år kan dog ikkemeddeles.

Kapitel 13

Omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme

§ 29. En landbrugsejendom eller et areal, derfraskilles en landbrugsejendom, kan sammen-lægges med en anden landbrugsejendom ved er-klæring fra en praktiserende landinspektør, jf.dog stk. 2, hvis1) ejendommens areal efter sammenlægningen

ikke overstiger 200 ha,2) suppleringsjorden ligger inden for en luftlin-

jeafstand på 2 km for dyrkningsjorder, 5 kmfor vedvarende græsarealer og 10 km for fra-dragsarealer, jf. stk. 3, regnet fra ejendom-mens beboelsesbygning og ved bygningslø-se ejendomme fra ejendommens hovedlodog

3) pligten til fast bopæl, jf. § 8, er opfyldt inden6 måneder, hvis der er tale om erhvervelse afsuppleringsjord.

Stk. 2. Når erhververen og dennes børn under18 år ved køb af suppleringsjord tilsammen vilvære ejer eller medejer af et areal på mere end150 ha, gælder reglerne om fortrinsstilling tilsuppleringsjord, jf. §§ 31-33.

Stk. 3. Ved opgørelse af arealet efter stk. 1 og2 medregnes ikke de fradragsarealer, der er an-ført i § 10, stk. 5.

Stk. 4. Ministeren kan dispensere fra bestem-melserne i stk. 1, når særlige forhold taler for det.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, atsammenlægning kan ske uden tilladelse i videreomfang end efter stk. 1.


Landbrugsloven

15

Kapitel 14

Oprettelse af nye selvstændige landbrugsejendomme

§ 30. Når beboelsesbygningen på en land-brugsejendom fraskilles efter lovens § 10 med etjordtilliggende på 2 ha eller derover, oprettesejendommen med beboelsesbygning og den byg-ningsløse ejendom som to selvstændige land-brugsejendomme.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug ogfiskeri kan tillade udstykning af en landbrugs-ejendom med henblik på oprettelse af nye selv-stændige landbrugsejendomme.

Stk. 3. Ministeren kan tillade, at tidligere ned-lagte landbrugsejendomme og fritliggende bebo-elsesejendomme suppleres og oprettes som nyeselvstændige landbrugsejendomme.

Kapitel 15

Fortrinsstilling til suppleringsjord

§ 31. Når en erhverver af en landbrugsejen-dom i landzone i forvejen er ejer eller medejer afen eller flere landbrugsejendomme og det samle-de areal af ejendommen og de i forvejen ejede ogmedejede ejendomme overstiger 150 ha, kan til-ladelse til erhvervelsen normalt ikke meddeles,hvis ejeren af en nærliggende landbrugsejen-dom, der opfylder betingelserne i § 32, har ønskeom fortrinsstilling til suppleringsjord.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder også an-vendelse ved erhvervelse af jord til sammenlæg-ning med en landbrugsejendom, når erhververenefter sammenlægningen vil være ejer eller med-ejer af et samlet areal på mere end 150 ha.

Stk. 3. Der kan højst opnås fortrinsstilling til40 pct. af jorderne til den erhvervede landbrugs-ejendom eller af det erhvervede areal.

Stk. 4. Ved opgørelse af arealet efter stk. 1-3medregnes ikke de i § 10, stk. 5, anførte fra-dragsarealer.

§ 32. Der kan kun gøres krav på fortrinsstillingtil suppleringsjord, hvis1) den, der ønsker suppleringsjord, ikke efter

sammenlægningen vil blive ejer eller med-ejer af et samlet areal på mere end 70 ha,

2) suppleringsjorden ønskes sammenlagt meden landbrugsejendom, der er forsynet meden beboelsesbygning,

3) suppleringsjorden ligger inden for en luftlin-jeafstand på 2 km fra beboelsesbygningen påden i nr. 2 nævnte ejendom og

4) suppleringsjorden kan sammenlægges medden i nr. 2 nævnte ejendom efter reglerne i §29, stk. 1, uden dispensation efter § 29, stk.4.

Stk. 2. Ejeren af en landbrugsejendom, der øn-sker fortrinsstilling til suppleringsjord, skal pådet tidspunkt, hvor erhververen i § 31, stk. 1 eller2, har indgået købsaftale,1) have fast bopæl på den ejendom, der ønskes

suppleret, eller på en anden landbrugsejen-dom, den pågældende er ejer eller medejeraf, og selv drive sin eller sine landbrugsejen-domme,

2) opfylde de krav til en jordbrugsuddannelse,der fastsættes af ministeren for fødevarer,landbrug og fiskeri,

3) være villig til at betale den aftalte handels-pris for jorden, medmindre den afviger væ-sentligt fra markedsprisen, og

4) være ejer af en eller flere landbrugsejendom-me, hvis areal tilsammen er på mindst 30 ha,eller som har et arbejdsbehov på mindst 900timer årligt vurderet på grundlag af produk-tionens sammensætning, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. En person, der har erhvervet en eller fle-re landbrugsejendomme med et samlet areal un-der 30 ha inden den 1. september 2004, kan uan-set bestemmelsen i stk. 2, nr. 4, gøre krav på for-trinsstilling til suppleringsjord i en periode fremtil den 1. september 2014, hvis den pågældende1) ejer og driver sin eller sine landbrugsejen-

domme med et dyrket areal på mindst 15 ha,2) selvstændigt som ejer eller forpagter i

mindst 4 år umiddelbart før den 1. september2004 har drevet en eller flere landbrugsejen-domme med et dyrket areal på mindst 15 haog

3) i øvrigt opfylder betingelserne i stk. 2, nr. 1-3.Stk. 4. Ved opgørelse af arealet efter stk. 1-3

medregnes ikke de i § 10, stk. 5, anførte fra-dragsarealer.

§ 33. Bestemmelserne om fortrinsstilling tilsuppleringsjord i §§ 31 og 32 finder ikke anven-delse ved køb af jord til supplering af en ho-vedejendom, jf. stk. 4, der ved supplering ikkeoverstiger 150 ha bortset fra fradragsarealer, jf. §10, stk. 5. Hvis en ejer af en landbrugsejendomefter den 1. november 2006 har suppleret ejen-dommen efter reglerne om supplering af ho-


Landbrugsloven

16

vedejendom i 1. pkt., skal der ved arealgrænsenpå 150 ha tillige medregnes landbrugspligtigearealer, som den pågældende efterfølgende harfraskilt ejendommen, men som den pågældendefortsat er ejer eller medejer af.

Stk. 2. Bestemmelserne om fortrinsstilling tilsuppleringsjord finder ikke anvendelse ved jord-omlægninger, der sker i forbindelse med afståel-se af jord til offentlige anlæg m.v., og som gen-nemføres ved jordfordeling efter reglerne i lovom jordfordeling og offentligt køb og salg af fastejendom til jordbrugsmæssige formål m.m.(jordfordelingsarbejde).

Stk. 3. Bestemmelserne om fortrinsstilling tilsuppleringsjord finder ikke anvendelse ved sup-plering med jorder, der erhverves som erstatningfor arealer, der inddrages til etablering af vådom-råder og lign.

Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug ogfiskeri kan fastsætte nærmere regler om begrebeten hovedejendom, jf. stk. 1, og om administrati-on af bestemmelserne om fortrinsstilling til sup-pleringsjord i §§ 31-33.

Kapitel 16

Jordbrugskommissioner og deres drift

§ 34. Ministeren for fødevarer, landbrug og fi-skeri nedsætter inden for hver region en eller fle-re lokale jordbrugskommissioner bestående afen formand og yderligere 4 medlemmer, jf. dogstk. 3. For hvert medlem udpeges en suppleant.

Stk. 2. Formanden skal have bestået juridiskembedseksamen. 2 medlemmer udpeges efterindstilling fra de stedlige landboforeninger ogfamiliebrugsforeninger under Landbrug & Føde-varer, 1 medlem udpeges efter indstilling fra Fri-luftsrådet, og 1 medlem udpeges efter indstillingfra Danmarks Naturfredningsforening.

Stk. 3. I sager vedrørende gartnerier og plante-skoler m.v. udvides jordbrugskommissionenmed et gartnerisagkyndigt medlem, der udpegesefter indstilling fra Dansk Erhvervsgartnerfor-ening, jf. stk. 1, 2. og 3. pkt.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere reg-ler for nedsættelse af jordbrugskommissionerneog for deres forretningsorden m.v.

§ 35. Statsforvaltningerne yder jordbrugskom-missionerne sekretariatsmæssig bistand og af-holder de med jordbrugskommissionernes virkeforbundne omkostninger.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug ogfiskeri kan fastsætte nærmere regler for jord-brugskommissionernes virksomhed og statsfor-valtningernes og kommunernes opgaver i forbin-delse hermed.

§ 36. Ministeren for fødevarer, landbrug og fi-skeri kan fastsætte regler om jordbrugskommis-sionernes varetagelse af opgaver efter loven. Mi-nisteren kan i forbindelse hermed fastsætte reg-ler om kommissionernes behandling af ansøg-ninger, om varetagelse af tilsyn og kontrol, omindberetning om afgørelser og statistiske oplys-ninger og om, at afgørelser i sager af større be-tydning eller principiel karakter skal træffes afministeren.

Stk. 2. Ministeren kan desuden fastsætte reglerom adgangen til at klage over kommissionernesafgørelser, herunder om, at klage ikke kan ind-bringes for anden administrativ myndighed,samt at klage alene kan angå retlige spørgsmål,og om kommissionernes adgang til at genoptageen sag, efter at der er indgivet klage. Ministerenkan i øvrigt give jordbrugskommissionerne nær-mere instrukser om opgavevaretagelsen.

Kapitel 17Fælles bestemmelser om administration af loven

§ 37. Ministeren for fødevarer, landbrug og fi-skeri kan fastsætte regler om dispensationer ogtilladelser efter denne lov, om administration afloven, herunder om, hvilke oplysninger og er-klæringer der skal foreligge ved ansøgninger omtilladelser m.v. i henhold til loven, og om, hvilkeoplysninger og erklæringer der skal afgives i for-bindelse med erhvervelse, jordomlægning m.v.,der kan ske uden tilladelse efter loven.

§ 38. Henlægger ministeren for fødevarer,landbrug og fiskeri sine beføjelser efter loven tilen myndighed under ministeriet, kan ministerenfastsætte regler om adgangen til at klage overmyndighedens afgørelser, herunder om, at klageikke kan indbringes for anden administrativmyndighed, samt at klage alene kan angå retligespørgsmål, og om myndighedens adgang til atgenoptage en sag, efter at der er indgivet klage.

Stk. 2. Ministeren kan efter forhandling medvedkommende minister eller kommunale orga-nisation fastsætte regler om en anden offentligmyndigheds eller institutions medvirken ved va-retagelse af opgaver efter loven. Ministeren kani forbindelse hermed fastsætte regler om adgan-


Landbrugsloven

17

gen til at klage over myndighedens eller institu-tionens afgørelser, herunder om, at klage ikkekan indbringes for anden administrativ myndig-hed, samt at klage alene kan angå retlige spørgs-mål, og om myndighedens eller institutionensadgang til at genoptage en sag, efter at der er ind-givet klage.

§ 39. Tilladelser og dispensationer efter dennelov kan betinges og tidsbegrænses. Betingelserog tidsbegrænsninger er bindende for indehavereaf rettigheder i ejendommen uanset tidspunktetfor rettens stiftelse og kan af ministeren for føde-varer, landbrug og fiskeri foranlediges tinglystpå ejerens bekostning.

Stk. 2. En tilladelse eller dispensation, der ermeddelt efter denne lov, bortfalder, hvis denikke er udnyttet inden 3 år efter at være meddelt.

Stk. 3. Betingelser om tinglysning af deklarati-on, der er en forudsætning for, at en dispositionkan foretages uden tilladelse, jf. §§ 6, 10, 23 og24, er bindende for indehavere af rettigheder iejendomme uanset tidspunktet for rettens stiftel-se.

§ 40. Tilladelse eller dispensation til at erhver-ve adkomst på en landbrugsejendom i landzoneeller til forpagtning af en landbrugsejendom skalsøges inden 4 uger efter, at der er indgået aftaleom køb eller forpagtning, medmindre ministerenfor fødevarer, landbrug og fiskeri efter ansøg-ning i det enkelte tilfælde beslutter at forlængefristen.

Stk. 2. Tilladelse til fortsat at bevare adkomstpå en landbrugsejendom eller til at fortsætte enforpagtning af en sådan skal søges inden 4 uger,hvis ejeren eller forpagteren ikke længere opfyl-der betingelserne for fortsat at have adkomst el-ler for fortsat at kunne forpagte ejendommen,medmindre ministeren efter ansøgning i det en-kelte tilfælde beslutter at forlænge fristen. Fri-sten løber fra det tidspunkt, hvor ejeren eller for-pagteren ikke længere opfylder de nævnte betin-gelser.

Stk. 3. Erhvervelse af adkomst på en del af enlandbrugsejendom omfattes ikke af ansøgnings-fristen i stk. 1, idet ansøgning, der forudsættergennemførelse af matrikulære forandringer, om-fattes af § 21 i lov om udstykning og anden regi-strering i matriklen.

§ 41. Når erhververen ikke opfylder betingel-serne for at erhverve adkomst på en landbrugs-ejendom i landzone eller en anpart i en sådan

landbrugsejendom, kan ministeren for fødeva-rer, landbrug og fiskeri meddele den pågældendepåbud om at afhænde ejendommen inden for ennærmere fastsat frist på mindst 6 måneder oghøjst 1 år, medmindre ministeren efter ansøg-ning i det enkelte tilfælde beslutter at forlængefristen.

Stk. 2. Når en ansøgning om tilladelse til er-hvervelse af adkomst på en landbrugsejendom ilandzone eller en ansøgning om tilladelse til for-pagtning af en landbrugsejendom ikke indgivesrettidigt, kan ministeren meddele ejeren påbudom at afhænde ejendommen inden for en nærme-re fastsat frist på mindst 6 måneder og højst 1 åreller meddele forpagteren påbud om inden en til-svarende frist at fratræde brugsforholdet. Detsamme gælder, hvis tilladelse nægtes eller bort-falder, eller de for tilladelsen stillede vilkår ikkeopfyldes. I tilfælde af en ejendoms overtagelsetil brugeligt pant kan der under samme omstæn-digheder meddeles panthavere pålæg om at fra-vige brugspanteforholdet.

§ 42. En landbrugsejendom i landzone, der erovertaget på auktion eller til brugeligt pant, skalinden 1 år fra overtagelsesdagen sælges til enperson, en fond eller et selskab m.v. i overens-stemmelse med lovens regler, medmindre er-hververen selv opfylder betingelserne for at er-hverve adkomst på ejendommen eller brugspan-teforholdet ophører. Ministeren for fødevarer,landbrug og fiskeri kan dog forlænge fristen.

§ 43. Et dokument om erhvervelse af adkomstpå en landbrugsejendom i landzone skal tingly-ses, inden 1 år efter at der er indgået bindende af-tale om erhvervelsen. I tilfælde, hvor erhvervel-sen kun kan ske med tilladelse, skal adkomstdo-kumentet tinglyses, inden 1 år efter at ministerenfor fødevarer, landbrug og fiskeri har meddelttilladelse til erhvervelsen.

Stk. 2. Hvis der ved anmeldelse til tinglysningaf et dokument om erhvervelse af adkomst på enlandbrugsejendom i landzone eller ved anmel-delse til tinglysning af en forpagtningskontraktvedrørende en landbrugsejendom ikke forevisestilladelse fra ministeren eller fornøden doku-mentation for, at erhvervelsen eller forpagtnin-gen kan ske uden tilladelse, sætter dommeren ioverensstemmelse med reglerne i tinglysnings-loven en frist til fremskaffelse af tilladelse ellerdokumentation. I de i § 22, stk. 2, omhandlede


Landbrugsloven

18

tilfælde skal der foreligge tilladelse fra kirkemi-nisteren.

Stk. 3. Vilkår, der er optaget i ministerens til-ladelse, er ikke til hinder for dokumentets lys-ning uden frist.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler for dendokumentation, der skal forevises tinglysnings-dommeren.

§ 44. (Ophævet)

Kapitel 18Kontrol og tilsyn

§ 45. Ministeren for fødevarer, landbrug og fi-skeri har til enhver tid mod behørig legitimationog uden retskendelse adgang til offentlige ellerprivate ejendomme m.v. med henblik på kontrolaf overholdelse af lovens regler eller regler fast-sat i medfør af loven.

Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistandhertil. Ministeren kan efter aftale med justitsmi-nisteren fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om kon-trol og tilsyn, herunder om tilsyn med jordbrugs-kommissionernes opgavevaretagelse.

§ 46. Ministeren for fødevarer, landbrug og fi-skeri påser, at loven og regler, der er udstedt ef-ter loven, overholdes, herunder at påbud og vil-kår, der er fastsat i tilladelser, overholdes.

§ 47. Ministeren for fødevarer, landbrug og fi-skeri kan indhente de oplysninger hos andre of-fentlige myndigheder, der er nødvendige for atkontrollere, at loven og regler, der er udstedt imedfør af loven, overholdes, bl.a. med henblikpå registersamkøring og sammenstilling af op-lysninger i kontroløjemed, herunder oplysningerom skatteforhold.

§ 48. De kommunale myndigheder skal giveindberetning til ministeren for fødevarer, land-brug og fiskeri, når de får kendskab til overtræ-delser af denne lovs bestemmelser. De kommu-nale myndigheder skal på begæring af ministe-ren, anklagemyndigheden eller domstolene fore-tage syn og afgive udtalelser om landbrugsejen-dommes bygninger og driftsforhold.

§ 49. Ministeren for fødevarer, landbrug og fi-skeri og kommunale myndigheder kan forlangeat få udleveret eller indsendt kopi af erhvervel-sesdokumenter og andre skriftlige aftaler, som

ligger til grund for erhvervelsen, samt dokumen-tation vedrørende indgåede forpagtningsaftaler.

Stk. 2. Tinglysnings-, lignings- og vurderings-myndighederne og de kommunale myndighederskal meddele ministeren de oplysninger, der ernødvendige til lovens gennemførelse.

Kapitel 19Straffebestemmelser

§ 50. Medmindre højere straf er forskyldt efteranden lovgivning, straffes med bøde den, der1) overtræder § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1 og stk.

2, 2. pkt., § 9, stk. 1 og 3, § 10, stk. 1-4, § 11,§§ 12-16, § 20, stk. 1-4, § 23, stk. 1-3, § 24,stk. 1 og 2, § 26, stk. 1, § 27, stk. 1, § 28, stk.1, § 29, stk. 1, § 40, stk. 1 og 2, § 42 eller §43, stk. 1,

2) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse el-ler dispensation efter § 7, stk. 2-5, § 8, stk. 4,§ 9, stk. 5, § 10, stk. 6, § 17, § 20, stk. 9, §21, § 23, stk. 4, § 24, stk. 3-5, § 27, stk. 2, §28, stk. 2, § 29, stk. 4, eller § 30, stk. 2 og 3,eller

3) undlader at efterkomme påbud efter § 9, stk.4 og 6, eller § 41.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der1) bevarer adkomst på en landbrugsejendom i

strid med loven,2) opretholder et forpagtningsforhold eller leje-

mål i strid med loven.Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af lo-

ven, kan der fastsættes straf af bøde for overtræ-delse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juri-diske personer) strafansvar efter reglerne i straf-felovens 5. kapitel.

Kapitel 20Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 51. Loven træder i kraft den 1. september2004.1)

§ 52. Ved lovens ikrafttræden ophæves land-brugsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 15.juli 1999, som ændret ved § 43 i lov nr. 145 af25. marts 2002, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 7, stk. 3, og stk. 5, nr. 1 og 2, i den istk. 1 nævnte lov forbliver i kraft indtil videre.Regler udstedt i medfør af disse bestemmelserforbliver ligeledes i kraft. Ministeren for fødeva-rer, landbrug og fiskeri fastsætter tidspunktet forophævelsen af bestemmelserne.


Landbrugsloven

19

Stk. 3. Regler fastsat i medfør af den i stk. 1nævnte lov forbliver i kraft, indtil de ophæves el-ler afløses af nye regler fastsat i medfør af dennelov eller andre love.

Stk. 4. Loven har virkning for retshandler, derindgås efter den 1. september 2004, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Lovens §§ 10 og 29 har virkning for an-søgninger, der indkommer til jordbrugskommis-sionerne eller Kort- og Matrikelstyrelsen efterden 1. september 2004, jf. dog § 53.

Stk. 6. Samdrifts- og forpagtningsforhold, derer etableret inden den 1. september 2004, kanfortsættes af ejeren henholdsvis forpagteren ellerdisses pårørende, jf. personkredsen i lovens § 15.

§ 53. Tilladelser og dispensationer, der ermeddelt efter den hidtidige lovgivning, bevarerderes gyldighed. Det samme gælder de vilkår,

der er fastsat i tilladelserne, medmindre ministe-ren for fødevarer, landbrug og fiskeri gør undta-gelse herfra.

§ 54. Loven gælder ikke for Københavns ogFrederiksberg Kommuner, Færøerne og Grøn-land.

§ 55. (Udeladt)

§ 56. (Udeladt)

Lov nr. 243 af 22. marts 2010 indeholder føl-gende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2010.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 1. juni 2010

HENRIK HØEGH

/ Søren Sørensen

1) Denne bekendtgørelse gengiver ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr. 243 af 22. marts 2010. De bemærkninger omikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for de tidligere vedtagne ændringer i loven, der fremgår af lovbekendtgørelsenr. 1202 af 9. oktober 2007, er ikke gengivet i denne bekendtgørelse.


Landbrugsloven

20


Bekendtgørelse om reglerne

21

Bekendtgørelse nr. 306 af 26. marts 2010


AH003809


Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme

I medfør af § 8, stk. 3 og 4, § 9, stk. 2, § 20, stk.8 og 9, § 24, stk. 3 og 4, § 33, stk. 5, § 37 og §50, stk. 3, i lov om landbrugsejendomme, jf. lov-bekendtgørelse nr. 1202 af 9. oktober 2007, somændret ved lov nr. 243 af 22. marts 2010 og efterbemyndigelse fra ministeren for fødevarer, land-brug og fiskeri fastsættes:

§ 1. Denne bekendtgørelse fastlægger supple-rende bestemmelser vedrørende reglerne i lovom landbrugsejendomme.

Notering som landbrugsejendom

§ 2. En ejendom kan på ejerens begæring no-teres som en landbrugsejendom i matrikelregi-steret, hvis betingelserne i lovens § 4, stk. 1, eropfyldt.

Stk. 2. Ansøgning om notering indsendes tilKort- og Matrikelstyrelsen, der påser, at betin-gelserne i lovens § 4, stk. 1, er opfyldt.

Bopælspligten

A. Erhvervelse

§ 3. Ved erhvervelse af en landbrugsejendomkan erhververen opfylde bopælspligten ved, aten anden person tager fast bopæl på ejendom-men eller på en anden landbrugsejendom, somerhververen er ejer eller medejer af, jf. lovens §8, stk. 2.

Stk. 2. Når en anden person tager fast bopæl istedet for erhververen, kan erhvervelse kun skeuden tilladelse fra jordbrugskommissionen, hvisder i erklæringsskemaet, jf. § 1 i bekendtgørelseom dokumentation og tinglysning mv. af doku-menter vedrørende landbrugsejendomme, gives

oplysning om navn, personnummer og adressefor vedkommende anden person.

Stk. 3. Erklæringsskemaet skal endvidere ved-lægges kopi af underskreven lejekontrakt, for-pagtnings- eller bestyrerkontrakt eller anden af-tale om, at vedkommende tager fast bopæl.

Stk. 4. Hvis der inden for den frist på 6 måne-der eller 2 år, der efter erhvervelsesreglerne gæl-der for at tage fast bopæl i forbindelse med er-hvervelse af en landbrugsejendom, sker ændringmed hensyn til den person, der skal tage fast bo-pæl, skal der ske indberetning på et skema, ”Ind-beretning om ændring i opfyldelse af bopæls-pligten”, der kan hentes på FødevareErhvervshjemmeside (www.ferv.fvm.dk eller www.land-brugsloven.dk), eller som kan fås ved henven-delse til FødevareErhverv, jf. tillige §§ 7 og 8.Indberetningen skal ske inden 4 uger fra ændrin-gen.

B. Bopælspligten

§ 4. Ved pligten i lovens § 8, stk. 1 og 2, til attage fast bopæl på ejendommen (bopælspligten)forstås, at ejendommen skal benyttes som helårs-bolig. Den, der tager fast bopæl på ejendommen,skal overnatte på ejendommen, medmindre derforeligger særlige, forbigående omstændigheder.Den pågældende skal samtidig være tilmeldt fol-keregisteret som boende på ejendommen, såle-des at denne tjener som hovedbopæl.

Stk. 2. Ved opgørelsen af, om bopælspligten eropfyldt i 10 år, jf. lovens § 8, stk.1, medregneskun det tidsrum, hvor ejendommen er beboet, jf.dog stk. 4.

Stk. 3. Bopælspligten for en ny ankermand, jf.lovens § 16, stk. 2, anses ikke for opfyldt ved, at



22

denne i en periode har været medejer af den på-gældende landbrugsejendom, medmindre ved-kommende i denne periode har opfyldt bopæls-pligten på ejendommen.

Stk. 4. I det tilfælde, hvor der meddeles dispen-sation fra bopælspligten efter bekendtgørelsens§ 9, stk. 3, medregnes det tidsrum, for hvilket derer meddelt dispensation, i de 10 år, som bopæls-pligten skal være opfyldt.

C. Frist for opfyldelse af bopælspligten

§ 5. Fristen for opfyldelse af bopælspligten ef-ter lovens §§ 12-15 regnes fra tidspunktet forindgåelsen af en bindende aftale om erhvervel-sen.

Stk. 2. Den i lovens § 14 nævnte frist for opfyl-delse af bopælspligten ved arv regnes dog fratidspunktet for arveudlægget.

Stk. 3. For den i lovens § 16, stk. 2, nævnte an-partshaver (ankermanden) regnes fristen for op-fyldelse af bopælspligten fra det tidspunkt, hvorankermanden har indgået en bindende aftale omerhvervelse af ejendommen eller sin anpart iejendommen.

§ 6. Ved oprettelse af en ny landbrugsejen-dom, jf. lovens § 30, stk. 2 og 3, indtræder der en10-årig bopælspligt, der skal opfyldes af erhver-veren inden 6 måneder fra det tidspunkt, hvorKort- og Matrikelstyrelsen har registreret de ma-trikulære forandringer.

Stk. 2. Ved køb af suppleringsjord, jf. lovens §29, indtræder der en ny 10-årig bopælspligt, derskal opfyldes inden 6 måneder fra det tidspunkt,hvor Kort- og Matrikelstyrelsen har registreretde matrikulære forandringer.

D. Indberetning om ændring af bopælspligten

§ 7. Erhververen af en landbrugsejendom, derselv har taget fast bopæl, jf. lovens § 8, stk.1,skal indberette til FødevareErhverv, hvis bo-pælspligten inden for 10 års perioden i stedet op-fyldes ved, at en anden person tager fast bopælpå ejendommen eller på en anden landbrugsejen-dom, som erhververen er ejer eller medejer af, jf.stk. 3.

Stk. 2. Bopælspligten skal opfyldes igen inden6 måneder fra fraflytningstidspunktet, eller er-hververen skal søge om dispensation fra opfyl-delsen af bopælspligten hos jordbrugskommissi-onen.

Stk. 3. Indberetning skal ske på et skema, ”Ind-beretning om ændring i opfyldelse af bopæls-pligten”, der kan hentes på FødevareErhvervshjemmeside (www.ferv.fvm.dk eller www.land-brugsloven.dk), eller som kan fås ved henven-delse til FødevareErhverv. Indberetningen skalindsendes til FødevareErhverv inden 4 uger efterfraflytningen.

§ 8. Erhververen af en landbrugsejendom, deropfylder bopælspligten inden for 10 års periodenved, at en anden person har taget fast bopæl påejendommen eller på en anden landbrugsejen-dom, som erhververen er ejer eller medejer af,skal indberette til FødevareErhverv, hvis den på-gældende person enten er fraflyttet uden varseleller fraflytter inden en nærmere angiven dato,jf. stk. 3.

Stk. 2. Erhververen skal inden 6 måneder fradet i stk. 1 angivne fraflytningstidspunkt igenopfylde bopælspligten eller søge om dispensati-on fra opfyldelsen af bopælspligten hos jord-brugskommissionen.

Stk. 3. Indberetning skal ske på et skema somnævnt i § 7, stk. 3.

E. Dispensation fra bopælspligten

§ 9. Jordbrugskommissionen kan efter ansøg-ning meddele dispensation fra bopælspligten ilovens § 8, stk. 1 og 2, herunder i de i stk. 2-4nævnte tilfælde.

Stk. 2. Dispensation kan meddeles med en ud-sættelse af bopælspligtens indtræden,1) hvor erhververen af hensyn til istandsættelse

af boligen er midlertidigt forhindret i at op-fylde bopælspligten, eller

2) hvor erhververen på grund af uddannelse ermidlertidigt forhindret i at opfylde bopæls-pligten.

Stk. 3. Dispensation kan meddeles med en tids-ubegrænset dispensation fra bopælspligten, hvisejendommen gennem længere tid har været islægtens eje og ønskes overdraget til en slægt-ning.

Stk. 4. Jordbrugskommissionen meddeler end-videre dispensation for en begrænset periode påhøjst 3 år i tilfælde, hvor det ikke har været mu-ligt at udleje beboelsesbygningen på markedsvil-kår. Dispensation meddeles, når1) erhververen har dokumenteret, at det inden

for en sammenhængende periode på 3 måne-der ved mindst 3 annonceringer med mini-



23

mum 3 ugers mellemrum i mindst 1 lands-dækkende avis eller via internettet samt end-videre i mindst 1 lokalavis ikke har væretmuligt at udleje ejendommen på markedsvil-kår,

2) erhververen har dokumenteret, at den leje,hvortil ejendommen er udbudt, ikke oversti-ger det normale huslejeniveau i det pågæl-dende område, og

3) erhververen har redegjort for de henvendel-ser, der har været på annonceringen, og ombaggrunden for, at ingen af disse henvendel-ser har ført til udlejning af beboelsesbygnin-gen.

Stk. 5. Medmindre særlige grunde taler imoddet, skal den i stk. 4 nævnte dispensation gøresbetinget af, at erhververen kun opholder sig påejendommen, når dette sker i naturlig tilknytningtil ejendommens drift.

Samlever

§ 10. Ved en samlever forstås en person, derlever i et ægteskabslignende forhold, der har be-stået i mindst to år, eller hvor de samlevende harfælles børn.

Beboelsesbygning

§ 11. Ved en passende beboelsesbygning, jf.lovens § 9, stk. 1, forstås, at beboelsen skal haveen sådan størrelse og karakter, at den kan anven-des til helårsbeboelse for en husstand med sæd-vanlig husførelse (beboelsesbygningen). Enlandbrugsejendom kan have mere end én beboel-sesbygning.

Stk. 2. Ved udskiftning af beboelsesbygningenpå en landbrugsejendom skal en ny beboelse lig-ge hensigtsmæssigt i forhold til landbrugsejen-dommens jorder, i landzone og i direkte tilknyt-ning til ejendommens jorder. Tilsvarende gælderved supplering med en parcel med en eksisteren-de beboelsesbygning. Ved nyopførelse skal be-boelsesbygningen have et boligareal på mindst120 m2.

Stk. 3. Bopælspligten skal opfyldes fra en be-boelsesbygning på ejendommen eller på en an-den landbrugsejendom, som erhververen er ejereller medejer af, jf. lovens § 8, stk.1 og 2. Hvisejendommen er suppleret med et areal med enanden beboelsesbygning, som ikke opfylder be-tingelserne i stk. 2, kan bopælspligten også op-fyldes fra denne bolig, hvis den ligger inden for

en luftlinjeafstand af 2 km fra en beboelsesbyg-ning på ejendommen.

Stk. 4. Jordbrugskommissionen kan dispenserefra reglerne i stk. 2 og 3, når særlige forhold talerfor det.

Landmandsselskaber (lovens § 20)

A. Generelle betingelser

§ 12. Bestemmelserne i lovens § 20 omfatterogså aktie- og anpartsselskaber i andre lande in-den for Den Europæiske Union eller lande, derhar tiltrådt aftalen om Det Europæiske Økono-miske Samarbejdsområde (EØS). Det er en for-udsætning, at selskaberne er registreret i Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen med en filial.

Stk. 2. Bestemmelserne i lovens § 20 omfatterogså SE-selskaber, som ligeledes skal være regi-streret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med enfilial, hvis selskabet ikke har sit vedtægtsmæssi-ge hjemsted i Danmark.

Stk. 3. Bestemmelserne i lovens § 20 omfatterikke kommanditaktieselskaber.

§ 13. Kravet i lovens § 20, stk. 1 og 2, skal op-fyldes af en person (landmanden i selskabet) ihele selskabets ejertid.

Stk. 2. Bestemmende indflydelse for landman-den i selskabet foreligger, 1) når denne direkte eller gennem et andet sel-

skab, som vedkommende alene ejer, ejermere end halvdelen af stemmerettighedernei selskabet eller,

2) når vedkommende hara) råderet over mere end halvdelen af stem-

merettighederne i selskabet i kraft af enaftale med andre investorer,

b) beføjelse til at styre de finansielle ogdriftsmæssige forhold i selskabet i hen-hold til vedtægterne eller en aftale,

c) beføjelse til at udpege eller afsætte flertal-let af medlemmerne i det øverste ledelses-organ og dette organ besidder den bestem-mende indflydelse i selskabet, eller

d) råderet over det faktiske flertal af stem-merne på generalforsamlingen eller i ettilsvarende organ og derved besidder denfaktiske bestemmende indflydelse overselskabet.

Stk. 3. Bopælspligten skal opfyldes af land-manden i selskabet i mindst 10 år efter selskabetserhvervelse af ejendommen, jf. lovens § 8, stk. 1



24

og 2. Hvis den pågældende person indtil selska-bets erhvervelse af ejendommen har haft lovligadkomst på denne, gælder 10 års reglen dog fratidspunktet for den personlige erhvervelse, jf.dog lovens § 14, stk. 1.

Stk. 4. Når den bestemmende indflydelse i sel-skabet overgår til en anden person, skal denneopfylde de personlige erhvervelsesbetingelser ilovens §§ 12-15 og § 17. Den nye landmand iselskabet skal opfylde bopælspligten i mindst 10år, jf. dog lovens § 14, stk. 1. Hvis den pågæl-dende person skal opfylde betingelserne i lovens§ 12, stk. 2, jf. §§ 31-33, gælder reglerne om for-trinsstilling til suppleringsjord, når vedkommen-de og dennes børn under 18 år tilsammen vil bli-ve ejer eller medejer af to eller flere landbrugs-ejendomme, hvis samlede areal overstiger 150ha bortset fra fradragsarealer, jf. dog bekendtgø-relsens § 26, stk. 1-5, om supplering af en ho-vedejendom.

Stk. 5. Kravet om, at landmanden i selskabetselv skal varetage den daglige ledelse af ejen-dommens drift, hvis dette følger af betingelsernei lovens § 20, stk. 2, er ikke til hinder for, at sel-skabet også kan bortforpagte ejendommen, ellerat ejendommen kan drives i et fællesskab, jf. lo-vens § 26.

Stk. 6. Ved overdragelse af en landbrugsejen-dom, der lovligt ejes af et bestående landmands-selskab, til et andet landmandsselskab, begynderder en ny 10-års periode for bopælspligten, hvisder indtræder en ny person som landmand i sel-skabet. Reglerne om fortrinsstilling til supple-ringsjord i lovens §§ 31-33 skal bringes i anven-delse, hvis der indtræder en ny person som land-mand i selskabet, og den pågældende skal opfyl-de betingelserne i lovens § 12.

§ 14. Er der andre aktionærer eller anpartsha-vere i selskabet end landmanden (eventuelt via etholdingselskab, der ejes fuldt ud af landman-den), er det endvidere en betingelse, at landman-den i selskabet i forbindelse med såvel opsigelsesom andre aktionærers eller anpartshaveres rettil overtagelse af aktier eller anparter skal væresikret et varsel på mindst 12 måneder. Opsigelsekan dog ske med et kortere varsel på grund afgrov misligholdelse, såfremt FødevareErhvervfinder, at særlige forhold kan begrunde en dis-pensation.

Stk. 2. Betingelsen i stk. 1, skal fremgå af sel-skabets vedtægter.

§ 15. Hvis landmanden i selskabet ejer sine ak-tier eller anparter i en holdingkonstruktion, jf. lo-vens § 20, stk. 3, er det en betingelse, at1) der er fuld gennemsigtighed i selskabskon-

struktionen, således at landmandens ejer-skab af andre landbrugsejendomme til en-hver tid kan kontrolleres,

2) der ikke indgår mere end 2 led af selskaber ien vertikal ejerkæde, og

3) aktier i alle aktieselskaber skal noteres pånavn.

B. Erklæring ved selskabers erhvervelse

§ 16. Et aktieselskab eller et anpartsselskab,der erhverver en landbrugsejendom efter be-stemmelsen i lovens § 20, stk. 1, skal i forbindel-se med afgivelse af erklæring, som er en forud-sætning for tinglysning af adkomst på ejendom-men, give oplysning om:1) Selskabets navn og adresse, CVR-nummer

samt samlede aktie- eller anpartskapital.2) Ejendommens areal mv. og tidspunktet for

selskabets erhvervelse af ejendommen.3) Navn, personnummer og adresse for den

deltager, der opfylder betingelserne i lovens§ 20, stk. 1 og 2, (landmanden i selskabet),og erklæring om, at vedkommende har be-stemmende indflydelse i selskabet, jf. be-kendtgørelsens § 13, stk. 2.

Stk. 2. Oplysninger skal gives på et skema,”Selskabers erhvervelse af en landbrugsejen-dom” eller ”Selskabers erhvervelse af en land-brugsbedrift”, der kan hentes på FødevareEr-hvervs hjemmeside (www.ferv.fvm.dk ellerwww.landbrugsloven.dk), eller som kan fås vedhenvendelse til FødevareErhverv. Skemaet skalsendes til FødevareErhverv, jf. bekendtgørelsenom dokumentation og tinglysning mv. af doku-menter vedrørende landbrugsejendomme.

C. Selskabers indberetningspligt

§ 17. Et aktieselskab eller et anpartsselskab,der har erhvervet en landbrugsejendom efter reg-lerne i § 20 i landbrugsloven af 1989 (lovbe-kendtgørelse nr. 504 af 17. juli 1989) eller senerelandbrugslove, skal sende indberetning til Føde-vareErhverv ved udskiftning af landmanden iselskabet. Dette gælder også ved enhver ændringaf ejerforholdene, herunder ændring af selska-bets aktie- eller anpartskapital og ændring af reg-ler om kapitalklasser og om stemmeret i selska-



25

bet, der medfører, at den deltager, der hidtil haropfyldt landbrugslovens erhvervelsesbetingelserog kravet om bestemmende indflydelse i selska-bet m.v. (landmanden i selskabet), ikke længereopfylder betingelserne i lovens § 20, stk. 1 eller2. Indberetningen skal indsendes inden 4 uger ef-ter den nævnte ændring.

Stk. 2. Indberetning skal også ske, når aktiereller anparter, der ejes personligt af landmandeni selskabet, overdrages til et selskab, der fuldt udejes af den pågældende, jf. lovens § 20, stk. 3,om holdingkonstruktioner.

Stk. 3. Ved indberetning efter stk. 1 skal detved erklæring dokumenteres, at selskabet opfyl-der kravet om, at en deltager, der opfylder lovenserhvervelsesbetingelser, har bestemmende ind-flydelse i selskabet, jf. § 13, stk. 2. Der skal des-uden gives oplysning om den deltager, der heref-ter opfylder de nævnte erhvervelsesbetingelser,jf. lovens § 20, stk. 1 og 2.

Stk. 4. Indberetning skal gives på et skema”Selskabers indberetning - § 20”, der kan hentespå FødevareErhvervs hjemmeside(www.ferv.fvm.dk eller www.landbrugslo-ven.dk), eller som kan fås ved henvendelse tilFødevareErhverv. Skemaet skal sendes til Føde-vareErhverv. Der skal gives oplysning om allede under § 16, stk. 1, omhandlede forhold påtidspunktet for indberetningen.

§ 18. Bestemmelserne i § 17 gælder også vedomdannelse af selskabet til et andet selskab ellerved fusion af selskabet med et andet selskab,hvis omdannelsen af selskabet ikke medførertinglysning af ny adkomst på ejendommen.

Stk. 2. Hvis landmanden i selskabet og dennesbørn under 18 år ved en fusion bliver ejer ellermedejer af mere end 150 ha, finder reglerne i lo-vens §§ 31-33 anvendelse.

§ 19. Et aktieselskab eller et anpartsselskab,der har erhvervet en landbrugsejendom efter lo-vens § 20, skal efter anmodning fra FødevareEr-hverv sende ajourførte oplysninger til Fødevare-Erhverv om alle de under § 16 og § 17 omhand-lede forhold. Oplysningerne skal indsendes in-den 4 uger efter anmodningen.

Stk. 2. Selskabet skal efter anmodning fra Fø-devareErhverv sende kopi af gældende vedtæg-ter og aftaler, der angår den bestemmende ind-flydelse i selskabet, til FødevareErhverv. Oplys-ningerne skal indsendes inden 4 uger efter an-modningen.

Juridiske personers af erhvervelse af landbrugsjord til naturformål

§ 20. En fond, forening eller anden juridiskperson, der har til formål at støtte almennyttigenaturbeskyttelsesformål, kan opnå en forhånds-godkendelse fra FødevareErhverv til at erhverveadkomst på en landbrugsejendom eller en del afen landbrugsejendom til naturformål mv., jf. lo-vens § 24, hvis betingelserne nedenfor i stk. 2-5er opfyldt.

Stk. 2. Ved ansøgning om forhåndsgodkendel-se skal der gives oplysning om navn og adresse,registreringsnummer for fonde og CVR-nummerfor selskaber samt andre oplysninger til identifi-kation af ansøgeren.

Stk. 3. Det skal dokumenteres ved kopi af ved-tægter mv., at ansøgeren har til formål at støttealmennyttige naturbeskyttelsesformål, jf. dogstk. 4. Hvis ansøgeren også har andre formål, mådisse ikke være i strid med formålet om at støttealmennyttige naturbeskyttelsesformål.

Stk. 4. Dokumentation for formålet skal skeved indsendelse af formålsbestemmelserne. Her-udover skal fonden kunne erklære, at vedtægter-ne i øvrigt ikke indeholder formål, der stridermod formålet om at støtte almennyttige naturbe-skyttelsesformål.

Stk. 5. Der skal indsendes indberetning til Fø-devareErhverv ved enhver ændring af vedtæg-terne med hensyn til formål mv., jf. stk. 3 og 4.Indberetningen skal indsendes inden 4 uger efterden nævnte ændring.

Stk. 6. En forhåndsgodkendelse kan tilbage-kaldes, hvis betingelserne for forhåndsgodken-delsen ikke længere er opfyldt. Jordbrugskom-missionen kan i den situation meddele påbud omafhændelse af landbrugsejendomme inden enfrist på 6 måneder, medmindre jordbrugskom-missionen finder grundlag for at meddele dis-pensation efter lovens § 24, stk. 3 eller 4.

§ 21. En fond, forening eller anden juridiskperson, der har opnået forhåndsgodkendelse, kanerhverve adkomst på en landbrugsejendom elleren del af en landbrugsejendom til naturformålmv. uden tilladelse efter lovens § 24, stk. 4, hvisejendommen eller arealet i sin helhed ligger in-den for områder, der i opretholdte regionplanret-ningslinjer eller kommuneplanretningslinjer erudpeget som naturområde med særlige naturbe-skyttelsesinteresser eller er udpeget som interna-tionalt naturbeskyttelsesområde.



26

Stk. 2. En fond, forening eller anden juridiskperson, der har opnået forhåndsgodkendelse, kantillige erhverve adkomst på en landbrugsejen-dom eller en del af en landbrugsejendom til na-turformål mv., hvis ejendommen eller arealet isin helhed ligger inden for1) § 3-områder efter naturbeskyttelsesloven,2) områder, hvor der er planer om gennemfø-

relse af naturgenopretningsprojekter elleranvendelse til godkendte vådområdeprojek-ter, der forudsættes gennemført i nær frem-tid,

3) områder, der i opretholdte regionplanret-ningslinjer eller kommuneplanretningslinjerer udlagt som skovrejsningsområde, eller

4) råstofgrave, der ifølge den offentlige plan-lægning eller bestemmelser i medfør af rå-stofloven skal efterbehandles til naturfor-mål.

Stk. 3. Hvis der er tale om erhvervelse af area-ler uden for de i stk. 1 og 2 fastlagte områder, kanen sådan erhvervelse kun ske med jordbrugs-kommissionens tilladelse efter lovens § 24, stk.3, jf. dog stk. 4. Tilladelse kan normalt kun gi-ves, hvis der ikke er ejere af nærliggende land-brugsejendomme, der opfylder betingelserne forat gøre fortrinsstilling gældende, jf. lovens §§31-33.

Stk. 4. Nationalparkfonde, som er oprettet efterlov om nationalparker, og som har opnået for-håndsgodkendelse jf. lovens § 24, stk. 1, nr. 1,kan erhverve adkomst på en landbrugsejendomeller en del af en landbrugsejendom til naturfor-mål mv. uden tilladelse efter lovens § 24, stk. 3eller 4, hvis ejendommen eller arealet i sin hel-hed ligger inden for områder, der er oprettet somnationalpark, jf. lov om nationalparker.

§ 22. Når en fond, forening eller anden juridiskperson erhverver en landbrugsejendom eller endel af en landbrugsejendom til naturformål udentilladelse efter lovens § 24, stk. 3 eller 4, skal deerhvervede arealer anvendes i overensstemmelsemed den offentlige planlægning mv., der gælderfor det pågældende område, herunder planer forgennemførelse af vådområdeprojekter mv.

Stk. 2. Offentligheden skal i forbindelse mederhvervelse uden tilladelse sikres adgang til are-alerne svarende til den adgang, der gælder for of-fentligt ejede arealer, jf. reglerne i naturbeskyt-telseslovens §§ 22-29 og tilhørende bekendtgø-relser. Hvis der hegnes, f.eks. af hensyn til natur-pleje ved afgræsning, skal dette ske på en sådan

måde, at der fortsat i væsentligt omfang er of-fentlig adgang til arealerne. Kravet om offentligadgang gælder dog ikke for arealer, hvor der iforbindelse med gennemførelse af et naturgen-opretningsprojekt etableres en sø eller andrevådområder, hvis der i væsentligt omfang er of-fentlig adgang til de øvrige arealer. Kravet omoffentlig adgang gælder heller ikke for arealer,hvor der i medfør af anden lovgivning, f.eks. vedfredningskendelse mv., er fastsat bestemmelser,der regulerer offentlighedens adgang til arealer-ne.

Stk. 3. Erhververen skal i forbindelse med er-hvervelsen afgive erklæring om, at vedkommen-de forpligter sig til,1) at anvende ejendommen i overensstemmelse

med de generelle retningslinjer, der er fast-lagt for den pågældende områdetype, jf. lo-vens § 24, stk. 7,

2) at der sikres offentligheden adgang til ejen-dommens jorder, og at der derfor kun må skeindhegning eller foretages andre foranstalt-ninger i et omfang, der sikrer, at der fortsat ivæsentligt omfang er offentlig adgang tilarealerne, jf. stk. 2,

3) inden 1 år efter erhvervelsen at indsende enplan, der skal udarbejdes i samarbejde medkommunen, til jordbrugskommissionen forejendommens anvendelse til naturformål ogfor offentlighedens adgang til arealerne somdokumentation for, at reglerne om offentlig-hedens adgang mv. er iagttaget, og

4) at afhænde ejendommen efter lovens regler,hvis den ikke længere anvendes i overens-stemmelse med retningslinjerne, jf. lovens §24, stk. 1, nr. 3.

Stk. 4. Erhververen skal efter anmodning frajordbrugskommissionen indsende oplysning omanvendelse mv. af et erhvervet areal inden 4 ugerefter modtagelsen af anmodningen.

Fortrinsstilling til suppleringsjord

§ 23. Fortrinsstilling til suppleringsjord efterreglerne i lovens §§ 31 og 32, jf. lovens § 12, stk.2, og § 29, stk. 2, kan kun gøres gældende i for-bindelse med erhvervelse, hvorved ansøgeren(den primære erhverver) og dennes børn under18 år ved erhvervelsen vil blive ejer eller med-ejer af mere end 150 ha med landbrugspligt, jf.dog bekendtgørelsens § 26 om undtagelsesbe-stemmelserne i lovens § 33 og nedenfor stk. 2, 3



27

og 7. Ved opgørelsen af areal medregnes ikkefradragsarealer, jf. lovens § 10, stk. 5.

Stk. 2. Betingelserne i lovens § 32, stk. 1, nr. 1-3, om arealgrænse og beboelsesbygning mv. skalvære opfyldt på det tidspunkt, hvor den primæreerhverver har indgået købsaftale.

Stk. 3. Opgørelsen af arbejdsbehovet i lovens §32, stk. 2, nr. 4, skal ske på grundlag af de norm-timesatser, der er fastsat i bilag 2 til bekendtgø-relse nr. 1441 af 15. december 2009 om statsga-ranti for lån til yngre jordbrugere m.v.

Stk. 4. Fortrinsstilling kan kun gøres gældendeover for 40 pct. af de arealer, der søges erhvervetaf den primære erhverver, jf. lovens § 31, stk. 3.Det er endvidere en betingelse, at arealerne udendispensation i henhold til lovens § 29, stk. 5, kansammenlægges med en landbrugsejendom, hvisejer har fremsat ønske om suppleringsjord, jf.reglerne i lovens §§ 31 og 32.

Stk. 5. Reglerne om fortrinsstilling gælder ikkei situationer, hvor den primære erhverver i forve-jen er lovlig ejer af de ejendomme, der indgår ijordomlægningen. Reglerne gælder heller ikke isituationer, hvor den primære erhverver i forve-jen som den person, der opfylder kravene i lo-vens § 16, stk. 2, (ankermanden), eller som denperson, der opfylder kravene i lovens § 20, stk.1, (landmanden i selskabet), er lovlig medejer afde ejendomme, der indgår i jordomlægningen.

Stk. 6. Ved erhvervelse af en anpart i en land-brugsejendom efter reglerne i lovens § 16, hvor-ved den primære erhverver og dennes børn under18 år efter erhvervelsen vil blive ejer eller med-ejer af mere end en landbrugsejendom, gælderreglerne om fortrinsstilling til suppleringsjordkun i de situationer, hvor den pågældende somankermand selv skal opfylde lovens erhvervel-sesbetingelser.

Stk. 7. Ved erhvervelse af areal til suppleringaf en landbrugsejendom, der ejes i sameje af fle-re personer efter reglerne i lovens § 16 eller af etselskab efter lovens § 20, gælder reglerne omfortrinsstilling til suppleringsjord kun, hvis an-kermanden, jf. lovens § 16, eller landmanden i etselskab, jf. lovens § 20, samt eventuelle børn un-der 18 år vil blive ejer eller medejer af mere end150 ha med landbrugspligt, jf. dog bekendtgørel-sens § 26.

Stk. 8. Hvis der fremsættes ønske om fortrins-stilling til supplering af en landbrugsejendom,der ejes i sameje af flere personer efter reglernei lovens § 16 eller af et selskab efter lovens § 20,

kan reglerne om fortrinsstilling til supplerings-jord kun bringes i anvendelse, hvis ankerman-den, jf. lovens § 16, eller landmanden i selskabet,jf. lovens § 20, ikke vil blive ejer eller medejer afmere end 70 ha med landbrugspligt.

Stk. 9. Reglerne om fortrinsstilling gælder ikkeved erhvervelse efter lovens § 13 (lovlig ejet be-drift), § 14 (arv), § 15 (familiehandel), § 21, nr.1, 2 og 4 (visse selskabserhvervelser), § 22 (of-fentlige myndigheder) og § 23 (vandforsynings-anlæg). Reglerne om fortrinsstilling gælder hel-ler ikke ved erhvervelse efter lovens § 24 (fonde,foreninger eller andre juridiske personer), nårder er tale om de i § 21, stk. 1 og 2, nævnte are-aler.

§ 24. Uddannelseskravet i lovens § 32, stk. 2,nr. 2, er opfyldt, når den pågældende1) har gennemgået en jordbrugsuddannelse til

driftsleder (grønt bevis), produktionsleder,udvidet driftsleder (grønt diplom, virksom-hedsleder) eller agrarøkonom, eller har er-hvervet gartnerfagets grønne bevis,

2) har gennemgået uddannelse som jordbrugs-tekniker, jordbrugsteknolog, landbrugstek-niker, gartneritekniker, skovtekniker ellerskovbrugsingeniør,

3) har gennemgået uddannelse som agronom,jordbrugsøkonom, hortonom eller forstkan-didat eller en bacheloruddannelse inden fordisse uddannelser,

4) selvstændigt og aktivt som lovlig ejer ellerforpagter i mindst 4 år inden for de sidste 10år, heraf mindst 2 år her i landet, har dreveten jordbrugsbedrift med et dyrket areal påmindst 30 ha eller med et arbejdsbehov påmindst 900 timer årligt opgjort efter denormtimesatser, der er fastsat i bilag 2 til be-kendtgørelsen om statsgaranti for lån til yng-re jordbrugere m.v.,

5) har gennemført et godkendt landbrugs- ellergartneriskolekursus på mindst 5 måneder el-ler et grundskolekursus på mindst 3 månederog desuden i mindst 3 år inden for de sidste10 år, heraf mindst 2 år her i landet, aktivthar drevet en jordbrugsbedrift som omhand-let i nr. 4, eller

6) har gennemgået en uddannelse som faglærtlandmand og i perioden før eller efter uddan-nelsen har været beskæftiget som arbejdsta-ger ved praktisk jordbrug i mindst 4 år indenfor de sidste 10 år, heraf mindst 2 år her ilandet.



28

Stk. 2. Uddannelseskravet om grønt bevis mv.kan endvidere opfyldes ved uddannelser, derindtil den 1. januar 1992 var fastsat af jordbru-gets erhvervsorganisationer, henholdsvis den afDe danske Landboforeninger og Dansk Familie-landbrug fastlagte landmandsuddannelse og denaf Dansk Erhvervsgartnerforening fastlagte gart-neruddannelse.

Stk. 3. Kravene i stk. 1, nr. 4 og 5, kan tilligeopfyldes af en deltager i et selskab, der har ejeten landbrugsejendom i medfør af lovens bestem-melser herom, hvis den pågældende som ejer afaktier eller anparter, der repræsenterer den be-stemmende indflydelse i selskabet, har foreståetdriften af ejendommen for selskabet.

Stk. 4. Jordbrugskommissionen kan efter enkonkret vurdering godkende uddannelser gen-nemført i udlandet, hvis disse uddannelser efterderes indhold må betragtes som ligeværdige medde i stk. 1, nr. 1-3, 5 og 6, nævnte uddannelser. Itvivlstilfælde skal der ske forelæggelse for Vi-denskabsministeriets Styrelse for InternationalUddannelse. Det i stk. 1, nr. 4-6, nævnte krav ommindst 2 års beskæftigelse ved jordbrug her ilandet kan efter en konkret vurdering erstattes af2 års beskæftigelse i et andet land.

Stk. 5. En person, der er medejer af en land-brugsejendom, kan opnå godkendelse af uddan-nelseskravene i stk. 1, nr. 4, hvis den pågældendehar deltaget aktivt i driften af ejendommen ellerbedriften i et omfang, der i forhold til ejendom-mens eller bedriftens størrelse og antallet afmedejere svarer til kravene i stk. 1, nr. 4.

Stk. 6. En person, der i medfør af lovens § 26,stk. 2, driver sin bedrift i fællesskab sammenmed en eller flere andre ejere eller forpagtere aflandbrugsejendomme, kan opnå godkendelse afuddannelseskravene i stk. 1, nr. 4, hvis den jord-brugsbedrift, vedkommende har indskudt i fæl-lesskabet, har et dyrket areal på mindst 30 ha el-ler har et arbejdsbehov på mindst 900 timer årligtopgjort efter de normtimesatser, der er fastsat ibilag 2 til bekendtgørelsen om statsgaranti forlån til yngre jordbrugere m.v. Uddannelseskra-vet kan også opfyldes, hvis det kan dokumente-res, at vedkommende har arbejdet mindst 900 ti-mer årligt på den samlede bedrift, jf. bilag 2 i be-kendtgørelsen om statsgaranti for lån til yngrejordbrugere m.v.

Stk. 7. En person, der har erhvervet en land-brugsejendom inden 1. september 2004, vil ind-til den 31. august 2014 opfylde uddannelseskra-

vet, når den pågældende selvstændigt som ejereller forpagter i mindst 4 år inden for de sidste 10år, herunder mindst 2 år her i landet, har dreveten jordbrugsbedrift med et dyrket areal påmindst 15 ha.

Stk. 8. En person, der inden 1. september 2004har fået udstedt en uddannelsesattest, vil indtilden 31. august 2014 opfylde uddannelseskravetefter samme regler.

§ 25. Kravet i lovens § 32, stk. 2, nr. 1, om, atden pågældende selv skal drive sin eller sinelandbrugsejendomme, indebærer, at den pågæl-dende skal drive sin eller sine landbrugsejen-domme for egen regning og risiko, når ejendom-men anvendes til jordbrugsmæssige formål. Det-te krav er ikke opfyldt, hvis der er bortforpagtetarealer fra ejendommen.

Stk. 2. Kravet om egen drift er opfyldt, når are-alerne drives i overensstemmelse med reglerne ilov om drift af landbrugsjorder.

Stk. 3. Kravet om egen drift er opfyldt, hvisejendommen er bortforpagtet til et selskab, deropfylder betingelserne i lovens § 20, og hvor an-søgeren er landmand i selskabet.

Stk. 4. Kravet om egen drift er opfyldt, hvisden pågældende driver sin eller sine landbrugs-ejendomme i fællesskab med andre landbrugereefter lovens § 26, stk. 2.

§ 26. Efter lovens § 33, stk. 1, kan en ho-vedejendom, som altid skal være forsynet meden beboelsesbygning, suppleres op til 150 haeksklusive fradragsarealer, uden at reglerne omfortrinsstilling til suppleringsjord skal bringes ianvendelse. Hovedejendommen kan enten væreden landbrugsejendom, hvor erhververen har sinbopæl eller den landbrugsejendom, hvor den væ-sentligste del af produktionen foregår. Dettegælder også for en landbrugsejendom, der ejes isameje efter reglerne i lovens § 16 eller i sel-skabsform efter lovens § 20, idet bopælsejen-dommen i denne situation er den ejendom, hvorankermanden eller landmanden i selskabet harsin bopæl.

Stk. 2. Betingelserne for supplering af en ho-vedejendom skal være opfyldt på det tidspunkt,hvor der er indgået bindende aftale om køb afsuppleringsjord.

Stk. 3. En person, der har fast bopæl på sin æg-tefælles eller samlevers landbrugsejendom, kansom udgangspunkt selv vælge, hvilken ejendom



29

med beboelsesbygning, der skal være ho-vedejendommen, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. I situationer, hvor erhververen ejer flerelandbrugsejendomme med beboelsesbygning,træffer jordbrugskommissionen afgørelse om,hvilken landbrugsejendom, der er hovedejen-dommen. Jordbrugskommissionen skal normaltimødekomme erhververens ønske om hvilkenejendom, der skal være hovedejendommen, jf.stk. 1 og 3, medmindre særlige forhold talerimod det. Tilsvarende gælder i situationer, hvorerhververen er ejer eller medejer af flere land-brugsejendomme med beboelsesbygning, oghvor en eller flere af ejendommene ejes i samejeeller i selskabsform. Hvis en landbrugsejendomtidligere er suppleret efter reglerne for ho-vedejendomme, kan der kun i særlige tilfældeudpeges en anden hovedejendom.

Stk. 5. Ved erhvervelse af adkomst på yderli-gere landbrugsejendomme med henblik på sam-menlægning efter lovens § 29 med ejerens ho-vedejendom, jf. lovens § 33, stk. 1, skal jord-brugskommissionen behandle sagen efter regler-ne om supplering af en hovedejendom, jf. oven-for stk. 1-4. En tilladelse skal betinges af, at sam-menlægningen er gennemført inden en frist påhøjst 1 år. Det samme gælder, hvis det kun er endel af ejendommen, der overføres til hovedejen-dommen. Hvis ejeren ønsker at beholde restejen-dommen som en selvstændig landbrugsejendom,skal det undersøges, om der er naboer, der øn-sker at gøre fortrinsstilling gældende til restejen-dommen. Hvis landbrugspligten ophæves på re-stejendommen, eller restejendommen ønskes af-hændet, skal dette ske inden en frist på højst 1 år.

Stk. 6. Bestemmelsen i lovens § 33, stk. 2, gæl-der alle jordomlægninger, der sker i forbindelsemed afståelse af jord til offentlige anlæg mv. vedjordfordeling eller ekspropriation, uanset omden pågældende ejendom afstår jord til offentli-ge anlæg mv.

Stk. 7. Bestemmelsen i lovens § 33, stk. 3, gæl-der ved erhvervelse af arealer som kompensationfor arealer af nogenlunde samme størrelse, uan-set bonitet, der inddrages til etablering af vådeenge eller genopretning af vådområder med hen-blik på gennemførelse af Vandmiljøplan II, jf.Miljøministeriets cirkulære nr. 132 af 15. juli1998 om regionplanlægning og landzoneadmini-stration for lavbundsarealer, der er potentielt eg-nede som vådområder, eller som pålægges for-bud mod tilførsel af gødning med henblik på be-

skyttelse af drikkevand i overensstemmelse meden indsatsplan. Tilsvarende gælder for projektertil gennemførelse af Vandmiljøplan III og forarealer, der erhverves til erstatning for arealer,der inddrages til statslige eller kommunale mil-jø- og naturprojekter, med det formål at gennem-føre EU’s vandrammedirektiv eller Natura 2000direktiver, jf. miljømålsloven. Reglerne gælderdog ikke, hvis der er tale om fradragsarealer, jf.lovens § 10, stk. 5. Det er en forudsætning, atarealerne er omfattet af bestemmelser, der varigteller i en periode på mindst 20 år hindrer tilførselaf gødning, og at erhvervelsen sker inden 8 år ef-ter inddragelsen af jorderne til de nævnte formål.

Stk. 8. Reglerne om fortrinsstilling til supple-ringsjord finder heller ikke anvendelse ved jord-omlægninger, hvor to eller flere landbrugsbe-drifter afgiver og modtager arealer af nogenlun-de samme størrelse og bonitet. Dette gælder tilli-ge, hvor de omfattede arealer består af hele ellerdele af landbrugsejendomme.

Stk. 9. Bestemmelserne om fortrinsstilling tilsuppleringsjord finder ikke anvendelse ved sup-plering af en landbrugsejendom, der ejes af enoffentlig myndighed, et vandforsyningsanlæg el-ler en juridisk person, jf. bekendtgørelsens § 23,stk. 9.

§ 27. Jordbrugskommissionen kan bestemme,at der ikke skal foretages undersøgelse af, omder er ønsker om fortrinsstilling til supplerings-jord, hvis kommissionen finder, at der er tale om1) en ubetydelig overskridelse af arealgrænsen

på 150 ha, jf. lovens §§ 31 og 33,2) supplering af en landbrugsejendom med et

ubetydeligt areal,3) erhvervelse af en landbrugsejendom, hvor

der kun vil kunne gøres fortrinsstilling gæl-dende til et ubetydeligt areal,

4) mindre forskelle i arealstørrelse og bonitetved jordomlægninger, der omfattes af be-stemmelserne i bekendtgørelsens § 26, stk.8,

5) særlige lokale forhold, herunder lokalplanog lignende, der kan begrunde, at der ikke erejere af nærliggende ejendomme, der kangøre krav på en fortrinsstilling til supple-ringsjord, eller

6) særlige forhold, der kan begrunde, at der dis-penseres fra reglerne i lovens § 12 efter lo-vens § 17.

Stk. 2. Ved erhvervelse af adkomst på en land-brugsejendom med henblik på afhændelse af en



30

eller flere af erhververens andre landbrugsejen-domme gælder reglerne om fortrinsstilling, nårarealet af de landbrugsejendomme, som erhver-veren og dennes børn under 18 år herefter vilvære ejer eller medejer af, overstiger 150 ha,eksklusive fradragsarealer.

Stk. 3. Ved erhvervelse af adkomst på en land-brugsejendom, hvor erhververen har afhændeten del af den erhvervede landbrugsejendom elleren del af erhververens andre landbrugsejendom-me, gælder reglerne om fortrinsstilling, når area-let af de landbrugsejendomme, som erhververenog dennes børn under 18 år herefter vil være ejereller medejer af, overstiger 150 ha, eksklusivefradragsarealer.

§ 28. Undersøgelse af, om ejere af nærliggen-de landbrugsejendomme, der opfylder betingel-serne i lovens §§ 31 og 32, ønsker fortrinsstillingtil suppleringsjord, skal ske ved, at jordbrugs-kommissionen på ansøgerens bekostning foreta-ger offentlig bekendtgørelse i en eller flere loka-le aviser. Jordbrugskommissionen foretager end-videre offentlig bekendtgørelse på statsforvalt-ningernes hjemmeside (www.statsforvalt-ning.dk/suppleringsjord). Ejere, der ønsker for-trinsstilling, skal afgive oplysninger og ønskerom køb af suppleringsjord på et særligt skema(naboerklæring), der kan hentes på FødevareEr-hvervs hjemmeside (www.ferv.fvm.dk ellerwww.landbrugsloven.dk), eller som kan fås vedhenvendelse til FødevareErhverv. Ved annonce-ring om suppleringsjord skal naboerklæring omfortrinsstilling være modtaget hos jordbrugs-kommissionen senest 4 uger efter annoncerings-tidspunktet. Jordbrugskommissionen afgør udfra de afgivne oplysninger, om de pågældende erberettigede til en fortrinsstilling, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Ved sager om jordfordeling, der be-handles efter reglerne i jordfordelingsloven (lovnr. 535 af 24. juni 2005 med senere ændringer),og som ikke omfattes af undtagelsen i § 33, stk.2, i lov om landbrugsejendomme, jf. bekendtgø-relsens § 26, stk. 6, skal det i forbindelse medjordfordelingsplanlægningen undersøges vedannoncering i en eller flere lokale aviser, om eje-re af landbrugsejendomme, der opfylder betin-gelserne i lovens §§ 31 og 32 ønsker at gøre for-trinsstilling gældende til suppleringsjord. Ejere,der ønsker fortrinsstilling til suppleringsjord,skal skriftligt fremsætte anmodning herom, derskal være modtaget hos planlæggeren senest 4uger efter annonceringstidspunktet. Anmodnin-

ger, der inden for 4 ugers-fristen modtages hosjordbrugskommissionen, betragtes dog også sommodtaget inden fristens udløb. Bestemmelsengælder såvel for ejere af landbrugsejendommeinden for planområdet som uden for planområ-det.

Stk. 3. Hvis en naboerklæring, der er indkom-met rettidigt til jordbrugskommissionen, ikke in-deholder tilstrækkelige oplysninger til vurderingaf, om den pågældende nabo opfylder betingel-serne for at opnå fortrinsstilling, skal jordbrugs-kommissionen fastsætte en frist på højst 4 ugertil fremsendelse af fornøden dokumentation.

Stk. 4. Hvis den i stk. 3 omhandlede dokumen-tation ikke er modtaget hos jordbrugskommissi-onen inden den fastsatte frist, kan den pågælden-de nabo ikke opnå fortrinsstilling til supplerings-jord.

§ 29. Når jordbrugskommissionen finder, at eneller flere naboer, der har anmodet om fortrins-stilling til suppleringsjord, opfylder betingelser-ne for at opnå fortrinsstilling, meddeler jord-brugskommissionen den primære ansøger afslagpå det ansøgte. Har den primære erhverver ind-gået endelig aftale om køb af jorderne, meddelerkommissionen tillige påbud om afhændelse afjorderne inden en frist på mindst 6 måneder.Samtidig meddeler jordbrugskommissionen sa-gens parter en frist på 4 uger til at træffe aftaleom afhændelse af jord til de fortrinsberettigedenaboer og til at give oplysning om, hvorvidt derer indgået aftale om afhændelse af supplerings-jorder, jf. stk. 5. Hvis der ikke har kunnet opnåsenighed mellem parterne om pris mv., skal de in-den udløbet af 4-ugers fristen fremkomme medoplysninger om, hvad de hver især mener, prisenbør være samt begrundelse herfor. Endvidereskal den primære erhverver oplyse og dokumen-tere handelsprisen for jorden med eventuellebygninger inden udløbet af 4-ugers fristen. Par-terne kan eventuelt tillige give oplysninger omsammenlignelige ejendomshandler, der i den se-nere tid er sket inden for det pågældende områ-de. Jordbrugskommissionen skal herefter fast-sætte prisen og eventuelt tillige afgrænsningenaf arealet, jf. stk. 8.

Stk. 2. Er der flere ansøgere, der opfylder be-tingelserne for en fortrinsstilling til supplerings-jord, anses de for at være ligeberettigede.

Stk. 3. Jordbrugskommissionen kan bestem-me, at ønsker om suppleringsjord ikke imøde-kommes, uanset om betingelserne for fortrins-



31

stilling er opfyldt, hvis den fortrinsberettigedekun ville kunne få fortrinsstilling til et ubetyde-ligt areal.

Stk. 4. Fortrinsstillingen bortfalder, hvis denprimære erhverver og dennes børn under 18 årikke længere overskrider arealgrænsen på 150ha, jf. lovens §§ 31 og 33, f.eks. ved frasalg afjorder. Det samme gælder, hvis en nabo, der haropnået fortrinsstilling, erhverver jord fra andenejendom, hvorved arealgrænsen på 70 ha over-skrides.

Stk. 5. Fortrinsstillingen bortfalder ligeledes,hvis den fortrinsberettigede ikke inden udløbetaf den fastsatte frist på 4 uger, jf. stk. 1, har ind-sendt dokumentation til jordbrugskommissionenfor, at der er indgået aftale om køb af supple-ringsjord, eller har fremsendt oplysninger om,hvad vedkommende mener prisen bør være, såjordbrugskommissionen kan fastsætte pris mv.Jordbrugskommissionen kan dog beslutte, at for-trinsstillingen kan opretholdes, hvis ganske sær-lige forhold taler for det, jf. tillige stk. 8. Hvisden primære ansøger ikke er fremkommet medoplysninger, træffer jordbrugskommissionen af-gørelse på det foreliggende grundlag.

Stk. 6. I situationer, hvor parterne ikke harkunnet blive enige om pris eller afgrænsning forsuppleringsjorden, træffer jordbrugskommissio-nen afgørelse om den pris, der skal være afgø-rende for at bevare en fortrinsstilling, eller omafgrænsningen af suppleringsjorden. Kommissi-onen meddeler parterne en ny frist på 4 uger, in-den for hvilken parterne selv skal forhandle sigtil enighed om handelsvilkårene og give under-retning herom til kommissionen. Samtidig her-med meddeler kommissionen den eller de for-trinsberettigede en frist til at stille sikkerhed forbetaling af den fastsatte pris for suppleringsjor-den, således at bankgaranti eller lignende sikker-hed skal være modtaget hos jordbrugskommissi-onen senest 2 uger efter udløbet af den nævntefrist på 4 uger. Hvis parterne har truffet bindendeaftale om køb af jorderne, skal der dog ikkefremsendes sikkerhedsstillelse til jordbrugskom-missionen. Sikkerhedsstillelsen skal svare til denfastsatte pris, og den skal være gældende imindst 1 år, idet den dog kan frigives af jord-brugskommissionen på et tidligere tidspunkt,f.eks. i forbindelse med, at der er indgået aftaleom køb af jorderne.

Stk. 7. Hvis en fortrinsberettiget ikke vil betaleden af jordbrugskommissionen fastsatte pris for

suppleringsjorden eller ikke har fremsendt sik-kerhedsstillelse til jordbrugskommissionen in-den den fastsatte frist, bortfalder fortrinsstillin-gen, jf. dog stk. 8.

Stk. 8. Hvis jordbrugskommissionens afgørel-se om fortrinsstilling, jf. stk. 1 og 5, påklages,suspenderes 4 ugers-fristen i stk. 1, idet der somudgangspunkt løber en ny frist på 4 uger framodtagelsen af FødevareErhvervs afgørelse iklagesagen, jf. § 15 i bekendtgørelsen om jord-brugskommissioner mv. Tilsvarende gælder,hvis kommissionens afgørelse efter stk. 6, jf. stk.7, påklages. Et eventuelt meddelt påbud om af-hændelse suspenderes også, mens klagesagenbehandles. Er der stillet bankgaranti eller lignen-de sikkerhed, jf. stk. 6, 3. pkt., bortfalder forplig-telsen til at opretholde denne.

Stk. 9. Hvis det areal, som den fortrinsberetti-gede har gjort sin fortrinsstilling gældende over-for, bliver solgt til anden side, skal den fortrins-berettigede have mulighed for at fremsætte et nytønske om erhvervelse af et andet areal, såfremtden primære erhverver og dennes børn under 18år efter frasalget fortsat overskrider arealgræn-sen på 150 ha, og den fortrinsberettigede fortsatopfylder betingelserne for fortrinsstilling.

Stk. 10. Ved ejerskifte af en landbrugsejen-dom, der ejes af en jordbruger, der har opnåetfortrinsstilling til suppleringsjord, kan den nyeejer indtræde som fortrinsberettiget, hvis dennye ejer også opfylder betingelserne for fortrins-stilling og accepterer de afgørelser om pris ogbeliggenhed mv., som jordbrugskommissionenhar truffet. Jordbrugskommissionen kan fastsæt-te en frist for fremsendelse af erklæring.

§ 30. En ejer af en landbrugsejendom, hvorpåder i medfør af den tidligere landbrugslov, jf.lovbekendtgørelse nr. 598 af 15. juli 1999, ertinglyst deklaration om hvilende fortrinsstilling,kan få deklarationen ophævet uden tilladelse fraden påtaleberettigede.

Frikøbte ejendomme og familieejendomme

§ 31. Som følge af ophævelse af den hidtidigeregel i lovens § 19 slettes1) notering i tingbogen om, at en landbrugs-

ejendom er frikøbt i henhold til § 11, stk. 1,sidste pkt., i lov nr. 291 af 31. marts 1949 omlandbrugsejendomme, og

2) notering i matriklen og tingbogen om, at enlandbrugsejendom er noteret som en fami-



32

lieejendom i henhold til § 17, stk. 3, i lov nr.114 af 4. april 1967 om landbrugsejendom-me.

Stk. 2. Sletning af de pågældende noteringervil ske på FødevareErhvervs foranledning.

Ansøgninger generelt

§ 32. Ansøgning efter lov om landbrugsejen-domme skal indeholde:1) Angivelse af, hvilke betingelser i lov om

landbrugsejendomme, der ikke er opfyldt,og oplysning om særlige forhold, der kan be-grunde en tilladelse. Hvis der er tale om er-hvervelse af en landbrugsejendom, skal deterklæringsskema anvendes, som vedrørerden pågældende erhvervelsessituation, jf.skemaerne på FødevareErhvervs hjemmesi-de (www.ferv.fvm.dk eller www.landbrugs-loven.dk).

2) Oplysning om ejendommens adresse, matri-kelbetegnelse og samlede areal, f.eks. ejen-domsattest fra kommunen eller matrikelud-skrift fra Kort- og Matrikelstyrelsen.

3) Oplysning om ejerens navn, personnummerog adresse og tilsvarende oplysninger om eneventuel køber eller forpagter.

4) Oversigtskort, der viser de berørte ejendom-me og arealer, jf. § 7 i bekendtgørelsen om

landinspektørerklæringer i henhold til lovom landbrugsejendomme. Dette gælder dogikke ved ansøgning om dispensation fra per-sonlige betingelser som f.eks. bopælskravmv.

5) Oplysning om, hvorvidt dele af ejendommenligger i byzone eller sommerhusområde.

6) Oplysning om fradragsarealer efter lovens §10, stk. 5, jf. § 6 i bekendtgørelse om landin-spektørerklæringer i henhold til lov om land-brugsejendomme, hvis ansøgningen vedrø-rer dispositioner, hvor der er behov for, atder kan ske fradrag af arealer.

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 33. Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 7-8, § 11, §§ 13-19, § 20, stk. 2-5, § 21 og § 22straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridi-ske personer) strafansvar efter reglerne i straffe-lovens 5. kapitel.

§ 34. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1.april 2010.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1038 af 24. oktober2008 om reglerne i lov om landbrugsejendommeophæves.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 26. marts 2010

HANS S. CHRISTENSEN

/ Kurt Vagner Jensen


Jordbrugskommissioner mv.

33


Fødevaremin.FødevareErhverv, j.nr. 3101-X-10-5381

AH003805


Bekendtgørelse om jordbrugskommissioner mv.

I medfør af § 4, stk. 2, § 34, stk. 4, § 35, stk. 2,§ 36, § 38, stk. 2, og § 45, stk. 3, i lov om land-brugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1202af 9. oktober 2007 og efter bemyndigelse fra mi-nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri fast-sættes:

Jordbrugskommissioner og opgaver udført af Kort- og Matrikelstyrelsen

§ 1. Til varetagelsen af opgaver i henhold tillov om landbrugsejendomme udpeger direktørenfor FødevareErhverv jordbrugskommissioner.

Stk. 2. Jordbrugskommissionerne udøver befø-jelserne efter lov om landbrugsejendomme medundtagelse af beføjelserne i stk. 3-4 og i § 4.Jordbrugskommissionerne varetager herudover isamarbejde med FødevareErhverv efter nærme-re fastsatte regler de jordbrugsmæssige interes-ser i den regionale udviklingsplanlægning samtkommune- og lokalplanlægningen. Jordbrugs-kommissionerne eller enkelte medlemmer kanendvidere være tillagt opgaver efter anden lov-givning.

Stk. 3. FødevareErhverv træffer i sager om sel-skabers erhvervelse af landbrugsejendomme af-gørelse efter lovens § 20 eller regler fastsat imedfør heraf, jf. bekendtgørelse om reglerne ilov om landbrugsejendomme. Dog træffer jord-brugskommissionerne afgørelse om, hvorvidtbetingelserne i lovens § 20, stk. 1, nr. 1 eller 2, eropfyldt.

Stk. 4. FødevareErhverv træffer endvidere af-gørelse i sager om forhåndsgodkendelse af fon-de, foreninger eller andre juridiske personer ioverensstemmelse med regler, der er fastsat i

medfør af lovens § 24, stk. 6, jf. bekendtgørelseom reglerne i lov om landbrugsejendomme.

Stk. 5. Jordbrugskommissionerne kan herud-over i lighed med FødevareErhverv udøve befø-jelserne efter § 39, stk. 1, § 40, stk. 1 og 2, § 41,stk. 1 og 2, § 42, § 45, stk. 1, §§ 46, 47 og 49 ilov om landbrugsejendomme.

§ 2. Direktøren for FødevareErhverv udpegermedlemmer, herunder formanden, og supplean-ter i overensstemmelse med lovens § 34, stk. 1-3. Jordbrugskommissionerne udpeges for 4 år adgangen, første gang med virkning fra den 1. ja-nuar 2007.

Stk. 2. Formanden og dennes suppleant udpe-ges efter indstilling fra direktøren i den regionalestatsforvaltning, og formandens suppleant skal ilighed med formanden selv, jf. lovens § 34, stk.2, 1. pkt., have bestået juridisk embedseksamen.

Stk. 3. Medlemmer og suppleanter skal væremyndige og have bopæl i den region eller detområde, jf. § 3, hvor jordbrugskommissionenskal behandle sager, jf. dog stk. 4. For så vidt an-går de af § 3, stk. 2 og 3, omfattede jordbrugs-kommissioner skal formanden og dennes supple-ant have bopæl inden for den pågældende region.

Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 3 kan Føde-vareErhverv udpege et gartnerisagkyndigt med-lem, der ikke har bopæl i regionen eller det på-gældende område, jf. § 3, hvis Dansk Gartneriefter lovens § 34, stk. 3, ikke kan indstille etmedlem, der har bopæl i regionen eller det på-gældende område.

Stk. 5. Hvis et medlem eller en suppleant ifunktionsperioden ophører med at opfylde betin-gelserne i stk. 3, fratræder den pågældende.



34

Stk. 6. Hvis et medlem eller en suppleant ifunktionsperioden fratræder, udpeger direktørenfor FødevareErhverv en efterfølger for den reste-rende periode i overensstemmelse med stk. 1-4.

§ 3. For hver region er nedsat en jordbrugs-kommission, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2. I Region Midtjylland er med virkningfra den 1. januar 2007 nedsat to jordbrugskom-missioner med fælles formand og sekretariat, forhenholdsvis den vestlige og østlige del. Jord-brugskommissionen for den vestlige del af Regi-on Midtjylland omfatter følgende kommuner:Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig,Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer og Viborg.Jordbrugskommissionen for den østlige del afRegion Midtjylland omfatter følgende kommu-ner: Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs,Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skander-borg, Syddjurs og Århus.

Stk. 3. I Region Syddanmark er med virkningfra 1. januar 2007 nedsat to jordbrugskommissi-oner med fælles formand og sekretariat, for hen-holdsvis den vestlige og østlige del. Jordbrugs-kommissionen for den vestlige del af RegionSyddanmark omfatter følgende kommuner: Bil-lund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kol-ding, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejleog Aabenraa. Jordbrugskommissionen for denøstlige del af Region Syddanmark omfatter føl-gende kommuner: Assens, Bogense, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart,Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø.

§ 4. Kort- og Matrikelstyrelsen foretager note-ring af landbrugspligt i overensstemmelse medlovens § 4, stk. 1 og 2, og kan træffe afgørelseom at fravige bestemmelserne i lovens § 4, stk.2, jf. lovens § 4, stk. 3.

Stk. 2. Kort- og Matrikelstyrelsen foretager re-gistrering i matriklen af landbrugsejendommeuden beboelsesbygning, jf. lovens § 9, stk. 6, og§ 10.

Forretningsorden for jordbrugskommissionerne

§ 5. Jordbrugskommissionen behandler sagervedrørende landbrugsejendomme i den pågæl-dende kommissions område, jf. § 3, uanset hvoransøgeren har bopæl.

Stk. 2. Hvis sagen vedrører en landbrugsejen-dom, der har eller vil få arealer, der ligger i for-skellige regioner eller områder, jf. § 3, behandlessagen af den jordbrugskommission, der dækker

den region eller det område, hvor landbrugsejen-dommens beboelsesbygning ligger. Hvis der ertale om en bygningsløs landbrugsejendom, jf. lo-vens § 10, behandles sagen af den jordbrugs-kommission, der dækker det område, hvor detstørste areal ligger.

Stk. 3. Hvis sagen vedrører erhvervelse ellerforpagtning af en landbrugsbedrift bestående afflere landbrugsejendomme, og ejendommeneligger i forskellige regioner eller områder, jf. § 3,behandles sagen af jordbrugskommissionen forden region eller det område, hvor erhververen el-ler forpagteren har eller tager fast bopæl.

Stk. 4. I sager efter stk. 2 og 3 skal der indhen-tes en vejledende udtalelse fra den eller de andrejordbrugskommissioner i det omfang, det skøn-nes at være af væsentlig betydning for sagen.

§ 6. Jordbrugskommissionen er beslutnings-dygtig, når alle medlemmer af jordbrugskom-missionen eller suppleanter herfor er til stede, jf.dog stk. 2. I sager vedrørende gartnerier og plan-teskoler mv. skal en gartnerisagkyndig indkal-des, og den gartnerisagkyndige indtræder på ligefod med jordbrugskommissionens øvrige med-lemmer. I tilfælde af et medlems forfald skalsuppleanten være til stede.

Stk. 2. Jordbrugskommissionen kan i enighedbeslutte, at kommissionen, hvor der træffes af-gørelse i sagstyper, der ikke vedrører natur- ogmiljøforhold, er beslutningsdygtig, når mindstformanden og de to medlemmer, som er udpegetefter indstilling fra de stedlige landboforeningerog familiebrugsforeninger under Landbrug &Fødevarer, er til stede.

Stk. 3. Formanden kan undtagelsesvis udpegeen midlertidig suppleant, hvis både et medlem ogdettes suppleant forbigående er uden mulighedfor at deltage i jordbrugskommissionens arbejde,herunder i tilfælde af inhabilitet. Den midlertidi-ge suppleant skal være myndig og have bopæl iden region eller det område, jf. § 3, hvor jord-brugskommissionen skal behandle sager, jf. dog§ 2, stk.4.

Stk. 4. Direktøren for statsforvaltningen kanundtagelsesvis udpege en midlertidig suppleantfor formanden, hvis denne og dennes suppleantforbigående er uden mulighed for at deltage ijordbrugskommissionens arbejde, herunder i til-fælde af inhabilitet. Den midlertidige suppleantskal udpeges blandt de øvrige formænd eller dis-ses suppleanter for jordbrugskommissionerne.



35

Stk. 5. Jordbrugskommissionen træffer afgø-relse ved stemmeflerhed. I tilfælde af stemme-lighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 6. Jordbrugskommissionen kan i enighedbemyndige formanden eller et medlem til attræffe afgørelse i nærmere angivne sagstyper.Formanden træffer afgørelse om spørgsmål ved-rørende overholdelse af bestemmelserne i stk. 1-3 og 5 og om spørgsmål vedrørende forvalt-ningsretlige regler.

§ 7. Statsforvaltningerne yder jordbrugskom-missionerne sekretariatsmæssig bistand og af-holder de med jordbrugskommissionernes virkeforbundne omkostninger. Sekretariatet forbere-der sagerne, herunder foretager eventuel besigti-gelse, og forelægger dem med indstilling forjordbrugskommissionen, som meddeler sekreta-riatet sin afgørelse. Sekretariatet udfærdiger for-nødne skrivelser herom.

Stk. 2. Jordbrugskommissionen kan i enighedbemyndige sekretariatet til at træffe afgørelse isager inden for rammer fastsat af jordbrugskom-missionen.

§ 8. Formanden indkalder jordbrugskommissi-onen til møde, normalt med et varsel på mindst14 dage. Ethvert medlem kan kræve et møde ind-kaldt.

Stk. 2. Formanden kan stille forslag om, at ensag afgøres i overensstemmelse med et samtidigfremsendt udkast til en afgørelse af sagen udenafholdelse af møde. Et medlem kan dog kræve etmøde til behandling af sagen.

§ 9. Jordbrugskommissionen bestemmer, omen sag skal behandles mundtligt med deltagelseaf sagens parter, samt om der skal foretages be-sigtigelse, evt. ved et enkelt medlem, jf. § 6, stk. 5.

§ 10. Jordbrugskommissionen kan beslutte, atmøderne er lukkede, jf. § 6, stk. 5. Dog har sup-pleanterne og repræsentanter for sekretariatetadgang til at overvære møderne.

Stk. 2. Deltagerne har tavshedspligt med hen-syn til det under møderne passerede.

Kontrol og tilsyn

§ 11. Jordbrugskommissionen og FødevareEr-hverv kan kontrollere erklæringer eller oplysnin-ger mv. afgivet i henhold til lov om landbrugs-

ejendomme, herunder til brug ved tinglysning afadkomst på en landbrugsejendom eller indgåelseaf en forpagtningsaftale.

§ 12. FødevareErhverv kan i overensstemmel-se med lovens § 36, stk. 1, og § 37 meddele jord-brugskommissionerne generelle retningslinjerog instrukser om behandlingen og afgørelser isager efter lov om landbrugsejendomme, herun-der i hvilket omfang FødevareErhverv skal un-derrettes om de behandlede sager og om indbe-retning af afgørelser og statistiske oplysninger.

§ 13. FødevareErhverv fører tilsyn med jord-brugskommissionernes virksomhed.

Stk. 2. FødevareErhverv kan meddele jord-brugskommissionerne generelle retningslinjermed henblik på tilsyn og kontrol med admini-strationen af loven, herunder varetagelsen afkontrolopgaver med overholdelse af loven ogindberetning herom.

§ 14. FødevareErhverv kan i særlige tilfældebeslutte at overtage kompetencen til at træffe af-gørelse i sagstyper eller i enkeltsager, som er afstørre betydning eller af principiel karakter.

Klageadgang

§ 15. Jordbrugskommissionens afgørelser ef-ter lov om landbrugsejendomme kan påklages tilFødevareErhverv for så vidt angår retligespørgsmål af enhver, der må antages at have envæsentlig individuel interesse i sagens udfald.Klagen indgives gennem jordbrugskommissio-nen og skal være jordbrugskommissionen i hæn-de senest 4 uger efter modtagelsen af den afgø-relse, der ønskes påklaget. Jordbrugskommissio-nens afgørelser kan for så vidt angår skønnetikke påklages. Tilsvarende gælder ved afgørel-ser om prisfastsættelse efter lovens § 32, stk. 2,nr. 3.

Stk. 2. Jordbrugskommissionen kan genoptageen sag, efter at der er indgivet klage.

Stk. 3. Afgørelser truffet af FødevareErhvervkan ikke påklages, jf. reglerne i bekendtgørelseom FødevareErhvervs opgaver og beføjelser.

Stk. 4. Afgørelser truffet af Kort- og Matrikel-styrelsen, jf. § 4, kan ikke indbringes for andenadministrativ myndighed.



36

Ikrafttrædelsesbestemmelser


Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 147 af 24. februar2009 om jordbrugskommissioner mv. ophæves.


HANS S. CHRISTENSEN



Tinglysning

37



AH003803


Bekendtgørelse om dokumentation og tinglysning mv. af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme

I medfør af § 37, § 38, stk. 2, og § 43, stk. 4, ilov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgø-relse nr. 1202 af 9. oktober 2007, som ændretved lov nr. 243 af 22. marts 2010, og efter for-handling med justitsministeren og miljøministe-ren fastsættes efter bemyndigelse fra ministerenfor fødevarer, landbrug og fiskeri:

§ 1. For at et dokument om adkomst på enlandbrugsejendom, der helt eller delvist ligger ilandzone i henhold til lov om planlægning, ellerpå en anpart i en sådan ejendom, skal kunne ting-lyses, skal der over for Tinglysningsretten enten1) foreligge dokumentation for, at erhververen

har afgivet behørig erklæring til Fødevare-Erhverv, jf. stk. 2, om opfyldelse af betingel-serne i kapitel 7, 9 eller 10 i lov om land-brugsejendomme, eller

2) foreligge tilladelse til erhvervelsen efter reg-lerne i lov om landbrugsejendomme.

Stk. 2. Erklæringen skal afgives på et skema,der kan hentes på FødevareErhvervs hjemmesi-de (www.ferv.fvm.dk eller www.landbrugslo-ven.dk). Skemaet kan også fås ved henvendelsetil FødevareErhverv, Arealkontoret (tlf. 33 95 8201). Erklæringsskemaet skal være det skema, derer gældende på underskriftsdatoen.

§ 2. Bestemmelserne i § 1 anvendes ikke vedtinglysning af adkomst på en landbrugsejendomi følgende tilfælde:1) Ved erhvervelse fra ægtefælle ved overta-

gelse til hensidden i uskiftet bo, ved delingaf fællesbo eller ved arv. Adkomstdokumen-tet kan tinglyses umiddelbart efter lovens §14, stk. 1, eller § 16, stk. 1. Tinglysningsret-

ten kan kræve dokumentation for ægte-skabsforholdet og for, at arveladeren elleroverdrageren har haft lovlig adkomst påejendommen.

2) Ved offentlige danske myndigheders erhver-velse af en landbrugsejendom i landzone,dog skal adkomstdokumentet ved tinglys-ning af adkomst for Folkekirken være ledsa-get af tilladelse til erhvervelse fra kirkemini-steren, jf. lovens § 22, stk. 2.

§ 3. Ved erhvervelse af en landbrugsejendom,der ligger helt i byzone eller i sommerhusområdei henhold til lov om planlægning, eller erhvervel-se af en anpart af en sådan ejendom kan ad-komstdokumentet tinglyses, hvis det indeholderen erklæring om, at ingen del af ejendommenligger i landzone. Tinglysningsretten kan krævedokumentation for ejendommens zonestatus vederklæring fra kommunalbestyrelsen.

§ 4. En kontrakt mv. om forpagtnings-, leje-eller brugsforhold vedrørende en landbrugsejen-dom eller en del heraf skal for at kunne tinglysesenten1) indeholde en erklæring afgivet af både ejer

og forpagter (lejer eller bruger) om, at kon-trakten er gyldig uden tilladelse efter § 27,stk. 1, og § 28, stk. 1, i lov om landbrugs-ejendomme, eller

2) være ledsaget af en tilladelse efter § 27, stk.2, eller § 28, stk. 2, i lov om landbrugsejen-domme til kontraktens indgåelse.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 anvendes ikkeved tinglysning af kontrakter mv. om anbringel-se af elmaster eller lignende på landbrugsejen-


Tinglysning

38

domme, jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 169 af 8. fe-bruar 2010 om udstykningskravet.

§ 5. Hvis et adkomstdokument eller en kon-trakt om forpagtnings-, leje- eller brugsforhold,der kun gyldigt kan oprettes med tilladelse efterlov om landbrugsejendomme, anmeldes til ting-lysning mere end 4 uger efter aftalens indgåelse,jf. lovens § 40, stk. 1, og den nødvendige tilla-delse ikke medfølger ved anmeldelsen til ting-lysning, afvises dokumentet fra tingbogen, jf.dog stk. 2.

Stk. 2. Et adkomstdokument eller en kontraktom forpagtnings-, leje- eller brugsforhold tingly-ses på anmelderens anmodning med frist i føl-gende tilfælde:1) Når det ved anmeldelsen til tinglysning

godtgøres, at ansøgning om tilladelse til er-hvervelse eller forpagtning mv. er indsendttil jordbrugskommissionen eller Fødevare-

Erhverv inden udløbet af fristen i § 40 i lovom landbrugsejendomme.

2) Når det ved anmeldelsen til tinglysninggodtgøres, at ejendommen inden 4 uger efteroverdragelsen eller forpagtningen mv. erovergået til en ny ejer eller forpagter (lejereller bruger).

3) Når der ved anmeldelsen til tinglysning ved-lægges erklæring om opfyldelse af erhver-velsesbetingelserne, jf. § 1, stk. 2, og det op-lyses, at erklæringen vil blive fremsendt tilFødevareErhverv umiddelbart efter, at do-kumentet er tinglyst med frist til fremskaf-felse af fornøden dokumentation.

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april2010.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 832 af 3. september2009 om dokumentation og tinglysning mv. afdokumenter vedrørende landbrugsejendommeophæves.


HANS S. CHRISTENSEN



Landinspektørerklæringer

39



AH003807


Bekendtgørelse om landinspektørerklæringer i henhold til lov om landbrugsejendomme

I medfør af § 5, stk. 2, § 6, stk. 5, § 29, stk. 5,§ 36, stk. 1, § 37, § 45, stk. 3, og § 50, stk. 3, ilov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgø-relse nr. 1202 af 9. oktober 2007 som ændret vedlov nr. 243 af 22. marts 2010, og efter bemyndi-gelse fra ministeren for fødevarer, landbrug ogfiskeri fastsættes:

§ 1. Denne bekendtgørelse fastlægger regler 1) om den dokumentation, der skal forevises

Kort- og Matrikelstyrelsen ved de forandrin-ger af matrikelregistret, der kan gennemfø-res uden tilladelse efter lov om landbrugs-ejendomme,

2) om attestation af fradragsarealer ved erhver-velse af landbrugsejendomme mv. og

3) om udarbejdelse af oversigtskort.

Landinspektørerklæring

§ 2. De i § 6, stk. 1, jf. dog stk. 2, § 10, stk. 1-4, og § 29, stk. 1, jf. dog stk. 2, i lov om land-brugsejendomme nævnte matrikulære ændringerkan gennemføres uden tilladelse efter lov omlandbrugsejendomme ved erklæring fra en prak-tiserende landinspektør, jf. nedenfor i stk. 5.

Stk. 2. Landbrugspligten kan desuden ophæ-ves, uden at det er nødvendigt med en tilladelseefter lovens § 7, når det ved erklæring fra enpraktiserende landinspektør godtgøres over forKort- og Matrikelstyrelsen, at arealet i en ende-ligt vedtaget landzonelokalplan er udlagt somjordbrugsparcel under 2 ha, og at arealet inden 5år skal anvendes som jordbrugsparcel.

Stk. 3. Landbrugspligten kan endvidere ophæ-ves uden tilladelse, når det over for Kort- og Ma-

trikelstyrelsen dokumenteres, at arealet afstås tilvejanlæg, jernbane eller vandløb i overensstem-melse med reglerne i ekspropriationslovgivnin-gen eller efter aftale, jf. §§ 25, 27 og 28 i lov omudstykning og anden registrering i matriklen.

Stk. 4. Supplering af en landbrugsejendom,der ejes af en offentlig dansk myndighed, kanske uden tilladelse efter lovens § 29, når det vederklæring fra en praktiserende landinspektørgodtgøres over for Kort- og Matrikelstyrelsen, atbetingelserne i lovens § 29, stk. 1, nr. 1 og 2, eropfyldt.

Stk. 5. Erklæring efter stk. 1, 2 og 4 skal afgi-ves på et skema, der kan hentes på FødevareEr-hvervs hjemmeside (www.ferv.fvm.dk ellerwww.landbrugsloven.dk). Skemaet kan også fåsved henvendelse til FødevareErhverv, Arealkon-toret (tlf. 33 95 82 01). Erklæringsskemaet skalvære det skema, der er gældende på underskrifts-datoen.

Stk. 6. Ved tinglysning af de i skemaet nævntedeklarationer skal der anvendes standarddekla-rationer, der er udfærdiget af FødevareErhverv,og deklarationen skal tinglyses som et selvstæn-digt dokument. Deklarationerne kan hentes ellerfås som angivet i stk. 5.

§ 3. Når en praktiserende landinspektør afgi-ver erklæring efter lovens § 6, stk. 1, nr. 5-8,samt § 10 over for Kort- og Matrikelstyrelsen,skal landinspektøren sende oversigtskort, jf. be-kendtgørelsens § 7, over de berørte arealer ogkopi af den underskrevne landinspektørerklæ-ring til jordbrugskommissionen samtidig med, atden matrikulære sag sendes til Kort- og Matri-kelstyrelsen, jf. desuden stk. 2. Ved erklæring ef-



40

ter lovens § 10, stk. 1-3, skal landinspektørenendvidere vedlægge kopi af ejerens eller erhver-verens erklæring.

Stk. 2. Når en praktiserende landinspektør af-giver erklæring efter lovens § 6, stk. 1, nr. 5 og6, over for Kort- og Matrikelstyrelsen, skal land-inspektøren sørge for, at der tinglyses en dekla-ration, hvoraf det fremgår, at arealet på ny skalpålægges landbrugspligt og afhændes enten somen bygningsløs landbrugsejendom eller til sam-menlægning med en anden landbrugsejendom,hvis fredskovspligten ophæves på det pågælden-de areal. Kravet om tinglysning af deklarationgælder dog ikke i tilfælde, hvor hele arealet,bortset fra lysåbne arealer, i forvejen er skovmed fredskovspligt. Deklarationen skal tinglysesuden retsanmærkning inden 2 måneder fra regi-streringen af den matrikulære ændring i Kort- ogMatrikelstyrelsen.

Stk. 3. I sager, hvor landbrugspligten ophævesuden tilladelse efter lovens § 6, stk. 1, nr. 7 og 8,ved erklæring fra en praktiserende landinspek-tør, skal landinspektøren sørge for, at den i er-klæringsskemaet nævnte deklaration tinglysesuden retsanmærkning inden 2 måneder fra regi-streringen af den matrikulære ændring i Kort- ogMatrikelstyrelsen. Tilsvarende gælder i sager,hvor der uden tilladelse i henhold til lovens § 10oprettes en bygningsløs landbrugsejendom på 2ha eller derover ved en erklæring fra en praktise-rende landinspektør.

Stk. 4. Når en praktiserende landinspektør af-giver erklæring efter lovens § 29, stk. 1, over forKort- og Matrikelstyrelsen, skal landinspektørenindsende oversigtskort over jordomlægningerneog kopi af den underskrevne landinspektører-klæring til jordbrugskommissionen samtidigmed, at den matrikulære sag sendes til Kort- ogMatrikelstyrelsen. Ved køb af suppleringsjordskal der desuden vedlægges kopi af ”§ 29-erklæ-ring” fra ejeren af den landbrugsejendom, dersuppleres, jf. dog bekendtgørelsens § 2, stk. 4.

§ 4. Hvis en landinspektør kan afgive erklæ-ring om ophævelse af landbrugspligt vedrørendeen del af parcellerne i en udstykningssag, skaljordbrugskommissionen alene træffe afgørelsefor så vidt angår de øvrige parceller. Tilsvarendegælder ved sager om oprettelse af landbrugs-ejendomme uden beboelsesbygning efter lovens§ 10 og ved jordomlægninger efter lovens § 29.

§ 5. Er landinspektøren i tvivl om, hvorvidt derer grundlag for at afgive landinspektørerklæringi henhold til bekendtgørelsens § 2, skal spørgs-målet forelægges jordbrugskommissionen.

Fradragsarealer

§ 6. Opgørelse af fradragsarealer kan attesteresaf en praktiserende landinspektør og bl.a. indgåsom dokumentation for, at jordomlægninger el-ler erhvervelse af landbrugsejendomme kan gen-nemføres uden tilladelse fra jordbrugskommissi-onen. Ved attestationen skal der udtrykkeligt op-lyses størrelse og karakter af de enkelte delarea-ler, herunder om der er tale om fredskovsarealer,strandbredder, moser, heder, klitter, offentligeveje mv. Attestationen kan suppleres med etkortbilag, jf. § 7, der viser beliggenheden af fra-dragsarealerne. Arealerne skal oplyses i ha med1 decimal. For arealer, der ikke må tilføres gød-ning, skal det desuden oplyses, 1) hvilken lovbestemmelse, der varigt er til

hinder for udbringning af gødning, eller 2) hvilken myndighed, der er indgået aftale

med, samt aftaleperioden (begyndelses- ogsluttidspunkt) og journalnummer hos denpågældende myndighed.

Stk. 2. Er der tale om arealer, der i et vist om-fang kan anvendes til jordbrugsformål, herundergræsning og høslæt, men som ikke må tilføresgødning, skal der desuden redegøres for karakte-ren og varigheden af de enkelte dyrkningsre-striktioner, herunder om der er tale om 1) en varig, lovbestemt begrænsning og da ef-

ter hvilke lovbestemmelser, eller 2) en aftale med en offentlig myndighed, hvor

aftalen er indgået for en periode på mindst20 år, og forbudet mod udbringning af gød-ning på ansøgningstidspunktet fortsat ergældende i en periode på mindst 10 år.

Oversigtskort

§ 7. Til oversigtskort, jf. § 3, stk. 1 og 4, skalbenyttes udklip eller kopi af Kort- og Matrikel-styrelsens topografiske kort eller lignende kort,ortofoto eller matrikelkort, eventuelt en kombi-nation af disse, i passende målforhold. Målfor-holdet skal angives på materialet.

Stk. 2. Oversigtskortet skal vise beliggenhedenaf eventuelle bygninger og samtlige jordlodder,der hører til ejendommen, med angivelse af ma-trikelnumre. Vedrører sagen flere landbrugs-



41

ejendomme, skal ejendommene vises med for-skellige farver eller signaturer.

Stk. 3. Ved ophævelse af landbrugspligt efterlovens § 6, stk. 1, nr. 5-8, og ved oprettelse aflandbrugsejendomme uden beboelsesbygningefter lovens § 10 skal oversigtskortet vise, hvor-dan den fremtidige opdeling af landbrugsejen-dommen bliver. Opdelingen skal vises med for-skellige farver eller signaturer. Arealet af parcel-ler, der fraskilles uden landbrugspligt eller opret-tes som en landbrugsejendom uden beboelses-bygning, skal angives i ha med 1 decimal.

Stk. 4. Ved omlægning af jorder mellem land-brugsejendomme skal de enkelte ejendommesarealer vises med forskellige farver eller signatu-rer, og de arealer, der overføres fra en ejendomtil en anden, skal fremhæves med skravering el-ler skygge af samme farve eller signatur, somden ejendom arealerne tillægges. På oversigts-kortet angives størrelsen af ejendommenes area-ler før og efter jordomlægningen. Arealerne an-gives i ha med 1 decimal.

Kontrol og tilsyn mv.

§ 8. Jordbrugskommissionerne og Fødevare-Erhverv kan kontrollere erklæringer og oplys-

ninger, som en praktiserende landinspektør afgi-ver i henhold til denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Hvis der rejses tvivl om, hvorvidt betin-gelserne for afgivelse af landinspektørerklæringefter bekendtgørelsens § 2, herunder for omfan-get af fradragsarealer efter lovens § 10, stk. 5, jf.§ 29, stk. 3, er opfyldt, skal jordbrugskommissi-onen træffe afgørelse herom.

Stk. 3. Landinspektøren skal inden 4 ugerfremsende alle nødvendige oplysninger, herun-der redegørelse for fradragsarealer efter lovens §10, stk. 5, når jordbrugskommissionen anmoderherom.

Straffebestemmelser og ikrafttræden mv.

§ 9. Overtrædelse af bestemmelserne i § 2, § 3og §§ 5-7 og § 8, stk. 3, straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridi-ske personer) strafansvar efter reglerne i straffe-lovens 5. kapitel, jf. lovens § 50, stk. 4.


Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 420 af 3. juni 2005om landinspektørerklæringer i henhold til lovom landbrugsejendomme ophæves.


HANS S. CHRISTENSEN




42


Landbrugslovscirkulære

43

Cirkulære nr. 94 af 22. november 2010


AH004057


Cirkulære om lov om landbrugsejendomme(Til samtlige jordbrugskommissioner)

Kapitel 1Notering og ophævelse af landbrugspligt

§ 1. Jordbrugskommissionen kan i medfør aflovens § 4, stk. 3, i særlige tilfælde meddele til-ladelse til notering af en ejendom som en land-brugsejendom, selv om betingelserne i lovens §4, stk. 1, ikke er opfyldt, jf. nedenfor stk. 2-4.

Stk. 2. Ved afgørelse efter lovens § 4, stk. 3, af,om en ejendom, der ønskes noteret som land-brugsejendom, anvendes til en jordbrugsvirk-somhed, der foruden landbrug, skovbrug oggartneri mv. omfattes af lovens § 4, stk. 1, skalder bl.a. lægges vægt på, at der er tale om envirksomhed, der naturligt kan indgå i driften afen landbrugsejendom såsom pelsdyrfarm, heste-stutteri, biavl, dambrug, ålebrug mv.

Stk. 3. En ejendom uden bygninger kan nor-malt ikke tillades noteret som en landbrugsejen-dom, medmindre det dokumenteres, at ejendom-men lovligt vil blive forsynet med en beboelses-bygning, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Der kan efter lovens § 4, stk. 3, i særligetilfælde meddeles tilladelse til, at en ejendomuden bygninger kan noteres som en landbrugs-ejendom, hvis ejendommen ejes sammen med enanden landbrugsejendom med beboelsesbyg-ning, jf. lovens §§ 9 og 10, og der tinglyses de-klaration i overensstemmelse med lovens § 10,stk. 2.

Stk. 5. Jordbrugskommissionen kan efter an-modning fra Kort- og Matrikelstyrelsen afgiveen udtalelse om, hvorvidt betingelserne i lovens§ 4, stk. 1, for notering af en ejendom som enlandbrugsejendom er opfyldt.

§ 2. Ved ophævelse af landbrugspligt efterreglerne i lovens § 7, stk. 2, skal der bl.a. læggesvægt på, om landbrugsjorden inden 5 år skal ind-drages til formål, der er i overensstemmelse medkommunens ønsker i kommuneplanen. Det sam-me gælder f.eks. ved etablering af større søarea-ler i forbindelse med naturgenopretning efter na-turbeskyttelsesloven.

§ 3. Ophævelse af landbrugspligt efter lovens§ 7, stk. 2, på arealer, der påtænkes inddraget tilen ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, f.eks.golfbane, losseplads, campingplads, råstofind-vinding, vindmølle, antennemast eller vandbo-ring, kan tillades, når særlige forhold taler fordet. Det samme gælder, hvis der er tale om area-ler, der påtænkes anvendt til almene sociale ellersundhedsmæssige formål, undervisnings- ogidrætsformål mv. Ved vurderingen af, om derkan meddeles tilladelse, skal der bl.a. læggesvægt på,1) om der er tale om en anvendelse af længere

varighed,2) om der er tale om delarealer af en eller flere

landbrugsejendomme, der ønskes erhvervetsom en samlet ejendom,

3) om anvendelsen er af sådan en karakter, atden vanskeligt kan ske på grundlag af en le-jeaftale f.eks. hvis den ændrede anvendelsemedfører store investeringer, eller

4) om parterne har indgået eller vil indgå bin-dende aftale om tilbagekøb af delarealer tilsammenlægning med en bestående land-brugsejendom, når den midlertidige anven-delse ophører, eventuelt således at denne af-



44

tale tinglyses med jordbrugskommissionensom påtaleberettiget.

Stk. 2. En tilladelse til ophævelse af landbrugs-pligt på et areal efter stk. 1 kan betinges af vilkår,der kan kræves tinglyst på ejendommen, jf. lo-vens § 7, stk. 5.

§ 4. Ophævelse af landbrugspligt efter lovens§ 7, stk. 2, på arealer, der senere påtænkes ind-draget til bymæssige formål, f.eks. efter gen-nemførelse af lokalplan, kan tillades, hvis dejordbrugsmæssige interesser tilgodeses.

Stk. 2. Er arealerne ved kommuneplanen ikkeudlagt til bymæssige formål mv., skal der nor-malt stilles betingelse om tinglysning af deklara-tion om, at arealerne skal afhændes, hvis de ikkeanvendes til det ansøgte formål inden en vis frist,jf. lovens § 7, stk. 5.

§ 5. Landbrugspligten kan efter lovens § 7, stk.2, tillades ophævet på jorder, der ligger uden forområder, der i lokalplan eller lignende er udlagttil bymæssige formål, når særlige forhold talerfor det, jf. cirkulærets §§ 6-17.

Stk. 2. Ved vurderingen skal der bl.a. læggesvægt på at tilgodese de hensyn, der varetagesgennem loven, ved en restriktiv praksis med hen-syn til ophævelse af landbrugspligt i det åbneland, herunder at modvirke dannelsen af nye friejorder.

§ 6. Landbrugspligten kan normalt først tilla-des ophævet efter lovens § 7, stk. 2, på arealer,der skal anvendes til bebyggelse mv., når derforeligger landzonetilladelse til den ændrede an-vendelse, jf. lovens § 6, stk. 1, nr. 2.

Stk. 2. Kravet i lovens § 6, stk. 1, nr. 2, om, atjorden inden 5 år skal anvendes til formålet, kanfraviges, således at der fastsættes en senere fristfor inddragelse af jorderne til formålet.

§ 7. Ophævelse af landbrugspligt efter lovens§ 7, stk. 2, på arealer, der agtes anvendt til sup-plering af en ejendom med helårs- eller fritidsbo-lig ud over grænsen på 2 ha kan kun tillades isærlige tilfælde, jf. tillige § 63.

Stk. 2. I tilfælde, hvor en ejendom ikke udgøren sammenhængende lod, kan landbrugspligtenefter lovens § 7, stk. 2, tillades ophævet ved sup-plering af en parcel i landzone med helårs- ellerfritidsbolig op til arealgrænsen på 2 ha, når sær-lige forhold taler for det, f.eks. hvis der kun ertale om en mindre adskillelse mellem lodderne.

Stk. 3. Landbrugspligten kan tillades ophævetved supplering af en ejendom med helårs- ellerfritidsbolig i byzone eller sommerhusområdemed et areal i landzone, når særlige forhold talerfor det.

Stk. 4. Landbrugspligten kan efter lovens § 7,stk. 2, i almindelighed tillades ophævet på area-ler, der agtes anvendt til supplering af ejendom-me, der anvendes til f.eks. erhverv, industri, of-fentlige formål mv., når der efter planloven ermeddelt tilladelse til den ændrede anvendelse. Idisse situationer gælder der ikke en arealgrænsepå 2 ha. Ved vurderingen af, om landbrugsplig-ten kan ophæves på yderligere arealer, skal derbl.a. lægges vægt på, 1) at der er tale om arealer til bebyggelse, have,

parkering, lagerplads, afskærmende beplant-ning og lignende formål,

2) at parcellen får en naturlig afgrænsning imarken i forhold til eksisterende skel, veje,hegn, mindre træbevoksninger, vandhuller,skrænter mv., herunder at parcellen normaltkun omfatter en sammenhængende lod, ellerat der kun er tale om en mindre adskillelsemellem lodderne, og

3) at de jordbrugsmæssige interesser tilgodesesved, at der tages hensyn til jordernes bonitetog til, at der ikke opstår en uhensigtsmæssigarrondering af landbrugsjorderne.

§ 8. Ophævelse af landbrugspligt på arealer,der overstiger arealgrænsen på 2 ha i lovens § 6,stk. 1, nr. 5, og som erhverves af en offentligdansk myndighed, kan normalt kun ske efter lo-vens § 7, stk. 2, hvis jorden skal inddrages tilikke-jordbrugsmæssige formål af varig karakter.

§ 9. Ophævelse af landbrugspligt på fred-skovsarealer under arealgrænsen på 20 ha, jf. lo-vens § 6, stk. 1, nr. 6 og 7, kan tillades efter lo-vens § 7, stk. 2, når særlige forhold taler for det.

Stk. 2. Arealgrænsen på 20 ha, jf. lovens § 6,stk. 1, nr. 6 og 7, kan fraviges i særlige situatio-ner, hvor der er tale om opkøb med henblik påsamling af mindre parcelskove til større driftsen-heder. Der skal normalt stilles betingelse omtinglysning af deklaration, der sikrer, at der ikkekan opstå nye frit omsættelige fredskovsejen-domme under 20 ha. Der kan f.eks. stilles vilkårom, at de erhvervede arealer ved førstkommendeejerskifte, herunder arv, enten skal afhændes tilsammenlægning med en skovejendom, der eftersuppleringen overstiger 20 ha, eller til sammen-



45

lægning med en bestående landbrugsejendom, jf.lovens § 29.

Stk. 3. Betingelsen i lovens § 6, stk. 1, nr. 6 og7, om, at den fremtidige skovejendom skal udgø-re en sammenhængende fredskovsejendom, kanfraviges i særlige situationer, hvor hensynene tilsåvel landbrugets som skovbrugets arronde-rings- og beliggenhedsmæssige forhold taler fordet.

Stk. 4. Ophævelse af landbrugspligt på arealer,der pålægges fredskovspligt, kan betinges af, atder tinglyses deklaration, jf. lovens § 7, stk. 5,om, at arealet på ny skal pålægges landbrugspligtog afhændes til sammenlægning med en bestå-ende landbrugsejendom eller som en landbrugs-ejendom uden beboelsesbygning inden 6 måne-der, hvis fredskovspligten ophæves på det på-gældende areal.

§ 10. Udover de situationer, der er nævnt i lo-vens § 6, stk. 1, nr. 8, kan landbrugspligten tilla-des ophævet efter lovens § 7, stk. 3, på arealerunder 2 ha, som en fond, forening eller anden ju-ridisk person ønsker at erhverve til naturformålaf almen samfundsmæssig karakter. Det gælderf.eks. i situationer, hvor en godkendt fond, for-ening eller anden juridisk person ikke umiddel-bart opfylder betingelserne for ophævelse aflandbrugspligt efter lovens § 6, stk. 1, nr. 8, ellerhvor en fond, forening eller anden juridisk per-son, der ikke har indhentet en forhåndsgodken-delse, jf. lovens § 24, stk. 6, ønsker at erhvervearealer med henblik på anvendelse til naturfor-mål mv. af almen samfundsmæssig karakter. Detgælder f.eks. ved erhvervelse af mindre arealermed særlig stor naturværdi (naturperler), ved er-hvervelse af arealer til naturpleje og naturgenop-retning mv. eller i forbindelse med etablering afvådområder med henblik på gennemførelse afVandmiljøplan II, jf. Miljøministeriets cirkulærenr. 132 af 15. juli 1998 om regionplanlægning oglandzoneadministration for lavbundsarealer, derer potentielt egnede som vådområder. Tilsvaren-de gælder for projekter til gennemførelse afVandmiljøplan III og for arealer, der erhvervestil erstatning for arealer, der inddrages til statsli-ge eller kommunale miljø- og naturprojektermed det formål at gennemføre EU’s vandram-medirektiv eller Natura 2000 direktiver, jf. mil-jømålsloven. Ved vurderingen af, om tilladelsekan meddeles, kan der dog også lægges vægt på,om projektet vil kunne medføre ulemper for nær-liggende landbrug.

Stk. 2. Tilladelse efter lovens § 7, stk. 2, jf. stk.3, kan desuden meddeles, hvis der er tale om per-soners erhvervelse af arealer til naturformål, jf.principperne i stk. 1. Ved vurderingen skal derlægges vægt på, at der ikke er tale om arealer tilprivate rekreative formål.

Stk. 3. En tilladelse efter stk. 1 skal normalt be-tinges af, at der tinglyses deklaration, jf. lovens§ 7, stk. 5, om, at arealet skal afhændes til sam-menlægning med en bestående landbrugsejen-dom eller som en landbrugsejendom uden bebo-elsesbygning, når arealet ikke længere anvendesi overensstemmelse med det ansøgte formål.

Stk. 4. Der kan desuden stilles krav, der tagersigte på bevarelse af landskabelige værdier samtalmene samfundsmæssige hensyn og lignende,og krav om, at der sikres offentligheden adgangtil arealerne, jf. cirkulærets § 56, stk. 4 og 5.

§ 11. Ophævelse af landbrugspligt efter lovens§ 7, stk. 2, på arealer, der ønskes erhvervet af etvandforsyningsanlæg med henblik på beskyttel-se af drikkevandsressourcer, og som ikke fuldtud er omfattet af reglen i lovens § 6, stk. 1, nr. 9,kan tillades, når særlige forhold taler for det.

Stk. 2. En tilladelse efter stk. 1 skal normalt be-tinges af, at der tinglyses deklaration, jf. lovens§ 7, stk. 5, om, at arealet skal afhændes til sam-menlægning med en bestående landbrugsejen-dom eller som en landbrugsejendom uden bebo-elsesbygning, når der ikke længere er behov forbeskyttelse af drikkevandsressourcer det pågæl-dende sted.

§ 12. Landbrugspligten kan tillades ophævet imedfør af lovens § 7, stk. 2, i forbindelse med el-forsyningsvirksomheders erhvervelse af land-brugsjord til etablering af vindmølleparker ellervindmølleklynger, såfremt placeringen af anlæg-get sker i overensstemmelse med den offentligeplanlægning for området.

Stk. 2. Ved vurderingen skal der bl.a. læggesvægt på,1) at der alene er tale om arealer, der er nødven-

dige til etablering af vindmølleanlægget,herunder arealer mellem de enkelte vind-møller (opstillingsfeltet), og

2) at parcellen får en naturlig afgrænsning imarken, hvor der tages hensyn til, at der ikkeopstår en uhensigtsmæssig arrondering aflandbrugsjorderne.

Stk. 3. En tilladelse til ophævelse af landbrugs-pligt skal normalt betinges af, at der tinglyses de-



46

klaration, jf. lovens § 7, stk. 5, om, at arealet skalryddes for vindmølleanlæg mv. og afhændes tilsammenlægning med en bestående landbrugs-ejendom eller som en landbrugsejendom udenbeboelsesbygning, når anvendelsen til vindmøl-leanlæg ophører.

§ 13. Ophævelse af landbrugspligt efter lovens§ 7, stk. 2, på arealer, der påtænkes anvendt tilprivate rekreative formål, jagt, fiskeri, natur-grund eller lignende formål, kan kun tillades, nårganske særlige forhold taler for det, jf. cirkulæ-rets § 5, stk. 2. Tilsvarende gælder for skovarea-ler, der ikke er omfattet af lovens § 6, stk. 1, nr.6 og 7.

§ 14. Landbrugspligten kan normalt tilladesophævet efter lovens § 7, stk. 2, hvis der er taleom udstykning af det hertil nødvendige arealmed henblik på oprettelse af et dambrug, derikke opfylder betingelserne for at kunne noteressom en landbrugsejendom efter lovens § 4, f.eks.hvis der ikke ønskes opført beboelsesbygning.Tilsvarende gælder ved udvidelse af et eksiste-rende dambrug.

Stk. 2. Der skal normalt stilles betingelse omtinglysning af deklaration om, at arealet skal af-hændes til sammenlægning med en beståendelandbrugsejendom eller som en landbrugsejen-dom uden beboelsesbygning, når anvendelsenophører, jf. lovens § 7, stk. 5.

§ 15. Ved vurderingen af, om arealgrænsen på2 ha i lovens § 6, stk. 3, kan fraviges i forbindelsemed ophævelse af landbrugspligt efter lovens §7, stk. 2, kan der normalt ikke ske fradrag af are-aler, f.eks. under hensyn til jordernes bonitet, jf.lovens § 10, stk. 5. Offentlige veje, der endnuikke er udskilt i matriklen, og private fællesveje,der tjener som færdselsareal for anden ejendom,kan dog fradrages. Er ejendommen over 2 ha,kan landbrugspligten kun ophæves med tilladel-se efter reglerne i lovens § 7, stk. 2, medmindreder er tale om fredskovsarealer efter reglerne ilovens § 6, stk. 1, nr. 6 og 7.

Stk. 2. I situationer, hvor en landbrugsejendomer uden beboelsesbygning efter reglerne i lovens§ 9, stk. 1, jf. § 10, kan landbrugspligten normaltikke tillades ophævet, selvom ejendommens are-al nedbringes under 2 ha. Det samme gælder,hvis en landbrugsejendom ulovligt er uden bebo-elsesbygning.

§ 16. Der kan efter lovens § 7, stk. 2, dispense-res fra arealgrænsen på 1,5 ha i lovens § 6, stk. 3,når forholdene taler for det, f.eks. hvis bygnings-lodden er naturligt afgrænset med et areal, som iforvejen er mindre end 1,5 ha.

§ 17. Landbrugspligten kan efter lovens § 7,stk. 4, tillades ophævet på en landbrugsejendompå 2 ha eller derover, der anvendes til væksthus-gartneri eller planteskole, der drives med et er-hvervsmæssigt sigte, hvis der er tale om en land-brugsejendom, som for størstedelens vedkom-mende anvendes til væksthusgartneri eller plan-teskole. Landbrugspligten kan ligeledes tilladesophævet på en del af en landbrugsejendom, deranvendes til væksthusgartneri eller planteskole,der drives med et erhvervsmæssigt sigte, jf. doglovens § 6, stk. 3, 2. pkt.

Stk. 2. Ved vurderingen af, om der er tale omet væksthusgartneri eller en planteskole, der dri-ves med et erhvervsmæssigt sigte, skal der bl.a.lægges vægt på, at driften foregår på en måde,der tilsigter at skaffe ejeren et driftsmæssigtoverskud mv.

Stk. 3. Landbrugspligten kan tillige tillades op-hævet på arealer, som ønskes anvendt til supple-ring af et væksthusgartneri eller en planteskolesom nævnt i stk. 1.

Stk. 4. En tilladelse til ophævelse af landbrugs-pligten skal normalt betinges af, at der tinglysesdeklaration om, at ejendommen på ny pålæggeslandbrugspligt, hvis ejendommen ikke mere an-vendes til væksthusgartneri eller planteskole.

Stk. 5. En tilladelse efter stk. 1 kan ligeledesbetinges af, at arealer, der ikke anvendes tilvæksthusgartneri eller planteskole, afhændes tilsammenlægning med en bestående landbrugs-ejendom eller som en landbrugsejendom udenbeboelsesbygning. Ved denne vurdering skal dertages hensyn til gartneriets udviklingsmulighe-der og bl.a. lægges vægt på gartnerivirksomhe-dens behov for rimelige reservearealer, arealertil kombineret produktion (friland/væksthus) ogfor planteskolers vedkommende tillige arealbe-hov i forbindelse med nødvendigt sædskifte.

Kapitel 2Bopælspligt

§ 18. Jordbrugskommissionen kan meddeledispensation fra kravet om fast bopæl, når særli-ge forhold taler for det, jf. reglerne i lovens § 8,stk. 4, jf. cirkulærets §§ 21-29.



47

§ 19. Der kan efter lovens § 8, stk. 4, meddelesen tidsbegrænset dispensation fra bopælspligten,hvis beboelsesbygningen ikke kan udlejes, jf. lo-vens § 8, stk. 2, og § 9, stk. 4, i bekendtgørelsenr. 306 af 26. marts 2010 om reglerne i lov omlandbrugsejendomme.

§ 20. Ved vurderingen af, om pligten til at tagefast bopæl i henhold til lovens § 8, jf. § 4 i be-kendtgørelse nr. 306 af 26. marts 2010 om reg-lerne i lov om landbrugsejendomme, er opfyldt,kan der f.eks. lægges vægt på, om den, der skalhave fast bopæl på ejendommen,1) reelt benytter ejendommen som sin faste hel-

årsbopæl,2) har rådighed over en bolig, der anvendes til

helårsbolig for husstanden,3) bor sammen med sin eventuelle ægtefælle,

samlever og eventuelle børn under 18 år påejendommen,

4) har sit bohave på ejendommen og5) fører normal husholdning på ejendommen.

Stk. 2. Ved vurderingen af, om bopælspligtenkan opfyldes fra en jordbrugsbedrift i udlandet,skal der bl.a. lægges vægt på, om den udenland-ske jordbrugsbedrift svarer til en dansk jord-brugsbedrift, eller om den pågældende ejendomanses som en jordbrugsdriftsenhed i det pågæl-dende land. Der skal endvidere lægges vægt på,at bopælsejendommen har et areal på mere end 2ha, jf. lovens § 4, stk. 1.

Bopælspligt ved erhvervelse (lovens § 8)

§ 21. Der kan efter lovens § 8, stk. 4, jf. tilligelovens § 9, stk. 3, meddeles en forlængelse af deni lovens § 12, stk. 1, og § 13, nr. 2, nævnte 6-må-neders frist for opfyldelse af bopælspligten, hvisdet dokumenteres, at det er nødvendigt at foreta-ge istandsættelse eller ombygning af beboelses-bygningen, før indflytning på den erhvervedeejendom kan finde sted. Fristforlængelsen fast-sættes på baggrund af forholdene i den konkretesituation og bør normalt ikke overstige 1 år.

Stk. 2. Der kan efter lovens § 8, stk. 4, medde-les en kortere udsættelse fra bopælspligten i lo-vens § 14, stk. 2, nr. 2, og § 15, nr. 2, hvis erhver-veren på grund af uddannelse eller arbejdsfor-hold midlertidigt er forhindret i at opfylde bo-pælspligten, jf. § 9, stk. 2, i bekendtgørelse nr.306 af 26. marts 2010 om reglerne i lov om land-brugsejendomme.

§ 22. Der kan efter lovens § 8, stk. 4, meddelestilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendommed dispensation fra bopælspligten i lovens §§12-15, hvis erhververen er forpagter, bestyrer el-ler forvalter af en landbrugsejendom og er for-pligtet til at bo på den pågældende ejendom. Vedvurderingen skal der bl.a. lægges vægt på, om er-hververen forpligter sig til at opfylde bopæls-pligten i mindst 10 år, enten ved fast bopæl påden pågældende ejendom eller på den erhverve-de ejendom.

§ 23. Der kan efter lovens § 8, stk. 4, meddelesen tidsubegrænset dispensation fra bopælsplig-ten i lovens § 14, stk. 2, nr. 2, og § 15, nr. 2, nåren landbrugsejendom i længere tid har været islægtens eje, og ejendommen overdrages til enperson, der opfylder betingelserne for at være enlegal arving efter arveloven.

Stk. 2. En landbrugsejendom anses som ud-gangspunkt for at have været i slægtens eje i læn-gere tid, når ejendommen inden erhvervelsen harværet i slægtens eje i mindst 3 generationer ellerhar været i slægtens eje i mindst 75 år. Ved afgø-relsen af, om betingelserne er opfyldt, skal derbl.a. lægges vægt på, om omstændighederne vedgenerationsskiftet udelukker forsøg på omgåel-se. Der vil f.eks. kunne være tale om forsøg påomgåelse i situationer, hvor 2 eller flere genera-tionsskifter er sket inden for en meget kort peri-ode, eller hvor der inden for de seneste år er sketen væsentlig supplering af ejendommen.

§ 24. Der kan, bortset fra § 23, kun i ganskesærlige tilfælde meddeles tilladelse efter lovens§ 8, stk. 4, til erhvervelse af en landbrugsejen-dom med tidsubegrænset dispensation fra kravetom bopælspligt, jf. lovens §§ 12-15. Det gælderf.eks., hvor det på grund af beliggenhedsforhol-dene er umuligt at opfylde bopælspligten en stordel af året.

§ 25. Der kan efter lovens § 8, stk. 4, meddelestilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendommed dispensation fra bopælspligten efter lovens§§ 12-15 i situationer, hvor erhververen har ellertager fast bopæl på en skovejendom uden land-brugspligt. Ved vurderingen skal der bl.a. læg-ges vægt på, om skovejendommen hidtil har væ-ret drevet sammen med den erhvervede land-brugsejendom.



48

§ 26. Der kan efter lovens § 8, stk. 4, normaltmeddeles tilladelse til erhvervelse af en land-brugsejendom med dispensation fra bopælsplig-ten efter lovens §§ 12-15 i situationer, hvor er-hververen vil have den pågældende landbrugs-ejendom som sin eneste faste bopæl, men hvorvedkommende på grund af andet erhverv mv. erforhindret i at bo på ejendommen hele året. Detgælder f.eks., hvor der er tale om personer, der erudrejst en stor del af året (handelsrejsende, sø-mænd, udsendte militærpersoner eller lignende),og hvor den pågældende eller dennes ægtefælle,samlever eller børn under 18 år ikke har nogenanden bolig, hverken i Danmark eller i udlandet.

Stk. 2. Der kan normalt meddeles tilladelse tilerhvervelse af en landbrugsejendom med dis-pensation fra bopælspligten efter lovens §§ 12-15, hvis erhververen varetager et offentligt hvervsom minister eller medlem af Folketinget ellerEuropaparlamentet.

§ 27. Hvis en arving, der i øvrigt opfylder be-tingelserne i lovens § 14, eller en erhverver, deri øvrigt opfylder betingelserne i lovens § 15, ikkehar til hensigt at opfylde bopælspligten i lovens§ 14, stk. 2, nr. 2, eller § 15, nr. 2, skal der nor-malt meddeles tilladelse til erhvervelsen betingetaf, at ejendommen er afhændet inden 2 år efterarveudlægget eller erhvervelsen.

Stk. 2. Der kan efter lovens § 8, stk. 4, medde-les dispensation fra bestemmelsen i lovens § 14,stk. 2, nr. 2, og § 15, nr. 2, om fast bopæl efterretningslinjerne i cirkulærets § 21-26.

§ 28. Hvis der inden udløbet af den 10-årigeperiode, hvor bopælspligten gælder, indtrædersærlige forhold, der midlertidigt hindrer bopæls-pligtens opfyldelse, kan denne efter omstændig-hederne suspenderes efter lovens § 8, stk. 4. Af-kortning af den nævnte 10-årige periode kan nor-malt kun tillades i ganske særlige tilfælde, f.eks.hvis helbredsmæssige forhold taler for det.

§ 29. Der kan normalt ikke meddeles dispensa-tion fra kravet om bopælspligt alene med henvis-ning til, at ejendommen er bortforpagtet i sin hel-hed.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er dog ikke tilhinder for dispensation efter cirkulærets §§ 21-28, hvis disse regler i øvrigt giver grundlag foren dispensation.

Kapitel 3Beboelsesbygninger, bygningsløse

landbrugsejendomme mv.

§ 30. I tilfælde, hvor en landbrugsejendomikke ejes sammen med en landbrugsejendommed en passende beboelsesbygning, kan der ef-ter lovens § 9, stk. 5, meddeles dispensation frareglen i lovens § 9, stk. 1, om, at en landbrugs-ejendom skal holdes forsynet med en passendebeboelsesbygning, når særlige grunde taler fordet.

Stk. 2. Ved vurderingen af, om der kan givesdispensation fra kravet om beboelsesbygning,skal der bl.a. lægges vægt på,1) om ejendommen ligger i byzone, i sommer-

husområde eller inden for en landzonelokal-plan, og om jorderne i nær fremtid påregnesat overgå til ikke-jordbrugsmæssig anven-delse, eller

2) om bestemmelserne i lovens § 9, stk. 4 eller6, kan bringes i anvendelse.

Stk. 3. En tilladelse kan betinges af, at der ting-lyses deklaration om, at der ikke uden særlig til-ladelse må opføres bygninger på ejendommen.

§ 31. Er der tale om en beboelsesbygning, derikke er holdt forsvarligt ved lige, skal jordbrugs-kommissionen normalt stille krav om fornødenistandsættelse mv. inden en passende frist, jf. lo-vens § 9, stk. 3. Fristen fastsættes på baggrund afforholdene i den konkrete situation, jf. også cir-kulærets § 21, stk. 1 og 2.

Stk. 2. En tilladelse til at fraskille en land-brugsejendoms beboelsesbygning kan betingesaf, at der opføres en fornøden beboelsesbygninginden 2 år, jf. lovens § 9, stk. 3, og der kan stilleskrav om, at den nye beboelsesbygning liggerhensigtsmæssigt i forhold til landbrugsejendom-mens jorder, jf. § 11, stk. 2, i bekendtgørelse nr.306 af 26. marts 2010 om reglerne i lov om land-brugsejendomme. I forbindelse hermed kan derstilles krav om tinglysning af deklaration om op-førelse af fornøden beboelsesbygning. En tilla-delse kan også betinges af, at ejendommens jor-der sammenlægges med en anden ejendom medbeboelsesbygning, der ligger hensigtsmæssigt iforhold til ejendommens jorder, normalt tilgræn-sende. En tilladelse kan ligeledes betinges af, atejendommens jorder afhændes til sammenlæg-ning med en bestående landbrugsejendom ellersom en landbrugsejendom uden beboelsesbyg-ning.



49

Stk. 3. Ved vurderingen af, om der kan medde-les tilladelse til at fraskille en landbrugsejen-doms beboelsesbygning på betingelse af, at deropføres en ny beboelsesbygning, skal der bl.a.lægges vægt på, om ejendommen har en sådanstørrelse og beskaffenhed, at det skønnes hen-sigtsmæssigt, at der opføres nye bygninger påejendommen, eller om kommunen finder, at op-førelse af nye bygninger vil være stridende modde hensyn, der søges varetaget ved lands- ogkommuneplanlægningen og ved administratio-nen af lov om planlægning.

§ 32. Ved vurderingen af, om ubenyttede be-boelses- og driftsbygninger virker stærkt skæm-mende i forhold til omgivelserne i en sådan grad,at de skal kræves istandsat eller fjernet efter be-stemmelsen i lovens § 9, stk. 4, skal der tageshensyn til, om beboelsesbygningen er nødvendigefter lovens § 9, stk. 1, eller om bestemmelsernei lovens § 9, stk. 6, kan bringes i anvendelse.

Stk. 2. Ved vurderingen efter stk. 1 bør kom-munen inddrages.

§ 33. Ved vurderingen af, om bestemmelsen ilovens § 9, stk. 6, skal bringes i anvendelse, skalder bl.a. lægges vægt på,1) om ejendommen har en sådan størrelse og

beskaffenhed, at det ud fra lovens formåls-bestemmelser skønnes uheldigt eller uhen-sigtsmæssigt, at der opføres nye bygningerpå ejendommen, eller

2) om der er tale om en ejendom af en sådanstørrelse og karakter, at der ikke skønnesgrundlag for at hindre bebyggelse.

Stk. 2. Bestemmelsen i lovens § 9, stk. 6, børnormalt kun anvendes, hvis1) jordbrugskommissionen finder særligt

grundlag for at fravige kravet om beboelses-bygning i lovens § 9, stk. 1, og

2) kommunen finder, at opførelse af nye byg-ninger vil være stærkt stridende mod de hen-syn, der søges varetaget ved lands- og kom-muneplanlægningen og ved administratio-nen af lov om planlægning.

Stk. 3. Er der meddelt en frist til opførelse af enbeboelsesbygning, kan bestemmelsen i lovens §9, stk. 6, kun bringes i anvendelse, hvis ejendom-men har været uden beboelsesbygning i mereend 2 år, efter at fristen er udløbet.

Stk. 4. Ved nedlæggelse af forbud mod bebyg-gelse mv. efter lovens § 9, stk. 6, skal jordbrugs-kommissionen foranledige, at der foretages no-

tering herom i matriklen og i tingbogen, jf. § 12,stk. 1, i tinglysningsloven.

§ 34. Der kan efter lovens § 10, stk. 6, medde-les tilladelse til i forbindelse med fraskillelse el-ler nedrivning af en beboelsesbygning at fravigekravet om, at der skal opretholdes en beboelses-bygning for hver påbegyndt 200 ha, når særligeforhold taler for det, f.eks. ved en ubetydelig are-aloverskridelse eller hvis bygningerne ønskesfraskilt til offentlige formål mv.

Stk. 2. Der kan efter lovens § 10, stk. 6, med-deles dispensation, eventuelt tidsbegrænset, frakravet i lovens § 10, stk. 1, om, at der skal væresamme ejerforhold på landbrugsejendommenmed bygninger og på den eller de landbrugsejen-domme, hvor bygningerne ønskes fraskilt, nårsærlige forhold taler for det, f.eks. i forbindelsemed generationsskifte, som færdiggøres i løbetaf kort tid.

Stk. 3. Jordbrugskommissionen kan i øvrigt ef-ter lovens § 10, stk. 6, fravige reglerne i § 10, stk.1-4, når særlige forhold taler for det. Det gælderf. eks. i situationer, hvor restejendommen medejendommens beboelsesbygning nedbringes tilen størrelse på under 1,5 ha, jf. lovens § 6, stk. 3,og jordbrugskommissionen i medfør af lovens §7, stk. 2, kan dispensere fra grænsen på 1,5 ha ef-ter reglerne i cirkulærets § 16. Hvis oprettelse afen landbrugsejendom uden beboelsesbygning iøvrigt kan ske uden tilladelse efter lovens § 10,bør dette anføres i afgørelsen.

Stk. 4. Ved erhvervelse af en landbrugsejen-dom uden beboelsesbygning, som er oprettet imedfør af § 8, stk. 4, i den tidligere landbrugs-lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 15. juli 1999eller tidligere, skal der ifølge den samhørigheds-deklaration, der er tinglyst på både ejendommenuden beboelsesbygning og på ejendommen medbeboelsesbygning, indhentes samtykke fra jord-brugskommissionen, hvis der sker ændring afejerforholdene, der medfører, at ejendommenuden beboelsesbygning ikke mere ejes og drivessammen med ejendommen med beboelsesbyg-ning. I disse situationer skal jordbrugskommissi-onen påse, at den tinglyste deklaration aflyses ogerstattes med en deklaration efter reglerne i dengældende lovs § 10, stk. 2.

§ 35. Tilladelse til opførelse af en ny beboel-sesbygning på en landbrugsejendom, hvor byg-ningerne er fraskilt eller nedrevet efter lovens §10, og godkendelse af, at ejendommen igen regi-



50

streres i matrikelregistret som en landbrugsejen-dom med beboelsesbygning, kan kun meddeles,når ganske særlige forhold taler for det. Samtidigskal den tinglyste deklaration, jf. lovens § 10, af-lyses. Ved vurderingen af, om der kan meddelestilladelse, skal der bl.a. lægges vægt på,

1) om ejendommens størrelse, jordernes arron-dering og bonitet og den påtænkte driftsformkan danne grundlag for en jordbrugsbedrift,der kan drives erhvervsmæssigt med en væ-sentlig jordbrugsproduktion, eller

2) om kommunen finder, at opførelsen af nyebygninger vil være i strid med de hensyn, dergenerelt søges varetaget ved lands- og kom-muneplanlægningen og ved administratio-nen af lov om planlægning.

Stk. 2. Jordbrugskommissionen kan godkende,at en landbrugsejendom uden beboelsesbygningigen registreres som en landbrugsejendom medbeboelsesbygning, og at den tinglyste deklarati-on, jf. lovens § 10, aflyses, når

1) ejendommen sammenlægges med en ejen-dom med en passende beboelsesbygning ilandzone, og

2) bygningslodden ligger hensigtsmæssigt iforhold til landbrugsejendommens jorder,normalt tilgrænsende.

§ 36. Ved afgørelsen af, om en landbrugsejen-dom drives på forsvarlig måde, jf. lovens § 11,skal jordbrugskommissionen lægge vægt på,hvorledes landbrugsejendommen i dens helhed(jord, bygninger og tilhørende produktionsappa-rat) drives, herunder om jord, bygninger og pro-duktionsapparat anvendes til en virksomhed, dernaturligt kan indgå i driften af en landbrugsejen-dom såsom pelsdyrfarm, hestestutteri, biavl,dambrug, ålebrug mv., jf. stk. 2. Anvendelsen afjorder og bygninger til ikke-jordbrugsmæssigeformål reguleres i øvrigt af lov om planlægningog lov om råstoffer, medens anvendelsen af jor-derne til jordbrugsmæssige formål omfattes aflov om drift af landbrugsjorder.

Stk. 2. Kravet om forsvarlig drift vil normaltvære opfyldt, hvis bestemmelserne i lov om driftaf landbrugsjorder, lov om planlægning og lovom råstoffer er opfyldt.

Kapitel 4

Personers erhvervelse af hele landbrugsejendomme

Fortrinsstilling

§ 37. Tilladelse til erhvervelse af yderligerelandbrugsejendomme, hvorved en erhverver ogdennes børn under 18 år efter erhvervelsen til-sammen vil blive ejer eller medejer af landbrugs-ejendomme, hvis samlede areal overstiger 150ha, skal meddeles efter lovens § 17, stk. 1, jf. §31, stk. 1, hvis jordbrugskommissionen efter un-dersøgelse af ønsker om suppleringsjord finder,at der ikke er ejere af nærliggende landbrugs-ejendomme, der ønsker suppleringsjord, og somopfylder betingelserne for en fortrinsstilling, jf.lovens §§ 31-33 og §§ 23-30 i bekendtgørelse nr.306 af 26. marts 2010 om reglerne i lov om land-brugsejendomme. Det er en forudsætning, at bo-pælspligten efter lovens § 8 er opfyldt. Tilsva-rende gælder, hvis jordbrugskommissionen fin-der, at reglerne om fortrinsstilling til supple-ringsjord ikke skal bringes i anvendelse, jf. lo-vens § 33.

Stk. 2. Reglerne i lovens §§ 31-33 om fortrins-stilling, jf. §§ 23-30 i bekendtgørelsen om reg-lerne i lov om landbrugsejendomme, kan fravi-ges med dispensation efter lovens § 17, stk. 1, jf.bekendtgørelsens § 27, stk. 1, nr. 5 og 6, og cir-kulærets § 41.

Stk. 3. Der kan meddeles tilladelse til erhver-velse af yderligere en landbrugsejendom med dis-pensation fra reglerne om fortrinsstilling, hvis er-hververen forpligter sig til senest 1 år efter er-hvervelsen at afhænde en eller flere af de i forve-jen ejede eller medejede landbrugsejendomme,hvorefter vedkommende og dennes børn under 18år ikke er ejer eller medejer af mere end 150 ha.

Familiekreds

§ 38. Der kan efter lovens § 17, stk. 1, efteromstændighederne meddeles dispensation fralovens § 14, stk. 1, til, at en samlever kan arve eneller flere landbrugsejendomme uden at skulleopfylde erhvervelsesbetingelserne, herunder bo-pælspligten, hvis den tidligere ejer har haft lovligadkomst på ejendommen.

Stk. 2. Der kan efter lovens § 17, stk. 1, efteromstændighederne meddeles dispensation frafamiliekredsen i lovens § 15, f.eks. hvis der er



51

tale om overdragelse til eller fra stedbørn og ple-jebørn mv.

Stk. 3. Ved behandlingen af ansøgning om dis-pensation fra familiekredsen skal der bl.a. læg-ges vægt på, om ejendommen i længere tid harværet i slægtens eje, og om ansøgeren har en nærpersonlig tilknytning til ejendommen.

8 års ejertid

§ 39. Der kan efter lovens § 17, stk. 1, medde-les dispensation fra bestemmelsen i lovens § 14,stk. 2, nr. 1, og § 15, nr. 1, om mindst 8 års sam-let ejertid for overdrageren og dennes ægtefælle,når særlige forhold taler for det, og omstændig-hederne udelukker, at der foreligger forsøg påomgåelse. Det gælder bl.a. situationer, hvor derinden for de seneste år er sket supplering af land-brugsejendommen.

Overdragelse af en bedrift

§ 40. Der kan efter lovens § 17, stk. 1, medde-les tilladelse til overdragelse af en bedrift bestå-ende af flere landbrugsejendomme i etaper, jf.lovens § 13, eventuelt i anparter efter lovens §16, i forbindelse med et planlagt generationsskif-te.

Stk. 2. En tilladelse efter stk. 1 skal normalt be-tinges af,1) at generationsskiftet gennemføres i sin hel-

hed inden en frist på normalt højst 10 år, og2) at erhververen ikke erhverver andre land-

brugsejendomme i den periode, hvor over-dragelsen finder sted, idet der dog ses bortfra landbrugsejendomme, der arves, jf. lo-vens § 14.

Stk. 3. Ved generationsskifte af en bedrift erdet ikke nødvendigt, at generationsskiftet omfat-ter alle ejendomme eller hele ejendomme indenfor bedriften.

Øvrige forhold

§ 41. Der kan meddeles tilladelse efter lovens§ 8 og § 17, stk. 2, til erhvervelse af en land-brugsejendom med dispensation fra kravene i lo-vens §§ 12-16 i særlige situationer, hvor forhol-dene taler for det, jf. nedenfor stk. 2-10. I dissesituationer kan reglerne i cirkulærets §§ 18-29og §§ 37-40 fraviges ud fra en konkret vurderingaf forholdene i den enkelte sag.

Stk. 2. Ved vurderingen af, om der kan givestilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom

efter lovens § 17, stk. 2, skal der bl.a. læggesvægt på,1) at tilgodese de hensyn, der varetages gen-

nem loven,2) at der foreligger særlige samfundsmæssige

forhold, der taler for, at ejendommen erhver-ves til det pågældende formål,

3) at de påtænkte aktiviteter er godkendt og an-befalet af andre myndigheder, og ejendom-mens karakter og størrelse gør den velegnettil formålet, og

4) at det godtgøres, at ejendommen i nær frem-tid skal anvendes til det pågældende formål.

Stk. 3. En tilladelse skal normalt tidsbegrænsesog betinges af,1) at arealer, der ikke er nødvendige for den på-

tænkte anvendelse, afhændes til sammen-lægning med bestående landbrugsejendom-me eller som en landbrugsejendom uden be-boelsesbygning, normalt inden 1 år efter er-hvervelsen,

2) at jorderne drives jordbrugsmæssigt, indtilde tages i brug til det påtænkte formål, og

3) at der tinglyses deklaration om, at ejendom-men skal genafhændes, hvis den ikke indenen frist, der fastsættes på grundlag af forhol-dene i den konkrete situation, normalt ikkeover 5 år, anvendes til formålet, eller hvisden omhandlede anvendelse ophører.

Stk. 4. Tilladelse efter lovens § 17, stk. 2, nr. 1,kan navnlig meddeles i tilfælde, hvor en land-brugsejendom ønskes erhvervet med henblik på,at den i nær fremtid helt eller delvis skal anven-des til bymæssige formål mv., og dele af ejen-dommen ligger1) i byzone, sommerhusområde eller inden for

en endeligt vedtaget eller godkendt landzo-nelokalplan, jf. lovens § 6, stk. 1, nr. 1, eller

2) inden for et område, der i kommuneplanener udlagt til bymæssige formål mv.

Stk. 5. Tilladelse efter lovens § 17, stk. 2, nr. 2,kan meddeles i tilfælde, hvor en landbrugsejen-dom ønskes erhvervet med henblik på, at den inær fremtid helt eller delvis agtes anvendt tilikke-jordbrugsmæssige formål. Det gældernavnlig tilfælde, hvor ejendommen helt eller del-vis1) skal anvendes til udnyttelse af råstoffore-

komster i jorden, og tilladelse til råstofind-vinding er eller vil kunne forventes meddelti nær fremtid, eller



52

2) skal drives som en virksomhed af ikke-jord-brugsmæssig karakter som f.eks. golfbane,rideskole, hestepension eller anvendes tilstørre anlæg til almene rekreative formålmv.

Stk. 6. Tilladelse efter lovens § 17, stk. 2, nr. 3,kan meddeles i tilfælde, hvor det godtgøres, atder foreligger særlige forhold, jf. ovenfor stk. 2,der taler for, at ejendommen erhverves med hen-blik på jordens anvendelse til videnskabelige,undervisningsmæssige, almene sociale, sund-hedsmæssige eller almene rekreative formål.

Stk. 7. Tilladelse efter lovens § 17, stk. 2, nr. 4,kan meddeles i forbindelse med aftaler med of-fentlige myndigheder om etablering eller genop-retning af vådområder med henblik på gennem-førelse af Vandmiljøplan II, jf. Miljøministerietscirkulære nr. 132 af 15. juli 1998 om regionplan-lægning og landzoneadministration for lav-bundsarealer, der er potentielt egnede som våd-områder. Tilladelse kan også meddeles, når derer indgået aftaler med offentlige myndighedereller offentlige eller almene vandforsyningsan-læg om forbud mod tilførsel af gødning medhenblik på beskyttelse af drikkevand i overens-stemmelse med en indsatsplan. Tilsvarende gæl-der for projekter til gennemførelse af Vandmil-jøplan III og for arealer, der erhverves til erstat-ning for arealer, der inddrages til statslige ellerkommunale miljø- og naturprojekter med detformål at gennemføre EU’s vandrammedirektiveller Natura 2000 direktiver, jf. miljømålsloven.Det er normalt en forudsætning, at der er indgåetaftale om etablering af de pågældende projekter,og at der er tale om aftaler af en varighed påmindst 20 år. Tilladelse kan meddeles i indtil 8år efter, at der er indgået aftale om etablering afprojekterne. Tilladelse kan gives efter de ret-ningslinjer, der fremgår nedenfor i stk. 9 og 10.Tilsvarende gælder, hvis de omhandlede arealeretableres efter påbud fra en offentlig myndighed.

Stk. 8. Tilladelse efter lovens § 17, stk. 2, nr. 4,kan desuden meddeles, hvis der er tale om er-hvervelse af arealer til naturformål, jf. princip-perne i cirkulærets § 56. En tilladelse skal nor-malt betinges, jf. cirkulærets § 56, stk. 3 og 4.Ved vurderingen af, om der kan gives tilladelsetil erhvervelse til naturformål, skal der læggesvægt på, at der ikke er tale om arealer til privaterekreative formål.

Stk. 9. Ved erhvervelse af yderligere en land-brugsejendom, der erhverves som erstatnings-

jord for arealer, der inddrages til de i stk. 7 nævn-te formål, kan der dispenseres fra erhvervelses-betingelserne i lovens § 12, stk. 1 og 2, jf. oven-for stk. 1. Der kan normalt ikke dispenseres tilerhvervelse af erstatningsarealer som kompensa-tion for arealer, der i forvejen er fradragsarealer,jf. lovens § 10, stk. 5.

Stk. 10. Hvis der ikke er tale om erhvervelse aferstatningsjord, jf. stk. 9, kan der kun i ganskesærlige tilfælde dispenseres fra erhvervelsesbe-tingelserne i lovens § 12, jf. ovenfor stk. 1.

Kapitel 5

Personeres erhvervelse af en anpart i en landbrugsejendom

§ 42. Jordbrugskommissionen kan efter lovens§ 17, stk. 1, dispensere fra bestemmelserne i lo-vens § 16, stk. 2. Der kan normalt dispenseres, jf.nedenfor stk. 2, når der er tale om overdragelseaf en anpart i en landbrugsejendom til en person,der i forvejen ejer en anpart i ejendommen, hvorerhververen opfylder den bopælspligt, der måttepåhvile sælgeren (partsprincippet).

Stk. 2. Afslag kan f.eks. meddeles i situationer,hvor jordbrugskommissionen finder, at en fravi-gelse af erhvervelsesbetingelserne for anker-manden vil1) kunne tilsidesætte sigtet med bopælspligten,

f.eks. i forbindelse med generationsskifte,eller

2) kunne tilsidesætte reglerne om fortrinsstil-ling til suppleringsjord i lovens §§ 31-33 vederhvervelse af yderligere landbrugsejen-domme.

Stk. 3. Jordbrugskommissionen kan bestem-me, at reglerne om fortrinsstilling til supple-ringsjord, jf. lovens §§ 31-33, ikke finder anven-delse i de situationer, hvor der kan gives dispen-sation efter stk. 1. Jordbrugskommissionen kandesuden i særlige tilfælde bestemme, at fortrins-stillingen til suppleringsjord ikke skal bringes ianvendelse, f.eks. hvis en medejer vil blive ene-ejer af en ejendom ved erhvervelse af en ellerflere anparter.

Stk. 4. Jordbrugskommissionen kan efter lo-vens § 17, stk. 1, normalt meddele tilladelse til,at en samlever kan få tilladelse til at erhverve enanpart i en landbrugsejendom efter de retnings-linjer, der efter lovens § 16, stk. 1, gælder for æg-tefællers erhvervelse af en anpart i en landbrugs-ejendom.



53

Stk. 5. Dispensation fra bestemmelserne i lo-vens § 16, stk. 2, om de betingelser, der skal op-fyldes af ankermanden, kan gives efter de sam-me retningslinjer, som gælder for personers er-hvervelse af en hel landbrugsejendom, jf. lovens§§ 12-15 og § 17.

Stk. 6. Jordbrugskommissionen kan efter lo-vens § 17, stk. 1, dispensere fra bestemmelsernei § 16, stk. 2, ved overdragelse af en bedrift be-stående af flere landbrugsejendomme, jf. lovens§ 13, efter de retningslinjer, der er omtalt i cirku-lærets § 40.

§ 43. Jordbrugskommissionen kan efter lovens§ 17, stk. 1, dispensere fra kravet om ejerskab afen anpart på mindst 1/5 af ejendommen, som denperson, der skal opfylde kravene i lovens §§ 12-15 (ankermanden), skal eje. Dispensation kanbl.a. meddeles i situationer, hvor ankermandenkun med betydelige vanskeligheder kan opfyldelovens krav om at skulle eje en anpart på mindst1/5 af ejendommen.

Stk. 2. Dispensation fra bestemmelsen i lovens§ 16, stk. 2, om, at en af anpartshaverne skal op-fylde kravene i lovens §§ 12-15, kan normalt gi-ves, hvis erhvervelsen var lovlig efter de regler,der var gældende på erhvervelsestidspunktet.

§ 44. Der kan efter lovens § 17, stk. 1, normaltkun i særlige situationer meddeles dispensationfra reglen i lovens § 16, stk. 2, om, at der skalvære en ankermand, der skal eje en anpart påmindst 1/5 af ejendommen, jf. dog cirkulærets §43.

§ 45. Der kan meddeles tilladelse efter lovens§ 17, stk. 1, til erhvervelse af en anpart i en land-brugsejendom, hvor erhvervelsen sker med hen-blik på formål, der omfattes af lovens § 17, stk.2, efter de retningslinjer, der fremgår af cirkulæ-rets § 41.

Kapitel 6Selskabers mv. erhvervelse af

landbrugsejendomme

§ 46. Opfylder den person, der besidder denbestemmende indflydelse i et selskab efter lo-vens § 20 (landmanden i selskabet), ikke betin-gelserne i lovens § 20, stk. 1, nr. 2, for at selska-bet kan erhverve en landbrugsejendom, kan jord-brugskommissionen eventuelt meddele dispen-sation efter lovens § 8 og § 17, hvorefter selska-bet kan erhverve ejendommen efter reglerne i lo-

vens § 20. I situationer, hvor den pågældendelandmand i selskabet efter erhvervelsen er ejereller medejer af 2 eller flere landbrugsejendom-me, hvis samlede areal overstiger 150 ha, træfferjordbrugskommissionen tillige afgørelse vedrø-rende reglerne om fortrinsstilling til supplerings-jord i lovens §§ 31-33, jf. §§ 23-30 i bekendtgø-relse nr. 306 af 26. marts 2010 om reglerne i lovom landbrugsejendomme. Tilsvarende gælderved udskiftning af landmanden i selskabet.

Stk. 2. Ved behandling af ansøgning om dis-pensation efter lovens § 17 kan jordbrugskom-missionen søge oplysning hos FødevareErhvervom, hvorvidt selskabet opfylder betingelserne ilovens § 20.

Stk. 3. Påbud i medfør af lovens § 41 om, at etlandmandsselskab efter lovens § 20 skal afhæn-de en landbrugsejendom, fordi landmanden i sel-skabet ikke opfylder de personlige erhvervelses-betingelser, meddeles af FødevareErhverv.

§ 47. Tilladelse til, at et selskab eller lignende,der ikke er omfattet af lovens § 20 eller §§ 22-24,erhverver en landbrugsejendom efter lovens §21, kan meddeles i særlige situationer, hvor enrække nærmere angivne betingelser skal opfyl-des, jf. cirkulærets §§ 48-53, og i særlige situati-oner, hvor forholdene taler for det.

Stk. 2. Er der tale om en erhvervelse med hen-blik på jordbrugsmæssige formål, herunderskovbrug, kan der normalt kun meddeles tilla-delse til erhvervelse i de situationer, der er nævnti cirkulærets §§ 48-50, medmindre der foreliggersærlige forhold, herunder f.eks. hensyn af almensamfundsmæssig karakter til bevaring af frededebygningsværker og landskaber. Hvis selskabet iforvejen er ejer af en landbrugsejendom, skal derbl.a. lægges vægt på de retningslinjer, der frem-går af cirkulærets § 37 og § 41. Der kan ogsålægges vægt på, om der i området er efterspørg-sel efter landbrugsejendomme af den omhandle-de størrelse og karakter fra erhververe, der opfyl-der lovens erhvervelsesbetingelser, eller om derer efterspørgsel efter suppleringsjord til sam-menlægning med nærliggende landbrugsejen-domme.

Stk. 3. Er der tale om en erhvervelse med hen-blik på ikke-jordbrugsmæssige formål, f.eks. by-mæssige formål eller råstofindvinding eller for-mål af almen samfundsmæssig karakter, kan dergives tilladelse til erhvervelse i overensstemmel-se med de retningslinjer, der fremgår af lovens §17, stk. 1, jf. cirkulærets § 41.



54

Stk. 4. En tilladelse til erhvervelse efter lovens§ 21 skal normalt betinges af,1) at arealer, der ikke er nødvendige for den på-

tænkte anvendelse, afhændes til sammen-lægning med en bestående landbrugsejen-dom eller som en landbrugsejendom udenbeboelsesbygning, normalt inden 1 år eftererhvervelsestilladelsen, og

2) at der tinglyses deklaration om, at ejendom-men skal genafhændes, hvis den ikke indenen frist, normalt 5 år, tages i brug til den på-tænkte anvendelse, eller hvis den ikke læn-gere anvendes til formålet.

Stk. 5. En tilladelse til erhvervelse efter lovens§ 21 kan tidsbegrænses og betinges af, at der sik-res jordbrugskommissionen indseende med1) ændringer i selskabets vedtægter, den samle-

de kapital og deltagerkredsen, herunder for-deling af kapital og stemmer på de enkelte,navngivne deltagere, og

2) driften af ejendommen, herunder med sel-skabets regnskab.

Stk. 6. En tilladelse til erhvervelse efter lovens§ 21 kan tillige betinges af, at selskabet efter an-modning fra jordbrugskommissionen skal ind-sende de i stk. 5 nævnte oplysninger til jord-brugskommissionen inden en af kommissionenfastsat frist.

§ 48. Ved vurderingen af, om der kan gives til-ladelse til erhvervelse efter lovens § 21, nr. 1,med henblik på jordernes anvendelse til forsøgs-, forsknings- eller forædlingsvirksomhed, skalder bl.a. lægges vægt på,1) om anvendelsen er af en sådan karakter, at

den vanskeligt kan ske på grundlag af lejeaf-tale, og

2) om der er behov for de påtænkte forsøgsak-tiviteter mv. i relation til allerede gennem-førte eller igangværende forsøg, f.eks. vedstatens forsøgsstationer.

Stk. 2. Tilladelsen skal normalt tidsbegrænsesog betinges, jf. cirkulærets § 47, stk. 4-6.

§ 49. Jordbrugskommissionen kan efter lovens§ 21, nr. 2, normalt meddele tilladelse til, at etaktie- eller anpartsselskab (eventuelt i en hol-dingkonstruktion) kan erhverve og bevare ad-komst på landbrugsejendomme til anvendelse tilvæksthusgartneri eller planteskole, hvis selska-bet har en ansvarlig leder af bedriften, der opfyl-der bopælspligten. Den ansvarlige leder behøverikke at eje kapital i det pågældende selskab.

Stk. 2. En tilladelse til erhvervelse efter stk. 1skal normalt betinges af,1) at arealer, der ikke anvendes til væksthus-

gartneri eller planteskole, afhændes til sam-menlægning med en bestående landbrugs-ejendom eller som en landbrugsejendomuden beboelsesbygning, jf. cirkulærets § 17,stk. 5, og

2) at der tinglyses deklaration om, at ejendom-men skal genafhændes, hvis den ikke længe-re anvendes til formålet.

§ 50. Tilladelse til, at et selskab, hvis deltagereer personer, der opfylder betingelserne i lovens §16, stk. 2, erhverver en landbrugsejendom, kannormalt meddeles efter lovens § 21, nr. 3, hvisbetingelserne nedenfor i stk. 2 er eller vil bliveopfyldt ved erhvervelsen. Det samme gælder,hvis der kan meddeles tilladelse til erhvervelseefter lovens § 17.

Stk. 2. En tilladelse efter stk. 1 skal normalt be-tinges af,1) at den person, der skal opfylde kravet i lo-

vens § 16, stk. 2, om, at der skal være en an-kermand, der ejer en anpart på mindst 1/5 afejendommen, eventuelt i en holdingkon-struktion, og som skal opfylde lovens er-hvervelsesbetingelser, i hele selskabets ejer-tid skal eje mindst 1/5 af selskabets kapital,jf. dog cirkulærets §§ 43 og 44, og

2) at der skal afgives erklæring til jordbrugs-kommissionen ved enhver ændring af ejer-forholdene, der medfører, at den hidtidigeankermand ikke længere opfylder betingel-serne i nr. 1.

§ 51. Tilladelse til, at en elforsyningsvirksom-hed erhverver en landbrugsejendom med henblikpå etablering af en vindmøllepark, kan normaltmeddeles efter lovens § 21, nr. 4, hvis det overfor jordbrugskommissionen dokumenteres, atetableringen af vindmølleparken sker i overens-stemmelse med den fysiske planlægning, jf. reg-lerne i lov om planlægning, f.eks. på grundlag afen lokalplan.

Stk. 2. Tilladelsen skal normalt betinges af,1) at de arealer, der ikke er nødvendige til vind-

mølleparken, afhændes til sammenlægningmed en bestående landbrugsejendom ellersom en landbrugsejendom uden beboelses-bygning, normalt inden 1 år efter erhvervel-sestilladelsen, og



55

2) at der tinglyses deklaration om, at ejendom-men ryddes for vindmølleanlæg mv. og af-hændes efter reglerne i lov om landbrugs-ejendomme, når anvendelsen til vindmølle-anlæg ophører.

§ 52. Tilladelse til, at en elforsyningsvirksom-hed erhverver en landbrugsejendom med henblikpå etablering af et planlagt luftledningsanlægkan normalt meddeles efter lovens § 21, nr. 4,hvis det over for jordbrugskommissionen doku-menteres,1) at der fra samtlige relevante myndigheder er

givet tilladelse til, at elvirksomheden kanpåbegynde rettighedserhvervelse til etable-ring af det pågældende ledningsanlæg,

2) at ledningsanlæggets tracémidte vil kommetil at ligge i nærheden af landbrugsejendom-mens beboelsesbygning, og

3) at der med bistand fra en praktiserende land-inspektør, lokale landboorganisationer ellerFødevareErhverv er foretaget undersøgelseaf mulighederne for mageskifte og lignende(jordfordeling).

Stk. 2. Tilladelsen skal normalt tidsbegrænsesog betinges af, at der tinglyses deklaration om,1) at ejendommens jorder anvendes jordbrugs-

mæssigt ved bortforpagtning efter reglerne ilov om landbrugsejendomme i den udstræk-ning, dette er foreneligt med gennemførel-sen af anlægsarbejderne for ledningsanlæg-get, og

2) at ejendommen inden 5 år efter erhvervel-sestilladelsen, dog senest 1 år efter at led-ningsanlægget er taget i brug, afhændes efterreglerne i lov om landbrugsejendomme.

§ 53. Tilladelse til, at et selskab kan erhverveen landbrugsejendom kan i øvrigt kun meddelesefter lovens § 21, nr. 4, hvor særlige forhold talerfor det.

Kapitel 7Offentlige myndigheders, vandforsyningsanlægs

og fondes, foreningers og andre juridiske personers erhvervelse af landbrugsejendomme

§ 54. Tilladelse til, at en udenlandsk offentligmyndighed kan erhverve en landbrugsejendom,kan meddeles efter lovens § 22, stk. 3, når særli-ge forhold taler for det. Ved vurderingen skal derbl.a. lægges vægt på, at der er tale om offentligeeller almennyttige formål.

§ 55. Der kan efter lovens § 23, stk. 4, medde-les tilladelse til, at ejeren af et alment vandforsy-ningsanlæg kan erhverve adkomst på en land-brugsejendom eller en del af en landbrugsejen-dom til beskyttelse af drikkevandsressourcer.

Stk. 2. En tilladelse efter stk. 1 skal normalt be-tinges af,1) at arealer, der ikke ligger inden for et ind-

satsområde, hvor der er behov for en særligindsats til beskyttelse af drikkevandet, skalafhændes til sammenlægning med en bestå-ende landbrugsejendom eller som en land-brugsejendom uden beboelsesbygning, jf.dog stk. 3, og

2) at der på ejendommen tinglyses deklarationi overensstemmelse med lovens § 23, stk. 3.

Stk. 3. Hvis særlige forhold taler for det, kanjordbrugskommissionen også meddele tilladelsetil erhvervelse af arealer uden for de i lovens §23, stk. 1, nævnte områder. Der vil f.eks. kunnemeddeles tilladelse, hvis arronderingsmæssigeforhold eller lignende gør det naturligt at behol-de de pågældende arealer under ejendommen.

§ 56. Der kan efter lovens § 24, stk. 4, medde-les tilladelse til, at en fond, forening eller andenjuridisk person, der har til formål at støtte almen-nyttige naturbeskyttelsesformål, kan erhverveadkomst på en landbrugsejendom eller en del afen landbrugsejendom til naturformål, jf. dog stk.2.

Stk. 2. Tilladelse til, at en fond, forening elleranden juridisk person, der har til formål at støttealmennyttige naturbeskyttelsesformål, kan er-hverve adkomst på en landbrugsejendom eller endel af en landbrugsejendom, der ligger uden forde områder, der er fastsat i § 21, stk. 1 og 2, i be-kendtgørelse nr. 306 af 26. marts 2010 om reg-lerne i lov om landbrugsejendomme, til naturfor-mål, kan normalt kun gives, hvis der ikke er ejereaf nærliggende landbrugsejendomme, der ønskerat erhverve jorden, og som opfylder betingelser-ne for at gøre fortrinsstilling gældende, jf. be-kendtgørelsens § 21, stk. 3. Hvis der er naboer,der opfylder betingelserne for at gøre fortrins-stilling gældende, vil der kun kunne meddelestilladelse til erhvervelse til naturformål, når sær-lige forhold taler for det. Undersøgelse af, omder er naboer, der opfylder betingelserne for atgøre fortrinsstilling gældende, sker efter de prin-cipper, der fremgår af §§ 23-29 i bekendtgørelsenr. 306 af 26. marts 2010 om reglerne i lov om



56

landbrugsejendomme. Undersøgelse kan undla-des, hvis ganske særlige forhold taler for det.

Stk. 3. En tilladelse efter stk. 1 og 2 skal efterlovens § 24, stk. 5, normalt betinges af,1) at der på ejendommen tinglyses deklaration,

der tager sigte på opfyldelse af formålet mederhvervelsen og indeholder vilkår om af-hændelse i overensstemmelse med lovensregler, hvis betingelserne for erhvervelsenikke overholdes, og

2) at der inden 1 år efter erhvervelsen indsen-des en plan, der skal udarbejdes i samarbejdemed kommunen, for ejendommens anven-delse til naturformål og for offentlighedensadgang til arealerne.

Stk. 4. Der kan desuden efter lovens § 24, stk.5, stilles krav, der tager sigte på bevarelse aflandskabelige værdier samt almene samfunds-mæssige hensyn og lignende, og krav om, at dersikres offentligheden adgang til arealerne. Kom-munen bør inddrages ved vurderingen af, hvilkekrav der skal stilles efter lovens § 24, stk. 5. Kravom anlæg af stier, parkeringspladser mv. kanalene stilles af kommunen.

Stk. 5. Jordbrugskommissionen kan normaltfravige kravene i stk. 3 og 4, hvis forholdene ta-ler for det, f.eks. hvor der er behov for særlig be-skyttelse af flora eller fauna, eller hvor der erkonkrete adgangsbestemmelser i medfør af an-den lovgivning, f.eks. ved fredning.

Stk. 6. Når en fond, forening eller anden juri-disk person, der efter lovens § 24 har erhverveten landbrugsejendom eller en del af en land-brugsejendom uden tilladelse, indsender en planfor ejendommens anvendelse til naturformål ogfor offentlighedens adgang, jf. § 22, stk. 3, nr. 3,i bekendtgørelse om reglerne i lov om land-brugsejendomme og ovenfor stk. 3, nr. 2, skaljordbrugskommissionen normalt alene påse, atder er tale om erhvervelse af et areal til almen-nyttige naturbeskyttelsesformål, at planen er ud-arbejdet i samarbejde med kommunen, og at derer offentlig adgang til arealerne.

Stk. 7. Ved behandling af ansøgning om dis-pensation efter lovens § 24 kan jordbrugskom-missionen søge oplysning hos FødevareErhvervom, hvorvidt fonden, foreningen eller den juridi-ske person har opnået forhåndsgodkendelse efterlovens § 24, stk. 1, nr. 1, eller om betingelsernefor en forhåndsgodkendelse er opfyldt.

Kapitel 8Samdrift og forpagtning

§ 57. Ved afgørelsen af, om der er tale om etdriftsfællesskab, hvor to eller flere ejere ellerforpagtere af landbrugsejendomme har aftalt helteller delvist at drive deres bedrifter i fællesskab,jf. lovens § 26, stk. 2, skal der bl.a. lægges vægtpå, at der er tale om et reelt samarbejde mellemdeltagerne.

§ 58. Ved afgørelsen af, om der er tale om etforpagtningsforhold, der er omfattet af reglerne ilovens §§ 27 og 28, skal der lægges vægt på, forhvis regning og risiko driften foregår, og hvemder afgør, hvorledes jorderne skal drives. Detskal indgå ved vurderingen, om der er tale omandre aftaleformer, der ikke er omfattet af be-stemmelserne i lovens §§ 27 og 28, f.eks. aftaleom anvendelse af maskinstation, pasningsaftale,dyrkningskontrakt, eller aftaler, der er udformetsom servitutrettigheder eller partielle brugsret-tigheder så som aftaler om udbringning af hus-dyrgødning, slam eller lignende, hvor ejeren harforbeholdt sig den egentlige jordbrugsmæssigeudnyttelse af arealet. En aftale, der angår driftenaf flere landbrugsejendomme, og hvor driftenikke fuldt ud sker for ejerens regning og risiko,f.eks. hvor der er aftale om bonus eller deling afdriftsudbytte, kan dog være omfattet af reglerneom forpagtning i lovens §§ 27 og 28.

§ 59. Der kan efter lovens § 27, stk. 2, dispen-seres fra bestemmelserne i lovens § 27, stk. 1,med hensyn til andre former for selskaber, for-eninger, fonde mv., der ønsker at forpagte enlandbrugsejendom i sin helhed.

Stk. 2. Der kan efter lovens § 27, stk. 2, nor-malt dispenseres fra bestemmelserne i lovens §27, stk. 1, med henblik på jordernes anvendelsetil forsøgs-, forsknings- eller forædlingsvirk-somhed, jf. cirkulærets § 48.

§ 60. Der kan efter lovens § 28, stk. 2, dispen-seres fra bestemmelserne i § 28, stk. 1, når særli-ge forhold taler for det. Der henvises til cirkulæ-rets § 59 om dispensation fra forpagtningsregler-ne i lovens § 27.

Stk. 2. Leje af jorder med henblik på jord-brugsmæssig drift uden samdrift med andenlandbrugsejendom kan normalt ikke tillades.Dette gælder dog ikke leje af vedvarende græs-arealer eller naturarealer, som benyttes til græs-ning, og arealer til opførelse af bygninger til



57

jordbrugsmæssig produktion, jf. lovens § 28, stk.1, nr. 2 og 5. Der kan i særlige tilfælde gives til-ladelse til bortleje til et selskab, hvor ejeren erdeltager, f.eks. ved bortleje af jorder til særligtkapitalkrævende driftsformer såsom dyrkning afjuletræer eller pyntegrønt. Der bør normalt stil-les krav om, at ejeren har bestemmende indfly-delse i selskabet.

Stk. 3. Et skovareal kan tillades forpagtet tilsamdrift med anden skovejendom.

Stk. 4. Leje af jorder med henblik på en ikke-jordbrugsmæssig anvendelse kan normalt kuntillades, hvis der er tale om en anvendelse, somer i overensstemmelse med lov om planlægningeller lov om råstoffer.

Stk. 5. Leje af arealer til private rekreative for-mål, jf. cirkulærets § 13, kan normalt ikke tilla-des.

Stk. 6. En tilladelse efter lovens § 28, stk. 2,skal tidsbegrænses. Der kan bl.a. stilles betingel-se om tinglysning af deklaration, der skal sikre,at arealet efter lejeforholdets ophør på ny kaninddrages til jordbrugsmæssig drift, herunderbetingelser om, at eventuelle bygninger og an-læg, der er etableret under lejeforholdet, skalfjernes ved lejemålets ophør.

Kapitel 9

Omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme

§ 61. Sammenlægning kan tillades i videreomfang efter lovens § 29, stk. 4, når særlige for-hold taler for det. Ved vurderingen skal der tageshensyn til forholdene i den konkrete situation,herunder bl.a. ejendommenes beboelses- ogdriftsbygninger, og om sammenlægningen førertil en i øvrigt velarronderet ejendom. Der skalogså tages hensyn til, om der er tale om jordom-bytninger, hvor en landbrugsejendom afgiver ogmodtager arealer af nogenlunde samme størrelseog karakter. Der kan ligeledes tages hensyn til,om der er tale om arealer, der grænser sammen,eller om der i forvejen ejes arealer i området.Hvis der er tale om en dispensation, der vil gånoget videre end sædvanlig praksis, skal der des-uden tages hensyn til, om der er andre, der opfyl-der betingelserne for at erhverve supplerings-jord, og som er interesseret i suppleringsjord tilderes bedrift.

Stk. 2. Ved vurderingen bør følgende retnings-linjer iagttages:

1) Arealgrænsen på 200 ha i lovens § 29, stk. 1,kan tillades fraveget, når særlige forhold ta-ler for det, f.eks. under hensyn til jordernesbonitet.

2) Afstandsgrænsen på 2 km kan tillades frave-get, når særlige forhold taler for det, f.eks.hvor der er tale om mindre arealer, der græn-ser til køberens ejendom, herunder lodder afdenne, eller hvor der er tale om områder meden særlig ejendomsstruktur med stor afstandmellem jorder og landbrugsbygninger, oghvor der ikke er andre, bedre beliggendelandbrugsejendomme, der har ønske omsuppleringsjord. Det samme gælder vedjordomlægninger, hvor der afgives og mod-tages arealer af nogenlunde samme størrelseog karakter, og hvor beliggenhedsforholde-ne forbedres.

3) Afstandsgrænsen på 2 km kan normalt tilla-des fraveget, når der er tale om arealer af rin-ge dyrkningsmæssig værdi, jf. desuden nr. 4.

4) Afstanden fra beboelsesbygningen til vedva-rende græsarealer og arealer af ringe dyrk-ningsmæssig værdi kan tillades fraveget udover 5 km, når særlige forhold taler for det.Tilsvarende gælder for arealer som f.eks.marskområder, hævede havbundsområder,inddæmmede arealer og engarealer langsvandløb og fjorde, hvor der ikke findes byg-ninger.

5) Afstanden fra beboelsesbygningen til fra-dragsarealer kan tillades fraveget ud over 10km, når særlige forhold taler for det.

6) Betingelsen om bopælspligt ved erhvervelseaf den supplerede ejendom, jf. lovens § 29,stk. 1, nr. 3, kan fraviges, når særlige forholdtaler for det. Ved afgørelsen skal der bl.a.lægges vægt på, om der kan dispenseres ef-ter reglerne i lovens § 8, eller om erhvervel-sesbetingelserne kan fraviges under hensyntil, at der er tale om mindre arealer, særliggod arrondering mv.

Stk. 3. Ved supplering af en landbrugsejen-dom, der ejes af et selskab efter lovens § 20, kanjordbrugskommissionen søge oplysning hos Fø-devareErhverv om, hvorvidt selskabet opfylderbetingelserne i lovens § 20 samt bestemmelsernei §§ 12-19 i bekendtgørelse nr. 306 af 26. marts2010 om reglerne i lov om landbrugsejendom-me.

Stk. 4. Ved supplering af en hovedejendom, jf.lovens § 33, stk. 1, skal jordbrugskommissionen



58

normalt imødekomme erhververens ønske omhvilken ejendom, der skal være hovedejendom-men, medmindre særlige forhold taler imod det,jf. § 26, stk. 4, i bekendtgørelsen om reglerne ilov om landbrugsejendomme.

Stk. 5. I forbindelse med aftaler med offentligemyndigheder om etablering eller genopretningaf vådområder med henblik på gennemførelse afVandmiljøplan II, jf. Miljøministeriets cirkulærenr. 132 af 15. juli 1998 om regionplanlægning oglandzoneadministration for lavbundsarealer, derer potentielt egnede som vådområder, kan dernormalt dispenseres fra arealgrænserne i lovens§ 29, stk. 1, til supplering som kompensation forarealer, der inddrages til de nævnte formål. Dettegælder tillige for projekter til gennemførelse afVandmiljøplan III og for statslige eller kommu-nale miljø- og naturprojekter med det formål atgennemføre EU’s vandrammedirektiv eller Na-tura 2000 direktiver, jf. miljømålsloven. Tilsva-rende gælder ved aftaler med offentlige myndig-heder eller offentlige eller almene vandforsy-ningsanlæg om forbud mod tilførsel af gødningmed henblik på beskyttelse af drikkevand i over-ensstemmelse med områdeudpegning i region-planlægningen. Det er en forudsætning, at detdokumenteres, at arealerne vil blive inddraget tilde nævnte formål. Der kan også dispenseres frakravet om fast bopæl. Det er normalt en forud-sætning, at der er indgået aftale om etablering afvådområder mv., og at der er tale om aftaler af envarighed på mindst 20 år. Dispensation kan med-deles i indtil 8 år efter, at der er indgået aftale ominddragelse af arealer til de nævnte formål. Derkan også dispenseres, hvis de omhandlede area-ler etableres efter påbud fra en offentlig myndig-hed.

Stk. 6. Der kan normalt ikke dispenseres til er-hvervelse af erstatningsarealer som kompensati-on for arealer, der i forvejen er fradragsarealer.

Stk. 7. Ved ansøgning om jordomlægning efterlovens § 29, hvorved restejendommen med ejen-dommens beboelsesbygning nedbringes til enstørrelse på under 1,5 ha, jf. lovens § 6, stk. 3,kan jordbrugskommissionen i medfør af lovens§ 7, stk. 2, dispensere fra grænsen på 1,5 ha efterreglerne i cirkulærets § 16. Hvis jordomlægnin-gen i øvrigt kan ske uden tilladelse efter lovens §29, bør dette anføres i afgørelsen.

Stk. 8. I forbindelse med jordfordeling efterreglerne i jordfordelingsloven, hvor der indgårjordomlægninger mellem et større antal ejen-

domme, kan der dispenseres i videre omfang endefter stk. 1-5, hvis det er nødvendigt for at frem-me ejendomsstrukturen og jordarronderingen i etområde. Afstandsgrænsen kan herunder fravigesi særlige tilfælde, hvor dette kan være nødven-digt for at opnå en tilfredsstillende samlet løs-ning.

Kapitel 10

Oprettelse af nye selvstændige landbrugsejendomme

§ 62. Udstykning med henblik på oprettelse afen ny landbrugsejendom med nye bygninger ef-ter lovens § 30, stk. 2, kan normalt kun tillades,når særlige forhold taler for det. Ved denne vur-dering skal der bl.a. lægges vægt på følgende:1) Både den nye landbrugsejendom og reste-

jendommen skal kunne danne grundlag foren jordbrugsbedrift, der kan drives erhvervs-mæssigt med en væsentlig jordbrugsproduk-tion vurderet på grundlag af forholdene i denkonkrete situation, normalt mindst 30 ha, ogmed udgangspunkt i, at der ikke er tale omen specialproduktion.

2) Er der tale om etablering af en specialpro-duktion som f.eks. gartneri, planteskole ellerlignende, skal det tillige indgå i vurderingen,om den påtænkte produktion stiller særligekrav til jordbonitet, vandings- og afvan-dingsforhold, beliggenhed, klimaforhold oglignende, og om der er særlige forhold tilhinder for, at den påtænkte produktion etab-leres på en bestående landbrugsejendom.

3) Ansøgeren må ikke være ejer eller medejeraf anden landbrugsejendom og skal opfyldelovens bopælspligt ved erhvervelse af ejen-dommen efter lovens § 12, stk. 1, idet detdog ved erhvervelse efter lovens § 16, stk. 2,eller efter lovens § 20, stk. 1, er ankerman-den, henholdsvis landmanden i selskabet,der skal opfylde bopælspligten. Bopælsplig-ten skal opfyldes inden en frist, der fastsæt-tes af jordbrugskommissionen på baggrundaf forholdene i den konkrete situation.

Stk. 2. Ved udstykning med henblik på opret-telse af en ny landbrugsejendom med nye byg-ninger skal der som hovedregel stilles krav om,at der tinglyses deklaration om, at der inden enfrist, normalt 2 år efter den endelige udstyk-ningsgodkendelse, skal være opført fornøden be-boelsesbygning på ejendommen.



59

Stk. 3. Ved udstykning med henblik på opret-telse af en ny landbrugsejendom med beståendebygninger skal der bl.a. lægges vægt på,1) at den nye landbrugsejendom får et areal på

mindst 2 ha, inklusive bebygget areal, gårds-plads, have mv.,

2) at der findes fornøden beboelsesbygning påsåvel den nye landbrugsejendom som reste-jendommen, jf. § 11, stk. 1 og 2, i bekendt-gørelse nr. 306 af 26. marts 2010 om regler-ne i lov om landbrugsejendomme, og

3) at erhververen opfylder betingelserne for er-hvervelse af ejendommen efter lovens § 12,stk. 1 og 2. Ved erhvervelse efter lovens §16, stk. 2, eller efter lovens § 20, stk. 1, er detankermanden, henholdsvis landmanden iselskabet, der skal opfylde betingelserne ilovens § 12, stk. 1 og 2.

§ 63. Nedlagte landbrug i landzone og fritlig-gende beboelsesejendomme i landzone kan efterlovens § 30, stk. 3, tillades oprettet som nye selv-stændige landbrugsejendomme ved suppleringop over arealgrænsen på 2 ha, inklusive bebyg-get areal, gårdsplads og have mv., jf. lovens § 4,stk. 1. Det er normalt en forudsætning,1) at jorderne grænser til bygningslodden, eller

at der kun er tale om en mindre adskillelsemellem lodderne,

2) at der findes fornøden beboelsesbygning, og3) at ansøgeren ikke er ejer eller medejer af an-

den landbrugsejendom og opfylder lovensbopælskrav ved erhvervelse af den supplere-de ejendom efter lovens § 12, stk. 1, idet detdog ved erhvervelse efter lovens § 16, stk. 2,eller efter lovens § 20, stk. 1, er ankerman-den, henholdsvis landmanden i selskabet,der skal opfylde bopælspligten.

Stk. 2. Ved vurderingen af, om der er tale omen fritliggende beboelsesejendom, skal der læg-ges vægt på, at ejendommen, uafhængigt af omder ligger andre beboelser i nærheden, ud fra sinbeliggenhed mv. kan karakteriseres som en frit-liggende beboelsesejendom.

Kapitel 11Fortrinsstilling til suppleringsjord

§ 64. Jordbrugskommissionen skal i sager omfortrinsstilling til suppleringsjord vejlede parter-ne, såvel den primære ansøger som naboer, derønsker fortrinsstilling, om reglerne i samme om-fang. Kommissionen skal desuden lægge vægt

på, at procedureforskrifter og tidsfrister, jf. §§ 28og 29 i bekendtgørelse nr. 306 af 26. marts 2010om reglerne i lov om landbrugsejendomme, kunfraviges, når ganske særlige forhold taler for det,f.eks. hvis der er uklarhed om, hvorvidt naboenopfylder betingelserne for fortrinsstilling.

Kapitel 12Generelle bestemmelser

§ 65. Betingelser efter lovens § 39, som går udover de normale erhvervelsesbetingelser, f.eks.om fast bopæl mv., skal normalt tinglyses.

Stk. 2. En tidsbegrænset tilladelse ophørerumiddelbart, når den fastsatte frist udløber. Hvisforholdet søges lovliggjort, eventuelt ved ansøg-ning om fristforlængelse, skal der træffes afgø-relse efter en konkret vurdering på baggrund afforholdene på det tidspunkt, hvor den fastsattefrist udløber, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Er der tale om en tidsbegrænset tilladel-se, hvor der er meddelt tilladelse til erhvervelseaf en landbrugsejendom med fravigelse af reg-lerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf.cirkulærets § 41, stk. 1, kan jordbrugskommissi-onen dog ved udløbet af tilladelsen i særlige til-fælde, f.eks. hvis det vurderes, at der er tale omforsøg på omgåelse, træffe afgørelse om eneventuel fortrinsstilling på baggrund af forholde-ne på det tidspunkt, hvor ejendommen blev er-hvervet, jf. desuden cirkulærets § 72.

§ 66. Jordbrugskommissionen kan efter ansøg-ning forlænge den frist på 4 uger, der gælder foransøgning om tilladelse til erhvervelse eller for-pagtning af en landbrugsejendom, jf. lovens §40.

§ 67. Ved meddelelse af påbud efter lovens §41 fastsættes normalt en frist på 6 måneder. Derkan dog i særlige tilfælde fastsættes en frist påindtil 1 år.

Stk. 2. En meddelt frist kan i særlige tilfældeforlænges yderligere, normalt med indtil 1 år.

§ 68. Der kan normalt meddeles op til 1 årsforlængelse ud over den i lovens § 42 fastsattefrist på 1 år, når forholdene taler for det. Fristenkan under særlige omstændigheder forlængesyderligere.

§ 69. Det påhviler jordbrugskommissionensmedlemmer, jf. lovens § 46, i forbindelse medderes arbejde i området at være opmærksomme



60

på, om reglerne i lov om landbrugsejendommeoverholdes.

Stk. 2. Hvis jordbrugskommissionen bliver op-mærksom på, at lovens regler ikke er overholdt,skal kommissionen tage sagen op til behandlingmed henblik på, at det ulovlige forhold berigti-ges.

Stk. 3. Besigtigelse, jf. lovens § 45, skal i over-ensstemmelse med lov om retssikkerhed ved for-valtningens anvendelse af tvangsindgreb og op-lysningspligter normalt ske efter forudgåendeskriftlig meddelelse, medmindre formålet, f.eks.kontrol og tilsyn med overholdelse af loven, der-ved forspildes. Besigtigelse, der kræver adgang ibygninger, må kun foretages under medvirken afejeren eller dennes repræsentant eller, hvis byg-ningerne er udlejet eller udlånt, under medvirkenaf lejeren eller låneren eller dennes repræsentant.

Stk. 4. Jordbrugskommissionen skal fremsen-de kopi af domsudskrifter vedrørende loven ogafgive statistiske oplysninger til FødevareEr-hverv vedrørende afgørelser efter loven.

Stk. 5. Jordbrugskommissionen skal endvidereefter anmodning fra FødevareErhverv afgiveyderligere oplysninger vedrørende administrati-onen af loven. Oplysningerne skal indsendes in-den 4 uger efter anmodningen, medmindre an-den frist er fastsat.

§ 70. Jordbrugskommissionens afgørelser skali overensstemmelse med forvaltningsloven inde-holde klagevejledning, hvis afgørelsen ikke fuldtud imødekommer det ansøgte. Klagevejlednin-gen skal indeholde oplysning om,1) at kun retlige spørgsmål kan påklages til Fø-

devareErhverv,2) at enhver, der må antages at have en væsent-

lig, individuel interesse i sagens udfald, kanklage,

3) at klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørel-sen er modtaget hos ansøgeren, og

4) at klage skal indgives til jordbrugskommis-sionen, der videresender klagen med be-mærkninger og bilag til FødevareErhverv,jf. § 15, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 304 af 26.marts 2010 om jordbrugskommissioner mv.

Stk. 2. I sager, hvori der indgår spørgsmål omfortrinsstilling til suppleringsjord, jf. lovens §31-33, har både ansøgeren og naboer, der harfremsat ønske om suppleringsjord, klageadgang.Jordbrugskommissionens afgørelse skal derfortillige indeholde vejledning om, at også andreparter i sagen har klageadgang, og at jordbrugs-

kommissionens afgørelse kan blive omgjort afFødevareErhverv.

Stk. 3. Jordbrugskommissionen skal ved vide-resendelse af en klage til FødevareErhverv frem-sætte bemærkninger til klagen samt vedlæggekopi af sagens akter, herunder evt. partshøringer.Det skal oplyses over for FødevareErhverv, omklageren og eventuelle andre parter i sagen harfået kopi af jordbrugskommissionens fremsen-delsesskrivelse med bemærkninger, og om deved fremsendelsen af sagen til FødevareErhvervhar fået lejlighed til at fremkomme med en sup-plerende udtalelse, samt hvilken frist, der er gi-vet dertil, jf. stk. 4.

Stk. 4. Kopi af jordbrugskommissionens be-mærkninger til klagen, jf. stk. 3, skal sendes tilklageren og eventuelle andre parter i sagen. Vedfremsendelsen af bemærkningerne skal kommis-sionen gøre opmærksom på, at klageren og even-tuelle andre parter i sagen inden en frist på højst4 uger kan fremkomme med en supplerende ud-talelse til kommissionens bemærkninger i sagen.Det skal samtidigt oplyses, at kommissionenssupplerende bemærkninger vil indgå i grundla-get for FødevareErhvervs afgørelse af sagen. Ensupplerende udtalelse sendes til FødevareEr-hverv via jordbrugskommissionen.

Stk. 5. Hvis klagen angår en bebyrdende afgø-relse, hvor jordbrugskommissionen har meddeltet påbud af indgribende betydning for klagerensåsom et påbud om afhændelse af en landbrugs-ejendom, skal jordbrugskommissionen ved vide-resendelsen af klagen til FødevareErhverv giveklageren oplysning om, at påbudet om afhændel-se af ejendommen stilles i bero, indtil Fødevare-Erhverv har truffet afgørelse i klagesagen.

§ 71. Jordbrugskommissionen skal, når en kla-ge giver anledning til, at jordbrugskommissio-nen genoptager sagen, jf. § 15, stk. 2, i bekendt-gørelse nr. 304 af 26. marts 2010 om jordbrugs-kommissioner mv., underrette parterne i sagenom, at sagen tages op til ny afgørelse.

Stk. 2. Hvis jordbrugskommissionen træffer enny afgørelse efter stk. 1, skal kommissionen sen-de kopi af afgørelsen til FødevareErhverv.

§ 72. Finder jordbrugskommissionen, at der erafgivet oplysninger, foretaget handlinger ellerindgået proformaaftaler med henblik på omgåel-se af reglerne i lov om landbrugsejendomme,kan kommissionen i henhold til lovens bestem-melser eller regler fastsat i henhold til loven in-



61

den en vis frist kræve forholdet bragt til ophør el-ler tilbageført til tidligere retstilstand. Sker detteikke inden den fastsatte frist, overgives sagen tilpolitiet.

Stk. 2. Jordbrugskommissionen skal ved an-modning til politiet om at rejse tiltale med hen-blik på idømmelse af bødestraf for overtrædelseaf bestemmelser i loven som følge af en omgåel-sessituation eller proformaaftale redegøre for,

hvilke af lovens bestemmelser, der er søgt omgå-et eller har været baggrund for en proformaaftale.

Kapitel 13Ikrafttræden mv.

§ 73. Cirkulæret træder i kraft den 23. novem-ber 2010.

Stk. 2. Cirkulære nr. 9707 af 24. oktober 2008om lov om landbrugsejendomme ophæves.

FødevareErhverv, den 22. november 2010

ARENT B. JOSEFSEN




62


Jordbrugsmæssige interesser

63

Cirkulære nr. 9174 af 19. april 2010


AH003840


Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen(Til samtlige kommunalbestyrelser og jordbrugskommissioner)

I medfør af § 3, stk. 2, og § 38, stk. 2, i lov omlandbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.1202 af 9. oktober 2007 og efter forhandlingmed miljøministeren fastsættes efter bemyndi-gelse:

Om planlægning

§ 1. I henhold til lov om planlægning, jf. lov-bekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009,gennemfører de kommunale myndigheder forhver valgperiode en sammenfattende planlæg-ning for en bæredygtig udvikling og den fremti-dige anvendelse af det åbne lands areal- og na-turresourcer, jf. lovens kapitel 1, 3, 4 og 5 og destatslige udmeldinger til denne planlægningsindhold og udførelse, herunder om 1) at der er tilstrækkelige arealer som grundlag

for en betydelig og lønsom produktion afsunde, varierede og sikre fødevarer,

2) at der er klare grænser mellem byerne og detåbne land,

3) at større husdyrbrug placeres, så der tageshensyn til naboer og natur- og landskabs-værdier, og

4) at landbrug fortsat giver mulighed for ar-bejdspladser og bosætning mv. i landdistrik-terne.

§ 2. De kommunale myndigheder varetager iforbindelse hermed de jordbrugsmæssige inte-resser i kommune- og lokalplanlægningen og

ved vurderingen af offentlige og private projek-ter mv.

Stk. 2. Varetagelsen af de jordbrugsmæssigeinteresser tager udgangspunkt i jordbrugsanaly-sen, jf. § 3 i lov om landbrugsejendomme og be-kendtgørelse nr. 823 af 2. oktober 2002 om jord-brugsanalyser og landbrugsplanlægning mv.

Om jordbrugsanalyser

§ 3. I jordbrugsanalysen beskrives jordbrugs-erhvervenes betydning såvel erhvervs- og sam-fundsøkonomisk som natur- og miljømæssigt.

Stk. 2. Analysen indeholder oplysninger om 1) arealgrundlaget, jf. § 2 i lov om drift af land-

brugsjorder, 2) jordbrugserhvervenes natur- og miljøgivne

forudsætninger, 3) ejendoms- og bedriftsstrukturen, 4) investeringer i bygninger og kulturtekniske

anlæg, herunder markvandingsanlæg,vækst- og drivhuse, gyllesepareringsanlæg,biogasanlæg mv.,

5) jordbrugsproduktionens art, omfang og lo-kalisering, herunder særligt lokalisering afhusdyr- og planteproduktion, følgevirksom-heder mv. og

6) andre forhold, som Statsforvaltningen finderaf betydning for varetagelsen af de jord-brugsmæssige interesser.

Stk. 3. Gennem analysen sker en kortlægningaf kommunens områder med særlig jordbrugs-mæssig betydning.



64

De jordbrugsmæssige arealinteresser

§ 4. Når landbrugsjorder skal overgå til ikke-jordbrugsmæssige formål, skal der for at sikre enbæredygtig udvikling lægges vægt på, 1) at nødvendige arealinddragelser fortrinsvis

finder sted, så de bedst egnede landbrugsjor-der bevares,

2) at forbruget af landbrugsjord til ikke-jord-brugsmæssige formål ikke bliver større endnødvendigt,

3) at der i videst muligt omfang tages hensyn tilde berørte landbrugsejendomme, til struk-tur- og arronderingsforhold i det lokale nær-område, til behov for arealer til udbringningaf husdyrgødning og til foretagne bygnings-og kulturtekniske investeringer i jordbruget,

4) at der sikres en passende afstand mellem ek-sisterende landbrug og ny bebyggelse mv.,så miljøkonflikter så vidt muligt undgås, og

5) at der bevares større samlede jordbrugsom-råder med henblik på sikring af jordbrugetsfremtidige erhvervsmuligheder.

Om kommuneplanlægning

§ 5. Ved kommuneplanlægningen skal der, nårjordbrug skal indgå sammen med andre interes-ser, herunder bolig- og erhvervsudbygning, na-tur- og miljøhensyn mv., lægges vægt på, at derikke sker forringelser i områdets struktur- og ar-ronderingsforhold eller i mulighederne for atvedligeholde og udvikle produktionsmulighe-derne for jordbrugserhvervet.

Om lokalplanlægning

§ 6. Der kan normalt ikke lokalplanlægges foralmindelig jordbrugsvirksomhed i landzone, jf. §15, stk. 5, i lov om planlægning.

Stk. 2. Hvor jordbrug om nødvendigt skal ind-gå i en lokalplan sammen med andre arealanven-delser, herunder ved udlæg af arealer til boliger,erhvervsudvikling, ferie- og fritidsanlæg, ener-gianlæg mv., skal der, ud over de hensyn, der ernævnt i cirkulærets §§ 4 og 5, tillige lægges vægtpå, at der ikke sker indgreb i adgangen til om-lægninger i ejendomsstrukturen, driften af land-brugsejendomme og -bedrifter og i muligheder-ne for en fortsat udbygning og modernisering afjordbrugets produktionsanlæg.

Stk. 3. Arealer, der ved lokalplan udlægges tiletablering af særlige jordbrugsvirksomheder,herunder væksthusgartnerier, pelsdyrfarme og

lignende, skal normalt forblive i landzone ogfortsat være undergivet landbrugspligt. Lokal-planen bør normalt kun omfatte det egentligeproduktionsanlæg, eventuelt med tilhørende vej-anlæg og parkeringsarealer.

Stk. 4. En lokalplan, der omfatter særlige akti-viteter på en landbrugsejendom, der fortsat skalanvendes til jordbrugsmæssige formål, f.eks. an-vendelse eller etablering af bygninger til kursus-virksomhed, sociale formål, ferieboligformål, ri-deskole, galleri mv., bør normalt kun omfattebygningsanlæggene med tilhørende tekniske an-læg, eventuelle vejanlæg og parkeringsarealer.Landbrugsjorder, der fortsat skal udnyttes jord-brugsmæssigt, eventuelt i tilknytning til virk-somheden, kan normalt ikke omfattes af lokal-planen, jf. § 15, stk. 5, i lov om planlægning.

Stk. 5. En lokalplan, der udlægger arealer tilopstilling af en eller flere vindmøller på en land-brugsejendom i landzone, der fortsat skal kunneudnyttes til jordbrugsmæssige formål, bør nor-malt kun omfatte vindmøllernes egentlige opstil-lingsfelter svarende til mindre arealer omkringden enkelte mølle afgrænset af rotordiameterenplus 5 meter. Lokalplanen kan dog også omfattetilkørselsveje mv.

Andre planer og projekter

§ 7. Når der udarbejdes planer og projekter forarealer i landzone, der fortsat skal udnyttes jord-brugsmæssigt, f.eks. indsatsplaner vedrørendedrikkevandsbeskyttelse, projekter om etableringaf våde enge (vådområder), offentlig skovrejs-ning, naturforvaltningsprojekter, fredninger mv.,og arealerne fortsat skal anvendes til jordbrugs-mæssige formål, jf. §§ 3 og 4 i bekendtgørelsenr. 460 af 13. juni 2005 om jordressourcens an-vendelse til dyrkning og natur, bør samme hen-syn som nævnt i § 5 i videst mulig omfang væregældende.

Opgavefordeling

§ 8. Det påhviler kommunalbestyrelsen vedkommune- og lokalplanlægningen at varetage dejordbrugsmæssige interesser ved en samlet af-vejning af de hensyn, der indgår i planlægnin-gen.

§ 9. Jordbrugskommissionen varetager i sam-arbejde med FødevareErhverv de jordbrugs-mæssige interesser i kommune- og lokalplan-



65

lægningen, herunder også gartneri-, planteskole-og frugtavlserhvervets interesser.

Stk. 2. Jordbrugskommissionen fremkommermed sine bemærkninger over for FødevareEr-hverv, herunder om planens gennemførelse for-udsætter tilladelse i henhold til lov om land-brugsejendomme, og om jordbrugskommissio-nen har givet den nødvendige tilladelse. Jord-brugskommissionen afgiver sine bemærkningerunder hensyn til de tidsfrister, der er fastsat forFødevareErhvervs behandling af sagen, jf. § 24 ilov om planlægning.

Stk. 3. Jordbrugskommissionen varetager dejordbrugsmæssige interesser ved andre planer ogoffentlige og private projekter, jf. cirkulærets §16, og afgiver udtalelse om de jordbrugsmæssigekonsekvenser ved projektet og om projektetsgennemførelse forudsætter tilladelse efter lovom landbrugsejendomme.

Stk. 4. FødevareErhverv og jordbrugskommis-sionen kan aftale andre procedurer om samarbej-det mellem FødevareErhverv og jordbrugskom-missionen end de, der fremgår af stk. 1-3.

§ 10. FødevareErhverv kan anmode miljømi-nisteren om at fremsætte indsigelse mod forslagtil kommuneplaner og kommuneplantillæg, ogFødevareErhverv kan fremsætte indsigelse modet lokalplanforslag efter §§ 28 og 29 i lov omplanlægning.

Kommuneplaner mv.

§ 11. Kommunalbestyrelsen, kan sende debat-oplæg mv. til FødevareErhverv i forbindelsemed indkaldelse af ideer, forslag mv. til brug veddet indledende planlægningsarbejde før udarbej-delse af forslag til kommuneplan eller ændringerhertil.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen, skal efter §§ 23a og 25 i lov om planlægning sende forslag til enkommuneplanstrategi, en kommuneplan og for-slag til tillæg hertil til FødevareErhverv samtidigmed, at forslaget offentliggøres.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen, skal efter § 30 ilov om planlægning sende et eksemplar af denreviderede kommuneplan eller tillæg hertil tilFødevareErhverv umiddelbart efter, at planen el-ler tillægget er endeligt vedtaget.

Lokalplaner

§ 12. Kommunalbestyrelsen skal efter § 25 ilov om planlægning give skriftlig underretning

samt sende et eksemplar af lokalplanforslaget tilFødevareErhverv, hvis lokalplanen helt ellerdelvis omfatter 1) landzonearealer med landbrugspligt eller

med deklaration i medfør af lov om land-brugsejendomme, eller

2) andre arealer, der udnyttes jordbrugsmæs-sigt, herunder til gartneri, frugtplantage,planteskole, skovbrug eller lignende.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal efter § 30 ilov om planlægning sende et eksemplar af lokal-planer, der er omfattet af stk. 1, til FødevareEr-hverv umiddelbart efter, at lokalplanen er ende-ligt vedtaget.

§ 13. Redegørelsen til et lokalplanforslag skalefter § 16, stk. 2, i lov om planlægning angive,om planens virkeliggørelse forudsætter tilladelseefter lov om landbrugsejendomme. Det skalfremgå af redegørelsen, 1) hvilke matrikelnumre, der er undergivet

landbrugspligt, jf. § 2 i lov om landbrugs-ejendomme, eller er pålagt deklaration imedfør af lov om landbrugsejendomme, el-ler

2) om lokalplanen forudsætter, at landbrugs-pligten ophæves efter §§ 6 eller 7 i lov omlandbrugsejendomme.

§ 14. Når en lokalplan er endeligt vedtaget, ogdet i planen er forudsat, at landbrugspligten skalophæves, kan landbrugspligten ophæves ved er-klæring fra en landinspektør efter § 6 i lov omlandbrugsejendomme, hvis betingelserne i lo-vens § 6, stk. 1, nr. 1, og § 6, stk. 2, er opfyldt.

Stk. 2. Hvis gennemførelsen af lokalplanenforudsætter tilladelse efter lovens § 7, kan jord-brugskommissionen i forbindelse med udstyk-ning mv. stille betingelser i medfør af lovens § 7,stk. 5, om afhændelse af ejendommens øvrigejorder til sammenlægning med anden landbrugs-ejendom eller som en landbrugsejendom udenbeboelsesbygning.

Stk. 3. Hvis gennemførelsen af en lokalplanforudsætter dispensation fra kravet om, at enlandbrugsejendom skal holdes forsynet med enpassende beboelsesbygning, jf. § 9 i lov om land-brugsejendomme, kan jordbrugskommissionenstille betingelser i medfør af lovens § 9, stk. 5.

§ 15. Når en lokalplan er endeligt vedtaget, erden manglende formelle ophævelse af land-brugspligten ikke til hinder for virkeliggørelse af



66

planen, f.eks. iværksættelse af byggemodnings-arbejder. Det er dog en forudsætning, 1) at der snarest indhentes den nødvendige til-

ladelse efter lov om landbrugsejendomme tilophævelse af landbrugspligten, jf. dog cir-kulærets § 14, stk. 1, og

2) at ejeren i tilfælde, hvor restejendommenuden for lokalplanområdet ikke er forsynetmed beboelsesbygning, jf. § 9, stk. 1, i lovom landbrugsejendomme, gøres bekendtmed, at der i forbindelse med udstykningmv. vil kunne stilles betingelser i medfør aflovens § 7, stk. 5, om afhændelse af ejen-dommens øvrige jorder til sammenlægningmed anden landbrugsejendom eller som enlandbrugsejendom uden beboelsesbygning.

Udtalelse om andre planer og projekter mv.

§ 16. Jordbrugskommissionen kan efter an-modning afgive udtalelse om de jordbrugsmæs-sige interesser ved forslag til andre planer og of-fentlige og private projekter, der vedrører jord-brugsmæssigt udnyttede arealer, herunder ind-satsplaner til drikkevandsbeskyttelse, frilufts-strategier og fredninger samt projekter til etable-

ring af våde enge (vådområder), offentlig skov-rejsning, naturgenopretning, naturpleje mv.

§ 17. Jordbrugskommissionen kan efter an-modning afgive en vejledende udtalelse om jord-brugsmæssige interesser i forbindelse med an-søgning efter lov om planlægning, lov om natur-beskyttelse, lov om råstoffer mv. Det gælderbl.a. i tilfælde, hvor der indgår spørgsmål om,hvorvidt en bebyggelse må anses for erhvervs-mæssigt nødvendig for en ejendoms drift somlandbrugsejendom, jf. § 36 i lov om planlægningog kapitel 2 i lov om naturbeskyttelse, eller hvorder er tale om tilladelse til opførelse af bygningerpå en landbrugsejendom til ikke-jordbrugsmæs-sige formål.

Ikrafttræden mv.

§ 18. Cirkulæret træder i kraft den 22. april2010.

Stk. 2. Cirkulære nr. 35 af 3. juni 2005 om va-retagelsen af de jordbrugsmæssige interesser un-der region-, kommune- og lokalplanlægningenm.v. ophæves.

FødevareErhverv, den 19. april 2010

ARENT B. JOSEFSEN

/ Morten Blom Andersen


Vejledning om reglerne

67

Vejledning nr. 97 af 22. november 2010


AH004058


Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme

1. IndledningFormålet med denne vejledning er at beskrive,

hvordan reglerne i lov om landbrugsejendomme(lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010) fin-der anvendelse ved erhvervelse af hele eller deleaf landbrugsejendomme, ved supplering af land-brugsejendomme, ved ophævelse af landbrugs-pligt og ved forpagtning mv.

Vejledningen retter sig primært mod de situa-tioner, hvor erhvervelse mv. kan ske uden tilla-delse fra jordbrugskommissionen på grundlag afen erklæring fra erhververen eller fra en prakti-serende landinspektør. I vejledningen er der engennemgang af de begreber mv., der anvendes iforbindelse med afgivelse af erklæring mv.

I bilag 1 er der en oversigt over indholdet i vej-ledningen.

1.1. Oversigt over lovens regler mv. I medfør af lov om landbrugsejendomme er

der udstedt følgende bekendtgørelser og cirku-lærer:– Bekendtgørelse nr. 303 af 26. marts 2010 om

dokumentation og tinglysning mv. af doku-menter vedrørende landbrugsejendomme.

– Bekendtgørelse nr. 304 af 26. marts 2010 omjordbrugskommissioner mv.

– Bekendtgørelse nr. 305 af 26. marts 2010 omlandinspektørerklæringer i henhold til lov omlandbrugsejendomme.

– Bekendtgørelse nr. 306 af 26. marts 2010 omreglerne i lov om landbrugsejendomme.

– Cirkulære nr. 94 af 22. november 2010 om lovom landbrugsejendomme.

– Cirkulære nr. 9174 af 19. april 2010 om vare-tagelse af de jordbrugsmæssige interesser un-der kommune- og lokalplanlægningen.

Bekendtgørelserne fastlægger bindende reglerfor borgeren som supplement til lovens regler,mens cirkulæret om lov om landbrugsejendom-me fastlægger regler for jordbrugskommissio-nernes skønsudøvelse i forbindelse med behand-ling af ansøgninger om dispensation fra lovensregler. Cirkulæret om varetagelse af de jord-brugsmæssige interesser under kommune- og lo-kalplanlægningen fastlægger rammer for kom-munernes og jordbrugskommissionernes vareta-gelse af de jordbrugsmæssige interesser ved denkommunale planlægning og ved konkrete pro-jekter mv.

Der er endvidere udarbejdet en række erklæ-ringsskemaer, som skal anvendes i forbindelsemed erhvervelse mv. af en landbrugsejendom.Skemaerne findes på FødevareErhvervs hjem-meside (www.ferv.fvm.dk eller www.land-brugsloven.dk) under "Jordbrug"/"landbrugs-lov", hvor der også er en oversigt over de for-skellige skemaer.

1.2. Lovens formål mv. Lov om landbrugsejendomme har til formål at

1) sikre en forsvarlig og flersidig anvendelse aflandbrugsejendomme under hensyn til jord-brugsproduktion, natur, miljø og landskabe-lige værdier,

2) sikre en bæredygtig udvikling af jordbrugs-erhvervene og en forbedret konkurrenceev-ne i disse erhverv,

3) tilgodese bosætning og udvikling i landdi-strikterne og

4) bevare selvejet som den overvejende besid-delses- og driftsform i jordbruget samt sikre



68

det fornødne produktionsgrundlag for jord-brugserhvervene.

Loven regulerer struktur- og ejerformer i jord-bruget, mens driften af landbrugsjorder til jord-brugsformål omfattes af lov om drift af land-brugsjorder (lovbekendtgørelse nr. 191 af 12.marts 2009).

Lov om landbrugsejendomme indeholder endefinition af, hvornår en ejendom er noteret somen landbrugsejendom, og regler om hvornårlandbrugspligten kan ophæves.

Loven fastsætter også regler for personers ogselskabers erhvervelse af landbrugsejendommesamt regler for offentlige myndigheders, vand-forsyningsanlægs og fondes, foreningers og an-dre juridiske personers erhvervelse af landbrugs-ejendomme eller dele heraf. Loven fastsætterdesuden regler for, i hvilket omfang en land-brugsejendom kan være uden beboelsesbygning.

Loven indeholder endvidere regler om sam-drift og forpagtning af landbrugsejendommesamt regler om omlægning af jorder mellemlandbrugsejendomme og om oprettelse af nyelandbrugsejendomme.

1.3. Landbrugsejendomme Reglerne i lov om landbrugsejendomme gæl-

der for ejendomme, der er noteret som en land-brugsejendom i Kort- og Matrikelstyrelsens ma-trikelregister, jf. definitionen på en landbrugs-ejendom i lovens § 2.

Registreringen i matrikelregistret svarer nor-malt til ejendommens registrering i kommunensejendomsregister og registreringen i tingbogen.Hvis der er uoverensstemmelse mellem disse re-gistreringer, er det ifølge lovens definition på enlandbrugsejendom registreringen i matriklen,der er den afgørende.

En ejendom, der er noteret som en landbrugs-ejendom, er undergivet landbrugspligt. Hervedforstås, at en sådan ejendom er omfattet af reg-lerne i lov om landbrugsejendomme. Arealer,der ikke er noteret som en landbrugsejendom,betegnes ofte som frie jorder.

Præstegårde er normalt ikke noteret som land-brugsejendomme, og de er derfor som udgangs-punkt ikke omfattet af lovens regler, jf. dog af-snit 5.3.

1.4. Forhold der ikke kræver tilladelse Loven giver rammer for dispositioner, der kan

gennemføres, uden at det er nødvendigt at søgeom tilladelse fra jordbrugskommissionen.

I en række situationer, hvor lovens erhvervel-sesbetingelser umiddelbart er opfyldt, kan er-hvervelse af landbrugsejendomme eller dele aflandbrugsejendomme således ske uden tilladelsefra jordbrugskommissionen. I disse situationerskal erhververen erklære sig om opfyldelse af lo-vens regler på et særligt skema i forbindelse medtinglysning af adkomst, jf. nedenfor afsnit 2.1.

Tilsvarende gælder, at ophævelse af land-brugspligt, fraskillelse af en landbrugsejendomsbeboelsesbygning eller omlægning af jordermellem landbrugsejendomme kan ske uden tilla-delse, hvis lovens betingelser umiddelbart er op-fyldt. I disse situationer skal en praktiserendelandinspektør afgive erklæring herom på et sær-ligt skema, jf. nedenfor afsnit 2.2 og 2.3 og afsnit6, 7 og 8.

1.5. Ansøgning om tilladelse Hvis lovens regler ikke er opfyldt, skal der

indhentes en tilladelse efter lov om landbrugs-ejendomme. Ansøgning om tilladelse skal sen-des til jordbrugskommissionen for den pågæl-dende region (i Region Midtjylland og i RegionSyddanmark er der nedsat 2 jordbrugskommissi-oner, som dækker hver sin del af regionen), jf. §1, stk. 2, § 3 og § 5 i bekendtgørelse nr. 304 af26. marts 2010 om jordbrugskommissioner mv.Jordbrugskommissionen har sekretariat hosstatsforvaltningen i den pågældende region.

På FødevareErhvervs hjemmeside(www.ferv.fvm.dk eller www.landbrugslo-ven.dk) findes der en oversigt over jordbrugs-kommissionernes adresser og telefonnumre samten genvej til statsforvaltningernes hjemmeside.

Ansøgning om dispensation fra reglerne omlandmandsselskaber efter lovens § 20, stk. 9, ogansøgning om forhåndsgodkendelse af fonde,foreninger eller andre juridiske personer efter lo-vens § 24, stk. 6, skal sendes til FødevareEr-hverv, Nyropsgade 30, 1780 København V.

Ansøgning om tilladelse til at erhverve ad-komst på en landbrugsejendom i landzone ellertil forpagtning af en landbrugsejendom eller endel af en landbrugsejendom skal indsendes inden4 uger efter, at der er indgået aftale om køb ellerforpagtning, jf. lovens § 40. Fristen på 4 ugerregnes fra det tidspunkt, hvor der er indgået enfor parterne bindende aftale, uanset om der til af-talen er knyttet betingelser.

En ansøgning skal ifølge § 32 i bekendtgørelseom reglerne i lov om landbrugsejendomme inde-holde:



69

1) Angivelse af, hvilke betingelser i lov omlandbrugsejendomme, der ikke er opfyldt,og oplysning om særlige forhold, der kan be-grunde en tilladelse. Hvis der er tale om er-hvervelse af en landbrugsejendom, skal dettidligere nævnte erhvervelsesskema anven-des ved ansøgningen.

2) Oplysning om ejendommens adresse, matri-kelbetegnelse og samlede areal, f.eks. ejen-domsattest fra kommunen eller matrikelud-skrift fra Kort- og Matrikelstyrelsen.

3) Oplysning om ejerens navn, personnummerog adresse og tilsvarende oplysninger om eneventuel køber eller forpagter.

4) Oversigtskort, der viser de berørte ejendom-me og arealer, jf. § 7 i bekendtgørelsen omlandinspektørerklæringer i henhold til lovom landbrugsejendomme. Dette gælder dogikke ved ansøgning om dispensation fra bo-pælskravet.

5) Oplysning om, hvorvidt dele af ejendommenligger i byzone eller sommerhusområde.

6) Oplysning om fradragsarealer efter lovens §10, stk. 5, jf. afsnit 3.7, hvis ansøgningenvedrører dispositioner, hvor der er behovfor, at der kan ske fradrag af arealer.

2. Oversigt over erhvervelsessituationer mv.

2.1. Hele landbrugsejendomme Efter reglerne i lov om landbrugsejendomme

kan en eller flere personer frit erhverve (dvs.købe eller arve) en landbrugsejendom, hvis lo-vens erhvervelsesbetingelser (lovens §§ 12-16)er opfyldt. Et landmandsselskab og visse andrejuridiske personer (offentlige myndigheder, fon-de, foreninger, vandforsyningsanlæg mv.) kanogså frit erhverve en landbrugsejendom, hvis be-tingelserne i lovens §§ 20-24 er opfyldt.

Når der er erhvervet adkomst på en landbrugs-ejendom, skal adkomstdokumentet tinglyses in-den 1 år efter, at der er indgået bindende aftaleom erhvervelsen. I tilfælde, hvor erhvervelsenkun kan ske med tilladelse, skal adkomstdoku-mentet tinglyses inden 1 år efter, at der er med-delt tilladelse.

I forbindelse med tinglysningen af adkomst-dokumentet skal der udfyldes et særligt skema,der omhandler den pågældende erhvervelsessi-tuation, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 303 af 26.marts 2010 om dokumentation og tinglysning

mv. af dokumenter vedrørende landbrugsejen-domme. Der skal dog ikke udfyldes et skema iforbindelse med erhvervelse ved hensidden iuskiftet bo, ved deling af fællesbo eller ved arvfra ægtefælle, jf. lovens § 14, stk. 1, og § 16, stk.1. Offentlige myndigheder skal heller ikke ud-fylde et skema i forbindelse med erhvervelse afen landbrugsejendom.

På FødevareErhvervs hjemmeside(www.ferv.fvm.dk eller www.landbrugslo-ven.dk ) findes der en oversigt over de forskelli-ge erhvervelsessituationer og de skemaer, derskal benyttes i de forskellige situationer.

Erhvervelsesskemaerne på hjemmesiden kanudfyldes elektronisk og udskrives. Hvis en er-hverver mv. ikke har mulighed for at printe ske-maer selv, kan der bestilles relevante skemaerhos Arealkontoret på telefon 33 95 80 00 ellermail [email protected].

Hvis erhvervelsesbetingelserne alle er opfyldt,skal erklæringsskemaet indsendes til Fødevare-Erhverv, som kontrollerer, at skemaet er rigtigtudfyldt. Hvis skemaet er korrekt udfyldt, senderFødevareErhverv et brev med bekræftelse på, atder er afgivet behørig erklæring om opfyldelse aflandbrugslovens regler. Denne bekræftelse skalså medsendes til Tinglysningsretten (lægges i bi-lagsbanken) i forbindelse med tinglysningen.

Hvis erklæringsskemaet ikke er korrekt ud-fyldt, sender FødevareErhverv skemaet tilbageog anmoder om at få forholdet berigtiget. I vissesituationer gøres opmærksom på, at erhvervel-sen kun kan ske med tilladelse fra jordbrugs-kommissionen.

Denne fremgangsmåde ved tinglysning af ad-komst på en landbrugsejendom forventes senereerstattet af en model, hvor der ikke skal indsen-des et erklæringsskema til FødevareErhverv,men hvor erklæringen skal afgives umiddelbart iforbindelse med selve tinglysningen.

Erhvervelsesreglerne i lovens §§ 12-16 gælderogså for erhvervelse af landbrugsejendomme,der er uden beboelsesbygning, og disse ejen-domme kan således erhverves uden tilladelse frajordbrugskommissionen, hvis lovens regler i øv-rigt er opfyldt. Det er en forudsætning, at erhver-veren i forvejen ejer en landbrugsejendom medbeboelsesbygning, hvorfra bopælskravet kan op-fyldes. Reglerne om erhvervelse af en land-brugsejendom uden beboelsesbygning er nær-mere beskrevet i afsnit 3.5.



70

Hvis en erhverver ikke opfylder lovens erhver-velsesbetingelser, kan erhvervelsen kun ske medtilladelse efter lov om landbrugsejendomme.

Hvis der er tale om erhvervelse af en restejen-dom (med landbrugspligt), som fremkommerved, at en del af ejendommens jorder afhændestil anden side, f.eks. ved arealoverførsel, skal detved tinglysning af adkomst på restejendommendokumenteres, at lovens erhvervelsesregler eropfyldt.

Erklæringen om erhvervelsesreglerne i lovenkan som udgangspunkt først udfyldes af erhver-veren efter, at de matrikulære forandringer somfølge af udstykning mv. er registreret i matrik-len. Hvis en erhverver imidlertid ønsker at få sitskøde på restejendommen indført i tingbogen,inden de matrikulære forandringer som følge afudstykning mv. er registreret i matriklen, kan er-hververen dog udfylde skemaet, hvis en prakti-serende landinspektør kan afgive attestation omrestejendommens fremtidige areal. Dette er dogikke nødvendigt ved erhvervelse af ejendom nr.1, hvor der ikke gælder nogen arealgrænser.

2.2. Dele af landbrugsejendomme Erhvervelse af en del (et areal) af en landbrugs-

ejendom forudsætter, at der gennemføres en ma-trikulær ændring af ejendommen ved udstykning,arealoverførsel mv. Der kan bl.a. være tale om er-hvervelse af et areal uden landbrugspligt (nor-malt under 2 ha) eller erhvervelse af et areal påmere end 2 ha som en landbrugsejendom udenbeboelsesbygning (1 ha svarer til 10.000 m2).

Udstykning mv. af en del af en landbrugsejen-dom kan i mange situationer ske på grundlag afen erklæring fra en praktiserende landinspektør,dvs. uden tilladelse fra jordbrugskommissionen,jf. bekendtgørelsen om landinspektørerklærin-ger mv. I afsnit 6-8 er der en nærmere gennem-gang af, hvilke forhold der skal iagttages i for-bindelse med disse erklæringssager.

Hvis betingelserne for udstykning mv. pågrundlag af en erklæring fra en landinspektørikke er opfyldt, kan udstykning mv. kun ske medtilladelse efter lov om landbrugsejendomme.

2.3. Supplering af en landbrugsejendom Sammenlægning af landbrugsejendomme el-

ler arealoverførsel af en del af en landbrugsejen-dom til en anden landbrugsejendom forudsætter,at lovens regler for omlægning af jorder er op-fyldt. Disse regler findes i lovens § 29. Omlæg-

ning af jorder mellem landbrugsejendomme(supplering) kan i mange tilfælde ske på grund-lag af en erklæring fra en praktiserende landin-spektør, jf. bekendtgørelsen om landinspektører-klæringer og nedenfor afsnit 8.

Reglerne om arealoverførsel kan også anven-des, når en hel landbrugsejendom overdrages ogsamtidig ønskes overført til en anden landbrugs-ejendom. Dette vil f.eks. kunne være aktuelt vederhvervelse af en hel landbrugsejendom til sup-plering efter reglerne for supplering af en ho-vedejendom, jf. afsnit 8.3.

Hvis betingelserne for supplering mv. pågrundlag af en erklæring fra en landinspektørikke er opfyldt, kan suppleringen kun ske medtilladelse efter lov om landbrugsejendomme.

2.4. Samdrift og forpagtning Samdrift og forpagtning reguleres af reglerne i

lovens §§ 26-28. Hvis betingelserne i lovens §§26-28 er opfyldt, kan samdrift og forpagtningske uden tilladelse efter lov om landbrugsejen-domme.

En kontrakt mv. om forpagtnings-, leje- ellerbrugsforhold vedrørende en landbrugsejendomeller en del af en landbrugsejendom skal for atkunne tinglyses enten indeholde en erklæring af-givet af både ejer og forpagter (lejer eller bruger)om, at kontrakten kan indgås uden tilladelse, el-ler være ledsaget af en tilladelse, jf. § 4, stk. 1, ibekendtgørelse om dokumentation og tinglys-ning mv. af dokumenter vedrørende landbrugs-ejendomme. Der er ikke udarbejdet særlige er-klæringsskemaer til brug ved tinglysning af for-pagtningsaftaler mv.

I afsnit 9 er der en nærmere beskrivelse af reg-lerne om samdrift og forpagtning mv.

3. Personers erhvervelse af landbrugsejendomme i landzone

I dette afsnit omtales og defineres de nødven-dige grundbegreber, der anvendes i forbindelsemed personers erhvervelse af en landbrugsejen-dom.

3.1. Fast bopæl Pligten til fast bopæl ved erhvervelse af en

landbrugsejendom eller en anpart i en landbrugs-ejendom, jf. lovens §§ 8, 12-16 og 20, skal opfyl-des i mindst 10 år fra det tidspunkt, hvor forplig-telsen indtræder.



71

Bopælspligten skal opfyldes ved, at erhverve-ren tager fast bopæl på den pågældende land-brugsejendom eller på en anden landbrugsejen-dom, som den pågældende er ejer eller medejeraf. Bopælspligten kan også opfyldes ved, at er-hververen har fast bopæl på en landbrugsejen-dom, som den pågældendes ægtefælle eller sam-lever er ejer eller medejer af. Ejeren kan såledessom udgangspunkt frit vælge, hvilken land-brugsejendom, der ønskes anvendt til opfyldelseaf bopælskravet. Hvis det er et selskab efter lo-vens § 20, der erhverver en landbrugsejendom,er det landmanden i selskabet, der skal opfyldebopælspligten efter samme princip.

Kravet i lovens §§ 12-15 om, at erhververeninden 6 måneder, henholdsvis 2 år efter erhver-velsen skal tage fast bopæl på ejendommen, reg-nes normalt fra det tidspunkt, hvor der er indgåeten bindende aftale om erhvervelsen, f.eks. dato-en for købsaftalen. Ved arv regnes den i lovens §14 nævnte frist for opfyldelse af bopælskravetfra tidspunktet for arveudlægget. Ved erhvervel-se ved tvangsauktion regnes fristen for opfyldel-se af bopælskravet fra datoen for auktionsskødet.

Ved køb af jord til supplering af en landbrugs-ejendom efter reglerne i lovens § 29 indtræderder en ny 10 års bopælsforpligtelse, der skal på-begyndes inden 6 måneder efter tidspunktet forKort- og Matrikelstyrelsens registrering af dematrikulære forandringer.

Erhververen kan også opfylde sin bopælspligtved, at en anden person end erhververen tagerfast bopæl på ejendommen eller på en andenlandbrugsejendom, som erhververen er ejer ellermedejer af (upersonlig bopælspligt).

Hvis bopælspligten opfyldes ved, at en andenperson tager fast bopæl på ejendommen, må er-hververen kun opholde sig på ejendommen, nårdette sker i naturlig tilknytning til ejendommensdrift, jf. afsnit 3.2.

Kravet om, at en person skal have fast bopælpå en landbrugsejendom, forudsætter, at den på-gældende reelt bor på ejendommen og overnatterpå denne, medmindre der foreligger særlige for-bigående omstændigheder. Den pågældende skalsamtidig være tilmeldt kommunens folkeregistersom boende på ejendommen, således at dennetjener som hovedbopæl i skattemæssig forstand,jf. herved § 2, stk. 1, i lov om kommunal ind-komstskat (lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni2006). Der kan henvises til § 4 i bekendtgørelsenom reglerne i lov om landbrugsejendomme.

Kravet om fast bopæl på en landbrugsejendomskal normalt opfyldes fra en af de beboelsesbyg-ninger, der er omfattet af reglerne i bekendtgø-relsens § 11, jf. afsnit 3.4 om stuehuset.

Bopælskravet kan dog også opfyldes fra en an-den beboelsesbygning på ejendommen, hvisdenne beboelsesbygning ligger inden for en luft-linjeafstand på 2 km fra ejendommens beboel-sesbygning efter lovens § 9. Den omtalte beboel-sesbygning (f.eks. et parcelhus) skal såledesvære sammenlagt med landbrugsejendommen,således at den ikke kan afhændes uden udstyk-ning eller lignende. Ved anvendelse af lovensregler om supplering beregnes afstanden dog tilden beboelsesbygning (stuehuset), der er omfat-tet af lovens § 9, jf. afsnit 3.4.

Bopælskravet kan også opfyldes på en jord-brugsbedrift i udlandet. Hvis dette er tilfældet,kan erhvervelse ikke ske ved erklæring, idet lo-vens definition af landbrugsejendomme aleneomfatter ejendomme i Danmark. Jordbrugskom-missionen skal i sådanne tilfælde vurdere, omden udenlandske jordbrugsbedrift svarer til denfor danske ejendomme gældende definition.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt en person rentfaktisk bor på ejendommen, vil der bl.a. blivelagt vægt på, om den pågældende normalt over-natter på ejendommen og har rådighed over enbolig, der anvendes til helårsbeboelse for hus-standen, om den pågældende bor sammen medsin eventuelle ægtefælle eller samlever og even-tuelle børn på ejendommen, om den pågældendehar sit bohave på ejendommen, og om der føresnormal husholdning.

Ved erhvervelse af en anpart i en landbrugs-ejendom kan bopælskravet opfyldes af en med-ejer, den såkaldte ”ankermand”, jf. lovens § 2,stk. 4, og nedenfor i afsnit 3.12. Bopælskravetfor en ny ankermand anses ikke for opfyldt ved,at denne i en periode på 10 år har været medejeraf den pågældende landbrugsejendom, medmin-dre vedkommende i denne periode har haft fastbopæl på ejendommen.

3.2. Ophold i tilknytning til ejendommens drift

Hvis bopælspligten opfyldes ved, at en andenperson tager fast bopæl på ejendommen, må er-hververen kun opholde sig på ejendommen, nårdette sker i naturlig tilknytning til ejendommensdrift, jf. lovens § 8, stk. 2, sidste punktum.



72

Baggrunden for denne regel er, at det ikke skalvære muligt at erhverve en landbrugsejendom tilfritidsbolig, fritidsformål mv.

Reglen er dog ikke til hinder for, at erhverve-ren kan komme på besøg hos den, der har tagetfast bopæl på ejendommen, f.eks. hvis det er for-ældrene, der fortsat bliver boende på den ejen-dom, som et eller flere af deres børn har købt.Det væsentlige er, at erhververen ikke brugerejendommen til fritidsophold mv. Det vil f.eks.stride mod reglerne, hvis en erhverver brugerejendommen til at gå på jagt.

Hvis en person har erhvervet to eller flerelandbrugsejendomme, hvor bopælspligten op-fyldes ved, at en anden person har taget fast bo-pæl på en af ejendommene, gælder forbuddetmod ophold kun for den ejendom, hvorfra bo-pælspligten opfyldes.

3.3. Samlever Ved en samlever forstås en person, der lever i

et ægteskabslignende forhold, der har bestået imindst 2 år, eller hvor de samlevende har fællesbørn, jf. § 10 i bekendtgørelsen om reglerne i lovom landbrugsejendomme. Det er således en for-udsætning, at de pågældende bor sammen og harsamme adresse i folkeregistret.

3.4. Stuehus En landbrugsejendom skal holdes forsynet

med en passende beboelsesbygning (stuehus),medmindre ejendommen ejes sammen med enanden landbrugsejendom med beboelsesbyg-ning, jf. lovens § 9, stk. 1, og § 11 i bekendtgø-relsen om reglerne i lov om landbrugsejendom-me. Ægtefæller, der hver ejer en eller flere land-brugsejendomme, skal hver eje mindst én land-brugsejendom med beboelsesbygning.

Beboelsesbygningen på en landbrugsejendom(stuehuset) skal have en sådan størrelse, udstyrog karakter, at den kan anvendes til helårsbebo-else for en familie med sædvanlig husførelse. Enlandbrugsejendom kan have mere end en beboel-sesbygning.

Ved udskiftning af beboelsesbygningen på enlandbrugsejendom skal en ny beboelse liggehensigtsmæssigt i forhold til landbrugsejendom-mens jorder, i landzone og i direkte tilknytningtil ejendommens jorder. Dette gælder også vedsupplering med en parcel med en eksisterendebeboelsesbygning, f.eks. et parcelhus. Ved ny-

opførelse skal beboelsesbygningen have et bo-ligareal på mindst 120 m2.

Hvis der på en landbrugsejendom er 2 beboel-sesbygninger, f.eks. hvor 2 landbrugsejendom-me med beboelsesbygning er sammenlagt i dereshelhed, kræver det normalt ikke tilladelse at fra-skille den ene beboelsesbygning. Det er dog enbetingelse, at den tilbageblevne beboelsesbyg-ning er passende for ejendommen, og at beboel-sesbygningen ligger hensigtsmæssigt i forholdtil ejendommens jorder.

Hvis en landbrugsejendom f.eks. er matriku-lært lagt sammen med et parcelhus, der ikke lig-ger i umiddelbar tilknytning til ejendommensjorder, vil parcelhuset normalt ikke være en pas-sende beboelsesbygning for landbrugsejendom-men, og landbrugsejendommens rigtige stuehusvil derfor i denne situation som hovedregel ikkekunne udstykkes fra landbrugsejendommen,medmindre jordbrugskommissionen kan medde-le tilladelse hertil, jf. afsnit 6.7.

Ved udstykning af en beboelsesbygning fra enlandbrugsejendom er det landinspektøren somvurderer, om den tilbageblevne beboelsesbyg-ning er passende for ejendommen, og om bebo-elsen ligger hensigtsmæssigt i forhold til ejen-dommens jorder, jf. § 11 i bekendtgørelse nr.306 af 26. marts 2010 om reglerne i lov om land-brugsejendomme. Hvis landinspektøren er i tvivlom, hvorvidt en beboelsesbygning kan udstyk-kes, skal vedkommende anmode jordbrugskom-missionen om en udtalelse, jf. § 5 i bekendtgørel-se nr. 305 af 26. marts 2010 om landinspektører-klæringer i henhold til lov om landbrugsejen-domme.

Bopælskravet, jf. afsnit 3.1, skal opfyldes fraejendommens stuehus, men det kan dog også op-fyldes fra en anden beboelsesbygning på ejen-dommen.

3.5. Landbrugsejendomme uden beboelsesbygning

Udtrykket ”en bygningsløs landbrugsejen-dom” anvendes ofte i den betydning, at ejendom-men er uden beboelsesbygning efter reglerne ilovens §§ 9 og 10. Der er imidlertid ikke nogettil hinder for, at ejendommens driftsbygningereller eventuelt en medhjælperbolig medfølgerlandbrugsjorderne og således bliver liggende påejendommen. Det er derfor mere retvisende attale om en landbrugsejendom uden beboelses-bygning. En landbrugsejendom uden beboelses-



73

bygning er som hovedregel pålagt deklarationom, at der ikke må opføres nye bygninger, ogejendommen er noteret som en landbrugsejen-dom uden beboelsesbygning i matrikelregistret.

Afsnit 3.5. vedrører erhvervelse af en land-brugsejendom uden beboelsesbygning. I afsnit 7er der en nærmere gennemgang af reglerne ved-rørende oprettelse af landbrugsejendomme udenbeboelsesbygning.

Erhvervelsesreglerne i lovens §§ 12-16 gælderogså for erhvervelse af landbrugsejendomme,der er uden beboelsesbygning, og disse ejen-domme kan således erhverves uden tilladelse frajordbrugskommissionen, hvis lovens regler eropfyldt. Det er en forudsætning, at erhververen iforvejen ejer en landbrugsejendom med beboel-sesbygning, hvorfra bopælskravet kan opfyldes.Erhvervelse af en eksisterende landbrugsejen-dom uden beboelsesbygning kan ske uafhængigtaf reglen om, at der skal opretholdes en beboel-sesbygning for hver 200 ha, jf. afsnit 7.2.

Der gælder desuden nogle yderligere erhver-velsesbetingelser, idet der på en landbrugsejen-dom uden beboelsesbygning normalt er tinglysten deklaration, som bl.a. bestemmer, at ejen-dommen skal ejes sammen med en anden land-brugsejendom med beboelsesbygning, og at derikke må opføres en ny beboelsesbygning påejendommen uden tilladelse fra jordbrugskom-missionen.

En eksisterende landbrugsejendom uden bebo-elsesbygning kan således erhverves på grundlagaf en erhvervelseserklæring fra erhververen,hvis lovens erhvervelsesregler er overholdt, her-under at bopælskravet er opfyldt.

Det er desuden ifølge den tinglyste deklarationen betingelse for erhvervelse af en landbrugs-ejendom uden beboelsesbygning, at der er taleom samme ejerforhold på ejendommen medbygninger og på den eller de ejendomme, som eruden beboelsesbygning. Det betragtes som sam-me ejerforhold, hvis der er tale om ejendomme,der ejes henholdsvis af en person og af et selskabefter lovens § 20, hvor den pågældende har denbestemmende indflydelse, jf. § 20, stk. 5. Kravetom samme ejer er derimod ikke opfyldt, hvis denene ejendom f.eks. ejes af en far (som eneejer),og den anden ejendom ejes af far og søn i sam-eje. Jordbrugskommissionen kan dog dispenserefra reglerne i særlige situationer, f.eks. i forbin-delse med generationsskifte. To ægtefæller be-

tragtes heller ikke som samme ejer i relation tilreglerne i lovens § 10, jf. afsnit 7.3.

Ved erhvervelse af en landbrugsejendom udenbeboelsesbygning, som er oprettet i medfør af §8, stk. 4, i den tidligere landbrugslov, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 598 af 15. juli 1999, skal derifølge den samhørighedsdeklaration, der er ting-lyst på både ejendommen uden beboelsesbyg-ning og på ejendommen med beboelsesbygning,indhentes samtykke fra jordbrugskommissionen,hvis der sker ændring af ejerforholdene, dermedfører, at ejendommen uden beboelsesbyg-ning ikke mere ejes og drives sammen med ejen-dommen med beboelsesbygning. I disse situatio-ner skal jordbrugskommissionen sørge for, atden tinglyste deklaration aflyses og erstattesmed en deklaration efter reglerne i den gældendelovs § 10, stk. 2. Den nye deklaration, der bl.a.bestemmer, at der ikke uden særlig tilladelse frajordbrugskommissionen må opføres bygningerpå ejendommen, og at ejendommen til enhver tidskal ejes sammen med en landbrugsejendommed beboelsesbygning, skal kun tinglyses pålandbrugsejendommen uden beboelsesbygning.

Jordbrugskommissionen kan i særlige tilfældemeddele tilladelse til at opføre en ny beboelses-bygning på en landbrugsejendom, hvor bygnin-gerne er fraskilt. Jordbrugskommissionen kandesuden godkende, at en landbrugsejendomuden beboelsesbygning igen registreres som enlandbrugsejendom med beboelsesbygning, nårejendommen sammenlægges med en ejendommed en passende beboelsesbygning, og byg-ningslodden ligger hensigtsmæssigt i forhold tillandbrugsejendommens jorder, normalt tilgræn-sende, jf. § 35 i cirkulæret om lov om landbrugs-ejendomme.

Offentlige myndigheder, vandforsyningsan-læg, fonde, foreninger eller andre juridiske per-soner kan i medfør af lovens §§ 22-24 erhverveen del af en landbrugsejendom som en land-brugsejendom uden beboelsesbygning ved afgi-velse af sædvanlig erklæring om opfyldelse aflovens erhvervelsesregler, idet udstykning ogoprettelse af ejendommen uden beboelsesbyg-ning kan ske på grundlag af en landinspektører-klæring, jf. afsnit 5 og 7. Det er i denne situationikke en forudsætning, at erhververen i forvejenejer en landbrugsejendom med beboelsesbyg-ning.



74

3.6. Dyrkningsjorder, vedvarende græsarealer og naturarealer mv.

Dyrkningsjorder omfatter som udgangspunktjorder, der er i omdrift, dvs. ikke vedvarendegræs- eller naturarealer og heller ikke arealermed fredskovspligt.

Ved afgørelsen af, om et areal skal betragtessom egentlig dyrkningsjord eller som et vedva-rende græsareal, indgår ikke alene arealets aktu-elle faktiske anvendelse, men tillige arealets hid-tidige og fremtidige anvendelse. Det er såledesikke afgørende, at et areal aktuelt er udlagt somgræsareal.

Ved vurderingen af, om der er tale om et ved-varende græsareal efter reglerne i lov om land-brugsejendomme, skal der lægges vægt på, omarealet i en årrække – normalt mere end 7-10 år– har henligget med græs, og om der er udvikleten vegetation, der er karakteristisk for enge ogoverdrev.

Det forhold, at et dyrkningsareal er braklagt,ændrer ikke i sig selv på arealets status somdyrkningsjord. Tilsvarende gælder, hvis et arealsom følge af en privat eller en offentlig aftaleskal henligge med græs.

Dyrkningsjorder, der udtages af omdriften ogudlægges som naturarealer, betragtes fortsat somdyrkningsjorder, når arealerne uden videre kangeninddrages til dyrkning.

Fredskovsarealer, herunder fredskovspligtigearealer, der anvendes til dyrkning af juletræer ogpyntegrønt, betragtes ikke som dyrkningsjorder.

Arealer, der anvendes til dyrkning af juletræerog pyntegrønt mv. i kort omdrift, og som ikke erpålagt fredskovspligt, betragtes dog som dyrk-ningsjorder.

Sondringen mellem dyrkningsjorder og ved-varende græsarealer har sammenhæng med reg-lerne i lovens § 29 om jordomlægning mellemlandbrugsejendomme, hvor der gælder en af-standsregel på 2 km for dyrkningsjorder, 5 kmfor vedvarende græsarealer og 10 km for fra-dragsarealer, jf. afsnit 8.1 (om afstandsregel vedjordomlægninger).

Ved vurderingen af, om uddannelseskravetved fortrinsstilling er opfyldt, anvendes derimoddet dyrkede areal, hvor der f.eks. ikke medregnesvedvarende græsarealer, brakarealer og na-turarealer, jf. afsnit 3.14.

3.7. Fradragsarealer Fradrag af arealer efter lovens § 10, stk. 5, kan

kun ske ved attestation fra jordbrugskommissio-

nen eller fra en praktiserende landinspektør. Fra-drag af arealer kan alene ske, når der er tale om 1) arealer, der er pålagt fredskovspligt, 2) arealer, der er helt uden jordbrugsmæssig

værdi, herunder søarealer (normalt over2500 m2 ), strandbredder, moser, heder, klit-ter, klippearealer og lignende, eller

3) arealer, der ikke må tilføres gødning, jf. ne-denfor.

Størrelsen og karakteren af de enkelte delarea-ler skal angives. Offentlige veje, der endnu ikkeer udskilt i matriklen, og private fællesveje, dertjener som færdselsareal for anden ejendom, kanogså fradrages.

Der kan derimod ikke ske fradrag af arealer,der nok er udyrkbare, men som udgør en naturligbestanddel af en landbrugsejendom, f.eks. læ-bælter, hegn, diger, skrænter, markveje, grøfter,vandhuller (normalt under 2500 m2 ), vandløb,bebyggede arealer, gårdsplads og have. Der kanheller ikke ske fradrag af vedvarende græsarea-ler eller af arealer, der midlertidigt er ude af drift,f.eks. på grund af råstofindvinding, eller fordider er indgået aftale om udtagning af jorderne(braklægning og naturpleje mv.).

Fradrag af arealer, der ikke må tilføres gød-ning, kan kun ske, når et areal er undergivet etvarigt forbud mod tilførsel af gødning, eller vedaftale med en offentlig myndighed eller offentli-ge eller almene vandforsyningsanlæg er pålagtbestemmelser, der i en periode på mindst 20 århindrer tilførsel af gødning, og dette forbud påansøgningstidspunktet fortsat er gældende imindst 10 år. Arealer, der i begrænset omfangmå afgræsses med husdyr eller anvendes til hø-slæt, kan kun medregnes som fradragsarealer,hvis der er tale om en anvendelse, der alene tagersigte på naturpleje. Kravet om, at afgræsningenalene må tage sigte på naturpleje, anses som ud-gangspunkt normalt opfyldt, hvis afgræsningener i overensstemmelse med en 20-årig MVJ-afta-le om miljøvenlig drift af græs eller om ændretafvanding.

Naturarealer, der kan geninddrages til dyrk-ning, er derimod ikke fradragsarealer.

Vedrører en ansøgning dispositioner, hvor derkan ske fradrag af fradragsarealer, kan der søgesom jordbrugskommissionens godkendelse af så-danne fradragsarealer. Ved en sådan ansøgningom godkendelse af fradragsarealer skal der rede-gøres nærmere for størrelsen og karakteren af deenkelte delarealer, herunder fredskovspligtige



75

arealer, søarealer, strandbredder, moser, heder,klitter, offentlige veje mv. Er der tale om arealer,der nok kan anvendes til jordbrugsformål, herun-der græsning og høslæt, men som ikke må tilfø-res gødning, skal der redegøres for karakteren ogvarigheden af de enkelte dyrkningsrestriktioner.Arealerne skal angives i ha med 1 decimal, ogarealerne skal vises på et kortbilag.

Opgørelse af fradragsarealer kan også atteste-res af en praktiserende landinspektør. Ved atte-stationen skal oplyses størrelsen og karakteren afde enkelte delarealer, jf. § 6 i bekendtgørelsenom landinspektørerklæringer i henhold til lovom landbrugsejendomme.

Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt betingelser-ne for en landinspektørs attestation af fradrags-arealer efter lovens § 10, stk. 5, er opfyldt, skaljordbrugskommissionen træffe afgørelse herom,jf. § 11 i bekendtgørelsen om jordbrugskommis-sioner mv. og § 5 i bekendtgørelse nr. 305 af 26.marts 2010 om landinspektørerklæringer i hen-hold til lov om landbrugsejendomme.

3.8. Zonestatus for landbrugsejendommeLandbrugsejendomme, der i deres helhed lig-

ger i byzone eller i sommerhusområde, er ikkeomfattet af lovens erhvervelsesregler.

Landbrugsejendomme i byzone og sommer-husområde skal dog medregnes ved opgørelsenaf areal af landbrugsejendomme i relation til lo-vens arealgrænser, idet arealerne som udgangs-punkt medregnes med de arealer, der er registre-ret i Kort- og Matrikelstyrelsens matrikelregi-ster, og som normalt også fremgår af tingbogenog kommunens ejendomsregister.

Landbrugsejendomme, hvor der ikke er truffetendelig aftale om salg, skal ligeledes medregnes.

3.9. Arv, uskiftet bo, deling af fællesbo Efter lovens § 14, stk. 1, kan en ægtefælle er-

hverve adkomst på en landbrugsejendom i land-zone ved hensidden i uskiftet bo, ved deling affællesbo eller ved arv fra ægtefælle. Tilsvarendegælder ved erhvervelse af en anpart i en land-brugsejendom efter lovens § 16, stk. 1, jf. afsnit3.12.1. Det er alene en betingelse, at arvelade-ren/ overdrageren har haft lovlig adkomst på denpågældende ejendom, jf. afsnit 3.11.

I denne situation gælder der således ikke no-gen betingelser for erhvervelsen, heller ikke enbopælspligt. Dette gælder, uanset hvor lang tidægtefællen har ejet ejendommen.

Bestemmelsen i lovens § 14, stk. 1, om erhver-velse af adkomst på en landbrugsejendom veddeling af fællesbo kan kun anvendes, hvis der ertale om deling af hele boet.

Bestemmelserne i lovens § 14, stk. 2, omfatterogså erhvervelse af adkomst på en landbrugs-ejendom, hvor en arving får en landbrugsejen-dom udlagt af et bo, eller ved at de øvrige arvin-ger giver arveafkald eller købes ud. Den i lovens§ 14, stk. 2, nr. 2, nævnte frist på 2 år for opfyl-delse af bopælskravet regnes fra tidspunktet forarveudlægget.

Samlevende er ikke umiddelbart omfattet afbestemmelsen i § 14, stk. 1, men der vil kunneopnås dispensation efter lovens § 17, jf. § 38, stk.1, i cirkulæret om lov om landbrugsejendomme.

Ved tinglysning af adkomst efter lovens § 14,stk. 1, skal der ikke sendes nogen erklæring tilFødevareErhverv, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 303af 26. marts 2010 om dokumentation og tinglys-ning mv. af dokumenter vedrørende landbrugs-ejendomme. I denne situation skal der såledesalene afgives erklæring om, at der er tale om enerhvervelse efter lovens § 14, stk. 1, i forbindelsemed den digitale tinglysning.

Tinglysning af en skifteretsattest som adkomstfor et dødsbo kan ske uden tilladelse ved afgivel-se af erklæring om, at der er tale om en midlerti-dig adkomst for dødsboet.

3.10. Familiehandel Bestemmelserne i lovens § 15 omfatter over-

dragelse til en række personer (familiekreds),som udgøres af ejerens ægtefælle, samlever, sø-skende, søskendebørn og svigerbørn eller perso-ner, der er beslægtet med ejeren i ret op- ellernedstigende linje.

Bestemmelserne omfatter også erhvervelse afadkomst på en landbrugsejendom i forbindelsemed en tvangsauktion, hvor erhververen er enperson, der er omfattet af den personkreds, der ernævnt i § 15.

3.11. Lovlig adkomst i henhold til lov om landbrugsejendomme

Det fremgår af erhvervelsesreglerne i lovens§§ 13, 14, 15, § 16, stk. 1, og § 20, stk. 1, nr. 1,at det er en betingelse, at den hidtidige ejer harhaft lovlig adkomst på den pågældende land-brugsejendom.

Ved lovlig adkomst forstås i denne forbindel-se, at ejendommen skal være erhvervet i over-



76

ensstemmelse med bestemmelserne i lov omlandbrugsejendomme, og at erhvervelsesbetin-gelserne, herunder bopælskravet, er opfyldt.

Er fristen for opfyldelse af bopælskravet i for-bindelse med erhvervelse af en landbrugsejen-dom ikke opfyldt, og er der ikke opnået en frist-forlængelse, er der således ikke tale om lovligadkomst. Spørgsmålet om lovlig adkomst er så-ledes uafhængig af, om der i medfør af lovens §41 er meddelt påbud om genafhændelse.

Efter lovens §§ 14 og 15 er det en betingelse,at den hidtidige ejer og dennes ægtefælle har haftlovlig adkomst på den pågældende landbrugs-ejendom i mindst 8 år. Ejeren og dennes ægte-fælle skal have ejet ejendommen med hele densjordtilliggende i mindst 8 år. Hvis ejendommensjordtilliggende er blevet forøget ved køb af sup-pleringsjord, skal ejeren også have ejet den sup-plerede ejendom i en periode på mindst 8 år. Deter endvidere en betingelse, at ejerperioden på 8år har været en sammenhængende periode umid-delbart før overdragelsen af ejendommen.

Hvis betingelsen om lovlig adkomst ikke eropfyldt, kan en erhverver ikke erhverve en land-brugsejendom ved afgivelse af erklæring, mender skal søges om dispensation hos jordbrugs-kommissionen.

3.12. Erhvervelse af en anpart (sameje) af en landbrugsejendom

Ved erhvervelse af en anpart i en landbrugs-ejendom, dvs. i situationer hvor flere personerejer eller vil komme til at eje en landbrugsejen-dom i sameje, gælder som hovedprincip, at derskal være en såkaldt ”ankermand”, der skal op-fylde betingelserne for personligt at kunne er-hverve den pågældende landbrugsejendom.

Hvis f.eks. flere personer sammen ønsker at er-hverve en landbrugsejendom i fri handel efter reg-lerne i lovens § 16, skal ankermanden opfylde be-tingelserne for personligt at kunne erhverve heleejendommen, dvs. betingelserne i lovens § 12.

Spørgsmålet om fortrinsstilling skal også af-gøres i forhold til ankermanden. Det er såledesuden betydning, om en anden medejer end an-kermanden i forvejen er ejer eller medejer afmere end 150 ha. Tilsvarende gælder, hvis den,der gør fortrinsstilling gældende, også ejer sinlandbrugsejendom i sameje med andre, idet are-algrænsen dog her er 70 ha.

Kravet om, at ankermanden skal opfylde lo-vens erhvervelsesregler, skal opfyldes ved en-

hver erhvervelse af en anpart. Bopælskravet skalopfyldes i mindst 10 år fra det tidspunkt, hvorankermanden har erhvervet ejendommen ellersin anpart i ejendommen.

Det forhold, at flere personer i fællesskab kanerhverve en landbrugsejendom, giver ikke i sigselv ret til at opføre flere boliger på ejendom-men.

3.12.1. Overdragelse fra ægtefælle, arv, uskiftet bo, deling af fællesbo

Efter lovens § 16, stk. 1, kan en ægtefælle er-hverve adkomst på en anpart i en landbrugsejen-dom i landzone ved hensidden i uskiftet bo, veddeling af fællesbo eller ved arv fra ægtefælle.Det er alene en betingelse, at arveladeren/ over-drageren har haft lovlig adkomst på den pågæl-dende anpart i ejendommen.

Ved tinglysning af adkomst på en anpart efterlovens § 16, stk. 1, skal der ikke sendes nogen er-hvervelseserklæring til FødevareErhverv, jf. § 2i bekendtgørelse nr. 303 af 26. marts 2010 omdokumentation og tinglysning mv. af dokumen-ter vedrørende landbrugsejendomme. I denne si-tuation skal der således alene afgives erklæringom, at der er tale om en erhvervelse efter lovens§ 16, stk. 1, i forbindelse med den digitale ting-lysning.

Se tillige afsnit 3.9 om lovens § 14, stk. 1, (arv,uskiftet bo, deling af fællesbo).

3.12.2. Andre anpartserhvervelser Efter lovens § 16, stk. 2, kan en person erhver-

ve adkomst på en anpart i en landbrugsejendomi landzone, hvis mindst en af anpartshaverne(den såkaldte ankermand) er ejer af en anpart påen femtedel eller derover af ejendommen og op-fylder betingelserne for personligt at kunne er-hverve ejendommen efter reglerne i lovens §§12, 13, 14 eller 15. Der kan godt være flere an-kermænd. Der stilles ikke særlige krav til de øv-rige anpartshavere.

Bestemmelsen i lovens § 16, stk. 2, kan ogsåanvendes ved overdragelse af anparter i en be-drift bestående af flere landbrugsejendomme. Enfar, der ønsker at gennemføre et glidende gene-rationsskifte, kan f.eks. overdrage en anpart afsamtlige ejendomme inden for bedriften til ensøn eller datter, der kan indtræde som anker-mand efter reglerne i lovens § 13 ved at afgiveerklæring om opfyldelse af lovens erhvervelses-betingelser. En senere overdragelse af anparter



77

fra faderen kan dog ikke ske efter reglerne i lo-vens § 13, idet anvendelsen af § 13 forudsætter,at erhververen ikke i forvejen er ejer eller med-ejer af en landbrugsejendom. En sådan overdra-gelse af anparter kan eventuelt ske efter lovens§§ 14 eller 15 (arv eller familiehandel) eller medtilladelse fra jordbrugskommissionen.

En gruppe personer, der kan erhverve en land-brugsejendom efter reglerne i lovens § 16, stk. 2,vil også kunne få tilladelse fra jordbrugskom-missionen til at erhverve ejendommen i sel-skabsform, jf. lovens § 21, nr. 3. Ved en sådantilladelse vil der normalt blive stillet krav om, atankermanden ejer mindst 1/5 af selskabskapita-len.

3.13. Medejer En person anses efter lovens § 2, stk. 4, som

medejer af en landbrugsejendom, hvis den på-gældende ejer 1) en anpart på 1/5 eller derover af ejendom-

men, 2) aktier eller anparter, der repræsenterer den

bestemmende indflydelse i et selskab, derejer en landbrugsejendom, jf. lovens § 20,stk. 1, eller

3) en anpart på 1/5 eller derover af kapitalen iet selskab mv., der ejer en landbrugsejen-dom efter lovens § 21, nr. 3, hvis den pågæl-dende som ankermand skal opfylde betin-gelserne for personlig erhvervelse af ejen-dommen.

I relation til landbrugslovens regler betragtesen ægtefælle ikke som medejer af en landbrugs-ejendom, som ejes af den anden ægtefælle.

3.14. Fortrinsstilling til suppleringsjord Når en person og dennes børn under 18 år er

ejer af en eller flere landbrugsejendomme, ogvedkommende erhverver yderligere en land-brugsejendom i fri handel, hvor det samlede arealaf ejendommen og de i forvejen ejede og medeje-de landbrugsejendomme overstiger 150 ha (bort-set fra fradragsarealer), skal det undersøges, omder er ejere af nærliggende landbrugsejendom-me, der ønsker at gøre fortrinsstilling gældendetil køb af suppleringsjord, jf. lovens § 31. Detsamme gælder for landmandsselskaber efter lo-vens § 20 og selskaber efter lovens § 21, nr. 3, dererhverver yderligere landbrugsejendomme. Dis-se regler gælder også ved køb af jord til supple-ring af en landbrugsejendom efter lovens § 29.

En ”hovedejendom”, jf. lovens § 33, stk. 1, ognedenfor i afsnit 8.3, kan dog altid suppleres optil 150 ha, ekskl. fradragsarealer, uden at naboerkan gøre krav på fortrinsstilling til supplerings-jord, dvs. uanset arealet af de øvrige ejendomme,erhververen er ejer eller medejer af.

Der kan kun gøres krav på fortrinsstilling, nårsuppleringsjorden ønskes sammenlagt med enlandbrugsejendom, der er forsynet med en bebo-elsesbygning. Det er desuden bl.a. en betingelse,at den, der ønsker fortrinsstilling, ikke efter sup-pleringen vil være ejer eller medejer af et samletareal på mere end 70 ha, bortset fra fradragsare-aler, på det tidspunkt, hvor den primære køberhar indgået købsaftale. Hvis der ikke er indgåetnogen købsaftale, er det tidspunktet for dispen-sationsansøgningen, der er afgørende. Det erendvidere bl.a. en betingelse, at suppleringsjor-den ligger inden for en luftlinjeafstand på 2 kmfra beboelsesbygningen på den ejendom, der øn-skes suppleret, og at suppleringen kan ske udendispensation fra reglerne om sammenlægning ilovens § 29.

Det er desuden en betingelse, at den, der øn-sker at gøre fortrinsstilling gældende, skal opfyl-de et uddannelseskrav, som svarer til det uddan-nelseskrav, som indtil 1. april 2010 var gældendeved køb af en landbrugsejendom, hvorved denpågældende blev ejer eller medejer af 30 ha ellerderover.

De nærmere betingelser for opfyldelse af ud-dannelseskravet fremgår af § 24 i bekendtgørel-sen om reglerne i lov om landbrugsejendomme.Når der indsendes ønsker om fortrinsstilling,skal det dokumenteres over for jordbrugskom-missionen, at uddannelseskravet er opfyldt.

Det er desuden en betingelse, at den, der øn-sker at gøre fortrinsstilling gældende, skal værevillig til at betale den aftalte handelspris for jor-den. Dette gælder dog ikke, hvis den aftalte han-delspris afviger væsentligt fra markedsprisen.Hvis parterne ikke kan blive enige om prisen,træffer jordbrugskommissionen afgørelse omden pris, der skal være afgørende for at bevare enfortrinsstilling. Der kan ikke klages over jord-brugskommissionens prisfastsættelse.

Der kan kun opnås fortrinsstilling til højst 40pct. af den erhvervede landbrugsejendom eller afdet erhvervede areal. Den primære erhverver vilsåledes ikke kunne risikere at skulle afgive mereend 40 pct. af den erhvervede landbrugsejendomeller af det erhvervede areal. Hvis en person



78

f.eks. ejer en landbrugsejendom på 70 ha og kø-ber en landbrugsejendom på 100 ha, vil en nabokunne gøre fortrinsstilling gældende til 20 ha,dvs. hele det areal der ligger ud over grænsen på150 ha. Reglen om de 40 pct. har således ingenbetydning i denne situation. Hvis en person der-imod f.eks. ejer en landbrugsejendom på 200 haog køber en landbrugsejendom på 100 ha, vil ennabo kun kunne gøre fortrinsstilling gældende til40 ha, dvs. højst 40 pct. af den erhvervede land-brugsejendom.

Efter lovens § 32, stk. 2, nr. 1, skal ejeren af enlandbrugsejendom, der ønsker at gøre fortrins-stilling gældende, have fast bopæl på den ejen-dom, der ønskes suppleret, eller på en andenlandbrugsejendom, som den pågældende er ejereller medejer af. Kravet om fast bopæl kan i den-ne situation ikke opfyldes på en landbrugsejen-dom, der ejes af en ægtefælle eller en samlever.

Den, der ønsker at gøre fortrinsstilling gælden-de, skal endvidere selv drive sin bedrift på dettidspunkt, hvor den primære erhverver har ind-gået aftale om køb af suppleringsjorden. Hvisden primære erhverver ikke har indgået nogenkøbsaftale, er det tidspunktet for dispensations-ansøgningen, der er afgørende. Kravet om, at na-boen selv skal drive sin bedrift, anses også op-fyldt i situationer, hvor den pågældende driversin bedrift i fællesskab med andre landbrugereefter reglerne i lovens § 26, stk. 2. Kravet om, atnaboen selv skal drive sin bedrift, er derimodikke opfyldt, hvis der er bortforpagtet arealer frabedriften.

Den, der ønsker at gøre fortrinsstilling gælden-de, skal desuden være ejer af en eller flere land-brugsejendomme, hvis areal tilsammen er påmindst 30 ha (eksklusive fradragsarealer), ellersom har et arbejdsbehov på mindst 900 timer år-ligt vurderet på grundlag af produktionens sam-mensætning (standardnormtimer). Ved opgørel-sen af arbejdsbehovet kan der kun medregnes ar-bejdstimer, der anvendes ved drift af ejede jor-der. Arbejdstimer, der anvendes ved tilforpagte-de jorder mv., kan således ikke medregnes. Hvisto eller flere landmænd driver deres bedriftersammen, jf. reglerne i lovens § 26, stk. 2, skervurderingen på grundlag af den eller de ejedelandbrugsejendomme, som den pågældende del-tager med i den fælles drift.

Den ovenfor nævnte grænse på 30 ha gælderdog ikke for en person, der har erhvervet en ellerflere landbrugsejendomme med et samlet areal

under 30 ha inden den 1. september 2004. Hvisdette er tilfældet, kan vedkommende i en periodefrem til 1. september 2014 gøre krav på fortrins-stilling til suppleringsjord, hvis den pågældende1) ejer og driver sin eller sine landbrugsejen-domme med et dyrket areal på mindst 15 ha, 2)selvstændigt som ejer eller forpagter i mindst 4år før den 1. september 2004 har drevet en ellerflere landbrugsejendomme med et dyrket arealpå mindst 15 ha, og 3) i øvrigt opfylder de øvrigebetingelser for fortrinsstilling, jf. lovens § 32,stk. 3.

Den ejer, der ønsker at gøre fortrinsstillinggældende, skal afgive oplysninger og ønsker omkøb af suppleringsjord på et særligt skema ”Na-boerklæring om suppleringsjord - §§ 31-33”.Ved en nabo forstås i denne forbindelse ejeren afen landbrugsejendom inden for en luftlinjeaf-stand på 2 km. Det er således ikke en betingelse,at naboens ejendom grænser til de ønskede sup-pleringsjorder.

Skemaet findes på FødevareErhvervs hjem-meside (www.ferv.fvm.dk eller www.land-brugsloven.dk), hvor skemaet kan udfyldes elek-tronisk og udskrives. Hvis en ansøger (nabo)ikke har mulighed for at printe skemaet selv, kandet bestilles hos FødevareErhverv, Arealkonto-ret (på telefon 33 95 80 00) eller mail ([email protected]) eller hos jordbrugskommissionen.Det fremgår af skemaet, hvilke betingelser derskal være opfyldt, for at der kan gøres fortrins-stilling gældende.

Naboen skal bl.a. give oplysning om fradrags-arealer til brug ved jordbrugskommissionens af-gørelse af, om den pågældende ejer mindst 30 ha(eksklusive fradragsarealer) og ikke ved supple-ringen vil overskride arealgrænsen på 70 ha(eksklusive fradragsarealer).

Hvis ejeren af en landbrugsejendom supplererdenne med jord, som den pågældende i forvejener lovlig ejer af, finder reglerne om fortrinsstil-ling ikke anvendelse, jf. afsnit 3.11.

De nærmere regler om fortrinsstilling til sup-pleringsjord, herunder procedureregler mv.,fremgår af lovens §§ 31-33 og §§ 23-30 i be-kendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugs-ejendomme. Det fremgår bl.a. heraf, at overskri-delse af fastsatte frister kan medføre, at en nabo,der ønsker fortrinsstilling, ikke får mulighed forat opnå en fortrinsstilling, eller at en opnået for-trinsstilling til suppleringsjord kan bortfalde.

Se desuden afsnit 8.2 om fortrinsstilling ved



79

erhvervelse af suppleringsjord og afsnit 8.3 omsupplering af en hovedejendom.

4. Landmandsselskaber efter lovens § 20

4.1. Generelt om reglerne Lovens § 20 giver adgang til, at en landbrugs-

ejendom kan ejes / erhverves af et landmandssel-skab i en særlig selskabsform (aktieselskab elleranpartsselskab), hvis der er en person ”landman-den i selskabet”, der ejer aktier eller anparter iselskabet, og som har den bestemmende indfly-delse i selskabet.

Det fremgår af § 13, stk. 2, i bekendtgørelsenom reglerne i lov om landbrugsejendomme,hvornår der foreligger bestemmende indflydelsefor landmanden i selskabet. Begrebet "bestem-mende indflydelse" svarer til det begreb, der an-vendes i § 7 i selskabsloven om forholdet mellemmoder- og datterselskaber. Det ligger i forståel-sen af begrebet "den bestemmende indflydelse"som formuleret i lovens § 20, stk. 1, at denne ind-flydelse ikke kan deles. Der kan således kun i re-lation til landbrugslovens regler være en person,som har den bestemmende indflydelse.

Det følger endvidere direkte af lovens § 20,stk. 1, sammenholdt med § 20, stk. 3, at det er enforudsætning, at "landmanden i selskabet" selv,evt. via et selskab, skal eje en anpart af selska-bets kapital. Dette gælder som et hovedprincip ilovens § 20. Det er således ikke tilstrækkeligt, atbetingelserne om bestemmende indflydelse i §13, stk. 2, i bekendtgørelsen om reglerne i lovom landbrugsejendomme er opfyldt.

Med indførelsen af begrebet bestemmendeindflydelse i udformningen af landbrugslovens §20, stk. 1, er der tilsigtet en parallel anvendelseaf begrebet i forhold til selskabslovens § 7.

Landmanden i selskabet skal enten ved selska-bets erhvervelse af ejendommen være lovlig ejeraf ejendommen eller opfylde betingelserne forpersonligt at kunne erhverve ejendommen.

Der er ikke nogen betingelser for de øvrige in-vestorer, som heller ikke betragtes som medejereaf den pågældende ejendom i relation til land-brugslovens regler, selvom de efter den sel-skabsretlige betydning betragtes som medejereaf selskabet.

Hvis det samlede areal af de landbrugsejen-domme, som selskabet ejer efter erhvervelsen er30 ha eller derover, gælder endvidere, at land-manden i selskabet skal varetage den daglige le-

delse af ejendommens drift for selskabet. Dettebetyder bl.a., at landmanden i selskabet i kraft afsin bestemmende indflydelse varetager den dag-lige ledelse og træffer beslutninger om sædvan-lige dispositioner, herunder om nyanskaffelserog investeringer af normal landbrugsmæssig ka-rakter. Dette gælder dog ikke, når selskabet harbortforpagtet ejendommen eller ejendommene.

De nærmere regler for landmandsselskaber,herunder for erhvervelse af landbrugsejendom-me, fremgår af §§ 12-19 i bekendtgørelsen omreglerne i lov om landbrugsejendomme.

Et landmandsselskab efter lovens § 20 kan friterhverve en landbrugsejendom, hvis betingelser-ne i lovens § 20 er opfyldt. I forbindelse med er-hvervelsen skal der udfyldes et særligt skema,der omhandler den pågældende erhvervelsessi-tuation.

Erhvervelsesskemaerne findes på FødevareEr-hvervs hjemmeside (www.ferv.fvm.dk ellerwww.landbrugsloven.dk). Hvis en erhververmv. ikke har mulighed for at printe skemaer selv,kan der bestilles relevante skemaer hos Fødeva-reErhverv, Arealkontoret (på telefon 33 95 80 00eller mail [email protected]).

Hvis selskabet opfylder alle lovens erhvervel-sesbetingelser, skal erklæringsskemaet indsen-des til FødevareErhverv, som kontrollerer, atskemaet er rigtigt udfyldt. Hvis et skema er kor-rekt udfyldt, sender FødevareErhverv et brevmed bekræftelse på, at der er afgivet behørig er-klæring om opfyldelse af landbrugslovens reg-ler. Denne bekræftelse skal så medsendes tilTinglysningsretten (lægges i bilagsbanken) i for-bindelse med tinglysningen.

Hvis erklæringsskemaet ikke er korrekt ud-fyldt, sender FødevareErhverv skemaet tilbageog anmoder om at få forholdet berigtiget. I vissesituationer gøres opmærksom på, at erhvervel-sen kun kan ske med tilladelse fra jordbrugs-kommissionen eller fra FødevareErhverv.

Ved erklæringen skal der gives oplysning omselskabets CVR-nummer. Selskabet skal derforvære registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrel-sen, og dette indebærer, at et selskab, der er un-der stiftelse, ikke kan få tinglyst endelig adkomstpå en landbrugsejendom. Et selskab, der er understiftelse, kan dog få tinglyst skødet foreløbigtmed frist til at indhente bekræftelse fra Fødeva-reErhverv om, at der er afgivet behørig erklæringtil FødevareErhverv om, at betingelserne i lovom landbrugsejendomme er overholdt.



80

Hvis lovens regler ikke er opfyldt, vil det værenødvendigt med en tilladelse efter lov om land-brugsejendomme, jf. afsnit 4.5.

4.2. Holdingkonstruktioner I medfør af lovens § 20, stk. 3, er det muligt at

eje aktier eller anparter i en holdingkonstruktion,jf. § 15 i bekendtgørelsen om reglerne i lov omlandbrugsejendomme.

Landmanden kan således eje sin kapital i sel-skabsform gennem et holdingselskab, der fuldtud ejes af landmanden selv.

4.3. Særlige aftaler mv. Landmanden i selskabet skal i forbindelse med

andre aktionærers eller anpartshaveres ret tilovertagelse af aktier eller anparter være sikret etvarsel på mindst 12 måneder, jf. § 14 i bekendt-gørelsen om reglerne i lov om landbrugsejen-domme.

Uanset om der i selskabets vedtægter eller vedaftale mellem selskabets deltagere er aftalt etkortere varsel end 12 måneder til overtagelse afaktier eller anparter, tilkommer der altid land-manden et varsel på mindst 12 måneder til at fra-træde den daglige ledelse af driften af ejendom-men. Dette gælder dog ikke, hvis selskabet ikkeopfylder betingelserne for at erhverve eller for-blive ejer af ejendommen, og FødevareErhverv imedfør af lovens § 41 meddeler selskabet påbudom at afhænde ejendommen inden en korterefrist, dog mindst 6 måneder.

Landmanden i selskabet skal i alle tilfældevære sikret et opsigelsesvarsel på mindst 12 må-neder, men det kan dog i vedtægterne fastsættes,at der i tilfælde af grov misligholdelse kan skeopsigelse med et kortere varsel. Hvis der i sel-skabets vedtægter mv. fastsættes et kortere var-sel i tilfælde af grov misligholdelse, skal detfremgå, at en sådan opsigelse kun kan ske, hvisFødevareErhverv finder, at særlige forhold kanbegrunde en dispensation.

4.4. Indberetning om ændringer Der skal ske indberetning til FødevareErhverv

ved enhver udskiftning af landmanden i selska-bet, dvs. ved enhver ændring af ejerforholdene,der medfører, at den deltager, der hidtil har op-fyldt lovens erhvervelsesbetingelser og kravetom bestemmende indflydelse i selskabet mv.(landmanden i selskabet), ikke længere opfylderbetingelserne, jf. § 17 i bekendtgørelsen om reg-

lerne i lov om landbrugsejendomme. Dette gæl-der for alle landmandsselskaber, der har erhver-vet en landbrugsejendom efter reglerne i lovens§ 20 siden landbrugsloven af 1989.

De ovenfor nævnte regler gælder også i situa-tioner, hvor aktier eller anparter, der ejes person-ligt af landmanden i selskabet, overdrages til etselskab (holdingkonstruktion).

Selskaber, der har erhvervet en landbrugsejen-dom før 1989-loven eller som har erhvervet enlandbrugsejendom med tilladelse efter lovens §21, er ikke omfattet af indberetningspligten.

4.5. Ansøgning om dispensation FødevareErhverv kan dispensere fra bestem-

melserne i lovens § 20, stk. 1 og 2, når særligeforhold taler for det, jf. nedenfor afsnit 4.5.2. Deter dog jordbrugskommissionen, der træffer afgø-relse om, hvorvidt de personlige erhvervelsesbe-tingelser er opfyldt, jf. nedenfor afsnit 4.5.1.

4.5.1. Ansøgning til jordbrugskommissionen Hvis landmanden i selskabet ikke opfylder de

personlige erhvervelsesbetingelser (bopælspligtog fortrinsstilling), dvs. ikke kan svare bekræf-tende på de relevante oplysninger i afsnit 6.1-6.4i skemaet vedrørende selskabers erhvervelse afen landbrugsejendom eller i afsnit 7.1 i skemaetvedrørende selskabers erhvervelse af en land-brugsbedrift, skal skemaet benyttes som ansøg-ning, der sendes til jordbrugskommissionen. Er-hvervelsen kan i denne situation kun ske, hvisjordbrugskommissionen kan meddele tilladelsetil, at den pågældende person ville kunne erhver-ve landbrugsejendommen personligt efter lovens§ 17 og dermed indtræde som landmand i selska-bet. Jordbrugskommissionen kan her alene vur-dere, om den person, der skal være landmandeni selskabet, vil kunne få tilladelse til personligt aterhverve den pågældende landbrugsejendom.

Der kan f.eks. være tale om, at det skal under-søges, om der er naboer, der ønsker at gøre for-trinsstilling gældende. Dette gælder også ved ud-skiftning af landmanden i selskabet.

Jordbrugskommissionen vurderer, om der kanmeddeles tilladelse til, at den pågældende per-sonligt vil kunne erhverve landbrugsejendom-men med dispensation fra reglerne i lovens §§12-15. Meddeler jordbrugskommissionen tilla-delse til den personlige erhvervelse, fremsendestilladelsen sammen med skemaet til FødevareEr-hverv, som kontrollerer, at skemaet er rigtigt ud-



81

fyldt. Hvis et skema er korrekt udfyldt, senderFødevareErhverv et brev med bekræftelse på, atder er afgivet behørig erklæring om opfyldelse aflandbrugslovens regler. Denne bekræftelse skalså medsendes til Tinglysningsretten (lægges i bi-lagsbanken) i forbindelse med tinglysningen.

Hvis jordbrugskommissionen finder, at enlandmand i et landmandsselskab efter lovens §20 ikke opfylder de personlige erhvervelsesbe-tingelser i lovens §§ 12-15, og at der ikke ergrundlag for at dispensere efter lovens § 17, skaljordbrugskommissionen underrette FødevareEr-hverv herom med henblik på, at FødevareEr-hverv meddeler selskabet påbud om at afhændeejendommen i medfør af lovens § 41, og at Fø-devareErhverv eventuelt rejser krav om straf ef-ter lovens § 50. Se tillige afsnit 10.3.

4.5.2. Ansøgning til FødevareErhverv I medfør af lovens § 20, stk. 9, kan Fødevare-

Erhverv dispensere fra reglerne i lovens § 20,stk. 1 og 2, når særlige forhold taler for det.

Der vil f.eks. kunne dispenseres fra kravet om,at der skal være en person, der har den bestem-mende indflydelse i selskabet. Dette vil kunnevære aktuelt, hvor flere personer ønsker at etab-lere et landbrugsfællesskab i selskabsform.

Der kan ligeledes dispenseres fra visse af be-stemmelserne i §§ 12-19 om landmandsselska-ber i bekendtgørelsen om reglerne i lov om land-brugsejendomme, når særlige forhold taler fordet.

Der vil således i en konkret situation kunnedispenseres fra reglen om et opsigelsesvarsel påmindst 12 måneder i forbindelse med grov mis-ligholdelse, hvis FødevareErhverv finder, at det-te forhold kan begrunde en dispensation, jf. § 14,stk. 1, i bekendtgørelse om reglerne i lov omlandbrugsejendomme.

Hvis selskabet ikke opfylder kravene til sel-skabet, dvs. ikke kan svare bekræftende på allerelevante oplysninger om selskabet i skemaet,benyttes skemaet som ansøgning, der sendes tilFødevareErhverv.

I tilfælde, hvor jordbrugskommissionens tilla-delse desuden er nødvendig, fordi de personligeerhvervelsesbetingelser ikke er opfyldt, kan ske-maet sendes som ansøgning til såvel jordbrugs-kommissionen som FødevareErhverv. I disse si-tuationer sker der en koordinering af sagsbe-handlingen mellem jordbrugskommissionen ogFødevareErhverv, idet det er FødevareErhvervs

afgørelse, der danner grundlag for tinglysning afadkomst på den erhvervede landbrugsejendom.

Tilladelsen fra FødevareErhverv (og jord-brugskommissionens tilladelse, hvor denne ernødvendig) skal fremsendes sammen med skø-det til tinglysning, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, i bekendt-gørelsen om dokumentation og tinglysning mv.af dokumenter vedrørende landbrugsejendom-me.

5. Offentlige myndigheder, vandforsyningsanlæg, fonde, foreninger og andre selskaber

5.1. Offentlige myndigheder En dansk offentlig myndighed kan erhverve

adkomst på en landbrugsejendom eller en del afen landbrugsejendom uden tilladelse, jf. lovens §22. Der er således ikke efter lov om landbrugs-ejendomme noget til hinder for en sådan erhver-velse, uanset hvilken anvendelse eller hvilketformål der er tale om.

Hvis der erhverves en del af en landbrugsejen-dom, vil arealet normalt blive oprettet som enlandbrugsejendom uden beboelsesbygning, jf.lovens § 10, stk. 4, medmindre arealet er under 2ha og landbrugspligten ophæves på arealet, jf.lovens § 6, stk. 1, nr. 5.

Når en offentlig myndighed erhverver en delaf en landbrugsejendom som en landbrugsejen-dom uden beboelsesbygning, skal der ikke – imodsætning til hvad der gælder ved personerserhvervelse – tinglyses en deklaration om, at derikke uden særlig tilladelse må opføres bygningerpå ejendommen, at ejendommen til enhver tidskal ejes sammen med en landbrugsejendommed beboelsesbygning, og at ejendommen kunmå afhændes til sammenlægning med en andenlandbrugsejendom eller som en bygningsløslandbrugsejendom, jf. afsnit 7.

Hvis den offentlige myndighed efterfølgendevideresælger ejendommen uden bygninger helteller delvist, bør salget derfor betinges af, at dertinglyses en deklaration, der svarer til den stan-darddeklaration, der gælder ved oprettelse aflandbrugsejendomme uden beboelsesbygning.For statslige myndigheders salg af landbrugsjor-der gælder specielt, at arealerne skal afhændes(med landbrugspligt) efter reglerne i lov omlandbrugsejendomme, jf. afsnit 2.2.16.3. i Fi-nansministeriets Budgetvejledning 2010. Reg-lerne om fortrinsstilling til suppleringsjord fin-



82

der kun anvendelse, når der er tale om salg aflandbrugspligtige arealer.

Reglerne gælder også for kommunale fælles-skaber, der er omfattet af lov om kommunernesstyrelse.

Ved folkekirkens erhvervelse af en landbrugs-ejendom kræves dog tilladelse fra Kirkeministe-riet, jf. lovens § 22, stk. 2. Se desuden afsnit 5.3.

5.2. Ekspropriation

Hvis der ved en ekspropriation er medfulgtoverskydende arealer, f.eks. afskårne arealer iforbindelse med et vejanlæg, kan den ekspropri-erende myndighed beholde disse arealer somlandbrugsejendomme uden beboelsesbygning,hvis der er tale om arealer på mere end 2 ha, ogejendommene noteres i matriklen som bygnings-løse landbrugsejendomme.

Hvis der er tale om arealer under 2 ha, ophæ-ves landbrugspligten på de pågældende arealer.

Oprettelse af en landbrugsejendom uden bebo-elsesbygning og ophævelse af landbrugspligtsker i denne situation efter reglerne for offentligemyndigheder, jf. afsnit 5.1.

Den eksproprierende myndighed bør – somhidtil – snarest muligt afhænde overskydendearealer til sammenlægning med anden land-brugsejendom eller som bygningsløse land-brugsejendomme. Afskårne arealer kan dog hen-lægges til enhver ejendom, der har afgivet arealved ekspropriationen, såfremt det medfører enhensigtsmæssig arrondering af den pågældendeejendom, og det modtagne areal ikke er væsent-ligt større end det areal, som ejendommen har af-givet til anlægget.

Ved salg af en landbrugsejendom uden bebo-elsesbygning bør salget betinges af, at der tingly-ses en deklaration, der svarer til den standardde-klaration, der gælder ved oprettelse af land-brugsejendomme uden beboelsesbygning, jf. af-snit 5.1.

5.3. Præstegårde

Præstegårde er i almindelighed ikke noteretsom landbrugsejendomme i matriklen, men derer mellem Kirkeministeriet og Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri truffet aftaleom, at præstegårde principielt skal være under-kastet samme regler som landbrugsejendomme,jf. nedenfor afsnit 5.3.1 og 5.3.2.

5.3.1. Afhændelse af et præstegårdsbrug, helt eller delvis

Definitionen på et præstegårdsbrug findes ibekendtgørelse nr. 411 af 3. maj 2006 om præ-steembedernes faste ejendomme. Ved et præste-gårdsbrug forstås en ejendom, der ejes af præste-embedet, og som helt eller delvis består af jorder,der kan udnyttes landbrugsmæssigt. Et præste-gårdsbrug kan bestå af beboelsesbygninger/for-pagterbolig, eventuelle avlsbygninger og jordereller af bygningsløse arealer, uanset om ejen-dommen er noteret i matriklen som landbrugs-ejendom. En tjenestebolig for folkekirkens præ-ster er ikke beboelsesbygning på et præstegårds-brug.

Ved afhændelse af et præstegårdsbrug med etsamlet jordtilliggende på mere end 2 ha som ensamlet ejendom (med beboelses- og eventueltdriftsbygninger) skal erhververen opfylde reg-lerne i lov om landbrugsejendomme, og ejen-dommen skal i forbindelse med overdragelsennoteres i matriklen som en landbrugsejendom.

Beboelses- og eventuelt driftsbygninger på enpræstegård kan fraskilles og afhændes, jf. neden-for, hvis ejendommens jorder, der beholdes afpræsteembedet, noteres i matriklen som en land-brugsejendom uden beboelsesbygning og pålæg-ges deklaration om, at der ikke uden jordbrugs-kommissionens tilladelse må opføres nye byg-ninger på jorderne, og at jorderne i tilfælde afsalg skal afhændes til sammenlægning med enlandbrugsejendom eller som en landbrugsejen-dom uden beboelsesbygning efter reglerne i lovom landbrugsejendomme.

Parcellen med beboelses- og eventuelt drifts-bygninger kan fraskilles med et areal mellem 1,5ha og 2 ha uden landbrugspligt, jf. lovens § 6,stk. 3, eller med et areal over 2 ha, idet ejendom-men noteres som en landbrugsejendom, og er-hververen skal i denne situation afgive erklæringom opfyldelse af lovens erhvervelsesbetingelser.

Hvis de ovenfor anførte betingelser for fraskil-lelse af bygninger er opfyldt, kan landinspektø-ren gennemføre udstykningen på baggrund af entilladelse fra de kirkelige myndigheder. Det erlandinspektørens ansvar at sørge for, at ejen-dommen bliver noteret i matriklen som en land-brugsejendom uden beboelsesbygning og at sør-ge for tinglysning af den nævnte deklaration.

Hvis betingelserne ikke er opfyldt, skal landin-spektøren indhente en udtalelse fra jordbrugs-kommissionen, jf. desuden afsnit 5.3.2.



83

Fraskillelse af arealer til ikke-jordbrugsmæssi-ge formål som f.eks. bebyggelse, udvidelse afkirkegård mv. kan ligeledes ske, uden at sagenskal forelægges jordbrugskommissionen.

5.3.2. Fravigelse af reglerne I situationer, hvor menighedsrådene / præste-

embederne ønsker at kunne fravige ovennævnteregler, skal de kirkelige myndigheder indhenteen udtalelse fra jordbrugskommissionen om,hvorvidt kommissionen kan anbefale, at reglernefraviges.

Hvis kommissionen ikke finder grundlag for atfravige reglerne, kan sagen indbringes for Føde-vareErhverv og Kirkeministeriet, idet Kirkemi-nisteriet træffer afgørelse i sagen, eventuelt efterdrøftelse med FødevareErhverv.

5.4. Fonde, foreninger eller andre juridiske personer

En fond, forening eller anden juridisk person,der efter vedtægterne har til formål at støtte al-mennyttige naturbeskyttelsesformål, kan efterlovens § 24 erhverve og bevare adkomst på enlandbrugsejendom eller en del af en landbrugs-ejendom med henblik på anvendelse til naturfor-mål.

Hvis der erhverves en del af en landbrugsejen-dom, vil arealet blive oprettet som en landbrugs-ejendom uden beboelsesbygning, jf. lovens § 10,stk. 4, medmindre arealet er under 2 ha og land-brugspligten ophæves på arealet, jf. lovens § 6,stk. 1, nr. 8.

5.4.1. Erhvervelse uden tilladelse De nærmere regler for, hvornår en fond, for-

ening eller anden juridisk person kan erhvervelandbrugsjorder uden tilladelse fra jordbrugs-kommissionen, fremgår af §§ 20-22 i bekendtgø-relsen om reglerne i lov om landbrugsejendom-me. Det er en betingelse for erhvervelse uden til-ladelse, at erhververen har opnået en forhånds-godkendelse til at erhverve landbrugsjord. An-søgning om forhåndsgodkendelse af en fond,forening eller anden juridisk person skal indsen-des til FødevareErhverv. De forhåndsgodkendtefonde, foreninger og andre juridiske personer vilblive anført på FødevareErhvervs hjemmeside.

Det er bl.a. en betingelse for erhvervelse udentilladelse, at arealerne ligger inden for særligeområder, jf. bekendtgørelsens § 21. Det gælderf.eks. arealer, der ligger inden for områder, der i

opretholdte regionplanretningslinjer eller kom-muneplanretningslinjer er udpeget som områdermed særlige naturbeskyttelsesinteresser ellersom er udpeget som internationale naturbeskyt-telsesområder eller § 3-områder efter naturbe-skyttelsesloven.

I forbindelse med erhvervelsen skal der udfyl-des et særligt skema "Fondes, foreningers ellerandre juridiske personers erhvervelse af land-brugsjord til naturformål - § 24". Skemaet findespå FødevareErhvervs hjemmeside(www.ferv.fvm.dk eller www.landbrugslo-ven.dk).

Hvis alle betingelserne er opfyldt, skal erklæ-ringsskemaet indsendes til FødevareErhverv,som kontrollerer, at skemaet er rigtigt udfyldt.Hvis et skema er korrekt udfyldt, sender Fødeva-reErhverv et brev med bekræftelse på, at der erafgivet behørig erklæring om opfyldelse af land-brugslovens regler. Denne bekræftelse skal såmedsendes til Tinglysningsretten (lægges i bi-lagsbanken) i forbindelse med tinglysningen.

Samtidig hermed sender FødevareErhvervkopi af erklæringsskemaet til jordbrugskommis-sionen.

Hvis erklæringsskemaet ikke er korrekt ud-fyldt, sender FødevareErhverv skemaet tilbageog anmoder om at få forholdet berigtiget. I vissesituationer gøres opmærksom på, at erhvervel-sen kun kan ske med tilladelse fra jordbrugs-kommissionen.

Denne fremgangsmåde ved tinglysning af ad-komst på en landbrugsejendom forventes senereerstattet af en model, hvor der ikke skal indsen-des et erklæringsskema til FødevareErhverv,men hvor erklæringen skal afgives umiddelbart iforbindelse med selve tinglysningen.

Ved erhvervelse uden tilladelse skal erhverve-ren som udgangspunkt forpligte sig til: 1) At anvende ejendommen i overensstemmel-

se med de generelle retningslinjer, der erfastlagt for den pågældende områdetype, jf.lovens § 24, stk. 7.

2) At der sikres offentligheden adgang til ejen-dommens jorder, og at der derfor kun må skeindhegning eller foretages andre foranstalt-ninger i et omfang, der sikrer, at der fortsat ivæsentligt omfang er offentlig adgang tilarealerne. Kravet om offentlig adgang gæl-der dog ikke for arealer, hvor der i forbindel-se med gennemførelse af et naturgenopret-ningsprojekt etableres en sø eller andre våd-



84

områder, hvis der i væsentligt omfang er of-fentlig adgang til de øvrige arealer. Kravetom offentlig adgang gælder heller ikke forarealer, hvor der i medfør af anden lovgiv-ning, f.eks. ved fredningskendelse mv., erfastsat bestemmelser, der regulerer offent-lighedens adgang til arealerne.

3) Inden 1 år efter erhvervelsen at indsende enplan, der udarbejdes i samarbejde med kom-munen, til jordbrugskommissionen for ejen-dommens anvendelse til naturformål og foroffentlighedens adgang til arealerne.

4) At afhænde ejendommen efter lovens regler,hvis den ikke længere anvendes i overens-stemmelse med retningslinjerne, jf. lovens §24, stk. 1, nr. 3.

5.4.2. Erhvervelse med tilladelse Hvis en fond, forening eller anden juridisk

person ikke opfylder betingelserne for at kunneerhverve en landbrugsejendom uden tilladelse,er det nødvendigt at få jordbrugskommissionenstilladelse til erhvervelsen. Det kan f.eks. værefordi, erhververen ikke har fået en forhåndsgod-kendelse.

Det fremgår bl.a. af § 56 i cirkulæret om lovom landbrugsejendomme, at der kan meddelestilladelse til, at en fond, forening eller anden ju-ridisk person, der har til formål at støtte almen-nyttige naturbeskyttelsesformål, kan erhverveadkomst på en landbrugsejendom eller en del afen landbrugsejendom inden for de særligt udpe-gede naturområder til naturformål. Der kan såle-des normalt dispenseres fra de relativt restriktivekrav, f.eks. med hensyn til offentlighedens ad-gang, der gælder ved erhvervelse af landbrugs-jorder uden tilladelse, når forholdene taler fordet, f.eks. hvor der er behov for særlig beskyttel-se af flora eller fauna.

Hvis der er tale om erhvervelse af arealer udenfor de særlige områder, der er fastsat i bekendt-gørelsens § 21, dvs. almindelige landbrugsarea-ler, kan erhvervelsen kun ske med tilladelse frajordbrugskommissionen. I disse situationer vilder normalt kun kunne meddeles tilladelse, hvisder ikke er ejere af nærliggende landbrugsejen-domme, der opfylder betingelserne for at gørefortrinsstilling gældende, jf. § 56, stk. 2, i land-brugslovscirkulæret.

Hvis en fond, forening eller anden juridisk per-son efterfølgende ikke anvender arealerne til na-tur mv., men f.eks. fortsat anvender arealerne

landbrugsmæssigt eller til private rekreative for-mål, jagt mv., kan jordbrugskommissionen med-dele erhververen påbud om at afhænde de pågæl-dende arealer. Der kan også meddeles påbud omafhændelse, hvis erhververen ikke længere opfyl-der betingelserne for en forhåndsgodkendelse.

Det er jordbrugskommissionerne, der, eventu-elt i samarbejde med kommunerne, kontrollerer,at de betingelser, som skal opfyldes ved erhver-velse af arealer til naturformål efter lovens § 24,overholdes.

Fondes, foreningers og andre juridiske perso-ners erhvervelse af landbrugsjorder til naturfor-mål kan blive offentliggjort på FødevareEr-hvervs hjemmeside med oplysninger om, hvilkebetingelser mv. der gælder for de pågældendearealer. Dette gælder såvel for de erhvervelser,der sker uden tilladelse, som for de erhvervelser,der sker med tilladelse.

5.5. Vandforsyningsanlæg Ejeren af et alment vandforsyningsanlæg kan

efter lovens § 23 uden tilladelse erhverve ad-komst på en landbrugsejendom eller et areal afen landbrugsejendom med henblik på beskyttel-se af drikkevandsressourcer. Bestemmelsen om-fatter anlæg, som forsyner mindst 10 ejendom-me, jf. § 3, stk. 3, i vandforsyningsloven. Det eren betingelse, at ejendommen eller arealet i sinhelhed ligger inden for et område, hvor der iføl-ge en endelig vedtaget indsatsplan efter vandfor-syningslovens § 13 eller § 13 a er behov for ensærlig indsats til beskyttelse af drikkevand,f.eks. i særligt nitratfølsomme indvindingsområ-der. Det er således ikke tilstrækkeligt, at arealetblot ligger inden for et sådant indsatsområde.

I forbindelse med erhvervelsen skal der udfyl-des et særligt skema "Almene vandforsynings-anlægs erhvervelse af en landbrugsejendom - §23". Skemaet findes på FødevareErhvervs hjem-meside (www.ferv.fvm.dk eller www.land-brugsloven.dk).

Hvis der erhverves en del af en landbrugsejen-dom, vil arealet blive oprettet som en landbrugs-ejendom uden beboelsesbygning, jf. lovens § 10,stk. 4, medmindre arealet er under 2 ha og land-brugspligten ophæves på arealet, jf. lovens § 6,stk. 1, nr. 9.

6. Ophævelse af landbrugspligt Reglerne i lovens § 6 omhandler situationer,

hvor landbrugspligten umiddelbart kan ophæves



85

uden tilladelse ved erklæring fra en praktiseren-de landinspektør, mens reglerne i § 7 omhandlerde situationer, hvor der kan meddeles tilladelsetil ophævelse af landbrugspligten.

Landinspektørens erklæring skal afgives på etsærligt skema "Landinspektørerklæring om op-hævelse af landbrugspligt - § 6". Skemaet findespå FødevareErhvervs hjemmeside(www.ferv.fvm.dk eller www.landbrugslo-ven.dk), hvor skemaet kan udfyldes elektroniskog udskrives.

Reglerne om ophævelse af landbrugspligt ta-ger udgangspunkt i, at landbrugspligten kan op-hæves, når ejendommen eller dens jorder skalinddrages til en ikke-jordbrugsmæssig anvendel-se i overensstemmelse med kommune- og lokal-planlægningen.

Generelt gælder der ved administrationen afreglerne et princip om, at det, der er tilladt efterlov om planlægning, også er tilladt efter land-brugsloven. Dette gælder i alle situationer, dvs.også i situationer hvor den påtænkte anvendelseikke udelukker, at arealet senere geninddrages tiljordbrugsmæssige formål. Det afgørende er såle-des, om anvendelsen er i overensstemmelse medplanlovens regler.

I dette afsnit omtales og defineres de nødven-dige grundbegreber, der anvendes i forbindelsemed udstykning og ophævelse af landbrugsplig-ten på en del af en landbrugsejendom (eller på enhel landbrugsejendom) på grundlag af en erklæ-ring fra en praktiserende landinspektør.

Hvis de nævnte betingelser ikke er opfyldt,skal sagen fremsendes som ansøgning til jord-brugskommissionen.

6.1. Ophævelse af landbrugspligt inden for planlagte områder

Efter lovens § 6, stk. 1, nr. 1, kan landbrugs-pligten ophæves, når jorden inden 5 år skal an-vendes til udbygning af bysamfund med boliger,til erhverv, til offentlige formål eller til sommer-husbebyggelse. Det er en betingelse, at jordenligger i byzone, i sommerhusområde eller i etområde i landzone, som i en endeligt vedtaget el-ler godkendt landzonelokalplan er udlagt til et afde nævnte formål.

Sammenkoblingen med lokalplaner betyder,at når der er vedtaget en lokalplan, der udlæggerarealer til bebyggelse mv., der udelukker en se-nere jordbrugsmæssig anvendelse, kan land-brugspligten ophæves uden tilladelse, når jorden

inden 5 år skal inddrages til det planlagte formål.En lokalplan, der f.eks. udlægger et areal til golf-bane, losseplads mv., giver således ikke grund-lag for, at landbrugspligten kan ophæves ved enerklæring fra en landinspektør.

Som ovenfor nævnt i afsnit 6 forudsætter op-hævelse af landbrugspligt normalt, at jorderneskal inddrages til en ikke-jordbrugsmæssig an-vendelse såsom bebyggelse til bymæssige for-mål mv. i overensstemmelse med kommune- oglokalplanlægningen.

6.2. Udstykning af arealer i landzone Efter lovens § 6, stk. 1, nr. 2, kan landbrugs-

pligten ophæves, når der foreligger landzonetil-ladelse til udstykningen efter lov om planlæg-ning (uden for lokalplanlagte områder) til be-byggelse mv., og jorden inden 5 år skal anvendestil formålet.

Varetagelsen af de jordbrugsmæssige hensynsker således i forbindelse med landzonetilladelseefter planloven til bebyggelse mv., og disse ba-serer sig på de retningslinjer for landzoneadmi-nistrationen, der er aftalt mellem Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljømini-steriet, jf. desuden cirkulære nr. 9174 af 19. april2010 om varetagelse af de jordbrugsmæssige in-teresser under kommune- og lokalplanlægnin-gen.

Der kan således ske udstykning og ophævelseaf landbrugspligt på arealer i det åbne land tilf.eks. beboelse, erhvervs- og industriformål ogoffentlige anlæg, herunder bygningsanlæg tilf.eks. vandværker, rensningsanlæg, transformer-stationer, naturgasanlæg mv., når der foreliggerlandzonetilladelse til udstykning til det pågæl-dende formål efter planloven, og arealerne skalanvendes til det pågældende formål i nær frem-tid, dvs. inden 5 år. Det samme gælder, hvis derer tale om en virksomhed af ikke-jordbrugsmæs-sig karakter som f.eks. rideskole, hestepension,dyrehospital, dyreklinik, dyrepension, hunde-kennel mv.

Ved parceller til helårs- og fritidsboliger skalarealet af ejendommen være under 2 ha, og ejen-dommen skal udgøre en sammenhængende lod,jf. afsnit 6.4. Hvis arealet er over 2 ha, skal ejen-dommen normalt oprettes som en landbrugsejen-dom, jf. lovens § 30.

6.3. Udstykning af arealer til husdyrproduktionEfter lovens § 6, stk. 1, nr. 3, kan landbrugs-

pligten ophæves på arealer, der inden 5 år skal



86

anvendes til husdyrproduktion i bestående drifts-bygninger eller til opførelse af nye bygninger tilhusdyrproduktion. Det er en betingelse, at der ermeddelt en landzonetilladelse, og at der er givettilladelse efter miljøreglerne til den pågældendehusdyrproduktion.

Landbrugspligten kan tillige ophæves på dearealer omkring bygningerne, der er nødvendigetil den produktion, der foregår eller skal foregå ibygningerne.

Med denne regel er der givet mulighed foretablering af "jordløse" husdyrbrug, eventueltinden for de særlige områder hertil, som agtesudpeget i kommuneplanen i forbindelse med enkommende ændring af planloven.

6.4. Supplering af en boligparcel i landzone Efter lovens § 6, stk. 1, nr. 4, kan en ejendom

i landzone, der anvendes til helårs- eller fritids-beboelse, suppleres op til 2 ha, hvis ejendommenefter suppleringen udgør en sammenhængendelod i landzone. Denne regel kan således ikke bru-ges til supplering af ejendomme, som ligger i by-zone eller i sommerhusområde. En ejendom, derbestår af flere lodder, kan ikke suppleres op til 2ha uden tilladelse fra jordbrugskommissionen.

Ved en sammenhængende lod forstås, at lod-den ligger som et samlet areal, der ikke er opdeltpå nogen måde. Et areal, der er delt af en privatfællesvej udgør f.eks. ikke en sammenhængendelod i lovens forstand.

Supplering af en boligparcel i byzone ellersommerhusområde med et landzoneareal kræverderimod tilladelse efter lovens § 7, jf. § 7, stk. 2,i cirkulære om lov om landbrugsejendomme.

6.5. Offentlige danske myndigheders erhvervelse

Efter lovens § 6, stk. 1, nr. 5, kan landbrugs-pligten ophæves på arealer under 2 ha, der øn-skes erhvervet af offentlige danske myndighe-der, f.eks. kommuner eller kommunale fælles-skaber. Der gælder i denne situation ikke nogenbetingelser med hensyn til anvendelse eller lig-nende.

Landbrugspligten kan også ophæves på eksi-sterende arealer under 2 ha, der i forvejen ejes afen offentlig myndighed.

6.6. Ophævelse af landbrugspligt på fredskovsarealer

Landbrugspligten kan ophæves på arealer over20 ha, der ønskes oprettet som en selvstændig

ejendom, der er eller vil blive pålagt fredskovs-pligt, og som udgør en sammenhængende fred-skov. Tilsvarende gælder for arealer, der agtesanvendt til supplering af arealer med fredskovs-pligt, hvorved der fremkommer en sammenhæn-gende fredskovsejendom på over 20 ha. Regler-ne findes i lovens § 6, stk. 1, nr. 6 og 7.

Baggrunden for kravet om, at fredskovsejen-dommen skal være sammenhængende, er regleni § 12 i skovloven (lovbkg. nr. 945 af 24. septem-ber 2009), hvorefter sammenhængende fred-skovspligtige arealer ikke må udstykkes ellerformindskes ved arealoverførsel, jf. dog skovlo-vens § 38, hvorefter der kan dispenseres fra be-stemmelserne i bl.a. skovlovens § 12. Det er somudgangspunkt ikke muligt at udstykke et fred-skovspligtigt areal på mindst 20 ha og derefterudstykke skoven i mindre arealer med tilladelseefter skovloven.

Efter skovlovens regler anses et fredskovsplig-tigt areal, der gennemskæres af en vej, der kankrydses, et enkelt jernbanespor eller et vandløbeller andre mindre topografiske skel, f.eks. ensmal mark eller eng, som en sammenhængendelod. Efter reglerne i lov om landbrugsejendom-me vil sådanne mindre adskillelser således ogsåkunne accepteres. I tvivlstilfælde kan der skeforelæggelse for de lokale skovmyndigheder.

Den praktiserende landinspektør skal i forbin-delse med ophævelsen af landbrugspligten sørgefor, at der tinglyses en deklaration på arealet,hvoraf det fremgår, at arealet på ny skal pålæg-ges landbrugspligt og afhændes som en byg-ningsløs landbrugsejendom eller til sammenlæg-ning med en anden landbrugsejendom, hvis fred-skovspligten ophæves på arealet eller på en delaf arealet. Kravet om tinglysning af deklarationgælder dog ikke i tilfælde, hvor hele arealet,bortset fra lysåbne arealer, i forvejen er skovmed fredskovspligt, jf. § 3, stk. 2, i bekendtgø-relsen om landinspektørerklæringer i henhold tillov om landbrugsejendomme.

6.7. Landbrugsejendomme med flere beboelsesbygninger

Ved ophævelse af landbrugspligten skal land-inspektøren bl.a. erklære sig om, hvorvidt land-brugsejendommens beboelsesbygning ligger pårestejendommen, der opretholdes med land-brugspligt.

I forbindelse hermed skal landinspektørenvære opmærksom på, at det også reelt er land-



87

brugsejendommens beboelsesbygning, der for-bliver på restejendommen, jf. lovens § 9, hvoref-ter en landbrugsejendom skal holdes forsynetmed en passende beboelsesbygning (stuehuset),jf. afsnit 3.4. Det er således landinspektøren, dervurderer, om beboelsesbygningen er passendefor ejendommen, og om beboelsesbygningenligger hensigtsmæssigt i forhold til ejendom-mens jorder. Hvis landinspektøren er i tvivl om,hvorvidt en beboelsesbygning kan udstykkes,skal vedkommende anmode jordbrugskommissi-onen om en udtalelse, jf. § 5 i bekendtgørelse nr.305 af 26. marts 2010 om landinspektørerklærin-ger i henhold til lov om landbrugsejendomme.

Hvis en landbrugsejendom f.eks. er matriku-lært lagt sammen med et parcelhus, der ikke lig-ger i umiddelbar tilknytning til ejendommensjorder, vil parcelhuset normalt ikke være en pas-sende beboelsesbygning for landbrugsejendom-men, og landbrugsejendommens rigtige stuehusvil derfor i denne situation som hovedregel ikkekunne udstykkes fra landbrugsejendommen,medmindre jordbrugskommissionen kan medde-le tilladelse hertil. Hvis parcelhuset derimod lig-ger hensigtsmæssigt i forhold til ejendommensjorder, dvs. i direkte tilknytning til ejendommensjorder, og i landzone, vil denne beboelse ogsåkunne være landbrugsejendommens beboelses-bygning. Det er også en betingelse, at en eventu-el ny beboelsesbygning på en landbrugsejendomskal ligge i landzone. Der kan henvises til § 11 ibekendtgørelsen om reglerne i lov om land-brugsejendomme.

6.8. Bortfald af landbrugspligt (under 2 ha) Når en landbrugsejendom med beboelsesbyg-

ning ved udstykning nedbringes under 2 ha, ogbeboelsesbygningen ligger på denne del af ejen-dommen, bortfalder landbrugspligten, jf. lovens§ 6, stk. 3. Restejendommen med ejendommensbeboelsesbygning må dog ikke uden tilladelsefra jordbrugskommissionen nedbringes til enstørrelse på under 1,5 ha.

De nævnte regler gælder både ved fraskillelseaf jorder, hvorved landbrugspligten ophæves ef-ter lovens §§ 6 og 7, ved fraskillelse af beboel-sesbygningen på en landbrugsejendom efter lo-vens § 10 og ved jordomlægninger efter lovens §29.

Hvis en landbrugsejendom er forsynet med 2sæt beboelsesbygninger, er der derimod ikke no-get til hinder for, at det ene bygningssæt kan fra-

skilles med et areal på mindre end 1,5 ha udentilladelse efter landbrugsloven.

Hvis der er tale om en eksisterende landbrugs-ejendom på under 2 ha med beboelsesbygning,kan landbrugspligten umiddelbart ophæves vedhenvendelse til Kort- og Matrikelstyrelsen. Det-te gælder også, hvis den eksisterende landbrugs-ejendom har et areal på under 1,5 ha.

Ved fraskillelse af jord fra en eksisterende land-brugsejendom på under 2 ha med beboelsesbyg-ning, bortfalder landbrugspligten ligeledes. Dettegælder også ved fraskillelse af jord fra en land-brugsejendom, der har et areal på under 1,5 ha.

Hvis en landbrugsejendom, der er uden bebo-elsesbygning, nedbringes under 2 ha, oprethol-des landbrugspligten.

6.9. Væksthusgartnerier og planteskoler

Jordbrugskommissionen kan efter lovens § 7,stk. 4, meddele tilladelse til, at landbrugspligtenkan ophæves på landbrugsejendomme på 2 ha el-ler derover, der anvendes til væksthusgartneri el-ler planteskole, som drives med et erhvervsmæs-sigt sigte. Det er normalt en betingelse for atkunne få tilladelse, at størstedelen af ejendom-men anvendes til væksthusgartneri eller plante-skole.

Landbrugspligten kan også tillades ophævetpå arealer, som ønskes anvendt til supplering afen ejendom uden landbrugspligt, der anvendestil væksthusgartneri eller planteskole, jf. § 17 icirkulæret om lov om landbrugsejendomme.

7. Oprettelse af en landbrugsejendom uden beboelsesbygning

7.1. Generelt om reglerne

Efter reglerne i lovens § 10 kan beboelsesbyg-ningen på en landbrugsejendom, der ejes lovligtsammen med en anden landbrugsejendom medbeboelsesbygning, nedrives uden tilladelse ellerfraskilles ved erklæring fra en praktiserendelandinspektør. Det er herved en forudsætning, atejendommene ejes af samme ejer, jf. nedenfor. Iforbindelse med fraskillelse eller nedrivning afbeboelsesbygningen på en landbrugsejendomskal der tinglyses en deklaration på den byg-ningsløse landbrugsejendom om, 1) at der ikke uden særlig tilladelse må opføres

bygninger på ejendommen,



88

2) at ejendommen til enhver tid skal ejes sam-men med en landbrugsejendom med beboel-sesbygning, og

3) at ejendommen kun må afhændes til sam-menlægning med en anden landbrugsejen-dom eller som en bygningsløs landbrugs-ejendom.

Ejendommen skal endvidere registreres somen landbrugsejendom uden beboelsesbygning iKort- og Matrikelstyrelsens matrikelregister.

Ved fraskillelse af beboelsesbygningen på enlandbrugsejendom er det landinspektøren, dersørger for tinglysning af deklaration mv. i for-bindelse med udstykningssagen.

Når en landmand ønsker at nedrive beboelses-bygningen på sin landbrugsejendom, skal derogså tinglyses en deklaration på ejendommensom nævnt ovenfor. Ejeren skal i denne situationogså henvende sig til en landinspektør, som sør-ger for tinglysning af deklaration og for, at ejen-dommen registreres i matriklen som en land-brugsejendom uden beboelsesbygning.

Reglerne om fraskillelse af beboelsesbygnin-ger gælder som udgangspunkt i situationer, hvoren person (eller et selskab) ejer 2 eller flere land-brugsejendomme. En person, der kun ejer 1landbrugsejendom, kan derfor ikke opdele sinlandbrugsejendom (med beboelsesbygning) i tolandbrugsejendomme, dvs. en landbrugsejen-dom med beboelsesbygning og en landbrugs-ejendom uden beboelsesbygning, blot ved at fåtinglyst en deklaration efter lovens § 10, stk. 2.

Det er dog også muligt at erhverve et areal fraen anden landbrugsejendom med beboelsesbyg-ning som en landbrugsejendom uden beboelses-bygning, hvis erhververen i forvejen ejer enlandbrugsejendom med beboelsesbygning.

Der kan også oprettes landbrugsejendommeuden beboelsesbygning i forbindelse med, at of-fentlige myndigheder, vandforsyningsanlæg el-ler fonde, foreninger eller andre juridiske perso-ner erhverver arealer på mere end 2 ha af land-brugsejendomme, jf. lovens §§ 22-24. Hvis enoffentlig myndighed, et vandforsyningsanlæg el-ler en fond, forening eller anden juridisk personejer en landbrugsejendom med bygninger, kander også ved fraskillelse af en bygningsparcel el-ler ved nedrivning af ejendommens bygningeroprettes en landbrugsejendom uden beboelses-bygning.

7.2. Beboelsesbygning for hver påbegyndt 200 ha

Hvis en person ejer flere landbrugsejendom-me, er det i princippet nok at beholde bygninger-ne på én af ejendommene. Der er dog den be-grænsning, at beboelsesbygningen på en land-brugsejendom kun kan fraskilles, hvis der opret-holdes mindst én beboelsesbygning for hver 200ha, der ejes lovligt sammen. Denne regel skalforstås således, at der i forbindelse med oprettel-se af landbrugsejendomme uden beboelsesbyg-ning skal opretholdes en landbrugsejendom medbeboelsesbygning for hver påbegyndt 200 ha.Ved opgørelse af arealet skal ikke medregnesfradragsarealer, jf. afsnit 3.7.

Kravet om en beboelsesbygning for hver påbe-gyndt 200 ha skal derimod ikke opfyldes ved er-hvervelse af jord til sammenlægning med en aferhververens landbrugsejendomme eller ved er-hvervelse af en landbrugsejendom, der i forvejenlovligt er uden beboelsesbygning.

Hvis en landmand f.eks. ejer 2 landbrugsejen-domme (med beboelsesbygninger) med et sam-let areal på f.eks. 250 ha, vil vedkommende ikkekunne fraskille den ene beboelsesbygning, idetdette vil være i strid med reglen om, at der skalopretholdes en beboelsesbygning for hver 200ha. Hvis en landmand f.eks. ejer 4 landbrugs-ejendomme (med beboelsesbygninger) med etareal på 450 ha gælder tilsvarende, at der skalopretholdes en beboelsesbygning på 3 af ejen-dommene. Kravet om 2 eller 3 beboelsesbygnin-ger i de nævnte situationer vil ikke være opfyldtved, at der er 2 eller 3 beboelsesbygninger på denene af landbrugsejendommene.

7.3. Krav om samme ejerforhold

Det er desuden en betingelse for fraskillelse afbeboelsesbygningen på en landbrugsejendom, atder er tale om samme ejerforhold på ejendom-men med bygninger og på den eller de ejendom-me, hvor bygningerne ønskes fraskilt. Det be-tragtes som samme ejerforhold, hvis der er taleom ejendomme, der ejes henholdsvis af en per-son og af et selskab efter lovens § 20, hvor denpågældende har den bestemmende indflydelse,jf. § 20, stk. 5. Kravet om samme ejer er derimodikke opfyldt, hvis en ejendom f.eks. ejes af en far(som eneejer), og den anden ejendom ejes af farog søn i sameje. Jordbrugskommissionen kandog dispensere fra reglerne i særlige situationer,



89

f.eks. i forbindelse med generationsskifte, somfærdiggøres i løbet af nogle få år.

På baggrund af, at en ægtefælle ikke betragtessom medejer af sin ægtefælles landbrugsejen-domme, skal hver ægtefælle opretholde mindstén landbrugsejendom med beboelsesbygning,hvis de hver for sig er ejer af en eller flere land-brugsejendomme. To ægtefæller betragtes såle-des ikke som samme ejer i relation til reglerne ilovens § 10.

Reglerne om personers erhvervelse af land-brugsejendomme uden beboelsesbygning, jf. lo-vens § 10, er beskrevet i afsnit 3.5.

7.4. Landinspektørerklæring Hvis betingelserne i lovens § 10 er opfyldt,

kan der etableres en landbrugsejendom uden be-boelsesbygning på grundlag af en erklæring fraen praktiserende landinspektør i følgende situa-tioner: – Landbrugsbedrift med samme ejer– Erhvervelse af jorder– Offentlig dansk myndighed– Alment vandforsyningsanlæg– Juridisk person med almennyttige naturbe-

skyttelsesformål.Landinspektøren skal i de nævnte situationer

afgive erklæring om, at nærmere angivne betin-gelser er opfyldt.

Landinspektørens erklæring skal afgives på etsærligt skema "Landinspektørerklæring om op-rettelse af en landbrugsejendom uden beboelses-bygning - § 10". Skemaet findes på FødevareEr-hvervs hjemmeside (www.ferv.fvm.dk ellerwww.landbrugsloven.dk), hvor skemaet kan ud-fyldes elektronisk og udskrives.

Landinspektøren skal endvidere sørge for, atder tinglyses deklaration på den bygningsløselandbrugsejendom efter reglerne i bekendtgørel-sen om reglerne i lov om landbrugsejendomme.

Det skal bl.a. fremgå af deklarationen, jf. lo-vens § 10, stk. 2, at der ikke uden tilladelse måopføres nye bygninger på ejendommen, og atejendommen kun kan afhændes til sammenlæg-ning med en anden landbrugsejendom eller somen landbrugsejendom uden beboelsesbygningefter reglerne i lov om landbrugsejendomme.

Deklarationen udfærdiges på grundlag af stan-darddeklarationer, der findes på FødevareEr-hvervs hjemmeside ( www.ferv.fvm.dk ellerwww.landbrugsloven.dk ).

Der skal dog ikke tinglyses en deklaration iforbindelse med, at offentlige danske myndighe-der erhverver en del af en landbrugsejendomsom en landbrugsejendom uden beboelsesbyg-ning, jf. lovens § 10, stk. 4. Tilsvarende gælder,når en offentlig dansk myndighed ønsker at fra-skille bygningerne fra en ejet landbrugsejendom.Hvis en offentlig myndighed senere sælger ensådan bygningsløs landbrugsejendom, bør dertinglyses en deklaration på ejendommen, derindholdsmæssigt svarer til den deklaration, dernormalt tinglyses på en landbrugsejendom i for-bindelse med fraskillelse af ejendommens bebo-elsesbygning, jf. ovenfor. For statslige myndig-heders salg af landbrugsjorder gælder specielt, atarealerne skal afhændes (med landbrugspligt) ef-ter reglerne i lov om landbrugsejendomme, jf.afsnit 2.2.16.3. i Finansministeriets Budgetvej-ledning 2010.

8. Omlægning af jorder Efter reglerne i lovens § 29 kan en landbrugs-

ejendom eller et areal, der fraskilles en land-brugsejendom, sammenlægges med en andenlandbrugsejendom, hvis en række betingelser eropfyldt.

Hvis betingelserne i lovens § 29 er opfyldt,kan jordomlægningen ske på grundlag af en er-klæring fra en praktiserende landinspektør.

Landinspektørens erklæring skal afgives på etsærligt skema "Landinspektørerklæring om om-lægning af jorder mellem landbrugsejendomme -§ 29". Skemaet findes på FødevareErhvervshjemmeside (www.ferv.fvm.dk eller www.land-brugsloven.dk), hvor skemaet kan udfyldes elek-tronisk og udskrives.

I dette afsnit omtales og defineres de grundbe-greber, der anvendes i forbindelse med omlæg-ning af jorder mellem landbrugsejendomme pågrundlag af en erklæring fra en praktiserendelandinspektør.

8.1. Afstandsregel ved supplering En landbrugsejendom kan suppleres, hvis sup-

pleringsjorden ligger inden for en luftlinjeaf-stand på 2 km for dyrkningsjorder, 5 km for ved-varende græsarealer og 10 km for fradragsarea-ler regnet fra ejendommens beboelsesbygning,jf. lovens § 29, stk. 1, nr. 2. Ved bygningsløseejendomme regnes afstanden fra ejendommenshovedlod.



90

Afstandskravet er opfyldt, hvis den kortesteafstand fra beboelsesbygningen på den land-brugsejendom, der ønskes suppleret, til det nær-meste punkt på den pågældende lod ikke oversti-ger afstandsgrænsen. Kravet skal opfyldes tilhver enkelt lod, der ønskes tillagt ejendommen,jf. nedenfor om begrebet en lod.

Ved sammenlægning af to landbrugsejendom-me, der begge er forsynet med en beboelsesbyg-ning, regnes afstanden normalt fra den beboel-sesbygning, hvorfra bopælskravet opfyldes, tilde enkelte lodder af den anden landbrugsejen-dom. Hvis bopælskravet ikke opfyldes fra en afde to beboelsesbygninger, kan landinspektørenselv vælge, hvilken beboelsesbygning, der skaldanne grundlag for afstandsberegningen.

Hvis bopælskravet opfyldes fra en anden be-boelsesbygning på ejendommen end stuehuset,f.eks. et parcelhus, der ligger inden for en luftlin-jeafstand på 2 km fra ejendommens stuehus, be-regnes afstanden som hovedregel til den beboel-sesbygning (stuehuset), der er omfattet af lovens§ 9, jf. afsnit 3.1.

Ved sammenlægning af en landbrugsejendommed beboelsesbygning med en anden landbrugs-ejendom uden beboelsesbygning regnes afstan-den fra beboelsesbygningen til de enkelte lodderaf den bygningsløse landbrugsejendom.

Ved begrebet en lod forstås efter reglerne i lovom landbrugsejendomme som udgangspunkt etsammenhængende areal bestående af et eller fle-re matr.nre., der hører til en landbrugsejendom.Arealer, der er fysisk adskilt i marken, fordi def.eks. ligger på hver sin side af en offentlig vej,et vandløb, beskyttet dige eller lignende, betrag-tes normalt hver for sig som selvstændige lodder.

Arealer, der alene er adskilt af en fysisk barri-ere, men som er fysisk forbundne, f.eks. ved enbro over et vandløb eller gennembrud i et beskyt-tet dige, så der er uhindret adgang for en land-brugsmæssig drift, betragtes dog normalt ikkesom to adskilte lodder.

Ved supplering af bygningsløse landbrugs-ejendomme regnes afstanden fra det nærmestepunkt på den største dyrkningslod, som betragtessom ejendommens hovedlod. Hvis der på denlandbrugsejendom, der ønskes suppleret, ikke ernogen dyrkningsarealer, beregnes afstanden fraden største af ejendommens lodder.

8.2. Fortrinsstilling ved køb af suppleringsjord En landinspektør kan kun gennemføre jordom-

lægninger på grundlag af en landinspektørerklæ-ring, hvis reglerne om fortrinsstilling til supple-ringsjord i lovens §§ 31-33 ikke skal bringes ianvendelse.

Reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjordved omlægning af jorder efter lovens § 29 gælderkun ved køb af suppleringsjord. Ved suppleringmed arealer fra en landbrugsejendom, som ansø-geren ejer i forvejen, vil der således ikke væretale om fortrinsstilling. Landinspektøren må der-for i forbindelse med supplering, hvorved areal-grænsen på 150 ha overskrides, sikre sig, at derikke er tale om jorder, hvortil der kan gøres for-trinsstilling gældende som følge af en erhvervel-se. Det vil der f.eks. kunne være tale om, hvis derer tale om arealer fra en landbrugsejendom, somansøgeren har erhvervet umiddelbart før sam-menlægning uden undersøgelse af, om der er na-bolandmænd, der ønsker at gøre fortrinsstillinggældende.

Der kan gøres fortrinsstilling gældende til sup-pleringsjord, hvis en erhverver og dennes børnunder 18 år ved køb af suppleringsjord vil bliveejer eller medejer af mere end 150 ha landbrugs-pligtigt areal, bortset fra fradragsarealer.

Der kan højst opnås fortrinsstilling til 40 pct.af jorderne til den erhvervede landbrugsejendomeller af det erhvervede areal, jf. lovens § 31, stk. 3.

Der er dog en væsentlig undtagelse, idet en”hovedejendom”, jf. afsnit 8.3, altid kan supple-res op til 150 ha, uden at naboer kan gøre krav påfortrinsstilling til suppleringsjord. En ho-vedejendom kan suppleres op til 150 ha uansetarealet af de øvrige ejendomme, erhververen erejer eller medejer af.

De nærmere regler om fortrinsstilling til sup-pleringsjord, herunder procedureregler mv.,fremgår af §§ 23-30 i bekendtgørelsen om reg-lerne i lov om landbrugsejendomme, jf. også er-klæringsskema ”Naboerklæring om supplerings-jord - §§ 31-33”. Se tillige afsnit 3.14, hvor detbl.a. er beskrevet, hvordan der søges om fortrins-stilling til suppleringsjord.

8.3. Hovedejendom undtaget for fortrinsstillingVed en hovedejendom, jf. lovens § 33, stk. 1,

forstås en landbrugsejendom, der er forsynetmed beboelsesbygning, og hvor erhververen harsin bopæl, eller hvor den væsentligste del af pro-duktionen er etableret, jf. § 26, stk. 1, i bekendt-



91

gørelsen om reglerne i lov om landbrugsejen-domme.

Hvis der er tale om en landbrugsejendom, derejes i sameje efter reglerne i lovens § 16 eller iselskabsform efter lovens § 20, er hovedejen-dommen normalt den landbrugsejendom, hvorankermanden eller landmanden i selskabet harsin bopæl, eller den ejendom, hvor den væsent-ligste del af produktionen er etableret.

I situationer, hvor erhververen ejer flere land-brugsejendomme med beboelsesbygning, kansupplering af en hovedejendom kun ske med til-ladelse fra jordbrugskommissionen. Jordbrugs-kommissionen afgør, hvilken landbrugsejen-dom, der er hovedejendommen, på grundlag afejerens ønske, og kommissionen skal normaltimødekomme ejerens ønske, medmindre der ersærlige forhold, der taler imod det. Tilsvarendegælder i situationer, hvor erhververen er ejer el-ler medejer af flere landbrugsejendomme medbeboelsesbygning, og hvor en eller flere af ejen-dommene ejes i sameje eller i selskabsform.Hvis en landbrugsejendom tidligere er suppleretefter reglerne for hovedejendomme, kan der kuni særlige tilfælde udpeges en anden hovedejen-dom, jf. § 26, stk. 4, i bekendtgørelsen om reg-lerne i lov om landbrugsejendomme.

Ægtefæller og samlevende personer kan ejehver sin hovedejendom, uanset om bopælsplig-ten kan opfyldes på en ægtefælles eller samle-vers landbrugsejendom. I en situation, hvor denene ægtefælle/samlever bor på den anden ægte-fælles/samlevers landbrugsejendom, kan ho-vedejendommen ikke defineres på grundlag afbopælen. En person, der bor på sin ægtefælles el-ler samlevers landbrugsejendom og som ejer 2eller flere landbrugsejendomme med beboelses-bygning, kan derfor som udgangspunkt selv væl-ge, hvilken ejendom med beboelsesbygning, derskal være hovedejendommen.

Hvis 2 eller flere personer sammen ejer flerelandbrugsejendomme med bygninger (i sameje),kan der i princippet være tale om flere ho-vedejendomme, hvis der er mere end en person,der opfylder betingelserne for at være anker-mand efter reglerne i lovens § 16. Det er dog enbetingelse, at ankermanden også bor på den ejen-dom, som vedkommende er ankermand for. Hvisf.eks. en far og en søn ejer 2 landbrugsejendom-me med beboelsesbygninger i sameje med hveren anpart på 1/2, og faren er ankermand på denene ejendom og bor på denne, og sønnen er an-

kermand på den anden ejendom og bor på denne,vil begge ejendomme kunne suppleres efter reg-lerne for supplering af hovedejendomme. Hvisfar og søn derimod begge bor på samme ejen-dom, vil der kun være tale om en hovedejendom,som enten er bopælsejendommen eller den ejen-dom, hvor den væsentligste produktion sker.

Supplering af en hovedejendom op til areal-grænsen på 150 ha kan gennemføres ved erklæ-ring fra en praktiserende landinspektør, hvis 1) en landmand kun er ejer eller medejer af én

landbrugsejendom med beboelsesbygning,der eventuelt ejes og drives sammen med eneller flere bygningsløse landbrugsejendom-me, eller

2) jordbrugskommissionen – i tilfælde hvor enperson ejer flere ejendomme med beboelses-bygning – har truffet afgørelse om, hvilkenejendom, der er erhververens hovedejen-dom.

Hvis der er tale om erhvervelse af en hel land-brugsejendom med henblik på sammenlægningmed erhververens hovedejendom inden for are-algrænsen på 150 ha, kan erhvervelsen kun skepå erklæring fra en landinspektør, hvis erhver-velsen af ejendommen sker ved et arealoverfør-selsskøde. Hvis dette ikke er tilfældet, er detnødvendigt med en tilladelse fra jordbrugskom-missionen.

Landinspektøren har ved afgivelse af erklæ-ring bl.a. ansvar for, at betingelserne for supple-ring er opfyldt på det tidspunkt, hvor der er ind-gået bindende aftale om køb af suppleringsjord.

8.4. Deklaration om hvilende fortrinsstilling I medfør af landbrugsloven fra 1999 (lovbe-

kendtgørelse nr. 598 af 15. juli 1999) er der i enrække tilfælde tinglyst deklaration om hvilendefortrinsstilling. Disse deklarationer vil umiddel-bart kunne aflyses som følge af ændringen aflandbrugsloven i 2010. Deklarationerne vil kun-ne aflyses uden tilladelse fra den påtaleberettige-de, jf. § 30 i bekendtgørelsen om reglerne i land-brugsloven.

9. Samdrift, forpagtning, forsvarlig drift mv. Efter lovens § 26 kan landbrugsejendomme

drives sammen, hvis 1) ejendommene lovligt ejes af samme ejer (se

afsnit 3.11 om lovlig adkomst), 2) bestemmelserne om forpagtning er opfyldt

(se afsnit 9.1-9.3), eller



92

3) ejendommene drives i et landbrugsfælles-skab (se afsnit 9.4).

9.1. Forpagtning af en hel landbrugsejendom Efter reglerne i lovens § 27 kan en person uden

tilladelse forpagte en landbrugsejendom i sinhelhed for et tidsrum på højst 30 år, jf. udstyk-ningslovens § 16, stk. 1, nr. 1.

To eller flere personer kan også forpagte enlandbrugsejendom i sin helhed, uden at nogen afpersonerne skal opfylde særlige krav, herunderbopælskrav. Der er således ikke nogen særligekrav til "ankermanden" efter lovens § 16. Tilsva-rende gælder for et selskab, der opfylder betin-gelserne i lovens § 20, stk. 1 eller 2, eller et sel-skab, der har lovlig adkomst på en eller flerelandbrugsejendomme med tilladelse efter lovens§ 21, nr. 3. Den eneste betingelse er således, atforpagtningen højst kan indgås for et tidsrum på30 år.

9.2. Forpagtning af en del af en landbrugsejendom

Efter reglerne i lovens § 28 kan en person, derejer eller forpagter en eller flere landbrugsejen-domme, forpagte dele af landbrugsejendommetil samdrift med sin eller sine landbrugsejen-domme.

To eller flere personer, der ejer eller forpagteren hel landbrugsejendom efter reglerne i lovens§ 16, stk. 2, kan ligeledes (uden tilladelse) for-pagte dele af landbrugsejendomme til samdriftmed deres landbrugsejendom. Tilsvarende gæl-der for et selskab, der opfylder betingelserne i lo-vens § 20, stk. 1 eller 2, eller et selskab, der harlovlig adkomst på en eller flere landbrugsejen-domme med tilladelse efter lovens § 21, nr. 3.

Da landbrugsejendomme, der ejes af et selskabefter lovens § 20, og landbrugsejendomme, derejes personligt af landmanden i selskabet, efterlovens § 20, stk. 5, betragtes som en landbrugs-bedrift, der tilhører samme ejer, kan et § 20-sel-skab forpagte jord til samdrift med en landbrugs-ejendom, som landmanden i selskabet personligtejer eller forpagter, ligesom landmanden person-ligt kan forpagte jord til samdrift med en land-brugsejendom, som selskabet ejer eller forpag-ter.

En person, der ikke er ejer eller forpagter af enlandbrugsejendom, opfylder derimod ikke betin-gelserne i lovens § 28, stk. 1, nr. 1, der forudsæt-ter, at de forpagtede jorder indgår i samdrift med

en anden landbrugsejendom, som forpagterenselv ejer eller forpagter. Et fællesskab, der ikke iforvejen er ejer eller forpagter af en landbrugs-ejendom, kan således ikke forpagte til samdriftmed en ejendom, der ejes personligt af en af del-tagerne i fællesskabet. F.eks. kan en ægtefælle tilejeren af en landbrugsejendom heller ikke over-tage den anden ægtefælles forpagtninger, hvisvedkommende ikke er ejer eller forpagter af enlandbrugsejendom, som de forpagtede jorderskal drives sammen med. Hvis ægtefællen deri-mod f.eks. forpagter en hel landbrugsejendomefter reglerne i lovens § 27, kan vedkommendeforpagte dele af landbrugsejendomme til sam-drift med den forpagtede ejendom, hvis betingel-serne for forpagtning er opfyldt.

I situationer, hvor en landbrugsejendom ejes afto eller flere personer i sameje, kan ankermandensåledes ikke personligt (uden tilladelse) forpagtedele af landbrugsejendomme til samdrift medden anpartsejede landbrugsejendom, medmindreankermanden rent faktisk har forpagtet den an-partsejede landbrugsejendom af fællesskabet, ogforpagtningen således sker til samdrift med den-ne ejendom, jf. lovens § 28, stk. 1, nr. 1. Fælles-skabet kan derimod uden tilladelse forpagte deleaf landbrugsejendomme til samdrift med den an-partsejede landbrugsejendom, jf. ovenfor.

Udover de situationer, hvor der er tale om for-pagtning til samdrift, kan der også under nærme-re angivne betingelser ske forpagtning af vedva-rende græsarealer og naturarealer og leje af be-boelses- og driftsbygninger mv., jf. lovens § 28,stk. 1, nr. 2-5.

9.3. Pasningsaftaler, servitutter mv. Bestemmelserne om forpagtning i lovens §§

27 og 28 omhandler aftaleforhold, hvor ejerenmod et fast vederlag giver en anden ret til at ud-nytte ejendommen eller en del af den erhvervs-mæssigt og herved opnår de indtægter, som detforpagtede afkaster. Driften sker således for for-pagterens regning og risiko.

Aftaler om brug af maskinstation, pasningsaf-taler, maskinfællesskaber og lignende er deri-mod ikke omfattet af lovens regler om forpagt-ning.

Ved afgørelse af, om der er tale om et forpagt-ningsforhold, eller om der er tale om andre afta-leformer, f.eks. aftale om anvendelse af maskin-station, pasningsaftale eller dyrkningskontrakt,der ikke er omfattet af bestemmelserne i lovens



93

§§ 27 og 28, skal der lægges vægt på, for hvisregning og risiko driften foregår, og hvem der af-gør, hvorledes jorderne skal drives. En aftale, derangår driften af flere landbrugsejendomme, oghvor driften ikke fuldt ud sker for ejerens reg-ning og risiko, f.eks. hvor der er aftale om bonuseller deling af driftsudbytte, kan således væreomfattet af reglerne om forpagtning i lovens §§27 og 28.

Bestemmelserne i lovens §§ 27 og 28 gælderikke for aftaler, der er udformet som servitutret-tigheder eller partielle brugsrettigheder, f.eks.aftaler om udbringning af husdyrgødning, slameller lign. og om råstofindvinding eller anden be-grænset ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, hvorejeren har forbeholdt sig den egentlige jord-brugsmæssige udnyttelse af arealet.

Hvis der er tale om mindre arealer, der gives ibrug til andet, ikke-jordbrugsmæssigt formål,der eventuelt helt kan udelukke ejerens jord-brugsmæssige udnyttelse af arealet, f.eks. til el-master, sømærker eller vindmøller, kræver detteikke tilladelse efter lovens § 28, jf. afsnit 9.5.

9.4. Landbrugsfællesskaber mv. Efter lovens § 26, stk. 2, kan to eller flere ejere

eller forpagtere af landbrugsejendomme aftalehelt eller delvis at drive deres bedrifter, der kanomfatte såvel ejede som tilforpagtede arealer, ifællesskab. Der stilles således ikke længere kravom, at en landbrugsejendom eller en landbrugs-bedrift skal drives som en selvstændig bedrift.

Det er en forudsætning, at der er tale om et re-elt samarbejde mellem deltagerne, og at der ikkeer tale om, at en landmand forpagter de øvrigelandmænds bedrifter.

Deltagerne i et sådant selskab kan uden tilla-delse fra jordbrugskommissionen drive ejen-dommene via et driftsselskab, f.eks. et aktie- el-ler anpartsselskab, hvor de enkelte deltagere alleejer aktier eller anparter, eventuelt ved en hol-dingkonstruktion. Det kræver heller ikke tilla-delse, hvis driftsfællesskabet forpagter jordernefra de ejendomme, der drives sammen. Det afgø-rende er, at der er tale om ejendomme, som deenkelte landmænd hver især lovligt ejer eller for-pagter, og at der er tale om et reelt samarbejdemellem de enkelte deltagere.

En person, der deltager i driftsfællesskabet,kan forpagte dele af landbrugsejendomme, derejes af landbrugere uden for driftsfælleskabet, tilsamdrift med sin landbrugsejendom efter regler-

ne i lovens § 28, stk. 1, nr. 1, jf. afsnit 9.2, og ladede forpagtede arealer indgå i den fælles drift ef-ter reglerne i lovens § 26, stk. 2.

I situationer, hvor et driftsfællesskab efter lo-vens § 26, stk. 2, ønsker at forpagte en del af enlandbrugsejendom, der ejes af en landbrugeruden for fællesskabet, kræves som udgangs-punkt ikke tilladelse efter lovens § 28, stk. 2.

9.5. Aftaler om vindmøller mv. Aftaler om opstilling af mindre vindmøller på

en landbrugsejendom kan som hovedregel ind-gås, uden at det er nødvendigt at gennemføre ud-stykning og ophæve landbrugspligten.

En sådan aftale kan indgås og tinglyses udentilladelse efter lov om landbrugsejendomme,hvis brugs- eller lejeaftalen alene angår arealertil vindmøller, hvis grundareal hver for sig er un-der 25 m2, og aftalen ikke gælder for et længeretidsrum end 30 år. Det er en forudsætning, at af-taler om vejadgang, placering af jordkabler, un-derjordiske fundamenter, sikkerhedszone mv.sikres som servitutrettigheder.

Ved opstilling af større vindmøller kan dervære tale om at erhverve en del af en landbrugs-ejendom, hvor landbrugspligten ophæves, ellerat erhverve en hel landbrugsejendom til etable-ring af en vindmøllepark, jf. §§ 3, 12 og 51 i cir-kulæret om lov om landbrugsejendomme.

9.6. Tinglysning af forpagtningskontrakter Efter § 4 i bekendtgørelsen om tinglysning

mv. skal en forpagtningskontrakt vedrørende enlandbrugsejendom eller en del heraf for at kunnetinglyses enten 1) indeholde en erklæring afgivet af både

ejer og forpagter om, at kontrakten er gyl-dig uden tilladelse efter lovens §§ 27 og28, eller

2) være ledsaget af en tilladelse efter lovens§§ 27 og 28 til kontraktens indgåelse.

9.7. Forsvarlig drift En landbrugsejendoms jorder kan uden tilla-

delse efter lov om landbrugsejendomme anven-des til ikke-jordbrugsmæssige formål, når derindhentes tilladelse til den omhandlede anven-delse i overensstemmelse med bestemmelserne ilov om planlægning eller lov om råstoffer, ellernår den omhandlede anvendelse lovligt kan skeuden tilladelse efter de nævnte love, jf. § 11 i lovom landbrugsejendomme.



94

Hvis landbrugspligten ønskes ophævet, skalder søges om dispensation efter reglerne i lovens§ 7, medmindre landbrugspligten kan ophævesved landinspektørerklæring, jf. afsnit 6.

Driften af jorderne til jordbrugsmæssige for-mål reguleres af lov om drift af landbrugsjorder.

10. Øvrige forhold

10.1. Kontrol og tilsyn Jordbrugskommissionerne og FødevareEr-

hverv kan kontrollere erklæringer eller oplysnin-ger mv. afgivet i henhold til lov om landbrugs-ejendomme, herunder til brug ved tinglysning afadkomst på en landbrugsejendom eller indgåelseaf en forpagtningsaftale, jf. § 11 i bekendtgørel-sen om jordbrugskommissioner mv.

FødevareErhverv registrerer en del af de op-lysninger, der afgives i forbindelse med erhver-velse af landbrugsejendomme i direktoratetsgrundregister ELB (Erhvervelse af LandBrugs-ejendomme) med henblik på en efterfølgendekontrol af overholdelsen af loven og til udarbej-delse af statistisk materiale.

FødevareErhverv, Nyropsgade 30, 1780 Kø-benhavn V, er dataansvarlig for grundregistretELB. Persondataloven giver de personer, der erregistreret i registret, ret til at få oplyst, hvilkepersonoplysninger, direktoratet har registreretom de pågældende, samt til at få rettet, slettet el-ler blokeret eventuelle urigtige eller vildledendeoplysninger.

Oplysningerne om bopælskrav kontrolleressåledes bl.a. ved samkøring med folkeregistret.

Jordbrugskommissionerne og FødevareEr-hverv kan i forbindelse med kontrollen indhentede oplysninger hos andre offentlige myndighe-der, der er nødvendige for at kontrollere, at lovenog regler, der er udstedt i medfør af loven, over-holdes, bl.a. med henblik på registersamkøringog sammenstilling af oplysninger i kontroløje-med, herunder oplysninger om skatteforhold, jf.lovens § 47.

Jordbrugskommissionen har mod behørig le-gitimation og uden retskendelse adgang til of-fentlige eller private ejendomme mv. med hen-blik på kontrol af overholdelse af lovens reglereller regler fastsat i medfør af loven, jf. § 45, stk.1, i lov om landbrugsejendomme. Besigtigelseskal i overensstemmelse med lov om retssikker-hed ved forvaltningens anvendelse af tvangsind-greb og oplysningspligter normalt ske efter for-

udgående skriftlig meddelelse, medmindre for-målet, f.eks. kontrol og tilsyn med overholdelseaf loven, derved forspildes, jf. § 69, stk. 3, i cir-kulæret om lov om landbrugsejendomme.

10.2. Omgåelse og proformaaftaler Jordbrugskommissionen kan gribe ind i situa-

tioner, hvor der er tale om omgåelse eller profor-maaftaler.

Omgåelse er aftaler, handlinger mv., der for-melt og efter deres ordlyd ikke er i strid med lo-ven, men som reelt alene har til formål at opnå etresultat, der er i strid med lovens hensigt. Omdette er tilfældet, beror på en fortolkning af lo-ven, dens formål og forudsætninger.

En sag, der gennemføres ved to på hinandenfølgende handler inden for en kort periode, kan ivisse situationer karakteriseres som omgåelse.Det kan f.eks. være en sag, hvor en landbrugs-ejendom afhændes for kort tid efter at blive købttilbage igen på en sådan måde, at en nabo bliverafskåret fra at gøre fortrinsstilling gældende.

Proformaaftaler fremtræder derimod udadtilmed et andet indhold end det virkelige, og afta-leparterne er bevidste om denne uoverensstem-melse og har typisk en underliggende forståelseaf dette retsforhold.

En retstilstand, som har sit grundlag i en om-gåelse eller en proformaaftale, kan under visseomstændigheder tilsidesættes i henhold til danskrets almindelige principper.

Hvis jordbrugskommissionen finder, at der erafgivet oplysninger, foretaget handlinger ellerindgået proformaaftaler med henblik på omgåel-se af reglerne i lov om landbrugsejendomme,kan kommissionen i henhold til lovens bestem-melser eller regler fastsat i henhold til loven in-den en vis frist kræve forholdet bragt til ophør el-ler tilbageført til tidligere retstilstand. Sker detteikke, overgives sagen til politiet, jf. § 72 i cirku-læret om lov om landbrugsejendomme.

10.3. Påbud om afhændelse og bødestraf Hvis betingelserne for erhvervelse af en land-

brugsejendom eller en anpart i en landbrugsejen-dom ikke er opfyldt, kan jordbrugskommissio-nen i medfør af lovens § 41 meddele erhververenpåbud om at afhænde ejendommen inden for enfrist på mindst 6 måneder og højst ét år. Hvis derer tale om et selskab, der har erhvervet en land-brugsejendom efter lovens § 20, er det Fødevare-Erhverv, der meddeler et sådant påbud.



95

Hvis et påbud om afhændelse ikke efterkom-mes, vil politiet bl.a. blive anmodet om at rejsetiltale mod den pågældende for ikke at have ef-terkommet det meddelte påbud med krav omtvangsbøder, indtil vedkommende enten opfyl-der lovens erhvervelsesbetingelser eller har af-hændet ejendommen, jf. lovens § 50 om bøde-straf mv.

Jordbrugskommissionen kan ligeledes anmo-de politiet om at rejse tiltale, hvis en ansøgningom tilladelse til erhvervelse eller forpagtning afen landbrugsejendom ikke indgives rettidigt,dvs. inden 4 uger efter, at der er indgået aftaleom køb eller forpagtning, jf. lovens §§ 40 og 41.

10.4. Klageregler Afgørelser, der er truffet af jordbrugskommis-

sionen, kan påklages til FødevareErhverv, jf. §15 i bekendtgørelsen om jordbrugskommissio-

ner mv. Klageberettiget er enhver, der har en væ-sentlig individuel interesse i sagens udfald.

Der kan kun klages over retlige spørgsmål.Der kan således ikke klages over jordbrugskom-missionens skønsmæssige afgørelser. Tilsvaren-de gælder ved afgørelser vedrørende prisfastsæt-telse.

Klage indsendes til jordbrugskommissionen,der videresender klagen med bemærkninger tilFødevareErhverv, jf. § 70 i cirkulære om lov omlandbrugsejendomme. Klage skal være jord-brugskommissionen i hænde senest 4 uger eftermodtagelsen af den afgørelse, der ønskes påkla-get.

Jordbrugskommissionen kan genoptage ensag, efter at der er indgivet klage.

Der kan ikke klages over afgørelser, der ertruffet af FødevareErhverv.

FødevareErhverv, den 22. november 2010

ARENT B. JOSEFSEN




96

Bilag 1

Indholdsfortegnelse

1. Indledning 1.1.1.2.1.3.1.4.1.5.

Oversigt over lovens regler mv. Lovens formål mv. Landbrugsejendomme Forhold der ikke kræver tilladelse Ansøgning om tilladelse

2. Oversigt over erhvervelsessituationer mv. 2.1.2.2.2.3.2.4.

Hele landbrugsejendomme Dele af landbrugsejendomme Supplering af en landbrugsejendom Samdrift og forpagtning

3. Personers erhvervelse af landbrugsejendomme i landzone 3.1.3.2.3.3.3.4.3.5.3.6.3.7.3.8.3.9.3.10. 3.11. 3.12.

Fast bopæl Ophold i tilknytning til ejendommens driftSamleverStuehusLandbrugsejendomme uden beboelsesbygning Dyrkningsjorder, vedvarende græsarealer og naturarealer mv. Fradragsarealer Zonestatus for landbrugsejendommeArv, uskiftet bo, deling af fællesbo Familiehandel Lovlig adkomst i henhold til lov om landbrugsejendomme Erhvervelse af en anpart (sameje) af en landbrugsejendom

3.12.1 3.12.2

Overdragelse fra ægtefælle, arv, uskiftet bo, deling af fællesbo Andre anpartserhvervelser

3.13. 3.14.

MedejerFortrinsstilling til suppleringsjord

4. Landmandsselskaber efter lovens § 20 4.1.4.2.4.3.4.4.4.5.

Generelt om reglerne Holdingkonstruktioner Særlige aftaler mv. Indberetning om ændringer Ansøgning om dispensation

4.5.14.5.2

Ansøgning til jordbrugskommissionen Ansøgning til FødevareErhverv



97

5. Offentlige myndigheder, vandforsyningsanlæg, fonde, foreninger og andre selska-ber

5.1.5.2.5.3.

Offentlige myndigheder Ekspropriation Præstegårde

5.3.15.3.2

Afhændelse af et præstegårdsbrug, helt eller delvis Fravigelse af reglerne

5.4. Fonde, foreninger eller andre juridiske personer5.4.15.4.2

Erhvervelse uden tilladelse Erhvervelse med tilladelse

5.5. Vandforsyningsanlæg

6. Ophævelse af landbrugspligt 6.1.6.2.6.3.6.4.6.5.6.6.6.7.6.8.6.9.

Ophævelse af landbrugspligt inden for planlagte områder Udstykning af arealer i landzone Udstykning af arealer til jordbrugsproduktionSupplering af en boligparcel i landzone Offentlige danske myndigheders erhvervelseOphævelse af landbrugspligt på fredskovsarealer. Landbrugsejendomme med flere beboelsesbygninger Bortfald af landbrugspligt (under 2 ha) Væksthusgartnerier og planteskoler

7. Oprettelse af en landbrugsejendom uden beboelsesbygning 7.1.7.2.7.3.7.4.

Generelt om reglerne Beboelsesbygning for hver påbegyndt 200 ha Krav om samme ejerforhold Landinspektørerklæring

8. Omlægning af jorder 8.1.8.2.8.3.8.4.

Afstandsregel ved supplering Fortrinsstilling ved køb af suppleringsjord Hovedejendom undtaget for fortrinsstilling Deklaration om hvilende fortrinsstilling

9. Samdrift, forpagtning, forsvarlig drift mv. 9.1.9.2.9.3.9.4.9.5.9.6.9.7.

Forpagtning af en hel landbrugsejendom Forpagtning af en del af en landbrugsejendom Pasningsaftaler, servitutter mv. Landbrugsfællesskaber mv. Aftaler om vindmøller mv. Tinglysning af forpagtningskontrakter Forsvarlig drift

10. Øvrige forhold 10.1. 10.2. 10.3. 10.4.

Kontrol og tilsyn Omgåelse og proformaaftaler Påbud om afhændelse og bødestraf Klageregler



98


Normtimer

99

Bilag 2

Normtimesatser

Kornafgrøder m.v., antal timer/ha/år

Malkekøer inkl. opdræt, antal timer/årsko (ekskl. grovfoderdyrkning)

Slagtekalve, antal timer/produceret slagtekalv/år (ekskl. grovfoderdyrkning)

---------- areal (ha) ----------

1-9 10-24 25-49 50-99 100

Korn/raps/frø/ærter m.v. 25 22 20 16 14

Handelsroer/kartofler 62 47 40 35 35

Foderroer 46 37 37 37 37

Sædskiftegræs/helsæd 21 13 10 9 9

Vedvarende græs 8 6 5 5 5

Udyrkede arealer 3 3 2 2 2

---------- årskøer ----------

1-29 30-49 50-69 70-99 100

Timer pr. årsko 69 52 47 42 37

---------- producerede slagtekalve ----------

1-29 30

Timer pr. slagtekalv 10 7

Bilag 2 til bekendtgørelse nr. 1441 af 15. december 2009 om statsgaranti for låntil yngre jordbrugere m.v.


Normtimer

100

Ammekøer inkl. ungdyr, antal timer/årsko (ekskl. grovfoderdyrkning)

Søer og smågrise, antal timer/årsso

Slagtesvin, antal timer/100 producerede slagtesvin/år

Bier, antal timer pr. bistade/år

Andet husdyrhold, antal timer/årsdyr

---------- årskøer ----------

1-29 30

Timer pr. årsko 37 29

---------- årssøer ----------

1-49 50-99 100-149 150-249 250

Timer pr. årsso 21 16 14 13 12

---------- producerede slagtesvin ----------

1-499 500-1499

1500-2499

2500-3999

4000

Timer pr. 100 slagtesvin 113 77 52 44 37

------------------- bistade -------------------

1-5 6-25 26-50 51-80 81-400 > 400

Timer pr. bistade 25 21 17 13 8 4

Heste, timer pr. avlsdyr 37

Mink, timer pr. avlstæve 2

Får, timer pr. moderfår 5

Æglæggende høner, timer pr. 100 årsdyr 15


Normtimer

101

Slagtekyllinger, antal timer/1000 producerede stk. ---------- producerede stk. ----------

< ½ mill. >= ½ mill

Timer pr. 1000 producerede stk. 4,6 3,9

Frilandsgartneri antal timer/ha/år

Jordbær med selvpluk 180

Jordbær uden selvpluk 1200

Konsumgulerøder 300

Industrigulerødder 25

Hvidkål og kinakål 300

Blomkål og rosenkål 300

Icebergsalat 300

Porrer 850

Kepaløg, såløg 170

Knoldselleri 350

Væksthuse antal timer/m2/år

Grøntsager 1

Afskårne blomster 1

Store potteplanter 2

Små potteplanter 5


Normtimer

102

Frugtplantage antal timer/ha/år

Konsum 320

Industri 120

Pyntegrønt antal timer/ha/år

Juletræer og klippegrønt 100

(Gennemsnitsindsats pr. år for hele produktionsforløbet fra an-læg til og med høst)


Stikordsregister

103

Stikordsregister

Henvisningerne i 1. spalte er til paragraffer i lov om landbrugsejendomme.

Henvisningerne i spalte 2, 3 og 4 er til sider i hhv. bekendtgørelser, cirkulærer og vejledning.

Der er i visse situationer henvist til relevante bestemmelser, uanset at det pågældende stikord ikke direkte er indeholdt i bestemmelsen.

Loven § Bkg. side Cirk. side Vejl. sideAdkomst, lovlig 13, 14, 15,

16, 2050 75ff

Adkomsterhvervelse, se erhvervelseAfstand

ved fortrinsstilling 32 77ved supplering 29 57 89ff

Aftagerkontrakt, se dyrkningskontraktAftægtsforhold 28Aktieselskab 20, 21, 27,

2923ff 53ff 79ff, 92

Aktionæroverenskomst 23ffAndelsbrug, 16, 21 52

se også driftsfællesskaber oglandbrugsfællesskaber

Andelsselskab 21 53ffAnke, se klageadgangAnkermand« (begreb) 16»Ankermand« 16 22, 27 52ff 71, 76, 77,

92Annoncering, 30

se også fortrinsstilling Anpartserhvervelse 16 52ff 76Anpartshaveroverenskomst 23, 24Anpartsselskab 20, 21, 27,

2923ff 53ff 79ff, 92

Ansøgningform og indhold 37 32 68ff, 80fffrist mv. 40 38 68

Antal ejendomme, ved erhvervelse 12, 16, 20Antennemast 43


Stikordsregister

104

Arealgrænse ved byggegrunde 6, 7 39ff 44ff 84ffved fortrinsstilling 12, 29, 31,

3226ff 77ff

ved restparcel 6 46 87ved supplering 29 57 89ff

Arealoverførsel 6, 7, 29, 30 57ff 70, 89ffArealressourcer 63ffArronderingshensyn 1 50, 55, 57,

58, 6482

Arv 14, 16 22, 27, 37 48, 50 71, 75, 76se også erhvervelse

Arveladers ejertid 14 51Arveudlæg 48 71, 75Arving, legal 47Avlsbygning, se driftsbygningAuktion, 42 71, 75

se også tvangsauktion

Bankgaranti 31Beboelsesbygning, se også landbrugs-ejendom uden beboelse

4, 6, 9, 10, 30

23,34 43, 47, 48ff, 58, 59, 65

71ff, 77, 86ff, 88, 89, 90, 91

Beboere 8 21ff 70ffBebyggelse, erhvervsmæssig nødvendig 66Bedrift, se landbrugsbedrift og land-brugsejendom

51

Bekræftelsesbrev (tinglysning) 69, 81Beliggenhed, se afstandBesigtigelse 45 35 60 94Bestemmende indflydelse 23ff, 28 53, 57 73, 77, 79ff,

88Betingelser 39 59Biavl, erhvervsmæssig 43, 50Bindende aftale 69Blomstergartneri, se også gartneri 4Bodeling 14, 16 75Bofællesskaber 16, 21 76Boligparcel i landzone 86Bopælsforpligtelse (10 år) 8 21ff 70ff

upersonlig opfyldelse 71

Loven § Bkg. side Cirk. side Vejl. side


Stikordsregister

105

Bopælskrav (begreb) 8 21ff 46ff 70ffved anpartserhvervelse 8, 16ved arv 8, 14ved erhvervelse i fri handel 8, 12ved familiehandel 8, 15ved genoprettelse 8, 30ved selskabers erhvervelse 8, 20ved supplering 8, 29

Bortforpagtning 27, 28 56ff 92Bortleje 28 56ff 92Brugeligt pant 41, 42Brugsforhold 29, 41 37, 38 56 70, 92ffBygninger 48ff

ejendom uden bygningskrav 9, 10 34 72ffforbud mod bygninger 9 49vedligeholdelse 9

Bygningskrav 9 23 72Byzone 6 37 51 69, 85Bødestraf 50 32, 41 94ff

Call-in beføjelse 36 35Campingplads 43

Dambrug 43, 46, 50Debatoplæg 65Deklarationer 39ff 44 89Delegationsbeføjelse 38Delforpagtning, 28 56 92

se også forpagtningDeling af fællesbo 14, 16 37 69, 75, 76Depositum, se sikkerhedsstillelseDrift, driftsenhed 8, 20

af landbrugsjorder (lov) 2, 11 50 68, 94forsvarlig 11 50samdrift 26 56 91ophold 8 71ff

Driftsbygning 28 34, 57 72, 82, 86, 92

Driftsfællesskab 26 56 93Driftsselskab 56 93



Stikordsregister

106

Drikkevandsbeskyttelse 6, 23 29 45, 52, 58, 64

84

Dyrehospital, -klinik, -pension 51ff 85Dyrkningsjord 29 74, 89Dyrkningskontrakt 56 92Dødsbo 75

Egen drift 32 23, 28 78Ejendomsvurdering 4Ejertid, mindst 8 år 14, 15 51Ekspropriation 33 29, 39 82Elforsyningsvirksomheder 45, 54ffEl-mast 37ff 93Engareal 57 74Erhvervelse, anpart i landbrugsejendom (sameje)

2, 16, 41 22, 27, 37 51, 52ff 70, 71, 75, 76ff, 92, 94

Erhvervelse, bedrift 13 24, 37 51 76Erhvervelse, del af en landbrugsejen-dom

6, 7, 22, 23, 24, 29, 30

Erhvervelse, hel landbrugsejendom 69ffelforsyningsvirksomhed 54fffolkekirken 22 37 82ffFonde, foreninger mv. 24 25ff 55ff 83ffnaturformål 24 25ff 55ff 83ffoffentlige myndigheder 22 37 55 81ffpersoner, ved arv mv. 14 37 50 75personer, ved familiehandel 15 37 50 75personer, ved fri handel 12 37 50 70, 79selskaber mv. 20, 21 23ff, 37 53ff 79ffvandforsyningsanlæg 23 55 84ff

Erhvervsmæssig nødvendig bebyggelse 66Erklæringsskema 69ff, 79

ved erhvervelse, generelt 37ved indberetning (§ 20 selskab) 24ffved fortrinsstilling, naboerklæring 30ved supplering, § 29-erklæring 39se også landinspektørerklæring

EØS-aftale 23

Familieejendom 31ffFamiliehandel 15, 16 27 50 75, 77



Stikordsregister

107

Familiekreds 16, 16, 20 50ff 75Fast bopæl, se bopælskravFast ejendom, begreb 4Flytteregel 50Folkekirkens jorder 22 37 82ffFond, forening mv. 6, 7, 10, 21,

2425ff 45, 55ff 73, 83ff, 88

forhåndsgodkendelse 24 25, 33 68, 83generelt 21 25ffnatur 6, 7, 24 25ff

Foreninger 7, 10, 24 25ff, 33 45, 55ffForhåndsgodkendelse 24 25ff, 33 45, 56 68, 83, 84Formålsbestemmelser loven 1 67ffFormål ved erhvervelse 20, 21, 24 25Forpagter 56 91ffForpagtning 70, 91ff

dele af landbrugsejendomme 28 56ffhele landbrugsejendomme 27 56fftinglysning 43 37ff

Forretningsorden 34Forsvarlig drift 11 50 93Forsvarlig udnyttelse 11 50 93Forsøg, forskning 17, 21 52, 54, 56Fortrinsstilling 12, 29, 31,

32, 3324, 26ff 50, 52, 53,

55, 59, 6076, 77ff, 90ff

annoncering 30hovedejendom 33 28ff 77, 90ffhvilende fortrinsstilling 31 91naboerklæring 30 78, 90primær ansøger 31 26ffuddannelse 32 27ff 74, 77undtagelser 33 39ff

Fradragsarealer 10 29, 31, 32, 39, 40, 41

52, 58, 63 69, 74ff

Fredskovspligt 6, 10 40 45 74, 86Frie jorder 44 68Frikøbte ejendomme 31ffFritidsboliger 6, 7 44 72, 85Fritidslandbrug 30 59Fritliggende beboelse 30 59Frugtplantage 4 65 102



Stikordsregister

108

Fusion 25Fællesbo, deling af 14, 16 37 69, 75, 76Fællesdrift 26

Gartneri 4, 7, 21, 34 33, 34 43, 46, 54, 58, 64ff

87

Gartnerisagkyndig 34 33, 34Generationsskifte 17 47, 49, 51,

5273, 76, 89

Genoprettelse af landbrug 30 22, 40, 41 49, 59 68, 73Golfbane 43, 52 85Græsareal 28, 29 26, 40 56, 57 74ff, 89, 92Grønt bevis,

se også uddannelseskrav32 27ff

Gødskningsforbud 10 40Gårdforpagtning 27 37ff 56ff 91ffGårdsplads, have m.v. 59 74

Hedearealer 10 40 74Helårsbolig 6 21 44, 47Hestepension 52 85Hestestutteri 43, 50Holdingselskab (selskab nr. 2) 20, 21 23ff 54 80, 93Hovedejendom 33 24, 28ff 57ff 70, 77ff,

90ffHundekennel 85Hvilende fortrinsstilling 31 91

Ideel anpart, se anpartIkke-jordbrugsmæssig anvendelse 11 21, 22 43, 44, 48,

50, 51, 52, 53, 64, 66

83, 85, 93

Indberetning 20, 36, 48 21, 22, 24ff, 35

80

Indkaldebeføjelse 36 35Indsatsområde (drikkevand) 6, 23 55 84Indsigelse (lokalplan) 65Institutioner, erhvervelsesregler 21Interessentskab

erhvervelse 16, 21 53ff 76forpagtning 27, 28 56 91ff

Investor 23, 24 79



Stikordsregister

109

Jagt 46 72, 84Jordbrugsanalyse 3 63ffJordbrugsbedrift, se driftsenhed og

landbrugsbedriftJordbrugsbedrift i udlandet 47, 48 71Jordbrugsinteresser 3 63ffJordbrugskommission 34, 35, 36 33ff 67ff

forretningsorden 34 34udpegning 34 33ff

Jordbrugsmæssig udnyttelse 11 50Jordbrugsparceller 39Jordfordeling 33 29, 30 55, 58Jordkøb, se erhvervelse»Jordløse« husdyrbrug 6 86Jordomlægning 29 29, 39ff 57ff 74, 87, 89ffJuletræer 57 74

Kirkeministeriet 22 82ffKlageadgang 36, 38 31, 35 60 77, 95Kontrol 45-49 35, 41 59ff 94Kollektiv, se bofællesskabKommanditaktieselskab 23Kommunalbestyrelse, opgaver 3, 48, 49 37 64ffKommuneplan, -planlægning 3 25ff 43, 44, 49,

50, 51, 63ff83, 86

Kort- og Matrikelstyrelsen 2, 5 21, 32, 34, 39ff

68

Kærarealer, se engarealerKøb, se erhvervelse

Landbrugsbedrift (begreb) 2Landbrugsejendom (begreb) 2 68Landbrugsejendom uden beboelse 9, 10 34, 40, 41 45, 46, 48,

49ff68, 69, 72ff, 81, 82, 83, 84, 87ff

Landbrugsfællesskab 26 56 93Landbrugsplanlægning 3 63ffLandbrugspligt, begreb og indhold, 2 43 68

se også ophævelse og bortfald af landbrugspligt, ogomlægning af jorder



Stikordsregister

110

Landinspektørerklæring 6, 10, 29 70ff, 59fradragsarealer mv. 40 75jordomlægning 40 89landbrug uden beboelsesbygning 39 89ophævelse af landbrugspligt 40 84ff

»Landmand i selskabet« (begreb) 20 23 53Landmand i selskabet 20 23ff 53 79ffLandmandsselskab 20 23ff 53 68, 79ff

erhvervelse 20 24 53 69indberetningspligt 20 24ff 80

Landzonelokalplan 6 39 48, 51, 64 85Landzonetilladelse 6 44 85Leje, se tillige forpagtning 28 56 91ffLod (begreb) 39 44 90Lokalplan, 39 44, 63ff 85

procedurer vedr. landbrugspligt m.v. 65Losseplads 43 85Luftledningsanlæg 55

Mageskifte, 29 55se også omlægning af jorder

Marskarealer, se engarealerMaskinstation mv. 56 92Matrikel, notering i 4, 5 43 68Medejer (begreb) 2 77Minkfarm, se pelsdyrfarmMosearealer, 30 74

se også engarealer

Naboerklæring (fortrinsstilling) 32 30 78, 90Nationalparkfond 26Naturforvaltningsprojekt 45, 52, 58,

64Naturareal 11, 28 45, 52, 56,

5874, 83ff, 92

Naturbeskyttelse 6, 24 83ffNaturgenopretning 17, 24 26 43, 45, 52,

5883ff

Naturpleje 17, 24 45, 52, 58 83ffNedlagte landbrugsejendomme 30 59



Stikordsregister

111

Nedlægning af landbrugsejendom, se omlægning af jorder og ophævelse af landbrugspligtNedrivning af bygninger 9, 10 48ffNormtimer 32 27 99ffNotering af landbrugspligt 4, 30 21 43 68Nyoprettelse af landbrugsejendom 30 22 58ff 68, 87

Offentlig adgang 24 26 56 83ffOffentlige myndigheders erhvervelse 22 44 69, 81ffOmgåelse 47, 59ff 94Omlægning af jorder 29 57ff 70, 89ff

arealgrænse 100 ha / 125 ha 29 90ffarealgrænse 200 ha 29 57afstandsgrænse 29 57 89ff

Ophævelse og bortfald af landbrugspligt 6, 7 84ff, 87betingelser m.v. 7 46byzone, sommerhusområde eller landzonelokalplan

6 39

landzone, bortset fra lokalplanområ-der

6, 7 39

midlertidig dispensation 7Oplysningspligt 47, 48, 49Oprettelse af landbrugsejendom, se gen-oprettelse og nyoprettelseOpsigelse, landmand 80, 81Overdragers ejertid 14, 15 51Oversigtskort 32, 39, 40ff 69

Parcelskov 44Partiel brugsret 93»Partsprincippet« 16 52Pasningsaftale 56 92Pelsdyrfarm 43, 50, 64Planlægning 3 63ffPlanteskole 4, 7, 21, 34 34 46, 54, 58,

6587

Plejebørn 51Primær ansøger (begreb) 31 26ffProformaaftaler 60ff 94Projekter 64, 66Præstegårde (Folkekirken) 22 68, 82ff



Stikordsregister

112

Pyntegrønt 57 74Påbud 9, 41 25, 30, 31 53, 59, 60 84, 94ff

Regionplan, -planlægning 3Registersamkøring 47Rekreative arealer (private) 45, 52Restparcel, størrelse 6 46 87Ridehal, -skole 52, 64 85Råstofindvinding 11 43, 51, 53

Samdrift 26 56 70, 91ffSameje, 16 52ff 76

se også erhvervelse af anpart Samlet fast ejendom 4Samlever 8, 15, 16 23 50 72Samhørighedsdeklaration 49 73Samme ejer 9, 20 49 73, 88Sammenhængende fredskov 6 44 86Sammenhængende lod (begreb) 39 90Sammenlægning af landbrugsejen-domme, se omlægning af jorder -Samnotering 4Selskaber 53ff 79ff

§ 20-selskaber 20andre selskaber 21

Selveje 1Separation 14, 16 75, 76Servitutrettigheder 56 93Sikkerhedsstillelse 31Skifteretsattest 75, 76Skilsmisse 14, 16 75, 76Skovarealer 6, 10 57

fredskovspligtige 6, 10 74uden fredskovspligt 43

Slægtsejendom, slægtens eje 17 47, 51Sommerhusbeboelse, udleje til 28Sommerhusområde 6 37 51 85Standarddeklarationer 39Standardnormtimer 32 27 78Stedbørn 51



Stikordsregister

113

Stemmerettigheder 20 23ff 79ffStraffebestemmelser 50 32, 41 61, 94Stuehus, se beboelsesbygningSundhedsmæssige forhold 43, 52Supplering af landbrugsejendom 29 39ff 57ff 70, 89ffSvigerbørn, svigerforældre 15, 16, 20Sædvanlig handelspris 32 30ff 77Søarealer 9 43 74, 75Søskende, søskendebørn, 15, 16, 20

se også familiekreds

Tidsbegrænsning 39Tillægsjord, køb af, se omlægning af jorder og suppleringsjordsbehovTilsyn 45-49 35, 41 59ff 94Tingbog, se tinglysningTinglysning 43 37ff 69, 79, 83,

93Tvangsauktion 42Tvangsbøde 50

Uddannelse 11, 32 22, 26ff 47 74, 77Undervisningsmæssige forhold 43, 52Udleje, 28

se også forpagtningUdlæg, se tvangsauktionUdnyttelse af forekomster, se råstofind-vindingUdpantning, se tvangsauktionUdstykning, se omlægning af jorder og ophævelse af landbrugspligtUdstykning af arealer til husdyrproduk-tion

6 85

Udstykningskontrol 5Udstykningssager 6, 7, 29, 30 70Udtalelser 66Upersonlig bopælspligt 8 22 71Uskiftet bo 14, 16 69, 75, 76

Vandboring 43Vandforsyningsanlæg 6, 23 45, 52, 55,

5884, 88



Stikordsregister

114

Vandhuller 44Vandmiljøplan II og III 17, 21, 33 29 45, 52, 58Varighed af aftaler mv. 27, 28 56Vedligeholdelse af bygninger 9 48ffVejafstand, se afstandVidenskabelige formål 52Vilkår 39Vindmølle 43, 45, 46,

54, 6493

Vurdering 4Væksthusgartneri, 4, 7, 21 46, 54, 64 87

se også gartneri Våde enge, vådområder 17, 21, 33 26, 29 52, 58, 64 83

Zonestatus, 75byzone, sommerhusområde 6 37, 39landzone 6 37, 39

Ægtefælle 8, 14, 15, 16, 20

Ægteskab og papirløst samlivsforhold 8, 14, 15, 16, 20

22ff

Økonomisk driftsenhed 7

Ålebrug, -farm 43



Lov om landbrugsejendom

me

20

ISBN 978-87-7083-975-4Pris: 100,-



FødevareErhverv

10

lov om landbrugsejendomme - landbrugsstyrelsen · 1 lov om landbrugsejendomme med tilknyttede...

Documents